DTL Magasinet - januar 2009 by DTL - Danske Vognmænd

DTLR 10Å

dtlmagasinet MÅNEDSMAGASIN FOR DANSK TRANSPORT OG LOGISTIK

JANUAR 2009 • 11. ÅRGANG

1 VOGNMÆND KÆMPER FOR MOTORVEJE Henning Lauritsen og Holstebro-gruppe KLAR til AT møde trafikpolitikerne.

ADVOKATHÆLP TIL DTLs MEDLEMMER

Theis Guttenberg fra NORDIA vil fremover tale vognmændenes sag ved domstolene.

HÅRDT 2009

GODSMÆNGDERNE FALDER, MEN KRISEN RAMMER TRANSPORTBRANCHEN MEGET FORSKELLIGT, VISER NY DTL ANALYSE. DTL Magasinet • nr. 1

Leder:

2009 skal vi bare igennem

INDHOLD Da Rådhusklokkerne slog 2009 i gang, var det samtidig slaget for 10-års jubilæum i DTL, transportbranchens hovedorganisation. 1. januar 1999 blev Danske Vognmænd omdannet til Dansk Transport og Logistik, der vel aldrig har stået stærkere end nu med et systematiseret og effektivt ekspert-apparat i København, tre regionskontorer og et kontor i Bruxelles. De 10 år vil vi fejre med en ekstra mindeværdig generalforsamling og fest for DTL og DTLs arbejdsgiverforening lørdag den 23. maj i København. Men ellers må vi desværre sige her på pladsen, at der nok ikke bliver så meget at fejre i 2009 for de danske transportvirksomheder. Det år skal transportbranchen bare igennem. DTL forventer, at det først lysner i 2010. Danske Banks topøkonomer kaldte lige inden jul krisen nu for den værste siden oliekriserne. Det er en melding, der vil noget. Og meldingerne til os fra transportvirksomhederne handler da også om nedgang, selv om der bestemt er både regionale og faglige forskelle blandt vores 3.100 medlemsvirksomheder. Der er iblandt dem nogen, der må afskedige chauffører og have lastbiler stående hjemme, mens der er andre, der stort set ikke har mærket videre til krisen endnu og heller ikke forventer at blive påvirket – eller måske oven i købet får mere at lave som en konsekvens af krisen. Men ingen tvivl om at 2009 samlet set bliver økonomisk udfordrende. Uanset hvordan man vender og drejer det, afspejler transporterhvervet udviklingen i samfundet i øvrigt. Så meget desto mere skal politikerne være overordentlig opmærksomme på, hvilke afgifter de pålægger os. Roadpricing må under ingen omstændigheder blive en ekstra skat på de danske transportvirksomheder, og klimamålene for regeringen må ikke – som de er blevet det fra EUs side – føre til en ekstra dansk byrde i forhold til andre lande. Alle lande må stå sammen om at reducere CO2-udledningen, og transporterhvervet skal være med i reduktionen, men ikke belastes unødigt. I denne forbindelse er DTL glad for at have været en motor ved indførelsen af modulvogntog i Danmark, for de vil medvirke til en reduktion af transportsektorens CO2-udslip. 2009 bliver et vigtigt politisk år for transportbranchen. Det er ethvert år for DTL, for man skal altid følge meget nøje med i, hvad der sker i og rundt omkring erhvervet. Men 2009 med klimakonference, infrastrukturinvesteringer og finanskrise ser alligevel ud til at være et endnu vigtigere år.

3 Skattestop gælder også roadpricing 5 Advokathjælp til DTL-medlemmer 6 Afmatningen rammer forskelligt 9 Miljøzone i Aalborg 9 Sagt og Skrevet 10 Bedre vedligeholdelse efterlyses 12 Kort Nyt 13 EU vil have intelligent trafikstyring 13 Arbejdsgiverspørgsmål 14 Aktuelle erhvervspolitiske sager 15 Vognmænd kæmper for motorveje 18 Generationsskifte handler om følelser 20 Nærbillede: Nordjysk Vognmandsforening 22 Kort Nyt 23 Ny affaldslov på vej 26 Vognmand My Way: Jan Nordvang 28 På tur i modulvogntog 30 Vognmændenes historie samlet i Århus 31 Navne og noter

Ansvarshavende: Adm. dir. Erik Østergaard Redaktør: John Larsen Redaktionssekretær: Margrethe Aarup Annoncekontakt: DG Media as

Telefon: 7027 1155 e-mail: epost@dgmedia.dk Grafisk tilrettelæggelse: Woer|Gregorius Tryk: npctryk a/s Papir: Holmen Ideal Gloss Kontrolleret oplag: 5.010

Erik Østergaard, adm. direktør

Bladets adresse: Grønningen 17, postboks 2250, 1019 København K. Telefon: 7015 9500 www.dtl.eu e-mail: dtl@dtl.eu Forsidefoto: Christian Ringbæk/ Scanpix

Abonnement kr. 395,- ekskl. moms Artikler skal være redaktionen i hænde senest den 25. i måneden. ISSN 1902-5173. Medlem af Dansk Fagpresse

ARKIVFOTO: PER DAUGAARD

Skatteministeriet:

Roadpricing ikke dyrere for transportvirksomhederne

Fra 2011 indføres en eller anden form for roadpricing for lastbiler. Billedet viser den udvidede Køge Bugt Motorvej.

Af John Larsen

Skattestoppet gælder også for transportbranchen. Nye kørselsafgifter i form af roadpricing fra 2011 til afløsning af den faste vejbenyttelsesafgift vil derfor ikke komme til at koste de danske transportvirksomheder ekstra. Løftet om en provenu-neutral omlægning af vejskatten for lastbiler blev først givet af skatteminister Kristian Jensen, Venstre, på et pressemøde om regeringens infrastrukturplan, og det løfte blev gentaget på et møde i Skatteministeriets Eksterne Kontaktudvalg før jul. DTL er medlem af kontaktudvalget sammen med en række andre erhvervsorganisationer. Her oplyste ministeriet med departementchef Peter Loft i spidsen, at skattestoppet både gælder roadpricing for lastbilerne fra 2011 og for personbilerne fra 2015. Der bliver alene tale om en omlægning fra den nuværende vejbenyttelsesafgift til en kilometerafgift inden for samme samlede beløb. Det ligger

på ca. 360 mio. kr. årligt for vejbenyttelsesafgiften på danske lastbiler. Skattefolkene regner dog med en ekstra indtægt fra udenlandske lastbiler og personbiler. »På mødet pointerede Skatteministeriet, at man ikke har lagt sig sat fast på nogen bestemt sats endnu,« siger DTLs cheføkonom Ove Holm. »Eventuelle stigninger i kørselsafgiften kan naturligvis ikke udelukkes på længere sigt. Sporene fra den tyske Maut skræmmer.« »Omlægningen betyder samtidig, at udenlandske lastbiler ikke længere kan smyge sig uden om betalingen. Det er branchen meget tilfreds med. Men indførelsen af roadpricing om to-tre år må ikke blive en sovepude for myndighederne. Vi vil fortsat kræve, at politiet håndhæver den nuværende vignet-ordning med en ordentlig kontrol af de udenlandske lastbiler for at komme den urimelig konkurrenceforvridning til livs,« fortsætter han.

Kontaktudvalget Her er medlemmerne af Skatteministeriets Eksterne Kontaktudvalg: Skatteministeriet, departementchef Peter Loft; lovdirektør Jens Drejer og udvalgets sekretær Leif Marstrand.

Øvrige medlemmer: Neel Frederikke Gronemann, Finansrådet Torben Liborius, Dansk Byggeri Frithiof Hagen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Ove Holm, DTL Øjvind Hulgaard, Advokatrådet Tine Roed, Dansk Industri Bo Sandberg, Dansk Erhverv John Bygholm, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, FSR Jacob Clasen, Danmarks Rederiforening Torben Eskildsen, Foreningen Registrerede Revisorer, FRR

DTL Magasinet • nr. 1

NOGLE TRANSPORTSKADER KRÆVER HURTIGERE BEHANDLING Hos Codan kan du også sikre, at du og dine chauffører kan komme hurtigt videre efter sygdom eller skader. Codan Care Behandlingsforsikring dækker udgifter til både indlæggelse og ambulante operationer på betalingshospitaler i hele Norden og Tyskland. På den måde undgår I ventelister og lange behandlingsforløb, så både medarbejdere og forretningen kan komme hurtigt op i omdrejninger igen. Som medlem af DTL får du naturligvis også en række andre fordele hos Codan. For eksempel 15 % rabat på ansvars-, kasko- og fragtførerdækning ved ren fragtmandskørsel. Og du kan også få 15% rabat på dine private forsikringer.

Ring på 33 55 55 55 og hør mere om Codan Care Behandlingsforsikring for DTL medlemmer.

DTL Magasinet • nr. 1

ADVOKATHJÆLP TIL DTL-MEDLEMMER DTL indgår rabataftale med advokatfirmaet NORDIA

Af John Larsen

Nu er der advokathjælp at hente for vognmænd, som er endt i en strid, der kun kan løses i retten. For at forbedre servicen over for medlemmerne har DTL indgået en rabataftale med advokatfirmaet NORDIA i København, der tilbyder at føre sager for DTLs medlemmer ved domstolene. »Der er sager, som kun kan løses i retten eller ved hjælp af en advokat. Derfor er vi glade for at kunne tilbyde den ny mulighed for de medlemmer, der ender i en juridisk strid med en modpart,« siger DTLs juridiske konsulent John Roy Vesterholm. Samarbejdet kommer til at bestå i, at NORDIA tilbyder DTLs medlemmer rådgivning på favorable vilkår. DTL betaler et indledende møde mellem NORDIA og vognmanden. Hvis mødet munder ud i, at vognmanden ønsker at gå videre med sagen, får DTLvognmanden 10 procent rabat på salærtaksterne for den efterfølgende rådgivning. Det er DTLs eller Dansk Erhvervs jurister, som afgør, om den konkrete sag kan danne grundlag for det indledende møde og evt. efterfølgende retssag. Udover hovedkontoret i København har firmaet konto-

rer i Stockholm, Göteborg og Oslo og et samarbejdskontor i Litauen. Desuden deltager firmaet i det europæiske netværk Eurojuris. »Det betyder, at vi kan møde frem alle steder i Danmark og i Europa«, nævner Theis Guttenberg, NORDIA, der fremover vil stå for kontakten til DTLs medlemmer. Firmaet har allerede været i aktion for DTLs medlemmer. Det har bl.a. drejet sig om en vindmølletransport i Spanien, udbud af vintertjeneste og en erstatningssag mod et forsikringsselskab om en væltet trailer. Om sidstnævnte sag beretter Theis Guttenberg: »I erstatningssagen mod forsikringsselskabet gik vognmanden først til DTL via Dansk Erhverv. Begge organisationer vurderede, at sagen eventuelt kunne udvikle sig til en retssag. Vognmanden blev derfor tilbudt et møde med os for DTLs regning. Vognmanden mødtes med os, og han ønskede på den baggrund at gå videre med sagen på vilkårene i den nye samarbejdsaftale. Jeg synes, at sagen er et godt eksempel på, hvordan DTLs medlemmer kan bruge aftalen. DTLs medlemmer skal gøre som de plejer – nemlig at henvende sig direkte til DTL,

John Roy Vesterholm, DTL: »Vi formidler kontakten og betaler det indledende møde.«

Theis Guttenberg: »Vi kan møde op overalt i Europa.«

hvis de ønsker rådgivning. DTL vurderer i første omgang om sagen eller spørgsmålet kan finde sin løsning uden advokatbistand. Er det ikke tilfældet, tilbyder DTL et møde med os.«

maet er også kompetent til at tage sig af rekonstruktioner af virksomheder og generationsskifter. »Vi vil også på konkurrencedygtige vilkår tilbyde almindelige standardydelser som f.eks. ejendomshandler, lejekontrakter og inkassosager,« tilføjer Theis Guttenberg. »I disse forhold er DTLs medlemmer naturligvis velkomne til at kontakte advokatfirmaet direkte. DTL har kun en rolle at spille i de sager, der har direkte sammenhæng med branchemedlemskabet af DTL,« tilføjer John Roy Vesterholm. Interesserede kan læse videre på hjemmesiden www. nordialaw.com

Fra generationsskifte til inkasso Advokatfirmaet kan føre sager i byret, landsret og højesteret. Der ydes rådgivning i alle erhvervsforhold. »Det er heller ikke kun tanken, at vi skal beskæftige os med de rene transportsager. Vi vil gerne servicere DTLs medlemmer inden for alle områder af deres virksomheder – lige fra forsikringssager til køb af lastbiler, andre køretøjer og andet udstyr,« fortsætter han. Advokatfir-

DTL Magasinet • nr. 1

analyse af transportbrancen i 2009:

Afmatning rammer meget forskelligt Finanskrisen har forstærket aktivitetsfald. Tegn på, at forventningerne er på vej op igen Af Morten Pernø og John Larsen

Indgangen til 2009 tegner et broget billede af transportvirksomhedernes aktivitetsniveau og forventninger til den nærmeste fremtid. Efter al snakken om finanskrise, faldende efterspørgsel og generel afmatning har DTLs økonomiske afdeling analysere de økonomiske tal for at få et aktuelt billede af situationen. Her er kort fortalt hovedkonklusionerne: • Generelt venter transportvirksomhederne lavere omsætning og beskæftigelse. • Det ser ud til, at finanskrisen forstærker de ugunstige udviklinger i erhvervslivet. Så forventningerne til yderligere fald i transportarbejdet er forøget, siden finanskrisen satte ind.

DTL Magasinet • nr. 1

• På plussiden tæller bl.a. den faldende dieselpris. For mange transportvirksomheder er der tale om et aktuelt pusterum efter et par meget hektiske år, så afmatningen kan bruges til tilpasninger og forberedelser til fornyet vækst.

Tegn på mindre pessimisme Analysen til DTL Magasinet er baseret på en gennemgang af tal fra Danmarks Statistik, Dansk Erhvervs konjunkturindikator for servicevirksomheder fra nov. 2008, ASE’s konjunkturundersøgelse for 2008/9 og Experians konkursstatistik. Resultatet er et meget blandet billede af dansk transports aktuelle aktivitetsmæssige og økonomiske status.

Figuren viser, at branchen – efter nogle år med stigende forventninger til omsætnings- og beskæftigelsesudviklingen fra 2003 og frem til starten af 2008 med top i dec. 06/feb. 07 og jan./marts 06 – er pessimistisk. Fremadrettet er der dog tegn på mindre pessimisme blandt transportvirksomhederne, som dog præges af usikkerhed. Udviklingen i lastbilernes godstransport har været blandet. Der har været et generelt fald i det internationale transportarbejde med danske lastbiler på grund af et længerevarende tab af markedsandele til udenlandske lastbiler. Omvendt er det nationale transportarbejde med danske lastbiler generelt steget siden 2003. Fra

ARKIVFOTO: PER DAUGAARD

For nogle transportvirksomheder er nedgangen et pusterum for andre en reel krise.

TRANSPORTBRANCHENS FORVENTNINGER PÅ VEJ OP FRA BUNDEN

1. kvartal 2005 til 4. kvartal 2007 steg det nationale transportarbejde med lastbil med 11,6 pct.- dog med et fald i første halvår 2008 på 5,7 pct. Godstransport på jernbane nationalt og internationalt som helhed er også faldet, dog er transitgodset steget siden 2003. Transportbranchen har i højere grad end andre erhverv som f.eks. industrien været tvunget til at reducere personalet i 2008. Cirka 1/3 af transportvirksomhederne rapporterer om et dårligt 2008 – det er på linje med rapporterne fra landbrug, gartnerier og skovbrug. Transportbranchen har haft et værre 2008 end andre serviceerhverv og handelen. Antallet af konkurser i erhvervslivet er stærkt stigende. Og i transportsektoren er konkurserne øget fra 96 i dec./nov. 2006/2007 til 173 i dec./nov. 2007/2008 eller med 80,2 pct. på årsbasis. Konkursudviklingen har dog været værre inden for forsynings-, råstofindvindings- og fast ejendomsvirksomheder. Transporterhvervet ligger dog i top 5 blandt 18 undersøgte branchers konkurser. Det er dog positivt, at olieprisen er faldet. Olieprisen ligger nu på under en tredjedel af sit toppunkt i juni 2008. Desuden er de påtænkte forbudszoner mod tung transport i København blevet afværget, og der er fremadrettet nytænkning i branchen f. eks med modulvogntog. Aktivitetsniveauet har i de senere år også været så højt, at det har vanskeliggjort rekruttering af kvalificeret arbejdskraft. Den aktuelle afmatning kan derfor ses som et pusterum med mulighed for tilpasninger i virksomhederne og forberedelse til en fornyet fremtidig vækst. Danmarks Nationalbank forventer dog tidligst en vending i 2010-11. Branchen har derfor mange udfordringer, men er som andetsteds beskrevet også meget nuanceret. Læs også hvad DTLs brancheforeninger melder om udsigterne for 2009.

DTL Magasinet • nr. 1

r 7

Hvordan bliver 2009 i jeres del af branchen? Af Morten Pernø

DTL Magasinet har spurgt repræsentanter for DTLs specialforeninger og erfa-grupper om deres syn på markedssituationen i øjeblikket, hvad de forventer af 2009, og hvordan vi kommer videre.

høj og reducere indlånsrenten for at skabe en større rentemarginal og udelukkende pleje egne balancer. En tilførsel af kapital til bankerne kunne måske løse denne problematik.

De affaldskørende

Særtransportørerne

John Andersen, formand for Danaffald, ser ingen krise i affalds- og renovationsbranchen: »Vi er ret uafhængige af den gældende samfundsøkonomiske situation. Uanset vilkårene vil der altid være behov for, at affald skal transporteres. Derfor er vi nok lidt specielle.« De affaldskørende har haft et godt 2008, og han ser optimistisk på 2009 og de næste fire-fem år. Fremtiden tegner sig således stabil, da kontrakterne med kommunerne løber over flere år. Han har ikke kendskab til problemer med at få finansiering på plads – kun måske, hvis materiel skal leases. Som en løsningsmodel på den akutte krise fremhæver John Andersen en tilpasning af kapaciteten, så lastbilparken bedre passer til det givne niveau.

Formanden for KranBlok Erfa, Frank Segall kan godt mærke, at det ikke går helt så stærkt som før. Han regner med, at der kan blive tale om en omsætningsnedgang på ca. 10 pct. til foråret. Især bygge- og anlægstransporterne er ramt. Selvom situationen i Jylland ikke er helt så slem som i hovedstadsområdet. Frank Segall mener, at et effektivt værktøj til at løse den aktuelle krise vil være en tilpasning af personale og kapacitet i branchen, men formanden kunne også godt ønske sig bedre muligheder for at afhænde køretøjer. Markedet for brugte køretøjer er mættet. En kapitaltilførsel til bankerne, som ville medføre en lavere rente, kunne iflg. Frank Segall hjælpe med til at løse krisen.

Dyretransportørerne

Møbeltransportørerne

Hos Ove Broch, formand for Erfagruppen for transport af levende dyr, anlægges der et moderat positivt syn på den aktuelle situation. Situationen blandt dyretransportørerne er forholdsvis uændret, dog er udvidelser sat i bero. Han ser dog ingen tegn på krise. Dyrene skal transporteres uanset den økonomiske situation. Meget få af hans medlemmer har imidlertid positive forventninger til 2009. Man observerer, hvorledes udviklingen i landbruget forløber, men formanden forventer ikke de store udsving i 2009. Et effektivt værktøj til at løse kriseproblemerne vil være, at bankerne begynder at føre en fair rentepolitik og følger Nationalbanken, når den nedsætter renten i stedet for som nu at holde udlånsrenten

Også hos Dansk Møbeltransport Forening, DMF, kan man i følge formanden Niels Justesen mærke en mindre afmatning men ikke en større nedgang. Branchen er meget fleksibel og omstillingsparat, da den domineres af mange små og mellemstore virksomheder med måske 2-3 biler. Især inden for køkken- og badeværelsesinstallationer mærkes tilbagegang. Også flytninger for førstegangskøbere af hus og af kostbart inventar afføder færre opringninger. Derimod har branchen gavn af, at folk i takt med opbremsningen på bolig- og ejendomsmarkedet opmagasinerer sine ejendele, samtidig med at virksomheder stadig ansætter folk, flytter deres kernepersonale, flytter til udlandet og rokerer kontorer. Formanden ser pænt

DTL Magasinet • nr. 1

optimistisk på udsigterne for 2009 også hvad angår rekrutteringen af nyt personale. Branchen har fordel af udviklingen i dieselprisen. Flyttebranchen er dog stærkt berørt af den senere tids udvikling med stigende renter, så Niels Justesen mener, det er særdeles vigtigt, at hans medlemmer som bankkunder kan få adgang til investeringsmidler. Derfor er det en mulig løsning, at staten gennemfører en bankpakke for at løse op på den aktuelle krise. Det vil dog især hjælpe med forlængede offentlige kreditfrister for virksomhederne f.eks. momsafregningen. Også flyttebranchen mærker den strammere kreditgivning. Dog bør der ikke føres en mere ekspansiv finanspolitik. Dansk økonomi er jo i god gænge, så det drejer sig om at holde hovedet koldt.

Fragtmændene Markeds- og kommunikationsdirektør for Danske Fragtmænd A/S, Peter B. Jepsen, oplyser, at fragtmændene er mærkbart ramt af den økonomiske afmatning og krise. Han vurderer, at omsætningen i slutningen af 2008 er faldet 10 procent i forhold til samme tidspunkt i 2007. Samtidig mener Peter B. Jepsen, at det er med meget overraskende og hidtidig uhørt styrke, at en krise har ramt de danske fragtmænd. Det betyder, at fragtmændene har meget afdæmpede forventninger til den fremtidige udvikling. For det første kvartal januar-marts af 2009 forventer han, at niveauet vil ligge meget lavt. Medmindre der kommer effektive finanspolitiske initiativer, som virkelig styrker forbrugernes tillid mærkbart og skaber fornyet vækst, vil man først opleve en konjunkturmæssig vending hen mod 2. kvartal 2010. Værktøjerne til at sikre en løsning af krisen skal være af en type, som skaber vækst på markedet. Han foretrækker skatte- og momslettelser. En tilførsel af kapital til bankerne vil kun virke kortsigtet på likviditeten og holde de mest trængte midlertidigt oppe.

SAGT OG SKREVET

FÅ DAGE TIL AALBORGS MILJØZONE Aalborg Kommune indfører en miljøzone i indre by fra 1. februar i år. Ligesom miljøzonen i København og på Frederiksberg omfatter den lastbiler og busser over 3,5 ton. Der er også de samme krav: • Motorerne skal være Euro 3 eller nyere eller have påmonteret partikelfilter. • Efter 1. juli 2010 strammes kravene til motorstandarden til mindst Euro 4 eller partikelfilter. I Aalborg bliver der tale om en zone afgrænset af Østre Allé-ringen og Limfjorden med en transitrute via Limfjordsbroen. Transitruten skal sikre køretøjerne et alternativ til E45, når de skal passere Limfjorden ved Aalborg. Der udstedes miljøzonemærker ved de ordinære syn. Miljøstyrelsen kan i nogle tilfælde give dispensation fra kravene. Miljøzonemærket placeres i forruden, så det er tydeligt, at køretøjet har lov til at køre i miljøzonen. Det grønne mærke gives til køretøjer, der overholder Euro 4-normen eller har partikelfilter. Det hvid-grønne mærke gælder for køretøjer, der overholder Euro 3-normen indtil 2010. Det røde mærke viser, at køretøjet har dispensation til at køre i miljøzonen uden partikelfilter. Denne dispensation skal søges hos Miljøstyrelsen. Udenlandske køretøjer skal ikke have miljøzonemærker men skal opfylde de samme krav som danske vognmænd.

Momsindgreb kan løse kreditklemme Virksomhedernes adgang til likviditet og risikovillig kapital er ved at tørre helt ud. Det hverken kan eller vil vi passivt affinde os med. Og staten har jo et effektivt og meget ubureaukratisk håndtag at dreje på, når det gælder virksomheders likviditet, nemlig virksomhedernes afregning af moms og A-skat. Adm. direktør Jens Klarskov, Dansk Erhverv i Børsen

Støtte til længere momsfrist Vi overvejer lige nu, hvad der er den rigtige medicin, så vi afbøder de værste konsekvenser af krisen. Nogle argumenterer for at gå i meget høj grad via bankerne. Men vi taler mere for at tage initiativer mere direkte over for de virksomheder, der bliver ramt, og det kan blandt andet være i form af forlængede momskreditter. Finansordfører Kristian Thulesen Dahl (DF) i Børsen

Skattestop gør kørselsafgift meningsløs Det er meget svært at få det til at give mening med kørselsafgifter, hvis man er bundet til skattestop i forhold til vognmænd. Indtægterne fra afgiften vil formentlig ikke engang dække, hvad det koster at drive systemet, og det vil blive helt umuligt at opfylde formålene i forhold til trængsel og miljø. Seniorforsker Mogens Fosgerau, DTU transportdivision, i Børsen.

Finanskrisen trækker tænder ud Jeg er ikke blind for, at finanskrisen selvfølgelig trækker tænder ud og har betydet, at vi i løbet af få måneder har fået meget mindre at køre med, men jeg er også overbevist om, at vores østeuropæiske kolleger er en større del af årsagen, end man umiddelbart kan måle. Eksportchauffør Kurt Andersen, Ejby, i Lastbilmagasinet.dk

Kvinder bedst til tunge lastbiler De kører ikke så aggressivt som mænd og sparer dermed massivt diesel. Mænd har den holdning, at når de har 400-500 heste under fødderne, så skal de også arbejde. Uddannelseskonsulent ved EUC Syd, H.C. Thordsen, i Jydske Vestkysten

Advarsel til litauisk spøgelseschauffør krænker Det er i den grad krænkende for vores retsbevidsthed, at en udenlandsk chauffør kan slippe med en advarsel for en sådan forseelse, som med al sandsynlighed havde kostet en dansk chauffør førerbeviset og dermed hans job. Kørselsledere Vagn Sørensen og Claus Kjær Jensen, Vamdrup Specialtransport ApS, i Lastbilmagasinet.dk

Pligt til at tage et socialt ansvar Jeg synes, at alle virksomheder har pligt til at tage et socialt ansvar for de svage i samfundet. Det kunne jo være, at man selv havde et barn eller andet familiemedlem, som fik brug for en ny chance på arbejdsmarkedet. Anni Schondelmeier, Sønderjyllands Fragt Service A/S, Haderslev, i Transportmagasinet

DTL Magasinet • nr. 1

Efter første år med vejsidekontrol sammen med politiet:

FÆRDSELSSTYRELSEN EFTERLYSER BEDRE VEDLIGEHOLDELSE Af John Larsen

Gennem et års tid har Færdselsstyrelsens inspektører gennemført vejsidekontroller af lastbiler, påhængskøretøjer og busser sammen med Rigspolitiets tungvognsafdeling. Endnu inden de første officielle afrapporteringer foreligger, har DTL Magasinet fået indblik i Færdselsstyrelsens foreløbige resultater. Inspektørerne har været med ude på cirka 35 af politiets landevejskontroller, hvor man grundigt har gennemgået 273 danske og udenlandske lastbiler og påhængsvogne. »Der er tale om, hvad vi kalder et målrettet tilsyn. Det vil sige, at man kun stopper de køretøjer, hvor der er mistanke om fejl. Det betyder

også, at de lastbiler der skønnes at være i orden ikke vinkes ind« siger inspektør Jan L. Knudsen, Færdselsstyrelsen. Han er en af de ti inspektører, der har undersøgt de tunge køretøjer. Af 273 fik seks køretøjer køreforbud. 72 blev indkaldt til nyt syn, og 105 fik påtaler om at bringe forhold på køretøjet i ”forskriftsmæssig stand”. 90 køretøjer kunne køre videre uden bemærkninger. »Men når kun ca. 30 procent kan køre anmærkningsfrit videre efter vores gennemgang, så afslører det jo, at mange ikke har orden i butikken. Dette afslappede forhold til vedligeholdelse bør afløses af en skrappere egenkontrol,« siger han.

Hvilke fejl finder I? »Det drejer sig om fundamentale forhold som dårlige bremser, slidte dæk, gennemtærede chassisrammer, forkert indstillede spejle, dårligt udsyn gennem forruden og utilstrækkelige sideafskærmninger. Konklusionen er, at transportvirksomheden ikke må lade sig nøje med det årlige syn. Når en lastbil og påhængsvogn kører så mange tusinde kilometer, skal der regelmæssig vedligeholdelse og kontrol til.« Er du overrasket? »Vi har set nogle meget ringe påhængsvogne. Og vi er blevet overraskede over at støde på lastbiler, der støjer

helt vildt meget. Vi har målt op til 106 db, hvor grænsen er 80 db. Vi kan konstatere, at der er pillet ved udstødningssystemet for at få lastbilen til at buldre mere! Sådanne bevidste handlinger bør være vognmandens ansvar at undgå. Det gælder også de parader af fjernlyslygter øverst på førerhuset, som vi også er stødt på. Og vi ser stadig mange safarigitre.« Færdselsstyrelsen har ikke statistik over, hvor mange udenlandske køretøjer, der er imellem. Men intet tyder på, at de hverken er værre eller bedre end de danske.

Kontrollerer bilsyn Kontorchef Theo Rabenberg oplyser, at gentagne fejl hos

Tyndslidt dæk på sættevogn. FOTOS: FÆRDSELSSTYRELSEN

Gennemtæret chassisramme på en påhængsvogn.

Buldrende lastbiler

DTL Magasinet • nr. 1

en vognmand kan få betydning for virksomhedens tilladelsesmæssige forhold. Han tilføjer, at Færdselsstyrelsens inspektører også er med ude for at kontrollere det arbejde, der udføres af de mange private synsvirksomheder. Nogle fejl burde være opdaget ved det årlige syn, og i disse tilfælde følger Færdselsstyrelsen op på fejlen over for den aktuelle synshal. Ved at bruge Færdselsstyrelsens egne folk undgår man også, at personale fra en synsvirksomhed kan komme

til at kontrollerede de samme lastbiler og busser, som havde været gennem deres egen synshal. »Vore kontroller sammen med politiet fortsætter i samme omfang i 2009,« fortsætter Theo Rabenberg. Kontrollerne gennemføres i forbindelse med tungvognspolitiets tema-kontroller af f.eks. farligt gods, dyretransporter, særtransporter og turistbusser. Her ses nogle af Færdselsstyrelsens opdagelser fra indsatsen i 2008.

Ting og sager må ikke genere udsynet.

DTL:

Stikprøver godt for trafiksikkerheden »Det er godt, at der tages stikprøvekontroller ude på vejene af det, som jo ved det årlige syn af lastbiler skal være i orden for at opfylde de basale krav til trafiksikkerhed. En gennemtæret chassisramme kan f.eks. ikke udvikle sig i løbet af ét år,« siger DTLs vicedirektør Morten Lindbo. Han mener, der bør gribes konsekvent fat i forhold som forkert spejlindstilling og dårligt udsyn gennem ruderne. De overtrædelser bør også sanktioneres hårdt, da det i meget høj grad har betydning for andre trafikanters sikkerhed. »Samtidig advarer vi stærkt imod, at man i transportvirksomhederne tillader manipulation af lyddæmpere, påmontering af ulovlige lygter, kængurugitre og den slags. Hvis kontrolresultatet er et udtryk for, at det er chaufføren i egen person, der har frit spillerum til ”maskulin” optræden, så er det samtidig udtryk for utrolig dårlig ledelse hos vognmanden. DTL ser frem til statistikker, der viser i hvor stort omfang, overtrædelserne er begået af udenlandske lastbiler. Det ved vi, at Rigspolitiet allerede er ved at rette op på. Det fratager ikke de danske vognmænd for en ledelsesmæssig forpligtelse til at optræde ansvarligt med deres materiel.«

Spejlet viser ikke, hvad det skal.

Inspektør Jan L. Knudsen: »Vi er stødt på lastbiler, der støjer helt vildt meget, fordi der er pillet ved udstødningen«.

Færdselsstyrelsens inspektører har det seneste års tid deltaget i en del af politiets tungvognskontroller.

DTL Magasinet • nr. 1

KORT NYT

En smutter med mærket behøver ikke at betyde, at lastbilen skal gennem et nyt syn.

MILJØMÆRKE UDEN SYN Miljøstyrelsen har foreslået, at nysynede og nyligt indregistrerede køretøjer kan få udstedt miljøzonemærke uden syn. »DTL har været i dialog med både Miljøstyrelsen og Færdselsstyrelsen for at få ophævet den bureaukratiske og unødvendige regel om, at nysynede og nyligt indregistrerede lastbiler skal til syn for at få et miljømærke. Vi er glade for den foreslåede ophævelse, og at arbejdet har båret frugt,« siger adm. direktør Erik Østergaard. Flere vognmænd har oplevet – formentlig på grund af uopmærksomhed eller misforståelser – at miljøzonemærket ikke er blevet påsat i forbindelse med nyregistreringen (førstegangsregistreringen) af en lastbil. Det har betydet, at vognmanden har været forpligtet til at sende lastbilen til endnu et syn, selv om den åbenlyst levede op til kravene for at få miljøzonemærke. »I forhold til miljøzoner og partikelfiltre mangler vi stadig, at udenlandske køretøjer omfattes af kravet om miljøzonemærket. Det kræver dog en lovændring. Desuden udestår problemet med en del vognmandsvirksomheder, der er kommet i klemme, fordi de ikke har modtaget forhåndstilsagn om tilskud til partikelfilter, inden det er blevet påsat, og derfor ikke kan få tilskuddet udbetalt. Begge emner vil DTL arbejde videre med her i det nye år,« siger adm. direktør Erik Østergaard.

NU KAN DU INDBERETTE DIN LØNSUM ELEKTRONISK Hvis du vil slippe for bøvl og papirnusseri med din lønsumsindberetning, kan du nu nemt og ligetil indberette tallene elektronisk. Det sker på DTLs hjemmeside www.dtl.eu, hvor du også kan finde en detaljeret vejledning. Og husk at sidste frist for indberetningen – ligegyldigt om du laver den på papir eller elektronisk – er den 31. januar.

DTL Magasinet • nr. 1

REGN DEN SKATTEFRI REJSEGODTGØRELSE UD Ændring af rejsegodtgørelse medfører regulering af lønsatserne pr. 1. januar 2009. Selvkørende vognmænd og chauffører kan opnå skattefri rejsegodtgørelse (udefradrag), når en rejse har en varighed på 24 timer eller derover. Det er et krav, at der ikke er mulighed for at overnatte på sædvanlig bopæl, og at det er afstanden mellem det midlertidige arbejdssted og bopælen, der gør det nødvendigt at overnatte ude. Rejsegodtgørelse udgør i 2009 kr. 455 pr. døgn. Derudover kan opnås en forholdsmæssig godtgørelse pr. påbegyndt time for tilsluttende rejsedage. Det betyder, at der kan udbetales kr. 455 pr. fulde døgn (24 timer) + 1/24 del dvs. kr. 18,96 pr. efterfølgende påbegyndt time. Standardsatsen for udgifter til logi kan ikke benyttes. Siden 1. januar 2001 har selvkørende vognmænd både ved kørsel i Danmark og i udlandet kunnet fradrage beløbene i den personlige indkomst uden dokumentation af udgifterne. Det er fortsat muligt alternativt at foretage fradrag for de dokumenterede faktiske udgifter. Det anbefales, at selvkørende vognmænd fører en kørebog med angivelse af sted, dato og klokkeslet for start, overnatning og afslutning af tur, både ved kørsel i Danmark og i udlandet. Derudover anbefales det at opsamle dokumentation, som kan understøtte, at kørselsrapporten er korrekt. Det kan f.eks. være fakturaer, fragtbreve, kørselsafregninger, dieselkvitteringer og køreskiver. Advokatfuldmægtig Rune Wiborg, Dansk Erhverv, besvarer spørgsmål på telefon 33 74 60 00.

TOPFOLK GIVER BUD PÅ OPTIMERET TRANSPORT Teknologisk Institut holder en transportkonference 3. og 4. februar, hvor en række topfolk fra branchen giver deres bud på, hvordan man optimerer sin virksomhed med hurtigere og billigere transportløsninger i højere kvalitet – hver gang. Vel og mærke samtidig med at udfordringerne tårner sig op: Vejene er overbelastede, medarbejderne mangler eller er syge, dieselpriserne svinger, klimakrisen og nye love banker på, globaliseringen kræver nytænkning, it-løsningerne kan altid blive bedre, og så er du ofte i fare for at drukne i papirarbejde. Spørgsmålet om hvordan vi sikrer en god transportkvalitet besvares af et ekspertpanel, der er bedt om at komme med konstruktive bud på fremtidens løsninger. Panelet består af Erik Østergaard, adm. dir., DTL, Henning Christiansen, direktør, Færdselsstyrelsen, Sten Frandsen, centerchef – vedvarende energi og transport, Teknologisk Institut og Torkil Fosdal, personalechef, Post Danmark Transport. Konferencen indeholder også en række indlæg om forskellige aspekter ved transportledelse med mere. De holdes af professor Oli B. G. Madsen, DTU Transport, direktør Martin Aabak, Danske Speditører, projekt manager Jesper Strande, GN Netcom, teknisk direktør Bo Snitkjær Nielsen, Camoma, Lean director Preben Hildebrandt, DSV A/S, centerchef Sten Frandsen, Teknologisk Institut, HR-direktør Poul Nielsen, Bring CityMail, personalechef Torkil Fosdal, Post Danmark Transport og konsulent Martin B. Lauritsen, Habitus Consulting. Konferencen følges op af en egentlig kursusdag 5. februar. Betaling og tilmelding til Teknologisk Institut.

VOGNMÆND SPØRGER HOTLINE Domsmand, dødsfald og ansættelseskontrakt Dansk Erhvervs jurister, der rådgiver DTLs arbejdsgiverforenings medlemmer, besvarer tre aktuelle spørgsmål. »Vi har en chauffør, der er indkaldt som vidne i en færdselssag. Skal vi betale ham løn i forbindelse med hans fravær?«

Svar: Nej, der skal ikke betales løn i forbindelse med fraværet. I øvrigt modtager chaufføren vidnegodtgørelse og kan yderligere i forbindelse med afgivelsen af vidneforklaringen fremsætte krav om dækning af tabt arbejdsfortjeneste over for dommeren. Domstolene tager stilling til kravet. »En af vores chauffører er død. Hvordan skal vi forholde os i forbindelse med dødsfaldet.«

ANNE E. VIL HAVE INTELLIGENT TRAFIK Europa-parlamentariker Anne E. Jensen, V, står bag en høring om intelligente transportsystemer, ITS, i Parlamentets transportudvalg i Bruxelles om få dage, 22. januar. Baggrunden er et udspil fra EU-Kommissionen, der skal styrke brugen af ITS. Over fem år skal der investeres cirka 10 milliarder kroner i at gøre europæiske transportsystemer mere intelligente. Kommissionen vil med en handlingsplan øge brugen af ITS på seks områder: 1) Optimal brug af vej-, trafikog rejsedata 2) Kontinuitet af intelligente trafikog fragtstyringssystemer gennem Europas transportkorridorer og storbyområder; 3) Vejsikkerhed 4) Samspil mellem forskellige systemer, der styrer transporten; 5) Databeskyttelse 6) Samarbejde og koordination af intelligente trafiksystemer i Europa.

Svar: En arbejdsgiver skal betale løn indtil dødsdagen. Fra det tidspunkt anses ansættelsesforholdet for ophørt. Vederlag for det til dette tidspunkt udførte arbejde, herunder eventuelle pligtige ydelser under sygdom, feriegodtgørelse m.v. udbetales til boet. Det vil sige den, der kan forevise skifteretsattest samt evt. skiftefuldmagter, hvoraf det fremgår, at vedkommende repræsenterer boet. »Jeg er ved at ansætte en timelønnet chauffører. Da jeg skriver ansættelseskontrakten fra DTLs arbejdsgiverforening opdager jeg, at den daglige arbejdstid skal anføres. Kan det virkelig være meningen?«

Svar Ja, den daglige arbejdstid skal anføres for timelønnede chauffører. Det hænger sammen med, at chaufføren har krav på at kende antallet af normaltimer hver eneste dag. Kravet har sammenhæng med, hvordan antallet af overtimer beregnes og overtidstillæggets størrelse, jf. transportoverenskomstens § 10.

»Jeg er interesseret i alle mulige indspark til rapporten. Jeg har jo arbejdet med Galileo, der med tiden skal udbyde et mere effektivt og sikkert

Anne E. Jensen er overbevidst om store gevinster for godstransporten ved øget brug af ITS.

satellitnavigeringssystem i EU,« siger Anne E. Jensen, der er udpeget som Parlamentets ordfører for både handlingsplan og lovgivning. Hun satser på, at der kan komme en aftale om brug af ITS på plads, inden alt går i stå op til Europa-Parlamentetsvalget 7. juni. Hun oplyser tillige, at EU-Kommissionen allerede har gennemført en høring om sagen. Den viser en generel skuffelse over, at det går så langsomt med at udbrede brugen af intelligent trafikstyring til sikring af både mere effektiv transport, bedre miljø og trafiksikkerhed.

Ribe Amts Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling:

Lørdag den 7. marts 2009 kl. 09.30 på Hovborg Kro, 6682 Hovborg Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse. Efter generalforsamlingen indbydes til medlemsfest kl. 18.00 i Hovborg aktivitetshus. På foreningens vegne

Men det er samtidig muligt for dig at ændre placering af den daglige arbejdstids begyndelse

Jens Peter Jensen, Formand

DTL Magasinet • nr. 1

Forlæng betalingsfristerne DTL kæmper for længere frist for indbetaling af vejbenyttelsesafgift og moms. For at sikre virksomhederne en bedre likviditet kæmper DTL for, at indbetalingsfristen for vejbenyttelsesafgiften og momsen forlænges. I dag skal vejbenyttelsesafgiften betales senest den 8. i måneden før den måned, hvori den ny afgiftsperiode begynder. DTL ønsker, at betalings-datoen for vejbenyttelsesafgiften og vægtafgiften for lastbiler skal have samme betalingsfrist som andre motorkøretøjer, der betaler vægtafgift/grøn ejerafgift, dvs. den 8. i måneden efter afgiftens forfaldstid. Det vil betyde, at afgiften skal betales op til 2 måneder senere end i dag. DTL har for nylig også advokeret for en forlængelse af fristen for betaling af moms. Lige op til jul meldte regeringens støtteparti Dansk Folkeparti ud, at partiet er klar til at støtte tanken om at udskyde momsbetalinger, som også Dansk Erhverv har foreslået.

DTL anbefaler modulvogntog til transportkommissær Modulvogntog er et af svarene, når godstransporten på de europæiske veje skal gøres mere effektiv og miljørigtig. Det skriver Erik Østergaard, adm. direktør i Dansk Transport og Logistik, i et brev til EUs transportkommissær, Adriano Tajani. Modulvogntog er højaktuelt i EU, fordi Kommissionen om kort tid forventes at offentliggøre en rapport om vægt og dimensioner herunder modulvogntog. Formålet er at få undersøgt betydningen af lastbilers vægt og dimensioner for effektiviteten i EUs

DTL Magasinet • nr. 1

transport- og logistiksystem. Fordelene ved modulvogntog i den sammenhæng er åbenlyse. At EU overhovedet undersøger konsekvenserne af modulvogntog har vakt bekymring blandt modstanderne af de lange lastbiler, hvorimod DTL har presset på for at få Kommissionens undersøgelser gennemført. I brevet til kommissæren fremhæver DTLs adm. direktør, hvilke aspekter man fra dansk transports side ønsker, at EU fokuserer på i forbindelse med modulvogntog. »Vi mener, at EU bør skabe rammer for, at regioner, delstater og medlemslande kan arbejde sammen om modulvogntog, så der f.eks. kan køre danske modulvogntog til Holland, hvor der i dag med succes kører modulvogntog. Vi fremhæver også i brevet, at modulvogntog er et af transportens vigtigste bidrag til nedbringelse af CO2-udslip i Europa,« siger Erik Østergaard. DTL peger på, at der er vægtige argumenter for at speede processen med modulvogntog op i EU, for EU har fordel af hurtigt at udnytte de gevinster, som der er med modulvogntog – bl.a. i betragtning af, at trængslen på de europæiske veje bliver større og større.

Udenlandsk afgiftssnyd skal stoppes Politiet har ved to nylige kontroller af lastbiler dokumenteret, at der ikke er betalt vejbenyttelsesafgift af ca. hver femte udenlandske lastbil. Det har DTL længe vidst - og påpeget over for politiet. Nu viser politiets opgørelser præcis det samme. Så det søgte DTL at få gjort noget effektivt ved under et foretræde for Folketingets Skatteudvalg i sidste måned. »Vi fremhævede den åbenlyse konkurrenceforvridning,

ARKIVFOTO: PER DAUGAARD

AKTUELLE SAGER – Overblik over månedens vigtigste og mest aktuelle erhvervspolitiske spørgsmål

Flere og flere udenlandske lastbiler kører på danske veje. Mange uden at betale for det. DTL vil have snyderiet stoppet.

der finder sted på denne måde, og som af DTL opleves som helt urimelig, da alle danske lastbiler opkræves automatisk forud for et helt år af gangen, mens hver femte udenlandske lastbilchauffør vælger at undlade at betale deres afgift inden kørsel i Danmark,« siger DTLs vicedirektør Morten Lindbo, der deltog i DTLdeputationen sammen med cheføkonom Ove Holm. Skatteministeren har tidligere afvist at ændre proceduren for kontrollen af betaling af vejbenyttelsesafgift for udenlandske lastbiler. Ministerens afvisning indgik i et svar på et spørgsmål fra folketingsmedlem Jesper Petersen (SF), efter at det først i oktober måned under en særlig politirazzia i Sønderjylland blev konstateret, at mange udenlandske lastbiler kører rundt i landet uden at have betalt afgiften. En måned senere var den dog gal igen. »Vi kunne oplyse skatteudvalget om, at der på baggrund af ITDs seneste grænsetællinger årligt passerer omkring 1,8 mio. udenlandsk indregistre-

rede lastbiler over Danmarks grænser. Det svarer til hele 78 procent af den samlede lastbiltrafik inklusive til/fra-trafik og transitkørsel. Når man så ser på, hvilken procentuel vækst der forventes i det fremtidige samlede transportarbejde, især med udenlandske lastbiler, så kan det godt blive til mange penge«, siger Morten Lindbo. DTL oplyste, at det foreløbig er 16 mio. kr. på årsplan, som statskassen bliver snydt for. Men ikke mindst kan snyderiet nemt udgøre over halvdelen af en dansk lastbils daglige overskud, og det går alvorligt ud over konkurrenceevnen på det meget barske transportmarked. DTLs deputation pegede på en målrettet, men alligevel kortvarig, stærkt intensiveret politikontrol til at sætte en stopper for unddragelserne, før de eskalerer. Skatteudvalget har på baggrund af DTLs henvendelse bedt om skatteministerens bemærkninger, ligesom andre folketingsmedlemmer også har stillet spørgsmål til ministeren.

VOGMMÆND KÆMPER FOR MOTORVEJE Regeringens infrastrukturudspil havde ikke penge til bl.a. motorveje til Holstebro og Frederikssund. Men kampen om motorvejsmillionerne er langt fra slut.

FOTO: MARIE GJEDSTED

ARKIVFOTO: JENS BACH

Af John Larsen

både miljø- og trafiksikkerhedsargumentet, mener vi.« Arbejdsgruppen har udsendt streamers, sendt indlæg til pressen, oprettet hjemmesiden www.rute18.dk med nyhedsbrev, og senest er sagen ved at samle støtte på internettet via John Thorsøs profil på Facebook.

Løfte om Frederikssundmotorvej

Henning Lauritsen: »Brændstoftest viser 40 procent merforbrug ved bykørsel frem for motorvejskørsel.

»Ikke en krone. Ikke en gang en omtale.« Så kort og præcist udtrykker formanden for Holstebro Vognmandsforening, Henning Lauritsen, sin skuffelse over regeringens investeringsplan for den fremtidige danske infrastruktur. Bemærkningen er også dækkende for vognmænd, erhvervsfolk og borgmestre ud over det danske land efter offentliggørelsen af infrastrukturplanen. I Holstebro prøver en arbejdsgruppe af erhvervsfolk at tilkæmpe sig 30 km motorvej til byen fra Herning. Om få dage, 22. januar, mødes arbejdsgruppen for anden gang med Folketingets trafikudvalg for at overbevise politikerne om, at det vestjyske område også har brug for motorvej af hensyn til erhvervsudvikling, miljø og trafiksikkerhed. »Nej, vi har sandelig ikke opgivet kampen,« siger arbejdsgruppens talsmand John Thorsø, der er formand for Nordvestjysk Erhvervsråd. »Vi går efter 1,5 milliarder kroner til Holstebro-motorvejen.« Pengene skal hentes fra en pulje på 19,5 milliarder kroner, der er afsat til infrastrukturprojekter, trafiksikkerhed,

Leo Jensen: »Erhvervsudviklingen går i stå uden en motorvej.«

ITS, cykelstier, støjbekæmpelse med mere landet over. »Politikerne taler om et Danmark i balance. Hvis de mener det, så er en motorvej til Holstebro det vigtigste lige nu, så vi kan fastholde virksomhederne her i området. Ellers skævvrides Danmark, og der tages ikke højde for den store koncentration af industriproduktion, der foregår i den vestligste del af landet,« fortsætter John Thorsø. Henning Lauritsen, der er med i arbejdsgruppen, mener, at der er fremlagt meget overbevisende argumenter for at få anlagt de 30 km. motorvej: »Vi havde bl.a. transportminister Lars Barfoed på besøg i september sidste år. Vi præsenterede ham for at ny brændstoftest, finansieret af Ejnar Hessel A/S i Holstebro, der viste, at et vogntog der kører ”bykørsel” bruger op mod 40 procent mere brændstof i forhold til at køre strækningen på motorvej. Forskellen er de mange starter og stop, som vi i dag er ude for på den meget trafikerede landevej mellem de to byer,« forklarer Henning Lauritsen. »Vi står stærkt med

I Frederikssund er skuffelsen over regeringens udspil lige så stor. Vognmand Leo Jensen, DTLs næstformand, havde ventet, at motorvejen til Frederikssund ville fremgå af infrastrukturplanen efter, at finansminister Lars Løkke Rasmussen under sidste års valgkamp fastslog, at Frederikssund-motorvejen var 100 procent sikker. »Regeringen kommer kun med en halv løsning. Trafikplanen omhandler alene anden etape af Frederikssund-motorvejen fra Motorring 4 til Tværvej mellem Måløv og Veksø. Strækningen vest for Ølstykke og Stenløse til Frederikssund er ikke nævnt. Udviklingen i området vil gå i stå, hvis vi fortsat skal leve med stærkt stigende trafik og trængsel på vejene,« siger Leo Jensen til DTL Region Hovedstadens blad. Leo Jensen, der bakkes op af bl.a. de lokale borgmestre nævner, at en række store virksomheder har fravalgt området på grund af den manglende motorvej. De har i stedet placeret sig andre steder på Sjælland tæt på motorvejen. Leo Jensen kæmper også videre: »Transportminister Lars Barfoed siger, at trafikplanen er et løst oplæg til forhandlinger. Der er ikke penge til alle trafikprojekter, men oplægget udelukker ikke en beslutning om sidste del af Frederikssundsmotorvejen, hvis der kan skaffes flertal for den i de politiske forhandlinger.«

DTL Magasinet • nr. 1

Vi kører ikke for sjov Chancen for at se en lastbilchauffør og hans lastbil på din fisketur, er nogenlunde lige så stor som for at fange en grøn rødspætte. For de danske vognmænd og deres chauffører kører ikke for sjov. De kører for at holde det danske samfund i gang – uden lastbiler ingen mælk i køledisken, ingen benzin i benzinstanderen og ingen råvarer til industrien. I DTL kæmper vi hver dag for, at branchen får den tillid, respekt og de rimelige arbejdsvilkår, den har fortjent. God tur derude. www.dtl.eu 16

DTL Magasinet

www.thechristians.dk

DTL Magasinet â&#x20AC;˘ nr. 1

FOTOS: FINN JOHN CARLSSON

Pia Andersen og Christian B. Hansen lægger op til en møderække i Region Øst om generationsskifte med coaching.

Generationsskifte:

Også store følelser på spil DTL Region Øst lægger op til møderække om generationsskifte, der rækker længere end jura og økonomi

Af free lance journalist Marie-Louise Munter, MissWord

Et succesfuldt generationsskifte drejer sig ikke kun om jura og økonomi. Især i de ejerledede virksomheder opleves et generationsskifte som en dybt personlig proces, hvor både tidligere og ny ejer har meget mere end penge i klemme. »Det handler bl.a. om at tackle følelserne i en så vigtig proces,« fortæller Pia Andersen fra pia.coaching, der med sin niche inden for generationsskiftecoaching har ramt en tendens. »Uanset om der er tale om et ”tronfølgerskifte” som en del af et generationsskifte eller et lederskifte i en hvilken som helst virksomhed, kan coaching hjælpe processen i gang. Information og kommunikation med alle de i virksomheden, der ikke er direkte involveret i generationsskiftet, er alfa omega og kan hjælpe de involverede igennem processen.« Pia Andersen, der er kommunikationsuddannet og har 20 års erfaring i erhvervslivet, har været erhvervscoach i tre år, men hun har modsat mange andre coaches defineret en niche, som hun ikke afviger fra.

DTL Magasinet • nr. 1

»Jeg har selv erfaring fra både den private sektor og store, internationale organisationer og ser alt for ofte, hvor mange der taber de menneskelige ressourcer på gulvet. I en tid, hvor det handler om at fastholde medarbejdere, kan såkaldt succession coaching gøre en vigtig forskel,« siger Pia Andersen, der lægger vægt på, at hun er ekstern. Hun har dermed ikke følelser i klemme, som de involverede i generationsskiftet ofte har. »Derfor tillader jeg mig at stille de spørgsmål, som ellers kun bliver tænkt – og i f. eks. generationsskifteprocesser kan det være meget givtigt og brugbart for den videre proces,« siger hun.

Kørte den ny chef i barnevogn Pia Andersen har sidste år indgået et samarbejde med DTL, som forudser mange generationsskifter blandt deres medlemmer i de kommende år. DTLs konsulent i DTL Region Øst, Christian B. Hansen: »Vi har mange medlemmer, der nærmer sig generationsskiftet og oplever

mange udfordringer for dem. I transportbranchen er det ikke uvant, at søn eller datter overtager en vognmandsforretning fra farmand, og så kan der være nogle voldsomme barrierer blandt chaufførerne, som pludselig skal makke ret over for én, de 30 år tidligere har kørt rundt i en barnevogn på gårdspladsen.« Han fremhæver, at mange af de nye ejere og unge ledere er mere virksomhedsejere end vognmænd – og derfor mere åbne over for at bruge forskellige ledelsesværktøjer. »Udfordringen ligger dermed også i at få de ”gamle” virksomhedsejere til at indse, at der f. eks. i forbindelse med et generationsskifte er brug for at få en konsulent som Pia Andersen med på banen for at takle de mange følelser, der let kan komme i klemme – også hos medarbejderne. I de tilfælde, hvor det lykkes, er succesraten stor,« siger Christian B. Hansen. Samarbejdet med Pia Andersen er således et nyt tilbud til DTLs medlemmer.

Pia Andersens model for coaching i generationsskiftet. Christian B. Hansen: »Mange følelser kan let komme i klemme – også hos medarbejderne.«

Møder om generationsskifte og coaching »Vores branche er tung at flytte, fordi den er præget af mange familieforetagender. Netop derfor er der et stort behov for coaching i de generationsskifter, der kommer over de næste mange år,« siger han. DTLs Region Øst lægger derfor op til en møderække hos foreningerne om generationsskifte med coaching. Pia Andersen lægger vægt på at involvere nøglemedarbejdere i processen – og dermed ikke kun den gamle og nye ledelse. »Mange virksomheder har ikke råd til, at nøglemedarbejderne forsvinder. I et følsomt generationsskifte kan der let komme nogle i klemme, både på ledelsesplan og helt ud i alle hjørner og kroge, og derfor er coachingen god til at holde fast, både i processen og medarbejderne. Hendes arbejde med generationsskifte-coaching tager udgangspunkt i en tretrinsmodel, der hjælper med at

definere generationsskiftets faser, roller for den gamle og nye leder, forventninger og færdigheder, så alle ved, hvor de står.

Supplerer revisor og advokat »Det er ærgerligt at se, at mange virksomheder i generationsskifter stadig kun tager fat i revisoren og advokaten, for det er slet ikke her nøglen til den virkelige succes i generationsskiftet ligger. Jeg kigger hverken på jura eller økonomi. Til gengæld kigger jeg på menneskerne og situationen i virksomheden ud fra coachingens principper, hvor jeg ikke fortæller nogen, hvad de skal gøre, men hjælper dem til at finde de områder, der skal arbejdes med. Og det med følelserne skal man ikke tage fejl af, for det er ofte her, de store problemer viser sig,« siger Pia Andersen fra pia.coaching.

Pia Andersen: »En udefra kommende coach kan hjælpe i forløbet.«

Læs evt. mere på hjemmesiden: www.piacoaching.dk

Velkommen Planlægning og gennemførelse af:

Forretningsplaner Medarbejderhåndbøger Udvikling af uddannelse Afvikling af uddannelse

- Trafiksikkkerhedskampagner - Spejlkontrolpladser - Events

Sparring - Idé udvikling

3D-KOM - Niels Erik Nielsen

Hejmdalsvej 35 - 4873 Væggerløse - Telefon:51490022 - E-mail:nen@3d-kom.dk

DTL Magasinet • nr. 1

DTL Magasinet går tæt på DTLs lokal- og specialforeninger og grupper. De er organisationens livsnerve og fagligt omdrejningspunkt for mange vognmænd.

KLAR TIL MILJØZONE FOTO: MICHAEL BO RASMUSSEN/BAGHUSET

Af John Larsen

Flemming Møller Jensen: »Nye vognmænd melder sig ind for at nyde godt af regionskontoret i Viborg.

DTL Magasinet • nr. 1

Aalborg skyder sin miljøzone i gang om få dage, 1. februar, efter flere års forberedelse, hvor vognmændene har siddet med ved planlægningsbordet hele vejen igennem. »Vi har jo måttet ”sluge pillen”, og vi har indstillet os på den nye situation,« lyder det fra formanden for Nordjysk Vognmandsforening, Flemming Møller Jensen i Aars. Til forskel fra forløbet i Hovedstadsområdet har de nordjyske vognmænd været meget tæt på beslutningsprocessen. Kommunen valgte fra begyndelsen at nedsætte en styre- og arbejdsgruppe for forsøget. Heri deltog DTLs repræsentant, konsulent Bendt Thorup fra regionskontoret, sammen med repræsentanter fra cityforeningen, arbejdsgivere, 3F, fragtmændene, Post Danmark, DHL, GLS og Aalborg Politi. »Vi kipper med flaget for kommunens holdning om at tage alle berørte parter med i forløbet fra starten,« siger Flemming Møller Jensen. Transportbranchen pegede tidligt på den svenske model for miljøzoner som en ordning, der var til at leve med. Det afspejlede sig i Aalborgs forsøgsordning, og

det smittede i sidste ende af på regeringens lovgivning om miljøzoner, der bl.a. betyder ensartede miljøzoner landet over. Arbejdsgruppens arbejde har i øvrigt bygget videre på et godt samarbejde om et tidligere forsøg, ”Effektiv Godstransport i Aalborg”. Formanden gør samtidig opmærksom på, at miljøzonen aldrig har været en sag for den lokale forening. Det er mere noget, der berører alle vognmænd i hele det nordjyske område – og mere til. Men han lægger da heller ikke skjul på, at miljøzonen ikke ligefrem har været noget, vognmændene har bedt om: »Mange transportfirmaer har naturligvis valgt at skifte deres ældre lastbiler ud med nye, der kan køre uhindret i miljøzonen. Men en hel del vognmænd råder over lastbiler til f. eks. nærtrafik og krankørsel, der kun kører få kilometer om året, og de har måttet investere i partikelfiltre. En ekstra omkostning man som vognmand ikke får noget andet for,« som Flemming Møller Jensen siger. Miljøzonen har fyldt en del for hele DTLs Kreds 1. »Denne sag har – ligesom så meget andet – været lagt i de ualmindeligt kyndige hænder hos vort regionskontor,« fortsætter formanden, der får meget mere glød i stemmen, da omtalen skifter fra miljøzone til regionskontoret i Viborg: »Vi har fået noget meget vigtigt op at stå med vort eget selvstændige kontor. Når vi i foreningen holder medlemstallet stabilt trods mange pensioneringer og firmalukninger, så er det fordi en række yngre vognmænd har meldt sig ind i DTL for at nyde godt af regionskontorets backup, hvis der opstår spørgsmål eller problemer i

hverdagen. Regionskontoret er også medlemsforeningens forlængede arm, der klarer al administration og svarer på mange af de spørgsmål, som før gik til formanden. Jeg fornemmer, at de nye vognmænd går efter dels DTLs medlemsaftaler dels regionskontorets rådgivning. De kender konsulenterne, der aldrig er længere væk end telefonen. Og heldigvis er vores nye, yngre medlemmer også med, når der er generalforsamling og møder.« Foreningen, der skiftede navn i 2006 fra Nordjyllands Amts Vognmandsforening, dækker et meget stort område. Den er nemlig dannet efter fusioner af Vesthimmerlands Vognmandsforening, Løgstør-Fjerritslev Vognmandsforening og Frederikshavns Vognmandsforening. Senere er Aalborg og Omegns Vognmandsforenings medlemmer kommet til. I dag har foreningen 157 medlemmer. »I bestyrelsen tilstræber vi derfor også, at medlemmerne kommer fra hele foreningens geografiske område,« nævner formanden. Den årlige generalforsamling, der holdes som et weekendophold, samler gerne omkring 40 vognmænd med ægtefæller. Herudover holdes årligt et par medlemsmøder om aktuelle sager i Kreds 1-regi.

Lastbiler står stille Hvordan går det i branchen? »Vi kan godt kalde det en krise nu. Den er kommet meget hurtigt. Mange nordjyske lastbiler står stille i dag, og mange vognmænd har måttet opsige aftaler med undervognmænd. Jeg tror, vi snakker om en nedgang i i hvert fald et års tid. Men det varer længe, inden vi når samme aktivitet som i 2007 og begyndelsen af 2008.«

Slår afmatningen igennem på beskæftigelsen? »Ja. Opsigelser er begyndt – også i andre brancher som f. eks. på slagterierne.« Hvad irriterer mest i den nordjyske transportbranche? »De alt for firkantede kørehviletidsregler. Vi mangler ofte tid til at gøre dagens arbejde færdigt. Den digitale fartskriver har kun gjort det endnu værre, så vi har endnu mindre rådighedstid.«

forståelse for vores problemer.« Hvordan er holdningen til DTLs arbejdsgiverforening? »Blandet. Knap halvdelen af medlemmerne har meldt sig ind. Jeg håber flere følger efter. Også fordi det vil gøre vort regionskontor endnu mere effektivt, når det kan yde totalservice til en større kreds af branche- og arbejdsgivermedlemmer.«

Hvordan er jeres lokale image? »Udmærket. Vi oplever ikke negativitet. Jeg synes faktisk, at folk giver udtryk for større

Nordjysk Vognmandsforening har 157 medlemmer fra Frederikshavn i nord til Aars i syd.

VOGNMANDSKURSUS

Region Midt/Nord tilbyder vognmandskursus efter helt nyt og ﬂeksibelt koncept • En uge på kursus (afholdes i Viborg) • Hjemmeopgaver i 4 uger (ca. 7 timers arbejde om ugen, hvor du selvfølgelig kan hente hjælp og vejledning fra underviserne) • På kursus en uge igen (afholdes i Viborg) Pris

19.000 kr. + moms (incl. materialer og forplejning)

17.500 kr. + moms

for Region Midt/Nords medlemsvirksomheder Vil du vide mere Tjek www.region-midtnord.dk eller kontakt:

kontoret i centrum Skottenborg 12-14 . 8800 Viborg . Tlf.: 70 15 95 55 info@region-midtnord.dk . www.region-midtnord.dk

DTL Magasinet • nr. 1

KORT NYT

DTL REGION ØST I ARBEJDSTØJET

KONFERENCE OM KRISEN

SKRAPPE DANSKE KLIMAMÅL

DTL Region Hovedstaden og DTL Region Sjælland fusionerede 1. januar til DTL Region Øst. I praksis vil de mere end 1.000 medlemsvirksomheder fortsat blive betjent fra regionskontorerne på Alhambravej på Frederiksberg og på Center Allé i Rønnede. Knud Erik Lauridsen fortsætter som deltidskonsulent på Alhambravej med hovedansvar for lokalforhandlinger og rådgivning på overenskomstområdet øst for Storebælt. Christian B. Hansen er ansat som kontorleder og Jane R. Martensen fortsætter som kontorassistent i Rønnede. Bestyrelsen i Region Øst består af fire medlemmer fra Region Hovedstaden og fire medlemmer fra Region Sjælland. Det er Jørgen K. Jensen, Greve, formand, Leif Møller Jensen, Stege, næstformand, Niels Andreasen, Køge, Ole Frederiksen, Søborg, Frank Lange, Føllenslev, Egon Nielsen, Næstved, Anne-Marie Rasmussen, Birkerød, og Henrik Tofteng, Brøndby.

Årets godskonference 26. og 27. januar i Transportøkonomisk Forening, TØF, tager fat på krisen i transportbranchen. Den har fået titlen ”Muligheder og perspektiver når krisen kradser”. Konferencen, der holdes på Hotel Marselis, løber denne gang over en aften og en dag. Mandag aften er det ”TØF get-together” med Europaparlamentariker Anne. E. Jensen, der bl.a. taler om EUs handlingsplan om intelligent trafikstyring, og journalist Trine Gregorius, der giver tips til, hvordan man bedst bruger de få minutter, der er til rådighed på TV. Selve konferencen tirsdag har en række indlæg om transporten, når krisen kradser, og fremtiden byder på nye udfordringer. Et særligt punkt om eftermiddagen har fået titlen ”Organisationerne har ordet”, hvor disse kommer med input: Adm. direktør Erik Østergaard, DTL. adm. direktør Mogens Therkelsen, formand for ITD, TØFs formand, direktør Michael Svane, DI Transport, Danske Speditørers Niels Christian Larsen, borgmester Uffe Steiner Jensen, formand for Danske Havne, vicedirektør i Danmarks Rederiforening Jan Fritz Hansen og Tonny Paulsen, formand for Danske Skibsmæglere.

EUs nye klimamål er en større udfordring for danske transportvirksomheder end i andre lande, fastslår DTLs adm. direktør Erik Østergaard efter EU-Parlamentets vedtagelse før jul af en stor klima- og energipakke. Det er nu op til medlemslandene at indføre pakken i de enkelte lande. For vejtransport indeholder pakken særligt disse to elementer: mål for reduktion af CO2 og mål for anvendelse af vedvarende energi. Målet for CO2-reduktionen i transport, byggeri, servicesektoren, landbrug og affald er på 20 procent. i 2020. Målet er fordelt ud på landene efter deres evne til at bære byrden. »Det er godt, at EU gør en indsats for klimaet. Det gavner alle. Men det er bekymrende, at dansk erhvervsliv skal udsættes for forpligtelser, der er meget hårdere end i resten af EU. Det danske transporterhverv må ikke undergraves. I forvejen er der ulige konkurrence i udlandets favør i forhold til de danske transportvirksomheder pga. rammebetingelserne for vores branche i Danmark. Det vil hverken være godt for miljøet eller for Danmarks økonomi«, siger Erik Østergaard. Han mener, at regeringen står over for en udfordring om at sikre bedre miljø og god samfundsøkonomi på samme tid. Europa-Parlamentet vedtog, at transportsektorens forbrug af vedvarende energi i 2020 skal være på 10 procent, og at biobrændstof, der reelt bidrager til at reducere udslip af CO2 ved at være produceret på basis af f.eks. affaldsstoffer, skal tælle dobbelt i beregningen af at opnå 10 procents kvoten.

SKÆRPET PROFIL Bestyrelsen for Vejle Amts Vognmandsforening har besluttet, at foreningen her fra årsskiftet har skiftet navn til Sydøstjyllands Vognmandsforening. Bestyrelsen glæder sig over nu at kunne præsentere foreningens nye profil i form af nyt logo, en ny hvervebrochure og – ikke mindst – foreningens nye hjemmeside, www.søv.dk.

Nordjysk Vognmandsforening

Østjyllands Vognmandsforening

Nordjysk Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling:

Østjyllands Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling:

Lørdag den 21. marts 2009 kl. 13.00 på Comwell Rebild Bakker

Tirsdag den 3. marts 2009 kl. 19.00 på Laasby Kro, Hovedgaden 49, 8670 Låsby

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Iflg. § 16 i vedtægterne skal kandidatforslag være foreningen i hænde senest 4 uger før generalforsamlingens afholdelse. Forslag som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse

På foreningens vegne

Flemming Møller Jensen, Formand

DTL Magasinet • nr. 1

På foreningens vegne

Jørgen Buhl, Formand

ny lov på vej:

Lettere liv som affaldstransportør Af Lisbet Hagelund

Det bliver lettere at være affaldstransportør, når politikerne på Christiansborg har vedtaget en ny affaldslov. Transportørerne har i årevis beklaget dobbelt registrering, uens regler rundt om i nationen og kommunernes ret til at anvise, hvor affaldet skal køres hen. Hensigten med den ny lovgivning er at gøre affaldsmarkedet mere liberalt. Arbejdet med den ny lov begyndte tilbage i 2002. Miljøministeren nedsatte en bred arbejdsgruppe med deltagelse af bl.a DTL. Resultatet blev anbefalinger til politikerne, og de har nu indgået et forlig om en ny affaldssektor. Et udkast til lovgivningen ligger klar. Bortset fra forliget

om genbrugspladser, er affaldstransportørerne tilfredse med udspillet. Det ændrer dog kun på reglerne for det genanvendelige affald – nye regler for affald til forbrænding og deponering lader vente på sig. I fremtiden skal transportørerne ikke lade sig registrere i alle de kommuner, som de kører i. I stedet oprettes en national liste, og alle på listen må køre med affald i alle landets kommuner. Det er en tiltrængt administrativ lettelse. Endnu mere centralt er det, at det nye lovforslag vil bevirke, at reglerne i de mange kommuner bliver ens. Modsat i dag hvor kommunerne udarbejder deres egne regulativer fra bunden. Fremover bliver det sådan, at kommunerne skal bruge en

fast model, hvor reglerne beskrives ens – med mindre der er tale om stringent lokale forhold som f.eks. åbningstiden på genbrugspladsen. For transportørerne, der bevæger sig på tværs af kommunegrænserne, får det stor betydning.

Ny ansvarsmodel Der indføres også en helt ny model for ansvaret for affaldet. I fremtiden vil den virksomhed, der har affaldet i sine hænder, også være ansvarlig for affaldet. Det betyder, at transportørerne som noget nyt får ansvar for affaldet. Det giver også nogle muligheder. I den nye model kan transportøren en-

ten agere på markedet som en traditionel transportør, hvor transportbestiller vedholder sig ansvaret for affaldet og dermed også angiver, hvor det skal køres hen. Eller transportørerne kan vælge at agere som indsamlere og overtage ansvaret for affald og dermed tilbyde kunden at planlægge sorteringen og finde behandlingsanlæg. En indsamler får også en ret til at blande affald fra forskellige kunder sammen. I praksis findes indsamleren allerede på markedet. Der har nemlig været skred i praksis på markedet. Nu tilpasses lovgivningen til virkeligheden.

GENERALFORSAMLING DANAFFALD holder ordinær generalforsamling: Fredag den 20. marts kl. 10.00 på Comwell Middelfart, Karensmindevej 3, 5500 Middelfart Dagsorden i henhold til foreningens vedtægter. Dagsorden og revideret regnskab udsendes til medlemmerne senest 3 uger inden generalforsamlingen. Bestyrelsen

Mere liberalt affaldsmarked på vej.

DTL Magasinet • nr. 1

r ny affaldslov løser ikke problemet:

Fortsat unfair konkurrence Af Lisbet Hagelund Hansen og John Larsen ARKIVFOTO: PER DAUGAARD

John Andersen: »Ideen om en markedsbaseret affaldssektor smuldrer desværre.«

»Miljøministeriets kommende model for affaldssektoren og genbrugspladserne fjerner desværre ikke konkurrenceforvridningen mellem de kommunale pladser og private affaldsindsamlere.« Det fastslår John Andersen, formand for foreningen DANAFFALD, der samler DTLs affaldskørende vognmænd, efter han har studeret det seneste udspil om

reorganiseringen af den danske affaldssektor. »Den oprindelige hensigt var at begrænse erhvervsvirksomhedernes brug af de kommunale genbrugspladser og i stedet lade dem benytte sig af private affaldstransportører, som har rige muligheder for at sikre affaldets direkte vej til miljøgodkendte behandlingsanlæg. Problemet er, at det nye lovforslag ikke rummer en reel begrænsning af virksomhedernes brug af de kommunale genbrugspladser. Det hedder godt nok, at man højst må komme med en bil med 3.500 kg, men man kan komme igen og igen med det ene læs efter det andet. Og

det vil jo ske for at få udnyttet det obligatoriske gebyr,« forklarer John Andersen.

Ingen grund til affaldscirkus Han mener, det naturligvis bør være sådan, at en virksomhed må komme med de mængder, der svarer til det gebyr, de betaler. Og har de mere, må kommunen have ret til at afvise dem og henvise dem til private transportører. Der er ingen grund til, at håndværkerne starter et affaldscirkus og tager deres byggeaffald med hjem langvejs fra for at udnytte hjemkommunens genbrugsplads. »Uden en reel begrænsning af mængden af byggeaffald eller andet vil de pri-

miljøordførere om ny affaldslov:

Intet besluttet endnu Stor villighed blandt de miljøpolitiske ordførere til at lytte til de forslag, der måtte komme frem under høringsrunden. Dog ligger det brede forligs hovedlinjer fast. DTL Magasinet har talt med de politisk ansvarlige på Christiansborg.

Af freelancejournalist Claus Stærbo

Torben Hansen, Socialdemokraterne: »Vi er lige nu midt i en høringsfase.« Han er derfor ikke klar til at diskutere detaljer i lovforslaget, før han har set de indkomne høringssvar. Han fastslår dog, at affaldet skal have den kortest mulige transporttid

DTL Magasinet • nr. 1

til genbrugspladsen, hvor det kan blive delt op i typer. Det skal ikke være for besværligt eller bureaukratisk at komme af med sit affald. Han fremmaner skrækscenariet med affald, der bliver dumpet på den dybe skovvej midt om natten. Han håber, der kommer nogle brugbare forslag om kontrollen frem på bordet i forbindelse med høringen. Han ser lovforslaget som et mellemspil, indtil Danmark

skal i gang med at udmønte EUs nye affaldsrammedirektiv, der er på vej. Per Ørum Jørgensen, de konservative: »Hvis vi havde 90 mandater til rådighed, ville de blive brugt til at forbyde biler med gule plader adgang

til genbrugspladserne.« Men nu står han ved det indgåede forlig, men han er godt klar over, der kan opstå en trafik med, at en håndværker gentagne gange kan køre frem og tilbage fra byggeplads til genbrugsplads med affald. Dog bør det ikke overdramatiseres. Det er trods alt begrænset, hvor mange gange en arbejdsgiver vil have medarbejdere til at køre frem og tilbage med affald. Men det er

ARKIVFOTO: PER DAUGAARD

Virksomhederne bruger kommunernes genbrugspladser i stor stil, fordi de betaler tvangsgebyr.

vate transportører fortsat blive presset ud af markedet,« siger han. Alle erhverv betaler et tvangsgebyr til genbrugspladserne. Og bortskaffelsen finansieres kollektivt. Erfaringerne viser ifølge John Andersen, at virksomheder i højere og højere grad bruger genbrugspladserne. Naturligvis – for gebyret er

i alle tilfælde alt for dyrt for genbrugspladsen at ansætte en vagt til adgangskontrol og individuel vægt. Eyvind Vesselbo, Venstre: Som en af arkitekterne bag lovforslaget lægger han ikke skjul på, at det foreliggende lovforslag er et kompromis, der skal tilgodese alle parter. Og han regner med, at alle partier – måske undtagen Enhedslisten – vil stemme for det i sidste ende. Havde han haft 90 mandater bag sig, havde lovforslaget set anderledes ud. Men han understreger, at de sidste søm ikke er slået i endnu, og at der kan ske ændringer i det videre forløb. »Jeg er også klar over, at der i nogle brancher, f. eks.

jo betalt. Gebyrerne hæves løbende, da de tilpasses affaldsmængderne på genbrugspladsen og omkostningerne til bortskaffelse. Og for hver gang det tvungne gebyr hæves, øges erhvervets motivation for selv at køre affald til genbrugspladsen i mindre biler.

vognmandsbranchen, er betænkeligheder. Men i hovedsagen drejer det sig om nogle praktiske problemer, der skal løses under behandlingen af lovforslaget. Men hovedlinjerne ligger fast. Vi har fundet en administrativ løsning som står i en rimelig proportion til de udgifter, der afholdes på genbrugsstationerne.« Jørn Dohrmann, Dansk Folkeparti: »Hovedlinjerne i lovforslaget ligger fast, men vi er villige til at justere.« For ham er det væsentligste formål med lovforslaget at opnå en rimelighed for virksomhederne i fordelingen af betalingerne. Han vil undgå, at virksomhederne bare kører

Private transportører presses ud af markedet. Så ideen om en markedsbaseret affaldssektor smuldrer. De private affaldstransportører har det nemlig svært i konkurrencen med de kommunale genbrugspladser. Modsat genbrugspladserne skal transportørerne f.eks. registrere indsamlede affaldsmængder og leve op til krav om indberetning af data til myndighederne. En virksomhed med 75 skraldebiler bruger hele to mandeår på dette arbejde, som slet ikke er pålagt de kommunale pladser. Disse data indsamles for at have kontrol med affaldsstrømmene i Danmark. Men med lovforslaget accepteres et datahul fra de kommunale genbrugspladser. Det hul bliver større og større med stigende affaldsmængder. »Affaldstransportørerne støtter den kommende model for affaldssektoren. Den indeholder betydelige forenklinger for virksomhederne og samfundet som sådan, men genbrugspladserne er og bliver en knast, da de fortsat ikke passer ind i en fri markedssituation,« siger han.

affaldet ud i skovene. I alle tilfælde skal udgifterne til driften af genbrugspladserne hvile i sig selv. I nogle kommuner skal erhvervsvirksomheder i dag slet ikke betale for at komme af med affaldet. »Er det retfærdigt?« spørger han. Johannes Poulsen, de radikale: »Vi er absolut til at forhandle med.« Det er trods alt virkelighedens verden, der skal afspejles i lovgivningen, slår han fast. Han synes lovforslaget og dets følgevirkninger, som det foreligger, er svært gennemskuelige. Men med mindre der ligger, hvad han vil kalde dybereliggende ideologi hos partierne bag, mener han nok, at der kan

forhandles fornuftige detaljer på plads. Han stoler på, at der kommer noget fornuftigt ud af høringsrunden. Steen Gade, SF: Han melder ud, at han er meget åben for at ændre detaljer på baggrund af de input, som Folketinget får gennem høringsrunden. Men selve den bagvedliggende struktur står SF fast på, fastslår han. Det har ikke været muligt at få fat i en kommentar fra Enhedslisten.

DTL Magasinet • nr. 1

FOTOs: Per Daugaard

NYT LIV TIL

KANAL 19 Af John Larsen

Da vognmand Jan Nordvang blev kontaktet af DTL om en god ide til et navn til DTLs hjemmesides nye debatside for chauffører og vognmænd, kom Jan i tanker om den gode gamle opkaldskanal på walkie’en, Kanal 19. »Det klinger godt. Og det passer til det, som er meningen med det nye sted på hjemmesiden. Ordet skal være frit, og chauffører og vognmænd kan diskutere med hinanden og udveksle erfaringer,« siger Jan Nordvang. Han er selvkørende vognmand med base i Havdrup på Midtsjælland. Jan var en af initiativtagerne til det snart ti år gamle DTL selvkørernetværk, der mødes tre-fire gange om året for at diskutere fælles problemer. Jan er stadig aktiv i netværket. Kanal 19 går ”i luften” på hjemmesiden www.dtl.eu om kort tid. DTL opretter det nye ”mødested” på nettet med sidste nyt og gode råd fra chauffør til chauffør. Det bliver f. eks. også her, man kan viderebringe anmeldelser af gode eller dårlige holde- eller rastepladser. Der bliver også plads til gode tilbud samt køb, salg og

DTL Magasinet • nr. 1

bytte. Alt er dog afhængig af, hvor mange der bruger ”mødestedet” og hvor tit. For dem der kender Jan, vil det ikke være en overraskelse, hvis netop han bliver bruger af det nye ”mødested” på nettet. Jan har meninger. Og han siger dem højt og klart. Han lægger heller ikke skjul på, at han synes, at branchen er ved at miste det gamle sammenhold. Der er ikke meget tilbage af fælleskabsfølelsen blandt de mange, der kører på landevejen døgnet rundt for at betjene samfundet med alt muligt, der er behov for. Samtidig er walkie talkie’en trængt i baggrunden af alle mulige andre kommunikationsformer især mobiltelefonen og meddelelserne på computeren i førerhuset. »Den udvikling kan vi ikke ændre. Men måske kan Kanal 19 få nyt liv på internettet via DTLs hjemmeside,« siger han. Jan Nordvang er en-mands vognmand og kører styk- og flyttegods i sin tre akslede MAN 26.402 , Euro 2 fra 1995 med veksellad. Om sommeren rigges lastbilen til studenterkørsel.

Hvad er det bedste ved at være vognmand? »Jeg har været selvkørende vognmand i 25 år. Meget har ændret sig. Det frie og selvstændige liv er der ikke så meget tilbage af. Den dér ”Convoy”-romantik var tættere på os i hverdagen før. Der er ikke meget helterolle tilbage! Men vi klør da på.« Og det værste? »Reglerne. Kontrollen. Der er så meget, vi skal indordne os under. Vi er bundet op på regler for hver kilometer, vi kører. Og der kommer kun mere af det. Det er ekstra hårdt at opleve de udenlandske lastbiler slippe udenom, fordi politiet bare lader dem køre.« Har du en favoritlastbil? »En MAN eller måske en Mercedes. Helst vil jeg have en Mack med snude og det hele. Men reglerne i Europa er jo ikke til en sådan bil.«

Hvad glæder dig mest på en tur? »En solopgang – eller en solnedgang en frostklar dag med sne over det hele. Det imponerer hver gang.«

ge bl.a. i Rocky Mountains. Jeg har ”leget” cowboy og drevet køer og tyre sammen. Så det at være ét med naturen, de rigtige heste og ride derudaf, det er sagen.«

Hvad irriterer mest på turene? »Jeg er blevet for gammel til at lade mig irritere over ting og sager, jeg møder.«

Hvordan med fremtiden? »Der er mørke skyer over branchen. Jeg håber på, at økonomien får en kickstart i USA, når Barack Obama om få dage sætter sig i præsidentstolen. Så vil det hurtigt brede sig over Atlanten. Jeg er københavner, har nu boet 16 år i Havdrup, og næste stop kunne godt blive USA, hvis det kun stod til mig. Men min kone Gitte er vist ikke med på det spring.«

Hvor er det bedst at køre? »Dér hvor jeg kører mest – på de sjællandske landeveje.« Hvor er det værste? »Ukendte veje, hvor hjælpemidlerne svigter! Med GPS’erne er det heldigvis blevet sjældnere. Jeg tænker med gru på nogle tyske veje, hvor vejnumrene var smidt på i tilfældig rækkefølge, uha.« Særlige fritidsinteresser? »Western-livet i åbent landskab. Jeg har to heste, og jeg syr sadler og ridetøj. Jeg har reddet rundt i USA og Canada syv gan-

DTL Magasinet • nr. 1

Foto: Per Fischer

Af sted mod Stop 39 ved Slagelse.

Prøvetur i modulvogntog:

NEM TUR

Udfordringen var at bakke til rampe ad en stejl opkørsel

Af Søren Christiansen

En af de første dage efter modulvogntogenes indtog var DTL Magasinet på tur med en Scania R 500 16 liters V8 trækker i en linktrailer-kombination. Lad det være sagt med det samme. Det ikke er mere vanskeligt at køre modulvogntog end almindeligt vogntog. Prøveturen startede ud fra Køge Transportcenter en torsdag middag i december. Modulvogntoget var læsset med 52 paller dåsetun (i vand), så totalvægten var på de maksimale 60 tons. Deres udsendte blev instrueret af Scanias pressechef Mikael Friis i betjeningen af den udvalgte testmodel. Det er en fornøjelse at sætte sig bag rattet, sætte Opticruise automatgearet i drive, og så kører det bare uden problemer, selv om der er 60 tons på ryggen. V8 er jo det rigtige for mange raske drenge, og jeg er ingen undtagelse. Turen gik ud på motorvejen gennem rundkørslen ved transportcenteret i Køge og mod Slagelse. Ingen problemer med at komme rundt. Trailerne løber smukt

DTL Magasinet • nr. 1

efter, og pladsen, der bliver brugt, er minimal. På lige motorvej er der selvfølgelig slet ingen problemer. Det går bare derudaf med 80 km/timen. Jeg er også helt sikker på, at mine medtrafikanter ikke har bemærket, at det var et modulvogntog, de passerede. Der er højst tale om lidt misundelige blikke fra andre lastbilkolleger, vi mødte, men det er også et flot vogntog. Vi møder selv et par andre modulvogntog på turen, og de glider fint ind i helhedsbilledet. Ikke overraskende da modulvogntogene jo har kørt i mange år i Sverige uden nogen anmærkninger. Vi når Stop 39 i Slagelse, hvor til- og frakørsel også fungerer upåklageligt. Efter et kort stop går turen igen mod Køge på samme problemfrie måde. Heller intet besvær ved tilkørslen til Køge.

Bakke til rampe Nu var deres udsendte også så heldig i forhold til de andre lastbiljournalister, at vogntoget skulle tømmes hos DKI i Køge, der velvilligt havde stillet deres dåsetun

(i vand) til rådighed for prøveturen. Det gav en enestående chance til at komme til at bakke til rampe med det 25 meter lange vogntog. At bakke med en linktrailer svarer til at bakke med en påhængsvogn med en meget lang trækstang. Normalt ikke noget problem. Men port 21 hos DKI har en meget stejl opkørsel, og der var også lidt fedtet på belægningen, så at skulle skubbe 60 tons op ad bakke var ikke så nemt som forudset. Det var muligvis de højere magters vink med en vognstang om, at denne testkører skulle prøve at spænde af og på med dette linktrailer-system. Nu er man jo i den heldige situation at være ”gæst” ved en prøvekørsel, så pressechefen udmærkede sig ved at være den arbejdende del af teamet - altså skulle trække i diverse håndtag og slanger. Vi fik spændt den store sættevogn fra og gik herefter i gang med proceduren med at skubbe linktraileren sammen. Her ville der kunne opstå skader på skammel og håndtag, hvis man ikke er tilstrækkelig opmærksom. Først skulle traileren

Kort om modulvogntoget: Scania R 500 LA6x2 HNB Motor: Scania DC16 19, 16-liters V8-motor. Max. effect 500 hk v. 1.800 o/min. Max. drejningsmoment 2.500 Nm v. 1.0001.350 o/min. SCR-system for overholdelse af Euro 5 miljønorm. Gearkasse: Scania 14-trins range/splitgear med 2 krybegear og overgear, Opticruise automatisk gearskiftesystem. Integreret Scania Retarder. Billedet viser lufthanerne til betjening af linktrailerens boogie. Til venstre kan man se håndtaget, hvor man låser boogien op ved at dreje til venstre på håndtaget. Derefter er linktraileren lige til at skubbe ind over sættevognsskammelen. Derefter skal man huske at skubbe håndtaget tilbage på låst, og så er man kørt. Håndtaget i midten er lufthåndtaget til at betjene hæve/sænke funktionen, når der skal køres væk eller kobles til på den store trailer.

Opbygning: Fabriksopbygget sættevognstrækker for langturskørsel. Længdeforskydelig drejeskammel, dørkplade i rustfast stål. 550 liter dieseltank i venstre side, 75 liter AdBlue tank i højre side. Værktøjskasse og sidebeklædning i højre side rustfast stål.

bremses af (den røde slange blev pillet af, da der ikke var nogen p.bremse på testmodellen). Så skal slanger og kabler lægges ned i vangen, håndtaget til skammelen skal udløses, så man ikke kører det af, når kassen bliver skubbet ind over. Efter den manøvre kunne vi bakke til rampe. Støttebenene på linktraileren trækkes ud (samme måde som på veksellad). Så kører man fra og skubber den næste trailer til rampen. Efter linktraileren er tømt, kobler man den på igen - og kan køre hen og koble på den store sættevogn, så man er klar til at køre fra rampen, når den er tømt. Det skal lige indskydes, at når man holder på en sådan stejl rampe, som vi gjorde, skal man sørge for at køre tilstrækkeligt langt frem, så vogntoget er vandret, inden man drejer. Ellers går

Linktrailer: Fabrikat Gehab, 2-akslet boxtrailer med forskydelig akselsektion. Isoleret kasse med fuld sideåbning og bagdøre. Indvendige mål: 760x255x280 cm, 19 EURpaller. 15.000 kg kingpin, 2 x 10.000 kg aksler med luftaffjedring. Skivebremser med ABS og EBS. Egenvægt ca. 6.500 kg.

bagenden af linktraileren op i vangen på den store sættevogn, og så kan det blive dyrt at have travlt. Da sveden er tørret af panden efter bakningen, er det tid at konkludere, at det er en positiv oplevelse at køre modulvogntog med en sådan trækmaskine. Testmodellen havde jo så rigeligt overskud, at den sagtens kunne have trukket en trailer mere.

DTLs specialkonsulent Søren Christiansen kørte turen.

Standardtrailer: Fabrikat Schmitz, 3-akslet boxtrailer, isoleret kasse med fuld sideåbning og bagdøre. 33 EUR-paller. 12.000 kg. Kingpin, 3 x 9.000 kg aksler med luftaffjedring. Skivebremser med ABS og EBS. Egenvægt ca. 8.000 kg. Totalvægt: 60.000 kg. Last: 36.500 kg = 52 paller.

Maling / lakering tilbydes ved - generationsskifte - køb/salg af virksomheder - transportforsikringer - virksomhedsvurdering - IT-løsninger - vognmandskurser/tilladelser 40 år i dansk og international transport

Lastbiler · Trailer · Sættevogne · lad · Specialkøretøjer osv. Vi har 27 års erfaring i sandblæsning, metallisering, pulverlakering og industrilakering osv.

nH3 og Coating a/S

6621 Gesten · www.nh3.dk · Tlf. 75 55 70 66

DTL Magasinet • nr. 1

Vognmændenes historie på plads i Århus 130 flyttekasser med kildemateriale fra 70 års foreningsliv samlet på Statens Erhvervsarkiv

Det historiske materiale fra vognmændenes organisationer ligger nu på Statens Erhvervsarkiv i Århus. Her er det nu muligt for historisk interesserede at booke adgang via internettet. Flytningen fra Vognmændenes Hus på Gammeltorv i København i oktober 2005 gav anledning til at få sikret det historiske materiale fra vognmændenes organisationer gennem tiden. Hele huset skulle tømmes. Det viste sig at blive et større arbejde, da både alle aktuelle sager og alt historisk materiale skulle sikres forsvarligt. De aktuelle sager skulle med til DTLs nye domicil på Grønningen. Men det historiske materiale helt tilbage fra slutningen af 1920’erne og frem til DTLs stiftelse i 1999, var der ikke plads til, så det skulle der findes en anden løsning på. Løsningen blev opbevaring hos Statens Erhvervsarkiv i Århus, der modtog ikke færre end 130 flyttekasser. Arkivet ligger i det gamle statsbibliotek, en smuk gammel bygning på Vester Allé i Århus centrum. Et bedre sted til at opbevare vognmændenes gamle annaler findes næppe.

Materiale spænder vidt Det gamle materiale spænder meget vidt. Det drejer sig f. eks. om forhandlingsprotokoller og referater fra de tidligere centralforeninger, fra foreningen af fragt og godskørende vognmænd i Danmark og frem til den første egentlige hovedorganisation, Landsforeningen Danske Vognmænd (LDV). Der er også skrifter fra Danske Vognmænds Arbejdsgiversammenslutning (DVA) og Danske Vognmænd Hovedorganisationen af 1985 (DV). Der er protokoller fra bestyrelsesmøder og forretningsudvalgsmøder, referater fra generalforsamlinger, repræsentantskabsmøder og delegeretforsamlinger for Landsforeningen Danske Vognmænd, Danske Vognmænds Arbejdsgiver sammenslutning og Danske Vognmænd Hovedorganisationen af 1985. Man kan også læse om arbejdet i

DTL Magasinet • nr. 1

FOTO: KNUD MIKKELSEN

Af Tim Hansen

DTLs veteranklub besøgte vognmandsarkivet i Århus i oktober, guidet af DTLs nu pensionerede seniorkonsulent Tim Hansen, der har stået for det store arbejde med at sortere og aflevere det omfattende materiale. Fra venstre ses Kaj Nielsen, Jens Tidemann og Erik Hansen fordybet i protokollerne. Bag ved ses bl.a. Egon Sørensen, Mariann Larsen og Per Knudsen.

hovedbestyrelsen af Landsforeningen af Automobilkørende Fragtmænd fra 1928 og fremefter samt forhandlingsprotokoller for bestyrelsen i Centralforeningen for Jyske Vognmænd fra 1939 og frem. Og der er meget mere: Foreningssager og foreningssammenlægninger. Der er LDV og DV-bogen. Bladet Danske Vognmænd helt tilbage fra 1947, priskuranter og priskurantkalkulationer, minimalløns- og arbejderstatistik. Der er naturligvis også mange cirkulærer, medlemsorienteringer, og så er der dokumenterne fra den organisatoriske samling af vognmandserhvervet, hvor Danske Vognmænd, Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening og Foreningen af Danske Eksportvognmænd blev lagt sammen til Dansk Transport og Logistik (DTL) og Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik (ATL) for ti år siden. Interesserede kan på internettet se, hvad der ligger på arkivet. Her kan man også bestille tid og sted for læsning af det materiale. man er interesseret i. Søgningen foregår via Statens Arkivers søgeside, som hedder: www.daisy.sa.dk. Man kan af gode grunde ikke se selve indholdet på nettet, men man kan bestille materiale til beskuelse et bestemt tidspunkt og sted, enten på Erhvervsarkivet eller på et lokalt hovedbibliotek.

Veteraner genvalgt DTLs bestyrelses Veteranklub har holdt sin 2. generalforsamling. Siden sidst er Henning Overgaard optaget i klubben. I formandens beretning lød en stor tak til DTL, fordi klubbens medlemmer havde været inviteret med til DTLs generalforsamling 24. maj. Det gav især de medlemmer, der i det daglige ikke har kontakt til DTL, mulighed for at følge med i, hvad der rører sig. Bestyrelsen, formand Kaj Nielsen, næstformand Anker M. Jensen og næstformand og kasserer Karl Otto Kristensen blev alle genvalgt. Man besluttede, at der fremover for ét år af gangen vælges et bestyrelsesmedlem fra den egn af landet, hvor næste års generalforsamling holdes. Niels Egon Jordt blev valgt, idet generalforsamlingen 2009 holdes i Tønder.

LÆRLINGE-VINDER FÅR EU-HÆDER Peder Madsen fra Holstebro er blevet hædret af EU-Kommissionen i Bordeaux for en fremragende præstation ved de europæiske lærlingemesterskaber, EuroSkills. Peder Madsen, der nu er udlært chauffør hos Krangården A/S i Holstebro var før jul i Bordeaux for at modtage en pris for sin indsats ved EuroSkills. Han repræsenterede Danmark, fordi han var den dansker, der fik flest point i den europæiske konkurrence, der blev holdt i Holland i september. Det franske EU-formandskab stod bag arrangementet, der samlede de bedste af de bedste lærlinge fra hvert land – Best of Nation – til Frankrig, hvor de fik overrakt en pris. Derudover blev Peder Madsen sammen med de øvrige Best of Nation inviteret med til en konference om erhvervsuddannelser. Den blev holdt i kongrespalæet, hvor lærlingene skulle fortælle om deres erfaringer fra den internationale konkurrence. »Jeg er glad for, at jeg kan være med til at sætte mere fokus på erhvervsuddannelser og ikke mindst på chaufføruddannelsen, som jeg selv har gennemført,« fortæller Peder Madsen, der til daglig arbejder med mobilkraner. Vejen til EuroSkills og siden hen Bordeaux startede, da han vandt det lokale mesterskab på Holstebro Tekniske Skole og dermed kvalificerede sig til DM i Odense. Ved DM i april vandt Peder Madsen guld og fik flest points i den individuelle konkurrence.

TOM BEHNKE FORMAND FOR FÆRDSELSSIKKERHEDEN Det konservative Folkepartis retsordfører og politimand Tom Behnke er ny formand for Rådet for Større Færdselssikkerhed. Tom Behnke er valgt for en treårig periode og afløser Lars Barfoed, der som bekendt blev transportminister sidste år. Tom Behnke har bl.a. også 14 års folketingsarbejde bag sig – de første år som medlem af Fremskridtspartiet. Det bliver nu hans opgave at få nedbragt antallet af dræbte og kvæstede i trafikken.

Tom Behnke afløser Lars Barfoed.

NY KOMMUNIKATIONSCHEF I DANSK ERHVERV

Teddy Østerlin Koch i spidsen for erhverskommunikationen.

Teddy Østerlin Koch, 49, er ansat som ny kommunikationsdirektør i Dansk Erhverv. Han er uddannet journalist og kommer fra en stilling som kommunikationsdirektør i Region Hovedstaden. Han har tidligere været ansat som rådgiver for daværende socialminister Karen Jespersen, som reporter på TV2 og har desuden drevet selvstændig virksomhed. Han overtager stillingen efter Carlos Villaro Lassen, der nu er adm. direktør i Feriehusudlejernes Brancheforening.

TI STÆREKASSER PÅ SJÆLLAND I løbet af denne måned opstiller politiet ti automatiske fartkontroller rund om på Sjælland. I første omgang opererer fotofælderne i en etårig forsøgsperiode. Der er nu ikke kameraer i alle stærekasser på samme tid, men det kan man ikke se udefra. Kameraerne af forskellig type flyttes rundt mellem kasserne i løbet af forsøget.

Her kommer stærekasserne

Peder Madsen med sin EU-pris foran kongrespalæet i Bordeaux..

Strækninger med 80 km/t: Rute 14, Roskilde-Ringsted, nord- og sydgående Rute 6, Roskilde-Køge, sydgående Rute 23, Kalundborg-Viskinde, øst- og vestgående Rute 207, Farum-Slangerup, vestgående Strækninger med 50 km/t: Rute 22, Slagelse-Kalundborg, nordvestgående Gentofte Kommune, Gentoftegade, sydgående, Brogårdsvej, vestgående, og Gersonsvej, nordgående.

DTL Magasinet • nr. 1

Tank op 20.000 steder i Europa med Routexkortet

Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost ID NR. 42310 Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost ID NR. 42310

04/12/07 13:14:36

Al henvendelse: Dansk Transport og Logistik GrĂ¸nningen 17, Postboks 2250 1019 KĂ¸benhavn K Telefon: 2276 7855

â&#x20AC;˘ DĂŚkker bl.a. betaling af brĂŚndstoffer, reperationer, vej- og broafgifter

â&#x20AC;˘ Kan anvendes i 36 lande Ä DUÄ BElNDERÄ DIGÄ IÄ %UROPA Ä GIVERÄ 2OUTEXKORTETÄ ADGANGÄ TILÄ

VEJ Ä OGÄ BROAFGIFTERÄ SAMTÄ ANDREÄ ONÄ THEÄ ROAD PRODUKTERÄ OGÄ â&#x20AC;˘ Specificeret og overskuelig faktura

UTEXÄ ERÄ ETÄ SAMARBEJDEÄ MELLEMÄ DEÄ EUROPÂ?ISKEÄ OLIESELSKABER Ä

eller kontakt Statoil TransportService pĂĽ 39 15 58 58

OUTEXKORTET

TALINGÄ AFÄ BRÂ?NDSTOF Ä VEJ Ä OGÄ BROAFGIFTER Ä REPARATIONERÄ M M Ä

DESÄ IÄ Ä LANDE

RÄ SPECIlCERETÄ OGÄ OVERSKUELIGÄ FAKTURA

MĂżDEĂżMANGEĂżFORDELEĂżPÂżĂżWWW STATOIL DK TĂż3TATOILĂż4RANSPORT3ERVICEĂżPÂżÄ&#x20AC; Ä&#x20AC; Ä&#x20AC; Ä&#x20AC; DTL Mag 1207 #Final.indd 40

Al henvendelse: Dansk Transport og Logistik GrĂ¸nningen 17, Postboks 2250 1019 KĂ¸benhavn K Telefon: 2276 7855

LÄ ATÄ BYDEÄ DIGÄ VELKOMMEN Ä

Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost ID NR. 42310

0 Ä /-6Ä OGÄ mere 3TATOIL Ä ALTÄ Ä TANKSTATIONERÄ IÄ Ä LANDEÄ LĂŚs pĂĽ)Ä www.statoil.dk

04/12/07 13:14:36