DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND, nr. 4, april 2021

Page 1

DTL-Magasinet

DANSKE VOGNMÆND N R . 4 | 2 02 1 | 2 3 . Å R G A N G

GLS-DIREKTØR:

DROP 11 KILOS-REGLEN ENDELIG "OPKRÆVES" P-AFGIFTER

KLIPPEKORT TIL MILJØZONER PÅ VEJ

EFTERLYSER MERE MOTORVEJ


INDHOLD

”Uden 11 kilos-reglen er ­vilkårene ens for alle, og vi ville have en lovgivning, som er til at kontrollere.”

P-AFGIFTER. P-­afgifter har samlet støv i Færdsels­styrelsen og er

først nu sendt videre til opkrævning hos det britiske firma EPC, som skal prøve at kradse dem ind i udlandet.

Direktør Karsten ­K litmøller, GLS Denmark A/S

12 22 INDHOLD

8

BØDER. Udenland-

ske transportører risikerer bøder, hvis de ikke aflønner deres chauffører efter danske forhold under kørsel i Danmark.

15 DTL’S GENERALFORSAMLING

26 STORT ER GRØNT

Tjek indkaldelse med kandidater til DTL’s generalforsamling i maj.

DUO-trailere kan snart blive virkelighed i Danmark.

16 EFTERLYSER MERE MOTORVEJ

28 KOMFORTABLE MAN-SERIER

Læs om vognmændenes ønsker til nye motor­veje og broer.

DTL’s testkører Finn Bjerremand prøvekører MAN TGM og TGL.

8 ENDELIG ”OPKRÆVES” P-AFGIFTER

20 FORKERTE KONKLUSIONER

32 NY FIREAKSLET TRAILER

P-afgifter har samlet støv og er først nu sendt videre til opkrævning.

EU-kommentar: MEP Marianne Vind (S) kritiserer rapport om vejpakken.

Krone Fleet introducerer en dansk-specificeret fireakslet trailer.

12 DROP 11-KILOS-REGLEN

22 NU VANKER DER BØDER

36 DANAFFALDS GENERALFORSAMLING

Varebilbranchen vil have afskaffet konkurrence­forvridende 11 kilos-regel.

Chauffører skal have dansk løn, ellers koster det bøder.

Det har været et begivenhedsrigt år i affaldssektoren.

14 KLIPPEKORTSORDNING PÅ VEJ

24 FÅ OPSIGELSEN FREM

38 LOKALE GENERALFORSAMLINGER

Forbedringer på vej af vilkårene for at køre i miljøzonerne.

Det kan koste, hvis opsigelsen ikke når frem til medarbejderen.

Aflysninger af en lang række lokale generalforsamlinger.

Ansvarshavende redaktør: Adm. dir. Erik Østergaard. Redaktion: Redaktør Niels Møller Madsen (DJ), redaktionsmedarbejder Selina Dravnfeldt, Thomas Rumph, Finn Bjerremand, Morten Lindbo og Claus Perregaard. Annoncekontakt: Mediapunktet ApS, tlf. 5117 1424, mail: ar@mediapunktet.dk. Layout og tryk: KLS PurePrint A/S. Kontrolleret oplag: 3.442. Abonnement: kr. 495,- ekskl. moms. ISSN 1902-5173. Medlem af Danske Medier. Adresse: DTL Magasinet, Grønningen 17, st., 1270 København K. Tlf. 7015 9500, www.dtl.eu, e-mail: dtl@dtl.eu. Forsidefoto: Niels Møller Madsen. Artikler i DTL Magasinet udtrykker ikke nødvendigvis DTL’s holdning.

2 | DANSKE VOGNMÆND | APRIL 2021

FIND DTL

på Facebook og Linkedin og giv os et ’like’


LEDER

GRØN OMSTILLING TAGER TID

O

mstilling tager tid. Og det politiske krav om grøn omstilling af transportsektoren vil også kræve tid. Så enkelt er det. Men der er nogle lavthængende frugter, som man kunne begynde at høste straks. Så ville vi komme et stykke ad vejen. I dag fremhæves energibranchen igen og igen som en sektor, der vellykket har omstillet sig fra forurenende og klima­ødelæggende fossile brændstoffer til ren energi. Og den fortælling er helt korrekt. Transitionen er ikke i mål, men den er kommet meget, meget langt. Det er godt. Hvad der imidlertid sjældent italesættes fra politisk hold, når energisektoren fremhæves, er dels hvor lang processen har været og dels, hvor massivt der er blevet ydet støtte til at få omstillingen til at blive en realitet. Selvfølgelig kan det gøres tilsvarende for transportsektoren. Og det skal gøres. Men processen er krævende, præcis som den var det for energisektoren. Derfor er der grund til også at se på nogle af de muligheder, der ligger lige for. Én af dem er, at vi transporterer mere gods i samme sending med færre biler og mindre trængsel, mindre CO2-udslip og færre partikler til følge. Vi bør derfor snarest få indført større og mere rummelige vogntog, dobbelttrailere m.m., der kan medbringe flere tons eller kubikmeter gods. Den grønne pointe er, at med større vogntog skal færre biler afsted. Det reducerer brændstofforbruget og giver dermed plusser på den grønne bundlinje. Men også på vognmændenes bund­ linjer i form af reducerede omkostninger. Her spiller forretning og miljø nemlig sammen. For nylig ville transportminister Benny Engelbrecht gerne skubbe beslutningen overfor branchen og markedet stik modsat, hvad man gjorde politisk i forhold til energisektoren for nogle årtier siden. Det går bare ikke, for der må og skal politisk vilje med i processen.

Sandheden er, at de færreste i vores samfund er villige til at fravælge de ting, vi selv er ­forbrugere af eller føler behov for.

Men mens politikerne træder hinanden og sig selv over tæerne i bestræbelserne på ikke at rykke på klimadagsordenen for så vidt angår transport og landbrug, kan de lige så godt høste de lavthæng­ende frugter og nikke til DTL’s mange konkrete forslag til, hvordan dimensionerne på trækkere og vogntog bør ændres. De danske vognmænd er ikke mindre optaget af klima og grøn omstilling end alle mulige andre sektorer. Men den store omlægning af transport­ erhvervet er en milliardinvestering. Ligesom der blev investeret massivt i energisektorens omstilling. Og lige så åbenlyst er det, at omstillingen kommer til at tage tid. Sandheden er, at de færreste i vores samfund er villige til at fravælge de ting, vi selv er forbrugere af eller føler behov for. Og transportsektoren står klar til at bringe varerne ud, når der er et marked og findes en efterspørgsel. Vi vil også gerne bidrage til at gøre det CO2-neutralt og så lidt miljøbelastende som muligt. Men som sektor kan vi altså ikke gøre det alene, lige så lidt som energisektoren gjorde det. 1990’ernes begyndende omstilling og videre frem til i dag er blevet betalt af forbrugerne over PSO-afgiften via elregningen. Det tager altså tid, og det kræver investering­ er og finansiering. Og så kræver det, at enkelte sektorer ikke ses som et modstræbende og fodslæbende problembarn, men som en central og uundværlig aktør for det samfund, der skal samarbejdes med om de langsigtede og holdbare løsningerne.

Adm. direktør Erik Østergaard Følg Erik Østergaard på Twitter: @erikoestergaard

APRIL 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 3


KORT NYT

Corona har i mange virksomheder ændret medarbejdernes hverdag, og det kan påvirke alle både fysisk og psykisk. Med en sundhedstest kan I sætte fokus på sundhed, trivsel og velfærd hos medarbejderne. Sundhedstesten fra PensionDanmark er personlig, og medarbejderne skal svare på en række spørgsmål om deres arbejdsforhold, vaner og hverdag. Ud fra testen får medarbejderne et personligt overblik over deres sundhed både fysisk og psykisk, og de får et træningsprogram tilpasset deres behov med beskrivelser, illustrationer og videoklip. Det kan også være, at de får tilbudt et telefonmøde med en sygeplejerske i PensionDanmarks sundhedsteam. Alle, der er omfattet af PensionDanmarks sundhedsordning, kan gratis tage testen via pension.dk/sundhedstest. Den tager kun 10-12 minutter. Læs mere om mulighederne i PensionDanmarks sundhedsordning på pension.dk/sundhed. Kilde: PensionDanmark

UNGE LÆRLINGE TAGER STYRINGEN ”Tag styringen” er en kampagne, som skal få flere unge til at få øjnene op for, at en transportuddannelse er et attraktivt uddannelsesvalg. Som et vigtigt element i kampagnen er et hold af unge ambassadører fra forskellige transportuddannelser med i en række film, trykte materialer, som afsender på indhold på de sociale medier og på hjemmesiden transportuddannelser. dk. Ved at skabe identifikation mellem ambassadørerne og målgruppen (primært de unge) og konkret give et indblik i en hverdag, hvor man ”tager styringen”, er ambassadørindsatsen afgørende for at realisere projektets formål om at øge rekrutteringen til TUR’s uddannelser. Ambassadørholdet består af lærlinge fra uddannelserne til havne- og terminal, godschauffør, lageroperatør og togklargøring. De er mellem 24 og 35 år. Man vil kunne følge med i ambassadørernes hverdag på TUR’s Instagram-profil samt Facebook-side frem til sommer 2021. Projektet er støttet af Nordea-fonden samt Transport- og Lagerområdets Kompetenceudviklingsfond og Handels- og Transportbranchens Udviklings- og Samarbejdsfond.

FRAGTMÆNDENE LANCERER SIN FØRSTE EL-LASTBIL Som led i arbejdet med at iværksætte eldrevne lastbiler i landets største byer har Danske Fragtmænd lanceret virksomhedens første eldrevne Fuso-lastbil. Det er fragtmandsvirksomheden Peder Olsen & Søn fra Odense, der skal køre distribution med den nye bil. - Vi bestræber os jo hele tiden på at fylde så lidt som muligt i bybilledet, så vi ikke generer vores medborgere, når vi kommer rundt med varer. Derfor er vi rigtig glade for endelig at have en el-lastbil, der hverken udleder CO2, oser eller larmer, og som vi kan bruge til at

levere omkring Odense centrum. Selvom en enkelt el-lastbil måske ikke lyder af meget, så kan det alligevel få stor betydning, fordi det kan være startskuddet på den forandring og grønne omstilling, som vi i Danske Fragtmænd og resten af transportbranchen gerne vil bidrage til, siger driftsdirektør Michael Mertov fra Peder Olsen & Søn. Efter Odense er det planen, at Danske Fragtmænd indsætter to el-lastbiler i København, inden el-bilerne bliver rullet ud til fragtmænd i resten af landet. Kilde: Danske Fragtmænd A/S Foto: Danske Fragtmænd.

4 | DANSKE VOGNMÆND | APRIL 2021

Foto: TUR.

CORONA: BRUG PENSIONDANMARKS SUNDHEDSTEST


Det betaler sig med en BroPas Business-aftale Med BroPas Business sparer du mindst 1.340 kr., når bare én af dine lastbiler kører tur/retur over Øresundsbron. Bestil din aftale for 0 kr. på oresundsbron.com/fragt

Husk!

halv pris året rundt

0,i oprettelse

samme pris over 9 meter Priseksempel for lastbil over 9 m. Normal kontantpris: 2.384 kr. tur/retur. Med BroPas Business 1.044 kr. tur/retur. Gælder i 2021 ekskl. moms.


KORT NYT

TRAFIKSIGNALER JUSTERES FOR KLIMAET

Krone introducerer længere trailere til veksellad Fahrzeugwerke Bernard Krone GmbH & Co. KG har introduceret en ny og længere trailer, kaldet Swap Liner, der helt problemløst kan transportere to veksellad af typen 7,45 m. Det har kunnet lade sig gøre, fordi den maksimalt tilladte længde i Tyskland for denne type vogntog betegnet som Lang-LKW 1 sidste år er blevet forøget til 17,88 m. Ifølge Krone er en af fordelene ved at anvende den nye Swap Liner fremfor et hængervogntog, at der kan spares op mod 1,5 l brændstof pr. 100 km. Chassiset er konstrueret med den patenterede hybridrammehals, og med en halshøjde på 85 mm er det muligt, at trækkeren kan anvende dæk i størrelsen 315/80 R 22.5 på drivakslen. FBA

Trængsel koster kassen ”Ud af 1.800 biler holder 1.200 af dem i kø i godt 20 minutter i løbet af en arbejdsdag. Det bliver til 400 timer dagligt, og det koster sammenlagt 55 millioner kroner årligt.” Driftsdirektør Michael Mertov i Peder Olsen & Søn til Lastbilmagasinet om, hvad trængslen på vejene årligt koster Danske Fragtmænd.

Begejstret minister ”Jeg er ret begejstret for den nye analyse af Frederikssundsmotorvejen, som viser, at der er tale om et rigtigt, rigtigt godt projekt.” Transportminister Benny Engelbrecht (S) til TV2 Lorry om den økonomiske gevinst ved at bygge Frederikssundsmotorvejen færdig.

Klampning er det eneste, de forstår ”Jeg må bare sige, at det eneste de udenlandske chauffører forstår, er klampning af deres køretøj.” Transportordfører Niels Flemming Hansen (K) til Lastbilmagasinet efter DANSKE VOGNMÆND’s afsløringer af det britiske inkassofirma EPC’s uformåenhed, når det gælder at kradse ubetalte p-afgifter ind.

Farlige varebiler ”Det er simpelthen for groft, at kun fem ud af 45 varebiler, svarende til 12 procent, havde styr på det hele. En varebil kan veje rigtig meget og være farlig og ødelæggende på vejene, hvis der ikke er styr på det hele.” Vicepolitiinspektør Preben Moliin fra Midt- og Vestsjællands Politi i pressemeddelelse efter to varebilskontroller på Sjælland.

Den ikke-eksisterende model ”Hertil kommer, at man uden dokumentation mener, at de østeuropæiske chauffører kører nomadekørsel efter chanceture i Vesteuropa. Den forretningsmodel kalder man ’unfair konkurrence’. Den model kalder vi ikke-eksisterende.” Adm. direktør i Danske Speditører, Martin Aabak, til Altinget efter offentliggørelsen af Ricardo-rapporten om vejpakken og klimaet.

Det er sprængstof ”Den undersøgelse er ikke det papir værd, den er skrevet på, fordi man ikke har fremlagt de analyser og undersøgelser, som man har lagt til grund for konklusionerne. Det er stærke sager. Det er sprængstof.”

Foto: Krone.

Transportordfører Kristian Pihl Lorentzen (V) til Altinget om den rapport om krydssubsidiering hos PostNord, som Deloitte lavede i 2020.

6 | DANSKE VOGNMÆND | APRIL 2021

Foto: Claus Perregaard.

Vejdirektoratet er i gang med at finindstille hundredvis af trafiksignaler på det overordnede vejnet over hele landet. Arbejdet skal hjælpe trafikanterne hurtigere frem, og samtidig medfører det også miljøgevinster. - Beregninger viser, at en typisk bilist bruger 0,02 liter brændstof på et enkelt stop for rødt med efterfølgende acceleration. Det svarer til 0,05 kg CO2. Det lyder måske ikke af særligt meget. Men i et mellemstort trafikanlæg med 20.000 biler i døgnet kan man spare 1 ton CO2 om dagen – og altså 365 tons CO2 om året – med bare ét gennemsnitligt sparet stop for rødt pr. bilist. Så der er altså store gevinster at hente ved blot ganske små justeringer af vores trafiksignaler, siger områdechef Charlotte Vithen fra Vejdirektoratet. Vejdirektoratet har gennemgået 120 af sine i alt godt 300 trafiksignalanlæg på det overordnede vejnet og justeret dér, hvor det har været nødvendigt, så signalanlæggene er ordentligt indstillede i forhold til trafikflowet, andre trafiksignalanlæg og trafikken fra tilstødende veje. Kilde: Vejdirektoratet.

SAGT & SKREVET


D E H NY

Tank HVO 100 fossilfri diesel

og reducér CO2 med op til 90% HVO 100 – hvad er nu det? • HVO står for ”Hydrotreated Vegetable Oil”, 100 fordi det er lavet af 100% genanvendte råmaterialer • HVO 100 er en syntetisk fossilfri diesel, der ikke frigiver ny CO2 i atmosfæren • Det genanvendte råmateriale optager CO2 i vækstfasen og dermed opnås en genanvendelighed af CO2 på op til 90% • HVO 100 giver en mere effektiv og ren forbrænding • HVO 100 opfylder den europæiske standard EN15940 og kan anvendes i dieselmotorer uden ændringer.

HVO 100 kan tankes på 6 Circle K stationer - og flere er på vej. Se hvor på circlek.dk/hvo100


MYNDIGHEDER // P-AFGIFTER

EFTER MÅNEDERS INAKTIVITET:

UBETALTE P-AFGIFTER BLIVER NU ENDELIG SENDT TIL "OPKRÆVNING" Tusindvis af ubetalte p-afgifter har samlet støv hos Færdselsstyrelsen siden årets start og er først nu sendt videre til opkrævning i udlandet. Transport­ ministeren udtrykker fuld tillid til, at styrelsens britiske samarbejdspartner Euro Parking Collection (EPC) kan hente pengene hjem. Men hverken ministeren eller Færdselsstyrelsen kan svare på hvordan. Thomas Rumph [tru@dtl.eu]

F

Niels Møller Madsen

ire procent. Eller præcis 252 ud af 6.600. Så få p-afgifter ud af den samlede bunke havde Færdselsstyrelsen sendt videre til EPC med henblik på opkrævning den 12. marts. Men efter DANSKE VOGNMÆND har bedt om aktindsigt hos Færdselsstyrelsen i antallet af ubetalte p-afgifter, der er sendt til opkrævning hos EPC siden 1. januar 2021, er der kommet skred i sagen. For i midten af marts har styrelsen videresendt omkring 5.000 sager vedrørende opkrævning i udlandet til EPC, som har befundet sig i styrelsens interne system, oplyser styrelsen. Færdselsstyrelsen forklarer, at der har været problemer med at sende p-afgifterne videre til EPC, og at det hidtil er foregået manuelt. ”Der er blevet arbejdet på en løsning, hvor afgifterne automatisk kan trækkes fra Færdselsstyrelsens sagsbehandlingssystem, så de ubetalte afgifter nemt kan oversendes på én gang,” fremgår det af Færdselsstyrelsen svar på DANSKE VOGNMÆND’s anmodning om aktindsigt.

8 | DANSKE VOGNMÆND | APRIL 2021

I alt drejer det sig om cirka 6.600 ubetalte p-afgift­er siden 1. januar 2020, heraf 4.800 alene til køretøjer fra Polen, Rumænien og Litauen. Altså resterer der ifølge de tal, Færdselsstyrelsen selv har givet offentligheden, fortsat i hvert fald 1.300 ubetalte p-afgifter til udenlandske lastbiler, som endnu ikke er sendt videre med henblik på opkrævning.

Minister afviser kritik: Har fuld tillid til EPC Styrelsen meddelte selv i januar, at man var klar til at oversende de første sager til EPC, som umiddelbart derefter skulle gå i gang med opkrævningen. De første to måneder derefter var det endnu kun sket i stærkt begrænset omfang. De nye oplysninger kommer efter, DANSKE VOGNMÆND i marts bragte historien om, at EPC ikke er i stand til at opkræve ubetalte p-afgifter udskrevet til køretøjer fra en række lande i Øst­ europa på vegne af henholdsvis Aarhus Kommune og Parkeringskontrol Nord i Aalborg Kommune,


som også samarbejder med EPC. Her erkendte EPC selv, at de ikke kan opkræve ubetalte p-afgifter til køre­tøjer fra bl.a. Bulgarien, Rumænien, Kroatien, Letland og Slovenien, og i Polen kun i begrænset omfang. Således fremgik det fx, at ikke en eneste af de knap 200 ubetalte afgifter, som Aarhus Kommune i 2018 overdrog til EPC til opkrævning i Polen og Rumænien, er blevet betalt. Det har bl.a. ført til kritik af transportminister Benny Engelbrecht i Folketinget, som blev rejst af DF’s transportordfører Hans Kristian Skibby, omkring Færdselsstyrelsens samarbejde med EPC. DF-ordføreren mener, at opkrævningen er ineffektiv, og at de ubetalte p-afgifter ender i Danmark igen og i sidste ende som en regning til den danske stat. Transportministeren afviser i et svar fra den 18. marts den kritik. Han mener nemlig ikke, man kan sammenligne EPC’s opgave for Færdselsstyrelsen med den, det britiske firma udfører for Aarhus Kommune og Parkeringskontrol Nord i Aalborg Kommune: ”Mig bekendt er der dog tale om et arbejde, der primært går på opkrævning af afgifter udstedt til lette køretøjer og dermed privatpersoner. Det er angiveligt mere besværligt at indhente oplysninger hos privatpersoner i forhold til virksomheder (lastbiler), som typisk er modtager af parkeringsafgifterne på de statslige rastepladser. Det er derfor min forståelse, at EPC har udmærkede forudsætninger for at løse den opgave, som Færdselsstyrelsen har bedt dem om.” Ministerens svar ligger i forlængelse af en kommentar til DANSKE VOGNMÆND, hvor han på mail via en pressemedarbejder forklarer, at Færdselsstyrelsen og EPC fastholder, at opgaverne for Færdselsstyrelsen og hhv. Aarhus og Aalborg Kommune ”ikke tåler sammenligning.”

Færdselsstyrelsen: Prisen vægtede højest Vi har bedt om Færdselsstyrelsens vurdering af forskellen på de to opgaver og spurgt, hvad Færdsels­styrelsen har lagt vægt på i vurderingen af EPC, eftersom det angiveligt ikke er erfaringerne og tal­materialet fra andre af EPC’s store danske samarbejds­partnere. Styrelsen svarer på mail, at prisen var afgørende: ”Opgaven, som EPC løser for Færdselsstyrelsen, var i 2020 i udbud. I forbindelse med vurderingen af de indkomne tilbud blev disse vurderet ud fra en række forhåndsbestemte kriterier. I den forbindelse kan Færdselsstyrelsen oplyse, at pris vægtede 75 procent, mens kvalitet vægtede 25 procent. I forbindelse

FLERTAL FOR RABAT PÅ P-AFGIFT Folketinget har førstebehandlet et lovforslag, der vil medføre, at jo hurtigere en p-afgift udstedt til lastbiler og busser på rastepladser langs motorvejene betales indenfor den fastsatte frist, jo lavere bliver beløbet. Formålet er at tilskynde til hurtigt at betale afgiften. Forslaget ventes at blive vedtaget, men var ikke færdigbehandlet ved redaktionens slutning.

med udbuddet blev potentielle tilbudsgivere gjort opmærksom på, at de i deres tilbud skulle notere forbehold, såfremt der fx var lande, hvor de ikke ville kunne bistå med opkrævningen. Tilbuddet fra EPC gav ingen anledning til bekymring på det område.” Færdselsstyrelsen henviser i øvrigt til EPC, når det drejer sig om forskellen på opkrævning for kommunerne og for styrelsen. Stuart Hendry, som er direktør for forretningsudvikling og jura hos EPC, skriver i en mail til DANSKE VOGNMÆND, at opgaven for Færdselsstyrelsen drejer sig om lastbiler og busser, og at der er færre begrænsninger på EPC’s muligheder for at fremskaffe oplysninger på disse køretøjer end på privatbiler på grund af persondatabeskyttelse. Derfor forventer han, at EPC kan sikre en højere betalingsrate, end hvad der er tilfældet i fx Aarhus og Aalborg Kommune.

Privat inkassofirma: Mener ikke, der er forskel DANSKE VOGNMÆND har forhørt sig hos private danske aktører, der beskæftiger sig med opkrævning og inddrivelse af p-afgifter i udlandet. Det gør fx C ­ ollectia i Brøndby, som bl.a. tager sig af inkassosager i udlandet på ubetalte p-afgifter i Danmark fra Q-Park. Vi har spurgt salgsdirektør hos Collectia, Jesper Winther, om han mener, der er forskel på at opkræve en ubetalt p-afgift i udlandet udskrevet til en lastbil på fx rastepladsen på Hylkedal Øst syd for Kolding og til en personbil på p-pladsen ved Kolding Storcenter. - Nej, det kan jeg ikke se, at der skulle være nogen forskel på, siger han i telefonen. Han forklarer, at den væsentligste forskel er, at man på private krav som fx ubetalte p-afgifter til Q-Park kan køre en almindelig inkasso-sag i udlandet, men at udfordringen i øvrigt er den samme, som også EPC oplever i arbejdet for danske kommuner. - Jo længere, du kommer fra Danmark, jo sværere er det generelt. I Sverige, Norge og Tyskland har vi gode

APRIL 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 9


MYNDIGHEDER // P-AFGIFTER

erfaringer. Nogle bilister tænker måske, at nu smider de p-afgiften ud, men når de modtager et krav fra os, så betaler de. Men østpå i fx Polen har man ikke samme adgang til motorregistre, og så kan du ikke rigtigt gøre noget. Og i England koster adgangen til registret næsten det samme som beløbet på p-afgiften, siger han.

Sender aben videre Spørgsmålet er dermed, om prisen for at opkræve ubetalte p-afgifter i udlandet står mål med afgiftens størrelse. Transportminister Benny Engelbrecht mener, at Færdselsstyrelsen har garderet sig på den front, fordi man har indgået en såkaldt no cure/no pay-model. Det fremgår af hans tidligere omtalte svar i Folketinget: ”EPC modtager således kun betaling for de afgifter, som det lykkedes dem at opkræve. De aflønnes med 20 procent af afgiftens størrelse. Skulle det mod forventning ikke lykkes for EPC at opkræve en afgift, så oversender Færdselsstyrelsen sagen til Gældsstyrelsen, der står for den videre inddrivelse.” Dermed sender transportministeren aben videre. Men Gældsstyrelsen har, som vi skrev allerede i marts-nummeret af DANSKE VOGNMÆND, ingen myndighed til at inddrive penge i udlandet ved fx at tilbageholde indkomst eller foretage udlæg i ejendele, som man kan i forhold til danske vognmænd og chauffører. Konkret opererer Gældsstyrelsen med en bagatelgrænse på 1.500 euro. Det betyder, at Gældsstyrelsen i gentagelsestilfælde, hvor en udenlandsk vognmand har indkasseret fire-fem p-afgifter à 2040 kroner, kan vælge at forsøge at inddrive pengene i fx Polen eller Rumænien, efter at EPC har måttet opgive sit forehavende i netop de lande på vegne af Færdselsstyrelsen. Det vil i givet fald være en langsommelig og kostelig proces, som vil bero på eventuelle bilaterale aftaler med de pågældende lande, muligheden for samarbejde med lokale myndigheder og ikke mindst en konkret vurdering af, om indsatsen står mål med inddrivelsen af nogle tusinde kroner til den danske stat, efter at Færdselsstyrelsen og EPC har opgivet deres forehavende.

DTL: Klamp på stedet DTL – Danske Vognmænds adm. direktør Erik Østergaard mener, at ministeren og systemet har

spillet fallit. Han gentager, at DTL mener, der skal klampes på stedet, hvis der ikke betales. - Da ministeren bebudede, at nu var der fundet en løsning for inddrivelsen, så var det med violiner og piber og tale om vigtige principper. Nu står vi så her, hvor kun en brøkdel af de ubetalte bøder reelt er blevet fulgt op på. Og så skubber ministeren det videre til Gældsstyrelsen, som ingen reel mulighed har for inddrivelse i udlandet. Det er efter min bedste overbevisning en kæmpe falliterklæring på en type sager, der kunne håndteres i gerningsøjeblikket: Bilen skal ikke have lov til at køre, hvis ikke afgiften er betalt. Så enkelt kan det gøres, siger Erik Østergaard. ■

Det er blevet aften på ­rastepladsen ved ­Karlslunde udenfor København. Pladsen er allerede propfuld, og biler, som skal holde de obligatoriske hvil, er henvist til at holde ulovligt.

INGEN P-KONTROL SIDEN DECEMBER 2020 Færdselsstyrelsen har endnu ikke udskrevet p-afgifter i 2021. Styrelsens p-korps, som står for at udskrive p-afgifter for ulovlige parkeringer på de statslige rastepladser langs motorvejene, har nemlig været hjemsendt i fire måneder. Det bekræfter Færdselsstyrelsen overfor DANSKE VOGNMÆND. Hjemsendelsen sker på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger til forholdsregler i forbindelse med corona-situationen. ”Færdselsstyrelsen vurderer løbende parkeringskontrollørernes hjemsendelse ud fra de gældende anbefalinger, og kontrollørerne vil genoptage parkeringskontrollen, så snart det vurderes forsvarligt,” meddeler styrelsen.

10 | DANSKE VOGNMÆND | APRIL 2021


Elektriske lastbiler - fremtidens transport At skifte til bæredygtig og fossilfri transport er en af de største udfordringer, virksomheder i transportbranchen står over for i fremtiden. For at kunne gennemføre dette skifte mest effektivt, er Volvo klar til at hjælpe med at træffe de rigtige beslutninger til overgangen mod fremtidens transport. Volvo FLE er særligt velegnet til distributionskørsel og med en lang aktionsradius Volvo FEE til renovationskørsel, distributionskørsel og let anlægstransport i byområder volvotrucks.dk/el

VOLVO FL/FE ELECTRIC


ERHVERVSPOLITIK // VAREBILER

VAREBILSREGLER:

11 KILOS-REGLEN I SKUDLINJEN Til sommer skal Folketinget evaluere godskørselslovens regler om varebilkørsel for fremmed regning. Den etablerede del af varebilbranchen appellerer kraftigt til politikerne om at afskaffe 11 kilos-reglen, som de mener er konkurrence­ forvridende og umulig at kontrollere. Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

G

rebet ud af luften. Sådan betegner adm. dir. Karsten Klitmøller fra GLS Denmark A/S godskørselslovens 11 kilos-regel, der afgør, hvorvidt man må køre varevognskørsel for fremmed regning eller ej. - Jeg forstår simpelthen ikke baggrunden. Hvorfor er det ok uden at have vognmandstilladelse, uddannelse osv. at køre ti pakker, der vejer ti kilo hver, men ikke to pakker der vejer 12 kilo? Det kan jeg simpelthen ikke forstå. Og jeg har ikke fantasi til at forestille mig, hvordan politiet skal kunne kontrollere den regel. De skal jo tømme en bil og have en badevægt med. Det er i praksis ikke muligt, siger han og slår fast, at der bør gælde de samme regler uanset om, om man kører med en pakke på ét kilo, en palle på halvanden tons eller en tankvogn. GLS Denmark A/S har 53 vognmænd med næsten 1.300 biler. Alle vognmænd, der kører for GLS i Danmark, er certificeret af DTL efter et program, som DTL og GLS har udarbejdet i fællesskab.

Orden i eget hus - Det, om man kører for fremmed regning eller ej, bør være afgørende for, om man er omfattet af reglerne, siger Karsten Klitmøller, der ikke tror på, at reglerne har ryddet op i branchen, som det ellers var intentionen. - Det er vores pligt at have orden i eget hus. Det har vi gjort med den certificeringsordning, vi har lavet i samarbejde med DTL. Men den nye lovgivning, som undtager varebiler på under to tons og kolli under 11 kilo, gør det jo umuligt at kontrollere, om reglerne bliver overholdt. Det er hele problemet, siger han. - Man skal forstå, at den vognmand som har varebilstilladelser, skal jo stille en kapital til rådighed 12 | DANSKE VOGNMÆND | APRIL 2021

for at få indregistreret sine biler i dag. Det skal han ikke, hvis han kører med kolli under 11 kilo. Han skal uddanne sine chauffører, inden han kan sende sine chauffører på arbejde. Dertil kommer administrative omkostninger. Så det er da tungere for den enkelte vognmand at køre efter reglerne, siger han og slår fast: - Uden 11 kilos-reglen er vilkårene ens for alle, og vi ville have en lovgivning, som er til at kontrollere.

Pakker en kasse øl i tre poser For Thomas Jensen, formand for Specialforeningen for Kurér- & Varebilstransportører, kan det ikke gå for hurtigt at få fjernet 11 kilos-reglen. Fordi den er umulig for politiet at administrere og kontrollere, og fordi den giver useriøse transportører en urimelig konkurrencefordel. - De skal ikke have overenskomst, ikke vognmands­ tilladelser, de skal ikke sørge for uddannelser til sig

- Det store dyr i åben­baringen er 11 kilos-reglen. Væk med den. Politiet kan ikke håndhæve reglerne med en badevægt med en bil, der har 150 pakker, siger Thomas Jensen, formand for Special­ foreningen for Kurér- & Varebilstransportører.


selv og deres chauffører. Hvis de kører med pakker under 11 kilo, slipper de for alt det. Det giver dem en urimelig konkurrencefordel. Jeg hørte fra en politi­ mand, at skal du fragte en kasse øl, så fordeler du flaskerne i tre poser. På den måde kommer du under 11 kilo pr. kolli. Fremme ved kunden sætter chaufførerne øllerne tilbage i kassen, inden den afleveres. Sådan omgås reglerne, fortæller Thomas Jensen, der til daglig er direktør i og ejer af den sønderjyske transportvirksomhed Rødekro Kurér. Han bekræftes af et referat fra et møde i november sidste år mellem transportbranchen og Rigs­ politiet. Ifølge referatet har politiet erfaret, at mange vognmænd bevidst omgår reglerne ved at pakke under 11 kg, men bærer tungere pakker til og fra varebilen. En helt aktuel indikator på, at reglerne ikke virker efter hensigten, er to nylige politikontroller, hvor henholdsvis 60 og 80 procent af de standsede varebiler kørte fra stedet med bøder på fra få hundrede kroner til op i 30.000 kroners-klassen.

Efterlyser flere politikontroller Thomas Jensen efterlyser endnu flere kontroller. Selv har han med 40 biler kun oplevet at blive standset af en kontrol små ti gange i løbet af de halvandet år, reglerne har været gældende.

- Reglerne har ikke virket nok. Der skal mere til, før der kommer ordnede forhold herunder ikke mindst flere kontroller. Der er stadigvæk nogle i branchen, som ikke kan finde ud af det. Det er pisken, der skal få dem til at forstå det. Mange prøver at køre under radaren med de forkerte forsikringer, uden vognmandstilladelser, uden chaufføruddannelser og med overlæs osv. Risikoen for at blive standset af politiet er simpelthen for lille. De kører som regel også meget, meget billigt. Jeg tænker, der er en sammenhæng, siger han. - Godskørsel mod betaling skal ske med vognmandstilladelse uanset, hvor store eller små pakkerne er, fastslår han og mener, at politikerne i samme ombæring bør fjerne reglen om, at varebiler under 2.000 kg er undtaget fra reglerne. - Hvorfor er den indført? Den giver ikke mening rent forretningsmæssigt. Handler det om, at de små biler skal kunne bringe mad ud til ældre, eller handler det om avisbude, så kan man specifikt undtage den slags og dermed skrive sig ud af det, når loven revurderes, siger han, der er optimistisk, hvad angår at få ændret reglerne. - Vi har argumenteret så godt for, at 11 kilos-­ reglen skal væk, så det er en reel mulighed. Det samme gælder to tons-reglen (vægtgrænsen på varebilerne, red.). ■

- Det, om man kører for fremmed regning eller ej, bør være afgørende for, om man er omfattet af reglerne, siger adm. ­direktør Karsten Klitmøller fra GLS Denmark A/S.

APRIL 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 13


ERHVERVSPOLITIK // MILJØZONER

MILJØZONER:

OPBLØDNING PÅ VEJ Det har holdt hårdt at finde acceptable løsninger på kravene i miljøzonerne, men nu er der forbedringer på vej i en ny aftale mellem DTL, DTL-Kran Blok Erfa og Miljøstyrelsen. Claus Perregaard [cpe@dtl.eu]

M

ed ændrede krav til lastbiler i miljøzoner fra 1. januar 2022 er en lang række specialkøretøjer, der ikke umiddelbart kan få eftermonteret partikelfiltre, kommet i voldsom klemme. DTL Danske Vognmænd har gennem længere tid lagt arm med myndighederne, om acceptable løsninger. - Jeg er glad for, at vi omsider har haft et gennembrud i forhandlingerne om dispensationsmuligheder og en klippekortsordning. Særligt særtransporter og andre specialkøretøjer har været sat i en umulig situation med udsigt til de nye regler forstærket af, at regelskiftet er blevet fremskyndet seks måneder oven i leveringsproblemer forværret af coronaen, siger DTL - Danske Vognmænds administrerende direktør, Erik Østergaard.

Har lyttet til branchen Det er DTL - Danske Vognmænd og DTL-Kran Blok Erfa, der sammen har lagt pres på myndighederne for at finde holdbare løsninger. I aftalen åbnes der som udgangspunkt op for op til seks måneders dispensation til levering af ny lastbil. Måske længere i særlige tilfælde. Større virksomheder med behov for flere udskiftninger af lastbiler eller eftermonteringer af partikelfiltre kan blive omfattet af en trappetrinsmodel. En lille virksomhed, som er konkurstruet, kan også få dispensation. - Jeg synes, myndighederne har lyttet til branchen og er kommet os i møde på nogle af de udfordringer, som de nye regler afstedkommer, fordi de introduceres med så kort varsel. Vi har oplevet en forståelse for, at det ikke er fordi, vi er modstandere af reglerne, men fordi varslet har været for kort i 14 | DANSKE VOGNMÆND | APRIL 2021

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25

KLIPPEKORT


DTL’S GENERAL­FORSAMLING 2021 I henhold til vedtægterne for Dansk Transport & Logistik meddeles hermed, at DTL’s ordinære generalforsamling, og hvis Corona-restriktionerne tillader det, afholdes:

LØRDAG DEN 29. MAJ 2021 KL. 09.00 PÅ COMWELL HOTEL, SKOVBRYNET 1, 6000 KOLDING Dagsorden ifølge vedtægterne: 1. Valg af dirigent 2. Forelæggelse af årsberetning til godkendelse 3. Forelæggelse af årsregnskab til godkendelse 4. Valg af 5 bestyrelsesmedlemmer og suppleanter for disse 5. Valg af to revisorer og suppleanter for disse 6. Fastsættelse af kontingent 7. Indkomne forslag 8. Eventuelt

Der skal vælges 5 bestyrelsesmedlemmer og suppleanter for disse På valg er: forhold til omfanget af investeringer og muligheden for at nå det med de leveringsfrister, som branchen nu engang oplever på materiellet, fortsætter Erik Østergaard.

Hensyn til leveringstid og omkostninger En særlig udfordring er, at en række vognmandsvirksomheder afventer et grønt lys fra regeringen om, hvorvidt totalvægten på en lastbil hæves fra 32 til 40 tons, og at femakslede lastbiler dermed bliver en reel mulighed fx for kranlastbiler. Leveringstiden for disse lastbiler er lang, ligesom der er komponentmangel i den globale bilindustri, som vil give forsinkelser i leveringer. Og leveringstiden på nye lastbiler har på grund af covid-19 været skubbet voldsomt. Den slags vil tillægges betydning i en ansøgning om dispensation. Adgang til dispensation kan desuden opnås, hvis et partikelfilter, inkl. montering og ombygning, koster 50 procent eller mere end gennemsnitsfilterprisen for eftermontering af partikelfiltre på specialkøretøjer. Ifølge Miljøstyrelsen ligger niveauet mellem cirka 95.000 og 125.000 kroner. Det betyder, at fra cirka 140.000 kroner og opefter vil det kunne vurderes ”teknisk umuligt” med eftermontering.

Bestyrelsesmedlem

Suppleant

Opstillet af

Martin Danielsen (Odense)

Torben ­Andersen (Tommerup)

Fyns Vogn­ mandsforening

Jens H. Petersen (Hanstholm)

Jørgen Buhl ­(Hasselager)

Thy Vogn­ mandsforening

Kristian Skov ­Petersen (Taastrup)

Jens-Ole Larsen (Slagelse)

Region Special

Ole Bang Jensen (Haderslev)

Kenneth ­Jakobsen (Kruså)

Sønderjyllands Vognmandsforening

Lars V. Andersen (Næstved)

Michael Palle (Næstved)

Næstved Vognmandsforening

Alle på valg er villige til genvalg, og der er ikke anmeldt yderligere kandidater inden for fristen.

Der skal vælges to revisorer og suppleanter for disse På valg er: Revisor

Suppleant

Henning Lauritsen (Holstebro)

Poul Silkjær (Skive)

Ole Frederiksen (Søborg)

Jørgen Kjeld ­Jensen (Greve)

25 klip på kortet Alternativt, og hvis der kun er brug for at køre få ture om året i en miljøzone med et specialkøretøj, kan der søges 25 klip til anvendelse i op til fem år. Klippene kan bruges frit, og som det passer vognmanden i fem-årsperioden. Alle afgørelser vil bero på en konkret vurdering. - Jeg synes, vi med dialogen med myndighederne har nærmet os nogle brugbare løsninger og klarere retningslinjer for dispensationsmuligheder. Det betragter jeg som et regulært fremskridt, slutter Erik Østergaard. ■

Materialet, inkl. nærmere vejledning om de praktiske forhold om afviklingen af generalforsamlingen, sendes til de DTL-delegerede iht. mandatlisterne senest 4 uger før generalforsamlingens afholdelse. København, marts 2021 Martin Danielsen Formand

Erik Østergaard Adm. direktør

APRIL 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 15


ERHVERVSPOLITIK // INFRASTRUKTUR

RUNDSPØRGE:

MERE KAPACITET PÅ ­ MOTORVEJENE ØNSKES Motorvejen syd om Odense og E45 fra Lillebælt til Randers bør udvides. Det mener hver tredje vognmand i en rundspørge, som DANSKE VOGNMÆND har gennemført op til, at Folketinget i løbet af foråret går i gang med infrastruktur­forhandlinger. Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

16 | DANSKE VOGNMÆND | APRIL 2021

Claus Perregaard


E Trafikkø på Fynske Motorvej, som hører til de højst prioriterede infrastrukturprojekter, når man spørger DTL’s medlemmer.

fter at have ligget stille siden S-regering­ en trådte til i 2019 er der nu udsigt til, at der snart igen kommer gang i infrastrukturforhandlingerne i Folketinget. DANSKE VOGNMÆND har i den forbindelse spurgt DTL's medlemmer, hvilke motorveje og/eller broer, de mener, det er vigtigst at få bygget. Rundspørgen viser, at der på tværs af landet er enighed om, at Fynske Motorvej bør udvides på strækningen syd om Odense. Det svarer hver tredje vognmand i rundspørgen. Næsten lige så mange ønsker ­kapaciteten på E45 øget. Som en vognmand skriver i en kommentar: ”Den tosporede motorvej i Østjylland er en stor hæmsko for udviklingen i området, og frygten er klart, at Østjylland ikke kan følge med, hvis der ikke kommer tresporet motorvej snarest. Det har for længe været en sag, der er blevet syltet, hvorfor handling er voldsomt påkrævet. I Randers-området er Randers Bro ligeledes et rigtigt stort problem, hvor det sagtens kan tage 45 min. at komme én kilometer frem.” Når det gælder nye faste forbindelser, viser rundspørgen, at der på tværs af landet er størst enighed om, at vi bør have en Kattegatforbindelse samt en ny fast forbindelse over Limfjorden ved Aalborg.

Regionale forskelle En central pointe i resultaterne fra rundspørgen er, at vognmændenes ønsker er meget regionalt betingede. Sjællænderne og vognmændene i hovedstaden ønsker sig således især en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg samt færdiggørelse af motorvejene til bl.a. Kalundborg, Hillerød og Frederikssund. Og så ønsker de betalingen for at krydse Kronprinsesse Marys Bro over Roskilde Fjord hen, hvor peberet gror. I DTL’s Region Syd er en Als-Fyn-forbindelse højt på ønskesedlen. Det samme er etablering af en Hærvejs-motorvej. Hærvejs-motorvejen står også højt på listen hos vognmændene i Region Midt/Nord. De ønsker sig derudover en udvidelse af E45, en fast forbindelse til Sjælland over Kattegat samt en tredje fast forbindelse over Limfjorden ved Aalborg. DTL’s adm. direktør Erik Østergaard opfordrer Folketingets partier til at droppe den traditionelle sognerådstilgang til, hvor der skal lægges ny

asfalt eller bygges nye broer, som i nogen grad har præget tidligere forlig på infrastrukturområdet. I stedet bør de fokusere på, hvor der er mest behov. - Rundspørgen viser ikke overraskende, at der er mange lokale ønsker til infrastruktur lige dér, hvor man netop selv har behovet. Det er jo helt forståeligt fra vognmandsperspektivet. Men selv om politikere også er valgt lokalt og gerne vil pleje lokale interesser, så dur det ikke, hvis kæmpe infrastrukturinvesteringer bliver bestemt i politiske stude­ handler om, hvis tur det er, eller hvem der bor hvor. Det må være den samlede samfundsmæssige værdi, der vejer tungest, så vi ikke også fremover skal diskutere omfartsveje i Mariager, som ingen rigtigt har efterlyst eller kan argumentere sagligt for, siger han.

DTL: Økonomien skal vægte højest Overordnet mener DTL - Danske Vognmænd derfor, at Folketinget som udgangspunkt skal ­prioritere de infrastrukturprojekter, der giver størst samfundsøkonomisk afkast. - Der er selvfølgelig mange hensyn at tage, når man drøfter infrastrukturinvesteringer indenfor det finansministerielle råderum. Og ét af de centrale valg, som politikerne skal træffe, er, hvor og hvor meget vi som samfund ønsker at investere i dansk infrastruktur i de kommende år og ikke mindst, hvor behovet er størst, og hvor vi får mest for pengene, siger han. - Det er helt oplagt, at motorvejen over Vestfyn og syd om Odense ligesom E45, den østjyske motorvej, længe har været flaskehalse i den landsdækkende trafik, ikke mindst for godstransporten. Så de må være prioriterede opgaver. Men vores samfund har også et kæmpe behov for at investere i infrastruktur, som er med til at skabe udvikling og vækst på lidt længere sigt. Vi skal altså både sætte gang i projekter, som løser problemer her og nu og i projekter, som skaber udvikling, når vi kigger nogle år frem, siger Erik Østergaard og påpeger, at en dysfunktionel infrastruktur kan udvikle sig til en kæmpe samfundsøkonomisk hæmsko. - Nedslidning, manglende kapacitet, mangel på ressourcer til tidssvarende investeringer eller udbygninger udvikler sig med tiden fra at være individuelle irritationsmomenter og daglige gener i trængslen til at blive samfundsmæssige milliardtab i form af tab af årsværk, manglende vækst og dynamik, tab af konkurrencekraft osv., siger han.

APRIL 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 17


ERHVERVSPOLITIK // INFRASTRUKTUR Kilde: Vejdirektoratet

HOVEDSTADEN:

FÅ NU GJORT DEN HILLERØD-MOTORVEJ FÆRDIG Kilde: Vejdirektoratet

REGION ØST (SJÆLLAND OG ØERNE):

KALUNDBORG-MOTORVEJEN ER VIGTIGST

Hillerød-motorvejen er klar nr. 1, når hovedstadens vognmænd bliver bedt om at prioritere, hvilke infrastrukturprojekter på Sjælland, som er vigtigst. Det svarer to uf af tre vognmænd. Halvdelen af hovedstadens vognmænd har Frederikssund-motorvejens færdiggørelse højt på ønskesedlen. På en tredjeplads kommer en havnetunnel i København. Den ønsker knap hver tredje. Det er også i hovedstadsområdet, at man finder flest vognmænd, som ønsker en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg realiseret. Det svarer fire ud af ti. Motorvejs- og broprojekter udenfor hovedstaden/Sjælland ser ikke ud til at have særlig interesse længst østpå. Dog ser fire ud af ti gerne, at Fynske Motorvej bliver udbygget på strækningen syd om Odense. Og hver femte mener, at en fast forbindelse over Kattegat bør prioriteres. TOP-3 OVER PRIORITEREDE MOTORVEJE Region Hovedstaden: Hvilke af følgende regionale motorveje m.v. på Sjælland/København så du gerne gennemført snarest? 70% 60%

Ude på Sjælland er prioriteringerne helt anderledes end i det nærliggende hovedstadsområde. Færdiggørelsen af motorvejen til Kalundborg er således øverst på listen. Det mener godt halvdelen af vognmændene i Region Øst. På de to næste pladser kommer motorvejsforbindelser til og fra Næstved: Etablering af motorvej mellem henholdsvis Rønnede og Næstved samt Næstved og Slagelse. Det mener lidt mere end hver tredje sjællandske vognmand. Hver fjerde mener, at staten skal færdiggøre motorvejene til Frederikssund og øge kapaciteten på Ring 4 rundt om København. De sjællandske vognmænd er mere interesserede i motorvejsprojekter i det jysk-fynske end deres københavnske kolleger. Således mener næsten halvdelen, at staten bør ­prioritere at udbygge Fynske Motorvej syd om Odense og hver tredje synes, at kapaciteten bør øges på E45 fra Lillebælt til Randers. En fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg ­prioriteres af godt fire ud af ti, mens lidt under hver tredje synes, at vi skal bygge en fast forbindelse over Kattegat. TOP-3 OVER PRIORITEREDE MOTORVEJE Hvilke af følgende regionale motorveje m.v. på ­Sjælland/København så du gerne gennemført snarest? 70%

Etablering af motorvej på Rut

Havnetunnel i København (østlig ringvej)

60%

Etablering af motorvej på Rut Færdiggørelse af Frederikssund-motorvejen

50%

50%

Færdiggørelse af Kalundborg Færdiggørelse af Hillerød-motorvejen

40% 30% 20% 10% 0% Færdiggørelse af Hillerød-motorvejen Færdiggørelse af Frederikssund-motorvejen Havnetunnel i København (østlig ringvej)

18 | DANSKE VOGNMÆND | APRIL 2021

40%

30% 20% 10% 0% Færdiggørelse af Kalundborg-motorvejen Etablering af motorvej på Rute 22 mellem Slagelse og Næstved Etablering af motorvej på Rute 54 mellem Rønnede og Næstved


REGION MIDT/NORD:

fast forbindelse over Limfjorden ved Aalborg. Det mener lidt over halvdelen. Fire ud af ti ønsker desuden en fast forbindelse over Kattegat til Sjælland.

Vest for Storebælt skifter billedet af prioriteringerne helt sammenlignet med øst for bæltet, når det gælder ny infrastruktur. Øverst på ønskesedlen er her en ny Hærvejs-motorvej. Det ønsker næsten halvdelen af de adspurgte vognmænd fra regionen. Tæt efter følger færdiggørelsen af Rute 18-motorvejen rundt om Herning samt øget kapacitet på E45 fra Lillebælt til Randers. Endelig ønsker hver tredje af de adspurgte en hurtigere vejforbindelse på ruten fra Herning over Skive til Hanstholm.

Sjællandske infrastrukturprojekter lader de jyske vognmænd kolde.

GIV OS EN HÆRVEJS-MOTORVEJ

TOP-3 OVER PRIORITEREDE MOTORVEJE Hvilke af følgende regionale motorveje mv. i Jylland/Fyn så du gerne gennemført snarest? 70%

Øget kapacitet E45 (Lillebælt-Randers)

60%

Færdiggørelsen af rute 18-motorvej rundt om

Når det gælder broer, er de midt- og nordjyske vognmænd mest optaget af at få etableret en ny

50% Etablering af Hærvejs-motorvejen

40% Kilde: Vejdirektoratet

30% 20% 10% 0% Etablering af Hærvejs-motorvejen Færdiggørelsen af rute 18-motorvej rundt om Herning mellem tilkørsel 15 og tilkørsel 17 Øget kapacitet E45 (Lillebælt-Randers)

REGION SYD:

en motorvejsforbindelse fra Horsens ud til E45. Det svarer hver femte.

MERE KAPACITET PÅ FYNSKE ­MOTORVEJ SYD OM ODENSE

Som noget helt særligt og som de eneste prioriterer regionen en fast forbindelse mellem Fyn og Als. Kilde: Vejdirektoratet

Infrastrukturprojekter øst for Storebælt har ingen interesse i Region Syd. TOP-3 OVER PRIORITEREDE MOTORVEJE Hvilke af følgende regionale motorveje mv. i ­Jylland/Fyn så du gerne gennemført snarest? 70%

Øget kapacitet E45 (Lillebælt-Randers)

60% Etablering af Hærvejs-motorvejen

50%

Udbygning af Fynske Motorvej syd om Oden

40%

DTL’s Region Syd tæller blandt sine medlemmer også Fyns Vognmandsforening. I det lys skal den klare efterlysning af en udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense måske ses. Mere end halvdelen af de adspurgte vognmænd i regionen synes det. På en delt andenplads i regionens prioritering af infrastruktur står udbygning af E45 fra Lillebælt til Randers samt etablering af Hærvejs­motorvejen. Helt specielt for regionen prioriterer de også

30% 20% 10% 0% Udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense Etablering af Hærvejs-motorvejen Øget kapacitet E45 (Lillebælt-Randers)

APRIL 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 19


EU-KOMMENTAR // VEJPAKKE

FEJLAGTIGE ­KLIMA­KONKLUSIONER I VEJ­PAKKE-RAPPORT

Den såkaldte Ricardo-rapport giver et forkert billede af hjemkørsels­ kravets klimaaftryk, men viser sort på hvidt, at problemet med øst­ euro­pæiske post­kasseselskabers forretningsmetoder er massivt, skriver Europa-­parlamentariker Marianne Vind (S) i denne kommentar. Marianne Vind, medlem af Europa-Parlamentet (S)

Hvis en vognmand synes, det besværligt at drive sin virksomhed igennem et bulgarsk postkasseselskab, kan han jo bare flytte derhen, hvor størstedelen af forretningen er, skriver medlem af Europa-Parlamentet Marianne Vind (S).

E

fter mange års kamp fik vi med vedtagelsen af EU’s vejpakke sikret os et bolværk mod social dumping og unfair konkurrence på de europæiske landeveje. Et af vejpakkens tiltag er hjemkørselskravet, det såkaldte "return of truck". Lastbiler skal vende hjem til virksomhedens adresse mindst hver ottende uge. Dermed sætter vi en stopper for de postkasseselskaber, som oprettes i østeuropæiske lande, hvorefter chaufførerne udstationeres i vest og lever en ren nomadetilværelse med endeløse cabotagekørsler kun afbrudt af korte hvil i førerhuset på rastepladser med motoren i tomgang. EU-Kommissionen frygtede imidlertid, at det kunne påvirke klimaet, hvis lastbiler skulle køre tværs over kontinentet uden gods bare for at vende hjem. Derfor bestilte Kommissionen den såkaldte Ricardo-rapport om konsekvenserne, og rapporten viser nu, at hjemkørselskravet kan føre til en større udledning af CO2. Problemet er bare, at den konklusion hviler på en forkert præmis, og derfor er den misvisende.

Rapport viser massive problemer med postkasseselskaber Rapporten ser nemlig kun frem mod 2023, og til den tid er vejpakken endnu ikke fuldt ud implementeret. Rapporten ser således bort fra de forandringer af markedet, som man kan forvente af en lovpakke af denne størrelse. 20 | DANSKE VOGNMÆND | APRIL 2021

For det første er det jo ikke umuligt at planlægge sine kørsler, så man rent faktisk vender hjem til virksomhedens adresse med gods. Det er bare et spørgsmål om logistik. Derfor er jeg også sikker på, at dygtige vognmænd og speditører sagtens kan tilrettelægge kørsler på en måde, så chaufførerne faktisk har gods med sig hjem hver ottende uge. Men hvis en vognmand oplever, at det er en økonomisk byrde at drive sin virksomhed igennem et postkasseselskab i Bulgarien, så kan han jo også bare rykke teltpælene op og flytte sit hovedsæde til det land, hvor han har størstedelen af sin forretning. Det vil mange vognmænd formentligt gøre, og derfor vil deres lastbiler altså ikke ende med at køre tværs over kontinentet uden last, selvom rapporten konkluderer således. Selvom rapportens misvisende konklusioner om kørsler med tomme laster ikke kan bruges til noget, viser den alligevel sort på hvidt, at problemet med systematisk cabotagekørsel er massivt. Fx vender hver tredje østeuropæiske lastbil kun hjem én gang om året, og det er for at komme til syn. Rapporten beviser tydeligt, at der i mange tilfælde reelt ikke er nogen virksomhed i hjemlandet. Der er derimod et postkasseselskab, som bliver brugt til at dumpe chaufførernes vilkår, slippe billigere i skat og konkurrere på unfair betingelser. Derfor glæder jeg mig til at fortsætte samarbejdet med de danske vognmænd, så vi kan gøre vejpakken til virkelighed. ■


Nyhed!

Nu introducerer vi Danmarks nye lynhurtige truckvask I vores nye truckvask kan du vaske dine lastbiler på små 6 minutter. Døgnet rundt, hele året. Og så sparer du ekstra tid, hvis du også tanker diesel og AdBlue på Logistikvej 21 A i Odense SV. Det er mere end OK.

20065

Få flere fordele med det samme på 89 32 25 40.

ok.dk/truckvask


ARBEJDSGIVER // LØNFORHOLD

NU VANKER DER BØDER

FOR LØNDUMPING Nu koster det bøder til udenlandske transportører, hvis de ikke aflønner chaufførerne efter danske forhold. Fra 1. juli skal også danske vognmænd aflønne efter den toneangivende overenskomst. Claus Perregaard [cpe@dtl.eu]

B

Niels Møller Madsen

åde EU og det danske Folketing vedtog i 2020 regler, der skal sikre udenlandske chauffører noget, der svarer til dansk løn, når de kører de facto indenrigskørsel i Danmark. Fokus var koncentreret om unfair konkurrence og social dumping. De danske regler, der trådte i kraft ved årsskiftet, vil blive håndhævet overfor de udenlandske transportører i Danmark fra 1. april, og fra 1. juli skal også de danske vognmænd betale

22 | DANSKE VOGNMÆND | APRIL 2021


Mindstelønnen for udenlandske chauffører, der kører cabotagekørsel eller kombineret kørsel i Danmark, er ifølge Færdselsstyrelsen 168,56 kroner i timen. Fra 1. juli skal også ­danske vognmænd aflønne deres danske chauffører efter den toneangivende overenskomst.

deres chauffører en løn, der ikke afviger væsentligt fra toneangivende overenskomster.

Nu vanker der bøder Der vanker fremover bøder til de udenlandske virksomheder, og de danske virksomheder kan få inddraget deres vognmandstilladelse, hvis ikke reglerne overholdes. I de første tre måneder af 2021 har myndighederne kun vejledt om reglerne overfor de udenlandske vognmænd. Men pr. 1. april kan cabotagekørsel og kombitransport blive kontrolleret for løn- og ansættelsesforhold, når de udenlandske chauffører kører i Danmark. Og de udenlandske chauffører skal kunne dokumentere deres løn- og arbejdsvilkår. Minimums-timesatsen for aflønning af chauffører, der udfører cabotagekørsel med gods eller vejdelen af kombineret transport, udgør ifølge Færdselsstyrelsen 168,56 kroner i marts 2021. Samtidig er der trådt regler i kraft, der medfører en anmeldelsespligt ved cabotagekørsel og kombitransport. Fra 1. januar 2021 har det været et vilkår for udførelse af cabotagekørsel med gods, bus eller vejdelen af kombineret transport, at dette a­ nmeldes i Erhvervsstyrelsens it-system. Også dette vil fra 1. april blive håndhævet fra myndig­hedernes side.

Slut med at flyve under radaren Derudover træder også regler i kraft pr. 1. juli, der retter sig mod de danske vognmænd. Disse regler følger af lovforslag L 185. Hidtil har medlemskab af en arbejdsgiverforening givet fripas, når det kom til kontrol af løn- og ansættelsesforholdene. Men med den nye lovgivning kan alle blive kontrolleret. Det er således slut med at flyve under radaren på løn- og arbejdsvilkår, der afviger nævneværdigt fra de toneangivende overenskomster for chauffører i Danmark. DTL anbefaler derfor også, at de danske vognmandsvirksomheder snarest sikrer sig, om deres aflønning i praksis lever op til den overenskomst, man har indgået eller om det lønniveau,

man har aftalt med chaufføren, samlet set ligger på niveau med de eksisterende overenskomster. Danske vognmænd skal nemlig for at få og opretholde en bus- eller godskørselstilladelse enten være omfattet af en kollektiv overenskomst, som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, eller følge lønniveauet. En sidste mulighed kan være at være omfattet af en landsdækkende kollektiv overenskomst, der følger lønniveauet, der er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkeds­parter, som det hedder i loven. DTL anbefaler desuden, at man melder sig ind i DTL-A og dermed kan få råd og vejledning i at indgå ansættelsesaftaler, der lever op til reglerne, og benytter fx TungVognsSpecialistens bistand forud for virksomhedskontroller til at sikre, at også aflønningsniveauet for chaufførerne er, som det skal være.

DTL: Fremskridt at kravene skærpes Det er et fremskridt, at aflønnings- og dokumentationskravene således skærpes for både de danske og de udenlandske vognmænd i 2021, så der bliver ens vilkår for alle, når de kører på de danske landeveje, mener DTL’s adm. direktør, Erik Østergaard. - Lovgivningen både i Folketinget og EU blev til efter pres fra bl.a. DTL, fordi vi i årevis har været vidner til, at systematisk tredjelandskørsel, cabotagekørsel og kombikørsel er blevet udført til dumpingpriser. Det har jo presset de danske vognmænd og de danske chauffører helt vildt. Så vi er glade for loven, og ser det som en stor sejr i kampen mod social dumping og som et værn mod den unfair konkurrence, vi har bokset med i årevis, siger han. - Men reglerne skal selvfølgelig gælde for alle, og derfor skal der heller ikke være løndumping mellem de danske aktører. Det bliver fremover kontrolleret fra 1. juli, og dét tror jeg ikke, vores branche skal være ked af. Så herfra blot en stille opfordring til lige at få tjekket, om man nu også har helt styr på de nye regler og om de aftaler, man har med sine chauffører, nu også lever op til kravene, siger Erik Østergaard til DANSKE VOGNMÆND. ■

APRIL 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 23


ARBEJDSGIVER // OPSIGELSE

Opsigelsen skal nå frem, før den har virkning Vær sikker på, at opsigelsen når frem til medarbejderen, ellers kan det koste, advarer DTL’s arbejdsgiverforening. Advokat Anders Jorsal, Dansk Erhverv/DTL-A [ajo@danskerhverv.dk]

DTL’s arbejdsgiverforening (DTL-A) har for nylig ført en sag ved byretten for et medlem, hvor arbejdsgiver og medarbejder ikke kunne blive enige om, hvornår opsigelsen var kommet frem. Arbejdsgiveren påstod og havde vidner på, at medarbejderen havde fået mundtlig besked om opsigelsen inden udgangen af måneden. Medarbejderen var dog ikke enig og mente først at være blevet opsagt skriftligt efter den første i måneden, hvilket havde den konsekvens for arbejdsgiver, at opsigelsesvarslet blev forlænget en måned. Retten kom frem til, at det trods arbejdsgiverens og vidnets beretninger om den mundtlige opsigelse ikke var bevist, at opsigelsen var kommet frem inden månedens udgang. Afgørelsen illustrerer i høj grad, at det er vigtigt, at man som arbejdsgiver sikrer sit bevis for, at opsigelsen er kommet frem.

Hvornår er en opsigelse ”kommet frem”? En opsigelse har virkning fra det tidspunkt, den er kommet frem til medarbejderen. DTL’s arbejdsgiverforening oplever dog, at der ofte opstår uenighed mellem arbejdsgiver og den opsagte medarbejder om, hvornår opsigelsen er kommet frem, og dermed hvornår opsigelsesvarslet løber fra.

Hvorfor er det vigtigt? Opsigelsesvarslet begynder først at løbe fra det tidspunkt, hvor opsigelsen er kommet frem til medarbejderen. Det er i den forbindelse arbejdsgiver, der har bevisbyrden for, at opsigelsen er kommet frem. Hvis en vognmand skal opsige en medarbejder fx til udgangen af en måned, og det ikke er muligt at aflevere opsigelsen personligt, bør arbejdsgiveren på anden måde sikre, at opsigelsen kommer frem 24 | DANSKE VOGNMÆND | APRIL 2021

til medarbejderen inden månedens udgang.

Hvad bør man gøre? Det mest hensigtsmæssige vil ofte være, at opsigelsen afleveres personligt, hvorefter medarbejderen kvitterer for modtagelsen. Dette er dog ikke altid muligt. Det kan derfor være nødvendigt at tage nedenstående muligheder i brug:

Elektronisk kommunikation For chauffører omfattet af overenskomsten fremgår det, at virksomheden kan aflevere lønsedler og eventuelle andre dokumenter via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed. Dette kan for eksempel være via e-Boks eller via en mail. Brugen af elektronisk post forudsætter dog, at medarbejderen er varslet herom, eller der er indgået aftale herom.

Afleveringsattest Det er alene muligt at sende breve med afleveringsattest med PostNord, hvis man har en frankeringsmaskine eller en frankeringsaftale med PostNord. Det kan ikke anbefales at sende opsigelsen som rekommanderet post, da det ikke er muligt at dokumentere opsigelsens fremkomst, hvis medarbejderen ikke kvitterer for modtagelsen. Alternativt kan man gøre brug af en kurer eller et bud, der kan give en kvittering på, at brevet er afleveret samt, hvornår dette er sket. Hvis man kan dokumentere, at opsigelsen er kommet frem, er det ikke et krav, at medarbejderen kvitterer for modtagelsen af opsigelsen. Medlemmer af DTL-A kan henvende sig til DTL-A på tlf. 3374 6400, hvis der opstår spørgsmål eller tvister omkring en opsigelses fremkomsttidspunkt. ■


Bliv forsikret i If Som DTL-medlem kan du blandt andet nyde godt af vores særlige If Skadebuffer • Skadebufferen er en belønning til loyale DTL-kunder • En selvrisikoopsparing, du kan bruge, hvis du en dag får en skade • Når du har været kunde 1 år, vurderer vi dit skadesforløb • Vi sætter op til 5 % ind på din Skadebuffer, hvis du har haft færre skader end forventet • Du kan altid se beløbet på din Skadebuffer i Mine Sider Få overblik over alle dine fordele og forsikringer på if.dk/dtl og appen ’Mit If’. If er med dig hele vejen Også i usædvanlige tider som disse med nye typer af udfordringer. Hos os kan du stadig få rådgivning ved et fysisk møde, online eller via telefon på 70 12 12 32.

Medlem af DTL? Få alle dine fordele!


TEKNIK // DIMENSIONER

STORT ER GRØNT

Dobbelttrailere og DUO-trailere kan snart blive til virkelighed. DTL arbejder lige nu sammen med Vejdirektoratet og Færdselsstyrelsen m.fl. om at opdatere reglerne for dimensioner og vægte på vogntog. Bliver større vogntog godkendt, er det godt for både vognmænd og miljø, mener erhvervspolitisk chef i DTL, Ove Holm. Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

S

VR Transpoint

tort ER godt. Det gælder i hvert fald, når vi taler størrelsen på vogntog. Jo større vogntoget er, jo mere kan der læsses på, og jo færre ture skal bilen tilbagelægge. Det gør godt på vognmandens brændstofbudget. Og så gør det ikke mindst godt på hans grønne regnskab. Mindre dieselforbrug er nemlig lig med mindre CO2-udslip. I disse klimatider er sammenhængen mellem dimensioner og miljø måske branchens bedste

26 | DANSKE VOGNMÆND | APRIL 2021

argument for at få myndighedernes godkendelse af større vogntog. DTL indgår lige nu i en arbejdsgruppe sammen med andre fra branchen og Vejdirektoratet og Færdselsstyrelsen, som skal opdatere reglerne for, hvor store vogntog må være på de danske veje. Arbejdet er led i regeringens aftale om grøn omstilling fra december sidste år. Og DUO-trailere og DUO-kærrer er i spil, melder DTL’s erhvervspolitiske chef, Ove Holm, som indgår i arbejdsgruppen. - Transporterhvervet bliver snart udsat for krav til nedbringelse af CO2-udledningen. Her er det rigtigt godt, at vi kan pege på løsninger, der på én gang nedbringer CO2-udslippet og ikke mindst gavner bundlinjen hos vognmændene. Og det er jo præcis


pointen i vores bestræbelser på at overbevise myndighederne om, at de fx bør tillade større vogntog såsom dobbelt-trailere og DUO-trailere på de danske veje, siger han til DANSKE VOGNMÆND. - Lovgivningen og reglerne for vægt og dimensioner er så vigtige, fordi de afgør lasteevnen i antal tons, ladmeter, kubikmeter, pallepladser, kolli osv. Reglerne er dermed styrende for driften og økonomien hos en vognmand. Hvor meget kan han få på ladet og dermed sælge af transport til kunderne pr. lastbil, chauffør, liter diesel osv., siger Ove Holm og glæder sig over sammenfaldet mellem større vægte og dimensioner, erhvervets effektivitet og det afledte brændstofbehov og dermed reduktion af CO2-udledning og klimabelastning. Arbejdsgruppens konklusioner kommer til at indgå i en ny dimensionsbekendtgørelse, som efter planen bliver til virkelighed en gang i 2022. DTL er kommet med en række forslag til at opdatere reglerne. Læs de vigtigste nedenfor.

Femakslede lastvogne Femakslede lastvogne med 40 tons totalvægt er et naturligt led i en udvikling af transportstrukturen.

Større længde på kranvogntog Kranvogntog bør kunne køre med de tilladte længder plus et længdetillæg på 2,00 m til kranen, som vi kender det fra vogntog, der har en medbringertruck med.

Større længde på sættevognstog Almindelige sættevognstog har brug for at få forøget den tilladte totallængde på 16,5 m til fx 17,5 m. Sammenkoblingen af vognmandens trækker med en trailer fra en tredjepart giver ofte problemer. I lighed med vore nabolande Tyskland, Sverige, Finland, Polen m.fl. bør det være muligt at køre med 15 m (ladlængde) lange sættevogne med en tilladt totallængde på 18,5 m.

Større totalvægt og længde på påhængsvogne Det bør også tillades at have femakslede påhængsvogne med en tilladt totalvægt på op til fx 35 tons. Påhængsvogne skal kunne have en længde på 12,0 m (ladlængde) plus trækstang til anvendelse i modulvogntog type MVT4. Samtidig bør der være mere fleksibilitet i valget mellem at køre som almindeligt vogntog og som MVT4. Af samme grund bør to-meter-kravet til opbygninger mellem forvogn og hænger afskaffes for modulvogntog.

Større frihøjde Vores nabolande Norge og Sverige har helt afskaffet frihøjderestriktionerne for al lastvognstransport. Danmark bør gøre det samme.

Udvidelse af vejnettet for modulvogntog I lyset af de positive erfaringer med modulvogntogsnettet bør næste skridt tages med en øget udbredelse af adgangen for modulvogntog i det kommunale vejnet, og det bør være tilladt at køre med korte modulvogntog på det almindelige vejnet. Samtidig bør vogntogsvægten for MVT hæves til 64 tons.

Dobbelttrailer-vogntog, AB-dobbelt og DUO-kærre Det bør være tilladt at køre med et modulvogntog af typen med fx lastbiltrækker + trailer (standardlængde) + dolly + trailer (standardlængde) inden for en maksimal totallængde på 34,5 m og 74 tons (80 tons) vogntogsvægt. Alternativt kan det være en AB-dobbelt, nemlig en lastbil med lad, tilkoblet en dolly, med en linktrailer og en almindelig trailer bagest. Totallængde 33,5 m, ni eller ti aksler og 74 tons (80 tons) vogntogsvægt. Ligeledes bør også DUO-kærrevogntoget (lastbil med to kærrer) indgå i fremtidens transport. ■

Typisk finsk AB-dobbeltvogntog, bestående af en treakslet lastbil med hejs, tilkoblet en dolly, som har tilkoblet en linktrailer og til sidst en almindelig trailer. Denne type HCT-vogntog har med en maksimal tilladt længde på 34,5 m været almindelig i Finland siden januar 2019.

APRIL 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 27


TEKNIK // TESTKØRSEL

Den nye downsizede MAN TGL, som dækker i segmentet fra 7,5 til 12 tons totalvægt, mens MAN TGM fylder gabet ud mellem 12 tons og op til 16 tons.

TESTKØRSEL:

NYE KOMFORTABLE MAN-SERIER De lette og mellemstore lastbiler er ofte stedbørn i udvikling­ en af nye lastbilserier, men MAN’s nye TGM- og TGL-serier udmærker sig bl.a. ved at have et højt komfort­niveau. Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]

28 | DANSKE VOGNMÆND | APRIL 2021


M

AN har netop som en del af lancering­ en af MAN New Truck Generation lanceret de to nye serier TGM og TGL, der står for henholdsvist Medium og Light. DANSKE VOGNMÆND har ved et par prøvekørsler konstateret, at MAN er lykkedes ganske fint med dette projekt. TGX nåede lige at blive lanceret sidste år, inden der blev lukket ned i mange lande, og den tunge serie endte fuldt fortjent med at stå på vinderpodiet i flere tests, bl.a. i ETC Test 2020, som DANSKE VOGNMÆND også er en del af. Ofte oplever man, at de lette og mellemtunge lastbilserier bliver til en slags stedbørn, fordi vægten ligger på de tunge lastbiler, når det gæld­er afsætning. Chaufførerne på de tunge lastbiler overnatter langt oftere i førerhuset ugen igennem og stiller derfor meget større krav til brugervenlighed og komfortniveau end chaufførerne på de lette og mellemtunge serier.

Fin downsizing MAN har klaret øvelsen med at downsize egenskaberne fra TGX-seriens førerhus til både M- og L-serierne rigtig fint. Både TGL og TGM har deres store felt inden for fragt og distribution af gods. TGL dækker i segmentet fra 7,5 til 12 tons totalvægt, mens TGM fylder gabet ud mellem 12 tons og op til 16 tons, hvor TGX tager over. De gode forhold ser man allerede, når dørene til førerhuset åbnes. L-serien har selvfølgelig den absolut bedste indstigning, fordi den er lavest, så et enkelt trin gør det nemt at komme ind i førerhuset. M-serien har to trin, som også gør det let at komme ind. Inde i førerhuset finder man et Recaro-sæde både til fører og passager. Det er simpelthen en fornøjelse at sidde i dette sæde, og det er et område, hvor dem, der står for indkøb af nye last­ biler, absolut ikke bør spare. Chaufføren skal sidde mange timer i sædet, og ofte er chaufføren udsat for mange forskellige påvirkninger under kørslen, hvorfor det at sidde ordentligt bør være en helt naturlig del af kørslen. Desværre oplever jeg af og til bilmænd og chauffører, der sidder rigtig dårligt i deres måske blot tre-­ fire år gamle lastbil. Sædet var fint, da det var nyt, men glansen er så at sige gået af, og det kan medføre kedelige helbredsmæssige problemer. På døren i førersiden finder man MAN’s nye udstyr: kontrolpanelet med fire kontakter til MAN EasyControl. Med disse kontakter kan chaufføren aktivere blinklys udefra, lukke vinduer og soltag, sikre at passagerdøren er låst og fx aktivere bagsmækliften. Derudover er det muligt at implementere andre funktioner helt efter chaufførens eget valg. Det er et rigtigt godt udstyr, og egentlig er det mærkeligt, at det ikke er dukket op tidligere.

Bredt udsnit af førerhuse Begge serier har fælles førerhuse med eller uden sovekabine, hvor der blandt de lange førerhuse kan vælges mellem TN, der har normal taghøjde, og TM med mellemhøjt tag. Desuden kan der leveres et kort førerhus med betegnelsen CC, og til særlige formål tilbyder MAN også en version med dobbeltkabine, så der kan være plads til hele syv personer. Det helt store tiltag er implementeringen af det nye instrumentbræt med flere skærme, næsten som det er i TGX. Først og fremmest er det nye cockpit med den digitale visning lavet flot og funktionelt. Man får som fører nærmest serveret alle de vigtige informationer under kørslen, og det er godt. Det er en visualiseret visning af, at der måske er køretøjer foran, som ACC begynder at forholde sig til, og det giver føreren gode muligheder for at bevare kontrollen over situationen. Det kræver dog lidt tilvænning, at omdrejningstælleren kører op og mod uret i den højre del af displayet. På den højre skærm, som er delt op, kan man se andre vigtige funktioner, som bl.a. radioens indstilling, infotainment og navigation. I TGX har man en stor rund kontakt, hvormed man kan aktivere SmartSelect. Den er i TGL og TGM erstattet af en mindre og meget praktisk drejbar trykkontakt. MAN’s gode multifunktion-rat er udstyret med to små, velplacerede rulleknapper i de to eger, hvor man i venstre side kan justere hastigheden på fartpiloten, og i højre side kan man variere værdierne på andre funktioner. Det betyder, at man kan styre radio, trådløs telefon, cruisecontrol m.v. med tommeltotten uden, at hænderne skal væk fra rattet. Det er lykkedes godt for MAN at samle det hele rundt om føreren til gavn for både ergonomien og trafiksikkerheden.

Der er gode indstigningsforhold i MAN TGM, hvor døren kan åbnes 90 grader. Bemærk også panelet med de fire kontakter til MAN EasyControl.

Masser af udstyr MAN’s digitale service RIO findes også i både TGL og TGM. Systemet kan blandt andet benyttes til at APRIL 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 29


TEKNIK // TESTKØRSEL

planlægge service på køretøjet, kontrollere eventuel flådestyring samt downloade tachografdata. For at anvende RIO skal føreren blot downloade en app til sin telefon, hvorved der kan åbnes op for de data, som føreren har brug for at kunne kontrollere. De nye generationer leveres selvfølgelig også med forskellige assistentsystemer, såsom EBA (nødbremse­system) og udstyr som fjernlysassistent, bilbaneskifteassistent samt ACC, der er et muligt tilvalg. ACC bør dog efter min mening være standardudstyr, fordi det også kan anvendes til kørsel uden for motorvejen. I TGM er det også muligt at vælge MAN ComfortSteering, som er et aktivt system, der forsøger at tvinge bilen til at holde kursen ud ad vej­ en. Under min prøvekørsel oplevede jeg da også, at styretøjet lige kom med en korrektion, hvis jeg ikke fulgte de hvide striber. Som et godt udstyr kan man, hvis bilerne er udstyret med oliefyr, indstille fyret til, at bilens førerhus skal holde en vis temperatur, når man ønsker at køre. Det indstilles i systemet, og fyret finder så selv ud af, om det skal i gang med en større opvarmning, eller temperaturen måske allerede er tilpas, fordi vejret udenfor er skiftet. Blandt muligt sikkerhedsudstyr finder man også en højresvingsvideo, VAS (Video-Abbiege-System), der er med til at sikre kørslen i bytrafik og Bird View (360 graders udsyn). Et godt udstyr til en moderne distributionsbil.

Velkendte motorer og transmissioner Både TGL og TGM kører med velkendte motorer, som blev opdateret i forbindelse med et trinskifte under Euro 6, så der er ikke sket nogen ændringer. Den prøvede TGL har en totalvægt på 11,9 tons og er udstyret med en firecylindret MAN D0834 motor, 30 | DANSKE VOGNMÆND | APRIL 2021

som har en topeffekt på 220 hk og et højeste drejningsmoment på 850 Nm. Transmissionen er en MAN TipMatic 06.10 OD, der har seks fremadgående gear med det øverste gear som overgear, og automatiseret gearskifte. Gearkassen kører efter programmet MAN TipMatic Efficiency, og gearskifte sker da også let og elegant. Bagakslen er en version, som kan klare 8,7 tons og har en udveksling på 3,70. Bagakslen er luftaffjedret, mens forakslen, der kan klare 4,7 tons, har enkeltblads stålaffjedring. På trods af de små hjul i størrelsen 265/70 R 17,5 kører bilen ganske komfortabelt og sikkert ud ad vejen. TGM er bestykket med en sekscylindret MAN-motor af typen D0836, der har en topydelse på 290 hk og et maksimalt drejningsmoment på 1150 Nm. Transmissionen er en MAN TipMatic 12.12 OD med 12 fremadgående trin, hvor det øverste gear er et overgear og 11. gear er direkte igennem, der ligeledes har MAN TipMatic Efficiency som køreprogram. Både motoriseringen og transmissionen er helt i top for denne type lastbil, som blot har en totalvægt på 18 tons. TGM har en 8,5 tons foraksel og en 11,5 tons bagaksel med en gearing på 4,11. Både forakslen og bagakslen er ophængt i luftaffjedring, og med dækstørrelsen 315/70 R 22,5 er det en behagelig sag at køre med TGM. Alt i alt var det en ganske god oplevelse at prøvekøre de to nye generationer af MAN’s lastbilserie. MAN har over de sidste 25 år virkelig flyttet sig fra bare at producere teknisk moderne lastbiler til også at indtænke chaufførerne, der skal køre i lastbilerne. Det er blevet godt. ■

MAN’s smarte multifunktion-rat er udstyret med to rulleknapper, hvor man i venstre side kan justere hastigheden på fart­ piloten, og i højre side kan man variere værdierne på andre funktioner. Man kan således styre både radio, trådløs telefon, cruise­ control m.v. med tommeltotten uden, at hænderne skal væk fra rattet.


Fra februar 2022 skal myndighederne kontrollere, at arbejdstidsreglerne bliver overholdt. Det nye arbejdstidsmodul i Tacho Online+ skal sikre, at vognmanden er på forkant med reglerne.

Få styr på, at arbejdstidsreglerne for dine chauffører overholdes med Tacho Online+ Læs mere på Tachoonline.dk eller ring på tlf. +45 71 90 71 91

- et DTL selskab


TEKNIK // TRAILER

DEN FIREAKSLEDE TRAILER BREDER SIG Krone Fleet introducerer nu en dansk-specificeret fireakslet trailer til sin udlejningsflåde. Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]

For at få det fulde udbytte af lasteevnen på Krones nye fireakslede trailer skal man spænde en trækker med minimum tre aksler foran.

32 | DANSKE VOGNMÆND | APRIL 2021


Presenningen er sikret mod at blive skåret op.

D

en fireakslede trailer har som sådan eksisteret i mange år. Det har dog været som blokvogn, eller fordi man gerne ville have en lav læssehøjde. I vores naboland Sverige har den fireakslede trailer også været kendt i mange år, men det er med nogle helt andre længder, end dem vi kender i Danmark. En typisk svensk fireakslet trailer er mindst 18 m lang og somme tider længere. Det skyldes, at man er nødt til at have akselgruppen spredt over 9,5 m, og derved kan man nå op på et samlet akseltryk på 38 tons, som udløser mulighed for op til 64 tons vogntogsvægt. Der er vi slet ikke i Danmark. Her kom de første rigtige fireakslede trailere med de højst tilladte 30 tons på akselgruppen i begyndelsen af 2012. Det var specielt inden for feltet tippeladstrailere, at den fireakslede trailer hurtigt vandt indpas. Det er en stor fordel, at man kan medbringe en stor mængde bulkgods med en vægt på op til næsten 40 tons og tippe det hele ud af en bagsmæk. Resten af trailersegmentet er dog fulgt efter, og senest har Krone sidste år udviklet en ny dansk version med fire aksler til alt muligt gods. Krone er en af de virkelig store aktører, der producerer i meget store serier på trailermarkedet. Men når det gælder køretøjer, som ikke kun kører nationalt i Danmark, og i stedet kører ud over grænserne i hele Europa, så er der endnu ingen belastningsmæssige fordele med den fireakslede trailer i EU-standardlængde. Derfor har der heller ikke været noget stort marked for en fireakslet trailer set i forhold til de seriestørrelser, man normalt producerer hos Krone.

Men takket være en god indsats fra ikke mindst Krones danske afdeling er der alligevel blevet udviklet en dansk-specificeret version. DANSKE VOGNMÆND har kigget nærmere på en af de nye fireakslede Krone-trailere, som tilhører Krone Fleet A/S.

Optimalt med treakslet trækker Den fireakslede version bærer betegnelsen SVP36ELP3 og er specificeret helt efter det typiske koncept: en kongebolt, som kan klare 18 tons og en akselgruppe, hvor de fire ni-tons SAF-aksler tilsammen må køre med 30 tons bogietryk. Med en egenvægt på 8,02 tons og baseret på en effektiv treakslet sættevognstrækker, som kan klare 18 tons på sættevognsskamlen, giver det mulighed for at kunne laste 39,98 tons. Man skal huske, at såfremt man spænder en toakslet trækker foran traileren, så falder den tilladte vogntogsvægt på grund af ”halvanden-reglen” ned til blot 45 tons, og det udløser en stor reduktion i lasteevnen. ”Halvanden-reglen” medfører, at det tilkoblede køretøjs samlede akseltryk kun må være 1,5 gange det trækkende køretøjs samlede akseltryk. Chassiset er det kraftigste chassis, jeg indtil nu har set fra Krone, og det er konstrueret med to gennemgående længdevanger samt tværvanger godt fordelt ud over længden. Kongebolten sidder placeret i en afstand af 6,03 m til den forreste aksel, og de fire aksler sidder med en individuel akselafstand på 1,31 m. Akslerne er ophængt i luftaffjedring, og den forreste aksel er udstyret med bogielift, som kan medvirke til både et reduceret klimaaftryk og mindre dækslitage, når der ikke er brug for alle aksler. Den APRIL 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 33


TEKNIK // TRAILER

elektroniske styring af luftaffjedringen betyder, at der er igangsætningshjælp, som kan aflaste den forreste aksel og lægge mere tryk på sættevognstrækkeren, når friktionen er dårlig. Alle aksler er udstyret med SAF-skivebremser, og bremsesystemet er et WABCO Premium 4S/3M tryk­ luftmekanisk EBS-anlæg, hvor 4S står for, at der er fire sensorer til at tjekke bremsearbejdet. På denne trailer er de placeret på tredje og fjerde aksel, der ligeledes er udstyret med standbremse. Det sikrer, at traileren bliver stående, når den er afstillet. Dækmonteringen omfatter ni Goodyear-dæk i størrelsen 385/65 R 22,5, hvoraf det ene er et reservehjul, som ligger i en god holder under bunden i højre side. Støttebenene er af mærket Jost med en kapacitet på 12 tons, hvor der er en halvrund fod, som har en plade uden på. Derved mindsker man risikoen for at benene brækker, hvis traileren står afstillet med læs og af eller anden grund bevæger sig lidt.

Presenning sikret mod gennemskæring Ladet er indvendigt 13,62 m langt og bunden består af kraftige finske finerplader i 30 mm, som kan klare belastning på op til otte tons akseltryk fra en gaffeltruck, og der er implementeret rigeligt med stokkehuller i størrelsen 81 x 81 mm. Faktisk er der ti i hver side og ti i midten, så stokkene både kan stå i midten og stables i højden eller placeres ude i siderne. De løse stokke ligger fint i et magasin ude under trailerens bund, når de ikke skal anvendes. Hele kanten rundt ved bunden er med Krones Multi­lockkant, som giver gode muligheder for at surre for hver ti cm i hele længden. Forsmækken er lavet som en stor plade i stålprofil, der går helt i top, og gardinopbygningen i siderne er delt med tre forskydelige stolper med fire sidebrædder til hver sektion. Hele presenningen er sikret mod gennemskæring med et net af integrerede wirer, som gør det umuligt at skære større huller med fx en kniv. Det er udstyr, som Krone Fleet på sigt får på alle sine trailere. Bagerst er der to bagdøre med indbyggede lukke-

stænger, som giver en flot plan overflade. Taget er Pæn dansk bagende med runde trekammerbaglygter. et Edscha-skydetag, der gør det let at laste gods fra oven. Udover at traileren er udstyret med et skydetag, har den også et hævetag, der kan hæves til 4,10 m, hvilket er lovligt jvf. ny danske lovgivning. Bagenden omfatter et underkøringsværn, som opfylder de sidste nye EU-regler på området, og man er ikke i tvivl om, at det er en dansk-specificeret trailer, når man ser den bagfra. Lygtebommen indeholder nemlig fire runde trekammerbaglygter, samt en tågebaglygte, en baklygte, to nummerpladelamper samt to slingrelamper - alle af LED-typen. Dertil kommer positionslys i forenden og sidemarkeringslys også i LED. Der er også tænkt på færgesejlads, hvorfor traileren er udstyret med fire par solide færgekroge til surring, og der er en plastværktøjskasse til opbevaring af forskelligt værktøj. Med Krone Telematics er der sørget for, at flådestyringen kan være aktiv, og hvis traileren skal udføre transport af ADR-klassificeret gods, er der sørget for skilte, som kan klappes ud. En flot og færdig trailer, der er specificeret til meget alsidig brug både med hensyn til vægt og volumen, og som derfor er velegnet i en moderne udlejningsflåde. Som noget nyt udlejes den i perioder af minimum en måned hos Krone Fleets afdeling i Padborg. ■

Vi gratulerer med et solidt valg

Nordic Trailer A/S Rosbjergvej 58M, Årslev - 8220 Brabrand (Logistikparken) Telefon: 86 57 19 77 ∙ www.nordictrailer.com

34 | DANSKE VOGNMÆND | APRIL 2021


ERHVERV

VI ÅBNER TO NYE CENTRE VED E45

E45

EUROMASTER BRABRAND

Sintrupvej 36 8220 Brabrand Tlf. 87 36 21 21

Vi har indgået nyt partnerskab med KH OneStop - og rykker pr. 1. april ind på KH OneStops lokationer i Vejle og Brabrand. Fremover vil vi sammen tilbyde one-stop eftersyn fra dæk til trailer, så du kan minimere din downtime.

EUROMASTER VEJLE NORD

Frostvej 3 7100 Vejle Tlf. 75 85 83 22

24 TIMERS BREAKDOWNSERVICE Vi får dig videre på stedet, hvis uheldet er ude – i hele Europa.

E45

Døgnet rundt. Året rundt. Ring på

70 20 03 03

LASTBIL

Mads Bryde

Thomas Rasmussen

Ove Pedersen

Benjamin Eriksen

Søren Brinck

28 43 94 79

51 22 27 33

40 17 34 12

23 24 11 82

20 30 75 07

Centerleder Vejle

Centerleder Brabrand

Region Nord

Region Syd

Region Øst

100% EJET AF MICHELIN · WWW.EUROMASTER.DK

Lars Skov-Andersen

Torben Kolding

61 63 09 14

20 42 08 49

Business Line Manager

Breakdownservice


DTL'S VERDEN // GENERALFORSAMLING

BEGIVENHEDSRIGT ÅR I AFFALDSSEKTOREN Formand Lars Sørensen roste i sin beretning på Danaffald’s generalforsamling, at behandlingen af det indsamlede affald fremover skal forestås af private virksomheder. Morten Lindbo [mol@dtl.eu]

På foreningens virtuelle generalforsamling den 19. marts med 13 deltagende virksomheder fastslog foreningens formand Lars Sørensen, at den største og mest skelsættende begivenhed i 2020 har været den brede politiske aftale i juni måned om en klimaplan for affaldssektoren. Planen lægger op til at øge genanvendelsen og mindske omfanget af forbrænding. Det skal især ske ved at reducere forbrændingskapaciteten i Danmark og fremme sorteringen blandt husholdninger og erhvervsvirksomheder. - Danaffald har taget godt imod, at klimaplanen vil strømline sorteringen og ensrette indsamlingsfraktionerne. Det er en forbedring, som vi har efterspurgt gennem mange år, sagde Lars Sørensen. Et vigtigt element i klimaplanen er, at behandlingen af det indsamlede affald fremover skal forestås af private virksomheder, og at kommunernes aktiviteter som behandlere af genanvendeligt affald skal afvikles. Men planen bryder med princippet om, at kommunerne ikke skal beskæftige sig med indsamling af genanvendeligt erhvervsaffald. Et område, som har været liberaliseret siden 2010, og som kommunerne derfor ikke har måttet røre ved. - Men nu er der i klimaplanen lagt op til, at mindre virksomheder får mulighed for at tilslutte sig de kommunale ordninger til indsamling af genanvendeligt affald, oplyste formanden, der grundlæggende finder det meget uheldigt, at kommunerne får adgang til erhvervsaffaldsområdet: - Danaffald skal være klar til at gå ind i diskussionen og holde øje med, hvordan kommunernes nye muligheder bliver brugt - og misbrugt. Vi vil arbejde for en så restriktiv fortolkning af kommunernes mulighed som muligt. 36 | DANSKE VOGNMÆND | APRIL 2021

Analyse af kommunerne Danaffald har efterlyst, at klimaplanen skulle indføre en pligt for kommunerne til at udbyde indsamlingen af affald. Derfor blev det besluttet, at der skal foretages en analyse af, hvordan omkostningerne til kommunernes affaldshåndtering kan holdes i ro, selvom der skal indsamles flere fraktioner. Danaffald er blevet præsenteret for de foreløbige resultater. Her nævnes udbudspligt som en mulighed for at effektivisere kommunernes affaldshåndtering, hvilket er positivt. Det næste skridt er, at undersøgelsen skal behandles politisk. Her vil det så vise sig, om der er politisk mod til at indføre de effektiviseringsmuligheder, som analysen har påvist.

Ny affaldsbekendtgørelse Derudover har året budt på to reviderede bekendtgørelser om affald og drøftelser af producentansvar for emballage og effektivisering af kommunernes affaldshåndtering: Ved årsskiftet trådte den nye affaldsbekendtgørelse således i kraft. Den indfører bestemmelser fra EU's affaldsdirektiv og nogle af elementerne fra klimaplanen. - Et af de elementer, der kan have stor

Danaffalds formand Lars Sørensen. Foto: Niels Møller Madsen.

betydning for Danaffald’s medlemmer, er en ny bestemmelse om, at transportører af anmeldelsespligtigt byggeaffald skal medbringe bygherrens anmeldelse af affaldet under transporten og forevise den for modtageanlægget, påpegede Lars Sørensen, der fremhævede vigtigheden af, at genbrugspladserne også bliver omfattet.

Hjemtagning Stadig flere kommuner beslutter eller har overvejelser om at trække affaldsindsamlingen ud af konkurrence og selv stå for indsamlingen. Det er en meget uheldig udvikling, som i mange tilfælde vil gøre affaldsindsamlingen dyrere, dårligere og mindre effektiv. Danaffald’s bestyrelse har derfor besluttet at gå mere ind i tendensen til hjemtagning: - I samarbejde med Dansk Erhverv har Danaffald startet et projekt, hvor vi ser nærmere på konsekvenserne af hjemtagningen i udvalgte kommuner og forsøger at påvirke de politiske beslutninger i de kommuner, der overvejer at hjemtage affaldsindsamlingen, fortalte Lars Sørensen. ■

NYT MEDLEM AF DANAFFALD’S BESTYRELSE Generalforsamlingen genvalgte Sten Tofteng til bestyrelsen, og indvalgte Søren Eriksen fra Remondis A/S som nyt bestyrelsesmedlem til erstatning for Karsten Linderskov. Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med Lars Sørensen som formand og Hans Heissel som næstformand.


VI MANGLER DIG Karriereskifte fra speditør/disponent til IT-konsulent med transport. Har du flair for IT samt erfaring inden for transportbranchen og brænder du for at gøre en forskel, kan du være den nye forretningskonsulent med fokus på Truckplanner TMS hos Multi:ITA/S Har du lyst til en karriere i en dynamisk og hurtigt voksende Gazelle virksomhed, så er du måske lige den Multi:IT søger. Vi søger en IT forretningskonsulent til vores Kolding kontor, der trives godt med en omskiftelig hverdag i højt tempo og som brænder for at yde det bedste for vores kunder. Multi:IT A/S er en mindre virksomhed i rivende udvikling og med store ambitioner, der udvikler og leverer transportløsninger til transportbranchen og din rolle vil blive at medvirke i alle faser af implementeringen af Truckplan-ner i tæt dialog med vores kunder samt de øvrige kollegaer hos Multi:IT A/S. Jobbeskrivelse: Dine kommende opgaver bliver primært at implementere disponeringssystemet Truckplanner, samt at yde support til vores kunder. Du bliver medansvarlig for hele implementeringsprocessen ved kunden. Det betyder, at du i første omgang kommer til at stå for implementeringsforløbet hos kunderne, herunder undervise, planlægge og yde slutbrugersupport, senere kan du også deltage som presale og lave analyser. Alle opgaver udføres med tæt sparring fra erfarne kollegaer. Vi forventer, at du går forrest og har en systematisk tilgang til dit arbejde. Dit engagement ligger i tæt dialog med kunderne og lysten til at skabe værdi for dem. Du er vant til at tage ansvarlig og er god til at følge dine opgaver til ende. Der bliver selvfølgelig sørget for en grundig oplæring og vi bruger normal 3-6 måneder på indslusning før du er en flyvende konsulent i Truckplanner. Jobbet giver masser af ansvar for egne opgaver og styring af den enkeltes kundes projekt. Vi er også på vej ud i Europa hvorfor der senere også vil kunne kobles udenlandsaktiviteter på hvis du kunne tænke dig det. Erfaring som konsulent eller speditør med erfaring inden for IT? Vi forestiller os, at du er uddannet speditør og har en naturlig interesse og flair for IT. Har du anden baggrund kan det også være en mulighed, dog er det en klar fordel, hvis du har erfaring inden for transportbranchen. Virksomheden tilbyder en unik arbejdsplads med mulighed for både personlig og faglig udvikling samt en attraktiv lønpakke efter kvalifikationer. Vi arbejder med at besætte jobbet hurtigst muligt. Derfor er der ingen ansøgningsfrist. Såfremt du ønsker at høre mere om dette job, kontakte os på telefon 76100036 spørg efter Jeanett, Thue eller Michael.

SEND din ansøgning til: info@multi-it.dk MÆRKET: transport konsulent.


DTL’S VERDEN // GENERALFORSAMLINGER

GENERALFORSAMLINGER I CORONAENS TEGN Langt de fleste lokale generalforsamlinger er blevet aflyst indtil videre som følge af COVID-19-pandemien. Det lykkedes dog tre foreninger at afholde deres generalforsamlinger digitalt. Læs om dem nedenfor.

RANDERS & OMEGNS ­VOGNMANDSFORENING: PROBLEMER MED SKÆRPEDE MILJØKRAV Formanden betonede i sin årsberetning problemerne med de skærpede krav til lastbiler i miljøzonerne, herunder DTL-presset på miljøministeren. Krav om Euro 6-norm eller partikelfiltre på biler, hvor filtrene ofte vanskeligt lader sig montere på fx specialkøretøjer og dermed udsigten til enorme udgifter for vognmændene, var genstand for kritik i beretningen. Det blev fremhævet, at DTL i august havde en delegation hos ministeren i den anledning, og at der i arbejdet efterfølgende blev lagt pres på for klippekorts- og dispensationsordninger. Også kampen mod social dumping og vedtagelserne i både Europa-Parlamentet (vejpakken) og Folketinget (revideret godskørselslov) i 2020 blev fremhævet, herunder DTL’s indsats for at sikre fair konkurrence. Lokalt og for vognmandsforeningen var året naturligvis også præget af COVID-19, hvilket blandt andet indebar en del aflysninger af arrangementer internt i foreningen og med de samarbejdende vognmandsforeninger.

SKØRPING-ARDEN VOGNMANDSFORENING: COVID-19 HAR SAT SIT PRÆG Også i Skørping-Arden har COVID-19 sat sit præg. Alle typer af medlemmer har været påvirket. For nogle har det betydet fremgang for virksomheden, for andre status quo med justeringer, og for andre igen har pandemien gjort tingene vanskeligere. Som forening har det også betydet aflysninger af arrangementer og fælles aktiviteter. Samværet med kollegaer og leverandører er savnet. Beretningen adresserede også fremtidsudsigterne i lyset af skærpede klima- og miljøkrav med de usikkerheder om krav, teknologi og muligheder, som følger, og særligt miljøzonerne har givet forøgede udgifter. Vejpakken og kampen for fair konkurrence blev også berørt, og DTL’s indsats heri påskønnet.

THY VOGNMANDSFORENING: BRANCHEN SLUPPET NÅDIGT Thy Vognmandsforening har også afholdt generalforsamling online. Heller ikke her havde ansigtsmasker og håndsprit i litervis været forudset, men ikke desto mindre været en integreret del af arbejdsudstyret i et år. Formandens beretning konstaterede dog, at branchen som helhed er sluppet nådigt gennem COVID-19 indtil videre, omend den hårde nedlukning i Nordjylland i efteråret satte sig nogle spor. Generalforsamlingen i 2020 nåede at blive afholdt på sædvanlig vis, og håbet er, at 2022 igen er så normaliseret, at vognmændene kan træffes. Den planlagte ”københavnertur” er imidlertid aflyst, ligesom en række andre arrangementer har måttet afvente genåbningen og bedre tider, herunder DTL-arrangementerne. Investeringer til nye miljøzonekrav var på dagsordenen, og der var kritik af, at velfungerende udstyr skal skrottes og afskrives i utide. Fremskyndelse af offentlige investeringer som led i at opretholde aktiviteten i samfundet under COVID-19 har været gavnlig og holdt aktivitetsniveauet oppe. Foreningen har netto mistet et par medlemmer, men har til gengæld oplevet fremgang i lønsum, antallet af ansatte og biler. 38 | DANSKE VOGNMÆND | APRIL 2021

HER ER GENERALFORSAMLINGER AFLYST Coronaen fortsætter med at sabotere daglig­ dagen i Danmark. Flere af de generalforsamlinger, som skulle have været afholdt i marts og i begyndelsen af april, er således udskudt. Det gælder generalforsamlingerne i Specialforeningen for Kurér- & Varebilstransportører (SKV), Næstved Vognmandsforening, Storstrøms Vognmandsforening, Sjællands Vognmandsforening, Østjyllands Vognmandsforening, Midtjyllands Vognmandsforening, Sydøstjyllands Vognmandsforening, Sønderjyllands Vognmandsforening samt Fyns Vognmandsforening.

VOGNMANDSFORENINGEN VENDSYSSEL Vognmandsforeningen Vendsyssels generalforsamling udsættes på grund af den nuværende situation med COVID-19. Nærmere information følger, når bestyrelsen igen kan mødes og fastsætte en ny dato for generalforsamlingen.

På foreningens vegne Niels Christian Skindbjerg, formand.


NAVNE & NOTER

DANSK SPECIALTRANSPORT FEJRER 50-ÅRS JUBILÆUM Dansk Specialtransport v/ Rørby Johansen

en ny administrationsbygning i Herlufmag-

administrerende direktør. Rørby Johansen

A/S i Herlufmagle kan i år fejre sit 50-års

le, hvor virksomheden også er hjemhøren-

senior er dog fortsat medlem af direktion

jubilæum. Familievirksomheden blev stiftet

de i dag.

og bestyrelse.

som en tømrervirksomhed i 1971 af Jørgen

For tre år siden blæste nye vinde imidler-

Virksomheden råder over 15 kranbiler,

Rørby Johansen, som stadig er en del af den

tid igennem virksomheden, og det medfør-

hvoraf den største er udstyret med en 305

daglige drift.

te et generationsskifte på ledelseskontoret.

t/m kran med 66 meters udlæg, og godt

Grundlægger Jørgen Rørby Johansen

35 lastbiler til entreprenørkørsel, maskin-

op igennem 1970'erne, og i den forbindelse

Virksomheden byggede bl.a. parcelhuse

overdrog roret i virksomheden til sønnen

transport og specialtransport.

blev der investeret i lastbiler og hurtiglø-

Carsten Rørby Johansen, som i dag er

TRU

bere til transport af entreprenørmateriel og byggematerialer. Dermed blev det også muligt at udføre transporter for kunderne, så der kom en vognmandstilladelse i hus. Herefter var den væsentligste del af driften henlagt til entreprenørafdelingen med jord-, kloak- og belægningsarbejde. Siden foretog Rørby Johansen en væsentlig investering i blokvogne og andet sværgodsmateriel, og derved udgjorde specialtransporter i stadig større grad den væsentligste del af driften. I 1996 opførte virksomheden Danmarks første sværgodshotel i tilgift til

Grundlægger Jørgen Rørby Johansen (forrest) og adm. dir. Carsten Rørby Johansen fra Dansk Specialtransport v/Rørby Johansen A/S. Foto: Dansk Specialtransport.

VELKOMMEN VELKOMMEN TIL NYE MEDLEMMER Fyns Vognmandsforening P.N. Transport v/Peder Nielsen Middelfartvej 34 5466 Asperup

Vognmandskursus DTL er meget mere end en brancheorganisation, og vi søger for, at du får en god start på tilværelsen som vognmand. Sted og tid Vi afholder løbende kurser i Roskilde og Viborg. Foreløbigt er der planlagt kurser med start: Den 17. maj 2021 Den 8. november 2021

Tilmelding

Specialforeningen for Kurér- & Varebilstransportører (SKV) Alliance1 ApS Industriholmen 80 2650 Hvidovre

Vognmandslauget DL ApS Hammerensgade 1, 2. 1267 København K

DTL’S ARBEJDS­GIVERFORENING Niels Søndergaard Sønderholm Eftf. Morten Vinges Vej 12 9240 Nibe

Alliance1 ApS Industriholmen 80 2650 Hvidovre

DL ApS Hammerensgade 1, 2. 1267 København K

7015 9500 lbe@dtl.eu dtl.eu

APRIL 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 39


Sorteret Magasinpost SMP

ID nr. 42310

Den ny Actros F. En ny og lige vej ind i Actros-familien. Med det udstyr, du har brug for. Til en lastbil der kan det, den skal – som altid med en Mercedes-Benz. Læs mere på www.mercedes-benz-trucks.com

Al henvendelse: Dansk Transport og Logistik Grønningen 17, st. 1270 København K Telefon 70 15 95 00

Intet mindre end en Actros.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.