OMkring Planlægning

sept. 2016

omkring planlægning

lollands nye kystlinje

løkkensvej og den gyldne banan – Interview med tidligere planchef Helle Lassen

flyveren og fødderne

et smukt bjerg af affald 1

Af Holger Dahl

vi har en plan!

Danmark er et planlagt land. Et gennemkultiveret og gennemreguleret land, hvor ikke det mindste cykelskur kan opføres uden at være underlagt en plan – der selv er del af en plan

D

et er naturligvis godt, at det er sådan. I et civiliseret samfund med begrænset plads og ditto ressourcer er det nødvendigt. at have klare regler – der peger fremtidens retning ud, beskytter sårbare områder, sikrer investeringer og skaber tilregnelighed i det daglige.

Imidlertid er det ofte sådan, at selve ordet "plan" i forbindelse med byggeri og byudvikling får en negativ klang. Som om vi ikke vil være ved, at hele vores tilværelse er en konstant forhandling af forskellige planer.

ANARKISTISK SJÆL Den instinktive modvilje mod planer med stort P skyldes både en iboende anarkisme i den danske folkesjæl – og en række spektakulære ‘planer’, der mest har gjort opmærksom på sig selv gennem deres monumentale mangel på succes – ingen nævnt, ingen glemt.

Og det er sandt nok – planer er, som alt andet, børn af deres tid – og derfor ikke altid evigtgyldige. De store planer fra 1960erne tilhørte en tid, hvor optimismen på fornuftens vegne var meget stor. Vi troede på funktionsopdelinger, på adskillelse og på at den korteste vej mellem A og B altid var den bedste. I tidernes løb og i takt med at verden har vist sig mere uregulerbar, har vi gradvist forstået at planer er bedre, når de rummer et vist mål af støj. Områder, der er åbne for fortolkning. Planerne i dag må kunne bøjes og bearbejdes uden at miste deres store hensigt.

DE ÅBNE KYSTER Beskyttelsen af de danske kyster, der går helt tilbage til 1937, hvor man ændrede naturbeskyttelsesloven, er et eksempel på et planlægningsmæssigt greb, der har vist sig holdbart. Denne beskyttelse er for nylig blevet udfordret i et misforstået opgør med "plantyranni". Vi har hos Schønherr blandet os i debatten, og har i både skrift og tale advaret mod en tilsidesættelse af den meget enkle beskyttelse. De danske ubrudte kyster er vores Alper – et fælles, umisteligt stykke natur.

blive udfordret, og de skal først og fremmest være bevidste om deres egne begrænsninger, og om at de er til for folk - ikke omvendt.

ROBUSTE PLANER Som alt andet i verden er det lettere sagt end gjort, men når man kigger ud over planlægningslandskabet i dagens Danmark, er det tydeligt, at der er sket et skifte: Fra det idealistiske til det humanistiske. I dag involverer vi i langt højere grad borgerne, kommunikation er en central og nødvendig del af processen, og det er en nødvendighed at indse, at ingen plan er bedre end sin eksekvering. Dette skifte hilser vi i høj grad velkommen. Det er udfordrende – ja – men som man siger: Det er en god plan.

I dette nummer af OMkring præsenterer vi en række projekter og tanker, der forhåbentlig lever op til ovenstående credo. Projekter i skala fra Femern-forbindelsens kolossale jordarbejder til en enkel og praktisk arealplan for Københavns Zoologiske Have. Vi håber, at I vil finde stoffet interessant og ønsker som altid: God læselyst!

FLEKSIBILITET Vi bliver dog ikke maskinstormere af den grund. Planer er fortsat nødvendige – det centrale er, at moderne planer skal være fleksible. De skal kunne tåle at

omkring • september 2016

3

6

12

Omkring © Schønherr Redaktion: Holger Dahl Layout: Heidi Daggry Artikler: Morten Stræde, Frederik Fisker Wæhrens, Sofie Svitzer Lyngbye, Holger Dahl og Rikke Juul Gram Fotograf: Jacob Borg Damkjær, Morten Stræde, Alma Stræde, Dragør Luftfoto, Chresten Bergh, VisitRibe, By & Havn/ Ole Malling, Chresten Bergh og Jesper Rasmussen. Øvrige fotos: Schønherr Kontakt Klosterport 4A, 1.sal 8000 Aarhus C 86186900 Esplanaden 8C, 4. tv 1263 København K 33186180

20

26

32

indhold

44

3 6 12 20 26 32 40 44 50 54 60

50

Vi har en plan!

Løkkensvej og den gyldne banan Allinge-Loven Lollands nye kystlinje Flyveren og fødderne Højer – og den uendelige horisont Bæredygtig bebyggelse i Bellinge Dyrenes by Byen og verden Harrestrup Å – sejler ikke mere Et smukt bjerg af affald

54

60

68 74

Hestedalene Danmarkskortet

74

»

Af Holger Dahl

løkkensvej, fremtiden og den gyldne banan Helle Lassen er tidligere plan- og udviklingschef i Hjørring Kommune, som i oktober 2015 vandt årets byplanpris for sin plan- og udviklingsstrategi, der hverken er kynisk eller blåøjet – men ærlig først og fremmest

P

lanen er ikke bange for motorveje eller nedrivninger: ‘Det vigtige er, at man tør forholde sig til realiteterne,’ fortæller Helle Lassen i denne snak om planlægning, udvikling – og rådne bananer.

ALT VAR POLITISK Det stod ikke skrevet i stjernerne, at Helle Lassen skulle blive planlægger – eller planchef.

Hun tog afgang fra Arkitektskolen i København som helt almindelig bygningsarkitekt i 1979.

‘Men det var en vild tid,’ husker Helle Lassen. ‘I 1970erne da jeg kom ind på skolen, var alt jo politisk. På nogle afdelinger blev der diskuteret langt mere end der blev tegnet – og jeg var meget i tvivl om, det var sådan en slags arkitekt, jeg gerne ville være.’ Helle Lassen endte med at tage orlov fra studiet, men vendte tilbage og tog afgang fra Jens Christian Thistrups afdeling med et projekt, der meget passende handlede om en helt ny by. Græse Bakkeby faktisk. På et eller andet plan var det altså meningen, at det var planlægning, der skulle blive Helle Lassens skæbne.

PRAGMATIK I HJØRRING Hjørring Kommunes forfriskende pragmatiske tilgang til planlægningens verden – som sidste år særdeles fornemt blev hædret med årets byplanpris – har lokket redaktionen af OMkring Planlægning herop til Vendsyssels hovedstad for at høre, hvordan en lang karriere i den kommunale planlægnings tjeneste er forløbet, og hvilke indsigter, den har bundfældet i Helle Lassen.

I 1975 forventede alle at fremtidens udvikling ville ske i Midt- og Vestjylland. København var et hul i jorden!

6

omkring • september 2016

Ved kommunalreformen blev Hjørring centrum for en stor og meget sammensat kom-

”

”Og der er det jo fantastisk med dén enighed en god plan kan skabe” – Helle Lassen, Planchef

Foto: Chresten Bergh

mune – med et erhvervsmæssigt tyngdepunkt som Hirtshals, med Vestkystens turistmagneter og med Hjørring, som det gamle center for kultur og uddannelse i regionen. Og der sker i høj grad noget i den nye samlede kommune. På vej fra stationen til rådhuset kommer vi forbi byggepladsen til det nye Vendsyssel Teater, der åbner i første kvartal af 2017. Teatret er i vanligt velproportioneret stil tegnet af SHL, støttet af blandt andre Realdania – og bakket op af hele egnen.

Netop denne samlende faktor, som kulturen og teatret er blevet, er noget af det første, vi taler om, da vi har fundet os til rette i et mødelokale med både PC, projektor – og frisklavet kaffe.

KOMMUNEPLANEN ‘I den første kommuneplan efter kommunalreformen definerede vi, at kommunens kulturelle tyngdepunkt naturligt nok skulle være Hjørring, og at vi skulle udvikle og investere i kultur for at tiltrække arbejdskraft, skabe sammenhængskraft – og en modpol til de mange tilbud, der allerede findes i Aalborg,’ forklarer Helle Lassen. ‘Og der er det jo fantastisk med dén enighed, en god plan kan skabe. Tre på hinanden følgende byråd har enstemmigt valgt at støtte teaterbyggeriet. Det er den slags resultater, der gør mig glad for mit arbejde,’ smiler hun – og virker egentlig ganske tilfreds, selv om hun i dag har lagt chefkasketten.

engang her,’ siger hun. For tredive år siden var der ingen, der talte om "Den Rådne Banan".

Kortet viser en gammel befolkningsprognose: I slutningen af 1970erne var det i yderområderne, man troede væksten ville komme.

På kortet ser vi, at København forventedes at have en negativ befolkningsudvikling på omkring 1%, mens Vendsyssel og Vestjylland forventedes at have en vækst på over 10%.

‘Man kunne nærmest tale om den gyldne banan,’ siger Helle ­Lassen, og peger på kortet – det var, hvad man troede – og planlagde ud fra i 1977.

Det er en tankevækkende grafik, og den får os til at tale om forskellene på dengang i provinsoptimismens tid – og så nu, hvor de københavnske medier uden undtagelse beskriver Jylland som et affolket ingenmandsland.

”Vi justerer vores planer! Vi er blevet mindre skråsikre – og den borger­involvering, der er blevet et krav i dag, ser jeg som et ubetinget gode” – Helle Lassen, Planchef

DEN GYLDNE BANAN Planchefen startede sin karriere som planlægger i Hirtshals Kommune – i en anden tid: En tid, hvor Hirtshals var en stor fiskerihavn, og hvor fremtidshorisonten for Danmarks provins var anderledes gylden. Helle Lassen finder et kort frem på sin laptop og viser det på den store Samsung-skærm på væggen. ‘Se

HVAD KAN MAN? Men nytter det noget? Kan jeg ikke lade være med at spørge. Når man holder denne grafik op mod virkeligheden, må man jo gå ud fra, at vi tager lige så meget fejl nu, som vi gjorde for 40 år siden – måske bare på nogle andre områder.

‘Det gør vi nok,’ svarer Helle Lassen – ‘men der er en afgørende forskel: Vi justerer vores planer! Vi er blevet mindre skråsikre – og den borgerinvolvering, der er blevet et krav i dag, ser jeg som et ubetinget gode. Når vi spørger borgerne om deres holdninger – og ikke mindst – når vi bruger energi

omkring • september 2016

7

Løkkensvej – eksisterende usælgelig bolig

Nedrivningspuljen rykker ud

på at forklare baggrunden for vores tanker, så får vi selv en bedre forståelse for de borgere, vi er her for at servicere, og borgerne får også en bedre forståelse for de tanker, der ligger bag politikernes beslutninger. Jeg er i det hele taget en stor fan af politikere – og tror ikke meget på den meget omtalte politikerlede.

Det er virkelig sandt, at det ofte er politikerne, der kommer med visionerne – og det er rent ud utroligt, hvor meget arbejde de fleste politikere lægger i deres virke.’

DEN NØDVENDIGE VEJ ‘Naturligvis er det vigtigt at skelne mellem, hvornår man laver planer baseret på konkrete behov og på strategiske nødvendigheder. Tag nu motorvejen til Hirtshals for eksempel. Alle, der ikke er her fra egnen, elsker at gøre nar af de tomme motorveje i Nordjylland – og det er måske rigtigt, at trafikmængden ikke er som

8

omkring • september 2016

i København, men på den anden side er motorvejen den enkelte faktor, der gør, at Hirtshals stadig oplever vækst. Erhvervslivet i Hirtshals boomer, og som landingsplads for fisk fra hele Nordatlanten er Hirtshals populær, fordi det er så nemt at komme ned i Europa. Uden motorvej ville Hirtshals være meget ilde stedt i dag – og dermed også hele kommunen,’´siger Helle Lassen.

Der var den igen – pragmatismen. Det handlingsnære og aktive greb, der tilsyneladende er lidt af et columbusæg for Hjørring Kommune.

MODETS COLUMBUSÆG ‘Det er rigtigt nok.’ griner Helle Lassen. ‘Man skal turde – og man skal turde lave om – det er noget, vi har lært her. Lige da kommunalreformen var trådt i kraft, gik vi straks i gang med at lave en stor udviklingsplan for den nye kommune.

Vi kiggede på landkortet og kom til den konklusion, at vi kunne arbejde med et begreb, vi kaldte "stjernebyen". Ideen var, at vi skulle opfatte og planlægge Hjørring og de omkringliggende mindre byer, der lå i et stjernemønster omkring Hjørring, som én by. Det var selvfølgelig en ide, der skulle gøre de nye tider nemmere at sluge, men planen viste sig hurtigt umulig at implementere i praksis – fordi den ikke eksisterede andre steder end i planlæggernes bevidsthed.

Stjernebyen var og blev et tomt begreb, som folk kun refererede til i skåltaler og

Naturen rykker ind

officielle, kommunale publikationer – den virkede kort sagt ikke. Og det tog vi altså konsekvensen af – i stedet for at fastholde en plan, som havde en politisk og idealistisk baggrund – men ikke en realistisk.’

Det lyder jo meget enkelt, men er måske en af de oversete hemmeligheder ved en succesfuld planlægning, at man erkender at planlægningen nogle gange må bøje sig for virkeligheden – og ikke altid omvendt.

INVESTERINGSSIkKERHED ‘Planlægning er jo mange gange et løfte. En investeringsgaranti. Når vi planlægger et erhvervsområde, skal investorerne kunne stole på, at deres investering er sikker – at der ikke pludselig kommer ændringer, der gør det nødvendigt for dem at flytte,’ fortæller Helle Lassen. ‘Vi peger på fremtiden med vores planlægning – og fortæller dermed borgerne, hvad de kan forvente. Det er et meget vigtigt aspekt ved vores arbejde,’ slutter hun.

Vi rejser os fra mødebordet og bevæger os gennem det nye luftige og moderne rådhus, der faktisk er en ombygning af det tidligere - mere grå - kommunekontor. Vi sætter os i den store kantine, hvor de mange medarbejdere sidder snakkende over deres frokost, eller er ved at forsyne sig fra buffeten.

SKOLEPLANLÆGNING Netop denne vilje til, at bruge planlægningen som et løfte og som et kommunikationsredskab har Hjørring Kommune vist masser af eksempler på. Hvad enten det drejer sig om udviklingen af kommunens skoletilbud eller principper for erhvervsudvikling bliver planerne til i dialog med borgerne – med en vilje til at finde den praktiske løsning.

DE DØDE BYER På denne måde var Hjørring Kommune en af de første kommuner, der turde stirre landsbydøden i øjnene uden at blinke – og faktisk forsøge at få noget positivt ud af en situation, hvor landsbyerne affolkes, og mange huse egentlig burde rives ned.

‘Vi startede med en kortlægning,’ forklarer Helle Lassen. ‘Gennem en hel sommer havde

omkring • september 2016

9

fortid: Natur – Istidsspalterne former landskabet.

Nutid: kultur – Industrialiseret landbrug og pressede vejkantsbyer

fremtid: natur|kultur – Naturen generobrer landskabet

10 omkring • september 2016

vi en studentermedarbejder til at køre rundt i kommunen og registrere forladte, nedrivningsmodne huse. Vi kunne her se, at vi stod med en udfordring.’ En af de mest udsatte strækninger viste sig at være Løkkensvej – landevejen mellem Løkken og Hjørring, hvor der ligger seks små vejkantslandsbyer – alle ramt af både fraflytning og forfald.

LØKKENSVEJ ‘Vi tænkte, at strækningen på mange måder er karakteristisk for en masse områder langs vestkysten,’ forklarer Helle Lassen, og fortsætter: ’Det måtte være muligt at finde en mere løfterig måde at håndtere disse små vejkantslandsbyer på.’ I tæt samarbejde med Schønherr udviklede Hjørring Kommune en helt ny måde at tænke landsby og naboskab på.

‘Vi udviklede begrebet "Landboskab". Ideen om, at man kan bo på landet – men med naboer som består af både mennesker og natur. I en ny slags bosættelse der er en slags hybrid mellem landsbyen og livet på landet.

Grundtanken er, at lade naturen genindtage landsbyerne. At fjerne de huse der ikke mere er bæredygtige og så lave grønne lommer og forbindelser, hvor husene var. Ved at genåbne adgangen til landskabet og ved at minimere landevejens betydning, får vi skabt en alternativ infrastruktur. En slynget grøn rute mellem de seks små landsbyer. Her kan man færdes til fods og på cykel – lidt langsommere end landevejen, men langt mere attraktivt – og vejen er der jo stadig, hvis man har travlt,’ fortæller Helle Lassen.

En ansøgning til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter bar frugt, og der er foreløbig bevilget midler til at gennemføre den første etape i udviklingen af Løkkensvej.

‘Det er et projekt, der kræver masser af dialog.

Masser af information. Og der er jeg glad for samarbejdet med Schønherr – men også glad for de kompetencer vi har i en stor kommune.

I forhold til før i tiden, da jeg sad i Hirtshals med et par medarbejdere, er det fantastisk, hvor meget mere kompetent vi kan hjælpe borgerne nu, så jeg er en ubetinget tilhænger af kommunalreformen,’ slutter Helle Lassen.

BYGHERRE/ORDREGIVER: Hjørring Kommune STATUS: VISION OG HELHEDSPLAN 2015-2016 UDEAREAL: 6 landsbyer omkring løkkensvej inkl. omgivende arealer

omkring • september 2016 11

Af Frederik Fisker Wæhrens

allinge

loven

fra folkefest til byudvikling

Hvordan kan et mindre bysamfund som Allinge med knap 1500 faste indbyggere hvert år forvandles til ét stort festivalområde med op mod 100.000 besøgende? Sådan lød spørgsmålet, da ­Bornholms Regionskommune og Realdania inviterede tre r­ådgiverhold til et parallelopdrag om at udvikle ­fleksible, fremtidsorienterede – og folkelige ­løsninger til den lille by på Bornholms nordkyst. Løsninger, der kan skabe værdi både under ­Folkemødet og de resterende 361 dage om året.

Schønherr var på et af de udvalgte hold – s­ ammen med JaJa Architects, Boris Brorman Jensen og Jens Folmer Jepsen – og i fællesskab udviklede vi "Allinge-Loven"

12 omkring • september 2016

omkring • september 2016 13

§1

rodfæst allinge i landskabet

Al fokus rettes i dag mod havet, selvom det grønne landskab ligger besnærende nært. Nye forbindelser skal styrke kyststien OG skabe nye forløb, der strækker sig fra den blå horisont og ud mod det grønne, så hele landskabets pallette bliver en integreret del af byens oplevelse.

§2

ALLEMANDSRET TIL NORDBORNHOLM

Mangelfuld stiforbindelse gør, at man enten går langs med eller kører på vejene, når man skal opleve landets mest karakterfulde landskab. Allemandsretten og et nyt stinetværk skal gøre Nordbornholm tilgængeligt, så beboere, turister og folkemødedeltagere frit kan bevæge og opholde sig i landskabet og overnatte i det fri.

Nordbornholm skal samles til ét sammenhængende oplevelseslandskab, hvor folk oplever stedet på landskabets præmisser.

F

olkemødet i Allinge på Bornholm er den årlige begivenhed, hvor politikere og folketingsmedlemmer hives ud af deres vante rammer og ud under åben himmel. Folkemødet giver mulighed for, at hele embedsapparatet og de, der tager del i det politiske liv, kan komme på banen blandt helt almindelige mennesker.

Når folkemødet finder sted i Allinge er den lille Bornholmske kystby i fire dage Danmarks centtrum. Hele området nyder godt af - men bliver også belastet af de mange gæster. Derfor er der behov for en strategisk helhedsplan, der både kan hjælpe med at håndtere den store, midlertidige tilstrømning - og udvikle byen på længere sigt. Hverken byen eller dens omgivelser er bygget til at kunne håndtere den. En helhedsplan kan danne grundlag

14 omkring • september 2016

for et bæredygtigt værtskab og kan komme både byen og hele nordbornholm til gode under og efter Folkemødet.

Netop det er visionen. Folkemødet skal udvikle sig og forblive en levende begivenhed samtidig med, at der etableres nye strukturer, landskabsrum og arkitektoniske indgreb. Det skal komme Allinge, Nordbornholm og resten af øen til gode.

LILLE BY – STORE MASSER Det er rigtig godt, at mange mennesker valfarter til området. I 2015 var der over 100.000 besøgende, hvor 38.500 overnattede, samt 2300 arrangementer og 700 arrangører i Allinge. Det resulterede i en fantastisk stemning og energi, men det lagde også et voldsomt pres på det lille bysamfund. Man kunne se, at området ikke var klar til at håndtere så stor en mængde mennesker, og heller ikke til fulde udnyttede de muligheder, Folkemødet bragte med sig. Men området og byen har et stort potentiale.

Vi tillod os derfor at stille – ikke et modspørgsmål – men snarere et par medspørgsmål: Hvordan får man et landsbysamfund med så indlysende herlighedsværdier på den ene side og med fraflytningsproblematikken på den anden

§3

brug landskabet som scenografi

Landskabet har et væld af rumlige kvaliteter, som i dag ikke udnyttes fuldt ud. Landskabets skal iscenesættes og udnyttes mere aktivt, så det fremhæver og styrker eksisterende kvaliteter. Nordbornholms mangfoldige landskab skal danne ramme og værtsskab for nye møder og samlingsformer.

§4

nedbryd barriererne

Selvom byen er tæt på vandet, så er det langt fra let tilgængeligt.

Kystsikringsværn og veje udgør barrierer i hverdagen, som udfordres yderligere under Folkemødet, især med den nuværende teltopstilling. Barriererne skal nedbrydes enkelte steder, så fornemmelsen af at være midt i byen og helt tæt på naturen fastholdes og styrkes.

til at udvikle sig og tiltrække nye turister og beboere de 361 dage om året, hvor der ikke er folkemøde? Hvordan laver man en strategi, der muliggør en struktureret, bæredygtig udvikling – stadig med Folkemødet som økonomisk og kulturel løftestang?

Allinge har mange kvaliteter, hvilket også er grunden til, man i sin tid valgte byen som centrum for Folkemødet. Uden for byens grænser, i det omgivne landskab, er der ligeledes potentiale. Lige nu er det blot ikke til at se, da der hverken er markeringer eller tydelige stiforbindelser, der forbinder byen med det omkringliggende landskab.

Infrastrukturen skal forbedres, så den både imødekommer Folkemødet og resten af årets sæsoner. Den trafikale og oplevelsesmæssige infrastruktur skal forbedres, så både landskab og kultur i området bliver til en sammenhængende oplevelse, der kan nydes uden problemer, året rundt.

Strategien Men hvordan får man gjort alt det, man gerne vil gøre for området? Man laver en strategisk helhedsplan, der opererer på to niveauer. På den ene side er

der et overordnet niveau af tanker og idéer, der forsøger at skabe en strategi for, at den nationale begivenhed, som Folkemødet er, og Allinge kan gå sammen og skabe værdi for hinanden. Det andet niveau er mere taktisk, og går på en række konkrete forslag til indretning af mødesteder, pladsdannelser og andre rumlige organiseringsformer. Fælles for alle forslag er, at de skal komme området til gode hele året rundt.

Ud fra de tanker er der udsprunget et konkret værktøj: Allingeloven. Allingeloven er skabt i et forsøg på at forenkle forslagene til området, og samle helhedsplanens værdisæt, strategier, taktiske virkemidler og konkrete løsningforslag i 10 punkter.

omkring • september 2016 15

§5

allinge for alle

Folkemødet har svært ved at skaffe teltplads og scener til alle. De store organisationer betaler sig fra pladsudfordringer, hvilket imidlertid ikke er muligt for alle. For at sikre at Folkemødet og Allinge altid er for alle, etableres en række åbne mødesteder, hvor mindre foreninger og grupper altid kan komme til orde.

§6

skab fleksible rum til både hverdag og fest

Åbne pladser og byrum omdannes til teltbyer under Folkemødet, men ligger tomme hen resten af året.

Nye fleksible strukturer skal tilbyde plads under Folkemødet, som eksempelvis kan forvandles til markeds- og værkstedspladser, så der skabes langsigtet og varig værdi for Allinges beboere året rundt.

”

”Frem for at skabe en rigid helhedsplan, var vores tilgang at formulere en tydelig strategi, en overordnet ramme, der havde til mål at skabe synergi mellem Folkemødet og ­hverdagsbyen i Allinge ved at iscenesætte landskabets iboende kvaliteter”

16 omkring • september 2016

– Jan Yoshiyuki Tanaka, Arkitekt/Partner, jaja Architects ApS

§7

skab plads til møder i øjenhøjde

Under Folkemødet er Allinge landets politiske centrum, hvilket tilsidesætter byens særlige medborgerskab i øjenhøjde. En serie af nye uformelle steder og rum skal sikre, at der altid er plads til tilfældige møder, samt rum til fordybelse og personligt samvær væk fra rampelysets skær.

§8

forkuser på forretningslivet

Foreningerne sikrer et levende lokalmiljø året rundt. De er drivkraften i Allinge og skal have tidssvarende rammer, som kan rumme daglige, samt sæsonbaseret, aktivitet, så der opstår gensidigt samspil og gevinst mellem foreningsliv, turisme og Folkemødet.

omkring • september 2016 17

§9

stimuler værtsskabskulturen

De lokale beboere er byens bedste ambassadører, og autentiske rammer skaber de bedste oplevelser.

Fremfor at overlade det til turistforeninger eller folkemødesekretariatet at præsentere byen, bør der stimuleres en værtsskabsskultur, hvor Allinge-boerne selv får lov til at huse besøgende og skabe nærværende oplevelser.

§10

etabler en allinge-fond

Folkemødet skaber omsætning, men pengene bliver ikke i byen.

Det skal der laves om på, så Folkemødet ikke ender med at slide byen op, men i stedet bidrager til tiltag, som skaber gode rammer og oplevelser året rundt. Folkemødet skal opbygge Allinge ligesom Allinge bygger op til Folkemødet.

Bygherre/ordregiver: bornholms regionskommune og realdania samarbejdspartnere: Schønherr, jaja architects, boris brorman og Jens Folmer Jepsen Status: parallelopdrag 2015

18 omkring • september 2016

omkring • september 2016 19

Af Frederik Fisker Wæhrens og Holger Dahl

lollands

nye kystlinje

når infrastruktur og højhastighed udvikler naturen

På en afsidesliggende kant af Danmark planlægges der store f­orandringer – mellem Rødbyhavn og Puttgarden i Tyskland. En 18 kilometer lang sænketunnel vil, som det er de fleste bekendt, om føje år forbinde ­Danmark og Tyskland på tværs af Femern Bælt

20 omkring • september 2016

Lollands naturlige kystlinje fra forrige århundrede

Lollands nuværende og regulerede kystlinje

T

unnelen, der ender med at blive ver dens længste, bringer med sin tosporede motorvej og elektrificerede jernbaneforbindelse transporttiden fra Danmark til Tyskland ned på 10 minutter for bilister og 7 minutter for togpassagerer – til afløsning af den nuværende sejltur på en lille times tid.

Tunnelprojektet, der i fugleflugtslinje tværs over Femern Bælt forkorter vejen mellem to lande, skaber ikke blot en ny forbindelse, men danner også en helt ny kystlinje i området omkring Rødby. Al den jord der graves væk, for at gøre plads til den nye tunnel, skal genanvendes på den bedste og mest bæredygtige måde. Det giver Lolland mulighed for at skabe et unikt stykke natur - en bølget strandeng med laguner og klitrækker - et våd-landskab, der vil genskabe fortidens naturlige møde mellem kyst og bælt.

KULTURLANDSKABET Historien om det danske landskab er - som beskrevet andre steder i dette magasin - en historie om kulturlandskabet. Siden vikingetiden har vi drænet, inddæmmet og formet landskabet, men især i 1800- og 1900-tallet skete der store forandringer i Danmarks kontrafej.

Heden blev opdyrket, Skjern Å blev rettet ud, fjorde blev tørlagt og de vilde skove blev tæmmet og sat i orden og række. Det var landbrugsproduktionen, der svingede taktstokken i de år. Det var måske nødvendigt for at nationen kunne brødføde sig selv - og for at skaffe udenlandsk valuta, men prisen var høj - i form af tabt natur, forsvundne arter og en kedsom-

omkring • september 2016 21

Det nye landområde

Dige

Eksisterende kystlinje

melig og skadelig monokultur på både marker og enge. Det industrialiserede landbrug rettede også kysterne ud, anlagde diger, drænede engene og gjorde det muligt at pløje og gødske helt ned i strandkanten. I dag er hele Lollands sydlige kyst domineret af dette digelandskab, og fortidens landskab lader sig kun ane af den, der kan læse landskabets strukturer i de bakkeøer og fordybninger, der stadig kan fornemmes. Lollands kyst er utroligt rig på trækfugle, men fuglene i dag har ikke de bedste betingelser - de vigtige strandenge med deres rige flora og fauna er tørlagte, og selv om der findes områder udlagt til beskyttelse af trækfuglene, kunne hele det sydlige Lolland i langt højere grad end i dag være et helle for de store fugleflokke, der trækker til og fra det nordlige Skandinavien.

HJÆLP TIL NATUREN De enorme landarbejder, som den faste Femern-forbindelse fører med sig, er en oplagt mulighed for aktivt at hjælpe naturen. De store mængder overskudsjord er meget dyre at bortskaffe - og det er derfor muligt at skabe en ny kystlinje til Lolland - en ambition, som har været hjørnestenen i Schønherrs arbejde med Femern-forbindelsens landskabsprojekt.

Fugle- og dyrelivet, kystlinjen og naturen i området vil under alle omstændigheder blive

22 omkring • september 2016

påvirket af projektet, og derfor er planlæggerens fornemste opgave at sikre, at denne påvirkning er positiv. Små øer og nye landområder skabes, så naturen og en ny levende kystlinje får lov til at udvikle sig. Laguner og børnevenlige strande dannes ved bølgebrydende diger, der sikrer optimale ferieforhold for besøgende og lokale. Både mennesker og natur skal kunne trives i området. ’Vi forsøger at give noget tilbage til naturen. Vi forsøger at trække vandet tættere ind, hvilket kan virke mærkeligt, når hovedopgaven er at beskytte tunnelen mod vand,’ siger Jørgen Becker-Christensen.

STRANDENGENE GENOPSTÅR ’Målet er det samme, når den opgravede jord skal fordeles. Vi vil genskabe de gamle strandenge og på den måde give noget tilbage til naturen. Det er primært på den østlige side af havnen, vi har de store naturområder, og der laver vi hul i diget. Det skal forhåbentlig komme til at fremstå som fantastiske fugleog naturområder, der ligger lidt uberørt,’ fortæller Jørgen Becker-Christensen, der er sagsarkitekt på Schønherrs Femern-team under ledelse af Rambøll.

En fuldkommen uberørthed er naturligvis vanskelig at opnå, men nogle af de nyopståede øer vil ligge således, at de er utilgængelige, medmindre man sejler ud til dem. Fugle og natur skal have lov til at bruge de uberørte områder, som de vil.

Hvor mange af områderne er beskyttet af diger, får andre lov til at ligge ubeskyttet. Havet får lov til at erodere området, og derved bliver der transporteret materiale ned langs kysten. Hensigten er at give området et præg, der er så naturligt som muligt.

Selv om det på mange andre områder er væsentligt at stå ved vores egen tid, er Schønherrs ambition med den nye kystlinje, at den ser naturlig og ikkemenneskeskabt ud. Om 10-20 år skal landskabet se ud som om, at det altid

Cykel- og gangbro

Stenkastning (660 m)

Dige

Det nye landområde

Fremtidig kystlinje

har været sådan, ligesom det har gjort i tusindvis af år, kort afbrudt af en periode med et dige.

LYSET I TUNNELEN Oplevelsen, når man kører ind i tunnelen, er også nøje planlagt. Fra et landskabeligt højdepunkt på en bakke med udsigt over havet føres man mod indgangen til tunnelen. Tunnelportalen er formet som en stor skål, der langsomt snævrer sig ind og sender billisten af sted mod den anden side af havet.

Et særligt lysdesign gør, at turen ikke føles monoton hele vejen igennem, hvor en række sekvenserede lysportaler gør, at man via nogle holdepunkter kan følge med i, hvordan man bevæger sig tunnelen. Man kan altid se, hvornår næste punkt nærmer sig. Det gør oplevelsen af hastighed, rum og bevægelse til en del af rejsens indhold, og derudover modvirker det, at folk falder i søvn bag rattet. Lysportalerne har således både en æstetisk samt oplevelses- og sikkerhedsmæssig funktion.

Den officielle tidsplan angiver, at tunnelen ventes færdig i 2022 og 2026.

Bygherre/ordregiver: Femern A/S bygningsarkitekter: Wilkinson Eyre Architects Ingeniør: Rambøll, Arup og TEC Status: PROJEKTFORSLAG, KONTRAKTDOKUMENTER, VVM, SAMT FREMRYKKEDE ARBEJDER (F.EKS. PUMPESTATION, STIBROER OG NY NATUR). AFVENTER ENDELIG MYNDIGHEDSGODKENDELSE INDEN ANLÆGSARBEJDERNE PÅBEGYNDER Areal: Tunnellængde 19,8 km, dertil kommer omfattende landanlæg på begge sider

omkring • september 2016 23

”Vi forsøger at give noget tilbage til naturen” – Jørgen Becker-Christensen, Landskabsarkitekt

24 omkring • september 2016

omkring • september 2016 25

flyveren

og fødderne

Vi ser det helt oppefra, når vi flyver: Markerne, vejene og byerne danner de smukkeste mønstre og fortæller historier – om skiftningen af landbrugsjorden, om topografiske forbindelser gennem landskabet, vandvejes betydning og meget mere Af Holger Dahl

26 omkring • september 2016

Sankt AnnĂŚ Plads

Aalborg Øst konkurrenceforslag 2012

F

ra luften ligner de store byer eksplosio ner: Et tæt kompakt centrum og så løsere radiale strukturer udefter – med lange lige linjer efterhånden, som vi kommer væk fra det sammenfiltrede centrum.

Vi ser ordnede rækker af bygninger som elementer på en printplade i et gammelt stykke elektronik. Rette linjer, ordnede forhold og rationelle forbindelseslinjer dominerer byernes yderste lag. Det er forskellen på planlægning og udvikling, vi ser på den måde.

SPOR DER TALER Sporene i markerne og bykernerne er århundredes mere eller mindre tilfældige spor, der kan læses som både social, erhververvsmæssig og geologisk historie: Istidssletten, stavnsbåndets ophævelse, jernbanens udvikling er alle kapitler i den samlede historie. Også forstædernes rationelt linealbaserede kvarterer, indfaldsvejenes radier og de ensartede rækker af lyse blokke langs ringvejene er en del af historien – men er samtidig repræsentanter for deres eget udgangspunkt: Fortællingen om den rationelle modernismes totale triumf i det 20. århundrede, hvor urbaniseringen skiftede gear i takt med resten af samfundet.

28 omkring • september 2016

Modernismens dogmer om den funktionsopdelte, rationelle, infrastrukturbetjente by – ‘maskinen til at leve i’ – blev styrende for byudviklingen, da vores nuværende velfærdsstat blev skabt – og for mange mennesker forbindes ordet "planlægning" kun med dette: De rette linjer, det organiserede, det fornuftsbaserede – og dermed også med sin egen begrænsning. Det 20. århundrede er rigt på eksempler på store planer, men meget fattigt på eksempler af vellykkede planlagte byer. Det, der ser så smukt ud fra otte kilometers højde, er desværre ofte fremmedgørende og oplevelsesfattigt for det enkelte menneske, når flyvemaskinen skiftes ud med fødderne, og vi skal opleve planlægningens resultater i gå-tempo og øjenhøjde. Når man står i en af verdens nyeanlagte bydele og kigger mod horisonten langs den uendelige boulevard, der altid findes der, tænker man uvilkårligt, at ingen har tænkt på, at det er her – i dette perspektiv – at planen bliver virkelig.

FØDDERNE FØRST Hos Schønherr har vi derfor indset, at planlægning må angribes med et mere elastisk perspektiv. Vi skal have fat i både flyveren – og fodtøjet.

Vi lægger vægt på, at planlægning er en proces – en åben retningsgiver – og vores blik er derfor lige så skarpt orienteret på den fysiske horisont, vi kan se, som på den begrænsede tidshorisont, der i alt for høj grad dominerer byggeri og planlægning. Vi accepterer tidens gang – og laver derfor fleksible, robuste planer, der tillader det uforudsete.

Naturligvis skal de praktiske elementer være gennemtænkte og i orden. Trafikken skal fungere og kunne afvikles uden unødigt besvær, men vi tænker hellere i sammenhæng og inklusion end i funktionsadskillelser og snæver program-

IDÉ

bebyggelse og bakkeøer

Bakkeøer og bebyggelse idag

NUTIDIG BEBYGGELSE

fremtidig bebyggelse

BEBYGGELSE

mering. Når biltrafikken og fodgængere skal færdes i samme rum, sker der en gensidig forhandling, der tvinger tempoet ned, så det bliver menneskekroppen, der er bestemmende for de fysiske rammers udformning.

KROPPENS SKALA For os er det centrale, at planlægningen aldrig mister sin forbindelse til det levede liv – at vi også i det store billede bevarer fornemmelsen for kroppens skala – at vi mentalt stiller os på den imaginære boulevard for at opleve planlægningens fysiske fremtræden i vores bevidsthed, og at vi derefter planlægger forløb, der er meningsfulde – både i den nære og den fjerne skala.

bynær natur

fuldendt naboskab City in nature/nature in city

BEPLANTNING

FULDENDT NABOSKAB City in nature/nature in city

MELLEMRUM Selvom det er en ofte gentaget sandhed, kan det ikke siges nok: Det er rummet mellem husene, der skal dyrkes og fastholdes i en menneskelig skala og en menneskelig erfaringshorisont. Vi sanser ikke rummet når vi bevæger os gennem det med 60 km. i timen.

Som planlæggere har vi ofte lille eller begrænset indflydelse på det byggede, men rummet mellem bygningerne er det fælles – og dermed mulighedernes sociale rum.

” Hos Schønherr har vi derfor indset at planlægning må angribes med et mere elastisk perspektiv. Vi skal have fat i både flyveren – og fodtøjet” Vi accepterer, at der er ting, der hverken kan eller skal styres – og at det fastlåste billede altid ender med at blive en begrænsning, selv om det kan virke overbevisende, når en løsning skal sælges på et borgmesterkontor.

Vi vil hellere dyrke en åben og tolerant planlægning, der accepterer kompleksitet, og derfor giver plads, og pladser, til handling.

Alt for ofte arbejder planer udelukkende med abstrakte begreber som "forbindelser" uden helt at få ind i projekterne, at disse forbindelser er rum, mennesker skal færdes og leve i. Selve navnet "forbindelse" siger det jo næsten – en sekundær foranstaltning. Noget der er underordnet og kun eksisterer fordi, der er noget andet, der skal forbindes. Fokus bliver dermed ensidigt på endemålene – på transport i stedet for væren.

omkring • september 2016 29

Københavns volde – princip for klimasikring?

Foto: By & Havn/Ole Malling

Sankt Annæ Plads og Kvæsthusmolen, Schønherr/ Lundgaard og Tranberg Foto: Dragør Luftfoto

MENNESKENES STEDER Vi vil hellere tænke på veje og pladser som rum – med forskellige formål ja – men altid rum for mennesker. Og derfor tænker vi også på de menneskelig sanser, når vi planlægger – lyde, lugte og overfladernes taktile egenskaber er lige så vigtige som dét visuelle udtryk, der alt for ofte i den offentlige samtale er planlægningens eneste manifestation. Det handler i højere grad om at skabe steder – og det, der skaber et godt sted, er netop summen af de menneskelige sanseindtryk.

‘Det der er vigtigt for os – ligemeget hvilken skala vi arbejder i – er at indfange stedets fortælling. At forstå hvad det er, der sker – og kan ske – lige netop her. Og så når vi har forstået det, så er det vores opgave at gøre dén fortælling virkelig og relevant nu – i dag og i fremtiden’ siger Torben Schønherr. ’I Viborg har vi for eksempel, med udgangspunkt i byens rum og middelalderhistorie, skabt en plan, der tilgodeser nutidens ønsker og behov – blandt andet med fuld tilgængelighed til byens kulturarv for alle borgere. Med omtanke for stedets ånd, kan der skabes løsninger, som er usynlige og som på stilfærdigste vis understøtter de kvaliteter, der allerede findes. Ikke al planlægning skal være synlig’, slutter Torben Schønherr.

30 omkring • september 2016

Kastellet

Viborg med flyveren

Torben Schønherr har i dag status af grundlægger og medlem af bestyrelsen, men er ikke involveret i den daglige ledelse, som varetages af Schønherrs to ejere Nina Jensen og Rikke Juul Gram – med afsæt i tegnestuens helt grundlæggende værdisæt.

DEN ROBUSTE PLAN ‘En plan skal kunne tåle slid,’ supplerer Nina Jensen. ‘Den gode plan er så robust, at den kan forstås, formidles og fortolkes gennem generationer. Når plan-dokumenter bliver for komplekse og juridisk spidsfindige, holder de op med at give mening uden for deres egen snævre tid. God planlægning kan overlevere byernes, stedernes og landskabernes største værdier til de nye generationer – og samtidig fastholde det bedste, vi kan præstere i vores nutid.

Denne evne til at tænke både konsekvent, ydmygt og langsigtig er meget væsentlig for et godt resultat.’

‘Kontinuiteten er i det hele taget vigtig,’ siger Rikke Juul Gram, der er Schønherrs kreative direktør, og fortsætter: ‘Stedets fortælling er den helt basale forudsætning for vores arbejde. Noget af det, som udfordrer denne kontinuitet, og som kan være bekymrende, er, at se, hvordan vore største byer udvikler sig med kortsigtet vækst som eneste parameter. Jeg frygter at den byfortætning, der naturligvis er helt nødvendig, går ud over de centrale stedbundne værdier.

F.eks. i Aarhus hvor man bygger så tæt på havnen, at vi har mistet kontakten til vandet, og hvor åen, som forbinder byen med hele sit bagland og den jyske højderyg, også er i fare for helt at forsvinde i flest muligt byggede kvadratmeter på kortest mulig tid. Kunne man i stedet eksempelvis forfølge et enkelt princip om at bygge højt og tæt, hvor byens topografi i forvejen er højtliggende og så bevare den lave by, der hvor byen er lav – så har man understøttet byens fortælling,’ slutter Rikke Juul Gram.

Byrumseksperiment på Bispetorv i Aarhus

Viborg med fødderne

Aarhus og det blå-grønne naboskab

Udbygning af Aarhus havn

STEDETS ÅND I det hele taget foreslår Schønherr en udvikling af vore byer der i langt højere grad bruger stedets ånd – og fortælling som retningsgivende for udviklingen.

Som et eksempel på dette peger Rikke Juul Gram på landets hovedstad: ‘I København, hvor klimaforandringerne truer med at oversvømme byen skulle man måske bruge byens grundlæggende fortælling om de grønne voldanlæg til at dæmme byen ind. Hvor smukt kunne det ikke være? – Og hvilket rekreativt rum ville det ikke skabe for alle byens borgere?’ påpeger hun. ‘Voldene har jo altid været vores fælles bynære og grønne rum.’

Tegnestuen har netop færdiggjort det store klimaprojekt på Sankt Annæ Plads hvor klimasikring, grønne byrum, socialt fællesskab og bevidsthed om stedets historie gensidigt supplerer hinanden. Denne kombination af planlægning, klima- og naturbevidsthed er et kendemærke for Schønherrs arbejder.

‘Den helhedstænkende måde har vi arbejdet med i Aalborg øst,’ fortæller Rikke Juul Gram videre. ‘Her prøvede vi at udvikle bebyggelserne på byens højdedrag, samtidig med at vi skabte en grøn rekreativ og klimasikrende ring omkring byen. Ringen definerede byens vækst, og skabte mulighed for at dens borgere kunne opsøge naturen, som en kontrast til den fortættede by. Denne inddragelse af naturen peger på en mere menneskevenlig måde at urbanisere på. Vores byer skal fortættes, men det kan gøres, så vi alle bliver rigere på oplevelser – ikke fattigere. Og en sådan tanke kan forfølges i alle danske byer.’

arbejde med Løkkensvej. ‘Her kunne vi se, at det var muligt at udnytte de tværgående istidsspalter, som skaber fordybninger i markerne, som de lokale bønder alligevel ikke får det store udbytte af,’ fortæller Rikke Juul Gram. ’Ved nogle ret enkle greb kan vi forbinde disse forsænkninger og skabe et slynget grønt spor mellem Løkken og Hjørring – dette bliver både en struktur og en attraktion med stor herlighedsværdi – og en løsning for de seks små vejkantsbyer mellem Løkken og Hjørring.’

En sådan naturbevidst pragmatisme er blevet et af tegnestuens særkender.

“Læsning skaber løsning” er blevet et mantra for Schønherr, og vi håber, at de projekter, vi præsenterer her i magasinet, formår at formidle denne forståelse af planlægningen – med læsninger og tilsvarende løsninger, der er baseret på både flyveren og fødderne.

LÆSNING SKABER LØSNING Vi er meget bevidste om det naturgivne – og vores læsning af de steder, vi arbejder på, tager altid udgangspunkt i landskabet.’ Denne grundforståelse af planlægningens forankring i geografien kan for eksempel ses i Schønherrs

omkring • september 2016 31

Af Holger Dahl

højer og den uendelige horisont I den flade grønne marsk på kanten af vadehavet, og kun et godt stenkast fra den DanskTyske grænse, ligger den gamle by Højer – berømt for sin sluse og sine charcuterivarer, men i dag desværre også ramt af den virus, der tømmer danske landdistrikter for både befolkning og betydning

32 omkring • september 2016

omkring • september 2016 33

Vadehavet

Foto: VisitRibe

N

år steder mister funktioner uden at nye kommer til, mister de også mening og sammenhængskraft.

Det kan være en ny vej, der leder trafikken forbi en by, en bro der kommer til, eller en arbejdsplads, der forsvinder. Ofte opdager byen for sent, at det er selve livsnerven, der er skåret over. Den fortsætter som altid, men i løbet af nogle år bliver det tydeligt, at noget er væk.

DANSK NATURARV De nærmest uendelige vidder under himlens blå kuppel er dansk UNESCO naturarv. Vadehavet på den anden side af digerne er en del af egnen helt ind i knoglerne på hver enkelt beboer. Folk på egnen synger gerne stedets pris, selvom livet er hårdt herude på de magre jorde på kanten af verden – hvor stærene danner sorte skyformationer på himlen, hvor sælerne soler sig på sandbankerne, og hvor

34 omkring • september 2016

de største gårde altid har stået på menneskeskabte højdedrag for at undgå stormflodenes ødelæggelser.

Der er højskole i Højer, og der er højt til himlen og herlighedsværdier i massevis – men i takt med at byen med det fremskudte dige og dets landindvinding har mistet sin naturlige funktion, som port til Vadehavet, har den også mistet noget af sin identitet – sin forankring. Dette projekt handler om at genskabe – og genfortælle historien om Højer som by – lige bag digerne i Tøndermarskens flade og fascinerende landskab.

STEDETS FORTÆLLING Som planlæggere er det ofte vores opgave at genfinde og nyfortolke et steds eller en bys naturlige fortælling. I Højer er det midler fra Realdanias ‘Stedet Tæller’ projekt, der har gjort det muligt at udvikle et projekt, der genudvikler byens efterhånden tilsandede selvforståelse, og forhåbentlig åbner for ny naturlig vækst og nye tilhørsforhold. Med æstetiske, fysiske og stedsforankrede indgreb følger større synlighed, flere besøgende og i sidste ende større investeringslyst.

Opgaveløsningen er startet med en grundig læsning af byens og stedets geografi og historie. Højer var oprindeligt en havneby ved Vidåen – Danmarks tredjestørste vandløb. Højer og de to nabobyer, Møgeltønder og Tønder, var for

Grebet

hundrede år siden omtrent lige store. Fra Højer var der adgang til Vadehavet og derfra til Sylt, til Holland, til England og videre ud i verden. Diget, der beskyttede både by og land mod stormflod, gik lige syd for byen, der altså på alle måder var en port og et overgangssted mellem naturgivne og menneskeskabte tilstande.

SKIBENE FORSVINDER I takt med det tyvende århundredes politiske og tekniske udvikling blev Højers grundlæggende betydning og funktioner imidlertid langsomt udhulet. Byen blev dansk ved genforeningen, og kort efter åbnede Hindenburgdæmningen til Sylt – to begivenheder der helt fjernede trafikken mellem Højer og den tyske ferieø.

I takt med at havnen i Esbjerg blev udviklet, og skibene blev større, forsvandt Højers betydning som havneby, og da diget og slusen blev bygget i 1861, ændredes byens betydning som en slags yderste forpost sig en sidste gang, for så helt at forsvinde da det fremskudte dige blev færdigt omkring hundrede år senere i 1981. En by, der sådan er blevet fremmedgjort for sin egentlige grund til at eksistere, visner stille og roligt væk, hvis den ikke finder en ny mening med livet – det har derfor været hovedpointen for Schønherrs rådgivning at genfinde og genfortolke Højers gamle rolle som formidlings- og knudepunkt.

Vi besluttede at koncentrere vort arbejde om den gamle bykerne, som både er hårdest medtaget, og har den klareste fortælling at fremdrage.

Illustration: Troben Schønherr

ET ENKELT GREB Projektet etablerer således en markant periferi i form af en allé, der definerer og indrammer den oprindelige by. I byen styrkes de øst-vestgående forbindelser, der helt havde mistet definition i løbet af bykernens langsomme svækkelse. En ny sammenhængende belægning skaber et samlende gulv for den gamle by, og et nyt torv opstår for at skabe et dynamisk kontrapunkt til byens eksisterende torv.

Syd for den gamle bykerne etablerer vi et vådområde, der kan optage skybrudsvand og overløbsvand fra Vidåen. Dette nye mellemområde vil genskabe byens identitet som stormflodsvogter og dens nærhed til naturens processer. Endelig åbnes Højers forbindelser til landskabet, diget og byerne Møgeltønder og Tønder med en serie gang- og cykelruter, der vil være til nytte og gavn både for beboere og besøgende.

omkring • september 2016 35

”

”Som planlægger er det ofte vores opgave at genfinde og nytolke et steds eller en bys naturlige fortælling” – Torben Schønherr, Landskabsarkitekt

Bymidtens gader og pladser – ny akse skaber sammenhæng

Den grønne ring

USYNLIGE ARKITEKTER Torben Schønherr fortæller: ‘Det, der har været allermest spændende ved at arbejde i en gammel by som Højer, har været at få øjnene op for, hvordan Højer altid har været påvirket af sine omgivelser. Højer har jo altid været presset,’ fortæller han: ‘Af naturen, af udviklingen – og af den store nabo mod syd.

Det er den historie, der er så central for Højer.’

36 omkring • september 2016

Torben Schønherr har været meget optaget af den nære læsning af selve byen.

Hvordan man med et enkelt greb – eller to greb som i Højers tilfælde – kan indfange et steds udfordringer og potentiale. ‘Det er sådan, vi allerbedst kan lide det; når det helt enkle greb løser et problem, eller får noget til at fungere meget bedre – og når det samtidig er så enkelt, at ingen om få år kan se, at vi har været her. Til den tid skal byens struktur bare virke selvfølgelig – og ingen skal tænke, at der har været arkitekter i gang’.

Ca 1900

2015

Forslag

BYGHERRE/ORDREGIVER: Realdania Byg A/S STATUS: KONKURRENCE/SKITSEPROJEKT: Januar 2016 AREAL: Der er ikke fastlagt endelige anlægsareal

omkring • september 2016 37

38 omkring • september 2016

omkring • september 2016 39

Af Sofie Svitzer Lyngbye

bæredygtig

bebyggelse i bellinge

40 omkring • september 2016

Det er et erklæret omend langsigtet mål, at Danmarks energiforsyning skal være uafhængig af fossile brændstoffer – bæredygtigt ideelt set

B

ygninger står for omkring en tredjedel af vores energiforbrug, så derfor er det klart at hele byggeriets værdikæde er nødt til at blive forandret og forbedret rent energimæssigt, hvis målet skal nås. Naturligvis er de største gevinster at finde i en nytænkning af de færdige bygningers energiforbrug gennem hele deres livscyklus, men – igen – hvis vi skal gå grundigt til værks, er det nødvendigt, at revidere hele den måde, vi griber byggeriet an – fra byggemodning til drift og i sidste ende transformation eller ny anvendelse.

Mange steder i landet bliver byggeprojekter planlagt ud fra en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed – en ambition om at være så bæredygtig som muligt fra første spadestik bogstaveligt talt – blandt andet på Fyn. I 2010 påbegyndte Odense Kommune således, at realisere en ambitiøs plan om en ny bæredygtig bydel i Bellinge, syd for Odense.

Formålet var at kombinere traditionel byudvikling med fremsynede bæredygtige tiltag. Til at udforme planen, kontaktede kommunen Schønherr for at lægge en strategi for processen og til udformning af bebyggelsesplanen.

For at sikre et tværfagligt, robust grundlag for planlægningen blev bebyggelsesplanen til gennem workshops i samarbejde mellem bl.a. Odense Kommune, Rambøll, Vandcenter Syd og Schønherr.

Projekttitlen blev “Bæredygtig Bebyggelse i Bellinge”, og da første spadestik blev taget i 2013, var det dermed på baggrund af en solid bæredygtig vision, udarbejdet gennem faglige diskussioner og oplæg.

omkring • september 2016 41

Vejsystemets areal og det samlede anlægsarbejde minimeres, og cyklist og fodgænger trafik prioriteres. “Knæk” i vejen frem for sving skal skabe smalle og intime vejforløb der opfordrer til langsom kørsel

Overskudsjord deponeres og anvendes så vidt muligt på byggeområdet

Bebyggelsen fortættes for at frigive mere areal til grønne fællesområder

Begrebet bæredygtighed er imidlertid et temmelig flosset begreb. Alt kan i en eller anden forstand kaldes bæredygtigt, hvis bare definitionen er bred nok. Derfor har det været centralt for dette projekt at definere en serie klare parametre, der kunne fungere som realistiske, konkrete bæredygtighedsmål.

I Bellinge valgte man at fokusere på fem bæredygtige tiltag, der skulle få projektet til at skille sig ud fra lignende boligområder.

1: Det første parameter er minimering af infrastruktur. Dette både for at reducere omfanget og arealet af anlægsarbejderne, men også så andre befordringsmidler end bil favoriseres i det færdigudbyggede område.

2: Et andet parameter er vandhåndtering.

Projektet er udformet efter præmissen, at intet overfladevand skal løbe til offentlig kloak, og der er ingen direkte udledning til vandløb. Således belaster det nye boligområde ikke det offentlige kloaksystem, og

42 omkring • september 2016

Landskabet planlægges med varieret beplantning og med regnvandshåndtering som integreret æstetisk kvalitet

En veludført designmanual kan give køberne ideer og inspiration til et mere varieret og bæredygtigt udtryk for bydelen

medfører desuden mindre anlægs- og gravearbejde. Området er designet til at kunne håndtere en 100-års regnhændelse og forslaget inddrager i sit design, hvordan overfladevandet kan bidrage positivt til boligområdet. Størstedelen af overfladevandet løber ad de dertil udførte vejprofiler, eller ad mindre vandløb til de større regnvandsbassiner, der er etableret på området, og som også fungerer som rekreative naturområder.

3: Biodiversitet er projektets tredje parameter. Beplantningen og naturtyperne varieres og plejes flere steder ekstensivt. Vegetationstyperne skal skabe mulighed for varieret flora og fauna. Landskabet beplantes derfor med en bred vifte af hjemmehørende arter for at styrke biodiversiteten. Desuden plantes spiselige planter i stort omfang.

4: Fjerde parameter i Bellinges bæredygtige virkelighed er mindst mulig terrænregulering og jordtransport. Fra byggemodning til et færdiggjort projekt bliver store jordmængder ofte transporteret til og fra byggegrundene. Ved at deponere og genanvende jorden inden for området minimerer vi her den samlede mængde kørte kilometer. En del af jorden genanvendes som støjværn mod den trafikerede Assensvej, der afgrænser området mod syd.

5: Afsluttende fokusområde er fortætning. For at skabe størst muligt areal til grønne fællesområder foretages en fortætning af bebyggelsen, der er større end bebyggede arealer i det øvrige Bellinge. Parcelhusgrunde varierer mellem 500 og 800 m².

Undersøg og udregn vandmængder og jordbundsforhold inden LAR-løsningerne designes færdige for at undgå uforudsete ændringer undervejs

Regnvandet håndteres indenfor områdets areal for ikke at belaste det eksisterende kloaksystem

Dimensionering efter en 100-års regnhændelse fremtidssikrer området betragteligt og undgår mere hyppige oversvømmelser

Et vigtigt aspekt af bebyggelsesplanen er den etapevise opbygning. Etaperne gør planen robust i forhold til fremtidig efterspørgsel og mulige konjunktursvingninger. Udviklingen er startet i hjørnet tættest på den eksisterende by og bevæger sig med etape 2 langs hovedvejen mod Odense.

Tre år efter byggemodningen påbegyndtes fremstår etape 1 så godt som færdigudbygget. Det første område består blandt andet af forskellige parcelhuse og rækkehuse, sidstnævnte ned mod bebyggelsens ene store regnvandsbassin (ud af to), der opsamler størstedelen af regnvandet fra Bellinge Fælled.

grad fokuseret på tæt-lav byggeri end i etape 1. Med byggemodningen følger også etablering af de lidt større rekreative arealer blandt andet omkring søen. De fortløbende etaper 3 og 4 er i øjeblikket i venteposition, som perspektivområder indtil andre dele af Odenses Kommunes byggeprojekter er fuldført.

Byggemodningen af etape 2 er nu påbegyndt, og man forventer første indflytning i løbet af 2017. Etape 2 indeholder også parcelhusgrunde, men er i højere

Bygherre/ordregiver: Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen Samarbejdspartner: Alectia Status: Etape 1 realiseret 2015. Etape 2 i udbud Areal: ca. 45 Ha

omkring • september 2016 43

Af Holger Dahl

dyrenes by Zoologisk Have i København har ligget på ­toppen af Frederiksberg Bakke siden 1859.

Selv om havens første udstilling ikke var ­prangende – den bestod af ørne, høns, ænder, ugler, kaniner, en ræv, en sæl i et badekar og en skildpadde i en spand – var haven faktisk en af Europas første moderne zoologiske haver

44 omkring • september 2016

omkring • september 2016 45

Hagenbeck-princippet – Dybdekomposition. Publikums view med flere lag: forgrund, mellemgrund, baggrund

Terrænbearbejdning – hvor dyrene hæves over publikum

Bygningerne forsvinder. Landskab og beplantning, foran bygning (f.eks. DAR) skaber illusion om natur

Bro hen over dyreanlæg giver en ny synsvinkel til dyrene. Publikum er hævet over anlægene, det giver overblik og kan skabe en oplevelser af, at grænsen mellem dyr og publikum udviskes

Principper for mødet mellem dyr og mennesker

E

fter åbningen gik det hurtigt slag i slag – med nye bygninger, stadigt mere eksotiske dyr, vækst i omsætning, besøgstal og areal – senest med udvidelsen syd for Roskildevej i 1953.

Alle disse tanker – om oplevelser, præsentation, stiforløb, sammenhæng og udviklingsmuligheder – rumler konstant i hovedet på direktør for København Zoo, Steffen Stræde. Han tiltrådte i 2012 og kunne efter kort tid se, at der var brug for en plan – en samlet og samlende vision for havens udvikling mange år frem. Han tog derfor kontakt til Schønherr for at sætte gang i projektet.

I lighed med andre zoologiske haver fra det 19. århundrede var organiseringen af København Zoo oprindeligt en slags illustration af Darwins banebrydende teorier om "arternes oprindelse". Man organiserede dyrene efter typologier – rovdyr et sted, primater et andet osv., osv. Gradvist er man dog gået væk fra dette princip, og arbejder nu efter et klart geografisk princip, hvor dyr, der lever i samme område, også udstilles sammen.

LUKKET OMKREDS ‘Et bur med bure i,’ siger Steffen Stræde, når han skal forklare, hvordan han oplevede Zoologisk Have, da han satte sig i direktørstolen. ‘Der var meget, der ikke fungerede,’ uddyber han – ‘En af tingene er den meget lukkede omkreds, hele Zoo har – jeg tror, at vi lokker flere ind, hvis vi åbner for indkig udefra.’

AUTENCITET I det hele taget er autencitet blevet et parameter for en moderne zoo – på trods af det i bund og grund uautentiske ved f.eks. at kunne se løver og tigre på vore breddegrader. I dag ønsker man således at udviske barriererne mellem dyrenes og publikums arealer – selv om det lige i løvernes og tigrenes tilfælde ikke lader sig gøre i praksis.

46 omkring • september 2016

Redaktionen af OMkring har begivet sig ud til Frederiksberg for at høre nærmere om det store planlægningsprojekt. Zoo er en af hovedstadens – og landets – største turistattraktioner med 1,2 millioner besøgende om året. Haven udvikler sig konstant – senest med Norman Fosters elefantanlæg fra 2008, Den Arktiske Ring fra 2013 (af Dall & Lindhardtsen) og det nye Tasmanienanlæg fra 2015 – men man fornærmer vist ingen ved at påpege, at der stadig er oplagte muligheder for en forbedret publikumsoplevelse.

‘Netop,’ siger direktøren, der er uddannet forstkandidat og tidligere bl.a. har været direktør for Knuthenbog Safaripark.

‘Lukketheden var kun én af udfordringerne. Jeg var glad for den overordnede geografiske organisering af dyrene – den er logisk, og er umiddelbart mere

Overdækkede publikumareal med glas, som adskiller publikum fra dyrene. Publikum står i mørke, og dagslyset skaber fokus og indrammer dyrene Zoo i kontrast til byen. Den bynære kontekst bruges til at iscenesætte zoo som en del af byen

Publikumssti gennem dyreanlæg, giver en nær oplevese af dyrene og udvisker grænsen mellem dyr og publikum

Anlæg, hvor publikum både kan sidde overdækket og opleve dyrene tæt op i øjenhøjde, og som giver mulighed for at opleve dyrene oppefra

forståelig, end hvis vi viste 20 kattedyr fra hele verden i samme anlæg. Men selv om vi egentlig var godt kørende rent arkitektonisk, var det med det samme klart for mig, at det største af vores anlæg – det til vores gæster – slet ikke fungerede. Her var alt for langt mellem de rekreative tilbud – når man fik lyst til popcorn, var man ofte længst væk fra dem osv., osv. - Så vi bad Schønherr udarbejde en plan, der kunne rydde op, forenkle og overskueliggøre – samtidig med, at den pegede på muligheder for at udvikle haven.’

EN KLAR PLAN Det var vigtigt for Steffen Stræde, at planen ikke var et akademisk værk – og at den ikke var så detaljeret, at den hæmmede medarbejdernes engagement og kreativitet. Planen skulle være knivskarp, robust, åben – og kunne formidles på et par plancher.

Andrew Place og Sanne Slot Hansen, der har arbejdet med arealplanen for Schønherr, forklarer, hvordan planen blev til. ‘Det er nogle meget uoverskuelige stiforløb, der har styret de besøgendes bevægelser indtil nu,’ fortæller de. Gehl Architects havde lavet nogle bevægelsesanalyser, der pegede på, at store dele af haven stort set aldrig blev nået af gæsterne. Det, de to Schønherrmedarbejdere, gik i gang med, var at skaffe sig et overblik – at gå rundt i haven og iagttage, hvordan veje og stier blev brugt. ‘Ret hurtigt kunne vi se, at vi med et forholdsvis enkelt greb kunne etablere en serie loops,’ forklarer Sanne Slot Hansen. ‘Haven var jo allerede for en stor dels vedkommende organiseret efter dyrenes geografiske tilhørsforhold – og vi kunne se, at vi kunne undgå, at folk for vild – noget der ofte blev nævnt i forskellige publikumsanalyser. Vi kunne

få en klarere måde for gæsterne at bevæge sig på, hvis vi strammede forløbene op, og hvis folk med jævne mellemrum kom tilbage til deres udgangspunkt.’

DYRENES BY ‘Zoo er jo delt op på den måde’, forklarer ­Steffen Stræde, ‘at den på Søndermarkssiden har karakter af park, mens den her på nordsiden mere er en zoologisk by’. ‘Netop bymetaforen fik os til at tænke, at det, der manglede – og det, som kunne blive det nye centrum for gæsternes oplevelser – var et bytorv, som i de italienske byer,’ supplerer Sanne Slot Hansen.

Da først den idé var født, faldt planen på plads i en serie loops, der ligger, som kronbladene på en blomst, omkring det centrale torv. Gæsterne kan bevæge sig rundt i et enkelt geografisk område og vil så komme tilbage til pladsen, der også har forbindelse til ud- og indgang.

Ved at pladsen bliver etableret som en slags base, kan man som gæst hurtigt lære, hvilke servicetilbud, der er at finde der, hvilket vil give en tryggere og mere overskuelig oplevelse.

omkring • september 2016 47

Eksempel på fremtidig besøgsoplevelse Norden, Asien og Afrika

Eksempel på fremtidig besøgsoplevelse Norden, Asien og Afrika ASIEN

NORDEN

10

10

5

5

5

5

5

5

5

5

10 panda

AFRIKA

5

10

5

10

10

5

NORDEN

10

5

5

TUNNEL

ASIEN

5

5

5

5

4 h & 55 min 3,0 km

AFRIKA

tapir sti

10

10

dar

5

5

5

5

5

5

5

5

10 panda

5

10

5

10

10

5

5

5

5

5

5

ZOO

ZOO

4 h & 55 min 3,0 km

tapir sti

zoos vilde historie

100 kr

10

10

5

5

5

5

5

10

10

5

10

ASIEN

abeleg 5

5

10

5

NORDEN

5

10 panda

10

5

10

1 h 20 min

1h

10

2h

1 h 40 min

5

5

2 h 20 min

5

5

15

for tæt på hinanden ? tapir sti

abeleg 40 min

20 min dar

15

for tæt på hinanden ?

10

5

5

2 h 40 min

5

10

5 5 TUNNEL

10

5

5

5

5

5

5

10

TUNNEL 5 5

10

3 h 40 min

3 h 20 min

3h

TUNNEL 5

10

AFRIKA

kr

5

100

10

4h

50 kr

10

zoos vilde historie

ZOO

ZOO

5

50 kr

dar

100 KR

5

TUNNEL

Eksempel på fremtidig besøgsoplevelse Norden, Asien og Afrika

100 KR

10

10

4 h & 55 min 3,0 km 5h

4 h 40 min

4 h 20 min

ZOO

ZOO

1 h 20 min

1h

2h

1 h 40 min

2 h 20 min

2 h 40 min

3 h 40 min

3 h 20 min

3h

4h

100 kr

5

10

10

5

Eksempel på fremtidig besøgsoplevelse Norden, Asien, Tasmanien og Amerika

10

10

15

for tæt på hinanden ?

abeleg

5h

4 h 40 min

4 h 20 min

zoos vilde historie

40 min

20 min

100 KR

5

5

5

5

TUNNEL 5

10

50 kr

Eksempel på fremtidlig besøgsoplevelse Norden, Asien og Afrika

10

Eksempel på fremtidig besøgsoplevelse Norden, Asien, Tasmanien og Amerika 40 min

20 min

10

1 h 20 min

1h

NORDEN

5

5

10

5

5

5

5

2h

1 h 40 min

2 h 20 min

5

5

10 panda

10

10

dar

5

10

5

2 h 40 min

ASIEN

5

5

5

5

5

5

5

10 panda

10

3 h 40 min TASMANIEN

3 h 20 min

3h

10

5

ASIEN

NORDEN 5

4 h 20 min

5

5h

4 h 40 min

AMERIKA 5

5

TASMANIEN

10

Eksempel på fremtidig besøgsoplevelse Norden, Asien, Tasmanien og Amerika

4h

15

tapir sti

4 h & 55 min 3,0 km

AMERIKA 5

5

15

4 h & 55 min 3,0 km

tapir sti

ZOO

ZOO

100 kr

50 kr

zoos vilde historie

dar 100 KR

10

10 abeleg

5

NORDEN 5

5

5

5

10 zoo arena speak

5

5

5

10

10 abeleg 1 h 40 min

5 1h

40 min

20 min

1 h 20 min

dar

ZOO

ZOO

1h

40 min

20 min

1 h 20 min

10

ASIEN

10 panda

10 zoo arena2 h speak

5

10

5

15 3 h 40 min

3 h 20 min

3h

5h

4 h 40 min

4 h 20 min

4h

5h

4 h 40 min

4 h 20 min

4 h & 55 min 3,0 km

10

5

5

3 h 40 min

3 h 20 min

5

5

4h

zoos vilde historie

100 kr

50 kr

Eksempel på fremtidig besøgsoplevelse Asien, Tasmanien, Afrika og Amerika

10

5 AMERIKA

5

15

for tæt på tapir sti hinanden ?

3h

2 h 40 min

5

TASMANIEN

5

2 h 40 min

2 h 20 min

15

for tæt på hinanden ?

10

2 h 20 min

2h

1 h 40 min

10

kr

5

100

5

10

50 kr

10

zoos vilde historie

ZOO

ZOO

5

100 KR

100 KR

5

10

10 abeleg

5

10 zoo arena speak

10

ASIEN

10

10 panda 40 min

20 min

10

10

5

5

10 1h

10 panda

10

1 h 20 min

ASIEN

5

tapir sti

TASMANIEN

10

15 2h

1 h 40 min

2 h 20 min

10

10

15

tapir sti

AMERIKA

5

5

5

5

5

5

3 h 40 min

3 h 20 min AFRIKA

10

10

5

5

AFRIKA

5

3h

2 h 40 min TUNNEL

TASMANIEN

5

10

5

15

for tæt på hinanden ?

Eksempel på fremtidig besøgsoplevelse Asien, Tasmanien, Afrika og Amerika Eksempel på fremtidlig besøgsoplevelse Norden, Asien, Australien og Amerika

5h

4 h 40 min

4 h 20 min

4h

4 h & 55 min 3,0 km

AMERIKA

5

5

5

5

5

zoo arena speak

40 min

1 h 20 min

1h

15

5

15

tapir sti for tæt på hinanden ?

1 h 40 min

15

5 2 h 20 min

2h

TUNNEL

5

5

5

10

AFRIKA

zoos vilde historie

TASMANIEN

5

10

10 20 min

for tæt på hinanden ?

10

10

5 TUNNEL

5

10

5

5

5

10

5 AMERIKA

kr

5

100

10

5

5

5 3 h 20 min

3 h 40 min

5

TUNNEL

10 3h

2 h 40 min

5

5

4 h & 55 min 3,0 km

10

5 4 h 40 min

4 h 20 min

4h

50 kr

5

10

ASIEN

10 panda

kr

10 zoo arena speak

10 100 KR

100

5h

ZOO

ZOO

40 min

20 min

1h

1 h 20 min

1 h 40 min

2h

2 h 20 min

40 min

20 min

1h

1 h 20 min

15

1 h 40 min

5

2h

2 h 20 min

5

3 h 20 min

3 h 40 min

4 h 40 min

4 h 20 min

4h

5h kr

zoo arena speak

for tæt på hinanden ?

100

10

10

TUNNEL 5

2 h 40 min

5

10

3h

3 h 20 min

3 h 40 min

5

4h

10

5

4 h 20 min

50 kr

100 KR

5

3h

2 h 40 min

zoos vilde historie

ZOO

ZOO

5

50 kr

zoos vilde historie

ZOO

ZOO

4 h & 55 min 3,0 km

TUNNEL

Eksempel på fremtidig besøgsoplevelse Asien, Tasmanien, Afrika og Amerika

100 KR

4 h 40 min

5h

Eksempel på fremtidlig besøgsoplevelse Asien, Australien, Afrika og Amerika Tidslinjerne viser den rækkefølge og tidsfølge begivenhederne præsenterer sig i

ASIEN

NORDEN CENTRALPLADSEN

AMERIKA AUSTRALIEN INDGANGSPLADSEN

TIDSLINJERNE Efter at have udviklet idéen om den centrale plads og de fem geografiske loops gik planlæggerne fra Schønherr videre til at arbejde med en struktur for gæsternes vej rundt i haven. De udviklede en serie lineære beskrivelser af de besøgendes bevægelser – en serie tidslinjer, der helt simpelt viser den rækkeog tidsfølge, begivenhederne præsenterer sig i. ‘Tidslinjerne er geniale’ siger Steffen Stræde og fortsætter: ‘De er superenkle, men samtidig et meget direkte redskab til at få overblik med og planlægge efter. Vi kan nu se, at hvis der er 12 dyreoplevelser i træk, før der sker noget andet, så er det nok her, vi skal fokusere og udvikle et servicetilbud.’ For det er jo virkeligheden. Selv om eksotiske dyr er helt basalt fascinerende for mennesker, er Zoo også i oplevelsesindustrien – og i en konstant konkurrencesituation. Med arealplanen har haven nu fået et redskab, der giver retning langt ud i fremtiden, men som samtidig er så fleksibelt, at der er plads til både idéer og udvidelser indadtil.

Portal

skift i belægning, skilte, lyd, lys og beplantning

Hovedstier

De geografiske ruter og centralstien

AFRIKA

De vilde stier Naturstier og aktivitetsstier

Pladser

De vigtigste samlingssteder og orienterinteringspunker

48 omkring • september 2016

‘Jeg synes, planen rammer fuldstændig plet,’ slutter Steffen Stræde. ‘Vi har fået størst mulig handlefrihed uden fare for at miste grebet – planen er skarp – uden at være rigid. Parret med den designmanual, Schønherr også har udviklet for materialer, belægninger, planter og belysning, ender vi med en zoologisk have, som er en meget bedre helhedsoplevelse.’

Kildegrotten Sønder Fasanvej

Hovedgangen

større vandspejl flere kig til elefanter stiforløb sløjfes

varelevering dyr

Eks. port

ophold

bro over elefanter nyt kig til elefanter indkørsel

til regnvandsopsamling

område under bro laves til dyreanlæg

vandleg udgang elefanthus

Ny bygning til tiger og leopardanlæg lavere i terrænet

adgang til tagterrasse

FREDERIKSBERG HAVE

vandgrav under bro

regnvandsopsamling

eksisterende træ

eks. bro over dyreanlæg

udvidelse af vandområde

udvidelse af dyreanlæg

Tempelplænen

Elefanthus

indgang elefanthus

opsamlet vand vandgrav

legeplads dyreanlæg

sti sløjfes

åben rende udsigtsrepos udvidelse af sti

ASIEN

NORDEN

eks trappe og rampe nedlægges

terræn sænkes

ny randbeplantning mod Sønder Fasanvej afskærmning for visuel og trafikstøj

Vild sti Bambusskoven

sænket sti er fuldt tilgængelig

vandgrav

nyt dyreanlæg

flexibelt opholdsområde og ny tigerleg

“skov” nyt kig

eks træ

portal Asien

sø til regnvandsopsamling

udkig over sæler

huler madudsalg

NY PORT

bredebakken ud DAR

toilet

Opholds område

varelevering mennesker madvarer, lager

mange uformelle opholdspladser

toilet

mødested sænkede siddekanter

frugttræer

ny overdækning

Apistemplet

Forgrund til DAR ny tundrabeplantning på eksisterende stiareal

Primaternes verden visuelt pejlemærke

varelevering

Plads til kaffe

Gangbroer

DAR udkigsrepos

CENTRALPLADSEN portal Australien åben rende

ny rampe til DAR ny overdækning

Gangbroer

udvidelse af isbjørneanlæg

portal Norden

kaffe

TROPEHUSET

mulighed for ophold

opholdskanter langs mur ny tundra

kaffe

Amfitrappe evt. ny ind DAR

nedlagt rampeanlæg

Øer i dammen

åbent indgansområde med kig til Eksisterende isbjørn stiforløb

grus “DAMMEN” nye øer dyreanlæg

Opholds område

fleksibelt område ophold, leg, og små dyreanlæg

AUSTRALIEN

tudser

eks træ

eksisterende sti gennem fritflyvningsvolieret

nyt dyreanlæg

inde voliere

administration

nyt dyreanlæg

åben rende eks træ

vandløb

TILSLUTNING FOR EVT. BRO

Opholds område

hus

portal amerika

hæk ryddes

vandelement

sti justeres

Eks træ

siddekanter

TÅRNET

åben rende

opholdsplateau

ny overdækning

eksisterende lind

siddetrin

udsigtspunkt

fladere terræn

INDGANGSPLADSEN

lavere terræn øger synlighed og orientering

gartneri

boulingrin

Legeø Arena

AMERIKA

Kig til dyr under vand

bøgehæk ryddes

visuelt pejlemærke grus

ny overdækning

portal Afrika

kig til tårn

udstilling til butik

visuelt pejlemærke personaleindkørsel bevares

terrænregulering åbner op for tunnel

direktørboligen Zoos vilde historie

“Bag om ZOO”

varelevering dyr foder, hø

Huler

visuelt pejlemærke

Udgang

kig til dyr Eks. port

quinconce

trækvogne

Butik

toiletter

kamelhus

PLACERING FOR EVT. BRO

kig til zoo

“BIRKETRÆER I FLODDELTA” grønne øer med opholdskanter

Provianten

ny veranda

dyrlæger og køkken

Supplerende indgang

Indgang

rydning af bøgepur nyt kø- og venteareal

info nyt kø- og venteareal - samtænkning med grusareal vest for frederiksberg slot

PORT 2

ROSKILDEVEJ

TUNNELEN

fodgængerfelt

Eks. port mødested ny indgang

bro mellem eksisterende træer

varelevering mennesker madvarer, lager

TILSLUTNING FOR EVT. BRO

madudsalg legeplads

ophold

eksisterende stiforløb

klatreskov

Ny sænket sti og opholdsareal åbner op til tunnel

madudsalg

Regnvandsopsamling opholdsområde

SKOVSLETTEN

campus skoletjenesten

AFRIKA

regnvandsopsamling

lavtliggende område regnvandsopsamling

ny bro

chimpanser

Amerika shelters 100

nye “døde” træer

m

Asien

SAVANNEN

Australien

større sammenhængende dyreanlæg

SAVANNEN

eksisterende stiforløb og sluse sløjfes

udvidelse af savannen

Vandløb ny vild sti Forbinder hovedruten og ligger sænket i terræn så mennesker ikke synes på savannesletten

Norden

0m

Afrika udtynding i beplantning i søndermarken giver lys til savannen og kig til dyreanlæg

vand

sumpskov

hovedstiforløb regnvandsopsamling

vild sti

stiforløb på bro

udtynding i beplantning i Søndermarken giver lys til savannen og kig til dyreanlæg

hemmelig hule

overdækning parallelsti udenom flodhestehuset

Regnvandsopsamling

SØNDERMARKEN

ny sti med kig op til dyr

0m

10 m

50 m

100 m

BYGHERRE/ORDREGIVER: Zoo, København ØVRIGE SAMARBEJDSPARTER: Tropical Zoo Plants, Gehl Architects STATUS: masterplan godkendt UDEAREAL M²: Publikumsareal 47.603 m² (Hele havens areal i alt 114.286 m² )

omkring • september 2016 49

Af Morten Stræde

byen og verden Billedhuggerens skala er altid 1:1. Værket udføres, ses og beskrives i ­kroppens skala. Alle ytringer i det skulpturelle rum tager udgangspunkt i at vi er udstyret med en krop og to øjne, som befinder sig omkring 1,6 meter over jorden. Når blikket flytter sig op, ned eller til siden, f­orskydes perspektivet. Visuelle forkortninger i mål og proportioner indtræder.

Afstandene i rummet registreres og kropsliggøres ved synets hjælp via disse forskydninger

K

roppen har en vis udstrækning. Vi bevæger os med en vis hastighed.

Når vi strækker os, kan vi nå så og så meget. Leonardo da Vincis tegning af en mand indskrevet i både cirkel og kvadrat, er et billede på kroppens udstrækning i rummet. Det er altså ikke nogen ny erkendelse. Men måske er den viden om kroppens placering, dens udstrækning og dens handlemuligheder i rummet, vi har indlejret i os både kulturelt og fysisk ikke særlig udbredt længere.

50 omkring • september 2016 Søndertorv, Vejle Foto: Morten Stræde

Meget er sket i vores omgang med rummet siden Leonardo da Vinci. Med hjælp fra moderne teknologi kan vi overskue, beskrive og ændre konkrete, fysiske rumlige betingelser i meget stor skala. Den antropocæne tidsalder, som vi efter sigende lever i, er netop kendetegnet ved, at alle skalaer er kulturelt beskrevne, og de viser spor efter menneskelig handling. Der er spor af menneskelig aktivitet næsten uanset om, man kigger i mikroskopet eller i stjernekikkerten. Det kunne give os en fornemmelse af at være skalaløse væsener.

Spørgsmålet er, om vores medfødte rumlige udstrækning og kropsbårne visuelle fornemmelse er fulgt med den teknologiske udvikling. Det tager stadig den samme tid at krydse en plads, eller at gå fra et punkt i byen til et andet, som det hele tiden har gjort.

Foto: Alma Ulrikke Bille Stræde

Der er ofte stor forskel på det rum, vi konkret opfatter, mens vi går igennem det på vore to ben, og det rum, der er planlagt og udført ved hjælp af alle tidens tilgængelige teknologier. Det tydeligste billede på denne forskel er arkitektens plantegning.

Tegningen i skalaforholdet 1:100 behandler, analyserer og afslører helt andre ting, end en tegning i 1:5000. Der er ikke bare tale om detaljeringsgrad, men i højere grad hvilke ting den enkelte tegning gør opmærksom på. Tegningens skala er et mål for kroppens indlevelse i det endnu ikke byggede arkitektoniske rum. Og tegningens skala er samtidig en sorteringsmekanisme, som hjælper til at fokusere på arbejdet. Set i det lys, er det ikke uden æstetiske omkostninger at arbejde med CAD-programmer, fordi skalaforholdet i computeren først dukker op, når en tegning skal printes, og da kun som et udtryk for to maskiners interface. Hierarkiet i oplevelsen og beskrivelsen af rummet går tabt i det skalaløse computerarbejde, hvis ikke det får en særlig opmærksomhed.

væsener, der indretter os instinktivt. Derfor er rationalitet meget nødvendig i undersøgelser, programmering og til sidst i produktionsfaser.

Men den kan ikke nødvendigvis styre eller forklare de æstetiske greb og løsninger, byrummet til slut skal bestå af, endsige forudse den menneskelige adfærd, som bliver resultatet af rummets udformning.

Der er nok to beskrivelser af byens rum, der lever side om side. Den ene beskrivelsesmåde er kroppens, øjenhøjdens og individets vilde ustyrlighed, som har afsæt i adfærd og direkte sociale aktiviteter. Den stiller spørgsmål til, hvordan vi ser, hvordan vi bevæger os, og hvordan vi interagerer med rummet omkring os. Der er næppe en klar model for, hvordan denne øjenhøjde finder sin vej ind i planlægningen. Der er mere tale om et "state of mind". Men den er vigtig, for øjenhøjden handler netop om det æstetiske. Hvad er det, vi ser, når vi bevæger os gennem byen? Opleves – Morten Stræde, Billedhugger afstande korte eller lange?

Er der plads til anden adfærd på gader og pladser end de planlagte Ikke sjældent befinder man sig i byrum, hvis indretning virker ulogisk og måske og programmerede? Opleves byrummet som tilfældig, indtil man for sit indre blik ser plantegningen for sig, og opdager at imødekommende og inviterende? Skubber placeringen af bænke, træer og belægninger giver grafisk mening på tegningen – rummets indretning til vante opfattelser af men ikke i det virkelige rum. Et tydeligt eksempel på det kunne være "Den Røde godt og skidt?

Plads" på Nørrebro i København. Når man arbejder i den helt store skala med planlægning, må der være en særlig opmærksomhed på det konkrete rum, fordi Den anden beskrivelse af byrummet er planbeherskelsen af rummet i den store skala ikke længere er bundet til kroppen. lægningens helikopter-perspektiv, som med afsæt i produktionens nødvendighed er en Den rationelle tilgang til arbejdet med byrummet er vigtig. For der må være hyldest til rationalitet, til orden og til fornuft. en vis efterviselig fornuft i projekterne, og vi er ikke udelukkende følelses-

”Den ene beskrivelsesmåde er kroppens og øjenhøjdens og individets vilde ustyrlighed, som har afsæt i adfærd og direkte sociale aktiviteter ”

omkring • september 2016 51

Slagelse parkeringsplads

Foto: Morten Stræde

Projekter bliver til i en skønsom blanding af økonomiske-, juridiske-, adfærdsmæssige- og æstetiske overvejelser. Hele grundlaget for arkitektens praksis er æstetik, og målet er hver gang at bringe alle de mange hensyn på samme fod, og løse opgaven æstetisk stærkt.

Det viser sig i tegningen, i planen og i opstalten – men aldrig i renderingen eller collagen.

Det er altså to æstetiske synsvinkler, der skal finde sammen, hvis et byrum skal lykkes og blive til gavn og udfordring for de mennesker, der skal bruge det. Plantegningens grafiske æstetik, som i diagramform prøver at samle alle hensyn i en fornuftsbaseret skønhed. Og øjenhøjdens æstetik, som er rumlig, stoflig og bundet til kroppen. Måske er det i skæringen mellem de to lige stærke regimer, at det særlige byrum befinder sig.

Det er de konkrete, rumlige og formelle sider af såvel arkitekturen som billedkunsten, der skal sikre værkernes og rummenes holdbarhed. Det står i modsætning til de mange arkitektoniske "billeder", der opføres omkring os i

52 omkring • september 2016

disse år. Som billedhugger arbejder man ikke med billeder, men med konkrete rumligheder, også selvom de ind imellem kan antage genkendelige former.

Det rationelle har den umiddelbare fordel, at det kan forklares med ord, hvorimod det æstetiske er sværere både at beskrive, og at beskrive effekten af. Ikke desto mindre er det oftest det æstetiske, der er afgørende når, et byrum i sidste instans bedømmes som vellykket eller det modsatte. Derfor er det vigtigt, at det æstetiske argument har samme vægt som program og produktion. Og det er her billedkunsten har en særlig viden at bidrage med.

Jeg kunne bruge de to byer Vejle og Slagelse som eksempler på tilgangen til byrummet. Begge byer har et mål om, at byrummet skal forbedres og tilgodese både borgere og erhvervsliv. Begge steder har man lagt store planer for udviklingen af byen, men de to byer har tacklet opgaven meget forskelligt. Forskellen ligger blandt andet i, hvilken opmærksomhed der har været på tidshorisonten for ændringerne og oplevelsen af byen i øjenhøjde.

I Slagelses tilfælde var det sikkert en umiddelbart fornuftig tanke at skabe parkeringspladser til de bilister, som bruger byen til indkøb. Målet har sikkert været at gøre det nemt for så mange borgere som muligt at bruge byen, ud fra devisen at mange mennesker i en by skaber både velstand og liv mellem husene.

Men på få år er der ryddet så voldsomt i bygningsmassen i Slagelses indre by, at den ikke hænger sammen. Inden for en radius af 500 meter fra centrum er halvdelen af byen nu åbne pladser og parkeringsarealer. Resultatet har været, at Slagelse "falder fra hinanden", når man bevæger sig rundt i den, hvor den

”

”Det er altså to æstetiske synsvinkler, der skal finde sammen, hvis et byrum skal lykkes og blive til gavn og udfordring for de mennesker, der skal bruge det” – Morten Stræde, Billedhugger

ene øde byggetomt ligger ved siden af den næste. Der er ikke parkeringsvanskeligheder længere, men prisen har været, at der ikke er noget at komme til Slagelse efter, for byen hænger ikke sammen rent æstetisk. Derved er et så uhåndgribeligt begreb som "stemning" gået tabt. Det er gået ud over lysten til at besøge byen. Det er altså ikke kun den nemme adgang til indkøbscenteret, der er vigtig. Det er i ligeså høj grad oplevelsen af et varieret, oplevelsesrigt byrum, som bestemmer, hvilken vej vi skal vende bilen, når der skal købes ind.

Et eksempel på den modsatte tilgang kunne være Vejle. Her har man i mange år arbejdet med en langsigtet forbedring af byens rum. Her var ideen, at tiltrækningen til byen skulle komme af, at byrummene alle udstrålede overskud og kvalitet, og ikke mindst tæt bymæssighed. De trafikale og infrastukturelle problemer blev løst løbende ud fra et hierarki, hvor oplevelsestætte byrum havde meget høj prioritet. Den fokus satte æstetikken og billedkunsten på landkortet, som en meget vigtig medspiller i udformningen af byen på alle skalatrin fra den store masterplan til den konkrete tilstedeværelse i byrummet. Resultatet er flere steder blevet en værdiforøgelse og intensivering af byrummet, fordi billedkunst og generelle æstetiske overvejelser var aktive medspillere. Ikke som en glasur på lagkagen, men som en særlig vidensform.

omkring • september 2016 53

1. Krogebjergparken nord

2. Krogebjergparken syd

3a. Damhusengen

3b. Damhussøen

4. Vigerslevparken,

mellem Roskildevej og jernbanen

5a. Vigerslevparken,

mellem jernbanen og Vigerslev allé

5b. Vigerslevparken,

mellem Vigerslev allé og Åhaven

5c. Vigerslevparken, mellem Åhaven og Gl. Køge Landevej 5d. Vigerslevparken,

mellem Gl. Køge Landevej og Kalvebod strand

Harrsteup Å 54 omkring • september 2016

Af Holger Dahl

Harrestrup Å – sejler ikke mere Harrestrup Å, der rækker fra Ballerup og sydpå – helt til Kalveboderne ud mod Øresund – var i mange år nærmest ukendt som å, men fungerede udelukkende som overløbskloak for de nærliggende parcelhuskvarterer

H

er var ingen rekreative muligheder – og efterhånden ingen lokal fauna – kun en trist og meget blandet landhandel, der småhumpende snoede sig gennem parcelhuskvarterer og offentlige rum i det vestlige København. Ingen vidste at den hårtynde vandstrøm, der bremsede deres hundeluftertur, faktisk var en å og ikke bare en smudsig strøm på bagsiden af København. En af ambitionerne med dette projekt har fra starten været, at gøre Harrestrup Å og dens omgivelser til en samlende kraft på vestegnen, så folk fremover vil søge ned mod åen, de nye rekreative arealer og de mange muligheder, de tilbyder.

Helhedsplanen Det interessante ved dette projekt er ikke for så vidt, at det formulerer en helhedsplan for Harrestrup Å – en helhedsplan er en påkrævet ting, og som planlæggere laver vi mange af dem. Det, der er interessant her, er, at projektet er en illustration af, hvordan netop en robust planlægningsindsats også bliver fleksibel – og dermed i stand til at skabe værdi for et område, og en kommune, uanset, hvilken vej udviklingen tager. Harrestrup Å-projektet startede som et projekt, der primært handlede om vandkvalitet. I begyndelsen af dette årtusind var biodiversitet og vandkvalitet de væsentligste indsatsområder, og derfor blev Harrestrup Å udset til at være en vigtig bærer af dette budskab. Imidlertid skete der det få år senere, at København blev ramt af århundredets regnskylle. Den 11. juli 2011 kom til at ændre prioriteringen for kommunen og fokusområdet for landets planlæggere for evigt. Skader for milliarder blev anrettet af et enkelt døgns monsterregn, og med et blev det klart, at klimaudfordringen var endog meget reel.

Schønherr og Rambøll vandt allerede i 2011 udbuddet om en opgradering af Harrestrup Å. Som sagt var projektet dengang en del af regeringens vandmiljøplan (en del af et større projekt med at leve op til EUs vand-direktiv), og derfor var fokus naturligt nok på biodiversitet, vandkvalitet og lignende. Men der er grund til at fremhæve projektet i dette magasin, fordi det er et eksempel på,

hvordan en robust og dermed fleksibel planlægningsstrategi kan være til nytte gennem et så vildtvoksende projekt som Harrestrup Å.

Et projekt der i sit udgangspunkt var relativt diffust, men som gennem processen er endt med at blive et meget konkret og pragmatisk projekt.

Et overordnet problem for Harrestrup Å er, at den er grænsevandløb mellem København og en række andre kommuner – og at vand løber nedad. Det sidste problem er ikke overraskende, men parret med grænseproblematikken har det skabt udgangspunkt for mange diskussioner. Man er imidlertid nået til enighed om de overordnede hensigter med planen - blandt andet gennem denne proces, og har derfor siden 2014 haft en fælles håndtering af hele åløbet. Dæmningshøjderne er nu ens på begge sider af grænsen, så den ene kommune ikke hælder vand over til den anden, osv., osv.

Den første opgave planlæggerne blev stillet over for var - meget naturligt – at lave en plan. Andrew Place, der er associeret partner i Schønherr, og som har været projektleder på Schønherrs del af projektet, fortæller: ‘Vores første opgave var at lave et program for åen og det arbejde, der skulle gøres. Der var mange modstridende ønsker i omløb, og for at få hold

omkring • september 2016 55

......?

+ VAND

Å

+

VAND

NATUR

naturlignende Å rent vand badestrand ved Kalveboderne vandafledningskapacitet i åen klimatilpasning for fremtiden

forbedret økologisk sammenhæng natur i samspil med by juridisk krav om god økologisk tilstand – faunaklasse 4

NATUR

RUM VAND FORMIDLING NATUR

Opfylde vandplanens miljømål om god økologisk tilstand udtrykt ved fauna­ klasse 4 (DVFI) Genskabe åens selvrensende effekt Optimeret vandafvikling Mulighed for tilkobling af regnvand, LAR og Grøndals Å

BIOTOP BIOTOP

DYR Maksimere lokal afledning af regnvand (LAR) Udnytte regnvandet som et positivt element i parkerne

DYR

REGNVAND

Vejvand til lokale renseanlæg og aflastningsbassiner inden renseanlæg Rent vand i åen og ved Kalveboderne.

PLANTER

SPILDEVAND

RUM

......?

FORMIDLING

Naturlignende vandløb med kontinuitet – våd og tør faunapassage langs hele åstrækningen Harrestrup Å som spredningskorridor Flere og større biotoper, i selve vandløbet og langs de ånære arealer Faunaklasse 4 (DVFI) – God økologisk tilstand Harrestrup Å som ørred vandløb Større diversitet af dyr Flere fugle, eksempelvis isfugl og bjergvipstjært Flere fisk, eksempelvis ørred

Større diversitet af planter knyttet til parkarealer og tørre biotoper Etablering af vandplanter, eksempelvis vandaks og vandstjerne Vandplanter der kan fungere som levesteder for smådyrsfaunaen og fungere som skjul for fisk Anvendelse af naturligt hjemmehørende arter

Klimatilpasning og kontrollerede oversvømmelser ved ekstremnedbør

KLIMATILPASNING

på det, brød vi hele opgaven ned i fire temaer, og under hvert tema organiserede vi så alle de opgaver, hvert tema kunne kræve. Da vi først havde dette skema, var det muligt for bygherren at prioritere – både mellem temaerne og mellem de enkelte opgave under hvert tema.’

Alle disse modsætninger fandtes, men projektet manglede netop et redskab, der kunne synliggøre dem, og dermed skabe grundlag for en prioritering.

Det simple skema har været en uvurderlig hjælp i arbejdet med program og helhedsplan – både som fastholder af overblikket og som udgangspunkt for en dialog. De første udviklingsplaner for Harrestrup Å faldt i to dele og baserede sig primært på det faktum at åen var en overløbskloak. Disse to planer – en for den nordlige del og en for den sydlige – blev udarbejdet af kommunen i samarbejde med brugergrupper, der havde mange ønsker og ideer til åløbets fremtid. I denne proces blev det tydeligt, at der i projektet var en række modstridende ønsker: Cykelsti eller yngleplads for fugle? Boldbane eller hundelufterområde?

Vi har således valgt at rangordne visionen på denne måde: 1: Vandmiljø, 2: Rekreative tiltag og 3: Klimasikring. Det betyder naturligvis ikke, at vi ikke tillægger f.eks klimasikring nogen værdi – kun at hvis vi skal vælge mellem to mulige indsatser – der har samme nødvendighed og samme kvalitet – så er det prioriteringslisten, vi læner os op ad.

56 omkring • september 2016

Hvad skal man så vælge? ‘Det bliver ikke mere enkelt af den grund,’ siger Andrew Place og fortsætter: ‘Men skemaet tydeliggør problemet, og tvinger politikerne til at vælge.’

Arbejdet med det ti kilometer lange forløb, med de mange undersøgelser, planer og kommunale tiltag på kryds og tværs over åløbet, har gang på gang fremdraget væsentlige diskussionsemner – områder af kommuneplanlægningen der tages for givet til daglig, men som udfordres, når man tager fat på et stort sammenhængende projekt.

‘Tag for eksempel spørgsmålet om bynatur,’ fortæller Andrew Place. Der er enighed om, at vi skal have bynatur – men skal naturen ligne en park eller vild

NATUR

......?

......?

+

RUM høj landskabelig kvalitet mange rekreative tilbud dobbelt så mange brugere dobbelt så lang tid

NATUR RUM VAND FORMIDLING

PARK

BYRUM

FORBINDELSE

......?

FORMIDLING

RUM

Bynær naturoplevelse Synliggørelse af og adgang til vandet Landskabelig kvalitet og oplevelse Rumlig sammenhæng på langs af Harrestrup Å Ny strand ved Kalveboderne

Byliv og opholdskvalitet i urbane rum så som gader Oplevelse og orientering for trafikanter Synliggøre parkrum og oplevelsen af åens forløb

Høj tilgængelighed Gennemgående cykelrute, hurtig og tryg hele døgnet Mindre gangstier og smalle trampestier på åbrinker Oplevelse og orientering for trafikanter

FORMIDLING

synlighed og tilgængelighed forståelse og opbakning til projektet unik oplevelse i København branding af København

Politisk opbakning Lokalt engagement Ansvarsbevidste brugere

MEDEJERSKAB

Pædagogisk anvendelse og formidling Udbrede kendskab og information Servicetilbud Attraktion året rundt

OPLEVELSE

Tryghed for alle brugere Let adgang og tilgængelighed Orientering og grafisk identitet

SYNLIGHED

Rekreativ maksimering med let adgang til motion, leg og afslapning

AKTIVITET

skov? Der er jo ikke frit slag. Nogle steder ønsker man, at bevare en natur, der er kulturskabt. Som eksempelvis Damhussøen der er fredet, men som er 100 % kunstig. Før den blev skabt løb Harrestrup Å faktisk her i en bred dal. Hvis man fjernede dæmningen, ville Damhussøen forsvinde’, smiler Place. ‘Men det er der ingen, der ønsker i dag. Jeg har ikke løsningerne – endnu,’ siger han, ‘Men diskussionen er relevant – og det er den slags problemer og valg, vi har stået over for hver eneste dag i projektet.’

Endemålet for arbejdet med Harrestrup Å er mangfoldigt: Et renere vandløb, kontrol med regnvandet, gode rekreative rum – og en strand ved Kalveboderne, hvor åen løber ud i Øresund. ‘Stranden er naturligvis show-stopperen,’ forklarer

Andrew Place. ‘Alle vil gerne have en strand, men desværre kan det have lange udsigter før, vi har en strand, man kan bade fra. Det sker først, når vandet, der ledes ud af åen, er rent.

Og i dag er der stadig ofte kolibakterie-alarm ved Kalveboderne. Det har været en lang og spændende proces, og i løbet af årene er både samarbejdet og entusiasmen blevet stærkere dag for dag, så jeg er sikker på, at vi nok skal komme derhen,’ slutter Andrew Place.

Bygherre/ordregiver: Københavns Kommune Ingeniør: Rambøll Status: Projektering pågår udeAreal: 9,1 km

omkring • september 2016 57

58 omkring • september 2016

omkring • september 2016 59

et smukt bjerg af affald I en tid hvor fokus på miljøet næppe har været større, står Glatved Deponi som et ­eksempel på, at man kan skabe værdi for naturen og ­landskabet, selvom farligt affald skal gemmes væk i den for altid Af Frederik Fisker Wæhrens og Holger Dahl

60 omkring • september 2016

omkring • september 2016 61 Foto: Jacob Borg Damkjær

Glatved Deponi plan

S

yd for Grenaa – helt ude på Djurs lands kant – lå i mange år det store kalkbrud i Glatved. Gennem mere end hundrede år brød man kalk her.

Kalk der blev brugt til at lave både mørtel og hvidtekalk. Den findes i rigelige mængder her – og da bruddet lå et meget bogstaveligt stenkast fra kysten, kunne de færdige varer transporteres væk uden større besvær. I 1981 stoppede kalkproduktionen, og tilbage lå et spektakulært hvidt ar – på samme måde som industriens storhedstid har efterladt sig andre mærker og skrammer overalt i det danske landskab.

Kalkbruddet fik dog ikke lov til at ligge øde hen. Næsten samtidig med at kalkproduktionen stoppede, fik en lokal entreprenør tilladelse til at bruge det store hvide hul til affaldsdeponi – kalkbruddet blev med andre ord til en losseplads.

62 omkring • september 2016

LOSSEPLADSENS TID Tiderne skifter imidlertid – og i løbet af årene blev miljølovgivningen gradvist strammet. Fra 1996 måtte forbrændingsegnet affald ikke længere deponeres, og i begyndelsen af det nye årtusind blev reglerne for affaldsdeponering yderligere skærpet – og det blev nødvendigt helt at gentænke situationen i Glatved.

Det gamle deponi fra 1981 blev lukket og retableret efter de nye regler – efter alle kunstens regler faktisk. Renodjurs, der blev dannet i 1996, som en sammenlægning af Djurslands renovationsvirksomheder, havde ambitioner om, at Glatved i fremtiden ikke blot skulle være en losseplads, men snarere et stykke rekreativ natur, opbygget og udviklet gennem år. Et projekt der kunne være til gavn for sine omgivelser - både praktisk og æstetisk.

DET KULTIVEREDE LANDSKAB Schønherr fik opgaven at udforme en helhedsplan for deponiets fremtidige udvikling. Tidsperspektivet i planen er 100 år – og rækker frem til en fuld retablering af naturen i området, når deponiets maksimale kapacitet er nået. I vores optik er løsningen ikke at skabe et stykke natur, der forsøger at skjule sin fortid.

‘Vi ønsker snarere en åben og læsbar fortælling om dén måde, hvorpå vi har brugt – og bruger vores landskab i Danmark, hvor det, vi kalder natur, stort set altid er en del af det kultiverede landskab end en falsk historie om en uberørt urtid,’ siger tegnestuens projektleder Martin Larsen Nielsen.

Glatved Deponi

Hovedgrebet i planen baserer sig på områdets historiske topografi, men har som en pointe at stå ved sin realitet som menneskeskabt – ved det faktum, at området er en del af det danske kulturlandskab, men med en forstærket fortælling der både fremhæver stedets tidligere brug og Djurslands rige landskabelige kvaliteter: Det dramatiske istidslandskab med skrænter, sletter og bakkeøer.

LÆSNINGEN Arbejdet med helhedsplanen tog som altid sin begyndelse i en nøjagtig analyse af det eksisterende landskab. Djursland har en unik geografi formet af istidens smeltevand – med bakkedrag, sletter og stejle skrænter.

Dette urlandskab suppleres af det kulturelle landskab, der overalt er synligt med allétræer, stendiger, overdrev og afgravninger. Det centrale i Schønherrs arbejde med landskabet frem mod en robust plan for naturgenetablering er, at isolere den centrale historie, at finde en enkel fortælling der både giver mening i forhold til den stillede opgave, og som kan aflæses klart af den besøgende.

Tegnestuens folk tilbragte megen tid på stedet – og på vandet ud for Djursland, hvor landskabet ses klart.

Foto: Jacob Borg Damkjær

Hovedgrebet består derfor af to elementer, der er hinandens modsætning og forudsætning – kløften og bakken. Der findes allerede i dag en intern kørevej mellem to af de tidligst retablerede områder i deponiet. Det er denne vej, vi gør til tyngdepunktet i vores fortælling om landskabet ved Glatved. Den nye kløft, der

”Hovedgrebet består derfor af to ­elementer, der er hinandens modsætning og forudsætning – kløften og bakken” med sit kantede formsprog tydeligt kan læses som en nutidig tilføjelse, får et kontrapunkt i en høj bakke, der etableres i deponiets østligste kant ud mod Kattegat. Disse to elementer – kløften og bakken – fortæller en klar historie om at grave væk og fylde op – områdets helt centrale fortælling – og rummer samtidig to

omkring • september 2016 63

Eksisterende kystlinje, Djursland

helt grundlæggende landskabssansninger – at stå i bunden af en dal – og at stå på toppen af en bakke, hvor udsynet er stort. Kløften beplantes med hvidtjørn for yderligere at forstærke dens virkning som stejl, skarp kløft, mens bakken udelukkende dækkes af græs.

Trods det at begge de to elementer bevarer deres kantede formsprog, som en slags bevis på deres oprindelse som "kunstigt" landskab, vil de indgå som en del af områdets øvrige topografi – en moderne tilføjelse til Djurslands istidslandskab, der netop er karakteriseret ved disse elementer - kløfter, dale og bakker.

med en lang række kar og tekniske installationer, men den rummer også et undervisningslokale, hvor skoleklasser og andre interesserede kan lære, hvad det kræver at håndtere enorme mængder farligt affald, og hvordan planerne for fremtidens genopretning af naturen er.

TEKNIK OG FORMIDLING I bunden af kløften har Schønherr endvidere formgivet den bygning, der skal håndtere drænvandet fra udvaskningen af affaldet. Den væsentligste del af bygningen er en kælder

Om hundrede år er vi måske kommet endnu længere i vores fælles bestræbelse på at minimere verdens affaldsbunker, men det er betryggende, at vide, at deponiet ved Glatved med sine landskabelige og arkitektoniske kvaliteter også om hundrede år vil stå som en accent i Djurslands landskab.

64 omkring • september 2016

NATUR OG MILJØ I en tid hvor et af de helt store samtaleemner er miljø, i enhver afskygning af ordet, er det utroligt vigtigt, at man er i stand til at værne om naturen uden at forfalde til en umulig og romantisk nostalgi. Det ér faktisk muligt at give noget tilbage til naturen – som det hedder med en kliche – samtidig med, at vi lader det moderne liv udfolde sig. På den måde har verden bevæget sig et langt stykke siden dengang i fortiden, hvor åbne lossepladser eksisterede som fascinerende, men giftige erindringskratre på kanten af vore byer.

Formidlings- og teknikbygning

Bygherre/ordregiver: Reno Djurs i/s Ingeniør: COWI Status: Landskabsanalyse og helhedsplan afsluttet 2008. Landskab, bygværker, projektering og udførelse løbende. VVM 2012-13 og Lokalplan 2012-13 Areal: 120 ha

omkring • september 2016 65

** * *

*

*

*

* *

*

*

*

66 omkring • september 2016

*

Af Holger Dahl

hestedalene Nord for København – tæt på skov og strand ligger Kongens Lyngby – i det, de lokale med stolthed kalder "Det Grønne Område". Lyngby er hjemsted for Danmarks Tekniske Universitet, og kommunen rummer i det hele taget en lang række højteknologiske arbejdspladser, der t­rives her på Lundtoftesletten – med Dyrehaven og Eremitageslottet som ­nærmeste naboer

omkring • september 2016 67

Plan over Hestedalene 68 omkring • september 2016

Snit gennem Hestedalene

M

od øst skærer Helsingørmotorvejen sig gennem landskabet og ska ber en hård barriere mellem DTU og Lyngby på den ene side, og Hjortekær, Dyrehaven og vejen til Øresund på den anden.

Umiddelbart øst for motorvejen, skjult bag en høj støjvold, ligger Dyrehavegård. Gården blev i 1957 overtaget af Lyngby Tårbæk Kommune, som en kompensation for den jord staten eksproprierede til opførelsen af DTU (DIA og DTH som skolerne hed dengang). Den har været forpagtet ud, og har gennem årene i en periode været drevet som landbrug, men er i dag mest brugt som græsningsareal og opstaldning til mange af områdets heste. Den store grønne eng ligger som endnu en grøn bræmme mellem parcelhuskvartererne langs Dyrehaven i Hjortekær og selve Lyngby. Med både motorvejen og Dyrehavegård opleves afstanden fra Dyrehavens rekreative tilbud til downtown Lyngby som meget længere, end de reelt er. Vejen gennem Lyngby bliver en flaskehals, og transport i biler er den altdominerende måde at bevæge sig på i Lyngby og omegn.

En planlagt letbane, der blandt andet får stoppesteder langs DTU, og et generelt ønske om at skabe helhed og sammenhæng – på naturens præmisser, fik i

foråret 2014 Lyngby Tårbæk Kommune til at invitere tre arkitektteams til at konkurrere om at udvikle en nænsom bebyggelsesplan i en parallel proces.

DYREHAVEGÅRDS JORDE Schønherr udviklede et forslag med navnet "Hestedalene", og blev ved processens afslutning bedt om at arbejde videre med forslagets ideer med hensyn til den videre proces i kommuneplanlægningen. Desværre kunne en ide om at udvikle det store område ikke samle flertal i kommunalbestyrelsen, og det er i dag lagt i den berømte mølpose, hvor det venter på fremtiden. Vi synes imidlertid stadig, at forslaget rummer mange tanker om, hvordan man kan udvikle en fleksibel og bæredygtig byplan – med opmærksomheden mod det

omkring • september 2016 69

Eremitageparken Dyrehaven Supermarked Sø Bytoppen

* * * Restaurant

Hestedalene DTU Fortunfortet

Dyrehavegård

Lyngby

* * *

Lysning

*

Fælledplads * * Ridehal Akademidalen *Sport International bydel

* Butikker

*

Jord til bord

*

Ermelundskilen Landskabet er stedets identitet

nære liv mellem husene, og med naturen og dens variation som grundlag og taktstok.

Hestedalene vil kunne skabe et internationalt erhvervs- og forskningsmiljø, en serie rekreative muligheder, interessante botilbud og nye institutioner i kommunen – samtidig med at projektet vil kunne lægge et dulmende plaster over motorvejens åbne sår, og forbinde Dyrehaven og Lyngby langt tættere, end de er forbundet i dag – og vel at mærke uden på nogen måde at miste de visuelle kvaliteter af den store åbne eng og de rige græsningsarealer, der er områdets store herlighedsværdi i dag. Den vision vil vi præsentere i detaljer i det følgende.

Oplevelse i øjenhøjde

skiftningen i slutningen af 1700 tallet. Samtidig er hele området underlagt nogle begrænsninger i bygningshøjderne, så en uhindret udsigt kan bevares fra Eremitageslottets fortrappe mod vest. Denne begrænsning har også været gældende for DTU-byggeriet i sin tid, og er dermed medvirkende til at sikre homogeniteten i området.

”En fleksibel og bæredygtig byplan – med opmærksomheden mod det nære liv mellem husene og med naturen og dens variation som grundlag og taktstok”

Landskabet er stedets identitet Overordnet har hele kernen i projektet været at bevare og endda forstærke stedets landskabelige kvaliteter. Ved at håndtere al jord lokalt, er det muligt både at forstærke støjvoldens bakkemotiv og at skabe det store brede dalstrøg, der giver projektet dets navn.

Projektet arbejder videre med de visuelle forbindelser, der allerede eksisterer i området og tager historien med ved at bevare de gamle hegnslinjer, der bærer minde om stjerneud-

70 omkring • september 2016

Stiforbindelser I Hestedalene skal trafikken ikke foregå på bilernes præmisser. Hvor DTU med sit printplade-layout og de store aksiale boulevarder er et minde fra jubeloptimismens og jubelbilismens tidsalder, vil Hestedalene anlægge en mere menneskelig og klimavenlig transportpolitik. Her bliver det stierne og gangforbindelserne, der angiver tempoet for området. Der vil være ensrettet biltrafik i området, der ikke ønsker at skabe en trafiksepareret og livløs by, men snarere en by, hvor den moderne transport føles bedre integreret, fordi tempoet er cyklens snarere end bilens. Vi etablerer både en ny indgang til Dyrehaven og to nye forbindelser på tværs af motorvejen - en tunnel og en bro, henholdsvis i grundens sydlige og nordlige ende. På denne måde skaber vi en overordnet forbindelse til den grønne kile vest for Lyngby, og får dermed forankret Hestedalene i hele områdets overordnede grønne struktur.

Boulevard båndet

Erhverv Bolig En grøn bydel Muckbuster LAR system

Forskning Bakkebyen

Plantageklynger

Grønne tage Fødevarer

Ridesport

Skolecampus Langehøjene

Læring

Kvarter med særlig værdi

Terrænet Ved at arbejde videre med de givne landskabselementer, og ved samtidig at styrke den centrale fortælling om et nord-sydgående dalstrøg, skaber vi en serie forskellige byggemuligheder. Mod øst bevarer og friholder vi de højeste punkter omkring Fortunfortet, mens vi mod vest op mod støjvolden skaber en bakkeby, der gradvist udligner forskellen mellem voldens kam og den store dal. Herved skaber vi en serie varierede byggefelter, der egner sig til at skabe den variation og rigdom i typologier, der er forudsætningen for en tæt og menneskevenlig by. I bakkebyen vil p-huse til boligerne være gravet ind i bakkerne, hvilket er med til at minimere jordhåndteringen - og endvidere gøre det nemmere at håndtere regnvandet i området.

Klimasikring Hele området bliver afvandet på overfladen. Vi fører vandet ad naturlige veje til den store dals laveste områder mod nord. Her etablerer vi en sø, der vil være yderligere en naturlig attraktion i området, og som samtidig vil fungere som regn-reservoir i tilfælde af voldsom nedbør. Det skrånende terræn i bakkebyen og langs volden vil også afvande mod dalen. Her fører vi vandet i synlige render gennem forsinkelsesbassiner, regnbede og andre tiltag, der både beskytter mod skybrudsproblemer, og skaber rekreative og æstetiske værdier for beboere og besøgende.

Arkitekturen Loop Architects, der har udviklet forslagets forskellige bygningstypologier, har haft som ambition at skabe en dynamisk og levende by med både homogenitet og forskellighed. Udfordringen i den planlagte by er altid, at livet forsvinder, hvis man som arkitekt billedligt talt trykker "copy/paste" ud over et stort område. Ensartetheden, der kan synes attraktiv fra et luftskib, bliver dræbende og drænende for det almindelige menneskelige liv, det er arkitekternes ambition at tjene. Loop Architects har derfor bestræbt sig på at skabe både variation

Jordvarme Solceller

Fleksibel og bæredygtig udvikling

og sammenhæng. De forskellige bebyggelser, der følger landskabets bevægelser rummer både egentlige blokke, rækkehuse, kædehuse og enfamilieshuse. Desuden introducerer forslaget en ny typologi i form af boligenklaver, der deler både dyrkningsjord og et fælleshus.

Overalt er fællesskabet og adgang til naturen prioriteret. Der er således ikke private, lukkede haver nogen steder – alle har adgang til den store grønne dal. Til gengæld er der udlagt større områder med kolonihaver, hvor beboere med grønne fingre kan dyrke deres egne grøntsager eller frugter. Blandingen af erhverv og bolig sigter mod at skabe storbyens tætte integration af boliger og arbejdspladser, og de foreslåede institutioner og kollegier vil på hver sin måde invitere til social interaktion at aktive udadvendte liv.

Andrew Place, der har været ankermand på Schønherrs arbejde med projektet fortæller: ‘Ved konstant at arbejde med helheden – og på naturens og landskabets – præmisser, har det været muligt både at leve op til de høje tæthedskrav, og at bevare den landskabelige herlighedsværdi – oven i købet på en måde, der gør området rigere og mere varieret end før.

Vi fortætter op mod DTU og motorvejen og kan skabe en tæt serie domicilbyggerier og institutioner, der kan give en arkitektonisk kvalitet til

omkring • september 2016 71

den lidt triste slugt, der udgør motorvejens kant i dag. Med bakkebyen og plantageklyngerne skaber vi en serie meget varierede botilbud – og samtidig bevarer vi områdets arv med ridestier og rekreative ruter gennem dalen, der defineres og tegnes klart op af den karaktérskabende hvidtjørn, vi planter som noget af det første i hele udbygningsprocessen.’

DYNAMISK BY ‘Letbanen bliver en forudsætning – og en central nerve for hele området. Når Hestedalene er fuldt udbyggede, vil ingen have mere end 10 minutter til god offentlig transport. Samtidig binder letbanen hele det fortættede strøg langs Lundtoftegårdsvej sammen og skaber et virkelig kraftigt tyngdepunkt med butikker og arbejdspladser. Denne del af projektet er en meget effektfuld kontrast til naturen og roen,

72 omkring • september 2016

man finder lige på den anden side af vejen, og er dermed yderligere en styrkelse af den blandede og dynamiske by, vi ved er den, der fungerer bedst for sine beboere,’ fortæller Andrew Place.

Dyrehavegårds Jorde har nogle kvaliteter, der gør området til et af Danmarks mest attraktive - og et af dem med de højeste grundpriser. Man behøver bare at opregne attraktionerne: Beliggenhed tæt på Lyngby, DTU lige i nærheden, et højteknologisk virksomhedscluster, attraktive landskabelige kvaliteter, nærhed til Dyrehaven og et rigt friluftsliv – alle sammen kvaliteter, der hver for sig er med til at hæve grundpriserne. Desuden er tilgængeligheden helt i top med motorvej til døren og en kommende højeffektiv letbane.

Den eneste store udfordring der er – og den gælder både Dyrehavegård og enhver fremtidig udbygning mod øst – er motorvejens barrierevirkning; noget der omvendt i alle analyser påvirker ejendommes prissætning. Det er derfor, at vi med dette forslag føler, at vi faktisk producerer lidt af et columbusæg: Vi bevarer de naturlige kvaliteter, styrker de bygnings- og erhvervsmæssige, og udvisker motorvejens hårde kant, så området får mulighed for at vokse sammen og realisere sit potentiale til gavn for både by og borgere.

Cafégaden i den fortættede bystruktur

BYGHERRE/ORDREGIVER: Lyngby-Taarbæk kommune BYGNINGSARKITEKT: Loop Architects INGENIØR: VIA Trafik ØVRIGE SAMARBEJDsPARTER: BBN consults STATUS: PARALLELOPDRAG: november 2013 - februar 2014. MILJØVURDERING: september 2014. KOMMUNEPLAN / UDBUD: september – december 2014 AREAL: PARALLELOPDRAG: 560.000 M² fælles rekreative arealer, 100.000 M² hestehold, 510.000 M² erhvervsbebyggelse, 260.000 M² bolig

omkring • september 2016 73

Af Rikke Juul Gram

danmarks kortet helheden For at forstå enkeltdelene må man erkende helheden. Vi kan ikke længere betragte landskaber som indhegnede haver eller byer som monolitiske sluttede enheder. Kloden er en verdensomspændende have, byerne er forbundne i sindrige, mangfoldige netværk.

Danmarkskortet er blot at regne for et udsnit af en universel helhed. Men dog et udsnit, som vi har direkte indflydelse på.

Måden vi forvalter vores felt af verden på, skal derfor forholde sig ansvarsfuldt til, og inspireret af, helheden.

De største indsigter må udfoldes på tværs af grænser og snævre nationale interesser – og planlægning skal tænkes i sekler og millennier.

Hvis vi på baggrund af fortiden kan forme nye eksperimenter for at finde måder at bebo planeten på, uden at gøre den skade, vil andre dele af den store helhed muligvis ønske at spejle sig i det, vi gør rigtigt.

74 omkring • september 2016

NABOSKABER Verdens mest påtrængende naboskab er det mellem natur og kultur. Man kan ikke løbe fra det ene, og vælge det andet, uden at gå til grunde. Naturen er vores lunger, ligesom byen er vores hjertekammer. Med naturen som nabo har vi den bedst tænkelige forudsætning for udvikling: Vestkysten er et landskab, hvor byboerne møder flade horisonter. Nordmændene drømmer om sommerbolig i Nordjylland.

På Lolland bygger polakkerne en tunnel, og i København serverer svenskerne kaffen på caféerne. Alle bidrager kulturelt og økonomisk til egnsudvikling og lokal kulturhistorie, og skaber mulighed for langsigtede vækststrategier.

I udviklingen af et nyt Danmarkskort byder vi alle velkommen, både i forhold til bosætning og turisme.

Hvor der hersker fraflytning og forfald, må nye beboere skabe bedre præmisser for udvikling, ligesom turismen, hvis vi undgår tivoliseringens kortsigtede og lette løsninger, kan skærpe vores syn på værdien af de landskaber, vi kender.

KYSTLANDSKABERNE Danmarks kyster er det, der kommer tættest på uberørt natur. Horisonten og havoverfladen er urtidslandskabet - bevægeligt ubevægeligt.

Gennem bevidst stillingtagen, gennem Planloven fra 1937, er kyststrækningerne stadig frie og særlige for Danmark, som de højeste Alper er det for Frankrig. Kystlinjen tåler derfor ikke byggeri - den er skrøbelig som stilheden, og derfor også meget let at ødelægge.

Derimod skal eksisterende bebyggelser ved kysterne renoveres, fjernes, eller genfortælles med den tiltrækningskraft og styrke, der ligger i arkitektonisk kvalitet.

Byernes havne kompromitteres til stadighed gennem privatisering af både havnemiljø og havoverflade.

På samme måde som med kysterne, må vi også her påberåbe os fællesskabets mulighed for naboskab med havet.

Med denne synsvinkel reformulerer vi grundlaget for eksisterende havne- og kystbebyggelser, så planlægning og arkitektur kan omfatte de stedlige fortællinger og række ud mod fremtiden.

omkring • september 2016 75

”

”Naturen er ligeglad med os, – men vi er ikke ligeglade med den”

KORRIDORERNE

Som snudebiller og ulve har vi brug for at kunne opsøge naturen - som kontrast og modvægt til højhastighedens livsstil.

Naturparker kan bidrage til formidlingen og forståelsen af det danske landskab, og er værdifulde destinationer for os mennesker.

Men tæt forgrenede og sammenhængende landskabskorridorer er det, som sikrer naturlig spredning og artsrigdom, og de stærke barrierer i form af inddelinger og systemer, som for eksempel landbrug, bosætning og infrastruktur, skal derfor udfordres. Forhindringer skabt af entreprenørmaskiner skal kunne krydses, hvis passager skal kunne skabes på tværs af kultiverede områder.

Hvor bebyggede områder ikke længere viser sig levedygtige, må vi fjerne vores efterladenskaber og lade naturen tage over som en integreret del af fintmaskede, grønne korridorer.

Staten må gå foran og vise, hvordan vi kan forvandle monokulturelle juletræsplantager til levende urskov gennem den frivillige indsats de selv efterlyser i Naturplan Danmark.

76 omkring • september 2016

– Rainer Maria Rilke

BYERNE Byerne vokser og fortættes. Vi skal bygge højt, og vi skal bygge tæt.

Klimaforandringer og vandstandsstigninger er en del af byens virkelighed, og derfor også en ny mulighed for at invitere naturen inden for bygrænserne.

Men væksten er ikke grænseløs, og kun en tåbe bygger huse og veje, hvor han vil, uden tanke for naboskabet med landskabet omkring ham.

Landskabet må træde frem som en medspiller frem for en modstander, og dermed komme flere til gode.

Vi kan skabe nye forbindelser og sammenhænge mellem bebyggelse og natur, og sikre bedre afvanding fra både ny og eksisterende bebyggelse til den nye natur, hvor ekstremregn og oversvømmelser håndteres i et mosaiklandskab af marint landbrug, vådenge, græsningsarealer og skiftende afgrøder. Vi kan rejse nye lysåbne skove omkring byerne, både af klimahensyn og for at øge de rekreative muligheder.

Naturen er i fremtiden også den brede grønne kant, som klart definerer overgangen mellem land og by.

INFRASTRUKTUR OG ENERGILANDSKABER Det danske landskab opleves af de fleste gennem bilens forrude eller togvinduet, på vej fra den ene del af landet til den anden. Dén rejse handler ikke kun om at komme fra A til B, men også om hvordan vi oplever fortællingen om vores historie, natur og erhverv. Rejsen præger vores selvforståelse.

Danmark har brug for at udvikle sin infrastruktur så den favner bredere end effektivitet, sikkerhed og miljø. Hvis ambitionen er at skabe mere mobilitet og øge forsyningen af CO²neutrale energikilder, så skal transportkorridorer og energianlæg også tænkes som en æstetisk attraktion.

Energi- og infrastrukturelle landskaber skal, ligesom andre menneskeskabte strukturer, være genstand for samme æstetiske indlevelse i planlægningen og detaljeret design i udførelsen.

Vi har derfor brug en vision, hvor landskab, bebyggelse, energi anlæg og infrastruktur tænkes som et sammenhængende hele, hvor stat, kommuner og andre aktører tidligt samles om et fælles mål i stedet for at forfølge individuelle ditto.

omkring • september 2016 77

Foto: Nordstrand af Jesper Rasmussen

www.schonherr.dk

80 omkring • september 2016