DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND nr. 5, 2024

DANSKE VOGNMÆND

ARLA GÅR MOD STRØMMEN

”Vi kan ikke længere nøjes med, at succes bliver skabt ved den hurtigste, bedste og billigste transport. Mængden af andre krav, der skal opfyldes, er mangedoblet. Det skal vi vænne os til.”

VEJAFGIFT. Tjek, hvordan du finder ud af, hvilken CO2-klasse dine lastbiler hører til i, og hvordan du viderefakturerer vejafgiften til kunderne.

Martin Danielsen, formand for DTL – Danske Vognmænd, til DTL’s generalforsamling.

INDHOLD 16

8 ARLA GÅR MOD STRØMMEN

Mejerigiganten har købt 17 biogaslastbiler, og flere er på vej.

10 HVILKEN VEJAFGIFTSKLASSE SKAL BILEN VÆRE I?

Tjek her, hvad afgiftssatsen bl.a. bestemmes af.

10 SÅDAN ADMINISTRERER DU VEJAFGIFTER

Gode råd til viderefakturering af vejafgifter.

12 SÆNK REGELTEMPOET

NLA-direktør opfordrer politikerne til at klappe hesten.

14 VOGNMÆND RAMT PÅ PENGEPUNGEN

Konjunkturundersøgelse: Mørke skyer i horisonten lejekontrakter i bilerne.

VOKSEVÆRK. De elektrisk drevne lastbiler er nu også tilgængelige i den helt tunge klasse. DTL’s Finn Bjerremand har prøvekørt en af dem.

15 DTL: GØR OP MED PAPIRVÆLDET

Væk med papirer og dokumenter i bilerne, kræver DTL.

16 GRØN OMSTILLING EN SVÆR ØVELSE

Formand Martin Danielsens beretning til DTL’s generalforsamling.

18 STØTTE TIL GRØN OMSTILLING BØR TIDOBLES

Direktør Erik Østergaards beretning til DTL’s generalforsamling.

22 UDSIGT TIL OK PÅ NYT OMRÅDE

DTL-A-beretning: Varebilerne bliver måske overenskomstdækket.

24 EL-DREVNE LASTBILER BLIVER VOKSNE

Vi har prøvekørt en af de store elektriske Scaniaer.

28 X-LARGE TRAILER

REMA 1000’s nye box-trailer kan laste ti procent mere gods.

30 NYT MEDLEM: HVAD NU?

Det kan du forvente efter indmeldelsen i DTL-A.

32 FÅ STYR PÅ REJSEGODTGØRELSE

Det kan koste, hvis du roder med rejsegodtgørelse til chaufførerne.

Ansvarshavende redaktør: Adm. dir. Erik Østergaard. Redaktion: Redaktør Niels Møller Madsen (DJ), Thomas Rumph, Finn Bjerremand og Morten Lindbo.

Annoncekontakt: Mediapunktet ApS, tlf. 5117 1424, mail: ar@mediapunktet.dk. Layout og tryk: KLS PurePrint A/S. Kontrolleret oplag: 2.650. Abonnement: kr. 515,- ekskl. moms. ISSN 1902-5173. Medlem af Danske Medier. Adresse: DTL Magasinet, Grønningen 17, st., 1270 København K. Tlf. 7015 9500, www.dtl.eu, e-mail: dtl@dtl.eu. Forsidefoto: Niels Møller Madsen.

Artikler i DTL Magasinet udtrykker ikke nødvendigvis DTL’s holdning.

VIL POLITIKERNE EGENTLIG GRØN OMSTILLING?

Ivognmandsbranchen har vi i årevis efterlyst bedre rammebetingelser, så den grønne omstilling af den tunge vejgodstransport kan foregå uden, at det skal koste livet for vognmandsforretninger.

Nuvel, der er kommet en støtteordning til køb af elektriske lastbiler og ladeinfrastruktur. Det har vi hilst velkomment, for guderne skal vide, at skal vi omstille til elektrisk vejgodstransport, så skal priserne på bilerne ned og tempoet i opsætning af ladestationer op.

På side otte i dette blad beskriver vi Arla Foods’ indkøb af 17 biogaslastbiler og deres plan om yderligere indkøb. Det giver god mening i deres ESG-regnskab og til forskel fra deres enlige ellastbil, har biogasbilerne faktisk en acceptabel forretningsmodel, som vil fungere også på klimaets vegne, frem til de elektriske alternativer er økonomisk og praktisk mulige.

For selv i den bedste af alle verdener vil vejgodstransporten i Danmark først være fuldt elektrificeret langt inde i næste årti. Vi har brug for overgangsløsninger, som sætter os i stand til at møde de stadig skrappere krav til CO 2-udledningen fra vores virksomhed, der jo ikke afventer udviklingen i teknologi, priser og lademuligheder.

Jeg undrer mig derfor over, at politikerne så fuldstændig determineret slår på el og advarer mod biogas, som vi var vidne til under EP-debatten på DTL’s generalforsamling.

Ved de, hvad de taler om? Eller vil de bare ikke den grønne omstilling, når vi taler virkeligheden udenfor regnearkene? Jeg tænker på, hvordan politikerne uden videre har adopteret de teoretiske gevinster for det danske klimaregnskab, som ministerielle talekvilibrister har fremlagt: at lavbundsjordene frigiver mindre, og skovene optager mere CO 2 end oprindeligt antaget samt, at svenskerne sænker dieselafgiften, så flere vil tanke der.

Hvorfor ikke anvende biogas i en overgangsperiode, indtil el-lastbilerne med tilhørende ladeinfrastruktur er til at komme i nærheden af?

Gylle, som man kan lave biogas af, er der rigeligt af i Landbrugsdanmark. Motorteknologien er kendt og meget billigere end el-teknologien. Og med en

Selv i den bedste af alle verdener vil vejgodstransporten i Danmark først være fuldt elektrificeret langt inde i næste årti.

forventet levetid på fem til otte år for gasbilernes vedkommende, burde i hvert fald nogle af vognmændene fint kunne anvende den slags lastbiler i en overgangsfase uden af den grund at kaste grus i den overordnede strategi: at el er fremtiden i den tunge transport.

For når ellen endelig er tilgængelig - og grøn el, tak - er gasbilerne jo på vej til at blive udfaset, og elektrificeringen kan ske som en naturlig udvikling i forretningen.

Det er sund fornuft at starte den grønne omstilling med de lavthængende frugter:

1. Frem brugen af lastbiler, der kører på biogas.

2. Sænk afgifterne på biogas især den absurde CO2afgift.

3. Lav yderligere tiltag på vægt- og dimensionsområdet.

4. Brug nogle af de 161 millioner kroner fra biogaspuljen på tilskud til biogas-påfyldningsstationer. Det er initiativer, der til forskel fra regnearksøvelserne både gavner Danmarks overordnede reduktionsmål, vognmændenes forretninger og ikke mindst klimaet både med danske og globale briller, hvis nogen skulle have glemt den lille pointe.

Adm. direktør Erik Østergaard

Følg Erik Østergaard på LinkedIn og på X: @erikoestergaard

VOLVO PÅ VEJ MED BRINTDREVNE LASTBILER

Volvo begynder i 2026 kundetest med lastbiler, der bruger brint i forbrændingsmotorer. Lastbilerne vil være kommercielt tilgængelige mod slutningen af dette årti. Allerede nu er test i laboratorier og i køretøjer i gang. De brintdrevne lastbiler med forbrændingsmotorer vil komplementere Volvos tilbud af andre alternativer, såsom batterielektriske lastbiler, brændselscelleelektriske lastbiler og lastbiler, der kører på vedvarende brændstoffer, såsom biogas og HVO. Lastbiler, der kører på grøn brint i stedet for fossile brændstoffer, er én måde, hvorpå CO2-udledningen fra den tunge transport kan mindskes. Brintbiler vil være særligt velegnede over længere afstande og i områder, hvor der er begrænset ladeinfrastruktur eller tid til genopladning af batterier.

Kilde: Volvo Trucks

DANSKERNE HOLDER I KØ FOR MILLIARDER

Efter et par år med færre biler på vejene under coronapandemien er der igen kommet gang i hjulene. Den udvikling kan aflæses i trafikken, hvor den øgede aktivitet skaber trængsel, så danskerne i stigende grad holder i kø, når de sætter sig bag rattet i bilen.

Det viser Vejdirektoratets nye analyse af trængslen på vejene i 2022. Her var trængslen stadig en smule under niveauet fra før corona, men når tallene for 2023 er klar senere i år, vil de forventeligt vise en stigning.

På en almindelig hverdag brugte trafikanterne i snit 350.000 timer på at holde i kø, og set over hele 2022 blev det til 80 millioner timer. Det svarer til et samfundsøkonomisk tab på 31 milliarder kroner.

Tallene dækker både over statsvejene og de kommunale veje, hvoraf sidstnævnte udgør 95 procent af det samlede vejnet. Det er dog på motorvejene, at der bliver brugt flest timer på at sidde i kø, når man sammenholder med vejens længde.

Kilde: Vejdirektoratet

Millioner til grønne lastbiler

Et bredt flertal af Folketingets partier har besluttet, at vognmændene fra sensommeren kan søge en pulje på 75 millioner kroner om støtte til indkøb af grønne lastbiler og etablering af depotladestandere eller brinttankstationer. Puljen kommer fra Grøn Fond, hvor der er afsat 750 millioner kroner til grønne tiltag og effektiviseringer af vejtransporten fra 2024-2030.

Det er Vejdirektoratet, der administrerer de 75 millioner kroner. Ansøgningsperioden forventes at løbe fra den 15. august til den 15. november 2024, hvor midlerne uddeles efter først til mølle-princippet. Én virksomhed kan maksimalt tildeles fem procent af puljen.

Med aftalen prioriterer partierne de mindre virksomheder, som kan have sværere ved at komme i gang med omstillingen. Derfor kan små virksomheder få mere i støtte end større virksomheder.

Kilde: Transportministeriet

Udenlandske bødesyndere

behandlet i Folketinget

Kort inden medlemmerne gik på sommerferie, behandlede Folketinget i slutningen af maj et forslag fra MF Betina Kastbjerg (DD) om at bruge de såkaldte ANPG-kameraer til automatisk nummerpladegenkendelse til at opkræve ubetalte bøder og parkeringsafgifter til udenlandske køretøjer ved de danske grænser. Justitsminister Peter Hummelgaard Thomsen har tidligere forklaret, at “politiets it-udviklingsportefølje er særdeles udfordret”, og det begrænser muligheden for at iværksætte nye projekter.

Forslaget blev nedstemt. Kun Dansk Folkeparti, Konservative og Danmarksdemokraterne stemte for.

Kilde: ft.dk

Bedstbedømte forsikring 2022 og 2023 til erhverv

Vi takker endnu engang vores erhvervskunder for den flotte bedømmelse

Bliv forsikret i If, og få hjælp, når det virkelig gælder

Når skaden indtræffer, er det sandhedens time for din forsikring.

Igen i år indtager If en flot førsteplads i EPSI’s netop offentliggjorte måling af kundetilfredsheden blandt erhvervsforsikringskunder i Danmark.

EPSI-undersøgelsen viser, at vores kunder særligt fremhæver, at det er nemt at være kunde hos If og at man får værdi for pengene.

If er med dig hele vejen

Vi sidder altid klar til at besvare dit opkald, når du er på farten via telefon 70 12 12 32

Som DTL-medlem får du i øvrigt adgang til en række fordele hos If. Få overblik her: if.dk/dtl

EPSI-undersøgelsen er en ekstern og uafhængig kundetilfredshedsundersøgelse, der sammenligner forsikringsselskaberne med et samlet resultat, der er baseret på både brandkendskab, image, service, priser, produktkvalitet, adfærd osv.

Undersøgelsen af kundetilfredsheden i forsikringsbranchen er baseret på i alt 1.527 interviews med danske erhvervskunder.

JOB I TRANSPORT FORTSÆTTER

Arbejdsgiverne har sammen med 3F besluttet, at kampagnen ”Job i Transport” fortsætter også efter 2024. Det skyldes den succes, som kampagnen har haft, og den store interesse, der stadig er for projektet, kunne formand Martin Danielsen oplyse på generalforsamlingen i DTL’s arbejdsgiverforening (DTL-A) i maj. DTL-A vil i løbet af 2024 sammen med ATL og 3F tage stilling til, hvordan den anden del af image- og rekrutteringskampagnen skal fortsætte. Her vil man især kigge på de sociale medier, forbedring af mentorordningen og evt. opkvalificering af erhvervsskolernes faglærere

Kilde: DTL’s arbejdsgiverforening

Nyt ladeanlæg i Aalborg til lastbiler

Tide Bus Danmark giver nu sammen med leverandør af ladenetværk, Spirii, vognmændene i Nordjylland mulighed for at gøre brug af lynladerne på selskabets anlæg. Tide Bus Danmarks egne elektriske busser oplader primært om natten og har derfor besluttet at åbne udvalgte lynladere op, så andre virksomheder kan benytte dem i dagtimerne mod betaling. Ladeanlægget befinder sig på Egnsplanvej 100 tæt på det nye supersygehus i Aalborg. Der er adgang til opladning fra kl. 6.45 til 18 på hverdage og fra kl. 6 til 20 i weekender og på helligdage. Virksomheder med elektriske køretøjer skal rette kontakt til Tide Bus Danmark eller Spirii for at få adgang.

Kilde: Tide Bus Danmark

SAGT & SKREVET

Store overarme behøves ikke

”Ved almindelig oplysning går det op for kvinderne, at et job som lastbilchauffør ikke er ensbetydende med, at man skal have store overarme, fordi der i dag er tekniske hjælpemidler til stort set alt.”

Magnus Købke, projektchef i Transportens Udviklingsfond, til Lastbilmagasinet om bestræbelserne på at få flere kvinder ind i transportbranchen.

Vejafgift betyder dyrere flytninger

”Men flytter vi for en privatkunde, for eksempel fra Randers til København, så er der tale om 780 kilometer, og det kommer rundt regnet til at koste

1.000 kroner ekstra plus moms at lave en flytning.”

Vognmand Lasse Ødum, formand for Dansk Møbeltransport Forening (DMF), til Transportmagasinet om udsigten til fra næste år at skulle lægge kilometerafgift på regningen for privatflytninger.

Frygter forbud mod tolke

“Vores chance for at få et arbejde i Danmark bliver frataget os, hvis vi ikke har et kørekort, og vi har meget svært ved at finde et arbejde her i Danmark uden et kørekort.”

Ukrainske Andrii Lapin, krigsflygtning fra det østlige Ukraine og elev ved AMU Juul i Roskilde, til Børsen om regeringens forslag om forbud mod tolke ved køreprøver.

Træls trængsel

”Ud over at det er træls at holde i kø på motorvejene, så er det også dyrt for samfundet. Vi spilder tid, det reducerer udbuddet af arbejdskraft, og det gør det dyrt at transportere varer og serviceydelser.”

Afdelingsleder Andreas Egense i Vejdirektoratet til MobilityWatch om trængslen på de danske veje, som årligt koster samfundet 31 milliarder kroner.

Billigere at køre på el

”Vores beregninger viser, at når vi begynder at nærme os slutningen af årtiet, så er det billigere at køre med ellastbil i stort set alle segmenter. Det vil sige uanset lastbilens størrelse, og hvor langt du kører.”

Markedschef Ole Kveiborg fra COWI til Finans om forudsigelserne af, at antallet af elektriske lastbiler vil eksplodere i de kommende år.

Brug for praktikophold

”Hvis man ikke kan se, at der er noget galt i dette, så har man virkelig brug for et praktikophold i den virkelige verden – og opleve hverdagen i en mindre virksomhed.”

Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark, i opslag på LinkedIn om, at mange større virksomheder betinger sig betalingsfrister på helt op til 90 dage.

Foto: Niels Møller Madsen.

Foto: Niels

Møller Madsen.

Er I køreklar til de nye vejafgifter?

Det er nemt med Vejafgift Boks

Fra 2025 skal lastbiler fra 12 tons betale afgifter på større danske veje. Den nemme løsning hedder Vejafgift Boks. Den sikrer nemlig automatisk betaling af både vejafgifter og broer.

Så er I altid køreklar.

Se mere på brobizz.com/vejafgifter

Få oprettelse og første års abonnement for 0 kr.*

Bestil senest 31. juli 2024

Tilbuddet gælder kun for Vejafgift Bokse, som installeres og er aktive 1. januar 2025.

Satser på biogas:

ARLA GÅR MOD

STRØMMEN

Mejerigiganten Arlas afdeling i Ishøj har anskaffet 17 biogasbiler til distribution af mælk på Sjælland.

Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

- For det første har vi her i Ishøj ikke strøm til mere end tre ellastbiler. Vi forsøger at øge kapaciteten, og lige nu har vi en ellastbil. Men sagen er jo den, at businesscasen for biogasbilerne indtil videre er meget bedre end for ellastbilerne, siger Søren Nyborg.

Det skorter ikke på advarsler mod at investere i biogaslastbiler. Advarslerne kommer fra Rådet for Grøn Omstilling og et kor af politikere med regeringspartierne i spidsen. Flere kandidater fra en bred vifte af partier slog til det netop overståede valg til Europa-Parlamentet fast, at el er fremtiden. Og at begynde at tale for andre alternativer til diesel mudrer det signal. Punktum.

Men sådan har man det ikke hos mejerigiganten Arla, som har investeret i 17 biogasdrevne lastbiler, som skal distribuere mælk til detailbutikkerne på Sjælland. Grunden til investeringen er klar, når man taler med transportmanager hos Arla Foods Søren Nyborg:

- For det første har vi her i Ishøj ikke strøm til mere end tre ellastbiler. Vi forsøger at øge kapaciteten, og lige nu har vi en ellastbil. Men sagen er jo den, at business casen for biogasbilerne indtil videre er meget bedre end for el-lastbilerne, siger han til DANSKE VOGNMÆND.

Mindsker CO 2-udledning med 70 procent

Biogasbilerne reducerer udledningen af CO2 med op til 70 procent sammenlignet med de tilsvarende dieseldrevne lastbiler. Årsagen er, at de kører på gas udvundet af gylle fra det landbrug, som producerer mælken.

- Accepterer man ikke, at biogas mindsker CO2-udledningen, er vi jo nødt til at satse mere på eldrift, siger Søren Nyborg.

Indtil da fortsætter Arla sin biogassatsning. Yderligere biler er på indkøbssedlen og planen er, at al distribution af mælkeprodukter på Sjælland eller et af de tre andre driftscentre i Danmark helt skal udføres med biogasdrevne lastbiler, oplyser han.

Biogaslastbilerne tæller positivt på Arlas ESG-regnskab. De er fortsat dyrere i drift end dieselalternativerne, men har dog break-even efter fem års drift.

- Det er på grund af CO2’en, at vi får udbytte, fordi det vil koste, hvis vi ikke nedbringer udslippet, og det kan vi altså gøre rimeligt meget ved at køre på biogas.

Når Arla vil gå all in på biogasbiler på Sjælland, er det ifølge Søren Nyborg også fordi, de ønsker at være i front på den grønne omstilling.

- Vi vil gerne være first movers på det her felt. Hvis ikke os, hvem ellers? Det er en del af vores strategi for grøn omstilling, siger han.

Arlas mål er, at virksomheden som helhed skal være 100 procent CO2-neutral i 2050. Men for transportens vedkommende kan det mål sagtens være nået før, mener Søren Nyborg.

Kører på CBG

Det er Scania, som har leveret Arlas flåde af to-akslede biogastrækkere. Der er tale om to modeller på henholdsvis 340 HK og 410 HK. Bilerne, hvis motorer er af tændrørstypen, kører på CBG (Compressed Bio Gas) og har en aktionsradius på 300 kilometer pr. optankning. Det er nok til at dække en dags distribution på Sjælland på en tankfuld.

Der findes omkring 20 tankanlæg i Danmark, hvor man kan tanke CBG. Et af dem har biogasproducenten Bioman Aps opsat hos Scania i Ishøj. Og den lette adgang til CBG er grunden til, at det er Arla i Ishøj, som har fået opgaven med at implementere gasdrevne lastbiler i flåden. Som Søren Nyborg bemærker: - Vi var heldige, at Bioman valgte at placere en fyldestation bare 5-600 meter væk fra vores afdeling i Ishøj. ■

FAKTA OM BIOGAS SOM BRÆNDSTOF

Der er biogas nok til 7.500 lastbiler i Danmark i 2030 svarende til en samlet CO2-reduktion på 15 procent. Til sammenligning forventer man, at bare 1.500 lastbiler vil køre på el i 2030.

Kilde: Biogas Danmark

• En ko udleder godt 20 m3 gylle om året. Det kan konverteres til, hvad der svarer til cirka 350 liter diesel. Det kan en lastbil køre godt 875 kilometer på.

• Biogas reducerer CO2-belastningen ved kørsel i lastbiler med mindst 53 procent.

• Biogaslastbilerne støjer markant mindre end dieselbiler.

• Biogas er en CO2-neutral energi, som udnytter ressourcer i affald herunder gylle.

• Omkring 75 procent af den biomasse, der anvendes i danske biogasanlæg, er gylle, mens resten er organisk affald.

• Biogas forventes at blive en del af fremtidens energiforsyning og udnyttes allerede nu til fx opvarmning af huse.

• Når gyllen er afgasset, kan den anvendes som gødning. Faktisk en grønnere gødning med mindre metan og fosfor.

Kilde: Arla.

TIP: ENERGISPAREDÆK KAN FORBEDRE CO 2 -KLASSEN

Ved køb af nye lastbiler bør man som vognmand være opmærksom på, hvilke dæk lastbilen specificeres med. Ved valg af dæk med lav rullemodstand kan måske opnås en højere og bedre CO2-emissionsklasse, og da dæktypen ikke er en del af typegodkendelsen (ud over størrelsen), vil der ifølge Færdselsstyrelsen ikke være tale om en overtrædelse af nogen regler, hvis dækket efterfølgende udskiftes til et andet fabrikat eller type.

CO2-emissionsklassen vil ikke kunne blive ændret ved syn eller ny godkendelse, og der vil ikke være tale om en overtrædelse, hvis dækkene udskiftes, forudsat størrelse og omkreds stemmer overens med det typegodkendte og fx tachograf-data passer.

Kilde: Færdselsstyrelsen.

Find ud af, hvad din lastbil kommer til at koste i vejafgift

Lastbilens vejafgiftssats afhænger – ud over af CO 2-emissionsklassen – også af lastbilens vægt. Tjek her, hvad afgiftssatsen ellers bestemmes af.

Imodsætning til den nuværende vejbenyttelsesafgift, hvor der betales afhængig af antal aksler, og hvor alle lastbiler med træk lander i den dyreste sats (fire aksler eller flere), så er det med den nye kilometerafgift forvognens/trækkerens tekniske totalvægt og altså hverken antal aksler, totalvægten eller vogntogsvægten, som afgør vejafgiften.

Derfor forventer DTL, at de fleste to- og treakslede forvogne og trækkere lander i den mellemste vægtklasse på 18.000-32.000 kg. Et antal lettere, to-akslede lastbiler vil lande i den lave vægtklasse 12.000 til 17.999 kg.

Formentlig vil alle fire-akslede dieselbiler på grund af deres tekniske totalvægt ende i den dyreste vægtklasse over 32.000 kg. Ud over vægten afgøres vejafgiftssatsen

Sådan

administrerer du vejafgifter

Fra 1 . januar 2025 skal lastbiler over 12 tons betale vejafgifter på de store danske veje. Som vognmand skal du beslutte, hvordan du bedst viderefakturerer den nye afgift, både over for dine kunder og eventuelle undervognmænd.

Rocatis Tangaa [meta@brobizz.com]

Brobizz tilbyder en Vejafgift Boks og Vejafgift App samt et selvbetjeningssystem, der gør det nemt at betale vejafgift fra den 1. januar 2025. Men det er dig som vognmænd, der skal beslutte, hvordan du behandler opkrævningerne, og hvordan du afregner afgiften vognmand og kunde imellem og vognmand og undervognmand imellem. - Det er vigtigt, at man ikke får gjort det for stort eller for komplekst til sit behov,

siger Henrik Heller Esberg, der er direktør i Brobizz A/S Vejafgiftsordningen er bygget op, så du som kunde hos Brobizz vil modtage en samlet transaktion pr. døgn for hver Vejafgift-boks eller Vejafgift-app, du har. Har du kørt for flere kunder eller flere speditører, kan den omkostning ikke nødvendigvis viderefaktureres 1:1.

Henrik Heller Esberg fortæller:

- Jeg har det seneste år talt med vognmænd i hele landet og med repræsentanter

for branchen. De fortæller om særligt to forskellige principper for afregning, som andre i branchen planlægger at benytte sig af, og den viden er vigtig at dele. Her er, hvad jeg hører:

Princip nr. 1: Fastsæt en pris pr. kørt kilometer

Man kan udregne en gennemsnitspris pr. kørt kilometer og opkræve kunden eller afregne undervognmanden efter den pris. Vær opmærksom på, at der er for

Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

Mette

af lastbilens CO2-emissionsklasse, og den bestemmes af:

• Drivkraft. De fleste, men ikke alle dieselbiler ender i den dyre CO2-emissionsklasse 1, mens de eldrevne alle lander i den billige CO2-emissionsklasse 5.

• Dato for første registrering.

• Køretøjets specifikke CO2-emissioner (gram/tonkm).

• Køretøjsgruppe og –undergruppe.

• Førerhusets udformning – sove- eller dagkabine.

• Motorens nominelle effekt (kW).

Indtil videre har EU kun foretaget klassifikation af to- og tre-akslede lastbilers CO2-emission, og kun med træk på en aksel. Dvs. at alle fire- og fem-akslede lastbiler og lastbiler med træk på to aksler (tandemtræk) lander i CO2-emissionsklasse 1.

Motorstyrelsen er i samarbejde med lastbilimportørerne i gang med at beregne og indsætte den enkelte lastbils CO2-emissionsklasse i Motorregistret, og det arbejde ventes afsluttet inden sommerferien.

En restgruppe vil dog ikke blive udfyldt,

fx hvor der mangler adgang til dokumentation, fx ved egen-importerede lastbiler. Motorstyrelsen vil kontakte ejere/brugere af disse køretøjer.

Ønsker man som vognmand inden da at finde ud af en lastbils CO2-emissionsklasse, anbefaler DTL at kontakte lastbilforhandleren/-importøren, som bør ligge inde med

VEJAFGIFTSSATSER

lastbilens kundeoplysningsfil (CIF), der indeholder de nødvendige oplysninger til fastlæggelse af CO2-emissionsklassen. Mere detaljeret information kan findes i Færdselsstyrelsens Vejledning om indplacering af lastbiler i CO 2-emissionsklasser. Find vejledningen på fstyr.dk. ■

12.000 til 17.999 kg (nogle to-akslede) 18.000 til 32.000 kg (de fleste to- og treakslede) Over 32.000 kg (fire- eller femakslede)

CO2-emissionsklasse 1 0,91

CO2-emissionsklasse 2

CO2-emissionsklasse 3

CO2-emissionsklasse 4 0,48

CO2-emissionsklasse 5 0,16 0,16 0,16

Skemaet viser vejafgiften pr. kilometer fratrukket rabatten på 19 procent i perioden 2025 til 2027. I 2028 reduceres rabatten til 12 procent og i 2029 falder rabatten væk. I miljøzonerne er et tillæg på 50 procent.

Kilde: Vejafgifter.dk, DTL m.fl.

skellige takster alt afhængigt af lastbilens CO2-klasse, vægt, og om der køres inden for eller uden for miljøzoner, og hvor meget der køres på ikke-afgiftsbelagte veje. Det er derfor, du som vognmand skal beregne, hvad en gennemsnitskilometer vil koste for dine lastbiler og med dit kørselsmønster.

Hold øje med hjemmesiden vejafgifter.dk for takster.

Princip nr. 2: Brug software til beregning

Du kan vælge at købe software med et planlægningsværktøj til dit Transport Management System (TMS). Værktøjet eller systemet kan hjælpe med at beregne enkeltruter og med at fordele og viderefakturere vejafgifter. Det er vigtigt at vide, at systemerne ikke er bygget sammen med Brobizz’ systemer eller med det system, der beregner vejafgiften. Men det vil kunne lave en egen beregning på, hvad en rute koster. Disse systemer bliver blandt andet brugt af nogle vognmænd, der allerede betaler vejafgifter andre steder i

Og

et ekstra

OBS: Husk at kontrollere

Du skal naturligvis holde øje med, om du får dækket dine udgifter til vejafgifter. Det kan du gøre ved at overvåge det beløb, som du

har viderefaktureret for vejafgifter i forhold til de opkrævninger, der løbende kommer fra Brobizz.

I selvbetjeningen hos Brobizz vil du ud for en transaktion kunne finde et link til et kort, der viser de ruter, der er kørt, så du kan kontrollere, at du bliver opkrævet korrekt. ■

VIL DU VIDE MERE?

• På brobizz.com/vejafgifter kan du læse mere om Brobizz’ vejafgiftsprodukter Vejafgift Boks og Vejafgift App.

• På vejafgifter.dk kan du se takster for afgifterne.

• Tag også gerne fat i din brancheorganisation for vejledning. Kilde: Færdselsstyrelsen.

NLA-direktør:

SÆNK REGELTEMPOET

EU-politikerne skal finde svar på usikkerheden om bl.a. ladeinfrastruktur, før vognmændene kan bidrage til den grønne omstilling. Det mener Torsten Laksafoss Holbek, direktør for Nordic Logistics Association (NLA), som sammen med sine franske og tyske kollegaer før valget til Europa-Parlamentet fremlagde fælles katalog med politiske prioriteter for 2024-29.

EU Policy Priorities For 2024-29, det fælles politiske katalog fra de nordiske, tyske og franske medlemmer i hhv. NLA, BGL og FNTR blev vedtaget i Paris den 30. april 2024. På billedet fra venstre: Dirk Saile, BGL, Torsten Laksafoss Holbek, NLA, Ulric Långberg, Sveriges Åkeriföretag, Floren- ce Berthelot, FNTR, Florence Dupasquier, FNTR, Erik Østergaard, bestyrelsesfor- mand for NLA og adm. direktør i DTL

Foto:

og Knut Gravråd, Norges Lastebileier-Forbund.

NLA.

Thomas Rumph [tru@dtl.eu]

Politikerne i EU-systemet må stoppe op og tage bestik af situationen, før den grønne omstilling af vejtransporten kan rykke videre. Det mener NLA’s direktør Torsten Laksafoss Holbek forud for valget til Europa-Parlamentet, som fandt sted den 9. juni.

- Den grønne omstilling har fyldt meget i en periode, og vi er nærmest blevet overlæsset med nye initiativer, siger han, der håber, at branchen får mulighed for at følge med i regeltempoet i den kommende valgperiode.

Han peger på, at én af de væsentligste forudsætninger for, at vognmændene overhovedet kan medvirke til den grønne omstilling, handler om rent praktiske forhold, som skal på plads.

- Hvis den grønne omstilling skal lykkes, skal nogle elementer være på plads: Der skal være kapacitet på elnettet, og der skal være en ladeinfrastruktur med ladekapacitet både hjemme hos transportvirksomhederne og ude langs vejnettet. Ellers er det urealistisk, siger han og nævner endnu et forhold.

- 45 procent af nye lastbiler skal i 2030 være nulemissions-lastbiler. Men for at vognmændene kan være med, skal de jo kunne købe dem til en pris, de har råd til.

At vognmændene mener, at EU-systemet bør sænke farten i regelmaskineriet, er han ikke i tvivl om.

- Når vi har besøg af medlemmer fra Danmark og Norden her i Bruxelles, er det tydeligt, at de mener, der er rigeligt med klima- og miljøregler for transportbranchen. Det samme hører vi fra vores tyske og franske kollegaer, siger han med henvisning til de tyske og franske vognmandsorganisationer, BGL og FNTR, som NLA i det daglige arbejder tæt sammen med på et fælleskontor i Bruxelles, og som tilsammen repræsenterer 25.000 nordiske, tyske og franske transportvirksomheder.

Fokus på chaufførmangel i fælles politisk oplæg

Forud for det netop afholdte Europa-Parlamentsvalg præsenterede NLA sammen med tyskerne og franskmændene i slutningen af april et politisk katalog for perioden 2024-29. Det indeholder problemstillinger og ønsker, som de mener, er de væsentligste for de næste fem år. Udover den grønne omstilling fremhæver Torsten Laksafoss Holbek chaufførmanglen, som er et centralt emne i hele Europa.

- Transportbranchen skal være et attraktivt sted at søge hen, og chaufføruddannelserne gøres mere relevante med mulighed for opdaterede kompetencer og gennem onlinekurser, så ikke alt baseres på fysisk fremmøde ved kurser og lignende.

EUROPÆISK CHAUFFØRMANGEL

Op mod 1.000 europæiske transportvirksomheder kæmper med at skaffe chauffører. Det viser en ny rapport fra den internationale vejtransportorganisation IRU. Manglen på chauffører fører både til, at virksomhederne ikke kan udvide og til reduceret produktivitet for næsten halvdelen af de adspurgte virksomheder samt et fald i omsætningen for 39 procent.

IRU anslår, at de 27 EU-lande plus Norge og Storbritannien samlet set mangler over 233.000 lastbilchauffører lige nu. Hvis der ikke træffes drastiske foranstaltninger, forventes chaufførmanglen at stige til over 745.000 i 2028, da mange chauffører til den tid vil være gået på pension.

Ifølge rapporten er gennemsnitsalderen blandt lastbilchauffører 47 år, og en tredjedel er over 55 år. Kun fem procent af chaufførerne i Europa er under 25 år.

Derudover påpeger han, at der stadig er arbejde at gøre omkring vejpakken, hvor NLA med sine tyske og franske samarbejdspartnere bl.a. foreslår nogle fælles EU-værktøjer i forhold til fx udstationering, der gør ansøgninger og dokumentation omkring lønforhold lettere.

- Vi hører bl.a. fra polske og litauiske kollegaer, som kører internationalt i Norden, at det er svært at finde informationer om gældende overenskoms ter i Danmark og Sverige. De informationer bør selvfølgelig være let tilgængelige. Derfor har vi opfordret til, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed (ELA) tager den opgave på sig og sørger for, at der er et sted, hvor virksomhederne kan finde den information, de har behov for, siger han.

Vejpakken er stadig aktuel

Torsten Laksafoss Holbek peger på, at en øget digitalisering vil give en langt bedre muligheder for efterlevelse og håndhævelse af vejpakkens regler herunder kravet om dokumentation, hvor både chauffører, transportvirksomheder og myndigheder slipper for store papirbunker. Og så understreger han, at det fælles udspil lægger op til, at der fra de enkelte medlemslande kommer fokus på håndhævelse af vejpakkens regler om bl.a. cabotage, køre-hviletid og udstationering. Så for dem, der troede, at EU’s vejpakke er et overstået kapitel, er der nyt.

- Det er ganske enkelt nødvendigt med flere vejsidekontroller. Jeg var sammen med mine franske og tyske kollegaer gæst ved en vejsidekontrol i Belgien i marts, og her viste der sig stadig at være store problemer med efterlevelse af vejpakkens regler for syv ud af ti af dem, der blev stoppet, siger han. ■

Kilde: TUR, IRU

VOGNMÆND RAMT PÅ PENGEPUNGEN

Vognmændene har oplevet økonomisk tilbagegang i 2023 ovenpå rekordår sidste år. Samtidig forventer et flertal faldende investeringer. Det viser DTL’s årlige konjunkturundersøgelse.

Thomas Rumph [tru@dtl.eu]

OM KONJUNKTURUNDERSØGELSEN

DTL’s konjunkturundersøgelse 2024 baserer sig på resultatet af et spørgeskema om vognmandserhvervet i Danmark udsendt til 1.374 af DTL’s medlemsvirksomheder. 365 virksomheder besvarede undersøgelsen i perioden 4.-25. marts 2024

Himlen er blevet mindre blå, og spredte skyer er trukket op over vognmandsvirksomhederne i Danmark. Vognmændenes økonomiske resultat for 2023 viser nemlig et gennemsnitligt fald med fem procent.

Faldet sker dog på baggrund af et historisk godt resultat i 2022 – se også grafen nederst på siden.

Det viser DTL – Danske Vognmænds Konjunkturundersøgelse 2024. Der er flere grunde til tilbagegangen, forklarer DTL’s økonom Morten Pernø.

- For det første har vi fået højere renter, som er en meget væsentlig forklaring. Når man går fra en lav rente og op til en rente på fire-fem procent, så påvirker det efterspørgslen, som netop er hensigten for at få dæmpet inflationen i samfundet, siger han.

Morten Pernø peger også på fornyelsen af transportoverenskomsten i 2023.

Indtjeningen i 2023 faldt med fem procent hos vognmændene til 77.350 kroner pr. beskæftiget. Det skete efter et historisk højt resultat i 2022, der lød på 81.524 kroner pr. beskæftiget. Kilde: Konjunkturundersøgelse 2024, DTL – Danske Vognmænd.

- Transportoverenskomsten, der bar stærkt præg af inflation og dermed lønkrav, bevirkede nogle væsentlige løft i omkostningerne hos vognmændene, siger han, der også peger på de stadigt høje og svingende dieselpriser bl.a. på grund af krig i Ukraine og Mellemøsten som en medvirkende faktor.

Svag optimisme for 2024

Afmatningen har ramt vognmandsvirksomhederne over en bred kam, viser undersøgelsen.

VOGNMÆNDENES GENNEMSNITLIGE RESULTAT PR. BESKÆFTIGET 2006-2023

Seks ud af ti angiver således, at de har oplevet faldende eller kraftigt faldende indtjening, mens kun knap hver fjerde har oplevet en stigning eller kraftig stigning. Som en væsentlig indikator for udviklingen fremhæver undersøgelsen bl.a., at lastbiltrafikken over Storebælt faldt igennem størstedelen af 2023.

Til gengæld er der en moderat optimisme at spore i vognmændenes forventninger til 2024, når man sammenligner med det foregående år. 42 procent af de adspurgte vognmænd forventer faldende indtjening i det kommende år, hvor det tilsvarende tal for det forløbne år var 59 procent.

Og vognmændenes forsigtige optimisme kan begrundes i flere forhold, forklarer Morten Pernø. - Vi kan se, at lastbiltrafikken på Storebæltsbroen er begyndt at rette sig og har udvist vækst i fem måneder i træk siden december. Vi kan også se, at industriproduktionen udenfor medicinalindustrien har vist tegn på bedring. Den lå i marts fire procent over niveauet i december, selvom den var faldet fra februar. Vi kan også se nogle små opjusteringer i de globale prognoser for væksten i verdensøkonomien, og endelig har forbrugerforventninger vist tegn på yderligere forbedringer, siger han.

Dalende investeringslyst

DTL's konjunkturundersøgelse viser, at et flertal af vognmændene forventer faldende investeringer.

Ifølge DTL’s erhvervspolitiske chef Ove Holm er afmatningen og renteniveauet en væsentlig del af forklaringen på, at vognmændene er tilbageholdne med at investere i nye køretøjer og materiel. Men han peger også på en usikkerhed om den grønne omstilling af erhvervet. - Vognmændene oplever usikkerhed om dieseldrift på grund af politiske tiltag, afgifter mv. og de mange praktiske og økonomiske udfordringer med anvendelse af batterielektriske lastbiler i større stil. Desuden venter vi stadig på udmøntningen af puljen på 750 millioner kroner til tilskud til investeringer i el-lastbiler og ladeinfrastruktur, siger han. ■

Efterlyser løsning på papirvælde

DTL lægger sammen med flere andre organisationer nu pres på myndighederne for at afskaffe krav om dokumentation i form af leasingaftaler og ansættelseskontrakter ved kørsel i lejede og leasede køretøjer.

Thomas Rumph [tru@dtl.eu]

Pres fra bl.a. DTL skal bane vej for en løsning på sagen om, at transportvirksomheder skal medbringe udlejningskøretøjers leje-/leasingkontrakt. I slutningen af maj havde DTL sammen med bl.a. Dansk Erhverv og brancheforeningen Finans og Leasing indkaldt Færdselsstyrelsen til et møde, hvor de efterlyste en tilfredsstillende løsning indenfor kort tid.

- Vi gjorde klart overfor Færdselsstyrelsen, at dette dokumentregime er overflødigt, og vi hørte ikke nogen god begrundelse fra Færdselsstyrelsen, hvorfor det skulle fortsætte. Men det korte af det lange er, at det ikke er branchens ansvar at løse problemet, men myndighedernes, siger Ove Holm.

Strikse regler kun i Danmark

En sådan løsning vil betyde, at mange vognmænd ikke skal medbringe komplette leasingaftaler med CPR-numre, fakturabeløb og andre følsomme oplysninger, et forhold som har vakt kritik fra bl.a. DTL.

TRANSPORTMINISTER:

FÆRDSELSSTYRELSEN SKAL GENOVERVEJE

Transportminister Thomas Danielsen har bedt Færdselsstyrelsen genoverveje, om det er nødvendigt, at alle chauffører i leasede køretøjer tvinges til at have ansættelses- og leasingbevis med sig på farten. "Jeg er meget enig i, at vi ikke skal overimplementere EU-regler, og derfor er det også godt, at erhvervet er opmærksom.” Transportministeren mener umiddelbart ikke, at danske myndigheder er særligt nidkære omkring reglerne på området, men vil alligevel have en ny vurdering.

Kilde: Altinget.

Det viser sig ydermere, at Danmark er det eneste EU-land, hvor myndighederne har gennemført så strikse krav til dokumentation ved kørsel i lejede og leasede køretøjer, som det er tilfældet i godskørselsbekendtgørelsen.

DANSKE VOGNMÆND har spurgt Færdselsstyrelsen om, hvornår branchen kan forvente en løsning klar. Færdselsstyrelsen svarer på mail, at styrelsen er i dialog med branchen “og ser nærmere på sagen, hvor vi forventer at være færdige inden sommer.”

Hos DTL siger Ove Holm, at løsningen ligger lige for.

- Vi har været meget klare i mælet overfor Færdselsstyrelsen omkring det her problem, og vi ser frem til, at styrelsen forhåbentligt finder en tilfredsstillende løsning, der betyder, at vognmændene ikke skal have de her leasing-dokumenter liggende frit tilgængeligt i køretøjerne, hverken i papirform eller digitalt, siger han. ■

DET SIGER REGLERNE

Den 1. juli 2023 trådte nye regler i godskørselsbekendtgørelsen i kraft om brug af lejede køretøjer uden fører til godskørsel for fremmed regning. De nye regler stiller krav om, at man skal medbringe køretøjets lejekontrakt og førerens ansættelseskontrakt under kørslen. Lejekontrakten skal medbringes i hele den periode, hvor køretøjet er leaset. Ved kortidsleje skal vognmandsvirksomheden også indberette registreringsnummeret på det lejede køretøj til Færdselsstyrelsen.

Kilde: Færdselsstyrelsen.

DTL’s formand:

GRØN OMSTILLING EN SVÆR ØVELSE

Transporterhvervet står i en mere gennemgribende omstilling end nogensinde før, sagde DTL’s formand Martin Danielsen i sin beretning til generalforsamlingen.

et bliver en stadig større udfordring at være vognmand i dagens Danmark. Vognmændene kan ikke nøjes med at skele til omkostninger og effektivitet længere, men nu til en lang række krav fra det omgivende samfund.

Det var en af pointerne i formand Martin Danielsens beretning til DTL’s generalforsamling på Scandic Falkoner i København i maj.

- I det hele taget står vi som erhverv i en gennemgribende omstilling. Større end noget, vi har oplevet før, sagde han og henviste til chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), Christine Lagarde, der i januar med tre eksempler påpegede, at verdens økonomiske tænkning er forandret: Globale produktionskæder er betinget af politik og magt. Energiforsyning handler mere om sikkerhedspolitik end om udbud og efterspørgsel. Og klimakrisen kan ikke løses af markedet alene.

- De kendsgerninger placerer os virksomheder på nogle særdeles udsatte positioner. For på den ene side skal vi bidrage til produktionen, som vi plejer under udøvelse af fri konkurrence. Men på den anden side bliver vi på en række områder sat ind i rammer, vi skal fylde ud. Rammer, som bestemmes andetsteds i samfundet, og som ikke må overskrides. Vi kan ikke længere nøjes med, at succes bliver skabt ved den hurtigste, bedste og billigste transport. Mængden af andre krav, der skal opfyldes, er mangedoblet. Det skal vi vænne os til. Det er også betingelserne. Ikke bare for vognmændene, men for hele erhvervslivet.

Strammere krav til bæredygtighed Som eksempler på de nye krav fra det omliggende samfund pegede formanden bl.a. på, at virksomheder med over halvtreds ansatte skal have etableret en whistleblowerordning. Et andet eksempel er, at

- Transporterhvervet befinder sig midt i den største og mest gennemgribende omstilling, sagde DTL’s formand Martin Danielsen bl.a. til generalforsamlingen.

vognmandserhvervet skal til at registrere alle medarbejderes arbejdstid. Og så nævnte han i flæng:

- Vi skal opfylde nye krav til dyrevelfærd, arbejdsmiljø, sikkerhed og ansvarlig virksomhedsdrift. Vi vil i det hele taget stå over for krav fra kunderne om dokumentation for sociale forhold, ledelse af virksomheden og hensyntagen til klima og miljø, som vi ikke har set før. En af de største shipping- og logistikvirksomheder i Nordeuropa, DFDS, oplever i denne tid en stigende efterspørgsel efter transportløsninger med lavere miljøbelastning. De vil i fremtiden have 225 tunge elektriske lastbiler i drift, sagde formanden og gav nok et eksempel:

- For kort tid siden meldte Salling Group ud, at deres transportører nu skal lave en plan, der fortæller, hvordan de kan nedbringe deres udledninger. Så konkret bliver der tale om stadigt øgede krav til leverandørerne, som senest i 2027 skal rapportere om emissioner og sætte forpligtende mål for at reducere deres CO2-udledninger. Den politiske hensigt er, at vognmændene skal finde alternativer til at køre på fossile brændsler og skifte til fx el og brint, sagde Martin Danielsen og forudsagde, at den tendens vil brede sig til andre grene af transporterne – landbrugsprodukter, entreprenørkørsel, affaldstransport osv.

Elbilsnetværket

DTL er med oprettelsen af elbilsnetværket selv aktivt opsøgende, når det gælder at støve information og erfaringer op med de nye drivmidler, i særdeleshed el.

- Jeg er blevet medlem af DTL’s Elbilsnetværk for vognmænd, der ønsker at følge med i udviklingen og være med til at præge den politiske og praktiske virkelighed. Netværket har haft en række møder og virksomhedsbesøg i løbet af året, og jeg må sige, at jeg selv bliver stadig klogere, sagde han og opfordrede forsamlingen til at deltage i netværket.

Vejafgiften kom formanden også ind på.

- Som det var tilfældet med kilometerafgiften, må man nogle gange konstatere, at selv de mest konstruktive og samarbejdsvillige modspil til en fastgroet idé i den politiske forestillingsverden må give fortabt. Nogle gange er det bedste, man kan gøre, at undgå det værste. Det er også derfor, at organisationerne udtrykte en vis omend afmålt tilfredshed, da regeringen i sidste måned kompenserede en forhøjelse af dieselafgiften med en nedsættelse af taksterne på kilometerafgiften. For politik er som bekendt det muliges kunst, og her havde vi at gøre med et meget bredt forlig i Folketinget, for det kunne være gået langt værre, sagde han.

- Men det er bestemt ikke ensbetydende med, at vi ikke er klar over, hvilken administrativ belastning det er hos DTL’s medlemmer fx at skulle håndtere afgifter i flere led. Jeg må igen slå fast, at de afgørende betingelser for en virksomheds succes er forsyningssikkerhed, mindst muligt bøvl med myndighederne og tryghed i investeringerne. Og jeg garanterer, at DTL tager mest muligt hensyn til livsvilkårene ude i virksomhederne og ikke forsømmer lejligheden til at slå på tromme for, at tingene skal være operationelle. ■

EP-VALGDEBAT PÅ GENERALFORSAMLINGEN

Det lykkede i år at få stablet en debat mellem fire af kandidaterne til det nu overståede valg til Europa-Parlamentet på benene. Kompetent styret af TV2’s Cecilie Beck forsøgte socialdemokraten Magnus Barsøe, Moderaternes Bergur Løkke Rasmussen, SF’s Villy Søvndal samt Venstres Marianne Lynghøj at overbevise de forsamlede vognmænd om, hvorfor netop deres bud på grøn omstilling og rekrutteringsudfordringen var de bedste. Fotos: Johnny Frederiksen

STØTTE TIL GRØN OMSTILLING BØR TIDOBLES

Støtten til grønne investeringer i den tunge transport batter slet ikke, sagde DTL’s direktør Erik Østergaard i sin beretning til DTL’s generalforsamling.

Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu] Johnny Frederiksen

Vejafgiften bliver svær at undgå konsekvenserne af, fordi alternativerne til dieseldrevne biler er for dyre og den økonomiske støtte til grønne investeringer i den tunge transport utilstrækkelig. Det var en af pointerne, da DTL’s adm. direktør Erik Østergaard afholdt sin beretning til DTL’s generalforsamling på Scandic Falkoner i København i maj.

- Først og fremmest har vi peget på, at det er nødvendigt med en betydelig finansiel indsprøjtning til den grønne omstilling på transportområdet. Det er fordi, de klimapolitiske aftaler,

der indtil videre er indgået på Christiansborg, har potentiale til at påvirke effektivitet og produktivitet hos vognmændene. Der hænger lige nu en berettiget usikkerhed over erhvervet. En usikkerhed om, hvad man bør investere i af materiel for at undgå at betale den høje kilometerafgift, sagde han og fortsatte:

- For elbilerne skal lades op, og det kræver, at de står stille betydeligt mere end dieselbilerne. Det kan kræve flere biler eller mere mandskab for at få flyttet den samme mængde gods. Og er der strøm nok? Har elnettet kapacitet nok? Vi har ad flere omgange efterlyst politiske udmeldinger på det

Cecilie Beck, TV-vært hos TV2, styrede debatten mellem

EP-kandidaterne. Foto:

Niels Møller Madsen.

Danmarks Radio havde fundet vej til DTL’s EP-debat i Scandic Falkoner.

Spørgelysten fra salen var stor. Blandt andet ville en vognmand vide, hvorfor a-kraft aldrig bliver nævnt i den grønne omstilling, hvilket fik tre af de fire kandidater til at springe ud som a-krafttilhængere.

bestod af fra

Kandidatfeltet

venstre Magnus Barsøe (S), Bergur Løkke Rasmussen (Mod), Villy Søvndal (SF) samt Marianne Lynghøj (V).

grønne område, som vognmændene kan planlægge efter. Regeringen er på vej med en plan, siger man. Men tiden løber.

Kunne være endt værre

Direktøren kom også ind på den politiske aftale om at give den grønne omstilling af den tunge transport en håndsrækning, som blandt andet indebar rabat på kilometerafgiften frem til 2028 for at kompensere for en forhøjelse af dieselafgiften på 50 øre pr. liter. Dertil en samlet støtte til indkøb af elbiler eller investering i fx ladestandere på samlet 750 millioner kroner i 2024-30.

- Men skal det batte noget, taler vi om mindst en tredobling og helst en tidobling af det beløb. Nogle af pengene skal gå til en forøgelse af totalvægten til 58 ton på de syvakslede lastbiler og en udvidelse af forsøget med dobbelttrailere til flere vejstrækninger. Bedre sent end aldrig, sagde han.

Rabatten og støtten mv. er opnået efter et hårdt pres fra blandt andre DTL, påpegede direktøren.

- At det kunne have været værre, ses på det store antal af kritikere af aftalen. Fra partier til grønne organisationer.

Bekymring for kontrol af vejafgiften

Erik Østergaard udtrykte bekymring for, hvordan kontrollen af vejafgiften kommer til at foregå ikke mindst på baggrund af erfaringerne med at inddrive ubetalte p-afgifter og miljøzonebøder fra udenlandske lastbiler.

Kontrollen overgår fra at være en ren vejsidekontrol til en automatisk digital kontrolordning hos Sund & Bælt og foregår ved kameraovervågning på en håndfuld steder i landet. Færdselsstyrelsen skal på baggrund af oplysninger fra Sund & Bælt udstede et administrativt bødeforelæg i de tilfælde, hvor reglerne ikke er overholdt. Vel at mærke hvis sagen er ukompliceret og uden bevismæssige spørgsmål. Hvis det vurderes, at sagen har bevismæssige spørgsmål og dermed ikke er ukompliceret, skal Færdselsstyrelsen anmelde sagen til politiet.

- En samlet branche kontaktede sidste år transportministeren, justitsministeren og skatteministeren og udtrykte stor bekymring for det lille kontroltryk, der er lagt op til. Det siger sig selv, at virksomheder, der ikke betaler vejafgiften, får en utilbørlig konkurrencefordel, som myndighederne bør arbejde hårdt på at forhindre. Branchen har derfor foreslået, at politiet påtager sig en rolle i inddrivelsen af ubetalte bøder i vejsidekontrollen, og om nødvendigt tilbageholder køretøjer i grelle tilfælde,

sagde Erik Østergaard, der også konstaterede, at der indtil videre ikke er kommet svar.

- Jeg gad nok se andre erhverv, hvor politikere og myndigheder behandler danske virksomheders konkurrenceevne så stedmoderligt, som det er tilfældet på vejtransportområdet.

Kæmpe EU-maskineri

Til sidst i sin beretning kom DTL-direktøren ind på lobby-arbejdet i Bruxelles.

- Nordic Logistics Association (NLA) har haft godt fat i både parlamentarikere og folk fra EU-Kommissionen under den kaskade af lovgivning, der i disse år springer fra EU. Særligt når vi taler den grønne omstilling.

- Det har været alt lige fra handel med CO2-kvoter, begrænsninger i CO2-udledning fra køretøjer, forordning om alternative brændstoffer og nye Euro 7-standarder til vægt og dimensioner for køretøjer i EU herunder i Norden. Det er et kæmpe maskineri, hver gang noget lovgivning skal igennem møllen i Bruxelles. Og i sidste ende er det lovgivning, der har virkning på os herhjemme, sagde Erik Østergaard, der noterede, at de nordiske vognmænd er kendt i de rigtige kredse.

- På området for dyretransport har der fx været et helt særligt samspil mellem NLA, DTL Dyr og aktive dyretransportvognmænd i Danmark. Det har været nødvendigt, fordi arbejdet med en revision af dyretransportforordningen er gået i gang i EU, og det er et både kompliceret og følsomt område at navigere i. Jeg har erfaret, at samarbejdet på flere områder har betydet, at politikerne i EU har fået bibragt en sober og faktuel tilgang fra vognmandsside til problematikken om dyrs transportegnethed og pladsforhold under transport.

- Jeg siger ikke, at vi vinder på alle punkter, når NLA går i byen. Men vi har vundet anerkendelse og respekt. Og det er mere end mange organisationer kan opnå selv efter mange år i Bruxelles, sluttede direktøren. ■

Det siger sig selv, at virksomheder, der ikke betaler vejafgiften, får en utilbørlig konkurrencefordel, som myndighederne bør arbejde hårdt på at forhindre.

ERIK ØSTERGAARD, ADM. DIREKTØR, DTL

BESTYRELSE MED TRE NYE MEDLEMMER

DTL’s bestyrelse efter generalforsamlingen lørdag den 25. maj. Bagest fra venstre: Lars V. Andersen, Morten D. Andersen, Ole Bang og Jakob Andreasen (nyvalgt). Forrest fra venstre: Carsten Dyreborg (nyvalgt), Kristian Skov Petersen, Majbrit Hald Christensen (nyvalgt), næstformand Jens H. Petersen og formand Martin Danielsen. Foto: Johnny Frederiksen.

VINDERE AF LODTRÆKNINGEN

Fra venstre: Jyske Finans: Lars V. Andersen, Næstved Vognmandsforening. Applus Bilsyn: Lars Frederiksen, Næstved Vognmandsforening. If: Jens Hansen, Næstved Vognmandsforening. AMU Danmark: Carl Erik Søndergaard, Nordjysk Vognmandsforening. TVS –TungVognsSpecialisten: Lasse Nielsen, Vognmandslauget. Messecenter Herning/Transport 2025: Carl Ole Holst, Himmerlands Vognmandsforening. Scandic Falkoner: Jørgen B. Kristensen, Vestjyllands Vognmandsforening og Jan Abildgaard, Dansk Møbeltransport Forening samt Circle K: Preben Leif Kristensen, Specialforeningen for Kurér- & Varebilstransportører (SKV). Foto: Johnny Frederiksen.

Jørgen Buhl ønsker afgående bestyrelsesmedlem Winnie Grant god vind. Med generalforsamlingen 2024 var det også farvel til de to nu tidligere bestyrelsesmedlemmer Henrik Yde Andersen og Per Rasmussen. Foto: Johnny Frederiksen.

2025 GENERALFORSAMLING

DTL’s generalforsamling i 2025 finder sted lørdag den 10. maj 2025 i Aalborg.

UDSIGT TIL OVERENSKOMST PÅ NYT TRANSPORTOMRÅDE

Varebilsvognmændene kan nu se frem til, at deres dagligdag vil blive lettet med en helt ny overenskomst for godstransport med varebiler. Det fremgik af beretningen fra formand Martin Danielsen på årets generalforsamling i DTL’s arbejdsgiverforening (DTL-A) i maj.

Morten

Lindbo [mol@dtl.eu] Johnny Frederiksen

Formand for DTL-A

Martin Danielsen forudser, at arbejdsgiverne til de kommende forhandlinger vil gøre deres til at holde lønnen i ro, så omkostningsniveauet ikke øges så markant som i 2023.

NY FORMAND FOR DTL-A

Martin Danielsen erkendte i sin beretning, at transportoverenskomsten er kompliceret stof, og at man ved hver overenskomstforhandling forsøger at gøre den bedre og mere overskuelig for både arbejdsgivere og medarbejdere. Det lykkedes ikke ved forhandlingerne i 2023, men det lykkedes at få nedsat et par udvalg, der har været aktive i perioden.

- Det ene udvalg skal afdække varebilbranchens behov for særlige arbejdstids- og aflønningsbestemmelser med henblik på eventuel tilpasning af transportoverenskomsten hertil, påpegede Martin Danielsen og tilføjede:

- Udvalget er godt i gang med arbejdet, og 3F signalerer stor forståelse for branchens udfordringer og viser vilje til at medvirke til at få løst i hvert fald en del af problemerne. Om det lykkes i sidste ende, ved vi ikke endnu, men vi er bestemt tilfredse med 3F’s tilgang til opgaven.

Det samme gælder det andet udvalg, der beskæftiger sig med autoredningsbranchens specielle vilkår:

- Her er det især reglerne for rådighedsvagter og sammensætning af genetillæg, der drøftes, og også her er der stor velvilje fra 3F til at finde løsninger, oplyste Martin Danielsen.

Jens H. Petersen fra Hanstholm er ny formand for DTL’s arbejdsgiverforening.

Beretningen blev i øvrigt Martin Danielsens sidste som formand for DTL-A efter ti år på posten. Som nyvalgt formand for Dansk Arbejdsgiverforening er dette hverv uforeneligt med formandsposten. Derfor konstituerede bestyrelsen sig efter generalforsamlingen med Jens H. Petersen som ny formand, mens Martin Danielsen fortsætter i bestyrelsen som næstformand. Resten af bestyrelsen udgøres af medlemmerne af DTL’s bestyrelse med undtagelse af Kristian Skov Petersen.

- Når udvalgene har afsluttet arbejdet, vil deres anbefalinger indgå i overenskomstforhandlingerne i 2025, hvor de endelige aftaler om eventuelle ændringer skal indgås, lød det fra formanden.

Lønnen skal holdes i ro i 2025

Og netop de kommende overenskomstforhandlinger i foråret 2025 ser ud til at blive præget af resultatet fra sidste år:

- Det blev et dyrt forlig i 2023, der som ventet førte til høje lønstigninger generelt. De seneste tal fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at lønningerne på det private arbejdsmarked steg fem procent i første kvartal af 2024 sammenlignet med første kvartal året før. Det er den kraftigste lønstigning i over 30 år, pointerede formanden.

Han forudser derfor, at arbejdsgiverne til de kommende forhandlinger vil gøre deres til at holde lønnen i ro, så omkostningsniveauet ikke øges så markant som i 2023.

Flere tilfælde af løndumping

- Vi har i løbet af det seneste halve år set flere virksomheder end tidligere, der efter at være blevet medlem af DTL-A fortsætter ufortrødent med at lønne under overenskomstens niveau og ovenikøbet helt undlader at starte pensionsindbetaling, konstaterede Martin Danielsen.

- Men branchen kan ikke være tjent med, at sådanne vognmænd søger ly i arbejdsgiverforeningen, når 3F kommer med overenskomstkrav. Vi vil øge opmærksomheden mod problemet og intensivere den indledende kontakt til nye virksomheder, fastslog formanden. ■

JUBILÆUMSFEST

DTL’s 25-års jubilæum blev behørigt fejret efter generalforsamlingen. Lars V. Andersen, medlem af bestyrelsen, holdt festtalen. Senere blev de forsamlede vognmænd underholdt af den kendte operasangerinde Susanne Elmark, der blandt andet sang et parti fra Mozarts Don Juan i duet med direktør Erik Østergaard, der til publikums udelte begejstring gav prøver på sit tenortalent. Fotos: Johnny Frederiksen.

EL-DREVNE LASTBILER BLIVER VOKSNE

DANSKE VOGNMÆND prøvekørte for nylig en elektrisk Scania 40 R i kuperet terræn omkring Oslo.

Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]

De større lastbiler begynder nu også at blive introduceret som eldrevne versioner, og dermed øges mulighederne for at anvende batterielektriske lastbiler. Det er ikke mindst tilfældet hos Scania, som har en målsætning om, at 50 procent af salget af nye lastbiler i 2030 skal være eldrevne. Muligheden for at nå målet er kommet tættere på med etableringen af en batterisamlefabrik på Scanias eget område i Södertälje.

Lastbilproducenten inviterede for nylig til Take Charge Norway, et nyt event med mulighed for at prøvekøre en elektriskdrevet tre-akslet Scania 40 R ude på det norske vejnet.

Fin fornemmelse

Skal man ikke tænke på opladningsmulighederne, og den tid, der skal bruges til opladning, er den batterielektriske lastbil Scania 40 R helt sikkert et godt skridt fremad.

Ud ad vejen ruller den elektriske 40 R, som vi kender en dieseldrevet Scania med den sidste nye transmission, hvor Opticruise selv klarer gearskiftene, så de sker korrekt og uden mislyde eller unødige ryk. På dette punkt er 40 R nok endnu bedre. Der er få gearskift i sekstrins-transmissionen, og på testturen ud i den meget kuperede topografi blev der sjældent skiftet gear. Når det endelig skete, var det meget præcist. Vi oplevede på intet tidspunkt, at det højeste gear blev anvendt. Det skyldes, at det femte gear går direkte igennem gearkassen, og dermed er de interne tab minimeret.

Chassiset er et 6x2*4 NB, som står for en tre-akslet lastbil med en drivaksel samt en tvangsstyret bogieaksel. Sidstnævnte er et hit: Vognen kører præcist med mindst muligt dækslid ved manøvrering og kan dreje på ganske lidt plads. Bilen er bygget med en ti tons foraksel samt 19 tons bogie til en teknisk totalvægt på 29 tons. I Danmark vil den kunne godkendes på 28 tons totalvægt, men de to tons tillæg for eldrift slår kedeligt nok ikke igennem på en eventuel vogntogsvægt hverken i Norge eller i Danmark. Chassisets tilladte vogntogsvægt er 64 tons, så de elektriske versioner er nu rykket op i de tunge vogntogsklasser, og med en akselafstand på 4.750 mm fra forakslen til drivakslen passer vognen præcis til en standardopbygning for transport med veksellad.

Batterikapacitet til knap 500 km

Vognen er udstyret med et CR20N-førerhus, en god løsning med sovekabine, som gør bilen anvendelig til vidt forskellige transportmønstre. Valget af et R-førerhus med lidt lavere gulvniveau sikrer, at ind- og udstigning sker lidt nemmere.

Maskinen er en elektrisk motor med tredobbelt permanent magnetrotor med en kontinuerlig kraft på op til 400 kW og maksimal power på 411 kW. Samtidig har motoren et maksimalt drejningsmoment på 2.800 Nm, så der er rigeligt med trækkraft. Transmissionen består af en EM C3-6 (Elektrisk Motor Central placeret med tre elmotorer og seks gear).

Scania regner med en rækkevidde på 350 km ved 40 tons vogntogsvægt og 250 km med en vogntogsvægt på 64 tons.

Bagakslen er en R756 med en udveksling på 3,36, der ved normal dieseldrift er en meget lav udveksling. Til en eldrevet lastbil passer den godt, fordi elmotorer har et større omdrejnings-felt til rådighed.

Ved starten var der 94 procent kapacitet på batterierne, hvilket ifølge displayet svarede til en strækning på 460 km. Ved afslutningen havde vi kørt 178 km, og da var der stadig 56 procent batterikapacitet, hvilket svarede til 270 km. Umiddelbart betød det, at vi kørte med en forbrugsfaktor på 99 kWh/100 km. Batterierne er på 624 kWh, og SOC er på disse biler 75 procent. Det betyder, at der med helt opladede batterier ville være 468 kWh til rådighed, hvoraf 439 kWh var til rådighed ved 94 procent opladning.

Gratis energi samles op

Undervejs kørte vi ned ad en lang bakke, hvor batterikapaciteten på toppen stod på 60 procent svarende til cirka 300 km kørsel. Efter godt syv km nåede vi bunden af bakken, og nu stod batterikapaciteten på 64 procent, svarende til 310 km kørsel. Med andre ord havde vi hentet det, der svarer til ti km kørsel ved opsamling af bremseenergien på vej ned ad bakken. Hvis det fx havde været med en dieseldrevet lastbil, ville denne energi blot være gået til spilde og samtidig måske slitage på bremseanlægget.

Førerpladsen er en moderne arbejdsplads, hvor alt sidder inden for rækkevidde og med mulighed for at kontrollere mange vigtige funktioner direkte fra instrumentpanelet. 40 R er udstyret med almindelige spejlarme med diverse spejle, og det virker.

De norske veje betød, at affjedringen blev afprøvet. De mange skader i vejene fra vintertiden slår hårdt, men luftaffjedringen klarer det fint. Støjniveauet er stærkt reduceret i forhold til en dieselversion, men ikke helt væk. Dæk og vindmodstand er stadig de helt store støjkilder på en moderne lastbil, når hastigheden kommer op på 70-80 km/t. Niveauet på støj i førerhuset er ganske fint, så der er ingen tvivl om, at det gavner arbejdsmiljøet for chaufføren. Det er derfor også forståeligt, at vi nu begynder at høre om chauffører, der er glade for deres eldrevne lastbiler, fordi de ikke føler sig så trætte efter en hel dags kørsel. ■

NORDMÆND SATSER PÅ NULEMISSION

Den

norske dagligvaregrossist ASKO var først i verden med brintdrevne Scania-lastbiler og satser på fuld eldrift indenfor to år.

Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]

ASKO satte for år tilbage et mål om at kunne distribuere med nulemissionskøretøjer inden for få år.

Scania Norge havde i maj arrangeret et besøg hos ASKO Oslo i Kaldbaken lidt nord for Oslo, som er en del af Norges største dagligvaregrossist ASKO, som har cirka 700 lastbiler på vejene hver eneste dag.

Ved årsskiftet 2019/2020 satte ASKO de første brintdrevne Scania-lastbiler i verden i drift. De fire lastbiler bliver drevet med elektricitet fra brændselsceller, der benytter brint som drivmiddel, og de kører udelukkende i Trondheimstrakten.

Samme år blev de første tre-akslede eldrevne Scania-lastbiler sat i drift, og ASKO regner med at have 100 eldrevne Scania-lastbiler i drift i løbet af i år. Fremme i 2026 forventes alle lastbiler ved ASKO Oslo at være elektriske.

Solpaneler giver to millioner kWh ASKO Oslo i Kaldbaken har 18 elektriske

Scania 25 P ved en af ladestanderne hos ASKO på Kaldbaken. Der lades på lastbilens og kølemaskinens batteripakke.

Scania’er og det betyder, at alle de tilknyttede lastbiler kører på el. Indimellem oplever man, at der kommer lastbiler fra andre ASKO-afdelinger, som benytter ladestanderne i Kaldbaken til opladning.

På bygningerne i Kaldbaken har man solpaneler overalt på tagene, og den årlige produktion ligger på omkring to millioner kWh. Det betyder, at man kan drive distributionscenteret og alle de tilhørende lastbiler med el fra solcellerne. Når der ikke er lastbiler, som skal lades op, sendes strømmen ud i elnettet, og når solen ikke skinner, henter man strøm fra elnettet. Der anvendes ladere af typen ABB HVC 150C (150 kW), der ved indsættelsen for år tilbage var højeffektladere.

Tre-akslet Scania 25 P med vekselladsopbygning

Vognparken er for flertallets vedkommende af typen Scania 25 P og er alle tre-akslede med vekselladsopbygning.

Når man anvender vekselladsopbygning, har man en fleksibel lastbil, der er helt standard, som dermed hurtigt kan bygges. Samtidig råder man over flere typer lad, både bokslad til tørgods og isolerede kasser med temperaturregulering med elektriske kølemaskiner.

Lastbilernes udnyttelse er særdeles vigtig også i forhold til, at de skal lades op. Vekselladene bliver afstillet ved portramper og læsses ofte uden, der er nogen lastbil under. Lastbilerne kan hurtigt tage et lastet veksellad og køre ud til aflæssestederne. Ved ladestanderne er der to ladekablernemlig et ladekabel til selve lastbilen og et til den elektriske kølemaskine på de temperaturregulerede lad. ■

TRAILER MED EFFEKTIVITET OG ENERGI I FOKUS

REMA 1000’s 15 meter lange boxtrailer kan indeholde ti procent ekstra gods.

Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]

En forøgelse af trailerens volumen på knap ti procent er et stort løft, som smitter af på både transporteffektiviteten og CO2-regnskabet, og derfor er 15 m traileren godt på vej ind på transportmarkedet, hvor det i dag er muligt at køre med denne kombination i både Danmark og Sverige.

Den store discountkæde REMA 1000 med dansk administration i Horsens har netop implementeret de første 15 m lange boxtrailere i sin flåde på mere end 400 trailere.

For REMA 1000 spiller transporteffektivitet og bæredygtighed en fremtrædende rolle i det fremtidige transportmønster, og derfor lå det lige for at anskaffe trailere med den nye længde.

REMA 1000 benytter sig allerede i dag af modulvogntog i logistikken og forventer også snarest at komme i gang med at anvende HCT-kombinationen DUO2 med en dolly og to standardtrailere.

DANSKE VOGNMÆND har kigget nærmere på en af de første produceret af Nordic Trailer. Traileren har tre aksler, hvor akslerne i tripplebogien er spredt nøjagtig, så den lige netop opfylder kravene til en individuel akselafstand på 1.400 mm og dermed kan køre med op til 27 tons tripplebogietryk.

Bygget til tre-akslede trækkere

Trailerchassiset er konstrueret med en lang svanehals på 156 mm, der giver gode muligheder for at tilkoble en tre-akslet trækker, så kongeboltens maksimale tryk på op til 18 tons kan udnyttes. I sammenhæng med det store tripplebogietryk giver det en tilladt totalvægt på 45 tons. Egenvægten ligger på 8,2 tons, og med en tre-akslet trækker foran, der kan overføre 18 tons, udløser det en tilladt lasteevne på 36,08 tons.

Chassiset er med forstærkede tværprofiler, frontforstærkning, der er svejset til frontprofil, og en 7,5 mm heavy duty-bagkantprofil.

Tripplebogien er med BPW-luftaffjedring, ni tons aksler med tromlebremser, og en hæve-/sænkeventil, så ladhøjden kan tilpasses ramper mv.

Der er tre sæt færgekroge, så traileren kan surres forsvarligt, hvis den skal overføres med en færge. Bremsesystemet er et WABCO EBS-E 2S/2M, og bremsecylindrene er i størrelsen 30/30 for at kunne opnå maksimal bremsekraft. Dækkene er i størrelsen 385/65 R 22,5 og bunden er lavet med 28 mm plywood A1-kvalitet samt to omega-profiler og dobbelt forskruning.

Box-opbygning med rulleport i bagenden Opbygningen består af en lukket box-opbygning, der sikrer godset både mod vejrlig og tyveri under transporten.

Forsmækken er en standardversion, som er opbygget i stålkassetter, og siderne er lavet i 25-30 mm

plywood med en bundforstærkning i stål. Siderne har indvendig en påmonteret combi-surringsskinne, og seks helskærme med antispray sørger for at dække hjulene efter reglerne.

Et sæt Jost Modul-støtteben muliggør, at traileren kan afstilles under næsten alle forhold, og der er to hjulkiler, som kan lægges for hjulene, hvis der er behov for at sikre traileren mod at rulle, når den er afstillet. Under normal kørsel sidder hjulkilerne i to holdere tæt på hjulsektionen, så de er nemme at få fat i.

Bagenden er en flot og typisk nordisk version med fire trekammer-baglygter, to baklygter, to nummerpladelygter samt to slingrelamper. Under siderne er to manøvreringslys i hver side, så man kan se både foran og bag hjulsektionen. Alle lamper er af LED-typen og sidemarkeringslamperne blinker med, når blinklyset tændes. Indvendig i ladet er der et lysbånd i begge sider, og ledningsnettet er et Nordic Trailer-standard uden samlestik med et nipolet-hovedkabel, der er ført tilbage til den bageste samledåse. På trailerens forende er der lidt oppe monteret en tværprofil til luftkoblinger og elstik med stik på 2x7-poler samt et 15-poler ISO/ DIN ESB-stik.

Hele chassiset er KTL-zinkfosfateret og pulverlakeret, og der er cyklistværn i aluminiumsprofiler. I bagenden er der en lille stige, der kan trækkes ud, så man kan komme sikkert ind i traileren fra jorden. Som et godt sikkerhedstiltag i mørke er der konturmarkering i sider og på bagenden.

Traileren er et nydeligt produkt med et pænt design og er udstyret med det nødvendige udstyr til effektivt at flytte mange paller. ■

NYT MEDLEM AF DTL-A: HVAD NU?

Læs, hvad du kan forvente helt formelt og rent praktisk, når du melder dig ind i DTL’s arbejdsgiverforening (DTL-A).

Advokatfuldmægtig Louise Holm Sommer, DTL-A [lohs@danskerhverv.dk]

Der kan være mange forskellige årsager til, at en virksomhed beslutter sig for at melde sig ind i DTL’s arbejdsgiverforening, DTL-A.

Måske oplever du, at der er lettere adgang til juridisk hjælp – det kan for eksempel være adgang til ansættelseskontrakter, der lever op til lovgivningens krav til ansættelsesbeviser og ikke mindst hjælp til at udfylde og forstå kontrakterne.

Eller det kan være rådgivning og hjælp ved opsigelse, forståelse af barselsregler, ferie eller pension.

Det kan være, man vurderer, at det er lettere at administrere driften og det praktiske arbejde i hverdagen omkring det at have personale.

Eller måske er man blevet mødt af et konfliktvarsel fra 3F.

Alle årsager er gode grunde til at melde sig ind i arbejdsgiverforeningen, og i det følgende vil vi tage dig igennem indmeldelsen og hvad, man som nyt medlem møder, når man melder sig ind i DTL-A.

Hvad betyder indmeldelse formelt og juridisk?

Når man som virksomhed melder sig ind i DTL-A, er den juridiske konsekvens, at man bliver forpligtet af de overenskomster, som DTL-A har indgået. Det er fx og primært transportoverenskomsten for chauffører, flyttearbejdere, grænseoverskridende kørsel og dagrenovation, som er indgået med 3F Transportgruppen. Det kan også være metaloverenskomsten indgået mellem DTL-A, Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening (TA) og Dansk Metal, som dækker samtlige Dansk Metals medlemmer beskæftiget på DTL’s og TA’s arbejdsgiverforeningers medlemsvirksomheder.

Transportoverenskomsten er den overenskomst, de fleste kender, og som størstedelen af transportvirksomhedernes medarbejdere/chauffører er omfattet af. Metaloverenskomsten er ikke nær så anvendt, men der skal i denne artikel også gøres opmærksom på denne overenskomst, da det er vigtigt, at de rette medarbejdere

placeres på rette overenskomst i forhold til særligt løn og pension.

Ved indmeldelse i DTL-A går en meddelelse videre til Dansk Erhverv, som også registrerer din virksomhed som DTL-A-medlem. Endelig orienteres PensionDanmark som pensionsselskab om indmeldelsen.

Hvad betyder indmeldelse praktisk?

Når man melder sig ind i DTL-A, modtager man et velkomstbrev fra DTL-A, der fortæller, hvad man som virksomhed skal gøre i forhold til:

• Overenskomstdækning, transport, metal eller måske andre aftaler fra tidligere medlemskaber af andre organisationer.

• Nye ansættelseskontrakter

• Oprettelse og indberetning af pensionsaftaler til og med PensionDanmark

• Er lønnen, som den skal være, og hvordan er det med de øvrige elementer i overenskomsten, herunder særlig opsparing, feriefridage og meget mere?

Når man skal i gang med alle disse ting, kan det virke uoverskueligt ved første øjekast. Derfor står både DTL’s konsulenter og DTL-A’s medarbejdere selvfølgelig klar

til at hjælpe med at besvare eventuelle spørgsmål og særligt forklare, hvad de enkelte dele faktisk betyder.

Hvad møder man som nyt medlem?

Som nyt medlem af arbejdsgiverforeningen er det ganske vigtigt, at man får styr på alle de ovenfor nævnte elementer. At leve op til overenskomstens krav og forpligtelser i forhold til medarbejdernes ansættelsesvilkår er kernen i at være en del af arbejdsgiverfællesskabet og forpligtet af overenskomsterne. Det er samtidig også trygheden i at vide, hvad der gælder for medarbejderne, hvad deres løn skal være, og ikke mindst trygheden i at have et solidt fagretligt system omkring sig, der rådgiver og hjælper og forhandler på ens vegne.

DTL-A ser af og til, at det kan være vanskeligt for et nyt medlem at navigere rundt i overenskomstens regler, og finde ud af, hvad man egentligt skal gøre og ikke mindst, hvad der sker, hvis man ikke lige får styr på tingene fra starten af.

Får man ikke styr på alle løndelene, pension og kontrakter, risikerer man at blive mødt af krav om organisations- og mæglingsmøder fra 3F. Der er i overenskomsten aftaler om, hvordan parterne – dvs. DTL-A og 3F Transportgruppen – har besluttet at håndtere og løse fagretlige sager. Det er fx sager om betaling af den rette løn og pension til medarbejderne.

DTL-A hjælper med at håndtere sådanne sager, men det er naturligvis bedst, hvis de ikke opstår, fordi sagerne også betyder, at virksomhederne pålægges bod for brud på overenskomsten.

PensionDanmark

Som en del af overenskomsterne forpligter man sig også til at oprette pensionsordninger til medarbejderne. Disse pensionsordninger skal placeres i PensionDanmark. Der er i overenskomsten regler for undtagelser i forhold til valg af pensionsselskab, hvis virksomheden allerede ved indmeldelse har pensionsordning i et andet selskab. Står man som virksomhed i den situation ved indmeldelse, anbefaler DTL-A, at man kontakter DTL’s konsulenter eller DTL-A for nærmere rådgivning.

Som nyt medlem modtager man brev fra Pension Danmark, der konkret og praktisk beskriver, hvad man skal gøre for at få indberettet for det rette antal medarbejdere og på den rette overenskomst. Hvis man ingen medarbejdere har, der skal have pension, skal man også indberette. Det hedder blot at ”nul-indberette”, men er også vigtigt at få meddelt til PensionDanmark.

Hvor og hvordan kan jeg få hjælp, hvis det kikser for mig?

Både DTL og DTL-A sidder klar til at hjælpe, hvis man som virksomhed ikke har fået helt styr på alle overenskomstforholdene i forbindelse med indmeldelse.

Det er en af de mange fordele ved medlemskabet, selvom opfordringen naturligvis er, at man tager de første henvendelser og breve, man modtager i forbindelse med indmeldelse, alvorligt og følger op som beskrevet i brevene. ■

Skattefri rejsegodtgørelse:

HUSK BETINGELSERNE – ELLERS KAN

DET BLIVE DYRT FOR DINE ANSATTE

Skattestyrelsen oplever, at der hos transportvirksomheder ofte er fejl og mangler i beregningen af og dokumentationen for rejser, når der udbetales skattefri rejsegodtgørelse. Tjek her, hvad man skal huske.

FÅ HJÆLP TIL AT GØRE DET RIGTIGT

På skat.dk/ transportvirksomheder-rejse kan du bl.a. finde:

≥ Tjeklister og hjælp til, hvad du skal huske som henholdsvis medarbejder og arbejdsgiver.

≥ Skema til brug ved registrering, beregning og dokumentation.

≥ Satser for skattefri rejsegodtgørelse for kost og logi.

Når ansatte i transportvirksomheder, fx chauffører og vognmænd, rejser med et erhvervsmæssigt formål, kan du som arbejdsgiver udbetale skattefri rejsegodtgørelse til dækning af rejseudgifterne. Godtgørelsen kaldes også for diæter og kan udbetales efter faste satser. Men der er ofte fejl og mangler i beregninger og dokumentation.

Dit ansvar som arbejdsgiver

Konsekvensen ved fejl kan være hård for de ansatte. Hvis dokumentationen er mangelfuld, og du som arbejdsgiver ikke kan dokumentere, at du har ført tilstrækkelig kontrol, bliver hele årets rejsegodtgørelse skattepligtig for den ansatte. Det gælder også, selvom kravene til at være på rejse faktisk var opfyldt, og beløbet dermed kunne have været skattefrit.

Der er nogle betingelser, der skal være opfyldt, før der kan udbetales skattefri rejsegodtgørelse. Det er dit ansvar at kontrollere, at betingelserne er opfyldt inden udbetalingen, og at rejsen er dokumenteret med de rigtige oplysninger.

Undgå de mest almindelige fejl inden udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse

• Mangler i rejsedokumentationen. Det kan fx være, at der mangler fyldestgørende adresser for rejsens mål og delmål samt beskrivelse af et konkret formål med rejsen.

• Forkerte satser i beregningen. Der er brugt forkerte satser i beregningen. Husk at bruge de gældende satser for året.

• Rejsens start- og sluttidspunkt fremgår ikke. Rejsens start- og sluttidspunkt skal fremgå af bilaget. Beregning af rejsetimer foretages i hele døgn og herefter tilsluttende timer.

• Tilbagevenden til fast driftssted. Når chaufføren kommer tilbage til arbejdspladsen eller det faste driftssted, afbrydes rejsen.

• For kort afstand til bopæl. Det kan være, at afstanden mellem bopæl og midlertidigt arbejdssted er for kort til, at det anses for nødvendigt at overnatte uden for bopælen.

• Benspænd fra reglerne om køre- og hviletid. I nogle tilfælde harmonerer reglerne for køre- og hviletid ikke med reglerne for skattefri rejsegodtgørelse. At chaufføren fx er nødt til at stoppe på grund af køre-hviletidsbestemmelserne, medfører ikke i sig selv, at man er afskåret fra at overnatte på bopælen, hvis den ligger tæt på.

Husk kravene til at være på rejse

• Rejsen skal vare mindst 24 timer. Dette gælder uanset, om rejsen er i Danmark eller i udlandet.

• Den ansatte skal have et midlertidigt arbejdssted. Lønmodtagere med mobile arbejdssteder, fx lastbilchauffører, har som udgangspunkt et midlertidigt arbejdssted i deres vogn.

• Den ansatte kan ikke overnatte på sin sædvanlige bopæl. Det kan enten være på grund af afstanden mellem den sædvanlige bopæl og det midlertidige arbejdssted, eller fordi den ansatte er beordret til at føre tilsyn og derfor ikke kan forlade det midlertidige arbejdssted.

• Rejsen skal have et erhvervsmæssigt formål – fra start til slut. ■

Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

Penge at spare på at skifte telefonselskab

Den ene har sparet 4.000 kroner årligt på telefonregningen. Den anden op mod 20.000 kroner. Alt de har gjort, er at skifte deres abonnementer til DTL’s samarbejdspartner, Relatel.

Kasper Strøbæk fra Slagelse er selvkørervognmand med en enkelt bil. Og for en lille virksomhed som hans, betyder besparelsen på godt 4.000 kroner om året på telefonregningen meget. Dertil kommer en yderligere besparelse på 2.000 kroner årligt på netforbindelsen.

- Jeg er godt tilfreds med prisen, og det praktiske herunder internetforbindelsen fungerer også bare, siger han, der betegner skiftet som helt uproblematisk.

- De tog sig af alt det praktiske, så jeg bemærkede faktisk ikke, at jeg skiftede abonnement, siger han, der ikke tøver med at anbefale Relatel til andre vognmænd.

I den anden ende af landet er vognmand Morten D. Andersen fra Hadsund også godt tilfreds med skiftet til Relatel.

Vognmandskursus

- Jeg er ny kunde. Men jeg kan allerede se, at vi sparer penge på skiftet, sådan cirka en 15-20.000 kroner på årsbasis, siger han, der ved siden af direktørjobbet i vognmandsvirksomheden også er formand for Skørping-Arden Vognmandsforening og medlem af bestyrelsen i DTL.

- Nettet virker godt og prisen er rig-

Foto: Niels Møller Madsen.

tig. Og for den lille vognmand er det dækningen og prisen, det kommer an på, siger han, der med i pakken har et digitalt omstillingsbord til styring af virksomhedens telefoner.

- Det er et godt værktøj til de lidt større forretninger, siger Morten D. Andersen. NMM

Vores undervisere har omfattende branchekendskab og har uddannet vognmænd i mange år. De står klar til at hjælpe den kommende generation af vognmænd på vej fra første dag.

Vi adskiller os fra andre udbydere ved også at bruge eksperter i undervisningen. Fx bruger vi en farligt gods ekspert til ADR undervisning og erfarne praktikere fra TungVognsSpecialisten til køre- og hviletid.

Priser

19.000 kr.

17.500 kr. medlemspris

Alle priser er ex moms

Kursusforløb - to muligheder

*Opstart i uge 45: To dage om ugen i fem uger, med løbende hjemmeopgaver, afsluttes med prøve.

Opstart i uge 2: To uger med undervisning, fire uger med hjemmeopgaver, afsluttes med prøve.

NYHED!

*Nyt kursusforløb, der passer ind i familielivet

Hør mere, og tilmeld dig til Kurt Rinhack på tlf. 7015 9500 eller pr. mail kur@dtl.eu

+45 7015 9500

www.dtl.eu

Vognmand Kasper Strøbæk fra Slagelse sparer 6.000 kroner på mobiltelefoni og net efter skiftet til DTL’s samarbejdspartner Relatel.

VELBESØGT FYRAFTENSMØDE I SKIVE

Skive og Omegns Vognmandsforening inviterede fredag før pinse alle foreningens medlemmer og medlemmer fra Holstebro, Morsø, Thy og Midtjyllands Vognmandsforeninger til fyraftensmøde i Sallingsundhallen. Ulrich Gregersen fra BroBizz fortalte forsamlingen om, hvordan opkrævningen af vejafgiften kommer til at foregå. Efterfølgende fortalte teknisk konsulent Finn Bjerremand fra DTL om de nye regler om vægte og dimensioner. NMM

100-års fødselar

Svendborg Møbeltransport og Flytteforretning fyldte 100 år først i juni. Virksomheden blev grundlagt i 1924 af Verner Pedersen og siden videreført af sønnen John. I 1994 overtog barnebarnet Michael Pedersen og driver den videre under mottoet "Fra slot eller hytte… Brug os, når du skal flytte”.

Svendborg Møbeltransport og Flytteforretning kører over hele Danmark, i Norden og Europa, og via samarbejdspartnere løser virksomheden forsendelser til alle afkroge af verden. DANSKE VOGNMÆND ønsker tillykke med fødselsdagen.

NMM

i workshoppen (fra venstre): Jone Klingsheim (NLF), Natalie Krul og Erik Busser (TLN), Henrik Fobian, Kenneth Ebbesen og Peter Steen Clausen fra Midt- og Vestsjællands Politi, Frank Davidsen (DTL) og Henrik Brunstedt (TVS). Foto: Niels Møller Madsen.

Workshop om arbejdstid og fartskrivere

DTL var i maj vært for en workshop over to dage om chaufførers timer og fartskrivere med deltagelse af transportorganisationerne i Danmark, Holland og Norge. På workshoppens første dag viste dansk politi, hvordan et vejsidesyn løber af stablen i Danmark. På andendagen udvekslede deltagerne viden om problemer og problemstillinger i sociallovgivningen med særligt fokus på G2V2-fartskrivere og ændringer i 561/2006. Endelig diskuterede de forskellige softwareløsninger til operatører og problemstillinger relateret bl.a. til EU's sociale bestemmelser. NMM

Deltagerne

Vognmandens Dag i Randers

Den 15. juni fra kl. 10 til 15 er der sparkedæk-dag hos Tradium, Blommevej 40 i Randers NØ. Dagen begynder med morgenmad, herefter er der oplæg fra Kim Edberg fra Danmarksdemokraterne og DTL’s Frank Davidsen. Vind en præmie i økonomikørsel i simulator, se Randers oppefra og mød flere end 30 leverandører og medarbejdere fra DTL. Bag dagen står vognmandsforeningerne fra Skørping-Arden, Him merland og Randers.

Ny direktør i NLF

Knut Gravråk (39) startede den 1. april 2024 som ny adm. direktør i Norges Lastebileier-Forbund (NLF). Det bliver dermed et velkendt ansigt, der skal repræsentere de norske vognmænd. Knut Gravråt var nemlig ansat i NLF i perioden 2016-22 som rådgiver og fagchef. Han har derefter i en kort periode arbejdet som politisk rådgiver i Arbeiderpartiet i Norge. Han startede i sin tid sin karriere som lastbilchauffør.

SKOLEELEVER LÆRTE

OM HØJRESVING

Alle femteklasser i Thisted Kommune bliver tilbudt at deltage i en lokal trafiksikkerhedskampagne, hvor eleverne fra femteklasserne har mulighed for at se en lastbil både udefra og inde fra førerpladsen, og en uniformeret politibetjent underviser. Således også i maj, hvor eleverne fik indblik i, hvor svært det kan være for chaufførerne at se cyklister og fodgængere på højre side af lastbilen, specielt i kryds med højresving. Det er en kampagne, som Thy Vognmandsforening nu har kørt igennem ti år, hvor vognmændene årligt kører ud til femteklasserne på seks fredage, fordelt på tre om foråret og tre om efteråret. FBA

VELKOMMEN

VELKOMMEN TIL NYE MEDLEMMER

Skive og Omegns Vognmandsforening Salling Udlejning Skovvænget 1 7860 Spøttrup

Sydøstjyllands Vognmandsforening Dansk Industri- og Skadeservice Syd ApS Ved Banen 8 7100 Vejle

M. Søndergaard Transport ApS Søndre Molgervej 59 8700 Horsens

Storstrøms Vognmandsforening Øernes Taxi ApS Idalundvej 24 4990 Sakskøbing

DTL’S ARBEJDSGIVERFORENING

Salling Udlejning Skovvænget 1 7860 Spøttrup

Dansk Døgnfragt ApS Ørbækvej 339A, Holluf Pie 5220 Odense SØ

På hjul for dig!

Leveringsdygtig i 15 meter / 27 ton – læs mere på nordictrailer.dk

15,0 m. 27 ton

Foto: Marie Hald.

NORDIC HRD STEELBRO

Maskin Trailer Blokvogne HEIWO Truck Trailer

Dolly Krantrailer Påhængsvogn

Medlem af Folketinget Kim Edberg holder oplæg, når der er Vognmandens Dag i Randers den 15. juni.

En køre- hviletidsløsning til transportbranchen

Få styr på dine medarbejderes

køre- og hviletid samt arbejdstidsregistrering

Det er et lovkrav pr. 1. juli 2024 at registrere arbejdstiden for alle medarbejdere. Eksempelvis bogholdere og disponenter.

Arbejdstidsmodulet i Tacho Online kan bruges til at registrere arbejdstiden for alle medarbejdertyper, både chauffører og administrative medarbejdere. Man opretter en template i modulet i Tacho Online, hvor eksempelvis disponenter og andet personale kan registrere arbejdstid. Medarbejderen kan selv logge ind og se registreringerne, som reglerne kræver.

Tacho Online

Er en digital platform, som automatisk kan indsamle og registrere data fra takograf og førerkort. Tacho Online rapporterer automatisk om overtrædelser m.v. Med Tacho Online kommer du på forkant med din næste virksomhedskontrol.

Tacho Onlines ‘Arbejdstidsmodul’ kan administrere alle dine medarbejderes arbejdstimer og sikre, at du nemt overholder lovgivningen.

Få øjeblikkelig adgang til køre- og hviletidsdata samt andre relevante oplysninger. Dette muliggør hurtig overvågning og styring af føreraktiviteter og sikrer overholdelse af regler og love.

Tacho Online genererer advarsler baseret på førerdata. Hvis der opstår problemer, såsom overskridelse af køreog hviletidsgrænser, informerer Tacho Online administratoren.

Pluspakken

Tacho Onlines 'grundpakke' dækker alle køre- og hviletidsopgaver for transportvirksomheder. For mere avancerede behov er der en 'pluspakke' tilgængelig.

Pluspakken tilbyder blandt andet følgende udvidelser Arbejdstidsmodulet, Medarbejder- & eventmodulet, Udvidet egenkontrol, Statistik- og overtrædelseskategorisering, Scoresystem (overtrædelsesscore), Specialrapporter, Fri telefonisk hotline, Kalender- og livevisning, CO2beregner, Kilometerbaseret vejafgift-beregner, Restkøretid (kræver automatisk download) og Tjeklistemodul (kræver Tacho Online og Pluspakken)

Prisen for Pluspakken for DTL-medlemmer er 232,05 kr. pr. måned (inkl. 15%). For ikke-medlemmer af DTL er prisen 273 kr. pr. måned.

+45 71 90 71 91 tachoonline.dk tvs@tungvogn.dk