SCHØNHERR
ønsker jer alle en god Jul!
2017
har
været
endnu
et
spændende
og godt år for Schønherr. Vi har haft travlt med projekter over hele landet. Nye opgaver er kommet til, gamle kendinge er blevet afsluttet – og i nogle tilfælde kommet i fokus på ny. Som for eksempel forpladsen til det Gyldne Kulturhus i Københavns Nordvestkvarter, der i år blev beæret med den Danske Landskabspris.
2 017
Det store klimasikringsprojekt i Kokkedal blev også afsluttet. Projektet, der sammentænker regnvandshåndtering og tryghedsrenovering, er allerede anerkendt som et nyt referenceprojet for helhedsorienteret klimasikring: Pragmatisk, nyskabende og i dialog med sine omgivelser, som det er. Blandt andet af den grund modtog Kokkedalprojektet i år DANVAs og Realdanias store klimapris …
2 017
I Bergen arbejder vi på projektet, der er kendt under navnet BUSP – et nyt børne- og ungdomspsykiatrisk sygehus, formgivet af KHR Arkitekter. Projektet lægger sig smukt i det dramatiske fjeldlandskab og bruger den lokale natur som inspiration til både facader og de mange indbyggede haver. I Bergen er man så glad for resultatet, at BUSP i år modtog kommunens 'Arkitektur- og Byformningspris 2017' …
2 017
I Ribe deltog vi sammen med tegnestuen Vandkunsten i parallelopdraget om at udvikle en helhedsplan for en ny bydel på den store grund, der rømmes af Ribe Jernstøberi. Det nye bykvarter kommer til at ligge helt tæt på middelalderbyens kerne, så megen tid blev brugt på at studere størrelser, materialer og skalaforhold netop her. Arbejdet viste sig at bære frugt, da vores projekt blev udråbt som vinder …
2 017
Det nye universitetshospital i Skejby ved Aarhus er så småt ved at nærme sig sin afslutning. Vi står for landskab, gårdhaver og klimatilpasning. CF Møller og Cubo har tegnet bygningerne. Hospitalet, som er det første af de såkaldte supersygehuse, blev officielt indviet i februar, da de første afdelinger blev taget i brug. Senere på året modtog det flotte projekt den prestigefulde Building Better Healthcare Award som 'Best International Project' …
2 017
I Københavns Zoologiske Have arbejder vi sammen med BIG og Moe på at skabe verdens smukkeste pandaanlæg. De sort hvide bamser flytter efter planen ind i deres yin-yang formede bolig allerede til næste år. Landskabsprojektet har blandt andet handlet om at finde den rigtige blanding af bambus og nåletræer, så pandaerne vil føle sig hjemme på Frederiksberg …
2 017
I juni måned blev det nye Silkeborg Torv indviet. Den populære plads er blevet udstyret med et underjordisk P-anlæg og er i den forbindelse blevet helt lagt om. Vi har arbejdet med at fastholde byens blå og grønne personlighed, samtidig med at vi har indarbejdet mønstre og belægninger, der henter deres formsprog fra Silkeborgs berømte bysbarn, Asger Jorns værker …
2 017
Mønsted Kalkgruber genåbnede i september efter et omfattende arbejde med at skabe forbedrede adgangsforhold. Et projekt, der gør Europas største kalkminer tilgængelige for alle – samtidig med at det beriger fortælllingen om det Danske kulturlandskab …
2 017
Danmarks næststørste sø, Filsø ved Henne Strand, har været drænet i hundrede år, men er nu blevet genetableret som naturområde. Under stor festivitas åbnede det nye slaraffenland for fuglekiggere og almindeligt vandreglade borgere i september i år. Vi har formgivet den ovale udsigtsbro og det kommende besøgscenter …
2 017
Viborgs bykerne er både kuperet og brostensbelagt. Det giver store udfordringer for gangbesværede og kørestolsbrugere, og derfor har det været et indsatsområde for kommunen i flere år at opgradere tilgængeligheden i bykernen. Vi vandt i 2012 konkurrencen om en overordnet strategi og har i den forbindelse renoveret byens centrale Torv, der i år modtog Viborgs arkitekturpris. Samtidig fik Viborg hædrende omtale ved den Europæiske Access City Award 2018 …
2 017
I Ribe, hvor vi efterhånden har lavet en del projekter, sluttede året med Kannikegårdens nominering til den internationale Brick Award. Vi har stået for gårdhaven til Lundgaard og Tranbergs smukke hus og vil derfor krydse fingre for, at 2018 kan starte lige så festligt, som dette år slutter. Vi vil hermed ønske jer en god Jul og samtidig takke alle kunder og samarbejdspartnere for året, der gik ...
Vi ses i 2018
2 017