→
DTL'S VERDEN // GENERALFORSAMLING
BEGIVENHEDSRIGT ÅR I AFFALDSSEKTOREN Formand Lars Sørensen roste i sin beretning på Danaffald’s generalforsamling, at behandlingen af det indsamlede affald fremover skal forestås af private virksomheder. Morten Lindbo [mol@dtl.eu]
På foreningens virtuelle generalforsamling den 19. marts med 13 deltagende virksomheder fastslog foreningens formand Lars Sørensen, at den største og mest skelsættende begivenhed i 2020 har været den brede politiske aftale i juni måned om en klimaplan for affaldssektoren. Planen lægger op til at øge genanvendelsen og mindske omfanget af forbrænding. Det skal især ske ved at reducere forbrændingskapaciteten i Danmark og fremme sorteringen blandt husholdninger og erhvervsvirksomheder. - Danaffald har taget godt imod, at klimaplanen vil strømline sorteringen og ensrette indsamlingsfraktionerne. Det er en forbedring, som vi har efterspurgt gennem mange år, sagde Lars Sørensen. Et vigtigt element i klimaplanen er, at behandlingen af det indsamlede affald fremover skal forestås af private virksomheder, og at kommunernes aktiviteter som behandlere af genanvendeligt affald skal afvikles. Men planen bryder med princippet om, at kommunerne ikke skal beskæftige sig med indsamling af genanvendeligt erhvervsaffald. Et område, som har været liberaliseret siden 2010, og som kommunerne derfor ikke har måttet røre ved. - Men nu er der i klimaplanen lagt op til, at mindre virksomheder får mulighed for at tilslutte sig de kommunale ordninger til indsamling af genanvendeligt affald, oplyste formanden, der grundlæggende finder det meget uheldigt, at kommunerne får adgang til erhvervsaffaldsområdet: - Danaffald skal være klar til at gå ind i diskussionen og holde øje med, hvordan kommunernes nye muligheder bliver brugt - og misbrugt. Vi vil arbejde for en så restriktiv fortolkning af kommunernes mulighed som muligt. 36 | DANSKE VOGNMÆND | APRIL 2021
Analyse af kommunerne Danaffald har efterlyst, at klimaplanen skulle indføre en pligt for kommunerne til at udbyde indsamlingen af affald. Derfor blev det besluttet, at der skal foretages en analyse af, hvordan omkostningerne til kommunernes affaldshåndtering kan holdes i ro, selvom der skal indsamles flere fraktioner. Danaffald er blevet præsenteret for de foreløbige resultater. Her nævnes udbudspligt som en mulighed for at effektivisere kommunernes affaldshåndtering, hvilket er positivt. Det næste skridt er, at undersøgelsen skal behandles politisk. Her vil det så vise sig, om der er politisk mod til at indføre de effektiviseringsmuligheder, som analysen har påvist.
Ny affaldsbekendtgørelse Derudover har året budt på to reviderede bekendtgørelser om affald og drøftelser af producentansvar for emballage og effektivisering af kommunernes affaldshåndtering: Ved årsskiftet trådte den nye affaldsbekendtgørelse således i kraft. Den indfører bestemmelser fra EU's affaldsdirektiv og nogle af elementerne fra klimaplanen. - Et af de elementer, der kan have stor
Danaffalds formand Lars Sørensen. Foto: Niels Møller Madsen.
betydning for Danaffald’s medlemmer, er en ny bestemmelse om, at transportører af anmeldelsespligtigt byggeaffald skal medbringe bygherrens anmeldelse af affaldet under transporten og forevise den for modtageanlægget, påpegede Lars Sørensen, der fremhævede vigtigheden af, at genbrugspladserne også bliver omfattet.
Hjemtagning Stadig flere kommuner beslutter eller har overvejelser om at trække affaldsindsamlingen ud af konkurrence og selv stå for indsamlingen. Det er en meget uheldig udvikling, som i mange tilfælde vil gøre affaldsindsamlingen dyrere, dårligere og mindre effektiv. Danaffald’s bestyrelse har derfor besluttet at gå mere ind i tendensen til hjemtagning: - I samarbejde med Dansk Erhverv har Danaffald startet et projekt, hvor vi ser nærmere på konsekvenserne af hjemtagningen i udvalgte kommuner og forsøger at påvirke de politiske beslutninger i de kommuner, der overvejer at hjemtage affaldsindsamlingen, fortalte Lars Sørensen. ■
NYT MEDLEM AF DANAFFALD’S BESTYRELSE Generalforsamlingen genvalgte Sten Tofteng til bestyrelsen, og indvalgte Søren Eriksen fra Remondis A/S som nyt bestyrelsesmedlem til erstatning for Karsten Linderskov. Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med Lars Sørensen som formand og Hans Heissel som næstformand.