DTL Magasinet nr. 1, 2010

dtlmagasinet MÅNEDSMAGASIN FOR DANSK TRANSPORT OG LOGISTIK

JANUAR 2010 • 12. ÅRGANG

nr

1

Europa-Parlamentariker Bendt Bendtsen:

TYSK MAUT BRUGES TIL STATSSTØTTE Arla-kørselschef Kaj Nielsen:

AFGIFTER OG REGLER BLOKERER FOR MILJØKØRSEL

GROTESKE BØDER FORTSÆTTER Bøde til vognmand og chauffør, fordi digital fartskriver manglede papir

til t g i s Ud ediem i t l u m øvl b

Stadig ØKONOMISK KOLD TID – men aktiviteten er så småt på vej op

Leder:

18 INDHOLD Køre- hviletidsbøder i retten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Tysk Maut flytter ikke om på godset . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Årets Transportvirksomhed 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Bendt Bendtsen imod tysk Maut . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 DTL: De hårde økonomiske tider fortsætter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Lederens Bord: Arla-kørselschef Kaj Nielsen . . . . . . . . . . . . . . 12 Vognmand slap for påbud fra Arbejdstilsynet . . . . . . . . . . . . . . . 14 Rundspørge om vinterkørsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 DTL Fordelspartner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Italiensk cabotage-fortolkning lagde transport død . . . . . . . . . . . 18 Kort Nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Vognmand får penge til skolebesøg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Sagt og Skrevet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Aktuelle sager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Alternative brændstoffer vinder frem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Spørgsmål til arbejdsgiver-hotline . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Sådan håndteres multimedieskatten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Kommentar: Uretfærdig multimedieskat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Navne og noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31

Dansk Maut?

Der rumles og rumsteres på Christiansborg i disse måneder.

Der tales om, at man muligvis skal kopiere det tyske vejbenyttelsesbetalingssystem – den såkaldte Maut, hvor Tyskland spinder guld på, at bl.a. danske lastbiler er nødt til at køre igennem landet for at komme sydpå og derved også er nødt til at betale for at køre på de tyske motorveje.

De har bare ikke noget alternativ. Samtidig er de med de store indbetalinger til Tyskland med til at betale for, at tyske vognmænd kan investere i miljøforbedrende tiltag med støtte fra den tyske stat, da betydelige summer fra den tyske stat gives i subsidier til tyske vognmænd.

DTL har i mange år kæmpet imod Mauten og forsøgt at få den danske regering til at arbejde imod i EU. Men Mauten er kommet for at blive, og som medlem af EuropaParlamentet Bendt Bendtsen siger i dette blad, så er det nok bedre nu at tænke på, hvordan man så kan hjælpe den trængte, danske transportbranche i stedet for at bruge krudtet på at få Mauten fjernet.

Og i dette blad kan man også læse, at vores tyske søsterorganisation, BGL, ser den tyske Maut som en skatteskrue, som BGL formentlig må tage retssystemet til hjælp for at bremse bare lidt, når politikerne fristes til at dreje for meget på Maut-skruen.

I Danmark er udfordringen med et nyt system også, at betaling for at køre på de danske veje som udgangspunkt skal gælde alle veje – det gør det ikke i Tyskland – og at det skal være GPS-baseret, så man også kan afgiftsbelægge tidspunktet, man kører på. Det skal f.eks. være dyrere at køre ind i Århus i myldretiden end fra Skørping til Hals klokken 22 om aftenen.

DTL er ikke glad for kørselsafgifter for lastbilerne.

Branchen betaler i forvejen dyrt i form af brændstofafgifter (mineralolieafgift, kuldioxidafgift og kvælstofafgift), vejbenyttelsesafgift, vægtafgift og høje broafgifter.

Men skal den nye skat – for en skat er det, uanset hvordan det sælges af politikerne i medierne – indføres i Danmark, er DTLs krav, at det ikke må blive dyrere at drive transportvirksomhed i Danmark.

Erik Østergaard, adm. direktør

5

14

31

Ansvarshavende: Adm. dir. Erik Østergaard Redaktør: John Larsen Redaktionssekretær: Margrethe Aarup Annoncekontakt: DG Media as

Telefon: 7027 1155 e-mail: epost@dgmedia.dk Grafisk tilrettelæggelse: Woer|Gregorius Tryk: npctryk a/s Papir: Holmen Ideal Gloss Kontrolleret oplag: 5.010

Bladets adresse: Grønningen 17, postboks 2250, 1019 København K. Telefon: 7015 9500 www.dtl.eu e-mail: dtl@dtl.eu Forsidefoto: Per Daugaard

Abonnement kr. 395,- ekskl. moms Artikler skal være redaktionen i hænde senest den 25. i måneden.

ISSN 1902-5173.

Medlem af Dansk Fagpresse

Groteske bøder fortsætter Manglende papir koster vognmand og chauffør bøder på 3.000 kroner Af John Larsen

chauffør straffes på pengepungen for myndighedernes manglende tekniske formåen.«

Manglende papir ved politikontrol Da en chauffør blev standset ved en politikontrol, havde han ikke medbragt papir i lastbilen til udskrift af kørselsdata fra den digitale tachograf. I følge reglerne skal chaufføren medbringe papir til udskrift i tilfælde af en kontrol.

Forseelsen udløste en bøde til chaufføren på 1.000 kr. og en bøde til vognmanden på 2.000 kr.

Og det var faktisk en nedsættelse i forhold til anklagemyndighedens påstand om en chaufførbøde på 3.000 og 6.000 kr. til vognmanden – altså i alt 9.000 kroner - standardtaksten ifølge bødekataloget.

ARKIVFOTO: PER DAUGAARD

At en chauffør manglede printpapir i sin digitale fartskriver har udløst en samlet bøde på 3.000 kr. til chauffør og vognmand. »Med den dom fra byretten i Aalborg, når det groteske i køre- hviletidssanktionerne nye højder«, siger DTLs vicedirektør Morten Lindbo. »Den digitale tidsalder er åbenbart længe undervejs i politiets rækker«, fortsætter han. »Man skulle tro, at det efterhånden skulle være muligt for de kontrollerende myndigheder at downloade de ønskede data på en elektronisk læser, nu hvor tachografen har været tilgængelig i snart fire år – og da politiet på det seneste er blevet begavet med en halv milliard kroner af Folketinget.

I stedet skal vognmand og

DTLs vicedirektør Morten Lindbo: »Den digitale tidsalder er åbenbart længe undervejs i politiets rækker. Det rammer vognmand og chauffør på pengepungen.«

»Det illustrerer jo tydeligt, at anklagemyndighedens bødepåstand fra sagens start er skudt helt over målet. Og at politi og anklagemyndighed ikke evner at håndtere reglerne i bødekataloget fra 2005, hvor der jo faktisk åbnes op for en lempeligere bøde”, fortsætter DTLs vicedirektør.

Han er overrasket over, at sagen i det hele taget er endt i retten.

Der var nemlig ikke tale om overtrædelser af køre- hviletiderne, trafiksikkerheden har ikke været i fare, og en kontrol af data var mulig, da politiet selv havde printpapir med.

Morten Lindbo oplyser, at DTLs regionskontor Midt/ Nord, der mødte for vognmanden i retten, havde slået på, at der i politiets vejledning om kontrol og håndhævelse af reglerne er anført, at man ”indtil videre” ikke håndhæver reglerne, hvis der ikke er

medbragt ”tilstrækkeligt” papir, når der er tale om en digital tachograf.

Dette fordi politiet ikke er fuldt udstyret med elektroniske aflæsere.

Men retten slog fast, at når man slet ikke medbringer papir, så er forholdet ikke omfattet af fritagelsen for håndhævelse.

Og når der så blot var tale om en formel regel, fandt retten, at bøden passende kunne takseres til samlet 3.000 kr. Altså en nedsættelse på i alt 6.000 kr. »Nu står vi med dommen i en situation, hvor begrebet ”tilstrækkeligt papir” er et spørgsmål om rullens længde.

Og farcen kan fortsætte næste gang, politiet finder det velbehageligt!« siger han.

Dommen kan ikke umiddelbart ankes til landsretten på grund af den lave bødestørrelse, men DTL overvejer en henvendelse til Folketingets Retsudvalg om sagen.

Ny bødesag efter en politikontrol – selvom hverken kørehviletiderne var overtrådt eller trafiksikkerheden var i fare.

DTL Magasinet • nr. 1

3

KRIMINALITETSFORSIKRING Ikke alle kender forskel på dit og mit

Økonomisk kriminalitet mod virksomheder er stærkt stigende i Danmark og på verdensplan. En ny undersøgelse foretaget af revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers (PwC) og INSEAD Business School viser, at 26% af virksomhederne i Danmark har været udsat for virksomhedskriminalitet i de seneste 12 måneder. Det er en klar stigning fra den seneste undersøgelse i 2007, der viste, at 18% af de danske virksomheder havde været udsat for virksomhedskriminalitet inden for det seneste år. *(kilde: TV2 Finans).

Derfor tilbyder Codan en kriminalitetsforsikring. Den dækker en virksomhed ved strafbare handlinger, der er begået af en ansat eventuelt i samarbejde med en tredje part. Forsikringen dækker også, når tredjemand skaffer sig adgang til data eller kommunikationsforbindelser, og på denne måde beriger sig uretmæssigt.

Nogle gode råd er, at lave systematiske opdateringer af virksomhedens antivirusprogrammer og sørge for altid at have seneste version af både virusprogrammer og Firewall.

Codan Kriminalitetsforsikring dækker blandt andet: • Ansattes berigelsesforbrydelser, for eksempel tyveri, underslæb, bedrageri og databedrageri, også når arbejdsgiver bliver ansvarlig for tredjemands tab • Tredjemands data- og kontooverførselsbedrageri • Computervirus og hacking.

© Codan Forsikring A/S CVR 1052 9638 11.09

Læs mere på Codan.dK eLLer KontaKt os på tLf 33 55 40 82

Læs mere på www.codan.dk eller kontakt os på telefon 33 55 40 82 og hør, hvordan din virksomhed kan få en kriminalitetsforsikring.

tysk organisation:

Maut’en flytter ikke gods til banerne FOTO: TOLLCOLLECT

FOTO: ERIK LUNTANG

Dansk interesse for at kopiere det tyske betalingssystem, men miljøargumentet holder ikke

Danske politikere har vist interesse for at kopiere det tyske Maut-system.

Dirk Saile, BGL: »Maut-stigningen på Euro 3-lastbiler førte til kæmpe prisfald på brugte biler. Det betød, at transportvirksomhederne manglede penge til at investere i de mere miljøvenlige Euro 5-lastbiler.«

Af Martin Broberg

Danske politikere fra såvel regering som opposition synes at have besluttet sig for at indføre et dansk betalingssystem på motorvejene, og det kan meget vel blive et, der ligner det tyske Maut-system, der betyder en betaling pr. kørt kilometer for lastbiler på de tyske motorveje.

Men Maut-systemet har mange bivirkninger, lyder det fra DTLs tyske søsterorganisation, BGL, og det flytter ikke gods til banerne – hverken i Tyskland eller i Schweiz, hvor man har et lignende system. »BGL gik før indførelsen af Mauten i 2005 ind for at indføre et brugerbaseret betalingssystem i Tyskland, men under

særlige betingelser: Det skulle være harmoniseret med det europæiske niveau for afgifter for transportbranchen, og det accepterede de tyske myndigheder.

Regeringen besluttede også samtidigt med indførelsen at reducere den tyske vægtafgift til minimum af EU-niveauet.

Men da det ikke var nok for BGL i forhold til målet om en harmonisering, skabte regeringen to programmer, der skulle hjælpe tyske transportvirksomheder: en støttepulje for sikkerheds- og miljøtiltag på lastbiler samt en pulje for uddannelse og træning.

Lægger man de to puljer sammen, løber det op i 600 mio. euro (ca. 4,5 mil-

liarder kr., red.) om året«, siger lederen af BGLs Bruxelles-kontor, Dirk Saile.

Overvejer domstolssag Der har siden indførelsen været mange problemer med Maut-systemet: »Grundlæggende fungerer Mautsystemet i dag. Men i begyndelsen var der mange alvorlige problemer, der førte til udsættelse af Mautens introduktion i Tyskland, og som førte til direkte tab for de tyske transportvirksomheder. I dag er der andre problemer, for nu skal de reneste lastbiler betale den samme takst, som de mest forurenende lastbiler betalte før den store Maut-takststigning i 2008.

DTL Magasinet • nr. 1

r 5

r Efter BGLs mening er kalkulationsmetoderne bag den store Maut-stigning i strid med EU-direktivet om Eurovignetten, og derfor overvejer vi nu at gå til en tysk domstol med sagen,« siger Dirk Saile. ”Miljørigtig tankegang” er blandt danske politikere et af de populære slogans i forbindelse med indførelsen af et betalingssystem for lastbiler – især i disse klimatider. Men ifølge BGL holder det argument ikke. »Den store Maut-stigning i 2008 på de ældre Euro 3-lastbiler førte til kæmpe prisfald på de biler på det tyske marked for brugte lastbiler. Det betød igen, at transportvirksomhederne manglede penge til at investere i de mere miljøvenlige Euro 5-lastbiler,« forklarer Dirk Saile.

Han peger også på, at høje takster ikke flytter gods over på jernbanerne. »I Schweiz har man et mere simpelt betalingssystem, og her er taksterne trefire gange højere end i Tyskland. Alligevel har det ikke forandret forholdet mellem gods transporteret med lastbil og gods transporteret via bane. Sådan er det også i Tyskland: Mauten har ikke flyttet gods over på banerne,« siger Dirk Saile.

Godset skal nemlig frem uanset hvad,

og det er ikke altid, at der er alternativer til vejtransport.

Dyr administration Som DTL tidligere har påpeget, er de hidtidige udenlandske erfaringer med vejafgifter eller bompenge forbundet med meget dyr administration. I Tyskland går hele 20 procent af indtægterne til administration.

Herudover har Maut-systemet også problemer med at måle distancerne på lastbilernes kørsel: »Vi har – og har haft – nogle sager med virksomheder, som ikke kunne få deres egne opgørelser til at stemme overens med fakturaerne fra Maut-administratorerne. Fakturaerne fra systemet er i det hele taget heller ikke særligt gennemsigtige. Resultatet har været tvister mellem virksomhederne og Maut-administratorerne,« siger Dirk Saile.

På den anden side roser BGL Mautsystemet for at være indrettet sådan, at man ikke behøver at standse for at betale afgiften, som man f.eks. skal i Frankrig.

Mauten bør falde i pris Ud fra kalkulationsmetoderne bag Maut-

taksterne burde taksterne være faldet i de senere år, fordi flere lastbiler på vejene hvert år reducerer gennemsnitsomkostningerne pr. lastbil pr. kørt kilometer på autobahnen. »Men i stedet oplevede vi store stigninger i 2008, selv om antallet af lastbiler steg i perioden 2005-2008. Stigningen blev begrundet med en stigning i infrastruktur-omkostningerne. Men stigningen fandt kun sted, fordi regeringen pludselig begyndte at indregne, hvad den jord, som motorvejene er placeret på, ville have kostet, hvis den havde skullet købe den i dag. Denne kalkulationsændring har fået BGL til at overveje at gå i retten, så det kan blive fastslået, om den nye beregningsmetode er i tråd med Eurovignettedirektivet eller ej«, siger Dirk Saile.

Om Danmark bliver køber af det tyske Maut-system eller et andet system, vil tiden vise. Foreløbig synes det sikkert, at Danmark ikke vil vente på færdigudviklingen af det hollandske system, der måske først er klart i 2014 til dansk kopiering.

Men hvis det tyske system kommer til Danmark, indføres det måske allerede i 2011 eller 2012.

Læs også lederen side 2.

Ny partner med på Årets Transportvirksomhed DTL fortsætter igen i år med konkurrencen Årets Transportvirksomhed sammen med partnerne.

I år har Falck valgt at indtræde i projektet på lige fod med Scania Lastbiler, Michelin og Codan.

Allerede nu kan sløret løftes for, at

6

DTL Magasinet • nr. 1

arrangementerne bliver krydret med nye ting, der gør det værd at møde op. F. eks. vil man kunne vinde fodboldrejser til Englands Premier League, som vil blive udtrukket blandt de DTL-medlemmer, der møder op til arrangementerne.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen.

Regioner

DTL Region Sjælland

DTL Region Midt/Nord

DTL Region Syd

DTL Generalforsamling

Sted

Nyscan A/S Køge

Stiholt A/S Aalborg

Dieselhuset A/S, Vejle

Horsens

Datoer

17.03

24.03

21.04

15.05

Foto: Den Konservative Pressetjeneste

Jeg kan ikke lide Maut’en Europa-parlamentariker Bendt Bendtsen vil bekæmpe statsstøtte også i transportsektoren Bendt Bendtsen i Bruxelles: »Transporten betyder ufattelig meget for erhvervslivet. Og den skal udvikles med tiden. Der skal f.eks. køre modulvogntog i hele Europa. Det giver brændstofbesparelser.«

Af Martin Broberg

Der er stadig meget arbejde at udføre – men ikke længere i mediernes rampelys.

Sådan beskriver tidligere økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) selv den store ændring i sin tilværelse fra dansk toppolitiker til indflydelsesrig, borgerlig politiker i EU, da DTL Magasinet møder ham på hans kontor i Parlamentsbygningen i Bruxelles.

Væk er forsidehistorier og status som yndlingsoffer i Politikens satiriske klumme, ATS, hvor han som Kriminaloverbendt Betjentsen var på evig jagt efter nøglen til politiets kaffekasse. I virkelighedens verden i dag er det i stedet nøglen til EUs kasse, der har hans fokus, for EUs penge skal fordeles med omtanke.

Omtanke var det efter Bendt Bendtsens mening f.eks. ikke, da Parlamentet med overvældende flertal for nylig stemte for at donere ca. to mia. kroner til en ny mælkefond, for kampen imod statsstøtte er blevet en af hans hjertesager i EU.

Miljøstøtte til tyske vognmænd Derfor er han heller ikke fan af den tyske Maut, der rammer særligt danske vognmænd hårdt, fordi de ikke har

alternativer til Tyskland, når varer skal transporteres sydpå. De betaler nu kilometerafgift på de tyske motorveje, og nogle af pengene går til miljøforbedringer på lastbiler – men vel at mærke kun tyske lastbiler. »Maut-ordningen er godkendt af EU-Kommissionen, men jeg kan ikke lide den,« siger Bendt Bendtsen. »Det er bekymrende, hvis vi skal konkurrere på statskassers størrelser i EU – så kommer vi danskere bagefter.

Men det er nu desværre nødvendigt at se på, om vi i Folketinget giver de danske vognmænd de samme vilkår som syd for grænsen. Gartnerierhvervet i Danmark er også kommet under stort pres, fordi den hollandske regering har indført en nationalstøtteordning. Statsstøtte er en glidebane. Det er konkurrencemæssigt skævt,« siger han.

Han mener, at det er stærkt kritisabelt, at tyskerne er gået solo med sin omdiskuterede Maut. »Man giver på den måde bedre forhold til de tyske vognmænd. Det kan jeg ikke lide. Men i stedet for nu at kæmpe imod noget, der er gennemført, bruger jeg hellere kræfterne på noget fremadrettet. Og

det er f.eks. at skabe vækstvilkår, så transporterhvervet kan udvikle sig. Jeg ser ikke rødt, når der kommer en lastbil. Transporten betyder ufattelig meget for erhvervslivet. Og den skal udvikles med tiden.

Der skal f.eks. køre modulvogntog i hele Europa. Det giver brændstofbesparelser.

Og så skal de forskellige transportformer – lastbil, bane og søtransport – integreres bedre,« siger Bendt Bendtsen.

Han er placeret i den største politiske gruppering i Parlamentet, EPP-gruppen, hvor han er formand for EPP-gruppens udvalg for mindre og mellemstore virksomheder – hvilket også vil sige formand for mange europæiske transportvirksomheder. »Overliggeren for mig i arbejdet hernede er, at vi skal skabe rammerne for vækst.

Det er der en større forståelse for her end i Folketinget, hvor politikerne meget tænker på, hvad der er populært over for vælgerne til næste valg. Og så er det vigtigt at vide, at det ikke er politikerne, der skaber arbejdspladser. Det er virksomhederne. Vi politikere skal derimod skabe rammerne for virksomhederne. Det var udgangspunktet i mine syv år som erhvervsminister. Og det er det også her,« siger han.

DTL Magasinet • nr. 1

7

Udviklingen i 2010 er meget afhængig af, hvordan det går med det private forbrug.

ØKONOMISK KOLD TID FORTSÆTTER Men den økonomiske aktivitet er så småt på vej op, viser nye tal fra Finansministeriet og danmarks statistik

8

DTL Magasinet • nr. 1

ARKIVFOTOS: PER DAUGAARD

Af Morten Pernø og John Larsen

Et økonomisk meget hårdt presset 2009 bliver afløst af et næsten lige så hårdt 2010.

Sådan vurderer DTL situationen efter at have studeret en række af de danske og internationale tal for, hvordan transportsektoren og erhvervslivet har det op til årsskiftet.

Det aktuelle, økonomiske klima er stadig mørkt og koldt.

De danske vognmandsvirksomheder har lidt alvorligt under – og er stadig hårdt mærket af – den globale økonomiske krise. Det økonomiske tilbageslag har imidlertid forplantet sig gennem transportkæden med mere eller mindre styrke, så der er stor forskel på, hvor hårdt virksomhederne i de enkelte transport- specialer er ramt.

Begyndende vækst igen Friske tal fra Finansministeriet er dog til at lune sig lidt på. Decembers økonomiske redegørelse melder om stigende økonomisk aktivitet i tredje kvartal 2009.

Der er ikke udsigt til, at byggeriet får gang i hjulene i 2010.

De internationale hjælpepakker ser ud til at virke.

Herhjemme er bruttonationalproduktet – altså tallet for den samlede økonomiske aktivitet – begyndt at vokse igen fra slutningen af 2009, og væksten fortsætter så småt i år og 2011, lyder det optimistisk fra Finansministeriet. Trods begyndende vækst ventes hele 2009 at

ende med et fald på 4,3 procent, mens bruttonationalproduktet vil vokse med 1,3 procent i 2010 og 1,6 procent i 2011.

Ret små tal.

Samtidig forventer ministeriet også en bedring i den danske eksport og import i år og 2011 i forhold til 2009.

Faldet i eksporten det sidste år har været dramatisk: 8,8 procent. Eksporten ventes derimod at stige med 2,8 procent i år og 3,7 procent i 2011.

Importen raslede også ned i 2009 med hele 11,5 procent. Til gengæld ventes importen at vokse ganske pænt i år med 3,7 procent og med 4,1 procent i 2011. Så på sigt er der udsigt til lidt bedre forhold for transporterhvervet.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser tillige, at bruttonationalproduktet er vokset med 0,6 procent fra 2. til 3. kvartal i 2009, og både eksporten, importen og forbruget viser positive takter.

Regeringen har også sat flere foranstaltninger igang for at stimulere økomonien: Betydelige infrastrukturinvesteringer i veje og jernbaner, renoveringspuljer og skattenedsæt-

r Spar penge og Co2 nu!

Er brændstof en stadig større udgiftspost i dit firma?

Har du som ansvarlig leder lyst til at reducere din vognparks CO2-udledning og brændstofforbrug?

Med økotuning sparer du op til 20% brændstof og CO2.

SKN TUNING DANMARK Baldersbuen 45 - 47 DK-2640 Hedehusene Ring til: +45 7015 7016 Skriv til: skn@tuning.dk Se mere: www.økotuning.dk

DTL tilb ud!

Medbrind

og få

denne an no

nce 2500 kr . i rabat.

Tilbudde alle lastb t gælder for iler i hele januar

!

Beregn din årlige besparelse på

økotuning.dk

DTL Magasinet • nr. 1

9

r telser. Også den rekordlave rente vil være med til at stimulere økonomien.

Konkurser breder sig Men her og nu ved årsskiftet vil konkurserne brede sig.

Til eksempel viser tal fra en DTLsærkørsel hos Danmarks Statistik, at det månedlige antal af konkurser i dansk vejgodstransport er tredoblet på to år.

I januar 2007 i højkonjunkturen gik syv konkurs. I oktober 2009 steg tallet til 21.

Niveauet har især ligget højt siden oktober 2008, hvor krisen indtrådte for alvor.

Samtidig viser Færdselsstyrelsens tal, at det nu ser ud til, at ikke kun de små men også de mellemstore virksomheder rammes i takt med, at krisen trækker ud.

Fra 1. til 2. kvartal 2009 er antallet af konkurser gået fra fire til ti for virksomheder med 6-10 tilladelser og fra to til syv for virksomheder med 21-50 tilladelser.

Det betyder, at der i øjeblikket mistes vigtige kompetencer i erhvervet. Og det har på sigt nogle ganske uheldige konsekvenser for transportkøberne. Mange transporter – særtransporter, transport af farligt gods, levende dyr, ferske fødevarer og værditransport – kræver speciel knowhow, uddannelse og erfaring. Andre virksomheder uden dette kendskab kan ikke umiddelbart erstatte disse mistede kompetencer, som først skal genopbygges på ny.

En smule opmuntring giver nogle helt friske tal fra særkørslen for november 2009, hvor antallet af konkurser faldt til 12 fra oktobers dystre 21.

Vi står imidlertid foran en vigtig ubekendt: Den forestående momsafregning, som kan medføre, at antallet af konkurser atter tager til i styrke i løbet af 2010.

Knap 6.000 vognmandsvirksomheder Erhvervet oplever, at der – modsat de seneste års gode tider – bliver færre og

»Der står kapacitets-, likviditets- og omkostningsstyring på dagsordenen i stedet for opkøb og fusioner.« færre vognmandsvirksomheder. Færdselsstyrelsen oplyser, at der i 3. kvartal 2009 var 5.978 virksomheder med godskørselstilladelser. I 3. kvartal 2008 var der 6.316. Ikke færre end 338 virksomheder er forsvundet fra erhvervet.

Eller sagt på en anden måde, så er der blevet fem procent færre vognmandsvirksomheder, og antallet er nu tilbage på 2004- niveauet.

med ca. fem procent i 3. kvartal 2009.

Samtidig har de danske lastbiler fortsat tabt markedsandele i lavkonjunkturen til især tyske og østeuropæiske lastbiler. Øst-bilerne er nu oppe på at have næsten samme andel af den grænseoverskridende trafik som de danske biler.

Fra at have en andel på lidt over 25 procent i 1. kvartal 2008 havde de danske lastbiler en markedsandel på ca.

21 procent på samme tidspunkt i 2009.

Udviklingen er dog vendt lidt igen, så de danske lastbilers andel er på 23 procent i 3. kvartal 2009.

Langt færre lastbiler Danmarks Statistik fortæller også om en markant nedgang i bestanden af lastbiler og trækkere. Og efterspørgslen efter nye køretøjer er endda endnu lavere.

Antallet af lastbiler og trækkere er faldet med over ni procent siden toppunktet på 52.317 i maj 2008 til blot 47.461 i oktober 2009.

Tilsvarende er nyregistreringerne af lastbiler og trækkere faldet stærkt.

Højdepunktet var i september 2006 med hele 1.148 nyregistreringer på én måned.

I oktober måned 2009 var der kun 147 nyregistreringer. Et fald på 87 procent!

Færre ansatte Arbejderbevægelsens Erhvervsråd rapporterer, at beskæftigelsen hos de danske godsvognmænd er faldet med næsten en femtedel på et år. I 2. kvartal 2008 var der ansat 30.210 fuldtidspersoner, men et år senere var antallet af ansatte faldet til blot 24.660.

Negative internationale tendenser

Mindre lastbiltrafik og tab af markedsandele Også trafikken over den dansk-tyske landegrænse samt Storebæltsbroen og Øresundsbron er faldet kraftigt.

Ifølge International Transport Danmark (ITD) er lastbiltrafikken over den dansk-tyske landegrænse i nordgående retning faldet med 17 procent. I 1. kvartal 2008 kørte 3.311 lastbiler over grænsen pr. døgn, men i 2. kvartal 2009 var det kun 2.753. Trafikken voksede dog

ARKIVFOTO: PER DAUGAARD

Transportbeskæftigelsen er faldet med en femtedel fra 2008 til 2009.

10

DTL Magasinet • nr. 1

Krisens voldsomme, internationale karakter har også sat tydelige spor på dansk vejgodstransport.

Tendenserne fra internationalt hold har været ikke overraskende mest negative.

Selvom det amerikanske godstransportindeks ifølge nyhedsbrevet ”Transport Intelligence” (TI) steg for anden måned i træk i august – og ikke var faldet for fjerde måned i træk, har faldet i indekset over de første otte måneder af 2009 været det værste i 10 år og værre end under it-boblens brist.

Nyhedsbrevet skriver videre, at speditionsgiganten Kühne + Nagel har rapporteret, at det europæiske vejgodstransportmarked i løbet af de første ni måneder af 2009 – og specielt i august – har oplevet betydelige fald i godsmængderne. Desuden melder ekspres-, kurérog postvirksomheden TNT om fortsat markedsnedgang, for selvom der er tegn på stabilisering, presser kunderne fortsat prisen og sender lavere vægt pr. forsen-

delse og mindre godsmængder.

Også luftfragten har været under hårdt pres. F. eks. forventes et godsvolumen for 2009 på linje med 2003.

Omkostningsstyring på dagsordenen Samtidig har en undersøgelse blandt 35 nordamerikanske, europæiske og sydøstasiatiske logistikledere, omtalt i ”Transport Intelligence” tidligere i 2009, vist, at de på grund af krisen har været endnu mere dystre i deres prognoser for deres virksomheders indtjeningsvækst og for branchen i 2009 end i 2008. Og det år havde ellers nogle af de mest beskedne prognoser i analysens 17-årige historie.

Der står kapacitets-, likviditets- og omkostningsstyring på dagsordenen i transport- og logistikvirksomhederne i stedet for opkøb og fusioner.

Stadig negativ forventning Herhjemme afslører Danmarks Statistiks

konjunkturbarometer for transporterhvervet da også, at både de faktiske oplevelser af og forventningerne til forretningsklimaet og udviklingen i omsætningen og beskæftigelsen har været særdeles negative.

Der er bl.a. fortsat et flertal blandt de danske vognmandsvirksomheder, som forventer en faldende omsætning og beskæftigelse i disse vintermåneder.

Her er man på linje med forventningerne hos kunderne i industrien. Vognmændenes anden vigtige kundegruppe, byggeriet, er fortsat meget stærkt negativ i sin vurdering af konjunktursituationen.

Der er derfor klar dokumentation for, at de danske vognmandsvirksomheder har været og er udsat for et betydeligt økonomisk pres i forbindelse med den økonomiske krise.

Det nye år må også forventes at blive et hårdt år for de danske vognmandsvirksomheder – dog formentlig knapt så bundfrossent som 2009.

Et svagt håb De seneste tal for lastbiltrafikken over landegrænsen og transporterhvervets, byggeriets og industriens forventninger tre måneder frem giver anledning til et svagt håb for 2010. Kommer der vækst i 2010, kan det give en fremgang i omsætningen, men det vil ikke betyde stigende beskæftigelse hos vognmandsvirksomhederne.

Faldet i lastbilernes antal og nyregistreringer kan i 2010 tænkes at aftage og måske stabilisere sig i takt med, at balancen mellem vognmandsvirksomhedernes kapacitet og efterspørgslen efter deres transportydelser finder sin ligevægt.

Igen vil det dog afhænge af udviklingen i den nationale og internationale økonomi og dermed i transportefterspørgslen. Her er det afgørende, om der kommer gang i det private forbrug i 2010. Et rent dansk spørgsmål er, om de kommende skattelettelser går til et øget forbrug eller til mere opsparing, som danskerne hidtil har været meget gode til.

e

dømm m o g o s e n li d a e d , Redder liv

aving lives, deadlines and reputations

Reducerer faren for dine medtrafikanter, passagerer og øger trafiksikkerheden.

Member of VBG GROUP

www.onspot.eu

DTL Magasinet • nr. 1

11

LEDERENS BORD

Hvad mener danske transportledere og dagens og morgendagens udfordringer?

Bag lederens bord sidder denne gang kørselschef Kaj Nielsen, Arla Foods.

Afgifter og regler blokerer for miljøkørsel Arla Foods forudser miljøgevinster med biodiesel og modulvogntog Af John Larsen

Et års forsøg med 15 procent biodiesel i tanken – ingen problemer.

Et års forsøg med modulvogntog – ingen problemer.

For Arlas transportafdeling er vejen banet for en mere grøn fremtid på vejene.

Som kørselschef Kaj Nielsen, Arla Foods i Hobro siger: »Begge forsøg er gået godt, men skal forsøgene munde ud i de store miljøgevinster, skal regeringen nødvendigvis spille med ved at sætte afgiften ned på biobrændstof og tillade modulvogntogene at køre mange flere steder end i dag.« Efter Kaj Nielsens mening, kunne samfundet høste disse lavthængende frugter, hvis regeringen og Folketinget viste viljen. Teknologien er jo i brug.

Som led i Arla Foods klimamål om at mindske CO2-udslippet med 25 procent inden 2020, startede mælkegiganten for et år siden forsøget med at blande 15 procent biodiesel i tanken på 17 lastbiler fra distributionsafdelingen i Holstebro. »Vi har nu konstateret, at lastbilerne

12

DTL Magasinet • nr. 1

kører problemløst på blandingen. Der er muligvis et minimalt ekstra forbrug af brændstof, og af tekniske grunde vil blandingen med biodiesel blive lidt dyrere end almindelig diesel. Derfor bør regeringen sætte afgiften ned på den CO2-fri biodiesel, hvis den skal nå større udbredelse,« siger Kaj Nielsen.

Forsøget er gennemført i samarbejde med Teknologisk Institut og virksomheden Daka, der producerer biobrændstoffet på døde dyr og slagteriaffald.

Chaufførerne skal køre miljøvenligt Udover kørsel med biobrændstof består Arlas klimapolitik af to andre hovedfokusområder, miljøvenlig kørsel og øget effektivitet: »Chaufførerne skal køre miljøvenligt.

Derfor har de været på kursus i energirigtig kørsel og får til daglig registreret alt om deres kørsel. »Vi er netop ved at installere et nyt ”værktøj” til opfølgning på den enkelte chaufførs kørsel. IT-systemet er

svensk og hedder Fleetech. Det integreres samtidig i vort nye 2. generations flådestyringssystem fra USA, Fleetwise, som vi er ved at installere i disse måneder«, forklarer Kaj Nielsen.

Desuden skal lastbilerne køre mere energieffektivt, og det betyder løbende udskiftning til miljøvenligere motorer.

Jo friere rammer jo flere modulvogntog »Vi forsøger på alle måder at nedbringe brændstofforbruget. Det har miljøet godt af, og det har vores bundlinje også. Miljø og økonomi skal jo gå hånd i hånd,« lyder det fra kørselschefen. Her kommer modulvogntogene også ind i billedet: »Vore eksterne vognmænd kører med enkelte modulvogntog især til transporter mellem terminalerne og til eksport til Sverige og Finland. Endnu er der jo kun tale om et forsøg fra myndighedernes side, så vi holder igen på investeringerne.

Men perspektiverne er gode, og de bliver

FOTOS: Lars Holm

FRA KO TIL KØLESKAB Arla Foods producerer ca. 550 millioner liter mælk om året og bl.a. 55 millioner kg ost.

Fødevarerne distribueres fra de fire terminaler i Hobro, Christiansfeld, Slagelse og Ishøj.

Der er ca. 550 chauffører og 230 kølebiler til distributionen. Hertil kommer fremmede vognmænds kørsel til distribution, mellemtransporter og eksport. Ca. 10 procent af Arlas kørsel udføres af fremmede vognmænd.

Arla leverer til ca. 3.100 butikker.

Al mælk holdes på 4 grader fra landmanden til butikkernes køledisk i en ubrudt kølekæde.

Kaj Nielsen: »Vores største udfordring er ”miljøbutikker”, hvor vi ikke må levere mælken før efter kl.

7 om morgenen.«

bedre jo flere steder, vi må køre«, siger han.

Arla Foods har lige fået afgang til modulvogntogsnettet fra deres pladser i Taulov og Vejle Nord men på trods af de tilladelser, så sætter det fastlagte modulvogntogsnet store begrænsninger for kørslen. »Det meste af Vestjylland er lukket land. Vi kunne øge brugen af modulvogntog markant, hvis vi f. eks. kunne etablere en fælles omlastningsplads i Holstebro sammen med store produktionsvirksomheder som Færch Plast, B&O og brødproducenten Lantmännen – Unibake.

Også ved Videbæk ville vi kunne udnytte modulvogntog til containertransporter.

For at gøre transporterne så rentable som muligt kører Arla Foods nemlig også med en hel del fremmed gods. Det ville også kunne øge modulvogntogenes anvendelsesmuligheder. »Jo friere rammer, jo flere modulvogntog vil kunne afløse de almindelige vogntog. Ingen tvivl om det,« siger Kaj Nielsen, der skæver lidt misundeligt til Sverige, hvor de som bekendt kører overalt –uden problemer.

Først mælk efter kl. 7 Hvordan ser Arla på miljøzonerne? »Når kravene strammes fra 1. juli, bliver miljøzonerne for alvor investeringskrævende. Vi har stadig en del Euro3-biler, og miljøzonerne vil hæmme fleksibiliteten i kørslerne.

Vores største udfordring er imidlertid de mange ”miljøbutikker”, der skyder frem.

Her må vi ikke levere mælken og de andre varer før efter kl. 7 om morgenen. Alene fra vores terminal i Ishøj skal ca. 75 supermarkeder og forretninger i dag betjenes efter kl. 7. Det betyder, at vi i stigende grad rammer morgenmyldertiden. Det koster tid og penge.« Samtidig oplever Arla, at kørslen enkelte steder vanskeliggøres af vægtbegrænsninger i byerne. F. eks. har Køge Kommune netop annonceret en 18 tons tungvognszone i bykernen. Det betyder, at Arla kommer til at køre mælken fra terminalen i Slagelse til Ishøj med et almindeligt vogntog og så retur til Køge med en lille 18 tons lastbil til levering i bymidten. Alternativt skal mælken køres med en lille 18 tons lastbil hele vejen fra Slagelse til Køge. I begge tilfælde modarbejdes Arlas miljøpolitik, fordi trafikken, CO2-udledningen og luftforureningen forøges. »Ja, der ligger nogle udfordringer for citydistributionen i at få enderne til at mødes«, siger Kaj Nielsen. Han har diskuteret emnet i en arbejdsgruppe under Transportens Innovationsnetværk, hvor bl.a. fragtmændene også er med foruden en lang række andre forskellige aktører.

Moral og etik under pres Er I ramt af krisen? »Vi mærker afmatningen, så nogle af vores fremmede vognmænd har fået min-

dre at køre med. Samtidig fører den store overkapacitet på transportmarkedet til et pres på branchens etik. Det har vi som transportkøber og -udbyder haft nogle uheldige eksempler på, og det gavner bestemt ikke branchens image«, lyder det fra kørselschefen.

Kaj Nielsen peger på to andre udfordringer for branchen: Uddannelse og arbejdsmiljøet. »Vi skal satse på mere uddannelse også i krisetider. For vi kan hurtigt ende i den situation, vi oplevede under højkonjunkturen i 2007-08, at transportbranchen manglede kvalificerede chauffører. Af nød fik vi sendt nogle knapt så kvalificerede chauffører ud at køre. Den situation vil vi ikke ud i igen, så vi bruger flittigt AMU-systemet«, siger Kaj Nielsen. Arla har transportlærlinge, og han lægger ikke skjul på, at flere kunne få læreplads, hvis grunduddannelsen bliver opdateret. Bl.a. går der for lang tid, inden de unge får kørekort til anhænger.

På arbejdsmiljøområdet kæmper Arla en kamp med Arbejdstilsynet for at få gjort noget ved forholdene for aflæsning af fødevarerne ude ved butikkerne. »Vi mangler at få gjort noget ved, at chaufførerne bydes for dårlige adgangsforhold, når de skal aflevere varerne. Vi har utroligt svært ved at råbe Arbejdstilsynet op i de sager. Modsat i Sverige hvor myndighederne har sat kraftigt ind mod chaufførernes dårlige forhold ved forretningerne«, siger Kaj Nielsen.

DTL Magasinet • nr. 1

13

Vognmand slap for dyrt påbud fra Arbejdstilsynet Det kan nogle gange betale sig at klage over et påbud, oplyser Dansk Erhvervs specialist i Arbejdstilsynssager Af John Larsen

14

DTL Magasinet • nr. 1

Hun vedlægger datablade på samtlige anvendte produkter og en beskrivelse af den 250 kvadratmeter store lade, der rummer værkstedet. Laden har ikke mindre end tre store porte og to døre.

Ydermere er der mellem fem til syv meter op til loftet. »Så der mangler altså ikke frisk luft i den lade,« som hun siger.

Hun konkluderer i brevet, at påbuddet var ugyldigt, fordi de faktiske forhold ikke var belyst godt nok til at træffe en afgørelse ud fra, og at Arbejdstilsynet heller ikke var bekendt med hvilke produkter, der blev brugt, og i hvor kort tid

der var tale om. Der var således ikke tale om nogen sundhedsrisiko.

Arbejdstilsynet svarer tilbage, at påbuddet ophæves, fordi det lider af ”væsentlige mangler”. »Jeg er tilfreds med, at fornuften gik af med sejren denne gang« siger vognmand Frank Lange.

Vurderer gerne påbud Lise Buhl opfordrer DTLs medlemmer til at kontakte hende, hvis de får et påbud fra Arbejdstilsynet. Så vil hun vurdere, om det kan betale sig at klage.

FOTO: JENS NIELSEN

Smøregraven skal have et udsugningsanlæg. Og det skal en autoriseret arbejdsmiljørådgiver stå for.

Sådan lød påbuddet fra en konsulent fra Arbejdstilsynet, der kom på uanmeldt besøg i vognmandsforretningen Oluf Jensen A/S i Svinninge i sommer.

Vognmand Frank Lange mente nu, at det var at skyde spurve med kanoner, fordi smøregraven kun bruges en gang imellem til harmløse opgaver. Desuden ligger den i en stor lade med masser af naturlig ventilation. … Men når Arbejdstilsynet kræver det, så må det vel være sådan, tænkte Frank Lange og kunne se en ekstra udgift på 30-40.000 kroner tone frem i horisonten.

Men sådan skulle det – heldigvis – ikke gå.

Frank Lange nævnte sagen for DTLregionskontorets konsulent Christian B. Hansen. Da han allerede havde eksempler på vognmænd, der ikke havde fået påbud for tilsvarende smøregrave, kontaktede han advokatfuldmægtig Lise Buhl hos Dansk Erhverv, som tidligere har været ansat som jurist i Arbejdstilsynet. »Påbuddet om mekanisk ventilation var urimeligt,« siger Lise Buhl.

Så hun skrev til Arbejdstilsynet med krav om at få annulleret påbuddet.

I brevet gør hun det klart, at der er tale om en transportvirksomhed og ikke et værksted. Medarbejderne udfører indimellem nogle små opgaver på egne vogne – typisk påfyldning af kølervæske og olie, sætter nye pærer i og efterser bremser og fjedre. Et arbejde der skønnes at tage i alt en halv times tid om ugen.

Til arbejdet bruges kølervæske og motor- gear og hydraulikolie. Ikke noget at indånde i den sundhedsfarlige kategori.

Frank Lange: »Konsulenten krævede et ventilationsanlæg til min smøregrav, selvom den kun bliver brugt en halv times tid om ugen til nogle små opgaver.«

HVORDAN FUNGERER VINTERBEREDSKABET? Kim Vermø, fynske 14.

Kreds: »Det fungerer slet ikke.

Vort 30-årige, gode samarbejde med Sydfyns kommuner, nu Svendborg, stoppede i efteråret.

Selvom vi har været klar med lastbiler og grej, mens sneen har væltet ned, har vi intet hørt fra kommunen. Den har valgt at klare sig med egne køretøjer og et par maskinstationer, som har sendt traktorer ud at rydde sne.

Resultatet har været et snekaos på Sydfyn. En traktor kan ikke rydde det samme som en lastbil. Samtidig er det blevet meget dyrere for kommunen end vort gennemsnit over fem år på ca. 335.000 kroner, fordi man har måttet lease ekstra saltspredere og traktorer«.

Torben Nielsen, Odsherred Fragt- og Vognmandsforening og 11. Kreds: »Vi har haft meget travlt op til jul, og samarbejdet med Odsherred Kommune er gået problemløst indtil nu. Vi har en aftale med kommunen, der løber næste år med, og det er første gang, vi kører vinterkørsel for kommunen efter overtagelsen af de store veje fra Vejdirektoratet. 14 vognmænd har haft 16 lastbiler i næsten døgndrift nogle dage suppleret med kommunens egne traktorer«.

Per Rasmussen, Sydøstjyllands Vognmandsforening og 5. Kreds:

Ole Bang, Sønderjyllands Vognmandsforening og 7. Kreds: »Det er mindst ti år siden, vi har haft så meget vinterkørsel. Op til jul satte vi rekord med uafbrudt kørsel i tre døgn i træk for at holde vejene nogenlunde farbare. Jeg havde selv fire mand på hver bil i døgnet. Så man kan sige, at vi har holdt Sønderjylland kørende apropos sloganet i den nye imagekampagne. Der har været ti lastbiler i sving alene i Haderslev Kommune.

Kommunen har brugt det afsatte beløb, men vejene skal jo ryddes. Til gengæld har f. eks. Kolding Kommune valgt at klare sig selv uden eksterne vognmænd, så dér er der ikke blevet ryddet ret meget sne«.

Forening danner erhvervspolitisk forum

Styr på de nye affaldsregler?

Ribe Amts Vognmandsforening har dannet et erhvervspolitisk forum, der holdes over dåben lørdag 23. januar på Hovborg Kro. Meningen er at have et sted, hvor man kan diskutere branchens aktuelle forhold og de rammebetingelser, vognmændene skal arbejde under. Samtidig får medlemmerne muligheden for at prioritere de aktuelle sager, som hovedorganisationen skal tage sig af over for politikerne på Christiansborg og i EU. Der lægges også op til debat om, hvordan samarbejdet med myndighederne fungerer, hvordan branchen undgår konkurrenceforvridning fra udenlandske transportører og meget andet. ”Der er emner nok at tage fat på, og bestyrelsen håber, vi kan samle en kreds af interesserede medlemmer, der vil være med til at støbe kugler”, hedder det i vognmandsforeningens nyhedsbrev.

– Kom til informationsmøde 19. marts 1. januar trådte nye regler for transport af genanvendeligt affald i kraft.

Der er tale om en større regelændring. Derfor har DANAFFALD og DTL inviteret Miljøstyrelsen til at informere om de nye regler i Korsør den 19. marts kl. 13.00-15.00.

Ud over at gennemgå reglerne redegør Miljøstyrelsens repræsentant også for, hvornår værktøjer til registrering af virksomheder, affaldsdatasystem mv. er klar til brug.

Meget er ikke klar fra årsskiftet, så der er en overgangsplan.

Mødet er for både medlemmer og ikke-medlemmer, så tag en uorganiseret kollega med under armen.

Tilmelding er nødvendig, senest 1. marts. Kontakt Helle Juul Carlsen på HJC@dtl.eu eller 72255352

»Hos os har 14 vognmænd kørt i noget nær døgndrift i seks døgn op til jul med 18 lastbiler, 14 gummigeder og tre-fire traktorer – plus Hedensteds Kommunes egne køretøjer. Samarbejdet med kommunen har kørt perfekt, så det har været en god start på vores fireårige aftale.

Kommunens budget er ved at være opbrugt, og jeg ved ikke, hvad der så sker, men der skal jo stadig ryddes sne. Vi har fået en flot hvid jul og råd til julegaverne«.

GENERALFORSAMLING DANAFFALD holder ordinær generalforsamling: Fredag den 19. marts kl. 10.00 på Comwell Klarskovgaard, Korsør Lystskov 30, 4220 Korsør Dagsorden i henhold til foreningens vedtægter.

Dagsorden og revideret regnskab udsendes til medlemmerne senest 3 uger inden generalforsamlingen.

Bestyrelsen

DTL Magasinet • nr. 1

15

r e n t r a p dels r o F L T aD r f d u b l dens ti

Måne

Dæk til kampagnepris

Tjek dit dæktryk og spar penge 15 % for lavt dæktryk betyder en årlig ekstraudgift på ca.

Grib muligheden for besparelser på dit dækbudget hos

10.000,- kr. på brændstof og dæk.

Nordisk Dæk Import og Super Dæk Service.

Der er derfor mange gode grunde til at have det korrekte

• Markedets bredeste udvalg af dæk til alle formål

tryk, bl.a.:

• Med 61 afdelinger i Danmark er tilbuddet

• Du sparer 2-5 % på dine brændstofregninger

aldrig langt væk

• Du får flere kilometer ud af dine dæk, før de skal

• Egen regummieringsfabrik giver en komplet løsning til alle forretningsområder og kørselstyper.

skiftes • Gør det enkelt at tjekke dæktrykket – 14 hjul tager 1 min. i stedet for 15 min.

Få lige nu en rabat på op til 20% på et bredt udsnit af typer, Pris fra 6.440,- kr. for pakketjek af 14 hjul.

Klik ind på www.dtl.eu/daek og tjek kampagnen.

Læs mere på www.dtl.eu/daektryk eller kontakt din

Eller kontakt vores fordelspartner på 5081 0278.

lokale fordelspartner på 5081 0278 for at høre mere.

C

E

mærker og kvaliteter.

I

S E R V

Se alle aftaler på www.dtl.eu/medlemsfordele

Kriminalitetsforsikring

Inkassoservice til en god pris

Få din virksomhed dækket imod strafbare handlinger, der begås af en ansat eller en tredje part uden for

Du kan undgå spekulationer om dyre inddrivelsesomkost-

virksomheden.

ninger og dyre abonnementsudgifter. Nodeco A/S besidder høje kompetencer og forsøger at få enhver inkassosag løst

Forsikringen dækker bl.a.:

med minimale omkostninger til følge.

• Ansattes berigelsesforbrydelser • Data og kontooverførselsberigelse, eksempelvis tyveri

• Skræddersyede inkassoløsninger til dig

fra din netbank. (Forudsætning for dækning er fuld

• Varieret produktsortiment

opdateret antivirus og firewall)

• Gratis indtil sagen måtte gå i retten.

• Computervirus og hacking.

Ring til din lokale fordelspartner på 5081 0278 for at høre

Hvis du vil vide mere om dine muligheder, så kontakt

mere eller læs mere omkring vores samarbejdsaftale på

Codan på 33 55 55 55 eller kontakt din lokale

www.dtl.eu/inkasso.

fordelspartner på 5081 0278.

Vi glæder os til 2010 DTL Fordelspartner takker alle vores kunder og samarbejdspartnere for mange Fordelspartner

spændende oplevelser i 2009. Vi ser alle frem til et fordelsfyldt 2010 sammen med medlemmerne og samarbejdspartnere.

Se alle aftaler på www.dtl.eu/medlemsfordele

Cabotage-fortolkning lagde vindmølletransport død Give Sværgods måtte gennem retssag for at få lov til at transportere vindmølledele på Sardinien

18

DTL Magasinet • nr. 1

ARKIVFOTO: Per Daugaard

Give Sværgods er international specialist i vindmølletransporter men kommer også ud for lidt af hvert.

FOTO: GIVE SVÆRGODS

Efter en lang og dyr sag overvejer Give Sværgods erstatningssag mod de italienske myndigheder.

Af John Larsen

Give Sværgods har vundet en lang og dyr kamp mod de italienske myndigheder om retten til at transportere vindmølledele på Sardinien, hvor et energiselskab er ved at opføre 34 kæmpe vindmøller. »Vi har haft udgifter på mere end tre kvart million kroner til advokatomkostninger og tabt arbejdsfortjeneste, fordi italiensk politi sidste sommer lagde vore vindmølletransporter død. Efter flere måneders tovtrækkeri med breve frem og tilbage og til slut retsmøder har vi fået lov til at køre videre igen med vore danske specialkøretøjer,« fortæller den ansvarlige for kørslerne hos Give Sværgods, Erik Madsen.

Langt større udgifter har det italienske energiselskab haft, fordi arbejdsholdene ikke kunne komme videre med opførelsen af vindmøllerne, når de vigtige komponenter ikke kunne nå frem.

Den danske transportspecialist blev stoppet på grund af en særlig italiensk fortolkning af cabotagereglerne.

Det lokale politi stoppede med at udlevere transporttilladelser til specialtransporterne fra havnen i Oristano på Sardiniens vestkyst. Her lagde skibe til med vindmølledelene fra Spanien. Politiet mente, at Give Særtransport havde overtrådt kvoten for udenlandske køretøjers kørsel i landet.

Stoppet gav øjeblikkeligt problemer for opførelsen af de store vindmøller, fordi komponenterne ikke kunne

komme frem. Derfor kontaktede Give Særtransport straks DTL, der gik videre med sagen til både den danske ambassade i Rom og til EU-Kommissionen i Bruxelles. Samtidig blev samarbejdspartneren, advokatfirmaet Nordia, sat på sagen. »De lokale myndigheder var efter vores opfattelse helt forkert på den,« siger konsulent Hans Skat, DTL. »Der er ikke tale om cabotagekørsel men om kombinerede transporter, som ifølge EU-reglerne gælder for transporter med skib, som fortsætter på land i en afstand på op til 150 km. Aflæsningen af vindmølledelene er klart inden for den afstand.

Ydermere er der tvivl om, specialtransporter er omfattet af cabotagereglerne.« At situationen endte med et stop for kørsel med de danske specialkøretøjer kunne måske skyldes, at lokale vognmænd ville have deres bid af kagen. »Men der er tale om meget specialiserede transporter på helt specielt udstyr, så det er ikke en transportopgave, der kan løses af lokale transportører«, forklarer Hans Skat.

Transport af vindmøller er et af de helt store forretningsområder i Give Sværgods koncernen. Siden midten af halvfemserne har virksomheden været en aktiv sparringspartner for vindmølleproducenterne om udvikling af transporter og af nye transportsystemer og materiel. I dag er virksomhe-

den en af Europas førende transportører af vindmøller med afdelinger i Skotland, Tyskland og Italien.

Stædigt lokalt politi For at få løst knuden op sendte Give Sværgods DTLs oplysninger om de gældende EU-regler til det italienske politi.

Hvor det i første omgang så ud til, at det italienske politis hovedkontor accepterede reglerne om kombinerede transporter, blev det kun en kort glæde. Det lokale politi fastholdt nemlig, at cabotageregler var gældende, og at det

danske transportfirma havde opbrugt kvoten.

Flere dages tovtrækkeri fulgte, hvor ambassaden, DTL og Give Særtransport forhandlede med myndighederne – men måtte opgive at ændre deres holdning.

Derfor endte sagen i retten på Sardinien, og her fik det danske transportfirma omsider medhold, og transporterne kunne genoptages i oktober sidste år. »Sagen er dog ikke mere slut, end at vi planlægger at rejse en erstatningssag over for de italienske myndigheder,« siger Erik Madsen.

VOGNMANDSKURSUS

Region Midt/Nord tilbyder vognmandskursus efter helt nyt og fleksibelt koncept • En uge på kursus (afholdes i Viborg) • Hjemmeopgaver i 4 uger (ca. 7 timers arbejde om ugen, hvor du selvfølgelig kan hente hjælp og vejledning fra underviserne) • På kursus en uge igen (afholdes i Viborg) Pris

19.000 kr. + moms (incl. materialer og forplejning)

17.500 kr. + moms

for Region Midt/Nords medlemsvirksomheder Vil du vide mere Tjek www.region-midtnord.dk eller kontakt:

kontoret i centrum Skottenborg 12-14 . 8800 Viborg . Tlf.: 70 15 95 55 info@region-midtnord.dk . www.region-midtnord.dk

DTL Magasinet • nr. 1

19

KORT NYT

Ingen dræbte ved højresvingsulykker Ingen omkom ved højresvingsulykker med lastbiler i 2009.

Det er den meget, meget opmuntrende statistik, som branchen, myndighederne og befolkningen kunne tage til sig ved årsskiftet.

Der er i de senere år blevet sat ind over for højresvingsulykker med lastbiler. Siden 2000 er 69 mennesker blevet dræbt i sådanne ulykker – 11 af dem i 2008. Men 2009 endte med et rundt nul.

DTL glæder sig over udviklingen og giver roserne videre til de danske medier og til de mange trafiksikkerhedskampagner. »Mediernes store fokus på de tragiske ulykker har skabt en enorm opmærksomhed hos såvel lastbilchauffører som cyklister og fodgængere. Vi mærker bestemt også et større fokus på trafiksikkerheden i vores medlemsvirksomheder, hvor mange af dem har indført trafiksikkerhedsprogrammer,« siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard. »Vi mener, at det, der især skal til, er kampagne, kampagne, kampagne. Man skal hele tiden gøre opmærksom på problematikken ved højresving, for i det øjeblik, at chauffører og cyklister ikke er opmærksomme nok, kan man risikere, at ulykkerne igen begynder at ske. Derfor må organisationer som Rådet for Sikker Trafik, 3F og DTL – der i øvrigt har samarbejdet godt i en årrække om trafiksikkerhedskampagner – aldrig begynde at slække på indsatsen imod højresvingsulykker,« fortsætter han.

I øjenhøjde også i år DTL arbejder lige nu på en ny udgave af kampagnen ”Trafiksikkerhed i Øjenhøjde” i 2010 sammen med partnerne Danske Fragtmænd, 3F, Volvo, Falck og olieselskabet OK. Kampagnen retter sig mod de skolebørn, der er begyndt at cykle, og den besøger en række udvalgte skoler rundt omkring i landet i samarbejde med skolernes færdselslærere.

Der kommer også tre centrale arrangementer, hvor familier med deres børn kan komme igennem en række trafiksituationer med lastbiler, som det er godt at kende på forhånd.

Nye dækkrav i Sverige De svenske myndigheder har skærpet kravene om mønsterdybden på lastbildæk i vinterperioden, som går frem til 31. marts.

Både svenske og udenlandske lastbiler skal have mindst fem millimeter mønster i dækkene ved ”vinterväglag” (vinterføre). Kravet om de fem millimeter mønsterdybde gælder ikke for tilkoblede sættevogne og påhængsvogne. Myndighederne stiller heller ikke særlige krav om anvendelse af vinterdæk på lastbiler og vogntog, men de anbefaler dog, at der anvendes vinterdæk i vinterperioden.

Perioden for anvendelse af pigdæk går frem til den 16. april.

20

DTL Magasinet • nr. 1

Et glimt fra udstillingen i 2008.

Nordre Birk holder transportmesse Nordre Birks Vognmandsforening arrangerer igen Transportmesse i 2010. Den holdes i weekenden 12.-13. juni.

Stedet er som sædvanligt i de grønne omgivelser på Grønholt Flyveplads ved Hillerød. Arrangørerne vil denne gang, prøve at udvide pladsen lidt, så der bliver plads til omkring 50 udstillere.

Ellers vil messen blive afholdt på den traditionelle måde med et bredt udsnit af alt, hvad der har med lastbiltransport at gøre.

Arrangørerne vil også som sædvanligt holde åbent i det velassorterede spisested ”Hangaren” med kager, brød og drikkevarer og alt godt fra den udendørs grill. Transportmessen henvender sig især til branchefolk, men alle er velkomne til at komme forbi og se, hvad der rører sig i transportsektoren.

Der er gratis adgang begge dage, og der vil både lørdag og søndag blive trukket lod om et kro-ophold.

FDE Fonden etableret En ny fond i transportbranchen er en realitet. FDE Fonden blev etableret med virkning fra 1. november sidste år og blev stiftet af foreningen International Transport Danmark (ITD) på organisationens generalforsamling i foråret 2009 med en grundkapital på 30 mio. kr.

FDE Fondens primære formål er at yde økonomisk støtte, igangsætte og deltage i projekter, aktiviteter og initiativer, der har relation til og/eller er til gavn for transport- og logistikbranchen. Fonden kan også bruge midler til uddeling til rent sociale formål relateret til transport- og logistikbranchen. Det første år i fondens levetid skal bruges til at skabe et afkast af grundkapitalen. Først derefter vil fonden kunne foretage de første uddelinger af midler til relevante formål.

SAGT OG SKREVET

Sydfynske vognmænd ud på skolerne Alle elever i Svendborgs 5. - 6. klasser får efter sommerferien besøg af en vognmand fra DTL, der vil forklare, hvordan trafikken ser ud oppe fra et førerhus, og hvordan man skal passe på, når lastbilen skal svinge til højre.

Vognmand Kim Vermø, kredsformand for de fynske DTLvognmænd, der også sidder i Svendborg Kommunes færdselssikkerhedsudvalg, har fået udvalgets opbakning til en lokal udgave af DTLs børnehøjde-kampagne. Med opbakningen følger en bevilling på 54.000 kroner, så de deltagende sydfynske vognmænd får dækket deres udgifter. »Målet er at lære eleverne mere om lastbiler og trafiksikkerhed, og kommunen vil lægge op til, at der bliver tale om obligatoriske besøg på alle 27 skoler i kommunen. En skole kan altså ikke bare vælge besøget fra. Jeg regner med, at vi bliver omkring 10 vognmænd, som drager på skoleturné«, siger Kim Vermø, der koordinerer projektet.

Færdselspolitiet vil også deltage i skolebesøgene. Det tilsagn har Kim Vermø fået fra lederen af Rigspolitiets Færdselsafdeling på Fyn, den gamle verdensmester i cykling, Peder Pedersen. De sydfynske vognmænd vil bl.a. gøre brug af DTLs færdselssikkerhedsmateriale.

Branchen presser også på for at få etableret et rutenet for tunge køretøjer i kommunen, anført af O.V. Engstrøm, formand for den lokale mobilkransektion. »Ruten er blevet endnu mere påkrævet efter åbningen af motorvejen mellem Svendborg og Odense,« siger Kim Vermø.

Vognmandsbranchen på elefantjagt Den slags gør altid skade. Det er klart at kunne de lade være med at lave elefantvæddeløb, der retter en masse vrede imod dem, så kunne de forbedre branchens image ganske meget.

Vicedirektør Mogens Wilbert, Rådet for Sikker Trafik, i Børsen

Overtrædelser må ikke kunne betale sig Det må under ingen omstændigheder kunne betale sig at kalkulere med, at der stadig er overskud på en tur, selv om man får en bøde for at overtræde reglerne.

DTLs formand Jørgen Egeskov til Lastbilmagasinet om bødestørrelsen for at overtræde de skærpede regler for cabotagekørsel.

Politisk brøler Man beslutter at seksdoble bøderne fra 500 til 3.000 kr. – også for ubetydelige skrivefejl og simple forglemmelser. Det er en politisk brøler af historiske dimensioner, for det gjorde, at mange dygtige chauffører og vognmænd sagde til sig selv: Det her gider jeg simpelthen ikke, og jeg forlader faget: Advokat Jacob Forman i Lastbilmagasinet.dk

Gentleman-uddannelse Til de unge plejer jeg at sige, at flytteuddannelsen måske ikke er nummer et på hitlisten, men til gengæld uddanner vi dem i, hvordan de begår sig blandt andre mennesker. Kald det en gentleman-uddannelse, hvor høflighed aldrig er gået af mode.

Formand for DMF Niels Justesen, i Transportmagasinet

De snyder sig selv

FOTO: NILS LUND PEDERSEN

Jeg forstår ikke de chauffører, der snyder – det være sig med skiver eller tachografen, hvem er det egentlig de snyder, det er dem selv.

Formanden for Landsklubben Danske Godschauffører under 3F, Kurt Gjelstrup-Jørgensen, i Lastbilmagasinet.dk

Lastbilen årsag til meget I mit stille sind, så takker jeg guderne for, at foderbrættet i Brugsen altid er fyldt op, og at visse politikere med ”folkets krav i ryggen” ikke fik indført totalt overhalingsforbud for lastbiler.

MF Karsten Nonbo (V) i Altinget.dk

Uholdbart at indføre særlige forbudszoner Det er uholdbart, hvis kommuner begynder at indføre særlige forbudszoner rundt omkring i landet. Vejbestyrelsen er forpligtet til at sørge for en tilstrækkelig og forsvarlig sagsoplysning. Det vil sige, at den skal sikre, at alle de forhold, som kan få betydning for sagens afgørelse, bliver ordentligt belyst.

Trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen (V) i ErhvervsBladet om indførelse af en 18 ton forbudszone i Køge Kommune.

Vognmand Kim Vermø, Svendborg, der er specialist i bådtransporter, vil sammen med en række sydfynske kolleger starte en lokal trafiksikkerhedskampagne på skolerne.

DTL Magasinet • nr. 1

21

AKTUELLE SAGER – Overblik over månedens vigtigste og mest aktuelle erhvervspolitiske spørgsmål

Transporterhvervet får nu mulighed for at være mere effektivt. Partierne bag aftalen om den grønne transportpolitik fra januar 2009 indgik nemlig i sidste måned en ny aftale om markante vejinvesteringer, hvor behovet for større kapacitet er størst.

December-aftalen betyder, at en lang række af de mest belastede vejstrækninger i Danmark udbygges. Det gælder blandt andet udvidelse af motorvejen over Vejle Fjord, udvidelse af den vestfynske motorvej, udvidelse af Køge Bugt-motorvejen og udvidelse af Helsingør-motorvejen. »Vi er meget glade for aftalen. Det har kostet samfundet, herunder den danske transportbranche, et betragtelig beløb årligt, at personog godstrafikken på især en række motorvejsstrækninger har været plaget af lange køer. Nu har politikerne – med afsæt i anbefalingerne fra Infrastrukturkommissionen – taget fat på nogle meget væsentlige investeringer i dansk infrastruktur. De investeringer vil komme ind igen mange gange i de næste årtier«, siger Erik Østergaard, adm. direktør i DTL. Han ser det nye forlig som begyndelsen til en række vigtige investeringer i dansk infrastruktur i de kommende år. »Der er et efterslæb i investeringerne, og derfor er det glædeligt, at der nu er kommet gang i såvel vejsom jernbaneinvesteringer.

DTL ser samtidig frem til, at det ekstraordinære løft i vedligeholdelsesindsatsen i 2010-2013 medfører en hurtig og markant forbedring af tilstanden for belægninger

22

DTL Magasinet • nr. 1

og bygværker på det statslige vejnet – en forbedring, som forligspartierne lægger op til.

En række andre steder i Danmark skal også tilgodeses, og det forventer DTL vil ske så hurtigt, som det er muligt. Skal Danmark have en førsteklasses transportsektor og i det hele taget et effektivt samfund, hvor borgere og transportvirksomhederne ikke spilder deres tid i køer, skal der være tidssvarende og moderne veje og baner«, siger Erik Østergaard.

Tungvognszone kom som en tyv om natten Uden varsel og uden inddragen af erhvervslivet har Køge Kommune indført en forbudszone for lastbiler over 18 tons i stil med den, som overborgmester Ritt Bjerregaard forgæves forsøgte at indføre i København.

DTL er gået meget aktivt imod kommunens beslutning, og tilsvarende kritik er kommet fra lokale detailhandlende. Bl.a. COOP, Dansk Supermarked og Køge Handelsstandsforening udvandrede fra et informationsmøde lige op til jul efter kun fem minutter, fordi kommunens repræsentanter ikke lagde op til en dialog om sagen. »DTL ser med stor alvor på forbudszonen,« siger DTLs cheføkonom Ove Holm. »Vi mener, zonen er ulovlig og har klaget til Rigspolitiet.

Udover at besværliggøre vareleveringerne til forretningerne i bymidten frygter vi for trafiksikkerheden de steder, hvor mange flere lastbiler nu skal svinge til højre.

Vi spurgte til kommunens planer om trafikafviklingen og trafiksikkerheden til og fra havnen, der får øget lastbiltrafik. Kommunens svar var,

at der ikke var nogen planer«, fortsætter han.

DTL har også bedt kommunen om aktindsigt for at få opklaret, om der med en dispensation til kommunens eget driftsselskab er tale om konkurrenceforvridning i forhold til private vognmænd. DTL har også bedt om aktindsigt i politiets svar til kommunen med et samtykke til forbudszonen.

Nogle lokalpolitikere har udtrykt stærk skepsis over for forsøget og vil tage sagen op på det konstituerende møde i Teknik- og Miljøudvalget 14. januar 2010.

ARKIVFOTO: PER DAUGAARD

Glæde over vejinvesteringer

DTL foreslår dispensation for miljøkrav DTL har foreslået Miljøstyrelsen, at der bliver mulighed for at give dispensation for forsinket levering af nye lastbiler i forbindelse med stramningen af miljøzonekravene 1. juli 2010. Fra den dag skal Euro 3-lastbiler også have partikelfilter på.

DTL foreslår tillige, at der bliver mulighed for, at Euro 3-lastbiler kan få dispensation til at køre femte og sidste sæson færdig, dvs. 2010/11, i kontrakter om vinterførebekæmpelse, der er indgået før december 2006, hvor loven om miljøzoner blev vedtaget.

Miljøstyrelsen vil nu vurdere forslagene.

Rykker for svar om betalingsfrist Betalingsdatoen for vejbenyttelsesafgiften for lastbiler bør ændres, så den følger samme betalingsdato som vægtafgiften og den grønne ejerafgift for alle andre køretøjer. Som det i øvrigt var tilfældet før vejbenyttelses-

afgiften blev indført i 1995.

Det ønske fremlagde DTL for Regelforenklingsgruppen under Færdselsstyrelsen allerede i august i år.

DTL har rykket Skatteministeriet – der skal tage stilling til betalingsdatoen – flere gange siden. Nyeste besked er, at ministeriet endnu ikke har foretaget beregninger af de økonomiske og administrative konsekvenser, der udgør beslutningsgrundlaget.

I dag skal vejbenyttelsesafgiften betales senest den 8. i måneden før den måned, hvori den ny afgiftsperiode begynder. DTL ønsker, at betalingsdatoen for vejbenyttelsesafgiften og vægtafgiften for lastbiler skal have samme betalingsfrist som andre motorkøretøjer, der betaler vægtafgift/grøn ejerafgift, dvs. den 8. i måneden efter afgiftens forfaldstid. Det vil betyde, at afgiften skal betales to måneder senere end i dag.

SLAGTILBUD på nyhedspakke

At drive forretning handler også om viden og om at have de rigtige informationer på det rigtige tidspunkt. Vi har en hel nyhedspakke klar til dig for under tre kroner om dagen: • Trans Inform med nyheder og baggrund fra landevejstransporten hver måned.

• Danmarks Transport-Tidende med nyheder og baggrund fra hele transportbranchen hver 14. dag.

• Nyhedsbrevet TTN sendt til din e-mail hver dag med en oversigt over dagens aktuelle nyheder.

Er du medlem af DTL Fordelspartner kan du opnå rabat. Opgiv venligst koden “DTLF” ved bestilling på telefon eller mail.

Prøv nyhedsbrevet TTN GRATIS i en måned send en mail til edel.jensen@transinform.com

Dansk Transport Forlag A/S · 6330 Padborg · Tlf.: 7010 0506 · Fax 7467 4047 · E-mail: edel.jensen@transporttidende.com

DTL Magasinet • nr. 1

23

NYE BRÆNDSTOFFER LIGE OM HJØRNET Alternativer til diesel er klar.

Producenter venter på politikerne.

Af John Larsen

Det store klimatopmøde mundede efter stort ståhej ud i næsten ingenting – i hvert fald, hvis transportbranchen havde sat næsen op efter klare mål og retninger.

Men der er allerede en masse aktiviteter i gang for at mindske transportens miljøbelastning. Alternativer til dieselolien popper op i en lind strøm. Kort før topmødet indviede transportminister Lars Barfoed f.eks. det første biogasanlæg i Danmark.

Mens både svenskere og tyskere udnytter gasdrevne køretøjer i stor stil, halter Danmark efter, selv om potentialet er meget stort herhjemme. Dels er vi velforsynet med naturgas, og dels er der mange muligheder for at opdyrke biogas som et nyt

alternativt brændstof bl.a. fra gylle og affald. Biogas er CO2-neutralt og udleder stort set ingen partikler. Desuden er motorerne langt mere støjsvage end dieselkøretøjer. »Så lad os komme i gang nu,« lød det fælles budskab fra det tyske energiselskab E.ON, der står bag det nye anlæg, og Mercedes, der leverer gasdrevne køretøjer bl.a. modellen Econic, der er velegnet som skralde- eller citydistributionsbil. »Gassen er til rådighed her og nu. Erfaringerne er gode.

Vi mangler blot, at politikerne får øjnene op for muligheden og ændrer det danske afgiftssystem, der blokerer for brugen af det grønne brændstof, fordi teknologien stadig er lidt dyrere end den

BLANDT DE MANGE transportører, der hjalp med klimaudstillinger op til COP15-topmødet i København, var kranvognmand Frank Segalls firma fra Esbjerg, der sørgede for, at københavnerne og de tusinder af internationale gæster også fik en køn plante at se på. Opstillet på Højbro Plads symboliserede ”Spiren” ømhed for naturen. Spirens stamme måler 15,5 meter, og hvert blad er seks meter langt. Oprindelig var den vartegnet på Det Danske Spejderkorps landslejr i sommer. Den er udført af en seniorgruppen »Solaris«, tilknyttet Brejning Efterskole i Vestjylland, som drives som spejderefterskole.

Transportminister Lars Barfoed indvier Danmarks første biogas-anlæg i Københavns Sydhavn.

gængse « lød det samstemmende fra E.ONs og Mercedes’ danske chefer, Anders Olsson og Jörg Himmelmann.

Lars Barfoed var begejstret for den nye grønne mulighed og kaldte det ”en milepæl blandt de mange aktiviteter, der er i gang med at udvikle alternative brændstoffer”. Det er kimen til helt nye præmisser for den evindelige diskussion om, at flere biler på vejene automatisk betyder mere CO2-udledning og øget miljøbelastning. Med grønne brændstoffer er det ikke tilfældet længere.

Ministeren vil ikke lægge

sig fast på én type grøn brændstof, så det bliver bl.a. op til det nye Center for Grøn Transport under Færdselsstyrelsen at kortlægge og vurdere de mange nye brændstofformer. Han havde heller ikke afgiftsændringer med i mappen.

Gas er en del af fremtiden Mercedes-Benz satser på biogas og naturgas som en del af paletten med alternative brændstoffer.

I dag er der tre modeller på markedet, lastbilen Econic, varebilen Sprinter

KØB/SALG/VURDERING AF TRANSPORTVIRKSOMHEDER tilbydes ved - generationsskifte - transportforsikringer - virksomhedsvurdering 40 år i dansk og international transport

Telefon 70 22 98 03

24

DTL Magasinet • nr. 1

Fax 70 22 98 12

forskellig vis kombinerer el, diesel og gas (natur- eller biogas), • Brintbaserede brændselsceller.

Disse brændstoftyper vil optræde i forskellige kombinationer.

Der er dog ingen tvivl i Mercedes-teknikernes sind, at den almindelige diesel fortsat vil være løsningen til transporter over længere afstande med tunge læs.

De emissionsfrie motorer skal bruges til lastbilerne på kortere afstande typisk i byerne, hvor hovedparten af befolkningerne bor.

Testcentret er lige nu i fuld gang med at montere naturgas i Sprinter-varebiler til det tyske marked, og i løbet af i år kommer også de første 50 Mercedes Benz Atego BlueTec Hybrid-lastbiler på markedet.

Denne Mercedes Econic skraldebil kører på biogas.

og personbilen B-klasse NGT. Flere modeller er på vej allerede i år.

Det demonstrerede Mercedes, da man inviterede europæisk transportpresse på besøg i virksomhedens testcenter for ren transport i Mannheim i anledning af centrets 15 års jubilæum.

Testcentrets mål er det

totalt emissionsfrie køretøj.

Vejen til det mål går via talrige alternative brændstoftyper og videreudvikling af dieselmotorerne.

Der er nok ingen tvivl om, at enhver vognmand kommer til at tage stilling til valg af nye brændstoffer til sine transportopgaver i løbet af det tiår, vi er gået ind i.

Her er, hvad der ifølge Mercedes venter transportbranchen i de kommende år: • Nye dieselløsninger med lavere udslip af partikler og drivhusgasser i form af avanceret dieselstyring og forbrænding samt BlueTec (SCR-motorer med AdBlue) • Batteridrevne el motorer • Hybridløsninger der på

Tal løs uden overraskelser Din Mobildeal Vælg abonnementspakke – fra 120 min. til fri tale Fri sms

F DE

raba

t Spar til 15 op %

Ubegrænset tale til kolleger Ingen opkaldsafgifter Gratis oprettelse frem til 1. marts 2010 20 % på udlandstelefoni

Kontakt FDE på tlf. 7430 3385 eller bgd@fde.dk

Enkel mobiltelefoni med FDE rabat Vil du slippe for overraskelser på mobilregningen, kan vi tilbyde dig byens bedste deal.

Med Mobildeal hos Telenor får du enkel mobil-telefoni, overblik over udgifterne og rigtig mange fordele. Jo større abonnementspakke du vælger – desto flere minutter får du med i prisen. Og med FDE får du op til 15 % medlemsrabat på hele regningen. Det er da en god deal!

5877-dtl_186x127.indd 1

1/4/10 11:40 AM

DTL Magasinet • nr. 1

25

VOGNMÆND SPØRGER HOTLINE Dansk Erhvervs jurister, der rådgiver DTLs arbejdsgiverforenings medlemmer, besvarer denne gang tre spørgsmål, der handler om værnepligt, dødsfald og erstatningsferiefridage.

Hvornår skal en medarbejder fortælle arbejdsgiveren om indkaldelsen til at aftjene værnepligt?

Svar: Medarbejdere skal give sin arbejdsgiver besked senest to uger efter, at han har fået indkaldelsen til at aftjene sin værnepligt. Det gælder medarbejdere, som på tidspunktet for værnepligtens påbegyndelse har været ni måneder i virksomheden. Medarbejdere med kortere anciennitet er ikke omfattet af loven.

Hvis der er tale om funktionærer, kan de være omfattet af Funktionærlovens særlige regler. For funktionærer, der ikke er omfattet af lov om værnepligtsorlov, skal arbejdsgiveren underrettes straks efter, at pågældende har modtaget indkaldelsesordren. Beskeden skal dog tidligst gives med det varsel, som funktionæren kunne have opsagt sin stilling med. Det vil sige én måneds varsel regnet fra udgangen af måneden før mødedagen. Får arbejdsgiveren ikke rettidig besked, kan ansættelsesforholdet ophøre med virkning fra indkaldelsesdagen.

En af vore medarbejdere døde for nylig. Hvordan forholder vi os med hensyn til afregning af løn og feriepenge?

Svar: Den dag, medarbejderen dør, stopper ansættelsesforholdet.

Dermed også arbejdsgiverens forpligtelse til at betale løn.

Lønnen fra sidste afregning til og med dødsdagen skal udbetales til dødsboet efter fradrag af skat m.v. på sædvanlig vis. Feriepenge skal også udbetales til dødsboet både for tidligere og løbende optjeningsår.

De berettigede til at modtage udbetalinger til boet fremgår af den attest, skifteretten udsteder. Det sker, når der er taget stilling til, hvorledes boet skal behandles suppleret med eventuelle skiftefuldmagter. Hvis afdøde var funktionær, kan der blive tale om at udbetale efterløn til efterlevende ægtefælle eller dennes børn under 18 år. Udbetaling i henhold til disse regler sker uden om boet til ægtefælle eller børn. Beskatning sker på grundlag af den efterlevende ægtefælles eller børns skattemæssige forhold.

26

DTL Magasinet • nr. 1

Vi havde aftalt med en medarbejder på kontoret,, at han skulle holde 5 feriefridage i uge 51 fra 14.-.18 december 2009.

Torsdag 10. december meldte han sig syg. Skal medarbejderen have erstatningsferiefridage?”

Svar: Nej. Ifølge retspraksis skal planlagte feriefridage, før sygdommen indtrådte, afvikles. Det gælder altså uanset, om man melder sig syg, før de skal holdes.

NY PJECE OM Sygedagpengeloven DA Forlag har udsendt en ny pjece om sygedagpengeloven, der giver overblik over de omfattende ændringer af Sygedagpengeloven i 2009 og 2010. »Sygedagpengeloven« er en udgivelse i serien »Arbejdspladsens kommenterede love«. Bogen, der gennemgår og kommenterer loven fra a-z, er et nyttigt opslagsværk for alle, der arbejder med personaleadministration.

Bogen behandler bl.a. ændringerne i forbindelse med den nye lægeerklæring (mulighedserklæringen), pligtmæssige sygefraværssamtaler og fastholdelsesplaner. Desuden omtales arbejdsgiverens forbedrede muligheder for at opnå refusion fra kommunen.

NOTER

Mindre stigning i dieselolieafgiften

Klar til casting

I sidste nummers oversigt over de vigtigste nye regler og ændringer fra nytår nævnte vi en samlet stigning af dieselafgiften til 291 øre/ liter fra 285 øre/liter i 2009. Det har imidlertid vist sig, at den nye kvælstofafgift på 0,9 øre/ liter bliver modregnet i den eksisterende mineralolieafgift for at overholde skattestoppet. Det betyder, at den samlede dieselafgift i år bliver lidt lavere - nemlig på 290,1 øre/liter.

Dieselafgiften består fra årsskiftet af en mineralolieafgift, kuldioxidafgift og den nye kvælstofafgift.

Der er i øvrigt sket en forskydning mellem mineralolieafgiften og kuldioxidafgifterne fra 2009 til i år. Det sker for at begunstige biobrændstof, der er fritaget for kuldioxidafgift.

I maj 2010 kan hele Danmark se den nye reklamefilm for lastbiltransport i Danmark. Forberedelserne er i fuld gang. Midt i denne måned begynder castingen af kandidaterne, der skal filmes. Tilmeldingen til casting har været meget større end forventet, og derfor er det ikke alle tilmeldte, der er nået gennem nåleøjet. Af de mere end 300 tilmeldte har filmholdet udvalgt omkring 120 heldige, som 11., 14. og 15. januar 2010 skal møde op i Køge, Vejle og Padborg. Heraf bliver omkring 30 udvalgt til filmoptagelserne i marts.

Få tilskud til efteruddannelse Godskonference med teaterchef Transportøkonomisk Forening, TØF, holder sin årlige Godskonference 27.-28. Januar på First Hotel Grand i Odense.

Fredagens aftenforedrag er med teaterchef Peter Langdal om de vigtige begreber arbejdsglæde og begejstring.

Om lørdagen vil indlægsholdere og deltagere tage temperaturen på dansk godstransport på et tidspunkt, hvor mange analytikere siger, at nu er bunden nået. Hvor går transporten hen i en verden, der har forandret sig med helt nye markedssituationer? Tilmelding på TØFs hjemmeside www.toef.dk

Der venter 16,4 mio. kr. på virksomhederne og deres medarbejdere i Handels-, Transport- og Servicesektorens Kompetenceudviklingsfond. Virksomheder, der indbetaler til Handels-, Transport- og Servicesektorens (HTS) Kompetenceudviklingsfond, kan søge om at få refunderet udgifter til medarbejdernes efteruddannelse. Lige nu er der frie midler for ca. 16,4 mio. kroner.

Siden fonden åbnede den 1. januar 2009 er der blevet udbetalt 2,3 mio. kr. fordelt på 68 virksomheder. HTS Kompetenceudviklingsfond udbetaler støtte til efteruddannelse via hjemmesiden www.uddannelsesfonde.dk. Ansøgningen er fuldt elektronisk og klares direkte via hjemmesiden. Her kan man også læse mere om, hvilke kurser der gives tilskud til.

Bedste lastbil i Kina Iveco Genlyon er blevet kåret til »Truck of the Year 2010« i Kinas lastbilindustris flådekategori. Prisoverrækkelsen fandt for nyligt sted i Beijing Media Center, og var arrangeret af et af de førende bil specialmagasiner, Kina Auto News. Genlyon konkurrerede med de største kinesiske konkurrenter i branchen, såsom Faw, Dongfeng og Sinotruk.

Genlyon opnåede fremragende testresultater i samtlige ni prøver.

Genlyon, der blev lanceret i marts i fjor, er frugten af Iveco SAIC samarbejdet – mellem Ivecos europæiske teknologi og raffinement med kinesisk produktdesign. Genlyon produceres i Chongqing i Kina.

Og i Brasilien Iveco Tector er som den latinamerikanske mellemklasselastbil blevet kåret til »Truck of the Year 2010« af Autodata, autobranchens vigtigste specialmagasin i Brasilien. Det er tredje gang i træk, at prisen er blevet tildelt en Iveco. I 2008 tilfaldt prisen en Daily 70C16 og i 2007, en Stralis.

Valget blev opnået via en internetundersøgelse.

Iveco løb med den kinesiske ”Truck of the Year”-pris.

Vognmand kåret som årets læreplads på Fyn Kai Andersens Eftf., Tommerup blev for nylig kåret til »Årets læreplads« på Fyn. »Jeg bliver altid respekteret for den, jeg er. Og ikke for den de ønsker jeg skal være«, lød det fra Martin Søgaard, da han indstil-

lede sin virksomhed til »Årets læreplads 2009«. Valget er truffet af en dommerkomité nedsat af Foreningen af danske Erhvervsskoler efter indstillinger fra lærlinge landet over. Vognmand Torben Andersen har to lærlinge og 25 uddannede chauffører.

DTL Magasinet • nr. 1

27

Sådan håndterer du

MULTIMEDIESKATTEN Masser af nyt papirarbejde i vognmandsvirksomheden Af Morten Pernø

Den nye multimedieskat får stor betydning for de fleste vognmandsforretningers dagligdag. Chauffører og selvkørende vognmænd skal beskattes, og det bliver op til virksomhederne at administrere og kontrollere ordningen.

Selv om DTL/ Dansk Erhverv er indædte modstandere af den nye skat, der straffer IT-udviklingen i virksomheden, hæmmer medarbejdernes fleksibilitet og medfører papirbøvl, så er loven vedtaget og i kraft. Derfor denne gennemgang af den nye skats konsekvenser for vognmandsvirksomhederne: Multimedieskatten indført 1. januar skal opkræves både af medarbejdere, som får multimedier stillet til rådighed gennem deres arbejde, og af selvstændige vognmænd, som gennem deres virksomhed har multimedier til rådighed til privat benyttelse.

Samtidig stilles væsentlige krav til vognmandens kontrol som arbejdsgiver.

Efter pres fra erhvervslivet besluttede SKAT kort før jul, at indberetningerne af bl.a. multimedier udskydes i tre måneder, så fristen for indberetning først indføres med første lønudbetaling efter 31. marts i år.

3.000 kroner for privat brug Alene muligheden for at kunne tage multimediet med sig hjem og bruge det privat beskattes med en skattepligtig værdi af 3.000 kr. pr. år. Skatten opkræves for alle former for digitale arbejdsværktøjer, som arbejdsgiveren stiller til rådighed for medarbejderne: Det drejer sig typisk om telefoner,

28

DTL Magasinet • nr. 1

PDA’er, smartphones, hjemme-pc’er og internet. Uanset om der er tale om ét eller flere multimedier.

I transportbranchen samler interessen sig om arbejdsmobiltelefoner til chaufførerne og situationen for de selvkørende vognmænd. Læs mere detaljeret om multimedierne som personalegoder i SKATs pjece ”Multimediebeskatning – pjece til borgere og virksomheder”. Den kan f.eks. findes på SKATs hjemmeside, www.skat. dk.

Konsekvenser for de ansatte Chauffører og andre ansatte medarbejdere, som får stillet en mobiltelefon til rådighed af vognmanden, og som tager den med hjem ved fyraften, skal som hovedregel betale multimedieskat. Man slipper, hvis mobiltelefonen er opsat med et ”begrænset anvendelsesområde”, så det teknisk er umuligt at foretage eksterne – private – opkald.

Der skal heller ikke betales multimedieskat, hvis mobiltelefonen er nødvendig for, at chaufføren kan udføre arbejdet. Det kræver imidlertid, at telefonen vitterlig er nødvendig i arbejdet (f.eks. ved tilkaldevagter, eller når kunder/ vognmand skal kunne kontakte pågældende uden for arbejdstid). Samtidig skal der underskrives en ”tro og love erklæring”, hvori det erklæres, at telefonen kun bruges erhvervsmæssigt, og at vognmanden kontrollerer, at mobiltelefonen ikke bruges privat.

Endog enkeltstående, private opkald fra en arbejdsmobiltelefon udløser et ubetinget krav om skattebetaling. Og det

uanset om man ringer op i arbejdstiden på arbejdspladsen eller derhjemme. I modsætning til de gældende regler for fri telefon kan egne, private udgifter til telefon heller ikke længere fratrækkes i beskatningsgrundlaget.

Dog skal der ikke betales skat af modtagne, private opkald.

Vil man undgå den nye skat, så skal arbejdsmobiltelefonen blive på arbejdspladsen.

DTL undersøger lige nu, hvordan situationen er, når chaufføren tager lastbilen med en arbejdsmobil med hjem til bopælen. Det må dog formodes, at mobilen vil blive beskattet alene af den grund, at chaufføren har en mulighed for at ringe privat fra førerhuset.

Konsekvenser for arbejdsgiveren For vognmanden som arbejdsgiver gælder særligt strenge krav til dokumentationen, hvis en mobiltelefon til arbejdsbrug skal fritages for skatten, hvis chaufføren tager den med hjem om aftenen.

Vognmanden skal sørge for ”tro og love erklæringer”. Samtidig skal der føres omfattende kontrol af, at chaufføren ikke bruger telefonen til andet end erhvervsbrug.

Her skal vognmanden bruge udspecificerede lister eller regninger over chaufførens udgående telefonopkald.

Hver gang, vognmanden modtager telefonregningerne, skal han gennemgå dem for unaturligt brug – f.eks. i form af et for højt beløb i forhold til et normalt erhvervsmæssigt forbrug.

Herefter skal vognmanden udtage et passende antal stikprøvekontroller af regningerne for at se, om chaufførerne overholder anvendelsen af telefonen.

Er alt OK i stikprøverne, er det normalt nok at gennemføre årlige stikprøver af 5 procent af arbejdsmobiltelefonerne. En stikprøve omfatter en afregningsperiode på en måned.

Men finder vognmanden uregelmæssigheder, skal han undersøge dem nærmere og indberette til SKAT, at den chauffør, der har rådet privat over telefonen og brugt den privat, også skal betale multimedieskat. Desuden skal vognmanden tilbageholde skatten for chaufføren.

Og det er ikke så enkelt. Bl.a. forhindrer persondatalovens regler, at arbejdsgivere automatisk kan registrere udgående opkald fra deres telefoner.

Man kan dog få adgang til lister fra teleselskaberne med telefonnummerets 6 første cifre.

For at det ved et af SKATs kontrolbesøg i tilstrækkelig grad kan dokumenteres, at kontrollen har fundet sted, er det også meget vigtigt, at vognmanden sikrer sig, at der foreligger: • Oversigter over de multimedier, hver enkelt medarbejder råder over på arbejdspladsen og om, de også råder over dem privat.

• En beskrivelse af virksomhedens multimediepolitik over for de ansatte, herunder den praktiske håndtering og kontrol.

• ”Tro og love erklæringer”

• De kontrollerede regninger eller lister over udgående opkald med angivelser af dato og underskrift for, hvem der har gennemført stikprøvekontrollerne af medarbejderne, hvornår de er gennemført, og hvilket resultat, kontrollerne har medført.

Konsekvenser for selvstændige vognmænd Også selvstændige vognmænd skal betale multimedieskat, hvis de har digitale arbejdsværktøjer til rådighed, som også er til rådighed privat. Men selvstændigt erhvervsdrivende kan dog fratrække udgifterne til de digitale arbejdsværktøjer.

Samtidig kan multimedierne indgå i virksomhedsordningen, hvis forretningen ellers drives gennem virksomhedsskatteordningen. Så beskattes man, som om en arbejdsgiver havde stillet multimedierne til rådighed for en. Og selvom man har fået stillet digitale arbejdsværktøjer til rådighed fra både en arbejdsgiver og sin egen virksomhed, bliver man kun beskattet én gang.

Konsekvenserne afhænger også af, om den selvkørende driver virksomhed fra sin bopæl som blandet bolig og erhverv eller fra et andet sted end hjemmet.

Selvstændige vognmænd, som driver

virksomhed fra et eksternt, separat sted og bruger virksomhedens multimedier til private formål, skal som hovedregel ikke betale multimedieskat. Men tager de bare én gang et multimedie, som indgår i driften, med sig hjem i privaten, skal der betales skat. Det kræver en meget stærk dokumentation at modbevise det.

Samtidig skal selvstændige vognmænd, som driver deres virksomhed fra boligen, være opmærksomme på, at de som hovedregel afkræves multimedieskat af de multimedier, som befinder sig i virksomheden, fordi det antages, at de kan benyttes til privat brug.

Kontakt revisoren Det fulde omfang af multimedieskattens konsekvenser er endnu ikke helt klart.

Der verserer stadig mange spørgsmål i Skatterådet. DTL anbefaler, at vognmændene tager kontakt til sin revisor eller skatterådgiver, hvis man fortsat er i tvivl.

Læs også kommentaren på næste side.

DTL Magasinet • nr. 1

29

Multimedieskatten er uretfærdigt opbygget, urimelig og unødvendig.

Det mener vognmand Frank Segall, Esbjerg, formand for DTLs Kran-Blok Erfa: »Skatten rammer med samme takst uanset om medarbejderen kun har en mobiltelefon eller har hele paletten af multimedier stillet til rådighed. Det er uretfærdigt over for de fleste chauffører, der blot har en åben mobiltelefon uden for arbejdstiden for at udvise fleksibilitet i forhold til arbejdsgiveren mod, at han også kan ringe privat på den – en fair deal til fordel for begge. Omvendt er der ofte flere multimedier til stede i forbindelse med funktionæraftaler eller lignende til gavn for medarbejderen og hans familie, og her er det rimeligt at beskatte. Skal sådanne goder partout beskattes, bør der fastsættes et beløb for hver enhed«, siger han.

Han mener også, at den skattepligtige værdi på 3.000 kr. pr. år er helt ude af proportioner i forhold til værdien af den frie mobiltelefon. »På baggrund af mit gennemsnitlige antal medarbejdere og antallet af abonnementer har jeg regnet lidt på, hvad det rent faktisk koster mig, at mine folk frit kan bruge deres mobiltelefon som i dag.

På et år bliver mobiltelefonudgiften i alt ca. 27.000 kroner. Vi har et meget fordelagtigt abonnement, som jeg betaler ca. 7.000 kroner for om året. Resten – dvs. lidt over 20.000 kroner – går til samtaler, sms osv. Jeg taler formentlig dobbelt så meget som mine folk, så alt i alt giver det en årlig udgift for samtaler og sms på ca. 1.500 kroner pr. medarbejder. Og det dækker både arbejdssamtaler og private samtaler. Hvis alene de private samtaler

FOTO: PER DAUGAARD

URETFÆRDIG SKAT PÅ SMÅPENGE

Frank Segall: »Skatten på en mobiltelefon er ude af proportioner.«

nu skal beskattes i værdi af 3.000 kroner, så hænger det slet ikke sammen«, fortsætter han. »Multimedieskatten kan mindske fleksibiliteten i dagligdagen. Vognmanden

får sværere ved at få fat i medarbejderen ved f. eks. ændret mødetid næste dag, hvis mobilen er lagt på arbejdspladsen, eller medarbejderen har fravalgt den for at spare skatten«, siger Frank Segall.

Nordjysk Vognmandsforening

Østjyllands Vognmandsforening

Nordjysk Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling:

Østjyllands Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling:

Lørdag den 20. marts 2010 kl. 13.00 på Montra Skaga Hotel, Willemoesvej 1, 9850 Hirtshals

Tirsdag den 9. marts 2009 kl. 18.30 på Laasby Kro, Hovedgaden 49, 8670 Låsby

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før

generalforsamlingens afholdelse.

generalforsamlingens afholdelse.

Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling,

hænde senest 4 uger før generalforsamlingens afholdelse.

Iflg. § 16 i vedtægterne skal kandidatforslag være foreningen i skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse

Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse.

På foreningens vegne

Flemming Møller Jensen, Formand

Der vil i år være et foredrag med den kendte skuespiller Søs Egelind, der fortæller om humoren i hverdagen.

På foreningens vegne

Jørgen Buhl, Formand

30

DTL Magasinet • nr. 1

Flytteorganisation 50 år

Italienske Arnaldo Righetti i spidsen for de europæiske flyttefolk.

Kandis underholder i Horsens.

KANDIS kommer Når DTL kalder til generalforsamling lørdag 15. maj i år i Forum Horsens, bliver det et af Danmarks mest populære partybands, Kandis, der står for underholdningen under middagen og til dansen bagefter. Så sæt et stort kryds i kalenderen. Både generalforsamlingen og festmiddagen finder sted i Forum Horsens.

Flyttebranchens internationale samarbejde har fejret 50 års jubilæum. Det blev markeret ved en stor jubilæumsfest i Bruxelles forud for årets generalforsamling 21. november.

Organisationen FEDEMAC blev stiftet i 1959 af nogle europæiske flytte- og møbeltransportorganisationer for at udveksle informationer og holdninger. FEDEMACs

hovedopgave er at koordinere nationale aktiviteter på europæisk basis. En stor del af indflydelsesarbejdet omfatter Europa-Parlamentet og EUKommissionen i samarbejde med bl.a. den internationale transportorganisation IRU. I dag er ca. 4.000 flyttevirksomheder fra 25 europæiske lande med i FEDEMAC heriblandt Dansk Møbeltransport Forening, DMF. FEDEMAC valgte på generalforsamlingen ny præsident, Arnaldo Righetti fra Italien.

Han afløser hollandske Lucien Pot, der efter en 3-årig periode ikke ønskede genvalg. DMFs danske bestyrelsesmedlem Carl Bohn ønskede heller ikke genvalg efter seks år i bestyrelsen.

Første modulvogntog over den tyske grænse

Her overrækker teknisk konsulent Jørn-Henrik Carstens, ITD, det lovpligtige skilt til modulvogntoget til direktør IB Andersen, Alex Andersen Ølund, mens teknisk chef Uffe Steffensen, Krone Skandinavien, ser til.

De danske modulvogntog nåede en ny milepæl før jul, da et 25,25 meter langt blomster-vogntog kørte ind i Tyskland - som resultatet af et stort forarbejde af ITD i samarbejde med Alex Andersen Ølund A/S, Krone Skandinavien A/S, FDE A/S og ikke mindst de tyske myndigheder.

Alex Andersen Ølund har fået tilladelse til at køre med modulvogntog op til 40 tons til en enkelt kunde nord for Hamborg. Tyskland har ellers været et ret lukket land for kørsel med modulvogntog, så det er et stort gennembrug

for branchen, at der nu er åbnet for kørsel i Tyskland. »Nu kan vi få opbygget et byttesystem i Tyskland, der er til gavn for miljøet, vores kunder og vores virksomhed. CO2 udledningen reduceres med 30 procent, da vi for hver to modulvogntog kan køre den samme mængde blomster som på tre almindelige lastbiler«, siger direktør Ib Andersen, Alex Andersen Ølund A/S.

Vestjyllands Vognmandsforening Vestjyllands Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling:

Ribe Amts Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling:

Lørdag den 13. marts 2010 kl. 10.00 på Hotel Ringkøbing, Torvet 18, 6950 Ringkøbing

Lørdag den 6. marts 2010 kl. 09.30 på Hovborg Kro, 6682 Hovborg

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.

Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling,

Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling,

skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering

skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering

senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse.

senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse.

På foreningens vegne

Poul Jørgensen, Formand

Efter generalforsamlingen indbydes til medlemsfest kl. 18.00 i Hovborg aktivitetshus.

På foreningens vegne

Jens Peter Jensen, Formand

DTL Magasinet • nr. 1

31

Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost ID NR. 42310 Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost ID NR. 42310

04/12/07 13:14:36

04/12/07 13:14:36

Al henvendelse: Dansk Transport og Logistik Grønningen 17, Postboks 2250 1019 København K Telefon: 2276 7855

Al henvendelse: Dansk Transport og Logistik Grønningen 17, Postboks 2250 1019 København K Telefon: 2276 7855

Er dit køretøj klædt på til at køre i miljøzonen?

Den 1. juli 2010 skærpes kravene i miljøzonen. Det betyder, at alle dieseldrevne køretøjer over 3,5 tons, som ikke lever op til Euro 4-normen, skal have monteret et partikelfilter for at køre i København og Frederiksberg kommuner.

Lever dit køretøj ikke op til Euro 4-normen, så husk, at du skal have påmonteret et partikelfilter og godkendt dit køretøj ved syn, før du kan køre i miljøzonen.

Læs mere om de nye krav, og hvad de betyder for dig på

DTL Mag 1207 #Final.indd 40

Al henvendelse: Dansk Transport og Logistik Grønningen 17, Postboks 2250 1019 København K Telefon: 2276 7855

Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost ID NR. 42310

www.miljozone.dk

04/12/07 13:14:36