SMÅSKADER KOSTER DYRT

På hjørnet ved en ringvej og en indfaldsvej ligger der et supermarked. Lastvognstogene er nødt til at køre gennem lysreguleringen, trække over i opmarchbanerne, hvor vogntoget strækkes delvis ud på tværs af opmarchbanerne og hele kørebanen – og så bakke ind.

SMÅSKADER KOSTER VOGNMÆND DYRT

Dårlige tilkørselsforhold giver mange småskader. Se her, hvad du kan gøre for at undgå skaderne.

Ann Rosenbom, Linjekommunikation [ann@linjekommunikation.dk] If Skadeforsikring

En stor, dyr lastbil koster mange penge for hvert minut, den ikke er ude at køre. Så der er ikke noget, der hedder ”bare en selvrisikoskade” eller ”småskade”. For skader, der ikke er dækket af forsikringen, kan løbe op i flere tusinde kroner i både reparation og ved de høje driftsomkostninger, mens bilen holder stille.

Finn Bjerremand, teknisk konsulent ved DTL - Danske Vognmænd, rådgiver om kørselsforhold, sikkerhed og skadeforebyggelse. Han taler chaufførernes sag og presser ofte på for at få bedre forhold.

- Jeg er simpelthen nødt til at reagere, når jeg ser forhold, som er uhensigtsmæssige eller direkte farlige i trafikken, siger han.

Dårlige tilkørselsforhold er skyld i mange skader

Ofte får chaufføren skylden, når der sker skader. Men Finn Bjerremand ser nærmest dagligt eksempler på, at dårlige tilkørsels- og vendeforhold er årsag til skader.

Eksempelvis læsseramper, der er for tæt på parkerede biler, eller for små terminalpladser. Det koster tid og dækslitage, når chaufførerne skal manøvrere

frem og tilbage for at parkere. Dårlige tilkørselsforhold skaber også farlige situationer, når lastbilerne skal ud midt mellem fodgængere, cyklister og parkerede biler.

Tilkørselsforhold kan spænde ben for chaufførerne

- Et grelt eksempel er tilkørslen ved en stor dagligvarebutik, hvor chaufførerne er nødt til at køre over i den modsatte side af vejen og ind over opmarchbaner til et lysreguleret kryds, for så at bakke ind over både kørebaner og opmarchbaner, cykelsti og fortov, fortæller Finn Bjerremand.

Et andet eksempel er ved et nyopført byggeri, hvor alt tilsyneladende ser godt ud, men alligevel vender forkert. - Det letteste er at bakke venstre om med en trailer eller en påhængsvogn, men her skal chaufførerne bakke højre om hjørnet for at komme til rampen. Den forholdsvis enkle ændring, det krævede at skabe korrekte forhold var meget dyr, så der blev ikke ændret på det. Det er ærgerligt, for det kommer helt klart til at koste en masse dyre småskader, siger Finn Bjerremand.

Mange små udfordringer er en stressfaktor

Dårlige tilkørselsforhold i hverdagen stresser chaufførerne, når de skal navigere på smalle steder og helst i en fart. Her anbefaler Finn Bjerremand kameraer, der monteres hele vejen rundt om bilen, som en god investering til at undgå småskaderne.

Kend skaderne og lær at undgå dem

If har udviklet et skadeværktøj til større vognmænd, så de kan få et overblik over, hvad skaderne reelt koster. Man kan registrere skaderne, både dem man selv betaler, fordi de er under selvrisikoen, og de skader, som anmeldes til If. - De vognmænd, der bruger værktøjet, sparer helt afgjort penge på skadeudgifter. Nogle helt op til 40 procent. Det kan mærkes på bundlinjen, fortæller Carsten Vorborg, eksamineret erhvervs- og vognmandsassurandør i If.

Værktøjet gør det nemt at trække statistik på skaderne i forhold til fx lastbil, skadetype, ugedag, steder og chauffører. På den måde kan vognmanden se et tydeligt mønster i skaderne, og tale mere konkret med chaufførerne om, hvordan skader kan forebygges.

Find ud af hvor, og hvorfor skaderne sker

Et eksempel er en vognmand, der konstaterer, at to forskellige chauffører har samme skade ved en aflæsningsrampe. Med et skadeskema får han nemt overblik over skaderne på tværs af skadetype, sted, chauffør og årsag til skaden. Det viser sig, at asfalten ved rampen var sunket, hvilket var årsag til skaderne.

Et andet eksempel er to chauffører, som begge har oplevet at ramme en bro. Det viser sig, at begge havde valgt den hurtigste rute på GPS’en, der dog ikke tog højde for, at der var en lav bro på ruten.

Alle kan lave fejl, men ved at dele erfaringerne og ændre rutinerne, har det klart positiv effekt på bundlinjen.

Skadeværktøjet gør det tydeligt at se, hvad pengene bruges på, og hvad man har tabt i kørselsindtjening. Oplysninger, som vognmændene bruger aktivt til at nedbringe skader, der ikke er dækket af forsikringen. Det er vognmændenes eget værktøj, og If får kun de oplysninger, som vedrører de skader, der anmeldes til forsikringen.

Forebygger både små og store skader

- En skadestatistik er samtidig et godt værktøj til en konkret dialog med chaufførerne om at forebygge skader. Drøft skaderne på chaufførmøderne, så alle ved, hvad det rent faktisk koster, og skab en konstruktiv dialog om at undgå skader, siger Carsten Vorborg.

Branchen er presset på indtjening, og en lastbil, som er til reparation, er en stor udgift. - Vi kan se, at hos de vognmænd, der lykkes med at undgå de små skader, der er dette med til at forebygge de store skader, siger Carsten Vorborg fra If. ■

SÅDAN FOREBYGGER DU SMÅSKADER:

• Planlæg kørsel, ruter og godstyper osv., så chaufførerne undgår problemer på turen. • Vær godt orienteret om tilkørselsforholdene. • Digitale spejle, sensorer osv. rundt om bilen forebygger skader. • Investeringen i at efteruddanne chauffører er hurtigt tjent hjem. • Tal åbent og konstruktivt om at forebygge skader.

Smal port til dagligvarebutik i boligområde med træer og mange parkerede biler. Chaufførerne manøvrerer frem og tilbage for at undgå bilerne, og må i værste fald køre mod ensretningen for at komme derfra.