DANSKE VOGNMÆND
VÆK
VÆK
KAN EFTERUDDANNE CHAUFFØRERNE BEDRE
”Til næste vinter forventer jeg en væsentlig bedre og mere effektiv bekæmpelse af sne og glatte veje, blandt andet fordi Vejdirektoratet med vores hjælp får et bedre overblik.”
Vognmand Elith Andersen fra St. Lyngby Kran & Container og DTL’s selvkørernetværk.
8 PROTEST MOD REGISTRERING AF CHAUFFØRER
Skatteministeren bør ændre rigide krav, mener branchen.
10 KUN UDENLANDSKE KØRETØJER BØR OMFATTES
DTL: Danske køretøjer bør undtages fra krav om dokumentation.
12 UNDGÅ AT MISTE MOMSFRADRAG
Ny praksis betyder, at nogle vognmænd kan miste momsfradrag.
14 UDSIGT TIL BEDRE VINTERBEREDSKAB
Selvkørernetværket har aftalt meldesystem med Vejdirektoratet.
ELEKTRISK.
MOMSFRADRAG. Ny praksis hos SKAT betyder, at nogle vognmænd kan miste momsfradrag på brændstof. Læs, hvad ændringen betyder, og hvordan du bedst sikrer dig.
DANSKE VOGNMÆND’s
Finn Bjerremand har kørt gennem Østrig og Norditalien i den nye Volvo FH Aero Electric.
16 KUNDERNE MÅ TIL LOMMERNE
Rundspørge: Usikkerhed om, hvordan vejafgiften skal viderefaktureres.
20 KOM GODT I GANG MED VEJAFGIFT BOKSEN
Gode råd til, hvordan man kommer godt fra start med Vejafgift Boksen.
22 VÆK MED FORBUD MOD SOVEKABINER
Regel om sovekabiner truer med at fjerne levebrødet hos vognmand.
24 KAN EFTERUDDANNE CHAUFFØRERNE BEDRE
Thurah Transport A/S kører selv de lovpligtige EU-chaufførkurser.
26 ELEKTRISK TUR I NORDITALIEN OG ØSTRIG
Vi tester den nye og særdeles velkørende Volvo FH Aero Electric.
29 IVECO INTRODUCERER NYE MODELLER
Tjek nyt om bl.a. motorer og kameraer fra IVECO.
30 NYE LØSNINGER FRA SCHMITZ CARGOBULL
Schmitz Cargobull viser seneste nyt på IAA TRANSPORTATION 2024.
32 MAN KAN IKKE BARE BORTVISE EN CHAUFFØR
Kendelse: Bortvisning på grund af skader under kørslen var ikke saglig.
Ansvarshavende redaktør: Adm. dir. Erik Østergaard. Redaktion: Redaktør Niels Møller Madsen (DJ), Thomas Rumph, Finn Bjerremand og Morten Lindbo. Annoncekontakt: Mediapunktet ApS, tlf. 5117 1424, mail: ar@mediapunktet.dk. Layout og tryk: KLS PurePrint A/S. Kontrolleret oplag: 2.650. Abonnement: kr. 515,- ekskl. moms. ISSN 1902-5173. Medlem af Danske Medier. Adresse: DTL Magasinet, Grønningen 17, st., 1270 København K. Tlf. 7015 9500, www.dtl.eu, e-mail: dtl@dtl.eu. Forsidefoto: Niels Møller Madsen.
Artikler i DTL Magasinet udtrykker ikke nødvendigvis DTL’s holdning.
på Facebook og Linkedin og giv os et ’like’
Ijanuar 1961 advarede den amerikanske præsident Dwight D. Eisenhower i sin afskedstale til nationen mod det såkaldt militær-industrielle kompleks, som blev et almindeligt udtryk for den magt, som militæret og forsvarsindustrien sammen tiltog sig under Den Kolde Krig på bekostning af USA’s demokrati.
Lykkeligvis har vi i dag ikke dunkle magtfulde interessefællesskaber, der truer vores folkestyre. Til gengæld oplever vi i stadig stigende grad noget, vi med en let sproglig gæld til Eisenhower kan kalde det politisk-bureaukratiske kompleks.
Lad mig forklare:
I transportbranchen mærker vi i disse år effekterne af en sælsom centrifugalkraft fra centralt myndighedshold, som set med vognmandsbriller slynger den ene mere ubegribelige regel ud end den anden.
Det seneste anfald af det, der ligner en selvstændig lidelse, bureaukratitis, er Motorstyrelsens nye skærpede krav til registreringen af såkaldte sekundære brugere af et registreringspligtigt motorkøretøj, som man kan læse om på side 8 i dette blad. De nye krav vil bl.a. medføre en stigning i udgifterne hos transportvirksomheder til afgifter til omregistrering mv.
Motorstyrelsen, som hører under Skatteministeriet, begrunder de skærpede regler med, at det vil hjælpe politi, SKAT og andre myndigheder med at holde styr på personer, der har adgang til et givent køretøj.
Det kommer ovenpå den fortsat verserende sag om det omfattende dokumentationskrav om leasingaftaler og ansættelseskontrakter ved kørsel i lejede og leasede køretøjer, som vi skriver om på side 10 inde i bladet.
Problemstillingen bliver dog endnu mere barok med det katalog på ti initiativer, som transportminister Thomas Danielsen præsenterede i slutningen af juni, som angiveligt skal gøre op med unødige regler for transportbranchen.
Kataloget dukkede op ud af det blå, tilsyneladende uden at ministeren havde rådført sig med nogen fra transportbranchen. Det indeholder bl.a. forslaget om at fjerne restancekravet på 50.000
Man får den mistanke, at regeringens ministre ikke taler samme sprog og dårligt ved, hvad de underliggende styrelser på tværs af ministerierne foretager sig.
kroners gæld til det offentlige, der med statsgaranti vil betyde, at de tidligere Wild West-tilstande i særligt varebilbranchen vil vende tilbage med fuld styrke.
Med den ene hånd skærper man altså kravene til virksomhederne om registrering, dokumentation etc. for at hjælpe myndighederne. Med den anden hånd fjerner man regler, som skaber ordnede forhold i transportbranchen, så myndighederne ikke skal bruge tid og ressourcer på at håndhæve reglerne.
Man får den mistanke, at regeringens ministre ikke taler samme sprog og dårligt ved, hvad de underliggende styrelser på tværs af ministerierne foretager sig.
Den bagvedliggende djævelske logik er tilsyneladende den, at indførelsen af yderligere bureaukrati og afskaffelse af ellers nyttige regler er gangbar mønt, så længe det tjener myndighederne selv og får politikerne til at fremstå handlekraftige.
Den gode nyhed er, at det ikke kræver general Eisenhower i spidsen for en allieret landgang i Normandiet at rette op på. I første omgang må det være tilstrækkeligt, at politikerne og myndighederne besinder sig på, at deres eksistensberettigelse er at tjene borgerne, skatteyderne og erhvervslivet.
Ikke sig selv.
Adm. direktør Erik Østergaard
Følg Erik Østergaard på LinkedIn og på X: @erikoestergaard
- De sidste to år har de danske kommuner købt cirka en fjerdedel mindre asfalt, end de gjorde i de foregående år. Når kommunerne køber mindre asfalt, så bliver vejene vedligeholdt mindre, og det giver flere huller, siger Jakob Svane, direktør i brancheforeningen Asfaltindustrien.
I 2022 og 2023 aftog de danske kommuner i gennemsnit godt 1,4 millioner tons asfalt om året. I perioden 2018-2021 brugte kommunerne i gennemsnit godt 1,9 millioner tons asfalt om året. Ifølge en analyse fra Dansk Vejforening er der ikke forbedring i udsigt, idet kommunerne budgetterer med mindre udgifter til asfalt i 2024 sammenlignet med 2023.
Kilde: Asfaltindustrien
Kender du en eller flere, der kunne tænke sig at være en del af rollemodelkorpset hos Transporterhvervets
Uddannelser (TUR)? Som rollemodel hos TUR tager man rundt i landet sammen med TUR Lærepladsformidling og holder oplæg for skoler, FGU-centre, jobcentre, a-kasser og foreninger. Her kan man fx fortælle om, hvorfor man har valgt transportuddannelsen samt inspirere andre til at finde deres vej ind i transportbranchen.
Rollemodellerne har derudover også mulighed for at deltage i uddannelsesmesser og arrangementer som DM i Skills, Verdens Vildeste Brobyggere osv. Som rollemodel hos TUR skal man være mellem 18 og 35 år gammel, være stolt af sin uddannelse samt have lyst til at tale foran andre unge – enten i form af oplæg, som opslag på SoMe eller begge dele. Yderligere oplysninger og tilmelding på tur.dk.
Kilde: Transporterhvervets Uddannelser (TUR)
Europa-Kommissionen har endelig godkendt eTrailer-teknologien, der er udviklet af virksomheden TRAILER DYNAMICS. Det betyder, at teknologien nu kan komme på markedet, tages i brug og medvirke til at mindske klimabelastningen ved transport med trailere. Med eTrailer erstattes en af de fritløbende aksler på et påhængskøretøj med en elektrificeret aksel. Den elektriske drivlinje hjælper med at genvinde energi ved opbremsning. Hvis ikke alle elektriske ressourcer er nødvendige til ovennævnte opgaver, understøtter eTrailerens elektriske drift permanent den dieseldrevne trækker med den resterende energi på hele turen. I kombination med en batterielektrisk trækker øger eTrailer vogntogets rækkevidde markant.
Først til mølle er princippet, når det gælder ansøgninger til puljen om grøn omstilling af den tunge transport, som Vejdirektoratet åbnede for den 15. august. Man kan søge om tilskud til indkøb af el- og brintlastbiler samt til etablering af depotladning og brinttankstationer.
Der er afsat 75 millioner kroner fra Grøn Fond til puljen. Formålet med puljen er at fremme grønne tiltag inden for vejgodstransporten og hjælpe transportbranchen med at reducere CO2-udledningen. Ansøgningsperioden løber frem til den 15. november. Få mere at vide på vejdirektoratet.dk, søg på “pulje til grøn omstilling”.
Kilde: Vejdirektoratet
Nu kan det koste en bøde, hvis man som arbejdsgiver, læge eller kommune nøler med at sende informationer i en arbejdsskadesag. De nye regler skal give hurtigere svar til de mennesker, der er kommet til skade på jobbet. I dag kan sagsbehandlingen tage op til tre år. Den 1. juli trådte derfor nye regler i kraft. Med tydelige tidsfrister og mulighed for bødestraf skal reglerne gøre det hurtigere for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og Ankestyrelsen at indsamle de nødvendige oplysninger. Når AES og Ankestyrelsen fremover efterspørger eksisterende oplysninger på en sag, bliver det med en frist på 14 dage. Hvis svarfristen ikke bliver overholdt, modtager aktøren en rykker for oplysningerne med besked om risikoen for en bødestraf og en ny svarfrist på 14 dage.
Kilde: Arbejdstilsynet
Bliv forsikret i If, og få hjælp af DTL Skadeudvalg
• Med DTL Skadeudvalg kan du få en second opinion på din skadeafgørelse
• Er du utilfreds med udfaldet af en skadesag, kan udvalget tage sagen op igen
• Udvalget består af repræsentanter fra både DTL og If
• Ved stemmelighed har dine DTL-repræsentanterne altid det sidste ord
If er med dig hele vejen
Som DTL’s samarbejdspartner ønsker vi at give DTL-medlemmerne en retfærdig behandling, og vi er altid opmærksomme på, at skader bliver vurderet ordentligt.
Ring til vores vognmandsspecialister på telefon 70 12 12 32 eller besøg if.dk/dtl Retfærdig
25 ladeparker skal være med til at kickstarte den grønne omstilling, og det arbejde har Vejdirektoratet netop sat i gang. Størstedelen af fremtidens ladebehov vil ifølge en analyse fra Vejdirektoratet blive dækket af hjemmeopladning hos den enkelte vognmand, og de 25 ladeparker placeres, hvor behovet er størst, og hvor lastbiltrafikken samles på hovedvejnettet. Det skal sikre, at chauffører aldrig har mere end 60 kilometer til en lynlader på hovedvejnettet i Danmark. Allerede med udgangen af 2025 skal de første fem ladeparker til el-lastbiler stå klar nær motorvejene omkring Randers, Herning, Vejle, Padborg og Køge. Kilde: Vejdirektoratet
De enkelte satser for, hvor meget man kommer til at betale i vejafgift, har forandret sig i løbet af 2024. Og satserne kan i teorien nå at ændre sig igen, indtil det lovforslag om vejafgiften, der har været i høring hen over sommerferien, forventes vedtaget i Folketinget i efteråret. Lovforslaget gennemfører efter planen den politisk aftalte stigning på 50 øre/liter diesel og kompensationen på 19 pct. i vejafgiften. Følg udviklingen på DTL’s hjemmeside under Medlem / Transportøkonomi / Beregn kilometerafgift. Her kan medlemmerne downloade DTL’s beregningsværktøj med de aktuelle satser.
Kilde: DTL – Danske Vognmænd
Vil dreje nøglen efter nej fra domstol
”Jeg ærgrer mig over, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ikke vil behandle sagen, men respekterer naturligvis dens beslutning.”
Formand for ITD Arbejdsgiver John Skovrup til Transportmagasinet, efter at menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg har afvist foreningens klage over 3F’s status på det danske arbejdsmarked. Bestyrelsen har meldt sin afgang og vil indstille til at lukke ITD’s arbejdsgiverforening.
Bureaukratisk besvær
”I forbindelse med placeringen af opgaven med kontrol af arbejdstid hos Færdselsstyrelsen blev der iværksat en proces med at få udviklet et nyt sagsbehandlingssystem, der kan håndtere både kontrollen på køre- og hviletidsområdet og arbejdstidskontrollen, idet styrelsens nuværende system ikke kan håndtere denne form for kontrol.”
Skriftligt svar fra Færdselsstyrelsen til MobilityWatch på spørgsmålet om, hvorfor styrelsen endnu ikke har foretaget en eneste kontrol af arbejdstidsreglerne, som de ellers fik ansvaret for i maj 2022.
Frygter forbud mod tolke
“Vores chance for at få et arbejde i Danmark bliver frataget os, hvis vi ikke har et kørekort, og vi har meget svært ved at finde et arbejde her i Danmark uden et kørekort.”
Ukrainske Andrii Lapin, krigsflygtning fra det østlige Ukraine og elev ved AMU Juul i Roskilde, til Børsen om regeringens forslag om forbud mod tolke ved køreprøver.
Svenskerne skruer bissen på
”Den, der bryder reglerne på vejene, skal ikke kunne undgå at betale bøde og afgift ved at vente, til køretøjet ikke længere kan standses.”
Den svenske infrastruktur- og boligminister Andreas Carlson til Transportmagasinet om lovudspil, der bl.a. skal gøre det muligt at klampe dårlige betalere eller tilbageholde chauffører, til et forskud på bøden er betalt.
Ingen fine fornemmelser
”Vi har haft god dialog også med folk fra højregrupperne i det tidligere parlament. Det har vi også tænkt at have i det nye Parlament.”
Direktør Torsten Laksafoss Holbek, NLA, til Transportmagasinet efter, at europaparlamentarikerne har konstitueret sig – og holdt parlamentets store højregruppe helt udenfor indflydelse.
Ikke skræmt af el
”Er der en elmotor i lastbilen, er det fuldstændig lige meget for mig, så længe jeg ikke er ringere stillet i det daglige. Kan den klare en dags arbejde og stå og lade over natten, så må det hjertens gerne være el.”
Selvkørervognmand Jesper Møller til Lastbilmagasinet om skiftet fra diesel til el i den tunge transport.
Vibeke
Edelskov salgskonsulent, OK
”Få
hele ét
Det bedste sted at tanke AdBlue, er dér, hvor du allerede tanker din diesel. Hos OK kan du også få din strøm, dine ladeløsninger og dine smøremidler. Og jo flere produkter, jo lettere bliver din arbejdsdag.
Tal med os på 89 32 25 40 om, hvordan du får det hele – ét og samme sted.
ok.dk/transport
Transportbranchen mener, at de skærpede krav om registrering af chauffører vil føre til en kraftig stigning i erhvervets omkostninger. Brugerne af de tunge køretøjer er i forvejen registreret via tachograferne i bilerne, påpeger branchen i et brev til skatteminister Jeppe Bruus (S). Foto: Niels Møller Madsen.
En samlet branche har nu skrevet til skatteminister Jeppe Bruus (S) og bedt ham aflyse skærpede krav om, at bl.a. lastbilchauffører skal registreres som sekundære brugere af vognmændenes køretøjer. Reglerne bliver administrativt tunge og dyre at efterleve, påpeger branchen. et er en ommer.
Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]
Kun sådan kan indholdet i et brev fra en række transportorganisationer, herunder DTL, til skatteminister Jeppe Bruus (S) læses.
Brevet er en reaktion på en ny vejledning fra Motorstyrelsen med nye skærpede krav til registreringen af såkaldte sekundære brugere af et registreringspligtigt motorkøretøj.
Reglerne, der trådte i kraft 1. juli 2024, fastslår, at vognmanden eller leasingselskabet er forpligtet til at lade chaufføren registrere i Køretøjsregistret som sekundær bruger, hvis et givent køretøj er forbeholdt denne chauffør. Det vil ifølge Motorstyrelsen typisk være tilfældet, hvis chaufføren råder over køretøjet i mere end 30 sammenhængende dage.
Dyrt og administrativt tungt
“Motorstyrelsens nye praksis mht. registrering af brugere af køretøjer vil medføre en kraftig stigning i erhvervslivets udgifter til både afgifter til omregistrering samt administration. Samtidig gøres virksomhedens ansatte ansvarlige som sekundære brugere af køretøjer for betaling af afgifter på virksomhedens køretøjer fx i tilfælde af virksomhedens konkurs“, hedder det bl.a. i brevet fra branchen, der fortsætter:
“Den nye praksis betyder blandt andet, at transportvirksomheder med leasede og lejede biler vil skulle skifte bruger på bilerne –og betale afgift herfor – hver gang, der ansættes en ny chauffør eller en chauffør forlader virksomheden, eller når chauffører skifter køretøj internt i virksomheden. Der er tale om en meget væsentlig ny administrativ byrde.”
Motorstyrelsens begrundelse for de skærpede regler er, at det vil gavne politi, skatteforvaltning og andre myndigheder i bestræbelserne på at finde ud af, hvilke personer, der har adgang til et givet køretøj. En begrundelse, som brevskriverne ikke giver meget for:
“Vi har mere end vanskeligt ved at se, hvilket myndighedsformål angivelse af chauffører, som sekundære brugere på køretøjer, der anvendes i virksomhedsforhold, vil kunne opfylde. Og slet ikke i tilfældet med lastbiler og busser, hvor der i forvejen via køre-/ hviletidsreglerne og den installerede tachograf er en minutiøs registrering af hvilke chauffører, der kører i hvilke køretøjer,” hedder det i brevet.
Det eneste sted, hvor de skærpede regler giver mening, gælder ansatte, som har fri firmabil, mener brevskriverne, som udover DTL – Danske Vognmænd tæller Dansk Erhverv, 3F, Finans & Leasing samt Dansk Mobilitet. ■
Oplev den nyeste lastbilteknologi på Transport Expo 2024! Volvo Trucks. Driving Progress
Kom og se vores nye Volvo FH Aero lastbiler på Transport Expo den 7. og 8. september 2024 mellem kl. 10.00-16.00 hos Volvo Truck Center, Højager 7, 2630 Taastrup.
Vi glæder os til at byde dig velkommen!
volvotrucks.dk
I Sverige er kun udenlandske køretøjer omfattet af kravet om dokumentation i form af leasingaftaler og ansættelseskontrakter ved kørsel i lejede og leasede køretøjer. DTL opfordrer nu hjemlige myndigheder til at hente inspiration i nabolandet for at lette dokumentationsbyrden for danske vognmænd.
Thomas Rumph [tru@dtl.eu]
DTL foreslår nu en svensk løsning på en sag, som de seneste måneder har givet anledning til hovedbrud hjemme hos transportvirksomhederne, på organisationsgangene og i myndighedskontorerne. Nemlig reglerne om brug af lejede køretøjer uden fører til godskørsel for fremmed regning. For i modsætning til i Danmark er det i Sverige nemlig kun udenlandske køretøjer, som er omfattet af reglerne om at medbringe leasingkontrakt og chaufførens ansættelseskontrakt eller lønseddel.
Og det bør give anledning til, at de hjemlige myndigheder kigger mod Sverige for at finde en tilfredsstillende løsning for danske transportvirksomheder, mener erhvervspolitisk chef i DTL, Ove Holm.
- Vi er opmærksomme på, at Færdselsstyrelsen er i gang med at udføre et såkaldt nabotjek for at undersøge, hvordan reglerne administreres i lande, vi normalt sammenligner os med. I den sammenhæng er det oplagt at kigge på Sverige, hvor man har et regelsæt, som
Færdselsstyrelsen er i gang med at foretage et såkaldt nabotjek for at se, hvordan kravet om dokumentation for ansættelse og leasing er gennemført i andre europæiske lande. DTL ønsker svenske regler, som betyder, at kun udenlandske køretøjer skal medbringe dokumentation. Foto: Niels Møller Madsen.
ikke belægger vognmændene med den enorme og overflødige dokumentationsbyrde, som vi desværre ser herhjemme, og, som tingene står, reelt betyder, at danske vognmænd og chauffører skal køre rundt med leasing-dokumenter, fysisk eller digitalt, siger Ove Holm.
Broget billede i andre lande
Som tidligere omtalt her i bladet (nr. 5, 2024) er Danmark det eneste EU-land, hvor myndighederne har gennemført så strikse krav til dokumentation ved kørsel i lejede og leasede køretøjer, som det er tilfældet i godskørselsbekendtgørelsen.
Efter et møde med bl.a. DTL i maj har Færdselsstyrelsen foretaget en bred nabohøring for at undersøge de enkelte landes implementering af EU’s udlejningsdirektiv, som ligger til grund for reglerne. I starten af juli måned meddelte Færdselsstyrelsen så en række organisationer, herunder DTL, at resultatet af den undersøgelse viser “et mere broget og nuanceret billede end forventet”, og at styrelsen sammen med Transportministeriet derfor må bruge sommeren på at foretage yderligere vurderinger.
Færdselsstyrelsen forventer at komme med en ny udmelding om sagen i slutningen af august.
DANSKE VOGNMÆND har forgæves kontaktet Færdselsstyrelsen med henblik på et interview med styrelsens vicedirektør om bl.a. løsningen på sagen om dokumentationskravet. ■
Den 1. juli 2023 trådte nye regler i godskørselsbekendtgørelsen i kraft om brug af lejede køretøjer uden fører til godskørsel for fremmed regning. Reglerne stiller krav om, at man skal medbringe køretøjets lejekontrakt og førerens ansættelseskontrakt under kørslen.
Kilde: Færdselsstyrelsen.
Kun udenlandske køretøjer er omfattet af reglerne om dokumentation. Følgende dokumenter medbringes i køretøjet:
• Førerens ansættelseskontrakt eller lignende dokument, hvoraf det fremgår, at chaufføren har løbende ansættelse hos indehaveren af godskørselstilladelsen, hvis den, der fører køretøjet, ikke selv er indehaver af tilladelsen.
• Brugsretsaftalen eller en kopi/del af denne, som indeholder oplysninger om køretøjets registreringsnummer, køretøjets ejer, hvem der har brugsret samt aftalens start- og slutdatoer.
Kilde: Sveriges Åkeriföretag/Transportstyrelsen.
Og derfor skifter vi nu navn til DÆKPARTNER – men yder stadig den samme gode service du kender os for.
Hos Dækpartner finder du dæk fra markedets bedste leverandører - og vi står altid klar til at guide og vejlede dig i at finde de dæk, som passer bedst til dig og dit kørselsbehov.
100% danskejet af Vulkan Group . www.daekpartner.dk
Vil man undgå at blive ramt af problematikken vedr. momsfradrag, skal man modtage fakturaen for brændstofkøb direkte fra brændstofselskabet, forklarer Senior Key Account Manager Ole Eriksen hos Circle K. Foto: Niels Møller Madsen.
BAGGRUND: DET SIGER SKAT OM DEN NYE PRAKSIS OM MOMSFRADRAG
Styresignalet fra SKAT følger nye retningslinjer vedtaget i Folketingets Momsudvalg om, hvornår en tankkortordning kan anses for omfattet af momssystemdirektivet. Skattestyrelsen har på den baggrund revurderet praksis om benzinselskabers internationale kreditkortsystemer. Det kommer på baggrund af en dom fra EU-Domstolen i 2019.
Kilde: SKAT
Ny praksis hos SKAT betyder, at nogle vognmænd kan miste momsfradrag på brændstof. Læs her, hvad ændringen betyder, og hvordan du bedst sikrer dig.
Thomas Rumph [tru@dtl.eu]
Vognmænd, som kører for en speditør eller som underleverandører til andre vognmænd, risikerer nu at havne i en momsklemme omkring fradraget på brændstoffet, hvis det er speditøren eller den ordregivende vognmand, som fakturerer undervognmanden for brændstoffet. Og speditør og hovedvognmand havner faktisk i samme klemme.
Det er det græsselige resultat, efter Skattestyrelsen for nylig udsendte et såkaldt styresignal om benzinselskabers internationale kreditkort. Heraf følger nemlig, at i de tilfælde, hvor et brændstofselskab ikke fakturerer den virksomhed, hvis chauffør har tanket brændstoffet, men til en mellemmand – fx en speditør eller større vognmand – er der i momsteknisk forstand ikke tale om en momspligtig leverance, men om en momsfri finansieringsydelse.
Og konsekvensen er så, at momsen på brændstoffet ikke kan fradrages, hverken af hovedvognmanden eller speditøren eller af den undervognmand, hvis chauffør har tanket brændstoffet, fordi sidstnævnte ikke modtager fakturaen direkte fra benzinselskabet, men fra mellemmanden, som fejlagtigt opkræver moms.
Brændstof skal faktureres direkte til vognmanden
Ifølge DTL’s samarbejdspartner Circle K er den
mest hensigtsmæssige måde at gardere sig mod at blive ramt på pengepungen af problematikken, at man som vognmand modtager en faktura direkte fra brændstofselskabet.
- Fakturaen for brændstofkøbet skal udstedes direkte til den vognmand, der foretager transporten, med dennes cvr-nummer på fakturaen. Så kan der ikke opstå tvivl, og der vil ikke være et problem omkring momsrefusion, siger Senior Key Account Manager i Circle K, Ole Eriksen.
Han understreger, at hvis man som vognmand er kunde hos Circle K via medlemskab i DTL, vil vognmanden få en godkendt momsfaktura fra Circle K.
- Er man medlem af DTL og kunde hos Circle K, er man godkendt til at få sit momsfradrag. Circle K handler direkte med den enkelte vognmand, så det giver ikke anledning til problemer for vognmanden at løfte momsen af her, siger han. ■
KONTAKT CIRCLE K FOR YDERLIGERE INFO
Vi glæder os til at byde velkommen til en inspirerende weekend 7. og 8. september 2024
Transport Expo nærmer sig.
Tøv ikke med at tage familien med under armen, når vi samler hele branchen til Sjællands bedste transportmesse.
Vi sørger for flotte lastbiler, biler, et hav af børnevenlige aktiviteter samt lækker mad og god musik.
Psst … der er gratis is til alle børn og gratis kaffe til de voksne
Adressen er: Højager 7, 2630 Taastrup.
Få fingrene i en billet her
I samarbejde med Lastbil Magasinet og Transportmagasinet
Vejdirektoratet har lyttet til kritikken af vinterførebekæmpelsen sidste vinter og vil nu sammen med DTL-Selvkørernetværk etablere en meldetjeneste, så beredskabet kan rykke ud, salte og rydde sne så hurtigt som muligt.
Iden lune sensommer husker de færreste sikkert de kaotiske tilstande i januar, da sne og is skabte kilometerlange køer på landets veje. Men de, som i timevis sad fast i kulden på E45, husker helt sikkert vinteren 2023-24. Det samme gør vognmændene.
Og nu ser der så ud til at blive gjort noget ved vinterførebekæmpelsen fra og med næste vinter.
Initiativet kommer fra DTL-Selvkørernetværk, hvis medlemmer oplevede den nogle steder næsten fraværende vinterførebekæmpelse, og hvordan det var at køre bumpende i fastkørt is.
I slutningen af marts kontaktede netværket Vejdirektoratet, som har ansvaret for vinterførebekæmpelsen på statens del af vejnettet, med spørgsmål om, hvorfor det var gået så galt, og hvorfor beredskabet i visse dele af landet tilsyneladende nærmest havde svigtet og givet op.
Vejdirektoratet skrev tilbage og inviterede en delegation fra netværket til møde i direktoratets driftscentral i Aalborg. Sidst i juni lykkedes det at få mødet i stand og her mødtes bl.a. vognmændene Elith Andersen og Tom Hansen fra selvkørernetværket med drifts- og teknikdirektør Michael Kirkfeldt og område -
chef Michael Ebbesen på driftscentralen i Aalborg.
Ny meldeordning
Resultatet af mødet med Vejdirektoratet blev, at et antal af selvkørernetværkets medlemmer næste vinter på et særligt telefonnummer melder ind til Vejdirektoratet, når og hvor vinterføret kræver at blive ryddet og glatte veje saltet, så trafikken kan komme frem.
Vognmand Elith Andersen, St. Lyngby Kran & Container i Skævinge, fra selvkørernetværket og Nordre Birks Vognmandsforening er godt tilfreds med mødet hos Vejdirektoratet.
- Vi påpegede, hvor helt utilstrækkelig snerydning og saltning var især efter snestormen i begyndelsen af februar. Og så foreslog vi, at vi fremover kan hjælpe Vejdirektoratet med at melde ind, når forholdene kræver vinterførebekæmpelse, fortæller han, der også husker, at Vejdirektoratets folk tog positivt imod vognmændenes forslag.
- Til næste vinter forventer jeg en væsentlig bedre og mere effektiv bekæmpelse af sne og glatte veje, blandt andet fordi Vejdirektoratet med vores hjælp får et bedre overblik over, hvor vinterførebekæmpelse er påkrævet, siger Elith Andersen. ■
Transportminister Thomas Danielsen (V) bad i februar Færdselsstyrelsen lave en såkaldt vejgrebsanalyse. Analysen skal godtgøre et evt. behov for at indføre lovkrav om at bruge vinterdæk på lette og tunge køretøjer. Blandt bidragyderne til rapporten, der blev færdig først i august, er DTL - Danske Vognmænd. Og de vognmænd, som har frygtet for krav om vinterdæk i vintersæsonen, kan ånde lettet op, for Færdselsstyrelsen vil ikke anbefale ministeren at indføre lovkrav: ”På baggrund af ovenstående forhold kan Færdselsstyrelsen ikke anbefale lovgivning om brug af vinterdæk, da der ikke er fundet evidens for, at et krav om vinterdæk vil have signifikant betydning for fremkommeligheden og sikkerheden”, hedder det bl.a. i analysens afsnit om anbefalinger.
Nu kan du få endnu flere fordele med Circle K EXTRA Pro. Glæd dig til personlige tilbud på morgenmad, frokost, snacks og drikkevarer samt rabat på brændstof. Tilbuddene gælder til dig som privatperson og alt, det kræver er, at du tilføjer dit Circle K-erhvervskort til en personlig EXTRA-konto.
Tilbuddene gælder hver dag, hele dagen lang.
Valgfri wienerbrød + smurt rundstykke
Valgfri sandwich/panini
Valgfri hotdog
Valgfri Barebells bar
circlek.dk/extrapro
Et stort flertal af vognmændene ved endnu ikke, hvordan de skal fakturere deres kunder for vejafgiften fra 1 . januar. Det viser en rundspørge blandt medlemmer af DTL – Danske Vognmænd
Thomas Rumph [tru@dtl.eu] Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]
334 medlemmer af DTL
– Danske Vognmænd har deltaget i rundspørgen i perioden 28. juni-8. juli 2024.
end regningen videre til kunderne. Det har været budskabet fra de ansvarlige politikere, lige siden det stod klart, at den kilometerbaserede vejafgift bliver indført fra 1. januar 2025. Mindre klart er det dog for mange vognmænd, hvordan de konkret skal få kunderne til at betale for de tusindvis af kørte kilometer, som staten fra nytår kræver betaling for.
75 procent af vognmændene siger nemlig, at de endnu ikke ved præcist, hvordan de skal fakturere deres kunder for den ekstra udgift, seks måneder inden vejafgiften bliver en realitet. Det viser en rundspørge, som DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND har gennemført blandt DTL’s medlemmer.
Kunder må forvente stort pristillæg Én af dem, som er gået i tænkeboks, er vognmand Jan Åkerman fra Gørlev på Vestsjælland. Han har ti lastbiler og kender omfanget af sin kørsel, men er alligevel i tvivl.
- Vi vurderer, at 85 procent af vores kørsel foregår på det overordnede vejnet, hvor vi skal betale kilometerafgift, og med cirka 100.000 km pr. lastbil årligt skal der et betydeligt tillæg oveni, hvis vi skal have tomkørsel og det øvrige med. Jeg har ikke lagt mig fast på, hvordan det skal gøres, men jeg vil skele lidt til, hvordan de store transportvirksomheder og mine kollegaer gør, siger han.
Han mener dog, at det bliver en udfordring at holde styr på hver kilometer og prisen på den.
- Vi kører jo ikke bare fra A til B, men har også kørsel i byerne, hvor der er miljøzoner, og prisen pr. kilometer er endnu højere. Og der har jo allerede været så meget tvivl om hele sagen, at man skal
passe på ikke at lægge sig fast på noget, siger han med henvisning til, at myndighederne allerede har justeret på kilometersatserne på de afgiftsbelagte vejstrækninger.
Kunderne må dog under alle omstændigheder forvente, at der kommer en ekstra linje for vejafgift på fakturaen i tilgift til olietillægget. Jan Åkerman har forsøgt at forberede sine kunder på, hvad der venter efter 1. januar.
- Mange af vores kunder aner ikke noget om det, men jeg har gjort dem klart, at der kommer en ordentlig møgtur fra 1. januar. De tager det roligt, men det gør de måske ikke, når de ser, hvad det koster. Men de sender nok regningen videre til deres kunder, siger han.
- Det er ikke os, der skal betale det her gilde, slår han fast.
Flere lokalafdelinger kan spare kørsel Hos Thisted Kloakservice mener vognmand og medejer Bjarne Bloch, at kunderne modvilligt vil acceptere en ekstra linje på fakturaen, som viser fordyrelsen, som vejafgiften afstedkommer på transportarbejdet.
- Om det handler om at få renset sit toilet eller at købe æbler i Brugsen, tror jeg, at kunderne accepterer, at det koster ligesom med et dieseltillæg. Men det skal selvfølgelig med på fakturaen, siger han. Han peger dog på, at vognmandsvirksomheder indenfor hans eget kørselsområde, slamsugning, i en årrække har fået lavere priser blandt andet på grund af konkurrence fra mindre virksomheder med mere primitivt udstyr, uden vognmandstilladelse og uden tilknytning til den organiserede vognmandsbranche. Vejafgiften føjer yderligere usikkerhed til den ligning, bl.a. fordi taksterne ikke ligger fast endnu.
Og så mener han, der også er bestyrelsesmedlem i Danaffald, at virksomhederne i den del af branchen overvejer nye tiltag for at afbøde effekterne af vejafgiften. Thisted Kloakservice er en del af Leif M. Jensen-koncernen, som opererer over et større område.
- For LMJ drejer det sig om hele Jylland, som bliver dækket af afdelinger i Vejle, Århus og Aalborg. Som slamsugervirksomhed kigger man på, om man skal have flere små afdelinger, så man kan spare på kørslen og dermed vejafgiften. Men det er en udregning, som vi ikke har færdiggjort endnu, siger han.
DTL-næstformand:
Præcist som vi forudsagde
Lidt længere mod nord sidder direktør i Hanstholm Containertransport A/S, Jens H. Petersen, som er næstformand i DTL og formand for DTL’s arbejdsgiverforening. Han vurderer, at det særligt i yderområderne med større afstande som fx i Thy bliver
svært for vognmændene at få dækket al kørslen ind 1:1 på fakturaen til kunden.
- Lige nu er det faktisk uklart, hvordan vi helt præcist skal gøre, men jeg tror, der vil være en del vognmænd og medlemmer, som vil opleve, at det bliver svært, når man som vi ligger længere væk fra E45 og de store færdselsveje og fx har kørsel for en række mindre kunder, siger han.
Og hans pointe har klangbund i rundspørgen: 1/3 af de adspurgte vognmænd svarer nemlig, at de vil få svært ved at fakturere kunderne for samtlige kørte kilometer.
Det får Jens H. Petersen til konkludere, at vognmændene står overfor stor usikkerhed på grund af vejafgiften fra 1. januar:
- Vi er jo lige præcist der, hvor vi hele tiden har advaret politikerne om, at det ikke er helt så simpelt, som de siger, at vi bare kan lægge afgiften over på kunderne, for den er kunderne ikke nødvendigvis med på. ■
- Mange af vores kunder aner ikke noget om vejafgiften, men jeg har gjort dem klart, at der kommer en ordentlig møgtur fra 1. januar. De tager det roligt, men det gør de måske ikke, når de ser, hvad det koster, siger vognmand Jan Åkerman fra Gørlev.
Et flertal af vognmændene har endnu ikke lavet en aftale med en udbyder om betaling af vejafgift. DTL-medlemmer får rabat hos Brobizz på Vejafgift Boks.
Knap 25 procent af deltagerne i DTL’s rundspørge om vejafgift har lavet en aftale med én af de tre udbydere, som er godkendt til at håndtere opkrævning af vejafgift via en on-board unit (OBU) i form af en elektronisk boks eller alternativt via app.
De tre udbydere, som er godkendt af Sund & Bælt på nuværende tidspunkt, er Brobizz, Øresund Pay og det italienske selskab Telepass. For 90 procents vedkommende har vognmændene valgt at indgå en aftale med Brobizz.
Resultatet af rundspørgen viser også, at andelen af større virksomheder, som har indgået en aftale med en af udbyderne, er større end blandt de små og mellemstore virksomheder. Hver fjerde af vognmændene med 21-50 medarbejdere, der har besvaret rundspørgen, har indgået en aftale om en betalingsløsning, mens andelen er 55 procent for virksomheder med 51-100 medarbejdere. For vognmandsvirksomheder med op til ti medarbejdere er den tilsvarende andel 20 procent. (se grafen herunder.)
Store virksomheder længst med betalingsløsninger
Har du allerede indgået en aftale med en udbyder vedr. betaling af vejafgift?
Har du allerede indgået en aftale med en udbyder vedr. betaling af vejafgift? Grafikken viser andelen af virksomheder, der har indgået aftale om en betalingsløsning fordelt på antal ansatte. Kilde: Rundspørge om forberedelse af betaling af vejafgift. DANSKE VOGNMÆND, juni 2024.
Circle K tilbyder en vejboks, der dækker hele Europa inkl. den kommende danske vejafgift, Storebælt og Øresund. Vejboksen er særlig interessant for de vognmænd, som kører syd for den danske grænse, forklarer Senior Key Account Manager Ole Eriksen fra Circle K. - Fordelen er, at vejafgifter bliver koblet sammen med bilen og derved samlet under et på fakturaen, hvilket giver vognmanden et godt overblik. Kører man kun lejlighedsvis syd for grænsen, kan en løsning være at have Brobizz’ vejboks og betale tysk vejskat med sit ROUTEX brændstofkort fra Circle K via TOLL Collect, siger han. DTL og Circle K arbejder sammen med Brobizz om en fælles løsning til DTL’s medlemmer.
DTL har indgået et samarbejde med Brobizz, som giver en række fordele og rabat til DTL-medlemmer, som indgår en aftale med Brobizz om at benytte Vejafgift Boks. Det fortæller underdirektør i DTL Frank Davidsen. - Vi har lavet en aftale, hvor DTL’s medlemmer kan få en boks til opkrævning af vejafgift til nul kroner i abonnement også efter 2025. Brobizz vil være den rigtige løsning til langt de fleste DTL-vognmænd, særligt dem som kører nationalt og i Norden, og derfor er vi glade for at have lavet en samarbejdsaftale med Brobizz, som giver medlemmerne flere kontante rabatter og solide fordele i et marked, som kan være lidt af en jungle, hvor man skal holde styr på betalingsbetingelser, administrationsgebyrer, kick back osv., siger Frank Davidsen.
Han tilføjer, at konverteringen som eksisterende kunde kører automatisk, da Brobizz allerede har oplysningerne om køretøjets CO2-klasse mv.
- Nye kunder skal blot opgive køretøjets registreringsnummer, så klarer Brobizz resten, siger han.
Brobizz oplyser, at deadline for bestilling er 1. september 2024 for Brobizz’ garanti på levering af bokse inden 1. januar. Tilbuddet til DTL-medlemmer gælder dog også efter 1. september. Den nye vejboks kan det samme som den eksisterende bizz.
Bliv garanteret køreklar til 2025 Fra 2025 skal lastbiler fra 12 tons betale afgifter på større danske veje. Den nemme løsning hedder Vejafgift Boks.
Læs mere og bestil nu på brobizz.com/vejafgifter – eller ring til vores kompetente danske kundeservice på 70 80 80 81. Så er I hurtigt køreklar.
Bestil inden 1. september 2024 på brobizz.com/vejafgifter
Få Vejafgift Boks med garanteret levering i 2024.
Vejafgift Boks fungerer til broer og veje, så den kan bruges både til vejafgifter og til at betale på fx broer, hvor du tidligere har brugt bizz.
Boksen bruger GNSSteknologi til vejafgifter, og lastbilens position registreres hvert 5. sekund. Oplysningerne sendes videre, og beregningen for vejafgifter foretages centralt i den danske vejafgiftsordning. Herefter modtager Brobizz dataene og opkræver på den baggrund en afgift. I Brobizz’ selvbetjening kan du ud for transaktionen se et kort, der viser, hvor lastbilen har kørt. Mette Rocatis Tangaa, Brobizz [meta@brobizz.com]
I løbet af efteråret vil vognmænd, der allerede har bestilt Vejafgift Bokse fra Brobizz, modtage dem. Læs nedenfor tre gode råd til, hvordan man kommer godt fra start. Har du endnu ikke bestilt en Vejafgift Boks, anbefaler Brobizz at gøre det hurtigst muligt, så du er klar til de kommende vejafgifter.
Snart lander den nye Vejafgift Boks hos dig, der har bestilt den hen over foråret og sommeren. Nogle er vant til at køre med bokse, mens andre skal bytte bizzen ud med boks for første gang. Brobizz giver her tre gode råd til, hvordan du kommer godt fra start med den nye Vejafgift Boks.
Så snart du modtager du Vejafgift Boks, kan du bruge den til at betale ture over broer i Danmark og Sverige og køre på de norske veje. Du bruger den bare, som du hidtil har brugt din bizz. Først fra den 1. januar 2025 bliver du opkrævet vejafgifter i Danmark.
Sådan installerer du boksen
1
Brobizz anbefaler, at du installerer boksen til fast strøm. Det vil sige til kredsløbet i lastbilen. På den måde skal chaufføren ikke bekymre sig om, hvorvidt der er strøm på boksen.
Ønsker du ikke at have boksen fast installeret, kan du koble den til cigarettænderen i førerhuset. Der følger en ledning med boksen, som chaufføren kan bruge. Stik ledningen i boksen og cigarettænderen, og så er der strøm på.
Monter
2
Boksen skal sættes fast nederst i foruden. Har du udfyldt køretøjsoplysninger, da du bestilte Vejafgift Boksen, vil den være konfigureret og klar til
brug, når du modtager den. Har du ikke gjort det på forhånd, kan det gøres på Brobizz Selvbetjening. Når boksen lyser grønt, kan du køre.
Virker Vejafgift Boks?
3
Det er nemt at se, om Vejafgift Boks fungerer, som den skal. En grøn lampe fortæller, når den er i gang og opsamler og sender data, som den skal. Er der i stedet en rød lampe, der lyser, er der en fejl. Som regel vil displayet give en fejlmeddelelse, der fortæller, hvad fejlen er. Chaufføren skal kontakte boks-administratoren i din virksomhed, og skulle der undtagelsesvist være en teknisk fejl i boksen, så kan administratoren straks kontakte Brobizz. ■
Hvis du ikke har fået bestilt en Vejafgift Boks endnu, kan du naturligvis stadig gøre det hos Brobizz. For at være sikre på at modtage boksen inden den 1. januar, anbefales det at bestille den hurtigst muligt på Brobizz.com. Har man allerede bizzer fra Brobizz, kan man vælge at konvertere dem til Vejafgift Bokse ved bestilling.
DTL - Danske Vognmænd og samarbejdspartnerne
Circle K, If Skadeforsikring og Applus+ Bilsyn inviterer
DTL-medlemmer til en inspirerende aften med faglige indlæg, netværk og stegt flæsk med persillesovs. Denne aften ser vi på omstillingen fra sort til grøn virksomhed med fokus på de kommende Euro 7-krav. Aftenen afsluttes med indlæg fra Tungvognspolitiet.
DATO OG STED
10. september 2024
8. oktober 2024
7. november 2024
Silkeborg
Applus+ Bilsyn, Lillehøjvej 31, 8600 Silkeborg
Taastrup
Applus+ Bilsyn, (TIP) Litauen Allé 7, 2630 Taastrup
Padborg
Applus+ Bilsyn, Plantagevej 8, 6330 Padborg
skal ske via dtl.eu/kurser-ogarrangementer
eller ring på 7015 9500
VOGNMAND:
I Danmark er det forbudt at installere sovekabiner i varebiler. Den regel truer nu med at fjerne levebrødet hos varebilvognmand, som lever af lange transporter ud i Europa.
Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]
- Får vi ikke lov til at holde vores hvil i bilerne, bliver det tæt på umuligt at fortsætte i min niche som varebilvognmand, siger vognmand Michael Villumsen fra Sv Kurér Transport ApS i Skibby.
Vognmand Michael Villumsens varebiler kører sammen med andre kurerfirmaer Europa tyndt med medicinske prøver og forskningsresultater, reservedele til skibe og andet specielt gods. Ofte går turen fra København til Skotland, en tur der nemt tager 25 timer at gennemføre. Det er derfor nødvendigt for Michael Villumsen eller hvem, der nu kører bilen, at hvile flere gange undervejs.
Hvis godset ikke har den store værdi, kan hvilet foregå på et hotel. Men – og det er ofte tilfældet –hvis godset er værdifuldt, må chaufføren ikke forlade bilen under transporten. Hvilet skal derfor ske på tværs af varebilens sæder. Hvor ubekvemt det er, behøver man ikke den store fantasi for at sætte sig ind i.
- Jeg har et tæppe med til at tage over mig. Men behageligt bliver det aldrig at sove på tværs af sæderne i bilen, siger Michael Villumsen, der ejer Sv Kurér Transport ApS i Skibby.
Men hvorfor køber han ikke bare en varebil med sovekabine?
- Man må ikke installere soveplads i varebiler på gule plader til godstransport i Danmark. Det er forbudt. Hvorfor må vi ikke indrette bilerne som kollegerne i resten af Europa? spørger han.
På turene tilbage til Danmark løses hvileudfordringen på den løse madras, som chaufførerne medbringer. Det må man nemlig gerne, og så foregår hvilet omme i det nu tomme varerum.
Ifølge Motorstyrelsen må en varebil på op til 4 tons ikke indrettes med sovekabine, da den så ikke utvivlsomt er konstrueret til godstransport. Følgebiler til særtransporter har dispensation fra den bestemmelse og må derfor gerne indrettes med sovekabine. Hvorfor så ikke bare indrette sovekabinen i bilen og få den indregistreret på hvide plader og i øvrigt betale fuld registreringsafgift? Den går heller ikke, for ikke alene ville det blive dyrt, men man må slet ikke transportere gods for fremmed regning i biler på hvide plader. Og overtræder man reglerne, koster det vognmanden dyrt.
- Nogle varebilvognmænd har fået klækkelige bøder for at have fast soveplads i varebilerne, oplyser Michael Villumsen.
- Lav en særregel for varebiler, der kører gods mod betaling, foreslår han.
Den 1. juli 2026 bliver chauffører af varebiler i international transport omfattet af køre- og hviletidsreglerne. Det betyder, at varebilerne skal have installeret smart tachograf. Og så må man ikke længere sove på sæderne i bilerne. Det stiller Michael Villumsen og hans chauffører i en umulig situation.
- På den ene side må vi ikke forlade bilen efter krav fra kunden, fordi lasten er så værdifuld. På den anden side må vi ikke sove på forsæderne i bilen, og vi må heller ikke indrette en soveplads i bilen. Bilerne skal være overvågede, men vi kan ikke sove nogen steder. Får vi ikke lov til at holde vores hvil i bilerne, bliver det tæt på umuligt at fortsætte i min niche som varebilvognmand, siger han og peger på nok et problem i forbindelse med de manglende sovekabiner.
- Vi har i forvejen problemer med at tiltrække nye og unge chauffører til branchen. Den udfordring bliver svær, hvis vi ikke kan tilbyde dem ordentlige forhold. Og dertil hører altså mulighed for at holde hvil under ordentlige forhold i bilen, som det er tilfældet med de store lastbiler. ■
DANSKE VOGNMÆND har spurgt Motorstyrelsen, som administrerer reglen om sovekabiner i varebiler, hvorfor den slags ikke er tilladt.
I et skriftligt svar oplyser styrelsen, at den vil se på sagen med henblik på at overveje, om reglerne bør rettes:
”Det er Motorstyrelsens nuværende praksis, at afgiftsfritagne lastbiler kan indrettes med en sovebriks i førerhuset bag eller over førersædet, hvis det er nødvendigt for at overholde EU-forordningen om køre-og hviletider, og fortsat være omfattet af afgiftsfritagelsen. Motorstyrelsen vil undersøge, om ændringerne af reglerne for køre- og hviletider medfører en ændring af Motorstyrelsens praksis for varebiler, ” hedder det blandt andet.
Thurah Transport:
Thurah Transport A/S i Ishøj har som den første transportvirksomhed fået tilladelse til selv at gennemføre de lovpligtige EU-kvalifikationskurser for virksomhedens chauffører.
[nmm@dtl.eu]
ere skræddersyede kursusforløb. Mere tilfredse chauffører. Og på sigt bedre produkter til kunderne.
Det er, hvad Thurah Transport A/S i Ishøj venter sig, efter virksomheden som den første i landet selv har fået tilladelse til at gennemføre de lovpligtige EU-kvalifikationskurser for chaufførerne.
Midt i juni faldt brikkerne på plads for virksomheden, der har 50-60 biler i flåden og godt 90 ansatte. Uddannelsesansvarlig hos Thurah Transport A/S, Svend C. Petersen, mener, at virksomheden bedre kan målrette efteruddannelsen til chaufførerne, end de AMU-skoler, som traditionelt står for kvalifikationsuddannelsen af chauffører. Han har med sin mangeårige baggrund som transportfaglærer på en AMU-skole stået for planlægningen af virksomhedens efteruddannelse.
- Fremfor at sende chaufføren på en skole, hvor chaufføren skal tilpasses en generaliseret undervisningsplan, som skal favne mange, så mener vi, at vi kan lave en bedre uddannelse med en højt specia-
liseret, detaljeret undervisningsplan, som passer ene og alene på chaufføren og på de specialiserede opgaver, vi udfører som virksomhed. Man kan ikke kan gøre efteruddannelsen mere praksisnær end det her, siger han, der dog ikke mener, at den hidtidige efteruddannelse på AMU-skolen så været spild af tid.
- Skolerne spiller jo med de kort, de har på hånden. Men når de udbyder et efteruddannelseshold, så har chauffører på kurset vidt forskellige baggrunde. Nogle kører kran, nogle kører distribution, andre kører dagrenovation, og nogle går måske ledige og skal omskoles. Og så bliver det enormt svært at lave et højt specialiseret kursus, siger Svend C. Petersen.
EU-kvalifikationsuddannelsen er opbygget med to obligatoriske kursusdage og herefter to brancherettede dage, hvor deltagerne ideelt set kan fordele sig efter, hvilket speciale, de til dagligt arbejder med, samt en valgfri dag. Men efter Svend C. Petersens mening lykkes øvelsen ikke helt i praksis.
- Vi mener i al ydmyghed, at vi kan gøre det meget bedre, siger han og understreger, at den øvelse ikke er billig.
- Fremfor at sende chaufføren på en skole, hvor chaufføren skal tilpasses en generaliseret undervisningsplan, som skal favne mange, så mener vi, at vi kan lave en bedre uddannelse, som passer ene og alene på chaufføren og på de specialiserede opgaver, vi udfører som virksomhed, siger uddannelsesansvarlig Svend C. Petersen, Thurah Transport A/S.
- Vores EU-kvalifikationskursus er fuldstændigt selvfinansieret.
For pengene mener Svend C. Petersen, at Thurah Transport A/S får en meget bedre uddannelse af chaufførerne.
- Det er vi slet ikke i tvivl om. Og forhåbentlig får vi også nogle gladere chauffører, som er lidt mere motiverede for at tage noget efteruddannelse, fordi vi kan gøre det i et miljø, som de kender. Og slutteligt handler det jo om, at vi skal have nogle chauffører, der bliver endnu bedre til at udføre deres opgaver – kundeservice, lastsikring, mere energirigtig kørsel, fokus på uheldsforebyggelse og ergonomi og arbejdsmiljø i det hele taget.
Chaufførerne skal efter loven gennemføre EUkvalifikationsuddannelsen hvert femte år. Og fremover vil de få en henvendelse fra ledelsen om, at nu skal de i gang med efteruddannelsen.
- Uddannelsen kommer til at bestå af noget e-learning, som danner grundlag for den videre uddannelse. Der bliver også traditionel klasseundervisning. Og så bliver der noget praktisk undervisning i gården ved køretøjet og i køretøjet under kørslen. Sådan har vi sammensat efteruddannelsen og efterfølgende fået Færdselsstyrelsens godkendelse til. Og i modsætning til AMU-skolerne bliver undervisningen hjemme på virksomheden mere fleksibel, siger Svend C. Petersen.
- De bærende undervisningsværktøjer er chaufførens daglige opgaver og redskaber. Så man kan godt være på kursus om mandagen og så først igen på kursus i ugen efter. Sådan kan de traditionelle skoler også gøre. Det er der ikke noget nyt i. Jeg tror bare ikke, at det bliver brugt ret meget, siger han.
Tilfredse kunder og chauffører er udbyttet - Vi drømmer jo om, at kunderne med tiden kan mærke, at de opgaver, vi løser for dem, bliver løst med en højere kvalitet og en højere præcision i kraft af vores bedre uddannelse af folkene. Det er den ene hovedårsag til, at vi udfører undervisningen selv. For kigger man finansielt på det, så er der slet ingen mening i det. Initiativet skal ikke ses på med økonomiske briller, men som en forbedring af de ydelser, vi kommer til at levere til vores kunder, siger han og understreger, at den anden årsag er at få mere tilfredse chauffører.
- Det er vigtigt at understrege, at det her er chaufførens uddannelse, ikke virksomhedens uddannelse. Det handler om, at chaufføren skal udvikles og rustes bedst muligt til de opgaver, der skal løses. En chauffør vil aldrig kunne få så detaljeret en undervisning, hvis ikke vi kunne gøre det på den her måde. Inden en chauffør skal igennem den her uddannelse, tager vi en snak om, hvilke opgaver laver man i dag, og om der er noget, som man kunne tænke sig at blive bedre til. Er der noget, vi skal kigge på? Og så kan vi skræddersy uddannelsen helt ned i detaljen. ■
Masser af køreglæde med den nye og særdeles velkørende elektriske lastbil Volvo FH Aero Electric.
Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]
Det er lidt over to år siden, jeg første gang prøvekørte Volvo FH Electric i en vogntogskombination, og det var i form af en Volvo FH 4x2-trækker med tilkoblet trailer.
Siden er der blevet udviklet yderligere på bilen, der sidste år som den første elektriske lastbil nogensinde blev kåret til Truck of the Year 2024.
Da Volvo gav mulighed for at køre en prøvetur på en etape op gennem Norditalien og et stykke ind i Østrig med den helt nye Aero-version, takkede DANSKE VOGNMÆND derfor ja.
Teststrækningen gik fra Verona til Statz i Østrig, en strækning på i alt 248 km. Bilen var tilkoblet en to-akslet Ekeri-
citytrailer med skabsopbygning udstyret med fuld åbning af venstre side og tvangsstyret bageste aksel samt små tvillingehjul på begge aksler. Vogntoget var lastet, så det vægtmæssigt i princippet kunne have været en almindelig transport med blandet stykgods.
Ud over at være udstyret med tre elmotorer i stedet for en dieselmotor og en stor batteripakke i stedet for brændstoftanke er vognen også topmoderne med de absolut nyeste tiltag fra Volvo.
Det gælder den nye aerodynamiske front, der sparer energi takket være den reducerede vindmodstand under kørslen. Det gør sig dog i særdeleshed gældende ved høj hastighed. Vindmodstanden er en vigtig faktor. I værste fald kan vindmodstanden udløse et energitab på 50 procent for en BEV-drevet lastbil. BEV står for Batteri Electric Vehicle.
Kameraer i stedet for sidespejle
Med til forbedring af aerodynamikken hører Volvos nye løsning, nemlig Volvos nye Camera Monitor System, der afløser de store sidespejle. Kameraerne er vingeformede for at holde vindmodstanden nede, og det må siges at være en rigtig god løsning. Anvender man store spejle, som indtil nu har været den gængse løsning, har man altid et stort spejlhus, der uundgåeligt skaber blinde vinkler og giver høj luftmodstand. Ved at anvende kameraløsningen kan man holde luftflowet tæt på førerhuset og opbygningen, og det bidrager til mindre vindmodstand med en reduktionsfaktor på op mod 1,5 procent.
Under turen nordpå virkede det meget sikkert med de nye kameraer, der er lette at indstille, og hvor der også er gode ekstra løsninger til stede, så fx døde vinkler kan minimeres.
batterierne.
Volvo har fokuseret på forbedringer af aerodynamikken lige siden 2012, og i 2022 blev flere elementer af de nye aerodynamiske tiltag introduceret. Det seneste er så kommet med EU’s nye regler for aerodynamiske førerhuse, der trådte i kraft i 2019. Det har gjort det muligt at forøge længden på fronten af Volvos nye Aero-førerhus med 24 cm, uden at den ekstra længde trækkes fra totallængden. Det har været den væsentligste faktor i forbedringen af aerodynamikken.
Det forlængede førerhus med bedre aerodynamik er også med til at forbedre kørselskomforten, og vognen føles mere stabil i fx blæsevejr. For FH Aero Electric betyder det også, at man kan udnytte meget mere gratis energi. Teknikerne hos Volvo forklarer det ved, at elektriske lastbiler genvinder energi ved hver eneste nedbremsning med genvindingssystemet i stedet for at lade energien forsvinde ud i det blå. Samtidig betyder en større længde på førerhuset og den reducerede vindmodstand, at bilen kan rulle hurtigere og længere ned ad bakke, hvorved der kan opsamles mere energi end med en tilsvarende lastbil med eksplosionsmotor. Den opsamlede energi sendes tilbage til batteripakken og kan anvendes, når der er brug for det.
Et andet vigtigt element i kampen for at få reduceret rullemodstanden er valg af dæk. Testvognen er udstyret med Conti EfficientPro, der hører til i topklassen, og det er dæk med god komfort, der også sikrer en god kontakt med vejbanen.
Der ses gule markeringsstreger på skærmene i førerhuset for fx markeringen af påhængskøretøjets bagende. Når vogntoget drejer, følger kameraerne med bagenden på traileren. Denne funktion er virksom med op til 34,5 m i totallængde, så selv om man bliver sendt afsted med en EMS2-kombination, er man stadig dækket ind.
Med kameraløsningen bliver man ikke blændet af solen, som man kender det, hvis solstrålerne fx rammer et stort sidespejl. Volvos Camera Monitor System har en natvision-funktion, som ganske enkelt aktiveres med en kontakt. Dermed forbedres sigtet ved mørkekørslen. På ruten kørte vi gennem nogle tunneller, som heldigvis er forsynet med lys nu til dags, men der fik jeg en god fornemmelse af, hvordan CMS fungerer under svingende lysforhold.
Der er heller ingen tvivl om, at kameraløsningen vil bidrage til færre uheld. EU-Kommissionen regner med en reduktion på 140.000 alvorlige skader samt 25.000 færre dræbte personer ved indførelsen af kameraer frem mod 2038 i EU.
Komfortabel kørsel
Den BEV-drevne lastbil rullede bare ud ad vejen op mod nord, og takket være den stærke drivline med en effekt på hele 490 kW og en meget flad momentkurve samt den gode transmission var det en meget rolig og behagelig tur.
Ruten indeholder både bakker samt flere strækninger med reduceret hastighed, og der mærkede man den fleksible motorisering, som betød, at bilen hele tiden let kunne tilpasse sig forholdene, uden man
Takket være EU’s Aero-certificering kan den forlængede Volvo FH Aero Electric køre med fx trailere i standardmål, selvom totallængden derved forøges.
behøvede at få stress af det. Man skal bare sørge for at aktivere assistentsystemerne og vælge, hvilke indstillinger herunder hastighed, som vognen skal holde, og så i øvrigt holde foden væk fra speederpedalen. Intelligent Speed Assist sørger for at læse skiltene og afpasse hastigheden efter de angivne værdier. Assistentsystemerne
I-See med energibesparende software og Pilot Assist, der er virkeligt godt udstyr til aflastning af chaufføren, sørgede for, at bilen selv klarede rigtig meget, så det bare drejede sig om at være opmærksom på den øvrige trafik og så holde i rattet. Bilen kan faktisk godt selv holde sig inden for de hvide kantlinjer på vejen, uden at man behøver at holde i rattet. Men slipper man det, kommer der et par advarsler. Reagerer man ikke, standser bilen af sig selv, så det skal man nok undlade.
Kørsel uden stress
Når det gælder arbejdsmiljøet, er der tale om et løft med den elektriske version, fordi der generelt er mindre støj og færre rysteler under kørslen.
Førerhuset er af typen Globetrotter High Sleeper Cab og er også en rigtig god arbejdsplads med meget godt udstyr, både når der skal køres, og når der skal hviles. Generelt har Volvo været langt fremme i skoene, når det gælder indretning af førerpladser siden introduktion af F10- og F12-versionerne i anden halvdel af 70’erne, og den trend er bare fortsat.
Med introduktionen af Aero-serien er der gennemført en opdatering af førerhusene. Testbilen har et godt førersæde, som er let at indstille, så man hurtigt kan finde den bedste mulige kørestilling. Hele miljøet omkring førerpladsen er lavet fint
Akselkonfiguration: 4x2 chassis
Akselafstand: 3.800 mm
Bagaksel: RSS1244B 11,5 tons
Foraksel: FAL8.5 8,5 tons
Totalvægt: 20 tons
Teknisk maks. vogntogsvægt: 44 tons
Chassishøjde: medium
Driveline: Tre elmotorer, 490 kW (666 hk)
Transmission: EPT2412
Udveksling bagaksel: 2,64
Førerhus: Globetrotter High Sleeper Cab
Dækmontering drivaksel: Conti EfficientPro D 315/70 R 22,5
Dækmontering foraksel: Conti EfficientPro S 385/55 R 22,5
med mange kontakter i det gode rat, der let kan knækkes i en passende vinkel og tilpasses i afstand.
Sikkerheden er i top, fordi føreren ikke behøver at flytte hænderne væk fra rattet for at aktivere vigtigt udstyr, og displayet i cockpittet samt skærmen i midterkonsollen giver et godt og hurtigt overblik, hvor alt er samlet, så man hurtigt kan danne sig et overblik.
Som en detalje skal nævnes, at der nu er ikke mindre end seks usb-stik til rådighed og et nyt audioanlæg, der leverer god lyd ud i førerhuset.
Interiøret findes nu i nye farver, og vil man have et virkeligt stort førerhus, er det desuden muligt at vælge Globetrotter XXL, som bl.a. har en køje, der er 25 cm bredere og 13 cm længere.
Volvo dominerer markedet
Volvo Trucks er helt sikkert langt fremme, når det gælder BEV-drevne lastbiler, og efterhånden er der allerede kommet mange elektrisk drevne Volvo-lastbiler på vejene. Volvo opgør det selv til 3.500 styk, der kører i hele 45 lande verden over, og set alene på markedet for tunge elektriske lastbiler i Europa har Volvo i dag en markedsandel på knap halvdelen af hele segmentet. Hvis man ikke skulle tænke så meget på udfordringerne med få ladet op, er Volvo FH Aero Electric i 4x2-udførslen faktisk en fin lastbil til længere grænseoverskridende transporter i Mellem- og Sydeuropa. ■
På den 248 km lange prøvestrækning fra Verona til Statz lå det gennemsnitlige forbrug på 120,9 kWh/100 km. Ved starten af turen var der power til 375 km, og ved afslutningen viste displayet, at der var energi tilbage til cirka 50 km kørsel. Ikke dårligt, hvis man tager den kuperede rute med meget blandet trafik og skiftende hastigheder i betragtning.
Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]
Programmet fra IVECO, der producerer sine tunge lastbiler i Spanien, har netop gennemgået en større fornyelse med masser af gode tiltag.
DANSKE VOGNMÆND fik for kort tid siden lejlighed til at tage den første af de nye IVECO-lastbiler i serien S-Way, der er kommet til landet, i øjesyn.
Det første, der faldt i øjnene, var det opdaterede førerhus, der nu leveres med løsningen Mirrorless Cameras, som er IVECO’s svar på en kamera- og skærmløsning i stedet for konventionelle spejle. IVECO har dog ligesom en anden lastbilproducent på det europæiske marked valgt foreløbig at bibeholde både nærzonespejlet i højre side og frontspejlet.
Den meget aerodynamiske front på MY24, som versionen benævnes, er i princippet den samme som på MY22, hvor man kunne tilvælge nogle sidehjørner med gummiliste og vindafviser til montering på A-stolperne. Dette udstyr er standard på den nye version.
Ny generation motorer
Der er også sket noget under gulvet i førerhuset. IVECO’s kendte 11-motor er nu faset ud, og der er kommet en ny generation af Cursor 13 i xC13versionen, der er en dieselmaskine.
Den tilbydes i sammenhæng med førerhusudgaven AS med stor sovekabine med forskellige kapaciteter på effekten, nemlig med 460, 500 og 580 hk. xC13 tilbydes også som gasversioner til både LNG og LBG eller CNG og CBG, og i sammenhæng med førerhusversionen AS fås de med en maksimal effekt på 500 hk. Vælger man i stedet en udgave med de mindre førerhuse (AT- eller AD-versionerne), er den maksimale topeffekt begrænset til 540 hk.
Ønsker kunden en mindre motor, kan man vælge C9, som findes i udgaver med 340, 360 og 400 hk, og hvis man ønsker gasdrift i stedet C9 i to forskellige effekttrin på henholdsvis 340 eller 400 hk. Samtlige nye dieselmotorer er certificeret til at køre med HVO som et miljøvenligt alternativ, og der intet
behov for ændringer, ligesom serviceniveauet er det samme ved anvendelse af HVO i stedet for B7-diesel.
Gode tiltag i førerhuset
I førerhuset er der gennemført mange gode ændringer. Nu tilbydes der et digitalt display, der virkelig tager sig flot ud, og giver et væld af valgmuligheder til, hvad man ønsker at se under kørslen. Ud over den digitale skærm i cockpittet er der også en skærm i midterkonsollen, som er drejet om mod førerpladsen, der i øvrigt er lavet rigtigt godt.
Generelt har IVECO gjort meget for at hæve niveauet for føreren, der jo er omdrejningspunktet for at transporten forløber godt.
DANSKE VOGNMÆND ser frem til at kunne indvie læserne i, hvordan den nye IVECO kører. ■
Kameraerne til afløsning af sidespejlene er nu også kommet til IVECO’s nye lastbilserie.
Schmitz Cargobull viser de seneste nye produkter og serviceudbud herunder en aerodynamisk gardintrailer på IAA TRANSPORTATION 2024 .
Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]
Alle sejl er rebet til IAA 2024 hos Europas største producent af trailere, Schmitz Cargobull.
Under sloganet ”Delivering Performance” præsenteres en omfattende palette af nye løsninger til transportbranchen, når IAA 2024 løber af stablen i Hannover sidst i september.
Når det gælder temperaturregulerede transporter, er Schmitz-Cargobull helt fremme i feltet. Ved produktionsanlægget i Vreden i det vestlige Tyskland producerer cirka 2.000 medarbejdere hvert døgn nye kølevogne til temperaturstyrede transporter og tørfragt, men ikke nok med det: I Vreden fremstilles der på fabrikken VredenGaxe, som ligger nogle få kilometer væk, også Schmitz Cargobull S.CU. (Semitrailer Cooling Unit)
kølemaskiner, der anvendes på Schmitz Cargobullkølevogne.
Tre typer køleanlæg Kølemaskinerne er optimalt afstemt med kølelegemerne lavet af FERROPLAST® og
TrailerConnect®-telematiksystemet og findes i tre forskellige udgaver. Der er den elektriske version, S.CU ep85 samt to dieseldrevne maskiner, S.CU d80 og S.CU dc85 (dc står for diesel commonrail), hvor sidstnævnte fås både som en single og som en multitemperaturversion.
Alle S.CU-transportkøleenheder er designet til at passe til S.KO COOL-kølekassesættevogne og er fra fabrikken udstyret med en 24-måneders servicekontrakt med proaktiv overvågning og TrailerConnect®telematiksystemet.
Mere og mere gods bliver i dag transporteret i køretøjer med bokslad, så man bedre kan sikre godset mod fx tyveri under transporten. Derfor er markedet for bokstrailere stigende, selv om bokstrailerne ofte kun kan lastes fra bagenden. Foto: Schmitz Cargobull.
I tider, hvor der er mangel på chauffører, spiller komfort en vigtig rolle, og derfor kommer alle S.CU-transportkøleenheder som standard med Silence Kit for optimal støjreduktion. Desuden har de intuitiv menu-navigation på kontrolenheden, og alle data og funktioner såsom tovejskommunikation, RemoteStart og cargosæt er integreret i TrailerConnect®-telematiksystemet.
Ud over temperaturregistreringer er alle nødvendige oplysninger tilgængelige på S.CU'ens display. Ikke alene kan informationen ses, men takket være to-vejskommunikation kan den også styres aktivt, fx sætpunkter eller dørkontakten. Alle Schmitz Cargobull-køleenheder er ligeledes forbundet med den smarte trailer som "mobilenheder" og har brugervenlig software, der også kan opdateres trådløst.
Let bokstrailer
Mere og mere gods bliver i dag transporteret i køretøjer med bokslad, så man bedre kan sikre godset mod fx tyveri under transporten. Derfor er markedet for bokstrailere stigende, selvom bokstrailerne ofte kun kan lastes fra bagenden. Det betyder nemlig, at returlastemulighederne er begrænsede, når ikke siden kan åbnes eller taget rulles frem. Samtidig bliver optimeringen af egenvægten en større udfordring.
Schmitz Cargobull præsenterer på IAA en ny S.BO EXPRESS-tørfragtstrailer opbygget med FERROPLAST®-karosseri. Den nye trailer fås valgfrit i standardlængder på 13,62 m eller 15 m. Det er en pallebredde længere end den korte version, og dobbeltdækkermodellen giver plads helt op til 73 europaller. Den dampdiffusionstætte og brudsikre FERROPLAST®-ladopbygning beskytter fragten pålideligt mod vejret og minimerer risikoen for tyveri og hærværk.
Desuden fås S.BO EXPRESS også med en let og ergonomisk optimeret Schmitz Cargobull-jalousibagklap, der er XL-certificeret, og som overholder EN-12642, der giver op til 27 tons nyttelast.
Den kraftige bagende med Delta Steel-stødabsorberende bagrullekofangere giver en god beskyttelse af chassiset, når chaufføren bakker til læsserampen, og gummikofangerne placeret bag rullerne absorberer energien for også at medvirke til en bedre beskyttelse af bagenden.
Ny stærk aerodynamisk trailer
Den robuste S.CS X-TOUGH-gardintrailer er specielt udviklet til lande med en totalvægtgrænse på 44 tons og passer samtidig perfekt ind i resten af Schmitz Cargobulls chassis-serie med dets galvaniserede og boltede chassis. X-TOUGH-chassiset er designet til kraftige markedskrav og har en høj bøjnings- og vridningsstyrke. Tværbjælkeafstande på mindre end 400 mm i chassis-strukturen gør traileren usædvanlig robust og spændstig. Gulvet er lavet af 30 mm krydsfiner og er specielt designet til at håndtere højfrekvent læsning samt aflæsning med gaffeltrucks, der kører med høje akseltryk. Schmitz Cargobull har for år tilbage præsenteret gardintraileren med højderegulering på overbygningen, så overbygningen fx kan sænkes ude i bagenden, hvis det er muligt for det transporterede gods, eller hvis vognen kører tom, og derved være med til at formindske vogntogets vindmodstand. Producenten tilbyder nu den aerodynamiske EcoFIX-opbygning, der er en variant fra EcoGeneration, som både er skånsom for miljøet og reducerer omkostningerne. Opbygningen er bl.a. udstyret med PowerCurtain-sidebrædder, som er certificeret i henhold til DIN EN 12642 kode XL, Daimler certificeringsvejledning 9.5 og har samtidig også drikkevarecertifikatet. Traileren har et modulart chassisdesign, som i høj grad både forenkler indkøb af reservedele og reparationer. Galvaniseringen gør chassiset korrosionsbestandigt og giver optimal beskyttelse mod gennemtæring, og Schmitz Cargobull giver ti års garanti mod gennemtæring på alle galvaniserede dele i chassiset. ■
Scan her
www.tsg-solutions.dk
Skift til el med ro i maven
TSG gør overgangen til el-lastbiler nem.
Overvejer du at skifte til el-lastbiler?
Vi tilbyder nøglefærdige løsninger til opladning, skræddersyet efter dine behov.
Som totalleverandør står vi for alt fra planlægning til vedligehold.
Vi kan også levere flådestyringssytemer, betalings- eller registreringsterminaler.
Vores løsninger tilpasses dine behov i dag, og kan skaleres i takt med udvikling.
Business Developer E-mobility
Thomas Berg Thomas.Berg@tsgnortheurope.com
+45 54 58 22 21
En buschauffør blev bortvist for at have påkørt flere køretøjer og for efterfølgende at give usande oplysninger. Alligevel mente den faglige voldgift efterfølgende ikke, at bortvisningen af chaufføren var berettiget, men at vognmanden kunne have opsagt chaufføren sagligt.
Advokat Louise Holm Sommer, DTL-A [lohs@danskerhverv.dk]
Man skal have dokumentationen for sin begrundelse i orden, hvis man ønsker at bortvise en ansat. Det viser en nyligt afsagt kendelse i en faglig voldgift.
I den konkrete sag kommer en buschauffør en dag til at lukke dørene til bussen, inden en passager er kommet ordentligt ind i bussen.
Passageren kommer til skade, og samme chauffør påkører dagen efter nogle parkerede biler. Chaufføren siger selv til skadesrapporten, at påkørslen sker, fordi han bliver overhalet af en bil og kigger i sidespejlet, hvorfor han fejlbedømmer afstanden til de parkerede biler.
På baggrund af hændelserne bortviser vognmanden chaufføren på grund af mistet tillid. Chaufføren er ikke enig, og han indbringer sagen for en faglig voldgift.
Ikke tilstrækkelig grund
Dommeren i den faglige voldgift mente ikke, at videooptagelser fra bussen og passagerens forklaring var bevis nok for, at chaufføren skulle have opdaget, at passageren ikke var kommet ordentligt ind i bussen. Derfor var det ikke grund nok til en opsigelse.
Også i forhold til påkørslen af de parkerede biler var der videooptagelser fra bussen, der viste, at chaufføren rent faktisk havde kigget væk, da han drak af en
dåse, idet han påkørte bilerne. Videooptagelserne viste altså noget andet, end chaufføren selv havde fortalt, var sket.
Men dommeren fandt ikke, at det var nok til en bortvisning af medarbejderen. En opsigelse havde været den rette sanktion i den givne situation på trods af, at hændelsen havde medført betydelig skade på bilerne og negativ omtale af virksomheden. Heller ikke chaufførens urigtige og vildledende oplysninger til skadesrapporten var nok til en bortvisning.
Kendelsen er konkret begrundet i sagens omstændigheder og derfor kan man ikke bare overføre den direkte på andre sammenlignelige sager. Det ændrer ikke ved, at kendelsen understreger vigtigheden af, at man som vognmand og arbejdsgiver sikrer sig, at man har en klar og tydelig dokumentation for, hvad det der er sket i en situation, hvor man vurderer, at en chauffør/medarbejder kan bortvises. Sagen viser, at situationen nogle gange berettiger til en saglig opsigelse, men ikke en bortvisning. Derfor er det altid en god ide at kontakte DTL-A/Dansk Erhverv, hvis man står med en situation, hvor man overvejer at bortvise en medarbejder.
Men man skal huske at reagere hurtigt, når man bliver opmærksom på eller bekendt med det eller de forhold, der gør, man vil bortvise. Ellers risikerer man at blive fanget af passivitet. ■
DEN 7. OG 8. SEPTEMBER
KL. 10.00 - 16.00
TRANSPORT EXPO HOS VOLVO I TAASTRUP
Kom og mød
DTL & samarbejdspartnere til en hyggelig snak over en kop kaffe og få en DTL-refleksvest
Fri billet til messen. Scan QR-koden og brug rabatkoden DTL2024.
Sønderjyllands, Fyns og Sydøstjyllands Vognmandsforeninger inviterer til Vognmandens
Dag lørdag den 14. september
En hyggelig dag, med mulighed for at netværke med kolleger, se leverandørernes produkter og få en snak med DTL-konsulenterne og bestyrelsesmedlemmerne
Kom og overvær en paneldebat om fremtidens drivmidler ud over el. Hvert lastbilmærke stiller med en repræsentant, Kenneth Fredslund fra Danmarksdemokraterne deltager, og vognmand Michael Jepsen repræsenterer vognmændene. Indsend dine spørgsmål til debatten til vmdsyd@søv.dk
TID STED
Lørdag den 14. september 2024 kl. 09:30 - 16:00
AMU-Syd, C.F. Tietgens Vej 6, 6000 Kolding
TILMELDING dtl.schmidttech.dk
Sjællands Vognmandsforening og DMF inviterer dig til medlemsmøde hos Iveco Danmark den 3. sep.
På dette medlemsmøde sætter vi sammen med Skattestyrelsen fokus på kædesvig.
Hvad kan der fx ske, hvis en eller flere underleverandører glemmer at betale moms og skat eller udsteder fakturaer, der ikke er korrekte?
Iveco Danmark er vært ved aftensmad, og derfor er tilmelding nødvendig og bindende. Det skal ske senest den 30. aug. 2024
TILMELDING
Tirsdag den 3. sep. 2024 kl. 18.00 - 21.00
IVECO DANMARK, Roholmsvej 19, 2620 Albertslund sjællandsvognmandsforening.dk
Scan QR-koden og tilmeld dig
Andreas H. Mouritsen, Thurah Transport A/S i Ishøj blev valgt som ny formand for styregruppen for DTL Ungdom Øst, da netværket holdt årsmøde sidst i juni. Han afløser dermed netværkets første formand, Camilla O. Nielsen fra Preben O. Nielsen Vognmandsforretning i Ballerup. Hun er fortsat med i styregruppen, der derudover består af Mikkel Bryde fra Bryde & Sønner A/S, Frederik Frederiksen fra Vognmand Bjarne Brix Frederiksen samt Jacob H. Larsen fra Slagelse Transportcenter. Netværket havde før sommerferien 19 medlemmer og omfatter geografisk alle medlemsforeninger fra DTL’s Region Øst, Region Hovedstaden (Vognmandslauget) samt medlemsvirksomheder fra Region Special (fx Danaffald, DTL Dyr osv.) beliggende øst for Storebælt. NMM
En tanketorsk, sætternissen eller noget andet mystisk har været på spil ved tilblivelsen af junibladet, hvor vi ved en fejl kom til at skrive, at Henrik Yde Andersen efter generalforsamlingen ikke længere er medlem af DTL’s bestyrelse. Der skulle naturligvis have stået, at Henrik Jørgensen ikke længere er medlem af bestyrelsen. Vi beklager fejlen.
Vognmand Klaus Jensen, Snertinge, fejrede forleden 25-års forretningsjubilæum, og til februar er det 40 år siden, at han blev ansat i sin fars vognmandsforretning.
Klaus Jensen og broderen Martin delte forretningen efter de havde overtaget den fra deres far Poul Jensen, hvor Klaus Jensen valgte at overtage en af lastbilerne. Han løser mange forskellige transportopgaver, mest på Sjælland. Ud over at køre lastbil til dagligt har Klaus Jensen også en flot og meget velholdt veteranlastbil i firmafarverne, som ofte får lov at køre lidt i sommerhalvåret. Næste generation er måske også undervejs. Klaus Jensens søn, Jeppe Jensen, er nemlig ansat i transportbranchen.
- Så måske er der en ny vognmand på vej, siger Klaus Jensen. FB
Sidst i juni afholdt EUC Lillebælt svendeprøveafslutning, hvor nedenstående bestod prøven på godschaufføruddannelsen.
Stående fra venstre: Jonas Christiansen, Unicon A/S, Suitti Ole Kalia, Vognmand Niels Hansen A/S, Orhan Fazlija, Danske Fragtmænd Syd, Patrick Møhl Hansen, NorSea Danmark A/S, Casper Rahr Wille, H. T. Transport & Spedition A/S, Thomas Gerber Jensen, Catering Engros A/S, Martin René Damgaard, Nagel Liller A/S, Maria Nielsen, NorSea
Danmark A/S, David Immanuel Lilliendahl Andreasen, Universal Flytteforretning A/S, Victor Kyhnel Christensen, Jan Petersen Transport ApS, Mick Bjødstrup, Dansk Auto Logik A/S, Lars List Nielsen, AH Fragt A/S. Siddende fra venstre: Mads Nielsen, Meldgaard Miljø A/S og Frederik Hedegaard Poulsen, K. V. Markussen A/S. DANSKE VOGNMÆND ønsker de nye godschauffører tillykke. FB
Vognmand Klaus Hundborg overtog i 1999 vognmandsforretningen Poul Hundborg I/S fra sin mor og far, hvor han dengang allerede havde været ansat i 13 år. Siden har virksomheden ændret sig meget. - Indtil videre har det været en vild rejse og udviklingen i firmaet fortsætter. Nu med både store og små kraner til enhver opgave, siger Klaus Hundborg, der sammen med sin kone Annette Hundborg driver Hundborg Transport. Firmaet har inden for de sidste par år anskaffet sig flere selvkørende og terrængående kraner, som kan løse opgaver mange forskellige steder. Jubilæet blev fejret sidst i juni. FB
Randers & Omegns Vognmandsforening
KC Service Salvænget 6, Hald 8983 Gjerlev J
Skive og Omegns Vognmandsforening
Brian Nissen Toustrupvej 61 7870 Roslev
Vestjyllands Vognmandsforening
JJ Transport ApS Nørtoftvej 7, Ness 7570 Vemb
Poga 2000 ApS Købmandsgade 3 6093 Sjølund
Fyns Vognmandsforening
Dansk Logistik ApS Ørbækvej 339A, Holluf Pile 5220 Odense Sø
Vognmand Johan Jensen Nørregade 43 5620 Glamsbjerg
Køge og Omegns Vognmandsforening
Damgårds Transport ApS Vejlen 5 6900 Skjern
Sydøstjyllands Vognmandsforening
HP Transport ApS Nørre Voldgade 98, 3 tv. 7000 Fredericia
KC Service Salvænget 6, Hald 8983 Gjerlev J
Dansk Logistik ApS Ørbækvej 339A, Holluf Pile 5220 Odense Sø
I/S Røddding Vognmandsforretning Nymøllevej 66 7860 Spøttrup
C.G.Transport v/Christoffer Gubbertsen Gymnasievej 71, st. th. 4600 Køge
Vognmandslauget
Norm Flytning ApS Industrivej 21 4000 Roskilde
Poga 2000 ApS Købmandsgade 3 6093 Sjølund
Vognmand Rasmus H. Vallem Nordgårdsvej 3A 4520 Svinninge
En køre- hviletidsløsning til transportbranchen
Det er et lovkrav pr. 1. juli 2024 at registrere arbejdstiden for alle medarbejdere. Eksempelvis bogholdere og disponenter.
Arbejdstidsmodulet i Tacho Online kan bruges til at registrere arbejdstiden for alle medarbejdertyper, både chauffører og administrative medarbejdere. Man opretter en template i modulet i Tacho Online, hvor eksempelvis disponenter og andet personale kan registrere arbejdstid. Medarbejderen kan selv logge ind og se registreringerne, som reglerne kræver.
Tacho Online
Er en digital platform, som automatisk kan indsamle og registrere data fra takograf og førerkort. Tacho Online rapporterer automatisk om overtrædelser m.v. Med Tacho Online kommer du på forkant med din næste virksomhedskontrol.
Tacho Onlines ‘Arbejdstidsmodul’ kan administrere alle dine medarbejderes arbejdstimer og sikre, at du nemt overholder lovgivningen.
Få øjeblikkelig adgang til køre- og hviletidsdata samt andre relevante oplysninger. Dette muliggør hurtig overvågning og styring af føreraktiviteter og sikrer overholdelse af regler og love.
Tacho Online genererer advarsler baseret på førerdata. Hvis der opstår problemer, såsom overskridelse af køreog hviletidsgrænser, informerer Tacho Online administratoren.
Pluspakken
Tacho Onlines 'grundpakke' dækker alle køre- og hviletidsopgaver for transportvirksomheder. For mere avancerede behov er der en 'pluspakke' tilgængelig.
Pluspakken tilbyder blandt andet følgende udvidelser
Arbejdstidsmodulet, Medarbejder- & eventmodulet, Udvidet egenkontrol, Statistik- og overtrædelseskategorisering, Scoresystem (overtrædelsesscore), Specialrapporter, Fri telefonisk hotline, Kalender- og livevisning, CO2beregner, Kilometerbaseret vejafgift-beregner, Restkøretid (kræver automatisk download) , Tjeklistemodul og filarkiv
Prisen for Pluspakken for DTL-medlemmer er 232,05 kr. pr. måned (inkl. 15%). For ikke-medlemmer af DTL er prisen 273 kr. pr. måned.
+45 71 90 71 91 tachoonline.dk tvs@tungvogn.dk