OMkring - Klimatilpasning

sept. 2018

omkring Klimatilpasning

frøer og mennesker kan godt leve sammen

Fremtidens byer

– Interview med fremtidsforsker Anders Bjerre

70.000 m² bolig i Gyngemosen er blevet en succes – også for frøerne

Kokkedal – den blågrønne klimaby 1

Kokkedal klimatilpasning HvidkildeomrĂĽdet Foto: Carsten Ingemann

Af Holger Dahl

vand og byliv Monsterregn og oversvømmelser har tvunget os til at opfinde nye måder at lave byrum på – den moderne by er både blå og grøn

K

limasikring er efterhånden ikke længere et nyt ord i arkitekters og byg herrers ordforråd. Det er efterhånden kun de allerfærreste og allermest stædige, der mener, at klimaet ikke er under forandring – hvad end årsagen så er. Kraftigere regnskyl, hyppigere oversvømmelser og ændrede vejrmønstre er efterhånden blevet den nok så berømte ‘nye normal’. I alle danske byer tænkes vand nu ind som et vilkår i byrummene. En vilkår, der ikke kan ændres og dermed en udfordring, der skal håndteres – på linje med trafik, inventar og tilgængelighed.

Klimaet er blevet en vigtig formgiver af by og landskab.

I begyndelsen af dette årti, da hele klimadagsordenen var ny, blev byrumsopgaverne, der involverede regnvandshåndtering, ofte set som almindelige projekter med noget teknik ovenpå. Byrummene blev tænkt, som de altid var blevet tænkt – men fik tilføjet bassiner eller kanaler, der kunne rumme regnvandet. Sådan er det heldigvis ikke mere – nu tænkes vandet ind i projekterne fra starten og bliver en nødvendig forudsætning. På samme måde som tilgængelighed, trafikorganisering og alle de mange andre hensyn, vi altid må indarbejde i vores projekter. Som arkitekter sætter vi nærmest pris på den slags nye bindinger – fordi de ofte fører ny kreativitet og nye muligheder med sig.

'Vandets vej er borgerens vej' var det definerende mantra for vores store klimasikringsprojekt i Kokkedal. Dette mantra kan uden videre bredes ud til alle de byrum, der skabes i dag.

Vand er en forudsætning – men ikke længere et problem.

Schønherr har i de senere år gennemført en række klimasikringsprojekter over hele Danmark: Havnefronter, hospitaler og boligkvarterer er blevet udstyret med nye offentlige rum, der både beskytter mod oversvømmelser og skaber byliv. I dette magasin præsenterer vi nogle af de mange løsninger.

Vi håber, du vil finde fornøjelse – og måske lidt inspiration i vores artikler.

God læselyst.

omkring • september 2018

3

6

18

22

28

32

Vand og byliv Monsterregn tvinger os til at opfinde nye måder at lave byrum

Klimasikring Kokkedal

3 6

– fra bly til guld

Frøer og mennekser kan godt leve sammen 70.000 m² bolig i Gyngemosen er blevet en succes – også for frøerne

Nørresundby Havnefront – når klimasikring skaber byvækst

Fremtidens grønne og klimaprogrammerede byer

18 22 28

– interview med Anders Bjerre, Instituttet for Fremtidsforskning

Pladsen der holder på vandet Det Gyldne bibliotek i Københavns Nordvestkvarter

32

indhold

38

42

46

38

Det grønne strøg i Københavns centrum

42

Struer By + Havn

Taghaven på Rigsarkivet

En si for regnvand og en prop for stormflod

46

Sankt Annæ Plads

50

Klimasikring i det åbne land

54

Klimasikring der skaber nytænkning

En investering i klimasikring og et smukkere historisk byrum Supersygehusenes enorme regnvandssøer er et tilskud til landskabet

Nyeprojekter på vej hos Schønherr

60

Debatindlæg: Kystsikring kan skæmme vores natur – hvor findes en vejledning til "Smukke Kyster"?

50

54

»

Af Holger Dahl

Kokkedal den blågrønne klimaby For Kokkedal i Nordsjælland blev den 2. juli 2011 en afgørende dato. Hele området, der tæller både parcelhuskvarterer, almennyttige boliger, en skole, et indkøbscenter og et ældrecenter var vant til oversvømmelser – men aldrig havde det været så slemt som den julidag

6

omkring • september 2018

omkring • september 2018

7

”

”Som en slags moderne alkymi, ligesom man i gamle dage forsøgte at skabe bly om til guld, blev ambitionen for Kokkedal at skabe regnvand om til byliv. Og det er jo faktisk lykkedes!”

8

omkring • september 2018

– Anne Skovbro, tidligere Filantropidirektør for Realdania

9 Foto: Carsten omkring • september 2018 Ingemann

”

”Overordnet kan hele Kokkedal nu uden problemer håndtere en såkaldt 20-års hændelse og alt i alt vurderes området at være beskyttet mod o ­ versvømmelser i hvert fald indtil 2060”

S

kaderne efter monsteregnen blev udbedret, men det stod klart for både kommunen og forsyningsselskabet, at noget drastisk måtte gøres.

Samtidig var det enkendt sag, at de almennyttige bebyggelser havde en række problemer med utilpassede unge, der gjorde hele området utrygt. Kvinderne i bebyggelserne benyttede slet ikke de offentlige arealer, og områdets børn talte åbent om ‘krigs- og fredszoner’.

Beboersammensætningen er meget sammensat med en stor gruppe indvandrere (over 30 forskellige nationaliteter) med en svag tilknytning til Danmark og begrænsede sprogkundskaber – et udsat boligområde med andre ord.

10 omkring • september 2018

Den Marokkanske Have Ved den marokkanske have – er halvdelen af arealet gravet ud og et helt særligt opholdsareal er blevet etableret. Centralt i den forsænkede have er en klinkebelagt fordybning, hvor der vil stå vand selv ved små regnhændelser. Langs kanten i haven er indbygget bænke med træsæder og der er plantet duftende urter som: lavendel, citronmelisse og marokkansk mynte. Fire valnøddetræer, giver en let skygge på solrige dage. Haverummet er omkranset af en bøgehæk, og desuden forsynet med græs og bærbuske: stikkelsbær, ribs og solbær.

Alle gode kræfter Heldigvis valgte myndighederne i Kokkedal at flyve op i den mentale helikopter og tage et kig på problemerne derfra. Det blev klart, at hvis alle gode kræfter gik sammen og udviklede en sammenhængende løsning, der både kunne håndtere vand og tryghedsrenovere byrum, så ville Kokkedal ikke alene blive et foregangsprojekt for fremtidens klimaløsninger. Hele bydelen ville med et stort spring kunne udvikle sig i en markant mere positiv retning langt hurtigere og langt mere virkningsfuldt, end det ville være muligt med de traditionelle processer. De mange gode kræfter der gik sammen om denne helhedsorienterede løsning inkluderede både Fredensborg Kommune, Fredensborg Forsyning, boligforeningerne, Lokale- og Anlægsfonden og Realdania – og man må sige, at planen har vist sig at være lykkedes.

Samarbejde og dialog Afgørende for at dette meget sammensatte og reelt innovative projekt kunne lykkes – til tiden og til det godkendte budget – skyldes i høj grad den ­atmosfære

Foto: Leif Tuxen for Realdania

af dialog og samarbejde, der blev etableret tidligt i projektet. De mange møder mellem alle partshavere skabte igennem processen en dedikeret kerne af beboere, der virkelig brændte for projektet. Denne grupppe kunne stå for den uundværlige brobygning mellem alle de gode hensigter og de borgere, der i første omgang mest bemærkede en masse anlægsarbejde – med de gener, den slags nu medfører. Samarbejdsformerne blev gennem hele projektperioden fulgt af et forskerteam fra Københavns Universitet – og følges stadig.

Klimasikring og bokvalitet Schønherr vandt den udskrevne konkurrence og har igennem fire år udviklet og projekteret de løsninger, der i dag synligt og mærkbart har forandret Kokkedal til et roligere og mere sikkert sted – med hverken utryghed eller oversvømmelser. Kokkedalprojektet, der endte med at bestå af 38 delprojekter, er i dag et internationalt citeret katalog over gode og innovative løsninger på klimaudfordringen – og et foregangseksempel på den form for helhedstænkning, der gør Dansk arkitektur og planlægning efterspurgt over hele verden.

Det blev tidligt besluttet at knytte tre forskningsprojekter til indsatsen – med det mål at dokumentere processen og at rapportere løsninger og forandringer på en klar og retvisende måde. Rapporterne, der beskæftiger sig med samarbejdsformer, vandteknik og sociale forbedringer, er blevet færdige i løbet af sensommeren 2018 og resultaterne fortæller tydeligt om et projekt, der er lykkedes på alle måder.

De vandtekniske løsninger – en fremtidssikring Vandteknisk arbejder projektet med både forsinkelse og opstuvning på overfladen og en fortsat brug af det eksisterende, men før så

omkring • september 2018 11

Bølgepladsen og Skolepladsen Arealet mellem Egedalshallen og Holmegårdsvej er omdannet til et aktivt område med en bred vifte af muligheder for leg og aktiviteter som: rulleskøjteløb, løbehjul, bmx, skate, boldspil, klatring med mere. Et sammenhængende, og bølgende landskab dækker hele pladsens udstrækning. Det bølgende landskab består af to zoner: et asfaltareal, og et græsareal, som danner en sammenhængende flade. De cirkulære lavninger håndterer, forsinker og leder vandet fra nord mod syd, sammen med den sammenhængende lavning, der fungerer som et ’å-delta’ gennem området.

I overgangen mellem Holmegårdsvej, Skolepladsen og Bølgepladsen har vi skabt en markant grøn bakke, der vil være et omdrejningspunkt centralt i bymidten. Syd for denne bakke ligger en række lavninger på pladsen, der alle kan tilbageholde vand. Samlet er det et aktivt landskab, der giver rum og plads til leg. En cirkelform med en multibane er nedsænket og tilbageholder vand ved ekstreme regnsituationer. Multibanen er i asfalt med siddekanter der kan fungere som tilskuerpladser i cirklens omkreds.

” Bølgepladsen, Ådalen og den Hvide plads vurderes meget positivt. På bølgepladsen er der nu 220% mere ophold end før” – Urban Architects foreløbig forskningsresultat, Aalborg Universitet

12 omkring • september 2018

Fotos: Carsten Ingemann

underdimensionerede kloaknet. Den regn, der falder på tage og veje ledes gennem kanaler og filtreringsbassiner til Usserød Å, hvor vandet føres videre mod Øresund. Samtidig er profilen for Usserød Å blevet ændret, så den kan opstuve og transportere mere vand. Kloakkerne fører stadig en del af regnvandet, men overordnet kan hele Kokkedal nu uden problemer håndtere en såkaldt 20-års hændelse og alt i alt vurderes området at være beskyttet mod oversvømmelser i hvert fald indtil 2060.

Københavns Universitet har ved forskerne Marina Bergen og Ole Fryd undersøgt de mange vandtekniske løsninger og konkluderer, at den store, helhedsorienterede idérigdom er en afgørende styrke ved projektet. Som det hedder i rapporten viser Klimatilpasning ­Kokkedal:

siner bymiljøet sammenlignet med etableringen af underjordiske regnvandsbassiner.”

Og senere uddybes det at projektet rummer: …”en lang række detaljer, som afspejler en inspirerende idérigdom og et engagement i opgaven, og som samtidig viser det innovationspotentiale og det innovationsrum, der opstår når arkitekter og ingeniører arbejder tæt sammen og når byliv, arkitektur, teknik og klimatilpasning tænkes sammen som en helhed.”

…”et inspirerende katalog over de potentielle merværdier, der kan aktiveres ved at forsinke vandet i åbne og offentligt tilgængelige bas-

omkring • september 2018 13

Naturhængslet Foto: Leif Tuxen for Realdania Naturhængslet udgøres af en zig-zag formet trætrappe ned gennem området mellem Hovedstien og Usserød Å. Området er blevet åbnet ved at en del af krattet på skråningen er blevet fjerne, så de store, flotte træer kommer til deres ret. Omtrent midtvejs på skråningen er placeret en ”udspyer”, hvor regnvand fra Hovestien og Isflagehaven danner et lille vandfald og ved skybrud fylder en lavning med vand.

BYGHERRE/ORDRERGIVER: Fredensborg Kommune, Realdania, Lokale- og Anlægsfonden, AB Hørsholm Kokkedal, Boligforeningen 3B og Fredensborg Forsyning INGENIØR: Rambøll Priser: Klimasikringsprojektet i Kokkedal modtog i 2017 Realdanias og DANVAS klimapris og er i 2018 shortlistet til den internationale WAF award STATUS: realiseret 2012-2017 Område: Ådalen, bymidten samt Egedalsvænge, Byengen, Nordengen, Skovengen og Engen UDEAREAL M²: 69 ha SAMLET ANLÆGSSUM: 80 mio. DKK

14 omkring • september 2018

Motionsruter Foto: Carsten Ingemann Motionsruterne er etableret som i alt fire ruter. Disse fire ruter går på kryds og tværs af det centrale kokkedal.Den længste rute er 4,5 km lang og udlagt, så den omkranser de øvrige ruter. Derudover er markeret tre delruter på hver to km. De fire ruter mødes i et knudepunkt mellem Den Hvide Plads og Isflagehaven, hvor der er en tavle, der informerer om motionsruterne. Man kan således selv sammensætte sin rute, hvad enten man har mest lyst til at løbe i Ådalen, gennem Egedalsvænge og Bygrønningen, eller over Holmegårds Plads, Kokkedal Skole og Bølgepladsen.

De enkelte ruter er markeret med malede, robuste stålstokke, så hver af de fire ruter har sin egen farve. Stokkene er opstillet med variabel afstand alt efter oversigtsforholdene, men dog så tæt at det er nemt at følge ruten.

Den Sociale indsats – mennesker er tilbage i bybilledet Overordnet forblev Schønherrs motto for konkurrenceforslaget ‘gør vandets vej til borgernes vej’ en ledetråd for hele projektet. Overalt, hvor der er lavet kanaler, opstuvningsbassiner og andre tiltag, er rummene blevet bearbejdet: Træer og buske er blevet fjernet, mørke, lukkede kroge er blevet både opløst og oplyst og rekreative muligheder er blevet indarbejdet i løsningerne, så de nyetablerede pladser og byrum både transporterer vand og tilbyder muligheder for leg, læring og ophold.

Når man på den måde får vendt vrangen ud på de mørke og golde bagsider, inviterer uderummene igen til ophold – og når vi møder andre i indbydende rum, ser vi på hinanden med tillid i stedet for frygt – på den måde har effekterne af den sociale indsats vist sig næsten øjeblikkeligt.

Det er Urban Architects fra Aalborg Universitet, der har stået for analysen af den sociale indsats, og også deres konklusion er klar: Baseret på målinger og interviews kan forskerne dokumentere, at: •d er er kommet 20% flere gående i centrum af Kokkedal – også flere cyklister

• Kvinderne er vendt tilbage til de offentlige rum. Omkring shoppingcentret var der før ingen kvinder der opholdt sig – i dag er ca. en tredjedel af brugerne af byrummet kvinder • Bølgepladsen, Ådalen og den Hvide plads vurderes meget positivt. På bølgepladsen er der nu 220% mere ophold end før • Tidligere problemer med at udleje visse lejligheder (tæt på de problematiske områder) nu fuldstændig er forsvundet • Det samme er banderne og den åbenlyse kriminalitet og hærværk • Den utrygge ‘sorte firkant’ er i projektet blevet omdannet til ‘Den Hvide Plads’ som i dag er et af områdets populæreste uderum

omkring • september 2018 15

16 omkring Foto: Carsten Ingemann • september 2018

”Ledetråden for projektet er, at vi gør vandets vej til borgernes vej. Vi kobler vandet på menneskets bevægelse, der hvor folk færdes og opholder sig, og bruger det til at knytte de forskellige funktioner i bydelen sammen. På den måde skabes bedre opholdsmuligheder for alle borgergrupper” – Projektleder ved Schønherr, Ulrik Kuggas

omkring • september 2018 17

Af Holger Dahl

frøer og mennesker KAN godt leve sammen Gladsaxe Kommune nord for København er en af forstædernes store boligkommuner. Den dækker et areal på 2.500 ha. og har omkring 66.500 indbyggere – mange i store boligforeninger. Gladsaxe er en af velfærdsstatens succeshistorier – med en lang tradition for borgerinvolvering og høj kommunal service, så derfor er det måske ikke tilfældigt, at historien om klimatilpasningen i Gladsaxe Kommune er en solskinshistorie – for både mennesker og frøer

A

rbejdet med en sammenhængende klimatilpasningsplan for Gladsaxe Kommune startede ret tidligt efter det berømte monsterregnskyl den 2. juli 2011. På det tidspunkt var kommunens forsyningsafdeling klar til at præsentere en ny spildevandsplan, men den voldsomme regn fik også en stor betydning for dén. Da Gladsaxes politikere pludselig kunne se veje og kældre under vand, syntes de ikke, at planen var ambitiøs nok.

I Byrådet blev man hurtigt enig om at starte arbejdet med en meget mere omfattende – og sammenhængende – klimatilpasningsplan. En plan der kunne sammentænke spildevandsløsninger, vejvand, skybrudssikring, forsyning og udvikling af rekreative kvaliteter i de mange udfordrede bydele. Arbejdet gik i gang i starten af 2012, og i marts 2014 blev planen endeligt vedtaget af byrådet.

Både i arbejdet og i udførelsen af de projekter, der foreløbig er blevet lavet, har kommunen

18 omkring • september 2018

nydt godt af et meget visionært og tværfagligt tænkende samarbejde med forsyningsselskabet Nordvand, der er fælles forsyningsselskab for både Gladsaxe og Gentofte Kommuner.

Hvad kan et forsyningsselskab?

Nordvand, der blev dannet i december 2008 i et samarbejde mellem de to kommuner, har i løbet af de sidste par år været interesseret i at udvide det traditionelle mulighedsrum for forsyningsselskaber. Normalt arbejder vandforsyningen med rør – og løsninger findes der, hvor man kan grave rør ned. Anderledes forholdt det sig med det nye selskab – og det var stærkt medvirkende til at få tværfagligheden og åbenheden bragt ind som afgørende elementer i Gladsaxe Kommunes projekter.

OMkring har talt med Kathrine Stefansen, der er Teamleder i kommunens vand- og klimateam, souschef for forsyningen, og arbejder dagligt med at implementere klimatilpasningsplanen både internt i forvaltningen og eksternt blandt kommunens borgere.

“Det spændende ved vores arbejde” fortæller hun “er det faktum, at det er pionerarbejde, vi udfører”. Der ER jo stadig ikke særlig mange erfaringer indenfor dette område. Nordvand er for alvor begyndt at arbejde med vejvandsseparering fra 2011, men for eksempel er vores erfaringer omkring, hvordan salt fra vejene påvirker grundvandet, når vejvandet ikke ledes til kloak ikke ret store. På samme måde kan der være udfordringer med de tekniske løsninger

Vandledningsstien i Gladssaxe Foto: Gladsaxe Kommune

og hele kombinationen af rekreative vandarealer og afledt vejvand. Men med samarbejde mellem de mange politiske og faglige niveauer finder vi altid en vej til løsningen – om man så må sige”.

Det er ildsjælene der flytter vandet I det hele taget er moderne klimatilpasning blevet et område, hvor ildsjælene viser sig. Mange af projekterne bliver startet og båret igennem af en engageret person, der kan se muligheder indenfor et bestemt område.

“F.eks. ved Gladsaxe Idrætscenter”, siger Kathrine Stefansen. - “Her var udgangspunktet, at Nordvand skulle have løst et problem med oversvømmelser i et større område, som idrætscentret ligger i. Nordvand var derfor på udkig efter alle muligheder, som kunne bidrage til at mindske mængden af spildevand i ledningsnettet. De indgik derfor et samarbejde med den lokale idrætschef, der kunne se nogle muligheder i at skabe nye aktivitetsmuligheder ved at bruge regnvandet aktivt. Projektet omdanner et traditionelt idrætsanlæg med boldbaner og haller til et kuperet landskab med kanaler og vanddamme langs banernes sidelinjer. De nye opholdsmuligheder tiltaler en anden gruppe mennesker end det traditionelle idrætscenter, og på den måde får vi også skabt noget brugervariation – samtidig med at vi kobler et 20 ha stort område af kloaknettet, og på den måde sikrer de lokale boligområder bedre kapacitet i det eksisterende kloaknet.”

de mange boligforeninger, der udgør ­Gladsaxe Kommune. “Vi er heldige at have så mange store boligforeninger i kommunen” fortæller Kathrine Stefansen, og uddyber, “I Gladsaxe tilbyder vi at tilbagebetale en del af tilslutningsbidraget, hvis grundejeren selv håndterer sit overfladevand, og for en stor boligforening kan det jo blive til rigtig mange penge, sådan at de faktisk kan få lavet nogle store og virkelig gode projekter. Det kræver god inddragelse af beboerne, som bare er ét aspekt i hele borgerinddragelsen”.

Borgerinddragelsen er en væsentlig del af arbejdet med klimatilpasningen. “Der er meget proces”, fortæller Kathrine Stefansen.

- “Det tager tid, men det giver et bedre grundlag for projekterne, og vi ved jo, at vi får bedre projekter, når beboerne føler et aktivt medejerskab”.

Samtidig med at sikre bydelene mod fremtidens skybrud er det målet, at de mange projekter også skal forbedre de rekreative kvaliteter i byrummene og i

omkring • september 2018 19

Gyngemosen 20 omkring • september 2018

”

”Dermed bliver historien om den spidssnudede frø i Gyngemosen også en historie om, hvordan udfordringer og særlige hensyn kan ende med at være præcis de designbindinger, der skaber de bedste resultater”

70.000 m2 boliger med frøen i centrum Et af de allerførste klimaprojekter, der blev lavet i Gladsaxe Kommune, var ikke udløst af problemer med regnvand, men af en meget lille, men sjælden frø. Da DR flyttede fra Søborg og til Ørestaden, blev den gamle TV by solgt til bolig- og erhvervsformål. Et storstilet projekt med ca. 70.000 m² boliger blev planlagt, men da området skulle forberedes til byggeri, opdagede kommunens naturmedarbejdere, at der var grund til at gå mere forsigtigt frem end planlagt: Det viste sig, at Gyngemosen husede hele to kolonier af både den fredede spidssnudede frø og af den mere almindelige butsnudede ditto. Derfor måtte landskabsprojektet omarbejdes i en decideret grøn/blå retning for at finde en måde at bygge på, der kunne sikre livskvalitet både for mennesker og dyr.

Den landskabelige løsning, designet af Schønherr, blev en serie laguner, der skaber fred for frøerne og rekreative kvaliteter for de tobenede beboere. Projektet blev suppleret med en bearbejdning af 180.000 m² udeareal, hvor et vandbassin snor sig om byggeriet, som før var arbejdsplads for DRs medarbejdere. En bred Rambla med tre rækker træer udgør hovedgaden i den indre naturkerne. Rundt om ramblaen vokser spredte store træer og levende hegn af hvidblomstrende buske. Langt græs og urter fylder stedet ud med grønt.

Vandbassinet har en blød ‘naturlig’ søbred mod boligernes sydøstlige side og en skarp kajkant på den modsatte side.

Naturen kan bevares Gladsaxe kommune følger udviklingen af frøbestanden nøje. Kommunen har udviklet en plejeplan, der tager højde for frøernes velbefindende – og laver desuden jævnlige tællinger af bestanden. Disse tællinger viser, at frøbestanden

har nydt godt af den nye formgivning. Under byggeprocessen faldt antallet af ynglende frøer til kun 14 i 2010. Dette tal er nu 93 – hvilket er 98% af det antal, der blev konstateret ved den første tælling i 2005.

Bestanden af butsnudet frø er forholdsvis stor, og har næsten samme størrelse som før boligbyggeriet og den forekommer ikke truet.

Desuden konstaterer Gladsaxe Kommunes Miljøafdeling, at arten ‘Lille vandsalamander’ i dag også yngler i alle vandområderne, og at den er blevet mere almindelig siden byggeriet stod færdigt i 2009.

Dermed bliver historien om den spidssnudede frø i Gyngemosen også en historie om, hvordan udfordringer og særlige hensyn kan ende med at være præcis de designbindinger, der skaber de bedste resultater.

Måske en vigtig lære at erindre i diskussionerne om et eventuelt byggeri på Amager Fælled.

omkring • september 2018 21

Af Holger Dahl

nørresundby havnefront

– Når klimasikring skaber byvækst

Mellem Broerne hedder det nye rekreative område i Nørresundby nu: En promenade, en byplads, adgang til vandet. Bylivet blomstrer og oversvømmelser er ikke længere en risiko Foto: Carsten Ingemann 22 omkring • september 2018

Oversvømmelser er fortid nordenfjords. En ny havnepromenade, formet af Nørresundbys materiale: beton, sikrer nu mod oversvømmelser og har samtidig skabt en opblomstring af byliv - og øget værdi i både overført og bogstavelig betydning

A

alborg og Nørresundby på hver sin side af Limfjorden er for længst vokset sammen til en by – Danmarks fjerdestørste. Byen var før i tiden domineret af tung industri med cementfabrikken, spritfabrikkerne og skibsværftet som de største arbejdspladser, men i takt med samfundets udvikling er også ­Aalborg blevet en vidensby, som det hedder.

I dag har Aalborg og Nørresundby både musikhus, kulturkraftværk, universitet og et levende iværksættermiljø, der gør de sammensmeltede byer på Limfjorden til et Nordjysk kraftcenter for udvikling og byforandringer af den slags, der viser, hvordan 1 + 1 kan blive til meget mere end to.

Et eksempel på et så mærkeligt regnestykke er udviklingen på Nørresundby Havnefront, hvor en Schønherr-designet højvandssikring med ét er blevet en bylivskatalysator, der revitaliserer hele strækningen mellem de to broer i Nørresundby på fjordens nordlige kyst.

Området har tidligere haft store problemer med oversvømmelser, der har anrettet store skader på bygningerne her – og som trods den fine beliggenhed gjorde området mellem broerne til et mindre attraktivt sted at bo.

Nørresundbys betonsjæl Beton er Aalborgs materiale. Aalborg Portland er et begreb i Danmark, og den store cementfabrik i Nørresundby har leveret byggemateriale til uendelige mængder af danske byggerier, siden den blev grundlagt i 1889.

Det var derfor naturligt at lade cementen spille hovedrollen i udformningen af den nye havnepromenade, der både skaber byliv og sikrer kysten mod fremtidige oversvømmelser.

Promenaden er defineret af en markant, bred mur, der kan bruges til at hvile sig ved, til at sidde på og til at ligge på – samtidig med at den skærmer havnefrontens boligbebyggel-

omkring • september 2018 23

”

”Havneområdet tilbyder masser af frisk luft og gåture. Og det er også mest det, vi bruger ­området til. Vi nyder, at der er mange forskellige aktiviteter her – børn der leger og tumler op og ned af græshøjen, og nogle der cykler. Og fra plejehjemmet bliver de kørt en tur herned. Der er mange, mange aktiviteter” – Bente Knudsen, beboer i Nørresundby

24 omkring • september 2018

Foto: Carsten Ingemann

ser. Den hvide beton hører naturligt til her og fungerer samtidig som et farvemæssigt ekko af bølgetoppe, skyer og måger – alt det der hører havet til med andre ord.

Beskyttelse mod – og adgang til – vandet Betonen er som sagt projektets praktiske, konstruktive og arkitektoniske rygrad. På samme tid har beton den fordel, at det kan formes frit og antage både beskyttende og afvisende former. Den høje og brede kant, der samler alle projektets programmer er, som beskrevet, den nye havnefronts signatur: Den er siddemøbel, den er samlende struktur, den er vandbarriere og samtidig er den umiddelbart forståelig som væg, beskyttelse – og menneskelig skala.

Samtidig giver ramper i murens ‘sluseåbninger’ nem adgang – også for bevægelseshæmmede – helt ned til fjorden og de træbroer, der er etableret her. Den nye promenade, der opstår bag betonvæggen binder bebyggelserne mellem broerne sammen, hæfter øst med vest, landskab med ’havneskab’, kystlinje med kajkant, natur med kultur,

offentligt med privat. Den giver området en fælles identitet og samler stedet på langs i ét stort greb.

Promenadens udformning understreger kystlinjens langsgående retning. Den folder sig som en sammenhængende flade omkring brystningen og udgør dermed den nødvendige højvandssikring.

Tværgående forbindelser fra byen mod vandet består af grupper af let-løvede rønnetræer, der visuelt vandrer fra byen og ned mod vandet, hvor de medvirker til at skabe en serie af mindre rum på tværs af promenaden.

For at fastholde betonen som det altoverskyggende materiale er opmærksomhedsfelterne for svagtseende udført som store braille udgaver af Torben Schønherrs ‘ordsky’ om netop materialet beton.

omkring • september 2018 25

Foto: Carsten Ingemann

26 omkring • september 2018

Torben Schønherrs betondigt er genskabt i kraftigt markeret braille (blindeskrift) som ledelinjer og opmærksomhedsfelter for svagtseende

Havneparken er en skulptur Projektet rummer desuden en ny havneplads med et møbel, der består af en serie ovale former, der som ringe i vandet formidler overgang mellem havn og promenade, mellem gammelt og nyt. Med træbeklædte opholdsplateauer inviterer formen til uformelle ophold af både siddende, liggende og legende karakter. Både den skålformede græsmidte, og de omkransende trappeflader kan indtages som tilskuerpladser ved forskellige events på havnen men fungerer også som skulpturelle elementer, der har stærk æstetisk værdi – også når pladsen ikke bruges aktivt.

Kontant værdiskabelse Den nye havnefront i Nørresundby, der spænder mellem de to broer over limfjorden er efter få år blevet populær blandt byens brugere og borgere. Her er liv fra morgen til aften og selv ejendomsmæglerne smiler. Lejlighederne i byggeriet langs havnefronten har altid hørt til i den kostbare ende, men de er

steget mere end markedet på grund af den smukke promenade, der nu både beskytter mod oversvømmelser og skaber byliv.

Ud over de glade brugere er også boligejerne langs Havnefronten glade. Den lokale ejendomsmægler Peter Sørensen skønner, at lejlighederne på havnefronten er steget med 10 til 15% mere end markedet – og at denne stigning i høj grad kan tilskrives den nye havnefront. Så på den måde bliver havnefronten mellem broerne i Nørresundby endnu et eksempel på, hvordan klimasikring, byliv og boligkvalitet kan udvikles i ét og samme projekt – til gavn for by og borgere.

Bygherre/ordregiver: Aalborg Kommune Ingeniør: Rambøll Landskabsarkitekt: Schønherr Areal: Nørresundby havnefront er ca. 700 meter lang. Fra landsiden er der 62 cm op til kanten, som er 65 cm og er en lang, bred bænk Status: Realiseret 2008-2015 anlægssum landskab: 30 mio. DKK

omkring • september 2018 27

Af Magnus Dirksen og Holger Dahl

fremtidens grønne – og klimaprogrammerede byer I København ligger rester af middelalderens volde ved Christianshavn, omkring Kastellet på Østerbro, i Botanisk Have, Ørstedsparken og selv søen i Tivoli. Forsvarsværket er tegn på en fortid, hvor det var almindeligt for borgerne at være i gåafstand af naturen

B

Foto: IFF

”Byer med dårligt klima har svært ved at tiltrække den bedste arbejdskraft, selv når verdens bedste jobs ligger i den” – Fremtidsforsker Anders Bjerre fra Instituttet for Fremtidsforskning

28 omkring • september 2018

yens vokseværk efterlader enkelte grønne steder rundt om i byen. Og polerede parker står tilbage bag høje hegn og lukketider. Langs gader i byen står enkelte træer hist og pist og er dog bedre end forlorne – eller slet ingen. Natur er i dag en mangelvare. Og København er langt fra det værste eksempel at fremhæve. Det er et generelt problem i alverdens storbyer. Og det har sine konsekvenser. Det begrænser udviklingen. Væksten i verden er hovedsageligt styret af parametrene teknologi og økonomi, men uden organiske byrum er forudsætningen for en bys fremtid ikke god. Derfor skal byerne bogstavelig talt gødes og beplantes. Det er afgørende for at tiltrække de bedste kræfter, fortæller seniorforsker Anders Bjerre fra Instituttet for Fremtidsforskning over en kop sort kaffe på kajen ved københavnske Kalvebod Brygge. Anders er det, man kalder fremtidsforsker. Han har de seneste 30 år arbejdet med samfundsudviklingen og blandt andet med fremtidens byer og uddannelser. Han ved efterhånden, at man kan studere de mange tendenser og pile, der peger fremad, og samtidig filtrere nogle af døgnfluerne fra undervejs. Fra vores plads ved kanalen kan vi se over på modsatte side, hvor Havnebadet Islands Brygge ligger.

”Dét er et klassisk eksempel på, hvad drivkraft for en by er”, siger Anders Bjerre, mens han peger derover og uddyber, ”Den bedste arbejdskraft tiltrækkes af sådan et sted. Og folk er villige til at flytte efter et godt miljø. En by med verdens bedste job er langt fra nok til at lokke folk til. Tværtimod flygter man fra steder med dårligt miljø. Penge er selvfølgelig en stor motivationsfaktor, der skal bare flere på

Klimasikring af Sankt Annæ Plads – Schønherr bordet end nogensinde før. Folk vil ikke leve et naturforladt sted. I hvert fald skal beløbet være utrolig højt”. For Anders Bjerre er logikken simpel: ”Du er verdens mest eftertragtede økonom. Og du skal vælge et job i enten København, Aarhus eller forurenede Beijing og Shanghai, hvor lønnen til gengæld er højere. Hvad vælger du?” ”Dansk”, svarer han på sit eget spørgsmål og understreger, ”At hvis lønnen ikke er meget højere i Kina, vil mange vælge at bo i Danmark.

For samfundets ressourcestærkeste individer er der andre drivkræfter end løn alene. Og de søger konsekvent væk fra steder med dårlig klima”. Den tilbøjelighed ser Anders Bjerre tydeligt i byens boligområder, hvor naturen er tæt på hoveddøren. ”Her er de gennemsnitlige indtægter højere end andre steder, fordi det er livgivende at leve her. Det er attraktivt. Og dermed dyrere. Selvfølgelig er gode børnehaver og skoler for ens børn i høj kurs, men dem er der efterhånden mange af. I stedet søger vi mod byens natur”. Hvorfor så ikke flytte ud på landet – mange dele af landet er smukkere og mere naturfyldte end byerne nok nogensinde bliver? ”Det frister os at flytte på landet, men kun for et kort tidsrum. For vigtigheden af at være i byen, tæt på job, byliv, muligheder og lufthavn spiller en større rolle for et stigende antal mennesker”, svarer han. I Københavns bymidte bor børnefamilier på flere adresser end før. Det skaber et helt andet liv i brokvarterene. Det stiller krav til gårdmiljøet, som vokser, når børnene ikke har andre steder at løbe hen. Familieatmosfæren skaber en anden ro i byen – med en anden slags borgere. ”Gode byrum er trækplasteret for at lokke den bedste arbejdskraft til. De kan sikre et stabilt grundlag for fremtiden og er en af løsningerne til at komme ud af krisetider”.

At klimaudfordringen kan være med til at skubbe vores byer i en grønnere retning betragter Anders Bjerre som en positiv udvikling.

“Naturen er ikke bare skøn, som malerne maler, og digterne digter. Naturen er faktisk noget, som betyder meget for os. Selvfølgelig hjælper en grøn stue-

plante ikke på en arbejdsplads med et dårligt miljø, men vi får det bedre og er mere produktive, hvis vi trives. ”Man kender det fra at sidde i rum med ét vindue ud til en grå betonvæg. Det putter os hen i en tidslomme, vi hurtigst muligt vil ud fra. Et træ udenfor vinduet kan derimod være med til at gøre både tid og sted mere overskueligt.

Vi kan ikke leve i naturen, som Mowgli gør i Rudyard Kiplings Junglebogen, men vi kan inddrage organiske elementer i vores omgivelser”, beskriver Anders Bjerre. ”Det er blevet almindeligt at inddrage de mange naturgivne kvaliteter i nye byggeprojekter. Det ser man bl.a. ved de nye superhospitaler og deres hospitalshavers funktionalitet. Det viser sig, at en hel del patienter får det bedre af at kunne fornemme naturen. Sygepersonalet aflastes af, at de syge får det bedre, og et godt personale servicerer patienterne bedre – og en god cyklus er skabt. Alene sygdom er en stor faktor i produktiviteten. Det drejer sig ikke kun om, hvordan du bliver behandlet af kollegerne og chefen. Også omgivelserne er et vigtigt aspekt af vores velbefindende og nedsættelse af sygdom. Det kan betyde, at vi f.eks. yder én procent ringere, hvis vi har det to procent dårligere. Når vi omgiver os med natur, får vi det bare bedre. Det er svært at sætte fingeren på, hvad det præcis er. Det organiske drager noget frem i os”, siger Anders Bjerre og uddyber med en parallel til Italien: ”Pladsen Piazza Navona i Rom er en smuk plads med et par springvand. Stedet fremstår lokkende – trods sin enkelthed. Og folk strøm-

omkring • september 2018 29

Schønherr og Adepts plan for Helsingborg bymidte – H+ fra 2008

mer til den åbne plads. Læg mærke til hvordan et springvand med sine levende bevægelser altid fascinerer os – det taler tilsyneladende til noget basalt i os. Det er det samme med en stor plads med ét enkelt træ. Der er noget uforudsigeligt, når det står og svajer en smule i vinden. Vi kan ikke komme uden om den følelse naturen kan fremkalde. Springvandet har ingen betydelig funktion i det danske klima, men det er en vigtig nedkølingskilde i varmere byer som Rom. Træet giver skygge og læ for regn. Og ikke meget andet. Alligevel tiltrækkes vi af disse organiske elementer” Med naturen – det blå og det grønne – kan byerne skabe en identitet, de kan opbygge og udbygge en fremtid med. Ifølge Anders Bjerre er det centralt for en bys fremtid: ”Landskabet, som flyder ind mellem bygningerne, gør byen mere organisk og levende og hænger fint sammen med Inger Christensens digt om byen, ’der er blød som en krop’. Blød og uden hårde kanter bliver byen nok aldrig.

Men balance i byens rum er et vigtigt parameter for, at landets kommuner kan både så, gøde og dyrke deres egen fremtid”.

30 omkring • september 2018

For etnologen Søren Møller Christensen fra rådgivningsvirksomheden ­Carlberg Christensen er de mange programmerede klimaprojekter i vores byer et eksempel på en udviklingstendens. “Klimaudfordringerne tvinger os til at se på byerne som helheder – i endnu højere grad end før,” siger han og fortsætter “og det er godt – for når vi er opmærksomme på både del og helhed, kan vi lave bedre og mere effektive projekter”.

Tanken om byen som en krop er et godt billede, for i en krop skal del og helhed fungere sammen, for at den er sund. Imidlertid vil Søren Møller Christensen gerne pege på et andet aspekt: “De mange tekniske programmer, vi bygger ind i vores byrum nu – klima, tilgængelighed, sikring osv - får os til at se på byen som en maskine – en god maskine – The Soft Machine som det hed i 1960erne.

“Klimaprojekterne opløser siloerne og tvinger de før adskilte faggrupper til at arbejde på tværs: Teknik, æstetik, byliv skal fungere sammen - og hele tiden skal vi have borgerne med. På den måde skaber de praktiske projekter en ny form for identifikation med byen og en ny form for tilhørsforhold.

“Det store arbejde ligger i at tænke på tværs af sektorerne” forklarer han: “Vi må hele tiden teste ideerne. Hvordan sikrer vi, at projekterne giver mening – at vi har både borgerstøtte, budgetter, teknik – og den gode ide? Det er der frontlinjen går idag.”

”

”Landskabet, som fylder imellem bygninger, gør byen mere organisk og levende og hænger i fin tråd med Inger Christensens digt om ’byen, der er blød som en krop’. Blød og uden hårde kanter bliver byen nok aldrig. Men balance i byens rum er et vigtigt parameter for, at kommuner kan både så, gøde og dyrke sin egen fremtid” – Fremtidsforsker Anders Bjerre, Instituttet for Fremtidsforskning

Men etnologen er optimist. “Jeg synes, at vi har lært det” siger han “Arkitekterne er gode til at finde unikke løsninger - der samtidig er praktiske, så ingeniøren også er glad – og når projektet fungerer både teknisk og arkitektonisk – så er borgerne også glade. Vi er tilbage ved den gamle definition: Det Gode, det Sande og det Skønne – i forening”.

Carlberg Christensen har arbejdet med dette helhedsblik på byen i andre sammenhænge. For Realdania har de lavet rapporten “Sociale Mursten,” der beskæftiger sig med arkitektur, der kan være et aktiv for samfundets allersvageste og udstødte borgere - også inden for dette område har det været nødvendigt, at se på helheder frem for dele. Man kan forestille sig, at vi i fremtiden formår at samle endnu flere programmer og endnu mere mening i udformningen af vores byer - så de altid kan være sammensatte, funktionelle, grønne, blå og sikre.

Anders Bjerre • Fremtidsforsker Anders Bjerre har været ansat ved Instituttet for Fremtidsforskning siden 1976 og er i dag seniorforsker.

• Blandt hans arbejdsfelter er: fremtidens byer, boliger og byggeri, fremtidens forbrugeradfærd, fremtidens arbejde og ledelse, innovationsprocesser, fremtidens uddannelse og medarbejderudvikling, koblet med livsfaser og kultur.

• I 30 år har han arbejdet med stort set alle felter i samfundsudviklingen, fra analyser af verdens langsigtede ressourcegrundlag til betydningen af kulturforskelle, fra børneliv til seniorliv, fra teknologiske trends til ledelsesteorier, organisationsmodeller og læringsformer.

omkring • september 2018 31

pladsen der holder på vandet I det Københavnske Nordvestkvarter er der grøde i luften. Kvarteret, der for et par årtier mest var kendt for sin søvnige stemning – en slags permanent søndag eftermiddag – er nu ved at vågne op: Nye byggerier skyder op, bodegaerne bliver til cafeer eller gastro-pubs og kvarterets beboere har samtidig fået et nyt samlingspunkt, der både skaber liv og bidrager til Københavns klimasikring: Pladsen foran det Gyldne Bibliotek på Rentemestervej Af Holger Dahl

32 omkring • september 2018

Foto: Rasmus Hjortshøj omkring • september 2018 33

Foto: Jens Lindhe 34 omkring • september 2018

K

øbenhavns Nordvestkvarter blev til efter de store socialreformer i begyndelsen af det tyvende århundrede. Målet var at skabe en planlagt, socialdemokratisk ‘modelby’, hvor borgerne kunne leve gode liv hele livet. De første beboere blev flyttet ud til området i ­Københavns udkant fra de overfyldte slumlejligheder på Vesterbro og Nørrebro – og beboerne var glade for det nye kvarter, der op gennem det tyvende århundrede blev ved med at være domineret af socialt boligbyggeri og småindustri. I takt med velfærdsstatens udvikling blev Nordvestkvarteret langsomt glemt. Nye generationer ville hellere bo i parcelhuse længere væk fra centrum, og modelbyen blev langsom overtaget af mere ressurcesvage beboere, der blev anvist bolig i kvarteret. De små industrier lukkede efterhånden og Nordvest slumrede ind i den evige Søndags tornerosesøvn. Derfor blev NV, som det almindeligvis skrives, et af de første områder i København, der blev udvalgt til et såkaldt kvartersløft. Befolkningen i området udgjordes af borgere, der på den ene eller den anden måde var marginaliserede i det moderne metropolis: Pensionister, studerende, indvandrere – og en stor gruppe psykisk udfordrede – der af Københavns Kommune blev anvist bolig her.

Det er denne sammensatte situation som ethvert tiltag i Nordvestkvarteret forsøger at adressere – den meget blandede beboersammensætning, den svage tilknytning til arbejdsmarkedet og hele kvarterets struktur og topografi er i hvert eneste projekt udfordringer, der må mødes og bearbejdes i løsningerne. Også når der skal laves kulturhus med bibliotek – og en aktiv, engagerende forplads.

Programmet til pladsen blev udviklet i en meget intensiv og fintmasket borgerproces, hvor brugere og naboer blev spurgt og inddraget i processen, der skulle definere, hvad det kommende byrum skulle kunne bruges til. Ønskerne var mange – og meget forskellige, hvilket på smuk vis afspejler de meget forskellige beboeres mange forskellige livsformer.

Samtidig var der kommet endnu et ønske til fra Københavns Kommune – tilbageholdelse af regnvand.

Klimasikring som nøgle til byudvikling 2. Juli 2011 blev skelsættende for København.

Den dag blev hovedstaden ramt af et skybrud, der anrettede skader for over 4 milliarder kroner og som meget tydeligt viste alle byens borgere, hvordan en fremtid i klimaforandringernes tegn kunne blive, hvis man ikke gjorde noget. Vandhåndtering blev med ét en væsentlig del af alle nye byrumsprojekter, og da terrænet, som pladsen skulle ligge på – mellem Kulturhuset/ Biblioteket og ­Tomsgårdsvej – havde et naturligt fald på knap to meter, var det oplagt at finde en løsning, der kunne bruges til både byliv og vandhåndtering.

Resultatet af den lange proces og de mange funktionsønsker blev til den plads, der kan ses i dag. En plads der formår at tilbyde bygningens mange brugere lige så mange forskellige opholdsmuligheder udenfor som indenfor, en plads der tilbageholder 1600 m³ vand.

Den gode cirkel Biblioteket er tegnet af COBE, Transform og Schønherr, der som hold i 2009 vandt konkurrencen om en tilbygning til og transformation af det eksisterende kulturhus. Byggeriet blev færdigt i løbet af kun to år og har fra dag ét været en værdifuld bylivsgenerator for hele Nordvestkvarteret. Ud over bibliotek og kulturhus fungerer bygningen også som borger-informationscenter, som aktivitetshus og som samlingssted. Her kan borgerne læse avis, få en kop kaffe eller et billigt måltid mad. Man kan få hjælp med kontakt til det offentlige, man kan lave lektier – og man kan låne en god bog. Alle disse mange aktiviteter finder naturligt sted i bygningens både klare og sammensatte udformning – og de mange aktiviteter, der med ét har fundet et naturligt sted at folde sig ud, er samtidig med til at generere endnu flere aktiviteter, endnu mere byliv – den gode cirkel er i gang.

Den flydende trappe Konceptet for pladsen er et ‘gitter-design’, en serie kvadratiske felter på fem gange fem meter udgør både den formmæssige og den aktivitetsmæssige hovedstruktur på pladsen. Nogle felter er aktive og kan bruges til for eksempel teater og boldspil, mens andre danner intime udendørs lounges, der mere er til fordybelse og afslapning. To store 10 x 10 meter felter er blevet belagt med en blød belægning og kan bruges til større aktiviteter som dans og basketball. Hele systemet danner en skakternet ‘trappe’ der flyder ned over terrænet fra det højtliggende kulturhus og til fortovet ved Tomsgårdsvej. De kvadratiske kassetter der udgør trappens ‘trin’ tjener to formål. Dels strukturerer de det meget blandede

Bygherre/ordregiver: Københavns Kommune Landskabsarkitekt: Schønherr Bygningsarkitekt: cobe og transform INGENIØR: Grontmij ENTREPRENØR: Malmos AS Status: Realiseret 2012-2014 Areal: Nordvest Bibliotek- & Kulturhus’ nye forplads er 2.000 m² Anlægssum: 5.8 mio DKK Adresse: På hjørnet af Tomsgårdsvej med adresse til Rentemestervej 76

omkring • september 2018 35

”

”Den rumskabende beplantning fremstår med stor frodighed og giver nicher, der tillader trygt ophold. Forpladsens terrasser og bede er sammentænkt med et LARanlæg, der både arbejder med nedsivning og forsinkelse” Dansk ­Landskabspris, Jurymedlem Bo Holm-Nielsen, landskabsarkitekt MDL og partner i ZoffmannHolm Landskabsarkitekter

indholdskoncept på en meget klar måde – næsten som et stort møbel i et offentligt rum – og dels er det kassetterne, der skjult opsamler, forsinker og tilbageholder regnvandet.

der pladsen med sine næsten 2000 m² ca. 90% af det regnvand, der rammer den. Det er regnvand, der ikke løber til kloakkerne og dermed ikke belaster dem – overbelaster dem – og således medvirker pladsen også til at spare kommunen penge til reparationer og udbedring af oversvømmelsesskader.

I al sin enkelhed består klimasikringssystemet af en serie rør, der under pladsen forbinder kassetterne og leder vandet fra de højestliggende til de lavere. Nogle kassetter rummer beplantning, og det er i jorden i disse kassetter, at regnvandet gør nytte. Når regnen falder på et hårdt belagt ‘trin’ ledes de først væk fra overfladen og ned under kassetten. Herfra føres det i rør til den nærmeste lavereliggende jordfyldte kassette, hvor det mætter jorden og tilbageholdes. Hvis der er overskudsvand her, ledes det videre til den næste – og den næste – indtil den sidste smule overskudsvand løber ud i kloakken under Tomsgårdsvej. Alt i alt tilbagehol-

Prisvinder for inkluderende design Pladsen har nu været færdig i et par år. Træer og buske er blevet så store, at de lever op til intentionen om at skærme pladsen for trafikstøjen fra Tomsgårdsvej, og når man i dag bevæger sig ud i det Københavnske Nordvestkvarter er det tydeligt at beboerne i området har taget pladsen til sig. Om formiddagen kommer pensionisterne og mødrene med deres barnevogne for at sidde fredeligt og nyde lidt solskin. Nogle har taget en bog eller et strikketøj med, for her er rart at være. De overskuelige niveauer – i stuestørrelse – virker hjemlige og trygge ved første øjekast. Den ro, man får af at sidde højt og med ryggen til en stor bygning forplanter sig til de besøgende, og de slapper synligt af. Om eftermiddagen stiger aktivitetsniveauet. Pigegrupper kommer for at snakke, nogle måske for at lave lektier. Andre unge spiller bold eller starter lege, som alle kan være med i. Selv Ungdomshuset lige ved siden af har fundet sympati for projektet og har åbnet døren i hegnet mellem de to matrikler. Brugerne af

36 omkring • september 2018

Foto: Katinka Hustad

ungdomshuset var ellers modstandere af pladsen til at begynde med – og nægtede at medvirke i borgermøderne. Imidlertid har de kunnet se, at der er mange kvaliteter i den levende plads og har altså åbnet hegnet – og deltager igen i fælles aktiviteter. For eksempel er pladsen et populært lounge-område ved husets årlige musikfestival.

Pladsen har også fået faglig bevågenhed og modtog i 2017 Den Danske ­Landskabspris.

Jurymedlem Bo Holm-Nielsen, landskabsarkitekt MDL og partner i ZoffmannHolm Landskabsarkitekter, uddybede ved offentliggørelsen juryens motivation for at vælge Forpladsen som vinder: - Forpladsen ved Nordvest Bibliotek og Kulturhus åbner sig mod omgivelserne, er inkluderende og ikke afgrænsende, som man ellers kunne risikere ved en plads i et så trafikeret kryds. Det succesfulde resultat ses i den flittige brug af hus og forplads, der trods den hårde lokation altid er befolket. Forpladsen er på fineste vis et multifunktionelt byrum, der både rummer opholdsmuligheder og aktivitetsområder, samtidig med at det opfylder nutidens tilgængelighedskrav.

- Den rumskabende beplantning fremstår med stor frodighed og giver nicher, der tillader trygt ophold. Forpladsens terrasser og bede er sammentænkt med et LAR-anlæg, der både arbejder med nedsivning og forsinkelse. Forpladsen er et moderne anlæg, der slår på klassiske dyder. Som en del af projektet har teamet gennemført en vigtig og grundig borgerinddragelsesproces, der tjener til inspiration for branchen.

Med andre ord peger pladsen her i det ellers så oversete Nordvest på fremtidens klimaløsninger – der nemlig ikke er byrum med et teknisk supplement, men i stedet sammentænkte, smukke og engagerende rum – med integreret og gennemtænkt regnvandshåndtering.

omkring • september 2018 37

Af Magnus Dirksen

Det grønne strøg i København

Taghaven på Rigsarkivet i København er en byrumsforbindelse med græs, beplantede flader og oaser til ophold. Langs en af byens mest befærdede veje kan man nyde naturen – mens taghaven gavner hele byen

I

2009 stod det nye Rigsarkiv ved Kalvebod Brygge i København færdigt, kronet af en 7.000 m² stor, offentlig tilgængelig taghave. Det grønne byrum strækker sig 220 meter langs Rigsarkivet og er en del af et hævet gang- og cyklist-parkstrøg, som, når det er færdigt, vil forbinde Dybbelsbro med Bernstorffsgade i indre by og fungere som en rekreativ, alternativ rute til den hårdt trafikbelastede Kalvebod Brygge. Samtidig er taghaven en del af kommunens plan for flere grønne tage. Tage der bruger og forsinker regnvandet i stedet for at sende det ud i kloakken.

Hvad kan et grønt tag?

Et grønt tag fungerer næsten som en eng i byen. Det optager, fordamper og forsinker regnvandet. På denne måde bidrager grønne tage til en bæredygtig byudvikling ved at bruge regnvandet som en livgivende ressource i stedet for, at det bare løber hurtigst muligt ned i kloakkerne, optager kapaciteten ved skybrud og er med til at skabe overløb og vand i gaderne og kældrene.

38 omkring • september 2018

Samtidig forvandler de grønne tage de normalt mørke overflader til grønne tagflader. Noget der kan få stor effekt i forhold til temperaturen – ikke bare i bygningen men også i byen.

De traditionelle tage suger varmen til sig og holder på varmen. Man taler om at byerne skaber varme-øer i vores miljø. Specielt i varmere klimaer kan varmeøerne have en række negative sideeffekter og det giver derfor god mening at arbejde på at køle København i takt med at klimaet på vore breddegrader ændrer sig.

”Beregninger viser at verden ville spare 24 gigatons CO2, hvis man malede alle tage i de varme områder hvide” Beregninger viser at verden ville spare 24 gigatons CO2, hvis man malede alle tage i de varme områder hvide. Det er naturligvis ikke realistisk i København, men tallet peger på den store effekt, vi kan opnå med relativt enkle midler.

Foto: ABC Luftfoto

På bygningsniveau giver de grønne tage en bedre isolering og holder varmen ude af bygningerne i sommerperioden. Bygningerne bliver ikke bliver så varme indvendigt, og behovet for køling af Rigsarkivets følsomme materialer reduceres i dette tilfælde. Om vinteren holder de grønne tage desuden kulden ude af bygningerne og reducerer derved behovet for opvarmning.

Et LAR projekt med bredspektret effekt Schønherr arbejdede sammen med Rigsarkivets arkitekter PLH på at udvikle det grønne tag, der altså både har tekniske, klimamæssige og bymæssige fordele. Med anvendelsen af specialjord, lag af nedknust tegl samt vandreservoirplader tilbageholdes regnvand, så mængden, der ledes til afløb, reduceres eller forsinkes gevaldigt.

40 omkring • september 2018

Vi vurderer at 60-70 procent af det vand der falder på det store tag holdes tilbage og bruges til planterne, Udover at holde regnvand tilbage og recirkulere det i et naturligt kredsløb, har projektet en positiv effekt på insekt- og dyrelivet i byen.

Taghavens flora sætter gang i fødekæden og gør det attraktivt for mindre insekter og dyr at leve i beplantningen. Det er en sidegevinst i projektet, som bekræfter os i, at det både er effektivt i forhold til skybrudssikring og gavnligt for miljøet Som en del af det naturlige kredsløb, ophobes nedbøren i tagets vækstlag og bruges efterfølgende af planterne. Når vandet fordamper bruges varme, og det har en temperatursænkende effekt både for taghavens besøgende og for bygningen under den. De store tilplantede arealer binder desuden støvpartiklerne i luften og er på den måde med til at sænke byens partikelniveau. Endelig har vi fotosyntesens omdannelse af CO2, der også tæller positivt med i det globale klimaregnskab.

For os hos Schønherr er Rigsarkivets tag et eksempel på, hvordan vi kan forbedre vore byer ud fra devisen ”mange bække små”. Kommunen må nødvendigvis tænke langsigtet i forhold til regnvandsbelastning og luftkvalitetsforbedringer, men høster i et lille projekt som dette masser af fordele på kort sigt med de rekreative værdier, med afkølingen af området og det bogstaveligt talt blomstrende dyreliv, der er opstået her.

”

”Vi vurderer at 60-70 procent af det vand der falder på det store tag holdes tilbage og bruges til planterne, Udover at holde regnvand tilbage og recirkulere det i et naturligt kredsløb, har projektet en positiv effekt på insekt- og dyrelivet i byen”

Bygherre/ordregiver: Slots- og kulturstyrelsen bygningsArkitekt: PLH Arkitekter a/s Landskabsarkitekt: schønherr Ingeniør: Grontmij a/s Entreprenør: E. Pihl og søn a/s Status: realiseret 2009 udeAreal: 9000 m2 heraf 7000 m2 tagterasse Anlægssum landskab: 15 mio. DKK

omkring • september 2018 41

Af Holger Dahl

struer by + havn

– en længe savnet forening

42 omkring • september 2018

“Struer som by er født i et lykkeligt ægteskab mellem jernbanen og havnen, Limfjordens datter.” Sådan har Struers egen digter, Johannes ­Buchholtz skrevet om byen. Det var sandt engang, men i takt med at Struer Havn mistede sin betydning som kommercielt centrum blev ægteskabet mindre og mindre lykkeligt – faktisk nærmede forholdet sig en skilsmisse, da dette projekt blev sat i gang

B

yen Struer var blevet skilt fra sin havn, og derfor var et af de afgørende punkter i projekt Struer By + Havn at genknytte den tabte forbindelse.

Projektet har været et par år undervejs, og blev indviet på en syngende blå sommerdag den 29 juni 2018 – til almindelig jubel og stor tilfredshed fra både borgmester og borgere.

Den nye klimasikring, der både skærmer byen mod oversvømmelser fra Limfjorden og som håndterer og tilbageholder regnvand fra byens belagte flader, er ved første øjekast ikke et vandprojekt. Projektet skaber to nye pladser, en bred siddekant og et bredt og indbydende trædæk til ophold ved fjorden. At det så samtidig beskytter byen og holder den oven vande er ikke umiddelbart synligt – selvom det naturligvis var det, der var projektets formål. Denne dobbelte programmering er helt central for et vellykket projekt. Klimaløsningen bliver på den måde ikke en teknisk tilføjelse, men en integreret kvalitet i en løsning, der også har en hel række andre indholds- og funktionselementer.

‘Byens Plads’ ved havnen er og bliver Struers vigtigste plads og naturlige mødested. Imidlertid havde den, da dette projekt blev sat i gang, mistet sin betydning for byen. Jernbanens barriere og havnens tab af arbejdspladser havde i forening presset alt byliv væk fra vandet.

En prop og en si Projektet her genskaber pladsens centrale funktion som hængsel mellem havn og by og lader livet flyde som vand ad forskellige veje igennem banebroens buer og ned mod havnen.

Tidligere var både jernbanens brobuer og den tværgående Fjordvejen en barriere mellem byen og havnen. Med dette projekt er brobuerne blevet integreret i løsningerne som et aktiv for de nye byrum.

omkring • september 2018 43

”

”Det er et fantastisk byrum for borgere og besøgende, som hurtigt har taget det til sig som et sted for arrangementer og fest såvel som afslapning og møder med venner”

BYGHERRE/ORDREGIVER: Struer kommune BYGHERRERÅDGIVERE: Cowi INGENIØR: Viggo Madsen ØVRIGE SAMARBEJDsPARTER: Realdania ENTREPRENØR: M. J. Ericsson STATUS: Realiseret 2016-2018 AREAL: ca. 9.000 m² SAMLET ANLÆGSSUM: 18.5 mio. dkk

44 omkring • september 2018

– Borgmester i Struer, Niels Viggo Lynghøj

Stormflodssikringen sikrer byen og indgår naturligt i havnearealets udformning. Brobuerne på den centrale del af havnen fungerer både som proppen, der holder stormflodsvandet ude og som sien, der lader skybrudsvandet løbe igennem.

Smukke indrammede kig gennem buerne til vandet fører Struers beboere ned mod havnen.

Den nye Stormflodskant lægger sig på den nordlige side af brobuerne og skærmer mod en eventuel stormflod fra havnen, samtidig med at den skaber en pladsdannelse tæt på vandet. Man kan derfor være tæt på vandet og havnen og alligevel bag stormflodsmuren, der altså beskytter bymidten på en enkel og smuk vis uden at afskære den fra vandet.

Området hvor Fjordvejen møder den nye Byens Plads er omdannet til et ‘shared space’. Bilerne kan køre ind over pladsen, hvor folkelivet også foregår, og forbindelsen mellem byen og havnen er flydende og uden barrierer.

Plan over Struer By+Havn

Lydens Have Hvor Byens Plads åbner sig mod havnen, har vi skabt Lydens Have som et mere lukket og intimt byrum, der ligger skærmet bag brobuerne. Tidligere var området et byrum, der havde karakter af bagside til gågaden. Det er nu blevet omdannet til et frodigt og grønt byrum, med kig til havnen gennem brobuerne. Bedene fungerer som regnebede som overfladevandet ledes til.

Som en hilsen til Struers status som hjemsted for B&O er der I en af brobuerne opstillet en lydplint, der aktiveres ved, at man sætter sig på den. Lydsystemet i plinten er opbygget af 8 lyde, der sammen kan danne et lyd-rum/soundscape.

I sommeren 2019 overgår lydplinten til Struer Tracks (en biennale for lydkunst i Struer), så en ny kunstner kan skabe et værk til plinten hver andet år.

Byrum, byliv og klimasikring Struers centrum er nu forvandlet til et delta, hvor livet trækkes ned til fjorden og havnen og vandet igen er blevet en synlig og aktiv del af byens liv.

Og folk i Struer er glade for resultatet. Byens borgmester, Niels Viggo Lynghøj, udtaler, ”I Struer har vi et engageret handelsliv, et nært lokalsamfund og en

hyggelig bykerne. Det er der naturligvis også andre byer, der har, men med By+Havn kan vi kombinere det med en nærhed til fjorden og den arkitektoniske oplevelse, de karakteristiske brobuer giver. Og det på en måde, der samtidig tilpasser byen til fremtidens klimaudfordringer. Det er et fantastisk byrum for borgere og besøgende, som hurtigt har taget det til sig som et sted for arrangementer og fest såvel som afslapning og møder med venner.”

Projektet, der naturligvis har kostet en del, vil som med mange moderne klimasikringsløsninger vise sig at være langt mere værd end klimabeskyttelsen lod ane. Den værdi, den nye, samlede - og samlende løsning, har for fremtidens Struer kan næppe gøres op i penge.

omkring • september 2018 45

sankt annæ plads Den 2. juli 2011 blev også Store Kongensgade Kvarteret i København oversvømmet af det enorme regnskyl, der ramte hele hovedstadsområdet den dag.

Gaderne forvandledes til floder, kældre stod under vand og regningen for skaderne løb op i mere end 400 millioner kroner Af Holger Dahl

46 omkring • september 2018

47 Foto: Carsten omkring • september 2018 Ingemann

Den genskabte Sankt Annæ Plads har nu 98 lindetræer fordelt på to rækker i hele pladsens længde. 40 af dem er bevarede træer, der er blevet rodvitaliseret og 34 træer er blevet udskiftet og erstattet af nye. På østsiden af Toldbodgade er plantet 24 nye træer.

De nye træer er specielt udvalgte højstammede Lind - Tilia x europaea ’Pallida’. wDe nyplantede træer, skal over en årrække via regelmæssig beskæring og løbende opstamning og udvikles til en stram, regelmæssig firkantet form, som de eksisterende

K

øbenhavns Kommune iværksatte en storstilet indsats for at klimasikre området, og i den forbindelse blev det hurtigt klart, at Sankt Annæ Plads skulle spille en central rolle. Ikke alene var der forbindelsen til havnen. Et projekt til pladsen kunne samtidig afslutte og udvikle byrummene omkring det nye skuespilhus, der netop samtidig var ved at blive færdigt – der havde længe været et stort ønske om at forbedre belægningerne i kvarteret og om at udvikle pladsen, så den i højere grad kunne bruges til ophold.

Et vigtigt byrum Sankt Annæ Plads er et meget vigtigt byrum i Københavns geografi, fordi den markerer grænsen mellem middelalderens København mod syd og Frederiksstadens planlagte by på nordsiden. Pladsen var oprindeligt en kanal på linje med Nyhavn, men har siden 1600 tallet ligget som en skarp markering i byens topografi – en forbindelse mellem Store Kongensgade kvarteret, Frederiksstaden og havnen.

Netop denne sammenhæng og forbindelse gjorde det oplagt at vælge Sankt Annæ Plads til at spille hovedrollen da Københavns Kommune udviklede sin skybrudsplan for det centrale København.

48 omkring • september 2018

Nye finansieringsformer Den akutte situation gjorde desuden, at folketinget ændrede finansieringsmulighederne. Tidligere kunne vandforsyningsselskaberne udelukkende investere i rør og andre underjordiske elementer, men med klimaudfordringen som den store anledning til at tænke nyt, blev det tilladt for vandforsyningsselskabet at være medinvestor – også i den del af projektet, der ligger over jorden. Hofor kunne derfor levere ca halvdelen af budgettet til det storstilede projekt.

Skybrudssikring af 18 ha historisk centrum Schønherr vandt parallelopdraget om en ny udformning af Sankt Annæ Plads – med et projekt der fastholdt pladsens helt centrale fortælling som grænse og kant, men som samtidig skabte både klimasikring og byliv.

Vandteknisk er pladsen designet til at kunne håndtere en hundredårs-hændelse på det 18 ha. store sikringsområde. Alt regnvand fra kvarterets tage bliver nu separeret fra kloakvandet. Et selvstændigt rørsystem opsamler regnvandet og leder det ned til havnen. Samtidig er pladsens profil blevet gjort skålformet, så hele Sankt Annæ Plads i helt exceptionelle tilfælde kan fungere som en kanal, der fører vandet ned til havneløbet. Profilet er også med til at dræne vand fra bygningernes facader selv ved mindre regnskyl – og føre det til regnledningerne under pladsen.

Fra trafikåre til Cafegade En ny P-kælder ved Kvæsthusmolen gjorde det muligt at sløjfe parkeringspladserne på pladsen og dermed skabe nye rum til rekreation og byliv. De lave hegn, der før lukkede pladsens græsbeklædte midte af for besøgende, er nu fjernet, så alle har adgang til plænen og kan bruge den til ophold og leg. Vejene er blevet snævret ind til et enkelt spor i hver retning og er blevet udstyret med fartbump, der klart signalerer, at det er cyklerne, der sætter tempoet på den nye plads. Denne løsning har givet mere ro på pladsen, og har samtidig givet

Der er plantet 22 forskellige arter af stauder, som storkenæb, løvefod, lilje, blåkant, akeleje mm., som giver et grønt og frodigt udtryk med enkelte farveindslag i blå og hvide nuancer. Stauderne varierer i højde og farvenuance hen over strækningen. Løg og skilla er lagt under trærækkerne i begge felter, der strækker sig fra Bredgade til Kvæsthusmolen. Ved blomstring fylder de begge felter helt ud Foto: Søren Svendsen

meget plads til brede boulevardfortove, der med et slag har forvandlet Sankt Annæ Plads fra en trafikåre til en summende cafégade, hvor lokale og turister kan slappe af og nyde en forfriskning eller blot sidde og betragte bylivet, der flyder forbi. Den centrale græsplane har nu også petanquebane, legeplads, flere bænke - og en aktivitetsskulptur af Eva Koch. Samtidig er indtrykket af pladsen for de københavnere, der har kendt den altid, at forandringerne er nærmest usynlige. Træerne står der endnu – men alléen går nu bare helt ned til havnen, Vejbanerne er der – bare smallere, Christian X til hest rider stadig mod det aldrig gennemførte facadegennembrud i Bredgade og fortovene er der også stadig – bare MEGET bedre nu, hvor der er plads til udeservering og ophold. Pladsens besøgende er glade for de nye muligheder og naturligvis er de handlende også. ”Vi er meget glade for Sankt Annæ Plads. Der er helt sikkert blevet meget mere liv herude efter renoveringen. For os giver det nogle gode muligheder med det brede fortov, da vi har mulighed for flere siddepladser udenfor, både til hotellet og vores nyåbnede restaurant.” siger Camilla Nielsen, der er Assistant Hotel Manager på Hotel Sankt Annæ. Og at pladsen så også er et klimaprojekt, der sikrer hele kvarteret mod fremtidige oversvømmelser må siges at være en meget succesfuld dobbeltprogrammering.

Dette bekræftes også af Københavns Kommunes tællinger: Siden 2013 er opholdet på Sankt Annæ Plads steget med 228 %: fra 36 mennesker i 2013 til 118 mennesker i 2017.

Opholdet på pladsen stiger om eftermiddagen, når folk får fri fra arbejde, har hentet børn i institution og nyder en eftermiddag i solen.

Den aktivitet, der ifølge Kommunens trafiktællinger forekommer hyppigst, er folk ’siddende på café’, dernæst ’stående’ og ’siddende på bænk’ – alt i alt et meget tilfredsstillende resultat – når pladsen også samtidig fungerer som et milliardbesparende klimaprojekt.

BYGHERRE/ORDRERGIVER: Kvæsthusselskabet (i samarbejde med Københavns Kommune og Hofor) BYGHERRERÅDGIVERE: Emcon BYGNINGSARKITEKT: Lundgaard og Tranberg INGENIØR: Rambøll Kunstner: eva koch STATUS: realiseret 2012-2016 UDEAREAL M²: 24500 m2 ANLÆGSSUM LANDSKAB: 108 mio. DKK

omkring • september 2018 49

klimasikring i det åbne land I forbindelse med opførelsen af de nye superhospitaler – både i Skejby ved ­Aarhus og Odense har Schønherr stået for landskabsprojekterne på disse nye ‘bydeles’ enorme arealer Af Holger Dahl

50 omkring • september 2018

AUH •–september Aarhus Universitetshospital omkring 2018 51

OUH – Odense Universitet Sygehus

”

”Regnvandssøerne er bearbejdet, så de fremmer artsrigdommen og biodiversiteten i området”

52 omkring • september 2018

Plan for OUH – Odense Universitet Sygehus

Plan for AUH – Aarhus Universitetshospital

E

t moderne hospital svarer til en by med 10.000 indbyggere. Både i udstrækning og indhold. Hospitaler i dag består af kvarterer med gader og pladser – af et nærmest uendeligt antal specialafdelinger og af energicentraler, modtagelser, logistikcentre og meget, meget mere.

At placere en struktur som det nye universitetshospital i Aarhus ved den lille

by Skejby i Aarhus Ådal kræver en grundig landskabsbearbejdning for at lykkes.

Projektet i Skejby er næsten færdigt, og vi kan konstatere, at de landskabelige visioner er blevet til virkelighed – herunder de nye regnvandsbassiner, der skal sikre hospitalet mod klimabetingede oversvømmelser.

Regnvand i hospitalsbyen håndteres både i rør og på overfladen, og for udformningen af bassinerne ved Skejby har det været afgørende, at de både kan opfylde deres funktion og samtidig vise sig som et stykke lokal natur – som en videreudvikling af den landskabelige fortælling om ådalen, der er den helt centrale landskabstype for byen Aarhus. På AUH har Schønherr arbejdet på at forme regnvandsbassinerne, så de passer til landskabet og derfor kan trække den besøgende på hospitalet ud i det store landskabsrum – og samtidig trække landskabet ind i hospitalets hjerte. På den måde bliver selve det store landskab med skovbryn, vandløb – og regnvandsbassiner – til en del af det ‘helende landskab’, der er blevet skabt til det nye hospital.

Regnvandssøerne er bearbejdet, så de fremmer artsrigdommen og biodiversiteten i området. Ved at forme varierede kanter med stensætninger og siv på flade skråninger skaber projektet mulighed for at mange forskellige planter og dyr kan trives i bassinerne. Overegangen mellem tørt og vådt bliver ‘bredere’ og gør det derved muligt for både planter og dyr at finde præcis det lille vindue af natur, de trives i.

I hele naturområdet omkring Aarhus Universitetshospital er der desuden anlagt et net af gangstier, hvori også regnvandsbassinerne indgår som passage og destination. På den måde bliver den nyskabte natur en del af hospitalets nærområde – et mål for spadsereture, for samtaler, samvær og rekreation – for både patienter, pårørende og personale.

På det nye Universitetshospital i Odense arbejder Schønherr med store, naturlige landskabsformer. I Odense løber en å naturligt i kanten af byggefeltet, og det var derfor naturligt at arbejde videre med dette element og omdanne hospitalets nordlige udearealer til et storstilet vådområde, der som i Aarhus både vil sikre hospitalet mod oversvømmelser og være til gavn og glæde for Hospitalets brugere.

Bassinerne ved de store nye Hospitaler er således endnu et eksempel på, hvordan klimaprojekter kan ende med at berige og udvikle et projekt langt ud over den praktiske regnvandsopsamlende funktion.

omkring • september 2018 53

Af Holger Dahl

klimasikring

der skaber nytĂŚnkning

54 omkring • september 2018

I løbet af kun fem år har klimasikring forvandlet sig fra at være et ­eksotisk speciale, som kun få bygherrer interesserede sig for, til at være en ­nødvendig og integreret del af ethvert byrums- og landskabsprojekt

D

et er år for år tydeligt, at den vand kapacitet, vores byer er formgivet til at håndtere regelmæssigt, overstiges af virkelighedens skybrud og oversvømmelser. Samtidig er det også blevet klart, at klimasikringen kan angribes på en positiv måde – den nødvendige gentænkning af vores byrum medfører også en nytænkning af programmer og sammenhænge – og dermed bliver klimaudfordringen endnu et eksempel på, hvordan en udfordring kan vendes til noget positivt. De blå-grønne byer opstår som et resultat af klimasikringen. Vi sparer ressourcer, vi laver bede og søer, som bliver til nye mødesteder i byerne, og når alt kommer til alt, står vi i dag et helt andet sted end for blot fem år siden.

Enhver kommune har udarbejdet en skybrudsplan og iværksat så mange projekter, budgetterne har kunnet række til. Der bliver afholdt konkurrencer og afgivet tilbud hver eneste uge – vandet har i den grad overtaget byernes bevidsthed. Vand og byliv.

Schønherr har ud over de projekter, vi skriver indgående om i dette magasin gang i en række større og mindre klimaprojekter, som alle er med til at udvikle vores viden om klimaudfordringerne, og som på hver deres måde kaster et nyt lys på byens funktion og sammensatte helhed.

Københanvs Nordvestkvarter I det københavnske Nordvestkvarter arbejder vi med klimasikringen af området mellem Ørnevej, Vibevej og Glentevej – ØVG som vi kalder det.

De tre veje er alle udpeget som skybrudsveje af Københavns Kommune. Det vil sige veje,

ØVG – her Ørnevej og Vibevej

omkring • september 2018 55

der i tilfælde af ekstremregn skal kunne fungere som floder, der fører vandet fra Københavns højeste punkt og ud i Øresund. Langs skybrudsvejene kan der ligge grønne ‘forsinkelsesveje’ og kantzoner, som alle kan være med til at reducere de øjeblikkelige vandmængder og dermed reducere presset på hele systemet.

Udfordringerne ved dette projekt er, at mange af vejene er private fællesveje, så ØVG projektet er af Københavns Kommune udpeget som et pilotprojekt, der kan teste både vandtekniske løsninger og dialogformer. Samtidig er de tre veje Ørnevej, Vibevej og Glentevej en del af områdefornyelsen i Fuglekvarteret og kan på den måde kombinere byrumsforbedringer med skybrudssikringen i en helhedsorienteret indsats, der i samarbejde med lokale kræfter skal løfte kvarteret fysisk, socialt og kulturelt.

Projektet kræver en meget intensiv dialog og et godt samarbejde med borgerne, så vi hele

56 omkring • september 2018

tiden kan sikre os, at alle er med på, hvad der skal foregå, og så alle er klar over de fordele, projektet vil bringe med sig - og som vil opveje de ulemper, en lang anlægsperiode medfører.

Byrum og klimaløsninger Ørnevej har gennem projektet fået et bredere kørebaneareal og udgør nu den byrumsmæssige kobling til og mellem de tilstødende fordelingsveje og resten af det såkaldte Fuglekvarter, som vejen er en del af. Det er her, kvarteret bindes sammen i punktvise, uformelle opholdssteder.

I stedet for udelukkende at tænke på vandets vej gennem byen, har vi skabt et rumligt hierarki, der er med til at etablere den orden, der kan understøtte både tryghed og byrumskvaliteter med flere fælles mødesteder til gavn for alle beboere.

I hvert kryds har vi etableret et opholdsrum og et regnvandsbed, forskudt så bedene både styrker områdets grønne udtryk og skaber en rumlig afgrænsning, der øger trygheden Vibevej har ændret karakter fra gade til plads og vil i fremtiden være områdets naturlige samlingssted. Det langstrakte byrum er underopdelt i tre rum, med forskellig funktion og karakter samtidig med at rummet opfattes som sammen-

Snit gennem Gentofterenden

Københavns befæstning 1880-1920

hængende. Alle tre rum har deres ”lavning”, centralt et belagt rum, mens de to rum i enderne er grønne forsinkelsesvolumener.

Glenteparken vil i fremtiden fungere som områdets pejlemærke. Vi etablerer et vandspejl i en stram geometrisk cirkelform – Kvarterets gadekær.

Omkring vandspejlet skaber vi et skrånende terræn med størst muligt forsinkelsesvolumen. Parken inddeles omkring lavningen i to flader, som mødes i et svunget forløb. Fladerne afspejler brugen og er samtidig fleksible i forhold til eventuel fremtidig forandring af parken.

Processen har indbefattet en række workshops for lokale interessenter i de enkelte delprojektområder.

Gentofterenden Nord for København - i Gentofte - ligger som navnet antyder Gentofterenden, der fører vand fra Gentofte sø til Søborghusrenden og videre mod Øresund.

Vandløbet var oprindeligt en del af Københavns forsvar, hvor det indgik i planerne for en stor oversvømmelse der kunne forsinke en angribende fjende.

Den blå- grønne korridor er ca. halvanden km lang og fungerer i dag som en vigtig rekreativ forbindelse for de omgivende villakvarterer fra 1930’erne. Desværre har den også tendens til at løbe over ved kraftige regnskyl. Villaejerne

omkring Gentofterenden havde før i tiden ofte problemer med vand i haver og kældre. Så da de store klimaplaner blev lavet, var det logisk at udnytte Gentofterendens gamle forbindelse med de Nordsjællandske vandveje - og samtidig at klimasikre området så fremtidige oversvømmelser kan undgås.

Gentofterenden bliver nu udvidet så den kan rumme yderligere ca. 1.600 liter vand pr. løbende meter. Når det ikke regner, vil overløbsvand fra Gentofte sø løbe i en lille, strømrende i bunden. Ved store nedbørsmængder vil vandet kunne brede sig og fylde hele renden op i stedet for at løbe over stier og ind i haver og kældre, som tilfældet er i dag. Gentofterenden udvides også i de rør, som løber under veje og broer, så vandet kan strømme uhindret hele vejen gennem renden.

Udvidelsen laves som en asymmetrisk ændring af Gentofterendens profil, så man på Foto: Jens Lindhe 57 omkring • september 2018

Klimasikring af Sofiendal Enge

den ene side har en gang- og cykelsti, mens man på den anden har en let skrånende åbrink, der kan bruges til ophold og rekreation undtagen ved en eventuel femårshændelse.

Den grønne korridor, som Gentofterenden indgår i, er en yndet transportvej for gående og cyklister, som i dag benytter en fællessti, hvor hurtige og langsomme trafikanter risikerer at mødes i en kollision af forvirring og i værste fald uheld. Dette projekt sigter derfor også mod at forbedre trygheden og fremkommeligheden, ved at samle al transport på én side af renden, med en klar opdeling mellem cykel- og gangsti.

Imens får den anden side - brinken - lov at blomstre i fuldt flor, med små trædestier, der bugter sig mellem buske og træer, nogle gange helt tæt på vandløbet. Et langsommere, mere sanseligt alternativ til de velplejede cykel- og gangstier.

58 omkring • september 2018

Sofiendal Enge Lokalplanen for de to nye boligområder ved Sofiendal Enge er en del af Aalborg Kommunes samlede strukturplan for bydelene Sofiendal, Hasseris og Skalborg, i det sydvestlige Aalborg. De planmæssige rammer muliggør udbygning af ca.

1.200 boliger på det ca. 50 ha stort område.

I Aalborg arbejder man med at gå fra traditionel kloakering til separatkloakering – med en stor del af vandet håndteret på overfladen. Man gør det både for at passe bedre på grundvandet og for at undgå kapacitetsproblemer i de eksisterende kloakker.

Sofiendal Enge er karakteriseret ved at være fladt, lavtliggende, med høj grundvandsstand – hvilket giver helt særlige udfordringer i udviklingen af det nye boligområde, men som også gør det til et interessant område, der viser hvordan man kan bruge regnvandet aktivt i byudviklingen.

Som Stadsgartner Kirsten Lund Andersen siger ‘Det er et stort puslespil der skal gå op, når vi både skal tage hensyn til grundvandet, til boligerne, rekreative områder – og hele sammenhængen med resten af byen. Der er mange aktører at lytte til – men netop derfor er det også spændende’.

”

”Det er et stort puslespil der skal gå op, når vi både skal tage hensyn til grundvandet, til boligerne, rekreative områder – og hele sammenhængen med resten af byen. Der er mange aktører at lytte til – men netop derfor er det også spændende” – Stadsgartner Aalborg Kommune, Kirsten Lund Andersen

Dele af arealet udgør indvindingsopland af drikkevand for Aalborg Kommune, og derfor er det også meget vigtigt at lave løsninger, der beskytter grundvandet.

Schønherr har i forbindelse med lokalplanen for Sofiendal Enge, udarbejdet en landskabs- og klimaplan, der viser disponering for håndtering af overfladevand for området, der med Skelagerparkens grønne kile ender med at blive et sammenhængende grønt træk helt ind til midtbyen i Aalborg.

Projektet etablerer i alt tre regnvandsbassiner, der er forbundet med et nyt system af grøfter udformet som slynget dobbeltprofil med flade brinker. Udover at sikre regnvandshåndtering, er terrænbearbejdningen også med til at skabe forskelligartede landskabs- og naturtyper, der bidrager til helheden med både biodiversitet og oplevelsesmæssige kvaliteter.

Aalborg venter sig meget af det nye udviklingsområde. Som Kirsten Lund Andersen siger: ’Med Sofiendal Enge skaber vi et nyt kvarter i Aalborg - men vi skaber samtidig et stort nyt, tilgængeligt, rekreativt område – med ruter rundt i området – enten ind til byen eller langs fjorden. Det er der store kvaliteter i for alle borgere i Aalborg’.

omkring • september 2018 59

Kystsikring kan skæmme vores natur

– Hvor findes en vejledning til "Smukke Kyster"?

Klimaforandringer påvirker ikke kun vores byer. De øgede havvandsstigninger lægger pres på kysterne. Derfor er enorme investeringer i kystsikring på vej på finansloven. I dette debatindlæg, bragt i Politiken Byrum d. 29.08.2018, foreslår Rikke Juul Gram, kreativ direktør for Schønherr, at lade havet forme kysten på store strækninger og koncentrere ­kystsikringen ved de store værdier ved byerne Af Rikke Juul Gram

60 omkring • september 2018

Foto: Christina Capetillo omkring • september 2018 61

”

”Med en lidt anden optik på mulighederne kan ­sikringsanlæggene ­udformes på en måde, hvor de tilfører helt nye og overraskende oplevelsesværdier i kystbyerne, end dem der ligger ud over den primære opgave: At sikre mod erosion” – Rikke Juul Gram, Partner og Kreativ Direktør, Schønherr

K

limaforandringer og temperatur stigninger er en realitet, vi alle har mærket på egen krop i en sommer fuld af hede og ingen udsigt til regn.

Men der bliver virkelig rykket rundt på kysternes topografi i disse år: Nogle steder opstår der nyt land gennem tilføring af materiale fra havet, men på andre strækninger æder Vesterhavet og Skagerrak sig ind i landet med fascinerende dramatik.

De direkte effekter kan aflæses på både de mange, der har holdt ferie i nordiske hedebølger, og i den anden ende af skalaen ved et øget fokus på de konsekvenser, temperaturstigningerne og de smeltende poler har på mange af Danmarks kyststrækninger.

Sommerhuse skrider i havet, og andre er godt på vej, imens ejerne ser magtesløst til.

Danmarks kyster er evigt foranderlige – det er deres natur. Havet omkring Danmark definerer landet, både som geografi og som sindstilstand. Vores lange ubrudte kystlinje er vores største egentlige naturressource, den er – som sagt før – Danmarks Alper.

62 omkring • september 2018

Tid til omtanke Billedet er ikke til at misforstå, og efter et par års overvejelser har regeringen derfor lanceret et forslag til den kommende finanslov om at afsætte én milliard kroner til sikring af kysterne.

En sikring af de menneskeskabte værdier langs kysterne lyder jo meget rimeligt – vi kan alle føle med de stakkels sommerhusejere, og nogle flere kystsikringsanlæg spredt over hele landet er vel til at klare?

Oplevelsen af kysten, horisonten og havet er det eneste urtidslandskab, vi har, og bør derfor ideelt set kun udfordres af vind og vejr

Spiral Jetty Foto: Matthew Dahl

Men der er altså særlig grund til, at vi tænker os godt om, når vi snakker om at ændre kystens karakter, som i dag er både relativt uspoleret – og så tilhører den faktisk os allesammen.

kystbysamfund – der hvor der for alvor er værdier at sikre, og hvor turismeindustrien oven i købet efterspørger nye oplevelsesmuligheder.

Det er vores fælles rum for eftertanke – og lige så let at ødelægge som stilhed.

Med en lidt anden optik på mulighederne kan sikringsanlæggene nemlig udformes på en måde, hvor de tilfører helt nye og overraskende oplevelsesværdier i kystbyerne, end dem der ligger ud over den primære opgave: At sikre mod erosion.

Styrk kystbyerne Betydeligt flere nye kystsikringsanlæg kan potentielt føre til mange forskellige praktiske, æstetiske og tekniske løsninger, hvoraf særligt de synlige anlæg vil påvirke den landskabelige oplevelse af vore kyster – på godt og ondt.

Al erfaring viser, at hurtige løsninger til gengæld også er blivende, og utallige er eksemplerne på, at indgreb uden omtanke kan være ganske vanskelige at fortryde.

Langs den jyske vestkyst ligger allerede en række monumenter, der tjener som eksempler på hvordan kystsikringen ’klares’. Nogle er rationelt udformede af fagfolk. Andre er skræmmende eksempler på resultatet af privat initiativ.

I stedet for at åbne for indgreb i kystlinjens ubrudte natur bør man hovedsageligt koncentrere indsatsen i bebyggede områder tæt på kysternes byzoner og

Hvad nu hvis man lod kunstnere deltage i udviklingen af nye kystsikringsanlæg?

Eksemplerne er mange, hvor kunsten påvirker og formidler landskabet med enorm tiltrækningskraft – tænk blot på Robert Smithsons ‘Spiral Jetty’, James Turells ‘Roden Crater’ eller ‘Cretto di Gibbelina’ af Alberto Burri!

omkring • september 2018 63

Cement-skulpturen Cretto di Burri – skabt af Alberto Burri i 1984 Foto af Boobax udgivet med Creative Commons [CC BY-SA 3.0 (https://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0) or GFDL (http://www.gnu.org/copyleft/fdl.html)], from Wikimedia Commons

Alle repræsenterer betydelige kunstværker i landskabet, som har skabt en styrket identitet på de steder, de findes, en stor betydning for lokalbefolkning såvel som tiltrækning af mange besøgende.

Vejdirektoratet lavede i 1995 en vejledning til, hvordan man kan sikre en landskabelig og rumlig sammenhæng med omgivelserne, når nye vejudlæg skal placeres. Den kaldte man ’Smukke Veje’, og publikationen blev i årene, der fulgte, et normskabende og meget anvendt værktøj for både kommunale og statslige bygherrer og deres rådgivere.

Lad staten gå foran Danmarks kommuner er i 2018 blevet overdraget den fulde myndighedsopgave, når der ansøges om kystsikring.

Resultaterne kan aflæses i landskabet i dag, hvor den danske vejarkitektur skiller sig ud fra mange andre landes mindre tilpassede og overdesignede anlæg.

På baggrund af den slags erfaringer vil det være naturligt, om den danske stat, også i spørgsmålet om så store indgreb, som kystsikringen kan være, vælger at bane vejen, når det i fremtiden må handle om ’Smukke Kyster’.

Omend beslutningsprocessen er rykket tættere på de berørte borgere, betyder det også, at en overordnet og koordineret vidensdeling om anlæggenes effektivitet og den landskabelig påvirkning er blevet vanskeligere.

Derfor må staten gå forrest med de gode eksempler.

64 omkring • september 2018

I stedet for at se alene på effektiviteten af anlæggene, så skal temaer som natur, rekreative muligheder, tilgængelighed, æstetisk bearbejdning og kulturarv indgå i en fælles sammenhæng. Hensigten med det er at fremme smukke og brugbare løsninger – usynligt integreret i rør, beton, og høfder.

Staten kan på den måde komme til at spille en rolle som kreativ katalysator, hvis man udvikler de gode eksempler, og rådgive, så kystsikringen løser mere end blot den ene opgave at holde havet tilbage.

”

”Inddragelse af kunsten i landskabet kan skabe bro til langt flere oplevelser for alle, og betydelig mere værdi kan hermed tilføres landets små kystsamfund” – Rikke Juul Gram, Partner og Kreativ Direktør, Schønherr

Giv mere tilbage, end der tages Med en vejledning i ’Smukke Kyster’ kan vi forsøge at give mere tilbage til landets kyster, end vi fratager dem gennem de infrastrukturelle indgreb, som sikring af bynære kyster jo er.

Jeg er til gengæld sikker på, at man, i de enorme summer der i forvejen tænkes investeret i erosionssikringen, kan involvere flere nye dagsordner, når anlæggene udformes.

Inddragelse af kunsten i landskabet kan skabe bro til langt flere oplevelser for alle, og betydeligt mere værdi kan hermed tilføres landets små kystsamfund.

Og lad så havet rase frit og uden hæmninger på de lange strækninger mellem byzonerne – eventuelt reguleret gennem den usynlige sandfodring, som viser sig ganske effektiv mange steder, allerede i dag. Også selv om det betyder, at nogle få sommerhusejere uden sommerhuse må kompenseres af staten og fællesskabet. Det er dét værd.

omkring • september 2018 65

Omkring © Schønherr Redaktion: Holger Dahl Layout: Heidi Daggry Artikler: Holger Dahl; Magnus Dirksen og Rikke Juul Gram Fotograf: Jens Lindhe, Carsten ­Ingemann, ABC Luftfoto, Christina Capetillo, Søren Svendsen, Katinka Hustad, Boobax, Matthew Dahl , Gladsaxe Kommune, IFF, Leif Tuxen og Rasmus Hjortshøj Øvrige fotos: Schønherr Kontakt Klosterport 4X, 1.sal 8000 Aarhus C 8618 6900 Esplanaden 8C, 4. tv 1263 København K 3318 6180

66 omkring • september 2018

omkring Schønherr Tegnestuen SCHØNHERR er ­specialiseret i planlægning og anlæg af urbane såvel som åbne landskaber

D

e landskabsarkitektoniske emner omfatter eksempelvis strategiske programmer og fysisk planlægning, infrastruktur og mobilitet, kulturarv og naturgenopretning, byrum og gader, klimasikring og tilgængelighed.

nina jensen Partner, Administrerende direktør +45 2019 7604

rikke juul gram Partner, Kreativ direktør +45 2019 7606

Mi Koudal randlev Associeret partner, Tegnestueleder Aarhus/ København, Arkitekt MAA +45 2510 7842

Rasmus Stougaard Associeret partner, Arkitekt MAA +45 2510 7845

Andrew place Associeret partner, Arkitekt MAA +45 2510 7853

Sanne Slot Hansen Associeret partner, Landskabsarkitekt MAA +45 2510 7858

SCHØNHERR beskæftiger omkring 50 landskabsarkitekter og planlæggere på kontorer i henholdsvis København og Aarhus.

Her arbejder en mangfoldigt sammensat medarbejdergruppe indenfor den bredest tænkelige forståelsesramme af landskabsfaget, kollektivt og kreativt på en gang, med en fælles grundforståelse af at landskabet er baggrund for alt menneskeskabt.

I SCHØNHERRs praksis baseres al arkitektur ganske simpelt på eet enkelt hovedgreb, båret af en materialeholdning der understøtter dette.

Fagligheden styrkes gennem gode samarbejdspartnere – gartnere, brolæggere, kunstnere, ingeniører – bygherrerne og de mennesker som bruger og lever i resultatet af tegnestuens arbejder.

Tegnestuen er orienteret mod undersøgelser af hvordan landskabsarkitekturen og det offentlige rum kan bidrage til at løfte nogen af de konkrete udfordringer vores samfund står overfor, samtidig med at den kollektivt søger at udvikle den kunstneriske dimension i alle tegnestuens opgaver.

Samfundsopgaver og æstetik er nemlig ikke hinandens modsætninger, men man kan derimod nå nye resultater når de to tænkes sammen – hvilket nærværende magasin OMkring klimatilpasning forhåbentlig er et godt eksempel på.

holger dahl Kommunikationschef, Arkitekt MAA +45 4040 2552

omkring • september 2018 67

www.schonherr.dk

68 omkring • september 2018