DTL Magasinet september 2011

13. årgang | september 2011

dtlmagasinet

nr. 9

MÅNEDSMAGASIN FOR DANSK TRANSPORT OG LOGISTIK

Københ nedsæ avns Kommu tter c hauff ne ørpan e

Tre gange i retten med bagatelsag Sikken et bureaukrati og spild af ressoucer, siger vognmand Flemming H. Nielsen

Ny se Jagt rie: en bøvl på et

Ingen bruger miljøpulje: Nu efterlyser transportministeren nye ideer

Tandløs godskørselslov

INDHOLD & LEDER

Sektion 1

NYHEDER 3 I Vognmand trukket gennem retsbureaukrati for en hviletidsbagatel 4 I Der er stadig ingen der bruger miljøpulje 6 I DTL med til at oprette chaufførpanel i København 8 I Markant fald i forureningen fra tunge køretøjer 10 I Stor udvidelse af kombi-terminalen i Høje Taastrup 12 I Kort nyt 13 I Scania i gang med grøn revolution og dydsmønterkørsel 16 I Kort nyt materiel 18 I Lederens bord: Birte Dettmers, rederiet FRS 20 I DTL Fordelspartner 22 I Nyt om færger 24 I Færge indlæg af trafikudvalgets formand Fl. Damgaard Larsen

Sektion 2

BAGGRUND 26 I Regnvand, diesel og Dansk Autohjælp Sektion 3

FASTE TING 26

30 I Spørgsmål til arbejdsgiver-hotline 32 I Aktuelle sager 34 I Sagt og skrevet Sektion 4

MEDLEMMERNE 34 I Første ansættelser i nydanskerprojekt 36 I Da alt nedbrændte hos vognmand Keld Larsen 39 I Navne og noter

36 Ansvarshavende: Adm. dir. Erik Østergaard Redaktør: John Larsen Redaktionssekretær: Margrethe Aarup I Redaktionen: Kommunikationschef Morten Lindbo Webredaktør Line Sandgreen Annoncekontakt: DG Media as Telefon: 7027 1155 e-mail: epost@dgmedia.dk

Grafisk tilrettelæggelse: Woer|Gregorius Tryk: npctryk a/s Papir: Holmen Ideal Gloss Kontrolleret oplag: 4.266 Bladets adresse: Grønningen 17, postboks 2250, 1019 København K. Telefon: 7015 9500 www.dtl.eu e-mail: dtl@dtl.eu

Forsidefoto: Jens Bach Abonnement kr. 445,- ekskl. moms. Artikler skal være redaktionen i hænde senest den 25. i måneden.

Godskørselsloven skal ændres. Så man skulle tro, at det var lejligheden til at stramme op på forhold, der i stigende grad skævvrider markedet og giver lykkeriddere og opportunister mulighed for at lukrere på tilladelsessystemet, der gælder for den almindelige vognmand med tunge køretøjer. Men branchen kan godt skyde en hvid pind efter at få udvidet regulering af køretøjer med lavere totalvægt end 3,5 tons og registrerede traktorer, når der udføres godskørsel for fremmed regning. Det er i al fald indtrykket, efter at branchen mødtes med Trafikstyrelsen i slutningen af juni for at drøfte en række punkter, som kunne tænkes at skulle i spil ved en lovændring. Begrundelsen fra myndighederne er, at hverken varebiler eller traktorer udgør en decideret trussel for vognmandserhvervet. Men DTL kan skrive under på, at vores medlemmer i dagligdagen oplever et vist pres fra både traktorer og varebiler, der blot kan køre derudad uden at skulle opfylde nogen særlige krav. Man kan blot kaste et blik på den omsiggribende praksis i kommunerne med at anvende traktorer i stedet for lastbiler til vintertjeneste – en praksis, der omgår kravene til miljøzoner. Vi taler kun om en regulering, hvor de op til 44 tons traktorvogntog udgør en konkurrencemæssig snitflade til lastbilerne. Traktorer i dagens Danmark er ikke den hyggelige lille røde Ferguson, der står i stalden. Samtidig kan man se flere og flere eksempler på, at vognmænd med biler under 3,5 tons totalvægt benytter sig af lejligheden til at begå socialt bedrageri, skattesvig og overtrædelse af udlændingelovgivningen. Det blev også for nylig dokumenteret af SKAT, der gennemførte en razzia mod varebiler, der afslørede en masse ulovligheder. Der er grund til at lytte, når den etablerede pakkedistributionsbranche selv ønsker ordnede forhold for deres undervognmænd med små biler. Vi skal ikke have et overbureaukrati, men når nu tilladelseskravet eksisterer for tunge køretøjer, så bør der være lige forhold for alle i konkurrencen.

ISSN 1902-5173. Medlem af Dansk Fagpresse

Interviewedes udtalelser i DTL Magasinet behøver ikke nødvendigvis være i overensstemmelse med DTLs holdning.

Erik Østergaard, adm. direktør

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Tre gange i retten for hviletidsbagatel

rie: e s y N på n e t Jag et bøvl

Af John Larsen | Foto: Jens Bach

Tre retsmøder, med forudgående sagsbehandling hos politi, anklagemyndighed og domstol samt to fulde arbejdsdage hevet ud af vognmandens kalender på grund af én enkelt hviletidsovertrædelse, som til slut blev takseret til en advarsel af dommeren. »Efter den omgang forstår jeg bedre de lange ventetider ved domstolene. Sikken et bureaukrati,« lyder det fra selvkørende vognmand Flemming Haunstrup Nielsen i Haderup ved Holstebro. Han kører med stykgods i Jylland fortrinsvis for DSV, og hans oplevelser med et nidkært retssystem tager sin begyndelse en fredag aften sidst i oktober, hvor han har taget hul på sit aftenhvil i sin Mercedes Actros nær Vejle. »Min far ringer til mig og fortæller, at der har været indbrud hjemme hos mig. Jeg har nu valget mellem at afbryde min hvileperiode og tage hjem eller at blive i lastbilen. Jeg vælger at tage hjem for at se, hvad der er sket og tale med politiet.« Landevejskontrol Flemming Nielsen vender snart tilbage til hverdagen igen, og dagene går. 26 dage efter bliver han stoppet af politiet ved en landevejskontrol, og her opdager betjenten uregelmæssigheden den fredag aften på udskriften fra tachografen. I farten kan vognmanden desværre ikke huske årsagen til overtrædelsen. »Men hvem kan huske, hvad du lavede så længe efter,« som han siger. Selvom resten af perioden er pletfri, dumper der alligevel et bødeforlæg på 3.000 kroner op kort efter. Men den bøde vil Flemming Nielsen ikke anerkende for så lille en overtrædelse, der til og med har en god forklaring. Den kan han imidlertid ikke give før

SEPTEMBER 2011

et møde i Herning byret 30. marts i år. Her tropper vognmanden op, klar til at forklare sig og med en anmeldelseskvittering for indbruddet pågældende fredag aften. Men ak. Anklageren møder aldrig op, og retsmødet bliver aflyst. »Jeg håbede, at dommeren så ville frafalde sagen men nej. Jeg bliver indkaldt til et nyt retsmøde.« Denne gang har han fået involveret DTL. Og konsulent Poul Erik Pedersen fra regionskontoret i Viborg møder op med en fuldmagt fra vognmanden. Det giver dog kun anledning til et mindre optrin i retten, da dommeren blankt afviser fuldmagten med ordene om »at sådan en fagforeningsmand kan jeg ikke bruge til noget…« Han vil have en jurist til at repræsentere vognmanden. »Jeg var målløs,« tilføjer DTLs mand, Poul Erik Pedersen, der ellers havde hentet juridisk bistand hos DTL i København. Men den gik altså ikke i Herning!

vokat, hvis det stod til dommeren. Alene salæret ville langt have oversteget bøden på 3.000 kroner. Derfor kæmper DTL for at få indført en bagatelgrænse for kørehviletidssager.« I stedet for at bruge tid på at gå langt bagud for at finde småforseelser, bør politiet sætte kræfterne ind på at fange de syndere, der groft overtræder reglerne eller svindler med tachografen.«

Flemming Haunstrup Nielsen: »Sikken et bureaukrati og spild af ressourcer.«

Alle gode gange tre Derfor måtte Flemming Nielsen atter en gang lade lastbilen stå og begive sig i retten. Efter alle gode gange tre retsmøder lod den samme dommer vognmanden slippe med en advarsel. Vognmanden sparede 3.000 kroner i bøde, men han spekulerer over, hvor meget det har kostet i tid hos politiet, anklagemyndigheden og domstolene. »Jeg ville ikke betale en urimelig bøde, men resultatet blev i stedet et ressourcespild hos mig selv og hos myndighederne,« konkluderer Flemming Nielsen. Indbruddet hos vognmanden? Det er ikke opklaret endnu. Konsulent Poul Erik Pedersen: »Sager som disse bør aldrig nå domstolene. For at få sin ret skulle vognmanden altså have hyret en ad-

dtl magasinet

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Ingen bruger miljøpulje Derfor efterlyser transportminister Hans Chr. Schmidt nye ideer til brændstofbesparelser, som puljen kan yde støtte til. Af John Larsen

Interessen for at søge om tilskud fra en miljøpulje til aerodynamisk udstyr på lastbiler og påhængskøretøjer er stendød. Og det har den været i et års tid. Allerede i februar beskrev vi, hvordan en miljøpulje hos Center for Grøn Transport på 42 millioner kroner frem til 2013 stod stort set urørt, og det gør den stadig. Nu oplyser transportminister Hans Chr. Schmidt til DTL Magasinet, at pengene skal ud at arbejde, så derfor efterlyser han nye ideer til, hvordan puljemidlerne kan udnyttes. Målet er at spare brændstof og ikke hvordan, som han siger. Ifølge puljens bestyrer civilingeniør i Trafikstyrelsen Martin Hellung-Larsen er problemet, at puljen kun yder tilskud til vognmænd, der vil investere i sideskørter til påhængsvogne eller i lavt byggede sættevogne. Og det er der kun en minimal interesse for i branchen. »Der er kun bevilget penge i små-

FOTO: SPØRRING KARROSSERIFABRIK

dtl magasinet

tingsafdelingen, og det undrer os. Vi har i alt modtaget ca. 20 ansøgninger, hvoraf mange end ikke har gjort brug af de tilsagn om støtte, vi har givet. Forligskredsen bag aftalen om en grøn transportpolitik i 2009 er blevet orienteret om den lille søgning, og vi afventer derfor et politisk udspil,« forklarer Martin Hellung-Larsen. Tages op i efteråret DTL Magasinet har derfor spurgt transportministeren om nyt i sagen, og han svarer: »Pengene skal ud at arbejde, og det kommer derfor med på forligskredsens møder dette efterår. Jeg vil gerne opfordre DTL og andre til at påvirke ordførerne med de bedste ideer i denne tid, så vi bruger pengene optimalt. For mig er målet at reducere brændstof, ikke hvordan. Så jeg er lydhør over alternative udnyttelsesmuligheder,« siger Hans Chr. Schmidt.

DTLs seks bud »DTL har hele tiden ment, at miljøpuljens muligheder var alt for snævre. Derfor tager vi nu ministeren på ordet og sender seks konkrete brændstofbesparende forslag til Transportministeriet,« siger DTLs erhvervspolitiske chef Ove Holm. Her er DTLs forslag til nye tilskudsmuligheder: 1. Rullepresenninger over ladet for at mindske luftmodstanden 2. Dæktryksmålere til automatisk overvågning af trykket i dækkene 3. Sporing af aksler så rullemodstanden minimeres 4. Flådestyringsudstyr der bidrager til effektiv udnyttelse af vognparken 5. Alu-fælge der vejer mindre end stål-fælge 6. Løftbare sættevogne, der med forstærket chassis kan sættes på banevogn. Forslagene er for de flestes vedkommende et udpluk af DTLs 49 bud på, hvordan transporten kan spare på brændstoffet. Sparekataloget blev udsendt i en brochure sammen med Dansk Erhverv for to år siden.

Rullepresenninger sparer brændstof og bør kunne få miljøtilskud, mener DTL. Op til udstillingen Vestfyn Trækker i maj fik Europa-parlamentariker Bendt Bendsen forevist, hvad de går ud på af producenten Jakob Jensen, Spørring Karrosserifabrik, tv.. Denne hydrauliske rullepresenning har fjernbetjening.

SEPTEMBER 2011

ED H Y N

0 KR . IB

EREDSK A SOM M BSGEBYR ED DTL OG LEM AF CODAN K U N DE

SOM CODAN KUNDE OG DTL MEDLEM KAN DU FÅ VEJHJÆLP FOR 0 KR. I BEREDSKABSGEBYR Er du DTL medlem og har en eller flere biler på over 3.500 kg betaler du som noget helt nyt kun når du anvender Codan Erhverv Vejhjælp dvs. ingen assistance - ingen udgifter. HOS CODAN KOMMER DU HURTIGT VIDERE

• Du prioriteres • Særligt direkte telefonnummer • Hurtig assistance

DINE SÆRLIGE DTL OG CODAN PRISER

• Køretøjer over 3.500 kg: 0 kr. i beredskabsgebyr. Kun betaling for forbrug til særlige timepriser for DTL-medlemmer • Køretøjer under 3.500 kg: 500 kr. i abonnement om året pr. køretøj for ubegrænset vejhjælp i Danmark

RING NU PÅ

Codan Erhverv Vejhjælp udbydes i samarbejde med Dansk Autohjælp

33 55 40 92

OG HØR DINE NYE DTL MULIGHEDER

ER DU CODAN KUNDE I DAG KAN DU BESTILLE VEJHJÆLP DIREKTE PÅ CODAN.DK/VEJHJAELP SEPTEMBER 2011

dtl magasinet

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Københavns Kommune vil spørge chauffører og vognmænd til råds Af John Larsen

ARKIVFOTO: PER DAUGAARD

Et nyt chaufførpanel skal være med til at forbedre trafiksikkerheden i den københavnske bytrafik.

Københavns Kommune er ved at nedsætte et chaufførpanel, der skal komme med gode råd og tips til at forbedre afviklingen af den tunge trafik i byen ikke mindst til gavn for trafiksikkerheden og fremkommeligheden.

rundspørge 6

Chaufførpanelet skal bestå af 15-20 chauffører og selvkørende vognmænd, der oplever den københavnske bytrafik i hverdagen. Kommunen har bedt DTL om at hjælpe med at finde frem til de virksomheder, der kan bidrage med engagerede chauffører og vognmænd. »Vi er i samarbejde med bl.a. Kjøbenhavns Vognmandslaug og DTLs selvkørernetværk i gang med at finde de rette personer til chaufførpanelet, hvor vi regner med en vis udskiftning, så der hele tiden kan komme nye og friske ideer til. Kommunen forventer, at panelet kan skabe nemme og hurtige forbedringer til gavn for byen og chaufførerne selv,« siger DTLs erhvervspolitiske chef Ove Holm. Kommunen forestiller sig forslag fra panelet til fx forbedret afstribning og skiltning og måske små lokale ombygninger af vejene, der kan forbedre chaufførernes udsyn og overblik over trafikken. Men ordet er frit. Der er afsat en bevilling på 1,4 mio. kr. til udførelse af konkrete forslag fra chaufførpanelet. Midlerne fordeles med 0,5 mio. kr. i år, 0,6 mio. kr. i 2012 og 0,3 mio. kr. i 2013. Pengene hentes fra en pulje, der blev nedsat i forbindelse med kommunens strategi for den tunge trafik fra 2010. Der stiles mod, at det første møde holdes allerede i næste måned efter fyraften. Der er lagt op til omkring seks møder i en toårig periode.

HVAD VIL DU TAGE OP MED KOMMUNEN SOM MEDLEM AF CHAUFFØRPANELET? Henrik Voss, Voss Express ApS: »Selv om der ikke er afsat ret mange penge, skal vi gribe chancen for at få ændret på nogle ting. Vi har brug for bedre adgangsforhold, når varerne skal afleveres. Når vi kommer med fyldte palleløftere med mere, er vi ofte stillet som kørestolsbrugere. Kantstene blokerer for en effektiv aflevering af pallerne. Vi skal ofte gå meget langt fra lastbilen for at udnytte kryds eller handicapopkørsler. Chaufførpanelet bør også bruges forebyggende inden nyt byggeri. Vi oplever fx læsseramper ved indkøbscentre, hvor taget sidder så lavt, at lastbilen ikke kan køre til.«

dtl magasinet

Benny Jensen, ansat hos Georg Hansen Handel & Transport A/S: »Jeg kører krankørsel i Storkøbenhavn og oplever en meget dårlig cykelkultur. Her bør sættes ind med kampagner. Cyklisterne kører alt for hurtigt forbi, når vi arbejder, eller når vi skal dreje til højre. De er overalt. Vi skal også se på steder med træer mellem vejbane og cykelsti. Her er dårlig oversigt, så fx orienteringsspejle kan bruges. Det er godt med de blå cykelfelter på vejbanen, så gerne flere af dem.«

Max Weismann, Kalles Transport: »Opgaven ender nok hos en af mine chauffører, der kører dagligt i indre by. Vi vil diskutere flere læssepladser og ramper ved kantstenene. Vi bruger unødig tid på at gå langt med vore fødevarer, hvor vi af hensyn til kølekæden højst må gå 50 meter i fri luft. Vi har forgæves forsøgt at råbe Københavns Parkering og handelstandsforeningen op. Lad os få et skilt i bilen, der giver lov til at læsse i 15 minutter, hvor der ellers er standsning og parkering forbudt. Og lad os få meget mere natdistribution, hvor der er plads på vejene.«

SEPTEMBER 2011

Den ny Actros. Starten på en ny dimension.

Et mærke fra Daimler AG

Den nyudviklede Actros åbner en helt ny dimension inden for fjerntrafik: Du får større lønsomhed, markant forbedret komfort og en lastbil, der er lettere og sikrere at køre end nogen anden. Stig ind og oplev den nye dimension i lastbiler. Hos Mercedes-Benz forhandleren. Og på www.mercedes-benz.dk/den-ny-actros

SEPTEMBER 2011

dtl magasinet

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Forureningen falder drastisk Af John Larsen

Luftforureningen fra personbiler og den tunge lastbiltrafik er faldet markant på blot fire år. Det fremgår af et svar for nylig fra miljøminister Karen Ellemann til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. Ministeren kan berette, at luftforureningen med NOx’er, kulbrinter og partikler fra både personbiler og den tunge trafik, dvs. lastbiler og busser, er dykket på blot fire år fra 2005 til 2009. Der var dog kun fald i CO2-udslippet for den tunge trafik – på 10 procent, mens personbilernes udslip af CO2 blev forøget med 6 procent. DTL har kigget ned i trafikarbejdet med danske personbiler, lastbiler og busser i 2005 og 2009 for at se nærmere på den udvikling. Faldet i selve trafikarbejdet på grund af den økonomiske krise bidrager givetvis med en del af forklaring på udviklingen i CO2-udslippet, idet den

tunge trafik faldt med 7,9 procent, mens personbiltrafikken voksede med 4,7 procent i perioden. Til gengæld er faldet i de andre luftforurenende stoffer end CO2 langt større end faldet i trafikken med tunge køretøjer, og det er samtidig sket på trods af stigningen i personbilstrafikken. Fx faldt personbilernes udledning af NOx’er med 23 procent. Halvering af partikelforureningen De tunge køretøjers udledning af NOx’er er faldet med hele 32 procent! Samtidig er mængden af både kulbrinter og partikler fra tunge køretøjer faldet med hele 49 procent! »Det må siges at være meget positive tal og for mange uden for transporterhvervet sikkert ganske opsigtsvækkende tal,« siger chefen for DTLs erhvervspolitiske afdeling Ove Holm. Han har også forklaringen på det opmuntrende fald:

»Det skyldes den tekniske udvikling og den relativt hurtige udskiftning af de ældre og mere forurenende lastbiler og busser. Også eftermonteringen af partikelfiltre har virkelig gjort sin virkning, når næsten halvdelen af partikelforureningen er forsvundet på blot fire år. Og siden 2009 er der helt sikkert sket yderligere fald – også selvom trafikken er begyndt at vokse igen. For eftermontering af partikelfiltre og især udskiftningen af ældre køretøjer med nye Euro 4 og 5-motorer er fortsat.« Senest er lastbiler med den helt nye Euro 6 miljø-norm begyndt at komme på gaden. Der er også kastet millioner og atter millioner af kroner fra vognmandserhvervet ind i dette, men heldigvis kommer der også positive resultater ud af det til glæde for borgerne og hele samfundet. »Desuden vil den videre tekniske udvikling og udbredelse af modulvogntog og lastbiler med højere totalvægt og lasteevne betyde yderligere fald i luftforureningen – og det vil ikke mindst slå igennem på CO2-udledningen, som er den sværeste komponent at nedbringe,« siger Ove Holm. Endelig vil også brugen af biodiesel bidrage til et forbedret miljøregnskab.

Transporterer dit vigtigste gods: rentabiliteten. De laveste life cycle costs: takket være KRONE-kvalitet.

Krone Skandinavien A/S • Tlf. +45 73 61 10 00 • post@krone-skandinavien.dk

Krone_Dänemark_Dansk-Transport-Logistik_186x127_DU110509_PL.indd 1

dtl magasinet

www.krone-skandinavien.dk 8/22/2011 1:36:43 PM SEPTEMBER 2011

Scania Academy Jylland EU-efteruddannelse for godschauffører 5 dage – når uddannelse bliver en oplevelse!

SPAR PÅ BRÆNDSTOFFET OG FÅ GLADE CHAUFFØRER Scania Academy kan sikre dig efteruddannelse i suveræn kvalitet. Uddannelsen opfylder EU’s krav – og lidt til, og vi garanterer, at du får en oplevelse, der både gør dig klogere og til en endnu bedre chauffør. Som kursist vil du møde et hold engagerede undervisere, der er eksperter i bl.a. sundhed, førstehjælp, lastbilteknik og køre/hviletid fra deres egen hverdag. Vi garanterer et spændende og afvekslende kursusforløb, hvor undervisningen har bund i virkeligheden. Adresse: Scania Biler A/S Birkedam 14 6000 Kolding For målgruppe og yderligere info: www.scania.dk/scania-academy

KURSUSPLAN 2011 Uge

Fra

Til

26/09

30/09

10/10

14/10

43 46

24/10 14/11

28/10 18/11

28/11

02/12

12/12

16/12

HUSK! Er du født den 10., 11. eller 12. i måneden (uanset måned), skal du have gennemført den lovpligtige EU-efteruddannelse senest 31. december 2011. Har du ikke gennemført efteruddannelsen på dette tidspunkt, får du bøde og køreforbud, hvis du bliver stoppet af politiet!

Uddannelsen (AMU mål 40.704) er for region Syddanmark udliciteret til Scania Danmark A/S af TUC Syd A/S SEPTEMBER 2011

dtl magasinet

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Kombi-terminal klar til vækst Terminalen i Høje Taastrup har fået plads til otte gange så mange containere Af John Larsen

Med en ottedobling af containerkapaciteten og et ekstra jernbanespor står kombi-terminalen i Høje Taastrup langt stærkere i konkurrencen om at trække mere langdistancegods over på jernbanen.

Jesper Hansen, Banedanmark: »En flaskehals for banetransporten er fjernet.«

Og med udvidelsen erklærer terminalens lejer, DB Schenker Rail Scandinavia, sig også klar til at tage imod gods, der hidtil er fragtet over Kattegat mellem Aarhus og Kalundborg. Den snart tyve år gamle terminal

Stig Kyster-Hansen, DB Schenker Rail Scandinavia: »Miljøvenlige transporter får nu bedre muligheder.«

Erik Østergaard, DTL: »Placeringen af godsknudepunktet er stratetisk god.«

har længe trængt til en modernisering, og fredag 26. august kunne ejeren, Banedanmark, og lejeren, DB Schenker, fejre den tiltrængte opdatering og kraftige udvidelse af arealet. På grund af udskrivelsen af folketingsvalget samme dag måtte transportminister Hans Chr. Schmidt melde afbud, så Banedanmarks direktør, Jesper Hansen, overtog det officielle hverv i stedet for: »Vi har fået fjernet en flaskehals og skabt et knudepunkt for dansk godsbanetrafik med store potentialer,« lød det fra den meget tilfredse banedirektør. Infrastrukturen må ikke være begrænsende for væksten, og jeg forudser, at en effektiv kombi-terminal bliver et omdrejningspunkt for væksten i dansk banetransport.« Nu har det offentlige baneselskab skabt rammerne og dermed lagt op til andre at stå for den kommercielle udnyttelse. Og den opgave har terminalens lejer, DB Schenker, tænkt sig til at udfylde. Direktør Stig Kyster-Hansen lagde ved indvielsen vægt på, at de forbedrede faciliteter for banetransporten giver mulighed for at lade miljøhensynet spille en større rolle,

HURTIGST PÅ VEJEN IGEN! VBG’s ServicePartner står allerede klar til at hjælpe dig med at minimere dine stilstandsomkostninger, hvis uheldet eller en ulykke skulle ske. Skader kan repareres på vejen – takket være VBG’s svejsefrie og komplet overfladebehandlede trækstangssystem, så er du i gang med at tjene penge indenfor et par timer igen.

The strong connection

www.vbg.dk

dtl magasinet

MEMBER OF VBG GROUP

SEPTEMBER 2011

20.000 containere Udvidelsen af arealet betyder, at kombi-terminalen fremover kan håndtere 3.000 20-fods containere mod kun ca. 400 tidligere. Den nye Terminal 2 er

500 meter lang og 40 meter bred, og det giver et opstillingsareal på 20.000 kvadratmeter, hvortil kommer et indkørsels- og opmarchareal på ca. 5.000 kvadratmeter. Der er lagt 700 meter nyt jernbanespor. Til sammenligning har den gamle Terminal 1 et opstillingsareal på 11.500 kvadratmeter. Blandt nyskabelserne er en såkaldt selfgate, hvor to computere ved bommen betjener lastbilchaufførerne med registrering og identifikation. Bl.a. får truckførerne automatisk besked om, hvad det ankomne gods er for noget, hvordan det skal håndteres, og hvor det skal placeres. Mens den gamle Terminal 1 har Carlsberg som største kunde, så bliver den nye terminals største kunde APM Terminals, der får sit gods fra containerhavnen i Aarhus. Moderniseringen er gennemført inden for en samlet bevilling på 66 millioner kroner til modernisering af de to kombi-terminaler i Høje Taastrup og Taulov.

FOTO: CARSTEN ANDERSEN

når godstransporten skal tilrettelægges. »At holde Danmark kørende handler i høj grad også om, hvordan vi gør det. Andre elementer end de tre gamle topprioriteter, pris, pris og pris, presser sig på, nemlig miljø, trængsel og spildtid. Og på de områder er vi stærke.« Indvielsen blev fulgt op af et eftermiddagsseminar om godstransportens udfordringer og muligheder. Her fortalte bl.a. de logistikansvarlige fra de to storkunder, Carlsberg og APM Terminals, om, hvordan jernbanen indgår i deres logistik. DTLs adm. direktør Erik Østergaard kom med bud på, hvordan man kan øge samspillet mellem transportformerne. Han fremhævede bl.a., at den strategiske placering er god som ”port” til hovedstadsområdet, Øresundsregionen og sågar til hele Østersøområdet og Baltikum.

Kombi-terminalen har fået meget mere plads at håndtere godset på.

Sideloaderspecialisten 37 års erfaring med design og produktion af verdens bedste sideloader. Modeller findes med løftekapacitet fra 12 til 42 ton. HAMMAR – Det pålideligste mærke inden for container håndtering.

Nu solgt i mere end 90 lande.

SEPTEMBER 2011

dtl magasinet

SEKTION 1

NYHEDER KORT NYT

ARKIVFOTO: Copenhagen2011.dk

Færre vognmænd

Lastbiler og anden trafik må vige for blandt andre den britiske sprinter og mangfoldige etapevinder i Tour de France, Mark Cavendish. Han har allerede trænet på ruten op til VM.

Kør udenom cykel-VM Om få dage, 19.-25. september, afvikles VM i landevejscykling i København og Rudersdal Kommune. Det får stor betydning for trafikken. Politiet, Vejdirektoratet, de offentlige trafikselskaber og de berørte kommuner anbefaler, at man planlægger sin tur i god tid i perioden 15. til 25. september, hvor trafikken påvirkes af verdensmesterskaberne. På www.trafikken.dk/VM får du overblik over de trafikale konsekvenser: Se hvilke veje, der køres cykelløb på, hvornår afspærringerne kommer op, og hvem der får mulighed for at køre ind i de afspærrede områder i henholdsvis København og Gentofte og Rudersdal og Lyngby-Taarbæk. Under cykel-VM vil Trafikken.dk/VM konstant blive holdt opdateret med information, og du vil dagligt kunne se 'Trafik-TV' om ændringerne. Et særligt callcenter vil tage imod opkald og besvare mails. Callcentret åbner, når Cykel-VM nærmer sig.

Ny bog om køretøjets opbygning TUR Forlag har udsendt en revideret udgave af bogen Køretøjets opbygning. Bogen gennemgår opbygning og indretning af lastbil, bus og påhængskøretøj. Der lægges vægt på de generelle principper, som er ens for næsten alle konstruktioner. Bogen kommer også ind på lovbestemmelser foruden eftersyn, vedligehold og kontrol af de forskellige systemer. Her er de vigtigste emner: Chassis, hjulophæng, hjul og dæk. Køle-, smøre- og brændstofsystemet. Benzin- og dieselmotorer. Transmission, styretøj og bremser. Opbygning af lastbiler og busser. Det elektriske anlæg. Vogntog, påhængsvogn og sættevogn. Økonomisk kørsel. Rengøring. Serviceeftersyn. Montering af snekæder.

dtl magasinet

Der bliver færre og færre vognmandsvirksomheder. Det viser nye tal fra Trafikstyrelsen. »Tallene afslører, at kapacitetstilpasningen i transporterhvervet ikke er slut endnu,« siger DTLs erhvervspolitiske chef Ove Holm. Antallet af virksomheder med godskørselstilladelse toppede i 2007 med 6.332. Året efter toppede selve antallet af tilladelser med 41.071 svarende til 6,5 tilladelser pr. virksomhed. Siden da er antallet af virksomheder faldet med 12 procent over tre og et halvt år. Samtidig er antallet af vognmandstilladelser faldet med 9 procent over to og et halvt år. Faldet i antal virksomheder er sket med samme hastighed i perioden, og der er desværre endnu ikke tegn på en vending. Til gengæld er faldet i antal tilladelser sket i et mere afdæmpet tempo i 2010 og første halvår 2011 end i 2009. Tallene fremgår af den seneste kvartalsstatistik fra Trafikstyrelsen. Trafikstyrelsens tal viser også, at afgangen fra vognmandserhvervet som følge af enten betalingsstandsning, konkurs, manglende egenkapital, restancer til det offentlige eller tvangsopløsning voksede fra 53 i 2008 til 168 i 2009. Året efter i 2010 faldt antallet igen til 142 og den faldende tendens er fortsat i første halvdel af 2011. Det skal samtidig bemærkes, at antallet af danske lastbiler registreret til vognmandskørsel i treårs-perioden 1. januar 2008 til 1. januar 2011 ifølge Danmarks Statistik er faldet med næsten 5.000 lastbiler svarende til hele 17 pct. Det kan i øvrigt konstateres, at der er en del flere vognmandstilladelser, end der er lastbiler hos vognmændene.

Nørre Voldgade lukkes Den tunge trafik til og fra København kan fra om få måneder ikke længere benytte Nørre Voldgade, der går forbi Nørreport Station. Københavns Kommune lukker Nørre Voldgade for gennemkørende trafik fra den 12. december i år. Lukningen sker i forbindelse med ombygningen af Nørreport Station og vil vare til slutningen af 2014. Datoen for lukningen kan rykke sig lidt i forbindelse med detailplanlægningen. Så snart de alternative ruter er på plads, vil Københavns Kommune give besked. Følg med i DTL Nyhedsbrevet.

Hollandsk overhalingsforbud og minimumshastighed Holland vil indføre et landsdækkende overhalingsforbud for lastbiler på motorveje kombineret med en minimumshastighed på 70 km/t. Regeringens planer om lastbilbegrænsningerne er kommet frem i avisen De Telegraaf med et parlamentsmedlem som kilde. I dag er der overhalingsrestriktioner på omkring halvdelen af det hollandske motorvejsnet for det meste med to spor. Mange af disse steder gælder restriktionerne kun i myldretiderne. Alligevel skal overhalingerne begrænses yderligere, fordi de ifølge regeringskilden er skyld i en del lastbilulykker. Minimumshastigheden skal øges fra 60 til 70 km/t for at holde motorvejens inderste spor rullende, når overhalingerne forbydes.

Statsvejenes tilstand Vejdirektoratets publikation ”Statsvejnettet” der er på gaden i 2011-udgaven. Bogen indeholder al den viden, som enhver med interesse for vores største veje kan ønske sig. Ved hjælp af kort og illustrationer beskrives tilstanden og udviklingen på statsvejnettet med nye og opdaterede oplysninger. Blandt andet kan man læse, at statsvejnettet primo 2010 udgjorde cirka 3.800 kilometer. Heraf bestod de af 1.081 kilometer motorveje, 321 kilometer motortrafikveje og 2.384 kilometer øvrige statsveje (primært tosporede landeveje).

SEPTEMBER 2011

Scanias grønne revolution:

Lastbilens CO2-udslip kan halveres Af Karsten Gade

I et tæt samspil mellem teknik, logistik, chaufførkunnen og samarbejde med transportkunder og myndigheder kan det lade sig gøre at halvere CO2-udslippet fra en transport frem mod 2020. Det mener den svenske lastbilproducent Scania, der på fabrikken i Södertälje arbejder målbevidst og helhedsorienteret på at mindske miljøpåvirkningen på alle tænkelige måder. DTL Magasinet har fået indblik i, hvordan de svenske teknikere forsøger at gennemføre deres grønne transport revolution. Udgangspunktet er EUs beslutning om at CO2-udledningen fra transport, boliger og landbrug skal reduceres med 20 pct. i 2020 i set forhold til 2005. Derudover skal 10 pct. af brændstoffet komme fra andre kilder end traditionel diesel og benzin i 2020. Hos Scania i Södertälje har man hørt budskabet. Og man har allerede introduceret de kommende Euro 6 miljønormer. Samtidig stræbes efter at minimere alle de miljømæssige påvirkninger fra

Scanias bud på en distributionsbil, der kører på ethanol.

SEPTEMBER 2011

deres produkter. Her er visionen, at udslippet fra en lastbil kan reduceres med op til 50 procent frem mod 2020. Scania kan ikke gøre dette på egen hånd. Der skal hjælp til udefra. Derfor er det nødvendigt at se på transport af gods som en helhed. Det vil sige, at både lovgivningen og transportkøberne skal bidrage med løsninger. Desuden skal køretøjsteknologi, logistikken i transportvirksomhederne, chaufførens kørestil, og forskellige biobrændstoffer og hybridteknologi indgå i sparebestræbelserne. Generelt ser Scania forskellige former for længere vogntog som en løsningsmodel for at opnå målet. Så her håber man, at lovgiverne i EU vil hjælpe til så fx modulvogntogene udbredes til hele Europa. To modulvogntog kan som bekendt fragte det samme som tre almindelige vogntog. Alternative brændstoffer er en anden vigtig brik i kampen mod CO2. Biobrændstoffer sænker CO2 udslippet til atmosfæren, så her kan spares meget CO2. Med 20 års erfaringer i ryggen konkluderer Scania, at der kun er tre typer biobrændstof til at

erstatte den kendte dieselolie. Det er bioethanol, 100 pct. biodiesel og biogas. Her kan ethanol anvendes af bybusser, distributionsbiler og renovationsbiler. Biodiesel kan anvendes til alle køretøjstyper herunder fjerntransport, mens biogas fortrinsvis er til bykørsel. Hertil kommer forskellige former for hybridkøretøjer, der særligt skal anvendes i nærområderne, hvor der kan opnås CO2 besparelser op til 25 procent. Tekniske løsninger På tekniksiden arbejder Scania hele tiden på at optimere lastbilsteknologien omkring mere effektive drivlinjer og forbedret aerodynamik. Budskabet lyder også, at transportvirksomhederne i samarbejde med transportkøberne vedvarende skal arbejde på, at forbedrede logistikrutinerne ved de enkelte transporter. Her kan transportvirksomheden eksempelvis optimere og forbedre effektiviteten ved at anvende et flådestyringssystem. Scanias flådestyring kan bl.a. overvåge køretøjernes præcise position, brændstofforbrug, chaufføren kørestil og potentielle mekaniske problemer. Alle oplysningerne benyttes til at forbedre rentabiliteten og mindske miljøpåvirkningen. Ecolution by Scania CO2 udledningen hænger direkte sammen med forbruget af brændstof. En transportvirksomheds brændstofomkostninger kan udgøre helt op til 28 procent af de samlede omkostninger. På den baggrund har Scania udviklet ”Ecolution by Scania”, Det er et grønt koncept, der mindsker brændstofforbrug og CO2-udslip. Konceptet har disse fire hovedområder: køretøjet – vedligeholdelse – chaufføren - og coaching. En ”Ecolution optimeret” lastbil er bl.a. udstyret med Opticruise gearkasse, Scania Driversupport, flådestyring, hastighedsbegrænser på 85 km/t. og energisparedæk m.m. Derudover bliver køretøjet optimeret, så brændstofforbruget bliver så lavt som muligt inden levering. Det sker eksempelvis ved at finjustere tagspoileren, sideskørterne og akslerne. Når lastbilen efterfølgende kommer til service vil der være ekstra opmærksomhed på brænd-

dtl magasinet

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

stoføkonomien. Med Vedligeholdelse+ bliver lastbilen energioptimeret med det formål at mindske brændstofforbruget og CO2 udslippet. Det betyder, at der rettes ekstra opmærksomhed på dæk og dæktryk, akseludmåling og justering af spoilerudrustning. Den vigtige chauffør Chaufføren er en vigtig brik, når der skal spares brændstof og CO2. Han eller hun tilbydes derfor uddannelse, der byder på teoretisk og praktisk undervisning i energirigtig køreteknik. Når uddannelsen kombineres med den indbyggede Førersupport i lastbilen er der mulighed for at opnå gode besparelser. Førersupporten i lastbilen bygger på de mest almindelige principper i brændstofbesparende kørsel, hvor fokus er på kørsel i bakker,

Her ses en “boat tail”-spoiler bag på traileren. Spoileren går 30 cm ud, så det kræver dispensation ved kørsel i Danmark. Besparelsen er ca. 2 procent.

Motorvejens svenske dydsmønstre Scania har sit eget transportfirma med én klar mission: Når Scanias egne produkter transporteres fra Södertälje via Vordingborg til Zvolle i Holland indsamles alle mulige facts og erfaringer med de nye køretøjer – så deraf navnet: Scania Transportlaboratorium AB. Af Karsten Gade

Firmaet drives på almindelige markedsvilkår og står for ca. én procent af den samlede godsmængde til og fra Scanias europæiske produktionsanlæg. Resten tager eksterne transportvirksomheder sig af. Men virksomhedens idegrundlag er ikke at drive transportvirksomhed. Derimod handler det for Scania om at indsamle erfaringer fra køretøjerne samt teste og afprøve nye køretøjers karakteristika, ydeevne og holdbarhed under realistiske driftsforhold. Fx har Scanias nye Euro 6 motor kørt mange tusinde kilometer mellem Södertälje og Zwolle, inden den blev introduceret i foråret 2011. Transportvirksomheden har også fokus rettet mod uddannelse og vejledning

dtl magasinet

af chauffører i økonomisk og sikker kørsel. Vi taler om en halvstor virksomhed, der råder over ca. 20 trækkende enheder, ca. 90 sættevogne og 65 chauffører, der arbejder i holddrift med en arbejdsuge på ca. 40 timer. Fra Södertälje afgår der hver dag 26 vogntog, fem ad gangen og fuldt lastet med aksler, motorer og gearkasser til samlefabrikken i Zwolle. På hjemturen er vogntoget fyldt op med dæk, skørter, spoilere og returemballage. Af og til går hjemturen forbi Ruhr-distriktet, hvor der hentes gods til fabrikken i Sverige. Udnyttelsesgraden af trailerne er helt oppe på 92 procent. Rent logistisk er turen til Zwolle

via Vordingborg meget ideel. Der er nemlig afsat 11 timer til turen fra Södertälje til Vordingborg, hvor der tankes og skiftes chauffører. Herefter er der 11 timers transporttid til Zwolle, hvor der igen skiftes chauffører, inden det igen går hjemad. Leveringstidspunket i Holland er meget stramt i forhold til tidsplanen, men alligevel er leveringssikkerheden i nærheden af de 98 procent. Med den stramme tidsplan kan en lastbil tage hul på tur nr. to til Zwolle ca. 44 timer efter den forlod Södertälje på første tur. Dermed kan den enkelte lastbil runde samlefabrikken i Holland tre gange inden for en uge. Denne effektive udnyttelse af køretøjerne bevirker, at nogle af lastbilerne

SEPTEMBER 2011

evnen til at se langt frem, bremsetilpasning og valg af gear. Systemet fungerer ved, at lastbilen måler hvor meget vogntoget udnytter bevægelsesenergien, inden der eksempelvis bremses, skiftes gear eller køres op over en bakke. Resultaterne af anstrengelserne vises efterfølgende på et display enten i procent eller ved hjælp af stjerner, hvor fem stjerner er det bedste resultat. Chaufførcoaching er den sidste del af Ecolution-pakken. Her tages udgangspunkt i data fra køretøjet, som hentes ned via lastbilens trådløse flådestyringssystem. Disse data bliver efterfølgende evalueret af en professionel Chauffør Coach, der via telefonisk kontakt giver chaufføren forslag til forbedringer i køremåden. Der lægges særligt vægt på forbruget af tomgangskørsel, kørsel uden for det grønne omdrejningsområde, acceleration, overskridelse af hastighedsbegrænsning, kraftige nedbremsninger og kørsel med sluppet speeder.

runder 360.000 km om året med et gennemsnitsforbrug på ca. 26 liter diesel pr. 100 km (ca. 3,85 km/l). Fokus på brændstoføkonomien Reduktion af brændstofforbruget og CO2udledningen får megen opmærksomhed i virksomheden. Alle nyansatte chauffører gennemgår kurser i økonomisk og sikker kørsel, som løbende følges op. Der stilles også krav til, hvor meget brændstof der må bruges på en enkelt tur. Chaufførens kørestil overvåges, og kørselsdata samles ind via flådestyringssystemet. Her er det særligt hastigheden, som er sat til 80 km/t, tomgangskørsel, kraftige accelerationer, kraftige opbremsninger og udnyttelse af bevægelsesenergien ned ad bakke, der måles på. Gode resultater udløser bonus til chaufførerne. Trækkerne er 2-akslede og med en ydeevne på 400, 440 eller 480 HK enten som Euro 5 eller 6. Der har dog også sneget sig en Volvo og en Mercedes ind i flokken. Af hensyn til brændstoføkonomien er alle lastbilerne Ecolutionoptimeret. Det vil sige, at motor og drivline er nøje afstemt i forhold til transporten, spoilere og aksler er korrekt indstillet, og der er Ecocruise og Driver Support. En stor del af trailerflåden har sideskørter, og bag på traileren er der monteret en såkaldt “boat tail”spoiler, som forventes at reducere

SEPTEMBER 2011

Her monteres sideskørter på trailerne, og det giver en brændstofbesparelse på ca. 2 procent..

brændstofforbruget med op til 2 procent ved langturskørsel. Spoileren går 30 cm ud over bagenden på en almindelig 13,60 trailer. Det har medført, at den skal klappes ind, når den kører igennem Tyskland. Derimod har Transportlaboratoriet fået dispensation af Trafikstyrelsen til at køre med spoileren i Danmark, og i Holland er der også givet tilladelse. Mit resultat: 3,72 km/l DTL Magasinets udsendte var chauffør på en af transporterne dog kun fra Södertälje til Vordingborg, en strækning på 680 km. Med på turen var den faste chauffør Lasse Isaksen. Vores vogntog bestod af en Scania R480 Euro 6 med en tre-akslet Krone trailer og en totalvægt på 40 ton. Her oplevede jeg på egen krop, hvor

meget virksomheden og chaufførerne går op i at køre økonomisk. Samtidig med fik jeg mulighed for at afprøve egne evner omkring økonomikørsel. Min medkører lagde meget vægt på, at bevægelsesenergien ned ad bakke blev udnyttet fuldt ud for at spare dyre dråber. At han havde kørt samme tur i mere end halvandet år var meget tydeligt, da han med militærisk præcision kunne fortælle mig ved hvilket skilt jeg kunne slå fartpiloten fra for at udnytte bevægelsesenergien i vogntoget. Teknikken gik ud på, at når gennemstrømsmåleren gik mod nul, så blev fartpiloten koblet fra, hvorefter vogntoget udnyttede gearkassens bremsekraft og bevægelsesenergien i vogntoget eventuelt kombineret med brug af retarderen på de stejle strækninger. Jeg kørte turen med en gennemsnitshastighed på 77 km/t. og et forbrug på 26,89 l pr. 100 km, hvilket svarer til 3,72 km/l. Dermed lå jeg lidt under firmaets årlige gennemsnit, som er på 3,85 km/l.

Klar til at køre til Vordingborg og videre til Zvolle.

dtl magasinet

MATERIEL

KORT NYT Mere synlige trailerne Trailerproducenterne Schmitz Cargobul og Krone tilbyder fremover reflekterende konturbånd på alle sine trailere og sættevogne som standard. De selvlysende sikkerhedsmarkeringer indføres for at opfylde et nyt EU-direktiv fra i sommer. Konturafmærkningerne skal være med til at øge færdselssikkerheden. Blandt argumenterne for mere synlige påhængskøretøjer er, at omkring en tredjedel af færdselsulykkerne skyldes dårligt udsyn om natten. Med de nye afmærkninger bliver lastbiler og vogntog klart mere synlige om natten. Samtidig bliver vogntogene hurtigere spottet af bagvedkørende bilister om natten.

Gaffeltruck klarer det hele Producenten STILL sender en ny ”fremtidsrettet” gaffeltruck på markedet, kaldet cubeXX. Den skulle være rustet til lager- og logistikopgaver, som vil dukke op frem mod 2020. Gaffeltrucken har et væld af muligheder til at effektivisere arbejdsdagen i ethvert lager. Udfordringen er at opnå maksimal ressourceeffektivitet, så én truckfører løser flere opgaver. Den nye model klarer seks opgaver, ja har seks sider som en anden terning – med klapbare gafler, udskydelige støtteben, variabel kontravægt og udskydelige mastprofiler. Støttebenene kan trækkes ind, og kontravægten kan skydes ud. Og når mastprofilerne samtidig skydes op, forvandles ”STILL cubeXX” til en moderne el-truck. Til brug til dobbeltstock (2 paller på én gang) klapper cubeXX blot gaflerne ned (til én palle), og skyder støttebenene ud (til næste palle). På denne måde fremstilles to transportpladser, som gør 2-palle-håndtering mulig. Og med et integreret anhængertræk kan cubeXX også agere som trækkende enhed. Når støttebenene køres ud, fungerer cubeXX som palletruck, og som sådan anvendes den udelukkende til horisontal transport fx ind og ud af lastbiler eller ved levering af varer til terminaler. I tillæg kan mastprofilerne skydes op, gaflerne klappes ned, og palletrucken fungerer nu som en stabler. Endelig kan cubeXX også anvendes som plukketruck.

Her er et par eksempler på de nye standardafmærkninger af køretøjerne.

Dæk til stenbruddet Dækproducenten Michelin lancerer et nyt specialdæk til barske underlag og landevejskørsel. Dækket kaldes MiCHELIN X® Works. Som så meget andet bliver også lastbildæk mere og mere specialiserede. Det nye dæk er især beregnet til transporter til og fra byggepladser og stenbrud samt krævende transportarbejde direkte på pladsen. Michelin bryster sig af, at det nyudviklede dæk er usædvanlig robust og modstandsdygtigt over for skæreskader. Desuden har dækket en ”uover-

truffen lastekapacitet – det minimerer risikoen for driftsstop og øger alsidigheden”. Dækket kommer på markedet i næste måned i dimensionerne 315/80 R 22.5 og 13 R 22.5. Dækket kan klare belastninger på 8 ton pr. aksel ved enkeltmontering og 13,4 ton ved tvillingmontering ved hastigheder op til 110 km/t. Det har en ny karkasse med ståltråde med ekstra høj densitet, som gør, at dækket kan klare både transporter på landevej og på de barske underlag, som findes på byggepladser eller i stenbrud.

Michelins nye dæk til barske underlag.

Dækkets nye V-formede dækmønster forhindrer effektivt småsten i at sætte sig fast, dræner vandet effektivt, og gør det lettere at køre på ikke asfalterede veje. Gaffeltrucken kan let omstilles til at løse flere opgaver.

dtl magasinet

SEPTEMBER 2011

RENAULT

TRUCKS DELIVER

Høj komfort Lave omkostninger

DIN NYE RENAULT www.renault-trucks.dk

KøreKlar med renault trucKs

RENAULT MIDLUM 220.12 OPbygget med Junge Kasse Og Z-lift

7.750 kR LEAsINg PER MÅNED

• 60 måneder • Højt udstyrsniveau • 5 års udvidet garanti (expandy’s maxi) • 300.000 km

KONTAKT RENAULT TRUCKs DANMARK ELLER DIN NÆRMEsTE FORHANDLER P. Christensen Padborg P. Christensen Kolding P. Christensen Odense

74 67 19 19 76 34 78 00 63 95 39 00

Renault Trucks Danmark 36 49 72 00 Ejner Hessel Aalborg 72 11 52 00 Ejner Hessel Aarhus 72 11 50 00

Ejner Hessel Randers Ejner Hessel Herning Ejner Hessel Avedøre

*Tilbuddet gælder til 31. december 2011. Udbetaling 25.000 kr. Alle priser er ex. moms. Leasingafgiften tager udgangspunkt i det aktuelle renteniveau samt i Renault funding tillæg, hvorfor der tages forbehold for ændringer heri. Tilbuddet forudsætter kreditgodkendelse af Renault Trucks Financial Services. Den annoncerede pris gælder for køretøjer med standard specifikationer. AUGUST 2011

72 11 51 00 72 11 62 00 73 11 76 00

dtl magasinet

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

LEDERENS BORD: Hvilke udfordringer optager danske

transportledere? Bag bordet sidder denne gang Birte Dettmers, marketingchef i det tyske rederi Förde Rederei Seetouristik og nu også ansvarlig for det nystiftede færgeselskab Kattegatruten A/S.

Til Kattegat ved et tilfælde Færgefarten vil foregå efter rød-hvide traditioner, slår marketingschefen for det internationale rederi FRS fast. Af Morten Lindbo | Fotos: Lene Esthave

Birte Dettmers: »Vi gør alt, hvad vi kan for at få så gnidningsløst forløb for kunderne som overhovedet muligt, når vi stævner ud.

Det tyske rederi FRS, der står bag ved det nystiftede færgeselskab Kattegatruten A/S, vil bruge sine erfaringer og tætte samarbejde med havnene og kunderne til at få succes med videreførelsen af den oprindelige færgerute Aarhus-Kalundborg. DTL Magasinet er draget syd for grænsen for at opklare, hvem det egentlig er, der begynder at besejle ruten KalundborgAarhus i uge 38. Med udsigt til Flensborg Fjord i centrum af Flensborg ligger to ældre bygninger, der emmer af skumsprøjt og færgefart, og hvor væggene kan fortælle om 75 års intensiv færgedrift. Her har det tyske rederi FRS – Förde Rederei Seetouristik – til huse. FRS har gjort en satsning på et område, der i de seneste måneder har optaget både erhvervsliv og folketingsmedlemmer i Danmark. De viderefører nu færgeruten Aarhus – Kalundborg, efter at Mols-Linien før sommerferien kastede håndklædet i ringen og bekendtgjorde et stop for den langsomtgående færge, der hidtil har transporteret løstrailere, vogntog og alle mulige andre store enheder, der ikke har kunnet få plads på de hurtiggående katamaranbåde. Grundig kommunikation lagde grunden Omgivet af et hav af skibsmodeller, der afspejler rederiets aktiviteter gennem tiderne møder DTL Magasinet Birte Dettmers, der er marketingschef i FRS-gruppen, og som i den egenskab også vil være ansvarlig for de kommende aktiviteter i Danmark på den nye Kattegatlinje. På baggrund af en grundig drøftelse

dtl magasinet

SEPTEMBER 2011

efter u n r e g »Vi sø sfolk g l a s g lk o driftsfo , der k r a m n fra Da d til at e m e r vil væ dige n e v d ø en n skabe d kultur.«

mellem FRS og havnene i Aarhus og Kalundborg besluttede rederiet at fortsætte ruten med RoPax færgen Maren Mols. ”Vi er overbeviste om, at fragtaktiviteterne på denne vigtige forbindelse mellem Jylland og Sjælland vil være forretningsmæssigt bæredygtig”, siger Birte Dettmers. Rederiet har som et kerneområde forbindelsen mellem Spanien og Marokko, hvor der årligt transporteres 15 million passagerer og 310.000 biler. »På et tidspunkt gjorde markedsforholdene, at vi på denne rute måtte satse mere på fragt. I forvejen driver FRS-forbindelsen over Gibraltarstrædet med katamaranfærger, men nu stod vi så og manglede et egnet fartøj til det nye fragtkoncept. Derfor var Mols-Liniens to færger oplagte emner til dette formål,« siger Birte Dettmers. Da man udvalgte den tidligere færge Mette Mols til at operere i Spanien, viste drøftelser med havnene i Aarhus og Kalundborg, at der samtidig ville være økonomisk grundlag for at holde succesfuldt liv i den gamle rute mellem de to havne. »Faciliteterne på havnene i begge ender var til stede, og efter forhandlinger med havnemyndighederne i Aarhus og Kalundborg kom vi hurtigt til den konklusion, at både infrastrukturen og materiellet var på plads til forholdsvis hurtigt at forsætte den oprindelige færgerute. Samtidig vidste vi ved kontakter til de tidligere brugere af den gamle færgerute, at der var den fornødne kritiske masse til at satse på en egentlig fragtrute på Kattegat.« Traditioner, innovation og fleksibilitet styrken i FRS Rederiet FRS har en lang tradition for skibsfart. Rederiet i dag er resultatet af

SEPTEMBER 2011

en fusion i starten af 90’erne mellem to rederier: Förde-Reederei stiftet i 1935 og KG Seetouristik stiftet i 1958. FRS har i dag rederiaktiviteter i Østersøen, på Helgoland og Sylt, i Gibraltarstrædet samt i Oman i Mellemøsten med et samlet antal ansatte på mere end 1.000 og cirka 30 fartøjer ejet af rederiet selv. I Danmark har FRS opereret færgeforbindelsen Rømø-Sylt siden 1979. »Vores forbindelse mellem Danmark og øen Sylt er et af vores store indsatsområder. Vi har dagligt op til 14 afgange, og omkring 10 lastbiler pr. dag på morgenafgangene - hovedsagelig danske lastbiler, der fragter sten, sand og grus til anlægsarbejder på Sylt, så her er vi til gavn for det danske vognmandserhverv. Det vil vi også gerne være på Kattegat,« siger hun. Tænker globalt – handler lokalt På spørgsmålet om, hvad FRS mener, man kan gøre bedre end Mols-Linien, peger Birte Dettmers først og fremmest på rederiets store erfaringer på andre ruter – og evnen til ikke blot at tænke tysk men europæisk. »Vi har i sidste måned stiftet det nye selskab Kattegatruten A/S, som skal bestå af danske og tyske medarbejdere,« forklarer hun. »Vi vil gå ind under huden på den danske mentalitet og have stor opmærksomhed på de behov, som danske transportører har – og ikke mindst en løbende dialog med havnene.

»Vi satser mere på fragt. Mette Mols skal operere i Gibraltarstrædet, og Maren Mols sejler mellem Aarhus og Kalundborg.«

Vi søger nu efter driftsfolk og salgsfolk fra Danmark, der vil være med til at skabe den nødvendige kultur, så ruten bliver så meget efter dansk mentalitet som muligt,« siger Birte Dettmers, der selv vil være en del af spydspidsen i markedsføringen i Danmark. FRS har derfor også etableret danskkurser for nøglepersoner i rederiet, der skal deltage i opstartsfasen. Birte Dettmars er ikke bekymret for udsigten til at operere på ruten med kun ét fartøj. ”Vi må se, hvad fremtiden bringer – men skulle der være tekniske problemer, vil FRS være klar til at imødegå følgende for trafikafviklingen. Vi udelukker ikke, at der måske sker yderligere investeringer i fartøjer til ruten, men der ligger ingen planer her og nu. Når færgen skal på værft til vedligehold, vil dette ske på tidspunkter, hvor trafikken i forvejen er minimal – for eksempel i weekender og mellem jul og nytår”. Klar til start Selve driften af ruten er stort set på plads til opstarten i uge 38. FRS har allerede tidsplaner klar og kan oplyse, at den sene afgang fra Aarhus vil blive kl. 22.00 om aftenen. Tidsplanerne er udarbejdet i tæt samarbejde med de tidligere brugere af ruten og er blevet optimeret efter deres ønsker. FRS vil anvende sit eget interne booking system og eget internt booking værktøj, som i forvejen anvendes i rederiets internationale aktiviteter. FRS er samtidig meget opmærksom på vigtigheden af at kunne anvende brobizz/ easygo instrumenterne, men disse vil nok ikke komme til at virke fra første dag. »Vi gør alt, hvad vi kan for at få så gnidningsløst forløb for kunderne som overhovedet muligt, når vi går i luften i uge 38. Ikke al teknik vil virke, men kunderne kan være sikre på, at der står personale klar til at servicere dem på en måde, der gør overfarterne så problemfrie som muligt. ”Vi glæder os meget til at komme i gang og byde vores gæster velkomne om bord”, siger Birte Dettmers.

dtl magasinet

DTL Fordelspartner

one Bridgest M 748 22,5 385/65 R

Kun til DTL: Godt tilbud på Bridgestone! Vi har et parti 385/65 R22,5 Bridgestone M 748, som vi kan sælge til en attraktiv pris!

* Prisen er ekskl. miljøgebyr, montering og moms og gælder så længe lager haves. Max 8 stk. pr. kunde.

Ring til din Euromaster kontaktperson:

DTL Region Midt-Nord Ove Pedersen tlf. 40 17 34 12

dtl magasinet

* , 5 7 8 2

DTL Region Syd Karsten Fisker tlf. 29 27 16 56

DTL Region Øst Søren Brinck tlf. 20 30 75 07

Tilmeld dig fordelsmailen på www.dtl.eu/tilmeld

SEPTEMBER 2011

Som Codan kunde og DTL medlem kan du få Vejhjælp for 0 kr. i beredskabsgebyr

Codan har i flere årtier samarbejdet med DTL og udviklet specielle forsikringer. Og som noget helt nyt kan vi nu også tilbyde Codan Erhverv Vejhjælp på helt særlige vilkår for DTL-medlemmer, som har forsikret deres køretøjer hos os. Alt, du behøver, er at kontakte Codan – så kan du holde forretningen kørende. Dine særlige DTL og Codan priser Køretøjer over 3.500 kg: 0 kr. i beredskabsgebyr. Kun betaling for forbrug til særlige timepriser for DTL-medlemmer. Køretøjer under 3.500 kg: 500 kr. i abonnement om året pr. køretøj for ubegrænset vejhjælp i Danmark Hos Codan kommer DTL-medlemmer hurtigt videre • Du prioriteres • Særligt direkte telefonnummer • Hurtig assistance Ring nu på 33 55 40 82 og udnyt dine særlige DTL og Codan priser.

Book lovpligtig efteruddannelse og ADR kurser NU Efteråret er på vej og det er tid til at lægge chaufføruddannelser ind i planlægningen. UCplus tilbyder dig efterårets program på lovpligtig efteruddannelse af chauffører og ADR kurser.

UCplus ny DTL sesl e n n a d ud partner

Kursusplan lovpligtig EU kvalifikationsuddannelse

Kursusplan ADR kurser

Har du chauffører eller er du selvkørende vognmand med fødselsdato 10., 11. eller 12. i en måned er det tid for lovpligtig EU kvalifikationsuddannelse.

Har du chauffører, som kører farligt gods kan UCplus både uddanne dem i grundkursus og sikre recertificering.

Ledige hold hos UCplus i efteråret 2011 (kursuskoder 40703 og 45122): • 30. sept-2. oktober og 15.-16. oktober. Weekendhold. • 10.-14. oktober. Daghold. • 04.-06. november og 19.-20. november. Weekendhold. • 14.-18. november. Daghold. • 02.-04. december og 10.-11. december. Weekendhold. • 12.-16. december. Daghold. Book det kursus, som passer for dig og dine chauffører på www.ucplus.dk og klik på ”Lastbilchauffør”.

Ledige ADR hold hos UCplus i efteråret 2011: • 26.-30. sept. Rep. Grund + tank + kl. 1 + 7. (Kursuskode: 46548). • 30. sept – 2. okt. ADR grundkursus. (Kursuskode: 44509). • 10.-14. okt. ADR grundkursus + kl. 1 + tank. (Kursuskode: 44516). • 4.-6. nov. ADR grundkursus. (Kursuskode: 44509). • 2.-4. dec. ADR grundkursus. (Kursuskode: 44509). • 3.-4. dec. Repetition ADR grundkursus. (Kursuskode: 46535). Book det kursus, som passer for dig og dine chauffører nu. Ring til marketingchef hos UCplus Anders Christiansen tlf. 2061 6760. ADR kurser udbydes i samarbejde med EA Nord, Hillerød.

Økonomi Alle kurser afvikles som AMU-kurser. Deltagerbetaling er 118 kr. pr. dag. Der er mulighed for at søge VEU-godtgørelse efter gældende regler. Kontakt dit lokale regionskontor for at høre mere om dine muligheder hos UCplus. Læs mere om UCplus og deres uddannelser på www.dtl.eu/ucplus.

SEPTEMBER 2011

Tilmeld dig fordelsmailen på www.dtl.eu/tilmeld

dtl magasinet

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

dtl magasinet

Lastbiler efter type på Kalundborg-Aarhus i 2010 2,2% 2,5%

3,4%

31%

Sololastbiler Modulvogntog Påhængsvogntog

61%

Sættevogntog Løstrailere

Kilde: Danmarks Statistik

Overførte lastbiler med færger indenrigs 1800 1600 Antal lastbiler i tusinde

Øvrige

1400

København/Køge-Rønne

1200

Tårs-Spodsbjerg

1000

Kalundborg-Aarhus og Sjællands Odde-Ebeltoft

800

Storebæltsbroen

600

Halsskov-Knudshoved

400

og Korsør-Nyborg, Vognmandsruten

200

2010

2009

2008

2007

2005

2006

2004

2003

2001

2002

2000

1999

1997

1998

1996

1995

Kilde: Danmarks Statistik og A/S Storebælt

Overførte lastbiler med færger udenrigs 1600 1400 1200 Gedser-Rostock

1000

Rødby Færgehavn-Puttgarden

800

Øresundsbroen

600

Dragør-Limhamn Helsingør-Helsingborg

400

Frederikshavn-Göteborg og Grenå-Varberg

200

Hirtshals-Kristianssand/Larvik 2010

2009

2007

2008

2005

2006

2004

2002

2003

2001

2000

1999

1997

1998

1995

0 1996

Det tyske rederi Förde Reederei Seetouristik (FRS) tager nu over, hvor Mols-Linien slipper på ruten mellem Aarhus og Kalundborg. DTLs adm. direktør Erik Østergaard glæder sig over, at ruten fortsætter, så der er et nordligt alternativ til Storebælt. »Trods alle gode politiske viljer, så er en markedsbaseret og kommerciel løsning uden politisk indblanding klart at foretrække. Og en fortsættelse af den eksisterende forbindelse mellem Aarhus og Kalundborg er logistisk set det mest optimale løsning,« siger Erik Østergaard Han henviser til konklusionerne på mødet i Transportøknomisk Forening, TØF, 9. august på Aarhus Havn. Her afviste transportminister Hans Christian Schmidt, at der kunne blive tale om et offentligt udbud – med indbygget statstilskud – til fortsættelse af en godsfærge på Kattegat. Ministeren henviste til et juridisk notat og til en EU-dom mod Spanien i en angiveligt sammenlignelig sag. Dér, hvor det offentlige for alvor kan hjælpe til, er ifølge DTL ledelsen ved at gå mere ind i havnenes baglandsinfrastruktur, som enten er foretaget, er ved at blive fortaget, eller som er planlagt. »Det gælder både i Aarhus med Marselis Boulevard-tunnelen og i Kalundborg med en motorvej,« siger Erik Østergaard.

Dansk færgedrift i tal

Antal lastbiler i tusinde

DTL: God færgeløsning

Kilde: Danmarks Statistik og Øresundsbrokonsortiet

SEPTEMBER 2011

3619 FOTO: Scandlines

187 millioner kroner fra EU skal udvikle GedserRostock forbindelsen

Superfærger og bedre veje skal fremtidssikre Gedser-Rostock forbindelsen.

Bedre infrastruktur forbedrer færgebetjeningen Scandlines har hen over sommeren måttet omdirigere biler og passagerer fra Gedser-Rostock til Rødby-Puttgarten på grund af manglende kapacitet på færgerne og utidssvarende færgeanlæg i Gedser og Rostock. Nu er der imidlertid lys forude for trafikken helt frem til den tyske hovedstad og det øvrige Østeuropa. Et projekt inden for rammerne af "Motorveje til søs” skal forbedre havnene i Rostock og Gedser og tilkørslen til Gedser i form af en helt ny omfartsvej udenom Nykøbing Falster. Den vil stå færdig i 2014. De samlede anlægsinvesteringer løber op i 918 millioner kr., hvoraf den danske stat og EU giver hver omkring 180 millioner kr., mens resten betales af Scandlines og havnene. EU-pengene kommer fra puljen under EU-programmet, Det transeuropæiske Transportnet. Forbedringer af havnene i Rostock og Gedser skaber plads til de nye superfærger 'Berlin' og 'Copenhagen' , der vil blive sat i drift i løbet af den første halvdel af 2012. Disse nye skibe vil forbedre pålideligheden, give bedre miljø og øge kapaciteten. Samt nedbringe omkostningerne. Det vil også fremme samspillet mellem lastbil/ skib/tog.

enkelt ganske , k ti a m le Trailerte nsport ektiv tra ff e e r e m

Dit

forretnings.mirakel. Skift til succesbanen. SEPTEMBER 2011

www.cargobull.com

Med trailere fra Schmitz Cargobull har du sikker og effektiv kontrol over dine transporter. I dag og i fremtiden – just more.

dtl magasinet 23 Mere information: +45 74 67 40 24

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Trafikudvalgets formand glæder sig over tysk færgeinitiativ:

Motorvej til Kalundborg færgehavn I sommer meddelte MolsLinien, at de så sig nødsaget til at lukke deres kombi-færgerute mellem Aarhus og Kalundborg. En meget ærgerlig meddelelse for danske vognmænd, da flere muligheder for mobilitet mellem landsdelene er helt afgørende for branchen. Derfor er det en rigtig god nyhed, at det tyske Förde-Reederei vil overtage ruten. Som vognmandssøn og tidligere chauffør ved jeg, hvor afhængig vognmandsbranchen er af en god og

fleksibel infrastruktur. Kombi-færgeruten er en helt central del af Danmarks infrastruktur. Den direkte forbindelse mellem landsdelene gavner ikke blot vognmandsbranchen, men hele den danske økonomi, da et velfungerende erhvervsliv skaber arbejdspladser, vækst og varig velfærd. Når driften mellem Aarhus og Kalundborg nu er sikret, skal vi vende vores opmærksomhed mod tilkørselsforholdene til færgen. Skal vi sikre en effektiv færgedrift, skal vi forbedre tilkørselsforholdene til Kalundborg Havn. Konkret foreslår jeg, at vi hurtigst muligt udvider motorvejen hele vejen til Kalundborg havn. Vi skal have fokus på at komme træng-

Flemming Damgaard Larsen Formand for Folketingets Trafikudvalg Valgt i Region Sjælland

selsproblemerne på de danske motorveje til livs. Det indebærer bl.a. udbygning af det hårdt belastede motorvejsnet på Sjælland. Lastbilerne skal køre direkte fra motorvejen på kombi-færgen. Det vil ikke blot øge effektiviteten, men også medføre færre lastbiler i bybilledet. Det vil være til gavn for den enkelte vognmand og chauffør, såvel som for samfundet som helhed.

Snoreklip i Hirtshals

faciliteter på Transportbranchen serviceres med nye r til. Her et nyt holde ier reder færge tre hvor , Hirtshals Havn ædet. førers i ren iniste portm trailerværksted med trans

dtl magasinet

Kort før valget blev udskrevet nåede transportminister Hans Chr. Schmidt en visit på Hirtshals Havn med indvielse af et trailerværksted i det tilstødende transportcenter. Havnen havde inviteret ministeren på besøg 17. august for at give ham et indblik i en af Danmarks største færgehavne. Ministeren udtalte, at Hirtshals med sin færgetrafik, især til Norge, er et af Danmarks meget vigtige knudepunkter for samhandel med omverden. Tre rederier, Color Line, Fjord Line og Smyril Line, holder til i færgehavnen, og de transporterede i 2010 bl.a. 123.000 lastbiler og 1,3 mio. tons gods. Det stiller stigende krav til infrastrukturen på og omkring havnen. Fra havnen gik turen videre til Hirtshals Transport Center, hvor ministeren indviede et nyt trailerværksted ’Agathon on spot’. Ministeren markerede indvielsen ved at køre gennem den røde snor med en helt ny lastbil. Besøget gav Hirtshals Havn chance for at få diskuteret emnet om en ny vejforbindelse mellem E39 og Østhavnen med Hans Christian Schmidt. En ny vejforbindelse mellem de to områder skal forebygge trafikpropper, når Fjordline i 2012 indsætter to nye cruisefærger.

SEPTEMBER 2011

Ny tonnage fra 1. maj 2012 Rederiet Færgen indsætter to nye færger af dobbeltender-typen på ruten Spodsbjerg - Tårs fra 1. maj 2012. Skibene er bygget i Tyskland og den nyeste teknologi er taget i brug for at skåne milljøet.

Spodsbjerg

Tårs

Med en timedrift og nye, rummelige færger øges LangelandsFærgens kapacitet dermed markant. Hver færge måler 99,9 m i længden og 18,2 m i bredden og har en passager-kapacitet på 600 om sommeren (450 om vinteren) og ca. 122 personbiler på vogndækket eller en kombination af personbilsenheder, busser og lastbiler, svarende til i alt 600 meter opmarchlængde – dobbelt så meget plads som tidligere! Der er gode adgangsforhold og elevator fra bildæk til passagerdæk og havneanlægene sikrer en meget hurtig losning og lastning af køretøjer via en ny landings-rampe. På ruter med mange gående bliver der indgang via et specielt adgangstårn direkte til passagerdækket. Indsættelsen af de nye færger giver et stort løft i kapaciteten på overfarten Spodsbjerg - Tårs.

SEPTEMBER 2011

www.faergen.dk dtl magasinet 25

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

På job med Dansk Autohjælp:

Regn ogcdiesel ocktail en farlig

Af John Larsen | Fotos: Per Daugaard

Sommerens talrige regnskyl har ført meget med sig og er også den sandsynlige årsag til en farlig situation på Vestmotorvejen ved Tuelsø rasteplads ved Sorø sidst på eftermiddagen 1. august. Flere lastbiler tankede diesel hos Shell og kørte videre mod Ringsted og København. De kom ikke langt. En af lastbilerne kommer fra vognmand John Pilegaard i Faaborg. Den er på vej til at hente kødaffald hos Daka i Ortved nord for Ringsted. Den stopper brat en fire kilometer fra rastepladsen. Chaufføren får alarmen og når lige at trække ind til siden. Bag ham stopper to andre lastbiler og en fjerde

er gået i stå allerede ved udkørslen fra tanken. Vand i dieseltanken er uhyre effektiv til at stoppe en lastbil. »Ja, jeg har aldrig prøvet noget lignende før,« siger John Pilegaard. Dansk Autohjælp Køge får straks meldingen om, at to kunder har brug for bugsering. »Vi sender en bjærgningsvogn og en tavlevogn, da det er nødvendigt at spærre det ene motorvejsspor af for at få plads til at arbejde,« fortæller den ene af stationslederne Henrik Ahlstrøm Olsen. Han er selv med ude på opgaven. »Vi får at vide, at der er vand i tankene.«

Ude på stedet tager autohjælpen først fat på John Pilegaards fire akslede Volvo forvogn med hænger, fordi den hurtigt skal transporteres til værkstedet hos Titan Lastvogne i Ringsted, hvor mekanikere står klar. Den anden lastbil med vand i tanken skal først repareres dagen efter i Sorø, men Henrik Olsen og hans kolleger henter den straks efter turen til Titan og transporterer den til Scania-værkstedet i Sorø. John Pilegaards Volvo får tømt og renset tanken, skiftet filtre og blæst brændstofrørene igennem – og ny diesel på. Lastbilen ruller videre hen mod midnat men stadig med nogle ”hak” i motorgangen i et helt døgn derefter, fortæller vognmanden. Tid er penge »Tid er jo penge, så det er fint, at bilen er så hurtigt på vejen igen. Assistancen gik lige efter bogen,« fortsætter John Pilegaard. Han er DTL-abonnent hos Dansk Autohjælp, dels

Foto: Dansk Autohjælp

Den dramatiske ulykke ved Vordingborg, der involverede en varebil, en bus og en lastbil.

Autohjælperne gør klar til bugseringen.

dtl magasinet

SEPTEMBER 2011

Lastbilen er stoppet på motorvejen på grund af vand i dieseltanken.

fordi han godt vil frem i køen, når der er brug for assistance, dels fordi han kun skal betale for det faktiske tidsforbrug. Tid er penge, er også det motto, som autohjælpen arbejder efter. Ikke mindst når det gælder om at få kundens biler videre så hurtigt som muligt. Arbejdsgangen er sådan, at lastbilchaufførens opringning går direkte til specialcentralen for tunge køretøjer i Risskov ved Århus. Her afdækker de lastbilkyndige operatører behovet for assistance og sender en elektronisk besked videre til nærmeste autohjælp. »Vi får kontaktnummeret til kunden, der bliver kontaktet inden 15 minutter,« forklarer Henrik Olsen. »Dernæst ringer vi kunden op og får detaljerne om uheldet. Mens bjærgnings- eller servicevogn med gps-udstyr er på vej, holder vi kunden opdateret. Herefter udføres opgaven, og tidsforbruget registreres elektronisk til brug for faktureringen.« Kan en opgave klares inden for en halv time, fixes problemet på motorvejen, hvor der skal spares så meget tid som muligt. Det er fx skift af dæk, luftfilterpatron eller remme til generator med mere. »Det gælder jo om at være kreativ i sit arbejde. Så holder lastbilen få kilometer fra et værksted med fx en defekt kompressor, så kører vi ud med en servicevogn og fylder luft på, så lastbilen selv kan nå frem til værkstedet. I det tilfælde sparer kunden udgiften til en bugsering.« Varebil, lastbil og bus i én bunke Hverdagens udfordringer kan også være voldsomme og kræve ekstra kreativitet. Som da mandskabet rykkede ud til et større uheld i vinter på Sydmotorvejen ved Vordingborg. Henrik Olsen: »Her lå en ”bunke” af køretøjer i grøften bestående af en varebil inderst med en bus ovenpå og yderst en Renault trækker med en trailer. Førerhuset var nærmest knækket og måtte fires sidelæns op. Bussen måtte op på samme sidelæns måde, og det krævede særlig håndtering og specialgrej, fordi anhugningen var meget besværlig. Selve bjærgningen af de tre køretøjer tog omkring to timer, men da politi og bilinspektøren skulle gennemgå alt, blev motorvejen først åbnet efter 10 timer. Bussen var fuld af børn, men der skete heldigvis ingen særlig personskade. Heller ikke med hverken lastbilchaufføren eller varebilschaufføren, der lå nederst. Ja, se selv billedet.«

SEPTEMBER 2011

"Tid er jo penge, så det er fint, at bilen er så hurtigt på vejen igen"

Lederteamet, f.v. Nicklas Christensen, Linda Christensen og Henrik Olsen.

dtl magasinet

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Det negative ved et uheld skal vendes til en trods alt positiv oplevelse.

Hele vogntoget flyttes samlet som en nødflytning væk fra motorvejen så det spærrede motorvejsspor kan åbnes hurtigst muligt.

dtl magasinet

At redde kundens dag Henrik Olsen droppede sit job som politimand for at overtage autohjælpstationen sammen med sin søster Linda Christensen og hendes mand Nicklas Christensen i forbindelse med et generationsskifte. »Det var i august 2008. Og det var været alle tiders jobskifte. Nu har jeg ingen sure kunder. Folk er altid glade for at se os. Det var bestemt ikke tilfældet i mit gamle job…. Vores mission er at få vendt den negative oplevelse med et uheld til noget trods alt positivt takket være assistancen. Vi skal også redde kundens dag,« siger Henrik Olsen. Omkring 10 procent af stationens assistancer er til lastbiler. Resten er hjælp til personbiler. Stationen i Lille

Skensved har ca. 30 medarbejdere og råder over 16 køretøjer hvoraf de fire er til tung bjærgning. Den er blandt de ti største af Dansk Autohjælps 46 selvejende stationer. »Jeg er uddannet automatikmekaniker, Nicklas har været Volvo-mekaniker og min søster Linda, der passer kontoret, er uddannet sygeplejerske, men er nu også udstyret med et stort kørekort. Vi trives med at være selvstændige med de travle men meget forskellige arbejdsdage,« lyder det fra stationslederen. Næste projekt for de tre selvstændige bliver næste års flytning af stationen tilbage til Køge. »Vi bor til leje i dag, men i Køge på ”bilvejen” Tangmosevej investerer vi i vores egen bygning,« siger Henrik Olsen. Stationen er også medlem af DTL og DTLs arbejdsgiverforening.

Læs mere på DTLs hjemmeside www.dtl.eu om den totalberedskabsaftale, der er indgået mellem DTL og Dansk Autohjælp.

SEPTEMBER 2011

*Priser inkl. forsendelse/ekskl. moms

Kalender 2012 Trans Inform er ved at være klar til 2012 med en ny, flot vægkalender (A4) med motiver af veteran-lastbiler. Det er tredje år i træk, at journalist Finn Bjerremand tager billeder til kalenderen, som er designett af vores grafiker Tom Nielsen. Bestil allerede nu 2012-kalenderen til kontoret, et, til medarbejderne og kunder – eller bare til dig selv. Du kan blandt andet få kalendere med eget firmalogo-bånd, så de kan bruges som reklame- og firmagave.

UÆNDREDE PRISER

79,89,-

Levering fra ultimo oktober.

pr. stk.*

eller

pr. stk.*

NYT: eget logo-bånd allerede ved 10 stk.

Mercedes-B

enz LA 1519

MAN DAG 27

05 06 tlf. 70 10 å p form.com n in e s s n n a e r J t l @ e akt Ed 2011 l.jensen KontSEPTEMBER eller ede

26 2

Fik

e 27 tiv forsid

r Jens Peter

Eksempel på logo-bån d

SØND 3

Jensen, Galte

LØRDAG

entreprenø

FREDAG

133

19 1

tilhørende

med HMF tip

TORSDAG

29 29

1970 7 opbygget

ONSDAG

28 2

4x4 årgang

TI RSDAG

dtl magasinet

JULI 29

21 arbejdsda

ge excl. 5 lør

dag

SEKTION 1

SEKTION 2

NYHEDER

BAGGRUND

SEKTION SEKTION 33

FASTE TING

SEKTION 4

MEDLEMMER

Vognmænd spørger hotline Dansk Erhvervs jurister rådgiver DTLs arbejdsgiverforenings medlemmer og besvarer deres spørgsmål.

Vi har for nylig ansat en lærling i virksomheden. Han er 18 år. Skal han have pension? Svar: Ja, det skal han. I de seneste overenskomstforhandlinger indgik parterne aftale om en forsikring til de elever og lærlinge, som endnu ikke er omfattet af pensionsordningen. Aftalen om forsikring til elever og lærlinge har derfor været gældende siden 1. marts i år. Aftalen medfører, at alle elever og lærlinge under 20 år skal have en forsikring hos PensionDanmark. Forsikringen hos PensionDanmark dækker følgende: • Løbende årlig supplerende førtidspension • Engangsbeløb ved førtidspension • Engangsbeløb ved visse kritiske sygdomme • Engangsbeløb ved dødsfald • PensionDanmark sundhedsordning Den årlige præmie er 396 kr. pr. elev. Administrationen af aftalen er, som I kender den fra pensionsordningen for jeres chauffører. Virksomheden tilmelder eleven/ lærlingen på samme måde, som når I tilmelder en nyansat medarbejder til pensionsordningen hos PensionDanmark. Der skal dog ved indberetningen anvendes en særskilt overenskomstkode, som er forbeholdt tilmeldingen af elever/lærlinge. Koden er 96070. Forsikringen til lærlinge og elever indberettes og indbetales på samme måde som pensionen.

dtl magasinet

Når lærlingen opfylder betingelserne for at få indbetalt pensionsbidrag og dermed skal omfattes af pensionsordningen, modtager virksomheden besked fra PensionDanmark om, at virksomheden skal flytte medarbejderen til pensionsbetalingen. Læs mere på www.pension.dk/ laerlinge. Spørgsmål til indholdet af forsikringen kan rettes til PensionDanmark på tlf. 70 12 13 40.

Vi har en chauffør, der har sagt op og fratræder sin stilling den 31. juli 2011. Chaufføren har ikke afholdt nogen feriefridage i 2011. Jeg er i tvivl, om de skal udbetales og hvor mange dage, han i så fald har ret til? Svar: Chauffører under transportoverenskomsten har ret til fem feriefridage pr. kalenderår. Har chaufføren ikke været beskæftiget i virksomheden hele året, beregnes feriefridagene forholdsmæssigt i forhold til 12 måneders beskæftigelse. Det vil i dette tilfælde sige, at medarbejderen er berettiget til 2,9 feriefridage. For timelønnede medarbejdere finder afregningen sted via ”frihedskontoen”, mens der for de fuldlønnede medarbejdere udbetales 7,4 normaltimer pr. ikke afholdt feriefridag.

En af mine chauffører er fratrådt og beder nu om at få feriepengene optjent i 2011 udbetalt. Er jeg forpligtet til det?

kaldet optjeningsåret – skal han ved fratræden have udleveret en meddelelse om, at han har feriegodtgørelse til gode. Beskæftigelsesperioden skal fremgå af den meddelelse sammen med en opfordring til medarbejderen om at give arbejdsgiver besked i tilfælde af adresseændring. Senest samtidig med årsopgørelsen skal virksomheden fremsende et feriekort til den fratrådte medarbejder. Feriekort kan bestilles via shop@danskerhverv.dk. Af feriekortet fremgår medarbejderens navn, cpr.nr. og adresse, optjeningsår og ferieår, beskæftigelsesperioden inden for indeværende år, den ferieberettigede løn, der er udbetalt for samme tidsrum, og den feriegodtgørelse der er ret til. Herudover anføres det optjente antal feriedage, samt hvor meget feriegodtgørelsen udgør per dag. Feriepenge optjent i kalenderåret 2011 kan bruges i ferieåret 1. maj 2012 til 30. april 2013. Den fratrådte medarbejder kan kræve feriegodtgørelsen udbetalt, eller tilsendt fra virksomheden, første måned forud for datoen for feriens begyndelse mod indlevering eller indsendelse af det udfyldte feriekort. Der udbetales feriegodtgørelse svarende til hvor meget ferie den fratrådte medarbejder agter at afholde. Herefter modtager den pågældende et restferiekort som bevis for den feriegodtgørelse, denne fortsat har til gode.

Svar: Nej. Hvis chaufføren fratræder i et løbende kalenderår – også

SEPTEMBER 2011

VOGNMANDSKURSUS Selvkørerne diskuterer forsikringer DTLs Netværk for selvkørende vognmænd har igennem årene udført et stort arbejde for at forbedre de selvkørendes hverdag. »Vi har alle særdeles stor værdi af den stadige dialog med netværket,« siger produktchef Flemming Nielsen, DTL. »Jeg vil bl.a. pege på, at netværkets forsikringsudvalg er et godt eksempel på et organ, som har til formål at viderebringe spørgsmål og ønsker, ris og ros, fra denne store gruppe af vognmænd til os, således at vi sammen kan tage den videre dialog med Codan.

Region Midt/Nord tilbyder vognmandskursus efter helt nyt og ﬂeksibelt koncept • En uge på kursus (afholdes i Viborg) • Hjemmeopgaver i 4 uger (ca. 7 timers arbejde om ugen, hvor du selvfølgelig kan hente hjælp og vejledning fra underviserne) • På kursus en uge igen (afholdes i Viborg) Pris

19.000 kr. + moms (incl. materialer og forplejning)

17.500 kr. + moms

for Region Midt/Nords medlemsvirksomheder

I dag består selvkørernetværkets forsikringsudvalg af Claus H. Hansen, Faaborg, Poul-Erik Johansen, Ringsted og Poul Henning Jensen, Odense.

Vil du vide mere Tjek www.region-midtnord.dk eller kontakt:

Læs mere om netværket på DTLs hjemmeside under Om DTL - Netværk for selvkørende vognmænd.

kontoret i centrum Skottenborg 12-14 . 8800 Viborg . Tlf.: 70 15 95 55 info@region-midtnord.dk . www.region-midtnord.dk

SEPTEMBER 2011

dtl magasinet

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Transportens valg På torsdag 15. september er det også transportens valg. »Erhvervslivets konkurrenceevne afhænger nemlig af, at den kommende regering erkender nødvendigheden af gode rammebetingelser og fornuftig regulering,« siger DTLs formand Jørgen Egeskov op til folketingsvalget torsdag 15. september. »Vi har haft 10 års borgerlig regering med plusser og minusser. På positivsiden tæller bl.a. højere vægt og akseltryk, modulvogntog, Infrastrukturkommissionen, Godstransportens tænketank og udgivelsen af en godsstrategi og beslutning om at forbedre infrastrukturen på bane og vej,« fortsætter Jørgen Egeskov. På negativsiden peger han først og fremmest på gennemførelsen af skærpede køre- hviletidssanktioner med en række uheldige sideeffekter. Men også de udtalte tanker om en total liberalisering af det europæiske transportmarked, som slet ikke er klar til det, og hvor social dumping fortsat finder sted. Tankerne om en særlig kørselsafgift for lastbiler og planerne om særlige overhalingsforbud for lastbiler kritiseres også af DTLs formand. »Den siddende opposition har også udvist en vis forståelse for nødvendigheden af at forøge erhvervets kapacitetsevne gennem modulvogntog og højere vægtgrænser og nødvendigheden af en regulering af transporterhvervet, der sikrer mod social dumping og skaber mere ordnede forhold. Men den røde blok har også luftet tanker om kørselsafgifter for lastbiler og tanker om betalingsringe og bompengeordninger. Samtidig har oppositionen haft tendens til at ville overregulere lastbilers færden gennem særlige zoner,« siger formanden. »Hvis en ny regering – uanset farve – har som klart mål at styrke godstransporten på bane, så hilser vi det velkomment. Men ikke hvis der hænges tunge

dtl magasinet

rygsække med sten på vejtransporten. Forhåbentlig kan den nye regerings planer indbefatte en elektrificering af tognettet nord for Fredericia også for at tilgodese godstransport på bane. Vi lægger også vægt på, at en ny regering fortsætter et konstruktivt og kritisk arbejde med EU-sagerne. Dansk transporterhverv er afhængigt af effektive og fælles regler i EU for at sikre den lige konkurrence for vognmænd fra alle lande. Og reglerne skal kontrolleres og overtrædelser skal straffes ens,« siger Jørgen Egeskov. Han ser frem til en fortsat positiv dialog med regeringen uanset farve.

Vækstplan langt om længe Et af regeringens sidste udspil inden valget, en vækstplan, glæder DTLs adm. direktør Erik Østergaard. »Vi har i meget lang tid haft store problemer med at få byggeog anlægsarbejder til at komme i omdrejninger, bl.a. fordi regeringen har været alt for længe om at gøre noget ved de udtalte behov, som vores infrastruktur har til både nyanlæg og reparationer – og for den sags skyld også kommunale byggerier. Der har været talt og talt, og planer og budgetter har været lagt, men finanskrisen har forstærket behovet for et boost i de offentlige investeringer, og det hilser vi meget velkomment.« Erik Østergaard henviser hermed til vækstplanens indsatsområder på følgende byggeog anlægsopgaver: Der fremrykkes investeringer for i alt 850 mio. kr. til følgende vejanlægsprojekter: • Fløng-Roskilde (udvidelse af Holbæk-motorvejen ml. Fløng og Roskilde) • Holbæk-Vig (motorvej/motortrafikvej fra Tuse N til Vig (2. og 3. etape) • Riis-Ølholm-Vejle (anlæg af

ARKIVFOTO: RENAULT

AKTUELLE SAGER – Overblik over månedens vigtigste og mest aktuelle erhvervspolitiske spørgsmål

Infrastrukturprojekter og vejvedligeholdelse fremrykkes i regeringens vækstplan.

motorvej ml. Ølholm og Vejle og udbygning af motortrafikvejen ml. Riis-Ølholm til motorvej) • Slagelse omfartsvej (2-sporet landevej vest om Slagelse) • Skærup-Vejle (udvidelse af Den Østjyske Motorvej ml. Skærup og Vejle) Der fremrykkes investeringer for 200 mio. kr. til vejvedligeholdelse. Det vedrører primært udskiftning af asfaltbelægninger på bl.a. følgende strækninger: • Syd-motorvejen mellem Lellinge og Dyrehavehus • Den Fynske Motorvej mellem Langeskov og Nyborg • Frederikshavns-motorvejen mellem Vodskov og Hjallerup • Den Østjyske Motorvej ved Aarhus

Prisloft er et problem Ingen roser uden torne, og DTLchefen fremhæver atter problematikken med prisloftet på seks ugers selvvalgt uddannelse, som Folketinget vedtog den 17. december 2010, og som har betydet, at nyledige fra 1. januar 2011 ikke længere har kunnet tage et stort kørekort, hvis de kunne tænke sig at omskole sig til lastbilchauffør. ”Transporterhvervet kommer til at mangle arbejdskraft, og vi havde ønsket, at man i vækstplanens store ambitioner med at gøre noget ved de langtidsledige og ungdomsuddannelserne også havde tænkt på dette område. Prisloftet er et alvorligt problem for hele uddannelsesområdet i transporterhvervet,« siger Erik Østergaard.

Varebiler trænger til regulering

stjålne trailere og klippede plader på grund af manglende syn,« siger John Roy Vesterholm. Denne forholdsvis lille kontrol viser, at der er noget helt galt i varebilsbranchen. Forhold som DTL under drøftelserne med Trafikstyrelsen om en ændring af godskørselsloven gentagne gange har fremhævet, men som styrelsen har fejet af bordet med bemærkninger om, at branchen ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret problemet og behovet. »Nu synes jeg, at denne kontrol – og i øvrigt også den, som fandt sted på Vestegnen sidste år og i

En pressemeddelelse fra SKAT om kontrol af 56 varebiler, hvoraf et betydeligt antal biler var indblandet i ulovligheder, har fået DTLs chefjurist på banen: »SKAT melder, at syv ud af de 56 kontrollerede chauffører ikke var registreret i den virksomhed, der ejede bilen, og seks af disse var på overførselsindkomst. Samtidig var hver ottende varebil befolket med chauffører, der arbejder sort – og stort set alle på overførselsindkomst. Der var også tale om kørsel uden førerret,

SEPTEMBER 2011

Blid politibehandling af udenlandsk chauffør Endnu en gang kan transportbranchen konstatere, at politiet tilsyneladende har fejlhåndteret behandlingen af en grov overtrædelse af færdselsloven begået af en udenlandsk chauffør. Den konkrete sag, hvor en tjekkisk chauffør giver sig til at bakke på en motorvej, skal ikke have flere ord med på vejen end dem, som allerede er faldet i transportpressen fra forsvarsadvokater og danske chauffører og vognmænd. Deres bemærkninger taler for sig selv. »Det, der for alvor trænger til at få en bemærkning, er, at det jo ikke er første gang, at vi hører, at politiet behandler overtrædelser på de danske veje begået af en udenlandsk chauffør lempeligere end tilsvarende overtrædelser begået af en dansk chauffør. Der har været flere eksempler på, at udenlandske chauffører er sluppet endog meget billigt fra at begå grove overtrædelser af færdselsloven – herunder tab af last fra tunge specialtransporter og kørsel i modsat side på motorvej – eksempler gennem årene på en tilsyneladende eftergivenhed hos politiet i forhold til udenlandske chauffører, der lader ane, at der ikke er tale om en enlig bommert,« siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard. »Sommeren har været fuld af

SEPTEMBER 2011

eksempler på berusede chauffører fra Østeuropa,« fortsætter han med henvisning til oplysninger fra fagbladet3F.dk. Her kan man læse om flere tilfælde af fulde østeuropæiske chauffører, der er blevet behandlet lempeligt: I en sag fra Hirtshals nøjedes politiet fx med at tage nøglerne fra en fuld lettisk chauffør, der blot blev bedt om at sove rusen ud i sin lastbil. Selv om politiet gang på gang har erkendt, at blot der har været tale om fejlskøn sætter Erik Østergaard pris på, at trafikordføreren for Venstre, Kristian Pihl Lorentzen, tager sagen op i Folketingets Trafikudvalg og med justitsministeren.

»Når vi i dag ser ud over danmarkskortet, så er København efterhånden den sidste bastion imod modulvogntog. Alle andre transportknudepunkter og større havne har indset fordelene ved at transportere mere gods frem på færre lastbiler med større kapacitet.« Udover DTL-mærkesagerne modulvogntog og havnetunnel er der lagt ca. 80 andre forslag frem, og overborgmesteren lover at drøfte alle forslag med de politiske partier på rådhuset.

ARKIVFOTO: PER DAUGAARD

andre virksomheder med varebiler – klart viser, at der er behov for at få bedre styr på området. Mange varebiler har en vægt, så de er et direkte konkurrenceelement til de tunge køretøjer.« John Roy Vesterholm mener, at det må give Folketingets Trafikudvalg anledning til at spørge transportministeren om, hvorfor man i det lovforberedende arbejde med godskørselsloven kategorisk har afvist at se på en bedre regulering af køretøjer under 3,5 tons.

Gang i hovedstadsvæksten med modulvogntog Skal København have gang i væksten, skal infrastrukturen have et løft. Det betyder bl.a. en havnetunnel og korridorer til den tunge trafik til havnen og andre steder, hvor der skal satses på modulvogntog og fx mere natdistribution. Sådan lyder nogle af anbefalingerne fra Copenhagen Business Task Force, et erhvervsforum ledet af tidligere chefredaktør på Børsen Leif Beck Fallesen, som blev nedsat i foråret af overborgmester Frank Jensen. Anbefalingerne til, hvordan København som Danmarks hovedstad og vækstmotor kommer op i gear, blev præsenteret i sidste måned på Københavns Rådhus. DTLs erhvervspolitiske chef Ove Holm glæder sig over de konkrete anbefalinger til at effektivisere den tunge trafik i København: »Vejen til vækst går via bedre vilkår for godstransporten, og vi ser med stor tilfredshed på, at overborgmesterens task force peger på bl.a. modulvogntog som en af mulighederne,« siger Ove Holm

Vognmænd slipper for unfair konkurrence om privat affald, der skal til genbrugspladserne.

Håndværkeraffald skifter status Affaldstransportører har i årevis været i ulig konkurrence med håndværkere og gartnere, fordi de gratis kunne bortskaffe affald til genbrugspladserne modsat vognmændene. Når en håndværker bortskaffede fru Hansens køkken, blev affaldet betragtet som husholdningsaffald og kunne afleveres på genbrugspladsen. Hvis vognmanden derimod bortskaffede køkkenet for fru Hansen, var det erhvervsaffald og hele omkostningen skulle betales. Affald, der er frembragt af håndværkere og gartnere hos private, er ifølge Miljøstyrelsens fortolkning af EU-forordningens regler som udgangspunkt ikke længere husholdningsaffald, men erhvervsaffald. Affaldstransportørerne glæder sig over, at det er slut med ulig konkurrence.

dtl magasinet

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

SAGT & SKREVET No money – no truck ”Udenlandske chauffører skal behandles nøjagtigt som danske”. - De skal oven i købet betale straks, således at der er afregnet, inden de forlader landet. Der skal ikke gives "besværlighedsrabat" . Alle danske politifolk kan engelsk og jeg er ganske sikker på, at chaufførerne forstår de enkle ord: No money - no truck. Karsten Nonbo (V) i Transporttidende.com om spørgsmålet om udenlandske chauffører får rabat hos politiet.

Erkender udlændinge-kiks Jeg erkender, at vi ikke har været skrappe nok. Chaufføren skulle i hvert fald have haft en betinget frakendelse af førerretten, så der er tale omen fejl fra vores side. Chefpolitiinspektør Flemming Drejer, Nordsjællandsk Politi, i Lastbil Magasinet, om en tjekkisk lastbilchauffør, som slap med en bøde på 1500 kr. for at stoppe sit vogntog på Helsingør-motorvejen, og bakke tilbage mod den afkørsel, han missede, som medførte kollision med en personbil..

Varebiler er konkurrenceforvridende På nuværende tidspunkt er varebiler under 3.500 kg ikke omfattet af godskørselsloven. Konsekvensen er, at der sker en konkurrenceforvridning, hvor lastbiler ikke kan konkurrere med vognmænd og chauffører, fordi de for eksempel ikke skal betale skat. Mange varebiler har en vægt, så de er et direkte konkurrenceelement til de tunge køretøjer. Anne Baastrup, medlem af Trafikudvalget, i Lastbil Magasinet.

Varebiler skal omfattes af lov Det er vanvittigt, helt uacceptabelt, hvis ikke varebilerne kommer med i godskørselsloven. Enhedslisten vil kræve, at de kommer med. Det vil et nyt flertal se på efter det kommende valg. Trafikordfører Per Clausen (EL) i Lastbil Magasinet

Mindre forurening fra vejtrafikken Vi skal ofte lægge øre til venstrefløjens usaglige påstande og overdrivelser om, hvor meget personbiler og tunge køretøjer forurener. Sandheden er, at vi takket være store teknologiske landvindinger har opnået et betydeligt fald i forureningen. Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen i Transport Tidende

Middelalderens bytold Ringen er i sin essens et forsvarsværk mod ond udenbys trafik. Et stykke tænkning, som groft sagt har rødder i middelalderens bytold. Leder af Rolf Ask Clausen i Ingeniøren om den foreslåede betalingsring.

Pavestolte Det er egentlig ”old news”, men forslaget om at indføre en betalingsring rundt om København, som vi i SF lancerede sammen med Socialdemokraterne tilbage i 2009, har alligevel fået masser af opmærksomhed. Det er jeg godt tilfreds med, for i SF er vi pavestolte af forslaget, som er helt nødvendigt for at løse trængselsproblemerne. Trafikordfører Pia Olsen Dyhr (SF) i Børsen.

dtl magasinet

Af Morten Lindbo | Foto: Per Daugaard

Besnik Ramadani: »Jeg er glad for den chance, projektet gav mig. Jeg er ikke bange for at tage fat, og jeg ved, at vi i virksomheden har en vigtig rolle i samfundet.

Besnik Ramadani er trods sit fremmedklingende navn lige så dansk som DTL Magasinets læsere. 28 år, bosiddende på Østerbro, gift og i øvrigt så almindelig, som muslimer også kan være i det danske samfund. Som 3. generations albaner med aner i Makedonien – men født og opvokset i Danmark – har Besnik faktisk ikke kendt til andet end danske normer og kultur i hele sit liv. Alligevel er det skæbnens ironi, at Besnik først fik job, da han efter to års ledighed blev tilbudt at være med i projektet ”Tag plads i førerhuset”, som Foreningen Nydansker og DTL har kørt det sidste års tid. Projektet, der støttes af Integrationsministeriet, skal skaffe nydanskere i arbejde i transportbranchen og samarbejder med kommuner i hovedstadsområdet og senest i det østjyske område. »Da jobcentret gav mig muligheden for at begynde på projektet, følte jeg mig noget malplaceret blandt folk, der ikke kunne tale eller forstå dansk og kun havde lidt fornemmelse for, hvad det vil sige at leve i Danmark,« siger Besnik Ramadani, der efter en lang arbejdsdag lige er steget ud af badet på sin arbejdsplads – kloakservicevirksomheden Leif M. Jensen i Glostrup. »Egentlig er det utroligt, at man sådan skal rekrutteres gennem et nydanskerpro-

SEPTEMBER 2011

”Man bad mig tegne en lastbil!” Jobpraktik endte med job på slamsugerbil.

jekt, når man som mig føler sig dansk helt ind i rødderne. Jeg tilmeldte mig projektet efter at have gået ledig i to år som uddannet klejnsmed, da min arbejdsgiver i Hillerød gik konkurs. Jeg fik 14 dage som lagermand i Tivoli, men det var så det.« Besnik søgte herefter fem-seks jobs om ugen uden resultat i to år. Så Besnik har kun rosende ord til overs for nydanskerprojektet: »Jeg har fået en rigtig god behandling under forløbet – og det mener jeg også, at de andre deltagere fik. Men jeg kunne på et tidspunkt godt mærke, at vi kom med hver vores forudsætninger. For eksempel var vi 12, der startede på uddannelsen til stort kørekort, men kun seks af os fik kortet i hus.« Besnik har dog svært ved at

glemme, da holdet skulle introduceres til projektet. »De bad os om at holde hinanden i hånden og bagefter tegne en lastbil og andre ting på et stykke papir. Det var grænseoverskridende. Jeg mente, jeg havde meldt mig til et jobforløb og ikke til en plads i børnehaven. Men jeg er da glad for, at forløbet førte til, at jeg nu er medarbejder hos Leif M. Jensen,« Drømmer om at blive ”kaptajn” Besnik møder hver morgen ind kl. 06.30 som andenmand. Der er stadig meget at lære. Hans drøm er at blive ”kaptajn” på en af de store kostbare slamsugerbiler, som i øjeblikket har masser at lave på grund det meget regnvand i sommer. »Der er mange detaljer og knap-

per, jeg skal lære at håndtere, Men jeg er ikke bange for at tage fat, og jeg ved, at vi i virksomheden har en vigtig rolle i samfundet. Jeg er glad for den chance, jeg har fået,« slutter Besnik. Leif M. Jensen A/S har løbende fået fire nydanskere fra projektet i praktik. Heraf er én fortsat i praktik, mens en anden har fået fast job efter løntilskudsperioden, og den tredje, Besnik Ramadani, er fortsat i løntilskudsjob. Direktør Claus Buus, Leif M. Jensen A/S, ser det som en "win-win situation": »Vi får dygtige og engagerede kolleger, samtidig med, at DTL i samarbejde med bl.a. jobcentrene løfter alle de HR-opgaver, som ellers kan tynge en virksomhed af vores størrelse. Jeg kan kun anbefale "Tag plads i førerhuset" og tilskynde til, at vores kolleger i branchen benytter sig af tilbuddet.« Projekt ”Tag plads i førerhuset” har haft ca. 50 nydanskere på kursus. Heraf har ca. halvdelen fået det store kørekort og ca. en tredjedel har været eller er i praktik. Nogle af disse er fortsat i job, nogle stadig med løntilskud mens andre har fundet almindelige faste job uden for projektet.

Prisga ranti – hvis du vognm finder vore andsku ligere h rser bilos gennem en anden skole fører vi , kurset den ne til dsatte pris du får y derligere , og dkk. 1000,i rabat.

Uge 45 og 2 Uge 41 og 8 �

Uge 39 og 47 og 5

Uge 39 og 47 og 5 Uge 2 Uge 41 og 8 � Uge 42 og 2 Uge 41 og 5

Uge 5

SEPTEMBER 2011

dtl magasinet

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Hjælpen kom fra naboen En historien om, hvordan vognmænd kan være kolleger, naboer og de bedste venner, når katastrofen indtræffer. Af John Larsen | Fotos: Claus Haagesen/ Chili Foto

Naboerne samlet i et stille øjeblik, f.v. Peter Nedergaard, Grethe Bomholdt, Keld Larsen og Dorte Krogh – og deres efterhånden fælles hund, Mulle.

Det er i nøden, man skal kende sine venner. Det gamle ord blev i vinter omsat til virkelighed for vognmandsparret Keld Larsen og Dorte Krogh, Brabrand, da de kom ud for deres livs mareridt: At stå at se på mens deres livsværk – vognmandsforretningen, lagerhallen og lastbilerne – brænder ned til grunden. Intet undslap ilden. »Det gjorde så ondt, så ondt at se flammerne og lastbilvragene. Det er værre, end man forestiller sig,« siger Dorte Krogh. Alle firmaets syv lastbiler gik tabt.

For faren Preben Larsen var der det ekstra personlige tab, at hans flotte og køreklare veteranlastbil, en Bedford årgang 1953 med et af Højbjerg Maskinfabriks første hydrauliske tippelad, som Preben Larsen startede sin forretning med, også gik tabt i flammerne – sammen med præmierne, den havde indbragt. »Det er mit uerstattelige savn,« som han siger. 48 brandfolk sat ind Parret blev tilkaldt om natten tirsdag 8. februar i år. Da var storbranden på

deres ejendom med kontor, værksted og lagerhal under fuld udvikling. »Det blæste så stærkt, at flammerne stod vandret, og brandfolkene kæmpede både med flammerne og for at undgå, at branden bredte sig. Heldigvis var det vestenvind, så vore naboer var ikke i fare,« fortæller Keld Larsen. Vores nabo mod øst fik branket facaden, så de var lidt i fare. Ikke færre end 48 brandmænd og folk fra Beredskabsstyrelsen skulle der til for at få slukket branden. Det lykkedes hen på morgenen. Branden var opstået ved en kortslutning i forbindelse med en nymontering af en kølemaskine eller en vacuumpumpe. Dorte Krogh stod dér lamslået: »Vi havde intet tilbage. Forretningen var væk. Tanken om, at vi kunne drive den videre, end ikke strejfede mig den nat. Jeg tænkte på at få job i Netto eller et andet sted.« Naboerne trådte til Her var det så, at naboerne viste sig at være de rigtige venner på det rigtige tidspunkt. Naboerne på Sintrupvej i Brabrand er kollegerne hos Vognmand Bomholt. Allerede næste morgen stillede de et lokale til rådighed for snakken med forsikringen, politiet med flere. Samtidig ringede vognmandskollegerne fra Alstrup Transport i Mejlby, genboen Budtransporten og lastbilsælgeren Danway i Ans og tilbød lastbiler, så det nødstedte vognmandspar kunne 14

dtl magasinet

SEPTEMBER 2011

passe deres forpligtelser over for kunderne. »I løbet af få timer næste dag var vi rullende igen,« fortæller Dorte Krogh. Nabovognmændene gik skridtet videre. Ejer Grete Bomholdt og daglig leder Peter Nedergaard tilbød nemlig at omdanne deres mødelokale til et nyt kontor, hvor de kunne være, indtil deres eget sted var genopbygget. »Det var jo fantastisk. De hjalp ikke kun med kontorlokalet. Vi lånte computer og internet – ja selv kuglepen og papir, havde vi brug for,« fortsætter Dorte Krogh. Det betød i realiteten overlevelsen som vognmand. Ingen kunder fik nej Forsikringen var en god medspiller i forløbet, og der blev hurtigt købt tre brugte lastbiler og leaset to mere, så kunderne fortsat kunne betjenes. Nogle kørsler hjalp andre vognmænd med. Personalet forblev intakt bl.a. ved at udnytte efteruddannelsesmulighederne. Derved blev fyringer undgået. I dag består personalet af fem chauffører og et par afløsere, mens Keld Larsen selv

SEPTEMBER 2011

kører en af lastbilerne. »Vi har ikke sagt nej til en eneste kunde siden branden,« melder begge. De kan i dag kikke over til brandtomten på grunden, der snart bliver til deres nye domicil. Indflytningen bliver formentlig til januar næste år. Her bliver der lidt mere plads og bedre indretning til bl.a. lejeren KH OneStop, hvis medarbejdere rykker tilbage fra deres midlertidige lokaler i Hørning. Der vil også være plads, hvis de andre lejere, Dansk Aquakemi A/S og Årstiderne. com, vender tilbage. En solstrålehistorie »Hvad der startede som en tragedie, er jo nærmest endt som en solstrålehistorie,« lyder det fra Keld Larsen og Dorte Krogh, der ikke lægger skjul på, at de er dybt taknemmelige over den kollegahjælp, de har modtaget. Det ville have været noget nær umuligt at starte en ny forretning op i disse tider. »Både Peter og Grethe har også været der, når vi skulle tale situationen igennem, og det har været værdifuldt for os. Vi var venner før, men dette har skabt et tættere venskab,« fastslår Dorte. »Om vi holder fest, når vi skal tilbage

til os selv igen, det kan du stole på!« siger hun. »Mange gode venner har været involveret, og vi skal også fejre de nye lokaler med vores chauffører, der har stået last og brast med os hele vejen igennem.« Naboen Peter Nedergaard ser med et smil i øjenkrogen frem til at tabe et par kilo, når deres logerende flytter igen: »Dorte har nemlig haft en del kager med på arbejd. Det sætter sig.« Eneste usikre punkt er nu, om Dorte og Kelds hund Mulle vil flytte med over igen. Den har nemlig haft det vældig godt med dens mange nye venner i den travle hverdag hos begge vognmandsforretninger. Vognmand Keld Larsen har en blandet vognmandsforretning med bl.a. fødevaretransporter for COOP, jern og stål for Brødrene Kier A/S og Jensen Metal A/S, skum til tætning og lyddæmpning for Dafa A/S og papprodukter for Mammens Emballage A/S. Vognmand Bomholt beskæftiger sig især med kran- maskin- og særtranporter samt kørsel med farligt gods. Virksomheden blev i øvrigt regionsvinder i konkurrencen Årets Transportvirksomhed 2006.

Vognmandsparret mistede alt ved storbranden i Brabrand.

dtl magasinet

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

NAVNE & NOTER

Alkolåse på festival Øl og fest er tæt forbundet med musikfestivaler men ikke for personalet på årets Skanderborg Festival, hvor der for første gang har været installeret alkolåse i arrangørernes 11 varevogne og lastbiler, der køres af frivillige før, under og efter festivalen. »Sidste år udtrykte nogle frivillige bekymring for, om deres kolleger nu også var helt appelsinfri,« siger den sikkerhedsansvarlige for festivalen, Erik Pong Madsen som begrundelse for at sætte alkolåse i. Alkolåsen

hedder Smart Start og er fra Texas. Ifølge importøren, Jan Winum Povlsen, forhindrer apparatet slet og ret bilen i at starte, hvis chaufførens promille overstiger det tilladte. »Alkolåsen fungerer ligesom politiets alkometre blot med den forskel, at den forhindrer spritkørslen. Betjeningen tager 15 sekunder. Efter et pust i mundstykket analyseres udåndningsluften. Er promillen højere end tilladt, sikrer forbindelsen til bilens elektronik, at motoren ikke starter.«

En af de frivillige chauffører, Ulrik Gudiksen fra Værløse, siger, at alkohollåsene er faldet i god jord, fordi de er nemme og brugervenlige, og fordi de sikrer, at ingen kører spirituspåvirkede.

Gigantsucces fylder 50 år Efter 50 års aktivitet er den stadig uundværlig i den travle transporthverdag. Europallen fejrer 50 års jubilæum. Der er i omegnen af 500 millioner europaller i omløb på verdensplan. Hos transportfirmaet Dachser forklarer områdeleder Thomas Jäger, at man med indførelsen af europallen i 1961 reducerede tidsforbruget ved lastning med mere end 90 procent. Og dermed også omkostningerne. Træpallerne er robuste, pladsbesparende og kan i netværket byttes med hinanden. Som en såkaldt firevejspalle, kan den nemt løftes med en gaffeltruck fra alle sider. Europallen vejer kun 25 kg men kan tage op til 2.000 kg. For langsigtet at sikre kvaliteten, kontrolleres pallerne løbende og må kun produceres og repareres af et autoriseret firma. Alene sidste år, flyttede Dachser 45 millioner paller i det europæiske netværk. I modsætning til envejspaller kan europallen bruges igen og igen. Det reducerer emballageaffald og derved også CO2-udledningen.

Køb og salg af transportvirksomheder I forbindelse med f.eks: • generationsskifte • aktivitetsudvidelse • frasalg af forretningsområde

transportmÆglerne

Vi find køber elleer sælger. r

www.transportmaeglerne.dk • Telefon: 7022 9803

dtl magasinet

Der værnes fortsat om produktionen af de rigtige europaller, der har været en kæmpe gevinst i nu 50 år.

Vigtige DTL-datoer i 2012 • Formandsrådsmøde tirsdag 27. marts 2012 i København • Formands- og næstformandsmøde lørdag 14. april på Hindsgavl • DTL og DTLs arbejdsgiverforenings generalforsamling lørdag 12. maj i Helsingør • Formandsrådsmøde tirsdag 25. september i København • Formands- og næstformandsmøde 27. oktober hos Audi i Fredericia

SEPTEMBER 2011

100 års flyttehistorie De danske flyttefolk har fået sat ord på deres hundrede-årige historie med bogen ”Dansk Møbeltransportforening 1911-2011”. Bogen udsendes til medlemmerne og andre i anledning af 100-års jubilæet, der også er blevet markeret på festlig vis ved foreningens generalforsamling i København 10. september. Generalforsamlingen omtales i næste nummer. Jubilæumsskriftet, som formand Niels Justesen kalder bogen, giver i korte rids indtryk og fotos fra de hundrede år med den fælles forening, der blev stiftet for dels at fremme et godt og kollegialt samarbejde dels for at varetage medlemmernes interesser over for myndighederne. Foreningen blev også sat i verden for at højne standarden af både materiel og mandskab og for at yde garanti for godset under flytning og opbevaring. Hjørnestene den dag i dag. Bogens hovedafsnit er imidlertid de hundrede års historie fortalt af seks flytteforretninger, der har været med det meste af tiden eller i hvert fald et langt stykke ad vejen. De seks ”historiefortællere” er Silkeborg Flytteforretning, Svendborg Møbeltransport og Flytteforretning, ADAMs Transport Co., Øbro Flytteforretning, Møbeltransport Danmark og Windum – Hillerød Flytteforretning. Også de særlige grønlandsflytninger får et særligt kapitel. Forholdet til kunderne har forandret sig siden fx krigens tid, hvor dette gode råd blev markedsført: ”Flytninger af tunge genstande giver tørst, så husk altid at have en øl parat til flyttefolkene og flyttedagen vil gå bedre”. Den går ikke i dag med alkoholpolitik, almindelige betingelser, etiske regler, masser af hjælpemidler og effektivt personale.

VERDENSNYHED! NY DIGITAL FARTSKRIVER FLERE END 1000 HAR SKIFTET - HVORNÅR ER DET DIN TUR? - OP TIL EN TIMES MERE KØRETID PR. DAG - LET MANUEL INDTASTNING - KLAR TIL TRÅDLØS DATAOVERFØRSEL - ENESTE KLAR TIL “1 MINUT” REGLEN - VISER SAMLET KØRETID (DAG/2 UGER)

LÆS MERE PÅ WWW.SE5000.COM Stoneridge Electronics markedsføres af A/S BG Service Center - www.bgdk.com

SEPTEMBER 2011

dtl magasinet

Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost ID NR. 42310

04/12/07 13:14:36

Træk på Jyske Finans – og løb ikke tør for finanser

Maskinel Magasinpost ID NR. 42310

Al henvendelse: Dansk Transport og Logistik Grønningen 17, Postboks 2250 1019 København K Telefon: 2276 7855

Tal med os, når du har brug for køretøjer Vælg Jyske Finans og få en professionel finansieringspartner, der sætter din handlekraft i højsædet. Vi tilbyder finansiering – som lån eller leasing.

DTL Mag 1207 #Final.indd 40

Al henvendelse: Dansk Transport og Logistik Grønningen 17, Postboks 2250 1019 København K Telefon: 2276 7855

Læg også vejen forbi jyskefinans.dk – eller kontakt os på 89 89 40 00 og hør nærmere.

Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost ID NR. 42310

Jyske Finans sætter en ære i hurtige svar og korrekte dokumenter til tiden. Os kan du regne med. Vi har finansieret stort og småt i 50 år – og har forstand på mere end penge.

04/12/07 13:14:36