
7 minute read
NYT FRA DTL-A
Aflønning efter eksportoverenskomsten
DTL’s arbejdsgiverforening oplever løbende sager, hvor virksomheder har aflønnet efter eksportoverenskomstens satser på trods af, at der er tale om indenrigskørsel. Dette medfører ofte store efterbetalingskrav. Tjek nedenfor, hvornår der kan aflønnes efter eksportoverenskomsten.
Advokatfuldmægtig Anders Jorsal, Dansk Erhverv/DTL-A [ajo@danskerhverv.dk]
Der kan ske aflønning efter eksportoverenskomsten eller den grænseoverskridende overenskomst, som den også kaldes, hvis der udføres transporter til, fra og i udlandet.
Det er således ikke muligt at aflønne indenrigskørsel efter eksportoverenskomsten, medmindre der er tale om kørsel i forlængelse af eller forud for en grænseoverskridende transport. Det er derfor heller ikke muligt at aftale med chaufføren, at national kørsel aflønnes efter eksportoverenskomstens satser.
Overordnet set skal eksportoverenskomstens bestemmelser ses i sammenhæng med Transportoverenskomstens generelle bestemmelser, idet eksportoverenskomsten supplerer og fraviger disse.
Grænseoverskridende kørsel der ikke skal aflønnes efter eksportoverenskomsten Det er dog ikke alle kørsler til, fra og i udlandet, der er omfattet af eksportoverenskomsten. Udfører chaufføren grænseoverskridende kørsel med åbne vogne med grus, sand og sten for eksempel fra Danmark til Tyskland, vil disse kørsler være omfattet af den almindelige chaufføroverenskomst. Det samme er tilfældet, hvis kørslen udføres til eller fra den dansktyske grænsezone ved landegrænserne og Østersø-havnene.
Ansættes som timelønnede Eksportchauffører er ansat som timelønnede, og du skal derfor, ud over time- og døgnbetalingen, betale 6,75 procent af den ferieberettigende løn i frihedsopsparing. Døgnbetaling En eksportchauffør skal aflønnes med en døgnbetaling og en timebetaling for overskydende timer. Døgnbetalingen består af en ”døgnbetaling 24 timer” og en skattefri rejsegodtgørelse pr. døgn. Hvis din chauffør umiddelbart forud for eller efter selve eksportturen udfører en tilsluttende transport i Danmark, kan denne også aflønnes efter eksportoverenskomsten.
Kilometerpenge Ud over døgnbetalingen og timelønnen skal chaufføren have et tillæg pr. kørt kilometer. Der findes tre forskellige takster afhængig af, om der er tale om en- eller tomandsbetjening og ved lærlinges deltagelse.
Korte ture Hvis chaufføren udfører en eksporttur, der tager under 15 timer, skal de aflønnes med en særlig timetakst. Der kan ikke udbetales skattefri rejsegodtgørelse ved ture under 24 timer.
Af- og pålæsning For både korte ture og ture, der aflønnes med døgnbetaling, er det muligt at forlange, at dine chauffører udfører arbejdsopgaver ud over normal af- og pålæsning. I disse tilfælde skal du dog betale et tillæg for de timer, hvor der udføres af- og pålæsning.
Kørsel i weeenden Hvis chaufføren udfører en eksporttur om lørdagen, skal der ydes et tillæg pr. time for de timer, de kører mellem kl. 18 og kl. 24. Det samme gælder, hvis de kører om søndagen eller på en søgnehelligdag. På disse dage skal du betale tillægget for de timer, de kører mellem kl. 00.00 og kl. 20.00. Hvis der er flere sammenhængende helligdage, skal du betale tillægget i hele døgnet, dog ikke for den sidste søn- og helligdag, hvor tillægget kun skal betales til kl. 20.00.
Eksportoverenskomsten indeholder ud over lønbestemmelserne også en række andre bestemmelser, som du skal være opmærksom på.
Medlemmer af DTL’s arbejdsgiverforening er altid velkomne til at kontakte DTL-A/Dansk Erhverv, hvis der er spørgsmål til eksportoverenskomsten, Transportoverenskomsten i øvrigt eller andre spørgsmål vedr. ansatte. ■
MARKANT REKORD I NORDRE BIRK
Ole Frederiksen, formand for Nordre Birks Vognmandsforening, har sat en rekord, der bliver meget svær at slå. 11. september havde han været medlem af foreningens bestyrelse i 40 år. De seneste 13 år som formand. Inden da var han næstformand i syv år. Ole Frederiksen er en ægte Nordre Birk-mand. Nordre Birk skal have det godt, også i en tid med stadig flere organisatoriske udfordringer. Ole Frederiksen samarbejder tæt med DTL’s medarbejdere og deltager altid BJERRE HERRED VETERAN I FLOT EFTERÅRSVEJR Årets Bjerre Herred Veteranløb blev kørt i flot og omskifteligt efterårsvejr først i september. I alt var der 24 startende køretøjer, og løbet var lidt afdæmpet i forhold til vanligt på grund af COVID-19-pandemien. Turen gik fra vognmand Per S. Rasmussens plads i Klakring via Barrit, Daugaard, Hedensted, Sejet og Glud til Storstranden i Juelsminde, hvor der var mål. Løbets konkurrence blev vundet af Tanja Steenbjerg og Lisa Bjørnskov, der var kørende i Morris Mascot pickup fra 1978, tilhørende Ole Mortensen, Glud. Ved løbet deltog veterankøretøjer af mærkerne Bedford, MAN, Mercedes-Benz, Morris, Scania og Volvo. FB
NY PODCAST OM CHAUFFØRFLUGT
Hør DTL’s seneste podcast, denne gang med direktør Lars
Rosgaard fra Rosgaard A/S ved Viborg. Han fortæller om, hvordan han har svært ved at skaffe danske chauffører til sine dyretransporter. De flygter fra branchen af frygt for at blive gjort ansvarlige og få bøder for skader på dyrene, som de ikke har opdaget. Find podcasten på www.dtl.eu under nyheder og presse. NMM

i DTL’s generalforsamlinger, hvor han ihærdigt markerer Nordre Birks synspunkter.
Han har altid haft tid til det sociale samvær i Nordre Birk. I næsten 30 år udgjorde han sammen med sin kone Birthe de praktiske grise i de årlige andespil, ligesom parret i næsten 25 år sørgede for, at de årlige skovture for seniormedlemmerne blev en succes. Endelig var de arbejdsmæssigt i første geled på foreningens nu nedlagte transportmesser på Grønholt Flyveplads.
Ole Frederiksen har valgt ikke at genopstille på generalforsamlingen til foråret.


NMM
NY MAND HOS TVS

TungVognsSpecialisten i Roskilde har udvidet staben og ansat tidligere færdselsbetjent Christian Møller Christensen. Christian Møller Christensen har med sin fortid i færdselspolitiet en allround viden på det generelle færdselsområde og har derudover en række spidskompetencer bl.a. inden for alt vedrørende særtransport, herunder klassificeringer/særtransporttilladelser, kørsel med registrerede køretøjer, blokvogn, mobilkran, og store påhængsredskaber osv. CPF
KIM VERMØ ER FYLDT 60

Formand for Fyns Vognmandsforening, vognmand Kim Vermø, fyldte den 16. september 60 år.
Kim Vermø begyndte sin erhvervskarriere som autolakerer, og der er ikke tvivl om, at faget står ham nært den dag i dag. Vognmandens lastbiler er altid flot lakerede i de karakteristiske farver. Efter et job hos Skovgaard Hansen Fragt og Kranfirma blev den første lastbil købt i slutningen af 1990. Det var en trækker, som han kørte eksportkørsel med i fem år. Samtidig kom der gang i kranerne, og Kim Vermø købte i 1993 en ældre fireakslet Volvo med en 26 tm kran. I 2006 anskaffede han en fireakslet Volvo-trækker med en HIAB 800 kran og en specialtrailer med hydrauliske bådstøtter. I 2008 var bestanden vokset til seks biler. Så kom krisen og Kim Vermø droslede .
vognparken ned til tre kranbiler, hvoraf han selv kører den ene. - Heldigvis er vores kunder gode og loyale og har benyttet os i mange år, og samtidig har jeg en håndfuld virkeligt gode kolleger, jeg kan trække på. Jeg er godt tilfreds med beskæftigelsesniveauet, siger Kim Vermø. FBA

Foto: Niels Møller Madsen.
DISPENSATIONER BRAGT OP FOR FOLKETINGET
Dagen før fredningsperioden udløb i miljøzonerne, og politiet for alvor begyndte at hive bødeblokken frem for overtrædelse af de skærpede køretøjskrav, var en delegation fra DTL Kran Blok Erfa (KBE) i Folketinget for at fortælle politikerne om specialvognmændenes særlige problemer med miljøzonekravene. Fra venstre: Styregruppemedlem i KBE Bo Anker Schou fra BAS Kraner A/S, underdirektør i DTL Ove Holm, teknisk konsulent i DTL Finn Bjerremand samt styregruppemedlem i KBE Majbrit Hald Christensen fra Lastbilcentralen A/S. NMM
VELKOMMEN
VELKOMMEN TIL VOGMAND KENNETH BUHL APS
Kenneth Buhl er opvokset i vognmandsbranchen. Kenneths oldefar startede vognmandsforretning i 1939, som morfaren valgte at føre videre. I 2020 har vi to med efternavnet Buhl i branchen, for udover Kenneth Buhl er hans morfars nevø, Jørgen Buhl, også vognmand og formand i Østjyllands Vognmandsforening, og den der førte oldefarens vognmandsforretning videre.
Kenneth har været i branchen i mange år som chauffør. 1. oktober 2020 er Kenneth Buhl selv vognmand og står klar med sin første lastbil - en Volvo købt af Jørgen Buhl. Kenneth Buhl kan man primært møde ved Århus Havn, hvor han fragter gods ind og ud af havnen.

VELKOMMEN TIL NYE MEDLEMMER
Specialforeningen for Kurér- & Varebilstransportører
Pako Transport Næsborgvej 80, st. th. 2650 Hvidovre
Østjyllands Vognmandsforening
Vognmand Kenneth Buhl ApS Allegade 6 8362 Hørning
KRM Transport ApS Frejasvej 18 8920 Randers NV
Vognmandslauget
Dansk Logistik Gruppen ApS Naverland 1C 2600 Glostrup
Nordre Birks Vognmandsforening
Halsnæs Flyttebil ApS Rosenvænget 20 3390 Hundested
Midtjyllands Vognmandsforening
Henry Møller Sportsvej 2 9620 Aalestrup
Sydøstjyllands Vognmandsforening
Vognmand Jan Jensen A/S Bakkealle 2 8783 Hornsyld
DTL’S ARBEJDSGIVERFORENING