Grobund nr. 1, 2023

Nye regler for etableringsstøtte til unge landmænd

Side 18

Husk det med småt, så dit tilskud ikke bliver beskåret

Side 22

Usædvanligt forløb har banket ydelsen i vejret

Side 12

Grobund nr. 1 · 2023

Udgiver: SAGRO

Nupark 47 7500 Holstebro

Birk Centerpark 24 7400 Herning

Majsmarken 1 7190 Billund John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø Tlf. 70 21 20 40 info@sagro.dk www.sagro.dk

Efter seneste folketingsvalg står det nu meget klart, at vi kan forvente en CO2e-afgift inden for en overskuelig årrække. Ingen ved endnu, hvordan man ender med at skrue den sammen, og hvad pengene præcis kommer til at gå til.

Men ét er sikkert: Hvis afgiften ender i “den høje ende”, vil flere af os uden tvivl dreje nøgle om. Og det er selvfølgelig et skrækscenarie, som ingen af os ønsker bliver virkelighed.

Men flertallet for en sådan afgift er markant. Så kan man vælge at gøre som Maude i Matador og gå op og lægge sig og håbe, at verden er vendt tilbage til status quo, når man igen er stået op. Eller man kan spørge, hvordan man håndterer den nye virkelighed klogest?

Redaktion: Klaus Eriksen (Ansvarshavende chefredaktør) Tlf. 61 69 97 00 ker@sagro.dk

Kasper Frank Christensen Tlf. 31 59 60 06

Annoncer: Line Hostrup Rathe Tlf. 96 29 66 12 lhk@sagro.dk

Forsidefoto: Klaus Eriksen

Næste Grobund: 15. juni 2023

Oplag: 20.500 stk.

Layout: Heidi Toft Hönger, SAGRO

Tryk: Stibo Complete

Heldigvis står der i regeringsgrundlaget højt og tydeligt, at “man fortsat skal udvikle – ikke afvikle – den danske fødevareproduktion”, og det giver mig håb, at man har valgt at gentage budskabet fra Landbrugsaftalen anno 2021.

En del af den aftale er også, at vi skal reducere vores klimabelastning markant. Og jeg er sådan opdraget, at en aftale er en aftale, En af de lavthængende og mest effektive muligheder er at udtage lavbundsjord, for sølle én hektar kan stå for en årlig udledning på op til 40 tons CO2e. Samlet vurderes det, at lavbundsjorder udgør ca. en tredjedel af CO2e-belastningen, der tilregnes landbruget. Heldigvis er der afsat penge til at realisere det for.

Der blev i sin tid afsat 4,4 mia. kr. til at udtage 100.000 ha af de mest klimabelastende jorder, som fordeles efter værdi ifht., om det er jord i omdrift, vedvarende græs osv. Det er dog stadig uklart, hvordan §3-jord skal kompenseres, men vores nye minister udtrykker, at han er klar til at handle.

Rent økonomisk er det derfor en tanke værd, om det som landmand er klogt at vente, for ingen ved, om der kommer en tillægsbevilling. Jeg kan frygte, at pengene fordeles efter ”først til mølle”-devisen.

Gør vi alle vores del, kan vi vise politikerne, at landbruget er stålsat på at levere på den land brugsaftale, vi indgik i sin tid – ikke mindst hvis de 4,4 mia. viser sig ikke at slå til.

Men gør vi alle så vores del? Måske ikke helt –endnu. Medgivet, en arbejdsuge på 50 timer kan få de fleste til at udskyde det, som i sagens natur ikke er oplagt brandslukning. Men det kan det sagtens vise sig at blive.

Som sagt har man endnu ikke lagt sig fast på beløbene i CO2e-afgiften endnu, men det kan vise sig at være lige som med banken: Hvis man viser betalingsvillighed, er det ofte nemmere at få den aftale, man gerne vil have.

Jeg tror, det er vigtigt at vi kommer i gang og viser handling over for politikerne og sender et positivt signal, så vi har bedre mulighed for at få den billigst mulige CO2e-afgift.

Under SAGRO har vi tilmed gjort det nemmere, end mange måske er klar over. Her kan man henvende sig og hurtigt få svar på, om der rent faktisk er noget at hente ift. at udtage de mest klimabelastende jorder. Det er nemlig gratis at få en såkaldt screening af bedriften.

Og skulle screeningen vise, at arealerne er egnede, står man heller ikke alene med at føre opgaven videre. Både egen landboforening, SAGROs medarbejdere og erfaringer indtil nu viser, at både kommuner og Naturstyrelsen er særdeles positivt stemte for at få samarbejdet til at gå op i en højere enhed.

Derfor vil jeg opfordre til, at man griber fat i miljø- og naturrådgiverne og får analyseret, hvad der er muligt i forhold til kompensation, jordfordeling m.m., sådan at det i sidste ende bliver en god forretning for dig. Og ikke mindst har du påtaget dig ansvaret og gjort dit - til gavn for hele erhvervet.

Af Kristian Gade Formand Holstebro Struer Landboforening

Der står 4,4 mia. klimakroner og venter på os – tag dem så

Han har satset alt på at blive landmand

Det var ikke en dans på roser at starte landbrug i Canada 6

Og den optimale gødning til hestebønner er...

Forsøg med placeret og bredspredt gødning viser, at der er god ræson i at placere gødningen i forhold til at optimere sit dækningsbidrag

Metoden er også relevant for konventionelle 12

2 Holdning og handling

4 I felten for medlemmerne

6 Han har satset alt på at blive landmand

10 Dit korte password hackes på under to sekunder

12 Usædvanligt forløb har banket ydelsen i vejret

14 SAGROs første formand takker af

16 Pas på, at arvingerne ikke hænger på gamle aftaler

17 Vidste du, at du som barnløs kan spare boafgift til staten?

18 Nye regler for etableringsstøtte til unge landmænd

20 Vårhvede og lupiner i samme mark gav fremragende kraftfoder

22 Husk det med småt, så dit tilskud ikke bliver beskåret

24 I SAGRO er vi åbne om vores priser

26 Og den optimale gødning til hestebønner er…

28 Lige nu er økologien presset, men historien viser, at det vil ændre sig

30 Set i bakspejlet

31 Kalender

Usædvanligt forløb har banket ydelsen i vejret

Aktiviteter i landbrugsorganisationernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevlikår

PFAS-skandalen ramte som en bus

Vi er mange, som ved begyndelsen af 2023 tænkte, at øverst på landbrugets politiske dagsorden lå afværgelsen af en urealistisk høj CO2-afgift. Og det er da også fortsat af højeste vigtighed, men ind fra højre kom pludselig nyheden om PFAS-fundet i græsprøver på 60 ud af 67 undersøgte arealer i Danmark.

Undersøgelserne blev foretaget på Naturstyrelsens arealer ved vestvendte kyster i Jylland og på Sjælland samt på syv af statens arealer langs den jyske østkyst. Og da resultaterne forelå, gik det stærkt.

Ikke mindst da det kom frem, at man kunne finde PFAS-forbindelser i økologiske æg, for det skræmmer de fleste. Og hvornår findes der mon PFAS-forbindelser i landbrugets øvrige produkter?

En række kvægbesætninger er allerede sat under offentligt tilsyn efter fund af PFAS-kemikalier i græs og blodprøver fra dyr. Det betyder kort og godt, at der ikke kan sælges mælk, kød og dyr fra disse besætninger.

Det fik næstformand i Landbrug & Fødevarer, Thor Gunnar Kofoed, til at sende et brev til både fødevareministeren og miljøministeren allerede sidste år, hvor han bad om akut hjælp. For de berørte landmænd befinder sig uforskyldt i en akut situation. Hvad det ender med, vides endnu ikke. Det for eksempel ikke afklaret, hvem der har ansvaret for forureningen, og hvor de berørte landmænd eventuelt kan søge erstatning.

Men selv om situationen er meget kritisk for besætningsejere, der rammes af et langvarigt offentligt tilsyn, er der grund til at understrege, at PFAS ikke er et generelt problem for dansk landbrug og den danske fødevareproduktion. Fødevarestyrelsen offentliggjorde i begyndelsen af februar resultaterne for overvågningen i 2022 af PFAS i animalske fødevarer, og her var der fundet en overskridelse i et enkelt tilfælde i øko-æg. Fiskemel er siden taget ud af foderblandinger til økologiske høner, da visse typer af fiskemel har vist sig at have markant forøget indhold af PFAS. Ægbranchen og foder- og fiskemelsindustrien samarbejder om at finde en ordning, så PFAS-holdigt fiskemel fremover kan holdes ude af foderproduktionen.

Men vores frygt er, at vi indtil videre kun har set toppen af isbjerget. PFAS-forbindelser kaldes nemlig også for ”evighedskemikalier”, fordi de næsten er umulige at nedbryde, når først de er dannet. Og de rejser relativt nemt rundt i vores omgivelser med vandet, og mange undersøgelser peger på, at PFAS-forbindelser er at finde overalt omkring os. F.eks har man fundet rester af kemikalier fra PFAS-familien i sne- og smeltevand på selveste Mount Everest.

Set med vores øjne, ligger der et kæmpe ansvar ved de danske myndigheder i forhold til kortlægning af problemet de nationale

problemer, men også i forhold til at udarbejde en handlingsplan, som rækker ud over den danske grænse. Men lige nu og her er der også behov for at finde løsninger her for de ramte landmænd, så de kan få afklaring på, hvor de står i forhold til muligheden for afsætning af deres produkter – uvished er det værste, og det bliver næppe bedre af, at man som privat erhvervsdrivende intet kan gøre selv.

Forhåbentligt kan vi også bruge erfaringerne i Nissum Fjord

Herning-Ikast Landboforening er blandt hovedaktørerne i et nyt kystvandråd, der skal sikre økologien i Ringkøbing Fjord. I alt er der bevilliget 3,8 mio. kr. til projektet, som Sven Agergaard, der er formand for landboforeningen, håber vil give resultater, der kan bruges andre steder i lokalområdet.

Ringkøbing Fjord døjer ligesom mange andre danske fjorde og kystområder med dårligt vandmiljø. Ringkøbing Fjord er derfor blevet udpeget som et af i alt fire steder i landet, hvor der skal oprettes et såkaldt kystvandråd, der har til formål at undersøge nye måder til at nå både de lokale og nationale vandmiljømål på. Herning-Ikast Landboforening er blandt aktørerne i det nedsatte kystvandråd, der i første omgang skal foretage en række lokalt funderede analyser af vandet i Ringkøbing Fjord.

- Vi er selvfølgelig meget glade for, at projektet om Ringkøbing Fjord nu kommer til at se dagens lys. Vi havde dog håbet på, at vores ansøgning om et lignende projekt ved Nissum Fjord også ville blive bevilget, siger Sven Agergaard.

Da både Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord er såkaldte slusefjorde, hvor man regulerer saltindholdet ved hjælp af sluser, har man en formodning om, at en del af grunden til vandmiljøproblemerne i Nissum Fjord kan minde om dem i Ringkøbing Fjord.

- Med de ligheder vil jeg bestemt mene, at vi kommer til at kunne bruge en del erfaringer fra projektet i Ringkøbing Fjord, når der skal findes løsninger på at forbedre vandmiljøet i Nissum Fjord. Der er dog også store forskelle på de to fjorde, såsom f.eks. dybden. Men vi er alle interesserede i et sundt og bæredygtigt vandmiljø, så hvis nogle erfaringer kan bruges, så ser er jeg også meget frem til samarbejdet om dette, siger han.

Storå-komitéen er snart klar med en helhedsplan

Kristian Gade deltager i Storå-komitéen, der har til opgave at udarbejde en plan for vandafledning, CO2-reduktion og reduktion af næringsstofudledning fra Storå og opland. Det sker i samarbejde mellem kommuner og interessenter lang hele Storås forløb fra kilde til udløb. Holstebro Struer Landboforening har været med til at sætte fokus på helhedstænkningen sammen med bl.a. Herning-Ikast Landboforening. Flere arealer ser ud til at være egnet til klima/lavbundsarealer. Pilotprojektet afsluttes i august 2023 med en helhedsplan og konkrete forslag til indsatser.

Klimapartnerskaber

Landbruget har efterhånden indgået klimapartnerskaber med de fleste kommuner i Jylland.

Klimapartnerskaberne har til formål at finde gode økonomisk bæredygtige løsninger til nedbringelsen af landbrugets CO2-udledning.

Som led i dette arbejde tog bestyrelserne for Jysk Landbrug og Sydvestjysk Landboforening sammen på studietur til Klimafonden og Green Lab på Skive-egnen. Vi besøgte Vestjyllands Andels søstjerne-protein-fabrik, Green Lab biogas og Stiesdals pyrolyseanlæg SkyClean.

Der testes og afprøves løbende nye teknologier, som på sigt skal virke i dansk landbrug. Vi fik syn for sagen – den nye grønne teknologi buldrer frem!

Holstebro Struer Landboforening er gået sammen med LandboUngdom, Asmildkloster Landbrugsskole, Jysk Energi og Anker Bjerre om et stort arrangement den 11. maj 2023 kl. 18.00. Her sættes fokus på ”En verden af muligheder” for de unge i vores erhverv. Det hele krydres med hyggeligt samvær og et godt grin.

Kystvandråd til Vadehavet

Kystvandrådet til Vadehavet er bevilliget 1.8 mio. kr. til arbejdet med at finde alternative veje til et godt vandmiljø.

Kystvandråd Vadehavet består af Varde Kommune (sekretariatskommune), Esbjerg Kommune, Tønder Kommune, Fanø Kommune, Sydvestjysk Landboforening, Jysk Landbrug, Sønderjysk Landboforening, Ribe Digelag, Sønderjyske Vandløb, Nationalpark Vadehavet, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Ornitologisk forening og Friluftsrådet.

Vi står

at

dig med alle former for landinspektørarbejder

Hvis du har brug for et godt råd eller hurtig assistance

– så ring eller skriv til os på:

Tlf. 97 35 30 33

Mobil 26 29 28 63

mail@landinspektorvest.dk

Se mere på

www.landinspektorvest.dk

"En verden af muligheder" for de unge

klar til

hjælpe

Skjern: Holger Danskes Plads 8,1, 6900 Skjern

Herning: Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Han har satset alt på at blive landmand

- Der var mange søvnløse natter. Vi satsede simpelthen alt, hvad vi ejede og havde. Du må gerne kalde det naivitet, dumhed eller noget helt tredje, for jeg var altid en smadret motor fra at komme i likviditetsproblemer. Hvis motoren på mejetærskeren gik midt i høst, så skulle vi tage et lån for at få den fikset. Men det var det her, der var drømmen, og så måtte det være sådan, siger Mads Merrild.

Mange i Danmark er stolte af at være landmænd og på den måde høre til eliten inden for sit fag. Ingen er bange for at stå tidligt op og lægge de første 50 timer om ugen på egen bedrift.

Men ville du satse alt? Som i hver eneste krone, du kan låne, inkl. kassekredit?

Det var det, Mads Merrild gjorde, da han satte sig for at starte landbrug i Canada, nærmere bestemt Paradise Valley, Alberta. Her satsede han og konen alt. De tømte samtlige konti, de havde. Hans canadiske kone Sheenas løn blev hævet, og for hele beløbet købte de gødning. Kassekreditterne blev presset i bund, og hver en krone, de kunne låne, blev brugt på at købe jord og såsæd. Maskinerne kunne han låne sig til på nabogården - aftalen var, at han som modydelse gav arbejdstimer.

Som søn af Martin Merrild er han opdraget til, at det at drive landbrug i Danmark er svært - nok ikke umuligt, men “meget svært” med de konstant skiftende rammevilkår for erhvervet. Og derfor trak udlandet i ham allerede i teenageårene.

Han så Canada første gang, da han var 18 år. Det var i 2001, og når man er vant til traktorer i “dansk” størrelse, personbiler med voldsom afgift og et lovkatalog, der vokser uge for uge - ja, så kan det at komme til Canada være en så stor en oplevelse, at det skulle prøves igen i både 2003 og 2004 efter ture til USA og Australien. - Jeg blev forelsket i, at alting er så stort herovre. Og friheden. Der er stort set ingen regeringsindblanding i, hvordan vi passer vores arbejde. Til gengæld er der så heller ikke megen hjælp at hente. Man skal klare sig selv, og det kan jeg virkelig godt lide, siger han.

Det var ikke en dans på roser at starte landbrug i Canada for Mads Merrild. Men i dag er egenkapitalen kernesund, og kassekreditten går i nul inden høst.

Tekst: Klaus Eriksen Redaktør Fotos: Privatfotos

(Fortsættes på side 8)

Blå bog: Mads Merrild

• 40 år

• Gift med Sheena Merrild

• 4 børn i alderen 1,5 - 7 år (tre drenge og en pige)

• Opvokset på en gård i Hjerm ved Struer

• Uddannet agrarøkonom ved Bygholm landbrugsskole i 2006

• Flyttede til Alberta, Canada i april 2007

• Startede eget landbrug i A/S med sin kone Sheena i 2012.

Den hårde start

Det er ikke nemt at starte landbrug, og slet ikke i udlandet, hvis man ikke har kontakter. Men det var heldigvis, hvad Mads Merrild havde.

Efter han var fyldt 18, fik han arbejde på en gård i området hos en anden dansk udvandrer ved navn Bent Kaastrup. Her lånte han maskiner, så han kunne få sået, gødet og høstet. Mod at han selv lagde arbejdstimer på Bents gård. Det gjorde han fra 2007 og helt frem til 2015.

- Det var hårdt. Men han havde lovet, at han godt ville hjælpe mig til at blive etableret. Og han holdt sit ord, hvilket jeg er enormt taknemmelig for. Ellers havde vi ikke klaret den, siger Mads Merrild.

Hjælpen bestod også i, at Bent købte noget af den jord, som Mads Merrild dyrkede. Og med lovning på, at han kunne købe den senere til samme pris. Det var i 2009, at han købte jorden af Bent til 13.000 kroner pr. ha. Senere har han købt mere til, og anden jord lejer han.

Nu driver han 1.100 ha, hvor han selv ejer de 310 ha. Resten lejes af omkringliggende gårde. Det er ren planteavl, og afgrøderne er vårraps, vårhvede til eksport og ethanol og ærter til eksport. Og så er han så heldig, at hele 550 ha af jorden ligger nærmest direkte op til gården.

- Vores risiko er, at de fleste af vores jordudlejere er ældre, og vi har ikke råd til at blive ved med at købe mere jord. Så lige nu skal vi lave så mange penge, som vi kan, og så sætter vi penge til side i ikkelandbrugsrelaterede forretninger. Jeg kan godt lide, at det er i en helt anden branche, hvis konjunkturerne vender, siger Mads Merrild.

Forretningsmodellen

En ting er at sprede sine investeringer og dermed risici. Noget andet er, at Mads Merrilds bedrift er skruet sammen til at kunne blive solgt.

- Min kæphest har været at bygge noget, der kan sælges igen - lave det lækkert, så man kan sælge det som en pakke. Jeg tegnede og byggede landbruget, inden vi fik børn, så det kan sælges ”any day”, og så vi stadig laver en forretning på det.

Og det betyder, at han tænker sig rigtig godt om, inden

han investerer i nyt udstyr, for det er faktisk aldrig nyt. “Vi køber kvalitets-brugt, og så shiner vi det op”, er parolen, så værdien forhøjes markant. Og derfor var værkstedet noget af det første, han fik etableret på gården - et større hus måtte vente.

F.eks. er den ene traktor fra 1983, men den har kun kørt i 8.000 timer, og når den rammer de 11.000, sætter han en ny motor i. Han lægger heller ikke asfalt rundt omkring, for “det laver vi ikke penge på”. Der er skåret ind til benet, og hver eneste canadiske dollar bliver brugt fornuftigt.

- Vi har bl.a. 15 kornsiloer, som er fra 1998. Vi betalte 7.000 canadiske dollars stykket, som efterfølgende blev sat i stand og malet. Fra ny koster sådan en 45.000 $. Så i forhold til videresalgsværdi ser det fornuftigt ud, siger han.

55 km til nærmeste supermarked

Canada er verdens næststørste land målt på areal, og man skal ikke meget mod vest i landet for at opleve den vilde natur. Særligt fordi 50 % af befolkningen bor under den røde linje (se kortet på side 9). Det giver en befolkningstæthed på 5,7 personer pr. km2 i provinsen Alberta. For Mads Merrild betyder det, at han skal køre 55 km - i hver retning, hvis han skal hente en liter mælk i nærmeste supermarked.

Det er dog ikke noget at regne for nogle af de andre udfordringer, han af og til står med. I provinsen Alberta har man det, man nærmest kan kalde definitionen af fastlandsklima: Mens dette interview foregår, viser termometret derovre -9 grader celcius. To dage før var det -32. Læg dertil lidt vind og fugtighed, så det ifølge vejrtjenesten “føles som -42”. Og gennemsnitstemperaturen i februar er -16.

Men netop middeltemperatur mister med klimaforandringerne lidt sin mening, fordi de ekstreme udsving bliver større, både hvad angår temperatur og nedbør.

- Vi kan f.eks. ikke vande. Vi skal bore mindst 100 meter ned, før vi rammer vand i det her område. Heldigvis har vi nogle fantastiske sorter, vi må bruge herovre, siger han. Her henviser han til nogle af de nyere genmodificerede sorter, som er resistente overfor mange udfordringer

Fakta

• Driver 1.100 ha (ejer 310 ha)

• Sædskiftet består af vårraps, vårhvede til eksport, vårhvede til ethanol og ærter til eksport.

• Egen maskinpark med to traktorer 1983-2012, to mejetærskere 2012, to lastbiler fra 2007-08, en sprøjte fra 2014, en rendegraver fra 2009, en bulldozer fra 2006, en gravemaskine fra 2002 m.m.

• Udfører maskinstationsarbejde: Sprøjtning, høst, vognmand og tørring af korn.

såsom sygdomme og tørke. Den slags er man langt mere tilbageholdende med at give tilladelse til i Danmark. Det er en større diskussion, men kort opsummeret kan planternes naturlige selektion ikke længere følge med den fart, som klimaet ændrer sig med, hvilket bl.a. den højtanerkendte DNA-forsker Eske Willerslev har været ude at sige til flere medier. Det betyder, at planterne skal have hjælp, hvis vi også om 20 år skal have høje udbytter - ikke mindst i egne uden adgang til f.eks. vanding. I sædskiftet har Mads Merrild vårraps, vårhvede til ethanol samt ærter og vårhvede til eksport. Og i 2022 fik han “rigtig gode udbytter”, som han selv udtrykker det.

Vendepunktet

Og fordi der ikke er nogen regeringsindblanding i afregningspris, er landmændene aldrig garanteret en minimumsindtjening eller støtte på anden vis. Det betyder, at sikkerhedsnettet er overtaget af markedet: Man kan forsikre sig mod næsten alt, og Mads Merrild er bl.a. forsikret mod en elendig høst, hvis hele udbyttet over en nat pludselig skulle blive ødelagt af f.eks. hagl eller langvarig tørke. Eller hvis prisen på en afgrøde pludselig styrtdykker.

- Det koster en halv million kroner om året at have den forsikring, som jeg har, siger han.

Lovgivningen er generelt langt mere erhvervsvenlig, og det kan ses helt nede i de små ting, som f.eks. at momsen kun er 5 %, og der er ingen regler for, hvordan og hvornår man må sprøjte sine afgrøder. Og man betaler kun 11 % i selskabsskat, hvis man holder indtjeningen under en halv million canadiske dollars, hvilket er lidt mere end 2 mio. kr. Det er først, når man kommer over en halv million dollars i indtjening, at procenten stiger til 22. Desuden beskattes man ikke af lagerbeholdningen.

- Hvis jeg kommer tæt på beløbsgrænsen, kan jeg udskyde indbetalinger fra foderstoffen, så pengende falder efter regnskabsåret. Det er enormt erhvervsvenligt, siger han.

Men “tæt på beløbsgrænsen” var han ikke i starten. De

søvnløse nætter var der mange af. Men ved særligt én høst vendte det hele. Fra da af var han sikker på at kunne skaffe penge nok til både ham selv, konen Sheena og deres dengang voksende børneflok, som nu tæller fire børn. Det var for tre år siden.

- Det var det år, hvor jeg vidste, at vi selv havde betalt alle stykomkostningerne - det vil sige gødning, såsæd, kemi og jordleje. Så da vi kom til høst, var alt betalt, og kassekreditten stod i nul. Det var mit store mål at komme dertil, for jeg ved, hvordan det kan ændre sig lynhurtigt herovre. Priser kan rykke sig, og man kan miste det hele til hagl på en eftermiddag, siger han. Det med, at man kan miste alt på en eftermiddag, var en risiko - særligt i starten. Og derfor hedder firmaet og gården ikke noget med ”Merrild”. Navnet er det mere anonyme ”Feldfort Agriculture INC”.

- Jeg ville ikke have, at en konkurs på den måde kunne føres tilbage til familiens navn. De skulle ikke hænge på, at jeg måske var gået ned. Det skete heldigvis ikke, siger han.

Hvad hvis man selv vil rejse ud?

Da Mads Merrild købte de første lodder jord, var det til 13.000 kr. pr. ha. Man kan også kalde det ”svineheld”, for tidspunktet for Mads Merrilds investering ramte muligvis ”det bedste tidspunkt i det canadiske landbrugs historie”, som han selv udtrykker det.

Sådan er det ikke mere - nu er prisen oppe i over 60.000 kr. pr. ha, og desuden er der politiske vinde, som er begyndt at lave mere restriktive regler for bl.a. gødning.

- Jeg vil sige, at hvis man vil starte et landbrug op på den måde, som jeg gjorde det, så er det 10 år for sent. For jordpriserne har rykket sig, så det er svært at komme ind på markedet uden at have rigtig meget kapital, siger han. Har du så et godt råd til dem, som overvejer at rejse ud og starte landbrug i et andet land?

- Ja. Få en uddannelse, og sørg for at samle så meget viden og erfaring sammen, som du kan. Så kan du selv regne på, om noget kan lade sig gøre, siger han.

Se flere billeder på Feldfort Agricultures Facebookside

IT-sikkerhed:

Dit korte password hackes på under to sekunder

Når en hacker først er inde, kan samtlige systemer på gården blive låst. Det kan blive både dyrt og en meget ubehagelig oplevelse, men med meget få greb kan man gøre sikkerheden langt bedre.

To sekunder. Længere tid tager det næppe en hacker at prøve samtlige kombinationer af på det korte password, du har lavet til din router på gården. Og så er hackeren inde i dit system.

Og er man som hacker først inde i systemet, vil man kunne tage kontrollen over alt på gården: Malkerobotter, computer med alle oplysninger, data om mælkeydelse.

På en gård med grise går fodringen nemt i stå. Og sådan kan man fortsætte.

- Du skal gøre op med dig selv, hvad f.eks. dine malkerobotter eller fodermaskiner betyder for dig i hverdagen. Er det værd at sikre dem? For man kan hurtigt tænke sig til, at det kan blive rigtig grimt, hvis man bliver hacket. For at undgå, at det sker, kan man højne sikkerheden voldsomt med nogle ganske enkle tiltag, siger Phillip Fyhn, der er teknologichef ved Jysk IT.

Når en hacker først er inde, kan samtlige systemer på gården blive låst. Det kan f.eks. være, at alle ens ikoner på computerens skrivebord har fået et helt andet udseende. Nogle hackere vil have penge for at låse dit system op. Det vil ofte ske ved, at de kræver, at man betaler vha. bitcoins.

- Om man skal betale eller ej, vel jeg mene, er en individuel vurdering, som skal tages sammen med ens IT-leverandør. Men har man backup af systemerne, kan man argumentere for, at mængden af personfølsomme data er begrænset, hvis hackerne ikke har været på ens personlige udstyr. Så er det op til en selv at vurdere, om det er et problem, det slipper ud, siger han.

Men som nævnt kan man meget nemt hæve IT-sikkerheden voldsomt med nogle få tiltag. Her kommer de vigtigste.

Gode passwords og ud med den gamle router

Eksemplet med at blive hacket på to sekunder er desværre ganske korrekt, hvis man har valgt et password på kun 7 tegn med store og små bogstaver. For 7 tegn er alt, alt for lidt til at have som kode til ens system.

Som det ses af skemaet, er det heller ikke nok at have et password som “Stald123”. Derfor skal man gøre sig den ulejlighed, at alle passwords som minimum skal indeholde både store og små bogstaver samt tegn og tal i sit password - og helst ikke færre end 10 karakterer. Og et godt sted at starte er ved routeren.

- Hvis man gør det, vil det tage omkring fem måneder for en hacker at trænge ind den vej. Og det vil give en på gården god tid til at reagere, så man kan afværge angrebet, siger Phillip Fyhn.

Hvis man er i tvivl om, hvordan man ændrer password på sin router, kan man let finde et YouTube-video med det.

- Man kan se på routeren, hvad den hedder, og hvilken model den er. Herefter er det bare at spørge Google. Alternativt kan man selvfølgelig kontakte Jysk IT, og så hjælper vi gerne, siger han.

Men der er også grænser for, hvor gammelt hardwaren kan blive uden at udgøre sikkerhedsrisiko. En god tommerfingerregel er, at ens router ikke må være meget mere end fem år gammel.

- Årsagen er også, at der er grænser for, hvor gamle routere man rent faktisk kan opdatere. Og personligt sætter jeg grænsen ved fem år, siger han.

Tekst: Klaus Eriksen Redaktør

Opdateringer er et must

Når computeren fortæller, at det er tid til at opdatere ens system, skal man sige “ja”. Udviklingen blandt hackere og andre, der programmerer computervira, går rigtig stærkt, særligt for tiden, hvor der foregår en cyberkrig mellem NATO-lande og dem, som støtter Putins regime.

- Hvis man ikke gør det, er man bare langt mere sårbar over for vira og andre angreb.

De nyere windowsmaskiner er alle født med et indbygget antivirus-system. Men det fungerer lidt ligesom kroppens immunsystem forstået på den måde, at dets software opdateres fra en database ud fra allerede kendte vira.

- Men det system overvåger ikke programmer, som måske pludselig begynder at “åbne” sig selv eller “kalde” andre protokoller i computeren. Det er her, antivirusprogrammerne kommer ind, siger han.

Det betyder, at det kan være en god idé også at investere i et antivirusprogram, som holder øje med netop denne form for “malware”. Det koster også, men heldigvis ikke en bondegård.

- Det vil koste omkring 50 kr. pr. maskine om måneden at have ekstra antivirussoftware. Personligt har jeg det selv, og jeg anbefaler det også til vores kunder, siger han.

Hvad hvis man ikke kan opdatere?

Nogle ældre maskiner, f.eks. i stalden, skal styres af computere, som har Windows 7 som styresystem - eller måske ligefrem ældre.

Det er et sikkerhedsproblem, fordi Windows 7 ikke længere sikkerhedsopdateres, og en sådan computer forbundet til internettet vil derfor tjene som en ladeport med et stort “Velkommen”-skilt på.

- Hvis det er tilfældet, er der andre muligheder for at lukke den bagdør til ens system. For det første kan man spørge, om det overhovedet er vigtigt, at den er forbundet til internettet. Men typisk er man stadig afhængig af at trække data ud af den. Men her vil jeg så anbefale, at man kontakter os eller andre eksperter, så der kommer styr på det, siger Phillip Fyhn.

Sørg for at have backup

I de glade 90’ere var der et ordsprog, som fint opsummerer vigtigheden af at have backup: Rigtige mænd tager

Sikkerhedsanbefalinger:

Hvis din router er mere end fem år gammel, bør du skifte den ud.

Passwordet på din router bør bestå af både store og små bogstaver samt tegn og tal - og helst ikke færre end 10 karakterer.

Udfør altid sikkerhedsopdateringerne, når de foreslås af maskinen.

Hvis du har en maskine – måske en malkerobot, som skal styres af en PC, som kører Windows 7 eller et tilsvarende, ældre styresystem, er dette en bagdør ind i dit system for hackere. Her bør du tale med din IT-leverandør, så den kan sikres, hvis det ikke er muligt at skifte maskinen ud.

Hav et godt antivirusprogram i tillæg til det, som din maskine allerede har installeret, når du får den. De fungerer ofte på to forskellige måder, og derfor kan de supplere hinanden godt. Spørg evt. din IT-leverandør om, hvilket program der kan anbefales.

Hav en backup af hele sit system, som rækker 31 dage bagud i tiden.

Så lang tid tager det en hacker at bryde din adgangskode:

ikke backup, men de græder i længere tid. For det er vigtigt, hvis ens system enten bliver inficeret af virus eller ligefrem hacket. Nogle hackere er endog så snedige, at de placerer filer i ens system og venter med at afsløre over for offeret, at de er trængt ind i systemet. Ofte venter de mindst en måned, og det er, fordi de fleste backupsystemer gemmer en måned tilbage i tiden, inden de begynder at overskrive de tidligere versioner. Det betyder, at de skadelige filer nu er en del af backuppen. Dermed ikke sagt, at man ikke kan gendanne systemet, men man skal som oftest have hjælp af eksperter, som kan lave oprydning, hvilket gør processen betydelig dyrere.

- Det er heldigvis ikke alle hackere, der er så udspekulerede, men muligheden er der. Derfor er der flere af vores kunder, som vælger at have en backup liggende hos os, som rækker længere tilbage i tiden. Men det er alt sammen noget, man skal gøre op med sig selv. Som almindelig landmand tror jeg ikke, det er nødvendigt. Men man skal som minimum have en 31-dages backup af sit system liggende, hvis uheldet skulle være ude, siger Phillip Fyhn.

Usædvanligt forløb har banket ydelsen i vejret

Nogle gange er det ikke altid helt nemt at være ansvarlig for mælkeproduktionen, hvis man får divergerende meldinger fra kvægrådgiver og dyrlæge. Hvem skal man så lytte til? Det kan tilmed kræve flere opkald og besøg for at man har nok information til at kunne afveje argumenter for og imod et bestemt tiltag.

Det var økologisk landmand Mads Helms en smule træt af. Og efter en god snak med både dyrlæge og kvægrådgiver besluttede han at investere i et fælles månedligt møde.

Det er ikke nødvendigvis billigt at samle eksterne rådgivere omkring bordet i en time.

- Det er rigtigt, at det koster lidt mere i rådgivning, men sætter man det i forhold til ydelse og indtjening, har jeg fået pengene mange gange igen, konstaterer Mads. Idéen kom til verden tilbage i 2018. Og siden er ydelsen gået fra 10.600 kg EKM pr. ko til 11.700 de sidste 12 mdr. mens der i øjeblikket malkes til næsten 12.000 kg EKM. Desuden er både dødeligheden og sygdomsfrekvenserne banket helt i bund, mens man samtidig ligger meget lavt i tilskudsfoder, både i stivelse og protein pr. kg leveret mælk. Og det gjorde det “bare ekstrasjovt” at malke sidste år, som han selv udtrykker det.

Ifølge kvægrådgiver Birgitte Kjemtrup Høyer fra ØkologiRådgivning Danmark bruger Mads Helms faktisk så lidt tilskudsfoder, at mængden er meget lav for ydelsesniveauet, nemlig kun 6,5 kgTs pr. ko dagligt. Men hvad er hemmeligheden?

Management og engagement

Siden 2018 har Birgitte Kjemtrup Høyer og dyrlæge Charlotte Bakkegaard fra Kvægdyrlægerne Midt mødtes på bedriften hver måned. Sidstnævnte er dog på barsel for tiden, så de sidste fire måneder har Hanne Lerche Voogd vikarieret.

- De kommer her én gang om måneden, hvor jeg også har driftsleder og andre medarbejdere med. Det betyder, at vi kan tale forskellige tiltag igennem, opnå de rigtige kompromiser og prioritere arbejdsindsatsen de kommende uger, siger Mads Helms.

Det er derfor dyrlæge, kvægrådgiver, driftsleder, en af de ansatte og ham selv er samlet omkring bordet i kaffestuen ved en af bedriftens fire stalde. Denne journalist har også sneget sig med på en lytter, og derfor er den tidligere driftsleder også til stede.

- Netop fordi mængden af tilskudsfoder er så lille, er det det fælles fokus på management og sundhed, der har løftet ydelsen, siger Birgitte Kjemtrup Høyer. De tre er “bestemt ikke altid” enige om, hvordan man skal tackle de aktuelle udfordringer. Bølgerne kan gå højt med to så "bestemte kvinder" om bordet, som Birgitte Kjemtrup Høyer udtrykker det. Og det er da sket, før, at enten kvægrådgiver eller dyrlæge er “kørt hjem i vrede”, selv om hverken nuværende eller tidligere driftsleder har bemærket det.

- Man er jo professionel. Charlotte og jeg har et godt og trygt forhold til hinanden, hvor vi giver hinanden plads til at være uenige,” siger Birgitte Kjemtrup Høyer. Og en god, saglig debat er lige præcis det, der har skubbet til ydelsen.

Fremgangsmåden er bestemt også relevant for konventionelle, og den kan ses på bundlinjen

Tekst og foto: Klaus Eriksen Redaktør På billedet ses fra venstre Mads Helms, Esben Helms, Hanne Lerche Voogd, Birgitte Kjemtrup Høyer og Johan Schelde.

- Jeg er vild med, at alle her omkring bordet er passionerede om deres arbejde. Det er jo et privilegium, at vi har både dyrlæge og rådgiver, der bare vil det her så meget. Jeg forventer ærlighed fra både dyrlæge og rådgiver, og det får jeg til fulde, siger driftsleder Esben Helms.

Møderne betyder, at Mads og Esben Helms sparer mange opkald frem og tilbage mellem dyrlæge og rådgiver. Det gør det langt nemmere at sortere i de råd, de får – når de altså afviger fra hinanden, og dermed opnå det perfekte kompromis.

- Hvis ikke vi fik noget ud af møderne, ville vi jo stoppe med dem. Men mødet ledes altid efter en stram dagsorden, og vi kan se det på bundlinjen, siger Esben Helms.

Hvad sidder hun dér for?

Ikke nok med, at Birgitte Kjemtrup Høyer kommer på bedriften med de andre én gang om måneden, så sidder hun der også hele dagen, den dag der er møde.

Ikke at hun er beskæftiget med rådgivning for Mads og Esben Helms’ bedrift hele dagen - men hun sidder der af en anden årsag.

- Jeg har bare flyttet mit kontor herud. Her kan jeg så sidde og lave andre ting, der ikke har noget med den her bedrift at gøre. Men en del af forsøget var også, at jeg skulle tættere på det, der skete herude. Og det må jeg sige, at jeg er kommet, siger hun. Især i starten fangede jeg meget hurtigere de små spidsfindigheder i arbejdsgangene, der kunne ændres til det bedre.

Ved at sidde i kaffestuen får hun et helt andet indblik i arbejdsgangene. Og det kan hun bruge, når hun rådgiver.

- Et fast punkt hver gang er en rundtur rundt ved alle dyrene, hvor jeg bl.a. kigger foder, huld og afføring. En sjælden gang tager jeg en tørstofprøve af ensilagestakkene, og holder resultatet op mod NIR-måleren på læseren, hvis jeg ikke kan få foderkontrollerne til at stemme. Der er frihed under ansvar hos Mads og Esben. Vurderer jeg det nødvendigt, kan jeg fint gøre det.

Forskellig rådgivning til forskellige Esben Helms har overtaget stillingen som driftsleder fra Johan Schelde. Det var under ham, at de fælles møder startede, og de to har en fantastisk pingpong, mens der vises rundt på bedriften.

- Du kom jo kun, fordi der var en journalist her i dag. Linselus!,” joker Esben Helms til Johan Schelde, der bare slår en latter op. For faktum er, at Esben Helms har insisteret på, at Johan også kom med i dag, fordi han ikke har “nogen interesse i at tage æren for det hele”.

Under mødet taler deltagerne om, hvordan køerne ser ud.

- Er der nogen, der ser tynde ud?, spørger Birgitte Kjemtrup Høyer en af de ansatte på gården ved navn Zenia.

- No, there’s not, er svaret. De har lavet foderkontroller, hvor det ene hold ikke fik helt nok energi, hvorefter der var fuld enighed om tilretninger i fodringen.

Mødet ledes meget kontant af Birgitte Kjemtrup Høyer. Netop fordi de mødes så ofte, kan der være en risiko for, at der går “kaffeklub” i den. Men det er hun og de andre ekstremt bevidste om, så samtalen drejer sig udelukkende om det faglige, selvom der i dagens anledning er både kaffe og nybagte boller på bordet.

- Jeg kan godt være streng og kontant. Men det afhænger også af, hvem jeg er ude ved. Esben er den type, hvor han er glad for, at jeg lidt fremme i skoene. Det var det samme for Johan, siger hun.

Som typer er de to dog meget forskellige. Johan Schelde er mere udfarende, mens Esben Helms er afdæmpet og mere venter på, at rådgiveren selv spiller ud.

- Det betyder også, at min måde at rådgive på har ændret sig. Jeg kan rigtig godt lide begge måder at arbejde på. Men udover det faglige skal en rådgiver også kunne spore sig ind på dem, man rådgiver. Og det sætter jeg en ære i, siger hun.

Reaktionerne fra de to herrer, da Birgitte Kjemtrup Høyer siger dette, er også slående. Johan griner højlydt - Esben smiler for sig selv.

Vi har talt med:

Birgitte Kjemtrup Høyer Kvægrådgiver ØkologiRådgivning

bmk@oerd.dk

- Netop fordi mængden af tilskudsfoder er så lille, er det det fælles fokus på management og sundhed, der har løftet ydelsen.

Birgitte Kjemtrup Høyer

SAGROs første formand takker af

Når SAGROs bestyrelse 2023 skal konstitueres efter generalforsamlingerne i de seks ejerforeninger bag, vil man ikke længere kunne finde Sven Agergaards på kandidatlisten til formand. Faktisk vil man heller ikke støde på hans navn ifbm. bestyrelsesvalget til Herning-Ikast Landboforening, hvor han ligeledes er formand.

- Jeg har valgt at træde tilbage fra det politiske arbejde i foreningen og dermed også i den valgte bestyrelse i SAGRO, siger Sven Agergaard, der var den første formand for SAGRO efter fusionen mellem Heden & Fjorden og Jysk Landbrugsrådgivning i 2016.

Han er dog ikke den eneste formand, som rådgivningsvirksomheden har haft, for han valgte at overlade pladsen til daværende næstformand Søren Søndergaard i april 2018.

Dette skifte skete i forbindelse med, at Sven Agergaard blev valgt som formand for Herning-Ikast Landboforening. På daværende tidspunkt anså han det som en for stor opgave at bestride begge formandsposter sideløbende med at drive en smågriseproduktion. Ikke desto mindre indvilligede Sven i at blive genindsat på posten, da Søren Søndergaard blev formand for Landbrug & Fødevarer i november 2020.

- Det har været en helt fantastisk rejse, jeg har været på sammen med SAGRO. Vi er lykkedes med at skabe en pro-

fessionel virksomhed, hvor kunden, værdi i rådgivningen og udvikling har været og stadig er i centrum. Samtidig har ejerforeningerne også fået et økonomiske afkast til at drive politik for. Jeg vil gerne takke alle medarbejdere for den store indsats, de bidrager med hver dag. Det har været et privilegie at være en del af, siger Sven Agergaard og tilføjer, at SAGROs rejse slet ikke er slut.

SAGROs adm. direktør, Torben Jensen, har ligeledes pæne ord at sige om den afgående formand, som han har haft et tæt parløb med siden fusionen.

- Sven var jo en af de store arkitekter bag SAGRO for snart syv år siden. Det var en fantastisk proces, og jeg er meget taknemmelig for at have været med i styrerummet sammen med de dygtige formænd, herunder Sven. Som hhv. formand og adm. direktør har vi haft tæt kontakt hele tiden, og jeg vil gerne sige tak til Sven for et højt professionelt niveau og et godt samarbejde, siger han. Når den politiske karriere indstilles, skal Sven blandt andet bruge tiden på sin griseproduktion med 200 søer lidt udenfor Herning.

- Grundlæggende vil jeg gerne have mere tid til at drive det erhverv, som jeg elsker. Jeg vil ligeledes bruge den ekstra tid på familien, der i perioder har været nødsaget til – eller beriget med – at undvære mig, siger Sven Agergaard.

Tekst: Klaus Eriksen Redaktør

Er du sælger? Vi har køber.

1 Svineejendom med 400-600 årssøer, gerne full-line med slagtesvin. Beliggenhed underordnet

2 Slagtekalveejendom, gerne min. 1.000 slagtekalve/år. Beliggenhed underordnet, dog helst Sydjylland

3 Jord søges nær Eg, vest for Grindsted

4 Kvægejendom i Syd- og Vestjylland med 200-300 køer og gerne alm. malkestald

5 Etablerede landmænd søger suppleringsjord syd for Ribe

6 Landmand søger slagtesvineejendom til 12.000 slagtesvin, maks. 20 km. fra Gørding

7 Ejendom eller jord til skovplantning søges i det sydvestlige Jylland, min. 20 ha

8 20-200 ha jord til forpagtning eller ca. 50 ha til køb søges nær Ølgod

9 Jord søges omkring Lustrup / Ribe, ca. 100 ha

10 Gård til søn søges nær Outrup med ca. 40-100 ha, gerne med bygninger til kvæg

11 Op til 200 ha jord søges

200-300 køer i Syd-, Midt- og Vestjylland

15 Ung hollandsk familie søger kvæggård med 180-350 køer i Syd-/Vestjylland med passende jordtilliggende

16 Jagt- og naturejendom søges, evt. med jord til udlejning, maks. 30 km. fra Hemmet

17 Ung landmand søger planteavlsejendom 30-100 ha, ca. 20 km. radius fra Brørup

18 Konkret køber søger jord / planteavlsejendomme fra 40 ha i området mellem Billund, Grindsted og Give

19

Planteavls- og produktionsejendomme i hele det sønderjyske område

20 Soejendom søges i en radius af ca. 25 km. fra Rødekro

21 Ejendom med 100-200 ha JB-4 – 5 jord

22 Ejendomme med 100-200 ha agerjord i hele Jylland og Fyn

23 Hollandske brødre søger større planteavlsejendom, ca. 50-100 mio. kr.

Pas på, at arvingerne ikke hænger på gamle aftaler

Solcellerne fylder meget – både fysisk, i landskabet, i dagligdagen og på det mentale plan for mange på landet. Der er rigtig mange projekter under udvikling, og det er tydeligt, at solcellerne er politisk korrekte og har medvind i disse tider, hvor energipriser og krigen i Ukraine står højt på dagsordenen.

Der er nok heller ikke mange, der er uenige i, at vi har brug for alternativ energi og grøn omstilling, og der passer solcellerne godt ind.

Vi ved TELLUS Advokater ser mange af de aftaler, der laves, og da der er mange udbydere, ser vi også mange forskellige modeller for, hvordan kontrakterne skrues sammen.

Som lodsejer og en af de mange, der skal lægge jord til et solcelleprojekt, er det vigtigt, at du får en rådgivning, der så vidt muligt hjælper dig sikkert igennem processen. Det er svært at spå om fremtiden, og vi ved ikke, hvordan samfundet ser på solceller om 15 eller 30 år. Vi ser især en udfordring i de kontrakter, hvor der lejes jord ud med 30 års opsigelsesvarsel, eller bare som en 30-årig lejekontrakt.

For mange af de lodsejere, der vælger at leje jorden ud, gælder det, at de overvejende sandsynligt ikke selv ejer ejendommen den dag, kontrakten udløber. Lodsejerne bør derfor drøfte projektet og lejeaftalen med deres arvinger, da det så bliver arvingerne, der står med de udfordringer kontrakten evt. giver for dem.

Af samme årsag – og flere andre, anbefaler vi, at lodsejerne sælger jorden og tager gevinsten hjem ved salget. Dels får lodsejerne også selv glæde af pengene og giver ikke en ”udfordring” videre til næste generation.

En af de udfordringer vi har med de lange lejeaftaler, er prisen for at rydde op og fjerne solcellerne den dag, kon-

trakten ophører. I kontrakten afsættes et beløb til dækning af omkostningerne til oprydning og bortskaffelse af de udtjente paneler. Der laves mange modeller, men det er klart at projektudviklerne helst vil betale så lidt som muligt og så sent som muligt.

Det internationale energiagentur har lavet en prisopgørelse i 2016 i forbindelse med, at der blev fjernet en etableret solcellepark fra et område, og nåede frem til, at det kostede 225.000 kr. pr. ha at fjerne og rydde op efter en solcellepark.

Branchen mener, det er alt for meget, og at der vil opstå en hel industri omkring fjernelse og recycling af paneler, men det ved vi jo ikke noget om – det forbliver en teori, indtil vi ser andet, hvorimod de faktiske omkostninger blev konstateret i 2016.

Ved at sælge arealerne undgår lodsejeren – eller dennes arvinger – at blive en del af problematikken.

Hvis lodsejeren om 25 år i en forandret verden hvor solceller f.eks. ikke betyder noget i den alternative energi længere, står med et solcelleprojekt, hvor selskabet bag solcellerne er gået konkurs, har lodsejeren problemet og omkostningerne. Nogle vælger at acceptere dette, andre vælger lejeaftalerne fra og sælger i stedet.

Det er svært at spå om, hvad der er rigtigt eller forkert. I sidste ende er det lodsejeren, der skal træffe den rigtige beslutning – det bør dog gøres på så oplyst et grundlag som muligt.

Tekst: Jacob Carl Advokat TELLUS Advokater

Vidste du, at du som barnløs kan spare penge i boafgift til staten?

Som barnløs kan du sikre dig, at arven efter dig går til netop dem, du ønsker og samtidig sørge for, at dine arvinger arver mest muligt efter dig.

Men hvem arver egentlig din formue, hvis du ikke efterlader dig ægtefælle eller børn?

Efter de almindelige arveretlige regler arver dine forældre hver halvdelen af din formue. Hvis en eller begge dine forældre er afgået ved døden, arver dine søskende og deres efterkommere efter dig. Efterlader du dig ingen forældre, søskende eller efterkommere heraf, arver dine bedsteforældre og herefter dine forældres søskende. Hvis der ingen arvinger er her, går din arv til statskassen. Arver andre end din ægtefælle, samlever eller børn efter dig, skal de betale i alt ca. 36,25 % i bo- og tillægsboafgift.

Men vidste du, at du ved at benytte den såkaldte 30 %regel, kan betænke en forening og samtidig sørge for, at dine arvinger arver en større sum, end de ellers ville, den dag du afgår ved døden?

Helt konkret indebærer 30 %-reglen, at du laver et testamente, hvor du indsætter en forening som arving til 30 % af alt, hvad du efterlader dig. Da foreningen er fritaget for at betale boafgift af sin arveandel, kan du med fordel bestemme i testamentet, at foreningen skal afholde omkostningerne til boafgiften for boets øvrige arvinger. Herved sikrer du dig, at dine arvinger får 70 % af alt, hvad du efterlader dig.

Muligheden er mest relevant for dig, der ikke efterlader dig en ægtefælle eller børn.

Få styr på dine forsikringer

Nye regler for etableringsstøtte til unge landmænd

Kort sagt betyder de nye regler, at man nu kan søge støtte, hvad end man er sharemilker, lejer sin jord ellerselvfølgelig - er nystartet landmand på klassisk maner. Til at hjælpe med at holde styr på reglerne og ansøgning, har SAGRO nedsat et team på fem personer. En af dem er rådgiver i Økonomi & Strategi Carsten Nim Pedersen.

- Overordnet set skal man opfylde nogle krav til ejerforhold og derudover overholde to dato-krav. Hvis man er berettiget til støtte, afhænger beløbet bl.a. af det årlige arbejdskraftbehov i ens landbrug, siger han.

Den ene dato er ens fødselsdag. Når man indsender sin ansøgning, må man nemlig ikke være fyldt 41 år. Den anden dato er tidspunktet for etablering. Hvis man etablerede sig for mere end fire år siden - målt fra det tidspunkt, man indsender sin ansøgning - kan man heller ikke komme i betragtning.

Og den sidste detalje er, om man er fuldtidsbeskæftiget i sit landbrug. Lad os starte med at dykke ned i dette emne.

Heltid eller deltid?

I behandlingen af ansøgningen skelner man, om man bruger 1.665 timer om året på sit landbrug, eller man bruger mindre.

- Bruger man mindre, kan man søge om halv støtte. Der er kun de to niveauer. Og det beregnes ud fra nogle standardtal, siger Carsten Nim Pedersen.

Det er vigtigt, at de tal, man oplyser, er gældende tre år frem. Hvis arbejdsmængden ændrer sig til et antal timer, som ligger under 1.665 eller 830 årligt, vil man skulle betale noget af støtten tilbage.

Det er dog intet problem, at man udvikler på sit landbrug, så antallet af timer går op. Man må bare ikke komme un-

der 1.665 timer ift. fuld støtte og under 830 timer ift. deltidsstøtte.

Antallet af arbejdstimer beregnes ud fra normtimesatser for pasning af mark eller en besætning med dyr. Når man ansøger, indhentes der tal fra Fællesskema og CHR-registret, hvor antal hektar allerede er registret.

- Her skal man være vågen. For hvis en mark er registreret til at have f.eks. vårbyg hos den gamle ejer, men man selv vil have kartofler, skal man huske at gøre opmærksom på det, så antallet af arbejdstimer er korrekt, siger han.

Der er også krav til ejerforholdene. Man skal som minimum eje 25 % af landbruget og have en beslutningsret på mindst 50 %, hvilket er relevant, hvis det er en selskabsform, man har valgt. Men det er ikke alt, der står registreret her.

- Man skal kunne dokumentere ejerforholdene elektronisk og selv indsende oplysningerne til Erhvervsstyrelsens Ejerbog. Det er altså ikke nok, at ejerbogen kun fysisk ligger på virksomhedens kontor, siger han.

Hvis man får tildelt fuld støtte, er det maksimale beløb 100.000 euro, svarende til ca. 745.000 kr. Halv støtte er, som navnet indikerer, det halve beløb.

Hvad hvis man allerede har fået støtte?

Hvis man allerede har modtaget etableringsstøtte under den gamle ordning, kan man stadig være berettiget til etableringsstøtte. Det er bare vigtigt, at man blev etableret for mindre end tre år siden ift. ansøgningstidspunktet.

Man kan stadig være berettiget til støtte, fordi man under den gamle ordning kun kunne modtage op til 100.000 kr. pr. år.

Er du ung landmand og nyetableret, kan du nu søge etableringsstøtte under nye regler, som trådte i kraft 1. februar.

Tekst: Klaus Eriksen Redaktør

Foto: Jakob Mikolajewicz

SAGROs rådgiverteam er klar til at hjælpe de unge landmænd godt i gang.

- Så der kan være nogle derude, der har modtaget 300.000 kr. i støtte, men som vil være berettiget til et tillægsbeløb. Her gør man bare det, at ansøgningen behandles som alle andre. Men det beløb, man allerede har modtaget, bliver fratrukket det beløb, man kan få under den nye ordning, siger Carsten Nim Pedersen.

Flere kan nu søge

Som sagt er det ikke længere et krav, at man skal eje al den jord, man har i sin bedrift. Hvis man lejer, kan det være nok at købe en maskinpark. Dette er gjort, fordi man gerne vil gøre støttesystemet mere tidssvarende og på den måde inkludere nogle af de mere “anderledes” måder at starte landbrug på.

- Det kan også være, at man kun ejer dyrene og lejer jord og bygninger. Her vil man også være berettiget til støtte, men papirerne skal være i orden, siger han. Han henviser til, at maskiner og besætninger skal være tinglyst med virksomhedspant under Tinglysningsrettens Personbog, så man kan dokumentere, at man rent faktisk er den reelle ejer på tidspunktet for udbetaling af støtten. Desuden er det ikke tilladt at ændre cvr-nummer fra ansøgningstidspunktet og tre år frem.

- Og hvis man gør, bortfalder tilsagnet om støtte, som skal tilbagebetales, siger han.

Det er muligt at søge om etableringsstøtte frem til 24. april i år. Derefter åbnes der først for ansøgninger igen 1. februar 2024.

Fakta

Støtte kan gives til unge landmænd, der på ansøgningstidspunktet

• er under 41 år

• blev etableret for under fire år siden

• har en relevant uddannelse svarende til minimum den fireårige landmandsuddannelse

• ejer mindst 25 % af virksomheden

• har beslutningsret på mindst 50 % i virksomheden.

Det er ikke et problem, at man tidligere har modtaget støtte. Det beløb, man har modtaget under den gamle ordning, vil blot blive trukket fra det nye beløb, man er berettiget til.

Man skelner mellem, om man er fuldtidsbeskæftiget eller ej.

Arbejder man 1.665 timer eller mere årligt, kan man komme i betragtning til fuld støtte. Man kan få halv støtte, hvis arbejdskraftbehovet ligger mellem 830 og 1.665 timer pr. år.

Fuld støtte er 100.000 euro eller ca. 745.000 kr.

Det er ikke længere et krav, at man selv ejer sin jord. F.eks. kan sharemilkere og planteavl på lejet jord også komme i betragtning.

Hvis du er i tvivl, anbefales det, at du spørger din rådgiver til råds.

Vi har talt med:

Carsten Nim Pedersen Driftsøkonom 76

cnp@sagro.dk

Vårhvede og lupiner i samme mark gav fremragende kraftfoder

I modsætning til hvad man måske skulle tro, kan både lupiner og vårhvede sås i blanding, så man sparer en arbejdsgang. Og det er nemt at håndtere efter høst.

Det kan lyde en smule bøvlet, men det virker - og bøvlet er faktisk til at overskue. På Kroghsminde har man det sidste år dyrket en blanding af lupiner og vårhvede i samme mark, og resultatet er kort sagt, at det virker.

- Der har ikke været nogen ændring i mælkeydelsen. Og køerne viser stor ædelyst. Vi er glade for resultatet, siger Jens Krogh.

Grobund har besøgt gården, som må siges at være vant til at åbne dørene for journalister og sågar ministre, fordi de ikke er bange for at prøve nye ting af. Flere afgrøder til kraftfoder i samme mark kan lade sig gøre, men hvordan gør de så?

Så lad os tage erfaringerne én for én, så andre måske også kan blive inspirerede.

Såning

I modsætning til hvad man måske skulle tro, kan både lupiner og vårhvede sås i blanding, så man sparer en arbejdsgang. Der er dog et par ting, man skal være opmærksom på.

For det første er det vigtigt, at lupinerne ikke sås for dybt, fordi de spæde planter skal have deres kødfulde kimblade op i lyset for at lykkes.

- Det må virkelig ikke være for dybt. Så jeg vil anbefale, at det ikke er dybere end 3 cm, siger planterådgiver hos ØkologiRådgivning Danmark Thomas Vang Jørgensen. Desuden er det vigtigt, at lupinerne er podet med bakterien Rhizobium. Ligesom mange andre bælgplanter, lever lupin i symbiose med disse kvælstofbindende bakterier. Derfor skal man lige før såning blande lupinfrøene med podemiddel.

Podemidlet er typisk blandet op i spagnum, som røres op i vand inden det fordeles på frøene.

- Her er det vigtigt, at fugten trænger ind i frøet. Den må ikke sidde udenpå, for ellers kan det klumpe sammen i såmaskinen. Jeg anbefaler, at man bruger en blandemaskine og lader det stå i godt 15 minutter. Så skulle fugten være trængt ind, siger Thomas Vang Jørgensen. Blandemaskinen sikrer også, at lupinfrø og hvedekerner blandes grundigt. Det mindsker risikoen for at frøene afblandes i såmaskinen.

Så er der spørgsmålet om, hvor meget vårhvede, og hvor meget lupin? På Kroghsminde prøvede man et år med at bruge 50 % vårhvede og 50 % lupin.

- Og det fungerede bestemt ikke godt. Derfor bruger vi 20 - 30 % vårhvede. Og det har i år givet et godt udbytte, siger Jens Krogh.

Hidtil har lupiner været en lidt eksotisk afgrøde i dansk landbrug, fordi de fleste pga. udbyttet foretrækker hestebønner og/eller ærter i sædskiftet. Men lupiner bliver mere og mere populære af flere årsager. En af dem er, at flere økologer er bekymrede for sædskiftesygdomme. Det er her, lupiner kommer ind, for de deler blot to sygdomme med hestebønner, mens ærter deler hele fire med hestebønner.

Ukrudt, harvning og vanding Ideen med at dyrke kraftfoder i marken er selvfølgelig flerstrenget. For det første er der en fordel ved samdyrkningen, fordi særligt hveden er god til at kvæle ukrudt. Det er normalt at så 90-100 planter pr. m2 og dertil 40 kg vårhvede pr. ha. På den måde skulle der være nok til, at

Tekst og foto: Klaus Eriksen Redaktør

Fakta

Bedriften

• 800 ha med mange forskellige afgrøder, herunder vårhvede og lupiner.

• 200 årskøer, krydsningsrace

• Ydelse: Cirka 9.000 kg EKM

Samdyrkning af lupin og vårhvede

• Afgrøderne supplerer hinanden godt: Lupinerne kan bidrage med kvælstof, og vårhveden er med til at holde ukrudtet nede.

• Sådybden for lupiner må ikke overstige 3 cm.

• Lupin og vårhvede kan blandes og sås samtidig, efter at man har podet blandingen med Rhizobium bakterier.

• Bælgplanter kan gå i symbiose med Rhizobium-bakterier ved dannelse af knolde (noduler) på rødderne. Bakterierne henter kvælstof fra luften, som de leverer til planten, der til gengæld forsyner bakterierne med energi.

• Lupiner kan klare sig med mindre vand, hvis man sammenligner med hestebønner. Derfor er det en god afgrøde til de mere sandede jorder, som man typisk finder i SAGRO-land.

• Desuden har lupiner en meget høj forfrugtsværdi.

Crimpning af lupin og vårhvede

• Afgrøderne kan høstes samtidig. En god og nem metode er, at man først skårlægger, og når vandprocenten er under 22 %, kan man hente det med mejetærsker med pickup.

• Herefter skal man inden for 24 timer crimpe og syrebehandle – og voila: Såå’ der kraftfoder.

vårhveden kan fylde hullerne mellem lupinerne, så man undgår alt for meget ukrudt. Men det betyder ikke, at man helt slipper for ukrudt - særligt ikke i etableringsfasen.

- Man skal være opmærksom på, at der er et meget lille vindue til blindstrigling, fordi afgrøden skal sås øverligt. Desuden er lupinerne skrøbelige, mens de står med kimblade, og man skal vente med at ukrudtsharve, indtil de har udviklet de første blivende blade, siger Thomas Vang Jørgensen.

Desuden er lupiner generelt gode i en lidt sandet jord, som der må siges at være en del af i SAGRO-land. De har ikke så stort et behov for at blive vandet, hvis man sammenligner med hestebønner og ærter.

- Det er i sig selv en besparelse. Og hvis man alligevel vander, og lupinerne får vand nok, giver de lige så meget som ærter, siger han.

Udbyttet i 2022 blev også ”tilfredsstillende”, som Jens Krogh selv udtrykker det. De høstede omtrent 2,5 tons lupiner og 700 kg vårhvede pr. ha.

Desuden skal man ikke glemme forfrugtsværdien i lupiner, som er på højde med f.eks. hestebønner.

Høst og efterbehandling

En god måde at få udnyttet afgrøden er ved at crimpe den, og arbejdet er nemt. Men for at det kan lade sig gøre, må vandindholdet i lupinerne ikke være mere end 22 %. Det betyder, at et godt høsttidspunkt typisk er sidst i august.

For at blive klogere på crimpning, har Grobund spurgt Hans Lund, der er kvægrådgiver hos ØkologiRådgivning Danmark.

- Det er meget udbredt at skårlægge, inden man til sidst henter det hele ind med f.eks. en mejetærsker med pickup. Hvis ikke man får vandprocenten ned på maksimalt 22, vil det hele blive en svær grød at arbejde med, når man crimper det. Maskinen kan sjældent klare det, og de fleste maskinstationer vil korse sig ved sådan en opgave, siger han.

I forbindelse med crimpningen skal det tilsættes syreog så er det faktisk lagerfast og klar til brug.

- Det er nemt at håndtere, og vi er glade for det. Som økologer synes vi, at det er vigtigt, vi undgår at købe kraftfoder ind, som er dyrket på den anden side af jorden, når vi sagtens kan lave det selv, siger Jens Krogh. Netop det, at det er nemt at håndtere, er noget, som kvægrådgiver Hans Lund også slår på, fordi det er “lige til at gå til”, når først det er crimpet.

- Jeg håber da, det er en vej til kraftfoder, som kan sprede sig til de konventionelle også. Vi kan lære meget af hinanden, og her mener jeg helt klart, at vi har noget at tilbyde, siger han.

Husk det med småt, så dit tilskud ikke bliver beskåret

Mange

risikerer at komme i økonomisk klemme, hvis de ikke har fuldstændig styr på de små detaljer, når de skal forvalte det tilskud, de har fået fra Klima- og Miljøteknologiordningen.

For retningslinjerne kan være både besværlige og svære at forstå. Men det er sådan, at alle specifikationer og obligatoriske elementer skal være overholdt, når de penge, man har fået tilsagn om, skal søges hjem.

- Og alle skal huske, at der ikke kan indsendes ændringsanmodninger undervejs. Derfor er det, som man har søgt til nu, også det man skal købe, installere eller bygge, siger Flemming Hedegaard, der er direktør i Byggeri & Teknik. Tilskudspuljen er lavet for at reducere miljø- og klimapåvirkningen fra landbruget.og for at bidrage til en grønnere produktion.

Den pulje har oplevet stor søgning, og derfor har Grobund dykket ned i de mest “almindelige” faldgruber. Vi tager dem her én for én.

Du skal eje, ikke leje

Det er vigtigt, at man kan dokumentere, at man ejer det, man har fået tilskud til. Det er derfor ikke tilladt at finansiere investeringen på leasing- eller købekontrakt med ejerforbehold.

- Det er mange måske vant til, når de finansierer bl.a. marksprøjter, vaskerobotter eller måske endda også luftrensere, siger Flemming Hedegaard.

Desuden er det vigtigt, at man ikke har foretaget investeringen før, at man har indsendt sin ansøgning.

Cvr-nummer må ikke skiftes

I ansøgningsrunden var det tilladt at indsende én ansøgning pr. indsatsområde pr. cvr-nummer. Og der kunne

kun søges om tilskud til investeringer i teknologier fra teknologilisten.

- Og så skal man huske, at man ikke må lave om på sit cvr-nummer, uden at man først har fået lov til det af Landbrugsstyrelsen, hvis man vil være sikker på at få tilskuddet udbetalt, siger Flemming Hedegaard.

Indvendige mål, ikke udvendige

Hvis man har søgt om tilskud til at lave farestier til løsgående søer, er der en meget vigtig detalje.

De minimumsmål, der er angivet i reglerne, er indvendige mål - ikke midt i inventaret, som man bruger til andre myndighedsopmålinger.

I Landbrugsstyrelsens vejledning står der helt konkret, at ved ”dybde skal forstås afstanden fra gangarealet til bagvæggen. Bredden skal forstås som afstanden, der løber langs gangarealet. Der skal i disse mål ikke tages højde for inventar i stien.”

Husk også tilladelserne

Alle investeringer skal være lovlige, for at man kan få udbetalt sin støtte.

Der skal derfor være fuldstændig styr på både byggetilladelser og miljøgodkendelser, og det kan være en proces der tager tid nogle steder.

- Vær specielt opmærksom på gylletankoverdækningerne. Her kræver nogle kommuner, at man søger tilladelse, siger Flemming Hedegaard.

Tekst: Klaus Eriksen Redaktør

Hvad skal man huske?

Alle specifikationer og obligatoriske elementer skal være overholdt og til stede

• Du skal eje investeringen, og den må ikke være finansieret på en leasing- eller købekontrakt med ejerforbehold.

• Investeringen må ikke være foretaget, før ansøgningen blev indsendt.

• Du må ikke lave op på dit cvr-nummer uden først at få lov af Landbrugsstyrelsen.

• De sti-mål, der er søgt på til løsgående søer i farestier, er indvendige mål.

• Alle investeringerne skal være lovlige. Det vil sige, at f.eks. byggetilladelse og miljøgodkendelse skal være på plads. Vær specielt opmærksom på gylletankoverdækningerne –nogle kommuner kræver, at I søger tilladelse.

• Hvis det handler om aktivitetsremme til køerne, så skal der købes et komplet anlæg, selv om du har et anlæg, som kunne kobles på.

Komplet anlæg kræves

Har man søgt penge til at investere i aktivitetsremme til køerne, skal man vide, at der skal købes et komplet anlæg. Reglen er, at alle de obligatoriske elementer skal være nye; det vil sige: Drøvtygnings- og aktivitetsmåler med halstranspondere, antenne og software.

- Og det skal man altså gøre, selvom man allerede har et anlæg, man kan koble på. At det så ikke nødvendigvis giver mening, betyder ikke noget. Hvis ikke alt er nyt, kan en kontrol betyde, at man får nedsat eller annulleret sit tilskud, siger Flemming Hedegaard.

Stopuret er startet

Det er også vigtigt, at ens projekt er afsluttet senest to år fra den dag, man indsendte sin ansøgning. Uret er derfor allerede startet, og man skal huske, at det ikke er muligt at søge om hverken udsættelse eller projektændring. Derfor var det altafgørende, at de, som søgte puljen, virkelig havde et gennemarbejdet projekt.

- Det var heldigvis tilfældet for dem, vi sendte afsted. Så når projekterne skal føres ud i livet, er det vigtigt, at man gør det 100 % i henhold til sin ansøgning, siger Flemming Hedegaard.

I alt sendte Byggeri & Teknik 189 ansøgninger afsted for et samlet på 94. mio. kr.

- Vi håber og tror på, at de første tilsagn kommer omkring 1. april, siger han.

I SAGRO er vi åbne om vores priser

Her i årets første Grobund vil jeg benytte lejligheden til på bagkant at ønske alle kunder i SAGRO et godt nytår. Ingen kan som bekendt spå om fremtiden, men jeg tror, alle har en fornemmelse af, at 2023 bliver et lige så turbulent år, som det vi har lagt bag os. Det bygger jeg på den store usikkerhed, der er på mange områder i både Danmark og i den del af verden, der påvirker os.

Som følge af krigen i Ukraine, energikrisen, rå- og færdigvare-volatiliteten, rentestigningerne, mangel på kvalificeret arbejdskraft, en høj grad af politisk indblanding og en generel manglende stabilitet i geopolitikken, så ser vi ind i et år med usikkerhed som den nye normal.

Når det er sagt, ved vi om nogen i vores branche, at der altid er en løsning på det meste. Landbruget og landbrugets selskaber har altid fundet en vej. Det gør vi også nu og fremover. Det, der nok står øverst i de fleste landmænds overvejelser, er, hvordan en kommende CO2e-afgift skal udmøntes. Og hvordan vi agerer som erhverv i det felt.

SAGRO har sat en del ressourcer af til hele området, som handler om at komme politikernes og samfundets ønsker om CO2e-reduktioner i møde. Når det er sagt, ved vi ikke, hvordan en afgift vil komme til at udmønte sig, men vi ved, at vi sammen skal finde en vej, hvor der kan ske reduktioner. Og hvis der kan findes passende økonomiske kompensationer, så er der også potentialer på en del ejendomme.

Der sker rigtig meget i SAGRO. Vi opruster på klima, energi, alternative produktionsformer, biodiversitet, digitalisering, selskabsrådgivning, teknologi og en række andre områder. Det har rod i, at rigtig mange kunder efterspørger mere og mere af den slags rådgivning. Er der områder, du undrer dig over, vi ikke har, men som du oplever et behov for, så skal du endelig give dig til kende.

En del kunder vil have bemærket, at vi har hilst af med en del gode medarbejdere i de seneste par år. En stor del har valgt at gå på en velfortjent pension efter et langt arbejdsliv i SAGRO, andre har i det lidt overophedede arbejdsmarked valgt at prøve kræfter med noget andet. Deraf er en del i løbet af året også kommet tilbage til SAGRO efter at have prøvet andre jobs. I løbet af det sidste år har vi i SAGRO og datterselskaber ansat over 100 nye medarbejdere. Det betyder, at en del kunder i SAGRO og døtre har fået ny rådgiver eller assistent. Samtidig har vi i øjeblikket et arbejdsmarked med et stigende lønpres, både i det offentlige og i det private. Det mærker SAGRO naturligvis også.

Tekst: Torben Jensen Adm. direktør

Torben Jensen Adm. direktør

Sideløbende må vi også konstatere, at vores leverandører på alt fra IT, forsikringer, revision, kantinedrift til fjernvarme, gas, el og sågar produktionsomkostninger til Grobund har hævet priserne. Så driftsomkostningerne i SAGRO stiger betragteligt i 2023. Som enhver anden virksomhed kigger vi på, hvad vi kan effektivere, hvor der kan spares, og dernæst ser vi på mulige prisstigninger. Det er endt ud i prisstigninger på nogle ydelser - i gennemsnit på et lavere niveau end det, som vores leverandører har reguleret vores priser med. Vi har også valgt at gå fra seks årlige udgivelser af Grobund til nu at udkomme fire gange om året. Derfor opfordrer jeg alle kunder til jævnligt at tjekke sagro.dk eller følge vores Facebook-side, hvor informationsniveauet får et nøk opad.

Traditionen tro, har vi lagt vores prisliste ud på vores hjemmeside. Der kan du som kunde orientere dig om de enkelte timepriser, og hvad ydelser i øvrigt koster i 2023. Vi gik fra 1. januar 2023 over til acontobetaling ved udarbejdelse af regnskaber, da det giver fordele både for dig som kunde og for os. Du får en jævn betaling for dit regnskab, så du f.eks. ikke skal betale det hele i marts, men i stedet for får udgiften jævnt fordelt ud over året. Forventer vi, at du skal betale under 24.000 kr. om året for dit regnskab, betaler du et acontobeløb de første tre kvartaler og får derefter en slutafregning i december. Hvis dit regnskab forventes at koste mere end 24.000 kr. om året, vil du blive faktureret et acontobeløb hver måned. Denne mulighed benytter rigtig mange sig af, og vi vil i starten af det nye år starte flere på acontofakturering.

Vi er gennem de senere år også blevet mødt med flere krav om, at vi kan dokumentere, at vi overholder reglerne om hvidvask og GDPR.

I forhold til reglerne om hvidvask skal vi dokumentere, hvis du er kunde i SAGRO Regnskab eller SAGRO Økonomi & Strategi, at vi har kopi af dit kørekort og sygesikringsbevis. Det er absolut ikke en lovgivning, vi har været med til at udtænke, da det er ret ressourcekrævende. Men sådan er reglerne og ved at systematisere det, så mener vi i SAGRO, at vi kan få det til at glide rimeligt ubesværet for dig som kunde og for os som leverandør. Derfor vil vi gå i gang med at indsamle de krævede oplysninger mere systematisk i løbet af 2023 og en gang for alle få det gjort digitalt. Der vil derfor på et tidspunkt komme en mail til dig, hvor vi beder om nogle få oplysninger. Vi sikrer til gengæld, at det digitale system, vi anvender, er helt sikkert og overholder GDPR-reglerne, så du kan være tryg ved at afgive disse oplysninger til os.

Slutteligt vil jeg sige, at vi er meget optaget af, at du som kunde i SAGRO er tilfreds. Vi er her for kunderne og vil altid gerne høre din mening om vores service, rådgivning og andre ydelser. Vi udsender årligt en kundeundersøgelse, og for os i SAGRO er det et vigtigt fingerpeg om tilfredsheden hos vores kunder. Det allerbedste er dog altid at give rådgivere og andre medarbejdere i SAGRO en feedback ansigt til ansigt, uanset du er tilfreds eller utilfreds. Så bliver vi nemlig bedre, så vi kan give jer en bedre rådgivning. Og på den måde går det hele op i en højere enhed, så vi sammen er stærkere.

Nord- og Vestjylland Thorvald Mortensen Følvigvej 7 Vile

7870 Roslev +45 24 22 99 22 tm@dlr.dk

Peter Ejnar Stræde Sønderbyvej 3 Stauning 6900 Skjern +45 24 22 99 50 pst@dlr.dk

Øst- og Sydjylland

Simon Simonsen Wissingsmindevej 18 6640 Lunderskov +45 24 22 99 70 sis@dlr.dk

Jens Hasling Frandsen

Jelsvej 37 6630 Rødding +45 24 22 99 61 jhf@dlr.dk

Anders Mejdahl

Agerskovvej 6 Hygum

7620 Lemvig +45 24 22 99 16 am@dlr.dk

Steen Lauridsen

Eg Mosevej 2

7200 Grindsted +45 24 22 99 72

stl@dlr.dk

Jens Peter Kaad

Tandsgårdvej 6, Tandslet 6470 Sydals +45 24 22 99 64 jpk@dlr.dk

Torkil Kvartborg Bjalderbækvej 7 7400 Herning +45 20 41 51 07 tk@dlr.dk

Klaus Rahbek Andersen Hofmansvej 3 6535 Branderup J +45 22 28 10 64 kra@dlr.dk

Frede Lundgaard Madsen Søndergade 66 8883 Gjern +45 24 22 99 53 flm@dlr.dk

Når der skal realkredit til at realisere drømmen ...kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit

Og den optimale gødning til hestebønner er…

Forsøg med både placeret og bredspredt gødning i JB 1-jord viser, at der god ræson i at placere gødningen i forhold til at optimere sit dækningsbidrag.

Generelt kan placeret kunstgødning være effektivt for at øge afgrødens vækst og udbytte, da det giver planterne adgang til de nødvendige næringsstoffer tæt på deres rødder. Det kan være særligt vigtigt i sandet jord. Og nu viser forsøg, at fordelen ved placeret gødning også kommer hestebønner til gode.

Planterådgiver Eva Tine Engelbreth har lavet forsøg med forskellige typer af PK-gødning med hjælp fra Ytteborg, og her var resultaterne ikke til at tage fejl af.

- Man kan sige, at vinderen blev placeret gødning på alle parametre, når man sammenligner med udbytter fra forsøg, hvor vi har varieret flere forskellige parametre, siger hun.

Lad os se nærmere på resultaterne.

Placeret vs. bredspredt

Generelt er tommelfingerreglen, at man skal have et udbytte over 50 hkg pr. ha, førend der er en god økonomi i at avle hestebønner. Men hvordan rammer man det optimale punkt ift. merudgifter til gødning vs. ekstraudbytte?

før og efter såning

Gødningstyper, placeret,

I 2022 lavede Eva Tine Engelbreth forsøg med forskellige typer gødning, som både blev placeret og bredspredt. Forsøget var et enkelt forsøg på landsplan med de typiske fire gentagelser for, at det kunne være statistisk redeligt, og det er kun udført det ene år. Det er skete hos Lars Schelde i Karstoft på vandet JB 1-jord. I forsøgsparcellen med ingen gødning gav hestebønnerne knap 57 hkg pr. ha, hvilket er et meget fint resultat.

- Derfor burde alle parcellerne i princippet som minimum have givet 57 hkg pr. ha, men det skete ikke. Faktisk var det kun var den placerede gødning, der kom over de magiske 57 hkg pr. ha. Dog med den undtagelse, at bredspredt NPK 0-4-21 også akkurat kom over spærregrænsen, siger Eva Tine Engelbreth og henviser til figur 1 (Gødning placeret, bredspredt før og efter såning). Resultaterne med placeret gødning bakkes op af resultater fra England, hvor man forsøgte sig med placeret fosfor ved forskellige bælgfrugter, herunder ærter. Når de blev sået i på Yorkshire-egnen i februar, er temperaturen typisk omkring 5º C. En så lav temperatur kan hæmme fosforoptaget hos afgrøden, og derfor giver det store resultater, når den har fosfor tilgængeligt lige ved rødderne. Konklusionen blev også, at placeret fosfor kan hæve udbyttet med op til 17 %.

- Det overrasker mig ikke. Nu har de ganske vist kun forsøgt sig med fosfor, som - ligesom i mit forsøg - var placeret. For uanset om der er høje eller lave fosfortal, er problemet ifølge den engelske artikel, at kun 5-15 % af den tilførte fosfor bliver anvendt af planterne. Bliver gødningen bredspredt, er der endnu længere til

Gødningsforsøg i hestebønner: Gødning placeret, bredspredt før såning, bredspredt efter såning 2022

Tekst: Klaus Eriksen Redaktør

Figur 1

Hestebønner Udbytte i hkg ved forsøg 2021 efter gødnings er trukket fra. Priser pr. 1. marts

fosforen for rødderne, og dermed udnyttes fosforen endnu ringere. Så det, der egentligt er vigtigt, er at finde ud af, hvordan vi får planterne til at udnytte fosforen endnu bedre ud over at placere den, siger hun.

For at kunne sammenligne udbytter, skal man trække gødningsprisen fra. Netop gødningspriserne har været på en større rutchebanetur det sidste års tid - og mest opad, men nu lader det til, at priserne lige så stille falder igen, så det bliver lidt sjovere at regne på dækningsbidreaget.

I 2020 og 2021 lavede Eva Tine Engelbreth forsøg med forskellige gødningstyper, som alle blev placeret. Forsøgene blev alle lavet på vandet sandjord af typen JB1, og det var også hos Lars Schelde Jensen i Karstoft.

- Tager vi resultaterne for 2021 og trækker udgifterne til gødning fra, viser de også, at placeret NPK 0-4-21 kommer ud som vinder, siger Eva Tine Engelbreth.

Det ses på figur 2, som viser udbyttet i hkg efter, at gødningsprisen er trukket fra. I 2021 var udbyttet for ”ingen gødning” knap 68 hkg pr. ha, og med placeret 525 kg NPK 0-4-21 var udbyttet 76 hkg pr. ha.

Det vil sige, at man fik et udbytte, der var 11 % højere - efter at gødningsprisen var trukket fra. Udbyttet før gødningsomkostningerne var trukket fra, var 82,5 hkg - altså 17 % højere end udbyttet i den ugødede parcel.

- Så den magiske grænse ligger omkring en tildeling på 525 kg pr. ha med NPK 0-4-21 i dette forsøg. Kommer man højere op, giver det ikke noget nævneværdigt ekstraudbytte set i forhold til ekstraudgiften, siger Eva Tine Engelbreth.

Resultaterne året før havde samme tendens, nemlig at 0-4-21 gav det højeste udbytte i 2020, jf. figur 3, som viser sammenligning af udbytter i 2020 og 2021 med placeret gødning.

Det skal pointeres, at der kun findes disse forsøg fra Karstoft og altså ingen andre på landsplan fra disse år.

- Der er lavet forsøg tidligere med gødning til hestebønner, bare på lerjord. Og der ser man ikke nær så høje merudbytter ved tilførsel af gødning, hvilket kan skyldes, at de stærkere jordtyper bedre holder på næringsstofferne, siger hun.

Hvorfor er 0-4-21 bedre end de andre?

NPK 0-4-20 indeholder fosfor, kalium og svovl. Hvilket er en rigtig god madpakke til hestebønnerne. De fikserer som bekendt selv kvælstof, hvorfor det ikke er nødvendigt at tildele dette næringsstof.

Dette selvfølgelig under forudsætning af, at dens rodnet fungerer godt. Det er her, fosfor og kalium blandt andet kommer ind i billedet.

Fosfor fremmer netop rodvæksten. Det er også vigtigt for frødannelsen og frugtbarheden. Kalium er vigtigt for at regulere vandbalancen i planten og hjælper også med at øge plantens vækst og frugtbarhed. Og begge hjælper derfor også til at øge plantens modstandskraft mod stress og sygdom. Ved at placere gødningen i jorden, giver man planten rigtig gode vækstbetingelser.

- Gødningen er meget vigtig til hestebønnerne – det vidste vi jo godt, og nu er det også eftervist med placeret gødning, men der er også mange andre faktorer, der spiller ind for, at man avler godt i hestebønner, herunder høj pH-værdi i jorden, tidlig såning, rettidig ukrudtsbekæmpelse og ikke mindst rettidig vanding, siger Eva Tine Engelbreth.

Blå bog: Claus Østergaard

• Født: 1966

• 1994: Uddannet Agronom fra Landbohøjskolen.

• 1995 – 2005: Økologisk planterådgiver i forskellige landboforeninger.

• 2005 – 2015: Planterådgiver og projektleder i Økologisk Landsforening.

• 2015 – 2023: Plantechef og planterådgiver i ØkologiRådgivning Danmark.

• 2023: Direktør og planterådgiver i ØkologiRådgivning Danmark.

• Privat: Gift og har tre børn.

Lige nu er økologien presset, men historien viser, at det vil ændre sig

Den nye direktør i for ØkologiRådgivning Danmark hedder Claus Østergaard. Han har været plantechef samme sted siden 2016 og har 25 års erfaring med rådgivning og projektudvikling indenfor økologi. Det er derfor en direktør, som har massiv indsigt i og solid erfaring med både ledelse, faglig rådgivning og økologi generelt.

Han startede som økologisk planterådgiver i 1995. Det var dengang, nogle troede og måske ligefrem håbede, at økologi nok var noget, der gik over igen - næsten som en irriterende sæsoninfluenza. Økologi er i dag en bredt accepteret og veletableret produktionsform, der nyder respekt i hele landbruget. Og det har været pejlemærket gennem hele Claus Østergaards arbejde for økologien. I dag kan han særligt se tilbage på to sejre.

- Vinterraps har hele tiden været en udbredt afgrøde hos de konventionelle, men før 2010 havde økologerne vanskeligt ved at opnå et stabilt udbytte. I Økologisk Landsforening arbejdede vi intensivt i projekter med at få stabiliseret og øget udbyttet i vinterraps. Det har virkelig skabt merværdi for kunderne, siger Claus Østergaard. Timingen var perfekt, fordi projekterne faldt sammen med stor efterspørgsel på økologisk raps, og priserne holdt sig tilmed stabile i fem til seks år.

En anden stor sejr har været, at hestebønner har bredt sig ud på de danske marker. Afgrøden havde et næsten ubetydeligt areal i 2010. I 2011 begyndte man hos Økologisk Landsforening og siden ØkologiRådgivning Danmark at rådgive kunderne til at få indført proteinafgrøden i markplanerne med henblik på at sikre merværdi og en højere grad af selvforsyning hos de økologiske husdyrproducenter. Og nu viser seneste opgørelse, at det totale areal med hestebønner i Danmark er knap 25.000 ha.

- Begge eksempler viser, hvordan god rådgivning kan skabe værdi for kunderne. Og det er ét af i alt tre fokuspunkter, vi kommer til at videreudvikle med mig som direktør, siger han.

Det andet fokuspunkt er at udvikle økologien generelt i Danmark. Og en forudsætning for det er det tredje fokuspunkt; at man i ØkologiRådgivning Danmark fortsat har et højt niveau af engagement blandt medarbejderne, som er vores vigtigste ressource.

- Det viser alle målinger også, at vi har. Men du får mig ikke til at sige, at ét punkt er vigtigere end det andet. De er afhængige af hinanden. På en trebenet skammel kan du heller ikke sige, hvilket ben der er vigtigst, siger han.

Økolog ved et tilfælde

Claus Østergaard kommer ud af en familie, hvor landbrug har fyldt meget. I bedsteforældrenes generation var alle i familien beskæftiget i landbruget. Nu er det kun en fætter, der er aktiv landmand, og det er et godt billede på, hvordan udviklingen har været generelt i landbruget. Selv er Claus Østergaard uddannet agronom fra Landbohøjskolen i 1994, men det var nærmest et tilfælde, at han endte med arbejde med økologi - det kunne lige så godt være endt med konventionel rådgivning.

Hans kone er også uddannet fra Landbohøjskolen, og da hun efter studiet fik arbejde i Sønderjylland, søgte han også job i området. Her faldt valget på en landboforening, der søgte en økologirådgiver, fordi økologisk landbrug begyndte at sprede sig.

- Det spredte sig via det tyske mindretal i Sønderjylland, der dengang fandt inspiration i Tyskland til at udvikle den økologiske produktionsform. Jeg syntes, jobbet lød som en spændende udfordring. Men i starten havde jeg kun tre økologiske kunder, siger han.

Det blev der hurtigt lavet om på, og snart var kundeporteføljen udvidet til 25. Og landboforeningen brystede sig af Claus Østergaard ved at markedsføre ham som landets første økokonsulent på fuld tid.

Den nuværende situation har vi set før Lige nu er økologisk landbrug udfordret, og i 2022 så man en nedgang i salget på 10 %.

- Arla har sågar meldt ud, at op imod 20 % gerne må omlægge til konventionel produktion. Men det her er en situation, vi har set før. Og jeg tror, at vi igen vil se et skifte mod økologien, siger Claus Østergaard. Hvad bygger han så det på? Såmænd den historiske udvikling. Fra 1995 og frem til starten af 00’erne udviklede økologien sig eksplosivt, hvor mange landmænd lagde om fra konventionel til økologisk landbrug Herefter skete der en afmatning, og det økologiske areal forblev omtrent det samme helt frem til 2015.

- I 2013 meldte Arla ud, at de havde for meget økomælk. Men blot to år senere var situationen en anden, og der manglede 150 mio. kg mælk til at dække efterspørgslen. Den generelle udvikling har siden 1990’erne været, at efterspørgslen på økologiske varer er steget, og jeg er sikker på, at den vil stige igen - måske allerede om et par år, siger han.

Claus Østergaard var en af Danmarks første økologiske rådgivere, og nu er han direktør for ØkologiRådgivning Danmark.

Tekst: Klaus Eriksen Redaktør

Mere end 170 mødte op til Sydvestjysk Landboforenings arrangement d. 25. januar med Jørgen Skouboe, der fortalte om sin tid med tv-programmet ”Nak & æd”. Han kom ind på emner som menneskers forhold til naturen, venskaber og sin egen vej ind i mediebranchen.

Den 6. januar kom Per Pallesen til SAGROs hus i Herning, hvor han fortalte om sit liv i showbusiness: Fra den flabede tjener Boldt i Matador til igennem adskillige år at være drivkraften bag Hjørring Revyerne. Og tilhørerne huskede vist alle også både ”Mathiesen” med hinkestenene og det legendariske ’Pallesen & Pilmark” flygelshow.

SET I BAKSPEJLET

Sydvestjysk Landboforening inviterede d. 8. februar til ”Er du klimafrustreret?

Vi tager klimatrykket!”. Og mere end 60 landmænd dukkede op. Her blev de klogere på fagudtryk og andre myter, så fakta blev skilt fra følelser, og halve sandheder blev decimeret – ikke mindst af klimaekspert og klimachef hos SEGES Innovation, Hans Thysen.

Der var både højt humør og ditto fagligt niveau, da SAGRO Planter & Miljø inviterede til den årlige plantekongres. Der var oplæg fra den særdeles veloplagte naturformidler Morten DD. Hansen og SAGROs natur- og vildtrådgiver Rasmus Filsø Løbner. Derefter blev de fremmødte delt i tre faglige spor, hvor der blev diskuteret økologi, kartofler, grovfoder og salgsafgrøder.

d. 9. januar afholdt ØkologiRådgivning Danmark ”Temadag for økologiske planteavlere” i Agro Food Park ved Aarhus foran en talstærk flok landmænd. Tovholder for dagen var planterådgiver Thomas Vang Jørgensen, og flere emner blev behandlet, herunder afgrødevalg, CAP-reform og forbrugertrends med afsæt i den nuværende situation.

Vi har valgt en løsning, der ikke kræver noget abonnement. Laderne er offentligt tilgængelige, så alle kan bruge dem – man skal blot scanne QR-koden på standeren med sin smartphone og åbne det link til Monty, som QR-koden indeholder. Når det er gjort, indtaster man kreditkortoplysninger og gennemfører købet som i enhver anden webshop. Man kan også vælge at bruge Montas app.

Mandag

Generalforsamlinger

Sydvestjysk Landboforening

Mandag den 13. marts kl. 19.30

Spisning kl. 18.00 og efterfølgende oplæg ved Morten D.D.

Sted: SAGRO, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg V

Jysk Landbrug

Tirsdag den 14. marts

Spisning kl. 18.30 og efterfølgende generalforsamling

Sted: SAGRO, Majsmarken 1, 7190 Billund

Holstebro Struer Landboforening

Onsdag den 15. marts kl. 19.00

Spisning kl. 18.00

Sted: SAGRO, Nupark 47, 7500 Holstebro

Familielandbruget VEST-Jylland

Mandag den 20. marts kl. 19.30

Spisning kl. 18.15 og oplæg om PFAS ved chefkonsulent Henrik

Bang Jensen, Miljø & Bæredygtighed, Landbrug & Fødevarer

Sted: SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Herning-Ikast Landboforening

Tirsdag den 21. marts kl. 19.00

Spisning fra kl. 18.00 og oplæg ved Andreas Bach Mortensen, områdedirektør, Public Affairs & Kommunikation, Landbrug & Fødevarer

Sted: SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Sprøjteopfølgningskurser

2023

Torsdag den 27. april kl. kl. 8.00 - 16.00

hos SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Onsdag den 24. maj kl. 8.00 - 16.00

hos SAGRO, Majsmarken 1, 7190 Billund

Dalum Landbrugsskole tilbyder opfølgningskursus, sprøjtecertifikat.

Pris: 700 kr. for forplejning og bog inkl. moms. Dertil et deltagergebyr på 128 kr. I alt 828 kr.

Tilmelding: Kan ske helt frem datoen, såfremt der er nok tilmeldte. Fuldt program og link til tilmelding sker via www. sagro.dk

Vandingsdag 2023

Tidspunkt: Tirsdag d. 28. marts kl. 9.30 – 14.30

Sted: SAGRO, Majsmarken 1, 7190 Billund Får du nok ud af din markvanding? Vi stiller blandt andet skarpt på vandingsmaskinen, teknik, tilladelser, vandingsøkonomien og muligheder i fremtiden. Mødet afsluttes ude i marken, hvor vi sætter gang i vandingsmaskinen og har fokus på den praktisk del, så du kan få mest mulig ud af din markvanding i 2023.

Pris: Kr. 750,00 + moms for hele dagen inkl. forplejning.

Tilmelding: Skal ske senest 24. marts via mail på lkr@oerd.dk eller telefon på 76 60 24 61

DMS Foderkontrol med køer på græs

Tidspunkt: Onsdag den 10. maj kl. 9.30 - 13.00

Sted: SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning

For landmænd og fodermestre med ansvar for fodring og blanding af fuldfoder på kvægbedrifter.

Lær at oprette foderkontrol, når køerne er på græs, og lær at vurdere foderrationen, så du har grundlag for at foretage tilretninger i staldrationen rettidigt og rigtigt.

Kurset består af tre korte moduler, og modul 1 og 2 er allerede afholdt. Dette er modul 3.

Hvert modul rummer en kort teoretisk gennemgang og herefter god tid til praktiske øvelser og arbejde med tal fra egen bedrift.

Du skal have lidt erfaring med at lave foderkontrol selv for at deltage i modul 3.

Pris: 1.600 kr. pr. bedrift pr. modul. To personer fra samme bedrift koster ikke ekstra.

Tilmelding: Senest 6. maj på mail til lkr@oerd.dk eller telefon 76 60 24 61.

Ikast-Bording LandboSenior

Foredrag over emnet ”Mit liv som landmand og folkevalgt”

Onsdag den 19. april i Bording Hallen

Knud Munk Nielsen fortæller om sine mange år som folkevalgt – oplevelser og anekdoter. Ingen tilmelding – pris 75 kr.

Besøg på Museum

Onsdag den 24. maj hos Traktor- og Maskinmuseum, Sundsvej 11 i Tulstrup

Vi mødes kl. 13.30 på museet.

Svend Søndergaard viser maskiner frem.

Derefter kører vi til Gårdbutikken Bodholtgaard.

Tilmelding senest den 17. maj – pris kr. 100

Midtjysk LandboSenior

Generalforsamling

Mandag den 13. marts kl. 13.30 hos SAGRO, Birk Centerpark 24, Herning Efter generalforsamlingen kommer Michael Hansen og fortæller om flytningen af Givskud Zoo fra Vejle til Givskud.

Tilmelding til Frede Mortensen på tlf. 97 18 71 05 eller 29 64 21 29 eller mail: mafam@mvb.net senest den 9. marts.

Besøg på Danish Crown

Mandag den 17. april kl. 10.00 - 12.00 hos Danish Crown, Østbirkvej 2, Horsens

Vi kører i private biler. Vi må max komme 55 personer.

Tilmelding til Jørgen Juhl på tlf. 6134 8618 eller mail: jinga@juhljaeger.dk

senest den 1. april. Pris 100 kr. inkl. 2 stk. smørrebrød og 1 vand

Holstebro Struer Landboforenings Seniorklub

Generalforsamling

Tirsdag den 21. marts kl. 13.30 hos SAGRO, Nupark 47, 7500 Holstebro Dagsorden ifølge vedtægter. Martin Merrild kommer og fortæller om sit liv i politik.

Besøg på Hjerl Hede

Onsdag den 26. april kl. 13.30 hos Hjerl Hede, Hjerlhedevej 14, 7830 Vinderup Holger Hedegård vil fortælle om heden og vise os rundt. Der serveres kaffe.

Tilmelding: senest den 19. april til Inger Marie på tlf. 3069 6160 (gerne SMS) eller pr. mail frifelt@frifelt.dk

LandboSenior Herning

Generalforsamling

Fredag den 17. marts kl. 11.00 hos SAGRO, Birk Centerpark 24, Herning Der serveres smørrebrød og drikkevarer. Derefter underholder Jan Svendsen, Brande Tilmelding senest onsdag den 14. marts til SAGRO på tlf. 7021 2040

Grillaften

Fredag den 9. juni kl. 17.30, Frølundvej 83, 7400 Herning Medbring selv mad, drikke, bestik osv. Der er tradition for en hyggelig aften.

Tilmelding senest den 6. juni til SAGRO på tlf. 70 21 20 40

Sydvestjysk LandboSenior

Foredrag ved Gert Eilrich fra DR Syd

Tirsdag den 21. marts kl. 13.30 på Riber Kjærgaard Landbrugsskole

Pris kr. 150 pr. person

Kontaktperson: Tove og Knud Jørgensen

Tilmelding senest den 10. marts til SAGRO på tlf. 70 21 20 40

Besøg hos Sydvestjysk Brandvæsen

Torsdag den 20. april kl. 13.30. Vi mødes på Vibevej 18, 6705 Esbjerg Ø

Kontaktperson: Else Marie og Marinus Lundgaard

Tilmelding senest den 11. april til SAGRO på tlf. 70 21 20 40

Se flere arrangementer på www.svlf.dk

Varde Landboforenings Seniorklub

Besøg på Annebergs Limtræ

Tirsdag den 21. marts kl. 13.30, Lundtangvej 16, 6830 Nr. Nebel

Tilmelding senest den 14. marts til Birgit og Jørgen Henriksen på tlf. 24 93 93 84 eller 24 93 93 83. Pris kr. 50.

Dagstur til Viborg

Tirsdag den 9. maj kl. 7.30

Afgang med Ansager Turistbusser kl. 7.30 fra Varde Fritidscenter

Besøg hos Hedeselskabet med rundvisning i Hedeselskabets museum og ”Biodiversitetspark”.

Se flere arrangementer på www.svlf.dk

Se flere detaljer og arrangementer i SAGRO her:

Se flere detaljer og arrangementer i ØkologiRådgivning

Danmark her: