Grobund nr 2 2016 web by SAGRO

02 | 2016 MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Foderudgift banket i bund En bylandmand i bestyrelsen

14 23

TEMA: Tænk nyt – tjen penge 7-13

grobund 2

INDHOLD

GROBUND Grobund nr. 02 · 2016 Udgiver: Jysk Landbrugsrådgivning

TEMA

Majsmarken 1 7190 Billund Tlf. 76 60 21 00 John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø Tlf. 76 60 21 00 info@jlbr.dk www.jlbr.dk

TEMASIDER

7-13

Tænk nyt for at skabe bedre indtjening

TEMA

Jeg bliver aldrig træt af geder

Geder er genvej til at blive selvstændig

Årets højdespringer

Største fald i foderomkostninger

En bylandmand i bestyrelsen

"Gør op med vanetænkning i landbruget!"

Købere bliver snydt i hushandel

Hjælp at hente i ny, gratis håndbog

jlbr.dk

Redaktion: Annoncer: Forsidefoto:

Lilli Snekmose (ansvarshavende) Marianne B. Rasmussen Lilli Snekmose

Næste Grobund: Oplag: Layout: Tryk:

24. juni 2016 13.000 stk. Heidi T. Hönger Arco Grafisk A/S

Tlf. 76 60 21 15 Tlf. 76 60 23 04

lsn@jlbr.dk mbr@jlbr.dk

Landbrugspakken blev med hiv og sving kæmpet hjem, og nu ved vi så, at den følges op med kvælstofreducerende tiltag i en naturpakke. Den skal såmænd være velkommen! Især hvis den slår fast, at fordi man samfundsmæssigt ønsker mere natur og større miljøforbedring, så bliver natur- og landskabsforvaltning gjort til et godt forretningsområde for landbruget. I dag er det nemlig ofte en elendig forretning, og gammeldags ekstensiv drift giver slet ikke afkast til at forrente et moderne landbrugs investeringer. Derfor er masser af landmænd parat til helt frivilligt at plante læhegn, etablere efterafgrøder, lægge arealer brak og ekstensivere på arealer, som i dag giver et ringe udbytte. Det forudsætter bare nye regler og kompensation. Jeg har noteret mig, at når vi i disse aprildage hører politi-

FORMANDEN

grobund 3

Naturpakke, ja tak! kerne fra blå blok tale om kvælstofreducerende tiltag i forlængelse af landbrugspakken, så lyder det til, at der for en gangs skyld er penge med. De konservatives forslag om 700 kr. pr. ha efterafgrøder er bestemt interessant for nogle. Dog er det som om Søren Pape taler lidt mere larmende om kompensation, end når det er finansministeren, der er på banen… Skæver man til England kan man blive meget inspireret. Her betyder en national ordning, at det udløser en kontant bonus fx at bevare et solitært træ midt på en mark, at opretholde et bevaringsværdigt læhegn eller at vedligeholde et stengærde. Landskabet rummer derfor masser af sammenhængende naturområder og korridorer for dyr og planter. Det er

effekten af, at landmændene bliver lokket med gulerod i stedet for at blive truet med pisk.

”I England er det win-win. Det kunne være dejligt at få metoden afprøvet i Danmark.” Også danske landmænd kunne blive medspillere i en udvikling til gavn for natur og miljø. Jeg ved godt, at de grønne organisationer elsker at fremstille det, som om frivillighed aldrig kan fungere i landbruget. Da den 1. version af randzoner blev lanceret som en frivillig ordning, var der ganske rigtigt næsten ingen, der gik med. Men der var heller ikke en økonomisk

kompensation af nogen betydning. Senere, da de obligatoriske randzoner skulle tvinges ned over landbruget, hørte jeg ofte landmænd fx i Vadehavsområdet sige, at de gerne ville finde det dobbelte areal at tage ud af drift, hvis bare de selv måtte bestemme, hvor på bedriften, det skulle være. Og de mente det! Helt klart er der forskel fra landbrug til landbrug. For nogle vil ekstensivering eller braklægning være en rød klud, men andre vil se det som en kærkommen mulighed. Vi får i forvejen EU-støtte – vil landmænd så ha’ mere oveni for at skåne noget natur, vil nogen spørge. Men i England får landmænd også EU-støtte, og alligevel har samfundet valgt at bruge midler på at opnå en natur- og miljøeffekt.

I England bliver det win-win for natur og landbrug. Det kunne være dejligt at få metoden afprøvet i Danmark. Noget andet er så, hvor meget kvælstofreduktion, der egentlig bliver brug for. For mange landmænd kan det slet ikke betale sig at bringe al den gødning ud, som landbrugspakken giver os mulighed for. Ved at forholde os professionelt til, hvad der er økonomisk optimalt, vil så lidt kvælstof som muligt gå til spilde. Vi vil jo producere mere med en mindre belastning. Altså samme kurs, som vi nu har fulgt i 20-25 år.

Af Claus Christensen Formand for Sydvestjysk Landboforening

grobund 4

POLITISK ARBEJDE

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk

I felten for medlemmerne Bjarne Larsen

Claus Christensen

Per Vinther

Formand for Jysk Landbrug Tlf.: 20 33 58 34 fugdal@fugdal.dk

Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf.: 40 27 47 92 ccvangsbo@bbsyd.dk

Landboretskonsulent Tlf.: 76 60 21 19 pvi@jlbr.dk

Gæs på ministerbord Den eksploderende bestand af bramgæs bliver nu en sag for fødevareminister Esben Lunde Larsen. Det besluttede de ca. 100 deltagere i et møde, der i sidste måned på initiativ af de lokale landbrugsorganisationer blev afviklet i Ballum. Hvis der fortsat kun er de eksisterende begrænsede muligheder for at regulere den fredede gåseart, anslår eksperter, at bestanden, der nu er på 1,2 mio. fugle, i løbet af 7-8 år vil vokse til 3 mio. individer. Når fuglene forår og efterår raster i Vadehavet, udgør de allerede i dag et voldsomt problem for de ramte landmænd, og sættes der ikke ind, vil problemerne brede sig til marker længere inde i landet. I brevet til Esben Lunde Larsen opfordres ministeren til at arbejde for at bramgåsen, der er beskyttet under EU's Fuglebeskyttelsesdirektiv bilag 1, flyttes over under bilag 2, som gør det muligt at drive jagt på den. Bramgåsens voldsomme stigning hænger sammen med, at der ikke er jagttid på den.

Selv i dag, hvor vi kan se, at udviklingen er løbet løbsk, fastholder Naturstyrelsen en meget restriktiv og bureaukratisk reguleringspraksis. Det er derfor nødvendigt med kompensationsordninger og en kraftig regulering allerede nu. Den nuværende situation er helt uholdbar, og det er derfor meget uheldigt, hvis listen over jagtbare arter ikke er dynamisk, og det gør listen helt utroværdig, hedder det i henvendelsen til ministeren. Ved en undersøgelse på Mandø var det direkte udbyttetab mellem 30 og 65% af udbyttet. Men dertil kommer alle de afledte omkostninger til omsåning, indkøb af erstatningsfoder osv. – for slet ikke at tale om landmænd, der må drosle husdyrproduktionen ned, fordi omkostningerne samlet set bliver for store på grund af gæssene.

Kontrol med gødningssækkes vægt Mistanke om undervægt i gødningssækkene fra Danish Agro udløste i marts en kontrovers mellem Sydvestjysk Landboforening og Danish Agro. Et medlem gik til land-

boforeningen, fordi en kontrolvejning af 90 sække viste, at der manglede ca. 1 procent gødning. Det fik landboforeningen til offentligt at kritisere Danish Agros opsækning af gødning. Det førte i sidste ende til en dialog på topplan mellem landboforeningen og Danish Agro. Her enedes man om, at der var sket fejl hos Danish Agro, som havde opereret med for stor en fejlprocent. - Der var for stor variation. Danish Agro er enige med os i, at der skal være 650 kg gødning i sækken, når det er 650 kg, man køber, sagde Claus Christensen efter mødet, og efter at der var indgået en aftale, som løste sagen

Følg her på siderne de centrale aktiviteter i landboforeningernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevilkår.

på en tilfredsstillende måde for Sydvestjysk Landboforenings medlem. - Vores rolle som landboforening er at varetage landmandens interesser, og det har vi gjort i denne sag. Jeg er derfor glad for den dialog, vi har haft med Danish Agro, og nu ser vi fremad. Også i 2017 vil vi foretage stikprøvevejninger af grovvarebranchens produkter, og vores medlemmer kan altid regne med, at vi er på deres side, hvis der opstår en tvist, siger Claus Christensen, formand for Sydvestjysk Landboforening. Det er økonomisk overkommeligt også for den enkelte landmand at få kongelig vejer

grobund 5

til at foretage en kontrolmåling ude på bedriften på en pallevægt. Sydvestjysk Landboforening foretog i forbindelse med sagen en kontrolvejning af syv forskellige gødningspartier med 200 sække på fire forskellige bedrifter. Det blev klaret på 10 timer til en timepris a 400 kr.

Afgørelse i sag om Værn Enge Onsdag den 11. maj 2016 falder Vestre Landsrets afgørelse i sagen om Værn Enge. Sagen var til behandling i Viborg i marts måned, og lodsejerne var så interesserede, at de i samlet flok kørte derop i bus for at deltage i retsmødet. Her fik de indtryk af, at deres advokat gav en god sagsfremstilling, så man ser med optimisme frem til rettens dom. For lodsejerne drejer det sig om at få omstødt Natur- og Miljøklagenævnet afgørelse, der sidste år fratog lodsejerne retten til med en vis hyppighed at omlægge de vedvarende græsarealer på Værnengene. Det er ellers en praksis, der senest blev bekræftet med en fredningsbestemmelse så sent som i 2004. Sydvestjysk Landboforening og Landbrug & Fødevarer støtter lodsejerne i deres kamp for at bevare dyrkningsretten.

Nye kvælstofinitiativer? I de nye vandområdeplaner og i regeringens naturpakke ventes der nye restriktioner på kvælstof. Udviklingen følges intenst af landboorganisationernes vand- og naturgruppe, som blandt andre landboretsrådgiver Per Vinther har plads i. Han oplyser, at gruppens opgave er at sikre, at kvælstofinitiativerne ikke vedrører

dyrkningsfladen og ikke får konsekvenser for vedligeholdelsen af vandløb. - Vi ønsker i det hele taget mere gulerod end pisk. Derfor arbejder vi for, at der vælges virkemidler, der kan fremme en frivillig proces. Her ser vi jordfordeling som det opmuntrende smøremiddel, der skal give landmænd motivation for at gå ind i konkrete projekter, forklarer han.

Varde og jordfordeling Jordfordeling er også et centralt emne i Sydvestjysk Landboforenings forslag til Varde Kommune vedrørende kommuneplanrevisionen. Kommunen ønsker med sloganet ”Vi i naturen” at skabe balance mellem udviklingen i landbruget og turisme, fritidsaktiviteter og natur. Her er jordfordeling et helt centralt redskab, mener landboforeningen. Hvis kommunen sørger for de økonomiske og arbejdsmæssige ressourcer vil en jordfordeling kunne lirke op, så der kan dannes større og sammenhængende naturområder – samtidig med at landbruget står tilbage med arealer, som man kan få en bedre landbrugsmæssig udnyttelse af.

Appel om hydrologiprojekt i Varde Ådal Mange gode kræfter er gået sammen om at vække miljøog fødevareminister Esben Lunde Larsens interesse for at udpege Varde Ådal som et hydrologiprojektområde. Borgmestrene i Varde og Esbjerg, formanden for Nationalpark Vadehavet og formændene for Sydvestjysk Landboforening og Familielandbruget Sydvest har samlet i en henvendelse til ministeren bedt ham om at omstøde Naturstyrelsens afslag på en ansøgning i sagen.

Hydrologiprojektet, der skal sikre en fortsat regulering af vandstanden i ådalen, og en fortsat naturvenlig drift i området, hvor de eksisterende 20-årige aftaler om ekstensiv drift er ved at udløbe. I modsat fald risikerer 20 års indsats i Danmarks største landbrugs- og miljøprojekt at gå tabt, hedder det i brevet. Blandt lodsejerne er der ”en bred interesse for at fortsætte en mere ekstensiv benyttelse af engområderne”, men uden en økonomisk løsning frygter kommunerne, at der vil ske en ændret gødskning i området.

Intet nyt om markvand Tiden er nu så fremskreden, at det står klart, at myndighederne ikke i år når at få vedtaget en ny administrationspraksis for tildeling af markvandingstilladelser. Nu koncentrerer landboforeningerne sig om at kræve, at en ny administrationspraksis skal være på plads til 2017. I Billund kommune venter 10-15 på en afgørelse, mens antallet i Esbjerg eksempelvis er noget større. Det er op til den enkelte landmand at vurdere, om man vil presse på for en afgørelse, eller om man vil afvente de nye regler, der forventes at bliver klart mere imødekommende i forhold til landbrugets ønsker. Det er dog vigtigt, at man fortsat har en gyldig markvandingstilladelse.

Billund og drikkevand På et møde i teknik og miljøudvalget i Billund Kommune har landboretsrådgiver Per Vinther haft lejlighed til at komme med oplæg om landbrugets holdning til eventuelle tiltag for at sikre drikkevandet i områder med særlige drikkevandsinteres-

ser – det er ca. 40% af kommunens areal. Da EU’s drikkevandsdirektiv vil være overholdt, selv ved fuldt husdyrtryk, vil det være overimplementering og helt ubegrundet at indføre yderligere restriktioner, der vil begrænse landbrugsproduktionen.

Ny protest mod omfartsvej ved Ribe Diskussionen om ny omfartsvej ved Ribe foregår stadig i højt gear. Esbjerg Kommune og Vejdirektoratet anbefaler en linjeføring, som der er voldsom, lokal modstand imod. Også landbruget protesterer. Sammen med Handelsstandsforeningen i Ribe har landboforeningen søgt foretræde for Trafikudvalget for at lægge yderligere pres på for at få valgt C-løsningen i stedet for A-løsningen. Sydvestjysk Landboforening vil påpege, at vejføringen i forslag A vil fragmentere grundlaget for at opretholde de berørte landbrugsvirksomheder. Da denne linjeføring går ud over en del Natura 2000-arealer forudser landboforeningen desuden, at der vil blive rejst krav om erstatningsarealer, og herved vil yderligere landbrugsjord gå tabt for erhvervet.

Esbjerg vælger dialog om §3 Sydvestjysk Landboforening roser Esbjerg Kommune for at have valgt en dialogsøgende tilgang til landmænd, der har arealer med nye §3-registreringer. Alle de berørte får brev om de nye udpegninger, og derefter kommer en medarbejder fra kommunen på besøg for at høre landmandens kommentarer og ændringsforslag.

grobund 6

LOV OG RET

Stop for insinuerende breve fra NaturErhverv Landmænd skal ikke finde sig i anklagende ordlyd, mener Sydvestjysk Landboforening TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk

Hvorfor bruger NaturErhverv en formulering, der utilsløret beskylder landmanden for en ulovlighed, når det i virkeligheden var mere præcist blot at bede landmanden om dokumentation for, at reglerne for undtagelsesbestemmelserne om 2,3 DE er overholdt? Mange landmænd, der driver deres landbrug efter de helt

specifikke regler, der giver mulighed for 2,3 DE pr. ha, i stedet for 1,7 DE pr. ha føler det voldsomt provokerende at modtage brev fra NaturErhverv, hvor styrelsen tre gange skriver, at ”vi har konstateret følgende harmoniovertrædelse”. - Der er slet ingen grund til at bruge sådan en anklagende tone, siger Claus Christensen, formand for Sydvestjysk Landboforening. Landmanden skal blot dokumentere, at han har taget de jordprøver, der er en betingelse for at opnå undtagelsen. Der er ingen

grund til at fare frem med bål og brand. Han har taget sagen op efter en konkret opfordring fra landmand Jørgen Bruun, Næsbjerg, og hans planteavlsrådgiver Thomas Harbo. Der skulle dog et par henvendelser til NaturErhverv til, før man nåede til en forståelse. Men nu har enhedschef Pernille Balslev-Erichsen givet medhold i, at der skal ændres ordlyd, så landmanden ikke på forhånd føler sig anklaget. Den nye ordlyd vil i stedet

være i retning af, at landmanden bliver bedt om at redegøre for, hvordan reglerne er overholdt. - Det handler lidt om psykologi, det her, mener Claus Christensen. Man bliver træt af breve, der beskylder én for noget, man ikke har gjort. Hvornår den nye ordlyd slår igennem i NaturErhvervs breve står desværre lidt hen i det uvisse. Det er åbenbart ikke sådan lige at ændre i standardformularerne… - Men vi har fået et løfte, og det holder vi styrelsen op på, siger Claus Christensen.

Kan man sløjfe veje og stier? Selvom en vej eller sti går over ens grund, kan man ikke frit vælge fx at sætte et hegn op, som hindrer færdsel. SÅDAN ER REGLERNE

TEKST Holger Bjørnskov LandboGruppen Tlf. 76 60 21 35 hob@landbogruppen.dk

Det gælder selvsagt for veje, der tjener som adgangsvej for andres ejendom. Mange veje og stier til naturområder er også beskyttet mod nedlæggelse – selvom de forekommer ubetydelige. Beskyttelsen følger af naturbeskyttelseslovens § 26 a. Veje og stier i det åbne land, som er gennemgående eller fører til strande, skove, særlige fortidsminder mv., må kun nedlægges, hvis kommunen meddeler accept.

Grundejere på landet har tidligere haft forholdsvis vid mulighed for at nedlægge private veje og stier, hvis der var enighed om det mellem grundejerne og eventuelt andre vejberettigede, dvs. de, der anvender vejen eller stien som færdselsareal for deres ejendomme, jf. lov om private fællesveje. Kommunen har efter § 97 i vejloven mulighed for at overtage private stier som offentlige, og give private fællesveje status som offentlig sti. Derudover begrænsede man i 2004 ved vedtagelsen af naturbeskyttelseslovens § 26 a grundejernes mulighed for at nedlægge private veje. Iflg. bemærkningerne til § 26 a menes der med veje og stier: Permanente, menneskeskabte færdselsbaner.

Midlertidige kørespor, dyreveksler, brandbælter, indkørsler til gårdspladser, havegange og lignende er ikke omfattet af reglen. En vej adskiller sig typisk fra en sti ved at være beregnet til et 4-hjulet køretøj.

SØG VED KOMMUNEN Efter § 26 a må en ejer kun nedlægge veje og stier efter at have foretaget anmeldelse af nedlæggelsen til kommunen. Bestemmelsen omfatter: ● Gennemgående veje og stier. ● Veje og stier, der fører til strand, skov, udyrkede arealer og klitfredede arealer. ● Veje og stier, der fører til særlige udsigtspunkter, kulturminder og lignende. Hvis kommunen ikke reagerer eller reagerer for sent, må ejeren nedlægge vejen.

Fristen for kommunens reaktion er 4 uger fra anmeldelsen. Inden for de 4 uger skal kommunen meddele at ville foretage en nærmere vurdering, og afgørelse skal herefter træffes inden for 6 måneder. Hvis vejen eller stien har en væsentlig rekreativ betydning, og der ikke kan findes tilfredsstillende alternative adgangsmuligheder, skal kommunen meddele afslag med den konsekvens, at vejen / stien skal bibeholdes. Kilde: SEGES

Regler og vejledninger om færdsel i skove og det åbne land kan findes, hvis man søger på ”Naturstyrelsens adgangsvejledning”.

VÆRDITILVÆKST

TEMA

grobund 7

å n p o t a l i t d o m ? u e j d e r v e Ha y n d a t s k væ Gedemælk, skovgrise, gamle kornsorter, økologiske æg eller is for feinschmeckere kan hjælpe landmænd ud af trædemøllen

Har års traditioner for at afsætte landbrugets produkter til andelsselskaber vænnet os af med at tænke kreativt og i virkeligheden kvalt alt privat initiativ? Eller er der en anden forklaring på, at mange danske landmænd kæmper en kamp for at blive mere effektive til at producere det, de allerede gør – mens kun de færreste leder efter muligheder for at udvikle virksomheden og gøre noget, der måske kan give en bedre indtjening? Når priserne på konventionelt kød og mælk – for gud ved hvilken gang – igen faldt, så har mange landmænd levet efter devisen ”if trouble, then double”. Mere mælk, flere grise – mer', mer', mer'! Færre har set på mulighederne for værditilvækst. Og det er måske bagsiden af andelsbevægelsen. Efter i generationer at have haft andre til at tage sig af produktudvikling og salg, så kræver det selvtillid at sadle om. At træde ud af trædemøllen og skabe noget alternativt. De næste sider handler om landmænd, der har tænkt nyt, og som i større eller mindre målestok prøver at skabe vækst og forretning på deres idé. Fordi de vil noget andet.

grobund 8

TEMA

VÆRDITILVÆKST

Alternativet er ikke sjovt at tænke på Et farvel til køerne er årsag til, at Knud Kr. Rostgaard Knudsen stadig er landmand i dag. Han og Sonjas økologiske høns lægger ikke guldæg – men det er tæt på! TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk Knud og Sonja Knudsen er et godt eksempel på, hvor svært det kan være at træde ud af trædemøllen, selvom det faktisk går rigtig dårligt. Men det er også historien om, at man kan få en meget bedre økonomi på bedriften, hvis man tør at skifte spor. For seks år siden var de kørt helt fast som mælkeproducenter. Ydelsen var alt for lav, og lige meget hvad de forsøgte sig med i produktionen, så var der intet, der nyttede. - Jeg havde 10 gode år som mælkeproducent, men så fulgte 10 år, hvor det bare gik

ned ad bakke, siger Knud. Alligevel trådte de videre i trædemøllen. Der blev købt mere jord, og de udvidede med stadig flere køer. De sidste 3-4 år var de oppe på at have 275 køer. De havde endda fået miljøgodkendelse til at bygge en ny stald…

HANG TIL HØNS Set i bakspejlet er det nemt for Knud at se, at de ventede for længe med at sadle om. Tanken om, at der ikke længere skulle være køer på gården, virkede bare helt forkert. Så det var frygten for at miste det hele, der til sidst gjorde udslaget. For frem for alt ville han og familien blive på gården, og han ville stadig være landmand.

Økologisk ægproduktion var det, de sammen med deres gårdråd valgte at satse på. Og det var ikke helt tilfældigt. - Jeg havde mange høns, da jeg var dreng. Sådan en 50100 stykker, som jeg passede – og jeg har altid syntes godt om høns. Derfor havde jeg også i 2001 indrettet ægproduktion med 3000 høns. Det blev lukket ned i 2008, hvor

vi så i stedet indrettede en bygning til 12.000 høns, fortæller Knud. Og mens det blev ringere med mælkeproduktionen, så var det hønsene, der gjorde, at de holdt skindet på næsen – i hvert fald nogle år. I længden kunne hønsene ikke ”redde” køerne. Men høns kunne være redningen! I 2010 tog Knud og Sonja

Resultat før skat

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

TEMA

nt er mere m ægproduce normal arHverdagen so en å ts al gtig” – end dagligda ”grisebondea es eget anderled t m , ve gi ag r sd ha jd t be . De lkeproducent gen som mæ Sonja n lle æ ef gt Knud og æ fritid, meget mere . de r lle fortæ

kontakt til deres æg-aftager, den økologiske ægproducent, Dueholm, der er en stærk spiller på det danske økologiske ægmarked. Kunne de bruge flere æg? Da der kom positivt svar tilbage gik det rigtig stærkt. Mælkekvoten blev solgt i 2010, og de sidste køer forlod gården i august 2011. Samme år byggede de ud til 12.000 høns, og var dermed oppe på 24.000 æglæggende høner. I 2014 fulgte de op med en udvidelse til yderligere 12.000 høns – denne gang i samarbejde med en ekstern investor. Ved siden af ægproduktionen har Knud og Sonja de sidste 15 år også produceret økologiske kartofler. Et andet højværdiprodukt, og i

grobund 9

”Det er ik k slet ikke e svært at pass eh sa Derfor e mmenlignet me øns, r vi mind d køer. om vi ka r n få spec e afhængige af, ialmeda siger Kn rbejdere ud Kr. Ro ,” stgaard Han og S Kn onja har 5 fuldtid udsen. sansa og 10-1 2 løstan tte satte.

år er spisekartoffelproduktionen blevet udvidet med kartofler til mel og til chips.

BETØD ALT - Det har betydet ALT for os, at vi fik skiftet produktion i 2011. Alternativet er i hvert fald ikke sjovt at tænke på, siger Knud og kikker væk, mens han kæmper lidt for at få kontrol over følelserne. Det psykiske pres dengang var hårdt, og hvis ikke han havde valgt ægproduktionen, så var han blevet presset til at sælge. - Du bor jo på din arbejdsplads! Det er jo ikke bare et sted, du går på arbejde…, forklarer han.

Han tænker, at det må være endnu sværere for landmænd på slægtsgårde at give slip. Selv købte han gården i Føvling som 22-årig, men han er stærkt knyttet til stedet, og det er en kolossal tilfredsstillelse at have fået styr på økonomien. Næste step, der kan give produktionen en værditilvækst, kunne være at producere sine egne hønniker. Der skal bruges 36.000 hønniker om året, og hvis han i stedet køber daggamle kyllinger, vil han kunne udjævne sin likviditet og opnå et højere dækningsbidrag. Det vil kræve en udvidelse med en bygning på 1.000 m2,

”Underskud på mælkeproduktion er vendt til overskud på ægproduktion”

og tanken ligger ikke helt fjernt. Det helt store skridt i værdikæden vil dog være at skabe sit eget lokale ægmærke og sælge direkte til områdets store butikker, men Knud holder sig tilbage: - Vi skal sørge for, at vi ikke får for meget i gang, og det hele bliver for stort.

INTET SAVN Knud har ikke savnet køerne én eneste gang, siden de sidste blev kørt væk den 8. august 2011. - Jeg er glad for ikke at være med i et ræs om hele tiden at producere billigere. Det tvinger mælkebønderne til at producere mere, og det forstærker bare problemerne. Der bliver kun nogle få store tilbage, som kan lave mælk til en pris, der kan konkurrere i udlandet, forudser han.

TEMA Knud og Sonja Knudsen har i 2015 opnået en gennemsnitlig ægpris på 18,84 kr. pr. kg. I sammenligning blev økologisk mælk samme år afregnet med 3,20 kr. pr. kg EKM (Arla). Økologiske æg koster fra 2,60 - 4,00 kr. pr. stk. i butikkerne, og er dermed et højværdiprodukt. Før Knud og Sonja løb ind i problemer, havde de 250 ha. De nåede at udvide til 450 ha, inden de opgav mælkeproduktionen. Som ægog kartoffelproducent har de nu 600 ha.

grobund 10

TEMA

VÆRDITILVÆKST

Jeg bliver aldrig træt af geder

Geder er dejlige, intelligente dyr. Ved hjælp af dem vil Tobias Christensen på en billig måde blive selvstændig landmand. TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk Hvorfor skulle man sætte sig i en stor tocifret milliongæld for at få mulighed for at etablere sig som landmand? 20-årige Tobias Christensen har en helt anden plan for, hvordan han får foden under eget bord. Første step på vejen er en forsigtig start i lidt beskyttede rammer hjemme hos far og mor. Tobias har lejet maskinhuset og 12 hektar af sine foræl-

dres jord. I maskinhuset er 120 økologiske malkegeder nu opstaldet, og når de til sommer har læmmet, er Tobias klar til at malke og levere mælken til Tebstrup Gedeosteri på Djursland, som han har indgået kontrakt med.

IKKE BRUG FOR STORT LANDBRUG Foreløbig er gederne en fritidsbeskæftigelse for Tobias og hans kæreste. Selv er han fodermester på en nærliggende kvæggård, og han vil fortsætte med at have job ved siden af nogle år endnu. Men

målet er om fem år at kunne etablere sig på sin egen ejendom med 300-400 malkegeder. - Det er inden for rækkevidde, for jeg skal ikke bruge et stort landbrug. Jeg kan leje 24 ha af min far, så jeg får kun brug for ca. 35 ha – det er ikke så galt, smiler Tobias. For at starte op har han lånt godt en halv million kroner. Det var nok til at investere i 120 geder, inventar og et brugt malkeanlæg. - Banken har behandlet mig rigtig godt. De mener, gederne er en fin idé, og de synes det er positivt, at jeg fortsæt-

ter med at arbejde ved siden af.

NICHER HAR EN CHANCE Hvorfor vil du ikke være mælkeproducent eller have grise som alle dine kammerater fra landbrugsskolen? - Jeg tror, der er mere fremtid i en nicheproduktion, især en økologisk. Og så er geder meget mere interessante at arbejde med, siger Tobias, og han ved, hvad han taler om, for han fik de første får og geder som barn, og havde som helt ung op til 25 geder, der var hans egne.

TEMA

grobund 11

”Der er ikke så mange i Danmark, der har forstand på geder.”

Ta’ på besøg hos pioner er

Vi tilbyder en inspiration stur for dig, der går me d en skør idé eller lyst til at udvikle din be drift i en utraditionel ret ning – gerne koblet med ambitionen om at afsætte lokalt. Med på turen er en str ategirådgiver fra Jysk Landbrugsrådgivning og markedskonsulent Birgitte Jørgensen fra Økologisk Landsforening. De finder inspir erende og innovative lan dbrug at besøge. I marts stod de for en inspirationstur for at se på alternativ afsætning af mælk, og he r blev den store bredd e vist: Ét landbrug satser stort med egen osteproduktion af al mæ lk fra gården, mens andre har lagt ud i mindre målestok ved at sælge en lille del af produktionen direkt e fra gården til forbruge rne som frisk mælk eller is.

Målet er en besætning på 300-400 malkegeder – og egen gård.

Deltagerne vendte hje m med inspiration til at gå egne veje, men de husker helt sikkert også det enslydende råd , de fik ved de tre besøg: At udvikle bedriften tag er dobbelt så lang tid, som du tror koster dobbelt så mang e penge, som du regne r med er dobbelt så besværlig t, som du forventer Og så skal du have en his tor parat til at have gennem ie at fortælle om dit produkt, og være sigtighed og åbenhed om produktionen. ●

●

- Der er ikke så mange i Danmark, der har forstand på geder. Men jeg har sørget for, i mine praktikforløb, at opsøge nogle af de store farme, så jeg har arbejdet på to gårde med henholdsvis 200 og 350 malkegeder, og jeg bliver aldrig træt af geder. Kan din interesse for geder give dig faglig respekt fra dine kammerater? - Njaa, geder havde de jo aldrig hørt om, så de syntes det var lidt fjollet. Men nu har flere af dem hjulpet mig i stalden, så nu synes de, det er hyggeligt og mega sjovt.

De er næsten lige så bidt af geder som mig nu, forsikrer Tobias, der i øvrigt har noteret sig, at meget få af hans kammerater ser sig selv som selvstændige, og det forstår han ikke. - Jeg vil ikke bare arbejde i landbruget. Jeg vil have mit eget, så jeg hele tiden har noget at se til, lyder det beslutsomt fra den unge landmand, der har mod på at gøre en indsats og selv at høste frugterne.

od på at Har du m dringen op, or tage udf rer vi en ge så arran stur! n inspiratio ådgiver strategir Kontakt rst o Solvejg H n Peterse 8 40 98 6 på tlf. 21 oerd.dk @ eller sop

grobund 12

TEMA

VÆRDITILVÆKST

Grisekød som luksusspise Med dagens svinekødspriser er det lidt af en drøm, hvis man kan få 60-80 kr. pr. kg.

Skaber gourmet-is af mælk Engmark Is ved Give har eksisteret i to år – og går ikke på kompromis med prisen TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk

Smag og kvalitet betyder alt for Tina Tving Bruun. Derfor er hendes is fremstillet af de reneste råvarer, baseret på lokale råvarer. Og håndstøbt, selvfølgelig! Masser af arbejde og et autentisk produkt giver en høj pris, og den holder Tina fast i. Hendes is koster 65 kr. for en halv liter, og en pindis koster 35 kr. Restauratører eller forhandlere, der har forsøgt at handle med Tina om pris, er blevet afvist. - Jeg går ikke ned i pris. Jeg ved, hvad jeg har lagt i produktet, og hvis jeg går på kompromis med prisen, så får jeg ikke en merpris for at forædle mælken til is – og det vil jeg have. Hele udgangspunktet var jo, at vi ville have

TEMA 1/2 liter Engmark Is koster 65 kr. Enkeltispinde 35 kr.

en merpris for vores råvare, fortæller hun. Og der er kunder, der vil betale. Sidste år blev 10.000 liter mælk brugt til isproduktion. Alligevel svarer det kun til mælken fra 1½ ko ud af de 200 økologiske jerseykøer, der findes på Engmark. - Hovederhvervet er stadig mælkeproduktionen til Thise Mejeri, understreger hun. Men hvorfor ikke skalere op og udvide markedet yderligere? Fordi man skal have sjælen med, forklarer Tina. Hun har forsøgt sig med fremstød i København, og i et par måneder blev hendes is forhandlet i Torvehallerne. - Det gik strygende, når solen skinnede, men der var også døde

perioder. Erfaringen var sådan set positiv, og københavnerne kunne li’ isene. Men vi har droppet det, og jeg tager kun København op igen, hvis vi bliver opsøgt af nogen, der ønsker at samarbejde med os. I Jylland er der fire forhandlere, hvoraf én er i Aarhus, og ellers rækkes isene over disken i Tinas egen gårdbutik på Engmark, hvor hun også har udvidet sortimentet med fersk og frosset kød fra deres eget jerseykvæg. Engmark Is har også succes med den specialfremstillede is-cykel, som bliver brugt til salg af is ved diverse events, fødevaremarkeder, dyrskuer og lignende.

En fredskov med 10-15 meter høje egetræer og egekrat har her i foråret fået nye beboere. Ejeren, Erik M. Westergaard fra Kalvslund ved Ribe har fået Naturstyrelsens tilladelse til at opfede grise i fredskoven. Grise fra hans egen konventionelle svineproduktion. De udvalgte kan se frem til et frit og alternativt liv på skovarealet. - Folk er villige til at betale næsten hvad som helst fra en gris, der er vokset op under de forhold. Folk i den branche siger, at kunderne betaler 60-80 kr. pr. kg, så der bliver noget mere indtjening på den enkelte gris her end på en gris fra min egentlige svineproduktion, fortæller Erik M. Westergaard. - Det er et forsøg, og det er absolut i småtingsafdelingen, men det bliver da en god fornemmelse at producere grise, som forbrugerne vil betale en ordentlig pris for. De andre grise får vi sandelig ikke meget for, lyder det misfornøjet fra Erik M. Westergaard. Fredskoven er på 5 ha, og det er første gang, Naturstyrelsen har givet tilladelse til at have grise i sådan en skov. Men faktisk mener Naturstyrelsen, at ”afgræsningen med grise vil bidrage til at forbedre naturindholdet i egekrattet. Særligt vurderes det, at grisene sandsynligvis vil kunne bidrage til bekæmpelsen af ørnebregner på arealet.” Så hvorfor ikke bare udbrede konceptet? - Det er ret oplagt. Men spørg mig igen om et halvt år, lyder svaret fra Erik M. Westergaard. Nu skal skovgrisene først fedes færdige og sælges. Aftagerne bliver private forbrugere, der kan købe en kasse med en halv gris, der er parteret og ordnet hos en slagter.

TEMA

grobund 13

tede marker, og sådan skal det også fortsætte. Forpagtningsaftalen gælder 50 ha, men dertil kommer en tidsbegrænset aftale på 80 ha, som han i 2015 og 2016 passer for en kurator på et lukket landbrug. De fleste hektar bliver drevet med traditionel planteavl, men samlet er der spelt, ølandshvede, svedjerug og purpurhvede på ca. 17 ha. - Planen er, at jeg i løbet af tre år skal nå op på at afsætte mel fra gamle kornsorter fra ca. 25 ha. Med 50 tons mel om året kan det blive mit levebrød.

WEBSHOP OG FIRMASALG

Tror på marked for gamle kornsorter ”Jeg har prøvet at have stor gæld og en lille indtjening. Nu vil jeg gerne hen til, at jeg med en lille risiko og en begrænset investering kan få et levebrød.” TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk Jens Erik Pust opgav for et par år siden sin svineproduktion. Besætning og jord blev afviklet på fornuftig vis, men han lægger ikke skjul på, at det blev med tab. Nu prøver han at tænke anderledes for igen at bygge et landbrug op, og helst ét, der giver en god indtjening. Det med stor gæld og lille indtjening har han prøvet…, som han siger.

Sideløbende med et job uden for bedriften, satser han nu på gamle kornsorter. - Når folk har prøvet at bage brød af ølandshvede eller spelt eller en anden gammel melsort, så opdager de, at de får en helt fantastisk smagsoplevelse, fortæller Jens Erik, der har fået gode tilbagemeldinger på de mange vareprøver han har solgt og udleveret som prøveposer. Nu står han foran det store skridt, hvor de 20 tons korn, han høstede sidste år skal sælges via en webshop. For ham personligt gælder begejstringen for de gamle

kornsorter også, at han selv, der har intolerance for hvedeprotein, fint kan tåle brød af de gamle meltyper. - Får jeg hvedeprodtein, reagerer min krop med en blanding af influenza og tømmermænd, og jeg er ikke den eneste, der har det sådan. Videnskabeligt er det ikke bevist, at man kan tåle gamle melsorter, når man ikke tåler hvedeprotein, men rigtig mange mennesker oplever det faktisk, siger han. Her i vinter har han indkøbt et mølleri, så han kan komme i gang med at male alt sit korn. Dyrkningen foregår på forpag-

Jens Erik Pust har fravalgt at etablere en gårdbutik. Hans mel skal i stedet sælges via en webshop, og han forsøger at være original ved at koble salget med et samarbejde med personaleforeninger i områdets store virksomheder. Det nye produkt har ikke fået noget navn endnu, men til gengæld ligger det fast, at kornet ikke bliver dyrket økologisk. - Mit hjerte banker ikke for økologi. Jeg vil dyrke et godt og bæredygtigt produkt med reduceret jordbehandling, og det vil jeg gerne forklare og forsvare over for forbrugerne, siger han.

MEL SKAL VÆRE FRISK Jens Eriks mel, der indeholder de sunde kimdele, skal helst bruges inden to måneder efter kornet er malet. Ved bagning senere mister melet sugeevne, elasticitet og smag. - Du vil heller ikke bruge en to måneder gammel gulerod. Og mel skal også være frisk for at få den bedste oplevelse, siger han, der ser det som en stor fordel, at han kan levere aldeles friskmalet mel.

TEMA Jens Erik Pust bor i nærheden af Give, og satser på at sælge mel og brødblandinger fra gamle kornsorter via webshop. Forbrugerprisen vil variere, men være ca. 25 kr. pr. kg mel. Dog er spelt et dyrere produkt.

grobund 14

KVÆGNØGLEN

At kunne fodre godt og effektivt for langt færre omkostninger kræver, at man er målrettet og beslutsom. Se engang på Anders Ciccolini Larsen og Flemming Petersen! Det lyser ud af dem.

Jerlevgaard er årets højdespringer Foderomkostningerne blev banket i bund, samtidig med at foderudnyttelse og ydelse steg TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk og Ann Christiansen, praktikant

- Kan det passe, at vores foderomkostninger er så meget højere end de andres? Det spørgsmål måtte Jørgen Skovdal Larsen fra Jerlevgaard ved Vejle stille sig selv, da han for et år siden var til

KvægNøgleaften i Jysk Landbrugsrådgivning. Og det blev starten på en proces, der fik brudt de gamle vaner på bedriften. Endda i sådan en grad, at Jørgen, sønnen Anders og fodermester Flemming i år kom på sejrsskamlen, da årets højdespringer blev kåret. Ved at reducere foderomkostningerne med 23 øre pr. kg EKM leveret til mejeriet repræsenterede Jerlevgaard sæsonens største ryk i ret-

ning af en forbedret økonomi i forhold til sidste år. - Vi kom fra et lavt udgangspunkt, men jeg er alligevel stolt af, at vi i samarbejde med hinanden og Jytte nåede så langt, som vi gjorde, siger Jørgen Skovdal Larsen. Jytte Kurzmann er kvægrådgiver på gården, og hun har holdt fast og fulgt op, efter at Jørgen, Anders og Flemming besluttede at gå målrettet efter en forbedring.

Sodabehandlet korn er nu et vigtigt kraftfodertilskud i foderrationen, hvor de lyse korn tydeligt lyser op.

- Helst gør man jo som man plejer. Men KvægNøglen var en øjenåbner. Når andre kunne fodre for langt færre omkostninger, så måtte vi også kunne, fortæller Jørgen. Foderomlægningen omfattede, at der nu bliver fodret mindre med græs og kraftfoder. I stedet fodres der mere med majs og korn. I alt har Jerlevgaard opnået at sænke prisen på indkøbt foder med 12 øre/kg i forhold til 2014. Samtidig er foderudnyttelsen

grobund 15

Fakta om KvægNøglen i Jysk Landbrugsrådgivning 2015 var året med et fald i mælkeprisen på 65 øre. På KvægNøglebedrifterne faldt det gennemsnitlige DB/årsko med 4.154 kr. trods en højere gennemsnitlig leverance på 336 kg EKM og lavere foderomkostninger på 461 kr. Højeste DB/årsko (konventionel) i Jysk Landbrugsrådgivnings KvægNøgle var Simon Simonsen med 15.520 kr./årsko og den 2. bedste i Danmark for tung race.

Udviklingen hos Simon Simonsen fra 2014 til 2015 2014

2015

Investeringen i en ny fuldfodervogn på Jerlevgaard betyder, at foderet bliver betydelig bedre blandet end tidligere.

Mælkeydelse

12.037

13.040

1.003

Mælkeindtægt

34.798

29.692

-5.106

steget fra 94,9 til 100,8%, alt mens ydelsen er 320 kg EKM højere. Skal I nu hvile på laurbærrene? - Nej, det skal vi ikke, svarer Jørgen meget bestemt. - Som minimum skal vi holde det niveau, vi har opnået – det er vi nødt til med den mælkepris, der er! Anders Ciccolini Larsen fremhæver særligt fremgangen i foderudnyttelse som betydningsfuld. Det er den, idet køerne derved giver et større udbytte pr. MJ, man putter i dem. Det vil sige, at Jerlevgaard lidt populært sagt får mere for

Tilvækstværdi

3.434

4.528

1.094

Foderomkostninger

16.683

16.994

311

Dyrlæge og div. omk.

2.053

1.712

-341

19.495

15.519

-3.976

1,62

1,19

-0,43

pengene. Helt konkret kan man, ved at øge energiudnyttelsen med 1%, spare 100 kr./ årsko i foderomkostninger og samtidig fastholde den samme ydelse, fordi fodringen er mere effektiv. For otte år siden satte Jerlevgaard malkerobotter ind, og det har Jørgen aldrig fortrudt, for de er virkelig gode – men det er jo ikke de billigste rammer for en mælkeproduktion, som han siger. Selvom han derfor med de givne rammer ikke kan nå den egentlige sejrsskammel, så skal der fortsat være fokus på omkostningerne.

DB pr. ko DB pr. kg EKM

Forskel

Hos Simon Simonsen er mælkeleverancen steget med 1.003 kg EKM i løbet af det sidste år til de nu 13.040 kg EKM lev/årsko. Køerne i besætningen malker i gennemsnit 3 år og opnår dermed en aktuel livsydelse på 37.615 kg EKM/ko. De 65 øres fald i mælkeprisen fra 2014 til 2015 ville med uændret ydelse have reduceret Simons dækningsbidrag med 7.824 kr. Han ville altså have oplevet et fald på 40% i DB. Produktivitetsstigningen i besætningen har afbødet ca. 50% af prisfaldet, idet det opnåede DB i 2015 kun er reduceret 20% i forhold til 2014. Man kan altså sige, at Simon har formået at effektivisere halvdelen af faldet i dækningsbidraget væk. På et år er den gennemsnitlige kælvningsalder for kvier reduceret med 0,9 mdr. Det gennemsnitlige celletal er reduceret med 50.000, og kalvedødeligheden er faldet fra 8 til 3,5%. Det er opnået med en udsætterprocent på 39,5.

TOP 5 – JYSK / TUNG RACE / KONVENTIONEL

Gns.

Simon Simonsen

Karin og John Jensen

Harehedegaard Mælkeprod. ApS

Erling Jensen

Leonhardt I/S

JYSK - 31 stk.

Land - 180 stk.

Mælkeindtægt

29.692

26.661

26.538

25.767

24.760

23.708

23.500

Tilvækstværdi

4.528

4.296

3.122

3.898

3.616

3.575

3.609

-16.989

-15.119

-14.170

-14.467

-14.257

-14.058

-13.927

-613

-529

-753

-863

-610

-712

-699

Foder i alt Dyrlæge Diverse i alt

-1.498

-2.321

-1.726

-1.709

-1.165

-1.958

-1.922

DB korr./ko*

15.519

13.731

13.613

12.626

12.344

10.804

10.778

1,19

1,17

1,18

1,11

1,12

1,04

DB korr./kg EKM lev.

TOP 3 – JYSK / JERSEY / KONVENTIONEL

Gns.

***

Laust Bendix Jensen

Jacob Nielsen

JYSK - 6 stk.

Land - 61 stk.

Mælkeindtægt

23.132

23.509

24.305

22.334

22.529

Tilvækstværdi

3.330

3.653

1.769

2.783

2.734

-12.040

-12.822

-12.784

-12.179

-11.659

-504

-580

-665

-616

-684

Foder i alt Dyrlæge Diverse i alt

-1.233

-1.952

-1.849

-1.704

-1.803

DB korr./ko*

12.685

11.877

11.411

10.844

11.255

1,31

1,21

1,13

1,15

1,18

DB korr./kg EKM lev.

* I DB er mælkeprisen sat til Arlas afregningsmodel, grovfoder er sat til standardpris, og strøelse er ikke medtaget. *** Den bedst placerede i Top 3 – Jysk / Jersey / Konventionel har ønsket at være anonym.

grobund 16

JYSK GRÆSMATCH

Fight for feinschmeckere Gregers Kristensen er kommet bedst fra start – takket være pløjefri etablering.

Nicolai Kjær (tv) fra Jysk Landbrugsrådgivning har talt planter op i forsøgsmarken – også hos Morten Bang Pedersen.

TEKST Erik Helbo Bjergmark Planteavlsrådgiver Tlf. 76 60 21 59 ehb@jlbr.dk

Der er godt gang i væksten på de fire veletablerede græsparceller i JYSK Græsmatch på Vardevej ved Årre, men

Flemming Jørgensen drøfter strategier med forsøgsmedarbejder Kirstine Damgaard Petersen.

nu begynder forskellene at udvalgt, fordi de har præde synes græsproduktion er træde frem. Såmetode, græssteret høje udbytter i deres spændende. blanding og gødningsstrategi egne græsmarker, og fordi I maj måned bliver der udtaslår igennem i form af forskelligt antal græsGregers Morten Flemming Mogens planter, kløverplanter Procent kløverdækning 35 35 35 37,5 og ukrudtsplanter pr. 2 Kløverplanter m 231 191 248 235 m2. Nogen vil nok me2 ne, at det er for feinGræsplanter m 485 575 543 595 schmeckere inden for Ukrudtsplaner m2 68 73 102 212 græsproduktion, men Rodlængde cm 9,9 10,5 11 12,5 det er også meningen! Afgrødehøjde 13,75 12,5 14,25 12,75 De dystende landOptalt og opmålt d. 1. april 2016 i de fire forskellige parceller. mænd er netop

grobund 17

Giv JYSK Græsmatchsiden på Facebook et like, og bliv løbende opdateret på resultaterne!

get friske analyser af græsset til bestemmelse af slættidspunkt og til vurdering af næringsstofforsyningen i de enkelte parceller. Alle resultater vil blive offentliggjort på enten JYSK Græsmatch’ Facebookside eller i Landbrugsmagasinet Kvæg. Der vil løbende over de næste to

år være artikler om matchen. Efter et år kårer vi en vinder, og det er ham, der samlet kan lave den billigste fodring ud fra nogen på forhånd fastsatte kriterier. Se Grobund nr. 6, 2015. Gregers Kristensen er kommet bedst fra start. Som den eneste har han vovet at

udbringe gylle med syre og slanger til første slæt. Måske fordi han har valgt pløjefri etablering af græsset i efteråret, er der en markant bedre farbarhed i hans parcel end i de andres. Mogens Bakkensen er også godt med, og det ser ud til, at han drager nytte af den hjem-

mebanefordel, der gjorde det muligt for ham at så et par dage før de andre deltagere. Forsøgsparcellerne er anlagt på Mogens’ mark, hvor der også gennemføres landsforsøg med delt gødskning til første slæt og et Yara gødningsforsøg. I nabomarken er der landsforsøg med græssorter og kvælstofstrategi. Det hele er bestemt et besøg værd.

Lokale landmænd gav SEGES råd Se de plantefaglige emner, som 15 af dine lokale landmandskolleger vil have SEGES til at arbejde med.

TEKST Hans Jeppe Andersen Chef forJysk Mark & Miljø Tlf. 76 60 21 70 hja@jlbr.dk SEGES, tidligere landbrugets rådgivningscenter i Skejby, er landbrugserhvervets organisation for innovation og forretningsudvikling, og er internt organiseret i landbrugsfaglige specialistområder, herunder planteproduktion som et stort område, der tillige omfatter hele forsøgsarbejdet. I forbindelse med et stort strategisk arbejde om ”Fremtidens rådgivning, inno-

vation og videndeling” er SEGES trukket i arbejdstøjet. I den anledning kom de for nylig forbi Jysk Landbrugsrådgivning i Billund, hvor repræsentanter for SEGES Planteproduktion afholdt en workshop med 15 lokale landmænd. Formålet med workshoppen var at få frem, hvad deltagerne oplever som de største udfordringer for fremtidens planteproduktion. Dernæst blev det diskuteret, hvad der er allervigtigst at løse her og nu. Alt sammen med henblik på, at SEGES bliver mere brugerdrevet i deres innovation og bedre til at prioritere hvilke projekter, der skal gennemføres. Alle gik til opgaven med stort engagement, og der var en ivrig debat og diskussion.

Ideer blev udfordret og vendt og drejet, så alle vinkler blev belyst. Nogle emner der kom op: • Komplicerede regler vedr. natur og afgræsning medfører stor risiko. • Kvælstofkvoten er nu øget – vigtigt at dokumentere behov og holde fast. • Øget samarbejde og jordfordeling/-bytte kan effektivisere markdriften. • Både tilstrækkelig vanding OG tilstrækkelig afvanding er af stor betydning. • De IT-værktøjer, SEGES udbyder, skal være Plug and Play. • Øget fokus på nye afgrøder eller nye anvendelser af kendte afgrøder.

•

Droner, satellit-information og andre nye teknologier gøres hurtigt tilgængelige.

Efter workshoppen, som var én af tre workshops i landet, bliver alle forslag og emner samlet, diskuteret og prioriteret af medarbejdere på SEGES Planteproduktion og går derefter videre til sektorbestyrelsen, som i sidste ende afgør deres videre skæbne – altså om det bliver til projekter. Alt i alt en spændende aften, som fik god evaluering af deltagerne. Resultatet af den slags arbejde ses ikke næste dag, men det gav i hvert fald indtryk af, at det er muligt at få indflydelse.

grobund 18

GODTGØRELSE AF ELAFGIFT

Køb af strøm ved forpagtning/leje 1. april 2016 trådte ændrede faktureringsregler vedrørende momsregistrerede virksomheders køb af elektricitet i kraft. Derfor: Hvis du køber strøm i forbindelse med forpagtning, til fx drift af markvandingsanlæg, skal du være opmærksom på, at fakturaen overholder de nye krav, ellers er der ingen

TEKST Torben F. Hansen Moms- og afgiftsspecialist Tlf. 76 60 24 36 tfh@jlbr.dk

godtgørelse af elafgiften på den strøm du bruger. Fakturaen, du modtager fra bortforpagter, skal indeholde følgende oplysninger: • Udstedelsesdato • Sælgers navn og adresse • Købers (lejers) navn • Leveringssted • Afgiftens størrelse • Købers (lejers) oplyste CVR-nr.

Mangler et eller flere af punkterne på fakturaen, mistes retten til godtgørelse af elafgiften, som pt. udgør 88,1 øre/kWh. Ovennævnte gælder også ved udlejning mellem interessent og tilhørende I/S. Som altid er du velkommen til at kontakte din revisor, hvis du ønsker yderligere oplysninger.

Tilbud til ERFA-grupper: Gratis oplæg om arbejdsret og overenskomst I kølvandet på 3Fs fremfærd over for danske landbrug tilbyder TELLUS Advokater at afholde et gratis oplæg på 1-2 times varighed omkring de generelle arbejdsretlige regler, overenskomsten mellem 3F og GLS-A samt en drøftelse af, hvorledes man kan forholde sig, hvis 3F inviterer sig selv på kaffe! Advokat Marianne Rask har specialiseret sig i erhvervsjura og er særlig kyndig i ansættelsesforhold.

Ring til TELLUS Advokater på tlf. 76 60 23 30 og book tid hos en sekretær Skov- og naturejendom ved Bække

Kvægejendom ved Grindsted

Planteavlsejendom ved Brørup

Lystejendom, Klebækvej 9, 6622 Bække

Kvægbrug, Lamborgvej 18, 7200 Grindsted

Planteavlsejendom, Grønlundvej 5, 6650 Brørup

Klebækgård" er en natur-/skovejendom med et areal på 19,16 ha,

Mælkeproduktionsejendom med miljøtilladelse til 162 køer med

Utrolig velholdt planteavlsejendom med et overskueligt bygnings-

de beliggende midt ude i naturen, omkranset af skov med masser

ne. Løsdriftstald med 159 sengebåse. Velfærdssektion med 2 syge-/

moderniseret og fremstår med flot, solidt murværk med rød faca-

hvoraf 9,79 ha er noteret som fredskov - ejendommen er eneståenaf dyrevildt mv. Bygningnerne sælges med henblik på nedriv-

ning, og må ikke tillægges nogen værdi. Her er en unik mulighed

for at bygge nyt midt i naturskønne omgivelser. Sagsnr. 400-1426

opdræt og 109,14 ha. Jorden er beliggende samlet ved bygninger-

kælvningsbokse med dybstrøelse. 2 x 10 DeLaval sildebens malkestald. Teknikrum. Tankrum med 10.000 ltr. køletank mv. En ejendom med gode udvidelsesmuligheder. Sagsnr. 400-1482

Kontant:

1.850.000

bund, stald, løsdriftsstald og staklade. Sagsnr. 400-1457

Kontakt: LandboGruppen Jysk

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

jysk@landbogruppen.dk

Hektar:

Tlf.: 76602333

Kontant:

15.500.000 218

Energimærke:

DE:

249

EU-areal:

LandboGruppen Jysk

John Tranums Vej 25

Majsmarken 1

Tlf.: 76602333

jysk@landbogruppen.dk Allan Dichow - Tlf.: 7660 2332

Holger Bjørnskov - Tlf.: 7660 2135

109

Hektar:

Boligareal m²:

6705 Esbjerg Ø

- Tlf.: 7660 2134

dobbelt carport. Udbygninger består af maskinhus med fast

Kontakt: LandboGruppen Jysk

1.224

Allan Elsted Hansen

desten, sort betontagsten og PVC-vinduer fra 2009. Integreret

Kontakt: LandboGruppen Jysk Tlf.: 76602333

Ejerudgift pr. md.:

sæt beliggende kun ca. 2 km fra Brørup by. Stuehuset er løbende

G 99,84

7190 Billund

jysk@landbogruppen.dk

Tlf.: 76602333

Kontant:

4.785.000

Ejerudgift pr. md.: Energimærke:

2.324 D

Hektar: EU-areal: Boligareal m2:

29,18 ca. 27,39 241

JAGT

grobund 19

Nu går bukkejagten ind ”Hvorfor har jeg ingen dyr på min jord længere”, spørger landmænd. Her er et bud på et svar. TEKST Jonas Kjær Jensen Vildt- og naturrådgiver Tlf. 76 60 21 68 jkj@jlbr.dk Om få dage går bukkejagten ind, og det er jo den hjortevildtsart, de fleste jægere elsker. Men jeg møder mange landmænd/jægere, der ikke kan forstå, at deres råvildt ikke ser godt ud. De klager over, at der ikke er så mange dyr som tidligere, at råerne kun kommer med ét eller ingen lam, og at bukkene har dårlige trofæer. Når jeg går dem lidt på klingen, så viser det sig gerne, at de simpelthen har skudt for få dyr – og de forkerte dyr. For mange gamle territoriehævdende råer har fået lov at leve. Problemet kan forstærkes af, at den fine, nye beplantning, der engang tiltrak

råvildtet, nu er blevet 10-15 år gammel, og hvis man ikke har passet den, bliver bevoksningen åben og kedelig i bunden. Så bliver det enkelte dyrs territorie større, og de stærkeste presser de yngre dyr væk. Hvis man samtidig sætter jagttrykket ned og kun skyder lam, som man som jæger lærte i gamle dage, så går det galt! En god afskydningsplan kan forebygge problemet. Jeg anbefaler, at man med fordel i december-januar skyder nogle ældre råer. Man kan kende de gamle råer på, at dyret er stort, ofte løfter hovedet og optræder meget opmærksomt, samtidig med at det er dominerende og jagter de andre dyr.

Kik på dyrene og deres adfærd. Bukkejagten er en god anledning til at træne øjet.

VÆR OBS PÅ DIN JAGTLEJE Selvom det er hårde tider for mange landmænd, er der alligevel interesse for at forbedre levevilkårene for dyr og planter. Måske fordi en lille indsats ikke kun gavner agerlandets vildt, men også kan medføre en kraftig stigning i jagtindtægten. Vi har lige gjort status på en landmand med 210 ha og et skovareal på ca. 10 ha. Han valgte at etablere 3 km bi- og vildtvenlige striber (med restfrø af raps, korn osv.) og 22 lærkepletter på gennemsnitligt 40 m2 fordelt på markerne. Det lyder af meget, men da vildtstriberne er 4 meter brede, går det ikke ud over hans arealstøtte, og det samme gælder lærkepletterne, da de er under 100 m2.

Alt i alt har han taget 1,28 ha eller 0,64% af arealet og overladt det til vildtet. Områderne er naturligvis udvalgt, hvor der var lavest udbytte og steder, hvor der naturligt opstår pletter. Landmanden er ikke selv jæger, og hidtil har han lejet jagten ud for gennemsnitligt 100 kr. pr. ha (21.000 kr.). Efter ændringerne kan jagten minimum indbringe 225 kr. pr. ha, altså 47.250 kr. Vil man yderligere supplere sin jagtindtægt, er det en god idé at tilbyde jægerne, at de kan købe foder på ejendommen, at landmanden vil stå for etablering af vildtstribe, sætte et læskur op osv., så jægerne uden forberedelse ved, at alt er klar til den 16. maj. Ha’ en god jagtsæson!

Vil du vide mere om, hvordan du kan forvalte dit vildt, eller hvordan du laver gode levesteder for vildtet, så ring til Jonas Kjær Jensen på tlf. 76 60 21 68 eller skriv til jkj@jlbr.dk.

grobund 20

ELITEAFGRÆSNING 2016

Dis har o se glade kø pt tørs aget 197 er tof/k o i 2 6 kg 015.

OBS! Jysk Eliteafgræsning er både for økologer og konventionelle mælkeproducenter.

Nye eliteafgræssere kan begynde her! 33 besætninger fik succes med eliteafgræsning i 2015. Nu får nye chancen for at få høj græsoptagelse og højt udbytte i marken til at gå hånd i hånd.

TEKST Hans Lund Økologi- og kvægbrugsrådgiver Tlf. 76 60 23 65 hal@oerd.dk

Græsset gror og venter bare på at blive til sund mælk og godt kød. Græsmarken er klar til at levere varen i form af en høj foderværdi, fyldt med gode næringsstoffer. Det hele i en naturlig form, som vores drøvtyggere er designet til at udnytte.

SE MULIGHEDER! Malkekøer kan producere meget mælk på meget græs, hvis forudsætningerne er til stede. Det er meget tydeligt vist i Eliteafgræsning i 2015. Der er opnået næsten 2000 kg ts/ko optaget ved afgræsning i enkelte besætninger.

Det svarer til lidt over 10 kg ts/ko/dag i 190 dage. Græsset skal være til rådighed i den mængde som passer til køernes planlagte behov. For at optage store mængder græs er det ikke nødvendigt, at køerne er på græs i mange timer. Der er eksempler på, at køer kan optage 14 kg tørstof på 6-8 timer, uden at produktionen falder. For at det kan lade sig gøre, skal tilbuddet af græs være stort, og ikke mindst er det vigtigt, at koen har en god appetit når hun lukkes på græs. Det kan ikke nytte noget, at hun bliver fyldt op med lækkert fuldfoder på stald, før hun lukkes ud. Tværtimod vil en fyldt vom medføre, at hun hurtigt lægger sig til at tygge drøv (drøvtygning er meget vigtigt). Men det er min overbevisning, at det er bedre, at koen kommer på græs med en god appetit, så hun græsser, før hun lægger sig for at tygge drøv.

Gennemsnit

Mindst

Højst

180

147

197

1.217

630

1.976

Kg ts / ko /dag

6,7

4,2

10,4

Afgræsning, ha/ko

0,27

0,14

0,52

Udbytte i marken kg ts/ha

6.089

4.445

7.872

Dage på græs Græsoptagelse Kg ts/ko

Opnået i Eliteafgræsning 2015

Der er flere årsager til, at hun er på græs. Som sagt for at optage en masse lækkert, frisk græs, men også af hensyn til dyrevelfærd og forsyning med mange gode næringsstoffer og vitaminer. Og ikke mindst sollys, der forsyner koen med D-vitamin.

GRÆSMARKEN SKAL VÆRE I ORDEN For at produktionen kan være høj, skal der være en vis bladmasse. Jo længere græs og større bladmasse, jo større produktionen. Derfor må græsset ikke komme under 6 cm ved storfoldsafgræsning.

Størst vil produktionen være, hvis der foldafgræsses, hvor græsset får en større bladmasse inden afgræsning. Mange folde (12-15) og en ny fold hver dag, vil give det største udbytte. Det er muligt at få et højt græsoptag samtidig med et højt udbytte i marken. Det er bevist i Eliteafgræsning 2015, hvor 33 besætninger var med. Vil du gerne være med i eliten, så kontakt ØkologiRådgivning Danmark og få inspiration fra din kvægrådgiver og sparring fra dine kollegaer.

grobund 21

EKSPERIMENTÉR

God fornøjelse med forsøjene i 2016! Forsøg eller forsøj? Ja, der er altså mere til forskel end udtalen. HVORFOR LAVER VI IKKE FLERE FORSØJ?

TEKST Anne Eriksen Økologirådgiver Tlf. 76 60 23 68 aer@oerd.dk Et forsøg er en dyr sag med mange gentagelser, kontroller og rapporter. Et forsøj er det, du selv kan gå og fuske med. Hvis du gør det ordentligt, kan der være rigtig meget læring at hente ved at lave forsøj. Man ser ofte resultater af ikke-planlagte forsøj: Her var der ikke mere gylle tilbage i tanken, her blev det regnvejr, så det sidste vårbyg blev sået 14 dage senere, osv. Hvorfor ikke gøre det lidt mere målrettet! For der er ingen tvivl om, at det, du selv erfarer, har større gennemslagskraft, end hvis du bliver præsenteret for en 20 siders forsøgsrapport.

Det, der afholder os fra at eksperimentere, er nok håbet om, at det vi vælger at gøre, er det helt rigtige, og det bliver så gjort over hele marken. Og så er det selvfølgelig TIDEN. Men det behøver ikke at koste så meget at lade nogle ”vinduer” stå åbne, hvor man gør noget andet, eller helt lader være med at gøre noget.

HVAD KUNNE MAN FORESTILLE SIG AF RELEVANTE FORSØJ? Ukrudtsbekæmpelse i korn Hos økologer kunne det lige nu være blindharvning eller ej. Ud over at følge med i ukrudtets vækst her i foråret, skal du også ud at kikke i kornet før høst, og så lægge mærke til, om der må forventes et større bidrag til frøpuljen i jorden, der hvor du ikke har behandlet.

Løntørring udføres Udnyt egne råvarer til løntørring og få et kvalitetsfoder.

Konventionel og økologisk lucerne købes Økologisk græs købes

Ukrudtsbekæmpelse skal altid være strategisk og ikke kun ses som et nu og her virkemiddel, så selv om årets afgrøde ikke er trykket af ukrudtet, kan det, afhængig af dit sædskifte, alligevel være en fornuftig indsats at holde det nede. Kalk til kløvergræsmarker Mange økologer har ikke kalket deres flerårige kløvergræsmarker i årevis. Hvis du nu ved, at naboen skal køre kalk, så lok ham eventuelt til lige at tage et strøg henover din kløvergræsmark og se, om det alligevel ser ud til at have en effekt.

Svovl og kalium til slætgræsmarker Sidste år var en række landmænd med til at afprøve gødskning med svovl og kalium i kløvergræsmarker til slæt sammen med deres økologikonsulenter. Landmændene anlagde selv ”forsøjet” efter en vejledning fra SEGES. Hvis du nu har fået lyst til at prøve, så kan du få tilsendt vejledningen.

INGEN VAND ... ... INGEN AFGRØDER..! Vi er specialister i vandboringer til husdyrhold og markvanding • Mange års erfaring i boringer til landbruget • Lokalt kendskab til både geologi og lovgivning i hele Danmark, og kan dermed hjælpe i hele etableringsforløbet og efterfølgende yde service og vedligehold på boringer. • Vi samarbejder med din lokale smed!

Ring til brøndboreren Karsten Knudsen og få et tilbud på tlf. 40 55 35 24

Ring og forhør nærmere Markforvalter Thomas B. Pedersen tlf. 40 27 86 22 Mød os også på facebook.com/vandfax

Nybrovej 167 - Kærup DK-6851 Janderup Vestj. Tlf. 75 25 86 22 www.nybrotoerreri.dk nybro@nybrotoerreri.dk

Karsten Knudsen Brøndborer

www.vandfax.dk • Tlf. 40 55 35 24

grobund 22

ØKO-TANKER?

Økologi er økonomisk attraktiv – men selv om mange får regnet på en omlægning, så viser der sig ofte en hel del udfordringer. kravet, der er i spil her: 3 m2 fast gulv pr. malkeko, og 6 m2 plads pr. ko i det hele samt selvfølgelig en seng til hver. Og så er det lejet: 5 cm madras, der også skal strøs på.

TEKST Anne Eriksen Økologirådgiver Tlf. 76 60 23 68 aer@jlbr.dk

JORDEN

Man må sige, at det forløbne år har givet os erfaring med omlægningstjek til økologi. Vi har knap nok kunnet følge med, og der er også kommet mange ny økologer til, men endnu flere har takket nej eller udsat beslutningen. Jeg har prøvet at sammenstille de udfordringer, der kan være, når en landmand har et ønske om at blive økolog. Det tager udgangspunkt i erfaringerne fra de mange malkekvægbedrifter, jeg har været med ude at besøge.

Jordtilliggendet spiller ind på flere måder. Nogle tænker, at nu må der da være plads til al vores egen husdyrgødning, når det er slut med handelsgødningen, men her kommer branchekravet om 140 kg total/ha ind, da det svarer til ca. 1,4 dyreenhed pr. ha, og de fleste har mere.

pulært sagt er det ikke nok, at dyrene er ude i minimumskravet 6 lyse timer, hvis arealerne, de går på bliver til skidefolde, og der er absolut heller ikke økonomi i det. Samarbejdsmuligheder omkring jord, foder og knowhow kan blive en vigtig brik i at få øko-puslespillet til at gå op.

LIKVIDITETEN DE FØRSTE ÅR De økonomiske beregninger, vi laver i forbindelse med tjekket, tager udgangspunkt i, at investeringer, der foretages udelukkende af hensyn til omlægningen, skal være afskrevet over 5 år. Vi prøver kort sagt ikke at male tingene lysegrønne. En del – ellers rigtigt fornuftige projekter – strander på likviditetstrækket de første år, hvor banken ikke vil være med. Der er jo desværre en forsinkelse af indtægterne i forhold til udgifter samt evt. udbytte- og ydelsesnedgang: For eksempel kan udbetalingen af økologistøtte til marken i forhold til omlægningstidspunktet være meget forsin-

”Synes du, at afgræsning er fedt eller føj?”

STALDEN Vi starter gerne i stalden. Hvis der skal laves ret meget om her, bliver det som regel dyrt, og så er der måske ingen grund til at bruge krudt på resten. Det er især plads-

Jorden skal også kunne forsyne besætningen med så meget hjemmeavlet foder af høj kvalitet som muligt. Det er dyrt at købe økologisk foder, og derfor er forsyningssikkerheden i højsædet. Hvis der er problemer med vandingskapaciteten, er det træls. Arronderingen af jorden skal give mulighed for en fornuftig afgræsningsstrategi. Po-

ket, da man ikke bare kan springe ind i økologitilsagnet når som helst: I år var det fx den 21. april, der var skæringsdato for anmeldelse med tilsagnsstart pr. 1. september 2016, og tilskuddet ser vi så først en gang i første halvår af 2018.

UKRUDT PÅ GÅRDSPLADSEN? Det er klart, at med de nuværende mælkepriser føler mange sig presset ud i at undersøge muligheden for at blive økologer. Derfor er det i sidste ende mavefornemmelsen, der skal afgøre, om man vil tage springet. Synes man, at afgræsning er fedt eller føj? Kan man leve med, at dyrlægen skal mere ind over i forbindelse med behandling af dyrene? Kan man tåle synet af ukrudt i markerne – og hvad med den Round up-fri gårdsplads? Og hvad vil naboerne nu sige? Usikkerheden spiller også ind, for økologi handler jo ikke kun om at holde op med noget, som brug af pesticider og handelsgødning. Det handler i høj grad om at begynde at gøre noget andet. God vind til alle jer, der overvejer økologien, uanset hvilken beslutning, I ender med at træffe.

NYE MÅDER

grobund 23

En bylandmand i bestyrelsen Anders Stensgaard vil arbejde for, at landbruget åbner sig mere mod samfundet – og gøre op med vanetænkning… Lykkes det? - Vi øver os, svarer Anders smilende, men han understreger, at det er en generel udvikling i landbruget at tage ledelse mere alvorligt.

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk

MARKEDSDREVET LANDBRUG

"Producenterne i andre brancher er bedre til at tilpasse sig, hvis forbrugerne ikke vil købe deres produkter." Anders Stensgaard slår et slag for, at man udmærket kan være landmand, selvom man mest lever et byliv. Anders og kæresten Ditte har lige bygget hus lige over for parcelhuskvarteret Lillevang i Billund.

- Landmænd er for hurtige til at forkaste økologi eller se lidt stort på naturhensyn. Mange mener stadig, at det er samfundet, der skal indrette sig efter landbruget – og ikke omvendt. Jeg vil gerne være med til at åbne op for de andre vinkler. Sådan siger Anders Stensgaard, nyvalgt medlem af Jysk Landbrugs bestyrelse, og efter eget udsagn lidt af en alternativ landmand. Sikkert er det i hvert fald, at hans måde at være landmand på ikke ligner bestyrelseskollegernes.

INDUSTRILANDBRUG OG UDEARBEJDE Anders Stensgaard er bylandmand. Han arbejder fuld tid som økonomichef på Vejrup Andel og er bosat i Billund,

hvor den nye villa ligger lige over for parcelhuskvarteret på den anden side af gaden. Men nogen typisk deltidslandmand kan man ikke kalde ham: Fra villaen driver han ikke alene de 40 ha, der hører til ejendommen, men yderligere tre ejendomme med i alt 80 ha samt de 60 ha, han derudover har lejet. Og så er han direktør og medejer af Stensgaard Landbrug ApS ved Frederikshåb, der driver 330 ha økologisk planteavl med spisekartofler og fremavlskorn. - Jeg vil gerne legitimere, at det at drive industrilandbrug kan være en ledelsesopgave, der ikke kræver, at man hele tiden er til stede, og helst skal stå med mudder til knæene. Jeg er selvfølgelig uddannet landmand, men jeg

er teoretiker, det praktiske har ikke min interesse, lyder den lidt kontroversielle udmelding. Hans far, der er medejer af Stensgaard Landbrug, har også udearbejde. Sammen leder far og søn de to fuldtidsansatte markmænd og sparrer med dem og hinanden. Før Anders blev ansat ved Vejrup Andel, var han i syv år revisor/økonomirådgiver i Heden & Fjorden, og herfra har han gjort de erfaringer, han trækker på i dag: - Jeg så dygtige praktikere, der aldrig skulle have været ejere af et storlandbrug. Og jeg så folk af samme skuffe som mig selv, som blev trukket ind i det praktiske og mistede overblikket. Jeg mener, man skal kunne lede sig ud af den udfordring.

I den daglige debat undrer det Anders, at landmænd efter hans opfattelse ofte er lidt irrationelle. - Hvis en virksomhed lever af at producere rustfrit stål, og det så viser sig, at markedet efterspørger sort jern, så leverer virksomheden selvfølgelig sort jern i morgen! Men hvis forbrugerne efterspørger økologi, så bliver landmænd sure og synes det er træls. Det er selvfølgelig en svær balancegang, fordi efterspørgsel kan ændre sig, men det er min opfattelse, at producenterne i andre brancher er bedre til at tilpasse sig, hvis forbrugerne ikke vil købe deres produkter, siger han og uddyber: - Mit udgangspunkt er økonomisk. Og hvis der er bedre mulighed for at tjene penge på økologi end på at være konventionel, så går jeg over i økologi, siger Anders, og det er ikke ren teori, for Stensgaard Landbrug er lagt om, og nu mangler kun de sidste 80 ha, der er ejet. Men de skal nok også være økologiske.

Anders Stensgaard er 31 år, uddannet landmand og jordbrugsteknolog med speciale i økonomi. Han bor i Billund sammen med Ditte og datteren Andrea på 4 mdr.

grobund 24

DELER VIDEN

Købere bliver tit snydt i hushandler Ny håndbog bliver nye huskøberes bedste ven – og så er den endda gratis. TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk

NEDTUR! Det er nedtur at have købt en nyindrettet lejlighed i en tagetage i en boligblok – for derefter at opdage, at der er tinglyst en servitut på ejendommen, som forbyder beboelse i tagetagen! Eller at have købt en liebhaverejendom med en herlig skov – hvor du så pludselig

møder mennesker med motorsave, der lystigt saver brænde op. Fordi du ikke fik tjekket, at en deklaration på ejendommen gav naboerne ret til at sanke brænde i din skov! Til gengæld er det helt vildt optur, at man nu kan blive advaret om alle de fælder, der kan være, når man kaster sig ud i en hushandel. ”Håndbog for huskøbere” er en GRATIS, grundig indføring i alt det, man særligt skal være opmærksom på, før man sætter sin underskrift på købskontrakten.

Ellen Marie Sørensen fra TELLUS Advokater er bogens forfatter, og hun har skrevet til den helt almindelige huskøber. - Sælgeren har som regel en mægler, der rådgiver ham, og derfor går sælgeren ofte fri, hvis der bagefter bliver slagsmål om en eller anden mangel ved boligen. Almindelige købere undlader tit at bruge rådgivere, fordi de ikke gør sig klart, hvor indviklet en hushandel egentlig er. Og så er det, at vi advokater

LandSyd I/S

Praktiserende landinspektører din lokale rådgiver

Vi tilbyder rådgivning ved omlægning af landbrugsjorder. Forhandling af små og store jordfordelinger. Udfærdigelse af markkort. Hurtig sagsudarbejdelse og kvalitet er nøgleord i vore bestræbelser på at løse opgaver for vore kunder..

Nørreport 1,1. sal, 6200 Aabenraa· 74 63 04 10 Kronprinsensgade 68, 6700 Esbjerg· 75 12 13 66 Hedemarken 9, 7200 Grindsted· 75 31 00 44 Brundtlandparken 5, 6520 Toftlund· 73 83 20 44 Nordre Boulevard 93, 6800 Varde· 75 22 01 44 Ådalen 13A, 6600 Vejen· 75 36 35 22

Besøg os på: www.landsyd.dk LandSyd I/S er en fusion af Landinspektørgården I/S og Landinspektørerne Syd

Bogen er

gratis og kan afhentes/b estilles i receptio Jysk Landbrugsr nerne i ådgivning, tlf. 76 60 21 00 samt hos TELLUS Advo kater, tlf. 76 60 23 30. kommer til at lappe på nogle mistrøstige handler, siger hun. Handler, hvor køberen ikke har læst eller ikke forstået, hvad der stod i handelspapirerne. Eller handler, hvor køber ikke fik stillet de rigtige spørgsmål, fx til husets tekniske stand. Det er, hvad hun forstår ved en mistrøstig handel. Hører det trods alt ikke til sjældenhederne, at købere falder i de helt store fælder i en handel? - Nej, som advokat stopper jeg jævnt hen folk midt i en handel. Begge eksemplerne med parret, der var ved at købe en ejerlejlighed, hvor der ikke måtte være beboelse, og køberen, der ikke havde opdaget deklarationen med sankeretten er hentet i virkeligheden. I den første sag blev der aldrig skrevet under, for hvis de havde gjort det, kunne de være endt med at skulle flytte ud igen og rive lejligheden ned. I tilfældet med sankeretten, så kom det ikke så vidt, at nogen kom i gang med motorsaven, for vi fandt frem til de mennesker, der havde den tinglyste sankeret, og de vidste det ikke og var heller ikke interesse-

grobund 25

”At få købt et hus, som ikke lever op til forventningerne og ikke opfylder familiens behov, kan resultere i mange ærgrelser og udgifter.”

”Håndbog for huskøbere” kan rekvireres gratis hos TELLUS Advokater på tlf. 76 60 23 40 eller downloades på tellusadvokater.dk. Bogen er meget let læst og vældig instruktiv med gode eksempler på tre forskellige familiers køb af henholdsvis et nedlagt landbrug, et parcelhus og en ejerlejlighed. Køb af andelslejlighed og sommerhus gennemgås også.

Citat fra bogen

Alle ord og begreber og forretningsgange ved et boligkøb bliver klart og pædagogisk beskrevet. Desuden gennemgås i hovedtræk, hvordan et huskøb finansieres.

Ellen Marie Sørensen Advokat (H) TELLUS Advokater

ret i retten, så vi fik deklarationen væk, fortæller Ellen Marie Sørensen. Formålet med "Håndbog for huskøbere" er derfor at gøre køberne bedre informeret om de forhold, hvor der kan være noget galt, og hvor man skal gå til en relevant rådgiver. - Jeg håber naturligvis, at

Håndbogen er muntert illustreret af tegneren Lars Nørregaard.

folk, der læser bogen, vælger at tage kontakt til TELLUS Advokater for at finde de rigtige svar i deres hushandel. Det er jo det, vi lever af! Vi tror på, at det også er til firmaets fordel at stille viden gratis til rådighed – det er hele tankegangen bag vores bogudgivelser, forklarer hun.

TELLUS Advokater udgav i 2014 den gratis ”Håndbog for enker”, der genoptryktes i 2. oplag i 2015, så der nu er 5.000 bøger i omløb. Efter ”Håndbog for huskøbere” er næste bog allerede i støbeskeen. ”Håndbog for generationsskifte” udkommer i 2017.

DLR Kredit yder REALKREDITfinansiering til alle landbrugsformål Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte Område 61

Område 67

Område 68

Område 70

Område 72

Område 80

Simon Simonsen »Wissingsminde« Wissingsmindevej 18 6640 Lunderskov Mobil: 24 22 99 70 E-mail: sis@dlr.dk

Huskøb og pizza Den 19. maj kl. 18.00 i Esbjerg Den 25. maj kl. 18.00 i Billund Kom og bliv klædt på til din første hushandel. Vi starter aftenen med at servere hjemmelavet pizza. Læs mere i kalenderen på side 31.

Nyropsgade 21 · 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk · dlr@dlr.dk

er realkredit

Jens Hasling Frandsen »Agentoft« Jelsvej 37 6630 Rødding Mobil: 24 22 99 61 E-mail: jhf@dlr.dk

ARRANGEMENTER

Steen J. Klaaby Roagervej 212 6760 Ribe Mobil: 24 22 99 67 E-mail: sk@dlr.dk

Steen Lauridsen Eg Mosevej 2 7200 Grindsted Mobil: 24 22 99 72 E-mail: stl@dlr.dk

Kristian Clausen Frydendalsvej 11 Nordenskov 6800 Varde Mobil: 24 22 99 68 E-mail: kc@dlr.dk

Peter Ejnar Stræde Sønderbyvej 3 Stauning 6900 Skjern Mobil: 24 22 99 50 E-mail: pst@dlr.dk

grobund 26

FRA RETSSALEN

Har du trådt ved siden af? NaturErhverv anmelder stadig flere landmænd for at have overtrådt en eller anden regel. landmænd for overtrædelse af reglerne om beskæftigelse af udenlandsk arbejdskraft.

TO SLAGS SANKTIONER TEKST Ellen Marie Sørensen Advokat (H) TELLUS Advokater Tlf. 76 60 23 40 ems@tellusadvokater.dk

Ikke alle lovovertrædelser kan straffes eller bliver straffet, men vi ser oftere og oftere, at fx NaturErhvervstyrelsen anmelder landmænd for overtrædelse af fx dyreværnsreglerne, gødningsreglerne eller reglerne om foderhåndtering, og at Udlændingestyrelsen anmelder

Når myndighederne mener, at du har overtrådt reglerne om drift af landbrug, kan de ramme dig på to måder: Krydsoverensstemmelse og politianmeldelse. Ofte gør Naturerhvervsstyrelsen begge dele. Styrelsen vurderer selv, om den overtrædelse, man mistænker dig for, skal medføre et træk i EU-støtten. Sideløbende anmelder de dig til politiet for at få dig straffet med en bøde og – i grove tilfælde af dyremishandling – frakendt retten til at have med dyr at gøre. Politiet vil som regel kontakte dig for at

høre, om du kan anerkende, at du har begået noget strafbart, og om du vil betale en bøde. Hvis du og politiet ikke bliver enige, sender politiet sagen i retten. Under sagens behandling i retten har du ret til at få en advokat beskikket som forsvarer. Hvis sagen ender med, at du ikke bliver idømt en bøde, eller hvis bøden er meget lavere, end det, politiet forlanger, betaler det offentlige advokaten. Hvis du bliver idømt den bøde, som politiet forlanger, skal du selv betale advokaten.

KAN DET BETALE SIG AT GØRE VRØVL? Ja, det kan det. I mange sager, som retten afgør, bliver landmanden frifundet, eller

bøden bliver lavere, end den, som politiet har forlangt. Det er også værd at lægge mærke til, at du kan få din krydsoverensstemmelsessag genoptaget, hvis du bliver frifundet i retten. På den måde har du mulighed for at få de penge tilbage, som du er blevet trukket i støtten.

Kontakt TELLUS, hvis du ønsker et par friske øjne på din sag. Det betaler sig!

Nogle konkrete eksempler Eksempel 1

Eksempel 2

Eksempel 3

Efter at en landmand blev anmeldt for at have overtrådt reglerne om foderhåndtering, stod han både til træk i støtten, og der blev rejst krav om en bøde på ikke under 5.000 kr. Under sagen blev der indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen om forståelse af foderhåndteringsreglerne. Det viste sig, at i to ud af tre tilfælde var der efter Fødevarestyrelsens opfattelse ikke tale om en overtrædelse af reglerne. Landmanden fik en bøde på 1.500 kr., det offentlige betalte TELLUS Advokater, der nu har bedt NaturErhverstyrelsen om at ændre afgørelsen om træk i støtten og påbuddet om ændring af fodringspraksis. Den del af sagen er ikke afgjort endnu.

En landmand blev politianmeldt for overtrædelse af gødningsreglerne. Han havde en aftale med en anden landmand om, at denne skulle aftage en vis mængde gylle. Da der skulle laves gødningsregnskab, kunne de to landmænd ikke blive enige om kvælstofindholdet i den mængde gylle, der var leveret. I deres gødningsregnskaber stod derfor ikke den samme mængde kvælstof vedrørende den gylle, der var leveret. Myndighederne mente, at det var leverandør-landmandens ansvar at få modtageren til at kvittere for den mængde kvælstof, der var leveret. Når modtageren ikke ville det, blev leverandøren tiltalt for selv at have spredt gyllen. Politiet krævede en bøde på 11.000 kr. Dommeren fandt det ikke bevist, at landmanden selv havde spredt gyllen, og han blev derfor frifundet. Det offentlige betalte TELLUS Advokaters arbejde som forsvarer i sagen.

En landmand beskæftigede to ukrainske medarbejdere. Der var tale om et ægtepar, som delte et fuldtidsjob. Manden havde slet ikke tilladelse til at arbejde for landmanden, og konen havde – som følge af ”arbejdsdelingen” – ikke timer nok til at opfylde de betingelser, som hun var ansat på. Udlændingestyrelsen indgav politianmeldelse, og politiet krævede en bøde på 140.000 kr. Landmanden ønskede sagen i retten og fik TELLUS Advokater beskikket som forsvarer. Der var jo ingen tvivl om, at reglerne var overtrådt, for manden havde ingen arbejdstilladelse. Men hvis landmanden havde holdt sig til kun at lade konen arbejde, havde alt jo været i orden. Landmanden havde ingen økonomisk gevinst. Inden sagen kom for retten, blev der med TELLUS’ hjælp indgået forlig i sagen, så landmanden accepterede at betale en bøde på 60.000 kr. i stedet for de 140.000 kr. Det offentlige betalte TELLUS’ honorar i sagen.

grobund 27

AKTUELT

Er dine bygninger lovlige ? TEKST Hans Jørn Andresen Miljø- & bygningsrådgiver Tlf. 76 60 21 90 haa@jlbr.dk Det er generelt en god idé at sikre, at ens bygninger er korrekt registreret ved myndigheder, således at ejendom-

men kan drives på lovlig vis. Er bygninger ikke korrekt registreret, kræver myndighederne en lovliggørelse. Det er en god idé at få en evt. nødvendig lovliggørelse iværksat inden miljøtilsyn fra myndigheder, långivning og ejendomssalg. På hjemmesiden ois.dk finder du BBR-oplysninger, som myndighederne har registreret på din ejendom. Er der bygninger, som ikke er registreret i BBR-register, kan det skyldes, at

bygningerne ikke er færdigmeldt, eller kommunen ikke har modtaget tilstrækkelige oplysninger om nye bygninger til at kunne færdigbehandle byggesagen. Er der bygninger registreret i BBR-registret, som ikke er på ejendommen, kan dette skyldes, at bygningerne ikke er meldt fjernet til kommunen. Er dette tilfældet, skal der indsendes en ansøgning om lovliggørelse. Ønsker du at fjerne bygninger på en ejendom,

skal du ansøge kommunen om dette og redegøre for affaldshåndtering, inden arbejdet sættes i gang. I BBR findes også oversigt over olietanke på ejendommen. Fjernes en olietank, skal der ligeledes gives besked til kommunen om, hvordan tanken bortskaffes. Jysk Landbrugsrådgivning kan hjælpe dig med at gennemgå din BBR-meddelelse og evt. søge om nødvendige ændringer, således at din ejendom er fuldt lovlig.

Hvad får man fra barselsordningen? TEKST Kirsten Gorm Pedersen Sagsbehandler Tlf. 76 60 22 52 kgp@jlbr.dk

Alle private arbejdsgivere er omfattet af – og betaler til – en barselsordning. En væsentlig del af udgiften til løn under barsel bliver refunderet herfra. Betingelsen for at få refusion er, at du har ret til refusion af dagpenge fra Udbetaling Danmark. Desuden skal din medarbejder have ret til løn under barsel, og medarbejde-

rens timeløn skal være højere end dagpengesatsen. Formålet med barselsordningen er, at mindske dine lønudgifter, når du har ansatte på barsel. I medarbejderens ansættelseskontrakt aftaler I de individuelle forhold under barsel. Om medarbejderen får løn under barsel, hvor længe og med hvilken sats. Der er refusion fra barselsordningen: • 4 uger før forventet fødsel til mor • 2 uger efter fødsel til mor • 2 ugers fædreorlov efter fødsel (inden for de første 14 uger) • 25 ugers fællesorlov, der kan deles mellem far og mor.

Bemærk at den højere refusion fra barselsordningen udbetales i en kortere periode end perioden med dagpenge fra Udbetaling Danmark. Dagpenge fra Udbetaling Danmark i forbindelse med fødsel kan udbetales i 52 uger tilsammen for mor og far. Herudover er der de normale udgifter som ATP, pension og andre arbejdsgiverudgifter.

Dette er bare et lille udpluk af reglerne vedr. dagpenge under graviditet og barsel.

Kontakt gerne sagsbehandler Kirsten Gorm Pedersen for gode råd og yderligere hjælp på tlf. 76 60 22 52 eller mail kgp@jlbr.dk

Regneeksempel fra det virkelige liv: Månedsløn (37 timer/uge) Feriepenge 12,5%

28.125

Refusion barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark

18.100

Refusion fra barselsordningen – Barsel.dk Refusion i alt pr. måned

fodermineraler til kvæg og svin v/planteavlsrådgiver Jens Nygaard Olesen Tlf. 76 60 23 56 · jno@jlbr.dk

3.125

I alt

JL Indkøbsklub formidler nu salg af

Ring og hør nærmere

25.000

7.800 25.900

grobund 28

FALDGRUBE

Lønmodtager eller selvstændig? Vær meget opmærksom på, om du betragtes som selvstændig eller lønmodtager, hvis du arbejder lidt for din nabo eller en maskinstation.

TEKST Torben F. Hansen Moms- og afgiftsspecialist Tlf. 76 60 24 36 tfh@jlbr.dk ”Hvordan er det nu? Kan jeg ikke bare skrive timerne ned og sende en momsfaktura, hvis jeg har hjulpet naboen lidt på timebasis?” Hvis du kun kommer med dine arbejdshandsker og gummistøvler og sætter dig

bag rattet i naboens eller maskinstationens traktor eller lignende, så er det korte svar: ”Nej!” I den situation ses du ikke som selvstændig, men som lønmodtager, og ham, du har arbejdet for, SKAL tilbageholde AM-bidrag og A-skat. SKAT og domstolene ser først og fremmest på, for hvis regning og risiko arbejdet er udført. For at kunne skrive en momsfaktura skal man betragtes som selvstændig, og det kræver, at de fleste af nedenstående punkter er opfyldt, altså at:

•

Næsbjerg Foderstofforening Vi er til for alle landmænd – samt private

Kvalitetsfoder fra egen fabrik Din lokale Foderstofforening Lille foderstof, der kan tilpasse foderet efter dine ønsker Ring og hør hvilken forskel vi kan gøre for dig

Næsbjerg: tlf. 75 26 71 66 • Knoldeflodvej 99, 6800 Varde Nordenskov: tlf. 75 29 84 11 • Kærgårdsvej 30, 6800 Varde www.naesbjergfoder.dk www.facebook.dk/naesbjergfoder info@naesbjergfoder.dk

Indkomstmodtageren ejer de anvendte redskaber, maskiner og værktøj eller lignende. Indkomstmodtageren helt eller delvist leverer de materialer, der anvendes ved arbejdets udførelse. Indkomstmodtageren er økonomisk ansvarlig over for hvervgiveren for arbejdets udførelse eller i øvrigt påtager sig en selvstændig økonomisk risiko. Indkomstmodtageren har ansat personale, og er frit stillet med hensyn til at antage medhjælp. Indkomstmodtageren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der eventuelt følger af den afgivne ordre.

HVAD ER RISIKOEN FOR ARBEJDSGIVEREN? I en sag, som er afgjort i marts 2016, har både SKAT, byretten og Østre Landsret fastslået, at arbejdsgiveren var forpligtet til at indeholde AM-bidrag og A-skat. Derfor hæfter arbejdsgiveren for manglende betaling af disse.

HVAD ER RISIKOEN FOR ”LØNMODTAGEREN”? Hvis hvervgiver/arbejdsgiver går konkurs – det sker i disse tider – så er man som lønmodtager sikret af Lønmodtagernes Garantifond. Hvis man ”bare har skrevet timer ned og sendt en momsfaktura”, så er man IKKE

sikret af Lønmodtagernes Garantifond, men ens tilgodehavende indgår i konkursboet som simpel kreditor. I bedste fald får man udbetalt nogle få procent i dividende – ellers slet intet. Jeg har for nylig set nogle sager i 100.000 kroners klassen, hvor dividenden ved konkursboet var nul (0).

KONKLUSION: Både for arbejdsgiver og arbejdstager kan det blive rigtig dyrt, hvis man ikke følger reglerne og ”bare” skriver momsfaktura i stedet for at indeholde AM-bidrag og A-skat.

Som altid er du velkommen til, at kontakte din revisor hvis du ønsker yderligere oplysninger.

grobund 29

Personalenyt Erhvervsjuridisk konsulent Sydvestjysk Landboforening og Jysk Landbrug har besluttet at styrke foreningernes politiske arbejde gennem ansættelse af en erhvervsjuridisk konsulent. Valget er faldet på den 56-årige cand. jur. Lone Struwe Boisen, der tiltræder den 25. april, og som i sin karriere er kommet vidt omkring. Hun er uddannet politibetjent og drev en periode selvstændig virksomhed, inden hun læste jura på Aarhus Universitet. Efter endt jurastudie fulgte flere lederjob i forskellige syd- og sønderjyske kommuner, inden hun fra 2001 til 2007 sad som planchef i Sønderjyllands Amt. Efter amtets nedlæggelse var hun afdelingschef i Aabenraa Kommune, blandt andet for Borgerservice & Erhverv. Senest kommer Lone Struwe Boisen fra en afdelingslederstilling i Haderslev Kommune. Hendes arbejde for Sydvestjysk Landboforening og Jysk Landbrug vil blandt andet bestå i at planlægge og forestå landbrugspolitiske arrangementer og initiativer, etablere netværk og have ansvar for medlemspleje i de to foreninger. Desuden vil hun med sin juridiske baggrund komme til at spille en aktiv rolle for landboforeningerne i sager

vedrørende det åbne land, vandløbsforhold, husdyrloven og diverse miljø- og produktionsreguleringer.

Ny kartoffelrådgiver Kasper Kjær Jensen, 31 år, er pr. 1. juni ansat som planteavlsrådgiver med speciale i kartofler. Kasper kommer fra en stilling hos DLG Fyn, og har tidligere været ansat som rådgiver i Heden & Fjorden, også indenfor kartofler. Han stammer fra en kartoffelejendom på Grindstedkanten. Det er således en erfaren rådgiver med lokalkendskab, der straks kan bidrage positivt til værdiskabelsen hos avlerne. I Jysk Mark indgår han i Kartoffelteamet, som er placeret i Billund.

Account manager Palle Jochumsen, 38 år, tiltræder 1. juni i en nyoprettet stilling som Account manager i Jysk Landbrugsrådgivning. Palle får til primær opgave at tiltrække nye kunder gennem salg og formidling af Jysk Landbrugsrådgivnings ydelser og kompetencer. Han vil desuden deltage i arbejdet med at fastholde og udvikle eksisterende kunder. Palle Jochumsen er uddannet jordbrugsteknolog og kommer fra en stilling som sælger hos Lely, hvor han har arbejdet med salg og markedsføring af staldprodukter de seneste fire år. Han har tidligere været selvstændig mælkeproducent.

Ret fokus mod privatøkonomien og sæt

familien i centrum Få styr på økonomien ved at træffe bedre privatøkonomiske valg Mange landbofamilier ønsker i disse tider at optimere deres økonomi, herunder også det private område, men desværre mangler mange værktøjer til at kunne føre de nødvendige ændringer ud i livet.

Vi har værktøjerne til at skabe overblikket og specialisterne til at guide jer gennem processen som familie! Kontakt:

Driftsøkonom Lars Just Elnegaard ljn@jlbr.dk Tlf. 76 60 21 87

Økonomimedarbejder Marlene Roswall Hansen mrh@jlbr.dk Tlf. 76 60 23 36

Ny revisor og revisorassistenter i Billund Allan Franch Johansen, Børkop, er tiltrådt som revisor i Jysk Regnskab i Billund. Allan er 30 år og kommer fra en stilling hos Landbrugsrådgivning Syd. Anette Høy Andersen, 32 år, er tiltrådt som revisorassistent i Jysk Regnskab i Billund. Annette kommer fra en stilling hos Maskinland Vittarp. Marianne Gjødvad Skov, 54 år, er tiltrådt som revisorassistent i Jysk Regnskab i Billund. Marianne kommer fra en stilling som økonomimedarbejder ved Horsens Kommune. Lisbeth Plauborg, Sdr. Omme er tiltrådt som revisorassistent i Jysk Regnskab i Billund. Lisbeth er 46 år, og kommer fra en stilling i Sydbank, først i Brande og siden i Silkeborg.

Advokatsekretær Yrsa Busch, 55 år, er ansat som advokatsekretær i TELLUS Advokater i Billund.

IT-lærlinge Peter Eg Lauridsen, 18 år, og Casper Carl, 17 år, er begge ansat som ITsupporterlærlinge i Jysk IT i Billund.

Et forløb der giver det fulde overblik 3 Forløbet strækker sig typisk over 2-3 møder a 2-3 timer til en pris på 950 kr./time. 3 Det er vigtigt, at både landmand og ægtefælle deltager. 3 Med udgangspunkt i familiens liv kommer vi rundt om alle facetterne, som berører den private økonomi, og forløbet afsluttes med, at familien får redskaber til at styre den private del af økonomien.

Formålet er at skabe et bedre familieliv.

grobund 30

KALENDER

Mød os i marken! Du bliver opdateret på den nyeste, faglige viden og får en snak med fagfolk og landmandskollegaer om det, der rører sig i planteavlen. KORN Vi er nu i gang med år to i vores vårbygtema. Sidste år havde vi et stort demonstrationsareal om gødning og etablering. I år går forsøgene i dybden med nogle af de mest interessante spørgsmål inden for gødning og kvalitet. Med de svigtende proteinindhold i fjor og de nye forhøjede kvælstofkvoter er det højaktuelle emner. I 2017 afsluttes vårbygtemaet med en række markforsøg og demoer omkring etablering. Vi har også emnet vintersæd under behandling, og efter de seneste sæsoner har vi brug for at blive klogere på etableringstidspunkt af særligt hybridvinterbyg og vinterhvede og behovet for strategi for vækstregulering i alle vintersædsarter. I vårbygtemaet stiller vi i år skarpt på startgødning, stigende kvælstoftilførsel, maltbygkvaliet, mikronæringsstoffer og meget andet. Der vil også være landsforsøg med vårbyg I vores store vintersædsdemo med rug, vinterhvede og vinterbyg kigger vi på såtider, udsædsmængder, gødningsniveauer og vækstregulering. Desuden er der udlagt forsøg med mikronæringsstoffer.

Arrangementer 15. juni Vårbygtema – herunder også landsforsøg 22. juni Sortsdemo i Gørding – vintersæd og vårsæd

KARTOFLER Kartoffeldagen 2016

forventes at blive den 4. august kl. 8.30 nær Billund.

Er du interesseret i kartoffeldyrkning, vil der være masser af ny viden og inspiration at hente omkring højaktuelle udfordringer i avlen, således at netop din nettoøkonomi optimeres. På dagen vil der også være udstillet forskellige maskiner/ teknik til kartoffeldyrkning.

MAJS Traditionen tro afholder vi i starten af september Jysk Majsdag, hvor der bliver rig mulighed for at få en god faglig dialog med både planteavlsrådgivere, kvægrådgivere, kollegaer og Martin Mikkelsen, landskonsulent fra SEGES, som igen vil gæste arrangementet. Her vil vi som sædvanligt gennemgå de aktuelle sorter, høst, og hvad der rører sig denne sæson.

Arrangementer Statusmøde midt i juni Høstmøde I september eller oktober Møde om efterafgrøder Ca. 14 dage efter høst Tidspunkterne afhænger selvfølgelig af, hvordan majsen udvikler sig, så hold øje med vores hjemmeside og Facebook.

GRÆS Vi har i samarbejde med DLF og Yara etableret Jysk Græsmatch. Det drejer sig om 4 landmænd, som har anlagt hver deres parcel med deres eget udstyr og deres udvalgte græsblanding, som skal dyrkes på deres måde i løbet af de næste 2 år. De forskellige deltagere er udvalgt alene på baggrund af deres lave omkostninger pr. FEN og deres generelle interesse for græs. Der vil i løbet af sæsonen være arrangementer i marken og mulighed for at se den spændende demo. Følg også Jysk Græsmatch på Facebook (søg på Jysk Græsmatch).

Grøftekantsmøder Udover de nævnte arrangementer afholdes der grøftekantsmøder i løbet af sæsonen, hvor aktuelle emner tages op i marken. Hold dig opdateret om alle aktiviteter på jlbr.dk og Facebook.

KALENDER HUSKØB OG PIZZA Torsdag den 19. maj kl. 18.00 John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø Kom og bliv klædt på til din første hushandel. Vi starter aftenen med at servere hjemmelavet pizza. En ejendomsmægler, en bankrådgiver og en advokat introducerer dig til de forhold, en ny huskøber må have kendskab til. l Salgsopstilling l Tilstandsrapport, el-rapport, ejerskifteforsikring l Energimærke l Købsaftale Desuden vil følgende relevante emner blive gennemgået: l Finansieringsmuligheder ved køb af fast ejendom l Testamente/arv Tilmelding på tlf. 76 60 23 30. Der er begrænsede pladser. Arrangør: TELLUS Advokater og LandboGruppen

OPRÅB TIL ALLE SOHOLDERE! Onsdag den 25. maj kl. 15.00-19.00 Majsmarken 1, Billund

Familiefirkløveret omkring Sønderskov I/S byder inden for til et spændende bedriftsbesøg. Alle 4 er aktive på bedriften: Forældrene Hanne Thomsen og Erik Nissen og svigerdatter og søn, Skaidrite Ormane og Mogens Nissen. Facts om bedriften: 305 DH årskøer, 12.000 EKM/årsko produceret, 11.620 kg EKM/ årsko leveret. Faglige hovedemner denne aften: l Se og hør om etablering og erfaringer med halm-kalk-vand i 76 senge l Se og hør om ejernes krav til grovfoderkvalitet og ekstrem systematik omkring registrering og optimering af udbytter. Uden plansiloer! l Se og hør om et meget ambitiøst managementniveau for højtydende køer l Se og hør om kalve, som passes af piger! Maks. tilvækst og tæt på 0% dødelighed! Arrangør: Jysk Kvæg

Rikke Ingeman Svarrer, SEGES Videncenter for Svineproduktion

Kristian Viekilde, Den Danske Dyrlægeforening

Danni Sørensen, Store Vognsbæk, Frederikshavn

Dorthe Poulsgård, SEGES Videncenter for Svineproduktion

Anders Kappel og Jesper Bojer, Brunshøjgaard

Benny Lage, Jysk Landbrugsrådgivning

Kristian Juul Volshøj, SvineRådgivningen

Peter Theil/Uffe Krog Larsen, AU-Foulum

16:30 PAUSE 16:45 Erfaringer fra USK og obduktionskurserne

Michael Frederiksen, SvineRådgivningen

18:30 FORPLEJNING

HUSKØB OG PIZZA

Svend Haugegaard, SEGES Videncenter for Svineproduktion

19:00 Tak for i dag

Tirsdag den 21. juni kl. 17.00-22.00 Majsmarken 1, 7190 Billund Blandt emnerne vil være nyeste viden indenfor tildeling af fibre til søer v/ Peter Theil, Aarhus Universitet Foulum. SvineRådgivningens medarbejdere kommer med praktiske indlæg, som kan overføres direkte til staldgangen, og vi vil både komme ind på, hvordan man får smågrisen til at fungere samt korrekt fodring af søer i hele cyklus. Vi giver en opdatering på, hvad der er op og ned i forhold til tilsætningsstoffer og specifikke bud på blandinger, som duer, når det går godt med

Brørup Landboforenings Seniorklub

4-dages bustur til det gamle Danmark Mandag den 30. maj kl. 7.00 Afgang med (De Grå Busser) fra Markedsrestaurationen, Markedsvej 7, 6650 Brørup Medbring en madpakke til første dags frokost. Turen går til Skåne, Halland og Blekinge. Hjemkomst til Brørup forventes den 2. juni kl. 21.00. Turen gennemføres ved min. 35 deltagere. Maks. 50 deltagere. Pris for turen: 3.395 kr.

Du tilmelder dig hos SvineRådgivningen på telefon 7015 1200

Onsdag den 25. maj kl. 18.00 Majsmarken 1, 7190 Billund Samme arrangement som i Esbjerg den 19. maj.

Bedriftsbesøg: TOPTUNET MANAGEMENT Onsdag den 8. juni kl. 19.30 Søndermarksvej 12, 6760 Ribe

grisene, men også når det går mindre godt v/ Jan Kristensen, DLG. Slutteligt får I en orientering fra råvaremarkederne og en update på forventninger til udviklingen v/ John Jensen, AgroMarkets. Nærmere program udsendes – men sæt allerede nu kryds i kalenderen. Arrangør: SvineRådgivningen

RIBE DYRSKUE Fredag den 29. juli på Hovedengen i Ribe

FOKUS PÅ FODER

OPRÅB TIL ALLE SOHOLDERE

Kom og hør,PATTEGRISE hvordan du øger – FLERE SKALoverlevelsen OVERLEVE!hos dine Du fårtil atkonkrete Gør du,pattegrise. hvad du kan for at få flere pattegrise overleve i din stald?råd og værkLandmænd, dyrlæger, rådgivere og eksperter fra Foulum og VSP giver dig den bedste viden til tøjer, du bruge med - og at hæve som overlevelsen hos kan dine pattegrise. Det er 25. maj 2016det kl. 15-19samme hos Jysk Landbrugsrågivning og sker i samarbejde med den lokale svinerådgivning, Den Danske kurset tager Dyrlægeforening og VSP.kun en halv dag! glæder os til at se dig. ViVigiver dig den bedste viden fra landmænd, Program dyrlæger, rådgivere og eksperter fra Foulum 15:00 Velkomst 17:00 Værktøjer - E-læring og interaktive videoer Fødevareministeriets plan for og15:05 VSP , der holder oplæg på dagen. Se det fulde pattegriseoverlevelsen i 2020 17:15 Not-to-do-liste. Klassiske fejl og deres program på jlbr.dk. konsekvenser 15:20 Hvordan opnår jeg rekordlav dødelighed hos pattegrise? Der er et begrænset antal pladser, så skynd dig i vores besætning – hvad har at tilmelde dig på tlf. 70 17:30 15viPattegriseLIV 12 fået ud00 af det?senest den 20. 15:50 LEAN-tavlen hænger i staldene, men bliver maj. ikke brugt, hvorfor nu det? Klimakrisen i farestalden – so versus pattegrise Det 350 kr. at 16:10koster Fodring, der giver øget overlevelse og deltage. højere fravænningsvægt Skal vi bruge tid påSEGES ”bagpattegrisene”? Arrangør: SvineRådgivningen og

grobund 31

Udstillere af dyr, maskiner og serviceydelser sætter igen alle sejl til for at skabe et godt og livligt dyrskue på den traditionsrige plads lige ned til åen. Gå ikke glip af Danmarks smukkeste dyrskue! Arrangør: Sydvestjysk Landboforening

Sydvestjysk Landbo Senior

Tur til de baltiske lande den 18. - 24. august Med fly tager vi til de baltiske lande, hvor der venter os et spændende program. Pris for turen er 8.190 kr. per person i dobbeltværelse Tilmelding til Risskov på abl@risskov.com senest den 1. juni.

Midtjysk Landboforenings Seniorklub

Grillaften Mandag den 13. juni kl. 19.00 Besøg ved Susanne og Torben Madsen, Bemsigvej 25, Stenderup-Krogager Grindsted. Der drives minkfarm med 25.000 tæver. Derudover 120 ha juletræer. Der vil være lejlighed til at se stuehuset, som er et spændende byggeri. Afslutning med grill i Teglgårds Hallen i Stenderup. Medbring selv kaffe.

1-dags bustur langs Vestkysten Onsdag den 22. juni. kl 8.00 Afgang fra Markedsrestaurationen, Markedsvej 7, 6650 Brørup Medbring en madpakke til første dags frokost. Forventet hjemkomst til Brørup ved 20-21-tiden. Besøg på "Sandskulpturfestivalen", Søndervig og Enemærkets Hostahave samt Vedersø Kirke med guiden, Knud Tarpgård. Middag på Røgind Kro. Pris 550 kr. Turen gennemføres ved min. 30 deltagere. Maks. 50 deltagere. NB: Program for turene og tilmelding til Henning T. Vejrup på 61 15 17 45 eller 75 38 17 45 eller henningtvejrup@gmail.com. Bemærk også tilmelding snarest muligt til en ugelang rejse til Portugal fra den 7. oktober.

Varde Landboforenings Seniorklub

Udflugt til Jelling Torsdag den 16. juni kl. 10.00 Mødested: Oplevelsescenter Kongernes Jelling, Gormsgade 23, 7300 Jelling. Siden 1994 har området været optaget på UNESCOs verdens-arvsliste. Efter en guidet rundvisning ved og omkring Jellingstenen, ser vi ”Oplevelsescenter Kongernes Jelling”. Der er frokost i "Thyras Køkken". Om eftermiddag besøger vi Højvang Museum, Aftensangvej 1, Egtved. Pris 150 kr. inkl. frokost og kaffe. Tilmelding senest den 10. juni til Henning og Marie, tlf. 27 64 05 57, 27 64 05 56.

32 grobund grobund 32 grobund 32 bund grobund32 32

???

Til jordbrugere

ndbrugsrĂĽdgivning Jysk Jysk LandbrugsrĂĽdgivning LandbrugsrĂĽdgivning Jysk LandbrugsrĂĽdgivning Jysk LandbrugsrĂĽdgivning Jysk LandbrugsrĂĽdgivning anums John John Vej 25 Tranums Tranums John Vej Vej Tranums 25 Vej 25 John Tranums Vej 25 John Tranums Vej25 25 bjerg 6705 Ă&#x2DC; 6705 Esbjerg Esbjerg 6705 Ă&#x2DC; Ă&#x2DC; Esbjerg Ă&#x2DC; 6705 Esbjerg Ă&#x2DC; 6705 Esbjerg Ă&#x2DC;

% ÄŻ Ä

Â&#x2013;Â&#x2022;Â&#x;Â&#x2013;Â Â&#x2019;Â&#x2014;ÄŻ Â&#x2013;Â&#x2022;Â&#x;Â&#x2013;Â Â&#x2019;Â&#x2014;ÄŻ Â&#x2013;Â&#x2022;Â&#x;Â&#x2013;Â Â&#x2019;Â&#x2014;ÄŻ Â&#x2013;Â&#x2022;Â&#x;Â&#x2013;Â Â&#x2019;Â&#x2014;ÄŻ Â&#x2013;Â&#x2022;Â&#x;Â&#x2013;Â Â&#x2019;Â&#x2014;ÄŻ

TĂŚnker du pĂĽtanker kĂ¸b eller salg? GĂĽr du med med om kĂ¸b eller salg? GĂĽrGĂĽr duGĂĽr med du du tanker med tanker om om kĂ¸b om kĂ¸b eller kĂ¸b eller salg? eller salg? salg

FĂĽ FĂĽFĂĽ ditFĂĽ dit regnskab dit regnskab regnskab tidligere tidligere tidligere tidligere

â&#x20AC;&#x201C; sĂĽ sĂĽuforpligtende uforpligtende snak med LandboGruppen â&#x20AC;&#x201C; sĂĽ fĂĽ â&#x20AC;&#x201C; en fĂĽ fĂĽâ&#x20AC;&#x201C; en en sĂĽuforpligtende uforpligtende fĂĽ en uforpligtende snak med snak snak LandboGruppen med med snak LandboGruppen LandboGruppen med LandboGrupp

TEKST Peder Foldager EKST Peder TEKST TEKST TEKST Foldager Peder Peder Foldager Foldager Peder Foldager Chef for JyskChef Regnskab Chef for JyskChef Regnskab Cheffor forJysk Jysk Regnskab Regnskab for Jysk Regnskab Tlf. 76 60 22 70 Tlf. 76 60 22 Tlf. 70 Tlf.76 7660 6022 22Tlf. 70 70 76 60 22 70

indsender lĂ¸bende, men nu PĂĽ Regnskabskontoret har indsender lĂ¸bende, indsender indsender men lĂ¸bende, lĂ¸bende, indsender nu men men lĂ¸bende, nu nu men nu Regnskabskontoret PĂĽ PĂĽ Regnskabskontoret Regnskabskontoret PĂĽ har Regnskabskontoret har har har appellerer vi altsĂĽ til de sidste vi et meget skĂŚvt arbejdsĂĽr, appellerer vi appellerer appellerer altsĂĽ til de vi vi appellerer sidste altsĂĽ altsĂĽ til til de de vi sidste altsĂĽ sidstetil de sidste et meget vi skĂŚvt vi et et meget meget arbejdsĂĽr, vi skĂŚvt skĂŚvt et meget arbejdsĂĽr, arbejdsĂĽr, skĂŚvt arbejdsĂĽr, om at gĂ¸re det samme. Nogen hvor ca. 70% af arbejdet ligomligatarbejdet gĂ¸re om det omligat samme. at gĂ¸re gĂ¸reom det det Nogen at samme. samme. gĂ¸re det Nogen Nogen samme. Nogen or ca. 70% hvor hvor af arbejdet ca. ca. 70% 70% hvor ligaf af arbejdet ca. arbejdet 70% af ligger i 1. halvĂĽr, hvilket udlĂ¸ser holder bilagene tilbage, fordi holder bilagene holder holder tilbage, bilagene bilagene holder fordi tilbage, tilbage, bilagene fordi fordi tilbage, fordi r i 1. halvĂĽr, ger ger ihvilket i 1. 1. halvĂĽr, halvĂĽr, ger udlĂ¸ser ihvilket hvilket 1. halvĂĽr, udlĂ¸ser udlĂ¸ser hvilket udlĂ¸ser de tror, at det bliver billigere, en del overarbejde og dermed de tror, at de de tror, bliver tror, at at billigere, det det de tror, bliver bliver atbilligere, billigere, det bliver billigere, del overarbejde en en del del overarbejde overarbejde og dermed en del overarbejde og og dermed dermed ogdet dermed men det ikke tilfĂŚldet. TvĂŚrti-â&#x20AC;&#x201C; et stĂŚrkt og ekstra omkostninger. Detsnak vil FĂĽekstra en uforpligtende med LandboGruppen men det ikke men men tilfĂŚldet. det det ikke ikke men TvĂŚrtitilfĂŚldet. tilfĂŚldet. det ikke TvĂŚrtiTvĂŚrtitilfĂŚldet. TvĂŚrtistra omkostninger. ekstra omkostninger. omkostninger. Det ekstra vil omkostninger. Det Det vil vil Det vil vi gerne ĂŚndre med din hjĂŚlp. mod bliver det dyrere, hvis mod bliver det mod mod dyrere, bliver bliver det mod hvis det dyrere, dyrere, bliver det hvis hvis hvis gerne ĂŚndre vi vi gerne gerne med ĂŚndre din ĂŚndre vi hjĂŚlp. gerne med med ĂŚndre din din hjĂŚlp. hjĂŚlp. med din hjĂŚlp. kompetent team til gennemfĂ¸relse af salg og dyrere, ejerskifte! arbejdet udlĂ¸ser overarbejde. Derfor forbereder vi allerede arbejdetviudlĂ¸ser arbejdet arbejdet overarbejde. udlĂ¸ser udlĂ¸ser arbejdet overarbejde. overarbejde. udlĂ¸ser overarbejde. rfor forbereder Derfor Derforvi forbereder forbereder allerede Derfor vi forbereder vi allerede allerede allerede For i Ă¸vrigt at fremme arnu den kommende sĂŚson For i Ă¸vrigt For For at fremme ii Ă¸vrigt Ă¸vrigtFor arat at fremme fremme i Ă¸vrigt arat ar-fremme arden kommende nu nu den den kommende sĂŚson kommende nu den kommende sĂŚson sĂŚson sĂŚson bejdsgangen, tager vi ogsĂĽ med en rĂŚkke tiltag, som gĂ¸r, bejdsgangen, bejdsgangen, bejdsgangen, tager vi ogsĂĽ bejdsgangen, tager tager vi vi ogsĂĽ ogsĂĽ tager vi ogsĂĽ ed en rĂŚkke med med tiltag, en en rĂŚkke rĂŚkke som med tiltag, gĂ¸r, tiltag, en rĂŚkke som som tiltag, gĂ¸r, gĂ¸r, som gĂ¸r, hul pĂĽ opgĂ¸relsen af regnskaat du kan fĂĽ dit regnskab hul pĂĽ opgĂ¸relsen hul hul pĂĽ pĂĽ opgĂ¸relsen af opgĂ¸relsen regnskahul pĂĽ opgĂ¸relsen af af regnskaregnskadu kan fĂĽat at dit du du regnskab kan kan fĂĽ fĂĽ at dit dit du regnskab regnskab kan fĂĽ dit regnskab bet fĂ¸r jul. Det gĂŚlder blandt af regnskatidligere. Vi kan samtidig udbet fĂ¸r jul. Det bet bet fĂ¸r gĂŚlder fĂ¸r jul. jul. Det bet blandt DetfĂ¸r gĂŚlder gĂŚlder Det blandt blandt gĂŚlder blandt ligere. Vitidligere. tidligere. kan samtidig Vi Vi tidligere. kan kan udsamtidig samtidig Vi kan ududsamtidig udandet opgĂ¸relse afjul. aktiehandjĂŚvne arbejdet bedre til fordel andet opgĂ¸relse andet andet af opgĂ¸relse opgĂ¸relse aktiehandandet af af opgĂ¸relse aktiehandaktiehandvne arbejdet jĂŚvne jĂŚvne bedre arbejdet arbejdet til jĂŚvne fordel bedre bedre arbejdet til til fordel fordel bedre til fordel ler frem til fx 1. december, af aktiehandfor bĂĽde dig og vore medarler frem til ler fx ler 1. frem frem december, til til ler fx fxBjĂ¸rnskov 1. frem 1. december, december, til ejenfx 1. december, r bĂĽde dig for for og bĂĽde bĂĽde vore dig dig medarfor og og bĂĽde vore vore dig medarmedarog vore medarligeledes opgĂ¸relse af bejdere. Allan Elsted Hansen Allan Dichow Holger Birgit B. Pedersen Dorthe L. Hansen Jannie Fibiger Jensen ligeledes opgĂ¸relse ligeledes ligeledes af opgĂ¸relse opgĂ¸relse ejenligeledes af af opgĂ¸relse ejenejenaf B. ejendere.Hansen bejdere. bejdere. bejdere. Statsaut. ejendomsmĂŚgler Statsaut. ejendomsmĂŚgler Landbrugsspecialist SekretĂŚr SekretĂŚr SekretĂŚr (barsel)Jensen Elsted Allan Allan Elsted Elsted Hansen Hansen Allan Allan Dichow Elsted Hansen Allan Allan Dichow Dichow Holger Allan Dichow BjĂ¸rnskov Holger Holger BjĂ¸rnskov BjĂ¸rnskov Birgit Holger B. Pedersen BjĂ¸rnskov Birgit Birgit B.Pedersen Pedersen Dorthe Birgit B. L. Pedersen Hansen Dorthe DortheL. L.Hansen Hansen Jannie Dorthe Fibiger L. Hansen Jensen Jannie JannieFibiger Fibiger Jensen Jannie Fibiger Jens domshandler og evt. andre Du kan bidrage ved at indCand. agro. Valuar ejendomsmĂŚgler SekretĂŚr SekretĂŚr (barsel)SekretĂŚr SekretĂŚr (barsel) ejendomsmĂŚgler Statsaut. Statsaut. ejendomsmĂŚgler ejendomsmĂŚgler Landbrugsspecialist Statsaut. ejendomsmĂŚgler SekretĂŚr Landbrugsspecialist SekretĂŚr SekretĂŚr Statsaut. Statsaut. ejendomsmĂŚgler ejendomsmĂŚgler Statsaut. Statsaut. ejendomsmĂŚgler Landbrugsspecialist Landbrugsspecialist SekretĂŚr SekretĂŚr SekretĂŚr SekretĂŚr SekretĂŚr(barsel) (barsel) EjendomsmĂŚgler EjendomsmĂŚgler SekretĂŚr domshandler domshandler domshandler og evt. andre domshandler og og evt. evt. andre andre og evt. andre uut.kan bidrage Du Du kan kan ved bidrage bidrage at Du indkan ved ved bidrage at at indindved at indinvesteringer, planlĂŚgning af sende bilag agro. Valuar Cand. agro. mĂĽnedsvis Valuar Cand. Cand. agro. agro. dine Valuar Valuar Cand. agro. Valuar aeh@landbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk hob@landbogruppen.dk bpe@landbogruppen.dk dlh@landbogruppen.dk jfj @landbogruppen.dk investeringer, investeringer, planlĂŚgning planlĂŚgning planlĂŚgning af af regnskaplanlĂŚgning af af af nde dine bilag sende sende mĂĽnedsvis dine dine bilag sende bilag mĂĽnedsvis mĂĽnedsvis dine investeringer, bilag revision oginvesteringer, review resten af ĂĽret, sĂĽledes vi mĂĽnedsvis 7660 2134 7660at 2332 7660 2135 7660 2141 7660 2142 7660 2143 andbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk hob@landbogruppen.dk bpe@landbogruppen.dk dlh@landbogruppen.dk jfjdlh@landbogruppen.dk @landbogruppen.dk aeh@landbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk hob@landbogruppen.dk bpe@landbogruppen.dk jfj@landbogruppen aeh@landbogruppen.dk aeh@landbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk hob@landbogruppen.dk hob@landbogruppen.dk bpe@landbogruppen.dk bpe@landbogruppen.dk dlh@landbogruppen.dk dlh@landbogruppen.dk jfj jfj@landbogruppen.dk @landbogruppen.dk revision og revision revision review af og og regnskarevision review review af af og regnskaregnskareview af regnskasten af ĂĽret, resten resten sĂĽledes af af ĂĽret, ĂĽret, at resten vi sĂĽledes sĂĽledes af ĂĽret, at at vi vi sĂĽledes at vi berne. foran med bog- 7660 34 7660 2332 2135 7660 2141 7660 2142 7660 2134 7660 2332 7660 2135 7660 2141 7660 7660 2143 2142 7660 2143 7660 7660kan 2134 2134 komme 7660 76602332 2332 7660 76602135 2135 7660 76602141 2141 7660 76602142 2142 7660 76602143 2143 berne. berne. berne. n kommekan kan foran komme komme med kan bogforan foran komme med med bogforan bogbog-en konkret Lav aftale med din fĂ¸ringen og undgĂĽr at sidde medberne. en konkret Lav en aftale en konkret konkret med Lav en din aftale aftale medfĂĽ din aftale din med din ringen ogfĂ¸ringen fĂ¸ringen undgĂĽr og og fĂ¸ringen sidde undgĂĽr undgĂĽr at og atLav sidde sidde undgĂĽr atLav sidde revisorassistent, sĂĽkonkret vi med kan med flereat mĂĽneders bogfĂ¸ring revisorassistent, revisorassistent, revisorassistent, sĂĽ vi kan revisorassistent, fĂĽ sĂĽ sĂĽ vi vi kan kan fĂĽ fĂĽ ed flere mĂĽneders med med flere flere bogfĂ¸ring mĂĽneders mĂĽneders med flere bogfĂ¸ring bogfĂ¸ring mĂĽneders bogfĂ¸ring optimeret arbejdet. Det giversĂĽ vi kan fĂĽ i januar-februar â&#x20AC;&#x201C; pĂĽ overarJohn Tranums 25, 6705 Esbjerg Ă&#x2DC; arbejdet. optimeret optimeret optimeret arbejdet. arbejdet. optimeret giver Det Det arbejdet. giver giver Det giver anuar-februar iibejde. januar-februar januar-februar â&#x20AC;&#x201C; pĂĽ overari Vej januar-februar â&#x20AC;&#x201C;â&#x20AC;&#x201C; pĂĽ pĂĽ overaroverarâ&#x20AC;&#x201C; pĂĽ overarbilligereDet og tidligere regnskaMajsmarken 1,Vej 7190 Tranums John John Vej Tranums 25, Tranums 6705 John Vej Esbjerg Tranums 25, 25,Billund 6705 6705 Ă&#x2DC; Vej Esbjerg Esbjerg 25, 6705 Ă&#x2DC;Ă&#x2DC; Esbjerg Ă&#x2DC; billigere og billigere billigere tidligere og og regnskabilligere tidligere tidligere og regnskaregnskatidligere regnskade. bejde. bejde. bejde. ber. Vi ved godt, at en del allerede marken 1, Majsmarken Majsmarken 7190 Billund 1, Majsmarken 1,7190 7190Billund Billund 1, 7190 Billund ber. ber. ber. ber. ved godt,Vi Vi atved ved en godt, del godt, allerede Viat atved en engodt, del del allerede allerede at en del allerede

etstĂŚrkt stĂŚrkt og kompetent kompetent team til gennemfĂ¸relse salg og ejerskifte! et stĂŚrkt â&#x20AC;&#x201C;â&#x20AC;&#x201C;â&#x20AC;&#x201C;et et stĂŚrkt og â&#x20AC;&#x201C; et kompetent stĂŚrkt og og kompetent ogteam kompetent til team team gennemfĂ¸relse til til team gennemfĂ¸relse gennemfĂ¸relse til gennemfĂ¸relse af salgaf af af og salg salg ejerskifte! af og og salg ejerskifte! ejerskifte! og ejerskif