Grobund - Magasinet om liv og vækst på landet by SAGRO

grobund

01 2013

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Mælk, mudder og motorcykel

Swap – et dyrt bekendtskab

Kompoststald med flis 8

grobund 2 grobund

INDHOLD

Foto: Jens Tønnesen

GROBUND Grobund nr. 01 · 2013

Udgiver: Jysk Landbrugsrådgivning Majsmarken 1 7190 Billund Tlf. 76 60 21 00 John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø Tlf. 76 60 21 00 info@jlbr.dk www.jlbr.dk

Skaf digital signatur i tide

– ellers er du i knibe ved sygdom

Storskalaforsøg med flisstald

Her recirkuleres kvælstof

Mælk, mudder og motorcykel

Sundt at have en hobby!

Pløjefri dyrkning

– sikrede problemfri høst

Fra chikane til ressource

Efterafgrøder er tema i Jysk Mark

jlbr.dk

REDAKTION: Lilli Snekmose (ansvarshavende) Tlf. 76 60 21 15 - lsn@jlbr.dk

FORSIDEFOTO:

ANNONCER: Marianne B. Rasmussen Tlf. 76 60 23 04 - mbr@jlbr.dk

OPLAG:

Jens Tønnesen

NÆSTE GROBUND: 22. februar 13.000 stk.

LAYOUT OG TRYK: Grafisk Produktion Ribe

Alle eksperter lader til at være enige om, at dansk landbrug er kommet til et vendepunkt – ja nogen taler helt alvorligt om en gylden fremtid. Jeg deler den opfattelse, men efter min vurdering skal der meget drastiske politiske beslutninger til, før der kommer rigtig fart på væksten og jobskabelsen i landbruget. Prognoserne viser, at vi kan skabe 38.000 nye job, og dermed være med til at booste hele samfundsøkonomien. Der er ikke noget, vi hellere vil! Men hvordan kommer vi i gang? Landbruget er i dag i en akut finansieringsmæssig fastfrosset situation, som forhindrer den enkelte landmand i at tage hul på den lyse fremtid, alle er enige om venter forude. I tre år eller mere er der stort set

Formanden

grobund

Isen skal brydes ikke blevet investeret i nye produktionsanlæg og nyt inventar. Samtidig har flere landmænd frivilligt eller med tvang drejet nøglen om. Andre er flyttet til udlandet, hvor rammevilkårene er bedre. Den helt aktuelle virkelighed er, at vi produktionsmæssigt er langt nede i en bølgedal, og at vores fødevareindustri ser det vigende råvaregrundlag som et problem af højeste prioritet. Mejerierne er bekymret for, om de kan skaffe mælk nok, og slagterier lukker ned… Vores politikere kan – hvis de vil – bryde den is, der truer med at handlingslamme selv sunde landbrugsbedrifter. Jeg er klar over, at ingen, heller ikke staten, har penge i overflod. Men jeg ser som en mulighed, at staten kunne give en form for ga-

ranti for indefrysning af en del af landbrugets gæld. Det er et alternativ til at afskrive gælden, for den løsning er der ikke råd til – og rimelig er den vel heller ikke!

”Staten kunne give en form for garanti for indefrysning af en del af landbrugets gæld” En indefrysning her og nu kan give landbruget luft til at komme videre og få foretaget de nødvendige investeringer, så der kommer gang i produktionen af råvarer. Den daglige produktion er jo de fleste steder i sig selv rentabel. Jeg siger ikke, at det er nemt, men lige nu er situationen blokeret, og mange er ude af stand til at iværksætte de investeringer, der

er akut behov for bare for at kunne opretholde den nuværende produktion. Første betingelse for at skabe indtjening og afvikle sin gæld er, at produktionen er velfungerende. Man skal være forsigtig med spådomme, men jeg tror trods alt på, at 2013 bliver et godt år. Betydeligt bedre end 2012, som mest var præget af dårlig økonomi og slagsmål på kryds og tværs. I landbruget tog vi det dramatiske skridt at stævne staten i sagen om vandplanerne. Det var rigtigt og nødvendigt, og vi vandt første halvleg, og kampen er ikke færdig endnu. Vi fik banen kridtet op, og det kan både landbruget og regeringen ta’ ved lære af. Jeg ser mange tegn på, at opgøret har ført til en større gensidig respekt. I 2012 var

tonen ofte hård – grænsende til det skingre – men vi er blevet bedre til at snakke ordentligt til hinanden. Og så bliver der forhåbentlig ikke brug for flere retssager. Også internt i landbruget er bølgerne gået højt, og der har været splittelse i 2012, men også her føler jeg, at luften er renset, og at der nu i meget høj grad er enighed om målene, og at landmænd ikke længere skændes med landmænd. Derfor går jeg optimistisk ind i det nye år. 2013 bliver mulighedernes år. Godt nytår!

Af Bjarne Larsen formand for Jysk Landbrug

grobund

politisk arbejde

Iforfelten medlemmerne TEKST Lilli Snekmose · Redaktør · Tlf. 76 60 21 15

Politisk sympati for markvanding Task Force-gruppen, der slås for bedre vilkår for markvanding, har været til møde med folketingspolitikere på Christiansborg. Her havde Bjarne Larsen som gruppens formand mulighed for at fremlægge dokumentation for markvandingens helt fundamentale betydning for landmænd i det vestlige Jylland. Der er helt enkelt et større behov for vanding her end østpå, grundet forskellene i jordens bonitet. Til alt held er det samtidig også vestpå, der findes de største vandressourcer. For de 12 folketingspolitikere fra begge sider af salen – alle medlemmer af Folketingets Miljøudvalg – var det lidt af en øjenåbner at høre, hvor tæt koblingen er mellem markvanding og en opretholdelse af områdets husdyrproduktion og produktionen af specialafgrøder som fx kartofler. Bjarne Larsen konstaterede efter mødet: - Jeg kunne mærke, de var forundrede over, at der er så lidt faktuel viden til rådighed, og at der bruges så lidt vand til markvanding i forhold til nedbøren. Politikerne er optaget af at bevare vandføringen i åerne

– også når der vandes, og svaret fra politisk hold har derfor været, at markvanding skal begrænses. Men ifølge Søren Kolind Hviid fra Videncentret for Landbrug, der også deltog i mødet, kan man ikke påvise, at der er en sammenhæng mellem den mængde vand, der pumpes op til vanding, og vandføringen i det enkelte vandløb. Der er derfor brug for en opdatering af den faglige viden og nogle økonomiske konsekvensberegninger, før man har et konkret grundlag for at indføre en korrekt regulering fremover. Ti Syd-, Sønder- og Vestjyske landøkonomiske foreninger står bag Task Force-gruppen Markvanding.

Vandløbsmøder 250 lodsejere fra egnens vandløbslaug deltog i november i vandløbsmøder i Varde, Esbjerg og Vejen Kommuner. Situationen i de konkrete vandløb blev gennemgået, og efterfølgende har vandløbslaugenes formænd sammenfattet rapporter, der er sendt ind til kommunerne. Langt de fleste steder har kommunerne straks rettet op på de kritisable punkter. I Ikast-Brande Kommune gennemføres der vandløbsmøder med vandløbslaugene snarest.

Plads til udvikling På dialogmøder med Vejle, Ikast-Brande, Esbjerg og Billund kommuner er det en tydelig tendens, at der er større velvilje til at reservere agerjord til placering af større landbrug. Alle steder sker der en opgradering, så al agerjord nu får betegnelsen ”særlig værdifuld agerjord”, og det betyder i praksis, at det vil være forbundet med vanskeligheder, hvis områderne skal inddrages til andre formål end landbrug. Andre emner fra dialogmøderne var markvanding, randzoner, vand- og naturplanerne og en ny model for miljøtilsyn. Først i det nye år holdes der dialogmøde med Vejen Kommune.

Drikkevand i Vejen Jysk Landbrug har kommenteret Vejen Kommunes indsatsplan for at beskytte drikkevand. Kommunen ønsker at beskytte vandboringer med zoner fra 25 til 300 meter – de såkaldte boringsnære områder. I disse zoner vil det være forbundet med vanskeligheder at få tilladelse til anlægsprojekter, og der vil

være særlige begrænsninger i forhold til dyrkningen af arealerne. Jysk Landbrug arbejder for at sikre, at dette ikke hindrer eksisterende landbrug i at udvikle sig på de nuværende placeringer. Desuden ønsker man kompensation for dyrkningsbegrænsninger.

konference

Landmand på verdensmarkedet

Matthé van de Water blev på konferencen bekræftet i, at der er brug for at knytte næverne og klø på: ”Det er nu, vi landmænd skal vise, hvad vi kan! Der er ikke noget vigtigere end at styre og styrke min bedrift – det vil jeg bruge energien på.”

Mere end 200 deltagere i konference i Billund i december fik inspiration til at gå hjem og blive bedre og mere målrettede ledere på deres bedrifter. Med velforberedte og skarpe oplægsholdere blev de godt 200 deltagere i konferencen ”Succes i et globalt marked” godt oplyst om de vilkår, der gør det virkelig vanskeligt at forudsige prisudviklingen på fødevarer. Tørke i USA og gode vækstforhold på New Zealand er mægtige faktorer, som man må holde sig underrettet om og selv agere på. Ellers risikerer man at disponere sine foderhandler forkert. Om eftermiddagen blev der gået mere i dybden med danske landmænds konkurrencekraft – og overlevelseschancer. Det stod klart, at det kræver stor dygtighed og gode strategiske evner at leve af landbrug i Danmark. Du kan se oplægsholderens slideshows fra konferencen på jlbr.dk.

At forudsige priserne på fødevaremarkedet svarer til i juni måned at skulle gætte, om der bliver hvid jul, sagde Thomas Carstensen, Arla (forrest i billedet). Bag ham Gitte Lerche-Simonsen, Eskelund A/S og Karl Christian Møller fra Danish Crown.

Formanden og direktøren Jysk Landbrug inviterer til medlemsmøde Torsdag den 17. januar kl. 18.30 med spisning Majsmarken 1, 7190 Billund Martin Merrild, nyvalgt formand for Landbrug & Fødevarer, og den nye direktør, Søren Gade, lægger op til en åben dialog med medlemmerne. Landbruget er presset fra mange sider, og der er af og til uenighed blandt landmænd om, hvad der er den rette strategi i forhold til de politiske og økonomiske udfordringer. Kom og hør formandens og direktørens syn på landbrugets aktuelle situation, hør seneste status om retssagerne mod staten vedr. vandplanerne, randzoner og efterafgrøder og giv din mening til kende om, hvad du synes Landbrug & Fødevarer kan gøre anderledes og bedre for dig som medlem. Tilmelding er nødvendig og sker på tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk senest tirsdag den 15. januar. (Jysk Landbrug er vært ved spisning)

grobund

E-FAKTURA

Fremtidens fakturaer er elektroniske

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15

Væk med ringbindene – nu kommer den elektroniske arkivkasse E-faktura kaldes det, og nu tilbyder Jysk Landbrugsrådgivning sine kunder den enkle og brugervenlige løsning, der vil gøre det til en leg at klare regningerne – og samtidig holde orden på alle bilag.

Væk med papir Først og fremmest slipper vi af med papirer, der skal organiseres og sættes i ringbind. Når e-fakturaen kommer fra en leverandør, får du den på din smartphone, din iPad eller din mail. Fx kan du sidde på traktoren, når du får regninger på telefonen. Her kan du med det samme godkende og betale regningen. Når du siger OK, går fakturaen direkte til bogføring i Ø90.

Du sparer tid - Den fulde arkivløsning, hvor du kan modtage e-fakturaer, kontere, betale og arkivere elektronisk kalder vi Arkivkassen. Alt foregår i én arbejdsgang, for kunden behøver kun at have fat i bilaget én gang, forklarer Peder Foldager, chef for Jysk Regnskab. Det vil spare kunden masser af tid, og samtidig får han stillet et arkiv med

en gennemtænkt struktur og serverlagerplads til rådighed. Her kan kunden gemme alle andre elektroniske dokumenter og bilag. Man behøver blot at scanne og gemme aftaler, skøder, tilladelser osv. Alt i arkivet er søgbart, så det er let at finde et dokument, når man skal bruge det. - Det fulde udbytte får du, hvis også din revisor får elektronisk adgang til regnskabsbilagene. Arkivkassen bliver et fælles arkiv, hvor du og de rådgivere, du giver tilladelse, har adgang til de samme bilag.

Tænk på, hvor meget tid der i dag går med at udveksle data og sende bilag frem og tilbage, siger Peder Foldager.

Stå på i 2013 Et pilotprojekt testes lige nu igennem af kunder i landbrugsrådgivningen. Jysk Landbrugsrådgivning har forberedt arkivløsningen i tre år: - Vi er klar! Arkivkassen har bragt os i front inden for udvikling af E-faktura og elektronisk arkivering, og for kunderne bliver det den bedste løsning til prisen, garanterer Peter V. Tomsen, chef for Jysk IT.

På tlf. 76 60 23 22 svarer Peter V. Tomsen på spørgsmål om, hvordan du kan bruge E-faktura og elektronisk arkivering.

sygedagpenge

grobund

Skaf digital signatur i tide Kritisk at mangle digital medarbejdersignatur, hvis du selv bliver akut syg Med en alvorligt akut syg mand på sygehuset og 80 køer i bindestald havde Marianne Hansen i Hillerup ved Ribe sådan set rigeligt at spekulere på i oktober måned i år. Men oven i det måtte hun slås for at få udbetalt de sygedagpenge, som skulle sikre, at hun kunne få råd til hjælp i stalden. Problemet var, at Torben Hansen ikke i tide havde oprettet en digital medarbejdersignatur på Virk. dk, så hans sygefravær kunne anmeldes på Nem Refusion. Og da Torben akut og delvist lammet lå på sygehuset, var det for sent. Her nytter en privat Nem ID-signatur ikke, kun en særlig signatur, som er knyttet til virksomhedens CVR-nummer. - Jeg kunne ikke ansætte vikarer, før jeg vidste, at vi havde råd til det, fortæller

Marianne. Havde det ikke været for familie, venner og naboer, som trådte til i denne periode og malkede for Torben og Marianne, så havde det set sort ud. Hun ved derfor, hvad hun taler om, når hun kraftigt opfordrer andre til at få orden på den digitale signatur i tide!

Afvist fire gange For at få sygedagpenge skulle Torbens sygefravær anmeldes, men først måtte Marianne forsøge at få oprettet den nødvendige digitale signatur. Hun forsøgte først telefonisk at få en medarbejdersignatur som hastesag, men blev afvist, da det ikke var Torben selv ved telefonen. Så forsøgte hun at få Torben med på telefon fra sygehuset, men hans tilstand betød, at Nem ID ikke mente at kunne identificere ham

tilstrækkeligt til at kunne lave signaturen. Derefter blev der forsøgt med en skriftlig ansøgning, hvor Marianne tydeligt skrev, at hun havde skrevet under for Torben. Det blev igen afvist. Så skrev Torben selv under med ført hånd, da lidt af førligheden var kommet tilbage, og en læge og en sygeplejerske skrev under som vitterlighedsvidner. Men det blev også afvist, da Torbens underskrift var ulæselig. En henvendelse på borgerservice ved kommunen var også forgæves, da de intet kunne gøre – alt kører digitalt.

Spild af vigtig tid Først ved 5. forsøg efter 14 dages sygdom var han kommet sig så meget, at han kunne skrive læseligt under. - Den tid jeg måtte slås med

”Først ved 5. forsøg efter 14 dages sygdom var han kommet sig så meget, at han kunne skrive læseligt under.”

Nem ID, ville jeg hellere have brugt sammen med min mand i denne kritiske situation, siger Marianne. Samtidig er hun lettet over, at der trods alt kun gik to uger, før hun kunne søge refusion: - Hvad nu, hvis han ikke var kommet på banen igen så hurtigt? Torben havde en sygedagpengeforsikring, som betød, at han efter tre dages sygdom havde ret til hjælp. Sådan havde det også fungeret, hvis han altså i tide havde oprettet en digital medarbejdersignatur til virksomhedens CVR-nummer. Uden en sygedagpengeforsikring kan man miste den refusion, man ellers har ret til. Man godtgøres nemlig ikke for den ventetid, der opstår, hvis man først skal have oprettet en digital medarbejdersignatur.

Fakta Hjælp til indberetning Jysk Landbrugsrådgivning tilbyder hjælp til oprettelse af den digitale medarbejdersignatur. Vi kan også søge refusion og/eller klare indberetning på Virk.dk. Det forudsætter blot en fuldmagt fra dig, når du har fået din digitale medarbejdersignatur installeret/oprettet. Hvis du skulle ønske det, kan du stadig selv vælge at indberette, selvom Jysk Landbrugsrådgivning har fået fuldmagt. Kontakt sagsbehandler Kirsten Gorm Pedersen, tlf. 76 60 22 52

grobund

kompostering

Storskalaforsøg med flisstald

Mads Helms forsøger at dokumentere, at kompostering er vejen væk fra konventionel halm i økostalden TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15

- Jeg synes køerne skal have det frit. Alle de bøjler til at styre deres adfærd - dem vil jeg gerne undgå. Mads Helms i Ejstrupholm står midt mellem de afslappede køer i en ny stald, hvor køerne går i dybstrøelse af flis – helt uden adgang til sengebåse. Køerne har oceaner af plads og kan lægge sig, hvor de vil. Men det er kun én af fordelene, hvis man skal tro Mads Helms. Komposteringsstalden er bare aldrig afprøvet i denne skala i Danmark før, og derfor følges eksperimentet på ”Sommerbjerg” af et hold forskere fra KU

Life (tidligere Landbohøjskolen). Du må være en modig mand, når du tør satse et helt nyt staldbyggeri på en uprøvet teknik. Hvad er din plan B, hvis du har taget fejl? - Modig? Det er vist mere en ”skavank”, siger Mads ligeud om sin trang til at være banebrydende og udforske nye måder at udvikle økologien på. Men en plan B har han. Flis kan udskiftes med sand, og for en relativt lav pris kan der sættes sengebåse op i siden af stalden. Skønt dokumentationen mangler, er Mads Helms dog overbevist om, at komposteringsstalden er sund fornuft.

Idé fra Holland Sammen med Økologisk Landsforening besøgte Mads og hans rådgiver, Erik Andersen, Jysk Økolog, for to år siden en komposteringsstald i Holland. Der var ingen lugt fra strøelsen, som køerne omdanner til sphagnum,

Oprindelig planlagde Mads Helms en stald med udendørs sengebord. Men han ombestemte sig og valgte en stald, der ikke er så sårbar for kraftig vind og stærk kulde.

og dyrevelfærden var høj. - For mig er dyrenes komfort i højsædet. Derfor kommer de på græs om sommeren, og derfor skal de have frie rammer i stalden. I andre staldsystemer blomstrer digital dermatitis op om vinteren, men ikke hos køer i sphagnum,

grobund

< Der er sparet udgifter til inventar, for stalden er uden sengebøjler. Til gengæld er der mere plads til at køerne kan både ligge og æde.

nævner Mads som én af fordelene. Men det var ikke let at få lov at bygge stalden i Danmark. Emissionen fra stalden kunne ikke beregnes, og det gav problemer i forhold til miljøansøgningen. Ikast-Brande Kommune lod sig imidlertid overbevise af perspektiverne i komposteringsstalden og gav Mads dispensation. Han har nu otte år til at dokumentere, at metoden ikke er en belastning for miljøet, og det holder forskerne nu øje med.

Kvælstof recirkuleres Mads er desuden optaget af at kunne recirkulere kvælstof ved at trække materialer ind, som der ikke i dag findes anvendelse for. Have/parkaffald er én mulighed, afslået lyng fra hederne en anden. - Hvert år bliver der slået ca. 1.000 ha lyng, og det er 100 m3 pr. ha, som skal fjernes. Det meste er lyng fra heder her i Vestjylland, og det har jeg hentet noget hjem af. Det skulle være lige til at sprede i stalden. Men jeg er også i kontakt med firmaet Komtek i Vejen, som håndterer have-/parkaffald, og det vil jeg også forsøge at bruge

i stalden. I dag ligger det bare og nedmulder på genbrugspladserne.

Flis stiger i pris Begge disse alternativer til flis er billigere og derfor interessante, for flis er steget i pris. Der skal bruges 10 m3 flis pr. ko pr. år, og det svarer ifølge Mads Helms til 1.200 kr. pr. ko. Det er dyrt i forhold til 3-400 kr. pr. ko, som han i dag bruger i en ældre stald med sand. Når strøelsen i flisstalden skiftes, spredes den som sphagnum på markerne. Det er langsomt omsætteligt, og fungerer især godt på græsmarker hen over sommeren. Mads ser flisstalden som en løsning i arbejdet med at udfase konventionel halm fra den økologiske mælkeproduktion. Desuden mener han, at det gødningsmæssigt er bedre at flytte koncentrerede næringsstoffer i form af sphagnum end at køre med gylle over længere afstande. Endelig nærer han forhåbning om, at indholdet af kali og fosfor er højt i gødningen fra flisstalden – også det skal forskningsprojektet afdække.

Storskalaforsøg Mads satte først i december 165 køer ind i den nye stald, som nu er det første danske storskalaforsøg med flis som dybstrøelse. Forskerne følger eksperimentet og sammenholder dataene med et kontrolhold på 165 køer, som Mads Helms har gående i en nabostald med sand og fast gulv. Byggeriet af den nye stald matcher prismæssigt en traditionel stald til strøelse. Omkostningen til flis bliver det springende punkt, og derfor jagter Mads de billigere alternativer. En større sundhedseffekt og en bedre næringsstofudnyttelse er den store gevinst, som Mads håber på. Men et sats, det er det jo, indrømmer han. - Jeg kommer lidt til kort, hvis jeg skal fremlægge det her helt koldt og kynisk. Men jeg har heldigvis en kone, der støtter mig, og så er jeg begunstiget af gode medarbejdere, et godt mejeri og forstående kreditorer i Jyske Bank, siger Mads Helms tilfreds. Hvad mere kan en landmand ønske sig?

Træflis klar til spredning (th).

Konsulentens kommentar v/Erik Andersen, chef for Jysk Økologi: Familien Helms har altid stået for udvikling og nytænkning. De har altid gerne villet være først med det nyeste. Komposteringsstalden er bare det seneste eksempel. Dyrevelfærd er et must for Mads. Dyr, der har optimale forhold, leverer høj produktion uden nævneværdige sygdomsproblemer. Derfor er komposteringsstalden interessant. Komposteringsstalden skal samtidig være med til at bringe næringsstoffer ind i markdriften fra produkter, som tilfører jorden mere frugtbarhed og øger evnen til at holde på næringsstofferne. Et ton kompost fra stalden forventes at indeholde 15 kg N, 5,5 kg P og 14,5 kg K. Under komposteringen ændrer flisens C/N sig fra 600/1 ved indlægning til 15/1, når processen er færdig. En proces, som sker ved tilførsel af N fra køerne og forbrænding af kulstof i komposteringsprocessen. Der skal 10 m3 flis til pr. ko pr. år. Flis kan måske erstattes af have-/ parkaffald og afskåret lyng. Mads Helms har i øjeblikket 530 køer. Halvdelen af kvierne er udliciteret. Han har miljøgodkendelse til 700 køer, men skal han op på det, skal resten af kvierne udliciteres. Han råder over 250 ha til afgræsning.

grobund 10

VROOUUM!

Mælk, mudder og motorcykel

Mælkeproducenter er ikke gode til at unde sig tid til en fritidsinteresse – Peder Junker Madsen er en undtagelse.

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15

Bag kostalden i Føvling er der indrettet legeplads til store drenge og deres motorcykler. I sin fritid skifter Peder Junker Madsen nemlig staldtøjet ud med et solidt og polstret sikkerhedsoutfit, og så kan han ses – for det meste stående – på en særlig stærk og terrængående motorcykel, mens han for fuld speed bogstavelig talt kører over stok og sten. Jo vildere forhindringer, desto bedre! Hen over biler/træstammer, op og ned i vejgrøfter, op i grusbunker og ud over mudrede marker går det. Sporten hedder enduro, og

der er under 200 udøvere i Danmark med licens – og bestemt kun én, som er mælkeproducent. Men sporten passer perfekt til ham!

Andre er misundelige - Jeg kan træne når det passer mig, og jeg har mit eget træningsterræn. Det er der mange i klubben, der godt kan misunde mig. De må nøjes med at træne lidt i en grusgrav, hvis de kan få lov til det. Egentlige træningsområder til enduro findes kun tre steder på Sjælland og to i Jylland, blandt andet et Enduroland ved Kolding. Peder mødte sporten, da en nabo og en bekendt spurgte, om de måtte prøve at køre lidt på Peders marker. Peder sagde ja – på betingelse af, at han fik lov at

prøve motorcyklen. Og da han først havde følt suset, kunne han ikke få nok!

stejlede så meget, at Peder røg af og motorcyklen fløj over ham og var tæt på at lande på ham.

Knallertdreng Springet var ret stort, for siden han stillede knallerten i garagen som 20-årig, havde han kun kørt bil. Så et motorcykelkørekort måtte han lige skaffe sig som noget af det første. Nu råder han over tre-fire af de specielle cykler, som minder om en motocrosser eller en offroader, men som er en letvægter på kun 110 kg, med kun én cylinder og en 4-taktmotor på 450 ccm. Er du ikke nervøs for at komme til skade. Du har jo 130 køer at passe? - Jeg har da ikke brækket noget endnu, smiler Peder, men han indrømmer, at han da har prøvet en ”backflip”, hvor motorcyklen

Ikke for tøsedrenge Sporten er ikke for tøsedrenge, og en god fysik og

Fakta Peder Junker Madsen (39 år) driver en kvæggård med 130 køer. Han overtog den i 2004 fra faderen, Arne Madsen, der stadig hjælper til på gården. Derudover er der endnu en medarbejder og en skoledreng. Peder bor sammen med Karen og har to piger på 1 og 4 år. Du kan læse om enduro på enduroklub. dk, dmusport.dk og dormck.dk. Peder vil gerne introducere andre for enduro. Han er altid på jagt efter en udtjent grusgrav eller lignende, som han og enduro-kollegerne kan leje til at køre i et par timer. Peder træffes på tlf. 23 64 56 93.

”Sikkerhedsudstyr og en god forsikring er et must!”

Kopasser

Enduro-kører

kondition er helt nødvendig. Til stævnerne kører man typisk i to til fire timer, kun afbrudt af korte spisepauser og optankning. Det kræver gode muskler og udholdenhed. Sikkerhedsudstyr og en god forsikring er et must! - Man kan ikke undgå at vælte engang imellem. Min far er nu heller ikke så vild med at jeg kører, indrømmer han. Men Peder mener, at man SKAL kunne have en interesse ved siden af sit landbrug. Det er sundt at slippe det hele nogen timer, siger Peder, der faktisk ikke møder modstand på hjemmefronten: - Karen siger, at jeg endelig skal tage af sted, for det er sådan en glad dreng, hun får hjem, siger Peder med et stort lykkeligt smil. Syv gange om året drager Peder og enduro-cyklen ud på heldagsudflugter til DM og andre stævner og giver den gas – med Karens velsignelse.

grobund 11

grobund 12

Grovfoderforsøg 2012

Hvad lærte forsøgene os i år? til udvikling af græsprognosen og ukrudtsforsøg i majs.

Majshelsædssorter TEKST Erik Helbo Bjergmark Planteavlskonsulent Tlf. 76 60 21 59 Grovfoderforsøg er ret omkostningstunge, da der er mange kvalitetsparametre, som har indvirkning på det endelige økonomiske resultat. Det er ikke bare lige at gå ud og plukke kolber og så drage en korrekt konklusion på det grundlag. Derfor er antallet af forsøg på området relativ lavt i forhold til fx kornforsøgene. Jeg har valgt at kommentere tre resultater fra Jysk Landbrugsrådgivnings forsøg: Sortsforsøget i majs, startgødning til majs med Humifirst og forsøget med afgrødeskader ved gylleudbringning i slætgræs. Ud over de her nævnte har der fx også været forsøg med sorter af græs, forsøg

Forsøget har været placeret hos Arne Sørensen, Gl. Skolevej 16, 6740 Bramming. Forfrugten har været korn.

Tørstofprocent Marken blev sået i midten af april, og majsen nåede at blive færdig inden høst. En enkelt nummersort lå dog kun på 25,6% tørstof, mens Activate lå helt oppe på 41,9% ved høst. I den forbindelse bør det nævnes, at Atrium lå på 34,4%, og den sildige sort Aastar lå på 31,9% tørstof ved høst. Udbytteniveauet har således været meget tilfredsstillende med et udbytte i måleblandingen på ca. 14.000 FEN/ha.*

Udbytte Da stort set alle sorter har været klar til helsædshøst, er det de middeltidige til sildige sorter, som generelt

har klaret sig godt. Der bør dog nævnes, at der er sorter, som ligger over 15.000 FEN/ha. P7345 havde det største udbytte. Denne sort er en anelse tidligere end Atrium. Der er dog også sorter, som skuffer. Her kan nævnes Amagrano som på landsplan er en meget højt ydende sort, men her falder den igennem.

Kvalitet Den absolutte topscorer på kvalitet var Activate med under 1,00 kg ts/Fe og 66,8 FK NDF, skarpt forfulgt af Atrium med 1,05 kg ts/Fe og 65,4 FK NDF.

Bladsvampe Da forfrugten var korn, og der var pløjet, har svampeangrebet været forholdsvis lille. Tixxien har været markant mere angrebet af både majsbladplet og majsøjeplet. Resultaterne indikeret, at der er sortsforskelle på modtageligheden for svampe.

Afgrødeskader i slætgræs I dette forsøg er der set på afgrødeskader forårsaget ved gylleudbringning i slætgræs. Formålet er at vise udbytteforholdet mellem, hvad i dag er lovligt og slangeudlægning, som ikke længere er lovlig. Side om side med led, hvor gyllen er nedfældet og /eller syrebehandlet, er der i forsøget anlagt et par led med slangeudlægning uden syrebehandling. Der har været anvendt kvæggylle i forsøget. Kløvergræsmarken var udlagt i efteråret 2010. I sådan et forsøg er der altid en del med stigende mængder kvælstof. I de tre første led var det 170, 240 og 320 kg N/ha. Merudbyttet pr. kg N har været fra 6 til 9 FE pr. kg N ved at gå fra 170 og op til 320 kg N. Generelt kan det siges, at det største udbytte opnås ved at nedfælde gyllen eller syrebehandle den. Selve nedfældningen af gyllen koster udbytte, men det

Afgrødeskader ved gylleudbringning i slætgræs Udbringningsmetode Uden gylle Kløver, ved nedfældning kar. 0-10 1. slæt 2. slæt 3. slæt

Udb, Råprotein, i alt, Udb, hkg afgrødeenheder % af tørstf. råprotein i alt NEL20 i alt

PBV, i alt/FE

Handelsgødning

120,1

16,2

22,31

Handelsgødning

124,9

16,6

23,70

4 8

Handelsgødning

132,1

17,3

25,85

Nedfældet

124,0

17,0

24,39

Nedfældet

119,7

17,5

23,94

Slangeudlagt

116,0

17,1

23,76

Syrere

Nedfældet

120,8

17,0

23,83

Syre

Nedfældet

124,2

16,8

24,01

Slangeudlagt

Syre

123,9

16,8

24,46

Syre

Nedfældet

122,5

17,7

25,04

Syre

Nedfældet

124,0

16,4

23,75

Syre

119,6

17,5

24,38

24/5 Udbytte, hkg grønt: LSD1=15 · 2/7 24/5 Udbytte, hkg grønt: LSD1=18 · 9/8 Udbytte, LSD1=11 · Udbytte i alt, hkg grønt: LSD1=34

grobund 13

Startgødning og humifirst til majs Majshelsæd, Anjou 277, Forfrugt: Majshelsæd Kg P placeret ved

Kg N placeret ved

Kg 16-5-0 Kg kalium Plantehøjde cm Udb. og medudb, Udb. og medudb, Kg tørstof/FE Stivelse / i tørst med afgrødeenheder hkg stivelse humifirst 27. juni 11. okt. 11. okt. 11. okt. 29. okt.

FK, NDF (%)

92,6

36,0

1,18

32,8

58,4

-2,2

-5,5

1,29

26,2

55,8

8,8

4,0

1,19

33,1

58,3

150

7,9

0,8

1,23

29,8

57,7

150

12,4

5,0

1,20

32,5

58,0

-2,4

-1,9

1,23

30,8

57,7

100

11,0

2,3

1,23

30,0

56,7

100

-5,5

-4,0

1,27

29,0

57,0

9,9

2,5

1,22

30,7

57,9

16 placeret

5,7

0,0

1,23

29,7

56,7

14,8

8,1

1,17

35,1

58,7

100

12,7

3,9

1,22

31,0

57,5

11/10 Udbytte, hkg tørstof: LSD1=ns

opvejes ved, at udnyttelsen af gyllen er bedre end forventet. Det højeste udbytte opnås, hvor gyllen er nedfældet alle tre gange. Andre forsøg i landet har udvist samme tendens, og forsøgene fortsætter.

Startgødning og Humifirst til majs Der har i forsøget været pæne merudbytter for tildeling af fosfor i almindelig startgødning. I forsøget har Humifirst ikke bidraget yderligere til et højere

Husk

Jysk Plantedag Onsdag den 6. februar Majsmarken 1, Billund kl. 9.30-15.00

Hvordan behandler vi jorden? En temadag om de mange valgmuligheder i planteavl. Hør fx om pløjefri dyrkning, om dræning og driftssikkerhed og om sædskifte og dyrkningssystemer. Se hele programmet på side 30.

udbytte. I forsøget var der også et led med placeret kali sammen med startgødning, også her uden at der registreredes et merudbytte. Forsøget var dog ikke signifikant. Der er således ikke grund

til ændre på nuværende praksis med tildeling af fosfor i startgødningen. * FEN er foderenheder Norfor.

Vigtige datoer 31. januar Mindre vådområder og vandhuller – tilskud til etablering Frist for at søge tilskud fra Naturstyrelsens lokale enheder. Det påhviler ejeren selv at indhente tilladelser til etableringen af vådområdet efter anden lovgivning. Tilladelser skal være indhentet og gyldige inden indsendelse af ansøgningsskemaet.

1. februar Flydende Husdyrgødning må udbringes. Flydende husdyrgødning skal nedfældes på ubevokset jord og til fodergræs. Teknologier til forsuring af gylle på Miljøstyrelsens teknologiliste kan anvendes som alternativ til nedfældning i fodergræs. Husk der ikke må være risiko for afstrømning til vandløb, dræn mv. samt at jorden ikke må være frossen eller dækket af sne. Denne dato gælder ikke for

kvægbrug med op til 2,3 DE/ ha, som skal pløjes i samme planperiode Det er tilladt at udbringe flydende affald til alle afgrøder og på bar jord, dog ikke til flerårige afgrøder uden årlig høst. Husk der ikke må være risiko for afstrømning til vandløb, dræn mv. Udyrkede landbrugsarealer i 2012 på sandjord (JB 1-4) må jordbearbejdes og tilsås med en vårsået afgrøde. På ler og humusjord (JB 5-11) må udyrkede marker jordbearbejdes og tilsås fra den 1. november forud for en vårsået afgrøde. Fra denne dato må fodergræs nedpløjes. På JB 7-9 må fodergræs dog omlægges fra den 1. november. Fællesskema Indberetning og ansøgning om Enkeltbetaling m.m. Tast Selv-service åbner.

grobund 14

bæreevne

Pløjefri dyrkning sikrer bjærgning af majsafgrøder På Isbjerg Møllegård blev majsafgrøden høstet uden problemer i slutningen af oktober i en periode, hvor der ellers kun var få dage uden regn.

TEKST Christian Hansen Faglig koordinator planteavl Tlf. 76 60 23 97 Den 27. november gik vi en tur i majsstubben hos Jan Møllegård Jensen, efter at afgrøden var blevet høstet uden problemer i slutningen af oktober i en periode,

hvor der kun var få dage uden regn. Jan har praktiseret pløjefri dyrkning på Isbjerg Møllegård ved Varde i mere end 10 år. Hovedafgrøderne er grovfoder, men også korn. Der drives over 300 ha, og selv jord, som kun har fem års “omlægning”, kvitterer også for at blive dyrket pløjefri. Mange kvægbrugere har i frisk erindring, at markerne ikke kunne bære snittere og vogne i dette efterår, og der er desværre

Jan Møllegård Jensen (th) deler ud af sine erfaringer på Jysk Plantedag den 6. februar i Billund.

Fakta Det er slående så få spor, der er i marken, ligesom jorden virker fast og afdrænet, når man graver eller går på marken. Ikke mindst tankevækkende, når jorden er så vandmættet efter lang tids nedbør!

også en del marker, som ikke blev høstet. Jordens evne til at afdræne og bære er simpelthen for dårlig. Det mener Jan Møllegård med rette, at man kan gøre noget ved, og han vil meget gerne dele sine erfaringer med andre. Udover bedre afdræning og bæreevne oplever Jan, at han har en meget mere robust og dyrkningssikker jord, hvor det høje indhold af organisk materiale og omsætning gør, at afgrøderne kommer hurti-

gere fra start, har en bedre vandhusholdning, og ikke er udsat for sandflugt og erosion. Det er alt sammen gevinster, som han kan se giver større og større problemer ved marker drevet konventionelt med plov. Det har taget mange år at få denne erfaring, men gør man det rigtigt, vil man hurtigt få gevinsten. Det handler om at interessere sig for det, som foregår under jordskorpen – det vil sige, at man skal

grobund 15

bruge sin spade, se på komprimeringen, vurdere roddybde, krummestruktur, omsætning og regnorme mv. Jan Møllegård fortæller levende om sine erfaringer, og at det ikke bare er “luftkasteller” bliver understreget af de faktuelle ting, som man kan se med det blotte øje, når han viser, hvad der foregår over og under jordoverfladen. På Jysk Plantedag den 6. februar i Billund kommer Jan Møllegård og præsenterer, hvordan han praktiserer pløjefri dyrkning. I løbet af dagen vil vi i indlæg komme ind på helt konkrete ting som jordbehandlingsstrategi, maskinøkonomi og strategi for at holde et højt indhold af organisk materiale i dyrkningslaget.

Christian Hansen.

Store ormehuller virker afdrænene og bliver til rodgange.

Jorden er som en svamp og kan holde på vand.

Jan Møllegård Jensen. Nyropsgade 21 · 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk · dlr@dlr.dk

er realkredit

DLR Kredit yder ReaLKReDitfinansiering til alle landbrugsformål Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte Område 61

Område 67

Område 68

Område 70

Område 71

Område 72

Jens Hasling Frandsen »agentoft« Jelsvej 37 6630 Rødding tlf. 70 24 34 61 Fax: 70 24 35 61 e-mail: jhf@dlr.dk

Simon Simonsen »Wissingsminde« Wissingsmindevej 18 6640 Lunderskov tlf. 70 24 34 70 Fax: 70 24 35 70 e-mail: sis@dlr.dk

Steen J. Klaaby Roagervej 212 6760 Ribe tlf. 70 24 34 67 Fax: 70 24 35 67 e-mail: sk@dlr.dk

Jens Ravn »anesminde« Ådalvej 26 Hvejsel 7300 Jelling tlf. 70 24 34 71 Fax: 70 24 35 71 e-mail: jr@dlr.dk

Kristian Clausen Frydendalsvej 11 Nordenskov 6800 Varde tlf. 70 24 34 68 Fax: 70 24 35 68 e-mail: kc@dlr.dk

Steen Lauridsen eg Mosevej 2 7200 Grindsted tlf. 70 24 34 72 Fax: 70 24 35 72 e-mail: stl@dlr.dk

Område 80

Peter ejnar Stræde Sønderbyvej 3 Stauning 6900 Skjern tlf. 70 24 34 80 Fax: 70 24 35 80 e-mail: pst@dlr.dk

grobund 16

Efterafgrøder

En veletableret olieræddikemark.

Fra chikane til ressource

Fakta N-optagelsen falder med 2 kg N for hver dag såtidspunktet udskydes i august.

TEKST Christian Holmgaard Kring Juniorkonsulent Tlf. 76 60 21 67 Efterafgrøder er kommet for at blive, og derfor vil vi i Jysk Landbrugsrådgivning belyse, hvordan man får det bedste ud af situationen. Seneste tiltag på området er, at dele af landet bliver ramt af krav om ekstra 16-20% efterafgrøder. Det drejer sig i vores område om vandoplande til Ringkøbing Fjord, Vejle Fjord og Kolding Fjord.

Tema om efterafgrøder I et forsøg på at vende efterafgrøderne fra at være en chikane til at blive en

ressource, har vi valgt efterafgrøder som et tema, vi belyser de næste to-tre år.

forbedre og vedligeholde vores egne ressourcer i form af bedre jordstruktur.

Vi fokuserer på fire emner: l Forskellige arter og sorter l Etableringsteknik l Såtidspunkt l Eftervirkning Metoden bliver forsøg og demonstrationer. Gentagelsen over flere vækstsæsoner giver os en rigtig god mulighed for at se effekten af efterafgrøderne på den efterfølgende afgrøde.

Frugtbarhed

Hvorfor efterafgrøder? Vi kan vælge at svare ”fordi vi skal”. Men man kunne også svare ”fordi det er nødvendigt”. I takt med at ressourcerne på verdensplan bliver mere efterspurgte, er det vigtigt, at vi bruger de næringsstoffer, der er til rådighed. Derudover giver efterafgrøder mulighed for at vi kan

I fremtiden vil der formentlig blive større efterspørgsel på halm på grund af efterspørgsel fra biogas og til andre former for bioenergi. Det resulterer i, at vi fjerner organisk materiale fra markerne. Derfor er det vigtigt, at vi finder metoder, hvorpå vi kan tilføre organisk materiale til jorden. Efterafgrøder er gode til at ”holde jordstrukturen i balance”. Der er dog forskel på effekterne af de forskellige efterafgrøder. Græs som efterafgrøde efterlader et meget stor og fint rodnet, hvilket bidrager til jordens organiske pulje og dermed øger jordens evne til at binde vand og kvælstof. Derfor er græs som efterafgrøde ofte en god

løsning på sandjord, da den giver en bedre jordstruktur i det øverste jordlag. En efterafgrøde som olieræddike har et mere dybdegående rodnet, hvilket gør, at den løsner jorden i dybden. Samtidig generer den spalter i jorden, som gør den mere iltholdig og bedre til at afdræne. Dermed har græs og olieræddike to forskellige måder at gavne jordens frugtbarhed på. I forhold til evnen til at optage N, så har korsblomstrede afgrøder et højere potentiale end græs. Dog kræver det optimale vækstforhold. Men hvad er egentlig den mest optimale efterafgrøde for landmænd i vores område og for de enkelte bedriftstyper? Det er et andet spørgsmål, som vi også vil bestræbe os på at besvare.

grobund 17

Såtidspunkter Som for alle andre afgrøder er selve etableringen meget vigtig i forhold til plantens udvikling. Det gælder specielt korsblomstrede efterafgrøder, da de har en kort vækst sæson. Etableringen kommer derfor i fokus, når vi ser på, hvordan vi samlet set opnår den bedste effekt af efterafgrøderne? l Såning før høst? (Korsblomstrede) l Såning efter høst? (Korsblomstrede) l Såning af græs i foråret?

Forsøg har vist, at for hver dag såtidspunktet af olieræddike udskydes i august, falder N-optagelsen med to kg N pr. ha. Disse resultater vil vi prøve at holde vores forsøg og demonstrationer op imod.

Etableringsmetoder Valget af metode bliver ofte truffet på baggrund af omkostningsniveauet og den oplevede effekt af de enkelte metoder. I forbindelse med en demonstration belyser vi økonomi og eftervirkning ved følgende etableringsmetoder:

Dybde rodnet i cm

Foderradis (structurator) etableret 7. august efter høst, så sådan ud den 1. december. De store rødder har en god løsnende effekt.

Spredning med elspreder Såning med tallerkenharve med elspreder l Grubbesåning l Såning med markstrigle l Spredning i forbindelse med sprøjtning Yderligere etableringsmetoder kan blive aktuelle. Ud over økonomi og eftervirkning finder vi svar på, hvor fleksibel den enkelte l l

300

250 200 Herning 150

Odense Kolding

100

etableringsmetode er. Er man fx tvunget til at så efter høst? Eller giver etableringsmetoden mulighed for etablering både før og efter høst? Vi går efter at pege de etableringsmetoder ud, der er mest sikre på den lange bane.

0 Rajgræs

Cikorie

Farvevajd

Olieræddike

Kilde: Kristian Thorup-Kristensen, DJF Forskningscenter Årslev

Fakta Generelt Udgør 15,8 % af det samlede dyrkede areal i vores område l K orsblomstrede efterafgrøder giver op til 25 kg N i eftervirkning l G ræsefterafgrøder giver op til 15 kg N i eftervirkning l E fterafgrøder forbedrer jordstrukturen l

Olieræddike etableret før høst 1. august. Sådan så den ud 1. december. Mindre god fremspiring på grund af pletter med halm, men ellers er planterne veludviklede.

Relevante etableringsdatoer G ræs som efterafgrøde, senest 1. august l K orsblomstrede efterafgrøder, senest 20. august l M ellemafgrøder (korsblomstrede), senest 20. juli l

Destrueringsdatoer G ræsefterafgrøder i korn, efter 20. oktober (ved 2,3 DE-ejendomme er det 1. marts). l K orsblomstrede efterafgrøder, efter 20. oktober. l M ellemafgrøde, efter 20. september. l E fterafgrøder i majs, efter 1. marts. l

grobund 18

Værditilvækst

Ikke hviske – men råbe! Om kunsten selv at score kassen ved at producere det, der kan sælges – fremfor blot at sælge det du producerer. Foto: Jens Tønnesen

Axel Månsson fra Brande er et godt eksempel på en landmand, der har opnået værditilvækst på sine produkter ved selv at stå for pakning, PR, salg og distribution.

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15

Fakta Jysk Landbrugsrådgivning deltager i et projekt, hvor vi klæder os yderligere på til også at matche værditilvæksterens behov for processtyring, netværksopbygning og en større orientering mod markedet. Hør fx om mulighederne for at danne såkaldte Matrix-brug, hvor en række landmænd lokalt går sammen om at producere, forarbejde og afsætte til en afgrænset gruppe af forbrugere.

Når en landmand får to kroner for et kilo korn, og mel henne i supermarkedet sælges for 21 kr., så er det ikke sært, hvis mange producenter godt kunne tænke sig at få en større bid af kagen. - I rådgivningen har vi mange kunder, der fremstiller et godt – ja ligefrem et sublimt – produkt, og i rigelige mængder. Der er et eksempel med en økologisk landmand, som producerede 2.000 tønder spisekartofler i fineste kvalitet. Men landmanden fik ikke fat i kunderne, og de skønne drømme om at tjene ekstra penge bristede. Kartoflerne endte som kvægfoder! Det er den slags historier, der har fået økologikonsulent Henning Sørensen til at tage fat på begrebet værditilvækst. - Historisk set er landmænd vant til at aflevere varen

ved porten til slagteriet eller mejeriet. At markedsføre, pakke og distribuere har man ladet andre kloge hoveder tage sig af. Men vil man have mere for sine varer, så skal man i gang med værditilvækst, forklarer han. - Skal landmanden hæve sin indtjening op på en større klinge, så skal han slippe produktet på et højere niveau i værdikæden. Kødet skal udskæres, pakkes og køres til køberens hoveddør. Eller kartoflerne skal pakkes og forsynes med eget logo.

Mød markedet Tiden er moden, vurderer Henning Sørensen, som mener at dansk landbrugs forspring inden for bulkproduktion bliver minimeret, i takt med at andre lande lærer kunsten. - Men at komme op på cyk-

len og virkelig tilføre sin vare mere værdi, kræver det, der på nyjysk hedder et nyt ”mindset” hos landmanden. Spørgsmålet i dag er, om vi kan producere det, der sælger – det handler ikke længere om at sælge det, vi producerer! Landmandens/værditilvæksterens fokus skal derfor udover produktionen i høj grad drejes mod markedet, hvor landmanden skal forstå at forretningsgøre sin vare og sin produktion lige fra begyndelsen. Fy-ord som prissætning, markedsanalyse, produkt-

”Vil man have mere for sine varer, så skal man i gang med værditilvækst”

udvikling, distribution, business case og netværk på det nye marked er nødt til at indfinde sig i begrebsverdenen. Noget af en udfordring, men det er også vildt spændende, forsikrer Henning Sørensen, for det er her pengene eller merværdien kan ligge. Måske det allermest grænseoverskridende er, at landmanden for at opnå værditilvækst er nødt til via PR og produktanprisning at gøre opmærksom på sig selv og sit produkt... derfor denne artikels overskrift.

Er du interesseret i yderligere oplysninger, kan du kontakte: Henning Sørensen Økologikonsulent Tlf. 76 60 23 69 Peter Christensen Driftsøkonom Tlf. 76 60 21 86

økologi

grobund 19

32 kartoffelsorter testet til økologi Demonstrationsprojekt med økologiske spisekartofler fortsætter i 2013

TEKST Kjeld Forsom Økologikonsulent Tlf. 76 60 23 67 Med det formål at få større viden om nyere spisekartoflers egnethed til økologisk dyrkning anlagde Jysk Økologi med støtte fra Landbrugets Kartoffelafgiftsfond i 2012 en demonstrationsmark hos Oluf Sørensen. Foruden at observere nye sorter blev der testet forskellige partier fra læggekartoffelavlere med de kendte sorter Ditta og Sava. Der blev anlagt i alt 43 parceller med 32 forskellige sorter.

Der var bemærkelsesværdig stor forskel på fremspiringstidspunktet mellem de forskellige partier inden for samme sort af henholdsvis Ditta og Sava. Forskellen, som var helt op til 10-14 dage, kan henføres til læggematerialets kondition, som er påvirket af sidste års dyrkningsforhold, sygdomsangreb og ikke mindst af, under hvilke forhold knoldene har været oplagret hen over vinteren. Derimod var dato for kartoffelskimmelangreb næsten ens inden for samme sort. Flere af de sent og uens fremspirede partier og sorter havde en betydelig højere frekvens af rodfiltsvamp. Godt læggemateriale har

Forrest to parcelrækker med forskellige sorter og bagerst to parcelrækker med forskellige partier af Ditta og Sava. Bemærk den store forskel i udvikling.

stor betydning for at opnå en acceptabel knoldstørrelse, inden skimmelen stopper væksten.

”Et sundt og velkonditioneret læggemateriale er grundlaget for et godt udbytte!” På ”Åben Mark” dagen den 16. juli gav repræsentanter for sortsejere orientering om de enkelte sorters kvalitetsegenskaber. Der

var stor interesse fra hele landet, da der var 50 fremmødte. Det er ikke muligt at fremhæve nogen sorter fremfor andre på baggrund af dette ene forsøg. Men der var flere interessante sorter, især i den kategori, der optages og sælges tidligt på sæsonen. Demonstrationsprojektet fortsætter i 2013, hvor der opsamles flere data omkring kvalitet på de enkelte sorter. Også i 2013 bliver der arrangeret en markdag, hvor forskellige tiltag i økologisk kartoffeldyrkning vises frem.

Tilskud til ny teknologi på økologiske bedrifter Mangler du ny teknologi på din økologiske bedrift, så læs videre her. I ansøgningsrunden 2012-2013 er der afsat 40 mio. kr. til ordningen. Der kan ydes tilskud på 40% af de tilskudsberettigede udgifter. Investeringen skal udgøre minimum 100.000 kr.

Hvad kan man få tilskud til? Listen er meget lang, og den kan nærlæses på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside. Her blot nogle

udvalgte eksempler på, hvad tilskudsberettiget ny teknologi kunne være: Bedre hytter til søer med automatisk tilsyn med kamera, mikrofon og beskyttet rede for smågrise. Heattimer, intelligente låger og led samt drivveje kan søges til kvæg. Som noget nyt kan der i år søges til frisk græsfodring i stalden i form af frontmonteret skivehøster, opsamlervogn og fodringssnegl. Autostyring, radrenser, gyllenedfælder og kvik-kil-

ler kan søges til markbruget.

To tilbud Hvis du vil søge tilskud, skal der sammen med ansøgningen ligge minimum to tilbud på den ønskede investering. Begynd straks at indhente tilbudene, da det erfaringsmæssigt er dem, vi mangler lige op til ansøgningsfristen.

Ansøgningsfrist I Jysk Landbrugsrådgivning er driftsøkonom

Maria Eugster Klug, tlf. 76 60 23 72 eller økologikonsulent Lisbeth Tønning, tlf. 76 60 23 66 behjælpelig med udfyldelse af ansøgning og besvarelse af spørgsmål. Ansøgningsfristen er den 31. januar 2013. Læs mere på: naturerhverv. fvm.dk. Vælg ”Landbrug”, dernæst ”Økologi”, dernæst ”Tilskud til økologi” og ”Økologisk investeringsstøtte”.

grobund 20

rådgiveransvar

Swap – et dyrt bekendtskab Skal banken trækkes i retten og gøres ansvarlig?

TEKST Per Sveistrup Direktør i JL Finans & Råvarer Tlf. 76 60 23 48 Efter at LandbrugsAvisen har omtalt landmænd, som har indgået forlig med deres pengeinstitut omkring fordeling af tabet på swapforretninger, har jeg haft en del opkald fra andre landmænd, som vil have min vurdering af, om bankens rådgivning har været mangelfuld og der derfor er grundlag for en forhandling med banken, alternativt en retssag. Landmændene er af den opfattelse, at banken burde have været bedre til at forklare, at det kunne gå så galt med henholdsvis fastrenteswap og valutarenteswap (CHF).

Festen For at forstå den situation vi er havnet i, skal vi se på perioden 2002-2008, hvor mange landmænd ekspanderede kraftigt. Den finansielle udfordring var ikke at fremskaffe kapital, bankerne stod i kø for at låne ud. Renterne var på daværende tidspunkt historisk lave, bidragssatser lå på 0,35%, og det var en fest! Kun de færreste bekymrede sig om, at man gjorde sig utroligt sårbar overfor rentestigninger, selv om stort set al den fremskaf-

fede lånekapital var med variabel rente. Da renten begyndte at stige, begyndte man at se på andre muligheder for finansiering. Bankerne anbefalede CHF som et sikkert valg. En rentebesparelse på op til 2,5% og en CHF, der efterfølgende stort set kun faldt i kurs gennem hele 2007, bekræftede landmænd i, at det var det rigtige valg og det blev udbredt som det normale, når man sammensatte sin finansiering.

Valutaswappen Den billigste måde at få lagt sit realkreditlån over i CHF var ved at indgå en valutarenteswap med sin bank eller realkredit. Valutakursrisikoen i en CHFswap og et CHF lån var den samme. I efteråret 2008 kom de danske realkreditobligationer under pres, særligt de variabelt forrentede, og man frygtede en massakre i forbindelse med refinansieringen. Faktisk så meget, at den korte rente steg så kraftigt, at renten på F1 lån blev højere end renten på de lange obligationer. En såkaldt invers rentestruktur. Bankerne fik øjnene op for risikoen i de enorme udlån, de havde ydet landmændene, og den stigende rente, som ikke så ud til at stoppe. Der var ingen anden mulighed end at få låst renten fast, og der skulle ikke meget til for at overbevise landmændene om at vælge fastrenteswap, hvor man kunne spare op

til 1% i forhold til at tage et fastrentelån, samtidig med at man sparede konverteringsomkostninger.

stitutterne, at de tog fejl af udviklingen og at det alene er begrundelse for at få erstattet et tab.

Banken pressede

Selverkendelse i banken

Banken lagde pres på mange landmænd for at indgå en fastrenteswap, og det er særligt de landmænd, som i dag føler sig berettiget til at gå rettens vej for at finde en løsning på de udgifter, de har haft lige siden. Når vi er ærlige over for os selv, kan vi ikke bebrejde banken, at de ikke havde fantasi til at forestille sig, at CHF kunne komme op i kurs 720, eller at renten på en 10-årig renteswap kunne lande i 1,75%. Naturligvis vidste banken, at renten kunne gå begge veje, men de ekstremer, vi har oplevet, lå uden for fantasiens rækkevidde. Jeg syntes derfor ikke, det er fair at bebrejde pengein-

Pengeinstitutter begik den alvorligste fejl ved at lade tabene på CHF lån løbe løbsk. De accepterede tab så store, at de blev uoverskuelige for både landmanden og pengeinstituttet. Man kan naturligvis bebrejde landmanden, at han ikke selv sagde stop, men det er præcist her, pengeinstituttet SKAL være den professionelle part. En del af landmændenes enorme lån burde have været i fastrente på et langt tidligere tidspunkt end på paniktidspunktet i 2008. Den selverkendelse er pengeinstitutterne også kommet frem til, selv om man aldrig får dem til at indrømme det.

grobund 21

Tilbage til rĂĽdgivningsansvaret.

Hetz mod banksektoren

Banken har et problem: l

Hvor kunden ikke er orienteret om risikoen ved at finansiere lĂĽn i en valuta, som ikke er kommerciel begrundet. Ikke nĂ¸dvendigvis at det var en swap, det kan faktisk have vĂŚret det rigtige valg. Hvis banken ikke under rĂĽdgivningen har talt om risikoen ved indgĂĽelse af swapforretningen eller et CHF-lĂĽn. I henhold til MIFID-reglerne SKULLE banken indhente viden om, hvorvidt kundens risikoprofil var lav, medium eller hĂ¸j. Hvor banken ikke aktivt har forsĂ¸gt at begrĂŚnse tabet ved den stigende CHF pĂĽ et tidspunkt, hvor kundens Ă¸konomi ikke kan bĂŚre det. Hvis banken i utide har tvangslukket fastrenteswap med uoverskuelige tab for landmanden. Gentagne gange er rammer blevet forhĂ¸jet, og det er ogsĂĽ OK â&#x20AC;&#x201C; men sĂĽ er signalvĂŚrdien, at banken har tĂŚnkt sig at bĂŚre swappen igennem til udlĂ¸b, og at forhĂ¸jelserne alene er af teknisk betydning. Hvor banken har givet mangelfuld rĂĽdgivning omkring swap eller informationer, som faktuelt var forkerte. Hvor banken ikke har sikret sig, at kunden har forstĂĽet produktet og risikoen herved.

% ÄŻ Ä

Minkfarm v/ Horne, Tistrup

'%%% , " $ $ #

&)%% , " $ )(%% , ' , '%&' . *%% '$ # . '%&'$ # . '++ ' - '%%'" $ $ "

- " " , " $ $ Sagsnr. 400-0018 Kontakt: LandboGruppen JYSK ApS Allan Elsted Hansen, EjendomsmĂŚgler MDE, Cand. Agro Tlf.: 7660 2134 aeh@landbogruppen.dk

4.950.000

Hektar:

Dyreenheder:

LandboGruppen JYSK ApS John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ă&#x2DC; jysk@landbogruppen.dk

Tlf.: 7660 2333

NB. Pengeinstitutternes AnkenĂŚvn behandler kun sager fra private kunder, landmĂŚnd betragtes som erhvervsdrivende og bliver derfor afvist.

Â&#x2013;Â&#x2022;Â&#x;Â&#x2013;Â Â&#x2019;Â&#x2014;ÄŻ

LandboGruppen Jysk Ă¸nsker alle vore kunder og samarbejdspartnere et godt nytĂĽr

Minkfarm, Lervadvej 20, 6862 Tistrup

Kontant:

Nogen landbrugsrĂĽdgivninger gĂĽr nu aktivt ud og anbefaler kunder med swap at undersĂ¸ge, om papirerne opfylder kravene til MIFID. Har banken lavet mindste fodfejl, sĂĽ skal der findes en advokat. Det er en hetz mod banksektoren, som der ikke kommer noget godt ud af. Alle kommer til at blĂ¸de, mens advokaterne og uvildige rĂĽdgivere skovler penge ind. At man i sin tid valgte at sige ja tak til finansiering i CHF eller en swap er ikke ensbetydende med dĂĽrlig rĂĽdgivning fra banken. Derfor vil jeg ikke masseopfordre vores kunder til at gĂĽ i kĂ¸det

pĂĽ banken, uagtet der mĂĽske mangler et MIFID-dokument eller lignende. Er der derimod landmĂŚnd, der har oplevelsen af, at banken solgte dem et produkt, de ikke forstod og ikke kunne overskue risikoen ved, er det naturligvis en god ide at fĂĽ undersĂ¸gt, om bankens rĂĽdgivning har vĂŚret ansvarspĂĽdragende.

12,1

58,8

grobund 22

slip for miljøgodkendelse

Mere klares nu med en anmeldelse Flere tiltag på bedriften er blevet fritaget for at udløse en miljøgodkendelse.

TEKST Kira Langkjer og Peder Chr. Thomsen Miljørådgivere Tlf. 76 60 21 91 og 76 60 21 81 Malkestalde og foderlagre Listen over bygninger, som kan anmeldes, uden at det kræver en miljøgodkendelse, er udvidet med malkestalde, kornlagre og foderlagre. Listen over bygninger, der under visse betingelser kan anmeldes, er dermed: Halmlade, maskinhal, malkeanlæg, malkestalde, kornlagre og foderlagre.

Nyt om ensilagepladser Hidtil har det være muligt at anmelde ensilagepladser på maksimalt 3.000 m2 ad flere omgange. Det er nu begrænset til, at der samlet

kan anmeldes 3.000 m2. Hvis der ønskes flere m2, skal der i mellemtiden være lavet en miljøgodkendelse eller -tilladelse på ejendommen.

Gødningsopbevaring Hidtil har det været muligt at anmelde møddingspladser til fast gødning fra op til 100 dyreenheder (DE) og gyllebeholder på op til 4.000 m3 ad flere omgange. Det er nu begrænset til, at der samlet kan anmeldes enten en møddingsplads til fast gødning fra 100 DE eller en gyllebeholder til 4.000 m3. Hvis der ønskes anmeldt både møddingsplads og gyllebeholder, er begrænsningen en møddingsplads til fast møg fra 50 DE og en gyllebeholder på 2.000 m3. Hvis der ønskes anmeldt yderligere opbevaringsanlæg, skal der i mellemtiden være lavet en miljøgodkendelse eller -tilladelse på ejendommen.

Lempelse om fulde stalde

Miljøeffektive teknologier

Anmeldeordningen om fulde stalde på svineejendomme, der har en tilladelse fra før 1. januar 2007, omfatter ikke længere smågrise. I ”fulde stalde”-ordningen er der nu åbnet op for, at der må udspredes husdyrgødning på arealer i fosforklasse 2 eller 3, men i så fald må der kun udbringes 1,0 DE pr. ha på hele bedriften. Denne lempelse er af begrænset værdi.

Der gives mulighed for afprøvning af miljøeffektive teknologier eller teknikker på husdyrbrug, der er godkendt efter husdyrgodkendelseslovens §§11 og 12. Afprøvning kan ske bl.a. under forudsætning af, at der ikke sker en produktionsudvidelse eller øget forurening samt at der kun sker mindre bygningsmæssige ændringer. Mulighed for afprøvning via anmeldeordning afgrænses til tre år.

Produktionstilpasning Besætningen kan øges med en anmeldelse på bedrifter med miljøgodkendelse eller -tilladelse efter 1. januar 2007, hvis man som følge af ændrede normer for N- og P-indhold i husdyrgødning kan dokumentere, at mængden af N og P i husdyrgødning ikke er højere end på godkendelsestidspunktet eller i forhold til 2008/2009 normer.

Afgræsning af naturområder Der kan anmeldes dyrehold på en ejendom under følgende forudsætninger: Dyrehold, der kun går ude en del af året, må maksimalt have en gødningsproduktion i perioden fra 1. oktober - 30. april svarende til 15 DE, mens dyrehold, der går ude hele året, kan anmeldes op til 250 DE.

Hvad kan vi gøre for din økonomi? Ring 74 37 67 00 og få et økonomitjek. Vestergade 4 · 6800 Varde

grobund 23

Ordningen omfatter ammekøer med tilhørende opdræt og tyrekalve samt tyre og stude, okser, får, geder og heste af robuste racer. Anmeldelsen af dyreholdet skal også omfatte specifikke arealer til afgræsning, hvoraf mindst halvdelen skal være fredede arealer, §3-beskyttede arealer eller arealer i Natura2000-område. Det øvrige areal skal være permanent græs. Anmeldelsen op til 15 DE giver mulighed for byggeri til dyreholdet. Anmeldelsen omhandlende udegående dyr hele året, giver derimod ikke mulighed for etablering af læskur. Anmeldelse kan ske som supplement til ejendommens eksisterende besætning.

ning til, skal overholde et af følgende: l D er må kun udbringes husdyrgødning fra 0,6 DE pr. ha på bedriftens arealer eller l D er må ikke udbringes husdyrgødning på arealer, der er omfattet af fosforklasse 1- 3. Anmeldeordningerne ”Skift i dyretype” og ”Dyrevel-

færd” fortsætter uændret. Kommunalbestyrelsen skal senest to måneder fra modtagelsen af en anmeldelse komme med en afgørelse. Med den nye bekendtgørelse gælder, at anmeldelsen bortfalder, hvis den ikke har været udnyttet senest to år efter, at afgørelsen er meddelt. Hvis anmeldelsen ikke har været helt eller

delvist udnyttet i tre på hinanden følgende år, bortfalder den del, der ikke har været udnyttet i de seneste tre år.

Skift til økologisk svineproduktion En konventionel produktion af søer, smågrise eller slagtesvin kan ændres til en autoriseret økologisk produktion ved en anmeldelse. De nødvendige bygningsmæssige ændringer kan også finde sted efter anmeldelse. Dog må der ikke laves godkendelsespligtige renoveringer af eksisterende staldanlæg. Den anmeldte besætning må ikke være over grænserne for pligt til §12 miljøgodkendelse (ca. 250 DE). Hvis besætningen halveres i forhold til før anmeldelsen, er der ikke særlige afstandskrav fra staldanlæg, folde og mobile hytter til særligt følsomme naturområder. Hvis besætningen ikke halveres, er afstandskravene op til 900 m fra staldanlæg til særlige naturområder. Bedriften, som husdyrbruget er tilknyttet, og som der afsættes husdyrgød-

Medicinhåndteringskursus - med e-learning og praktiske øvelser Fredag den 1. marts kl. 13 – 16 Majsmarken 1, 7190 Billund Undervisning v/svinefagdyrlæge Jens Sørensen, Odder Svinepraksis

Program: 13.00-14.15 Opsummering af emner fra e-learningskursus, herunder lovgivning, medicinhåndtering, medicinregistrering, flokmedicinering. 14.15-14.30 Kaffepause. 14.30-15.45 Praktisk øvelse i brug af boltpistol, injektionsteknik. Obduktion af gris og gennemgang af obduktionsfund. 15.45-16.00 Afslutning samt uddeling af kursus-beviser.

Tilmelding senest den 1. februar på tlf. 76 60 21 00. Kontakt Kira Langkjer tlf. 76 60 21 91 eller klj@jlbr.dk, hvis der er spørgsmål eller andet i forbindelse med kurset/materialet.

John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø Telefon 76 60 21 00 Telefax 76 60 21 01

Majsmarken 1 7190 Billund Telefon 76 60 21 00 Telefax 76 60 23 01

info@jlbr.dk

www.jlbr.dk

grobund 24

Markedssituation anno 2012

Stigning i salget af landbrugsejendomme

TEKST Allan Dichow Statsaut. ejendomsmægler MDE, Valuar Tlf. 76 60 23 32 Efter et markant fald i salget af landbrugsejendomme som følge af finanskrisen, kan LandboGruppen Jysk nu gøre status for 2012 med en flot omsætningsfremgang på hele 28% i forhold til 2011. Fremgangen skyldes ikke blot, at sælgerne er blevet mere realistiske med hensyn til prisniveauet, men også en langt mere positiv og optimistisk tilgang blandt køberne. Jordpriserne er i det meste

af vores område ved at have fundet sit rette niveau – mange har fået øjnene op for, at der rent faktisk kan opnås et rigtigt godt afkast på jord, hvilket skal ses i lyset af de høje kornpriser, kombineret med den historiske lave rente. Vi får nu henvendelser fra landmænd rundt i hele landet, der ønsker at købe god agerjord – mange betragter jord som en sikker investering, og på grund af prisniveauet kan der oftest opnås et bedre afkast, end hvad man kan få i sit pengeinstitut.

28 købere til én gård Generelt oplever vi en stigende interesse for produktionsejendomme, såvel kvæg- som svineejendomme. Den seneste mælkepro-

duktionsejendom, der blev handlet, var solgt inden for fire måneder, og der blev rekvireret salgsprospekter af 28 interesserede købere. I forhold til efterspørgslen har vi helt enkelt svært ved at have produktionsejendomme nok på ”hylderne”. Udfordringen er også at få pengeinstitutterne til at være med på ideen, hvor værdien af og potentialet for ejendommen bliver sammenholdt med afkastningsevnen. Derfor er det vigtigt, at sælger er indstillet på, at ejendommen udbydes på nævnte vilkår, ellers kan det blive en stor udfordring at nå i mål. For planteavlsejendomme oplever vi ligeledes stor interesse – dog er det oftest jorden, der har købers fokus, og ikke bygningssættet. Da

køber i mange tilfælde ikke ønsker at stå med risikoen for, om bygningerne kan sælges og til hvilken pris, opfordrer vi mange gange sælger til ligeledes at lade bygningsparcellen udbyde med ca. et par ha. Når vi så har fundet en køber til bygningsparcellen, går kabalen op. Sælger opnår på den baggrund en bedre slutpris, fordi han undgår det nedslag i pris, en køber, der kun er interesseret i jorden, vil kræve for at påtage sig risikoen ved også at overtage bygningerne. Skovejendomme er i høj kurs. Mange natur- og jagtinteresserede flytter gerne langt for den rigtige ejendom, også mange investorer er på banen for at få langtidsparkeret deres penge.

Fakta

LandSyd I/S

Praktiserende landinspektører din lokale rådgiver

Vi tilbyder rådgivning ved omlægning af landbrugsjorder. Forhandling af små og store jordfordelinger. Udfærdigelse af markkort. Hurtig sagsudarbejdelse og kvalitet er nøgleord i vore bestræbelser på at løse opgaver for vore kunder..

Nørreport 1,1. sal, 6200 Aabenraa· 74 63 04 10 Storegade 111, 6740 Bramming· 75 17 36 88 Kronprinsensgade 68, 6700 Esbjerg· 75 12 13 66 Hedemarken 9, 7200 Grindsted· 75 31 00 44 Brundtlandparken 5, 6520 Toftlund· 73 83 20 44 Nordre Boulevard 93, 6800 Varde· 75 22 01 44 Ådalen 13A, 6600 Vejen· 75 36 35 22

Besøg os på: www.landsyd.dk LandSyd I/S er en fusion af Landinspektørgården I/S og Landinspektørerne Syd

Nyt univers hos LandboGruppen Som den førende aktør på markedet for salg af landbrugsejendomme har LandboGruppen skabt et nyt univers med en helt ny direkte kommunikation til omverdenen. LandboGruppen har fået udviklet en app, der kan hentes ned på bl.a. iPhone eller iPad, så al udvikling i køb og salg af landbrug over hele landet kan følges på nærmeste hold. Desuden kan man via den nye hjemmeside bestille en overvågning på en ejendom, så alle ændringer f.eks. i prisforhold bliver tilsendt pr. sms eller mail. Kontakt LandboGruppen Jysk for en uforpligtende vurdering – så ved du hvor du står!

fokusmøder

grobund 25

Mink – kan det blive bedre?

Ja – det tror vi i Jysk Minkteam. Derfor sætter vi igen fokus på mink ved to møder i Esbjerg og Billund, hvor du som avler og medarbejder kan hente ny inspiration til produktionen.

TEKST Erik Klausen Driftsøkonom Tlf. 76 60 21 76 Priserne bliver næppe bedre. Seneste sæson slog som bekendt rekorderne med flere længder med priser på danske skind på 503 kr. Det er jo fantastisk og giver muligheder for, at den enkelte avler kan udvikle og konsolidere sin bedrift. De fleste i branchen er imidlertid også enige om, at vi ikke kan tage disse priser for givet de kommende år. Derfor gælder det om at have styr på sin bedrift og sin produktion, så man er bedst muligt

rustet, når priserne falder. Nøgletal fra produktionen er vigtige, når man skal dokumentere, at der er styr på produktionen. I den forbindelse er årsberetning med analyser en vigtig brik. Den fortæller, hvordan det er gået, men udpeger også potentialer på ejendommen. Vi vil på mødet gennemgå nogle eksempler. God indtjening giver også store skatter. Det har de fleste det sikkert godt med, men skatten skal naturligvis minimeres indenfor gældende rammer. Det sættes der fokus på, ligesom solceller og vindmøller bliver behandlet ud fra en skattemæssig synsvinkel.

Biogas Miljø kommer i år meget til at handle om biogas. Der er

et anlæg på vej i Holsted, og Esbjerg bliver nu også en realitet. Miljørådgiverne vil naturligvis også på møderne komme ind på de miljømæssige udfordringer i øvrigt på farmen, som ikke ser ud til at blive mindre.

KF ind i generationsskifter Generationsskifte er en svær ting i disse tider – også i pelsdyrerhvervet med god indtjening. Det er ikke let at få finansieret. Kopenhagen Fur (KF) har besluttet at spille en mere aktiv rolle i den forbindelse ved at yde intensiv sparring og rådgivning til den nyetablerede i opstartsårene og i en forsøgsordning også medvirke til en del af finansieringen. Finansiel supervisor Ole B. Larsen

fra KF fortæller lidt om de muligheder, de vil satse på. Pelsen skal ende hos forbrugerne. Hvordan gøres den mest mulig attraktiv. Det gør designerne sig mange tanker om, og KF stimulerer ved at uddele årlige priser under overskriften ”Den Gyldne Pelsnål”. Vi forventer at få en designer på podiet og dermed få mulighed for et indblik i den verden.

MØDE De to møder afholdes 14. januar i Esbjerg og 15. januar i Billund. Tag endelig ægtefælle/kæreste/medarbejder med. Tilmelding senest 9. januar. Se program side 30.

grobund 26

Bøde for dyremishandling

Chance for frifindelse for uagtsomhed Når man har med dyr at gøre, kan dyrevelfærd føles som et minefelt, hvor man konstant risikerer en tiltale for dyremishandling. Helt så slemt er det dog ikke.

TEKST Brian Jacobsen Advokat TELLUS Advokater Tlf. 76 60 23 42 Der skal uhyggeligt lidt til for at blive dømt for uagtsomt at have gjort sig skyld i dyremishandling. I år blev en chauffør først frikendt i byretten men siden dømt i landsretten i en sag om transport af slagtesvin. Han havde overset en gris,

der var støttehalt, og derved handlet uforsvarligt. Han burde, sagde retten, have tilrettelagt læsningen, så der var en rimelig mulighed for at opdage, at den pågældende gris ikke var egnet til at blive transporteret. Det var hans fejl, at han havde ladet landmanden lukke grisene ud i for store hold, og at rampen ikke var ordentligt oplyst, så han derfor overså den halte gris. Straffen blev fastsat til en bøde på 5.000 kr. Som landmand (eller chauffør) gælder det altså, at dyrene skal have det godt – uanset hvilke undskylde-

lige omstændigheder, der er tale om. Det betyder selvfølgelig, at man meget nemt kan komme til at overtræde loven, og det ser vi da også af og til eksempler på.

Eksempler fra vores kontor Vi har tidligere skrevet om en sag, hvor jeg fik frifundet en landmand for en anklage om at have sendt en drægtig kvie til slagtning. Sidenhen har jeg fået frikendt en landmand for en anklage om at have slået sine grise. Omstændighederne var ret ens: Der var ikke tvivl om

fakta i sagen (kvien var drægtig, og den var blevet sendt til slagtning – og grisene havde klart mærker, som bekræftede, at de var blevet slået). Ud fra ovenstående om uagtsomhed skulle man tro, at det så næsten var umuligt at slippe for straf i de nævnte situationer, men man skal ikke glemme, at uanset om man kan straffes for uagtsomhed, så skal man dog stadigvæk kunne tillægges en vis skyld for det skete. Konkrete omstændigheder i de to sager blev imidlertid afgørende for, at der ikke blev idømt en bøde.

Solvejg rusker op i norsk landbrug Stærk statsstøtte til norsk landbrug er blevet lidt af en SOVEPUDE – nu er en landbrugskonsulent fra Jysk Landbrugsrådgivning i Billund hyret som indpisker.

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15

Uden statsstøtte ville det ikke være muligt at producere mælk på bittesmå gårde i fjerne fjeldtrakter og dyrke kartofler i den korte norske sommer. Men statsstøtten har den bagside, at det går ud

over effektiviteten i norsk landbrug. Norske bønder er ikke drevet af den samme økonomiske nødvendighed som danske landmænd, og det har gjort nordmændene sårbare: - Norsk landbrug og den norske landbrugsrådgivning trænger hårdt til en professionalisering, fortæller landbrugskonsulent Solvejg Horst Petersen fra Jysk Landbrugsrådgiv-

ning i Billund. Hun bliver brugt som indpisker af den norske landbrugsrådgivningstjeneste. Senest var hun i december i Norge for at undervise 140 norske landbrugskonsulenter. - De norske landmænd er i fare for at blive udkonkurreret på hjemmemarkedet. De skal blive meget bedre til at øge udbytterne og hæve kvaliteten i de norske produkter, siger hun.

Men Solvejg Horst oplever, at der er et stort uudnyttet potentiale i norsk landbrug. - Jeg arbejder med at skabe motivation og resultatorienteret rådgivning. Rådgivere kan ikke nøjes med at være naturvidenskabelige specialister, der giver fagligt korrekte råd til landmændene. De skal forstå, hvad der er på spil, når man har med mennesker

grobund 27

Landmanden med kvien havde journaloptegnelser fra dyrlĂŚgen, som bekrĂŚftede, at kvien ikke var drĂŚgtig, og dermed kunne vi bevise, at landmanden havde god grund til at tro, at kvien ikke var drĂŚgtig (pĂĽ trods af at den rent faktisk var det). Landmanden med grisene besad ikke nogen former for redskaber, som kunne danne de mĂŚrker, som var fundet pĂĽ grisene, og da mĂŚrkerne fĂ¸rst blev opdaget, efter at grisene havde vĂŚret igennem adskillige andre hĂŚnder, og da politiet ikke kunne tidsfastsĂŚtte mĂŚrkernes opstĂĽen, sĂĽ blev landmanden frikendt.

velfĂŚrden er, som den skal vĂŚre. MEN, det betyder ikke, at landmanden bare skal opgive, hvis han fĂ¸ler sig helt uforskyldt. Det er stadig politiets opgave at bevise, at der er sket en lovovertrĂŚdelse, og uagtsomhed eller ej, sĂĽ skal man stadig kunne tilregne landmanden en vis skyld med en vis sikkerhed. Man kan altid ringe til os og fĂĽ en vurdering af, om de beviser, man har for sin uskyld, er tilstrĂŚkkeligt grund for at gĂ¸re en sag ud af det â&#x20AC;&#x201C; eller om man bare skal acceptere bĂ¸deforlĂŚgget. Jeg vil ikke skjule, at de fleste, som ringer, fĂĽr svaret â&#x20AC;?Nej, du har ikke beviser nok!â&#x20AC;?, for der skal meget til. Det skal nemlig ogsĂĽ tages i betragtning, at enhver retssag altid har en procesrisiko: Uanset, hvor god sagen ser ud til at vĂŚre, sĂĽ

De fleste, som ringer, fĂĽr svaret â&#x20AC;?Nej, du har ikke beviser nok!â&#x20AC;?

Hvad skal man gĂ¸re? Der er ingen tvivl om, at den enkelte landmand altid bĂ¸r betragte sit ansvar for dyrevelfĂŚrd som et objektivt ansvar og dermed altid pĂĽ alle mĂĽder skal vĂŚre opmĂŚrksom pĂĽ, om dyre-

â&#x20AC;?Norge er mindst 10 ĂĽr bagud i forhold til dansk landbrugsrĂĽdgivningâ&#x20AC;?

kender man ikke udfaldet, fĂ¸r dommen er afsagt. Og taber man en sag, sĂĽ bliver man idĂ¸mt omkostninger, som i mange tilfĂŚlde kan vĂŚre hĂ¸jere end den bĂ¸de, der er tale om.

Krydsoverensstemmelse Det skal ogsĂĽ tages i betragtning, at de fleste af den slags sager mĂĽ forventes at blive tabt, og har man fĂ¸rst tabt i retten, sĂĽ bliver det meget svĂŚrt at argumentere med NaturErhvervStyrelsen om, at der ikke skal ske fradrag via krydsoverensstemmelsesreglerne. Omvendt har man et godt argument, hvis man har vundet straffesagen. Det trĂŚk i stĂ¸tten, som krydsoverensstemmelsesreglerne giver mulighed for, vil i de fleste tilfĂŚlde vĂŚre en langt stĂ¸rre bet for

landmanden, end den bĂ¸de, der er i straffesagen. Straffesagen om bĂ¸den kĂ¸rer som en helt selvstĂŚndig sag, ligesom krydsoverensstemmelsessagen gĂ¸r. Det betyder, at de to sager ikke nĂ¸dvendigvis bedĂ¸mmes ens, hvilket der af og til er eksempler pĂĽ. Det kan virke meget urimeligt, hvis man fx frikendes i straffesagen, men fratrĂŚkkes i stĂ¸tten alligevel. Det drejer sig derfor om at have for Ă¸je, hvor uagtsomt det passerede vil blive vurderet hos henholdsvis retten og i styrelsen, og det er typisk den bedĂ¸mmelse, som vi kan vĂŚre behjĂŚlpelige med og pĂĽ det grundlag rĂĽdgive om, hvad der er det mest fornuftige at gĂ¸re.

Sunshine is our business

Solceller til ethvert tag

Tysk kv alitet 10 ĂĽrs garant s 'LOBALT SALG AF FÂ&#x2019;RSTEKLASSES SOLCELLER i FREMSTILLET EFTER TYSKE STANDARDER

s !LSIDIGE PRODUKTER TIL SKRÂ?DDERSYEDE LÂ&#x2019;SNINGER KOMPLETTE SYSTEMER BĂ?DE MONO OG POLYKRYSTALLINSKE PANELER SAMT INVERTERS WWW CENTROSOLAR COM

at gĂ¸re. RĂĽdgivningen fĂĽr fĂ¸rst effekt, nĂĽr det er lykkedes at motivere landmanden til forandring. Hun underviser derfor de norske rĂĽdgivere i at sĂŚtte

landmanden i centrum, arbejde med mĂĽl og fĂ¸lge op pĂĽ deres rĂĽdgivning, sĂĽ der opstĂĽr et fĂŚllesskab om at opnĂĽ et lĂ¸ft i produktionen pĂĽ det konkrete landbrug.

grobund 28

aktuelt om skat

Aktionærlån

– beskattes nu som løn Der er indført regler om, at et lån fra selskab til hovedaktionær betragtes som en hævning i selskabet og derfor skal beskattes som løn eller udbytte. Det gælder kun nye lån/mellemregninger opstået fra og med den 14. august 2012. Som følge af de selskabsretlige regler vil lånet stort set aldrig kunne kvalificeres som udbytte, og derfor vil det altid blive betragtet som løn.

Reglen gælder også, hvis selskabet stiller sikkerhed for hovedaktionærens gæld. Beskatning sker med beløbet, som der er stillet sikkerhed for. Når beskatningen er sket, må beløbet også omposteres fra mellemregning/lån til løn. Der skal selvfølgelige tilbageholdes normal skat af denne yderligere løn. Du skal derfor være meget påpasselig med ikke at

bruge selskabet som kassekredit/mellemregning, uanset om det er en meget kort periode på måske ganske få dage. Beskatningen indtræder på det tidspunkt, hvor du har hævet beløbet på selskabets konto. Den foretagne hævning kan altså ikke ”repareres” nogle få dage senere ved at betale pengene tilbage.

Momsfrit salg til EU-lande Hvis du sælger varer uden moms til kunder i andre EU-lande, indføres der fra 1. januar 2013 skærpede krav til din kontrol af modtagers virksomhed. Du har pligt til at kontrollere kundens momsnummer, og at dette nummer stemmer med navn og adresse. Kontrollen skal ske: * inden første salg til nye kunder

* minimum én gang i kvartalet ved salg til eksisterende kunder Kontrollen skal ske via EUs system for udveksling af momsoplysninger (VIES). Ikke alle lande oplyser navn og adresse, men kun momsnummer – så skal man kontakte SKAT. Som dokumentation for, at du har udført denne kontrol, kan oplysningerne fra

Personalenyt Revisorassistent Pernille Jansrud (57 år) tiltrådte 1. januar en stilling i Jysk Regnskab i Billund. Pernille har tidligere bl.a. været ansat i Den Jyske Sparekasse samt været ansat på regnskabskontor senest i KHL. En periode arbejdede hun i regnskabsafdelingen i Landboforeningen Gefion. Michael Wedel Jacobsen (22 år) begyndte 1. december som IT-supportelev hos Jysk IT i Billund.

VIES systemet udskrives – den er som regel forsynet med en udskriftsdato. Hvis ikke kravene til kontrol er opfyldt jf. ovenfor, kan det medføre en ordensbøde på op til to gange momsbeløbet. Du har endvidere pligt til at sikre dig, at varen rent faktisk forlader landet.

Solceller – nye regler Husk at aflæse produceret el på Inverter pr. 1. januar. Oplysningen skal bruges til beskatning af eget forbrug, når man ønsker at afskrive anlægget skattemæssigt.

Nye regler Energiforligspartierne er enige om nye regler, og i skrivende stund forventes lovforslaget med overgangsordninger vedtaget den 19. december 2012. De nye regler vil blive uddybet senere.

Overgangsordning og skæringsdato Overgangsordningen gælder for anlæg, som er nettilsluttet frem til dagen før lovforslagets fremsættelse samt for anlæg, som overholder alle følgende kriterier: l

Fejl i udskrifter På grund af en teknisk fejl var artiklen ”Nye udskrifter med klovregistrering” forvrænget i Grobund nr. 9, 2012. Artiklen og de tilhørende korrekte udskrifter vedrørende klovregistrering kan ses på jlbr.dk. Brug søgeordet ”udskrifter” eller find artiklen i nyhedsarkivet, hvor den er dateret den 21. november.

At der er indgået bindende aftale om køb inden lovforslagets fremsættelse. Det var den 19. november. At netselskabet har modtaget anmeldelse af anlægget inden 30 dage (= 20. december) efter lovforslagets fremsættelse (indebærer at installatøren udfylder og fremsender Energinet.dk’s stamdatablanket med henblik på registrering i Stamdataregisteret), og At anlægget er nettilsluttet senest seks måneder efter fremsættelsestidspunktet, altså den 20. maj 2013.

grobund 29

Hold dit næste gårdråd her i vores nye huse Du får god service og hjemmelavet mad

relse y t s e b , e agrupp 1 00 og få f r e n i d des med g på tlf. 76 60 2 ø m u d l Ska så rin , e d n e n g eller li gtende tilbud. i et uforpl

Vil du have Ny Nordisk Mad, mad fra mormors køkken – eller skal det være fint og fransk?

For foreninger, firmaer, organisationer og grupper Hold dit næste møde hos os, og vælg det lokale, der passer til behovet.

Vil du have speltboller, spandauer eller specialrugbrød? I Jysk Landbrugsrådgivnings kantine kan vi det hele, og det er DIG, der bestemmer.

Den store, lyse og venlige kantine rummer plads til 200 personer. Men vi har også lokalet, der passer til 20, 30, 40 eller 50 personer. Alle mødelokaler er forsynet med den mest avancerede AV-teknologi, som gør det til en leg at krydre dit arrangement med lyd og billeder. Fleksible, lydtætte skillevægge gør det muligt at opdele i flere lokaler, så deltagerne kan splitte op i mindre grupper, hvis der er behov for det. Kontakt:

John Tranums Vej 25 · 6700 Esbjerg Ø Majsmarken 1 · 7190 Billund Tlf. 76 60 21 00 · info@jlbr.dk

grobund 30

kalender

Efterløn, pension, fleksjob m.m. Tirsdag den 8. januar kl. 19.30 - 21.30, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø og Onsdag den 9. januar kl. 19.30 - 21.30, Majsmarken 1, 7190 Billund På mødet vil vores efterlønsekspert Arne Laugesen orientere om reglerne for efterløn samt reglerne for pension og lidt om delpension. Socialrådgiver Birgit Mortensen orienterer om ændringerne vedr. fleksjob, som trådte i kraft 1. januar 2013 samt orienterer om personlig assistance. Hvad kan en personlig assistent bruges til, og er det et brugbart alternativ frem for fleksjob? Mødet er GRATIS, og der serveres kaffe og kage. Tilmelding på tlf. 76 60 21 00 senest fredag den 4. januar kl. 13.00. Arrangør: Jysk Socialøkonomi

Fokus på mink Mandag den 14. januar kl. 18.00, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø eller Tirsdag den 15. januar kl. 18.00, Majsmarken 1, 7190 Billund Møde for alle pelsdyravlere, som ønsker at blive opdateret på en række nøgleområder inden for minkproduktionen. De to aftenmøder har samme program, så vælg om du vil deltage i Esbjerg eller Billund. Program: Kend dine nøgletal – også i opgangstider v/Driftsøkonom Erik Klausen, Jysk Økonomi & Strategi Skattemæssige udfordringer og aktuelt skattenyt Bl.a. om solcelleanlæg, solcelle- og vindmølleprojekter v/skattekonsulent Niels Aksel Dalgas, Jysk Regnskab Aktuelt fra miljøfronten Fordele/ulemper ved biogas, BAT på minkfarme, nye regler for gyllebeholderkontrol, få styr på miljøtilladelser og godkendelser v/miljørådgiverne Peder Chr. Thomsen, Birgitte Andersen og Laurids Knudsen, Jysk Mark & Miljø. Kopenhagen Furs tiltag omkring generationsskifte Uddannelse, rådgivning og medfinansiering v/Group financial supervisor, Ole B. Larsen, Kopenhagen Fur. Vejen til Den gyldne pelsnål – mød en designer Menswear – Womenswear – Homeware. Hør hvordan det rimer på pels! Tilmelding senest onsdag den 9. januar på tlf. 76 60 21 00. Pris: 300 kr. inkl. spisning Arrangør: Jysk Minkteam

Plantekongres i Herning Tirsdag den 15. og onsdag den 16. januar Arrangør: Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Workshop om klovpleje Onsdag den 16. eller torsdag den 17. januar Grindsted Landbrugsskole En kursusdag med faglige indlæg og praktiske øvelser på rigtige koben. Undervisning ved dyrlæge Nynne Capion og klovbeskærere. Pris: 1.995 kr. pr. deltager inkl. 2 x kaffe og frokost. Bindende tilmelding på tlf. 76 60 21 00 senest den 10. januar. Arrangør: Jysk Kvæg

Formanden og direktøren

Det gode liv på landet – hvordan? Tirsdag den 19. februar kl. 19.00-21.00, Majsmarken 1, Billund Torsdag den 21. februar kl. 19.00-21.00, J ohn Tranums Vej 25, Esbjerg Programmet er ikke helt klar endnu, men det annonceres på jlbr.dk. Foruden indlæg om tilskudsmuligheder til markbruget og projektmidler og lign. til nyt liv på landet bliver der et par eksterne oplægsholdere, der hver på deres måde er ildsjæle i deres lokalsamfund. Tilmelding på tlf. 76 60 21 00 senest fredag den 15. februar. Arrangør: Brugergruppe Deltid

Kvægkongres i Herning Mandag den 25. og tirsdag den 26. februar

Jysk Landbrug inviterer til medlemsmøde Torsdag den 17. januar kl. 18.30 med spisning Majsmarken 1, 7190 Billund

Arrangør: Videncentret for Landbrug, Kvæg

Se omtale side 5.

Tirsdag den 26. februar kl. 13 - 17 Hotel Lyngheden, Hedemarken 22, 7200 Grindsted

Arrangør: Jysk Landbrug

Produktionsstyring med Mark Online Tirsdag den 29. januar kl. 9.30 - 15.00 Majsmarken 1, 7190 Billund (IT lokale) Kurset er for dig, som ønsker en introduktion til registrering af markdata i Mark Online. Uanset om du er nybegynder eller har nogen erfaring, vil kurset give dig et overblik over muligheder og træning i brug af programmet gennem egne øvelser. Det kan bruges lige fra registrering af sprøjtejournal, planlægning af markplan til registrering af alle markdata inkl. udbytter. Gør man fx lidt mere ud af registrering af priser og opnåede udbytter, så har man en god markøkonomiopgørelse allerede lige efter høst, og dermed et godt værktøj til at planlægge næste års markplan. Der er også mange muligheder for praktiske udskrifter med markkort til medarbejdere og maskinstation, som kan være en hjælp i den daglige styring. Program: Mark Online gennemgang og øvelser Emner: • Markplan, oprettelse, ændring og opdeling • Dyrkningsplan, registrering, oprettelse af nye opgaver, kopiering til flere marker • Priser, hurtig rettelse af priser for midler og andre indsatsfaktorer for alle behandlinger • Økonomiopgørelse, løbende styring, udskrifter mv. Der bliver også en kort introduktion af mark mobile og hardware løsninger – dvs. smartphones, tablets mv., som kan bruges i mark eller traktor. Pris: 700 kr. inkl. forplejning ekskl. moms Tilmelding senest fredag den 18. januar på tlf. 76 60 21 00. Arrangør: Jysk Mark og Jysk IT

Muldvarpekursus

Institut for Agroøkologi afholder i februar og marts måned 2013 det obligatoriske kursus for personer, der skal erhverve og anvende midler i fareklasse ”meget giftig” til bekæmpelse af muldvarpe og mosegrise, hvilket vil sige fosforbrinteudviklende pellets, der nedlægges i dyrenes gangsystemer. Tilmelding og betaling foretages via www. dpil.dk under ”Kurser” senest den 18. januar 2013. Kursusafgiften er 1500 kr. inklusiv moms og forplejning. Arrangør: Institut for Agroøkologi

Jysk Pla

Onsdag den 6. februar kl. 9.30 - 15.00

kalender

grobund 31

Varde Landboforenings Seniorklub

Sydvestjysk Landboforenings Seniorklub

Brørup Landboforenings Seniorklub

Rejsetilbud i 2013

Nytårskur

Landbokultur tur retur – mellem by og land

Tirsdag den 8. januar kl. 14.00, Hotel Varde Olav Hollenvad fra De grå Busser fortæller om de planlagte rejser til Portugal (Algarve) i maj/juni og en bustur til Vendsyssel i august. Pris for kaffe 70 kr.

Foredrag

Onsdag den 23. januar kl. 14.00, Hotel Varde Tidl. Folketingsmedlem, læge Preben Rudiengård, holder foredrag. Emnet er ”Har samfundet brug for vi ældre i dag?” Pris for kaffe 70.kr.

Hjortshøj Party Service

Onsdag den 6. februar kl. 14.00 Besøg hos Hjortshøjs Party Service, Jeppe Skovgårdsvej 7, Varde. Rundvisning ved indehaver Jens Hjortshøj og derefter kaffe. Tilmelding senest 1. februar til Ruth/Karl tlf. 75 26 40 59 eller Inger/Jørgen tlf. 75 25 81 40.

Årsmøde

Onsdag den 20. februar kl. 14.00 Årsmøde hos Jysk Landbrugsrådgivning, John Tranums Vej 25, Esbjerg. Dagsorden ifølge vedtægterne. På valg er: Jørgen og Inger Jensen Hanne og Harald Poulsen Efter årsmødet kommer Vardes borgmester, Gylling Haahr, og fortæller.

Torsdag den 10. januar kl. 13.30 Kjærgård Landbrugsskole Foredragsholder Jørgen Engkebølle fortæller om tiden som efterskolelærer igennem 7 år på forskellige efterskoler samt om tiden fra 1979, hvor han sammen med sin kone Inger-Lisbeth blev ansat på Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole som forstanderpar, som de bestred i 27 år. Pris: 75 kr. inkl. kaffe, brød og champagne. Tilmelding er ikke nødvendig.

Generalforsamling

Tirsdag den 26. februar kl. 19.30 Kjærgård Landbrugsskole Generalforsamling i Sydvestjysk Landboforenings Seniorklub.

Midtjysk Landboforenings Seniorklub

At rejse er at leve

Mandag den 14. januar kl. 19.00 Majsmarken 1, 7190 Billund Højskoleforstander Mads Rykind-Eriksen fra Rødding Højskole holder foredrag med indtryk fra mødet med andre kulturer og de oplevelser, som det at rejse giver. Mads Rykind-Eriksen fortæller om rejser til både Kina, Indien, Amerika og Mellemøsten.

Jubilæumsfest

Fredag den 25. januar kl. 18.00 Majsmarken 1, 7190 Billund Vi fejrer, at Seniorklubben har eksisteret i 15 år. Invitation og program for festen er udsendt i december. Kom og vær med til at gøre det til en festlig aften!

Bowling

antedag Majsmarken 1, 7190 Billund

Mandag den 18. februar kl. 10.45 Lyngbowl, Søndre Boulevard 31, 7200 Grindsted Der afsluttes med spisning kl. 13.00. Bowling og spisning 115 kr. – spisning 85 kr. Tilmelding til Else Horsted Iversen senest den 15. februar på tlf. 75 32 13 67 eller 21 34 65 67.

Program: Hvordan behandler vi jorden? Historien fra Isbjerg Møllegård, majshøst 2012. Se side 14. v/landmand Jan Møllegård Jensen Hvad er bedst – larveføddder eller mindre maskiner? Hvad kan marken klare, akseltryk, dæktryk, faste kørespor? Aftaler med maskinstation – kapacitet i forhold til rettidighed? Hvornår kan jeg færdes i marken? Kan sædskifte og dyrkningssystem give flere markdage? v/Flemming Hedegaard, maskinkonsulent Humus, regnorme, efterafgrøder og jordbehandling Bæreevne, afdræning, dyrkningssikkerhed, kan vi gøre noget og hvor lang tid tager det? v/landmand Søren Ilsø, Knudstrupgård, Fjenneslev Roer, en ny afgrøde? 4 skarpe v/grovfoderkonsulenter fra Jysk Landbrugsrådgivning

Onsdag den 23. januar kl. 14.00 Markedsrestaurationen, Markedsvej 7, 6650 Brørup Foredrag ved tidligere viceformand i De danske Landboforeninger Gert Karkov, Vojens. Gert Karkov fortæller om, hvordan det har været at komme fra et bymiljø til at blive selvstændig landmand og samtidig avancere i landboforeningskredse til viceformand mv. Gert Karkov kommer naturligvis også ind på mange af de interessante mennesker, han i sin tid har mødt som landmand mv.

Anekdoter – Personer som jeg lærte af

Onsdag den 20. februar kl. 14.00 Markedsrestaurationen, Markedsvej 7, 6650 Brørup Foredrag af konsulent Jens Holm Danielsen, Støvring, der fortæller om, hvordan det har været, at være kvægavlskonsulent i det ”mørke” Jylland, når man er født og opvokset i hovedstaden. Jens Holm Danielsen vil være kendt af mange, idet han også anvender en del af sin tid som rejseleder til lande, der er ukendte for de fleste. Dette har jo medført, at han har truffet mange mennesker, som nok også vil give anledning til en beretning.

Ungarn

Tur til Ungarn med Schreiber Tours i ugen 22. - 29. september Turen starter fra Kastrup kl. 10.35 direkte til Budapest. Turens danske guide er tidligere leder af det danske kulturinstitut i Ungarn, Thomas Berntsen. 4-stjernet hotel med helpension samt drikkevarer til de fleste måltider. Pris: 8.150 kr. Program m.v. ved Henning T. Vejrup – tlf. 75 38 17 45 eller 61 15 17 45. Tilmelding senest den 1. marts efter først til mølle princippet.

Forsuring af gylle, er der noget at hente? v/Bent V. Hansen, planteavlsrådgiver, Jysk Mark 4 skarpe v/salgsafgrødekonsulenter fra Jysk Landbrugsrådgivning Markedsorientering, trusler og muligheder for planteavl v/Bjørn Asmussen,råvarerådgiver, JL Finans & Råvarer Pris: 375 kr. pr. deltager. Tilmelding senest den 1. februar kl. 14.00 på tlf. 76 60 21 00. Arrangør: Jysk Mark

grobund 32

Jysk LandbrugsrĂĽdgivning John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ă&#x2DC;

LandboGruppen JYSK

Svineejendom

Kontakt: LandboGruppen JYSK

sen, EjendomsmĂŚgler MDE Tiphedevej 22 % ÄŻ Ä

34 Âˇ aeh@landbogruppen.dk 6823 Ansager

Allan Elsted Hansen, EjendomsmĂŚgler MDE

KvĂŚgejendom, Alslev v/Varde

Â&#x2013;Â&#x2022;Â&#x;Â&#x2013;Â Â&#x2019;Â&#x2014;ÄŻ

Tlf.: 7660 2134 Âˇ aeh@landbogruppen.dk

KvĂŚgejendom, Ribe

Svineejendom, Skovlund v/Ansager

FĂĽ dit regnskab GĂĽr du med tanker om tidligere kĂ¸b eller salg?

m med kostald fra

Ny pris Sags nr: 400-0217 IgangvĂŚrende svineproduktionsejendom med

alden er en 2x12

141,48 ha, hvoraf de 125,84 ha kan dyrkes, og ca. 13,44 ha er skov

nkrum med 7.000

og krat m.v. Der medfĂ¸lger 125,84 betalingsrettigheder. Driftsbyg-

% ÄŻ Ä

Â&#x2013;Â&#x2022;Â&#x;Â&#x2013;Â Â&#x2019;Â&#x2014;ÄŻ ĂŚndigt beliggende ningerne bestĂĽr af maskinhus, gl. fravĂŚnningsstald med maleKvĂŚgejendom

Kontakt: LandboGruppen JYSK

KvĂŚgejendom

Kontakt: LandboGruppen JYSK

Svineejendom

Kontakt: LandboGruppen JYSK

Torrupvej 70 Sdr. Farup Vej 9 tre KvĂŚgejendom, Tiphedevej 22 ansiloer pĂĽ 1056 KvĂŚgejendom, m2 gamle klimastalde (ubenyttede), forrumSvineejendom, / kontor KvĂŚgejendom, Alslev v/VardeblandeanlĂŚg, Ribe Svineejendom, Ribe Skovlund v/Ansager S 6800 Varde 6760 Ribe 6823 Ansager Allan Elsted Hansen, EjendomsmĂŚgler MDE

Allan Elsted Hansen, EjendomsmĂŚgler MDE

Tlf.: 7660 2134 Âˇ aeh@landbogruppen.dk

Allan Elsted Hansen, EjendomsmĂŚgler MDE

Tlf.: 7660 2134 Âˇ aeh@landbogruppen.dk

Ny pris samt mellemgang med varmegenindvinding. 2 drĂŚgtighedsstalde

466 m3.

Sags nr: 400-0395 KvĂŚggĂĽrd beliggende ved Alslev med et

Sags nr: 400-0374 Velaronderet kvĂŚgejendom med kostald fra

Sags nr: 400-0217 IgangvĂŚrende svineproduktionsejendom med

jordareal pĂĽ 102,29 ha, heraf 86,71 ha ager og 7,77 ha permanent

2001 pĂĽ 2420 m2 med 296 sengebĂĽse. Malkestalden er en 2x12

141,48 ha, hvoraf de 125,84 ha kan dyrkes, og ca. 13,44 ha er skov

StĂ¸rstedelen af jorden er beliggende ved ejendommen. sildeben med SAC maskiner med aftagere. Tankrum med 7.000 krat m.v. Der medfĂ¸lger 125,84 betalingsrettigheder. Driftsbyg103,5grĂŚs. ha., som bestĂĽr til drĂŚgtige sĂ¸er i boks (180 pladser), toogningerne aflastningsstier og polteStuehuset er opfĂ¸rt i 1820 og renoveret i 1970 og senere. Det ltr. kĂ¸letank, teknikrum og et kontor. SelvstĂŚndigt beliggende bestĂĽr af maskinhus, gl. fravĂŚnningsstald med male-

, og det afdelingfra med pladser. Slagtesvinestald indeholdende gl. svine40 m2 pĂĽresterende sal. Til ejendommen hĂ¸rer fĂ¸lgende driftsbygninger: 2001. Der er30 2 gylletanke pĂĽ hhv. 1050 og 2466 m3. samt mellemgang med varmegenindvinding. 2 drĂŚgtighedsstalde â&#x20AC;&#x201C;1.sĂĽ fĂĽ en uforpligtende snak samlede boligareal for stuehuset udgĂ¸r ifĂ¸lge BBR 220 m2, heraf

maskinhus pĂĽ 319 m2 fra 1975 og bag denne plansiloer pĂĽ 1056 m2

blandeanlĂŚg, tre gamle klimastalde (ubenyttede), forrum / kontor

Foderlade pĂĽ 688 m2 med mix-feeder anlĂŚg, ungdyr-/kalvestald +

Ejendommen har et samlet jordtillignede pĂĽ 103,5 ha., som bestĂĽr

til drĂŚgtige sĂ¸er i boks (180 pladser), to aflastningsstier og polte-

kĂŚlvingeafdeling pĂĽ 500kan m2, staklade pĂĽ 100 m2, kalvestald med med af 85,36 ha. agerjord, 2,1 ha. permanentto grĂŚs,sygestier og det resterende afdelingny med 30svinestald pladser. Slagtesvinestaldmed indeholdende m.v. Ca. 70 ha. stald 34 stier, inkl. samt 36gl. svine5 bokse pĂĽ 250 m2, hestestald pĂĽ 165 m2 med tilhĂ¸rende 20 x 60 er bygningsparcel, lĂŚhegn, skov og vejareal m.v. Ca. 70 ha. kan stald med 34 stier, inkl. to sygestier samt ny svinestald med 36

TEKST kostald med LandboGruppen Peder Foldager meter ridebane, pĂĽ 2.683 m2, taget i brug i 2003, med 257 og der medfĂ¸lger 90,90 alm. betalingsrettigheder med stier og udleveringsrum med ca. 90 pladser. Farestald med 3x28 srettigheder med stier og vandes udleveringsrum med ca. 90 pladser. Farestald med 3x28 sengebĂĽse og tilbygning 2005 med malkekarrussel kvĂŚg- /mĂŚlketillĂŚg. Produktionen er godkendt til 248,3 DE. i farestier, fire klimastalde ĂĄ 260 grise samt lĂ¸beafdeling med 34 Cheffrafor Jysk Regnskab med 32 pladser, foderlade pĂĽ 770 m2, forrum/kontor/kantine pĂĽ 200 m2.

hht. miljĂ¸godkendelse fra september 2010. MĂŚlkekvote pĂĽ 629.322

bokse og 5 polte-/ornestier. Staldene rummer plads til ca. 250

Tlf. 76 60 22 370 LandboGruppen KvĂŚgejendom JYSK KvĂŚgejendom LandboGruppen Kontakt: JYSK LandboGruppen KvĂŚgejendom JYSK ĂĄ Svineejendom Kontakt: Kontakt: JYSK LandboGruppen Svineejendom forefindes der 2 i plansiloer, siloer ogKontakt: 2 gylletanke. Der kg med 6,02 pct. fedt, samt jerseybesĂŚtning pĂĽ 130 kĂ¸er med ĂĽrssĂ¸er og LandboGruppen ca. 1250 slagtesvinepladser. Herudover to gyllebeholdndt tilEndvidere 248,3 DE. farestier, fire klimastalde 260 grise samt lĂ¸beafdeling med 34 JYSK

medfĂ¸lger mĂŚlkekvote pĂĽ 1.942.370 kg, heraf gratis tildelt 94.893 opdrĂŚt. nsen, EjendomsmĂŚgler MDE Allan Hansen , EjendomsmĂŚgler Allan Elsted Hansen MDE , EjendomsmĂŚgler Torrupvej 70 Sdr. Farup Vej 9 Elsted Sdr. FarupMDE Vej 9

ere pĂĽ Hansen hhv. 1150 og 1750 m3Elsted og kornsilo. er opfĂ¸rt i MDE 1887, , EjendomsmĂŚgler Allan Hansen MDE Stuehuset , EjendomsmĂŚgler Tiphedevej Allan 22 Elsted Tiphedevej 22

kg. Ejendommen sĂŚlges i fuld drift med besĂŚtning bestĂĽende af er opfĂ¸rt i 1852 og har et boligareal pĂĽ 237 m2 som vĂŚsentlig omog tilbygget i 1998 og lĂ¸bende vedligeholdt. Boligen ĂŚlkekvote pĂĽ 629.322 bokse ogStuehuset 5 7660 polte-/ornestier. Staldene plads til2134ca. 250 Tlf.: 7660 2134 Âˇ aeh@landbogruppen.dk Tlf.: 2134 Âˇ aeh@landbogruppen.dk Tlf.: 7660 2134 Âˇ aeh@landbogruppen.dk Tlf.: 7660 Âˇ aeh@landbogruppen.dk 6760 Ribe 6760 Ribe 6823 Ansager rummer 6823 Ansager ca. 250 ĂĽrskĂ¸er (SDM og Jersey) og smĂĽkalve. Endvidere medfĂ¸lger lĂ¸bende er vedligeholdt. I tilknytning til stuehuset ligger de ĂŚldre har i grundplan et areal pĂĽ 223 m2 og der er 79 m2 pĂĽ 1. sal.

2134 Âˇ aeh@landbogruppen.dk 6800 Varde

Alslev med Sags etnr: 400-0395 Sags nr: 400-0374 beliggende Velaronderet ved Alslev med kvĂŚgejendom et ca. 1250 med kostald Sags nr: fra 400-0374 Velaronderet Sags nr: 400-0217 kvĂŚgejendom IgangvĂŚrende med kostald svineproduktionsejendom fragyllebeholdSags nr:med 400-0217 Igan pĂĽ 130 kĂ¸er medKvĂŚggĂĽrd ĂĽrssĂ¸er og slagtesvinepladser. Herudover to stor maskinpark og 95,85 betalingsrettigheder.

driftsbygninger som benyttes til opbevaring af halm og maskiner.

EJENDOMMEN KAN ALTERNATIVT ERHVERVES MED CA. 107 HA.

32.350.000 102,29 21.900.000 103,53 141,30 Hektar: Kontant: Hektar: Kontant: Hektar: PĂĽ Regnskabskontoret har indsender lĂ¸bende, men g 7,77 102,29 ha, 2001 heraf pĂĽ 2420 86,71m2 hamed ager296 og 7,77 sengebĂĽse. ha permanent Malkestalden er2001 en nu 2x12 pĂĽ 2420 m2 med141,48 296 sengebĂĽse. ha, hvorafMalkestalden de 125,84 ha26.800.000 kan er en dyrkes, 2x12 og ca. 13,44 141,48 ha erha, skov hvoraf de 12 Udbetaling: 1.618.000 EnergimĂŚrke: F Udbetaling: 1.095.000 EnergimĂŚrke: F Udbetaling: 1.340.000 vi et meget skĂŚvt arbejdsĂĽr, appellerer vi altsĂĽ til de sidste ere pĂĽ ogsildeben 1750 m3 Stuehuset er opfĂ¸rtog ikrat 1887, ed ejendommen. grĂŚs. StĂ¸rstedelen afsildeben jorden er med beliggende SAC maskiner ved ejendommen. medhhv. aftagere.1150 Tankrum med 7.000 med SACog maskiner og kornsilo. krat m.v. med Der aftagere. medfĂ¸lger Tankrum 125,84 med betalingsrettigheder. 7.000 Driftsbygm.v. Der medfĂ¸ og senere. Stuehuset Det er opfĂ¸rt 1820 kĂ¸letank, og renoveret teknikrum og senere. etat kontor. DetSelvstĂŚndigt beliggende ltr. kĂ¸letank, teknikrum ningerne og et bestĂĽr kontor. afSelvstĂŚndigt maskinhus, gl. beliggende fravĂŚnningsstald ningerne med malebestĂĽr hvor ca. 70%iltr. af arbejdet lig-i 1970 og om gĂ¸re det samme. Nogen 248 249 af ma Dyreenheder: Dyreenheder: pĂĽ m2 som vĂŚsentlig omog tilbygget 1998 og lĂ¸bende vedligeholdt. Boligen e BBR237 220samlede m2, heraf boligareal for maskinhus stuehuset udgĂ¸r 319 m2 ifĂ¸lge fra 1975 BBR og 220bag m2, denne heraf plansiloer maskinhus pĂĽfordi 1056 m2pĂĽ 319im2 blandeanlĂŚg, fra 1975 og bag tredenne gamleplansiloer klimastalde pĂĽ 1056 (ubenyttede), m2 forrum blandeanlĂŚg, / kontor tre gam ger i 1. halvĂĽr, hvilket pĂĽ udlĂ¸ser holder bilagene tilbage, nde driftsbygninger: 40 m2 1. sal. Til ejendommen fra 2001. hĂ¸rer er 2 gylletanke fĂ¸lgende pĂĽ hhv.at 1050 2466 m3. fra 2001. Der er 2 gylletanke samt mellemgang pĂĽ hhv. 1050 med og varmegenindvinding. 2466 m3. 2 drĂŚgtighedsstalde samt mellemgang med enpĂĽdel overarbejde ogDer dermed dedriftsbygninger: detogbliver billigere, huset ligger de har itror, grundplan et areal pĂĽ 223 m2jordtillignede ogsĂ¸erder er103,5 79 m2 pĂĽ 1. sal.til drĂŚgtige LandboGruppen JYSK ĂŚldre ApS ungdyr-/kalvestald Foderlade pĂĽ + omkostninger. 688 m2 Ejendommen med mix-feeder har anlĂŚg, et samlet ungdyr-/kalvestald jordtillignede + 103,5 ha., Ejendommen som bestĂĽr har et til samlet drĂŚgtige i bokspĂĽ(180 pladser), ha., som to aflastningsstier bestĂĽr og polte- sĂ¸er i boks ekstra Det vil men det ikke pĂĽ tilfĂŚldet. TvĂŚrti0 m2, kalvestald kĂŚlvingeafdeling med pĂĽaf 500 85,36 m2,ha. staklade agerjord, pĂĽ 100 2,1 m2, ha. permanent kalvestald med grĂŚs, og detaf resterende 85,36 ha. agerjord,afdeling 2,1 ha. permanent med 30 pladser. grĂŚs,Slagtesvinestald og det resterende indeholdende afdeling svinemed 30 pladse Tlf.: 7660 2333 vi gerne ĂŚndre med din hjĂŚlp. mod bliver det dyrere, hvis f halm og maskiner. EJENDOMMEN KAN ALTERNATIVT ERHVERVES MED CA. 107gl.HA. tilhĂ¸rende 5 bokse 20 x 60 pĂĽ 250 m2, hestestald er bygningsparcel, pĂĽ 165 m2 lĂŚhegn, med tilhĂ¸rende skov og20 vejareal x 60 m.v. Ca.er 70bygningsparcel, ha. kan lĂŚhegn, stald med skov 34 og stier, vejareal inkl. m.v. to sygestier Ca. 70 ha. samt kan ny svinestald stald med med 36 34 stier, ink Derfor forbereder vi allerede arbejdet udlĂ¸ser overarbejde. brug i 2003, meter med ridebane, 257 kostald vandes pĂĽ 2.683 og derm2, medfĂ¸lger taget i brug 90,90 i 2003, alm. med betalingsrettigheder 257 med og der medfĂ¸lger stier90,90 og udleveringsrum alm. 90 pladser. med Farestald stier med og3x28 udleveringsrum â&#x20AC;&#x201C; et kompetent team til vandes gennemfĂ¸relse af betalingsrettigheder salgmed ogca.ejerskifte! nu denstĂŚrkt kommendeog sĂŚson For i Ă¸vrigt at fremme arkarrusselsengebĂĽse med 32 og tilbygning kvĂŚgfra/mĂŚlketillĂŚg. 2005 med malkekarrussel Produktionen med er godkendt 32 til 248,3 kvĂŚgDE. /mĂŚlketillĂŚg. i farestier, Produktionen fire klimastalde er godkendt ĂĄ 260 til 248,3 griseDE. samt i lĂ¸beafdeling farestier, med 34fire klimasta Kontant: Hektar: medfoderlade en rĂŚkke tiltag, som gĂ¸r, frabejdsgangen, tager vi hht. ogsĂĽ /kantinepladser, pĂĽ 200 m2. pĂĽhht. 770 m2, miljĂ¸godkendelse forrum/kontor/kantine september pĂĽ 200 2010. m2.MĂŚlkekvote pĂĽmiljĂ¸godkendelse 629.322 bokse fra og september 5 polte-/ornestier. 2010. MĂŚlkekvote StaldenepĂĽ rummer 629.322plads tilbokse ca. 250 og 5 polte-/ornes at du kan fĂĽ dit regnskab hul pĂĽ opgĂ¸relsen af regnskar og 2 gylletanke. Endvidere Der forefindeskg der med 2 plansiloer, 6,02 pct. fedt, 3 siloer samt og 2jerseybesĂŚtning gylletanke. Der pĂĽ 130 kĂ¸er kg med med6,02 pct. fedt, ĂĽrssĂ¸er samt og jerseybesĂŚtning ca. 1250 slagtesvinepladser. pĂĽ 130 kĂ¸er med Herudover to gyllebeholdĂĽrssĂ¸er og ca. 1250 slag tidligere. Vi kan udbet fĂ¸r jul.94.893 Det gĂŚlderopdrĂŚt. blandt f gratis tildelt medfĂ¸lger 94.893 mĂŚlkekvote opdrĂŚt. pĂĽsamtidig 1.942.370 kg, heraf gratis tildelt ere pĂĽ hhv. 1150 og 1750 m3 og kornsilo. Stuehuset er ere opfĂ¸rt pĂĽ hhv. i 1887, 1150 og 175 rke: Udbetaling: jĂŚvne arbejdet bedre til fordel andet opgĂ¸relse af aktiehandĂŚtning bestĂĽende kg. Ejendommen af sĂŚlges Stuehuset i fuld drift er opfĂ¸rt medibesĂŚtning 1852 og harbestĂĽende et boligareal af pĂĽ 237 m2 Stuehuset som er opfĂ¸rt ivĂŚsentlig 1852 og har omet boligareal og tilbygget pĂĽi237 1998 m2 ogsom lĂ¸bende vedligeholdt. vĂŚsentlig Boligen omog tilby forĂĽrskĂ¸er bĂĽde dig fremmedfĂ¸lger tiltilfx 1. december, Endvidere ca.medfĂ¸lger 250 (SDMog lĂ¸bende og vore Jersey) ermedarog vedligeholdt. smĂĽkalve. Endvidere Iler tilknytning stuehuset ligger lĂ¸bende de ĂŚldre er vedligeholdt. har iI grundplan tilknytningettil areal stuehuset pĂĽ 223 m2 ligger og der de ĂŚldre er 79 m2 pĂĽ 1. har sal. i grundplan et area der: er. stor bejdere. maskinpark og 95,85 driftsbygninger betalingsrettigheder. som benyttes til opbevaring af halm og maskiner. somEJENDOMMEN benyttes tilDyreenheder: opbevaring KAN ALTERNATIVT af halm og ERHVERVES maskiner. MEDEJENDOMMEN CA. 107 HA. KAN A ligeledes opgĂ¸relse af driftsbygninger ejenDu kan bidrage Allan ved at ind- domshandler og evt. andre Allan Elsted Hansen Birgit B. Pedersen Jannie Fibiger Jensen 102,29 32.350.000 21.900.000 102,29 103,53 21.900.000 26.800.000 Hektar: 103,53 141,30 26.80 Kontant: Kontant:DichowHektar: Hektar: Kontant: Kontant: Hektar: Kontant: Statsaut. ejendomsmĂŚgler Statsaut. ejendomsmĂŚgler SekretĂŚr SekretĂŚr sende dine bilag mĂĽnedsvis investeringer, planlĂŚgning af Cand. agro. Valuar ĂŚrke: Udbetaling: 1.618.000 Udbetaling: F af regnskaUdbetaling: F 1.095.000 Udbetaling: EnergimĂŚrke: 1.340.000 F Udbetaling: 1.34 resten F af ĂĽret, sĂĽledes at EnergimĂŚrke: vi 1.095.000 revisionEnergimĂŚrke: og review

ha Kontant: permanent jordareal pĂĽ

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ă&#x2DC; jysk@landbogruppen.dk

103,53

26.800.000

1.340.000

141,30

248

aeh@landbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk kan komme foran med 7660 2134 7660 2332 bog-

fĂ¸ringen og undgĂĽr at sidde med flere mĂĽneders bogfĂ¸ring i januar-februar â&#x20AC;&#x201C; pĂĽ overarLandboGruppen JYSK ApS John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ă&#x2DC; bejde. John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ă&#x2DC; jysk@landbogruppen.dk Vi ved godt, atBillund en del allerede Majsmarken 1, 7190 Tlf.: 7660 2333

249

bpe@landbogruppen.dk

jfj@landbogruppen.dk

berne. 7660 2141 7660 2143 248 Dyreenheder: Lav en konkret aftale med din revisorassistent, sĂĽ vi kan fĂĽ optimeret arbejdet. Det giver billigere og tidligere regnskaber.

Dyreenheder:

248 Dyreenheder:

249