DTL Magasinet november 2012

dtlmagasinet 14. årgang | november 2012

nr. 11

MÅNEDSMAGASIN FOR DANSK TRANSPORT OG LOGISTIK

TESTo:FHs

kom stem v y ol v e prøv sikkerhedss alvorlig på en

lagt op til kaos med regningerne VOGNMAND OLE WERNER FRYGTER BØVL, NÅR DE NYE KILOMETERBASEREDE VEJAFGIFTER SKAL FAKTURERES VIDERE TIL KUNDERNE nyt projekt: lastbilkraner skal bruge el i stedet for diesel

ARKIVFOTO: PER DAUGAARD

FOTO: JENS JENSEN

Barbro Jønsson er chefjurist hos politiet i Västra Götaland. Hun har mistet tålmodigheden med den ulovlige cabotagekørsel og står bag det svenske politis forslag om skærpet lovgivning og straf.

DTL Magasinet på rundtur i Düsseldorf i Mercedes’ nye distributionsbil Antos.

DTL-kranvognmænd inviteres til at være med til at afprøve et kranprojekt, der erstatter diesel med el.

LEDER

Negativ afgiftsspiral truer Med den ene hånd er regeringen godt på vej med regelforenklinger for virksomhederne, og tak for det. Men med den anden hånd forberedes et større administrativt kaos for transportvirksomhederne. Det er når regningerne fra de kommende, kilometerbaserede vejafgifter for lastbiler skal fordeles til kunderne. Som bekendt planlægger regeringen at hente ca. 2,8 milliarder kroner i vejafgifter fra

Ansvarshavende: Adm. dir. Erik Østergaard Redaktør: John Larsen Redaktionssekretær: Margrethe Aarup I Redaktionen: Public Affairs Manager Søren Lauridsen Pressechef Morten Lindbo Webredaktør Line Sandgreen

2015, og udover at være en syvdobling af provenuet i forhold til i dag, er der risiko for, at det bliver noget af et administrativt monster for de danske vognmænd. Problemet med viderefakturering til kunderne er blot et af de administrative problemer, der truer. Og det SKAL løses, inden vejafgifterne træder i kraft. DTL har også listet nogle andre krav op til Skat, som er i fuld gang med de tekniske forberedelser: Vi kræver et enkelt og sikkert system, der også er brugbart for mindre virksomheder

Annoncekontakt: DG Media as Telefon: 7027 1155 e-mail: epost@dgmedia.dk Grafisk tilrettelæggelse: Great Communications Tryk: npctryk a/s Papir: Holmen Ideal Gloss Kontrolleret oplag: 4.091 Abonnement kr. 445,ekskl. moms. ISSN 1902-5173.

uden de store it-kompetencer. Det må ikke koste for meget i administration – hverken for virksomhederne eller myndighederne. Og der skal være en fornuftig kredittid, så vognmændene ikke rammes på likviditeten. Desuden kræver vi en effektiv kontrol af udenlandske køretøjer og foreslår, at GPSinformationerne også bruges til kontrol af cabotagekørslen. Vi er i dialog med Skat om disse forhold. Vi kvitterer herfra for Skats positive indstilling til at høre vores medlemmernes mening. Bl.a. besøger Skat to af DTLs selvkørende

Bladets adresse: Grønningen 17, postboks 2250, 1019 København K. Telefon: 7015 9500 www.dtl.eu e-mail: dtl@dtl.eu Forsidefoto: Per Daugaard Artikler skal være redaktionen i hænde senest den 25. i måneden. Medlem af Danske Specialmedier

Interviewedes udtalelser i DTL Magasinet behøver ikke nødvendigvis være i overensstemmelse med DTLs holdning.

dtl magasinet

november 2012

INDHOLD SEKTION 1

Nyheder 4 I Regningskaos truer med kilometerbaserede lastbilafgifter 6 I Transportører vil få glæde af regelforenklinger 8 I Svensk politi vil skærpe cabotagelovgivningen 10 I Projekt grøn beregner 11 I Interview med SFs nye transportordfører Jonas Dahl 12 I Kort nyt 14 I Test: Volvo FH 16 I Den nye Mercedes Antos 18 I Den økonomiske hybridlastbil Fuso Canter Eco Hybrid 38

SEKTION 2

Mange DTL-vognmænd var på gaden i den tidlige morgenstund på Årets Refleksdag.

BAGGRUND 22 I DTLs kommercielle tilbud 24 I Nye miljøråd til vognmændene SEKTION 3

FASTE TING vognmænd for at få deres meninger om det kommende system. Læs mere om det side 4. Helt overordnet må vi imidlertid advare regeringen mod at starte denne nye afgiftsspiral. Ved at pålægge en lastbiltur på de større danske veje en afgift på – som foreslået – 1,50 kroner ekstra pr. kilometer, vil det øge transportsektorens, kommunernes og det øvrige erhvervslivs omkostninger markant. Det kan kun føre

til tab af konkurrenceevne og dermed færre job. En negativ spiral er gået i gang. Ydermere vil de største konsekvenser ramme Udkantsdanmark, hvor afstandene er længst, og hvor kampen for at bevare et vigende antal arbejdspladser er mest indædt. Kørselsafgifterne er ikke den rigtige løsning.

26 27 28 30

I I I I

Jura og forsikringer Sagt og Skrevet Nyt fra juristerne i DTLs arbejdsgiverforening Aktuelle sager

SEKTION 4

MEDLEMMERNE 32 35 36 38 39

I I I I I

Kran-Blok Special Sundhedsordning mindsker sygefravær Nye medlemmer DTL’ere med på Årets Refleksdag Navne og noter

Pludselig tog fanden ved Volvo’en!

Testkører Frank Davidsen under testen af Volvos FH.

november 2012

dtl magasinet

ARKIVFOTO: PER DAUGAARD

SEKTION 4

Kilometerbaserede lastbilafgifter fra 2015 truer:

Det ligner kaos med regningerne Vognmand Ole Werner: »En kilometerafregnet vejafgift bliver svær at sluge for mange kunder.«

Hvordan viderefaktureres vejafgiften fra én transport til fx fem kunder, der har haft gods med? lød spørgsmålet til Skat Af John Larsen

Det kan blive et administrativt kaos. Det frygter DTL og vognmand Ole Werner, Asnæs, som netop har haft besøg af to repræsentanter fra Skat, som ville høre hans mening om, hvordan man bør indrette den kommende GPSbaserede lastbilafgift. Den skal fra 2015 afløse den hidtidige vignet-afgift og i stedet udregnes på basis af det kørte antal kilometer på motorveje og større landeveje. »For især mindre vognmænd med blandet kørsel, hvor flere kunder har gods med på samme læs, bliver det et administrativt puslespil at fordele vejafgiften korrekt til kunderne,« siger Ole Werner, der også er talsmand for DTLs selvkørernetværk. Skats repræsentanter, som er ved at indhente input fra branchen, inden tek-

dtl magasinet

nikken bag vejafgifterne lægges fast, havde ikke umiddelbart løsningen på det puslespil. Ole Werner fortsætter: »Kilometerafgiften bliver svær at sende videre til kunderne. Jeg kan da godt forestille mig en kunde studse over sin regning fra vognmanden, hvor der optræder en vejafgift på en strækning, som ikke er den korteste distance for ham. Så hvordan får vi fordelt afgiften fra én kørsel ud på måske fem-seks kunder. Af hensyn til miljøet forsøger vi jo af al magt at få så meget gods på ladet som muligt. Svaret på dette blæser i vinden,« siger Ole Werner. Han peger også på, at kunder, der ligger på ikke afgiftspålagte veje, kan blive afkrævet vejafgifter, som de finder urimelige. Han forudser noget af et bøvl med kunderne om, hvem der skal betale for hvilke strækninger.

»Her ville det måske være lettere – hvis afgiften er uundgåelig – at samtlige danske veje var omfattet til lavere takst,« siger han. Samtidig er noget tomkørsel uundgåeligt, fx når lastbilen skal køre steder hen for at hente godset. Der er også pendlerlastbiler, der kører til større byer for at satse på at få et læs. Det fordyrer omkostningerne meget. Ole Werner forudser også, at hvis lastbilafgifterne opkræves løbende, kan vognmændene komme til at hænge på afgiften i længere tid, dels på grund af forlængede kredittider dels hvis kunder ikke betaler sin regning til tiden. Endelig er der udgifterne til det nye apparat, som alle vognmænd kommer til at betale uanset kørselsmønster: »Skat fortæller, at selv om en vognmand udelukkende kører på små landeveje fx til en grusgrav, så skal der installeres et apparat til opkrævning af kilometerafgiften.« Han forslog Skats repræsentanter, at apparatet bliver i stand til at udskrive dokumentation til brug for kunderne, og at den kan kommunikere med flådestyringssystemerne. DTLs erhverspolitiske chef Ove Holm deler vognmandens betænkeligheder: »Viderefaktureringen er et stort problem. Jeg ved, at Skat arbejder på det, men det ser besværligt ud,« siger han. DTL har stillet disse krav til den kommende teknik bag kilometerafgifterne: • Enkelt og sikkert system • Tilgængeligt for både store og små virksomheder med større eller mindre it-kompetencer • Effektiv kontrol af udenlandske køretøjer • Anvendelse af GPS-dataene fra kørselsafgiften til kontrol af cabotage • Ikke for dyr administration – hverken for virksomhederne eller myndighederne • Viderefakturering skal være effektiv – så overvæltning bliver til at dokumentere og gennemføre • God efterservice af afgifts-apparater (OBU’er) • En fornuftig kredittid, så vognmændene ikke bliver ramt på likviditeten. Skat fortsætter sine interviews af vognmænd fra DTLs selvkørernetværk med at besøge vognmand Per Kappel i Hurup i Nordjylland i næste måned. Læs også lederen side 2.

november 2012

Med Euro VI-motorer. Fordi det allerede kan betale sig i dag. Den ny Antos. Specielt udviklet til tung distributionskørsel.

Et mærke fra Daimler AG

Opfylder allerede i dag fremtidens udstødningsnorm: De komplet nyudviklede Euro VImotorer, der er standard i Antos, reducerer CO2-, kvælstofilte-, og partikelemissionen betydeligt. Og deres høje effektivitet sørger derudover for et lavt brændstofforbrug. Det skåner miljøet – og ikke mindst pengepungen. Overbevis dig selv hos Mercedes-Benz forhandleren og på www.mercedes-benz.com/the-new-antos

SEKTION 4

Regelbyrde skal lettes

Virksomhedsforum spiller ud med de første 40 administrative lettelser for dansk erhvervsliv herunder transportvirksomhederne Af Morten Lindbo og John Larsen

Virksomhedsforum foreslår bl.a. at se på dyretransportørernes problemer med at adskille han- og hunkvæg fra hinanden under transport. DTL Magasinet beskrev Billumvognmand Tage Fjords oplevelser i august.

dtl magasinet

denne nyskabelse vil lette vejen gennem det offentlige beslutningssystem, vurderer Ove Holm. »Organisationernes henvendelser med forslag til lettelser har ofte været mødt med udgangspunktet: ”det kan vi ikke, det vil vi ikke, det må vi ikke” – eller ”det er ikke vores bord”. Derfor skal et nyt princip om, at imødekomme erhvervslivets ønsker, medmindre der er en god forklaring på det modsatte, have masser af ros herfra,« Transportegnethed får ekstra skub Både reglerne om adskillelse af kønsmodne dyr under transport og reglerne om transportørens ansvar for vurderingen af, om dyr er egnede til transport, har allerede i en rum tid været genstand for debat. Ove Holm betragter Virksomhedsforums anbefaling som en bekræftelse af, at debatten om kønsadskillelse samt transportegnethed har været meget relevant. Han mener, at behandlingen i Virksomhedsforum nu vil give dyresagerne et ekstra skub. Uddannelse efter pres fra Kran-Blok Forslaget til uddannelse af følgebilschauffører og implementering af hjemmel i lovgivningen, så ledsagere i følgebiler til særtransport kan dirigere trafikken, er ifølge Ove Holm en sag, der alt for længe har været syltet:

»Med udmeldingen i Virksomhedsforum ser vi nu frem til en snarlig løsning af denne sag. Der har været tale om et vedvarende pres fra DTL og Kran-Blok erfagruppen – med formanden Frank Segall som en meget væsentlig medspiller,« tilføjer han. Elektroniske fragtbreve tæt på »At få et elektronisk fragtbrev til afløsning eller supplement af de gamle af papir har også stået på vores dagsorden i flere år. Digitale fragtbreve vil være en klar og tydelig administrativ lettelse i mange transportvirksomheder. Muligheden er allerede nået langt i det politiske system, og et lovforslag om E-CMR fragtbreve ventes behandlet i Folketinget i løbet af denne måned,« siger Ove Holm. På transportområdet har Virksomhedsforummet også stillet forslag om at fremme miljøzoner på europæisk plan og fælles EU-regler for miljøzonemærker. Formanden for Virksomhedsforum for Enklere Regler er adm. direktør Michael Ring. Stelton A/S, der forventer at spille ud med endnu flere forslag inden årets udgang. Der findes i øvrigt også en regelforenklingsgruppe under Vejtransportrådet, der hører under Transportministeriet.

ARKIVFOTO: RED STAR PHOTO

Dyretransportører, sværgodsvognmænd og eksportvognmænd er blandt de transportører, som først ser ud til at få glæde af regeringens hurtigt arbejdende Virksomhedsforum for Enklere Regler. Virksomhedsforummet, der består af repræsentanter for virksomheder og organisationer, og hvor DTL er repræsenteret via Dansk Erhverv, blev nedsat i foråret og har nu spillet ud med de første 40 forslag til forenklinger af reglerne for danske virksomheder. Blandt forslagene er, at der skal kigges nærmere på håndhævelsen af reglerne for dyretransport, at der skal gang i følgebilvognmændenes årelange mærkesag om en ledsageruddannelse ved særtransporter, og at der indføres et elektronisk fragtbrev. Meldingen glæder DTLs erhvervspolitiske chef Ove Holm, der sammen med Dansk Erhverv har været med til at bringe forslagene til lettelser frem i forummet: »Det er overordentlig positivt, at netop disse tre forhold er kommet med på listen.« Hvad der også glæder DTL og Dansk Erhverv er, at man har indført et princip om, at forslagene til regelforenklinger skal indføres, medmindre der kommer en rigtig god forklaring på, hvorfor forenklingen ikke kan lade sig gøre. Regeringen skal behandle forslagene efter et ”følg-eller-forklar” princip, og

november 2012

Fantastisk at bo i og op til 10 % mindre forbrug. Tjek de TI BEDSTE HISTORIER p책 www.volvotrucks.dk/fh

DEN NYE VolvO FH Volvo Trucks. Driving Progress

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Svensk politi vil have hårdere straffe for illegal cabotage

arkivFOTO: chili, claus haagensen

SEKTION 1

Politiet har mistet tålmodigheden og vil have bedre muligheder for at gribe ind. Af Johan Erichs, free lance journalist

Svensk politi kræver lovstramninger for at komme den illegale cabotagekørsel til livs: »Vi må have hårdere straffe og juridisk støtte,« kræver chefjurist hos Västra Götalands politi. Chefjurist Barbro Jönsson har netop præsenteret en undersøgelse, der belyser den øgede cabotagekørsel. Svensk politi ser i dag ulovlig cabotage som et voksende problem men føler sig magtesløse. »Cabotage er svært håndterligt for retssystemet, da reglerne er vældigt modsætningsfulde.« For at beskrive besværlighederne med at gribe ind over for ulovllig cabotagekørsel, tegner Barbro Jönsson dette billede af situationen, som er typisk for et mistænkeligt brud på cabotagebestemmelserne: »Cabotage udføres af personer eller virksomheder, som normalt ikke er hjemmehørende i Sverige fx en udenlandsk vognmandsforretning eller chauffør. De begår forseelser, som

Hvis illegal cabotage kan udløse fængselstraf, får vi langt bedre muligheder.

Chefjurist Barbro Jönsson

dtl magasinet

under visse forudsætninger kan være kriminelle, og det normale er så, at vi har brug for kontakt til politiet i deres hjemland for at opklare sagen. Men da der i Sverige kun gives bøder for cabotageovertrædelser, så er det normalt ikke almindeligt, at man begærer assistance udenlands i den type sager. De lave straffe forhindrer også, at politiet ved mistanke om cabotage ikke har ret til at gennemsøge et køretøj efter beviser. Lastbilens fører er heller ikke forpligtet til at overdrage dokumenter, der kunne bevise urent trav, når han bliver stoppet. Skal politiet have ret til ransagning, kræves mistanke om kriminelle handlinger, som kan udløse fængselsstraf. Det forhold gør det svært – eller næsten umuligt – for politiet effektivt at forhindre illegal cabotagekørsel. Vi skal have de nødvendige instrumenter, som kræves for at udføre en ordentlig efterforskning af cabotagesager. Problemet er, at vi kan forbyde fortsat kørsel men ikke direkte forhindre kørslen. Havde vi en mulighed for at låse køretøjets hjul, indtil efterforskningen var gennemført, ville vi øge mulighederne effektivt for at bremse den illegale kørsel,« forklarer Barbro Jönsson. Disse mangler fører også til store brister i statistikkerne, og det gør det vanskeligt at afgøre, hvor stor en del af lastbiltrafikken, som den illegale cabotage udgør. Det eneste klare signal er transportbranchens gentagne udtalelser om, at de får mindre og mindre at køre med sandsynligvis på grund af ulovlig cabotagekørsel. »Der skrives ikke mange politirapporter, og motivationen blandt politifolkene

I Sverige bejler politiet nu til politikerne om bl.a. at kunne forhindre lastbiler i at køre videre, indtil en cabotage-efterforskning er afsluttet. Billedet er fra Danmark og har intet med cabotagesager at gøre.

til at gribe ind er forklarligt ikke på toppen. Der findes loyale betjente, som kæmper med det, men samtidig kan man spørge sig selv, om politiet ud fra de juridiske begrænsninger skal bruge ressourcer på at forsøge at begrænse ulovlig cabotage, når vi alligevel ikke kan komme hele vejen igennem med sagerne,« mener Barbro Jönsson. De undersøgelser, som er foretaget om cabotage, peger på, at cabotagekørsel udgør cirka to procent af de totale trafikbevægelser i Sverige. »Men der er snævre marginaler i branchen, og to procent er meget med hensyn til den store volumen og det store antal transporter, vi har her i landet.« EU-forordningen som regulerer transporterne signalerer en total fri bevægelse af varer indenfor unionen. »Der findes endda kommissærer, som vil frigive kørslen imellem medlemslandene men spørgsmålet er, om de oprindelige medlemslande går med til det. Det tror jeg ikke. Det er klart, det er et problem,

november 2012

at vi ikke har styr på regelsættet. EUs forordning er god på papiret, når det gælder krav om dokumentation af kørselsopgaven, men det fungerer ikke i praksis, når der ikke er et tilsvarende krav om, at denne dokumentation skal foreligge i køretøjet. Sverige etablerede i sommer det Nationale Transportsikkerhedsråd, som er et tværvidenskabeligt råd, som skal arbejde ud fra EUs resolution om national transportsikkerhedsarbejde og skabe konsensus om transportsikkerhed. »Forhåbentligt kan det blive en effektiv kanal både til udenlandske politimyndigheder og politikere om at finde veje til aftaler om retsligt samarbejde over grænserne. Det absolut bedste er, hvis vi kan få en regulering, som siger, at vi skal forhindre fortsat kørsel, hvis der er mistanke om illegal cabotage. Bliver transportørerne klar over, at lastbilen ikke flytter sig, før vi har de ønskede oplysninger, så vil vi nok mærke en helt anderledes vilje blandt chaufførerne til at fremskaffe dokumentationen,« siger chefjuristen. »Nu skal vi bejle til politikerne og på konstruktiv vis diskutere mulighederne for at skærpe loven. Der er politisk interesse for at få løst problemet. Om

november 2012

to-tre år håber jeg, at vi har en lov, som giver os ret til at tilbageholde køretøjet, hvis ikke lastbilchaufføren kan fremvise de ønskede dokumenter. Får vi en sådan lov, forøges chancerne betydeligt for at forhindre den illegale cabotagekørsel,« siger Barbro Jönsson. Forkert kurs John Woxström er jurist i Sveriges Åkeriföretag Syd og placeret i Malmø. Han

stiller sig imidlertid skeptisk over for den aktuelle cabotageundersøgelse. »Jeg synes, den præges af en fejltænkning. Grundreglen for at bedrive forretning i Sverige kræver svensk trafiktilladelse eller fællesskabstilladelse udfærdiget i Sverige. Mangler føreren af lastbilen disse ting, må hans arbejdsgiver påvise, hvorfor han har lov til at køre med gods i Sverige. Mange chauffører, som siges at udføre cabotagekørsel, tilkobler traileren på svensk jord uden at have passeret en national grænse, og så handler det juridisk set ikke om cabotage. Måske kan det handle om kombineret trafik, der begrænses af en radius på 150 km. Fejltænkningen er, at der ensidigt fokuseres på cabotage, ulovlig eller ej, uden at chaufføren skal bevise sin ret til at bedrive lovlig forretningsmæssig trafik i Sverige.« Han foreslår, at man i stedet udgår fra hovedreglen, som jo siger, at en udenlandsk indregisteret lastbil, som bedriver vognmandskørsel i Sverige, skal kunne fremvise en svensk kørselstilladelse eller svensk fællesskabstilladelse. Kan chaufføren ikke det, så handler det måske om en godkendt international transport eller om cabotage. Men det gælder hele tiden om at kunne påvise sin ret til som udenlandsk køretøj at kunne køre i Sverige. Kan man ikke bevise det, er det ulovlig forretningsmæssig kørsel, og det kan udløse fængselsstraf. »Så det behøver slet ikke at være så besværligt at få stoppet de illegale kørsler, hvis man som politimyndighed kræver dokumentation for de obligatoriske kørselstilladelser,« pointerer John Woxström.

Cabotage-kannibalisme Nordic Logistics Association, NLA; sammenslutningen af nordiske transportorganisationer, advarer EU-Kommissionen mod friere cabotagekørsel. Brevet er et svar på en rapport, som en række professorer fremlagde for Kommissionen i sommer. Rapporten forholder sig til manglen på chauffører, praksis ved kontrol og håndhævelse, udførelse af cabotage og innovation. NLA peger på en række elementer, som savnes i rapporten – ikke mindst en definition af, hvornår cabotage ikke længere er midlertidigt og ikke-

systematisk. Med andre ord: Hvornår der kan stilles krav om, at en vognmand skal etablere sig i det land, hvor han hidtil har udført cabotage. Set fra NLA-direktør Søren Hyldstrup Larsens stol er det tydeligt, at flertallet af vognmænd i Europa ikke er tilfredse med dagens situation: »Som en af mine kollegaer fra et af de nyere EU-lande har udtrykt det: «I dag kannibaliserer vognmændene på hinanden, og der er ingen af os, der vinder noget«. Jeg er ganske enig: Der er ingen vindere i transportbranchen, som tingene er nu.«

dtl magasinet

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

ARKIVFOTO: DAIMLER

Nyt regneværktøj skal vise vognmanden, hvor stor dieselog CO2-besparelsen er, hvis fx dieselslugeren bliver erstattet af en hybridlastbil – som denne Fuso Canter Eco Hybrid. (Den kan du læse mere om på side 18.)

Teknik: - Udskiftning til energieffektive last- og varebiler (el, hybrid, brændselscellebiler) - Energibesparende dæk - Automatisk dæktryksmåling - Sporing af aksler - Aluminiumsfælge - Syntetisk olie - Elektrisk oliepumpe - Elektrisk vandpumpe - Spoiler - Sideskørter - Rullepresenning - Hastighedsbegrænser - Dobbelt lastdæk - Modulvogntog

Startskud gået til projekt ”Grøn beregner”:

Så meget miljø får du for pengene Af John Larsen

DTL er gået sammen med Teknologisk Institut og Trafikstyrelsens Center for Grøn Transport om at få skabt et it-værktøj, der beregner, hvor stor miljøgevinsten er, når en transportvirksomhed, en kommune eller andre investerer grønt. Beregningen skal vise sort på hvidt, hvor stor dieselbesparelsen - og dermed CO2-gevinsten – er, hvis man fx sender chaufførerne på brændstoføkonomiske kurser, køber energidæk til lastbilerne eller måske anskaffer en hybridlastbil. »DTL har året igennem udsendt en stribe fornuftige miljøråd ofte med nogle angivelser af, hvor meget der kan spares i brændstof og CO2. Nu vil vi have frembragt et solidt beregningsværktøj, som vognmændene og andre kan stole på, så de ved, hvad miljøeffekten vil blive af deres investeringer,« siger DTLs erhvervs-

dtl magasinet

politiske chef Ove Holm, der sidder med i projektgruppen sammen med medarbejdere fra Trafikstyrelsen og Teknologisk Institut. Projektgruppen er trukket i arbejdstøjet. Selve beregningsværktøjet udformes i løbet af 2013 af it-eksperter hos Teknologisk Institut. Regneværktøjet skal kunne bruges på personbiler, varebiler, lastbiler, busser og tunge dieselmaskiner. »Vi har i DTL haft en lille CO2-beregner, der angiver miljøeffekten i tre situationer, nemlig ved at nedsætte lastbilens hastighed med ti km/t, anskaffe energidæk og påsætte spoilere på lastbilerne. Ved fælles hjælp er det ambitionen med det nye projekt at kunne måle de grønne gevinster ved mere end tyve forskellige situationer,« fortsætter Ove Holm. Ved projektgruppens start blev bl.a. disse situationer listet op:

Adfærd: - Energieffektiv køreteknik - Planlægning så transportbehov mindskes (fx telefon- og videomøder) - Anbefalinger/krav til indkøb af miljøvenlige biler It-værktøjer: - Flådestyring - Palleoptimering - Ruteplanlægning Listen ventes udvidet efterhånden, som projektet skrider frem. DTL Magasinet følger projektet.

Læs også månedens miljøråd side 24.

november 2012

SFs nye transportordfører:

Trængslen

skal bekæmpes

Jonas Dahl, 34, har afløst Anne Baastrup som SFs transportordfører, og det bliver en tilbagevenden til transportpolitikken. Af John Larsen

»Jeg sad i transportudvalget fra 2007-2011 og er glad for at kaste mig over opgaver som trængslen og vore store trafikale udfordringer. Jeg vil følge Trængselskommissionens arbejde nøje. Målet er at få biler væk fra vejene og øge brugen af den kollektive trafik. Det vil jo også give bedre plads til erhvervskøretøjerne,« siger Jonas Dahl til DTL Magasinet, der også vil høre om hans kendskab til godstransporten?

»Gode vilkår for erhvervstransporten er nødvendige for at fastholde danske arbejdspladser.« Jonas Dahl har siden drengeårene været ret fascineret af store lastbiler. »Den fortsatte, da jeg boede i en periode i USA, hvor der virkelig er store trucks at se på.« Han mener ikke, at branchen behøver at lære ham om godstransportens store betydning for samfundet. «Det er jeg udmærket klar over. Jeg lærte det bl.a.

Jonas Dahl

som afløser for en afdelingschef i Føtex, hvor jeg havde ansvar for indkøb og havde meget med logistikken at gøre. Varer på hylderne til tiden, jo det er vigtigt at tingene fungerer,« siger han. Jonas Dahl vil nærlæse den nyligt udkomne rapport om social dumping med transportens briller på: »Vi skal fastholde de danske transportarbejdspladser, og vi må sikre, at der bliver kørt efter danske forhold og overenskom-

ster. Der skal kontrol til, men det er også vigtigt at pege på, at vi selv som borgere og virksomheder har et ansvar for, at der ikke sker social dumping i vort samfund.« Jonas Dahl får travle dage, uger og måneder. Udover trafikken er han også forsvarsordfører og finansordfører. Han er uddannet cand. mag. i samfundsfag og historie. Han kommer fra Randers og bor i Aarhus med kone og datter.

Lastbilen der selv læser vejen INTELLIGENT BRUG AF GPS-DATA GIVER MERE ØKONOMISK KØRSEL OG LAVERE CO2-UDSLIP

Scania Active Prediction er en intelligent cruise control, der læser vejens topografi ved hjælp af GPS. Scania Active Prediction styrer speederen, så lastbilen får turbotryk lige før en bakke, ligesom speederen lettes, før lastbilen kører ned ad bakke igen. Det kuperede terræn udnyttes til at spare op til 3% brændstof og reducere udledningen af CO2 – selv på ukendte veje, hvor hverken du eller lastbilen har kørt før.

Scania. Active Prediction Scania.dk

november 2012

dtl magasinet

Stadig potentiale i godsbaner I 2. kvartal i år blev der ifølge Danmarks Statistik transporteret 622 mio. tonkm gods på bane i Danmark. Tallet er på vej op igen efter et fald i 2. halvår af 2011. Til sammenligning blev der transporteret 3.899 tonkm på lastbil i 2. kvartal 2012. Der er altså fortsat et stort potentiale i godsbaner, vurderer Dansk Erhverv. »Sammen med skibs- og flytransporten danner vej- og banetransport et nødvendigt netværk, der kan sætte gang i virksomhederne, aktivitet i samfundet og varer på hylderne. Det er det smøremiddel, der holder samfundet sammen,« siger chefkonsulent Jesper Højte Stenbæk, Dansk Erhverv. Banetransporten har været stigende siden 2009, men tallet dækker over store forskelle. Transitkørsel igennem Danmark er klart dominerende, mens tallene for kørsel i og fra Danmark er nærmest identiske.

Kombinerede transporter skal i RUT-registret

ARKIVFOTO: PER DAUGAARD

Kombinerede transporter skal anmeldes til det særlige register for udenlandske tjenesteydere, kaldet RUT-registret. Kombineret transport er transport af varer mellem EU-landene, hvor der anvendes vej til den indledende eller afsluttende strækning, og til den resterende strækning anvendes jernbane, indre vandveje eller søvejen, når denne strækning er over 100 km i lige linje. Kombineret transport skal anmeldes til RUT, hvorimod international kørsel og cabotage ikke skal anmeldes til RUT. Anmeldelsen skal ske elektronisk på www.virk.dk/ RUT

Tændte mobiltelefoner og navigationsanlæg i køretøjerne kan bruges til at registrere trængsel og fx optimere trafiklysenes ”grønne bølger”.

Bluetooth skal bekæmpe trængsel Bluetooth-teknologien i lastbiler og personbiler skal være med til at lette trængslen og trafikpresset i flere danske byer. I Aarhus har man indført en intelligent trafikløsning, kaldet BlipTrack, som er udviklet af det danske firma BLIP Systems A/S i Vodskov i Nordjylland. BlipTrack er en sensor baseret på Bluetooth, og systemets små sensorer er placeret rundt om i kommunen - fx på de store indfaldsveje, hvor sensorerne registrerer alle biler med en tændt bluetooth-enhed i fx mobiltelefoner og navigationsanlæg. Efter at have registeret bluetooth-enheden overføres data’ene trådløst til en server, som grafisk viser eventuelle kø-

dannelser på computerskærmen hos de relevante myndigheder. Ved at indsamle disse data kan man måle rejsetider og advare billisterne mod kødannelser og forsinkelser. Senere kan informationerne bruges til dybere trafikanalyser, så vejinvesteringer og andet bruges mest effektivt. Bluetooth-informationerne kan også bruges til at indrette trafiklysenes ”grønne bølger” bedst muligt. I Randers bruges BlipTrack til at få bedre data om trafikken over byens flaskehals, Randers Bro. Udover Aarhus og Randers er systemet i brug i København, Aalborg og Ribe. Oprindeligt er systemet udviklet til brug i lufthavne.

Vinteren startede 47 minutter senere i år

Navn på bilen Som led i indsatsen mod sort arbejde har regeringen indført, at biler på gule plader fra den 1. januar 2013 skal være forsynet med virksomhedens navn eller logo samt CVR-nummer. Reglerne gælder for biler under fire tons (totalvægt), uanset om bilen er købt før den 1. januar 2013. På hjemmesiden www.skat.dk/sortarbejde kan man læse mere om, hvordan oplysningerne skal placeres og i hvilken skriftstørrelse. Her står også nærmere om, hvem der har ansvaret for at oplysningerne fremgår af bilen og om, hvilke biler der er undtaget for reglerne.

ARKIVFOTO: PER DAUGAARD

KORT NYT

dtl magasinet

Den 11. oktober klokken 00.47 startede vinteren – ifølge Vejdirektoratet. På det tidspunkt indkaldtes saltbiler ud til vinterens første strækninger: Svingbroen i Næstved, Fiskebækbroen ved Farum og Kronprins Frederiks Bro ved Frederikssund. Dermed startede vinteren 47 minutter senere end sidste år, hvor Vejdirektoratet kaldte de første saltbiler ud på vejene den 10. oktober. De tre saltede broer er ”gamle kendinge” hos Vejdirektoratets vintertjeneste. Det er stålbroer, der

hurtigt får rim på kørebanen, når der blæser en kold vind. Sidste år var det på Svingbroen i Næstved, at årets første saltning fandt sted. Vejdirektoratets vintertjeneste styres fra direktoratets vintervagtcentral i Aalborg. Den er bemandet med uddannede vintervagter, som hele vinteren overvåger vej- og vejrsituationen og bekæmper glatføre på statsvejene. Hvis vintervagten vurderer, at glatføre er opstået – eller vil opstå – sørger vintervagten for, at der bliver saltet og/eller sneryddet.

november 2012

Det betaler sig at se tingene fra nye vinkler Kan færre lastbiler f.eks. tjene flere penge? Måske skal din forretning ikke være større, men derimod tilpasses et skiftende marked? Vores erfarne konsulenter hjælper dig med at finde nye vækstområder. Med Nordania får du en stærk og fleksibel forretningspartner. Vi sikrer dig en bedre likviditet, faste månedlige udgifter og større frihed. Tag en snak med os og se, hvor potentialet gemmer sig i din forretning. Læs mere på Nordania.dk

Ring og få en uforpligtende aftale på: 45 12 12 12

FOTO: JENS JENSEN

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Sikkerhedssystem provokeret til det yderste

Den nye Volvo FH, her som sættevognstræk, er spækket med ny elektronik. Og det virker!

testkørsel. VOLVO FH

Det virker! DTLs testkører Frank Davidsen oplevede Volvos avancerede kollisionssikring i aktion på landevejen. En varebil kom for tæt på, og den nye FH katastrofebremsede af sig selv.

Af Frank Davidsen

Jeg havde set frem til at stifte personligt kendskab med Volvos nye imponerende køretøj og gøre mine egne erfaringer. Men jeg havde ingen anelse om, at jeg utilsigtet kom til at teste lastbilen langt ud over det sædvanlige. En test som på få timer gav genlyd langt ind i Volvos tekniske afdelinger i Göteborg! Mere om det senere. Efter præsentationen af Volvos nye flagskib med de mange nye features og detaljer var tiden kommet til køreture i seks Volvo FH’er i forskellige vogntogskombinationer på en varieret vejstrækning på ca. 250 km omkring Volvos testcenter i Göteborg. På forhånd vidste vi, at stort set alt er opdateret. Især sikkerheden er helt i top. Volvos ingeniører har været i gang med planlægningen i mere end seks år, og de har tilsyneladende tænkt på alt, for

dtl magasinet

selv om der i min optik er flere kendetegn fra den tidligere FH model, som kom til verden i 1993, er der naturligvis tale om en helt ny lastbil. Mit første test-vogntog var en forvogn/hænger på 19,50 meter. Lastbilen var en FH 460 6x2 med Euro 6- motor, I-Shift og alt i udstyr og komfort. Ideen med det nye førerhus har været at skabe det absolut bedste arbejds- og opholdsmiljø til chaufføren. Det er svært for vognmænd at skaffe og fastholde gode chauffører, så derfor har det været et mål for Volvo at kunne levere en arbejdsplads, som ”chaufførerne ikke vil hjem fra”. Opgaven har ikke været let, fordi der i udviklingen bl.a. skal tages hensyn til, at chauffører jo er som alle andre, og det betyder højere og tungere chauffører, men samtidig sidder der også flere kvinder bag rattet.

For at en chauffør kan finde sin behagelige arbejdsstilling i mange timer, er det vigtigt at kunne finde sin personlige siddeposition, så førersædets indstillingsmuligheder er udvidet betydeligt. Og rattet kan stort set indstilles i den position, du ønsker. A-stolpen rejst op. Det giver mulighed for en ståhøjde på over to meter i førerhuset, som i øvrigt er forøget med 1 kubikmeter. A-stolpens ændrede placering forbedrer udsynet og derved trafiksikkerheden. De nye spejlkonsoller er Volvos stolthed. Selve spejlene er blevet smallere og mere aerodynamiske, og spejlarmene er delt i to for at mindske ”blindspots”. Det øger også udsynet. Frontruden er limet i som på en almindelig personbil, og derfor er taglugen transformeret om til et soltag, som samtidig fungerer som nødudgang. En lille bushammer

ved førersædet kan benyttes som ”håndtag”. Sideruderne er også blevet større og bredere fortil. Alt i alt er blinde vinkler mindsket betydeligt. Med det nye I-Park får man en integreret aircooler, så det ikke længere er nødvendigt at have en airconditioner på taget, som udover at støje også giver en vis vindmodstand - og øget brændstofforbrug. En efter min opfattelse fantastisk nyhed, som er tilpasset klimaforandringerne. Med dette førerhus er der ingen undskyldninger for ikke at være udhvilet til arbejdsdagen. For ikke at komme sidst ud af porten som sidste testkører var det bare om at sætte førerkortet ind i det digitale kontrolapparat, indstille sæde, spejle og rat og herefter dreje nøglen og sætte i gang. Det er efterhånden et par år siden, at jeg sidst kørte forvogn/

november 2012

testkører

Frank Davidsen Udsynet mod højre. Læg mærke til udsynet ved den nye spejlkonsol.

hænger, og med en ny type lastbil mellem hænderne var jeg naturligvis meget optaget af at styre bil, finde de rigtige knapper og fornemme bilens reaktion på vejen. Lastbilen katastrofe bremsede Det gik fint det første stykke ud af Göteborgs motor- og ringveje og derefter ad landevejen i retning mod Kungsbacka. Hastighedsbegrænsningen var 70 km/t, og da der ikke var noget synderlig trafik på vejen foran mig, satte jeg fartpiloten til og nød, at den nye Volvo er helt anderledes retningsstabil end forgængeren. Imens jeg småsludrede med co-piloten Tommy, blev landevejen udvidet til to vognbaner, da en sidevej stødte til. Da jeg nåede dette punkt, kom en varebil fra den tilstødende vej. Det var min opfattelse, at han ville holde sin vognbane og på et tidspunkt sætte hastigheden så meget op, at der ville blive hul til, at jeg kunne trække ind til højre. De to kørebaner fortsatte, så langt øjet rakte, så der var derfor ingen grund til at sætte farten ned og flette ind bag varebilen. Jeg fortsatte derfor ufortrødent med fartpiloten sat til på de 70 km/t, og da varebilen var på siden af mig og tilsyneladende ville blive dér, rettede jeg opmærksomheden mod at holde min bane,

mens jeg afventede at kunne udføre vognbaneskiftet mod højre, når der var fri bane. Pludselig tog fanden ved Volvoen! Alle lamper og displayet lyste med ”ADVARSEL”. Lastbilen katastrofebremsede selvstændigt. Og min første tanke var, at der var røget en bremseslange eller lignende. Næste tanke var, at vogntoget forhåbentligt ville holde sig ude af kabel-autoværnet i midten. Da vi holdt helt stille, tænkte jeg ”gad vide, hvem der kommer bag efter…”. Imens jeg kiggede i spej-

»Pludselig tog fanden ved Volvoen!« lene, spurgte jeg forsigtigt Tommy om, hvad der skete. Tommy svarede, at varebilen havde lavet et pludseligt udfald mod venstre kørebane, enten fordi føreren var uopmærksom, eller fordi han ville skifte vognbane uden at have set os. Det var ikke min fejl, men alarmsystemet havde taget over og havde derefter nedbremset vogntoget til nul. Nu holdt vi midt på vejen, og hvad gør man så? Tommy foreslog, at jeg trådte på speederen. Og det virkede!

Min modulvogntogsilddåb var i denne FH 16 700 HK

Tagruden er også en nødudgang.

Snart var vi undervejs igen med 70 km/t, og denne gang i højre vognbane uden farlige varebiler på siden af os. Vi havde undgået kollision. Den pludseligt opståede farlige situation var afværget. De næste 20 km gik med at tale situationen igennem, og da vi nåede skiftestedet, grinede vi begge af oplevelsen, mens vi konstaterede, at Volvo´s sikkerhedssystem mod kollision ved katastrofeopbremsning ikke er teori, men virker. I næste kørepas skulle jeg teste et sættevognstræk med en FH 16 4x2 trækker udstyret med den velkendte 750 HK kraftfulde motor. Her var co-piloten Carl Johan Almqvist, direktør for trafik- og produktsikkerhed i Volvo, og han havde allerede hørt om min oplevelse og kunne berette, at man aldrig før havde testet kollisionssystemet på rigtig vej. Indtil nu var systemet alene blevet testet på bane, så det var en helt unikt erfaring, som de nu kunne bryste sig af. Jeg var således den første motorjournalist, som havde ”provokeret” lastbilen til det yderste. De nye ord I-See og ACC Turen gik nu sydover ad motorvej

E6, hvor jeg oplevede det nye I-See og ACC. I-See er en slags GPS-system, som genkender terræn, som lastbilen tidligere har kørt i. Ved forcering af større bakker med aktiveret fartpilot sætter I-See automatisk farten ned nogle få kilometer, før køretøjet når bakketoppen, hvorefter den bruger lastbilens friløb til at komme op på indstillet hastighed igen. Det sparer brændstof. Op til 5 procent er vurderingen. ACC - fartpilot med radar - fås også i større personbiler, men det er et fantastisk system, som selv kan holde fart og afstand til den forankørende. Afstanden indstilles på en knap på rattet, og chaufføren kan derfor hurtigt ændre afstanden til forankørende, hvis kørselsforholdene ændrer sig. ACC virker især optimalt ved motorvejskørsel, hvor man tit kan være ude for at indhente et forankørende vogntog, der kører 1 – 2 km/t langsommere. Her mærker man ikke, at egen hastighed bliver afpasset i forhold til forankørendes afstand og hastighed. Bliver du selv overhalet, afventer ACC’en med at tage fart af, indtil den har vurderet det overhalende køretøjs hastighed. Det giver en meget stabil kørsel og sparer naturligvis brændstof. Og med det nu gennemtestede alarmsystem ved kollisionsfare er der i min optik ingen problemer, hvis en kollega for en kort bemærkning ligger lidt tæt efter en netop gennemført overhaling. Jeg er helt tryg! Uafhængig front affjedring Nu var det tid til at prøve Volvo´s nye ”independent front suspension”, IFS, en uafhængig affjedring på lastbilens foraksel. Det kan sammenlignes med moderne affjedringssystemer på personbiler. Volvo’en leveres i dag med tre affjedringssystemer: parabe-

november 2012

dtl magasinet

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Antos

– den rene vare Ny Mercedes er til tung distribution men udstyret som en langtursbil Af John Larsen

Det nye førerhus med to meters ståhøjde og en kubikmeter mere plads end før.

laffjedring, luft og det nye IFS. Indtil nu havde jeg prøvet luftaffjedringen. Det var i en treakslet trækker med 540 HK Euro 6-motor og tilkoblet en treakslet sættevogn. Turen foregik ad en smal landevej med flere jernbaneoverkørsler. Generelt var mit første indtryk, at den er stabil og rolig at køre i, hvilket formentlig skyldes, at stabilisatoren er flyttet frem foran bagakslen. Førerhusets krængningsstabilitet er også forbedret væsentligt, op til 50 procent. Det er slut med at ”gynge” frem og tilbage, når man bremser til nul. I stedet mærker man kun lige, at førerhuset vipper lidt frem og derefter retur i udgangspositionen, hvorefter det igen bliver stabilt. Da vi passerede en jernbaneoverskæring, måtte jeg konstatere, at jeg med IFS ingenting mærkede. Gad vide om fornemmelsen havde været meget anderledes med de velkendte affjedringssystemer henset til Volvo’ens øvrige opdateringer. Derfor er det min umiddelbare opfattelse, at investering i IFS vil have størst værdi ved transporter i det nordlige Norge eller i Østeuropa med dårlige veje. Verdens sikreste Volvo FH Modulvogntogskombinationen, som i Danmark ville være en type 1, havde en FH 16 6x2 med 700 HK´s motor som trækkende lastbil og var belæsset med 60 tons. Min ilddåb med et modulvogntog. Jeg kunne

dtl magasinet

hurtigt konstatere, at det var uproblematisk at ”kaste vogntoget rundt” i rundkørsler og smalle passager. Skulle jeg gøre en enkelt bemærkning om I-Shift, var det som om, at den ved igangsætning med fuldt læs var lidt grov i skiftet i de lave gear, men da der først var fart på igen, forløb opgearing igen uproblematisk. Undervejs prøvede jeg igen Volvo’ens automatiske sikkerhedssystemer, for med aktiveret ACC satte lastbilen selv farten ned og op igen som følge af, at en personbil kørte friskt ud fra en sidevej De sidste to testbiler var mest gentagelser fra tidligere. Begge var sættevognstræk, et opbygget som 40 tons ”eksporttræk”, og det andet med 6 aksler. Nu var det bare tid til at nyde turen og fornemme, at hjulene rullede. Der er stort set ingen larm i førerhuset mere, så hvis man er i tvivl om, hvorvidt motoren er i gang, er man nødt til at kigge på instrumenterne. Konklusionen med den nye FH er, at trafiksikkerhed og komfort er helt i top, og med I-shift, I-See, ACC, I-Park osv. i kombination fungerer bilen optimalt. Jeg må især anbefale katastrofeopbremsningssystemet. Skulle noget alligevel ske, sidder du i ”verdens sikreste” førerhus. I efteråret 2013 kommer Volvo FH også med en ny drivline, ITorque, der optimerer brændstofforbruget væsentligt med helt op til 10 procent. Volvo FH er svær at komme udenom som vognmand, der skal investere i nyt grej.

Varedistributionen i byerne møder stigende miljøkrav, og nye projekter søger nye løsninger på at levere varerne i ydertimerne og i øvrigt så skånsomt for borgerne som muligt. Så det er meget apropos, at Daimler nu melder sig på banen med flere grønne distributionsløsninger. De blev præsenteret for den europæiske transportpresse ved nogle seminarer i Düsseldorf i løbet af sidste måned. Slagnummeret for Mercedes er den nye distributionsbil, Antos. Den fås i et hav af varianter i den tunge ende af distributionsskalaen. Til presseseminaret var der ikke færre end 18 modeller at vælge imellem. Fælles for dem alle er, at de er udstyret med nye Euro 6-motorer, så renere distributionskørsel fås ikke i dag. Og ifølge producenten holdes den rene linje uden, at det koster på brændstoffet i forhold til tidligere Euro-normer. DTL Magasinet var på rundtur

i to forskellige Antos-modeller. Den første var forsynet med modellernes mindste motor, en 7,7 liters motor med 320 hk og automatgear. Bagpå den tre-akslede lastbil var en Kiesling-kølekasse med et Thermo King-køleanlæg, og bilen var lastet til totalvægten på 25 tons. Fødevaretransporterne kan med denne model gøres lidt smidigere og hurtigere, fordi lastbilen har en styrende bagaksel. Med en meget lille drejecirkel kan lastbilen let komme omkring ved grønttorvet, supermarkedet eller butikken i en af de mere snævre gyder. Antos har sit helt eget ydre, men efter de tre trin op og på plads i førerhuset får du nærmest indtryk af at være i en Actros. Instrumentpanelet er stort set det samme. Denne bil har den største af de tre Antos-førerhuse, hvor der er lidt plads bag de to sæder til opbevaring eller eventuelt til en lille hvileplads. Udover dette er der et førerhus uden plads bag sæderne og et lavt førerhus målrettet autotransporter. Lastbilen glider let gennem

Modellen til fødevaredistribution med sikkerhedsudstyr som i en langtursbil.

november 2012

Pressen havde 18 forskellige varianter at vælge imellem.

trafikken med den nye, tredje version af PowerShift-gearkassen, og der er godt udsyn til – de godt nok få – cyklister på vejen. Der er tillige en række nye hjælpemidler til chaufføren, som ellers har været forbeholdt langturschaufførerne. Takket være en sensor/radar foran er der en ”afstandsassistent” med en stop-and-gofunktion, så lastbilen automatisk følger den forankørende bil. Lastbilen accelererer og stopper op automatisk, så der holdes passende afstand. Det er en komfort for chaufføren i forbindelse med bykørslen, men funktionen kan koste på brændstoffet, da kørslen ikke bliver så forudseende, som når chaufføren vurderer det samlede trafikbille de med fx trafiklys længere fremme. Kravler fremad Blandt de andre hjælpemidler er en ”crawling-mode” ved fx køkørsel, hvorved lastbilen kører meget langsomt fremad uden brug af speederen. Der er selvfølgelig også en

november 2012

fartpilot, der let reguleres med en knap i højre side af rattet, Der er en brummealarm fra en lane-assistent, hvis du kommer for tæt på rabatten. Og der er en attention-assistent, der registrerer rat-bevægelser, som kan indikere træthed. Her lyser en ”seng” på instrumentbrættet med en anbefaling om at tage et hvil. Det er en funktion, der først blev introduceret på Actros’en og nu er videreført til den nye lillebror. Der er også et active brake system, der hjælper i nødsituationer. Den reagerer hurtigere end chaufføren, hvis der er en blokering forude, og den tænder fx automatisk for havariblinket. Når der køres på landevej, er der en eco-roll funktion til at spare brændstof ved bakker og opkørsler, hvor bilens bevægelsesenergi bliver udnyttet. Hjælpemidlerne er ekstra udstyr. Den anden Antos på rundturen var en to-akslet stykgodsbil med lad og lastet til 18 tons totalvægt. Med den 10,7 liters Euro 6-motor og 330 hk kan der kobles en trailer på, så totalvægten når op på de

40 tons. Her var førerhuset uden plads bag sædet. Der var tale om en god standard fragtbil til mange typer distributionskørsel. En af fordelene ved de nye Antos-varianter er, at den er meget nem at opbygge til alskens distributionsformål. De nye modeller leveres næste år, når foråret er ved at blive til sommer. Antos’en blev i øvrigt nummer to ved kåringen af årets lastbil 2013, kun overgået af Ivecos nye Stralis Hi Way.

Daimler præsenterede disse biler: • • • •

Mercedes-Bens Antos Fuso Canter Eco Hybrid Mercedes Sprinter varebil Mercedes Vito E-CELL mini-bus eller varebil • Mercedes-Benz CItan mini-van

Instrumentbrættet er stort set hentet fra Storebror Actros.

dtl magasinet

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Dieselregningen tager et dyk

Den dieselog CO2-besparende hybridlastbil på et kort stop ved Rhinen.

Kombinationen af en dieselog elmotor kan spare op til 23 procent diesel og nedbringe CO2-udslippet. Af John Larsen

Skal det være grønnere men ikke helt elektrisk, så kan løsningen på by-transporterne være en kombination af diesel og el. Distributører er typisk veget tilbage for et miljøeventyr med elektriske lastbiler på grund af den begrænsede rækkevidde før et batteriskift. Men nu ser det ud til, at der er en både økonomisk og driftsmæssig holdbar diesel/el løsning på markedet, idet japanske Fuso efter tyve års udvikling og tidligere versioner har sendt sin nye Canter Eco Hybrid ud på det danske marked. Den lille lastbil sparer ifølge producenten ca. 23 procent brændstof i forhold til den konventionelle dieseludgave. Og lastbilens elmotor kræver

dtl magasinet

ingen batteriskift. Merprisen er ca. 50.000 kroner, og det beløb vil være tjent hjem i form af sparet brændstof på tre-fire år alt efter kørselsmønstret. Herefter er det ”ren forretning”, hedder det. Fusos hybridlastbil er netop blevet studeret af den europæiske transportpresse, da Fusos europæiske partner, Daimler, holdt seminarer om nye distributionsbiler i Düsseldorf i sidste måned. Den to-akslede lastbil med 7,5 tons totalvægt skal bruges til bykørsel med mange start og stop og henvender sig især til citylogistik, fødevaredistribution, service- og gartneropgaver og skraldeopgaver. Der kører allerede en del Fuso’er som renovationsbiler

Martin Schmidt, Fuso Europe: »Nu er der en konkurrencedygtig hybridlastbil på markedet.«

november 2012

i bl.a. københavnsområdet, da de kan komme ind i svært tilgængelige boligområder både på grund af størrelsen, og fordi lastbilen har en lille drejecirkel. Tæt motorsamarbejde Det mest interessante er, hvordan denne mellemting af en dieselog elbil egentlig fungerer i den daglige trafik. Dieselmotoren, der kommer fra Ivecos Daily-program, er en treliters Euro 5 EEV turbodiesel med 150 hk. En Euro 6-udgave er på vej. Dieselmotoren arbejder sammen med en 54 hk batteridrevet elmotor. Automatgearet består af en avanceret dobbeltkoblingsgearkasse, hvor det næste gearskifte på forhånd forberedes automatisk, så skiftet sker så hurtigt, smidigt og energieffektivt som overhovedet muligt – og bedre end selv den mest professionelle chauffør kan gøre det. Nyttelasten er på den pæne side af 4 tons, og der kan tilkobles en trailer med op til 3,5 tons. Lastbilen drives frem i en kombination af dieselog elmotoren.

Når nøglen drejes, køres kun på elektricitet fra 0-10 km/t. Herefter slår dieselmotoren til, og når der køres med en konstant hastighed driver dieselmotoren værket. Ved accelerationer arbejder både dieselog elmotoren. Og når bilen blot ruller speederfrit fremad eller bremser, oplades litium-ion batterierne konstant. Så de skal aldrig oplades eller skiftes på anden måde. Kørslen er mere støjsvag end i en almindelig dieselbil, men det kræver til gengæld noget tilvænning, at der er en start- og stopfunktion, som bl.a. træder i kraft ved køkørsel. Funktionen bidrager også til at spare på den dyre diesel. Sådan spares diesel Hvad der gør denne model konkurrencedygtig i forhold til tidligere, er forbedrede batterier, og at bilen nu bliver serieproduceret på Fusos fabrik i Portugal, oplyser Fusos vært ved presseseminaret, bodybuilder-manager Martin Schmidt. Dieselbesparelsen på op mod 23 procent – og en tilsvarende CO2besparelse – opstår, fordi el-motoren

er med til at accelerere lastbilen, så jo flere start og stop på en arbejdsdag jo større dieselbesparelse. Og samtidig sørger nedbremsninger og speeder-fri kørsel for, at batterierne hele tiden tilføres ny energi. »Den miljørigtige lastbil er på markedet. Nu er det op til kunderne at efterspørge denne grønne løsning,« siger en fortrøstningsfuld Martin Schmidt.

Hybridløsningen som skraldebil er mere støjsvag end den traditionelle dieselversion.

Redder livo, g omdømme deadlines

Aktiveres med et enkelt tryk på en kontakt i førerhuset!

Saving lives, deadlines and reputations

Sikkerhed

www.onspot.eu

november 2012

Ansvarlighed

Tillid

Member of VBG GROUP

dtl magasinet

“Kunden blev naturligvis tosset og forlangte erstatning med det samme” “Der er mange, der ikke tænker over det. Men tagpap er ret følsomt gods. Det er tungt, men blødt. Derfor skal rullerne stå op på pallerne – og der skal ikke meget til, før de vælter. Så det gælder både om at starte og bremse stille og roligt. Og man skal hele tiden holde mere end normalt øje med trafikken forude. Alligevel blev en af mine chauffører for et halvt års tid siden overrasket over en andens friske kørsel og måtte hugge bremserne i. Hele læsset væltede, og kunden var naturligvis tosset over at se alle de skæve ruller. Så han forlangte erstatning på stedet. Men vi tog det roligt. For det første har vi et forsikringsselskab til at klare sagen, hvis der er tale om erstatninger. For det andet bliver tagpap sjældent ødelagt af at vælte, selv om det ser voldsomt ud. Det skal som regel bare rejses og stå rigtigt i et par dage, så retter det sig ud. Det ringede jeg og fortalte min taksator hos Codan. Og vi blev enige om, at det nok var bedre, at han talte med min vrede kunde, end at jeg selv gjorde det. Heldigvis kan Codan folkene snakke andet end forsikringssprog, så min kunde blev overbevist, og sagen blev klaret til alles tilfredshed – uden at nogen skulle af med en krone. Det kalder jeg partnerskab. Og det har vi også mærket, når vi faktisk har lavet en skade på andres biler – hvilket er svært at undgå gennem 25 år. Her kan vi altid regne med, at Codan tager over og giver både os og vores modpart en fair behandling.”

Vognmand Kurt Larsen, Karrebækminde.

codan.dk/dtl ©Codan Forsikring A/S 10.12 CVR 1052 9638. Der dækkes med de forbehold og undtagelser, der følger af policetekster og forsikringsbetingelser.

Loadmaster vægte

Har du råd til overlæs bøden? Kan DU læsse jord, sten/grus, træflis o.lign. nøjagtigså det PASSER. De fleste gange bliver det for meget - eller for lidt. Monter en LoadMaster vægt, og få en ende på ”gætteriet”.

VEJESYSTEM/LASTBIL

DTL Fordelspartner DTL - TUNGVOGNSSPECIALISTEN

Vejesystemer til parabel og luftaffjedrede lastbiler

Vi har et rigtig

GODT TILBUD til dig lige nu!

Det Koster kassen i dag at blive taget med overlæs. Bøderne blev hævet med op til 275 % pr. 1 januar i år. Så nu koster det hurtigt 10-12.000 kr. i bøde for overlæs. Har du råd til det?

Priser fra

12.500kr. 22

dtl magasinet

Kontakt:

+ montering

Flemming, DTL, på 5081 0277

november 2012

GRATIS

FOR DTL-MEDLEMMER

Ny hosting-, analyse- og rapporteringsservice for tachograf-filer Tungvognsspecialistens nye service til opbevaring af køre-hviletidsfiler er i luften under navnet Tacho Online. I den email, du har modtaget i oktober, er det beskrevet, hvordan du hurtigt og nemt kommer i gang med at bruge servicen. Hvis du ikke har modtaget denne mail, kan du kontakte din lokale DTL-konsulent, som hjælper dig videre. Tacho Online indeholder blandt andet: Påmindelses- og planlægningsredskab • SMS sendes direkte til chaufføren når tidsfrist for download nærmer sig • Tidsfrister for fornyelse af førerkort, kørekort, ADR-bevis, EU-chaufførbevis osv. • Tidsfrister for tachografeftersyn, vognmandtilladelser, kraneftersyn osv. Rapportering • Automatisk rapport på overtrædelser sendes på mail direkte til leder og chauffør • Mulighed for træk af andre rapporter

System • Let forstålig brugervejledning i form af korte videoklip • Ingen lokal installation – internetbaseret med sikkerhedsback-up • Mulighed for afdelingsopdeling • Nem og automatiseret oprettelse af chauffører og køretøjer

Se mere på www.tachoonline.dk eller ring til DTLs regionale servicekontor. Du kan naturligvis også ringe til Tungvognsspecialisten på 7190 7191 og høre mere.

Sygedriftstabsforsikringen

Din virksomhed kan sagtens tjene det samme uanset om du kan arbejde eller ej virksomhedensindtjening

få et uforpligtende tilbud

codan dækker tab Ring og hør mere på 33 55 40 82

november 2012

dtl magasinet

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Foto: scania

SEKTION 1

Flådestyringssystemet kan fordre dig med data om chaufførernes brændstofforbrug og hjælpe dem til at køre mere brændstoføkonomisk.

Nye miljøråd til vognmændene 2012 er DTLs miljøår. Året igennem udsendes nye tips og ideer. De gode råd udsendes på e-mail til alle interesserede. Alle kan tilmelde sig på DTLs hjemmeside www.dtl.eu. Her i DTL Magasinet følger vi op ved at samle månedens miljøråd. Her er de nye:

MILJØRÅD 33

Ruteplanlægning mindsker kilometerspild Ruteplanlægning og GPS sikrer, at lastbilen kører den mest direkte vej, så du undgår spildte kilometer og dermed unødvendig udledning af CO2. Den forventede brændstofbesparelse er ifølge Trafikstyrelsens Center for Grøn Transport ca. fem procent. Fordele: • Virksomheden sparer tid ved ikke manuelt at skulle planlægge ruterne, og ruteplanerne kan sendes direkte ud til chaufførerne i lastbilerne.

• Du kan ret præcist oplyse kunden om leveringstidspunktet. • GPS’en sørger for, at du kører de korteste ruter. Anskaffelse Ruteplanlægning med GPS kan anvendes uanset kørselsmønster men kan være særlig fordelagtig, hvis virksomheden har mange vikarer, idet nye chauffører ofte kører nye ruter eller har mange forskellige destinationer på samme tur. Der findes mange ruteplanlægnings- og navigationssystemer. Priserne afspejler, hvor avancerede systemerne er og antal funktioner.

ÅR I DANMARK 1962 - 2012

MILJØRÅD 34

Flådestyring optimerer planlægningen Den forventede brændstofbesparelse med et flådestyringssystem er ca. fem procent ifølge Trafikstyrelsens Center for Grøn Transport. Flådestyringssystemer kan sikre en optimal og effektiv udnyttelse af vognparken, så du reducerer tomkørsel og antallet af spildte kilometer. Du har overblik over bilernes færden og kan planlægge kørslerne optimalt i forhold til godset. Flådestyringssystemer kan holde styr på lastbilernes serviceaftaler, så lastbilerne kommer til service til tiden og på tidspunkter, der generer virksomheden mindst muligt. Husk at brændstofforbruget kan stige med op til 10 procent, hvis køretøjet ikke vedligeholdes regelmæssigt. Fokus på energirigtig kørsel Flådestyringssystemer kan hente kørselsdata fra lastbilernes computersystem. Det giver dig mulighed for at analysere kørselsmønstrene i de enkelte lastbiler, så du kan hjælpe dine chauffører til en mere økonomisk adfærd. Nogle systemer kan – kombineret med andre systemer – hjælpe chaufførerne til at køre mere økonomisk, mens de sidder ude i lastbilen: Fx hvornår kan det svare sig at udnytte motorbremsen, og hvornår skal man sænke hastigheden for at udnytte lastbilens inerti? Flådestyring er relevant uanset kørselsmønster og kan installeres i alle lastbiler. Der findes mange systemer, og deres funktioner kan udvides eller indskrænkes alt efter dit behov. Rådfør dig eventuelt med din forhandler eller dit værksted. Andre fordele:

- Systemerne kan udbygges med sikkerhedspakker, som hjælper chaufføren i hverdagen og højner trafiksikkerheden. - Viden om lastbilernes færden kan bruges i kundeservice-øjemed. - Bedre udnyttelse af køre- hviletider – forebygger bøder. - Forenkler kommunikationen mellem chauffører og kontor. - Mange flådestyringssystemer kan kombineres med andre it-løsninger, der kan lette virksomhedens administration.

4,5 millioner til nyt palleløfte-system Opbygningsfirmaet Lavmand A/S har fået 4,5 millioner i støtte til udvikling af et nyt palleløfte-system, der vil øge lastekapaciteten markant på lastbilerne. Støtten kommer fra Fornyelsesfonden under Erhvervsstyrelsen. Fondens formål er at skabe vækst særligt i små og mellemstore virksomheder. Fonden støtter bl.a. forretningsmuligheder inden for grøn vækst. Fornyelsesfonden har lagt vægt på, at projektet har høj nyhedsværdi, et betragteligt markedspotentiale og gode miljøeffekter. Man vurderer, at løsningen har potentiale til at øge kapacitetsudnyttelsen inden for lastbiltransport markant, og det kan også få stor samfundsøkonomisk betydning. Lavmands Hydraulic Lifting System er et palleløfte-system, der kan fordoble antallet af paller på et køretøj. Systemet kan stable pallerne i lastrummet højere op end den ene meter over gulvpladsen, som de fleste lastbiler udnytter. Systemet er patentanmeldt og udvikles og testes i et konsortium bestående af J. Nørgaard Petersen A/S, Viggo Petersens Eftf. A/S, Kim Johansen International Transport A/S, Bevola A/S, ECO House v/Dorte Kardel, JB-Trailer v/Johan Begström og Lavmands A/S.

FLEKSIBELT VOGNMANDSKURSUS – med frihed til at passe sit arbejde... • En uge på kursus.

Pris incl. materialer og forplejning

• Hjemmeopgaver i 4 uger ca. 7 timers arbejde omugen, hvor du selvfølgelig kan hente hjælp og vejledning fra underviserne.

17.500 kr. + moms for DTLs medlemmer

• På kursus en uge igen.

»denne kursusmodel er perfekt« Henrik Poulsen, fra virksomheden Kurt Poulsen

19.000 kr. + moms for ikke medlemsvirksomheder Vil du vide mere: Tjek www.dtl.eu eller ring på tlf. 7015 9555

Vognm ands i Kold ing i u kursus ge 4 + 9 2013 Vognm a n d s i Vibo rg i ug kursus e 11 + 1 6 2013

kontoret i centrum

Skottenborg 12-14 . 8800 Viborg . Tlf.: 70 15 95 55 . Info@rmn.dk . www.dtl.eu

november 2012

dtl magasinet

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Vognmænd spørger ERHVERVSJURISTERNE Når skaden er sket:

Svært at værdisætte ekstraudstyr DTLs medlemmer råder over jurister med speciale i transportsager. Juristerne er ansat både hos DTL og Dansk Erhverv, og de får mange spørgsmål.

FOTO: MAN

! Forsikringsspørgsmål er ofte på dagsordenen, når vognmændene taler med de juridiske fagfolk. Jurist i Dansk Erhverv, Søren Møller Ejegod, giver på baggrund af nogle henvendelser fra DTL-medlemmer en kort orientering om, hvor meget man som forsikringstager egentligt har ret til i forsikringssum, når skaden er sket. Herunder også hvad udgangspunktet er, når man skal fastsætte værdien efter en totalskade: Husk altid, at en forsikringsaftale er en individuel aftale mellem et forsikringsselskab og vognmanden, så derfor kan man sagtens aftale andet end det, der beskrives her. Hvor meget man som forsikringstager får udbetalt, når den forsikrede ting er ødelagt, reguleres af forsikringsaftalelovens § 37. Udgangspunktet er, at tingens værdi ansættes til det beløb, som en genanskaffelse ville koste umiddelbart før, skaden skete. Det sker altså med et rimeligt fradrag for værdiforringelse ved alder, brug, nedsat anvendelighed eller andre omstændigheder. Man får kun udbetalt en forsikringssum, der svarer til den aktuelle værdi af den ødelagte genstand. I forsikringsbetingelserne for en kaskoforsikring anvendes ofte en variant af følgende: ”Erstatningen fastsættes til den kontante købspris for en tilsvarende bil, dvs. samme mærke, model, type, alder og stand.” Man opgør værdien af den totalskadede lastbil på baggrund af en markedsundersøgelse, hvor taksator undersøger, hvad tilsvarende lastbiler handles for. Det er vigtigt at pointere, at forsikringsselskabet ikke er forpligtet til at skaffe en tilsvarende lastbil. I stedet kan selskabet udbetale et kontantbeløb til kunden.

Forsikringssummen vil blive sat til et beløb svarende til, hvad en tilsvarende lastbil kan indkøbes for. Vognmanden får altså ikke penge til at købe en helt ny lastbil, hvis den totalskadede lastbil er fem år gammel og har kørt 500.000 km. Svært sammenligning når der er ekstraudstyr I de situationer, hvor lastbilen er eftermonteret med ekstraudstyr, vil det ekstra udstyr naturligvis indgå i fastsættelse af lastbilens værdi, men fastsættelse af værdien vil også skulle ske med fradrag af alder, brug m.v. Ekstraudstyr er ofte dyrt at anskaffe og få monteret, og det gør værdifastsættelsen vanskelig. Det skyldes, at det er svært at finde noget at sammenligne med. Desuden har ekstraudstyr ofte en højere ”værdi” for den, der har fået det monteret. Udgangspunktet for fastsættelse af forsikringssummen er i øvrigt i overensstemmelse med den måde, man fastsætter størrelsen på en erstatning, når der ikke er en forsikringsdækning. Det er således det helt klare udgangspunkt i dansk ret, at man kun kan få erstattet det tab, man har lidt. I eksemplet ovenfor kan vognmandens tab sættes til den værdi, som lastbilen havde, da den blev totalskadet. Vognmændene skal derimod være opmærksomme på, at ekstraudstyr ofte er dyrt at anskaffe og montere, og at ekstraudstyret ved en eventuel skade ikke værdisættes specielt højt. Det kan medføre en større forskel mellem vognmandens forventning til forsikringssummen og den sum, som forsikringsselskabet er villig til at udbetale. Hvis du har spørgsmål til forsikringsret generelt eller i forbindelse med en konkret sag, er du meget velkommen til at kontakte chefjurist John Roy Vesterholm på 40 63 64 33 eller advokatfuldmægtig Søren Møller Ejegod på 33 74 66 88.

Har lastbilen meget ekstraudstyr, kan den være svær at værdisætte ved en totalskade.

dtl magasinet

november 2012

SAGT & SKREVET Ulovlig cabotage skal til livs

Den ulovlige cabotagekørsel vil vi ikke finde os i. Den skal vi til livs. Vi vil ganske enkelt ikke finde os i den slags ulovligheder. Transportminister Henrik Dam Kristensen (S) i Børsen

DINE KØRE- HVILETIDSSORGER ER SLUT Ny og gratis Tacho Online til DTL-medlemmer

Hvad er reel cabotagekørsel?

Der er kun én vinder i chaufførbranchen, og det er de skruppelløse vognmænd, der bøjer reglerne. Chaufførerne, skattefar og almindelige bilister er taberne i en rådden branche. Medlem af Europa-Parlamentet Ole Christensen (S) i Altinget.dk

Er hårde ved de små

Får vognmændene ikke noget vinterkørsel, er jeg bange for, at nogle vælter. De trænger til at få skiftet bil, men de har svært ved at låne. Har vognmændene ikke 25 pct. til en ny bil, får de ikke lov til at låne. Og så trykker de store transportvirksomheder de små økonomisk. De er virkelig hårde ved dem. Jørgen Sehested-Kjærgaard, direktør MAN Odense, i Lastbilmagasinet.dk

Tallene råbte til os

Du er nu kun et telefonopkald fra at blive ”Tacho Online”. Så skal du aldrig mere bekymre dig om at få overblik over dine køre- hviletider. Tacho Online er et program, som du kan se fra en hvilken som helst computer, hvis du har en kode. Hver gang du downloader et førerkort, får du automatisk tilsendt en overtrædelsesrapport, som viser hvilke køre- hviletidsregler, der er overtrådt.

Så var det, at tallene stod frem og råbte til os: Vi fandt meget tydelige beviser på, at chaufførerne med højest BMI har større risiko for at komme i et trafikuheld. Jon Anderson, statistiker fra University of Minnesota i Jyllands-Posten

Og du får samtidig DTLs nye selskab TungVognsSpecialisten i ryggen, hvis du vil rådgives om, hvordan rapporten kan bruges til at undgå bøder og effektivisere din kørsel.

Dyretransportører er jaget vildt

Er du i tvivl om det tekniske, så hjælper vi dig også med det.

Og når chaufføren har gjort sit bedste, opfører dyret sig måske ikke som det skal i forhold til dyreværnsloven… er det så dyrets, landmandens eller chaufførens skyld – eller er det måske , fordi loven ikke er tidssvarende? Vognmand Morten Bach, Simested Vognmandsforretning, i TransInform.

Med pistolen for panden

En lille virksomhed står jo med pistolen for panden, hvis meldingen er: Vil du være leverandør, skal vi indgå en aftale om 90 dages kredit. Chefkonsulent i Håndværksrådet Jeppe Rosenmejer i Jyllands-Posten om problemer med kredittider.

Ring nu og få din kode, så er du snart Tacho Online. Det er ganske gratis, og du kan altid afbestille igen.

DTL Region Øst: 5672 0068 DTL Region Midt/Nord: 7015 9555 DTL Region Syd: 7595 8122 Kjøbenhavns Vognmandslaug: 3321 2414

Tungvognspolitiet splittes op

Det er skidegodt, og det kan kun gå for langsomt med den plan. Jørgen Buhl, formand for Østjyllands Vognmandsforening, i Lastbil Magasinet.

november 2012

dtl magasinet

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

NYT FRA JURISTERNE Jurister i Dansk Erhverv rådgiver DTLs arbejdsgiverforenings medlemmer. Her er det nyeste fra juristernes indbakke:

! Dansk Arbejdsgiverforening har aftalt med regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner at forsøge at skaffe 12.500 ”akutjobs” til personer, der er i risiko for at falde ud af dagpengesystemet fra årsskiftet og frem til 1. juli 2013. DA har indgået aftalen under hensyn til denne ekstraordinære situation, og fordi der uden en aftale ville være en betydelig risiko for en forlængelse af dagpengeperioden. Med aftalen forpligter DAs medlemsorganisationer sig til at opfordre deres medlemsvirksomheder til at etablere 5.000 akutjobs frem mod 1. juli 2013. Akutjob kan være både permanente og midlertidige, men er job på sædvanlige lønog arbejdsvilkår og uden offentlige tilskud. Der fastsættes en minimumsgrænse for den planlagte varighed af de midlertidige job på tre måneder. Målgruppen er ledige, der fra 1. oktober 2012 til 1. april 2013 har tre måneder eller mindre tilbage af dagpengeperioden, samt personer, der frem til 1. juli 2013 opbruger den samlede dagpengeperiode og fortsat er ledige. Ordningen med akutjobs gælder frem til 1. juli 2013. Stillingerne skal opslås og kunne udsøges særskilt i Beskæftigelsesministeriets jobbank, job-net.dk. Virksomheder, som slår stillinger op som akutjobs, er ikke forpligtet til at ansætte kandidater, som søger stillingerne. Jobpræmie på op til 25.000 kr. Der indføres en midlertidig jobpræmie til arbejdsgivere, der ansætter dagpengemodtagere, der står til at miste dagpengeretten. Præmien er på op til 25.000 kr. pr. ansættelsesforhold. Job-præmien er på 12.500 kr., når ansættelsesforholdet varer minimum seks måneder, og yderligere 12.500 kr., hvis ansættelsesforholdet varer minimum 12 måneder. Det er en betingelse for at få jobpræmien, at den ansatte har en gennemsnitlig arbejdstid på mindst 32 timer ugentligt i løbet af hver seks måneders ansættelsesperiode. Der skal også være tale om et akutjob, der har været slået op i jobbanken. Jobpræmieordningen er midlertidig og omfatter ansættelsesforhold for målgruppen, der indgås i perioden frem til 1. juli 2013.

dtl magasinet

Betaling for juleaftensdag og nytårsaftensdag

arkivFoto: per Daugaard

Akutjob og jobpræmie

Er der et akutjob i din virksomhed?

Med opslaget skal det tydeliggøres, at virksomheden opfordrer personer i målgruppen til at ansøge jobbet. Hvis stillingen ikke besættes af en ledig i målgruppen, kan det ikke udløse en præmie til arbejdsgiveren. Jobpræmieordningen administreres af a-kasserne. Den enkelte arbejdsgiver ansøger a-kassen om udbetaling af jobpræmien og vedlægger dokumentation for, at ansættelsesforholdet opfylder kriterierne for udbetaling af en jobpræmie (varighed, timetal og identifikation af den pågældende medarbejder, jobopslag samt erklæring fra a-kassen om, at medarbejderen indgik i målgruppen på ansættelsestidspunktet). A-kassen behandler ansøgningen. Herefter kan præmien udbetales. Præmieringsordningen er ikke forbundet med omkostninger for arbejdsgiverne. Udformningen af præmieringsordningen og de øvrige praktiske omstændigheder i forbindelse med at oprette akutjob er ikke endeligt på plads. Det forventes, at præmieringsordningen og adgangen til at opslå akutjobs på www.jobnet.dk vil træde i kraft senest 15. november 2012. Så vi anbefaler, at interesserede virksomheder afventer yderligere information. Dansk Erhverv vil naturligvis orientere nærmere, så snart de praktiske omstændigheder er på plads.

! Både juleaftensdag og nytårsaftensdag er overenskomstmæssige fridage. Når der arbejdes på disse dage, aflønnes med højeste overtidssats, dvs. et tillæg på kr. 82, 70. Friheden regnes fra kl. 06.00 morgen – eller normal arbejdstids begyndelse – til samme tidspunkt næste dag. Fuldlønnede medarbejdere, der holder fri de pågældende dage, afkortes ikke i den almindelige uge- eller månedsløn. Timelønnede medarbejdere, der holder fri de pågældende dage, får á conto udbetalt et beløb fra frihedskontoen svarende til 7,4 normaltimer. Der kan som udgangspunkt ikke udbetales et større beløb á conto end det indestående på den enkelte medarbejders frihedskonto. Der kan dog – begrundet i en aftale mellem virksomheden og den timelønnede medarbejder – udbetales et á conto beløb, selvom der ikke er dækning på frihedskontoen. Et eventuelt underskud på kontoen som følge heraf kan modregnes i medarbejderens løntilgodehavende ved fratræden eller ved kalenderårets udløb. Det er en betingelse for betaling de pågældende dage, at der er lidt et indtægtstab.

november 2012

OPTIMÉR

JERES DIGITALE MULIGHEDER MED EVENEX I Evenex er vi markedsledende indenfor integration og digital dokumenthåndtering. Den viden vil vi gerne dele med jer og dermed optimere jeres EDI løsninger. Vi tilbyder et uforpligtende servicetjek hvor vi sammen ser på muligheden for …

En bedre service

En komplet løsning

En billigere løsning

Får du den service du har brug for?

Høster du fordelen af digital samhandel fuldt ud?

Betaler du for meget for din løsning i dag?

“Det er en stor opgave at digitalisere alle fakturaer, men der er penge i det – rigtig mange penge. Evenex hjælper med at få alting til at glide. Valget var nemt, da jeg tidligere har haft gode erfaringer med Evenex, og samtidig er de den største danske VANS-operatør med over 4.000 partnere tilknyttet netværket” IB TINGHØJ HANSEN, FIRST VICE PRECIDENT – DANSKE BANK

Læs mere på www.evenex.dk/transport

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

AKTUELLE SAGER – Overblik over månedens vigtigste og mest aktuelle erhvervspolitiske spørgsmål

offentliggjorte rapport op, da han besøgte DTLs regionsrepræsentanter, der var til møde i Fredericia lørdag 27. oktober. Han understregede, at regeringen tager social dumping i forbindelse med cabotagekørsel dybt alvorligt. Han fremhævede, at vi ikke kan være bekendt at lade chauffører køre længe i Danmark til en løn, man ikke kan leve af i Danmark. Eller den unfair konkurrence, som dette betyder for den danske transportbranche.

Rapporten kun første skridt Ifølge ministeren kan man ikke udelukke, at der er kyniske mennesker i Danmark, som lader chauffører arbejde i Danmark i månedsvis under alt for ringe vilkår. Så problemet skal løses. Ministeren understregede, at rapporten skal forstås som første skridt og en afklaring af reglerne. Arbejdet fortsætter de kommende måneder. Henrik Dam Kristensen roste DTL for at være en konstruktiv organisation og for at komme med konkrete løsningsforslag om trængsel og miljø. DTLs adm. direktør Erik Østergaard var glad for rapporten og for, at ministeren bruger tid på cabotageproblemerne. Især var der ros til rapportens ord om at ændre både udvalgte definitioner i cabotage-vejledningen og for at lave en ny kontrolvejledning til politiet. Han kvitterede samtidig for, at rapporten nævner, at GPS-oplysningerne fra de kommende vejafgifter eventuelt kan bruges til kontrol af ulovlig cabotage. Noget der bør afklares hurtigst muligt og ikke vente til 2015. Mere om cabotagespørgsmålet side 8-9.

glimrende grundlag for et netværk af nationale registre. Men på grund af forskellighederne er det nu i stedet blevet et for kompliceret og dyrt projekt. Systemet giver alt for meget plads til individuelle fortolkninger. Skylden ligger dog ikke hos EUKommissionen, bedyrede politichefen, men hos medlemslandene. De har haft en reel mulighed for at udvikle et instrument, som kunne have fremmet det, alle taler om – nemlig harmonisering. Overlader man i de politiske beslutningsprocesser plads til forskellige fortolkninger, ender

man med at få et ”monster” af et system. Han efterlyste mere politisk vilje til at harmonisere reglerne. Nordic Logistics Associations direktør Søren H. Larsen, der følger arbejdet i TISPOL, siger: »Politichefen peger på, at svagheden skyldes de muligheder, der er for vidt forskellige tolkninger af overtrædelsers karakter og konsekvenser. På den anden side er netop kontrol og håndhævelse ifølge EU-Traktaten et anliggende for det enkelte EU-land. Og sociale, kulturelle og økonomiske forhold vil fortsat bestå.«

Transportminister Henrik Dam Kristensen til møde med DTLs 75 regionsrepræsentanter m. fl.

Dumping-rapport i kødet på ulovlig cabotage Udvalget om social dumping udsendte sidst i oktober en rapport med anbefalinger til, hvordan social dumping kan bekæmpes. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen kaldte udvalgets arbejde for et vigtigt afsæt i kampen mod social dumping, som ”er uacceptabelt og et område, regeringen prioriterer højt”. Udvalget peger på forslag inden for disse fem temaer: - Øget brug af registret for

udenlandske tjenesteydere (RUT) - Styrket håndhævelse og inddrivelse af skatter og afgifter - Bedre kontrolmuligheder med ulovlig cabotagekørsel - Øget brug af arbejdsklausuler - Øget samarbejde på tværs af grænserne Rapportens forslag vil nu indgå i regeringens finanslovsforhandlinger. Transportminister Henrik Dam Kristensen tog den netop

EU har skabt et kontrolmonster Den hollandske politichef Ad Hellemons, der også er chef for den europæiske sammenslutning af færdselspolitimyndigheder i de 27 EU-lande, TISPOL, langer hårdt ud efter de nationale særheder på kontrolområdet. Det går ud over den særlige EU-database, der skal koordinere medlemslandenes registre over vognmandsvirksomheder. »Der er skabt et monster,«, lød det fra politichefen på et IRU-seminar i sidste måned, hvor TISPOL, IRU og foreningen af kontrolmyndigheder EuroControl Route mødtes i Bruxelles.

dtl magasinet

Ordene var møntet på samarbejdet om "European Registers of Road Transport Undertakings", ERRU, der er en følge af den seneste ændring af EU-reglerne om adgang til erhvervet. Tanken med ERRU er at få en bedre udveksling af informationer mellem medlemslandene, så myndighederne bedre kan overvåge håndhævelsen af kravene til vognmandsvirksomheder – særligt vedrørende overtrædelser, der har betydning for vognmandstilladelsen. Politichefen fandt, at der med projektet kunne være skabt et

november 2012

Antallet af konkurser i september 2012 ligger stadig hele 89 procent over niveauet fra september 2008, viser tal fra Danmarks Statistik. Tallene viser også, at antallet af konkurser i vejgodstransporten var 16 i september måned mod ni i august. Det er det højeste niveau målt måned for måned i år og er noget højere end i september 2011 – og på linje med september 2010. Til gengæld viser det sæsonkorrigerede antal konkurser for det samlede erhvervsliv et fald på 14 procent. Analysevirksomheden og nyhedsbrevet Transport Intelligence (TI) har samtidig netop udgivet deres seneste udgave af rapporten ”European Road Freight Transport” for 2012, og de melder om et noget overraskende resultat. Det er ifølge TI nemlig langt mere sandsynligt, at stigende renter og svage godsmængder vil få vejgodstransportører til at gå konkurs, end de stigende brændstofomkostninger vil gøre det. Ud fra statslige statistikker mener TI at kunne dokumentere en meget tættere sammenhæng mellem virksomheders konkurser og rentestigninger end mellem konkurserne og brændstofomkostningen. DTLs økonom Morten Pernø kan ikke umiddelbart konkludere, at dette resultat harmonerer med, hvad DTLs seneste konjunkturundersøgelse påviste blandt de adspurgte medlemmer. »Ifølge konjunkturundersøgelsen var der ganske vist mellem 35 og 47 procent af virksomhederne – afhængig af kundetypen – som i større eller mindre grad har kunnet overvælte stigningen i brændstofprisen til deres kunder. Men set i forhold til i 2008 har de helt sikkert fået sværere ved at gøre det,« siger han. DTLs økonom vil dog heller ikke afvise, at renter og faldende godsmængder kan være langt vanskeligere at håndtere for transportørerne end brændstofomkostningerne.

november 2012

Ansvarsfordeling ved dyretransport får ny politisk opmærksomhed

FOTO: NATIONALBANKEN

Flere konkurser – usikkerhed hvorfor

Kreditpres øges DTL advarer sammen med Håndværksrådet og Danske Speditører Folketinget mod at vedtage en lov om, at betalingsfrister i erhvervsforhold frit kan aftales til op til 60 dage – endda med mulighed for endnu længere frister. Organisationerne foreslår i stedet, at man ensretter betalingsfristerne, så betalingsfristerne bliver de samme, som regeringen i samme forbindelse lægger op til for betalinger fra det offentlige – nemlig maksimalt 30 dage. De tre organisationer mener, at der i dag lægges et urimeligt pres på underleverandører for at finansiere store kunder gennem lange kreditter. Dermed påtvinger de store virksomheder de små virksomheder finansieringen af de store virksomheders forretning. En finansiering, som de små virksomheder har meget svært ved at fremskaffe. Derfor hilser organisationerne som udgangspunkt et direktiv fra EU velkommen, hvor hensigten er, at virksomhedernes likviditet ikke presses unødigt til skade for væksten og jobskabelsen i samfundet. Direktivet giver imidlertid landene mulighed for en vis fleksibilitet, og det har ført til et regeringsforslag om op til 60 dages kredittid for private forretningskunder og maksimalt 30 dage for offentlige kunder.

Men regeringens planer om at tillade op til 60 dages kredit i aftaleforhold mellem private parter overstiger langt en passende kutyme på løbende måned plus 30 dage, mener organisationerne. Da regeringens forslag samtidig giver mulighed for endnu længere frister end 60 dage, frygter de, at 60 dage dermed vil blive opfattet som en standard for betalingsfristernes længde. Dermed vil loven risikere at få den modsatte virkning af det oprindelige mål og forværre i stedet for at forbedre små og mellemstore virksomheders likviditet. Organisationerne begrunder deres holdning med, at den danske erhvervsstruktur typisk udgøres af små underleverandører og et fåtal store spillere, der kan dominere samarbejdsforholdene. Det gælder i særdeleshed inden for håndværk og transport. Kundevirksomheder, der i kraft af deres volumen har en stærk forhandlingsposition, omlægger bevidst en del af deres finansiering fra kilder, der er rentebærende og reguleret af pengeinstitutlovgivning, til leverandørkreditter, som er gratis og uregulerede. Realiteten er, at der i dag er et pres for at yde leverandørkreditter på helt op til 120 dage, lyder det fra organisationerne i en fælles pressemeddelelse.

Med det nye veterinærforlig i Folketinget kommer der fornyet politisk opmærksomhed på at øge viden om den korrekte tilgang til vurdering af et dyrs transportegnethed både på korte og lange ruter. Samtidig vil problemstillingerne vedrørende dyrs transportegnethed – herunder fordelingen af ansvar mellem transportør, chauffør og landmand ved transport af dyr og ikke mindst klippekort ordningen – blive belyst og revurderet i den kommende tid! Det for dyretransportørerne højst belejlige skridt har Folketinget taget for nylig med vedtagelsen af et nyt veterinærforlig mellem regeringen og alle partier i Folketingssalen. Med aftalen fokuseres der bl.a. på øget dyrevelfærd – både i stalden og under transport – og kontrollen styrkes med ekstra ressourcer. Konsulent i DTL og sekretær for DTL Dyr, Lisbet Hagelund, betegner forliget som banebrydende for dyretransportørerne. »Det åbner nye døre for den længe ønskede politiske opmærksomhed på betingelserne for at udføre transporter med landbrugsdyr, som bl.a. DTL Dyr har presset på for,« siger hun. Serviceeftersyn af kontrolindsatsen Lisbet Hagelund oplyser samtidig, at klippekortordningen for dyretransportører fra 2009 i lang tid har trængt til et ordentligt eftersyn. I forligsteksten hedder det desuden, at for at styrke og optimere kontrolindsatsen for dyr under transport bliver der ”i løbet af forligsperioden udført et serviceeftersyn af kontrolindsatsen i forbindelse med dyretransporter”. Samtidig er der med forliget fundet en række tiltag som forenkler landbrugets egenkontrol og sundhedsrådgivning, så aftalen samlet set bliver omkostningsneutral for landbruget.

dtl magasinet

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

KRA SPE N-BLOK CIAL DTLs medlemmer står for mange typer kørsel. Vi sætter i kommende numre spot på de forskellige transportformer i DTL-familien. Vi begynder med Kran-Blok-virksomhederne. Visionært kranprojekt på trapperne:

El skal erstatte diesel

ARKIVFOTO: PER DAUGAARD

Dansk udviklede el-hydrauliske enheder til kraner vil kunne spare en masse diesel og nedbringe støjen til niveauet i et kontorlandskab.

Af John Larsen

DTLs kranvognmænd inviteres til at være med i et projekt, der skal bane vejen for elektrisk drevne lastbilkraner. Gevinsten er massive dieselbesparelser og langt færre støjgener for borgerne og mandskabet. Bag projektet står virksomheden

dtl magasinet

Banke ApS i Nordborg på Als, der lever af at udvikle og markedsføre elektriske kraftudtag til lastbiler. Banke har fx for nylig introduceret elektrisk drevet hydraulik til skraldebiler. »Selv om vi leverer elektriske løsninger til det hydrauliske udstyr monteret på renovationsbiler, så er der store

tekniske udfordringer forbundet med at få eldrevne kraner i drift. Vi får brug for input fra kranvognmændene både før konstruktionen af prototypen og til de efterfølgende tests af kranerne,« siger direktør Rasmus Banke. Projektet retter sig mod kraner på 18100 tonmeter med et stort potentiale

november 2012

Følgebilsulykker skal forEbygges

Kran-Blok Erfa Arbejder for Kran-Blok- og følgebilvognmændenes interesser og samarbejder med myndigheder, organisationer og leverandører om alle spørgsmål, der berører disse vognmænd. I dag tæller erfa-gruppen ca. 90 medlemmer og ca. 20 tilknyttede abonnenter, der interesserer sig for branchen. Formand er Frank Segall, Esbjerg. Erfa-gruppen rådgiver DTL i branchens sager og har via DTL adgang til at kommentere love og regler. Der udsendes jævnligt nyhedsbreve. Interesserede kan få mere at vide hos erfa-gruppens sekretær Hans Skat i DTL, e-mail: hhs@dtl.eu.

specielt hos de store kraner. Rasmus Banke gør fra starten opmærksom på, at batteridrevne elmotorer ikke skal erstatte dieselmotorerne fuldt ud. Især hos de store kraner er udfordringen at dække kraftbehovet ved spidsbelastninger. Derfor bliver den konventionelle tilkobling af kranen til lastbilmotoren fastholdt som back-up system. Under nedløftninger er det meningen at udvikle et system som genvinder bevægelsesenergi, som kan opsamles i batterierne. Herudover skal batterierne forsynes med el fra byggepladsernes strømforsyning eller fra andre strømkilder nær kranarbejdet. »Projektet skal også udvikle en langt mere energiøkonomisk måde at udføre kranarbejdet på. I dag er der et voldsomt dieselenergitab, når en kran løfter. Det energitab er der ikke råd til, når vi taler elmotorer og batterier,« fortsætter Rasmus Banke.

november 2012

Ved en voldsom trafikulykke på Storebæltsbroen i sidste måned blev chaufføren i en følgebil svært kvæstet og måtte skæres fri, da følgebilen blev klemt fast mellem to tunge køretøjer. Østover kort før betalingsanlægget blev følgebilen ramt bagfra i nattemørket af en sættevogn og presset op mod sværtransporten på 130 ton, som han kørte bagefter. Sættevognen kørte med op mod 90 kilometer i timen, mens selve særtransporten kørte med 10 km/t. Ulykken er på dagsordenen 14. november, når der er møde i Vejdirektoratets følgegruppe for særtransporter. Deltager er bl.a. DTLs sekretær for Kran-Blok Erfa, Hans Skat: »Vi må diskutere, hvordan vi undgår påkørsler som denne. Problemet opstår bl.a. på grund af den store hastighedsforskel. Af hensyn til broernes bærende konstruktioner er hastigheden for de meget tunge særtransporter sat til blot 10 km/t. Det gælder fx på Storebæltsbroen, og det er ikke meget i forhold til hastigheden blandt broernes andre trafikanter. Det øger risikoen for kollisioner, selv om der er masser af blinkende lys i mørket.« Blandt deltagerne i mødet hos Vejdirektoratet er også en repræsentant for Storebæltsbroen, så Hans Skat håber, at man kan nå frem til noget fornuftigt. Sparer 40-80 procent diesel Afhængigt af brugsmønsteret er et kvalificeret gæt, at kranbilerne vil kunne spare 40-80 procent på dieselregningen ved at indføre el/dieselkraner i stedet for traditionelle kraner. Samtidig forventes en støjreduktionen på linje med resultaterne fra de hybrid-elektriske skraldebiler, hvor støjbelastningen går fra 109 Db til under 87 Db. Det svarer til støjniveauet i et kontorlandskab. Virksomheden har to partnere i projektet, EMoCrane, nemlig Sauer-Danfoss og Syddansk Universitet. UdviklingsRåd Sønderjylland, URS, der er en erhvervsudviklingsforening for virksomheder og kommuner i det sønderjyske område

ULYKKE

»Vi har ikke fundet de vises sten, men håber på en frugtbar diskussion. Det er bl.a. derfor, vi har nedsat følgegruppen,« tilføjer han. Følgebilsvognmand Kristian Andersen, Brogård Følgebil, oplever det selv som ubehageligt at køre så langsomt på Højbroen i de 35-40 minutter, turen tager, da der før er sket lignende ulykker. Det er ikke så slemt på lavbroen, hvor man må køre 45 km/t med særtransporterne. Han bidrager med disse to konkrete forslag: »Storebæltsforbindelsen kunne indsætte buffervogne i form af de biler, der i forvejen advarer med skiltning, når der er vejarbejder. Desuden kunne man udnytte de store skilte inden broen med en advarsel om ”Langsom særtransport på broen” i lighed med skiltenes advarsler om fx stærk sidevind.« Ekstra følgebil på broen Han oplyser, at siden ulykken er der indført et krav om to egne følgebiler på særtransporterne over broen udover Storebæltsforbindelsens egen følgebil, der er forrest. Den ekstra følgebil skal køre 250-300 meter bag den øvrige kortege og udelukkende holde øje med trafikken bagfra. »I det hele taget vil det hjælpe, hvis vi fik den følgebilsuddannelse, som vi har efterlyst i årevis,« lyder det fra Kristian Andersen.

støtter sammen med klyngen Lean Energy Cluster op om at gennemføre projektet. Desuden har Transportens Innovationsnetværk bistået i projektudviklingen. Og der arbejdes på at opnå projektudviklingsstøtte. Projektleder Gustav Nebel, URS, har henvendt sig til DTLs Kran-Blok Erfa for at få et samarbejde i gang om projektet som netværkspartner: »Der er store økonomiske og miljømæssige gevinster for alle parter, hvis projektet bærer frugt. Og ikke at forglemme vil det skabe danske arbejdspladser,« siger Gustav Nebel. Hvad er gevinsterne? - »Færre dieseludgifter for vognmæn- dene

dtl magasinet

SEKTION 1

KRA SPE N-BLOK CIAL

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

- Maskiner med støjsvag og miljørigtig el-hydraulik vil blive et konkurrenceparameter ved udbud.«

- Mindre partikeludslip og CO2 - Langt mindre støj - Forbedret arbejdsmiljø for kranpersonalet - Øget sikkerhed på arbejdspladsen fordi alle kan høre, hvad der foregår

Tidsplanen Projektmagerne vil gerne høre fra interesserede vognmænd via Kran-Blok Erfa allerede omkring årsskiftet. Herefter begynder en ud-

Transportskolen i af Danmark – specialskole for transportuddannelser

Kontakt: Virksomhedskonsulent Jørgen Færch, tlf. 3089 8067 Uddannelseskonsulent Henrik Helios, tlf. 6161 8352

Lærlingeuddannelser for unge og erfarne:

• Chauffør, lager & disponent Husk også AMU-kurser:

• Chauffør og lager

Husk præmie/ bonusordning på op til kr. 70.000

Er du interesseret? Kontakt skolen! Teknikervej 2 · 7000 Fredericia Tlf. 7920 1111 · info@eucl.dk www.eucl.dk

nette på

Ta’

rset u k

viklings- og researchfase med henblik på at skabe en prototype på den batteridrevne elektriskhydrauliske enhed, som vil blive testet hos interesserede vogn-

Nærkontakt med politiet Kran-Blok Erfa har arrangeret besøg hos politiets to særtransportkontorer. Besøget på Padborg-kontoret var 7. november, mens besøget på kontoret i Ringsted er tirsdag 20. november. Kran-Blok vognmændene og kontoransatte får en orientering om dagligdagen med særtransporterne på de danske veje og om tilladelsessystemet – nyttig viden at tage med hjem på kontoret. Herudover fortæller en af politiets eksperter i særtransporter, Christian Møller Christensen, om lovene inden

for særtransport. Så langt tiden nu rækker, vil han gennemgå den nye dimensionsbekendtgørelse med de nye vægtgrænser. Han kommer ind på fællesreglerne for særtransport med forklaringer på definitioner, krav til godset, afmærkninger, ledsagelse og meget andet. Han påregner også at forklare om særtransporter udført med registrerede køretøjer og med blokvogne samt om køretøjer i afmærkede og åbne havne- og terminalområder og køretøjer til landbrugs- og vejarbejde.

VOGNMANDS KURSER 2012/13 Holdstart København Gods (3 ugers kursus) Pris: 24.000,- kr.

Prisg

Hvis d aranti! vore v u ﬁnder et a ogn f billigere mandskurs er hos en skole, anden genn til den emfører vi k urset neds du får atte pris og yderlig ere 1.000 kr. i ra bat.

Holdstart Aarhus Gods (3 ugers kursus) Pris: 24.000,- kr.

Daghold start: Uge 2, 3 & 4 Aftenhold start: Uge 8, 9 & 10

Daghold start:

Bus (3 ugers kursus) Pris: 24.000,- kr.

Daghold start: Uge 2, 3 & 4 Aftenhold start: Uge 8, 9 & 10

Ring til os på 75 72 47 00

mænd. Egentlig markedsintroduktion vil kunne finde sted om et par år. Serieproduktion og bred international markedsføring ligger omkring fire år ude i fremtiden.

Taxi (1 uges kursus) Pris: 9.000,- kr. Daghold start:

Uge 7 & 20

Daghold start:

Uge 48, 4 & 5

Taxi (1 uges kursus) Pris: 9.000,- kr. Daghold start:

Uge 3 & 18

www.dansk-vognmandsskole.dk kursu genne s med mførse ls-

DANSK VOGNMANDSSKOLE – I GEAR TIL FREMTIDEN Unavngivet 134 1

dtl magasinet

GARAN

ID: 59782

29/10/12 11.33

november 2012

Sundhedsordning sænker sygefravær PensionDanmarks sundhedsordning nedbringer risikoen for sygefravær med op til 15 procent og sparer dermed virksomhederne for store udgifter. Det dokumenterer ny forskning fra Syddansk Universitet. En sundhedsordning gør i den grad en forskel for virksomheder og medarbejdere. Sygefraværet falder, og virksomhederne sparer udgifter til løn under sygdom. Ordningen giver adgang til forebyggende behandlinger, og den sænker risikoen for at havne på sygedagpenge med helt op til 15 procent, viser de første resultater i en forskningsrapport fra Syddansk Universitet. I dag har ca. 182.000 PensionDanmark-medlemmer en sundhedsordning som en del af pensionsordningen. Rygproblemer forsvandt Det gælder i bl.a. i transportvirksomheden SCT Transport i Gilleleje,

hvor man har haft stor glæde af sundhedsordningen. Her fik chauffør Johnny Ransby brug for sundhedsordningen, da han i vinter faldt og slog ryggen. Smerterne i ryggen var store, og de kunne sagtens have betydet en del sygefravær til Johnny Ransby. I stedet ringede han til arbejdspladsen, hvor HR-ansvarlig Karin Jensen anbefalede ham at bruge sundhedsordningen. »Jeg ringede til sundhedsordningen og fik en tid til behandling hos en kiropraktor allerede dagen efter. I den første uge fik jeg tre behandlinger, og det havde en kæmpe effekt,« siger Johnny Ransby, der

i alt fik seks behandlinger hos kiropraktoren. Han fik også nogle øvelser, så han kan holde ryggen rask. »De målrettede øvelser er rigtig gode og er en stor hjælp i hverdagen. Det er en fin ordning, og det er trygt for mig at vide, at jeg har den, hvis jeg igen skulle få problemer med ryggen,« fortsætter han. For HR-ansvarlige i SCT Transport er sundheden hos transportmedarbejderne et evigt aktuelt emne. Men det er også svært at finde sundhedstiltag, som virker: »Vi ved jo, at vi har nogle udfordringer i vores branche med vægtproblemer og usunde kostvaner,

PensionDanmarks sundhedsordning: Chauffører med pensionsordning i PensionDanmark har også en sundhedsordning. Den giver adgang til forebyggende behandling af problemer i led,

muskler og sener, der stammer fra jobbet. Medarbejderne kan få behandling hos en kiropraktor, fysioterapeut, massør eller zoneterapeut.

men det er svært at gøre noget ved det,” siger HR-ansvarlig Karin Jensen. Til gengæld har medarbejderne en sundhedsordning via deres pensionsordning i PensionDanmark, og den virker. »Sundhedsordningen betyder, at vores medarbejdere kan få en konkret hjælp, hvis de fx har problemer med ryggen. Det giver tryghed for medarbejderne og er med til at holde dem raske på jobbet,« siger Karin Jensen, der heller ikke er i tvivl om, at det har positiv effekt på sygefraværet. »Sundhedsordningen sikrer, at medarbejderne kommer hurtigt tilbage på jobbet, hvis de har haft en skade. Behandlingerne i ordningen kan også tage mindre skavanker i opløbet, inden de udvikler sig til mere alvorlige skader. Det er både godt for medarbejderne og for virksomheden,« siger Karin Jensen. Artiklen er leveret af PensionDanmark.

Transporterer dit vigtigste gods: rentabiliteten. De laveste life cycle costs: takket være KRONE-kvalitet.

Krone Skandinavien A/S • Tlf. +45 73 61 10 00 • post@krone-skandinavien.dk

Krone_Dänemark_Dansk-Transport-Logistik_186x127_DU120228_PL.indd 1 november 2012

www.krone-skandinavien.dk 6/1/2012 9:03:00 AM

dtl magasinet

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Nedtællingen i gang:

Fokus på firma-arrangementer Fælles frokost, guidet rundtur, foredrag og branchefest er nogle af elementerne i de pakker, MCH Messecenter Herning tilbyder de besøgende. Messebesøget på Transport 2013 kan skræddersyes efter behov. »Vi har oplevet, at virksomhe-

derne sender færre medarbejdere af sted på messe. Det skyldes primært effektivisering, og det betyder, at det i høj grad er beslutningstagere, som besøger messen. Men selvom man ikke er beslutningstager, er man stadig vigtig for udstillerne,«

siger projektchef Henriette Træholt. »Vi har skabt pakkerne, som kan skræddersyes helt efter behov, og indholdet kan kombineres som et fælles firmaarrangement.» Transportmessen holdes 4.-7. april 2013.

NYE MEDLEMMER Hobro Vognmandsforening Jimmi Jørgensen ApS Adelgade 61 - nr. 4 9500 Hobro Kjøbenhavns Vognmandslaug K. Bach Sekskanten E 2 2630 Taastrup B.K. Instrument & Transportservice Dyringparken 218 2660 Brøndby Strand Køge og Omegns Vognmandsforening Curl Mællenbach Jensen Agerstedvej 8 4683 Rønnede Midtjyllands Vognmandsforening Vognmandsfirmaet Peter Eriksen ApS Langvadhøj 16 8800 Viborg Danway ApS Bodalen 1 8643 Ans Ejgild Knudsen ApS Pederstrupvej 87 8620 Kjellerup Magnus Hinz-Berg Havrisvej 19 8830 Tjele Nordjysk Vognmandsforening Aalborg Vognmandsforretning A/S Voerbjergvej 35 9400 Nørresundby MZ-Transport Cort Adelers Gade 12 1 th 9000 Aalborg

dtl magasinet

Nordre Birks Vognmandsforening Kim Kønig-Christensen Lejrvej 33 3500 Værløse EMT Gruppen ApS Oliefabriksvej 100 2770 Kastrup Preben Hansen Vognmandsforretning ApS Th. Petersens Vej 20 3330 Gørløse Emek Transport Naverland 2 2600 Glostrup Vindekilde I/S Vindekildevej 11, Sørum 3670 Veksø Næstved Vognmandsforening Thomas Neerup Jensen Smidstrupvej 64 4733 Tappernøje Sjællands Vognmandsforening Dansk Autohjælp Roskilde Østre Vindingevej 196 4000 Roskilde AA - Entreprenør ApS Vintapperbuen 25 4070 Kirke Hyllinge Halsnæs Transport Bavnager 62 3310 Ølsted Distrilog A/S Balstrupvej 45 4100 Ringsted J E Transport Saltbækvej 135 4400 Kalundborg

Tjæreby Transport ApS Ærtebjergvej 19 4230 Skælskør

Torben Frøhlich Søndermarksvej 7, Varnæs 6200 Aabenraa

Skive og Omegns Vognmandsforening Fur Vognmandsforretning ApS Koldkildevej 3 7884 Fur

Folgevogne Vestervang 9, Kliplev 6200 Aabenraa

Espersen Jern & Metal Jestrupvej 6 H 7800 Skive Skørping Arden Vognmandsforening Essendrup Vejservice I/S Gunderupvej 260 9230 Svenstrup J Storstrøms Amts Vognmandsforening Jakob Andreasen Orehoved Langgade 8 4840 Nørre Alslev Nikolai Christensen Sallerup Gade 9 4750 Lundby Johnny E. Larsen Transport Højgårdsgade 18 4800 Nykøbing F. Sydøstjyllands Vognmandsforening Thorkild Sørensen Hovmosevej 18, Knudsbøl 6064 Jordrup Mogens Bredahl Pedersen Toften 28, Filskov 7200 Grindsted Sønderjyllands Vognmandsforening Dan Carrier ApS Mådevej 53 6700 Esbjerg Ove Andresen Bakkevej 3 6230 Rødekro

Thy Vognmandsforening HKC Transport Aalborgvej 219A 7742 Vesløs Vestjyllands Vognmandsforening BNP Transport Skjernvej 39 6920 Videbæk S.L. Multiservice Mejlvang 20 6950 Ringkøbing Vognmandsforeningen Vendsyssel Byg og Bo Tidselbakvej 115 9730 Vrå Østjyllands Vognmandsforening Morten Nørgaard ApS Korsagervej 1, Foldby 8382 Hinnerup JJ Transport v/John Jakobsen Byparken 4 8961 Allingebro Direkte medlem Thomas Poulsen ApS Brovej 2, Vium 7870 Roslev Otto Siggaard Kongevejen 22 7430 Ikast REX CO Mortel Alle 27 2791 Dragør

november 2012

50 % rabat

på abonnemen

tsprisen

Forudsat at I al lerede ha betalt abonnem r et fuldt ent.

Kalender 2013

En ny, flot vægka lender (A4) med motiver af vetera i træk, at journalist n-lastbiler er nu Finn Bjerremand klar. Det er fjerde tager billeder til grafiker Tom Nie år kalenderen, som lsen. er designet af vor es Bestil 2013-kalende ren til kontoret, til medarbejder og kunder – elle ern ne e r bare til dig selv. Du kan blandt and få kalendere me et d eget firmalogobån d, så de kan bruges som reklam n e- og firmagave.

89,99,-

Giv dine medarbejdere en klog julegave

pr. stk.*

eller

pr. stk.*

Skal dine medarbejdere være opdateret på den seneste viden inden for transport & logistik, så giv dem et medarbejderabonnement på Trans Inform eller Danmarks Transport-Tidende. Har du allerede et fuldt betalt abonnement får du 50 % rabat på abonnementsprisen. Med i prisen følger en daglig nyhedsopdatering, idet vi sender TTN til dine medarbejderes e-mail. Forhør dig hos Edel Jensen, hvilke pakkemuligheder der er for din virksomhed. Derudover er vores veteran-kalender for 2013 på trapperne. Bestil den allerede nu eventuel som ﬁrma-julegave med eget logo.

Eget logo-bånd aller ede ved 10 stk.

Mercedes

-Benz LA

MAND AG 27

på tlf. 70 10 05 06 Kontakt Edel Jensen transinform.com eller edel.jensen@ Kalender-annonce

2013_210x297.ind

d 1

get me

ONSDAG

d HMF

tip tilhøre

nde ent

TORSDA G

29 29

repren

ør Jens

FREDAG

Peter Jen

sen, Ga

lten.

LØRDAG

1519 4x4 årgang 1970 op byg

SØNDAG

6 7 8

TIRSDAG G

133 14 15 16

20 21 22 26 løbig forside Fore

23 24

28 29 30 31

Eksempe l på logo -bånd 21 arbejd

JULI

sdage exc

Dansk Transport Forlag A/S · 6330 Padborg · Tlf.: 7010 0506 · Fax 7467 4047 · E-mail: edel.jensen@transporttidende.com

l. 5 lørd

age

På Mors blev refleksdagen brugt som en del af næsten en uges trafikundervisning, hvor børnene hørte om lastbiler og blinde vinkler - og fik en refleksvest med hjem skænket af Morsø Vognmandsforening. Ca. 3.000 veste blev delt ud. Og nordjyske Volvoog Scania-forhandlere stillede et par lastbiler til rådighed.

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Morsø Vognmandsforenings veteraner var udkommanderet og delte ud af deres trafikerfaring til skolebørnene. Her ses f.v. Poul Kortbæk, Vagn Ladefoged, Vagn Aage Andersen og chauffør i Fredsø Vognmandsforretning, Preben Mortensen.

DTL-vognmænd

i operation synlighed Af John Larsen

Mange DTL-vognmænd fra lokalforeninger landet over var på gader og stræder i morgenskumringen 25. oktober for at hjælpe skolebørn, cyklister og andre trafikanter til at blive set bedre i mørket. I alt 10.000 refleksbrikker blev delt ud i anledning af Årets Refleksdag, der holdes af Børneulykkesfonden i samarbejde med Codan Forsikring. 14 DTL-lokalforeninger mødte op i Maribo, Nykøbing Sj., Holbæk, Ringsted, København, Spjald, Herning, Tjørring, Aalborg, Holstebro, Randers, Nykøbing Mors, Haderslev, Rødekro, Aabenraa, Fredericia, Egtved, Vejle, Odense, Tommerup og Søndersø og uddelte fra kl. 07.30 refleksbrikkerne som et signal om, at de bløde trafikanter skal sikre, at de kan ses i trafikken, når mørke, regn, slud og sne bliver daglige betingelser at færdes i. I København foregik uddelingen på

Rådhuspladsen, hvor bl.a. oldermand Jørgen Kjeld Jensen fra Kjøbenhavns Vognmandslaug deltog: »Lastbilchaufførerne har vanskelige betingelser, når de skal pejle sig frem til cyklister og fodgængere fra førerhuset. Noget så simpelt som en refleksbrik eller en cykelvest øger helt klart sikkerheden i trafikken uden de store omkostninger.« Refleksbrikkerne var revet væk på under en time, og morgentrafikanter blev glade for det lille lys i mørket. Årets Refleksdag er en dansk tradition, der hvert år falder torsdagen inden overgangen til vintertid. Også til gavn for synligheden er der netop indført nye regler for cykellygter, hvorefter det er forbudt med lygten dinglende i en elastik eller lignende. Fremover skal lygterne sidde ordentligt fast og lyse lige fremad eller bagud. Samtidig øges kravene til lygternes batteriers levetid.

I Holstebro blev talrige cyklister forsynet med refleksbrikker, og vognmandsforeningen fik vist flaget i bybilledet.

I det sønderjyske havde formanden Ole Bang sine børnebørn, Simon, Sofie, Karoline og Mathilde, med til refleksdagen ved en børnehave og tre skoler. Den lokale Radio Syd rapporterede direkte om bl.a. uddeling af op mod 1.000 refleksbrikker i Haderslev og om, hvor vigtigt det er, at cyklisterne havde reflekser og lys på.

Ved Rådhuspladsen i København delte bl.a. oldermand Jørgen Kjeld Jensen og DTLs adm. direktør Erik Østergaard reflekser ud til de travle forbipasserende – og fik en række smil til gengæld. I Aarhus blev formanden, Jørgen Buhl, interviewet om, hvor vigtigt det er, at trafikanterne er synlige for lastbilchaufførerne i morgenmørket.

dtl magasinet

november 2012

NAVNE & NOTER

Første bestyrelse for DTLs Region Special DTLs Region Special har konstitueret sig med denne bestyrelse: • Formand er John Andersen, Danaffald • Næstformand er Ole Højris, Arla Foods Distribution A/S • Stinne Møller, DTL Dyr • Leif Jensen, Dansk Møbeltransport Forening • Kristian Skov Petersen, Specialforeningen Danske Fragtmænd • Karsten Klitmøller, GLS, General Logistics Systems Denmark A/S

LENE MIKKELSEN fik det bedst tænkelige bevis på sin 25 årige arbejdsindsats som direktionssekretær i Danske Vognmænd og DTL, da hun fejrede jubilæet og sin start på pensionistlivet med en festlig reception på Grønningen 31. oktober. Blandt de op mod 70 gæster kom de tre ud af fire formænd, som hun har serviceret, nemlig Henning Christiansen, Anker M. Jensen og DTLs nuværende formand Jørgen Egeskov. Kaj Nielsen manglede, fordi han er på ferie i Østen. Hele fire ud af seks direktører mødte også frem, nemlig Peter Busch, Eno Hausner Andersen, Michael Svane og naturligvis den nuværende adm. dir. Erik Østergaard. Også Christiansborg var repræsenteret ved trafikveteranen, Venstres Flemming Damgaard Larsen, der her ses med Lene og hendes mand Knud Mikkelsen. Blandt gæsterne var flere lokalforeningsformænd og talrige tidligere medarbejdere, der fik genopfrisket gamle minder.

Nordre Birks kontor nedlagt Vognmandsforeningen Nordre Birk har nedlagt sit eget kontor og modtager herefter den direkte rådgivning og medlemsservice fra konsulenterne hos DTL Region Øst med kontor i Rønnede. Dog vil Nordre Birks formand Ole Frederiksen fortsat have kontakten til medlemmerne, da han har indrettet et formandskontor i sin virksomhed i Søborg.

Ny regionsformand Formand for Vestjyllands Vognmandsforening, Poul Jørgensen, HV Transport A/S, Herning, er også blevet valgt som formand for DTL Region Midt/Nord, hvor han afløser Flemming Møller Jensen.

50 års firmajubilæum En stolt Per Rasmussen, der også er formand for Sydøstjyllands Vognmandsforening, har pr. 1. oktober fejret 50 års jubilæum for vognmandsfirmaet Søren Rasmussen & Søn A/S i Klakring ved Juelsminde. Firmaet blev startet af Pers far, Søren, der overtog Klakrings vognmandsforretning fra vognmand Jens Jørgensen. Per Rasmussen overtog efter mange år som chauffør og medejer helt forretningen i 1992, og han har udviklet kørslen til at omfatte alskens slags transporter. Der er i dag 15 trækkende enheder samt påhængsvogne, trailere, kraner og gummiged. Herudover er Per Rasmussen passioneret veteranbil-elsker, og han og hans kone, Lone, arrangerer et årligt stævne for en snes veteranlastbiler. På billedet ses en del af jubilæumsdeltagerne i de for Per så rigtige rammer.

Druk-fordom manet i jorden Fordomme skal slås ned som bjørneklo. Med det udgangspunkt gik DTLs erhvervspolitiske chef Ove Holm i kødet på Ekstra Bladet for nylig, da bladet på internettet hævdede, at der var meget druk blandt lastbilchaufførerne, og at hvert 12. lastbiluheld i 2011 skyldes alkohol ifølge Danmarks Statistik. Ekstra Bladet påstod, at da der var alkohol indblandet i 16 ud af i alt 197 personskadeuheld med lastbiler involveret, så var det lastbilchaufførerne, som havde drukket for meget. Som en anden Detectorjournalist (et program på DR2 som efterprøver udsagn og statistikker i medierne) kunne økonomen Ove Holm påvise,

november 2012

at journalisten ikke havde læst Danmarks Statistiks tal korrekt. Der var i de 16 spiritusuheld med personskader med lastbiler involveret i 2011 kun i ét tilfælde tale om en spirituspåvirket lastbilchauffør. I de andre 15 uheld var det modparten – (fodgængere, cyklister, personbilister osv.), der havde drukket for meget. Det fremgik af statistikken, hvis man gik et spadestik dybere, og så langt ned havde Ekstra Bladjournalisten ikke gravet. Så det rigtige regnestykke er, at i 2011 var kun 1 ud af de 197 trafikanter spirituspåvirket i de personskadeuheld, hvor der var en lastbil involveret. Og det er jo en hel anden historie. »En spritpåvirket lastbilchauffør er naturligvis én for meget, men

det vil være mere end rimeligt, at Ekstra Bladet retter fejlen,« som han forklarede journalisten. Desuden kunne det dokumenteres på et regneark, trukket fra Danmarks Statistik om antallet af ulykker med spirituspåvirkede lastbilchauffører, at der i de seneste fire år har været tale om 0-1 tilfælde. Højeste tal er i 2001 og 2002 med syv tilfælde. »Ekstra Bladet burde i stedet

udsende en tak til alle de professionelle og ædru chauffører og advare dem om alle de fulde trafikanter, der kører rundt omkring dem,« fortsatte han. Journalisten erkendte prompte fejlen og fik straks rettet artiklen på nettet. Han takkede faktisk for den hurtige reaktion, da han ingen intentioner havde om at hænge lastbilchaufførerne ud.

dtl magasinet

RENAULT TRUCKS DELIVER

Høj komfort Lave omkostninger

Sorteret Magasinpost ID NR. 42310

DIN NYE RENAULT www.renault-trucks.dk

LEASINg PER MÅNED

5.995 kr* • 60 måneder • 250.000 km • Højt udstyrsniveau • 5 års udvidet garanti (Expandy’s Maxi) kan tilkøbes for kr. 795 pr måned

rENAULT MidLUM 220.12 med 14 pl. Junge kasse og 1.500 kg. Z-lift

KONTAKT RENAULT TRUCKS DANMARK ELLER DIN NÆRMESTE FORHANDLER P. Christensen Padborg P. Christensen Kolding P. Christensen Odense

74 67 19 19 76 34 78 00 63 95 39 00

Renault Trucks Danmark 36 49 72 00 Ejner Hessel Aalborg 72 11 52 00 Ejner Hessel Aarhus 72 11 50 00

Ejner Hessel Randers Ejner Hessel Herning Ejner Hessel Avedøre

72 11 51 00 72 11 62 00 73 11 76 00

*Tilbuddet gælder til 31.12.2012. 1. ekstra leasingafgift 50.000 kr. Alle priser er ex. moms. Etableringsomkostninger kr. 4.000 inkl. notering af panthaverdeklaration. Leasingafgiften er variabel og tager udgangspunkt i det aktuelle renteniveau samt i Renault funding tillæg, hvorfor der tages forbehold for ændringer heri. Tilbuddet forudsætter kreditgodkendelse af Renault Trucks Financial Services. Den annoncerede pris gælder for køretøjer med standard specifikationer.

Al henvendelse: Dansk Transport og Logistik Grønningen 17, Postboks 2250 1019 København K Telefon 2276 7855

Se www.renault-trucks.dk/midlum for flere detaljer