DTL Magasinet januar 2012

13. årgang | januar 2012

dtlmagasinet MÅNEDSMAGASIN FOR DANSK TRANSPORT OG LOGISTIK

Sådan laver du det gode tilbud

Miljøkørsel er sund fornuft Vognmand MIchael Munkbøl tjekker dæktryk og minimerer tomgangskørsel DTL-undersøgelse: Vognmænd døjer med for sent betalte regninger

nr. 1

DTL sætter fokus på miljø i 2012

INDHOLD & LEDER

Sektion 1

Nyheder 3 4 6 8 10 6 12 14 15 16 18 20 22

I Betalingsfrister overskrides rask væk I Godstransporten står i stampe I Interview med DTLs formand Jørgen Egeskov I DTLs miljøår I Vognmand Michael Munkbøl: Miljøkørsel er sund fornuft I Betalingsring og selvskabte plager I Nye fordoblede bødetakster I Kommuner indføres egne vægtbegrænsninger I Kort nyt I DTL Fordelspartner I 4-akslede påhængsvogne på 54 tons tilladt I Konkurrencen Årets Transportvirksomhed

Sektion 2

Baggrund

12

24 I Sådan laver du det gode tilbud 25 I Debat om cityfragt i København

Faste ting

15

I I I I

Sagt og Skrevet Lederens Bord: Carlo Andersen, NKI Aalborg Aktuelle sager Vognmænd spørger arbejdsgiver-hotline

Sektion 4

Medlemmerne 34 36 36 37 38

I Den nye DTL-Codan aftale 2012 I Kran-Blok årsmøde I Selvkørernetværk i nærkontakt med baglandet I Dyretransporterne har færre overtrædelser I Navne og noter

28 Ansvarshavende: Adm. dir. Erik Østergaard Redaktør: John Larsen Redaktionssekretær: Margrethe Aarup I Redaktionen: Kommunikationschef Morten Lindbo Webredaktør Line Sandgreen Annoncekontakt: DG Media as Telefon: 7027 1155 e-mail: epost@dgmedia.dk

Grafisk tilrettelæggelse: Woer|Gregorius Tryk: npctryk a/s Papir: Holmen Ideal Gloss Kontrolleret oplag: 4.266 Bladets adresse: Grønningen 17, postboks 2250, 1019 København K. Telefon: 7015 9500 www.dtl.eu e-mail: dtl@dtl.eu

Kravene til fremtidens transportvirksomheder om at blive grønnere rykker dag for dag nærmere og vil komme til at påvirke vognmændenes hverdag i langt højere grad, end man har set det tidligere.

Hos DTL mærker vi allerede en stigende interesse for miljø og det at dokumentere og formindske miljøbelastningen. Kunder er nemlig begyndt at efterspørge en given vares miljøbelastning i den samlede forsyningskæde.

Og det betyder altså også turen med lastbil, hvor kort denne tur end er.

Samtidig må vi forvente, at det politiske system både i form af den nye regering og i form af EU stiller større krav til transportsektoren om at udøve miljørigtig virksomhed. Industrien og politikerne stiller kravene, mens forbrugerne ikke har tænkt sig at lave om på deres vaner.

Derfor skal transporten levere miljøforbedringerne.

Sektion 3

27 28 30 32

Alle taler om klima og miljø, og de fleste ønsker faktisk at gøre noget ved det.

Forsidefoto: Finn John Carlsson Abonnement kr. 445,- ekskl. moms.

Artikler skal være redaktionen i hænde senest den 25. i måneden.

ISSN 1902-5173.

Medlem af Danske Specialmedier

Interviewedes udtalelser i DTL Magasinet behøver ikke nødvendigvis være i overensstemmelse med DTLs holdning.

Og derfor er 2012 valgt til at sætte miljø på dagsordenen under titlen ”Få råd til miljø”.

Vi sætter fokus på tiltag både i forhold til lastbilerne og i forhold til værksteder, lagre og kontorhold, der kan give vognmændene ideer til økonomiske besparelser og samtidig forbedre miljøet. Vi vil gerne slå på de økonomiske gevinster, for vi ved, at det har stor betydning.

Historierne kommer fra transportvirksomheder, der allerede er godt i gang med miljøspareforanstaltninger. Samtidig vil vi gengive en række miljøspareråd, og vi vil følge nogle testvirksomheder på en række af de mest almindelige spareråd, når vi taler materiel og bygninger.

Det er vigtigt, at tingene er helt nede på jorden og lige til at anvende. Vi vil tale helt konkret – ikke abstrakt. Derfor har vi også allieret os med myndigheder og organisationer, der ved noget om tingene på et helt lavpraktisk niveau.

DTL udgav 49 gode råd i forbindelse med klimatopmødet i København i 2009. Det er dette, vi nu følger op på.

Erik Østergaard, adm. direktør

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

88 procent af DTLvirksomhederne oplever indimellem sejtræk på likviditeten, når en transportkøber ikke betaler til tiden.

ARKIVFOTO: MERCEDES

SEKTION 1

Den ny lov Den kommende lov om sikring af kreditorer vil indføre: • krav til private virksomheder om at betale inden for 30 dage, hvis intet andet er aftalt, idet virksomhederne uden problemer kan aftale en betalingsfrist på op til 60 dage. Det er dog muligt for de enkelte medlemslande at indføre en kortere betalingsfrist end 60 dage.

• krav til det offentlige om at betale inden 30 dage.

• at kreditorer kan opkræve en minimumsrentebetaling på 40 euro ved forsinket betaling fra kunden.

DTL-undersøgelse afslører ærgerlig hverdag i transportbranchen:

Kunder betaler ikke til tiden Af John Larsen

Langt de fleste vognmænd har kunder, der betaler regningen for sent.

Det viser en undersøgelse, som DTL har foretaget på baggrund af et rundspørge blandt medlemmerne om betalingsfrister og kundernes betalingsvillighed.

Undersøgelsens resultater skal ses i lyset af, at Folketinget senere i år skal vedtage en lov, som sikrer kreditorer en bedre beskyttelse mod kunder, der ikke overholder betalingsfristerne. Loven udspringer af et EU-direktiv. »Undersøgelsen viser, at der i transportbranchen er et meget stort behov for en lov, der strammer op på forholdene,« siger DTLs erhvervspolitiske chef, Ove Holm.

DTLs undersøgelse, baseret på 89 besvarelser ud af 335 adspurgte, afslører nemlig, at for sen betaling af regningen er lige så almindeligt som regn i efteråret.

Ikke færre end 88 procent af vognmændene har været ude for, at private transportkøbere

JANUAR 2012

overskrider den aftalte betalingsfrist. Heraf oplever 44 procent, at betalingsfristen overskrides i op til 10 procent af handlerne, mens hver fjerde får pengene for sent i 10-30 procent af handlerne. Og næsten en femtedel er ude for oplevelsen i over 30 procent af handlerne.

Det står lidt bedre til med opgaverne for det offentlige. Men næsten tre ud af fire vognmænd er ude for, at de offentlige transportkøbere overskrider den aftalte betalingsfrist. Af disse oplever ca.

40 procent, at det sker i op til 10 procent af handlerne.

Den almindeligste overskridelse for både private og offentlige er omkring ti dage. Dog oplever lidt over hver fjerde på det private område overskridelser på over 20 dage, og knap syv procent må lide den tort at vente i mere end 50 dage på deres penge.

de færreste vognmænd opererer med lange betalingsfrister på over 60 dage. Det almindeligste – ca. 2/3 af vognmændene – er en betalingsfrist på under 30 dage, mens 1/3 har en betalingsfrist på mellem 30 og 60 dage.

Vognmændene er også blevet spurgt om, hvad de opfatter som en fast og rimelig betalingsfrist.

De fleste – 57 procent – mener, at en frist på 30 dage er rimelig over for kunderne.

Mere end hver tredje – ca. 35 procent – mener, at kortere tidsfrister vil være rimelige. Af disse vil 39 procent lægge sig på en 14 dages frist, mens 29 procent foretrækker en frist på 15-20 dage, og næsten hver femte ser otte dage som rimeligt.

En betalingsfrist på 60 dage får kun tilslutning fra godt én procent, mens blot 6,6 procent går ind for en 45 dages betalingsfrist.

30 dages betalingsfrist er mest almindeligt Undersøgelsen viser også, at kun

For lange frister og for sen betaling »Vores undersøgelse afslører et

hårdt presset vognmandserhverv af lange betalingsfrister og især for sene betalinger,« siger Ove Holm. »Det er der også meget klare vidnesbyrd om i Danmarks Statistiks konjunkturbarometer, hvor vognmændene er langt hårdere ramt end fx industri og byggeri.

Op mod hver tredje vognmand har de seneste måneder rapporteret, at de oplever finansielle begrænsninger, der kommer fra manglende lånemuligheder, stramme kredittider fra leverandørernes side og langsommelige indbetalinger fra kunder. Til sammenligning melder ingen industrivirksomheder om finansielle begrænsninger og i byggeriet er det kun 7 procent.

DTL ser derfor frem til den kommende regulering af området, og vi skal anbefale, at regeringen indfører en maksimal betalingsfrist på væsentligt under direktivets maksimum på 60 dage over for private kunder.«

dtl magasinet

3

Arkivfoto: Per Daugaard

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

ARKIVFOTO: PER DAUGAARD

Virksomhederne må belave sig på, at den minimale fremgang 1 2011 er bremset igen.

Dansk transport kan dog få glæde af den økonomiske kickstart, der planlægges i år. Billedet er fra Frihavnen i København.

Godstransporten står i stampe DTL tager nytårstemperaturen på transportbranchen.

Af Morten Pernø, DTL

I løbet af 2011 er den stærkt tiltrængte fremgang blevet bremset.

Transportbranchen lider også under den alvorlige statsgældskrise i mange især europæiske lande, som har forvandlet sig til en tillidskrise blandt forbrugere og virksomheder. Det fører igen til en svækket national og international efterspørgsel.

Gældskrisen fortsætter i år, hvor der kun kan regnes med beskeden fremgang.

Globalt, europæisk, dansk Først i 2013 ventes væksten at blive selvbærende, hedder det i Økonomi- og Indenrigsministeriets seneste økonomiske redegørelse fra december i fjor. Her vil væksten dog også blive holdt i ave af bl.a. højere skatter.

En nylig undersøgelse fra

International Transport Forum under OECD viser, at den globale godstransport nu generelt står i stampe og kun holdes oppe af en kraftig efterspørgsel fra især Kina.

Den europæiske vejgodstransport bedrer sig kun langsomt og ligger stadig langt under toppunktet fra 2. kvartal 2008, mens det ser noget bedre ud for banegodstransporten. Desuden venter IRU i sit nyeste vejgodstransportindeks både stagnerende godsmængder og nyregistreringer af lastbiler i både OECD og EU i år.

Det bekræftes af Danske Banks seneste europæiske speditørindeks fra november i fjor. De faktisk transporterede godsmængder vurderes nu til at være faldende, og forventningerne til den kommende tid ligger

på et rekordlavt niveau, idet der nu ventes nedgang i stedet for fremgang.

Samtidig viser ministeriets tal, at både den økonomiske vækst målt ved bruttonationalproduktet BNP, det private forbrug og eksporten til de vigtige markeder bliver lavere end tidligere forventet.

I år ventes en vækst på kun 1 procent – lige så lavt som i 2011, mens det private forbrug, som faldt i 2011, nu ventes at vokse med blot 0,8 pct. i år. Væksten på eksportmarkederne ventes at blive på 3,3 pct. mod 6,3 pct. sidste år.

Næste år ventes tallene dog at rette sig lidt som følge af et øget privatforbrug på grund af en større realindkomst og formue og en bedre international økonomisk situation.

Sådan ventes godsmængderne at udvikle sig OECD/European Union/Denmark Road Freight

Index 110 105 100 95 90 85 80 75

2005 OECD: Road Freight

2006

2007

2008 2009 European Union: Road Freight

2010 2011 Denmark: Road Freight

2012

2013

Alt dette forudsætter dog, at EUlandene får tæmmet gældskrisen i år, så usikkerheden mindskes og konjunkturudsvingene bliver mere normale i sidste halvdel af 2012.

Gør de ikke det, kan væksten både i år og næste år blive negativ – dog ikke i samme omfang som under krisens højdepunkt.

Lastbiltrafikken holder stand Trods krisen har lastbiltrafikken over broerne og grænserne holdt stand indtil nu. Og transporterhvervet kan blive stimuleret af den planlagte økonomiske kickstart i år med stærkt øgede offentlige investeringer, starten på store infrastrukturprojekter, udbetalingen af efterlønsbidrag og ventede større reale disponible indkomster hos forbrugerne i år og næste år.

Investeringerne normaliseres dog i 2013, og der er en ikke ubetydelig risiko for, at efterlønsbidragene blot vil blive omsat til en anden form for opsparing og dermed ikke går til forbrug.

De store offentlige budgetunderskud betyder samtidig, at skatterne både i år og i de kommende år øges, samtidig med, at priserne på ejerboliger også i år ventes at falde. Det vil hæmme forbruget hos de danske forbrugere. Her er tilliden i forvejen faldet stærkt.

Udsigterne for transporterhvervet er derfor ikke prangende – hverken i år eller til næste år.

Year

Kilde: OECD og EU iflg. IRUs vejgodstransportindeks

4

dtl magasinet

JANUAR 2012

CODAN ØNSKER ALLE DTL MEDLEMMER GODT NYTÅR Husk at du som DTL medlem og kunde hos Codan kan bevare din indtægt, hvis du bliver syg Codan Sygedriftstabsforsikring Light sikrer, at din virksomhed ikke lider tab, hvis du eller en af dine nøglepersoner i virksomheden bliver syg. · Sikrer sammen med offentlige sygedagpenge omsætningen med op til ca. 40.000 kr. om måneden ved sygdom · Dækker op til 49 ugers fravær · Kan købes uden helbredsattest

33 55 40 92

©Codan Forsikring A/S 12.11 CVR 1052 9638. Der dækkes med de forbehold og undtagelser, der følger af policetekster og forsikringsbetingelser. Du kan se de fulde forsikringsbetingelser på www.codan.dk.

hør mere om Codans Ring nu på Sygedriftstabsforsikring Light for DTL medlemmer.

G281211_DTL_Lastbil_mag.ann.indd 1 JANUAR 2012

DI N BEVAR GT VED Æ T D IN M SYGDO

05-01-2012 12:26:12

dtl magasinet

5

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

FOTO: JONAS FOTOGRAFI

SEKTION 1

Jørgen Egeskov: »Vores spørgsmålstegn ved den totale liberalisering på uens vilkår har vundet gehør i lande omkring os.«

bevare dansk landtransport,« siger formanden. »For det er dét, det handler om,« fortsætter Jørgen Egeskov, der konstaterer, at de danske transportvirksomheder er truet på levebrødet. »DTL har taget stilling,« siger Jørgen Egeskov. »Vi er som organisation sat i verden for at kæmpe for danske transportvirksomheders ret til at eksistere.«

DTLs formand Jørgen Egeskov:

Ved en skillevej DTL er sat i verden for at kæmpe for danske transportvirksomheders ret til at eksistere på egen grund Af John Larsen

Er den totale liberalisering af transporterne vejen frem, eller skal vi kæmpe for regler, der sikrer en mere lige konkurrence om opgaverne?

Vi mener det sidste,« siger DTLs formand Jørgen Egeskov i dette interview, der ridser fronterne op for de danske transportører.

»Jeg skrev inden jul til alle vores foreningsformænd om det valg, der skal træffes. Vi skal nemlig alle tage stilling til, om den fuldstændige liberalisering af transportmarkedet er vejen ud af den økonomiske suppedas, eller om vi gennem fornuftig tilbageholdenhed og krav om lige konkurrencevilkår, kan

»Ser man på andre erhverv, så stilles der spørgsmålstegn ved, om nu liberaliseringen har bragt lutter lykke.

Desværre er den refleksion ikke indtruffet blandt de store transportkøbere.« 6

dtl magasinet

Økonomisk isvinter Baggrunden er dyster. 2012 har allerede fået hæftet betegnelsen ”kriseår” på sig. Mens vejret har været mildt, så er finanssektor og erhvervsliv begyndt at tale om, at det moderne samfund nu går en årelang isvinter i møde. Presset på danske virksomheder og dansk beskæftigelse er voldsomt. Det har også både regering og opposition slået på. Og det rammer også transportbranchen hårdt.

DTL – og andre organisationer – har da også udtalt, at vi nu befinder os ved en skillevej.

Splittede organisationer Og det er ingen hemmelighed, at transportens organisationer er splittet på dette spørgsmål, men sådan må det så være, mener Jørgen Egeskov. For ligesom politiske partier har demokratisk ret til forskellige synspunkter, så bør der også være plads til forskellige synspunkter hos erhvervets organisationer. »DTL ønsker – som andre erhverv – et frit marked. Men vi forbeholder os ret til at udfordre de ulige konkurrencevilkår, som danske virksomheder udsættes for. Nogle kalder det protektionisme.

Men er sagen ikke rettere, at slipper vi tømmerne og lader friheden til at konkurrere på ulige vilkår galoppere derudaf, så vil der ikke findes danske transportvirksomheder i fremtiden?

Ser man på andre erhverv, så stilles der faktisk også spørgsmålstegn ved, om nu liberaliseringen har bragt lutter

JANUAR 2012

lykke. Desværre er den refleksion ikke indtruffet blandt de store transportkøbere, der gør alt for, at transport skal blive så billig som muligt. Og gerne udenlandsk.

Man mener, at danske lønninger er for høje, og at lovgivningens krav om, at godsvognmænd skal overholde overenskomsternes løn- og ansættelsesvilkår er en klods om benet på den frie udfoldelse. Allerede nu har det ført til et massivt brug af bl.a. østeuropæiske chauffører.

Samtidig slår de samme stemmer til lyd for, at EUs transportmarked skal gives helt frit, fordi en total liberalisering er den eneste måde, hvorpå danske virksomheder kan bevare deres konkurrenceevne. Det vil helt konkret betyde, at udenlandske vognmænd med ofte langt lavere omkostninger vil kunne drive indenrigskørsel i Danmark med udenlandsk indregistrerede lastbiler. Og at danske virksomheder kan

JANUAR 2012

flytte til udlandet og udføre samme kørsel i Danmark.

Med andre ord: Der er i vores egen verden en stigende tendens til, at der også skal konkurreres på lønninger og i værste fald på ulovlig cabotagekørsel og grove ulovligheder, som det er set ved politiets seneste kontroller.

DTL mener ikke, at det er vejen frem. Selv en selvkørende vognmand med en bil vil tabe i det spil,« siger han. »Men vi har også det synspunkt, at de kommende overenskomstforhandlinger ikke skal være arbejdstagernes gavebod. Det er økonomien slet ikke til.

Men en god virksomhed kendetegnes ved, at der er ordnede forhold, og at de ansatte har anstændige betingelser,« siger Jørgen Egeskov.

Syv lande går sammen »Heldigvis har vores spørgsmålstegn ved den totale liberalisering på uens

vilkår vundet gehør i lande omkring os,« fortsætter han. »Vi er gået i samarbejde med transportorganisationerne i de nordiske lande, der har præcis den samme opfattelse som os af den skæve udvikling på det indre marked.

Med DTL som foregangsmand har syv betydende vognmandsorganisationer i de fire nordiske lande og i England, Frankrig og Østrig skrevet til EU om, at social dumping og uhæmmet liberalisering ikke er en farbar vej for transporterhvervet.

Vi kan og vil ikke acceptere, at der åbnes for et frit EU-marked for transport, førend man har fundet den nødvendige klarhed om de enkelte landes løn- og ansættelsesmæssige vilkår. Vort initiativ bakkes nu op af over 80.000 transportvirksomheder i syv europæiske lande,« siger DTLs formand.

dtl magasinet

7

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Få råd til miljø – DTL viser vej Af Line Sandgreen

Sluk motoren, når du læsser varer af og lad computer, printer og internet holde fri, når din arbejdsdag er slut.

Med titlen ’Få råd til miljø – DTL viser vej’ sætter DTL fokus på miljøet i 2012. Året igennem vil vi give dig inspiration til, hvordan du kan gøre en ekstra indsats for klimaet og miljøet samtidig med, at din virksomhed ofte kan spare penge.

DTL har indgået et partnerskab med Transportens Innovationsnetværk om årets miljøindsats.

Følg med i DTLs medier og få miljøråd, beretninger fra kolleger, der deler ud af deres erfaringer med miljøtiltag og rapporter fra testvirksomheder, som gennem året afprøver en række spareråd.

Vi vil have fokus på både lastbilerne og selve transporterne men også kontorhold, vaskehal, lager og værksted, så der vil være ideer og inspiration at hente for alle virksomheder.

Kravene til transportvirksomhederne om at blive grønnere stiger. Det vil påvirke vognmændenes hverdag langt mere end før. Så hvis du ikke allerede er i gang, håber vi at inspirere dig til handling her i det nye år. På de næste sider kan du læse om Munkbøl's Transportservice ApS, som arbejder målrettet på at spare diesel bl.a. ved at overvåge lastbilernes tomgangskørsel, sørge for ordentligt dæktryk med mere.

Få miljøråd på mail Få miljøråd på mail ugentligt. Rådene er enkle og konkrete, så du kan komme i gang med det samme. Læs fx hvor meget diesel du sparer ved at reducere tomgangskørslen.

Abonner på DTL Nyhedsbrevet for at få miljørådene: www.dtl. eu/Nyheder

Generalforsamling DANAFFALD holder ordinær generalforsamling: Fredag den 16. marts kl. 10.00 (Kl. 09.30 kaffe med rundstykker)

Spørgsmål og tip om miljø Har du spørgsmål om miljøtiltag i din virksomhed, eller har du forslag, tip og gode ideer, kan du kontakte kommunikationsmedarbejder i DTL, Line Sandgreen, lss@dtl.eu. Vi hører fx meget gerne om miljøarbejdet i din virksomhed.

på Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Dagsorden i henhold til foreningens vedtægter.

Dagsorden og revideret regnskab udsendes til medlemmerne senest 3 uger inden generalforsamlingen.

Bestyrelsen

8

dtl magasinet

Partnerskab med TINV DTL har indgået et partnerskab med Transportens Innovationsnetværk (TINV) om årets miljøindsats. Har du en ide til et innovativt projekt, som du skal have hjælp til, så kontakt TINV på www.tinv.dk

JANUAR 2012

Fiks, færdig og fleksibel SCANIA P-SERIE Snævre pladsforhold, højt tempo, maksimal fleksibilitet. Scanias færdigbyggede distributionsbil i P-serien er skabt til effektiv transport i byen og over kortere distancer. Vi leverer den fiks og færdig med fast kasse og lift direkte fra fabrik.

Det giver Scania-kvalitet i alle detaljer og sikrer dig mod ubehagelige overraskelser på bundlinjen og på jobbet.

Scania. P-serie 230 | 280 | 320 | 360 | 400 | 420 | scania.dk JANUAR 2012

dtl magasinet

9

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER 2012 er udråbt til DTLs miljøår.

I årets løb vil der blive slået på tromme for de mange måder, man kan tjene miljøets sag på samtidig med, at virksomheden sparer penge.

Eller som vognmand Michael Munkbøl, Herlufmagle, siger: »Der er ingen modsætninger i at køre miljøvenligt og økonomisk. Tværtimod er hensyn til miljøet og virksomhedens bundlinje to sider af samme sag. Eller sagt på anden måde: Miljø er sund fornuft.« Hans midtsjællandske transportvirksomhed med otte lastbiler og tre varebiler, der kører med stykgods, flytninger og kurertransporter, har gjort det til lidt af en sport at spare på brændstoffet og hente miljøgevinsterne, hvor de er lette at få fat på. »Jeg har fokuseret på tomgangskørsel og på at få chaufførerne til at køre så langt på literen som muligt,« forklarer Michael Munkbøl. »Det er nemlig et spørgsmål om ”miljølogistikken mellem ørerne” hos os alle, og det kræver ingen særlige investeringer,« smiler han.

Han diskuterer jævnligt miljøkørslen med chaufførerne, og medarbejderhåndbogen har et særligt afsnit om miljø. Tomgangskørsel er noget nær bandlyst: »Vi har aftalt at holde tomgangen på et absolut minimum, fordi der ikke er nogen grund til det. Samtidig undgår vi at belaste vore omgivelser med unødig støj. Motoren skal heller ikke bruges til at opvarme førerhuset på kolde morgener. Det skal kabinens oliefyr.«

Dæktrykket skal tjekkes hver måned.

Miljøkørsel er sund fornuft Vognmand Michael Munkbøl satser på ”miljølogistik mellem ørerne”. Grøn adfærd er gratis gevinster på bundlinjen

Af John Larsen Fotos: Finn John Carlsson

10

dtl magasinet

Kørsel sammenlignes Takket være virksomhedens flådestyringssystem M-tec kan chaufførerne også sammenligne deres kørsel måned for måned i en aktivitetsrapport. »Jeg viser dem et regneark med en oversigt over det enkelte køretøjs brændstofforbrug på en måned. Der er naturligvis store variationer alt efter kørselsmønster og godsmængder, men der er også forskelle på den måde, chaufførerne kører på. Så der er en intern konkurrence i at køre så miljøfornuftigt som muligt og med så lidt tomgang som muligt.

I oktober kørte to chauffører med hver deres forvogn i distributionskørsel henholdsvis 4,25 km/l og 3,64 km/l, mens to sammenlignelige trækkere med stykgodstrailere lå på 2,4 km/l

JANUAR 2012

og 2,97 km/l. Mange forhold gør sig gældende men alligevel…« Aktivitetsrapporterne afslører også afvigelser i en motors præstationer, så den hurtigere kan blive justeret.

Han kan ofte se en udvikling i chaufførernes kørsel. »Nye chauffører eller afløsere skal lige rettes ind, og det ligger i luften hos os, at det bare er dumt med tomgang og dieselfrås på vejen. Stille og roligt vokser den grønne tankegang frem.« God planlægning af chaufførernes arbejdsdag giver også bonuspoints på miljøsiden, mener han. »Det er jo ikke gavnligt for arbejdsmiljøet, at man ringer til en chauffør i tide og utide med nye opgaver. En overskuelig arbejdsdag mindsker stresset, så chaufføren ikke hænger så tungt på højre fod.« Munkbøl har diskuteret justering af fartbegrænserne ned til 85 km/t med chaufførerne, men indtil videre nøjes man med at konstatere, at der løber rigtigt mange liter diesel gennem motorerne på de sidste km/t. »Og det har overrasket os alle,« som han siger.

Efteruddannelseskurser i miljø Når chaufførerne skal på obligatorisk efteruddannelse, så står der energirigtig kørsel på programmet, men Michael Munkbøl foreslår, at man går skridtet videre og får indført egentlige miljøkurser for at få gjort mere ved adfærden. »Jeg har selv været på fem dages undervisning, og det var svært at lære noget nyt. Når nu efteruddannelsen er kommet for at blive, så kan vi lige så godt få proppet mere målrettet indhold ind – inklusive hvad man kan

Michael Munkbøl: »Vi bekæmper tomgang og andet dieselfråds så meget som muligt.«

JANUAR 2012

gøre for miljøet i transportvirksomheden.« Michael Munkbøl, 42, er uddannet smed, men har været vognmand siden 1997 og i godt ti år medlem af bestyrelsen i nu Sjællands Vognmandsforening. I 2008 vandt han den regionale titel som Årets Transportvirksomhed.

Lastbilparken består i dag af syv Euro 4- og en enkelt Euro 3-trækker, alle Scania’er. »De er snart fem år gamle, og jeg forventer at skifte til Euro 6, når det bliver aktuelt.« Fra dæktrykmålinger til miljøshampoo Miljøindsatsen omfatter også månedlige dæktryksmålinger. Et korrekt dæktryk varierer fx efter temperaturen, og dæktrykket betyder som bekendt meget for brændstofforbruget.

Desuden skal spoilere sidde korrekt, så vindmodstanden mindskes, og chaufførerne skal sørge for at minimere afstanden fra trækkeren til traileren også af hensyn til vindmodstanden.

Lastbilens luftsystem skal holdes i god stand, så kompressoren ikke skal arbejde ekstra. I medarbejderhåndbogen lægges vægt på, at chaufførerne gennemfører et eftersyn af deres bil som start på arbejdsdagen – også med miljøbrillerne på.

Det sidste miljønøk er brug af miljøvenlig autoshampoo til bilvask. Tillige beskriver medarbejderhåndbogen, hvordan spildolie og kemikalier håndteres forsvarligt, og hvordan affaldet sorteres. Medarbejderne opfordres til at bruge frokoststuens porcelænskrus, mens plastikbægre er til gæster.

Michael Munkbøl har ikke regnet ud, hvor meget han egentlig sparer om året på den miljøvenlige adfærd, fordi det er noget, der er sket stille og roligt over en årrække. At bundlinjen har vældig godt af det, er han ikke det mindste i tvivl om.

Vognmandens flådesystem har bl.a. GPS-oversigter over lastbilerne, tyverisikring, kørselsdokumentation til kunderne og målinger af chaufførernes dieselforbrug.

To timers tomgang om dagen Lastbiler holder i gennemsnit i tomgang i 25 procent af tiden svarende til ca. to timer på en almindelig arbejdsdag.

Det viser tal fra Scania Danmark A/S, der har undersøgt omfanget af tomgangskørsel.

Der er naturligvis store udsving, men repræsentative målinger har vist, at på en otte timers arbejdsdag står den typiske lastbil i tomgang i to timer og forbrænder alt efter motorstørrelse mellem fire og ti liter brændstof uden, at det skaber værdi for vognmanden. Fratrukket beregningen er fx kraftudtag fra motoren til kran, pumper og lignende.

CO2-udledningen er i samme forbindelse mellem 10,6 kg og 26,6 kg i døgnet. Med en bestand på ca.

50.000 lastbiler i DK bliver det til mellem 530.000 kg og 1.330.000 kg pr. døgn uden nytteværdi. Det bliver en alvorlig mængde spild på årsbasis nemlig 117 - 292 millioner kg CO2.

Ved at få chaufføren til at skifte adfærd fx på træningskurser kan der opnås en varig besparelse på det samlede brændstofforbrug på omkring 15 procent både ved at undgå tomgang og ved at køre energirigtigt, oplyser Scania.

»Hensyn til miljøet og virksomhedens bundlinje er to sider af samme sag.« dtl magasinet

11

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Københavnsk trængsel:

Selvskabte plager Kommunen har fjernet trafikkapacitet fra vejene af mange forskellige hensyn, men bilerne får skylden for trængslen.

Af Frank Davidsen og John Larsen / Fotos: Per Daugaard

Diskussionen om en betalingsring rundt om København raser fortsat op til fremlæggelsen af regeringens lovforslag om ringen sidst i denne måned.

DTL er imod betalingsringen, der kun vil gøre transporterne og hverdagen dyrere for alle.

En stor del af problemerne med trængslen er i virkeligheden selvskabte plager fra kommunens side, hvor man i årevis har fjernet trafikkapacitet fra vejene.

DTL Magasinet har derfor taget ”en flyvetur” hen over de københavnske indfaldsveje og undersøgt, hvor der er skabt ”falsk trængsel” med stribevis af forhindringer for biltrafikken.

Nogle motorvejsstrækninger er overfyldte i myldretiderne, hvor noget af det værste er flere strækninger på Hillerødmotorvejen. Problemet opstår især på grund af indfaldsvejene til motorvejen. I øvrigt et problem som også kendes fra Helsingørmotorvejen.

Artillerivejs ene spor er forsynet med mange chikaner ind mod byen.

Her er eksempler på strækninger, hvor trafikken møder unødvendige forhindringer på vej ind til indre by: • Gl. Køge Landevej fra Frihedens station til Vigerslevsvej.

4 spor er blevet til 2 med busbaner. Tættere mod byen er der også lavet hindringer.

• Holbækmotorvejen fra Avedøre Havnevej. 3 motorvejs spor er indsnævret til 2 på den sidste kilometer uden egentlig grund.

• Roskildevej fra 4 til 2 spor • Artillerivej, hvor det ene spor er forsynet med adskillige chikaner.

Her er eksempler på strækninger, hvor trafikken er unødig hindret i Københavns og Frederiksberg Kommune: • Øster Alle. Der er lavet P-pladser på kørebanen.

• P. Knudsens Gade ved Enghavevej • Ingerslevsgade • Vesterbrogade • Nørrebrogade • Amagerbrogade • Gl. Kongevej • Falkoner Allé • Sønder Fasanvej / Nordre Fasanvej • Jagtvej Generelt er antallet af vejbaner mindsket af mange forskellige hensyn. Konsekvensen er, at bilerne ikke får den plads, vejene er bygget til. Resultat er trængsel – selvskabt trængsel. Og så hedder det, at det er bilernes skyld!

Københavns Kommune har i 2005 målt sig frem til, at bilernes rejsehastighed i myldretiden var reduceret til 27 km/t, et fald på over 15 procent siden starten af 90’erne. Siden er hastigheden ikke blevet målt, men situationen er formentlig endnu værre i dag.

12

dtl magasinet

I Bredgade i indre by er et spor på den stærkt befærdede vej reserveret til minimal trafik til højre.

Ved Friheden Station i Hvidovre er der kun et spor mod byen.

JANUAR 2012

DTLs ti bud

til at lette trængslen I slutspurten af den ophedede trængselsdebat spiller DTL nu ud med 10 bud til at lette trafiksituationen i og omkring Hovedstaden – uden tvangsbetaling til bilisterne: 1. Taxaer og vare- og lastbiler i busbaner i myldretiden øger den samlede kapacitet uden at sinke bustrafikken 2. Variable retninger af vejbaner. Fx kan der om morgenen i myldretiden være 2 spor i den ene retning og 1 spor i den anden retning og omvendt om eftermiddagen 3. Optimering af trafiklysene – så der kommer grønne bølger ind og ud byen samt aktiv og intelligent trafikstyring 4. Inddragelse af kantstensparkeringer til ekstra kørespor i spidsbelastninger og ved nedsat kapacitet i parallelle ruter fx ved vejarbejder 5. Give adgang for modulvogntog til Nordhavnen. Modulvogntog kan medbringe mere gods, fx to i stedet for en 20 fods skibscontainer 6. Særlige løsninger for varetransport og citylogistik fx distribution uden for myldretiden 7. Bedre styring af vej- og ledningsarbejder – koordinering af arbejder på samme steder og i tilknytning til samme korridorer 8. Bedre sammenhæng mellem biltrafik og kollektiv persontrafik (parkér- og rejs-anlæg) 9. Bedre kollektiv transport (længere Metro-tog og flere strækninger) 10. Østlig ringforbindelse om København/havnetunnel til aflastning af trafikken gennem centrum

Jagtvejen er et mareridt med kun 1 spor.

Holbækmotorvejens afslutning indsnævres pludselig til blot 2 spor.

På Strandvejen klemmes trafikken sammen i ét spor.

JANUAR 2012

Øster Allé ved Fælledparken indsnævres for at give plads til parkeringspladser, der sjældent bruges.

dtl magasinet

13

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Bødetakster fordobles Markant højere bøder til chauffører og vognmænd for overtrædelser af færdselsloven. Nogle bøder tredobles Af John Larsen

På dimensionsbekendtgørelsens område hæves minimumsbøderne fra 500 til 1.000 kroner til føreren af køretøjet. Kan virksomheden også gøres ansvarlig er minimumsbøden 2.000 kroner. Grovere overtrædelser straffes med bøder på 2.000 henholdsvis 4.000 kroner.

For højt akseltryk straffes med 75 kroner pr. procent overlæs for chaufføren og 350 kroner pr. procent til ejeren, hvor taksten hidtil har været henholdsvis 20 kroner og 250 kroner.

Bøderne rundes op til nærmeste beløb deleligt med 500. Det betyder bl.a. at minimumsbøden til chaufføren ved en 8 procent overtrædelse hæves fra 1.000 til 1.500 kroner og for virksomheden 3.000 kroner mod før 2.000 kroner. (Tolerancegrænsen på 7 procent bevares.)

Bøder til særtransporter For særtransporterne vil det fremover koste 3.000 kroner til chaufføren og

ARKIVFOTO: PER DAUGAARD

Chauffører og vognmænd kan godt finde en større pung frem, når der vanker bøder.

Transportbranchen må også holde for, efter at bøderne for overtrædelser af færdselsloven er sat op med virkning fra 1. januar i år.

Generelt er der tale om fordoblinger. I nogle tilfælde er bøderne steget til det tredobbelte. »Som noget nyt er der kommet faste takster for bøderne på særtransportområdet, bl.a. efter ønske fra branchen selv,« siger DTLs chefkonsulent Frank Davidsen. Til gengæld er der denne gang ikke sket forhøjelser af bøderne på køre- hviletidsområdet. »Helt overordnet er der især kommet skærpelser, hvor overtrædelserne har en trafikfarlig karakter. Dog har også bøderne for overtrædelser af dimensionsbekendtgørelsen fået et ordentligt løft, men det er ud fra den holdning, at det ikke skal kunne betale sig at overtræde disse regler og bare betale bøderne,« siger han.

Her er nogle af de vigtigste bødeforhøjelser:

10.000 kroner til virksomheden, hvis der mangler tilladelse. Overtrædelser af forhold med ledsagebiler vil koste mindst 2.000 kroner til chaufføren og 6.000 kroner til virksomheden.

Overtrædelser af spærretider, ruter eller andre grundlæggende vilkår straffes med 2.000 kroner til chaufføren og 4.000 kroner til virksomheden. Hastighedsovertrædelser (paragraf 41) vil fremover koste 3.000 kroner i bøde. Andre og mindre grove overtrædelser ved særtransporter straffes med bøder på 1.000 kroner til chaufføren og 2.000 kroner til virksomheden.

Tale i mobiltelefon koster 1.500 kroner For overtrædelser, der også giver et klip i kørekortet, sker en generel bødeforhøjelse til 2.000 kroner. Det gælder fx ved at overtræde et overhalingsforbud.

Tale i håndholdt mobiltelefon under kørsel takseres fremover til 1.500 kroner – en markant stigning fra 500 kroner, men det er fordi, forseelsen anses for at være til fare for trafikken.

Kørsel uden sikkerhedssele hæves fra 500 til 1.500 kroner.

Minimumsbøderne for hastighedsoverskridelser får også et hak med 500 kroner som ekstra pålæg på alle takster.

Spænd selen »For chaufføren kan det nu ikke kun ud fra et trafiksikkerhedssynspunkt være en god idé at spænde sikkerhedsselen og lade mobilen blive i lommen, det vil også kunne mærkes på pengepungen, hvis politiet opdager det. Og så ligger det jo forresten lige til betjentens højreben at gå resten af transporten efter i sømmene,« siger Frank Davidsen.

I øvrigt bebuder Rigsadvokaten, at der vil komme en revision af reglerne for, hvornår det er chaufføren og/ eller virksomheden, der skal stilles til ansvar for overtrædelserne ved erhvervskørsel.

14

dtl magasinet

JANUAR 2012

Kommuner indfører egne vægtgrænser for lastbiler Lastbiler må køre store omveje for at betjene kunderne. DTL har reageret over for et par kommuner og bedt om detaljerede begrundelser for de pludselige vægtbegrænsninger Af John Larsen

DTL: Hvorfor? »Vi beder også kommunerne om at angive, hvor skiltene er sat op, og oplyse om, hvilke beregninger kommunerne har udført for at nå frem til de pågældende vægtbegrænsninger,« siger DTLs erhvervspolitiske chef Ove Holm.

DTL har tillige bedt om oplysninger om, hvilke vejtekniske, trafikale, miljø- og klimamæssige og økonomiske vurderinger, kommunen er kommet frem til i forbindelse med de indførte vægtbegrænsninger.

JANUAR 2012

FOTO: Ole Werner

Samtidig med at Trafikstyrelsen ad flere omgange har øget lastbilernes tilladte totalvægte og akseltryk, så er flere kommuner gået den modsatte vej og har opsat vejskilte med forskellige vægtbegrænsninger.

DTL har fået praj fra medlemsvirksomheder, der nu må køre store omveje for at nå frem til deres kunder. Derfor har DTL henvendt sig til Holbæk, Egedal og Faaborg-Midtfyn kommuner for at komme i dialog om en række konkrete tilfælde af vægtbegrænsninger.

Kommunerne bruger især hensynet til gamle broer som begrundelse for at sætte vægtgrænserne for lastbilerne betydeligt ned.

I Holbæk er der fx indført 24 ton totalvægt for en forvogn og 32 ton totalvægt for vogntog på en af landevejene, og et andet sted er der sat en vægtbegrænsning på en bro på 48 ton total for vogntog. Det udelukker fx vognmændene fra at udnytte de helt nye totalvægtsgrænser, som Trafikstyrelsen lige har indført.

I Egedal Kommune er der for nylig opsat skilte, der begrænser lastbilkørslen til max 24 ton totalvægt. Det betyder, at hverken de mange lastbiler på 32 ton eller de nye 54 ton vogntog kan passere.

I Faaborg-Midtfyn Kommune har den tekniske forvaltning skrevet til vognmændene, at der er 37 vejbroer, hvor der er indført tre forskellige typer for vægtbegrænsninger. Her er det især vægtbegrænsningen for et køretøj på 20 ton på fem af disse broer, som DTL betragter som klart mest generende. Begrænsningen rammer nemlig både forvogne på 24, 26 og 32 ton og påhængskøretøjer på 24 og 30 ton. I praksis betyder det, at kun forvogne og påhængskøretøjer med to aksler kan passere over disse broer.

I henvendelser til et par af kommunerne skriver DTL, at de nye vægtgrænser giver anledning til omvejskørsel og deraf følgende øget trafik, belastning af andre veje, øget brændstofforbrug og miljøbelastning. Samtidig øger det transportomkostningerne.

Desuden kan der opstå problemer de steder, hvor skiltningen udelukker brugen af køretøjer, som kan være nødvendig for konkrete transportopgaver. Det kan være transporter med tungt gods, og hvor der fx kræves lastbiler med kran.

Disse skilte skyder for tiden op i det kommunale landskab. Billedet er fra en vejbro over Svinninge Å i Nordvestsjælland.

dtl magasinet

15

SEKTION 1

NYHEDER KORT NYT

Langt flere uddannelsesaftaler

Snebro klar i Padborg Aabenraa Erhvervsforening og Region Sønderjylland – Schleswig. Den er opført med støtte fra FDE-Fonden og Aabenraa Kommune. Snebroen er til fri afbenyttelse for alle. Den står på Thorsvej 5 i Padborg (bagved toldbygningen på området kendt som ”Trekanten”).

FOTO: Aabenraa Erhvervsforening.

En af Danmarks nok få snebroer står klar til vinterens udfordringer i Padborg. Ved at udnytte broen kan chauffører nemt banke is af og rydde sne væk fra toppen af vogntoget. Snebroen er lang nok til at kunne håndtere 25,25 meter lange modulvogntog. Snebroen blev indviet før jul af

Snebroen står til fri afbenyttelse.

Nye affaldsregler Miljøministeren har udsend en ny affaldsbekendtgørelse, som bl.a. ændrer reglerne for genbrugspladserne.

Fra nytår har virksomhederne skullet tilmelde sig en genbrugsplads, hvis de ønsker at bruge den.

Undlader virksomhederne at tilmelde sig, skal de heller ikke betale gebyr.

Kommunerne beslutter, om betaling for at bruge genbrugspladserne skal ske pr. besøg eller som abonnementsordning, som vi kender fra i dag. Kravet er dog, at kommunerne skal sikre, at der er nøje sammenhæng mellem virksomhedernes brug af og betaling for genbrugspladsen.

En gennemgående ændring i bekendtgørelsen er, at det efterhånden velkendte begreb ”kildesorteret, genanvendeligt erhvervsaffald” er blevet ændret til ”kildesorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelse” og desuden er ”genanvendeligt affald” blevet ændret til ”affald egnet til materialenyttiggørelse”.

Meningen er den sammen, og begrebet dækker over det affald, som kan køres uden kommunal anvisning.

Miljøstyrelsen vil udsende endnu en revision af affaldsbekendtgørelsen i starten af i år. Her vil man vurdere flere af de forslag, som organisationerne har fremsat. DTL har spillet ind med en række af forslag og vil følge processen tæt. Miljøstyrelsen forventer også, at affaldsdatamodellen skal vurderes.

Det vil ske, når en kvalitetssikring af data for 2010 er færdig.

I efteråret 2011 er der indgået cirka 735 uddannelsesaftaler på transportområdet. Det er en stigning på 30 procent i forhold til samme periode året før. Det oplyser Transporterhvervets Uddannelsesråd, TUR. Hvor AMU-området den seneste tid har oplevet et massivt fald i aktiviteten på transportområdet, ser det mere positivt ud for erhvervsuddannelserne. Den seneste praktikpladsstatistik opgjort af Undervisningsministeriet viser, at der i år er indgået rekordmange uddannelsesaftaler set i forhold til de forrige år og helt til tilbage til 2003, som statistikken dækker over.

August, september og oktober i år har været særligt gode, idet praktikpladsstatistikken viser, at der i denne periode er indgået cirka 735 uddannelsesaftaler på transportområdet. Sammenligner man yderligere med samme periode i de foregående år, må de sidste tre måneder siges at være ekstraordinære gode. I 2009 blev der indgået 322 uddannelsesaftaler i samme periode og i 2008 var tallet 258, hvilket svarer til en stigning på henholdsvis 128 procent og 160 procent.

Derudover viser statistikken, at der samtidig er færre praktikpladssøgende elever og færre elever i skolepraktik, sammenlignet med samme tre måneder året før. »Der er ikke nogen tvivl om, at den indførte præmie- og bonusordning, hvor arbejdsgivere kan få op til 70.000 kroner pr. uddannelsesaftale har haft en gavnlig effekt,« siger sekretariatschef Hans Christiansen, TUR.

Flere overhalingsforbud Fra 1. december 2011 er overhalingsforbuddet for lastbiler på den østjyske motorvej ændret, og fire nye motorvejsstrækninger omfattes nu af overhalingsforbuddet.

Overhalingsforbud på den østjyske motorvej mellem Skærup og Skanderborg gælder i tidsrummene kl. 6-9 og kl. 15-18. Tidligere gjaldt forbuddet fra kl. 6-20. På strækningen

16

dtl magasinet

mellem Skærup og DTC-centret nord for Vejle gælder forbuddet stadig fra kl. 6-20. Det skyldes vejarbejde på strækningen de næste par år. ”Fire nye strækninger har fået overhalingsforbud. Det er 1. strækningen fra Frøslevgrænsen til Kolding, 2. Odense Ø. til Lillebælt, 3. Ringsted til Køge (retningsbestemt: mod

Køge om morgenen og mod Ringsted om eftermiddagen) og 4. Fra Limfjordstunnelen ned til tilslutningsanlægget, hvor rute 13 skilles fra mod Viborg.

Overhalingsforbuddet gælder kl. 6-9 og 1518, og de træder i kraft, når skiltningen er på plads.

JANUAR 2012

Vejdirektoratet i nyt radiosamarbejde Vejdirektoratet og Radio24syv samarbejder om trafikmeldinger. Den nye radiostation sender hver dag trafikmeldinger i morgen- og eftermiddagsmyldretiderne direkte fra Vejdirektoratets Trafikinformationscenter.

Med trafikmeldingerne vil Vejdirektoratet give trafikanterne brugbar information om den aktuelle situation på vejene og tilstanden for den kollektive trafik. Vejdirektoratet vil også oplyse om større vejarbejder, arrangementer og andet, der kunne være nyttigt at vide for trafikanterne.

Trafikmeldingerne sendes to gange i timen mellem kl. 06:00 og 09:00 og igen mellem kl. 16:00 og 18:00 på hverdage.

Der er også mulighed for, at der kan blive udsendt trafikmeldinger mellem disse tidsrum, hvis der opstår akutte trafikproblemer.

De nye satser for skattefri rejsegodtgørelse Satserne for den skattefri rejsegodtgørelse er blevet opdateret per 1. januar 2012.

DTLs medlemmer kan finde satserne på hjemmesiden, www.dtl.eu.

Husk pas til hesten

Helbredet den største bekymring Når de mindre danske erhvervsdrivende selv skal pege på deres største bekymring, siger de hverken lavkonjunktur eller kundeflugt, men risikoen for selv at blive syg.

Det viser en undersøgelse fra Codan Forsikring, der i disse måneder oplever et boom i behovet for at forsikre sig imod driftstab for sygdom hos nøglepersoner.

Undersøgelsen, som analysevirksomheden YouGov har lavet på vegne af Codan, viser, at næsten hver tredje mindre danske erhvervsdrivende (30 procent) peger på ’egen sygdom’ som sin største bekymring. Kun knap hver femte (19 procent) bekymrer sig mest om at blive ramt på sin privatøkonomi, og kun 15 procent peger på ’lavkonjunktur’ som sin største bekymring.

Efterspørgslen på sygedriftstabsforsikringer er især markant i brancher som fx transporten, der har været særligt hårdt ramt af den økonomiske krise. »Vi har især fået mange henvendelser fra mindre vognmandsvirksomheder, der som bekendt har haft en del udfordringer de senere år. Lige nu breder efterspørgslen sig dog også til mange andre faggrupper som for eksempel kørelærere, håndværkere, terapeuter, konsulenter og frisører. Det tolker vi som om, de mindre erhvervsdrivende generelt er blevet mere bevidste om egen sårbarhed,« siger produktchef Ivan Christensen, Codan.

Undersøgelsen er foretaget af YouGov, der i efteråret 2011 har gennemført interviews med 306 mindre danske erhvervsdrivende. Der er flest respondenter fra servicesektoren (134), og størstedelen af respondenterne er mænd (187).

Første superfærge i vandet I sidste måned mødte Scandlines nye superfærge sit rette element. "M/S Berlin" blev søsat i overværelse af omkring 150 gæster. Færgen, der måler 169 meter og som kan rumme 1.500 passagerer og 480 biler eller 96 lastbiler (1.600 ladmeter), skal besejle ruten Gedser-Rostock og forventes at blive indsat i drift i slutningen af marts i år. I maj ventes færgen "M/S Copenhagen" at følge trop. Begge fartøjer bygges på P + S værftet i Stralsund. »De nye færger er vores største fremtidsprojekt, og de understreger vigtigheden af den østlige korridor inden for passager- og fragttransport,« siger Bengt Pihl, CEO i Scandlines.

Scandlines investerer i alt 1,7 milliarder kroner i de nye færger og havneudvidelser i både Gedser og Rostock.

Logistikseminar I øvrigt holder Scandlines og Rostock Havn et seminar i København 5. marts om, hvordan man kan styrke logistiksamarbejdet mellem Danmark og Mecklenburg-Vorpommern. Det foregår hos Dansk-Tysk Handelskammer på Kongens Nytorv.

FOTO: SCANDLINES

Fra nytår gælder, at alle heste skal have et pas. Overgangsordningen, hvor kun nogle heste skulle have pas, er slut. Hestepasset er gyldigt hele hestens levetid og skal følge hesten.

Ny udgave af lærebog Lærebogen ”Godstransport med lastbil” er kommet i en femte udgave. Bogen på 200 sider indeholder mange emner, som alle chauffører bør orientere sig om.

Internationalt er det bl.a. om de tyske miljøzoner og aktivitetserklæringen om diagramark og data, som skal bruges i flere EU-lande. Der er også ajourførte afsnit om køre- hviletidsbestemmelserne, transportøkonomi, medbragte dokumenter, kundeservice, lastsikring og trafiksikkerhed.

Her ruller M/S Berlin for første gang ud fra sin værftshal til søsætning i det tyske Strelasund.

JANUAR 2012

dtl magasinet

17

DTL Fordelspartner

Denne vej til god dæk- og brændstofsøkonomi!

De stærkeste dækløsninger Med 42 dækcentre, 65 servicevogne og 24-timers breakdown service i Danmark samt mærker som Michelin, Goodyear, Fulda, Kormoran og Laurent har Euromaster et stærkt udgangspunkt for at tilbyde dig de bedste dækløsninger.

Euromaster kan bidrage til god mobilitet for din virksomhed gennem følgende fokusområder: • Sikkerhed Korrekt dækvalg, korrekt udført servicearbejde og korrekt lufttryk.

18

dtl magasinet

• Økonomi Fokus på holdbarhed og dermed lav pris pr. kørt km.

Regummierede løsninger når det er relevant. Fokus på rullemodstand og dermed dit brændstofforbrug.

• Miljø / CO2 Eksperter i ”grønne dæk” og hjælper dermed også din virksomhed til at agere ”grønt” Kontakt DTL Fordelspartner på 5081 0277 eller Euromaster på 8728 2828. Lad Euromaster give et bud på den mest økonomiske dækløsning for dig.

Tilmeld dig fordelsmailen på www.dtl.eu/tilmeld

JANUAR 2012

Arkivfoto: IVECO

Egenkontrollen… har du styr på den?

Ifølge køre- og hviletidsforordningen skal en transportvirksomhed føre regelmæssig kontrol for at sikre, at bestemmelserne i køre- og hviletidsforordningen samt i kontrolapparatforordningen overholdes. Det kan koste virksomheden dyrt, hvis du ikke har styr på køre- og hviletiden.

Tungvognsspecialisten tilbyder et egenkontrolprogram, der består af: • En abonnementsordning, hvor vi kommer på besøg i virksomheden en eller to gange årligt, og hvor vi gennemgår hele virksomhedens administration af køre- og hviletidsområdet, herunder indsamling og opbevaring af skiver, download af digitale data fra førerkort og fra tachografer. Vi påser, at reglerne om brugen af skiver, fartskriveren, førerkort og tachografen overholdes, samt om reglerne om pauser, hviletid og køretid mv. overholdes.

• Tacho Upload er en indsamlings- og opbevaringsløsning af digitale data fra førerkort og fra tachografer. Chaufføren får en SMS, når han skal huske at downloade sit førerkort eller tachografen. Når et førerkort er downloadet, analyserer systemet automatisk for overtrædelser af reglerne om pause, hviletid og køretid. Konstateres der overtrædelser, sender systemet automatisk en overtrædelsesrapport direkte til den ansvarlige i virksomheden.

Se mere på www.tungvogn.dk eller kontakt os på tvs@tungvogn.dk eller på 4091 6183

Spar kr 0,10 per kørt kilometer Totaløkonomi Hør hvordan du sparer 0,10 kr. pr. kørt kilometer.

Drøft totaløkonomi med Krone Kapitals transportfolk. De ”vender hver sten”.

Kontakt Krone Kapital på 9670 3400 og få en snak.

Et nyt år sætter af

– planlæg allerede nu forårets uddannelser Planlæg allerede nu EU-efteruddannelsen for dine chauffører, så det bedst kommer til at passe i dit kørselsmønster. DTLs uddannelsespartner UCplus tilbyder landet over EU-efteruddannelse sammen med et netværk af AMU-skolepartnere.

Har du chauffører eller er du selvkørende vognmand med fødselsdato 13., 14. eller 15. i en måned, er sidste frist for at tage EU-efteruddannelse 1. halvår 2012.

I UCplus’ netværk af AMU-skolepartnere indgår: • AMU-Fyn, Odense.

• UCH, Holstebro.

• Aarhus TECH. Vælg mellem kursustyperne: • EU-efteruddannelse på Sjælland, inkl. køreteknik – AMU-kursuskode 40703 (5 dage).

• EU-efteruddannelse Jylland og Fyn – AMUkursuskode 40704 (5 dage).

Se ledige hold og book det kursus som passer for dig og dine chauffører på www.dtl.eu/efteruddannelse .

JANUAR 2012

• UCplus, Skovlunde.

Brugerbetaling er 118 kr pr kursusdag. Der er mulighed for at søge VEU-godtgørelse.

(Hold oprettes ved min. 8 tilmeldte).

Se alle kursusmuligheder i UCplus’ netværk af AMU-skoler på www.dtl.eu/uddannelse eller kontakt dit regionskontor for nærmere information .

Tilmeld dig fordelsmailen på www.dtl.eu/tilmeld

dtl magasinet

19

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER Arkivfoto: Karsten Gade

SEKTION 1

Så er der go for 4-akslede sættevogne og kærrer med mere i kombinationer op til 54 ton.

RUNDSPØRGE: Hvilken betydning får de tilladte 4-akslede sættevogne på 54 ton?

Poul Jørgensen, Vestjyllands Vognmandsforening: »Det bliver på den lidt længere bane en samfundsgevinst, når vi kan læsse mere gods på færre biler. Det betyder lidt mindre brændstofforbrug og CO2-udslip. I nogle tilfælde vil vi kunne udnytte de 12-14 procent mere lastkapacitet, hvor vi dog skal trække lidt forøget brændstof til de tungere læs fra det samlede regnskab. Og nogle vognmænd må se deres 3-akslede trailere m.m. tabe i værdi på den korte bane.

Danske vognmænd får en lille konkurrencefordel i forhold til udenlandske biler.

Desværre ender den slags reguleringer af fx totalvægte gerne med at smitte af på prisen. Så alt i alt vil vognmændene ikke vinde lige så meget på det som det omgivende samfund, der vil opleve lidt færre lastbiler på vejene.

Et lille ønske er, at vi også får lov til at gå de sidste to tons op til 56 ton for 7-akslede vogntog (3+4), som de jo er bygget til.«

20

dtl magasinet

Carl Lauritzen, Vognmandsforeningen Vendsyssel: »De nordjyske vognmand vil tage de nye muligheder til sig. Der er tilfredshed med, at de 4-akslede anhængere nu må gå op til 54 ton. Udskiftningen fra de 3-akslede er i gang, som til gengæld kan blive svære at komme af med herhjemme, så de må ryge udenlands.

Den forøgede totalvægt kombineret med lettere køretøjsmaterialer har efterhånden givet en klar forøgelse af nyttelasten til gavn for mere effektiv transport. Jeg har især sporet glæde hos vore foderstoftransportører, og det bliver også til stor gavn for entreprenørbilerne – så mangler vi bare at de får noget at køre med i det nordjyske! Der vil på sigt også blive investeret i 4-asklede trailere ikke mindst blandt entreprenørbilerne.

Vi skal udnytte de øgede totalvægte.

Det er sund fornuft. Og der er ingen tvivl om, at det bliver et konkurrenceparameter i branchen.«

Torben Nielsen, Odsherreds Fragt- og Vognmandsforening: »Jeg har ikke hørt om investeringer i nyt materiel endnu, men det kommer med tiden, fordi alle er nødt til at komme med på vognen. Øgede totalvægte er til gavn for branchen. Men desværre har vi nu set, at fx Holbæk Kommune pludselig har sat skilte op med vægtbegrænsninger på en række vejstrækninger op til broer. Der er jo ikke meget ved øgede totalvægte, hvis kommunerne går den modsatte vej. Så ender det med, at vi kun kan udnytte det på statsvejene.

Det kan irritere, at man kun må køre med 48 tons totalvægt på 6-akslede vogntog – med en 4-akslet forvogn på 32 tons og 2-akslet kærre med 20 tons totalvægt. Man må godt udnytte de 20 tons på den 2-akslede kærre, når den kombineres med en 3-akslet forvogn. Så snart kærren kombineres med den 4-akslede forvogn, må den pludselig kun veje 16 tons, fordi kombinationen stopper ved 48 tons.

JANUAR 2012

Trafikstyrelsen tillader 54 ton med 4-akslede påhængsvogne Øger effektiviteten, mener DTL Af John Larsen

Fra årsskiftet er det blevet tilladt at køre med 4-akslede sættevogne i vogntog op til 54 ton.

Efter et stædigt pres fra bl.a. DTL over for politikere og myndigheder har Trafikstyrelsen udsendt en ny bekendtgørelse, som tillader disse kombinationer på de danske veje: • 4-akslede sættevogne får mulighed for et tilladt bogietryk på 30 ton mod tidligere 24 ton. Der må maksimalt være tre faste aksler, og der skal være blokeringsfri bremser.

• En særlig type 4-akslede påhængsvogne (1+3) får mulighed for op til 30 ton totalvægt mod tidligere 24 ton, og den skal ligeledes have blokeringsfri bremser.

• 3-akslede kærrer får mulighed for et tilladt bogietryk på 24 ton mod tidligere 22 ton uden at have styring på nogen aksell.

De nye regler følger op på ændringerne fra 1. juli sidste år, hvor bl.a. den tilladte totalvægt for 7-akslede vogntog blev forøget fra 48 til 54 ton.

»En klar gevinst for mere effektive transporter,« siger DTLs vogntogsekspert Hans Skat. »Særligt de 4-akslede sættevogne vil blive populære hos vores medlemmer, der kører fx tankvognskørsel, entreprenørkørsel og foder. Flere af vores medlemmer har stået på spring for at bestille dem til snarlig levering.

Der kunne også tænkes at være en mulighed for at ændre blokvogne til 4-akslede sættevogne med de fordele det kan give.«

EU-efteruddannelse for godschauffører SCANIA ACADEMY – EFTERUDDANNELSE I SCANIA-KVALITET Uddannelsen opfylder Trafikstyrelsens krav – og lidt til, og skaber værdi både for din virksomhed og chaufføren. Eksterne eksperter underviser i chaufførsundhed, førstehjælp og køre/hviletid. Den øvrige uddannelse varetages af undervisere med baggrund inden for transportbranchen, hvilket sikrer relevant og brugbar undervisning.

Vi garanterer et spændende og afvekslende kursus, hvor undervisningen har bund i virkeligheden.

Chauffører født den 13., 14. eller 15. i måneden (uanset måned), skal have gennemført den lovpligtige EU-efteruddannelse senest 30. juni 2012.

Er efteruddannelsen ikke gennemført på dette tidspunkt, får chaufføren en bøde på kr.

4.000 og køreforbud – samt virksomheden en bøde på kr. 8.000 ved politikontrol.

Uddannelsen (AMU mål 40.704) er udliciteret til Scania Danmark A/S af TUC A/S og TUC SYD A/S. For målgruppe og yderligere info se www.scania.dk

JANUAR 2012

KURSUSPLAN – KOLDING

KURSUSPLAN – ISHØJ

Uge Fra 4 23.1 5 30.1 6 6.2 8 20.2

Uge 4 5 6 9

Til 27.1 3.2 10.2 24.2

Status Udsolgt Udsolgt Ledige pladser Ledige pladser

Fra Til 23.1 27.1 30.1 3.2 6.2 10.2 27.2 2.3

Status Udsolgt Udsolgt Ledige pladser Ledige pladser

Scania Academy Scania.dk

dtl magasinet

21

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Partnerne i Årets Transportvirksomhed 2012:

Derfor er vi med Bridgestone: Med hvor tingene sker

Dansk Autohjælp: Vognmændene må tjene for meget

»Bridgestone er med i konkurrencen for første gang, og vi ser deltagelsen i Årets Transportvirksomhed 2012 som en oplagt mulighed for at møde de professionelle vognmænd, der er medlem af Danmarks største vognmandsy N forening, DTL,« siger salgschef Keld Andersen.

De fleste kender nok Bridgestone, der har været på det danske marked i 40 år.

Bridgestone er markedsleder og tilbyder både nye og regummierede produkter, og virksomheden anses på europæisk plan for at være den førende leverandør af dækløsninger til transportbranchen. Blandt lastbil- og busflåder har Bridgestone-dæk gennem flere år opbygget et stærkt brand. Det har forbedret virksomhedernes effektivitet, som igen har betydet lavere omkostninger pr. kørt kilometer.

Det er sket ved at optimere ydeevnen på både slidbanen og karkassen. Læs evt. mere på www.bridgestone.dk.

22

Dansk Autohjælp deltager for anden gang og er i øvrigt en tæt samarbejdspartner med DTL. Produktchef Jens Ole Olesen fortæller, at det ser ud til, at en del af de danske vognmænd tilsyneladende tjener så meget, at de hverken har brug for at blive prioriteret eller behov for at hente besparelser på vejhjælp. »Er du DTL-medlem og forsikret hos Codan, får du din vejhjælpsaftale helt gratis, så du ikke længere behøver at betale et årligt beredskabsbeløb. Du betaler først for assistancen, når du har brug for den. Og oven i købet til en timepris, der ligger ca. 40 procent under Dansk Autohjælps normale listepris,« oplyser han. »Bygningsskadeservice og psykologisk krishjælp er typisk dækket via forsikringsselskabet, og derfor kan du spare endnu flere penge ved helt gratis at tilmelde dig beredskabsaftalen. Flere af DTLs medlemmer forholder sig ikke til den økonomiske betydning af at blive prioriteret ved ethvert nedbrud, og hvor vigtigt det er for kunden, at godset kommer frem hurtigt,« lyder det. DTLs medlemmer med en beredskabsaftale får en tidsfrist for, hvornår hjælpen er fremme. Få mere at vide på 7010 8092 eller skriv til dtl@dah.dk.

VBG: Værdifællesskab om bedre arbejdsmiljø

Codan: De gode eksempler

SCANIA: Vi skal promovere de dygtige

VBG var med for første gang som partner i 2011-udgaven af Årets Transportvirksomhed.

VBG er grundlagt i 1951 og er markedsleder inden for bl.a. sammenkoblingsudstyr.

Herhjemme er koncernen repræsenteret ved VBG GROUP SALES A/S, der afsætter velkendte brands som VBG, Onspot, Armaton, Edscha og Sesam på det danske marked. »Årets Transportvirksomhed motiverer til at højne standarden på områder som sikkerhed, samarbejde, bæredygtighed og arbejdsmiljø,« siger direktør Per Mikkelsen. Han oplever et værdifællesskab mellem konkurrencen og VBG. »Et af de væsentligste omdrejningspunkter for vores produkter er, at ansvarlighed og driftsøkonomi skal gå op i en højere enhed. Derfor er det naturligt for os at bakke op om Årets Transportvirksomhed, hvor netop sikkerhed og samarbejde er nøgleord.« VBG GROUP har gennem mange år samarbejdet med DTL. »Ambitionen er at sikre medlemsvirksomhederne mere bæredygtige løsninger, der samtidig bidrager positivt til effektivitet og bundlinje.

De begreber går igen, når vi rådgiver om vedligeholdelse samt valg af udstyr og løsninger.«

Codan Forsikring, der er med som partner for fjerde gang, finder det helt naturligt – som transportbranchens foretrukne forsikringsselskab – at være med til denne traditionsrige kåring, hvor der sættes fokus på de gode eksempler.

Codan ser frem til afviklingen af de helt nye arrangementer på Jyllandsringen og Sjællandsringen.

Codan har i sin kundebetjening en klar målsætning om at være rådgivende partner for vognmændene. Det er den samlede drift af en virksomhed, herunder risikostyring, der afgør om en virksomhed har den overlevelseskraft, der skal til for at kunne klare sig i den stadig øgede konkurrence. »Med vores deltagelse vil vi gerne sende et tydeligt signal til DTLs medlemmer om, at vi står til rådighed for vores kunder, når det gælder hele risikoafdækningen og skadeforebyggelsen i virksomheden,« siger landechef Michael Dyppel.

Scania er med som partner i ÅTV-konkurrencen for syvende gang og er veteranen i denne sammenhæng.

Som Danmarks mest udbredte lastbilmærke over 16 tons total har Scania en klar målsætning med at være med i kåringen. »Vi kan og skal gøre op med det offentlige billede af transportbranchen som miljøbelastende, trafikfarlig og uansvarlig, Det kan vi bl.a. gøre ved at promovere de dygtige danske transportvirksomheder – uanset om de er små eller store,« siger pressechef Mikael Friis. »Vi opfatter Årets Transportvirksomhed, ÅTV, som en effektiv metode til imagepleje for hele transportbranchen – og dermed også af Scania som en af branchens førende leverandører.

Selv om vi har været glade for at lægge hus til de tidligere års arrangementer, glæder vi os over det nye initiativ med

dtl magasinet

JANUAR 2012

Sjællandsringen

Vær med til en spændende oplevelse i foråret

Jyllandsringen

Book datoerne: 31. marts på Sjællandsringen og 14. april på Jyllandsringen.

Deltag i kåringen af Årets Transportvirksomhed og oplev det spændende program. Racerkører John Nielsen er også med.

Kom og se lastbiler, racerbiler, glatførekørsel, bakkekonkurrence, koblingsræs og meget mere!

Program følger i næste nummer.

De første vindere blandt dem, der har anbefalet ÅTV-kandidater:

Når du anbefaler en virksomhed, deltager du i lodtrækningen om gaver fra ÅTV-partnerne.

Der trækkes to vindere hver uge. Vinderne får direkte besked. Du kan vinde: • Et Scania ur • Førstehjælpskasse fra Dansk Autohjælp • Elektronisk billedramme fra Codan • Jakke og paraply fra VBG • Paraply fra Bridgestone

Kim Tatt Jakobsen, Lemvig, Scania ur Kjeld Bent Frandsen, Sindal, Scania ur Brian Blaaberg, Harndrup, Dansk Autohjælp førstehjælpskasse Egon Sørensen, Hanstholm, VBG jakke og paraply Stig Kyster-Hansen, Taastrup, VBG jakke og paraply

to store arrangementer på Jyllandsringen og Sjællandsringen. Det viser, at ÅTV udvikler sig lige som resten af branchen, så det skal nok blive spændende,« siger han.

Scania anvender selv lignende imageskabende og motiverende aktiviteter i verdens største chaufførkonkurrence, ”Scania Young European Truck Driver”, der skal udfordre lastbilchauffører til at køre mere sikkert og økonomisk.

Scania gennemfører konkurrencen igen i år.

Hvem er din kandidat til Årets Transportvirksomhed?

Udfyld blanketten og fax den til DTL på 7015 9502 Din kandidat (virksomhedens navn): . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Gade (og evt. husnummer): . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Postnummer: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

By: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Telefon: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Igen i år er konkurrencens mediepartner Dansk Transport Forlag A/S (Danmarks TransportTidende og Trans Inform).

E-mail: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Evt. begrundelse: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hvem er du? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fulde navn: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Gade og husnummer: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Postnummer: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

By: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Telefon: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

E-mail: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

JANUAR 2012

Du kan også anbefale din kandidat på forsiden af DTLs hjemmeside, www.dtl.eu dtl magasinet

23

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Sådan laver du det gode tilbud Kommunerne sender flere og flere opgaver i udbud.

Advokat giver gode råd og advarer mod faldgruber Af John Larsen ARKIVFOTO: VOLVO

Vejen til de offentlige transportopgaver er blevet mere kringlet i takt med, at kommuner og andre myndigheder i stigende grad sender opgaverne i udbud. »Og desværre – der er ingen vej udenom papirarbejdet,« forklarer advokat og partner i Advokatselskabet Horten, Andreas Christensen.

Han lægger ikke skjul på, at udbudsreglerne både er formalistiske og stive, og at det ofte er svært for vognmændene at vænne sig til procedurerne og de mange krav, der bare skal være i orden, hvis man vil komme i betragtning. »Men for den vognmand, der sætter sig godt ind i reglerne og får udfyldt papirerne korrekt, kan der være store penge at hente ved solide langtidskontrakter,« siger Andreas Christensen.

Som ekspert i udbudsreglerne har han for nylig holdt tre velbesøgte minikurser i DTLs regioner, hvor han samlede ca. 120 DTL-medlemmer.

Vognmændene må med omhu kæmpe sig gennem tilbudsgivningens papirmølle, før transportopgaven for fx kommunen er hjemme.

24

dtl magasinet

”Professionalisering” på begge sider af bordet Selvom EUs udbudsregler har mere end ti år på bagen, er det først i de senere år, at der er gået hul på bylden i kommunerne med at sende opgaverne i udbud. Det er sket efter et pres, startende i EU-Kommissionen og videreført af Folketinget. Det har så også betydet, at man rundt om på kommunekontorerne har sit bøvl med at leve op til alle formaliteterne. Derfor har mange vognmænd også oplevet at blive udsat for et mangelfuldt udbudsmateriale, og det har mildt sagt ikke gjort det lettere for kommune

JANUAR 2012

og transportør at komme overens og indgå en aftale. »Der er dog ingen tvivl om, at de offentlige udbudsgivere er i gang med en ”professionalisering” efterhånden, som de bliver rigere på erfaringer,« forklarer han.

Samme professionalisering er nogle vognmænd i gang med.

Andreas Christensen kunne i hvert fald fornemme på de tre møder med DTLs medlemmer, at mange vognmænd er ivrige efter at blive bedre til at deltage i tilbudsgivningen. »Jeg synes, at de deltagende vognmænd på mini-kurserne i DTLs regioner udviste en flot entusiasme, når man tænker på, at møderne lå om aftenen efter en lang arbejdsdag. Deltagerne var nok også dem, der vil det her,« som han siger.

Tilbud kasseres På minikurserne kom han bl.a. med sine bud på de faldgruber, som vognmændene kan falde i, når der gives tilbud: »Det er sådan, at der på transportområdet bliver kasseret tilbudsgivere ved stort set alle udbud på grund af fejl. Banalt kan det dreje sig om, at der mangler et kryds det rigtige sted.

I andre tilfælde går det galt, fordi vognmændene ikke læser papirerne grundigt nok.

Andreas Christensen ridser de typiske fejl op: • Manglende underskrift på tro og love-erklæringen eller på selve tilbuddet.

• Afleverer ikke det antal kopier af tilbuddet, der er bedt om.

• Der er regnet forkert i sammentællingerne.

• Tidsfristerne overholdes ikke. Selv 1 minut over fristen er nok til at blive afvist.

• Glemmer at vedlægge regnskabsmateriale, som der ofte kræves.

• Mindstekrav i udbudsmaterialet bliver overset, fx krav om Euro 3-motorer. »Jeg husker et tilfælde, hvor der skulle sættes kryds ud for spørgsmål om gæld til det offentlige: 1. Ikke gæld til det offentlige, 2. gæld over 100.000 kroner og 3. gæld under 100.000 kroner. Vognmanden tog ”en helgardering” og satte kryds ved alle tre muligheder, og så var han ude,« siger advokaten.

JANUAR 2012

Han fortæller også, at der let kan opstå problemer med habiliteten, altså hvor vognmanden bliver diskvalificeret, fordi han fx har ringet til kommunen for at diskutere opgaven på forhånd. Man skal også passe på, at rådgivning om en opgave ikke fører til, at man bliver dømt ude, fordi rådgivningen har givet en konkurrencefordel. »Man skal huske at opfylde selv mærkelige krav som fx at opgive cv for de chauffører, der skal udføre opgaven.

Der er ingen kære mor i det her – ej heller tale om et tag-selv-bord blandt de mindstekrav, som en kommune lister op.« Advokaten har også hørt om, hvad der fra vognmandens side ser ud som et irrelevant krav fra udbudsgiveren: »Fx hørte jeg om, at en kommune specifikt krævede snerydningen udført med en traktor. Her kan der i nogle tilfælde sættes spørgsmålstegn ved, om det krav er sagligt begrundet.« Gode råd til vognmanden Har du gode råd til vognmændene?

• »Gå i gang i god tid med at udarbejde tilbuddet. Ikke noget med sent aftenen før fristen udløber – så opstår de dumme fejl.

• Læs udbudsmaterialet grundigt.

Det bedste er at være to om at læse materialet sammen.

• De første par gange, der skal gives tilbud, kan det være fornuftigt at få ekstern rådgivning hos nogle eksperter som fx en advokat eller specielle udbudskonsulenter. De kan medvirke til en slags skabelon, der siden kan bruges igen og igen.

• Tilbudsgivning er en investering.

Advokat Andreas Christensen: »På transportområdet bliver der ved stort set alle udbud kasseret tilbudsgivere på grund af fejl.«

Er opgaven tilpas stor, så brug den nødvendige tid og evt. penge.

• Lad være med at vedlægge standardtekster eller –manualer. Forhold dig striks til den konkrete opgave, selv om det tager tid. Skriv helst nogle få linjer, der beskriver, hvordan du har tænkt dig at løse den konkrete opgave. »Offentlige udbud er kommet for at blive. Så branchen må indstille sig på, at der kun bliver flere – og ikke færre – udbud. Det åbner imidlertid for nye markeder for de transportører, der sætter sig grundigt ind i tingene. Der hersker ingen tvivl om, at for rigtigt mange vognmænd er det ved at blive en fast bestanddel af hverdagen at give tilbud. Det har især drejet sig om entreprenørkørslen, snerydningen, affald og genbrug og personbefordring, men flere og flere sektorer vil komme til,« lyder det fra Andreas Christensen.

»Mange vognmænd er ivrige efter at blive bedre til at deltage i tilbudsgivningen.« dtl magasinet

25

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Debat om Københavns cityfragt Københavns Kommune har indledt en debatrække om, hvordan man kan få varerne ind til byen på en mere effektiv og miljøskånsom måde.

I sidste måned holdt kommunen en velbesøgt workshop for vognmænd og chauffører om planerne, der bl.a. omfatter en ny citygodsterminal uden for centrum, og 1. marts holdes en konference om fremtidens varekørsel.

Debatterne gennemføres i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet, Copenhagen Business School, Roskilde Universitet og Center for Grøn Transport. Parterne trækker også på et rådgiverforum, Advisory Board, med deltagelse af de handlende og transportører heriblandt DTL. Omkring 40 vognmænd, chauffører og branchefolk deltog 8. december i kommunens workshop om citylogistik. Efter en kort præsentation af kommunens planer blev deltagerne

International konference Citylogistik-konferencen 1. marts på Københavns Rådhus sætter fokus på varekørsel i andre europæiske storbyer.

Hvordan opretter man en miljø- og forretningsmæssig bæredygtig citylo-

nett på

et

Ta’

@

rset u k

inddelt i fem arbejdsgrupper, der kom med input til, hvordan man kan forbedre vareleveringen i indre by.

Bl.a. fremførte transportørerne, at der ofte er for kort tid til at levere varerne til butikkerne, at der mangler læssezoner, og at adgangsforholdene er for dårlige.

Kommunens folk kunne aflive myter om fx tvang og monopoldannelser og forsikre, at der bliver tale om et frivilligt alternativ til den eksisterende transport. Kommunen har i øvrigt indledt en høringsfase hos organisationerne om læssezonerne. Der holdes endnu en workshop til efteråret.

Forandringer af vareleveringen er nu til debat mellem bl.a. kommunen, de handlende og transportørerne.

gistikservice? Internationale oplægsholdere vil give inspiration til fremtidens varelevering ved at komme med eksempler på internationale design og drift af citylogistikkoncepter.

Mere om denne konference i næste nummer.

VOGNMANDS KURSER 2012 Holdstart København Gods (3 ugers kursus) Pris: 24.000,- kr.

Daghold start: Uge 15, 23, 38 og 46 Aftenhold start: Uge 8 og 32

Bus (3 ugers kursus) Pris: 24.000,- kr.

Du bliver med garanti gods-, bus- eller taxivognmand, når du vælger at tage uddannelsen hos os.

Ring til os på 75 72 47 00 www.dansk-vognmandsskole.dk

26

dtl magasinet

Daghold start: Aftenhold start:

Uge 23 og 46 Uge 8 og 32

Taxi (1 uges kursus) Pris: 9.000,- kr.

Daghold start:

Uge 5, 18 og 40

Prisg

Hvis d aranti! u finde vore v r en af og billiger nmandskurs skole g e hos en an er den enn til den emfører vi k u nedsa tte pris rset du får , og yderlig er 1.000 kr. i ra e bat.

Holdstart Aarhus Gods (3 ugers kursus) Pris: 24.000,- kr.

Daghold start: Uge 5, 11, 21, 33, 39 og 48

Bus (3 ugers kursus) Pris: 24.000,- kr.

Daghold start:

Uge 5, 11 og 33

Taxi (1 uges kursus) Pris: 9.000,- kr.

Daghold start: Uge 18 og 40

Holdstart Støvring Gods (3 ugers kursus) Pris: 24.000,- kr.

Daghold start:

Uge 8 og 36

DANSK VOGNMANDSSKOLE – I GEAR TIL FREMTIDEN

med kursus selsr fø gennem

I

GARANT

JANUAR 2012

VOGNMANDSKURSUS SAGT & SKREVET Sikke nogle kameler der er slugt Det er før set i politik, at man først bruger mange år på at bekæmpe noget, der så pludselig bliver en del af ens egen politik. Socialdemokraternes kovending viser, at her er der altså nogen, som har slugt nogle ordentlige kameler.

Politisk kommentator Hans Engell i Berlingske om Socialdemokraterne, som hele fire gange på ti år har stemt imod forslag om en betalingsring.

Region Midt/Nord tilbyder vognmandskursus efter helt nyt og fleksibelt koncept • En uge på kursus (afholdes i Viborg) • Hjemmeopgaver i 4 uger (ca. 7 timers arbejde om ugen, hvor du selvfølgelig kan hente hjælp og vejledning fra underviserne) • På kursus en uge igen (afholdes i Viborg)

Det værste er det politiske spil bagved

Pris

Det er ærgerligt, at vi ikke kan få en ordentlig debat om det. Bag alt det her ligger der en masse politisk spil. Det er det værste.

Borgmester Erik Nielsen (S), Rødovre, om betalingsringen i Politiken

17.500 kr. + moms

for Region Midt/Nords medlemsvirksomheder

Tag fat om trafikproblemer i rigtig rækkefølge

Vil du vide mere Tjek www.region-midtnord.dk eller kontakt:

Så lad os – inden frygten for at begå løftebrud bevæger os i en forkert retning – tage fat om trafikproblemerne i den rigtige rækkefølge, og det vil sige sikre en modernisering og udbygning af den kollektive transport, før vi skaber restriktioner for den individuelle transport.

Adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri, i Berlingske

19.000 kr. + moms (incl. materialer og forplejning)

kontoret i centrum Skottenborg 12-14 . 8800 Viborg . Tlf.: 70 15 95 55 info@region-midtnord.dk . www.region-midtnord.dk

GPS er den fremtidssikre løsning I dag er GPS standard i alle smartphones. Knyttes smartphonen til bilen, vil det være nok at downloade en app. Mere skal der ikke til.

Teknikken er allerede klar til det.

Sektionsleder Finn Zoega, Teknologisk institut i Børsen om GPSteknikken, der kan bruges til roadpricing.

Ringens perverse effekter

KURSER MED FOKUS PÅ MILJØ OG RENOVATION

Rundt om ringen (betalingsringen, red.) vil man sikkert komme til at se nogle perverse effekter – som at der nogle steder vil opstå mere trafik.

Trafikforsker ved DTU Mogens Fosgerau i Jyllands-Posten

Har du brug for efteruddannelse inden for miljø og renovationsområdet, så har Syddansk Erhvervsskole kurserne for dig.

Jungleloven hersker

Synes du, at sortering og bortskaffelse af affald på en miljørigtig måde lyder interessant? Så er vores renovationsrettede AMU-kurser lige noget for dig.

Danmark er nærmest et u-land, når det gælder om at tilbyde chaufførerne steder, hvor de kan overholde deres køre- hviletider.

Jungleloven hersker på de danske motorveje. Den, der kommer først ind på en rasteplads, får mulighed for at holde hvilet. De, der ikke når det, er henvist til at snyde.

Kent Bentzen, medstifter af FDT- foreningen af Danske Transportcentre i Transportmagasinet.

Med mennesker er det jo ganske anderledes Den seneste strejke hos nogle forholdsvis få håndværkere hos DSB viser sårbarheden i det kollektive system. Resultatet er, at personer bliver bunket sammen i totalt overfyldte og for små tog. Havde der været tale om en dyretransport på landevejen, var både chaufføren og vognmanden frataget retten til at transportere dyr, men med mennesker er det jo ganske anderledes.

Oldermand Jørgen K. Jensen, Kjøbenhavns Vognmandslaug i Transportmagasinet.

Du kan vælge imellem: • EU-kvalifikationskurser – lovpligtigt 5 dages • Affaldsfraktioner – 2 dages • Dagrenovation sikkerhed – 2 dage • Håndtering af olie og kemikalieaffald – 3 dage • Erhvervsaffald – 2 dage • Storskrald – 1 dag • Grundlæggende flakkøretøjer – 2 dage For yderligere oplysninger kan du kontakte: Maria Blum Ragner, tlf. 6312 6703, mail: mabr@sde.dk Du kan også læse mere på sde.dk/renovationskurser

45 STÆRKE ERHVERVSUDDANNELSER – VALGET ER DIT | SDE.DK

JANUAR 2012

dtl magasinet

27

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

LEDERENS BORD: Hvilke udfordringer optager danske

transportledere? Bag bordet sidder denne gang adm. direktør Carlo Andersen, Nordjysk Kloak- og Industriservice A/S, NKI.

I kamp med kunden Med dokumentationen i orden kører NKI A/S erstatningssag mod Aalborg Portland A/S Af John Larsen | Fotos: PER DAUGAARD

Carlo Andersen: »Vi har brugt krisen til at finde nye kunder og forretningsområder.«

Vognmandslivet er fyldt med overraskelser. Adm. direktør for NKI i Aalborg, Carlo Andersen, kan nok toppe de fleste historier fra branchen med sin egen fra det år, der lige er gået: Hjemkommet fra Frankrig en iskold februardag fik han besked fra sin storkunde gennem 19 år, Aalborg Portland A/S, om at komme alene til et møde samme formiddag. »Her fik jeg at vide, at alt var slut.

Jeg fik en time til at komme ud af vagten med vores ting.« Det var det samme som at flå tæppet

væk under Carlo Andersen, virksomheden og de ca. 120 medarbejdere, der har knoklet for at udvikle slamsugerfirmaet til en mangesidet servicevirksomhed med kunder i mange lejre. Tilbage i 2004 blev Nordjysk Kloak- og Industriservice A/S, NKI, da også kåret som Årets Transportvirksomhed, den første i rækken. »Aalborg Portland var den storkunde, som virksomheden er bygget op fra, og det var stadig vores største kunde, da sparket kom. Vi havde fast adskillige folk i arbejde på pladsen,« siger Carlo Andersen.

Aalborg Portland anklagede NKI for at have oplagret andre kunders affald på virksomhedens depoter, og det blev opfattet som et så alvorligt tillidsbrud, at den internationale cementkoncern opsagde samarbejdet med øjeblikkelig virkning. »Jeg havde svært ved at tro på det, jeg hørte.« Carlo Andersen afviste på stedet anklagerne som grundløse. »Situationen var som, hvis du kommer hjem fra en udlandstur, og så er konen, børnene og pengene væk!« nævner han. »Da jeg kom hjem på kontoret og fik rystet lægtehammerslaget af mig, tænkte jeg, at det skulle de ikke slippe af sted med. Jeg valgte at kæmpe. Det skyldte jeg også mine medarbejdere.« Dokumentation i orden Derfor har NKI anlagt erstatningssag

28

dtl magasinet

mod Aalborg Portland for uretmæssig opsigelse af kontrakten. »Vi har bedt om, at fabrikken lægger dokumentation på bordet for de påståede uregelmæssigheder, men det har vi aldrig fået. Til gengæld kan vi fremlægge detaljeret dokumentation for hver eneste kørsel og deponering.

Vi har naturligvis selv gransket vores data for at se, om vi har begået nogle fejl, men vi har intet fundet,« siger Carlo Andersen.

NKI er ISO 14001-certificeret og kan via sit miljø- og kvalitetsstyringssystem og flådestyring gå alle transporter, vejesedler og dagsjournaler efter i sømmene. NKI har derfor meldt officielt ud, at der er rent mel i posen: ”Vores interne undersøgelser dokumenterer, at vi ikke har afleveret materiale fra andre kunder på Aalborg Portlands deponi, ligesom vi har konstateret, at der ligger aftaler til grund for alle transporter, vi har foretaget på Aalborg Portlands område.”

Carlo Andersen ønsker p.t. ikke at udtale sig om, hvorvidt der kan ligge andre motiver bag fyringen, ligesom han ikke vil sætte yderligere tal og detaljer på sagen, der stadig verserer.

En voldgiftsret ventes at tage stilling i løbet af i år.

Men han kan da sige, at han personligt fik et nyt og tættere forhold til stress – også fordi sagen kom i kølvandet på en skilsmisse og uro for en søn,

JANUAR 2012

der gør tjeneste i Afghanistan. Så der var behov for at komme til hægterne igen. Aalborg Portland-sagen kom jo også som et ekstra slag midt i den økonomiske krise, hvor der allerede blev tæret på likviditeten. »Men omtale af sagen har ikke fået én eneste anden kunde til at sige farvel. Tværtimod har jeg lært, at vi har mange venner. Og det er lykkedes at hente omkring 60 procent af den tabte omsætning ind igen.« Nye opgaver Allerede da afmatningen blandt industrikunderne satte ind, gik NKI på udkik efter nye arbejdsområder, og forretningen er blevet drejet i retning af flere offentlige kunder. Aalborg Portlandsagen satte skub i den udvikling. NKI skal fx til at udføre kloakarbejde for Aarhus Kommune, en stor opgave for virksomheden.

Kriseårene betød et pres på virksomheden, men man har nægtet at skære i medarbejderstaben. »De er ofte specialuddannede, og de var loyale, da vi havde travlt, og kriser varer ikke evigt. Så er det bedre at gå efter nye opgaver,« siger han.

Udover at vedligeholde tunneler for Vejdirektoratet, bl.a. i samarbejde med Leif M. Jensen i Glostrup, har NKI udviklet nichen, ”harbour-service”, hvor der ydes service til skibe i Aalborg Havn. En anden niche er rensning af landingsbaner i lufthavne. NKI arbejder allerede i Københavns Lufthavn samt i Glasgow, Dublin og Trondheim (men ikke i Aalborg, der er militær lufthavn).

NKIs hovedområder er eftersyn, rengøring, vedligeholdelse og reparation af afløbs- og industrianlæg samt tvinspektion af kloakledninger, sandrensning og diverse specialrensninger.

Sammen med Leif M. Jensen A/S opdyrkes en ny metode til renovering af utætte kloakrør ved hjælp af en foring af ekstrem hærdet plastik, et svensk produkt kaldet Insituform. Ved at skyde plastikforingen ind i de utætte rør under damptryk og med robotteknik slipper man for at grave rørene op.

Metoden kaldes ”No Dig”.

Carlo Andersen vender tilbage til kåringen som Årets Transportvirksomhed, ÅTV: »Titlen lever skam endnu. Den pynter på vort cv ved fx tilbudsgivning over for det offentlige, som der bliver mere og mere af, og når vi ansætter nye folk.« Han er ret sikker på, at nogle af de

JANUAR 2012

»Titlen som Årets Transportvirksomhed lever endnu. Den pynter på vort cv ved tilbudsgivning over for det offentlige, og når vi ansætter nye folk.« kriterier, NKI vandt på, som innovation og medarbejderpolitik med et socialt sigte har været med til at bære igennem det ekstreme 2011. »Selvfølgelig blev personalet påvirket af Aalborg Portland-sagen, men åbenhed om sagen giver opbakning, så vi har holdt medarbejdermøder for at diskutere det igennem.« Ved ÅTV-kåringen blev det også nævnt, at NKI har været gode til at give en ny chance til folk, der har været ude i tovene. Denne gang har NKI været i tovene. Men alle har båret igennem og set fremad. »Kriser skal bruges til at tænke i nye baner ikke til at sidde

Carlo Andersen: »Vi kan fremlægge detaljeret dokumentation for hver eneste kørsel og deponering, og vi har intet fundet.«

og vride hænder. Nej, op på hesten og finde nye kunder.« Meget apropos er NKI blevet hovedsponsor for Aalborg Væddeløbsbane og har netop forlænget sponsoratet til 2016. I virksomheden kan medarbejderne komme til akupunktur, hvis der er belastninger, og en løbeklub er startet. Carlo starter – nok – selv. Han har smidt 56 kilo efter en mave-tarm bypass operation i 2010. Og han er lige blevet gift igen. »Jeg har lagt min stil om. Nu skal vi lige vinde den voldgiftssag, så lover jeg en fest i Aalborg, der vil noget….« smiler han.

dtl magasinet

29

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Hold cabotagesyndernes lastbiler tilbage DTL foreslår, at der i godskørselsloven indføres en hjemmel til at tilbageholde lastbiler, der er blevet grebet i ulovlig cabotage indtil bøden er betalt. »Godskørselsloven bør have en tilsvarende hjemmel, som findes i færdselslovens § 120 a. Efter den bestemmelse kan en lastbil eller et vogntog tilbageholdes for en række overtrædelser. Tilbageholdelsen kan ske, indtil køretøjet eller forholdene i øvrigt er bragt i overensstemmelse med reglerne,« siger DTLs chefkonsulent Frank Davidsen.

Han henviser også til, at dokumentationen ved cabotagekørsel altid giver anledning til problemer.

Derfor bør kravet til dokumentation klart skærpes i Trafikstyrelsens vejledning, ligesom visse oplysninger på fragtdokumentet bør være til stede og præciseres, så kontrollanten ikke skal bruge unødig tid på at finde transportørens navn i køretøjernes registreringspapirer osv. »Der bør desuden stilles krav om, at godset skal have karakter af "gods". Det er efterhånden set flere gange, at tom emballage som fx europaller udgør det for en international transport ind i Danmark,« fortsætter han.

DTL ser også gerne, at politiet skal have egnede køretøjer til cabotagekontrol. Derfor bør færdselsafdelingerne rundt om i Danmark udstyres med køretøjer med minimumudstyr til at kontrollere betalt vejafgift, fax til udveksling af oplysninger fra en fragtfører, hvis der er vrøvl med dokumentationen og mulighed for betaling med kreditkort på stedet.

Politiet bør under kontroller også have adgang til RUT-registret over udenlandske arbejdstagere, hvis registret indføres på transportens område.

Nulstillingsfinten Debatten om cabotagekørsel har raset op til jul. Kort før højtiden

30

dtl magasinet

ARKIVFOTO: CLAUS HAAGENSEN/ CHILI FOTO

AKTUELLE SAGER – Overblik over månedens vigtigste og mest aktuelle erhvervspolitiske spørgsmål

DTL vil have en langt hårdere linje fra politiets side, når de opdager ulovlig cabotage. Billedet er fra Aarhus Containerhavn.

har Trafikstyrelsen i kølvandet på Folketingets forespørgselsdebat 13. december om social dumping inden for transportbranchen udtalt til Lastbilmagasinet, at der sagtens kan udføres mere end tre ture inden for syv dage, når blot køretøjet har været ude af landet i mellemtiden. Derved nulstilles syvdagsperioden. »DTL anerkender Trafikstyrelsens tolkning, men det er jo ikke hele sandheden,« siger DTLs erhvervspolitiske chef Ove Holm. »For det er anført i EUs Vejtransportfordring, at cabotagekørsel kun bør være tilladt, hvis den ikke udføres på en sådan måde, at der etableres en permanent eller løbende aktivitet i en anden medlemsstat.

Der er ingen tvivl om, at rigtigt mange udenlandske virksomheder efterlever reglerne, men vi har en formodning om, at der er virksomheder, som har sat cabotagekørsel i system og spekulerer i ”nulstillings-finten”.

Hvis en udenlandsk transportør udfører cabotageture permanent og løbende og i virkeligheden har sat cabotageturene i system med det hovedformål at gennemføre indenrigskørsel i Danmark uden at skulle etablere sig i Danmark, så er det ulovligt. De norske og

svenske myndigheder administrerer da også reglerne således, at cabotagekørsel, der ikke er midlertidig men udføres permanent og løbende, er i strid med reglerne.

Hertil kan tilføjes, at proformasmutture over grænsen blot for at kunne udføre mere cabotage er en overtrædelse af cabotage-reglerne. Cabotage skal være et led i en reel international transport for at forhindre tomkørsel. Det fremgår også af Trafikstyrelsens vejledning, der siger: ”Den internationale transport, der går forud for cabotagekørslen, skal have en sådan karakter, at den ikke primært har til formål at give mulighed for at anvende cabotagereglerne”.

Der skal altså være tale om en reel international transport. En tur over grænsen med et læs tomme paller eller anden godsemballage, som bringes retur til en virksomhed, er ikke en reel international transport,« siger Ove Holm.

Store beslutninger om infrastruktur Transportminister Henrik Dam Kristensen har udsendt en delrapport om arbejdet frem mod 2013 for at skabe et godt beslutnings-

grundlag for de store beslutninger om investeringerne i den trafikale infrastruktur efter 2020.

Indtil videre er der gennemført analyser bl.a. om: • Udvidelser af den østjyske motorvejskorridor E45 • Vejkapaciteten over Lillebælt • Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark • Trafikberegninger for en Ring 5 i hovedstadsområdet • Midtjysk motorvejskorridor – screening af mulige linjeføringer.

Senere udarbejdes flere analyser inden for disse tre hovedtemaer: • Det overordnede vej- og banesystem i Jylland • Forbindelserne mellem Øst- og Vestdanmark • Bedre mobilitet i hovedstadsområdet Landstrafikmodel i 2012 Til at kvalificere analyserne vil den nye Landstrafikmodel, som skal ligge klar i år, spille en vigtig rolle. Landstrafikmodellen vil bl.a. give et langt bedre trafikalt fremskrivningsgrundlag, så facts om trafikudviklingen på den lange bane - frem mod 2040 - kan blive inddraget i analyserne. Landstrafikmodellen vil også give mulighed for at inddrage trafikspring ved

JANUAR 2012

nye korridorer eller faste forbindelser og danne grundlag for analyser, der indregner både vej- og banetrafik i den samme analyse. »Vi roser det vigtige og grundige analysearbejde, der er helt i tråd med de anbefalinger, som jeg var med til at bringe frem i Infrastrukturkommissionen,« siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard, der ser frem til nogle spændende og meget velkvalificerede politiske forhandlinger i 2013 om Danmarks trafikale infrastruktur på den anden side af 2020.

Ministeren tog imod Godskørselsloven var blandt emnerne, da DTL 9. december mødtes med den nye transportminister, Henrik Dam Kristensen (S). Fra DTL deltog formand Jørgen Egeskov, adm. direktør Erik Østergaard og erhvervspolitisk chef, Ove Holm. »Vi havde en god dialog med den nye transportminister. Vi fik givet nogle klare signaler fra DTL om vores holdninger i nogle af de aktuelle transportsager,« siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard.

Han fik bl.a. lejlighed til at gentage DTLs ønsker til godskør-

JANUAR 2012

selsloven, om fx nedsættelse af et nævn til en overenskomstmæssig vurdering i forbindelse med kontrollen med overholdelsen af overenskomsten. DTL vil også have varebiler omfattet af godskørselsloven.

Også det topaktuelle emne, social dumping, var oppe at vende.

DTL roste de kommende skærpelser, som er blevet aftalt under finanslovsforhandlingerne og lagde vægt på, at der skal skrides ind over for ulovlig cabotage ved en effektiv håndhævelse og kontrol. I den forbindelse ser DTL RUT-registret som et vigtigt værktøj.

Der blev også lejlighed til at tale om modulvogntog, hvor DTL ser frem til en fortsat positiv udvikling.

Bedre digital fartskriver fra 2018 Et flertal af EUs transportministre er enedes om en række af forslagene i EU-Kommissionens forslag om yderligere forbedringer af den digitale fartskriver, tachografen.

Den kan tidligst komme i 2018.

Efter de forbedringer, der blev indført tidligere i år, herunder bedre måling af køretiden, har

FOTO: PER DAUGAARD

Politikerne skal sikres det bedst mulige beslutningsgrundlag, når de store infrastrukturprojekter lægges fast.

ARKIVFOTO: PER DAUGAARD

Henrik Dam Kristensen flankeret af DTLs Ove Holm, tv., Jørgen Egeskov og Erik Østergaard, th.

Kommissionen nu fokuseret på at gøre den digitale fartskriver mere sikker og mere velegnet som kontrolapparat. Desuden skal den blive et mere nyttigt redskab for vognmænd og chauffører i dagligdagen.

Den digitale fartskriver skal fremover automatisk registrere køretøjets position, når chaufføren starter og slutter sin arbejdsdag. Det vil være et fremskridt i kampen mod snyd og bedrag med data.

Som ønsket fra bl.a. DTL har ministrene gjort det klart, at denne datakommunikation, der er nødvendig for at registrere positionen, skal være gratis. Ministrene blev også enige om at sikre, at den fremtidige tachograf kan bruges til, at myndighederne på afstand via fjernkommunikation kan aflæse data med henblik på at afgøre, om yderligere kontrol er nødvendig, hvis de ønsker det. »DTL er med på, at fremtidens tachograf indrettes sådan, at man kan bruge den til at gennemføre effektive og målrettede kontroller med fokus på manipulation og andre alvorlige overtrædelser,« siger DTLs chefkonsulent Frank Davidsen. »Det er også positivt, at EU tillader de enkelte medlemslande

at finde den bedste måde at gennemføre sådanne kontroller på. På den måde kan vi også være med til at sikre, at der ikke bruges for mange penge på dyrt udstyr og for lidt på effektiv kontrol.« Han finder det også positivt, at EU åbner op for, at fartskriveren skal kunne integreres med andre systemer til styring af køretøjet og transporten. Det betyder ifølge chefkonsulenten, at fartskriveren i større grad vil blive set som et positivt bidrag til chaufførens hverdag snarere end en irritation.

Det vil også gøre det enklere for vognmanden at integrere andre ITS-systemer i lastbilen. »DTL er ganske godt tilfreds med, at vores holdning omkring forholdet mellem værksteder og vognmænd har vundet gehør, da ministrene samtidig har afvist Kommissionens forslag om en fuld adskillelse mellem en vognmandsvirksomhed og installation/vedligehold af fartskriveren.

Medlemslandene accepterede ikke, at det var nødvendigt at detailregulere på denne måde,« siger Frank Davidsen.

dtl magasinet

31

SEKTION 1

SEKTION 2

NYHEDER

BAGGRUND

SEKTION SEKTION 33

FASTE TING

SEKTION 4

MEDLEMMER

Vognmænd spørger hotline Dansk Erhvervs jurister rådgiver DTLs arbejdsgiverforenings medlemmer og besvarer deres spørgsmål.

32

dtl magasinet

Hvordan er mine muligheder som vognmand for refusion, når en medarbejder sygemelder sig?

Er beløbet for skattefri rejsegodtgørelse i forbindelse med vores kørsel over grænsen ændret?

SVAR: Virksomheden kan få refusion fra kommunen, når det, vi kalder ”arbejdsgiverperioden”, er passeret.

Denne periode har hidtil været 21 dage, men en lovændring betyder, at denne periode nu forlænges til 30 dage pr. 1. januar 2012.

Virksomheden kan efter de nye regler få refusion fra kommunen, når de 30 dage er passeret. De nye regler gælder for sygdom, der indtræder efter 1. januar 2012.

Når betingelserne ellers er opfyldt, har virksomheden også mulighed for at indgå en såkaldt § 56 aftale med kommunen, der giver adgang til refusion fra første hele fraværsdag i hele arbejdsgiverperioden. Endelig kan mindre virksomheder tegne en forsikring, der giver adgang til refusion fra 2. hele fraværsdag i hele arbejdsgiverperioden.

Forlængelse af arbejdsgiverperioden har indtil videre ikke ændret ved den anmeldelsesfrist, der gælder over for kommunen.

Det er derfor vigtigt at bemærke, at virksomheden fortsat skal anmelde sygefraværet til kommunen inden for den eksisterende 4 ugers frist efter 1. fraværsdag, selvom der først kan opnås refusion efter 30 dages fravær.

SVAR: Aflønningen for den grænseoverskridende kørsel er uændret. Det betyder, at den skattefri rejsegodtgørelse i forbindelse med døgnbetalingen fortsat udgør kr.

455,00, mens rejsegodtgørelsen pr. overskydende time udgør kr.

18,96.

Uddybende information herom findes på www.dtl.eu.

Jeg er kommet i tvivl om, hvordan jeg skal aflønne for juleaftensdag og nytårsaftensdag, både for dem på arbejde og dem, der holdt fri.

SVAR: Både juleaftensdag og nytårsaftensdag er overenskomstmæssige fridage. Når der arbejdes på disse dage, aflønnes med højeste overtidssats, det vil sige et tillæg på kr. 81,55.

Friheden regnes fra kl. 06.00 morgen – eller normal arbejdstids begyndelse – til samme tidspunkt næste dag.

Fuldlønnede medarbejdere der holder fri de pågældende dage afkortes ikke i den almindelige uge- eller månedsløn.

Timelønnede medarbejdere, der holder fri de pågældende dage, får á conto udbetalt et beløb fra frihedskontoen svarende til 7,4 normaltimer. Der kan som udgangspunkt ikke udbetales et større beløb á conto end det indestående på den enkelte medarbejders frihedskonto.

Der kan dog – begrundet i en aftale mellem virksomheden og den timelønnede medarbejder – udbetales et á conto beløb, selvom der ikke er dækning på frihedskontoen. Et eventuelt underskud på kontoen som følge heraf kan modregnes i medarbejderens løntilgodehavende ved fratræden eller ved kalenderårets udløb.

Det er en betingelse for betaling de pågældende dage, at der er lidt et indtægtstab.

DECEMBER 2011

*Priser inkl. forsendelse/ekskl. moms

Kalender 2012 En ny, flot vægkalender (A4) med motiver af veteran-lastbiler er nu klar. Det er tredje år i træk, at journalist Finn Bjerremand tager billeder til kalenderen, som er designet af vores grafiker Tom Nielsen.

Bestil 2012-kalenderen til kontoret, til medarbejderne rbejderne og kunder – eller bare til dig selv. Du kan blandt andt andet få kalendere med eget firmalogo-bånd, så de e kan bruges som reklame- og firmagave.

UÆNDREDE PRISER

79,89,-

pr. stk.*

SI DSTE C HANC E!å

eller

pr. stk.*

u ogs PS. Vi har n n 2010 & fået Vetera derne 2011-kalen på lager

NYT: eget logo-bånd allerede ved 10 stk.

Volvo 4951

MAN DAG 30

6

13

20

27

06 . 70 10 05 inform.com lf t å p n e s del Jens sen@tran n akt E2012 je l. e d KontJANUAR e eller

TI RSDAG

5

8 9

21 2

28 2

2 29

Eksempel på logo-bån d

12

18

24

2

SØND 5

11

17

23

1

LØRDAG 4

10

16

22

gnsild

3

9

155

Nielsen, Vo

FREDAG

2

8

14

ørende Brdr.

TORSDAG

1

7

7

fra 1965 tilh

ONSDAG

31

6

TipTTop Titan

19

25

26

3

4

FEBRUAR

dtl magasinet

33

21 arbejdsda

ge excl. 4 lør

dag

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Codan-aftalen i 2012 DTL og Codan har genforhandlet forsikringsaftalen, som mange DTL-medlemmer benytter sig af. Blandt nyskabelserne er et kundepanel og mere individuel prissætning DTL og Codan Forsikring har holdt genforhandlingsmøde om forsikringsaftalen for DTLs medlemmer, og der er sat en række initiativer i værk for at styrke medlemstilbuddet yderligere.

Langt de fleste forsikringstyper kan fastholdes på et uændret prisniveau. Det selvom andre selskaber har varslet præmieforhøjelser. Således bliver disse forsikringer kun indeksreguleret – på trods af to meget hårde vintre, der har medført væsentlig forøgede skadeomkostninger.

Større medlemsinvolvering med kundepanel DTL og Codan vil i fælleskab nedsætte et kundepanel, der kan deltage i møder for at sikre en tæt dialog med medlemmerne om de udviklingsområder og forbedringsringsmuligheder, der særligt skal fokuseres på i samarbejdet.

Alle transportspecialer vil blive repræsenteret i kundepanelet, ligesom de selvkørende vognmænd skal være en del af dette nye panel. Særligt i forhold til de selvkørende vil der på helt kort sigt blive arbejdet på etablering af et tilbud, der kan imødekomme de mange medlemmer, der ønsker en forsikringsordning som belønner, kunder med skadefri kørsel.

Klima og miljø Transportsektorens indvirkning på klima og miljø har gjort, at både DTL og Codan vil arbejde på at samordne initiativer, der både mindsker miljøbelastninger og antallet af skader.

Derfor er partnerne enige om, at der skal medtages vurderinger af de muligheder, der ligger inden for klima og miljø i det fremadrettede arbejde. »Klima og miljø hænger meget sammen med skadeforebyggelse inden for transportområdet. Vi er derfor glade for DTLs samarbejdsvilje i forhold til at finde helhedsløsninger, der kan hjælpe DTLs medlemmer på flere fronter, samtidig med at vi kan udbygge forsikringstilbuddet,« tilføjer Hans Hjorth-Hansen.

34

dtl magasinet

Mere fokuseret indsats i det skadeforebyggende arbejde At forebygge skader har altid været en vigtig del af samarbejdet mellem DTL og Codan. I forbindelse med udfasningen af rabatten i 2012 til de medlemmer, der er blevet certificerede som Trafiksikker Virksomhed, TIV, har DTL og Codan lagt en plan for et mere fokuseret indsats.

Den skal i større grad målrettes de medlemmer, der har størst brug for hjælp på det skadeforebyggende område.

Det har vist sig mere og mere nødvendigt for at fastholde flest mulig medlemmer i forsikringsaftalen, at der prissættes mere individuelt.

Det betyder også, at de medlemmer, der bruger deres forsikringer meget, vil få en højere omkostning.

Derfor vil det skadeforebyggende tilbud blive rettet imod disse medlemmer, så de kan få den hjælp, der skal til for at undgå fremtidige præmiestigninger. »Den omlægning er vigtig for de fælles bestræbelser på at optimere ressourceanvendelsen. Med andre ord så skal vi bruge tiden og energien på det, der giver mest mening – det er parterne enige om,« siger salgsdirektør Hans Hjorth-Hansen, Codan Forsikring.

Codan Skadestop vil tilbyde flere værktøjer via DTLs regionskontorer. Ligeledes vil der komme relevante nye værktøjer fra det forskningsprojekt, der er i gang på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) på arbejdsskadeområdet.

Codan vil fremadrettet ligeledes tilstræbe, at forsikringsløsningen indeholder incitamenter til at arbejde med forebyggelse. »Det skal kunne betale sig at gøre en aktiv indsats for at undgå uheld og ulykker. Derfor er vi glade for, at Codan samarbejder med DTL i bestræbelsen på at præmiere dette,« siger produktchef Flemming Nielsen, DTL Fordelspartner.

JANUAR 2012

ARKIVFOTO: PER DAUGAARD

Bred tilslutning til aftalen

Samarbejdet fremover

Der er også aftalt en række tiltag til at understøtte ambitionen om at fastholde og udbygge den meget store tilslutning til aftalen, som der har været i mange år. »Vi følger løbende aftalens økonomi, så vi sikrer, at præmiekronerne kommer til gavn for vores medlemmer, når der er behov for det. Men det er også vigtigt, at vi har en bred tilslutning for at kunne sikre det nødvendige kvalitets- og serviceniveau. Derfor har vi aftalt at etablere kundepanelet, så der til stadighed er tale om et attraktivt tilbud til alle typer af medlemmer, ligesom der arbejdes med en prismodel, der både skal imødekomme de medlemmer, der bruger deres forsikring jævnligt, og de som næsten aldrig bruger ordningen. Der er brug for en bred tilslutning, så vi kan udvikle løsninger til alle typer af medlemmer, siger DTLs Flemming Nielsen.

Parterne har med stor tilfredshed konstateret, at der har været mange gode forsikringstiltag i det forløbne år – både i form af nye og tilrettede forsikringsprodukter, men også på andre samarbejdsområder som forskning, pakkeløsning med leasing og forsikring samt vejhjælp og forsikring.

Og der er udsigt til, at der også i det kommende år kan gennemføres tiltag, som giver ny værdi til det forsikringstilbud, som DTL via aftalen kan tilbyde sine medlemmer.

Codan har også været en vigtig bidragyder til aktiviteter i DTL i 2011. Bl.a. synliggjort på DTLs generalforsamling, ved afviklingen af Årets Transportvirksomhed både i 2011 og i år, ved diverse kommunikationsopgaver i samarbejdet med DTL Fordelsparter og senest ved uddeling af refleksveste i samarbejde med Vestjyllands Vognmandsforening. »Vi ved, at rigtig mange medlemmer sætter pris på den tryghed, der ligger i at kunne placere noget så vigtigt som virksomhedens forsikringsafdækning, hos en leverandør, der arbejder så tæt sammen med DTL. På den måde kan vi sammen være garanter for en professionel løsning, der gør, at medlemmerne kan koncentrere sig om deres daglige drift. Opstår der behov for videreudviklingen af medlemstilbuddet, har vi med vort mangeårige samarbejde det bedste udgangspunkt for at sikre medlemmerne en optimal løsning,« siger Flemming Nielsen.

JANUAR 2012

DTL og Codan udbygger fortsat samarbejdet om gode medlemstilbud, både når skaden er sket og for at forhindre, at den opstår.

dtl magasinet

35

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Når medlemmerne af Kran-Blok Erfa samles til årsmøde lørdag 28. januar, skal de også lytte til et par spændende gæster, der kommer ind på emner som den aktuelle transportpolitiske situation og kunsten at modstå et pres og sige fra. Årsmødet, der holdes hos EUC Lillebælt i Fredericia, indledes af Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen, der giver sine bud på de løsninger, der er brug for på det transportpolitiske område og infrastrukturen herhjemme.

Bagefter er der et indlæg af foredragsholder Jesper Schwartz om, hvordan man tackler den svære beslutning ”At sige fra”. De fleste har nok oplevet at blive presset til at gøre noget, de godt ved er forkert. I transportbranchen kunne det være at føje kunden ved at køre et læs, der er tungere end det bestilte, eller at nå frem, selvom køretiden er udløbet. Eller måske at spare ledsagebilen, selvom ”udsynet” er uldent.

Jesper Schwartz, der har en baggrund som misbrugskonsulent, giver svar på, hvordan man får styrken til at stå fast.

Selvkørernetværk vil i nærkontakt med baglandet DTLs netværk for selvkørende vognmænd vil i tættere kontakt til DTLs brede bagland af selvkørere for at sikre sig, at netværkets arbejde er i overensstemmelse med, hvad der rører sig blandt vognmændene.

Derfor har man taget initiativ til at

ARKIVFOTO: PER DAUGAARD

Gæster til Kran-Blok årsmøde

De to indlægsholdere, Kristian Pihl Lorentzen og Jesper Schwartz.

Ole Werner: »DTLs selvkørende vognmænd skal alle kunne give deres besyv med om vort arbejde.«

Nordjysk Vognmandsforening

Thy Vognmandsforening

Nordjysk Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling:

Thy Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling:

Lørdag den 24. marts 2012 kl. 14.00 på Hotel Comwell Rebild Bakker, Rebildvej 36, 9520 Skørping

Lørdag den 25. februar 2012 kl. 12.00 på Hotel Vildsund Strand, Ved Stranden 2, Vildsund, 7700 Thisted

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før

generalforsamlingen.

generalforsamlingen.

Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling,

Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling,

skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering

skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering

senest 10 dage før generalforsamlingen.

senest 10 dage før generalforsamlingen.

På foreningens vegne

Flemming Møller Jensen, formand

36

etablere et spørgepanel på DTLs hjemmeside, www.dtl.eu, hvor netværkets repræsentanter stiller spørgsmål og udstikker ideer, hvorefter DTLs selvkørende vognmænd kan melde tilbage, om de er enige og med på tankerne eller er imod.

Som en af initiativtagerne, Ole Werner Nielsen, Asnæs, siger: »Grundideen er at sikre, at alle selvkørere, som ønsker det, skal kunne give sit besyv med om de emner, som netværket arbejder med.

Med andre ord, hvis arbejdet bevæger sig i én retning, kan man spørge i baglandet: Er det så det, I ønsker? – ja eller nej.« Det elektroniske spørgepanel på hjemmesiden skal testes af selvkørernetværket på et møde 4. februar. Herefter er det planen at sende en opfordring til DTLs selvkørere om at være med. Opfordringen sendes på en mail ud fra DTLs medlemssystem. Det vil herefter også være muligt at tilslutte sig spørgepanelet direkte ved at kontakte selvkørernetværkets sekretær, Hans Skat på e-mail: hhs@dtl.eu.

dtl magasinet

På foreningens vegne

Egon Sørensen, formand

JANUAR 2012

Antallet af overtrædelser ved transport af dyr er faldet drastisk det seneste år.

Politiets statistik og Fødevarestyrelsens kontroller i 2010 sender et tydeligt signal om, at dyretransportørerne er blevet bedre til at håndtere transporterne i forhold til tidligere.

Formand for DTL Dyr, Stinne Møller, glæder sig over, at antallet af overtrædelser er næsten halveret på et år. Hun ser flere grunde til den positive udvikling: »Først og fremmest har den lovpligtige uddannelse, som blev indført for et par år siden, gjort, at dyretransportørerne har skullet sætte sig mere ind i de ualmindeligt komplicerede regler. Dernæst har de meget skrappe sanktioner i form af klippekortsordningen nok også haft en vis indflydelse.

Men især tror jeg på, at den debat, vi har haft i branchen, har haft stor effekt. Foreningen DTL Dyr har haft flere møder, hvor holdninger blev bearbejdet, og viden er blevet udvekslet. Vi har som branche været hængt ud som dyremishandlere på basis af enkeltsager. Konkurrencen er også skærpet yderligere, og der er simpelthen ikke råd til at gå på kompromis med dyrevelfærden.«

ARKIVFOTO: PER DAUGAARD

Dyretransporter med færre overtrædelser

Politiets statistik viser, at dyretransportørerne er blevet bedre til at håndtere transporterne.

I 2010 var der overtrædelser på 13,6 procent af de kontrollerede transportmidler, hvor cirka halvdelen handlede om manglende eller forkerte papirer og intet havde med dyrevelfærden at gøre.

Overtrædelserne omfatter både professionelle dyretransportører og private ejere af dyr samt danske og udenlandske vognmænd.

DTL Dyrs medlemmer transporterer især kvæg og svin. For denne gruppe er overtrædelsesprocenten for kvæg på 10,4 procent og for svin 5,7 procent. Det reelle tal er mindre, da et ukendt

antal sager er vundet i retten af vognmændene. »Det er ærgerligt, at vi i branchen har så svært ved at have orden i papirerne,« siger Stinne Møller. »Men vi er bevidste om problemet, og derfor har DTL Dyr for et år siden udsendt en mappe til alle medlemmer. En branchemappe rummer alle dokumenterne på en ensartet måde. Det gør det også lettere for politiet at kontrollere papirerne. Vi ser frem til at se effekten af mappen i form af en endnu bedre statistik for 2011.«

Ny branchevejledning om fødevaretransport DTL, ITD og Danske Speditører har samlet reglerne for transport af fødevarer i tæt samarbejde med Fødevarestyrelsen.

Reglerne for transport af fødevarer er mange og spænder fra sporbarhed over temperaturkrav til rengøring og egenkontrol.

Brancheorganisationerne DTL, ITD og Danske Speditører har i fællesskab samlet de regler, der gælder for transport af fødevarer. Organisationerne har arbejdet tæt sammen med Fødevarestyrelsen, som står for at kontrollere, om transportvirksomhederne har styr på fødevaresikkerhed og hygiejne.

Reglerne finder du i DTL, ITD og Danske Speditørers fælles vejledning om transport af fødevarer. Ændringer er for nemheds skyld markeret med gråt. DTLs medlemmer kan læse branchevejledningen.på hjemmesiden.

Midtjyllands Vognmandsforening Midtjyllands Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling:

Ribe Amts Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling:

Lørdag den 25. februar 2012 kl. 09.00 på Køreteknisk Anlæg i Viborg.

Lørdag den 3. marts 2012 kl. 09.30 på Hovborg Kro, 6682 Hovborg

Der serveres morgenkaffe kl. 9.00 med efterfølgende frokost efter generalforsamlingen.

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingen.

Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingen.

På foreningens vegne

Henning T. Lauritzen, formand

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingen.

Indlægsholder til generalforsamlingen er Jacob Chr. Nielsen, direktør i ITD. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingen.

Efter generalforsamlingen indbydes til medlemsfest kl. 18.00 i Hovborg aktivitetshus.

På foreningens vegne

Jens Peter Jensen, formand

JANUAR 2012

dtl magasinet

37

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Ekstraordinær generalforsamling i DTL DTL har netop holdt en ekstraordinær generalforsamling for delegerede medlemmer om den fremtidige kreds- og regionsstruktur. Det foregik lørdag 14. januar og efter dette blads deadline.

Derfor vender vi tilbage i februar-nummeret med beslutningerne på generalforsamlingen.

På dagsordenen for den ekstraordinære generalforsamling er DTLs bestyrelsesforslag til ændringer i DTLs vedtægter, der indebærer nedlæggelse af kredsene og oprettelse af regioner. Ændringer skyldes de senere års udvikling, hvor flere og flere medlemsforeninger har sluttet sig sammen, hvorefter regionerne med regionskontorerne er blevet de naturlige omdrejningspunkter.

Ny tungvognschef Den nye chef for Rigspolitiets Tungvognssektion er blevet politikommissær Erik Pontoppidan. Han efterfølger Frank Davidsen, der – som bekendt - er blevet chefkonsulent her i DTL.

Godskonference:

Kunsten at transportere en vindmølle

Årets godskonference torsdag 26. januar sætter især spot på vindmølletransporterne.

Konferencen, der holdes hos ITD i Padborg og arrangeres af Transportøkonomisk Forening, TØF, byder bl.a. på indlæg af salgsdirektør Carsten Pedersen og teknisk chef Mogens Laugesen, Brande Maskintransport A/S, der er specialister i at transportere vindmølletårne.

De vil bl.a. slå på, hvor vigtigt det er for både vindmølleindustrien og sværgodstransportørerne, at infrastrukturen udvikles og indrettes til at kunne klare transporter på 200 tons og mere. Ellers kan fremstillingen meget vel gå

Transportskolen i af Danmark – specialskole for transportuddannelser Lærlingeuddannelser for unge og erfarne:

• Chauffør, lager & disponent Husk også AMU-kurser:

• Chauffør og lager

Er du interesseret? Kontakt skolen!

Teknikervej 2 · 7000 Fredericia Tlf. 7920 1111 · info@eucl.dk www.eucl.dk

38

dtl magasinet

TØFs godskonference vender hver en sten om de mange vindmølletransporter på danske veje.

ARKIVFOTO: PER DAUGAARD

NAVNE & NOTER

Kontakt: Virksomhedskonsulent Jørgen Færch, tlf. 3089 8067 Uddannelseskonsulent Henrik Helios, tlf. 6161 8352

Husk præmie/ bonusordning på op til kr.

70.000

til andre lande, hvor det ikke er noget problem. Brande Maskintransport bor fortsat i Danmark men følger med kunderne og opererer i flere europæiske lande som England og Spanien.

Konferencen byder også på nytænkning på vindmølleområdet.

Virksomheden Andresen Towers har sammen med Associated Danish Ports, ADP, A/S besluttet at opføre en fabrik på Nyborg Havn til at producere vindmølletårne i "samlesæt". Med den teknologi vil det være muligt at transportere vindmølletårne på løstrailere eller i containere, og det vil mindske transportomkostningerne markant. Adm. direktør Jens Peter Peters, ADP A/S, fortæller om samlesætsprojektet.

Men der er andre ønsker til forbedringer. Transport og logistikchef Mette. H. Bülow, Vestas, der står for en masse vindmølletransporter på tværs af transportformerne, orienterer om virksomhedens mange erfaringer.

Hun har imidlertid også ønsker til fortsatte forbedringer af hele transportkæden med fokus på både klima, tidsforbrug, kvalitet og trafiksikkerhed.

Deltagerne får også lejlighed til at følge hele kæden i en vindmølletransport. Det er nemlig

ikke bare lige, når en vindmølle på flere hundrede tons skal ud og op - og forsigtigt køres på uegnede veje til havnen, løftes over på skib og sejles til sin destination.

Blandt dem, der har fået grebet om det, er CSO Kaj Lindvig, A2SEA, General Manager Marine & Energy, Niels Tolstrup, Blue Water Shipping A/S og havnedirektør Ole Ingrisch, Esbjerg Havn.

Her er nogle af konferencens andre overskrifter: Optimering af forsyningskæder ved hjælp af standarder – og ved at se på alt på ny. Forretningsudvikling i en krisetid. Energi i transport og transporten i energien.

Bedre kapacitetsudnyttelse giver bedre produktivitet. Perspektivering; udfordring, udflytning og udflagning.

Dagens ordstyrere er erhvervspolitisk chef Ove Holm, DTL, og sekretariatsleder Tom Elmer Christensen, Danske Havne.

Konferencen har også et socialt arrangement aftenen før på Hotel Des Nordens, Harrislee, Flensborg.

Tilmelding på hjemmesiden www.toef.dk senest fredag 20. januar.

JANUAR 2012

Ny leder hos DTL i Viborg

Papir på fødevaresikkerheden

Efter et generationsskifte på DTLs Regionskontor i Viborg er Brian Svendsen med virkning fra 1. januar 2012 blev ny leder af kontoret. Bendt Thorup er efter eget ønske trådt i baggrunden og vil fremover arbejde på reduceret tid.

Brian Svendsen, 41, har været ansat siden 1. oktober 2010 og er godt bekendt med kontorets opgaver og medlemmernes behov for service. Han har tidligere været ansat i en lederstilling i transportbranchen, så han står godt rustet til de nye udfordringer.

Vognmænd går til filmen

Jørgen Bertelsen i midten sammen med Lisbeth Licht, Intertek Danmark, og Henning Nyekjær, QMS Consult.

Foto: MORTEN LINDBO

Østjyske vognmænd og chauffører medvirker i to nye film om lastbiler og højresving. Filmene, der havde premiere før jul, bliver distribueret ud til chauffører og vognmænd via relevante hjemmesider og YouTube.

Filmene ”Chauffør til chauffør” og ”Luk af” er optaget på initiativ af Østjyllands Færdselssikkerhedsudvalg. Et af udvalgets medlemmer er formanden for Østjyllands Vognmandsforening, Jørgen Buhl. Han rev selv en dag ud af kalenderen for bl.a. at medvirke som cyklist i en af filmene. »Det er et godt initiativ, som vi vognmænd kun kan bakke op om. Alt, hvad der kan hjælpe med til at undgå højresvingsulykker med cyklister, er en indsats værd,« siger han.

De to film markerer samtidig den regionale afslutning på højresvingskampagnen ”Du tror du bliver set”, som i løbet af efteråret har været gennemført over hele landet.

Som den første danske vognmand har Jørgen Bertelsen, Skagen, fået det internationale certifikat på sikker transport og oplagring af fødevarer, BRC Storage and Distribution Standard.

Han fik for nylig overrakt sit certifikat, der beviser, at han har et dokumenteret ledelsessystem, der styrer transporterne i forhold til fødevaresikkerheden. Standarden, der er udgivet af en engelske supermarked-sammenslutning med bl.a. Tesco og Sainsbury, stiller store krav til virksomhedens egne systemer og egenkontrol, der bl.a. omfatter en dokumenteret risikoanalyse af transportprocessen og en uddannelse i fødevarehygiejne for alle medarbejdere.

Jørgen Bertelsen Transport ApS, der også har en afdeling i Hanstholm, har 17 lastbiler og vogntog, som kører fødevarer over det meste af Europa primært til Tyskland. Vognmanden har fået assistance fra konsulent Henning Nyekjær fra QMSConsult, mens Intertek Danmark har certificeret virksomheden.

”Der var 1, der var 2, der var 3…”

(Vognmænd)

Vores erfarne og vellidte chauffør(igennem 7 år) Jan Lauridsen, Astrup,

Mafiabesøg Kort før jul fik DTL besøg af den gamle trafikmafia. De to eksministre, Kaj Ikast (K) og Helge Mortensen (S), samt de to tidligere trafikordførere Svend Heiselberg (V) og Poul Andersen (S) kiggede forbi DTL, hvor adm. direktør Erik Østergaard over en julesild havde lejlighed til at få et historisk perspektiv på trafikpolitikken i Danmark. Det blev også til en snak om de videre perspektiver af dagens transportpolitik under den nye regering. »Det er altid lærerigt at drøfte politik med disse erfaringsrige herrer, for det giver en dimension, som vi stadig kan bruge i det fremadrettede politiske arbejde for danske vognmænd,« siger Erik Østergaard. De fire trafikpolitikere lagde under mødet meget vægt på det gode og udbytterige samarbejde, de gennem mange år har haft med DTL på vognmandsområdet.

er blevet medejer af HV-Transport A/S. Derfor vil det glæde os at byde på lidt til ”ganen og maven”

Lørdag den 4. februar fra kl. 13 – 17 på Mørupvej 37, Herning

Fra venstre: Erik Østergaard, Svend Heiselberg, Kaj Ikast, Poul Andersen, Helge Mortensen.

97 12 23 23

Venlig hilsen

Jan, Ann, Rasmus, Esther og Poul

Henrik Stenhøj Tlf. 96 74 00 50 - Fax 96 74 00 55

JANUAR 2012

dtl magasinet

39

Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost ID NR. 42310 Sorteret Magasinpost ID NR. 42310

04/12/07 13:14:36

Al henvendelse: Dansk Transport og Logistik Grønningen 17, Postboks 2250 1019 København K Telefon: 2276 7855

Uddannelser i hele transportbranchen Arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelser inden for transport og logistik: Chauffør - Buschauffør -

Eller ta’ på kursus

Er du fyldt 25 år, og har du nogle års erfaring med transportbranchen?

Så kan du blive faglært på kort tid ved at tage meritvejen.

Du får papir på, hvad du kan og får din viden opdateret.

Med et svendebrev sikrer du din fremtid.

Gaffeltruck Chauffør, gods og person Lager og terminal Miljø, renovation Køreteknik Farligt gods Lufthavnsområdet Kvalitet og service ..og meget mere

www.tec.dk

Teknisk Erhvervsskole Center

Ndr. Fasanvej 27 - 2000 Frederiksberg - Telefon 38 17 70 00 Uddannelsessted: Avedøre Holme, Hvidovre DTL Mag 1207 #Final.indd 40

Al henvendelse: Dansk Transport og Logistik Grønningen 17, Postboks 2250 1019 København K Telefon: 2276 7855

Bliv faglært

Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost ID NR. 42310

Lageruddannelsen - Lufthavnsoperatør

04/12/07 13:14:36