Visionsoplæg
ØREHALEN
– Blødt forsvar af København
VISIONSOPLÆG ØREHALEN – BLØDT FORSVAR AF KØBENHAVN OPHAVSRETTIGHEDER TIL TEKST OG ILLUSTRATIONER: NATOUR OG SCHØNHERR. FOR-OG BAGSIDEFOTO: RIKKE JUUL GRAM. REDAKTION OG GRAFISK LAYOUT: NATOUR (EVA SARA RASMUSSEN ) OG SCHØNHERR 1. UDGAVE: 1. JULI 2019.
I
ØREHALEN 04 – Blødt forsvar af København
II
BLØDT FORSVAR
III LØSNINGER
IV SAMARBEJDER
10 16 22
GEDDES ELEVEREDE KORT, UDSNIT AF VOLDANLÆG I KBH, 1750'ERNE
I ØREHALEN
– Blødt forsvar af København
6
ØREHALEN
– Blødt forsvar af København AF TEGNESTUERNE NATOUR OG SCHØNHERR
Havet stiger – ingen ved præcis hvor meget eller hvor hurtigt. Men vi ved, at temperaturstigninger medfører større afsmeltning af klodens iskapper og hyppigere storme. En kombination, som vil sætte dele af vores byer under vand, hvis ikke vi handler. Højvands- og stormflodssikring af verdens byer er derfor til diskussion, og af alle forslag hertil er de bedste de, der kan tilbyde andet og mere end etablering af høje mure, som kan beskytte os mod klimaforandringer. Vi vil have ’merværdi’ som det hedder, og derfor handler det om at tænke klogt, og om at bruge det landskab som er, for at skabe den fremtid som skal være – også i vores byer. Med København som eksempel vil vi vise hvordan landskab, naturværdi, kulturarv, og byens behov for vækst og udvikling kan kombineres i et samlet koncept til sikring af både eksisterende og nye værdier langs kysten.
Ingen ved hvordan byudviklingen vil tage sig ud om 50 år – se blot 50 år tilbage i tiden, i erindringen om et København, hvor ikke mange – ærlig talt – drømte om at leve. Nu er byen og dens liv én af verdens største succeshistorier, og problemet er næsten kun, at den mangler plads til alle dem, der vil bo der. Der bygges tæt og højt til havsiden, og nærheden til det blå – søerne, sundet og havnebassinerne, og til det grønne, parkerne og de historiske voldanlæg, der tidligere har dannet et forsvar af København - er for de mest privilegerede. Om sikringen af København skal være betinget af infrastruktur og nye bydele er et spørgsmål, vi mener bør have lov at stå åbent i længere tid. Lad os starte med at lade naturen og landskabet hjælpe os med sikring af den bykultur, som findes i dag – og give os tid til at blive klogere på byens udvikling på sigt.
For hovedstaden er midt i en imponerende vækst, i fare for at miste forankring i sine kulturhistoriske rødder – dén københavnske arkitektur, som gør byen til sin egen. Havne- og boligbyen med den homogene skala, af arkitektur med høj kunstnerisk og håndværksfaglig kvalitet, punktvist understreget af tårne og spir, og omkranset af ringe af tidligere tiders forsvarsværker til beskyttelse mod udefra kommende fjender. Vi vil skabe et nyt forsvarsværk, en ny ring udenpå de historiske, som forsvar mod en ny fjende – et kystlandskab, der giver kysten tilbage til alle københavnere. Et landskab, der fungerer på naturens præmisser, og som bygger videre på byens historie, som havneby opstået på et væld af naturlige og menneskeskabte holme. VISIONSPLAN FOR BLØDT FORSVAR: SCHØNHERR OG NATOUR
7
NYE KORT RASMUS
8
KØBENHAVN
DEN EKSISTERENDE KYST OG ØREHALEN 9
OPFYLDNINGSPROJEKT 10
FRA OPFYLD TIL NATUR 11
TREKRONER, FOTO: LARS SCHMIDT
12
II BLØDT FORSVAR
13
EN NY TIDS FORSVARSVÆRK
KLIMABYDEL
KYSTNATUR
14
BLØDT FORSVAR
Vi vil skabe natur før byen. Vi vil gøre processen til målet. Vi vil skabe strukturer, som anvender naturens egne kræfter til at forme byens landskab. Vi vil insistere på kun at kontrollere det nødvendige, og lade det uforudsigelige være en afgørende sanselig kvalitet i udviklingen af den levende og bæredygtige by. Vi vil gøre det enkelt med fire grundlæggende udviklingsprincipper:
En ny tids forsvarsværk Ørehalen og Østamager skal ses i sammenhæng. Byens østlige kant mod Øresund skal sikre København mod stormfloder fra nord, i form af en ny sikringslinje formet som et landskabeligt højdepunkt, og ikke en mur eller en vold, som klart skiller land fra vand. Sikringslinjen formes som vores tids forsvarsværk mod ekstreme stormfloder – sikret op til kote 5. Et forsvarsværk hvori det samtidigt er muliggjort, i både en nær eller fjern fremtid, at rumme ny infrastruktur med Østlig Ringvej og ny metrolinje. En grøn ringforbindelse gennem byen Sikringslinjen har potentiale til at skabe adgang for gående, cyklende og kørende trafik mellem Københavns gamle bydele, og er formet med henblik på at skabe et sted med både landskabelige og arkitektoniske kvaliteter – en nyfortolkning af de historiske forsvarsværker i København i materialer, detaljer og formgivning. Klimabydel På den tørre side af stormflodssikringen skaber landskabeligt formet regnvandshåndtering et netværk af grønne parkrum. Disse omdannes under ekstreme vejrhændelser midlertidigt til klimakorridorer og blå vandrum. Klimakorridorerne er de livgivende landskabelige rum, som i fremtiden vil kunne give lys og luft for beboerne i eventuelt kommende bydele. Kystnatur På den våde side af stormflodssikringen råder naturen, og giver rum for genskabelsen af de strande og strandenge, som København oprindeligt var omgivet af. Den nye kystnatur vil rumme nogle af de værdier, som vi kender og værdsætter fra de milde østvendte kyster. Den utæmmede kystnatur vil være et nyt levende landskab, helt tæt på byen, hvor mennesket er gæst på naturens præmisser.
15
INFRASTRUKTUR 16
ANLÆG OG FREMTIDIG BEBYGGELSE 17
BEBYGGELSE 18
III NYE LØSNINGER
19
20
DE NYE LØSNINGER
Vi skal finde de rigtige veje til klimasikring af vores eksisterende og nye bydele, og løsningerne skal helst være hurtige, billige og nemme at realisere, for tiden er knap, og nye stormskader kan i et samfundsperspektiv være langt mere kostbare, end udgiften til at anlægge og drive de nye klimasikringsanlæg. Fra affald til natur – Building with Nature I praksis handler højvands- og stormflodssikringen om, at ændre nogle konforme jorddeponeringsceller med spuns omkring til dynamisk formede naturområder. Det er en enkel og relativt billig start på en robust og bæredygtig proces, og en drøm om at naturens processer spiller en hovedrolle i distribueringen af fyldmaterialer, så der fra starten kan skabes grobund for vild og utæmmet natur i hjertet af København.
Forslaget består af en række systemer, der arbejder sammen i en helhed: Nye strandparker langs Øresund, laguner med fugleøer, nye strandenge og en mere eller mindre skjult infrastruktur af klimasikring, Østlig ringvej og metrolinje foran byudviklingen langs Østamager. Systemerne baseres på to nye biologiske koncepter for deponering, som kan skabe en stærk synergi mellem deponering af overskudsjord og udvikling af ny natur i kombination med byudvikling:
Tørvemoser på deponeringsjord Naturlig indkapsling – er et hollandsk koncept brugt i Volgermeerpolder, der kombinerer udvikling af naturlige tørve- og vådområder med indkapsling af mere eller mindre forurenet fyldmateriale og nedbrydning af forurenende stoffer i tørvelaget. Tørvemoser fungerer som naturlige levesteder for mange dyrearter, såsom fugle, padder og krybdyr. Tørv har en høj kapacitet til kontrol og indkapsling af forurening. Konceptet er udviklet for at undgå udskiftning af det plastfolie, der oftest bruges i jorddepoter med forurenet fyldmateriale. Teknikken er et bæredygtigt og effektivt alternativ til traditionel afdækning, og dermed et værdifuldt bidrag til den omkostningseffektive erstatning af deponering. Kunstig isolering af deponeringsanlægget eller installation af et afløbssystem er ikke nødvendigt, hvilket kan reducerede omkostningerne betydeligt. SALTHOLMEN, FOTO: HTTPS://DA.WIKIPEDIA.ORG/WIKI/FIL:SALTHOLMPONDS.JPG
21
MARKER WADDEN, MARKERMEER, HOLLAND 22
FOTO: JOHN GUNDLACH
Vadehav ved Øresund På indersiden af strandparkerne foran klimasikringen etableres et vådområde med fugleøer, bestående af banker af finkornet jord. Målet er at skabe et naturområde, hvor planter, dyr, fugle og fisk føler sig hjemme, og hvor mennesker kan nyde naturen. Konceptet kendes fra hollandske kunstige sø Markermeer i Holland, hvor finkornet sediment fjernes fra bunden af en sø for at opnå en bedre naturtilstand i søen, og kan tjene som et inspirerende eksempel på en anden innovativ tilgang til brug af fyldmaterialerne:
Ved at udforme geometrien af perimeteren af Ørehalens deponeringsceller efter strømforholdene, kan der fra starten skabes mulighed for, efter opfyldningen at fjerne udvalgte sektioner af spunsen, og lade bølger og strøm omfordele og nære udviklingen af ny kystnatur langs Øresund.
23
STADSGRAVEN I KØBENHAVN, FOTO: HANNAH LAUREN
24
IV SAMARBEJDER
25
26
EVA SARA RASMUSSEN
RIKKE JUUL GRAM
INDEHAVER, NATOUR &
PARTNER, KREATIV
LANDSKABSARKITEKT
DIREKTØR MAA MDL,
MAA, MDL
SCHØNHERR
EVA@NATOUR.NU
RJG@SCHONHERR.DK
2857 1840
2019 7606
RASMUS STOUGAARD
JØRGEN BECKER-CHRISTENSEN
ASSOCIERET PARTNER,
LANDSKABSARKITEKT MAA,
ARKITEKT MAA, SCHØNHERR
SCHØNHERR
RAS@SCHONHERR.DK
JBC@SCHONHERR.DK
2510 7845
3033 8089
SAMARBEJDER OM EN FÆLLES HJERTESAG
Ørehalen sætter natur og mennesker i første række. Fascinationen af ny teknologi og ingeniørmæssige løsninger på at inddæmme, bygge sluse, metrolinje og ny Østlig Ringvej, må ikke overdøve målet om at skabe en levende, smuk og mangfoldig kystsikring som – måske? – også kan rumme en bæredygtig udvikling af nye bydele. Kystanlægget skal udvikles i en åben proces, hvor langtidsholdbar arkitektur, der kan klare at skifte anvendelse over tid, byrum med plads til nye relationer mellem mennesker og den umælende natur, får de afgørende stemmer.
Derfor er det afgørende at skabe alliancer mellem ingeniører, biologer, geologer, arkitekter, planlæggere – og frem for alt borgere og politikere på både nationalt og lokalt niveau, for at finde nye løsninger, nye veje. Udviklingen skal styres med kærlig hånd og blik for mulighederne i at udfordre teknikken og lade levende bydele vokse frem ved Øresund, i hjertet af København, på kanten af Danmark. Dette projekt er udviklet i et partnerskab mellem NATOUR Climate Research, Development & Design og Schønherr, 2019.
27