DTL Magasinet september 2012

Page 1

dtlmagasinet

nr. 9

14. årgang | september 2012

MÅNEDSMAGASIN FOR DANSK TRANSPORT OG LOGISTIK

NYE MIL

TIL VO

JØRÅD

GNMÆ

NDEN

Kom så med de grønne transportløsninger Klima- og energiminister Martin Lidegaard vil have branchens bud på, hvordan vi nedbringer CO2-udslippet. Næste år kommer klimaloven med krav til bl.a. transportvirksomhederne

Cabotagerapport dokumenterer, at tusindvis af transportjob er i fare

E


FOTO: KIM AGERSTEN

FOTO: ROBERT ATTERMANN/ RED STAR PHOTO

FOTO: ULRIK OLESEN

9

18

28

Dansk Folkepartis trafikordfører Kim Christiansen på Vognmand Kurt Kristensen og hans sønner i No er ramt lastbiltur for at få et dybere indblik i den seneste tids af nye tiders naboer, der har fået medhold hos kommunen i deres klage over lastbilkørsel tidligt om morgenen. debat om snyd med cabotage-reglerne og godstransportens øvrige udfordringer.

IKEAs miljøansvarlige Jonas Engberg betragter transportskader som ressourcespild, der bekæmpes systematisk ved at inddrage medarbejderne.

LEDER

Klar til klimaindsats Alt imens vi glæder os over, at lastbilernes udslip af farlige stoffer og partikler er banket i bund med introduktionen af de nye Euro 6-motorer, skal vi nu i gang med at finde løsninger på, hvordan vi får nedbragt udslippet af CO2. Så der er ikke tid til at hvile på laurbærerne. Klima- og energiminister Martin Lidegaard kalder her i bladet til en kollektiv brain-

Ansvarshavende: Adm. dir. Erik Østergaard Redaktør: John Larsen Redaktionssekretær: Margrethe Aarup I Redaktionen: Public Affairs Manager Søren Lauridsen Pressechef Morten Lindbo Webredaktør Line Sandgreen

storming hos bl.a. transportbranchen for at finde de bedste metoder til at få bragt energi- og brændstofforbruget ned. I år skal der barsles med en klimaplan med et katalog over løsningsmulighederne. Dernæst skal der forhandles. Og næste år får vi en klimalov med konkrete mål og krav til bl.a. transportvirksomhederne. DTL er klar til arbejdet med at finde de bedste, grønne løsninger. Vi trak faktisk i miljøarbejdstøjet for flere år siden. Vi udsendte fx i maj 2009 brochuren ”Transportens vej til et bedre klima” med 49

Annoncekontakt: DG Media as Telefon: 7027 1155 e-mail: epost@dgmedia.dk Grafisk tilrettelæggelse: Great Communications Tryk: npctryk a/s Papir: Holmen Ideal Gloss Kontrolleret oplag: 4.266 Abonnement kr. 445,ekskl. moms. ISSN 1902-5173.

gode ideer til brændstofbesparelser. I år har vi ”DTLs miljøår” med ugentlige helt-nedepå-jorden miljøråd, DTLs konsulenter hjælper med miljøcertificeringer, vi samarbejder med Transportens Innovationsnetværk, og her i bladet skriver vi tit og ofte om miljøinitiativer som fx miljøcases i udvalgte medlemsvirksomheder. Så vi er i den grad klar. Og vore medlemmer er klar. Flere og flere indser, at brændstofbesparende løsninger også gavner bundlinjen. Som oplæg til de kommende drøftelser om klimaloven har vi disse fire konkrete ønsker:

Bladets adresse: Grønningen 17, postboks 2250, 1019 København K. Telefon: 7015 9500 www.dtl.eu e-mail: dtl@dtl.eu Forsidefoto: Forsidefoto: Per Daugaard Artikler skal være redaktionen i hænde senest den 25. i måneden. Medlem af Danske Specialmedier

Interviewedes udtalelser i DTL Magasinet behøver ikke nødvendigvis være i overensstemmelse med DTLs holdning.

2

dtl magasinet

SEPTEMBER 2012


FOTO: JOHN LARSEN

INDHOLD SEKTION 1

Nyheder 4 I Interview med klima- og energiminister Martin Lidegaard 8 I DTL udsender rapport om cabotagekørsel sammen med 3F 10 I Kort Nyt 12 I Svenske varebiler lovreguleret på lige fod med lastbiler uden problemer 14 I Elmia transportudstilling 16 I Lastbilnyheder 18 I Naboklager får kommune til at begrænse vognmandskørsel SEKTION 2

BAGGRUND

32 Ærø-vognmændene Karsten Bil Pedersen, tv., og Peer Søndermark raser mod kommunens erhvervsfjendtlige færgepolitik, der betyder længere ture og øgede omkostninger.

20 I DTL Fordelspartner 22 I Miljøråd til vognmændene SEKTION 3

FASTE TING 1. Øget produktivitet er lig med bedre miljø og økonomi. Derfor bør modulvogntog have lov til at køre under mere enkle regler end i dag. Desuden bør alle modulvogntog kunne køre med farligt gods, og de bør naturligvis kunne krydse grænserne. 2. Vi forslår også at øge transporteffektiviteten i form af vogntog med to påhængskøretøjer og øget totalvægt fra 48 ton til 50 ton totalvægt på 6-akslede vogntog og fra 54 ton til 56 ton totalvægt på nye 7-akslede vogntog.

»

3. Trængselskommissionen skal tænke i klimabaner. Øget fremkommeligheden omkring København vil give en klimagevinst. 4. Nedsæt afgiften på biodiesel, så den bliver konkurrencedygtig med den almindelige diesel. Læs interviewet med klima- og energiminister Martin Lidegaard på næste side. Erik Østergaard, adm. direktør

26 I Aktuelle sager 28 I Lederens bord: IKEAs Jonas Engberg og Martin Christensen 30 I Sagt og skrevet SEKTION 4

MEDLEMMERNE 32 I Søby-vognmænd i strid med kommunen om Ærøs færger 34 I Tre vognmandsforeninger går sammen om motorvejs linjeføring 36 I Nyt fra juristerne 37 I Interview med den danske vinder i Scanias chaufførkonkurrence 38 I Navne og noter

Samfundet risikerer at miste 14.000 arbejdspladser i transportsektoren og dermed tabe ca. 3,7 mia. kr.

«

Læs om DTL og 3Fs cabotagerapport side 8-9 SEPTEMBER 2012

dtl magasinet

3


FOTO: Biogasbranchen

SEKTION 4

Martin Lidegaard er interesseret i at få gang i gas-løsninger til lastbiler. Der er afsat 70 millioner til at støtte projekter om gas- og el-infrastrukturløsninger.

Kom med de grønne transportløsninger Nu er det alvor. Også godstransporten skal bidrage til at nedbringe CO2-udslippet. Ministeren kommer med en klimaplan inden jul og en klimalov i 2013 med krav til bl.a. transportvirksomhederne. Af John Larsen / Fotos: Per Daugaard

Nu er det for alvor transportsektorens tur til at bidrage til et mindre udslip af drivhusgasser. Den radikale klima- og energiminister Martin Lidegaard inviterer transportbranchen til at komme med egne løsninger til, hvordan man bedst kan få nedbragt CO2-udledningen og dermed klimabelastningen. »Vi kommer inden jul med en klimaplan, som i virkeligheden skal være et katalog for, hvordan vi når frem til at udlede færre drivhusgasser. Derefter forhandles der, så planen i 2013 bliver

4

dtl magasinet

udmøntet i en egentlig klimalov med krav om reduktioner,« siger Martin Lidegaard.

udledninger af drivhusgasser i 2020 i forhold til situationen i 1990, og med energiaftalen har man nået de 34

»

Vi kommer inden jul med en klimaplan, som i virkeligheden skal være et katalog for, hvordan vi når frem til at udlede færre drivhusgasser.

«

Ministeren forklarer, at regeringen med forårets brede energiaftale nåede meget langt med klimamålene. Danmark har gennem EU forpligtet sig til at spare 40 procent af de samlede

procent. Det betyder, at der mangler 6 procent, og den reduktion skal nås inden for de områder, som populært kaldes biler, boliger og bønder. Her er godstransporten også med, som en del

AUGUST 2012


Som DTL medlem og Codan kunde kan du sikre, at du kan få ordnet skader, på dig og dine medarbejdere, lige så hurtigt som på dine biler Bilforsikringer og arbejdsskadeforsikringer har det tilfælles at de begge er lovpligtige. Men det betyder ikke at alle bilforsikringer og alle arbejdsskadeforsikringer tilbyder samme fordele. Slet ikke for medlemmer af DTL og Codan kunder.

Har du ikke en arbejdskadeforsikring i dag eller ønsker du at høre mere om dine muligheder og fordele som DTL medlem og Codan kunde – så ring på 33 55 40 92.

Som DTL medlem og Codan kunde har du med en arbejdsskadeforsikring, behandlingsforsikring ved arbejdsulykke med i købet – uden merpris frem til slutningen af 2013.

Ring 33 55 40 92 … og få et godt tilbud på dine forsikringer

©Codan Forsikring A/S 08.12 CVR 1052 9638. Der dækkes med de forbehold og undtagelser, der følger af policetekster og forsikringsbetingelser.

BEHANDLINGSFORSIKRING INKLUDERET VED ARBEJDSULYKKE


af den samlede transportsektor. Blandt de danske EU-forpligtigelser på den energipolitiske område er, at vedvarende energi skal udgøre ti procent på transportens område i 2020 bl.a. ved at der fra det år skal være iblandet 10 procent biobrændstof i det almindelige brændstof. På den helt lange bane er det målet, at Danmark i 2050 siger farvel til de fossile brændstoffer – som fx diesel og benzin, vi kender i dag. Klimaministeren har ikke lagt sig fast på, hvor meget de enkelte sektorer – transport, landbrug og boliger – skal spare. Disse sektorer har fra starten været fritaget for egentlig sparekvoter fra EUs side. Men nu skal disse sektorer altså også ryste op med nogle besparelser på energiforbruget – læs brændstofforbruget hvad angår transportsektoren. »Min våde drøm er, at vi finder frem til nogle gode energibesparende løsninger på bl.a. godstransportområdet i et samspil med erhvervet. Løsninger som også skal gavne og løfte erhvervet. Der er jo ingen modsætning mellem at spare på energien og få noget økonomisk ud af det. Jeg har flere scenarier i tankerne: Ny gas-infrastruktur så lastbilerne kan køre på CO2-neutral brændstof, flere elbil-løsninger og mere effektiv kørsel med last- og varebiler.« Det, som ministeren nu lægger op til, kan nærmest kaldes en kæmpe brainstorming, som skal involvere hele transportsektoren lige fra personbiler til busser, lastbiler og tog. Ikke at forglemme skibe og fly. Der skal gives og tages. Og der skal være pisk og gulerod. »Ja, vi undersøger det hele, inden vi kommer med klimaplanen inden jul,« lyder det optimistisk fra ministeren i samtalen med DTL Magasinet op til, at det hele skydes i gang med en klimaplankonference 3. september. Her skal bl.a. DTLs adm. direktør Erik Østergaard komme med input. Repræsentanter fra landbrug, affaldssektoren og bygningsområdet er også inviteret. Der er også et indlæg om, hvordan Storbritannien fik skabt en klimalov. »Jeg kan love, at embedsmændene sidder klar med pennene spidset for at notere alle gode ideer ned.«

FOTOs: Per Daugaard

SEKTION 4

»

Vi skal finde frem til nogle gode energibesparende løsninger på bl.a. godstransportområdet i et samspil med erhvervet

«

Klima- og energiminister Martin Lidegaard

gaard, at »erhvervene skal være med i processen. Det bør være sådan, at fx transportsektoren kan se sig selv i den kommende lov. Grøn omstilling er jo også gode forretninger.« I forbindelse med energiaftalen blev der afsat en pulje på 70 millioner kroner til fremme af gas- eller el-infrastruktur i transportsektoren. Holder I stadig fast i, at energibesparelserne skal finder dér, hvor man får størst effekt ud af det? »Ja. Men en del af de kommende måneders øvelser går ud på at finde ud af, hvor det er mest effektivt at sætte ind. Vi ved det ikke endnu.« Regner I med en klimaeffekt af de kommende kilometerafhængige lastbil-

afgifter? »Vi forestiller os en mindre klimaeffekt. Kommer der en CO2-reduktion på den konto, så vil det blive indregnet som en del af transportens bidrag til færre udledninger af drivhusgasser,« siger han. I 2050 skal vi sige farvel til enhver form for konventionel diesel. Er det realistisk? »Det mener jeg. Tænk på hvor meget der forskes og investeres i alternative brændstoffer.« Har regeringen ambitioner om at sætte et dansk aftryk på den internationale klimadagsorden? »Vi bliver aldrig indlandsisens redning. Det danske bidrag bliver at sætte nogle grønne standarder og vise omverdenen, hvad der kan gøres på energiområdet.« Kan politikerne ikke blive for ambitiøse, mens regningen skal betales af erhvervsliv og borgere? »Jeg foretrækker at se på det som vejen til mere intelligente transportløsninger. Vi har jo i forvejen gode traditioner for alliancer og samarbejde om nye løsninger. Forestil jer, at udenlandske virksomheder kommer til Danmark for at lære om, hvordan vi har gennemført grønne omstillinger i transportsektoren.« Du nævnte i et interview for ti år siden her i bladet som nybagt trafikordfører, at de radikale skulle væk fra deres ry som miljøhippier. Hvordan synes du, det er lykkedes? »Hele den grønne dagsorden er jo flyttet fra de helliges klub til at være alles dagsorden i dag. Også erhvervslivets. Jeg er da mindst lige så overbevidst om det nødvendige i miljøindsatsen nu som for ti år siden.« Læs også lederen side 2 med DTLs fire konkrete bud på grønne løsninger.

»Der er ingen modsætning mellem at spare på energien og få noget økonomisk ud af det«

Grøn omstilling er god forretning Selv om regeringen og ministeriet nok har en del af næste års klimalovs indhold liggende klar i skuffen, så forsikrer en åbensindet Martin Lide-

6

dtl magasinet

SEPTEMBER 2012


En ny klasse til en ny tid. Den ny Antos. Specielt udviklet til tung distributionskørsel.

Et mærke fra Daimler AG

Kodeordene er manøvredygtighed og høj effektivitet. Den ny Antos er helt fra bunden udviklet til de særlige krav, der stilles til tung distributionskørsel. Den vil få både virksomhedsledere og chauffører til at løfte øjenbrynene fra dag et. Og langt ud i fremtiden, takket være Euro VI-motorerne, der er standard i Antos. Overbevis dig selv hos Mercedes-Benz forhandleren og på www.mercedes-benz.com/the-new-antos


ARKIVFOTO: Claus Haagensen, Chili Foto

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Cabotagetrussel dokumenteret:

Tusindvis af transportjob i fare

Af John Larsen

At få styr på snyd og ulovlig cabotage kræver politisk vilje, mener DTL og 3F.

I næste måned spiller regeringen ud med sin rapport om fornyet indsats mod social dumping. DTL har sammen med 3F givet deres informative indspark ved at udsende rapporten ”Cabotagekørsel i Danmark – en rapport om et samfundsproblem”. Titlen angiver stemningen: Danmark er i færd med at miste tusindvis af lastbiljob. Vognmænd og chauffører – gode skatteydere – erstattes af meget billige chauffører og transportfirmaer fra Østeuropa. »Rapportens konklusion er, at det vil koste Danmark 3,7 mia. kroner årligt i 2020, hvis den nuværende situation fortsætter og den danske vognmandsbranche udkonkurreres af chauffører, som

To krav til regering og Folketinget DTL og 3F stiller disse to krav til politisk handling: 1. Danmark bør fortolke EUs cabotage-regler, så reglen om tre ture på syv dage tages bogstaveligt. Man bør ikke kunne køre tre nye ture blot ved at krydse grænsen med et nyt internationalt læs. 2. Danmark bør allerede nu melde klart ud, at vi er imod en fuldstændig liberalisering af transportmarkedet om 18 måneder.

8

dtl magasinet

kører i Danmark på udenlandske løn- og arbejdsforhold,« siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard. EU har samtidig planer om at give cabotagekørslen endnu mere fri fra 2014, men selv uden EUs plan for yderligere liberalisering er der udsigt til, at mindst 800 job forsvinder hvert år. I alt godt 14.000 arbejdspladser inden 2030. »Det skyldes bl.a., at kontrollen mod lovbrud er alt for slap. I værste fald mister vi 1.600 chaufførjob om året. Men vi kan bevare vores godt 30.000 job, hvis

»Samfundet risikerer at miste 14.000 arbejdspladser i transportsektoren.«

Fra rapporten

vi sadler om, og hvis vi får styr på den piratkørsel, der præger branchen. Men det kræver politisk vilje, bremse på EUs planer og kontrol, der virker,« siger Jan Villadsen, formand for 3F's Transportgruppe. 3F advarer mod, at de sidste danske chauffører kan være væk i 2029. Rapporten er bestilt af DTL og 3F og

indeholder nye beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og ekspertvurderinger af de økonomiske og sociale konsekvenser for det danske samfund. Erik Østergaard fremhæver, at cabotagekørsel i sig selv er fornuftigt: »Det sikrer, at en udenlandsk lastbil ikke behøver at køre tom efter sine internationale kørsler til og fra landet. Problemet opstår, når reglerne for cabotage tolkes sådan, at det kan give anledning til misbrug af adgangen til at køre indenrigskørsel her i landet.« 14.000 arbejdspladser på spil Rapporten påviser, at det ikke kun er et problem for branchen. Det er et problem for hele det danske samfund: Transportbranchen og dets følgeerhverv bidrager med næsten 23 mia. kr. årligt til Danmarks samlede velstand. Men branchen får det stadigt sværere, og misbrug af cabotageadgangen er med til at forværre situationen. Samfundet risikerer at miste 14.000 arbejdspladser i transportsektoren og dermed tabe de nævnte ca. 3,7 mia. kr.

Glidebane til social dumping Professor Henning Jørgensen, Aalborg Universitet ser ifølge rapporten tre overordnede konsekvenser af cabotage-kørslen: 1. Faldet i arbejdsstyrken. 2. Et nedadgående pres på løn- og arbejdsvilkår. 3. Snyd, bedrageri og omgåelser er et myndighedsproblem.

”At reglerne omgås, er direkte konkurrenceforvridende og fører til social dumping. Det er at presse lønninger og arbejdsvilkår nedad. Men heldigvis er det noget, som EU vil holde øje med – og det er også et område, der er stort behov for at holde øje med.”

AUGUST 2012


REAKTIONER PÅ RAPPORTEN DF-trafikordfører Kim Christiansen på vej i en lastbil fra N.C. Christensen & Sønner, Hurup Thy, for sammen med chaufføren Luffe at få indblik i, hvad der foregår ude på vejene.

Kim Christiansen (DF): Jeg tog på en lastbiltur 29. august for at få et dybere indblik i den seneste tids debat om snyd med cabotagereglerne og godstransportens øvrige udfordringer. Cabotage-reglerne tillader udenlandske chauffører at køre tre daglige ture i Danmark til udenlandsk løn, som kan være helt ned til en tiendedel af en dansk. Det truer med helt at udkonkurrere danske vognmænd. Rigspolitiet gennemførte for nylig fire razziaer mod udenlandske chauffører og fandt desværre et chokerende omfang af snyd med køre-hviletid og cabotage. På blot tre år er der blevet 5.500 færre indregistrerede lastbiler i Danmark. En stor del af forklaringen skyldes udflagning til andre lande. Det betyder færre jobs og skatteindtægter til Danmark. DTL og 3Fs rapport fastslår, at den udvikling kan koste Danmark helt op til 3,7 mia. kr. om året. Turen her er et forsøg på at blive klogere på, hvad vi skal leve af i Danmark. Det er jo ikke nok, at vi skaber flere jobs i Danmark, vi skal også bevare dem, vi har. Den pointe så jeg ikke noget til i regeringens finanslov.« Kim Christiansen har foreslået, at 3F blokerer de virksomheder, der snyder med cabotagereglerne. Ane HalsboeLarsen (S): »Regeringen har allerede fuld fokus på de udenlandske chauffører. Siden foråret har vi haft et ekspertudvalg siddende, som er i gang med at kortlægge problemerne med snyd, og transportministeren kikker i øjeblikket på, om den danske tolkning af reglerne kan eller skal ændres. Vi har allerede sat bødestraffen op og fået mere kontrol på vejene for at fange dem, der snyder. Og vi har set et boom i antallet af bøder. Tolkningen af cabotagereglerne må ikke sætte Danmark dårligere end vore EU-naboer. Vi må se, om vi inden for EU-reglerne kan stramme op.«

SEPTEMBER 2012

FOTO: ULRIK OLESEN

Rapporten har givet anledning til flere politiske udmeldinger:

Henning Hyllested (EL): »Rapporten viser, at EU-reglerne om cabotagekørsel er ved at smadre det danske transporterhverv. Enhedslisten foreslår, at reglerne strammes op, og EU-Kommissionens planer om total liberalisering i 2014 afvises. Vi foreslår, at der højst tillades én cabotagetur i umiddelbar tilknytning til en international transport. Herefter skal der være en karensperiode på syv dage, inden lastbilen og/eller chaufføren kan vise sig i landet med en ny international transport. At tillade tre ture har ikke noget med hensynet til miljø at gøre. Hvor kommer tallet tre fra? Kontrollen med ulovlig cabotagekørsel skal styrkes ved at, politiets tungvognssektion udvides og gennemfører flere landevejskontroller. Det er vigtigt, at arbejdsgivere og fagbevægelse er enige om, at problemet med cabotagekørsel er den største trussel mod vognmandsbranchen og chaufførerhvervet i Danmark til dato. Men det er op ad bakke. Fri bevægelighed for arbejdskraft og varer er kernestof i EU.« Kristian Pihl Lorentzen (V): »Rapporten er nyttig som grundlag for det videre arbejde med at sikre lige konkurrencevilkår for vognmænd på tværs af grænserne. Den er også et godt grundlag for Vejtransportrådets igangværende vigtige arbejde med inden jul at udarbejde en handlingsplan for genopretning af danske vogn-

mænds konkurrenceevne. Venstre opfordrer regeringen til at melde til EU, at Danmark ikke støtter yderligere liberalisering af cabotagereglerne fra 2014. Begrundelsen er, at det europæiske arbejdsmarked, herunder lønniveauet, skal være i langt bedre balance, før der kan liberaliseres yderligere. Ellers smadrer vi den danske vognmandsbranche. Venstre bakker op om de nuværende cabotageregler. Men vi forlanger en langt mere effektiv kontrol af, om de overholdes. Udenlandske lastbilers omgåelse af reglerne er konkurrenceforvridende landevejsrøveri, som politiet skal stoppe. Til det bør vi indføre et vejpoliti a la det tyske BAG. Venstre støtter arbejdet med en præcisering af de nugældende cabotageregler, så det ikke er muligt at spekulere i omgåelse af reglerne. Præciseringen skal foregå, så den ikke konflikter med EUs cabotageregler.« Rapporten er spækket med facts og giver på 26 sider et overblik over historik, beskæftigelse, økonomi, social dumping, internationale erfaringer og branchens forslag til en løsning.

Læs rapporten på hjemmesiden www.dtl.eu

dtl magasinet

9


KORT NYT

Svensk registrering af affaldstransportører Vognmænd, der kører affald i Sverige, skal være registreret hos de svenske myndigheder. Vognmændene skal også være registreret i Danmark og dét uanset hvilket og hvor meget affald, der køres med, ligesom vognmanden skal være dansk registreret, selv om der alene køres affald til eksport.

DTL er med i Erhvervs- og Vækstministeriets og Eksportrådets nye fremstød, som skal vise udlandet, hvad der sker i Danmark, hvad angår virksomhedernes sociale- og miljømæssige ansvar. Det sker på hjemmesiden www. danishresponsibility.dk, hvor transportsektoren er en af flere brancher, der viser hvad de dur til inden for CSR – Corporate Social Responsibility. Meningen er at fremme indsatsen for en bæredygtig fremtid, hvor der lægges vægt på konkurrencedygtige og ansvarlige virksomheder, som

bidrager til en bedre verden med bedre produkter. De tre DTL-virksomheder, der optræder på hjemmesiden, er SCT Transport i Gilleleje (vinderen af Årets Transportvirksom 2012), Danske Fragtmænd og Leif M. Jensen A/S, Glostrup. Der er også omtale af DTLs kampagne Trafiksikkerhed i Øjenhøjde, pjecen ”Transportens vej til et bedre klima 49 veje til at spare på brændstoffet” og nydanskerkampagnen ”Tag plads i førerhuset”.

begrænsede. Tilskuddet kunne kun gives til investeringer i sideskørter til påhængsvogne eller i lavt byggede sættevogne. DTL foreslog en udvidelse af mulighederne, og daværende transportminister Hans Chr. Schmidt lagde op til, at pengene da skulle ud at arbejde til gavn for miljøet. Men nu er pengene sendt retur til statskassen.

Merit-ambassadører skal på turné Transporterhvervets uddannelser, TUR, klæder nu ti chauffører på til at udbrede kendskabet til Meritvejen. Uddannelsesambassadørerne er alle blevet faglærte via meritvejen og er oplagte til at videregive egne

Sundhedsordningen hjælper sygemeldte hurtigere tilbage på jobbet.

Stor tilfredshed med sundhedsordning

42 millioner mindre til miljøprojekter Et politisk flertal har besluttet at inddrage en tilskudspulje på 42 millioner kroner, der ellers var afsat til støtte til aerodynamisk udstyr til lastbiler med mere. Årsagen er, at der har været en meget begrænset interesse for ordningen. Der er kun udbetalt ca. 200.000 kroner i tilskud. Årsagen til den ringe interesse har efter DTLs mening været, at miljøpuljens muligheder har været alt for

FOTO: PENSIONDANMARK

Tre DTL-virksomheder med i fremstød for Danmark

erfaringer til chauffører, der overvejer at påbegynde uddannelsen. De håndplukkede chauffører har netop været på kursus i at videreformidle praktisk og relevant information om uddannelsen.

Der er meget stor tilfredshed blandt medarbejderne med sundhedsordningen i PensionDanmark, viser en ny brugerundersøgelse. Her svarer 99 procent, at de vil benytte sundhedsordningen i PensionDanmark, hvis de igen får problemer. Blandt de 25 procent, som har været sygemeldt i forbindelse med behandlingen i sundhedsordningen, svarer 77 procent, at behandlingen har hjulpet dem hurtigere tilbage på jobbet. Medarbejdere med en sundhedsordning i PensionDanmark har adgang til hurtig behandling ved arbejdsrelaterede problemer og gener i led, muskler og sener. På den måde kan de tage små skavanker i opløbet og dermed forebygge længerevarende sygefravær og i sidste ende førtidspension. Mere end 120 sundhedscentre fordelt over hele landet sikrer behandlinger tæt på medarbejderen.

Tysk vejskat på landeveje Nu skal der betales Maut for at køre på nogle udvalgte tyske landeveje. Det gælder alle lastbiler over 12 ton. Udvidelsen trådte i kraft 1. august.

Kurser i transportoverenskomst, kompetencefonde og meget mere Dansk Erhverv lægger op til en lang række kurser i efterårets løb. For vognmænd er der kurser i transportoverenskomsten herunder ansættelse og opsigelse, lønninger, arbejdstid og meget mere. Deltagerne får også tjek på bl.a. ansættelses-

10

dtl magasinet

kontrakter. Der er også lynkurser om, hvordan man kan udnytte transportbranchens kompetencefonde til opkvalificering og efteruddannelse Der er også kurser i fx konflikthåndtering, hvordan man som ejerleder kan bruge en pro-

fessionel bestyrelse, og hvordan man håndterer dårlige betalere. Man kan lære om, hvordan man skriver et tilbud til det offentlige og vinder udbuddet. Der er også mulighed for at få viden om internettets erhvervsbaserede, sociale netværk Linkedin, der

alene i Danmark har 900.000 brugere. Få mere at vide og tilmelding på hjemmesiden www.danskerhverv.dk. Man kan også sende en e-mail til jrp@danskerhverv. dk.

SEPTEMBER 2012


90 ØRE I RABATT PÅ DRIVSTOFF*

SHELL FUELSAVE DIESEL – UDVIKLET TIL AT KØRE LIDT LÆNGERE PÅ LITEREN* I tunge køretøjers motorer dannes der med tiden belægninger, der kan øge brændstofforbruget. Det avancerede additiv i Shell FuelSave Diesel indeholder et effektivt rensemiddel, der forhindrer dannelse af disse belægninger. Resultatet? Forbedret brændstoføkonomi i hele køretøjets levetid – uden at det koster ekstra på vores servicestationer. Sparer brændstof i hele køretøjets levetid* Bevarer køretøjets effektivitet Reducerer fald i motorydelsen Forebygger rust i brændstofsystemet Reducerer skumdannelse ved tankning Lær mere om Shell FuelSave Diesel Besøg os på Shell, Lejrvejen 6 i Padborg, torsdag d. 27. september fra 11-15, hvis du vil høre mere om vores nye Shell FuelSave Diesel.

YOUR PARTNER ON THE ROAD

*Sammenlignet med diesel uden brændstofbesparende additiv. Besparelser kan variere afhængigt af lastbil/køretøj. Interne Shell-test med tunge køretøjer brugt inden for vejtransport har vist brændstofbesparelser på op til 3 % sammenlignet med diesel uden brændstofbesparende additiv. Kundetest har bekræftet disse resultater og i nogle tilfælde er der opnået større besparelser.


SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

ARKIVFOTO: PER DAUGAARD

Lastbiler og varebiler side om side. I Sverige er de også sidestillet i lovgivningen. Her skelnes ikke mellem godskørsel i små og store biler. Det har branchen det helt fint med. Sådan bør det også være i Danmark, mener DTL og 3F.

Smertefri lovregulering af svenske varebiler

Svensk transportbranche hylder ens regler for al godstransport uanset bilernes vægt. Men gode tilstande på varebilsområdet står i skærende kontrast til de stigende ulovligheder fra udenlandske, tunge lastbiler, hvor ulovlig cabotage kobles sammen med vare- og menneskesmugling og transport af kopivarer. Af freelance journalist Johan Erichs

Modsat i Danmark er svenske varebiler under 3.500 kilo omfattet af de samme lovkrav som tunge lastbiler. DTL, 3F med flere så gerne samme tilstande herhjemme, så godskørselslovens regler også kommer til at omfatte varebiler. Derfor har DTL Magasinet undersøgt, hvordan varebilskørslen har det på den anden side af sundet. Herhjemme har der bl.a. været en vis frygt for, at en lovreguleret varebilskørsel ville åbne for unfair

12

dtl magasinet

konkurrence fra useriøse foretagender, der ikke følger reglerne, men ifølge svenske transportorganisationer er der ikke opstået et useriøst marked eller prisdumping fra fx udenlandske transportfirmaer. »Loven virker positivt og gør, at alle, der bedriver godstransport, skal følge de samme regler. Det gør det enklere for alle parter – både for de næringsdrivende og for de kontrollerende myndigheder. Desuden værner loven om en god konkurrence-neutralitet,« siger Bertil Dahlin, kommunikations-

chef i vognmændenes organisation, Sveriges Åkeriföretag. Konkurrence fra udenlandske varebiler eller lette lastbiler forekommer ikke, oplyser han. »Varebilerne har så tætte kontakter med kunderne og derfor stilles krav om sprog og service, som udenlandske chauffører ikke kan matche. Jeg ser det som svært for udenlandske aktører at slå igennem på det svenske marked for varebiler.« Tendensen har de senere år været, at flere og flere fremstillingsvirksom-

SEPTEMBER 2012


heder vælger egne varebiler fra og i stedet køber tjenesterne fra transportfirmaer. Den trend vil fortsætte. For mange virksomheder er det for dyrt at have egne biler, der kun udnyttes få timer om dagen,« forklarer Bertil Dahlin. Illegal konkurrence på det tunge område Derimod er distancetransporter med tungere biler mere udsat for udenlandsk konkurrence. »Der forekommer en øget illegal konkurrence. Politi og retsvæsen slæber efter, når det gælder kontrollen. I dag er den ulovlige cabotagekørsel definitivt en trussel mod den svenske transportbranche. Vi stræber ikke efter noget totalforbud mod cabotage. Tanken er god nok ud fra et effektivitets- og miljøperspektiv, men loven skal følges. Det er det, vi kræver. Løn og sociale vilkår i EU-landene er så forskellige, at der ikke findes en chance for at skabe en neutral konkurrencesituation i transportbranchen,« siger Bertil Dahlin. Heller ikke i samarbejdsorganisationen for svenske arbejdsgivere, Transportgruppen, har man mærket nogle problemer i varebilssektoren, og man ser heller ikke nogen fare for, at de gældende regler risikerer at rykke ved konkurrencesituationen. »Der forekommer ikke nogen udenlandsk konkurrence eller falske vognmandsvirksomheder inden for nærdistributionen, som klares af varebiler. Danmark lider måske mere under useriøse aktører på dette område på grund af sin geografiske beliggenhed og nærhed til kontinentet,« siger Anders Norberg, vicedirektør i Transportgruppen, Biltrafikens Arbetsgivareförbund. Her mærkes i øvrigt en stigning i varebilstransporten. Stramninger efterlyses Transportbranchen i Norden lider til gengæld hårdt under den øgede ulovlige konkurrence fra især østeuropæiske transportører, som dumper priserne og udfører ulovlig cabotage. Det er svært at kontrollere, om love og regler efterleves, og fx cabotagekørsel er ikke noget, der prioriteres højt hos retsvæsen og politi, når forbrydelser skal bekæmpes. Den ulovlige kørsel kobles endda sammen med anden ulovlig virksomhed som menneskesmugling, og

SEPTEMBER 2012

Ens godskørselsregler for varebiler og lastbiler op i Vejtransportrådet Vejtransportrådet skal vurdere fordele og ulemper ved at lade varebilerne være omfattet af godskørselsloven Det sker på anmodning af transportminister Henrik Dam Kristensen. DTL og 3F opfordrede i juni ministeren til at ændre reglerne om udstedelse af tilladelser, så al godstransport for fremmed regning omfattes af samme tilladelseskrav – uanset vægtgrænse. DTL og 3F har reageret på et notat fra Trafikstyrelsen, som afviser et forslag om en fælles tilladelsesordning med henvisning til de administrative byrder og store omkostninger. Til gengæld tager Trafikstyrelsen ikke stilling til et politisk ønske om at få ensartede konkurrencevilkår og sikring af, at lovgivningen bliver overholdt. Og ikke mindst at skatter og afgifter bliver betalt. DTL er nået frem til, at Trafikstyrelsens beregninger af administrationsomkostningerne er for højt sat. »Som reaktion på styrelsens notat, kunne DTL påvise i et notat, at antallet af virksomheder, der kører gods med varebil for fremmed regning, kun vurderes til en fjerdedel

indførsel af ulovligt fremstillede produkter (piratkopiering) og rendyrket varesmugling. »Vi får signaler om, at den trafik

»Det er godt med

ens regler for hele godstrafikken, da det formodentlig hindrer useriøs konkurrence

«

Niklas Reinholdt, direktør i Västberga Åkeri i Stockholm

bare stiger og stiger, men vi har svært ved at sætte tal på, eftersom der ikke sker nogen kontrol af den ulovlige kørsel. Brancherepræsentanter mærker en tydelig stigning i den illegale cabotage. Kedeligt nok tager politiet ikke fat i problemet. Der er lave straffe, og politiet begrunder det med begrænsede ressourcer. Straffen må skærpes, så politi og retsvæsen motiveres til at

af det, som Trafikstyrelsen var kommet frem til – nemlig godt 4.000 virksomheder, der i givet fald skulle underlægges krav om vejtransporttilladelse,« siger erhvervspolitisk chef for DTL Ove Holm. Han peger samtidig på, at en hel del vognmandsvirksomheder med tilladelser også har varebiler, så det bidrager til at mindske de administrationsomkostninger, der måtte være for Trafikstyrelsen. DTL har beregnet, at ved det maksimale antal virksomheder på godt 4.000, som vil skulle have tilladelse, vil de årlige administrationsomkostninger udgøre knapt en fjerdedel af det, som Trafikstyrelsen nåede frem til i sit notat – nemlig 17 mio. kr. »Vi har også gjort ministeren opmærksom på, at der ifølge Sveriges Åkeriföretag til sammenligning kun er 6.900 varebiler indregistreret til godstransport i Sverige. DTL finder det ikke sandsynligt, at Danmark skulle ligge på et markant højere niveau end Sverige, hvad angår antal varebiler, som skal have tilladelse,« siger Ove Holm.

opklare disse forbrydelser, som på sigt risikerer at slå den svenske transportbranche ud,« mener Anders Norberg. Niklas Reinholdt, direktør i Västberga Åkeri i Stockholm hylder, at den svenske godskørselslov også omfatter varebiler: »Det er godt med ens regler for hele godstrafikken, da det formodentlig hindrer useriøs konkurrence.« Udenlandsk konkurrence på varebilerne i Stockholm er der ikke noget af ifølge direktøren. »Derimod har vi helt stoppet med at køre langdistance og transporter med trækkere. Vi kan ikke konkurrere. Om denne konkurrence er lovlig eller ulovlig, kan jeg ikke sige.« Til gengæld stiger virksomhedens varebilskørsel, fordi der er mere efterspørgsel efter fleksible løsninger. Västberga Åkeri distribuerer kun gods inden for Stor-Stockholm, og godt en snes ud af i de i alt 75 lastbiler er varebiler.

dtl magasinet

13


SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

38.000

til svensk transportudstilling Sveriges og efterhånden også Skandinaviens største transportudstilling på Elmia-arealerne ved Jönköbing blev atter en stor succes med hele 38.786 gæster på de fire åbningsdage, hvor vejret også var en god medspiller.

Ifølge arrangørerne af Elmia 2012 blev det en messe med vigtige kundemøder og debatter, god stemning og festlige folk. Her er blot et minimalt udpluk af nyhederne fra standene, som DTLs konsulent Hans Skat har bidt mærke i: Store kraner fra Effer 955 PROGRESS løfter 2,3 tons i 23 meter. Udstyret med det nye elektroniske styresystem PROGRESS optimerer helt lastbilens stabilitet i alle driftsformer og giver en visuel feed-back (numerisk & grafisk) om kranens ydeevne.

I VBG-pavillonen kunne man bl.a. se trækbjælken CMS 63V, som er køretøjstilpasset med boltet/nittet design, som gør den let at indbygge, idet lastbilproducenterne i stigende grad leverer færdighullede chassiser, som ikke tillader yderligere boring. Der var også et trækbjælkesystem til indvendig montering, CMS DBI, som giver en koblingsplacering nær lastbilens bagaksel, når der er krav om en fremadflyttet og lavt monteret kobling.

Volvo viste naturligvis kræfterne frem i form af den 750 hestes lastbil, den kraftigste lastbil i verden. Og den nye luftaffjedring af foraksel uafhængigt ophængte hjul. Scania viste bl.a. sit Ecolution by Scania koncept, der består af fire forskellige områder – køretøj, vedligeholdelse, chauffør og coaching, som optimerer vognmandens økonomi og vores andres miljø.

Nye kraner – nye farver, lige til Barbie og Ken.

Ny svenskerstørrelse, en næsten fem meter længere trailer i Sverige på 18,35 meter.

14

dtl magasinet

Interessant opbygning hvor kranen er placeret på ladet. Det gør, at der kan skiftes til en anden ladtype. Det øger fleksibiliteten.

SEPTEMBER 2012


Spar op til

7 % brændstof

Nye Volvoer med Sølv-servicekontrakt Vognmand Leif Hansen er én af de 60 progressive fragtmænd, der i dag står bag Danske Fragtmænd A/S. Den moderne fragtmandsvirksomhed har de seneste 3 år ligget i den nye Danske Fragtmandscentral i Logistikparken i Brabrand og udviklingen er gået hurtigt. Virksomheden beskæftiger 60 mand og har 42 lastbiler i flåden – heraf 19 Volvoer og der er 2 mere i ordre. ”Der kommer flere Volvoer i flåden på grund af I-Shift, den gode driftsikkerhed, et kanon samarbejde med Volvo og ikke mindst på grund af den nye forbedrede Volvo Sølvkontrakt, som nu dækker hele drivlinien inkl. kobling og SCR system,” udtaler vognmand Leif Hansen.

Læs mere om, hvordan du sparer brændstof på: volvotrucks.com/everydropcounts

Volvo Trucks. Driving Progress


SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

FOTO: VOLVO

Ny Volvo FH-serie

16

dtl magasinet

For at demonstrere den ekstraordinært stabile kørsel gik verdensrekordholderen i linedans, Faith Dickey, på line mellem to kørende FH-lastbiler på en motorvej i Kroatien. Den nervepirrende tur kan ses på Youtube.

8x2 tridem til 32 tons totalvægt

FOTO: VOLVO

Volvo har for få dage siden præsenteret en helt ny FHserie lastbiler, der nok skal vække interesse blandt vognmændene. FH-serien har gennem årene været blandt de mest populære lastbiler herhjemme. Den nye lastbilserie blev præsenteret 5. september i Göteborg, efter dette blads deadline. Adm. direktør for Volvo Trucks, Claes Nilsson, har imidlertid allerede meldt ud, at der bliver tale om en lastbil, der »vil bringe os langt ind i fremtiden.« Den nye serie skulle indeholde forbedringer af sikkerheden, effektiviteten og kvaliteten, kernepunkter som allerede har kendetegnet FH-lastbilerne i næsten to årtier. Blandt nyskabelserne er en helt ny individuel forhjulsaffjedring til tunge lastbiler med venstrestyring. Noget der »vil revolutionere køreegenskaberne i lastvognsbranchen,« som Volvo nævner det. Individuel forhjulsaffjedring betyder, at hvert forhjul affjedres separat, så det ene ikke påvirker bevægelsen af det andet. Da begge forhjul bevæger sig individuelt, er resultatet en jævnere, mere stabil kørsel på vejen. Eftersom bevægelserne ikke overføres fra det ene hjul til det andet, øges følelsen af præcision og kontrol. Mere om den nye FH-lastbil i næste nummer.

Volvos 8x2 tridem model kan leveres fra slutningen af året.

Nu kan man bestille 8x2 tridem med løft- og styrbare pusher og løbeaksler til Volvos FM/FMX og FH/FH16. Kombinationen passer til de nye vægtregler, som tillader 32 tons totalvægt på 4-akslede lastvogne med tre aksler i bogien. Den fra Sverige så kendte 8x4 tridem med løft- og styrbar

løbeaksel er blevet meget populær, efter de nye regler er kommet til, melder produktchef Claus Jensen, Volvo Lastvogne Danmark A/S. »Især vognmænd med kran og hejs på lastvognen er glade for løsningens akseltryksfordeling, fremkommelighed i terræn og manøvreevner.« Kører man sjældent eller aldrig

i terræn men derimod mange landevejskilometer foretrækker flere kun at have træk på én aksel, og at kunne hæve aksler, når der køres helt eller delvist tomt. Derfor er der i dag et marked også for 8x2 tridem-biler, hvor pusher- og løbeaksel kan hæves, og hvor som minimum pusherakslen er styrbar. Den elektronisk styrede luftaffjedring gør, at man kan optimere akseltryksfordelingen i 2- og 3-akslede bogier efter national lovgivning ved hjælp af programmering. Til de danske regler passer en fordeling med lovens maksimalt tilladte drivakseltryk på 11,5 tons godt sammen med 6,3 tons på hver af de to øvrige aksler i bogien. Med en 9-tons foraksel opnås den maksimalt tilladte totalvægt i Danmark på 32 tons, oplyser produktchefen. Mens den nye 8x2 tridem model kan bestilles her fra september i Danmark til levering sidst på året, er den leveret til nogle franske og hollandske kunder.

SEPTEMBER 2012


4659

Ny Mercedes til distributionskørsel Mercedes holdt danmarkspremiere på sin nye distributionsbil, Antos, på udstillingen Transport Øst i Greve først på måneden. Lastbilen bliver naturligvis også et af slagnumrene på den store IAA-transportudstilling i Hannover senere på måneden. »Antos er vores bedste bud på den perfekte distributionsbil til korte og de lidt længere distancer anno 2012,« siger salgschef Lasse Wöhlk. Varedistribution kræver mange stop, endagsture over forskelligt regionalt terræn og stor variation i størrelsen på lasten. Antos er designet

specifikt til den type kørsel. Mercedes fremhæver også et ekstra godt udsyn og en veludviklet manøvredygtighed, når bilen skal styres ind på snævre pladser og aflæsningsområder. Antos har Euro 6-motorer, og bilen leveres med ikke mindre end 13 motorvarianter.

Ny hurtigservice på lastbilsyn Danske vognmænd kan nu spare tid, når de ruller deres lastbiler ind til syn. Applus+ Bilsyn har investeret i nye bremserullefelter flere steder i landet. »Når vognmændene ikke behøver at møde til syn lastet med gods på deres køretøjer, bliver det både hurtigere, billigere og meget nemmere for vognmændene at planlægge et syn. At skulle fylde en pulvertankvogn med vand eller pulver, der bagefter skal suges op igen, er en bekostelig affære. Så de nye muligheder er vi meget positive over,« siger chefkonsulent Frank Davidsen, DTL. De nye, forbedrede rullefelter kommer til at indgå som en del Applus+ Bilsyns netværk af 65 haller, der syner tunge køretøjer, og som tilsammen udgør en stærk base for erhvervskøretøjer i Danmark. Dette netværk skaber en målbar gevinst for vognmændene: »Succesfuldt bilsyn handler ikke kun om at have mange haller, men om at de haller, man har, opfylder kundernes behov for service og tilgængelighed. Vi ved, hvor vigtigt det er for vores kunder, at servicen og fleksibiliteten

er i top,« siger adm. direktør i Applus+ Bilsyn, Per V. Rasmussen. I alt har Applus+ Bilsyn 27 steder landet over, hvor vognmændene ikke skal belæsse deres sættevogne og trailere, når de skal til syn.

Besøg os i hal 27 på stand F22!

n! ke tideåbnes og k i d l i p S kan RTAIN – r. CU kunde SPEED n 35 se u k å p ll.com lukkes argobu www.c å p e r Me

Lynhurtigt

SPEED CURTAIN – klar på kun 35 sekunder.

SPEED CURTAIN fra Schmitz Cargobull. Så er der fart på.

SEPTEMBER 2012

www.cargobull.com

Det unikke SPEED CURTAIN, et innovativt mikro-stolpegardin, åbner siden på traileren på kun 35 sekunder. Du er allerede i gang med at læsse, mens andre stadig er ved at åbne. – just more.

net 401724 dtl magasi Mere information: +45 74 67


SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Efter mere end tres år på samme adresse:

Kommune begrænser lastbilkørsel efter naboklager mindre end i dag,« siger DTLs chefjurist John Roy Vesterholm. »Alligevel har kommunen og siden Naturklagenævnet valgt at lytte til to naboers klager. Sagen er udtryk for et besværligt erhvervsklima, som vi oplever mere og mere af,« fortsætter han.

FOTO: ROBERT ATTERMANN/ RED STAR PHOTO

Kurt Kristensen: »Vi er endt i nabochikane. Der er 50 huse nær vores virksomhedsadresse, og kun to naboer har klaget.«

Af John Larsen

No Vognmandsforretning har siden 1947 passet sine kunder og kørt med sine lastbiler fra samme adresse, men nu lægger kommunen hindringer i vejen, så vognmanden får sværere ved at konkurrere om kunderne med andre grovvare-transportører. To naboer har igennem mere end et årti klaget over støj fra den tidlige morgenkørsel fra garagen. Nu har kommunen givet efter og forbudt vognmand Tommy Kristensen at køre

18

dtl magasinet

ud fra garagen før tidligst klokken seks om morgenen. Det er cirka halvanden time senere end nødvendigt for at leve op til kundernes krav og nå dagens ture inden for en arbejdsdag. Påbuddet skal ifølge Natur- og Miljøklagenævnet træde i kraft 1. november i år. »Selvfølgelig skal man tage hensyn til sine naboer. Men virksomheden har kørt frem og tilbage på ejendommen i mere end tres år og har aldrig støjet

Paragrafrytteri Det er ikke for meget sagt, at sagen har tæret på kræfterne hos nu pensioneret vognmand Kurt Kristensen og hans to sønner, der kører virksomhedens to lastbiler. Tommy Kristensen er vognmand, mens Søren Kristensen passer regnskaberne ved siden af chaufførjobbet. Kurt Kristensen: »Vi er endt i det rene paragrafrytteri og nabochikane. Der er 50 huse nær vores virksomhedsadresse, og kun to naboer har klaget.« Kurt Kristensen er derfor gået til formanden for Ringkøbing-Skjern Kommunes teknikudvalg, Ole Kamp (V) for at få sagen rejst på ny. »Vi har ellers forsøgt at imødekomme naboerne bl.a. ved at opgive vores containerkørsel og dyretransporter, så vi nu kun kører med foderstoffer. Og begge lastbiler er moderne, tre akslede Mercedes Actros Euro 4 med tre akslede anhængere.« Og når han kalder det hele for en gang paragrafrytteri, skyldes det, at sønnen, Søren Kristensen, i stedet kan tage sin lastbil med hjem til sin private bopæl og starte derfra kl. 4:30 hver morgen. Han bor 15 meter fra værkstedet og kører nøjagtig samme vej forbi naboerne! Vognmand Tommy Kristensen kan på tilsvarende vis køre hjemmefra så tidligt, det skal være, fra sin bolig lige i nærheden. »Kommunen har anvist, at vi godt må køre, som vi vil, fra Tommys adresse i nærheden, men det kræver en investering i en ny garage og vaskehal, og det har vi ikke penge til. Vi vil drive vores forretning, hvor vi har den garage, vi opførte i 1962, og en vaskehal. Så det hele er endt i noget pjat,« lyder det fra Kurt Kristensen. Naturklagenævnets stadfæstelse af kommunens afgørelse kan ikke ankes.

SEPTEMBER 2012


»Det er en gammel familie-

virksomhed, som har ligget hvor den er, i pagt med sine naboer, men den er blevet indhentet af nye krav og naboer, som insisterer på, at kravene bliver overholdt

«

Ole Kamp, formand for teknik- og miljøudvalget.

Nye tider nye naboer Formanden for teknik- og miljøudvalget, Ole Kamp (V), har besøgt vognmand Kurt Kristensen for at se på forholdene: »Jeg forstår vognmandens frustration, men afgørelsen står ved magt. Stadfæstelsen af kommunens afgørelse hos Natur- og Miljøklagenævnet tager udgangspunkt i tekniske fakta, hvor målinger har vist, at lastbilernes motorer ligger markant over støjgrænserne om natten. Klagesager tager altid udgangspunkt i nutiden og tager ikke højde for historien bag. Det er en gammel familievirksomhed, som har ligget hvor den er, i pagt

med sine naboer, men den er blevet indhentet af nye krav og naboer, som insisterer på, at kravene bliver overholdt. Kommunen skal reagere på klager.« Udvalgsformanden anbefaler, at virksomheden flytter til sønnens nærliggende adresse, hvor der ikke er stillet krav om opførelse af garage eller vaskehal. Her er der givet landzonetilladelse, så der kan etableres vognmandsfirma på adressen. Det forventes også godkendt, at lastbi-

lerne må køre ud fra ejendommen til hovedvejen. »Jeg synes faktisk, vi har forsøgt både forlig med naboer og tilladelse til ny placering. Kommunen har netop fået andenpladsen i Dansk Byggeri`s opgørelse over erhvervsvenlighed. Jeg så gerne, at vi fandt en "mindelig" løsning i No og mener med god samvittighed kunne sige, at det også er forsøgt. Hvis der kommer nye oplysninger i sagen, er kommunen naturligvis forpligtet til at genoptage sagen,« siger Ole Kamp.

»Det hele er endt i noget pjat« Kurt Kristensen

Forbliver iskold. Overbevisende køleeffektivitet: Cool Liner Duoplex-serien.

Krone Skandinavien A/S • Tlf. +45 73 61 10 00 • post@krone-skandinavien.dk

Krone_Dänemark_Dansk-Transport-Logistik_186x127_DU120131_CL.indd 1 SEPTEMBER 2012

www.krone-skandinavien.dk 8/28/2012 9:29:19 AM

dtl magasinet

19


DTL Fordelspartner

Applus+ Bilsyn gør det nemt Hvad enten du foretrækker at bestille tid, eller vil benytte dig af vores Drive-in service, så sikrer vi, at du får synet dit køretøj, præcis når det passer dig. Applus+ Bilsyn er specialister inden for syn af tunge køretøjer, og med 120 synshaller i hele Danmark er du altid tæt på vores erfarne bilsagkyndige, som står parat til at give dig den bedst mulige service og professionelle rådgivning.

NYT

Nummerpladebestilling

Hos Applus+ Bilsyn tilbyder vi: • Nummerpladebestilling • Drive-in service • Belastbare bremserullefelter flere steder i landet • Spejlmålepladser til fri afbenyttelse • Udstedelse af miljøzonemærker • Udstedelse af alle former for attester Ring til DTL Fordelspartner på 5081 0277 og hør hvilke fordele din virksomhed kan få af at benytte Applus+ Bilsyn som professionel samarbejdspartner. Se mere på www.dtl.eu/bilsyn

20

dtl magasinet

SEPTEMBER 2012


Euromaster er DTL’s dækpartner

Passer DU godt på dine dæk? Hvornår har du sidst checket dit dæktryk? Vi ved alle, at det er et bøvlet, beskidt og tidskrævende job, så derfor får vi det alt for sjældent gjort. Er dit dæktryk for lavt, slides dine dæk hurtigere og brændstofforbruget øges. Det koster dig typisk 10.000 - 15.000 kr. ekstra om året. LoadMaster TPMS er et trådløst, elektronisk dæktrykovervågningssystem designet til at overvåge og vise dæktryk. Det er let at montere, giver dig et hurtigt overblik over dæktrykkene på alle hjul og udløser alarm, hvis der er noget galt. Sæt til trækker med 8 hjul: DTL pris 4.290,Normalpris 5.480,Kontakt Loadmaster på 87 25 70 20 eller info@loadmaster.dk eller se mere på www.loadmaster.dk

• Markedets førende produkter, bl.a. Michelin Goodyear Pneu Laurent til attraktive priser. • Fokus på din dækøkonomi: • rullemodstand • holdbarhed • karkassehåndtering • service overalt i Danmark og Europa Tænk brændstof når du køber dæk

Kontakt din lokale Euromaster konsulent Lad Euromaster give et bud på den mest økonomiske dækløsning for dig

DTL Region Øst

Søren Brinck

tlf. 20 30 75 07

DTL Region Midt-Nord Ove Pedersen

tlf. 40 17 34 12

DTL Region Syd

Karsten Fisker

tlf. 29 27 16 56

DTL Region Syd

Lars Johannsen

tlf. 61 62 28 90

DTL Region Syd

Poul Linnet

tlf. 21 78 87 01

Breakdown service

tlf. 70 20 03 03

Du får bonus, hvis du undgår skader ...og vi giver dig rådgivning, så du undgår dem! Som selvkørende vognmand kan du nu få bonus, hvis du undgår skader Hos Codan har vi i mange år arbejdet tæt sammen med DTL for at kunne tilbyde de bedste forsikringsløsninger og andre fordele til DTL medlemmer. Kør med omtanke og få penge tilbage Som noget nyt giver vi nu alle selvkørende vognmænd mulighed for at komme med i en attraktiv bonusordning.

SEPTEMBER 2012

NU OGSÅ TIL SELVKØRENDE VOGNMÆND

Hvis du ikke allerede er Codan kunde, så ring i dag og hør hvordan du kommer med i ordningen og om alle de andre fordele, der er ved at være kunde hos Codan. Ring på 33 55 40 82 og hør mere om dine muligheder.

dtl magasinet

21


SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Arkivfoto: MAN

SEKTION 1

Ledelsen har en opgave i at fastholde de gode vaner, som chaufførerne får på kurser i energirigtig kørsel. Læs videre i miljøråd 29.

Nye miljøråd til vognmændene 2012 er DTLs miljøår. Året igennem udsendes nye tips og ideer. De gode råd udsendes på e-mail til alle interesserede hver uge. Alle kan tilmelde sig på DTLs hjemmeside, www.dtl.eu. Her i DTL Magasinet følger vi op ved at samle månedens miljøråd. Her er de nye:

MILJØRÅD 26

Vælg miljøvenligt, når du køber eller leaser Gå i dialog med leverandøren, så du kan træffe det mest brændstofbesparende valg. Sammen med leverandørerne bør du definere dit specifikke behov, så du ikke køber eller leaser en lastbil og trailer, der er større end dit behov. Hav også tanke på dit fremtidige behov. Tal med leverandøren om følgende: • Hvad er din kørselstype (distribution, langtur, modulvogntog, entreprenørkørsel osv.)? • Hvad skal lastes og hvor meget? • Hvor mange aksler har du brug for og hvilke typer? • Hvilke funktioner skal materiellet varetage? • Hvad er dit behov for drivline? • Hvad er dine krav til dæk? • Kan du have en spoiler? • Hvilket flådestyringssystem vil du anvende?

• Overvej om du kan drage fordel af økonomikørsels-systemer • Hvordan kan man mindske materiellets vægt? • Hvad er kørselsbehovet og kørselsmønsteret? Hvilket terræn skal den køre i? • Hvilke vedligeholdelsesaftaler bør du have, og hvad kan du selv klare?

MILJØRÅD 27

Færre rejser giver mindre CO2 Færre rejser i forbindelse med møder betyder mindre udledning af CO2. I stedet for at mødes fysisk kan man holde fx videokonferencer, virtual presence, webinar og Skype-møder. En rejse for en person fra København til Aalborg udleder med disse transportformer så meget CO2: • Fly: 59 kg. • Bil: (mellemstørrelse bil som kører på benzin): 41,9 kg. • Kollektiv transport (tog/ICL): 19,7 kg CO2.

Mønsteropskæring giver lavere rullemodstand »Rullemod-

standen er lavest i den sidste tredjedel af dækkets levetid.

«

Salgschef Lars Jan Larsen Skov-Andersen

22

dtl magasinet

Hvis du vil opnå den laveste rullemodstand, skal du bruge mønsteropskæring som en del af din dækpolitik i virksomheden. Det siger Lars Skov-Andersen, salgschef hos dækeksperten Euromaster. Euromaster deltager i DTLs miljøprojekt hos Sædder Vognmandsforretning i Faxe, hvor forskellige leverandører i løbet af i år vil teste virkningerne af forskellige miljøtiltag. Meningen er at finde ud af, hvor mange penge og hvor meget

forurening, man kan spare, ved at gå sin virksomhed igennem med de grønne briller på. Euromaster har forsynet en trækker og en trailer med brugte dæk, som i stedet for at gå til slidbanepålægning er blevet mønsteropskåret. Det giver lav rullemodstand og dækkets gummi udnyttes optimalt. En nyopskæring kan forlænge dækkenes levetid med 25 procent, oplyser dækeksperten. Hvis ellers dækket er godt nok og har rigeligt undergummi, så kan man med en resterende

SEPTEMBER 2012


Henriette Madsen viser refleksveste, som indsamlingskronerne går til.

Gamle mobiler kan bruges i Afrika DTL bakker op om Børneulykkesfondens kampagne, der skal indsamle gamle mobiltelefoner, så de ikke sviner miljøet som elektronisk skrot. Kampagnen har mottoet: ”Aflevér din gamle mobiltelefon og vær med til at gøre en forskel på børns sikkerhed og miljøet.” »Et stort antal mobiltelefoner bruges ikke længere. I stedet for at de samler støv i hjemmene opfordrer vi til, at danskerne fisker deres gamle mobiler frem fra skuffen og støtter indsamlingen til fordel for vores børns sikkerhed,« siger Henriette Madsen, Børneulykkesfonden. I samarbejde med genbrugsvirksomheden EMC får de indsamlede mobiler et nyt liv. Efter de er repareret og renset, genbruges de i små townships i Afrika, hvor fastnetforbindelserne er begrænset. Her får hospitaler mobilerne, så der er kontakt med patienterne uden for hospitalssengen. Børneulykkesfonden får 20-40 kroner pr mobil. Pengene går til indkøb af refleksveste til udlevering i danske børnehaver. DTL opfordrer til, at medlemsvirksomhederne og deres ansatte

MILJØRÅD 28

MILJØRÅD 29

Lysstyring kan spare el

Følg op på de energirigtige vaner

Belysningen i lagerbygninger kan stå for op til 95 procent af elforbruget. Så der er gode penge i at styre lyset. Lysstyring sørger for, at lyset kun er tændt, når du har behov for det. Lysstyring kan med fordel bruges i rum, man sjældnere anvender fx lagerhaller, toiletter, baderum og printerrum. Bevægelsessensorer, skumringsrelæer og kontakture tænder og slukker lyset – ved bevægelse, når det bliver mørkt eller på bestemte tidspunkter. En funktion, der slukker lyset, når sidste mand låser døren, kan også være en mulighed. Men vær opmærksom på ikke at slukke alarmer, it-udstyr (fx servere), køleanlæg osv. Et energitjek hos et DTL-medlem har vist, at virksomheden kunne spare minimum 30 procent af strømmen til belysning i virksomhedens lagerhaller og kontorlokaler. Besparelsen skulle opnås ved bl.a. at bruge bevægelsessensorer, skumringsrelæer og timere.

Med mønsteropskæring forlænges dækkets levetid i den periode, hvor rullemodstanden er mindst.

SEPTEMBER 2012

finder de brugte mobiler frem af skuffen. Stil en pap- eller plastikkasse op som indsamlingsboks på kontoret eller i garagen. Når der er samlet mindst 20 mobiler ind, så kontaktes EMC-Recycle på mailen tinebadh-drost@emc-recycle.com eller på telefon 0044 1283 240 944. Herefter vil UPS hente de indsamlede mobiler. Færre mobiler kan sendes til Børneulykkesfonden, Gammel Kongevej 60, 1790 København V. Virksomheder kan tilmelde sig kampagnen hos Børneulykkesfonden ved at sende en mail til buf@borneulykkesfonden.dk eller ringe 30 37 77 22.

De fleste chauffører kan som nævnt i et tidligere miljøråd uden videre spare 5-10 % brændstof efter at have været på et kursus i energirigtig kørsel. Der ligger et betydeligt besparelsespotentiale gemt i at følge op på medarbejdernes adfærd i forbindelse med kørslen. Nye og gode vaner har det med at ebbe ud, hvis ikke de fastholdes. Derfor er det vigtigt, at ledelsen følger op på chaufførernes energirigtige kørestil, så virksomheden – og klimaet/miljøet – bliver ved med at drage fordel af chaufførernes ændrede adfærd. Der findes mange måder at gribe sagen an på. Det følgende er blot nogle ideer. Kursus: Lederen i virksomheden kan gå på kursus i, hvordan adfærd ændres og fastholdes. Chaufførerne kan repetere indlærte færdigheder på nye kurser. Procedurer: Indfør retningslinjer for fx tomgangskørsel, kontrol af dæktryk og kontrol af dieselforbrug. Chaufførmøder: Tal om energirigtig kørsel på hvert eneste chaufførmøde. Smiley: Nogle flådestyringssystemer har smiley’er, der indikerer, hvor energirigtigt chaufføren kører. Vis resultaterne: Gør resultaterne af chaufførernes kørsel synlige. Konkurrencer: Man kan sammenligne alle chaufførernes resultater, eller den enkelte chauffør kan konkurrere med sig selv. Indfør evt. præmier eller bonus. Få hjælp af DTL: Kontakt DTLs konsulenter, hvis du ønsker hjælp til at fastholde adfærdsændringer.

slidbanedybde på 4-5 mm ofte skære yderligere 4 mm, og få en forlænget levetid på dækket. Det smarte er, at ved mønsteropskæringen forlænger man dækkets levetid i den periode, hvor rullemodstanden er mindst. Det mindsker både dieseludgiften og dækomkostningerne. Rullemodstanden er lavest i den sidste tredjedel af et dæks levetid. I de kommende måneder vil man hos Sædder Vognmandsforretning undersøge, om der så vitterligt også er en positiv effekt på brændstofforbruget. »Der er virkelig mange penge i at indføre en sy-

stematisk dækpolitik i vognmandsvirksomheden kombineret med dæktryksmålinger. Det sparer brændstof og forlænger dækkenes levetid,« forklarer Lars Skov-Andersen. Undgå skift til nyt dæk om foråret Lars Skov-Andersen fraråder i øvrigt at skifte til helt nye dæk om foråret, for på den varme sommerasfalt forsvinder der lynhurtigt de første millimeter af de kostbare dæk. Derfor er det langt bedre at skifte til nye dæk om efteråret, og med den rigtige opskæring i forsommeren kan mange holde sig kørende på de gamle dæk sommeren over.

dtl magasinet

23


Lastbilen sørger selv for at tilpasse drejningsmomentet, når man nærmer sig en bakke, og når man kører nedad igen.

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Scanias ”synske” lastbil analyserer terrænet, inden du er der

Den perfekte bakkekørsel DTL Magasinets Hans Skat afprøver det nye Active Prediction Af Hans Skat

Scania har lanceret et ret opsigtsvækkende hjælpemiddel til at køre lidt længere på literen. Ved at koble cruise controllen sammen med GPS-systemet bliver lastbilen i stand til at tilpasse motoren til terrænet tre kilometer forud. DTL Magasinet omtalte den nye ”synske” Scania i juni-nummeret, da vi testede en Scania 480 R med Euro 6-motor. Siden har vi fået mulighed for at se nærmere på den nye, energirigtige teknologi, denne gang installeret i et almindeligt EU-standardvogntog, nemlig en Scania G400 Medium Duty med en 13 liters Euro 5-motor, der yder 400 hk og i øvrigt er belæsset til 40 tons totalvægt. Scania kalder deres avancerede fartpilot for Active Prediction, og den skulle være i stand til at spare ca. tre

24

dtl magasinet

procent brændstof benyttet korrekt. Dets fulde navn er Cruise Control Active Prediction-system, CCAP. Så jeg startede min testtur denne perfekte solskins sommerdag med at studere instrumentbrættet. Normalt er testbiler spækket med al den seneste teknologi, men for at øge vognmandsrealismen en kende, var denne model altså blot et standard køretøj med cruise control og active prediction. Efter en instruktion i, hvordan systemerne fungerede, var det let at indstille via rat-betjeningen. Under kørslen oplevede jeg kort før en stigning, at køretøjet tog lidt mere fat. Nu er det jo ikke meget motor, man overhovedet kan høre i sådan en ny Scania, men på omdrejningstælleren kunne jeg observere en stigning i omdrejningerne: Systemet beregner

selv, hvor stor motorydelse/drejningsmoment, der skal til for at komme let op ad bakken. Forskellen på den almindelige cruise control og den med active prediction er, at den almindelige cruise control forsøger at holde den maksimale hastighed, chaufføren har sat, op ad hele bakken. Her går den nye active predicition i gang med hele tiden at analysere og arbejde med de maksimale drejningsmomenter til den aktuelle transport og stigning. Ved nedkørslen oplever man, at motorydelsen tager af, og bilens egenvægt driver køretøjet frem. Hastigheden aftager ved automatisk nedgearing og uden brug af retarder til forskel fra almindelig cruise control. Det sparer brændstof. Active Prediction har indlagt topo-

SEPTEMBER 2012


grafiske data fra hele Vest- og Centraleuropa, som i samspil med GPS-data analyserer vejforløbet. Alle data går gennem Scanias Fleet Management portal. Der analyseres konstant tre km. frem. Sker det, at der ikke er topografiske data for strækningen, eller man mister GPS-signalet, så fungerer systemet som almindelig cruise control. Systemet afhænger af, hvordan chaufføren sætter sin cruise control og sin nedkørselshastighed. Scania anbefaler en hastighedsforskel på minimum 4 km i timen. Der indgår adskillige andre vurderinger i systemet: - Vægten af vogntoget - Køretøjets specifikationer vedrørende motor, gear og gearing - Distancen til opkørslen eller nedkørslen - Stigningen af enten opkørslen eller faldet i nedkørsel. Denne Scania var udstyret med skivebremser med ESP (Elektronisk Stabilitets program) og Scania’s nye Opticruise gearskiftesystem (automatgear) De største brændstofbesparelser får man selvfølgelig ved kørsel i stærkt kuperet terræn, og den dygtige chauffør kan da opnå næsten den samme besparelse ved kørsel efter den metode som Active Prediction anvender. Men på ukendte ruter og ved nattekørsel kan selv den mest rutinerede chauffør få glæde af systemet. Skulle jeg have valgt andet ekstraudstyr, ville det have været Scanias Adaptive Cruise Control (ACC), som ved kø-kørsel kan afpasse hastigheden til den forankørende, og hvis afstanden formindskes hurtigt, kan advare chaufføren om dette. Et godt stykke værktøj til at højne sikkerheden. Den tyske bilist-organisation Automobil Kraftfahrer-Schutz (KS) har i øvrigt tildelt Scania sin energi-og miljøpris for 2012 for det nye system. Baseret på en 40-tons lastbilkombination (trækker og sættevogn), der kører 180,000 km / år kan brænd-

5 SEPTEMBER 2012

Prøv en Euro 6’er Nu er der mulighed for at prøve et miljørigtigt Scania-vogntog under realistiske forhold. De danske Scania-forhandlere er i gang med en tre måneders turné med nogle R 440 Euro 6-sættevognstrækkere og 3-akslede Schmitz Cargobull sættevogne. Vogntoget er læsset til 40 tons totalvægt og skal bruges til intern uddannelse og prøvekørsler for interesserede chauffører og vognmænd. Den nye Scania R 440 er udrustet med Euro 6-motor på 440 hk med kombineret SCR- og EGR-teknologi, Highline førerhus samt fuldautomatisk Opticruise gearskiftesy-

stem. Vogntoget er velegnet til europæisk langturskørsel og tung, regional distributionskørsel. Man kan også afprøve det intelligente Cruise Control Active Prediction-system (CCAP). Lastbilen følger Scanias Ecolutionkoncept for optimal brændstoføkonomi. Det betyder bl.a. Michelin Savergreen ”økonomidæk”, sideskørter samt side- og tagspoiler for optimal aerodynamik. Vogntoget har også Scania Communicator, et kommunikationsmodul med trådløs download af fartskriver- og driftsdata for efterfølgende analyse af brændstofforbrug og chaufførens kørestil.

Her er den resterende køreplan UGE

STED

37-38

Stiholt i Nordjylland

39-42

Scania Biler i Midtjylland

43-44

Scania Biler i Sydjylland og på Fyn

Turné’en har været forbi Storkøbenhavn, Sjælland og Lolland-Falster.

stofbesparelsen på 3 procent mindske brændstofforbruget med omkring 1.700 liter om året og mindske udledningen af CO2 med over fire tons. DTL Magasinet anbefaler, at interes-

serede selv prøver det nye system af, fx i forbindelse med Scanias Euro 6- demovogntog, der er på turné hos landets forhandlere i denne tid. Se boksen med tid og sted.

ÅR I DANMARK 1962 - 2012

Kim René Busch

dtl magasinet

25


SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Tegn på udsultning af transportsektoren Regeringens udspil til finanslov for 2013 har meget lidt at byde på for transportens verden. DTLs erhvervspolitiske chef Ove Holm finder det bekymrende, at der er en entydig vigende tendens i Transportministeriets budget – både overordnet set og på ministeriets forskellige underområder, som især omfatter infrastrukturen. »DTL støtter Dansk Vejforenings kritik af, at der ikke

Forslag om lovpligtigt højresvingskamera i spil Med DTL som vært samledes en større gruppe interessenter midt i sidste måned for at diskutere nye ideer til at undgå højresvingsulykker med lastbiler. Målet er at få samlet et

synes at være den fornødne opmærksomhed på efterslæbet på vedligeholdelsen af de statslige veje og anlæg. Vi kan samtidig notere, at lovforslaget tager højde for en planlagt udskiftning af Storstrømsbroen ved at belaste Infrastrukturfonden. Det er uheldigt, da der er en klar sammenhæng mellem Femer Bælt forbindelsen og en tidssvarende linjeføring over Storstrømmen,« siger Ove Holm.

idekatalog til videre bearbejdning. Blandt de første ideer er et lovbefalet kamera på højre side af lastbilens førerhus. Kameraet skal opfange, hvad der foregår i spejlenes blinde vinkel. Her kan cyklister nemlig opholde sig skjult for lastbilchaufføren. Forslaget

ARKIVFOTO: PER DAUGAARD

AKTUELLE SAGER – Overblik over månedens vigtigste og mest aktuelle erhvervspolitiske spørgsmål DTL tilslutter sig til forslaget fra Venstres ordfører Kristian Pihl Lorentzen om at finansiere en ny Storstrømsbro over budgettet for Femer Bælt projektet. Regeringen foreslår at afsætte 3,9 milliarder fra Infrastrukturfonden over de kommende år til brobyggeriet.

DTL er sammen med Dansk Vejforening betænkelig ved det voksende efterslæb for vedligeholdelsen af vejene.

Dumping-tiltag skal med i finansloven Finanslovsforslaget viderefører den aftale, som regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse

er rejst af Dansk Cyklistforbund. Her har man skiftet strategi og arbejder ikke længere for at få indført et orienteringsstop for lastbiler, inden de gennemfører et højresving i et vejkryds. Hos DTL er man ikke afvisende over for kamera-løsningen.

»Ideen kan være god men skal undersøges nærmere,« siger DTLs chefkonsulent Frank Davidsen. Hos Teknologisk Institut er man i gang med at udarbejde en rapport på baggrund af nogle forsøg med kameraer på lastbiler.

Redder livo, g omdømme deadlines

Aktiveres med et enkelt tryk på en kontakt i førerhuset!

Saving lives, deadlines and reputations

Sikkerhed

www.onspot.eu

26

dtl magasinet

Ansvarlighed

Tillid

Member of VBG GROUP

SEPTEMBER 2012


AKTUELLE SAGER – Overblik over månedens vigtigste og mest aktuelle erhvervspolitiske spørgsmål med finansloven for 2012 om en styrket indsats til sikring af, at udenlandske virksomheder og arbejdstagere overholder loven gennem øget kontrol og tilsyn samt koordinering på tværs af relevante myndigheder i en toårig prøveperiode med en evaluering i 2013. DTL ser gerne, at der under forhandlingerne om finansloven for 2013 er bred opmærksomhed på situationen på arbejdsmarkedet: »1. oktober skal der ligge en rapport til aftalepartierne om bl.a. forbedrede muligheder for kontrol af udenlandske tjenesteydere og arbejdstagere, muligheder for registrering af cabotagekørsel og mulige redskaber i international sammenhæng – alt sammen for at hindre social dumping. Det er vigtigt, at finansloven for 2013 afspejler de tiltag, der skal gøres i den forbindelse.«

Højesteret: OK med dobbeltstraf

Dyretransportør Tage Fjord, Billum, tabte sagen ved Højesteret om, hvorvidt det er i orden, at man kan straffes to gange for samme forseelse. Sagen var omtalt i sidste nummer af DTL Magasinet. Højesteret stadfæstede i sidste måned landsrettens og byrettens afgørelse om at idømme Tage Fjord en bøde på 5.000 kroner som chauffør og samtidig 13.000 kroner som vognmand, fordi han overså et

par små sår på to køer inden transporten. »Jeg er naturligvis skuffet over udfaldet. Dommen er klar, så nu ved vi i det mindste, hvad vi har at rette os efter,« siger Tage Fjord. »Sagen bunder i reglerne om, hvem der har ansvaret for dyrs transportegnethed. Her står dyretransportørerne med et urealistisk stort ansvar i forhold til landmændene, der kender dyrene. Så det gælder om at få ændret de regler,« fortsætter Tage Fjord, der er medlem af foreningen DTL Dyrs bestyrelse. Sekretær for DTL Dyr, konsulent Lisbet Hagelund, mener, at problemet bunder i, at vognmandens og chaufførens

ansvar ikke er funderet i deres individuelle handlemuligheder. Det er chaufføren, der vurderer dyrene ved indlæsningen, vognmanden ser dem ikke fra kontoret, og bør ikke straffes for chaufførens fejlvurdering. Med mindre selvfølgelig at uddannelse og instruktion af chaufføren har været utilstrækkelig. Problemstillingen med, hvem der skal være ansvarlig for dyrs transportegnethed, bliver taget op i forbindelse med efterårets forhandlinger om et nyt veterinærforlig. Det har fødevareminister Mette Gjerskov (S) lovet. Hun bebuder en præcisering af vurderingen af dyrs transportegnethed inden for de givne lovgivningsrammer, der er fastsat af EU.

EU-efteruddannelse for godschauffører SCANIA ACADEMY – EFTERUDDANNELSE I SCANIA-KVALITET Uddannelsen opfylder Trafikstyrelsens krav – og lidt til, og skaber værdi både for din virksomhed og chaufføren. Eksterne eksperter underviser i chaufførsundhed, førstehjælp og køre/hviletid. Den øvrige uddannelse varetages af undervisere med baggrund inden for transportbranchen, hvilket sikrer relevant og brugbar undervisning. Vi garanterer et spændende og afvekslende kursus, hvor undervisningen har bund i virkeligheden. Chauffører født den 16., 17. eller 18. i måneden (uanset måned), skal have gennemført den lovpligtige EU-efteruddannelse senest 31. december 2012. Er efteruddannelsen ikke gennemført på dette tidspunkt, får chaufføren en bøde på kr. 4.000 og køreforbud – samt virksomheden en bøde på kr. 8.000 ved politikontrol.

Uddannelsen (AMU mål 40.704) er udliciteret til Scania Danmark A/S af TUC A/S og TUC SYD A/S. For målgruppe og yderligere info se www.scania.dk

SEPTEMBER 2012

KURSUSPLAN – KOLDING

KURSUSPLAN – ISHØJ

Uge 39 40 43 45 47

Uge 38 39 40 41 43

Fra 24.9 1.10 22.10 5.11 19.11

Til 28.9 5.10 26.10 9.11 23.11

Status Ledige pladser Udsolgt Udsolgt Ledige pladser Udsolgt

Fra 17.9 24.9 1.10 8.10 22.10

Til 12.9 28.9 5.10 12.10 26.10

Status Ledige pladser Udsolgt Ledige pladser Udsolgt Ledige pladser

Nye lo kale i Ishøj r !

Scania Academy Scania.dk

dtl magasinet

27


SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

LEDERENS BORD: Lederens Bord: Hvilke udfordringer optager

danske transportledere? Bag bordet sidder denne gang IKEAs danske miljø- og CSR-ansvarlige, Jonas Engberg og logistikchef i IKEA Taastrup, Martin Christensen.

IKEAs grønne omstilling:

Konstant fokus på nye transportløsninger Senest er der sagt farvel til tunge træpaller og goddag til ultralette og mindre pap-paller. Og transportskader er ressourcespild, der bekæmpes systematisk ved at inddrage medarbejderne. Af John Larsen / Fotos: Kim Agersten

IKEA er en af verdens absolut største møbelproducenter – og møbeltransportører. Gode ideer til at gøre arbejdet smartere eller spare på ressourcerne bonner hurtigt ud i millionbeløb på bundlinjen. Derfor arbejder møbelkoncernen systematisk på at udtænke nye metoder til at få bragt møblerne fra fabrikkerne ud til forbrugerne. Samtidig anbringer det IKEA højt

Martin Christensen: »Kommunikation til medarbejderne er nøgleordet, når vi vil opnå færre transportskader.«

oppe på den grønne gren – i form af mindre ressourceforbrug, forurening og CO2. »Transport er et vigtigt miljøindsatsområde, hvor vi har gang i flere nyskabelser,« fortæller Jonas Engberg, som er Sustainability Manager med ansvar for miljø og socialt ansvar, CSR, hos IKEA. »Træ vil vi bruge til møbler – ikke

til transport. Så vi udfaser brugen af de tunge EUR-paller og har i løbet af de seneste år gennemført en såkaldt non-wood-filosofi, der bl.a. betyder brug af vore egne meget mindre og lettere pap-paller og plastik-lister, kaldet loading-ledges, der fastgøres på kanterne af emballagen. Desuden producerer vi møblerne, så de kan pakkes i så flade emballager som muligt. Det sparer plads – og udgifter og energi til brændstof med mere.« »Samtidig arbejder vi på bedste Lean-manér med systematisk at minimere transportskader undervejs i hele transport- og logistikkæden,« forklarer logistikchef Martin Christensen. DTL Magasinet har sat de to chefer stævne i varehuset i Taastrup for at høre nærmere om, hvad IKEAs ”grønne transportomstilling” går ud på. De forklarer, at der ikke er noget nyt i, at man ser på, hvordan møblerne kan produceres, emballeres og transporteres på den nemmeste måde. Det er en væsentlig del af IKEAs forretningside tilbage fra begyndelsen i Småland i 1943. Men innovationen fortsætter og er sat i system med en uundværlig inddragelse af medarbejdere i varehusene rundt om på kloden. Mini-paller af pap »Når vi selv kan introducere egne pal-

28

dtl magasinet

SEPTEMBER 2012


Jonas Engberg forklarer om de ultralette og 5 cm høje pap-paller, der ses til højre mellem emballagen, og plastiklisterne, loading ledges, der ses forneden til venstre.

ler og plastik-lister, er det fordi, vi har størrelsen til det og har kontrol med det hele,« siger Jonas Engberg. Introduktionen af de nye pap-paller har været en lang og dyr proces. Undertegnede hørte første gang om ideen, da IKEAs miljødirektør Jeanette Skjelmose fortalte om at bruge pap i stedet for træpaller på en miljøkonference i Bruxelles, arrangeret af Scania i 2007. Sidste år kom de nye pap-paller til IKEA i Danmark. Jonas Engberg fortæller: »Efter at have indført plastik loadingledges til montering på emballagerne for omkring fire år siden, kom turen til pap-pallerne sidste år. Begge dele erstatter de langt tungere paller af træ. Samtidig er vi gået fra 15 cm til 5 cm i højden. Det betyder sparet vægt og flere møbler på ladet. Og det sparer lastbiler, brændstof og CO2. Samtidig slipper vi fuldstændigt for transport af returpaller. Når pap-pallerne er brugt op, ryger de til genbrug af returpap.« Sammen med nogle andre tiltag ventes indførelsen af pap-paller og loadingledges at øge lastekapaciteten med op mod 25 procent, og målet er at kunne undvære hver femte lastbil i 2015. Han forklarer, at indsatsen med at fylde lastbilerne med varer i stedet for emballage og luft fortsætter i en kontinuerlig proces. Senest er produktionen af nogle sofaer ændret, så de kan transporteres i nogle meget flade pap-emballager, så pladsen udnyttes optimalt på både lastbil og lager og derved mindsker transportomkostningerne.

SEPTEMBER 2012

»Man kan sige, at vi læsser vores lastbiler og pakker vores lagre som et tetris-spil i storformat,« siger Martin Christensen. (Tetris er et computerspil, hvor man skal anbringe nedfaldende firkanter). Udfasningen af EUR-pallerne, der ikke er slut endnu, har givet en del udfordringer til fx truckkørslen, og det nødvendiggjorde nydesignede gaffeltrucks og palleløftere. BT Toyota har derfor udviklet specielle gaffeltrucks,

rer ved en banal fejl eller sjusk kommer til at smadre et bord, så begynder det helt tilbage med, at et træ er blevet fældet. Efterfulgt af en kompliceret forarbejdning med brug af mange andre råvarer og masser af energi. Endelig er der transporten fra ofte den ene ende af verden til den anden. Alt det går tabt. »Samtidig skal vi holde, hvad vi lover kunden. Så et ødelagt bord, kan betyde en forsinket vare til kunden,« nævner han.

»En transportskade koster dumme penge og betyder et enormt ressourcespild.« Logistikchef Martin Christensen der passer til de nye palle-mål, og alle reoler er blevet opgraderet. »Og vi kan af naturlige grunde kun bruge pappallerne indendørs,« siger han. Transportskader er ressourcespild Et andet element i den grønne omstilling er en vedvarende indsats mod transportskader. »Det er der tre gode grunde til. Færre omkostninger, hensynet til miljøet og for at opnå større kundetilfredshed,« siger Martin Christensen. En transportskade koster dumme penge og betyder et enormt ressourcespild. Når en lastbilchauffør eller en truckfø-

Indsatsen mod transportskader er et væsentligt element i virksomhedens overordnede mål om at mindske råvareforbrug og miljøpåvirkning. »Antallet er faldende, og vi sænker ”overliggeren” lidt efter lidt,« siger Martin Christensen. De typiske skader Hvordan gør I det? »Færre transportskader har altid været i fokus, men de senere år er vi gået mere systematisk til værks og måler på de enkelte transaktioner i transportkæden. Vi har ca. 10.000 produkter på hylderne, og de omplaceres ofte – også for at nedsætte risikoen for skader.«

dtl magasinet

29


SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Jonas Engberg: »Transport er et vigtigt miljøindsatsområde, hvor vi har gang i flere nyskabelser.«

Martin Christensen har en top tre over de mest typiske skader: 1. Skader ved tømning af lastbilerne. »Her er det blevet lidt mere kompliceret med bl.a. pap-pallernes dimensioner. Det var nemmere med EURpallerne. Men det arbejder vi på.« 2. Påkørsler på lagret af dårligt placerede varer. »Her afhjælper vi bl.a. ved at sætte ekstra plastik-værn på emballagens kanter.« 3. Kunder ødelægger emballagen – ofte for at tjekke farven. »Her har vi dels installeret en maskine, der producerer erstatningsemballage, dels har vi indført tydelige mærkater, der viser varens farve.« Endelig er man opmærksom på, at tunge produkter giver flere skader, så det øger kravet om let tilgængelighed og placeringer nede ved gulvet. Kommunikation er det vigtigste Hvordan når I målene om færre transportskader? »Kommunikation til medarbejderne er nøgleordet. Vi lever til forskel fra mange andre med, at kunderne bevæger sig rundt på lagret sammen med medarbejderne, så der skal være pænt og rydeligt, ”Neat and Clean”, som vi kalder ledelsesprogrammet, der tilstræber, at varehuset skal blive et bedre sted at være for kunden. Logistikken er en del af kundebetjeningen, og vore medarbejdere er de sidste,

30

dtl magasinet

der rører varen, inden kunderne.« Jonas Engberg forklarer, at man ser på sagerne i helheder: »Vi har nedsat task-forces, altså grupper af medarbejdere fra de forskellige afdelinger: logistik, salg, kundeservice/kasserne og returvare. Grupperne analyserer bl.a. skader, der gentager sig, hvorfor nogle varer hyppigere returneres, og om varerne er placeret hensigtsmæssigt. Og man finder på, hvad der bør gøres for at rette op på det. Det har en del lighed med lean-systemerne. Det afgørende er samarbejdet på tværs af afdelingerne – så sker der en skade, så skyd ikke bare på logistikafdelingen.« Martin Christensen fortæller, at IKEA har fjernet skellene mellem intern og ekstern logistik, så transportkæden ses under ét. Det er vigtigt at kunne gå uhindret af afdelingsskel tilbage i hele kæden. Det betød fx, at han selv har ansvar for hele logistikkæden, hvor han før var ansvarlig for varehusets interne logistik. Om kravene til de eksterne transportører hedder det bl.a., at varer, der transporteres med lastbil, tog og skib mellem leverandører, distributionscentre og varehuse, står for en stor del af CO2-udledningen fra IKEAs aktiviteter. I 2011 udgjorde andelen fra godstransport således 2,6 procent af den samlede udvikling. Derfor er det vigtigt at pakke hver eneste container og hver eneste lastbil, så de indeholder mest muligt gods og et minimum af luft. Det er også vigtigt at bruge transportører, der opfylder IKEAs miljøkriterier: ”Vi kræver, at de bruger moderne biler, har konkrete mål for udledninger og måler deres CO2-udledning." Jonas Engberg er medlem af Dansk Erhvervs miljønetværk, der mødes ca. fire gange årligt for at udveksle erfaringer og få nye input. DTL er repræsenteret af konsulent Lisbet Hagelund. IKEA-koncernen har omkring 131.000 medarbejdere i 41 lande og en årlig omsætning på over 185 milliarder kroner. IKEA i Taastrup har knap 400 ansatte heraf 70 i logistikafdelingen.

SAGT & SKREVET Ny østeuropæisk trend

Når vi kører koncentreret på noget, så finder vi det. Der er altså tale om en rimelig stor procent af bilerne, der bryder reglerne. Og så er der tilsyneladende en ny trend hos de østeuropæiske biler. Chaufførerne tror, at man kan snyde ved at smide det hele væk, diagrammer og så videre. Vicepolitikommissær Michael Balvits i Lastbil Magasinet om tungvognskontroller.

Dansk trafikkultur bombet tilbage

Det her bomber dansk trafikkultur 30 år tilbage. Vi har stort set fået bugt med spritkørsel blandt lastbilchauffører, fordi det er lykkedes at ændre holdning siden 70’erne. Jørgen Aarestrup, forhandlingssekretær i 3F’s Transportgruppe i B.dk om det øgede antal udenlandske chauffører, der bliver taget af politiet for spritkørsel.

Få nu styr på reglerne

§ Vi bliver nødt til i Danmark at få klarhed over, hvad der er meningen med cabotagereglerne, og hvordan man fortolker dem. Cabotage er først og fremmest for miljøets skyld og for at undgå tomme kilometer, men hvis man bevidst udnytter dem, og sætter det i system, er det jo med til at ødelægge branchen mod lovens ånd efter min mening. Direktør Inge-Merete Koch, ERA-transport, Odense i Lastbil Magasinet.

Passion for lastbiler

Men jeg håber stadig at finde noget. Det er mit drømmejob. Jeg er af den type, der bare skal have en lastbil, og så kører jeg gerne verden rundt. André Becker, arbejdsløs lastbilchauffør, i Jydske Vestkysten, om krisen i den danske transportbranche , som han oplever på egen krop.

Brug for handling

Selvfølgelig er der trængselsproblemer omkring København, men vi har sandelig også problemer andre steder i landet. Selve trængselskommissionen finder vi bare overflødig. Vi har allerede en fuld forståelse for, hvor skoen trykker i Danmark. Vi har ikke brug for en kommission . Vi har brug for handling. Kristian Pihl Lorentzen i Altinget (V) .

Modulvogntogsforsøg fortsætter

Jeg er glad for, at det nu er slået fast, at forsøget med modulvogntog i Slesvig-Holsten fortsætter Transportminister Henrik Dam Kristensen (S) i Transportmagasinet efter møde i den dansk-tyske transportkommission.

God timeløn ved at anmelde arbejdsskader

Når den bøde, som virksomheden får for ikke at anmelde en skade, tages i betragtning, må det siges at være en ganske god timeløn, den enkelte virksomhed kan optjene ved at få anmeldt alle arbejdsskader. Niels Erik Nielsen, direktør i Kjøbenhavns Vognmandslaug i Lastbil Magasinet.

SEPTEMBER 2012


Det betaler sig at se tingene fra nye vinkler Kan færre lastbiler f.eks. tjene flere penge? Måske skal din forretning ikke være større, men derimod tilpasses et skiftende marked? Vores erfarne konsulenter hjælper dig med at finde nye vækstområder. Med Nordania får du en stærk og fleksibel forretningspartner. Vi sikrer dig en bedre likviditet, faste månedlige udgifter og større frihed. Tag en snak med os og se, hvor potentialet gemmer sig i din forretning. Læs mere på Nordania.dk

Ring og få en uforpligtende aftale på: 45 12 12 12


SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Søby-færgen sejler alt for få gange til Fyn, mener Søbys to vognmænd.

Tilspidset færgestrid på Ærø:

Længere og dyrere

vej til Fyn Af John Larsen

Med færger fra tre byer på Ærø burde idyllen være sikret på den smukke sydfynske ø, men det er ingenlunde tilfældet. Tværtimod raser Søbys to vognmænd mod færgetilstandene, der tvinger dem ud på omkostningskrævende omveje og usikre overfarter til og fra Fyn og det øvrige land. »Neddroslingen af færgeforbindelsen fra Søby til Faaborg betyder, at vi skal køre længere ture end nødvendigt. Det går ud over indtjeningen og øger transportpriserne for vores kunder, fx

øens største arbejdsplads, Søby Værft, fiskeriet og øens butikker. Også turisterhvervet rammes, fordi lastbilerne optager plads i spidsbelastningen på den populære færgeforbindelse fra Svendborg til Æreskøbing,« lyder det med én stemme fra Søby- vognmændene Peer Søndermark og Karsten Bil Pedersen. Øen har seks vognmandsforretninger. I dag sejler færgerne på disse ruter: Marstal-Rudkøbing på Langeland, Ærøskøbing-Svendborg og Søby til skiftevis Fynshav på Als og

Værftsdirektør:

Har valgt den dyreste løsning Direktøren for Søby Værft, Roar Falkenberg, blander sig i debatten med et Facebook-indlæg, hvor han også stiller spørgsmålstegn ved satsningen på ruten mellem Ærø og Svendborg: ”Hvordan er man nået frem til, at det er den bedste løsning? Ruten er den længste og den dyreste. Dette gælder såvel olieforbrug som mandskabsomkostninger.

32

dtl magasinet

Det er fx omkostningsmæssigt ca. 30 procent dyrere at sejle en tur Ærøskøbing – Svendborg end Søby – Faaborg. På faergetal.dk ses det, at langt den hurtigst vej for de fleste ærøboer med bil er over Søby eller Marstal! Kun hvis man bor I Ærøskøbing og skal til Svendborg eller Sjælland er det hurtigst at tage færgen direkte til Svendborg.”

Faaborg. En årelang strid har stået om prioriteringen af ruterne. Taberen er blevet færgen fra Søby til stor ærgrelse for vognmændene og store dele af erhvervslivet. Fx bruger mange værftsansatte ruten til at pendle til og fra arbejdet. »Kommunen lytter ikke til os. SøbyFaaborg ruten er den hurtigste forbindelse til Fyn og har den største havdybde. Nu har kampen om en erhvervsvenlig færgeforbindelse stået på i to år i denne omgang, og forholdene er kun blevet dårligere,« siger Peer Søndermark. Han har fire lastbiler, der kører blandet vognmandskørsel især korn- og foderstoffer, fisk og jern. To af bilerne kører ud fra Odense. Elendighederne kulminerede i sommer, hvor Faaborg-forbindelsen var afbrudt på grund af ombygning af færgelejet i Faaborg for at det kunne tage imod den nyindsatte, mindre færge fra Søby. »Vi skal fremover nøjes med tre daglige forbindelser til Faaborg, fordi færgen også skal besejle Fynshav. Og turen – uvist hvorfor - tager 60 minutter, hvor det før i tiden kun tog 45-50 minutter. Det værste er, at vi det meste

SEPTEMBER 2012


Trafikudvalgsformand:

»En politisk betinget afgørelse« Formanden for Ærø Kommunes trafikudvalg, Jens Groth-Lauritsen (V) begrunder neddroslingen af Søbyfærgeruten med, at der skulle spares en færge for at få økonomi i driften og for at gennemføre en takstnedsættelse uden for sommersæsonen til gavn for de faste brugere. »Vi nåede frem til, at der var en færge for meget i drift. Samtidig var Søby-færgen ved at være udrangeret, og den var dyr i drift. Derfor valgte vi at indsætte en anden færge fra Søby til både Fynshav og Faaborg,« siger Jens Groth-Lauritsen. Hvorfor ikke nedlægge den sparsomt benyttede Marstal-Rudkøbing-rute?

overholde køre- hviletiderne dels at få faktureret mertiden hos kunderne.

af dagen - mellem kl. 10:30-19:00 - er henvist til at bruge de to andre færger for at komme fra Fyn. Det giver store omveje og problemer med at nå ruterne inden for køre- hviletiderne. Men kommunen er ligeglad,« siger Karsten Bil Pedersen. Han har seks lastbiler til blandet vognmandskørsel med hovedvægt på fødevarer, byggematerialer og farligt gods. Han er også talsmand for Ærøs vognmandsgruppe. 42 og du er ude Begrænsningerne betyder også, at det er blevet besværligt at transportere farligt gods til og fra øen. Der er én ugentlig farligt gods afgang, men det er for lidt. »Skal vi fx fra Faaborg til Søby en formiddag, må der ikke være mere end 42 passagerer på færgen. Sker det, må vi vente til færgen kl. 19 – og håbe på, at der ikke skal så mange med færgen. Ellers må vi vente til tidligt næste morgen. Det sker tit,« forklarer Karsten Bil Pedersen, der bl.a. kører gas og ilt til værftet. Også transporter af mælk og fisk er blevet forlænget. Ikke mindst når fiskesæsonen fra november til marts kører på sit højeste, er det dels svært at kunne

SEPTEMBER 2012

Vælgerne bor østpå Færgeløsningen ser uholdbar ud på sigt, mener de. Og når de bruger Ærøskøbing-færgen er der ofte begrænset plads til lastbilerne, fordi færgen skal igennem lavvande på ruten til Svendborg. Så må de vente til næste afgang. De har endda oplevet at blive henvist til Søby-Faaborg ruten, hvor vanddybden er størst. Når snakken så falder på det sidste alternativ, ruten Marstal-Rudkøbing, ryster de på hovedet. »Den rute er overflødig og har i forvejen den laveste belægning. Men borgmesteren bor jo ved Marstal,« som det tørt bemærkes fra Peer Søndermark. »Det er en stor omvej, og på den lille vej til Marstal kan to lastbiler knapt

»Vi kender godt vognmændenes ønsker, men det var en politisk betinget afgørelse, at vi valgte Marstalfremfor Søby,« lyder svaret. »Ærø er en lille ø med 24 km mellem Marstal og Søby. Med så små afstande bør vognmændene kunne tilrettelægge deres transporter, så generne bliver minimale. Vi har 17 daglige afgange. Med motorvejen til Svendborg i betragtning, ser vi Ærøskøbing-Svendborg som vores hovedrute. Den har omtrent halvdelen af færgetrafikken. Der er ikke fremtid i at udvide Søby-ruten, men den bliver heller ikke lukket,« oplyser trafikudvalgsformanden.

passere hinanden. At kommunen vil have, at vi skal bruge Marstal-Rudkøbing ruten siger alt om kommunens erhvervssyn.« Den eneste grund til, at færgelejerne på Ærøs østlige del er blevet foretrukket, må være, at de fleste vælgere bor dér - østpå, mener vognmændene fra Søby på øens vestlige del. Begge fastholder dog, at kampen for bedre færgevilkår fortsætter, og det bliver garanteret også et emne til næste års kommunalvalg, som det i øvrigt har været igennem generationer på Ærø. »Vi har det til gengæld godt med Faaborg-Midtfyn Kommune. De vil gerne have os. Det beviser ombygningen af færgelejet i sommer. Vi vil rigtigt gerne bruge det meget mere,« siger Søbyvognmændene. Afstandene til Odense er også kortest fra Faaborg.

Færge-løsningen er en ommer, mener Søbys to vognmænd, Peer Søndermark, tv., og Karsten Bil Pedersen.

dtl magasinet

33


SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Tre vognmandsforeninger:

I mere end fire år har en motorvej fra Herning til Holstebro været de lokale vognmænds mærkesag. Og motorvejen synes at være kommet nærmere med Vejdirektoratets såkaldte VVM-redegørelse, der netop har været i høring. VVM står for Vurdering af Virkninger for Miljøet. Derfor har den lokale vognmandsforening nu fået opbakning fra vognmændene i Vestjyllands Vognmandsforening og Thy Vognmandsforening til et fælles forslag til, hvor den kommende ”motorvej rute 18” skal anlægges. Forslaget indgår nu i de fortsatte overvejelser om motorvejsanlægget. De tre vognmandsforeninger er enige om at pege på det alternative forslag i VVM-redegørelsen, der placerer motorvejen vest om

ARKIVFOTO: JENS BACH

Dér skal Holstebromotorvejen gÅ

Formanden for Holstebro Vognmandsforening, Henning Lauritsen, har længe kæmpet for at få motorvej til byen. Nu er diskussionen om linjeføringen startet.

Herning og Nord for Holstebro. Det er bedst ud fra trafikale, miljø- og trafiksikkerhedsmæssige forhold. Vejdirektoratet har i VVMredegørelsen præsenteret et hovedforslag, fire alternativer

til dette forslag og tre mulige tilvalg. Hovedforslaget omfatter en motorvej fra Holstebro syd til Herning nord (Sundsvej) og en tosporet landevej vest om Herning mellem rute 18 og rute 15. Vognmandsforeningerne blev på et møde i sidste måned enige om, at alle andre linjeføringer end forslagets alternativ 4 enten er uhensigtsmæssige eller udtryk for kortsigtede løsninger. Det alternativ, som vognmændene støtter, består af en ny motorvej fra Holstebro Nord i en linjeføring øst om Mejrup og Tvis, og videre vest om Aulum til den eksisterende motortrafikvej. Motortrafikvejen udbygges så ifølge forslaget til motorvej frem til cirka midt mellem Sinding og Tørring, hvorfra en ny motorvej forløber syd og vest om Herning og Snejbjerg til rute 15.

Også responstider til det nye supersygehus i Gødstrup fra såvel Holstebro nord, som Rinkøbing Skjern taler for løsninger, hvor linjeføringerne for den nye motorvej løber vest om Herning og nord om Holstebro, har vognmændene konkluderet på deres fælles møde Samtidig vil vognmændene opfordre lokalpolitikerne om at blive enige om ”den rigtige” løsning således, at der kommer et samlet bud til de besluttende politikere fra regionen. Trods Vejdirektoratets udspil er motorvejsbyggeriet langt fra på plads. Senest har regeringens forslag til finanslov vist, at der ikke er afsat penge til anlægsarbejdet. Det har medført en hel del lokal uro, for motorvejsbyggeriet hænger sammen med byggeriet af det nye supersygehus ved Gødstrup ved Herning.

FLEKSIBELT VOGNMANDSKURSUS – med frihed til at passe sit arbejde... • En uge på kursus afholdes i Viborg.

Pris incl. materialer og forplejning

• Hjemmeopgaver i 4 uger ca. 7 timers arbejde omugen, hvor du selvfølgelig kan hente hjælp og vejledning fra underviserne.

17.500 kr. + moms for Region Midt/Nords medlemsvirksomheder

• På kursus en uge igen afholdes i Viborg.

»denne kursusmodel er perfekt« Henrik Poulsen, fra virksomheden Kurt Poulsen

19.000 kr. + moms for ikke medlemsvirksomheder Vil du vide mere: Tjek www.region-midtnord.dk eller ring på tlf. 7015 9555

kontoret i centrum

Skottenborg 12-14 . 8800 Viborg . Tlf.: 70 15 95 55 . info@region-midtnord.dk . www.region-midtnord.dk

34

dtl magasinet

SEPTEMBER 2012


SLAGTILBUD på nyhedspakke

At drive forretning handler også om viden og om at have de rigtige informationer på det rigtige tidspunkt. Vi har en hel nyhedspakke klar til dig for under tre kroner om dagen: • Trans Inform med nyheder og baggrund fra landevejstransporten hver måned. • Danmarks Transport-Tidende med nyheder og baggrund fra hele transportbranchen hver 14. dag. • Nyhedsbrevet TTN sendt til din e-mail hver dag med en oversigt over dagens aktuelle nyheder. - PRØV NYHEDSBREVET TTN GRATIS I EN MÅNED - send en mail til: ej@transinform.com

t d n e s r de e h g y a n d r Få e hv martphone l i a m til din es på din s s

så læ g o n a k

Dansk Transport Forlag A/S · 6330 Padborg · Tlf.: 7010 0506 · Fax 7467 4047 · E-mail: edel.jensen@transporttidende.com


SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Vognmænd spørger erhvervsjuristerne

NYT FRA JURISTERNE Dansk Erhvervs jurister rådgiver DTLs arbejdsgiverforenings medlemmer og besvarer deres spørgsmål. Her er det nyeste fra juristerne:

Ny ansættelseskontrakt – også for afløsere

! I forbindelse med overenskomstforhandlingerne blev ansættelseskontrakten mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Transportgruppen revideret. Der blev også udarbejdet en helt ny ansættelseskontrakt for afløsere. Begge kontrakter er gengivet i Transportoverenskomsten i henholdsvis bilag 1 og bilag 2, og kan downloades på DTLs hjemmeside under fanen Arbejdsgiverforening. I Transportoverenskomstens bilag 6 kan man læse nærmere om ansættelse af afløsere. På DTLs hjemmeside kan ansættelseskontrakter for medarbejdere, der er ansat under metaloverenskomsten mellem DTLs arbejdsgiverforening og Dansk Metal, også findes og downloades. Ny paragraf om kompetencefond/ efteruddannelse

! 1. oktober træder § 19 a i Transportoverenskomsten i kraft og erstatter de tidligere bestemmelser om kompetenceudvikling. Her er, hvad de nye regler betyder: Betaling for obligatorisk EU-efteruddannelse af virksomheden Fremover har medarbejderne ret til

sædvanlig overenskomstmæssig løn og betaling for kursusudgifter, når virksomheden foranlediger uddannelsesaktiviteter. Det gælder fx ved deltagelse på ADR-repetitionskurser og således også, at virksomheden fremover betaler for chaufførers EU-efteruddannelse (5-dages AMU kursus). Dog er det samtidig aftalt, at virksomheden kan ansøge om refusion fra DTL/3F kompetencefond for: - deltagergebyr på kr. 118. pr. dag (AMU deltagergebyr) - dækning af lønudgifter på op til 85 procent af ”sædvanlig overenskomstmæssig løn” svarende til et tilskud på p.t. 80 kr. pr. time. Bemærk at medarbejderen modtager sædvanlig overenskomstmæssig løn. I sammenhæng med VEUgodtgørelse, som p.t. er 85 kr. pr. time, vil virksomheden kunne opnå i alt kr. 165 løntilskud pr. time. Refusion fra kompetenceudviklingsfonden søges altid på www.uddannelsesfonde. dk. Tilmelding af medarbejdere og ansøgning om VEU-godtgørelse sker på www. efteruddannelse.dk Fortolkning af ”sædvanlig overenskomstmæssig løn” ved selvvalgt uddannelse Der har været usikkerhed om begrebet ”sædvanlig overenskomstmæssig løn”. Det

Tid til kursus DTLs kursuskatalog for efteråret 2012 er på gaden. Alle medlemmer har fået kataloget med posten. Kataloget rummer en masse spændende emner, der er værd at bruge nogle tidlige aftentimer på. Det er en blanding af fyraftensmøder og egentlige kurser, der afholdes i skumringstimerne, så der tages hensyn til, at vognmanden og medarbejderne også kan passe deres daglige arbejde. DTLs kursusleder i region Midt/Nord, konsulent Bendt Thorup, har været med til at udforme kataloget ud fra ønsket om at udvælge nogle helt centrale emner for vognmændene og deres medarbejdere:

36

dtl magasinet

»Vi har sikret os, at indholdet er skåret til, så der ikke er overflødige ting, virksomhederne skal bruge deres kostbare tid på. Vi vil gå lige til sagen og gøre det så effektivt som muligt.«

betyder den løn, som medarbejderen ville have optjent, hvis der havde været tale om arbejde på samme tid, og af samme varighed som den pågældende uddannelse. Bemærk at i ”sædvanlig overenskomstmæssig løn” medregnes personlige tillæg, men ikke tillæg for gener og overtid. Ret til selvvalgt uddannelse Medarbejderne har forsat ret til op til to ugers selvvalgt efteruddannelse under forudsætning af, at medarbejderen har mindst ni måneders beskæftigelse. Der skal tages fornødent hensyn til virksomhedens forhold ved planlægning af selvvalgt uddannelse. Desuden kan medarbejderen opspare selvvalgt uddannelse i maksimalt tre år (seks uger efter tre år). Medarbejderen har ret til at afvikle ikke-forbrugt selvvalgt uddannelse, hvor de ældste uger bruges først. Udbetaling af løn og refusion fra kompetencefonden Det er blevet præciseret hvilke uddannelsesaktiviteter, som kompetenceudviklingsfonden yder støtte til for henholdsvis medarbejdere og virksomhed, og ikke mindst til hvilken sats.

Der tilbydes fyraftensmøder om generationsskifte, arbejdsmiljø og teknik/miljøkrav, mens der er kurser i køre- og hviletid, ADRuddannelse, transportaftaler, kalkulation og kendskab til transportoverenskomsten. Endelig er der fortsat mulighed for at tage et vognmandskursus hos region Midt/Nord med to uger på kursus og fire uger med hjemmeopgaver. Bendt Thorup har haft med uddannelse at gøre i hele sin tid i organisationsverdenen, og han er ikke i tvivl om, at tiden er brugt fornuftigt, hvis man vælger et af DTLs tilbud: »Det hele er gratis for DTL-medlemmer og deres ansatte. Jeg kan næsten garantere, at selv den mest vidende vognmand og medarbejder kommer hjem med noget, man ikke vidste i forvejen. Og husk at man på møderne og kurserne skaber kontakter til andre, som man kan have glæde af senere.«

SEPTEMBER 2012


FOTOS: SCANIA

Brian Poulsen: »Konkurrencen i Sverige er det nærmest vi lastbilchauffører kommer et EM eller et OL.«

Brian Poulsen, dansk vinder af Scanias chaufførkonkurrence:

En kæmpe oplevelse Af John Larsen

Tredje gang blev lykkens gang for Brian Poulsen, 35, der netop har deltaget i Scanias internationale chaufførkonkurrence, Young European Truck Driver, i Göteborg 8. september (efter bladets deadline). Efter to tidligere forsøg i de danske konkurrencer løb han af med sejren i juni, da Scania afviklede den danske konkurrence i forbindelse med lastbilshowet i Vandel. Brian Poulsen, Aars, vandt knebent foran de to 29-årige chauffører Lars Søndergård fra Tørring og Tommy Kjærgaard Jensen fra Hedensted. Der var meget tæt løb mellem nummer et og to gennem alle fem discipliner: præcisionskørsel med sættevogn, økonomikørsel på landevej med vogntog på 40 tons, lastsikring, førstehjælp og lastbilteknik. Han vandt foran i alt 10 finalister på max. 35 år. Mere end 250 lastbilchauf-

SEPTEMBER 2012

fører har været med fra starten. For at nå frem til finalen skulle de klare en teoriprøve, hvorefter de 50 bedste dystede i en række regionale konkurrencer med nye teoriprøver og praktiske øvelser. »Jeg glæder mig helt vildt til at være med i Sverige. Det er jo det nærmeste, vi lastbilchauffører kommer et EM eller et OL. Jeg kan se på programmet for finalen, at der er gjort meget ud af det, og at det bliver et hårdt program og en kæmpe oplevelse,« fortæller Brian Poulsen inden afrejsen til Sverige. Chaufførkonkurrencen er verdens hidtil største af sin art med fokus på trafiksikker og miljørigtig kørsel med lastbil. Brian Poulsen kører med kalk, korn og foderstoffer som chauffør hos DLG Transport i Aars. Han har forberedt sig til finalen ved at studere computeren med Scania Driver Support ekstra

intenst i de Scania trækkere og trailere, han har kørt Nordjylland tyndt i de seneste måneder. »Jeg har dystet med mig selv om at køre så langt på literen som muligt i de forskellige kørselssituationer,« siger han. Samtidig tog han fri nogle dage op til finalen som en mental oprustning til de krævende opgaver. »Jeg har alt at vinde og intet at tabe,« som han siger. Der var også et heppekor med: Hans kone, en Scaniamentor til at hjælpe med det praktiske og det engelske, DLGs materialeansvarlige fra Nørresundby samt nummer to og tre i den danske konkurrence. Førstepræmien var en fabriksny Scania lastbil til en værdi af kr. 750.000, men Brian Poulsen har nu ikke spekuleret over, hvad han vil bruge den til, hvis han vandt. Som han snusfornuftigt siger: »Du skal ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt.« Brian blev udlært bilmekaniker i 1998, men har kørt lastbil lige siden. I 2008 tog han den faglige chaufføruddannelse ad meritvejen. Det var noget DTLs dommer i den danske konkurrence, Frank Davidsen, bed mærke i. »DTL bidrog med en teknisk øvelse, et skift af højre baghjul. Der var points efter, hvor godt man forklarede hjulskiftet og delvist demonstrerede det. Brian klarede øvelsen rigtigt godt, og han var pertentlig med sine ting – uden tvivl en afsmitning fra mekaniker-uddannelsen,« siger Frank Davidsen. Har branchen brug for fagligt dygtige chauffører? »Ja da,« svarer Brian Poulsen. »Vogntogene bliver mere og mere omkostningstunge, og de dygtige og erfarne chauffører er bedre til at udnytte materiellet og holde omkostningerne nede.«

Her ses Brian Poulsen bag rattet i den danske konkurrence i juni.

dtl magasinet

37


NAVNE & NOTER

Ny jurist hos DTLs Arbejdsgiverforening Cand. jur. Lars Overgaard, 55, er netop startet som chefkonsulent hos Dansk Erhverv, hvor han bl.a. skal rådgive DTLs arbejdsgiverforenings medlemmer og arbejde med overenskomstspørgsmål. Lars Overgaard har stor erfaring med at rådgive om arbejdsgiversager, og han kender i forvejen til transportsektoren, idet han startede sin karriere i det daværende Direktoratet for Vejtransport. Siden har han bl.a. været ansat i organisationen HTS, og han kommer senest fra et job som jurist i Benzin- og Oliebranchens Arbejdsgiverforening.

nett på

et

Ta’

@

rset u k

Ny assistent i Bruxelles Nordic Logistics Associations kontor i Bruxelles har ansat Pontus Hagman, 23, som assistent i de næste seks måneder. Han er studerende ved Göteborgs Universitet i bl.a. Europa-studier med virksomhedsøkonomisk tilgang. Han har også tidligere i sit studie skrevet om EU-samarbejdets fremtid og forventer at fortsætte med at studere forvaltningsøkonomi efter opholdet i Bruxelles. Pontus Hagman fra Göteborg har erhvervserfaring fra job som cabin host hos Stena, posten i Sverige og som vikar på Nya Varvets skole.

Bent Andersen, Farsø, 80 år Bent Andersen, Farsø, har netop rundet 80 år. Det skete 23. august. Han sad i en del år i bestyrelsen for det daværende Danske Vognmænds Arbejdsgiversammenslutning, hvor han medvirkede ved overenskomstforhandlinger med SiD. Herudover var han med i opstarten af den erhvervsfaglige grunduddannelse for chauffører og var formand for Fagligt Udvalg for Chauffører, der var styregruppen for disse uddannelser.

VOGNMANDS KURSER 2012/13 Holdstart København Gods (3 ugers kursus) Pris: 24.000,- kr. Daghold start: Uge 38, 46 og 2 Aftenhold start: Uge 8

Bus (3 ugers kursus) Pris: 24.000,- kr. Daghold start: Aftenhold start:

Ring til os på 75 72 47 00 www.dansk-vognmandsskole.dk

Bent Andersen startede sin virksomhed i 1956, der en overgang var Danmarks største fragtmandsvirksomhed. Virksomheden drives i dag videre af sønnerne Gert og Sten, men Bent følger stadig med i, hvad der sker i familievirksomheden. Den råder i dag over fire lastbiler, som har været travlt beskæftiget med at køre korn fra årets gode høst. Desuden varetages en række andre transportopgaver, og der suppleres ofte med indlejede vognmænd.

Uge 46 og 2 Uge 8

Taxi (1 uges kursus) Pris: 9.000,- kr. Daghold start:

Uge 41 og 7

Prisg

Hvis d aranti! u finde vore v r en af og billiger nmandskurs e er h os skole, genne en anden m fø rer vi k til den urset neds du får atte pris og yderlig er 1.000 kr. i ra e bat.

Holdstart Aarhus Gods (3 ugers kursus) Pris: 24.000,- kr. Daghold start: Uge 39, 48 og 5

Bus (3 ugers kursus) Pris: 24.000,- kr. Daghold start:

Uge 5

Taxi (1 uges kursus) Pris: 9.000,- kr. Daghold start: Uge 42 og 4

Holdstart Støvring Gods (3 ugers kursus) Pris: 24.000,- kr. Daghold start:

Uge 36

med kursus rselsfø gennem

DANSK VOGNMANDSSKOLE – I GEAR TIL FREMTIDEN

38

dtl magasinet

I

GARANT

SEPTEMBER 2012


Foto: MCH.

40 års vognmandsjubilæum

Prøv en tur i fx den nye Lamborghini Aventador.

Nedtællingen i gang:

Mærk suset i en Lamborghini i Herning For første gang stiller Sportscar Event op på Transport 2013 4.-7. april næste år – klar til at give besøgende med brændstof i blodet en uforglemmelig oplevelse i en Ferrari, Lamborghini eller en af de mange andre sportsvogne. »Fra udstillernes side har der været et ønske om at kombinere det høje faglige niveau på med flere sociale aktiviteter. Her passer Sportscar Event perfekt ind,« udtaler projektchef Henriette Træholt. Den nye Lamborghini Aventador er blandt de 20 superbiler, som stiller op i løbet af de fire messedage på Transport 2013. En hel unik bil, som når 0-100 på 2,9 sekund, har en topfart på 350 km/t, og som nok skal give et sug i maven på de besøgende, der får en tur op ad langsiden på MCH's bane bag messehallerne. Udstillere kan købe ture til deres kunder, og besøgende kan købe ture på stedet. Allerede nu kan man forhåndsreservere ture, hvis man vil være sikker på at få den helt rigtige drømmebil. Reservationer sker via www.transport2013.dk Sportscar Event begyndte i 2000 som non-profit organisation og har siden kørt ved arrangementer på Jyllandsringen, Sjællandsringen og ved MCHs biludstilling Biler for Alle. Idéen er simpel – stil dig op i køen og køb en tur som co-driver i din drømmebil. Overskuddet går ubeskåret til Børnecancerfonden. Sportscar Event har med sine events doneret mere end 8 millioner kroner til velgørenhed siden 2000. Transportministeren åbner Det bliver i øvrigt transportminister Henrik Dam Kristensen, der står for den officielle åbning af Transport 2013. Det sker torsdag 4. april. Der er også lagt op til et politisk mini-topmøde under messen. Her mødes branchen og politikere til debat og kommer omkring nogle af de udfordringer, branchen kæmper med. Området med politisk debat er en videreudvikling af konceptet fra 2011, hvor bl.a. Folketingets transportudvalg valgte at flytte fra mødelokalet på Christiansborg til Herning. Der er p.t. over 100 tilmeldte udstillere.

SEPTEMBER 2012

Vognmand Benny Hemmingsen, 67, i Stege kan 1. oktober fejre sit 40 års jubilæum som vognmand. Han begyndte som vognmand i 1972 med at købe en brugt Volvo til forskellige typer transporter til Sverige. I dag kører han især roer for landmændene og blandede transporter for DSV. Han har også været med i den lokale vognmandsbestyrelse og i fællesskabet for roetransportører, Transport Møn. Pensionisttilværelsen ligger fortsat et pænt stykke ude i fremtiden, da han har givet sig selv en flunkende ny Mercedes og trailer i jubilæumsgave. Vogntoget leveres i denne måned. Jubilæet fejres søndag 30. september fra kl. 12 i Tøvelde Forsamlingshus på Møn.

Ny jurist skal rådgive DTLs medlemmer Som afløser for Camilla Søbjerg Nielsen, er Søren Møller Ejegod tiltrådt som advokatfuldmægtig i Dansk Erhvervs Transportafdeling. I forhold til DTL og DTLs medlemmer, vil han videreføre betjeningen af den juridiske hotline med general bistand inden for hovedområderne: kontraktret, forsikringsret- og erstatningsret, færdselslov og godskørselslov samt lovgivning i tilknytning til transport af levende dyr. Søren Møller Ejegod kommer fra en stilling som fuldmægtig i Transportministeriet, hvor han bl.a. har beskæftiget sig med udarbejdelse af lovforslag inden for vejlovgivning, de EU-retlige aspekter af sager inden for vejområdet samt behandling af klager og tvister inden for området.

Kaj Nielsen takker af Efter 45 spændende og begivenhedsrige år i transportbranchen, bl.a. som formand for DTL og Fyns Amts Vognmandsforening, har Kaj Nielsen valgt at drosle ned. Det skete med virkning fra 1.august i år. Men i den anledning er Dansk Autohjælp Odense a/s vært ved en reception fredag 28.september kl.14.00 – 18.00. Kaj Nielsen glæder sig til at se venner, bekendte og samarbejdspartnere til lidt mad og drikke på adressen Håndværkervej 2, 5550 Langeskov.

Transportamok på lørdag Lørdag 15. september er det tid til at gå transportamok i Padborg. For anden gang holdes arrangementet Truck Amok 2.0 i Nordeuropas største transportcenter GateDenmark Padborg. Der er noget for hele familien og for den professionelle branche med udstilling af lastbiler, trailere, opbygninger med mere. Et af målene er nemlig også at bygge bro mellem lokalbefolkningen og transporterhvervet.

dtl magasinet

39


Find din næste gaffeltruck på Find din www.mascus.dk

Sorteret Magasinpost ID NR. 42310

næste gaffeltruck på Find din SkandinavienS StørSte www.mascus.dk markedSpladS for brugt næste gaffeltruck på udStyr SkandinavienS StørSte www.mascus.dk markedSpladS for brugt udStyr SkandinavienS StørSte

ogSå mulighed for Salg for ogSåprivate

markedSpladS for brugt udStyr mulighed for Salg for private ogSå mulighed for Salg for private

KontaKt mascus:

KontaKt mascus: Henrik Pasgaard Hansen Henrik Pasgaard Hansen Account Manager Account Manager tlf.: 39 39 47 mascus: 97 tlf.:3333 47 97 KontaKt mobil: 23425179 mobil: 23425179 Henrik Pasgaard Hansen email: henrik@mascus.dk Account email: Manager henrik@mascus.dk

Al henvendelse: Dansk Transport og Logistik Grønningen 17, Postboks 2250 1019 København K Telefon 2276 7855

tlf.: 33 39 47 97 mobil: 23425179 email: henrik@mascus.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.