BROEN OVER RUTE 26
”Når vi har en transportminister, som siger, at regler er ligegyldige, så er det da en snak værd, at vi skal have afskaffet 11 kilo-reglen.”
INDHOLD
8 100.000 BØDER ALDRIG UDSTEDT
Politiet kan ikke finde frem til udenlandske trafiksyndere.
10 KAOS I BØDELAND
Tema: EU-regler komplicerer inddrivelse af bøder hos udlændinge.
15 PÅ TIDE AT AFSKAFFE 11 KILO-REGLEN
SKV-formand vil have afskaffet forhadt varebilsregel.
16 BROEN OVER RUTE 26
Bro spærrer for tunge og høje transporter. Lokale vil have den væk.
BØDEKAOS. Forskellige EU-direktiver giver danske myndigheder forskellig adgang til information om udenlandske lastbiler afhængig af, hvilke regler der er overtrådt. Men uanset hvilken forseelse er det op ad bakke at få kradset pengene ind.
VEJBRO. Lokale vognmænd vil have en vejbro over Rute 26 ved Thisted fjernet, så de tunge, brede og høje specialtransporter kan slippe for en omvej på ti km ad små kommuneveje.
18 HUSK AT INDBERETTE LØNSUM TIL DTL
Tjek her, hvordan du indberetter lønsum til DTL – Danske Vognmænd.
20 KOM GODT I GANG MED VEJAFGIFT APP
Sådan virker vejafgifts-app’en fra Brobizz.
22 DROPPER DEN GRØNNE TRANSPORTPRIS
Grøn pris opgives på grund af skærpede markedsføringsregler.
24 TRAILER NYDER GODT AF NYE VÆGTKRAV
Ny treakslet påhængsvogn med pænt løft på totalvægten.
26 DAF RULLER SUCCESSEN VIDERE
De gode egenskaber fra XD- og XG-serierne føres videre til XF.
31 SÅ SKAL DER FORHANDLES OVERENSKOMST
Tjek tidsplanen for overenskomst 2025 her.
32 GENERALFORSAMLINGER
Tjek, hvornår din forening holder generalforsamling.
Ansvarshavende redaktør: Adm. dir. Erik Østergaard. Redaktion: Redaktør Niels Møller Madsen (DJ), Thomas Rumph, Finn Bjerremand og Morten Lindbo. Annoncekontakt: Mediapunktet ApS, tlf. 5117 1424, mail: ar@mediapunktet.dk. Layout og tryk: KLS PurePrint A/S. Kontrolleret oplag: 2.650. Abonnement: kr. 515,- ekskl. moms. ISSN 1902-5173. Medlem af Danske Medier. Adresse: DTL Magasinet, Grønningen 17, st., 1270 København K. Tlf. 7015 9500, www.dtl.eu, e-mail: dtl@dtl.eu. Forsidefoto: Niels Møller Madsen.
Artikler i DTL Magasinet udtrykker ikke nødvendigvis DTL’s holdning.
TAK FOR TIDLIG JULEGAVE!
024 ender med en sejr til vognmændene. Transportminister Thomas Danielsens pludselige ønske om at fjerne varebilstilladelser fra godskørselsloven blev nemlig taget af bordet sidst i november takket være et forbilledligt samarbejde mellem varebilsvognmændene i branchen, organisationer herunder ikke mindst DTL og politikere på Christiansborg.
Ministeren fremlagde i september sit bud på, hvordan ministeriet kunne spille ind i regeringens overordnede plan om at spare 1.000 ansatte i staten væk. ”Tilfældigvis” faldt valget på de anslået tre-fire årsværk, som ministeriet har brugt på at administrere varebilsreglerne siden deres indførelse i 2019. Tilfældigvis, fordi reglerne aldrig har været partiet Venstres kop te, og her var en fin lejlighed til at komme dem til livs.
Transportministeren fremlagde sit forslag uden først at høre branchen, og det medførte da også et ramaskrig fra alle bortset fra DAO (Dansk Avis Omdeling), der klappede i hænderne, fordi en hed drøm var på vej til at gå i opfyldelse.
På forhånd var oddsene for, at det skulle lykkes at få transportministeren på bedre tanker ikke for gode. Husk på, at forslaget blev fremlagt i en flertalsregering og var pakket ind i en stor finanspolitisk spareøvelse.
Men i DTL – Danske Vognmænd har vi sammen med Specialforeningen for Kurér & Varebilstransportører (SKV) og Dansk Møbeltransport Forening (DMF) ligget vandret, siden ministeren kom med sit forslag. Det samme har fagforbundet 3F og store varebilsvognmænd som Bring, GLS og Danske Fragtmænd.
I dette blad har vi i løbet af efteråret dokumenteret, at der ikke var hold i ministerens argumenter for at afskaffe reglerne. Dokumentation, der viser, at reglerne virker efter hensigten: nemlig at gøre det sværere for useriøse aktører at etablere sig og udøve unfair konkurrence i forhold til de regelrette kolleger.
Vore stemmer blev heldigvis hørt på Christians -
I DTL, SKV og DMF er vi først og fremmest glade for sagens udfald, selv om der fortsat er et par gevaldige hår i suppen.
borg, hvor SF fik fjernet forslaget som led i finanslovsforliget. Tak for det. I regeringens egne rækker synes der også at have været betydelig modstand, hvilket ikke kan undre, da Socialdemokratiet var bannerfører for varebilstilladelsernes indførsel i 2019.
Så i DTL, SKV og DMF er vi først og fremmest glade for sagens udfald, selv om der fortsat er et par gevaldige hår i suppen, som vi nu må arbejde på at få fjernet.
For det første lykkedes det ministeren at fastholde forslaget om at fjerne grænsen for, hvor meget man må skylde det offentlige for at kunne virke som varebilvognmand. Det er ærgerligt og åbner desværre en lem for nogle useriøse aktører til vognmandsbranchen.
For det andet findes 11 kilo-reglen stadig. Den er et smuthul, der gør det muligt at omgås varebilsreglerne ved at dele godset op i dele, der hver vejer under 11 kilo. Reglen er umulig at administrere, siger politiet, som står med opgaven ude på vejene. Her kunne helt sikkert frigives administrative ressourcer til andet arbejde, hvis den blev fjernet. Og da ministeren efter eget udsagn er voldsomt optaget af at fjerne regler på sit ressortområde, kunne han passende sætte ind her og fjerne 11 kilo-reglen. Det ville også i højere grad understøtte ministerens troværdighed, når han forsikrer, at han lytter til branchen. Her taler vi selvfølgelig om den seriøse del af branchen, der er optaget af ordentlige vilkår.
Summa summarum: I en tid, hvor meget regulering udfordrer vognmændene - tænk bare på vejafgiften - er det en lettelse, når tingene indimellem går vores vej. At det nytter at kæmpe imod, selv om oddsene er dårlige.
Tak for 2024. Glædelig jul og godt nytår!
Adm. direktør Erik Østergaard
Følg Erik Østergaard på LinkedIn og på X: @erikoestergaard
CIRCLE K ER KLAR MED DE FØRSTE LYNLADERE TIL LASTBILER
Nu får el-lastbiler bedre muligheder for nem og hurtig opladning på farten, når Circle K åbner sine første lynladepladser på hele 400 kW. Etableringen sker for at imødekomme det voksende antal eldrevne lastbiler på de danske veje, som sker hurtigere end forventet. De to første ladestandere er allerede åbnet hos Circle K i Padborg, og inden året er omme, forventer Circle K at åbne tre ladepladser mere i henholdsvis Stilling, Slagelse og Randers. Det giver samlet 14 ladepladser til el-lastbiler.
Kilde: Circle K
VOLVO VIL BESKYTTE BLØDE TRAFIKANTER
Volvo Trucks introducerer nu to sikkerhedssystemer, der fokuserer på at beskytte fodgængere og cyklister.
Det ene system hedder Volvos Active Side Collision Avoidance Support. Ved hjælp af radarsensorer til at registrere cyklister, der nærmer sig, kan systemet advare chaufføren, og om nødvendigt aktivt bremse lastbilen for at undgå en kollision med cyklister, når lastbilen drejes mod passagersiden. Systemet er tilgængeligt for kunder, der bestiller Volvo FH-serien, FM- og FMX-modellerne på alle markeder globalt.
Det andet system er Volvo Trucks' næste generation af kollisionsadvarsel med nødbremse. Systemet registrerer, advarer og bremser ikke kun for andre køretøjer, men også for fodgængere og cyklister. Systemet bruger både kamera- og radarsensorer til at overvåge trafikken foran lastbilen.
Kilde: Volvo Trucks
ÆNDRINGER AF EUROVIGNETTEN FRA 2025
Den 1. januar 2025 kommer vejafgiften for tunge køretøjer til at gælde i Danmark. Det betyder, at Eurovignetten fra årsskiftet ikke længere vil være påkrævet for kørsel her til lands, men vil herefter kun være gyldig i Sverige, Holland og Luxembourg. Kører du i et af de tre lande, skal du fortsat betale vignet-gebyret. Vignetten skal bestilles via eurovignettes.eu.
Kilde: DTL – Danske Vognmænd
Arbejde
Transport af asbestholdigt affald er et arbejde med risiko for udsættelse for asbeststøv. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med asbestreglerne, men arbejdet skal ikke anmeldes til Arbejdstilsynet, og der er ikke krav om særlig chaufføruddannelse ved transport af asbestaffald. Når man opbevarer og transporterer asbestholdigt affald, skal anvendes egnet, lukket emballage, så der ikke spredes asbeststøv til personer i omgivelserne under opbevaring og transport.
Støvende asbestholdigt affald, fx teknisk isolering, fliseklæb og knækkede tagplader skal befugtes, før det emballeres. Emballagen skal mærkes med oplysning om, at den indeholder asbest.
Egnet åndedrætsværn skal altid udleveres og bruges, når der er risiko for udsættelse for asbeststøv. Der skal mindst bruges P2-filtermaske. Masken skal være tætsluttende, rengøringsegnet og egnet til at beskytte mod asbeststøv. Som arbejdsgiver for ansatte, der transporterer asbestholdigt affald, kan du sikre dine ansatte og personer i omgivelserne mod udsættelse for asbeststøv ved at afvise at afhente asbestholdigt affald, der ikke er korrekt emballeret.
Kilde: Arbejdstilsynet/asbest-huset.dk/Reno Djurs
Retfærdig behandling af din skadesag
Bliv forsikret i If, og få hjælp af DTL Skadeudvalg
• Med DTL Skadeudvalg kan du få en second opinion på din skadeafgørelse
• Er du utilfreds med udfaldet af en skadesag, kan udvalget tage sagen op igen
• Udvalget består af repræsentanter fra både DTL og If
• Ved stemmelighed har dine DTL-repræsentanterne altid det sidste ord
If er med dig hele vejen
Som DTL’s samarbejdspartner ønsker vi at give DTL-medlemmerne en retfærdig behandling, og vi er altid opmærksomme på, at skader bliver vurderet ordentligt.
Ring til vores vognmandsspecialister på telefon 70 12 12 32 eller besøg if.dk/dtl
BETAL VEJAFGIFT GENNEM CIRCLE K
Circle K tilbyder flere betalingsmuligheder af vejafgiften fra 1. januar 2025. Når du bestiller en boks via Circle K, samles alle dine transaktioner på én faktura.
1. Dansk/skandinavisk løsning: Betal vejafgift samt Storebælt/ Øresund via Circle K-faktura. Circle K anbefaler Vejafgift Boks fra Brobizz, som kan bestilles via Circle K.
2. Europæisk løsning - hvis du kører sydpå: Betal vejafgift, Storebælt/ Øresund og europæiske vejafgifter via Circle K-faktura. Circle K anbefaler sin egen EETS-boks, som kan bestilles gennem Circle K.
3. Europæisk løsning uden Storebælt/Øresund (speditions-løsning) Betal den kommende danske vejafgift med Circle K’s EETS-boks, men betal Storebælt/Øresund med den Brobizz, som du kender i dag. Kilde: Circle K
HUSK AT FJERNE SNE OG IS
Vintervejret meldte allerede i november sin ankomst i flere dele af landet. Det betyder, at man skal tage ekstra forholdsregler, før man begiver sig ud på vejen. Det er chaufførens ansvar at holde sit køretøj i forsvarlig stand, og det gælder også, når der kan falde sne og is ned fra bilen. Derfor skal chaufføren altid fjerne den sne og is, der ligger på taget. Når man skal fjerne sne og is fra et stort køretøj, skal man op i højden. Arbejdsmiljøloven kræver, at der skal være en forsvarlig platform, chaufføren kan stå på for at nå. En snebro skal fx have skridsikker belægning samt et rækværk samt værktøj til at fjerne isen. Find nærmeste snebro på snebroer.dk.
Kilde: BAU Transport og Engros
SAGT & SKREVET
Fed pulje
”Det fede er, at den var så simpel, at puljen var flået væk på et døgn.”
Transportminister Thomas Danielsen (V) ved åbningen af udstillingen eComExpo i København om tildelingen af tilskud fra den grønne pulje til el-lastbiler og ladeinstallationer.
Toiletter kommer til at fylde mere
”Jeg kan forstå på Folketingets partier, at toiletter er en diskussion, som kommer til at fylde mere i fremtiden.”
Venstres transportordfører Peter Juel-Jensen (V) til Lastbilmagasinet om manglen på toiletfaciliteter langs de danske veje.
Markant investering
”Med 42 el-lastbiler på vej har det afgørende betydning, at vi investerer markant i lettilgængelige opladningsmuligheder på vores egne terminaler, suppleret med adgang til OK’s offentlige ladenetværk.”
Indkøbschef Gitte Kalmar, Danske Fragtmænd, til MobilityWatch om fragtmændenes nye aftale med energiselskabet OK.
El-lastbiler vil give overskud
”Hvis jeg var vognmand og havde pengene, så ville jeg skifte alle mine gamle lastbiler ud med det samme og køre videre med de yngre. Det er nok også sådan, mange kommer til at gøre det.”
Professor Jeppe Rich, DTU, om nye tal der viser, at skiftet til el fra diesel over tid vil være en overskudsforretning for nogle vognmænd.
Minister på tilbagetog
”Det er kompromisets kunst. Man giver og tager, og her har der været partier udenfor regeringen, der har ønsket at bevare varebilstilladelserne, og derfor dropper vi afskaffelsen af dem.”
Transportminister Thomas Danielsen (V) til MobilityWatch om det forhold, at han har måttet opgive sin højt prioriterede plan om at afskaffe varebilsreglerne.
Hvidt guld
”Det hvide guld er tilbage, og nu håber jeg, vi får noget vinter.”
Vognmand Jørgen Buhl fra J. Buhl & Sønner A/S til Lastbilmagasinet i anledning af novembers vintervejr, der gav travlhed i firmaet.
Alt, hvad I har brug for på landevejen
Med Circle K Pro får I adgang til en lang række fordele – både til dig på kontoret og dig på farten.
Circle K Pro er en komplet løsning til erhvervskunder, der giver jer fuldt overblik over brændstofforbruget - med alt samlet på én faktura. Samtidig får I mulighed for mobilbetaling på stationerne, automatisk registrering og betaling af vejskat samt EXTRA gode tilbud på mad og drikke til dem, der er på farten.
betaling
Én samlet faktura
Automatisk betaling af vejskat
Fleksible kortløsninger
tilbud
DROPPER 100.000 BØDER TIL UDENLANDSKE KØRETØJER
På blot fem år har politiet henlagt over 100.000 sager på fartovertrædelser i udenlandske køretøjer. Årsag: Politiet kan ikke finde frem til synderne.
Thomas Rumph [tru@dtl.eu]
Fra 2019 til og med 2023 henlagde politiet cirka 105.000 sager på udenlandske køretøjer, som er blevet blitzet i ATK-kontrollerne (ATK = automatisk trafikkontrol).
Det viser research, som DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND har lavet i forbindelse med udarbejdelsen af en oversigt over myndighedernes besvær med at håndhæve reglerne om bøder og afgifter i forhold til udenlandske køretøjer (se side 10-13).
Oplysningerne om de mange bøder, der aldrig er udstedt, fremgår af et svar fra justitsminister Peter Hummelgaard Thomsen til Folketingets Retsudvalg dateret den 7. maj 2024.
Det står samtidig klart, at årsagen til den enorme mængde henlagte bødesager er politiets manglende muligheder for at
identificere de udenlandske fartsyndere. Det skyldes i særlig grad, at politiet kun sjældent bruger det fælleseuropæiske informationsudvekslingssystem EUCARIS, som rummer køretøjs- og ejeroplysninger. Forklaringen er ressourcemangel, viser det sig.
“Således skal opslagene foretages manuelt, som pga. antallet af ATK-bøder til udenlandske skyldnere er en meget omfattede og ressourcekrævende opgave for politiet”, oplyser Rigspolitiet til DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND i et skriftligt svar.
Derudover skal evt. bøder oversættes til modtagerens modersmål, hvilket må formodes at være en ikke mindre ressourcekrævende opgave.
Manglende EU-godkendelse blokerer politiets arbejde Forklaringen på politiets manglende
Arbejdet med at spore mange udenlandske trafiksyndere, som er blevet blitzet af politiets ATK-kontroller, er så omfattende, at politiet på forhånd opgiver at udstede bøderne. Foto: Kim Haugaard/Scanpix.
mulighed for at udstede bøder skal ifølge Rigspolitiet også findes i den manglende implementering af fase 2 af EU’s såkaldte CBE-direktiv (Cross Border Enforcement), som blev indført i 2015 for at fremme grænseoverskridende udveksling af oplysninger om trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser. Indtil videre afventes godkendelse af Europa-Parlamentet og EU’s Ministerråd, før Danmark kan implementere de ændringer, der skal give politiet mulighed for at forfølge udenlandske fartsyndere.
Parallelt hermed har Rigspolitiet nedsat en arbejdsgruppe, som tidligere omtalt her i magasinet (nr. 7, 2024). Af justitsministerens svar til Retsudvalget tilbage i maj fremgår det, at arbejdsgruppen er i gang med at afdække “manuelle løsninger, hvor breve, herunder bødeforelæg, kan udsendes direkte til ejeren, indehaveren af køretøjet eller den person, der på anden måde er identificeret som mistænkt for at have begået færdselsovertrædelsen.”
DTL: Langt mere omfattende end først antaget
I DTL udtrykker adm. direktør Erik Østergaard stor forundring over tallene.
- Vi har gennem flere år her i magasinet fokuseret på ubetalte afgifter og bøder på vejtransportområdet, herunder miljøzonebøder, som aldrig bliver udstedt. Nu kan vi så se, at problematikken med sager, der henlægges uden bødeudstedelse, er langt mere omfattende og relevant og ikke bare for vognmændene, men for hr. og fru Danmark, der ligesom vognmændene oplever, at mens man som dansk borger kommer til at betale, kommer udlændinge i stor stil aldrig til at betale bøden for samme forseelse, siger han. ■
Læs også side 10-13
Nu kan I også blive køreklar med Vejafgift App
Bliv klar til vejafgifterne Nu kan I få et digitalt alternativ til Vejafgift Boks. Det hedder Vejafgift App, og den er præcis ligeså nem at bruge som boksen.
Læs mere og bestil på brobizz.com/vejafgifter
Den nye app giver jer en række af de samme funktioner som Vejafgift Boks og er klar til iPhone nu.
ULIGHED FOR LOVEN I BØDELAND
Danske myndigheder opgiver ofte at inddrive og opkræve ubetalte bøder og afgifter udskrevet til udenlandske køretøjer. Det skyldes manglende EU-regler, begrænset adgang til oplysninger om køretøjerne og deres ejere og dermed manglende mulighed for at opkræve hos udenlandske skyldnere. Vi bringer et overblik og kigger frem: Hvordan skal det gå med vejafgiften fra 1. januar?
Thomas Rumph [tru@dtl.eu]
Forestil dig en chauffør. Vi kan kalde ham Piotr. Han kommer en dag kørende i sin lastbil på hvide plader og bliver på vej ind mod Århus blitzet i en af politiets fartkontroller, som måler ham med for høj hastighed. Kort derefter kører han ulovligt i miljøzonen i Århus, og senere samme dag får han en parkeringsafgift i Sydjylland for at holde ulovligt på en p-plads.
Hans danske kollega Jens kører på præcis samme strækning samme dag og bliver taget i præcis samme brøde: først hastighedskontrol, siden ulovlig kørsel i miljøzone og senere en p-afgift.
Alligevel er det kun Jens og hans vognmand, der kommer til at betale. Danske myndigheder kan nemlig enten ikke finde frem til Piotr og hans polske vognmand og må således opgive at udstede bøder og p-afgift, eller også viser det sig umuligt at opkræve de bøder og den p-afgift, som han i første omgang ikke har betalt.
Uensartet håndhævelse
De to tænkte eksempler er repræsentative for det samlede billede:
De eksisterende regler for p-afgifter, miljøzonebøder og færdselsforseelser afstedkommer en uensartet håndhævelse fra myndighedernes side overfor hhv. danske chauffører og vognmænd og deres udenlandske kollegaer og konkurrenter. Myndighederne har nemlig stort besvær med at identificere de udenlandske skyld-
BEGRÆNSET ADGANG TIL EUCARIS
En af udfordringerne ved at opkræve bøder og afgifter på vejtransportområdet er manglen på adgang til oplysninger om ejerne af de køretøjer, som er røget på bøde- og afgiftsblokken. Danske myndigheder har nemlig kun i meget begrænset omfang adgang til det fælleseuropæiske informationssystem EUCARIS, som rummer ejer- og køretøjsoplysninger fra de fleste europæiske lande. For at få fuld adgang til EUCARIS skal myndighederne og den opgave, de løser, være omfattet af særlige EU-regelsæt. Det betyder, at det i praksis sker sjældent eller aldrig, at myndighederne slår op i registret for at finde oplysninger på udenlandske skyldnere. Det gælder både for Færdselsstyrelsen, Miljøstyrelsen og politiet. Til gengæld kan Sund & Bælt bruge EUCARIS fra 1. januar 2025 i forbindelse med opkrævning af vejafgift. Det skyldes reglerne i det såkaldte EETS-direktiv.
nere og efterfølgende indkræve den gæld, sidstnævnte har oparbejdet ved at overtræde reglerne i Danmark.
Og det er forkasteligt, mener DTL’s adm. direktør Erik Østergaard.
- Der er reelt ulighed for loven: Der er nemlig ringe eller ingen konsekvens for ejerne af de udenlandske køretøjer, der modtager en p-afgift, miljøzonebøde eller fartbøde i Danmark. De fleste danske borgere og erhvervsdrivende, herunder vognmænd, ved omvendt godt, at såfremt de ikke betaler afgiften eller bøden, vanker der besked i e-Boks, og såfremt det er nødvendigt yderligere skrivelser fra Gældsstyrelsen og SKAT, og hvis det ikke virker: En tur i fogedretten, siger DTL-direktøren.
Oversigt peger frem mod vejafgiften
På de kommende sider bringer vi en oversigt over bøder og afgifter, som vi har dækket her i magasinet gennem flere år. Af oversigten fremgår det, at særligt manglen på fælles EU-regler og de begrænsede muligheder for at bruge det fælleseuropæiske informationssystem med køretøjs- og ejeroplysninger, EUCARIS, til at finde frem til skyldnerne, er væsentlige for problemet.
I oversigten kigger vi også frem mod vejafgiften fra 1. januar 2025: Hvad ved vi om håndhævelsen af reglerne, og hvilket billede tegner der sig her? ■
MANGLENDE EU-REGLER BREMSER OPKRÆVNING AF UBETALTE BØDER OG AFGIFTER
Det såkaldte CBE-direktiv (Cross Border Enforcement) er centralt for de danske myndigheders manglende muligheder for at lokalisere de udenlandske skyldnere og for at opkræve ubetalte bøder og afgifter. Det er et fælles EU-regelsæt om grænseoverskridende udveksling af oplysninger vedr. færdselsforseelser. Det skulle give Danmark og andre EU-lande mulighed for bl.a. at søge i EUCARIS på ejeren af et køretøj, hvis man har et registreringsnummer på køretøjet, som har modtaget en bøde, men alligevel er der hindringer for, at politiet kan bruge EUCARIS til at finde frem til ejere af køretøjer, som fx er blevet blitzet i en automatisk hastighedskontrol. Politiet kan nemlig kun lave manuelle opslag i EUCARIS, og det er for tidskrævende (se side 8).
Hverken p-afgifter eller miljøzonebøder er omfattet af CBE-direktivet, og derfor kan danske myndigheder ikke identificere dårlige betalere ad denne kanal.
Den danske regering har dog foreslået, at ulovlig kørsel i miljøzone og parkeringsforseelser skulle omfattes af CBE-direktivet, så danske myndigheder i større grad kan få adgang til udenlandske motor- og ejerregistre. Det ville angiveligt også give Færdselsstyrelsen bedre muligheder for at opkræve de tusindvis af ubetalte p-afgifter til udenlandske køretøjer, som fortsat martrer området. Men forsøget på at udvide direktivets anvendelsesområde blev afvist af Europa-Parlamentet i november 2023.
Parkeringsafgifter
Hvem udsteder p-afgifterne?
Færdselsstyrelsen udsteder p-afgifter for ulovlig parkering på de statslige rastepladser, herunder for overtrædelse af 25-timers-reglen.
Er der fælles EU-regler, der gælder for håndhævelsen?
Nej, det er dansk lov (færdselsloven), der gælder.
Adgang til EUCARIS?
Nej. Færdselsstyrelsen kan derfor ikke finde frem til skyldnerne og foretage opkrævning i udlandet. Årsagen er, at opkrævningen af p-afgifter ikke er omfattet af EU-bestemmelser, men kun dansk lovgivning.
Hvad sker der med ubetalte p-afgifter?
Når Færdselsstyrelsen må opgive at opkræve en ubetalt p-afgift, bliver det formelt set Gældsstyrelsens opgave at varetage inddrivelsen. Gældsstyrelsen har dog ikke andre efterforskningsmuligheder eller beføjelser end Færdselsstyrelsen, og reelt ryger p-afgifterne i skraldespanden.
Hvor stort er omfanget af problemet?
Færdselsstyrelsen har hyret den britiske virksomhed Euro Parking Collection (EPC) til at opkræve de ubetalte afgifter hos udenlandske skyldnere. På små fire år er EPC lykkedes med at opkræve cirka 20 procent af de ubetalte afgifter i udlandet. Ved udgangen af august 2024 havde Færdselsstyrelsen sendt 12.500 ubetalte afgifter til EPC. Af dem er 2.500 opkrævet.
Miljøzonebøder
Hvem udsteder miljøzonebøderne?
Det gør Miljøstyrelsen. Det er Sund & Bælt, som varetager den digitale kontrol ved hjælp af kameraer. Politiet har også mulighed for at udstede miljøzone.
Er der fælles EU-regler, der gælder for håndhævelsen? Nej, det er dansk lov (lov om miljøbeskyttelse), der gælder.
Adgang til EUCARIS?
Nej. Men Danmark har bilaterale aftaler med Sverige, Norge, Finland, Italien, Letland og Portugal og kan derfor søge køretøjs- og ejeroplysninger med henblik på bødeudstedelse til køretøjer fra disse lande.
Hvad sker der med de ubetalte miljøzonebøder?
Sagen overdrages til politiet og derefter til Gældsstyrelsen, som har mulighed for at inddrive gælden fra de ubetalte bøder i de lande, som Danmark har en aftale med (se herover), evt. med hjælp til inddrivelsen af de nationale myndigheder i disse lande. Lykkes det ikke, må bøden smides ud.
Kilde: Gældsstyrelsen
Hvor stort er omfanget af problemet?
Miljøstyrelsen undlader at udskrive bøder for overtrædelse af reglerne til køretøjer fra en lang række lande, fordi det ikke er muligt at finde frem til køretøjs- og ejeroplysningerne. Ifølge miljøminister Magnus Heuniche (S) udstedes kun omkring halvdelen af bøderne. Fra 1. november 2020 til 30. august 2024 var der udstedt 5.160 miljøzonebøder til udenlandske køretøjer. Over 5.000 bøder formodes dermed aldrig at være udstedt. Derudover er der cirka 2.500 ubetalte bøder i samme periode til køretøjer fra primært de skandinaviske lande.
Fartbøder
Hvem udsteder bøderne?
Det er politiet, der udsteder bøder, bl.a. på baggrund af ATK-kontrol (automatisk trafikkontrol) med politiets fotovogne og Vejdirektoratets “stærekasser.”
Er der fælles EU-regler, der gælder for håndhævelsen?
Ja. Det såkaldte CBE-direktiv (Cross Border Enforcement) omfatter færdselsforseelser som fx overtrædelse af fartgrænsen.
Kilde: Folketingets EU-oplysning
Adgang til EUCARIS?
Ja og nej. Formelt set har politiet adgang, men bruger sjældent EUCARIS til opslag for at identificere udenlandske fartsyndere, fordi opslagene skal foregå manuelt, og det er en omfattende og ressourcekrævende opgave, oplyser Rigspolitiet.
Hvad sker der med sagerne?
Politiet har svært ved at identificere udenlandske skyldnere, som har modtaget en fartbøde, og det påvirker muligheden for at udstede bøderne. Derudover skal bøderne oversættes til de enkelte landes sprog i henhold til EU-regler på området. I de fleste sager med AKT-kontrol og færdselsforseelser, der involverer et udenlandsk køretøj, henlægges sagen. Der udstedes således ikke nogen bøde.
Kilde: Rigspolitiet/Justitsministeriet
Hvor stort er omfanget af problemet?
Det fremgår af et svar fra justitsministeren til Folketingets Retsudvalg fra maj 2024, at antallet af henlagte sager alene i 2023 var over 27.000 og godt 105.000 henlagte sager i perioden 2019-23.
Læs også artiklen, “Dropper 100.000 bøder til udenlandske køretøjer” på side 8
fra Sund & Bælt i forbindelse med opkrævning af vejafgift. Sammen med seks faste kontrolpunkter har Sund & Bælt 12 af disse mobile enheder,som kontrollerer betaling af vejafgift. Foto: Thomas Rumph.
Vejafgifter (fra 1. januar 2025)
Hvem udsteder afgifterne?
Sund & Bælt står for håndhævelsen af vejafgiften.
Er der fælles EU-regler, der gælder for håndhævelsen?
Ja. Det såkaldte EETS-direktiv (European Electronic Toll Service, dansk: europæisk elektronisk vejafgiftstjeneste) omfatter håndhævelsen af vejafgiften i Danmark fra 1. januar 2025.
Adgang til EUCARIS?
Ja. Sund & Bælt oplyser, at de gennem Motorstyrelsen har adgang til EUCARIS. Via informationen fra Sund & Bælts kontrolsystem afgøres, om et køretøj har undladt at betale vejafgift. Er det tilfældet, slår Sund & Bælts system derefter automatisk køretøjet op i EUCARIS ved brug af registreringsnummer og modtager ejerinformation på køretøjet.
Hvad skal der ske med sagerne?
Hvis Sund & Bælt registrerer manglende betaling af vejafgift, skal Færdselsstyrelsen udstede et administrativt bødeforlæg. Hvis bøden ikke betales, bliver det op til anklagemyndigheden (politiet) og Gældsstyrelsen at inddrive gælden. Transportministeren vil have vedtaget et lovforslag, der fra 1. juli 2025 skal gøre det muligt for Sund & Bælt at stoppe køretøjer med ubetalte bøder for ubetalt vejafgift ved Storebæltsbroen og nægte passage for disse køretøjer, før de har betalt, evt. med assistance fra politiet. Lovforslaget var endnu ikke vedtaget ved redaktionens slutning sidst i november.
Kilde: Sund & Bælt / Transportministeriet
ER DU MEDLEM AF
DTL’S
ARBEJDSGIVERFORENING?
Som medlem har du adgang til ekspertrådgivning inden for
✓ personalejura
✓ overenskomstspørgsmål
✓ arbejdsmiljø
✓ uddannelse og HR
Få ny viden og flere perspektiver på en lang række aktuelle emner som grøn omstilling, den nye ferielov, regler om arbejdstid osv.
Via dit kontingent har du og dine medarbejdere nemlig mulighed for at deltage i et bredt udvalg af kurser og events om arbejdsmiljø, personalejura og HR og ledelse. Læs mere her: www.danskerhverv.dk/kurser-og-events
Få mere at vide om medlemskab af DTL’s arbejdsgiverforening på www.dtl.eu/arbejdsgiver eller ring til os på 7015 9500.
VAREBILSFORMAND:
Tid til at afskaffe 11 kilo-reglen
Formand for Specialforeningen for Kurér- og Varebilstransportører (SKV)
Dan Olsen er glad for, at det lykkedes at bevare reglerne på varebilsområdet, men han vil af med 11 kilo-reglen. Han mener, det flugter med transportministerens eget ønske om mindre bureaukrati.
Formand for Specialforeningen for Kurér- og Varebilstransportører (SKV) Dan Olsen er glad for, at varebilsreglerne bevares, men han vil have 11 kilo-reglen afskaffet. Foto: Niels Møller Madsen.
Godt, at fornuften sejrede og branchen blev hørt.
Sådan lyder reaktionen på udfaldet af det politiske spil om varebilsreglerne fra Dan Olsen, formand for Specialforeningen for Kurér- og Varebilstransportører (SKV).
- På trods af alt. Min næste tanke er så, at når vi har en transportminister, som siger, at regler er ligegyldige, så er det da en snak værd, at vi skal have afskaffet 11 kilo-reglen, så reglerne dækker hele branchen, siger han.
Så selvom Dan Olsen er glad, mener han alligevel, der udestår et væsentligt arbejde med at afskaffe den såkaldte 11 kilo-regel, som undtager transportører med pakker under 11 kilo fra godskørselslovens regler.
-Transportministeren taler jo mindre bureaukrati, og det ville det jo netop være (hvis man afskaffer 11 kilo-reglen, red.). Så
er det ikke spørgsmål, om hvor meget godset vejer, og hvilken type bil, man kører. Det hele er godskørsel for fremmed regning.
Frygter konkursrytteri
Det var politisk pres fra bl.a. SF og uenighed i regeringen, der forhindrede afskaffelse af varebilsreglerne. Transportministeren havde forinden i flere sammenhænge afvist, at reglerne havde nogen effekt.
Dan Olsen opfordrer transportministeren til at se nærmere på den dokumentation, som DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND har bragt.
- Han må prøve at kigge bedre på statistikkerne, for de viser altså noget andet, siger han bl.a. med henvisning til dækningen her i magasinet (se boks).
Han ærgrer sig dog over, at det såkaldte restancekrav afskaffes. Kravet bevirker, at man ikke kan få en godskørselstilladelse, hvis man har gæld på 50.000 til offentlige myndigheder.
- Kravet har været med til at modvirke konkursrytteri. Selvfølgelig skal man ikke kunne have gæld til det offentlige, gå ned med en virksomhed og så bare have lov at prøve igen, siger han.
Han opfordrer til at få skabt ensartede regler på hele godskørselsområdet, fremfor som nu med 11 kilo-reglen for varebiler og køretøjer under 2.500 kg, der er undtaget godskørselsreglerne.
- Vi har i forvejen EU-regler, der gælder for køretøjer over 3.500 kilo. Hvorfor skal de ikke gælde for dem under 3.500 kilo? Det ville jo være nemmere at implementere, særligt for de af os, der har begge typer køretøjer, fordi vi skal køre efter begge regelsæt.
Læs også lederen på side 3. ■
VAREBILREGLERNES EFFEKT
DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND har tidligere afdækket, at indførelsen af varebilsreglerne i 2019 medførte en tredobling i antallet af sigtelser for overtrædelse af godskørselsoven. Ligeledes har Færdselsstyrelsen inddraget tilladelser i 45 procent af tilfældene på baggrund af tilsyn, med henvisning til konkursbehandling, gæld til det offentlige og manglende økonomiske grundlag i virksomheden. Færdselsstyrelsen har givet afslag på ansøgning om tilladelse i 20 procent af sagerne bl.a. med henvisning til restancekravet og manglende egenkapital.
BROEN OVER RUTE 26
For godt et år siden kørte en 85 tons tung vindmølletransport forkert og smadrede derefter ind i en bro over rute 26 ved Thisted. Nu vil særtransportører og kommunen have broen væk frem for at reparere den. Men Vejdirektoratet har hidtil slået sig i tøjret.
Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]
Vognmand Mark Kristensen fra Tage Kristensen A/S i Hanstholm vil gerne have den svært havarerede bro over rute 26 ved Thisted revet ned, så der bliver plads til de høje og tunge transporter, som hver dag kører frem og tilbage over Limfjorden.
Broen, som fører den lille kommunale Thorstedvej over rute 26 ved Thisted ser ud, som om en kæmpe har taget en bid af den. Og sådan forholder det sig også. Sådan cirka.
For en kold nat i februar brasede en 85 tons tung vindmølletransport ind i broen og smadrede en god del af brodækket.
Det tog efterfølgende 12 timer at vriste vindmøllenav og blokvogn fri fra klemmen mellem brodæk og asfalt. Og efterlod broen uden en ordentlig bid betondæk. Siden har broen været ensporet og en slags kastebold mellem kommunen, som ejer vejen, og Vejdirektoratet, som ejer broen.
Thisted Kommune og lokale erhvervsinteresser er stemt for at rive broen ned fremfor at få den repareret. Hvad Vejdirektoratet mener, er mere uklart.
Riv broen ned!
For Mark Kristensen, der er kranudlejer og særtransportør samt formand Thy Vognmandsforening og næstformand i DTL Kran-Blok Erfa fra kranfirmaet Tage Kristensen A/S i Hanstholm, er sagen klar: Riv broen ned.
- Rute 26 er eneste vej ud og ind af Nordjylland nord for Limfjorden for høje og tunge køretøjer, for hverken broerne eller tunnellen ved Aalborg kan klare de tunge transporter. Broen over rute 26 er kun 4,5 m høj. Men ofte er transporterne højere end det. Så i mange år har vi været henvist til at komme rundt om broen over rute 26 ved Thisted via en ti km lang og snørklet omkørsel af små kommuneveje, siger han, der anslår, at to-tre af de store køretøjer hver dag må tage omvejen for at komme nord eller syd på.
Transporterne er ud over den anseelige højde også ofte på 100 tons eller mere og kommer på omkørselsvejen gennem flere bebyggelser herunder landsbyen Sjørring.
- Siden uheldet i februar har vi i vognmandsforeningen og i DTL Kran Blok Erfa sammen med kommunen prøvet at overbevise Vejdirektoratet om, at broen bør rives ned. For borgerne i landsbyen Thorsted, som hidtil har benyttet broen på deres vej til Thisted, kan i stedet tage en kort omkørsel. Men signalerne fra Vejdirektoratet har indtil nu været uklare, siger han og henviser derudover til Vejdirektoratets plan om at lave helt nye til- og frakørsler på rute 26, bare 200 meter fra den ødelagte bro.
Kommunen havde opgivet
Thisted Kommune har i lang tid – også før uheldet i februar - været i dialog med Vejdirektoratet om en løsning på problemet med broen, som fører Thorstedvej over rute 26. Ønsket har også været drøftet med transportminister Thomas Danielsen (V) og med toppen i Vejdirektoratet. Det oplyser drifts- og anlægschef Eigil Haurum fra Thisted kommune.
- Vi har uden held forespurgt, om broen kunne gøres bredere og forhøjes, så de høje, brede og tunge køretøjer kan passere. Efter ulykken i februar har vi spurgt om forsikringspengene – måske i kombination med den anlægsopgave, som Vejdirektoratet allerede har i gang et par hundrede meter fra broen – kunne finansiere, at broen blev helt fjernet. Men vi er blevet afvist med, at forsikringspengene ikke kan bruges på den måde, siger han til DANSKE VOGNMÆND.
- Det er ikke ønskværdigt, at specialtransporterne skal køre ad små kommuneveje for at komme forbi broen. Vi så helst, at statens veje og de større tidligere amtsveje blev brugt til den slags transporter, siger Eigil Haurum, der også oplyser, at Vejdirektoratets manglende interesse i sagen havde fået kommunen til at kaste håndklædet i ringen.
Vejdirektoratet ombestemmer sig - eller?
Men senest har Vejdirektoratet tilsyneladende ombestemt sig. I en mail til DTL – Danske Vognmænd giver en repræsentant nu udtryk for, at det er op til kommunen, om broen kan fjernes eller ej.
”Da den overførte vej er kommunens, og en nedrivning af broen kræver en vejlukning, mener vi, at du/I bør sende argumentationen til kommunen. Det er kommunen, der skal vurdere, om Thorstedvej kan lukkes permanent,” skriver teamleder Tine Gotthardsen fra Vejdirektoratets Bygværksforvaltning. Den oplysning er kommet bag på Eigil Haurum i Thisted Kommune.
- Det er besynderligt, at det nu lige pludselig godt kan lade sig gøre, siger han og bemærker, at meddelelsen fra Vejdirektoratet ikke indeholder nogen garanti for, at broen faktisk kan komme væk.
- Havde det være indstillingen fra Vejdirektoratet fra begyndelsen, havde broen for længst været væk, siger han og oplyser, at kommunen nu genoptager dialogen med Vejdirektoratet om at få broen fjernet, så de tunge transporter kan køre lige frem og tilbage mellem Nordjylland og Jylland syd for Limfjorden. ■
TID TIL AT INDBERETTE LØNSUM
Når du har indtastet dit nye password, trykker du ”ændre”. Klik på linket ”logge ind” og følg derefter proceduren som beskrevet i billede 3.
Pia Villekjær Nielsen [pvn@dtl.eu] og Niels Møller Madsen [ nmm@dtl.eu ]
Har du spørgsmål, kan du kontakte Pia Villekjær Nielsen fra DTL’s medlemssekretariat på e-mail: pvn@dtl.eu eller på telefon 70 15 95 00.
Fra 9. januar 2025 åbner vi igen for den elektroniske lønsumsindberetning på Mit DTL. Lønsumsindberetningen skal være foretaget senest 31. januar 2025. I starten af januar vil alle DTL’s medlemmer modtage en grundig vejledning om lønsumsindberetning via e-mail eller alm. post.
FØRSTE GANG PÅ MIT DTL?
Herefter bliver du oprettet i Mit DTL. Medlemssekretariatet sender dig besked om, at du nu kan begynde at indberette.
• Fornavn • Efternavn • Firma • CVR-nr. • E-mailadresse på den person, der laver indberetningen
Hvis du aldrig har indberettet elektronisk på Mit DTL, så skal du hurtigst muligt sende følgende oplysninger til DTL’s medlemssekretariat på e-mail: pvn@dtl.eu
Lønsumsindberetning:
Mit DTL: Hvordan gør jeg? Nu er du klar til at gå i gang med lønsumsindberetningen på Mit DTL.
Så er jeg logget ind på
Indtast nu den e-mail, du har angivet som lønsumsindberetter i feltet, og klik på ”send”.
øverste venstre hjørne af skærmen skal du klikke på symbolet til venstre for DTL-logoet og vælge ”Mit firma” og så ”Indberetning” (indberetning er systemets samlede betegnelse og indbefatter også lønsum).
Kort tid efter modtager du en e-mail med et link. Du skal nu klikke på linket i den tilsendte e-mail og kommer til billede 5. Gå ind på mit.dtl.eu eller gå ind via dtl.eu øverst til højre på siden, som vist her.
Du ser her et tænkt eksempel, hvor pågældende er direkte medlem. Du skal udfylde felterne på samme måde som i det viste eksempel: Det er de tomme felter i højre kolonne under ”Antal”, der skal udfyldes med de relevante tal for 2024. Husk at udfylde alle felter, også selvom det ikke har ændret sig fra året før. Nu
For at bruge Mit DTL til lønsumsindberetning skal du indtaste e-mail og password, klik på ”Login” og nu kan du springe til billede 6.
Har du glemt dit password? Eller er det første gang, du skal indberette? Klik på ”Glemt password” –se herefter billede 4
KOM GODT I GANG MED
Fra 1 . januar 2025 skal lastbiler på 12 tons eller derover betale vejafgift på de store veje i Danmark. Vognmænd skal derfor tage stilling til, hvilken løsning de vil bruge til betaling af afgiften. En af løsningerne er den nye Vejafgift App til nul kroner. Tjek her, hvordan du kommer godt fra start.
Tekst Mette Rocatis Tangaa, Brobizz [meta@brobizz.com]
Nu kan du bestille den nye Vejafgift App på Brobizz selvbetjening. App’en er god til dem, som kører i Danmark, og ikke ønsker en Vejafgift Boks. Brobizz giver her gode råd til, hvordan du kommer godt fra start med den nye Vejafgift App.
App’en er både nem at installere og anvende, og så koster den nul kroner. Så snart den er downloadet og installeret, kan du bruge den til at betale ture over Storebæltsbroen og Øresundsbron samt til betaling for vejafgift i Danmark. Først fra den 1. januar 2025 bliver du opkrævet vejafgift i Danmark.
Sådan virker Vejafgift App
App’en bruger lokalitetstjenesten (satellit) i mobiltelefonen til vejafgifter, og lastbilens position registreres hvert femte sekund. Oplysningerne sendes videre, og beregningen for vejafgifter foretages centralt i den danske vejafgiftsordning. Herefter modtager Brobizz dataene og opkræver på den baggrund vejafgiften. I Brobizz’ selvbetjening kan du ud for transaktionen se et kort, der viser, hvor lastbilen har kørt.
Sådan bliver app’en installeret
Først skal vognmanden bestille Vejafgift App’en ved at logge ind Brobizz’ selvbe-
VEJAFGIFT APP
tjening og indtaste oplysninger om køretøjet og den chauffør, der skal installere appen. Chaufføren modtager bagefter en mail med vejledning, installerer app’en på telefonen og tilslutter den til det valgte køretøj. Mobiltelefonen skal monteres i forruden i et område, som ikke er blokeret af et varmeisoleret område i ruden.
Sådan tracker app’en
Der er to måder, app’en kan tracke ture. Enten automatisk via Bluetooth koblet til køretøjet eller via manuel start/stop. Med Bluetooth vil app’en starte tracking automatisk, når lastbilen begynder at bevæge sig. Trackingen kan også ske ved manuelt at starte og afslutte ture af chaufføren. Brobizz anbefaler brug af automatisk tracking, og at mobiltelefonen er opladet eller sidder til strøm i bilen.
Tjek om app’en virker
Det er nemt at se, om Vejafgift App’en fungerer, som den skal og tracker ture. Et grønt flueben med en roterende cirkel fortæller, når den er i gang og opsamler og sender data, som den skal. Er der i stedet et rødt kryds, der lyser, er der en fejl. Displayet vil altid give en fejlmeddelelse, der fortæller, hvad fejlen er, og hvad der skal gøres for at løse fejlen. ■
APP’EN ER GOD TIL DEM, SOM KØRER I DANMARK
Kører chaufføren kun på de danske veje en gang imellem, eller har man af andre grunde ikke lyst til at have en boks fast installeret i sin lastbil, så er Vejafgift App hos Brobizz en oplagt løsning. Den kan bruges på veje og broer i Danmark og Sverige. Det er en fuldt ud digital betalingsløsning og en af de ganske få af sin slags i Europa. Vejafgift App koster ikke noget, og man skal ikke have en fysisk boks i bilen. Appen kan kun være oprettet én gang per køretøj og med én chauffør. Hvis en anden chauffør efterfølgende skal bruge samme køretøj, skal app’en lukkes, og så skal den genbestilles til den nye chauffør.
HUSK OGSÅ, AT APP’EN...
Er både på dansk eller engelsk.
Under kørsel kan man ikke klikke rundt i appen af hensyn til trafiksikkerhed.
Anvendes til telefoner med styresystemer fra iOS 15 (iPhone) og derover.
Skal tilsluttes til Bluetooth for automatisk tracking.
Kun indsamler data under turen. Dataindsamling stoppes det øjeblik, at turen stoppes – uanset om det er manuel eller automatisk tracking.
Ikke kan bestilles, hvis der er en Nummerpladebetaling eller eBillet på køretøjet i forvejen.
BLIV KLOGERE PÅ VEJAFGIFTER
Den kilometerbaserede og CO2-differentierede vejafgift skal fra 1. januar betales af lastbiler fra 12 tons og derover. Der skal betales vejafgift på størstedelen af det statslige vejnet og på dele af det kommunale vejnet.
Størrelsen af afgiften er bestemt af lastbilens CO2-klasse og vægt, længden af ruten, samt om lastbilen kører indenfor eller udenfor miljøzoner.
Man skal selv vurdere, hvilken løsning til betaling af afgiften, der passer. Man kan betale vejafgift via en udbyder, fx Brobizz, som tilbyder Vejafgift Boks og Vejafgift App. Læs mere om vejafgift og app’en på brobizz.com/vejafgifter.
Dropper den grønne transportpris
DTL og Jyske Finans har besluttet at droppe Den Grønne Transportpris efter et par domme og på grund af nye skærpede markedsføringsregler.
Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]
EU er gået til kamp mod såkaldt greenwashing. Dette samt en række domme, hvor virksomheder er blevet dømt for greenwashing, får nu DTL og Jyske Finans A/S til at droppe Den Grønne Transportpris, der ellers efter planen skulle have været uddelt på forårets transportmesse i Herning.
Markedsføringsreglerne er løbende blevet strammet, og først på året godkendte Europa-Parlamentet et EU-direktiv, der har til formål at gøre produktmærkningen klarere og mere troværdig ved at forbyde at bruge generelle miljøanprisninger. Fremover vil kun bæredygtighedsmærker, der er baseret på officielle certificeringsordninger eller indført af offentlige myndigheder, være tilladt i EU.
Direktivet mangler stadig den sidste underskrift, men forventes at blive udrullet i dansk lovgivning de kommende år.
Prisen har punkteret myte DTL’s adm. direktør Erik Østergaard bekla-
ger, at det er nødvendigt at indstille Den Grønne Transportpris.
- For at være på den sikre side har vi sammen med Jyske Finans besluttet ikke at fortsætte med prisen, som ellers annonceret. Usikkerheden, om hvorvidt prisen strider mod diverse greenwashing-regler, er for stor til, at vi vil løbe den risiko, siger han.
Både Jyske Finans A/S og DTL har været godt tilfredse med den grønne pris.
- Prisen har været med til at punktere myten om, at vognmænd ikke bekymrer sig om deres påvirkning af klima og miljø. Og så har den været med til at øge bevidstheden i branchen om den tunge transports miljøansvar, siger DTL-direktøren, der understreger, at interessen for den grønne omstilling er usvækket i DTL og i branchen.
Fortsat fokus på grøn omstilling
- Vi har etableret DTL’s elnetværk, hvor en række små og store vognmænd udveksler erfaringer med hinanden om skiftet til eldrevne lastbiler og udfordringen med udrulningen af ladeinfrastruktur til den tunge transport. Senest var netværket på besøg i
Folketinget for at gøre opmærksom på vores udfordringer med den grønne omstilling, siger han.
Den Grønne Transportpris, som i 2021 afløste Årets Transportpris, nåede at blive uddelt på transportmesserne i Herning i hhv. 2021 og 2023.
Fantastisk rejse
Hos Jyske Bank beklager også salgschef Jørgen V. W. Kristensen, at prisen må opgives.
- Vi er rigtigt kede at skulle lukke ned for prisen, men fremadrettet bliver det for krævende at udarbejde de nødvendige dokumentationer med hensyn til bæredygtighed for de enkelte initiativer, siger han og fortsætter:
- I Jyske Finans vi har været med på en fantastisk rejse med Den Grønne Transportpris med deling af mange af de gode initiativer, som blev søsat ude blandt vognmændene. Vi vil gerne takke alle vognmænd, som var med til at synliggøre og inspirere andre i branchen med gode bæredygtige forslag. Og ikke mindst en stor tak for samarbejdet med DTL og med juryen, som har støttet op om prisen. ■
NY VEJLEDNING: SÅDAN
UNDGÅR DU VILDLEDENDE MARKEDSFØRING
Læs, hvad du må og ikke må, når det gælder dine miljøtiltag og markedsføringen af din virksomhed i Forbrugerombudsmandens netop udsendte vejledning, ”Virksomheders miljømarkedsføring – Forbrugerombudsmandens anbefalinger”. Vejledningen kan downloades på forbrugerombudsmanden.dk søg på ”miljø”.
Som DTL-medlem kan du spare op til 40% på
Spar 40% på MASCOT og Sika bruttoprislisten
MASCOT arbejdstøj og Sika Footwear hos Bygma
Skræddersy dit eget sortiment
Tøjafdelinger i hele landet
Som medlem af DTL får du 40% rabat på MASCOT og Sika bruttoprislisten, når du handler arbejdstøj og sikkerhedssko hos Bygma. Vi skræddersyer dit sortiment og du får eget login til vores tøjshop, hvor du let kan få overblik, kan se fakturaer og ordrer, samt bestille tøj klar levering på din adresse. Hvis du har behov for værktøj eller andre materialer fra vores forretninger, finder vi helt sikkert også en god pris på det.
Spar tid med Bygmas Tøjshop
Gør det enkelt at håndtere virksomhedens indkøb af arbejdstøj
• Alle medarbejdere får et antal point/kr. at handle for
• Medarbejderne styrer selv deres indkøb
• Sortimentet er skræddersyet til jeres virksomhed
• Mindre administration. Mere tilfredshed
Bliv oprettet som bruger allerede i dag: Kontakt info:
Julie Bertelsen · Mail: jub@bygma.dk · Tlf: +45 88 51 19 25 www.bygma.dk/proff/tojfolder
TRAILER NYDER GODT
Fournaise A/S’ nye treakslede påhængsvogn med pænt løft på totalvægten.
Der var både vindere og tabere ved den store ændring af vægt og dimensioner, som blev udløst d. 1. januar.
En af vinderne var helt sikkert den treakslede påhængsvogn, som fordi der skal være god plads til drejekrandsen og fordi den forreste aksel skal have plads til at kunne dreje, aldrig bliver ramt af det nye akselafstandskrav.
De nye regler siger, at der skal være mindst 2,80 m fra forreste til bageste aksel i en akselgruppe med tre aksler for at kunne køre med 27 tons samlet akseltryk, samt at ingen af akslerne i gruppen må have en akselafstand, der er mindre end 1,30 m, og det er bestemt ikke nogen udfordring.
Derfor har mange nye treakslede påhængsvogne i dag en stor lastevne i forhold til egenvægten, og nogle af de påhængsvogne, der er produceret og sat
i drift før 1. januar 2024, kan umiddelbart sættes op i totalvægt, hvis ellers de overholder de tekniske krav, og dokumenterne er i orden.
Venter på en forøgelse af vogntogsvægten
De nye vægt- og dimensionsregler er dog ikke lutter lagkage. Den treakslede påhængsvogn er nemlig koblet efter en ny fireakslet lastbil, som har en tilladt totalvægt på 34 tons, og når man lægger de to totalvægte sammen, når man op på 61 tons. Desværre er de syvakslede vogntog stadig begrænset af en forældet vægtgrænse på 56 tons, og det udløser en kedelig reduktion i udnyttelsesgraden. Faktisk betyder det, at der ville kunne medbringes adskillige flere tons på hver transport til gavn for klimaet og trafiktrængslen, hvis vogntogsvægten for denne type vogntog blev hævet til fx 60 tons.
Kel-Berg-påhængsvognen er et enkelt og færdigbygget produkt med det udstyr, der er nødvendigt for at kunne klare opgaverne.
AF NYE VÆGTKRAV
Ny trailer til P. Fournaise A/S Vognmandsfirmaet P. Fournaise A/S i Fredericia har for kort tid siden fået leveret en ny kort treakslet Kel-Berg-overføringshænger fra Lastas i Hedensted.
Den nye påhængsvogn har typebetegnelsen T410, og den udmærker sig ved en maksimal totalvægt på 27 tons, en egenvægt på blot 5,6 tons og en tilladt lasteevne på 21,4 tons. Så skal man selvfølgelig ikke glemme, at der skal et containerlad til for at kunne transportere noget gods, og det vil reducere lidt i lasteevnen. Men effektivt vil der nok kunne transporteres omkring 20 tons nettolast, og det er en god belastning.
kan bakke ind over og hurtigt sætte et lad over med kroghejset.
Påhængsvognen er udstyret med tre stk. ni tons BPW-aksler med tromlebremser, og bremseanlægget er et Knorr 4S/3M ABS/EBS. Akslerne bærer chassiserne med luftaffjedring, og der er bogielift på den midterste aksel, så den kan hænge i luften ved tomkørsel. Akslerne sidder i en afstand på 2,95 m mellem første og anden aksel samt 1,31 mellem anden og tredje aksel og er bestykket med 12 hjul med dæk i størrelsen 265/70 R19.
Påhængsvognen er bygget helt efter den gamle læst med to længdevanger opbygget i I-profil, en drejekrands, hvorunder der er yderligere et lille stykke chassis med beslag til en trækstang. Beslagene er forbundet med en nedbøjelig trækstang, hvilket klares med en luftcylinder. Når trækstangen er bøjet ned, kan den ligge nede på kørebanen, så forvognen
Påhængsvognen har en tipramme, der, på grund af at rullebredden for containerlad er på 2,50 m, er begrænset til at kunne tippe bagud. Rammen er konstrueret til at kunne klare containerlad i længderne 6 til 6,5 m, hvorfor bagenden er udstyret med justerbare containerstop, så ladene står i længderetningen. Der er fire kraftige luftstyrede låse integreret i tiprammen, så containerladene ikke falder af i utide.
For at kunne klare påvirkningerne ved aftipning af gods er der monteret vridningsstabiliserende forstærkningsplader i både bagenden af chassiset og ved bukken til det hydrauliske stempel.
Den treakslede påhængsvogn har en flot typisk nordisk bagende, med fire runde trekammerbaglygter, samt to baklygter, to nummerpladebelysninger og to slingrelamper. I venstre side under ladkanten er der monteret en rummelig værktøjskasse, som er godt og praktisk udstyr. ■
DAF RULLER SUCCESEN VIDERE
Testkørsel: De gode egenskaber fra XD- og XG-serierne føres videre til XF.
Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]
DAF havde i november inviteret til en prøvekørsel med udgangspunkt i området nord for Malaga. Her havde DAF linet en halv snes lastbiler fra de nye serier op til prøvekørsel.
Det er over tre år siden, at DAF Trucks lancerede den første lastbilserie i Europa med et aerodynamisk førerhus, der vel at mærke er certificeret med betegnelsen aerodynamisk. Sammen med det aerodynamiske førerhus blev der født en ny genera-
tion DAF-lastbiler i form af XG og XG+, der nu har sat nye standarder for førerhus til transport over lange strækninger.
Samtidig dukkede også masser af nyt udstyr op på de to DAF-serier, og meget af det udstyr er nu blevet implementeret i både XD-serien, der er en forholdsvis ny version, samt på XF-serien, som har været DAF’s flagskib, siden 95-serien blev faset ud. Der er dog ikke bare tale om smart udstyr, men nærmest om en forfining af hele lastbilserien.
Fokus er i stor grad på små forbedringer som fx små ændringer af grillen i fronten, montering af en lille ekstra vindspoiler på toppen af ydersiderne på tanke og værktøjskasser. Med de nye opdateringer er kameraløsningen i stedet for spejle samt et ekstra øje ude på højre forhjørne blevet standard, og det er rigtig godt
for trafiksikkerheden. DAF’s løsning virker godt både i dagslys og i mørke, hvilket blev afprøvet flere gange ved at køre i mørke viadukter.
Nyt er også en automatisk elektronisk håndbremse, som aktiveres, når en af dørene åbnes, en sikkerhedssele bliver løsnet, eller motoren standses. Nok et godt sikkerhedstiltag.
Omdrejningstallet er igen sænket
Gennem mange år kørte de store lastbilers motorer med et omdrejningstal på typisk 1.800 til 2.000 o/m, når de kørte med marchhastighed ud ad gode veje. I takt med udviklingen, hvor motorens drejningsmoment er blevet forbedret, er omdrejningstallet blevet sænket. Det har både været til gavn for brændstoføkonomien og dermed emissionen, samt ikke mindst motorens levetid.
DAF har med de helt nye opdateringer og bl.a. downspeeding-filosofien samt optimering af hele drivlinjen opnået yderligere op til tre procent brændstofreduktion. Det skal ses i tillæg til de op mod ti procent, der blev hentet med implementeringen af det aerodynamiske førerhus.
Den første prøvekørsel var med en ny XF, en to-akslet trækker med typebetegnelsen XF 450 FT, som var tilkoblet en flot treakslet tanksættevogn. Det var ingen tilfældighed, at DANSKE VOGNMÆND
valgte den, for det må være en god løsning til et fragt- og distributionsvogntog, der også kan anvendes til længere ture. XF 450 er udstyret med en MX-11-maskine på 10,8 liters slagvolumen og med en topeffekt på henholdsvis 330 kw/449 hk, der har et højeste drejningsmoment på 2.200 Nm.
Med funktionen MultiTorque, hvor der sprøjtes lidt mere brændstof ind i motoren, og som derfor giver mulighed for lidt mere power i særlige situationer, kan drejningsmomentet kortvarigt forøges i de to højeste gear op til 2.350 Nm. Derved kan lastbilen undlade at skulle skifte gear, når den lige skal rulle over toppen af en bakke. I modsat fald ville der være basis for at skifte et gear ned til skade for brændstoføkonomien og CO2-udslippet.
Støjfri og behagelig
På motorsiden har DAF optimeret ventilernes arbejdsrytme, indsat en ny dual drive-pumpe til kølervæske, en ny to-cylindret kompressor til effektiv produktion af trykluft, nye injektorer til brændstofindsprøjtning, samt opdateret turboen og egr-systemet på MX11 og MX13. Dual drive betyder, at pumpen både kan køre elektrisk eller med drivrem fra motoren, og motorstyringen vælger automatisk den mest effektive løsning, afhængig af det øjeblikkelige behov for køling. Tilkoblingen sker ved hjælp af en magnetkobling, som ved kørsel ned ad bakke i stedet kan samle energi op og lade det på batterierne. Den nye kom-
pressor kan ligeledes kobles ind eller ud ved hjælp af en magnetkobling.
En ny gearskiftestrategi og nydesign af bagakslen SR1344, så den har fået en højere gearing med en syv procent reduktion af motoromdrejningerne fra tidligere 1.030 o/m til nu kun 950 o/m ved kørsel ud ad vejen, er medvirkende til en mere effektiv drift. En sidegevinst ved den optimerede forbrænding er et reduceret udslip af NOx, hvorfor der kan spares på forbruget af AdBlue.
Transmissionen består af en ZF TraXon 12 trins 12TX2210DD-gearkasse, der også er udstyret med funktionen “urge-to-move".
Det er en krybefunktion, som kan sættes i indgreb, hvorved bilens bevægelser kan styres med bremsepedalen med meget lav hastighed, hvor der også kan skiftes mellem fremad og bakgear.
Forakslen er en 163 N, en otte tonsversion, der er ophængt i parabelfjedre, mens bagakslen bærer chassiset med fire luftbælge.
I sammenhæng med den nye bagaksel SR1344, der er konstrueret til 13 tons akseltryk og er gearet 2,21, ruller den afsted med få motoromdrejninger og god hastighed. Det er en fornøjelse. Selv i det bjergrige område, hvor testkørslen fandt sted, er det en meget tilpas gearing. Ved cirka 950 o/m ruller vogntoget støjfrit og behageligt med omkring 80 km/t.
Godt udsyn til bløde trafikanter I højre side er et kerb view window, som vi i Norden kalder et city safe window, som
giver godt udsyn lige ud i højre side, så man lettere kan se bløde trafikanter.
DAF XF 450 skal roses for et fuldendt førermiljø med et godt digitalt cockpit, et godt førersæde og et forbilledlig udsyn. Gode højtalere sørger for, at man kan nyde musikken fra anlægget undervejs. Det er let at stige ind og ud af førerhuset, som har rigtig gode arbejdsforhold.
Lastbilen styrer meget præcist og følger fint vejene, der i testområdet kan være en udfordring, når man har forladt motorvejen. Når der køres på motorvej, er det bare at sætte fartholderen med predictive cruise control og så nyde turen. Den opdaterede transmission giver et gnidningsfrit gearskifte uden ryk eller kedelige lyde. Ved parkering har XD en elektronisk håndbremse, der virker fint.
Alt i alt levede den opdaterede XF 450 op til forventningerne om en moderne lastbil til transporter under 50 tons vogntogsvægt.
XG som seks-akslet vogntog
DAF havde også valgt at tage et seks-akslet
vogntog med, som rammer uden for EU's normale 40 tons vogntogsvægt. Det skal DAF have masser af ros for, og det skyldes sandsynligvis også, at Holland, ligesom de nordiske lande har en mere klimavenlig vægtgrænse på vogntogsvægte end EU's normale vægtgrænse. Lastbilen er en DAF XG 530 FTG med en otte tons foraksel med parabelfjedre, en 7,5 tons styrende og hævebar aksel foran drivakslen, der bærer med to luftbælge og en 13 tons drivaksel, som bærer med fire luftbælge. Motoren er DAF’s kraftigste version: en MX-13 på 12,9 l slagvolumen, en topeffekt på 390 kW/530 hk og et højeste drejningsmoment på 2.550 Nm, der med Multi-Torque-funktionen kan hæves til 2.700 Nm, hvorved motoren rykker op i de svære lastbilers effektområde. Transmissionen er en ZF TraXon 12 trin af typen 12TX2620 DD. Det er en lidt kraftigere udgave end transmissionen på XF og passer til en forøget vogntogsvægt. Bagakslen er gearet 2,40, lidt højere end XF’eren, hvilket også er fint afstemt med mere vægt.
XG 530 er udstyret med konventionelle spejle, der selvfølgelig fungerer efter hensigten, men som påvirker vindmodstanden til ugunst for brændstofforbruget. Med den kraftige motor og den lidt lavere gearing var der masser af kraftoverskud under prøvekørslen, og vogntoget rullede perfekt i det bakkede landskab.
Den tredje og den fjerde prøvekørsel var med henholdsvis en DAF XB 210 FA og en XD 310 FA, begge to-akslede lastbiler med bokslad. XD 310FA er et moderne 19 tons chassis med en foraksel af typen 163 N, der klarer otte tons, og som bærer med parabelfjedre, mens XD 210 FA er en 12 tons lastbil, der er bestykket med en fire-cylindret 4,5 liters PX-5 dieselmotor. Sammen med turens sidste prøvekørsel i en DAF XG+ 530 FT i en 4x2-version som typisk Europatrækker med DAF’s absolut topklasseførerhus viste de, at DAF har kørt sig frem i feltet med meget moderne lastbilserier, der kan dække de fleste transportfirmaers behov. ■
NY VOGNMANDSGENERATION:
Behov for en effektiv håndhævelse af EU’s vejpakke
Midt i november var netværket ”Young Entrepreneurs in Road Transport” fra BGL, FNTR og NLA i Bruxelles for at mødes med beslutningstagere fra Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen.
At sikre, at chaufføren vender hjem hver tredje eller fjerde uge og at håndhæve forbuddet mod at tage det lange ugentlige hvil i kabinen er afgørende for at have fair og lige vilkår for transport i Europa, mente de unge vognmænd samstemmende og pegede især på aktiviteterne ved tredjelandskørsel og cabotagekørsel. Reglerne er på plads og implementeret – nu er det op til EU's medlemsstater at sikre sig, at de giver de rigtige ressourcer til at håndhæve dem, var budskabet fra den unge generation.
De unge virksomhedsledere mødtes også med den europæiske sammenslutning af bilfabrikanter, ACEA, for at drøfte den grønne omstilling af vejtransportsektoren og overgangen til nul-emissionskøretøjer. Tingene skal først og fremmest give mening for små og mellemstore vejtransporter, så de vil investere i nul-emissionskøretøjer. Og der er de næste fem år især et behov for at sikre energinettets kapacitet og en stabil elforsyning, påpegede vognmændene.
Konkret skal der sættes ind på at levere el til de offentlige ladestandere, til ladefaciliteterne på kundernes terminaler og til vognmændenes hjemmeladeanlæg. En mulig vej kan være at geninvestere CO2-indtægter fra vejgodssektoren for at fremme investeringer i transportsektorens grønne omstilling, var gruppens holdning.
Endelig drøftede gruppen den aktuelle udfordring med mangel
på chauffører i Europa og behovet for at øge interessen for erhvervet. Vognmændene efterlyste mere trygge og sikre parkeringsområder, der er velholdte og har ordentlige sanitære faciliteter, som forbedrer kvaliteten i dagligdagen for chauffører i Europa.
De unge vognmænd erklærede sig klar til at fortsætte dialogen med EU's beslutningstagere for at sikre en retfærdig og bæredygtig vejtransport for fremtidige generationer i Europa.
UNDGÅ BUMP PÅ VEJEN
MED ET LØNSYSTEM FRA PROLØN
I samarbejdet mellem ProLøn og DTL - Danske Vognmænd får du:
• Indberetning af lønsum til DTL
• Nem integration til f.eks. SmartTID, Multi:IT og TimeMap
• Mulighed for styring af ferie, feriefridage og afspadseringstimerne
Skift allerede i dag! Læs mere på www.proloen.dk/DTL Ring til os på tlf.: 87 10 19 30, så hjælper vi dig godt i gang.
Medarbejdere kan bortvises for kritik på sociale medier
I en nylig sag fandt retten i en faglig voldgiftssag, at en virksomhed havde ret til at bortvise en medarbejder, der havde kaldt ledende medarbejdere for dovne, inkompetente, nassere og tyveknægte på virksomhedens personaleforenings lukkede Facebookside.
Sagen handlede om fejl i de ansattes lønsedler. Retten lagde i kendelsen vægt på, at en virksomhed må tåle kritik, hvis den begår fejl, men i dette tilfælde var kritikken uacceptabelt groft og respektløst formuleret.
Retten fandt også, at et længere opslag på sociale medier ikke kan sidestilles med uovervejede udbrud, når afsenderen har brugt længere tid på at forfatte opslaget og dermed også haft længere tid til at overveje indholdet.
DTL-A: Reagér hurtigt
DTL's arbejdsgiverforening (DTL-A) anbefaler altid, at medlemmer retter henvendelse, før man evt. skrider til at bortvise medarbejdere – uanset årsagen til bortvisningen. Dog skal man skal reagere med det samme – ”uden ugrundet ophold” som det hedder i jura-sprog – hvis man vil sanktionere en adfærd eller hændelse med en bortvisning. Reagerer man ikke med det samme, risikerer man at bliver ramt af passivitet, og dermed kan man ikke skride til bortvisning.
LHS
MEDARBEJDERE KAN OPSIGES EFTER LANG TIDS SYGDOM – UANSET ANCIENNITET
I den pågældende sag nåede retten frem til, at det var sagligt for en arbejdsgiver at opsige en sygemeldt medarbejder med 18 års anciennitet.
Dommeren lagde vægt på, at virksomheden havde driftsmæssige problemer forbundet med fraværet, og at prognosen for tilbagevenden på fuld tid var lang Medarbejderen havde været syg fra august 2022, da virksomheden i oktober 2022 indledte opsigelsesprocessen. Der havde da været afholdt to sygefraværssamtaler og udarbejdet en mulighedserklæring, hvoraf det fremgik, at medarbejderen ville være fuldtidssygemeldt i 8-12 uger. Derefter ville følge en deltidssygemeldingsperiode på mindst 23 uger.
På dét tidspunkt havde medarbejderen været fuldtidssygemeldt i 56 dage. Derfor opsagde virksomheden medarbejderen både med henvisning til, at fraværet vanskeliggjorde driften og til den langstrakte prognose for, at medarbejderen kunne vende tilbage.
Medarbejderens faglige organisation mente, at opsigelsen var usaglig, særligt på grund af medarbejderens lange anciennitet, og at sygdommens årsag var relateret til
arbejdspladsen. Dommeren var dog uenig og lagde vægt på den langstrakte prognose for tilbagevenden, de driftsmæssige udfordringer, og at der ikke var grundlag for at hævde, at virksomheden havde et medansvar for sygdommen.
Dommen understreger, at det er muligt at opsige en medarbejder, der på opsigelsestidspunktet har haft betydeligt fravær, som medfører driftsmæssige gener for arbejdsgiver – uanset længden på medarbejderens anciennitet.
Det beror dog som altid på en konkret vurdering af både de driftsmæssige gener, fraværets varighed på opsigelsestidspunktet og prognose for tilbagevenden og ikke mindst på, hvad arbejdsgiver har gjort undervejs i fraværsperioden for at afklare eksempelvis den fremtidige prognose.
DTL’s arbejdsgiverforening (DTL-A) anbefaler altid, at medlemmerne retter henvendelse, hvis man har medarbejdere, der har langtidsfravær, og hvor man påtænker at opsige vedkommende, uanset om det er chauffører, lagermedarbejdere, mekanikere eller funktionærer. LHS
Så skal der forhandles OVERENSKOMST
Advokat Louise Holm Sommer, DTL-A/Dansk Erhverv [lohs@danskerhverv.dk]
Et nyt år står for døren, og det betyder en omgang nye overenskomstforhandlinger. Den nuværende overenskomst løber ud med udgangen af februar, og der skal forinden forhandles om en ny aftale, der forhåbentligt kan træde i stedet for den gamle pr. 1. marts 2025.
Tidsplan for OK-forhandlingerne
Overordnet koordinerer Dansk Arbejdsgiverforening (DA) forhandlingerne for alle de medlemsorganisationer, vi kender som ”DA-fællesskabet”. Det gælder derfor også DTL’s arbejdsgiverforening (DTL-A).
Først forhandles der og indgås forlig på det såkaldte minimallønsområde. Det vil sige overenskomster, hvor der for overenskomstperioden bliver aftalt en mindsteløn, som medarbejderen som minimum skal have. Den endelige løn til den enkelte medarbejder aftales imidlertid direkte mellem medarbejder og arbejdsgiver uden fagforbundets eller arbejdsgiverforeningens indblanding. Der forudsættes således en individuel lønfastsættelse og dermed også en lønspredning.
Dernæst forhandles og indgås forlig på normallønsområdet. På normallønsområdet aftales alle lønsatser og -stigninger ved de centrale overenskomstforhandlinger mellem forbundene og arbejdsgiverforeningerne. Alle løndele er således aftalt for den pågældende overenskomstperiode, og lønnen for den enkelte medarbejder kan i princippet aflæses direkte i overenskomsten.
I forlængelse af disse forhandlinger forhandles ATL-overenskomsten først, og dernæst Transportoverenskomsten, som er den, vi kender og anvender i DTL-A regi.
Hvad kommer OK25 til at handle om?
• I skrivende stund er organisationerne i gang med det, vi kalder ”kravs-udveksling”. Det betyder, at organisationerne, 3F Transportgruppen og DTL-A, sender vores respektive krav til en ny overenskomst til hinanden. Det kunne fx handle om:
Arbejdstid - kan overenskomsten blive mere fleksibel?
• Hvilke ønsker til lønstigninger vil arbejdsgiverne blive mødt med?
• Kan den enkelte virksomhed få større indflydelse på, hvordan og hvornår arbejdet tilrettelægges?
• Vil omgangstonen på arbejdspladsen blive et emne for overenskomsternes mere ”bløde” emner?
Hvad sker der så nu?
DTL-A vil løbende orientere om udviklingen i forhandlingerne. Det gør vi både via nyhedsbreve og på hjemmeside. Så følg med i begge nyhedsstrømme!
Tilbage er der kun at sige tak for i år og ønske en god jul og et godt nytår til alle fra DTL-A/Dansk Erhverv Arbejdsgiver v/ advokat Páll Ólavur Scheel, advokat Lars Overgaard og advokat Louise Holm Sommer. ■
VESTJYLLANDS VOGNMANDSFORENING
Vestjyllands Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på
Skarrildhus, Sdr. Ommevej 4, 6933 Kibæk
Lørdag den 1. marts 2025, kl. 9.00
Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse.
På foreningens vegne
Morten Bækgaard, formand
FYNS VOGNMANDSFORENING
Fyns Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på
Fangel Kro, Fangelvej 55, 5260 Odense
Lørdag den 22. februar 2025 kl. 10.00
Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsam
SPECIALFORENINGEN FOR KURÉR-& VAREBILSTRANSPORTØRER (SKV)
Specialforeningen for Kurér- & Varebilstransportører holder ordinær generalforsamling hos
DTL, Transitvej 10, 7100 Vejle
Lørdag den 22. februar 2025 kl. 10.00
Efter generalforsamlingen er SKV vært ved en lille frokost - der serveres ikke svinekød.
Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse.
På foreningens vegne
Dan Olsen, formand
- Vi glæder os til at se dig!
Mød DTL på stand 7110 i hal J1 til Transport 2025 i Herning den 3.- 5. april 2025
Husk, at du som DTL-medlem modtager en invitation med en personlig adgangsbillet til transportmessen. Den bliver sendt ud kort tid før messen.
DTL DYR
DTL Dyr holder ordinær generalforsamling på
Signesminde Kro, Viborgvej 145, 8600 Silkeborg
Lørdag den 25. januar 2025, kl. 9.30
Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest tre uger før generalforsamlingens afholdelse.
NORDRE BIRKS VOGNMANDSFORENING
Nordre Birks Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på
Skævinge Kro, Jernbanevej 1, 3320 Skævinge Lørdag den 15. marts 2025 kl. 11.00
Der serveres frokost efter generalforsamlingen.
Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse.
På foreningens vegne
Henrik Lund Kristiansen, formand
HOLSTEBRO VOGNMANDSFORENING
Holstebro Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på
Handbjerg Marina, rest. Pavillonen, Handbjerg Marina 12-16, 7830 Vinderup
Lørdag den 22. februar 2025, kl. 9.30
Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse.
På foreningens vegne
Henning Lauritsen, formand
DTL KRAN-BLOK ERFA
DTL KRAN-BLOK ERFA’s medlemmer og abonnenter indbydes til årsmøde på
Hotel Scandic, Hvidkærvej 25, 5250 Odense SV
Lørdag den 25. januar 2025 kl. 10.00
Indskrivning og morgenkaffe fra kl. 9.00
Dagsorden udsendes til deltagerne inden mødet. Forslag, der ønskes behandlet på årsmødet, skal indgives skriftligt og være DTL – Danske Vognmænd i hænde senest 14 dage før årsmødet.
DTL KRAN-BLOK ERFA’s medlemmer har fri adgang til mødet, og til melding sker via Mit DTL. Pris for yderligere deltagere og abonnenter er 375 kr. Faktura udsendes efter årsmødet.
Venlig hilsen
Jesper Thorning, formand for styregruppen
FLEMMING THISGAARD FYLDT 60
Vognmand Flemming Thisgaard, Give, fyldte den 22. november, 60 år. Flemming Thisgaard, der er medlem af bestyrelsen for Sydøstjyllands Vognmandsforening, har for kort tid siden fejret 25-års jubilæum med sin vognmandsforretning. DANSKE VOGNMÆND
ønsker tillykke med den runde dag! FBA
GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR!
DTL holder i år julelukket fra og med tirsdag d. 24. december til og med onsdag den 1. januar 2025.
I tilfælde af hastesager kan DTL’s medlemmer ringe til: Adm. direktør Erik Østergaard på tlf. 4015 1225
Underdirektør/erhvervspolitisk chef Ove Holm på tlf. 2344 2909
Underdirektør/medlemsservice Frank Davidsen på tlf. 2275 2804
Konsulent og sikkerhedsrådgiver/medlemsservice Jens Gjerløv på tlf. 2093 1454
Chefjurist John Roy Vesterholm på tlf. 4290 9989
DTL’s elbilsnetværk på besøg i Folketinget
Medlemmer af DTL’s elbilsnetværk på trappen udenfor Christiansborg efter netværkets timelange møde med Folketingets transportudvalg. På dagsordenen var bl.a. den grønne tilskudspulje og udrulningen af ladeinfrastrukturen til de tunge elektriske lastbiler. NMM
Vognmandskursus
DRØMMER DU
om at give næste generation den bedste start?
Vi adskiller os fra andre udbydere ved at anvende eksperter i undervisningen. Fx bliver du undervist i overenskomstens mange facetter af vores advokater fra Dansk Erhverv samt rådgivere fra TungVognsSpecialisten, som ved alt om kørehviletid og takografer.
Kursusforløb
Undervisningen starter i uge 2 med en uges kursus, efterfølges af fire uger med hjemmeopgaver, en uge på kursus i uge 7 og afsluttes med en prøve.
Priser
19.000 kr.
17.500 kr. medlemspris
Alle priser er ex moms
Lokation
Hos DTL, Grønningen 17, mezz, 1270 København K
Hør mere, og tilmeld dig til Kurt Rinhack på tlf. 7015 9500 eller pr. mail kur@dtl.eu
Denne gang i København!
Det siger kursisterne
Tak for et kanon og læringsfyldt kursus. Det er lang tid siden, jeg har lært så meget nyt og samtidig haft det så sjovt.
DTL-BOSS GENVALGT TIL IRU’S BESTYRELSE
For tredje gang i træk er DTL’s adm. direktør Erik Østergaard blevet valgt til bestyrelsen – kaldet ”Presidential Executive” – i den globale vognmandsorganisation IRU.
Som præsident for IRU i en treårig periode blev genvalgt Radu
Dinesco fra UNTRR i Rumænien. Og som formand for CTM, der er IRU’s øverste råd for godstransport, var der nyvalg til grækeren Iro Doumani fra organisationen OFAE.
NMM
TAK TIL LÆSERNE
253 læsere valgte i oktober at bruge et par minutter på at besvare årets læserundersøgelse af DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND. Resultaterne vil som lovet blive brugt til at holde bladet på sporet. Tak for hjælpen!
Venlig hilsen Redaktionen
VELKOMMEN
VELKOMMEN TIL NYE MEDLEMMER
Direkte medlem
ESA Trucks Danmark A/S Kokbjerg 1B 6000 Kolding
Nordre Birks
Vognmandsforening
TR Capital ApS
Solbakkevej 8, Dalby 3630 Jægerspris
Fyns Vognmandsforening
Nis Nissen
Kirkestræde 9A, 1. th. 5600 Faaborg
Himmerland og Hobro
Vognmandsforening
Damvig Transport Klejtrupvej 86, Hvornum 9500 Hobro
Skørping-Arden
Vognmandsforening
Vognmand Lars Johanson
Søttrupvej 31 9600 Aars
DTL’S ARBEJDSGIVERFORENING
Søren Hansen
Mariekær 2, Ellinge Lyng 4573 Højby
Smedens Transport
Nordvejen 11 8355 Solbjerg
DØDSFALD
Vognmand Palle Holmegaard fra virksomheden Palle Holmegaard Transport A/S i Odense er død, 73 år gammel. Palle Holmegaard overtog virksomheden fra sin far i 1983 og drev den frem til 2009, hvor sønnerne Peter og Christian tog over. I dag står Christian Holmegaard alene i spidsen. Palle Holmegaard var aktiv i forretningen til det sidste. Virksomheden, som er en del af Danske Fragtmænd, beskæftiger mere end 100 medarbejdere og råder over 75 biler. Æret være Palle Holmegaards minde.
Ønsker du at undersøge, hvordan du:
din pensionsudbetaling Erstatter negative renter med positive renter
Så skriv til seren@seren.dk eller ring i dag på 71 99 71 50 - vi passer på dig resten af livet!
En køre- hviletidsløsning til transportbranchen
Undgå bøder med Tjeklistemodulet!
-gennem Tacho Online’s medarbejder app
Som vognmand og chauffør kan du få bøder for tekniske fejl og mangler på dit køretøj ved vejsidekontroller. Det kan du undgå ved at foretage et ”starteftersyn” hver gang, du skal overtage et køretøj. Det gælder både for den trækkende enhed og for eventuelle trailere m.m.
Det vigtigste ved at bruge Tacho Online’s medarbejderapp er, at du kan dokumentere, at en eventuel fejl, du bliver stoppet for, ikke var til stede, da du startede kørslen om morgenen.
FSTYR.dk foreskriver, at ”Ejeren ikke vil kunne straffes for tekniske fejl, der indtræder uvarslet og pludseligt, hvis ejeren har overholdt de periodiske syn og med passende intervaller”.
”Føreren kan derfor kun straffes for fejl og mangler, herunder alvorlige sikkerhedskritiske fejl og mangler, hvis føreren vidste eller på grund af konkrete omstændigheder burde vide, at køretøjet var behæftet med sådanne fejl og mangler”.
”Føreren kan derfor ikke straffes for pludseligt opståede fejl og mangler eller såkaldte skjulte mangler”.
Vælg mellem forskellige tjeklister, der passer til din type transport, f.eks.: Basis, ADR, dyretransport, særtransport m.fl. Tilpasning af tjeklister er mulig.
Med vores app kan vognmænd tilpasse tjekfrekvensen, så den passer til netop deres virksomhed. Uanset om det er dagligt, ugentligt eller månedligt, er det vigtigste, at chaufførerne kan bevise, at køretøjet var i orden ved dagens start.
Medarbejderappen kræver Pluspakken (232,05 kr./md. for DTL-medlemmer, 273 kr./md. for ikkemedlemmer). Appen koster 10,20 kr. pr. trækkende enhed pr. md., og trailere er gratis. For ikkemedlemmer er prisen 12 kr. pr. enhed pr. md.