5 minute read

DANAFFALDS GENERALFORSAMLING

BEGIVENHEDSRIGT ÅR I AFFALDSSEKTOREN

Formand Lars Sørensen roste i sin beretning på Danaffald’s generalforsamling, at behandlingen af det indsamlede affald fremover skal forestås af private virksomheder.

Morten Lindbo [mol@dtl.eu]

På foreningens virtuelle generalforsamling den 19. marts med 13 deltagende virksomheder fastslog foreningens formand Lars Sørensen, at den største og mest skelsættende begivenhed i 2020 har været den brede politiske aftale i juni måned om en klimaplan for affaldssektoren.

Planen lægger op til at øge genanvendelsen og mindske omfanget af forbrænding. Det skal især ske ved at reducere forbrændingskapaciteten i Danmark og fremme sorteringen blandt husholdninger og erhvervsvirksomheder. - Danaffald har taget godt imod, at klimaplanen vil strømline sorteringen og ensrette indsamlingsfraktionerne. Det er en forbedring, som vi har efterspurgt gennem mange år, sagde Lars Sørensen.

Et vigtigt element i klimaplanen er, at behandlingen af det indsamlede affald fremover skal forestås af private virksomheder, og at kommunernes aktiviteter som behandlere af genanvendeligt affald skal afvikles.

Men planen bryder med princippet om, at kommunerne ikke skal beskæftige sig med indsamling af genanvendeligt erhvervsaffald. Et område, som har været liberaliseret siden 2010, og som kommunerne derfor ikke har måttet røre ved. - Men nu er der i klimaplanen lagt op til, at mindre virksomheder får mulighed for at tilslutte sig de kommunale ordninger til indsamling af genanvendeligt affald, oplyste formanden, der grundlæggende finder det meget uheldigt, at kommunerne får adgang til erhvervsaffaldsområdet: - Danaffald skal være klar til at gå ind i diskussionen og holde øje med, hvordan kommunernes nye muligheder bliver brugt - og misbrugt. Vi vil arbejde for en så restriktiv fortolkning af kommunernes mulighed som muligt. Analyse af kommunerne

Danaffald har efterlyst, at klimaplanen skulle indføre en pligt for kommunerne til at udbyde indsamlingen af affald. Derfor blev det besluttet, at der skal foretages en analyse af, hvordan omkostningerne til kommunernes affaldshåndtering kan holdes i ro, selvom der skal indsamles flere fraktioner.

Danaffald er blevet præsenteret for de foreløbige resultater. Her nævnes udbudspligt som en mulighed for at effektivisere kommunernes affaldshåndtering, hvilket er positivt.

Det næste skridt er, at undersøgelsen skal behandles politisk. Her vil det så vise sig, om der er politisk mod til at indføre de effektiviseringsmuligheder, som analysen har påvist.

Ny affaldsbekendtgørelse

Derudover har året budt på to reviderede bekendtgørelser om affald og drøftelser af producentansvar for emballage og effektivisering af kommunernes affaldshåndtering:

Ved årsskiftet trådte den nye affaldsbekendtgørelse således i kraft. Den indfører bestemmelser fra EU's affaldsdirektiv og nogle af elementerne fra klimaplanen. - Et af de elementer, der kan have stor betydning for Danaffald’s medlemmer, er en ny bestemmelse om, at transportører af anmeldelsespligtigt byggeaffald skal medbringe bygherrens anmeldelse af affaldet under transporten og forevise den for modtageanlægget, påpegede Lars Sørensen, der fremhævede vigtigheden af, at genbrugspladserne også bliver omfattet.

Danaffalds formand Lars Sørensen. Foto: Niels Møller Madsen.

Hjemtagning

Stadig flere kommuner beslutter eller har overvejelser om at trække affaldsindsamlingen ud af konkurrence og selv stå for indsamlingen. Det er en meget uheldig udvikling, som i mange tilfælde vil gøre affaldsindsamlingen dyrere, dårligere og mindre effektiv. Danaffald’s bestyrelse har derfor besluttet at gå mere ind i tendensen til hjemtagning: - I samarbejde med Dansk Erhverv har Danaffald startet et projekt, hvor vi ser nærmere på konsekvenserne af hjemtagningen i udvalgte kommuner og forsøger at påvirke de politiske beslutninger i de kommuner, der overvejer at hjemtage affaldsindsamlingen, fortalte Lars Sørensen. ■

NYT MEDLEM AF DANAFFALD’S BESTYRELSE

Generalforsamlingen genvalgte Sten Tofteng til bestyrelsen, og indvalgte Søren Eriksen fra Remondis A/S som nyt bestyrelsesmedlem til erstatning for Karsten Linderskov. Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med Lars Sørensen som formand og Hans Heissel som næstformand.

Karriereskifte fra speditør/disponent til IT-konsulent med transport.

Har du flair for IT samt erfaring inden for transportbranchen og brænder du for at gøre en forskel, kan du være den nye forretningskonsulent med fokus på Truckplanner TMS hos Multi:ITA/S

Har du lyst til en karriere i en dynamisk og hurtigt voksende Gazelle virksomhed, så er du måske lige den Multi:IT søger. Vi søger en IT forretningskonsulent til vores Kolding kontor, der trives godt med en omskiftelig hverdag i højt tempo og som brænder for at yde det bedste for vores kunder. Multi:IT A/S er en mindre virksomhed i rivende udvikling og med store ambitioner, der udvikler og leverer transportløsninger til transportbranchen og din rolle vil blive at medvirke i alle faser af implementeringen af Truckplan-ner i tæt dialog med vores kunder samt de øvrige kollegaer hos Multi:IT A/S.

Jobbeskrivelse:

Dine kommende opgaver bliver primært at implementere disponeringssystemet Truckplanner, samt at yde support til vores kunder.

Du bliver medansvarlig for hele implementeringsprocessen ved kunden. Det betyder, at du i første omgang kommer til at stå for implementeringsforløbet hos kunderne, herunder undervise, planlægge og yde slutbrugersupport, senere kan du også deltage som presale og lave analyser. Alle opgaver udføres med tæt sparring fra erfarne kollegaer.

Vi forventer, at du går forrest og har en systematisk tilgang til dit arbejde. Dit engagement ligger i tæt dialog med kunderne og lysten til at skabe værdi for dem. Du er vant til at tage ansvarlig og er god til at følge dine opgaver til ende. Der bliver selvfølgelig sørget for en grundig oplæring og vi bruger normal 3-6 måneder på indslusning før du er en flyvende konsulent i Truckplanner. Jobbet giver masser af ansvar for egne opgaver og styring af den enkeltes kundes projekt.

Vi er også på vej ud i Europa hvorfor der senere også vil kunne kobles udenlandsaktiviteter på hvis du kunne tænke dig det.

Erfaring som konsulent eller speditør med erfaring inden for IT?

Vi forestiller os, at du er uddannet speditør og har en naturlig interesse og flair for IT. Har du anden baggrund kan det også være en mulighed, dog er det en klar fordel, hvis du har erfaring inden for transportbranchen.

Virksomheden tilbyder en unik arbejdsplads med mulighed for både personlig og faglig udvikling samt en attraktiv lønpakke efter kvalifikationer. Vi arbejder med at besætte jobbet hurtigst muligt. Derfor er der ingen ansøgningsfrist.

This article is from: