KRAS KRITIK

KRAS KRITIK AF FØDEVARESTYRELSEN

Fødevarestyrelsen er bureaukratisk, nidkær og magtfuldkommen. Det mener direktør Lars Rosgaard fra dyretransportvirksomheden Rosgaard A/S. Han efterlyser mere samarbejde og mere effektive og intelligente løsninger på samspillet med erhvervet.

Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

Engagementet er ikke til at tage fejl af. Direktør Lars Rosgaard fra Rosgaard A/S i Ravnstrup ved Viborg har talt sig varm på et halvt minut. Frustrationen lyser ud af ham. - Frustrationen er jo, at vi skal bruge så mange ressourcer på at forsvare os selv. Man bør jo være uskyldig, til det modsatte er bevist. Det er der, problematikken starter. I deres optik er vi skyldige, til det modsatte er bevist, siger han om Fødevarestyrelsen, der efter hans mening bærer for mange kasketter. - De er både medvirkende i lovgivningen, de er med som udøvende kontrollanter i dagligdagen, og de er til sidst også med som dømmende, fordi de kan skrive bøderne til os. På den måde har de fået en magtfuldkommenhed, hvor alt er centreret omkring dem.

Til december skal Lars Rosgaard i retten. Igen. Han vil ikke betale 5.000 kroner for en fejl, han ikke mener at have begået, og som han i øvrigt mener intet har med dyrevelfærd at gøre. Den kommer vi tilbage til.

Først lidt tal: Rosgaard A/S transporterede i perioden marts 2019 til juni 2020 godt 929.400 smågrise

- Jeg har ikke noget imod godkendelsen, og at man kontrollerer, om vi har styr på sagerne. Men kunne der ikke være en mere intelligent måde at gennemføre kontrollen på, end ved at lave en manuel og nidkær kontrol, hvor man bare gør det så besværligt for os som muligt? spørger direktør Lars Rosgaard fra Rosgaard A/S ved Viborg.

ud i Europa. Blandt de grise fandt veterinærmyndighederne 11 grise med skader, som landmanden eller chaufføren burde have opdaget, eller som hidrørte fra transporten fra landmanden til Rosgaard A/S’ stalde i Ravnstrup. Det svarer til en skadespromille på 0,01.

Igennem de seneste ti år er virksomheden blevet slæbt i retten igen og igen, oplyser han. Sagsomkostningerne er løbet op i mere end en halv million. Ikke én sag er tabt. Med det generalieblad forstår Lars Rosgaard ikke, hvorfor virksomheden skal udsættes for skærpet kontrol. - Det giver ingen mening. Hvor er proportionaliteten? spørger han.

Logbogen, der blev væk Tilbage til den aktuelle retssag. Lars Rosgaard: - Vi har en dansk landmand, der leverer grise til en rumænsk landmand. Hver uge, typisk om mandagen, læsses grisene på to-tre lastbiler hos den danske besætning. Grisene bliver efterfølgende leveret hos den rumænske besætning. Ruten er den samme. Bilerne er typisk de samme. Der kan være lidt chaufførudskiftning på grund af ferie eller sygdom. Men det er de samme parter, der er involveret fra start til slut. Og sådan har det været igennem en længere årrække. Men jul, påske og andre afvigelser kan jo indtræffe, hvor vi er nødt til at lave en ny plan.

Og det var, hvad der ifølge Lars Rosgaard skete i den konkrete sag. En tur bliver flyttet, og en ny logbog sendt ind til Fødevarestyrelsen. På ture af mere end otte timers varighed skal vognmanden sende logbog over turen til Fødevarestyrelsen. Men styrelsen har af én eller anden grund ikke registreret logbogen. I stedet for at kontakte Rosgaard A/S for at redde trådene ud, bliver virksomheden meldt til politiet. - Turen er stemplet af veterinærdyrlægen. Der er stempler på det hele. Alligevel står vi nu tiltalt for at have kørt på en anden dato, end Fødevarestyrelsen har registreret i sit system. Det forstår vi ikke. Det er ture, de kender og har godkendt utallige gange, uge efter uge, år efter år. Vi håndterer 1.000 logbøger om året, hvor stor er sandsynligheden lige for, at vi laver den slags fejl? spørger han, der nu skal møde op i retten for at bevise sin uskyld.

Lars Rosgaard understreger, at sagen intet har med dyrevelfærd at gøre. - Det her er en ren administrativ sag. Der finder ingen overtrædelser sted af dyrenes ve og vel på turen. Tværtimod. Alle parter er glade og tilfredse.

Bødekravet er på 5.000 kroner. - Det kan virke mærkeligt, at vi bruger ressourcer på en sag til 5.000 og ikke bare betaler. Men hvis vi betaler, anerkender vi også, at vi har begået noget ulovligt, siger han, der absolut regner med, at sagen ender som alle de andre sager: At han bliver frikendt.

Samme mølle hver gang Proceduren forud for en dyretransport, der varer mere end otte timer, er omstændelig. To hverdage forud for alle transporter skal Fødevarestyrelsen have meddelelse om det præcise afgangssted, modtager, bil og vognmand, vægten på grisene, antallet, der skal transporteres samt have alle tilladelser og godkendelser på bil, chauffør og vognmand. Fødevarestyrelsen bruger så de to dage til at undersøge, at forholdene omkring transporten er i orden, og at planlægningen virker realistisk. Lars Rosgaard: - Som sådan giver det god mening. Men 95 procent af de transporter, vi har over landegrænser, er gentagelsestransporter. Selv om Fødevarestyrelsen har set transporterne før, kræver det en ny godkendelse igennem den helt samme mølle hver evig eneste gang, siger han. - Jeg har ikke noget imod godkendelsen, og at man kontrollerer, om vi har styr på sagerne. Men kunne der ikke være en mere intelligent måde at gennemføre kontrollen på, end ved at lave en manuel og nidkær kontrol, hvor man bare gør det så besværligt for os som muligt? Og i stedet for tænke i mere effektive og intelligente løsninger, hvor vi støtter og assisterer hinanden, spørger han. - Det kunne fx være IT-løsninger. Hvis jeg kører fra Viborg til Verona hver anden torsdag, har hverken Viborgs eller Veronas gps-lokationer ændret sig. Ruten gennem Tyskland og Østrig er identisk fra gang til gang. Vi kan tilrettelægge turen om dagen eller om natten alt efter temperaturen, om der er kø eller andet undervejs. Det skal vi forholde os til i vores planlægning. Men når turen nu en gang er godkendt, så kig dog på nogen af de fysiske ting fremfor at fokusere på den administrative godkendelse af ruter, der er kørt tusindvis af gange tidligere. Alligevel er det det samme bureaukratiske kontrolapparat, der skal sættes i søen forud for hver transport, siger han.

Efterlyser samarbejde Lars Rosgaard efterlyser en mere imødekommende tilgang fra Fødevarestyrelsen. - De skulle fokusere på, at der er alle muligheder for et godt samarbejde med branchen. Det er en skam, at de i stedet møder os med sanktioner, bøder og sagsanlæg. Det, vi oplever, er jo, at man laver skærpelser, øger sanktionerne eller lægger nye hindringer i vejen for os uden først at have inviteret erhvervet ind til en drøftelse af, hvad vi kan gøre for at sikre fortsat god dyrevelfærd under transport.

Heller ikke den ansvarlige minister, fødevareminister Mogens Jensen, får ros med på vejen: - Jeg har nok ikke meget positivt at sige om hans måde at håndtere opgaven på. Men det skyldes nok manglende forståelse eller indsigt i de problemstillinger, vi står over for. Vi lever af god dyrevelfærd, og vi bifalder alle tiltag inden for god dyrevelfærd. Men jeg er bare ikke god til at samarbejde med en trussel hængende over hovedet om skrappe sanktioner og skærpelser, som der måske ikke er fagligt belæg for uden en forudgående drøftelse. Der synes jeg, at Fødevarestyrelsen sammen med fødevareministeren svigter et ellers succesfyldt landbrugserhverv, slutter Lars Rosgaard. ■

FØDEVARESTYRELSEN: VI HAR EN GOD DIALOG MED DYRETRANSPORTØRERNE

Fødevarestyrelsen svarer ikke på kritikken om at være bureaukratisk, nidkær og magtfuldkommen, men erkender, at ”styrelsen ikke kan være lige vellidt alle steder”.

Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

Fødevarestyrelsen har fået forelagt noget af den kritik, som Lars Rosgaard har rettet mod dem. Vi ville gerne have interviewet en ansvarlig fra styrelsen, men det ønsker den ikke at stille op til. I stedet har sektionsleder Jan Bay-Smidt (JBS) fra Fødevarestyrelsen svaret på en række skriftlige spørgsmål fra DANSKE VOGNMÆND. - Hvordan synes du, det daglige samarbejde med dyretransportørerne forløber?

JBS: - Overordnet synes jeg, at vi har en god og konstruktiv dialog med dyretransportørerne og deres organisationer. Vi har haft flere møder, hvor vi har drøftet konkrete problemstillinger, som transportørerne har rejst. Det betyder bl.a., at vi ændrer indsendelsestidspunktet af logbøger fra 1. oktober 2020.

Jeg synes også, at det er værd at påpege, at de fleste logbøger bliver godkendt i god dialog med organisator, hvis de ikke går glat igennem i første omgang. - En dyretransportør mener, Fødevarestyrelsen bærer mange kasketter: I er med til at udforme reglerne, I kontrollerer, om reglerne bliver overholdt, og I udskriver bøder, når I mener, reglerne er overtrådt. Hvad siger du til den kritik?

JBS: - Vores opgave er at sikre dyrevelfærden, når svinetransporter skal ud på lange ture, og vi skal kontrollere, at EU-regler og dansk lov bliver fulgt. Det er ikke korrekt, at Fødevarestyrelsen både lovgiver og dømmer, og vi har heller ikke mulighed for at udstede administrative bøder på dyretransportområdet.

Vores erfaring viser, at den styrkede kontrol har været nødvendig. Vi konstaterer stadig en del overtrædelser, som har direkte negativ betydning for dyrenes velfærd. - En række dyretransporter ud af landet foregår ugentligt, med de samme afsendere, de samme aftagere,

de samme vognmænd, chauffører og ad de samme ruter, med de samme pauser lagt ind år ud og år ind. Hvorfor skal hver enkelt transport dokumenteres helt forfra hver eneste gang?

JBS: - Vi skal kontrollere, at EU’s krav til dyretransporter bliver fulgt. En af reglerne er, at

Fødevarestyrelsens dyrlæge tjekker grisene ved ankomsten til staldene hos Rosgaard A/S.

organisator skal indlevere en logbog med planer for den konkrete rejse og de konkrete dyr. Hver dag året rundt er der forhold på ruten, som organisator skal tage stilling til, f.eks. om der er vejarbejde, vejrforhold og kø-risiko, som har betydning for den samlede transporttid. Grisenes vægt kan også variere fra gang til gang, og det har betydning for overholdelse af arealkravet på hver enkelt transport. Det er altså forhold, som har direkte påvirkning på dyrenes velfærd under transporten. - Har I IT-løsninger på vej, så de samme ”faste” informationer ikke skal skrives ind igen og igen (fx gps-koordinater på afsender og modtager, godkendelse af bil, vognmand og chauffør osv. osv.), så man kan nøjes med at rette i felterne, hvis der er sket ændringer siden sidst?

JBS: - Nej, vi ser ingen muligheder for at slække på kravene til data, som skal føjes ind i logbøgerne, men organisator har allerede mulighed for at hente data om fx dyrenes antal, afgangs- og bestemmelsessteder direkte ind i logbøgerne fra dyrenes sundhedscertifikat. - Er det normal procedure at skride til politianmeldelse, når I konstaterer administrative fejl såsom manglende eller fejlbehæftet logbog for en transport, fremfor først at kontakte transportøren og prøve at rede trådene ud?

JBS: - Ja, en logbog er en central del i organisators forberedelse, og den skal vise, at transporten er realistisk - planlagt og følger transportforordningens regler inden afgang. Hvis vi i en fysisk kontrol konstaterer, at organisator har udfyldt sin logbog fejlagtigt (ikke svarer til de faktiske forhold) eller har kørt en tur uden logbog, vil Fødevarestyrelsen typisk reagere med indskærpelse, forbud mod videre transport eller politianmeldelse. Hvis en organisator forsøger at gennemføre en transport uden en godkendt logbog, er det korrekt, at vi for det meste skrider til politianmeldelse. - En dyretransportør betegner Fødevarestyrelsens ageren over for erhvervet som ”nidkær, bureaukratisk og magtfuldkommen”. Hvad siger du til et sådant skudsmål?

JBS: - Vi er nødt til at sikre dyrevelfærden, og vi skal behandle alle ens og efter reglerne. Vi vil gerne samarbejde og gør, hvad vi kan for at få tingene til at fungere. Det er mit indtryk, at vi har en god og konstruktiv dialog med erhvervet, men vi ved også, at styrelsen næppe altid kan være lige vellidt alle steder, når vi kontrollerer og slår ned på regelovertrædelser. ■

Få en mere enkel og strømlinet ordrehåndtering med Cargoflux.

Markedets mest brugervenlige system, udviklet i samarbejde med branchen.

Få 50% rabat for licens de første 6 mdr. hvis I er medlem af DTL.

NLA holdt årsmøde i Danmark

Først i oktober holdt Nordic Logistics Association (NLA) årsmøde i coronaens skygge. Repræsentanterne fra Norges Lastebileier-Forbund og Finske SKAL var med på videolinks, mens DTL og kollegerne fra Sveriges Åkeriföretag var fysisk tilstede.

Årsmødet diskuterede blandt andet mulighederne for et tættere samarbejde med de nordiske regeringer i fremtiden, den grønne omstilling af transportsektoren samt, hvordan digitaliseringen kan medvirke til at drive håndhævelsen af de nye, kommende EU-regler for vejtransport.

Årsmødet, der fandt sted på Skodsborg Kurhotel nord for København, havde på førstedagen besøg af ambassadørerne fra Sverige, Norge og Finland. Her fik deltagerne også lejlighed til at tale med transportminister Benny Engelbrecht via videolink (billedet). ■ NMM

Pakkeafgift kan dræbe endnu flere erhverv end corona

Det rumler fra Christiansborg med rygter om, at forestående forhandlinger om revidering af postloven vil indeholde et udspil fra regeringen om en pakkeafgift til at støtte PostNord’s underskudsgivende aktiviteter, herunder særligt brevudbringning. DTL – Danske Vognmænd kalder det galmandsværk, hvis afgiften får ben at gå på.

Adm. direktør Erik Østergaard mener, at en pakkeafgift vil være den såkaldte udligningsafgift på brevmarkedet i ny forklædning. - Den blev afskaffet i 2017, men nu går man efter pakkesegmentet, der er et lukrativt marked i enorm vækst, og som man derfor ser en malkeko i, siger han og minder om, at den borgerlige regering og alle forligspartier til højre og venstre i Folketinget i sin tid blev rost for at afskaffe udligningsordningen. - Det var både modigt og rigtigt set af politikerne at åbne op for mere fair konkurrenceforhold på postmarkedet. Sund konkurrence på området vil i sidste ende gavne kunderne og betyde, at servicen bedre tilpasses kundernes behov og betalingsvilje. - Men det vil være galmandsværk at indføre en tilsvarende afgift på pakker i en tid, hvor coronaen holder folk hjemme og nærmest er blevet afhængige af pakkeleveringer. Det vil være en skat, der vil rasle ned igennem logistikkæden og ramme alle led og i sidste ende den almindelige danske forbruger. Skatten vil kunne kvæle både handels- og logistikaktiviteter og dermed dræbe endnu flere erhverv end corona. Alt sammen fordi, man skal holde kunstigt liv i et hendøende postvæsen, der som en anden etaternes Arne er nedslidt og blot venter på at blive pensioneret, siger DTL-bossen.

Rygterne på borgen går også på, at regeringen oven i hatten på den nye pakkeafgift har planer om at smide 250 millioner kroner efter PostNord årligt i de næste tre år. Det får Erik Østergaard til at undre sig over, hvad der er sket i hovedet på de forligspartier, der i 2016 blev enige om at afskaffe udligningsordningen for breve, men som nu angiveligt flirter med regeringens tanker i indledende samtaler på Christiansborg. ■ MOL

PostNord’s flossede økonomi skal måske understøttes af en ny pakkeafgift samt en årlig statslig indsprøjtning på 250 millioner kroner de næste tre år. Det glade vanvid, mener DTL.