Grobund nr 1 2016 web by SAGRO

01| 2016 MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Få nytte af ekstra kvælstof 14 3F har indledt offensiv 27

Danmarks første roundhouse-stald 10

grobund 2

INDHOLD

GROBUND Grobund nr. 01 · 2016 Udgiver: Jysk Landbrugsrådgivning Majsmarken 1 7190 Billund Tlf. 76 60 21 00 John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø Tlf. 76 60 21 00 info@jlbr.dk www.jlbr.dk

Bare nogen havde fortalt mig… 7 Hvad nyetablerede gerne ville ha’ vidst!

Danmarks første roundhouse-stald

Funktionel og fleksibel bufferbygning

Mere kvælstof – større bundlinje 14 Sådan gør den ekstra kvælstof nytte

3F har indledt offensiv 27 Rust dig til at møde samme overenskomstkrav, som Jørn Kjær Madsen blev stillet overfor

Ledelsen i SEGES har tilsyneladende lagt mere vægt på at bevare arbejdspladser end på at løse opgaver, der er relevante set med landmands- eller rådgiverøjne – og det var ved at afspore det hele. SEGES skal være til for landmændenes skyld, og det SEGES beskæftiger sig med, skal give værdi hos landmanden!

Dilemmaet om kronvildt 28 Debatmøde om forvaltningsplan

jlbr.dk

Redaktion: Annoncer: Forsidefoto:

Lilli Snekmose (ansvarshavende) Marianne B. Rasmussen Lilli Snekmose

Næste Grobund: Oplag: Layout: Tryk:

6. maj 2016 13.000 stk. Lisa Jensen og Heidi Hönger Arcorounborg Grafisk A/S

Tlf. 76 60 21 15 Tlf. 76 60 23 04

Os almindelige bondemænd i baglandet har i lang tid følt, at vores centrale rådgivningscenter, SEGES i Skejby, udviklede sig til noget andet, end det er sat i verden for. Om det er retfærdigt eller ej, så har det bare virket som om SEGES eksistere af hensyn til sig selv, og at det, man undersøger eller forsker i, er det, der nu tilfældigvis kan skaffes forskningseller fondsmidler til…

lsn@jlbr.dk mbr@jlbr.dk

Utilfredsheden har ulmet i baglandet, alt mens centraliseringen på SEGES fortsatte, og det blev sværere og sværere for os

FORMANDEN

grobund 3

SEGES tilbage på sporet på de lokale rådgivningscentre at påvirke udviklingen i Skejby. Vi bevægede os mere og mere væk fra, at SEGES understøttede rådgivningsvirksomhederne ude i landet, og over i en situation, hvor SEGES begyndte at agere styrende og bestemmende i forhold til centene. Der var derfor lagt op til kollision, men den er nu forhåbentlig blevet afværget, fordi toppen af Landbrug & Fødevarer afskedigede direktøren på SEGES og klart meldte ud, at nu skal kursen korrigeres. Jeg vil gerne kvittere for, at vores topfolk lyttede til vores kritik og valgte at handle! Direktøren bliver uundgåeligt personificeret med de forkerte beslutninger på SEGES, og derfor var det efter min mening nødvendigt, at chefen blev skiftet ud. Jeg har forstået det sådan, at SEGES nu skal være mere

brugerdrevet – af os, der ejer, driver og betaler SEGES. Det forudsætter, at der ændres mentalitet på SEGES, og at der kommer et set up, som

"Den klare konsekvens er, at alt, der ikke er markets benefit på, kommer til at dø." sætter centret i Skejby i stand til at reagere i en mere kommerciel verden. Det er det, vores topfolk har forholdt sig til, og det er jeg taknemmelig for! SEGES skal forandres. Det har stået klart i nogle år, eftersom de offentlige midler og fondsmidler, som i vid udstrækning har finansieret aktiviteterne, er svundet ind og fortsætter med at gøre det. Fremover bliver det i højere

grad kunden, der skal betale for aktiviteterne på SEGES. Det vil placeres SEGES i en leverandørrolle, og det sunde i den konstruktion er, at hvis kunden ikke får fuldt udbytte, så mister man kunden. Den klare konsekvens er, at alt, der ikke er markets benefit på, kommer til at dø. Det vil betyde, at SEGES fremover kun sætter gang i virkelighedsnære projekter, der giver mening, og som styrker dansk landbrug. Hvorfor gik det skævt? Det er svært at sige. Den grundlæggende idé var vel at opsamle viden og erfaringer ude i landbrugsproduktion og rådgivning og omsætte det hele til videnskabelige forsøg, innovation og produktudvikling, som kunne udbredes til alle landmænd.

Altså en sund tovejs-kommunikation, hvor vi gør hinanden bedre. Hvorfor kom så mange medarbejdere til at beskæftige sig med ting, som var uden relevans for os? Det er der sikkert mange bud på, men lige nu er det mere interessant at se fremad, så vi får et videncenter, der igen er til for landmændenes skyld – og ikke omvendt.

Af Bjarne Larsen Formand for Jysk Landbrug

grobund 4

LANDBORET

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk

I felten for medlemmerne Bjarne Larsen

Claus Christensen

Per Vinther

Formand for Jysk Landbrug Tlf.: 20 33 58 34 fugdal@fugdal.dk

Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf.: 40 27 47 92 ccvangsbo@bbsyd.dk

Landboretsrådgiver Tlf.: 76 60 21 19 pvi@jlbr.dk

Vandløbene – den årlige status En ny entreprenør får i år opgaven med vedligehold af vandløbene i Ikast-Brande Kommune, og dermed er der håb om, at massiv kritik over sidste års indsats er blevet imødekommet. På det årlige vandløbsmøde var vandløbsformændene svært utilfredse med, at vedligehold dels ikke var sket til tiden, dels var der klager over, at grøden på flere strækninger ikke var skåret i bund eller ikke skåret i fuld bredde. Disse forsømmelser har givet lodsejerne alvorlige problemer. Da der nu er skiftet entreprenør, kan man formentlig konkludere, at en del af problemerne kan henføres til den tidligere entreprenør. Fra landbrugets side håber man, at det tydeligt vil fremgå af kommunens udbudsmateriale, at entreprenøropgaven omfatter alle kommunens vandløb samt at vandløbene skal vedligeholdes i overensstemmelse med vandløbsregulativerne. I Vejen Kommune var der heller ikke fuld tilfredshed med kommunens indsats for

vandløbsvedligeholdelsen. Årsagen er, at flere forhold, der blev påpeget allerede i 2014, ikke blev rettet i 2015. Det fandt landmændene stærkt utilfredsstillende. På mødet opstod der desuden diskussion om, hvem der har forpligtelsen til at fjerne træer, der vokser op i vandløbets sider og bund. Landbrugets organisationer fastholder, at kommunen har opgaven, men kommunen er uenig. Nu bliver tvisten forelagt for Naturstyrelsen, så spørgsmålet kan blive afgjort. Derimod var der større enighed om brug af skalapæle. Vejen Kommune har sagt ja til i et begrænset omfang at opsætte skalapæle på en række flade vandløbsstrækninger, så det bliver enkelt at aflæse, om aflejringer får bunden til at hæve sig. Er du interesseret i at få opsat en skalapæl, skal du tage kontakt til formanden for dit vandløbslaug, landboretsrådgiver Per Vinther eller Vejen Kommune. Vandløbsmødet i Varde Kommune foregik i en fordragelig ånd. Her fandt vandløbslaugene, at aftaler var overholdt. Man enedes om, at Varde Kommune tager hånd om kontrolopmåling af flere

vandløb, og desuden blev det aftalt, at kommunen vil se positivt på ønsker om opsætning af skalapæle. Heller ikke i Esbjerg Kommune var der drama på vandløbsmødet. Der var ønske om opmåling og oprensning flere steder, og det iværksættes af kommunen.

Klelunds tilladelse ankes Klelund har nu alle tilladelser på plads i forhold til at holde vildsvin på friland i dyreparken. Parken skal blot opsætte skilte, der opfordrer svinetransporter til ikke at passere gennem Klelund, og desuden skilte med, at fodring af vildsvinene er forbudt. Denne afgørelse bliver anket af Jysk Landbrug. Foreningen afgav et skarpt og stærkt kritisk høringssvar, hvori formand Bjarne Larsen bl.a. skriver, at Klelund Dyrehave tager hele den danske svinesektor som gidsel, fordi risikoen for smitte med svinepest i den åbne park er voldsomt stor. Det er uacceptabelt, at publikum kan gå og køre inde i dyrenes indhegning. Skiltning vil ikke fjerne denne risiko – i de mørke timer, vil skiltene næppe blive bemær-

Følg her på siderne de centrale aktiviteter i landboforeningernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevilkår.

ket.Sagen får alle alarmklokker til at ringe, fordi forholdene giver fuld eksponering for alle smitterisici. Vel at mærke i en tid, hvor svinebranchen kæmper for at holde landet smittefrit og fx har etableret store vaskehaller til desinfektion af lastbiler fem steder i Danmark. Jysk Landbrug har foreslået, at Klelund begrænser sit helt igennem hobbybetonede vildsvinehold til et 500 ha stort område af dyreparken, hvor der ikke passerer offentlig vej igennem.

Dialogmøde i Ikast-Brande Kommune Udover en drøftelse af problemerne med vandløbsvedligeholdelse (se andetsteds på siden), blev et nyt administrationsgrundlag for tildeling af indvindingstilladelser til markvanding drøftet. Om-

grobund 5

rådet har også høj prioritet for kommunen, og dialogmødet besluttede at opfordre Ikast-Brandes borgmester, Carsten Kissmeyer, til at presse på for en beslutning, når han deltager i Kommunernes Landsforenings teknik- og miljøudvalg, som har bolden i denne sag.

Drikkevandsbeskyttelse Kolding Kommune, Esbjerg og Ikast-Brande Kommune er nu de næste i rækken af kommuner, der forholder sig til drikkevandsbeskyttelsen i de såkaldte OSD-områder (områder med særlige drikkevandsinteresser). Ved tilsvarende drøftelser i Vejen og Varde kommuner har landbrugets organisationer fremlagt grundige beregninger, der tydeligt har vist, at nitratudledningen fra landbruget i dag er så lav, at der er meget langt op til den grænse, som EU's drikkevandsdirektiv fastlægger. På den baggrund har begge kommuner vedtaget, at der IKKE skal stilles skærpede krav til nitratudvaskningen i særlige drikkevandsområder. Nu kommer Kolding Kommune ud i samme diskussion, for her lægger forvaltningen op til alvorlige stramninger af kravene, som vil pålægge landbrugene i områderne store ekstra udgifter. Ligeledes går Ikast-Brande og Esbjerg Kommune nu i gang med at drøfte en mulig indsatsplan på området. Landboretsrådgiver Per Vinther har derfor på dialogmøder i alle tre kommuner holdt oplæg om, at generelle skærpelser vil være ubegrundede, da beregninger viser, at det vand, der forlader rodzonen, er af drikkevandskvalitet. Derfor skal der efter landbrugets opfattelse kun indføres restriktioner, når der er dokumenteret behov for det.

Åslynge på Ribe Vesterå I forlængelse af dialogmødet med Esbjerg Kommune har Sydvestjysk Landboforening gjort opmærksom på flere forhold, der bekymrer lodsejerne. Generelt mener lodsejerne ikke, at det er fyldestgørende belyst, om en spunsvæg, der skal etableres i åen for at presse åvand ind i den nye åslynge, vil have en opstuvende effekt, der kan føre til oversvømmelse af de nære landbrugsarealer. Samtidig er der risiko for sandaflejring og grødevækst i åslyngen. Sammenholdt med, at der ikke er fastsat vilkår for vandløbsregulativet i den kommende åslynge, så mener lodsejerne, at der er alt for megen usikkerhed omkring, hvorvidt der kan skabes en tilfredsstillende afstrømning i åen. Esbjerg Kommune tog positivt imod kritikken og vil gerne i en konstruktiv dialog med lodsejerne om problemerne.

Operation Engsnarre

Nationalpark Vadehavet, Esbjerg og Varde kommuner, Naturstyrelsen og landbrugets organisationer mødes til et opstartsmøde, hvor formålet er at drøfte, hvordan Operation Engsnarre i Varde Ådal kan fortsættes, når de nuværende driftsaftaler om miljøvenlig drift udløber om få år.

Workshop om vandløbsregulativer Landbrugets organisationer presser på for at få kommunerne til at vedtage nye regulativer for vandløbene. For at komme i gang i Esbjerg Kommune, har man opfordret til at afvikle en workshop efter en model, der med succes er anvendt i Vejle Kommune med deltagelse af landbruget og de grønne organisationer. På workshoppen kan man

blandt andet forholde sig til, hvilken regulativ-type, der er at foretrække. Valget står mellem et skikkelsesregulativ, der fastlægger vandløbets dybde og bredde, eller et QH-regulativ, der fastlægger, at vandløbet skal kunne bortlede en bestemt vandføring. Fra landbrugets side anbefaler man skikkelsesregulativet – i hvert fald for vandløb med meget lille fald. Et skikkelsesregulativ kan nemlig kontrolleres, hvorimod et QH-regulativ er baseret på teori, og derfor giver kontrollen let anledning til uenighed med kommunen. På workshoppen kan man desuden diskutere regler for hegning ned til åer, regler for drikkevandspladser, regler for fjernelse af træer i vandløbet, hvor oprenset grøde skal placeres osv. Et særligt problem for landmændene er, at mange regulativer i dag fastlægger, at en eventuel oprensning skal ske i den grødefri periode fra oktober og fremefter. Det er jo for sent for de landmænd, som har brug for, at oprensningen sænker vandstanden, så de kan få bjerget afgrøderne på deres marker.

Esbjerg Kommune lovede at arbejde videre med ideen om en workshop om nye vandløbsregulativer.

Erhvervsjuridisk konsulent Vil du bidrage til at løse erhvervspolitiske opgaver på et højt niveau og med resultater, der skaber vækst? Jysk Landbrugsrådgivning søger en erhvervsjurist, en kandidat i statskundskab eller lignende, der har en særlig interesse for politik og landbrugets forhold. Det er en fordel, hvis du har relevant erfaring fra en myndighed eller en politisk ledet organisation. Blandt opgaverne er: • Juridisk rådgivning af medlemmer af Sydvestjysk Landboforening og Jysk Landbrug i sager vedrørende det åbne land, vandløbsforhold, husdyrloven og diverse andre miljø- og produktionsreguleringer. • At sætte dagsordenen via konstruktive indspil og løsningsorienterede forslag til politikere og myndigheder. Du kan læse alt om den nye stilling på www.jlbr.dk. Der er ansøgningsfrist den 22. februar.

Vandtætte markstakke

Kommunernes miljøkontrol slår hvert år ned på en stribe overtrædelser, hvor markstakke er placeret ulovligt eller afstandskrav ikke er overholdt. Med en ny bekendtgørelse kommer der nu en ekstra udfordring! Markstakke, dybstrøelse og lignende skal nu være overdækket med et tætsluttende og vandtæt materiale straks efter udlægning. (Der kan dog i forbindelse med udbringning etableres et midlertidigt oplag uden overdækning i op til en uge). Det bliver forbudt at placere ensilage i markstak samme sted år efter år. Der skal året efter dyrkes en afgrøde, hvor stakken har ligget. EL

OSK

NAB

m 15

EN VE TL J IG

Her ses de gældende afstandsregler.

grobund 6

PRISREGULERING

Stadig i den skarpeste, laveste tredjedel Jysk Landbrugsrådgivning er nu 7 år gammel – i den periode er priserne blevet reguleret helt minimalt. ligner med landets øvrige landbo- og familielandbrugsforeninger.

REGULERING PÅ CA. 2% TEKST Torben Jensen Direktør Tlf. 76 60 21 13 tje@jlbr.dk Siden fusionen i 2008 er Jysk Landbrugsrådgivnings priser reguleret ganske moderat én gang. Til trods for det har vi alle årene leveret et overskud til de tre ejerforeninger, Jysk Landbrug, Sydvestjysk Landboforening og Grindstedegnens Familielandbrug. Overskuddet bruger de tre foreninger som bekendt til at holde medlemskontingentet i ro, og de ligger da også lavest i kontingent, når vi sammen-

Selvom vi er meget omkostningsbevidste, stiger vores udgifter. Den største post i vores udgiftsportefølje er løn til medarbejdere. Vi holder meget igen i disse år, men det er nødvendigt at lave årlige reguleringer på medarbejderes lønninger. Det betyder, at det er svært at forsætte uden en mindre prisregulering. Derfor sker der i år en regulering af udvalgte priser i størrelsesordenen ca. 2% af de samlede priser. En del timer og ydelser bliver ikke reguleret. På markbesøg har vi afskaffet klippekortet, idet administrationen blev for dyr. Til gengæld har vi vedta-

get landets suverænt billigste pris på markrådgivning – og ingen betaling på kørsel til og fra marken. Du kan se hele prisstrukturen i Jysk Landbrugsrådgivnings prisblad, der er offentliggjort på vores hjemmeside, jlbr.dk. (Vi har i år valgt at spare portoen, så prisbladet udsendes ikke til kunderne.)

SAMMENLIGNING MED KONKURRENTER Vi har konstant i perioden holdt øje med vores konkurrenter i markedet, og selvom vi nu regulerer udvalgte priser, så ligger Jysk Landbrugsrådgivning prismæssigt i den billigste tredjedel i markedet. Det ved vi, fordi vi dels har sammenlignet priser med de konkurrenter, som har villet dele denne informa-

tion med os. Dels har vi fået lavet en anonymiseret undersøgelse ved SEGES, for at se hvor Jysk Landbrugsrådgivning ligger prismæssigt for kunderne. Hvad skal man fx betaler for et skatteregnskab? I sammenligningen kan vi ikke se navnene på vores konkurrenter, men blot se, hvor Jysk Landbrugsrådgivning ligger i feltet. Analysen viser, at Jysk Landbrugsrådgivning er placeret i den billigste tredjedel. Nogle ville måske tænke, at det er en hvilepude, men alle kunder og medlemmer skal vide, at vi i hele ledelsen er stærkt optaget af at levere et konkurrencedygtigt produkt. Kunderne skal have fuld tilfredshed og valuta for pengene.

Staldmodernisering og miljøteknologi Ny ansøgningsrunde, ændrede vilkår. NaturErhverv dropper begrebet ”nutidsværdi”. Ved den seneste ansøgningsrunde i 2015 blev der påvist store mangler og fejl især i nybyg-puljen, da Jysk Landbrugsrådgivning og andre rådgivningscentre søgte og fik aktindsigt i tilsagnene med ekstrem høj nutidsværdi. Det førte til et åbent brev til ministeren, og det har bl.a. resulteret i, at der bliver tjekket op på, om tilsagnene

har de fornødne byggetilladelser. Tillige har NaturErhverv erkendt, at anvendelse af projektets nutidsværdi som prioriteringskriterie uden en faglig vurdering har været yderst problematisk. Der arbejdes derfor på at undgå de samme problemer fremadrettet. Udkast til bekendtgørelse vedrørende miljøteknologi

Støtteordning: Miljøteknologi, Modernisering af kvægstalde Miljøteknologi, Modernisering af slagtesvinestalde Miljøteknologi, Modernisering farestalde Miljøteknologi øvrige driftsgrene og teknologier

til modernisering af kvægstalde 2016 forventes at være kommet, når du læser dette. NaturErhverv tilstræber, at vejledning skal foreligge i god tid, inden ordningerne igangsættes. Det forventes, at ordningerne ændres således, at der søges på standardpriser, og der dermed ikke skal indhentes tilbud.

Forventede ansøgningsfrister: 7. april - 22.maj 2016 5. maj -15. august 2016 1. juli - 1. september 2016 1. juli - 1. september 2016

I moderniseringsordningerne foretages der prioritering af ansøgningerne bl.a. efter, om de har de nødvendige tilladelser som miljøgodkendelse og byggetilladelse på ansøgningstidspunktet. Der kræves ligeledes finansieringstilsagn til det ansøgte projekt.

Kontakt Maria Eugster Klug på tlf. 76 60 23 72 eller mail: mek@jlbr.dk, hvis du har spørgsmål eller ønsker hjælp til ansøgningen.

9 SKARPE

grobund 7

”Bare nogen havde fortalt mig…” Går du m e din egen d tanker om at ”must” a gård, så er de få t læse d t e næste et sider!

Nye, unge landmænd: Jeppe Thing Jensen, Jesper Arnth Jensen, Mads Krogh, Michael Nonbo Lauridsen, Bjørn Lyngholm og Casper Worm. Thorben Oksen var forhindret.

De er unge, og deres erfaringer er dugfriske. Her fortæller de uden filter, hvad de har lært af det første par år som selvstændige landmænd. Alt det, de ville ønske, nogen havde forberedt dem på, dengang de tog skridtet og købte gård.

grobund 8

9 SKARPE

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk Sammen danner de en netværksgruppe, som samledes første gang i november 2014 på initiativ af Jysk Landbrugsrådgivning. Gruppen består af 7 nyetablerede

mælkeproducenter med en gennemsnitsalder på 28 år. De udveksler erfaringer om den nye rolle, man får, når man bliver ejer og leder. Medlemmerne mødes på skift hos hinanden, og en kvægbrugsrådgiver er tilknyttet som tovholder og sparringspartner. Gruppen arbejder med fuld

indbyrdes åbenhed om blandt andet strategi og økonomi – og 100% tavshedspligt udadtil

ET SKRIDT FORAN Et fællestræk ved de 7 unge landmænd er, at de er stræbsomme og fagligt ambitiøse. Målt på bundlinjen vil de have succes. Den enkel-

tes strategiske overvejelser og ideer bliver trykprøvet i gruppen, og der bliver sat spørgsmålstegn ved traditionelle løsninger. Nu synes de, deres erfaringer skal komme andre til gode. Nedenfor kan du læse deres 9 skarpe råd.

Mads Krogh, Give, har været etableret i 3 år. Der er 225 køer med opdræt.

Casper Worm, Ribe, overtog sine forældres gård i september 2014. Besætningen består af 215 økologiske malkekøer.

1. Behovet for netværk er undervurderet!

SKARPE

lle går så meget op i at finde en god ejendom. Men det er ikke alt. Da jeg A købte tænkte jeg ikke over, hvor vigtigt det også er at have et godt netværk omkring sig med forældre, venner og familie. Når jeg ser tilbage, tror jeg slet ikke vi havde klaret det uden hjælp op sparring fra de nærmeste.

med underbemanding 2. J–egogkørte det kostede dyrt! et er nok en typisk begynderfejl at lægge ud med for lidt mandskab. Vi D kørte med en mand for lidt det første år, og det kostede på ydelsen og det gav unødvendige omkostninger til vedligehold. Der var ikke nogen til at tage sig af tingene i tide, og så endte det med, at maskineri gik i stykker og jeg måtte have eksterne til at udføre reparationerne. Jeg havde heller ikke gjort mig forestillinger om, hvor meget tid der går det første år med at få arbejdsrutiner indarbejdet, at søge nye tilladelser og stå til rådighed for et utal af kontroller, miljøtilsyn, arbejdstilsyn og tjek af dyrevelfærd. Jeg skulle have haft en ekstra mand med i mit budget, da jeg handlede. Det havde betalt sig.

3. Husk familien

er er andet her i livet end køer! Vi skulle hvert år holde to ugers sammenD hængende ferie med familien. Det blev kun til én uge hvert år, og det er for dårligt. Måske var det bedre, hvis målet de første år er, at man i tre forlængede weekender skal væk herfra sammen med familien? Det giver overskud og energi lang tid efter, hvis man får koblet hovedet fra nogle dage. Det første halvandet år var der bare ikke andre at overlade arbejdet til. Når man som os køber ved en tvungen “frivillig” handel, så er der ikke en tidligere ejer at trække på.

9 SKARPE

grobund 9

Thorben Oksen er det 7. medlem i netværksgruppen. Han trådte for nylig forkert, da han hoppede ud af gummigeden, så han er midlertidigt sat ud af spillet på grund af en forstuvet fod. Thorben Oksen, Toftlund, blev selvstændig i 2014. Han overtog en bedrift med 280 årskøer. Produktionen omfatter i dag 310 køer.

4. Alt kan forhandles

7. Privatforbruget var ved at løbe løbsk

5. Bliv ikke grådig

8. Kend din plan B

9. Gør det, du er bedst til

r du i den situation, at du handler med en bank om en nødlidende E ejendom, så husk at alt er til forhandling. Du skal være rigtig hård. Sig kun ja til en pris, du ved, du kan forrente – ellers er det dig, der er den næste nødlidende om et par år. Flere i vores gruppe har gode erfaringer med også at forhandle om renten. Jeg fik bankens renteudspil halveret, og på det niveau er den nu låst fast i fem år.

et er dit ansvar at afslutte handler på det rigtige tidspunkt. Lad D være at blive grådig. Slå til, og lås prisen fast, når det hænger sammen, så du kan tjene penge. Det kan godt være, prisen kommer længere ned, men du risikerer også, at den stiger. Jeg stræber efter, at jeg kender prisen på alt - undtagen mælkeprisen – et halvt år frem. Det er banken glad for. Men det forudsætter, at du følger med i, hvad der sker ude i verden, som kan påvirke kornhøsten eller de globale mælkepriser. Find nogen, du har tillid tid, og følg dem!

Sørg for likviditet ikviditet er vigtig. Få regnet behovet for likviditet ud, og vær ikke L over-positiv i dit budget. Især hvis du ikke kender den gård, du skal overtage, så kan der nemt komme nogen ekstra udfordringer, og så kan du ikke være sikker på, at banken vil hæve din kassekredit. Sæt også realistiske mål i din 5-års strategi. Det er bedre at nå målene hurtigere end forventet, end at skulle forklare, hvorfor du alligevel ikke nåede den høje mælkeydelse, du bildte dig ind, du kunne.

Når der står en kassekredit på 2 mio. kr. i banken, så er det som om 1.000 kr. her og der ikke betyder så meget. Men småbeløbene render hurtigt op. Banken fik øje på vores privatforbrug, og det var ikke noget godt signal at sende, at det var ved at løbe fra os. Vi tog konsekvensen, så nu har vi lagt et budget for privatområdet. Vi udbetaler en løn til den 1., og så er der et ugentligt beløb til rådighed på et hævekort. Det fungerer for os.

en mælkepris, vi havde som forudsætning, holdt ikke. Det kan D andre nystartede komme ud for, eller de kan blive ramt af højere foderudgifter eller andet, der giver en helt ny situation. Hvis man har en plan B, bliver man ikke så let væltet omkuld. Vi havde sikret os, at der var plads til at øge produktionen i de samme rammer. Fra december 2014 til december 2015 gik vi fra 230 til 310 køer og vores mælkeleverance steg med 65%.

ær bevidst om, hvad du bruger din tid til. Ting, man ikke har ret V meget forstand på, skal man få hjælp til. Jeg brugte tre timer på at finde de bedste og billigste forsikringer ved hjælp af DLBR Forsikringsmæglerne. Jeg tør ikke tænke på, hvor lang tid det ville have taget, hvis jeg havde stået med det selv. Budgetter havde jeg tænkt at lægge selv, men jeg blev klar over, at jeg skulle købe driftsøkonomisk rådgivning.

grobund 10

STALDBYGGERI

Danmarks første roundhouse-stald

Bygningens runde form får den til at falde godt ind i landskabet, hvorimod en lang firkantet væg bryder meget med omgivelserne.

Fin, funktionel og fleksibel bufferbygning – til en meget fordelagtig pris. TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk Goldkøer fra I/S Toftgaard ved Glejbjerg går i en helt rund teltstald, som blev rejst i sommeren 2014. Det var Rasmus Lauridsen, der på en tur i England lagde mærke til den særprægede staldbygning – og så mulighederne i den. I England bliver den runde stald brugt til heste, grise, tyrekalve og andet kvæg, fordi konstruktionen er så let at tilpasse til forskellige formål. Rasmus har nu brugt den til goldkøer i halvandet år, og han er meget begejstret for fleksibiliteten i bygningen. Samtidig er indretningen sådan, at én mand let og sik-

kert kan håndtere, sortere og flytte dyrene.

ET SAMLESÆT - I virkeligheden er det et byggesæt, som er samlet på 2 ½ dag. Hele konstruktionen med teltdugen som tag bliver samlet på jorden, inden det ved hydraulik løftes op på plads på den bærende midtersøjle, fortæller Rasmus. Yderligere nogle få dage gik med at bolte inventar fast og støbe en betonplads i fem meters bredde rundt om hele bygningen. Så var den klar til brug. - Funktionelt lever den helt op til mine forventninger. Tagkonstruktionen tåler stærk vind, og ved at sætte en varmelampe i kassen med vandinstallationen, har frost heller ikke været et problem.

Der er 86 m2 i hver af staldens otte sektioner.

grobund 11

Tagkonstruktion med teltdug samles og løftes på plads med hydraulik. Hele byggesættet blev samlet på 2,5 dag.

Der bliver ikke gennemtræk i stalden, da vinden ikke går på tværs af bygningen, men følger teltdugen op og forsvinder gennem den 10 m2 store åbning midt i taget.

EN UFO? - Folk siger, det ligner en ufo, når de kører forbi ude på vejen om aftenen, griner Rasmus, og kolleger, der har inspiceret bygningen klør sig lidt i håret, fortæller han. Men for ham at se har bygningen kun én nævneværdig svaghed: Man kan ikke lige sætte et par spær op, hvis man vil udvide den. Til gengæld tæller det absolut på positivsiden, at roundhouse-stalden er meget billig. På Toftgaard har de lavet meget af arbejdet selv, så omkostningen er nede på

Ventilationshullet i tagets midte er 10 m2 stort.

grobund 12

STALDBYGGERI 7-8.000 kr. pr. stiplads. Skal man hyre håndværkere til at opføre stalden, skønner han, at man kommer op på 10.000 kr. pr. stiplads, og det er stadig meget billigere end traditionelt staldbyggeri. I princippet kan den runde stald også pilles ned og flyttes. Men det håber Rasmus nu ikke bliver aktuelt. Derimod er det meget sandsynligt, at han køber et roundhouse mere – denne gang til kvierne.

 Roundhouse-stalden har en diameter på 30 meter og en omkreds på 95 meter. Grundplanen er altså på 720 m2, der er inddelt i otte sektioner på hver ca. 86 m2.

Dyrene kan styres ind i bestemte aflukker ved hjælp af de bevægelige skillevægge.

 Prisen inkl. inventar og beton rundt om bygningen er i dette tilfælde 7-8.000 kr. pr. stiplads. Der var professionel hjælp til at rejse bygningen, men ellers har gårdens folk udført meget af arbejdet selv.  I tagets midte er der et ventilationshul på 10 m2, og øverst på den bærende mast i konstruktionen har Rasmus fået monteret overvågningskameraer, for køerne kælver også i denne stald.  I staldens centrum er der opstillet et håndteringsaflukke, og alle steder er der mandehuller og sikkerhedsanordninger, som gør det muligt for én mand at håndtere dyrene.  Roundhouse forhandles af det engelske firma, Roundhouse Building Solutions Ltd., http://www.roundhouseltd.co.uk/en/

Rasmus Lauridsen er meget begejstret for den fleksibilitet, roundhouse-stalden giver.

grobund 13

I MARKEN

Glæd dig til årets sommerdemoer TEMADAG VINTERSÆD, Markdemonstration 15. april kl. 9.30, Syd for Vejrupvej 4, 6690 Gørding Der er anlagt stor vintersædsmatrix med alle vinterafgrøder inkl. hybrid og alm arter. Vi ser på vintersædsarter, udsædsmængder, tidlig/sen såning, gødskningsbehov, vækstregulering mv. MAJSDEMONSTRATION, Markdemonstration Primo juni, Birkemosevej 20, 7200 Grindsted Fremvisning af aktuelle forsøg og demonstrationer vedr. gødskning, planteværn samt efterafgrøder. VÅRBYG-DEMONSTRATION, Markdemonstration 15. juni kl. 9.30, Vejle Landevej 66, 7200 Grindsted Der er anlagt en del forsøg, som følger op på sidste års store vårbygmatrix. Der stilles skarp på gødskning, gødningsbehov, startgødskning, maltbygkvalitet m.v.

SORTSFREMVISNING I SAMARBEJDE MED DANISH AGRO 22. juni kl 19.00 - 21.30, Vejrupvej 14, 6690 Gørding Fremvisning af sorter i vinter- og vårsæd, herunder hybridtyper. Der afsluttes på Gørdinglund, hvor Danish Agro giver en markedsorientering. JYSK MAJSDAG, Markdemonstration i samarbejde med Danish Agro. Kl. 10.00 - 12.00, Varde-/Næsbjerg-området Fremvisning af majssorter og aktuelle emner omkring grovfoderkvalitet. MAJSDEMONSTRATION – OPFØLGNING EFTERÅR, Markdemonstration. Medio oktober. Birkemosevej 20, 7200 Grindsted. Efterafgrøder, kvælstoftildeling og svampe i majs.

Kvæggård ved Alslev

Planteavlsejendom ved Gredstedbro

Plante- og slagtesvinsejendom ved Gadbjerg

Kvægbrug, Torrupvej 70, 6800 Varde

Planteavlsejendom, Præstegårdsvej 8, 6771 Gredstedbro

Produktionsejendom , Skovkærvej 15, 7321 Gadbjerg

Kvæggård beliggende ved Alslev med 102,29 ha, heraf ca. 88,67 ha

Planteavlsejendom med et jordtilligende på 49,97 ha beliggende i

ejendommen hører bl.a. følgende driftsbygninger: Foderlade på

og fremstår med hvidkalkede facader og eternittag. Driftsbygnin-

ager. Størstedelen af jorden er beliggende ved ejendommen. Til

688 m² med mix-feeder anlæg fra Mullerup, ungdyr-/kalvestald + kælvingeafdeling på 500 m², kostald på 2.683 m², taget i brug i

2003, med 257 sengebåse og tilbygning fra 2005 med malkekarrusel med 32 pladser.

Ejendommen sælges med besætning, stor maskinpark og 95,85

26.500.000

Ejerudgift pr. md.:

6.145

Hektar: Energimærke:

gerne består bl.a. af kostald med hvælvvingeloft fra 1912/1967 på

(30 - 110 kg). Ejendommens jordtilliggende udgør 87,42 ha, hvoraf

501 m². Ungdyrstald med spalter fra 1977 på 101 m². Foderlade med

5 plansiloer fra 1977 på 471 m² med fast bund og stålspær. Ungdyr-/ svinestald fra 1950 på 197 m². Ladebygning fra 1918 (1977) på 79 m² fast bund og stålspær. 2 gylletanke på hhv. 216 m³ og 490 m³.

102,29 F

Kontant:

7.300.000

Ejerudgift pr. md.:

2.654

Hektar:

49,97

Energimærke:

416,23

DE:

LandboGruppen Jysk

John Tranums Vej 25

Majsmarken 1

Tlf.: 76602333

jysk@landbogruppen.dk - Tlf.: 7660 2134

ca. 71,91 ha er støtteberettiget EU areal. Arronderingen på ejen-

dommens jorder er god, idet jorden hovedsagelig ligger samlet i 3 store regulære parceller.

Fritliggende, og velindrettet stuehus, der løbende er moderniseret. En ejendom med gode potentielle udvidelsesmuligheder.

Kontant:

Allan Dichow - Tlf.: 7660 2332

Holger Bjørnskov - Tlf.: 7660 2135

7190 Billund

jysk@landbogruppen.dk

17.985.000

Ejerudgift pr. md.: DE:

6705 Esbjerg Ø

Allan Elsted Hansen

onstilladelse på ialt 425 DE, svarende til 13.065 slagtesvin om året

Sagsnr. 400-1142

Sagsnr. 400-1411

sal. Sagsnr. 400-1307 Kontant:

ten består af 3 ejendomme - den ene bygningsløs. Der er produkti-

med korntørringsanlæg/korngrav. Maskinhus 1979 på 233 m² med

betalingsrettigheder. Stuehuset er på 220 m², heraf 40 m² på 1.

Højgaard" "er en regulær plante- og slagtesvinsejendom. Bedrif-

udpræget landbrugsområde. Stuehuset på 160 m2 er opført i 1850,

4.234 425

Hektar: Energimærke:

87 F

grobund 14

N-TEMA

Fra mere KVÆLSTOF til større BUNDLINJE Kvælstofsækken bliver større. Nu er udfordringen at få den ekstra gødning anvendt, så det gør nytte. FIGUR 1. Udbyttekurve for vinterhvede.

felse af randzonerne forventes at medføre en forbedring af driftsresultatet på 80 – 120.000 kr. pr. bedrift frem mod 2017.

TEKST Hans Jeppe Andersen Chef forJysk Mark & Miljø Tlf. 76 60 21 70 hja@jlbr.dk Efter flere års faglig argumentation og politisk diskussion er der nu endelig udsigt til, at udviklingen er vendt. I 30 år, lige siden den første vandmiljøplan, har vi ellers været vant til, at det er gået den modsatte vej. Al opmærksomhed har derfor været på, hvordan vi avler bedst muligt ved LAVE kvælstofniveauer. Nu skal fokus flyttes, og vi skal sikre, at den mere gødning til rådighed bliver omsat til flere penge på bundlinjen. Det kommer ikke af sig selv, og det var også budskabet på Plantekongressen i januar. Alle er enige om, at rammevilkårene bedres, men at det er driftsledelse og godt landmandsskab, der nu skal sikre, at det bliver omsat til klingende mønt.

HVAD BETALER SIG BEDST? SEGES har netop offentliggjort “Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2015 – 2017”, hvor det fremgår, at regeringens landbrugspakke kombineret med lidt bedre priser vil løfte indtjeningen, især hos planteavlerne. Højere gødningsnormer og afskaf-

Konkret er der udsigt til, at gødningsnormerne i 2016 generelt hæves med 17 pct. i forhold til det gældende niveau. Det betyder omkring 25 kg N/ha ekstra i en hvedemark på vandet JB 1-3 jord. Men udgangspunktet for hver enkelt planteavler er meget forskelligt, og derfor er det væsentligt at vurdere, hvor meget mere gødning afgrøden skal have. Og det er vigtigt at vurdere hvilke afgrøder, der betaler bedst for en mergødskning.

HVOR LIGGER ØKONOMISK OPTIMUM? I forsøgsarbejdet i Danmark har der altid været fokus på at måle nettoværdien af en indsats. Vi undersøger hvilket resultat, der opnås, når omkostningen ved at gennemføre indsatsen er modregnet i værdien af merudbyt-

Kilde: SEGES, Oversigt over Landsforsøg 2015, side 213.

tet. Der ligger mange forsøg gennem mange år til grund for udbyttekurver på hovedafgrøderne. I figur 1 kan man se udbyttekurven for vinterhvede som resultat af tilført kvælstof. Den mørkeblå kurve viser bruttoudbyttet, den lyseblå viser nettoudbyttet, hvor værdien af et øget proteinindhold er medregnet. Endelig viser den grå kurve nettoudbyttet, når der ikke korrigeres for protein. Proteinkorrektion er interessant

GULDKORN – rådgivning til den seriøse planteavler Bygger på målsætningssamtale, udpegning af fokusområder og iværksættelse af handlingsplaner. Desuden ugentlige markbesøg i vækstsæsonen og et før-høst-besøg. Pakken giver adgang til:  JL Indkøbsklub  Grovfoder- / KornExpressen  Afgrødenyt Kartofler  Tjek af dit kemikalierum

i forhold til, om man opfodrer sit korn i egen besætning, eller om man sælger på markedet, idet der normalt ikke afregnes efter proteinindhold, når der er tale om foderkorn! Grafen illustrerer, at hvor det udbyttemæssige optimum opnås ved godt 200 kg N, så ligger det økonomiske optimum lige under 200 kg N. Man skal ned omkring 175-180 kg N for at ramme optimum, hvis der ikke afregnes for merindhold af protein!

n r o K d l u G GuldKorn t På jag ld u efter g n e i mark JY

ARK SK M

t På jag ld u g efter n e k i mar ARK JYSK

N-TEMA

grobund 15

Vigtige datoer GROVFODERSKOLEN

15. FEBRUAR Slut på forbud mod vendende jordbearbejdning på visse arealer med en hældning på 12 grader eller mere.

I Grovfoderskolen arbejder vi målrettet med at tilpasse udbytte og kvalitet. Vi kommer hele vejen rundt om din grovfoderproduktion og inddrager blandt andet sædskifte, udbytteregistrering, friskgræsanalyser, jordbundstal og valg af græsblanding.

Så hvor meget mere kvælstof mere kvælstof er tiltrængt, større areal hos de bedste. skal hvedemarken egentlig men det er også klart, at det Men ikke noget der kan forhave? ikke alene løser alle probleklare et resultat, der er tre Jeg har brugt kurven for hvemer. Tabel 1 viser driftsregange bedre. Samtidig er de for at illustrere problemsultatet hos planteavlerne i det jo klart, at der også er en stillingen, men det gælder gennemsnit, sammenlignet tredjedel, som alt andet lige for alle afgrøder, korn, raps, med driftsresultatet hos den præsterer et negativt resulgrovfoder, kartofler m.m. bedste tredjedel. tat! Så hvor ligger det økonomiTallene viser med al tydeSå udfordringen lige nu kan ske optimum på din bedrift, lighed, at driftsledelse og koges sammen til: Hvordan på dine marker, i dine afgrødygtigt landmandsskab er udnyttes den ekstra kvælstof der? Det er vigtigt at gøre sig den helt afgørende faktor for optimalt? Ikke målt på brutDen bedste tredjedel målt på driftsresultat tanker om under planlægninsucces. Der er naturligvis toudbytte, men målt på det gen af næste sæson. forskellige forudsætninger bedste økonomiske resultat. Bag gennemsnitstallene i de foregående afsnit ligger stor spredning. I tabel 3 vises driftsresultaterne inkl. Der er ingen tvivl om, at bedrifterne imellem. Og lidt prognose for de ejendomme, der i 2014 var blandt den bedste tredjedel målt på driftsresultat.

Opdeling af driftsresultat Tabel 3. Opdeling af driftsresultat

Areal i 2014

2014

243

Gennemsnit alle Forskel

2016*

2017*

Driftsresultat i 1.000 kr.

ha Bedste tredjedel

2015*

1.222

1.310

1.541

1.594

200

400

455

574

585

822

855

967

1.009

TABEL 1: Opdeling af driftsresultat. Kilde: SEGES. Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2015 - 2017. Den tredjedel af bedrifterne, der opnåede det bedste resultat i 2014, dyrkede 43 ha mere end gennemsnittet og opnåede i 2014 et driftsresultat, der var 822.000 kr. bedre end gennemsnittet. Over en fireårig periode (2014 – 2017) forventes den bedste tredjedel af bedrifterne at opnå et driftsresultat, der er godt 900.000 kr. om året bedre end gennemsnitsbedriften. De bedrifter, der har de bedste resultater, er noget større end gennemsnittet af alle bedrifter, hvilket forklarer noget af forskellen i figur 2. Man skal dog være opmærksom på, at der er tale om gennemsnittet af bedste tredjedel, og at en del bedrifter dermed har opnået et resultat, der er bedre end godt 1,2 mio. kr. i 2014.

Likviditet, investeringer, gæld, finansiering og aktiver Investeringerne var i 2014 på godt 1.000.000 kr. Investeringerne forventes i 2015 at ligge på samme niveau. Fro prognoseperioden 2016 – 2017 forventes at investeringerne holdes på dette niveau. Afskrivningerne forventes at ligge på ca. 450.000 kr. pr. år. Der er tale om en mindre udvidelse af arealet på gennemsnitsbedriften med mellem 2-5 ha pr. år, hvoraf ca. en fjerdedel forpagtes og resten købes. De investeringer, der forventes, kan imidlertid kun gennemføres, hvis der er mulighed for at optage yderligere lån. For gennemsnitsbedriften ser det ud til, at der kun i mindre udstrækning skal tilføres ekstern kapital for at opnå en positiv likviditet. Heltidsplanteavlsbedrifterne havde i 2014 i gennemsnit en gæld på godt 19 mio. kr. og en egenkapital på Effekten af handelsgodt 14 mio. kr. Egenkapitalen forventes at kunne fastholdes under forudsætning af, at jordværdierne holder gødning og såtidsdet nuværende niveau. punkt er nøje undersøgt i 44 Jysk Ca. 70 % af gælden ligger i variabelt forrentede lån, heraf 21 % i realkreditlån i danske kroner, % Marks i realstore vårbygtema. kreditlån i euro og 5 % i finanslån i pengeinstitutter.

1. MARTS Udbringning af husdyrgødning og omlægning af græs på kvægbrug med op til 2,3 DE/ha. Det er kun tilladt at nedpløje græsarealer i omdrift mellem den 1. marts og den 1. juni. Det er fra den 1. marts tilladt at udbringe husdyrgødning på græsarealer i omdrift, også selvom arealet pløjes, og det er tilladt at nedvisne eller nedpløje græsefterafgrøder. Fra denne dato må pligtige efterafgrøder i majs destrueres. 15. MARTS Fra denne dato er der forbud mod beskæring af buskads og træer i fuglenes yngletid på landbrugsarealer beliggende i markblok (KO-krav 1.38). Forbuddet gælder frem til den 31. juli – også for GLM-landskabselementer. 31. MARTS Frist for at indberette Gødnings- og Husdyrindberetning, hvori gødningsregnskabet for 2014/2015 og opdatering af fødevarekædeoplysninger indgår. Frist for at indsende opgørelse af pesticidforbrug for 2014/2015. 1. APRIL Frist for at søge tilskud til etablering af levende hegn og småbeplantninger. 15. APRIL Frist for at søge tilskud til skovrejsning til private ejere af landbrugsjord. 21. APRIL Fællesskema 2016:  Indberetning og ansøgning om Grundbetaling, Grøn støtte, støtte til unge nyetablerede landbrugere, ø-støtte m.m.  Frist for at søge om nye 5-årige MVJ-tilsagn  Indsendelse af Gødningskvote og Efterafgrøder 2016  Frist for at meddele overdragelse af betalingsrettigheder, der skal udnyttes af modtager i år. Rettigheder kan overdrages frem til den 11. maj som en ændring til et allerede indsendt Fællesskema 2016. Husk dog altid rådighed over arealet den 21. april. Frist for gødningsplanlægning for 2015/2016 (kvælstofkvote og efterafgrøder). 30. APRIL Frist for at søge om tilskud til efterårsplantning. Planterne leveres i november. Ansøgning til vildtplantning forudsætter anmeldelse til kommunen for tilplantning af arealer, som ligger i fuglebeskyttelsesområder.

grobund 16

N-TEMA

EFTERLYSNING ! A

vanceret gødningsspredn ing Vi søger land mænd/maski nstationer med mas kiner, der har teknologi til at kunn e graduere gø dning. Det er undero rdnet, om de t er GPS-styret gø dningssprede r, eller om det er mar ksprøjte, der kan sprøjte flyden de gødning. Krav: Det kræver fø rst og fremm est, at maskinen er udstyret med GPS. Derudover kr æver det, at du har en terminal i trak toren, der ka n læse gradueringsk ort. Yderliger e skal der være mul ighed for at ku nne måle udbytte ved høst, ente n ved brovægt, elle r udbyttemål er på mejetærskere n. Baggrund: Vi har planlagt at gennemfø re en mindre test fo r at registrere , hvad man får ud af at fordele kvæ lstof. Samtidig vil vi udbrede kend skabet til, hvad udst yret reelt kan bruges til.

3 fokuspunkter

Det skal i førs te omgang fo regå i hvede, og i en mark, hvor der er no gle afgrødevar iationer.

1. Avler du over eller underlandsgennemsnittet? Hvis du kan avle mere end landsgennemsnittet for din jordtype, kan det betale sig at tildele en større mængde kvælstof end det beregnede optimum. Udbyttepotentialet er helt afgørende for den økonomiske N-norm. Hvis du generelt opnår lavere udbytter end gennemsnittet, er det ikke sikkert, at det kan betale sig at gøde op til den nye norm.

Gradueringsko rtet laves på baggrund af inte rnetprogram met Cropsat.dk. Kunne dette have din interesse, så kontakt: Martin Holm Thomsen på 25 57 98 99 eller mah@ jlbr.dk senest den 1. marts .

2. Har afgrøden optimale vækstbetingelser? Afgrøden kan kun betale for ekstra N, hvis den er velforsynet med kalk, kali, svovl og vand – og hvis ukrudt, sygdomme og skadedyr bekæmpes.

3. Fodrer du dit korn op, eller sælger du det? Hvis du fodrer dit eget korn op, har det stor værdi at gøde efter et højt proteinindhold. Ved salg af foderkorn er der ikke merpris for proteinindhold, så her er kvælstofbehovet betydeligt mindre. Som tommelfingerregel skal der tildeles 10 kg ekstra N for at få proteinindholdet til at stige 0,2%.

Tabel over N-behov ved forskellige afgrøder på en salgsafgrødeejendom, hvor der tildeles 100-130 kg N i svinegylle eller tilsvarende. Tabellen viser, hvor meget N det kan betale sig at tildele ud over den nuværende norm: Kornanvendelse

Opfodring

Salg

Opfordring

Salg

Opfordring

Salg

Udbytteniveau

Middel

Lavt

Højt

Vårbyg – foder

-8

-18

Vårbyg – malt

Vintersæd

Vinterraps

Frøgræs

MARKVAND

grobund 17

Får dine afgrøder vand nok? Hvis du tidligere har fået afslag på mere markvand, så søg igen. Der er sket lempelser i administrationen – og vi forventer, at flere kommuner løsner grebet. lukket for nye tilladelser i dit område, så kan det nu være ulejligheden værd at forsøge igen.

TEKST Nicolai Smed Kjær Miljørådgiver Tlf. 76 60 21 85 nsk@jlbr.dk I tørre år oplever flere landmænd, at afgrødens vandingsbehov er større end deres vandingstilladelse. Hvis din vandingstilladelse er for lille, er der mulighed for at søge om en større tilladelse. Er du tidligere blevet afvist, selvom du havde et dokumenteret behov, fordi der var

I Esbjerg, Varde og Vejen kommune kan der gives lov til at vande med op til 150 mm vand på grovsandet jord. I Billund og Herning kommuner kan der gives lov til at vande med op til 120 mm. I Vejle og Ikast-Brande kommuner er der ikke et loft over hvor meget vand, der kan gives tilladelse til, her vil ejendommens vandingsbehov blive vurderet og ud fra den konkrete vurdering bliver der givet tilladelse.

BETINGELSERNE I alle kommuner er de generelle regler dog de samme: • I minimum 3 af de sidste 5 år skal min. 50% af den årlige tilladte mængde være brugt, og i tørre år skal min 80% af tilladelsen være brugt. • Indvindingen må ikke påvirke nærliggende vandløb og §3-beskyttet natur negativt. • Der skal i det enkelte grundvandsopland være overskud af vand. Kommunens afgørelse kan blive påklaget af fx Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerfor-

DLR Kredit yder REALKREDITfinansiering til alle landbrugsformål Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte Område 61

Område 67

Område 68

Område 70

Område 72

Område 80

Simon Simonsen »Wissingsminde« Wissingsmindevej 18 6640 Lunderskov Mobil: 24 22 99 70 E-mail: sis@dlr.dk

Da vandområdeplanerne for 2015-2021 ikke er vedtaget endnu, vil der komme ændringer i administrationsgrundlaget for markvanding, men de forventes at blive til det bedre.

Hvis du vil vide mere om dine muligheder for at få øget din vandingstilladelse, kan du kontakte Nicolai Smed Kjær på tlf. 76 60 21 85 eller nsk@jlbr.dk.

Nyropsgade 21 · 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk · dlr@dlr.dk

er realkredit

Jens Hasling Frandsen »Agentoft« Jelsvej 37 6630 Rødding Mobil: 24 22 99 61 E-mail: jhf@dlr.dk

ening og andre, der har interesse i sagen.

Steen J. Klaaby Roagervej 212 6760 Ribe Mobil: 24 22 99 67 E-mail: sk@dlr.dk

Steen Lauridsen Eg Mosevej 2 7200 Grindsted Mobil: 24 22 99 72 E-mail: stl@dlr.dk

Kristian Clausen Frydendalsvej 11 Nordenskov 6800 Varde Mobil: 24 22 99 68 E-mail: kc@dlr.dk

Peter Ejnar Stræde Sønderbyvej 3 Stauning 6900 Skjern Mobil: 24 22 99 50 E-mail: pst@dlr.dk

grobund 18

JYSK GRÆSMATCH

Nu med ekstra kvælstof Du har mulighed for at følge de fire deltagere i Jysk Græsmatch i Magasinet Kvæg eller på Facebook. Hvordan vil den enkelte fx gøre brug af den ekstra kvælstofkvote, der bliver til rådighed?

TEKST Erik Helbo Bjergmark Planteavlsrådgiver Tlf. 76 60 21 59 ehb@jlbr.dk Kvoterne vil i 2016 blive forøget med ca. 40 kg N/ha i en vandet kløvergræsmark. En kærkommen hjælp til kvægbrugerens græsmarker, vil de fleste mene. Men hvad vælger græsmatch-deltagerne at gøre? Og hvordan vil de agere? I den kommende tid skal de afgøre strategien. Den bedste update

får du på Facebook på siden Jysk Græsmatch. Forsøg har vist, at kløverprocenten og kløverarten har stor indflydelse på, hvordan udbytte og proteinprocent responderer på kvælstof. Det bliver spændende at se, hvordan kløverprocenten er hos hver enkelt, når vinteren for alvor slipper sit tag for i år. Kunne rødkløveren klare den lidt sene såning, eller er der kun alm. rajgræs og kløver tilbage, efter at marken har været udsat for tocifrede minusgrader? De fire deltagere i græsmatchen har valgt forskellige græsblandinger og såmetoder/såmaskiner. Spændende fra Horsch Pronto, Kverne-

Mogens Bakkensen sætter sin lid til en tilsætning af rødkløver i græsblandingen Sydvestjyden.

land Accord til helt traditionel Fiona med sabelskær. Hvor Horsch Prontoen er brugt, var der heller ikke pløjet. Græsblandingerne er Sydvestjyden med og uden rødkløver, blanding 42 og GreenMax White. Parcellerne er anlagt i samme mark, men blev etableret med en lille uges mellemrum. Værten, Mogens Bakkesen, har haft en lille hjemmebane fordel, da han nåede at så sin parcel den 24. august i en periode med meget nedbør, de øvrige fik deres etableret den 29. og 30. august. I en lang periode efterfølgende kunne indflydelsen fra det sene såtidspunkt tydeligt ses

F ølg fire dygtige sydjyske mælkeproducenters kamp om at producere den bedste kløvergræsensilage til en konkurrencedygtig pris. F ormålet med matchen er at give græsdyrkning et nyt fagligt løft. Y ara og DLF sponsorerer konkurrencens førstepræmie. D u kan følge konkurrencen i Magasinet Kvæg og på Facebook.

på plantemassen i de enkelte parceller, men lige inden vi fik vinter, var der mindre forskel at se på grund af det meget milde efterår.

Gregers Kristensen sværger til såning i upløjet jord. Og han går efter 5 slet.

Flemming Jørgensen har etableret faste kørespor.

Morten Bang Pedersen har valgt Sydvestjyden.

grobund 19

JYSK GRÆSMATCH Såmaskine – teknik

Udført og tilført

Græsblanding

Udsædsmængde

Forventet antal slæt

Mogens Bakkensen

Pløjet – pakket Sået med gammel Fionasåmaskine

Sået d. 24. august

Sydvestjyden + 2kg rødkløver

30kg

Flemming Jørgensen

Pløjet – pakket sået m. Fionasåmaskine m. påbygget Marsk Stig kombisæt og efterfølgende tromling. Kører faste kørespor

Sået d. 29. august 150 kg kali kørt ud før såning, bredspredt

Blanding 42 DLF

30kg/ ha

Morten Bang Pedersen

Pløjet – pakket sået m. Kverneland Accord

Sået d. 29. august

Sydvestjyden

27kg

Gregers Kristensen

Stubharvet i 5cm dybde lige efter høst. Sået m. Horsch Pronto

Sået d. 30. august 25kg kaligødning placeret ved såning

GreenMax White

30kg/ha

Hjælp fra drone hæver udbytte Hvorfor: Dronen afslører, hvordan trafikken er foregået i græsmarkerne. Målet er at begrænse kørslen til det mindst mulige areal på marken, og dronebillederne viser, om aftalerne bliver overholdt – eller om nogen har lavet short cuts! De lyse striber på billedet er, hvor maskinerne har kørt, de mørkere områder er græs, der har fået lov at vokse i fred. I disse mørkere områder står græsset også kraftigere. Billederne åbner op for en debat omkring faste kørerspor i græsmarkerne, eller hvordan trafikken ellers skal foregå. Med dronen får vi et fantastisk overblik over marken, som vi ikke kan få fra traktoren. Fra 50-100 meters højde er det nemt at fastslå, hvor på marken vi skal kigge nærmere på afgrøderne.

Pris: Timeprisen for dronerådgivning er 600 kr ./t. Ring til Martin Holm Thomsen på tlf. 25 57 98 99 , så får vi en snak om , hvordan hjælpe dig til be dronen kan dre udbytte i græsmarkerne i år.

grobund 20

ÆNDRINGER I 2016

Nyt om den direkte arealstøtte LÆNGERE DYRKNINGSPERIODE FOR FLERE AFGRØDEKATEGORIER

TEKST Christian Hansen Faglig koordinator planteavl Tlf. 76 60 23 97 cha@jlbr.dk Støtten er fortsat fordelt på en grundbetaling og en grøn støtte, hvor sidstnævnte støtte er gjort betinget af, at man opfylder krav til flere afgrødekategorier, miljøfokusarealer (MFO) og opretholdelse af permanent græs. Ligesom sidste år kan unge nyetablerede også i år søge en særlig støtte. De væsentligste ændringer i forhold til sidste år er kort bekrevet nedenfor.

Ændret til 15. juli til 25. juli. Dvs. fx grønrug kan godkendes som hovedafgrøde.

MFO EFTERAFGRØDER/ UDLÆG I tilfælde af usædvanlige omstændigheder kan såfristen udskydes op til 4 uger (fra 20/8 til 20/9). Efterafgrøder kan tidligst destrueres 27. oktober. MFO og alternativer til pligtige efterafgrøder. Brak, lavskov og randzoner kan ikke tælle begge steder.

OPRETHOLDELSE AF PERMANENT GRÆS Referenceandelen er nu fastsat i forhold til 2015 svarende til ca. 200.000 ha.

RÅDIGHED

BUSKE OG TRÆER PÅ OMDRIFTSAREALER

Ansøgere med bedrifter over 40 ha er nu altid aktive landbrugere.

Det er nu muligt at have op til 100 enkeltstående træer og buske pr. ha.

FLERE AFGRØDEKATEGORIER

STØTTEBERETTIGEDE GRÆSAREALER

Frøgræs får nu sin egen afgrødekategori.

Visse lysåbne arealer i skov, lufthavne og arealer brugt til

rekreative formål vil fremover ofte kunne være støtteberettigede, hvis der foregår en landbrugsmæssig aktivitet på arealet.

MERE FLEKSIBLE REGLER FOR BRAK Du kan opfylde aktivitetskravet ved at jordbehandle og tilså arealet med en blanding af frø og nektarproducerende planter senest 30. april i ansøgningsåret.

IKKE STØTTE TIL MARKVEJE Markveje må ikke have permanent karakter, fx hvis de ses samme sted i mere end 1 år. Så er de ikke længere støtteberettigede.

SÆRLIGT OM BETALINGSRETTIGHEDER De, som får overdraget betalingsrettigheder, skal være aktive landbrugere. Dvs. det har betydning for købere af landbrugsejendomme. Det berører dog ikke nuværende ejere af rettigheder, som fortsat automatisk får deres rettigheder tilbage ved udløb af bortforpagtning og ligeledes igen kan overdrage rettigheder i forbindelse med

bortforpagtning. Disse ejere kan dog ikke købe betalingsrettigheder medmindre de er aktive landbrugere. Fra 2016 er der igen en toårs regel for betalingsrettigheder. Er der to år i træk et overskud af rettigheder, bliver overskuddet inddraget til den nationale reserve. Som noget nyt er det i 2016 muligt at søge betalingsrettigheder fra den nationale reserve for arealer, som blev trukket ud af ansøgningen eller afvist ved kontrol, som følge af at kravet om slåning ikke var opfyldt på grund af ekstraordinært megen nedbør. NaturErhvervsstyrelsen lukkede op for ansøgningsprogrammet 1. februar og ansøgningsfristen er som tidligere år 21. april. Fristen for ændring og for sent indsendt ansøgning er 16. maj. Kom ind og få lavet din ansøgning så hurtigt som muligt, så det er på plads, inden du skal i marken. Det er en fordel for såvel dig som din rådgiver.

Levende lokal fødevarehandel Ta’ med på tur – og bliv inspireret!

Vil du blive klogere på, hvordan du får gang i lokal afsætning af fødevarer, skal du ikke længere end til Holstein. Hertil går en bustur fredag den 20. maj, og inden du er retur sent lørdag, har du besøgt: ET FØDEVAREFÆLLESSKAB  TO GÅRDBUTIKKER  ET LILLE PRIVAT BRYGGERI  ET TRADITIONELT TORVEMARKED LØRDAG FORMIDDAG

Ricklinger Landbrauerei brygger ufiltreret, naturligt uklar øl i overensstemmelse med det tyske ”Reinheitsgebot” fra 1516.

Tyskland har en underskov af små og mellemstore landbrugsbedrifter og et levende marked for lokalt producerede fødevarer. Turen vil koste ca. 1500 kroner. Ved 50 personer bliver prisen lidt billigere. Enkeltværelse 120 kr. ekstra. Prisen er inkl. bus, alle måltider og overnatning på 3-stjernet hotel. Orla Kalhøj er rejseleder. Tilmelding hurtigst muligt til Orla Kalhøj på tlf. 21 73 09 98.

NYSKABELSE

grobund 21

ØkologiRådgivning Danmark – en ”kortslutning”? TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk - Vi har kortsluttet den almindelige struktur ved at skabe ØkologiRådgivning Danmark, hvor Jysk Landbrugsrådgivning og Økologisk Landsforening hver især ejer halvdelen. Sådan beskriver direktør Ole Bloch Engellyst fra Økologirådgivning Danmark det overraskende træk, som dannelsen af den nye, store økologirådgivning kort før jul var i hele branchen. Men han mener kortslutning på den gode måde! For resultatet er en ny, handlekraftig organisation med korte beslutningsveje. - Samarbejdet sætter en helt ny standard. De 19 mand i det nye rådgivningsselskab har samlet set over 200 års

ekspertise indenfor økolog. Ingen anden rådgivningsvirksomhed, indenfor vores verden kan matche den faglige tyngde, siger han. Samtidig skal ØkologiRådgivning Danmark formå at arbejde på tværs – det vil sige, at der skal trækkes på den faglighed, der sidder i Jysk Landbrugsrådgivning indenfor fx økonomi, miljø, IT, jura etc. Og tilsvarende skal der trækkes på de stærke kompetencer i Økologisk Landsforening, dels i den 15 mand store landsbrugsafdeling, der arbejder med faglig udvikling, og dels i den næsten ligeså store markedsafdelin-

gen, der arbejder med afsætning og eksport af økologiske produkter. - Når vi knytter det hele sammen, kan de økologiske landmænd få en meget kompetent rådgivning i hele kæden fra jord til bord, siger Ole Bloch Engellyst. Ole Bloch Engellyst træffes på mobiltlf. 21 33 27 02 og obe@oerd.dk.

Her er det meste af staben i Økologirådgivning Danmark samlet. Ole Bloch Engellyst står i bageste række, nr. 3 fra højre.

”Tag et kik på den nye rådgivnings hjemmeside, ørd.dk, og læs mere om Økologirådgivning Danmark og rådgiverne.”

Økologi – der er plads til flere! TEKST Erik R. Andersen ØkologiRådgivning Danmark Tlf. 76 60 23 63 era@jlbr.dk

Det økologiske marked kalder på flere økologiske producenter. Forbrugerne, detailhandlen og eksportmarkedet efterspørger flere varer. Nedenstående er vist en oversigt over, hvor meget mere, der kan sælges/er mangel på i de enkelte varegrupper.

Mælk, oksekød og kornprodukter har et underskud på 15-25% og sådan fremdeles. I top ligger frugt og bær samt kyllinger som der er voldsom mangel på. Hen kan markedet tage mere end det dobbelte af, hvad der produceres i dag. For mælk er det eksporten, der aktuelt skaber mangelsituationen, for de øvrige varegrupper er det hovedsageligt afsætningen på hjemmemarkedet, der skaber den aktuelle mangel på råvarer. I 2015 har vi i det daværende Jysk Økologi gennemført 78 gratis omlægningstjek hos konventionelle landmænd, større som små. Heraf har foreløbig de 33 besluttet sig

for økologisk drift. Vi har i ØkologiRådgivning Danmark her med udgangen af januar 2016 yderligere 37 landmænd, der har eller skal have set på muligheden for økologi. Tro endelig ikke, at der ikke er plads til flere økologer!

Både Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening forventer markedet for økologi vil være dobbelt så stort i 2020 som i dag. Vil du vide mere om dine økologiske muligheder, så book et gratis omlægningstjek, det bliver du klogere af.

Hvor meget mere kan der umiddelbart afsættes af de enkelte varegrupper, altså indenfor en periode på ca. 1 år, hvis råvaregrundlaget ellers var til stede?

grobund 22

ØKOFORSØG I 2015

Hestebønner – et supplementsfoder Skal foderbehovet hos kvæg, svin og fjerkræ dækkes, må der andre fodermidler end hestebønner til.

TEKST Tina Bøje Clausen Planteavlsrådgiver ØkologiRådgivning Danmark Tlf. 40 29 58 85

Vælger du at dyrke hestebønner, skal du have fokus på, hvad hestebønnerne skal anvendes til samt sortsvalget.

Hestebønner bør kun dyrkes på lerjord eller på vandet sandjord, da de er tørkefølsomme.

gennemsnitsudbytte på 41,25 hkg/ha.

UDBYTTENIVEAU 2015

Indholdet af tanniner og sammensætningen af aminosyrer har stor betydning for hvilke dyrearter, der kan fodres med en bestemt hestebønnesort. I et forsøg udført af SEGES i 2015 kiggede man på indholdet af bestemte aminosyrer i hestebønnesorterne Fuego og Divine. Man sammenholdt dette med det anbefalede indhold af disse aminosyrer

Udbyttet i dette års to forsøg med 17 forskellige sorter af hestebønner varierede fra 42,9 hkg/ha hos sorten Fuego til 26,7 hkg/ha hos sorten Kontu. Der var dog en del sorter, der lå på udbytteniveau med Fuego. I de 19 forsøg, der er foretaget igennem de sidste 4 år, ligger Fuego i toppen med et

VALG AF SORT UD FRA DYREHOLD

til fjerkræ, svin og malkekvæg. Fuego, der indeholder højt indhold af tanniner, blev anvendt til svin og malkekvæg, imens Divine, der ikke er tanninholdig, blev anvendt til fjerkræ pga. fjerkræs intolerance overfor tanninerne Vicin og Convicin.

HESTEBØNNER SOM FODERMIDDEL Hestebønner kan dække behovet for lysin hos malkekvæg og fjerkræ (se tabel). Treonin er dækket hos fjerkræ, men ikke hos svin. Histidin er dækket hos malkekvæg, men ikke hos svin. Det viser, at hestebønner godt kan indgå i den daglige fodring, men hvis dyrenes foderbehov skal dækkes, må man supplere med andre fodermidler.

Lupin bliver bedst med vårhvede Iblanding af vårhvede øger udbyttet og mindsker vandprocenten. Dyrkningen af lupiner fungerer bedst på sandjord. Hvis man vælger de forgrenede sorter såsom Boregine og Iris, så er tidlig såning en fordel, da deres modning ligger senere end hos de uforgrenede sorter såsom Haags Blaue og Primadonna. Hvis man vil opnå en større sikkerhed i udbyttet og høsttidspunkt ved dyrkning af lupiner, kan der iblandes 40-80 kg vårhvede. Selvom udbyttet i lupin ligger lavere end hos hestebønner, så er proteinindholdet højere (se tabel).

UDBYTTENIVEAU I 2015 I tre forsøg i 2015 lå sorterne Boregine og Iris på hhv. 22,4 hkg/ha og 22,5 hkg/ha i udbytte, hvilket var de højest målte udbytter i ren bestand. Iblandingen af vårhvedesorten Sonett gav også de højeste samlede udbytter hos sorterne Boregine og Iris, der opnåede de højeste samlede udbytter på hhv. 24,6 hkg/ha og 27,8 hkg/ha.

VANDPROCENTMÅLING I 2015 Iblandingen af vårhvede mindskede vandprocenten i

sorten Boregine fra 42,4 % vand i ren bestand til 37,0 % vand i blandingen med vårhvede. Vandprocenten for Iris faldt fra 38,5 % vand i ren bestand til 29,2 % vand i blandingen med vårhvede.

LUPINFORSØG FRA 2013 TIL 2015 I de 10 lupinforsøg udført fra 2013 til 2015 fandt man et samlet merudbytte på 5,7 hkg/ha samt et fald i vandindholdet på 2,3 procentpoint hos lupinsorterne Boregine, Iris og Haags Blaue sået med vårhvede. Et fald i vandind-

holdet kan være med til at fremme høsttidspunktet.

ÅRSRAPPORT

grobund 23

Skriv din egen ledelsesberetning Når udviklingen af din bedrift skal finansieres fremover, er det vigtigt, at du klart og tydeligt har sat din strategi på tryk. dig til, hvordan resultatet og virksomhedens udvikling matcher din strategi, og hvilke yderligere indsatser, der er nødvendige fremover.

TEKST Carsten L. Jacobsen Virksomhedsrådgiver og teamleder Tlf. 76 60 21 86 clj@jlbr.dk

VI SPARRER GERNE MED DIG

Nu skal årsrapporten for det forgangne år lægges frem, og de økonomiske og produktionsmæssige resultater bliver belyst i tal og ord. Årsrapporten udarbejdes dels for at give dig som virksomhedsleder et overblik over årets resultat, og over de økonomiske potentialer og muligheder i fremtiden. Men den er også vigtig i dialogen med dine kreditorer og øvrige samarbejdspartnere.

Vi hjælper dig gerne med at formulere din ledelsesberetning og give ideer til emner, du med fordel kan komme ind på. Men det er vigtigt, at beretningen er skrevet med dine egne ord, for at den over for dine finansielle samarbejdspartnere viser, at du selv har forholdt dig til virksomhedens resultater og gjort

dig tanker en strategi for bedriften. En sparring med din rådgiver er en god anledning til at se ind i fremtiden, og vurdere de muligheder, der er relevante for din bedrift. Alt for mange går desværre med ideer, der aldrig bliver beskrevet eller drøftet med andre. Her kan en dialog med din virksomhedsrådgiver være med til at sætte ord og handlingsplaner på strategien. Når udviklingen af din bedrift skal finansieres fremover, er det af afgørende betydning, at du kan fremlægge en klar og

tydelig strategi for din bedrift for dine långivere. Det er din chance for at sandsynliggøre, at fremtidige investeringer matcher den strategi, du har lagt for din virksomhed.

Hvorfor ledelsesberetning? l

S ignalerer indsigt i din egen virksomheds økonomi S tyrker din bankrådgivers tillid til dig S ikrer god dialog med dine rådgivere Sikrer bedriftens strategiske muligheder

LandSyd I/S

Praktiserende landinspektører din lokale rådgiver

DINE EGNE ORD Det er vores helt klare anbefaling, at du med dine egne ord beskriver den udvikling, der er sket i årets løb, og forholder dig til resultaterne og de indsatser, du og dine medarbejdere har gjort i årets løb. Beskriv også nøje de områder, hvor der er yderligere potentialer, og forklar præcist hvilke tiltag, der skal gøres i det kommende år, for at du kan nå disse resultater. I din ledelsesberetning er det også klogt at forholde

Vi tilbyder rådgivning ved omlægning af landbrugsjorder. Forhandling af små og store jordfordelinger. Udfærdigelse af markkort. Hurtig sagsudarbejdelse og kvalitet er nøgleord i vore bestræbelser på at løse opgaver for vore kunder..

Nørreport 1,1. sal, 6200 Aabenraa· 74 63 04 10 Kronprinsensgade 68, 6700 Esbjerg· 75 12 13 66 Hedemarken 9, 7200 Grindsted· 75 31 00 44 Brundtlandparken 5, 6520 Toftlund· 73 83 20 44 Nordre Boulevard 93, 6800 Varde· 75 22 01 44 Ådalen 13A, 6600 Vejen· 75 36 35 22

Besøg os på: www.landsyd.dk LandSyd I/S er en fusion af Landinspektørgården I/S og Landinspektørerne Syd

NYHE D! fodermineraler til kvæg og svin JL Indkøbsklub formidler nu salg af

Ring og hør nærmere v/planteavlsrådgiver Jens Nygaard Olesen Tlf. 76 60 23 56 · jno@jlbr.dk

grobund 24

SUMMAX

Lille, effektivt team sætter turbo på Summax Vidste du, at Summax-kunder får 6 måneders gratis hotline, når de bestemmer sig for at droppe de gammeldags papirfakturaer og smide mapperne ud?

Mads Krogh er godt tilfreds med Summax. Den seneste kvartalsmomsopgørelse klarede hans revisorassistent på 2,5 timer. Det er en halvering, efter at han er gået over til Summax

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk Mere end 300 kunder i Jysk Landbrugsrådgivning har taget skridtet over i den papirløse håndtering af fakturaer. I løbet af 2016 vil yderligere 300 formentlig få taget mod til sig og skifte over til Summax. Fødselshjælpere i den lidt svære overgang er Jysk Landbrugsrådgivnings Summax-team, der består af Marianne Lerche-Simonsen, Linda de-la-Motte og Majken Beiter Jensen. Deres arbejdsindsats er i den kommende tid helt dedikeret til at støtte kunderne under opstarten. - Vores fornemste opgave er at sikre, at kunderne får den fulde værdi af Summax, forklarer Marianne LercheSimonsen.

KORREKT BOGFØRING De første seks måneder har en ny Summax-kunde en

gratis hotline, som man ringer til, hvis det driller med at håndtere betalingen eller at få regningerne bogført de rigtige steder. Det er de tre Summaxmedarbejdere i Jysk Landbrugsrådgivning, der bemander denne hotline. Der er brug for den service, konstaterer Marianne, for det er kundernes gamle vaner, der skal gøres op med. - Du skal have indarbejdet en helt ny rutine, når du går væk fra papir. Det tager tid! Hvad skal betales, og hvor skal det bogføres? Og hvordan finder man et bilag igen? Vi følger kunderne i den periode det tager, før det er blevet en ny vane, siger hun. En af de virkelig stærke sider af Summax er heldigvis, at programmet har en unik søgefunktion. En faktura på vedligeholdelse af traktor

behøver man kun at skrive “traktor” på, så vil beløbet blive bogført korrekt.

”VOLDSOMT MEGET NEMMERE” Mads Krogh var en af de første til at hoppe med på Summax-vognen. Det gav ganske vist nogle bump på vejen at være testperson på et ikke helt færdigudviklet program, men i dag glæder Mads sig over at være foran, så han

nu virkelig får glæde af alle faciliteterne i det elektroniske faktureringssystem. Det første år som nyetableret landmand i 2013 bøvlede han rundt med papirer og ringbind, så han ved, hvor meget lettere det er nu med bare et par klik at betale og bogføre en faktura. - Du kan også lynhurtigt søge dokumenter frem, siger han. Samtidig oplever han, at det kører så fejlfrit, at han nu er

WEBLØN klar til at ophøre med den ekstra sikkerhed, han havde lagt ind, så han også godkendte sine betalinger i netbank. Det virker overflødigt nu, siger han. Regningen for bogføring taler også tydeligt om en tidsbesparelse. Den sidste opgørelse af kvartalsmoms klarede hans revisorassistent på 2,5 timer – det er en halvering, vurderer han.

grobund 25

Hvorfor ikke bruge Webløn? Med et prisbilligt alternativ til egentlig lønservice gør Jysk Landbrugsrådgivning det nu muligt for landmænd selv at taste de ansattes lønoplysninger ind via internettet.

GOD TIL STYRING Summax åbner op for en langt bedre økonomistyring. Mads kan godt lide det overblik han får, når han fx lynhurtigt kan søge alle vedligeholdelsesudgifterne på en konkret maskine frem. Sådan at pinde noget ud i detaljer giver et godt beslutningsgrundlag. Mens andre danskere brokker sig over, at portoen er steget, så kan Mads se en klar fordel. Det vil forhåbentlig få langt flere af hans leverandører til at stoppe med at sende fakturaer på papir! - Bare flere ville maile i stedet, eller allerhelst gå med på e-faktura, for så får jeg endnu mere fornøjelse af Summax, siger han håbefuldt. Siden papir og mapper blev udskiftet, har Mads fået en ny, arbejdsbesparende rutine på kontoret. I en kasse ligger nu kun nogle få print, som alle kasseres, så snart fakturaen er betalt. En skønne dag håber han, at det hele er elektronisk, så han heller ikke længere behøver kassen. Men han er bekymret for, at der vil gå lang tid, før alle leverandører er med.

Majken Beiter, Marianne LercheSimonsen og Linda de-la-Motte er gratis hotline i opstartsfasen.

Efter to års udviklingsarbejde er Jysk Landbrugsrådgivning nu i stand til at tilbyde en ny service til landmænd med én eller flere ansatte. Webløn gør det lettere for dig som arbejdsgiver at klare det administrative arbejde, samtidig med at der er indbygget en øget sikkerhed.

Jeg er især glad for den funktion, hvor jeg med et tast kan se den færdige lønseddel og tjekke, om det hele ser rigtigt ud, siger han. Jens Arnes konklusion er klar: – Webløn er let at finde ud af, og der følger en fin brugervejledning med.

INTRODUKTIONSKURSUS Lønoplysningerne tastes ind via internettet – nemt og bekvemt, og når det passer dig – bare du overholder de nødvendige tidsfrister. Straks efter indtastning er der muligt at se den færdige elektroniske lønseddel. Derefter er det eksperterne i Jysk Landbrugsrådgivnings lønservice, der sørger for bogføring og indberetning af alle relevante oplysninger til SKAT, feriepenge, ATP osv. – samt overførsel af de konkrete beløb til medarbejder og myndigheder. Samtidig udfører lønservice en kontrol af den enkelte lønseddel, så fejl minimeres.

SMART ARBEJDSGANG Jens Arne Jakobsen, svineproducent ved Kjellerup, er en af testkunderne, der har prøvekørt Webløn. Han er rigtig glad for den smartere arbejdsgang, som han opnår med systemet. - Webløn er nemt og overskueligt. Selv med mine dårlige IT-kundskaber, så går det let at få indtastet lønoplysningerne på mine 8-10 ansatte.

Systemet er særlig velegnet til landmænd med en fast stab og regelmæssig lønudbetaling. Det koster kun 750 kr. plus moms at blive koblet på Webløn. Derudover er der en tilsvarende engangsudgift på 750 kr. plus moms for oprettelse som arbejdsgiver i de nødvendige sammenhænge, som lønudbetalingen indgår i. Undervisning i brug af Webløn er gratis, og der udbydes kursus onsdag den 2. marts kl. 9.00 hos Jysk Landbrugsrådgivning i Esbjerg eller onsdag den 13. april kl. 18.30 hos Jysk Landbrugrådgiv-

ning i Bilund. Priser: • Oprettelse af medarbejder – 125 kr. pr. stk. • De første 12 lønsedler pr. år – kr. 80/stk. • De næste 24 lønsedler pr. år – kr. 55/stk. • Resterende lønsedler pr. år – kr. 40/stk. Er man i forvejen lønservice-kunde hos Jysk Landbrugsrådgivning vil et skifte til Webløn medføre en besparelse. Har man 10 ansatte, vil man på et år spare 3.500 kr. på selv at indtaste lønoplysningerne. Har man 25 ansatte, vil besparelsen være 6.000 kr.

grobund 26

FULDMAGT – HVORFOR DET?

Tag stilling før det er for sent Undgå at havne i en fastlåst situation, hvor demens eller sygdom fx forhindrer, at gården kan blive sat til salg. i behold på tidspunktet for fuldmagtens oprettelse.

TEKST Lis Daugaard Advokat TELLUS Advokater Tlf. 76 60 23 41 lda@tellusadvokater.dk Demens eller anden sygdom rammer i flæng, og det har bragt mange pårørende i en situation, hvor de ikke har været i stand til at varetage familiens interesser. Hvis den, der står på skødet, på grund af sygdom er ude af stand til at agere, så blokerer det for et salg, og ejendommen står måske i flere år og forfalder, inden et salg bliver muligt. Alternativet er, at man i tide tager en snak om, hvem der skal hjælpe med økonomien, hvis det bliver nødvendigt, og så udfærdiger man en fuldmagt til en person, man har tillid til. Med fuldmagten i hånden kan han eller hun handle på dine vegne over for andre i de forhold, som fuldmagten dækker over.

HVAD ER EN FULDMAGT? En fuldmagt skal oprettes, mens fuldmagtsgiver har handleevnen i behold og er i stand til fuldt ud at forstå virkningerne af at udstede en fuldmagt. Der er i dag ingen formkrav til en fuldmagt, men den bør udformes skriftligt og underskrives af to vitterlighedsvidner, der bekræfter, at fuldmagtsgiver har handleevnen

En fuldmagt træder i kraft med det samme og kan bruges med det samme. Her ligger der desværre også en mulighed for misbrug i det tilfælde, at fuldmagten ikke er afgivet frivilligt, eller fuldmagtsgiveren ikke har været fuldt ud klar over, hvad fuldmagten går ud på. I skrivende stund er der sendt et lovforslag om fremtidsfuldmagter i høring hos en række interesseorganisationer. Lovforslaget indeholder bestemmelser om, at den der giver en fuldmagt, der skal bekræfte det overfor en notar. Det sker for at opnå større sikkerhed for, at fuldmagten ikke er oprettet under pres fra en anden,

og at fuldmagtsgiveren har evnen til at oprette fuldmagten. Fuldmagten skal oprettes skriftlig i Fremtidsfuldmagtsregisteret. Ifølge lovforslaget træder fuldmagten ikke i kraft straks, men først når fuldmagtsgiveren selv, eller den der er givet fuldmagt til, søger Statsforvaltningen om tilladelse. Statsforvaltningen vil føre et vist tilsyn med fuldmægtigen, men der lægges ikke op til at Statsforvaltningen, skal godkende dispositioner, der påtænkes foretaget. Konklusionen er, at det er vigtig at få taget den svære samtale med sine nærmeste om sine ønsker.

brug for at disponere på vegne af et dement eller sygt familiemedlem, så er eneste mulighed at søge om værgemål/værgebeskikkelse. En af ulemperne ved værgemål er, at der i skrivende stund er en sagsbehandlingstid hos Statsforvaltningen på 16 uger.

GRATIS FAMILIETJEK Du/I kan få afklaret hele den komplicerede jura, fordelene ved at oprette en fuldmagt og mulighederne for at sikre hinanden eller jeres arvinger mest muligt ved at bestille et gratis familietjek hos TELLUS Advokater på tlf. 76 60 23 30 eller lda@tellusadvokater.dk.

Hvis der ikke foreligger en fuldmagt, og familien får

60 år – har du tænkt på din seniortilværelse?

SOL GT

Torsdag den 3. marts , kl. 10.00 - 14.30 hos Jysk Landbrugsrådgivning, Majsmarken 1, 7190 Billund Velkommen til en kort og effektiv temadag, hvor du forbereder dig på, hvordan du vil forlade landbruget. Du får ideer til, hvordan salget af din ejendom kan planlægges og overblik over din økonomi, når gården er solgt. Indlæg på dagen: • Indledning v/advokat Marianne Rask, TELLUS Advokater • Alternative muligheder for sælger til at medfinansiere overdragelsen v/advokat Marianne Rask, TELLUS Advokater og virksomhedsrådgiver Carsten Ladegaard Jakobsen, Jysk Landbrugsrådgivning • Gør din ejendom salgsklar v/ejendomsmægler Allan Dichow, LandboGruppen • Planlæg de skattemæssige konsekvenser ved salget v/skatterådgiver Niels Aksel Dalgas, Jysk Landbrugsrådgivning • Efterløn og pension v/revisor Niels Jacobsen, Jysk Landbrugsrådgivning • Arv, testamente og gave v/advokat Lis Daugaard, TELLUS Advokater • Placering af formuen v/direktør Per Sveistrup, JL Finans & Råvarer Tilmelding på jlbr.dk, på tlf. 76 60 21 00 eller send en mail til info@jlbr.dk Tilmeldingsfrist mandag den 29. februar. Pris inkl. frokost: 115 kr. pr. person

JL: 390 C

FINANS & RÅVARER: 392 C

OVERENSKOMSTKRAV

grobund 27

3F har indledt offensiv Landmænd med lidt større bedrifter er kommet i 3Fs søgelys. Forbered dig på den nye virkelighed!

TEKST Marianne Rask Advokat TELLUS Advokater Tlf. 76 60 23 30 mra@tellusadvokater.dk Som landmand kan du vælge at sige “nej tak” til overenskomst. Det er hverken forkert eller ulovligt. Men i det tilfælde kan du forvente, at fagforbundet, typisk 3F, varsler og sandsynligvis også iværksætter konflikt i form af blokade og eventuelt også strejke og sympatikonflikt. For at blive mindre interessant for fagforeningen, er der nogle forholdsregler, det er klogt at tage. Det gælder om at have alle centrale papirer i orden, fx ansættelseskontrakter, APV, opholdspapirer og elev- og praktikpladsgodkendelser. Fuldkomment styr på vilkår som løn, anciennitet, ferie og pension er også afgørende. Og ved du, om der er præcis overensstemmelse mellem det, der er aftalt, og det der faktisk sker? Det kan også være afgørende, om forholdene er væsentligt dårligere end, hvad der er normalt for området (set med fagforeningen øjne – altså ringere end de vilkår, overenskomsten giver). Sørg også for at afholde medarbejderudviklingssamtaler. Det er her, du har chancen for en god snak med dine medar-

bejdere, så du ved, hvis de er utilfredse med noget. Her tager du den vigtige dialog, lytter til medarbejderne – men trækker også klare linjer for, hvordan og hvorfor, vilkårene er som de er på din bedrift.

TILPASNINGER Måske vil du vælge allerede nu at ændre på forhold på bedriften, så du er bedre rustet til et krav om overenskomst? I så fald bør du se på, om du kan omlægge arbejdsgange for at minimere overarbejde, eller om der er andre muligheder for at optimere driften.

MED ELLER UDEN GLS-A Sæt dig ind i, hvad det indebærer at indgå overenskomst, og om du vil være medlem af en arbejdsgiverforening. Som den aktuelle sag fra Rønhave I/S viser, så er det i realiteten svært i længden at overhøre et krav om overenskomst. Men det betyder ikke, at en tiltrædelse af GLS-A-overenskomsten er eneste mulighed. Et alternativ til at blive omfattet af en organisationsoverenskomst er, at den enkelte arbejdsgiver selv indgår en overenskomst direkte med fagforbundet – en virksomhedsoverenskomst. Det kan gøres på to måder – enten kan arbejdsgiveren tiltræde en allerede eksisterende overenskomst, eller arbejdsgiveren kan forhandle en overenskomst helt fra bunden med fagforbundene. Fagforbundene vil i den situation naturligt forsøge at få vilkår, der svarer til de

sædvanlige overenskomster på området. Men en overenskomst forhandlet fra bunden mellem arbejdsgiver og fagforbundene giver utvivlsomt den største mulighed for at tilpasse overenskomsten til forholdene i den konkrete virksomhed. Om man skal vælge at melde sig ind i en arbejdsgiverorganisation eller arbejde henimod at indgå en virksomhedsoverenskomst afhænger af den enkelte virksomhed. Under alle omstændigheder er det valg, der træffes nu, et valg, der rækker langt ud i fremtiden. Læs mere om emnet på på jlbr.dk.

HVIS 3F TAGER KONTAKT Kommer der en henvendelse fra 3F med krav om overenskomst, så skal der indledes en dialog. Men du bør aldrig møde op alene til et møde, og forbered dig godt. Mødet kan med fordel foregå på neutral grund. Læg en plan for forhandlingerne, så du ved, hvad du vil spille ud med – og i hvilken rækkefølge. Indstil dig mentalt på, at du bliver provokeret, og at der bliver talt med store bogstaver. Lad være med at skrive under på noget, før du har sparret med dine rådgivere – kræv gerne en time-out, hvis du har brug for en tænkepause.

ENTREPRISEKONTRAKT Du kan komme uden om “kravet” om overenskomst ved at opsige dine medarbejdere og i stedet entrere med

en virksomhed, som udfører opgaven som en selvstændig underleverandør. Her skal du være opmærksom på, at du i den model blandt andet vil skulle overlade til virksomheden dagligt at instruere og kommunikere med de ansatte. Du vil ikke længere være leder for dine ansatte – opgaven vil være udliciteret til virksomheden. Fagforbundet vil højst sandsynligt vende kravet om at tegne overenskomst mod underleverandøren, så det kan være begrænset, hvilken reel effekt denne taktik vil have. Hvis der er tale om at udlicitere arbejdskraften til en udenlandsk virksomhed, skal der i øvrigt betales arbejdsudlejeskat på 35,6 % med mindre der er tale om en egentlig entreprise, hvor den udenlandske virksomhed fuldstændig har overtaget ansvar og risiko, kommer med alle arbejdsredskab og leder og fordeler arbejdet. Ikke bare i teorien, men i praksis!

grobund 28

FORVALTNINGSPLAN

Det store dilemma om kronvildt Hvor meget kronvildt har vi plads til, og hvordan skal bestanden reguleres? Den fremtidige forvaltning er til debat med den nationale Hjortevildtgruppe.

Synet af 50 eller måske 100 krondyr er fantastisk, men for andre er krondyrene lig med betydeligt tab i indtægt på grund af markskader.

TEKST Jonas Kjær Jensen Vildt- og naturrådgiver Tlf. 76 60 21 68 jkj@jlbr.dk Rigtig mange landmænd nyder at se det største fritlevende pattedyr, vi har i Danmark.

Samtidig spiller jagtinteresser en stor rolle, så det er noget af en gordisk knude, som vildtforvaltningsrådet nu skal løse, når den senere i år skal forsøge at fastlægge en forvaltningsplan for hjortevildt i Danmark.

Uanset DIN interesse i emnet, så håber vi, at du vil deltage i det møde, Jysk Landbrug og Sydvestjysk Landboforening har arrangeret den 23. februar kl. 19.00 i Billund. Se annoncen her på siden.

HVORFOR LØSER JAGT IKKE PROBLEMET? Man hører tit det synspunkt, at en landmand, der er plaget af markskader fra krondyr, bare kan skyde de dyr, der

udgør problemet. Det er bare ikke så nemt, som det lyder. Dyrene går gerne flere kilometer for at komme hen, hvor maden smager godt, og det betyder, at de opholder sig helt andre steder i de timer, hvor de er jagtbare – ofte inde i en skov i området. Blandt jægere er det samtidig en udbredt opfattelse, at “bare fordi man har 15 krondyr på sin jagt, så behøver man

KRONVILDT OG MARKSKADER – fremtiden afgøres NU! Den nationale Hjortevildtgruppes oplæg til kronvildtforvaltning præsenteres og diskuteres. Mød op og giv din mening til kende, inden oplægget afleveres til Vildtforvaltningsrådet den 15. marts. Mødet afholdes hos Jysk Landbrugsrådgivning, Majsmarken 1, 7190 Billund tirsdag den 23. februar kl. 19.00 1. Velkomst v/Bjarne Larsen, formand for Jysk Landbrug 2. Markskader fra kronvildt. Jysk Landbrugsrådgivnings undersøgelse v/rådgiver Peter Aalykke Jensen 3. Afværgeforanstaltninger for kronvildt v/skytte og vildtforvalter Jonas Kjær Jensen, Jysk Landbrugsrådgivning 4. Tilladelser til regulering af kronvildt v/vildtkonsulent Lars Bruun Hansen, Naturstyrelsen 5. Kaffe 6. Hvordan løses konflikten mellem den stigende kronvildtbestand og jordbrugserhvervet set med landbrugets øjne v/Henrik Bertelsen, Landbrug & Fødevarer, næstformand i Vildtforvaltningsrådet 7. Oplæg til den fremtidige kronvildtforvaltning, status kort før deadline v/Svend Bichel, fmd. for Den nationale Hjortevildtgruppe Der vil være gode muligheder for spørgsmål/kommentarer både før kaffepausen og efter de 2 sidste indlæg. Mødet er gratis, men tilmelding er nødvendig! Tilmelding kan ske til og med den 22. februar på tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk. Landboforeningerne er vært ved kaffen.

PERSONALENYT maks. at skyde 1-2 om året”. Da der samtidig er langt mere prestige i at skyde en stor hjort, så går “produktionsdyrene” – hind og kalve – ofte fri. Selvom det rent afskydningsmæssigt var det rigtige at skyde 2-3 hinder og 3-4 kalve. En hindkalv kan i teorien på 8 år blive til 23 stk. kronvildt!

JAGTINTERESSERNE Skovejerne og lejerne af jagter har sjældent klare målsætninger for kronvildtet på deres areal. Uanset om man ønsker at gennemføre trykjagter og helst se en masse kronvildt – eller om man bare gerne vil skyde 1-2 hjorte om året – så kan det opnås, uden at der er en kæmpestor bestand. Men får krondyrene bare lov at passe sig selv, og der måske oveni købet serveres vinterfoder for dem i skoven, så vil de stortrives og anrette store skader på skoven og afgrøderne i området.

AFVÆRGEMIDLER OG SKADESANALYSE Jysk Landbrugsrådgivning rådgiver om afværgemidler, lige fra gammeldags fugleskræmsler til gaskanoner, bevægelsessensor og højttalere. Hvad der virker på én lokalitet, virker ikke nødvendigvis på den næste! I nogle år har Jysk Landbrugsrådgivning desuden på foranledning af Jysk Landbrug og Sydvestjysk Landboforening registreret markskader fra kronvildt.

Det resulterer hvert år i en analyse, som indgår i den nationale hjortevildtgruppes arbejde. Vi modtager gerne henvendelser om markskader i hele det sydjyske område.

BEDRE REGULERING På mødet den 23. februar bliver der mulighed for at drøfte Den nationale Hjortegruppes forslag til, hvordan der kan blive en bedre balance mellem han- og hundyr, og hvordan en forvaltningsplan kan dæmme op for store og ødelæggende markskader. Den værst ramte landmand i Jysk Landbrugsrådgivnings område havde i den seneste opgørelse et udbyttetab og ekstra omkostninger på tæt ved 300.000 kr. forårsaget af krondyr. Ud af vedkommendes 470 ha var over halvdelen ramt af skader. I alt er der 226 landmænd, der har registreret tab, heraf har de 28 virkelig store skader, som i gennemsnit beløber sig til 58.000 kr. pr. bedrift.

grobund 29

Personalenyt Forfremmelse Morten S. Thomsen er efter en periode som konstitueret nu pr. 1. februar udnævnt til chef for Jysk Kvæg og de 13 medarbejdere i afdelingen. Morten S. Thomsen er mangeårig kvægrådgiver og faglig koordinator i Jysk Kvæg og tidligere leder af kvægafdelingen i Bramming. I løbet af karrieren har han udbygget sine faglige kompetencer ved at arbejde med driftsøkonomi og strategiudvikling, ligesom han også en tid arbejdede i foderstofbranchen.

40 års jubilæum Holger Bjørnskov, landbrugsspecialist i mæglerbutikken LandboGruppen Jysk i Billund, har altid karrieremæssigt og privat haft et stort samfundsengagement som drivkraft. Hans lyst til at påvirke og gøre en forskel har præget hans fritid – og hans arbejdsliv. 1. februar rundede han sit 40 års jubilæum, og dagen blev markeret med en reception. Privat er han foreningsmenneske med stort F. I sit nærområde har han siddet i byråd, skolebestyrelse, andelskassebestyrelse og halbestyrelse – blot for at nævne et udvalg. I dag er han formand for Tistrup Erhvervs- og Borgerforening. Efter en start som revisor og økonomisk rådgiver på Landbrugscentret i Grindsted, kom han gradvist til at arbejde med landboret, altså landbrugets erhvervsjuridiske forhold. I 1997 blev han sekretær i Ribe Amts Landboforeninger, samtidig med at han også videreuddannede sig til ejendomskonsulent. I nogle år var Holger Bjørnskov afdelingsleder for ejendomskontoret på landbrugscentret i Grindsted indtil fusionen, der førte til dannelsen af Jysk Landbrugsrådgivning. Her fandt Holger hurtigt sin rette plads i det dengang nystartede, landmandsejede mæglerselskab, LandboGruppen Jysk, hvor han fungerer som specialist på landbrugshandler. Det blev muligt i kraft af en gennemført akademiuddannelse til mægler i 2011.

Efterløn efter 36 år med handler Bente Høj Pedersen er i januar stoppet som sekretær i TELLUS Advokater for at gå på efterløn. Bente startede sin karriere den 1. maj 1980, hvor hun tiltrådte ved Landboforeningernes Regnskabskontor i Varde. Efter en periode som receptionist og all round sekretær, fortsatte karrieren i den juridiske afdeling og senere ejendomsafdelingen. Bente sluttede i TELLUS Advokater, hvor hun vil blive savnet af kolleger og kunder, som alle har respekteret hende for den høje faglighed, grundigheden og den rettidige omhu.

Ny IT—lærling Mikkel Bellahn startede midt i januar som IT-lærling hos Jysk IT i Billund. Mikkel er 18 år og bor i Vejle.

grobund 30

KALENDER KRONVILDT OG MARKSKADER – FREMTIDEN AFGØRES NU

Tirsdag den 23. februar kl. 19.00 Jysk Landbrugsrådgivning, Majsmarken 1 i Billund

Ved tilmelding oplyses deltagerens navn, CPR- og CVR-nummer samt uddannelsesniveau. Tilmelding skal ske senest den 23. februar. Arrangører: Kjærgård Landbrugsskole og Jysk Landbrugsrådgivning.

GRATIS KURSUS I WEBLØN Onsdag den 2. marts kl. 9.00 - 12.00 Jysk Landbrugsrådgivning, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø GRATIS opstartskursus i Webløn – gør lidt mere af arbejdet selv og spar penge! Sidste dato for tilmelding er 25. februar på tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk. Arrangør: Jysk Regnskab

Den nationale Hjortevildtgruppes oplæg til kronvildtforvaltning præsenteres og diskuteres. Mød op og giv din mening til kende, inden oplægget afleveres den 15. marts. Se mere om mødet på side 28. Mødet er gratis, men tilmelding er nødvendig! Tilmelding kan ske til og med den 22. februar på tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk. Arrangør: Jysk Landbrug og Sydvestjysk Landboforening.

OPSTARTSMØDE: NETVÆRK FOR VIRKSOMHEDSLEDERE Tirsdag den 8. marts kl. 9.30 - 15.30 Mødested oplyses ca. 1 uge før første møde Netværksgruppen er for dig, der ejer og driver en større økologisk mælkeproduktion, og som ønsker et forum, hvor du kan dele erfaringer og blive udfordret af kollegaer, som driver en landbrugsvirksomhed, der matcher din. Der er 4 netværksmøder pr. år, og prisen er 13.500 kr. pr. år. Kontakt netværksleder Solvejg Horst Petersen for yderligere information. Tilmelding senest fredag den 26. februar på tlf. 76 60 21 00 eller info@oerd.dk Arrangør: ØkologiRådgivning Danmark

SPRØJTECERTIFIKAT, OPFØLGNINGSKURSUS (AMU-NR. 40837) Tirsdag den 1. marts kl. 08.30 - 16.00 Majsmarken 1, 7190 Billund Kurserne afvikles i samarbejde med Kjærgård Landbrugsskole som AMU-kurser med mulighed for at søge VEU-godtgørelse efterfølgende, hvis man opfylder betingelserne herfor. Hvis du ønsker at tilmelde dig et kursus eller har spørgsmål til ovennævnte, kontaktes Lene Gripping på mail lgr@jlbr.dk eller telefon 76 60 23 90.

GRATIS KURSUS I WEBLØN Onsdag den 13. april kl. 18.30 Jysk Landbrugsrådgivning, Majsmarken 1, 7190 Billund GRATIS opstartskursus i Webløn – gør lidt mere af arbejdet selv og spar penge! Sidste dato for tilmelding på er 7. april tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk. Arrangør: Jysk Regnskab

TEMADAG OM VINTERSÆD Fredag den 15. april kl. 9.30 Syd for Vejrupvej 4, 6690 Gørding

GENERALFORSAMLING I SYDVESTJYSK LANDBOFORENING Tirsdag den 8. marts kl. 19.15 John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø Foreningen er vært ved fælles spisning kl. 18.30. Husk tilmelding til spisning senest mandag den 7. marts kl. 12 på tlf. 76 60 21 00. Dagsorden ifølge vedtægter. På valg er: Ove Sidding Nielsen Henrik Søgaard Hans Juul Jessen (genopstiller ikke) Niels Chr. Laursen (genopstiller ikke) Erik Husted (genopstiller ikke) Arrangør: Sydvestjysk Landboforening

GENERALFORSAMLING I JYSK LANDBRUG Tirsdag den 15. marts kl. 19.15 Majsmarken 1, 7190 Billund

Markdemonstration i stort anlagt vintersædsmatrix med alle vinterafgrøder inkl. hybrid- og almindelige arter. Vi ser på vintersædsarter, udsædsmængder, tidlig/sen såning, gødskningsbehov, vækstregulering mv. Arrangør: Jysk Mark

LEVENDE LOKAL FØDEVAREHANDEL (BUSTUR TIL TYSKLAND) Den 20. - 21. maj

Husk tilmelding til spisning senest mandag den 14. marts kl. 12 på tlf. 76 60 21 00. Dagsorden ifølge vedtægter. På valg er: Lars Fomsgaard Per Østergaard (genopstiller ikke) Martin Doctor Jørgensen (genopstiller ikke) Arrangør: Jysk Landbrug

ÅRSMØDE I ØKOLOGI Torsdag den 17. marts kl. 18.30 Majsmarken 1, 7190 Billund Årsmøde for økologiske medlemmer af Kolding Herreds Landbrugsforening, Jysk Landbrug og Sydvestjysk Landboforening. Endeligt program følger bl.a. på jlbr.dk og ørd.dk. Tilmelding af hensyn til spisning senest dagen før på tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk. NB. Medlemmer af Sydvestjysk Landboforening og Jysk Landbrug afvikler valg til brugergruppe økologi under kaffepausen. Arrangør: Brugergruppe Økologi

Tyskland er kendt for sine mange små og mellemstore bedrifter, der afsætter varer direkte til forbrugerne lokalt. Turen er tænkt som inspirationstur for danske kødkvægproducenter og deltidslandmænd, der ser lokal afsætning som en mulighed. Se omtalen side 20. Pris: Ca. 1.500 kr. inkl. bus, alle måltider og overnatning på 3-stjernet hotel. Orla Kalhøj er rejseleder. Tilmelding hurtigst muligt til Orla Kalhøj på tlf. 21 73 09 98. Arrangør: Brugergruppe Deltid

KALENDER

grobund 31

Varde Landboforenings Seniorklub

Sydvestjysk Landbo Senior

Midtjysk Landboforenings Seniorklub

Årsmøde

Generalforsamling

Bowling

Onsdag den 17. februar kl. 14.00 John Tranumsvej Vej 25 Esbjerg Dagsorden ifølge vedtægterne. På valg er Ester Pedersen og Ruth og Carl Madsen. Ingen af de tre modtager genvalg. Efter kaffen vil Ole Thomsen, Janderup, fortælle om en storslået tur til Sydpolen.

Onsdag den 24. februar kl. 13.30 på Kjærgård Landbrugsskole Efter generalforsamlingen kommer forstander på Riber Kjærgaard – Lars Madsen – som foredragsholder. Han vil fortælle om sit liv og tilgang til jobbet som forstander. Foreningen er vært ved kaffen denne dag.

Mandag den 22. februar kl. 10.45 på Lyngbowl, Søndre Boulevard 31 Grindsted Der afsluttes med spisning. Bowling, spisning 120 kr., kun spisning 90 kr. Tilmelding til Henry Hansen senest 15. feb. på tlf: 75 33 90 93 eller 21 91 93 97

Foredrag med Mette Bock

Årsmøde

Mandag den 4. april kl. 13.30 på Riber Kjærgaard Grænseforeningens formand – Mette Bock – fortæller om Grænseforeningen i den moderne tid. Pris for arrangementet 100 kr. per person.

Mandag 14. marts kl. 13.30 Majsmarken 1, Billund Efter årmødet vil Niels og Elin Finnerup vise lysbilleder og holde foredrag om en rejse til Kenya.

Besøg i Nygaards Afrika Torsdag den 10. marts kl. 14.00 Vi mødes på Nr. Lydumvej 110, Nr. Nebel Niels Nygaard viser rundt og fortæller om sit Jagtmuseum med The Big Five. Vi ser film om at være på jagt i Afrika. Under besøget bliver der serveret øl eller sodavand + kaffe. Eftermiddagen koster 135 kr. Tilmelding senest den 3. marts til Ester Pedersen, 75 29 80 28, 21 44 42 32.

Besøg på det nye Rådhus i Varde Onsdag den 13. april kl. 14.00 Vi får en rundvisning i rådhuset og orientering om, hvordan huset er indrettet. Der serveres en kop kaffe under besøget. Deltagerantal maks. 50. Tilmelding senest den 6. april til Ruth og Carl, tlf. 75 26 40 59/21 20 42 35.

Besøg DTE og Vikingecenteret, Lustrup Tirsdag den 3. maj kl. 10.00 Mødested: Ørstedsvej 71, Ribe Seniorklubben har arrangeret en spændende dag i Ribe, hvor vi først skal besøge DTE, der hvert år modtager 300.000 kubikmeter råtræ på deres savværk. Derefter er der besøg på Ribe Vikingecenter, hvor der serveres vikingefrokost og vi går en rundtur med guide. Pris for dagen 275 kr. per person. Senest tilmelding den 5. april på tlf. 76 60 21 00.

40-ÅRS JUBILÆUM Servicearbejdere lever somme tider lidt i det skjulte. Men Kirsten Lund blev ved sit 40 års jubilæum i januar rost og fremhævet for den måde, hvorpå hun betænksomt og omsorgsfuldt letter hverdagen for kollegerne i Jysk Landbrugsrådgivning i Esbjerg. Kirsten Lund startede som tastedame og blev siden receptionist. Da alvorlig sygdom ramte hende for nogle år siden fortsatte ansættelsen trods helbredsproblemer, som Jysk Landbrugsrådgivning håndterede med en rummelighed, “der vist hører landbokulturen til”, sagde Troels Holst fra Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab, da han overrakte sølvmedaljen for lang og tro tjeneste.

Brørup Landboforenings Seniorklub

Baldersbæk Plantage og Holger Petersens aktiviteter Onsdag den 17. februar kl. 14.00 Markedsrestaurationen, Markedsvej 7, 6650 Brørup Holger Grumme Nielsen holder et foredrag om Baldersbæk Plantage og herunder naturligvis grosserer Holger Petersens virke i området omkring Hovborg. Holger G. Nielsen, som er en meget livlig fortæller, er meget vidende om Baldersbæk Plantage og grosserer Holger Petersens virke i området omkring Hovborg og andre steder, så her er en god mulighed for at få kendskab til en af fortidens meget aktive personers virke i området.

Han gennemskuer islamismen Onsdag den 16. marts kl. 14.00 Markedsrestaurationen, Markedsvej 7, 6650 Brørup Professor emeritus Mehdi Mozaffari holder et foredrag om islam på godt og ondt. Mehdi Mozaffari er født og opvokset i Iran og har gået i koranskole sammen med nogle af præstestyrets ledere. Han er dansk gift og måtte flygte til Danmark pga. Khomeinis revolution. Mehdi Mozaffari holder et meget aktuelt foredrag i forbindelse med de store flygtninge- og immigrationsproblemer som Europa og Danmark p.t. står i. Hvordan løser vi bedst opgaverne i et multikulturelt samfund – specielt med muslimerne?

Rejser og udflugter Bemærk tilmelding snarest muligt til 4-dags-tur til Sverige i maj, en dagstur til Vesterhavet den 22. juni og en ugelang rejse til Portugal i efteråret. Nærmere information fås ved henvendelse til Henning T. Vejrup på tlf. 61 15 17 45

32 grobund grobund 32 grobund 32 bund grobund32 32

???

ndbrugsrĂĽdgivning Jysk Jysk LandbrugsrĂĽdgivning LandbrugsrĂĽdgivning Jysk LandbrugsrĂĽdgivning Jysk LandbrugsrĂĽdgivning Jysk LandbrugsrĂĽdgivning anums John John Vej 25 Tranums Tranums John Vej Vej Tranums 25 Vej 25 John Tranums Vej 25 John Tranums Vej25 25 bjerg 6705 Ă&#x2DC; 6705 Esbjerg Esbjerg 6705 Ă&#x2DC; Ă&#x2DC; Esbjerg Ă&#x2DC; 6705 Esbjerg Ă&#x2DC; 6705 Esbjerg Ă&#x2DC;

% ÄŻ Ä

Â&#x2013;Â&#x2022;Â&#x;Â&#x2013;Â Â&#x2019;Â&#x2014;ÄŻ Â&#x2013;Â&#x2022;Â&#x;Â&#x2013;Â Â&#x2019;Â&#x2014;ÄŻ Â&#x2013;Â&#x2022;Â&#x;Â&#x2013;Â Â&#x2019;Â&#x2014;ÄŻ Â&#x2013;Â&#x2022;Â&#x;Â&#x2013;Â Â&#x2019;Â&#x2014;ÄŻ Â&#x2013;Â&#x2022;Â&#x;Â&#x2013;Â Â&#x2019;Â&#x2014;ÄŻ

TĂŚnker du pĂĽtanker kĂ¸b eller salg? GĂĽr du med med om kĂ¸b eller salg? GĂĽrGĂĽr duGĂĽr med du du tanker med tanker om om kĂ¸b om kĂ¸b eller kĂ¸b eller salg? eller salg? salg

FĂĽ FĂĽFĂĽ ditFĂĽ dit regnskab dit regnskab regnskab tidligere tidligere tidligere tidligere

â&#x20AC;&#x201C; sĂĽ sĂĽuforpligtende uforpligtende snak med LandboGruppen â&#x20AC;&#x201C; sĂĽ fĂĽ â&#x20AC;&#x201C; en fĂĽ fĂĽâ&#x20AC;&#x201C; en en sĂĽuforpligtende uforpligtende fĂĽ en uforpligtende snak med snak snak LandboGruppen med med snak LandboGruppen LandboGruppen med LandboGrupp

TEKST Peder Foldager EKST Peder TEKST TEKST TEKST Foldager Peder Peder Foldager Foldager Peder Foldager Chef for JyskChef Regnskab Chef for JyskChef Regnskab Cheffor forJysk Jysk Regnskab Regnskab for Jysk Regnskab Tlf. 76 60 22 70 Tlf. 76 60 22 Tlf. 70 Tlf.76 7660 6022 22Tlf. 70 70 76 60 22 70

indsender lĂ¸bende, men nu PĂĽ Regnskabskontoret har indsender lĂ¸bende, indsender indsender men lĂ¸bende, lĂ¸bende, indsender nu men men lĂ¸bende, nu nu men nu Regnskabskontoret PĂĽ PĂĽ Regnskabskontoret Regnskabskontoret PĂĽ har Regnskabskontoret har har har appellerer vi altsĂĽ til de sidste vi et meget skĂŚvt arbejdsĂĽr, appellerer vi appellerer appellerer altsĂĽ til de vi vi appellerer sidste altsĂĽ altsĂĽ til til de de vi sidste altsĂĽ sidstetil de sidste et meget vi skĂŚvt vi et et meget meget arbejdsĂĽr, vi skĂŚvt skĂŚvt et meget arbejdsĂĽr, arbejdsĂĽr, skĂŚvt arbejdsĂĽr, om at gĂ¸re det samme. Nogen hvor ca. 70% af arbejdet ligomligatarbejdet gĂ¸re om det omligat samme. at gĂ¸re gĂ¸reom det det Nogen at samme. samme. gĂ¸re det Nogen Nogen samme. Nogen or ca. 70% hvor hvor af arbejdet ca. ca. 70% 70% hvor ligaf af arbejdet ca. arbejdet 70% af ligger i 1. halvĂĽr, hvilket udlĂ¸ser holder bilagene tilbage, fordi holder bilagene holder holder tilbage, bilagene bilagene holder fordi tilbage, tilbage, bilagene fordi fordi tilbage, fordi r i 1. halvĂĽr, ger ger ihvilket i 1. 1. halvĂĽr, halvĂĽr, ger udlĂ¸ser ihvilket hvilket 1. halvĂĽr, udlĂ¸ser udlĂ¸ser hvilket udlĂ¸ser de tror, at det bliver billigere, en del overarbejde og dermed de tror, at de de tror, bliver tror, at at billigere, det det de tror, bliver bliver atbilligere, billigere, det bliver billigere, del overarbejde en en del del overarbejde overarbejde og dermed en del overarbejde og og dermed dermed ogdet dermed men det ikke tilfĂŚldet. TvĂŚrti-â&#x20AC;&#x201C; et stĂŚrkt og ekstra omkostninger. Detsnak vil FĂĽekstra en uforpligtende med LandboGruppen men det ikke men men tilfĂŚldet. det det ikke ikke men TvĂŚrtitilfĂŚldet. tilfĂŚldet. det ikke TvĂŚrtiTvĂŚrtitilfĂŚldet. TvĂŚrtistra omkostninger. ekstra omkostninger. omkostninger. Det ekstra vil omkostninger. Det Det vil vil Det vil vi gerne ĂŚndre med din hjĂŚlp. mod bliver det dyrere, hvis mod bliver det mod mod dyrere, bliver bliver det mod hvis det dyrere, dyrere, bliver det hvis hvis hvis gerne ĂŚndre vi vi gerne gerne med ĂŚndre din ĂŚndre vi hjĂŚlp. gerne med med ĂŚndre din din hjĂŚlp. hjĂŚlp. med din hjĂŚlp. kompetent team til gennemfĂ¸relse af salg og dyrere, ejerskifte! arbejdet udlĂ¸ser overarbejde. Derfor forbereder vi allerede arbejdetviudlĂ¸ser arbejdet arbejdet overarbejde. udlĂ¸ser udlĂ¸ser arbejdet overarbejde. overarbejde. udlĂ¸ser overarbejde. rfor forbereder Derfor Derforvi forbereder forbereder allerede Derfor vi forbereder vi allerede allerede allerede For i Ă¸vrigt at fremme arnu den kommende sĂŚson For i Ă¸vrigt For For at fremme ii Ă¸vrigt Ă¸vrigtFor arat at fremme fremme i Ă¸vrigt arat ar-fremme arden kommende nu nu den den kommende sĂŚson kommende nu den kommende sĂŚson sĂŚson sĂŚson bejdsgangen, tager vi ogsĂĽ med en rĂŚkke tiltag, som gĂ¸r, bejdsgangen, bejdsgangen, bejdsgangen, tager vi ogsĂĽ bejdsgangen, tager tager vi vi ogsĂĽ ogsĂĽ tager vi ogsĂĽ ed en rĂŚkke med med tiltag, en en rĂŚkke rĂŚkke som med tiltag, gĂ¸r, tiltag, en rĂŚkke som som tiltag, gĂ¸r, gĂ¸r, som gĂ¸r, hul pĂĽ opgĂ¸relsen af regnskaat du kan fĂĽ dit regnskab hul pĂĽ opgĂ¸relsen hul hul pĂĽ pĂĽ opgĂ¸relsen af opgĂ¸relsen regnskahul pĂĽ opgĂ¸relsen af af regnskaregnskadu kan fĂĽat at dit du du regnskab kan kan fĂĽ fĂĽ at dit dit du regnskab regnskab kan fĂĽ dit regnskab bet fĂ¸r jul. Det gĂŚlder blandt af regnskatidligere. Vi kan samtidig udbet fĂ¸r jul. Det bet bet fĂ¸r gĂŚlder fĂ¸r jul. jul. Det bet blandt DetfĂ¸r gĂŚlder gĂŚlder Det blandt blandt gĂŚlder blandt ligere. Vitidligere. tidligere. kan samtidig Vi Vi tidligere. kan kan udsamtidig samtidig Vi kan ududsamtidig udandet opgĂ¸relse afjul. aktiehandjĂŚvne arbejdet bedre til fordel andet opgĂ¸relse andet andet af opgĂ¸relse opgĂ¸relse aktiehandandet af af opgĂ¸relse aktiehandaktiehandvne arbejdet jĂŚvne jĂŚvne bedre arbejdet arbejdet til jĂŚvne fordel bedre bedre arbejdet til til fordel fordel bedre til fordel ler frem til fx 1. december, af aktiehandfor bĂĽde dig og vore medarler frem til ler fx ler 1. frem frem december, til til ler fx fxBjĂ¸rnskov 1. frem 1. december, december, til ejenfx 1. december, r bĂĽde dig for for og bĂĽde bĂĽde vore dig dig medarfor og og bĂĽde vore vore dig medarmedarog vore medarligeledes opgĂ¸relse af bejdere. Allan Elsted Hansen Allan Dichow Holger Birgit B. Pedersen Dorthe L. Hansen Jannie Fibiger Jensen ligeledes opgĂ¸relse ligeledes ligeledes af opgĂ¸relse opgĂ¸relse ejenligeledes af af opgĂ¸relse ejenejenaf B. ejendere.Hansen bejdere. bejdere. bejdere. Statsaut. ejendomsmĂŚgler Statsaut. ejendomsmĂŚgler Landbrugsspecialist SekretĂŚr SekretĂŚr SekretĂŚr (barsel)Jensen Elsted Allan Allan Elsted Elsted Hansen Hansen Allan Allan Dichow Elsted Hansen Allan Allan Dichow Dichow Holger Allan Dichow BjĂ¸rnskov Holger Holger BjĂ¸rnskov BjĂ¸rnskov Birgit Holger B. Pedersen BjĂ¸rnskov Birgit Birgit B.Pedersen Pedersen Dorthe Birgit B. L. Pedersen Hansen Dorthe DortheL. L.Hansen Hansen Jannie Dorthe Fibiger L. Hansen Jensen Jannie JannieFibiger Fibiger Jensen Jannie Fibiger Jens domshandler og evt. andre Du kan bidrage ved at indCand. agro. Valuar ejendomsmĂŚgler SekretĂŚr SekretĂŚr (barsel)SekretĂŚr SekretĂŚr (barsel) ejendomsmĂŚgler Statsaut. Statsaut. ejendomsmĂŚgler ejendomsmĂŚgler Landbrugsspecialist Statsaut. ejendomsmĂŚgler SekretĂŚr Landbrugsspecialist SekretĂŚr SekretĂŚr Statsaut. Statsaut. ejendomsmĂŚgler ejendomsmĂŚgler Statsaut. Statsaut. ejendomsmĂŚgler Landbrugsspecialist Landbrugsspecialist SekretĂŚr SekretĂŚr SekretĂŚr SekretĂŚr SekretĂŚr(barsel) (barsel) EjendomsmĂŚgler EjendomsmĂŚgler SekretĂŚr domshandler domshandler domshandler og evt. andre domshandler og og evt. evt. andre andre og evt. andre uut.kan bidrage Du Du kan kan ved bidrage bidrage at Du indkan ved ved bidrage at at indindved at indinvesteringer, planlĂŚgning af sende bilag agro. Valuar Cand. agro. mĂĽnedsvis Valuar Cand. Cand. agro. agro. dine Valuar Valuar Cand. agro. Valuar aeh@landbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk hob@landbogruppen.dk bpe@landbogruppen.dk dlh@landbogruppen.dk jfj @landbogruppen.dk investeringer, investeringer, planlĂŚgning planlĂŚgning planlĂŚgning af af regnskaplanlĂŚgning af af af nde dine bilag sende sende mĂĽnedsvis dine dine bilag sende bilag mĂĽnedsvis mĂĽnedsvis dine investeringer, bilag revision oginvesteringer, review resten af ĂĽret, sĂĽledes vi mĂĽnedsvis 7660 2134 7660at 2332 7660 2135 7660 2141 7660 2142 7660 2143 andbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk hob@landbogruppen.dk bpe@landbogruppen.dk dlh@landbogruppen.dk jfjdlh@landbogruppen.dk @landbogruppen.dk aeh@landbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk hob@landbogruppen.dk bpe@landbogruppen.dk jfj@landbogruppen aeh@landbogruppen.dk aeh@landbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk hob@landbogruppen.dk hob@landbogruppen.dk bpe@landbogruppen.dk bpe@landbogruppen.dk dlh@landbogruppen.dk dlh@landbogruppen.dk jfj jfj@landbogruppen.dk @landbogruppen.dk revision og revision revision review af og og regnskarevision review review af af og regnskaregnskareview af regnskasten af ĂĽret, resten resten sĂĽledes af af ĂĽret, ĂĽret, at resten vi sĂĽledes sĂĽledes af ĂĽret, at at vi vi sĂĽledes at vi berne. foran med bog- 7660 34 7660 2332 2135 7660 2141 7660 2142 7660 2134 7660 2332 7660 2135 7660 2141 7660 7660 2143 2142 7660 2143 7660 7660kan 2134 2134 komme 7660 76602332 2332 7660 76602135 2135 7660 76602141 2141 7660 76602142 2142 7660 76602143 2143 berne. berne. berne. n kommekan kan foran komme komme med kan bogforan foran komme med med bogforan bogbog-en konkret Lav aftale med din fĂ¸ringen og undgĂĽr at sidde medberne. en konkret Lav en aftale en konkret konkret med Lav en din aftale aftale medfĂĽ din aftale din med din ringen ogfĂ¸ringen fĂ¸ringen undgĂĽr og og fĂ¸ringen sidde undgĂĽr undgĂĽr at og atLav sidde sidde undgĂĽr atLav sidde revisorassistent, sĂĽkonkret vi med kan med flereat mĂĽneders bogfĂ¸ring revisorassistent, revisorassistent, revisorassistent, sĂĽ vi kan revisorassistent, fĂĽ sĂĽ sĂĽ vi vi kan kan fĂĽ fĂĽ ed flere mĂĽneders med med flere flere bogfĂ¸ring mĂĽneders mĂĽneders med flere bogfĂ¸ring bogfĂ¸ring mĂĽneders bogfĂ¸ring optimeret arbejdet. Det giversĂĽ vi kan fĂĽ i januar-februar â&#x20AC;&#x201C; pĂĽ overarJohn Tranums 25, 6705 Esbjerg Ă&#x2DC; arbejdet. optimeret optimeret optimeret arbejdet. arbejdet. optimeret giver Det Det arbejdet. giver giver Det giver anuar-februar iibejde. januar-februar januar-februar â&#x20AC;&#x201C; pĂĽ overari Vej januar-februar â&#x20AC;&#x201C;â&#x20AC;&#x201C; pĂĽ pĂĽ overaroverarâ&#x20AC;&#x201C; pĂĽ overarbilligereDet og tidligere regnskaMajsmarken 1,Vej 7190 Tranums John John Vej Tranums 25, Tranums 6705 John Vej Esbjerg Tranums 25, 25,Billund 6705 6705 Ă&#x2DC; Vej Esbjerg Esbjerg 25, 6705 Ă&#x2DC;Ă&#x2DC; Esbjerg Ă&#x2DC; billigere og billigere billigere tidligere og og regnskabilligere tidligere tidligere og regnskaregnskatidligere regnskade. bejde. bejde. bejde. ber. Vi ved godt, at en del allerede marken 1, Majsmarken Majsmarken 7190 Billund 1, Majsmarken 1,7190 7190Billund Billund 1, 7190 Billund ber. ber. ber. ber. ved godt,Vi Vi atved ved en godt, del godt, allerede Viat atved en engodt, del del allerede allerede at en del allerede

etstĂŚrkt stĂŚrkt og kompetent kompetent team til gennemfĂ¸relse salg og ejerskifte! et stĂŚrkt â&#x20AC;&#x201C;â&#x20AC;&#x201C;â&#x20AC;&#x201C;et et stĂŚrkt og â&#x20AC;&#x201C; et kompetent stĂŚrkt og og kompetent ogteam kompetent til team team gennemfĂ¸relse til til team gennemfĂ¸relse gennemfĂ¸relse til gennemfĂ¸relse af salgaf af af og salg salg ejerskifte! af og og salg ejerskifte! ejerskifte! og ejerskif