Grobund 2 2015 by SAGRO

02| 2015 MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Kød skal være “Her fra egnen” Plante-demoer på stribe

12-14

Krølle på halen

grobund 2

INDHOLD

Foto: Jens Tønnesen

GROBUND Grobund nr. 02 · 2015 Udgiver: Jysk Landbrugsrådgivning Majsmarken 1 7190 Billund Tlf. 76 60 21 00 John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø Tlf. 76 60 21 00 info@jlbr.dk www.jlbr.dk

Krølle på halen sælger

Kvickly i Varde har valgt lokal leverandør

Mad “Her fra egnen”

Stor lokal interesse for at afsætte kød til COOP og andre

Demoer på stribe

12-14

Tre sider med introduktion til markbesøg og temadage

Køer i den 7. himmel

Sådan kommer dine køer til at ligge blødt

Økokød er mangelvare

De danske økologer kan ikke følge med

jlbr.dk

Redaktion: Annoncer: Forsidefoto:

Lilli Snekmose (ansvarshavende) Marianne B. Rasmussen Lilli Snekmose

Næste Grobund: Oplag: Layout: Tryk:

19. juni 2015 13.000 stk. Lisa Jensen Arco Grafisk A/S

Tlf. 76 60 21 15 Tlf. 76 60 23 04

lsn@jlbr.dk mbr@jlbr.dk

Nu kan de grønne organisationer godt finde noget andet at bekymre sig om end landbrugets brug af pesticider. En rapport fra Miljøstyrelsen slog for nylig fast, at der ikke er tegn på, at den nuværende brug af sprøjtemidler er en trussel mod grundvandet. Dermed har vi nået en milepæl – og som landmand er det godt at vide, at man ved at bruge rette middel i rette dosering aldrig risikerer at lave ulykker. Sådan var det desværre ikke for 10 år siden. Dengang hændte det uheldigvis, at et middel blev godkendt på for spinkelt et grundlag, men det opdagede man først nogle år senere, når Miljøstyrelsens grundvandsovervågning afslørede, at der var sprøjterester over grænseværdien i grundvandet. Det er den slags ubehagelige overraskelser, vi nu er fri for, efter at godkendelsesprocedurerne er blevet bedre – takket være udvikling og forskning. Varslingssystemet har tidligere

FORMANDEN

grobund 3

En bekymring mindre udløst forbud mod ellers godkendte midler, hvis man opdagede udvaskning trods regelret brug af midlet. Det skete for nogle år siden med et middel, der var meget benyttet i kartoffeldyrkningen.

dobbelt så meget som for 15 år siden, og det kæder foreningen i en pressemeddelelse sammen med, at der i dag findes sprøjterester i hver fjerde drikkevandsboring. Svaret på den første beskyldning er, at ja, vi sprøjter oftere, men vi bruger lavere doser med lavere giftighed. Derfor viser rapporten også, at der kommer færre pesticider i de øverste jordlag, og at der ikke findes noget farligt i det øvre grundvand. Når der stadig findes sprøjterester i drikkevandsboringer, så skyldes det fortidens synder – og her bærer landbruget ikke det største ansvar. Nedbrydningsproduktet BAM, som er det største problem, stammer fra et ukrudtsprodukt,

“Som landmand er det godt at vide, at man ved at bruge rette middel i rette dosering aldrig risikerer at lave ulykker.” Selvom man som kartoffelavler var meget glad for det effektive middel, så siger det sig selv, at brugen måtte stoppe. Vi landmænd ønsker lige så meget som alle andre at beskytte vores grundvand. Derfor er det ufortjent, at vandværkernes forening i deres kommentar til rapporten, bliver ved med at være efter landbruget. DANVA bebrejder landbruget, at der sprøjtes

der aldrig har været brugt i landbruget, men som derimod fortrinsvis blev brugt i byerne. Det er heldigvis for længst blevet forbudt, og når drikkevandsboringer lukker på grund af BAM, så etablerer man vandindvinding ude under landbrugsjord – der er vandet nemlig i orden! DANVA er unfair i sin kritik, og det viser bare, hvor svært det er at slippe gamle fjendebilleder. Men der ER ikke grundlag for at kræve yderligere stramninger af landbrugets brug af sprøjtemidler. Lad os dog i stedet glæde os over, at de seneste 25 års indsats for grundvandet har båret frugt. På samme måde viser overvågningen, at der også er godt nyt i forhold til nitrat. Indholdet falder, og der er et signifikant større fald i det yngste grundvand, som

er under 15 år gammelt. Det bliver de kommende generationers drikkevand. Faldet er ikke så stort i det ældre grundvand, men deraf kan man konkludere, at arbejdet med at begrænse kvælstofoverskuddet nu virkelig virker. Grundvandet har det godt – og også de kommende generationer får rent vand at drikke!

Af Claus Christensen Formand for Sydvestjysk Landboforening

grobund 4

POLITISK ARBEJDE

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk

I felten for medlemmerne Bjarne Larsen

Claus Christensen

Per Vinther

Formand for Jysk Landbrug Tlf.: 20 33 58 34 fugdal@fugdal.dk

Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf.: 40 27 47 92 ccvangsbo@bbsyd.dk

Landboretskonsulent Tlf.: 76 60 21 19 pvi@jlbr.dk

Medhold i klagesag i Vejen En mælkeproducent i Vejen har fået medhold i Natur- og Miljøklagenævnet i en sag, hvor han blev pålagt en række vilkår i forbindelse med en ændring af bedriften, der udvidede produktionen fra 375 til 521 DE. Jysk Landbrugsrådgivnings miljøafdeling klagede på landmandens vegne, og i alle de tre punkter, der var uenighed om, giver Natur- og Miljøklagenævnet kommunen besked om at ændre sin afgørelse. De tre vilkår, som kommunen ikke havde ret til at stille var: Et krav om, at gyllebeholderen efter endt udkørsel af gylle skulle tilføres et betydeligt lag halm, indtil flydelaget var dannet. Nævnet siger i sin afgørelse, at de generelle regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen om fast eller tæt overdækning er tilstrækkelige, og derfor bortfalder kommunens krav om et ekstra lag halm. Vejen Kommune havde indføjet et omkostningstungt krav (55.000 kr.) om udskiftning til en frekvensstyret vakuumpumpe. Nævnet ændrer

kravet til, at udskiftningen til energireducerende teknologi skal ske på det tidspunkt, hvor det er nødvendigt at udskifte malkeanlæggets eksisterende pumpe. Et tredje krav handlede om, at ansøgeren blev pålagt fremover at få kommunens vurdering og accept, hvis han fortsat ville bringe handelsgødning ud på et naturbeskyttet areal. Det protesterede ansøgers miljørådgiver også over, og det fik Vejen Kommune til af egen drift at omformulere vilkåret til, at drift på beskyttede naturområder, herunder udbringning af kunstgødning, kan ske på samme niveau, som det var praksis før Naturbeskyttelseslovens ikrafttræden i 1992.

Positiv stemning omkring Holme Å Lodsejerne omkring Holme Å, der bliver berørt af planerne om at lede vandet fra Ansager Kanal uden om Karlsgårde Sø og ind i Holme Å, har på et møde for nylig vist sig meget positive i forhold til at medvirke til at give den lokale natur et løft. Den eneste knast vedrører kvælstofproblematikken.

Nu nedbrydes en stor mængde kvælstof i Karlsgårde Sø i kraft af søens store vandoverflade. Hvis vandet skal ledes uden om søen, betinger landbruget sig, at en evt. øget kvælstofmængde i slutrecipienten ikke må udløse krav om yderligere reduktion af landbrugets kvælstofudvaskning.

Lodsejerne modsætter sig hævet vandstand

Et naturprojekt for Ribemarsken med genåbning af en åslynge i Ribe Vesterå er en trussel mod landbrugsdriften. Så lodsejerne siger nej – men ja tak til naturforbedringer og anlæg af en sti.

En gruppe, der er nedsat af lodsejere og repræsentanter for dige- og vandløbslaug, har afleveret en indsigelse til to venstrebyrådsmedlemmer, Alex Sørensen og Anders

Følg her på siderne de centrale aktiviteter i landboforeningernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevilkår.

Rohr Jørgensen, der begge sidder i teknik- og byggeudvalget i Esbjerg Kommune. Indsigelsen argumenterer for, hvorfor en planlagt vandstandsstigning i Ribe Vesterå på op til 50 cm er uacceptabel for lodsejerne. Meget store arealer af landbrugsjord langs åen er et råstof, der bør værnes om, og derfor kæmper lodsejerne for de udspredningsarealer, som den store lokale husdyrproduktion er afhængig af. Derimod er lodsejerne positive over for anlæg af en sti langs åen fra Ribe til Kammerslusen, og man bakker også op om planerne for en række naturforbedringer, der indebærer rydning af buskadser og trævækster samt pleje af arealer med vedvarende græs. Det er dog svært at tro, at projektet har en chance, da det formodentlig er en betingelse for at opnå EU Life-midler, at der sker en vandstandshævning. Da projektet skal bygge på frivillighed, afhænger projektet altså af, om det lykkes for Esbjerg Kommune at gøre det attraktivt for lodsejerne at gå ind i projektet.

rne de iteter i nes arpåvirke ndigheationservets evilkår.

grobund 5

Dialogmøde i Billund Det rullende gennemsnit i Billund har måttet opgives i de tilfælde, hvor tilladelser til markvanding fornys i 2015, da der var udsigt til, at tilladelserne blot blev underkendt af Natur- og Miljøklagenævnet. Efter dialog med landboforeningen er løsningen blevet en forhøjelse af den tilladte mængde på op til 150 mm ved dokumenteret behov. Dette vil gælde resten af 2015. For 2016 og fremad arbejdes der på at skabe et nyt administrationsgrundlag i en gruppe, hvor landboretsrådgiver Per Vinther og Søren Kolind, SEGES, deltager sammen med teknikfolk fra kommunerne. Øvrige måder på dialogmødet omhandlede Jysk Landbrugs oplæg til, hvordan kommunen undgår overimplementering af forskellige regler i forbindelse med behandling af miljøgodkendelser. Målet er en øget fle sibilitet, som gradvist er ved at slå igennem i nabokommunerne mod øst. Den igangværende gennemgang af §3-arealer var også på dagsordenen. Den generelle opfordring fra Jysk Landbrugs formand, Bjarne Larsen, er, at forkerte eller tvivlsomme §3-udpegninger bør efterprøves. Lodsejere kan få hjælp hertil ved Jysk Landbrugsrådgivning.

vandrådet har formuleret er, at tiltagene ikke skal inddrage arealer med agerjord.

Varde-bedrift som principsag Sydvestjysk Landboforening har i samarbejde med Landbrug & Fødevarer rejst en principsag i forhold til Vandplan 1 på vegne af en ejendom i Varde kommune. Målet er at få rettens ord for, at udpegningen af et konkret vandløb som “naturligt” er ulovlig, idet vandløbet ikke findes på gamle matrikelkort og derfor skal klassificeres som kunstigt.

Planstrategi i Esbjerg Det er lykkedes Sydvestjysk Landboforening i tide at få en god dialog med Esbjerg Kommune om kommunens planstrategi forud for revisionen af den nuværende kommuneplan. På et møde blev det gentagne gange præciseret, hvor vigtigt det er for landbrugserhvervet, at de forskellige landskabsudpegninger ikke sår tvivl om, at der er mulighed for udvikling og vækst for eksisterende produktionsanlæg i det åbne land.

Beskyt de rigtige arter

Oplæg fra Vandråd er accepteret Naturstyrelsen har taget positivt imod de kriterier, som Vandrådet for Vadehavet har indstillet. Med Naturstyrelsens accept er det nu op til kommunerne at pege på de konkrete vandløb, der skal udføres projekter omkring. Når projekterne derefter er godkendt af Naturstyrelsen, vil styrelsen udbetale penge til arbejdet. Det bærende kriterie,

I et fælles høringssvar vedrørende Naturplanerne har Sydvestjysk Landboforening, Jysk Landbrug og de øvrige landbrugsorganisationer i Sydjylland meldt sig klar til at beskytte fuglearter i de store landområder langs Vadehavet – hvis der er reelt behov for det. Derimod mener man, at en

fugleart som engsnarre, skal tages ud af udpegningsarealet, fordi den ikke er set i området de seneste 11 år. En fugl som bramgås bør der heller ikke laves udviklingsplaner for. Her er problemet snarere det omvendte – at der bør laves en forvaltningsplan for at regulere den eksplosive vækst i bestanden. Hele høringssvaret kan ses på jlbr.dk.

Ny landmandsuddannelse – nye krav Folkeskolen har gennemgået en gennemgribende reform, som gerne skulle resultere i, at eleverne lærer mere. Nu skal erhvervsuddannelserne følge trop, og som det første skærpes optagelseskravene. For at højne kvaliteten og anseelsen af erhvervsuddannelserne, skal eleven fremover opfylde følgende optagelseskrav: • Opnået mindst 02 i dansk og matematik i 9. klasse eller 10. klasses afgangsprøve. • Være uddannelsesparat, altså motiveret til at starte i landbrugsuddannelsen. Der er dog mulighed for optagelse ud fra en helhedsvurdering og ud fra en samtale og en prøve udarbejdet af ministeriet. Hvis den unge har forladt folkeskolen inden for det sidste år, skal vedkommende gå 5 måneder på grundforløb 1. Herefter vælges så fagretning. For landbrugsskolerne er det landbrug. Er eleven ikke i tvivl om fagretning, kan grundforløb 1 erstattes af 5 måneders praktik med en uddannelsesaftale hos en landmand eller maskinstation. Hvis det er mere end et år siden, at eleven er gået ud af skolen, kan han eller hun springe 1. grundforløb over, idet man vurderer, at eleven i den mellemliggende periode har erhvervet erhvervserfaring.

TEKST Ole Wind studievejleder på Kjærgård Landbrugsskole

HOVEDFORLØB Terminerne for 1. og 2. hovedforløb forbliver uændrede, så 1. hovedforløb er fra 1. februar til 31. maj, og 2. hovedforløb fra 1. september til 31. januar. Det er nødvendigt for erhvervet, at der uddannes danske elever. Det er jo de danske elever, som på sigt skal overtage ejendommene. Læs mere om landbrugsuddannelsen på www.um.dk.

grobund 6

STARTPAKKE

Man er da medlem af en landboforening… Vælg mellem de to landboforeninger, der ejer og driver Jysk Landbrugsrådgivning. Begge foreninger tilbyder gratis medlemskab det første år for 1. GANGSETABLEREDE LANDMÆND.

JYSK LANDBRUG

Medlemsfordele

Landboforeningen i det midtjyske med ca. 1200 medlemmer – fortrinsvis i Billund, Vejen, Vejle og Ikast-Brande kommuner.

LandbrugsAvisen Som medlem modtager du hver uge LandbrugsAvisen med fagligt og politisk nyt fra erhvervet.

SYDVESTJYSK LANDBOFORENING Det samlende midtpunkt for ca. 1100 medlemmer, heraf flest fra Esbjerg, Varde og Ringkøbing-Skjern kommuner.

Hvem arbejder for dig? Din landboforening arbejder for at skaffe det lokale landbrug de bedst tænkelige vilkår for indtjening og udvikling. Formænd og bestyrelsesmedlemmer gør en kæmpe indsats for at påvirke beslutningsprocesserne både lokalt, regionalt og på landsplan. De sørger for, at der bliver lyttet til landbrugets synspunkter. De er på banen med landbrugspolitiske holdninger og kommer med løsningsforslag over for politikere og embedsmænd. Sydvestjysk Landboforening og Jysk Landbrug har et tæt samarbejde med Landbrug & Fødevarer. Følg landboforeningerne og Jysk Landbrugsrådgivning i magasinet GROBUND, på jlbr.dk og på facebook. Jysk Landbrug, Sydvestjysk Landboforening og Grindstedegnens Familielandbrug ejer og driver Jysk Landbrugsrådgivning i Billund og Esbjerg.

Tryghed i hverdagen Gruppeliv Fordelagtig forsikringsordning til dig og din ægtefælle/ samlever. Forsikringen dækker dødsfald, ulykke og kritisk sygdom. Meget konkurrencedygtig pris. Gruppepension Spar op, så du sikrer dig selv, din ægtefælle og medarbejdere i tilfælde af tab af erhvervsevne. Gruppepensionen tilkøbes. Sundhedsforsikring Sikrer dig og dine medarbejdere en hurtig behandling på eksempelvis privathospital. Tilkøb.

LandbrugsInfo SEGES’ artikeldatabase med den nyeste landbrugsfaglige viden, skrevet af uvildige konsulenter med specialviden. SEGES hed tidligere Videncenter for Landbrug. Som medlem er adgangen til Landbrugsinfo gratis, og du sparer 2.000 kr.

Indkøbsklub Landbrug & Fødevarer driver Indkøbsklubben – med rabatter, der batter.

BONUS Jysk Landbrugs bonusgave: I løbet af det første år som nyt medlem får du indbydelse til en tur til København med besøg på Axelborg. Med på turen er et eller flere bestyrelsesmedlemmer og andre nye, unge medlemmer af landboforeningen.

Sydvestjysk Landboforenings bonusgave: Som nyt medlem får du tilknyttet en kontaktperson fra Sydvestjysk Landboforenings bestyrelse. Inden for det første år af dit medlemskab tilbyder din kontaktperson at besøge dig på ejendommen.

STORY TELLING

grobund 7

Krølle på halen

åbner for ny afsætning

Med god story telling om glade grise med krølle på halen, er Brian og Lone Uglebjerg fra Alslev blevet fast leverandør af lokalt grisekød til Kvickly i Varde.

grobund 8

STORY TELLING

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk

For et år siden besluttede Brian og Lone Uglebjerg at stoppe med halekupering fra den ene dag til den anden. Det var kulminationen på en lang udvikling, der gradvist har ført dem væk fra den helt traditionelle svineproduktion og over i en drift, hvor dyrene har mere plads, hvor der bruges mængder af halm som strøelse, og hvor rodemateriale tildeles med rund hånd. - Det var al den snak om dyrevelfærdsstalde, der satte det i gang. Og så det, at man som svineproducent hele tiden bliver pålagt så meget. Det provokerede os. Vi troede på, at vi ved at justere på nogle få ting, kunne få så rolige dyr, at de ikke ville være hårde ved hinanden, fortæller Lone. - Vi ville vise, at det hele er et spørgsmål om management – og en smule magi. Og så lod vi være med at klippe

halerne, supplerer Brian.

MERE PLAAADS! Som det første skaffede de mere plads til dyrene ved at leje en stald, hvor 70 slagtesvin hver 14. dag flyttes over. Så gav de ekstra plads til smågrisene. Søerne fik lidt større bøjler og bedre plads. I løbestalden er der net med halm, som tildeles hver dag. Søerne går i halm fire uger efter løbning og indtil de kommer i farestalden, og her får de også halm. Holdene i babystaldene og i to-klimastaldene er mindre end før – med hold på henholdsvis 40 og 30. Op mod slagtning tages de 7-8 største ud og flyttes, så der bliver bedre plads at røre sig på. På Grøndal er der to slags slagtesvinestalde. I den ene gik der tidligere 18 i hvert hold, nu er det kun 16.

“Det er da skidesjovt, når man kan se, at en lille video på facebook med grisene i halmen er blevet set af 10.000” To tredjedele af gulvet er fast gulv, og der gives en del halm. Den anden er en ny Gråkjærstald, hvor Brian og Lone i øjeblikket eksperimenterer med halmhække. Så nu er der kommet krølle på halerne på Grøndal Svinefarm!

GLAD FOR AT FORTÆLLE Engang i sensommeren så Brian, at Kvickly i Varde efterlyste lokale kød-leverandører. Kvickly modtog et par grise fra Grøndal på prøve i december, og siden har Grøndal Grisefarm leveret 15-20 grise om ugen. Men det skal gerne blive til endnu mere! Brian satser på at komme op på 40-50 grise om ugen, og han ser sig om efter aftagere

blandt fødevarebutikkerne i Esbjerg. - Jeg vil levere så meget som muligt. Det er helt specielt at kunne komme ud i butikken og præsentere sit eget kød for kunderne, og det vil vi gerne bruge tid på, siger Brian.

ANERKENDELSE! - Som landmand har man brug for lidt anerkendelse, og det får vi nu, forklarer Lone. Hun har været på kursus i story telling, og ved at dele små historier fra gårdens liv på facebook, er de på en helt ny måde kommet i kontakt med forbrugerne og en stor omverden. - Det er da skidesjovt, når man kan se, at en lille video på facebook med grisene i halmen er blevet set af 10.000, siger Brian,

grobund 9

FORNEMMELSE FOR FEJLSTRØM

DAL GRI ØN

v lsle

alt

ce www.facebook.com/GrondalSvinefarm inef re t f ra G rø n d a l Sv

Find os på Facebook

Lo k

alt

lsle

N SE

Lo k

der indrømmer, at det har overrasket ham. Er jeres kød anderledes end andet konventionelt svinekød? - Ja, det er en lille smule bedre og anderledes. Grisene er født og opvokset her på gården, og de er under rolige forhold og i en godt strøet vogn kørt til Tistrup Slagteri, hvor de ikke er blevet blandet med en hel masse fremmede dyr. Der har været så lidt stress som muligt i forbindelse med slagtningen. Får I en merpris for jeres kød? - Vi får en fast pris her i starten, men vi skal op på at levere ﬂere dyr for at reducere vores omkostninger, hvis vi

Kan alle ændre deres produktion og undlade halekupering? Næppe. Der er nemlig et særligt forhold på Grøndal Svinefarm. Lone er følsom for strøm, og den evne bruger hun næsten dagligt til at fjerne fejlstrøm. - Vi har lært at se symptomerne. Hvis dyrene i farestalden hele tiden rejser sig, lægger sig og rejser sig igen. Eller hvis slagtesvinene er voldsomt aktive, bider eller næsten angriber folk. Hvis dyrene ikke sover, eller hvis L GRdet DAer de ikke spiser op. Så I ØN tegn på uønsket strøm, og så kalder vi på Lone, fortæller Brian. Med kobbertråden ﬁnder hun fejlstrømmen og får den dirigeret væk. Lone blev klar over, at hun havde evnen til at mærke

strøm, da farmen for nogle år siden havde voldsomme problemer med udskudt endetarm. Svinerådgiver og strømﬁnder Kaj Østergaard blev tilkaldt gentagne gange, og han løste problemet. I den forbindelse gik det op for Lone, at hun også har den særlige følsomhed for strøm. Brian er overbevist om, at det er årsagen til, at deres dyr er så rolige. Især ved smågrisene er det helt afgørende, at der ikke opstår den mindste smule ubehag, for så vil de straks begynde at nappe hinanden i halerne, og det vil få halestumperne til at falde af efter et par dage. Og så er det slut med at slå krølle på halen!

Grøndal Grisefarm ligger i Alslev ved Varde og har 350 søer og producerer 11.000 grise pr. år. Brian og Lone, der begge er landmandsuddannede, driver gården og de 180 ha med hjælp af en fodermester og to elever.

skal tjene mere på det. Efterspørgslen styrer prisen, men selvfølgelig tror jeg på, at vi får bedre økonomi ved at sælge lokalt end ved at levere til andre slagterier, svarer Brian.

ce www.facebook.com/GrondalSvinefarm inef re t f ra G rø n d a l Sv

Flæskestegen er fra Alslev 60% af svinekødet, der bliver solgt i Kvickly i Varde, stammer fra Grøndal i Alslev og er slagtet i Tistrup - Det er en hamrende god idé. Som lokal brugs styrker vi vores egn ved at have ﬂere lokalt producerede varer på hylderne. Som selvstændig brugsforening har Kvickly i Varde muligheden for at gå sine egne veje. Det passer slagtermester Tue Nielsen rigtig godt. Så allerede før jul valgte han at forsøge sig med en lokal leverandør af svinekød. I dag er 60% af svinekødet i butikkens kølediske fra Brian og Lone Uglebjerg i Alslev, og Tue Nielsen spår, at det på få år vil ende med, at leverancerne fra Grøndal vil dække 90% af Kvicklys behov. - Vi kan sælge det lokalt producerede kød til samme pris, som svinekød fra Danish Crown. Brian får godt nok lidt mere, end han ville få ved at levere til Danish Crown, men for Kvickly er det billigere end at købe kødet gennem slagteriet, og vi vil da hellere hjælpe en lokal svineproducent end Danish Crown,

forklarer slagtermesteren. Yderområderne har det jo svært, og kan Kvickly hjælpe lokale producenter og et lokalt slagtehus, så er det ﬁnt, mener han.

Er der forskel på kvaliteten af kødet? vz Ja, der er forskel. Grøndalgrisen ér en bedre kvalitet. Jeg ﬁk fx en melding fra en kunde, som de sidste 15 år har fået leveret 5 kg svinekam fra os til en påskefrokost. Hun sagde, at kødet i år var det bedste nogensinde. Er I på udkig efter lokale leverandører af oksekød og lammekød? - Det vil være en stor udfordring at få anvendt alle udskæringer af okse og lam. Vi kan sælge hvad det skal være, så længe det er ﬁlet’er og de gode stykker – men resten skal jo også bruges. Jeg vil ikke afvise, at vi går i gang med det, men nu vil vi først evaluere på svinekødet, lyder Tue Nielsens svar.

grobund 10

LOKAL AFSÆTNING

I Dagli’ Brugsen i Glejbjerg fylder de lokalt producerede varer tre hyldemeter – og dertil kommer plads i køle- og fryseafdeling.

Vi vil have mad “Her fra egnen” Den store konventionelle svineproducent, den økologiske mælkeproducent, studeproducenten, den store lammeproducent og den ældre landmand med lidt kødkvæg i baghaven. De var der alle sammen! Ønsket om at levere kød til den lokale brugs lever hos alle kategorier af landmænd. Det viste fremmødet ved et arrangement om emnet hos Jysk Landbrugsrådgivning i det tidlige forår. TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk Jesper Hald Kjeldsen fra COOP repræsenterer de 359 butikker, der hører til Dagli’ Brugsen. Butikkerne omsætter for 6,8 mia. kr. om året. To tredjedele af butikkerne er selvstændige med en stærk lokal forankring, og netop i Sydvestjylland har COOP nu søsat et projekt, hvor COOP vil forsøge at knytte lokale kødproducenter til Dagli’ Brugserne. Det fortalte han de cirka 60 fremmødte, der denne fyraften var taget til møde hos Jysk Landbrugsrådgivning for at høre om projektet. Brugsen i Glejbjerg blev fremhævet som det gode eksempel. Her er den lokale opbakning til butikken så stor, at der i vinter er

investeret 12 mio. kr. i en helt ny butik. Indskud af kapital fra borgerne i byen var med til at gøre det muligt.

HER FRA EGNEN I Glejbjerg lagde man ud med at præsentere produkter “Her fra egnen” på tre hyldemeter plus afsnit i køle- og fryseafdelingen. Når projektet nu skal videreudvikles i hele Sydvestjylland, sker det i samarbejde med Jysk Landbrugsrådgivning.

FØRST OKSEKØD – SÅ LAM OG SVIN Jesper H. Kjeldsen præsenterede i første omgang rammerne for leverancer af oksekød. Der er lavet aftale med Danish Crowns kreaturslagteri i Holsted om slagtning, mens slagter Viggo Theilgaard i Esbjerg står for opskæring, forarbejdning, pakning og distribution. - Vi ved, at COOP tidligere har

skræmt mange mindre produJesper Hald Kjeldsen: - Vi er center væk med vores kæmpeude i en test nu, men jeg ved, kontrakter, men det her foreat Superbrugsen og Kvickly går i meget enklere rammer. også er klar til at gå med. COOP Kunderne efterspørger lokale går ind i det her, fordi vi VIL fødevarer, og hvis smag og kvalitet understøttes af en god historie, så er kunderne også villige til at betale mere. Producenter af lammekød og svinekød er også velkomne, men her - Vi begynder med Dagli’ Brugsen, men jeg ved, at skal man i både Superbrugsen og Kvickly også er interesserede, sagde Jesper Hald Kjeldsen fra COOP. fællesskab med COOP udvikle et set up for, hvordan slagtning – og det forpligter! og forarbejdning skal organi- Vi er mange små producenter. seres, sagde han. Skal der være navn på, at kødet - Hvor meget kan Dagli’ Bruger fra den og den gård, eller bliver sen sælge af lokalt kød? Er det et fælles varemærke? Mange det ikke meget små mængder, af os kan jo ikke producere og spurgte Per Tinghøj. levere fortløbende, spurgte

grobund 11

LOKAL AFSÆTNING Verner Puggård. Jesper Hald Kjeldsen: - Erfaringen er, at varen helst skal være der hele tiden, men forbrugerne accepterer, hvis de skal vente på noget, der kommer om en uge. Men hver enkelt producent skal

være indstillet på at gøre en stor markedsføringsindsats for sit eget kød. Forbrugerne forventer en god historie om kødet og det landbrug, det kommer fra.

Det sagde deltagerne Hans Juul Jessen leverer sin store produktion af smågrise til aftagere, der færdigfeder grisene. Nu har aftagerne vist interesse for at levere til Dagli’ Brugsen, og det kan resultere i nye krav til Hans Juul Jessen: - Det vil være en udfordring, hvis der fx bliver krav om at undlade halekupering, men jeg vil da overveje at gå med. Jeg har sympati for tanken om at sælge lokalt produceret kød i de lokale butikker, for det vil betyde meget for vores image. I produktionen vil det fylde meget lidt - jeg tror en uge af vores årsproduktion kan dække det, vores aftagere kan sælge til COOP. Gert Holst Hansen producerer økologiske stude: - For mig at se var det mere oplagt – i hvert fald for det økologiske kød – at COOP satsede på afsætning i de større byer. Omvendt er jeg da fascineret af, at Dagli’ Brugsen

i Glejbjerg åbenbart har succes med at sælge økologi. Og ud fra fremmødet i dag, så tager kødproducenterne her jo imod initiativet med åbne arme, så jeg håber min skepsis bliver gjort til skamme. Lammeproducent Hans Jørgen Krogh:

- Jeg vil gerne lægge kræfter i at udvikle et koncept sammen med COOP. Men jeg skal have vished for, at de også er interesseret i lammekød. Jeg har lyst til at møde forbrugerne direkte, men selvfølgelig er min bagtanke, at jeg skal få en højere pris for mine varer.

Direkte afsætning af kød

NYT!

Netværksforløb med start i september 2015 For producenter, der ønsker at afsætte direkte eller lokalt, men IKKE gennem COOP. Efter sommerferien starter Jysk Landbrugsrådgivning et netværksforløb for producenter, som ønsker at arbejde professionelt med direkte afsætning af kød. På netværksmøderne er der både konkrete eksempler, teori og praktisk arbejde med emnerne: Kunder, salgskanaler og distribution, produkter og ydelser samt økonomi, herunder omkostningsstruktur, prissætning og betalingsstrømme. Forløbet strækker sig over 6 måneder og bestå af 4 hele dage + 4 halve dage. Der skal påregnes en del forberedelse mellem hvert modul. Pris 25.000 kr.

Afsætning til Dagli’ Brugsen Før du giver dig i kast med lokal afsætning, skal du overveje følgende: • Har du tid, energi og lyst? • Har dine produkter en kvalitet du kan lægge navn til – hver gang! • Hvad er din historie? • Har du luft i økonomien til at investere i en ny/anden afsætningskanal? Ved informationsmødet skrev 30 producenter, at de er interesserede i at arbejde videre med at blive leverandører af lokalt kød til COOP eller andre lokale fødevarebutikker. De tilbydes nu et opstartsmøde i maj, en heldags workshop i juni og et “match-møde” med de lokale uddelere inden sommerferien. På workshoppen skal hver enkelt deltager arbejde i dybden med “din kunde”, din historie, dit produkt og din produktpræsentation, samt prissætningen af din vare. I løbet af efteråret 2015 og foråret 2016, bliver der afholdt to netværksmøder, hvor der bliver mulighed for erfaringsudveksling og evaluering. Prisen for forløbet er 9.500 kr. Derudover kommer udgifter til SEGES’ profileringspakke, hvis man ikke har markedsføringsmateriale i forvejen. Pris ca. 4.500 kr.

Tilmelding til gruppen vedr. Dagli’ Brugsen eller netværksforløbet skal ske til Solvejg Horst Petersen, sop@jlbr.dk, tlf. 76 60 23 64 eller Jens Kock, jkh@jlbr.dk, tlf. 76 60 23 71. Det er ingen forudsætning, at man har deltaget i informationsmødet.

ANNI KÆMPER FOR LANDBRUGET – derfor stemmer vi personligt på Anni Matthiesen, Venstre! Anni bor her og kender til hverdagen i vores landsdel og vil bringe vore meninger og ideer videre til Christiansborg. Christian Lund Landmand

Anni Matthiesen Sydjyllands lokale stemme på Christiansborg www.annimatthiesen.dk

Bjarne Larsen Landmand

grobund 12

KOM OG SE SELV Skakbræt skal løse mysterium

om vårbyg Hvorfor er forskellene så store fra bedrift til bedrift – og år til år?

“Vårbyg er vores største kornafgrøde – men der er stadig meget, vi ikke ved om dyrkningen”

Torsdag den 18. juni kl. 10.00 Jysk Mark har valgt at sætte fokus på vårbyg i år og de kommende år. Vi mener, der er et stort potentiale for at optimere dyrkningen af vårbyg, som er vores største kornafgrøde. Der er store forskelle fra bedrift til bedrift og fra år til år på, hvor meget vårbyggen kan kaste af sig. Og det er ikke altid lige til at sætte fingeren på, hvad det er for en parameter, der har været udslagsgivende for resultatet. Vi ved meget om dyrkning af vårbyg, men vi må også sande, at der er meget, vi ikke ved. I vores nye vårbyg-tema har vi i år etableret et meget stort og ambitiøst demonstrationsareal, hvor vi vil se på, hvordan vårbyggen udvikler sig i en række forskellige kombinationer af såtidspunkter, gylletyper, udbringningsmetoder og handelsgødningstyper. Vi har lavet et stort skakbræt på knap 2 ha, hvor der på den ene led sås hhv. tidligt, middel og sent. Desuden afprøves otte forskellige startgødninger.

Sortsfremvisning

i Gørding

Torsdag den 25. juni kl 19

.00–21.30

Som vanligt bliver der fre mvist sorter i vinter- og vår sæd ved sortsfremvisningen, der for egår ved Vejrupvej 14, 669 0 Gørding. Der er mange nye sorter på vej, herunder de nye hybridt yper i vintersæd, som i høj grad er med til at øge udbyttepotentialet. Præcisionssåning med énk ornsmaskine Derudover vil der blive fre mvist relevante forsøg og demonstrationer. Der er således adgang til bl.a. forsøg med gylle til vår byg, gødskning af maltbyg, præcisionssån ing af vinterrug med énkorn s-såmaskine, gennemgang af vårbyg-de monstrationsarealet og et kik på, hvordan konkurrenterne i rugmatch en klarer sig. Der sluttes af på Gørdinglu nd, hvor Danish Agro er væ rt ved grillpølser og vand, ligesom deltagern e her vil få en markedsorie ntering. Mød op til en spændende aft en. Arrangør: Jysk Marks forsøg safdeling i samarbejde med Danish

Agro

På den anden led udlægges forskellige typer gylle – både nedfældet før såning og slangeudlagt på et senere tidspunkt. Der er også et træk med Fertigro og et træk, hvor der er tilsat N-lock til svinegylle. Håbet er, at vi på det store skakbræt kan finde frem til, hvilke parametre, der ser ud til at være udslagsgivende for et godt udbytte i vårbyg. De kommende år vil vi lave markforsøg, hvor disse parametre afprøves under mere kontrollerede forhold. I er alle inviteret ud i vårbygmarken torsdag den 18. juni kl. 10.00, hvor vi skal se på vårbyggens udvikling. Vi håber, at vi i samarbejde med jer kan blive klogere på mysterierne i vårbygdyrkningen – til glæde for os alle! Mødested: Nord for ejendommen på Fladhøjvej 2, 6818 Årre. Mødested: Lige syd for Vejrupvej 14, 6690 Gørding.˜ Arrangør: Jysk Mark

grobund 13

Nu bliver det snart alvor i

rugmatchen Tirsdag den 12. maj kl. 10.00 I Jysk Rugmatch er der stor spænding om, hvem af kombattanterne, der løber af med sejren. Deltagerne dyster om at opnå bedst økonomi i dyrkning af rug, og der er bestemt ikke noget, der er afgjort endnu. Der er valgt meget forskellige strategier inden for blandt andet N-tildeling og udsædsmængde. Ved grøftekantsmødet den 20. marts stemte de fremmødte på den deltager, de spåede som vinder. Det viste sig, at der var mest fidus til landmand Svend Højbjerg, der har valgt en low-input-strategi, hvor rugen ikke bliver tildelt anden gødning end de 30 tons svinegylle, som alle parceller har fået i marts. Derudover vil Svend hverken svampesprøjte eller vækstregulere sin parcel. Rugen må lære at nøjes, som han udtrykker det. Den 12. maj kl. 10.00 håber vi at se mange af jer i marken til den store rugdag. Der kan vi for alvor begynde at se resultatet af de forskellige strategier. Her bliver der rig mulighed for at vurdere, hvordan rugen arter sig, og til at diskutere dyrkningsstrategi med deltagerne. Mødested: Lige syd for Vejrupvej 14, 6690 Gørding.˜ Arrangør: Jysk Mark

Vigtige datoer 11. MAJ

18. MAJ

Frist for visse ændringer af oplysninger i Fællesskemaet. Det kan dog altid lade sig gøre at justere nedad, forudsat der ikke er anmeldt kontrol.˜

Ansøgninger om grundbetaling og indsendelse af markkort m.m., der modtages i NaturErhvervstyrelsen efter denne dato, bliver afvist.˜

Frist for at overdrage betalingsrettigheder som en ændring til et indsendt Fællesskema 2015. Husk dog altid rådighed over arealet den 21. april.

15. MAJ Frist for at søge tilskud til skovrejsning til private ejere af landbrugsjord. Landbrugsjorden skal ligge i skovrejsningsområde eller område, hvor skovrejsning er mulig.

31. MAJ Frist for nedpløjning af omdriftsgræsmarker på kvægbrug med op til 2,3 DE/ha. Dyrkede arealer skal være tilsået senest den 31. maj. Undtagelser for lavskov og visse grøntsager.˜

1.˜JUNI Græs i omdrift og permanent græs skal slås mindst en gang i perioden 1. juni til 15. september. Slåning kan erstattes af afgræsning.˜

grobund 14

GROVFODER

Jysk Majsdemo 4. juni Jørgens Maskinstation sår forsøgene med en Horch Maestro 12-75 SW. Det ideelle ved denne maskine er, at såskær og gødningsskær sidder på samme ramme og derfor altid følger 5cm-reglerne.

Jysk Mark vil i år synliggøre forskellige strategier og metoder ved at lave et majsdemoareal, hvor vi undersøger, hvordan vi opnår den bedste udnyttelse af gylle og anden gødning. Spørgsmålet er: Gør vi det egentlig på den bedste måde i dag? Vi vil se konsekvenserne og sammenligne strategierne. Derfor inviterer vi til stor demonstration torsdag den 4. juni, hvor der bliver sået efterafgrøder og udbragt gylle i majsen. Lige før høst laver vi et opfølgende arrangement – og det hele afsluttes med et sidste besøg i marken fire uger efter høst. Vi har valgt at lægge vægt på følgende emner:

GYLLE Gennem et landsforsøg med gylle til majs undersøger vi, hvordan gyllen udnyttes mest optimalt, og vi samtidig undgår udvaskning. Der vil være led, hvor al gyllen køres ud før pløjning, og andre, hvor vi splitter op og kører ud igen i juni. Enkelte led tilsættes N-lock, piadin eller forsures. Derudover vil der være led, der midt sommer bliver bladgødsket, får

handelsgødning eller radrenses med placering af gødning. Der vil på demodagen være en gyllenedfælder og en slangebom, der hver især kører et træk i majsen for bl.a. at se evt. strukturskader.

STARTGØDNING OG MIKRONÆRINGSSTOFFER Vi har lagt gødningsdemoen som en matrix, hvor vi har startgødningen langs rækkerne og mikronærings-stofferne udsprøjtes på tværs. Der er ca. fire forskellige startgødninger, samt ren kvælstof og ren fosfor. Af mikronæringsstoffer er vi interesserede i mangan, bor, svovl og kali, som udsprøjtes i slutningen af juni.

SORTSDEMO OG SVAMPESPRØJTNING Limagrain og Syngenta sponsorerer ca. 6 sorter hver til en sortsdemo. De sidste 6 meter bliver sprøjtet mod svampe. I et afsnit af marken, hvor en del er pløjet – en anden ikke –, bliver der forsøg med svampesprøjtning.

EFTERAFGRØDER Kan efterafgrøder i majs godkendes som efterafgrøder

ved en kontrol? Vi undersøger, hvornår efterafgrøderne bør sås, hvordan, og hvilke muligheder der er. De første efterafgrøder sås lige omkring vores demodag og igen ca. 14 dage senere. Der bliver 9 forskellige sorter. Vi kigger på to metoder til at så frøene med renseren, bredspredt og rillesået. Kærby Maskinstation sår på demodagen efterafgrøderne med de forskellige metoder.

Jysk Majsdemo foregår torsdag den 4. juni kl. 10.00 hos Tage Schmidt, Birkemosevej 20, 7200 Grindsted. Du kan holde dig opdateret på jlbr.dk og Jysk Landbrugsrådgivnings facebookside.

Temadag om græs Onsdag den 13. maj kl.

10.00-13.00

græs. iterer vi til temadag om rovfodercenter Vest inv Syd for Ølgod hos DLF-G Det skal du se: , arter og sorter skellige græsblandinger • 24 parceller med for 2013 – sået den 29. august ger din an sbl • 11 kløvergræ r sse • 9 græ • 4 kløver arker og dyrkes på dmandens slætgræs-m lan af en i t af såe er ne Parceller llerne er sået på tværs omgivende mark. Parce den som de, må . me ler sam alle parcel der køres lige meget i og markens såretning, så ler med ekstra kalium, cel par af rs tvæ på det gø der en er ekt 15 eff 20 I foråret er muligt at se og uden svovl, så det bliv der er givet gylle med bliver N-gødning gradu en sud De på kløvergræs. er bliv det så , 14 af hhv. kalium og svovl 20 st vergræsmark sået augu cen eret 0-130 kg N i en klø veren taber konkurren klø før til, l ska der N, get me r hvo e. se, at gen muligt r Landsforsø er syn for sagn jævnfø til græsset – og der bliv DLF-Grovfodercenter Arrangør: Jysk Mark og

grobund 15

Kronvildtskader – et stigende problem Registreringen af kronvildtskader fortsætter og udbygges nu med billeddokumentation.

TEKST Peter Aalykke Jensen Miljørådgiver Tlf. 76 60 21 88 paj@jlbr.dk Fra mange lokaliteter i vores område hører vi stadig om markskader forårsaget af den voksende kronvildtbestand. Der kommer også indberetninger om forekomster af kronvildt, hvor man ikke har set dem tidligere, så ingen tvivl om at bestanden er stigende. På den baggrund har bestyrelserne i Jysk Landbrug og Sydvestjysk Landboforening besluttet at videreføre den undersøgelse af omfanget af kronvildtskader, som blev påbegyndt i 2013. Vi vil gerne opfordre alle vore medlemmer og kunder til at deltage i undersøgelsen. Kun ved at have en bredt funderet undersøgelse sikrer vi, at resultaterne har en tilstrækkelig troværdighed og kan bruges til at påvirke beslutningstagerne. Din planteavlsrådgiver

har igen i år spurgt ind til kronvildtskader, da der blev udarbejdet ansøgning om EU-tilskud. Men har du større skader eller yderligere oplysninger, så ring gerne til Peter Aalykke Jensen (tlf. 76 60 21 88) eller Nicolai Smed Kjær (tlf. 76 60 21 85). Kronvildtundersøgelsen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, hvor en stor del af vores kunder har angivet, om de har

kronvildtskader på deres arealer og det økonomiske omfang af skaderne. På baggrund af undersøgelsen er der udarbejdet rapporter i 2013 og 2014, og rapporterne er blandt andet fremlagt i Vildtforvaltningsrådet, som overordnet skal rådgive vores folkevalgte på Christiansborg, og specielt miljøministeren omkring forvaltningen af den danske vildtbestand.

Der er ingen tvivl om, at det økonomiske omfang af skaderne har gjort indtryk, og det er nu vigtigt at fastholde fokus. Ud over spørgeskemaundersøgelsen vil vi gerne have billeddokumentation af de værste skader, så hvis du har arealer, der er hårdt ramt, hører vi gerne fra dig inden høst, så vi kan møde op og hjælpe med at dokumentere skaderne.

LandSyd I/S

Praktiserende landinspektører din lokale rådgiver

Vi tilbyder rådgivning ved omlægning af landbrugsjorder. Forhandling af små og store jordfordelinger. Udfærdigelse af markkort. Hurtig sagsudarbejdelse og kvalitet er nøgleord i vore bestræbelser på at løse opgaver for vore kunder..

Nørreport 1,1. sal, 6200 Aabenraa· 74 63 04 10 Storegade 111, 6740 Bramming· 75 17 36 88 Kronprinsensgade 68, 6700 Esbjerg· 75 12 13 66 Hedemarken 9, 7200 Grindsted· 75 31 00 44 Brundtlandparken 5, 6520 Toftlund· 73 83 20 44 Nordre Boulevard 93, 6800 Varde· 75 22 01 44 Ådalen 13A, 6600 Vejen· 75 36 35 22

Besøg os på: www.landsyd.dk LandSyd I/S er en fusion af Landinspektørgården I/S og Landinspektørerne Syd

grobund 16

MERPRODUKTION

Fra vækst på toplinjen til

vækst på bundlinjen TEKST Peter Hegelund Chef for Jysk Kvæg Tlf. 76 60 21 50 phe@jlbr.dk Pressen skriver: “Mælkeproducenter klapper i hænderne over kvotens forsvinden.” Ja, der er grund til at glæde sig over, at fremtidige produktionsudvidelser ikke afhænger af kvotekøb, så udvidelser nu vil være forbeholdt de dygtigste og mest engagerede kvægbruger. Der er dog grund til at hejse et lille bekymringsﬂag. I kvægbruget har vi igennem rigtig mange år forsøgt at effektivisere os til en bedre bundlinje

ved at fortynde omkostninger op i ﬂere køer og en højere mælkeydelse. Som gennemsnit for kvægbrugserhvervet er det IKKE lykkedes. At kvoterne forsvinder ændrer ikke ved den store udfordring, der er med erhvervets bundlinje.

EFFEKTIVISERING I mands minde har alle sektorer i landbruget effektiviseret gennem en større produktion. Det er nok svært at se, at der har været andre muligheder, men det er under alle omstændigheder et faktum, at det ikke er alle størrelseseffekter, der er kommet på bundlinjen. Kort sagt har ejerlønnen i mange år været lav, og risikoen ved at drive en landbrugsproduktion er blevet markant forværret. Kvægbrugserhvervet kan

Næsbjerg Foderstofforening Vi er til for alle landmænd – samt private

Kvalitetsfoder fra egen fabrik Din lokale Foderstofforening Lille foderstof, der kan tilpasse foderet efter dine ønsker Ring og hør hvilken forskel vi kan gøre for dig

Næsbjerg: tlf. 75 26 71 66 • Knoldeflodvej 99, 6800 Varde Nordenskov: tlf. 75 29 84 11 • Kærgårdsvej 30, 6800 Varde www.naesbjergfoder.dk www.facebook.dk/naesbjergfoder info@naesbjergfoder.dk

Rådgivningstilbud fra Jysk Landbrugsrådgivning, der understøtter rejsen fra vækst på toplinjen til vækst på bundlinjen: • 10 bud om vejen til 13.000 kg mælk • Potentialeberegning • Kompakt fuldfoder • Fokus på kapacitetsomkostninger • LEAN- og ledelseskurser • Vækst med omtanke • Faglige netværksgrupper Kontakt din kvægrådgiver for mere info eller ring til Peter Hegelund.

ikke holde til endnu en stigning i produktionen, hvis det ikke kommer til at kunne ses på bundlinjen.

HVAD GIK GALT? Hvorfor kom produktionsstigningen så ikke på bundlinjen? I uprioriteret rækkefølge kan nævnes følgende forhold, der kan forklare det: • Landbrugets prisboble • Lille fokus på risiko • Vækst har haft for stort fokus • For ringe lederuddannelse og for lidt LEAN-tænkning • Stigende andel kapacitetsomkostninger

MÆLKEKVOTERNE FORSVINDER I de kommende år bliver det spændende at kunne optimere mælkeproduktionen uden at tage hensyn til kvoten. De nuværende stalde vil blive fyldt op, og der vil være meget fokus på mælkeydelse. Nybyggeri vil primært komme ved de dygtigste kvægbrugere. Jeg vurderer ikke, at kvotesystemet har været blandt de største barrierer for en god bundlinje, og derfor vil en produktionsstigning heller ikke automatisk komme på bundlinjen. Der er grund til at tænke sig om.

VÆKST MED OMTANKE Mere mælk er og bliver fortsat den vigtigste parameter for en bedre bundlinje, men historien fortæller, at det skal gøres med omtanke. Enhver foderoptimering skal give et ekstra DB, men også bidrage til bundlinjen. Hver eneste ko, der indsættes ekstra,

ethvert nybyggeri eller renovering og enhver maskinudskiftning skal give vækst på bundlinjen. Ellers skal man lade være eller gentænke projektet. Alle tiltag skal følges op af overvejelser/beregninger over tiltagets træk på kapacitets- og ﬁnansieringsomkostninger. Ellers fortsætter alt bare i samme spor, som de seneste 30 år.

DEN STØRSTE VÆKSTFAKTOR I dag er bedrifterne blevet så store, at det gode håndværk ikke alene kan skabe en succes. I dag skal man også mestre at: • Sætte folk i arbejde • Motivere og inspirere medarbejderne • Sætte retning • Involvere, sætte mål og følge op i forhold til medarbejderne • Danne netværk og tilegne sig ny viden • Vurdere helheder og risiko • Spotte vækstog forretningsmuligheder

KLAR – PARAT – VÆKST MED OMTANKE Kvægbrugets dagsorden er vækst. Men hvis vi ikke tænker anderledes end de sidste 30 år, bliver rejsen fra toplinje til bundlinje til den sædvanlige rejse fra vækst til en svag bundlinje. Situationen kalder på omtanke i alle beslutninger, der har betydning for toplinjen og hele vejen ned til bundlinjen.

grobund 17

Køer i den 7. himmel Køer skal ligge godt! Det er alfa og omega i mælkeproduktionen.

Se en mere dybdegående artikel på www.jlbr.dK

TEKST Susanne Seested Kvægbrugsrådgiver Tlf. 76 60 21 53 sse@jlbr.dk I dag står mange kvægbrugere med nedslidte madrasser eller tynde måtter, som langsomt bliver en belastning for køerne. Før en udskiftning til noget andet og bedre, er det vigtigt at kende etableringsomkostninger, effekten på dyrevelfærd og på arbejdsforbrug. Derfor tog 30 kvægbrugere fra Jysk Kvæg i marts på inspirationstur i det midtjyske. Gruppen besøgte to besætninger. Den første besætning benytter en blanding af snittet halm, landbrugskalk og vand i sengene. Her var rene køer, ingen hævede haser, og køernes klove borede sig ned i underlaget. Se billederne 1 og 2. I den anden besætning bruges en blanding af ﬁberstrøelse med gips. Her var erfaringen, at det er vigtigt at undgå, at der dannes låg/skorpe

Kontakt: Susanne Seested, sse@jlbr. dk, hvis du vil have indsigt i de totale omkostninger og arbejdstidsforbruget ved de forskellige overgange til blødere senge.

Besætning med halm og jordbrugskalk i sengene. Trods smalle og korte senge, stod kun 4-5% af køerne op. Maks. 10% af køer i senge må st op.

Selvom sengene var underdimensionered, lå køerne lige.

Nyrevne senge. Fiberen bliver hurtigt ujævn. For at styre den, bliver alle senge to gange dagligt revet igennem, så det ser ud som på foto.

med varmedannelse og opformering af bakterier nedenunder. Derfor skal sengene to gange dagligt rives igennem. Se billede 3. Alt i alt en meget inspirerede tur om et særdeles aktuelt emne.

GODT BESLUTNINGSMATERIALE Går du også med overvejelser om nye lejer til dine køer, så de også kan komme i den 7. himmel, så har din kvægrådgiver en model, som kan belyse de totale omkostninger og arbejdstidsforbrug mellem de forskellige valg af lejer. Har du andre udfordringer, som kan belyses ved at tage på en tur sammen med kollegaer, så vil Jysk Kvæg gerne sammensætte et interessant program og stå for den praktiske afvikling. Tøv ikke med at kontakte os!

NY ERFA-gruppe ester? – Er du driftsleder eller foderm

netværk, så meld dig til Er du ude efter sparring, og søger du et alle emner med denne erfagruppe, hvor vi arbejder ge. æssi sesm ledel – lige fra biologiske til Du skal: den bedrift, hvor du arbejder · Bidrage aktivt med dine erfaringer fra er ssion disku og r · Spille med i faglige drøftelse et brug kvæg i unge e andr · Netværke med nelle kvægbrug (både Erfagruppen har medlemmer fra konventio eller malkestalde. emer tsyst jersey og sortbrogede) med robo årlige møder. 6 er Der . skift på e gern Man mødes hos delta Pris: Ca. 3.000 kr. pr. år. ted, tlf. 76 60 21 53 Tovholder: Kvægrådgiver Susanne Sees 21 00 eller mail: info@jlbr.dk 60 76 tlf. på gt Tilmelding: Snarest muli

grobund 18

NYT! GRÆS CONTRA MAJS

Overraskende meget dyrere at dyrke græs Det er velkendt, at det er dyrere at frembringe græs end majs til foder. Men analyse viste, at forskellen var 60 øre – dobbelt så stor som ventet.

TEKST Rasmus Andersen Driftsøkonom Tlf. 76 60 23 75 rsa@jlbr.dk

Hvis græs koster 60 øre mere pr. FEN, er der mange

penge at hente, hvis man kan benytte noget mere majs og spare på græsset. At det er dyrere at dyrke græs end majs, var forventet. Beregnet på normtal burde der være en højere pris på græs på ca. 25 øre pr. FEN. Græs har selvfølgelig også en højere foderværdi i form af ekstra protein til køerne – i hvert fald for de første foderenheders vedkommende.

Fremstillingspris grovfoder Øre pr. FEN

Men når køerne har fået dækket deres “grundbehov” for græs, var det altså væsentligt billigere at supplere med majs til grovfoderanvendelsen i 2014 på langt de ﬂeste bedrifter. De meget høje majsudbytter i 2014 kan måske forklare op mod 10 øre pr. FEN. Men der er stadig langt op til de 60 øre, som der er konstateret i disse analyser. Har man en høj

Majs

fremstillingspris på græs, er der grundlag for at gennemgå sin omkostningsstruktur for at ﬁnde forbedringspunkter og/eller at erstatte så meget som muligt af det dyre græs med billigere majs i foderplanen.

ANALYSE PÅ MAJS OG GRÆS I analyserne af årsrapporterne for 2014 har Jysk

Græs

Dårligste

Middel

Bedste

Dårligste

Middel

Bedste

Stykomkostninger

Maskinstationsomkostninger*

119

Energi, vedligehold mm.

Afskrivning, forpagtning og renter

EU-støtte

-33

-31

-28

-62

-48

-41

Fremstillingspris majs i alt

109

198

149

111

* Brug af egne maskiner er sat til maskinstationssatser.

= ca.

60 øre

Supplerende oplysninger Antal bedrifter

Antal ha med majs/græs

FEN majs/græs pr. ha

10.351

11.250

12.361

5.811

7.355

8.863

Fremstillingspris, kr. pr. ha

11.339

10.125

9.063

11.501

10.950

9.845

6.417

4.108

3.214

5.440

5.049

3.367

102.811

98.010

104.117

101.388

103.518

103.619

3,39

2,97

2,38

3,18

3,01

2,53

Forpagtet andel af areal i procent Forpagtningsafgift, kr. pr. ha* Bundet kapital, kr. pr. ha Gns. rente i procent

* Forpagtningsafgift indeholder EU-støtte, og denne kan være forskellig.

grobund 19

Landbrugsrådgivning for første gang udarbejdet driftsgrensanalyser for majs og græs hver for sig. Her er alle omkostninger inklusiv ejerløn og forrentning af egenkapital medregnet. Det giver blandt andet grundlag for beregning af fremstillingsprisen for majs og græs individuelt for hver enkelt bedrift. Fremstillingspriserne gælder for grovfoderet, indtil det ligger på lager. Det betyder, at lager- og udfodringsomkostninger ikke er medregnet. For de få bedrifter, hvor der dyrkes foderroer, er foderroerne indregnet i majsarealet, ligesom arealer med helsæd med efterafgrøde er medregnet til græsarealet. Arealer med vedvarende græs er holdt uden for græsarealet, så det er altså kun marker i omdrift, der indgår. Udbytterne i græs og majs er opmålt og afstemt med besætningens foderbehov i forbindelse med analysering af årsrapporten. Maskinomkostningerne er beregnet således, at indsatsen af egne maskiner er internt aﬂønnet til maskinstationstakst. Derfor er der kun små

afvigelser i maskinstationsomkostningerne pr. ha – men grundet forskellige udbytter bliver det forskellige beløb pr. FEN. (Når ovennævnte fremgangsmåde er anvendt, er det for det første for ikke at blande egen effektivitet i maskinudnyttelse ind i fremstillingspriserne, og for det andet for ikke at skulle fordele omkostninger på egne maskiner (for eksempel vedligeholdelse af traktor) ud på afgrøderne på meget usikker basis. Egne maskiners effektivitet kan så i øvrigt analyseres særskilt).

STORE AFVIGELSER Ved udgangen af marts 2015 var der 114 bedrifter, hvor der er beregnet fremstillingsomkostninger for majs og græs. Først er disse 114 bedrifter opstillet i rækkefølge efter fremstillingsprisen for majs og inddelt i dårligste, middel og bedste gruppe med gennemsnitstal for 38 bedrifter i hver af grupperne. Dernæst på samme måde, hvor det er fremstillingsprisen for græs (39 bedrifter i hver gruppe), der blev fokuseret på.

Det ses klart (tabel 1), at der er store forskelle: På majs, hvor dårligste og bedste gruppe afviger hver ca. 18 øre fra middel, og på græs, hvor dårligste og bedste gruppe afviger hver ca. 42 øre fra middel. Fremstillingsprisen for majs ligger 36 øre lavere i bedste end i dårligste gruppe. Heraf stammer ca. 21 øre fra forskellen i majsudbyttet, mens 16 øre stammer fra forskellen i fremstillingsprisen pr. ha. Af disse 16 øre udgør forskelle i forpagtningsafgift ca. 10 øre og forskelle i renter ca. 5 øre. Den sidste øre skyldes mindre afvigelser i andre poster.

INGEN SAMMENHÆNG Fremstillingsprisen for græs ligger 85 øre lavere i bedste end i dårligste gruppe. Heraf stammer ca. 64 øre fra forskellen i græsudbyttet, mens 21 øre stammer fra forskellen i fremstillingsprisen pr. ha. Af disse 21 øre udgør forskelle i forpagtningsafgift ca. 12 øre og forskelle i renter ca. 9 øre. Der kan ikke konstateres sammenhæng mellem fremstillingsomkostninger på majs og græs på den enkelte

Har man en høj fremstillingspris på græs, skal man enten se på sine omkostninger eller erstatte så meget som muligt af det dyre græs i foderplanen med billigere majs

bedrift. Således var fremstillingsomkostningerne for græs næsten ens i de tre majsgrupper, og det samme gjaldt omvendt.

FORPAGTNINGSAFGIFT OG HØJE OMKOSTNINGER Det kan undre, at der er konstateret en sammenhæng mellem forpagtningsafgift og fremstillingspris på grovfoder. Ganske vist er forpagtningsafgiften som oftest afhængig af den medfølgende EU-støtte; men der er ikke noget, der tyder på, at der skulle være højere EU-støtte stammende fra forpagtning i de dårligste grupper. Men den høje forpagtningsafgift slår altså igennem til omkostninger.

grobund 20

REGNSKABSRESULTATER 2014

2014 Kvægbedrifter Rekordindtjening gav plus over hele linjen TEKST

Rasmus Andersen Driftsøkonom Tlf. 76 60 23 75 rsa@jlbr.dk

Den gennemsnitlige indtjening på mælkeproduktionsbedrifterne i 2014 steg med ca. 160.000 kr. i forhold til det i forvejen fine resultat fra 2013. Det skete til trods for et betydeligt fald i mælkeprisen i slutningen af 2014 – og budgetterne varsler om et alvorligt fald i indtjeningen i 2015. Den bedste tredjedel af mælkeproducenterne tjente i gennemsnit ca. 2 mio. kr. i 2014. Produktionsomfanget var ca. 60 procent højere i den bedste gruppe end i de to andre grupper. Mælkeprisen kulminerede i april måned. Derefter gik det ned ad bakke, og i december måned var mælkeprisen faldet med 75 øre. pr. kg. Selv med dette prisfald blev den gennemsnitlige mælkepris for 2014 tre øre højere, end den var i 2013. Mælkeleverancen pr. årsko er desuden steget med 165 kg EKM, og derfor blev dækningsbidraget ca. 700 kr. større pr. årsko. De 50 bedrifter med den laveste indtjening har haft et gennemsnitligt overskud på 245.000 kr. før aflønning af familiens arbejds- og kapitalindsats, men havde likviditetsbalance før investeringer. Indtjeningsbalancen blev negativ med 242.000 kr. Helt anderledes ser det ud for de 50 bedrifter, som havde det højeste resultat – 2 mio. kr. i gennemsnit før regulering og skat samt et likviditetsoverskud og en positiv indtjeningsbalance på godt 1 mio. kr. pr. mælkeproducent! Dækningsbidraget er dobbelt så stort (2.324.000 kr.) i den bedste som i den laveste gruppe, og den bedste gruppe har kun brugt 1.589.000 kr. mere i kapacitetsomkostninger og 561.000 kr. mere i finansieringsomkostninger. Afkoblet støtte var 217.000 kr. større grundet et større areal.

Svinebedrifter Kun bedste tredjedel fik positivt resultat TEKST

Jens Brandenborg Driftsøkonom Tlf. 76 60 23 81 jbr@jlbr.dk

Minkfarme Skindprisen faldt til et normalt leje TEKST

Torben L. Madsen Driftsøkonom Tlf. 76 60 21 71 tlm@jlbr.dk

Den bedste tredjedel af svinebedrifterne tjente i gennemsnit 498.000 kr. i 2014, til sammenligning er gennemsnitsresultatet før reguleringer og skat på minus 471.000 kr. Forskellen mellem den bedste tredjedel og laveste tredjedel er dog blevet indsnævret i år i forhold til sidste år. Forskellen er 2,05 mio. kr., hvor den sidste år var 2,55 mio. kr.

Det gennemsnitlige resultat for minkavlerne faldt fra 4.496.000 i 2013 til 1.572.000 i 2014. Det skal naturligvis ses i lyset af et stærkt fald i skindprisen hen over året. Den bedste tredjedel kan notere en nedgang i resultatet fra 13.188.000 kr. til 5.969.000 kr. Et fald på i alt 47procent. Men for den svageste tredjedel er faldet på 79 procent fra 2.204.000 kr. til 484.000 kr.

Resultatet i den bedste gruppe skyldes i høj grad et godt dækningsbidrag, samtidig har den bedste tredjedel styr på omkostningerne på alle niveauer. Deres kapacitetsomkostninger inkl. afskrivninger udgør 80 procent af dækningsbidraget, mens den for gennemsnittet af alle udgør 91procent. Den dårligste tredjedel har endda et dækningsbidrag, der ikke er højt nok til at dække kapacitetsomkostningerne! Bytteforholdet blev, specielt i årets sidste halvdel, forværret. De16 bedrifter, der tjente mindst, har haft et resultat på minus 1.552.000 kr. og et likviditetsbehov på minus 1.368.000 kr. før investeringer. Helt anderledes ser det ud hos den bedste tredjedel, der har et resultat før reguleringer og skat på 498.000 kr. og et likviditetsoverskud på 204.000 kr.

Udfordringen for minkavlerne handler i bund og grund om at kunne håndværket og få det maksimale ud af skindprisen og få tilpasset omkostningerne, efter at skindprisen faldt fra 2013 til 2014. Prisforskellen på gode og mindre gode skind spiller en væsentlig rolle. Forskellene er markante – hvorfor vi også ser en stor forskel fra den svage gruppe avlere til den avlergruppe, der er i den bedste tredjedel, når der ses på DB-niveau. Der er i 2014 i gennemsnit blev realiseret et DB-niveau på 194 kr. pr. produceret skind. Det samme tal for 2013 var 402 kr. pr. produceret skind. Den svage gruppe realiserede et DB pr. produceret skind på 152 kr. i 2014, mens den stærke gruppe realiserede et DB pr. produceret skind på i alt 207 kr. Det er en forskel på 55 kr.

Dækningsbidraget er 606.000 kr. mindre i højeste end laveste tredjedel, men når der omregnes til pr. enhed, træder forskellen frem. Der er opnået 796 kr. mere i dækningsbidrag pr. årsso, 20 kr. mere i dækningsbidrag pr. smågris, og 54 kr. mere pr. produceret slagtesvin i den højeste tredjedel end i den laveste. Når der ganges med produktionsomfang i højeste tredjedel og lægges sammen, forklarer det 1.18 mio. kr. Resten (870.000 kr.) skyldes forskellen i kapacitets- og kapitalomkostninger.

Det interessante er kapacitetsomkostningernes andel i forhold til de realiserede dækningsbidragsniveauer. For den laveste tredjedel udgør omkostningerne i alt 73 procent, mens de for den stærke gruppe kun udgør i alt 53 procent. Tallene her indikerer umiddelbart, at den stærke gruppe har formået at tilpasse sig bedre til de faldende skindpriser end den svage gruppe.

Indtjeningsbalancen viser, at midtergruppen og den laveste tredjedel ikke har tjent nok til at dække privatforbrug og skat heraf.

Indtjeningsbalancen har for den svage gruppe været negativ i 2014. Indtjeningen pr. produceret skin var for den svage gruppe minus 6 kr., mens den var 106 kr. for den stærke gruppe.

grobund 21

Økonomiske resultater 2014 på kvægbedrifter (Alle beløb i 1.000 kr.) Grupperne er opdelt efter resultat Antal bedrifter Antal årskøer Mælkepris, kr. pr. kg EKM Kg EKM leveret pr. årsko Dækningsbidrag pr. årsko Dækningsbidrag pr. kg EKM Antal ha Dækningsbidrag pr. ha DB køer DB mark DB andet Dækningsbidrag i alt Kapacitetsomk. Afkoblet støtte og anden indtjening Finansieringsomkostninger Private indtægter Resultat før regulering og skat* Likviditetsoverskud** Indtjeningsbalance***

Laveste 1/3 50 184 2,93 9.275 12.767 1,38 161 6.920 2.344 1.115 191 3.650 -2.794 514 -1.300 175 245 -16 -242

Mellem 1/3 50 165 2,90 9.495 13.711 1,44 170 6.826 2.266 1.159 155 3.580 -2.469 573 -999 190 874 459 398

Højeste 1/3 50 302 3,02 9.696 15.450 1,59 257 7.672 4.668 1.974 586 7.229 -4.383 803 -1.861 213 2.000 1.077 1.057

Økonomiske resultater 2014 på svinebedrifter (Alle beløb i 1.000 kr.) Grupperne er opdelt efter resultat Antal bedrifter Antal årssøer Antal producerede smågrise Antal producerede slagtesvin Antal frav. grise pr. årsso FEs pr. kg tilvækst, smågrise FEs pr. kg tilvækst, slagtesvin Dækningsbidrag pr. årsso Dækningsbidrag pr. smågris Dækningsbidrag pr. slagtesvin Antal ha Dækningsbidrag pr. ha DB søer DB smågrise DB slagtesvin DB mark DB andet Dækningsbidrag i alt Kapacitetsomk. Afkoblet støtte og anden indtjening Finansieringsomkostninger Private indtægter Resultat før regulering og skat* Likviditetsoverskud** Indtjeningsbalance***

Laveste 1/3 16 585 15.825 7.434 29,7 2,00 3,07 2.314 39 54 249 6.435 1.354 617 405 1.599 238 4.213 -4.346 560 -2.334 355

Mellem 1/3 15 332 9.136 5.785 29,5 1,94 2,88 1.932 48 123 210 5.499 641 437 711 1.152 49 2.990 -2.667 486 -1.335 168

Højeste 1/3 15 476 11.458 3.182 29,1 2,32 2,81 3.110 59 108 175 5.498 1.479 671 343 961 152 3.607 -2.885 437 -898 236

-1.552 -1.368 -1.142

-357 -537 -338

498 204 216

Økonomiske resultater 2014 på minkbedrifter beløb i 1.000 Økonomiske resultater 2013 på minkbedrifter (Alle(Alle beløb i 1.000 kr.) kr.) Grupperne er opdelt efter resultat Antal bedrifter Antal minktæver Antal skind produceret Foderomkostninger, kr. pr. skind Dækningsbidrag pr. produceret skind Antal ha DB mink DB andet Dækningsbidrag i alt Kapacitetsomk. Afkoblet støtte og anden indtjening Finansieringsomkostninger Private indtægter Resultat før regulering og skat* Likviditetsoverskud** Indtjeningsbalance***

Laveste 1/3 7 1.855 9.201 139 152 15 1.395 398

Mellem 1/3 7 4.074 22.168 130 194 8 4.300 85

Højeste 1/3 7 9.209 54.209 139 207 832 11.200 2.627

1.793 -1.305 -19 -111 127 484 217 -56

4.385 -2.754 51 -185 75 1.572 1.717 1.425

13.826 -7.270 379 -1.273 308 5.969 6.847 5.793

* Årets resultat før regulering og skat er uden aflønning af egen arbejds- og kapitalindsatsindsats ** Et positivt beløb viser, at resultatet før regulering og skat overstiger u dtræk til privatforbrug og skat beregnet i forhold til det private forbrug *** Et positivt beløb viser, at resultatet før regulering og skat overstiger udtræk til privatforbrug og skat beregnet i forhold til det private forbrug

grobund 22

ANALYSE OG DEMO

Hvad er en Sund Jord?

Rådgivningstilbuddet Sund Jord

Overskriften for Jysk Økologis planteavlsarbejde er i år “Sund Jord”, men hvordan genkender man den sunde jord, når man ser den! fordele, der er ved at holde jorden i vigør, så den kan give afgrøderne mulighed for at få fuldt udbytte af vækstsæsonens vejrtilbud.

DEN GODE CIRKEL

TEKST Anne Eriksen Økologirådgiver Tlf. 76 60 23 68 aer@jlbr.dk

Sund jord giver sunde rødder med en god vækst. Og så kører det bare. Se ﬁgur 1.

Hvis du kan sætte ﬂueben ved alle punkter her nederst på tjeklisten, behøver du sådan set ikke læse videre. Hvis du ikke kan – eller hvis du ikke ved, om du kan! – så er tiden moden til overvejelser. Måske ved du egentlig godt, hvor skoen trykker, men vurderer, at det er for dyrt at gøre noget ved det. Muligvis har du ret, men kig lige på de

FIGUR 1.

FARESIGNALER Husk: De lumske arealer er dem, der endnu ikke er blevet så usunde, at det råber langt væk med gule pletter og områder med misvækst og ukrudt, men hvor en konsekvent udbyttemåling hen over årene måske vil afsløre en dalende kurve. Og “lige pludselig” bliver det så helt skidt. Er det mon helt forkert at påstå, at vi interesserer

Kort efter får du en rapport med forslag til teknik og management, der giver en bedre rodudvikling. Rapporten er udformet som en handlingsplan, der indeholder såvel behandlingsforslag som forslag til, hvordan du kan forebygge, at problemerne opstår i fremtiden.

os for lidt for at holde jorden sund og for meget for de kortsigtede gevinster? Ikke alle jordtyper og arealer er lige nemme at holde sunde. Men hvis du overholder de grundlæggende spilleregler for planteproduktion, herunder at holde et fornuftigt sædskifte, er du ret godt hjulpet.

Kontakt økologirådgiver Henning Sørensen, tlf. 76 60 23 69, hso@jlbr.dk.

Sund Jord – demonstration Kom˜og få en˜demonstration af, hvordan vi tjekker jordens status og identificerer eventuelle problemer.

Og trænger du til sparring på din jord, så er vi klar! Begynd med at gå ind på vores hjemmeside og se det ny rådgivningstilbud SUND JORD, som økologirådgiver Henning Sørensen er mand for.

Det foregår torsdag den 28. maj kl. 10.00-11.30 hos FGF, Godrumvej 2, 7323 Give. Arrangementet er gratis, og tilmelding er ikke nødvendig.

TJEK! En sund jord

B af vedre o and pta og gels næ e rin g

Et besøg i marken med udgravning og analyser i to-tre huller, du har fået gravet i marken.

er:

✓Veldrænet. ✓Kalket til et reaktio

nstal passen de for jordtype n og

✓Robust over for fæ

afgrødevalge t.

rdsel.

✓Fri for struktursk

ader.

DEN GODE CIRKEL M uk indr ru e dt

✓Fuld af “de gode”

FOR SUND JORD

og hjælpe med

evn e c renen r u d k kon afgrø e dr for Be

bakterier og svampe, der kan ﬁxere kv ælstof optagelse af andre nærin gsstoffer.

✓Fuld af regnorme. ✓Fuld af velomsat ✓Vellugtende.

organisk stof .

✓Robust over for va

nd- og vind-e rosion .

grobund 23

Økokød er en mangelvare Der mangler økologiske, danskproducerede landbrugsvarer NU – og i fremtiden.

Man kan selvfølgelig have en “klippefast” holdning til ikke at ville producere økologisk, og det må vi acceptere. Men er du åben for nye forretningsmuligheder, og vil du gerne producere varer, der er efterspørgsel på, og som hører til i højprisklassen, så undersøg i

Finanskrisen fik det økologiske salg til at stagnere i 2-3 år, men fra slutningen af 2012 er det igen begyndt at stige med tocifrede procentsatser. Siden midten af 2014 har det rigtig taget fart, og der er nu skabt en mangelHar landmænd ikke altid sagt: situation på “Vi producerer de varer, næsten alle former for forbrugerne efterspørger ? ” fødevareprodukter. det mindste, om økologisk Nogen vil nok sige, “det er produktion kunne være en kun en boble”, men her er fornuftig mulighed. svaret klart NEJ. Tendensen ses ikke kun i Danmark, Jysk Økologi tilbyder men i flere europæiske – så længe midlerne rækker lande. Det er altså ikke kun – gratis omlægningstjek på det danske marked, men din bedrift. Vi har mange også eksportmarkederne, års erfaring i omlægningsder efterspørger økologiske forløb inden for fødevarer. Og de nuværende alle produktionsgrene. danske økologer kan ikke Kom ud af busken og kig på følge med! det økologiske alternativ til dit konventionelle landbrug. Der er derfor brug for flere

Udviklingen i omsætningen af økologiske varer i detailhandlen. 7.000 6.000 5.000 Mio. Kr.

TEKST Erik Eriksen Chef for Jysk Økologi Tlf. 76 60 23 63 era@jlbr.dk

økologiske producenter inden for så godt som alle produktionsgrene. En af de største ﬂaskehalse er kød. Der er mangel på okse-, svine- og fjerkrækød, såvel til hjemmemarkedet som til eksport.

4.000 3.000 2.000 1.000 0 2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Moderniseringsordning til kvægbruget VIGTIGT: Ansøgning senest tirsdag den 19. maj 2015

IGT! VIGT

NaturErhvervstyrelsen har åbnet en moderniseringsordning målrettet kvægbruget. Ordningen på 100 mio. kr. støtter renovering af eksisterende stalde, samt tilbygninger og nye stalde. Ordningen etableres for at støtte op om indfasningen af kravene i “Lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg”. Der kan tildeles støtte for i alt 100 mio. kroner i 2015. Der forhandles i folketinget om en lignende ordning til perioden 2016-2018. Der ydes 20% i tilskud til investeringer i tilbygning og nye kvægstalde herunder ensilageplads og gyllebeholder til udvidelsen. Der ydes 40% i tilskud til renovering af eksisterende stalde og udvidelse i bestående bygninger. 1.˜˜˜Ansøgningen gælder malkekvæg og slagtekalve (afkom af malkekvæg). 2.˜˜ ˜T ilskudsberettiget investering skal være mindst 300.000 kr. 3.˜˜Der ˜ SKAL medsendes en finansieringsplan, som er godkendt af dit låneinstitut (finansierings-tilsagn). 4.˜˜˜Har man byggetilladelse og miljøtilladelse, kommer man frem i køen. 5.˜˜˜Nybyggeri og tilbygning søges på grundlag af faste priser. 6.˜˜Renovering ˜ søges på grundlag af tilbud (to uafhængige tilbud), dog kan der ikke søges mere end faste priser. 7. ˜˜ Der gives kun tilskud til dele,der fremgår af en særlig positivliste. Yderligere information og hjælp til ansøgningen kontakt Maria E. Klug på tlf. 76 60 23 72,˜mail:mek@jlbr.dk eller Martin L. Thysen på tlf. 76 60 23 74, mail: mlt@jlbr.dk

grobund 24

ALT OM SVIN

Foder der flytter SvineRådgivningen præsenterer nye forskningsresultater samt tips og erfaringer fra indog udland.

Program Billund tirsdag den 16. juni Majsmarken 1, 7190 Billund Kl. 16.00: Velkomst v/ dir. Jan Rodenberg Søer i centrum To-fasefodring af diegivende søer v/Jens Korneliussen, SvineRådgivningen Udskiftningsstrategi – Optimal besætningsprofil v/Michael Frederiksen, SvineRådgivningen Kl. 17.00 : 1. del af fælles tema – fodring Forventninger til foderforsyning og foderpriser v/ Bjørn Asmussen, salgschef og råvarerådgiver, Jysk Landbrugsrådgivning Proteinforsyningen går i fisk v/ lektor Jan Værum Nørgaard, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Lidt forsmag på årets faglige emner. Vælg en mødedag – vælg indlæg om søer, slagtesvin eller begge dele. mød op – og få nye ideer ti økonomisk fodring af svin.

TO-FASEFODRING TIL DIEGIVENDE SØER Det foder, som soen æder fra indsættelse i farestalden og den første uge efter faring, benyttes primært til at opretholde dens vægt. Efter den første uge omdannes hovedparten af fodermængden til mælk. Det betyder, at fasefodring med to forskellige blandinger i farestalden (start- og slutblanding) i højere grad tilgodeser søernes behov for næringsstoffer i løbet af diegivningsperioden. Det sænker belastningen på søerne, at foderet er bedre afpasset til behovet. I praksis ses der mindre diarré ved pattegrisene, mindre farefeber og generelt bedre funktion af søerne i den første del af tiden i farestalden. Desuden får man med to-fasefodring mulighed for at øge proteinindholdet i den sidste del af diegivningsperioden. Til fodermødet vil der blive vist forskellige muligheder for at praktisere fasefodring, lige fra helt simple måder til mere komplicerede løsninger.

UDSKIFTNINGSSTRATEGI Et for stort tab i de første læg giver en øget omkostning til introduktion af nye polte i staldene samt for lav

kuldstørrelse pr. årsso. Vi viser, hvad det betyder for grise pr. so samt dækningsbidraget at være bevidst omkring sin udskiftningsstrategi.

Gode foderpriser bygger på grundig forberedelse v/ Preben Rohde Rasmussen og Niels Ove Nielsen, SvineRådgivningen

Kl. 18.00: Middag Kl. 19.00: 2. del af fælles tema – fodring Gode foderpriser bygger på grundig forberedelse v/ Preben Rohde Rasmussen og Niels Ove Nielsen, SvineRådgivningen Vi jagter 30 FE – gør du?

GODE FODERPRISER

Erfaringer fra Minus 30 v/ projektleder Lisbeth Shooter, Patriotisk Selskab

Resultater fra foderlicitationer taler deres tydelige sprog: Der er ganske mange penge at tjene ved at udfordre sin egen vanetænkning og gøre tingene en smule anderledes – og uden at bruge ekstra tid på opgaven. Vi gennemgår “den gode foderhandel”, der er baseret på et omhyggeligt forarbejde. Vi kommer også ind på, hvordan en foderlicitation gribes an. Der er fristelser, som kan komme ind over, lige som der er uskrevne regler, som bør følges.

Kl. 20.00: Kaffe

GRISE I VÆKST Fodermødets sidste indlæg belyser det paradoks, at vi lader slagtesvin nøjes med 800 g daglig tilvækst, selvom de samme smågrise voksede 1.000 g om dagen, inden de rykkede ind i slagtesvinestalden. Er det en naturlov eller blot vanetænkning og rutiner, der står i vejen for at udnytte vækstpotentialet bedre? Der indledes med vinkler på optimal slagtevægt under hensyntagen til foderforbrug og kødprocenten. Vi ser på, hvad vi gør for at lade smågrisene komme godt i gang. Uden at det tilsyneladende hjælper? Eller…?

Kl. 20.30: Grise i vækst I tre indlæg behandles en række aktuelle udfordringer, som producenter af smågrise og slagtesvin står overfor v/ SvineRådgivningen. Kl. 21.30: Tak for i aften

Program Aulum torsdag den 18. juni Markhedspladsen 10, 7490 Aulum Kl. 16.00: Velkomst v/ dir. Jan Rodenberg, der fortæller nyt om forskning og forsøg Søer i centrum To-fasefodring af diegivende søer v/Jens Korneliussen, SvineRådgivningen Udskiftningsstrategi – Optimal besætningsprofil v/Michael Frederiksen, SvineRådgivningen Kl. 17.00 : 1. del af fælles tema – fodring Foderkøb efter strategi eller efter, hvad der er lettest v/ analytiker John Jensen, Agromarkets Proteinforsyningen går i fisk v/ lektor Jan Værum Nørgaard, institut for Husdyrvidenskab, Aarhus universitet Gode foderpriser bygger på grundig forberedelse v/ Preben Rohde Rasmussen og Niels Ove Nielsen, SvineRådgivningen

Kl. 18.00: Middag Kl. 19.00: 2. del af fælles tema – fodring Aktuelt om fodring set fra Illinois v/professor Hans Henrik Stein*, University of Illinois, Urbana

Kl. 20.00: Kaffe Kl. 20.30: Grise i vækst I tre indlæg behandles en række aktuelle udfordringer, som producenter af smågrise og slagtesvin står overfor v/ SvineRådgivningen. Kl. 21.30: Tak for i aften TILMELDING TIL BEGGE MØDER: Senest fredag d. 12. juni på tlf. 70 15 12 00 eller på www.svineraadgivningen.dk * Hans Henrik Stein er grunduddannet inden for dansk svineproduktion og uddannet som forsker i USA, hvor han nu er professor inden for ernæring af svin på universitetet i Illinois.

grobund 25

Få svar på følgende: • Hvorfor bliver grise syge? • Hvornår er en gris syg? • • • • • •

Hvornår skal behandlingen starte? Hvornår skal behandlingen ophøre? Hvornår skal grisen i sygesti? Hvordan anvendes sygestierne rigtigt? Hvor går grænsen mht. opholdstid i sygesti? Hvor går grænsen for, hvornår en gris er transportegnet?

Kursus i sygdomslære og obduktion Torsdag den 25. juni kl. 12.30 – 17.30 Laboratorium for Svinesygdomme* Vinkelvej 13, 8620 Kjellerup

Anni

Jysk Landbrugsrådgivning og Vet-Team udbyder nu et kursus til svineproducenter og deres ansatte, hvor vi gennemgår de forskellige spørgsmål, der kan være i forbindelse med sygdomme i staldene. Kurset foregår på Laboratorium for Svinesygdomme, hvor medbragte grise obduceres, og der stilles en diagnose.

Jessie

Anni Arvad Andersen og Jessie Kristoffersen er dyrlæger ved Vet-Team. Der vil på dette kursus, være mulighed for at tage problemstillinger fra deltagernes hverdag op, så kurset målrettes deltagernes behov.

Pris: 1.300 kr. | Max. 12 deltagere | Kurset udbydes på dansk og engelsk. Tilmelding : senest den 19. juni på tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk OBS: Ved tilmelding skal det oplyses, om der medbringes egne grise.

Tlf. 76 60 21 00 info@jlbr.dk · www.jlbr.dk

*Der er 12 timers karantæne for adgang i en svinebesætning efter besøg på Laboratorium for Svinesygdomme.

Nyropsgade 21 · 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk · dlr@dlr.dk

er realkredit

DLR Kredit yder REALKREDITfinansiering til alle landbrugsformål Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte Område 61

Område 67

Område 68

Område 70

Område 72

Område 80

Jens Hasling Frandsen »Agentoft« Jelsvej 37 6630 Rødding Mobil: 24 22 99 61 E-mail: jhf@dlr.dk

Simon Simonsen »Wissingsminde« Wissingsmindevej 18 6640 Lunderskov Mobil: 24 22 99 70 E-mail: sis@dlr.dk

Steen J. Klaaby Roagervej 212 6760 Ribe Mobil: 24 22 99 67 E-mail: sk@dlr.dk

Steen Lauridsen Eg Mosevej 2 7200 Grindsted Mobil: 24 22 99 72 E-mail: stl@dlr.dk

Kristian Clausen Frydendalsvej 11 Nordenskov 6800 Varde Mobil: 24 22 99 68 E-mail: kc@dlr.dk

Peter Ejnar Stræde Sønderbyvej 3 Stauning 6900 Skjern Mobil: 24 22 99 50 E-mail: pst@dlr.dk

grobund 26

NYE REGLER

Bedre lejelov fra 1. juli Større tryghed for lejerne og bedre vilkår for udlejere istandsættelse ved frafly ning. Det gælder uanset, om det er ind- eller fraflytning rapporten, som mangler.

TEKST Jacob Carl jca@tellusadvokater.dk Marianne Rask mra@tellusadvokater.dk TELLUS Advokater Regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten har gennemført en forenkling og modernisering af lejeloven. De nye regler træder som udgangspunkt i kraft 1. juli i år, og nogle af de væsentligste ændringer gennemgås her.

SYN OG RAPPORT VED INDOG FRAFLYTNING En udlejer, der udlejer mere end én bolig, skal fremover holde syn af boligen både ved indog ved fraflytning, og der skal i den forbindelse udarbejdes en skriftlig rapport. Herudover gælder, at frafly ningssynet skal være afholdt senest 2 uger efter, at lejer er fraflyttet, og at det er udlejeren, der skal indkalde lejeren til syn med et rimeligt varsel (mindst 1 uge). Rapporten skal udleveres til lejer ved synets afslutning, eller skal sendes til lejer senest 2 uger efter synet er afholdt, hvis lejer ikke deltog ved synet eller ikke vil kvittere for modtagelse af rapporten. Udlejer skal kunne dokumentere, at lejer er indkaldt til synet, og har fået udleveret synsrapporten. Indkalder udlejer ikke lejer til syn, eller udleverer/sender rapporten, er udlejer allerede af den grund afskåret fra at kræve betaling for

VEDLIGEHOLDELSE M.M. Lejer kan alene pålægges den indvendige vedligeholdelse, herunder hvidtning, maling, tapetsering og lakering af gulve, samt vedligeholdelse af have, hvis haven er en del af det lejede. Det vil sige, at al anden vedligeholdelse, herunder alle indretninger til afløb og til forsyning med lys, gas, vand, varme og kulde, renholdelse og sædvanlig belysning af ejendommen og adgangsvejene til det lejede, ligesom renholdelse af fortov, gård og andre fælles indretninger, skal holdes af udlejer. Fremover skal udlejere, som udlejer boliger i ejendomme, der den 1. januar 1995 omfattede mere end 6 beboelseslejligheder, etablere rullende 10-årige vedligeholdelsesplaner vedrørende større vedligeholdelsesarbejder på ejendommen. Vedligeholdelsesplanerne skal udarbejdes skriftligt, og beboerrepræsentanten skal inddrages i planlægningen. Udarbejder udlejer ikke en skriftlig vedligeholdelsesplan, kan udlejer miste retten til at opkræve beløb til udvendig vedligeholdelse hos lejerne.

NORMAL-ISTANDSÆTTELSE Der indføres et nyt begreb under betegnelsen “normalistandsættelse”. Efter den gamle lejelov kunne det aftales, at lejer ved fraflytning skulle aflever lejemålet nyistandsat, hvis lejemålet også var nyistandsat

ved lejers indflytning Denne aftalemulighed afskaffes nu og erstattes af en forpligtelse til at gennemføre en normalistandsættelse for lejers regning, hvis dette er aftalt. Normalistandsættelse er “nødvendig hvidtning, maling, tapetsering og lakering”.

LEJEREGULERING

BETALING AF FORBRUG

UDLEJERS OPSIGELSESRET

Afsnittet omfatter alene de situationer, hvor det er udlejer, der leverer forsyningen. Reglerne for betaling for forbrug detailreguleres, så det skulle være mere gennemsigtigt, hvad der skal betales for. Blandt andet bliver det specificeret, at der skal være et særskilt regnskab for henholdsvis varme og opvarmning af brugsvand, køling, vand samt elektricitet. Ændringerne gælder for forbrugsregnskaber, der begynder den 1. juli 2015 eller senere.

Udlejers mulighed for at opsige med et års varsel med den begrundelse, at han selv ønsker at bebo det lejede, bliver skærpet. Retten kommer alene til at gælde for ejere eller andelshavere, der ejede den pågældende bolig på tidspunktet for lejeaftalens indgåelse. Desuden er det en betingelse, at ejeren på tidspunktet for opsigelsen ikke ejer andre udlejede ejerboliger eller andelsboliger. Reglen gælder for aftaler, der indgås den 1. juli 2015 eller senere.

Det bliver ikke længere muligt at forhøje lejen ved trappestigninger. Lejen kan efter aftale nu reguleres én gang årligt efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks. Reglen gælder for aftaler, der indgås den 1. juli 2015 eller senere.

Miljøteknologi 2015 – pesticider og kvælstof Ansøgningsperiode forventes at blive 1. juni til 30. juni Ansøgning under denne ordning er betinget af, at du har randzoner. Teknologier, der kan søges, er i skrivende stund endnu ikke fastlagt, men det forventes, at der kan søges 40% i tilskud til følgende investeringer: • Teknologier til reduktion af pesticidanvendelse. • Teknologier til kvælstofreduktion. Minimum investering forventes på 100.000 kr. Yderligere information og hjælp til ansøgningen kontakt driftsøkonom Maria E. Klug på tlf. 76 60 23 72, mek@jlbr.dk eller driftsøkonom Martin L. Thysen på tlf. 76 60 23 74, mail: mlt@jlbr.dk

NYT FRA RETSSALEN

grobund 27

Dom i sag om overproduktion Landmand dømt for overtrædelse af miljøreglerne – og myndighederne dømt for nøl.

TEKST Ellen Marie Sørensen Advokat (L) TELLUS Advokater Tlf. 76 60 23 40 ems@tellusadvokater.dk Straffen for overtrædelse af reglerne om produktionstilladelser blev skærpet betydeligt fra den 1. januar 2007. Tidligere var straffen for overtrædelse 10.000 kr., og der skete ikke konfiskation af fortjenesten ved overtrædelse. Efter skærpelsen konfiskeres fortjenesten, beregnet som dækningsbidrag 1, og der pålægges en bøde på 25% af fortjenesten.

MILLIONKRAV I BØDE OG KONFISKATION I en sag fra Agerskov var en landmand tiltalt for at have udvidet sin besætning uden

tilladelse fra 256 DE til 421 DE i perioden fra 2004 til 2008, hvor han blev “afsløret” under en kontrol. Hans fortjeneste i perioden 1.1.2007-31.7.2008 var beregnet til knap 1,8 mio. kr. Anklageren krævede dette beløb konfiskeret og landmanden idømt en bøde på 440.000 kr. Landmanden havde søgt om tilladelse til produktionsudvidelse i 2005. Denne tilladelse fik han i 2009, men den blev påklaget og var først endelig i 2011. Sagen blev behandlet i byretten, hvor der faldt dom i marts 2013 og derefter i Vestre Landsret, som afsagde dom den 14. maj 2014. Landsretten godkendte i princippet anklagerens principper for beregning af bøden og konfiskationskravet, og udtalte, at det var uden betydning, at der ikke var sket skade på miljøet, og at landmanden havde søgt og senere fået tilladelse til udvidelsen.

MYNDIGHEDERNE HAVDE SMØLET

for konfiskationskravet.

For den konkrete landmand gik det dog ikke så galt: Landsretten lagde vægt på, dels at kommunen havde været uhyggelig længe om at behandle hans miljøansøgning, dels at politiet havde sigtet ham for lovovertrædelsen i november 2008, men først havde sendt sagen i retten godt tre år senere. Da der ikke var sket skade på miljøet, og der senere blev givet tilladelse uden krav om ændringer på bedriften, blev bøden nedsat til 100.000 kr., Statskassen betalte en del af advokatomkostningerne, og der blev intet konfiskeret. Det sidste var dog på et hængende hår: Én af landsrettens tre dommere stemte for at konfiskere fortjenesten på 1,7 millioner. Heldigvis for landmanden var det flertallet på to dommere, der blev afgørende, og han blev derfor frifundet

HVAD KAN DU GØRE? Som Mette Ibsen-From har beskrevet det i Grobund nr. 3/2014, er det vigtigt, at du har fuldstændig styr på dine produktionstilladelser og på registreringen af din besætning. Det blev også illustreret i sagen fra Agerskov: Landmanden havde to ejendomme og havde rent fysisk fordelt besætningen mellem dem. Men i CHR var hele besætningen registreret på én ejendom, og det kom ham til skade. Hvis du er i tvivl om rækkevidden af din produktionstilladelse, så kontakt miljøafdelingen i Jysk Landbrugsrådgivning. Og er du taget i kontrollen og har fået en bøde- og konfiskationssag på halsen – så kontakt TELLUS Advokater. Så vurderer vi sammen med dig, om det kan betale sig at protestere og få sagen bragt i retten.

grobund 28

VIRKSOMHEDSTJEK

Sådan forebygger du tovtrækkerier En times gratis juridisk rådgivning kan spare dig for en masse ubehageligheder. TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk - Alle virksomheder vil have fordel af et juridisk tjek. Som advokater kan vi hurtigt slå ned på de punkter, hvor virksomheden har gjort sig sårbar, og dem skal ejeren kende. Sådan fortæller advokat Marianne Rask fra TELLUS Advokater om baggrunden for det virksomhedstjek, som nu er et gratis tilbud til alle virksomhedsindehavere.

Men hvor meget kan I reelt afdække ved en times gennemgang? - Nok til at spore os ind på de svage punkter. Er virksomheden personligt ejet, eller er den et selskab? Har den ansatte, leverandører, kunder eller andre samarbejdspartnere? Ved at spørge ind til det finder vi det, der skal fokuseres på, forklarer hun. Hvad giver oftest anledning til problemer? - Vi støder på mangler i forhold til aftaler med de ansatte, fordi virksomheden ikke er klar over de regler, der kan overrule aftaler, man som arbejdsgiver har indgået med de ansatte. Der er også ofte problemer med aftaler mellem samarbejdspartnere, fordi aftalerne kun er mundtlige. Og så er der de tilfælde, hvor

et generationsskifte resulterer i en stor afgift til staten, fordi ejerskiftet er dårligt planlagt og forberedt for sent.

STYR PÅ AFTALER - I det hele taget skal der være meget fokus på aftaler, som virksomheden eller ejeren indgår. Hvis der eksempelvis er flere ejere, skal man være helt klar over konsekvenserne.

GOD INVESTERING

- Vi ser også eksempler, hvor et dødsfald, eller at ejeren midlertidigt bliver ukampdygtig, destabiliserer hele virksomheden, fordi der ikke er en handlingsplan. En eventuel skilsmisse er man også nødt til at tage højde for.

Hvis virksomhedstjekket finder nogle ømme punkter, som ejeren skal have juridisk bistand for at få løst, så begynder jeres taxameter vel at rulle? - Ja, men så skal man tænke på, at forebyggelse er bedre end helbredelse. Det vil typisk tage et par

timer at have en juridisk holdbar løsning klar. Til gengæld eliminerer man dermed som virksomhedsejer problemer, der ellers kunne true ens virksomhed eller økonomi, og set i det lys er det jo en god investering at sikre sig at virksomheden er juridisk velfunderet, mener Marianne Rask.

Få et GRATIS virksomhedstjek hvor vi bl.a. gennemgår virksomhedens:

• • • •

Aftaler med samhandelsparter Ansættelsesforhold Forsikringer hvis uheldet er ude Risikoafgrænsning – privat eller selskab

Læs mere om vores gratis virksomhedstjek på www.tellusadvokater.dk Majsmarken 1, 7190 Billund | John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø Tlf. 76 60 23 30 | Advokatanpartsselskab | www.tellusadvokater.dk

PERSONALENYT

grobund 29

Personalenyt Markant profil takker af

Driftsøkonom Peter Eskildsen (68 år), har valgt at gå på pension. Peter Eskildsen er uddannet agronom, men efter tre år som økonomikonsulent på Sjælland, får han i 1979 en tilsvarende stilling ved Landbogården i Brørup.

Siden prøvede han kræfter med biologien som frøavlskonsulent ved Dæhnfeldt i Odense, men i 1987 begynder han igen som økonomikonsulent, denne gang ved Kolding Herreds Landbrugsforening, hvor han virker i 15 år. I 2002 søger Peter mod vest og får job som økonomikonsulent ved det daværende Landbrugscenter i Bramming under Sydvestjysk Landboforening. I dag en del af Jysk Landbrugsrådgivning, ligesom Landbogården i Brørup er det, hvorved Peters karriere i Jysk Landbrugsrådgivning samlet løber op i 18 år. Peter Eskildsen har gennem sit næsten 40-årige virke taget aktivt del i den store udvikling, som både landbrugserhvervet og rådgivningstjenesten har været igennem. Han har hjulpet rigtig mange landbrugsvirksomheder og -familier, med alt fra etableringsrådgivning, udviklings- og investeringsrådgivning til salg/afvikling og tillige økonomisk kriserådgivning.

baggrund i både økonomi, ledelse, rådgivning, og praktisk landbrug vi får tilknyttet. Jens bor med sin familie i Middelfart. Han starter i jobbet 1. juni. Som driftsøkonom med særlig fokus på mælkeproducenter er Leif Pedersen (44 år) ansat. Leif kommer fra en stilling som erhvervsrådgiver i Saxo Privatbank (tidl. Brørup Sparekasse), hvor han har været siden 2006. Leif er oprindelig uddannet med Grønt Bevis og har været selvstændig landmand, indtil han i 2005 bortforpagtede gården og tog en uddannelse som agrarøkonom. I forlængelse af den tog han en bankuddannelse, som har bragt ham til et job som erhvervsrådgiver med fokus på landbrugskunder, gennem de seneste 8 år i Saxo Banks afdeling i Brørup. Leif bor med sin familie på den fædrene gård i Gjerndrup nær Brørup. Han starter i jobbet 15. maj med base i Esbjerg. Rebekka Kjeldgaard Kristensen, (29 år), startede 1. februar i jobbet som planteavlsrådgiver i Jysk Mark. Rebekka er nyuddannet cand. scient. i Agricultural Development. Hun har arbejdsplads i Billund og tilknyttes grovfodergruppen i Jysk Mark. Dorte Poulsen (49 år) er pr. 1. marts ansat som finansbogholder i Jysk Landbrugsrådgivning, hvor hu fortrinsvis vil have base på kontoret i Esbjerg. Dorte kommer fra en lignende stilling ved IT-Planeten i Varde.

Perioden 1976-2015 har været præget af både op- og nedture for landbrugserhvervet, og især en stor krise omkring 1980 og igen fra 2009, har krævet store både faglige og menneskelige ressourcer. I begge omgange har Peter markeret sig som en frontkæmper for landmandens løsninger. Altid som kundens mand, og han kæmper hårdt og langt for at opnå en ordentlig aftale.

Maibrit Bendix Vands (32 år) er ansat som økonomimedarbejder. Maibrit bliver færdig som finansø onom til sommer og starter i jobbet 1. august. Hun bor med sin familie på en ejendom med mælkeproduktion nær Esbjerg, og har således også nær tilknytning til erhvervet.

Forfremmelse

Revisor Brian T. Andersen (38 år) er udnævnt til afdelingsleder for Jysk Regnskabs nyoprettede storkundeafdeling. Brian har været ansat som revisor i Jysk Regnskab siden 1. januar i år. Inden da var han i tre år teamchef hos Centrovice. Herudover har Brian godt 8 års erfaring som revisor, primært hos KPMG, hvor han sluttede som manager med ansvar for en mindre gruppe medarbejdere. Uddannelsesmæssigt er Brian T. Andersen cand. merc. aud fra Copenhagen Business School.

Birthe Larsen, 51 år, er 1. april startet i en stilling som sekretær i Jysk Mark & Miljø, Esbjerg. Hun kommer fra en stilling som sekretær i TELLUS Advokater. Birthe er kommet i en hektisk periode, hvor ansøgning om EU-tilskud var den altoverskyggende opgave, så der var hurtigt brug for hendes store sekretærkompetencer.

Udlært

Tino Skals Jacobsen blev pr. 31 marts udlært som IT-supporter her i Jysk IT, og er nu fastansat i server-afdelingen.

Nyansatte

Som ny virksomhedsrådgiver og teamleder i Esbjerg er ansat Jens Guld (49 år). Jens kommer fra en stilling som virksomhedsrådgiver i Sønderjysk Lbf. Før det har han haft en tilsvarende stilling i Centrovice, og har desuden en længere erhvervskarriere som godsforvalter på Oxholm og Gisselfeld Godser. Som moderne godsforvalter har det indbefattet dagligt ledelses- og administrationsansvar, ansvar for økonomistyring, rapportering og målstyring mv. Oprindelig er Jens uddannet med Grønt Bevis suppleret med en Merkonom, der løbende er udbygget med diverse erhvervsdiplom lederuddannelser. Senest har han afsluttet et MBA-studie i 2013. Det er således en profil med en meget velfundere

Elever

Mikkel Hartvig Pedersen (21 år) er ansat i lære som IT-supporter i Jysk IT. Majbrit Andersen, 21 år fra Lindknud ved Brørup og Jesper Kidi Abrahamsen, 23 år, fra Nyborg, er ansat som trainees i Jysk Regnskab. De har begge gennemgået finansø onomuddannelsen. Jesper tilknyttes storkundeafdelingen i Billund, mens Majbrit er ansat i Esbjerg.

grobund 30

KALENDER DEN STORE RUGDAG

Tirsdag den 12. maj kl. 10.00 Vejrupvej 14, 690 Gørding Vi mødes på forsøgsmarken hos Jesper Egegaard Nielsen. Vi ser på årets forsøg i rugmarken og stiller skarpt på det aktuelle og det nyeste i rugdyrkningen. Rugmatchens strategier bliver gennemgået og diskuteret. Rugmatchens deltagere konkurrerer ikke blot på at opnå bedste økonomi i rugdyrkningen på stort set alle parametre – der konkurreres også i forhold til økonomien i vinterbyg og vinterhvede. Læs mere side 13. Arrangør: Jysk Mark

OPFØLGNINGSKURSUS PÅ SUMMAX

Den 13. maj i Billund kl. 13.00-16.30

INFORMATIONSMØDE OM SUMMAX

Torsdag den 28. maj kl. 19-21 Majsmarked 1, 7190 Billund

Gør telefonen til dit kontor med summax, som er et nyt program, der kan gøre dit kontor både papirløst og mobilt. Programmet kan bl.a. modtage, håndtere og bogføre dine fakturaer i en arbejdsgang. Kom og hør om mulighederne med summax. Sidste tilmelding er tirsdag den 26. maj på tlf. 76 60 21 00 eller mail info@jlbr.dk Arrangører: Jysk Regnskab

STOR NY JYSK MAJSDEMO

Torsdag den 4. juni kl. 10.00 Birkemosevej 20, Filskov

Kurset er for dig, der allerede bruger summax. Vi gennemgår best practice og giver en introduktion til de seneste opdateringer. Arrangør: Jysk Regnskab

TEMADAG OM GRÆS

Onsdag den 13. maj kl. 10.00-13.00 Hos DLF-Grovfodercenter Vest lige øst for Ølgod 24 parceller er i 2013 sået i en af landmandens slætgræs-marker og dyrkes på samme måde, som den omgivende mark. Parcellerne er sået på tværs af markens såretning, så der køres lige meget i alle parceller. I foråret 2015 er der gødet, så det bliver muligt at se effekten af hhv. kalium og svovl på kløvergræs. Desuden bliver N-gødning gradueret 0-130 kg N i en kløvergræsmark sået august 2014, så det bliver muligt at se, hvor meget N, der skal til, før kløveren taber konkurrencen til græsset. Arrangør: Jysk Mark og DLF-Grovfodercenter

KURSUS: LEDELSE SOM MOTIVERER

Onsdag den 20. maj kl. 9.00-15.00 Majsmarken 1, 7190 Billund

Et kursus i LEAN-ledelse og tavlemøder, der skal bringes hjem og bruges med det samme. Kurset er både for ledere og ansatte. Sidste tilmelding er onsdag den 13. maj til tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk Arrangør: Jysk Kvæg

SUND JORD – DEMONSTRATION

Torsdag den 28. maj kl. 10.00-11.30 FGF, Godrumvej 2, 7323 Give.

Kom og få en demonstration af, hvordan vi tjekker jordens status og identificerer eventuelle problemer. Læs mere side 22. Arrangementet er gratis, og tilmelding er ikke nødvendig. Arrangør: Jysk Økologi

Jysk Mark inviterer til ny stor demonstration, hvor der bliver sået efterafgrøder og udbragt gylle i majsen. Majsdemoen holdes for første gang afholdes hos Tage Schmidt i Filskov. Vi kommer hele vejen rundt omkring dyrkning af majs. Læs mere side 14. Demodagens highlights: Nyeste gylleudbringningsteknik contra traditionel teknik Effekten af forskellige typer startgødning samt mikronæringsstoffer og ukrudtsbekæmpelse Sortfremvisning. Aktørerne på majsudsædsmarkedet fremviser den kommende sæsons sorter. Demodagen følges op af yderligere to arrangementer senere på året: En fremvisning lige før høst, hvor vi også kigger på sorter, efterafgrøder og svampe. En fremvisning efter høst, hvor vi bl.a. vil se på ensileringsteknik, og hvad vi lærte af denne sæson. Arrangør: Jysk Mark

EN GOD BID AF DANMARK Tirsdag den 9. juni

Bustur til Lammefjorden, hvor de gode jordbundsforhold og et mildt klima giver gunstige betingelser for dyrkning af kartofler og grønsager. Jysk Landbrugsrådgivning arrangerer i samarbejde med Heden & Fjorden en udflugt, hvor vi besøger en avler og et pakkeri og hører om Lammefjordens produktion af spisekartofler og grønsager. Pris kr. 900 pr. person. For yderligere oplysninger og tilmelding kontakt: Jesper Kjelde, tlf. 76 60 21 69, jjk@jlbr.dk. Tilmeldingsfrist 1. juni. Arrangører: Jysk Landbrugsrådgivning og Heden & Fjorden

GROVFODEREKSKURSION 2015

Onsdag den 10. juni

Årets Grovfoderekskursion går til Ole Sørensen, Ravninggård og I/S Korsvanggård i Darum. Kom og se spændende optimeringsmuligheder i stald og mark. Tilmelding er påkrævet og skal senest den 8. juni foregå elektronisk på www.landbrugsinfo.dk/sfg Arrangør: Specialudvalget for Foderproduktion og Græsmarksdrift

25 ÅR MED ØKOLOGI – FESTAFTEN

Lørdag den 13. juni kl. 17.30 Majsmarken 1, 7190 Billund Jysk Økologi holder 25 års fødselsdag for det røde Ø-mærke. I den anledning er alle økologiske kunder i Jysk Landbrugsrådgivning, med ledsager, inviteret til stor festaften med en tre-retters menu med delikatesser fra lokale økologiske producenter. Ligeledes er der sørget for musik og anden underholdning, så der er lagt op til en festlig aften. Yderligere information kan fås hos Lene Gripping på tlf. 76 60 23 90. Arrangør: Jysk Økologi

FODER, DER FLYTTER

Tirsdag Tirsdag den 16. juni kl. 16.00 Majsmarken 1, 7190 Billund SvineRådgivningens fodermøde med nye forskningsresultater samt tips og erfaringer fra indog udland. Læs mere side 24. Et møde med samme næsten samme indhold afholdes i Aulum den 18. juni. Læs mere om det – også på side 24. Arrangør: Jysk Svin og SvineRådgivningen

OPFØLGNINGSKURSUS PÅ SUMMAX

Onsdag den 17. juni i Esbjerg kl. 18.30-22.00

Kurset er for dig, der allerede bruger summax. Vi gennemgår best practice og giver en introduktion til de seneste opdateringer. Tilsvarende kursus afholdes i efteråret den 10. september i Billund kl. 18.30-22.00 Den 9. december i Esbjerg kl. 13.00-16.30. Arrangør: Jysk Regnskab

MYSTERIUM OM VÅRBYG torsdag den 18. juni kl. 10.00 Fladhøjvej 2, 6818 Årre

Hvorfor er forskellene i udbytte så store fra bedrift til bedrift og fra år til år? Vores første kornafgrøde, vårbyg, er stadig omgivet af mange mysterier. Dem bliver der fokuseret på i Jysk Marks tema for 2015. Mød op på demoarealet nord for ejendommen Fladhøjvej 2 i Årre. Du kan læse mere om arrangementet på side 12. Arrangør: Jysk Mark

SORTSFREMVISNING

Torsdag den 25. juni kl. 19.00-21.30 Vejrupvej 14, 6690 Gørding

I år er den traditionelle sortsfremvisning udvidet med demonstration

KALENDER af præcisionssåning med énkornsmaskine. Der bliver også mulighed for at se på udviklingen i konkurrencen om at vinde rugmatchen, se side 12. Læs mere om sortsfremvisningen side 13. Arrangør: Jysk Mark

KURSUS I SYGDOMSLÆRE OG OBDUKTION

Torsdag den 25. juni kl. 12.30 – 17.30 Laboratoriet for Svinesygdomme Vinkelvej 13, 8620 Kjellerup

I kurset bliver der en teoretisk gennemgang af svinesygdomme, og der vil selvfølgelig også være åben diskussion om andre relevante emner omkring sygdomme og sygdomstegn i svinebesætninger. Efter den teoretiske gennemgang obduceres der grise i samarbejde med dyrlægerne fra Laboratorium for Svinesygdomme. Pris: 1.300 kr. Maks. 12 deltagere Kurset udbydes på dansk og engelsk. Tilmelding senest den 19. juni på tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk OBS: Ved tilmelding skal det oplyses, om der medbringes egne grise. Arrangør: Jysk Landbrugsrådgivning

RIBE DYRSKUE – 150 ÅRS JUBILÆUM

Fredag den 31. juli kl. 9.00-16.00 Hovedengen i Ribe

Workshop i DMS Dyreregistrering Jysk Kvæg gennemfører workshops i henholdsvis DMS Pluspakken (28. maj) og DMS Premiumpakken (2. juni). Hver workshop har forskellige temaer, som du kan se på jlbr.dk. Kurserne foregår hos Jysk Landbrugsrådgivning i Billund fra kl. 9.00-12.00. Prisen er 995 kr. pr. bedrift for første tilmeldte, efterfølgende tilmeldte koster 595 kr. Tilmelding på tlf. 76 60 21 00. Yderligere oplysninger fås hos Ove Føns, tlf. 76 60 23 53, eller Bo Kær, tlf. 76 60 21 55. OBS: Vi afholder også gårdkurser ude på bedriften. Kontakt os og hør om mulighederne.

Midtjysk Landboforenings Seniorklub

Brørup Landboforenings Seniorklub

Grillaften

1-dagstur til Fyn

Mandag den 15. juni kl. 18.30 Aftenen starter med besøg på Engmarksgård, Engmarksvej 2, Lerager, Give. Derefter Nørup Kirke og afslutning i Nørup Hallen. Medbring selv kaffe.

Tirsdag den 12. maj 40 personer er tilmeldt, og der kan ikke tilmeldes yderligere.

Varde Landboforenings Seniorklub

Endagstur til Skallingen

Dyrskuet i Ribe er altid en festdag med masser af liv og aktivitet på Hovedengen, og i år sættes alle sejl til for at markere dyrskuets 150 års jubilæum. Det er endnu for tidligt at løfte sløret for dagens program, men der skulle blive mulighed for at få rørt lattermusklerne i løbet af dagen. Der er nu åbnet for tilmelding til børnedyrskuet og tilmelding af dyr, ligesom der stadig er ledige stande. Tilmeldingsskemaer findes på www.ribedyrskue.dk Arrangør: Sydvestjysk Landboforening

ESBJERG HØSTMARKED

Lørdag den 1. august kl. 10.00-15.00 Esbjerg Torv, Esbjerg

Lørdag den 1. august sætter land og by hinanden stævne på Torvet i Esbjerg. Benyt muligheden for at få en hyggelig dag med hele familien, hvor I bl.a. kan opleve gårdens dyr på helt tæt hold, lade børnene boltre sig i kornlegepladsen eller købe lokale fødevarer. Arrangør: Åbent Landbrug Sydvest

grobund 31

Tirsdag den 19. maj kl. 14.00 Vi mødes på parkeringspladsen ved Ho Kro. Vi bliver kørt i traktor og overdækket vogn (Naturbussen) til spidsen af Skallingen, og naturvejleder Bjarne Slaikjær er guide på turen. Der er mulighed for at se sæler. Medbring selv kikkert, kaffe og kage. Pris for turen er 50 kr. Deltagerantal maks. 50. Tilmelding senest den 12. maj til Ruth og Henning, tlf. 75 25 83 96/29 11 28 71.

Endagstur i Vestjylland Onsdag den 17. juni Vi mødes ved fritidscentret i Varde kl. 8.00. Første besøg er Enemærkets Hostahave ved Ringkøbing, hvor vi ser den flotte have og nyder vores formiddagskaffe. Næste stop er Kaj Munks præstegård i Vedersø. Her vil lærer og foredragsholder, Knud Tarpgaard, fortælle om den markante præst, der spillede så afgørende en rolle for danskerne under besættelsen. Pris for turen 655 kr. inklusiv guide, entré, kaffe og middag på hjemvejen. Tilmelding senest den 8. juni til Hanne og Harald, tlf. 75 26 71 20/23 64 99 43 eller Ruth og Carl, tlf. 75 26 40 59/21 20 42 35.

4-dages tur til Rügen Fra 4.-7. juni Tilmelding er slut, men der er ingen venteliste, så henvend dig, hvis du er interesseret på tlf. 75 38 17 45 eller 61 15 17 45.

8-dages tur med fly til Spanien Den 4. til den 11. september På denne tur til Barcelona og Andorra er der endnu ledige pladser. Sidste frist for tilmelding er den 25.maj. Program for turen kan fås ved henvendelse til Henning Vejrup. Se tlf. nr. herover.

Sydvestjysk Landbo Senior

Besøg Aalborg Universitetscenter og Esbjerg Havn Torsdag, den 21. maj kl. 13.00 Vi mødes på Aalborg Universitetscenter, Niels Bohrsvej 8, Esbjerg. Der er stadig ledige pladser og tilmelding kan ske på tlf. 76 60 21 00.

Djursland Fra den 16.-18. juni Endnu 4 ledige pladser på busturen, som er arrangeret sammen med Papuga. Tilmelding på tlf. 76 60 21 00.

Tur til Harzen Fra den 26.- 31. august Seniorklubben har sammen med Molsrejser arrangeret en 6. dages tur til Harzen. Program for turen kan fås ved henvendelse på tlf. 76 60 21 03. Tilmelding til Mols Rejser på tlf. 75 87 12 12 senest den 1. juli.

grobund 32

Jysk LandbrugsrĂĽdgivning LandbrugsrĂĽdgivning Jysk John Tranums Tranums Vej John Vej 25 25 6705 Esbjerg Esbjerg Ă&#x2DC; Ă&#x2DC; 6705

% ÄŻ Ä

Â&#x2013;Â&#x2022;Â&#x;Â&#x2013;Â Â&#x2019;Â&#x2014;ÄŻ

GĂĽr du med tanker om kĂ¸b eller salg?

FĂĽ dit regnskab tidligere

â&#x20AC;&#x201C; sĂĽ fĂĽ en uforpligtende snak med LandboGruppen

TEKST Peder Foldager Chef for Jysk Regnskab Tlf. 76 60 22 70

GĂĽr du med tanker om kĂ¸b eller salg?

indsender lĂ¸bende, men nu PĂĽ Regnskabskontoret har appellerer vi altsĂĽ til de sidste vi et meget skĂŚvt arbejdsĂĽr, om at gĂ¸re det samme. Nogen hvor ca. 70% af arbejdet ligger i 1. halvĂĽr, hvilket udlĂ¸ser holder bilagene tilbage, fordi de tror, at det bliver billigere, en del overarbejde og dermed FĂĽ en uforpligtende snak med LandboGruppen â&#x20AC;&#x201C; et men det ikke tilfĂŚldet. TvĂŚrtiekstra omkostninger. Det vil bliver det dyrere, hvis vi gernetil ĂŚndre med din hjĂŚlp. mod af team gennemfĂ¸relse salg og ejerskifte! arbejdet udlĂ¸ser overarbejde. Derfor forbereder vi allerede For i Ă¸vrigt at fremme arnu den kommende sĂŚson bejdsgangen, tager vi ogsĂĽ med en rĂŚkke tiltag, som gĂ¸r, hul pĂĽ opgĂ¸relsen af regnskaat du kan fĂĽ dit regnskab bet fĂ¸r jul. Det gĂŚlder blandt tidligere. Vi kan samtidig udandet opgĂ¸relse af aktiehandjĂŚvne arbejdet bedre til fordel ler frem til fx 1. december, for bĂĽde dig og vore medarligeledes opgĂ¸relse bejdere. Allan Elsted Hansen Allan Dichow Holger BjĂ¸rnskovaf ejen- Birgit B. Pedersen Statsaut. ejendomsmĂŚgler Statsaut. Landbrugsspecialist EjendomsmĂŚgler domshandler og evt. andre SekretĂŚr Du kan bidrage vedEjendomsmĂŚgler at ind-ejendomsmĂŚgler Cand. agro. agro. Valuar investeringer, planlĂŚgning af sende dine bilag mĂĽnedsvis aeh@landbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk hob@landbogruppen.dk bpe@landbogruppen.dk revision7660 og2135 review af regnskaresten af ĂĽret, sĂĽledes vi 7660 2134 7660at 2332 7660 2141 berne. kan komme foran med bogLav en konkret aftale med din fĂ¸ringen og undgĂĽr at sidde revisorassistent, sĂĽ vi kan fĂĽ med flere mĂĽneders bogfĂ¸ring optimeret arbejdet. Det giver i januar-februar â&#x20AC;&#x201C; pĂĽ overarJohn Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ă&#x2DC; billigere og tidligere regnskabejde. Majsmarken 1, 7190 Billund ber. Vi ved godt, at en del allerede

stĂŚrkt og kompetent

â&#x20AC;&#x201C; et stĂŚrkt og kompetent team til gennemfĂ¸relse af salg og ejerskifte!

37621_Grobund nr. 8 - oktober 2032 32

Dorthe LL.Taylor Hansen Dorthe SekretĂŚr SekretĂŚr

Jannie Fibiger Jensen SekretĂŚr (barsel)

dlh@landbogruppen.dk 7660 2142

jfj@landbogruppen.dk 7660 2143

17/10/11 12:53:59

grobund 32

Til jordbrugere

Jysk LandbrugsrĂĽdgivning LandbrugsrĂĽdgivning Jysk John Tranums Tranums Vej John Vej 25 25 6705 Esbjerg Esbjerg Ă&#x2DC; Ă&#x2DC; 6705

% ÄŻ Ä

Â&#x2013;Â&#x2022;Â&#x;Â&#x2013;Â Â&#x2019;Â&#x2014;ÄŻ

GĂĽr du med tanker om kĂ¸b eller salg?

FĂĽ dit regnskab tidligere

â&#x20AC;&#x201C; sĂĽ fĂĽ en uforpligtende snak med LandboGruppen

TEKST Peder Foldager Chef for Jysk Regnskab Tlf. 76 60 22 70

GĂĽr du med tanker om kĂ¸b eller salg?

stĂŚrkt og kompetent

â&#x20AC;&#x201C; et stĂŚrkt og kompetent team til gennemfĂ¸relse af salg og ejerskifte!

37621_Grobund nr. 8 - oktober 2032 32

Dorthe LL.Taylor Hansen Dorthe SekretĂŚr SekretĂŚr

Jannie Fibiger Jensen SekretĂŚr (barsel)

dlh@landbogruppen.dk 7660 2142

jfj@landbogruppen.dk 7660 2143

17/10/11 12:53:59