DAF ARBEJDER MED BRINT

DAF ARBEJDER MED BRINT SOM BRÆNDSTOF

DAF holder på flere løsninger og kan allerede nu præsentere en lastbil, der kører på ren brint i forbrændingsmotoren.

MX-13 355 H-motoren er blevet til en avanceret Ottomotor med tændrør, som nu kan køre på brint. Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]

Med en ny generation af DAF-lastbiler har den amerikanskejede producent virkelig taget hul på fremtiden, og det gælder også den energikilde, som fremtidens lastbiler skal køre på.

Ved testkørslen i det sydøstlige Spanien forleden viste DAF, at man både vil introducere dieselversioner, som kan anvende HVO, som jo allerede uden videre kan anvendes i alle DAF-biler med Euro6-motor, vedvarende brændstoffer, multifuel, elektrisk drevne versioner, der anvender batteridrift, hybridudgaver med enten mild eller fuld hybrid og hydrogendrift. Sidstnævnte omfatter både brændstofceller og forbrændingsmotorer.

DAF Hydrogen udstillet

Sammen med alle de nye DAF-lastbiler, som var til rådighed for prøvekørsler, var der nemlig også udstillet en DAF XF Hydrogen, der er udstyret med en PACCAR-motor af typen MX-13 355 H. - Dette er første step for at vise, at vi har taget hul på fremtiden, og denne version har indirekte indsprøjtning som ved en CNG-version, hvor vores mål er en version med direkte injektion med brint, siger project manager hos DAF Trucks, Raoul Wijnands.

Der er tale om en MX13-standardmotor, der er ændret til en Ottomotor med tændrør. Den viste vogn har blot en tank i venstre side, som kan indeholde ti kg brint ved et tryk på 350 bar, der udløser energi til cirka 120 km. DAF har også designet en dobbelttank, der kan indeholde 14 kg brint ved et tryk på op til 750 bar, og her kommer rækkevidden op på 500-600 km. Det er dog stadig et stykke op til rækkevidden hos en konventionel diesellastbil, der snildt kan køre over 1000 km på en fuld tank, men det er stadig bedre end en eldrevet lastbil.

Motoren yder cirka 1.100 Nm, i testbænken kører DAF lige nu med 1.700 Nm og cirka 700 kW i power.

Det er dog ikke så enkelt, fordi der i Holland lige nu kun findes fem fyldestationer, og de kan kun klare 350 bar. Der er endnu ingen, som kan levere 750 bar. - Det er også grå brint fra naturgas, som vi anvender. Det bør selvfølgelig være grøn brint i stedet for, bemærker Raoul Wijnands.

Brint versus brændselsceller

Det store spørgsmål er så også, hvordan brinten står i forhold til brændselsceller. Til det siger Raoul Wijnands: - Brændstofceller har en grænse, og ved behov for meget energi er det nødvendigt med et batteri imellem. En forbrændingsmotor med brintdrift har øjeblikkelig respons, når der bliver trykket på speederen, og den betragtes som en nul-emissionsløsning. Det er dog afhængigt af forbrændingstemperaturen, og der vil være lidt tilbage, som skal behandles i kemiboksen med katalysatoren.

Brintversionen vil dog være et godt alternativ til en version, der anvender brændselsceller, som er en væsentlig dyrere løsning. - Vi ved ikke alt på det nuværende tidspunkt, men der er muligheder for fremtiden, og det ser ud som om, brintversionen er en vej at gå, og måske kan det være en mulighed at gøre det flydende. Med en temperatur på minus 250 grader og under pres kan man gå længere ned, men det kræver en endnu mere effektiv isolering end den, der allerede anvendes til fx LNG, slutter Raoul Wijnands. ■