DTL Magasinet oktober 2011

13. årgang | oktober 2011

a dtlmagasinet

nr. 10

MÅNEDSMAGASIN FOR DANSK TRANSPORT OG LOGISTIK

Myndig

heder

Vognmne holder øje: 13 regi ænd i stre

Københavnsk trafikkaos forværres Det er slemt nu, men det bliver meget værre. Lastbiler får meget trange kår i byen, når den trafikerede Nørre Voldgade lukker om to måneder.

Danske Fragtmænd efterlyser bedre koordinering af anlægsarbejderne.

Affaldstransportør føler sig tromlet ned af regler: Betaler i dyre domme til IT og gebyrer.

Nyt forhindringsløb på vej

INDHOLD & LEDER

Sektion 1

ISSN 1902-5173.

Så fik vi overstået VM i cykelløb i København og omegn - historiens største sportsbegivenhed på dansk grund og en af de større udfordringer for de transportører, der dagligt skal betjene hovedstaden.

Efter indledende knurren fra DTLs medlemmer over trafikalt at få blokeret så stort et område af København har de på professionel vis håndteret den enestående udfordring uden at komme på kant med kunderne.

Men transporterhvervet foran endnu større udfordringer: Omfattende udvidelser og vedligeholdelse af infrastrukturen sættes i værk i hele Danmark – uanset regeringsfarven. Og når øjet falder på København, må man sige, at byens infrastruktur de kommende år nærmest bliver revet op ved roden og kastet rundt i luften!

Vi har selv fra erhvervets side efterlyst forbedringer af infrastrukturen på vejene: Nye omfartsveje omkring provinsbyerne, nye tilkørselsveje til havnene eller udvidelse af kapaciteten på motorvejene.

Derfor må transporterhvervet også bære ændringerne i trafikbilledet – forstået på den måde, at man nogle gange på grund af vejarbejder sidder fast i en kø.

Men som et af de centrale erhverv, der gerne skulle operere i dagligdagen til gavn for velfærdssamfundet, for uden transporten går samfundet i stå, må vi også kunne kræve, at der er et minimum af koordination imellem alle disse bygherrer, myndigheder og planlæggere, så landet og byerne ikke i byggeperioderne omdannes til ufremkommelige sumpområder.

I dag findes der ingen hjemmel for kommuner til at koordinere, håndtere og håndhæve forløbet af vejarbejder, ledningsreparationer, anlæg og byggeri af hensyn til trafikafviklingen.

Samtidig synes det som om, at statslige myndigheder som Vejdirektoratet har meget lidt koordination med, hvad der foregår i kommunerne lige op til de statslige arbejder med vedligehold og anlæg.

DTL skal opfordre medlemmerne til at komme med eksempler på det, de oplever som håbløsheder i deres egen hverdag.

Så skal vi nok enten få skaffet et brugbart svar fra myndigheder og politikere – eller gøre dem opmærksomme på, hvor der behøves både kompetence og vilje til at mildne problemerne.

Medlem af Danske Specialmedier

Erik Østergaard, adm. direktør

Nyheder 3 I Vognmandspar tromles ned af affaldsbureaukrati 4 I Så mange registre står vognmændene i 6 I Historisk anlægsboom næste år 8 I Rundspørge om ønsker til den ny regering 10 I Trafikkaos venter i København 14 I Lederens bord: Logistikchef John Steinmejer, Danske Fragtmænd 16 I Kort nyt 18 I Kort nyt international 20 I DTL Fordelspartner

14

Sektion 2

Baggrund 22 24 26 28

22

I Test af Mercedes Actros I Test af DAF XF 105 I Femern-projektet tager form I Konference om kriminalitet

Sektion 3

Faste ting 29 I Sagt og skrevet 30 I Spørgsmål til arbejdsgiver-hotline 32 I Aktuelle sager 26

Sektion 4

Medlemmerne 34 I Dansk Møbeltransport Forenings generalforsamling 36 I Der spores transportfremgang 38 I Navne og noter 39 I Nye medlemmer

34 Ansvarshavende: Adm. dir. Erik Østergaard Redaktør: John Larsen Redaktionssekretær: Margrethe Aarup I Redaktionen: Kommunikationschef Morten Lindbo Webredaktør Line Sandgreen Annoncekontakt: DG Media as Telefon: 7027 1155 e-mail: epost@dgmedia.dk

Grafisk tilrettelæggelse: Woer|Gregorius Tryk: npctryk a/s Papir: Holmen Ideal Gloss Kontrolleret oplag: 4.266 Bladets adresse: Grønningen 17, postboks 2250, 1019 København K. Telefon: 7015 9500 www.dtl.eu e-mail: dtl@dtl.eu

Forsidefoto: Per Daugaard Abonnement kr. 445,- ekskl. moms.

Artikler skal være redaktionen i hænde senest den 25. i måneden.

Interviewedes udtalelser i DTL Magasinet behøver ikke nødvendigvis være i overensstemmelse med DTLs holdning.

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

n på e t g Ja et l v ø b

Tromles ned af affaldsbureaukrati

Ægteparret Hanne og Jens Pedersen føler sig ramt af dyrt og formålsløst statistikarbejde.

Vognmandspar har betalt 30.000 kroner til edb og gebyrer - og brugt en masse arbejdstid for at stille myndighedernes statistiklyst Af John Larsen | FOTO: MICHAEL BO RASMUSSEN/BAGHUSET

Vognmandsparret Hanne og Jens Pedersen har fået ny forståelse for, hvorfor det hele tiden bliver dyrere at være dansker. Uden at nogen får noget som helst ud af det.

De ejer forretningen J.L. Renovation i Støvring syd for Aalborg, hvor Jens Laurits Pedersen og to chauffører kører erhvervsaffald med deres komprimatorbil og to containerbiler. Hjemme passer Hanne Bach Pedersen bogholderiet.

Mens affaldet transporteres som vanligt fra kunderne til forbrændingsanlægget, så kan det nok være, at Hanne i sin hverdag har mærket den offentlige lovmølle slå til i år.

Nye affaldsregler har kostet sved, penge og arbejdstimer, der ikke kan faktureres nogen steder. »Jeg har først knoklet med at finde ud af, hvad de indviklede regler går ud på. Dernæst med at få opgjort og indrapporteret de affaldsmængder, vi kører med og fra hvem. Det krævede bl.a. kulegravning af gamle fakturaer for at få et overblik over, hvad vi har

OKTOBER 2011

kørt til forbrændingen og fra hvilke kunder.

Vi har indkøbt et nyt edb-program til ca. 20.000 kroner for at kunne klare registreringer og indberetninger, og det har også taget tid at sætte sig ind i. På den måde har vi knoklet gratis for Miljøstyrelsen for at leve op til loven, og det uden at vide, hvad alle disse registreringer skal gøre godt for.

Til gengæld har Miljøstyrelsen sendt os en regning på næsten 10.000 kroner. Den dækker over fem forskellige gebyrer, der skal betales bare for at få lov til at fortsætte med at gøre det, vi hele tiden har gjort.« Som Hanne Pedersen ser på sagen fra sit skrivebord i Støvring, så skal vognmandsforretningen betale tusindvis af kroner til nogle registre for at få lov til at arbejde gratis for Miljøstyrelsen. Her vil man vide alt muligt om det affald, der alligevel ryger i forbrændingen.

Formålsløst arbejde »Blev miljøet så forbedret, eller var

Regeltyranni frister brodne kar Miljømyndighedernes voldsomme papirkrav rammer de affaldstransportører, der gerne vil følge lovgivningen, som fx J.L. Renovation i Støvring. Men samtidig giver det en konkurrencefordel til brodne kar, der blæser på reglerne.

Jo flere omstændelige regler, vi får, jo flere har svært ved at følge med,« siger DTLs affaldsekspert Lisbet Hagelund, der bl.a. rådgiver de affaldskørende transportører i foreningen Danaffald.

Hun peger på, at al denne dataindsamling hos de erhvervsdrivende og den efterfølgende registrering og bearbejdning hos det offentlige koster millioner af kroner, uden at det skaber nogen særlig værdi for samfundet.

DTL mener, at de danske myndigheder har skudt gråspurve med endda meget store kanoner.

Indsamlingen af affaldsdata bunder i EU-regler og i et behov hos kommunerne for at kunne planlægge og kontrollere virksomhedernes affaldshåndtering bedre.

Men i forhold til EU-kravene kunne Danmark klare sig med langt mindre. Samtidig bliver den kommunale planlægning mindre og mindre påkrævet efterhånden som markedet bliver styrende i sig selv. Og kontrollen bør snarere målrettes de firmaer, der ikke følger loven, end at påføre de firmaer, der indrapporterer, en masse statistikarbejde.

dtl magasinet

3

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

der et andet godt formål…. Men jeg aner ikke, hvad embedsmændene skal bruge al den statistik til. Det virker som statistik for statistikkens egen skyld,« siger Hanne Bach Pedersen. Ægteparret har haft deres forretning siden 1983, og på spørgsmålet om det alligevel ikke er blevet lettere at være erhvervsdrivende, kommer der et rungende NEJ!

»Vi bliver kvalt i bureaukrati. Det fordyrer konstant vort arbejde. Det er svært at finde den daglige arbejdsglæde, når man skal lave formålsløst arbejde, som staten trækker ned over hovedet på os!« Og det er måske ikke slut med ekstraudgiften på ca. 30.000 kroner til edb og gebyrer plus de mange gratis arbejdstimer. Det kan blive nødvendigt

at anskaffe en vægt til bilerne med computer, stregkodelæser med mere. »Til gengæld vil jeg bede Miljøstyrelsen sende en kreditnota til mig på et for meget faktureret beløb, fordi vi både er blevet afkrævet gebyrer som affaldsindsamler og som –transportør.

Og det skal man vist ikke. Reglerne bliver nemlig også lavet om hele tiden.«

Her er vognmændenes registre

ARKIVFOTO: PER DAUGAARD

Skraldet skal væk.

Nu skal det også registreres i detaljer, og selv transportørerne skal i registre.

At være vognmænd betyder også registrering hos myndighederne.

DTL Magasinet kan her vise hvor mange registre, der er tale om, og hvad der skal betales i gebyr. »De mange registre er en torn i øjet på os og samfundet,« siger DTL-konsulent Lisbet Hagelund. »Vognmændene skal bruge arbejdstid på at registrere sig og i mange tilfælde betale oprettelsesgebyrer og årsgebyrer. Samtidig koster registrene i sig selv samfundsøkonomien store summer.

Et frisk eksempel er det nye affaldsregister, der har kostet 3.735.098 kr. ex. moms at udvikle og indføre. I dette tilfælde sendes regningen videre til virksomhederne.

DTL så hellere, at vognmændene så vidt muligt kun registreres i Trafikstyrelsen, hvor alle ministerier kunne få noteret deres oplysninger.

Offentligt register Oprettelsesgebyr Årsgebyr Trafikstyrelsen Intet gebyr Intet gebyr Vognmandstilladelse Erhvervs- & Selskabsstyrelsen 350 kr. – 2150 kr. Intet gebyr CVR-register SKAT Motorregisteret for køretøjer

1080,00 kr. Intet gebyr

Fødevarestyrelsen Intet gebyr Intet gebyr Register over fødevaretransportører Erhvervs- & Selskabsstyrelsen Næringsbasen Fødevaretransportører

600 kr.

500 kr.

Fødevarestyrelsen Intet gebyr Intet gebyr Transport af animalske biprodukter Plantedirektoratet Foderstoftransportører

523 kr.

1570 kr.

Lægemiddelstyrelsen Intet gebyr Intet gebyr Transport af visse helsekostprodukter, naturmedicin og lægemidler Miljøstyrelsen Affaldstransportør

2.468 kr.

1.171 kr.

Miljøstyrelsen Affaldsindsamler

2.468 kr.

1.171 kr.

Beredskabsstyrelsen Intet gebyr Intet gebyr ADR - sikkerhedsrådgiver Trafikstyrelsen Intet gebyr Intet gebyr Sikkerhedsgodkendelse af transportører, der indleverer fragt til transport med fly.

Fødevarestyrelsen Intet gebyr Intet gebyr Register over transportører af døde dyr (samme forordning som transport af animalske biprodukter) Desuden skal der holdes styr på disse beviser, som chaufføren skal medbringe: Kørekort, Førerkort til registrering af køre- hviletider, Certifikat for kørsel med farligt gods (ADR), Krancertifikat, Truckcertifikat, EUs kvalifikationsbevis, Kompetencebevis for dyretransportører.

4

dtl magasinet

OKTOBER 2011

ED H Y N

0 KR .

IB

EREDSK A SOM M BSGEBYR ED DTL OG LEM AF CODAN K U N DE

SOM CODAN KUNDE OG DTL MEDLEM KAN DU FÅ VEJHJÆLP FOR 0 KR. I BEREDSKABSGEBYR Er du DTL medlem og har en eller flere biler på over 3.500 kg betaler du som noget helt nyt kun når du anvender Codan Erhverv Vejhjælp dvs. ingen assistance - ingen udgifter.

HOS CODAN KOMMER DU HURTIGT VIDERE

• Du prioriteres • Særligt direkte telefonnummer • Hurtig assistance

DINE SÆRLIGE DTL OG CODAN PRISER

• Køretøjer over 3.500 kg: 0 kr. i beredskabsgebyr.

Kun betaling for forbrug til særlige timepriser for DTL-medlemmer • Køretøjer under 3.500 kg: 500 kr. i abonnement om året pr. køretøj for ubegrænset vejhjælp i Danmark

RING NU PÅ

Codan Erhverv Vejhjælp udbydes i samarbejde med Dansk Autohjælp

33 55 40 92

OG HØR DINE NYE DTL MULIGHEDER

ER DU CODAN KUNDE I DAG KAN DU BESTILLE VEJHJÆLP DIREKTE PÅ CODAN.DK/VEJHJAELP OKTOBER 2011

dtl magasinet

5

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Anlaegsboom

Î

e naste ar Anlægsarbejderne fordobles næste år i forhold til i år, forudser Dansk Vejforening

Grafen viser, at anlægsaktiviteten på statsvejene topper næste år.

2012 bliver startskuddet på det største anlægsprogram på vejområdet i de sidste 40 år.

Det forudser Dansk Vejforening, som har set på de store anlægsbevillinger, der udmøntes næste år som følge af Infrastrukturfonden, søsat med den store trafikaftale i 2009, og af trafikaftalen fra 2010. Hertil kommer fremrykningen af flere andre anlægsprojekter.

Samlet set når anlægsbudgettet for statens veje i 2012 op på godt seks milliarder kroner, og det er cirka dobbelt så stort som i år – og betydeligt højere end forventet for bare to år siden, da man søsatte Infrastrukturfonden. »Selv om erfaringen viser, at alle pengene næppe bruges i bevillingsåret, så vil aktivitetsniveauet blive markant højere næste år. Og der er faktisk tale om et historisk højt niveau. Det har ikke været højere siden 1972, da vores opgørelser begyndte,« siger sekretariatschef i Dansk Vejfor-

7000

6000

5000

4000

3000

2000

1000

0

6

2009

dtl magasinet

2010

2011

2012

2013

2014

ARKIVFOTO: PER DAUGAARD

Af John Larsen

Næste år kommer der for alvor damp under kedlerne.

Billedet er fra udvidelsen af motorringvej 3.

ening, Søren Bülow. Han tilføjer, at en pæn bid af kagen næste år – 1,2 milliarder kroner – går til betalingen for de offentlige-private motorveje Kliplev-Sønderborg.

Vejen til vækst DTLs chef for den erhvervspolitiske afdeling Ove Holm er svært tilfreds med løftet i investeringsniveauet: »Bedre infrastruktur fremmer væksten i samfundet. Desuden betyder det bedre arbejdsbetingelser for transportsektoren, når vi får bedre veje at køre på. Samtidig sætter det også gang i beskæftigelsen blandt de mange vognmænd, der betjener bygge- og anlægssektoren.« Ove Holm glæder sig også over, at der er tale om brede trafikforlig i Folketinget, så investeringsløftet ser ud til at være sikret uanset sammensætningen af en ny regering.

Partierne bag trafikforligene har aftalt at mødes igen her i efteråret for at

drøfte undersøgelser og igangsætning af nye projekter i Infrastrukturfonden.

De vil kunne udmøntes fra 2014.

På Vejdirektoratets hjemmeside, www.vd.dk/Veje og trafik/Vejprojekter er der regionale oversigter over de aktuelle og talrige vejprojekter.

24 projekter i gang Næste års anlægsoversigt tæller 24 projekter, hvoraf mange har budgetter på 200-300 millioner kroner.

Blandt dem er Funder-Låsby (den sidste del af Silkeborg motorvejen) til godt 900 millioner kroner og den anden etape af Frederikssundsmotorvejen med 235 millioner. Tungtvejende er også udbygningsarbejderne (ekstra baner) på fx Skærup-Vejle, Greve-Solrød, Øverød-Hørsholm, Holbæk-Vig og Fløng Roskilde. Disse projekter har budgetter i omegnen af 300-400 millioner kroner.

OKTOBER 2011

Spar op til

7 % brændstof

“DET KØR’ BARE!” Ingolff Christensen fra Give Sværgods fortæller: “Volvos intelligente I-Shift gearkasse har været en medvirkende årsag til, at vi hos Give Sværdgods de seneste 3 - 4 år har købt mere end 30 FH 16´er. Volvo har målinger der viser, at man kan spare op til 7 % brændstof med I-Shift og vi er overbeviste om, at det også betyder besparelser for os. Det kør’ bare, og enhver bekymring vi kunne have haft om holdbarheden er gjort til skamme. Volvos holdbarhed, totaløkonomi og serviceaftaler betyder, at de næste lastbiler til Give Sværgods også er Volvo FH 16”.

Læs mere om hvordan du sparer brændstof på: volvotrucks.com/everydropcounts

OKTOBER 2011

Volvo Trucks. Driving Progress

dtl magasinet

7

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Rundspørge: Hvad er dit ønske til den ny regering?

Jørgen Kjeld Jensen, oldermand i Kjøbenhavns Vognmandslaug: »Vi ser meget gerne, at regeringen dropper planerne om en betalingsring rundt om København. Den er der virkelig ikke brug for.

Samtidig bør regeringen lade være med at påføre erhvervet flere udgifter i form af forøgede lastbilafgifter, som der også er planer om. Det har også taget overhånd med regler, rapporteringer og statistik om snart det ene, snart det andet. Det skal begrænses. Hvad vi til gengæld vil have mere af, er en ordentlig kontrol af de transportvirksomheder, der opererer herhjemme, så vi kan få bugt med de ulovligheder, der florerer.«

Kaj Nielsen, formand for Fyns Amts Vognmandsforening: »Helt overordnet skal den nye regering arbejde for et bedre erhvervsklima, der kan få sat gang i væksten. Det er der ikke mindst brug for her på Fyn, der har været hårdt ramt af tabte arbejdspladser. Snart skal godskørselsloven revideres, og her bør regeringen sørge for at få traktorerne omfattet af lovens regler. Det skulle ikke være lovligt, at 16-årige kan køre rundt med tunge traktorvogntog, som vi oplever det. Jeg har kontakt til to nyvalgte fynske folketingsmedlemmer fra SF og Liberal Alliance, og begge har givet tilsagn om at tage sagen op. Jeg har tiltro til, at der sker noget i den sag.«

Jørgen Buhl, formand for Østjyllands Vognmandsforening: »Vi vil holde den nye regering fast på vækstplanerne, som skal sætte mere gang i infrastrukturen. Vi skal bl.a. have fornyet skub i planerne om Marselis-tunnelen til Aarhus Havn. EU sprang fra med sin støtte, og det gjorde den gamle regering så også.

Den sag skal på dagsordenen igen. Vi ser også gerne ny energi i debatten om en fast Kattegat-forbindelse, der bør anlægges inden den østjyske motorvejstrafik sander helt til. Endelig bør den nye regering fremskynde færdiggørelsen af motorvejen fra Herning til Aarhus via Silkeborg.«

Mindre brændstof, mere miljø.

Forud for sin tid: den aerodynamiske Profi Liner Eco fra KRONE.

Krone Skandinavien A/S • Tlf. +45 73 61 10 00 • post@krone-skandinavien.dk

8

Krone_Dänemark_Dansk-Transport-Logistik_186x127_DU110926_PLE.indd 1

dtl magasinet

www.krone-skandinavien.dk 9/27/2011 2:49:19 PM

OKTOBER 2011

Lasten hurtigt frem.

Tanken langsomt tom.

Den ny Actros. En ny dimension i lønsomhed.

Et mærke fra Daimler AG

Med Euro V kan du spare op til 6 % på dieselolien, og med Euro VI op til 3 %. Efter hver eneste tur kan du aflæse Actros’ mange tekniske nyheder direkte på bundlinjen. Og det indbyggede FleetBoard flådehåndteringssystem, som nu er standard, betyder at du kan sænke forbruget yderligere med op til 10 %. Resultatet: En rigtig lønsom totalløsning. Få mere at vide hos Mercedes-Benz forhandleren og på www.mercedes-benz.dk/den-ny-actros

OKTOBER 2011

dtl magasinet

9

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

NedtAElling til kObenhavnerkaos i FOTO: PER DAUGAARD

Nørre Voldgade lukker 12. december

Af Morten Lindbo

Opgravninger i gang overalt, og det bliver meget værre.

Om knap to måneder er det slut med at køre forbi Nørreport Station ad Nørre Voldgade, en af Københavns indre bys mest trafikerede gader.

12. december lukker Nørre Voldgade

for al bilkørsel, fordi renoveringen af Nørreport Station og det omgivende areal går i gang. Arbejdet ventes at vare frem til april 2014.

Lukningen af hovedfærdselsåren bliver blot endnu en forhindring i hovedstaden ovenpå de talrige opgravninger af bl.a. ledningsnettet, starten på metrocityringen og masser af andre byggeprojekter rundt om i byen. Kommunen lægger ikke skjul på, at det bliver meget slemt, og at kommunen ikke kan gøre ret meget ved det.

Københavns Kommune oplyser, at lukningen af Nørre Voldgade vedrører strækningen fra Sølvgade til Jarmers Plads. Der bliver en vendemulighed ved Linnégade og et stykke inde på Nørre Voldgade fra Sølvgade-siden. Og der bliver mulighed for at levere varer til butikker og erhvervsliv i selve Nørreportområdet.

De alternative ruter for lastbiler og andre biler bliver Farimags-gaderne, langs søerne og endnu længere ude. Yderligere information kan fås på hjemmesiden www.nynoerreport.dk Det bliver et joint venture, PihlAarsleff Nørreport, som kommer til at stå for entreprenørarbejdet, når Banedanmark, sammen med DSB og Københavns Kommune, går i gang med at ombygge Nørreport Station, der er Danmarks travleste trafikknudepunkt.

Kontrakten har en værdi af ca. 400 millioner kroner.

Når pladsen omkring Nørreport Station står færdig ved årsskiftet 2014-15 vil selve pladsen være smeltet sammen med gågaderne Fiolstræde og Frederiksborggade og trafikken samlet på den side af pladsen, der vender mod Nørrebro.

Læs også lederen side 2.

Anlægsarbejder og jordkørsel rammer København:

Niels Tørsløv: »Vi har ikke hjemmel til at skelne mellem erhvervstrafik og privattrafik eller til fx at lade lastbiler køre i busbaner.

Kommunen varsler massive trafikgener »Vi kan ikke styre projekterne. Det forhindrer loven, siger kommunens ansvarlige ARKIVFOTO: KØBENHAVNS KOMMUNE

Af Morten Lindbo

10

dtl magasinet

»Københavns Kommune er ikke Vorherre. Og loven giver os ikke mulighed for at bestemme hvornår, hvordan og i hvilken rækkefølge, der skal ske bygge- og anlægsprojekter.« Det siger Niels Tørsløv, centerchef i Miljø- og Teknikforvaltningen med ansvar for trafik og vej i en kommentar til DTL Magasinet om det forventede kaos i indre by fra om et par måneder.

Danske Fragtmænd efterlyser derfor en overordnet styring af det voldsomt store vejarbejde overalt i byen. Læs interviewet side 14-15 med

fragtmændenes logistikchef i København, John Steinmejer. »København er en by i rivende vækst og udvikling og med en sund økonomi.

Hver måned tilføres kommunen 1.000 nye indbyggere, og der investeres derfor i øjeblikket i talrige infrastrukturprojekter med kommunale, statslige og private midler.

Og vi har ikke set toppen endnu, for når der først begyndes udgravninger til Nordhavnsvej og metrocityringens stationer og boring af tunneler, så vil vi se en trafik af byggematerialer og jord i et enormt omfang. Mens dette står

OKTOBER 2011

williams.dk

Effektivitet på 1. klasse

SCANIARR-SERIE. SCANIAS LASTBILSERIE.

360 230 || 400 280 | |420 320 | 480 360440 | 400 | 420 OKTOBER 2011

Tunge med læs, høj lange Det er hverdag hverdagen Lastbilen R pågennemsnitshastighed fronten er til de lange og ture, hvorstræk. chaufførens fori Scanias R-serie, hvor brændstoføkonomi og og driftssikkerhed leves det rummelige førerhus.

Komfort, sikkerhed driftøkonomihar er højeste prioritet. Bag i en Scania R-serie finder du desuden markedets mest indbegrebet af R rattet serien.

Mulighederne for at skræddersy netop den ideelle komfortable og sikre arbejdsplads, og det giver både arbejdsglæde lastbil er uden konkurrence og din Scania forhandler hjælper gerne medog at effektivitet hver eneste dag. finde den helt rigtige løsning.

dtl magasinet

11

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

på, vil der være store gener for trafikafviklingen – det er vi meget bevidste om i forvaltningen,« siger Tørsløv.

Centerchefen understreger imidlertid, at kommunen i virkelighedens verden ikke har lovmæssig hjemmel til at bestemme forløbet af reparationsog anlægsarbejder. »Vi kan give gravetilladelse til dem som ansøger, og vi kan i tilladelserne også fastsætte en frist af hensyn til trafikafviklin-

gen eller lignende. Men vi har i praksis ingen håndhævelsesmulighed, hvis vores betingelser ikke efterkommes, og vi kan ikke blot give afslag på en ansøgning alene fordi, vi mener, at det bør vente, til andre projekter er gennemført« Derfor søger kommunens centerchef en jævnlig og god dialog med navnlig dem, der har interesser og opgaver under jordoverfladen. Det gælder alle ledningsejere såsom energi og telekommunikation, der til enhver

Sådan skal den nye Nørreport Station se ud.

tid har ret til at stikke spaden i jorden for at komme ned til deres ejendom. »Tilsvarende har vi heller ikke hjemmel til at skelne mellem erhvervstrafik og privat trafik eller til fx at lade lastbiler køre i busbaner«, siger han.

Niels Tørsløv medgiver, at kommunen som bygherre selv har rigtig mange projekter i søen, der påvirker trafikken. »Her er vi selv herre over, hvornår og hvad der skal bygges. Det gælder trafiksaneringer, cykelstier, sikre skoleveje, parkeringsanlæg, ombygning af kryds mv.

Men han gør opmærksom på, at muligheden for at kunne styre andre bygherres aktiviteter i kommunen kræver en ændring af vejloven. Det har kommunen været i dialog med den tidligere transportminister om.

Havnevirksomheder generes af jordkørsel Et særligt problemområde bliver ydre Østerbro og Nordhavnsområdet.

Her skal der køres jord fra metrobyggeriet til byggerier i havnen, og dette – plus byggerierne – vil helt utvivlsomt virke generende på havnevirksomhederne – herunder transportørerne i Frihavnen. »Vi har lagt en plan for dette med hensyn til trafikafviklingen, men planen kan skride, lige så snart bare én aktivitet bliver forsinket i processen.« Tørsløv peger på websiden www.trafikken.dk. Her kan man se langt de fleste reparations- og anlægsarbejder i byen. Desuden vil kommunen oprette en meldetjeneste til mobiltelefoner. »Med hensyn til citylogistikken, så bruger vi i stigende grad det princip at reservere plads i sidegaderne til aflæsning af gods. I den indre by er der netop i den nye parkeringsaftale truffet beslutning om flere gratis korttidspladser til gavn for servicekørsel og kunder i indre by,« siger centerchefen.

Københavns City Center:

Kommunen vasker hAEnder Af Morten Lindbo

Foto: Københavns City Center

Jan Michael Hansen: »Vi må i bedre dialog med kommunen om de mange vejarbejder.«

Der er ingen tvivl om, at kommunen har råderum til at sørge for, at alle mulige grave- og anlægsarbejder ikke falder oven i hinanden til skade for både mobiliteten og detailhandelen i kommunen.«

12

dtl magasinet

Det siger citydirektør for Københavns City Center Jan Michael Hansen til DTL Magasinet. Foreningen repræsenterer forretningslivet i den indre by. Han reagerer på Københavns Kommunes henvisning til den manglende lovhjemmel, der betyder, at man blot må give tilladelser uden at tage et overordnet hensyn til trafikafviklingen.

Jan Michael Hansen understreger, at han er glad for, at der bliver bygget og vedligeholdt i Københavns centrum, og at både metrocityringen og renoveringen af Nørreport samt de talrige vejarbejder på langt sigt vil gavne byen og handelslivet. »Men vi efterlyser en bedre dialog med kommunen om de mange reparations- og anlægsarbejder, der pågår uden nogen overordnet plan.

Det skader byens handelsliv,« siger citydirektøren.

»For mig at se må hensynet til trafikafviklingen være et legitimt hensyn for en kommune at tage, når der skal træffes afgørelser om gravetilladelser og byggeprojekter”.

Han henviser til en række konklusioner udarbejdet af Copenhagen Business Task Force, en arbejdsgruppe nedsat af overborgmester Frank Jensen, der i august fremkom med en række anbefalinger til en ny erhvervspolitik i København.

Et af forslagene er udarbejdelsen af en applikation til mobiltelefonen med en opdateret oversigt over trafik- og parkeringssituationen i København med udgangspunkt i vejarbejde, vejrforhold og alle andre begivenheder, der påvirker trafikken.

OKTOBER 2011

RENAULT

TRUCKS DELIVER

ER DU oGSÅ Til FRaNSK? www.renault-trucks.dk

Voila!

EN KØREKLAR MESTER

RENAULT MASTER 125.35 lEaSiNG PER MÅNED

2.450 KR

*

• 36 måneder • 3 års udvidet garanti (Expandy’s Maxi) • Aircondition, fartpilot og kørecomputer • 30.000 km per år

KoNTaKT RENaUlT TRUCKS DaNMaRK EllER DiN NÆRMESTE FoRHaNDlER P. Christensen Padborg P. Christensen Kolding P. Christensen Odense

74 67 19 19 76 34 78 00 63 95 39 00

Renault Trucks Danmark 36 49 72 00 Ejner Hessel Aalborg 72 11 52 00 Ejner Hessel Aarhus 72 11 50 00

Ejner Hessel Randers Ejner Hessel Herning Ejner Hessel Avedøre

72 11 51 00 72 11 62 00 73 11 76 00

*Tilbuddet gælder til 31. december 2011. Udbetaling 25.000 kr. Alle priser er ex. moms. Etableringsomkostninger kr. 4.000 inkl. notering af panthaverdeklaration.

Leasingafgiften er variabel og tager udgangspunkt i det aktuelle renteniveau samt i Renault funding tillæg, hvorfor der tages forbehold for ændringer heri.

Tilbuddet forudsætter kreditgodkendelse af Renault Trucks Financial Services. Den annoncerede pris gælder for køretøjer med standard specifikationer.

OKTOBER 2011

dtl magasinet

13

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

LEDERENS BORD: Hvilke udfordringer optager danske

transportledere? Bag bordet sidder denne gang logistikchef John Steinmejer, Danske Fragtmænd i København.

Kald mig kaospilot fra nu af Danske Fragtmænd efterlyser en overordnet styring af de utallige opgravninger og byggepladser i København.

Kaos venter for alvor fra december, når renoveringen af Nørreport Station lukker Nørre Voldgade.

Af Morten Lindbo | Fotos: Per Daugaard

Logistikchef John Steinmejer: »Når én kommune giver tilladelse til et projekt, og en anden kommune gør tilsvarende på sin side af kommunegrænsen, så kan det påvirke fremkommeligheden i ekstrem grad.«

Danske Fragtmænds logistikchef for København og Sjælland, John Steinmejer, kan fra sit bord se frem til nogle udfordrende år med bygge- og anlægsrod i det meste af København. ”Det går på jäckla vis”.

John Steinmejer kigger ud af sit kontorvindue på Danske Fragtmænds terminal i Høje Taastrup – ud på

arealets 30.000 kvadratmeter, der samler alt gods i fragtmandssystemet i Østdanmark.

Den forsvenskede udtalelse skyldes ikke Danske Fragtmænds aktivitet.

Det går ganske glimrende – særligt efter flere års arbejde med optimering af terminal- og rutestrukturen, der bl.a. har sikret, at fragtmændene var på forkant, da den økonomiske krise indtraf i 2008.

Han henviser derimod til det kaos, der venter i Københavnsområdet, når det for alvor går løs med byggeri af metrocityringen og renoveringen af Nørreport Station. Hertil kommer et utal af opgravninger af veje, renoveringer af bygninger og nybyggerier, der vil skabe store udfordringer i hverdagen, når fragtmandsbilerne skal distribuere pakker og stykgods i hovedstaden.

Trods forhindringerne så skal det jo på en eller anden måde lade sig gøre.

21 metro-byggepladser - og så er der Nørreport »Anlægget af metrocityringen betyder, at København og Frederiksberg samlet set får 21 byggepladser. Hver byggeplads har hver sin hjemmeside, hvor man kan følge arbejdet.

Så er der renoveringen af Nørreport.

Og et hav af kommunale projekter, der påvirker infrastrukturen. Endelig har vi

14

dtl magasinet

alle de private projekter med vedligeholdelse af ledningsnettet under vejene samt renovering af bygninger,« konstaterer Steinmejer.

Han efterlyser en eller anden form for helt overordnet styring af alle disse projekter – ikke bare på kommunalt plan men også i samspillet mellem kommunerne. »Når én kommune giver tilladelse til et projekt i et særligt område, og en anden kommune gør tilsvarende på sin side af kommunegrænsen, så kan det påvirke fremkommeligheden i ekstrem grad. Det går ud over mobiliteten og dermed leveringspræcision og hurtighed, som vi sætter meget højt af hensyn til kunderne.« Til gengæld fremhæver logistikchefen, at Danske Fragtmænd naturligvis er klar til at være fleksible, når det behøves. Da VM i cykelløb blev afviklet i København, valgte han at slå koldt vand i blodet og tilpasse distributionen den helt ekstraordinære situation. »Vi udsendte flyers til vore modtagere i midtbyen med orientering om de særlige forhold, og rent faktisk havde vi kun et leveringsefterslæb på 2½ procent af de samlede leveringer i perioden.« Måske én terminal til citydistribution Udover bygge-og anlægsprojekterne har I så andre udfordringer?

OKTOBER 2011

»Metrocityringen betyder 21 byggepladser.

Så er der renoveringen af Nørreport Station og et hav af kommunale projekter. Og der er alle de private projekter med vedligeholdelse af ledningsnettet under vejene og renovering af bygninger.«

»Vi er med i Københavns Kommunes projekt om citydistribution uden for myldretiden og mulighederne for at lave en decideret terminal for citylogistik.

Vi er grundlæggende positivt indstillet over for dette fokus på at distribuere på en anderledes måde.

Men distribution uden for myldretiden vil typisk kun være rentabel, hvis der er tale om distribution til kædebutikker, og det kræver så også, at der i øvrigt på sådanne ruter ikke er restriktioner i kæden, så vi bliver nødt til at vende tilbage senere på dagen.

Samtidig skal man huske på, at vi alligevel i løbet af en dag vil være i det område, der tænkes betjent uden for myldretiden – for eksempel på grund af andre modtageres åbningstider – og det betyder, at en særlig ”natdistribution” faktisk vil kunne generere mere kørsel. Vores grundforudsætning er nemlig, at der ved hver distribution skal være så lidt kørsel og så mange leveringer som muligt for at udnytte kapaciteten optimalt.

Når vi taler om en særlig citygodsterminal, så afhænger det helt af,

OKTOBER 2011

hvordan og på hvilket grundlag, den etableres.

Vi kunne aldrig forestille os, at vores gods for eksempel skal viderebringes af vores konkurrenter fra en sådan terminal. Jeg har indtil videre ikke rigtig kunnet få klare svar på, hvordan kommunen havde tænkt sig, at en sådan terminal skulle drives og fungere i praksis.« Betalingsring med plus og minus Hvordan ser I en betalingsring i København? »Hvis vi lægger al politik og ideologi til side og alene tænker logistisk, så vil en betalingsring på den helt korte bane kunne være til fordel for distributionen i hovedstaden.

Hvis ringen reducerer antallet af biler, vil det forbedre fremkommeligheden og give en bedre økonomi for erhvervstrafikken. Dette uanset om erhvervstrafikken selv skal betale eller ej.

Men på den lange bane er der en stor risiko for, at virksomheder flytter ud af betalingsringen for at optimere deres økonomi. Det vil betyde, at vi skal betjene færre modtagere i byen,

og det betyder mere kørsel og færre aflæsninger, da vi jo fortsat skal betjene de modtagere, som er tilbage. Den udvikling kan formentlig ikke registreres før syv-otte år efter, betalingsringen er anlagt, og da kan det ramme os som en boomerang.«

»En betalingsring vil på sigt betyde udflytning af virksomheder.«

Hybrid fremfor el Hvad gør I for trafiksikkerheden og miljøet?

Det er individuelt fra vognmand til vognmand i fragtmandssystemet.

Overordnet ser vi gerne investeringer i biler med lave førerhuse, som også arbejdsmiljømæssigt betyder noget, når indstigningshøjden bliver lavere for chaufføren.

Vi tror ikke på ideen om el-lastbiler på grund af deres ringe aktionsradius og lasteevne, men hybridbiler, der f.eks. drives på en kombination af gas og el, ligger lige for.

Det er blot et spørgsmål om prisen.

Man skal huske på, at når vi forhandler med kunderne, så er prisen nummer et og miljø og sikkerhed nummer to. Men stiller kunderne kravet, så er vi med, hvis man vil betale for det.

dtl magasinet

15

SEKTION 1

NYHEDER KORT NYT

Uddannelsestilskud søges online Danske virksomheder skal fra 1. november i år gå via www.efteruddannelse.dk for at søge VEU-godtgørelse og befordringstilskud til medarbejdernes AMU-kurser. Fra og med den dato er det således kun digitale ansøgninger, der giver godtgørelsen på op til 613 kroner per medarbejder om dagen.

Bøder og frakendelse af kørekort nu uden retsmøder Fremover kan mindre sager med bøder og frakendelse af kørekort foregå uden et retsmøde. Det er konsekvensen af en ændring af retsplejeloven fra 1. september i år.

Får en vognmand eller chauffør fx et bødeforlæg fra politiet eller bliver frakendt kørekortet og ikke reagerer på det i tide, så bliver sagen automatisk ført til dom uden et retsmøde.

Så hvis man har indsigelser til bødeforlægget eller frakendelsen af førerretten, skal man fremover selv bede om, at sagen bliver behandlet i et retsmøde.

Det skal ske inden for den fastsatte frist. Fristen vil fremgå af brevet fra politiet og vil være mindst 14 dage. »Ændringen er gennemført for at afhjælpe de alenlange sagsbehandlingstider ved byretten. Der sker ofte det, at retten indkalder til et retsmøde med dommer, anklager med flere, men tiltalte udebliver.

Det bliver hvert år til titusindvis af såkaldte udeblivelsesdomme. Og det er spild af rettens og politiets ressourcer. Fremover bør der derfor kunne frigøres kræfter til at tage sig af de grove sager med kød på,« siger DTLs chefjurist John Roy Vesterholm.

Husk at reagere i tide Han fremhæver, at det er meget vigtigt, at branchen bliver klar over denne ændring så evt. tiltalte, der ikke kan acceptere politiets afgørelse, husker at reagere i tide.

Lettere fødevareadministration Det er blevet nemmere for fødevaretransportører at få rådgivning og at indberette til myndighederne. De kan nemlig ringe til Fødevarestyrelsen om alt på ét telefonnummer.

• Fødevarestyrelsens telefonnummer: 7227 6900 • Fødevarestyrelsens e-mail: fvst@fvst.dk Telefonerne er åbne på hverdage kl. 9.00 til 16.00, fredage 9.00 til 15.00.

Fødevarestyrelsen skriver, at den har samlet et team af rådgivere, der sidder klar ved telefonerne for at svare på spørgsmål.

Fra forsiden af fødevarestyrelsen.dk kan transportørerne ansøge eller indberette oplysninger til Fødevarestyrelsen. Her ligger alle blanketter og ansøgningsskemaer samlet i et selvbetjeningsmodul.

Nye udbudsregler Den 1. juli i år blev udbudsreglerne ændret. Både bekendtgørelsen til udbudsdirektivet og loven om håndhævelse af udbudsreglerne mv. (håndhævelsesloven) er lavet om. Ifølge bekendtgørelsen til udbudsdirektivet vil en ordregiver fremover have mulighed for at tage ansøgninger/tilbud i betragtning, selvom de indeholder formelle fejl og mangler.

I håndhævelsesloven indebærer ændringer bl.a., at Klagenævnet for Udbud ikke længere kan tage sager op af egen drift. Og fremover medvirker én juridisk dommer og én sagkyndig i hver sag. Desuden stiger klagegebyret for at klage til Klagenævnet for Udbud til 10.000 kr.

Ny messe om arbejdsmiljø Til næste år præsenterer Bella Center Arbejdsmiljø 2012, som bliver en helt ny fagmesse henvendt til alle, der beskæftiger sig med arbejdsmiljø. Messen holdes 26.-27. september 2012, og der bliver gratis adgang. Messen gør arbejdsmiljøområdet lettere tilgængeligt for alle på det danske arbejdsmarked, hvad enten man er arbejdsgiver eller arbejdstager. De besøgende kan opleve det nye om fx specialudstyr, hjælpemidler og sikkerhedsbeklædning.

Mindre sager klares fremover uden retsmøder.

16

dtl magasinet

ARKIVFOTO: PER DAUGAARD

Affaldstransportører kan slippe for gebyr Miljøstyrelsen opkræver i disse dage gebyrer for at stå i affaldsregisteret. Det er værd at minde om en nyere fortolkning af reglerne: Hvis affaldstransportøren er registreret som indsamler og også kører som transportør, behøver man ikke længere at være registreret som begge dele. Det er nok at være registreret som indsamler.

Hvis en vognmand vil droppe registreringen som transportør, så kontakt Miljøstyrelsen på affaldros@mst.dk eller 7254 4000.

Oktober 2011

Bevist kvalitet! Din gevinst ...

Forstærket front

Nordisk ledningsnet

GER PÅ LA Multisurring

Kvalitet i alle detaljer

Nordic Trailer A/S · Bredskiftevej 30 · DK-8210 Århus V Klaus (+45) 21 25 99 88 · Mail: klaus@nordictrailer.com www.nordictrailer.com · Fax (+45) 86 57 21 45

dtl magasinet

17

SEKTION 1

INTERNATIONALT KORT NYT EU-vejafgifter ligger fast

Nu kan EU-landene opkræve lastbilafgifter for støj, forurening og trængsel.

18

dtl magasinet

lyster,« siger DTLs EU-chef Søren Hyldstrup Larsen. »Derfor vil danske lastbiler kunne betale for støj i andre lande i årtier, uden at der gøres noget ved støjbelastningen ved fx at lave ny vejbelægning eller støjskærme. Det til trods for at ikke kun lastbilerne støjer, og at lastbiler faktisk er blevet 98 procent mindre forurenende siden 1990.« De vigtigste elementer i Eurovignette-direktivet er: • Medlemsstaterne kan opkræve afgifter for emissioner og støj, som supplement til de eksisterende infrastrukturafgifter.

• Infrastrukturafgifter kan varieres med op til 175 procent i fem timer om dagen for at sprede trafikken og forhindre overbelastning. Gebyret skal dog være indtægtsneutralt, hvilket betyder, at medlemsstater, der indfører højere afgifter for i nogle tidsrum skal sænke afgifterne tilsvarende på andre tidspunkter.

• Medlemsstaterne skal samarbejde for at

ARKIVFOTO: RENAULT

Efter tre års forhandlinger vedtog EUs Ministerråd i sidste måned endeligt de nye regler for vejafgifter for lastbiler i EU, den såkaldte Eurovignette.

De nye regler gør det muligt for medlemslandene at pålægge afgifter for støj og forurening fra lastbiler og at tilpasse vejafgifterne for at bekæmpe trængsel.

Medlemsstaterne opfordres til at bruge indtægterne til at forbedre miljøet og fx bygge sikre rastepladser for lastbiler. Men der er kun tale om en opfordring – ikke et krav. Så det er op til de enkelte lande, om de vil opkræve miljøafgifterne.

DTL beklager, at EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet ikke har holdt bedre fast i et af de grundlæggende principper i det oprindelige forslag: nemlig at indtægterne fra miljøafgifter skulle bruges til at forbedre og fjerne miljøproblemerne. »Desværre tillader reglerne, at medlemslandene blot kan opkræve nye afgifter fra vejtransport med henvisning til støj og forurening og derefter bruge pengene, som de

sikre, at betalingssystemerne er elektroniske og kan ’arbejde sammen’ på tværs af alle EU-landene samt Schweiz og Norge.

• Euro 5- og Euro 6-køretøjer skal fritages for afgift i en indledende periode. Målet er at fremme investeringer i renere lastbiler.

Afgiften indføres først efter 2013 (Euro 5) og 2017 (Euro 6).

Direktivet er resultatet af et kompromis mellem ministrene i Ministerrådet og parlamentarikerne i Europa-Parlamentet.

Parlamentet godkendte forslaget med et stort flertal på et plenarmøde i sommer. Også støtten fra Ministerrådet var stor – kun Italien og Spanien stemte imod. Irland, Nederlandene og Portugal undlod at stemme.

Kommissionen, Parlamentet og flere private parter – herunder DTL – har længe talt for en obligatorisk øremærkning af provenuet til investeringer i transportsektoren. Men uden held. Dog krævede Parlamentet at medlemslandene skal rapportere, hvad provenuet bruges til.

Holland slår modulfordele fast I Holland slår man nu fast en gang for alle: De 25,25 lange modulvogntog gør godstransport mere effektiv, sparer brændstof, mindsker udslippet af CO2 og gavner trafiksikkerheden.

Det er konklusionerne fra flere rapporter om kørsel med modulvogntog i Holland.

Modulvogntogene har således ført til en stigende effektivitet i transporterne, hvor brugen har været fokuseret på detailhandelen, containere, blomstertransporter og affald samt bulk (løst) gods. Rapporterne konkluderer ikke overraskende, at den primære attraktion ved modulvogntog er økonomiske. Mere volumen kan nemlig transporteres med lavere omkostninger og med store miljøgevinster.

Rapporterne konkluderer, at besparelser på op til 20 procent kan opnås for konkrete transporter, og at det kun kræver mindre tilpasninger af logistikkæden. Under de vilkår, modulvogntog anvendes i Holland i dag, er den beregnede besparelse i kørte kilometer ca. 20 millioner kilometer årligt. Det medfører en samlet CO2 reduktion i Holland ved brug af modulvogntog på 16 millioner kg pr. år. Det konstateres, at modulvogntog er en betydningsfuld innovation i arbejdet for at reducere CO2-emissionerne.

OKTOBER 2011

Tøver med at begrænse selvkørernes arbejdstid At mange EU-medlemslande kvier sig ved at indføre EUs begrænsninger i de selvkørende vognmænds arbejdstid har været diskuteret godt skjult i Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg på et møde i Strasbourg, hvor det stort set var umuligt for transportbranchen at være til stede. Mødet blev – i modsætning til andre møder i Parlamentet – heller ikke transmitteret på nettet.

Ikke færre end 13 medlemslande, herunder Danmark og vore nabolande, har endnu ikke indført EUs direktiv om en maksimal arbejdsuge for selvstændige på 48 timer. De 14 øvrige lande har indført reglerne.

Parlamentet tvang medlemslandene til at pålægge begrænsninger i arbejdstiden for selvkørende vognmænd i EU, trods modstand fra medlemslandene og EU-Kommissionen.

Et flertal i Parlamentet mente, at selvstændige vognmænd, der forsøger at opbygge

en forretning for at skabe vækst og beskæftigelse, skal belastes med en begrænsning på, hvor mange timer de må arbejde. Ligesom hvis en selvstændig bager må lukke sin butik, når han har bagt sit brød, fordi han ikke har mere arbejdstid tilbage til at sælge brødet! En holdning, der herhjemme støttes af S og SF men fordømmes af V og K. Dog var transportkommissær Siim Kallas og en repræsentant fra det polske formandskab til stede for at kunne forklare den rette sammenhæng i sagen. De forklarede begge, at trods påstandene fra den socialistiske gruppe i Parlamentet, er der ingen som helst bevis for, at arbejdstiden har en negativ effekt på trafiksikkerheden. Desuden sikrer andre regler, at chaufførerne er udhvilede, når de kører, bl.a. køre- hviletidsreglerne.

Samtidig har kommissæren også ansvar for at sikre, at EU-ret indføres i medlemslandene,

og på det felt er han i færd med at sikre, at alle EU-landene indfører reglerne. »DTL tror fortsat på, at fornuften vil sejre, og at den nye danske regering vil kunne se, at disse regler ikke kan anvendes eller kontrolleres på en fornuftig måde. Vi vil derfor arbejde for at sikre, at reglerne indføres på en så lempelig måde som muligt – og ikke på en måde, der stiller danske vognmænd værre end vognmænd i andre EU-lande,« siger DTLs EU-chef Søren Hyldstrup Larsen.

Disse lande har indført direktivet med større eller mindre grad af regulering: Belgien, Bulgarien, Cypern, Estland, Grækenland, Holland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Rumænien, Slovakiet, Slovenien og Ungarn.

Sideloaderspecialisten 37 års erfaring med design og produktion af verdens bedste sideloader.

Modeller findes med løftekapacitet fra 12 til 42 ton.

HAMMAR – Det pålideligste mærke inden for container håndtering.

Nu solgt i mere end 90 lande.

OKTOBER 2011

dtl magasinet

19

DTL Fordelspartner

Hjælp dine chauffører og din virksomhed – få en automatisk overtrædelsesrapport

Tacho Upload er en simpel internetbaseret indsamlings- og opbevaringsløsning af data fra førerkort og fra tachografer.

Hver gang en chauffør uploader sit førerkort til Tacho Upload, tjekker systemet automatisk om køre- hviletids-reglerne er blevet overholdt.

Er det ikke tilfældet, får du automatisk tilsendt en overtrædelsesrapport. På den måde kan du følge de enkelte chaufførers overholdelse af køre- hviletids-reglerne og dermed forebygge lovovertrædelser og de deraf følgende bøder og frakendelser af kørekortet.

Tacho Upload har desuden en mængde andre fordele: • Ingen installation og ingen kurser er nødvendige.

• Automatisk reminder til chauffører via sms.

20

dtl magasinet

• Alle oplysninger til myndighederne kan nemt og hurtigt ”pakkes” og sendes.

• Alle filer slettes automatisk fra Tacho Upload efter 365 dage.

• Automatisk lovpligtig back up af datafilerne – det klarer Tacho Upload automatisk.

Vil du vide mere så kontakt dit regionskontor eller ring til DTL Fordelspartner på 5081 0277.

Læs mere på www.dtl.eu/tvs

Tilmeld dig fordelsmailen på www.dtl.eu/tilmeld

OKTOBER 2011

Bruger du mere brændstof end ”højst nødvendigt…?”

Det er bøvlet, beskidt og tidskrævende at checke dæktrykket manuelt på et vogntog med 16, 20 eller flere hjul. Derfor bliver det sjældent gjort.

KONSEKVENS: for lavt dæktryk.

50 % af alle lastbiler kører med MERE end 10 % for lavt dæktryk.

Det betyder højere rullemodstand og dermed højere brændstofforbrug. Tænk bare på en halvflad cykel – den er TRÆG at træde.

Ydermere betyder for lavt dæktryk, at dækkene slides hurtigere.

Få en serviceaftale fra Carl Stahl Carl Stahl tilbyder alle medlemmer af DTL en serviceaftale på deres løftegrej. Du får kontrolleret og testet dit løftegrej i henhold til alle de gældende regler på området af veluddannet personale med mange års erfaring.

Eftersynet foregår primært via visuel kontrol men i tvivlstilfælde benyttes penetrantmetoden. Efter testen af grejet mærkes dette efter gældende regler, og der udstedes et kontrolcertifikat på stedet. Skal der udskiftes dele, sker det kun efter aftale med kunden.

Med en serviceaftale husker vi på, hvornår dit udstyr skal testes. Vi kontakter dig ca. en måned før årsdagen for tidligere års eftersyn og aftaler en ny test.

Kontakt Carl Stahl A/S på 76 24 02 34 eller www.carlstahl.dk – info@carlstahl.dk for at høre mere om serviceaftaler.

FAKTA: Er dit dæktrykket 20 % for lavt, da…

• forøges brændstofforbruget med 2-5 % • reduceres dæk levetiden med 20-30 % LoadMaster TPMS Dæktrykovervågning gør det nemt og overskueligt at kontrollere alle dæktryk med et enkelt tryk på en knap.

MONTAGE: LoadMaster TPMS systemet består af en monitor, antenne, strømkabel samt et antal sensorer svarende til antallet af hjul/dæk på køretøjet.

Antennen monteres udvendigt bagerst på undersiden af køretøjet.

Strømkablet tilsluttes 12V og stel. Sensorerne skrues på det enkelte hjul samtidigt med de ”låses” til hjulpositionen på monitoren.

Monteringstid på eks. Trækker/Trailer med 14 hjul er ca. 2,5 time.

Kontakt Loadmaster på 87 25 70 20 eller info@loadmaster.dk eller se mere på www.loadmaster.dk

Som Codan kunde og DTL-medlem kan du få Vejhjælp for 0 kr. i beredskabsgebyr

Codan har i flere årtier samarbejdet med DTL og udviklet specielle forsikringer. Og som noget helt nyt kan vi nu også tilbyde Codan Erhverv Vejhjælp på helt særlige vilkår for DTL-medlemmer, som har forsikret deres køretøjer hos os.

Alt, du behøver, er at kontakte Codan – så kan du holde forretningen kørende.

Dine særlige DTL og Codan priser Køretøjer over 3.500 kg: 0 kr. i beredskabsgebyr.

Kun betaling for forbrug til særlige timepriser for DTL-medlemmer.

Køretøjer under 3.500 kg: 500 kr. i abonnement om året pr. køretøj for ubegrænset vejhjælp i Danmark Hos Codan kommer DTL-medlemmer hurtigt videre • Du prioriteres • Særligt direkte telefonnummer • Hurtig assistance Ring nu på 33 55 40 82 og udnyt dine særlige DTL og Codan priser.

OKTOBER 2011

Tilmeld dig fordelsmailen på www.dtl.eu/tilmeld

dtl magasinet

21

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Fronten på den nye Actros, der har fået et mere harmonisk look.

Mercedes-Benz Actros:

Mindre modvind på landevejen De største nyskabelser ses ikke, men gavner vognmandens pengepung

Af Hans Skat

Mercedes’ nye flagskib til mere end en milliard euro i udviklingsomkostninger er en flot og harmonisk bil. De virkelige nyskabelser er imidlertid diskrete, vel nærmest usynlige.

Hele bilens design er nemlig tænkt ud fra, hvad der gavner brændstoføkonomien. Så man kan sige, at harmonien fra bilens aerodynamiske linjer skal fortsætte hos vognmanden, når han ser på sin brændstofregning.

Så det er ikke de store, ydre ændringer, du ser ved første øjekast. Men når man så går modellerne nærmere efter og tænker i vindmodstand, kan man ligefrem se, at mange af delene er afrundede og følger hele bilens former.

Det er en af forklaringerne på Mercedes’ brændstofgevinster på den nye Actros.

Ja, selv undervognen har været under ingeniørernes lup i vindtunnellen for at sikre optimal brændstofudnyttelse.

220 km testkørsel Jeg deltog i en testkørsel for transportjournalister, hvor vi ved ankomsten til München blev mødt af 30 vogntog fordelt på seks modeller af to-akslede trækkere med tre-akslede standardtrailere. De stod linet op og læsset med 25 tons.

Modelversionerne spændte fra

22

dtl magasinet

ClassicSpace førerhus, den klassiske trækker til kort og mellemlang national kørsel i 2,3 m bredde, over StreamSpace, i både 2,3 m og 2,5 m version, videre til BigSpace og GigaSpace, begge i 2,5 m version. Den sidste er det ultimative førerhus til langfart med komfort til to chauffører og med en ståhøjde op til 2,13 m.

Testkørslen strakte sig ca. 220 km med blandet kørsel på landevej, gennem byer og på motorvej, og jeg testede tre vogntog med motorstørrelser fra 421 hk til 510 hk Jeg satte mig først til rette i et GigaSpace førerhus i en model 1851 på 510 HK og et drejningsmoment på 2500 nm – Mercedes’ bud på den ultimative langtursvogn.

Efter instruktionen fik jeg en minifjernbetjening, der ud over at være billås også er startnøgle og kan betjene en del andet udstyr i bilen.

Den indeholder også tjekfunktioner af fx bremselys, dæktryk og brændstofmængde.

Indstillingen af sædet foregik med et tryk på en fodkontakt, hvor begge hænder er fri til at finde den rigtige kørestilling. Instruktøren forklarede om den indbyggede computer, koblet til flådestyringssystemet, Fleetboard.

Begge dele er standard i alle model-

lerne, dog kræves et abonnement til dataanalyserne.

Jeg kunne vælge automat- eller manuelt gear, men ifølge instruktøren kører Mercedes’ tredje udgave af Powershift mere økonomisk, end jeg ville være i stand til. Alle instrumenter er velplacerede og nemme at overskue.

Kørslen fra lufthavnen afslørede et vogntog, der er nemt at håndtere. Du har en sikker fornemmelse af køretøjet, og det har stor betydning for din føling med, hvornår det går for stærkt. Ofte er det mangel på fornemmelse for køretøjets reaktion på vejens udformning, hastighed og ratbevægelser, der kan føre til ulykker. Når dette er sagt skal der tillægges, at komforten stadig var i højsædet. Jeg var på intet tidspunkt anspændt eller manglede udsyn.

Skilt aktiverer bremseassistenten På denne tur var bilens computer indstillet til ECO-drive, og bremseassistenten var slået til.

Man skal være opmærksom på situationer, hvor bremseassistenten kan slå utilsigtet til. Fx ved skarpe kurver hvor der er et stort skilt. Det kan computeren opfatte som en forankørende, der er for tæt på. I første omgang advares føreren, inden nedbremsningen begynder. Så man kan slå bremseas-

OKTOBER 2011

sistenten fra eller bevæge speederen til kickdown, som midlertidigt slår assistenten fra. På de 220 km i blandet miljø oplevede jeg kun én gang, hvor assistenten advarede uden grund. Det var netop i en skarp kurve.

Lidt af et drømmescenarie – hvad skal man vælge?

Næste tur i den næstmindste model Efter ca. 73 km skiftede jeg til en model 1845 med 449 HK og et drejningsmoment på 2200 nm, den næstmindste model. Motoren ydede forbavsende godt. Jeg var forundret over, hvor lidt forskel der var i trækkraften. Kombinationen af motor, gear og bagtøj var nøje afstemt, så bilen trækker med næsten maksimum nm inden for 1000 til 1400omdrejninger. Det giver færre gearskift og bedre brændstoføkonomi.

Igen havde man en fuldstændig fornemmelse af bilens bevægelser på landevejen uden at give køb på komforten. Hele den nye undervogn gav indtryk af styring og retningsstabilitet under fuld kontrol.

En enkelt oplevelse til almindelig advarsel. Bilen reagerer på chaufførens mindste vink. Den fine komfort bag rattet kan foranledige den mindre øvede chauffør til at tro, at man kører langsommere, end tilfældet er.

Denne del af turen var mest på motorvej, hvor computeren stor set styrede hastighed og afstand til forankørende. Det var til UG. Ny undervogn god i mange sving Ved det tredje model-skift var det en 1842 med et drejningsmoment på 2100 nm og smalt førerhus med fladt gulv.

Der var nu rigeligt plads og ikke stor forskel fra de to andre 2,5 meter brede førerhuse. Kørslen gik igennem kuperet landskab og små byer. Der manglede aldrig trækkraft. I de mange sving kunne man rigtigt mærke den nye undervogn med stabilitetsassistenten og den bredere og mere stive chassisramme.

Bilen reagerede prompte på alle rat-bevægelser og virkede meget stabil uden de store krængninger. Mercedes har udviklet en undervogn, der sikrer en glidende og sikker kørsel.

I alle nye Actros’er er der en omfattende sikkerhedsudrustning, inklusive stabilitetsassistenten. Derudover kan der købes sikkerhedspakker, hvor man i Tyskland får nedsat præmie på forsikringen, når vognmanden tilkøber den ekstra sikkerhed.

Hele bilens design er rettet mod sikker og økonomisk kørsel.

Mercedes har påvist, at der på Euro

OKTOBER 2011

Den nye Actros på sydtyske veje med bl.a. automatisk bremseregulering, der bør være standard i alle nye biler.

5-biler spares seks-syv procent brændstof. Og ved uddannelse af chaufføren og brug af Fleetboard kan besparelsen nå op på 15 procent. Fleetboard-systemer kan også forøge serviceintervallerne med op til 30.000 km ekstra.

Bedre til slalom Testkørslens anden etape foregik på et gammelt militærområde og i de Schwäbische Alper, et eventyrlandskab med masser af små veje, der snor sig op og ned.

På testbanen fik vi også lejlighed til at sammenligne med gamle Actrosmodeller gennem chikaner og slalom og på et ”vaskebræt”. Særligt forskellen på slalomkørslen og på ”vaskebræt-

tet” viste, hvor stor forskel, der er på den nye og den gamle Actros. Den nye kørte helt stabilt slalom, selv ved 75 km/t, mens den gamle langt tidligere gik i lidt ubehagelige svingninger. Hen over vaskebrættet kunne den nye model køre hurtigere.

Min konklusion er, at Mercedes har udviklet en lastbil, der har fremragende kørekomfort, stor sikkerhed og god økonomi. De store udviklinger er ikke så synlige, men den er ikke desto mindre spækket med nye ideer. Det bliver spændende når de 3 og 4 akslede modeller kommer på markedet.

Mercedes’ system med automatisk bremseregulering bør blive standard i alle nye biler.

dtl magasinet

23

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

En fornøjelse at køre på de sjællandske landeveje med kærretrækket bl.a. forsynet med sideskørter.

Opdateret DAF XF 105:

Den pålidelige hollænder Af Karsten Gade

Topmodellen fra DAF hedder stadig XF 105.

Den blev præsenteret i 2006, og året efter fik den ”Truck of the Year 2007”-trofæet. Frem til i dag er der løbende blevet tilføjet forbedringer til modelserien, som opdateres med eventuelle forandringer to gange årligt.

De seneste ændringer omfatter Paccar MX motoren, og softwaren på AS Tronic gearkassen, der ligeledes har fået en finpudsning.

Efter flere år var det derfor på sin plads, at DTL Magasinet kunne prøvekøre en opdateret model, nemlig et 5-akslet kærretræk. Testbilen på de sjællandske landeveje var en DAF FAN XF 105.510 6x2/4 med Super Space Cab førerhus, automatisk AS Tronic gearkasse og ZF intarder. Udstyrslisten var lang. Her kan nævnes sikkerhedsudstyr, som omfatter vognbaneassistent (LDW), kameraer på siden, akseltryksmåler og ikke mindst afstandsradar (ACC) med kollisionsadvarsel (FCW).

Støjsvag og pålidelig Nøgleordene bag en moderne lastbil er ifølge DAF lave driftsomkostninger, stor chaufførtilfredshed og høj pålidelighed.

Og meget tyder på, at DAF har nået målet. Køreegenskaberne er i top. Last-

24

dtl magasinet

bilen var forsynet med parabelfjedre for og luft bag. Det gav god kontakt til vejen uden, at affjedringen blev hård.

Førerhuset havde en god affjedring, som modvirker større ujævnheder i vejen. Paccar-motoren og den opdaterede AS Tronic gearkasse gik rigtig godt i spænd med hinanden. Støjniveauet i kabinen er meget lavt under alle belastningsforhold, og med en totalvægt på 40 ton og 510 hk til rådighed på prøveturen blev jeg overbevist om, at vælger man en XF105.510, så er man godt rustet til hverdagens strabadser.

Stort førerhus Super Space førerhuset er et af markedets største og mest rummelige med meget komfort og et godt arbejdsmiljø til chaufføren. Kabinen er velisoleret med lyse og varme farver. Over foruden er der store og fornuftige opbevarings rum. Køjen er blandt de største på markedet og kan let rumme en velvoksen chauffør.

Når man har taget plads i det komfortable og trinløst justerbare førersæde, møder man en førerplads med orden og funktionalitet i indretningen.

Alle instrumenter og betjeningsknapper er placeret inden for rækkevidde. ZF intarderen og Gearvælgeren til AS Tronic gearkassen er fornuftigt placeret under

rattet, og fartpiloten, hastighedsholder og telefonbetjeningen er placeret i rattet, som også var forsynet med airbag.

Udsynet fra førerpladsen er blandt de bedste, specielt omkring højre spejl-arrangement og A-stolpen er det lykkedes DAF at finde en løsning, som giver de mindste blinde vinkler. Der er god plads mellem side- og vidvinkelspejlet. Dog virker den todelte siderude lidt gammeldags.

Forbedret Paccar MX motor For at mindske brændstofforbruget og driftsomkostningerne har den 12,9 liters PACCAR MX motor fået nye stempler, optimeret styresystem og brændstofindsprøjtning samt en fuldt indkapslet udstødningsmanifold.

Motoren i testbilen var på 375 kW/510 hk, som alle er til stede mellem 1.500 - 1.900 omdr/min. Drejningsmomentet var på 2.500 Nm, og var til rådighed mellem 1.000 og 1.410 omdrejninger.

Den prøvekørte lastbil var udstyret med DAF SCR-teknologi til efterbehandling af udstødningsemissionerne.

Testbilen overholder EEV-normen (Enhanced Environmentally-friendly Vehicles), der er bedre end Euro 5.

Serviceintervallerne går alt afhængigt af brugen op til 150.000 km.

OKTOBER 2011

DAF FAN XF105.510 6x2/4 Førerhus:

Super Space Cab - luftaffjedret

Motor: Paccar MX 375 på 12,9 L med 6 cyl. rækkemotor med turbo og intercooler Euronorm: EEV med SCR katalysator Effekt: 375 kW/510 hk ved 1.500 - 1.900 omdr/min.

Moment:

2.500 Nm ved 1.000 – 1.410 omdr/min.

Gearkasse:

AS Tronic 12AS2540 med 12 gear

Aksler: 11,5 t drivaksel + 7,5 t styrbar/hævebar bogieaksel Bremser: EBS/ABS og ventilerede skivebremser Motorbremse:

320 kW ved 2.100 omdr/min.

Akselafstand:

1/2 = 5050 mm, 2/3 = 1400 mm

Dæk: 315/70 R22.5 Michelin XF Savergreen alle aksler Sikkerhedsudstyr: ACC – LDW – FCW (kollisionsadvarsel)

Instrumentbrættet i et af markedets største førerhuse.

Volvo – nu med 750 heste I 1987 blev Volvo F16 lanceret med Volvos første 16-liters motor, der ydede 470 hk – den første nogensinde af sin slags. Siden da har efterspørgslen på stadig mere kraftfulde lastbiler drevet udviklingen frem. »Volvo FH16 750 er en kompromisløs kombination til de mest krævende transportopgaver,« siger adm. direktør Staffan Jufors, Volvo Trucks.

Den nye og hidtil kraftigste motor er baseret på den samme teknologi som Volvo Trucks' nuværende 16-liters dieselmotor på 700 hk – en sekscylindret rækkemotor med overliggende knastaksel, fire ventiler pr. cylinder og enhedsinjektorer. Den er optimeret til højere ydelse og moment, mens brændstofforbruget stadig er det samme.

750 hk-motoren fås i to versioner: en til Euro 5 og en til EEV (Enhanced Environmentally-friendly Vehicle), der giver endnu lavere partikelemissioner og mindre røg. Volvos automatgear I-Shift er standard og tilpasset det meget høje moment.

OKTOBER 2011

FOTO: VOLVO

Nu er Volvo oppe på 750 hestekræfter. Det er FH16, der med 750 hk og 3550 Nm kan klare de tungeste transportopgaver.

Den nye, stærkeste dreng i klassen.

Den nye 750 hk-motor genererer et moment på 2800 Nm ved 900 o/ min., hvorefter momentkurven stiger brat og når toppunktet på 3550 Nm ved 1050 o/min. hvorfra det er jævnt op til 1400 o/min. Dette gør det muligt at bevare en høj hastighed selv op ad de sejeste stigninger.

Jo flere kræfter, der er til rådighed ved et lavt omdrejningstal, når lastvognen igangsættes med en

tung last, desto mindre belastes motoren, og desto bedre bliver brændstoføkonomien. Det giver rigtig gode køreegenskaber, lyder det fra Volvo.

Produktionen til det europæiske marked starter i begyndelsen af 2012.

Udover versionen med 750 hk vil Volvos 16-liters motor kunne fås med effektudtag på 540, 600 og 700 hk.

dtl magasinet

25

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Femern-projekt tager form »Lykke er en sænketunnel,« siger erfaren tunnelingeniør, der gør klar til sit tredje gigantprojekt.

Sådan bliver nedkørslen til tunnelen i Rødby.

Af John Larsen

Projektets chef, ingeniør Steen Lykke, glæder sig til den gigantiske opgave.

26

dtl magasinet

Femern-projektet er for alvor ved at tage form.

Der bliver efter al sandsynlighed tale om en knap 18 km lang sænketunnel, hvor bil- og jernbanetrafikken ledes igennem i fire separate rør uden modgående trafik for hverken biler eller tog.

Turen vil tage omkring 10 minutter i bil og syv minutter i tog.

Tunnelen suppleres af to andre store projekter. Det er de danske landanlæg og 119 km jernbane fra Ringsted samt de tyske landanlæg fulgt op af 89 km jernbane og 20 km motorvej.

På et seminar for danske, svenske og finske transportjournalister, arrangeret af Volvo Lastvogne, løftede Femern A/S’ projektchef for sænketunnelen, Steen Lykke, sløret for, hvad der venter trafikanterne, når tunnelen åbner i 2020. »Glem alt om tunnelfordomme som fx at køre ind i et sort hul. Vi vil sørge for, at køreturen bliver en oplevelse med farveskift undervejs og masser af lys,« forklarede ingeniøren, der glæder sig til opgaven.

Han er en erfaren fætter med

mere end 30 års ingeniøropgaver bag sig. Han stod for sænketunnelen på den danske side af Øresund, verdens hidtil største sænketunnel. Derefter rejste han til Tyrkiet, hvor han i næsten syv år var chef for byggeriet af verdens dybest placerede sænketunnel, Marmaray tunnelen under Bosporus strædet i Istanbul. »Femern-tunnelen på 17,6 km kan blive min tredje rekord,« fortalte han.

I harmoni med landskabet en Lykkes kommende værk skal indarbejdes harmonisk i det eksisterende landskab uden at påvirke naturen i negativ retning.

Tværtimod anlægges rekreative arealer omkring nedkørslen, det store trafikkontrolcenter og betalingsanlægget, der meget naturligt placeres på dansk side, da Danmark står for totalfinansieringen af tunnelen. Projektchefen arbejder sammen med sit team og rådgivergruppen Rambøll, Arup & TEC om et projektforslag, der skal endeligt godkendes af myndighederne i Danmark og Tyskland.

Projektet skrues p.t. sammen af det 100 procent statsejede selskab Femern A/S. Selskabet skal i 2013 forelægge det færdige projekt til Folketingets endelige godkendelse. Folketinget besluttede sig for at gå efter tunnelløsningen i februar i år.

Når Folketinget har sagt ok, kan det enorme, seks år lange anlægsarbejde gå i gang – ikke mindst på fabrikken, som opføres i nabolaget til produktionen af betonelementerne. Omfanget vil gøre Femern-forbindelsen til et af verdens største infrastrukturprojekter. Steen Lykke ser frem til opgaven med stor glæde og spænding: »Tunnelens form er som en gigantisk cigarkasse, hvor de separate rør sørger for ensrettet færdsel med to vejbaner og et fuldt nødspor hele vejen igennem – ikke mindst af hensyn til sikkerheden. I tilfælde af ulykker eller brand kan trafikken i røret lukkes ned, og folk kan hentes ud gennem nøddøre og ind i det andet rør,« forklarer han.

For at sikre sænketunnelen

OKTOBER 2011

mod skibsforlis ovenfra placeres et ca. to meter tykt beskyttelseslag ovenpå den lange ”cigarkasse”.

Digerne omkring anlægget dimensioneres til en hævet vandstand på én meter og kan yderligere udbygges. Desuden anlægges regnvandsbassiner til at opsamle stærk regn fra motorvejen og på det omliggende indgangsareal.

Landskab og udsigt forandrer sig ikke, men færgerne forsvinder.

Vigtig transportkorridor Tunnelingeniøren orienterede om projektet på den svenske ambassade i København, hvor ambassadør Inga Ericsson Fogh i sin introduktion ikke lagde skjul på, at det bliver en transportkorridor af meget stor betydning for Sverige. Femern-forbindelsen forbinder Sveriges to største handelspartnere – hverken mere eller mindre. »Vi kommer fx meget hurtigere til den meget betydningsfulde havn i Hamburg,« sagde hun.

Selv om Danmark betaler gildet i første omgang, skal investeringerne hjem igen via brugerbetaling ligesom ved Storebælt og Øresund. Der regnes med knap 50 milliarder kroner til tunnelforbindelsen og 8-9 milliarder til de danske landanlæg, finansieret med statsgaranterede lån og EU-støtte.

Lånene skal betales tilbage efter denne forventede indtægtsfordeling: 36 procent tyskere, 26 procent danskere, 24 procent svenskere og 14 procent andre nationaliteter.

Volvo gået i stilling Mens vognmandsbranchen tager det stille og roligt med dæmpede forventninger til øget aktivitet, så er andre allerede gået i stilling til de nye tider. Det gælder fx Volvo-forhandleren Titan Lastvogne, som i 2009 flyttede fra Nykøbing Falster til Nørre Alslev på Nordfalster for at ligge godt til såvel GedserRostock forbindelsen som den kommende Femernforbindelse med masser af lastbiltrafik i vente. »Det er væsentligt for Volvo at være repræsenteret i området og at være klar til den forøgede trafik, der forventes,« siger commercial trucks manager Peter Kragelund Andersen. Eller som Titans adm. direktør Jens Juel Jeppesen siger: »Efter nogle hårde kriseår ser vi fremad. Vi gør bl.a. klar til at servicere det store antal anlægsbiler, der skal til at arbejde på flere store infrastrukturprojekter som fx jernbane- og motorvejsudvidelserne på Sjælland, Næstveds ringvejsudvidelse – og selvfølgelig når Femern-projektet går i gang. Jo, vi forventer et boom af aktiviteter og transport.«

Femern-tunnelen i sammenligning med Mont Blanc-tunnelen (rødt).

OKTOBER 2011

Masser af lys og skiftende farver giver variation i køreturen.

dtl magasinet

27

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Konference om transportsikkerhed:

Kriminalitet

ARKIVFOTO: PER DAUGAARD

kæmselvpes skal bafebranchen

Tag de simple forholdsregler som fx at lade være med at køre med højværdigods i gardintrailere.

Af Morten Lindbo

28

dtl magasinet

Beskeden var klar fra både politi, forsikringsverdenen og organisationerne i øvrigt, da Sikkerhedsbranchen i sidste måned holdt konference i Købehavn om transportsikkerhed: Det er i høj grad også virksomheder-

ne selv, der kan forhindre, at kriminaliteten mod godstransporten ikke stiger yderligere.

Ofte kan ganske simple forholdsregler gøre det mere besværligt for tyvene. Såsom at sikre sig, hvem man

ansætter og procedurer for opbevaring af gods, nøgler og parkering af køretøjer. Man kan anvende king-pin låsebolte, startspærrer og lade være med at placere højværdigods i gardintrailere DTLs chefjurist John Roy Vesterholm var blandt indlægsholderne, og set fra hans stol er der ikke meget nyt under solen hos aktørerne, når talen falder på at gøre noget for at forhindre kriminalitet mod godstransporten.

Rastepladserne kan hjælpe »Der har gennem årene været et stort antal konferencer og seminarer om sikkerhedsspørgsmål i transporterhvervet, men man må konstatere, at der hverken hos virksomhederne eller myndighederne er det fornødne fokus, der kan forhindre problemet i at vokse,« siger han.

Hovedproblemet i Danmark er, at der mangler kapacitet og p-pladser på de eksisterende rastepladser. Det gør, at mange chauffører er henvist til at holde deres lovpligtige hvil på steder, som ikke er velegnet, og hvor risikoen for kriminalitet er større. »I dag er der chauffører, som holder i dagevis på rastepladserne. DTL har tidligere foreslået, at der indføres en tidsbegrænsning for parkering på landets rastepladser på 25 timer, så rastepladserne kan anvendes til det, de er beregnet til – korte hvil af hensyn til trafiksikkerheden,« siger chefjuristen.

Han noterer sig også, at antallet af stjålne lastbiler og trailere i Danmark har været for nedadgående inden for de seneste par år. Han og andre konferencedeltagere tvivler dog på, at det skyldes, at de kriminelle har forladt denne business. Tværtimod kunne både repræsentanten fra det svenske

OKTOBER 2011

politi, kriminalinspektør Per-Arne Nilsson, og konsulent i Forsikring og Pension, Tommy H. Hansen, bekræfte, at der fortsat stjæles alt, hvad der kan stjæles.

John Roy Vesterholm mener, at den korte nedgang kan skyldes, at antallet af lastbiltransporter under krisen har været mindre end normalt.

Ingen savnede trailer med tyggegummi Branchens eget ansvar blev illustreret af indlægsholderne ved flere eksempler. Fx undrede det konsulenten fra Forsikring og Pension, at virksomheder gennem længere tid ikke savner op til flere forsvundne trækenheder eller trailere. Samtidig undrede det svenske politi sig over, at der for eksempel ikke var nogen transportvirksomhed, der på et tidspunkt savnede en hel trailer med tyggegummi!

Det tyder på, at man ikke har styr på sin egen flåde og godset til kunderne.

Tendensen er ifølge forsikringsbranchen, at hovedparten af trækkere og trailere stjålet i Danmark også findes i Danmark igen – men ellers er det i de baltiske lande og de nye mindre russiske lande, hvor man finder både køretøjer og gods igen. Køretøjerne bliver ofte kannibaliseret og solgt som reservedele.

Tyveri af diesel er eksploderet de senere år, og konferencen konkluderede, at det også kunne skyldes en øget efterspørgsmål fra brodne kar i erhvervet selv.

John Roy Vesterholm har ikke illusioner om, at Danmark under sit EU-formandskab i 2012 vil følge op på den resolution om bekæmpelse af kriminalitet i transporten, som EUlandene vedtog under det danske formandskab i 2003, og en tilsvarende resolution om etablering af sikre rastepladser og bekæmpelse af kriminalitet mod godstransporten, som justitsministrene vedtog under det belgiske formandskab den 8. november sidste år. »Myndighederne tager hænderne til sig, og kort efter den seneste resolution i 2010 meldte den danske justitsminister ud, at man ikke ønskede at deltage i EU-projektet om sikre rastepladser – kaldet LABEL. På kort sigt er det kun erhvervet selv, der kan få bremset kriminaliteten, og det må jo også være i transportkøbernes og forsikringsselskabernes interesse,« siger chefjuristen.

Konferencen blev holdt i forbindelse med sikkerhedsbranchens udstilling Security User Expo på Carlsbergs gamle bryggeområde i Valby ved København.

John Roy Vesterholm, DTL: »Hovedproblemet er pladsmangel på rastepladserne, der får chauffører til at holde hvil på uegnede steder.« OKTOBER 2011

SAGT & SKREVET Fordyrende for alt og alle På en dag kan vi have 40-50 affaldsafhentninger, som alle skal ind og tastes. Når vi nu er i en krisetid, kunne vi godt bruge tiden til noget andet. Det er fordyrende for alt og alle. De oplysninger kan de sagtens få fra alle modtagestationerne. De får dem alligevel, men det er kontrol på kontrol.

Vognmand Kresten Kold i Dagbladet Sjællandske om registrering af affald til Miljøstyrelsen.

Livgarden må gerne skabe bilkøer København er ingen storby som Paris eller London. Trængslen i København skabes af elendigt koordineret opgravningsarbejde, metrobyggeri og Livgarden. Sidstnævnte har min sympati og må gerne skabe bilkøer.

Forfatter og kommentator Claes Kastholm i Berlingske.

Mange svar mangler Det er utroligt, med hvilken arrogance partierne har foreslået en betalingsring uden på forhånd at have lavet en model, der er ordenligt analyseret igennem. Nu har vi fået nogle af svarene – men mange svar mangler.

Direktør Henrik Fugmann, Fugmann A/s og formand for Tekniq-råd Hovedstad i Børsen.

Gået som sagt for 20 år siden Det er i høj grad gået, som Gunna Starck, tidligere byplanborgmester for Venstresocialisterne, sagde for 20 år siden: ” Hundelortene skulle op i hundene. Hundene skulle ind i bilerne. Bilerne skulle ad af byen.” Det er lige hvad Københavns Kommune har gjort. Når man ikke har haft betalingsmidlet til at holde bilerne væk, har man brugt trængselsmidlet, så bilerne holder i kø, og bilisterne holder sig ude af byen.

Trafikforsker Harry Lahrmann, Aalborg Universitet, i Borsen.dk.

Vejer hver eneste forslag At vi har sagt det før, gør det ikke mindre rigtigt. Det kan ikke nytte noget, at man siger, at bare fordi man er træt af at høre argumenterne igen, så vil man det ikke. For det er simpelthen så nødvendigt, at vi vejer hver eneste forslag til regeringen på den vægt, der indikerer, om det flytter os den rigtige eller forkerte vej i forhold til at styrke konkurrenceevnen og forbedre væksten.

Direktør Karsten Dybvad, DI, i Business.dk

Træt af lastbilforbud De sidste to-tre trafikministre har været rimeligt lydhøre, men jeg er træt af det lastbilforbud mod overhalinger. Nu frygter jeg lidt en ny rød transportminister, men jeg vil helst se på positive muligheder.

Måske som nye store offentlige anlægsprojekter, også i Midt- og Vestjylland, så det ikke kun handler om Aarhus og Sjælland.

Vognmand Poul Jørgensen, formand for Vestjyllands Vognmandsforening, i Lastbilmagasinet.

dtl magasinet

29

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION SEKTION 33

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

SEKTION 4

MEDLEMMER

Vognmænd spørger hotline Dansk Erhvervs jurister rådgiver DTLs arbejdsgiverforenings medlemmer og besvarer deres spørgsmål.

I min virksomhed aflønner vi hver 4. uge – har det betydning for opsigelsesvarslerne?

Svar: Lønningsperioden i henhold til Transportoverenskomsten kan udstrækkes til henholdsvis 2 uger, 4 uger, halvmåneds- eller månedsafregning. Når du har valgt at aflønne dine chauffører hver 4. uge, er det ikke at betragte som månedsvis afregning i overenskomstmæssig forstand.

Det vil derfor ikke have den afsmittende effekt på opsigelsesvarslerne, som månedsvis afregning har. Du skal derfor blot anvende de almindelige opsigelsesvarsler for henholdsvis timelønnede og fuldlønnede medarbejdere, som disse står opført i overenskomstens § 14.

Vælger en virksomhed derimod den månedsvise afregning, skal man være opmærksom på, at det medfører noget længere opsigelsesvarsler, jf. overenskomstens § 14. Opsigelsesvarslerne er: Fra arbejdsgiverside: Månedsafregning 0-9 mdr. anciennitet 14 kalenderdage Efter 9 måneders anciennitet 28 kalenderdage Efter 3 års anciennitet 45 Kalenderdage Efter 5 års anciennitet 60 kalenderdage

Hvordan opgør man medarbejderens overarbejde?

Svar: Når overarbejde gøres op, fradrages den tid, der går til spisning og hvile. Også forsømt tid af den normale ugentlige arbejdstid skal fradrages overarbejdstiden, medmindre forsømmelsen har fundet sted som følge af en af arbejderen utilregnelig grund, som rettidigt er anmeldt til arbejdsgiveren og godkendt af denne.

Jeg har en fuldlønnet medarbejder, som nu vil på deltid – hvad gør jeg?

Svar: En medarbejder på deltid skal i henhold til transportoverenskomstens § 2, stk. 1 ansættes som timelønnet medarbejder.

I skal derfor sørge for at få hans ansættelsesbevis ændret, så det fremgår, at han nu er ansat som timelønnet medarbejder – og med det antal timer, I har aftalt.

Bemærk at deltidsansatte medarbejdere ikke kan indgå i varierende ugentlig arbejdstid. En deltidsansat kan heller ikke indgå i en eventuel afspadseringsaftale på virksomheden.

Endelig skal man også bemærke sig, at en deltidsansat medarbejder ikke har noget opsigelsesvarsel over for arbejdsgiver.

Prisga ranti – hvis du fi n der vore vognm andsku ligere h rser bilos gennem en anden skole fører vi , kurset den ne til dsatte pris du får y derligere , og dkk.

1000,i rabat.

Uge 45 og 2 Uge 41 og 8 �

Uge 39 og 47 og 5

Uge 39 og 47 og 5 Uge 2 Uge 41 og 8 � Uge 42 og 2 Uge 41 og 5

Uge 5

30

dtl magasinet

OKTOBER 2011

Sjællands transportmesse på sporet igen

Publikumsrekord med ca. 3.000 besøgende i Ishøj.

Transportudstillingen Transport Øst blev gennemført for tredje gang.

Det foregik i smukt septembervejr, godt besøg, masser af fagsnak og en danmarkspremiere på den største lastbil-nyhed i flere år. Knap 2000 gæster lagde vejen forbi Ventrupparken i Greve, og efter et skuffende 2010 i Hvidovre, hvor arrangementet druknede i regn og et lavt besøgstal, var der i år igen masser af optimisme

3.000 til Truck Show 2011 Mere end 3.000 lastbilinteresserede lagde vejen forbi Ishøj Truck Show, der blev afviklet i sidste måned. Det foregik på Europas største Scania-anlæg i Ishøj. Det var ny rekord for truckshowet, der for 3. år i træk blev arrangeret af truckerklubben TØF i samarbejde med aut. Scania-forhandler Scania Biler A/S. Især de op mod 250 flotte lastbiler på den store plads omkring Scania-anlægget trak publikum til. Også de mange veteranlastbiler, radiostyrede modellastbiler, leverandørudstillingen af transportmateriel og serviceydelser samt udstillingen af person- og varebiler tiltrak sig stor interesse, og så skadede det jo heller ikke, at vejret var perfekt til det store udendørs arrangement, et af årets sidste.

og tilfredshed at spore blandt de 35 udstillere. »Det har været rigtig godt for os.

Vi er helt klart med igen næste år, hvis det bliver samme sted,« siger Claus Rieland, salgschef hos Renault Trucks, der var mødt talstærkt frem med ni køretøjer.

Messen blev holdt lige ud til motorvej E20 på arealerne ved Lastas og Mercedes-Benz. Sidstnævnte kunne præsentere årets store lastbil-nyhed, den nye Actros, som for første gang blev vist frem for den danske offentlighed. (Læs også testen side 22-23).

Lastbil Magasinet arrangerer en ny Transport Øst næste år – og sandsynligvis igen i Greve, omend de sidste detaljer endnu mangler at komme på plads. Dog kan udstillere og publikum allerede nu sætte kryds i kalenderen ud for weekenden 8. og 9. september 2012.

Udstillingen i hovedstadsområdet vender tilbage næste år. Her er kig på årets udgave, der fik smukt septembervejr.

VERDENSNYHED! NY DIGITAL FARTSKRIVER FLERE END 1000 HAR SKIFTET - HVORNÅR ER DET DIN TUR? - OP TIL EN TIMES MERE KØRETID PR. DAG - LET MANUEL INDTASTNING - KLAR TIL TRÅDLØS DATAOVERFØRSEL - ENESTE KLAR TIL “1 MINUT” REGLEN - VISER SAMLET KØRETID (DAG/2 UGER)

LÆS MERE PÅ WWW.SE5000.COM Stoneridge Electronics markedsføres af A/S BG Service Center - www.bgdk.com

OKTOBER 2011

dtl magasinet

31

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Regering står foran store udfordringer Efter folketingsvalget byder hverdagen på store udfordringer både for transporterhvervets brancheorganisationer og de nye trafikpolitikere. »Forhåbentlig vil en ny regering gennemføre en politik, der kan danne grobund for en fremgang i dansk økonomi og en forbedret konkurrenceevne for transporterhvervet. Vi skal i DTL ikke lægge skjul på, at flere elementer i S-SFs valgprogram ikke er vores kop the. Omvendt har vi en tro på, at vi nok skal få en god dialog med det nye Folketing og den nye regering om en fornuftig og afbalanceret politik til gavn for transporterhvervet i Danmark,« siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard.

Han peger på en række transportpolitiske emner, der uden tvivl vil blive meget aktuelle og give særlige udfordringer i samarbejdet: Afgifter: Øgede afgifter på erhvervstransporten – fx en landsdækkende kørselsafgift på lastbiler eller betalingsring omkring København – vil være en yderligere økonomisk og administrativ byrde på transporterhvervet og forringe konkurrenceevnen. Øgede afgifter på kørsel med lastbiler vil blive overvæltet på transportkøberne og i sidste ende ramme borgerne gennem forhøjede varepriser. Men erhvervet vil under den hårde konkurrence, som markedet er underlagt, formentlig komme til at sluge nogle af omkostningerne selv.

Investeringer i infrastruktur: Investeringer i transportinfrastrukturen vil øge mobiliteten for borgerne, arbejdsstyrken og virksomhederne og dermed den økonomiske vækst i Danmark.

Samtidig vil fremrykning af vedligeholdelsesarbejder gavne transporterhvervet på den lange bane. Der er et udtalt behov for at

32

dtl magasinet

Arkivfoto: Per Daugaard

AKTUELLE SAGER – Overblik over månedens vigtigste og mest aktuelle erhvervspolitiske spørgsmål

Regering og transportbranchen har masser af emner at diskutere i den kommende tid.

udvide rastepladserne, så chaufførerne får en reel mulighed for at overholde de stramme regler for køre- hviletid.

Kapacitet: Lastbiler med større lastekapacitet vil mindske energiforbruget og luftforureningen samtidig med, at erhvervslivets internationale konkurrenceevne styrkes. En fuld udnyttelse af potentialet for lastbilernes lasteevne vil gavne miljøet og konkurrenceevnen.

Udenlandske chauffører: Udenlandske lastbilchaufførers mulighed for kunne arbejde i ugevis med varetransport i Danmark til en fjerdedel af en dansk løn eller mindre, og ofte uden mulighed for ordentlige sanitære forhold, sætter det danske transporterhverv under pres og bidrager til risikoen for social dumping, som arbejdsmarkedets parter er blevet enige om at bekæmpe.

oprettelse af en særlig politienhed med specialister – som kendes fra Tyskland – til kontrol af både danske og udenlandske lastbiler og chauffører vil være en forbedring af dansk transporterhvervs rammebetingelser, så Danmark slipper af med sit rygte som et risikofrit område for lovovertrædere. Samtidig bør der ske en regulering af varebiler, der kører godskørsel for fremmed regning, så man kan komme den ulige konkurrence, skattesnyd og ulovligheder blandt varebilsvognmænd til livs.

Kontrol og håndhævelse: Overflytning af virksomhedskontrollerne til Transportministeriet og

Fasthold den positive udvikling: De seneste tal fra Danmarks Statistik viser heldigvis fremgang

Administrative byrder og regelforenkling: De administrative byrder rammer ikke mindst de mange små og mellemstore transportvirksomheder, så arbejdet med at mindske byrderne bør fortsættes. Det samme med arbejdet med at lave egentlig regelforenkling i et samarbejde med transporterhvervet.

i det nationale transportarbejde med danske lastbiler – faktisk med hele 20 procent siden bundniveauet i slutningen af 2009 og starten af 2010 og dermed meget tæt på niveauet i højkonjunkturåret 2007. »Det er godt, at der er blevet mere at køre med. Det hører vi også fra vores medlemmer. Og nu er det vigtigt, at regering og Folketing forstår at fastholde den udvikling ved at fremme transporterhvervets interesser og ikke hælde flere byrder ned over erhvervet,« siger Erik Østergaard

DTL kæmper mod betalingsring om København Betalingsringen omkring København var et varmt tema i valgkampen, og med valgsejren til ”Rød Blok” er der flertal for at gennemføre den.

DTL har ved adskillige lejligheder i medierne efterlyst visdommen i forslaget.

OKTOBER 2011

3468

Tidligere rapporter fra både Det Økonomiske Råd og DTU viser nemlig, at en betalingsring er en samfundsøkonomisk dårlig ide.

Kort tid før valget er konklusioner fra en COWI-rapport, udarbejdet for Københavns Kommune, kommet frem i dagbladet Børsen.

Rapporten har regnet på tre forskellige scenarier med bompenge kombineret med investeringer i kollektiv trafik – og de viser alle store samfundsøkonomiske underskud på mellem tre og otte milliarder kroner (målt i nutidsværdi). »Set fra godstransporterhvervet er forslaget helt skævt. For varer og gods skal jo fortsat ind

og ud af byen. Varer og gods kan ikke tage S-toget, metroen, bussen eller cyklen,« siger DTLs adm. direktør, Erik Østergaard. Han fortsætter: »Og regningen, ja den lander hos byens erhvervsliv og borgere.

Hvis trængslen lettes på grund af færre personbiler, kan det have en positiv effekt for godstransporten, men dels øges trængslen rundt om betalingsringen, dels viser erfaringerne – fx med trængslen i Londons betalingsring – at den inden for få år vender tilbage til niveauet fra før, betalingsringen blev indført.

Transport af varer er jo at betragte som kollektiv trafik, som S-SF er så glade for. Transportvirksomhederne gør selv alt for at undgå tomkørsel og kørsel i trængselsperioder, for ellers driver de en dårlig forretning.

S-SFs forslag om en særlig ekstra-afgift på lastbiler i myldretiden giver derfor heller ingen mening.

Glem den betalingsring. Det er en alt, alt for dyr måde at opkræve skat på, og i forvejen er

e

ern kostning r på om ty le s a ft ld a o H vice Full Ser med en

Din

ideal.vægt.

Nu kan du læsse mere takket være den lavere egenvægt OKTOBER 2011

mobiliteten i Danmark brandbeskattet. For staten opkræver årligt i størrelsesordenen 43 mia. kr. hos de danske bilister og transportvirksomheder i bl.a. benzin-, diesel-, registrerings- og vejbenyttelsesafgifter, og det er langt mere, end der anvendes til investeringer i og vedligehold af vejene. Resten går ind i den store statskasse.«

www.cargobull.com

S.CS MEGA X-LIGHT: Med en egenvægt på blot 6.100 kg og højdejusterbar VARIOS®konstruktion. For hurtig af- og pålæsning af op til 96 gitterbokse – just more.

dtl magasinet 33 Mere information: +45 74 67 40 24

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

DTLs formand Jørgen Egeskov lykønsker flyttevognmændene med de 100 år og en professionel og velrenommeret forening.

Og så gav han en omgang flytteøl til salen.

DMF raser mod bureaukratisk krav:

Førerkort til flyttefolk der aldrig kører lastbil Dansk Møbeltransportforenings generalforsamling markerede 100-års jubilæet Af John Larsen | Fotos: Per Daugaard

Er der en ekstra flyttemand i lastbilen, som har det store kørekort, skal han også være forsynet med et førerkort til den elektroniske fartskriver. Uanset om han kun er med

DMFs nye formand Leif Jensen, tv., og tidligere formand Niels Justesen ved DMFs 100-års jubilæumsfest.

34

dtl magasinet

som medhjælper på selve flytningen.

Det kræver politiet.

Det krav er urimeligt, skudt over målet og en unødvendig administrativ byrde, lyder det nu fra Dansk Møbeltransportforening, DMF. Det er jo en kendt sag, at flyttebiler ofte har flere flyttefolk på en opgave, og nogle flyttefolk har taget lastbilkørekort for måske længe siden og kører aldrig flyttebilen. »Det er helt urimeligt, at flyttevirksomheden skal have pålagt en sådan ekstra byrde med at skaffe førerkort til folk, som aldrig skal køre lastbil. Desuden skal virksomheden tømme kortet regelmæssigt, udfærdige ferieerklæringer med mere for ingenting, hvis medhjælperen alligevel aldrig kører. Og det er ikke kun førerkortet, det drejer sig om, men også den obligatoriske chaufføruddannelse, der skal være på plads,« forklarede DMFs formand, Niels

Justesen, da han orienterede om den ekstra administration på foreningens generalforsamling i København lørdag 10. september.

Besværlige afspærringer Flyttebranchen døjer også med bureaukrati, når man skal afspærre et gadeafsnit i nogle timer for at få plads til flytningen. I København skal der ansøges mindst fem dage i forvejen om en afspærring, der skal også betales en afgift, og der skal medbringes materiel til afspærringen på alle opgaver, der ikke kan løses på 30 minutter fra en udpeget læsseplads. Det er unødigt besværlige krav, så mange vælger at parkere i vejsiden og håber på at undgå en parkeringsvagt. Men resultatet er ofte en P-afgift. »Vi må have en ordning, der tilgodeser flyttebiler, der kun skal have en afspærring i et par timer,« lød det fra formanden.

Dyr sygdom Niels Justesen måtte også advare sine medlemsvirksomheder imod at lade medarbejdere komme for tidligt på arbejde efter en sygdom. Det kan blive meget dyrt.

Overenskomsten sikrer medarbejderne fuld løn under sygdom i op til 56 dage. Men det er refusionen af sygedagpenge, det er galt med. De fleste virksomheder betaler de første 21 sygedage uden refusion fra det offentlige, hvorefter refusionen træder til.

Hvis medarbejderen møder op men får et tilbagefald måske allerede på den første arbejdsdag, så begynder en ny

OKTOBER 2011

Ny formand Efter et planlagt generationsskifte trak Niels Justesen sig tilbage efter 15 år på formandsposten. Ny DMF-formand er den hidtidige næstformand Leif Jensen fra Brdr. Jensen i Rødovre. Ny næstformand er Lasse Ødum, Randers Flytteservice A/S. Næste års generalforsamling holdes i Randers.

Arnannguaq J. P. Gerstrøm fra firmaet Usiisat Aps i Nuuk havde sit helt specielle generalforsamlingsindlæg på tværfløjte.

sygeperiode med fuld arbejdsgiverbetaling i endnu 21 dage. »Det er ikke småpenge. Det kan beløbe sig til ca. 11.500 kroner, hvis sygdommen varer hele arbejdsgiverperioden ud. Ordningen med arbejdsgiverbetalingen er simpelt hen den største hindring for, at medarbejderen kan komme tidligt i gang igen efter sin sygdom. Når valget er overstået, vil jeg bede politikerne om at se på denne besynderlige regel,« sagde DMF-formanden.

Han vil have genindført regler, der ligner aftalen i overenskomsten, hvor et tilbagefald i samme sygdomsforløb ikke betyder, at en ny arbejdsgiverperiode starter.

Nej til at blive medlem Krisen har også ramt flyttebranchen, og fem DMF-medlemmer har opgivet eller solgt deres virksomhed. Dermed er medlemstallet nede på 89. Og der er ingen nye medlemmer kommet til i det forløbne år. Flere virksomheder har imidlertid ønsket at blive medlem af foreningen,

men de har fået et nej, fordi de ikke lever op til de krav, som et DMF-medlem skal opfylde.

DMF nu med klokke og fane Niels Justesen kunne bekendtgøre, at arkivarbejdet op til foreningens 100 års jubilæumsbog havde skaffet DMFs jubilæumsklokke fra 50 års jubilæet frem i lyset igen – en gave fra Kjøbenhavns Vognmandslaug hos hvem klokken også blev fundet igen.

Samtidig har DMF brugt nogle af de kontante donationer fra 100års receptionen i februar til at anskaffe en egentlig DMF-fane.

Generalforsamlingen stod i jubilæumsfestlighedernes tegn.

Udover jubilæumsbogen blev de 100 år bl.a. markeret med førnævnte jubilæumsskrift om flyttebranchen fra 1911-2011 og en stor fest på Hotel Radisson Blu efter lørdagens generalforsamling. Dagen havde international deltagelse af flytteorganisationen FEDEMACs italienske præsident Arnaldo Righetti og de britiske flyttefolks direktør Stephen Vickers.

Køb og salg af transportvirksomheder I forbindelse med f.eks: • generationsskifte • aktivitetsudvidelse • frasalg af forretningsområde

transportmÆglerne

Vi find køber elleer sælger. r

www.transportmaeglerne.dk • Telefon: 7022 9803

OKTOBER 2011

Krav om førerkort op i regelforenklingsgruppe »Vi har indbragt politiets krav om førerkort til medkørende flyttepersonale for Trafikstyrelsens regelforenklingsgruppe,« siger DTLs chefjurist John Roy Vesterholm.

Han oplyser imidlertid, at kravet udspringer af EUs køre- hviletidsforordning. Skal Rigspolitiet fjerne kravet, vil det efter alt at dømme være nødvendigt at få ændret EU-forordningen, og det er en længere proces. »Det ændrer ikke på, at vi har svært ved at se det fornuftige med den regel. Den virker unødvendig og bureaukratisk, og vi vil opfordre Trafikstyrelsen til at tage det op med Justitsministeriet,« fortsætter John Roy Vesterholm.

DTL ser også på sagen om afspærrings- og parkeringsforhold i Københavns Kommune sammen med DMF og kommunen.

VOGNMANDSKURSUS

Region Midt/Nord tilbyder vognmandskursus efter helt nyt og fleksibelt koncept • En uge på kursus (afholdes i Viborg) • Hjemmeopgaver i 4 uger (ca. 7 timers arbejde om ugen, hvor du selvfølgelig kan hente hjælp og vejledning fra underviserne) • På kursus en uge igen (afholdes i Viborg) Pris

19.000 kr. + moms (incl. materialer og forplejning)

17.500 kr. + moms

for Region Midt/Nords medlemsvirksomheder Vil du vide mere Tjek www.region-midtnord.dk eller kontakt:

kontoret i centrum Skottenborg 12-14 . 8800 Viborg . Tlf.: 70 15 95 55 info@region-midtnord.dk . www.region-midtnord.dk

dtl magasinet

35

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Transportfremgang forstærkes

ARKIVFOTO: SCANIA

De danske lastbiler har fået mere at køre med indenlands.

Fremgangen i det nationale transportarbejde med danske lastbiler fortsætter og forstærkes.

Målt over 4 kvartaler fra andet halvår 2010 til første halvår 2011 er transportarbejdet vokset med hele 20 procent siden bundniveauet i

2009/2010. Dermed er transportarbejdet meget tæt på niveauet i højkonjunkturåret 2007.

Det internationale transportarbejde med danske lastbiler fortsætter desværre sit fald.

Faldet er imidlertid slet ikke så hurtigt som tidligere, og målt på godsmængder er der faktisk tale om en lille stigning på 3,8 pct. i 2. kvartal 2011 sammenholdt med året før. Der er altså blevet lidt flere ton at køre med, men turene er blevet så meget kortere, at transportarbejdet, målt i tonkm, alligevel er faldet.

Stabil lastbilbestand »Det er godt, at der er blevet mere at køre med i den indenlandske trafik, og det hører vi også fra vores medlemmer, selvom der stadig er ledig kapacitet i visse dele af branchen. Antallet af registreringer af nye lastbiler er ganske vist vokset, men det drejer sig først og fremmest om nødvendige udskiftninger

af gamle biler. Den samlede bestand af lastbiler er derfor ikke begyndt at vokse endnu, men falder dog ikke mere,« siger DTLs økonom, Morten Pernø.

Udviklingen stemmer fint overens med Danmarks Statistiks konjunkturbarometer for transport, som dog fremadrettet igen er gået i minus. Den globale usikkerhed fra finansmarkederne banker også på i transporterhvervet, ligesom usikkerheden om den parlamentariske situation i Danmark har lagt låg på investeringer og forbrug.

Danmarks Statistik melder også om fortsat fremgang i både godstransporten med jernbane og gennem de større danske havne. Lastbiltrafikken ser fortsat ud til at vokse både internationalt – især trafikken til og fra Norge – og nationalt, hvor der har kunnet spores en pæn fremgang i den øst-vestgående trafik. Fremgangen går dog efterhånden noget trægere. Også den indenlandske færgegodsmængde er fortsat steget men ligeledes i et lavere tempo.

14

36

dtl magasinet

OKTOBER 2011

*Priser inkl. forsendelse/ekskl. moms

Kalender 2012 Trans Inform er ved at være klar til 2012 med en ny, flot vægkalender (A4) med motiver af veteran-lastbiler. Det er tredje år i træk, at journalist Finn Bjerremand tager billeder til kalenderen, som er designett af vores grafiker Tom Nielsen.

Bestil allerede nu 2012-kalenderen til kontoret, et, til medarbejderne og kunder – eller bare til dig selv.

Du kan blandt andet få kalendere med eget firmalogo-bånd, så de kan bruges som reklame- og firmagave.

UÆNDREDE PRISER

79,89,-

Levering fra ultimo oktober.

pr. stk.*

eller

pr. stk.*

NYT: eget logo-bånd allerede ved 10 stk.

Mercedes-B

enz LA 1519

MAN DAG 27

4

11

18

25

05 06 tlf. 70 10 å p form.com n in e s s n n a e r J t l @ e akt Ed2011 l.jensen KontOKTOBER eller ede

26

30

26 2

20

Fik

e 27 tiv forsid

28

r Jens Peter

Eksempel på logo-bån d

SØND 3

9

15

29

n.

2

8

22

Jensen, Galte

LØRDAG

1

14

21

entreprenø

FREDAG

7

133

19 1

tilhørende

30

6

12

med HMF tip

TORSDAG

29 29

5

28

1970 7 opbygget

ONSDAG

28 2

27

29

4x4 årgang

TI RSDAG

10

16

17

23

24

30

31

dtl magasinet

JULI 37

21 arbejdsda

ge excl. 5 lør

dag

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Arkivfoto: Per Daugaard

NAVNE & NOTER

Ny jurist med speciale i transport Som afløser for jurist Maria Nymann er Camilla Søbjerg Nielsen tiltrådt i Dansk Erhverv. Hun er specialiseret inden for transportområdet og kommer fra en stilling i Transportministeriet.

I forhold til DTL og medlemmerne vil Camilla Søbjerg videreføre betjeningen af den juridiske hotline med generel bistand inden for disse hovedområder: kontraktret, forsikringsret- og erstatningsret, færdselslov og godskørselslov samt lovgivning i tilknytning til transport af levende dyr.

Ny jurist til arbejdsgiverforeningen

DTL ansætter politikommissær DTL har ansat en af Danmarks største eksperter på tungvognsområdet, chefen for Rigspolitiets Tungvognssektion, politikommissær Frank Davidsen,43 som chefkonsulent i DTL. Han afløser DTLs konsulent Karsten Gade, der 1. oktober tiltrådte et job hos Volvo.

Frank Davidsen er uddannet elektriker, har været lastbilchauffør, er major af reserven og haft en lang karriere i politiet senest som chef for Rigspolitiets Tungvognssektion, hvor han bl.a. har arbejdet med køre- hviletidsregler og den digitale tachograf.

Frank Davidsen er gennem de senere år blevet kendt som en hyppig gæst på vognmandskonferencer, foreningsmøder mv., hvor han har fortalt om tungvognssektionens arbejde. Også i internationale anliggender er Frank Davidsen et anerkendt ansigt. Han har fungeret som Danmarks repræsentant i arbejdsgrupper og i forhandlinger i EU Kommissionen om det digitale

38

dtl magasinet

kontrolapparat og køre- hviletidsbestemmelserne.

Frank Davidsen tiltræder 1. december og bliver tilknyttet DTLs erhvervspolitiske afdeling under ledelse af DTLs erhvervspolitiske chef Ove Holm, hvor Frank Davidsen bl.a. skal arbejde med medlemsservice og erhvervspolitik inden for køre- hviletid, tachograf, køretøjsteknik, vægt og dimensioner, surring og belæsning samt trafiksikkerhed. »Det er en gevinst for DTL, at vi har kunnet tiltrække en kapacitet som Frank Davidsen til vores organisation.

Frank vil være med til at styrke et i forvejen stærkt erhvervspolitisk team og ansættelsen skal ses som et led i DTLs ønske om at være på forkant med både vores erhvervspolitiske virke og medlemsservice. Netop de kompetencer, Franks kommer med, efterspørges i medlemskredsen,« siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard.

Juridisk konsulent Jesper Bøgh Christensen hos Dansk Erhverv er ny jurist for DTLs arbejdsgiverforenings medlemmer. Her afløser han Rune Wiborg. Jesper Bøgh Christensen er uddannet cand. merc.jur. ved Aalborg Universitet i 2000, hvorefter han blev ansat i daværende Handelskammeret i marts 2001 som sekretariatschef for en række brancheforeninger. Ved fusionen til Dansk Erhverv i 2007 blev han ansat som juridisk konsulent i Oplevelsesmarkedet og har i denne stilling rådgivet inden for arbejdsret, ansættelsesret og overenskomster.

Husk forsikringen til lærlingen Elever og lærlinge på lager- og transportområdet, der ikke er omfattet af pensionsordningen i PensionDanmark, skal have en arbejdsgiverbetalt forsikring. Det kan få store økonomiske konsekvenser for virksomheden, hvis virksomheden glemmer at få indbetalt til forsikringen, som dækker ved kritisk sygdom, førtidspension og dødsfald.

Kommer en lærling fx galt af sted og ender på førtidspension, vil virksomheden skulle erstatte den manglende forsikring.

På chaufførområdet er forsikringen ved førtidspension typisk på 48.000 kr. årligt frem til lærlingen fylder 62 år. Det beløb kan virksomheden altså hænge på, hvis der ikke er styr på forsikringen.

OKTOBER 2011

Afgående transportminister Hans Chr. Schmidt, th. giver et DTLVolvo modulvogntog til sin efterfølger Henrik Dam Kristensen.

Foto: John Larsen

Miljøløsning i gave Mindre CO2-udslip kommer utvivlsomt højt på den nye regerings dagsorden, så meget apropos kunne Venstres afgående transportminister Hans Chr. Schmidt 3. oktober overrække den nye transportminister Henrik Dam Kristensen et flot DTL-Volvo modulvogntog i gave.

Den socialdemokratiske ministerveteran kan således fra første dag få opmærksomheden rettet mod modulvogntogene, der er en af løsningerne på miljøproblemet. »Vi glæder os til at samarbejde med den nye transportminister, som for os står for seriøsitet og med fingrene grundigt plantet i jorden hos det erhverv, han skal betjene,« siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard. Han hentyder til transportens nye førstemands brede ministererfaring som landbrugs- og fiskeriminister fra 1994-1996, fødevareminister fra 1996-2000 og socialminister fra 2000-2001.

Siden har han haft et utal af ordførerposter og har altid optrådt løsningsorienteret. »Henrik Dam Kristensen er et rigtig godt valg som transportminister med sin ministerbaggrund og store politiske erfaring i øvrigt,« siger Erik Østergaard.

NYE MEDLEMMER Direkte medlem DPE ApS Hammerholmen 18 E 2650 Hvidovre Danske Fragtmænd MARIAGERFJORD FRAGT A/S Hobrovej 120 9500 Hobro DTL Dyr Helsinge Kreatur & Containertransport ApS Hyttegårdsvej 12, Ramløse 3200 Helsinge Fyns Amts Vognmandsforening Dansk Autohjælp Skotlandsvej 9 5700 Svendborg Dansk Autohjælp v. HF-Biler Værkstedsvej 7 5591 Gelsted Saltnes Transport Nørregade 90a st.tv 5610 Assens Køge og Omegns Vognmandsforening Herfølge Vognmandsforretning Margrethehaven 5 4681 Herfølge

OKTOBER 2011

HH MULTI ApS Tågerødvej 4 4681 Herfølge Svenningsen Transport Service Rødemosevej 3, Bjerrede 4682 Tureby Nordjysk Vognmandsforening Aalborg Autotransport Gugvej 189 9210 Aalborg SØ Nordre Birks Vognmandsforening S.E. Kran og Specialtransport ApS Søholmvej 26 3480 Fredensborg Odsherreds Vognmandsforening Rasmus H. Rasmusssen Østre Havnevej 12 4583 Sjællands Odde Ribe Amts Vognmandsforening Dansk Autohjælp Ribe ApS Industrivej 59 6760 Ribe Sjællands Vognmandsforening Elitegruppen Slagelse ApS Mejerivej 2 4200 Slagelse

Skive og Omegns Vognmandsforening Jan Hejgaard ApS Rettrupkærvej 7 7860 Spøttrup Skive Køletransport A/S Østergårdsvej 9 7840 Højslev Storstrøms Amt Vognmandsforening Jens Thorslund Smidstrupvej 46 4733 Tappernøje Sydøstjyllands Vognmandsforening Byens Kloakservice ApS Gl. Århusvej 33 8732 Hovedgård Dansk Autohjælp Fredericia A/S Pjedstedvej 93 7000 Fredericia Express-kureren Gl. Stensballe Strandvej 8 8700 Horsens G.P. Trans Kirkerang 23 8350 Hundslund

Jantzen Transport ApS Rommed Ager 3, Lindved 7100 Vejle Malva Transport Smedegade 1 8752 Østbirk Thy Vognmandsforening Egon Sørensen Transport A/S Jollegade 1 7730 Hanstholm Vestjyllands Vognmandsforening Boomerang Kurerservice ApS Hammershusvej 12D 7400 Herning Klaus Søgaard Bredtoft Dyssevænget 38, Rækker Mølle 6900 Skjern Vognmandsforeningen Vendsyssel AL Logistik Skellet 2 9800 Hjørring Tårs Vognmandsforretning ApS Bettevej 2 9830 Tårs Øster Dammen v. Lars Bo Thomsen Dammenvej 139 9800 Hjørring

dtl magasinet

39

KURSER MED FOKUS PÅ Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost ID NR. 42310 MILJØ OG RENOVATION Al henvendelse: Dansk Transport og Logistik Grønningen 17, Postboks 2250 1019 København K Telefon: 2276 7855

04/12/07 13:14:36

Har du brug for efteruddannelse inden for miljø og renovationsområdet, kan Transport og logistik på Syddansk Erhvervsskole tilbyde relevante kurser.

Maskinel Magasinpost ID NR. 42310

Du møder faglærere med høj faglig baggrund og solid pædagogisk baggrund, som suppleret med deres erfaringer fra erhvervslivet sikrer dig kvalitet i kursusforløbene, så du er rustet til fremtiden. Kurserne afvikles i et miljø, der inddrager både teori og praktik, og på den måde bliver afstanden til virkeligheden så kort som mulig.

Så hvis du synes, at sortering og bortskaffelse af affald på en miljørigtig måde lyder interessant, så er vores renovationsrettede AMU-kurser lige noget for dig.

Du kan vælge imellem: • EU-kvalifikationskurser – lovpligtigt 5 dages • Affaldsfraktioner – 2 dages • Dagrenovation sikkerhed – 2 dage • Håndtering af olie og kemikalieaffald – 3 dage • Erhvervsaffald – 2 dage • Storskrald – 1 dag • Grundlæggende flakkøretøjer – 2 dage For yderligere oplysninger kan du kontakte: Maria Blum Ragner, tlf. 6312 6703, mail: mabr@sde.dk Du kan også læse mere på sde.dk/renovationskurser

45 STÆRKE ERHVERVSUDDANNELSER

DTL Mag 1207 #Final.indd 40

Al henvendelse: Dansk Transport og Logistik Grønningen 17, Postboks 2250 1019 København K Telefon: 2276 7855

Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost ID NR. 42310

– VALGET ER DIT | SDE.DK

04/12/07 13:14:36