Grobund nr 1 2017 web by SAGRO

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

TEMA: Insektlandbrug Om 10-20 år kan insektproduktion måske måle sig med dansk svineproduktion. Side 6-8

Godt arbejdsmiljø – en pligt og en glæde. Side 12

Politiet frafaldt millionkrav efter to år Alvorlige sigtelser om social dumping, ulovligt overarbejde og falsk erklæring holdt ikke. Side 10

Landets største rådgivningsselskab for jordbrugere Find SAGRO i Holstebro, Herning, Billund og Esbjerg

01 | 2017

Arkivfoto: Jens Tønnesen

INDHOLD

TEMA: Insektlandbrug - fra kuriøst til seriøst Om 10-20 år kan insektproduktion være på niveau med dagens danske svineproduktion.

Godt arbejdsmiljø - en pligt og en glæde Medarbejderne skal have det godt og kunne arbejde i mange år.

GROBUND Grobund nr. 1 · 2017 Udgiver: SAGRO Nupark 47 7500 Holstebro Birk Centerpark 24 7400 Herning Majsmarken 1 7190 Billund John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø Tlf. 8080 2040 info@sagro.dk www.sagro.dk

Redaktion: Lilli Snekmose (ansvarshavende) Tlf. 7660 2115 lsn@sagro.dk Annoncer: Marianne B. Rasmussen Tlf. 7660 2304 mbr@sagro.dk Line Hostrup Rathe Tlf. 9629 6612 lhk@sagro.dk Forsidefoto: Lilli Snekmose Næste Grobund: 7. april 2017 Oplag: 15.000 stk. Layout: Heidi Toft Hönger Tryk: Arco Grafisk A/S

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Politiet frafaldt millionkrav efter to år Sagsakterne fylder en halv hyldemeter!

Optur i kartoffelavlen Forædling til pizzaost, gelatine og fedtfattig ost skaber succes.

3 4 6 7 8

Holdning og handling I felten for medlemmerne TEMA: Insektlandbrug skaffer protein TEMA: Fra kuriøs til seriøs TEMA: Insektfabrik på Ausumgaard

9 10 12 14 16 17 18 19 21 22 23 24

Slut med at plages af sælgere Politiet frafaldt millionkrav efter to år Godt arbejdsmiljø - en pligt og en glæde Har du søgt tilskud til frivillige efterafgrøder? Optur i kartoffelavlen Ny prisstruktur holder priserne i balance Udnyt mulighederne inden ny miljøregulering Fulde stalde Betaler du en fair bidragssats? SAGRO er rykket ind på universitetet Kalender ”Siden sidst”

"Vi er sandelig ved at blive en pensionistforening!"

Jeg kender en landmand på 70 med 200 køer, som i flere år gerne har villet stoppe, ene og alene på grund af alder. Vi er sandelig ved at blive en pensionistforening! Gennemsnitsalderen blandt landmænd er 62 år, og selvom man er glad for sin landmandstilværelse, så vil de fleste nu alligevel gerne lægge op, når de er sidst i 60’erne. I dag er generationsskifte bare så svært at få finansieret, at selv på de mellemstore, sunde bedrifter bliver ejerne både 68, 69, 70 eller mere, uden det lykkes at finde en køber. Det kan handle om, at den ældre landmand ikke er klar over, at man ikke bliver millionær af at sælge en gård – sådan som det var tilfældet før 2008. Men hvis en ung mands budget for at overtage en ejendom siger 15 mio. kr., så nytter det ikke, at sælgeren vil have 20 mio. Mange sælgere er heldigvis villige til at lade penge stå i et sælgerpantebrev, som giver den unge en

HOLDNING OG HANDLING

Hjælp de unge i gang! større egenkapital. (Metoden vil blive noget mere attraktiv for sælgerne, hvis det lykkes Landbrug & Fødevarer at få ændret reglerne, så det bliver muligt at genanbringe ejendomsavance i et sælgerpantebrev og dermed udskyde skatten til likviditeten kommer, det vil sige i takt med at afdragene på sælgerpantebrevet falder.)

har pligt til at aftage vores produkter. Det risikerer at gå tabt. Kapitalfonde og den slags er bestemt ikke min kop te! Hvad er der ved at sidde som lejer og passe en produktion, med luftige løfter om, at man senere kan få lov at købe ejendommen – men til hvilken pris?

Hvert 3. heltidsbrug vil skifte hænder inden for de næste fem år – så der skal tænkes kreativt. Afløses de ældre landmænd ikke, truer det med at lukke vores erhverv og få fundamentet under vores andelsselskaber til at vakle. Hvad bliver der af Arla og DC, hvis ejerne om 10 år er få og kæmpestore? Hvis de beslutter sig for en hurtig gevinst ved at sælge selskabet, er andelstanken færdig. Og så har vi virkelig skudt os selv i foden. Det er selvejet, der driver hele vores fantastiske andelsbevægelse, hvor vi som producenter altid har sikkerhed for afsætning, og andelsselskaberne altid

I Familielandbruget VEST-Jylland synes vi, ejerskifte er en af de allervigtigste udfordringer, vi som forening kan beskæftige os med. Derfor har vi før med held sat skub i sagerne ved at give ældre sælgere og købelystne unge mulighed for at mødes. Vi gør det igen sidst i januar (se side 23) med en omgang speeddating, der før har vist sig som en effektiv metode til at finde det rette match til et generationsskifte. Lige nu ser vi nogle mere positive budgetter, så nu skal gårdene gøres salgsklare. Bygninger og inventar skal fysisk være i ordentlig stand, og sælger skal

mentalt være helt indstillet på at sælge. Der er al mulig risiko for at komme for sent i gang, for den proces tager tid! Hvis du selv har elsket at være landmand, og du gerne ser en ny generation leve det gode liv, du har haft på gården, så er det nu, du skal give dit bidrag til, at det danske selveje ikke dør ud med din generation! Af Lone Andersen Formand for Familielandbruget VEST-Jylland

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

POLITISK ARBEJDE XXX

I felten for medlemmerne

Øget indsats for markvildt Holstebro Struer Landboforening har efter inspiration fra Herning-Ikast Landboforening indgået et samarbejde med de grønne organisationer i Holstebro/Struer-området om at igangsætte etablering af mere natur på markerne. Der er faktisk startet et reelt kapløb om at få anlagt flest faunapletter, for formand for Holstebro Struer Landboforening, Kristian Gade, har modigt udfordret Herninglandmændene. Den landboforening, der målt på medlemmer i 2017 kan få sået flest kilometer faunastriber, vinder. Ulla K. Merrild fra bestyrelsen, har fået til opgave at være ”indpisker” for at sikre sejren.

Holstebro Struer Landboforening vil slå naboerne i syd i en kamp om flest kilometer faunastriber. Ulla K. Merrild er indpisker, og hun får hjælp af sin nabo, Sven Erik Jensen, der er aktiv i en sammenslutning af jagthundeforeninger i Danmark, FJD.

Trods kappestriden samarbejdes der dog om indkøb af frø, så den rigtige blanding til den rigtige pris er til rådighed. Som landmand bestemmer man selv, om vildttiltaget skal ligge midt i marken eller langs skel, hegn eller andet. Tanken er, at landmanden selv indtegner faunapletterne på sine markkort og afleverer kortet til sin planterådgiver. Landboforeningen træffer aftale med en maskinstation, der sår og anlægger naturpletterne fra foråret og frem til den 31. maj i år. Faunastriber eller -pletter sås med en 3-meter maskine, så striberne bliver i 3,6 eller 9 meters bredde. Der er pletter med planter til for eksempel fødeskjul, redeskjul og yngleplads for markvildt. Prisen for at deltage er 1.200 kr. plus moms, og for den udgift får man sået op til 800 meter fordelt på maksimalt fire lokaliteter. Målsætningen med projektet er at øge biodiversiteten, bedre landbrugets image og at befordre et endnu bedre samarbejde med de grønne organisationer.

Mere markvand i Holstebro Før var markvandingstilladelser uanset behov altid på en fast mængde. Nu har Holstebro kommune sadlet om og tildeler herefter vand efter afgrødetype og lokale forhold - og et dokumenteret behov. Flere landmænd vil opleve at få deres behov imødekommet, lover kommunen, for generelt er der meget vand i den vestjyske undergrund. Men kommunen er opmærksom på, at en koncentreret indvinding i et lokalområde ikke må medføre, at et sårbart vandløb tørrer ud. Inden en markvandingstilladelse udløber, skal der søges om en ny tilladelse. Tilladelser vil fremadrettet blive givet ud fra de indberettede vandmængder over de seneste 10 år. Som udgangspunkt tager kommunen den højeste indberettede vandmængde og lægger 25 % til. Dette bliver den nye tilladte vandmængde. I det enkelte år må indvindingen ikke overskride den tilladte mængde. Efter konkrete vandingsbehov kan mængden søges hævet.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Vandløbslaug ikke imponeret over kommuner Ud af fire vestjyske kommuner, er det kun Varde, der får en nogenlunde pæn karakter for vandløbsvedligeholdelsen. I Esbjerg, Vejen og Ikast-Brande var der igen i år massiv kritik på møderne med landbrugets vandløbslaug, fordi grødeskæring og vandløbsvedligeholdelse halter mange steder. Værst er situationen i Ikast-Brande, hvor kommunens entreprenør har udført arbejdet så mangelfuldt, at han nu står til at blive idømt en bod og dermed træk i betalingen. Situationen har skabt mistillid, og i landbruget er man for eksempel bekymret for, om opmålinger af vandløbene er foretaget korrekt. Derfor har man bedt om, at lodsejere får mulighed for at deltage.

I Vejen kommune har vandløbsformændene i vandløbslaugene meddelt, at man ikke kan acceptere, at kommunen intet har foretaget sig i sager, hvor der for et år siden er påtalt problemer med manglende grødeskæring og oprensning. Kravet er, at regulativerne skal følges. I Esbjerg har Sydvestjysk Landboforenings bestyrelse dannet en særlig vandløbsgruppe, fordi der i 10-15 vandløb i flere år har været store problemer med vandafledningen over større strækninger. Resultatet er en forsumpning af de vandløbsnære områder, men i det flade landskab har problemerne efterhånden også spredt sig længere væk. Gruppen har presset så meget på, at der her i januar bliver et særligt møde om forholdene med Vandløbsgruppen og embedsværket i Esbjerg Kommune. Kommunens opfølgende indsats evalueres på et senere møde i juni måned sammen med udvalgsformand Anders Kronborg (A) og vandløbsformændene. I Varde Kommune er der et hængeparti med Linding Å. Her kræver landbruget, at der sker en opmåling og fastsættes vilkår for afstrømningskapaciteten, selvom vandløbet er et naturvandløb. Lodsejerne oplever sandophobninger og forringet afstrømningskapacitet. Udvalgsformand Preben Friis Hauge (V) gav på mødet tilsagn om, at der nu er bevilget penge til opmåling, og at der vil blive fastsat vilkår for vedligeholdet i et regulativ.

Ved at lægge de 25 % til tages der højde for større årsvariationer f.eks. på grund af klimaændringer. Den nye praksis har været drøftet med de lokale landboforeninger, og der er aftalt en løbende opfølgning på de erfaringer, den nye praksis giver. Bemærk, at det er meget vigtigt at få indberettet de korrekte mængder, så den tilladte mængde ved næste tilladelse ikke bliver for lav.

Vådområder i opland til Nissum Fjord Hvor kan man med fordel placere vådområder i oplandet til Nissum Fjord? Det er for nyligt drøftet på et møde i Holstebro, hvor miljørådgivere fra SAGRO deltog på vegne af ejerforeningerne. Etablering af vådområder er en fælles ambition, både som en del af landbrugspakken og som beskyttelse af fjordene. Kommuner omkring Nissum Fjord vil nu udarbejde kort, som giver et overblik over potentielle områder for vådområder. Disse kort gør det muligt for

SAGROs rådgivere at tage en dialog med relevante lodsejere for eksempel i forbindelse med gødningsplanlægningen. Lodsejere, der er positive, kan så gå videre i processen.

Minister afviser genvej til mere vand Jysk Landbrugs formand, Bjarne Larsen, har som formand for Task Force Gruppe Markvand i et brev til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, foreslået en overgangsmodel, så landmænd i 20172018 kunne få midlertidige markvandingstilladelser for 1-2 år – mens alle venter på, at ministeriet bliver klar med nye værktøjer, der skal bruges i den fremtidige administration af vandindvindingstilladelser. Disse værktøjer forventes først klar i løbet af 2018. Men Esben Lunde Larsen afviser i sit svar en midlertidig løsning. Derfor vil der reelt i store områder af Jylland være lukket for yderligere tildeling af markvand, hvis boringen for eksempel ligger tæt på vandløb.

Kristian Gade Formand for Holstebro Struer Landboforening

Karsten Willumsen Formand for Herning-Ikast Landboforening

Bjarne Larsen Formand for Jysk Landbrug

Claus Christensen Formand for Sydvestjysk Landboforening

Følg her på siderne de centrale aktiviteter i landboforeningernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevilkår.

SAGRO repræsenteret ved vandtopmøde

Fusionsbestyrelse sidder frem til marts

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen var i december vært for et stort vandtopmøde, som er forløber for, at et ekspertudvalg skal gennemgå al relevant lovgivning med relation til vandløbsområdet. I mødet deltog en stribe organisationsfolk og repræsentanter fra de grønne organisationer sammen med tre særligt indbudte rådgivere fra landbrugsrådgivningsverdenen, hvoraf miljørådgiver Helle Borum fra SAGRO var den ene. - Jeg føler helt klart, at dialogen var god på topmødet. Der var en bred, fælles forståelse af, hvad et godt vandløb er. Det er et stort skridt i den rigtige retning, udtaler Helle Borum. Hun fortæller, at der på mødet var enighed om, at man i fremtidig lovgivning skal skelne mellem vandløb og afvandingsgrøfter. Grøfter har til formål at afvande byer, marker, veje osv., mens vandløb skal beskyttes og opnå en miljømålsætning. Fra landbrugets side ønsker man, at §3-beskyttelsen for vandløb ophæves, så beskyttelsen beror på miljømålsætningen alene. Alternativt kunne man forestille sig §3-beskyttelsen flyttet over i vandløbsloven. Lovgivningen skal desuden tilpasses det nuværende og fremtidige klima. Deltagerne mødes i juni til et midtvejsmøde for at diskutere det oplæg til lovændringer i 2018, som ekspertudvalget ventes at fremlægge. Det er mere og kraftigere nedbør, der medvirker til at øge presset på at få vand væk fra landbrugets marker, og samtidig undgå oversvømmelser af byer, der ligger nedstrøms.

Det midlertidige fusionsudvalg, der har stået for sammensmeltningen af Jysk Landbrugsrådgivning og Heden & Fjorden til SAGRO, er blevet suppleret med tre landmænd og to medarbejderrepræsentanter. Bestyrelsens nu i alt 12 medlemmer vil varetage ledelsen frem til generalforsamlingerne i marts, hvor en ny bestyrelse konstitueres. I december underskrev fusionsbestyrelsen I/S-kontrakten, der er den juridiske udmøntning af den oprindelige fusionsaftale mellem parterne. Over for omverdenen er SAGRO fra den 8. december en juridisk enhed med samme CVR-nummer.

Det oprindelige fusionsudvalg var på 7 mand. Det er Svend Agergaard, Søren Søndergaard, Bjarne Larsen, Claus Christensen, Karsten Willumsen, Kristian Gade og Anders Harck. Nu er Anders Nørgård fra Holstebro Struer Landboforening, Preben Kristensen fra Familielandbruget VEST-Jylland og Finn Andersen fra Grindstedegnens Familielandbrug indtrådt, ligesom to repræsentanter for personalet er optaget i bestyrelsen. Det er Kristian N. Lang, SAGRO i Herning, og Lars Thomsen, SAGRO i Esbjerg.

Ingen ny, stor omfartsvej ved Ribe Politisk forlig om omfartsvej ved Ribe holder. Nu kan landmændene i området sove roligt. Sådan kunne Claus Christensen, formand for Sydvestjysk Landboforening, konkludere, efter at han i januar havde foretræde for Folketingets transportudvalg sammen med en delegation fra Ribe. Alle partier bakkede op om forliget, der indebærer en udvidelse af den eksisterende omfartsvej til fire spor og etablering af en ny vejbro over Ribe Å – den såkaldte C-linjeføring. Stærke erhvervsfolk forsøgte ellers i december at få den nye trafikminister til at udskyde omfartsvejen, for i stedet senere at gennemføre en dyrere linjeføring (den såkaldte A-linjeføring). Denne linjeføring er meget upopulær lokalt og skærer gennem cirka 30 landbrug og et stort naturareal.

Glæde og skuffelse over sydvestjysk 11-punktsplan Kommunerne Esbjerg, Varde, Vejen og Tønder har i samarbejde med landbrugets lokale organisationer udarbejdet en 11-punktsplan, der konkret skal hjælpe landbruget i Sydvestjylland. Planen skulle egentlig have været en 16-punktsplan (inspireret af VKOs 16-punktsplan), men der var kun enighed om 11 punkter. Blandt de vigtigste er, at kommunerne forpligter sig til at gå så langt som muligt inden for det miljømæssige råderum for at imødekomme den enkelte landmands dokumenterede behov for markvand. Desuden er det aftalt, at der skal være fokus på en mere ensartet behandling af okkersager, og at det administrative råderum udnyttes til at sikre en god afvanding af markarealer, i tråd med de miljømæssige hensyn. Blandt landboorganisationerne er der skuffelse over, at planen ikke indeholder oprettelsen af

et jordkøbsnævn, som med en pose penge kunne skubbe gang i jordfordeling. Heller ikke ønsket om, at kommunerne kvitter byggesagsgebyrer, blev imødekommet. Endelig afviste kommunerne også at sætte de vestvendte vandløb på planen. Afvandingen fra disse udgør et særligt problem, fordi landet synker, mens grundvands- og havvandsspejl stiger. Overordnet er landbruget dog meget positiv over det signal, som 11-punktsplanen sender, om at kommunerne ønsker at bane vejen for mere vækst i landbruget.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

TEMA: INSEKTER

Drømmen: At udvikle en storskalaproduktion af insekter i et fuldautomatiseret produktionssystem.

Ambitionen: At insektproduktion tages op af rigtig mange landmænd, der har tomme bygninger, og som ønsker en bæredygtig produktion.

Insektlandbrug skaffer protein I princippet er det muligt at producere 1 tons melorme pr. år på bare 8 m2. Dorte Svenstrup har 200 m2 ledig staldbygning på Heimdal, så der er plads til at tænke større – og det gør hun! TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

HOVEN Som ægte ildsjæl har Dorte Svenstrup den mission med hele sit ormeeventyr at få landmænd til at producere protein på en måde, der ikke skader kloden. Og som samtidig kan være en løsning på fremtidens proteinmangel. Når man spørger til Dortes forretningsidé omkring ormene, må man ikke forvente en færdig opskrift. - Helt ærligt, så har det foreløbig været en udgift for mig. Jeg er jo ved at bygge produktionen op. Nye moderdyr bliver ikke solgt, men lagt til. Og alt hvad der indtil videre er blevet produceret af ormene har karakter af eksperiment eller forsøg, fortæller hun.

Konkret kan man dog nu på Heimdal Entofarms webshop købe diverse håndgribelige produkter med små eller store tørrede melorme, som kan bruges i madlavning. En særlig energibar og en proteinbar er sat i produktion og forhandles formentlig snart i Bodyman – en butikskæde i Aalborg og Aarhus, der blandt andet sælger kosttilskud til fitnessløver.

Rasende sundt Men spiselige insekter er ikke kun for bodybuildere. Helt almindelige danske forbrugere skal til at spise insekter, fordi det er rasende sundt. Dorte kalder den del af sin produktion for entofood, og den satser hun mest på. Melormene kan i hel eller pulveriseret form bages ind i brød, indgå i sammenkogte retter, erstat-

te kød og tilsættes shakes. Smagen skal minde lidt om nødder. De andre produktgrene er entofeed, altså insekter som dyrefoder, og entofert, der er et gødningsmateriale, der består af insekters og melormes afføring. - Tænk på hvor meget vi kunne reducere vores behov for import af soja fra Sydamerika, hvis vi i stedet brugte insekter til at producere protein for os, lyder det entusiastisk fra Dorte. Og gødningsproduktet kan erstatte kunstgødning. Hun er en stålsat kvinde, som på kort tid har fået mange landmænd til at overveje en produktion, de fleste slet ikke havde hørt om for bare et år siden. Så stor er interessen, at Esben Lunde Larsen som en af sine første embedsgerninger som fødevareminister i august måned valgte at deltage i et arrangement på Heimdal Entofarm, hvor et landsdækkende netværk af pionerer inden for insektproduktion blev dannet.

Hjælper andre Jeg håber at mit bidrag bliver, at jeg lykkes med at skabe en prototype af et fuldautomatiseret produktionssystem, så insektproduktion kan blive taget op af mange. Den helt store udfordring nu er at få prisen på insektprodukter ned. Lige nu er de alt for høje til, at hun kan sælge insekterne som dyrefoder, og derfor koncentrerer hun sig om fødevarer og gødning. Kan insektproduktion få et sådant omfang, at det vil sænke CO2-udledningen fra dansk landbrug betragteligt, vil hun være glad og stolt.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Livscyklus som svin Dortes produktion foregår i en gammel svinestald, og det er en pudsig tanke, at hendes biller har en lige så lang livscyklus som det tager at producere et slagtesvin – nemlig 3-4 måneder. Og når Dorte fortæller om alle udfordringerne i produktionen, så kunne hun i virkeligheden lige så godt tale om svin eller andre husdyr. For hun tumler med spørgsmål som: Hvor tæt skal dyrene gå sammen? Hvornår er det bedst at tage ynglen fra? Hvilket foder giver den bedste foderudnyttelse og bedste trivsel? Hun taler endda om dyrevelfærd! - Ja, det handler om varme, fugt og andre helt basale forhold. Jeg har oplevet, at en bakke med orm ”brændte sammen” for mig, fordi det blev for varmt. - I et vist udviklingsstadie udvikler dyrene selv en mængde varme, mens de i et andet stadie har brug for varme. Det er en hel videnskab, fortæller hun.

Ingen fluer, tak Under opstarten overvejede hun at producere maddiker, der lægges af en stor sort soldaterflue, der er dobbelt så stor som en staldflue. Maddikerne kan ikke bruges til fødevarer, men anvendes til minkfoder. - Det droppede jeg. Jeg kunne ikke forlige mig med tanken om at have alle de fluer svirrende om hovedet. Melormene ved jeg, hvor jeg har, og som biller flyver de heller ikke rundt. Er de puttet i en glat plastikbakke, kravler de ikke ud af den, siger hun med et tilfreds smil.

Pasningen af ormene skal automatiseres snarest muligt.

FAKTA • Entomologi er læren om insekter. • Heimdal Entofarm ejes af Dorte Svenstrup. Insektproduktionen er en niche. Hun er uddannet som veterinærsygeplejerske og arbejder freelance. Desuden har hun hingstestation og udfører også akupunktur. • FNs landbrugs- og fødevareorganisation, FAO, forventer, at efterspørgslen efter animalsk protein vil stige med 70 % frem mod 2050. • Produktionen af insekter udleder 100 gange mindre CO2 end produktion af kvæg. • 10 kg foder kan give 2,5 kg grisekød, men 5 kg melorme.

Fra kuriøs til seriøs Teknologisk Institut mærker en stigende interesse fra landmænd, der overvejer at have melorme, fårekyllinger eller andre insekter i staldene. TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 76 60 21 15 · lsn@sagro.dk

AARHUS Insekter bliver en version 2.0 af dansk landbrugs animalske produktion. Om 10-20 år kan insektproduktion nå samme omfang, som den danske svineproduktion har i dag. Så store er visionerne hos den mand i Danmark, der mere end nogen anden, forbindes med viden om insekters anvendelse som protein i fødevare- og foderproduktion, biolog Lars-Henrik Lau Heckmann på Teknologisk Institut i Aarhus. Han har for længst oplevet, hvordan holdningen har ændret sig fra, at insektproduktion blev betragtet som kuriøs, til at det nu er seriøst at tale om insektlandbrug. - Insektproduktion giver helt enkelt god mening på alle parametre. Med et lavt forbrug af plads, vand og energi kan insekter udnytte spild og affaldsprodukter og være med til at løse fremtidens proteinmangel. Uden at skade miljøet, siger han. Og landmændene er interesserede: - Jeg får jævnligt henvendelser fra landmænd, der overvejer insektproduktion. Udfordringen er, at en effektiv produktion kræver en meget stor volumen for at komme op på de flere tusind tons om året, som er nødvendige. Lars-Henrik Lau Heckmann håber, at en form for andelsbevægelse for alvor vil skubbe udviklingen i gang. For at få produktionen op i en passende stor skala, er der brug for en struktur, næsten som man kender det fra svinebranchen.

Lars-Henrik Lau Heckmann.

Store moderfabrikker skal have billerne og moderkulturen. Det er her, produktionen er biologisk kompleks. En række mindre producenter kan modtage æg eller smålarver og fede dem færdig til produktion, på samme måde som man i dag feder slagtesvin. Færdigfedning af larver kan fint foregå i tomme staldbygninger, men det er dog et krav, at de skal isoleres, så der året rundt kan holdes en temperatur på 20-25 grader.

Melorme bliver mainstream - I Holland forhandles der i dag melorme til spisebrug i store landsdækkende supermarkedskæder med over 500 butikker – til kilopriser som oksemørbrad. Melorme er stadig dyre at producere, men prisen vil falde, vurderer han. - Det bliver en udvikling, som den vi har set med sushi, som er gået fra fremmedartet til mainstream. For insekter vil udviklingen bare gå endnu hurtigere, fordi ormene i formalet form kan indgå i en lang række produkter, så der er næsten ingen begrænsninger. - Vi står over for en ny madkultur, mener biologen, og nævner pasta med fårekyllinger som noget af det nyeste. En sund vegetarret med animalsk protein, produceret ved en ringe klimabelastning.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

TEMA: INSEKTER Teknologisk Institut er med i projektet på Ausumgaard, hvor der foruden de 19 mio. kr. er skaffet yderligere 9 mio. kr. fra kommercielle partnere.

Insektfabrik på Ausumgaard Innovationsfonden har skudt 19 mio. kr. i et projekt, hvor Ausumgaard skal udvikle en industriel storproduktion af insekter på organiske rester og spildprodukter. TEKST: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

HJERM Der er både arbejdspladser, millionomsætning og bæredygtig udnyttelse af organiske restprodukter i projektet, som vil gøre Danmark til foregangsland inden for industriel produktion af insekter til dyrefoder og menneskeføde. Teknologisk Institut er initiativtager, og selve produktionen skal foregå på Ausumgaard mellem Struer og Holstebro. - Globalt set bliver der en jagt på god og omkostningsrigtig protein, og det gør insektproduk-

- Insektproduktionen på Ausumgaard skal op i fabriksstørrelse, ellers er jeg ikke interesseret. For mig handler det jo dybest set om, hvad vi skal leve af i fremtiden, siger Kristian Lundgaard-Karlshøj. Han lægger ikke skjul på, at han gerne speeder processen op, hvis blot der er vished for, at insekterne kan skabe værdi. Er den rette samarbejdspartner parat om et år eller to, så er han klar til at etablere en industriel produktion i et nybygget anlæg på 2-3000 m2, siger han.

FAKTA Insectivore – Danmarks første kogebog om insekter indeholder blandt andet opskrifter på insektpopkorn, kartoffelsuppe med melormeflæskesvær eller skyrmousse med melormemysli.

tion interessant. Vi tror også på, at vi kan finde synergi mellem insektproduktionen, vores biogasanlæg og vores eksisterende planteavl og kyllingeproduktion, siger Kristian Lundgaard-Karlshøj. Støtten fra Innovationsfonden sikrer, at der nu er tre år til at få praktisk erfaring og skabe de rette forretningsforbindelser. Ausumgaard får i løbet af foråret insekter i 200 m2 eksisterende bygninger, og to nuværende ansatte får insekterne som en del af deres ansvarsområde. I teamet af konsortier bag projektet er der virksomheder, der har forpligtet sig til seriøst at undersøge mulighederne for at tage insektprodukter ind i henholdsvis foderproduktion og i fødevareindustrien.

Rådgivningspakker fra SAGRO Planter Julen varer, som bekendt, lige til påske. Og fra SAGRO Planter tilbyder vi to spændende pakker med rådgivning til planteavlerne: RådgivningsPakken omfatter al den rådgivning, man som planteavler normalt får brug for i løbet af året, inkl. udarbejdelse af diverse skemaer og ansøgninger. Og ikke mindst markbesøg i vækstsæsonen. Prisen afhænger af dit areal. For 150 ha koster pakken 18.000 kr. For 300 ha koster pakken 27.000 kr. GSN I N V I RÅDKGEN PAK

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

GuldkornPakken fokuserer 100 pct. på bedre resultater i planteproduktionen. Rådgivningen tager udgangspunkt i de økonomiske nøgletal. Den bygger på skarpe prioriteringer og handlinger, fulgt op af et tæt rådgivningsforløb i marken i vækstsæsonen. Prisen på pakken aftales individuelt og afhænger af, hvad den skal indeholde. NR O K GULDKEN PAK

Markbesøg i vækstsæsonen tilbydes også i 2017 til 695 kr./time.

Kontakt din planterådgiver, når du vil aftale pakkerådgivning eller markbesøg.

PLANTER

FAKTA • Medlemskab af Spar Bonde koster 2.500 kr. om året. Kontakt planterådgiver Jens Nygaard Olesen, tlf. 7660 2356 eller jno@sagro.dk.

Slut med at plages af sælgere

• Der hentes priser på såsæd, plantebeskyttelsesmidler, gødning og dieselolie. Desuden er der mulighed for køb af reservedele og mikronæringsstoffer i kraft af diverse samarbejdsaftaler. • Mange mindre og mellemstore foderstofforretninger giver bud på Spar Bondes ordrer, og de helt store deltager også. • Spar Bonde drives i fællesskab af LMO, Centrovice, Sønderjysk Landboforening og SAGRO. • JL Indkøbsklub, der blev drevet af Jysk Landbrugsrådgivning, er ophørt, og aktiviteterne videreføres nu i Spar Bonde.

Skønt af slippe for alt besværet og samtidig få råvarerne til en god pris, siger Spar Bonde-medlem. TEKST: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

og det er nemt at lægge ordrer ind elektronisk. I løbet af året er der ca. otte budrunder.

BORBJERG Jesper Hedegaard har ikke på noget tidspunkt fortrudt, at han gik over til at købe al såsæd, plantebeskyttelse, gødning og dieselolie gennem indkøbsforeningen Spar Bonde. - Jeg opnår en besparelse på 15-20 % men tænk også på al den tid, jeg sparer! Jeg slipper for at tale med alle de sælgere, der ringer. Jeg skal aldrig selv kontakte en forhandler, og jeg skal ikke bruge energi på at gennemskue, hvordan jeg kan sammenligne forskellige pristilbud, fortæller han glad. I december blev handlen om majsudsæd og vårsæd afsluttet, og allerede i sommer fik han 35 tons kunstgødning leveret til den kommende sæson, for i Spar Bonde er man på forkant, så kunderne skal være tidligt ude, når budrunderne går i gang. Til gengæld er informationen fra indkøbsforeningen god, mener Jesper Hedegaard,

Vanens magt er stor

Hvad er det bedste, der kan ske for dig i 2017? Jørgen Krøjgaard, Kollund 21.000 slagtesvin

"Det vigtigste er stabile priser. Jeg er i omlægning fra kvæg til svin. Priserne er gode nu, men jeg ved ikke, om jeg er kommet i gang for sent. Det handler meget om at kunne få en jævn produktion. Prisudsving på en krone koster jo hundredetusindvis af kroner. Jeg sover dog godt om natten."

Jesper Hedegaard oplever tit, at andre landmænd er skeptiske overfor ideen om fælles indkøb. - De siger, at de simpelthen ikke kan leve med, at de ikke kender prisen på den vare, de bestiller. For sådan er det jo i Spar Bonde. Man afgiver sin ordre, og ud fra alle bestillingerne bliver der forhandlet den bedst mulige pris hjem. Det er en tillidssag, og den enkelte skal kunne give ansvaret fra sig - det er der nogen, der bare ikke kan, konstaterer han. - Jeg synes, der er for få, der bruger indkøbsforeningen, men vanens magt er stor, og mange er ”gift” med en bestemt foderstofforretning. For mig er det vigtigste, at jeg ikke selv skal håndtere indkøbene, og det tror jeg mange flere vil blive glade for, hvis de prøver det.

Spar Bonde - jo flere desto billigere Op mod 600 landmænd er i dag medlem af indkøbsforeningen. Beregninger viser, at landmændene i Spar Bonde i gennemsnit i 2015 sparede godt 8.000 kr. om året ved at handle plantebeskyttelsesmidler gennem indkøbsforeningen. Tilsvarende har der samme år været knap 5.000 kr. i 2015 at spare på olieindkøb foretaget gennem Spar Bonde. Tallene er baseret på en sammenligning med, hvad ca. 50 landmænd, der ikke er medlemmer af foreningen, havde af omkostninger i 2015. Kun to af disse landmænd ville ikke have haft fordel af at være med i indkøbsforeningen. Siden er rabatten på dieselolie i øvrigt blevet kraftigt hævet fra 265 kr. pr. 1.000 liter til nu 500 kr. pr. 1.000 liter. Det er Danmarks ubestridt bedste olieaftale, garanterer Spar Bonde.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

JURA

"Det er en gåde, at sagen overhovedet kunne opstå."

Politiet frafaldt millionkrav efter to år Minkavlerpar stod over for sigtelser om social dumping, ulovligt overarbejde og falsk erklæring. TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

terer Bente Rasmussen med eftertryk. Selvom man er uskyldig, kan man ikke stå med sådan en sag selv - det har sagen lært hende.

KÆRUP Sagsakterne mod Bente Rasmussen og John Lykke Jensen måler en halv meter i højden. - Vi har aldrig forstået, hvad det hele gik ud på. Vi har hele tiden følt, at vi havde orden i tingene. Alligevel skulle der gå mere end to år med afhøringer, undersøgelser og ubehagelige breve, før vi fik ro. Bente Rasmussen er stadig påvirket af de alvorlige anklager, der har været rejst mod minkfarmen, som kunne medføre bødekrav på op mod en million kroner og i værste fald fængselsstraf. For et år siden afsluttede politiet sin lange efterforskning og rejste sigtelse for ikke mindre end 29 forhold vedrørende 17 ansættelsesforhold for 10 medarbejdere fra såkaldt 3. lande. Parret driver en minkfarm ved Kærup vest for Varde og kom i politiets søgelys, efter af Udlændingeservice havde sammenkørt diverse registre og sammenholdt med SKATs oplysninger vedrørende en række ansatte og praktikanter fra Ukraine og Rusland. Mistanken lød på social dumping, falske erklæringer og overtrædelse af udlændingeloven.

Mistænkeliggjort

Afhøringer At noget er i gære går op for parret, da et par medarbejdere i 2014 bliver kaldt til afhøring hos politiet i Padborg. - De kom hjem og fortalte, at de følte, der blev manipuleret med dem for at få dem til at sige, at de blev underbetalt, fortæller Bente Rasmussen. John Lykke Jensen er den næste, der bliver kaldt til afhøring. - Han blev meget vred, for han var overbevist om, at vi ikke havde gjort noget ulovligt. Vi valgte at få fat i en advokat, og at vi fik Ellen Marie Sørensen med det er da noget af det klogeste, vi har gjort, konsta-

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Advokaten gik sammen med SAGRO Lønservice og Bente i gang med at samle beviser, der kunne tilbagevise politiets påstande. Ulovligheder på lønsedler takseres i retssystemet til 10.000 kr. pr. lønseddel, og hvis forholdet er i strid med de vilkår, som arbejdsgiveren har skrevet under på i den udenlandske medarbejders arbejds- og opholdstilladelse, så bliver man anklaget for at afgive falsk erklæring. - Det betragtes som en straffelovsovertrædelse, fordi myndighederne går ud fra, at arbejdsgiveren planlagde at snyde, da han med sin underskrift afgav sin ”falske” erklæring, forklarer Ellen Marie Sørensen. Hun opgjorde anklagerne med John og Bente til at løbe op i et bødekrav på 750.000 – 1.000.000 kr. - Vi følte det bare vildt ærekrænkende at blive mistænkeliggjort, og det plagede os, hvad de ansatte og kollegerne måtte tænke om os som arbejdsgivere, siger Bente Rasmussen. Det er en gåde for hende, at sagen overhovedet kunne opstå. Ved at se på normtallene for en gennemsnitlig minkproduktion, ville man opdage, at bedriften i Kærup lå 20 % højere i lønudgift - altså ikke just et billede på social dumping.

Alt blev droppet Når det lykkedes at få anklagemyndigheden til efter et års efterforskning og yderligere et års sagsbehandling helt at droppe alle sager, så skyldes det i høj grad den formidable orden, som Bente Rasmussen havde i alle papirer og bilag, understreger Ellen Marie Sørensen. Som udgangspunkt så politiet ulovligheder overalt: Hvis lønsedler viste en løn, der var lavere end svarende til 37 timers arbejde, var det social dumping.

Lønsedler, der viste en højere løn end normalt, var efter politiets opfattelse bevis for ulovligt overarbejde. En medarbejder, der ikke fik løn i et halvt år, fordi vedkommende var rejst hjem, havde nok i virkeligheden arbejdet sort? Der måtte skaffes mængder af op til fem år gammel dokumentation for at bevise, at politiet tog fejl.

Er overarbejde ulovligt? I sagerne om lavere løn kunne Bente Rasmussen med kvittering for flybilletter og stempler i de ansattes pas bevise, at vedkommende havde holdt ferie og derfor ikke var berettiget til fuld løn. Højere løn var ganske rigtigt udbetalt for overarbejde – men var det ulovligt? - Politiet sagde til os, at praktikanter fra 3. lande overhovedet ikke må have overarbejde. Vi har haft den praksis, at praktikanterne har haft helt de sam-

Er du uskyldig, har du brug for en advokat Ellen Marie Sørensen ved godt, at folk, der er uskyldige tænker ”Jeg har ikke gjort noget forkert, så jeg har ikke brug for en advokat”. - Men de bør i stedet tænke: ”Jeg har ikke gjort noget forkert, DERFOR har jeg brug for en advokat. Hun har lige været beskikket som forsvarer for Bente Rasmussen og John Lykke Jensen, der stod over for alvorlige anklager om 29 tilfælde af overtrædelser af udlændingeloven og straffeloven. Sagen endte med, at samtlige punkter blev frafaldet, og at der aldrig blev rejst tiltale. Advokatens honorar i sagen betales af det offentlige. Og det er desværre langt fra enestående, at udlændingeservice jagter landmænd med spredehagl, som Ellen Marie Sørensen udtrykker det. Det seneste halve år har hun været involveret i flere sager, hvor påstanden er, at praktikanter har haft ulovligt overarbejde.

- Det er en stor belastning for de familier, der skal igennem sager med efterforskning, afhøringer, breve fra politiet – og måneder med usikkerhed. Politiet bliver ved med at efterforske sager om påstået ulovligt overarbejde, selvom Vestre Landsret sidste år afgjorde, at arbejds- og opholdstilladelsen ikke indeholder et forbud mod overarbejde.

TELLUS - advokater med jordforbindelse Afdelingen for ejendom og jura og advokatfirmaet Bergman & Hautorp fusionerer med TELLUS Advokater. TEKST: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

Derfor ærgrer advokaten sig: - Det var virkelig ønskeligt, hvis politiet skar det uvæsentlige fra i deres efterforskning, i stedet for at det først sker, når sagen når til anklagemyndigheden, lyder det fra Ellen Marie Sørensen.

me vilkår som danske medarbejdere, og overarbejde er enten blevet afspadseret eller udbetalt. Vi har i tidens løb haft flere kontrolbesøg fra LandboUngdom, som har gennemgået lønsedler, og de har aldrig påtalt noget. Det kom helt bag på os, at praktikanterne ikke kunne have overarbejde som alle andre, fortæller Bente.

Er ligebehandling kriminel? Udlændingeservice mener, at overarbejde er forbudt efter de vilkår, som er formuleret i de arbejdstilladelser, der udstedes til praktikanter fra 3. lande. Til alt held faldt der sidste år dom i Vestre Landsret i en tilsvarende sag om påstået ulovligt overarbejde. Retten fandt, at vilkårene i arbejdstilladelserne er så uklart formuleret, at der ikke er grundlag for at konkludere, at praktikanters overarbejde er ulovligt. Af dommen udleder juristerne, at det ikke kan være kriminelt at have præcis samme regler for overarbejde for danskere og udlændinge. Det er henvisningen til den dom, der til sidst får anklagemyndigheden til at frafalde alle sigtelser mod Bente og John for ulovligt overarbejde.

Hvad er det bedste, der kan ske for dig i 2017?

Tilbage er et par forhold om social dumping, men fordi Bente har så grundigt styr på alle bilag, og der er en god forklaring på alt, bliver de anklager også trukket tilbage. En sidste krølle var, at politiet selv havde fejljournaliseret et afgørende bilag om feriepenge – men også dét fik Ellen Marie Sørensen gravet frem. - Tænk, alle de ressourcer, der er brugt på at rejse så mange sigtelser mod os. Vanvittigt! For der var jo ikke noget i det, siger Bente Rasmussen. På minkfarmen i Kærup har konsekvensen været, at der ikke længere beskæftiges udenlandske praktikanter. - Vi har mistet lysten til at have noget med Udlændingeservice at gøre. Du forestiller dig ikke, hvor meget tid vi har brugt på at spekulere, og hvor meget ondt i maven, sådan en sag giver, lyder det en anelse bittert fra Bente Rasmussen.

Fremover vil advokater og ejendomsrådgivere, der tidligere var ansat i advokatfirmaet Bergman & Hautorp, advokatfirmaet TELLUS og medarbejdere i SAGROs afdeling for ejendom og jura være samlet i et fælles selskab. - Kunder, der har brugt os i Holstebro eller Herning, skal nu finde os under det nye navn, TELLUS Advokater. Vi er en del af en større enhed, men vi er stadig tæt på kunderne, understreger Erik Jensen, der nu er souschef i TELLUS. - Den større bemanding giver os mulighed for bedre intern sparring og en større grad af specialisering. Vi får nu volumen til bedre at håndtere oprettelse af selskaber og selskabskonstellationer i forbindelse med strukturændringer på landbrugsbedrifter, forklarer han. Inden for dødsbobehandling i landbrug bliver TELLUS Advokater absolut førende i Danmark. Selskabet omfatter 8 advokater og ejendomsrådgivere og 13 sekretærer, og TELLUS Advokater kan træffes i alle fire SAGRO-huse. I forbindelse med omorganiseringen er ejendomsrådgiver Holger Bjørnskov, Billund, flyttet fra LandboGruppen til TELLUS Advokater. Det sker i konsekvens af, at familiehandler, nabohandler og andre handler, hvor parterne har fundet hinanden, og som kan afsluttes med en købsaftale, fremover rent organisatorisk ligger hos TELLUS Advokater. Erik Jensen forklarer, at navnet TELLUS er valgt, fordi det er et indarbejdet brand i den sydlige del af SAGRO.

FAKTA Navnet TELLUS er det latinske navn for Jorden. Navnet er valgt for at understrege advokatfirmaets tilknytning til landbrug: TELLUS er et advokatfirma med jordforbindelse.

Søren Kargo, Brørup

Minkavler med 2.640 hunner og 30 ha. "Jeg har ventet siden april 2015 på at få godkendt ansøgning om at bygge to nye minkhaller og en gylletank, men sagen er strandet i Natur- og Miljøklagenævnet. Hvis jeg omsider fik en afgørelse, og den var positiv, så er det noget af det bedste, der kan ske i år."

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

ARBEJDSMILJØ VIDSTE DU: • At landbruget er den branche, der har flest dødsulykker. • Set over en årrække tegner landbruget sig for 28 procent af arbejdsulykker med dødelig udgang. • At det er lovpligtigt at udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). Det er arbejdsgiverens ansvar, og medarbejderne inddrages i processen. Kontakt Alice Nielsen, SAGRO, hvis du vil vide mere om APV på tlf. 9629 6638 eller mail ani@sagro.dk

Godt arbejdsmiljø – en pligt og en glæde For Pia og Tommy Volsgaard er både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø vigtigt. TEKST OG FOTO: Steen Ancher, kommunikationschef Tlf. 9629 6617 · sta@sagro.dk

ØRNHØJ ”Det går fint”, er det gennemgående svar, når indehaver Tommy Volsgaard sammen med hustruen Pia spørger, hvordan det går. De 12 ansatte er samlet til formiddagskaffe i det flotte personalerum på Volsgaard ved Ørnhøj. En enkelt nævner lidt naturlig morgenkvalme, en anden er lidt træt oven på nytåret. Svarene kommer på dansk, selv om halvdelen af de ansatte er fra Rumænien og har været her på gården i en kortere eller længere årrække.

Styr på sikkerheden

Og det går fint, ikke mindst, hvad angår sikkerhed og arbejdsmiljø. Pia og Tommy Volsgaard har haft en enkelt alvorlig ulykke i de 22 år, de har drevet landbrug. Det var en hane, der knækkede i en tank med syre. Heldigvis bar den ansatte briller, og syren ramte først og fremmest tøjet. Det var en af den slags uheld, som ikke kunne forudses, fordi det var en konstruktionsfejl i hanen. Alligevel er det noget af det, som parret husker på i dag, hvor de har 12 ansatte på gården. - Vi har nok det held, at vi har bygget det hele op fra bunden, så der er ingen gamle bygninger og maskiner og heller ingen huller, nogen kan falde i, siger Tommy Volsgaard.

Rundt i bygningerne hænger til gengæld forskellige værnemider, husketavler, advarselsskilte, skylleskabe og endda en hjertestarter. Selvom det ikke er store investeringer, løber det alligevel op at sikre de ansatte, og Tommy Volsgaard har en forståelse for, at det ikke altid er det, der ligger først for, hvis en landmand er presset økonomisk. - Dét, at det er lovpligtigt, er da helt sikkert også én af grundene til, at vi får det gjort, erkender han. Men det bliver lettere og lettere fra gang til gang, når der skal laves arbejdspladsvurdering (APV) eller følges op. Men mest ønsker parret, at stedet skal være en god arbejdsplads. - Vi har brug for at fastholde få gode medarbejdere, siger Pia Volsgaard. - Vi har en interesse i, at medarbejderne skal have det godt og kunne arbejde her i mange år. Jeg har jo selv stået med arbejdsopgaver, hvor jeg tænkte, at sådan ville jeg ikke selv stå og arbejde i lang tid, siger Tommy. Parret har blandt andet fået specialfremstillet en undervogn med letkørende hjul til nogle varmekanoner, der skal kunne flyttes, ligesom bunden i andre vogne er hævet, så ansatte får en bedre arbejdshøjde.

Lidt langhåret Afdelingsleder Camilla Søgaard er valgt som arbejdsmiljørepræsentant for de ansatte. - De andre syntes, det var lidt langhåret, så de syntes, jeg skulle løfte opgaven, siger hun. Hun er kandidat i husdyrvidenskab, så det lidt mere akademiske lå hende ikke så fjernt. Det handler i praksis for hende blandt andet om at gå forrest med at bruge værnemidler som handsker, høreværn og andet sikkerhedsudstyr. Men hun vægter ligesom ledelsen også det psykiske arbejdsmiljø, så medarbejderne har det godt med hinanden, og er glade for at gå på arbejde.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

I stalden skal der bruges høreværn. Camilla Søgaard går som arbejdsmiljørepræsentant ofte forrest med at bruge de forskellige værnemidler.

Hun skal i slutningen af januar på arbejdsmiljøkursus hos SAGRO i Herning, sammen med Pia Volsgaard. De regner med at blive opdateret på nye krav, som de så siden skal hjem for at sætte i værk.

Det psykiske skal med Men det handler ikke kun om at forebygge arbejdsulykker ved at indføre arbejdsprocesser for risikofyldt arbejde eller forhindre rygskader ved at tænke ergonomi. Også det psykiske arbejdsmiljø fylder på Volsgaard. I personalerummet hænger således virksomhedens værdigrundlag. - Det er måske ikke helt almindeligt i et landbrug at have et værdigrundlag, men der er så mange andre virksomheder, hvor man kan se, at værdierne gøres synlige, så vi syntes også, at det gav mening at tænke i værdigrundlag, siger Pia Volsgaard.

registrere smågrise. Der er nu kommet en højere bund i vognen, så hendes og kollegernes arbejdsstilling er blevet bedre.

- Jeg tror da også, at det betyder noget for medarbejderne, at de kan mærke, at vi bekymrer os om dem, siger Tommy Volsgaard. Der er meget få sygedage blandt de ansatte, hvilket Tommy Volsgaard tilskriver både det fysiske og psykiske arbejdsklima.

Ingen hjertebanken En anden fordel ved at være så godt med på arbejdsmiljøområdet er, at samvittigheden er i orden, så det i hvert fald ikke er udstyr eller instruktion, der kan peges fingre ad, hvis der skulle ske uheld. - Og så behøver man ikke få hjertebanken, hvis der holder én fra arbejdstilsynet i gårdspladsen, siger Tommy Volsgaard.

Hvad er det bedste, der kan ske for dig i 2017? Jakob Gammelgaard, Munklinde Økologisk svineavler, 150 søer

Adriana Todea har som en af sine rutineopgaver at registrere smågrise. Der er nu kommet en højere bund i vognen, så hendes og kollegernes arbejdsstilling er blevet bedre.

"Stabile priser er det bedste, der kunne ske for mig i 2017. Som nyetableret er det vigtigt, at der ikke kommer drastiske prisfald, så jeg kan få en rentabel produktion, der kan give noget luft i økonomien."

Nyropsgade 21 · 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk · dlr@dlr.dk

er realkredit

DLR Kredit yder REALKREDITfinansiering til alle landbrugsformål Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte Område 61

Område 67

Område 68

Område 70

Område 72

Område 74

Område 76

Område 78

Område 80

Jens Hasling Frandsen »Agentoft« Jelsvej 37 6630 Rødding Mobil: 24 22 99 61 E-mail: jhf@dlr.dk

Simon Simonsen »Wissingsminde« Wissingsmindevej 18 6640 Lunderskov Mobil: 24 22 99 70 E-mail: sis@dlr.dk

Anders Mejdahl Agerskovvej 6 Hygum 7620 Lemvig Mobil: 24 22 99 16 E-mail: am@dlr.dk

Steen J. Klaaby Roagervej 212 6760 Ribe Mobil: 24 22 99 67 E-mail: sk@dlr.dk

Steen Lauridsen Eg Mosevej 2 7200 Grindsted Mobil: 24 22 99 72 E-mail: stl@dlr.dk

Thorvald Mortensen Følvigvej 7 Vile 7870 Roslev Mobil: 24 22 99 22 E-mail: tm@dlr.dk

Kristian Clausen Frydendalsvej 11 Nordenskov 6800 Varde Mobil: 24 22 99 68 E-mail: kc@dlr.dk

Torkil Kvartborg Bjalderbækvej 7 7400 Herning Mobil: 20 41 51 08 Fastnet: 97 14 34 24 E-mail: tk@dlr.dk

Peter Ejnar Stræde Sønderbyvej 3 Stauning 6900 Skjern Mobil: 24 22 99 50 E-mail: pst@dlr.dk

Område 86

Frede Lundgaard Madsen Søndergade 66 8883 Gjern Mobil: 24 22 99 53 E-mail: flm@dlr.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

PLANTER

Frivilligt som udgangspunkt, men alligevel obligatorisk Ordningen fungerer efter først-til-mølle-princippet og lukker, efterhånden som målsætningen opfyldes i de enkelte områder. Som udgangspunkt er der tale om en frivillig efterafgrødeordning for den enkelte landmand. Men hvis det i april 2017 viser sig, at der ikke er ansøgt om et tilstrækkeligt areal, og målsætningen dermed ikke nås, indføres et obligatorisk efterafgrødekrav, som skal sikre, at restbehovet op til målsætningen indfries. Har man ikke udlagt nok frivilligt, kan man enten udlægge flere UDEN kompensation eller vælge at få nedsat sin kvælstofkvote med op til 20 %.

Typer af målrettede efterafgrøder

Har du søgt tilskud til frivillige efterafgrøder? Landbrugspakkens pris er flere efterafgrøder for at få mere kvælstof. TEKST: Per Skodborg Nielsen Planterådgiver Tlf. 9629 6830 · psn@sagro.dk

Med vedtagelsen af Landbrugspakken i 2015 er det efter årtiers løbende reduktioner blevet muligt at tilføre kvælstof efter økonomisk optimale principper her i 2017. Men der venter nu en længere periode, inden landbrugsjorden igen er i samme næringsstoftilstand som tidligere, og kan yde derefter. Et af virkemidlerne til at opnå mere frugtbarhed, og samtidig danne organisk stof og tilbageholde kvælstof, er netop efterafgrøder, som nu er udset til at være et hovedelement for at opretholde den nuværende miljøtilstand i kyst- og grundvand. Det er erkendt af de fleste, at en større kvælstoftilførsel, alt andet lige, vil medføre en øget udledning af kvælstof. For at sikre mest mulig effekt, er der stor fokus på, at efterafgrøderne placeres i områder, hvor tilbageholdelse af kvælstof er mindst og miljøtilstanden mest sårbar. Af samme årsag svinger kravet områdevis fra 0 og til 25 % jf. kortmaterialet. Landbruget er generelt klar til at tage sit medansvar og er en aktiv aktør for at sikre mest mulig effekt af de indførte kompenserende tiltag. Af samme årsag arbejdes der på flere fronter for at informere om den politiske baggrund, ligesom SEGES har udarbejdet kortmateriale og anden faglig information.

Målrettede efterafgrøder for 187 mio. kr. Kravet til landbruget er en udledningsreduktion på 2.600 tons kvælstof via målrettede efterafgrøder på henholdsvis 145.000 ha i 2017 og 120.000 ha i 2018. Men modsat øvrige efterafgrødeordninger er der afsat en tilskudsramme på 187 mio. kr. svarende til 700 kr. pr. ha. NaturErhvervstyrelsen forventer, at omkring 20.000 landmænd med jord i de udpegede områder skal etablere efterafgrøder. Ordningen er dog blot midlertidig indtil en ny og strammere regulering indfases over en 3-årig periode fra 2019-2021. For at nå målsætningen er det vigtigt, at efterafgrøderne bliver etableret i de områder, hvor de har den største effekt. Som landmand er opgaven at finde en optimal placering af efterafgrøderne. Se kort 1.

• Udlæg af rent græs uden kløver • Udlæg af korsblomstrede afgrøder og cikorie • Korn og græs sået før eller efter høst, dog senest 1. august 2017 • Honningurt • Frøgræs, der efter høst fortsætter som efterafgrøde. De målrettede efterafgrøder kan ikke kombineres med pligtige efterafgrøder, efterafgrøde vedr. 2,3 DE og MFO-efterafgrøder, ligesom mellemafgrøder, tidlig såning af vintersæd, opsparede pligtige efterafgrøder eller overdragelse fra anden landmand heller ikke indgår som et alternativ. Men ellers gælder samme regler som for de pligtige efterafgrøder, herunder nedvisning mv. fra den 20. oktober, dog først 1. marts for efterafgrøder udlagt i majs. Eftervirkning pr. ha (forfrugtsværdi) er på henholdsvis 17 kg N/25 kg N, alt efter om der er anvendt under eller over 0,8 DE/ha i organisk gødning.

Finansiering via ”de minimisstøtteordningen” Støtteordningen finansieres af den danske stat via ”de minimis”-reglerne for støtte til den primære landbrugssektor, hvor støtteloftet er på 15.000 euro over en 3-årig regnskabsperiode. En ordning, som mange stiftede bekendtskab med under randzoneKort 1

Tre ansøgningsrunder

Alle landmænd, der har mulighed for at etablere efterafgrøder, hvor der er et beregnet behov, kan søge. Økologiske bedrifter er dog ikke omfattet af ordningen. Bedrifter under 10 ha kan søge i den frivillige ordning, men vil ikke være omfattet af et eventuelt obligatorisk efterafgrødekrav, hvis landbruget ikke når målsætningen. Som med mange øvrige ordninger skal der søges via Signaturforklaring Fællesskemaet. Men for netop at sikre størst efVejledende behov for målret Styrelsen for over Dataforsyning og Effektivisering, © NaturErhvervsstyrelsenIntet behov Intet behov Signaturforklaring fekt, åbnes for© ansøgningen tre prioriterede 0-50-5 % % Ortofoto fra COWI Vejledende behov for runder, der dog alleharlukker senest 21.tilapril. Seortofotos kort 2.(DDO®land). Det er kun tilladt at tage kopier 5-10 % % 5-10 COWI den fulde ophavsret Sommer målrettede 10-15 % % 10-15 eller udprinte ortofotos (DDO®land) til dit eget private brug indenfor husstanden,efterafgrøder eller hvis din instutuion har købt brugsrettigheder hos COWI. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges.

Signaturforklaring Vejledende behov for m © Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, © NaturErhvervsstyrelsen Intet behov

Ortofoto fra COWI

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

15-20 % % 15-20 20-25 % % 20-25

COWI har den fulde ophavsret til Sommer ortofotos (DDO®land). Det er kun tilladt at tage kopier eller udprinte ortofotos (DDO®land) til dit eget private brug indenfor husstanden, eller hvis din instutuion har købt brugsrettigheder hos COWI. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges.

0-5 % 5-10 % 10-15 % 15-20 % 20-25 %

ordningen. Antages en eurokurs på 7,50 kr., og man ikke har modtaget anden ”de minimis”-støtte, kan der maksimalt opnås 112.500 kr. i støtte over de 2 år med kompensation, svarende til 80 ha årligt eller 160 ha i alt.

Sanktioner Hvis man ikke får udlagt de tilmeldte frivillige efterafgrøder helt eller delvist, skal NaturErhvervstyrelsen informeres om ændringer til ansøgningen ved opdatering af Fællesskemaet. Hvis man trækker ansøgningen tilbage efter 21. april eller placerer efterafgrøderne på andre arealer end angivet, mister man naturligvis støtten. Ud over støttetrækket vil du få en kvotereduktion på henholdsvis 93 kg N eller 150 kg N pr. ha, der svarer til effekten af de manglende efterafgrøder, alt efter om der er udbragt under eller over 0,8 DE/ha i organisk gødning.

Kontakt din planterådgiver Efterafgrødeordningen er, som det fremgår, kompleks, og mange forhold skal tænkes ind ved markplanlægning. Din planterådgiver har det fornødne kortmateriale og kan let kombinere det med din markplan og beregne, hvor mange hektar målrettede efterafgrøder der vil være målsætningen på dine arealer. Herefter er der basis for at lægge en strategi for, hvordan ordningen bedst tilpasses din driftsform både med efterafgrødeareal og valg af efterafgrødetype. Efterafgrøder kan nemmest passes ind i sædskifter med vårafgrøder, men hvor vintersæd er den foretrukne afgrøde, og kravet er stort, kan det blive vanskeligt. Her kan det netop tænkes, at kompensationen på 700 kr./ha kan blive udslagsgivende for at skifte en del af vintersædsarealet ud med vårsæd – også set i lyset af, at alternativet kan være en betydelig kvælstofreduktion, fordi kravet så ellers ikke kan opfyldes, og man får sin N-kvote reduceret.

Kort 2

Signaturforklaring Signaturforklaring ervsstyrelsen Oversigt ansøgningsrunder Oversigtover over ansøgningsrunder

e kopier s din dt og vil

Mogens Bakkesen vandt en kneben etapesejr. Men alle deltagerne belønnes nu med en tur til Grassland & Muck i England. Fra venstre er det Erik Helbo Bjergmark, Mogens Bakkesen, agronom hos Yara, Kristian Nielsen, og produktchef Gurli Klitgaard fra DLF.

Etapevinder i Jysk Græsmatch Vinderen af 1. etape i Jysk Græsmatch er nu kåret. TEKST: Erik Helbo Bjergmark Planterådgiver Tlf. 7660 2159 · ehb@sagro.dk

Kampen var meget tæt, og alle deltagerne fik udbytter på over 10.000 FEN pr. ha. Udbyttet af protein lå mellem godt 1.800 til godt 2.400 kg pr. ha. Det er muligt, at majs også kan give høje udbytter i FEN/ha, men den når kun kløvergræsset til knæene, når det drejer sig om protein! Alle deltagere har stor erfaring i dyrkning af kløvergræs og er netop udvalgt, fordi de har vist høje udbytter og lave produktionspriser i kløvergræs. I Jysk Græsmatch var der især to, som lå meget tæt på hinanden med hensyn til foderpris pr. ko pr. dag. Fælles for begge var meget lave omkostninger pr. FEN i kløvergræs. Umiddelbart var der to forskelle, som måske har været væsentlige. Vinderen fik sået kløvergræsset en lille uge før de andre, og det kan have spillet ind. Den anden forskel ligger i proteinprocenten i første slæt hos Morten Bang Pedersen. Planen for gødningstildelingen var lagt i løbet af vinteren, og den blev fulgt, selv om foråret trak lidt rigeligt ud – så da Morten ringede og sagde, at nu skulle kløvergræsset gødskes, så var det allerede gjort 14 dage

IntetIntet behovbehov

1. ansøgningsrunde (1. februar - 21. april)

1. ansøgningsrunde februar - 21. april) Signaturforklaring © Styrelsen for Dataforsyning og(1. Effektivisering, © NaturErhvervsstyrelsen Oversigt over ansøgningsrunder 2. ansøgningsrunde Ortofoto fra COWI 2. ansøgningsrunde (1. marts -(1. 21. marts april) – 21. april)

3. ansøgningsrunde 3. ansøgningsrunde (22. marts(22. - 21. marts april) – 21. april

1. februar: Områder med indsatsbehov i forhold til grundvand. 1. marts: Områder med lav til middel evne til at tilbageholde kvælstof. 22. marts: Områder, hvor evnen til at tilbageholde kvælstof, er over middel.

Intet behov 1. ansøgningsrunde (1. februar - 21. april) 2. ansøgningsrunde (1. marts – 21. april) 3. ansøgningsrunde (22. marts – 21. april

Mogens Bakkesen

før. Om det er dét eller noget andet, får vi ikke at vide, da det jo ikke er et forsøg med en enkelt faktor, vi har med at gøre her. Fakta er, at Mogens Bakkesen er etapevinder og stort tillykke med det. Der er dog ikke langt ned til de andre deltagere, så han må ikke tabe pusten, for så risikerer han at få baghjul, inden han ser sig om. Etapepræmien er en tur for alle fire deltagere til Grassland & Muck i England i slutningen af maj. Her vises alt det nyeste inden for græsmarker på en 190 acres stor udstilling. Udstillingen løber kun af stablen hvert 3. år og har deltagelse af over 230 forskellige firmaer.

FAKTA Jysk Græsmatch er en konkurrence iværksat af DLF, Yara og SAGRO. Matchen løber et år endnu og kan følges i magasinet Mark og på facebook.

FEN/ha

Kg protein pr. ha

Stykomk./FEN

Maskinomk./FEN

Foderomk. pr. ko pr. dag

13.077

2.442

0,44

0,73

35,71

Morten Bang Pedersen

12.113

1.831

0,48

0,76

35,93

Flemming Jørgensen

11.627

2.047

0,59

0,94

36,66

Christina Skelmose Jørgensen

10.245

1.999

0,63

1,02

36,86

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

b, dog min. kr. 1.000 og mak PLANTER

Produktionen af kartofler til stivelsesproduktion har dog også sine udfordringer med sædskiftet, sædskiftesygdomme, svampesygdomme og begrænsninger i valget af plantebeskyttelsesmidler, afgifter på pesticider og energi m.m.

åned + gebyr kr. 50,-. Optur i kartoffelavlen af bestyrelsen (max. 6 år) Produktionsøkonomien

Landmænd får gode priser på kartofler til stivelse og til pulver, flakes og chips.

SAGRO har de sidste fire år lavet businesstjek for 15 avlere med meget forskellige produktions-forudsætninger, der alle leverer kartofler til fabrikken i Brande (AKM). Det gennemsnitlige resultat har været ca. kr. 10.000 pr. ha, men varierer fra ca. -1.000 til 20.000 kr./ha (se tabel 1).

Positiv udsigt TEKST: Jesper Kjelde Planterådgiver Tlf. 7660 2169 · jjk@sagro.dk

Men branchen besluttede heldigvis i tide at sætte ind på at forædle kartoffelstivelsen, hvilket er resulteret i produktet cheesemaker. Cheesemaker er et laktosefrit osteprodukt, som f.eks. bruges til pizzatopping. Senere blev gelatine og fedtfattige mayonnaiser udviklet af kartoffelstivelse. Disse højt modificerede produkter har, sammen med proteinerstatninger, de senere år udgjort en væsentlig mængde og udløst en mærkbar merindtjening til landmanden.

Fremtiden tegner altså lys for de danske avlere, som har gavn af produktion- og arelanedgangen i stivelsesproduktionen i resten af Europa. Især Tysklands stivelsesproduktion er gået ca. 175.000 tons ned. Til sammenligning er hele Danmarks stivelsesproduktion årligt ca. 200.000 tons (2015/2016). Branchen vil fortsat forædle på de stærkt modificerede former for stivelsesprodukter, proteinet og fiberen fra kartoflen, hvor indtjeningsmuligheden er højere. Afsætningen af disse produkter til f.eks. Østen er stærkt stigende, og den danske produktionsudvidelse kan i de følgende år eksporteres den vej. Kartoflen har en høj produktion pr. ha, og stivelsesprodukterne er langtidsholdbare, fri for allergener, gluten, laktose og GMO. Det gør denne produktionsform stærk i øjeblikket, og muliggør en sund produktionsøkonomi og god afregning til landmanden.

Driftsleder Niels Pilgaard Nie Mail: nylyngholm©fibermail.d For stivelsesproduktionen har priserne været gode i ca. fem år, og fremtiden ser ”ikke så sort ud endda”. Den væsentligste årsag er, at kartoffelarealet i Europa totalt set er faldet med mere end 21.000 ha fra 2010 til 2015. Enkelte lande er gået op, dog ingen så markant som Danmark, der fra 2009 til 2016 øgede kartoffelarealet med 7.000 ha (i 2016 er der 46.691 ha kartofler). I et land som Tyskland er der omvendt sket en reduktion på 20.000 ha fra 2010 til 2015. Men det spiller også en stor rolle, at produktionen syd for Danmark i disse år flytter fra stivelse til chips, pulver og pommes frites. Det er drevet af en efterspørgsel, hvor f.eks. pommes frites, der eksporteres ud af Europa, er tredoblet. Produktionsændringen skaber gode vilkår og plads til en bedre prisdannelse for den danske produktion af kartoffelstivelse.

Gode takter fortsætter

Lige nu er fabrikkerne i Danmark ved at udvide produktionskapaciteten og forbedre produktionseffektiviteten, hvilket gør, at kartoffelarealet fortsat vil øges. Og når produktionsøkonomien er god i kartoffelstivelse bliver de udbudte leveringsretter fra fabrikkerne solgt. Interessen bliver jo ikke 2015 (vægtet gns.) (pr. ha) mindre, når produktionsAntal ha med stivelseskartofler 40 økonomien i konventionel Bruttoudbytte 28.114 kornproduktion samtidig er under pres - både prisStykomkostninger -8.491 mæssigt og på grund af Dækningsbidrag 19.624 lave kornudbytter i 2016. Kapacitetsomkostninger (inkl ejerløn) -6.660 Andre alternative produktionsmuligheder som Resultat af primær drift 12.963 f.eks. frøgræs er ikke på Kapitalomkostninger til kartoffelproduktion -3.101 samme måde mulig og For en lang række landmænd og mindre virksomheder vil det kræver opbevaringsfacimere end blot én overvejelse værd, at lade os, den lokale indk Årets resultat 9.862 For en lang række landmænd og mindre virksomheder vil det være stå som långiver ved f.eks. køb af nye og brugte mas forening liteter.

bsen: rd24@hotmail.com

Vælg Indkøbsforeningen Vælg Indkøbsforeningen VEST-Jylland ved lån til nye eller brugt Forædling skaber succes Vælg Indkøbsforeningen VEST-Jylland ved lån til nye eller brugte I 2011 stod kartoffelstivelsesbranchen ellers med flemaskiner og driftsmidler ved lån til nye eller brugte re dilemmaer. Stivelsesstøtte på 88 mio. kr. blev afVælg Indkøbsforeningen maskiner og driftsmidler koblet, fabrikkerne var ved at blive ”gamle”, der var maskiner og driftsmidler stigende konkurrence fra andre landbrugafgrøder VEST-Jylland ved lån til Vælg Indkøbsforeningen VEST-Jylland som majs til biogas sydfra, høje kornpriser og lave afved påeller lån tilbrugte nye ellermaskiner brugte nye regningspriser kartoffelstivelse. maskiner og driftsmidler og driftsmidler

endvirksomheder blot én overvejelse Det ligger nemlig i indkøbsforeningens målsætning at yde bill For en lang række landmænd ogmere mindre vil det værd, være at lade os, den lokale indkøbsforening ståos, som långiver ved f.eks. køb af nye og brugte maskiner mm. ved køb af maskiner, udstyr og tekniske driftsmidler. mere end blot én overvejelse værd, at lade den lokale indkøbsDet ligger indkøbsforeningens billige lån forening stå som långiver ved f.eks. køb afnemlig nye ogibrugte maskiner mm.målsætning at yde Generelle lånebetingelser: ved køb målsætning af maskiner,atudstyr og tekniske Det ligger nemlig i indkøbsforeningens yde billige lån driftsmidler. 1. Udlån kun til medlemmer, der driver en mindre virksomhed, ved køb af maskiner, udstyr og tekniske driftsmidler. Generelle lånebetingelser: som er beliggende i landdistrikterne.

Vælg Indkøbsforeningen VEST-Jylland ved lån til nye eller brugte maskiner og driftsmidler

2. Der kan lånes op til kr. 800.000,- pr. medlem. For en lang række landmænd og mindre virksomheder vil det være 1. Udlån kun til medlemmer, der driver en mindre virksomhed, Generelle lånebetingelser: For en lang række landmænd og mindre virksomheder vil det være somen ermindre beliggende i landdistrikterne. 3. Min. udbetaling 20% (kontant eller effekter i bytte). mere end blot én overvejelse værd, at lade os, den lokale indkøbsYderligere oplysninger fås hos: 1. Udlån kun til medlemmer, der driver virksomhed, mere end blot én overvejelse værd, at lade os, den lokale indkøbs2. Der kan lånes op til kr. 800.000,- pr. medlem. 4. Provision 2% af maskinkøb, dog min. kr. 1.000 og maks. Kr. som er beliggende i landdistrikterne. forening stå som långiver ved f.eks. køb af nye og brugte maskiner mm. forening stå som långiver ved f.eks. køb af nye og brugte maskiner mm. 3. Min. udbetaling 20% (kontant eller effekter i bytte). 5. Rentesats 3,5%Pilgaard Nielsen Driftsleder Niels 2. Der kan lånes op billige til kr. 800.000,pr. medlem. Det indkøbsforeningens målsætning yde lån Provision Detligger liggernemlig nemlig iiindkøbsforeningens målsætning at ydeatbillige lån af maskinkøb, dog min. kr. 1.000 og maks. 6. Kr. 4.000 Morarentesats måned + gebyr kr. 50,-. Tlf.: 9715 5838 /1,5% 2048pr.8238 3. Min. udbetaling 20% (kontant4.eller effekter2% i bytte). vedkøb købaf afmaskiner, maskiner, udstyr tekniske driftsmidler. ved udstyrogog tekniske driftsmidler. 5. min. Rentesats 3,5% 7. Lånets løbetid fastsættes af bestyrelsen (max. 6 år) 4. Provision 2% af maskinkøb, dog kr. 1.000 og maks. Kr. 4.000

EST-Jylland

6. Morarentesats 1,5% pr. måned + gebyr kr. 50,-.

Mail: nylyngholm©fibermail.dk

5. Rentesats 3,5% Generellelånebetingelser: lånebetingelser: Yderligere oplysninger fås hos Driftsleder Niels Pilgaard Nielsen Generelle – eller hos 7. +Lånets løbetid 6. Morarentesats gebyr kr. 50,-. fastsættes af bestyrelsen (max. 6 år) 1. Udlån kun til medlemmer, der driver en mindre virksomhed, 1,5% pr. måned Tlf.: 9715 5838 / 2048 8238 Mail: nylyngholm©fibermail.dk 1. Udlån til medlemmer, der driver en virksomhed, 7. mindre Lånets løbetid fastsættes af Yderligere bestyrelsenoplysninger (max. 6 år)fås hos Driftsleder Niels Pilgaard Nielsen: som erkun beliggende i landdistrikterne. Driftsleder Niels Jakobsen hos Driftsleder Niels Jakobsen: er beliggende 2. som Der kan lånes op til kr.i landdistrikterne. 800.000,- pr. medlem. Tlf.: 9715Niels 5838Pilgaard / 2048Nielsen: 8238 Mail: nylyngholm©fibermail.dkEller Tlf.: 2064 6846 Yderligere oplysninger fås hos Driftsleder Tlf.: 2064 6846 Mail: sanggaard24@hotmail.com 2.3. Der lånes op kr. 800.000,pr. Tlf.: medlem. Min.kan udbetaling 20%til(kontant eller effekter i bytte). 9715 5838 / 2048 8238 Mail: nylyngholm©fibermail.dk Mail: sanggaard24@hotmail.com Eller hos Driftsleder Niels Jakobsen: Provision 2% af maskinkøb, dog min. kr. effekter 1.000 og imaks. Kr. 4.000 3.4. Min. udbetaling 20% (kontant eller bytte). Tlf.: 2064 6846 Mail: sanggaard24@hotmail.com Eller hos Driftsleder Niels Jakobsen: 5. Rentesats 3,5% 4. Provision 2% af maskinkøb, dog min. kr. 1.000 og maks. 6. kr. Morarentesats 1,5% pr. måned + gebyr kr. Tlf.: 50,-.2064 6846 Mail: sanggaard24@hotmail.com Nu 4.000 7. Lånets løbetid fastsættes af bestyrelsen (max. 6 år) 5. Rentesats 2,5% Nupark 47 - 7500 Holstebro - Tlf. 9629 6666 - Fax 9629 6 oplysninger fås hos Pilgaard Nielsen: 6.Yderligere Morarentesats 1,5% pr.Driftsleder måned +Niels gebyr kr. 50,-. Nupark 47 7500 Holstebro Tlf. 9629 6666 - Fax 9629 6501 9715 5838 / 2048 8238 Mail: 7.Tlf.:Lånets løbetid fastsættes afnylyngholm©fibermail.dk bestyrelsen (max. 6 år)

Indkøbsforeningen VEST-Jylland Indkøbsforeningen VEST-Jylland

Eller hos Driftsleder Niels Jakobsen: Tlf.: 2064 6846 Mail: sanggaard24@hotmail.com

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Indkøbsforeningen VEST-Jylland

Nupark 47 - 7500 Holstebro - Tlf. 9629 6666 - Fax 9629 6501

Indkøbsforeningen VEST-Jylland

SAGRO

Ny prisstruktur holder priserne i balance TEKST: Torben Jensen Adm. direktør Tlf. 7660 2100 · tje@sagro.dk

SAGROs fusion kører planmæssigt. I/S kontrakten blev underskrevet af ejerforeningernes formænd den 8. december 2016, og dermed er fusionen en realitet. Vi er allerede kommet godt i mål med mange fusionstiltag. Vi arbejder målrettet på at gøre vores rådgivning og service over for vores kunder endnu bedre. Det er tiltag, som skal strømline os mere, hvor vi tager det bedste fra de to selskaber, og det er tiltag, som skal gøre os mere konkurrencedygtige. Desuden har vi konstant fokus på at nedbringe de samlede omkostninger.

Tilpasning af prisstruktur Vi har valgt, at der SAMLET SET ikke skal være nogen prisstigning i 2017. Totalt set altså en nul-løsning på priserne for SAGROs kunder. Det har været en udfordring at fusionere to ret forskellige prisstrukturer, da priserne er sammensat af både timepriser, startgebyrer, kørsel, faglige kontingenter og Ø90-posteringsafgifter (som går til IBM). Samlet giver det meget individuelle og ofte svært sammenlignelige priser.

Generelt betyder den nye prisstruktur: • Jysk ITs priser er uforandrede • Ingen faglige kontingenter • Lavere posteringsafgifter/IT-omkostninger • Lavere Summax-priser.

Øko-kartoffelgruppe deler erfaringer Nye avlere efterlyses - og deltagere til nye erfagrupper for økokartoffelavlere.

Hertil kommer en timeprismodel med tilpassede priser, alt efter afdeling. Nogle vil således opleve lavere priser, andre vil få en mindre stigning. Vi har gennemført en række tiltag, som skal balancere SAGROs økonomi, så vi står styrket i fremtiden. Vi har formået at holde priserne på rådgivning uændret - samlet set. Sammenlignet med den øvrige prisudvikling er det faktisk en besparelse for vores kunder. Effekten at vores tiltag for at trimme organisationen, herunder personalereduktion, slår først fuldt igennem i løbet af året. Samtidigt har vi mistet kunder og dermed omsætning som følge af, at flere er stoppet med at drive landbrug. Det er en landsdækkende tendens, der ventes også at fortsætte i 2017. Derfor har det ikke været muligt, at sænke priserne.

Sidste år steg mængden af økologiske kartofler i danskernes indkøbskurve med mere end 40 procent. Det skaber øget fokus på at skaffe nye, økologiske kartoffelavlere. I 2016 har syv økologiske kartoffelavlere i det midt- og vestjyske sammen med rådgivere fra Økologirådgivning Danmark deltaget i Danmarks første øko-kartoffelerfagruppe. - I gruppen har vi fulgt kartoflerne i hele vækstsæsonen, siger Anne Eriksen, der er planteavlsrådgiver hos ØkologiRådgivning Danmark og en af de rådgivere, der har været tilknyttet erfagruppen. Ikke mindst ukrudtsbekæmpelsen har der været fokus på, men også problemer med kvaliteten af læggematerialet. Ud over besøg i deltagernes marker, har gruppen været på ekskursion til det økologiske frilandsgartneri, Skiftekær, på Tåsinge, hvor økologisk kartoffeldyrknings grand old man, Peter Bay Knudsen, viste markerne og de mange forskellige sorter frem.

Se SAGROs prisliste på sagro.dk.

Øko-kartoffelerfagruppe(r) i 2017 ØkologiRådgivning Danmark vil i 2017 igen være behjælpelig med etablering af en eller flere erfagrupper for eksisterende og nye, økologiske kartoffelavlere. Aktuelt bistår ØkologiRådgivning Danmark Danespo i jagten på flere økologiske kartoffelavlere. Virksomheden, der arbejder med forædling, salg, og produktion af spise- og læggekartofler, efterlyser ekstra økokartofler. Også Flensted og Danika Grønt har ytret interesse.

Hvad er det bedste, der kan ske for dig i 2017? Ove Søndergaard, Lind

Planteavler med 300 hektar "Det bedste, der kunne ske for mig, er stigende kornpriser. De har været for lave for længe efter tre år med rekordudbytter på verdensplan. Jeg har derfor øget mængden af kartofler med 25 procent på mine arealer."

Kontakt økologirådgiver Anne Eriksen, tlf. 7660 2368, aer@oerd.dk.

Merkur Andelskasse finansierer økologien Merkur Andelskasse finansierer biodynamiske og økologiske landbrug – det har vi gjort siden 1982. Økologi kræver, at man tænker i helheder. Med Merkur som din finansielle partner, får du et pengeinstitut, der tænker med – også når det gælder omlægning til økologi, energiløsninger, naturpleje, skov mm. Vi har erfaring med landbrug og virksomheder af enhver art og størrelse. Alt fra kvægbrug, svinebrug, fjerkræ, geder og får, til frilandsgrønt, frugt og drivhusgartneri mm. Merkur har rådgivere med speciale i landbrug og stor viden om økologiske og biodynamiske bedrifter og fødevarevirksomheder. Ring til os på 70 2727 06 eller se mere på merkur.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

MILJØ

Udnyt mulighederne inden ny miljøregulering

Vores anbefaling er, at landbrug tæt på kvælstoffølsom natur og på naboer bør overveje at få lavet ændringer efter nuværende regler. Det samme gælder, hvis det drejer sig om stalde med god plads til dyrene i forhold til dyrevelfærdsreglerne. Derfor bør du, hvis beskrivelsen passer på dit landbrug, tage kontakt til en miljørådgiver, så din ansøgning kan blive sendt ind før den 1. august. Ansøgninger indsendt før den 1. august 2017 behandles efter de nuværende regler. Har du allerede en ansøgning om udvidelse eller ændring liggende i det kommunale system, så behandles ansøgningen efter de gældende regler, dog bliver arealdelen ikke behandlet efter den 1. marts 2017.

Sidste chance for eksempelvis at bruge anmeldeordning til gylletanke og møddingspladser. Andre vigtige ændringer er:

TEKST: Karen V. Thomasen Miljørådgiver Tlf. 9629 6932 · kvt@sagro.dk

Du har sikkert læst om den nye miljøregulering, der skal træde i kraft den 1. august 2017. Her giver vi dig, i store træk, overblik over reglerne. Og du får svar på, hvem der med fordel kan skynde sig at søge, inden de nye regler gælder. Vær opmærksom på, at artiklen beskriver den viden, vi har primo januar, og at love og bekendtgørelser endnu ikke er godkendt, så der kan ske ændringer. Det store skifte går ud på, at begrebet dyreenheder forsvinder i forbindelse med miljøgodkendelser. Fremover gives der ikke tilladelse til et konkret antal dyr, men til selve produktionsanlægget. Som landmand skal man derefter leve op til krav i forhold til ammoniak-fordampning og lugtemission. Ændringen betyder, at der bliver mere fleksibilitet, fordi der inden for de definerede kvadratmeter produktionsareal bliver plads til effektivitetsforbedringer, når de blot kan holdes inden for dyrevelfærdsreglerne. Desuden bliver nogle dyretyper med sammenlignelige fordampninger slået sammen, så det er muligt at flekse mellem disse.

• Arealdelen indarbejdes i gødningsplaner fremadrettet. • Revurdering af de nye godkendelser for kvægbrug m.m. forsvinder. • Udnyttelsesfristen for ibrugtagning af miljøgodkendelser stiger til 6 år. • Overproduktion vurderes ud fra produktionsarealet. Således må produktionsarealet ikke udvides ud over det godkendte uden tilladelse. Miljøstyrelsen laver en tabel over den tilladte maksimale produktion pr. kvadratmeter med udgangspunkt i dyrevelfærdsregler. • Svinebrug må anvende op til 170 kg N/ha. Til gengæld kommer der loft på fosforforbruget, som kan få betydning for flere dyretyper.

Søge udvidelse nu eller vente? Vi kender reglerne for nuværende miljøreguleringer og kan beregne, om der er mulighed for at udvide på en konkret bedrift. Derimod har vi endnu ikke alle oplysninger, der er nødvendige for at foretage en beregning ud fra de kommende regler. Vi ved, at overordnet set skal der opretholdes samme beskyttelsesniveau, men det kan ikke udelukkes, at nogle dyretyper og staldsystemer rammes hårdere end i dag pga. forenklingen og nye beregninger.

Gør det I er bedst til – det gør vi i Byggeri & Teknik I/S!

Ny gylletank eller møddingsplads? Søg nu! Anmeldeordningen for nye gylletanke og møddingspladser forsvinder. Fremover vil den slags anlæg udløse en helt ny godkendelse af hele ejendommen. Søg derfor nu, hvis du har planer om ny gylletank eller møddingsplads. Fulde Stalde og Dyrevelfærdsordningen forsvinder også. Vær opmærksom på, at hvis ejendommens placering indtil videre har gjort det umuligt at søge Fulde Stalde-ordninger pga. arealbegrænsninger ved dyretryk og fosforklasser, så falder arealerne væk 1. marts 2017. Altså bliver det muligt at søge til Fulde Stalde fra 1. marts til 1. august 2017.

Ændring i gældende miljøgodkendelser Produktionsretten i gældende miljøgodkendelser bevares, og godkendelsen ændres først, når der søges om ændringer af produktionen. Det vil sige, at disse godkendelser stadigvæk er baseret på antal dyr i stedet for kvadratmeter produktionsareal. Alle vilkår vedrørende arealer falder væk 1. august 2017, såsom krav til efterafgrøder, reduceret dyretryk og bræmmer langs natur. Arealgodkendelser efter §16 ophæves 1. august 2017.

FAKTA Regulering af dyrehold og anlæg går fra antal dyr til produktionsareal til dyr.

Få hjælp af vores dygtige rådgivere og opnå fordelene ved at udnytte vores viden

• Fra 1. august 2017: Ingen vilkår i miljøgodkendelser til arealer.

og erfaring indenfor blandt andet:       

Indretning og projektering af kvæg‐ og svinestaldsbyggeri Udbud, kontraktskrivning og hjemtagning af tilbud på byggeri Bygherrerådgivning, myndighedsbehandling i fbm. byggesager Skadesopgørelser og hjælp til forhandling om forsikringserstatninger Tilskudsansøgninger, energibesparelser og energirådgivning Boligindretning, nybyggeri eller renoveringer Rådgivning om lagerfaciliteter, indengårdsmekanisering og maskiner

• Der kan ikke anmeldes gødningsanlæg fra 1. august 2017. • ”Vindue” til Fulde stalde-anmeldelse i perioden 1. marts – 31. juli 2017. • Hvis dyr har god plads i staldene i forhold til velfærdskrav, er det en fordel at søge planlagte ændringer før 1. august 2017. • SAGRO Miljø vil informere på møder, hvor husdyrbrugere i de kommende måneder er samlet.

Vi giver altid et godt tilbud – og deltager gerne i en uforpligtende snak ‐ du skal bare kontakte os!

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

• Arealer indgår ikke længere i husdyrgodkendelser.

• Kontakt SAGRO Miljø for at drøfte betydningen for din bedrift.

SVIN Eksempel: En ejendom med en produktionstilladelse (før 2007) på 4.340 slagtesvin (30104 kg) søger om fulde stalde. Ejendommen ligger langt fra byzone, samlet bebyggelse samt nærmeste enkeltbolig, hvilket betyder, at lugtgenekriteriet er opfyldt. Denne ejendom kan via en anmeldelse efter 1. marts 2017 øge produktionen fra 4.340 slagtesvin til 4.760 slagtesvin, samtidig med at indog afgangsvægten tilpasses.

Fulde stalde Anmelderordning for slagtesvin over 25 kg TEKST: Alice Nielsen, tlf. 9629 6638 og Kira Langkjer, tlf. 7660 2191 Miljørådgivere

Landbrugsbedrifter med slagtesvin oplever ofte ændrede behov, da slagtesvineproducenterne gennem årene er blevet mere og mere effektive, dog uden at forurene mere. For at imødekomme ændrede behov kan anmelderordningerne anvendes. Tidligere har der været en anmeldeordning for Fulde stalde, der alene omfattede tilladelser givet før 1. januar 2007. Her kunne slagtesvineproducenter anmelde en udvidelse på ca. 10 pct. af produktionen. Det forudsatte dog, at landmanden kunne overholde visse beskyttelsesniveauer, for eksempel lugt. Der er allerede mange, der har benyttet sig af denne

Antal dyr

Vægtinterval

Totalvægt

Slagtesvin - nudrift

4340

30-104

321.160

Slagtesvin – efter anmeldelse

4760

31-110

376.040

Produktionen udregnes efter omregningsfaktor i 2012/2013 og må derefter anmeldeordning. I perioikke overstige antallet af DE efter udregningsfaktoren i 2007/2009. den før oktober 2013 var der minimale krav i forhold til udbringningsarealerne. Efter oktober 2013 Der kan søges om Fulde stalde, uanset om der er blev anmeldelsen ændret, således at bedrifter, der opnået miljøgodkendelse efter 2007, eller der ligger udbragte husdyrgødning på landbrugsarealer omen tidligere godkendelse/produktionstilladelse for fattet af fosforklasse, ikke havde mulighed, eller kun ejendommen. begrænset mulighed, for at anvende denne ordning. For bedrifter, der er godkendt efter 1. januar 2007 I perioden fra 1. marts 2017 og indtil den nye bekendter der dog forskellige forudsætninger, der skal vægørelse vedr. husdyrbrug træder i kraft, forhåbentlig re opfyldt, førend det ”kan betale sig”. Derudover er den 1. august 2017, skal kommunerne ikke vurdere på der visse spørgsmål, der endnu ikke er afklaret. Vi er arealerne, hvilket betyder, at landmænd, der før har i kontakt med VSP angående dette, så følg med på været forhindret i anmelde Fulde stalde pga. fosforhjemmesiden, der vil vi løbende komme med inforklassearealer, nu har mulighed for det. mationer. For at kunne bruge metoden, skal husdyrbruget overholde beskyttelsesniveauet for lugt og afstandskrav Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at til natur. kontakte os!

Få styr på dine forsikringer • • • •

udbud af forsikringer revision af bestående forsikringer skader løbende varetagelse af dine forsikringsforhold

KONTAKT DLBR Forsikringsmægler telefon 5786 0280 post@dlbrforsikring.dk dlbrforsikring.dk

... DIN forsikringsrådgiver

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

LandboGruppen ønsker alle vore kunder og samarbejdspartnere et godt nytår Vi oplever stadig en stor efterspørgsel på forskellige typer af landbrugsejendomme. Derfor søger vi både kvæg-, mink-, svineejendomme og fritidslandbrug til salg.

Vores tværfaglige baggrund giver os de bedste forudsætninger for at rådgive dig, ikke kun om ejendommens værdi, men om de muligheder, begrænsninger og potentialer fremtiden byder på.

Hos LandboGruppen giver vi dig det samlede overblik i alle faser – fra de første overvejelser om at sælge, til alle dokumenterne er underskrevet, og handlen er afsluttet.

Hvis du overvejer at sælge, er du meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende drøftelse af dine muligheder.

Tlf.: 7660 2134

Tlf.: 7660 2332

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Tlf.: 9629 6505

ØKONOMI

Betaler du en fair bidragssats?

Siden 2008 er bidragssatserne fordoblet, og realkreditinstitutterne praktiserer stadig større forskelsbehandling af kunderne. TEKST: Søren Hansen Driftsøkonom Tlf. 9629 6756 · sha@sagro.dk

For 10 år siden var der ingen, der interesserede sig for bidragssatser, men sådan er det ikke længere. Det skyldes dels, at bidragssatserne siden 2008 næsten er fordoblet, dels har den faldende rente bevirket, at bidragene udgør en stadig større andel af terminsbetalingen. En analyse af data fra regnskaberne 2015 viser, at ca. 80 pct. betaler en bidragssats mellem 0,7 pct. og 1,3 pct. til realkreditinstitutterne. Gennemsnittet ligger på 1 pct.

Stor forskelsbehandling Kun godt 5 pct. betaler under 0,65 pct. i bidrag, mens ca. 18 pct. betaler en bidragssats over 1,2 pct. Det er min opfattelse, at variationen er blevet større med tiden og at realkreditinstitutterne gør større og større forskel på kunderne. Tidligere var der en tendens til, at minkavlere betalte et højere bidrag, og planteproducenterne betalte lidt mindre end gennemsnittet. Den tendens er gradvis blevet udjævnet. Den forskel, der trods alt fortsat eksisterer, kan formentlig forklares med andelen af jord i de samlede aktiver.

Det er vanskeligt at analysere sig frem til, om man betaler en fair bidragssats i forhold til den risiko og de omkostninger, realkreditinstituttet har på den enkelte bedrift, da det er meget uigennemskueligt, hvordan bidragssatserne fastlægges. Der er dog ingen tvivl om, at en gruppe landmænd betaler en højere bidragssats end andre landmænd med samme økonomiske nøgletal. I afdelingen for Økonomi & Strategi har vi analyseværktøjer til rådighed, der - på en let måde - er i stand til at analysere årsrapportens tal, hvis Finanstilsynets principper lægges til grund. Analyseværktøjet giver et bud på placeringen i det økonomiske felt. Det er også muligt at bruge værktøjet til at teste placeringen, hvis det er muligt at forbedre bedriftens indtjening, eller værdierne på jorden stiger. Det er altid en god idé at være aktiv omkring sine realkreditlån og få en drøftelse med sin bank eller sit realkreditinstitut af, hvad der skal til for at påvirke bidragssatsen i nedadgående retning.

• Jo højere gældsprocent desto højere bidragssats. Hvis landbrugsaktiverne er belånt med mere end 60 pct. i realkredit, er der stor risiko for, at bidragssatsen øges. • Jo dårligere resultat desto højere bidragssats. • Jo mindre overskudslikviditet, desto højere bidragssats. • Jo større andel af lån med afdragsfrihed, desto højere bidragssats. • Jo flere lån, desto højere bidragssats (Dette forhold hænger formentlig sammen med, at kunden har været mindre aktiv med hensyn til gældspleje). • Misligholdelse af lån. Hvis terminsydelsen ikke betales rettidigt, bare en enkelt gang, udløser det ofte store stigninger i bidragssatsen.

Likviditet/omsætning <-4 %

Soliditet

Ens nøgletal - men forskellig bidragssats Det kan til tider være svært at forstå, hvorfor bidragssatsen skal sættes op, hvis årsrapportens tal lægges til grund. Her skal man være opmærksom på, at bank og realkredit bruger Finanstilsynets vurderingsprincipper, når nøgletal for soliditet og likviditet vurderes.

Forhold der kan påvirke bidragssatsen:

-4 % - 0 %

0%-4%

>4 %

Hovedtotal

14 %

26 %

0-15

27 %

15-30

22 %

30-40

>40

13 %

16 %

29 %

18 %

17 %

37 %

100 %

Hovedtotal

Hvad er det bedste, der kan ske for dig i 2017?

LandSyd I/S

Praktiserende landinspektører din lokale rådgiver

Ralf Sanderink, Gredstedbro Mælkeproducent med 500 køer.

"For mig vil en ny miljøgodkendelse være det bedste, der kan ske i år. Det er den sidste brik jeg mangler for at kunne udvide til 1.000 køer. Vi har bygget ny malkestald, som vi tager i brug om få dage."

Vi tilbyder rådgivning ved omlægning af landbrugsjorder. Forhandling af små og store jordfordelinger. Udfærdigelse af markkort. Hurtig sagsudarbejdelse og kvalitet er nøgleord i vore bestræbelser på at løse opgaver for vore kunder..

Nørreport 1,1. sal, 6200 Aabenraa· 74 63 04 10 Kronprinsensgade 68, 6700 Esbjerg· 75 12 13 66 Hedemarken 9, 7200 Grindsted· 75 31 00 44 Brundtlandparken 5, 6520 Toftlund· 73 83 20 44 Nordre Boulevard 93, 6800 Varde· 75 22 01 44 Ådalen 13A, 6600 Vejen· 75 36 35 22

Besøg os på: www.landsyd.dk LandSyd I/S er en fusion af Landinspektørgården I/S og Landinspektørerne Syd

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

SAGRO

SAGRO er rykket ind på universitetet Medarbejdere indledte 2017 med at etablere kvægkontor direkte i forskermiljøet på Aarhus Universitet. TEKST: Steen Ancher, kommunikationschef Tlf. 9629 6617 · sta@sagro.dk

En del af rådgiverne hos SAGRO Kvæg er rykket ind i lokaler på Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet – i daglig tale også kendt som ”Forsøgscentret i Foulum”. - Vi vil få så meget gavn af at være i direkte kontakt med forsknings- og udviklingsmiljøet, siger SAGROs administrerende direktør, Torben Jensen. Vi vil simpelthen kunne sætte nye standarder for, hvor hurtigt viden vil kunne bredes ud til landbruget. Han er også sikker på, at der blandt SAGROs kunder findes kvægbrugere, der har interessen i at medvirke til at omsætte mindre forsøg til større skala, så der hurtigere kan opnås valide forskningsresultater. Der bliver dermed en meget kortere vej fra teoretisk viden på et universitet til staldgangen hos mælkeproducenterne. - Jeg ser det som vigtigt at udnytte alle de gode ressourcer i samspillet mellem forskningsmiljøet, SEGES, landmændene og os som rådgivningsvirksomhed.

Jeg er sikker på, at det kan blive til gavn for alle parter, siger han. - Vi vil helt sikkert også kunne få stor gavn af den viden og de efteruddannelsesmuligheder, der ligger i universitetsverdenen, så vi kan sikre, at SAGRO har de rigtige kompetencer at tilbyde landmændene. Landmænd kan i dag selv finde meget af den viden, de behøver, så de stiller naturligvis krav til os om, at kunne levere den skarpe special-viden fra den øverste faglige hylde, som de ikke selv kan finde, siger Torben Jensen. Beslutningen om at etablere sig i Foulum ligger derfor helt i tråd med de strategier for at styrke vidensmiljøerne, som var en central del af fundamentet for fusionen mellem Jysk Landbrugsrådgivning og Heden & Fjorden.

Ligger rigtigt Med en placering i Foulum øst for Viborg har SAGRO bevæget sig videre ud, end det område, som de fire huse i Holstebro, Herning, Billund og Esbjerg tidligere har koncentreret sig om. - Geografien er nu ikke det vigtigste for os. Det afgørende er placeringen i forskermiljøet. Når det er sagt,

må vi også forholde os til, at vi har og får flere både økologiske og konventionelle kunder i Himmerland og det nordlige Midtjylland. Derfor var det naturligt at slå til, da vi fik en mulighed, der var attraktiv, både økonomisk og i forhold til SAGROs udviklingsmuligheder, siger Torben Jensen. Ud over kendte ansigter i SAGROs kvægteam, er der ansat en stribe højt kvalificerede rådgivere; Dorthe Brask-Pedersen, Rasmus Krarup, slagtekalverådgiver Annedorte Jensen og grovfoderrådgiver Brian Søndergaard. Også kvægdyrlægerne fra Ans Kvægpraksis og Tonny Andersen fra Future Cattle Advice kan træffes på Foulumkontoret. Der er indgået samarbejdsaftale med Tonny Andersen, der har en baggrund som kvægrådgiver og har speciale i økonomisk optimering af mælkeproduktion og stor erfaring med tre daglige malkninger. I Future Cattle Advice arbejder han også med fodringsrådgivning og strategisk/økonomisk rådgivning.

Nyansatte Brian Søndergaard, 31 år Uddannet teknolog i 2011 med speciale i planteavl. Har siden været ansat i LandboNord og udelukkende arbejdet med grovfoderbesætninger, siden december 2013 som fagchef på grovfoderområdet. Brian Søndergaard har arbejdet en del med roer, ligesom produktionsøkonomi, fagbudgetter og turnaround-processer har fyldt meget sammen med screeninger for Landbrugets Finansieringsbank. Brian Søndergaard er ansat som grovfoderrådgiver i SAGRO Kvæg. Dorte Brask-Pedersen, 32 år Uddannet agronom i januar 2010 fra Københavns Universitet. Har skrevet speciale på Forskningscenter Foulum og blev derefter ansat som forskningsassistent. Siden oktober 2010 har hun arbejdet med optimering af mælkeproduktion, herunder foderplanlægning. Har arbejdet en del med økologi, herunder både primærrådgivning og rådgivning i forbindelse med omlægningsplaner til økologi. Kommer til at arbejde med produktions- og fodringsrådgivning hos mælkeproducenter og produktionsøkonomi. Det seneste 1½ år har Dorte Brask-Pedersen været

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

faglig leder af kvægafdelingen i Agri Nord, i SAGRO Kvæg får hun titel af kvægrådgiver. Rasmus Krarup, 34 år Uddannet faglært landmand fra den økologiske landbrugsskole, senere driftsleder fra Vejlby Landbrugsskole. Cand. scient. science i 2015. Har speciale i kompakt fuldfoder og kommer ellers til at arbejde med generel kvægrådgivning. Rasmus Krarup kommer fra en tilsvarende stilling som kvægrådgiver hos Agri Nord.

tilknyttes SAGRO Økonomi & Strategi i Esbjerg. Bo Kær Pedersen er uddannet jordbrugsteknolog med speciale i kvæg, men i løbet af karrieren har han specialiseret sig i rådgivning om ledelse og LEAN. Fra 2005 var han tilknyttet VFL (nuværende SEGES), hvor han arbejdede med økonomi og management. Fra 2013 har han været kvægrådgiver og ledelsesrådgiver – først ved Jysk Landbrugsrådgivning og siden ved SLF.

Annedorte Jensen, 27 år Færdiggør sin uddannelse i agrobiologi på Aarhus Universitet. Undersøger i afsluttende speciale forskellige mælkefodringsstrategier med henblik på at sikre en blød overgang fra mælk til fast foder efter fravænning hos slagtekalve. Opvokset på en kvæggård vest for Silkeborg. Annedortes titel er slagtekalverådgiver.

Erik Nygaard Christensen, 51 år SAGRO Regnskab har ansat revisor Erik Nygaard Christensen, der fra 1. januar har været tilknyttet afdelingen i Billund. Erik Nygaard Christensen kommer fra en tilsvarende stilling i SFL. Tidligere har han arbejdet som revisor i Jysk Landbrugsrådgivning i Grindsted, og forinden arbejdede han 20 år i den kommunale skatteforvaltning. I SAGRO får han sin egen kundeportefølje af fortrinsvis kvægkunder og indgår desuden i en specialistgruppe vedr. ejendomsavance.

Bo Kær Pedersen, 56 år 1. februar tiltræder Bo Kær Pedersen en stilling som virksomhedsrådgiver med speciale i HR- og LEAN-rådgivning. Han

IT-supporterlærlinge Som IT-supporterlærlinge er ansat Kristian Karup Jensen (17 år), Martin Due Have (22 år), René Thomsen (19 år) og Lars Orloff Skriver (26 år).

KALENDER

SENIORKLUBBER Hedeboernes Seniorklub Generalforsamling

Læs flere detaljer om alle arrangementer på sagro.dk

Tirsdag den 7. marts kl. 13.30 i Aulum Fritidscenter

Holstebro Struer Landboforenings Seniorklub Generalforsamling

Onsdag den 15. marts kl. 13.30 på Lægaards Landbrugsskole Efter generalforsamlingen viser Johan Johansen billeder fra Sydslesvig.

LandboSenior Herning

Plantedag 2017

Fredag den 17. marts kl. 13.30 hos SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning Efter generalforsamlingen vil byrådsmedlem Johs. Poulsen underholde.

Tænk anderledes - og tjen penge på korn

Midtjysk Landboforenings Seniorklub

Generalforsamling

Bowling

Kom til Plantedag i Billund onsdag den 1. februar kl. 9.30-15.00 SAGRO, Majsmarken 1, Billund SAGROs planteafdeling sætter spot på markdriften i 2017 og informerer også om indsatsområder og tendenser i markedet. Det kræver et skarpt fokus at tjene penge på almindelig kornproduktion. SAGRO giver i forbindelse med Plantedag onsdag den 1. februar to gode input og oplæg til debat om mulighederne. Tilmelding hurtigst muligt på tlf. 7660 2100 eller mail: sagro@sagro.dk

Markvandring med fokus på natur- og vildtpleje Lørdag den 28. januar kl. 10.00-12.00 Risbankevej 19, 7330 Brande

3-dages arbejdsmiljøkursus 30. og 31. januar samt 9. februar hos SAGRO, Birk Centerpark 24, Herning

Sprøjteopfølgningskursus - Herning Tirsdag den 31. januar kl. 9.00 hos SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning Nu har du igen chancen for at få opdateret dit sprøjtebevis eller -certifikat.

Temaaften - ejerskifte med sorte tal på bundlinjen

Seniorrådgiver Henning Otte Hansen, sektion for produktion, markeder og politik, Københavns Universitet taler om: Dansk kornproduktion i et globalt perspektiv. Hvad påvirker kornprisen, og hvilke muligheder, trusler, stærke og svage sider kendetegner dansk kornproduktion? Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgård - blandt andet kendt fra tv’s ”Godsejerne” taler under overskriften: Alle driftsgrene skal bidrage til bundlinjen – også marken. Kristian Lundgaard-Karlshøj vil opfordre til at tænke anderledes, overveje, hvad der trigger, hvad udfordringerne og mulighederne er, og hvad der batter mest på bundlinjen.

GENERALFORSAMLINGER: Herning-Ikast Landboforening Onsdag den 1. marts kl. 19.00 (Spisning kl. 18.00) hos SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Familielandbruget VEST-Jylland Mandag den 6. marts kl. 19.30 (Spisning kl. 18.30) hos SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Årsmøde

Mandag den 13. marts kl. 13.30 SAGRO, Majsmarken 1, 7190 Billund Efter årsmødet lægger formanden for Jysk Landbrug, Bjarne Larsen, op til debat om landbrugets aktuelle økonomiske forhold.

Brørup Landboforenings Seniorudvalg Feltpræst blandt soldater i krig

Onsdag den 22. februar på Markedsrest., Brørup Feltpræst, Mette Præstegaard Friis, Esbjerg, fortæller om soldater i krig.

Vejen Kommune og de ældre

Onsdag den 15. marts på Markedsrest., Brørup Borgmester Egon Fræhr, Vejen, fortæller nyt fra lokalområdet og om at være ældre i kommunen.

Sydvestjysk LandboSenior Generalforsamling

Tirsdag den 28. februar kl. 13.30 på Kjærgård Landbrugsskole Efter generalforsamlingen fortæller advokat Ellen Marie Sørensen fra TELLUS Advokater. Hun giver eksempler fra bogen ”Håndbog for enker”.

Lægelivet på kanten

Onsdag, den 5. april kl. 14.00 på Kjærgård Landbrugsskole Læge Christian Bøving fortæller om sit arbejde som krigslæge i Afghanistan og Kosovo, og som kongelig livlæge på kongeskibet

Holstebro Struer Landboforening Tirsdag den 7. marts kl. 19.00 (Spisning kl. 18.00) hos SAGRO, Nupark 47, 7500 Holstebro

Tirsdag den 31. januar kl. 19.00 hos SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning Arr. Familielandbruget VEST-Jylland, SAGRO og LandboUngdom

Sydvestjysk Landboforening

Debataften med fødevareminister Esben Lunde Larsen

Jysk Landbrug

Mandag den 20. februar kl. 18.00 hos SAGRO, Majsmarken 1, 7190 Billund. Debat med miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen og Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, arrangeret af Jysk Landbrug. Lene Beier, vært for programmet ”Landmand søger kærlighed” fortæller om TV-successen.

Mandag den 20. februar kl. 10.30 Lyngbowl, Sønder Boulevard 31, 7200 Grindsted

Tirsdag den 7. marts kl. 19.15 (Spisning kl. 18.30) hos SAGRO, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

Tirsdag den 14. marts kl. 19.15 (Spisning kl. 18.30) hos SAGRO, Majsmarken 1, 7190 Billund

Ikast-Bording LandboSenior Generalforsamling

Onsdag den 22. februar kl. 9.30 i Bording Hallen Efter generalforsamlingen fortæller Landbrugsavisens skribent, Anna Grete Søberg fra Hørslev Bole, om ”Normer før og nu”.

”I skyggen af jernkorset”

Onsdag den 15. marts kl. 9.30 i Bording Hallen Jens Christian Fjelde, Bording, fortæller og viser film og lysbilleder om sin far, Helge Fjelde, der under krigen var frivillig i SS-organisationen Frikorps Danmark.

Varde Landboforenings Seniorklub Årsmøde

Tirsdag den 21. februar kl. 14.00 hos SAGRO, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø Efter kaffen vil Hans Peter Tams fra Nordsjælland berette fra sin bog ”Mindernes dæmoner” og hans flugt fra nazisterne i 1944.

Besøg hos Kvist Industries

Tirsdag den 14. marts kl. 13.00-15.00 Siggårdsvej 2, 6818 Årre Rundvisning og fortælling om virksomhedens historie. Efter besøget er der kaffe på Årre Kro.

HOLSTEBRO Nupark 47 7500 Holstebro

HERNING Birk Centerpark 24 7400 Herning

BILLUND Majsmarken 1 7190 Billund

ESBJERG John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

SIDEN SIDST Landmænd mødes til SAGROs arrangementer. Her i vintermånederne har der været kurser og aktivitet. Andre begivenhederne er også værd at markere. Vi giver dig et udpluk af her.

Omkring 200 tilhørere var mødt op i fritidscentret i Aulum for at få input og inspiration til arbejdet i mark, stald og på kontoret. SAGROs bestyrelsesformand, Sven Agergaard, og den administrerende direktør, Torben Jensen, fortalte om fusionen og gjorde det klart, at de og medarbejderne er klar til at blive holdt op på SAGROs ambitiøse mål.

Husk at du altid kan finde en opdateret oversigt over SAGRO og ejerforeningernes arrangementer i kalenderen på sagro.dk.

Yngre og lidt ældr e landmænd blev klogere på egen ledelsesstil, og deres lærte om, hvordan de se lv re og andre agerer. De agerer t foregik på kursus i ”Ledels e i praksis” hos SAGRO i Ho lstebro.

Direktør Torben Jensen hankede også op i flyttekasserne, da SAGRO Kvæg ved årsskiftet etablerede kontor på Forsøgscenter Foulum.

SAGRO-direktør Bjarke Poulsen blev i december valgt ind sektorbestyrelsen for økonomi og virksomhedsledelse på SEGES.

Økolog iR 1-års f ådgivning ødsels D deport dag m anmark fejr e e blev s føljen. Føds d vækst i ku ede p e Farre ist under ku lsdagslagka nGrovfo ndebe g søg ho en Fra ve derfor s n s Brun, stre: Landm yning. p kvægc lantechef C and Martin laus Ø hef Er st Ole Blo ik ch Eng Andersen, ergaard, direkt ellyst. ør