DTL Magasinet december 2010

12. årgang | december 2010

dtlmagasinet

nr. 12

MÅNEDSMAGASIN FOR DANSK TRANSPORT OG LOGISTIK

totalo sådan versigt:

vognt kombinerer og op t il 54 todu ns

susanne dueholm og henrik jessen, p. l. jessen & søn, er flittige projektmagere:

Styr på miljø og trafiksikkerhed giver ordrer på dansk initiativ: ens bremseregler for påhængskøretøjer i eu

Stor interesse for totalvægten

INDHOLD & LEDER

SEKTION 1

NYHEDER 3 I Højere vægtgrænser øger produktiviteten 4 I Totaloversigt med tungere vogntogskombinationer 6 I EU indfører "danske" bremsestandarder for påhængskøretøjer 8 I Nydanskere passerer nåleøjet til transportjob 10 I Kort nyt 12 I Kort nyt international 14 I Dyrt koks i transporten 16 I Ny trend: Gratis flådestyring

SEKTION 2

BAGGRUND 18 20 22 24 26

I Vognmand på dansegulvet I Ildsjæl lærer Kolding-elever om lastbiler I DTL Fordelspartner I Samarbejdsaftale med advokatfirma I Natreportage fra UPS’ logistikcentrum i Køln

SEKTION 3

FASTE TING 28 30 32 34

I Rundspørge om snerydningen I Vognmænd spørger hotline I Aktuelle sager I Lederens Bord: P. L. Jessen, Fredericia

SEKTION 4

MEDLEMMERNE 36 37 38 40 40 42

I Afslag på ansøgning I 70.000 kroner i lærlingepræmie I Husk forældelsesfrist på tre år I Morten Lindbo, 50 år I Sagt og Skrevet I Autohjælp-reddere i Palæstina

38 Ansvarshavende: Adm. dir. Erik Østergaard Redaktør: John Larsen Redaktionssekretær: Margrethe Aarup Annoncekontakt: DG Media as Telefon: 7027 1155 e-mail: epost@dgmedia.dk Grafisk tilrettelæggelse: Woer|Gregorius

Tryk: npctryk a/s Papir: Holmen Ideal Gloss Kontrolleret oplag: 4.266 Bladets adresse: Grønningen 17, postboks 2250, 1019 København K. Telefon: 7015 9500 www.dtl.eu e-mail: dtl@dtl.eu

Forsidefoto: Palle Peter Skov Abonnement kr. 395,- ekskl. moms. Artikler skal være redaktionen i hænde senest den 25. i måneden. ISSN 1902-5173. Medlem af Dansk Fagpresse

Vi arbejder i DTL dagligt med mange, mange sager for transportbranchen. Meget lander på vores bord, og meget tager vi selv fat i. Vi er vante til lidt af hvert. Alligevel må jeg sige, at vi godt nok har haft usædvanlig mange henvendelser efter det store trafikforlig, der bl.a. fra 1. juli næste år betyder øget totalvægt og akseltryk. For hvad betyder de nye vægtgrænser lige for den og den bil, det påhængskøretøj, vogntog, akselkonfiguration osv.? Derfor har der været mange spørgsmål og forslag fra medlemskredsen og blandt opbyggere, lastbilproducenter og mange andre af DTLs samarbejdspartnere. Vi har i DTL følt os som videncentrum i denne politiske sag for erhvervet og – ud fra det nuværende grundlag – svaret på de mange spørgsmål. Vi håber, at alle, der har ringet eller mailet til os, har fået et svar, de kunne bruge til noget nyttigt. Samtidig har vi fået samlet mange vinkler op, som vi vil drøfte med Trafikstyrelsen, der skal i gang med at udforme de præcise detaljer om de nye vægtgrænser. Det er nyttigt, at branchen nu kan forøge sin produktivitet. Som man kan læse her i DTL Magasinet, så har vi vurderet, at de nye grænser vil betyde, at forbruget af diesel på de danske veje vil blive reduceret med hele 4 millioner liter! Og at den gevinst betyder en reduktion af CO2-udledningen fra godstransporten på ca. 10.000 tons CO2! Selv om vi ikke fik alt, hvad vi pegede på, er forliget samlet set en god julegave. Og vi er glade for, at politikerne fra så bredt et politisk spektrum kunne stemme ja for trafikforliget, som dermed bliver mere holdbart. Kun ét parti – Enhedslisten – var ikke med i forliget. Sluttelig vil jeg gerne ønske alle en glædelig jul og et godt nytår. Vi ses i det nye år, hvor mange andre transportemner skal igennem den politiske mølle, og hvor vi i DTL igen vil gøre alt, hvad vi kan for, at det bliver nemmere og bedre at drive transportvirksomhed i Danmark og Europa. Erik Østergaard, adm. direktør

ARKIVFOTO: PER DAUGAARD

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

ARKIVFOTO: PER DAUGAARD

SEKTION 1

Mere jord på Lastbilerne får lov til at transportere mere gods på ladet fra 1. juli næste år Af John Larsen | Foto: Per Daugaard

Knap en måned før den store højtid modtog transportbranchen noget af en julegave fra trafikforligspartierne: Tilladelse til at transportere mere gods på lastbilen. For nogle vogntog vil lasteevnen kunne forøges med hele 25 procent. En beslutning, der ikke kun får betydning for bygge- og anlægskørslen men overalt i branchen, og som har fået telefonerne til at gløde hos DTL fra medlemmer, lastbilproducenter og andre branchefolk. Som led i det store trafikforlig 26. november har et stort flertal i Folketinget vedtaget højere totalvægt og akseltryk for lastbiler. De nye vægtgrænser tillades allerede om et halvt år.

DECEMBER 2010

Vægtgrænserne indføres permanent. Der er altså ikke tale om et forsøg som fx gælder for modulvogntog. De nye vægtgrænser kommer til at gælde hele vejnettet, dog kan der være enkelte strækninger eller broer, hvor der vil være begrænsninger. I så fald bliver det skiltet. Her er, hvad der kommer til at gælde fra 1. juli næste år: • Drivakseltrykket forhøjes fra 10 til 11,5 ton i national kørsel. • Bogietrykket forhøjes fra 16 til 19 ton i national kørsel. • Tilladt totalvægt for 3-akslede biler i national kørsel forhøjes fra 24 til 26 ton.

• Tilladt totalvægt for vogntog med minimum 7 aksler forhøjes fra 48 til 54 ton, dvs. totalvægten for vogntog forhøjes med 6 ton mod at der stilles krav om 7 aksler. • Tilladt totalvægt for påhængsvogne forhøjes til 30 ton for 4-akslede påhængsvogne. • Tilladt totalvægt for 4-akslede lastbiler med en såkaldt 1+3 akselkonfiguration forhøjes fra 29,5 ton til 32 ton.

Med højere vægtgrænser kan en lastbil transportere mere jord og andet gods.

»Blandt de nye muligheder er mindre tre-akslede lastbiler med en lille kran til blandet gods og entreprenørkørsel. De vil nu kunne køre 48 tons med en treakslet kærre under forudsætning af, at

dtl magasinet

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Totaloversigt: De nye muligheder Forakseltryk 10 ton max, normalt vil det ligge mellem 7,2- til 8 ton 18 T Max 10 T

32 T

11,5 T

11,5 T/24 T

26 T

11,5 T/19 T

22 T

48 T

22 T

11,5 T/19 T

18 T 42 T/EU 40 T

11,5 T

24 T

26 T

26 T 46 T/EU 40 T 11,5 T/19 T

48 T/EU 40 T

20 T

11,5 T/19 T

24 T

32 T 54 T 11,5 T/19 T

24 T

32 T

24 T

Max 54 T

11,5 T/19 T

32 T

24 T

Max 54 T

11,5 T/24 T Husk koblingsbelastning (D værdi), stigning 6 ton phv. vægt 26 T

30 T

Max 54 T

11,5 T/19 T Husk koblingsbelastning (D værdi), stigning 6 ton phv. vægt 32 T

30 T

Max 54 T

11,5 T/19 T Husk koblingsbelastning (D værdi), stigning 6 ton phv. vægt 32 T

30 T

Max 54 T

11,5 T/24 T Udarbejdet af Hans Skat, Karsten Gade og Ove Holm, DTL.

dtl magasinet

DECEMBER 2010

forvognen er godkendt til 26 tons,« siger konsulent Hans Skat. Øger produktiviteten DTLs adm. direktør Erik Østergaard takker for den tidlige julegave, der også er en sejr for et årelangt politisk arbejde i DTL for at få skabt denne mulighed for transportvirksomhederne. »Beslutningen gavner erhvervets produktivitet. Med øget totalvægt og akseltryk kan branchen med ét komme et godt skridt fremad. Transportvirksomhederne kan se frem til lavere omkostninger i forbindelse med transporten. Det vil forøge effektiviteten. Miljøet vinder også ved politikernes beslutning, for nu kan lastbilernes lasteevne udnyttes optimalt. Det betyder, at der vil være behov for færre lastbiler til at transportere den samme mængde gods, og det vil bl.a. reducere CO2udslippet,« fortsætter han. Beslutningen bakkes op af en analyse, som Vejdirektoratet og Trafikstyrelsen har foretaget. Analysen

når frem til de samme konklusioner, som DTL har slået på. Branchen opnår øget fleksibilitet og effektivitet samtidig med, at miljøet og ikke mindst trafiksikkerheden forbedres. Analysen viser også, at vejsliddet ikke bliver forøget, ligesom der heller ikke er trafiksikkerhedsmæssige problemer. Alle detaljer er ikke på plads endnu. Om kort tid indleder Trafikstyrelsen en høringsfase om Dimensionsbekendtgørelsen og andre tekniske detaljer. Herefter ændres detailforskrifterne, der præcist angiver, hvad der bliver tilladt. Ikke lov til alle kombinationer Desværre får branchen ikke lov til at udnytte alle vogntogenes kombinationsmuligheder. Bl.a. bliver der ikke åbnet for at øge totalvægten for 6-akslede vogntog fra 48 tons til 50 tons eller f.eks. for 52 tons (4 akslet forvogn med 2-akslet påhængsvogn). Se totaloversigten over de mange nye kombinationer, der bliver lovlige fra 1. juli 2011.

Kan spare fire millioner liter diesel De nye muligheder med 54 tons totalvægt kan få brændstofforbruget til at falde med hele otte procent pr. ton transporteret gods. Hvis 60 procent af de danske vogntog rent faktisk får øget totalvægten fra 48 til de maksimale 54 tons, vil det føre til en samlet besparelse på ca. fire millioner liter diesel om året. Det viser beregninger fra DTLs økonomiske afdeling. »Det betyder samtidig en besparelse på over 10.000 tons CO2. Så miljøet er sammen med transportbranchen den store vinder,« siger DTLs økonom Morten Pernø, der har lavet regnestykket. Han forklarer, at regnestykket går ud fra et normalt vogntog med en 500 hk Euro 5-motor, uden specielle opbygninger og som har en luftmodstandskoefficient på 0,9. Forudsætningen er tillige, at vogntoget kører en 200 km lang strækning med et enkelt stop undervejs (fx Storebæltsbroen) med fartbegrænseren sat til 85 km/t. Beregninger går ud fra et brændstofforbrug på 2,61 km/l (48 tons) og 2,46 km/l (54 tons).

Altid tæt på, når du er langt væk hjemmefra

DECEMBER 2010

• Gratis at oprette • Adgang til 52 velplacerede truckanlæg

Tilm e dig ld www på .ok. dk

OK ´

Flere fordele med OK Truck Diesel kort

port ans Tr

Med et OK Truck Diesel-kort i lommen kommer du hurtigt fra A-Z uden slinger i valsen. Alle vores stationer er nemme at køre til, og du kan tanke i en fart, uanset om du bruger den almindelige pumpe til mindre vare-vogne eller den lidt større high-speed dieselpumpe til lastvogne og busser. På mange af vores stationer kan du også tanke AdBlue.

yhedsbrev N s

• E-mail-kvittering, når du har tanket • Bestil så mange kort, du har brug for • Få samlet udspecificeret faktura • Betal broafgift og færge billet med dit kort • Brug kortet på Preem-stationer i Sverige.

dtl magasinet

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Omsider:

Ens bremseregler i EU for påhængskøretøjer Fem års indsats er slut – og dog ikke helt. Næste mål er fælles periodiske syn, der gælder i hele EU Af JOHN LARSEN

Victor Hollnagel: »Vi får nu ens regler for påhængskøretøjernes bremsepræstationer i hele EU.«

EU skærper kravene til påhængskøretøjers bremser. Et nyt direktiv hæver nogle lavere europæiske standarder op til et fælles EU-niveau, der svarer til de krav, der allerede gælder i Danmark. »Det vil betyde en gevinst for trafiksikkerheden i EU og herhjemme, når udenlandske vogntog skal leve op til skrappere bremsekrav,« siger bilinspektør Victor Hollnagel, Trafikstyrelsen. Det nye direktiv er blevet gennemført på dansk initiativ. Han har arbejdet på at få de højere bremsestandarder igennem EU-systemet i flere år i tæt samarbejde med transportbranchen. Hvad der begyndte med praktiske tests af en række vogntogs bremser hos 13 DTL-transportvirksomheder i 2002, er nu endt med en ny EUstandard, som værksteder i alle 27 EU-lande skal rette sig efter fra om et års tid. Det nye direktiv træder i kraft 31. december 2011. Sej proces »Det har været en sej proces, hvor vi myndigheder, DTL og ITD har samarbejdet på bedste vis om at få gjort noget ved påhængskøretøjernes bremser. Den økonomiske krise var for et års tid siden ved at skabe nogle knaster hos bl.a. svenske lastbilproducenter, men vi fik i

dtl magasinet

fællesskab høvlet dem væk, så vi nu står med et resultat,« siger Victor Hollnagel. Det nye EU-direktiv har sit beslutningsgrundlag fra den rapport om danske påhængskøretøjers bremser, som blev udsendt i september 2005. Rapporten dokumenterede dels, at bremserne var for dårlige og havde brug for bedre vedligeholdelse og kontrolmålinger dels, at der var brug for ens standarder i hele EU. Baggrunden for bremserapporten var en opfordring fra DTL i 2002 til daværende Færdselsstyrelsen om at gennemføre et fælles projekt for at få gjort noget ved påhængskøretøjernes bremsepræstationer. I samarbejde med Applus Bilsyn (tidligere Statens Bilinspektion) og 13 DTL-virksomheder blev talrige vogntog testet, og problemets omfang blev rigeligt dokumenteret. Kort fortalt viste undersøgelsen, at mens lastbilernes bremser gennemgående klarede sig godt, så var der problemer med påhængskøretøjernes bremser, idet hele 38 procent ikke levede op til lovens krav om bremseevne. Det skyldtes bl.a., at de udenlandsk producerede påhængsvogne fra begyndelsen var dimensioneret med for ringe bremseevne. Desuden var – og er – afprøvningskravene reguleret af EU, så det var et klart ønske fra branchens side, at der blev stillet samme krav til bremsernes vedligeholdelse i Danmark og i resten af EU. Ikke mindst af konkurrencemæssige grunde. »Fra dansk side henvendte vi os til EU-Kommissionen i december 2005 for at få øget kravene til bremserne og kontrollen. Bremserapporten leverede de tungtvejende argumenter, der var brug for. Vi fik oversat rapporten til engelsk, og den blev sendt til de berørte EUinstanser, producenter og mange flere,« forklarer Victor Hollnagel. I de følgende år var rapporten med i hans mappe, når han skulle til de talrige møder i ekspert-

komiteer i Bruxelles, ofte bistået af DTL-, ITD- og evt. andre branchefolk. Bl.a. DTLs Bruxelles-kontor har deltaget aktivt i forløbet for at fremme sagen hos den internationale transportorganisation IRU og involverede EU-politikere. »Jo, tålmodighed er en dyd i sådanne sager,« bemærker Victor Hollnagel. Hvad betyder EU-direktivet i praksis? »Hovedreglen bliver, at lastbiler og påhængskøretøjer som sælges efter 2011 får et minimumskrav på 50 procent af bogietrykket mod tidligere 45 procent for lastbiler, 50 procent mod tidligere 43 procent for påhængsvogne og 45 procent af bogietrykket for sættevogne, hvor det før har været 43 procent. Herhjemme har vi af hensyn til færdselssikkerheden altid holdt os til de nu gennemførte værdier. Derved fjernes en ”rabat” på bremsernes præstationskrav, som er givet i visse EU-lande. Det betyder også, at afprøvningsmetoderne ved syn i EU-landene skal være de samme, som har været gældende herhjemme i mange år. For nogle lande bliver der virkeligt noget, der skal forbedres i forhold til i dag for at kunne leve op til minimumskravene,« siger Victor Hollnagel. »Det vil tage nogle år, inden vi opnår den fulde gevinst ude på vejene, men dette var så langt, vi kunne komme,« siger han. Endemål: Internationalt gældende syn Processen er ikke slut. Bilinspektøren forklarer, at endemålet er på sigt at få gennemført internationale periodiske syn, der gælder i alle EU-lande. »Så kan fx en dansk transportvirksomhed vælge at få sit vogntog synet i Østrig, hvis det er mest praktisk.« Hvornår det bliver en realitet, vil han af gode grunde ikke spå om. Nordisk Vejforbund har på opfordring fra IRU diskuteret yderligere tilpasninger af regler på bremseområdet på et møde i København 1. december.

DECEMBER 2010

Codan ønsker alle en glædelig jul! Husk med Codan Care kommer du hurtigere i behandling

Codan Care Behandlingsforsikring dækker udgifter til både indlæggelse og ambulante operationer på betalingshospitaler i hele Norden og Tyskland. På den måde undgår I ventelister og lange behandlingsforløb, så både medarbejdere og forretningen kan komme hurtigt op i omdrejninger igen.

Ring på 33 55 40 92 og hør mere om Codan Care Behandlingsforsikring for DTL medlemmer.

©Codan Forsikring A/S CVR 1052 9638. Der dækkes med de forbehold og undtagelser, der følger af policetekster og forsikringsbetingelser. Du kan se de fulde forsikringsbetingelser på www.codan.dk.

Hos Codan kan du også sikre, at du og dine chauffører kan komme hurtigt videre efter sygdom eller skader.

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Nåleøjet til chaufførjobbet Centralt for DTL og Foreningen Nydanskers integrationsprojekt er TUC i Ishøj, hvor kandidaterne bliver testet Af John Larsen

TUCs Kim Sørensen instruerer Selim Oyman.

dtl magasinet

Indsatsen med at skaffe nydanskere job som godschauffører skrider planmæssigt frem. I dag er en håndfuld chaufføraspiranter i jobtræning i DTL-medlemsvirksomheder i hovedstadsområdet. Inden de vordende chauffører slippes løs hos virksomhederne, skal de igennem nåleøjet i Ishøj – hos Transportens Uddannelsescenter, TUC. Her afklarer man, om aspiranterne er godt nok rustet til jobbet, og omvendt får de muligheden for at danne sig et indtryk af, om chaufførjobbet er noget for dem. Det to uger lange afklaringsforløb hos TUC er helt centralt i det integrationsprojekt, som DTL og Foreningen Nydansker er i gang med i samarbejde med TUC og en række jobcentre på den københavnske vestegn. Projektet støttes af Integrationsministeriet, og målet er at skaffe job til 150 nydanskere i løbet af det næste års tid. »Denne gang har vi fået ti praktikanter fra jobcentrene. De er i gang

med at smage det søde og det sure i jobbet. Det væsentlige er, at alle parter går ind til dette her med åbne øjne,« fortæller projektleder Trine Lundgaard Nielsen på en forblæst testbane hos TUC i Ishøj, hvor de nydanske praktikanter får lov at køre lastbil for første gang. Det er tredje gang, at TUC gennemfører et afklaringsforløb. Kørelærer er Kim Sørensen, som skal danne sig et indtryk af, hvad de kan: »Praktikanterne kommer fra mange forskellige lande, og deres forudsætninger er lige så forskellige. Nogle har haft kørekort til personbil i mange år, andre er helt nye bag rattet. Nogle kører godt, andre knap så godt. Nogle taler godt dansk – andre ikke.« Rødt eller grønt lys Afklaringsforløbet er det røde eller grønne lys for nydanskerne. De er som oftest henvist fra de kommunale jobcentre, fordi de har

udtrykt et ønske om at få job som chauffør, kranfører eller lignende. Jobcentrene finansierer afklaringsforløbet, uddannelsen inklusive det store kørekort, praktikopholdet i virksomhederne og noget af lønomkostningen i en periode, hvis praktikopholdet fører til en ansættelse. Kinesiske Hu-Ju Chow, 37, fra Hvidovre, der har boet næsten hele sit liv i Danmark, er en af de første på testbanen. Han har været mange år i familiens grillbar og senere i rengøringsbranchen, og det er ved at skabe nogle knæproblemer for ham, så nu vil han gerne være chauffør. Zahed Mawad, 26, fra Taastrup og dansk-palæstinenser, håber stærkt på at blive kranfører. Han har 10. klasse og har arbejdet som stilladsarbejder og har også været i lære som mekaniker: »Vi skal senere i dag besøge firmaet Johannesen Kran- og Maskintransport på Avedøre Holme, og jeg har forberedt en del spørgsmål, for jeg er virkelig interesseret i at komme derud i praktik,« fortæller han efter sin første tur i TUCs to akslede MAN-skolevogn. Efter ham følger Selim Oyman, 36, Hedehusene, og oprindeligt fra Tyrkiet. Han har et gaffeltruck-certifikat fra et

Nydanskerne får en kort tur bag rattet.

DECEMBER 2010

Projektet i fare Abdullah Topuz kender til branchen fra Tyrkiet og vil nu selv køre lastbil.

Regeringen vil med forslaget til næste års finanslov lægge et prisloft over de kurser og uddannelser, som nyligt ledige kan tage for hurtigt at komme i arbejde igen. Det vil bl.a. gå ud over projekt ”Tag plads i førerhuset”. DTL arbejder på at få politikerne til at genoverveje beslutningen bl.a. i et høringssvar. DTL håber sammen med jobcentrene at kunne finde en løsning, så der også efter 1. januar kan sendes chaufførkandidater til transportvirksomhederne.

job på en møbelfabrik i Silkeborg og går nu efter at få lastbilkortet. »Jeg vil gerne blive langturschauffør, hvor jeg er mig selv og kommer langt omkring.« Køreturen går stille men fejlfrit. Næste bag rattet er Abdullah Topuz, 38, Hedehusene og fra Tyrkiet, hvor han kender til transportbranchen fra en af sine onkler: »Nu gælder det for mig om gå i samme spor. Jeg vil gerne ind for trucking eller et andet sted som lastbilchauffør,« siger han. En for en kommer de nydanske praktikanter op i førerhuset til en kort køretur. Herefter er der undervisning i TUCs lokaler. Her tager lærer Thomas Skov Rasmussen over: Sproget er udfordringen »Jeg fortæller om det danske arbejdsmarked og forventningerne, der stilles til medarbejderne. Vi har med en meget spredt gruppe at gøre, hvor

Senest er syv ud af ti nydanskere sluppet gennem nåleøjet – som er afklaringsforløbet hos Transportens Uddannelsescenter, TUC i Ishøj – og sidder nu bag rattet baggrund og sprogkundskaber varierer meget. Det er helt afgørende, at praktikanterne taler et forståeligt dansk. Især sproget er udfordringen, og jeg tror ikke, at alle på holdet går videre til et praktikophold,« siger han. Thomas Skov Rasmussen fortæller, at praktikanterne i løbet af de to uger også bliver introduceret til transportbranchen, og hvad der kræves for at blive godschauffør også i form af fx kundekontakt. Desuden bliver de testet for bl.a. danskkundskaber, motivation, mødestabilitet og forståelse for teori med henblik på at tage det store kørekort. Giver TUC grønt lys, fortsætter aspiranterne i 14 dages praktik i en DTL-virksomhed. Derefter følger seks ugers kørekortundervisning, hvorefter de vender tilbage til yderligere 14 dages praktik i samme virksomhed. Er lyset stadig grønt, indledes seks måneders beskæftigelse med løntilskud og evt. opfølgende certifikatkurser. Herefter gælder det jobbet på egen hånd.

praktik som godschauffører og en som buschauffør. Og Zahed Mawad fik sin ønskede praktikplads hos Johannsen Kran- og Maskintransport. Hu-Ju Chow fik praktikpladsen som buschauffør. Næste afklaringsforløb begynder 10. januar. »Vi er godt på vej, men jeg er naturligvis hele tiden interesseret i at høre fra DTL-medlemmer, som vil tage imod nydanske praktikanter,« siger Trine Lundgaard Nielsen, der træffes på telefon 2276 8678 eller e-mail tln@ dtl.eu.

TUCs Thomas Skov Rasmussen underviser kursisterne i bl.a. arbejdsmarkedsforhold og fortæller om krav og forventninger til jobbet som godschauffør.

Grønt lys til syv af ti Resultatet af novembers afklaringsforløb blev, at syv ud af de ti aspiranter er gået videre, de seks i

DECEMBER 2010

dtl magasinet

SEKTION 1

NYHEDER KORT NYT

Husk to-sporet tolerance

Transportministerens forsøg med overhalingsforbud for lastbiler på den østjyske motorvej kommer ikke til at stå alene. En samlet lastbilbranche iværksætter sit eget initiativ omkring lastbiloverhalinger. Via SMS-afstemninger og debat vil branchen sætte præcise tal og ord på det, som kaldes ’elefantoverhalinger’ – og dermed skabe et reelt afsæt for at komme problemet til livs. »Lastbiler er blevet upopulære for noget uden en præcis definition. Der er ingen tvivl om, at det såkaldte ’elefantræs’ optager vores medtrafikanter, men hvornår er det reelt, at vi overskrider medtrafikanternes tolerancetærskel, når vi overhaler – er det virkelig allerede ved nul?” spørger adm. direktør Jacob Chr. Nielsen, ITD, og talsmand for lastbiltransportens fælles kampagne ”Holder DK Kørende”, som DTL også deltager i. I løbet af denne måned vil lastbiltransporten gå på jagt efter svaret. Via annoncer, plakater og hjemmesiden lastbiltransport.dk vil branchen invitere bilister og lastbilchauffører til at deltage i en SMS-afstemning om, hvor lang tid en overhaling mellem to lastbiler må tage. Formålet er at introducere nuancer i en overhalingsdebat, hvor intolerancen længe synes at have haft overtaget. »Et overhalingsforbud er et udtryk for en nul-tolerance over for lastbilerne. Men debatten er jo på den anden side ikke opstået ud af ingenting; den kommer af, at nogle lastbiler ikke har udvist ordentligt hensyn til de andre trafikanter på vejene. Begge dele er meget dårlige udgangspunkter. Vi har brug for at indkredse feltet mellem nul-tolerancen på den ene side og det manglende hensyn i overhalingssporet på den anden side – og holde fast i det som en løsning. Det er jo danskernes egne varer, vi kører rundt med i lastbilerne, og derfor er der alle gode grunde til, at gensidig tolerance og hensyn skal anbringes i højsædet mellem den almindelige bilist og lastbilchaufføren,« slår Jacob Chr. Nielsen fast. I DTL påpeger adm. direktør Erik Østergaard, at lastbiloverhalinger er nødvendige for trafikafviklingen, men at de lange overhalinger – de såkaldte elefantoverhalinger – er uacceptable: »Der skal være plads til en hurtig lastbiloverhaling, for transportbranchen har også en arbejdsdag, der skal fungere. Men vi tager kraftigt afstand fra de lange overhalinger, der generer andre bilister. Den, der overhales, skal lette på speederen, så de øvrige trafikanter generes mindst muligt.«

dtl magasinet

Fynsk udstilling vokser endnu engang Arrangøren, VBG, er tidligt ude med forberedelserne til Vestfyn Trækker, der næste gang holdes 27. til 29. maj. I forbindelse med det seneste arrangement måtte både antal stande og selve arealet udvides flere gange, så nu ønsker man at være bedre gearet til at imødekomme efterspørgslen. »Messen er løbende vokset, men sidste gang oplevede vi uventet et boom i interessen. Derfor tager vi nu alle tænkelige forholdsregler for at være optimalt forberedte fra starten,« siger direktør Per Mikkelsen. Antallet af stande er udvidet med en tredjedel, og arrangørerne har sikret sig råderetten over et yderligere areal på 30.000 m², som forventes brugt til parkering. »Udvidelsen tegner til at blive nødvendig, for størstedelen af standene er allerede nu afsat, selvom der er mange flere af dem,« tilfører han.

Bredere transportudstilling Den store udstilling i Herning, Transport 2011, 6.-9. april næste år vil favne bredt og fokuserer bl.a. på hele og samlede transportløsninger. Det har vakt interesse hos Danske Speditører, som har meldt sin deltagelse i næste års udstilling. Desuden vil messen samle alle IT-udbydere i en hal. »Transport 2011 dækker nogle af de udfordringer, som Danske Speditører møder i dagligdagen, og vi glæder os til at deltage,« siger Martin Aabak, adm. direktør i Danske Speditører. Desuden får Transport 2011 fem fokusområder: uddannelse, nyheder, underholdning, politik og workshops, hvor de besøgende kan stifte bekendtskab med nogen af de udfordringer, branchen møder til daglig, som for eksempel håndtering af farligt gods. På udstillingen vil it-udbyderne for første gang stå samlet i en hal – i et såkaldt IT Meeting Point.

Gratis mentorkurser DTL tilbyder fra næste år sine medlemmer at komme på gratis en-dags mentorkurser. En mentor er en erfaren medarbejder, der vejleder nye medarbejdere i at finde sig til rette, og mentorkurserne er blevet til som et led i projektet ’Tag plads i førerhuset’, der handler om at sikre den fremtidige arbejdskraft gennem ansættelse af nydanske chauffører. Det at have en mentor kan være et meget vigtigt redskab, når nye medarbejdere skal introduceres for en ny branche. Føler den nye sig ikke tilpas, kan det betyde, at han eller hun lader sig friste af andre jobtilbud og hurtigt forlader virksomheden. Kurset er i første omgang reserveret til de virksomheder, der er med i nydanskerprojektet. Resterende pladser vil blive besat efter først-til-mølle-princippet. Kurset holdes på Grønningen i København. Tilmelding hos chefsekretær Helle Juul Carlsen på 72 25 53 52 eller på hjc@dtl.eu. Læs mere om kurset på DTLs hjemmeside, www.dtl.eu.

PET vejleder om post- og pakkesikkerhed Politiets Efterretningstjeneste, PET, har udsendt en vejledning med råd og anbefalinger, bl.a. om, hvordan virksomheder kan indrette sin post- og pakkemodtagelse, så risikoen for personskade eller materiel skade nedsættes, hvis organisationen skulle få tilsendt breve eller pakker med farligt indhold. ”Sikkerhed ved indretning af post- og pakkemodtagelse”, hedder vejledningen, der findes på PETs hjemmeside: www.pet.dk.

DECEMBER 2010

gratis nedtankning af FartskriverdaTa

Transportinformationssystemet Dynafleet er standard på alle nye FH og FM modeller, og dermed slipper chauffører og vognmænd for den besværlige og tidskrævende nedtankning af fartskriverdata. I lastvognen sidder Volvos kørehviletidscomputer så chaufføren hele tiden har overblik over sit tidsforbrug. Med 5 års gratis abonnement på Rød pakke – Kørehviletid og Tachograph Download, er det ganske enkelt og helt gratis at få bedre styr på kørehviletid og nedtankning af fartskriverdata. Dynafleet fås også med Grøn pakke – Brændstof& Miljøopfølgning, Blå pakke – Vejkort & Ruteplan, samt Gul pakke – Besked.

Kontakt din lokale Volvo forhandler for yderligere info.

Dynafleet. Informationsmotorvejen. VolVo Trucks. DrIVING ProGress DECEMBER 2010

www.volvotrucks.dk

dtl magasinet

INTERNATIONALT KORT NYT Modulvogntog sparer energi

ARKIVFOTO:

Europa-Parlamentets vigtige industriudvalg har i sidste måned vedtaget en anbefaling af de 25,25 meter lange modulvogntog. Baggrunden er en energirapport fra det danske parlamentsmedlem, konservative Bendt Bendtsen. Han håber, at rapportens anbefalinger nu bliver fulgt op af Kommissionen. Rapporten skal være Kommissionens inspirationskilde til deres eget udspil, der kommer til foråret. Den tidligere økonomi- og erhvervsminister håber, at hans rapport får indvirkning på det særlige EU-topmøde om energi, der afholdes 4. februar 2011, hvor stats- og regeringscheferne ventes at diskutere energibesparelser.

En international model for sikre rastepladser, foreslås af EUs justitsministre.

Øget EU-fokus på kriminalitet Kampen mod international godskriminalitet og for sikre rastepladser er rykket op på justitsministrenes bord i EU. Det skete, da de i november vedtog en resolution om sikre rastepladser og bekæmpelse af kriminalitet mod godstransporten på et ministerrådsmøde i Bruxelles. I resolutionen opfordrer justitsministrene til en model for sikre rastepladser i EU i stedet for nationale særordninger, fordi kriminalitet ofte er international. Det glæder DTL, der i en årrække har arbejdet for at få EU til at tage godskriminalitet og sikre forhold for branchen alvorligt. »Vi er bekymrede for den stigende kriminalitet mod gods, og den noget svingende indsats imod godskriminalitet i EU-landene. Det er tydeligt, at der står internationale bander bag meget af kriminaliteten, og så meget desto mere er det vigtigt, at EU kommer på banen i denne sag – og meget gerne hurtigt. Vi er derfor meget tilfredse med, at bekæmpelsen af kriminalitet mod godstransporten nu drøftes på ministerniveau i EU, og at det er lykkedes at blive enige om en resolution, der opfordrer til yderligere samarbejde, fokus og indsats på området,« siger chefjurist John Roy Vesterholm, DTL. Ministrene opfordrer også EU-landene til at nedsætte et nationalt rådgivende organ bestående af transportbranchen, forsikringsselskaberne, sikringsbranchen, politiet, Indenrigsministeriet, Justitsministeriet og Transportministeriet. Formålet er at få et bedre overblik og koordinering af indsatsen mod bekæmpelsen af kriminalitet mod godstransporten. »DTL deltager meget gerne aktivt i dette arbejde og efterlyser et ordentligt statistisk materiale at arbejde med,« fortsætter John Roy Vesterholm med henvisning til, at Danmark ikke har offentlige statistikker for kriminalitet imod godstransporten.

dtl magasinet

30 initiativer skal skabe mere effektiv tysk transportsektor

Hæderspris til løsning til at forhindre vælteulykker

Forsøg med modulvogntog i 2011, flere motorvejsrastepladser for lastbiler og forbedret sikkerhed for godstransport på vejene. Det er blot tre af de 30 initiativer, som skal være med til at forbedre den tyske godstransport og logistik. Den tyske transportminister, Peter Ramsauer (CSU), fremlagde i slutningen af november sin nye aktionsplan til en forbedring af tysk godstransport og logistik. Han skriver bl.a. i planen, at en veludviklet transportsektor er en forudsætning for vækst, øget beskæftigelse og forbedret konkurrenceevne i Tyskland. Derfor skal Tyskland skabe et effektivt og miljøvenligt transportsystem. Det skal ske gennem en optimering af alle former for transport og et øget samarbejde mellem de enkelte transportformer. Aktionsplanen skal skabe vækst i transportbranchen samtidig med en øget beskyttelse af klimaet. Udover mere effektiv godstransport skal der også bruges flere miljøvenlige transportmidler. »Som naboland og handelspartner glæder det os i Danmark, at den tyske transportminister har så stor fokus på forbedring af transportsektoren i Tyskland. Det vil komme de danske transportvirksomheder til gode, idet adgangen til resten af EU bliver lettere tilgængelig,« siger DTLs EU-chef Søren Hyldstrup Larsen. DTL opfordrer den danske regering til på samme måde at øge sit fokus på godstransport og logistik i den danske transportsektor.

Shell Chemicals og Bertocco har udviklet et system, som på en enkel og effektiv måde kan reducere risikoen for vælteulykker med lastbiler. Derfor modtog de to virksomheder EuroTra Safety and Innovation Award 2010. Prisen uddeles en gang om året af The European Transport Training Association, EuroTra i samarbejde med Volvo Lastbiler. EuroTra er et internationalt netværk af uddannelsesorganisationer inden for transport- og logistikbranchen. »Årets prismodtagere har opfundet en enkel og smart løsning, som løser et vitalt behov,« udtaler Carl Johan Almqvist, ansvarlig for trafik- og produktsikkerhed hos Volvo og medlem af EuroTra juryen. Systemet er først og fremmest udviklet til tanktrailere men kan i princippet anvendes til alle typer af transport med lastvogn og trailer. Det består af en sensor på trailerens bagaksel og en modtager i førerhuset. Sensoren registrerer trailerens sideværts bevægelser og adviserer chaufføren med lyd- og lyssignaler, hvis køretøjet opfører sig unormalt med risiko for, at det vælter. Systemet er enkelt og kan for et lille beløb monteres på eksisterende lastvogne. Det er også meget let at bruge i undervisningen.

DECEMBER 2010

Kraft med stil.

SCANIAS NYE V8 LASTBILSERIE. Signalerer uafhængighed, ambitioner og succes. Kombinerer rationelle kvaliteter med overlegen totaløkonomi. Understreger dit ønske om at drive din forretning på din egen måde. Nyd livet bag rattet. Hver eneste dag. Hver eneste kilometer. DECEMBER 2010

www.scania.com/v8

- ren råstyrke dtl magasinet

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Dyrt koks i transporten Vognmand kom til at hænge på kundernes afgift

VIDEN ER GULD VÆRD

– find guldet på DTLs hjemmeside DTLs medlemmer kan logge sig ind på hjemmesiden www.dtl.eu og hente masser af nyttig viden og værktøjer til at bruge i dagligdagen. Der er kalkulationer, omkostningsindeks, olieoplysningsskema og standardaftaler lige til at udfylde. Der er også seneste nyt på den politiske front og om DTLs erhvervspolitiske indsats. Mange er også tilmeldt den gratis nyhedsservice og presseklip med e-mail direkte til din computer. Et nyhedsbrev på e-mail giver informationer om nye regler, vejledninger, kurser, konferencer og meget mere. Har du en mening om trængslen på de danske veje, eller er du træt af at høre om krisen? Så kan du give din mening til kende på Kanal 19 på DTLs hjemmeside, www.dtl.eu/Kanal 19. Det er DTLs debatforum for vognmænd og chauffører eller andre med interesse for lastbiler. Det er dig som bruger, der bestemmer, hvilke emner der skal til debat. Ordet er frit – og dit.

dtl magasinet

Henter personer afgiftsfrie varer syd for grænsen til eget forbrug, så kræver loven, at varernes ejer fysisk er til stede i det køretøj, der transporterer varerne. Det dur fx ikke, at varerne transporteres i en lastbil, mens varernes ejere kører bagefter i en personbil. Heller ikke når varerne er koks. Det viser en afgørelse fra SKAT. Af vejledningen fra SKAT fremgår det, at personerne skal ”deltage i transporten” for, at varerne kan indføres afgiftsfrit. »Det var en midtjysk vognmand desværre ikke godt nok informeret om. Derfor endte en afhentning af 15 tons koks i Tyskland til fire forbrugere med, at vognmanden kom til at hænge på en afgiftsregning på knap 40.000 kroner,« oplyser DTLs chefjurist John Roy Vesterholm. »Dyre lærepenge for vognmanden, der ellers havde indhentet oplysninger fra internettet og SKAT i Viborg, men da han blev stoppet af SKAT ved en grænsekontrol, var der ingen kære mor,« fortsætter John Roy Vesterholm. Vognmanden transporterede den tyske koks i sin lastbil for to år siden. Da han blev stoppet ved en grænsekontrol sad den ene af kokskøberne i førerhuset, mens de tre andre fulgte efter lastbilen i en personbil. Omstændighederne blev noteret og indberettet, men der blev ikke taget stilling til betaling af nogen afgift. Først to år efter dumper en kæmpe regning for afgift for hovedparten af de indførte koks ind hos vognmanden. SKAT oplyser, at vognmanden har overtrådt kulafgiftsloven for de tre kunder, der kørte i bilen bagefter lastbilen. Koksene var ikke vognmandens egne, så han indførte dem ikke til eget brug. Han var derfor forpligtet til at betale afgift for de koks, som tilhører de tre personer i personbilen. Afgiftsfritagelsen for kunden i førerhuset er OK. »SKAT afviser den mundtlige vejledning, som vognmanden har fået af en medarbejder hos SKAT i Viborg. SKAT mener, at vognmanden må have misforstået en oplysning om, at ”personerne skal være med på turen”. SKAT gør klart, at det at ”være med i transporten” kræver, at man rent fysisk sidder i samme køretøj,« forklarer John Roy Vesterholm. Det forlyder, at andre vognmænd udfører lignende transporter. Derfor er det vigtigt, at de er bekendt med afgiftsreglerne på området, mener DTLs chefjurist.

DECEMBER 2010

RENAULT

TRUCKS DELIVER

NY RENAULT MASTER

HAR DET HELE OG PLADS TIL MERE www.renault-trucks.dk

ÅRETS VAREB IL

2011

DECEMBER 2010

dtl magasinet

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Gratis it-system med den nye lastbil Ny trend: Volvo leverer it-system gratis med nye FH og FM-lastbiler Af Karsten Gade

FOTO: VOLVO

Informationssystem med kørselsdata bliver standard i nogle nye Volvo’er.

Trådløs overførsel af chauffør- og tachografdata kan meget vel være på vej som ny standard i nye lastbiler. I hvert fald tager Volvo hul på en ny tendens ved at tilbyde nye FH og FM-lastbiler med it-systemet Dynafleet som standardudstyr. At Volvo nu tilbyder sit it-system gratis med nye lastbiler får nok ikke lov til at stå alene. Når man tænker på den benhårde konkurrencesituation mellem lastbilproducenterne er det ikke svært at forestille sig, at andre producenter vil følge efter med lignende tilbud. Til gavn for håndhævelsen af køre- hviletidsreglerne. DTL Magasinet vurderer, at specielt

automatiske tilbagemeldinger til chaufføren om forbrugt køre- og hviletid, kan hjælpe med til at undgå mindre køre- hviletidsforseelser. Danske vognmænd, som fremover får leveret en ny Volvo FM eller FH , vil uden beregning få det internetbaserede informationssystem Dynafleet med i købet. Dermed får vognmanden adgang til den røde pakke – Tachograf Download fra Dynafleet. Pakken giver adgang til automatisk at hente data fra førerkortet og tachografen på fastlagte tidspunkter, og uanset hvor chaufføren og lastbilen befinder sig. Med Tachograf Download kan man fra kontoret eller fra lastbilen hurtigt downloade både chauffør- og tachografdata. Tidspunkt for Tachograf Download kan opsættes i et skema hjemme fra vogmandens kontor, hvilket gør det nemt, tidsbesparende og sikkert. Den røde pakke er gratis, og abonnementet gælder i fem år. Alarm om køretiden En anden mulighed er, at man fra kontoret har mulighed for at holde øje med chaufførens forbrug af køretid, andet arbejde, pauser og rådighedstid. Systemet giver også en alarm, hvis en chauffør er tæt på at overskride sin køre- hviletid. Som hjælp til chaufføren kan han med systemet få et overblik over sit forbrug af køretid med mere via et skærmbillede i lastbilen. En mulighed

dtl magasinet

som efter DTL Magasinets opfattelse er et stort plus for chaufføren i hans travle hverdag. På denne måde kan han eksempelvis hele tiden være opdateret på, hvor meget køretid han har tilbage den pågældende dag, uge og i 14 dagesperioden. Fire pakkeløsninger Ud over den røde pakkeløsning er der en grøn, blå og en gul pakke til Dynafleet. Pakkerne kan vælges og kombineres efter behov. Og alle pakkerne kan integreres med det administrative system på kontoret. Uanset om en vognmand har en eller flere lastbiler kan han få glæde af Dynafleet. Behovet hos den enkelte vognmand vil naturligvis være forskelligt og afhængigt af virksomhedens type og størrelse. Grøn, blå og gul pakke kræver dog, at der købes et abonnement for den enkelte pakke. Med den grønne pakke kan vognmanden følge op på bestræbelserne på at opnå et lavere brændstofforbrug og mindske miljøpåvirkningen. Den blå pakke anvendes til positionering af lastbilen, så det bliver lettere at planlægge kommende transportopgaver. Kortene i Dynafleet er fra Google. Den gule pakke indeholder en beskedfunktion, hvor der kan sendes tekstbeskeder mellem kontoret og lastbilen.

DECEMBER 2010

dtl magasinet

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Vild med engagement Frank Segall har søsat en danseforening, for vognmænd skal også vise, at de engagerer sig i lokalsamfundet Af Martin Broberg | Fotos: Ole Joern/Red Star Photo

Frank og Helen swinger til rock, vals, salsa, quick step, jive og jeg skal komme efter dig.

Der er langt fra de unge amerikanere, der først i ’50erne dansede rock’n’roll, og så til en stor gruppe danskere i en sal på en kommuneskole i Esbjerg en kold vinteraften. Men danskerne – anført af DTLvognmand Frank Segall – holder sig ikke tilbage af den grund. Hver tirsdag aften mødes den nystartede forening for at danse og ikke mindst have det sjovt – og det eksempel burde andre vognmænd blive inspireret af, mener den esbjergensiske vognmand. »Når jeg snakker med kolleger, er der mange, der kun er engagerede i vognmandsarbejde, ofte kun i deres egne forretninger. Men hvis vi vognmænd skal skabe respekt i og dialog med omverdenen,

er det altid godt at mødes med folk på andre måder. Ved siden af min forretning er jeg med i mange ting, bl.a. Håndværkerforeningen og spejderarbejde. Foreningsarbejdet har givet mig en bred kontaktflade med mange uden for vognmandsverdenen. Igennem det har jeg ofte lejlighed til at give andre et meget mere nuanceret billede af os vognmænd, end det ofte meget negative indtryk, som aviser og tv danner af transportens verden,” siger Frank Segall, der også har et tillidshverv inden for transporten, nemlig posten som formand for DTLs Kran Blok erfagruppe for særtransportører. Dans og hygge Dansen er således kun en af Frank

Segalls veje til at opnå ”at hygge sig”, som han siger mange gange, når han fortæller om sine engagementer. Ideen om at tage initiativ til at etablere en ny danseforening opstod i sommer, fordi han og en række andre dansepar syntes, det var blevet for seriøst i den danseklub, de var medlemmer af. »Vi var nogle stykker, der havde gået til dans i adskillige år. Men det blev for konkurrencepræget en forening. Så kan man enten rette ind til højre eller begynde for sig selv. Vi havde jo lyst til det her, og mente der var en del andre, der også havde lyst til det. Så vi dannede vores egen forening, hvor vi ud over dansen ville lægge vægt på at have det rigtig sjovt, hygge og drikke kaffe. Vi fik en god professionel instruktør, vi kendte, til at undervise os, og ham er vi glade for. Så han kører nu fra Silkeborg med sin bærbare pc, som han har musikken liggende på, og så danser og hygger vi,« siger Frank Segall. Rockn’roll på nedsat hastighed I alt har foreningen nu 50 medlemmer i alle aldre, og det pæne medlemstal er opnået ved, at Frank og de andre initiativtagere har mailet til venner, bekendte, forretningsforbindelser m.fl. om foreningen. Det har givet pote, og nu er der fem hold, der hver tirsdag danser swing, vals, salsa, standard, rock’n’roll, quick step, jive og meget mere. Når det er rock’n’roll, sættes hastigheden på musikken dog lidt ned, for Frank og de andre har det lidt svært med pusten. »Formen ku’ være bedre,« indrøm-

dtl magasinet

DECEMBER 2010

mer Frank. »Man sidder jo meget på kontor i løbet af en dag, men jeg cykler frem og tilbage fra mit arbejde og hjem hver dag,« siger han. Det er lange dage, man har, når en vognmandsforretning med otte ansatte skal drives sammen med en danseforening – og så for øvrigt også alt det andet, esbjergenseren er involveret i. Men som han siger: »Det er sådan, jeg er skruet sammen!« Ordentlige forhold til chaufførerne Frank Segall mener, at hvis man som leder af sin vognmandsforretning ikke viser sine ansatte, at der er andet i livet end arbejde, har man fejlet. »Vil vi tiltrække gode medarbejdere, må vi vognmænd også profilere erhvervet over for lokalsamfundet. Vi arbejder fra tidlig morgen til sen aften. Vi har aldrig været gode til at profilere os – eller tjene penge. Her kunne vi lære af tandlæger og advokater,« siger Frank og hentyder til deres indtjening og til det syn, som befolkningen har på dem, mens han fortsætter: »Vi glemmer nogle gange at leve. Medarbejdere og deres familier

DECEMBER 2010

forventer også at kunne være gode familiemedlemmer, og det skal vi vognmænd forstå. I denne her branche er der et hav af skilsmisser – og et hav af ungkarle. Ikke noget ondt i det, hvis man er det af fri vilje. Men mange vil godt have et arbejde og en familie. Det er foruroligende, så meget folk arbejder i vores erhverv. Chauffører er meget væk, så hvordan skal de få tid til forældresamtaler på skolen eller sidde med i skolebestyrelsen? Vi skal tænke meget over hvilke vilkår, vi tilbyder,« siger Frank Segall. Han mener, at det at have ”en verden, der hænger sammen”, som han udtrykker det, går ud på at have et helt liv – et liv med sammenhæng, hvor man har tid til at engagere sig i mere end sit arbejde. »Alle vognmænd skal ikke etablere en danseforening. Men der er mange måder at engagere sig i andet end sin forretning på. Gør man det, sidder man måske en dag i en helt anden sammenhæng ved siden af en politiker, som man så også lærer at kende fra en anden side. Og når der så er en branchesag en dag, og man ringer til ham, så ved han, hvem man er,« siger Frank.

»Vi vognmænd glemmer nogle gange at leve.« Men man skal også vide, at de mange engagementer i Franks liv også kræver meget tid. En dag med dans slutter kl. 22, og så skal Frank og hans kone, Helen, der også danser på livet løs, lige rydde op i salen og i det tilstødende lokale, hvor den medbragte kaffe og kage er blevet indtaget. Så cykler de hjem og tager en kop te eller et lille glas, inden de går i seng. Og kl. 5.30 næste morgen ringer vækkeuret igen. Yeahh, it’s hard to be a vognmand! Men hold fast, hvor kan det også være livsbekræftende. Hvis man vil.

Frank Segall: Når du mødes med folk uden for vognmandsverdenen, kan du give omverdenen et mere nuanceret billede af branchen.«

dtl magasinet

Martin Hansen har børnenes fulde koncentration mens han manøvrerer med lastbilen.

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

En god dag når børnene har lært om lastbiler Ildsjæl står bag systematisk lastbillære i alle Kolding Kommunes 4. klasser Af John Larsen / Fotos: Palle Peter Skov

I sne og slud – budskabet skal ud. Skolebørnene flokkes i novemberkulden om den grønne Lotra-kranbil for at komme op i førerhuset. De løber, griner og hopper, mens de venter på at høre chaufføren Torben fortælle om, hvordan man skal vente ved et lyskryds, når der er en lastbil ved siden af. Der bliver stille, da Torben kører lastbilen hen over en cykel, og de hører den knasende lyd. Nu forstår de alvoren. Børnene kommer lige fra en lektion indenfor, om hvordan lastbiler manøvrer, og hvordan man passer på sig selv,

dtl magasinet

når man cykler ude i trafikken. Manden med pegepinden, det faste blik og budskabet om de farlige lastbiler er Martin V. Hansen, som til daglig er afdelingschef i Autohuset Vestergaard A/S i Kolding. Han begyndte at fortælle om lastbiler og trafiksikkerhed, da hans egne børn skulle starte i skole. Siden har det udviklet sig til et fast indslag i hans tilværelse at lære skolebørn om, hvor vigtigt det er at forstå, hvordan lastbilerne opfører sig i trafikken. DTL Magasinet følger manden med missionen på Sjølund Hejs Skole og Sønder Stenderup Centralskole i

Kolding Kommune. Martin Hansen har i år en aftale med kommunen om at besøge de ca. 1.200 elever i kommunens 4. klasser i løbet af et halvt års tid. Alle skoler sagde ja »Jeg har rejst rundt på skoler i Kolding og Vejle-området i næsten fem år, og på et møde sidste år i Kolding Kommune enedes vi om en mere systematisk tilgang, så alle 23 folkeskoler og fire friskoler skulle have tilbuddet om et besøg. De sagde ja alle sammen!« Børnene lytter intenst til Martin. Dels kommer han jo udefra ”den virkelige verden”, dels stiller han en byge

DECEMBER 2010

Cyklen ”døde” med en kvasende lyd, da den blev kørt over. Bagest står chauffør Torben Mainz og Stefan Sørensen fra Autohuset Vestergaard, der assisterer Martin Hansen.

af spørgsmål, som de er meget ivrige efter at svare på. ”Hvorfor kører der lastbiler rundt? – tror I, at skolemælken falder ned fra himlen? Nej, de kommer på en lastbil.” De ser også, hvordan et æg i en plasticpose smadrer, når det rammer jorden fra to meters højde, og hvordan ægget slipper uskadt, når det er polstret med en lille hjelm. Symbolikken er klar. Eleverne har til gengæld svært ved at forstå, hvor meget en lastbil egentlig vejer – tænk man kan stable 30 biler ovenpå hinanden for at nå samme vægt! Børnene indser med en simpel håndøvelse foran øjnene, hvor lidt udsyn en chauffør har fra sit førerhus. På bordet foran er der et lille tæppe med vejbaner og en model af en trækker med trailer hentet fra øjenhøjdekampagnens kuffert med undervisningsmateriale. Det består også af modelcyklist, et sæt dykkerbriller, cykelhjelm til ægget og en usb-nøgle med trafiksange. Martin supplerer med en blød hat (contra cykelhjelm), en kramme-elg med refleksvest (som nogen kan låne, hvis det bliver for uhyggeligt) og cyklen, der bliver kørt over udenfor. Endelig er der refleksveste til alle fra ”Trafiksikkerhed i Øjenhøjde”-kampagnen og et flot diplom underskrevet af kommunen, Autohuset Vestergaard og Lotra A/S. Lastbiler i lokalområdet Martins partner er den lokale vognmandsforretning Lotra A/S. Fast mand med rundt er chauffør Torben Mains.

DECEMBER 2010

»Jeg valgte Torben, fordi han taler godt med børnene på sin egen pædagogiske måde,« fortæller vognmand Lars Holger Hansen. »Vi deltager i Martins projekt, fordi vores biler kører meget rundt i området. Derfor er det meget vigtigt for os, at børnene får en forståelse for lastbilerne og deres bevægelser i trafikken. Kontakten til Martin fik jeg på et trafikarrangement, hvor jeg var med som forælder, og han fik mig hurtigt overtalt. Senere var vi til flere møder med kommunen om en mere systematisk indsats.« Martin Hansen fortæller, at det er meget forskelligt, hvordan de enkelte skolebesøg forløber. Det tilrettelægges forskelligt afhængig af skoleledelsen, lærerne og af børnene selv. »Det er da lidt hårdt at være på flere gange om dagen som ”lærer”, men det bliver stort set altid en god dag at se tilbage på, når du er tilbage på jobbet,« siger han. Tager imod tilbuddet med kyshånd På Sønder Stenderup Centralskole

spiller trafiklærer og souschef Thomas Kjær i hvert fald aktivt med og får hurtigt koblet en femteklasse på arrangementet: »Vi har færdsel som et tværfagligt emne i matematik, natur/teknik og cykellære i idræt, så det lå lige for at give 5. klassen indblik i lastbilerne. Ikke mindst når der står en vaskeægte lastbil i gården. Vi tager da med kyshånd imod indslag fra den praktiske verden uden for skolen. Så må der ryge en dansk eller musiktime i dagens anledning.« Ude i kulden begynder eleverne at forstå, at der er noget om det, Martin sagde indenfor, at man skal prøve at få øjenkontakt med chaufføren, og hvis man er i tvivl om noget som helst, så skal man blive langt bag bilen og ikke røre sig ud af flækken. »Vi vidste ikke, at lastbiler er så farlige, og at chaufførerne ikke kan se os mange gange. Det er heller ikke ret meget, man kan se i spejlene. Vi fik også at vide, at man aldrig må banke på lastbildøren,« lyder det spontant fra flere elever. Eller som Nathalie fra 5. siger: »Det er vildt, at man kan se så lidt deroppe!« Klassekammerat Viktor kommer med sit bud: »Jeg vidste heller ikke, at man skal holde sig helt nede ved baghjulet.«

En del af hensigten med kampagnen ”Trafiksikkerhed i Øjenhøjde” er at skabe en sneboldeffekt, så flere og flere sætter lokale aktiviteter i gang. Bag den landsdækkende kampagne står DTL, 3F, Falck, Danske Fragtmænd, OK, Volvo Lastvogne og Børneulykkesfonden.

»Tror I, skolemælken falder ned fra himlen?« spørger Martin Hansen, mens trafiklærer Thomas Kjær, tv., og vognmand Lars Holger Hansen lytter med.

Lastbiler skal man holde øje med!

dtl magasinet

DTL Fordelspartner

Spar 40 frem til

31/12

Spar 40 % som DTL-medlem DTL Fordelspartner og LoadMaster har sammen besluttet at give DTL-medlemmer, der køber LoadMaster TPMS Dæktrykovervågnings system, en ekstra fordelagtig pris. Tilbuddet gælder frem til 31/12 i år. Med TPMS Dæktrykovervågning fås nemt styr på bilens dæktryk og dermed sikres, at du ALTID holder det anbefalede dæktryk. Du sparer brændstof ( 2-5 % ), udleder mindre CO2, kører længere på dine dæk ( 2040 %) og oven i det hele får du et system, der alarmerer dig, HVIS et af dine dæk punkterer!

Her er priserne frem til 31/12 : • TPMS pakke 1 incl. 6 sensorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . DKK. 3.235,00 (4.040,00) • TPMS pakke 1 incl. 8 sensorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . DKK. 3.715,00 (4.640,00) • TPMS pakke 1 incl. 10 sensorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . DKK. 4.195,00 (5.240,00) • TPMS pakke 1 incl. 12 sensorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . DKK. 4.675,00 (5.840,00) • TPMS pakke 1 incl. 14 sensorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . DKK. 5.155,00 (6.440,00) • TPMS pakke 1 incl. 16 sensorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . DKK. 5.635,00 (7.040,00) Alle sæt indeholder udover sensorerne : 1 stk. Monitor, LM-RVBPM16 ( max 16 hjul ) 1 stk. ekstern antenne 1 stk. Power kabel Alle priser er excl. moms og forsendelse. Pris i parentes er normal udsalgspris hos DTL som i forvejen er rabatteret med 20% i forhold til TPMS's listepriser. Kampagnerabatten i forhold til DTLs normalpris er – 20 %. Kontakt dit lokale DTL regionskontor eller ring og bestil på 8725 7020.

dtl magasinet

Se alle aftaler på www.dtl.eu/medlemsfordele

DECEMBER 2010

Nemt syn tæt på dig DTLs aftale med Danmarks største synskæde, Applus+ Bilsyn, har i mere end to år sikret dig blandt andet 12,6 % rabat på gældende brancheprisliste. Med 120 synshaller spredt over hele landet er du samtidig sikret en meget høj tilgængelighed, når det er tid til det årlige syn. Foruden de mange synshaller har Applus+ Bilsyn gjort syn af store køretøjer væsentligt lettere. Du har mulighed for at komme til syn uden læs på sættevogne og trailere, fordi der findes belastbare bremserullefelter til afprøvning af bremserne i mange af Applus+ Bilsyns synshaller landet over. Med aftalen får du adgang til nogle af landets mest erfarne specialister inden for syn af tunge køretøjer. Det betyder, at du som DTL-medlem altid kan være sikker på at få ren besked om dit køretøjs aktuelle tilstand. På www.dtl.eu under medlemskab kan du se alle aftalens fordele.

Sådan gør du DTLs aftale med Applus+ Bilsyn er lavet, så det bliver så nemt som muligt for dig som medlem at udnytte rabatterne. Alt du skal gøre er at udfylde aftalen online via www.dtl.eu/applus. Herefter får du en kode, som blot skal oplyses i synshallen for at opnå de mange fordele.

Kontakt dit DTL regionskontor eller ring til DTL Fordelspartner på 4025 0890 for at høre mere om aftalen.

FDE – gratis tjek af din telefoni og salg af mobiltelefoner til medlemspris Da Forbrugerstyrelsen i juni i år offentliggjorde resultatet af den årlige Forbrugerredegørelse, fik telebranchen drøje hug. Fastnetog mobilbranchen endte blandt de allersidste pladser. DTL-medlemmer behøver imidlertid ikke fortvivle over det svært gennemskuelige telemarked. FDE tilbyder et gratis teletjek for medlemmer af DTL, så der opnås større tryghed ved valg af teleløsninger. Medlemmer er også velkomne til at kontakte FDE for at tjekke op på, om der opnås de korrekte FDE-rabatter i forhold til den valgte bindingsperiode og forbrugsmønster. FDE har egne aftaler med TDC, Telenor og Telia, og kan deraf også tilbyde at tegne foreningsaftaler med rabatter og dét sågar med kontante tilskud til samtidigt køb af mobiltelefoner i www.fdenetshop.dk. Ekspertisen og FDE-aftalerne spænder fra mobil og fastnet over bredbånd til fastnet og IP-telefoni. Hvis du vil høre mere om aftalen kan du kontakte dit lokale DTL regionskontor eller ring til DTL Fordelspartner på 4025 0890.

DECEMBER 2010

Fællespolice ned til 3 biler Nu kan du få dine forsikringer på en fællespolice, hvis du har fra 3 vare- og lastbiler til gods mod betaling. DTLs medlemmer har længe efterspurgt en mulighed for at samle flere biler på én enkelt police. Dette har Codan hidtil kunnet på de større kunder. Men nu kan vognmænd med ned til 3 vare- og lastbiler til gods mod betaling også tegne forsikringer på en fællespolice. Fordelene ved denne forsikringstype er, at biler kan ind- og udgå på policen i løbet af forsikringsåret. Ved forsikringsårets udløb foretages en regulering af policen, i forhold til hvor mange biler der har været forsikret. Vognmanden får således kun én slutafregning på policen. Yderligere etableres denne forsikring med mulighed for bonus, som udbetales hvis der har været et godt skadesforløb. Kontakt dit lokale DTL regionskontor for at høre mere eller ring til DTL Fordelspartner på 4025 0890.

Tilmeld dig fordelsmailen på www.dtl.eu/tilmeld

dtl magasinet

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Udvidet advokathjælp til retssager DTL indgår aftale med nystartet advokatfirma om hjælp til DTL-medlemmer, der vil føre sag ved domstolene. Aftalen omfatter også straffesager

DTLs nye juridiske samarbejdspartnere, f.v. Eske Hald og Theis Guttenberg.

dtl magasinet

Af John Larsen

DTL har indgået en ny aftale om advokathjælp, der dækker hele spektret – lige fra retssager om erstatninger, tvister, forsikringer med mere til færdsels- og straffesager ved byret eller landsret. DTL har i knapt to år haft en aftale med advokatfirmaet Nordia, København, repræsenteret ved advokat Theis Guttenberg. Da han netop har etableret et nyt advokatfirma i det indre København, HALDGUTTENBERG, sammen med advokat Eske Hald, har DTL besluttet at fortsætte samarbejdet med det nye firma. Det betyder, at DTLs medlemmer som noget nyt også kan få advokathjælp i strafferetlige sager om fx kørehviletidsovertrædelser og overlæs. »Vi har været glade for den hidtidige aftale, som en del medlemmer har benyttet sig af til at få løst deres

juridiske sager. Vi ser derfor frem til at fortsætte samarbejdet, som nu udvides til at omfatte forskellige typer af straffesager. En klar gevinst for vores medlemsservice,« siger DTLs chefjurist John Roy Vesterholm. DTL samarbejder med advokaterne, fordi DTLs egen juridiske medlemsservice strækker sig indtil, der bliver tale om retssager. Betalt møde og 10 procent rabat Her er, hvad aftalen går ud på: Først vurderer DTL eller Dansk Erhvervs jurister, om DTL-medlemmets sag kan danne grundlag for en juridisk behandling og efterfølgende retssag. Gives der grønt lys, betaler DTL et indledende møde hos HALDGUTTENBERG af en times varighed, hvor sagens punkter bliver diskuteret. Hvis mødet munder ud i, at vognmanden fortsat ønsker at gå videre med sagen

i retten, får vognmanden ti procent rabat på advokatsalæret. »Ofte vil vi på det indledende møde kunne nå frem til en afklaring eller endda en løsning på sagen, så en retssag kan undgås,« siger Theis Guttenberg. Hans ekspertise er især at finde inden for transportret, forsikring, fast ejendom – herunder landboret, entreprise- og lejeret samt generationsskifteforhold og rekonstruktioner af virksomheder. Eske Hald har tillige erfaring med fx konkurrencesager herunder brud på konkurrenceklausuler, og samtidig fører han straffesager. »Jeg har bl.a. repræsenteret vognmænd i nogle retssager om kørehviletidsovertrædelser og højresvingsulykker,« siger Eske Hald. Han har i de sidstnævnte tilfælde oplevet, at vognmanden eller chaufføren i oprevet tilstand har udtalt sig til politiet straks efter ulykken. »Bordet fanger med de udtalelser. Mit råd til de implicerede er, at man bør benytte sig af sin ret til at vente med at udtale sig, til man er klar til det. Ingen kan forlange, at man skal afgive forklaring, mens man er i mere eller mindre chokeret tilstand. I stedet skal man i egen interesse bede om at tale med en advokat, inden man afgiver forklaring om ulykken,« lyder det fra advokaten. De to advokater trækker også på juridiske netværk i ind- og udland bl.a. hos Theis Guttenbergs tidligere firma Nordia. Theis Guttenberg tilføjer, at DTLs medlemmer i det hele taget er velkomne til at kontakte firmaet for en kort drøftelse af en sag. Det koster ikke noget. Læs mere på hjemmesiden www.haldguttenberg.dk

DECEMBER 2010

Tilskud til vind i skørterne

Få et tilskud til aerodynamisk udstyr. Puljen er på i alt 42 millioner kroner

Sideskørter reducerer brændstofforbruget med ca. 5 % ved motorvejskørsel. Og en lavtbygget sættevogn kan rumme ca. 60 % mere volumen. Center for Grøn Transport arbejder for at nedbringe CO2udledningen fra transportsektoren, og netop derfor har vi valgt at give tilskud til • •

sideskørter (med og uden tildækning af hjul) til påhængskøretøjer lavtbyggede sættevogne

Tilskudsstørrelse

Du kan få 55 % af prisen ekskl. moms i tilskud til sideskørter, dog maksimalt 15.000 kr. pr. sæt, og du kan få 15.000 kr. i tilskud til lavtbyggede sættevogne. På www.centerforgrontransport.dk kan du læse mere om ansøgnings- og tilskudsforhold.

Gl. Mønt 4 · 1117 København K · www.centerforgrontransport.dk · Mail: aerodynamik@trafikstyrelsen.dk

DECEMBER 2010

dtl magasinet

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

UPS

– der kom en pakke

DTL Magasinet øjenvidne til en af de største logistikøvelser på europæisk grund. Forestillingen gentages nat efter nat i Kølns lufthavn.

UPS’ europæiske hovedknudepunkt i Køln. Af John Larsen | FOTOS: UPS

Hver eneste nat i Køln udfolder der sig en logistikøvelse af de helt store, for at europæiske virksomheder og forbrugere kan få leveret reservedele og varer fra dag til dag. En øvelse, der kræver præcision, natteflid og masser af ny teknologi. Og så tager det hele blot tre og en halv time at sortere hundrede tusinder af små og store eksprespakker og sende dem videre med fly eller lastbil. Og næste nat starter det hele forfra – med flere og flere pakker jo tættere vi kommer på jul. DTL Magasinet har sammen med nogle få andre skandinaviske medier

dtl magasinet

været på et eksklusivt natbesøg i ”pakkemyldretiden” i UPS’ gigantiske sorteringshal i Kølns lufthavn for at se, hvad det egentlig indebærer at love en kunde, at eksprespakken kan nå fra fx Sevilla i Spanien til Århus den næste dag. Logistikshowet begynder klokken 23. Novembermørket er totalt i Kølns internationale lufthavn, og mens det meste af det øvrige samfund kryber til køjs, så vågner fragtområdet op med rumlende lastbiler fra indfaldsvejene, og ovenfra begynder fragtflyene at dukke op som lysende perler på en snor.

36 fragtfly lander Rundviser er UPS’ nye nordiske chef, Michael Düster, der har en fortid netop som chef i fragtcentralen i Køln: »Vi er lufthavnens største kunde. Hver nat mellem kl. 23-01 lander omkring 36 fragtfly, inklusive jumbojets, fra de europæiske samlingssteder og fra oversøiske destinationer. Herefter begynder sorteringen af pakkerne, og fra kl. 02 returnerer flyene og lastbilerne igen med deres fragt til de enkelte lande. Det meste flyves, men fx pakker til det tyske nærområde og Benelux-landene kan det bedst betale sig at køre på lastbil.«

DECEMBER 2010

Nordic Manager Michael Dünster er første mand i UPS’ fragtjumbo Boing 747-500.

UPS: Tyske modulvogntog – jo før jo bedre UPS’ Nordic Manager, tyske Michael Düster er vant til at operere med skandinaviske modulvogntog, hvor det kan betale sig. Han forstår ikke hjemlandets meget følelsesladede debat om de 25,25 meter såkaldte ecolinere eller gigalinere. »Ja, eller monstertruks og hvad modstanderne ellers kan finde på at kalde dem. Det er uforståeligt, at der skal være den modstand blandt politikere og befolkningerne i mange delstater. Min nærmeste forklaring er en frygt for trafiksikkerheden – som imidlertid ikke kan begrundes med fakta,« siger han. UPS’ holdning er krystalklar. To 25,25 meter vogntog kan fragte det samme som tre almindelige vogntog. Det sparer løn- og brændstofudgifter, letter miljøbelastningen og mindsker trængslen. Så jo før de kan sættes ind på de lange strækninger i Europa jo bedre.

Så udover flyene summer op mod 300 last- og varebiler rundt omkring i området. De danske pakker flyves til Malmø, og derfra fortsætter transporterne enten med fly til Århus eller med lastbil over Øresundsbron. Hvorfor lige Køln af alle steder? »Sammen med Louisville i Kentucky, USA, og nu også Shenzhen i Kina er Køln UPS’ største pakke-centum. UPS slog sig ned i Frankfurt i 1976, da indtoget på det europæiske marked begyndte, men efter få år flyttede vi til

DECEMBER 2010

Køln. Især fordi der var gode muligheder for udvidelser i lufthavnen. Samtidig ligger byen centralt i Europa, og det lokale klima sikrer stor driftssikkerhed på grund af meget lidt sne og tåge. Der er også et meget velfungerende arbejdsmarked, og infrastrukturen er i top,« forklarer Michael Düster. Han begyndte i UPS for 23 år siden som chauffør i Tyskland, mens han tog en universitetsuddannelse. Han blev hurtigt forfremmet og kom i starten af 1990’erne til Schweiz som centermanager, vendte tilbage til knudepunktet i Køln, hvor han i 2006 blev luftfartschef. Her i foråret blev han Nordic Manager med base i Bromma uden for Stockholm, hvor han er chef for ca. 1.600 medarbejdere i Sverige, Danmark, Norge, Finland og Island. Han er et typisk eksempel på UPS’ strategi, der går ud på så vidt muligt at rekruttere ledere fra egne rækker. Nu er den nordiske chef imidlertid tilbage på hjemmebanen, da han viser rundt i den gigantiske sorteringshal, der er næsten 300 meter lang og har lastbiler på den ene side og fly på den anden. Usynlige hænder flytter pakkerne Indenfor er der nu travlhed, mens klokken går mod midnat. UPS-ansatte transporterer aluminiumscontainerne fra fragtflyene – heraf en del fra Mærsk-selskabet Star Air - ind til sorteringsanlægget, hvor pakkerne hældes på sorteringsbåndene. Ved sorteringsanlægget er der bemærkelsesværdigt få medarbejdere. Til gengæld ruller pakkerne hastigt forbi på det næste fuldautomatiske anlæg

– uberørt af menneskehånd. Og øjnene kan heller ikke følge med alligevel. Pakkernes stregkoder aflæses af scannere, og digitale fotoapparater knipser rødt, mens pakkerne suser forbi og af usynlige hænder rokeres til højre og venstre og nedad på transportbåndene, sliskerne og små vippebakker. Imens overvåges pakkernes færden af andre medarbejdere i et kontrolcenter, så der lynhurtigt kan gribes ind, hvis noget kikser. Hastighed og kontinuitet er altafgørende. Anlægget blev taget i brug i 2006 og består af i alt 30 km transportbånd. Kapaciteten er 110.000 pakker i timen men kan udvides til 165.000 pakker. Anlægget i tre etager sorterer pakkerne i små, store og irregulære pakker. Vægten kan gå op til 70 kg. »Nøglen til det hele er stregkoder, scannere og nyeste it-teknologi. UPS, i dag verdens største pakkedistributør, investerer hvert eneste år omkring én milliard dollars i ny teknologi. Også i de par år med økonomisk krise,« får vi at vide. Udover at sende pakkerne de rigtige steder hen sørger stregkodescannerne for detaljerede informationer til

Det kræver komplekse it-systemer at overvåge sorteringsanlæggene.

Pakkerne sorteres til højre og venstre, hen ad sliske og nedad bakker ført af stregkoder, scannere og digitale kameraer.

dtl magasinet

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

RUNDSPØRGE: Hvordan går det med snerydningen?

bl.a. kunderne om, hvor pakkerne er henne lige nu. Terrorrisikoen »Vi har naturligvis vore egne sikkerhedssystemer, der lever op til myndighedernes krav. Vi fortæller af gode grunde ikke om dem. Vil myndighederne skærpe kravene, så lever vi op til de nye krav. Det vil kunne forsinke og fordyre distributionen, men det vil i så fald være ens for alle transportører. Så det lever vi med,« forklarer den PR-ansvarlige for Europa, tyske Carsten Helssen. Det er i anledning af, at der nogle dage blev transporteret to pakke- og brevbomber gennem anlægget uden at blive opdaget. Den ene bombe, camoufleret som en printerpatron fra Yemen til USA, blev takket være efterretningstips afsløret i et fly i Storbritannien. Tyske embedsmænd havde ellers fået tipset, men pakken var allerede suset videre, så de måtte i stedet advare deres britiske kolleger. Den anden var en brevbombe fra Grækenland stilet til den tyske kansler Angela Merkels arbejdsplads. Sagen undersøges af UPS og myndighederne. Luftbroen i gang igen Klokken har passeret 01 og de op mod 1.200 ansatte er ved at have samlet pakkerne i store plasticposer med samme destination. Poserne lægges i containere og køres efter en toldbehandling ud til flyene og lastbilerne. De sidste pakker er dem, der i første omgang ikke kunne aflæses og som endte i et særligt opsamlingssted, hvor de manuelt fik nye stregkoder. Kort efter gasser flyene op, ruller ud ad startbanen, og den natlige, europæiske luftbro er i gang igen. Nu bort fra Køln. Se selv hvordan det foregår på www. youtube – Cologne Air Hub.

dtl magasinet

Konsulent Christian B. Hansen, DTL Region Øst: »Der bliver ryddet sne på livet løs i disse første decemberdage. Vi har klart indtrykket af, at alle DTL-vognmænd med kontrakter er ude at køre for at holde i hvert fald de større veje farbare. Vi har på regionskontoret måtte aflyse møder med vognmænd, fordi de ikke har tid på grund af sneopgaverne. Det er lidt bemærkelsesværdigt, hvor der til gengæld er blevet saltet. Det kunne godt være, fordi kommunerne vil spare eller fordi budgetterne er ved at være opbrugt.«

Konsulent Bendt Thorup, DTL Region Midt/Nord: »Det hvide guld er dalet meget forskelligt ned i det nord- og midtjyske, så nogle vognmænd har haft meget travlt og andre mindre travlt. Vi får stadig mange spørgsmål fra medlemmer, der er i tvivl om, hvordan de skal håndtere køre- hviletiderne, når der på en arbejdsdag er blandet kørsel med transporter, som er omfattet af reglerne. En klassiker hver vinter. Ellers er det indtrykket, at snerydningsarbejdet går, som det skal. En enkelt kommune ville først ikke bruge en vognmand på kontrakt og klare snerydningen selv, men kommunen faldt til patten efter en snak med DTLs jurister, og virksomheden fik lov til at rydde sne.«

Konsulent Jens Staugaard Holdt, DTL Region Syd: »Vinterberedskabet fungerer her i starten af julemåneden noget nær perfekt på motorvejene E45, E20 og på statsvejene. Det er til gengæld også vores indtryk, at der i kommunerne er kæmpe forskelle på beredskabet, både i kvalitet og i overblik. Mange kommuner siger, at deres rådighedsbeløb er opbrugt, mens snerydningen i andre kommuner forløber til ug. Vi har ikke observeret nævneværdigt flere traktorer i forhold til årets første vintermåneder. Men næste budgetår kan besparelser betyde flere traktorer til at rydde sne – selv om de kun skubber sneen til side, mens lastbilerne i fart får flyttet sneen helt væk og ud på markerne.«

KRAN-BLOK ÅRSMØDE KRAN-BLOKs medlemmer og abonnenter indbydes til årsmøde lørdag den 29. januar 2011 kl. 10.00 (Indskrivning og morgenkaffe fra kl.9.00) på Hotel Scandic Hvidkærvej 25, 5250 Odense SV Dagsorden ifølge vedtægter: l. Valg af dirigent og stemmetællere 2. Formandens beretning 3. Forelæggelse af regnskab 4. Behandling af indkomme forslag 5. Fastsættelse af kontingent 6. Valg af 2 medlemmer til styringsgruppen (ulige år) 7. Valg af 3 suppleanter til styringsgruppen 8. Eventuelt

holde indlæg vedrørende skader på vej. Forslag, der ønskes behandlet på årsmødet, skal indgives skriftligt og være Dansk Transport og Logistik i hænde senest 14 dage før årsmødet. KRAN-BLOKs medlemmer har fri adgang til mødet. Pris for yderligere deltagere og abonnenter er 375 kr. Faktura udsendes efter årsmødet. Deltagerliste samt dagsorden udsendes til deltagerne i januar 2011. Styregruppen

På årsmødet vil Codan holde indlæg om skadestop. Endvidere vil Vejdirektoratet

DECEMBER 2010

dtl magasinet

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Vognmænd spørger hotline Dansk Erhvervs jurister rådgiver DTLs arbejdsgiverforenings medlemmer og besvarer deres spørgsmål.

dtl magasinet

Jeg vil gerne ændre mødetiden for min chauffør i morgen. Kan jeg det? SVAR: I henhold til Chaufføroverenskomsten (§ 3, stk. 2) kan mødetiden mellem kl. 06.00 og kl. 08.00 ændres indtil afslutningen af den foregående dags arbejde uden økonomiske konsekvenser. Har man brug for en mere fleksibel planlægning af chaufførernes arbejdstid fx ved skiftende mødetider, kan man overveje at ansætte chaufførerne som fuldlønnede med en ikke fastlagt daglig arbejdstid. På den måde kan mødetiden ændres fra dag til dag uden økonomiske konsekvenser. Ændringen meddeles senest ved arbejdstidens afslutning dagen før. Ulempen er til gengæld, at der kun er mulighed for få ”billige” overtimer (5 timer pr. uge). Overarbejdstimer udover 42 timer pr. uge betales med højeste overtidsbetalingssats. Man skal desuden huske, at arbejdsdage skal anføres i ansættelsesaftalen, ligesom der ikke er mulighed for deltidsansættelse, da det kun gælder for timelønsansatte. N.B. normaltimer mellem kl. 05.00 til kl. 06.00 og kl. 18.00 til kl. 21.00 udløser i alle tilfælde laveste overtidsbetalingssats. Hvis man i dag anvender timelønnede eller fuldlønnede med fastlagt daglig arbejdstid og gerne vil omlægge arbejdstiden til fuldlønnede med ikke fastlagt

daglig arbejdstid, skal det varsles over for de pågældende chauffører med det individuelle opsigelsesvarsel.

Hvordan skal jeg forholde mig til mine medarbejderes feriefridage ved ferieårets afslutning? SVAR: Medarbejdere ansat under Transportoverenskomsten har ret til fem feriefridage pr. kalenderår. Det er i den forbindelse vigtigt at bemærke sig, at feriefridagene skal gøres op pr. 31. december. For timelønnede medarbejdere gælder, at virksomheden henlægger 6,75% af den ferieberettigede løn til dækning af bl.a. feriefridage på frihedskontoen. Den skal derefter opgøres ved kalenderårets udgang og ved fratræden. Hvis der er et restbeløb ved opgørelsen pr. 31. december, skal der ske udbetaling til medarbejderen, dog sådan at forskudsbeløbet for den 1. januar 2011 fradrages i 2010. Er der underskud på frihedskontoen, kan det modregnes i medarbejderens løn. For fuldlønnede medarbejdere gælder, at det også den 31. december skal opgøres, hvor mange feriefridage, den enkelte medarbejder har optjent, og hvor mange feriefridage den pågældende medarbejder har holdt. Feriefridagene optjenes løbende fra ansættelsens begyn-

delse og holdes i kalenderåret. Hvis der ved kalenderårets udløb resterer ikke afholdte feriefridage, skal disse enten afholdes eller udbetales inden årets udløb. For fuldtidsbeskæftigede med 37 timer på en 5 dages uge, skal der udbetales 7,4 normaltimer pr. dag. For andre foretages en forholdsmæssig beregning. Er der derimod holdt flere feriefridage end der er optjent til, kan der ske modregning i medarbejderens løn.

Skal jeg opgøre mine medarbejderes ”særlig opsparing” ved kalenderårets udløb? SVAR: Ifølge Transportoverenskomsten opsparer medarbejderen 1 % af den ferieberettigede løn som særlig opsparing. Medarbejderen kan vælge at anvende beløbet præcis, som han eller hun ønsker. I beløbet er indeholdt feriegodtgørelse, ferietillæg og evt. feriefridagsopsparing. Det er korrekt, at saldoen skal opgøres og beløbet udbetales dels ved kalenderårets udløb dels ved udgangen af juli måned – og ved fratræden.

DECEMBER 2010

”Lastbiler skal ikke have lov til at overhale!” Det er DTL bestemt ikke enig i. Men alle har jo ret til at have en mening. Derfor har vi lavet et sted på nettet, hvor alle med interesse for lastbiler, chaufførjobbet, livet som vognmand, ja alt det, der hører vores branche til, kan komme med sin mening eller give et godt råd til andre. Det sted kalder vi Kanal 19. Hvor er der fx behov for at blive bygget nye veje? Hvad mener du om lastbiloverhalinger – og er de overhovedet et problem? Kradser krisen stadig i erhvervet? Hvor spiser man den bedste mad på rastepladserne? Og meget, meget mere. Ordet er frit – og dit! www.dtl.eu/Kanal19/Debat

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Kørselsafgifter udskudt Skatteminister Troels Lund Poulsen har udskudt kørselsafgifter for lastbiler til tidligst 2013, fordi teknologien ikke er klar til at opkræve afgifter efter, hvor mange kilometer en lastbil kører på de danske veje. Som DTL opfordrede til senest i sidste nummer af DTL Magasinet.

»Klogt for det var indlysende for de fleste, at teknologien er langt fra at være klar. På denne måde undgår regeringen endnu en dyr, langvarig it-sag på skatteborgernes regning. Var de blevet indført efter fx tysk model, så var der røget ca. en halv mia. kr. til anlæg, drift og administration af systemet – bare for at inddrive en ekstra skat på nogenlunde det samme beløb,« siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard. Han tilføjer, at udskydelsen af kørselsafgifterne nu vil give politikerne tid til at overveje alternative opkrævningsformer, herunder DTLs forslag om at forhøje vejbenyttelsesafgiften og brændstofafgiften for at opnå det samme provenu, som en kørselsafgift skulle have indbragt.

Genbrugstvang opgivet Der er glæde blandt Danmarks ca. 2000 affaldstransportører, der fjerner affald for landets virksomheder. Fra nytår er deres kunder ude i virksomhederne ikke længere tvangskunder hos den kommunale genbrugsplads. For vognmændene betyder det lige konkurrence. Det er resultatet af et politisk forlig på Christiansborg 3. december, og det er en sejr for bl.a. DTL, der i årtier har ønsket en stor forandring af reglerne. »Specielt i det seneste år, hvor reglerne har været særligt rigide, har affaldstransportørerne været hårdt ramt. De har mistet kunder,

dtl magasinet

fordi kunderne er blevet tvunget ind i kommunale affaldsordninger og derfor har opsagt kontrakter med vognmændene,« forklarer DTL-konsulent Lisbet Hagelund. »Muligheden for, at virksomhederne kunne blive fri af ordningen var de fleste steder mere teoretisk end realistisk, og fritagelsesprocedurerne kostede vognmanden op til flere timers arbejde pr. kunde. Vi er glade for, at erhvervsvirksomhederne nu selv kan vælge, om de vil benytte kommunens genbrugsplads eller lade affaldet køre med en vognmand til behandlingsanlæggene.«

»Vi vil studere forliget nøje. Når vi ved, hvad det præcist kommer til at betyde for affaldstransportørernes hverdag, udsender vi mere information,« siger Lisbet Hagelund.

DTL vil have ændret postlov DTL, Dansk Erhverv og Branchefællesskabet for Pakkedistribution har rejst krav om at få ændret i forslaget til en ny postlov. Det er sket på et foretræde for Folketingets Trafikudvalg og i et brev til Trafikudvalget. Helt overordnet støtter organisationerne lovforslagets intention om at skabe et konkurrencebaseret dansk postmarked med god kvalitet i en landsdækkende postservice. Desværre medfører postloven en række nye markante byrder på private pakkedistributører, der vil betyde en alvorlig svækkelse af konkurrencen på pakkeområdet. Organisationerne opfordrer til, at lovforslaget ændres på disse punkter: • Adresserede pakker op til 20 kg bør ikke være omfattet af udligningsordningen. • Den nye postlov indeholder et oplæg til en betalingsordning, der skal udligne Post Danmarks underskud på pakkeområdet. Konsekvensen er, at staten kan tvinge private

ARKIVFOTO: PER DAUGAARD

AKTUELLE SAGER – Overblik over månedens vigtigste og mest aktuelle erhvervspolitiske spørgsmål

Danske Fragtmænd kan komme af med 30 mio. kr. til at dække evt. underskud hos Post Danmark. Absurd, mener fragtmændene.

pakke- og postfirmaer til at aflevere en del af deres overskud til Post Danmark. • Krav om tilsyn og godkendelse af private pakkedistributører skal fjernes. Der har ikke været påvist problemer med kvaliteten i den private pakkedistribution. Derfor er det urimeligt, at private pakkedistributører fremover skal godkendes efter en række krav. Så hold fast ved den nuværende simple registreringsordning, mener organisationerne.

Den ny lov vil også udløse administrativt kaos for pakkedistributørerne. Med loven indføres en 2 kg’s-grænse på pakker. Den grænse har før heddet 1-50 kg. Det giver en helt anden måde at skulle registrere pakker på. »Staten kan med den nye lov i hånden tvinge private pakke- og postfirmaer til at aflevere en del af deres overskud til Post Danmark. Det er vi stærkt imod i bl.a. DTL. Vi går ind for fri konkurrence, og sunde, seriøse virksomheder skal ikke bøde, hvis det viser sig, at Post Danmark får underskud på sin pakkedistribution i fremtiden,« siger DTLs vicedirektør Morten Lindbo.

»Vi er sikre på, at politikerne ikke har haft til hensigt at ødelægge konkurrencen på pakkepostområdet. Forslaget

må derfor bero på, at der ikke har været tilstrækkelig indsigt i, hvordan branchen fungerer. Det vil vi nu gøre en ekstra indsats for at forklare politikerne, så lovens formål om at sikre et konkurrencebaseret pakkemarked kan sikres fremover,« fortsætter han. Hos Danske Fragtmænd vurderer organisationsdirektør Peter B. Jepsen, at det kan komme til at koste hans virksomhed 30 mio. kr. om året.

»Loven indeholder et oplæg til en betalingsordning, der skal udligne Post Danmarks underskud på pakkeområdet. Men vi har ikke lyst til at betale for det underskud, der er skabt, fordi Post Danmark har kørt med for lave priser. Vi har ca. 15 pct. af pakkemarkedet, og hvis et underskud på ca. 200 mio. kr. i Post Danmark skal dækkes ind af en lille gruppe virksomheder, som vi tilhører, og med den andel, vi har af markedet, ja så er vores regning på 30 mio. kr. Det er absurd,« siger Peter B. Jepsen.

Lad tungvognspoliti tage sig af snyd DTL opfordrer kraftigt landets vognmænd og lastbilchauffører til at overholde køre- hviletiderne. Det sker efter presseafsløringer af

DECEMBER 2010

snyd med bl.a. fartskriverne. »Lovgivningen skal overholdes,« siger vicedirektør Morten Lindbo, DTL. »Vi anbefaler, at Danmark indfører en såkaldt BAG-model som i Tyskland med et særligt tungvognspoliti og i øvrigt flytter hele kontrollen med erhvervstransporten til Transportministeriet.«

DTL peger også på, at det stigende antal udenlandske lastbiler på de danske veje udgør et problem, fordi de procentvis overtræder lovgivningen mere end de danske. »Der har længe været problemer med politiets kontrol af udenlandske lastbiler, men det blev der efter vedvarende kritik fra DTL strammet op på for ca. et år siden. Bødesatserne for kørehviletidsovertrædelser blev kraftigt strammet i 2005, så det, der er behov for nu, er en intensiveret kontrol både i forhold til danske

og udenlandske chauffører,« siger Morten Lindbo.

God infrastruktur skaber vækst En velfungerende infrastruktur er fundamentalt afgørende for at kunne genskabe en holdbar økonomisk vækst. Det var konklusionen, da verdens største handelskammer, U.S. Chamber of Commerce for nylig lancerede et banebrydende transportindeks. Det måler, hvordan infrastrukturen præsterer i forhold til udbuddet, kvaliteten og udnyttelsen af infrastrukturen. I sidste måned holdt DTL og Dansk Vejforening et telefonmøde med de ledende folk bag det amerikanske indeks. »Indekset

viser, at en velfungerende infrastruktur er helt afgø-

rende for et lands velstand. Ved at øge indekset opnås en bæredygtig og holdbar vækst i bruttonationalproduktet. Vores dialog med amerikanerne gør det klart, at et tilsvarende indeks for Danmark kan skabe overblik over, hvor forhindringerne for en bæredygtig økonomisk vækst ligger, når vi taler om infrastruktur,« siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard. »Vi opfordrer til, at man i forbindelse med en kommende Mobilitetskommission udvikler et tilsvarende indeks på dansk eller europæisk plan. Vi har ikke råd til at lade være,« siger Erik Østergaard.

biler ret til ærindekørsel i Køge midtby. Det glæder DTL, der mener, det har været uacceptabelt for mange danske vognmænd – især de lokale i og omkring Køge – at de ikke har kunnet få klar besked om, hvornår ærindekørsel var tilladt. Det blev ellers allerede i sommer aftalt, at kørslen skulle være tilladt igen. »Det har været en lang proces, men nu glæder vi os blot til at se, at skiltene bliver sat op, så alle vognmænd ved, at ærindekørsel i Køges centrum igen er tilladt, « siger chefjurist John Roy Vesterholm, DTL.

Skiltesag slut Midt- og Vestsjællands Politi har givet Køge Kommune tilladelse til at opsætte skilte, der giver last-

omdøm g o s e n li d a e d , v li r Redde Saving lives, deadlines and reputations

Reducerer faren for dine medtrafikanter, passagerer og øger trafiksikkerheden.

Member of VBG GROUP

DECEMBER 2010

www.onspot.eu

dtl magasinet

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

LEDERENS BORD: Hvad mener danske

transportledere om dagens og morgendagens udfordringer? Bag bordet sidder denne gang direktør Henrik Jessen og projektleder Susanne Dueholm, P. L. Jessen & Søn i Fredericia.

Vognmanden som projektmager P.L. Jessen & Søn har sat arbejdet med miljø, arbejdsmiljø og trafiksikkerhed i system Af John Larsen | Fotos: Palle Peter Skov

Susanne Dueholm: »Vi vandt et offentligt udbud, selvom vi ikke var billigst, men fordi vi kunne påvise, at vi arbejdede systematisk med miljøpåvirkninger og arbejdsmiljøet.«

dtl magasinet

At gennemføre et projekt er for mange vognmænd at sammenligne med at bestige et bjerg – anstrengende og uoverskueligt. »Men vil du have styr på virksomheden og omkostningerne – og samtidig sende de rigtige signaler til kunder og omverdenen, så gå alligevel projektvejen. Det betaler sig, « lyder det fra bror og søster Henrik Jessen og Susanne Dueholm hos P. L. Jessen & Søn ApS i Fredericia. De har fem års erfaringer med at bringe virksomheden videre takket være konkrete projekter. Men efterhånden som man kommer ind i sagerne, bliver der kun bakketoppe tilbage, eller som begge siger: »Det bliver faktisk lettere og lettere, når du har fået øvelsen.«

De arbejder konstant med projekter i virksomheden. Senest er de gået i gang med den nye version af DTLs projekt Trafiksikker Virksomhed. Tidligere har de gennemført miljøstyring og indført deres egen udvidede arbejdspladsvurdering i form af rapportering af skader, ulykker og arbejdsmiljøforhold. »Projekterne er i virkeligheden flere sider af den samme sag,« siger Susanne Dueholm, der fungerer som virksomhedens projektchef – og meget andet. »Når processen kører, og du får sat tal og system på virksomheden og startet dialogen med medarbejderne, så får du også fokus på andre områder af virksomhedens drift. Det bliver fx meget lettere at udfylde udbudsmateriale og levere de oplysninger, som kunderne kræver. Vi vandt for nylig et offentligt udbud, selvom vi ikke var billigst, men fordi vi kunne påvise, at vi arbejdede systematisk med miljøpåvirkninger og arbejdsmiljøet.« Hun er uddannet speditør og kom i 2006 ” hjem” til sin fars og onklers familiefirma fra et job hos DFDS. Sammen med sin bror Henrik begyndte hun at ”projektorientere” virksomheden. Han er også speditøruddannet og var efter ti år hos DSV vendt hjem til P. L. Jessen i 2003. Virksomheden, hvis rødder går tilbage til 1910, løser et bredt udvalg

af transportopgaver. Kerneområderne er affaldshåndtering, krankørsel, specialtransport, nedbrydning og entreprenørkørsel. Firmaet har ca. 30 biler – udelukkende Euro 4 og 5, så alle kan køre i miljøzoner. Ældre biler er udskiftet, da man bevidst har fravalgt at investere i partikelfiltre. Der er knap 40 ansatte. Udover de to søskende arbejder faderen, Peter Jessen, stadig i virksomheden, og onklen Henning Jessen er kørselsleder. Moderen Grethe Jessen er i bogholderiet sammen med ikke-familiemedlemmet Wiwi Jensen. Med det team er det muligt at trække både Henrik og Susanne ud af den daglige drift, når der er behov for det. Mere ledelse ind i branchen

Henrik forklarer, at det stiller særlige krav til vognmanden, når virksomheden vælger at bestige projektbjerget: »Det vil ofte være en hæmsko, at bossen vil sidde på det hele og dykke ned i hver eneste detalje. Det er vigtigt at lære at uddelegere ansvar og se mere overordnet på sin virksomhed.« Og så skal vognmændene i øvrigt se at få lettet en vis legemsdel og efteruddanne sig som ledere. De fleste prioriterer det alt for lavt, mener han. »Der bør være et langt større ledelseselement på vognmandskurserne. Og det er oplagt at tilbyde lederkurser

DECEMBER 2010

»Projekter bliver lettere og lettere, når du har fået øvelsen.«

i forbindelse med efteruddannelsen,« tilføjer Henrik Jessen. Ingeniør satte proces i gang

Hvordan griber I det an? »Vort held var, at for fem år siden meldte vi os ind i Green Network – samarbejdet mellem områdets kommuner og en række virksomheder. Det betød bl.a. at vi havde en ingeniør i jobtræning i tre måneder. Ingeniøren fik sat processen i gang med at dokumentere arbejdsgange, energiforbrug og miljøpåvirkninger. Dokumentationen er fulgt op med handlingsplaner. Selvom miljøstyringsarbejdet ikke er et egentligt kundekrav, så styrker det virksomhedens profil,« fortæller han. Susanne Dueholm tog over, da hun blev ansat: »Det kræves mere og mere, at vi som transportører magter kvalitetsstyring. Og vi har nu fået certifikat, diplom og Green Network-flag to gange for vore miljøredegørelser. De kan på sigt udbygges til en ISO 14001-certifisering. Men så langt er vi ikke nået,« siger hun. Hun deltager i det grønne netværks erfa-grupper, hvor hun sætter stor pris på inputtet fra andre virksomhedsle-

DECEMBER 2010

dere, »men jeg er overrasket over, hvor få andre fra transportbranchen, jeg møder,« som hun siger. Gennemtænkt sikkerhed

Springet til at kombinere miljøstyringsindsatsen med arbejdet med de lovpligtige arbejdspladsvurderinger var ikke ret langt, forklarer Susanne: »At skabe en sikkerhedskultur starter hos ledelsen. For at undgå skader og uheld har vi indført nogle anmeldelsesblanketter, hvor chaufførerne skal rapportere hændelser og nær-ved ulykker. Den skriftlige rapportering følges op med samtaler og diskussioner på chaufførmøder. Vi vil gerne opnå, hvad vi kalder gennemtænkt sikkerhed. Målet er naturligvis færre skader, mindre brændstofforbrug og meget andet, men det skal også være et signal til vore kunder. Indsatsen hjemme er fulgt op af kurser for chaufførerne i økonomikørsel og simulatortræning hos TSU i Vejle. Resultatet blev en arbejdsmiljøredegørelse, der er arbejdspladsvurderingen i en udbygget udgave. Hun beretter dog også, at sikkerhedsarbejdet blev sat i tragisk relief af en arbejdsulykke, som i april 2009

kostede onklen og medejer Anders Jessen livet, da han fik en mobilkran over sig. »Ulykken påvirkede os dybt og gjorde, at vi satte fokus på at udvikle vore egne sikkerhedsprocedurer. Til gengæld blev vores miljøarbejde med Green Network sat noget tilbage. Men i juni i år modtog vi diplom og flag for en ”ekstraordinær bæredygtighedsindsats på arbejdsmiljøområdet”, som det så flot hedder.«

Henrik Jessen: »Det er vigtigt at lære at uddelegere ansvar og se mere overordnet på sin virksomhed.«

Trafiksikker virksomhed

Nyeste projekt er opdateringen af DTLs ledelsesværktøj Trafiksikker Virksomhed, der gennemføres i samarbejde med Codan, Dansk Autohjælp og Volvo. »Her kan vi udnytte meget fra både vores miljøstyringsarbejde og arbejdsmiljøindsatsen. Det hele hænger jo sammen,« fortsætter Susanne Dueholm. Ydermere var P. L. Jessen & Søn med i projektets indledende faser for snart fem år siden, og begge har bidraget med input til den relancerede udgave af projektet. Trafiksikker Virksomhed går ud på at udforme en skriftlig trafiksikkerhedshedspolitik og arbejde aktivt sammen med medarbejderne på at

dtl magasinet

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

nedbringe antallet af skader og uheld – og afdække deres årsager. Bl.a. ved at indføre handlingsplan og egenkontrol. Arbejdet gennemføres med bistand fra DTL-konsulenter, der også ”eksaminerer” virksomheden og udsteder et certifikat. Projektet styres fremover af DTLs Regionskontor Midt/Nord. »Nyt er bl.a. at virksomhederne selv skal betale mere af udgifterne, men det er slet ikke dyrt i forhold til fx en ISO-certifisering. Blandt resultaterne er, at vi har synliggjort vores organisationsplan. Vi troede, at alle vidste, hvad alle lavede, men chaufførerne har været glade for at få den. Desuden har vi fået vores egen chaufførhåndbog med instruktioner for chaufførerne i deres dagligdag,« siger hun. En anden bonus er, at trafiksikkerhedsarbejdet i store træk vil kunne ”genbruges” til at blive certificeret som grøn transportvirksomhed af det nye Center for Grøn Transport under Trafikstyrelsen. »Igen noget der styrker vores profil,« tilføjer Henrik Jessen. Men de mener begge, at der mangler noget i DTL-projektet: »Skal sikkerhedscertifikatet have gennemslagskraft, så bør der også være en myndigheds blå stempel. Det er ikke nok at branchen godkender sig selv. Det kunne øge værdien, hvis fx Trafikstyrelsen blev inddraget i certificeringen på en eller anden måde.« Hvordan er situationen i branchen netop nu? »Sneen er kommet tidligt. Det giver indtægter fra snerydningen. Til gengæld har de andre biler svært ved at komme ud at køre, og der er ellers opgaver nok. Vi mærker højere aktivitet hos vore kunder, og priserne på fx affaldsområdet er en smule i bedring,« siger Henrik Jessen. Er krisen afblæst? »Ja, det må man sige. Men niveauet er dog lavere end for tre år siden, men vi skal nok vænne os til det lavere niveau. Vi skulle tidligere i år have holdt firmaets 100 års jubilæum, men på grund af den økonomiske situation ”parkerede” vi festlighederne. Et jubilæum er sjovt, men det er sjovere at blive 101 år, så det vil vi fejre i stedet for, når vinteren er overstået,« smiler Susanne Dueholm.

dtl magasinet

Kampagnebil i det jyske Kjøbenhavns Vognmandslaug har haft en kampagnelastbil på tur i Danmark, hvor ca. 7.000 elever har lært om fornuftig adfærd i trafikken, ikke mindst når de møder en lastbil. Turneen er gennemført med stor hjælp fra vognmandsforeningerne i Midtjylland, Vestjyllands og Thy, som engageret og med stor energi har fået bragt budskaberne ud over katederkanten. Andre samarbejdspartnere er de regionale færdselssikkerhedsudvalg i Østjylland, Midt- Vestjylland, Nordjylland og i Hovedstaden. Derudover er projektet muliggjort gennem et samarbejde med Volvo Truck Center København og Codan.

Send ubrugte filter-tilsagn retur Miljøstyrelsen er ved at rydde op på ventelisten for tilskud til montering af partikelfiltre. Ligger virksomheder inde med forhåndstilsagn om tilskud til partikelfilter, som alligevel ikke skal bruges, opfordrer DTL til at returnere tilsagnene til Miljøstyrelsen med besked om, at man ikke ønsker at udnytte tilskuddet. Virksomheder på ventelisten må også

gerne informere Miljøstyrelsen, hvis tilskuddet ikke længere er relevant. Det giver den næste virksomhed på ventelisten mulighed for at få tilskud. Der er stadig mange på venteliste til de nær ved 10 mio. kr., der er tilbage i tilskudspuljen. Selve ventelisten lukkede 7. december 2009. Et forhåndstilsagn gælder i seks måneder.

Afslag til arbejdsmiljøprojekt Som nævnt i sidste nummer har DTL ansøgt Forebyggelsesfonden om støtte til et projekt, som skal forbedre små og mellemstore virksomheders sikkerheds- og sundhedskultur. Forebyggelsesfonden har i sidste måned afslået at støtte projektet. DTL vil imidlertid tage kontakt til fonden for at få afklaret, om der med fordel kan ændres i ansøgningen, så projektet kan tages op til ny vurdering. Fonden uddeler hvert år op til 350 millioner kroner til projekter, der forebygger nedslidning, forbedrer genoptræning og øger bevidstheden om sundhed.

DTL Dyr generalforsamling Der indkaldes herved til generalforsamling for DTL Dyr lørdag den 29. januar 2011, kl. 9.30 på Paarup Kro, Ringkøbingvej 1, Paarup, 7442 Engesvang Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indgives til Dansk Transport og Logistik senest 14 dage før generalforsamlingen.

DECEMBER 2010

Lærlingepræmie hævet til 70.000 kroner En lovændring giver nu virksomhederne mulighed for at modtage op til 70.000 kroner i praktikpladspræmie og bonus, når de ansætter en lærling. »DTL arbejder for at tiltrække kvalificerede og engagerede unge mennesker til transportbranchen. Derfor lancerede vi tidligere på efteråret sammen med Dansk Erhverv og 3F en lærlingekampagne, der skal give transportbranchen et fagligt løft og skaffe praktikpladser til de mange unge, som i dag mangler plads,« siger fuldmægtig i DTL, Hans Skat. »Vi håber, den øgede præmie og bonus vil motivere flere virksom-

heder til at ansætte en lærling, så vi kan fremtidssikre erhvervet og gøre det fuldt faglært.« Sådan udbetales pengene De 70.000 kr. er delt op i en præmie og en bonus. En forudsætning for at få del i pengene er, at lærlingen begynder sin uddannelse senest tre måneder efter, at uddannelsesaftalen med virksomheden er indgået. Præmien udbetales i prøvetiden og udgør op til 18.000 kr. Virksomhederne kan søge om 6.000 kr. for hver 30 dage eleven har gennemført af prøvetiden. Bonussen udgør i alt op til 52.000 kr., der udbetales i fire lige

store rater afhængig af uddannelsesaftalens varighed: • 90 dage efter prøvetidens ophør kan virksomheden få udbetalt en bonus på 13.000 kr. (Dvs. i 6. måned efter uddannelsesaftales start). • 180 dage efter prøvetidens ophør kan virksomheden få yderligere 13.000 kr. (Dvs. i 9. måned efter uddannelsesaftales start). • 270 dage efter prøvetidens ophør kan virksomheden få yderligere en bonus på 13.000 kr. (Dvs i 12. måned efter uddannelsesaftales start). • Den fjerde og sidste bonus på 13.000 kr. kan virksomheden

søge efter 630 dage. (Dvs. i 24. måned efter uddannelsesaftalens start). Virksomheder, der har indgået en uddannelsesaftale før lovens ikrafttræden 15. november, bestemmer selv, om de vil følge den eksisterende præmie- og bonusordning på op til 50.000 kroner eller den nye på op til 70.000 kroner. Få hjælp til processen med at ansætte en lærling på www.dtl.dk Læs mere på

dtl.dk

FDE Lønservice FDE sørger for alt omkring din lønadministration ... • Indtastning af løndata i Danløn • Udarbejdelse af lønsedler • Indbetalinger til myndigheder og foreninger

• Ajourførte satser i henhold til overenskomsten.

Ring til FDE på 7430 3300 og få et fordelagtigt tilbud på lønadministration for din virksomhed

FDE A/S . Lyren 1 . 6330 Padborg . Tlf. 7430 3300 . Fax 7430 3333 . fde@fde.dk . www.fde.dk

DECEMBER 2010

dtl magasinet

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Krav

forældes efter tre år

Efter en overgangsperiode på tre år er det nu slut. Fra årsskiftet gælder en ny forældelseslov fuldt ud. Herefter bliver alle krav og fordringer som hovedregel forældet efter tre år. En af DTLs samarbejdspartnere, advokatfirmaet Gorrissen Federspiel, orienterer om konsekvenserne og juraen bag forældelsesfristerne. Bl.a. om hvordan man afbryder en forældelsesfrist

AF Managing Partner Peter Appel og advokatfuldmægtig Stinne Ivø, Gorrissen Federspiel

Transportvirksomhederne har god grund til at gennemgå alle udestående fordringer før årsskiftet. Forældelsesloven medfører nemlig, at alle fordringer, stiftet tre år tidligere end 1. januar 2011, bliver forældet. 1. januar 2008 trådte den nugældende forældelseslov i kraft og erstattede de tidligere forældelseslove. Forældelsesfrister reguleres i dag efter forældelsesloven, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lovgivning. En af de væsentligste ændringer i forældelsesloven er en nedsættelses af den generelle forældelsesfrist fra fem år til tre år. Udgangspunktet er i dag, at fordringer forældes efter tre år, dog forældes enkelte fordringer først efter 10 år (fx domme og gældsbreve) eller 20 år (fx fordringer i relation til indlån i pengeinstitutter). Forældelsesloven påvirker ikke de forældelsesfrister, der gælder i særlovgivningen, for eksempel forældelsesreglerne i sølovens § 55 og § 501, luftfartlovens § 118 CMR-lovens § 41, der som udgangspunkt har forrang i forhold til forældelsesloven. Til gode hos kunderne Fordringer skal forstås bredt og omfat-

dtl magasinet

ter langt de fleste fordringer, som transportvirksomheder har over for deres kunder, herunder kundetilgodehavender. Disse fordringer omfattes af den treårige forældelsesfrist, medmindre andre forældelsesfrister i særlovgivningen omfatter transportørens krav på kundetilgodehavender. Transportørens fordringer på kunder under søtransport eller lufttransportaftaler, forældes efter de almindelige forældelsesregler, forældelsesloven, hvorimod CMR-lovens forældelsesregel antages at omfatte transportørens krav på betaling af fragt. Det betyder, at kravet – uafhængigt at forældelseslovens regler – forældes allerede efter ét år. Hvis fordringshaveren eller skyldneren først på et senere tidspunkt får eller burde have fået kendskab til fordringen, regnes forældelsen først fra den dag, hvor fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil. Der gælder dog en absolut forældelsesfrist på 10 år. Derefter er der ikke mulighed for at inddrive det udestående beløb hos kunden. Hvornår løber forældelsesfristen fra? Forældelsesfristen regnes fra det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren

kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser. For kontraktmæssige forpligtelser vil det som oftest være fra det tidspunkt, hvor forpligtelsen er præsteret, herunder tjenesteydelser i form af udførte transporter. Den betalingsfrist, der er anført i den faktura, der udstedes til kunden er derimod formentlig ikke afgørende for forældelsesfristen. Det viser en tidligere dom. Medmindre det har direkte hjemmel i lov eller det er aftalt med skyldneren, efter skyldnerens anmodning og dermed ikke ensidigt, kan begyndelsestidspunktet ikke udskydes til tidspunktet for rettidig betaling af fakturaen. Hvordan afbrydes forældelsesfristen? Forældelsesfristen afbrydes, når kunden udtrykkeligt eller ved sin handlemåde erkender sin forpligtelse til at betale den udestående fordring. Forældelsesfristen kan derudover afbrydes, når fordringshaveren foretager retslige skridt mod skyldneren med henblik på at opnå dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten, voldgiftskendelse eller anden bindende afgørelse, der fastslår fordringens eksistens og størrelse, og forfølger disse skridt inden for rimelig tid. Søges forældelsesfristen afbrudt

DECEMBER 2010

Stine Ivø og Peter Appel, Gorrissen Federspiel, orienterer om forældelsesfristerne.

Forældelsesfristen for krav stiftet i perioden 2003-2007 Forældelsesloven trådte i kraft 1. januar 2008, men har også virkning for fakturaer udstedt før den 1. januar 2008, som ikke inden ikrafttrædelsesdatoen er forældet efter begge regelsæt. Forældelseslovens ikrafttrædelsesbestemmelse er konstrueret sådan, at forældelsesloven tillægges virkning på fordringer, som er stiftet tidligere end forældelseslovens ikrafttrædelsestidspunkt 1. januar 2008. Samtidig er der indført en overgangsbestemmelse med den konsekvens, at fordringer stiftet før forældelseslovens ikrafttræden

DECEMBER 2010

Fremover forældes tilgodehavender hos kunderne efter tre år, men der findes undtagelser, fx i CMR-lovens bestemmelser. Arkivfoto: renault

ved en domstol, afbrydes forældelsesfristen ved indlevering af stævning eller betalingspåkrav for retten. Forældelsesfristen kan også afbrydes ved indgivelse af en konkursbegæring på grundlag af fordringen, ved anmeldelse af fordringen i kundens konkursbo, ved anmeldelse af fordringen i forbindelse med åbning af tvangsakkord eller indledning af gældsanering, anmeldelse af fordringen i et dødsbo efter dettes udstedelse af proklama samt ved anmeldelse af fordringen efter, at skyldneren har udstedt proklama. Forældelsesfristen afbrydes også ved indgivelse om anmodning om udlæg, hvis fordringshaveren søger forretningen fremmet inden for rimelig tid. Der er i forældelsesloven fastsat frister vedrørende udlæg ved pantefoged, restancemyndigheder og arrest. Når forældelsesfristen afbrydes, begynder en ny frist på tre år at løbe (i op til 10 år). Konsekvensen ved manglende afbrydelse af forældelsesfristen er, at fordringen ikke længere består, og der ikke længere kan kræves betaling af fakturaen.

tidligst skal anses for forældet den 1. januar 2011, medmindre der på et tidligere tidspunkt er indtrådt forældelse såvel efter de gamle regler (5 år) som efter forældelseslovens bestemmelser (3 år). Fordringer stiftet i perioden efter 1. januar 2003 og inden lovens ikrafttræden 1. januar 2008, forældes efter den nye forældelseslov, men tidligst 1. januar 2011. Fakturaer, der er udstedt efter 1. januar 2008 forældes som udgangspunkt efter tre år, idet disse fordringer er omfattet af den treårige forældelsesfrist. Der er derfor grund til nøje at gennemgå udestående fordringer for at undgå, at de bliver forældet.

En af de væsentligste ændringer i forældelsesloven er en nedsættelse af den generelle forældelsesfrist fra fem år til tre år. dtl magasinet

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

reception

Jørgen Egeskov fylder 60 år Erik Østergaard fylder 50 år I anledning af at DTLs adm. direktør Erik Østergaard fylder 50 år, vil det I anledning glæde DTLafatat seDTLs venner, medlemmer formand Jørgen Egeskov fylder og forretningsforbindelser til recep 60tion år, vil glæde DTL at pådet Børsen.

se venner, medlemmer og forretningsforbindelser til2009 Fredag den 27. marts reception på- Børsen. Kl. 14.00 17.00 Fredag den 14. januar 2011 Børsen, Slotsholmsgade 1, København K Kl. 14.00-16.00

Dansk Transport og Logistik www.dtl.eu

Engageret transportdirektør 50 år Det er en engageret og alsidig herre, der lørdag 11. december rundede det halve hundrede år – nemlig DTLs vicedirektør Morten Lindbo. Engageret, fordi han er manden, som på en fridag i sit sommerhus i lettere indigneret surhed over behandlingen af de danske vognmænd pludselig kan smide hækkesaksen fra sig og uopfordret gå ind og skrive et harmdirrende indlæg imod den i hans øjne nidkære jagt fra ordensmagtens side på de mennesker, som han dagligt kæmper politisk for i sit job. Og alsidig, fordi han er manden, der også kan skrive sjove festsange eller få optaget kreative forslag i Politikens muntre organ, ATS. Før han blev jurist, var han faktisk en del af selvsamme ordensmagt, som han i dag både roser og skoser. For han blev i 1985 uddannet som politibetjent på Politiskolen, men allerede året efter gav han sig i kast med at studere jura på Københavns Universitet, som han fem år senere fik sin eksamen fra. Morten Lindbo har i sine snart 15 år i transportbranchen – de seneste 11 år som leder af DTLs erhvervspolitiske afdeling – arbejdet med flere hundrede forskellige emner af interesse for transporten lige fra transportens bidrag til klimaet til kampen for bedre infrastruktur i Danmark. Hans og hans afdelings daglige kamp strækker sig også ud over landets grænser med overordnet ledelse af DTLs EU-kontor i Bruxelles og poster i den internationale transportorganisation, IRU. Privat bor han på Frederiksberg og er gift med Sanne, som han har to børn med. Fødselsdagen blev fejret i privat lag med venner og familie.

dtl magasinet

Vognmænd vil bremse elefantvæddeløb Nu vil vi bevise, at vi selv kan løse problemet. Formand for Holstebro Vognmandsforening, Henning Lauritsen, i Transportmagasinet, om kampagnen, som bl.a. består af plakater til at klæbe bag på lastbilerne med teksten: ”Ingen unødige overhalinger med mig bag rattet."

Ordensmagten som både lovgivende, udøvende og dømmende magt Vi hører ofte fra vore medlemmer, at de oplever ordensmagten som både lovgivende, udøvende og dømmende magt, når de får udstukket bødeforlæg for bagatelagtige overtrædelser af den komplicerede transportlovgivning. Per Rasmussen, formand for Sydøstjyllands Vognmandsforening, i Lastbilmagasinet

Børsen, Slotholmsgade 1, København K

SAGT & SKREVET

Ingen planer om sikre rastepladser i Danmark For nærværende har vi ikke planer om at etablere sikre rastepladser. Det skyldes, at vi ikke har dokumentation for problemets omfang i Danmark. Driftsdirektør Niels Christian Skov Nielsen, Vejdirektoratet, i DR.dk/nyheder om indførelse af bevogtede rastepladser flere steder i Europa.

Mangler overblik Det er vanskeligt at få informationer fra virksomheder og ejere af køretøjer, som foretager sig noget ulovligt. Det er dog en klar opfattelse, at chiptuning specielt for busser og lastbiler er blevet mindre. Leder af Center for Grøn Transport, Niels-Anders Nielsen, i Lastbil Magasinet.

Hvem skal levere væksten? Hvis så få skuldre skal bære vores eksport, hvad skal vi så gøre, når de virksomheder rykker ud af Danmark? Professor Phillip J.H. Schrøder, Handelshøjskolen i Århus, i Børsen, om at ny forskning viser, at 100 danske virksomheder står for 50 pct. af den samlede danske eksport.

Eurovignetten stadig skæv Der er ikke rettet op på den fundamentale skævhed, at det kun er vejtransporten, som pålægges disse afgifter. De øvrige transportformer går fri, og det skævvrider konkurrencen til ugunst for trafikker, hvor kun vejtransport er relevant. Adm. direktør Martin Aabak, Danske Speditører, i Transporttidende.com om EUs planer om højere vejbenyttelsesafgifter.

DECEMBER 2010

Priser inkl. forsendelse/ekskl. moms

KALENDER 2011 Trans Inform er allerede klar til 2011 med en ny, flot vægkalender (A4) med motiver af veteran-lastbiler. Journalist Finn Bjerremand har taget billederne til kalenderen, som er designet af vores grafiker Tom Nielsen. Bestil allerede nu 2011-kalenderen til kontoret, til medarbejderne og kunder – eller bare til dig selv. Kalenderen er klar til levering. Du kan blandt andet få kalendere med eget firmalogo-bånd på så de kan bruges som reklame og firmagave.

79,89,pr. stk.

eller

pr. stk.

med eget logo-bånd (ved min. 30 stk.)

Volvo L2 20 02 2

MAN DAG 25

TI RSDAG

17 1

24 2

und.

LØRDAG 1

SØND

nd ved Hads

111

obsen, Skelu

FREDAG

Gordon Jac

TORSDAG

27 27

05 06 om22 tlf. 70 10 å p n e sinform.c s n n a e r J t l @ e n d akt E 2010 l.jense KontDECEMBER eller ede

llehandel v./

ONSDAG

fra 1949 tilh ørende Skelu nd Pa

Bededag

31 31

Eksempel på logo-bån d

dtl magasinet

MAJ 41

21 arbejdsda

ge excl. 4 lør

dag

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER Henrik Bo Frederiksen og Ivan Lykke fik sig en på opleveren i løbet af fem hektiske dage på Vestbredden.

Reddere på opgave i Palæstina Af John Larsen

VOGNMANDSKURSUS

Region Midt/Nord tilbyder vognmandskursus efter helt nyt og ﬂeksibelt koncept • En uge på kursus (afholdes i Viborg) • Hjemmeopgaver i 4 uger (ca. 7 timers arbejde om ugen, hvor du selvfølgelig kan hente hjælp og vejledning fra underviserne) • På kursus en uge igen (afholdes i Viborg) Pris

19.000 kr. + moms (incl. materialer og forplejning)

17.500 kr. + moms

for Region Midt/Nords medlemsvirksomheder Vil du vide mere Tjek www.region-midtnord.dk eller kontakt:

kontoret i centrum Skottenborg 12-14 . 8800 Viborg . Tlf.: 70 15 95 55 info@region-midtnord.dk . www.region-midtnord.dk

dtl magasinet

»Jeg troede, det var en joke, da jeg fik at vide, jeg skulle på opgave – i Palæstina.« Sådan siger redder Henrik Bo Frederiksen, 47, som sagde ja til tilbuddet om at blive ”udvekslingsmekaniker” sammen med sin kollega Ivan Lykke, 54, begge hos Dansk Autohjælp i Herlev ved København. Opgaven bestod af en fem dages studierejse til Vestbredden inviteret af det nystartede ”danske hus i Palæstina” i byen Ramallah. Dansk Autohjælps hovedkontor i Århus takkede ja til at sende to medarbejdere af sted for at deltage i en mellemfolkelig erfaringsudveksling blandt fagfolk. Tidligere har et par kokke været af sted, og denne gang blev det to erfarne mekanikere og reddere, som kunne fortælle palæstinensiske kolleger om danske forhold og samtidig opleve, hvordan arbejdet foregår på de palæstinensiske værksteder. Og der er en verden til forskel. »På de fem dage kom vi rundt på fem værksteder og holdt foredrag på engelsk på

to tekniske skoler i byer som Jerusalem, Hebron, Nablus og Betlehem. Bl.a. så vi Volvos lastbilværksted i Ramallah, og her var man faktisk ret godt med. På vejene så vi også ret moderne Volvo’er og Mercedes lastbiler – og kun få lastbil-lig,« beretter Ivan Lykke. Hammer og skruetrækker »Men det var undtagelsen. Ellers sker reparationer og vedligeholdelse af bilerne under primitive forhold. Selv om bilerne er relativt nye, så er værktøjer og hjælpemidler af gammel dato. Utroligt at se hvor langt man kommer med bare en skruetrækker og hammer. Nyere testudstyr er en mangelvare, bl.a. fordi israelerne ikke tillader ret meget software at komme ind på Vestbredden,« forklarer Henrik Frederiksen. De fortæller også, at en redningstjeneste i dansk forstand ikke findes. Folk må selv sørge for at bugsere deres køretøjer til værkstederne. Men overalt var man meget interesseret i at høre om bjærgning og om danske forhold i øvrigt. »Vi fik en kæmpe oplevelse og gode kontakter, jeg håber, vi kan gense en dag,« fortsætter Henrik Frederiksen. »Men vi så jo også en befolkning, der er spærret inde i deres eget land og som prøver at få tilværelsen til at fungere under besværlige forhold. Der er kontroller og afspærringer overalt. Derfor er de også meget interesseret i at komme i kontakt med omverdenen – bl.a. via disse nye kontakter mellem forskellige brancher,« forklarer de begge.

DECEMBER 2010

NAVNE & NOTER

Loyalitet belønnes Den internationale transportorganisation IRU hædrer vognmænd og chauffører, der har udført deres erhverv på en loyal og ærefuld måde. Hædersbevisningen består af et æresdiplom og en guldnål med IRU logo. For at komme i betragtning skal disse betingelser være opfyldt: • Chaufføren skal have været aktiv i erhvervet i mindst 20 år, og have kørt til nuværende eller eventuelle tidligere arbejdsgiveres fulde tilfredshed. • Chaufføren skal have været ansat i samme virksomhed i mindst 5 år og have kørt mindst 1 mio. kilometer som professional chauffør i national eller international trafik. • Chaufføren må ikke inden for de sidste 20 år have forårsaget alvorlige trafikulykker med personskader, der kan lægges den pågældende til last. • Chaufføren må ikke inden for de sidste 5 år have begået alvorlige overtrædelser af de regler, der regulerer erhvervet, hverken i hjemlandet eller i andre lande, der er kørt i. Hædersbevisningen kan også tildeles selvkørende vognmænd. Senest har disse fire danske DTL-hædersmænd modtaget den flotte hædersbevisning: Jens Erik Buhl, Jens Buhl & Sønner A/S Poul Jasper, Jens Buhl & Sønner A/S Kai Borup, Kai Borup Søren Gjørtler Jensen, Vognmand Bjarne Jessen.

Nye vognmænd klar til at tage fat Disse ”unge” mænd og en enkelt pige, har netop afsluttet vognmandskurset hos DTL Region Midt/ Nord. Branchens friske blod er: Maria Schondelmeier, Hardy Kløve Nannberg, Johnny Kofod, Ivan Kristensen, Flemming Christensen, Ole Willesen, Morten Dahl, Lars

Peter Benfeldt, Carl Dinesen, Ole Jensen, Michael Kjeldsen Aarup, Bent Iversen og Brian Nygård Svendsen. De ønskes tillykke med kurset med håbet om, at de må få glæde af den megen nye viden. Her ses de koncentrerede vognmandsaspiranter i færd med at løse en af opgaverne.

GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR DTL på Grønningen 17 i København holder i år julelukket fra fredag den 24. december til og med søndag den 2. januar 2011. I tilfælde af hastesager kan DTLs medlemmer ringe til: Adm. direktør Erik Østergaard på tlf. 4015 1225, cheføkonom Ove Holm på tlf. 2344 2909 eller chefjurist John Roy Vesterholm på tlf. 4063 6433

NYE MEDLEMMER Dansk Møbeltransport Forening Meldgaard A/S Askelund 10 6200 Aabenraa

Storstrøms Amts Vognmandsforening Ravn's Transport Stubbekøbingvej 42 4840 Nørre Alslev

Kjøbenhavns Vognmandslaug PB-Huset Bogholder Allé 28 2720 Vanløse

Skaverup Transport ApS Skaverupvej 50 4760 Vordingborg

Vognmandsforretning Max Jensen Pilevangsdal 2 2630 Taastrup

DECEMBER 2010

Jørgen Andersen Transport Vestergade 51C 4850 Stubbekøbing Raton Transport ApS Industriparken 1 4800 Nykøbing F

Sjællands Vognmandsforening Fragt og Budcenter Ringsted Thorsvej 8 4100 Ringsted Per Andersen Søgårdsvej 8A, Undløse 4340 Tølløse Storms Distributions Service ApS Vardegade 3, 4 tv 2100 København Ø

Sønderjyllands Vognmandsforening JCS Transport Møllegade 27 6430 Nordborg

Ribe Amts Vognmandsforening FC Lunde ApS Langsigvej 51, Lunde 6830 Nørre Nebel

Østjyllands Vognmandsforening Lystrup Transport & Logistik ApS Præstehaven 8, Hylke 8660 Skanderborg

Skørping-Arden Vognmandsforening Karl Molin Stålkonstruktioner A/S Industrivej 5 9575 Terndrup

Sydøstjyllands Vognmandsforening Almind Flytteforretning Hedevej 157 6051 Almind

Direkte medlem Møls/S-Bilen Transport Vandkarsevej 12 2880 Bagsværd

dtl magasinet

Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost ID NR. 42310 Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost ID NR. 42310

04/12/07 13:14:36

Al henvendelse: Dansk Transport og Logistik Grønningen 17, Postboks 2250 1019 København K Telefon: 2276 7855

Betal kun for det, du bruger Med en DTL Totalberedskabsaftale hos Dansk Autohjælp betaler du kun et mindre beredskabshonorar for, at din virksomhed er tilmeldt hele Dansk Autohjælps beredskab. Beredskabsbeløbet giver både adgang til en lav timepris på vejhjælp samt en række tillægsydelser • Autohjælp • Bygningsskadeservice • Siddende sygetransport • Psykologisk krisehjælp • Førstehjælpsmateriel • Brandmateriel inkl. servicering af virksomhedens brandmateriel • Førstehjælpskurser, der kan tilpasses virksomhedens behov

Tryghed på vejen…

Salg Erhverv: tlf. 7010 8092 / erhvervsalg@dah.dk DTL Mag 1207 #Final.indd 40

Al henvendelse: Dansk Transport og Logistik Grønningen 17, Postboks 2250 1019 København K Telefon: 2276 7855

Dansk Autohjælp A/S

Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost ID NR. 42310

Læs mere om dine fordele på www.dtl.eu/dah eller tilmeld dig aftalen direkte hos Dansk Autohjælp på 7010 8092 eller på www.dah.dk/dtl.

04/12/07 13:14:36