Hvis ikke den danske skole var klar til Covid-19, hvem var så?

Danske lærere og elever har generelt gennemført en digitalisering af undervisningen og skolearbejdet, som betyder, at digital fjernundervisning har været mulig i Danmark

Af Stig Toke Gissel, leder af Læremiddel.dk og lektor ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

ICILS (International Computer and Information Literacy Study) er en international undersøgelse af 8. klasseelevers computer- og informationskom petence. Den seneste undersøgelse fra 2018 viste, at IT anvendes markant mere i 8. klasse, end det var tilfældet i 2013. Ydermere placerer danske elever sig som nr. 1 i test af computer- og informationskompetence (hvor eleverne testes i at bruge IT til at indsamle og håndtere infor mation samt producere og udveksle oplysninger), og de indtog en delt førsteplads inden for datalogisk tænkning (som handler om at bruge IT til problemløsning). Det er tegn på, at de massive investeringer og satsninger på it i den danske folkeskole bærer frugt; for danske lærere er brugen af IT hverdag, og eleverne bliver dygtige til IT.

Teknologisk og infrastrukturelt er der sket meget i Danmark de sidste 10 år. Jeg genbesøgte en artikel, jeg havde skrevet i 2011 med titlen ”Den dag skolens mure forsvandt”. Her skriver jeg om potentialerne i cloud computing. I dag studser ingen over, at alle programmer tilgås gennem internettet. Alt ligger i skyen. Men den gang, i 2011 var software noget, der skulle installeres på alle computere, programmerne skulle jævnligt opdateres, og dokumenter var noget, der skulle flyttes mellem com putere med USB-stik eller lignende. Hvis eleven flyttede f.eks. et tekstdokument fra skolens computer til sin egen, så var det bare om at krydse fingre for, at computeren hjemme hos eleven havde samme software i en kompati bel version.

Vi har gode forudsætninger for digital undervisning

Sådan er det ikke længere. I dag bruger skolerne smarte løsninger, som tillader eleverne en gnidningsfri over gang fra arbejdet på skolen til arbejdet i hjemmet. Med læringsplatformene kommunikerer lærere og elevere digitalt, med de digitale læremidler har eleverne adgang overalt, og der er masser af digitale redskaber, der hver dag understøtter undervisningen i klasselokalet, fordi de kan gøre processer smartere.

Man kan med god ret hævde, at jeg er i gang med et skønmaleri af skolens brug af IT. Min pointe er, at vi i Danmark har gode forudsætninger, hvis ikke de bedste i Magasinet Skolen · 2020 nr. 2

Stig Toke Gissel, leder af Læremiddel.dk og lektor ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Foto: Jimmi Michelsen.

en international optik, for at kunne lave digital undervis ning til og med eleverne. Det betyder ikke, at det er nemt at lave digital fjernundervisning. Det betyder så langt fra heller, at fjernundervisningen er bedre end det, vi kan i klasserummets nærhed. Men når det nu skal være – og det skal det jo, for Covid-19 har ramt os, og undervisnin gen er erklæret i undtagelsestilstand. Lad os derfor overveje nogle af de muligheder, de digitale formater giver os, selv om det ikke altid bliver lige så optimalt som ansigttil-ansigt undervisningen.

Covid-19 – et didaktisk benspænd

Selv om vi har et godt fundament for at anvende digitale teknologier i undervisningen, kunne ingen have forberedt sig på de didaktiske benspænd, som Covid-19 har forårsa get. Vi skal holde fysisk afstand. Hvor skolens mure i min artikel fra 2011 skulle nedbrydes, for at elevens arbejde frit kunne bevæge sig mellem skole og hjem, så er skolens mure nu blevet en grænse, som holder eleven og læreren ude af skolen. Og hver enkelt skal oven i købet holde sig inden for hjemmets vægge. Her er det oplagt, at det digi tale format kan afhjælpe situationen. Digitale læremidler giver mulighed for den geografiske spredning, vi har brug for.

Stig Toke Gissel har gennem flere år arbejdet med og forsket i læremidler med fokus på at finde begreber for de mange forskellige typer læremidler og metoder til at analysere og vurdere dem og undersøge, hvordan brugerne anvender lære midler, og hvilken effekt brugen af læremidler har i forhold til læring.

Tradition for selvstændighed er en stor styrke

I den danske folkeskole værdsætter vi dialog og samar bejde. Det danske klasserum er præget af gensidig respekt og demokratiske idealer. Vi er optaget af elevernes trivsel og motivation. Klasserummet skal være et trygt og behageligt læringsrum. Alle disse ting bliver udfordret, når klasserummet brydes op. Til gengæld har vi i den danske skole tradition for at danne eleverne til både selv stændighed og samarbejde. Både selvstændighed og samarbejdskompetence får eleverne mere end nogensinde brug for i en digital fjernundervisning.

Eleverne og lærerne har adgang til de samme digitale platforme. Nogle læremidler gør det nemt for eleven at blive selvhjulpen uden lærerens mellemkomst. Det gæl der trænende læremidler som f.eks. MatematikFessor. Eleverne løser matematiske træningsopgaver, som kan tilpasses deres niveau, og de kan få forklaret, hvordan man regner stykkerne af læremidlet. Her foregår kom munikationen som udgangspunkt mellem læremiddel og elev, da læremidlet giver eleven umiddelbar feedback på elevens svar. De digitale fagportaler kan (ligesom den typiske analoge grundbog) reelt også langt hen ad vejen bruges uden lærerens mellemkomst. Hvis eleverne får at vide, hvad de skal arbejde med, og hvem de eventuelt skal arbejde sammen med, vil mange kunne nå i mål på egen hånd. Men disse scenarier er nok ikke lige, hvad man ville opfatte som optimal fjernundervisning.

Være til stede når eleverne arbejder med opgaveløsning

Givet at læreren har begrænset tid, er det værd at overve je, hvornår læreren skal være virtuelt og synkront til stede i forhold til eleverne, og hvornår eleverne kan arbejde asynkront og selvstændigt. Flipped learning-tilgangen gav et bud på dette, som vi kan omsætte til nødundervis ning. Ideen i flipped learning var, at et indledende fagligt oplæg til klassen, f.eks. om genretræk i en reportage, egentlig egner sig godt til, at eleverne som forberedelse til en lektion orienterer sig i stoffet på egen hånd. F.eks. ved at se en video der forklarer faglige metoder og sammen hænge. Dette vil de så kunne gøre asynkront, dvs. når det passer dem bedst hver især. Der, hvor lærerens indsats er givet bedst ud, er, hvor eleverne arbejder med at løse mere komplekse opgaver, hvor de anvender det stof, der blev kommunikeret i det faglige oplæg. Når eleverne ar bejder med opgaveløsning, typisk i grupper, kan de have »

Vi gør rent, så elever og lærere kan fokusere på at få en god skoledag. For os er det ikke bare rengøring, men et bidrag til sundhed og trivsel.

brug for øjeblikkelig hjælp, når de kører fast. Måske er det her, læreren under nødundervisningen skal stille sig til rådighed?

Vi skal også overveje, hvordan eleverne bedst kan præsentere resultaterne af deres faglige undersøgelser. Fjernundervisningen præsenterer klassefællesskabet for en helt ny kommunikationssituation. En fremlæg gelse for klassen henvender sig til et fjernt publikum, hvis opmærksomhed kan være ekstra svær at fastholde. Det er oplagt at arbejde med, at eleverne lærer at for midle sig optimalt under disse forhold. F.eks. findes der nogle forskningsbaserede retningslinjer for at lave en formidlingsvideo, som eleverne med fordel kunne gøres bekendte med. Det er sværere for en modtager at lære et indhold af en tekst, der kombinerer ord og grafik, hvis man skriver og siger det samme. Det ses, når man i en præsentation har skrevet en sætning på sit slide, som man også læser op. Det betyder nemlig, at modtageren både skal bruge sin verbale og visuelle processeringskanal til det samme indhold. Desuden skal man undgå irrele vant materiale (f.eks. pyntebilleder), fremhæve det vigtigste samt placere skrevne ord tæt på de illustrationer, de relaterer sig til. Hvis man (ind)taler, skal tale og den tilhørende grafik komme på samme tid. Skal eleverne, der præsenterer, også arbejde med, at deres modtagere reagerer på deres oplæg, f.eks. ved at alle giver feedback eller besvarer spørgsmål til oplægget?

Digitale værktøjer og nye didaktiske behov

Vi bruger mange værktøjer i undervisningen til at gøre processer nemmere, eller til at vi kan gøre ting, som ikke ville være mulige uden redskabet. Disse såkaldte funktio nelle læremidler er kendetegnet ved, at de ikke er skabt til undervisningsbrug, men at læreren kan se en didaktisk pointe med at bruge dem i sin undervisning. Ofte er det de samme redskaber, som eleverne og læreren bruger i sin fritid. Vi vælger de redskaber, der passer til lige netop vores praktiske og kommunikative behov.

Når læreren tager et værktøj som f.eks. Google Docs i brug i undervisningen, er det med et bestemt fagligt formål. Eleverne kan både synkront og asynkront kolla borere om at skrive i det samme dokument. Nogle funktioner i værktøjet er relevante, andre skal vi ikke bruge. Chat-funktionen i Google Docs vil sandsynligvis være et element, som i den normale undervisning har virket mere forstyrrende end konstruktiv. Eleverne har jo i klas serummet ikke brug for at chatte for at kommunikere. Men det vil de have nu.

Kan vi lære af gamere?

Som lærer vil du sikkert opleve, at eleverne kommunike rer på alle mulige platforme, som de er vant til fra deres fritid. Også når de nu deltager i fjernundervisningen. Det giver muligheder og udfordringer. En udfordring kan være, at eleverne kommunikerer uden for lærerens synsfelt, og at læreren dermed ikke kan følge med i deres læreproces og dialog. Omvendt får vi måske gennem eleverne øje på nye redskaber, som har didaktisk poten tiale? Er der f.eks. særlige fordele ved chat-programmet Discord, som oprindeligt er designet til gamere? Er der noget her, vi kunne bruge, når vi vender tilbage til den normale hverdag? Gamerne har jo længe navigeret i den situation, vi alle pludselig står i, hvor vi reelt er alene men også er sammen virtuelt om noget. Hvad gør gamerne for at kompensere for de udtryksformer (f.eks. gestik), som vi mister i den digitale kommunikation, og hvordan skaber de en følelse af nærhed på trods af den fysiske afstand?

Covid-19 har kastet lærerne og eleverne ud i at bruge deres IT-didaktiske kompetencer i nye rammer. Det bli ver spændende at se, hvordan disse oplevelser og erfaringer kan bruges, når undervisningen igen rykker inden for skolens mure. ●

Om Læremiddel.dk

Læremiddel.dk er et nationalt videncenter, der har til formål at udvikle og formidle viden om læremidlers betydning for læring og undervisning. Læremiddel.dk er et partnerskab mellem fire professionshøjskoler: UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Professionshøjskolen Absalon, UC SYD og Professionshøjskolen UCN. Sekretariatet har til huse i Odense.