DTL Magasinet september 2010

12. årgang | september 2010

dtlmagasinet

nr. 9

MÅNEDSMAGASIN FOR DANSK TRANSPORT OG LOGISTIK

f: dtl og 3

N E T Æ S AN ING LÆRL

Hej lastbil!

Imagekampagnen: er i gang – med en trussel om et overhalingsforbud hængende lean: sådan bruges slankeværktøjet i transportbranchen

Vi skal køre ordentligt

INDHOLD & LEDER

Sektion 1

Nyheder 3 3 4 6 12 14 16 18

I EF-Domstolen ser på køre- hviletidsbøder I Modulvogntogsforsøg udvides I Lærlingekampagne i gang I ”Holder DK kørende” på Rådhuspladsen I ”Young European Truck Driver”-konkurrence I Kort nyt I Det nye fra Elmia-messen ”Lastbil 2010” I Kort Nyt International

Sektion 2

Baggrund 20 22 23 24 26 29

I DTL Fordelspartner I Interview med Trafikstyrelsen direktør I Vognmand i efterlønsklemme I Nye regler om arbejdsmiljøarbejdet I Lean kan bruges i transportbranchen I DTLs nydanskerprojekt

Sektion 3

Faste Ting 30 I Lederens bord: Jens Johannesen 32 I Aktuelle sager 34 I Spørgsmål til arbejdsgiver-hotline Sektion 4

Medlemmerne 35 I Chauffører skal selv betale efteruddannelse 36 I Godt råd: Husk minimumsfakturering i samarbejdsaftaler 37 I Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i arbejdsgiverforening 38 I Østjyske vognmænd kobler trafiksikkerhed på motorvejsindvielse 39 I Navne og noter 39 I Nye medlemmer

36 Ansvarshavende: Adm. dir. Erik Østergaard Redaktør: John Larsen Redaktionssekretær: Margrethe Aarup Annoncekontakt: DG Media as Telefon: 7027 1155 e-mail: epost@dgmedia.dk Grafisk tilrettelæggelse: Woer|Gregorius

Tryk: npctryk a/s Papir: Holmen Ideal Gloss Kontrolleret oplag: 5.010 Bladets adresse: Grønningen 17, postboks 2250, 1019 København K. Telefon: 7015 9500 www.dtl.eu e-mail: dtl@dtl.eu

Forsidefoto: Per Daugaard Abonnement kr. 395,- ekskl. moms. Artikler skal være redaktionen i hænde senest den 25. i måneden. ISSN 1902-5173. Medlem af Dansk Fagpresse

Hvis vi kører ordentligt, så kan folk godt lide os. Det er et af budskaberne fra den store happening på Rådhuspladsen i København 27. august, hvor transportbranchens imagekampagne blev skudt i gang, og hvor branchens medarbejdere bl.a. gik i clinch med de forbipasserende for at høre deres mening om lastbiler og varetransport. Så det må vi gøre: Køre ordentligt i lastbilerne. Vi kan hælde nok så mange millioner i kampagner og TV-reklamer, men hvis den almindelige trafikant har uheldige – måske skræmmende – oplevelser med lastbiler, er det spildt guld på Balle-Lars – for nu at omskrive det gamle ord. Derfor har branchens organisationer underskrevet en fælles erklæring om god praksis i transporterhvervet, og der er nedsat en toårig projektgruppe til at arbejde med adfærd og samfundsansvar. Det arbejde er uhyre vigtigt. Det er der et aktuelt eksempel på: Transportminister Hans Chr. Schmidt og Venstres retsordfører Kim Andersen vil have et forsøg med totalt forbud mod lastbiloverhalinger. P.t. ser det ud til, at trafikanterne på motorvejen mellem Århus og Kolding skal være forsøgskaniner. Branchen protesterer mod forslaget og arbejder på at undgå det. Vi troede ærligt talt, at ideen var begravet med den klare konklusion, der kom fra en rapport fra Vejdirektoratet om, at trafikafviklingen ikke forbedres med et udvidet lastbilforbud. Der skal ikke herske nogen tvivl: De egentlige elefantvæddeløb er uacceptable, og DTL tager afstand fra dem. De er til gengæld meget få, så det er at skyde gråspurve med kanoner at påtvinge et generelt overhalingsforbud for lastbilerne af den grund. Men selvfølgelig skal man også kigge indad og se, hvad man selv kan gøre bedre. Derfor skal vi bruge den nye erklæring aktivt ude i virksomhederne, så vi bl.a. undgår, at chaufførerne laver pludselige vognbaneskift, fx ved overhalinger, og at chaufførerne tilpasser deres overhalinger, så de ikke er til fare eller ulempe for andre trafikanter. Gør vi ikke det, så vil politikerne igen og igen svinge krabasken over os. Og befolkningen vil ikke kunne lide os. Læs mere side 6-10 Erik Østergaard, adm. direktør

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

EF-Domstolen ser på dummebøder DTL følger sagen nøje fra sit Bruxelles-kontor. Transportbranchens indsats for at få gjort op med de mange petitessesager på køre- hviletidsområdet, som er uden betydning for trafiksikkerheden, kan måske få støtte fra en uventet kant, nemlig fra EF-Domstolen i Bruxelles. Her kører en sag om en ungarsk lastbilchauffør, der måtte betale en bøde på ca. 2.600 kr. for ikke at have noteret et kilometerantal på sin køreskive. Til gengæld fremgik kilometertallet af andre papirer, så der var ikke gjort forsøg på at skjule noget. Sagen går på, om bøden er i strid med EUs proportionalitetsprincip – altså om straffen står i forhold til forseelsen, da kørslen i øvrigt ikke ser ud til at have overtrådt køre- hviletidsreglerne. Sagen er rejst i utilfredshed over, at bøden ikke tager hensyn til, om der har været tale om en fejl eller om en bevidst handling. »Den sag vil vi følge nøje fra vores Bruxelles-kontor,« siger DTLs vicedirektør Morten Lindbo. Politiet mikroskop-gransker Han efterlyser mere proportionalitet hos de danske anklagemyndigheder. Mens danskere dør og kommer til skade ved for høj fart, spritkørsel, kørsel uden sikkerhedssele og

oplevelseslystne motorcyklister i trafikken, koncentrerer det danske politi sig nøjsomt med at mikroskop-granske danske lastbilchaufførers køredata for overholdelse af køre- hviletidsreglerne. »Der går ikke en dag, hvor diverse fejl, som betegnes ”af betydning for kontrollen med overholdelsen af køre- hviletiderne”, nidkært puttes i en kuvert og sendes til anklagemyndigheden i de respektive politikredse,« forklarer Morten Lindbo. »Herefter slår anklagemyndighederne som oftest hælene sammen og følger det såkaldte bødekatalog fra Rigsadvokaten. Det foreskriver efter en lovændring i 2005, at alle overtrædelser vedrørende fartskriveren skal takseres med en bøde på kr. 3.000 til chaufføren og kr. 6.000 til vognmanden. Der er tale om, at anklagemyndigheden følger den lovfastsatte vinkel – nemlig, at det af såkaldt ”procesøkonomiske årsager” ikke er muligt at skelne mellem forseelsen og den virkning, som forseelsen har på trafiksikkerheden. Selv anklagemyndigheden erkender, at det er en fravigelse af det helt grundlæggende princip om, at straffen skal tage hensyn til forseelsens

Dommerne i Bruxelles vil vurdere om banale fejl straffes for hårdt.

størrelse,« siger DTLs vicedirektør Morten Lindbo. Automatbøder udskrives DTL mener, at myndighederne ved den minutiøse gennemgang af kontroldata måske nok opfylder EUs krav om kontrolomfanget, men at sanktionerne i dag er blevet så automatiserede på grund af bødekataloget, at man sanktionerer både chauffør og vognmand i en grad, som er skudt helt ved siden af de egentlige hensigter med at håndhæve trafiksikkerheden for de tunge køretøjer. Han tilføjer: »Vi kan selvfølgelig ikke have sovende chauffører på vejene,

så en passende stor straf for overtrædelse af selve reglerne om køretid og hviletid skal der være. Men overtrædelser af formaliteter som det, vi fx ser i form af forkert anvendelse af fartskriverens tastatur, bør slet ikke give anledning til de voldsomme sanktioner, som bødekataloget i Danmark lægger op til. Her kan en chauffør fradømmes førerretten, hvis han eksempelvis har betjent fartskriveren forkert mere end seks gange inden for en periode på tre år.« DTL har også ved flere lejligheder fremhævet over for myndighederne, at kørekortet ikke skal kunne frakendes ved en virksomhedskontrol, men skal erstattes af et krav om et kursus.

Modulvogntog fortsætter »En landvinding af de større for erhvervet. Det vil helt sikkert sætte gang i investeringer i materiel. De lange modulvogntog gavner erhvervets effektivitet og er samtidig et bidrag til bedre miljø og bedre trafiksikkerhed.« Sådan kommenterer DTLs adm. direktør Erik Østergaard

SEPTEMBER 2010

transportminister Hans Christian Schmidts beslutning om at forlænge forsøget med modulvogntog frem til 1. januar 2017. Og transportministeren udelukker ikke, at forsøget gøres permanent. Beslutningen er taget af forligskredsen bag forsøget,

Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, De Radikale og Liberal Alliance. »Vi er også glade for, at der nu kobles endnu flere byer på,« siger Erik Østergaard. Han henviser til, at forsøget udvides til også at gælde Viborg, Holstebro, Struer og Hundested Havn. Bliver der

penge tilovers, vil Skjern blive koblet på. Med beslutningen får transportvirksomhederne mere trygge muligheder for at investere i vogntogene, når der er en længere tidshorisont, lyder det fra transportministeren.

dtl magasinet

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

DTL og 3F starter lærlingekampagne Branchen skal løftes fagligt. Aktuelt også fordi der mangler praktikpladser. Vognmændene kan frem til årsskiftet få praktikpladspræmie på 50.000 kroner Af John Larsen | arkivfoto: per daugaard

DTL og 3F lancerer en efterårskampagne for at få flere vognmænd til at ansætte lærlinge. Frem til årsskiftet er der fx den gulerod, at virksomheden kan få 50.000 kroner i praktikpladspræmie. »Kampen om de unge vil blive skærpet. Vi starter kampagnen for at tiltrække kvalificerede og engagerede unge mennesker til transportbranchen. Udover at være med til at fremtidssikre branchen skal kampagnen også bidrage til vort helt overordnede mål om at få skabt et egentligt faglært erhverv,« siger formanden for DTLs uddannelsesråd Martin Danielsen. Lærlingemappe udsendes For at guide vognmændene sikkert frem til ansættelsen af lærlingen har DTL og Dansk Erhverv i samarbejde med 3F udarbejdet en mappe, der informerer om alt, hvad arbejdsgiveren har brug for at vide om uddannelsen til godschauffør. Mappen udsendes til alle medlemmer af DTL om kort tid. »Når vi udsender en samlemappe

Mange transportlærlinge mangler praktikplads. Det skal DTL og 3Fs kampagne hjælpe på.

dtl magasinet

med alle de nødvendige informationer, er det for at gøre det så nemt som overhovedet muligt for vognmændene at ansætte lærlinge,« oplyser chefkonsulent Gorm Johansen, Dansk Erhverv. »Vi har indrettet mappen med titlen ”Sådan kommer du i gang”. Indholdet deles op i disse fire afsnit: 1. Bliv godkendt til at uddanne lærlinge. 2. Få fat i din lærling fx ved at kontakte erhvervsskolerne. 3. Indgå en uddannelsesaftale. 4. Søg tilskud til din lærling. »Vi gør også opmærksom på, at vognmændene kan få op til 50.000 kroner i lærlingetilskud fra Arbejdsgivernes Elevrefusion. Den ordning gælder frem til 31. december 2010,« tilføjer Gorm Johansen. Mappen informerer i det hele taget udførligt om de forskellige muligheder for tilskud, der gør det fordelagtigt at investere i en lærling. »Det er en god idé for vognmændene her i efteråret at gøre op med sig selv, om man kan ansætte en lærling – med tanke på det særlige praktik-

pladstilskud, der ophører til årsskiftet,« siger han. Kampagnen indledes også for at få sat skub i en presset praktikpladssituation. »Sagen er, at der mangler praktikpladser til mange transportlærlinge på erhvervsskolerne,« forklarer han. Lærlingekampagnen er finansieret af den nye uddannelsesfond, der er etableret af DTLs arbejdsgiverforening og 3F, kaldet Godstransportområdets Uddannelses- og Udviklingsfond, GUU. Fonden yder også lærlingetilskud. 3F deltager i kampagnen af primært to grunde, siger formanden for 3Fs transportgruppe, Jan Villadsen: »For det første står vi med en enorm mangel på praktikpladser generelt, og det gælder også på transportområdet. For det andet er det simpelt hen en betingelse for den danske transportbranches overlevelse, at de danske chauffører er bedre end de udenlandske chauffører. Det kræver et højere fagligt niveau herhjemme. Højere kvalifikationer er også nødvendige for at opretholde en højere løn til danske chauffører,« siger Jan Villadsen. Fagligt fundament er vigtigt Flyttevognmand Leif Jensen, Brdr. Jensen Møbeltransport A/S i Rødovre, der har haft lærlinge næsten konstant siden 1984 og som for tiden beskæftiger to unge transportlærlinge og to voksenlærlinge, peger på, at erhvervet har brug for de fagligt uddannede medarbejdere: »Vi har glæde af vores lærlinge. Det faglige fundament i det daglige er vigtigt, og du får en større respekt for faget og for din arbejdsplads. Det er også lettere at tage ansvar, når den faglige ballast er i orden,« fremhæver Leif Jensen, der selv er udlært håndværksbager. Efter indstilling fra lærling Steffen Kofoed blev firmaet kåret som årets læreplads 2009 hos TEC Hovedstaden. ”Jeg har stor frihed som lærling. Jeg får lov at køre alene og får en gang imellem vigtige opgaver lagt på skulderen,« lød det bl.a. i hans begrundelse. I 2009 var der ifølge Transporterhvervets Uddannelsesråd, TUR, knap 1.800 transportlærlinge i gang med uddannelsen. Sidste år blev der indgået ca. 640 uddannelsesaftaler inden for chaufføruddannelsen. Det tæller altså alle, der er i gang med den faglige chaufføruddannelse – herunder gods-, renovation-, tankbil- og flyttechauffør, samt kranfører.

SEPTEMBER 2010

NOGLE TRANSPORTSKADER KRÆVER HURTIGERE BEHANDLING Hos Codan kan du også sikre, at du og dine chauffører kan komme hurtigt videre efter sygdom eller skader. Codan Care Behandlingsforsikring dækker udgifter til både indlæggelse og ambulante operationer på betalingshospitaler i hele Norden og Tyskland. På den måde undgår I ventelister og lange behandlingsforløb, så både medarbejdere og forretningen kan komme hurtigt op i omdrejninger igen. Som medlem af DTL får du naturligvis også en række andre fordele hos Codan. For eksempel 15 % rabat på ansvars-, kasko- og fragtførerdækning ved ren fragtmandskørsel. Og du kan også få 15% rabat på dine private forsikringer.

Ring på 33 55 40 92 og hør mere om Codan Care Behandlingsforsikring for DTL medlemmer.

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Så er imagekampagnen i gang. Transportminister Hans Chr. Schmidt klipper snoren over med ITDs formand Mogens Therkelsen ved siden af.

Branchen står sammen om imageløft Startskuddet er fælles erklæring og en toårig projektgruppe Af John Larsen | fotos: per daugaard

Vejrguderne var i den grad med kampagnen. Det er nu en gang lettere at tale sammen, når solen skinner. Branchens medarbejdere var trukket i grønne t-shirts klar til at opsøge de forbipasserende.

dtl magasinet

Lastbiltransportens organisationer har givet hinanden håndslag på at arbejde aktivt for et bedre omdømme og gå foran med gode eksempler. En ting er at lave kampagner og gøre reklame for erhvervets store betydning. Noget andet er at sætte handling bag ordene. Det har brancheorganisationerne DTL, ITD, DI Transport og ATL ikke desto mindre besluttet sig for at gøre. Til en start er der nedsat en fælles projektgruppe, som over de kommende to år skal arbejde med at løfte transportbranchens fælles samfundsansvar inden for områderne miljø, trafiksikkerhed og medarbejdernes sundhed og trivsel. Startskuddet til den fælles brancheindsats blev taget på transportens store dag 27. august på Rådhuspladsen i København med underskrivelsen af en fælles erklæring om god adfærd. Forrest med de gode eksempler Her er et pluk fra erklæringen:

Adm. direktør Erik Østergaard underskriver på DTLs vegne erklæringen om god adfærd.

”Et godt omdømme er en forudsætning for en velfungerende og effektiv lastbiltransportbranche. Derfor har branchens organisationer sluttet sig sammen om kampagnen ved navn ”Vi holder DK kørende”, som lanceres af ITD sammen med FDE, DTL, ATL, Danske Speditører og DI Transport i august 2010. Hele lastbiltransportbranchen bakker op om kampagnen, og på de følgende sider er branchens fælles og grundlæggende holdninger til god praksis beskrevet – på brancheniveau, hos vognmændene såvel som hos chaufførerne. Vores daglige adfærd i branchen bygger på disse grundholdninger, og ved at gøre dem tydelige for os selv og vores omverden kan vi aktivt understøtte den ansvarlige adfærd, der skal til, for at vi kan udfylde vores vigtige opgave: At holde DK kørende. Ikke alene på vejene, men i alle led af processen, er det vores faste hold-

ning, at transporterne skal foregå: • trafiksikkert • med omtanke for klima, natur og miljø • med omtanke for chaufførernes sikkerhed, sundhed og trivsel • på en effektiv og pålidelig måde Vi vil vise vores professionalisme i konkrete handlinger og gå foran med det gode eksempel – på brancheniveau, blandt vognmændene og ikke mindst ude i trafikken. Lastbiltransportbranchen skal dømmes på fakta og ikke på fordomme – og vi skal gå forrest med et godt eksempel. Folk i almindelighed og andre trafikanter i særdeleshed skal have øjnene op for, at folk i lastbiltransport branchen fortjener et godt omdømme.” Læs hele erklæringen på DTLs hjemmeside, www.dtl.eu. Læs mere om kampagnen side 6 og 8. Læs også lederen side 2.

SEPTEMBER 2010

Få rat til et nyt job! BliV la sTBil, Bus- e l TaxiCh ler auFFø r

kr. 3.48

0,-

PÅ 30 a FTene r eller DaGe

Tilmeld dig nu og du er klar til at styre mod en ny fremtid efter kun 30 aftener eller 30 dage. Vi har altid ledige kurser når det passer dig.

www.tucas.dk • Telefon 43 425 425

AMU mål 40.900 Godstransport med lastbil AMU mål 40.531 Personbefordring med bus AMU mål 44.780 Personbefordring med taxi Transport UddannelsesCenteret A/S

TUC_Metro_Express_266x365mm.indd SEPTEMBER 2010 1

dtl magasinet

7/9/10 1:02 PM

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Lastbiler fylder … men Selv vejret spillede fint med på Rådhuspladsen i København fredag 27. august, da medarbejdere fra ITD, FDE, ATL og DTL talte om lastbiler, transport, trafiksikkerhed, vareforsyning og meget andet med Familien Danmark. Kernebudskabet fra branchen til hr. og fru Jensen er, at lastbilerne fylder lidt i landskabet, men de fylder også masser af varer på hylderne: Husk på det næste gang I må vente lidt på en lastbil, der kører forsigtigt eller er ved at læsse af. Hver dag transporterer lastbiler, hvad der svarer til over 100 kg varer pr. dansker. Lastbilerne kører for Familien Danmark. Kampagnen ruller nu i reklamespots i TV og meget mere.

Charmeoffensiven handler også om balloner.

Ministeren får fornemmelsen for lastbiler.

Budskaberne skal leges ind.

Der var gratis kaffe og gratis budskaber om lastbilernes vitale betydning.

dtl magasinet

Transportminister Hans Chr. Schmidt roste – i skyggen af et kommende forsøg med overhalingsforbud – branchen for at tage initiativ til en dialog med befolkningen. Den skal blive klar over, at det er samfundets livsnerve, vi har med at gøre. Han efterlyste bl.a. også nye måder at levere varer på især ind i byerne, og han varslede ”benhård kontrol” med indenlandske og udenlandske brodne kar.

Medierne kastede sig over kampagnes førstesangere, f.v. Kent Leander, Allan Nielsen og Frank Støve, der havde startet morgenen i TV2s ”Go’ Morgen Danmark”.

SEPTEMBER 2010

Et mærke fra Daimler AG

Trucks. LEASING & FINANSIERING. FLÅDELØSNINGER. SERVICE & PARTS.

Kom videre. På den sjove måde. StarTraining. Efteruddannelse behøver ikke være kedelig, bare fordi den er lovpligtig. Loven siger, at chauffører der kører med gods, skal efter uddannes hvert 5. år. Formålet er at øge trafiksikkerheden, forbedre miljøet og i det hele taget sikre, at det er profes sionelle folk, der sidder bag rettet. Og det er vel ikke så tos set – man kan jo altid blive bedre til det, man er god til. MercedesBenz StarTraining tilbyder dig kurser, der opfyl der lovkravene – og lidt til. Når du ikke er i klasselokalet, sidder du bag rattet i en Mercedes i selskab med garvede trænere, der kan lære dig ting, du ikke troede du kunne. SEPTEMBER 2010

Tal med en Mercedesforhandler eller få mere at vide på www.mercedes-benz.dk/startraining.

dtl magasinet

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Danmarks største trafiksikkerhedskampagne, ”Trafiksikkerhed i Øjenhøjde”,

holdt årets sidste arrangement på Rådhuspladsen i København 27. august, hvor ca. 1.000 børn fik udleveret trafiksikkerhedsveste. De mange børn, i de iøjnefaldende gule veste, var i aktivitet overalt på pladsen og havde en lærerig dag. Gennem leg blev der fokuseret på trafiksikkerhed og miljø i lastbilerne, i teltene og på en stor græsplæne, der var indrettet som en central legeplads midt på pladsen. De mange børn fremstillede deres egne refleksbrikker og under kyndig vejledning fik de selv lov til at sidde bag rattet og se udsigten fra chaufførens plads i de opstillede lastbiler. Indsatsen blev belønnet med en trafiksikkerhedsvest og forhåbentlig en

lidt bedre forståelse for, hvordan man bliver mere trafiksikker i mødet med store lastvogne i trafikken. Det er partnerne DTL, Falck, 3F Transportgruppe, Danske Fragtmænd, Volvo Lastvogne, OK a.m.b.a. og Børneulykkesfonden, der hermed slutter sin 8. sæson med besøg på de danske folkeskoler og ved særlige events som den på Rådhuspladsen. Mere end 65.000 børn har siden 2004 modtaget undervisningen, og transporterhvervet og de involverede partnere håber med kampagnen at være med til at etablere en bedre og mere hensigtsmæssig trafikadfærd og dermed reducere antallet af ulykker.

RUNDSPØRGE: Hvordan oplever du lastbiler?

Vibeke Lindberg, Herning: »De store lastbiler skal væk fra de små veje, og de skal køre langsommere – i hvert fald hvor man møder dem på cykel. Jeg cykler 18 km hver dag og føler mig af og til lidt skræmt. Jeg kører også en del på motorcykel, og jeg kan ikke lide trykket, når jeg kører forbi en lastbil.«

dtl magasinet

Tonny Jensen, Odense: »Jeg er vildt interesseret i lastbiler ligesom resten af min familie. Jeg er netop startet på grundforløbet for lastbilchauffører på Syddansk Erhvervsskole og er her med nogle klassekammerater. Jeg har det store kørekort og kører allerede lidt containerkørsel. Det er det, det gælder om: At komme ud at køre.«

Ole Petersen, Støvring: »Lastbiloverhalinger, der tales så meget om nu, er generende på motorvejene. Jeg må sige, der er nogle lastbilchauffører, der kører med hovedet under armen, og det er provokerende at se chauffører med fødderne oppe. Men de er jo også nødvendige. Så hvis bare de vil køre ordentligt.«

Sisse Bruun, København: »Lastbiler siger mig ikke ret meget, men jeg lægger mærke til dem, når de overhaler på motorvejen. Pludselig rykker de ud, og jeg har været ude for at måtte bremse hårdt op. Jeg synes, kun det er dér, at de generer. Vi ved godt, de er nødvendige. Vi skal jo have vort rugbrød!«

SEPTEMBER 2010

Kunsten at være effektiv Med den nye Volvo FM får du et effektivt værktøj til din daglige drift, og et servicenetværk, der matcher dine behov. Derudover tilbyder vi flere attraktive tillægsydelser, f.eks. automatisk nedtankning af tachografdata, servicekontrakt med fast månedlig ydelse eller forsikring med ekstra rabat ved køb af sikkerhedspakke. Med Volvo køber du mere end bare en lastbil – du køber effektivitet. Se mere på volvotrucks.com eller endnu bedre, kontakt din lokale Volvo forhandler.

Det starter med den nye Volvo FM SEPTEMBER 2010

Volvo trucks. driving progress

dtl magasinet

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Genvandt sejren i Scanias chauffør-konkurrence Vinderen går videre til den europæiske finale, hvor der er en lastbil at dyste om I Danmark har Scania ”Young European Truck Driver 2010” haft deltagelse af mere end 150 chauffører. For at nå frem til finalen har de først klaret en teoriprøve om færdselsregler, lastbilteknik, kørsel med farligt gods, førstehjælp m.m. Kenneth Mathiasen arbejder bl.a. som chaufførafløser hos vognmand Henrik Sørensen i Fjerritslev og kører flis til lokale kraft-varmeværker. Med sejren i den danske finale har Kenneth Mathiasen kvalificeret sig til den europæiske finale i Scania ”Young European Truck Driver 2010”. Den afvikles i starten af oktober på Scania-fabrikken i Sverige, hvor vinderen belønnes med en fabriksny Scania lastbil til en værdi af kr. 750.000.

Tre glade vindere af Scania Young European Truck Driver chaufførkonkurrencen i Danmark. Fra venstre sølvvinder Martin Pedersen fra Thisted, vinder Kenneth Mathiasen fra Fjerritslev og bronzevinder Jens Aarøe fra Vojens.

dtl magasinet

Den 30-årige lastbilchauffør Kenneth Mathiasen fra Fjerritslev vandt i weekenden Scanias ”Young European Truck Driver 2010”-chaufførkonkurrence i trafiksikker og økonomisk kørsel med lastbil. Det var en gentagelse af hans sejr i den danske konkurrence i 2005. Kenneth Mathiasen vandt konkurrencen foran den 20-årige Martin Pedersen fra Thisted og den 29-årige Jens Aarøe fra Vojens. I finalen, som blev afviklet parallelt med Ishøj Truck Show, klarede Kenneth Mathiasen sig rigtig godt i alle de fem discipliner, som finalisterne skulle igennem. Det drejede sig bl.a. om præcisionskørsel med sættevogn på en krævende manøvrebane, brændstoføkonomisk kørsel på landevej med vogntog på 40 tons, lastbilteori samt førstehjælp og hjulskift. I alt ti lastbilchauffører under 35 år havde kvalificeret sig til finalen gennem en række lokale udtagelseskonkurrencer hos de lokale Scaniaforhandlere landet over. Scania ”Young European Truck Driver” er verdens hidtil største chaufførkonkurrence med fokus på trafiksikker

og miljørigtig kørsel med lastbil. Den arrangeres i samarbejde med EU-Kommissionen og med bl.a. Michelin, DTL, trailerproducenten Schmitz Cargobull, kameraproducenten Orlaco samt Scania Lastbilforsikring. Konkurrencen afvikles parallelt i 20 europæiske lande, og hidtil har mere end 15.000 unge lastbilchauffører fra hele Europa deltaget i konkurrencen, der er åben for alle lastbilchauffører op til 35 år.

Højt teknisk niveau »Mange unge chauffører i dag er meget bevidste om ansvarsfuld og miljørigtig kørsel, og ved konkurrencen så vi så nogle af de bedste, som viste os, hvad det vil sige at tænke trafiksikkerhed og miljø ind i en dagligdag med lastbilen. At der er en ung generation med denne bevidsthed, kan få positiv betydning for den samlede trafiksikkerhed omkring lastbiler i fremtiden,« siger DTLkonsulent Karsten Gade, der var en af dommerne i konkurrencen.

Lige i plet. Den senere bronzevinder Jens Aarøe har lige placeret bilen lige i bull's eye mens dommerne ser anerkendende til.

SEPTEMBER 2010

williams.dk

Scania Driver Support er din ven i førerhuset. Systemet tager udgangspunkt i din kørsel og kommer løbende med gode råd til en mere økonomisk og sikker kørestil. Selv erfarne chauffører med mange år bag rattet kan opnå betydelige brændstofbesparelser, ved at følge anvisningerne fra verdens første interaktive informationssystem til lastbiler. Kontakt din lokale Scania-forhandler, som glæder sig til at fortælle mere om Scania Driver Support.

– ren råstyrke !

www.scania.dk

SEKTION 1

NYHEDER KORT NYT

Affaldsvognmænd skal registreres

Rapport dokumenterer infrastrukturbehov

ARKIVFOTO: PER DAUGAARD

Vejtrafikken på statsvejene er vokset med godt 11 procent fra 2000 til 2009. Samtidig er personbilparken vokset med ca. 15 procent, og motorvejsnettet afvikler en stadig større andel af trafikken med en vækst på 38 procent i perioden. Det viser den årlige rapport fra Vejdirektoratet med titlen ”Statsvejnettet – oversigt over tilstand og udvikling”, og det bestyrker DTL i, at det ikke kan gå hurtigt nok med at få sat større og mindre infrastrukturprojekter i gang. »Det er en aldeles glimrende rapport, som også viser, at anbefalingerne fra Infrastrukturkommissionen i sin tid i stigende grad er aktuelle samfundsudfordringer,« siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard, som sad med i kommissionen. Rapporten peger på, at fremkommelighedsproblemerne på statsvejnettet er mest udbredte i hovedstadsområdet og på dele af motorvejsnettet på Fyn, i Trekantsområdet og ved Århus og Aalborg. Og bortset fra Køge Bugt-området og Motorring 3, er det samme billede som for tre år siden. »Så det er påtrængende, at man satser kraftigt på at udmønte den politiske aftale om en grøn transportpolitik fra 2009, hvor der er sat fokus på en række investeringer, der skal forbedre forholdene for vejgodstrafikken. Det drejer sig bl.a. om udbygning og forbedring af vejstrækninger på statsvejnettet med trængselsproblemer, forbedringer af vejforbindelserne til havnene, bedre rastepladser, en øget vedligeholdelsesindsats og løsning af frihøjdeproblemer ved en række broer,« påpeger Erik Østergaard. »Rapporten anerkender, at der er en tæt sammenhæng mellem økonomisk vækst og vækst i vejtransporten i form af bl.a. stigende godstransport. Krisen er forbigående, og godsmængderne vil ganske givet stige endnu mere. Og der er helt konkrete steder, hvor lastbiltrafikken i dag oplyses til at overstige 20 procent af trafikmængden – steder som rute 13 i Midtjylland og den Sønderjyske Motorvej. De steder vil der blive flere af med tiden,« advarer DTL-chefen.

dtl magasinet

Alle affaldskørende vognmænd skal huske at blive registreret Siden 1. september har alle vognmænd, der transporterer affald, skullet lade sig registrere på www.virk.dk – også selv om de kun sjældent kører med affald. Vognmændene skal registrere sig i en eller flere af følgende kategorier: • Affaldstransportør • Indsamlingsvirksomhed for forbrændingsegnet, deponeringsegnet eller blandet affald • Indsamlingsvirksomhed for kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald, herunder sorteringsanlæg • Mægler og forhandler. Læs mere på

www.dtl.eu

WWW: Vid mere om affaldsreglerne • På DTLs hjemmeside, www.dtl.eu, kan du læse om de regler, der er aktuelle for vognmændene. • På Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk, kan du finde gode redegørelser over affaldsreglerne generelt. Desuden kan du på Miljøstyrelsens hjemmeside læse styrelsens vejledende udtalelser og deres svar på ofte stillede spørgsmål.

Workshop om ITS i Danmark Transportbranchen er inviteret til debat om den kommende strategi for indførelse af ITS (Intelligent Trafik Styring) i Danmark. ITS Udviklingsforum under Vejdirektoratet har indkaldt til en heldags workshop i DGI-Byen i København 4. oktober om, hvordan strategien bør være. Deltagerne hentes fra regioner, kommuner, trafikselskaber, erhvervslivet og andre med interesse for ITS i Danmark. Formålet er at inddrage parter fra transportsektoren i strategiarbejdet, så de får mulighed for at påvirke og komme med forslag til ITS-strategien på disse fem områder: Trafiksikkerhed, fremme af sammenhænge i transportsystemet, øget fremkommelighed og effektivitet i transportsystemet, begrænsning af miljøbelastningen samt fremme af konkurrenceevne og produktivitet i transportsektoren. Interesserede kan tilmelde sig hos Vejdirektoratet på mail rid@vd.dk eller telefon 7244 3043.

Flere modulvogntog Der kører flere og flere modulvogntog på de danske motorveje. Helt nøjagtig 386, viser den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik. Da modulvogntogsforsøget begyndte i november 2008, var der 78 enheder. Ved årsskiftet 2009/10 var tallet oppe på 316, og nu et halvt år efter nærmer vi os de 400. Hertil kommer et

ukendt antal af den såkaldte fjerde type modulvogntog – forvogn med en lang påhængsvogn med en vogntogslængde på op til 24 meter. Disse lange påhængsvogne er ikke registreret i motorregistret. »Tallene glæder. De vidner om, at der er godt gang i det danske modulvogntogsforsøg. Tallene er samtidig et tydeligt signal om, at

transportvirksomhederne har en interesse i at køre med modulvogntog. Interessen ses også ved, at der løbende er kommet flere og flere adresser på landkortet, modulvogntogene kan køre til og fra. Vi er nu oppe på 58 havne, transportcentre og andre adresser – heraf 19 under den såkaldte ”Virksomhedsordning”,« siger DTLs cheføkonom Ove Holm.

SEPTEMBER 2010

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

FDE Fonden klar til ansøgninger

VORES ERFARING – DIN TRYGHED

Den nystiftede FDE Fonden er nu klar til at tage imod de første ansøgninger Fondens overordnede formål er ”at yde økonomisk støtte, igangsætte og deltage i projekter, aktiviteter og initiativer, der har relation til og/eller er til gavn for transportog logistikbranchen.” Der lægges bredt og åbent ud for at afklare, hvor interessen og behovet er i hele branchen. FDE Fondens bestyrelse har besluttet, at der i første ansøgningsrunde kan gives støtte til følgende hovedområder: 1. Historisk Økonomisk støtte til projekter/bogudgivelser, der fastholder dansk landevejstransports historie. Økonomisk bistand til forskellige former for seniorarrangementer for forhenværende indehavere/ledere af vognmands-/transportvirksomheder. 2. Socialt Økonomisk støtte til vognmænd, chauffører og administrative medarbejdere og deres familier samt medarbejdere tilknyttet godstransportbranchen, der på grund af færdselsuheld, alvorlig sygdom el. lignende er kommet i en trængt og ulykkelig situation. 3. Videnspredning/uddannelse Økonomisk støtte til studierejser og studieophold samt praktik- og uddannelsesophold, der tilfører ansøgeren/ansøgerne ny viden og inspiration på godstransport- og logistikområdet. 4. Forskning/innovation Økonomisk støtte til forskning og innovationsprojekter, der kan understøtte og videreudvikle dansk godstransport og logistik.

Bedst bliver endnu bedre! EN E N NY GENERATION Ø ØGER FORSPRINGET: l Endnu enklere og mer fleksibel! fleksibel! l Endnu mere robust og driftsikker! l Byg din kobling som du vil! l Opgrader din gamle! l Desuden – uændret pris!

5. Image Økonomisk støtte til projekter og initiativer, der fremmer transportog logistikbranchens omdømme. Ansøgninger indsendes allerede fra nu af via fondens hjemmeside www. fdefonden.dk, og de skal være indsendt senest 1. oktober 2010. »Vi håber, at vi modtager rigtig mange og gode ansøgninger inden for de fastlagte områder og ser frem til, at FDE Fonden får en stor positiv betydning for udviklingen af dansk godstransport«, udtaler fondens formand Jens I. Petersen. Bestyrelsen forventer, at der foreligger svar på ansøgningerne i første halvdel af december 2010.

SEPTEMBER 2010

VBG GROUP SALES A/S • www.vbg.dk

T H E

S T R O N G

C O N N E C T I O N

dtl magasinet

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Mobilt betonværk fra danske International Mobile Mixers Skandinavien.

Let og elegant elektrisk løftevogn fra Linde trucks.

Presenningtrailer fra Krone med 12642 code XL opbygning.

Iveco satser på Stralis i Sverige.

dtl magasinet

SEPTEMBER 2010

Lastbil 2010 på Elmia:

Optimismen er tilbage Scania viste deres V8 med verdens stærkeste serieproducerede motor på 730 hk.

Verdenspremiere på en Volvo, FM der kører både på diesel og metangas.

Schmitz Cargobull viste bl.a. en dolly til modulvogntog.

VM Tarm viste denne flotte gylletankvogn, der rummer 36000 L.

SEPTEMBER 2010

Af Karsten Gade

Lastbiludstillingen på Elmia ved Jønkøping i Sverige er en handelsplads, et mødested og samtidig en stor happening. Udstillingen i sidste måned strakte sig over fire dage, hvor der blev budt på masser af nyt materiel og udstyr til transportbranchen, konferencer, konkurrencer, Nordic Trophy 2010 samt et show med ca. 30 veterankøretøjer. Med næsten 400 udstillere på de godt 64.000 kvadratmeter samt godt og vel 39.000 besøgende var der tale om Nordens største transportmesse.. Lastbil 2010 var præget af den stigende fokus, der generelt er på vejtransport og miljø. Flere og flere var enige om, at længere og tungere køretøjer er en god måde til at nedbringe brændstofforbrug og CO2 udslip. Og hvad der var nok så interessant, så var messen præget af stor optimisme blandt udstillerne. Også flere af de danske udstillere gav optimistiske udmeldinger om et marked i bevægelse. Verdenspremiere til en gasdrevet dieselmotor De store lastbilfabrikanter såsom DAF, Iveco, MAN, Mercedes, Scania og Volvo havde som udgangspunkt alle fokus på miljø, holdbarhed og økonomi. Selv om der ikke var de helt store nyheder på messen, havde der dog sneget sig en enkelt verdenspremiere ind på messeområdet i form af en Volvo FM med 13-liters dieselmotor, som kunne køre på diesel og metangas. Som den første lastbilproducent i verden viste Volvo denne nye motorteknologi, der kombinerer dieselmotorens høje virkningsgrad med gasdriftens miljømæssige fordele. I sammenligning med tidligere generationers gasmotorer er virkningsgraden forøget med 30-40 procent, lød det fra Volvo, som også pegede på, at gasdrift ikke længere er begrænset til bytrafik men også er idéel til længere distancer. Mercedes markerede sig ligeledes på miljøsiden med en serieproduceret Atego 1222 BLUETEC Hybrid lastbil opbygget til distribu-

tionskørsel. Lastbilen kan køre både på el og diesel, hvilket gør den velegnet til bykørsel. På nuværende tidspunkt er der solgt ca. 50 eksemplarer af Atego BLUETEC Hybrid. Iveco satsede stort på Elmia med Stralisog Trakker-serierne, som ellers ikke har været til salg på det svenske marked i flere år. Nu er Iveco imidlertid ved at opbygge en ny organisation, der skal stå for salget af de tunge italienere i Sverige. Masser af opbygninger Sverige er skovenes land. Så der var naturligvis mange udstillere med bud på opbygninger til transport af træ. Også de mange forhandlerne af lastbilmonterede kraner faldt i øjnene. Blandt dem var danske HMF som viste et bredt udvalg af deres mange kraner, hvoraf der var premiere i Sverige for 4720 modellen. Nævnes bør den finske Miro Jack. Her er tale om en kran, som er pakket sammen i en boks under lastbilen, når den ikke er i brug. Boksen er 2,5 m lang og 0,8 m høj, og så var den monteret lige foran lastbilens bagaksler. Når kranen skal bruges, pakkes den ud på siden af lastbilen i en afstand på ca. 1,2 m. Med en radius på ca. 6,4 m kan den uden besvær nå alle hjørnerne på ladet. Der er faktisk tale om en ret kraftig kran med en løftekapacitet på 1500 kg ude på 6 m. Blandt de lidt mere specielle opbygninger var et mobilt betonværk fra danske International Mobile Mixers A/S. På Elmia viste de en 10 m3 mikser, som indeholder en vandtank på ca. 2000 liter, et rum til sand og sten på ca. 8 m3 samt plads til ca. 3 m3 cement. Betonværket er efterfølgende monteret på et 4-akslet Scania chassis. Med denne løsning kan der leveres beton i den rette mængde direkte hos kunden og uden spild af materialer. Nemmere at lastsikre En af de store forskelle på danske og svenske opbygninger er at finde i selve ladopbygningen. I Sverige benytter man ofte en boks-

dtl magasinet

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

opbygning med fuld åbning af siderne. I Danmark sværger man imidlertid mere til presenningsopbygninger. Fælles for begge typer af opbygninger på messen var, at der er meget fokus på mulighederne for en god lastsikring. En af boksopbygningens fordele er, at der i mange tilfælde ikke kræves lige så mange surringer på godset sammenlignet med en almindelig presenningsopbygning. På messen kunne både Schmitz Cargobull og Krone femvise presenningstrailere, som er opbygget efter den europæiske standard EN 12642 code XL. Både gardin- og kapelsider kan godkendes efter denne standard. Det betyder at opbygningen indgår i lastsikringen på samme måde som siderne på en lukket kasse. Køretøjer med EN 12642 Code XL-certifikat er anerkendt i Tyskland og Sverige. Konferencer og konkurrencer Blandt de mange konferencer var en om konsekvenserne af længere og tungere lastbiler i 2030. Her bekræftede repræsentanter fra myndighederne og virksomheder både i Holland og Tyskland, at de ser et stort potentiale i at indfør modulvogntog. Blandt de øvrige emner kan nævnes ”Pas på chaufføren, godset og køretøjet, hvad kan vi gøre for at beskytte transporterne mod tyveri” – ”Hvad sker der med den digitale fartskriver og køre- hviletiderne” – ”Alternative drivmidler, hvad skal branchen satse på?” og ”Kvalifikationsuddannelse og efteruddannelse”. Elmia messen bød også på konkurrencer med Nordic Trophy som største trækplaster bl.a. kåringen af den bedste opbygning. Arrangørerne har allerede fastlagt, at Lastbil 2012, holdes 22. – 25. august 2012.

INTERNATIONALT KORT NYT

DTL til EU: Stil krav om trafiksikkerhedskultur DTL savner fokus på, at man særligt inden for erhvervstrafikken får gjort mere ud af, at der hos transportkøbere af person- og godstransportydelser findes en trafiksikkerhedskultur. ”Det skal ske ved, at man stiller krav til transportudbyderen om at have en decideret trafiksikkerhedspolitik, eller at man kan dokumentere, at trafiksikkerhed er en del af virksomhedens Corporate Social Responsibilty,” Det fremgår af et svar fra DTL til Transportministeriet i en høring om en meddelelse fra Kommissionen om trafiksikkerhedsarbejdet frem mod 2020. Vicedirektør Morten Lindbo, DTL, peger på, at offentlige myndigheder kunne have større fokus på trafiksikkerheden: »EU-Kommissionen burde efter DTLs opfattelse særligt arbejde for, at offentlige myndigheder i medlemslandene stiller krav om, at transportudbyderne har fokus på trafiksikkerhed i virksomheden, når de køber transportydelser fra private virksomheder. I den forbindelse kunne Fælles-

skabets institutioner selv også passende have bestræbelser om, at de transportvirksomheder, der arbejder for Fællesskabet, har en trafiksikkerhedspolitik indarbejdet i deres daglige arbejde,« siger Morten Lindbo. Kommissionen nævner ”The European Road Safety Charter” som et godt eksempel på de forpligtelser, som alle aktører i medlemslandene påtager sig. DTL har selv siden 2001 med andre organisationer i Danmark forpligtet sig til at gøre trafiksikkerhed til en mærkesag i EU sammenhæng. »DTL savner dog, at Kommissionen kortlægger de erfaringer, som de respektive aktører har gjort sig ud fra deres initiativer siden 2001. Dette er i allerhøjeste grad relevant for, hvordan man i Fællesskabet kan udvikle trafiksikkerhedsadfærden i fremtiden. Adfærden i trafikken er nøglen til større sikkerhed,« siger Morten Lindbo. DTL finder det kritisabelt, at vejtransporten som den eneste transportform ikke har et EUagentur for sikkerhed.

Den finske Miro Jack foldekran.

MAN viste en 4-akslet lastbil. Ni ud af ti 4-akslede lastbiler i Sverige er opbygget som 1+3. Sådan kan det også blive herhjemme, hvis totalvægten hæves til 32 tons.

dtl magasinet

ARKIVFOTO: VOLVO

EU bør kræve, at transportører i EUs medlemslande har en trafiksikkerhedspolitik.

SEPTEMBER 2010

dtl magasinet

DTL Fordelspartner

Vejhjælpsaftale til DTL-medlemmer DTL Fordelspartner har indgået en partneraftale med Dansk Autohjælp omkring vejhjælp og tilhørende produkter. Som DTL-medlem betyder det, at der nu foreligger en solid aftale med medlemsfordele, hvor du kun skal betale for det, du benytter – hverken mere eller mindre. Med aftalen er du dækket ind og behøver kun at handle et sted. For DTL-medlemmer indebærer aftalen bl.a.: • Adgang til assistance på vejhjælp, bygningsskadeservice, siddende sygetransport, psykologisk krisehjælp, førstehjælpsmateriel, brandmateriel og førstehjælpskurser. Det sker gennem betaling af beredskabshonorar. • Rabat på beredskabshonorar, fx koster det kun 500,- kr. pr. år for énbils vognmand. • Betaling efter forbrug. Op til 33 % i rabat på timeprisen ved vejhjælpsassistance. • Dansk Autohjælp har reserveret et specielt telefonnummer til vagtcentralen, hvor DTL-medlemmer bliver betjent med det samme af kompetente medarbejdere. Hvis du vil høre, hvad Dansk Autohjælp kan gøre for netop din virksomhed, er du velkommen til at kontakte dit lokale servicekontor eller ringe til DTL Fordelspartner på 40 25 08 90. Læs mere på www.dtl.eu/dah

dtl magasinet

Leasing via Krone Kapital - Tilpasset din virksomhed! DTL Fordelspartner og Krone Kapital leverer leasing til DIG. Hvad kan indgå i en aftale? • Leasing af person-, vare- og lastbiler (transportmateriel) • Rådgivning om produkter og modeller tilpasset din virksomheds behov • Sæsonbetaling: Leasingydelsen kan tilpasses sæsonudsving i virksomhedens indtægt • Forsikring, serviceaftale, brændstofkort med mere Krone Kapital tager altid udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov. En leasingaftale skræddersys med fokus på totaløkonomi og budgetsikkerhed i et samarbejde mellem virksomheden og Krone Kapitals medarbejdere på området. Krone Kapital er; Uafhængig af mærker: Alle mærker kan leases. Budgetsikkerhed: Fast månedlig leasingydelse eller en leasingydelse tilpasset sæsonudsving. Du bestemmer! Rådgivning: Uvildig rådgivning om sammensætningen af din virksomheds udstyr. Krone Kapitals kundechefer har mange års erfaring med køb og salg af biler, maskiner og andet udstyr. Kontakt dit lokale servicekontor eller ring til DTL Fordelspartner på 40 25 08 90 for at høre mere om leasing. Læs mere på www.dtl.eu/leasing

Se alle aftaler på www.dtl.eu/medlemsfordele

SEPTEMBER 2010

Carl Stahl løfter branchen Gennem DTL Fordelspartner kan du købe surring- og løftegrej hos Carl Stahl til favorable priser. Carl Stahl er en af Europas største udbydere af wireprodukter og løftegrej. Det gør, at de udover store fordele ved indkøb og produktion også har opbygget et stort know-how. Til sammen betyder det, at Carl Stahl kan tilbyde dig en god solid sparring og faglig rådgivning, før du køber. Uanset om du skal have stropper, pallegafler eller løftekløer – så er Carl Stahl stedet, du skal handle. Kontakt dit lokale servicekontor og hør mere om aftalen eller læs mere på www.dtl.eu/carlstahl

Nyhed hos

DTL

Servicekontore r Servicekontorerne formidler fordele

REGION MIDT/NORD

REGION SYD REGION ØST REGION ØST

De tre servicekontorers konsulenter har fremover tilbud om rabatter og fordele med i tasken, når de besøger DTLs medlemmer. En ny samarbejdsaftale mellem DTL på Grønningen og de tre servicekontorer i Viborg, Kolding og Rønnede betyder, at de kommercielle aftaler hos DTL Fordelspartner fremover formidles til DTLs medlemmer af servicekontorerne. Kontakt dit lokale servicekontor og hør mere om, hvem DTL Fordelspartner samarbejder med om rabatter og fordele til din forretning. Fordelspartner

SEPTEMBER 2010

Tilmeld dig fordelsmailen på www.dtl.eu/tilmeld

dtl magasinet

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Gummihjul og jernbane ad samme spor Carsten Falk Hansen, direktøren for det hele, fortæller om, hvad forårsfusionen af Færdselsstyrelsen og Trafikstyrelsen går ud på Af John Larsen | arkivfoto: per daugaard

Direktør Carsten Falk Hansen, Trafikstyrelsen: »Opgaven går ud på at bringe to virksomhedskulturer sammen og bruge det bedste fra begge verdener.«

dtl magasinet

Der var en gang noget, der hed Færdselsstyrelsen. Det er der ikke mere. Siden april i år har Færdselsstyrelsen og Trafikstyrelsen været slået sammen til én fælles organisation under sidstnævntes navn. Sammenlægningen er sket for at styrke samspillet mellem de forskellige transportformer og få delt viden og know-how på tværs af transportsektoren – til alles bedste. Manden i spidsen for de ca. 200 fusionerede medarbejdere er Carsten Falk Hansen. Han var Trafikstyrelsens direktør i forvejen og har også været direktør for Færdselsstyrelsen. Hvad betyder sammenlægningen for de danske godsvognmænd? »Lige her og nu sker der ingen synlige forandringer. Arbejdsopgaverne er de samme, som da det hed Færdselsstyrelsen. Men på sigt skulle der gerne vise sig forbedringer af branchens vilkår. Vi er lige nu ved at holde to eksisterende strategiplaner op mod hinanden. Det er regeringens vejgodsstrategi og jernbanestrategi. Opgaven består i at se, hvor samspillet er mellem de to

planer, og om der er noget uopdyrket jord, vi kan tage fat på. Før sørgede Færdselsstyrelsen for gummihjulenes vilkår og Trafikstyrelsen for jernhjulene. Nu skal vi samtænke hele transportkæden. De to strategier har ikke været i modstrid med hinanden, men de fælles linjer kan måske trækkes tydeligere op.« Hvad med de mere konkrete opgaver? »De er også uændrede. Medarbejderne sidder fortsat med de samme opgaver. Vi håber imidlertid, at deres ekspertise kan blive udnyttet bedre. Her er et par eksempler: Vi står fortsat for uddannelserne til chauffør (på nær kørekortuddannelsen under Justitsministeriet) og lokoførere. Under samme hat kan de sagkyndige bedre lære af hinanden. Når vi typegodkender lastbiler eller jernbanemateriel går vi efter ”best practice”, det bedste fra begge verdener. Det håber vi vil komme brugerne i begge sektorer til gode. Best Practice gælder også på regulerings- og tilsynsområdet. Tag fx farligt gods området, hvor vi ser på, om der er grundlag for en samlet tilgang

til administrationen og reguleringen af vej og bane. Med udgangspunkt i deres forskelligheder, arbejder vi på at nå frem til en fælles indstilling til de områder, vi har ansvaret for. Det er også klart, at vi ser efter rationaliseringsgevinster.« Sammenlægningen har på enkelte områder givet nogle administrative besparelser, og vi har sagt farvel til flere medarbejdere.« Der er endnu ikke kommet en fælles hjemmeside, som brugerne kan udnytte. Hvornår er den klar? Arbejdet er i gang, og vores ambition er, at en ny www.trafikstyrelsen. dk er klar, inden vi går ud af 2010. Indtil da kan man som bruger få de samme informationer som tidligere via de to hjemmesider, som har fået en midlertidig fælles indgang. Er der risiko for, at landtransportens forhold drukner i jernbaner og kollektiv trafik? »Nej. Det vil ikke ske. Opgaverne er de samme. De skal løses. Og om ikke andet så er jeg selv garant for det. Jeg er rundet af Færdselsstyrelsen, og jeg har en fortid i daværende Danske Vognmænd. Min opgave før sommerferien har været at bringe de to ”virksomhedskulturer” for henholdsvis gummihjul og skinner sammen. Her i efteråret begynder vi for alvor at tænke sammen og udnytte synergierne. I 2011 er vi for alvor klar med de rigtige arbejdshandsker på.« I bor på to forskellige adresser. Er det godt? »Målet er naturligvis at blive samlet under ét tag. Det bør blive på Gl. Mønt i København. Men indtil videre bor vi med fire minutters gå-afstand fra hinanden. Nogle medarbejdere er flyttet rundt fra Adelgade og Gl. Mønt. Så vi har allerede blandet blod.«

SEPTEMBER 2010

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Vognmand i efterlønsklemme To dages kursus betød træk i efterlønspræmie på 11.700 kroner Af John Larsen

Et blot to dages AMU-kursus havde nær kostet vognmand Anders Nørgaard i Tjele 11.700 i mistet efterlønspræmie, hvis han ikke havde klaget over afgørelsen. »Heldigvis tog jeg ikke den første afgørelse for gode varer men valgte at gå imod systemet,« siger Anders Nørgaard. Han gik for nylig på pension som 65årig, og da han som tilmeldt til efterlønsordningen og aktiv på arbejdsmarkedet, til han fyldte de 65 år og derfor ikke havde udnyttet sin efterløn, havde han også ret til den skattefri efterlønspræmie på ca. 141.000 kroner. Så han blev både overrasket og noget forbitret over at blive trukket for

ikke mindre end 11.700 kroner, fordi han havde indberettet et to dages opdateringskursus i farligt gods kørsel med stykgods på AMU-centret i Aalborg. »Jeg havde ellers timer nok til at opfylde alle krav i efterlønsordningen, så jeg syntes, det var urimeligt at straffe mig på den måde,« fortsætter Anders Nørgaard. Til en start orkede han ellers ikke at gøre noget ved det, men så blev han alligevel stædig og kontaktede Arbejdsløshedskassen for Selvstændige – ASE, DTLs regionskontor i Viborg og skrev dernæst en klage til Arbejdsdirektoratet. »Siden ringede jeg også til direkto-

ratet, hvor en venlig sagsbehandler oplyste, at det også så noget mærkeligt ud. Senere fik jeg et brev om, at jeg var berettiget til den fulde efterlønspræmie. Nu gør jeg opmærksom på sagen for at oplyse vognmandskolleger om, at det faktisk nytter at klage over urimelige afgørelser,« siger Anders Nørgaard.

VOGNMANDSKURSUS KAN DU KØRE I MILJØZONER? Region Midt/Nord tilbyder vognmandskursus efter helt nyt og ﬂeksibelt koncept

Vi kan levere et filter efter dit behov - Billigere end du tror! • Vi har landsdækkende service og support • • • • •

Konkurrencedygtig pris Hurtig levering Lave driftsomkostninger Lang levetid Hurtig filterservice

• En uge på kursus (afholdes i Viborg) • Hjemmeopgaver i 4 uger (ca. 7 timers arbejde om ugen, hvor du selvfølgelig kan hente hjælp og vejledning fra underviserne) • På kursus en uge igen (afholdes i Viborg) Pris

19.000 kr. + moms (incl. materialer og forplejning)

17.500 kr. + moms

for Region Midt/Nords medlemsvirksomheder Vil du vide mere Tjek www.region-midtnord.dk eller kontakt:

www.emicon-systems.dk For mere information kontakt venligst Henrik Dahl - mobil 3052 4728 - hd@emisys.dk EMICON Systems A/S • 3691 5370 • info@emisys.dk

SEPTEMBER 2010

kontoret i centrum Skottenborg 12-14 . 8800 Viborg . Tlf.: 70 15 95 55 info@region-midtnord.dk . www.region-midtnord.dk

dtl magasinet

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Lettere dagligdag med arbejdsmiljøet Om få dage træder nye regler i kraft om organiseringen af arbejdsmiljøindsatsen Af Malene Billund, Dansk Erhverv

Sikkerhed bliver til arbejdsmiljø, når nye regler om virksomhedernes arbejde med sikkerhed og sundhed træder i kraft per 1. oktober 2010. De nye regler gør arbejdet med sikkerhed og sundhed mere fleksibelt og nemmere for virksomhederne, vurderer Dansk Erhverv.

Gammel SIO model

»Arbejdsgiveren har fortsat ansvaret for et forsvarligt arbejdsmiljø, men med de nye regler kan virksomhederne i højere grad organisere deres arbejdsmiljøarbejde, så det passer til ledelsesstrukturer og andre behov i virksomheden,« fortæller Thomas Fløcke, arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Erhverv.

NY Arbejdsmiljøorganisation

5 dages arbejdsmiljøuddannelse, som 3 dages basisuddannelse, som suppleres med løbende skal gennemføres inden for 8 måneder, relevant uddannelse. fra valget er meddelt arbejdsgiveren. ”Fastlåst” organisering af arbejdsmiljøarbejdet.

Virksomhedstilpasset organisering af arbejdsmiljøarbejdet. Basis- eller aftalemodel.

På virksomheder med under 10 ansatte foregår arbejdsmiljøarbejdet ved ”løbende” kontakt mellem ledelse og medarbejder.

Som hidtil skal arbejdsgiveren samarbejde med de ansatte om arbejdsmiljøarbejdet. Der skal nu afholdes ét årligt arbejdsmiljømøde, hvor arbejdsmiljøopgaverne planlægges og det forgangne års arbejdsmiljøarbejde vurderes.

Sikkerhedsgruppe: Arbejdsmiljøarbejdet på virksomheder med over 10 ansatte organiseres i en eller flere sikkerhedsgrupper.

Arbejdsmiljøarbejdet på virksomheder med 10-34 ansatte organiseres i mindst én arbejdsmiljøgruppe. Arbejdsgiveren eller en repræsentant herfor deltager i det strategiske arbejde.

Arbejdslederområder bestemmer antal sikkerhedsgrupper.

Antallet af repræsentanter og ledere i arbejdsmiljøgruppen bestemmes ud fra en konkret vurdering i virksomheden med mulighed for færre arbejdsmiljøgrupper – efter et nærhedsprincip.

Sikkerhedsudvalg: Arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med 20 eller flere ansatte organiseres i et eller flere sikkerhedsudvalg.

Arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med 35 eller flere ansatte organiseres på et strategisk og et operationelt niveau.

4 årlige møder i sikkerhedsudvalget med referat.

Arbejdsgiveren skal i samarbejde med de ansatte beslutte, hvordan samarbejdet konkret skal foregå det kommende år, herunder indhold, samarbejdsform, mødeintervaller mv. Dette sker via den nyindførte årlige arbejdsmiljødrøftelse.

Krav om leder af det daglige sikkerheds- Ingen krav om leder af det daglige sikkerhedsarbejde. arbejde.

dtl magasinet

»Som noget nyt skal virksomheder med færre end 10 medarbejdere afholde en årlig arbejdsmiljødrøftelse, som de skal kunne dokumentere skriftligt over for Arbejdstilsynet. Men den kan afholdes i forbindelse med et personalemøde, så man slår to fluer med et smæk,« foreslår han. Forenklinger gør arbejdet nemmere Virksomhederne behøver ikke længere kun at tage udgangspunkt i arbejdslederområder, når antallet af arbejdsmiljøgrupper skal fastsættes. Med de nye regler introduceres det såkaldte nærhedsprincip, som for mange virksomheder vil betyde en reduktion i antallet af grupper og arbejdsmiljørepræsentanter. »Virksomheder med 10-34 ansatte kan nøjes med at etablere en arbejdsmiljøorganisation i ét niveau. Hidtil har virksomheder med over 20 ansatte både skulle danne en sikkerhedsgruppe og nedsætte et sikkerhedsudvalg. Den nye arbejdsmiljøgruppe skal varetage både daglige og overordnede opgaver på sikkerhed og sundhedsområdet. Alene af den grund bliver arbejdet nemmere for virksomheden,« forklarer Thomas Fløcke. Slut med krav om mødeaktivet og referat Virksomheder med 35 eller flere ansatte skal fortsat arbejde i to niveauer med arbejdsmiljøgrupper, der varetager det daglige miljøarbejde, og arbejdsmiljøudvalg, der står for de overordnede og koordinerende opgaver. »Alle virksomheder skal holde et årligt møde, hvor arbejdsmiljøarbejdet evalueres og planlægges. Det er på dette møde man beslutter, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljø skal foregå – bl.a. hvor ofte man holder møder. Der er ikke længere krav om referat

SEPTEMBER AUGUST 2010

Ny uddannelse Med de nye regler følger også en ny uddannelse, som alle nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdslederrepræsentanter, der ikke allerede har en arbejdsmiljøuddannelse, skal gennemføre. »Den nye uddannelse løber over 3 dage mod 5 dage tidligere, og den skal være gennemført allerede 3 måneder, efter man er valgt eller udpeget. Grunduddannelsen skal desuden følges op med et tilbud om 2 dages supplerende uddannelse, og i de følgende år som aktiv arbejdsmiljørepræsentant skal man tilbydes 1 ½ dag til arbejdsmiljørelevant uddannelse,« siger han.

»Med de nye regler kan virksomhederne i højere grad organisere deres arbejdsmiljøarbejde, så det passer til virksomheden.« Thomas Fløcke, Dansk Erhverv

ARKIVFOTO: SCANIA

fra møderne i arbejdsmiljøorganisationen,« fortæller Thomas Fløcke.

599

Arbejdet med virksomhedens arbejdsmiljø bliver nemmere fra 1. oktober, vurderer Dansk Erhverv.

LEJ!

eller på korts-aftale langtiodbull Finance via Carg

Dream Team Vort brede produktsortiment og vor særlige know-how inden for branchen, med innovative tekniske løsninger, gør os til en stærk familie.

Vi har forståelse for Deres forretning, og vi fører Deres ønsker succesfuldt ud i livet. Bliv en del af vores team. just more.

www.cargobull.com, salg@schmitz.dk

Mere information: +45 74 67 40 24

SEPTEMBER 2010

dtl magasinet

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

lean:

Transporter kan altid gøres smartere TNTs Nordic Lean Manager: »Vi skal fjerne spild og ventetid, som kunden alligevel ikke vil betale for.« Af John Larsen | Fotos: Per Daugaard

Selv om Lean-filosofien stammer fra den japanske bilfabrik Toyotas samlebånd i tresserne og siden er udbredt til industrien og fx hospitalsvæsenet herhjemme, så vinder Lean-metoderne også frem i transportbranchen. Senest har den hollandske pakkepostgigant TNT – som nævnt i sidste nummer – sat et større Lean-projekt i gang i sine afdelinger over hele Europa. DTL Magasinet har derfor sat TNTs nordiske Lean Manager, Torsten Gadfelt, stævne for at få nogle svar på, hvad det er, transportvirksomhederne kan bruge Lean til. »Der er jo altid en smartere måde at gøre tingene på. Det gælder sandelig også for os i transportbranchen,« svarer han. Lean giver ”værktøjer” til, hvordan man får medarbejdere og ledelse til at gennemtrawle alle arbejdsprocesser for at finde ud af, hvordan arbejdet kan gøres mere effektivt, oplyser den nyudnævnte chef for indførelsen af Lean i de fire nordiske lande. Et projekt som på sigt vil involvere op

Torsten Gadfelt: »For medarbejderne er gevinsten en bedre arbejdshverdag, når irriterende ventetid bliver fjernet.« »Vi videofilmer mange af arbejdsgangene. Og det har vist sig at være et stærkt redskab – også grænseoverskridende.«

dtl magasinet

mod ca. 1.000 TNT-lager- og kontoransatte og op mod det dobbelte antal chauffører. Torsten Gadfelt, 43, kender sit firma til bunds. Tilbage i 1988 kørte han som chauffør for TNT, og i de sidste 15 år har han som cand. merc. uddannet været ansat rundt omkring i TNT Danmark. Først i afdelingen for priser, kundeanalyser og marketing og siden bl.a. som områdedirektør for Sjælland. Lean-projektet overtog han tidligere i år, og han er stadig i gang med oplæringen i tæt kontakt med Lean-afdelingen på hovedkontoret i Amsterdam. »Oplæringsprocessen er i gang for os alle. Snart følger den egentlige kulturændring,« siger Torsten Gadfelt, der skal tilegne sig så meget viden, at han bliver den – eneste – nordiske ”blackbelter”. Hans nærmeste medarbejdere bliver fem ”greenbeltere”, lean-mellemledere, der også er under oplæring. ”Morgen-processen” Er I kommet i gang? »Ja. Vort første Lean-projekt er startet i afdelingen i Kolding for et par måneder siden. Op mod 30 kontor- og lageransatte og omkring 100 chauffører fra vore vognmænd er ved at gennemgå alt, hvad der sker fra det øjeblik, lastbilerne ankommer tidligt om morgenen til centralen med pakkegodset. Og jeg mener alt. Vi ser på alle arbejdsgange i forbindelse med modtagelsen af godset, aflæsningen, sorteringen, ind-scanningen, fortoldningen og til slut sorteringen af pakkerne ud til ruterne. Vi stiller spørgsmålstegn ved

det hele for at se, hvad der er mest hensigtsmæssigt. Det dur jo ikke bare at gøre, som man altid har gjort. Det viser sig jo, at selv om en arbejdsrutine er den samme for fx fem medarbejdere, så udfører de arbejdet på fem forskellige måder. Vi vil finde frem til den smarteste måde at gøre det på,« forklarer Torsten Gadfelt. I enhver virksomhed sker der knopskydninger på arbejdet. Nye kunder og nye ansatte kommer til. Der er travlt, og pludselig står man med et helt andet funktionssystem, der har udviklet sig noget tilfældigt, selv om udgangspunktet jo var en ordentlig tilrettelæggelse af arbejdet. Alt for kunderne Alt har totalt kunde-fokus, forklarer han: »I udgangspunktet er al transport jo et uundgåeligt spild for kunden! Det ideelle ville jo være, at værkføreren med et fingerknips stod med den reservedel, som maskinen mangler. Transportøren kommer ind i billedet for at gøre afstande og tid så korte som muligt – det er her, vi skaber værdi. Vores opgave som transportør er at minimere den tid, der går fra værkføreren har brug for dimsen, til han står med den i hånden. Og der er en masse ”forsinkelser” undervejs: Bl.a. selve transporttiden på lastbilen, stop undervejs, toldbehandling og meget andet. Derfor er der også rigtigt mange steder at optimere indsatsen. Her siger Lean, at du skal fokusere på de operationer, som kunden er indstillet på at betale for – og luge alle andre ud. Eller med andre ord at fjerne alt spild, som kunden ikke vil betale for.«

SEPTEMBER AUGUST 2010

»I udgangspunktet er al transport jo et uundgåeligt spild for kunden!« Torsten Gadfelt, TNT, Nordic Lean Manager. Lean betyder slank/trimmet. Det drejer sig om at trimme virksomheden ved at inddrage medarbejderne, så spild i alle led undgås. Blandt hovedprincipperne er: Specificér hvad der skaber værdi for kunden, identificér værdistrømmene og fjern de ikke værdiskabende aktiviteter. Stræb mod det perfekte gennem løbende forbedringer. Lean-opgave vandt konkurrence Den svenske organisation Sveriges Åkeriföretag har netop kåret det bedste eksamensarbejde om godstransport på vej. Vindere blev to studerende ved Chalmers Tekniska Högskola for en opgave om introduktion af Lean i transportvirksomheder. Prisen på 10.000 svenske kroner blev overrakt på den netop overståede Elmia-udstilling i Jönköbing.

Filmer medarbejderne Hvad gør I lige nu i Kolding? »Først har ledere og medarbejdere aftalt, at ”morgen-processen” er vort Lean-projekt. Derefter definerer vi, hvad vi vil kikke på. Så nedtegner vi alle arbejdsgange og -processer helt ned i detaljen. Det sker bl.a. med gule ”Post It”-sedler på en væg. Det er fx om pakkerne leveres og hentes i den ene eller anden ende på rampen, om medarbejderne går højre eller venstre om forhindringer, hvilke genvejstaster hver især bruger på tastaturet, og hvem der får mails fra hvem. Vi videofilmer mange af arbejdsgangene. Og det har vist sig at være et stærkt redskab – også grænseoverskridende den første gang for nogle medarbejdere. Så vi forklarer, at det ikke er dem men deres arbejdsrutiner, der filmes. Herefter diskuteres arbejdsprocesserne. Det er under den snak og kortlægningen af, hvad der foregår, at de gode ideer opstår. En meget involverende proces for medarbejderne, skal jeg lige hilse og sige.« Vi definerer målene for arbejdsprocesserne og afdækker blokeringerne. Måske står

SEPTEMBER 2010

tingene forkert, eller for langt væk, og nogle steder afsløres ventetid. Alt dette kræver stor indsamling og analyse af data. Endelig diskuterer vi løsningerne i samarbejde med de involverede medarbejdere og sætter nye standarder for arbejdsprocesserne. Bagefter er der opfølgning og kontrol. Hvad siger de ansatte? »Mange har i begyndelsen tanken, at det kan føre til nedskæringer. Det kan naturligvis skabe modvilje og frygt. Så det gælder om at kommunikere intensionerne meget stærkt ud til alle. Som det er klart kommunikeret ud til alle de nordiske lande af vores nordiske direktør, Tony Jakobsen: "Målet er jo ikke at fyre folk. Det er at skabe en bedre og vækstklar

virksomhed og at fremtidssikre arbejdspladserne takket være tilfredse kunder".« For medarbejderne er gevinsten også en bedre arbejdshverdag, når spild og måske irriterende ventetid bliver fjernet. Og samtidig er det et klart signal til medarbejderne om, at ”nu lytter vi til jer”. TNT bruger mange ressourcer på at indføre Lean. Vi er imidlertid overbeviste om, at vi kan få øget effektivitet, bedre kvalitet og mere tilfredse medarbejdere ud af det,« lyder det stålfast fra den Lean-ansvarlige. Projektet i Kolding ventes at fortsætte frem til oktober i år. Med den indhøstede viden og erfaring derfra går man videre til andre steder i virksomheden.

dtl magasinet

SEPTEMBER 2010

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Minister hører om nydanskerprojekt Foreningen Nydansker er også glad for samarbejdet: »Det er en af vore prioriterede indsatser at være med til at få samarbejdet mellem de vigtigste aktører til at fungere endnu bedre. DTLs indsats er et klart eksempel på, at virksomheder, jobcentre og uddannelsesinstitutioner kan ”work smarter”,« siger Torben Møller-Hansen, direktør i Foreningen Nydansker. Det var med stor glæde, at DTL og Foreningen Nydansker sammen med kloakservicevirksomheden, Leif M. Jensen A/S, kunne vise integrationsministeren, hvad man kan nå med den unikke model for integration af nydanskere. Og det var ikke mindst en stor glæde for hovedpersonen selv, Mehmet Ercan Ince, som knytter denne kommentar til sit nye liv bag rattet: »Jeg havde troet, at jeg altid skulle være selvstændig grønthandler, men sådan gik det ikke. Jobbet som chauffør er

rigtig spændende – ikke to dage er ens; forskellige opgaver og nye mennesker hver dag. Med en god mentor som Lars Isserhorst her på arbejdspladsen kan jeg spørge om alt, så jeg skal nok få det hele lært,« siger Mehmet Ercan Ince. Et nyt afklaringsforløb for ledige nydanskere begyndte 13. september, og de kandidater, der kommer igennem forløbet, starter i praktik i midten af oktober.

Mehmet Ercan Ince og hans mentor Lars Isserhorst hos Leif M. Jensen A/S taler med integrationsminister Birthe Rønn Hornbech og Erik Østergaard.

FOTO: PER DAUGAARD

DTL og Foreningen Nydanskers projekt, ”Tag plads i førerhuset”, er nået så langt, at integrationsminister Birthe Rønn Hornbech ved selvsyn kunne besøge en af pilot-virksomhederne i projektet, Leif M. Jensen A/S i Glostrup. Ministeren mødte 17. august bl.a. Mehmet Ercan Ince, der arbejder som chauffør. Det gør han som den første i projektet, der også tæller Transport UddannelsesCenteret, og jobcentrene i Vestegnssamarbejdet som partnere. Projektet støttes af Integrationsministeriet med 3,4 mio. kroner. »Det er ikke lykkedes tidligere projekter at få nydanskerne ind i branchen. Men med dette stærke partnerskab med jobcentrene og en unik model er der basis for en succes. Allerede nu har Dansk Erhverv nikket anerkendende til modellen og vil se på mulighederne for at udbrede modellen til andre brancher,« siger Erik Østergaard.

Service er altid inden for synsvidde. Takket være KRONE Service Locator med mere end 14.000 servicepartnere i hele Europa.

Hall 27 • Stand C36

Krone Skandinavien A/S • Tlf. +45 73 61 10 00 • post@krone-skandinavien.dk

Krone_Dänemark_Dansk-Transport-Logistik_186x127_DU100830_ServiceIAA.indd 1 SEPTEMBER 2010

www.krone-skandinavien.dk 30.08.2010 08:38:48

dtl magasinet

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

LEDERENS BORD: Hvad mener danske

transportledere om dagens og morgendagens udfordringer? Bag bordet denne gang sidder vognmand Jens Johannesen fra Johannesen Kran- og Maskintransport.

Klar til nyt nblod i firmaet Johannesen Kran- og Maskintransport i Hvidovre er med i nydanskerprojekt, bl.a. fordi medarbejderstaben trænger til foryngelse Af John Larsen | Fotos: Per Daugaard

Jens Johannesen: »Den nye medarbejder begynder som medhjælper på maskintransporterne. Går alt vel, fortsætter oplæringen.« Jens Johannesen er fjerde generation i chefstolen.

Beskæftigelsen i Danmark stiger for første gang siden kriseefteråret 2008, viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet. Det kan måske fremskynde det tidspunkt, hvor virksomhederne atter kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft. Og selv om vognmand Jens Johannesen fra Johannesen Kran- og Maskintransport i Hvidovre ikke har aktuelle problemer med at få gode folk og allerede har 29 stabile medarbejdere, så er det nødvendigt at se fremad. Han har derfor bl.a. meldt sig under

fanerne i DTL og Foreningen Nydanskers projekt ”Tag plads i førerhuset”, som også støttes af Transport UddannelsesCenteret, jobcentre på den københavnske vestegn og Integrationsministeriet. »Projektet ser gennemarbejdet ud, og jeg har haft en god snak med projektlederen. I det aktuelle tilfælde satser vi på snart at modtage en nydansker, som kan begynde hos mig som rigger og medhjælper på maskintransporterne,« siger Jens Johannesen. »Hvis alt går vel, fortsætter vi oplæringen, så han selv kan magte

de udfordrende kranopgaver, maskintransporter og fabriksflytninger. Opgaver som kræver ret stor knowhow. Medarbejderne skal have alt, hvad der knyttes til det store kørekort af krancertifikater og hængerkort,« siger vognmanden. »Vi vil også gerne bidrage til, at indvandrere får chancen på arbejdsmarkedet,« fortsætter Jens Johannesen. »Vi har tidligere haft en lærling fra et jobprojekt, men det løb ud i sandet. Til gengæld har vi i de sidste seks år haft en god tyrkisk medarbejder, som vi selv har lært op fra grunden. Han kom fra et pizzeria til jobtræning hos os og kører nu selv ud på kranopgaver og maskintransporter fra vores afdeling i Fredericia. Det er den oplevelse, som vi håber vil gentage sig!« Sidste mand fejer gulvet I dag har de fleste ansatte i virksomheden over 10 års anciennitet og rigtigt mange har en håndværkerbaggrund. Johannesen Kran- og Maskintransport holder til på Avedøre Holme men har også etableret sig i Esbjerg og som nævnt i Fredericia. Opgaverne er alsidige: Kranbiler i alle størrelser, mobilkraner, maskinbaksning, teknikog computertransport og transport af både. Hertil kommer montage af hele fabriksanlæg. En lidt nyere niche er nedtagning af

dtl magasinet

SEPTEMBER 2010

hele fabrikker. Johannesens medarbejdere starter med at demontere alle installationer og maskiner. Herefter pakkes alt værdifuldt ned i containere, som transporteres væk. Til slut ryddes op, gulvet fejes – og sidste mand slukker lyset i den tomme hal. Krisen har skaffet flere af den slags opgaver. »Vi har da også holdt beskæftigelsen gennem de sidste par hårde år, og staben tæller i dag 25 chauffører og fire ansatte her på hovedkontoret i Avedøre. Jeg er selv den 30. mand. Og nummer 31 er min far, Svend Johannesen på 72 år, der stadig hjælper til.« Jens Johannesen, 43, er fjerde generation i chefstolen. Virksomheden blev stiftet af hans oldefar, Johannes Johannesen, som anskaffede et par hestevogne på Nørrebro i 1931. Under 2. Verdenskrig udviklede bedstefar Erik Johannesen biksen til en blandet vognmandsforretning - med motorkraft. Fra tresserne kom det mere og mere til at handle om krankørsel. Tradition for oplæring En væsentlig del af nydanskerprojektet er en mentorordning, hvor den nye

SEPTEMBER 2010

»Indvandrere skal have chancen. Vi har haft en god oplevelse. Den håber vi vil gentage sig.«

mand følger en bestemt medarbejder, som hjælper med indkøringen og oplæringen i virksomheden. Og det kender Jens Johannesen selv til. Da han var stor dreng, elskede han at komme i fars forretning, og en erfaren medarbejder viste og fortalte ham det, der skulle til. »Det sjove er, at Ole Jensen stadig er her, og nu er det min søn Jacob på 17 år, der hører godt efter, hvad Ole fortæller. Det ligger helt klart i kortene, at Jacob træder ind og bliver 5. generation i firmaet.« Jens Johannesen overvejer også at ansætte en lærling. DTL og 3F er på trapperne med en lærlingekampagne, så hvis den rette dukker op, er det klart en mulighed – for som Jens Johannesen siger: »Dels kan jeg bruge lærlingen næsten fra dag ét som ekstra mand på større maskintransporter, dels har gennemsnitsalderen blandt medarbejderne efterhånden sneget sig op på de 50 år, så der må gerne komme noget nyt blod til.« Der har tidligere været lærlinge i virksomheden med både gode og dårlige resultater.

Men Jens Johannesen tør godt se de tre år ud i fremtiden, som det tager at blive faglært. »Jeg ser fortrøstningsfuldt på fremtiden. Det er jeg sgu også nødt til,« smiler han. Jens Johannesen mener ikke, at krisen i industrien og transportbranchen er overstået endnu. »Der er svage tegn på bedring. Men heller ikke mere,« som han siger. Dieseltyve på spil Det, som optager ham og hans medarbejdere lige nu, er nogle dieseltyve, der hærger på Avedøre Holme. »Vi har set flere mistænkelige lastbiler og varebiler med palletanke. Så vi gør vores foranstaltninger og svejser jernplader og låse på dieseltanken.«

dtl magasinet

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

FOTO: LISBET HAGELUND

AKTUELLE SAGER – Overblik over månedens vigtigste og mest aktuelle erhvervspolitiske spørgsmål

Her ses f.v. John Andersen, Danaffalds formand, Jørgen Egeskov, DTLs formand, miljøminister Karen Ellemann og adm. dir. i DTL Erik Østergaard.

Klager til ombudsmanden

Skrot affaldsregler – og lav nogle nye

Nok har Køges politikere efter dialog med DTL, Køge og Omegns Vognmandsforening og Dansk Erhverv valgt at bløde væsentligt op på sin forbudszone i den indre by for lastbiler, men DTL ønsker at få sat øget fokus på, at man ikke bare fra en kommunes – eller andre myndigheders – side kan lave så vidtgående indgreb imod et helt erhverv uden dialog først og uden at undersøge forholdene og konsekvenserne ordentligt forinden.

De nye affaldsregler fra årsskiftet var et af de emner, som DTL drøftede i Miljøministeriet med miljøminister Karen Ellemann i sidste måned. DTL, der var repræsenteret ved formand Jørgen Egeskov, adm. direktør Erik Østergaard, formand for Danaffald John Andersen, og konsulent i DTL, Lisbet Hagelund, dokumenterede over for ministeren, hvor administrativt besværlig fx dataindsamlingen er for affaldstransportørerne. »Hensigten med de nye affaldsregler var at liberalisere affaldsmarkedet og gøre reglerne mere erhvervsvenlige. Men det blev desværre ikke resultatet. Vi sidder tilbage med en masse administrativt bøvl og har ikke fået mere konkurrence på markedet,« lyder det fra Danaffalds formand.

»Derfor har DTL sendt en klage til ombudsmanden over Køge Kommune, Midt- og Vestsjællands Politi og Rigspolitiets sagsbehandling. Målet er at få ombudsmanden til at vurdere de berørte myndigheders sagsbehandling – eller mangel på samme,« siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard. Det sker, efter at Rigspolitiet efter hele otte måneders behandlingstid har truffet en formel afgørelse om, at DTL ikke er berettiget til at klage over Køge Kommunes forbud mod lastbiler i Køge bymidte. DTL valgte at klage midt i december sidste år, kort efter at Køge Kommune indførte forbuddet.

dtl magasinet

DTL opfordrede ministeren til at evaluere de nye affaldsregler hurtigst muligt, og som minimum før, at ministeren iværksætter fase 2 af den planlagte reform af flere affaldsregler. Bedre politikontrol over for lastbiler, der ikke overholder miljøzone-reglerne i de større byer, var også et tema, der blev grundigt vendt på mødet med ministeren.

»Det er konkurrenceforvridende over for de lovlydige vognmænd, der har brugt mange millioner kroner på enten nye miljørigtige lastbiler eller på at installere partikelfiltre på deres lidt ældre lastbiler Og desværre er der friske eksempler både i Odense og København på, at kontrollen har været mangelfuld bl.a. på grund af, at kommunerne ikke har været på plads med skiltningen, og det er selvfølgelig ikke acceptabelt,« siger DTLs administrerende direktør Erik Østergaard.

Traktorer vinder sneopgaver Kolding Kommune har netop sat en del af snerydningen i udbud. Den opgave skal ifølge udbuddet kun udføres af traktorer og gummigeder, og det mener DTL er stærkt kritisabelt, da det er påvist, at lastbiler ud fra både et miljørigtigt og et effektivitetssynspunkt er traktorerne klart overlegne. DTL finder i det hele taget Koldings begrænsede udbud på et område, der lige så vel – eller bedre – kan varetages af private udbydere, som stærkt kritisabelt.

»Efter DTLs opfattelse bør det offentlige ikke udføre opgaver i konkurrence med private vognmænd, da det

er konkurrenceforvridende. Desuden sikrer et udbud af hele snerydningen til private vognmænd, at der er gennemsigtighed om, hvad ydelsen koster, samtidig med, at skatteborgerne i kommunen ikke betaler for meget for ydelsen. Man skal heller ikke overse, at snerydning er et område, hvor lokale, private vognmænd har større know-how og erfaring med opgaven. DTL mener derfor, at al snerydning i Kolding Kommune skal i udbud – ikke kun en del af det,« siger John Roy Vesterholm, chefjurist i DTL. Ifølge DTL er det også problematisk, at man kræver gummigeder og traktorer til den del af opgaven, der kommer i udbud. Han fæstner sig også ved, at miljøet åbenbart ikke er så vigtigt i Kolding. For der står i udbudsmaterialet, at ”der ved udførelsen af ydelsen altid skal benyttes materiel, der belaster miljøet mindst muligt”, uden at der stilles præcise krav. Traktorer og gummigeder er ikke godt for miljøet, understreger DTL. »Dels bruger traktorer dobbelt så meget brændstof pr. kørt kilometer, dels tager de meget længere tid om opgaven, hvilket betyder endnu større forbrug af brændstof. Endelig stilles der ikke miljømæssige krav til traktorer generelt, hvad der altid gør til lastbiler i forbindelse med udbud, fx med Euro-normer og filtre,« siger John Roy Vesterholm. DTL vil henvende sig til Folketinget for at få fokus på problemstillingen

Vognmænd jubler over motorvej til Holstebro Der kommer en motorvej på den meget trafikerede strækning mellem Holstebro og Herning. Det er et af elementerne i regeringens nye udspil ”Danmark i balance i en global verden”, og Venstres næstformand Kristian Jensen oplyser desuden til Dagbladet Holstebro-Struer, at regeringen allerede ved dette års

SEPTEMBER 2010

finanslovsforhandlinger vil drøfte finansieringen af motorvejen. Til avisen siger han, at motorvejen er så godt som sikker: »Det, vi ikke kan garantere, er, at man ikke under VVM-redegørelsen finder et eller andet, der kan komme i vejen. Nu er det regeringens officielle politik, at vi skal have motorvejen. Og at finansieringen gerne skal være på plads i forbindelse med de kommende finanslovsforhandlinger.« Nyheden glæder DTL og Holstebro Vognmandsforening, Henning Lauritsen: »En gave til erhvervet«.

SEPTEMBER 2010

hvis formand, Henning Lauritsen, kalder det en stor gave til Vestjylland og til det vestjyske transporterhverv: »Det her er vores store ønske i hele Holstebro-området, ja i hele det vestjyske område. Jeg håber, at vi nu kommer lidt mere med på landkortet ude vestpå. Og forleden fik vi nyheden om, at Holstebro og Struer kom med på modulvogntogs-vejnettet.« DTLs adm. direktør Erik Østergaard roser Holstebro Vognmandsforening for en flot kamp for at få motorvej til Holstebro. »Dernæst vil jeg rose regeringen for at tænke i effektiv infrastruktur, som er vigtigt for ikke bare det danske transporterhverv, men for hele det danske erhvervsliv – og dermed i sidste ende for velfærdssamfundet. Jeg håber, at regeringen bliver i sporet og også snart vedtager en ny motorvej ad Hovedvej 13 som aflastning for den stærkt trafikerede østjyske motorvej.«

DTL advarer mod udvidet objektivt ansvar Regeringen har sendt et lovforslag i høring om ændring af toldloven. Heri indgår, at der kan komme endnu mere objektivt straffeansvar på vognmænd – noget, som DTL ellers i andre sammenhænge kæmper politisk for at få fjernet fra transporterhvervet. Det nye forslag til ændring af toldloven vil straffe transportvirksomheder, hvis deres chauffører glemmer at melde sig til tolden ved transport til Danmark fra et tredjeland – typisk fra Norge. Hidtil har det kun været chaufføren, der kunne blive straffet med bøde for forglemmelsen. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at ”det er et stigende problem, at førere af lastvognstog i trafikken mellem

Danmark og tredjelande (bl.a. Norge) ikke anmelder sig hos told- og skattemyndighederne ved ind- og udkørsel, som de er forpligtet til efter toldlovens § 18, stk. 1. Det er i imidlertid i praksis meget vanskeligt at gøre bødeansvaret i toldlovens § 79, nr. 3 (for overtrædelse af § 18) gældende over for de pågældende chauffører, der typisk er udlændinge.” Men endnu mere objektivt straffeansvar er ikke vejen at gå, påpeger DTL.

Derfor har DTL i sit input til Dansk Erhvervs høringssvar til lovændringen påpeget, at DTL helt principielt er betænkelig ved objektivt straffeansvar.

dtl magasinet

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Vognmænd spørger hotline Dansk Erhvervs jurister rådgiver DTLs arbejdsgiverforenings medlemmer og besvarer deres spørgsmål.

En af vores chauffører skal have barn og vil holde ”fædreorlov”. Skal jeg betale ham løn, og kan jeg få refusion? Svar: Har medarbejderen på det forventede fødselstidspunkt haft ni måneders uafbrudt beskæftigelse i virksomheden, har han ret til fuld løn i indtil to ugers fædreorlov inden for de første 14 uger efter fødslen. Du kan herefter få udbetalt hel eller delvis refusion for løn m.m. til chaufføren fra DA Barsel og fra kommunen. Virksomheden kan højst få refunderet 155,43 kr. i alt pr. time. I det beløb indgår virksomhedens pensionsbidrag, feriepenge, betaling for søgnehelligdagsopsparing samt særlig opsparing på 1%. DA Barsel udbetaler forskellen mellem dagpengesatsen og den beregnede refusion pr. time. Udbetalingen vil altid ske som kontooverførsel, husk derfor at oplyse kontonummeret. Refusionen kan søges on line via DA Barsels selvbetjening på www.atp.dk. DA Barsel kan kontaktes på tlf. 70 10 25 45. Du kan vælge, om du vil søge refusion løbende, i takt med at du udbetaler løn, eller når du anmoder om dagpenge hos kommunen. Læs mere på

dtl magasinet

Hvornår er mine medarbejdere egentlig berettiget til fuld løn under sygdom? Svar: Medarbejdere med uafbrudt beskæftigelse i virksomheden i ni måneder og derover er berettiget til fuld løn under sygdom i op til 8 uger fra sygdommens indtræden. De første tre uger fra første fraværsdag kaldes arbejdsgiverperioden, fordi virksomheden ikke kan søge om refusion for denne periode. Først når arbejdsgiverperioden på 21 kalenderdage er passeret, kan virksomheden få refusion fra kommunen. Man kan derudover i grove træk opstille følgende betalingsregler for arbejdsgiver: Har chaufføren haft under otte ugers ansættelse og 74 timers beskæftigelse i virksomheden, så har du som arbejdsgiver ingen pligt til betaling. Han kan dog være berettiget til dagpenge fra kommunen. Har chaufføren derimod været ansat mellem otte uger og ni måneder, har medarbejderen ret til sygedagpenge fra virksomheden i arbejdsgiverperioden på de 21 dage. Herefter kan medarbejderen få dagpenge fra kommunen.

PensionDanmark er begyndt at udbetale alderspension til en af mine chauffører. Skal jeg så stadig indbetale virksomhedens pensionsbidrag til pensionsselskabet? Hvis du har fået meddelelse om, at PensionDanmark har påbegyndt udbetaling af alderspension til din medarbejder, behøver du ikke længere indbetale pension for den pågældende. I stedet kan virksomhedens pensionsbidrag til medarbejderen udbetales sammen med den indtjente løn. Bemærk at pensionsbidraget ikke er feriepengeberettiget, da der er indeholdt feriegodtgørelse af dette beløb.

www.atp.dk

SEPTEMBER 2010

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

SAGT & SKREVET

Chauffører skal selv betale efteruddannelsen

Hvad med menneskerettighederne? Og hvad skete der så lige med menneskerettighederne? Jeg har I hvert fald ikke hørt om andre brancher eller situationer, hvor man uden videre ser bort fra, om folk er skyldige, når man straffer dem. Adm. direktør Jacob Chr. Nielsen, ITD, i Transport Tidende om køre- hviletidsbøder, som bliver uddelt uden håndfaste beviser.

Kattegatbro vedtaget inden næste folketingsvalg Folketingspolitikere er valgt på en bestemt egn, og de skal kunne komme hjem og sige, at de har fået noget med hjem til deres bagland. I øjeblikket er især Vestjylland klemt. Derfor tror jeg, at man først aftaler en ny midtjysk motorvej som en slags belønning for, at vestjyderne så bagefter skal sige ja til en Kattegatbro. Trafik- og byforsker Henrik Harder, Aalborg Universitet, i Jyllands-Posten

Forældede stærekasser Det kan da ikke være rigtigt, at en fototeknologi, som stort set er uddød i resten af samfundet, skal blive valgt som en fremtidig teknologi i politiet. Politiforbundets formand, Peter Ibsen, i Lastbil Magasinet, om stærekasser, hvor politiet skal køre ud til hver enkelt stærekasse og installere gammeldags film, der efterfølgende omdannes til digitalt format.

Kørselsafgifter – et sprængt luftkastel Regeringens luftkastel om nationale kørselsafgifter – man fristes til at sige et sprængt luftkastel – står simpelthen i vejen for en praktisk og effektiv løsning på de trafikale problemer i København. Teknik- og miljøborgmester i København Bo Asmus Kjeldgaard (SF) i Altinget.

Pengene kommer ikke af sig selv I de senere års opsving og fokus på stadig mere offentlig service har man næsten glemt, at pengene ikke kommer af sig selv. De skal tjenes, og det er nu engang sådan, at erhvervslivet tjener pengene, og det offentlige bruger dem. Direktør Christian I. Ingemann, Dansk Erhverv, i Jydske Vestkysten, i en kommentar til finanslovsforslaget, som han roser.

Vred over Rådet for Sikker Trafik Det er helt utroligt, at Rådet for lige netop Sikker Trafik kan hævde, at dette ikke udgør en sikkerhedsrisiko. Det er trist og useriøst. Jeg bliver ikke bare trist, jeg bliver også vred. Venstres retsordfører, Kim Andersen, i Altinget, om elefantoverhalinger.

Chaufførerne skal selv betale for den lovpligtige efteruddannelse. Det har Arbejdsretten slået fast. Det glæder DTLs arbejdsgiverforening, fordi arbejdsgiverne dermed får medhold i, at det er chaufførernes eget ansvar at holde deres faglige kompetencer ved lige i forhold til den lovpligtige efteruddannelse. »Det er godt, at spørgsmålet om forpligtelserne ved efteruddannelsen med denne afgørelse nu er afklaret – og med det forventede resultat. Det havde været urimeligt, hvis indførelsen af uddannelsen automatisk medfører en betalingsforpligtelse for virksomheden, medmindre virksomheden indgår en konkret aftale med lønmodtageren om det,« siger underdirektør i DTLs arbejdsgiverforening/Dansk Erhverv, Morten Schønning Madsen Reglerne om lovpligtig efteruddannelse for godstransporten trådte i kraft sidste år. Reglerne fastsætter visse krav til erhvervschaufførers kvalifikationer og uddannelse, herunder at chaufføren har et uddannelsesbevis for den lovpligtige efteruddannelse. I reglerne er bl.a. fastsat, at efteruddannelsen skal vare mindst fem dage hvert femte år. Reglerne tager derimod ikke direkte stilling til, hvem der skal betale udgifterne. Der har mellem arbejdsgiversiden og 3F været uenighed om, hvorvidt arbejdsgiveren er forpligtet til at betale for uddannelsen og betale fuld løn til chaufføren under det lovpligtige efteruddannelsesforløb. Det spørgsmål er nu blevet behandlet af Arbejdsretten, der i en dom af 2. september fastslår, at arbejdsgiveren ikke har nogen betalingsforpligtelse. Arbejdsretten fastslår også, at hverken bekendtgørelsen eller de relevante overenskomster på området pålægger arbejdsgiver en forpligtelse til at afholde de omkostninger, der er forbundet med ansatte chaufførers deltagelse i den lovpligtige efteruddannelse. Det gælder både uddannelsesgebyret og lønomkostninger under efteruddannelsen. En sådan forpligtelse ville kræve en konkret aftale om det, enten direkte i lovgivningen eller mellem overenskomstparterne, og det er ikke tilfældet. Arbejdsgiver har alene pligt til at sikre sig, at chaufførerne er i besiddelse af bevis for den lovpligtige efteruddannelse. Det kan ikke sidestilles med en betalingsforpligtelse.

KØB/SALG/VURDERING AF TRANSPORTVIRKSOMHEDER tilbydes ved - generationsskifte - transportforsikringer - virksomhedsvurdering 40 år i dansk og international transport

Telefon 70 22 98 03

SEPTEMBER 2010

Fax 70 22 98 12

dtl magasinet

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Når samarbejdet kikser Vognmænd risikerer at stå på gyngende grund, når en samarbejdsaftale med en gammel kunde bliver opsagt. Erhvervsjurist Maria Nymann råder derfor vognmændene til at indføje minimumsfakturering og en eksklusivbestemmelse i større samarbejdsaftaler med kunder

Af Maria Nymann, jurist i Dansk Erhverv

Mange vognmænd føler sig trygge, når de har langvarige transportaftaler med kunder. Ikke mindst når der både er aftalt opsigelsesvarsel og en periode, hvor aftalen ikke kan opsiges af nogen af parterne. Det er rart, fordi der så er dækning for nødvendige, ekstra investeringer, og ved et ophør får vognmanden en frist til at omstille sig og eventuelt opsige medarbejdere og sælge materiel. Men den tryghed, som det giver, når man går ud fra, at samarbejdspartneren placerer ordrer og omsætning i opsigelsesperioden, kan vise sig at være en falsk tryghed. Indeholder samarbejdsaftalen ikke bestemmelser om minimumsfakturering eller eksklusivitet for vognmanden, så kan opsigelsesvarslet vise sig at være en illusion. En samarbejdsaftale eller rammekontrakt er netop ikke en købekontrakt, hvor det med bindende virkning helt klart fremgår, hvornår transportog logistikydelserne skal leveres og til hvilken pris. Samarbejdsaftalen kan ende som varm luft, hvis samarbejdspartneren opsiger aftalen med det aftalte varsel men fra første færd holder op med at benytte sig af vognmanden og lægger transportopgaverne hos andre. Derfor bør de vognmænd, der indgår samarbejdsaftaler, hvor der kræves større investeringer, som kun er rentable, hvis aftalen løber i en vis periode, tage højde for det, når aftalen indgås. Det gælder også, når vognmanden er driftsmæssigt afhængig af, at samar-

dtl magasinet

bejdspartneren fortsat placerer ordrer hos vognmanden i opsigelsesperioden. To domme Et par sager har været gennem retssystemet, hvor det lykkedes vognmændene at opnå erstatning for misligholdte samarbejdsaftaler – selv om der ikke var aftalt minimumsfakturering eller eksklusivitet. I den ene sag afgjorde Højesteret i februar 2009, at der skal betales erstatning for manglende overholdelse af et (rimeligt) opsigelsesvarsel, selvom der faktisk ikke var aftalt hverken minimumsfakturering eller eksklusivitet. Sagen drejede sig om en samarbejdsaftale mellem et transportfirma og et distributionsfirma, hvor transportøren gennem en årrække stillede biler og chauffører til rådighed for distributionsfirmaet. Altså et betydeligt samarbejde, hvor transportfirmaets aktiviteter var udvidet i takt med distributionsfirmaets. Transportørens biler var også malet og påført distributionsfirmaets logo. Aftalen var mundtlig! Og den indeholdt hverken opsigelsesvarsel, krav om minimumomsætning eller eksklusivitet. Retten skulle tage stilling til spørgsmålet, om distributionsfirmaet havde afgivet korrekt opsigelsesvarsel. Mellem parterne var der nemlig i retten enighed om, at transportfirmaet havde krav på erstatning, der stillede virksomheden som om, distributionsfirmaet havde afgivet korrekt opsigelsesvarsel.

Dette kan have været afgørende for, at Højesteret fastslog, at distributionsfirmaet, der havde opsagt aftalen med 14 dages varsel, skulle betale erstatning ”for det tab, selskabet har lidt ved ikke at have fået adgang til at fortsætte samarbejdet” med distributionsfirmaet i en passende opsigelsesperiode, som retten i den konkrete sag fastsatte til ca. tre måneder. Her i foråret er der faldet en byretsdom, der afgjorde, at en kunde var forpligtet til at benytte sig af transportfirmaet i opsigelsesperioden. I denne

SEPTEMBER 2010

Indkaldelse

Jurist Maria Nymann råder medlemmerne til at få skriftlige samarbejdsaftaler om bl.a. minimumsfakturering.

DTLs arbejdsgiverforenings ekstraordinære generalforsamling 2010 sag lagde retten til grund, at de faktiske omstændigheder indebar, at aftalen måtte betragtes som eksklusiv. Det selvom der ikke var aftalt eksklusivitet. På den baggrund blev vognmanden tilkendt erstatning. Fremgår det imidlertid hverken af aftalen eller af nogen særlige omstændigheder, at der foreligger eksklusivitet i aftaleforholdet mellem parterne, er det spørgsmålet, om manglende brug af vognman-

I henhold til DTLs arbejdsgiverforenings vedtægter § 8 og § 9, stk. 4, 2. afsnit, indkalder bestyrelsen herved til ekstraordinær generalforsamling:

den i opsigelsesperioden kan medføre erstatningspligt for samarbejdspartneren? Det vil den med stor sandsynlighed ikke, så længe opsigelsesvarslet er overholdt.

Lørdag den 30. oktober 2010, kl. 10.00 på Comwell Middelfart Karensmindevej 3 5500 Middelfart

Undgå bøvl For at undgå bøvl og eventuelle retssager er det langt nemmere at få det på skrift i aftalen, at samarbejdet skal fortsætte som hidtil i en opsigelsesperiode.

Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmetællere 3. Behandling af og afstemning om forslag om ændring af foreningens vedtægter De fremsatte forslag, der kan ses på www.dtl.eu/Arbejdsgiverforening.aspx, under ”Ekstraordinær generalforsamling den 30. oktober 2010”, har været fremsat på foreningens ordinære generalforsamling den 15. maj 2010 i Horsens. Generalforsamlingen var, på grund af det fremmødte antal medlemmer, ikke beslutningsdygtig, jf. vedtægterne § 9, stk. 4, 1. afsnit. Ifølge vedtægterne § 9, stk. 4, 2. afsnit, kan bestyrelsen indkalde til ny generalforsamling, hvor de tidligere fremsatte forslag genfremsættes. På den ekstraordinære generalforsamling er generalforsamlingen beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal. Medlemmer, der ønsker at deltage på generalforsamlingen, skal senest den 16. oktober 2010 skriftligt underrette arbejdsgiverforeningen om, hvem der repræsenterer medlemmet på generalforsamlingen. Underretningen, der skal indeholde navn og adresse på medlemsvirksomhed, navn på repræsentanten og eventuelt medlemsnummer, skal sendes til DTLs arbejdsgiverforening, Børsen, 1217 København K, att.: Anja Thomsen, eller på ath@danskerhverv.dk

Samarbejdsaftaler kan ende som varm luft, hvis samarbejdspartneren opsiger aftalen og fra første færd holder op med at benytte sig af vogn-manden og lægger transportopgaverne hos andre.

ARKIVFOTO: SCANIA

København, august 2010

SEPTEMBER 2010

Jørgen Egeskov Erik Østergaard Formand Adm. direktør

dtl magasinet

NAVNE & NOTER

Østjyske vognmænd på pletten Østjyllands Vognmandsforening benyttede sig af lejligheden, da transportminister Hans Chr. Schmidt 27. august stod for den officielle indvielse af den sidste etape på Djurslandmotorvejen. Foreningen samlede 300 børn fra 0-9. klasse til et lastbilarrangement om trafiksikkerhed. En lastbil og en chauffør stod klar for at vise børnene, hvordan de kan omgås lastbilerne i trafikken på en sikker måde. Som Formand Jørgen Buhl siger: »I Østjyllands Vognmandsforening er vi naturligvis på pletten, når der er mulighed for at fortælle børn om sikker trafikadfærd. Vores medlemmer er meget engageret i trafiksikkerhedsarbejdet, og som brancheorganisation tager vi vores del af det lokale ansvar for et mere sikkert trafikmiljø. Vi glæder os i øvrigt over den nye motorvej, den giver store miljømæssige gevinster for de fleste transporter til og fra Djursland.« Børnene fik en tur gennem lastbilens førerhus, så de kunne se lidt nærmere på de blinde vinkler. Chaufføren fortalte om, hvordan de skal forholde sig, når de møder en lastbil i trafikken, og at det er vigtigt, at de er synlige, når de færdes i trafikken. Refleksveste til alle Børneulykkesfonden havde til dagen givet 300 refleksveste, så børnene bliver synlige i den mørke tid, der nærmer sig. »Et barn med refleksvest, har 70 procent mindre risiko for at blive påkørt i trafikken. Derfor er det en glæde, at kunne uddele refleksveste til denne store indvielse i dag,« siger Henriette Madsen, talsmand for Børneulykkesfonden. Børnene fik også mulighed for at være kreative. Kjøbenhavns Vognmandslaug og Codan har lavet en konkurrence, hvor det gælder om at arbejde med trafiksikkerhed. Produktet kan være en tegning, video, poesi, prosa eller noget helt andet. Konkurrencen er en måde at skabe interesse hos det enkelte barn for en hensigtsmæssig og fornuftig adfærd som trafikant. Resultaterne kan ses på hjemmesiden www.kvlg.dk/konkurrence.html i løbet af den kommende tid. Motorvejen mellem Søften og Skejby er sidste etape af Djurslandmotorvejen. I 2008 åbnede de 12 kilometer motorvej mellem Skejby og Skødstrup, og med de 2 kilometer motorvej, der netop er åbnet, er der 17 km motorvej fra E45 mod Djursland.

Udover snoreklip og ministerbesøg fik 300 østjyske børn en tur op i en lastbil.

dtl magasinet

Ny sjællandsk hjemmeside Sjællands Vognmandsforening, der tæller ca. 180 medlemmer fortrinsvist fra Ringsted, Faxe, Sorø, Slagelse, Kalundborg og Holbæk kommuner, har fået sin egen hjemmeside. Den kan ses via Region Østs afsnit på DTLs hjemmeside, www.dtl.eu, men den kan også findes direkte på web-adressen www.sjællandsvognmandsforening.dk.

Tilskud til bedre aerodynamik Center for Grøn Transport i Trafikstyrelsen administrerer en tilskudspulje på ca. 42 mio. kr. til aerodynamisk udstyr til lastbiler og påhængskøretøjer. Målet er at få flere til at montere aerodynamisk udstyr på tunge køretøjer, så CO2-udledningen mindskes. Vognmænd kan få tilskud til sideskørter til påhængskøretøjer og lavtbyggede sættevogne. Det maksimale Læs mere på

tilskudsbeløb er 15.000 kr. Tilskuddet til sideskørter må maksimalt udgør 55 procent af prisen inkl. montering (uden moms). For at være berettiget til tilskud skal udstyret opfylde visse krav. Og man skal huske at indhente et tilsagn om tilskud, inden udstyret købes. Udstyret skal kontrolleres ved syn, inden tilskuddet udbetales. Læs mere på Trafikstyrelsen/Færdselsstyrelsens hjemmeside, www.fstyr.dk

fstyr.dk

Mulighed for nedsat vægtafgift Efter henvendelse fra flere DTL-medlemmer skal vi kort referere reglerne om vægtafgift. De giver mulighed for en besparelse på op til ca. 2.100 kr. i den årlige vægtafgift, hvis en lastbil registreres til kun at køre med påhængskøretøjer med mere end to aksler. Det betyder, at lastbiler, der udelukkende registreres som trækkraft for sættevogne eller påhængsvogne med mere end to aksler, kun skal betale vægtafgift efter satsen for en lastbil i kombination med en påhængs- eller en sættevogn med tre eller flere aksler.

Ny medarbejder Britt Hansen, 25, er tiltrådt som såkaldt stagiaire hos DTLs EU-chef Søren Hyldstrup Larsen på DTLs kontor i Bruxelles. Hun læser til kandidat i International Business på Copenhagen Business School. Hun har nu taget orlov for at komme til Bruxelles og påbegynde et arbejde her. Hun ser utrolig meget frem til at beskæftige sig med EU og de politiske spørgsmål omkring transport, logistik og miljø samt repræsentere de danske interesser etc.

SEPTEMBER 2010

Vognmand Kim Vermø 50 år Vognmand Kim Vermø, Svendborg, fylder 50 år den 16. september. I den anledning holder han Åbent Hus i Landet Forsamlingshus, Elvira Madigansvej på Tåsinge lørdag den 18. september fra kl. 13.

Kim Vermø valgte op til årets DTL generalforsamling at melde fra som kandidat til bestyrelsen i DTL, og han fravalgte samtidig alle sine tillidshverv i forbindelse med, at hans hustru havde fået en alvorlig depression og var blevet hospitalsindlagt. »Det var en beslutning, som jeg har været meget glad for at have truffet. Vi skal sammen igennem en lang proces, men heldigvis går det langsomt fremad, og jeg har Anita ved min side i dagligdagen igen,« siger Kim Vermø. »Jeg måtte træffe et valg, for det kræver meget at skulle have fokus både på hjemmefronten og på at skulle drive virksomheden ved siden af. Helt sluppet tøjlerne har jeg dog ikke og har lovet bestyrelsen i Sydfyns Vognmandsforening at være regnskabsfører for dem, så længe jeg har overskud til det. Det er jo ikke let at overgive regnskabet til en anden efter næsten 14 år som kasserer, og det er heller ikke så nemt at finde en ny til den post. Til alle andre tillidsposter er jeg stadig på orlov. Som tingenes tilstand er, vil jeg nok kunne vende tilbage til organisationsarbejdet om cirka et års tid.«.

Nordisk trafikpris til Sven Krarup Nielsen Sven Krarup Nielsen, chefkonsulent i Vejdirektoratet og formand for Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, har modtaget Nordisk Trafiksikkerhedsråds trafikpris på 5.000 euro. Prisen blev overrakt for nylig på rådets årsmøde i Reykjavik. Han får prisen for sin store indsats for både den danske trafiksikkerhed og internationalt trafiksikkerhedsarbejde.

Seminar om de nye INCOTERMS® 2010 regler Kom og hør mere om de seneste ændringer i Incoterms reglerne - to af de tidligere regler bliver samlet således at 13 regler nu er blevet til 11, og den nyeste udvikling i handelspraksis er inddraget i den nye udgave. København: • Tirsdag den 28. september 2010 • Onsdag den 27. oktober 2010 Odense: • Onsdag den 6. oktober 2010 Se program og tilmeld dig på www.iccdanmark.dk eller abu@danskerhverv.dk

NYE MEDLEMMER Dansk Møbeltransport Forening Byens Flytteforretning Anemonevej 82 8700 Horsens DTL Dyr Herborg Vognmandsforretning I/S Tolsgaardsvej 6, Herborg 6920 Videbæk Kjøbenhavns Vognmandslaug Slamsugercentralen ApS Jonstrup Vænge 7 3500 Værløse 24-7 Transport Huginsvej 7 2680 Solrød Strand Vognmand Tommy Andersen Øde-Hastrup-vej 51, Vor Frue 4000 Roskilde Nordre Birks Vognmandsforening Billes Distribution Kastanievej 17 1876 Frederiksberg C

SEPTEMBER 2010

Storstrøms Amts Vognmandsforening Vognmand Michael Munch ApS Borreshovedvej 4A 4654 Fakse Ladeplads Fyns Amts Vognmandsforening D-nu Brovangen 8 5464 Brenderup Fyn Østjyllands Vognmandsforening Sporup Vognmandsforretning Silkeborgvej 72 8472 Sporup Buchtrup's Flytteforretning ApS Klamsagervej 3 8230 Åbyhøj Lundqvist v/Flemming L. Birch Åesvej 41, Åes 8700 Horsens

Sydøstjyllands Vognmandsforening RNR Transport Juelsgade 16 7130 Juelsminde Gadbjerg Kloakservice ApS Industriparken 9 7321 Gadbjerg BENTRA ApS Søkærvej 11 8722 Hedensted

Skive og Omegns Vognmandsforening Skive Flytteforretning ApS Jørgensens Eftf. v./Bjarne Møller Jegstrupvej 6A 7800 Skive

Ferslev Entreprenør A/S Nøvlingvej 264 9230 Svenstrup J

Skørping-Arden Vognmandsforening Vognmand Kurt Christiansen ApS Jyllandsgade 34 9520 Skørping

Renovest I/S Stengårdsvej 33 9670 Løgstør

Randers & Omegns Vognmandsforening Riget Transport ApS Erhvervsparken 17 8920 Randers NV

Vognmand René Skytte Filipsen Fjellerad Bygade 25 9260 Gistrup

Vestjyllands Vognmandsforening Gravesen Transport Munkhøjvej 12 7361 Ejstrupholm

Nordjysk Vognmandsforening KD Handel & Transport Minkvej 3 9990 Skagen

Vognmand Holger Olsen Pårup Hedevej 5 7442 Engesvang

Aalborg Transport og Spedition A/S Stykgodsvej 3 9000 Aalborg

Dalvang Transport ApS Tingskovvej 23 9460 Brovst

Vnsysl v/Poul Jensen Hedevej 24, Nørre Halne 9430 Vadum Logistik-Nord ApS Nielsmindevej 2 9493 Saltum H.J. Total Service Restrup Engvej 46 9000 Aalborg Vognmand Lars Christiansen Hybenvej 5 9460 Brovst Midtjyllands Vognmandsforening Ole Nielsen Sognevej 4 9500 Hobro

dtl magasinet

Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost ID NR. 42310 Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost ID NR. 42310

04/12/07 13:14:36

Al henvendelse: Dansk Transport og Logistik Grønningen 17, Postboks 2250 1019 København K Telefon: 2276 7855

Betal kun for det, du bruger Hvis du som DTL-medlem er kunde hos Dansk Autohjælp, behøver du kun at handle et sted. Vores prispolitik sikrer, at du kun betaler for de ydelser, du og din virksomhed efterspørger og anvender. Hverken mere eller mindre! Ét specialiseret telefonnr. til Vagtcentralen dækker alle assistancetyper: • • • • • • •

Vejhjælp Bygningsskadeservice Siddende sygetransport Psykologisk krisehjælp Førstehjælpsmateriel Brandmateriel inkl. servicering af virksomhedens brandmateriel Førstehjælpskurser, der kan tilpasses virksomhedens behov

Tryghed på vejen…

Salg Erhverv: tlf. 7010 8092 / erhvervsalg@dah.dk DTL Mag 1207 #Final.indd 40

Al henvendelse: Dansk Transport og Logistik Grønningen 17, Postboks 2250 1019 København K Telefon: 2276 7855

Dansk Autohjælp A/S

Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost ID NR. 42310

Hvis du vil høre, hvad vi kan gøre for netop din virksomhed, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 70 10 80 92 eller e-mail erhvervsalg@dah.dk

04/12/07 13:14:36