DTL Magasinet oktober 2010

12. årgang | oktober 2010

dtlmagasinet

nr. 10

MÅNEDSMAGASIN FOR DANSK TRANSPORT OG LOGISTIK

er: v o n n a sse i H e M IAA heder

y Miljøn isetid i en kr

SKROT REGELMONSTER Vognmand Kresten Kold får kun bøvl og ekstraudgifter ud af nye affaldsregler

DTL udspil: på vej med skema til selvkørendes arbejdstid

Erhvervsstøtten

INDHOLD & LEDER

– den politiske gøgeunge Sektion 1

Nyheder 3 I Ny viden om modulvogntog 4 I DTL på vej med skema om de selvkørendes arbejdstid 6 I Godskørselsmønstre skal kortlægges 8 I Kort Nyt 10 I Medlemmer har juridisk redningsplanke hos DTL 12 I Reportage fra IAA-udstillingen i Hannover

12

Sektion 2

Baggrund 18 I Interview med EU-parlamentariker Anna Rosbach 19 I Kort Nyt International 18

Sektion 3

Faste Ting 20 22 24 26 28 30

I DTL Fordelspartner I Sagt og skrevet I Lederens bord: Kresten Kold I Spørgsmål til arbejdsgiver-hotline I Aktuelle sager I Rundspørge om nyt blod til foreningerne

Sektion 4

24

Medlemmerne 30 I Forbedret SEB-pensionsaftale til DTLs medlemmer 32 I Vognmand gør Ærø mere trafiksikker 34 I Generalforsamling i Dansk Møbeltransport Forening 36 I Portræt af vestjyske Jens Stammose 38 I Femern og faste forretningsforbindelser 39 I Navne og noter

36 Ansvarshavende: Adm. dir. Erik Østergaard Redaktør: John Larsen Redaktionssekretær: Margrethe Aarup Annoncekontakt: DG Media as Telefon: 7027 1155 e-mail: epost@dgmedia.dk Grafisk tilrettelæggelse: Woer|Gregorius

Tryk: npctryk a/s Papir: Holmen Ideal Gloss Kontrolleret oplag: 4.266 Bladets adresse: Grønningen 17, postboks 2250, 1019 København K. Telefon: 7015 9500 www.dtl.eu e-mail: dtl@dtl.eu

Forsidefoto: Per Daugaard Abonnement kr. 395,- ekskl. moms.

Artikler skal være redaktionen i hænde senest den 25. i måneden.

ISSN 1902-5173.

Medlem af Dansk Fagpresse

Regeringens Vækstforum arbejder på højtryk, som regeringen selv siger. Alle venter spændt på resultatet. Nogen kan måske frygte, det ender, som da velfærdskommissionens anbefalinger efter mange konstruktive forslag blev sprængt i stumper og stykker af lerdueskydningen fra regeringskontorerne.

Men chancen må jo tages – og derfor er det også godt, at transporterhvervet har en repræsentant i regeringens Vækstforum.

Skal man allerede nu foregribe udmeldingerne, så er der ingen tvivl om, at ét af angrebspunkterne vil være den offentlige støtte til visse dele af erhvervslivet. 23 mia. kr. deles hvert år ud til erhverv, der åbenbart ikke kan eksistere på egen hånd uden rundhåndede statsmidler.

Og nej godstransporten har i hvert fald ikke glæde af gaveboden.

Erhvervsstøtten er en gøgeunge. Den skubber andre mulige produktive erhverv ud af reden, fordi støttekronerne passende kunne bruges i andre sammenhænge til at lave lettelser for hele det danske erhvervsliv.

Og særligt landgodstransporten lider under, at fordi riget fattes penge, så hører vi igen og igen det politiske etablishment tale om at belægge transporterne med afgifter og begrænsninger af den ene og anden slags.

Under dække af miljø- og/eller trængselsmæssige hensyn. De 600 millioner kroner plus et ukendt tre-cifret millionbeløb til opkrævningsudstyr og administration, som inden for de kommende år skal betales af vognmændene bl.a. til dækning af skattereformen, er et godt eksempel på, at den enes brød åbenbart er den andens død.

Den stadige sang om, at regningen blot kan sendes videre til vores kunder har ingen gang på jorden, hvis transporterhvervet i den konkurrence, der hersker i dag, skal tilføre Danmark værdi!

Fremtrædende organisationer som Dansk Erhverv og også ATP har slået til lyd for, at erhvervsstøtten bør have en politisk overhaling, så pengene bruges til at forbedre forholdene for erhvervslivet i bred forstand. Vi har stadig både en godsstrategi og en infrastrukturplan, som godt kunne bruge en hjælpende hånd fra de mange milliarder, der gives i tilskud af rene historiske årsager! Ved at pålægge vognmændene yderligere afgifter, skærer samfundet blot af sin egen hale.

Erik Østergaard, adm. direktør

ARKIVFOTO: PER DAUGAARD

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Vognmænd skaffer ny viden om modulvogntog Spørgeskema på vej ud.

Af John Larsen

Det landsdækkende forsøg med modulvogntog blev for nylig forlænget til 2017, og Vejdirektoratet undersøger løbende, hvordan det går.

For at få undersøgt hvor meget af modulvogntogenes kapacitet, der bliver udnyttet, vil Vejdirektoratet gerne have hjælp fra DTLs vognmænd til at svare på nogle spørgsmål om, hvordan de bruger modulvogntogene.

Danmarks Statistik udsender om kort tid et spørgeskema til de virksomheder, der har registreret modulvogntogsenheder (dollyer, linktrailere og sættevogne med kærretræk).

Virksomhederne bliver bedt om at svare på en række spørgsmål om brugen af modulvogntog i uge 44. »Det er vigtigt, at vi får solide data om forsøget, så DTL opfordrer virksomhederne til at tage vel imod spørgeskemaerne fra Danmarks Statistik,« siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard. »Med en veldokumenteret slutrapport vil branchen og politikerne uden tvivl få dokumenteret, at modulvogntog er en rigtig god idé. Det er ikke mindst vigtigt for det videre arbejde med udbredelse af modulvogntog i Europa, at Danmark kan fremlægge veldokumenterede resultater fra det danske forsøg.«

OKTOBER 2010

Modulvogntog – status Af Ove Holm

Forsøget med modulvogntog blev indledt 24. november 2008. Forsøget var oprindeligt planlagt til at løbe i tre år men er for nylig blevet forlænget til 1. januar 2017.

Forsøget løber først og fremmest over det meste af motorvejsnettet i Danmark og nogle landevejsstrækninger. På vejnettet er i alt 58 knudepunkter bestående af 39 havne, kombiterminaler, transportcentre, industrikvarterer og 19 virksomhedsadresser.

Transportvirksomheder kan løbende søge om at få yderligere adresser tilsluttet forsøget gennem den såkaldte virksomhedsordning. Senest er forsøget udvidet til yderligere 4-5 byer, Viborg, Holstebro, Struer og Hundested Havn.

Og hvis der bliver penge tilovers til Skjern.

Forsøget med modulvogntog i Danmark bliver grundigt evalueret af Vejdirektoratet, der har hyret Grontmij Carl Bro og Tetraplan til opgaven. Her arbejdes der med dataindsamling og analyser. I maj måned i år blev der udsendt en midtvejsrapport.

Midtvejsrapporten konkluderer bl.a., at der mest køres med stykgods og fødevarer. Det an-

slås, at modulvogntog i 2009 fragtede omkring 0,8 % af den nationale godsmængde. Endvidere kan det anslås, at modulvogntog i 2009 stod for 0,9 % af trafikarbejdet i Danmark.

Der er pr. juli 2010 registreret 386modulvogntog, fordelt på 253 link-trailere, 129 dollyer og 4 sættevogne med kærretræk. Hertil kommer et ukendt antal af den såkaldte fjerde type modulvogntog – en forvogn med

en lang påhængsvogn med en vogntogslængde på op til 24 meter.

Læs meget mere om modulvogntogene på DTLs hjemmeside, www.dtl.eu

Investeringer på 130 millioner kroner På anlægssiden er det gjort op, at Vejdirektorat alene har investeret knapt 114 mio. kr. i anlægsinvesteringer i løbet af 2008 og 2009.

Hertil kommer anlægsinvesteringer på knap 16 mio. kr. som havne og transportcentre har stået for i samme periode. Samlet er der således investeret 130 mio. kr. i ombygning af diverse anlæg.

En tidligere midtvejsrapport har konkluderet, at forsøget forløbet fint. Først og fremmest har der ikke været uheld eller ulykker, og der er noteret en stor interesse for modulvogntog i branchen på trods af en nedgang i den samlede godstransport.

En endelig evalueringsrapport foreligger i løbet af 2011. Derefter vil trafikpolitikerne tage stilling til de nærmere vilkår for forlængelsen af forsøget.

dtl magasinet

3

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

DTL på vej med skema til selvkørernes arbejdstid DTLs selvkørernetværk vil begrænse skaderne efter EUs beslutning om max 48 timers arbejdsuge

Køretid og arbejdstid blandet sammen Blandt de frustrerede selvkørere er Henning V. Petersen, Faaborg. Han er talsmand for selvkørernetværket og formand for Sydfyns Vognmandsforening: »Vi har nok verdens skrappeste køre- hviletidsregler, som helt af sig selv stopper vognmænd og chauffører i at køre for længe. I modsat fald er det med enorme bøder til følge. Min opfattelse er, at man i EU har sammenblandet køre - hviletider og arbejdstid for selvkørende.

Parlamentarikerne har ganske enkelt ikke

Udkonkurrerer de selvkørende Rigtigt mange af de små vognmænd kører for større transportvirksomheder og har en fornuftig indtjening. Men med det nye direktiv kan fordelen for begge virksomhederne være pist væk. De store transportvirksomheder kan nu lige så godt anskaffe sig eget materiel og chauffører, hvor chaufførerne må køre 48 timer, mens de selvkørende vognmænd måske kun kan køre 40 timer om ugen, fordi den øvrige tid går med at vedligeholde materiel og administrativt arbejde,« siger Henning V. Petersen.

ARKIVFOTO: PER DAUGAARD

Europa-Parlamentet. En beslutning som især var rettet mod sydeuropæiske såkaldte ”falske selvstændige”, der er tilknyttet et transportfirma nærmest som lønmodtagere. Med beslutningen kom Danmark ”med i købet”, selv om det ikke er et problem herhjemme.

Der var på mødet enighed om, at det fremadrettet drejer sig om at ”begrænse skaden” og at få indført en hjemlig ordning, der opfylder EUs krav og samtidig får mindst mulig indflydelse på den danske selvkørende vognmands hverdag.

vidst, hvad de stemte om. De har troet, det har noget med trafiksikkerhed at gøre. Det har det, når man taler om køre og hviletid - ikke når det gælder arbejdstid,« fortsætter Henning V. Petersen.

Han siger, at som formand for en lille del af en transportorganisation, er det frustrerende, når medlemmer ringer og spørger hvorfor og hvad nu? »Jeg kan kun konstatere over for dem, det er for sent at gøre noget nu. EU har bestemt. Jeg mente ellers, at det var en grundlovssikret ret selv at kunne bestemme over ikke alene sin fritid men også over sin arbejdstid, når man er selvstændig.

Lige nu ved vi ikke, hvordan vi skal forholde os. Hvad må vi, og hvad må vi ikke foretage os, efter at vi har kørt de 48 timer?

Hvis vi selvkørende vognmænd skal indregne administrationstiden i de 48 arbejdstimer, kan det let blive en arbejdsuge ude på vejene på 35 timer eller mindre. Man skal tænke på, at der skal bruges tid på at planlægge næste dags transporter, træffe aftaler med kunder, der som ofte ringer efter normal arbejdstid, rengøre materiel til næste opgave, og sådan kan jeg blive ved.

Hvis ja-sigere til forslaget, parlamentarikere som Ole Christensen fra Socialdemokraterne og SFs Emilie Turunen, læste lidt transporthistorie, ville de hurtigt finde ud af, at der er små erhvervsdrivende, der er blevet til store transportvirksomheder – men kun i kraft af, at de har brugt masser af timer og energi på at få virksomheden til at vokse.

Denne mulighed er nu revet væk og giver kun de store transportvirksomheder grobund for at blive større.

Henning V. Petersen: »Lige nu ved vi ikke, hvordan vi skal forholde os.« Af John Larsen

Efter at have fordøjet EU-beslutningen om, at selvkørende vognmænd ikke må have en ugentlig arbejdstid på mere end 48 timer, og at arbejdstiden skal kontrolleres på en eller anden måde, er DTLs selvkørernetværk på vej med et skema, der skal vise, hvordan de danske selvkørende vognmænd bruger deres arbejdstid.

De oplysninger er ikke under nogen omstændigheder et egentlig bidrag til en implementering af nye bebyrdende krav til vognmændenes hverdag. De skal alene bruges i en kommende dialog med politikere og myndigheder om, hvordan de nye EU-regler vil påvirke vognmændenes hverdag herhjemme.

I DTLs erhvervspolitiske afdeling arbejder økonom Morten Pernø på at udforme skemaet, der kan registrere selvkørende vognmænds arbejdstid bag både rat og skrivebord. Et oplæg til skemaet vil blive lagt frem til diskussion på selvkørernetværkets næste møde 20. november.

På selvkørernetværkets møde i sidste måned orienterede DTLs EU-chef Søren Hyldstrup Larsen om hele forløbet bag beslutningen i

4

dtl magasinet

OKTOBER 2010

Codan og DTL sætter fokus på højresvingsulykker Codan har særligt fokus på højresvingsulykker i uge 41, hvor vi med kampagnen "SE MIG" ønsker at fastholde den gode udvikling i retning af færre højresvingsulykker i trafikken.

Højresvingsulykker udgør stadig en alt for stor andel af de ulykker, hvor cyklister er indblandet. Særligt nu hvor efteråret og vinteren – og dermed den mørke tid kommer, er det svært for lastbilchaufførerne at se cyklisterne, hvis ikke de har refleksveste både for og bag.

I samarbejde med DTL og Børneulykkesfonden deler Codan derfor "SE MIG" refleksveste ud til cyklister i 3 byer, for at sætte fokus på hvor vigtigt det er at blive set.

Mød Codan, DTL's lokalforeninger og Børneulykkesfonden i Ålborg, Odense og Århus fredag den 15. oktober 2010 fra kl. 7.

© Codan Forsikring A/S 09.10 CVR 1052 9638

Se præcis hvor vi står på www.codan.dk/semig eller www.borneulykkesfonden.dk – eller ring og hør mere på 33 55 40 92

Se mere på www.codan.dk/semig eller www.borneulykkesfonden.dk

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Godsets kørselsmønstre skal kortlægges Tetraplan-medarbejdere vil i kontakt med DTLs medlemmer Af John Larsen | Arkivfoto: Per Daugaard

Helena KysterHansen: »Vi ved for lidt om godstransportens kørselsmønstre.

Så vi har brug for DTL-medlemmernes hjælp.«

6

dtl magasinet

Om få år skal politikere, myndigheder og branchefolk kunne læse i en såkaldt landstrafikmodel om alle trafikstrømme på kryds og tværs af landet. Den ny viden skal bl.a. bruges til analyser af behovet for ny infrastruktur, og hvor der fx skal fjernes flaskehalse i trafikken.

Mens der er godt styr på oplysningerne om persontrafikken, så er godstrafikken noget af et ubeskrevet blad i denne sammenhæng. »Det er vigtigt, at beslutningstagerne også bliver klar over, hvordan den danske godstrafik på vejene foregår, så derfor vil vi meget gerne i kontakt med DTLs medlemsvirksomheder for at få mere at vide om deres kørselsmønstre og hvilket gods, de fragter hvorfra og hvorhen,« siger chefrådgiver Helena Kyster-Hansen fra Tetraplan A/S, der står for arbejdet med landstrafikmodellen. »Fra DTLs side opfordrer vi vore medlemmer til at være med i undersøgelsen. Vi må ikke risikere, at godstrafikken bliver et stedbarn, når ny infrastruktur skal planlægges, blot fordi videngrundlaget er for dårligt.

Det er afgørende, at der er ligevægt, når persontrafik og godstrafik skal vurderes,« siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard, der i sin tid var medlem af regeringens Infrastrukturkommission.

Tetraplans medarbejdere er begyndt at kontakte nogle transportvirksomheder med henblik på interviews om godskørslen. Helena Kyster-Hansen uddyber: »Vi skal ikke granske den enkelte virksomheds drift. Slet ikke. Vi vil høre om, hvordan transportvirksomhederne bruger den eksisterende infrastruktur og fx egne og fremmede godsterminaler og distributionslagre. Hvordan man tilrettelægger de daglige kørsler, og hvilke typer gods, der er på ladet.

Tag nu fx godskørslen til og fra Avedøre Holme tæt på København. I dag ved

ingen ret meget om den lastbiltrafik, der færdes dér. Selv om der har været trafiktællere ude, så giver deres optællinger ikke et fuldgyldigt billede af, hvor lastbilerne kommer fra, hvor de skal hen, og hvad de kører med. Og vi har brug for de oplysninger om kørselsmønstre, gods og logistik for at kunne finde ud af, hvordan godstrafikken bedst og mest effektivt kommer frem i fremtiden,« forklarer hun. Alle oplysninger holdes anonyme, fastslår hun.

Hvad skal DTLs virksomheder gøre? »Interesserede må meget gerne kontakte mig på telefon eller e-mail – eller kontakte DTLs cheføkonom Ove Holm.«

(Helena Kyster-Hansen: 3373 7132 / hkh@tetraplan.dk eller Ove Holm direkte: 23 44 29 09 / oho.dtl.dk) Led i en større plan Etableringen af en landstrafikmodel blev besluttet i forbindelse med folketingsforliget i 2009 om en grøn transportpolitik. Godsmodellen skal foreligge i løbet af 2012, mens persontrafikmodellen først skal være klar i 2014. Opgaven udføres for Transportministeriet af et konsortium bestående af Tetraplan, COWI og DTU Transport.

OKTOBER 2010

Et mærke fra Daimler AG

Lavere brændstofforbrug.

Større aktionsradius.

Trucks. LEASING & FINANSIERING. FLÅDELØSNINGER. SERVICE & PARTS.

Kør længere på mindre. Med de brændstoføkonomiske lastbiler fra Mercedes-Benz.

Vi gør alt for at opnå optimal brændstoføkonomi. Flere kilometer på færre liter brændstof – vi sørger for, at hver en dråbe diesel udnyttes optimalt. Med de bedste drivlinekonfigurationer, med den nye fuldautomatiske gearkasse Mercedes Powershift 2, der er standard i Actros, og med brændstoføkonomiske BlueTec-motorer, der lever op til Euro 5. Udvalgte modeller opfylder endvidere den strenge EEV (Enhanced Environmental Vehicle) norm. Den løbende

OKTOBER 2010

optimering af mange andre bilkomponenter og serviceydelser, som f.eks ECO kurser med fokus på kørselsøkonomi, som Mercedes tilbyder i samarbejde med FDM Køreteknik, er med til at sænke brændstofforbruget yderligere. Ved langturskørsel, distributionskørsel og entreprenørkørsel.

Lad dig overbevise. Hos din Mercedes-Benz forhandler eller på www.mercedes-benz.dk

dtl magasinet

7

SEKTION 1

NYHEDER KORT NYT

Pensionen kan samles ét sted

Ikke alle unge, der vil køre lastbil, er klar over, at det ikke er nok at fremvise det store kørekort for at blive ansat hos en vognmand.

DTLs regionskontor Midt/Nord i Viborg har haft henvendelser fra vognmænd, der vil ansætte en chauffør med et funklende nyt kørekort men som ikke har været klar over, at der også skal foreligge et kvalifikationsbevis – nu kaldet et chaufføruddannelsesbevis, CUB. »Kørekortet til lastbil kan ikke længere stå alene men skal følges op med et bevis på et gennemført kvalifikationskursus. Kortet i sig selv giver ikke ret til at køre erhvervsmæssig godstransport,« siger uddannelseskonsulent Ellen Ellehammer, Transporterhvervets Uddannelsesråd, TUR. Kravet om et uddannelsesbevis blev indført 10. september 2009, og det gælder – med ganske få undtagelser – samtlige lastbilchauffører.

De chauffører, der allerede havde et kørekort på det tidspunkt, skal gennemføre et fem dages efteruddannelseskursus hvert femte år. Det sker efter en særlig tidsplan afhængig af fødselsdatoen.

Unge mellem 18-21 år skal gennemføre en otte ugers uddannelse for at få chaufføruddannelsesbeviset.

Unge der er fyldt 21 år skal gennem en fire ugers uddannelse for at få beviset.

På AMU-centrene kan chaufføraspiranterne opnå både kørekort og chaufføruddannelsesbevis, hvis de gennemfører enten et 10 ugers kursus (18-21-årige) eller et seks ugers kursus (over 21-årige). På AMU-kurserne får de unge køreundervisning, teori og de andre fag i chaufføruddannelsen i et samlet forløb.

Læs mere på Trafikstyrelsens hjemmeside, www. fstyr.dk under erhvervstransport og kvalifikationsuddannelse.

Nu kan transportvirksomhedens medarbejdere med fordel samle deres pensionsordninger ét sted. De får bedre overblik, de undgår at betale for at få pensionen administreret flere steder, og de vil modtage færre årsopgørelser og meddelelser.

Det vil ofte gælde for ansatte med pensionsordninger fra tidligere job, eller hvis de har en privat ordning, som de ikke længere indbetaler til.

På www.pension.dk/dinegenpension kan medarbejderne flytte deres gamle pensionsordninger elektronisk. De bliver guidet igennem trin for trin.

Er dine medarbejdere i tvivl om, hvilket selskab de havde deres pension i før? Så kan de få det at vide hos den fagforening, de var medlem af i deres forrige job eller på www.pensionsinfo.dk. Her kan de logge på med deres netbank-kode eller digitale signatur.

På www.pension.dk/medlemmer er der mere information om, hvad man skal være opmærksom på ved overførsel af pension. Virksomheder kan desuden ringe på 7012 1340 og de ansatte på 7012 1330.

Arkivfoto: scania

Kørekortet er ikke nok

8

dtl magasinet

Temadage om samspil mellem transportformerne Jernbane-, fly- og søtransport kan ikke erstatte lastbiltransport. Men ved at udnytte styrkerne ved de forskellige transportformer kan samspillet bidrage til at sikre mere effektiv, økonomisk og bæredygtig transport. Transportens Innovationsnetværk og Syddansk Logistik Forum gennemfører i oktober tre arrangementer i Region Syddanmark for at give et samlet billede af den intermodale godstransportkæde. Det første blev holdt 4. oktober i Taulov, og de to næste holdes: • 14. oktober hos Esbjerg Havn – skib/bil • 27. oktober hos Billund Lufthavn – fly/bil De tre dage hænger sammen temamæssigt, men kan tilmeldes enkeltvis – og de er gratis.

Større ansvar til fødevaretransportører Fødevarestyrelsen har ophævet kravet om, at fødevarer altid skal opbevares og transporteres i henhold til den opbevaringstemperatur, der er mærket på varen.

Der skal derfor ikke længere søges om dispensation for, at en engrosvirksomhed kan transportere fødevarer ved en anden temperatur end den, der er angivet ved fødevarens mærkning, fx hvis en fødevare transporteres fra producent til indfrysning i et frysehus.

Det er transportørens ansvar, at fødevaren transporteres ved en passende temperatur, så holdbarheden bevares.

Det sikres bedst ved at holde sig til opbevaringstemperaturen på mærkningen.

Er en temperatur ikke omtalt i Fødevarehygiejnebekendtgørelsens bilag 3 eller en transporttemperatur angivet af ordregiver, er transportøren fortsat forpligtet til at sikre, at transporten sker ved temperaturer, så fødevarerne kan anvendes på sædvanlig måde uden at være sundhedsskadelige eller uegnede til menneskeføde.

Transportøren har fortsat et aftaleretligt ansvar for en transport ved forkert temperatur, hvis ordregiveren har anført en sådan aftale i kørselsaftalen eller fragtbrevet. Læs selve bekendtgørelsen om ændringen på DTLs hjemmeside, www.dtl.eu.

OKTOBER 2010

Kraft med stil.

SCANIAS NYE V8 LASTBILSERIE. Signalerer uafhængighed, ambitioner og succes.

Kombinerer rationelle kvaliteter med overlegen totaløkonomi.

Understreger dit ønske om at drive din forretning på din egen måde.

Nyd livet bag rattet. Hver eneste dag. Hver eneste kilometer.

OKTOBER 2010

www.scania.com/v8

- ren råstyrke dtl magasinet

9

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Juridisk redningsplanke til vognmænd:

Filterbøvl Skræddersy din mobilaftale – ellers… klaret

John Roy Vesterholm: »Undgå at udfylde standardkontrakter.«

10

dtl magasinet

Hvis du tegner telefonabonnementer til din vognmandsforretning så husk, at du ikke er en forbruger men en selvstændig erhvervsdrivende med specielle behov, som skal fremgå krystalklart af den aftale, du indgår med sælgeren.

Det råd kommer fra DTLs chefjurist John Roy Vesterholm på baggrund af en sag mellem en vognmand og et teleselskab, der først blev løst efter flere måneders tovtrækkeri.

Sagen opstår, da en free lance telefonsælger besøger vognmanden og overtaler ham til at skifte teleselskab og købe et dusin abonnementer og nye telefoner, som chaufførerne skal bruge i førerhusene.

Kort tid efter modtager vognmanden pakkerne med de nye telefoner. Han åbner alle pakkerne og konstaterer, at der – i strid med aftalen, han indgik mundtligt – ikke er nogen Blue Tooth funktion, som jo er nødvendig for den håndfri kommunikation i førerhusene. Samtidig modtager han bekræftelser på, at de nye abonnementer – også i strid med aftalen – allerede er sat i kraft, selvom han stadig er bundet af et andet teleselskab.

Vognmanden ringer teleselska-

bet op men har endog meget svært ved at trænge igennem med klagen.

Dels fordi sælgeren ikke er en ansat hos selskabet, dels fordi han har haft telefonerne ude af pakkerne. Det bliver indledningen på en længere skærmydsel med teleselskabet, hvor regninger kommer dumpende, men uden at vognmanden vil betale. På vej mod inkasso kontakter vognmanden DTL, der tager fat på sagen.

Chefjurist John Roy Vesterholm får fat i de ansvarlige og forelægger dem omstændighederne, men »vi må igennem en længere dialog over flere måneder,« som han siger. Problemet er, at vognmandens særlige behov ikke fremgår af den standardaftale, der er indgået. »Teleselskabet tjekker også selv sagen, og det lykkes til sidst at overbevise teleselskabet om, at Blue Tooth-kravet burde være indlysende for sælgeren, da de mange telefoner ellers vil være ubrugelige i lastbilerne. Så kravet mod vognmanden bliver droppet,« forklarer John Roy Vesterholm.

Herefter kan vognmanden returnere telefonerne og blive i det teleselskab, han var i.

John Roy Vesterholm advarer vognmænd mod uden videre at skrive under på standardkontrakter : »Når forhold er særligt vigtige for vognmanden, skal de fremgå tydeligt af den skriftlige aftale – i dette tilfælde Blue Tooth-behovet og en senere ikrafttræden af abonnementet. Husk også altid at læse aftalen igennem inden underskrift,« siger han. Og så er dialogen om evt. mangler og misforståelser nemmere, hvis vognmændene udnytter de teleaftaler, som er indgået med flere teleselskaber.

med en e-mail

Partikelfiltre bør holde mere end et par år, men det er ikke sikkert, at en leverandør er enig og vil udskifte et defekt filter uden beregning.

For nylig måtte et medlem af DTL derfor søge juridisk assistance, fordi han stod med et defekt filter, der var gået op i samlingerne – samt en ekstra regning på ca. 5.000 kroner for at få det udskiftet. Leverandøren ”var flink” og tilbød en ny såkaldt filterkerne til partikelfiltret til langt under nyprisen på ca. 19.000 kroner. Men alligevel… »Jeg fik sagen og skrev bl.a. i en e-mail til firmaet, at dets hjemmesides påstand om en ”exceptionel god holdbarhed,” ikke holdt vand i dette tilfælde. Tværtimod har vi i DTL ikke tidligere været udsat for et partikelfilter, hvor holdbarheden har været så ringe. Partikelfiltret må anses for mangelfuldt og bør udskiftes uden beregning, fik leverandøren at vide,« fortæller DTLs chefjurist John Roy Vesterholm.

Kort tid efter fik DTL-medlemmet en e-mail fra leverandøren, hvori det blev meddelt, at den defekte del ville blive udskiftet uden beregning. ”pr. kulance”, som der så pænt stod. »DTL hører naturligvis gerne fra medlemmerne, hvis de i denne hektiske periode med indkøb og montering af partikelfiltre løber ind i lignende vanskeligheder,« siger John Roy Vesterholm.

OKTOBER 2010

Kunsten at være effektiv Med den nye Volvo FM får du et effektivt værktøj til din daglige drift, og et servicenetværk, der matcher dine behov. Derudover tilbyder vi flere attraktive tillægsydelser, f.eks. automatisk nedtankning af tachografdata, servicekontrakt med fast månedlig ydelse eller forsikring med ekstra rabat ved køb af sikkerhedspakke.

Med Volvo køber du mere end bare en lastbil – du køber effektivitet. Se mere på volvotrucks.com eller endnu bedre, kontakt din lokale Volvo forhandler.

Det starter med den nye Volvo FM Volvo trucks. driving progress

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Miljøløsninger vinder frem trods værste krisedyk nogensinde Af John Larsen

Lastbilproducenternes udviklere har haft travlt trods krisen. Miljøindsatsen er fortsat. Det viste sidste måneds – som sædvanlig – kæmpestore transportudstilling, IAA 2010, i Hannover.

Men ingeniørerne og testkørerne har uden tvivl skævet nervøst til de dystre rapporter fra salgsafdelingerne gennem de sidste par år – overlever vi?

Nærmest enslydende har lastbilproducenternes topchefer nemlig meldt om nogle dyk i salgskurverne fra 2008 til rædselsåret 2009, der minder om et

frit fald ud over en klippekant. Producenterne har i år, godt forslået men alle i live, imidlertid arbejdet sig fremad og kunne på IAA-udstillingen melde om svagt stigende afsætning i EU-landene og mere vækst på de andre globale markeder.

Daimlers topchef gennem de sidste seks år, Andreas Renschler, ”kårede” 2009 til at være det værste år siden 2.

Verdenskrig. Men han var heller ikke bleg for at udtale, at årets IAA-udstilling markerer et vendepunkt, og at det vil gå fremad igen. Renaults boss Stefano

Chmielewski sagde tørt, at »2009 er et år vi skal glemme.« DAFs præsident Harril Schippers kaldte det styrtdykkende marked det voldsomste nogensinde for DAF-koncernen i Europa, og det var endda endnu værre i Nordamerika. DAFkoncernen ser dog fortrøstningsfuldt på den nærmeste fremtid og fremhævede erobringen af markedsandele.

Meldingerne om, at det værste er overstået men ikke overvundet fortsatte hos Iveco-chefen Paolo Monferino, der »har været udsat for en uhørt nedgang, der ikke var til at forudse«.

DAF:

Batteribil til miljøzoner DAFs og PACCARs motorudviklere kunne fremvise det fulde lastbil-program med den forbedrede Euro 5-motor, EEV. Desuden præsenterede man en ny 12 tons LF i en hybrid-version med batterier og dieselmotor. Lastbilen går i produktion sidst på året. Producenten bebuder hybrid-løsninger for fuld styrke målrettet godsdistribution i miljøzoner.

DAF demonstrerede også et nyt førerhus til den store og meget populære XF 105. Det kaldes Super Space Cab – The Blue Edition.

Mens det var småt med nye modeller, så kunne DAF bryste sig af øgede markedsandele på langt de fleste markeder bl.a. på det vigtige tyske marked.

DAF satser nu på batteri- og dieselløsninger til distributionsbiler i miljøzoner, her den nye 12 tons LF.

12

dtl magasinet

OKTOBER 2010

Han venter ikke normale tilstande i Europa før i 2014. Volvos topchef Staffan Jufors talte om »en meget sårbar branche, der var gået fra et rekordsalg i 2008 til det modsatte i 2009. Nu er vi imidlertid tilbage på sporet mod normale tilstande med en vis fremgang i salget. Jeg er optimistisk, og vi er glade for at kunne genansætte folk,« som han sagde.

MANs øverste chef Georg PachtaReyhofen opsummerede fem hovedtendenser – såkaldte megatrends, som lastbilproducenterne skal forholde sig til efter krisen: 1. Stadig vækst i godsmængderne på landevejen 2. Trafikpresset skal lettes i bykernerne 3. Øgede udgifter til transport og energi 4. Øget efterspørgsel efter tiltag, der forbedrer trafiksikkerheden 5. Udslip af partikler, CO2 m.m. skal reduceres yderligere.

Den næste store opgave bliver udviklingen af Euro 6-motoren, der træder i kraft i løbet af 2013. Motoren vil blive præsenteret på næste IAA-udstilling i 2012. Det varslede bl.a. DAF.

Den nye 12 tons Blue Tech Atego Hybrid, der blev kåret til Truck of the Year 2011.

Daimler – Mercedes-Benz:

Miljøbil blev vinder I Daimler-hallen tiltrak landvindingerne på miljøsiden en del opmærksomhed. Der var fx den første serieproducerede hybridlastbil Atego, og den blev kåret som Truck of The Year 2011.

Den 12 tons Atego Blue Tech har elbatterier og en Euro 5 EEV dieselmotor og sparer omkring 15 procent brændstof. Daimler forventer sig så meget af batteri-teknologien, der blev introduceret i større stil for to år siden, at batterierne ventes at få stor betydning på markedet for mindre distributionsbiler. Miljø-Atego’en vandt konkurrencen foran råstyrken fra Volvo’s FMX og Scania’s kraftkarl R730.

Daimler viste også en flot ny version af den

tunge Actros i en sort og hvid serie. Der var premiere på udstillingen. Der var også premiere på 2. generation af radaren, Active Brake Assist, der forhindrer bagende-kollisioner og er i stand til at spotte stillestående objekter.

Nu er Mercedes-Benz’ lastbiler ikke de billigste i denne verden, men producenten oplyste, at indkøbsprisen faktisk kun udgør 10 procent af køretøjets udgifter i dets samlede livsforløb.

90 procent af det totale ”cost of ownership” kommer, efter at køretøjet er anskaffet – ikke mindst til diesel og vedligeholdelse. Værd at tænke på.

IAA-udstillingen viste for første gang den nye sort og hvide Actros 1846 LS.

OKTOBER 2010

dtl magasinet

13

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

MANs bud på fremtidens førerhus.

MAN:

Fremtidens bil sparer 25 procent brændstof MAN bød bl.a. på et kig ind i fremtiden med et nyt og aerodynamisk førerhus-design, The MAN Concept S, der bryder ret markant med dagens førerhus-design. Med den samme lasteevne vil det nye design mindske brændstofforbrug og CO2-udslip med 25 procent. Det nye design vil dog kræve en opblødning af EUs længdekrav.

Aktuelt bød MAN bl.a. på en ny TGL, 4x2 BL, i den lette ende, der kan undslippe de tyske Maut-grænser, og der var bl.a. også MANs bud på en hybrid-løsning, også en TGL. Den er forsynet med en EEV Euro 5-motor og en 60 kW el-motor til starten. Som i andre hybridløsninger opsamler batterierne også bremseenergi.

Denne lastbil slipper for tysk vejskat.

14

dtl magasinet

Den opdaterede Iveco Stralis.

Scania:

Chaufføren stadig vigtigst Når man har verdens stærkeste lastbil, så skal den vises frem. Så det gjorde Scania naturligvis. Vi taler om V8-flagskibet R 730, med de 730 hk og 3.500 Nm. Den var linet op sammen med en række af de andre nye modeller i Rserien, der blev kåret som Truck of The Year sidste år. Lastbilerne kan også fås i versioner med alternative brændstoffer som RME, biodiesel, biogas (evt. naturgas) og ethanol.

Men Scania fastholder standpunktet om, at chaufføren er det vigtigste element, når der skal spares brændstof, så derfor introduceres nu pakken ”Ecolution”, der skal minimere miljøbelastningen og øge transporteffektiviteten. Ultrakort fortalt skal ledelsesværktøjet ude hos kunden skabe et samspil mellem de mest miljøvenlige køretøjer, vedligeholdelsessystemerne, flådestyringen og det særlige chaufførtræningsprogram samt sikre en opfølgning på det, som chaufførerne lærer.

Til at støtte chaufførens muligheder for at køre længst på literen m.m. introducerer Scania også en lille ny ”sort boks”, et flådestyringssystem, der samler alskens kørselsdata fra køretøjet, fx tal for CO2-udslippet og tachografdata og meget mere.

OKTOBER 2010

Iveco:

Nye miljøløsninger Iveco havde også bud på mere miljøskånsomme køretøjer, en ny Eco-Stralis, der på den måde følger i samme spor som 2009s EcoDaily, og et fremtidsførerhus, Iveco Glider, hvis elegante linjer skal reducere luftmodstanden og dermed spare brændstof og CO2.

Iveco har ligesom flertallet af de øvrige lastbilproducenter fået et rigtigt godt øje til Kina og Sydamerika, hvor der er fremgang, fordi krisen ikke har kradset som på de gamle markeder. Herudover har Iveco er stort marked for specialkøretøjer til militæret og fx brandvæsener.

Iveco bebudede løbende fornyelser af lastbil-programmet i de kommende år trods krisetiderne.

Her er de italienske designeres elegante fremtidsvision, Iveco Glider.

Scania topmodel, R 730, verdens stærkeste trækhest.

OKTOBER 2010

dtl magasinet

15

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Volvo:

Nye brændstoftyper vinder frem Volvo reserverede hæderspladsen på standen til den nye entreprenørbil, FMX, der blev lanceret for få måneder siden og som netop er gået i serieproduktion – i første omgang for at opfylde de første 1.000 bestillinger. Volvo fastholder som sine konkurrenter, at diesel er kommet for blive. Det vil fortsat være det væsentligste brændstof i mange år endnu, men alternativer byder sig til.

Volvo viste fx en løsning med kørsel på metan-gas, hvor startmotoren kører på diesel. Metangassen opbevares flydende og er klart billigere end diesel. Problemet p.t. er at få opbygget et forsyningsnet. Lastbilen kan dog også køre på diesel alene. Miljøgevinsten er 80 procent mindre CO2 med biometan, udvundet af affald, eller 20 procent med fossil metangas. Tests hos udvalgte kunder starter i år. Volvo viste også miljøvenlige løsninger med hybrid-teknologi og DMEmotorer. Kunderne kunne også se en opdateret udgave af flådestyringssystemet Dynafleet.

Den nye Volvo FMX, der netop er gået i produktion.

Renault:

Premium med laveste driftsomkostninger Den franske lastbilproducent satte fokus på brændstofløsninger, der enten sparer på dråberne (Optifuel solutions) eller introducerer diverse alternative brændstoffer, som virker sammen med dieslen (Clean Tech). Der var også en elektrisk to-aksler til fx kommunale vejvæsener eller distribution.

Renault fremhævede, at det tyske lastbilmagasin ”trans aktuell” havde kåret Renault Premium som lastbilen med de laveste driftsomkostninger og brændstofforbrug i en test, der havde løbet over tre år med syv forskellige lastbiler fra syv producenter.

Renaults nye hydrauliske forhjulstræk Optitrack blev vist frem for første gang. Det er lettere end almindelige forhjulstræk og har andre fordele. Bilen er en Premium Lander.

Der findes i dag 70 forskellige versioner af Lander’en.

16

dtl magasinet

OKTOBER 2010

Fiat Doplo’en, der løb med titlen som Van of The Year 2011 og som bl.a kan køre på naturgas.

Lastbilen kører på metan-gas, når en dieselmotor har sat køretøjet i gang.

På med skørterne og spar på brændstoffet, lyder denne løsning fra trailerproducenten Krone.

Det tyske magasin trans aktuell’s testvinder blev Renault Premium, der har laveste driftsomkostninger og brændstofforbrug.

Denne miljøvenlige løsning fra Schmitz Cargobull kan med to aksler være et godt alternativ til de mere almindelige 5-akslede til lange transporter.

Højbjerg Maskinfabrik deltog også på IAAudstillingen bl.a. med denne krannyhed, HMF 4720-K til mindre opgaver, der kræver fleksible løsninger i området 20-50 tonmeter.

OKTOBER 2010

dtl magasinet

17

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Dansk Folkepartis medlem af det magtfulde EU-transportudvalg:

Mere plads på veje og jernbaner

Anna Rosbach: »Det er forfærdeligt, når der ikke er rastepladser.«

18

dtl magasinet

hvor trafikken ellers er meget mindre.

Vi kunne lære af Bruxelles, for hernede lukker de tunneller mellem midnat og fem om morgenen, hvis de skal reparere noget, og på den måde spilder man ikke folks tid,« siger Anna Rosbach, da DTL Magasinet besøger hende på hendes kontor i Parlamentet i Bruxelles.

Det er ikke kun på vejene, at der skal være bedre plads – det er også på rastepladserne. ”Dem skal der være nogle flere af, så folk kan få deres hvil. Det er forfærdeligt, når der ikke er rastepladser. Jeg bor i Hundested, og når jeg kører til færgen i Rødby, så er der kun to rastepladser på hele den lange tur. Man nedlægger og nedlægger, og det rammer alle, uanset om man er almindelig bilist eller lastbilchauffør.

Men bilisten tager bare noget mere kaffe, når han trænger til en pause, og en cola og nogle bolcher, mens konen og tre børn sidder og skændes omme bagved.

Det er dem, der er farlige. Lad os få nogle flere rastepladser i Danmark, så alle kan få deres hvil. I Tyskland er der jo ikke langt mellem rastepladserne, og det er dejligt,« siger Anna Rosbach.

Hun tilføjer, at rastepladserne skal have ordentlige sanitære forhold og med ordentligt lys ude på parkeringsarealerne.

Af Martin Broberg | FOTO: PIETRO NAJ-OLEARI

Biler holder i kø på vejene, der er overfyldte, fordi der ikke fragtes nok gods med skib og tog.

Derfor skal der investeres i såvel baner som veje for at sikre, at transporterhvervet og banerne ikke spilder tiden på køer.

Det mener Anna Rosbach, der nu i et år har siddet som et af Dansk Folkepartis to medlemmer af Europa-Parlamentet – den anden er Morten Messerschmidt. Anna Rosbach beskæftiger sig meget med forbrugerpolitik, men er også medlem af det magtfulde transportudvalg i Parlamentet. Hun er derfor en af DTLs kontakter i Parlamentet. »Det er af miljømæssige grunde vigtigt at prioritere godstransport med tog. Der skal være bedre betingelser

for banerne – både når det gælder passagerer, og når det gælder gods.

Motorveje bør være seks-sporet Vejene har også behov for udbygning.

Vi har så mange firesporede motorveje, men de er dødsensfarlige, hvis du spørger mig. En motorvej skal være seks-sporet. I Kina kunne de ikke drømme om at anlægge en motorvej på under seks spor. I Shanghai har jeg ikke set en eneste på under otte spor.

Og så skal de bygges hurtigt.

I Danmark tager fem kilometer motorvej på Ring 4 i København flere år at bygge, mens tyskerne rask væk bygger 30 km ny motorvej med broer og det hele på ingen tid. Men man arbejder jo ikke om natten i Danmark,

Valen støtte til modulvogntog Når det gælder et af de andre store områder for transporterhvervet, modulvogntogene, er Anna Rosbachs støtte mere valen. »De er fine i Finland og Sverige med lange og lige strækninger uden den store trafik. Her kan man køre rigtig mange kilometer. Det er sådan nogle steder, de skal være – de skal ikke ud i landsbyer.

Jeg kan godt se, at der bliver et mindre vægttryk på hvert enkelt dæk med så lang en lastbil, og der kan transporteres mere gods ad gangen, fordi to modulvogntog kan gøre det ud for tre almindelige lastbiler. Men vi skal være meget bevidste om, hvor de kører,« påpeger Anna Rosbach.

OKTOBER 2010

INTERNATIONALT KORT NYT Tysk dobbeltskat på diesel i strid med indre marked Tysklands dobbeltbeskatning af dieselolien strider imod tanken om et velfungerende indre marked, lyder argumentationen i et brev, DTL har sendt til EU-Kommissionen.

Brevet skal få Kommissionen til at se på urimeligheden i, at danske lastbiler bliver afkrævet afgift af den dieselolie, der er indeholdt i lastbilens tanke og arbejde for en ændring af begrebet ”standardtank”. »Som en konsekvens af tyskernes praksis, beskattes vognmænd to gange for den samme mængde brændstof – når vognmanden køber den uden for Tyskland, og når han passerer grænsen til Tyskland. Hvis alle EUmedlemsstater anvendte denne praksis, ville en vognmand blive beskattet to, tre eller flere gange afhængigt af, hvor mange grænser han krydser. Det er ikke i overensstemmelse med det indre marked,« siger DTLs EU-chef Søren Hyldstrup Larsen.

De tyske toldmyndigheder henviser til Rå-

dets direktiv 2003/96/EF, der foreskriver, at brændstoffet skal være indeholdt i standardtanke for at være fritaget for ekstra afgifter. »En standardtank forstår man i Tyskland som en tank, der er monteret af lastbilfabrikanten. Men i direktivet synes en standardtank at være defineret som en permanent monteret tank i modsætning til en flytbar, og henvisningen til "monteret af fabrikanten" refererer ikke nødvendigvis til fabrikanten af lastbilen. Det kunne fx være en såkaldt opbygger, der står for færdigmonteringen af lastbilerne med fx lad, kølemaskiner, kraner, tip og eventuelle nødvendige nye tanke. Vi mener derfor ikke, at tyskerne har ret i deres fortolkning af begrebet standardtanke,« siger han. DTL har tidligere på måneden sammen med ITD protesteret til de tyske myndigheder over dobbeltbeskatningen.

Internationale kørselsafgifter ekstra dyre for Danmark Kørselsafgifter på lastbiler kan blive den helt store maskine til at flytte penge rundt mellem landene i Europa.

Det drejer sig i værste fald om op til 3.000 milliarder kroner om året, viser en ny undersøgelse fra det schweiziske konsulenthus, ProgTrans AG. Vinderne bliver store lande som Tyskland og Frankrig – og ikke mindst ”opkrævningsindustrien”. Taberne bliver et stort flertal af medlemslandene – herunder Danmark.

Undersøgelsen, der blev præsenteret af den internationale transportorganisation, IRU, i sidste måned, peger på, at hvis først EU giver de 27 medlemslande endnu friere tøjler til at kræve ekstra afgifter på transporterhvervet, end de har i dag med det såkaldte Eurovignette-direktiv, vil der for alvor blive flyttet milliarder af kr. fra Europas randstater til især Tyskland og Frankrig.

me

omdøm g o s e n li d a e d , v li r Redde Saving lives, deadlines and reputations

Reducerer faren for dine medtrafikanter, passagerer og øger trafiksikkerheden.

Member of VBG GROUP

OKTOBER 2010

www.onspot.eu

dtl magasinet

19

DTL Fordelspartner

Etabler pensionsordning med SEB Pension Har du den rigtige aftale når det handler om autoglas til dine biler?

DTL Fordelspartner har indgået en aftale med Dan Glas A/S som er leverandør af autoruder i hele Danmark.

Dan Glas A/S har med sine 8 afdelinger en god logistik, der gør, at du hurtigt og nemt kan få fat i de ruder, du skal bruge – uanset bilmærke. De både leverer, monterer og reparerer – så du kan få det lige, som du vil. Dan Glas A/S samarbejder med mange værksteder rundt om i landet, så uanset hvor du er – så er du ikke langt fra en af deres samarbejdspartnere.

Hvad enten det drejer sig om firmaets eller ansattes biler – sikres du en konkurrencedygtig pris – samt godt håndværk. Som DTL-medlem får du en god prisaftale, hvor både firmaets biler og alle ansatte kan få skiftet ruder til en meget favorabel pris!!

Dan Glas A/S tilpasser aftalen, så den matcher til dine behov.

Vil du vide mere så kontakt dit regionskontor eller ring til DTL Fordelspartner på 4025 0890.

Læs mere på www.dtl.eu/danglas

20

dtl magasinet

DTL og SEB Pension har gennem mange år haft en stærk aftale om pensionsordninger for DTL-medlemmer, medlemmernes hustruer og ansatte funktionærer.

SEB Pension har nu forbedret vilkårene i pensionsaftalen for DTL-medlemmer markant pr. 1. januar 2011.

Nyt i aftalen er: • Ny SEB Tidspension med mulighed for højere afkast .

• Omkostningsreduktion på administrationsomkostninger med 33%, fra 3% af den årlige indbetaling til 2% uanset produktet.

• Vilkårene for udbetaling af tab af erhvervsevne er forbedret SEB Pension er kendt for en meget høj kundetilfredshed og tilbyder en bred vifte af produkter, der tilfredstiller DTL-medlemmers behov.

DTL-medlemmer, der i dag er omfattet af aftalen, kontaktes af SEB Pension via brev med tilbud om at overgå til den nye aftale.

Kontakt DTL Fordelspartner på 4025 0890 for at høre mere om dette eller læs mere på www.dtl.eu/sebpension

Se alle aftaler på www.dtl.eu/medlemsfordele

OKTOBER 2010

Hjælp dine chauffører og din virksomhed – få en automatisk overtrædelsesrapport

Få løsningen

GRATIS i resten af 201

0

Tacho Upload er en simpel internetbaseret indsamlings- og opbevaringsløsning af data fra førerkort og fra tachografer.

og dermed forebygge lovovertrædelser og de deraf følgende bøder og frakendelser af kørekortet.

Hver gang en chauffør uploader sit førerkort til Tacho Upload, tjekker systemet automatisk om køre- hviletids-reglerne er blevet overholdt. Er det ikke tilfældet, får du automatisk tilsendt en overtrædelsesrapport.

På den måde kan du følge de enkelte chaufførers overholdelse af køre- hviletids-reglerne

Tacho Upload har desuden en mængde andre fordele: • Ingen installation og ingen kurser er nødvendige.

• Automatisk reminder til chauffører via sms.

• Alle oplysninger til myndighederne kan

nemt og hurtigt ”pakkes” og sendes.

• Alle filer slettes automatisk fra Tacho Upload efter 365 dage.

• Automatisk lovpligtig back up af datafilerne – det klarer Tacho Upload automatisk.

Vil du vide mere så kontakt dit regionskontor eller ring til DTL Fordelspartner på 4025 0890.

Læs mere på www.dtl.eu/tvs

To stærke tilbud fra SEC A/S

1759,-

ex. mom

s

2999,ex. moms

BURY CC-9060 Touch-betjent brugervenligt bluetooth håndfri multi-system med dansk menu og dansk talestyring og oplæsning!

AXION CRV-5605 Bakkamerasæt med monitor og farvekamera 5.6" farvemonitor med indbygget styring af 2 kameraer. Nem plug’n play montering samt dansk menusprog, mirror/normal visning, indbyggede højttalere. Kører på 12/24V og er INKL. 1 stk. vandtæt farvekamera 110° med indbygget vandfast mikrofon og automatisk dag-nat sensor.

De indbyggede LED dioder sikrer klart billede i mørke og slørede vejrforhold.

OKTOBER 2010

Denne model er "state-of-the-art" fra BURY og er et brugervenligt håndfri system med yderst god lydkvalitet og al betjening via touch-screen. Enheden har stemmestyring og et unikt hurtigt ordgenkendelsessystem, der reagerer prompte og filtrerer baggrundsstøj væk. CC9060 kan også læse tekstbeskeder op, så man ikke skal kigge væk fra vejen og dermed opnår optimal trafiksikkerhed. Derudover: • Multipoint funktionalitet – opkobling af 2 telefoner på én gang.

• Hurtig og nøjagtig stemmestyring samt har ’Tekst-til-Tale’ funktion.

• Brugervenlig 2.8” touch-screen

• Kan genkende og huske op til 10 telefoner.

• Automatisk nat- og dagsbelysning med valgbare farver.

• Supporterer konferencesamtaler, dvs. kan håndtere flere opkald ad gangen.

• MP3 afspilning fra mobiltelefon.

• Mulighed for automatisk svar.

• Kan gemme flere numre under samme kontaktperson.

Vil du vide mere så kontakt dit regionskontor eller ring til DTL Fordelspartner på 4025 0890.

Læs mere på www.dtl.eu/sec

Tilmeld dig fordelsmailen på www.dtl.eu/tilmeld

dtl magasinet

21

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

SAGT & SKREVET Modulvogntog i hele EU Det er muligt, at modulvogntog bliver en af vores prioriteter i 2012. Jeg synes helt bestemt, det ville være en god idé.

Transportminister Hans Chr. Schmidt (V) i epn.dk om ønsket om at gøre udbredelsen af modulvogntog til en hovedprioritet for dansk EUformandskab i første halvår af 2012.

Hovsa-løsning

VIDEN ER GULD VÆRD

Vi frygter, at Hans Chr. Schmidt har gang i en hovsaløsning, der bare giver endnu mere trængsel, når lastbiler kører i hale efter langsomt kørende campingvogne og hestetrailere. Det kunne gøre det mere attraktivt for vognmænd at køre på skæve tidspunkter, når et eventuelt overhalingsforbud er suspenderet aften og nat.

Trafikordfører Magnus Heuniche (S) i Transportmagasinet, om et generelt overhalingsforbud for lastbiler.

– find guldet på DTLs hjemmeside Affalds-makværk DTLs medlemmer kan logge sig ind på hjemmesiden www.dtl.eu og hente masser af nyttig viden og værktøjer lige til at bruge i dagligdagen.

Vi har fx standardaftaler lige til at udfylde, når du skal aftale noget med dine kunder.

Der er også kalkulationer, som hjælper med at skaffe det økonomiske overblik – fx DTLs omkostningsindeks for lastbilkørsel og DTLs indirekte lønomkostninger.

Har du glemt dit brugernavn (e-mail eller DTL-medlemsnummer) eller password, kan du ringe til 7225 5355/2276 7855 eller sende en e-mail til: mar@dtl.eu Læs magasinet på nettet DTL Magasinet kan læses på DTLs hjemmeside på en ny og lettere måde. Gå ind, kig og bladr igennem side for side: www.dtl.eu/Nyheder/DTL Magasinet.

22

dtl magasinet

Vi har modtaget flere tusind klager i Aalborg. Det makværk, der er blevet lavet med den her bekendtgørelse, kan vi simpelthen ikke arbejde med.

Forsyningsrådmand Tommy Eggers (DF), i Erhvervsbladet, om den nye affaldslov.

Talt for døve øren Jo mindre en virksomhed er, desto dyrere bliver det reelt at få bortskaffet sit affald. Vi har forsøgt at få en mere retfærdig opdeling i virksomhedsstørrelser og gebyrsatser, men har hidtil talt for døve øren.

Erhvervspolitisk konsulent, Thea Gade-Rasmussen, Håndværksrådet, i Transportnyhederne om den nye affaldslov.

SF slår bremserne i Det har vist sig, at de teknologiske muligheder for at lave et vejafgiftssystem, som var mere retfærdigt – ikke mindst for folk i udkantsområder – var mere tvivlsomme, end vi havde håbet.

SF’s skatteordfører, Jesper Petersen, i Altinget.dk

Danmark som døgnsamfund Der skal bakkes op om et øget behov for et døgnsamfund, hvor vi udnytter vores kapacitet døgnet rundt.

Adm. direktør Anne Kathrine Steenbjerge, Anders Nielsen & Co, i DI Business.

OKTOBER 2010

Tilskud til vind i skørterne

Få et tilskud til aerodynamisk udstyr. Puljen er på i alt 42 millioner kroner

Sideskørter reducerer brændstofforbruget med ca. 5 % ved motorvejskørsel. Og en lavtbygget sættevogn kan rumme ca. 60 % mere volumen. Center for Grøn Transport arbejder for at nedbringe CO2udledningen fra transportsektoren, og netop derfor har vi valgt at give tilskud til • •

sideskørter (med og uden tildækning af hjul) til påhængskøretøjer lavtbyggede sættevogne

Tilskudsstørrelse

Du kan få 55 % af prisen ekskl. moms i tilskud til sideskørter, dog maksimalt 15.000 kr. pr. sæt, og du kan få 15.000 kr. i tilskud til lavtbyggede sættevogne.

På www.centerforgrontransport.dk kan du læse mere om ansøgnings- og tilskudsforhold.

Gl. Mønt 4 · 1117 København K · www.centerforgrontransport.dk · Mail: aerodynamik@trafikstyrelsen.dk

OKTOBER 2010

dtl magasinet

23

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

LEDERENS BORD: Hvad mener danske

transportledere om dagens og morgendagens udfordringer?

Bag bordet denne gang sidder vognmand Kresten Kold fra Vognmand Kold A/S ved Roskilde.

Affaldskørende vognmand Kresten Kold:

Skrot det regelmonster Af John Larsen | Fotos: Per Daugaard

Kresten Kold: »Alt er gået galt, hvad der kan gå galt.«

»Håbløst.

Et regelmonster ude af proportioner.« Vognmand Kresten Kold lægger ikke fingrene imellem, når han taler om de nye regler for affaldsindsamlingen, der blev indført fra årsskiftet.

Her cirka 10 måneder efter sejler administrationen af reglerne stadigvæk.

Reglerne anslås at berøre ca. 2.000 vognmandsvirksomheder, som i en eller anden udstrækning transporterer affald. Blandt dem er Vognmand Kold A/S i Vindinge uden for Roskilde.

Efter hans mening er alt gået galt, hvad der kan gå galt. Reglerne er utallige og labyrintiske. Administrationen af dem fungerer ikke, og tingene er slet ikke på plads hos myndighederne. »Det er en belastning, at vi skal indhente et hav af oplysninger hos

vores kunder blot for at køre et læs affald. Det værste er, at vi ikke kan se et formål med al den informationsindsamling,« siger Kresten Kold.

Skal registrere kundens kunde Han giver et eksempel med en tømrermester, der skal renovere en ejendom: »Inden vi transporterer byggeaffaldet, skal vi fremskaffe oplysninger om kunden – tømrermesteren – og kundens kunde og udfylde skemaer med adresser, cvr-nummer, p-nummer eller matrikelnummer. Derefter skal vi registrere og sortere affaldet i et antal kategorier som plastik, pap, papir, metal, træ, isolering, mursten, tegl og beton. For at lette sorteringen kræver det ofte, at vi stiller to-tre containere op. Det koster ekstra, men til gengæld er affaldet billigere at komme af med.« Men som Kresten Kold gør opmærksom på, så har vi med travle mennesker at gøre, så ofte bliver affaldet alligevel blandet sammen i samme container. Samtidig kan enhver regne ud, hvor vanskeligt det er at registrere affaldet i de korrekte mængder. »Resultatet er en tidskrævende og fordyrende proces for alle parter.« Så skal byggeaffaldet til modtagepladsen, hvor det sorteres en gang til af pladsens erfarne folk.

Duksen Danmark sætter kæmpeapparat i gang »Til gengæld fortsætter vort papirbøvl.

Vi skal holde styr på de indsamlede

24

dtl magasinet

data og indrapportere på internettet, hvad vi har kørt med, hvor det er afleveret og hvor meget. Her er det, jeg spørger: Hvad skal alle vognmændenes detaljerede oplysninger bruges til? Vi får at vide, at EU kræver det, så man kan følge affaldsstrømmene. Mon de indsamler lige så detaljerede oplysninger i Grækenland og Polen? Jeg tvivler.

Men dukselandet Danmark går altid forrest og sætter et kæmpeapparat i gang, der endda langt overstiger, hvad EU kræver.

Hvad betyder det for affaldsstrømmen, om vi har hentet affaldet hos Petersen eller Hansen?« spørger Kresten Kold. »Vi skal bruge arbejdstid på at indberette detaljerede og irrelevante oplysninger hver dag. Sådan oplever vi det. Samtidig er der nødvendigvis så mange skøn og fejl, at myndighedernes sammentællinger i sidste ende må blive meningsløse.« Kresten Kold drager paralleller til mediernes omtale af ledige i tilsvarende meningsløse aktiveringskurser: »Vi har travlt nok i forvejen med at få tingene til at løbe rundt. Vi har ikke brug for aktivering! Men sådan ville bureaukratiet have det. Sådan blev det.

Det er mit indtryk.« Halvtidsmedarbejder og specialuddannede Hvis han ikke kan indkøbe et IT-system, der kan behandle alle disse facts og indrapportere dem ordentligt, så kan det ende med, at han må ansætte en

OKTOBER 2010

»Lad modtagestationerne stå for at registrere og indrapportere de samlede affaldsmængder til myndighederne,« foreslår Kresten Kold.

»Hvad betyder det for affaldsstrømmen, om vi har hentet affaldet hos Petersen eller Hansen?«

halvtids kontormedarbejder samtidig med, at der kræves særlig uddannelse af nøglepersoner. Han forestiller sig, at mange andre vognmænd er i en lignende situation, og hos kommuner og miljømyndigheder skal der tilsvarende afsættes ressourcer til at tage imod alle disse data.

Ydermere er administrationen ikke klar hos Miljøstyrelsen, hvor tilmeldingsfristerne til ordningen måtte udskydes, og den forlangte uddannelse er heller ikke på plads endnu.

Kresten Kold er medlem af de affaldskørendes organisation DANAFFALD, hvis formand, John Andersen, allerede har bedt miljøminister Karen Ellemann om, at reglerne hurtigst muligt evalueres og ændres.

Det kan ikke gå hurtigt nok, mener Kresten Kold. Og han vender tilbage til eksemplet med tømrermesteren: »Reglerne er sådan, at almindelige borgere kan aflevere deres affald gratis på modtagepladserne i biler under 3.500 kg, og det betyder, at tømrermesteren kan sende lærlingen af sted med affaldet i rutefart i en varebil. Og han skal

OKTOBER 2010

ikke registrere noget som helst.

Det skal modtagestationen, men de kender jo hverken til kundens kunde, matrikelnummer eller noget.« Kresten Kold ser derfor en risiko for, at vognmændenes kunder fristes til at melde vognmanden fra og selv aflevere affaldet i en stor rodebunke – helt lovligt. Også fordi alle virksomheder i forvejen er pålagt et årligt gebyr til genbrugspladserne, uanset om de bruger dem selv eller hyrer en vognmand.

Hvad er løsningen? »Det er at lade modtagestationerne stå for at registrere og indrapportere de samlede affaldsmængder til myndighederne. Og gennemfør dog praktiske test ude i den virkelige verden, inden man indfører nye affaldsregler,« siger han.

Kresten Kold, 45, driver en meget blandet vognmandsforretning sammen med sin bror Lars. De 11 lastbiler kører med sten, grus, affald, metal og flis og løser diverse kranopgaver.

Dækbark til planteskoler Firmaet har også to store nicher, der bl.a. har bragt virksomheden godt igennem de sidste to års krise: Kørsel med biobrændsel til svenske kraftvarmeværker. Derudover er brødrene landets største distributør af dækbark fra Sverige til gartnerier og planteskoler. »Vores far, Jørgen Kold, startede virksomheden i 1966 og var med indtil sin død i 1986, og det blev mere og mere klart, at vi klarede os bedst ved at lægge vores æg i mange kurve, som man siger. Vi går efter mange

typer opgaver og mange kunder, store og små.

Vi har aftagelige kraner på to af bilerne, så vi kan skifte fra kranopgaver til fx container- eller tippelad lynhurtigt.

Vognmand Kold A/S beskæftiger 11 chauffører, fem i administrationen, en flexjobber og en mekaniker på værkstedet til at vedligeholde Scania-bilparken.

Kresten Kold er en tilfreds vognmand, der holder af hverdagens møde med en masse mennesker og at løse de opgaver, der byder sig til. »Men vi må være det mest pressede erhverv – i hvert fald håndværksfag – med al den kontrol og administration, hvor der til og med opstår fejl fx med tachografens registrering af køretid.« Han fornemmer, at der blandt chauffører er et stigende psykisk pres, fordi mindre fejl i hverdagen kan ende med bøder og tab af kørekort – og dermed jobbet. »Det gavner bestemt ikke arbejdsmiljøet, og det kan svække rekrutteringen af gode medarbejdere,« siger han.

Han mener, at de sidste par års krise og smalhals har givet medarbejderne en stor forståelse for virksomhedens situation. »Alle er klar over, at økonomien ikke er til større udsving, og at vi skal være fleksible og klar til nye opgaver. Faktisk er det lykkedes at øge bilparken med en enkelt lastbil midt under krisen. Vi fik en ny opgave. Samtidig har vi i samarbejde med fagforeningen indført en ”afspadseringsbank”, hvor overtid indsættes og tæres på, når der ikke er så meget at lave.

På den måde har vi kunnet holde en 37 timers arbejdsuge og undgå fyringer.«

dtl magasinet

25

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Vognmænd spørger hotline Dansk Erhvervs jurister rådgiver DTLs arbejdsgiverforenings medlemmer og besvarer deres spørgsmål.

Jeg overvejer, om virksomheden skal overgå til månedsløn til medarbejderne. Skal jeg være opmærksom på noget særligt?

Svar: Ændring af aflønningsperiode, fra fx 14 dages løn til månedsaflønning er en væsentlig ændring af ansættelsesforholdet. Derfor skal det varsles over for medarbejderen med det individuelle opsigelsesvarsel. En varsling om ansættelse på ændrede vilkår er i praksis en meddelelse til medarbejderen om, at man opsiger den nuværende kontrakt og tilbyder ham genansættelse på de ændrede vilkår. Vælger medarbejderen at takke nej, vil han være at betragte som opsagt – med hvad deraf følger.

Du skal også være opmærksom på, at opsigelsesvarslerne i Transportoverenskomsten forlænges væsentligt, hvis virksomheden overgår til månedsløn.

En af mine chauffører er fratrådt og beder nu om at få udbetalt feriepengene, der er optjent i 2010. Er jeg forpligtet til det?

Svar: Nej. Hvis chaufføren fratræder i et løbende kalenderår – kaldet optjeningsåret – skal han ved fratræden have udleveret en meddelelse om, at han har feriepenge til gode. Af meddelelsen skal beskæftigelsesperioden fremgå – med en opfordring til medarbejderen om at give arbejdsgiver besked i tilfælde af adresseændring.

Senest samtidig med årsopgørelsen skal virksomheden fremsende et feriekort til den fratrådte medarbejder.

Feriekortet kan fås via e-mail

26

dtl magasinet

på feriekort@danskerhverv.dk, eller i feriekortafdelingen hos Dansk Erhverv. Af feriekortet fremgår medarbejderens navn, cpr.nr. og adresse, optjeningsår og ferieår, samt beskæftigelsesperioden i indeværende år, den ferieberettigede løn, der er udbetalt for samme tidsrum, og den feriegodtgørelse der er opnået ret til. Herudover anføres det optjente antal feriedage, og hvor meget feriegodtgørelsen udgør pr. dag.

Feriepenge, optjent i kalenderåret 2010, kan bruges i ferieåret 1. maj 2010 til 30. april 2011.

Den fratrådte medarbejder kan kræve feriegodtgørelsen udbetalt eller tilsendt fra virksomheden, én måned forud for datoen for feriens begyndelse – mod indlevering eller indsendelse af det udfyldte feriekort. Der udbetales feriepenge svarende til, hvor meget ferie den fratrådte medarbejder agter at holde. Herefter modtager medarbejderen et restferiekort som bevis for den feriegodtgørelse, der er til gode.

Hvornår kan jeg egentlig bortvise en medarbejder. Hvor meget skal der til?

Svar : Vurderingen af en bortvisnings berettigelse beror altid på en helt konkret vurdering.

En bortvisning kan være både nødvendig og berettiget, men det er vigtigt at understrege, at det er svært at opstille helt generelle betingelser for, hvornår det er i orden.

En bortvisning har den konsekvens, at ansættelsesforholdet afbrydes, og løn- og arbejdsforpligtelse bringes til øjeblikkeligt ophør.

Bortvisningen skal være berettiget. Er den ikke det, vil medarbejderen have ret til løn i opsigelsesperioden. Hvis den aktuelle hændelse end ikke berettiger en normal opsigelse, kan medarbejderen også være berettiget til en godtgørelse.

Virksomheden bør derfor træffe visse forholdsregler, som sikrer, at bortvisningen er berettiget, og ikke bliver underkendt.

Vi anbefaler, at virksomheden altid kontakter DTLs arbejdsgiverforening inden en bortvisning.

Vær opmærksom på • Vigtigst er altid årsagen til bortvisningen. Er der tilstrækkeligt belæg for at bortvise den pågældende medarbejder? Typisk er en bortvisning berettiget ved tyveri, voldelig adfærd, grov illoyalitet, spirituspåvirkning o.lign.

• Dernæst kommer dokumentationen. Kan virksomheden bevise, at medarbejderens opførsel har nødvendiggjort en bortvisning, eller er der bare tale om løse rygter?

• Har medarbejderen haft mulighed for at forklare sig?

• Er bortvisningen faldet i umiddelbar tilknytning til virksomhedens kendskab til hændelsen? Allerede efter få dage kan muligheden for en berettiget bortvisning af medarbejderen nemlig være forpasset. Det er derfor vigtigt at reagere hurtigt.

• Vi anbefaler, at bortvisningen gøres skriftligt. Og at medarbejderen kvitterer for modtagelsen.

OKTOBER 2010

OKTOBER 2010

dtl magasinet

27

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

AKTUELLE SAGER – Overblik over månedens vigtigste og mest aktuelle erhvervspolitiske spørgsmål

Godt udspil om klimaet men drop nye brændstofafgifter Transportsektoren er en stor del af klimaproblemet. Derfor skal transportvirksomhederne også være en del af løsningen.

Det fremgår af udspillet fra regeringens Klimakommission, der har fremlagt en stribe anbefalinger til, hvordan Danmark når klimamålene men som samtidig erkender, at det særligt i transportbranchen er vanskeligt at klimaforbedre.

Derfor ser DTL positivt på, at Klimakommissionen anbefaler at fare varsomt frem: »En del af CO2-reduktionen skal komme fra nye teknologier. Her er det et faktum, at det gennem dansk lovgivning er vanskeligt at motivere de globale

lastbilproducenter til at fremstille bestemte teknologier i en given hastighed. Kommissionen rammer rigtigt, når den peger på et stadigt fokus på EU-standarder,« siger konsulent Lisbet Hagelund, DTL. Her er udviklingen af motorernes Euro-normer et godt eksempel på, hvordan det i et samspil med producenterne er lykkedes at nedbringe miljøbelastningen drastisk gennem de senere år.

DTL er også enig, når Klimakommissionen desuden peger på, at når der laves lovgivning for at nå klimamålene, skal der skabes nogle gode rammevilkår, så virksomhederne kan planlægge investeringer og gennemføre initiativer. ”Det er et positivt udsagn, men DTL frygter dog, at det kan kollidere med kommissionens anbefaling om at indføre nye afgifter på fossile brændsler. Det

VOGNMANDSKURSUS

Region Midt/Nord tilbyder vognmandskursus efter helt nyt og fleksibelt koncept • En uge på kursus (afholdes i Viborg) • Hjemmeopgaver i 4 uger (ca. 7 timers arbejde om ugen, hvor du selvfølgelig kan hente hjælp og vejledning fra underviserne) • På kursus en uge igen (afholdes i Viborg) Pris

19.000 kr. + moms (incl. materialer og forplejning)

17.500 kr. + moms

for Region Midt/Nords medlemsvirksomheder Vil du vide mere Tjek www.region-midtnord.dk eller kontakt:

kontoret i centrum Skottenborg 12-14 . 8800 Viborg . Tlf.: 70 15 95 55 info@region-midtnord.dk . www.region-midtnord.dk

28

dtl magasinet

DE TRE TRAFIKPOLITIKERE, konservative Henriette Kjær, Kim Christiansen fra Dansk Folkeparti og Venstres Karsten Nonbo, fik en god debat med DTLs formænd om aktuelle emner som fx den stramme regulering af erhvervet, muligheden for administrative lempelser og den – efter mange vognmænds mening – for slappe kontrol. Debatten fandt sted på DTLs formandsrådsmøde 28. september i København.

vil skade den danske transportbranches konkurrenceevne, da alternative løsninger endnu ikke reelt er til stede. Virksomhederne kan således intet andet end at betale ved kasse 1,” siger Lisbet Hagelund. At først skatteminister Troels Lund Poulsen og siden statsminister Lars Løkke Rasmussen har skudt kommissionens afgiftsforslag godt og grundigt ned, er DTL tilfreds med.

Skatteministeriet bør gå efter momsfrie virksomheder Det lyder besnærende, når momsfri virksomheder eller institutioner i Danmark, fx banker og museer, får et servicetilbud fra en udenlandsk virksomhed, der er billigere end de danske leverandørers tilbud.

Det kan fx dreje sig om et tilbud fra en udenlandsk vognmand.

For de udenlandske virksomheder skal ifølge nye momsregler fra årsskiftet ikke længere opkræve moms, men momsen skal betales alligevel. Det frygter DTL, at virksomhederne og institutionerne ikke er klar over.

»Derfor har vi taget fat i Skatteministeriet og opfordret til, at der laves en informationsindsats over for institutioner og virksomheder, der ikke er momspligtige.

Vi har fx noteret os, at museer ikke har været bekendt med de nye momsregler. Derfor kan der være en risiko for, at de ved sammenligning af tilbud fra danske og udenlandske transportører ”glemmer”, at de ikke kan slippe for moms ved at vælge en udenlandsk leverandør. Efter de nye regler skal den danske køber selv sørge for at indbetale momsen, hvis de vælger en udenlandsk leverandør,« siger DTLs vicedirektør Morten Lindbo. »Korrekt forståelse og håndtering af de nye regler er meget vigtig. For der findes ikke ”momsfri” godstransporter i Danmark – heller ikke selv om de udføres af udenlandske transportører. Ganske vist skal en udenlandsk transportør fra et EU-land, der udfører en transport i Danmark – og tilsvarende en dansk transportør, der udfører en transport i et udland – ikke tillægge moms på sin faktura. Men til gengæld har køberen pligt til at indbetale momsen til SKAT. Det kaldes også for ”omvendt betalingspligt”. Det gælder for gruppen af momsfri virksomheder og institutioner, som ikke kan – eller kun i begrænset omfang kan – afløfte momsen,« siger Morten Lindbo.

DTL frygter, at danske ordrer kan gå tabt, og at markedsandele for danske servicevirksomheder kan tabes på hjemmemarkedet, hvis ikke den nye omvendte betalingspligt hurtigt bliver indarbejdet hos både købere og sælgere.

Fx skal sælgeren på en faktura,

OKTOBER 2010

hvor der leveres momsfrit, angive, at kunden selv skal sørge for at indbetale momsen ved, at der angives ”reverse charge”, dvs. ”omvendt betalingspligt”. ”Det er meget uheldigt og konkurrenceforvridende, hvis nogle vælger udenlandske tilbud, som umiddelbart ser billigere ud, fordi momsen ”mangler”. For regningen skal nok dukke op før eller siden,«, siger vicedirektøren.

Udskyd momsfrist EUs nye elektroniske system for momsrefusion mellem EU-landene er ikke klar endnu. Samtidig er de eksisterende systemer så langsomme, at op imod 80 procent af alle ansøgninger fra Europas transportvirksomheder mangler at blive behandlet. Det giver bl.a. de danske transportvirksomheder et likviditetsproblem, så derfor har DTL bedt Skatteministeriet

støtte EU-Kommissionens nye forslag om at forlænge momsfristen til 31. marts 2011. »Mange transportvirksomheder er i denne momsklemme, som opstår, når de udfører en transport i et andet EU-land, men hvor de hjemme i Danmark skal løfte momsen for transportydelsen, indtil de får momsrefusion.

Det gælder fx Dansk Møbeltransport Forenings medlemmer, fordi flyttevirksomheder ofte udfører opgaver i andre lande i forbindelse med en flytning. Derfor har vi skrevet til Skatteministeriet for at få udsættelse for momsbetalinger, indtil vi ved, at det nye elektroniske EU-system virker,« siger DTLs cheføkonom Ove Holm.

Faktisk ville DTL helst forlænge fristen til den dag, det nye system virker, men DTL er i første omgang tilfreds med Kommissionens forslag om en forlængelse af fristen til 31. marts 2011.

Ombudsmand afviser DTL-klage Folketingets Ombudsmand har afvist at behandle DTLs klage over behandlingen af forbudszonen i Køge, hvor Køge Kommune pludselig indførte forbud for lastbiler over 18 tons. DTLs klage blev rettet imod både kommune, det stedlige politi og Rigspolitiet.

Ombudsmandens begrundelse er, at da Rigspolitiet har afvist DTL som klageberettiget, har myndigheden ikke realitetsbehandlet sagen. Det er efter ombudsmandsloven en betingelse for at kunne behandle en klage. Samtidig finder ombudsmanden ikke grundlag for at behandle klagerne over Køge Kommune og Midt- og Vestsjællands politi, da sagen efter DTLs egne oplysninger har løst sig selv.

Samtidig har Ombudsmanden noteret sig, at Rigspolitiet har beklaget den lange sagsbehandlingstid over for DTL.

»Vi er ikke overraskede

over Ombudsmandens besked. Men vi vil bruge hele denne sag til at få politisk bevågenhed i Folketinget om, at der er noget helt galt med lovgivningen på dette område.

Derfor var vi nødt til at gå hele vejen i klagesystemet for at vise, hvor grotesk dette her er,« siger DTLs vicedirektør Morten Lindbo. »Vi må have skabt en hjemmel til, at interesseorganisationer som DTL er klageberettiget, når vejbestyrelser træffer afgørelser.

Dernæst må vi have knæsat en række helt basale principper i lovgivningen, som vejbestyrelserne skal rette sig efter, før de ud i det blå kan udstede fx totale forbud mod visse køretøjer. Det sidste ord er ikke sagt i denne sag, og nu må vi se, om trafikpolitikerne og ikke mindst justitsministeren vil gøre noget ved det. Den forrige justitsminister var i hvert fald stålsat på at lave lovændringer, hvis sagen ikke fik en tilfredsstillende udgang for erhvervet,« siger han.

Mindre brændstof, mere miljø.

Forud for sin tid: den aerodynamiske Profi Liner EasyTarp fra KRONE.

Krone Skandinavien A/S • Tlf. +45 73 61 10 00 • post@krone-skandinavien.dk

Krone_Dänemark_Dansk-Transport-Logistik_186x127_DU100927_PLEasyTarp.indd 1 OKTOBER 2010

www.krone-skandinavien.dk 17.09.2010 11:54:28

dtl magasinet

29

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

RUNDSPØRGE: Hvordan går det med at skaffe nyt blod til bestyrelserne?

Poul Jørgensen, formand for Vestjyllands Vognmandsforening: »Vi har ret nemt ved at tiltrække nye bestyrelsesmedlemmer. Det gælder også blandt yngre medlemmer af DTL. Der er kampvalg stort set hver gang, og jeg vil tro at vi p.t. har en gennemsnitsalder omkring 40 år. Jeg tror, at det betyder noget at have gode sociale aktiviteter, som viser, at der er aktivitet i foreningen. Senest var vi 45 deltagere til IAAmessen i Hannover. Nye blev rystet sammen, og vi fik et nyt medlem på den konto. Det er også vigtigt, at bestyrelsen viser, at den har noget fagligt at byde på og trækker i samme retning, selvom vi kommer fra forskellige dele af branchen.«

Torben Nielsen, formand for Odsherred Fragt- og Vognmandsforening: »Vi klarer os med lidt pres de rigtige steder på de rigtige tidspunkter op til generalforsamlingen. Der skal jo gøres et stykke arbejde. Vi har da også kampvalg indimellem.

Når vi kan mønstre syv bestyrelsesmedlemmer ud af en samlet medlemskreds på 29, så står det vel meget godt til. Om der senere opstår problemer med bestyrelsesposterne er jo svært at vide. Det afhænger af tilgangen til foreningen, og der er stadig en del uorganiserede i området. Tilslutningen til vores generalforsamling og det sociale som vores udflugt og bowling-tur er helt i top. Det øger interessen.«

John Andersen, formand for DANAFFALD: »Vi har haft en meget stabil bestyrelse, så vi bruger gerne det princip op til en udskiftning, at vi i god tid prikker en mulig kandidat på skulderen for at høre, om pågældende er interesseret. Vores særlige udfordring er, at bestyrelsesmedlemmerne skal dække hele landet, så vi skal finde vores mand eller kvinde i et bestemt område. Hidtil er det gået fint – også med balancen mellem yngre og ældre. Gennemsnitsalderen er p.t. omkring 50 år. Vi har erfaret, at det især for de yngre er vigtigt, at vi lægger møderne i arbejdstiden frem for lørdag eller hverdagsaftener, hvor man skal så meget andet. Det er også vigtigt at signalere, at det er et professionelt arbejde, der skal udføres.

Ellers vil nye ikke investere den nødvendige tid.«

Ny pensionsaftale med SEB Mere til pensionen og mindre til administration DTLs medlemsvirksomheder kan fra årsskiftet få bedre pensionsforhold for både vognmændene selv, ægtefællerne og deres funktionæransatte.

SEB Pension og DTL Fordelspartner har genforhandlet den mangeårige pensionsaftale. I forhandlingerne har der været lagt vægt på, at der fortsat skal være fokus på de muligheder, der er for forsikringsdækninger ved tab af erhvervsevne og dødsfald. Det skal sammenholdes med et bredt udvalg af opsparingsmuligheder, der kan tilgodese den enkelte opsparers risikoprofil.

Det har naturligvis også været vigtigt, at prisen er rigtig for de produkter som tilbydes.

Den nye pensionsaftale træder i kraft 1. januar 2011. »I SEB Pension er vi glade for, at vi nu har en genforhandlet aftale på plads således, at vi kan tilbyde de nye vilkår med virkning fra 1. januar 2011,« siger underdirektør Torben Halleby.

Helbredsoplysninger skal indsendes De medlemmer/ægtefæller eller ansatte funktionærer, der er omfattet af den senest nugældende aftale, vil inden udgangen af denne måned modtage et brev med anmodning om

30

dtl magasinet

at få udfyldt en beskeden helbredsoplysning, som skal underskrives og returneres til SEB Pension senest den 1. december 2010.

Det er et krav, at SEB Pension modtager disse oplysninger for at kunne blive omfattet af den nye aftale.

Det beløb, som man i dag indbetaler til pensionen, er uændret, men omkostningssatsen falder fra 3% til 2% af den årlige indbetaling.

Nye medlemsaftaler Analyser viser fortsat, at en lang række selvstændige og ansatte stadig har et udækket behov for ikke mindst selve pensionsopsparingen, fordi vi lever længere. Derfor er der et stigende behov for pensionsudbetalinger, der kan strække sig over flere år. Det er derfor vigtigt, at der er fokus på, hvad man skal leve af, den dag man forlader arbejdsmarkedet.

Her er hvad den nye pensionsaftale indeholder: • Fleksible forsikringsløsninger ved tab af erhvervsevne og dødsfald • Attraktive afkast • Stor valgfrihed i valg af opsparingsformer:

• SEB Tidspension med garanti • SEB Markedspension • Traditionel pension • Lave konkurrencedygtige omkostninger • DTL-assurandører som kender dine muligheder Forsikringsdækninger ved tab af erhvervsevnen: Vi har forbedret vilkårene for at få udbetalt den årlige valgte tab af erhvervsevneforsikring, idet forsikringens fulde ydelse nu udbetales, hvis du mister mere end 50 procent af din generelle erhvervsevne som følge af sygdom eller ulykke.

Sådan kommer du i kontakt med en DTL-pensionsrådgiver: Gå ind på DTLs hjemmeside, www.dtl.eu/sebpension og udfyld den vedhæftede svarkupon.

Derefter bliver du kontaktet pr. e-mail eller telefon for at aftale et personligt møde.

OKTOBER 2010

FDE TachoWeb Aæs selv dine data fra den digitale tachograf • Aæsning (download) af data fra tachograf og førerkort på FDE’s DAKO-terminaler.

• Du kan aæse tachograf og førerkort på udvalgte værksteder, tankstationer og transportcentre i Danmark og Europa. Se aflæsningssteder på www.transportit.dk.

• Ikke nødvendigt med egne programmer i virksomheden.

• FDE/DAKO opbevarer alle data som foreskrevet ved lov.

• Rapporter kan umiddelbart efter aæsning ses på internettet og udskrives. Se aktiviteter pr. chauffør, overtrædelser (månedsvis bagud), akkumuleret køretid (8-/14-dags) og få per sms eller mail tilsendt advarsel om snarlig aæsning.

Ring til Henning på 7430 3353, mail hn@fde.dk eller til Michael på 7430 3312, mail mw@fde.dk og hør mere om TachoWeb Henning

Michael

FDE Lønservice FDE sørger for alt omkring din lønadministration ...

• Indtastning af løndata i Danløn • Udarbejdelse af lønsedler • Indbetalinger til myndigheder og foreninger

• Indberetninger til myndigheder og foreninger • Oplysningssedler til Skat • Ajourførte satser i henhold til overenskomsten.

Ring til FDE på 7430 3300 og få et fordelagtigt tilbud på lønadministration for din virksomhed

FDE A/S . Lyren 1 . 6330 Padborg . Tlf. 7430 3300 . Fax 7430 3333 . fde@fde.dk . www.fde.dk

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Ærø – trafiksikkerhedens ø Tre ildsjæle lærer alle øens skolebørn fra 1.-6. klasse om lastbiler, busser og trafik Af Karsten Gade og John Larsen

Trafiksikkerhed i Øjenhøjde lærer de yngste skolebørn at omgås lastbiler og har nu kørt i otte år i træk. Mere end 65.000 skolebørn over hele landet er blevet undervist i sikker adfærd omkring lastbiler, når de cykler til og fra skole eller til fx sportshallen.

Normalt er undervisningen tilrettelagt med teoriundervisning i klassen.

Herefter kommer børnene op i lastbilen, hvor vognmanden viser lastbilens blinde vinkler og lærer børnene om de rigtige placeringer omkring lastbilen, når de færdes i trafikken.

På Ærø undervises børnene på en anden måde, for her bestemmer vognmand Anders Jørgensen på 72 år, hvordan det skal gøres. Når man virkelig brænder for noget, så finder man også sin særlige måde at gøre tingene på. Anders’ Ærø-model inkluderer både lastbil, bus og en kunstig cykelsti.

Og stærke ord til børnene om at køre

ordentligt og se sig godt for.

DTL Magasinet lagde vejen forbi Rise Skole ved Ærøskøbing og Søby Skole nord på øen en dag i september. Skolerne holdt aktivitetsdag om trafiksikkerhed.

Når Anders underviser i trafiksikkerhed, så forventer han, at alle skolens børn deltager i undervisningen. På Rise skole var børnene fra 0. – 6. klassetrin således delt op i hold, som henholdsvis blev undervist i skolens sal og efterfølgende blev undervist i og omkring køretøjerne.

På Søby Skole kom 1.-3. klasserne ud på den trafikale grønsvær, mens 4.-6. klasserne lærte om lastbilerne i klassen.

Gule veste på sportspladsen Ærø-modellens teori står Anders for sammen med Jesper ”Bus” Jensen og øens politibetjent Christian Aarup.

Det er spændende og lærerigt at kigge ud fra lastbilens førerhus.

Gerne i samspil med lærerne. Hver især kommer de med deres viden og holdninger om trafiksikker adfærd for skolebørnene, når de færdes på landevejen både som gående og som cyklister. Som afslutning på den teoretiske del får børnene udleveret en gul sikkerhedsvest, som skal bæres synligt under den praktiske undervisning.

Uden vest ingen adgang til køretøjerne ude på sportspladsen.

Her er opstillet både en lastbil og en bus. Ved lastbilen huserer vognmanden og på Rise skole viceinspektør Jens Ditlev, mens Jesper ”Bus” Jensen tager opstilling ved bussen. Ærø-modellen indeholder endvidere en cykelsti (to hvide brandslanger rullet ud ved siden af de to køretøjer på linje.) Her står betjenten og fortæller om trafik og sikker adfærd.

At der er tale om ildsjæle er der ingen tvivl om. Og nok så vigtigt er, at de har rigtigt godt fat i børnene: »Pas nu på om chaufføren kan se dig i spejlet – står du i en blind vinkel! Gå aldrig ud bag ved skolebussen!« Og børnene lytter!

Alle børnene var en tur igennem lastbilen og bussen, og derudover var Risebørnene fra 4. – 6. klassetrin en tur på cyklen hen ad cykelstien, hvor de under betjent Aarups kyndige vejledning lærte at give tegn og passe på sig selv, når de færdes i trafikken sammen med lastbiler og busser.

Ud over undervisningen omkring lastbilen og bussen, så havde trafikdagen også andre undervisningselementer indbygget. Børnene fra 4. - 6. klasse blev også testet i førstehjælp, almindelig færdselslære og cykelmanøvrer.

Samtlige ca. 380 skolebørn på Ærøs fire skoler, Marstal, Rise, Søby og Ærø Friskole, har haft besøg af det stærke team.

32

dtl magasinet

OKTOBER 2010

Jeg er klar igen næste år »Hvis jeg ellers kan låne en lastbil, så fortsætter jeg næste år,« griner Anders Jørgensen og skæver til sønnen Kim, der tager mere og mere over i vognmandsforretningen, hvor de ca. ti lastbiler kører med foderstoffer, dagrenovation og alt muligt andet til det lokale samfund. Anders’ tre andre børn er også med i den daglige drift. Jan passer entreprenørforretningen og maskinstationen, Finn er kloakmester og Anette holder styr på kontor og papirarbejde. »Hvorfor jeg gør det? Jeg elsker at snakke med de unger, og jeg bliver glad, når jeg kan se, at de opfører sig ordentligt på vejene. De kører bedre end deres forældre!« Anders Jørgensen modtog Region Syddanmarks Færdselssikkerhedspris i 2010, og de 5.000 kroner, det indbragte, har han købt 20 gode cykelhjelme for. Og de er i løbet af i år blevet delt ud på skolerne på trafiksikkerhedsdagene til vinderne af en lodtrækning. »Jeg synes, at enhver har et ansvar i trafikken og et ansvar for at lære børnene om trafik. Det gælder også os vognmænd. Og vi er bedre end skolelærerne til at lære børnene om trafiksikkerhed, for vi ved fra vores dagligdag, hvad det drejer sig om.« Anders har også et hip til kommunen: »Der sker stadig trafikulykker på øen. Vi mangler stadig cykelstier, hvor børnene kan køre i sikkerhed. Her er jeg uenig med kommunens folk, der hellere vil anlægge solskins-stier til turisterne.« Anders Jørgensen er inviteret til at fortælle om sin indsats på DTLs næste formands- næstformandsmøde lørdag 30. oktober i Middelfart.

Børnene hører efter »Vi er med til trafiksikkerhedsdagen for anden gang.

Initiativet er rigtigt godt, og jeg synes, det er flot, at de vil gøre det år efter år,« siger skoleinspektør Peter Mose, Søby Skole. »Vi har især et problem med børnene, der cykler langs med landevejene, når de ikke tager skolebussen.

Det bedste ved arrangementet er, at børnene får tingene at vide ikke fra lærerne på skolen men fra folk udefra – det er jo vognmanden, busmanden og politimanden, der siger, hvad børnene skal gøre. Så lytter børnene. Vi er helt sikkert med næste år igen.«

Anders Jørgensen i sit es på Rise Skole.

Ildsjælene, f.v. Anders Jørgensen, viceskoleinspektør Jens Ditlev, Jesper ”Bus” Jensen og øens politibetjent Christian Aarup.

Vognmænd besøger Koldings skoler

Her er den medbragte cykelsti, der bruges til at lære børnene at placere sig rigtigt.

OKTOBER 2010

Vognmænd fra Kolding-området besøger her i efteråret kommunens fjerdeklasser for at undervise dem i trafiksikkerhed og lastbiladfærd. Knap 1.000 elever på 23 skoler får lastbilbesøg.

Skolebesøgene er kommet i stand i samarbejde med Autohuset Vestergaard, hvor initiativtageren, Martin V. Hansen, hurtigt fandt ud af, at han skulle have hjælp fra vognmændene for at nå hele vejen rundt. Så han kontaktede DTLs regionskontor i Kolding, som har formidlet kontakten videre og som sørger for undervisningsmateriale og refleksveste til børnene. De involverede vognmænd er Lotra A/S, VST i Vamdrup og K. Andersen & Søn, Vamdrup.

dtl magasinet

33

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

DMF: Tag flere lærlinge Flyttevognmændene oplever stigende omkostninger trods et presset marked

Arkivfoto

Af John Larsen

Målet er en lærling i hver eneste DMFflyttevirksomhed.

Én lærling i hver virksomhed.

Det er det klare mål i Dansk Møbeltransport Forening, DMF, som dermed bakker op om DTL og 3Fs lærlingekampagne.

Opfordringen til flyttevognmændene om at satse aktivt på at fastholde branchens faglige og professionelle niveau kommer fra DMFs formand Niels Justesen. »Flyttebranchen har mange lærlinge i forhold til det øvrige transporterhverv, men der er et stykke vej endnu, indtil DMF-målet om mindst én lærling i hver virksomhed er opfyldt,« sagde Niels Justesen på foreningens generalforsamling i Faaborg lørdag den 11. september.

Han nævnte, at der i år er ekstra store kompensationer til de virksomheder, der ansætter lærlinge. Udover at sikre fremtiden kan »en frisk lærling fra erhvervsskolerne medvirke til at gøre ting lidt smartere, lidt mere miljøvenligt og lidt mere økonomisk – og med meget mere entusiasme.«

Niels Justesen: » Den nye overenskomst er blevet klart dyrere end forventet.«

34

dtl magasinet

Betaling for efteruddannelse Niels Justesen talte også varmt for den lovpligtige efteruddannelse, hvor han opfordrede sine medlemmer til at stille krav til uddannelsesstederne. »De skal vide, at de fleste flyttefolk og chauffører forventer undervisning på et højt kvalificeret niveau og en professionel afvikling af forløbene. Arbejdsretten har fastslået, at chaufførerne

selv skal betale for efteruddannelsen, og dermed er det fastslået, at det er chaufførernes eget ansvar at vedligeholde deres kompetencer. Det står jer selvfølgelig frit for, i konkrete tilfælde, at indgå aftale med chaufføren om en hel eller delvis betaling,« tilføjede han.

Høje omkostninger og dyr overenskomst Men formanden lagde i sin beretning ikke skjul på, at opfordringen om at tage lærlinge kommer i skyggen af alt for store omkostningsstigninger. De overstiger langt, hvad man skulle tro var realistisk i en økonomisk krisetid.

Danmarks Statistiks prisindeks viser, at priserne er steget 4,62 procentpoint fra 2. kvartal 2009 til samme kvartal i år. »En voldsom stigning i et presset marked,« sagde han.

Samtidig blev forårets overenskomstfornyelse dyr: »Vi skal glæde os over, at vi slap for konflikt. Men glæden over vedtagelsen er dog til at overse. Det var bestemt ikke det forlig, vi havde drømt om,« sagde han til forsamlingen.

Niels Justesen nævnte for høje timelønsstigninger, reguleringer af overtidsbetalinger, anciennitetstillæg og forskudt tids-tillæg. »Dertil kommer to væsentlige nye omkostninger, fratrædelsesgodtgørelsen og retten til barns første sygedag fra 1. januar 2012. Begge poster bidra-

ger til yderligere omkostninger for det enkelte medlem.

Når vi så ser resultatet af industriens lokalforhandlinger, så føler vi os endnu mere skuffede. I de virksomheder, hvor der har været forhandlet i år, er der ikke i væsentligt omfang givet lønstigninger af hensyn til virksomhedernes alvorlige situation.

At der er kommet en aftale med 3F om en indsats mod løndumping kan flyttebranchen kun hilse velkommen, så længe det ikke får karakter af snageri i lønningsbogholderiet,« sagde Niels Justesen.

Formanden kom også ind på Arbejdstilsynets besøg hos efterhånden de fleste medlemsvirksomheder, hvor det er blevet påvist, at flyttevirksomhederne har styr på arbejdsmiljøet. »Det glæder mig overordentligt, at jeg kun finder én flytteforretning med en rød smiley, og det er ikke et DMF-medlem.

Blandt de grønne smiley’er finder vi naturligvis de fleste DMF-virksomheder.

Han konstaterede da også, at DMF har et stærkt ”brand”. »Vort logo er i så høj kurs, at nogle virksomheder bryder ophavsretsloven for at ”pynte” sig med vort logo i annoncering og markedsføring. Især mange hjemmesider udviser stor kreativitet i brugen af DMF-logoet helt eller delvist for at skabe det indtryk, at der er tale om et DMF-medlem.

Vores sekretariat griber ind i alle tilfælde, så snart det er kommet til vort kendskab,« garanterede formanden.

Generalforsamlingen bød også på tre aktuelle input om erhvervspolitik og arbejdsmarked af Folketingets Trafikudvalgs formand Flemming Damgaard Larsen, direktør for arbejdsgiverforeningen ATL Anne Winfeldt Trolle og DTLs vicedirektør Morten Lindbo.

Niels Justesen fortsætter som formand for en ny etårig periode.

Foreningen, der tæller 94 medlemmer, varmer op til sit 100 års jubilæum, der markeres med en reception på Børsen i København 7. februar 2011. Næste generalforsamling holdes i København 10. september 2011.

OKTOBER 2010

Priser inkl. forsendelse/ekskl. moms

KALENDER 2011 Trans Inform er allerede klar til 2011 med en ny, flot vægkalender (A4) med motiver af veteran-lastbiler. Journalist Finn Bjerremand har taget billederne til kalenderen, som er designet af vores grafiker Tom Nielsen.

Bestil allerede nu 2011-kalenderen til kontoret, til medarbejderne og kunder – eller bare til dig selv. Levering fra ultimo oktober.

Du kan blandt andet få kalendere med eget firmalogo-bånd på så de kan bruges som reklame og firmagave.

79,89,pr. stk.

eller

pr. stk.

med eget logo-bånd (ved min. 30 stk.)

Volvo L2 20 02 2

MAN DAG 25

2

9

16

23

30

TI RSDAG

17

20

17 1

24 2

25

und.

LØRDAG 1

7

13

20

SØND

30

6

12

19

nd ved Hads

29

5

111

18

obsen, Skelu

FREDAG

28

4

10

Gordon Jac

TORSDAG

27 27

3

19

05 06 om22 tlf. 70 10 å p n e sinform.c s n n a e r J t l @ e n d akt E 2010 l.jense KontOKTOBER eller ede

llehandel v./

ONSDAG

26

18

21

fra 1949 tilh ørende Skelu nd Pa

8

14

15

21

22

Bededag

26

27

28

29

31 31

Eksempel på logo-bån d

dtl magasinet

MAJ 35

21 arbejdsda

ge excl. 4 lør

dag

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Jens Stammose lufter firmabilen, en Morris 1000 årgang 1972.

r e r o Hv ? n e d e h g i d r retfæ Vognmand Jens Stammose har i årtier kæmpet imod ulig konkurrence Af Martin Broberg | Foto: Ole Joern, Red Star Photo

Han elsker traktorer, er medlem af den lokale traktorklub, nyder i sin fritid at renovere gamle traktorer – og har så ellers viet sit liv til at bekæmpe ulovlig godstransport med traktorer. Er du forvirret? Hvis ja, så er det ikke så underligt. Men det hele har såmænd en grund – en ganske stærk retfærdighedssans.

Og hvor finder vi så denne retfærdighedssans?

På et stykke Vestjylland tæt på Vesterhavet og ca. 30 km. nord for Esbjerg. Her er der langt mellem gårdene, vinden er hård, landskabet er pandekage-agtigt, og skov, lyng og majsmarker udgør naturen, mens hovedparten af bilerne på vejene i dette tidlige efterår synes at være tyske. Den tyske tilstedeværelse er da også grunden til, at den lokale købmand ikke ulejliger sig med at skrive ”Brænde til

36

dtl magasinet

salg” på skiltet ved vejen, men nøjes med at skrive ”Holz.”

Det er nu ikke en tysker, der med et næsten usynligt nik under et fast blik bag kasketten tager imod DTL Magasinet på sin gård. Det er derimod en vestjyde, den 50-årige Jens Stammose, der er både vognmand og landmand på samme tid. Den dobbeltrolle har sin praktik – for når der ikke er vognmandsopgaver, kan han bare lave noget i marken eller i laden. På gården handler det om korn, og i vognmandsforretningen er gruskørsel eller kørsel for sommerhusejere, forsvaret og statsskoven de vigtigste indtjeningskilder for Jens Stammose.

Kunne de bare nøjes med at køre deres eget korn!

Nævn ordet ”traktor” for ham, og Jens Stammose melder sig på banen i et stykke tid

– væk er den stille mand, der er lidt usikker på, hvad det mon er for noget at skulle i DTL Magasinet: »Hvad vi ikke ser herude af traktorer i dårlig stand og med lige så faldefærdige anhængere uden bremser – det er ikke småting.

Men politiet har aldrig standset en traktor af egen fri vilje. De vil ikke være uvenner med landmændene, siger de. Jeg har diskuteret dette siden 1991 med den lokale landbetjent.

Han var så letsindig at påpege, at min anhænger ikke var blevet synet til tiden – og så var det, at jeg sendte ham ”på arbejde”. Jeg havde lige tre ulovlige traktorer på hånden.

Traktorerne skal være i orden, hvis de skal køre på vejene, og de kører jo rask væk 50 km/t herude. En dag sker der en ulykke,« siger Jens Stammose.

Han er blødt op. Traktorsnakken gør ham

OKTOBER 2010

varm, for det er ikke kun den manglende færdselssikkerhed, der pirrer ham. Det er i særdeleshed den skæve konkurrence, der er mellem traktorerne og de danske vognmænd. »Traktorerne udfører flere og flere vognmandsopgaver på vilkår, der er væsentlig bedre end vognmandens.

En ejer af en traktor betaler ikke vægtafgift, er ikke underlagt kørehviletidsregler, han kan benytte sig af afgiftsfrit brændstof, og han behøver ingen vognmandstilladelse – og skal heller ikke have et partikelfilter. Den skal heller ikke til periodisk syn. I dag har større landbrug folk ansat bare til at køre traktor, og når de ikke har noget at lave om efteråret, begynder de at køre vognmandsopgaver som fx entreprenørarbejde, hvor de kører sand og grus. Og se bare om vinteren, hvor kommunerne tror, de kan spare penge ved at få traktorer til at rydde sne.

Men når sneen er frosset, og driverne er høje – så kan traktoren alligevel ikke flytte sneen. Det så vi i Svendborg sidste vinter. Kunne landmænd da bare nøjes med at bruge traktorerne til at køre eget korn til foderstofcentralen!

Så ville det være til at leve med,« sukker Jens Stammose.

Han har svært ved at se politikernes logik i, at vognmænd er underlagt en række regler, som landbruget eller maskinstationerne ikke er, når de udfører vognmandsopgaver med deres traktorer. »Jeg har en ambition om at drive en anstændig vognmandsforretning inden for lovens rammer. Men jeg kan ikke acceptere den ulige konkurrence. Betin-

»Politiet har aldrig standset en traktor.

De vil ikke være uvenner med landmændene, siger de.«

gelserne skal være de samme,« siger Jens Stammose.

Garfield og Futte følger med Er der ikke nok kamp med ejerne af traktorer i Jens Stammoses liv, skal han nok blive mindet om kamp, hver gang han kører i sin lastbil. For de to kamphaner, Garfield og Futte, sidder i forruden, når den vestjyske vogn- og landmand kører i sin elskede Scania 114 G med 340 HK. Det er den bil, der følger ham ud i sommerhusområderne, når han skal fælde et træ for en sommerhusejer, og bringe affaldet bort igen.

Og det er den bil, der følger ham, når han på snart 30. år kører et læs grus væk fra en grusgrav.

For Jens Stammose har været selvstændig vognmand siden 1983.

Man kan godt elske traktorer og samtidig bekæmpe dem indædt.

OKTOBER 2010

»Jeg var chauffør i de første par år. Men den vognmand, jeg var hos, havde en anden opfattelse af, hvordan man skal tage sig ud foran kunderne. Udstyret var ikke vedligeholdt. En dag måtte jeg foran en kunde stå og reparere på en side, der ikke kunne åbnes. Det var pinligt. Jeg tænkte, at kan man leve af at være vognmand på den måde, må der være gode muligheder, hvis bilen er i orden,« fortæller han.

Han mener, at vognmænd skal tage sig ordentligt ud hos kunderne, og at en lastbil fx altid skal være ren og pæn. Og tøjet skal også være rent og pænt. »Så jeg tog på vognmandskursus, så snart jeg havde kørt længe nok til selv at kunne blive vognmand, og siden da har jeg været vognmand. Jeg er glad for friheden og de afvekslende arbejdsopgaver. I sidste uge var jeg landmand, for høsten skulle i hus. I næste uge skal jeg ud med motorsaven en dags tid. Nogle dage sidder jeg også på kontoret og ordner bogholderiet, jeg køber varer hjem, eller er i værkstedet. Og jeg er lige gået i gang med at reparere min flismaskine,« siger den vestjyske vognmand.

Er hans hverdag usædvanlig i mange vognmænds øjne med landmandshvervet blandet ind i en vognmandsforretning, er hans garage det ikke mindre.

For her holder Jens Stammoses kombinerede firma- og privatbil – en Morris 1000 fra 1972. I tip-top stand naturligvis.

Og lidt derfra ligger der en lade, hvor der bl.a. holder to ældre traktorer fra 1964 – og en mejetærsker fra 1961. Alt sammen i tip-top stand naturligvis.

For man kan godt elske traktorer og samtidig bekæmpe dem. Når man hedder Jens Stammose.

Jens Stammose: »Traktorerne udfører vognmandsopgaver på vilkår, der er væsentlig bedre end vognmandens.«

dtl magasinet

37

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Find faste forretningsforbindelser Broen over Femern Bælt skal stå klar om otte år.

Forberedelserne skal i gang nu Af John Larsen

Om otte år skal den faste Femern-forbindelse stå færdig.

Allerede næste år begynder de første anlægsarbejder – ifølge tidsplanen.

Så der er ingen tid at spilde. Det konkluderede ca. 280 deltagere på en konference i sidste måned på Børsen om den kommende forbindelse over Femern Bælt.

Forberedelserne til at knytte de to store europæiske bycentre, Øresundsregionen og Hamburg-Lübeck, sammen skal i gang nu. Det gælder nemlig om at undgå fejltagelserne fra fx Øresundsbron, hvor det nærmest kom bag på myndigheder, arbejdsmarkedet og uddannelsesinstitutionerne, at der var kommet en bro.

Konferencen markerede startskuddet på et forløb, der skal sikre rettidig omhu hos befolkningerne, forretningslivet, uddannelsessektoren, kulturlivet – og hos politikerne, så man kan høste frugterne af den tættere adgang til Tyskland og Skandinavien. Der er brug for nye forretningsnetværk på tværs af grænserne. »At bygge forbindelsen gør det ikke alene. Der skal meget mere forberedelse til inden åbningen blandt institutioner og virksomheder i de to store regioner,« sagde direktør Lars Goldschmidt, Dansk Industri.

Til at fremskynde integrationspro-

FACTS OM FORBINDELSEN Bro-længde: 19 kilometer Bro-højde: Pylon: 281 meter (plus 28 meter i vandet) Konstruktionsperiode: 7 år (sat til 2011-2018) Kapacitet: 4 vejbaner og to jernbanespor Tilbagebetalingsperiode: 25-30 år.

Holdbarhed: 100 år

38

dtl magasinet

cessen er der dannet et samarbejdsforum, Fehmarn Belt Business Council, FBBC, bestående af ni tyske, danske og svenske erhvervsorganisationer bl.a. Dansk Erhverv. FBBC arrangerede konferencen sammen med DanskTysk Handelskammer for at få øget opmærksomheden på de kommende forretningsaspekter og –muligheder. »Femern-forbindelsen skal drive væksten frem og skabe en ny stærk europæisk Metropol med ca. 12 millioner indbyggere, som på den danske side vil række helt til det østjyske område,« fortsatte han.

Fra tysk side lagde Schleswig-Holsteins videnskabs- og erhvervsminister, Jost de Jager, vægt på, de to naboer nu skal i gang med at lære hinanden bedre at kende. »Processen begynder nu. Vi skal genoplive det meget tætte handelssamarbejde, som vi har kendt i tidligere tider. Vi skal have skabt en ny hærvej over bæltet,« sagde ministeren.

Transportminister Hans Chr. Schmidt mente også, at forbindelsen skal skabe vækst og udvikle jobs.

Derfor indgår projektet i regeringens ambitiøse strategi, der skal bringe Danmark op mellem verdens ti rigeste lande i 2020. »Forbindelsen vil klart forbedre transportmulighederne mellem Danmark og vore – allerede i dag – to største handelspartnere.

Forberedelsesfasen drejer sig også om en opgradering af den interne, danske infrastruktur, så den kan tage imod den nye trafik, og det vil i de næste otte år beløbe sig til ca. 50 milliarder kroner,« sagde ministeren. »Så er vi klar til opgaven? – og til mulighederne? Det er nu vi skal i gang,« lød opfordringen fra dagens vært, Dansk Erhvervs direktør Jens Klarskov.

Københavner -erklæring Efter konferencen, der også indeholdt nogle workshops enedes deltagerne om en ”Københavner-erklæring”. Heri hedder det bl.a.: I erklæringen opfordres alle beslutningstagere på europæisk, nationalt og lokalt niveau til at skabe de nødvendige rammevilkår for at få den størst mulige erhvervsmæssige og økonomiske effekt af forbindelsen. ”Vi opfordrer til at fremme og øge det grænseoverskridende samarbejde mellem universiteter og andre videnskabelige institutioner i regionen, herunder udveksling af forskere og studerende mellem landene i regionen.” Erklæringen ønsker også, at der bliver dannet et konsortium af virksomheder med base i regionen til at bygge forbindelsen.

Læs mere på hjemmesiden www.fbbc.eu

OKTOBER 2010

NAVNE & NOTER

Thy-vognmænd hædrer medarbejdere Thy Vognmandsforening har holdt sin årlige vognmandsfest, der samlede ikke færre end 143 veloplagte deltagere i Vestervig Aktivitets hal, hvor festtalen blev holdt af borgmester Lene Kjeldgård Jensen. Hun var også med til at overrække hædersdiplomer til 16 loyale medarbejdere gennem mange år i de lokale transportvirksomheder:

INGEN UNØDIGE OVERHALINGER MED MIG BAG RATTET DER ER PLADS TIL ALLE PÅ MOTORVEJEN !

Disse blev hyldet på festaftenen: 40 års ansættelse: Jytte Sørensen, Egon Sørensen Transport A/S.

Vognmænd vil stoppe elefantoverhalingerne

10 år, guld: Ole Toldbod, Egon Sørensen Transport A/S. 10 år, guld: Morten Madsen, Egon Sørensen Transport A/S. 10 år, guld: Mads Kalleklev Petersen, Hanstholm Containertransport A/S. 10 år, guld: Thomas Thomsen, Snedsted Vognmandsforretning.

10 år, guld: Flemming N.V. Jensen, Frans Jensen og Sønner.

10 år, guld: Morten Jensby, N.C.Christensen.

10 år, guld: Hanne Lyngs, N.C.Christensen.

5 år, sølv: Lars Hammer Steffensen, Jørgen Steffensen.

5 år, sølv: Lars Amby Pinholt, N.C.Christensen.

5 år, sølv: Jeppe Otte Stenfeldt, N.C.Christensen.

5 år, sølv: Henning Smed Christensen, Niels Jeppesen/Bette Gris.

5 år, sølv: Dennis Jensen, Egon Sørensen Transport A/S. 5 år, sølv: Rasmus Wullum, J & K Kappel Entrepernørforretning ApS. 5 år, sølv: Bent Fuglsang, J&K Kappel Entrepernørforretning ApS. 5 år, sølv: Jørgen Grønkjær Nielsen, J&K Kappel Entrepernørforretning ApS.

Holstebro Vognmandsforening har taget sagen om de overflødige og generende ”elefantoverhalinger” i egen hånd og fået produceret dette skilt, der advarer chauffører mod den juleleg.

Samtidig er skiltet et handlingens svar på transportminister Hans Chr. Schmidts opfordring til branchen om selv at gøre noget ved sagen. Senest blev det nævnt, da ministeren for nylig var på besøg i det vestjyske, hvor forslaget om at indføre overhalingsforbud for lastbiler ved lov også var på dagsordenen.

I Holstebro vil vognmændene derfor gerne vise, at man selv forsøger at gøre noget. Som start har foreningen bestilt 500 klistermærker/skilte til at sætte bag på lastbilerne.

Holstebro Vognmandsforening vil gerne have de øvrige lokalforeninger i Midt/Nord til at bakke op om budskabet (”ingen unødige overhalinger med mig bag rattet”), så DTLs medlemmer opfordres til at viderebringe budskabet, alle steder hvor det synes naturligt.

Klistermærkerne/skiltene kan købes til 14,00 kr. pr. stk. hos Holstebro Vognmandsforening v. Ove Nordskov på telefon 70 22 20 07 eller mail on@tvis.dk . Han vil meget gerne fortælle mere om ”projektet” til interesserede – så hold jer ikke tilbage med at kontakte ham.

»Det er krisetider, men det er dejligt at opleve sådan en stabilitet blandt vores medarbejdere,« lød det fra formanden for Thy Vognmandsforening, Egon Sørensen.

40 års jubilæum En af branchens markante personligheder, vognmand Egon Sørensen, Hanstholm, har sammen med sin hustru Jytte, fejret virksomheden Egon Sørensens Transport A/S’ 40 års jubilæum.

Det blev markeret med en fest 2. oktober. Udover at drive virksomheden har Egon Sørensen flittigt dyrket organisationsarbejdet og har som få forstået det politiske spil. Det er bl.a. blevet til fem år i DTLs bestyrelse, otte år i ATLs bestyrelse og formandsposten i ITD fra 2001-2004. Siden 2003 har han været formand for Thy

OKTOBER 2010

Vognmandsforening og siden 2005 formand for DTLs Kreds 2.

Stort tillykke herfra.

Ny medarbejder DTL Region Midt/Nord har ansat Brian Svendsen, 40, som ny konsulent. Han er shippinguddannet og har de seneste ni år været shipping-/lagerchef hos Færch Plast A/S i Holstebro, og før da været ansat hos Bang & Olufsen i Struer. Privat bor han sammen med Mette på en nedlagt landsbyskole lidt syd for Holstebro.

Brian Svendsen glæder sig til de nye opgaver i en anden del af transportbranchen, og regionskontorets medarbejdere glæder sig til at få tilført flere ressourcer, så medlemmerne stadig kan få bedst mulig service.

dtl magasinet

39

Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost ID NR. 42310 Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost ID NR. 42310

04/12/07 13:14:36

04/12/07 13:14:36

Al henvendelse: Dansk Transport og Logistik Grønningen 17, Postboks 2250 1019 København K Telefon: 2276 7855

Al henvendelse: Dansk Transport og Logistik Grønningen 17, Postboks 2250 1019 København K Telefon: 2276 7855

Betal kun for det, du bruger DTL Fordelspartner og Dansk Autohjælp har indgået en samarbejdsaftale om vejhjælp.

Transportvirksomheder vil i dag gerne have et godt overblik over deres forbrug af f.eks. autohjælp og kun betale for det faktiske forbrug. Det tilbydes nu på Fordelsvilkår.

Dansk Autohjælp tager hånd om din virksomhed og dine ansatte: • Autohjælp • ADR-, miljø og brandudstyr til konkurrencedygtige priser • Bygningsskadeservice • Syge- og patientbefordring • Akut- og almindelig psykologisk krisehjælp • Alt i førstehjælp • Leveringsdygtige med alt fra opfyldninger af plastre, tjek af øjenskyl m.m. til lovpligtige kontrol- og trykprøvninger af brandudstyr • Som alternativ til aftalen kan der tegnes abonnement på almindelig autohjælp Som kunde hos Dansk Autohjælp behøver du kun at handle et sted. Vores prispolitik sikrer, at du kun betaler for de ydelser, du og din virksomhed efterspørger og bruger. Hverken mere eller mindre! Med en DTL Totalberedskabsaftale hos Dansk Autohjælp betaler du kun et lille beredskabsbeløb.

Dansk Autohjælp A/S Tryghed på vejen…

Salg Erhverv: tlf. 7010 8092 / erhvervsalg@dah.dk DTL Mag 1207 #Final.indd 40

Al henvendelse: Dansk Transport og Logistik Grønningen 17, Postboks 2250 1019 København K Telefon: 2276 7855

Læs mere om aftalen på www.dah.dk/dtl eller tilmeld dig aftalen direkte hos Dansk Autohjælp på 7010 8092.

Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost ID NR. 42310

Herefter kan du trække på vores landsdækkende beredskab efter ”pay per use” princippet.

04/12/07 13:14:36