DTL Magasinet - maj 2011

13. årgang | maj 2011

dtlmagasinet

nr. 5

MÅNEDSMAGASIN FOR DANSK TRANSPORT OG LOGISTIK

Alt om DTLs

generalforsamling i aalborg

ALT bliver TJEKKEt DTL magasinet med til premieren på politets multikontroller

DTL-analyse: Optimismen gror langsomt frem

Det multikontrollerede erhverv

INDHOLD & LEDER

Sektion 1

Nyheder 3 I Politiet indfører multikontrol af tunge køretøjer 6 I DTLs konjunkturundersøgelse 2011 8 I Kort nyt 10 I Ny messe, Vestfyn Trækker 12 I Rokeringer i DTL 14 I Transportens Dag om ny infrastruktur

10

Sektion 2

Baggrund 16 I Test af Scania Euro 6-lastbiler Sektion 3

Faste Ting 16 18 19 22 24 26

I Spørgsmål til arbejdsgiver-hotline I Sagt og Skrevet I Rundspørge om rastepladser I DTL Fordelspartner I Lederens bord: Christian Rindbøl og Jack Brandstrup 28 I Aktuelle sager Sektion 4

Medlemmerne

26

30 I Leasing for vognmænd 32 I Giv telefonregningen et eftersyn 34 I Årets Transportvirksomhed blev Aarslev Budcentral 36 I Alt om DTLs generalforsamling 47 I Navne og noter

34 Ansvarshavende: Adm. dir. Erik Østergaard Redaktør: John Larsen Redaktionssekretær: Margrethe Aarup I Redaktionen: Kommunikationschef Morten Lindbo Webredaktør Line Sandgreen Annoncekontakt: DG Media as Telefon: 7027 1155 e-mail: epost@dgmedia.dk

Grafisk tilrettelæggelse: Woer|Gregorius Tryk: npctryk a/s Papir: Holmen Ideal Gloss Kontrolleret oplag: 4.266 Bladets adresse: Grønningen 17, postboks 2250, 1019 København K. Telefon: 7015 9500 www.dtl.eu e-mail: dtl@dtl.eu

Forsidefoto: Per Daugaard Abonnement kr. 445,- ekskl. moms.

Artikler skal være redaktionen i hænde senest den 25. i måneden.

ISSN 1902-5173.

Medlem af Dansk Fagpresse

Når talen falder på det ”multikulturelle” samfund, får det automatisk én til at tænke på mangfoldigheder af etniske nationaliteter og flere religioner samlet under ét tag.

I erhvervslivet findes også en multikultur – ikke bare i gængs forstand men så sandelig også i forhold til, hvordan man opfatter sig selv som spiller på markedet og som ansvarlig for det omgivende samfund.

Der findes typisk tre typer virksomheder: Dem, der både kan og vil. Dem, der vil men ikke kan. Og dem, der hverken kan eller vil.

De sidste er uden for enhver terapeutisk rækkevidde og snyder og bedrager både samfundet, kunder, kreditorer og kolleger.

De bør være målet for myndighedernes nye begreb: ”multikontrollerne”.

For at styrke kontrolindsatsen mod ulovligheder blandt chauffører og vognmandsvirksomheder har Trafikstyrelsen øget samarbejdet med andre myndigheder.

I påsken deltog Trafikstyrelsen sammen med SKAT i politiets nye ”multikontrol” af lastbiler på landevejen. Kontrollen afslørede blandt andet ulovlig anvendelse af chauffører, overtrædelser af køre- hviletiderne og kørsel uden vognmandstilladelse eller med ugyldige tilladelser.

Nu er multikontroller ikke nogen ny opfindelse, kun selve betegnelsen er ny.

Tidligere har det nemlig været almindeligt, at både transportmyndighederne, politiet og SKAT på papiret pillede enkelte virksomheder ud til den store tur i vridemaskinen. Men erkendelsen af, at en transportørs dårligdomme nok også i rimelig grad kan vurderes på det, man mødes med på gaden, har flyttet kontrollen derud, hvor det giver mening. Også fordi kontrollen øges over for udlændinge.

Vi skal ulovligheder og bevidst snyd til livs, og DTL har længe efterlyst øget landevejkontrol og samarbejde mellem myndighederne. De chauffører og vognmænd, der snyder på vægten, skal stoppes.

Deres adfærd er konkurrenceforvridende i forhold til de mange, der følger reglerne. I sidste ende vil det også øge respekten for transportbranchen.

Men vi har en bøn til myndighederne: Lad nu være med at forfalde til rene bagateller.

Og brug så også disse multikontroller for varebiler under 3.500 kg.

Erik Østergaard, adm. direktør

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Politi og eksperter indfører multikontrol af tunge køretøjer:

Nu tjekkes alt og alle Af John Larsen

første reaktioner, vi fik,« fortsætter politikommissæren.

Tungvognspolitiets nye type kontrol er inspireret fra lignende ”multiagency” kontroller i Holland og Tyskland.

Erfaringsudvekslingen foregår gennem det internationale politisamarbejde, TISPOL. I ugens løb var der også deltagelse af politifolk fra Sverige, Norge, Finland, Estland og Tyskland. Der lægges i det hele taget op til mere internationalt politisamarbejde i det såkaldte CASH-projekt. EU-projektet skal styrke samarbejdet i Østersø-regionen.

Læs også lederen side 2.

Der måles og vejes på Skandinavisk Transportcenter ved Køge.

Politikommissær Frank Davidsen: »Vi kontrollerer stort set alt. Og alle typer tunge køretøjer bliver vinket ind uanset nationalitet.

Politiet har taget hul på en ny type kontrol af lastbiler og vogntog.

Multikontroller kaldes de. Mere end 400 lastbiler oplevede op til påsken fire steder i landet, hvad det vil sige at blive omsværmet af multikontrollerende betjente fra Rigspolitiets Tungvognsafdeling, lokale politikredse og adskillige andre myndighedspersoner. »Efter den første dag med briefing og undervisning kontrollerede vi de følgende fire dage tunge køretøjer ved Storebælt, Tuelsø, Piperhus og Ølby.

Indsatsholdet talte pr. gang 30-35 politifolk og cirka ti eksterne eksperter fra Trafikstyrelsen, SKAT, Miljøstyrelsen og dyrlæger fra det særlige rejsehold. Vi stillede selv med egne eksperter fx i de internationale og miljøfarlige affaldstransporter,« fortæller multikontrollernes bagmand, politikommissær og leder af tungvognssektionen, Frank Davidsen.

DTL Magasinet var med, da ugens kontroller sluttede på parkeringsarealerne ved Skandinavisk Transportcenter i Ølby ved Køge. En efter en trillede et bredt udsnit af forskellige lastbiltyper, vogntog og et par busser ind på pladsen. Hurtigt blev politiets mobile bremseprøvestation taget i brug til de tidskrævende tests af lastbilernes og påhængskøretøjernes bremser. Imens blev stort set ALT ved lastbilen, fart-

MAJ 2011

skriveren og chaufførernes dokumenter tjekket. »Udover de mange eksterne eksperter er der den anden forskel fra de almindelige kontroller, at vi lægger en ”ruse ud med små masker”. Det betyder, at næsten alt, der kører forbi af gods- og dyretransporter uanset nationalitet, bliver taget med ind til kontrol,« forklarer Frank Davidsen.

Multikontrollerne er indtil videre et forsøg. Der gennemføres endnu én efter sommerferien. Indtil videre erstatter multikontrollerne et par af de gamle fokuskontroller af fx farligt gods eller dyretransporter. Politiets almindelige vejkontroller fortsætter som sædvanligt. »Målet er at opnå en mere effektiv kontrol af alle de forhold, der berører en godstransport for derved at få fat i overtrædere og brodne kar i alle sammenhænge. Lige fra køre- hviletidssnyd, tekniske fejl på køretøjerne til sort arbejde og fx ulovlig cabotagekørsel,« siger Frank Davidsen.

I første omgang skal forsøget vise, om der kommer en mærkbar effekt ud af at samle så mange ressourcer til kontrollen på én gang. »Det ser ud som om, vi kan få den sidegevinst, at chaufførerne, der bliver standset, kan se, at alle er i samme båd. Det er ikke ”kun mig”, det går ud over. Det var i hvert fald nogle af de

Frank Davidsen: »Målet er en mere effektiv kontrol af alt lige fra kørehviletidssnyd, tekniske fejl på køretøjerne til sort arbejde og fx ulovlig cabotagekørsel.«

dtl magasinet

3

Myndighederne står i kø for at komme til.

Tachograf-strimlen er hurtigt tjekket.

4

dtl magasinet

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Sådan gik det De fire dages multikontroller viste nogenlunde det samme billede af overtrædelserne som de almindelige vejkontroller.

Her er den foreløbige statistik: I alt 424 køretøjer og vogntog blev kontrolleret heraf 108 på udenlandske nummerplader. Det er lidt flere udlændinge end ved de almindelige vejkontroller, hvor normalt hver femte er en udenlandsk lastbil. Overrepræsentationen skyldes formentlig de steder, multikontrollerne foregik.

I alt 130 personer blev sigtet for overtrædelser heraf 67 for arbejdsgiveransvar eller objektivt straffeansvar.

(Tallet svarer således ikke til antal køretøjer).

I alt blev der rejst 241

forskellige sigtelser og heraf blev 53 begået af udlændinge. De optræder altså hverken mere eller mindre end danskere i denne statistik. Øverst på ”hitlisten” er køre- hviletidsovertrædelser med samlet 72 sigtelser heraf 32 til udenlandske chauffører.

Der var 30 farligt gods overtrædelser heraf to til udenlandske køretøjer.

Der blev udskrevet 33 synsindkaldelser for tekniske fejl og mangler fra Trafikstyrelsens bilinspektører (der kan være køreforbud imellem).

Der blev fundet ét tilfælde af manipulation med fartskriveren. Der var 15 overtrædelser på Godskørselsområdet nationalt eller internationalt (kan være cabotageovertrædelser).

Dyretransporterne var kun repræsenteret med småting.

Den mobile bremseafprøvning kontrollerede i alt 16 lastbiler og 15 påhængskøretøjer. Kapaciteten er ca. seks lastbiler pr. dag plus nogle påhængskøretøjer. 1 lastbil blev sendt til nyt syn, mens syv påhængskøretøjer havde for dårlige bremser. Endelig var der et køreforbud for en løshængende aksel på et såkaldt påhængsredskab (fx kran eller lift).

Op i øjenhøjde med chaufføren i førerhuset.

Trafikstyrelsen tilfreds med 360 graders kontrol Trafikstyrelsen styrker indsatsen med den nye multikontrol. »Det er endnu kun et forsøg, men vi både tror og håber, at multikontrollen er kommet for at blive,« siger kontorchef i Trafikstyrelsen Theo Rabenberg. »Vi får bedre mulighed for at udveksle viden på tværs af myndighederne.

Multikontrollen kan give nyt og styrket liv til det tværgående myndighedssamarbejde.« Der har altid været bilinspektører med ude til vejkontrollerne, men fremover stiller Trafikstyrelsen permanent med eksperter i tilladelsessystemet og godskørselsloven. De ser bl.a. på ansættelsesforhold, chaufførvikarer, CEMTtilladelser og meget mere. »Jeg er overbevist om, at vi får bedre muligheder for at opdage de brodne kar. som transportbranchen gentagne gange har bedt os om at gå efter. Uover samarbejdet ude ved vejkontrollerne udvides samarbejdet også hjemme administrativt særligt omkring ansættelses- og skatteforhold og køre- hviletiderne,« siger Theo Rabenberg. »Når forskellige myndigheder samtidig kan gennemføre en 360 graders kontrol af den enkelte lastbil, kan vi meget hurtigere finde de vognmandsvirksomheder, der ikke har orden i sagerne. Landevejskontrollerne følger vi op på gennem skærpet kontrol af vognmændene, indtil de retter ind,« siger han.

MAJ 2011

Nyhed – få lagt eN køreprofil og opNå bedre resultater Nåede du ikke at få vores køreprofil tilbud på transport Messen i herning? så kan du stadigvæk nå det!. tilbuddet gælder for dtl medlemmer indtil den 1. juni 2011.

Ring nu på 33 55 40 92 og hør mere om Codans nyhed, som gør det muligt for dig at få en køreprofil af dine chauffører og af dig selv, så du kan optimere ressourcerne.

ring nu på

33 55 40 92 og hør mere om, hvad din virksomhed kan få ud af den

© Codan Forsikring A/S 04.11 CVR 1052 9638

nye køreprofil.

MAJ 2011

dtl magasinet

5

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

DTLs konjunkturundersøgelse 2011:

Optimismen

gror langsomt frem

Af John Larsen | Arkivfoto: Per Daugaard

I morgen bliver bedre end i går.

Sådan er stemningen hos flertallet af DTLs vognmænd ifølge den nye udgave af DTLs årlige konjunkturundersøgelse, der blev præsenteret på DTLs generalforsamling 7. maj.

Den økonomiske krise er langtfra overvundet. Store dele af branchen oplever stadig tilbagegang i det økonomiske resultat, priser, omsætning og derfor også i investeringerne. Til gengæld har branchen som helhed langt mere optimistiske forventninger til den nærmeste fremtid i forhold til de sidste års sortsyn.

Der spores da også en pæn vækst i visse dele af branchen allerede nu. Der har det seneste år været bedre resultater pr. beskæftiget især blandt dyretransportører, køle- og frysegodstransport og affaldskørsel. De allermest positive nettotal findes hos farligt gods transporterne.

De svageste økonomiske resultater – og endda fald – ses blandt specialtransporterne, trucking og stykgods-

Transportørernes forventninger Forventning til det kommende år i forhold til året før stiger til det kommende år antal virksomheder for det samlede

Transportvirksomhederne tjener fortsat alt for få penge. Men der er lys forude.

Falder kraftigt

Omsætning

2%

Antal beskæftigede

2%

16%

Økonomisk resultat

2%

16%

Transportpriser

1%

Investeringer

2%

Kapacitetsudnyttelse

1%

0%

Falder

Uændret

Stiger

2%

48%

34%

14%

Stiger kraftigt

0%

52%

30%

20%

0%

42%

48%

8%

1%

33%

45%

19%

0%

40%

47%

12%

0%

25%

56%

40%

60%

80%

100%

50%

6

dtl magasinet

MAJ 2011

3619

transport. Livet er fortsat også hårdt blandt virksomheder, der har mange internationale transporter.

Lavt resultat pr. ansat – dog bedre end sidste år Samlet set er overskudsgraden forbedret i år i forhold til sidste år, hvor det gennemsnitlige resultat faldt meget kraftigt. Det gennemsnitlige resultat pr. beskæftiget ligger i årets undersøgelse på 30.883 kroner mod kun 17.091 kroner sidste år. Niveauet i år er dog ikke prangende og er langt fra niveauet i 2009, hvor resultatet pr. beskæftiget var 47.990 kroner.

Andelen af virksomheder med underskud er generelt noget lavere inden for alle kategorier end sidste år. Men overskudsgraden når sjældent over fem procent, så situationen er skrøbelig hos rigtigt mange.

Positiv tendens bekræftet Danmarks Statistiks nyeste konjunkturbarometer for transportsektoren og kunderne i service, industri og byggeri bekræfter den positive tendens. Transportvirksomhederne har lysere forventninger til forretningsklimaet fx driften af virksomhederne, de aktuelle afsætningsmuligheder og konkurrencesituationen, viser Danmarks Statistiks tal.

Stigende forventninger til fremtiden Det hedder videre i undersøgelsen: ”Det overordnede indtryk af udviklingen i aktivitet og økonomi i vognmandserhvervet i det forløbne år er negativt, men ikke lige så kraftigt som sidste år, og for det kommende år venter mange nedgangen afløst af en situation med vækst, selv om mange også venter status quo. Virksomhederne er ikke nær så negative fremadrettet som i deres tilbageblik.”

Undersøgelsen er baseret på 640 e-mail besvarelser, og det giver en svarprocent på 34,2 procent ud af de knap 1.900 virksomheder, der modtog spørgeskemaet svarende til mere end 70 procent af DTLs medlemmer.

Svarprocenten er statistisk dækkende og meget tilfredsstillende, lyder det fra undersøgelsens bagmand, økonom Morten Pernø.

e enkelt k, gansk ti a m le Trailerte nsport ektiv tra mere eff

Læs mere fra generalforsamlingen side 36.

Dit

forretnings.mirakel.

Skift til succesbanen.

MAJ 2011

www.cargobull.com

Med trailere fra Schmitz Cargobull har du sikker og effektiv kontrol over dine transporter.

I dag og i fremtiden – just more.

dtl magasinet 7 Mere information: +45 74 67 40 24

SEKTION 1

NYHEDER KORT NYT

Hver dråbe tæller hos Volvo Volvo lancerer en kampagne for større viden om brændstoføkonomi. »Brændstofforbruget kan reduceres betydeligt med relativt enkle midler. Et lavere brændstofforbrug er både godt for vores kunder og for miljøet, og det er det budskab, vi gerne vil have igennem,« siger adm. direktør Staffan Jufors.

Det koster milliarder af kroner at udvikle en ny generation af motorer. Optimalt kan det reducere brændstofforbrug og CO2-emissioner på måske én procent. Men samtidig kan man konstatere, at man med relativt enkle midler kan opnå en langt større reduktion.

Normalt får ”hardwaren” al opmærksomheden.

Men endnu vigtigere er det for Volvo, at man nu har indført en helhedsorienteret tilgang. Virksomheden præsenterer nu sin filosofi med navnet "Hver dråbe tæller", der skal vise, hvor mange forskellige brændstofbesparende muligheder, der findes. Det er et koncept, der er målrettet mod at reducere brændstofforbruget og påvirkningen af miljøet. På hjemmesiden www.volvotrucks.com/everydropcounts giver virksomheden nogle eksempler på både store og små brændstofbesparende tiltag. Ikke mindst chaufføruddannelse er en af de mest effektive metoder til at reducere brændstofforbruget.

Euro 6-udspil fra Mercedes Omkring tre år før deadline for Euro 6-normen begynder de første Euro 6-motorer at dukke op. Scanias første bud prøvekøres her i dette nummer (side 16), men også Mercedes-Benz er på vej med fjerde generation af langtursbilen Actros’en, og den er udstyret med en motor, der lever op til Euro 6-kravene.

Actros’en er på gaden i andet halvår af 2011.

Den nye motor kommer i første omgang i fire forskellige klasser fra 310 kW (421 hk) til 375 kW (510 hk) med et drejningsmoment på mellem 2100 Nm og 2500 Nm. Takket være nye motorteknologier – som det nye X-Pulse indsprøjtningssystem, BlueTec diesel-teknologi med udstødningstilbageføring og partikelfilter – er motoren i stand til at overholde Euro 6-kravene.

Det medfører en mindsket udledning af NOx på 80 procent og partikler på 67 procent.

Tidligere betød strengere udledningskrav et højere brændstofforbrug. Men takket være det nye motordesign lever den ikke bare op til Euro 6-emissionskravene, men har et endnu lavere brændstofforbrug end sin Euro 5-forgænger, lyder det fra Mercedes.

Den nye Actros har også fået et nyt førerhus, der kan leveres i seks forskellige standardudgaver – alle med masser af plads til at arbejde, slappe af og hvile sig på langturen.

Strammere sanktioner på vej Vejtransportrådet har besluttet, at der fremover skal gives flere advarsler, hvis vejtransportlovgivningen overtrædes. Det gælder fx ved grove overtrædelser af reglerne om kørehviletid. Det betyder også, at der vil kunne ske flere tilbagekaldelser af tilladelser.

Beslutningen skal ses i lyset af det fokus, der i den seneste tid har været på overtrædelser af køre- hviletidsreglerne.

Vejtransportrådet besluttede også at indføre et nedre trin på sanktionsstigen – skærpet tilsyn – som Trafikstyrelsen vil bruge i tilfælde, hvor der ikke er grundlag for at give en advarsel, men alligevel er behov for en sanktion over for virksomheden. Det kan fx være tilfældet, hvor en vognmandsvirksomhed med få overtrædelser i øvrigt får en betydelig bøde for overtrædelse af reglerne om køre- hviletid.

Trafikstyrelsen mener, at langt de fleste vognmandsvirksomheder holder landets love.

Med Vejtransportrådets beslutning får Trafikstyrelsen bedre muligheder for at komme efter de brodne kar, der snyder sig til en konkurrencemæssig fordel på bekostning af det store flertal af lovlydige transportvirksomheder.

Sådan er reglerne ved fornyelse af fartskriverkort De første førerkort og virksomhedskort til den digitale fartskriver er udløbet efter fem år.

Rigspolitiet har i samarbejde med sine kortleverandører udarbejdet nogle retningslinjer, som gælder, når fartskriverkortene skal fornyes:

Chaufføruddannelse kan spare meget mere brændstof end en ny motor. Billedet er fra Volvos nye kampagne.

8

dtl magasinet

Førerkort: • Du kan tidligst søge om nyt førerkort to måneder før udløbsdatoen.

• Du skal søge om nyt førerkort senest 15 dage før udløbsdatoen (hvis du vil være sikker på at have det i hånden når anvendelsesdatoen træder i kraft).

• Det fornyede førerkort gælder dagen efter, at det gamle udløber.

Virksomhedskort: • Her gælder de samme tidsfrister, som gælder for førerkortet.

• Bemærk, at virksomheden skal udfylde en ansøgningsblanket for samtlige virksomhedskort, den ønsker at forny. Proceduren er anderledes i forhold til førstegangsudstedelsen af virksomhedskort, hvor man blot kan anføre, hvor mange man ønsker.

Dette skyldes, at virksomhedskortet bliver forsynet med et unikt nummer, som får et ”gentagelsesnummer”.

Du skal ansøge om alle fartskriverkort på en politistation, hvor der er ekspedition (normalt lokalpoliti).

Nye kort sendes til ansøgerens hjemadresse. Normalt leveres fartskriverkortene inden for fem arbejdsdage fra ansøgningen er afleveret.

MAJ 2011

VORES FILOSOFI:

Hver dråbe tæller. Spar op til 30 % brændstof med vores nye hybrid lastbil.

Læs mere på volvotrucks.com/everydropcounts MAJ 2011

Volvo Trucks. Driving Progress

dtl magasinet

9

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Vestfyn Trækker i weekenden normalt kørselsbehov sparer lastbilernes udledning af forurePå fredag 27. maj åbner man med taget flere tusinde liter nende partikler, og de nye regler Europa-parlamentariker, diesel om året – plus ca. 40.000 tidligere økonomi- og erhvervsmi- om vægt og akseltryk, der muligkr. i arbejdskraft,« siger indehaver gør brændstofbesparelser. nister, Bendt Bendtsen tre dages Jakob Jensen. »Vi får mange henvendelser transportudstilling i Ejby på Fyn, Gæsterne kan også få demonom opbygning af modulvogntog ”Vestfyn Trækker”. streret mønsteropskæring af og 54 ton forvogn-hængerDet er ikke tilfældigt. Dels er dæk, som giver store besparelser kombinationer, og på vores stand han fra Fyn, dels er gunstigere på dækkontoen. Det sker hos kan man se nogle af nøglekomforhold for transportbranchen, virksomheden Euromaster. »Ved ponenterne,« siger direktør Per mindre udflagning og bæredygtig opskæring nu forlænger man Mikkelsen fra VBG, der også står vækst blandt hans mærkesadækkenes levetid med op til 25 som arrangør af messen. ger. Han holder fredag kl. 11.30 Udfyldes af gæsten: pct. og undgår dyr slitage på nye Blandt de ”grønne innovatioåbningstalen på det stadigt vokdæk i sommermånederne,« siger sende, udendørs messeareal, som ner” på messen er nye automa- Navn: salgschef Lars Skov-Andersen. tiske rulletage til sættevogne, med sine 119 stande efterhånden der produceres hos Spørring kan regne sig blandt SkandinaAdresse: Danmarks største Uundværlig idrætsforening Karrosserifabrik ved Aarhus. Firviens største transportmesser. udendørs transportudstilling Vestfyn Trækker kalder sig et maet har tre ansatte og udvikler Postnr.: By: Besøgstallet blev i 2010 fordoblet non-profit-arrangement, hvor løsninger, der på én gang giver i forhold til forrige messe til 8.491 transportbranchen mulighed for gæster, og messen er udvidet i år Stilling: standlejen er fastsat på det laFredag d. 27. maj - Lørdag d. 28. maj vest mulige niveau, og den lokale besparelser, højere effektivitet endnu engang.

Søndag d. 29. maj idrætsforening GV Ejby spiller en og miljømæssige gevinster.

Mange af udstillerne vil Stempel nøglerolle i afviklingen af messen.

Derfor diskutereIndustribuen grøn innovation 20med - 22 5592 Ejbyfår fabrikken nu besøg af Foreningens medlemmer står parlamentarikeren, der bl.a. skal de besøgende – herunder den nye bl.a. for drift af cafeterier, toiletpå rulletagene. »Ved EuroT6-norm, R A N Ssom P Oskal R Tmindske U D S T I L Lse I Nnærmere G

ter og parkeringspladser, opsætning af hegn omkring messearealet, administration og fordeling af standinventar – og ikke mindst affaldshåndteringen.

Udstillingen har denne gang udvidet åbningstid om fredagen.

Her er åbningstiderne: Fredag kl.: 10:00 - 19:00 Værdi Lørdag kl.: 09:00 - 17:00 kr. 50,- s Søndag kl.: 09:00 - 16:00 bytte n ikke om

ADGANGSKORT

2011

Ka

ter!

til kontan

Læs mere på www.vestfyntraekker.dk

Udfyld kortet og aflever det ved indgangen, så er du med i lodtrækningen DTLs Fordelspartnerom flotte præmier udstiller også

Besøg DTL

på ”Vestfyn Trækker”. Her kan de besøgende få en masse at vide Arrangør om medlemsfordele, rabatter og VBG GROUP SALES A/S gode tilbud. www.vestfyntraekker.dk

✄ ADGANGSKORT Udfyldes af gæsten:

Værdi kr. 50,-

ombyttes Kan ikke ter! til kontan

Navn:

2011

Danmarks største udendørs transportudstilling

Fredag d. 27. maj - Lørdag d. 28. maj Søndag d. 29. maj Industribuen 20 - 22 5592 Ejby

Adresse: Postnr.: By:

Udfyld kortet og aflever det ved indgangen, så er du med i lodtrækningen om flotte præmier

Stilling:

Arrangør VBG GROUP SALES A/S

Stempel

www.vestfyntraekker.dk

TRANSPORTUDSTILLING

✄ ADGANGSKORT Udfyldes af gæsten:

Værdi kr. 50,-

ombyttes Kan ikke ter! til kontan

Navn:

2011

Danmarks største udendørs transportudstilling

Fredag d. 27. maj - Lørdag d. 28. maj Søndag d. 29. maj Industribuen 20 - 22 5592 Ejby 10

net dtlT magasi RANS PORTUDSTILLING

Adresse: Postnr.: By:

Udfyld kortet og aflever det ved indgangen, så er du med i lodtrækningen om flotte præmier

Stilling:

Stempel

Arrangør VBG GROUP SALES A/S www.vestfyntraekker.dk MAJ 2011

Vestfyn TrÌkker Besøg vores stand den 27.-29. maj 2011

Fordelspartner

MAJ 2011

dtl magasinet

11

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Chefrokade i DTL Nye, gamle ansigter i spidsen for erhvervspolitikken og kommunikationen Af John Larsen

Morten Lindbo, tv., går til kommunikationen, mens Ove Holm overtager chefstolen i den erhvervspolitiske afdeling.

12

dtl magasinet

Efter en intern rokering har DTL fået nye chefer for den erhvervspolitiske afdeling og kommunikationsafdelingen.

Fra 1. maj er DTLs hidtidige cheføkonom Ove Holm udnævnt til erhvervspolitisk chef med ansvaret for DTLs erhvervspolitiske afdeling.

Ove Holm, 45, er uddannet civiløkonom og cand. merc. fra Aarhus School of Business, og han kom allerede i vognmændenes tjeneste i 1993. Han blev ansat i Danske Vognmænd og kom fra en stilling som sekretariatschef i Dansk Vejforening. Ove Holm har været ansat i vognmandsorganisationen siden 1993 først som økonom og siden som cheføkonom.

Han har de senere år haft ansvaret for en række af DTLs mærkesager bl.a. indførelsen af modulvogntog, højere akseltryk og totalvægt, indførelsen af miljøzonerne og arbejdet mod kommunale forbudszoner.

Ove Holm overtager ansvaret for syv medarbejdere – herunder ledelsen af DTLs EU kontor i Bruxelles med 2 medarbejdere.

Rokeringen betyder, at DTLs hidtidige erhvervspolitiske chef Morten Lindbo efter 12 år som vicedirektør med ansvar for erhvervspolitik, administra-

tion og personaleforhold har overtaget ansvaret for DTLs kommunikationsafdeling med tre medarbejdere. Den hidtidige kommunikationschef Martin Broberg fortsætter karrieren i Dansk Erhvervs kommunikationsafdeling.

Morten Lindbo, 50, har en lang erfaring med 11 år som polititjenestemand, juristuddannelse fra Københavns Universitet, et år i udlændingetjenesten, tre år som embedsmand i Transportministeriet og 12 år i organisationsverdenen.

Stillingen vil udover opgaverne med intern og ekstern kommunikation rumme ansvaret for samtlige DTLs image-skabende projekter og trafiksikkerhedsområdet under færdselslovgivningen.

Hvad vil I med jeres nye job? »DTL er en full-service organisation.

Den varetager medlemmernes brede behov for information om nye regler, overenskomstforhold, juridisk bistand, teknisk rådgivning, kommercielle produkter med mere, men den erhvervspolitiske interessevaretagelse er og bliver kernen i DTL,« fastslår Ove Holm. »Jeg vil gøre mit til, at DTL holder fuld skrue på det erhvervspolitiske arbejde på Christiansborg, i ministerier

og styrelser, i EU-Kommissionen og i Europa-Parlamentet.

De politiske rammer er afgørende for virksomhedernes investeringer, for driften og i sidste ende det økonomiske resultat.

Så det er DTLs opgave på én gang at skabe stabilitet for virksomhederne og at skaffe bedre erhvervsvilkår. Og så skal vi fortsat kæmpe for at forhindre snærende bånd og konkurrenceforvridende regler og administrativt bøvl,« siger den nye erhvervspolitiske chef. »Verden er fuld af kommunikationsfolk. Aldrig har der været så mange, der har kloget sig så meget på noget så basalt,« kommer det fra DTLs nye kommunikationschef.

Morten Lindbo mener, at brancheorganisationer dybest set lever af kommunikation. »Det er vores vare, for uden dette, så kunne det hele være lige meget. Og det fordrer først og fremmest troværdighed, for ellers gider ingen høre.« »For at få tingene på det rene, så fratrådte jeg stillingen som vicedirektør og er trådt til i DTLs kommunikationsafdeling fordi både situationen og mine egne ønsker passede rigtig godt sammen. DTL stod over for at skulle skære i medarbejderstaben, og efter 12 år som vicedirektør meldte jeg mig klar til at beskæftige mig med det, som altid har interesseret mig, og som fortsat vil være en vigtig grundpille i DTLs erhvervspolitiske arbejde. Et spændende jobskifte, synes jeg.« Morten for en slutbemærkning: »Ove har været min faste støtte i alle mine år som leder af erhvervspolitisk afdeling. Han har fakta-overblik, formidlingsevne og loyalitet over for organisationen i en grad, der nærmest kalder på denne ledelsespost, som han nu kommer til at besidde. Vi to kommer sammen med adm. direktør Erik Østergaard til at udgøre et team, som helt sikkert kan både rykke noget og bevare DTLs renommé som en ansvarlig og troværdig interesseorganisation.

Stærkere kan det vel ikke blive.«

MAJ 2011

Tiden er inde.

Den ny Actros er pĂĽ vej ...

Et mĂŚrke fra Daimler AG

www.mercedes-benz.com/the-new-actros

MAJ 2011

dtl magasinet

13

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Vi passerer bælterne hurtigt og effektivt. Om føje år følger Femernforbindelsen. Skal vi også have en bro over Kattegat eller måske mellem Bogense og Juelsminde? Eller skal pengene bruges på en Hærvejsmotorvej, en Ring 5 omkring Hovedstaden og en havnetunnel i København?

Infrastruktur-debat:

Parallelmotorveje bedste løsning Ønskelisten er for lang, så der skal prioriteres hårdt i de kommende år Af John Larsen

Milliarder og motorveje føg gennem luften i Ledernes KonferenceCenter nær Odense, da transportminister Hans Chr. Schmidt bød op til debat om, hvordan man skal prioritere de kommende store infrastrukturprojekter, der skal fjerne trængsel og binde Danmark bedre sammen.

For tredje gang indkaldte ministeren til en ”Transportens Dag”, og den stod helt og aldeles i infrastrukturens tegn. »Vi har to områder i landet med store trafikale problemer. Det er i Hovedstadsområdet og på den østjyske motorvej E45. Det er dér, vi får mest valuta for pengene, og løsningen kan godt blive to paralleller, nemlig en Ring 5 uden om Hovedstaden og en Hærvejsmotorvej op gennem Jylland.« Sådan lød DTLs udmelding på

14

dtl magasinet

konferencen, hvor adm. direktør Erik Østergaard deltog i eftermiddagens paneldebat om prioriteringerne af forbindelserne mellem landsdelene og de overordnede veje i Jylland. Panelet bestod i øvrigt af borgmestrene Anker Boye, Odense, Jan Trøjborg, Horsens og Laurids Rudebeck, Tønder foruden næstformanden i det nordjyske kommunekontaktråd, Mariann Nørgaard, Cimber Sterlings adm. direktør Jacob Saaby Krogsgaard og ITDs formand Mogens Therkelsen.

Debatten viste, at mens der blandt de over 150 fremmødte branche- og kommunalfolk var stor interesse for en Kattegat-forbindelse, så var de indkaldte debattører i panelet noget mere lorne ved den løsning.

Den vil blive meget dyr og ”sluge” alle pengene, og den vil ikke forbinde hele Danmark sammen. Der var mere

stemning for at komme hurtigt i gang med at bekæmpe trængslen på E45. Hærvejs-løsningen havde flere tilhængere også, fordi den vil skabe ny vækst til det jyske område. Som Anker Boye sagde, er der brug for en ”en stærk jysk akse” for udviklingen og vækstens skyld.

Mogens Therkelsen mente, det hastede med at komme i gang, da Danmark allerede nu er kørt agterud i forhold til de lande, vi konkurrerer med.

Han så hellere hærvejsmotorvejen frem for en meget dyr og besværlig udvidelse af E45.

Debatten gik også på den kommende udvidelse over Lillebælt, der skal ses i sammenhæng med, hvad der sker i Jylland. Tre løsninger er i spil: En paralleludvidelse af den nye Lillebæltsbro, en ny bro syd for de nuværende broer og en forbindelse

MAJ 2011

FOTO: PER DAUGAARD

Paneldebat om motorveje og faste forbindelser, f.v borgmestrene Anker Boye, Jan Trøjborg og Laurids Rudebeck samt Mariann Nørgaard, KKR Nordjylland, adm. direktør Erik Østergaard, adm. direktør Jacob Saaby Krogsgaard og formand Mogens Therkelsen. Til højre tovholder, TV-journalist Cecilie Beck.

ringer af en sådan forbindelse mellem Nordhavnen, Amager og motorvejen syd for København. Prisspændet er 20-40 milliarder kroner. Til gengæld ventes op mod halvdelen at kunne blive brugerfinansieret.

nord for, som forbinder Bogense og Juelsminde.

Københavnsk havnetunnel Dagens første paneldebat fokuserede på Hovedstadens trafikale udfordringer, hvor der var enighed om at infrastrukturen skal være med til at styrke Københavns rolle som metropol i konkurrence med andre storbyer og som vækstmotor i Øresundsregionen.

Det kræver bl.a. gode kollektive trafiksystemer. Især formanden for Folketingets Trafikudvalg, Flemming Damgaard Larsen, gik i brechen for en nødvendig københavnsk havnetunnel, som også vil give Kastrup Lufthavn et løft.

Transportministeriet kommer senere på året med beregninger af de trafikale effekter af en havnetunnel bl.a. som supplement til en ny Ring 5.

Der skitseres ikke færre end 18 linjefø-

MAJ 2011

Ikke frit valg på alle hylder Mens mange af hans politiker-kolleger fra Folketinget var henvist til en lytteposition, rundede ministeren dagens debat af med at efterlyse et større fokus på finansieringen af de mange projekter, der er i spil. »Som DTLs Erik Østergaard sagde, så har vi jo ikke frit valg på alle hylder. Der skal prioriteres, og forventningerne skal afstemmes. Lad os få en mobilitetskommission, der kan sikre det veloplyste grundlag for beslutningerne de kommende år,« lød det fra Hans Chr. Schmidt.

Transportens Dag 2011 Konferencen 2. maj i Ledernes KonferenceCenter uden for Odense handlede om, hvordan samfundet får mest ud af de kommende infrastrukturprojekter. Ønskerne er mange, så pengene rækker langt fra til det hele.

Omkring 150 deltagere blev konfronteret med tre temaer for de langsigtede investeringer: 1. Forbindelserne mellem landsdelene, herunder nye broer til at forbinde Øst- og Vestdanmark.

2. De jyske overordnede vejforbindelser, nord-syd.

3. Vejsystemerne i Hovedstadsområdet herunder ring-forbindelserne. »Vi skal diskutere, hvor pengene skal bruges.

Der skal proriteres hårdt,« sagde dagens vært, transportminister Hans Chr. Schmidt.

Fred om lastbilerne Debatten bragte intet lastbilnyt med sig.

Transportministeren nævnte dog i sit oplæg, at fordi lastbilerne indimellem gennemfører ”elefantoverhalinger” på de tosporede motorveje sinker det fremkommeligheden – derfor det aktuelle forsøg med et overhalingsforbud i dagtimerne for lastbiler på en del af den hårdt belastede E45.

På den positive side roste han udbredelsen af modulvogntogene, og han nævnte forhøjelserne af totalvægt og akseltryk fra 1. juli.

På vej er to nye forsøg med effektiviseringer af transportkæderne og bedre citylogistik.

Vejdirektoratets direktør Per Jacobsen kunne oplyse, at trafikken på E45 har haft en markant stigning og der er om få år udsigt til såkaldt ”kritisk trængsel”, svarende til trafiksituationen på Vejlefjord-broen inden udvidelsen. Belastningen kommer også fra lastbilerne, der udgør en bemærkelsesværdig høj andel på ikke mindre end 15-20 procent af den samlede trafik på motorvejen.

dtl magasinet

15

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Miljøet i Hallandsåsen blev ikke påvirket af nær så mange partikler som normalt, når en lastbil passerer gennem.

Miljømission gennemført Med introduktionen af de nye Euro 6-motorer har Scania lagt sig i spidsen af feltet i kampen for et bedre miljø. Du mærker intet nyt under kørslen, og brændstofforbruget er det samme AF KARSTEN GADE

Karsten Gade

Luftforureningen fra bilmotorer og særligt lastbilmotorer bekymrer EUs politikere. Det har medført strengere og strengere krav til udledningen af skadelige stoffer. Siden Euro 3-kravene blev indført i 2001 er det gået rigtig stærkt. Euro 4 kom i 2006 og Euro 5 blev indført i 2009.

Med præsentationen af to nye 13-liters 6-cylindrede Euro 6-motorer på henholdsvis 440 og 480 hk kan Scania allerede opfylde Euro 6-kravene. De træder ellers først i kraft 1. januar 2014.

Euro 6-kravene er markant skrappere end Euro 5-kravene.

Særligt når det gælder udledningen af NOx (kvælstofilter) og partikler. Her skal udslippet reduceres med ca. 80 pct. i forhold til Euro 5.

Tælles – ikke vejes Derudover kræves, at antallet af partik-

16

dtl magasinet

ler skal tælles i modsætning til tidligere, hvor partikelmængden skulle vejes for at fastlægge miljøegenskaberne.

Scania introducerede Euro 6-motorerne på et pressemøde 31. marts.

Scania-folkene var stolte af, at de som de første kunne præsentere de nye motorer for verdenspressen og interesserede kunder. Scania er også først med testkørsler for transportpressen. Her var DTL Magasinet blandt de inviterede.

Testkørslen begyndte på en rasteplads på toppen af det naturskønne og kuperede terræn omkring Hallandsåsen i Sydsverige. Her var der linet seks vogntog op, heraf to modulvogntog.

DTL Magasinets udsendte testede køreegenskaberne på to lastbiler i G-serien med 440 hk og en fra Scanias R-serie med 480 hk.

Scanias nye Euro 6-motorer kan

i øvrigt leveres i et bredt udvalg af Scanias G- og R-serier og til alle typer af kørselsopgaver herunder ADRtransport. Scania Euro 6-motorer er godkendt til at køre med op til 8 procent biodiesel. Der arbejdes også på kørsel på ren biodiesel.

Samme præstationer som Euro 5 Resultatet af testkørslen viste tydeligt, at de nye motorer er udviklet ud fra en målsætning om, at de skal have samme ydeevne og brændstofforbrug som de tilsvarende Euro 5-motorer.

Scanias opgiver således brændstofforbruget til at være det samme som på Euro 5. AdBlue forbruget opgives til at være 3-4 procent.

De to motorer har et drejningsmoment på henholdsvis 2300 og 2500 Nm begge mellem 1000 og 1300 omdr/min.

Hvad angår kørsel og lyd, mærkede jeg

MAJ 2011

”Kemifabrikken” indeholder NOx-sensorer, temperaturfølere, en oxidation katalysator, et dieselpartikelfilter samt en AdBlue mikser, to parallelle SCR-katalysatorer og to amoniakkatalysorer.

AdBluetanken og ”kemifabrikken” vejer ca. 200 kg

ikke nogen videre forskel, hvis man sammenligner præstationerne og motorgangen for de nye Euro 6 og de tilsvarende Euro 5 motorer.

Hvad angår bundtræk og ydeevne ved kørsel i bakket terræn, var der heller ikke forskel at mærke.

Så kort fortalt, så er der altså tale om en ny motor med nøjagtig de samme præstationer som tidligere.

Den største forskel er, at den nye motor lever op til de kommende krav for Euro 6-motorer. Og her kan Scania være stolt af førstepladsen.

Helt ny efterbehandling Motorkonstruktionen er lig Euro 5-motorerne.

Det er først, når man går nærmere ind i teknikken, at man kommer frem til forskellen mellem Euro 5 og 6.

Her ses det, at det hovedsaligt er i efterbehandlingen af udstødningsgasserne, at man finder de store forskelle.

For at kunne leve op til de kommende krav om at reducere NOx- og partikeludslippet, er det nemlig nødvendigt at kombinere EGR- og SCR-teknologierne til efterbehandling af udstødningsgasserne.

De nye motorer på 440 og 480 hk er baseret på en Scania Euro 5-motor med EGR (recirkulation af udstødningen), VGT (variabelt turbotryk) og Scania XPI common-rail indsprøjtning.

Motorstyringen foregår via Scanias eget elektroniske motorstyringssystem, som er blevet opdateret til Euro 6-normen. Oven i dette har man

MAJ 2011

så tilføjet SCR teknologien (Selective Catalytic Reduction) og partikel filteret, som Scania havde fra det nye V8 Euro 5 motorprogram.

Det har også været nødvendigt at montere et luftspjæld med en sensor til at styre luftstrømmen til indsugningen præcist. Ved at begrænse luftstrømmen til motoren, når den er under lav belastning, hæver man temperaturen i udstødningssystemet.

Dermed opnås den bedst mulige effekt i SCR-systemet.

Kemifabrikken Selve efterbehandlingen af udstødningsgasserne er samlet i en integreret lyddæmper, som Scania kalder ”den lille kemifabrik”.

Her er tale om en kompakt og isoleret enhed, der indeholder to NOx sensorer, en oxidation katalysator og et dieselpartikelfilter. Efter partikelfiltret følger en elektrisk styret AdBlue mikser, som blander udstødningen med urindampe, inden den strømmer gennem to parallelle SCR-katalysatorer og to amoniakkatalysorer, der fjerner eventuel resterende ammoniak i udstødningsgassen.

Ved at kombinere EGR og SCR processen på denne måde lever Scania op til de skrappe krav i Euro 6-normen.

Som udgangspunkt fjernes ca. halvdelen af NOx-emissionerne af EGR-systemet, hvorefter SCR-katalysatorer tager hovedparten af resterne. Partikelfilteret reducerer partikelemissionerne med ca. 99 procent, og hele systemet

kontrolleres og overvåges af de to NOxsensorer og tre temperaturfølere.

Regenerering af partikelfiltret Ved at måle trykfaldet før og efter partikelfilter afgøres det, om partikelfiltret trænger til at blive regenereret.

Regenereringen sker fortløbende og under kørslen. Hvis filteret er ved at være tilstoppet, får chaufføren automatisk en advarsel på instrumentbordet. I første niveau anbefales det, at man kører med lidt større motorbelastning, eksempelvis i et lavere gear. Er det ikke nok, tændes der en orange advarselslampe. Så skal man standse ved lejlighed og aktivere en kontakt for regenerering. Under denne proces hæves motoromdrejningerne, hvorefter filteret regenererer sig selv.

Sidste mulighed er, at advarselslampen bliver rød, og det betyder, at man skal søge værksted.

Vedligeholdelse Vedligeholdelsesintervallerne er de samme som på Euro 5-motorerne og afhænger af kørselstypen – eksempelvis 90.000 km i fjerntrafik med en totalvægt op til 45 ton.

Det forudsætter imidlertid, at man kører på Scanias LDF-3 olie, som er udviklet til euro 6-motorer og motorer med partikelfiltre. Udskiftningsintervallet for partikelfiltrene varierer ligeledes afhængigt af kørselsmønstret – eksempelvis 240.000 km ved kørsel i fjerntrafik.

dtl magasinet

17

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Vognmænd spørger hotline Dansk Erhvervs jurister rådgiver DTLs arbejdsgiverforenings medlemmer og besvarer deres spørgsmål.

18

dtl magasinet

Jeg har meldt min virksomhed ind i DTLs arbejdsgiverforening, og vil gerne benytte mig af feriekortordningen. Hvordan gør jeg det?

Svar: Feriekortordningen kan benyttes for medarbejdere, der er omfattet af Transportoverenskomsten, Metaloverenskomsten, Lageroverenskomsten og HK Kontor & Lageroverenskomsten. Herefter udbetales de ansattes feriegodtgørelse kontant, når ferie afholdes. Derved kan virksomheden opnå en likviditetsfordel, da der ikke løbende skal indbetales til Feriekonto.

Virksomheden udleverer et feriekort til medarbejderne, som herefter indleverer disse, når ferien skal afholdes. Udbetalingen sker herefter direkte fra virksomheden. Feriekortene kan bestilles hos Dansk Erhverv via shop@danskerhverv.dk.

Jeg skal afskedige en medarbejder, der sidste år aftjente sin værnepligt, mens han var ansat her. Skal værnepligten med i opgørelsen over hans anciennitet?

Svar: Hvis din chauffør umiddelbart efter hjemsendelsen fra militæret bliver genansat i virksomheden, er udgangspunktet i transportoverenskomsten § 14, stk. 2, at ancienniteten ikke regnes for afbrudt.

Sommeren står jo for døren, og vi skal have planlagt medarbejdernes sommerferie. Hvordan gør jeg det?

Svar: Din medarbejder har ret til 25 dages ferie til afholdelse i ferieåret 2011/2012, uanset om medarbejderen har optjent ret til betalt ferie eller ej. De 25 dages ferie opdeles i hovedferie og restferie.

Hovedferien udgør 15 dage og restferien 10 dage. Ferieåret er perioden fra 1. maj 2011 til 30. april 2012.

Ferieloven indeholder regler om, hvordan ferien skal holdes, og hvordan den skal varsles.

Udgangspunktet er, at ferie fastsættes ved en aftale mellem virksomheden og medarbejderen, dog er det en forudsætning, at arbejdsgiveren skal efterkomme lønmodtagerens ønsker, medmindre driftsmæssige hensyn forhindrer det.

Hvis der ikke er overensstemmelse mellem hensynet til virksomhedens drift og medarbejdernes ferieønsker, kan du som arbejdsgiver varsle ferien til afholdelse på et bestemt tidspunkt, så det passer ind i driften. Blot skal ferielovens varslingsregler overholdes.

Medarbejderen har krav på, at hovedferien holdes i sammenhæng og i den såkaldte ferieperiode, der løber fra 1. maj til 30. september. Hovedferien kan du som arbejdsgiver varsle til afholdelse over for lønmodtageren med 3 måneders varsel. Restferien skal varsles med mindst en måned.

Du kan godt som arbejdsgiver ændre tidspunktet for allerede fastsat ferie, hvis væsentlige og upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt. I et sådan tilfælde skal du, som arbejdsgiver, erstatte et eventuelt økonomisk tab, som lønmodtageren måtte have.

MARTS MAJ 2011

SAGT & SKREVET Kun én ulempe ved modulvogntog De sparer dieselolie, og så kommer staten til at mangle penge i brændstofafgifter.

Ove Nordskov, Tvis Vognmandsforretning A/S, i Dansk Erhvervs Avis.

Store lastbiler til hele EU Det vil jeg gøre til en af regeringens prioriteter under formandskabet.

Transportminister Hans Christian Schmidt, i Jydske Vestkysten, om modulvogntog. Danmark overtager fra årsskiftet formandskabet i EU.

Æd p-bøden eller bryd hviletiden Ofte står man med et konkret valg mellem at bryde parkeringsreglerne eller køre- hviletiden. Det genkender alle lastbilchauffører. Det er særligt svært at få plads uden for motorvejssystemet. Der er der praktisk talt ingenting.

Faglig sekretær i 3F Transport, Ole Thorup, i Avisen.dk om mangel på parkerings- eller rastepladser.

Dømt for at flytte sin lastbil Med de regler, der er i dag, sætter jeg mig aldrig mere op i en lastbil. Det tør jeg ikke. Reglerne er så bureaukratiske, at man i dag næsten skal have en kontoruddannelse for at sidde i bilen.

Chauffør Tommy Hansen, Haderslev, i ErhvervsBladet

VOGNMANDSKURSUS

Advarer mod mere natkørsel At der højst må arbejdes i ni timer over to omgange er rimeligt, for derefter stiger risikoen for fejl. Det er derimod ikke rimeligt, at der ikke er forskel på nat og dag.

Det er underligt. Det er derfor også en dårlig idé, når man herhjemme tale om fordelene ved natkørsel – at man bare kan gemme lastbilerne væk ved at lade dem køre om natten. Natkørsel svarer nemlig til, at man begynder at køre bil efter ni-ti timers kørsel.

Læge og forsker i arbejdsmiljø, Anker Jensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling ved Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, i Lastbil Magasinet.

Region Midt/Nord tilbyder vognmandskursus efter helt nyt og fleksibelt koncept • En uge på kursus (afholdes i Viborg) • Hjemmeopgaver i 4 uger (ca. 7 timers arbejde om ugen, hvor du selvfølgelig kan hente hjælp og vejledning fra underviserne) • På kursus en uge igen (afholdes i Viborg) Pris

En falliterklæring Jeg forstår til fulde branchens frustration, men at sætte vagtselskaber til at lave politiopgaver vil være en falliterklæring.

Peter Skaarup (DF), i Jydske Vestkysten, om forslaget om at lade private vagtselskaber være en slags hjælpepoliti i de områder, der plages af tyveri af dieselolie mv.

19.000 kr. + moms (incl. materialer og forplejning)

17.500 kr. + moms

for Region Midt/Nords medlemsvirksomheder Vil du vide mere Tjek www.region-midtnord.dk eller kontakt:

kontoret i centrum Skottenborg 12-14 . 8800 Viborg . Tlf.: 70 15 95 55 info@region-midtnord.dk . www.region-midtnord.dk

MAJ 2011

dtl magasinet

19

Ny FDE foreningsaftale med Telenor FDE lancerer nu Telenors stærkeste foreningsprodukt – specielt udviklet til transportbranchen

... kun til transportbranchen

Med FDE Mobildeal Foreningsaftale har du mulighed for at tilpasse abonnementet til forbruget på hver enkelt af dine telefoner.

Mobildeal er opdelt i pakkeabonnementer, som starter fra månedlige 49 kr. uden inkluderet taletid og op til 599 kr., der giver absolut frit forbrug af indenlandsk tale og data.

Din foreningsrabat er op til 32,5 % og fratrækkes både abonnementsog minutprisen.

Følgende fordele ydes uanset antal abonnementer og bindingsperiode: • gratis ubegrænset kollegakald • ingen opkaldsafgifter • fri sms • 20% rabat på opkald til udlandet samt opkald modtaget i udlandet.

Din virksomheds fastnet kan uden ekstraomkostninger indgå i FDE Mobildeal Foreningsaftale, hvilket giver dig foreningsrabat også på din fastnetregning samt gratis kollegakald mellem alle virksomhedens mobil- og fastnettelefoner. Det er noget, der kan mærkes på dine telefonudgifter.

Ring til os på 7430 3445 og hør, hvordan hvor hv rda d n du får FDE Mobildeal Foreningsaftale I FDE’s online butik

www.fdenetshop.dk kan du se de nyeste mobiltelefoner, som du kan købe til rigtig fornuftige priser, når du vælger FDE Mobildeal Foreningsaftale.

NB! Som noget nyt kan vi nu også sælge iPhone 4 med vores nye Telenor-abonnement.

Lyren 1 . 6330 Padborg . Tlf. 7430 3300 . Fax 7430 3333 fde@fde.dk . www.fde.dk

FDE Tele - Annonce FDE - Telenor - DTL Magasinet - April 2011.indd 1

20

dtl magasinet

26-04-2011 16:21:51

MAJ 2011

Bornholm i øjenhøjde DTLs kampagne Trafiksikkerhed i Øjenhøjde nåede for første gang til Bornholm. Udover solskinsøen er kampagnens målområde også en hel del skoler i Nordøstsjælland.

To fjerdeklasser på Rønne Skolen kom 6. maj gennem undervisningsforløbet dels i klasselokalet dels i skolegården, hvor de kom op i en rigtig lastbil. »Vi har været så privilegerede, at en ægte bornholmsk vognmand – nemlig HGN Transport ved Hans Georg Novrman Nexø – stiller både lastbil og undervisningskræfter til rådighed for kampagnen,« siger DTLs nye kommunikationschef Morten Lindbo.

Kampagnen, som er i sin ottende sæson, er en af de eneste trafiksikkerhedskampagner, der er rent privat financieret. »Ikke én offentlig krone

er gået til dette her, så man kan roligt sige, at det samlede erhvervsliv har taget et ansvar på sine skuldre for trafiksikkerheden«, tilføjer han. Kampagnen drives ud over DTL af Volvo, OK, Bridgestone, 3F, Danske Fragtmænd og Børneulykkesfonden.

Som vognmand Hans Georg Novrman siger: »Vi transportører har et særligt ansvar for at lære omgivelserne om lastbilers adfærd og chaufførers betingelser i førerhuset, fordi vi jo færdes blandt mange andre i trafikken.« Han stillede med en forvogn og hænger til kreaturtransporter samt en trækker med sættevogn til stykgods.

Undervisningen blev klaret med hjælp fra datteren Stine, der tidligere har været godschauffør i virksomheden.

Fredag 13. maj gik turen til en femte klasse på Klemensker Skole.

Bornholmske skoleelever lærer nu også om lastbiler i trafikken.

Vi leverer overalt Azelis distribuerer nu Air1 – AdBlue i Danmark.

Air1 – AdBlue kan leveres i hele landet, eller afhentes i IBC/palletank fra vores lager i Padborg.

For yderligere information: 4526 3333 chemicals@azelis.dk www.azelis.com

Refreshing chemical distribution

MAJ 2011

dtl magasinet

21

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

VOXPOP: Der mangler parkerings- og rastepladser til lastbilerne. Hvad er de største problemer ved det?

Ole Bang, Sønderjyllands Vognmandsforening: »Vi står med et uanstændigt arbejdsmiljøproblem for lastbilchaufførerne. Overbelagte rastepladser betyder, at de ofte må holde deres lange hvil på ni timer på en til- eller frakørsel til rastepladsen eller må ty til at parkere ude i et industriområde, hvor de ikke kan få vådt eller tørt.

Der er fx stadig problemer på Hylkedal rasteplads ved Kolding i nordlig retning, selv om pladsen lige er blevet udvidet.

Løsningen er simpelt hen at anlægge flere rastepladser ved motorvejene eller gøre de eksisterende meget større.«

Henning Lauritsen, Holstebro Vognmandsforening: »Vi glæder os til at få modulvogntog til Holstebro fra 1. juli, men vi mangler steder, hvor de lange lastbiler kan parkere, raste og laste om til almindelige vogntog.

I dag har vi ingen steder at gøre af dem.

Så de er henvist til industriområder og lignende, men vi hverken kan eller må anbringe dem på må og få i området.

Vi har fra foreningens side netop rejst sagen over for nogle kommunal- og landspolitikere. Og generelt mangler der bad og toiletter, så chaufførerne kan holde ordentligt hvil. Det bør kunne løses hurtigt.«

Egon Sørensen, Thy Vognmandsforening: »Tager vi strækningen på 212 km fra Vejle til Hanstholm, er der kun ét sted – ved Skive – hvor chaufførerne har faciliteter som toilet og bad til at holde deres ni timers hvil om natten. Det er da for dårligt arbejdsmiljø for chaufførerne! Det er heller ikke rimeligt, at chaufførerne er nødt til at udnytte små vigepladser ved vejene for at kunne overholde reglerne om kørehviletid. Løsningen er flere toiletter, evt. toiletvogne, på raste- og parkeringspladser. Se også at få genåbnet nogle af de pladser, der er blevet lukket. Kapaciteten skal udvides.«

VERDENSNYHED! NY DIGITAL FARTSKRIVER - I ET HØJERE GEAR!

- op til 1 time mere køretid pr. dag - let manuel indtastning - klar til trådløs dataoverførsel - eneste klar til “1 minut reglen” - viser samlet køretid (dag/2 uger)

Stoneridge Electronics markedsføres af A/S BG Service Center - www.bgdk.com

22

dtl magasinet

MAJ 2011

williams.dk

Den nye V8’er ser også godt ud på bundlinjen

SCANIAS V8 LASTBILSERIE. Signalerer uafhængighed, ambitioner og succes.

Understreger dit ønske om at drive din forretning på din egen måde.

Kombinerer rationelle kvaliteter med overlegen totaløkonomi. www.scania.com/v8 500 | 560 | 620 | 730 MAJ 2011

dtl magasinet

23

DTL Fordelspartner

Vejhjælpsaftale til DTL-medlemmer DTL Fordelspartner har en partneraftale med Dansk Autohjælp omkring vejhjælp og tilhørende produkter.

Som DTL-medlem betyder det, at der foreligger en solid aftale med medlemsfordele, hvor du kun skal betale for det, du benytter – hverken mere eller mindre. Med aftalen er du dækket godt ind og behøver kun at handle et sted.

24

dtl magasinet

For DTL-medlemmer indebærer aftalen bl.a.: • Adgang til assistance på vejhjælp, bygningsskadeservice, siddende sygetransport, psykologisk krisehjælp, førstehjælpsmateriel, brandmateriel og førstehjælpskurser. Det sker gennem betaling af beredskabshonorar.

• Rabat på beredskabshonorar, fx koster det kun 505,- kr. pr. år for énbils vognmænd.

• Betaling efter forbrug. Op til 33 % i rabat på timeprisen ved vejhjælpsassistance.

• Dansk Autohjælp har reserveret et specielt telefonnummer – 7217 1343 – til vagtcentralen hvor DTL-medlemmer bliver betjent med det samme af kompetente medarbejdere.

Hvis du vil høre, hvad Dansk Autohjælp kan gøre for netop din virksomhed, er du velkommen til at kontakte dit lokale regionskontor eller DTL Fordelspartner på 5081 0277.

Læs mere på www.dtl.eu/dah

Tilmeld dig fordelsmailen på www.dtl.eu/tilmeld

MAJ 2011

Hjælp dine chauffører og din virksomhed – få en automatisk overtrædelsesrapport Tacho Upload er en simpel internetbaseret indsamlings- og opbevaringsløsning af data fra førerkort og fra tachografer.

Hver gang en chauffør uploader sit førerkort til Tacho Upload, tjekker systemet automatisk om køre- hviletids-reglerne er blevet overholdt.

Er det ikke tilfældet, får du automatisk tilsendt en overtrædelsesrapport. På den måde kan du følge de enkelte chaufførers overholdelse af køre- hviletids-reglerne og dermed forebygge lovovertrædelser og de deraf følgende bøder og frakendelser af kørekortet.

Tacho Upload har desuden en mængde andre fordele: • Ingen installation og ingen kurser er nødvendige.

• Automatisk reminder til chauffører via sms.

Bruger du mere brændstof end ”højst nødvendigt…?”

• Alle oplysninger til myndighederne kan nemt og hurtigt ”pakkes” og sendes.

• Alle filer slettes automatisk fra Tacho Upload efter 365 dage.

• Automatisk lovpligtig back up af datafilerne – det klarer Tacho Upload automatisk.

Vil du vide mere så kontakt dit regionskontor eller ring til DTL Fordelspartner på 5081 0277.

Læs mere på www.dtl.eu/tvs

Tid til mønsteropskæring?

Euromaster kan spare dig for mange penge på dit dækbudget.

Det er bøvlet, beskidt og tidskrævende at checke dæktrykket manuelt på et vogntog med 16, 20 eller flere hjul. Derfor bliver det sjældent gjort.

På Vestfyn Trækker viser Euromaster, hvordan du med den rigtige opskæring ofte kan køre på de gamle dæk sommeren over.

Dækpriserne er steget, men foråret er perfekt til mønsteropskæring, hvorved du får ekstra kilometer og endda sparer brændstof.

KONSEKVENS: for lavt dæktryk.

50 % af alle lastbiler kører med MERE end 10 % for lavt dæktryk.

Det betyder højere rullemodstand og dermed højere brændstofforbrug. Tænk bare på en halvflad cykel – den er TRÆG at træde.

Ydermere betyder for lavt dæktryk, at dækkene slides hurtigere.

FAKTA: Er dit dæktrykket 20 % for lavt, da…

• forøges brændstofforbruget med 2-5 % • reduceres dæk levetiden med 20-30 % LoadMaster TPMS Dæktrykovervågning gør det nemt og overskueligt at kontrollere alle dæktryk med et enkelt tryk på en knap.

MONTAGE: LoadMaster TPMS systemet består af en monitor, antenne, strømkabel samt et antal sensorer svarende til antallet af hjul/dæk på køretøjet.

Antennen monteres udvendigt bagerst på undersiden af køretøjet.

Strømkablet tilsluttes 12V og stel. Sensorerne skrues på det enkelte hjul samtidigt med de ”låses” til hjulpositionen på monitoren.

Monteringstid på eks. Trækker/Trailer med 14 hjul er ca. 2,5 time.

Kontakt Loadmaster på 87 25 70 20 eller info@loadmaster.dk eller se mere på www.loadmaster.dk

MAJ 2011

50% på

Se, prøv og lær mere om fordelene ved mønsteropskæring hos Euromaster på stand 58 eller ring til DTL Fordelspartner på 5081 0277 og hør nærmere.

opskæring Max 4 dæk pr.

kunde. Excl. ev t. hjulskift.

Tilbuddet gæld er t.o.m.

30. juni 2011

Tilmeld dig fordelsmailen på www.dtl.eu/tilmeld

dtl magasinet

25

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

LEDERENS BORD: Hvad mener danske transportledere om dagens og morgendagens udfordringer? Bag bordet sidder denne gang direktør Christian Rindbøl, City Container A/S, og driftsdirektør Jack Brandstrup, City Container RTR A/S. Efter 113 år med renholdningsselskabet R98:

Nye skraldetider gevinst for københavnernes nære miljø Af John Larsen | Fotos: Per Daugaard

Samtlige medarbejdere er fulgt med over fra R98.

Efter at det 113 år gamle renholdningsselskab R98s er ophørt 1. maj i år kan københavnerne nu se frem til en positiv tretrinsraket for deres boligmiljø: De får renere luft, mindre støj og mere sikker cykeltrafik.

Et af de nye skraldefirmaer i København, City Container RTR A/S, har nemlig investeret massivt i de mest moderne renovationsbiler, der kan købes for penge i dag. »Vi har fornyet bilparken, der meget

naturligt efter omstændighederne var blevet lidt forældet hos R98,« fortæller direktør i City Container A/S, Christian Rindbøl. »Det var fx et krav i udbudsmaterialet om at køre med Euro 5-biler med cyklistkameraer. Men vi er gået skridtet videre.« »Vi har købt 10 nye Mercedes Econic renovationsbiler, der har lavt placeret førerhus med ekstra rudeareal i højre side og udstyret med de såkaldte EEV-motorer. Det er motornormen, der

er graden bedre miljømæssigt end den hidtil skrappeste Euro 5-norm.

Vi har tilsvarende investeret i otte nye Scania renovationsbiler, som også har førerhuset i noget nær gadehøjde og ekstra glasareal i højre side. Disse Scania’erne har også EEV-motorstandarden,« nævner han.

I alt er der indkøbt 24 nye køretøjer.

Dermed råder københavnernes nye skraldefirma i alt over 33 renovationsbiler, der opfylder mindst Euro 5-normen. Heriblandt ni mikro-skraldebiler, Mitsubishi Fuzo Canter, med blot 7.500 kg totalvægt. Men de kan sno sig rundt i de små stræder.

Meget er nyt men ikke medarbejderne Opgaven med at hente dagrenovationen i København foreløbigt i de næste fem-syv år har været så stor, at to af de vindende firmaer, City Container A/S og Renovations Transport Roskilde A/S ved Preben Nielsen, har valgt at løse den ved at danne det fælles selskab, City Container RTR A/S. Opgaven går ud på at hente husholdningsaffald fra Christianshavn, Indre By, Vesterbro og Kgs. Enghave samt såkaldte ”mikrobiladresser” over hele byen.

Selv om meget er nyt, så er medarbejderne de samme. »Samtlige 80 medarbejdere og de fem i administrationen er hentet hos R98. Inklusive mig selv,« siger den nye

26

dtl magasinet

MAJ 2011

»Starte n er gåe t rigtig g odt. No k bedre e nd vi ha vde turdet h åbe på.

Total udrama tisk.« Driftsd irektør Jack Br andstru p

driftsdirektør Jack Brandstrup, der var divisionschef og havde været ni år i R98. Han har også en vognmandstilladelse, hvis der skulle blive brug for det. »De 80 renovationsarbejdere er overtaget efter reglerne om virksomhedsoverdragelse. Lønnen er også taget med, og vi mener, at vi tilbyder et endnu bedre arbejdsmiljø.

Ikke mindst fordi vi stiller en spritny bilpark til rådighed med fx lav ind- og udstigning, aircondition og motoropvarmning i de kolde måneder,« siger Jack Brandstrup.

GPS og kameraer Desuden er der indført GPS-systemer, så man altid kan se, hvor og hvornår skraldebilerne befinder sig. Og medarbejderne har fået kamera-telefoner bl.a. til at dokumentere eventuelle dårlige adgangsforhold eller andre mangler. Samtlige biler har også bak-kamera og et vidvinkel cyklistkamera for både chaufførens og andre trafikanters trygheds skyld. Det erudstyr, City Container A/S har haft i 12 år, men som først nu er ved at blive udbredt i branchen.

Arbejdsvilkårene er fastlagt efter 3F og DTLs arbejdsgiverforenings overenskomst og nogle tilpasningsforhandlinger. »1. september sidste år blev distrikterne låst fast for medarbejderne, så

MAJ 2011

de nye ejere kunne spørge hver enkelt medarbejder, om de ville med over. Alle sagde ja, og de er her endnu,« fortsætter han. »Starten er gået rigtig godt. Nok bedre end vi havde turdet håbe på.

Total udramatisk – vel næsten romantisk,« griner han.

Medarbejderne har også kunnet bevare deres tilholdssted i R98’s domicil på Amager. »Det har der været tre gode grunde til,« beretter Jack Brandstrup.

På den måde opleves så få forandringer af arbejdspladsen som muligt. For det andet passer det godt med logistikken, da vi afleverer affaldet hos naboen,

Amagerforbrænding. Og for det tredje vil jeg ikke have længere til arbejdet end nødvendigt. Jeg bor nemlig på Amager.« »Og borgerne? Ja, vi gør meget ud af fremtoningen med rene og flotte biler.

Og vi har ikke fået nogen klager eller det, der ligner. Så det tillader vi os at tage som en ros,« siger Christian Rindbøl. Han er til daglig direktør i ”moderfirmaet” City Container A/S i Farum, hvor han har arbejdet sammen med ejeren Michael Henriksen siden 1997. Han er oprindelig skraldemand, så han skulle vide, hvad han taler om.

De øvrige skraldefirmaer i København fremover er M. Larsen, HC Svendsen og RenoNorden.

De nye skraldebiler i københavnernes bybillede er de mest miljøvenlige, der kan købes for penge.

Der er meget at vende for driftsdirektør Jack Brandstrup, t.v., og direktør Christian Rindbøl.

dtl magasinet

27

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

AKTUELLE SAGER – Overblik over månedens vigtigste og mest aktuelle erhvervspolitiske spørgsmål

EU-Kommissionen og dele af Europa-Parlamentet fastholder, at reglerne om arbejdstid ikke skulle have været vedtaget. Reglerne kan nemlig ikke kontrolleres meningsfuldt.

Det kom frem i sidste måned, da EU-Parlamentets transportudvalg holdt møde om vejtransportens sociale forhold – heriblandt reglerne for arbejdstid.

Utilfredsheden med arbejdstidsreglerne er stor i flere EU-lande.

Også herhjemme, hvor transportminister Hans Chr. Schmidt – som beskrevet i sidste nummer – har bedt EUs transportkommissær Siim Kallas om at genfremsætte forslaget om at undtage de selvstændige chauffører fra arbejdstidsdirektivet.

Transportudvalget drog ingen konklusion på sidste måneds møde, men der var vilje til at gøre reglerne på det sociale område mere fleksible for gruppen af små og mellemstore virksomheder, som de selvkørende vognmænd tilhører. Det kan fx være at udvide den periode, man anvender for at beregne den gennemsnitlige arbejdstid. ”Allerhelst så vi i DTL, at arbejdstidsreglerne for de selvkørende vognmænd blev ændret.

ikke at begrænse selvstændiges arbejdstid. At begrænse selvstændiges arbejdstid er i sig selv absurd, men det stopper ikke SF, som vil have EU-Kommissionen til at åbne en sag mod Danmark.

Lovgivningen var selvfølgelig noget kludder, da det er umuligt at kontrollere, hvor meget en selvstændig arbejder derhjemme.

Selvkørende vognmænd skal naturligvis overholde reglerne om køretid, men hvor mange timer de sidder bag skrivebordet – det behøver SF altså ikke blande sig i,” lyder det fra Anne E. Jensen, der tilføjer, at Danmark langt fra er

Køb og salg af transportvirksomheder I forbindelse med f.eks: • generationsskifte • aktivitetsudvidelse • frasalg af forretningsområde

transportmÆglerne

Vi find køber elleer sælger. r

www.transportmaeglerne.dk • Telefon: 7022 9803

28

dtl magasinet

ARKIVFOTO: PALLE PETER SKOV

Politisk storm trækker op om selvkørendes arbejdstidsregler

Men det er bestemt positivt, hvis Europa-Parlamentet vil arbejde på en opblødning af reglerne, så de rent faktisk kan efterleves,” siger Søren Hyldstrup Larsen, DTLs EU-chef.

Transportministeren opfordring om at undtage selvkørerne fra arbejdstidsreglerne har imidlertid fået SF til at klage til EU-Kommissionen. SFs parlamentsmedlem, Emilie Turunen, forlanger i et brev til kommissærerne for transport og arbejdsmarked, at EU-Kommissionen åbner en sag mod Danmark for overtrædelse af traktaten, fordi arbejdstidsreglerne ikke er indført endnu, efter at loven blev vedtaget sidste sommer.

SFs klage har til gengæld fået Venstres parlamentariker Anne E. Jensen til at fare i blækhuset: ”SF angriber regeringen for

Europa-parlamentariker Anne E. Jensen: »Lovgivningen er noget kludder. At begrænse selvstændiges arbejdstid er i sig selv absurd.«

det eneste land, der ikke har indført lovgivningen. Anne E. Jensen har i øvrigt forladt parlamentets transportudvalg og taget plads i det økonomisk-monetære udvalg ECON, der skal se på en masse nye regler til finanssektoren.

Speditøransvar for ulovligheder skal frem i lyset Justitsminister Lars Barfoed har i svar til Folketingets Retsudvalg givet udtryk for, at han vil grave dybere ned i de eksisterende regler for at straffe speditører for medvirken til overtrædelse af køre- hviletidsreglerne.

Ministeren afviser på forhånd at indføre et objektivt straffeansvar for speditører, som det i

dag gælder for transportører. Det er ud fra den begrundelse, at en speditør ikke er arbejdsgiver og derfor ikke som vognmanden har samme ansvar for at planlægge chaufførens transportaktiviteter.

Ministeren har dog bedt den øverste anklagemyndighed, Rigsadvokaten, om at skaffe sig et overblik over, om hvor meget reglerne om speditøransvar har været anvendt.

Lars Barfoed har samtidig bedt Rigsadvokaten, i samarbejde med Rigspolitiet, om at henlede politiets og anklagemyndighedens opmærksomhed på både straffeloven og køre- hviletidsbekendtgørelsen, der begge giver mulighed for at rejse straffesag mod speditøren. »Det, at ministeren afviser at indføre objektivt straffeansvar

MAJ 2011

EU vil have ensartet dieselskat Diesel skal beskattes ens.

Uanset om den er i standard- eller ikke-standardtanke. Det er EU-Kommissionens melding i et forslag om at ændre reglerne for beskatning af brændstof i EU. Det er de regler, der i dag gør det muligt for tyske myndigheder at beskatte danske vognmænd, når de kører ind i Tyskland, fordi dieselolien opbevares i ikke-standard tanke. »DTL har sammen med ITD

det nye forslag har vi nu også EU-Kommissionen med os,« siger DTLs EU-chef Søren Hyldstrup Larsen.

Vedtages Kommissionens forslag kan det træde i kraft 1. januar 2013. Det er dog håbet, at signalet fra EU vil få Tyskland til allerede nu at stoppe sin praksis.

Vision: Danmark som stærk transportnation Transportminister Hans Chr. Schmidt lancerer i en ny rapport ”Danmark som Transportland” en storstilet vision for landet med transportydelser som produkter på linje med en række andre erhvervsgrene, der har indflydelse på den internationale handel.

Målet er, at Danmark også fremover skal fremstå som et stærkt transportland – både når det gælder den fysiske infrastruktur og effektiviteten i transportsystemet, og når det gælder viden og nytænkning, der også kan bruges uden for landets grænser. »Rapporten er et vigtigt

indspark til debatten om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden, og hvor der er vækstmuligheder til gavn for dansk økonomi og beskæftigelse,« siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard. »For DTL er gode rammebe-

ARKIVFOTO: SCANIA

for speditører, er jo helt naturligt, og jeg forstår slet ikke, at dette bringes på tale overhovedet i udvalget, da det kun forplumrer det egentlige ærinde, som vognmandsbranchen har,» siger DTLs chefjurist John Roy Vesterholm.

Han fremhæver, at det centrale netop er undladelsen af at anvende de allerede eksisterende regler om medvirkenansvar og speditøransvar, som blandt andre DTL gentagne gange har gjort myndigheder og politikere opmærksom på. »Vi har en klar formodning om, at de eksisterende muligheder for at strafforfølge for medvirken til overtrædelse af køre- hviletidsreglerne kun i meget begrænset omfang anvendes – hvis overhovedet. Så DTL hilser det velkomment, at der sættes fokus på muligheden for at gøre et ansvar for medvirken gældende i de tilfælde, hvor en vognmandsvirksomhed er blevet presset af sin kunde til at overtræde reglerne,« fortsætter John Roy Vesterholm.

tingelser og grundlæggende god kapacitet og kvalitet i infrastrukturen – herunder overordnede vejnet og rastepladser og transportcentre – afgørende vigtigt.

Vi ser frem til at den kommende mobilitetskommission kommer til at beskæftige sig med mere ”bløde” og intelligente muligheder for at øge kapaciteten og kvaliteten.

Men vi vil gerne kvittere for ministerens og ministeriets fortsatte engagement i Godstænketanken, og især i det meget vigtige arbejde med regelforenkling og også samtænkningen af transporten på tværs af transportformerne. Vi skal også fremhæve det nye momentum i innovationsaktiviteter, der er opstået gennem Transportens Innovationsnetværk,« siger DTLchefen.

Flere penge til modulvogntogsforsøg Transportminister Hans Chr. Schmidt har til Ritzaus Bureau sagt, at der skal flere penge til forsøget med modulvogntog. Pengene skal bruges til at udbygge vejnettet. Ministeren

vil indkalde de politiske partier bag den nuværende forsøgsordning. Også den

Magnus Heunicke er positiv for en udvidelse af forsøget, hvis det er trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt og det gavner miljøet.

Ny tachograf i 2017 Næppe er den en ny version af den digitale fartskriver i omløb fra 1. oktober i år, før EU-Kommissionen bebuder yderligere ændringer og forbedringer af apparatet.

Fokus vil nu være på udviklingen af en ny digital fartskriver, tachograf, som vil forbedre sikkerheden og indføre en række nye muligheder for brugerne og for kontrolmyndighederne.

Den helt store forbed-

ring vil være en samling af førerkortet og kørekortet, så der fremover kun skal være ét kort at administrere – et ønske, som DTL gennem flere år har peget på for at mindske det administrative bøvl.

DTLs kilder i Bruxelles har erfaret, at Kommissionens forslag om disse nye rammer for den digitale tachograf vil blive foreslået de kommende uger. Forslaget skal så behandles i Rådet og Parlamentet. Kommissionen håber, at den nye fartskriver kan være på markedet i 2017.

socialdemokratiske trafikordfører Effektive transporter er vigtigt for hele landet, mener ministeren.

i månedsvis arbejdet for at sikre, at danske vognmandsvirksomheder behandles anstændigt ved den dansktyske grænse og ikke beskattes urimeligt på grund af en absurd regel. Vi er nået langt med de danske myndigheder og de danske politikere, herunder skatteministeren, som har lovet en ordning for tilbagebetaling i de tilfælde, hvor en vognmand har betalt både dansk og tysk afgift af den samme diesel. Med

MAJ 2011

dtl magasinet

29

Bevist kvalitet ! Din gevinst ... ĞǀŝƐƚ ŬǀĂůŝƚĞƚ͊ ŝŶ ŐĞǀŝŶƐƚ ͙ Forstærket Front

ĞǀŝƐƚ ŬǀĂůŝƚĞƚ͊ ŝŶ ŐĞǀŝŶƐƚ ͙ ĞǀŝƐƚ ŬǀĂůŝƚĞƚ͊ ŝŶ ŐĞǀŝŶƐƚ ͙ ĞǀŝƐƚ ŬǀĂůŝƚĞƚ͊ ŝŶ ŐĞǀŝŶƐƚ ͙ &ŽƌƐƚčƌŬĞƚ &ƌŽŶƚ

EŽƌĚŝƐŬ ůĞĚŶŝŶŐƐŶĞƚ

ĞǀŝƐƚ ŬǀĂůŝƚĞƚ͊ ŝŶ ŐĞǀŝŶƐƚ ͙

Nordisk EŽƌĚŝƐŬ ůĞĚŶŝŶŐƐŶĞƚ ledningsnet

&ŽƌƐƚčƌŬĞƚ &ƌŽŶƚ

&ŽƌƐƚčƌŬĞƚ &ƌŽŶƚ &ŽƌƐƚčƌŬĞƚ &ƌŽŶƚ

EŽƌĚŝƐŬ ůĞĚŶŝŶŐƐŶĞƚ DƵůƟƐƵƌƌŝŶŐ EŽƌĚŝƐŬ ůĞĚŶŝŶŐƐŶĞƚ

&ŽƌƐƚčƌŬĞƚ &ƌŽŶƚ

EŽƌĚŝƐŬ ůĞĚŶŝŶŐƐŶĞƚ

DƵůƟƐƵƌƌŝŶŐ DƵůƟƐƵƌƌŝŶŐ Multisurring DƵůƟƐƵƌƌŝŶŐ

<ǀĂůŝƚĞƚ ŝ ĂůůĞ ĚĞƚĂůũĞƌ

DƵůƟƐƵƌƌŝŶŐ

<ǀĂůŝƚĞƚ ŝ ĂůůĞ ĚĞƚĂůũĞƌ

Kvalitet i alle<ǀĂůŝƚĞƚ ŝ ĂůůĞ ĚĞƚĂůũĞƌ detaljer <ǀĂůŝƚĞƚ ŝ ĂůůĞ ĚĞƚĂůũĞƌ

<ǀĂůŝƚĞƚ ŝ ĂůůĞ ĚĞƚĂůũĞƌ

and 7

ƌĞĚƐŬŝŌĞǀĞũ ϯϬ ͼ <ͲϴϮϭϬ ƌŚƵƐ s ͼ důĨ͗͘ ;нϰϱͿ ϴϲ ϱϳ ϭϵ ϳϳ ͼ &Ădž͗ ;нϰϱͿ ϴϲ ϱϳ Ϯϭ ϰϱ ͼ ǁĞď͗ ŶŽƌĚŝĐƚƌĂŝůĞƌ͘ĐŽŵ <ŽŶƚĂŬƚ͗ <ůĂƵƐ ;нϰϱͿϮϭ Ϯϱ ϵϵ ϴϴ ͼ DĂŝů͗ ŬůĂƵƐΛŶŽƌĚŝĐƚƌĂŝůĞƌ͘ĐŽŵ ,ĞŶƌŝŬ ;нϰϱͿ ϰϬ ϭϯ ϲϱ ϳϳ ͼ DĂŝů͗ ,ĞŶƌŝŬΛŶŽƌĚŝĐƚƌĂŝůĞƌ͘ĐŽŵ

på st s o d ø M

ƌĞĚƐŬŝŌĞǀĞũ ϯϬ ͼ <ͲϴϮϭϬ ƌŚƵƐ s ͼ důĨ͗͘ ;нϰϱͿ ϴϲ ϱϳ ϭϵ ϳϳ ͼ &Ădž͗ ;нϰϱͿ ϴϲ ϱϳ Ϯϭ ϰϱ ͼ ǁĞď͗ ŶŽƌĚŝĐƚƌĂŝůĞƌ͘ĐŽŵ <ŽŶƚĂŬƚ͗ <ůĂƵƐ ;нϰϱͿϮϭ Ϯϱ ϵϵ ϴϴ ͼ DĂŝů͗ ŬůĂƵƐΛŶŽƌĚŝĐƚƌĂŝůĞƌ͘ĐŽŵ ,ĞŶƌŝŬ ;нϰϱͿ ϰϬ ϭϯ ϲϱ ϳϳ ͼ DĂŝů͗ ,ĞŶƌŝŬΛŶŽƌĚŝĐƚƌĂŝůĞƌ͘ĐŽŵ ƌĞĚƐŬŝŌĞǀĞũ ϯϬ ͼ <ͲϴϮϭϬ ƌŚƵƐ s ͼ důĨ͗͘ ;нϰϱͿ ϴϲ ϱϳ ϭϵ ϳϳ ͼ &Ădž͗ ;нϰϱͿ ϴϲ ϱϳ Ϯϭ ϰϱ ͼ ǁĞď͗ ŶŽƌĚŝĐƚƌĂŝůĞƌ͘ĐŽŵ ƌĞĚƐŬŝŌĞǀĞũ ϯϬ ͼ <ͲϴϮϭϬ ƌŚƵƐ s ͼ důĨ͗͘ ;нϰϱͿ ϴϲ ϱϳ ϭϵ ϳϳ ͼ &Ădž͗ ;нϰϱͿ ϴϲ ϱϳ Ϯϭ ϰϱ ͼ ǁĞď͗ ŶŽƌĚŝĐƚƌĂŝůĞƌ͘ĐŽŵ <ŽŶƚĂŬƚ͗ <ůĂƵƐ ;нϰϱͿϮϭ Ϯϱ ϵϵ ϴϴ ͼ DĂŝů͗ ŬůĂƵƐΛŶŽƌĚŝĐƚƌĂŝůĞƌ͘ĐŽŵ <ŽŶƚĂŬƚ͗ <ůĂƵƐ ;нϰϱͿϮϭ Ϯϱ ϵϵ ϴϴ ͼ DĂŝů͗ ŬůĂƵƐΛŶŽƌĚŝĐƚƌĂŝůĞƌ͘ĐŽŵ ,ĞŶƌŝŬ ;нϰϱͿ ϰϬ ϭϯ ϲϱ ϳϳ ͼ DĂŝů͗ ,ĞŶƌŝŬΛŶŽƌĚŝĐƚƌĂŝůĞƌ͘ĐŽŵ ,ĞŶƌŝŬ ;нϰϱͿ ϰϬ ϭϯ ϲϱ ϳϳ ͼ DĂŝů͗ ,ĞŶƌŝŬΛŶŽƌĚŝĐƚƌĂŝůĞƌ͘ĐŽŵ

ƌĞĚƐŬŝŌĞǀĞũ ϯϬ ͼ <ͲϴϮϭϬ ƌŚƵƐ s ͼ důĨ͗͘ ;нϰϱͿ ϴϲ ϱϳ ϭϵ ϳϳ ͼ &Ădž͗ ;нϰϱͿ ϴϲ ϱϳ Ϯϭ ϰϱ ͼ ǁĞď͗ ŶŽƌĚŝĐƚƌĂŝůĞƌ͘ĐŽŵ <ŽŶƚĂŬƚ͗ <ůĂƵƐ ;нϰϱͿϮϭ Ϯϱ ϵϵ ϴϴ ͼ DĂŝů͗ ŬůĂƵƐΛŶŽƌĚŝĐƚƌĂŝůĞƌ͘ĐŽŵ ,ĞŶƌŝŬ ;нϰϱͿ ϰϬ ϭϯ ϲϱ ϳϳ ͼ DĂŝů͗ ,ĞŶƌŝŬΛŶŽƌĚŝĐƚƌĂŝůĞƌ͘ĐŽŵ

30

dtl magasinet

MAJ 2011

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

DTL: Biodiesel kræver rene tanke Tjek cabotagekørslen ved grænsen Den skærpede grænsekontrol, der er skabt enighed om under de såkaldte 2020-forhandlinger, må ikke blive en sovepude til erstatning for en skærpet kontrol med blandt andet ulovlig cabotagekørsel.

Det mener DTL, som på samme tid udtrykker betænkeligheder ved, at en fintmasket grænsekontrol kan skade fremkommeligheden for godstransporterne. »Derfor er vi godt tilfredse med, at Dansk Folkeparti allerede nu har kastet vand på vores betænkeligheder ved at love, at særligt udenlandske køretøjer vil blive genstand for grænsekontrollen,« siger DTLs erhvervspolitiske chef Ove Holm.

Han mener dermed, at en øget grænsekontrol særligt skal bruges til at sikre, at der ikke udføres ulovlig cabotagekørsel af udenlandske transportører til skade for danske interesser. Derfor bør grænsekontrollen også koncentrere sig om de udenlandske lastbiler på vej ud af landet. »Smutture over grænsen blot for at nulstille de fastsatte tre cabotageture inden for syv dage vil være en omgåelse af intentionerne med cabotage-reglerne – nemlig, at cabotage er et led i en international kørsel for at forhindre tomkørsel,« siger Ove Holm.

DTL ser også frem til, at der skal foretages forøget kontrol med, om udenlandske transportvirksomheder betaler vejbenyttelsesafgift (vignetten) i Danmark.

I løbet af næste måned – og senest 1. juli – vil al diesel i Danmark til vejtransport blive tilsat syv procent biodiesel.

Det bør ikke give anledning til driftsmæssige problemer, da alle lastbiler er godkendt til at køre med den blanding.

Efter DTLs oplysninger er der stort set ingen problemer med biodieslen i Norge og Sverige, som i flere år har haft tilsat biodiesel. Et stort forsøg under Trafikstyrelsen har også konkluderet, at der ikke opstår

problemer ved at tilsætte biodiesel op til de syv procent.

Uanset det, så er der risiko for bakterievækst i hjemmetanke, hvis der er vand i tanken. Det er derfor vigtigt at få renset hjemmetanke for vand og slam, inden der fyldes den nye dieselblanding på.

Lastbilens tank kan også indeholde vand og slam, så det anbefales, at den tjekkes for indhold af vand (med vandpasta) og om nødvendigt renses. I brændstoftanke med biodiesel på lastbiler, der holder stille i

længere perioder, kan der være en risiko for bakterievækst, hvis der er vand til stede.

Det kan være en god ide at kontakte sit tankselskab for at høre nærmere om rensning af hjemmetanke og rensning af lastbilens tank. Olieselskaberne har tidligere udsendt informationsmateriale til deres kunder om den nye biodiesel – med anbefaling af rensning af hjemmetanke.

Bliv en del af succesen ved

Vi tilbyder netop nu: Kontorer, lagerhaller og lejertilpasset erhvervsbyggeri med optimal strategisk og logistisk beliggenhed lige ved motorvejen.

Opførelse af domicilbyggeri på velbeliggende parceller.

DTC Torvet 20 · 7100 Vejle Tlf. 7572 5800 · www.EXXIT59.dk

MAJ 2011

dtl magasinet

31

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Giv telefonregningen et serviceeftersyn Af Henrik Kragh, FDE A/S

Da Forbrugerstyrelsen sidste år offentliggjorde resultatet af den årlige Forbrugerredegørelse, gav danskerne drøje hug til telebranchen. Kun overgået - eller rettere ”undergået” af markedet for tv-kanalpakker.

Som om det ikke var slemt nok for teleindustriens omdømme, blev billedet af et uigennemsigtigt marked cementeret kort før årsskiftet. I en undersøgelse af europæernes forbrugertilfredshed, som indgår i EUs Consumer Market Scoreboard, gav de danske kunder teleudbyderne en sidsteplads.

Det er altså situationen for os danskere. Alle er vi 24 timer i døgnet afhængige af en industri, som ingen stoler på!

I bestræbelserne på at lokke nye kunder til, har udbyderne skabt så mange tilbud, abonnementer, tillægsprodukter og skjulte vilkår, at ingen længere har overblik over, hvad der er bedst eller billigst for den enkelte.

I FDE rådgiver vi gratis og ikke mindst uvildigt og individuelt foreningsmedlemmer i transportbranchen om valget af teleløsninger og kan også hjælpe direkte med fx fakturasager, oprettelser og telefonsalg.

Her er nogle bud på de tanker, du kan gøre dig, når du står for at skulle kigge din virksomheds telefoni efter i sømmene:

32

dtl magasinet

Du er selvstændig

Du har op til 5 ansatte

Du har op til 25 ansatte

Fastnet Overvej om du kan undvære fastnet og fax (regningen kommer du næppe til at savne). Du behøver ikke vinke farvel til dit gamle fastnetnummer, som du kan få konverteret til et mobilnummer.

Bredbånd til virksomheden forudsætter ikke en fastnetlinje. Den årlige besparelse ligger på over 1.000 kr. pr. fastnetlinje.

Fastnet Overvej dit behov for en fastnetlinje - se ”Du er selvstændig”.

Fastnet Du kan sagtens køre 100% mobil (evt. med et pc-omstillingsanlæg), men du har formentlig en fax og en hurtig bredbåndslinje, du nødig vil undvære. Sammenhold dit behov med dine omkostninger, og skær fedtet væk.

Mobil Vælg et abonnement, som passer til dit forbrug. Ringer du selv meget, eller ringes der mest til dig?

Sender du mange sms’er? Bruger du også telefonen privat? Ringer du til udlandet?

Lad dig ikke forblænde af tilbud på billige telefoner – ikke sjældent ender man med over tid at have betalt for telefonen med renters rente.

Bredbånd Hvis du kan drage nytte af at være online på farten, er mobilt bredbånd sagen. Hvis du med dit mobile bredbånd har fin dækning derhjemme, kan du overveje at opsige din ADSL-forbindelse og køre 100% mobil.

Mobil Hvis dine medarbejdere ringer meget til hinanden, bør du tegne en mobilaftale med gratis, intern trafik. Du kan efter behov tilvælge rabatpakker (fri sms, gratis opkald til fastnet etc.) på de enkelte numre.

Overvej nøje, hvor længe du er villig til at binde dig til en udbyder.

Bredbånd Afhængig af behovet for høj båndbredde kan du afprøve, om mobilt bredbånd kan erstatte din virksomheds ADSL-forbindelse.

Med en mobil trådløs router kan hele kontoret sågar være med på samme mobile bredbåndsforbindelse.

Hvis du vurderer en fordel i, at dine medarbejdere er online i bilen, kan du udstyre dem med mobilt bredbånd. Medarbejderbredbånd til de ansatte er også en mulighed, men vær opmærksom på, at det kan medføre multimediebeskatning for den enkelte ansatte.

Mobil Tegn en mobilaftale med gratis firmaintern trafik og vælg de rigtige rabatpakker (fri sms, gratis opkald til fastnet etc.) på de enkelte numre.

Bredbånd Se ”Du har op til 5 ansatte”.

Hvis dine medarbejdere skal kunne koble op på virksomhedens netværk, skal du have en e-mail-baseret kommunikationsserver og it-programmer til sikker netværksopkobling.

IP-telefoni IP er en mulighed, som du bør tage i betragtning, hvis du vil skrotte fastnettet til fordel for telefoni via en bredbåndsforbindelse. Der kan være penge at spare, hvis du har mange interne kald, omstillingsbord med receptionistfunktion, høje driftsomkostninger til dit fastnet og/eller flere geografisk spredte afdelinger under samme CVR.

MAJ 2011

Du har flere end 25 ansatte Fastnet Din fastnetregning er formentlig høj.

Overvej IP-telefoni med pc-omstilling– se ”IP telefoni” nedenfor.

Mobil Tegn en mobilaftale med gratis firmaintern trafik og vælg de rigtige rabatpakker (fri sms, gratis opkald til fastnet etc.) på de enkelte numre.

Bredbånd Se ”Du har op til 25 ansatte”.

IP-telefoni Der kan være mange penge at spare ved at vælge en IP-løsning, da du formentlig har mange interne kald, omstillingsbord med receptionistfunktion, høje drifts- og serviceomkostninger til dine fastnetlinjer og måske sågar flere afdelinger i Danmark.

Du kan få et gratis teletjek fra FDE ved at ringe på 7430 3300 eller sende en mail på tele@fde.dk.

Vognmand

– vi fandt dig!

Vi er stadig nogle friske fyre som går på Grundforløb i Transport og Logistik .

Vi vil gerne sige mange tak for jeres opbakning og en særlig tak til: Dansborg Logistik for 2 lærepladser og nedenstående for praktikpladser: Aktiv Busrejser ,Bygma Ringsted, Flemmings Containertransport, Jim Transport, KP Logistik, M. Larsen og Vordingborg Kommune.

Vi savner stadig lærepladser. Vi håber at I derude vil hjælpe vores nye kammerater med praktikplads – de er startet her i April.

Ønsker du yderligere oplysninger, samtaler, besøg eller lignende?

Med venlig hilsen og MANGE TAK fra Morten , Tim, Anders, Henrik og Andreas

EUC Sjælland, Transportafdelingen, Malervænget, 4700 Næstved

Kontakt vores lærere: Jytte Christensen Tlf.: 2228 2339 Ove Bryld Tlf.: 2523 5783

HURTIGST PÅ VEJEN IGEN! VBG’s ServicePartner står allerede klar til at hjælpe dig med at minimere dine stilstandsomkostninger, hvis uheldet eller en ulykke skulle ske. Skader kan repareres på vejen – takket være VBG’s svejsefrie og komplet overfladebehandlede trækstangssystem, så er du i gang med at tjene penge indenfor et par timer igen.

The strong connection

www.vbg.dk

MAJ 2011

MEMBER OF VBG GROUP

dtl magasinet

33

SEKTION 4

NYHEDER Generalforsamlinger

MEDLEMMER

FOTOS: Michael Bo Rasmussen

Vinderne Bettina og Dennis Just, Aarslev Budcentral, ønskes tillykke af transportminister Hans Chr. Schmidt og DTLs formand Jørgen Egeskov.

Årets Transportvirksomhed 2011:

Budene går nye veje Årets Transportvirksomhed 2011 gik til Fyn nærmere bestemt Aarslev Budcentral A/S

Årets finalister tiljubles bl.a. af DTLs nye kommunikationschef Morten Lindbo, yderst til højre.

34

dtl magasinet

Efter en filmpræsentation af de fire finalekandidater blev spændingen udløst på DTLs generalforsamling i Aalborg Kongres- og Kulturcenter, og vinderparret Bettina og Dennis Just kunne gå på podiet under store klapsalver og modtage statuette og diplom af transportminister Hans Chr. Schmidt. »Tak til dem, som nominerede os og

en helt særlig tak til medarbejderne, der er grunden til at vi står her i dag.

Dem skal jeg hjem og rose,« sagde Dennis Just. Årets vinder, Aarslev Budcentral, er en ung og offensiv transportvirksomhed – og temmelig utraditionel.

For godt nok bringer budene pakker og gods ud, men de er lige så gode til at gemme af vejen.

Budcentralens særlige niche er nemlig sikker opbevaring af alt – undtagen kontanter og ædelstene - hos datterselskabet Odense Logistik Center. Med 9.500 kvadratmeter er det Danmarks største privatejede lagerhotel på det høje sikkerhedsniveau 40.

Indehaver og direktør Dennis Just satser på at skabe synergi mellem den mere traditionelle budtjeneste og lagerhotellet. Kunderne i lagerhotellet har ofte brug for transport, mens

kunderne i budcentralen kan få brug for kvalificeret opbevaring fra tid til anden.

Dennis Just begyndte med én varebil for tyve år siden. I dag er der 38 biler i alle størrelser og 50 ansatte – heraf noget så usædvanligt som en projektleder til at stå for personaleudviklingen.

Dennis Just mener, det er alfa og omega, at medarbejderne behandles ordentligt: »Jeg var chauffør et sted, før jeg blev selvstændig, og vi blev ikke behandlet ordentligt. Så jeg besluttede fra start, at sådan skulle det ikke være i min virksomhed.« Kunderne rækker fra TNT og DSV til den nærliggende virksomhed, der en morgen finder ud af, at den inden for en time skal have fragtet et par paller rundt i landet eller til et sted i Europa.

Så fleksibilitet er et nøgleord for Dennis Just og medarbejderne.

MAJ 2011

Fra 10 til én vinder Årets deltagere: Hvejsel Møbeltransport A/S, Aarhus Preben Andersen ApS, Nykøbing Falster Merløse Transport – Midtsjællands Nedbrydning Karl Thygesen & Søn, Herlev A. Thorsen 1313, Viborg Gert Troelsen A/S, Herning Kristian Rytter A/S, Svenstrup Autobude A/S, Hedensted Lintrup Vognmandsforretning og Aarslev Budcentral (VINDER)

Dommerkomiteen: Trafikordfører Kim Christiansen, Dansk Folkeparti Chefredaktør Gwyn Nissen Kommunikationschef Morten Lindbo Formand DTL Region Syd, stedfortræder Per Rasmussen Formand DTL Region Midt/Nord Flemming Møller Jensen Formand DTL Region Øst, stedfortræder Frederik Christensen DMFs formand Niels Justesen Konkurrencens projektleder Claus Tjerrild

Arrangørerne: DTL, Scania, Codan, TomTom, VBG, Dansk Autohjælp – med Danmarks Transport-Tidende som mediepartner.

De tidligere vindere: 2010 Lemvig Beton 2009 Brønderslev Flytteforretning 2008 HV-Transport, Herning 2007 Alex Andersen Ølund A/S, Odense 2006 Knud E. Heissel, Gråsten 2005 Sønderjyllands Fragt Service, Haderslev 2004 NKI, Nordjysk Kloak- og Industriservice, Aalborg

Transporterer dit vigtigste gods: rentabiliteten.

De laveste life cycle costs: takket være KRONE-kvalitet.

Krone Skandinavien A/S • Tlf. +45 73 61 10 00 • post@krone-skandinavien.dk

Krone_Dänemark_Dansk-Transport-Logistik_186x127_DU110509_PL.indd 1 MAJ 2011

www.krone-skandinavien.dk 05.05.2011 18:20:27

dtl magasinet

35

SEKTION 4

Generalforsamlinger

MEDLEMMER

DTLs formand:

Mere centralt

– mindre lokalt på vejområdet Af John Larsen | Fotos: Michael Bo Rasmussen

Jørgen Egeskov: »Politikerne skal ikke vente på næste forbudszone.

Der skal strammes op nu.«

36

dtl magasinet

DTL vil have ændret Færdselsloven, så kommunernes magt til at oprette lokale forbudszoner med mere bliver begrænset.

Kravet blev rejst af DTLs formand Jørgen Egeskov på generalforsamlingen i Aalborg Kongres & Kulturcenter 7. maj.

DTLs formand kunne henvise til, at transportminister Hans Chr. Schmidt allerede har luftet muligheden i sin rapport om ”Effektiv godstransport i byerne”, hvor han nævner, at det kunne ”overvejes at give staten beføjelse til at foretage en central regulering, som det er tilfældet på miljøområdet.”

Jørgen Egeskov brugte Køges pludselige forbudszone sidste år som skrækeksemplet. Først efter møje, besvær og en sej indsats fra DTLs side blev zonen blødt op. »DTL mener ikke, at politikerne skal vente på næste forbudszone, men i stedet skal de konstatere, at den nuværende lovgivning ganske enkelt ikke virker. Der skal strammes op nu,« lød det fra talerstolen. »Vi har brug for politiske beslutninger, der spiller sammen med vores hverdag som vognmænd – og ikke pludselig går ind og rammer os som en tyv om natten.

Prøv at sætte jer ind i den mindre vognmands sted. Han har lige købt en stor, miljørigtig lastbil, og så siger hans kommune – lad os kalde den for Køge … – pludselig, at han ikke må bruge den til det, han har planlagt, fordi bystyret stort set uden varsel indfører en forbudszone for lastbiler.

Vi taler om en investering til måske en mio. kr., hvor vognmanden havde regnet med, at nu skulle han bruge den nye lastbil til at bringe varer ind og ud af Køge – og så dukker der forbudszonen

op ud af det blå. Og han troede endda, han havde fremtidssikret sig i forhold til, at Køge måske en dag får en miljøzone, og at lastbilen derfor skal være spækket med den reneste teknologi for at kunne opfylde miljøzone-krav.

Det her handler i bund og grund ikke om en rød eller blå kommune. Det handler i bund og grund om mangel på respekt for vores erhverv og vores vilkår i vores vognmandsforretninger.

Vi kører altså ikke for sjov, men for samfundet,« sagde Jørgen Egeskov.

Formanden trak et andet eksempel frem, nemlig den aktuelle debat om, hvor godt partikelfiltre virker. »Vi har i DTL sagt, at vi vil have en saglig debat om partikelfiltre, herunder en debat om de rigtige målemetoder. Vi vil ikke på ny ud og investere i noget, som der kan rejses tvivl om. Husk på, at vores trængte erhverv allerede har investeret ca. en halv mia. kr. i at opfylde miljøzonernes betingelser. Vi skal ikke én gang til kastes ud i store investeringer, fordi vi første gang ikke fik den rigtige besked fra eksperterne.« Fremsynede politikere Formanden pegede på, at der faktisk indimellem bliver lyttet til vognmændene, selvom ”politik ikke er en gavebod.”

MAJ 2011

Generalforsamlingen samlede ca. 270 deltagere den 7. maj.

Med de ord henviste Jørgen Egeskov til øget totalvægt og akseltryk, der betyder, at vognmændene kan blive mere effektive.

Især var der ros til forøgelsen fra 48 til 50 ton, der ifølge formanden ”vil betyde en kæmpegevinst for både transporterhvervet og samfundet i form af renere luft og større trafiksikkerhed.”

Jørgen Egeskov kaldte endda de danske politikere for ”fremsynede”, da talen faldt på modulvogntogenes indtog på de danske veje. De har i lighed med de forøgede vægtgrænser skabt rammer for mere effektive transporter. »Det ville have været et kønt syn, hvis Danmark haltede bagefter, mens de andre landes transportvirksomheder kunne tage mange af de ordrer, som vi ikke selv kunne klare. Men sådan blev det ikke. I stedet er Danmark nu blandt foregangslandene takket være fremsynede politikere.

Selv i Tyskland er man blevet klar over, at man halter bagefter, og derfor sætter tyskerne også et forsøg med modulvogntog i gang.

16.000 transportvirksomheder i ryggen Modulvogntogenes passage af landegrænserne er en stor EU-sag. Vi har i en række år været på sagen i Bruxelles, for vi ønsker naturligvis modulvogntog i hele EU. I Bruxelles har DTL fast kontor, som vi nu driver i samarbejde med vores søsterorganisationer i Norge og Sverige.

Vi taler således med ca.

16.000 transportvirksomheder i ryggen, når vi holder møde med en toppolitiker eller nogle topembedsmænd i Bruxelles.

Jeg kan love jer for, at det batter,« sagde formanden.

En opmærksom tilhører, transportminister Hans Chr. Schmidt, flankeret af Trafikstyrelsens direktør Carsten Falk Hansen,tv., og Europa-parlamentariker Bendt Bendtsen.

MAJ 2011

DTLs næstformand:

Forbedringer på vej fra lovgiverne DTLs næstformand Leo Jensen smed både roser og tidsler efter regering og Folketing

Leo Jensen: »Vi støtter forslaget om at gå efter konkursrytterne.«

»Vi er ved at få en ny godskørselslov til efteråret. Og kære kolleger – her får vi forbedringer til branchen. Allerede nu har Vejtransportrådet bestemt, at stramme sanktionerne ved overtrædelser af vejtransportlovgivningen. Det er vi glade for.

Og hvad angår konkursrytteri, så rammer det de ærlige, fordi de møder unfair konkurrence fra dem, der udnytter en konkurs til at opnå en ny konkurrencefordel.

Vi har alt for ofte i transportbranchen set virksomheder drevet i selskabsform lukke den ene dag for så at køre videre den næste i samme eller under nyt navn.

Den nye virksomhed har typisk på favorable vilkår overtaget hele den konkursramte virksomheds udstyr og kontrakter.

Det skal stoppes, for det er konkurrenceforvridende. Derfor

støtter vi forslaget om, at de mennesker, der har drevet en ordentlig forretning, men alligevel er gået konkurs, ikke skal rammes, men at man alene skal gå efter konkursrytterne.

Og så betyder den kommende godskørselslov også, at transportministeren opretholder det obligatoriske kursuskrav for kommende vognmænd og egenkapitalkravet på 150.000 kr. ”Tak for det, Hr. Minister,” vil jeg gerne sige herfra. Det glæder os i DTL, der var blandt de dele af branchen, der pressede hårdt på for at beholde de to elementer i godskørselsloven af hensyn til professionalismen i den danske transportbranche.« Tonen blev mere barsk, da Leo Jensen refererede en ny analyse af DTLs medlemmers syn på administrativt bøvl (omtalt i sidste nummer): »Svaret er ikke til at tage fejl af: det bliver værre og værre.« »Jeg skal ikke gisne om, hvad det er, der går galt for lovgiverne.

Om det er politikerne, der vil for meget, eller om det er embedsmændene, som har for lidt føling med hvilke konsekvenser en paragraf har hos os vognmænd.

Det er som sådan heller ikke det afgørende. Det vigtigste er, at vi kan koncentrere os om at drive vores forretning og skabe vækst til gavn for vores samfund,« sagde næstformanden.

dtl magasinet

37

SEKTION 4

Generalforsamlinger

MEDLEMMER

Krav til præcise leverancer øges I de nærmeste år skal der træffes meget store beslutninger om nye veje, broer og baner. DTLs adm. direktør Erik Østergaard sagde i sin politiske redegørelse på generalforsamlingen, at en velfungerende infrastruktur er væsentlig for at kunne klare danske virksomheders stigende efterspørgsel efter meget præcise leveringer af gods: »Dag-til-dag leverancer kan være fortid om få år. Flere virksomheder vil få brug for varen inden for 15-30 minutters afvigelse.

Der skal også ske en øget service over for kunderne. Levering til kantstenen er ikke godt nok,« sagde Erik Østergaard.

Men lige her og nu måtte han konstatere, at krisen stadig har sit tag i den danske transportbranche selvom det heldigvis går lidt bedre. Men der er håb forude: »Befolkningen i Danmark vil i de næste ti år vokse med 150.000 mennesker. Jo flere mennesker, jo større samlet forbrug, og dermed jo større behov for transport af gods. Det er i dag i høj grad lastbiler og varebiler, der står for transportarbejdet i Danmark – i

den indenlandske trafik transporteres kun ca. 1 pct. med tog.

Selv om vi i DTL også arbejder for bedre muligheder for baneoperatørerne – og med et vist held hvad angår kombiterminalerne i Høje Taastrup og Taulov – så vil landevejen fortsat dominere.

Til gengæld har banerne fået endog rigtig godt fat i transittransporter mellem Sverige og Tyskland gennem Danmark. Og der bliver ifølge dem med forstand på fremtiden nok gods til både vej- og banegods-virksomhederne. For der bliver stadigt mere gods at transportere,” sagde DTL-direktøren.

Han refererede til DTLs analyse, der konkluderer, at vognmændene oplever mere og mere administrativt bøvl. Bureaukratiet hærger også godsbanedriften: »Det gælder fx en bekendtgørelse om modtagepligt i kombiterminalerne, hvor der er tale om meget detaljerede og tidskrævende krav til rapporteringer, som ikke står mål med aktiviteten.

Her går også for mange kræfter op i papirnusseri, og dette er ét blandt mange emner, som DTL

Bestyrelserne DTL: Da de fem bestyrelsesmedlemmer på valg alle ønskede genvalg, og da der ikke var andre kandidater, fortsætter DTLs bestyrelse uændret: Formand Jørgen Egeskov Næstformand Leo Jensen, genvalgt Jens H. Petersen, genvalgt Kristian Skov Petersen, genvalgt Martin Danielsen, genvalgt Ole Bang Jensen, genvalgt Winnie Grant Kim Tatt Jakobsen Carl Lauritzen

Erik Østergaard: »Dag-til-dag leverancer kan være fortid om få år. Flere virksomheder får brug for varen inden for 15-30 minutters afvigelse.«

har spillet ind til Trafikstyrelsens regelforenklingsgruppe.

Ydermere pålægges godsbanen også kæmpe investeringer i et nyt sikkerhedssystem. For hvert eneste lokomotiv vil det koste ca. 2,5 mio. kr. til såkaldte ERTMS-bokse.

»For en af DTLs medlemsvirksomheder bliver det til en ekstra tre-cifret million-investering,« sagde han. De høje omkostninger skyldes en meget komplicerede teknisk løsning, og der er kun én leverandør af boksen.

DTLs hovedtal DTLs arbejdsgiverforening: Også arbejdsgiverforeningens bestyrelse havde fire kandidater på valg, som ønskede genvalg og var uden modkandidater. Her er den uændrede bestyrelse: Formand Jørgen Egeskov Næstformand Leo Jensen, genvalgt Martin Danielsen, genvalgt Ole Bang Jensen, genvalgt Winnie Grant, genvalgt Carl Lauritzen Jens H. Petersen Kim Tatt Jakobsen

Budget 2011 i t.kr.

Primære indtægter Primære udgifter Finansielle indtægter Finansielle udgifter Resultat før skat Skat af årets resultat Årets resultat efter skat Resultatet Primære indtægter i alt Primære udgifter i alt Finansielle indtægter Finansielle udgifter Primære resultat Resultat før skat Skat af årets resultat Årets resultat efter skat

19.140 21.373 2.270 0 37 0 37 2009 (t.kr.)

2010 (t.kr.)

21.614 30.187 5.062 0 -3.511 -3.511 0 -3.511

19.739 28,523 4.848 0 -3.935 -3.935 0 -3.935

Generalforsamlingen vedtog uændret kontingent og indskud.

38

dtl magasinet

Næste års generalforsamling holdes i Helsingør 12. maj.

MAJ 2011

Dansk Transport Forlag har i årtier været Danmarks førende transportmediehus med Danmarks Transport-Tidende og Trans Inform som vores flagskibe. Derudover udgiver vi nyheder på en række transport- og logistikportaler – transporttidende.dk og transinform.dk, ligesom vi også udsender Nyhedsbrevet TTN dagligt på mail til ca. 3000 online-brugere.

På Lastbilmarkedet.dk bringer vi desuden sælgere og købere af transportmateriel sammen.

Vi kan meget mere Dansk Transport Forlag er også en alsidig grafisk virksomhed, som selv udgiver en række andre produkter, herunder ”Bæredygtig Transport & Logistik” samt Veterankalenderen.

Vi hjælper også gerne vore kunder med forskellige grafiske opgaver:

...NYHEDER PÅ TRYK & ONLINE

• Fremstilling af markedsføringsmateriale og annoncer • Udvikling og fremstilling af brochurer, foldere, flyers mm.

o

Arets veteran

• Fremstilling af messe- og arrangementsaviser eller –magasiner.

• Fremstilling af kalendere • Hjælp til kampagner 010 ran 2

Vete

...KALENDER nde nde den kride verskrid grænseo gion gion kreg tikre logistik

SPEDITØ RSKOLE N

OSS CRO ER DE BORD LogiisticsKu

8. NOVEMBER - 2010 - 33. ÅRGANG

NUMMER 20

www.kline.dk

CAR CARRIERS – RO/RO-SERVICES

er spidser Speditører spidse strategi-pennen strategi Af Gwyn Nissen 84 ud af 100 medarbejdere i speditørbranchen har en erhvervsfaglig uddannelse, men selv om det er en høj andel, er der for få speditører, der har en højere uddannelse.

Derfor har Danske Speditører gjort uddannelse til et strategisk indsatsområde, som blandt andet var sat på dagsorden, da organisationen holdt repræsentantskabsmøde.

“

Branchen halter bagefter h har både en leB - Branchen delsesmæssig og en uddannelsesmæssig udfordring, siger vicedirektør i Danske Speditører og leder af Speditørskolen, Klaus Le Roy Topholm.

Vi er verdensmestre i at tænke taktisk-operationelt i forhold til vores daglige arbejde, men vi kunne godt blive bedre till at tænke strategisk: Hvad vil vii n med virksomheden? Har vi en vækststrategi? Hvad betyderr det for vores uddannelsesni-veau?

Klaus Topholm peger blandtt andet på, at mange speditør-virksomheder ikke kun skall følge med tiden og sikre sig ny-uddannede medarbejdere, menn gab”. et ”lukkes der skal også - Speditører har på grund aff

Én procent mere i kundeloyalitet giver tre procent mere på bundlinjen.

Soulaima Gourani på Danske Speditørers repræsentantskabsmøde

- Vores branche har en basis- deres høje faglighed været i uddannelse, som på mange stand til at kompensere forr måder er udmærket. Men vi dette gab, men det er ikkee må erkende, at vi lever i en tid sikkert vi bliver ved med att og verden, hvor vi må indse, kunne det i fremtiden, sigerr at vi må være mere teoretisk Topholm. uddannede, siger formand for Danske Speditører, direk- Nye tandhjul tør Niels Chr. Larsen, DHL Han tegner et billede af, at spe-ditører har været dygtige til att Freight.

Det gælder ikke mindst, hvis optimere ”tandhjulene” i virk-speditørerne vil være et inno- somheden, hvilket blandt andett n. krisen vativt tænkende erhverv, som har hjulpet dem genne krisen. tænker på hele logistikkæden - Problemet er bare, at bran-chen mangler at udvikle nyee for kunderne. tandhjul, tandhjul der kan være med till

1 leverandør

in er et

sp ed it

20 11

ør · To ld dii pl om

Gør brug af vores omfattende viden som Europas førende på Warehouse teknologi og leverandør af reolsystemer. www.jungheinrich.dk

Branchesoftware til danske vognmænd

at udvikle virksomhederne, si- opkvalificering, meritforløb, ledelse, elever mm. ger Klaus Le Roy Topholm.

Repræsentantskabsmødet var Derudover vil Danske Spediyderligere et skridt på vej mod tører være med til at udvikle en egentlig uddannelsesstra- virksomhedernes strategiske tegi i Danske Speditører. Or- kompetencer. ganisationen forventer i løbet Kompetence er et af foråret at lancere strategien, konkurrenceparameter som skal indeholde konkrete Læs mere side 4 uddannelse tilbud i forhold til uddannelse,

Økonomisystem du kan “vokse” i Finans med 3-dimentional kontoplan, kreditor, debitor, ordre og fakturering.

- kan udbygges med løn og mobile systemer

fra kr 365,- pr md ex. moms Spar IT-investeringerne og vælg en hosted løsning på Kyborg’s servere.

rjylland.dk

AF ME ER DU MEDLEM ATEDENMARK? GATEDENMARK?

NR.1 / 2010 / JJAN NNR

Plan: Virksomhevære derne skal vær bedre til uddannelse og strategisk planlægning.

Fo rå r

rs er · Ek sa m

Kontakt Bjørn Rønshof på tlf. 75 89 08 00

yd.dk

www.kyborg.dk

Herlev Vejle Hedensted

ESWIG MBH e sburg,

pas største Nordeuropas rtcenter transportcenter

21/10/10

14:08:09

Firmengründu

ng

Bliv en delinafDän emark et stærkt fællesskab ww.gatedenmark.com www.gatedenmark.com w

Tre stærke EFFIE-kandidater side 4-6

Effektive forsyningskæder side 2-3

Sådan var det side 8-9

Fremtiden er lys side 10-11

Kompetencer til at Speditører kommer

”Danske udvikling med kompetence arbejde målrettet og afsat flere ressourcer, i 2010. Der vil blive vi ansætte en uddanneli første omgang vil direktør, Martin seschef,” siger foreningens

Veteran 2010 V

ktiv kt Din vej till effee

UDDANNELSE PC ARBEJDSPLAD

Aabak. til Speover fin tilslutning “Vi kan glæde os ne og stor opbakditørskolen fra medlemmer er strategisk for branchen. ning til, at området kraft gennem komVi skaber konkurrence sætte allerede, men vi vil petenceudvikling der er de af, hvilke kurser, ind på at finde ud og se på mere overordnede rigtige i fremtiden i uddannelsestilbuddene strukturen som vil ting enkelte tilbud. Endvidere og samling af de gøre ved den manglende vi se på, hvad vi kan på området og forholdet højere uddannelse ur aktuelle vidensstrukt mellem branchens rne kommer til og det, som virksomhede at arbejde med til at efterspørge i forhold supply logistikkæder og optimering af hele chain-processer.” skaber speditørerne at om, “Ingen tvivl . Men viden og kompetence værdi gennem vor inden for og blive skarpere vi skal udvikle os og mere med overbygning uddannelse, blandt Det vil styrke medlemspecialiserede tilbud. at skabe konkurrence Q mernes arbejde med siger Martin Aabak. kraft for deres kunder,”

i servicebiler

sport & Logistik

1

BÆREDYGTIG

Bæredygtig Tran B

SER

2011

TRANSPORT & LOGISTIK 2011 – THE GR

En vejledning fra Industr iens Branchearbejdsmiljørå d

...GRAFISKE OPGAVER

...KØB & SALG

Dansk Transport Forlag A/S MAJ 2011

Jernbanegade 18 · 6330 Padborg · Tlf. 7010 0506 · www.transporttidende.com · www.transinform.com

dtl magasinet

39

SEKTION 4

Generalforsamlinger

MEDLEMMER

Transportministeren:

Væk med regler der stresser »Det er urimeligt, at vi tillader regelsæt, der stresser chaufførerne, så de får ondt i maven over at skulle overholde loven.« Det sagde transportminister Hans Chr. Schmidt på DTLs generalforsamling efter at have lyttet til flere sager om urimelige køre- hviletidsbøder.

Han lovede at diskutere et sæt bagatelgrænser for overtrædelserne med justitsminister Lars Barfoed. Som transportministeren sagde: »Jeg kan ikke forsvare afgørelser, jeg ikke kan forklare. En af de nævnte sager drejede sig om en landsretsdom, der resulterede i en stor bøde til en vognmand for to chaufførers private svinkeærinder, der medførte at deres køre- hviletider blev overtrådt.

Ministeren lyttede også til stærk kritik af det stigende administrative bøvl, men han fremhævede, at den kommende revision af godskørselsloven ville medføre flere regelforenklinger, bl.a. med en universaltilladelse, der får en tiårig gyldighedsperiode. Også de højere vægtgrænser fra 1. juli inde-

Generalforsamlingen blev åbnet af Aalborgs socialdemokratiske 1. viceborgmester Helle Frederiksen, som udviste et godt kendskab til branchen. Hun roste bl.a. DTL for et godt samarbejde op til indførelsen af miljøzonen. Det samarbejde fortsætter i øvrigt i en arbejdsgruppe om at få skabt mere effektiv godstransport ind og ud af byen.

holder nogle regelforenklinger i forhold til national og international kørsel.

Han bad branchen om også at huske på målet om mere enkle regler, når man fremfører ønsker om mere kontrol og nye indgreb.

Ministeren roste DTLs formand Jørgen Egeskov for så utvetydigt at have taget afstand fra de såkaldte elefantoverhalinger, og der var anerkendende nik til branchens kampagne om smidigere overhalinger.

Ministeren lagde ikke skjul på nytten af modulvogntog. Han vil derfor bringe dem frem i EU-debatten, når Danmark overtager formandskabet for EU i første halvår 2012. Han gav klart udtryk for, at han ikke forstår, at fx SF i Europa-Parlamentet på én gang kan være imod modulvogntog i EU og gå ind for mindre CO2 og bedre miljø – for det er netop dét, som modulvogntog bidrager med. Ministeren refererede, at der ifølge MEP Bendt Bendtsen (K) heldigvis er mange andre Europa-parlamentarikere, der går ind for modulvogntog.

Hans Chr. Schmidt roste DTL for både synlighed og ihærdighed og sluttede af med en lille bøn: »Vi sætter pris på den tætte dialog med jer, men nu har I altså også givet os rigeligt lektier for. I sætter konstant nye sager på dagsordenen. Vi lytter, men har ikke brug for flere bolde i luften.«

Hans Chr. Schmidt: »DTL er meget synlig og ihærdig.

Vi sætter pris på den tætte dialog med jer, men nu har I altså også givet os rigeligt lektier for!«

NYT ÆRESMEDLEM. DTL kårede Egon Sørensen, Hanstholm, som nyt æresmedlem af DTL som tak for en mangeårig og meget stor arbejdsindsats for sine kollegers ve og vel i flere transportorganisationer lokalt og på landsplan.

Helt unikt er det, at Egon Sørensen også er nykåret æresmedlem hos ITD. Her modtager han æresnål, diplom og blomster af Jørgen Egeskov. »Det er den største ære, der kan overgå én,« sagde Egon Sørensen.

40

dtl magasinet

MAJ 2011

Debatten Ole Frederiksen, Nordre Birk: »Godt gået DTL Grønningen med de politiske resultater. Foreningen har virkelig været oppe på barrikaderne for bl.a. at få en cabotagevejledning, som branchen kan leve med. DTL skal presse på for at få flere ressourcer til vejkontrollerne, bl.a. for at stoppe ulovlig cabotage. Og bøderne skal op. Den nuværende bødestørrelse på 4.000 kr. har ingen afskrækkende effekt. Lad os også få en smiley-ordning, så transportkøberne kan se, hvem de har med at gøre. Smiley´en med tilhørende kontrolrapport skal sidde synligt på selve lastbilen. DTL bør også få lovgiverne til at øge kravene til de små håndværkerbiler. De kører råddent, og de lægger et konkurrencepres på de større lastbiler.

Jørgen Egeskov: »Vi skal have bedre kontrol med cabotagekørslen, og jeg håber, en ny konkurslov tager fat på platuglerne. Jeg er helt enig i din kritik af håndværkerbilerne.

MAJ 2011

Poul Jørgensen, Vestjylland: »Ordningen med biodiesel bør forenkles. Med afgiftsforskellene findes der i dag diesel til landbrug og diesel til transporterhvervet. Mit forslag er at hæve hektarstøtten for landbruget en smule og fjerne afgiftsbestemmelserne for biodiesel for transporterhvervet. Det gør tingene mindre bøvlet for dem, der bruger begge typer diesel. Der er stor konkurrence fra de store traktorer, der kan køre uden samme regelsæt som os. Det bør ændres. Og politiet skal have flere ressourcer til at stoppe ulovligheder og et stigende dieseltyveri.

Jørgen Egeskov: »Lad os få tilladelseskrav til al transport for fremmed regning. Jeg kan tilslutte mig ideen om lidt forøget hektarstøtte i stedet for afgiftsfri diesel.«

Jens Peter Jensen, Ribe: »Vi ser synlige resultater af foreningens arbejde.

Mas videre på over for det tunge politiske system, der ofte glemmer, vi er et uundværligt erhverv. Få gjort op med det uretfærdige objektive ansvar, som rammer vognmænd for chaufførers overtrædelser. Til gengæld er der frit slag for konkursryttere og lovløs kørsel. Faren for at blive afsløret er minimal. Det skal ændres. Transportorganisationerne bør se indad og undgå overlapninger og samarbejde mere. Jo mere vi taler med én stemme, jo mere lytter politikerne. Hvad med at ikke-DTL-medlemmer får lov til at blive medlem af DTLs arbejdsgiverforening.

Jørgen Egeskov og Erik Østergaard: »Det særligt danske objektive straffeansvar betyder dårligere rammevilkår end udenlandske vognmænd. Hvad angår organisationssamarbejdet, så gør vi fælles sag, hvor vi kan, men der er sager, hvor der er særsynspunkter.«

Jørgen Kjeld Jensen, København: »Det er OK med restriktioner for at undgå terror, men det er ikke godt nok, at Trafikstyrelsen i over et år ikke har sikkerhedsgodkendt nye transportfirmaer, der skal køre i lufthavnen og til havne, så de bliver holdt ude fra opgaverne. På grund af en langtidssyg medarbejder! Tænk hvis vi andre sagde sådan til myndighedernes krav. Vi skal have flere politikontroller og højere bøder for at stoppe svinestregerne i branchen. Til gengæld føler jeg, at systemet ”pisser på os” i sager om objektivt ansvar.« Jørgen Egeskov: »Der bør ikke være pardon i snydsager med fx magneter eller dobbelt førerkort. Her bør kørekortet inddrages på stedet og lastbilen med gods beslaglagt.«

Kaj Nielsen, Fyn: »Jeg er nødt til at give dårligt huskende politikere en reminder. Vi oplever stadig traktorer – og det nye fænomen, traktorvognmænd – køre rundt med gods uden de regler, vi andre skal efterleve. Det går ikke. Når godskørselsloven skal revideres, skal traktorerne omfattes.

Det eneste rimelige er, at alle, der kører med fremmed gods, skal arbejde ud fra samme regler. Vi skylder også trafiksikkerheden, at fx unge mennesker på traktorer ikke bare kan køre løs uden at være omfattet af køre- hviletidsreglerne.«

dtl magasinet

41

SEKTION 4

Generalforsamlinger

MEDLEMMER

Arbejdsgiverformand:

Sats på uddannelse Formand for DTLs arbejdsgiverforening, Jørgen Egeskov, giver uddannelsesområdet en høj prioritet i den arbejdsgiverpolitiske indsats.

I sin tale til arbejdsgiverforeningens generalforsamling om eftermiddagen i Aalborg fremhævede han, at der i fremtiden bliver hård kamp om kvalificeret arbejdskraft, og at branchen derfor har en helt naturlig egen interesse i at have kvalificerede medarbejdere, og at det også fremover er en interessant branche at være ansat i. »Jeg hører fra tid til anden spørgsmål om, hvorvidt vi har tid og overskud til at uddanne vores medarbejdere og ledere? Jeg mener absolut, at svaret skal være ja, fordi vi i det lange løb ikke har råd til andet,« sagde han og fortsatte: »Vi har også en forpligtigelse til at uddanne vore egne ansatte i stedet for at gå på strandhugst ved naboen. Det giver kun anledning til lønpres.

Det kan være uoverskueligt og det er helt forståeligt, at det i en presset hverdag, hvor der skal kæmpes om kunderne og den rette pris, kan være svært at finde overskuddet til at investere i sine medarbejderes uddannelse, eller endog bruge tre år på at uddanne en lærling«.

Men Jørgen Egeskov er overbevist om, at der må og skal satses på to områder – nemlig at gøre transporterhvervet til et faglært erhverv via uddannelse af faglærte chauffører og derefter løbende at prioritere efteruddannelse af medarbejdere og ledere. Øget kontrol Jørgen Egeskov bebudede et særligt kontrolnævn nedsat af arbejdsmarkedets parter til at tage sig af overenskomststridige og ulovlige kørsler. Det vil ske sidst på året. »Kørsel i strid med godskørselsloven og cabotagereglerne er uacceptabelt og skal standses,« sagde han.

Formanden tilføjede, at en arbejdsgiverforening ikke er sat i verden for at være kontrolinstans over for medlemmerne. Han kunne nævne, at der siden overenskomstfornyelsen har været rejst nogle sager om løndumping, og at DTL Arbejdsgiverforeningen og 3F transport kunne konstatere, at det faktisk ikke var tilfældet. »Så ind i mellem er der altså røg uden brand,« som han sagde.

42

dtl magasinet

Deltagerne ledes på rette vej af arbejdsgiverforeningens jurist Rikke Dencker Broch, th.

Snakken går efter generalforsamlingen. Her har Dansk Erhvervs Jesper Højte Stenbæk, th., fat i trafikordførerne Kim Christiansen, Dansk Folkeparti, Kristian Pihl Lorentzen, Venstre, Danske Busvognmænds formand John Bergholdt og formanden for Folketingets trafikudvalg, Flemming Damgaard Larsen.

Mens transportpolitikken var på dagsordenen i den store sal underholdt Lotte Heise ledsagerne i kongrescentrets lille teater. Den kendte foredragsholder gav sine klare bud på, hvor der er forskelle på kvinder og mænd.

MAJ 2011

DTL = FEST Om aftenen var der fest.

Kongrescentret blev omdannet til musikshow, dansescene og meget mere. De ca. 400 gæster fik gode, lange og korte taler – og en hel del at grine af.

Her er nogle glimt fra aftenen, og DTL Magasinet siger tak for de fotografiske indslag fra medarbejderne Trine Lundgaard Nielsen, John Roy Vesterholm, Karsten Gade og John Larsen.

Pernille Højmark og bandet Sweethearts for fuld udblæsning.

Dansegulvet fuldt.

Alt klar til festmiddag.

Toastmaster Jørgen Kjeld Jensen har et arsenal af historier at fyre af.

Aftenens festtaler, Carl Lauritzen, berømmede værtsbyen som Jyllands egentlige hovedstad. Her i et afslappet øjeblik, mens musikken spiller.

Mads Røddik Christensen, fuldmægtig i Transportministeriet, blev på få sekunder reduceret til bugtalerdukken Trunte hos showartist Peter Nørgaard.

Mere de næste sider: RØD LØBER og LODTRÆKNINGEN. MAJ 2011

dtl magasinet

43

SEKTION 4

Generalforsamlinger

1

MEDLEMMER

2

3

4

Rød løber For første gang ankom alle gæster til aftenfesten på en rød løber.

Her er et lille udpluk af gæsterne i Aalborg Kongres- og Kulturcenter 7. maj.

Se alle bi på ww llederne Her ka w.dtl.eu festklæ n du se alle de d flere. P te DTL’ere m ed rin ud, so t de billeder m du tænke kunne dig.

9

15

14

44

dtl magasinet

MAJ 2011

5

6

7

8

10

11

12

13

16

17

18

19

1. Anne Mettmann og Henrik Andersen, 2. Stinne og Carsten Møller, 3. Else og Frits Bonde Pedersen, 4. Anne Marie og Niels Rasmussen, 5. Lone og Torben Andersen, 6. Berit og Olav Slaatsveen, 7. Flemming W. Jensen og Karin B. Jensen, 8. Gurli og Lars Christiansen, 9. Berit og Jørgen Kannik, 10. Sofie Bisgaard og Per Christensen, 11. Marianne og Michael Hansen, 12. Tom og Dorthe Hansen, 13. Lene Kortbæk og Jesper Saaby, 14. Morsø Vognmandsforening, 15. Hanne og Aage Olesen, 16. Birthe og Ole Frederiksen, 17. Bolette og Jesper Nørgaard, 18. Marianne og Leo Nielsen, 19. Leif Jensen og Laila Petersen.

MAJ 2011

dtl magasinet

45

SEKTION 4

Generalforsamlinger

MEDLEMMER

Ni glade vindere

Her er vinderne af den store lodtrækning på festaftenen: Euromaster Sommerdæk og alufælge, værdi 10.000 kroner: Svend Sørensen, Kjellerup

Messecenter Herning Spies rejsegavekort, værdi 6.000 kroner: Leif Jensen, Brabrand

Scandlines Hotel i Hamborg og færge, værdi 3.000 kroner: Niels Andreasen, Køge

OK Brændstof, værdi 3.000 kroner: Ruth Simonsen, Fredensborg

OK Brændstof, værdi 3.000 kroner: Benny Nielsen, Holeby

FDE Mobiltelefon HTC Wildfire, værdi 2.000 kroner: Peter Hvejsel, Viby J.

Krone Kapital Rejsegavekort, værdi 6.000 kroner: Marianne Laursen, Himmelev

Krone Kapital Rejsegavekort, værdi 6.000 kroner: Charlotte Olsen.

FDE Mobiltelefon HTC Wildfire, værdi 2.000 kroner: Lone Clausen, Fredsø

Uge 22, 37 og 45 Uge 32

Uge 23, 32, 39 og 47

Uge 23, 29 og 47 Uge 22 og 27 Uge 32 Uge 42 Uge 41

Uge 36

46

dtl magasinet

MAJ 2011

NAVNE & NOTER God trafikkultur blev promoveret på Tolerance Tour’en. Her ses sidste års lastbilrapper og talsmand for chaufførerne, Frank Støve, og kampagnemedarbejder Helene Bach Kjær snakke overhalinger med en af de mere end 800 chauffører, kampagnen mødte på sin vej.

Mere tolerance på vejene Lastbiltransportens landsdækkende tour de force for tolerancen er veloverstået med masser af god snak og over 800 chaufførinterviews med danske og udenlandske chauffører.

Under overskriften ”Vi skal jo samme vej” drog en samlet lastbilbranche i sidste måned på en fire dages landsdækkende tour for at diskutere trafikkultur og komme de upopulære elefantoverhalinger til livs.

De mange interviews foregik i en interaktiv spørgeskemaundersøgelse på iPad, hvor chaufførerne skulle vurdere deres egen kørsel i forhold til ’De Seks Bud – for smidige overhalinger’, der er udviklet sammen med FDM og Rigspolitiet. »Undersøgelsen førte til mange gode diskussioner om trafikkultur og overhalings-

stil,« fortæller kommunikationschef i ITD, Nikolaj Stig Nielsen. »Vi er meget glade for den positive modtagelse og chaufførernes engagement på touren. Den store interesse har bekræftet os i, at dialog er vejen frem for at opnå smidigere overhalinger.«

På touren lykkedes det også at komme i snak med mange af motorvejens udenlandske chauffører, fordi undersøgelsen og det øvrige kampagnemateriale forelå på fem forskellige sprog: »Det har hele tiden været nødvendigt for os at komme i tale med de

udenlandske chauffører.« Kampagnen for smidige overhalinger og god trafikkultur fortsætter i de kommende måneder med besøg på transportudstillingen Vestfyn Trækker i Ejby 27.-29. maj og Transportmessen i Vandel 24.- 26. juni.

Vognmand Niels Ove Kristensen, 70 år

Niels Ove Kristensen i sit yndlingselement – bag rattet.

Stadigt aktive vognmand Niels Ove Kristensen fylder 70 år 8. juni. Han driver vognmandsforretningen Jørgensen og Kristensen A/S i Ansager og har netop udvidet bilparken med to nye

MAJ 2011

MAN’er, så man står godt rustet til fremtiden.

Niels Ove Kristensen og fru Tove Jørgensen derhjemme råder over syv lastbiler, der kører volumengods for bl.a. GLS indenlands

og til Sverige og Tyskland. En anden stor kunde er den danske filial af madrasfabrikken European Beds, der ligger i Hedensted.

Niels Ove Kristensen har ikke tænkt sig at sove længe om morgenen foreløbig, men vil fortsat fylde vognmandsstolen ud, som han har gjort siden 1972, hvor han indtrådte som kompagnon i den daværende forretning, Knud Jørgensen, Ansager.

Knud Jørgensen havde startet forretningen i 1955 men døde i 1968, hvorefter hans enke, Tove, kørte forretningen videre.

I årene efter Niels Oves indtræden blev det ikke ved et navneskifte og de daglige gøremål alene. Sød musik opstod, og for ti år siden blev de to gift. I dag passer Tove Jørgensen hjemmet og er ved at forberede fødselsdagsfesten.

Der er reception onsdag 8. juni kl. 14-17 på Skovlund Kro, mens der senere holdes stor fødselsdagsfest for familien, venner og bekendte. Niels Ove Kristensen har en stor berøringsflade bl.a. i kraft af sit mangeårige bestyrelsesarbejde i Ribe Amts Vognmandsforening, hvor han fortsat er kasserer.

Finsk EU-kontor Den finske vognmandsorganisation, SKAL, har for nylig åbnet eget kontor i Bruxelles. Som bekendt deler de svenske og norske vognmandsorganisationer, Sveriges Akeriföretag og NLF, i forvejen kontor med DTL i EUs hovedstad.

dtl magasinet

47

RENAULT

TRUCKS DELIVER

Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost ID NR. 42310

04/12/07 13:14:36

Limited edition

Maskinel Magasinpost ID NR. 42310

Al henvendelse: Dansk Transport og Logistik Grønningen 17, Postboks 2250 1019 København K Telefon: 2276 7855

Få din helt egen Premium truck racer www.renault-trucks.dk

PRiS

5

KR 0 0 0 .

0 5 PRem t L u a en

*

ium

2 x 4 9 460.1

R

KontaKt RenauLt tRucKs eLLeR din næRmeste foRhandLeR P. Christensen a/s – Tlf 76 34 78 00 – www.pchristensen.dk Ejner Hessel A/S – Tlf 72 11 61 00 – www.hessel.dk Renault Trucks Danmark Tlf 36 49 72 00 – www.renault-trucks.dk DTL Mag 1207 #Final.indd 40

Al henvendelse: Dansk Transport og Logistik Grønningen 17, Postboks 2250 1019 København K Telefon: 2276 7855

Prisen inkluderer højt udstyrsniveau og metallak og er gældende til 31. august 2011 * Ex. leveringsomkostninger

Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost ID NR. 42310

Ranti axi ga dy’s m n a P x åRs e med 4

04/12/07 13:14:36