DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND nr. 3, 2025

DANSKE VOGNMÆND

FARLIGT AT ADSKILLE HAN-

“Som du kan se, så sidder jeg jo alene med de tunge ting. Du skal tage beslutning om det og det, og så kommer der vejskat, og så skal du lige have lavet en APV. Alt, hvad de finder på, regeringen og hvad ved jeg, det giver bare ekstra arbejde. Og jeg har jo et andet arbejde, jeg skal passe alligevel. Så det bygger bare ovenpå hele tiden. Og jeg må sgu indrømme, at det har brændt mig lidt ud.”

Vognmand Jørgen Buhl, J. Buhl og Sønner, Hasselager.

INDHOLD

8 UDSENDER BØDER MANUELT

Bøder sendt manuelt til en lille håndfuld udenlandske vognmænd.

10 PAS PÅ DE GRØNNE

ANPRISNINGER

Du er ikke klimavenlig, bare fordi du har fået en elektrisk lastbil.

12 AFVISTE INDSIGELSE

UDEN VIDERE

Vejafgift: Boksen virkede. Alligevel fik vognmand bødeindsigelse afvist.

14 VOGNMANDSPRØVE FYLDT MED FEJL

Styrelse har kendt til fejlbehæftede vognmandsprøver i årevis.

BØDETUMULT. Vognmand Michael Jespersen fra BECHS & ABC Flytteforretning havde dokumentationen i orden, da han klagede over en bøde for ubetalt vejaf gift. Alligevel afviste Færdselsstyrelsen hans indsigelse.

GREENWASHING. Pas på med, hvor grøn du maler din virksomhed, bare fordi der nu er kommet elektriske lastbiler i din flåde. Det kan koste kassen, hvis du ikke kender de komplicerede markedsføringsregler.

16 FARLIGT AT SKILLE HAN- OG HUNDYR

Reportage: Dyretransportør vil af med regel, der er direkte farlig at overholde.

18 DYRETRANSPORT ER VARMT EMNE I EU

NLA: Lange og svære forhandlinger om transportforordningen.

20 JØRGEN BUHL TAKKER AF

Mød Jørgen Buhl, eks-formand for Østjyllands Vognmandsforening.

22 KLAR TIL TRANSPORT 2025

Lidt om hvad der sker på Transport 2025 i Messecenter Herning i april.

26 KURSUS I KØRSEL MED DOBBELTTRAILERE

Vi har fulgt chauffør Jan Hermansen på kursus i de lange dobbettrailervogntog.

28 VENTER PÅ TIDSSVARENDE VOGNTOGSVÆGT

Vi tjekker topmoderne fleksibelt otte-akslet vogntog.

32 POSITIVE ELEMENTER I DYR OK-AFTALE

DTL-A’s formand om OK-aftale: Dyr, men også med positive elementer.

34 UDSIGT TIL VAREBILSOVERENSKOMST

Efter lang tids udvalgsarbejde er en overenskomst tæt på.

Ansvarshavende redaktør: Adm. dir. Erik Østergaard. Redaktion: Redaktør Niels Møller Madsen (DJ), Thomas Rumph, Finn Bjerremand og Morten Lindbo.

Annoncekontakt: Mediapunktet ApS, tlf. 5117 1424, mail: ar@mediapunktet.dk. Layout og tryk: KLS PurePrint A/S. Kontrolleret oplag: 2.650. Abonnement: kr. 515,- ekskl. moms. ISSN 1902-5173. Medlem af Danske Medier. Adresse: DTL Magasinet, Grønningen 17, st., 1270 København K. Tlf. 7015 9500, www.dtl.eu, e-mail: dtl@dtl.eu. Forsidefoto: Niels Møller Madsen.

Artikler i DTL Magasinet udtrykker ikke nødvendigvis DTL’s holdning.

på Facebook og Linkedin og giv os et ’like’

BEVAR 25 TIMERS-REGLEN

I2018 blev 25 timers-reglen indført for at bekæmpe de enorme problemer med udenlandske lastbiler, der camperede på de statslige rastepladser. Reglen var ét element i en samlet strategi til bekæmpelsen af den bølge af unfair konkurrence og social dumping i transporterhvervet, som var skyllet over grænsen efter liberaliseringen af transportområdet i EU. Et andet væsentlig ben i den strategi var EU’s vejpakkes hjemkørselskrav hver 8. uge.

Tiltagene har bidraget til at begrænse skadevirkningerne fra unfair konkurrence fra særligt østeuropæiske transportørers indtog, som truede med at slå bunden ud af mange hjemlige vognmandsvirksomheder.

Transportminister Thomas Danielsen (V) annoncerede i slutningen af 2024, at han vil have reglen afskaffet - jo før, jo bedre.

I DTL mener vi, at der er begrundet frygt for, at vi uden det værn, som 25 timers-reglen udgør, risikerer at glide tilbage til situationen for et årti siden, særligt efter kendelsen fra EU-Domstolen, der har annulleret hjemkørselskravet.

Alt andet lige vil sidstnævnte få presset fra udenlandske lastbiler på kapaciteten på rastepladserne til at stige. Og så vil danske vognmænd og chauffører få endnu større problemer med at finde parkering til at holde de lovpligtige pauser og hvil.

På et nyligt møde i Transportministeriet med en række brancheaktører gav vi vores input til ministerens dagsorden om regelforenkling, herunder afskaffelsen af 25 timers-reglen.

Helt grundlæggende er der et kapacitetsproblem på rastepladserne. Er der fx udsigt til flere p-pladser til lastbiler, herunder de eldrevne? Og hvad betyder en afskaffelse for private aktører som fx Recharge City ved Horsens, hvis forretningsmodel baserer sig på de regler, som ministeren vil afskaffe?

Den danske stat vandt i 2023 ved EU-Domstolen en sag anlagt af EU-Kommissionen med henvisning til reglens påståede konkurrenceforvridende virkning. Det vil være hovedløst at træffe

En

mulighed er, at politiet i højere grad står for håndhævelsen på rastepladserne. Det kræver dog ressourcer, og hvor skal de komme fra? Sporene skræmmer unægteligt.

beslutning om reglen, før EU-Kommissionen har givet sin vurdering af annulleringen af hjemkørselskravet.

For transportministeren er reglen givetvis en albatros om halsen. Fra 2021 til og med 2024 videresendte Færdselsstyrelsen over 12.500 ubetalte p-afgifter til en værdi af godt 25 millioner kroner til udenlandske køretøjer til EPC, som varetager opkrævningen i udlandet. EPC’s succesrate har konsekvent ligget omkring 20 procent, som vi grundigt har dokumenteret her i bladet gennem flere år. Afgifterne falder dog for forældelsesfristen på tre år. Stopper kontrollen, vil afgifterne derfor forsvinde som bureaukratisk og politisk problem, men vil stadig eksistere ude langs motorvejen. Til ugunst for danske vognmænd.

Det spiller begribeligvis også ind, at ministeren kan spare en del af de fem årsværk, som i dag er afsat i Færdselsstyrelsen til p-kontrol.

Reelt har ministeren indikeret, at han har givet op.

En mulighed er, at politiet i højere grad står for håndhævelsen på rastepladserne. Det kræver dog ressourcer, og hvor skal de komme fra? Sporene skræmmer unægteligt: Læs blot side 8 i dette blad om de over 100.000 henlagte ATK-bødesager grundet ressourcemangel i politiet.

Det problem er endnu et bevis på det, jeg tidligere her på lederplads har kaldt en Bermuda-trekant, hvor bøder og afgifter, som enten ikke er inddrevet og i nogle tilfælde aldrig udstedt, forsvinder for bestandigt og bliver til mytisk stof.

Heri ligger der en advarsel: Lad ikke fortidens og nutidens politiske afmagt blive rettesnor for en fremtidig praksis ud fra devisen om, at det, der er svært at gøre, ikke er værd at gøre.

For så er man for alvor ude på dybt vand.

Adm. direktør Erik Østergaard

Følg Erik Østergaard på LinkedIn og på X: @erikoestergaard

Syv kandidater til fem pladser i DTL’s bestyrelse

15. marts var sidste frist for opstilling af kandidater til DTL’s bestyrelse. Herefter står det klart, at der er syv kandidater til fem ledige bestyrelsespladser. Valget finder sted på DTL’s generalforsamling i Aalborg den 10. maj. På valg er de nuværende bestyrelsesmedlemmer

Lars Andersen, Kristian Skov Petersen og næstformand Jens H. Petersen. Nyopstillede kandidater er Karsten Klitmøller, Flemming Thisgaard, Heine Pedersen og Kenneth Jacobsen.

Kilde: DTL – Danske Vognmænd

RECHARGE CITY HÆDRET MED EUROPÆISK PRIS

Recharge City har vundet en pris i kategorien ”EUROPEAN TRUCK PARKING AREAS OF THE YEAR 2025”. Prisen uddeles af den europæiske brancheorganisation for sikrede parkeringsanlæg for lastbilchauffører ESPORG og blev modtaget i Bruxelles den 5. marts 2025 ved ESPORG’s årlige konference. Anerkendelsen sker i samme måned, som Recharge City kan fejre 1-års fødselsdag. - Vi er utroligt beærede og stolte over anerkendelsen. Den bekræfter os i, at vi har en eksistensberettigelse og er pionerer inden for sikker og tryg lastbilparkering – endda i hele Europa. Det vidner også om, at vi ikke kun er kendt i Danmark, men også i Europa, og derfor ser vi også dette som endnu et skridt i den rigtige retning med at etablere os som et naturligt stoppested for lastbilchauffører fra hele Europa, siger projektdirektør Charlotte Ørnsvig.

Kilde: Recharge City

Har du styr på ferieplanlægningen?

Nogle virksomheder ønsker at holde lukket i forbindelse med forårets helligdage, og der kan være mange medarbejdere, der gerne vil holde ekstra fri i påsken og fredagen efter Kristi Himmelfartsdag. Fordi al ferie er betalt ferie, skal ferien være optjent, når den afholdes.

Man kan godt varsle ferien, selvom den ikke er optjent endnu, hvis ferien forventes optjent, før den skal holdes. Ferie kan først holdes måneden efter, at den er optjent. Man skal derfor være opmærksom på, om medarbejderen kan nå at optjene nok betalte feriedage, hvis medarbejderen beder om ferie, eller arbejdsgiver ønsker at varsle ferie.

Hvis der ikke er optjent nok betalte feriedage på afholdelsestidspunktet, er der mulighed for at indgå en aftale om betalt ferie på forskud. Alle medarbejdere har ret til at holde tre ugers (15 dage) hovedferie i sammenhæng i hovedferieperioden fra den 1. maj – 30. september.

Man kan kun varsle afholdelse af hovedferie, hvis de tre uger er optjent, når ferien skal holdes. Hvis det ikke er tilfældet, kan man ikke gennemføre en varsling. Man skal derfor allerede nu være opmærksom på, hvor mange feriedage man accepterer eller varsler til afholdelse i løbet af foråret, for derved at sikre, at man reserverer nok feriedage til at kunne varsle tre ugers hovedferie.

Kilde: Dansk Erhverv

FÆRRE SKAL OMFATTES AF RAPPORTERINGSKRAV

EU-Kommissionen præsenterede i februar sit såkaldte omnibus-forslag, der skal reducere de administrative byrder forbundet med virksomheders bæredygtighedsrapportering og CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive). Begrænsningen af rapporteringspligten vil fremover betyde, at kravene kun vil gælde for store virksomheder med mere end 1.000 ansatte. Forventningen er, at 80 procent af danske virksomheder bliver fritaget for rapporteringskravene. De første cirka 100 danske virksomheder var allerede omfattet af kravet om bæredygtighedsrapporter for regnskabsåret 2024 på baggrund af de krav i CSRD, der trådte i kraft 1. januar 2024. Før EU-Kommissionens udspil var det forventningen, at yderligere cirka 2.000 danske virksomheder skulle omfattes af kravene fra 1. januar 2025, men det ønsker kommissionen altså nu at ændre på. Formålet er at styrke de europæiske virksomheders konkurrenceevne. Se spørgsmål og svar om omnibus-pakken på erhvervsstyrelsen.dk.

Kilde: Dansk Erhverv/Erhvervsstyrelsen

HVOr kan du spare op til 90 % CO₂ på

brændstof?

Vi tilbyder Danmarks største og nok bedst beliggende netværk af HVO-stationer. Med 13 lokationer fordelt over hele Danmark har vi gjort det nemt for dine chauffører at tanke HVO 100 på farten

Prisudviklingen på HVO i 2025 betyder, at forskellen mellem HVO 100 og B7 diesel er blevet markant mindre. Ved at benytte HVO 100 reducerer du dit CO2-aftryk med op til 90 % sammenlignet med traditionel diesel. Det er derfor en attraktiv mulighed for at reducere udledningen fra de dele af flåden, der ikke kan omlægges til el.

Lad os rådgive dig om, hvordan din virksomhed kan spare på CO2 udledningen – uden at gå på kompromis med driften.

FÅ HJÆLP MED ONLINE FYSIOTERAPI

I PensionDanmarks sundhedsordning står et landsdækkende netværk af fysioterapeuter og kiropraktorer klar til at hjælpe medarbejderne – deriblandt fysioterapeuter i Online Fysioterapi. Medarbejderne kan bruge Online Fysioterapi til langt det meste af det, de normalt går til en fysioterapeut med. Fysioterapeuten hjælper med øvelser, og medarbejderen får også et træningsprogram i PensionDanmarks app, hvor man kan se øvelserne. Medarbejderen logger ind på pension.dk/ behandling eller på PensionDanmarks app, hvor man kan bestille tid. Er man i tvivl, kan man ringe til PensionDanmarks Behandlingsrådgivning på 7010 0806 alle hverdage kl. 8-18 (onsdage kl. 9.15-18). Læs mere om medarbejdernes sundhedsordning på pension.dk/sundhed.

Kilde: PensionDanmark

REFUSIONSSATS FOR PENSION

TIL LÆRLINGE ER STEGET

Som arbejdsgiver kan du få refusion af pension for de samme elever og lærlinge, som du får lønrefusion for. I 2025 er refusionssatsen steget fra 8 til højst 10 procent af den maksimale lønrefusionssats. Du får automatisk refusion for den pension, som du betaler til dine elever eller lærlinge under skoleophold, når pensionsoplysningerne er indberettet til eIndkomst-registeret.

Pengene udbetales løbende, når din elev eller lærling har været på skole. AUB beregner automatisk refusion af pensionen ud fra de oplysninger om pension, som er indberettet til Skattestyrelsens eIndkomst-register og oplysninger om skoleopholdet fra erhvervsskolen. Pengene vil normalt blive udbetalt i løbet af 1-2 måneder efter elevens eller lærlingens skoleophold. Arbejdsgivere vil fremover modtage et såkaldt ’o-afgørelsesbrev’ fra AUB, hvis de ikke har indberettet pension i eIndkomst-registeret.

Kilde: Dansk Erhverv

SAGT & SKREVET

Kugleskøre bøder

”Det er ikke fordi, det er blevet farligt at passere Lillebælt, Storebælt og Øresund for os, men vi får bare en bøde for det. Det er fuldstændig kugleskørt.”

Vognmand Benny Nielsen fra Fredsø Vognmandsforretning på Mors til Avisen Danmark om det bødecirkus i forbindelse med vejafgiften, som i januar og februar ramte nogle vognmænd.

Juleaften i marts

”Det er lidt ligesom juleaften for dækbranchen – vi venter spændt.”

Direktør i Dækbranchen Danmark, Volker Nitz, til SCM News om regeringens lovforslag om vinterdæk.

Miljøzoner med vokseværk?

”Folketinget bør kigge på, om det bør være muligt at etablere miljøzoner i eksempelvis omegnskommunerne omkring København.”

Transportordfører Stinus Lindgreen (RV) til TV 2 Kosmopol.

Kvinder laver færre skader

”De skaber et godt arbejdsmiljø, og så er det bevist, at kvinder laver færre skader på bilerne end mændene.”

Uddannelseschef Per Nørregaard for industri og transport hos TEC i Hvidovre til Lastbilmagasinet om den haltende rekruttering af kvindelige chauffører til transportbranchen.

Broen, der ikke ville dø

“Hvis kommunen lige havde stukket en finger i jorden og loddet interessen på forhånd, så ville det hurtigt have stået klart, at næsten alle herude synes, det er en rigtig dårlig idé.”

Hjalte Kiefer, borger på Thorstedvej i Thisted, til Nordjyske om kommunens kovending i sagen om nedlæggelsen af broen over Rute 26, der nu er aflyst.

Høj puls koster ulykker

“Det er min klare fornemmelse, at mange skader og uheld kunne være undgået, hvis folk lige trækker vejret og tæller til ti, inden pulsen ryger alt for højt op.”

Direktør for Skadehjælp i GF Forsikring, Martin Rundager, i en kommentar til TV2 Kosmopol om GF Forsikrings nye undersøgelse om vejvrede.

UDSENDER BØDER MANUELT TRODS MANGLENDE RESSOURCER

Politiet er trods ressourcemangel begyndt at udsende bøder manuelt til en lille håndfuld lande for færdselsforseelser i Danmark. Der er dog stadig ingen udsigt til en løsning på det problem, som har ført til henlæggelse af over 100.000 bøder til udlændinge.

Thomas Rumph [tru@dtl.eu]

Politiet har siden december 2024 manuelt udsendt fartbøder til udenlandske statsborgere i Tyskland, Norge, Sverige og Polen. Det fremgår af et svar fra justitsminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) til Folketingets Transportudvalg den 28. januar 2025.

Ministerens udmelding kommer efter, at DTL-Magasinet

DANSKE VOGNMÆND i december 2024 bragte historien om, at politiet i perioden 2019-23 har henlagt over 100.000 ATK-bøder (automatisk trafikkontrol) til udenlandske køretøjer. Det er sket med henvisning til ressourcemangel, fordi politiet kun har mulighed for at lave manuelle opslag i det fælleseuropæiske informationssystem med ejer- og køretøjsoplysninger, EUCARIS.

Alligevel er politiet altså nu begyndt at udsende bøder manuelt for færdselsforseelser til borgere i de pågældende lande. Det indebærer bl.a. oversættelse af bøderne til modtagerens modersmål.

Stadig ikke udsigt til løsning

En arbejdsgruppe under Rigspolitiet har siden 2023 arbejdet på at finde løsninger, der skal nedbringe antallet af henlæggelser for ATK-sager vedrørende udenlandske borgere.

Arbejdsgruppen skulle have præsenteret sine forslag til løsninger med udgangen af 2024, men justitsminister Peter Hummelgaard Thomsen måtte i januar meddele, at arbejdsgruppen er blevet forsinket, og

at der ikke er nogen tidsfrist for, hvornår arbejdsgruppen kan præsentere sine forslag til løsninger, der kan rette op på de aktuelle problemer, der har ført til henlæggelser af over 100.000 bødesager.

Samtidig fremgår det af et svar fra politiet til DANSKE VOGNMÆND, at der ikke aktuelt er udsigt til konkrete løsninger, der kan øge it-understøttelse i retning af automatisering.

“Det betyder, at der pågår et arbejde med at undersøge mulighederne i de konkrete it-systemer med henblik på at vurdere behovet for eventuel systemtilpasning, herunder omkostningerne hertil. Først når dette overblik foreligger, kan den rette

it-understøttede løsning tilrettelægges, der dermed på sigt formentlig kan afløse de aktuelt manuelle sagsgange,” hedder det i en skriftlig kommentar fra politiet.

Danmarksdemokraterne:

Det haster

Justitsministeren har skriftligt til magasinet gentaget, at han i foråret fremsætter et lovforslag, “som skal gøre det nemmere at fuldbyrde bødekravet hos de kompetente myndigheder i skyldners hjemland.”

Hvordan det konkret skal ske, fremgår ikke.

Retsordfører Betina Kastbjerg (DD) kalder det i et skriftlig svar til magasinet “ret kritisabelt”, at bødearbejdsgruppen er forsinket, og at der ikke er en tidsfrist for gruppens præsentation af en løsning.

“For det haster, og det må jo skade danske skatteborgeres tillid til systemet, at politiet er rigtig gode til at inddrive afgifter fra danskerne, mens 100.000 bøder udstedt til udenlandske køretøjer er henlagt. Jeg ser frem til at dykke ned i det lovforslag, som justitsministeren vil fremsætte i foråret”, skriver ordføreren. ■

Kom og konkurrer

i tidskørsel på vores Grand Prix bane

Kom og få en snak.

Du finder os på Ifs stand på Transport 2025 i Messecenter Herning. Her kan du få en snak om både dine erhvervs- og privatforsikringer.

Med dig hele vejen.

FEM GODE RÅD OM GRØN MARKEDSFØRING

Må vi markedsføre vores produkt som miljøvenligt, hvis vi bruger genanvendelig plastic?

Ja, hvis I kan påvise, at produktet miljømæssigt hører til blandt de absolut bedste tilsvarende produkter. Det kræver en såkaldt livcyklusanalyse, der viser, hvilke miljøpåvirkninger jeres produkt har, og hvilket ressourceforbrug der er tilknyttet produktet. Det kan være en god idé “blot” at skrive, at I anvender genanvendelig plastik.

Hvilke lovmæssige retningslinjer skal vi følge for at kommunikere vores virksomheds bæredygtighedsinitiativer?

Det afhænger af, hvilken virksomhed eller produkter, der er tale om, men generelt skal man sørge for at efterleve kravene i markedsføringsloven samt eventuelt sektorspecifik lovgivning, der findes på ens eget område.

Skal man passe på med at bruge ordet bæredygtig?

Ja, det er korrekt. Forbrugerombudsmanden anbefaler, at virksomheder afholder sig fra at benytte udsagnet bæredygtigt i deres markedsføring, da det er meget vanskeligt at dokumentere, at virksomheden på alle aspekter af bæredygtighed (klima/miljø/sociale/ etiske) er i mål.

Hvilke konsekvenser kan der være for brud på reglerne for grøn markedsføring?

Overtrædelse af reglerne for grøn markedsføring kan medføre bøder. Herudover kan vildledning også medføre skade på jeres omdømme og kundernes tillid til jer.

Er det nødvendigt med korrekt dokumentation for alle miljøvenlige påstande?

Ja, hvis I hævder, at jeres emballage er 100 procent genanvendelig, skal I kunne præsentere dokumentation, der understøtter denne påstand. Det kan være testresultater, certificeringer eller lignende.

Kilde: Dansk Erhverv

VÆR VARSOM MED DE GRØNNE ANPRISNINGER

Pas på med, hvor grøn du maler din virksomhed, bare fordi der nu er kommet elektriske lastbiler i din flåde. Det kan koste kassen, hvis du ikke kender de komplicerede markedsføringsregler.

Mange vognmænd mener, at det vil gavne deres grønne profil, hvis de skifter dieselbilerne ud med eldrevne køretøjer. Det fremgår af en rundspørge om skiftet fra diesel til el, som DANSKE VOGNMÆND gennemførte i slutningen af 2024.

Men man skal være varsom med, hvordan man markedsfører sine grønne tiltag. Ifølge advokat og fagchef for markedsføringsret Martin Jørgensen, Dansk Erhverv, må man nemlig ikke bare male hele virksomheden grøn, fordi flåden er udvidet med en ellastbil eller to.

Hav dokumentationen i orden

- Man skal kunne dokumentere, hvad der gør den grønne lastbil bedre end tilsvarende lastbiler. Har du 100 lastbiler, og kun en er elektrisk, så batter det ikke meget, og her skal man passe på med at omtale virksomheden som grøn, siger han og anbefaler, at man er meget mere konkret og ikke mindst præcis:

- Man må fx ikke skrive ”jeg kører klimavenligt” på sin nye elektriske lastbil. Produktionen udleder jo CO2, hvor meget eller hvor lidt kan være svært at dokumentere. Men gerne, at ”jeg udleder ikke CO2 under kørslen”, vel at mærke hvis man kan dokumentere det. Det er nemmere at tage det ned på det konkrete niveau og på den konkrete lastbil, siger han.

- Skriver du noget aktuelt i din markedsføring, skal du kunne dokumentere det. Det typiske er, at man får lavet en livscyklusvurdering, der viser miljøbelastningen i hele bilens livscyklus fra produktion til skrot. Og det er selvsagt svært. Og så skal man passe på med at bruge ordet bæredygtig. Det dækker over flere forhold og ikke kun grønne ting og er meget svært at dokumentere.

Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu] Nis Nielsen

MARKEDSFØRING AF DIESELPRODUKT MED MILJØMÆSSIGE UDSAGN VAR VILDLEDENDE

Et olieselskabs markedsføring af et dieselprodukt på bagenden af en af virksomhedens tankbiler med udsagnene ”Klimadiesel” og ”Vi kører på klimadiesel – Skal du med på vognen?” med to grønne blade samt et billede af en sennepsblomstermark var vildledende, da markedsføringen gav forbrugeren indtryk af, at produktet var mindre skadeligt for miljøet, end det faktisk var. Forbrugerombudsmanden afsluttede sagen med at indskærpe reglerne over for virksomheden.

Kilde: Forbrugerombudsmanden

Risikerer store bøder

Afhængigt af, hvor alvorlig overtrædelsen af markedsføringslovgivningen er, kan man med Martin Jørgensens ord blive straffet med alt fra ”et slag over fingrene til politianmeldelse og millionbøder”. Bødestørrelsen tager udgangspunkt i virksomhedens omsætning.

Martin Jørgensens råd er, at man sætter sig godt ind i regler og rammer for markedsføringen, før man kaster sig ud i grønne tiltag. For medlemmer af Dansk Erhverv kan en opringning til Martin Jørgensen måske hjælpe. Han hjælper nemlig virksomheder med udformning af markedsføring i al almindelighed, så de undgår sager for vildledning. ■

VILDLEDENDE MARKEDSFØRING KOSTEDE TRE MILLIONER

”Verdens mest bæredygtige bilproducent”, ”Der er bæredygtighed i hver en bil, BMW producerer”, og ”Hele produktionskæden for BMW iX er grøn”. Det er eksempler på nogle af de udsagn, som BMW Danmark sidste år måtte betale en bøde på tre millioner kroner for at have benyttet i sin markedsføring.

BMW Danmark betalte bøden efter at have overtrådt markedsføringsloven i 11 tilfælde. I alle tilfælde vurderede Forbrugerombudsmanden, at udsagnene var egnede til at give forbrugerne et urigtigt indtryk af bilernes miljøbelastning, herunder fordi BMW’s biler ikke var væsentligt mindre miljøbelastende end andre tilsvarende bilmærker.

Kilde: Forbrugerombudsmanden

Fik bødeindsigelse afvist, selvom boksen virkede

BECHs & ABC Flytteforretning ApS i Kolding blev et af de første ofre for vejafgiftens tumultariske start. En indsigelse mod en bøde for ubetalt vejafgift blev uden videre fejet af bordet af Færdselsstyrelsen uden skelen til vognmandens indvendinger.

[nmm@dtl.eu]

Den 9. januar kørte en af flyttebilerne fra BECHs & ABC Flytteforretning ApS i Kolding forbi et af Sund & Bælts kameraer ved Vemmelev på Vestsjælland. Bilens nummerplade blev fotograferet, og en uges tid efter modtog virksomheden et bødeforlæg på 4.500 kroner for ubetalt vejafgift.

Vognmand Michael Jespersen forstår ikke bøden, og tjekker om alt er, som det skal være. Han kontakter betalingstjenesten UTA, som Telepass-boksen i bilen er forbundet med, og får at vide, at boksen i bilen er korrekt monteret og i øvrigt virker, som den skal.

- Vi fik fire bøder for ikke betalt vejafgift i begyndelsen af januar. De første tre blev eftergivet, som man jo politisk havde besluttet. Den fjerde fik vi mandagen efter, at det var slut med at eftergive bøder. Sagen er bare den, at den fjerde bøde vil jeg ikke betale. Jeg gjorde derfor indsigelse til Færdselsstyrelsen og nævnte der de oplysninger, jeg havde fået fra UTA.

Efter indsigelsen har vognmanden downloadet en Route Track-udskrift og en kontoudskrift fra UTA. De to udskrifter viser hver især, at Telepass-boksen i bilen har registreret hele turen fra Kolding til København og tilbage igen, i alt 464 km, samt at der den 9. januar er trukket 434 kroner og 60 øre i vejafgift fra ABC’s konto. Med den dokumentation i baghånden troede Michael Jespersen den hellige grav vel forvaret. Ifølge UTA har chaufføren på bilen gjort som han skulle. Telepass-boksen var aktiveret under kørslen, den trackede

ruten og UTA-udskriften viste, at vejafgiften for strækningen var trukket fra vognmandens konto.

Men han gjorde regning uden vært.

Truer med politiet

Den 20. februar kom afgørelsen i et brev fra Færdselsstyrelsen.

”Færdselsstyrelsen har på baggrund af din indsigelse modtaget 15-01-2025 besluttet, at du ikke får medhold i din indsigelse. Færdselsstyrelsens beslutning om din indsigelse kan ikke påklages. Såfremt bødeforlægget ikke betales, vil sagen blive overgivet til politiet”, hedder det i brevet fra styrelsen.

- Jeg ved ikke, hvor kæden er hoppet af, eller hvor fejlen er. Har de overhovedet læst min indsigelse? Jeg har gjort alt det, man kan forlange. Isat Telepass-bokse i alle biler. Tjekket at de virker. Og det gør de. Tjekket at vejafgiften er betalt. Hvorfor skal jeg så have en bøde? spørger han, der forsikrer, at han vil lade sagen overgå til politiet og gå hele vejen i retten, for bøden nægter han at betale.

Uklarhed om myndighedsroller

Undervejs kontaktede han også DTL, som efterfølgende fik Sund & Bælt med på at eftergive bøden. Hvordan Sund & Bælt kan omgøre en afgørelse fra Færdselsstyrelsen er et spørgsmål helt for sig selv. Og ved redaktionens slutning, havde han stadig ikke fået oplysning om, at bøden er eftergivet, men som han siger: - Ekspeditionstiden i Færdselsstyrelsen er jo også på otte uger, så måske den kommer. ■

- Jeg ved ikke, hvor kæden er hoppet af, eller hvor fejlen er. Har de overhovedet læst min indsigelse? Jeg har gjort alt det, man kan forlange, siger vognmand Michael Jespersen fra BECHs og ABC Flytteforretning ApS i Kolding.

Niels Møller Madsen

Ses vi på Transport 2025?

Gratis billet til Transportmessen 2025 Mød os på Transport 2025! Hent din gratis billet på transportmessen.dk med invitationskoden ”BROBIZZ2025”.

Vi står på stand J7344 – og vi har en god kop kaffe klar. Ses vi?

Stand J7344

SVOGNMANDSPRØVE SMÆKFYLDT MED FEJL

Spørgsmålene til prøven for at blive vognmand er fyldt med fejl og henvisninger til gamle regler. Færdselsstyrelsen, som er ansvarlig for prøverne og spørgsmålene, har kendt til problemet i årevis uden at gøre noget ved det. Nu lover Færdselsstyrelsen bedring.

pørgsmål, der ikke kan besvares korrekt. Spørgsmål, der henviser til regler, som ikke længere findes. Og spørgsmål, som ikke er en del af pensum. Det var blot nogle af vilkårene, da kursisterne på DTL’s vognmandskursus gik op til den obligatoriske prøve i midten af februar. Det fortæller kursusansvarlig i DTL, konsulent Kurt Rinhack, som har dokumenteret fejlene i den seneste prøve. - I nogle tilfælde var spørgsmålet forkert, som fx et om en fødevaretransportørs autorisation. En dyretransportør skal have autorisation - ikke en fødevaretransportør. I et andet tilfælde var der en beregningsopgave, hvor det korrekte beløb ikke var en del af svarmulighederne. Flere spørgsmål henviste til vejbenyttelsesafgiften, og den

er altså afskaffet og erstattet af kilometerafgiften. Endelig var der et spørgsmål, som slet ikke er en del af pensum, og som ikke er relevant for vognmænd, fortæller Kurt Rinhack.

Sammenlagt er der tale om en høj fejlprocent.

- Ved den seneste prøve har vi registreret 13 fejl ud af 66 spørgsmål. Der er altså fejl i en femtedel af spørgsmålene i prøven, siger Kurt Rinhack.

Problemer har været kendt i ti år Sagen er dog ikke ny. For det har været almen viden i længere tid hos kursusarrangører som bl.a. DTL, at prøverne har været fejlbehæftede. Og DTL har flere gange gjort Færdselsstyrelsen opmærksom på problemerne med fejl i prøver.

- Der har været fejl i prøverne i et årti. Og vi har i samme periode fortalt Færd-

selsstyrelsen flere gange, at fejlene er der. Men der er tilsyneladende ikke gjort noget for at rette op på miseren, selvom Færdselsstyrelsen faktisk har været inde og redigere i prøverne, fortæller DTL-konsulenten.

- Men de har bare ikke rettet de fejl, som vi tidligere har gjort opmærksom på. Han fortæller også, at Færdselsstyrelsen har lovet, at de ville tage hånd om problemet for et par år siden.

- Den prøveansvarlige i Færdselsstyrelsen kom til en prøve efter et af vores kurser for at lave kontrol, som de skal. Vi havde en god dialog, og han lovede ved den lejlighed, at han ville tage affære. Siden da, har jeg tre gange sendt en udførlig beskrivelse til Færdselsstyrelsen med de her fejl og ID-numre fra prøven. Men jeg har aldrig fået noget svar, siger Kurt Rinhack.

Thomas Rumph [tru@dtl.eu]

Store konsekvenser

Problemet med fortsatte fejl i vognmandsprøverne har store konsekvenser for de aspirerende vognmænd, som går op til prøven.

- Vores kursister sidder i en presset situation, og fire timer er ikke ret meget, når man skal surfe rundt i bekendtgørelser og så ikke kan finde det rigtige svar, siger Kurt Rinhack, der forklarer, at han på DTL’s vognmandskurser forsøger at klæde kursisterne bedst muligt på ved at undervise i både eksisterende og ældre regler. Fordi han erfaringsmæssigt ved, at flere spørgsmål tager udgangspunkt i gamle regler, som ikke længere gælder.

- Så vores kursister kommer jo i tvivl og spørger: “Skal vi svare efter de nye eller de gamle regler?” Udover at det er forvirrende for kursisterne, betyder det jo også, at vi reelt skal undervise i et langt større pensum,

når vi også skal tage højde for, at kursisterne skal kende til gamle regler for at kunne bestå prøven, siger han, der mener, at problemet har videre perspektiver.

- En ting er, at jeg skal stå som underviser og beklage overfor kursisterne, at det er pinligt, at vi er nødsaget til også at undervise efter de gamle undervisningsmål og regler. Noget andet er, at vi jo risikerer at få dårligere uddannede vognmænd ud på den anden side, end man ellers ville.

Kurt Rinhack oplyser, at beståelsesprocenten efter DTL’s seneste vognmandskursus var 100, og at det generelt forholder sig sådan, fordi kursisterne i et vist omfang er forberedt på, hvilke fejl de kan møde i prøven.

Han frygter dog for, hvad der vil ske, hvis transportministeren får held til at afskaffe kursuskravet til kommende vognmænd, som ministeren har proklameret.

- Hvis man afskaffer undervisningen, så dumper de simpelthen, siger Kurt Rinhack.

Styrelse vil have “øget fokus på kvalitetssikring”

DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND har kontaktet Færdselsstyrelsen for at få en kommentar til problemet med de talrige fejl i vognmandsprøverne gennem en årrække. Færdselsstyrelsen har fremsendt en skriftlig kommentar: “Færdselsstyrelsen har rakt ud til DTL for at få overblikket over de pågældende spørgsmål, så vi hurtigst muligt kan få gennemgået prøvens spørgsmål. Vi har løbende opdateret spørgsmålene i prøverne, blandt andet på baggrund af henvendelser fra DTL. Færdselsstyrelsen vil fremadrettet have et øget fokus på kvalitetssikring af prøverne.” ■

- En ting er, at jeg skal stå som underviser og beklage overfor kursisterne, at det er pinligt, at vi er nødsaget til også at undervise efter de gamle undervisningsmål og regler. Noget andet er, at vi jo risikerer at få dårligere uddannede vognmænd ud på den anden side, end man ellers ville, siger kursusansvarlig i DTL, konsulent Kurt Rinhack, om problemerne med fejl i vognmandsprøverne, som har været kendt i et årti.

DYRETRANSPORTØR VIL AF MED ABSURD OG FARLIG REGEL

Ifølge EU-reglerne må tyre og køer ikke transporteres sammen, men de regler er direkte farlige at overholde, så det gør transportørerne ikke. Nu vil de have den absurde regel fjernet.

Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

Klokken er seks en solbeskinnet fredag morgen i Nørre Felding ved Holstebro. En enlig kvie har voldt landmanden problemer, fordi den ikke ville flyttes, så den kunne blive læsset på transporten til slagteriet. Først da den får følgeskab af to andre køer, går den uden videre op i bilen.

DANSKE VOGNMÆND er taget til det vestjyske for at tale med vognmand Henrik Andsbjerg fra Vognmandsforretningen H. Andsbjerg ApS om en absurd regel, der, hvis man følger den, udsætter både dyr og mennesker for fare. Reglen, der forbyder at transportere tyre og køer sammen, findes i EU-forordningen om beskyttelse af dyr under transport fra 2005. Forordningen er netop nu under revision i EU-systemet, og Henrik Andsbjerg mener, at det er på høje tid at få fjernet reglen.

Farligt at adskille dyrene

- Frem til 2005 kunne vi fint transportere hanog hundyrene sammen, når de var vant til at gå sammen. Og der må vi tilbage til igen. Reglen må

være skrevet af folk, som intet kender til flokdyrs adfærd, siger han og fortæller, at han skam har overholdt loven, men det holdt han op med efter en episode, hvor han selv var tæt på at på at komme til skade.

- Jeg skulle adskille en limousineko og en slagtekalv. Koen gik i panik, sprang ud af lastbilen og stak af. Næste morgen var den selv kommet tilbage til gården, men var død af de kvæstelser, den åbenbart havde pådraget sig. Så holdt jeg med at overholde denne tåbelige regel, siger han, der også nævner et eksempel, hvor en landmand blev hentet med ambulancehelikopter, efter at en tyr gik amok på ham, da den blev alene, inden den skulle på lastbilen.

I et tredje tilfælde ville en fritidslandmand sende sin tyr på slagteriet. De fik godt nok tyren op i lastbilen, men den vendte rundt og sprang over et højt rækværk ind til køerne i stalden, hvor den kom fra.

- Jeg har sagt til landmanden, at han må vente med at få tyren på slagteriet, til den kan følges med et af hundyrene, siger Henrik Andsbjerg.

Han forklarer, at når han overtræder reglen om,

at han- og hundyr skal adskilles under transport, så er det jo fordi kreaturer er flokdyr, og derfor risikerer at gå i panik eller blive aggressive, hvis de skilles enkeltvist ud fra deres flok. Til fare for dyr og de mennesker, som skal håndtere dyrene.

- Derfor skal det naturligvis være tilladt at have han- og hundyr sammen på bilen, hvis de er vant til at gå sammen og vil lide ved at blive adskilt, siger Henrik Andsbjerg.

Retten nedsatte stor bøde

Overtrædelse af loven koster umiddelbart vognmanden 12.000 kroner og chaufføren 7.000 kroner i bøde.

Det var fx tilfældet, da en anden vognmand blev vinket ind til en tungvognskontrol. Om bord var tre køer og en tyr. På forhånd havde landmanden bedt om, at dyrene blev læsset samlet, da tyren blev voldsomt aggressiv, når den gik alene.

En tilkaldt betjent, angiveligt med styr på dyretransport, mente, at det var helt galt, at tyren gik sammen med køerne. Vognmanden forklarede, at dyrlægerne på slagterierne havde godkendt, at dyrene blev transporteret sammen, fordi dyrene

undgår stress, og chaufføren undgår at komme til skade ved at adskille tyren fra flokken. Det lod politibetjenten sig ikke påvirke af. Med beskeden om, at vognmanden jo kunne sagsøge slagteriernes dyrlæger, udskrev han et bødeforlæg på 12.000 kroner til vognmanden. Sagen endte i retten, hvor vognmandens argumenter om dyrevelfærd og farlighed ved adskillelse gjorde indtryk på dommeren, som nedsatte bøden til 3.000 kroner.

- Selv om dommeren godt kunne købe de faglige argumenter for at overtræde reglerne, mente han, at de var nødt til at dømme for selve ulovligheden, og dermed blev vognmanden dømt som en slags dyremishandler, siger Henrik Andsbjerg. Det bekræfter ham i, at noget er helt galt med reglerne:

- Ifølge EU-forordningen er det åbenbart bedre, at dyrene lider, end at de går sammen, hvis man skal følge den slavisk og ordret. Det kan naturligvis ikke være rigtigt, og derfor er jeg overbevist om, at de begik en fejl, dengang de senest reviderede transportforordningen i 2005. En fejl, vi i Danmark nu har døjet med i 20 år, siger han. ■

- Ifølge EU-forordningen er det åbenbart bedre, at dyrene lider, end at de går sammen, hvis man skal følge den slavisk og ordret. Det kan naturligvis ikke være rigtigt, siger vognmand Henrik Andsbjerg, H. Andsbjerg ApS, der understreger, at langt de fleste gange foregår håndteringen af dyrene ganske gelinde, lige til man en dag står med problemerne.

Læs mere om ændringen af transportforordningen på side 18.

Dyretransport er varmt emne i EU

Direktør Torsten Laksafoss Holbek, Nordic Logistics Association (NLA) [tlh@nla.eu]

Der er lagt op til lange og svære forhandlinger om transportforordningen frem mod de første afstemninger i parlamentet i slutningen af 2025, skriver NLA’s direktør Torsten Laksafoss Holbek.

Dyretransport og den igangværende revision af EU-reglerne er et hedt emne i Bruxelles, hvor fronterne er trukket skarpt op. Derfor var det også meget velkomment, at en række aktører fra dyretransportbranchen og landbruget for nylig arrangerede en konference for at bringe lidt tiltrængte fakta på banen i en ofte meget følelsesladet debat.

Arrangørerne havde valgt den mundrette titel, ”Hvad nu hvis vi lyttede til dem, der arbejder med dyretransport til dagligt”?

Pointen er ikke til at tage fejl af, men det skal dog heller ikke skygge for, at der faktisk er mange, som lytter blandt de aktører, som netop nu arbejder med revision af lovgivningen: Parlamentarikerne i Europa-Parlamentet og EU’s medlemslande i Ministerrådet.

NLA taler med dem begge, og vi kan konstatere, at der er lydhørhed og interesse i at høre transportørernes synspunkter i begge institutioner.

Fokus på ansvarsfordeling

og kønsadskillelse

Det gælder især NLA’s mærkesag om at få en tydelig ansvarsfordeling mellem landmand og transportør skrevet ind i lovgivningen. Her er vi både lykkedes med at få EU-Kommissionens opbakning samt opbakning fra et stort flertal af parlamentarikere. På samme vis kan EU’s medlemslande godt se, at en tydelig ansvarsfordeling vil føre til bedre dyrevelfærd, da vi dermed undgår, at transportere dyr, som ikke er transportegnede.

NLA bruger også kræfter på at gøre både medlemslande og parlamentarikere opmærksomme på udfordringerne ved kønsmæssig adskillelse af dyrene. Også her oplever vi, at der bliver lyttet, når vi forklarer problemstillingen.

Men fronterne er som sagt trukket skarpt op. Bedst illustreret ved det første lovgivningsudkast som de to ansvarlige ordførere i parlamentet kom med i starten af marts, henholdsvis kristendemokraten Daniel Buda fra Landbrugsudvalget og den grønne Tilly Metz fra Transportudvalget. De to står så langt fra hinanden, at de stort set ikke kan blive enige om noget. Derfor indeholdt deres rapport også meget få konkrete forslag til ændringer af lovgivningen.

Alle de mere betændte spørgsmål som transporttid, temperatur- og pladskrav, transport til tredjelande og sanktioner har de to ordførere valgt at skubbe foran sig. Med andre ord lader de det være op til deres kolleger i parlamentet, som kan fremsætte ændringsforslag indtil deadline den 10. april, hvorefter forhandlingerne kan starte.

Temperatur- og pladskrav

I vores samtaler med både parlamentarikere og medlemslande er det tydeligt, at især kommissionens forslag til nye temperatur- og pladskrav bliver mødt med stor skepsis. Et flertal af medlemslandene er lige nu stærkt kritiske overfor kommissionens forslag til temperaturkrav, anført af Norden med koldere temperaturer og de sydeuropæiske lande, for hvem de begrænsninger, der er lagt ind i forslaget for transporter med temperaturer på over 30 °C, er stærkt kritiske for erhvervet. På samme vis er forslaget om, at transporter, der foregår i temperaturer under -5 °C, ikke må overstige ni timer, ikke foreneligt med virkeligheden i vores nordiske nabolande. At det til enhver tid må handle om temperaturen inde i køretøjet synes indlysende, og det hører vi heldigvis også forståelse for, når DTL og de nordiske kolleger fra NLF, SÅ og SKAL holder møder med parlamentarikere og deres assistenter i NLA-regi.

På samme vis er proportionerne bogstaveligt talt fraværende i diskussionerne om pladskrav. NLA-kollegerne fortæller til alle, som vi kan få i tale, at øgede arealkrav i køretøjerne ikke er lig med forbedret dyrevelfærd.

Indflydelsesarbejdet i Bruxelles handler i høj grad om alliancer, hvorfor vi i NLA arbejder sammen med vores tyske og franske kolleger fra BGL og FNTR fra vores fælleskontor i Bruxelles. Desuden arbejder vi med landbrugsorganisationerne og IRU, den internationale vejtransportunion, for at løfte i flok. Der er lagt op til lange og svære forhandlinger frem mod de første afstemninger i parlamentet i slutningen af 2025. Inden da samler vi NLA-tropperne til en række fysiske møder med ordførere i Europa-Parlamentet senere i marts måned. ■

Som DTL-medlem kan du spare op til 40% på

Spar 40% på MASCOT og Sika bruttoprislisten

MASCOT arbejdstøj og Sika Footwear hos Bygma

Skræddersy dit eget sortiment

Tøjafdelinger i hele landet

Som medlem af DTL får du 40% rabat på MASCOT og Sika bruttoprislisten, når du handler arbejdstøj og sikkerhedssko hos Bygma. Vi skræddersyer dit sortiment og du får eget login til vores tøjshop, hvor du let kan få overblik, kan se fakturaer og ordrer, samt bestille tøj klar levering på din adresse. Hvis du har behov for værktøj eller andre materialer fra vores forretninger, finder vi helt sikkert også en god pris på det.

Spar tid med Bygmas Tøjshop

Gør det enkelt at håndtere virksomhedens indkøb af arbejdstøj

• Alle medarbejdere får et antal point/kr. at handle for

• Medarbejderne styrer selv deres indkøb

• Sortimentet er skræddersyet til jeres virksomhed

• Mindre administration. Mere tilfredshed

Bliv oprettet som bruger allerede i dag: Kontakt info:

Julie Bertelsen · Mail: jub@bygma.dk · Tlf: +45 88 51 19 25 www.bygma.dk/proff/tojfolder

JØRGEN BUHL TAKKER AF

Thomas Rumph [tru@dtl.eu]

Jørgen Buhl foran en Scania Vabis L71 “Regent” årgang 1958, som var en del af flåden i farfaren Jens Thorvald Buhls vognmandsforretning. Onklen Arne Buhl, som Jørgen Buhl overtog familievirksomheden fra i 2005, har den stående i sin garage med veteranlastbiler bl.a. sammen med en Bedford årgang 1939.

Mangeårig formand for Østjyllands Vognmandsforening Jørgen Buhl er trådt tilbage og stopper som vognmand. Vi har mødt ham til en snak, bl.a. om hvordan det er at være sidste generation i virksomheden.

Jeg var da ked af det.

Sådan beskriver Jørgen Buhl stilfærdigt det øjeblik i starten af marts, da han overlod sin sidste formandsberetning til generalforsamlingen i Østjyllands Vognmandsforening og trådte af som formand.

Dermed satte han punktum for en epoke på 23 år som formand for de østjyske vognmænd, efter at han i starten af året solgte sin vognmandsforretning.

Jørgen Buhl er et velkendt ansigt i DTL, hvor han bl.a. også har været formand for Region Midt/Nord. Hans første post som tillidsvalgt var som bestyrelsesmedlem i daværende Århus Vognmandsforening i 1996, hvor han også i flere år var formand.

- Dengang kunne man godt opleve noget mundhuggeri til generalforsamlingen, siger han med et smil om kulturen og omgangsformen i vognmandsforeningerne.

Selve foreningsapparatet var også større dengang.

- I Århus Vognmandsforening havde vi et kørselskontor, fordi foreningen havde al kommunens kørsel. Der var tre ansatte, som fordelte kørslen mellem medlemmerne.

Med sin afgang som formand lukker Jørgen Buhl også døren til en tidsalder, hvor man var flere omkring bordet på medlemssiden ikke bare blandt vognmænd i Østjylland og resten af landet, men i Foreningsdanmark som sådan.

- Da vi startede i 2002, havde vi 230 medlemmer. Den 1. marts i år havde vi 87. I 2024 havde vi 11 udmeldelser og én indmeldelse. De otte af dem var ophør, siger han om den almindelige ud- og afvikling hos vognmændene, hvor mange ofte mindre virksomheder i disse år bliver opkøbt af større.

Sidste generation

Vi sidder i den træpavillon, som udgør administrationsbygningen hos J. Buhl og Sønner i Hasselager syd for Århus på en grå martsdag. Udenfor på pladsen med materiellet i den røde firmafarve er der stille. Indenfor ved et af de tre skriveborde sidder Jørgen Buhl på den plads, som har været hans faste gennem to årtier i spidsen for familieforetagendet. Vognmandsforretningen er fra 1936, stiftet af farfaren Jens Buhl. Siden den 10. januar 2025 har virksomheden været på den nye ejer Jan Frandsen fra JF Trans’ hænder. - Jeg ville have 7. januar med, fordi jeg så har haft virksomheden i 20 år. Jeg er jo tredje generation i firmaet, så jeg har været ejer af det i 20 år og selvstændig siden 1986. Jeg startede selv med én bil og

byggede det så op. Og så købte jeg det her af min onkel i 2005, siger Jørgen Buhl, der i dag har 13 lastbiler i forretningen. Sin egen oprindelige virksomhed har han afviklet.

Hans datter er ansat i administrationen i firmaet, og han har to sønner, men det har aldrig været på tale, at de skulle overtage virksomheden.

- Nej, min ene søn er tøjmand, og den anden arbejder med it. Jeg skal jo passe på, hvad jeg siger, men de ved knap nok, hvad der er for- og bagende på en lastbil, griner han.

Og det er vemodigt, medgiver han.

- Det (virksomheden, red.) kommer jo ud af familien, men på den anden side, så er det jo et valg, jeg har taget. Jeg bliver 64 her om en måned, og havde ikke nogen, som så ville overtage det. Men det skal jo slutte en dag. Så har jeg valgt at sige, at nu var der en, som var interesseret, siger han.

Foreløbig har Jørgen Buhl aftalt med den nye ejer, at han bliver som daglig leder i ni måneder. Han er ikke klar til at bruge al sin tid i løbeklubben, hvor han træner tre gange om ugen og har smidt 16 kilo.

- Jeg håber, at jeg skal arbejde i tre-fire år eller måske fem, men det må tiden vise.

En livsstil på retur

Den nære fremtid ligger dog fast: I april rejser Jørgen Buhl med børn, svigerbørn, børnebørn og sin kæreste på ferie til Egypten og Det Røde Hav - 14 mand i alt.

Han lægger ikke skjul på, at livet som vognmand har trukket veksler på familielivet og har kostet to skilsmisser, bl.a. fordi der aldrig var tid til at holde ferie i længere tid.

- Som du kan se, så sidder jeg jo alene med de tunge ting. Du skal tage beslutning om det og det, og så kommer der vejskat, og så skal du lige have lavet en APV. Alt, hvad de finder på, regeringen og hvad ved jeg, det giver bare ekstra arbejde. Og jeg har jo et andet arbejde, jeg skal passe alligevel. Så det bygger bare ovenpå hele tiden. Og jeg må sgu indrømme, at det har brændt mig lidt ud.

Når Jørgen Buhl takker af, er det også som repræsentant for en livsstil, der er på retur. I hans tilfælde har det været en konstant, siden han var teenager.

- Da jeg gik ud efter 9. klasse, sagde min far, at han havde fundet en læreplads til mig ved Ejner Hessel og ved Volvo, begge steder som mekaniker. Og så sagde jeg, “Jeg skal ikke være mekaniker, for jeg vil ud og køre lastbil. Så jeg samlede termoruder, fra jeg var 17, og otte dage efter jeg blev 18, startede jeg med at køre lastbil. Og så har jeg været i det siden da. ■

KLAR TIL TRANSPORT 2025

Når dørene den 3. april går op til tre dages transportmesse i MCH Messecenter Herning, finder man DTL på sin vante plads i Hal J.

DTL’s stand finder du i Hal J, som er den første hal til højre for Indgang Vest i MCH Messecenter Herning. Her vil vognmænd og andre interesserede kunne møde medarbejderne fra DTL og DTL-A, Selvkørernetværket og en række af DTL´s samarbejdspartnere.

- Som altid ser vi og samarbejdspartnerne rigtig meget frem til at møde medlemmerne i Herning. Foruden vores godt kendte samarbejdspartnere har vi denne gang en del af vores nyeste samarbejdspartnere med på selve standen. Vi håber, at medlemmer-

Nem løn til vognmænd – vi har styr på overenskomsten!

Er du vognmand? Så lad os tage os af lønnen, mens du fokuserer på vejen!

Med DataLøn Branche-DTL får du et branchespecifikt lønsystem, der automatisk håndterer:

Fritvalg & S/H-procenter

Automatisk tømning af saldi

Overenskomstændringer – vi holder styr på det for dig!

Ring til os på 87 10 19 30, så hjælper vi dig godt i gang! Det bliver ikke nemmere at lave løn!

DTL’s stand som den tog sig ud i 2023. Også i år vil standen være bemandet med DTL-medarbejdere og samarbejdspartnere. Foto: Niels Møller Madsen.

ne tager godt imod dem og ser frem til nogle gode snakke om muligheder og behov, siger Frank Davidsen, chef for medlemsservice i DTL.

- Overenskomsten for de næste tre år er netop kommet på plads, så derfor har vi også et beredskab klar til at svare på konkrete spørgsmål om de nye aftaler og satser. Og så har vi en særlig gave til medlemmerne, som de får med hjem til kontoret eller lastbilen.

Rundt om DTL’s stand på Transport 2025 kan gæsterne ud over naturligvis DTL også møde DTL’s samarbejdspartnere fra If, Circle K, SOS Dansk Autohjælp og GS Fleet. På selve standen møder man TungVognsSpecialisten (TVS), DORA Nordic, Applus Bilsyn, AMU Danmark, Dataløn Branche (Proløn) og Global A1.

Transport 2025 er Skandinaviens største transportmesse og hele branchens mødested. Transport 2025 arrangeres af MCH Messecenter Herning i samarbejde med ATL - Transportens arbejdsgivere, AutoBranchen Danmark, Dansk Person Transport, Danske Speditører, De Danske Bilimportører, DI Transport, DTL - Danske Vognmænd, Foreningen af Vognimportører i Danmark, ITD og 3F Transportgruppen.

Tjek de store lastbilmærker

Både Scania, Volvo, Renault, MAN, IVECO og Mercedes-Benz vil være at finde på transportmessen. Scania viser både mærkets diesel-, gas- og el-lastbiler.

Hos Volvo Trucks kan besøgende tage den nye Volvo FH AERO-serie i nærmere øjesyn. Også Volvo viser lastbiler med forskellige drivliner, så de besøgende kan opleve både diesel- og ellastbiler samt en gaslastbil.

MAN udstiller sit brede program fra elektriske distributionslastbiler i byerne over tunge longhaul-lastbiler til varebiler.

Hos IVECO kan besøgende opleve robuste Daily-varebiler, tunge lastbiler og IVECO ON, som er en løsning, der gør chaufførens hverdag smartere og holder bilen kørende ved at planlægge værkstedsbesøg og undgå unødvendige stop.

Sidst men ikke mindst kan man hos Mercedes Benz tjekke den prisbelønnede eActros 600 ud. Den er kåret til Truck of the Year 2025. På Mercedes’ stand vises også en elektrisk Fuse eCanter til emissionsfri last-mile distribution.

Transport 2025 kommer til at have et stort udendørsareal, som gør det muligt at prøvekøre nogle af de nye lastbiler og finde ud af præcis, hvilken en der skal skiftes til næste gang. Det stod ved redaktionens slutning ikke klart, hvilke lastbiler, der kan prøvekøres.

Foto: Daimler Truck.

Oplev Convoy

Buddy i Hal Q!

Årets Varebil 2025

Danske Motorjournalister kårer også i år Årets Varebil 2025. Kåringen finder sted på transportmessen. Ti bilmærker er repræsenteret i kandidatfeltet til den eftertragtede pris blandt andre gammelkendte varebilmærker som Nissan, Toyota, Renault, Mercedes og Iveco. Flere af bilmodellerne er repræsenteret med både diesel og el-versioner. I den mere kuriøse ende er Land Rover repræsenteret med den nye Defender. Til den kategori hører også det nye bilmærke, firehjulstrækkeren Ineos Grenadier.

Det nye bilmærke Ineos Grenadier, som er en nyudviklet mellemting mellem den gamle Landrover Defender og Mercedes GLD, er den mest kuriøse kandidat til Årets Varebil 2025, men opnår næppe at vinde prisen. Foto: Ineos.

NY MULIGHED FOR DTL’S MEDLEMMER

Kravene er mange, når man skal drive en transportvirksomhed

Vi kender, og forstår de opgaver, som I står over for. Derfor har vi etableret et samarbejde, som gør det muligt for os at støtte og styrke DTL’s medlemmer.

Hos Vicath EQ har vi hjulpet transportbranchen i mere end 10 år, og vi er specialister inden for:

Lovkrav Branchestandarder

Certificeringer (ISO-standarder, GMP+, fødevarestandarder, arbejdsmiljø mv.)

Obligatorisk energisyn og NIS2-direktivet

Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale Tlf.: 63 15 44 44 - Mail: jeb@vicatheq.dk

www.vicatheq.dk

Besøg Skandinaviens førende transportmesse

Transport 2025 samler endnu en gang udstillere fra hele transportbranchen.

Oplev nyheder, spændende aktiviteter og følg med i den grønne omstilling i branchen.

3.-5. april 2025

Bestil din billet på transportmessen.dk

NYT KURSUS I KØRSEL MED DOBBELTTRAILERE

Vi har fulgt chauffør Jan Hermansen på kursus i at arbejde med de lange dobbettrailervogntog.

Godt kursus med plads til forbedringer, mener han.

Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]

Det har nu været muligt at udføre transporter med HCT-kombinationen EMS2 også kaldet DUO2, der ofte benævnes dobbelttrailere, i Danmark i mere end et år. Det har dog udelukkende kunnet foregå på en enkelt strækning, hvorfor behovet for chauffører med kompetence til at køre med de op til 34 m lange vogntog foreløbig har været begrænset.

Branchen ser dog frem mod en større udbygning af vejnettet og tilsluttede omkoblingspunkter inden for de næste par år, og det vil give efterspørgsel både på personale og materielsiden. Derfor er det også en god idé, at uddannelsesinstitutionen Tradium Ring Djursland har etableret et kursus for førere af vogntog med dobbelttrailere.

I Finland, hvor man efter at have kørt mange praktiske forsøg med tungere, længere vogntog, i 2019 indførte 34,5 m som standard, har man også lige siden haft udbydere af flerdages-kurser for chauffører, der skal i gang med at køre de lange vogntog.

Helt nyt kursus

Kurset i Danmark blev godkendt i november sidste år og er derfor et såkaldt pilotkursus.

DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND har fulgt chauffør Jan Hermansen, som forleden sammen med flere andre deltog i et kursus for kørsel med dobbelttrailervogntogene ved Tradium Ring Djursland.

Jan Hermansen er ansat hos Torben Jønsson Transport i Hedensted, der har anvendt modulvogntog, siden det blev tilladt tilbage i 2008. Jan Hermansen har kørt i en del år med modulvogntog og kører hver nat en tur mellem landsdelene.

Jan Hermansen var sammen med et par kolleger med på kurset hos Tradium for at være klar til også at kunne håndtere dobbelttrailervogntog i fremtiden. Under kurset var der både teoretisk gennemgang af bekendtgørelsen, som regulerer reglerne på området og plads til debat om reglerne. Efterfølgende var der praktisk kørsel på den fine bane, hvor man kunne køre to forskellige

typer af modulvogntog, samt et dobbelttrailervogntog, bestående af trækker med en trailer, der har tilkoblet en dolly, der så trækker nok en trailer.

Efter det meste af dagens program var gennemført, blev der afholdt en prøve i de tekniske regler, så deltagerne var skarpe på det. Inden kurset sluttede, blev der i fællesskab trænet en enkelt fra- og sammenkobling af et dobbelttrailervogntog, og det viste sig at være ikke helt enkelt.

Plads til forbedring

Jan Hermansen mener, at kurset er en fantastisk idé:

- Det er godt tænkt, at man forbereder chaufførerne på, hvad de kan blive udsat for. Desværre er det ikke noget krav, at chauffører gennemgår sådanne kurser, hvilket ellers klart ville kunne øge sikkerheden på vejene. Kurset i sig selv er lærerigt og giver chaufføren en ide om, hvad der skal til, og hvad det vil sige, at manøvrere sådan et vogntog på vejene og især på de pladser, man vil komme på, siger han, der dog mener, at kurset er alt for kort og dermed lidt for overfladisk.

- Især på den praktiske del bør der nok være en dag mere til, at man kan opleve, hvad det vil sige at koble et vogntog af denne type sammen. Det allervigtigste i forberedelsen på kørsel med dobbelttrailere er nemlig, at man lærer at koble et vogntog sammen. På kurset var der ikke tid nok til, at hver deltager kunne nå at koble en dolly på og herefter køre hen og koble en trailer på dollyen.

Jan Hermansen mener, at man skal stå med vogntoget, før man for alvor mærker, hvad arbejdet med sådan en krabat indebærer.

- Kurset gav indblik i hele emnet. Nu er jeg forberedt og har en grundviden om, hvad det er, men skal først til at mærke på kroppen, hvad det indebærer at arbejde med EMS2-vogntog. Alt i alt vil jeg anbefale kurset og håber så bare, at man vil tilrettelægge kurset, så det bliver mere grundigt i den praktiske del, slutter han.

Tradium Ring Djursland oplyser, at de konstant har fokus på videreudvikling af de udbudte kurser. I forlængelse af det gennemførte EMS2-kursus er Tradium Ring Djursland da også i gang med at tilpasse indhold og metoder ud fra evalueringer fra Jan Hermansen og de øvrige deltagere på kurset. ■

Chauffør Jan Hermansen fra vognmand Torben Jønsson foran det modulvogntog, han ofte kører med. Han er godt tilfreds med kurset i at køre med de 34 m lange dobbelttrailervogntog.

FREMSYNET VOGNMAND VENTER PÅ

Topmoderne fleksibelt otteakslet vogntog med mulighed for større CO 2 -besparelse.

Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]

TIDSSVARENDE VOGNTOGSVÆGT

Da vognmand Michael Jepsen for over et år siden besluttede sig for at bygge et helt nyt vogntog med både tippelad og aftagelig kran, valgte han samtidig at fremtidssikre med en vogntogskombination, der både er opbygget med lav vægt samt øje for høj effektivitet og stor fleksibilitet.

Det grundlæggende omfatter en fireakslet Volvo FH16 750 i en let udgave med en drivaksel og en fireakslet påhængsvogn fra Schmidt TIP.

Det betyder nemlig, at der er mulighed for en fleksibel placering af lasten, da både lastbilen og påhængsvognen har gode

belastningstal. Den snærende grænse for vogntogsvægt på 56 tons begrænser dog udnyttelsen noget. Faktisk er den tilladte totalvægt på de to køretøjer på henholdsvis 34 og 32 tons, hvilket betyder, at der kan være en vogntogsvægt på 66 tons. Med andre ord kan der medbringes hele ti tons gods mere, end der er tilladt i dag, uden at regler om akseltryk og totalvægte på de enkelte køretøjer behøver at blive ændret.

Det betyder, at der er potentiale til at spare rigtig meget brændstof og dermed også CO2 ved at medbringe mere gods på hver transport.

Vogntoget kan faktisk godt registreres som et EMS1-vogntog med en vogntogsvægt på 60 tons. Men den manglende udbredelse af modulvogntogsvejnettet lægger hindringer i vejen for det i forhold til de fleste transportopgaver, som vogntoget skal løse.

En kommende forøgelse af den tilladte vogntogsvægt på to eller fire tons vil dog være et skridt i den rigtige retning mod en bedre udnyttelse.

Der er tænkt grundigt over det hele

Hele vogntoget er designet med fokus på maksimal funktionalitet og brugervenlighed.

Inden ordren endelig blev afgivet, betingede Michael Jepsen sig, at vogntoget med kran skulle kunne holde sig under 25 tons egenvægt, og dermed vidste de hos Schmidt Tip i Løgumkloster, at det var en vanskelig opgave, de her havde givet sig i kast med.

Alle komponenter var lige forbi vægten, inden det blev til en tippeladsopbygning og en fireakslet tippåhængsvogn. Desuden skulle der også være de nødvendige tilpasninger til en krankonsol i bagenden på lastbilen. Det lykkedes da også at holde egenvægten på 24,9 tons med kran og 20,9 tons uden kran.

Lastbilchassiset

Lastvognschassiset er en Volvo FH16 750 med en tridem-bogie, hvor der er en drivaksel i midten og to styrende aksler. Det gør bilen meget smidig ved kørsel, hvor der er lidt plads til at manøvrere på.

Lastbilen er bl.a. udstyret med Dynamic Steering, der letter styrearbejdet betydeligt. Førerhuset er udstyret med versionen Black Edition, som betyder, at døre og instrumentbræt mv. er beklædt med sort læder, og førerhuset i øvrigt er plysset ved IN-Truck i Padborg.

Chassiset er bygget op med et trevejstippelad, og i bagenden er der en VBGpåhængsvognskobling i størrelsen 57 mm med luftservo.

På toppen af ladet er der monteret en automatisk presenning, som gør det nemt at dække godset af og samtidig lægge presenning over ladet ved tomkørsel, så der kan spares brændstof, og CO2-udslippet kan reduceres.

Det hydrauliske anlæg omfatter en 75 liters variabel Parker VP1-pumpe, der er monteret på motorkraftudtaget, et 300 bars hydraulikanlæg med tryk- og retur-

rør og to-funktions proportional tipventil samt en hårdtforkromet tipcylinder og tilhørende stopventil.

Mellem akslerne på tridembogien er der lavet flotte afdækninger og i venstre side er en del af afdækningen en AKA-Danbox-finerkasse til opbevaring af nødvendigt udstyr. I højre side er der oven over brændstoftanken indsat en lille vandtank med et smart stykke rør, som kan drejes ned mod vandret og dermed virker som en vandhane til brug for, at føreren fx kan vaske hænder. Et rigtig godt udstyr.

I bagenden af chassiset er der integreret et beslag for konsol med en aftagelig kran. Til at fastholde konsollen er der monteret to vandretliggende hydraulikcylindre, som både gør det lettere at koble kranen på og samtidig giver stor sikkerhed for, at kranen sidder ordentligt fast på lastbilchassiset. Krankonsollen er også udstyret med en komplet bagende med underkøringsværn samt yderligere en VBG-påhængsvognskobling.

For at sikre en høj fremkommelighed i vinterføre er der også bygget automatiske OnSpot-snekæder på drivakslen.

Tilpasset de nye længdebestemmelser

Det nye vogntog nyder godt af de nye bestemmelser, som giver mulighed for op til to meters ekstra længde på vogntoget, når opbygningen omfatter en kran på mere end otte t/m.

Kranen er en HIAB X-Hipro 232E-4, der er en fjernstyret kran på netto 20,3 t/m med en hydraulisk rækkevidde på 12,6

m, hvor den løfter 1.460 kg. Vogntogets totallængde er forøget til cirka 20 m med kranen koblet på bagenden.

Kranen er konstrueret med et dobbelt lænkesystem på både løfte- og vippearm, hvilket sikrer ensartet moment i hele løfteområdet. Det hydrauliske tryk leveres af en Sunfab 130 L-pumpe, der er monteret på gearkassen, og kernen i X-HIPRO-modellerne er SPACEevo-styresystemet, det seneste inden for intelligent styreteknologi. Dette system forbedrer manøvredygtighed og præcision, hvilket gør komplekse opgaver nemmere og sikrere at udføre.

Danskproduceret påhængsvogn Påhængsvognen er Schmidt Tip P32T, der står for påhængsvogn med 32 tons tilladt totalvægt og tippelad. Den tekniske totalvægt er dog på 34 tons, så der er også luft til en højere vogntogsvægt.

Konstruktionen er med to bogier: en bogie forrest, der har 1.210 mm akselafstand, en mellemliggende akselafstand på 3.505 mm til den tredje aksel samt en akselafstand på den bageste bogie på 1.310 mm. Den forreste bogie har et tilladt bogietryk på 16 tons, mens den bageste bogie går op på 18 tons.

Chassiset er danskproduceret og fremstillet i I-profil af højstyrkestål af typen S700 med stærke tværvanger i 120 mm firkantsrør, som er med til at forøge stabiliteten ved tipning.

Drejekrandsen mellem den forreste bogie og chassiset er en 20 tons Jost-kugledrejekrands, og trækstangen en VBG Multi XF.

Påhængsvognen er bygget op med fire

stk. ni tons BPW ECO Plus 3-aksler med BPW Light Aluminiumsnav, der reducerer vægten med 18 kg pr. aksel, og affjedringen er BPW-luftaffjedring type 36, der omfatter Wabco eTASC elektronisk luftaffjedring med ekstern trykføler for fuld vægtfunktion.

Bremseanlægget er et Wabco TEBS E 4S/3M 2-leder bremseanlæg med RSS (Roll Stability Support) og BPW TS2 3709 håndbremse på tredje og fjerde aksel og fjederbremse som standbremse.

En hårdtforkromet tipcylinder kan tippe ladet, når der er behov for at tippe godset af.

Ensartede ladopbygninger

Ladet på forvognen er bygget med en længde på 6,45 m, og ladet på påhængsvognen er 8.120 mm lang. Begge lad er 2,55 m brede og har begge en forsmæk, der er 1.900 mm høj, og som er udstyret med en forramme for automatisk rullepresenning. Bundene i begge lad er fremstillet i tre mm rustfri stålplade, mens kantprofilen er lavet i tre mm rustfri profil.

Højre side er på begge lad udstyret med faste sider i højden på 1.900 mm, der er tredelt på lastbilen og firedelt på påhængsvognen og er ligesom de to forsmækker fremstillet i 25 mm eloxerede aluminiumsprofiler.

Forvognens lad er i venstre side tredelt, og på påhængsvognen er de tilsvarende firedelt. Sidernes nederste dele er 1.250 mm i højden, og ovenover er der en svingbar overside på 550 mm i højden.

Der kan åbnes for udfald for neden med et udelt bundopluk, der aktiveres med luftstyret oplukning af Kinnegrip K5 med fjedertappe. Begge bagsmækker er konstrueret som dobbeltsvingbar med 1500 mm i højden, og ligesom på venstre side er der også anvendt 25 mm eloxerede aluminiumsprofiler med bagrammer for automatisk rullepresenning.

Der er også luftstyret bundoplukning, rustfri kornlem, samt havnekrog med fire stk. hægtelukkere.

Toppen af begge lad er udstyret med en automatisk rullepresenning. På toppen af både forvognen og påhængsvognens for- og bagsmæk er der monteret nogle nye gummilæber til at lukke tæt mellem presenningerne og lad, når de automatiske rullepresenninger aktiveres via joystick.

Både bagenden på lastbilen, den aftagelige krankonsol og påhængsvognen er lavet flot ensartet med hver seks Jokon-trekammer LED-baglygter, to slingrelamper på hver samt baklys og nummerpladebelysning. ■

De hydrauliske aksler låser krankonsollen sikkert fast på forvognens chassis.

DANAFFALD:

Uacceptabelt, at kommuner overtræder regler om erhvervsaffald

15 ud af 15 undersøgte kommuner overtrådte reglerne for indsamling af erhvervsaffald. Og det er helt uacceptabelt, mener Lars Sørensen, formand for Danaffald.

Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

For nylig offentliggjorde Forsyningstilsynet, at 15 ud af 15 undersøgte kommuner ikke overholdt reglerne for indsamling af erhvervsaffald. Den nyhed er faldet Danaffald voldsomt for brystet. På foreningens generalforsamling i Esbjerg midt i marts udtalte foreningens formand Lars Sørensen, at det efter Danaffald’s mening er fuldstændig uacceptabelt, at kommunerne åbenbart ikke kender eller blæser på reglerne.

- Det forvrider konkurrencen og skader de private vognmænd på området, sagde han i sin beretning til generalforsamlingen. Kommunerne fik som led i klimaplanen for affaldssektoren som noget nyt lov til i begrænset omfang at tilbyde at indsamle genanvendeligt erhvervsaffald. De nye regler foreskriver, at kommunerne kun må tilbyde at indsamle hos virksomheder, der har en affaldsproduktion, som i art og mængde er husholdningslignende, og at indsamlingen skal ske med de samme ordninger, som tilbydes til husholdningerne. Desuden skal

kommunernes indsamling af erhvervsaffald ske til markedspriser.

- Danaffald var fra starten meget skeptisk over for kommunernes nyvundne ret til at indsamle erhvervsaffald. Vi mener, at det er et tilbageskridt for det frie marked og en glidebane, som kan være svær at håndhæve og kontrollere. Vores skepsis har desværre vist sig at være velbegrundet, sagde Lars Sørensen.

Transportører får ansvaret for andres fejl

Formanden kom også ind på et andet problem, som affaldstransportørerne slås med.

I forbindelse med modtagekontrollen på forbrændingsanlæg kontrolleres læssene ved ankomst, og der kan ske enten fysisk eller administrativ afvisning af læs, der vurderes at indeholde for meget materiale, der burde have været sorteret til genanvendelse. Hvis der sker en afvisning, indberettes det til Miljøstyrelsen, der som sanktion kan iværksætte et gebyrbelagt tilsyn.

- Som affaldsindsamlere står vi imidlertid med den udfordring, at det er affaldsproducenterne og deres utilstrækkelige sortering, der er den egentlige årsag, hvis læs indeholder for meget genanvendeligt materiale. Men formelt har vi som indsamlere overtaget ansvaret for affaldet og kan derfor komme i klemme.

- Fra Danaffalds side har vi opfordret til, at forbrændingsanlæggene farer frem med lempe i deres modtagekontrol, så man udelukkende afviser læs, der utvivlsomt indeholder for meget genanvendeligt materiale, sagde Lars Sørensen.

Carl Lauritzen takkede af Det mangeårige medlem af Danaffald’s bestyrelse, Carl Lauritzen, ønskede at udtræde af bestyrelsen. Men familien forblev en del af Danaffald’s ledelse, idet sønnen Anders Lauritzen blev nyt medlem af bestyrelsen. ■

Danaffald’s bestyrelse anno 2025 fra venstre: Bjarne Bloch, Hans Heissel (næstformand), Lykke M. Jensen, Lars Sørensen (formand), Søren Eriksen, Anders Lauritzen samt Børge K. Jørgensen.

DTL-A-FORMAND:

POSITIVE ELEMENTER I DYR OK-AFTALE

DTL’s arbejdsgiverforening og 3F Transportgruppen har indgået aftale om fornyelse af transportoverenskomsten. Formand for DTL’s arbejdsgiverforening Jens H. Petersen ser positive elementer i aftalen – trods markant øgede omkostninger for vognmændene.

Morten Lindbo [mol@dtl.eu]

Billedet er fra da, OK-aftalen blev underskrevet. Fra venstre: Kim Rene Busch, 3F Transportgruppen, Frank Boye, 3F Transportgruppen, formand for DTL’s arbejdsgiverforening

Jens H. Petersen og advokat Lars Overgaard, DTL’s arbejdsgiverforening/Dansk Erhverv. Foto: 3F.

Det var et kort forhandlingsforløb, da forhandlingsudvalget fra DTL’s arbejdsgiverforening i starten af marts satte sig til bordet med Dansk Erhverv Arbejdsgiver og 3F for at få filet de sidste ting på plads i en ny tre-årig transportoverenskomst.

Formand Jens H. Petersen, blandt vognmænd kaldet ”Container-Jens”, betegner atmosfæren under forhandlingerne som god og med en konstruktiv tilgang.

- Vi gennemgik 30-35 protokoller, og der var kun korte diskussioner om fem af dem. Men det er jo sådan, det er, med det udgangspunkt, vi havde. Lidt mere fleksibilitet til vognmændene havde dog været ønskeligt.

Formanden henviser til, at meget af resultatet var givet på forhånd gennem den forudgående DI/3F-overenskomst. Set i det lys mener Jens H. Petersen gennemgående, at de relativt høje lønstigninger ikke vil gøre det nemmere at være vognmand:

- I en tid med generelle prisstigninger, den nye vejafgift og stigningen i dieselafgiften, bliver det med de nye løn- og tillægssatser endnu sværere at få kunderne til at forstå, at prisen på vejtransport nødvendigvis må stige yderligere på grund af øgede omkostninger. Og det er ikke befordrende, når vognmændene samtidig møder krav om grøn omstillingmed alt hvad det indebærer af administrative byrder og omkostninger.

Mere fravær kan bidrage til fastholdelsen

Jens H. Petersen henviser særligt til de ekstra to uger, som vognmændene nu skal betale sygeløn for i tilfælde af en chaufførs langtidsfravær.

- Den gør ondt, og det dræner en vognmand, der i forvejen skal undvære sin arbejdskraft i længere tid, fastslår han.

Vognmændene må i det hele taget vænne sig til, at medarbejderne skal undværes mere på arbejdspladsen: Overenskomsten giver nemlig ekstra to uger med fuld løn til nybagte forældre, og seniorerne kan nu nyde godt af 14 ekstra seniorfridage årligt. Selv om fraværet dækkes af fonde og de ansattes egne midler, betyder det samlet set mindre arbejdskraft.

Men her mener DTL-A formanden, at den nye aftale kan bidrage til fastholdelsen:

- Vi skal være opmærksomme på, at tiden fordrer mere frihed, og alternativet kan i værste fald være, at medarbejderne finder job i andre brancher eller helt forlader arbejdsmarkedet.

Det gælder også, når talen falder på voksenlærlinge: Ansatte med min. tre års ansættelse får nu ret til kvalificerende uddannelse, hvis vognmanden ikke kan eller ønsker at lave et voksenlærlingeforløb.

- Igen må vi se på, hvad alternativet er, hvis en chauffør har den karrieredrøm og ikke får den opfyldt, siger Jens H. Petersen.

Udvalgsarbejde om fridage og lønseddel Arbejdsgiverformanden roser 3F for en positiv tilgang til at få udvalgsbehandlet to centrale spørgsmål. Et udvalg skal nemlig se på, om det kan lade sig gøre at slå de to halve fridage på hhv. 1. maj og Grundlovsdag sammen til én dag.

– Man er gået med til, at udvalget arbejder uden for selve overenskomstperioden, så parterne i ro og mag kan nå et resultat. Det er i al fald positivt, fastslår Jens H. Petersen. Parterne har desuden tilsluttet sig et udvalgsarbejde under lageroverenskomsten om synliggørelse af løn og løndele på medarbejdernes lønsedler i samarbejde med lønsystemudbyderne. ■

Vi skal være opmærksomme på, at tiden fordrer mere frihed, og alternativet kan i værste fald være, at medarbejderne finder job i andre brancher eller helt forlader arbejdsmarkedet.

JENS H. PETERSEN, FORMAND FOR DTL-A

FAKTA OM OVERENSKOMSTEN

Den nye overenskomst er ikke gældende endnu, da den skal runde forligsmanden. Afstemningen om forligsmandens mæglingsforslag forventes afsluttet i april 2025.

Indtil forslaget er vedtaget, skal arbejdsgivermedlemmerne følge den gældende overenskomst for 2023-2025. Dvs., at regulering af normallønnen først vil ske, når mæglingsforslaget er vedtaget.

DTL’s arbejdsgiverforening/Dansk Erhverv Arbejdsgiver vil informere nærmere, når overenskomsterne er endeligt vedtaget.

Når den nye overenskomst træder i kraft, skal lønnen reguleres med tilbagevirkende kraft. Regulering af normallønnen skal ske fra den lønningsuge, hvori 1. marts 2025 indgår.

Regulering af arbejde på ubekvemme tidspunkter/forskudt-tidstillæg, overarbejde samt holddrifts-tillæg skal ske pr. 1. maj 2025.

Forhandlingsudvalget fra DTL-A bestod af formand Jens H. Petersen samt bestyrelsesmedlemmerne Lars V. Andersen og Karsten Klitmøller.

Udsigt til overenskomst for varebilsbranchen

Efter lang tids udvalgsarbejde er en overenskomst for varebilbranchen nu tættere på end nogensinde, sagde formanden for Specialforeningen for Kurér- og Varebiltransportører (SKV) på foreningens generalforsamling.

Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

025 tegner til at blive året, hvor vare bilbranchen får sin egen overens komst med 3F.

Det sagde SKV’s formand

Dan Olsen i sin beretning ved specialforeningens generalforsamling i februar.

- En varebilsoverenskomst mellem DTL’s arbejdsgiverforening og 3F vil være et godt alternativ til Transportoverenskomsten, der i bund og grund retter sig mod lastbilchauffører, sagde han og udtrykte tilfredshed med det arbejde om en kommende varebilsover enskomst, som repræsentanter for 3F, DTL og branchen har arbejdet med

- Vi er nået frem til et ganske interessant udkast til en varebilsoverenskomst, der er mere enkel og indeholder større fleksibilitet, som kan nedbringe dyre overarbejdstimer især for de vognmænd, der har sæsonudsving, sagde han og fortsatte:

- Der er lagt op til, at brugen af varebilsoverenskomsten er frivillig. Det vil sige, at man kan tilvælge overenskomsten for hele eller dele af driften, men man kan også forblive på Transportoverenskomsten, hvis det driftsmæssige passer bedre. Ingen tvinges altså over på overenskomsten. Forhåbentligt vil overenskomsten kunne underskrives senere på foråret.

Den kommende varebilsoverenskomst er en udløber af overenskomstaftalen fra 2023, hvor man besluttede at nedsætte et udvalg med det formål at afdække og drøfte varebilsbranchens driftsmæssige behov for særlige arbejdstids- og aflønningsbestemmelser.

- Der er lagt op til, at brugen af varebilsoverenskomsten er frivillig. Det vil sige, at man kan tilvælge overenskomsten for hele eller dele af driften, men man kan også forblive på transportoverenskomsten, hvis det driftsmæssige passer bedre, siger Dan Olsen, formand for Specialforeningen for Kurér- og Varebiltransportører (SKV). Foto: Finn Bjerremand.

Drama om varebilstilladelserne

Dan Olsen kom også ind på efterårets drama, da transportminister Thomas Danielsen (V) ville afskaffe varebilreglerne i godskørselsloven.

- Grundlaget for lige og fair konkurrence i vores branche blev alvorligt truet, da han pludseligt ville afskaffe varebilstilladelserne. Det fik vi heldigvis stoppet. Det var måske ministerens forsøg på at få fjernet den sten i skoen, som 11 kg-reglen jo er. I SKV vil vi meget gerne af med 11 kg-reglen, men vi vil bevare tilladelseskravet.

- Transportministeren taler jo mindre bureaukrati, og det ville det jo netop være, hvis man afskaffer 11 kg-reglen. Så er det ikke et spørgsmål, om hvor meget godset vejer, og hvilken type bil, man kører. Det hele er godskørsel for fremmed regning. Lige før jul inviterede transportministeren så transportbranchens organisationer til at indsende forslag til forenkling af de nationale regler på Transportministeriets område. Og det gør vi så – sammen med DTL. Afskaffelse af 11 kg-reglen burde ligge lige til højrebenet, slog Dan Olsen fast.

Formanden resumerede til slut de opgaver, som SKV står over for i 2025.

- At få varebilsoverenskomsten på plads og sat i kraft. At få fjernet 11 kg-reglen. At få Transportministeriet og EU-Kommissionen i gang med et forsøg i Danmark med ligestilling af el- og dieselvarebiler samt at få muligheder for indretning af varebiler til kurér-kørsel med sovekabine.

Medlemsmæssig er SKV i en stabil gænge. Foreningen havde i februar 41 medlemmer; en blev indmeldt sidste år, ingen udmeldte. ■

UNGE VOGNMÆND PÅ FINT BESØG

En delegation fra DTL Ungdom var i slutningen af februar på besøg i Folketinget, hvor de blev vist rundt af minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde Morten Dahlin (V) og MF Betina Kastbjerg (DD).

På billedet er fra venstre: Kasper Ditlev Stange Jacobsen, Thomas Poulsen, Mikkel Ditlev Stange Jacobsen, Camille O. Nielsen, Mikkel Bryde, Jacob H. Larsen, MF Morten Dahlin (V), Andreas Mouritsen, Frederik Brix Frederiksen, Jacob O. Nielsen, MF Betina Kastbjerg (DD) samt Anders Andersen. NMM

VELBESØGT SPARKE-DÆK-DAG I DALBY

Et par hundrede vognmænd fandt på den første dag i marts vej til vognmandens dag hos H.E. Jørgensen A/S i Dalby. DTL’s direktør Erik Østergaard fortalte seneste nyt fra den erhvervspolitiske front med særlig vægt på problemerne med den nye vejafgift. Herefter blev forsamlingen beriget med et oplæg om opsætning af ladeinfrastruktur af Jan Darville fra God Energi A/S. 21 udstillere var til stede på dagen, som var arrangeret af Næstved Vognmandsforening, Sjællands Vognmandsforening, Køge og Omegns Vognmandsforening og Storstrøms Vognmandsforening. NMM

SKÆVINGE-VOGNMAND TRÆDER IND I DTL’S BESTYRELSE

Vognmand Elith Andersen fra St. Lyngby Kran og Container ApS i Skævinge træder nu ind i DTL’s hovedbestyrelse. Elith Andersen blev på DTL’s generalforsamling i 2024 valgt som suppleant for bestyrelsesmedlem

Majbrit Hald fra Lastbilcentralen A/S i Ballerup. Majbrit Hald har valgt at træde ud af bestyrelsen af private årsager.

MOL

JESPER SAABY FYLDT 50

Vognmand Jesper Saaby, Solbjerg, Erslev på Mors er fyldt 50 år. Jesper Saaby startede sin karriere i branchen som chauffør ved vognmand Skov i Ulbjerg tilbage i 1997. Herefter fulgte et par år ved Demstrup Autotransport, hvoraf det sidste halve års tid var eksportkørsel. I 2000 begyndte han som chauffør ved sin svigerfar Poul H. Kortbek, og i 2005 overtog han forretningen, der har rødder tilbage til 1936.

Jesper Saaby driver vognmandsforretningen med to sættevognstrækkere og to hejseladsbiler, hvor der fortrinsvis løses lokale transportopgaver. Jesper Saaby er formand for Morsø Vognmandsforening og desuden medlem af DTL-Selvkørernetværk. NMM

SELVKØRERE PÅ VIRKSOMHEDSBESØG

DTL-Selvkørernetværk var forleden i forbindelse med et kvartalsmøde på virksomhedsbesøg hos AutoBude i Hedensted, hvor direktør Brian Pedersen viste rundt og fortalte om virksomhedens udvikling gennem 70 år. NMM

VELKOMMEN

VELKOMMEN TIL NYE MEDLEMMER

Specialforeningen for Kurér- & Varebilstransportører (SKV) Dekobylinddk ApS Kværkebyvej 35 4100 Ringsted

Fyns Vognmandsforening

Nicolai Jessen

Udlodgyden 33 5220 Odense Sø

Vestjyllands Vognmandsforening

Anders Knudsen Forumvej 74 6800 Varde

Køge og Omegns Vognmandsforening

Landmand Ebbe Nielsen Havdrupvej 7B 4623 Lille Skensved

Foto: Niels Møller Madsen.

Foto: Jens Bækgaard.

Foto: Finn Bjerremand.

Foto: Niels Møller Madsen.

Myndighederne fordobler kontrolperioden ved vejsidekontrol

Politiet fordobler vejsidekontrollen og udvider perioden for kontrol af køre- og hviletidsdata fra 28 dage til 56 dage.

Samtidig udvider Færdselsstyrelsen perioden for den administrative virksomhedskontrol fra én måned til to måneder.

Er du klar til de nye krav?

Overholder du eksempelvis pausereglen i forhold til arbejdstidsdirektivet?

Der er ingen bagatelgrænse for pausereglen. Ved vejsidekontrol eller ved en virksomhedskontrol, udløser hver overtrædelse en bøde.

Tacho Online giver dig overblikket

Med Tacho Onlines brugervenlige dashboard får du hurtigt adgang til

Data om køre- og hviletid samt arbejdstidsregistrering

Vigtige advarsler for manglende download, fejlede filer og overtrædelser

Husk! Tacho Online er gratis for DTL-medlemmer!

Scan QR-koden eller besøg www.tachoonline.dk for at læse mere om vores løsninger!