DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND nr. 1, 2025

DANSKE VOGNMÆND

GENSTART SOM VOGNMAND OG FAR

FRAGTMÆNDENE

”Hvis du havde spurgt mig for to eller tre år siden: Kunne du forestille dig at være far i en 7/7-ordning og drive vognmandsforretning, så ville jeg sige, at det kan ikke lade sig gøre.”

INDHOLD

8 MENINGSLØST DÆKFORSLAG

DTL er skeptisk overfor lovforslag om vinterdæk.

10 GÆLD BAG HVER FJERDE AFVISNING

Varebilsformand: Lempelse af krav åbner for brodne kar.

12 OVERLEVER VI DEN GRØNNE

OMSTILLING?

Stor usikkerhed om skiftet til el, viser rundspørge.

STRØM PÅ FRAGTMÆND

Fragtmænd satser grønt, for nu kan det betale sig.

GRØN OMSTILLING.

Danske Fragtmænd går all in på at få elektrificeret lastbilflåden, fortæller direktør Gitte Kalmar, der har det overordnede ansvar for den grønne omstilling af fragtmændene

BØDEKAOS. I denne nyhedsanalyse gør vi os kloge på det kaos, der formentlig venter, når ubetalt vejafgift skal kradses ind fra udenlandske lastbiler. Trods forsikringer om det modsatte skræmmer sporene fra ubetalte p-afgifter og miljøzonebøder nemlig.

LAD KVOTESYSTEM BETALE

NLA forslår, at CO2-kvoter skal betale for den grønne omstilling.

18 HVOR GALT KOMMER DET TIL AT GÅ?

Kommer udenlandske lastbiler til at betale vejafgift som de danske kolleger?

20 GENSTART SOM VOGNMAND OG FAR

Vognmand og delefar har lært at få forretning og familieliv til at spille sammen.

UDSIGTEN FOR 2025

DTL’s Morten Pernø kigger i den økonomiske krystalkugle.

26 BLOKVOGN MED MULIGHEDER

Meusburger-vangeblokvogn kan løse højt specialiserede opgaver.

28 GODE RÅD TIL VINTERKØRSEL

Bliv klar, så du kommer sikkert frem gennem vinterføret.

30 GENERALFORSAMLINGER

Tjek, hvornår din forening holder generalforsamling.

Ansvarshavende redaktør: Adm. dir. Erik Østergaard. Redaktion: Redaktør Niels Møller Madsen (DJ), Thomas Rumph, Finn Bjerremand og Morten Lindbo.

Annoncekontakt: Mediapunktet ApS, tlf. 5117 1424, mail: ar@mediapunktet.dk. Layout og tryk: KLS PurePrint A/S. Kontrolleret oplag: 2.650. Abonnement: kr. 515,- ekskl. moms. ISSN 1902-5173. Medlem af Danske Medier. Adresse: DTL Magasinet, Grønningen 17, st., 1270 København K. Tlf. 7015 9500, www.dtl.eu, e-mail: dtl@dtl.eu. Forsidefoto: Thomas Rumph.

Artikler i DTL Magasinet udtrykker ikke nødvendigvis DTL’s holdning.

VEJAFGIFTEN ER BARE BEGYNDELSEN…

Vejafgiften for tunge lastbiler er nu trådt i kraft. Siden 1. januar har det været et krav for lastbiler på 12 ton og derover at betale vejafgift. Det er en dyr måde at opkræve afgift på. Regningen havner hos forbrugerne og belaster samfundet som helhed. Men det stopper næppe her.

Det er den første kilometerbaserede afgift af sin art i Danmark, og der er ingen tvivl om, at dette kun er begyndelsen. Vejafgiften indvarsler begyndelsen på et politisk paradigmeskifte hen imod skat på mobilitet.

Lastbilerne bliver forsøgskaniner på godt og ondt. Men med stor sandsynlighed bliver personbilerne omfattet på sigt. Lige nu pågår en forsøgsordning under Transportministeriet med en kilometerafgift på privatbiler.

Staten har tidligere på årsbasis opkrævet cirka 50 milliarder kroner fra bilisterne i benzin-, diesel-, registrerings-, grønne-, vejbenyttelsesafgifter mm. Men beløbet er faldende. I takt med elektrificeringen udhules statens provenu fra benzinog dieselafgifter nemlig, og der skal findes nye indtægtskilder. Derfor en kilometerafgift. Først for lastbiler, senere personbiler.

Historien om vejafgiften går helt tilbage til 2007. Dengang ville Socialdemokratiet indføre en vejafgift for lastbiler men blev bremset af regeringspartiet Venstre. Daværende politisk ordfører og nuværende partiformand Troels Lund Poulsen tog dengang afstand fra Socialdemokratiet, som han beskyldte for blot at ville have højere skatter.

Nu har Venstre så lagt stemmer til, at kilometerafgiften ruller ud. Man har som bekendt et standpunkt, til man tager et nyt, som statsminister Jens Otto Krag sagde i 1967 som svar på et spørgsmål om en pludselig kovending.

Nu er vejskatten en realitet, og vognmændene skal gøre op med sig selv, hvordan de vil viderefakturere den nu øgede omkostning ved transport af gods. For de kan ikke bære den selv. Kunderne må til lommerne.

Man ser for sig en rodebutik af lastbiler, der vender, bakker og blokerer ved betalingsanlægget

Mens man ikke behøver at være bange for, om danske lastbiler kommer til at betale for hver meter afgiftsbelagt vej, de tilbagelægger, så stiller sagen sig anderledes, når det gælder vejafgiften fra udenlandske lastbiler.

Vi har i artikel efter artikel her i bladet, i henvendelser til transportministeren og i høringssvar til lovforslag påpeget svaghederne, når det gælder kontrol og håndhævelse af den nye vejafgift overfor udenlandske lastbiler, som der kører ganske mange af på de danske veje.

Hvis vi ellers kan finde adresserne – og det er ikke uproblematisk - kan vi sende regninger til Tirana, Bukarest og Sofia. Om de så betaler, er en helt anden snak. Men sporene fra de tårnhøje bunker af ubetalte p-afgifter og miljøzonebøder til udenlandske biler skræmmer. Læs mere om det på side 18-19 i dette blad.

Af uransagelige grunde kan vi ikke hindre dårlige betalere i at køre ind i Danmark igen, selv om der er opstillet nummerpladescannere ved grænserne. Dårlige betalere kan blive standset ved Storebælt og bedt om at betale eller vende om. Man ser for sig en rodebutik af lastbiler, der vender, bakker og blokerer ved betalingsanlægget. Jeg vil se det virke, før jeg tror på det.

Det ville være en lise for min retsbevidsthed, hvis regeringen satte de nødvendige midler af, så vi undgår den forudsigelige forskelsbehandling mellem danske og udenlandske lastbiler.

Under alle omstændigheder kan jeg love, at vi i DTL vil følge håndhævelsen og kontrollen af vejafgiften tæt.

Adm. direktør Erik Østergaard

Følg Erik Østergaard på LinkedIn og på X: @erikoestergaard

Mere end en million huller i vejene i 2024

Ingen ved, hvor mange huller, der rent faktisk er blevet lappet i de danske veje i 2024. Men nu giver Asfaltindustrien, som er brancheforening for asfaltproducerende og asfaltudlæggende virksomheder i Danmark, et kvalificeret bud. Foreningen vurderer, at der er blevet lappet mere end en million huller i de danske veje i hele 2024. Vurderingen er foretaget på baggrund af tal fra kommuner. Asfaltindustrien er imidlertid selv overrasket over det høje tal.

- Tallet viser, at problemet har været helt enormt. Der er brugt rigtig mange penge og mandetimer på at lappe alle de huller. Penge og timer, som kunne være brugt på noget andet, siger Jakob Svane, direktør for Asfaltindustrien.

- Desværre er der ikke megen udsigt til, at det bliver bedre. For det halter med at vedligeholde vejene, især i kommunerne og på de private veje. Og der kommer markant flere huller i dårligt vedligeholdte veje end i godt vedligeholdte veje, siger direktøren.

Kilde: Asfaltindustrien

BRUG FOR EN DIGITAL OPTUR?

Dansk Erhverv har fået penge af Trygfonden til et projekt kaldet Digital Optur, som skal hjælpe arbejdstagere med at navigere i den digitale verden og fremme digital inklusion på arbejdspladsen.

Hvis din virksomhed har brug for en Digital Optur, har du nu mulighed for at få besøg på din virksomhed af projektets bus, der tager på turné i foråret 2025 med workshops og aktiviteter, der styrker og udbreder digitale færdigheder til arbejdspladser og arbejdstagere. For yderligere oplysninger: Frederikke Rosendal Egede Saabye, Dansk Erhverv på mail: fres@danskerhverv.dk eller tlf. 2265 0927.

Kilde: Dansk Erhverv

NY LOV OM VEJAFGIFT GÆLDER IKKE

RENOVATIONSKØRETØJER TIL DAGRENOVATION

Fra 1. januar 2025 skal lastbiler på 12 ton og derover, som benyttes til godstransport, betale en kilometerbaseret og CO2-differentieret vejafgift. Loven gælder dog ikke renovationskøretøjer til dagrenovation. Det vil sige, at der ikke skal betales vejafgift for disse køretøjer. Ejere og brugere af øvrige motorkøretøjer, der bruges til transport af affald, og som vejer 12 ton eller derover, skal som udgangspunkt betale vejafgift pr. 1. januar 2025.

Bemærk, at renovationskøretøjer til dagrenovation bliver opkrævet vejafgift pr. 1. januar 2025, medmindre Motorstyrelsen har fritaget køretøjet for afgiftspligten. Du kan læse mere, om hvordan du søger om fritagelse på Motorstyrelsens hjemmeside, motorst.dk.

Kilde: Motorstyrelsen

Opdatering af gebyrer og afgifter

Færdselsstyrelsen har opdateret bekendtgørelse om gebyrer og afgifter på Færdselsstyrelsens område, som følge af den årlige regulering:

Fra 1. januar 2025 falder gebyret for behandling af ansøgning om udstedelse og fornyelse af tilladelse til at udføre godskørsel for fremmed regning i varebiler fra 1.700 til 1.550 kroner pr. udstedelse.

Gebyret for ansøgning om udstedelse, fornyelse, erstatning og udskiftning af tachografkort til førere, virksomheder eller værksteder falder fra 425 til 350 kroner. Afgiften for uddannelsesbevis til fører af køretøjer til vejtransport af farligt gods stiger fra 320 til 330 kroner.

Kilde: Færdselsstyrelsen

DTL-RABAT PÅ PARKERING PÅ RECHARGE CITY

Medlemmer af DTL får 50 procent rabat på parkering på Recharge City i Østjylland frem til 30. juni 2025 – både ved forhåndsreservation og drop-in parkering. Recharge City er et sikret parkeringsanlæg på E45 ved afkørsel 57 med rene og ordentlige faciliteter til chauffører såsom baderum, toiletter og chaufførlounge. Gå ind på DTL’s hjemmeside under Medlem / Medlemsfordel / Recharge City for at se den rabatkode, du skal bruge.

Kilde: Recharge City

Frynsegoder på farten

Få EXTRA gode fordele med et erhvervskort fra Circle K

Nu kan du få endnu flere fordele med Circle K EXTRA Pro. Glæd dig til personlige tilbud på morgenmad, frokost, snacks og drikkevarer samt rabat på brændstof. Tilbuddene gælder hver dag, hele dagen lang.

Valgfri wienerbrød + smurt rundstykke

Normalpris op til 46 kr.

32,-

Valgfri sandwich/panini

35,-

Læs mere og tilmeld dig på: circlek.dk/extrapro

Valgfri hotdog

29,-

Valgfri Barebells bar

20,-

BRO MELLEM ALS OG FYN VIL KOSTE 22 MILLIARDER

På baggrund af aftalen om Infrastrukturplan 2035 har Sund & Bælt i samarbejde med Vejdirektoratet gennemført en forundersøgelse af en fast forbindelse mellem Als og Fyn. Forundersøgelsen viser, at det vil være teknisk muligt at anlægge en fast forbindelse, og der peges på en løsning i form af en skråstagsbro i kombination med en bjælkebro mellem Fynshav på Als og den sydlige spids af Horneland på Fyn. Det samlede anlægsoverslag er skønnet til 22,2 milliarder kroner (2024-priser). Forbindelsen kan ikke fuldt ud brugerbetales, men kræver et tilskud på mindst 11,4 milliarder kroner for at være økonomisk sammenhængende med en tilbagebetalingstid på 40 år.

Kilde: Transportministeriet

Krav til udskiftning af analoge og digitale tachografer ved international transport udsættes

Vognmænd, som endnu ikke har udskiftet deres analoge og digitale tachografer, sanktioneres ikke, hvis køretøjet bruges til international transport fra 1. januar til 28. februar 2025. EU-Kommissionen har besluttet, at der skal være en periode på to måneder, hvor vognmænd vej ledes om kravet til udskiftning af tachografen til den nyeste versi on. Som følge af EU’s vejpakke skal køretøjer, der anvendes til international transport, og som enten har en analog eller digital tachograf (generation 1), udskifte tachografen til en smart tachograf version 2 (generation 2 version 2) senest 31. december 2024, hvis køretøjet fortsat skal kunne anvendes til grænseover skridende transport inden for EU. Men nu bliver perioden fra 1. januar til 28. februar altså vejledende og uden sanktioner.

Kilde: Færdselsstyrelsen

SAGT & SKREVET

Politiet lurer

”Det er et kæmpe problem, at politiet chikanerer og forfølger os. De ved, hvor vi er, og vi fornemmer, at de ligger på lur.”

Alex Nielsen, tillidsrepræsentant hos ARC I/S, til Fagbladet 3F om skraldemændenes daglige udfordringer med ordensmagten.

Kontrol koster jo noget

”Jeg kan jo ikke bare sidde og indskærpe og bede om flere kontroller, så skal jeg jo betale for det. Det er derfor, det er mere nuanceret end som så.”

Transportminister Thomas Danielsen (V) i svar til Betina Kastbjerg (D) i ordudveksling om kontrollen eller manglen på samme af udenlandske skyldnere. I Lastbilmagasinet.

Uopmærksomhed den store dræber i trafikken ”Vi synes, vi kan mange flere ting på en gang, og det kan vi altså ikke. Trafikken kræver vores fulde opmærksomhed.”

Marianne Foldberg Steffensen, chef for trafiksikkerhed og cykling i Vejdirektoratet, til DR om nye tal, der viser, at 8 ud af 10 dødsulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed og distraktion.

Ryster i bukserne

”Men når stærke fagforeninger og en ekskluderende branche slår sig sammen om at holde andre ude og presse transportpriserne op, så ryster nogle politikere så meget i bukserne, at det tossede lovkompleks får lov at fortsætte.”

En skuffet direktør for DAO, Hans Peter Nordstrøm Nissen, til Transportmagasinet efter transportministeren droppede sin plan om at afskaffe varebilsreglerne.

Snebroer for dyre

“Etableringen af en snebro og areal til formålet på en motorvejsrasteplads vurderes at være omkostningsfuldt.”

Vejdirektoratet i et skriftligt svar til Lastbilmagasinet om, hvorfor der ikke er snebroer på de statslige rastepladser i Danmark.

Fatter ikke en dyt

"Det kan godt undre, at en styrelse kan ramme så meget ved siden af."

Lobbyist for den midtjyske motorvej og suppleant i Folketinget Kristian Pihl Lorentzen (V) til Altinget om Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, der i et høringssvar advarer mod to af de tre foreslåede linjeføringer omkring Viborg.

Foto: Niels

Møller Madsen.

DTL : Lovforslag om egnede dæk til vinterføre giver ikke mening

DTL er skeptisk overfor nyt lovforslag om, at bilister skal bruge egnede dæk i glat føre. Regeringens egne eksperter siger, at lovkrav om vinterdæk ikke vil føre til bedre trafiksikkerhed eller fremkommelighed.

Regeringen fremsatte før jul et lovforslag om, at bilister skal køre med egnede dæk, hvis føret er glat. Men tidligere på året mente regeringens eksperter i Færdselsstyrelsen ikke, at lovgivning om vinterdæk vil gavne trafiksikkerheden. I styrelsens såkaldte vejgrebsanalyse hed det således: "På baggrund af ovenstående forhold kan Færdselsstyrelsen ikke anbefale lovgivning om brug af vinterdæk, da der ikke er fundet evidens for, at et krav om vinterdæk vil have signifikant betydning for fremkommeligheden og sikkerheden".

Vækker undren

Forslaget om egnede dæk kommer derfor bag på Ove Holm, erhvervspolitisk chef i

DTL:

- Jeg havde da regnet med, at forslaget om vinterdæk til de tunge køretøjer var lagt i papirkurven. Som vejgrebsanalysen slog fast, har dækkene ikke målbar betydning for trafiksikkerheden om vinteren. Til gengæld giver lovforslaget, hvis det bliver vedtaget, anledning til stigende omkostninger hos vognmænd, der for en sikkerheds skyld må anskaffe og skifte til vinterdæk, når efteråret går over i vinter, siger han.

Transportministeriet henviser selv til vejgrebsanalysens konklusioner i afsnittet med ministeriets overvejelser i lovforslaget. Når ministeriet alligevel vil have ændret reglerne, er det fordi, at myndighederne har

brug for at kunne slå ned på chauffører, der er kørt ud i vintervejret på såkaldt ”åbenbart” uegnede dæk. Ministeriet peger også på, hvornår det er tilfældet:

”Ved kørsel på sne- eller isdækkede veje er dæk, som ikke er typegodkendte vinterdæk åbenbart uegnede dæk, og ved kørsel i hårdt vinterføre er dæk, som ikke er typegodkendte vinterdæk og snegrebsmærket (3PMSF-mærket) uegnede (…)”, hedder det i ministeriets bemærkninger i lovforslaget.

Chaufføren har ansvaret Transportministeriet lægger op til, at chaufføren er ansvarlig for, at køretøjet er forsynet med dæk egnet til føret og kan få bøde, hvis det ikke er tilfældet.

Ove Holm undrer sig over, hvad der er den dybere mening med forslaget:

- Der kan ikke være tale om en præventiv regel, da man må formode, at dæktypen i langt de fleste tilfælde først konstateres, når ulykken er sket eller vejen er blokeret. Politiet vil jo næppe af sig selv lave tilfældige dækkontroller i snevejr, hvor der i forvejen er kaos på vejene, siger han og tilføjer:

- Men samtidig lægger forslaget op til, at det er politi og anklagemyndighed, der skal udvikle en praksis, målrettet på situationer, hvor køretøjer anvender åbenbart uegnede dæk under de aktuelle vejrforhold. Dermed kan chauffører, og vognmænd risikere et hav af såkaldte ”prøvesager” for at se, hvor langt tingene holder i retten.

- Det virker, som om man forsøger at regulere sig til sund fornuft og situationsfornemmelse, men det bliver elastik i metermål og giver ikke meget mening. Til gengæld giver det ekstra og unødvendigt arbejde til vognmænd, politi og retsvæsen. Fremfor at putte ressourcer i at forbedre vinterbekæmpelsen generelt – et behov som trafikkaosset på E45 forrige vinter var en ubehagelig påmindelse om, slutter Ove Holm. ■

Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

Hvis regeringens forslag om at påbyde egnede dæk i vintervejr bliver til virkelighed, vil det ikke have den store effekt på trafiksikkerheden og fremkommeligheden. Til gengæld vil det betyde bøvl for vognmænd, politi og retsvæsen, mener DTL.

Foto: Michael Eisenberg/Ritzau Scanpix.

Klar vejafgifterne med Vejafgift App

Bliv hurtigt køreklar Kender du det digitale alternativ til Vejafgift Boks? Det hedder Vejafgift App.

Læs mere og bestil på brobizz.com/vejafgifter

Den er ligeså enkel at bruge som boksen og giver jer en stribe af de samme funktioner. Og så kan du få den til iPhone nu.

Varebilstilladelser:

Afviste ansøgninger skyldes ofte gæld til det offentlige

Hvert fjerde afslag på ansøgninger om godskørselstilladelse i varebiler skyldes ansøgerens gæld til det offentlige. Alligevel afskaffes det såkaldte restancekrav nu. Varebilsformand mener, det igen åbner en ladeport for brodne kar i branchen.

Thomas Rumph [tru@dtl.eu]

Når myndighederne afviser at give en varebilstilladelse til godstransport, skyldes det ofte ansøgerens gæld til det offentlige.

Alene i 2023 sagde Færdselsstyrelsen således nej 37 gange til at udstede en tilladelse til at udføre godskørsel for fremmed regning i varebiler. Det skete med henvisning til det såkaldte restancekrav, som betyder, at man ikke kan få en tilladelse, hvis man har “forfalden ikkepersonlig gæld til det offentlige” på over 50.000 kroner.

Det fremgår af et svar på aktindsigt, som DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND har modtaget fra Færdselsstyrelsen.

Gæld bag hver fjerde afvisning

DTL-Magasinet har bedt Færdselsstyrelsen oplyse det samlede antal afviste ansøgninger om varebilstilladelser med henvisning til restancekravet for perioden 1. juli 2019 –10. december 2024, men styrelsen meddeler, at det kun er muligt at oplyse tallet for 2023. Styrelsen angiver ikke nogen grund for dette, men har dog tidligere oplyst, at de hyppigste årsager til afvisning har været netop restancekravet, utilstrækkelige oplysninger fra ansøgeren og manglende egenkapital i virksomheden.

Man må dog antage, at antallet for 2023 er repræsentativt for hele perioden, siden varebilsreglerne trådte i kraft 1. juli 2019. Dermed har myndighederne sendt afslag på godt 200 ansøgninger om varebilstilladelse i perioden.

Som vi tidligere har beskrevet her i bladet (nr. 7, 2024), gav Færdselsstyrelsen frem til september 2024 samlet set afslag på ansøgning om varebilstilladelse i 736 sager. Dermed er der altså tale om, at hver fjerde ansøger, som har fået afslag, har haft gæld til det offentlige på over 50.000 kroner.

Varebilsformand: Fri adgang igen for brodne kar

Før jul lykkedes det bl.a. DTL, Specialforeningen for Kurér- og Varebilstransportører (SKV) og 3F at presse transportministeren til at droppe sit kontroversielle forslag om helt at afskaffe godskørselsreglerne på varebilsområdet. Den politiske pris blev dog, at restancekravet bortfalder.

Og de seneste tal fra Færdselsstyrelsen bekymrer formand for SKV, Dan Olsen.

- Vi kan jo se, at det giver væsentligt bedre mulighed igen for visse typer aktører, nemlig den type vognmand, der ikke kigger på priser, men kun tænker på at generere omsætning, fordi han hverken har tænkt sig at betale moms eller skat. Jeg undrer mig først og fremmest over, staten tilsyneladende er ligeglad med skatteindtægterne, siger han og fortsætter:

- Desværre kan de vognmænd hurtigt underbyde vi andre. Så det er ikke kun staten, der taber men også de vognmænd, som kunne have fået kørslen. Det er deres forretning, der trues.

- Jeg er optimist af natur, så jeg håber, at politikerne og i særdeleshed transportministeren vil lytte til, hvad branchen siger. Vi er jo ikke ude på at mele egen kage, for så skulle vi slet ikke have regler, Men vi vil have en ordentlig branche, som ikke er præget af det samme ry, som i nullerne og 2010’erne, hvor man var flov over at sige, man var selvstændig varebilsvognmand, slutter han. ■

Hver fjerde afslag på varebilstilladelse skyldes gæld til det offentlige på over 50.000 kroner. Alligevel afskaffes det såkaldte restancekrav nu.

Hattrick i kundetilfredshed!

For tredje år i træk takker

vi vores erhvervskunder

for den flotte bedømmelse

Bliv forsikret i If, og få hjælp, når det virkelig gælder

Når skaden indtræffer, er det sandhedens time for din forsikring.

Igen i år indtager If en flot førsteplads i EPSI’s netop offentliggjorte måling af kundetilfredsheden blandt erhvervsforsikringskunder i Danmark.

EPSI-undersøgelsen viser, at vores kunder særligt fremhæver, at det er nemt at være kunde hos If og at man får værdi for pengene.

If er med dig hele vejen

Vi sidder altid klar til at besvare dit opkald, når du er på farten via telefon 70 12 12 32

Som DTL-medlem får du i øvrigt adgang til en række fordele hos If. Få overblik her: if.dk/dtl

EPSI-undersøgelsen er en ekstern og uafhængig kundetilfredshedsundersøgelse, der sammenligner forsikringsselskaberne med et samlet resultat, der er baseret på både brandkendskab, image, service, priser, produktkvalitet, adfærd osv.

Undersøgelsen af kundetilfredsheden i forsikringsbranchen er baseret på i alt 1.476 interviews med danske erhvervskunder.

Jeg er 66, så kan heldigvis stoppe, når jeg vil. Jeg skal ikke køre elbil.”

Mercedes (billedet) og de andre lastbilproducenter har allerede elektriske lastbilserier på programmet. Men bilerne er to-fire gange så dyre i anskaffelse som de tilsvarende dieselbiler. Og selv om den tekniske udvikling går stærkt, er de endnu ikke på højde, når det gælder rækkevidder. Begge forhold, der ses som barrierer for skiftet fra diesel til el, svarer DTL’s medlemmer i rundspørgen. Foto: Finn Bjerremand.

Den type forretning, vi har, kommer til at lukke. Der bliver kun plads til de store aktører, og vi overvejer kraftigt at lukke vores forretning (…)”

Når der ikke er lavet større tests og undersøgelser på sikkerheden for rækkevidden og holdbarheden, synes jeg ikke, det giver mening at tage risikoen ved at skifte til el-lastbiler på nuværende tidspunkt.”

Vi mangler ikke informationer - vi mangler muligheder for køb af biler til vores branche og mulighed for at lade hjemme og ude.”

Den grønne omstilling er verdens største luftkastel, som der bliver tjent mega mange penge på.”

Små vognmænd:

GRØN OMSTILLING KAN KOSTE VIRKSOMHEDEN

Hver femte vognmand med færre end ti biler i lastbilflåden tror ikke, at virksomheden overlever skiftet fra diesel til el, viser rundspørge.

Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

Pessimismen er stor blandt

DTL’s mindre vognmænd, når det gælder den grønne omstilling og det deraf følgende skifte fra diesel til el som drivmiddel i lastbilerne.

Det viser en frisk rundspørge blandt medlemmerne, som DANSKE VOGNMÆND har foretaget i december og januar.

Mens godt tre ud af fire vognmænd med bilparker på mere end ti lastbiler tror på, at virksomheden kommer helskindet ud på den anden side af den grønne omstilling, ser kun hver tredje vognmand med færre end ti biler lige så optimistisk på fremtiden.

Besvarelserne fra de små vognmænd med færre end ti biler i flåden er præget af pessimisme og usikkerhed. Hver femte tror ikke, at deres virksomhed vil overleve den grønne omstilling, og op mod halvdelen svarer ”ved ikke” til spørgsmålet. Usikkerheden kan skyldes, at de mindre

vognmænd ikke i samme grad som de store kolleger har regnet på, hvad skiftet fra diesel til el vil betyde.

70 procent af vognmænd med færre end fem lastbiler og 40 procent af vognmænd med seks til ti biler svarer således nej til spørgsmålet om, hvorvidt de har regnet på konsekvenserne af skiftet. Overordnet har flere i dag dog foretaget beregningerne, end da en tilsvarende rundspørge blev sendt ud for et par år siden. Blandt alle respondenter svarer 40 procent således i dag, at de har regnet på, hvad el-drift vil betyde for deres virksomhed. Det er en fordobling i forhold til sidst, vi spurgte.

DTL: Svær udfordring

I DTL – Danske Vognmænd er adm. direktør Erik Østergaard opmærksom på, at skiftet fra el til diesel bliver en svær udfordring for mange vognmænd.

- Der mangler det rigtige materiel til mange af de anvendelser, som er dagligdag for vognmændene fx de tungeste trans-

porter for landbruget, entreprenørkørsel og kørsel/operation med kranbiler. Priserne på materiellet er fortsat alt for høje. Endelig er ladeinfrastrukturen langt fra på plads og ikke parat til, at tunge køretøjer i stor stil skifter til el-drift. Det er klart, at det er lettest for de største virksomheder at se sig i en ny situation, hvor diesel er skiftet ud med el. Mange små vognmænd har med de nuværende priser på materiel og installering af ladeudstyr slet ikke økonomisk polstring til den øvelse, siger Erik Østergaard og fortsætter:

- Undersøgelsen viser, at der er stor usikkerhed, der skal tages alvorligt, og ud over at få overvundet de helt kontante barrierer, så er der brug for at skabe klarhed over de muligheder i form af bedre teknik, batterier, lademuligheder, tilskud og lavere priser på el-lastbiler, der efter alt at dømme løbende vil dukke op.

Pris er vigtigste barriere

Direktøren bakkes op af svarene i rundspørgen. Den vigtigste barriere mod anskaffelsen af eldrevne lastbiler er således efter medlemmernes mening anskaffelsesprisen. Det siger to ud af tre. På de næste pladser følger ”for lav effektivitet på grund af stilstand ved ladning” samt ”teknologiske begrænsninger så som lasteevne, rækkevidde og batterikapacitet”.

- Det kan ikke gå hurtigt nok med at få udrullet el-ledninger og stillet ladeudstyr op. Og priserne på de elektriske lastbiler skal væsentlig ned i pris. Når det først sker, vil vejgodstransport blive en forretning for mange flere vognmænd. Vi ser allerede nu eksempler på transporter, hvor el er konkurrencedygtigt. Det gælder fx line haul-transporterne. Flere vil komme til. Vi følger udviklingen tæt i DTL’s Elbilsnetværk, som tæller en lang række vognmænd, siger Erik Østergaard. ■

Er bekymret for at der kun bliver satset på el, og om det nu er den mest grønne løsning. Tænker der bliver oversatset uden at have regnet det hele med. Tænker også på levetiden på en elbil. Der er vel også en gevinst i at kunne køre længere tid i bilerne.”

Når jeg hver dag kører hjemmefra kl. 5 og ikke ved, hvor jeg ender i løbet af dagen for at få alt med på bilen (…), så kan jeg ikke også skulle bruge 3/4 til 1 time yderligere til opladning. Opladning er rent spild af tiden.”

Grøn omstilling er i en god retning, men er der ikke likvider til dette, nytter det ikke bare at lave regler, der tvinger os ud i noget, vi ikke kan drive en forretning på.”

Har lige læst at regeringen overvejer at fjerne afgifterne på biogas. Det er et rent dansk produkt, som kan benyttes i dag, og som er leveringssikker, SÅ gasdrift her, TAK.”

Citater fra Rundspørgen om overgang til el-køretøjer i vognmandserhvervet, december 2024.

Fragtmændene satser stort på elektrificeret transport

Direktør og ansvarlig for den grønne omstilling hos Danske Fragtmænd Gitte Kalmar lægger ikke skjul på, at fragtmændenes grønne satsning på ladeinstallationer og nye elektriske lastbiler løber op i et trecifret millionbeløb. Men hun er tryg, for beregninger på bilernes TCO tyder på, at de overhaler dieselbilerne efter tre-fire år.

En række af Danske Fragtmænd A/S’ transportopgaver løses billigst med batterielektriske lastbiler, viser beregninger, så nu satser de stort på elektriske lastbiler og ladefaciliteter ved alle virksomhedens terminaler.

Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

På pladsen foran fragtmændenes hovedkontor ved Aarhus arbejder to mand og deres gravemaskiner på et par rektangulære huller i asfalten. Hullerne er første tegn på, at Danske Fragtmænd nu satser stort på elektriske lastbiler. Der er indgået en aftale med OK om at sætte 27 ladeinstallationer op ved alle terminaler, og det er netop det, som de to mænd er i gang med.

Fra sit vindue på første sal kan direktør Gitte Kalmar følge med i, hvordan arbejdet skrider frem. Det har hun en særlig interesse i, for hun har det overordnede ansvar for den grønne omstilling hos Danske Fragtmænd A/S. Og her er de elektriske lastbiler på vej fra det forsøgsstadie, de hidtil har befundet sig på hos mange vognmænd, til at blive reelle nye redskaber i den daglige transport.

Bedst økonomi i lange stræk

Således også hos Danske Fragtmænd A/S, der med Gitte Kalmars ord nu går all in på grøn omstilling med trecifrede millioninvesteringer.

Fragtmændene har forud for investeringerne i ladestandere og el-lastbiler naturligvis regnet på, hvorvidt det kan betale sig at skifte fra diesel til el. Og TCO-beregninger (TCO står for Total Cost of Ownership) viser, at det kan det, i hvert fald når det gælder en del af de opgaver, som fragtmændene løser til dagligt.

- Det er på transporterne over de lange stræk, at der er økonomi i at skifte fra diesel til el. Kilometerafgiften gør, at på det korte stræk kan det ikke svare sig. De lange stræk giver en hurtigere break even. Når

bilerne ikke kører ret langt, spiller bilernes indkøbspris en større rolle, og de er dyrere i indkøb. Vores TCO-beregninger viser, at el-lastbilen har break even i forhold til dieselbilen efter allerede tre-fire år, siger hun.

Det er den kommende vejafgift, som er hovedårsagen til, at der er forretningsmæssigt potentiale i at skifte til elektriske lastbiler. Den betragteligt lavere vejafgift, som elektriske lastbiler skal betale sammenlignet med dieselbilerne, mere end opvejer de elektriske bilers højere anskaffelsespris.

Gitte Kalmar understreger, at forudsætningen for, at TCO’en holder, er, at bilerne optimeres til de mest fordelagtige kørselsmønstre.

- Danske Fragtmænds største udfordring bliver dog distribution lokalt. Her vil investeringen i el-lastbiler blive langt dyrere med de nuværende kendte priser og faktorer. Overordnet set forventer vi, at produktionsomkostningerne stiger i de kommende år, hvis virksomheden skal opfylde EU’s målsætninger om CO2-reduktion frem mod 2030. Samtidig kan den begrænsede tilgængelighed af strøm vise sig at blive en væsentlig flaskehals.

Der skal være økonomi i det - Jeg er rigtig glad for grøn omstilling, men der skal også være økonomi i det, siger hun.

Apropos økonomi var Danske Fragtmænd A/S en af de heldige, som var hurtige nok på tasterne til at komme i betragtning til tilskud fra regeringens grønne pulje til den tunge transport. Godt 3,6 millioner kroner bliver det til i tilskud til opsætning af ladestandere.

- Vi er rigtigt glade for tilskuddet, for vi var hurtige, siger hun, men understreger også, at tilskuddet ikke har været afgørende for deres grønne satsning.

- Vi har jo sagt, at nu går vi all in og sætter ladestandere op på alle vores knudepunkter. Vi vil det her, og el er kommet for at blive.

Målet er grønnere transport

Fragtmændenes mål er, at der i 2030 skal være en del flere elektriske lastbiler i flåden. Lige nu har Danske Fragtmænd A/S og de tilknyttede 40 fragtmandsvirksomheder 42 elektriske lastbiler i bestilling inden for det næste år. Derudover kører mange kassebiler og varebiler på batteri. Hvornår fragtmændene udelukkende bruger elektriske biler, tør Gitte Kalmar ikke spå om.

- En del af vores bulk-transporter foregår jo med modulvogntog og dobbelttrailere. Og brugen af de lange og tunge vogntog er jo grøn omstilling i sig selv, fordi de alt andet lige sparer på antallet af transporter.

Logistisk udfordring

For få elektrificeringen til at gå op i en højere enhed er de elektriske lastbiler nødt til at kunne lade op på fragtmændenes egne lokationer. Det er netop i den sammenhæng, at aftalen med OK skal ses.

- Vi kan ikke have, at chaufførerne skal holde og vente på at lade. For tid er penge. Når fx en af vores bulk-biler kommer ind om aftenen, skal han kunne lade, inden

TCO-beregning: Så meget billigere er eldriften

7.000.000

6.000.000

5.000.000

4.000.000

3.000.000

2.000.000

1.000.000

Elektrisk

Diesel

Finansiering Driftsomkostninger Service og vedligehold

Grafikken viser TCO-beregningen ved leasing af et 42 tons vogntog med en årlig kørsel på 100.000 km inklusiv vejskat og CO2-skat fra 2025. I dette regneeksempel har den elektriske lastbil break-even i forhold til dieselbilen på tre-fire år. Kilde: Danske Fragtmænd A/S.

han kører videre. Så mens der losses og læsses, så lader chaufføren bilen op, siger hun og påpeger, at det bliver noget af et puslespil at få ladning, losning, læsning og køre-hviletider til at gå op i en højere enhed.

- Vi skal tænke logistik på en ny måde i forhold til, hvad vi har været vant til med dieselbilerne. Skiftet er ikke én til én.

Disponenterne skal tænke ud af boksen, og der bliver en indkøringsperiode, og endelig skifter vi jo ikke alle dieselbiler ud med det samme. Det skal nok blive godt, siger Gitte Kalmar optimistisk. ■

EL ER DET MEST EFFEKTIVE DRIVMIDDEL

El er i dag den billigste og mest effektive måde at drive en lastbil frem på, når man alene ser på omkostninger til drivmidler. Det viser nye indekstal fra The International Council on Clean Transportation (ICCT). Tallene viser også, at der er stor forskel på omkostningerne afhængig af drivmiddel.

Den batterielektriske treakslede lastbil er således den billigste og hele 18 procent billigere i brændstofomkostninger pr. km end dieselalternativet. Og endnu billigere sammenlignet med en række andre alternativer (se også tabellen).

Mange andre faktorer spiller dog også ind, som fx prisen på de forskellige former for energi og tilgængeligheden i forhold til, hvor transporterne skal udføres, tidsforbrug til opladning og hvorvidt lastbilen kan oplades på depot eller er afhængig af offentlig opladning. Samtidig er der også hele spørgsmålet om priserne på de forskellige typer lastbiler. Her sakker ellastbilen bagud sammenlig-

net med alternativerne, fordi el-lastbiler er relativt dyre.

Når indekset er relevant, er det bl.a. fordi, mange af de store lastbilproducenter satser på, at køretøjerne kan anvende flere forskellige drivmidler, hvilket skyldes frygten

Eldriften er billigst

for manglende udbygning af energi-infrastrukturen. Der vil dog gå nogle år, inden de første lastbiler med Multifuel-motorer bliver sat i drift, fordi der skal laves meget testarbejde i løbet af de næste år inden lanceringen. FB

Tallene nedenfor viser prisen i euro pr. km ved de forskellige drivmidler for en treakslet lastbil.

Kilde: The International Council on Clean Transportation (ICCT).

Lad kvotesystemet betale for den grønne omstilling af vejtransporten

Brug provenuet fra CO2-kvotehandelssystemet til at finansiere udrulning af mere el-net i Europa, foreslår Torsten Laksafoss Holbek, direktør for Nordic Logistics Association (NLA).

Direktør Torsten Laksafoss Holbek, Nordic Logistics Association (NLA) [tlh@nla.eu]

Den grønne omstilling af vejtransporten i Europa er i fuld gang, og paradigmeskiftet har allerede fundet sted, hvis nogen skulle være i tvivl. EU har vedtaget en lang række regler for at reducere drivhusgasudledningen med 55 procent i 2030 sammenlignet med 1990-niveauet. Kort opsummeret tilskynder EU-lovgivningen et skifte til nulemissionskøretøjer i form af batteri- eller brintdrevne lastbiler.

Fra 2027 vil vejtransporten blive en del af EU's CO2-kvotehandelssystem (ETS II), hvilket vil gøre fossile brændstoffer dyrere. Samtidig betyder de nye CO2-reduktionskrav til lastbilproducenterne, at 45 procent af nysalget skal være nulemission i 2030, 65 procent i 2035 og 90 procent i 2040. Med andre ord en de facto udfasning af lastbiler med forbrændingsmotorer.

Meget er ikke på plads endnu

Problemet er bare, at en lang række faktorer stadig mangler at komme på plads, før det giver mening for den enkelte vognmand at investere i el- og brintdrevne lastbiler: For at ligningen skal gå op, skal der være tilstrækkelig ladeinfrastruktur langs vejene og tilstrækkelig kapacitet på elnettet, så vognmændene kan oplade lastbiler i deres egne terminaler. Og ellastbiler skal ikke mindst være tilgængelige til konkurrencedygtige priser.

Hvis en vognmand ser på landkortet og markedet og konstaterer, at disse faktorer ikke er på plads, så vil han eller hun helt naturligt vælge andre løsninger. Den nuværende AFIR-forordning, der forpligter EU-lande til at opstille et minimum antal ladestandere, er et skridt på vejen, men på ingen måde fyldestgørende.

Dekarbonisering er en holdsport, som kræver samarbejde mellem el-distributører, ladeinstallatører, ministerier, politikere og branchen. Det er især vigtigt at sikre større kapacitet på elnettet, så transportvirksomhederne kan lade deres lastbiler på virksomhedens adresse. Den slags tager tid og koster penge. Det kræver kommunale tilladelser og gravearbejde at lægge nyt elnet ud, som kan tage flere år. Den regning kan transportvirksomhederne ikke sidde med alene.

Lad ETS II finansiere udrulning af mere elnet

Derfor opfordrer Nordic Logistics Association (NLA) regeringerne i de nordiske lande til at bruge indtægterne fra ETS II til at støtte udbygningen af elnettet. På den måde lader man brugen af de fossile drivmidler finansiere den grønne omstilling. Det giver uendelig meget bedre mening, end at man eksempelvis bruger provenuet til ældrecheck eller lignende, som det tidligere er set. Potentialet er enormt. Carbon Market Watch anslår, at ETS II vil indbringe knap 2.000 milliarder kroner mellem 2027 og 2032. Man har nu en enestående mulighed for at hjælpe vognmændene med at komme godt i gang med den grønne omstilling. Ved at sikre gode konkurrencevilkår for vognmændene skaber man også gode forudsætninger for væksten og sammenhængskraften i Norden. Vejgodstransport bidrager med 1,4 procent af EU's BNP i gennemsnit, og i Norden er tallet ovenikøbet på fire procent af BNP.

Arbejdet bør starte allerede nu, så man er klar til at sætte turbo på den grønne omstilling, når ETS II bliver udrullet i 2027. Vognmændene er klar på udfordringen. Nu kræver det, at alle arbejder sammen så forudsætningerne for at drive forretning med nulemissionskøretøjer er på plads. ■

HVOR GALT KOMMER DET TIL AT GÅ MED VEJAFGIFTEN?

Nyhedsanalyse: Det står helt klart, hvordan vognmændene skal betale vejafgift. Men det er meget uklart, hvordan man skal inddrive pengene fra særligt udenlandske køretøjer, der ikke betaler. Spørgsmålet er derfor ikke, om det går galt, men hvor galt det kommer til at gå.

Thomas Rumph [tru@dtl.eu]

Den 1. januar trådte vejafgiften i kraft. Det betyder, at hovedparten af lastbiler over 18 tons nu betaler omkring en krone for hver kilometer, de kører på størstedelen af vejnettet i Danmark.

Alle forhold omkring betaling og kontrol af vejafgift er i sig selv velovervejede, tilrettelagte og praktisk gennemførlige: Vognmændene har møjsommeligt anskaffet sig vejafgiftbokse fra bl.a. Brobizz for at sikre sig, at de overholder landets lov ved at betale vejafgiften, som de skal.

Sund & Bælt opkræver og håndhæver vejafgiften gennem en håndfuld faste kontrolpunkter ved centrale trafikknudepunkter rundt omkring i landet samt med 12 varebiler med kontroludstyr, der kan

udstationeres på 300 forskellige steder landet over.

De faste og mobile kontrolpunkter scanner nummerpladen på køretøjer, der ikke har betalt vejafgift, og Færdselsstyrelsen udsender administrative bødeforlæg til sidstnævnte.

Skulle det komme så vidt, at de dårlige betalere blæser på bøderne, skal Sund & Bælt kunne nægte disse køretøjer passage ved betalingsanlægget ved Storebæltsbroen, om nødvendigt med politiets hjælp. Kniber det stadig med betalingen, bliver det op til anklagemyndigheden og Gældsstyrelsen at kradse pengene ind.

Hvad med dem, der ikke betaler? Men hvad med de køretøjer, som af den ene eller anden grund stadig ikke betaler?

I forhold til hjemlige syndere bliver

det næppe noget større problem, for myndighederne kan let via registreringsnummeret finde frem til ejeren - i det her tilfælde vognmanden - som kan se frem til at få adskillige myndigheder på nakken, herunder SKAT, hvis han vægrer sig ved at betale vejafgiften og bøden for manglende betaling af vejafgift.

For de fleste udenlandske lastbiler forholder det sig anderledes: Vi kender allerede problematikken fra skandalen om de tusindvis af ubetalte p-afgifter til udenlandske køretøjer, miljøzonebøder til udenlandske køretøjer som enten aldrig udstedes eller ikke opkræves og senest over 100.000 fartbøder til udenlandske køretøjer, som aldrig er udstedt på grund af den omfattende manuelle opgave med at slå hvert enkelt køretøj op i det fælleseuropæiske informationssystem EUCARIS, sådan som vi har beskrevet her i magasinet.

Ganske vist forsikrer Sund & Bælt, at vejafgiften ikke kommer til at slægte sidstnævnte fiasko på, fordi Sund & Bælts adgang til EUCARIS er automatisk og ikke kræver manuelle opslag, som martrer politiets udstedelse af ATK-bøder til udenlandske køretøjer og reelt har ført til en retstilstand, hvor reglerne ikke håndhæves.

Hvordan skal bødes opkræves?

Men hvordan skal man opkræve bøderne for manglede betaling af vejafgift hos de udenlandske skyldnere?

For det første skal bøderne oversættes til skyldnerens modersmål og derefter fremsendes til adressen i fx Polen eller Rumænien med de oplysninger, Sund & Bælt garanterer at kunne skaffe. Virker

det ikke, kan Gældsstyrelsen søge hjælp hos deres udenlandske kollegaer i Warszawa og Bukarest. Uanset, om man tror på, at det bliver virksomt, bliver det med statsgaranti voldsomt ressourcekrævende. Og så kender vi logikken: Myndighederne giver op.

Ingen ønskeopgave

Transportminister Thomas Danielsen har på forhånd erkendt, at der bliver et behov at stramme grebet om de dårlige betalere. Derfor har han foreslået, at Sund & Bælt fra 1. juli 2025 som nævnt skal kunne nægte skyldnerne adgang gennem betalingsanlægget ved Storebælt.

Det kræver imidlertid politiets deltagelse at standse køretøjerne og inddrive bøderne på stedet, således som det sker på bl.a. køre-hviletidsområdet. Udenfor citat er kilder i politiet uforstående overfor, hvordan man i praksis skal standse køretøjer ved Storebælt og bede dem vende om.

Derudover ligger det i opgavefordelingen for vejafgiften mellem myndighederne, at det er politiets opgave at standse de køretøjer, som er blevet pålagt en bøde for manglende betaling af vejafgift. Sådan kender man det fra fx Tyskland og opkrævning af Maut, hvor et særligt transportpoliti patruljerer på vejene og kan tilbageholde et køretøj, indtil forfalden gæld er afregnet.

Det er imidlertid ikke en ønskeopgave for politiet.

Stort problem i vente

Spørger man andre myndigheder, som er en del af vejafgiftskomplekset, hviskes der udenfor citat, at problemet langt kommer til at overstige det, man kender fra andre områder, hvor det er svært at opkræve bøder og afgifter til udenlandske transportører.

På sæt og vis forstår man godt politiet: De har ikke bedt om at få opgaven og er, som tingene står, heller ikke udrustet til at håndtere den. Vi har endnu til gode at se myndigheder på vejtransportområdet kaste sig nidkært over kontrolopgaver uden at være tilført de behørige ressourcer. En opbygning af den kapacitet i politiet vil formentlige tage år, såfremt der rent faktisk sættes penge af til opgaven fra politisk hold.

Ingen har et præcist bud på, hvor omfattende problemet med ubetalt vejafgift og bøder i forlængelse heraf bliver. Men når, politiet ikke har ressourcer til at inddrive fartbøder til en værdi af hundreder af millioner af kroner, er det yderst tvivlsomt, om ordensmagten har de nødvendige ressourcer til at tackle opgaven med vejafgiften.

De kommende måneder og år vil vise, præcist hvor galt det kommer til at gå. ■

GENSTART SOM VOGNMAND OG FAR

- Hvis du havde spurgt mig for to eller tre år siden: Kunne du forestille dig at være far i en 7/7-ordning og drive vognmandsforretning, så ville jeg sige, at det kan ikke lade sig gøre. Vi starter klokken fem eller kvart over fem om morgenen, og vi er først færdige, når grusgraven er lukket, og du har læs på til næste dag, siger vognmand Anders Larsen, der her ses med sine to drenge Phillip (tv.) og William.

Livet som vognmand og far til to drenge slog et gevaldigt sving for Anders Larsen for to år siden. Men i stedet for at ryge i grøften, da han blev skilt fra sin kone, valgte han en ny kurs. Det betød fornyede kræfter og tro, mere tid med sine drenge, udvidelse af forretningen - og en ny kæreste.

Du gør det skidegodt.

Anders Larsen kunne ikke holde tårerne tilbage, da hans revisor viste ham halvårsresultatet og roste ham. Både for at føre sin vognmandsforretning solidt videre midt i privatlivets turbulens, men også for selv at have kastet sig over dele af administrationen i forretningen, som han aldrig havde prøvet før. Og ikke mindst for at være der for sine to drenge på fuld tid i de uger, hvor han nu havde dem hos sig i en såkaldt 7/7-ordning.

Forud var gået et halvt år med voldsom usikkerhed om både forretning og familieliv, efter hans daværende kone lige op til jul for to år siden havde meddelt, at hun ville skilles efter godt ni års ægteskab. Sammen havde de William på i dag 13 år og Phillip på 10. De havde stået last og brast om vognmandsforretningen, hvor hustruen havde taget sig af administrationen hjemme i privaten.

Alt det blev der med ét vendt op og ned på en uge før jul i 2022. På trods af chokket, vidste Anders Larsen, at det var tid til handling.

- Allerede dagen efter sagde jeg til mig selv: Jeg skal nok vise, at jeg kan. Og så satte jeg mig bare ned, og allerede mellem jul og nytår købte jeg en bærbar, for jeg vidste, at jeg skulle have den med i lastbilen, og så kunne jeg lave lidt, hvis jeg fik nogle huller. Og så begyndte jeg at tage mig af al faktureringen, fortæller Anders Larsen om en opgave, han aldrig havde taget sig af før.

- Det skulle bare ikke hedde sig, siger han.

Den svære balance

Men hvordan skulle det så foregå og hænge sammen?

- Før stod jeg jo bare op og satte mig ind i lastbilen, tænkte ikke på drengene og på madpakker osv. Så kom jeg hjem og var træt. Jeg mødte kvart over fem, og jeg kunne ikke sige, hvornår jeg var hjemme, fortæller Anders Larsen.

Kørsel stod han selv for sammen med to ansatte chauffører. Administrationen foregik med hustruen ud på de sene timer, efter børnene var lagt i seng. Med hende ved computeren, og ham med ordresedler i hånden, så han kunne fortælle hende, hvad der skulle tastes ind og skrives. Aftenhyggen var vognmandsparret sammen på kontoret, måske over et glas rødvin.

Han er på det rene med, at det dengang var svært at balancere livet som selvkørende vognmand, der skal være alle steder og gerne udvide forretningen, med at have tid til børn og familie. Det skete fx, når det var ham, der skulle hente den yngste i børnehaven.

- Det hændte, at jeg spurgte pædagogerne: Har I set Phillip? Så sagde de: Du er lige gået forbi ham, han sidder derhenne ved bordet. Men jeg vidste jo

Thomas Rumph [tru@dtl.eu]

Det, at der fremover skal være seks mand i virksomheden mod to for bare få år siden, gruer vognmand Anders Larsen ikke længere for, fordi han har styr på administrationen og kommunikationen med chaufførerne via sit digitale system, som han kører hjemme fra køkkenkontoret.

ikke, hvilket tøj han havde på. Så grinte vi lidt af det, og snakkede om, at det måtte vi ikke sige derhjemme, men de var jo bare glade for at se deres far.

Fars lasagne er den bedste

Vi sidder på én af årets første dage i det midlertidige hjem, som Anders Larsen har indrettet i en træpavillon bag pladsen, hvor vognmandsvirksomheden holder til ved Karlslunde syd for København. Kvadratmeterne er få, men her mangler ikke noget: Kontor og køkken med klapbord til venstre, fælles sove- og hyggerum med Playstation, køjeseng og boxmadras til højre, og der imellem entre med vaskemaskine og tørretumbler, toilet og brusekabine. Optimalt indrettet til tre personer og en vognmandsforretning, når drengene er her hos deres far i de lige uger.

Sådan har de boet i et halvt år, siden Anders Larsen solgte det hus på 300 kvadratmeter, han og

Nogle gange siger de: Du skal lave din lasagne, Far, fordi du laver den bedste lasagne. Jeg har sgu aldrig lavet mad før, og jeg har ikke haft tid

til at være far før. Men det blev jeg jo nødsaget til at være.

drengene og ekskonen boede i sammen indtil januar 2023. Far og de to drenge er tættere på hinanden og har mere tid sammen end på noget andet tidspunkt i deres liv.

- Når jeg ikke har drengene, så er jeg jo oppe i Frederiksværk, fortæller han om den seneste udvikling i livet. Hvad han laver der, kommer vi til.

Først skulle Anders Larsen dog gøre op med sine egne forestillinger om, hvordan verden og vognmandslivet ser ud.

- Men det kan det jo godt et eller andet sted, hvis man prioriterer. Jeg prioriterer først og fremmest drengene. De siger selv, at jeg er en meget bedre far. De ser mig jo på en helt anden måde. Hvis du spørger børn og siger til dem: Er jeg ikke blevet meget bedre? Så vil børn jo altid sige: Du var også god inden. Men jeg kan jo mærke det på mig selv, og jeg kan jo mærke det på dem, siger han og giver et lille eksempel fra dagligdagen.

- Nogle gange siger de: Du skal lave din lasagne, Far, fordi du laver den bedste lasagne. Jeg har sgu al-

drig lavet mad før, og jeg har ikke haft tid til at være far før. Men det blev jeg jo nødsaget til at være.

Skilsmisse som katalysator

Anders Larsen står som vognmand stadig tidligt op og drikker kaffe med sine chauffører, når de møder klokken halv seks, inden han tjekker mails og laver andre opgaver. Madpakkerne har ham og drengene fundet en god løsning på: Storebror William på 13 får lommepenge og står for indkøb og for at smøre madpakken til sig selv og sin lillebror. Klokken halv otte kører han drengene i skole og er tilbage omkring kl. halv ni, før han henter dem igen midt på eftermiddagen. I det tidsrum passer han sin egen kørsel i forretningen ind, så lastbilen ikke holder helt stille i de lige uger.

Foruden bl.a. klassisk vognmandskørsel og entreprenøropgaver kører Anders Larsen og hans nu tre chauffører for faste kunder, herunder en nyere, større opgave med opsætning af skilte, der krævede indkøb af en for virksomheden stor kranbil.

Det har også betydet, at han gik fra den med egne ord “store Mailand-kalender", som var nødvendig for at holde styr på tre chauffører og vognmandens egen tid, til et nyt digitalt system, der har gjort planlægning, ordrestyring og fakturering meget lettere.

Vognmanden forklarer selv, at skilsmissen gav ham et nødvendigt skub.

- Faktisk var det en type kørsel, jeg aldrig har kørt før, og det kom lidt ind fra højre, fordi jeg tog en chance. Den chance havde jeg aldrig taget førhen. Der var jeg gået lidt i stå. Og jeg tror, det her med skilsmissen har gjort, at man tænker anderledes, at man måske bliver mere kontant, forklarer Anders Larsen og uddyber:

- Jeg kunne bare ikke komme videre. Jeg var gået i stå med to-tre biler og vidste ikke, hvordan jeg skulle komme videre. Jeg ville jo gerne lige lidt mere end det der. Ikke at jeg skal have 100 biler. Men det var meget sjovt at tænke på. Og der kunne jeg godt mærke, at der skulle ske et eller andet. Foreløbig drejer det sig om to nye lastbiler, som er bestilt – med revisorens støtte og velsignelse. Det betyder også, at Anders Larsen er i gang med at finde to nye chauffører. Men det, at de fremover skal være seks i virksomheden mod to for bare få år siden, gruer han ikke længere for, fordi han har styr på administrationen og kommunikationen med chaufførerne via sit digitale system, som han kører hjemme fra køkkenkontoret.

- Nu ved jeg, at jeg kan jeg styre det, og jeg har ikke nogen, der ringer, for nu de kan se, hvad de skal lave, og jeg kan bare lige lave en ændring og sende til dem, så kan de selv gå ind se og tænke: Nå ja, så behøver jeg ikke at ringe.

Mønsterbryderen

Vognmandsforretningen er oprindeligt stiftet af Anders Larsens far, Erik Larsen, i 1972. Faren døde i 2001, så Anders Larsens mor drev forretningen videre indtil 2010, da Anders Larsen selv overtog virksomheden. Firmaets logo indeholder et tryk af

Det hændte, at jeg spurgte pædagogerne: Har I set Phillip? Så sagde de: Du er lige gået forbi ham, han sidder derhenne ved bordet. Men jeg vidste jo ikke, hvilket tøj han havde på.

en af Erik Larsens gamle biler. Siden da, er det bl.a. blevet til en tredjeplads i Årets Transportvirksomhed i 2017.

Så der er en rød tråd med familien i fokus. Tråden er dog nu del et større tæppe med flere farver. For Anders Larsen har ikke bare udvidet forretningen. Han har også udvidet familien. Få måneder efter bruddet med ekskonen mødte han en kvinde fra Frederiksværk, som stod i samme situation, og de blev hurtigt forelskede og enige om, at de havde en fremtid sammen. Sammen bygger de nu hus i Frederiksværk med plads til både Anders Larsens to drenge og kærestens tre børn i de lige uger. Til sommer flytter Anders og drengene efter planen fra deres kompakte midlertidige hjem ved Karslunde til et nyt hus med syv værelser.

Til den sammenbragte familie har Anders Larsen også investeret i en brugt state of the art-minibus, som i marts bl.a. skal fragte hele flokken på skiferie på Idre Fjäll i Sverige. Det er den, drengene nu bliver kørt til skole i, og sådan bliver det fremover, når de skal fra Frederiksværk til skolen i Taastrup i de lige uger. Det nye køretøj giver mulighed for, at drengene både kan hygge sig og lave lektioner på turene frem og tilbage til Nordsjælland. Pavillonen i Karlslunde skal derefter bare være kontor.

Anders Larsen fortæller, hvordan vejen dertil har krævet brud med nogle mønstre.

- Jeg er jo selv født og opvokset i en vognmandsforretning, hvor vi aldrig var på ferie, forstået på den måde. Da jeg selv startede, kørte vi kun i sommerhus til Marielyst, hvor jeg kunne komme hjem og køre om dagen, og så kørte jeg tilbage til familien igen.

Men sådan kan man ikke i dag drive vognmandsforretning og også have en familie, mener han.

- Chaufførerne skal da også have mulighed for at hente deres børn. Institutionerne lukker før og før. Der skal også være plads til familien. Der er jeg glad for, at jeg selv ved, hvad det kræver. Fordi var der kommet sådan en chauffør for fem år siden og sagt til mig: Du skal bare lige vide, Anders, jeg skal lige hente mit barn klokken fire i institutionen, der og der og der, og jeg henter altså den uge, så havde jeg nok sagt: Hvordan fanden? Men det kan jeg ikke tillade mig at sige, fordi mit eget liv er at planlægge tingene. Det havde jeg aldrig set kunne være en mulighed, erkender han.

- For jeg blev nødt til at ryste hele posen og starte forfra. ■

UDSIGT TIL FORTSAT VÆKST, MEN OGSÅ ØGEDE RISICI

Det økonomiske barometer melder om fortsat højkonjunktur. Væksten bliver dog efterhånden mere moderat, hvor øgede geopolitiske spændinger og handelsrestriktioner skærper risiciene og kan dæmpe aktiviteten også for vognmandsvirksomhederne, som ikke mindst påvirkes af den nye vejafgift og øgede dieselafgift.

I2024 oplevede dansk økonomi målt som et gennemsnit af prognoser fra Danske Bank, OECD og Økonomiministeriet en pæn fremgang på 2,9 procent i bruttonationalproduktet (BNP).

Samtidig aftog inflationen målt ved forbrugerpriserne fra i gennemsnit 3,3 procent i 2023 til forventet 1,4 procent i 2024, og renterne begyndte også at falde.

Fremgangen var dog ikke ligeligt fordelt mellem alle brancher, da det især var medicinalindustrien, som oplevede vækst, mens mange andre dele af erhvervslivet oplevede stilstand. Dels fordi forbrugertilliden som følge af de forud-

Udsigt til stabil inflation og fortsat, men aftagende vækst

gående høje inflations- og renteniveauer har været meget negativ til trods for en fortsat høj og stigende beskæftigelse og lav ledighed, forbedring af reallønnen og fremgang i boligpriserne. Dels fordi de tyske og svenske eksportmarkeder har været ramt af hhv. en kraftigt faldende industrieksport pga. udfordringer med omstilling til elbiler og hård ekstern konkurrence fra Kina samt en stor rentefølsomhed i økonomien, der har medført betydelig nedgang i privatforbruget og investeringerne.

Opbremsning på arbejdsmarkedet letter kapacitetspresset

Den høje rente har med lidt forsinkelse sat sine

Bemærk, at kurven for inflationen i grafen viser forventningerne til forbrugerprisindeksets udvikling. Tallene viser den procentvise ændring i forhold til året før. Der er tale om forventede tal for realvæksten og inflationen for 2024, 2025 og 2026.

Kilde: DTL’s beregninger på baggrund af decembertal fra Danske Bank, Økonomiministeriet og OECD.

* Forventet

Tekst Morten Pernø, økonom i DTL [mpe@dtl.eu]

svagt stigende tendens siden november 2022, så ledigheden nu er på tre procent. Danmarks Statistiks konjunkturbarometre for serviceerhverv samt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings rundspørge om rekruttering viser også, at andelen af transportvirksomheder, som oplever arbejdskraftmangel herunder på chauffører, som en væsentlig produktionsbegrænsning, er aftaget noget i forhold til en meget høj top i 2022. Rentestigningerne har derfor fjernet noget af kapacitetspresset, selvom der fortsat er udfordringer også i vognmandserhvervet.

Vej- og dieselafgifter presser vognmændene

Inflationen ventes iflg. prognoserne at stabilisere sig omkring to procent i de kommende par år. Det er gavnligt for økonomiens udvikling.

Men det er vigtigt at bemærke, at der måles på forbrugerpriserne, og den nye vejafgift og stigningen i dieselafgiften fra 1. januar gør, at billedet ser helt anderledes ud for vognmandsvirksomhederne, som nærmere må imødese tocifrede frem for encifrede vækstrater i transportomkostningerne. Det afspejler sig også i landtransportvirksomhedernes forventninger til udviklingen for perioden december 2024 til februar 2025 i de seneste konjunkturbarometre for serviceerhverv for december fra Danmarks Statistik. Ser man på gennemsnittet af de tre prognoser fra Danske Bank, OECD og Økonomiministeriet forventes i år en realvækst i dansk BNP på 2,6 procent, som i 2026 forventes at aftage til fortsat pæne, men ikke prangende 1,9 procent.

Udviklingen følger iflg. prognoserne nogenlunde den forventede udvikling i eurozonen, og Danmarks Statistiks seneste sammensatte konjunkturindikatorer viser da også, at bortset fra byggeriet oplever vognmændenes kunder i industrien, serviceerhvervene og detailhandlen nu fremgang. Især detailhandlen har oplevet en bedring. Prognoserne venter også, at privatforbruget i stigende grad vil understøtte væksten i takt med, at købekraften bedres på grund af reallønsfremgang, og at renterne og effekten fra medicinalindustriens eksport viger, hvilket også vil styrke investeringerne.

De lavere renter ventes også at hjælpe dansk økonomi på vej i år og næste år, men der er samtidig stor usikkerhed i forventningerne til udviklingen i det kommende år, bl.a. i form af udsigten til højere toldsatser på verdensplan, en ekspansiv finanspolitik i USA, der kan øge inflationen og udsætte rentefaldene i Europa, og usikkerhed om og hvornår en bedring i tysk og svensk økonomi indfinder sig.

Desuden forventer Jyske Bank i sin seneste energianalyse for 2025, at de mange væsentlige geopolitiske risici, som er blevet forøget med valget af Donald Trump som USA’s præsident samt usikkerheden af OPEC’s og Kinas reaktioner herpå, vil udligne bankens tidligere forventninger fra november om lavere dieselpriser igennem året, da skærpede sanktioner mod Iran potentielt kan sænke den iranske olieproduktion og dermed udsigten til et globalt overskud af olie. ■

MULTIFUNKTIONSBLOKVOGN MED ET VÆLD AF MULIGHEDER

Vognmand Peter Juels nye Meusburger-vangeblokvogn kan løse mange højtspecialiserede transportopgaver.

Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]

For seks år siden fik vognmand Peter Juel i Bellinge, der har specialiseret sig i at løse kranog særtransportopgaver, leveret en ny nedbygget Meusburger-maskintrailer med hydraulisk styring og dobbelt udtræk. Traileren har artet sig godt, og den fynske vognmand har derfor kun gode erfaringer med Meusburgers produkter.

De gode erfaringer har betydet, at Peter Juel igen valgte Meusburger, da der skulle investeres i nyt materiel. Kort før jul fik han leveret en ny meget avanceret Meusburger-multifunktionsblokvogn, der kan anvendes til at løse mange forskelligartede transportopgaver.

Blokvognen er fra producentens side konstrueret til en maksimal teknisk belastning på 66 tons ved en hastighed på 100 km/t, og denne værdi stiger ved en nedsættelse af hastigheden til 60 km/t op til 72 tons.

Den nye blokvognskombination er konstrueret med en hydraulisk svanehals, som let kan kobles af forenden af vangerne, som udgør grundkonstruktionen i ladet. Svanehalsen er bygget til at overføre en belastning på op til 30 tons til en fireakslet blokvognstrækker via en 3,5”-kongebolt og kan takket være den hydrauliske funktion også anvendes til at løfte forenden af vangerne op i højde, så man let kan forcere forhindringer under kørsel på udfordrende strækninger med alskens moderne kommunale forhindringer og chikaner.

Når blokvognskombinationen adskilles ved svanehalsen, kan den ved hjælp af to hydrauliske cylindre, der er implementeret

på svanehalsen, støtte på blokvognstrækkerens chassis og dermed fastholde svanehalsen i den rigtige position, når der skal rangeres og kobles til.

Kan transportere lange kolli

Hen over svanehalsen er der fast bund, og i forenden er der lavet et skab samt reservehjulsophæng med en tilhørende lille kran. De to langvanger, der udgør forbindelsen mellem svanehalsens ophæng og forenden af akselsektionen i bagenden af blokvognen, er konstrueret, så der kan transporteres cirkulære kolli, beholdere eller lignende, som på grund af højden skal ligge så tæt som muligt på vejbanen.

Samtidig er der udtræk i vangerne, som giver en lastelængde på cirka 7,5 m, og ved hjælp af udtrækket kan der transporteres lange kolli med en længde på op til cirka 13 m, uden at man skal bygge blokvognen om.

Desuden er der løse vangesektioner, som kan monteres og dermed yderligere forøge vangernes længde med 6 m, så der kan transporteres op til 19 m lange kolli i vangerne.

Vangerne har en højde på 27 cm, og det giver en laveste læssehøjde på blot 35 cm over vangernes øverste flade. De er lavet med åbne kanter både foroven og forneden, som går ud over vangesiden, hvilket er en fin løsning, fordi der på den måde er plads til forbredningsknægte, som lige kan drejes ud, samt huller til stokke og surringsøjer. Indvendig i vangerne er der tilsvarende kanter, og forneden muliggør det, at højt gods måske kan støtte på kanten og dermed bringes så langt ned som muligt i højden.

Hele systemet er udstyret med mange

surringsøjer og surringsmuligheder samt stokke, der kan anvendes, hvor der er behov for det.

Konstrueret til stor punktbelastning

Mellem vangerne er der løse bundelementer, som kan lægges i efter behov. Det betyder, at der kan transporteres mange typer forskelligt maskingods. Transporteres der selvkørende maskiner, kan de lastes op i forenden af vangesektionen via to kiler, som gør det muligt at køre direkte op fra jorden.

Bundsektionerne er meget kraftige og kan klare op til 50 tons belastning over kun 4 m lad i længden, når blokvognen er skubbet sammen til den korteste version.

Som bund i bundsektionerne er der anvendt 50 mm hårdttræ, som sidder cirka 5 mm over rammeprofilerne og dermed sikrer, at godset kan stå fast. Der er også bådstøtter, som let kan sættes op på vangerne, hvorved blokvognen er god til transport af store både med høj køl.

Hydraulisk styrende hjul

Akselsektionen består af et treakslet BPW-pendelakselaggregat med seks mindre pendelaksler, hvor der sidder to hjul med Michelin-dæk i størrelsen 285/70 R 19,5 i hver ende af pendelakslerne. Akslerne er konstrueret til 14 tons akseltryk med en maksimal hastighed på 60 km/t og en mulig teknisk belastning på 12 tons ved 100 km/t.

Den hydraulisk aktiverede svanehals er den store del af teknikken i en sådan kombinationsblokvogn.

Det hydrauliske system kan bevæge affjedringen med 60 cm i højden, og alle hjul er hydraulisk styrende med impulser fra kongebolten, der lægger kursen under almindelig kørsel. Ved rangering kan der i stedet anvendes såvel kabelforbindelse som trådløs tvangsstyring, der sikrer, at blokvognen kan køre ind og ud på vanskeligt tilgængelige steder.

Hen gennem akselsektionen, der er 4,4 m lang, er der lavet en udskæring med en grav i midten, som gør det muligt for en stor gravemaskine at lægge sin arm ned i graven, eller andet maskingods, der kan støtte af på bunden og dermed reducere transporthøjden.

Bremseanlægget er et to-kreds-anlæg med et WABCO 4S2M EBS-system. Et BekaMax-smøreanlæg sikrer, at ingen lejer går tør for smøremiddel i utide.

Den nye blokvognskombination er et virkelig flot stykke tysk kvalitetshåndværk, som byder på mange løsninger ved forskellige typer transportopgaver. ■

Bliv vinterklar med dine køretøjer

Gode råd til at komme sikkert frem gennem vinterføret.

Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]

Vi er næsten midt i vinteren 2025, og mange har allerede i begyndelsen af det nye år fået en forsmag på vintervejret, når det ruller sig ud med kraftigt blæsevejr, skiftende temperaturer samt nedbør både som regn, sne og slud. Derfor er det også en god idé at være klar til at køre i vinterføret, når det viser sig fra sin værste side. Det gælder både køretøjerne og personalet.

Fjern is og sne fra bilen

Inden man kører ud i vintervejret, bør man allerførst sørge for få fjernet sne og is, der dækker vinduer og lygterne samt taget på ladet. Det er også en god idé at have rigeligt med drivmiddel og holde sig opdateret på ruten, der skal køres. Her kan man med fordel orientere sig på Trafikinfo.dk, og det er godt at tage af sted i god tid, så kørslen kan foregå så sikkert som muligt, hvis vejrliget er dårligt. Førere af erhvervskøretøjer bør også sørge for at have det rigtige personlige udstyr med: en god jakke, refleksvest, hue, handsker og vinterfodtøj. Desuden er det en god idé at have lidt mad og drikke med, så man kan klare et evt. længere stop på vejen.

Materiellet kan med fordel være forberedt for vinterføre, så man har det nødvendige udstyr. Det er helt nødvendigt at have godt mønster i dækkene, specielt på de styrende hjul og drivhjulene. Man bør også medbringe en skovl, så man kan gruse under drivhjulene eller fx grave sne og is væk.

Automatiske snekæder

En del lastbiler er udstyret med automatiske snekæder eller sandstrøningsanlæg, og begge løsninger er godt udstyr. De automatiske snekæder som fx OnSpot er virkelig godt udstyr, når man skal fremad i vinterføret. Det kan vognmand Tom Hansen, Kalundborg, tale med om. Han har igennem de sidste 25 år haft OnSpot-snekæder som fast udstyr på sine lastbiler.

- Det er simpelthen et nødvendig udstyr på mine transportopgaver, hvor jeg transporterer foder ud til landbrug. Ofte er der private veje af mindre god standard, der fx ikke er asfalterede og med stigninger, som skal benyttes på den sidste

del af transporten. Det er vigtigt for landmændene, at foderet kommer frem til dyrene uanset vejret, og derfor betragter jeg OnSpot som et uundværligt udstyr i min drift, siger Tom Hansen.

- Tidligere kørte jeg altid med pigdæk på både forhjulene og trækhjulene, men efter jeg fik automatiske snekæder, monterer jeg hvert år ved vintertid lameldæk efter norske forskrifter på både forhjulene og trækhjulene. Havde de treakslede lastbiler haft lov til at have en tilladt totalvægt på 28 tons som i et par af vores nordiske nabolande, så ville jeg også have haft sandstrøningsanlæg, siger han.

Tilpas køreteknikken

Når der køres, bør man have stor respekt for glat føre. Når der køres op ad bakke, bør man finde det rigtige gear og låse gearet. Har man automatgear, kan man evt. sætte den over i manuel mode, så den ikke bare pludseligt skifter ned i gear med risiko for at miste vejgrebet.

Kører man med en flerakslet lastbil med bogielift, bør man selvfølgelig lægge mere tryk på drivakslen, indtil man er kommet op på toppen af stigningen, og er det helt ekstremt, er det også godt at aktivere differentialespærringen til at låse drivhjulene sammen, så længe lastbilen kører lige ud. ■

Snekæderne fra OnSpot på Tom Hansens vogntog er her aktiveret.

Foto: Tom Hansen.

Som DTL-medlem kan du spare op til 40% på

Spar 40% på MASCOT og Sika bruttoprislisten

MASCOT arbejdstøj og Sika Footwear hos Bygma

Skræddersy dit eget sortiment

Tøjafdelinger i hele landet

Som medlem af DTL får du 40% rabat på MASCOT og Sika bruttoprislisten, når du handler arbejdstøj og sikkerhedssko hos Bygma. Vi skræddersyer dit sortiment og du får eget login til vores tøjshop, hvor du let kan få overblik, kan se fakturaer og ordrer, samt bestille tøj klar levering på din adresse. Hvis du har behov for værktøj eller andre materialer fra vores forretninger, finder vi helt sikkert også en god pris på det.

Spar tid med Bygmas Tøjshop

Gør det enkelt at håndtere virksomhedens indkøb af arbejdstøj

• Alle medarbejdere får et antal point/kr. at handle for

• Medarbejderne styrer selv deres indkøb

• Sortimentet er skræddersyet til jeres virksomhed

• Mindre administration. Mere tilfredshed

Bliv oprettet som bruger allerede i dag: Kontakt info:

Julie Bertelsen · Mail: jub@bygma.dk · Tlf: +45 88 51 19 25 www.bygma.dk/proff/tojfolder

VOGNMANDSLAUGET

Vognmandslauget holder ordinær laugsforsamling på

Bellahøjgaard, Bellahøjvej 20, 2700 Brønshøj

Torsdag den 20. marts 2025 kl. 18.00

Der tilstilles hvert laugsmedlem en skriftlig tilsigelse med dagsorden samt regnskab senest seks dage forinden laugsforsamlingens afholdelse. Forslag fra laugsmedlemmer til behandling på den ordinære laugsforsamling må med en kort motivering indsendes skriftligt til laugsbestyrelsen inden udgangen af februar måned. Dette gælder ligeledes opstilling af kandidater til oldermandsposten.

Efter laugsforsamlingen vil vi blive underholdt af advokat Jacob Forman med et oplæg om ”rigets tilstand” med særlig vægt på virkningen af, at Regeldanmark har fjernet vognmænds og chaufførers adgang til at anke afgørelser i sager om frakendelse af førerretten til landsretten m.v. Jacob kommer selv fra transportbranchen og er landets førende advokat inden for lastbilbranchen. Efterfølgende er Vognmandslauget vært ved en dejlig middag.

På laugets vegne

Henrik Tofteng, oldermand

FYNS VOGNMANDSFORENING

Fyns Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på

Fangel Kro, Fangelvej 55, 5260 Odense

Lørdag den 22. februar 2025 kl. 10.00

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse.

På foreningens vegne

Heine Pedersen, formand

HOLSTEBRO VOGNMANDSFORENING

Holstebro Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på

Handbjerg Marina, rest. Pavillonen, Handbjerg Marina 12-16, 7830 Vinderup

Lørdag den 22. februar 2025, kl. 9.30

På foreningens vegne

Henning Lauritsen, formand

SPECIALFORENINGEN FOR KURÉR-& VAREBILSTRANSPORTØRER (SKV)

Specialforeningen for Kurér- & Varebilstransportører holder ordinær generalforsamling hos

DTL, Transitvej 10, 7100 Vejle

Lørdag den 22. februar 2025 kl. 10.00

Efter generalforsamlingen er SKV vært ved en lille frokost (der serveres ikke svinekød).

På foreningens vegne

Dan Olsen, formand

VESTJYLLANDS VOGNMANDSFORENING

Vestjyllands Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på

Skarrildhus, Sdr. Ommevej 4, 6933 Kibæk Lørdag den 1. marts 2025, kl. 9.00

På foreningens vegne

Morten Bækgaard, formand

MIDTJYLLANDS VOGNMANDSFORENING

Midtjyllands Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på

Køreteknisk Anlæg, Ålandsvej 2, 8800 Viborg

Lørdag den 22. februar 2025 kl. 09.00

Vi begynder dagen med morgenkaffe og afslutter med en lækker frokost. Om aftenen arrangeres middag på en restaurant i Viborg.

På foreningens vegne

Jens Jørgen Pedersen, formand

DANAFFALD

Danaffald holder ordinær generalforsamling og medlemsmøde på

ReSource i Esbjerg, Fredag den 14. marts 2025

Der vil i tilknytning til generalforsamlingen være rundvisning og foredrag om ReSource, som er Danmarks største anlæg til sortering af plastaffald.

Dagsorden i henhold til foreningens vedtægter. Dagsorden og revideret regnskab udsendes til medlemmerne senest tre uger inden generalforsamlingen.

På foreningens vegne

Lars Sørensen, formand

NORDRE BIRKS VOGNMANDSFORENING

Nordre Birks Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på

Skævinge Kro, Jernbanevej 1, 3320 Skævinge Lørdag den 15. marts 2025 kl. 11.00

Der serveres frokost efter generalforsamlingen.

På foreningens vegne

Henrik Lund Kristiansen, formand

STORSTRØMS VOGNMANDSFORENING

Storstrøms Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på Fuglsang Herregaard, Nystedvej 73, 4891 Toreby L Lørdag den 22. marts 2025 kl. 14.00

Efter generalforsamlingen er foreningen vært ved en festaften samme sted. Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse.

På foreningens vegne

Jakob Andreasen, formand

ØSTJYLLANDS VOGNMANDSFORENING

Østjyllands Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på

Pøt Mølle, Frijsenborg Slotskro, Pøt Møllevej 80, 8450 Hammel

Lørdag den 1. marts 2025 kl. 09.00

Vi starter med morgenkaffe, hvorefter der er arrangeret virksomhedsbesøg efterfulgt af generalforsamling. Der afsluttes med en god frokost.

På foreningens vegne

Jørgen Buhl, formand

THY VOGNMANDSFORENING

Thy Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på

Vigsø Feriecenter, Vigsø Bugt Vej 1, 7730 Hanstholm

Lørdag den 22. februar 2025 kl. 12.30

På foreningens vegne

Mark Kristensen, formand

NORDJYSK VOGNMANDSFORENING

Nordjysk Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på

Skaga Hotel, Willemoesvej 1, 9850 Hirtshals

Lørdag den 1. marts 2025 kl. 12.30

På foreningens vegne

Tim Jespersen, formand

SYDØSTJYLLANDS VOGNMANDSFORENING

Sydøstjyllands Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på

Hotel Juelsminde Strand, Vejlevej 3, 7130 Juelsminde

Lørdag den 29. marts 2025 kl. 10.00

På foreningens vegne

Per Rasmussen, formand

SØNDERJYLLANDS VOGNMANDSFORENING

Sønderjyllands Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på

Agerskov Kro & Hotel, Hovedgaden 3, 6534 Agerskov

Torsdag den 13. marts 2025 kl. 17.30

Souschef Klaus Bo Petersen holder et oplæg om kæde- og karruselsvig. Der vil blive serveret aftensmad.

På foreningens vegne

Andreas Schmidt, formand

SJÆLLANDS VOGNMANDSFORENING

Sjællands Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på

Skipperkroen, Mullerup Strandvej 19, 4200 Slagelse

Lørdag den 15. marts 2025, kl. 10.00 (kaffe fra 9.30)

Efter generalforsamlingen er foreningen vært ved lidt mad. Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse.

Tilmelding skal foregå via Sjællands Vognmandsforening hjemmeside: https://www.sjællandsvognmandsforening.dk/

På foreningens vegne

Rene Mitrofanov, formand

ODSHERREDS FRAGT- OG VOGNMANDSFORENING

Odsherreds Fragt- og Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling i

Vig Forsamlingshus, Ravnsbjergvej 1, 4560 Vig

Lørdag den 22. februar 2025 kl. 15.00

Efter generalforsamlingen er foreningen vært ved en middag.

På foreningens vegne

Torben Nielsen, formand

SKIVE OG OMEGNS VOGNMANDSFORENING

Skive og Omegns Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på

Hotel Skive Hus, Søndre Boulevard 1, 7800 Skive

Fredag den 21. marts 2025 kl. 18.00

På foreningens vegne

Carsten Møibæk Nielsen, formand

SKØRPING-ARDEN VOGNMANDSFORENING

Skørping-Arden Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på

Rold Storkro, Vælderskoven 13, 9520 Skørping

Lørdag den 1. marts 2025 kl. 15.30

KØGE OG OMEGNS VOGNMANDSFORENING

Køge og Omegns Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling hos

Vallø Golf Cafe, Køgevej 87, 4600 Køge Fredag den 21. marts 2025 kl. 18.00

På foreningens vegne

Niels Andreasen, formand

NÆSTVED VOGNMANDSFORENING

Næstved Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling hos

Frede Andersen & Søn, Uglehøjvej 2, 4700

Næstved Lørdag den 22. marts 2025 kl. 09.00

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest tre uger før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.

På foreningens vegne

Michael Palle, formand

Traditionen tro inviterer foreningen til et weekendophold, der inkluderer en festaften lørdag aften.

På foreningens vegne

Morten Dalgaard Andersen, formand

DTL LAVER SAMARBEJDSAFTALE MED GS FLEET

Lige før jul underskrev DTL – Danske Vognmænd og GS Fleet en ny samarbejdsaftale.

GS Fleet er leverandør til transportbranchen af flådestyring, remote download af tachograf-filer, sporingsudstyr, vogndata og mange andre tekniske oplysninger og rapporter.

GS Fleet er i forvejen en mangeårig samarbejdspartner med TungVognsSpecialisten.

- Nu løfter vi det et niveau op og bringer GS Fleet og medlemmerne endnu tættere sammen via denne aftale om samarbejde, udtaler underdirektør i DTL Frank Davidsen.

- Aftalen giver blandt andet mulighed for rabat på op til 15 procent på nogle af GS Fleets ydelser dog i henhold til gældende prisaftale med TungVognsSpecialisten, siger Frank Davidsen.

Deltagere i DTL’s medlemsmøder, messer osv. kan fremover møde GS Fleet og høre nærmere om virksomhedens produkter og løsninger.

NYE GODSCHAUFFØRER

Et nyt hold godschauffører har fået svendebrev fra EUC Lillebælt. Fra venstre: Bjarke Vinding Hansen, H M Transport & Spedition, Simon Haahr Manthey Mortensen, Horsens Kommune, Daniel Bonde Holm, Peter Bøgh Jensen, Nicki Jensen, J B Hansen, Alex Elbæk Larsen, K. Hansen, Frederik Vestergaard, Dansk Auto Logik, Nicolai Bank Grothe, H.T. Transport, Tobias A. Hansen, Fl. Krogh, Christer Bo Jønsson, H.S. Christensen, Mikkel Gissemann Jensen, Fl. Krogh, Jasmin Skovlund Lund, Dansk Auto Logik, Oliver Olsen Kelgren, P. Fournaise og Mia Toft Jensen, Marius Pedersen.

Tillykke til de nye chauffører! NMM

NY TOPCHEF I DANSKE FRAGTMÆND A/S

Danske Fragtmænd A/S har ansat Jakob Flyvbjerg Christensen som ny adm. direktør. Han kommer fra et job som topchef i energi- og forsyningskoncernen Verdo Holding A/S. Jakob Flyvbjerg Christensen har tidligere blandt andet været havnedirektør for Aarhus Havn og adm. direktør for containerterminalen APM Terminals i Aarhus. Posten som adm. direktør for Danske Fragtmænd har været ledig siden Jørn P. Skovs pludselige død i foråret. NMM

Vis, at du har en brancheorganisation i ryggen

som medlem af DTL-Danske Vognmænd kan du benytte logoet som bevis på medlemskab af brancheorganisationen. Logoet kan bruges på din virksomheds hjemmeside, nyhedsbrev og i lignede materialer

Download dit bevis via QR-koden eller på https://dtl.eu/medlem/vis-du-er-medlem-hent-dit-logo

20 ÅR MED DTL’S DIREKTØR ERIK ØSTERGAARD

Den 1. februar er det 20 år siden, at DTL hyrede Erik Østergaard som adm. direktør. Han kom dengang fra jobbet som direktør for Scandlines AG. Indførsel af modulvogntogene på de danske veje var en af de første opgaver til den nye direktør. Siden fulgte kampen for fair konkurrence og mod social dumpning i EU. En kamp han med vedtagelsen af EU’s vejpakke trak sig sejrrigt ud af ikke mindst takket være det nye samarbejde i Nordic Logistics Association (NLA), hvor vognmænd i de nordiske lande arbejder sammen. Aktuelt handler Erik Østergaards opgaver på det overordnede plan om at holde sammen på branchen i en usikker tid med krig og ufred og på det mere vognmandsnære plan at få dobbelttrailerordningen udbredt samt ikke mindst sikre en så blød grøn omstilling af transport som muligt.

DANSKE VOGNMÆND ønsker chefen tillykke med de 20 år ved roret! NMM

NYE DISPONENTER

VELKOMMEN

VELKOMMEN TIL NYE MEDLEMMER

Specialforeningen for Kurér- & Varebilstransportører (SKV) APM Logistic ApS

Lunikvej 20 2670 Greve

DTL’S ARBEJDSGIVERFORENING APM Logistic ApS Lunikvej 20

Et hold nye disponenter har netop afsluttet deres uddannelse hos EUC Lillebælt. Fra venstre: Peter Brøgger, projektleder, EUC Lillebælt. Jonas Knudsen, BC Catering, Adam Markiton, Jacob Nielsen, Ryes Kaserne, Berit Iversen, Louise Therkildsen, Thyregod A/S, Jeppe Damgaard, Esbjerg Gods, Nikolaj Rahbek, Antvorskov Kaserne, Linda Jensen, Rockwool Danmark A/S, Kristian Nielsen, Dachser, Tobias Strandberg, ØSG A/S og Bente Christensen, Bygma Kolding. Tillykke til de nye disponenter! NMM

Overvejer du at skifte lønsystem?

DTL-BOSS GENVALGT TIL IRU’S BESTYRELSE

ProLøn er det rigtige valg!

Hos ProLøn har vi styr på overenskomsten, så du som vognmand kan fokusere på vejen. Med vores branchespeciﬁkke lønsystem er det nemt for dig at lave løn. Vi hjælper dig i forbindelse med automatisk stigning af Fritvalg og S/H procenten og for evt. automatisk tømning af disse saldi.

Nyhed!

For tredje gang i træk er DTL’s adm. direktør Erik Østergaard blevet valgt til bestyrelsen – kaldet ”Presidential Executive” – i den globale vognmandsorganisation IRU.

Nu kan du få endnu mere ud af samarbejdet mellem ProLøn og DTL

Som præsident for IRU i en treårig periode blev genvalgt Radu Dinesco fra UNTRR i Rumænien. Og som formand for CTM, der er IRU’s øverste råd for godstransport, var der nyvalg til grækeren Iro Doumani fra organisationen OFAE.

Vælger du brancheløsningen ProLøn DTL-Danske Vognmænd bliver du tilknyttet lønkonsulenter med konkret brancheviden, som sidder klar til at hjælpe, hvis du har spørgsmål.

Vælg ProLøn som dit lønsystem allerede i dag! Så bliver det ikke nemmere at lave løn!

til os på tlf.: 87 10 19 30, så hjælper vi dig godt i gang.

Foto: Lisbeth Holten.

Myndighederne fordobler kontrolperioden ved vejsidekontrol

Politiet fordobler vejsidekontrollen og udvider perioden for kontrol af køre- og hviletidsdata fra 28 dage til 56 dage.

Samtidig udvider Færdselsstyrelsen perioden for den administrative virksomhedskontrol fra én måned til to måneder.

Er du klar til de nye krav?

Overholder du eksempelvis pausereglen i forhold til arbejdstidsdirektivet?

Der er ingen bagatelgrænse for pausereglen, så overtrædelser slår hårdt. Ved vejsidekontrol udløser hver overtrædelse en bøde.

Tacho Online giver dig overblikket

Med Tacho Onlines brugervenlige dashboard får du hurtigt adgang til

Data om køre- og hviletid samt arbejdstidsregistrering

Vigtige advarsler for manglende download, fejlede filer og overtrædelser

Husk! Tacho Online er gratis for DTL-medlemmer!

Scan QR-koden eller besøg www.tachoonline.dk for at læse mere om vores løsninger!