Sct. Knuds Gymnasium – Elev på Sct. Knuds 2023

Page 3

SCT. KNUDS GYMNASIUM #3fedeår Elev på Sct. Knuds 2023 Scan koden, eller læs mere på sctknud-gym.dk/elev2023 Klik her Se videoer på vores YouTube kanal, når du ser dette ikon Læs supplerende materiale, når du støder på dette ikon Klik her +

De samfundsvidenskabelige studieretninger

De naturvidenskabelige studieretninger

De musikfaglige studieretninger

3
4
5
6
7
8
14
20
26
34
38
SCT. KNUDS GYMNASIUM
VEJEN TIL FREMTIDEN Indholdsfortegnelse Forord
Hvordan er STX opbygget?
Vigtige datoer
Skolens valgfag
Studieretning tonet mod teknologi
De sproglige studieretninger
Kunstneriske fag
Globalt udsyn

Kære elever og forældre Det er mig en fornøjelse med dette hæfte at kunne præsentere Sct. Knuds Gymnasium for jer!

Det er mig en fornøjelse med dette hæfte at kunne præsentere Sct. Knuds Gymnasium for jer!

Vi er stolte af vores skole, og vi vil meget gerne dele den med jer. Vi har tænkt os grundigt om, da vi udvalgte ordene Fællesskab, Faglighed og Udvikling som centrale for skolen. Når fællesskab nævnes først, så er det, fordi man lærer bedst og mest, hvis det sker i trygge rammer, hvor det sociale miljø er velfungerende. Og vi gør, hvad vi kan for at sikre, at de sociale rammer er optimale. Lærerteamet spiller en central rolle i at sikre trivsel i den enkelte klasse og på tværs af klasser og årgange. I 1.g-klasserne bliver alle elever desuden tildelt en makker, så vi på den måde bidrager til at sikre, at ingen føler sig alene. Resultaterne er synlige. I de seneste års landsdækkende trivselsundersøgelser ligger Sct. Knuds Gymnasium i toppen på adskillige parametre.

Faglighed og udvikling hænger sammen på skolen. Vi arbejder målrettet med at udvikle undervisningen, så tilrettelæggelsen tager højde for, at eleverne både lærer en masse fagligt og bliver fortrolige med arbejdsformer og arbejdsredskaber, som de får brug for bagefter – uanset hvilken form for uddannelse, der kommer efter studentereksamen. Det er vores mål at levere studenter, der er fagligt stærke, rustede til at tænke innovativt og i stand til at møde verden med et nuanceret syn på de udfordringer, som et moderne, globaliseret og digitaliseret samfund fører med sig.

Skolens strategiplan for 2020-2025 ligger i direkte forlængelse af dette mål. Jeg vil blot pege på to af fire indsatsområder. Det ene hedder bæredygtighed. Her arbejder vi både med at drive skolen så bæredygtigt som overhovedet muligt og med at få bæredygtighed ind i undervisning så ofte, som det giver mening. Elevernes mange anbefalinger fra en temadag om FN’s verdensmål i skoleåret 2018-2019 er i stor stil indarbejdet i dette indsatsområde. Et andet indsatsområde bærer titlen udsyn. Skolen vil opprioritere samarbejdet både

med videregående uddannelser og virksomheder, når det giver mening – så undervisningen bliver så vedkommende og praksisnær som muligt. Samtidig er vi optaget af at skabe gode rammer for kulturmøder. I Globale Gymnasier samarbejder eleverne med kammerater fra andre gymnasier i landet om globale problemstillinger, og vi tilbyder udvekslingsrejser til udlandet for eleverne i vores internationale studieretninger.

Vi udbyder, som det fremgår af hæftet, studieretninger med mange forskellige profiler. Det er muligt at vælge studieretninger med en musikfaglig, sproglig, samfundsfaglig eller naturvidenskabelig profil. I praksis kan man sammensætte sin helt egen studentereksamen, fordi der udover fællesfag og studieretningsfag også er en bred vifte af valgfag at vælge imellem, ligesom den enkelte elev selv vælger sit 2. fremmedsprog. Valget af studieretning finder først sted mod slutningen af grundforløbet, og inden da er alle elever blevet grundigt vejledt, så der bliver tale om et valg på et oplyst grundlag.

Det er mit håb, at I finder de informationer i hæftet, som I søger. Hvis I har behov for yderligere oplysninger, er I mere end velkomne til at kontakte skolen. I finder desuden flere oplysninger på skolens hjemmeside.

Jeg håber at se både elever og forældre på skolen i fremtiden!

Med venlig hilsen Susan Mose, rektor

HVORDAN ER STX OPBYGGET?

GRUNDFORLØB (DE FØRSTE 10-11 UGER)

Fællesfag: Dansk, Engelsk, Idræt, Matematik, Samfundsfag

Flerfaglige forløb: Almen sprogforståelse (AP), Naturvidenskabeligt grundforløb (NV)

Kunstnerisk valgfag: Billedkunst, Mediefag eller Musik

STUDIERETNINGSFORLØB

Klik her Studieretningsgeneratoren +

Fællesfag Studieretningsfag Valgfag 2. fremmedsprog

Biologi, Dansk, Engelsk, Fysik, Historie, Idræt, Kemi, Matematik, Oldtidskundskab, Religion, Samfundsfag

2-3 fag. Det afhænger af den valgte studieretning

Fransk, Spansk eller Tysk. Fortsættersprog er på B-niveau og begyndersprog på A-niveau

Mulighed for fireårige forløb

Hvis du som elitesportsudøver er godkendt af Team Danmark, eller du eksempelvis er optaget på Musikalsk Grundkursus (MGK) eller Teater Grundkursus (TGK), har du mulighed for at gennemføre dit gymnasieforløb efter særlige regler, som fx at strække uddannelsen over fire år. Hvis det er aktuelt for dig, skal du kontakte skolens Team Danmark-koordinator, Dorte Lybecker Bruun.

Nyt fag eller løft til højere niveau. Se de mange valgmuligheder på s. 6 4 | 2023 · Elev på Sct. Knuds Gymnasium · #3fedeår

Når du første skoledag spændt møder på skolen, starter du i grundforløbet. Det er tilrettelagt med en række af gymnasiets fag, og klasserne dannes uafhængigt af, hvilken studieretning du og resten af årgangen ender med at vælge senere på efteråret. Lærerne har sammen planlagt, hvilke emner I arbejder med i timerne, så de lærere, der tager over efter studieretningsvalget, ved, hvad I bygger videre på i fagene. På den måde har alle elever arbejdet med det samme stof, når I kommer i jeres nye klasser i november.

VIGTIGE DATOER

13. marts: Ansøgningsfrist. Din nuværende skole sender ansøgningsskema og uddannelsesplan til os, eller du sender selv begge dele.

April-maj: Du får en elektronisk kvittering for din ansøgning i e-Boks.

Maj-juni: Du får besked om, hvilket gymnasium, der har reserveret plads til dig.

April-august: Enkelte ansøgere indkaldes til optagelsesprøve.

Særligt for grundforløbet er de to tværfaglige forløb Almen sprogforståelse (AP) og Naturvidenskabeligt grundforløb (NV). Her får du indblik i arbejdet i sprogfagene og de naturvidenskabelige fag. Du får mange timer i AP og NV, og grundforløbet afsluttes med AP- og NV-eksamener, som er dine første rigtige eksamener på dit STX-bevis. #3fedeår · Elev på Sct. Knuds Gymnasium

· 2023 | 5

SKOLENS VALGFAG

Når du vælger valgfag for 2. og 3.g, toner du din uddannelse, så den passer lige præcis til dine interesser. Vi har mange spændende valgfag, du kan vælge imellem. Så mange, at det måske kan være

svært at beslutte sig. Inden du træffer dit valg, får du mulighed for at høre om valgfagene og spørge en faglærer om, hvad du kommer til at arbejde med.

Billedkunst Biologi Design og arkitektur Engelsk Erhvervsøkonomi Filosofi Fransk Fysik Idræt Informatik Kemi Latin Matematik Mediefag Musik Psykologi Religion Retorik Samfundsfag Tysk 6 | 2023 · Elev på Sct.
· #3fedeår
Knuds Gymnasium

STUDIERETNING TONET MOD TEKNOLOGI

Måske er det dig, der skal være med til at opfinde og udvikle din generations spændende nye teknologier, fx indenfor energi-, miljø- eller robotteknologi?

Studieretningsfagene Matematik, Fysik og Kemi danner kernen i denne studieretning med fokus på teknologi. I Matematik lærer du det sprog, som de naturvidenskabelige fag benytter, og du lærer også at bevise udsagn. Du lærer fx om differentialligninger og matematiske modeller, som du bruger i Fysik og Kemi.

I Fysik undersøger du i laboratoriet naturens love med eksperimenter. Du lærer om naturlovene, og du ser, hvordan disse kan bruges til at forklare naturfænomener og mange teknologiers virkemåder. Du vil lære at programmere robotter og en Arduino mikrocomputer og arbejde med 3D-print og laserskæring i skolens makerspace.

Kemi er overalt, og vi møder kemiske stoffer i fx lægemidler, mad, kosmetik, batterier, tekstiler og legetøj. Du vil lære om stoffers egenskaber og kemiske reaktioner samt at udvikle produkter på baggrund af viden om kemiske processer og teknologi.

Dine innovative færdigheder udbygges i flerfaglige forløb mellem dine studieretningsfag. Fx kan du i et fysik- og matematikprojekt undersøge robotters bevægelser eller arbejde med plast og formidling i Kemi og Biologi. I andre forløb vil du opleve, at de øvrige fag medvirker til at øge din teknologiforståelse. Fx ved at arbejde med laserskærer i Dansk.

Vi samarbejder med videregående uddannelsesinstitutioner og TECH-virksomheder i og omkring Odense, så du kommer på ekskursion og ser, hvordan din faglige viden også kan anvendes udenfor skolen.

2023 | 7
#3fedeår · Elev på Sct. Knuds Gymnasium ·
Klik her Naturvidenskabelige studieretninger +

Klikher

DE SPROGLIGE STUDIERETNINGER

Sesam, Sesam luk dig op! På næsten magisk vis kan sprog åbne for adgangen til andre lande og kulturer. Kommunikation og kulturforståelse udgør kernen i det at beskæftige sig med sprog, og det er uundværlige kompetencer i en globaliseret og kompleks verden. På Sct. Knuds Gymnasium kan du vælge mellem tre forskellige sproglige studieretninger – men fælles for dem alle er, at du vil komme til at arbejde med og opleve sprog på et utal af måder og ud fra en bred vifte af tekster, musik, grammatik, billeder, film, lydklip og andet materiale.

De tre sproglige studieretninger indeholder alle Engelsk på A-niveau. Engelsk er et verdensomspændende sprog, som det er nødvendigt at mestre, hvis du skal kunne begå dig i det internationale sam-

Hvad eleverne?siger

Klik her + Klik her +Hvad eleverne?siger

fund. I Engelsk på A-niveau kommer du både til at arbejde intensivt med selve sproget og med forskellige kulturelle, politiske og sociale aspekter, herunder også aktuelle emner fra USA, Storbritannien og andre engelsktalende lande.

Engelsk er ikke det eneste globale sprog. Spansk er det næststørste modersmål i verden og tales af over 400 millioner mennesker; alene i USA er der over 55 millioner, der taler spansk som deres primære sprog. Dansk erhvervsliv har også fået øjnene op for markederne i Latinamerika og ekspanderer derfor i flere lande. Spanien har ikke blot fascinerende fodboldhold, men også fantastiske malere, forfattere og sangere. I Spansk på A-niveau lærer du et nyt og spændende sprog helt fra bunden. Udover at

8 | 2023 · Elev på Sct. Knuds Gymnasium · #3fedeår

opnå gode mundtlige og skriftlige kompetencer på spansk, vil du også få en værdifuld indsigt i spansktalende landes kultur, historie, traditioner og samfundsforhold.

Lige syd for grænsen finder vi endnu et verdenssprog, nemlig Tysk. Tyskland er ikke blot vores naboland, men også vores største handelspartner og en stormagt både økonomisk og politisk. Berlin er kendt som et kulturelt og kreativt midtpunkt i Europa, men også det øvrige Tyskland byder på en rig og forskelligartet kultur, som du ligeledes vil stifte bekendtskab med, ligesom du vil få indblik i aktuelle politiske emner, den tyske hverdag og den tyske historie. I Tysk på B-niveau sætter vi især fokus på de kommunikative kompetencer, mens du

#3fedeår · Elev på Sct. Knuds Gymnasium · 2023 | 9

på A-niveau lærer at benytte sproget i mere nuancerede og komplekse sammenhænge.

Tyskland er et af Danmarks største eksportmarkeder, så også i fremtiden bliver der brug for nogen, der ved, hvor det moderne Tyskland er på vej hen politisk, økonomisk og socialt. Vælger du studieretningen med Tysk på A-niveau, får du også Samfundsfag på B-niveau. Her beskæftiger du dig med forskellige spændende og aktuelle aspekter inden for sociologi, politik, økonomi og international politik.

Ave Cæsar! Et tu, Brute? Kunne du godt tænke dig omsider at forstå barndommens Asterix og Obelix? Eller at kunne forstå de latinske talemåder, der omgiver os alle vegne – i taler, kirker, bøger og billeder? Så bør du tilegne dig Latin. Her lærer du ikke blot grammatiske regler, som vil hjælpe dig til at mestre andre sprog, men du får også kendskab til et sprog og en kultur, som har haft stor indflydelse på hele Europa.

Her kan du se, hvordan Engelsk, Spansk, Tysk, Samfundsfag og Latin indgår i de forskellige sproglige studieretninger:

Studieretningsfag Særlige forhold

Engelsk A Spansk A Latin C Latin erstatter Kemi eller Biologi C, og Engelsk, Spansk og Latin fjerner krav om naturvidenskab på B-niveau, dog ikke krav om Matematik B

Engelsk A Tysk A Samfundsfag B Valg af latin kan erstatte kravet om naturvidenskab på B-niveau

Engelsk A Spansk A Tysk B De tre sprog erstatter kravet om Matematik på B-niveau og fjerner kravet om naturvidenskab på B-niveau

10 | 2023 · Elev på Sct. Knuds Gymnasium · #3fedeår Hvad eleverne?siger Klik her + Klik her +Matematik C NaturvidenskabogC
Sesam, Sesam luk dig op! På næsten magisk vis kan sprog åbne for adgangen til andre lande og kulturer. #3fedeår · Elev på Sct. Knuds Gymnasium · 2023 | 11 Hvad eleverne?siger Klik her + Klik her + medStudietureudveksling

INTRO 1

Når du begynder som elev på Sct. Knuds Gymnasium, sørger vi for at tage godt imod dig. Det betyder, at der i din første tid på skolen er planlagt et særligt introprogram, som har til formål, at de enkelte klasser lærer både hinanden og skolen godt at kende. Udover teambuilding i klasserne er der blandt andet planlagt et tværklassearrangement, hvor stamklasserne dyster med og mod hinanden.

INTRO 2

Når de nye studieretningsklasser er blevet dannet i starten af november, starter et nyt introprogram med forskellige sociale aktiviteter, så I hurtigst muligt kan lære hinanden at kende og få etableret et godt fællesskab i jeres nye klasse. Klassens lærerteam og de særligt udvalgte onkler og tanter samarbejder om at få klassen rystet godt sammen. Introprogrammet afsluttes desuden med en studieretningsfest for alle 1.g-elever.

Onkler og tanter ”Onkler og tanter” (O/T’er) spiller en stor rolle i forbindelse med skolens introprogram. Onklerne og tanterne er elever fra 2. og 3.g, og de er særligt udvalgt til opgaven. Hver ny 1.g-klasse får tilknyttet tre O/T’er, som hjælper de nye elever med at falde til på skolen, og som 1.g-elev kan du altid gå til dine onkler eller tanter, hvis der er noget, du er i tvivl om. O/T’erne står klar ved modtagelsen første skoledag og er derefter i samarbejde med klassens lærerteam med til at planlægge og gennemføre forskellige sociale aktiviteter. Til studieretningsklasserne, der dannes i november, er der et særskilt introprogram. Her udvælges nye onkler og tanter, der hjælper de nye studieretningsklasser med at komme godt fra start.

12 | 2023 · Elev på
Sct.
Knuds Gymnasium ·
#3fedeår

Klasseteam

Hver klasse på Sct. Knuds Gymnasium har et lærer team. Teamet består af et par af klassens lærere, der har særligt fokus på at sikre klassens trivsel og et godt arbejdsmiljø. Desuden afholder lærerteamet elevsamtaler og koordinerer arbejdet med klassens studieretningsforløb.

Ventilen (Ven-til-en)

Når du dyrker det sociale, styrker du det faglige. På Sct. Knuds Gymnasium arbejder vi målrettet med de sociale fællesskaber og elevtrivsel. Det sker bl.a. gennem de fællesskabende aktiviteter, der er knyttet til Ventilen*, og som vi afvikler i alle grundforløbs- og studieretningsklasser i 1.g. Vores mål er, at du som elev har det godt og er bevidst om, at det er et fælles ansvar, at alle i klassen trives. Det betyder, at du første skoledag møder ind til en makker og en makkerskabsgruppe, som du følges med både i undervisningen og i spisepausen. I løbet af de første uger laver klassen teambuildingsøvelser, og hver makkerskabsgruppe får til opgave at arrangere en aktivitet, som er med til at ryste klassen sammen til en velfungerende gruppe, hvor alle elever oplever, at der er plads til dem i fællesskabet.

*Ventilen er et projekt, der drives af organisationen Netwerk, som er støttet af Maryfonden.

#3fedeår · Elev på Sct. Knuds Gymnasium · 2023 | 13

DE SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDIERETNINGER

Alle taler om globaliseringen, men hvad betyder den for dig, for mig og for Danmark? Hvorfor vælger nogle familier at spise fastfood frem for hjemmelavet mad, og hvilke konsekvenser har det på lang sigt for folkesundheden og den danske velfærdsmodel? Og hvilke politiske udfordringer står USA aktuelt over for? Det er blot nogle få eksempler på, hvad man kan arbejde med i de samfundsfaglige studieretninger, hvor danske og internationale samfundsforhold er i fokus.

Undervisningen klæder dig på til at deltage i den demokratiske debat på alle niveauer. På Sct. Knuds Gymnasium tænker vi desuden innovation og tværfaglighed ind i alle fag. Eleverne med Samfundsfag på A-niveau har derfor tradition for at deltage i studieture for at samarbejde med Statskundskab på SDU. I de to samfundsfaglige studieretninger kombinerer du Samfundsfag enten med Matematik eller Engelsk og valgfag efter eget ønske. Uanset hvilken kombination du vælger, får du en nuanceret indsigt både i sociologi, politik, økonomi og international politik.

I studieretningen med Samfundsfag og Matematik på A-niveau lærer du at bruge matematikkens sprog, metoder, sætninger og beviser til at beskrive den virkelighed, vi befinder os i. Du lærer bl.a. at forstå og fortolke de mange tal, som vi bliver præsenteret for i det daglige mediebillede, fx de såkaldte exit polls på valgdage og brugen af statistik, når politikere argumenterer for deres synspunkter.

14 | 2023 · Elev på Sct. Knuds Gymnasium · #3fedeår Hvad eleverne?siger Klik her + Klik her +Hvad eleverne?siger Klikher
#3fedeår · Elev på Sct.
· 2023 | 15
Knuds Gymnasium

Gennem undervisningen opnår du dermed kendskab til vigtige sider af matematikkens vekselvirkning med samfundsstruktur, videnskab og teknologi og at kunne forholde dig kritisk til andres brug og misbrug af tal.

Vælger du i stedet at kombinere Samfundsfag med Engelsk på A-niveau, kommer du til at arbejde intensivt med alle sprogets facetter – du lærer at tale sproget flydende og at kunne formulere dig korrekt på

skrift. At beherske sproget på et højt niveau er centralt i en globaliseret verden, hvor mange virksomheder udelukkende kommunikerer på engelsk. Undervisningen sigter desuden mod, at du tilegner dig viden om den engelsksprogede verdens kultur samt sociale og politiske forhold gennem aktuelle temaer som fx USA’s præsident og amerikansk politik, Australiens immigrationspolitik eller Storbritannien efter Brexit.

Her kan du se, hvordan Samfundsfag, Engelsk og Matematik indgår i de samfundsfaglige studieretninger:

Studieretningsfag

Særlige forhold

Samfundsfag A Matematik A Mindst et naturvidenskabeligt fag (Kemi, Fysik, eller Biologi) skal afsluttes på B-niveau

Samfundsfag A Engelsk A Mindst et naturvidenskabeligt fag (Kemi, Fysik, eller Biologi) skal afsluttes på B-niveau

16 | 2023 · Elev på Sct. Knuds
· #3fedeår
Gymnasium
#3fedeår · Elev på Sct. Knuds Gymnasium · 2023 | 17
Alle taler om globaliseringen, men hvad betyder den for dig, for mig og for Danmark?

VI DYRKER DET FAGLIGE

– og styrker det sociale

På Sct. Knuds Gymnasium får du ikke blot en solid viden og vigtige færdigheder inden for en bred vifte af fag, men også mulighed for yderligere at dyrke det faglige, både på tværs af klasser og årgange og i samarbejde eller konkurrence med elever fra andre gymnasier. Der er mange forskellige faglige tilbud, hvor du kan dyrke dine interesser, få nye eller større faglige udfordringer, få faglig støtte eller blive inspireret i nye retninger.

Studiecafé/ studiepiloter

I gymnasiet er der en del lektier og afleveringer. Derfor har vi i skolens studiecenter en studiecafé, hvor du flere gange om ugen kan få hjælp og støtte. I caféen er der både lærere og såkaldte studiepiloter, som er dygtige 3.g-elever, der har til opgave at hjælpe dig og dine kammerater.

Akademiet for talentfulde unge

Tør du udvide din horisont og drømme stort? Akademiet er et to-årigt talentprogram med fokus på faglighed og fællesskab. Du behøver ikke at være et geni for at blive indstillet af din skole, men det er afgørende, at du er engageret og motiveret for at udfordre dig selv yderligere. På akademiet får du mulighed for at deltage i forelæsninger på universitetet, spændende faglige workshops, seminarer og foredrag med nogle af Danmarks klogeste hoveder.

18 | 2023 · Elev på
#3fedeår
Sct.
Knuds Gymnasium
·

Faglige konkurrencer

Matematik, sprogfagene og de naturvidenskabelige fag kan hver især give adgang til spændende nationale og internationale konkurrencer. I danskfaget kan du måske prøve kræfter med SkriveCup – en kreativ konkurrence, hvor du skal gendigte og performe skønlitterære tekster fra vikingetiden og helt op til vores tid. Måske er du mere optaget af at finde gode argumenter i en livlig debat? I så fald har du muligheden for at battle dig frem til den eftertragtede titel som Årets debattør!

130-timerspuljeforløb 130-timerspuljen bruges til fx studierejsen i 2.g, fællestimer samt termins- og årsprøver. Men der er også aktiviteter undervejs, som du selv skal vælge ud fra dine behov og interesser. Du kan fx deltage i Cambridge Engelsk, hæve et ekstra fags niveau eller tage et brush-up-kursus i et fag inden eksamen. Fælles for alle 130-timersaktiviteterne er, at de er med til at give dig den særlige almene dannelse, som STX er garant for. Endelig sikrer 130-timerspuljen, at skolen kan dyrke og styrke talentpleje samt sociale arrangementer på tværs af klasser og årgange – fx i 130-timerspuljens minivalgfag, som du vælger i 2.g.

Vil DU være en del af OS?

Odense STX og HF (OS) er et samarbejde mellem Sct. Knuds Gymnasium, Odense Katedralskole, Mulernes Legatskole og Tornbjerg Gymnasium. Et samarbejde, der muliggør en mangfoldighed af spændende aktiviteter for vores elever. Nogle af aktiviteterne henvender sig bredt til alle; dette gælder fx den store OS Regatta, hvor skolerne dyster mod hinanden i dragebådssejlads. En fantastisk dag med kapsejlads, boder og sport. Andre aktiviteter er tilbud for et mindre antal elever. Med OS har du mulighed for at møde elever fra de andre stx-skoler på tværs af årgange. Du kan opleve inspirerende oplæg, og du kan udforske din kreative side ved at skrive, optræde, skabe eller eksperimentere i forskellige sammenhænge.

#3fedeår · Elev på Sct. Knuds Gymnasium · 2023 | 19 Hvadsiger eleverne? Klikher + Klik her + Mød OS Klikher STX iOdense

Klikher

DE NATURVIDENSKABELIGE STUDIERETNINGER

Har du nogensinde overvejet, hvorfor din smartphone bliver varm, når du ser video på den? Kan du lide at udforske den verden, vi lever i, og opnå ny viden om menneskekroppen og cellers mysterier? Eller interesserer du dig for stjerner og planeter, flyteknologi, alternative energikilder, landbrugets miljøpåvirkning og de biokemiske processer i ølbrygning? Så skal du overveje at vælge en af de fem naturvidenskabelige studieretninger på Sct. Knuds Gymnasium.

Naturvidenskabens opdagelser har revolutioneret vores verden, og alt tyder på, at denne udvikling løber endnu hurtigere i fremtiden. I de naturvidenskabelige studieretninger indgår fagene Matematik, Fysik, Kemi, Biologi og Bioteknologi i forskellige kombinationer – men fælles for dem alle er, at du får mulighed for at fordybe dig i naturens fascinerende fænomener, og at du lærer at formidle din viden herom.

Matematik på A-niveau indgår i fire ud af fem naturvidenskabelige studieretninger, fordi faget er uundværligt i mange erhverv, i naturvidenskab og teknologi, i medicin og økologi, i økonomi og samfundsvidenskab og som grundlag for politiske beslutninger. Gennem undervisningen opnår du indsigt i matematiske modeller, og i hvordan du kan bruge din viden til at forklare fænomener i verden. Derudover lærer du at bevise matematiske sætninger og at forstå, hvorfor beviserne er centrale i matematikfaget. Matematik bliver et sprog, du kommer til at bruge i projekter til at beskrive cases i flerfaglige sammenhænge.

Hvad eleverne?siger

Klik her + Klik her +Hvad eleverne?siger

Men det er ikke kun i Matematik, at du kan blive klogere på den verden, vi alle er en del af. Fysik giver redskaber og metoder til at beskrive og forstå den fysiske virkelighed, som omgiver os. I Fysik tilegner du dig viden om alt fra de mindste partikler, vi kun kan observere i det gigantiske CERN-laboratorium, til det største der findes, nemlig universet. På baggrund af din teoretiske viden kommer du både til at arbejde kreativt, når du skal udtænke forsøgsdesign, og praktisk, når du arbejder med undersøgelser i laboratoriet, hvor der anvendes it og moderne dataopsamlingsudstyr.

Vekselvirkningen mellem teori og eksperimenter finder du også i faget Kemi, hvor en væsentlig del af undervisningstiden foregår i laboratoriet. Her øver du dig i at planlægge og udføre eksperimenter på en sikker måde. Vi analyserer den kemiske sammensætning i vores kost eller de produkter, vi anvender hver dag. Gennem projektarbejde er det også muligt at undersøge, hvordan kemi benyttes i opklaring af kriminalsager, eller hvordan medicin fremstilles og bliver til piller med helbredende virkning. Kemikeren udforsker og beskriver stoffers egenskaber og betingelserne for, at disse reagerer. Denne grundlæggende viden benyttes blandt andet til at udvinde og udvikle nye stoffer med nye egenskaber inden for forskellige områder som lægemiddel- og fødevareproduktion, bioteknologi og nanoteknologi.

Biologi er læren om det levende. Vi fordyber os i menneskets fysiologi og omgivelsernes biologi.

20 | 2023 · Elev på Sct. Knuds Gymnasium · #3fedeår
#3fedeår · Elev på Sct.
Gymnasium · 2023 | 21
Knuds

Gennem temabaseret undervisning opnår du viden om aktuelle problemstillinger som fx madspild, krop og sundhed, at leve med HIV og livsstilssygdomme samt vaccinationers betydning for din egen og den globale sundhed. Derfor diskuterer vi også spørgsmål om ansvar og handlemuligheder inden for biologiske temaer, ligesom du kommer til at beskæftige dig med et emne som fossilt DNA, der i øjeblikket skriver verdenshistorien om. I Biologi tilegner du dig med andre ord viden om og forståelse for både det globale og lokale inden for blandt andet celle-og mikrobiologi, fysiologi, biokemi, genetik, evolution og økologi.

Vil du være med til at udvikle fremtidens medicin, løse verdens miljømæssige udfordringer, finde kuren mod kræft eller forvandle skrald til bioplast, så kan du i al

beskedenhed starte her! I Bioteknologi kombineres biologi og kemi, og fagene kan tilsammen give dig indblik i så forskellige områder som ølbrygning og gensplejsning. Gennem undervisningen opnår du en teknisk, kemisk og biologisk forståelse, så du er i stand til at forholde dig til og handle i forhold til bioteknologisk viden inden for tekniske uddannelser og forskermiljøer. Du kommer eksempelvis til at arbejde med behandlingsmetoder i form af gen- og stamcelleterapi eller med produktion af insulin og enzymer.

I både Biologi og Bioteknologi får du stor erfaring med at planlægge og udføre eksperimentelt arbejde i laboratoriet og i naturen, og du arbejder med databearbejdning bl.a. i forbindelse med det skriftlige arbejde.

Her kan du se, hvordan Biologi, Bioteknologi, Kemi, Fysik og Matematik indgår i de forskellige naturvidenskabelige studieretninger:

Studieretningsfag

Særlige forhold

Matematik A Fysik B Kemi B Her vælges mellem Informatik C eller at løfte Fysik, Kemi eller Biologi et niveau.

Matematik A Fysik B Kemi A

Matematik A Fysik A Kemi B

Matematik A Biotek A Fysik B

Biologi A Kemi B Idræt B som valgfag er oplagt til denne studieretning

22 | 2023 · Elev på Sct.
· #3fedeår
Knuds Gymnasium

Kan du lide at udforske den verden, vi lever i, og opnå ny viden om menneskekroppen og cellers mysterier?

Klikher

#3fedeår · Elev på Sct. Knuds Gymnasium · 2023 | 23

VI STYRKER DET SOCIALE

– og dyrker det faglige

Udvikling og trivsel går hånd i hånd, og at gå i gymnasiet handler naturligvis om at blive fagligt dygtig. En af forudsætningerne for at det lykkes er, at du trives og er glad for dit sociale netværk. Derfor vil vi gerne gøre dig opmærksom på nogle af de muligheder, du har for at involvere dig i skolens sociale liv og for at få venner på tværs af studieretninger og årgange.

Studierejse – Fagligt samspil uden for murene I 2.g kommer du med din klasse på en studierejse. Rejsen er en måde at bringe to af dine fag ud af skolen på, og rejsen indgår i et fællesfagligt undervisningsforløb om et emne, som dine rejselærere har valgt. Studierejsen understøtter selvfølgelig også det sociale miljø i din klasse, og oftest går den til et sted i Europa.

Musical

Den årlige musical er et vigtigt omdrejningspunkt for hele skolen. Sammen med andre frivillige oplever du et tæt arbejdsfællesskab på tværs af klasser og årgange, når I skaber en musical eller teaterkoncert til glæde for alle på skolen. Der er brug for alle, uanset om du har lyst til at stå på scenen eller arbejde i kulisserne med kostumer, makeup eller lyd.

24 | 2023 · Elev på Sct. Knuds
· #3fedeår
Gymnasium

Farverige fester og fredagscaféer

SKL er en forkortelse for Sct. Knuds Lauget, som er en forening for elever på Sct. Knuds Gymnasium. SKL-ledelsen består af elever, som får støtte af tre af skolens lærere til at planlægge skolefester og andre sociale arrangementer. SKL er hjertet i skolens sociale liv – så husk at melde dig ind!

Udover fantastiske fester er der også de farverige fredagscaféer, hvor du kan møde elever fra andre klasser og årgange. Caféerne arrangeres af et engageret elevudvalg, der afholder tjekkede temacaféer, som samler hele skolen.

Frivillig musik

Kan du lide at få musikken til at spille eller at synge sammen med andre? Så har du mulighed for at deltage i musiklivet efter skoletid. Det er ikke nødvendigt at kunne det hele på forhånd – du kan møde op helt uden forudsætninger. Vi øver sammenspil og har et fuldt udstyret øvelokale, hvor du kan spille i band med andre. Du kan også gratis melde dig ind i UngOdense og få soloundervisning her på skolen. Og hvem ved – måske står du en dag og indspiller din egen musik?

Frisport

Efter skoletid slår idrætslærerne dørene op for frisport på tværs af klasser og årgange. Alle kan være med uanset niveau – vi spiller badminton, håndbold, volley, bordtennis, basketball og meget andet. Hen over året mødes vi også med andre gymnasier i turneringer om forskellige mesterskaber – og du skaber netværk på din egen skole og måske også på andre.

#3fedeår · Elev på Sct. Knuds Gymnasium · 2023 | 25 Hvad eleverne?siger Klik her + Klik her + Cafékomitéens Facebook Hvadsiger eleverne? Klikher + Klik her + SKL’s Facebook

DE MUSIKFAGLIGE STUDIERETNINGER

Elsker du at synge, spille eller blot lytte til musik? Så ved du, at musik er en nøgle! En nøgle til en helt anden verden, hvor små sorte tegn på papiret bliver til lyd, og hvor rummet fyldes ud af netop denne lyd. I de kunstneriske studieretninger på Sct. Knuds Gymnasium får du mulighed for at udforske musikkens mange facetter – de teoretiske, de analytiske og ikke mindst de praktiske.

I Musik på A-niveau vil du komme til at udfolde dine kreative, musikalske evner i sang, kor og sammenspil. Du vil opleve, at samarbejde, intuition og øvelse går hånd i hånd, og at glæden ved musikken skaber et særligt fællesskab.

Udover den udøvende, performative del vil du også lære at beskrive og analysere musikken – at sætte

26 | 2023 · Elev på Sct.
· #3fedeår Hvad eleverne?siger Klik her + Klik her +Hvad eleverne?siger
Knuds Gymnasium

Klikher

ord og begreber på det, der ligger til grund for selve den musikalske oplevelse.

Du vil stifte bekendtskab med både klassisk og rytmisk musik, blive sat ind i musikkens historie og få en dybere forståelse for musikkens historie og usynlige hjerte: noder, rytmer og harmonier.

#3fedeår · Elev på Sct. Knuds Gymnasium · 2023 | 27

Hvis du vælger at kombinere Musik A med Engelsk på A-niveau får du ikke blot adgang til en anden verden, men til hele verden. Engelsk er et sprog, der tales over hele verden, og – på samme måde som musik – gør det muligt at kommunikere globalt. I Engelsk A vil du komme til at arbejde intensivt med sproget og med både kulturelle og samfundsmæssige emner. Du vil møde en bred vifte af tekster, film og musik, og du vil få indsigt i aktuelle emner fra hele den engelsksprogede verden.

Vælger du i stedet studieretningen med Musik og Matematik på A-niveau, får du adgang til et universelt sprog – nemlig matematikkens, som udgør et sprog på tværs af alle geografiske og kulturelle grænser. I Matematik A får du et indgående kendskab til matematiske modeller, værktøjer, sætninger og beviser, og dine analytiske evner vil blive skærpet. Og så svinger musik og matematik godt sammen: Der er nemlig en masse matematik gemt i musikken.

Her kan du se, hvordan Musik, Engelsk og Matematik indgår i de musikfaglige studieretninger: Studieretningsfag Særlige forhold

Musik A Engelsk A Mindst et naturvidenskabeligt fag (Kemi, Fysik eller Biologi) skal afsluttes på B-niveau

Musik A Matematik A Mindst et naturvidenskabeligt fag (Kemi, Fysik eller Biologi) skal afsluttes på B-niveau

28 | 2023 · Elev på
Sct. Knuds Gymnasium · #3fedeår
du at synge, spille eller blot lytte til musik? Så ved du, at musik er en nøgle! En nøgle til en helt anden verden … #3fedeår · Elev på Sct. Knuds Gymnasium · 2023 | 29
–brugdinevalgfag +
Elsker
KlartilfxMedicin
Klikher

PÅ VEJ MOD HUEN!

I 3.g mærker du for alvor, at du snart bliver student. I løbet af året er der flere begivenheder, der ikke er en del af undervisningen, men som i høj grad er en del af din samlede STX-oplevelse. Tidligt i efteråret er du til hueopmåling, og i løbet af vinteren skriver din klasse på jeres Blå Bog. Når huen bliver sat på dit hoved i juni måned, kulminerer dine tre års gymnasietid i en festlig uge, som du har set frem til i lang tid.

SRP

SRP er forkortelsen for StudieRetningsProjektet. Det er den sidste af tre større opgaver, som du skal skrive i gymnasiet. Nu er du tæt på at fuldføre gymnasiet, og huen skal snart sættes på hovedet! Projektet løber af stablen i foråret i 3.g, og du benytter to fag til at belyse et emne, som du selv vælger. Undervejs holder du vejledningsmøder med dine to vejledere, og du får hjælp til alle dele af processen. Fx skal du deltage i flere forskellige workshops undervejs. Når projektet er afleveret, forbereder du dit mundtlige forsvar af projektet, som er kronen på værket og en af dine afsluttende eksamener i juni.

30 | 2023 · Elev på Sct.
· #3fedeår
Knuds Gymnasium

Forskerspirer

Er du grebet af et specielt emne? Er der noget, du gerne vil undersøge? Med et forskerspireprojekt får du muligheden for at prøve kræfter med, hvad det vil sige at arbejde som forsker. Du skal beskrive dit projekt grundigt og får så en forskerkontakt, som kan hjælpe dig på vej. Undervejs i processen deltager du i seminarer og andre arrangementer, og projektet munder ud i en stor konkurrence, hvor du har mulighed for at blive Årets Forskerspire. Skolens talentkoordinator hjælper dig i gang.

Skoleløb

I efteråret i 3.g afslutter hele årgangen et træningsprojekt i Idræt med et stort anlagt skoleløb. Du får startnummer, og der tages officielt tid på en 5 km lang rute. Festligt ser det ud, når starten går, og når spurten sættes ind. Skoleløbet afspejler på et enkelt modul meget fint hele din gymnasietid. Først står du spændt på startlinjen, og dernæst har du sikkert et par op- og nedture ude på ruten. Du planlægger din slutspurt, hvorefter du lettet, sammen med dine kammerater, fejrer, at I er kommet i mål.

#3fedeår · Elev på Sct. Knuds Gymnasium · 2023 | 31

DE TRE GYMNASIEÅR – mere end en eksamen

32 | 2023 · Elev på Sct.
· #3fedeår
Knuds Gymnasium
#3fedeår · Elev på Sct. Knuds Gymnasium · 2023 | 33

KUNSTNERISKE FAG

I 1.g skal du vælge mellem tre forskellige kunstneriske fag: Billedkunst, Mediefag eller Musik. De afsluttes almindeligvis efter et år, evt. med en eksamen, men det er også muligt at opgradere fagene til B-niveau. Det er karakteristisk for de kunstneriske fag, at der både arbejdes teoretisk og praktisk. Du skal altså dels stifte bekendtskab med det teoretiske indhold i fagene og dels arbejde praktisk med fagene og udarbejde forskellige produkter individuelt eller i grupper. Fagene giver derfor nogle helt særlige muligheder for at udtrykke sig kreativt. Uanset hvad du vælger, kan du være sikker på at udvide din kunstneriske og kreative horisont.

Billedkunst

Mennesket har altid udtrykt sig visuelt, og derfor er billeder og bygningsværker en vigtig kilde til at forstå vores kultur og os selv som mennesker. I Billedkunst får du teoretisk viden om arkitektur og billedkunstens udtryk og budskab. På et grundlæggende niveau bliver du i stand til at forstå historiske og samtidige visuelle fænomener og føre en faglig samtale om dem. Gennem fagets kombination af teori og praksis gør du dig egne erfaringer med kreative processer – ikke mindst i det obligatoriske eksamensprojekt. Som billedkunstelev er du desuden med til at sætte kolorit på skolens fællesarealer.

Musik

At udøve musik handler om at mestre et instrument – hvad enten det er en guitar, et trommesæt eller stemmen. Men det handler også om at kunne spille sammen med andre. Det kræver lydhørhed, disciplin og samarbejde. Faget indeholder også en teoretisk del, hvor du lærer om noder, rytmer, musikteori og -historie. Målet er, at du ved slutningen af året kan analysere et stykke musik og medvirke i et nummer sammen med dine kammerater. Alle skolens musikelever giver en smagsprøve på det, de har lært, til forårskoncerten og til den traditionsrige adventskoncert i Th. Kingos Kirke, hvor de optræder sammen med elever fra Retorik-valgholdet.

34 | 2023 · Elev på Sct. Knuds Gymnasium · #3fedeår

Mediefag

Mediefag beskæftiger sig med film, tv-serier, dokumentarer og tv-programmer. Faget har en teoretisk dimension, hvor du lærer at analysere levende billeder, og en praktisk dimension, hvor du selv producerer. Desuden lærer du at forholde dig kritisk og at blive bedre til at gennemskue, hvordan medierne iscenesætter og manipulerer. Vi arbejder meget procesorienteret og innovativt – og i den praktiske

proces går vi hele vejen, fra den første spæde idé fødes, over tilrettelæggelsen og frem til det færdige produkt præsenteres. Vi træner de basale færdigheder samtidig med, at der er plads til talentudvikling, idet vi samarbejder med fx Odense Filmværksted.

Filmfra mediefag

Klikher

#3fedeår · Elev på Sct. Knuds Gymnasium · 2023 | 35

FÆLLESSKAB FAGLIGHED UDVIKLING

Klima-

aktivisme

Klikher

Digital dannelse

Det er klassens lærerteam, der er tovholder på Digital dannelse i undervisningen. Da de sociale medier og digitale platforme fylder mere og mere i vores hverdag, er det selvfølgelig vigtigt, at brugen af disse inddrages i undervisningen, både funktionelt og i forhold til etiske problemstillinger vedrørende god skik på nettet – den såkaldte ”netikette”. Skolens lærere sikrer i fællesskab, at der arbejdes med digital dannelse i undervisningen.

Bæredygtighedsudvalget

Har du lyst til at påvirke klimaet positivt ved at tænke globalt, men handle lokalt? Skolens bæredygtighedsudvalg forholder sig kritisk og konstruktivt til alle dele af skolens aktiviteter. Kan du bidrage med forslag til, hvordan vi leverer et mindre klimaaftryk i hverdagen, så er du velkommen i udvalget, hvor du sammen med andre elever og nogle af skolens lærere får mulighed for at gøre en forskel for vores fælles klode!

36 | 2023 · Elev på Sct.
· #3fedeår
Knuds Gymnasium

Faglige samtaler

Som elev på Sct. Knuds Gymnasium vil du møde en række forskellige typer af samtaler. Du og dine forældre indbydes til forældrekonsultation i 1.g. Herudover afholdes faglige elevsamtaler på alle tre årgange. Der er således tre samtaler i 1.g og to i henholdsvis 2. og 3.g. Ud over de planlagte samtaler kan du altid bede din lærer om en samtale, hvis du har noget særligt på hjerte.

Studievejledning

På Sct. Knuds Gymnasium har du og din klasse tilknyttet en personlig studievejleder, som I løbende er i dialog med. De orienterer i forhold til STX-uddannelsen og muligheder for videre uddannelse, ligesom det er dem, der kan hjælpe, hvis du har problemer af forskellig art, som påvirker din skolegang. Studievejlederne følger sammen med rektor op på dit eventuelle fravær.

Elevråd

På Sct. Knuds Gymnasium har vi et engageret elevråd. Elevrådet består af elever fra alle klasser, og disse elever har bl.a. via deltagelse i skolens udvalg rig mulighed for indflydelse på skolens hverdag. Desuden tager elevrådet løbende initiativ til forskelligt arbejde både i forhold til uddannelsespolitiske emner og mere skolenære sociale tiltag.

#3fedeår · Elev på Sct. Knuds Gymnasium · 2023 | 37 Klikher Elevrådspræsentation Hvad eleverne?siger Klik her + Klik her + Elevrådets Instagram

Global Camp

Klikher

GLOBALT UDSYN – BÅDE UDE OG HJEMME

På Sct. Knuds Gymnasium ønsker vi at styrke elevernes evne til at kunne agere og navigere i en globaliseret og kompleks verden. Studierejser og udvekslinger åbner for spændende kulturmøder, ligesom globale emner indgår som en naturlig del af undervisningen.

Globale gymnasier – et åbent vindue ud til verden

Vi er derfor også en del af det landsdækkende netværk Globale Gymnasier, som igennem undervisning og aktiviteter på tværs af fag og studieretninger arbejder på at fremme elevernes globale, demokratiske og interkulturelle kompetencer. På Sct. Knuds Gymnasium har Globale Gymnasier en aktiv og engageret elevgruppe med elever fra alle tre årgange. Som medlem af elevgruppen bliver du inviteret med til forskellige arrangementer og vil også selv komme til at planlægge og stå for spændende aktiviteter på skolen.

Studieture – på besøg i verden

Alle 2.g-klasser kommer på studierejse til udlandet og får her både faglige input under fremmede himmelstrøg og socialt samvær med klassen. Herudover har vi også mange faglige rejser i 3.g. Studierejserne giver dig nye vinkler på fagene, gør det muligt at afprøve dine sproglige evner i praksis og giver dig desuden en inspirerende indsigt i andre lande og samfundsformer. Desuden bidrager rejserne i dén grad til at styrke klassernes sociale fællesskab og den enkeltes trivsel.

Udveksling – udsyn og indsigt

At forstå andre kulturer er også at forstå sin egen.

Udover studierejser tilbyder Sct. Knuds Gymnasium derfor også udvekslinger med skiftende samarbejdspartnere. P.t. tilbyder vi således udveksling med samarbejdsskoler i Berlin og New York.

Kernen i et udvekslingsophold er kulturforståelse og sprogkundskaber. At bo hos en værtsfamilie og gå i skole i et andet land sætter rammen for enestående kulturmøder, som hjælper dig til at forstå verden og dig selv på nye, inspirerende måder.

Kulturmødet og ikke mindst kulturforståelsen er netop en central del af det internationale projekt, som er et tilbud knyttet til de sproglige studieretninger. Inden for rammerne af det internationale projekt arrangeres der to studieophold i udlandet. Det ene studieophold er en kombination af udveksling med en amerikansk high school og et fem-dages ophold i New York City, det andet er et intensivt sprogskoleophold i enten Spanien eller Tyskland. Da disse studieophold er mere omfangsrige end de øvrige rejsetilbud, er der også tale om en større egenbetaling, og det er derfor nødvendigt særskilt at tilmelde sig det internationale projekt. Deltagelse i projektet er naturligvis ingen forudsætning for at vælge én af de sproglige studieretninger. Hvis du gerne vil vide mere om det internationale projekt, så kig ind på hjemmesiden eller kontakt vores internationale koordinator, Jette Høj-Larsen.

Cambridge English Certificate

Engelsk er et verdenssprog, som du vil få brug for i mange sammenhænge. Derfor har du på Sct. Knuds Gymnasium mulighed for at erhverve et Cambridgecertifikat som bevis på dine engelskkundskaber. Det er et tilbud, som foregår i samarbejde med Studieskolen.

38 | 2023 · Elev på Sct. Knuds Gymnasium · #3fedeår

Hvadsiger eleverne?

Selve prøven kræver en egenbetaling, men Sct. Knuds Gymnasium tilbyder gratis eksamensforberedende undervisning inden prøven.

Cambridge English er en international anerkendt standard for, hvor god du er til engelsk, og med Cambridge English-certifikatet har du et bevis på, at du har opnået færdigheder i engelsk på et højt niveau. Det giver adgang til mange engelsksprogede uddannelsesinstitutioner og universiteter i en række lande. Desuden kan Cambridge-certifikatet åbne døre til virksomheder og organisationer både i Danmark og i udlandet.

2.n iBerlin

Klikher

Preparation Centres 4
logo Centre logo demonstrates that you prepare candidates for our Qualifications. Do not alter, extract or use any part of this logo on use the logo exactly as provided. Only use the logo provided; Cambridge Assessment English logo. in different formats, jpeg for print and png for web use.
#3fedeår · Elev på Sct. Knuds Gymnasium · 2023 | 39
Preparation Centre
TM
Klikher + Klikher +Hvadsiger eleverne?
40 | 2023 · Elev på Sct.
· #3fedeår
Knuds Gymnasium
#3fedeår · Elev på Sct. Knuds Gymnasium · 2023 | 41
42 | 2023 · Elev på Sct.
· #3fedeår
Knuds Gymnasium

Optimale rammer for et godt uddannelsesforløb: VEJEN TIL FREMTIDEN

Vi tager godt imod dig som ny elev, både i grundforløbet og når du begynder i en studieretning

Vi har lærerteam i alle klasser, der alle tre år har særligt fokus på trivsel, så du har gode forudsætninger for at lære

Vi tilbyder studieretninger, der peger frem mod alle de videregående uddannelser

Vi tilbyder en mangfoldighed af valgfag, så du kan skræddersy lige præcis din studentereksamen

Vi har undervisere, som er dygtige til deres fag og brænder for at formidle, så din motivation for at lære kommer i top

Vi har en vifte af faglige tilbud til dig uden for undervisningen – både hvis du skal have lidt ekstra hjælp, og hvis du skal udfordres, fordi du er fagligt stærk

Vi har et væld af sociale tilbud til dig og dine kammerater på tværs af klasserne

Vi ruster dig til fremtiden, og derfor er både digitale, globale og innovative kompetencer i spil

Vi har optimale fysiske rammer – store klasselokaler, moderne elevkantine og områder til gruppearbejde og hygge

Vi samarbejder i OS med de andre stx­skoler i Odense.

#3fedeår · Elev på Sct. Knuds Gymnasium · 2023 | 43
STUDIERETNINGER 2023 Studieretningsfag SPROGLIGE STUDIERETNINGER Engelsk A Spansk A Latin C Engelsk A Tysk A Samfundsfag B Engelsk A Spansk A Tysk B SAMFUNDSFAGLIGE STUDIERETNINGER Samfundsfag A Matematik A Samfundsfag A Engelsk A NATURVIDENSKABELIGE STUDIERETNINGER Matematik A Fysik B Kemi B Matematik A Fysik B Kemi A Matematik A Fysik A Kemi B Matematik A Bioteknologi A Fysik B Biologi A Kemi B MUSIKFAGLIGE STUDIERETNINGER Musik A Engelsk A Musik A Matematik A Find os på Facebook og Instagram Klik her 3 ord om 3 år

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.