Digital fjernundervisning
Hvis ikke den danske skole var klar til Covid-19, hvem var så?
Danske lærere og elever har generelt gennemført en digitalisering af undervisningen og skolearbejdet, som betyder, at digital fjernundervisning har været mulig i Danmark Af Stig Toke Gissel, leder af Læremiddel.dk og lektor ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
I
CILS (International Computer and Information Literacy Study) er en international undersøgelse af 8. klasseelevers computer- og informationskompetence. Den seneste undersøgelse fra 2018 viste, at IT anvendes markant mere i 8. klasse, end det var tilfældet i 2013. Ydermere placerer danske elever sig som nr. 1 i test af computer- og informationskompetence (hvor eleverne testes i at bruge IT til at indsamle og håndtere information samt producere og udveksle oplysninger), og de indtog en delt førsteplads inden for datalogisk tænkning (som handler om at bruge IT til problemløsning). Det er tegn på, at de massive investeringer og satsninger på it i den danske folkeskole bærer frugt; for danske lærere er brugen af IT hverdag, og eleverne bliver dygtige til IT. Teknologisk og infrastrukturelt er der sket meget i Danmark de sidste 10 år. Jeg genbesøgte en artikel, jeg havde skrevet i 2011 med titlen ”Den dag skolens mure forsvandt”. Her skriver jeg om potentialerne i cloud computing. I dag studser ingen over, at alle programmer tilgås gennem internettet. Alt ligger i skyen. Men dengang, i 2011 var software noget, der skulle installeres på alle computere, programmerne skulle jævnligt opdateres, og dokumenter var noget, der skulle flyttes mellem computere med USB-stik eller lignende. Hvis eleven flyttede f.eks. et tekstdokument fra skolens computer til sin egen, så var det bare om at krydse fingre for, at computeren hjemme hos eleven havde samme software i en kompatibel version. Vi har gode forudsætninger for digital undervisning Sådan er det ikke længere. I dag bruger skolerne smarte løsninger, som tillader eleverne en gnidningsfri overgang fra arbejdet på skolen til arbejdet i hjemmet. Med læringsplatformene kommunikerer lærere og elevere digitalt, med de digitale læremidler har eleverne adgang overalt, og der er masser af digitale redskaber, der hver dag understøtter undervisningen i klasselokalet, fordi de kan gøre processer smartere. Man kan med god ret hævde, at jeg er i gang med et skønmaleri af skolens brug af IT. Min pointe er, at vi i Danmark har gode forudsætninger, hvis ikke de bedste i
10
Magasinet Skolen · 2020 nr. 2
Stig Toke Gissel, leder af Læremiddel.dk og lektor ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Foto: Jimmi Michelsen.
en international optik, for at kunne lave digital undervisning til og med eleverne. Det betyder ikke, at det er nemt at lave digital fjernundervisning. Det betyder så langt fra heller, at fjernundervisningen er bedre end det, vi kan i klasserummets nærhed. Men når det nu skal være – og det skal det jo, for Covid-19 har ramt os, og undervisningen er erklæret i undtagelsestilstand. Lad os derfor overveje nogle af de muligheder, de digitale formater giver os, selv om det ikke altid bliver lige så optimalt som ansigttil-ansigt undervisningen. Covid-19 – et didaktisk benspænd Selv om vi har et godt fundament for at anvende digitale teknologier i undervisningen, kunne ingen have forberedt sig på de didaktiske benspænd, som Covid-19 har forårsaget. Vi skal holde fysisk afstand. Hvor skolens mure i min artikel fra 2011 skulle nedbrydes, for at elevens arbejde frit kunne bevæge sig mellem skole og hjem, så er skolens mure nu blevet en grænse, som holder eleven og læreren ude af skolen. Og hver enkelt skal oven i købet holde sig inden for hjemmets vægge. Her er det oplagt, at det digitale format kan afhjælpe situationen. Digitale læremidler giver mulighed for den geografiske spredning, vi har brug for.
