Grobund, nr. 2, 2019 by SAGRO

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

”Jeg tror jeg er en bonderøv indeni” Nybagt deltidslandmand elsker livet på landet Side 14

Kalvedødelige dykkede på rekordtid Travlhed slår kalve ihjel Side 16

Selvstændig med sikkerhedsnet

Landmand uden gård, jord, maskiner eller ansatte Side 10

Landets største rådgivningsselskab for jordbrugere – Find SAGRO i Holstebro, Herning, Billund og Esbjerg

02 | 2019

Foto: Torben Worsøe

INDHOLD

Selvstændig med sikkerhedsnet

Jeg tror jeg er en bonderøv indeni

Mælkeproduktion i Irland

Per ejer 160 søer og nogle grisehytter – men han har hverken gård, jord, maskiner eller ansatte.

Kalvedødelighed dykkede

Der er altid håndtag at trække i. Råd fra kalverådgiver fik negativ udvikling vendt.

Jens Bech Vestergaard har ikke fortrudt, at han rykkede familien fra byen og ud på landet.

God inspiration til at sænke produktionsprisen via afgræsning.

Af H. C. Gæmelke Formand for Jysk Landbrug GROBUND Grobund nr. 2 · 2019 Udgiver: SAGRO Nupark 47 7500 Holstebro Birk Centerpark 24 7400 Herning Majsmarken 1 7190 Billund John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

Redaktion: Lilli Snekmose (ansvarshavende) Tlf. 7660 2115 lsn@sagro.dk Steen Ancher Tlf. 9629 6617 sta@sagro.dk Annoncer: Marianne B. Rasmussen Tlf. 7660 2304 mbr@sagro.dk

Tlf. 7021 2040

Line Hostrup Rathe Tlf. 9629 6612 lhk@sagro.dk

info@sagro.dk www.sagro.dk

Forsidefoto: Lilli Snekmose Næste Grobund: 13. juni 2019 Oplag: 18.500 stk. Layout: Heidi Toft Hönger, SAGRO Tryk: Specialtrykkeriet Arco A/S

3 Holdning og handling 4 I felten for medlemmerne 6 Der er så meget vi aldrig får snakket om 8 2019 set i ”vandspejlet” fra 2018 9 Ha’ styr på vandingstilladelsen 10 Selvstændighed med sikkerhedsnet 12 Har du overvejet at skifte slagteri? 13 Opstart af erfagruppe for natur 14 Jeg tror jeg er en bonderøv indeni 16 Kalvedødelighed dykkede på rekordtid 18 Afgræsning kan reducere klimaaftryk 19 Masser af græs giver masser af mælk 20 Forårsvandring i marken 21 Mælkeproduktion og afgræsning i Irland 22 Efterafgrøder i alle marker 24 Blæs, blæs, blæs...! 25 Sygedagpengeforsikring for selvstændige 26 SAGRO vil uddanne fremtidens produktionsledere 27 Kalender 28 Siden sidst

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Vi har altid så forbandet travlt i landbruget. Alt skal klares på den halve tid, og må helst ikke koste nogen penge. Kan du genkende det? Jeg kan. Men jeg har tænkt mig at gøre noget ved det. Jeg tror på, at hvis vi begynder at sige højt, at vi ikke vil have arbejdsulykker på vores bedrifter, så kan vi påvirke vores ansattes adfærd. Jeg har bestemt, at min egen tilgang til opgaver fremover skal være præget af større eftertænksomhed. At jeg holder op med at tage chancer. Selvom noget er gået godt mange gange, så er det dumt at tro, at det fortsætter sådan. Jeg vil tænke på, at hvis jeg springer pausen over, eller hvis jeg gør det her hurtigt eller ordner noget i forbifarten, så stiger risikoen for at falde, glide, vælte eller på anden vis fejle. Måske fatalt. Det er tit rutinen, der ødelægger os. Når vi tænker, at ”sådan har vi altid gjort”, og lukker øjnene for risikoen, så bringer vi os selv og andre i fare. Det tager tid at lære at læse dyr og forstå deres reaktionsmønstre. Erfaringen viser, at det me-

HOLDNING OG HANDLING

Er du en god rollemodel? get ofte er under håndteringen af vores store dyr i staldene, der opstår skader. Derfor er det os som rollemodeller og arbejdsgivere, der først og fremmest må gå op i arbejdssikkerhed og arbejdsmiljø, for det er vores adfærd, der bliver kopieret af de ansatte. Hvis jeg ikke bruger sikkerhedsudstyret, signalerer det, at jeg er ligeglad med risikoen. Vi ved, at sikkerhedskulturen - eller manglen på samme koster liv i landbruget. Derfor er det vores indstilling, vi skal ændre. Snak med hinanden om sikkerhed! Tal om de ulykker, I hører om. Fortæl om de episoder, hvor det var tæt på at gå galt. Det vigtige er, at vi lærer af dem, så vi bruger den viden til at forebygge.

Hver gang vi løber en risiko og sætter liv og førlighed på spil, sker det med de bedste intentioner: Det er for at gøre arbejdet lettere for de kolleger, der møder i morgen tidlig. Det er for at spare tid! Det er for at fikse problemer billigt og samtidig spare håndværkerudgiften. Men det er det ikke værd. De fleste af os har oplevet smerten ved at miste en kollega, og set den fortvivlelse, der rammer familie og venner. Så jeg gentager: Det er det ikke værd. På samme måde, som jeg efterlyser gode rollemodeller, når det gælder arbejdssikkerhed, så ønsker jeg også, at flere landmænd tager ansvar for at åbne vores erhverv mod omverdenen. Her findes rollemodellerne. Hos os lo-

"Jeg holder op med at tage chancer. Selvom noget er gået godt mange gange, så er det dumt at tro, at det fortsætter sådan."

kalt i Jysk Landbrug er det Brian Holm, der i årevis og med godt humør har stillet sig til rådighed for skoletjeneste, åbnet dørene for skolebørn fra København, afholdt Sofari og meget mere. Men hvor er næste generation af landmænd, der er klar til at tage imod skoleklasser? Vi har brug for at vise andre, hvor meget vi går op i at producere sunde fødevarer, og at vi passer på naturen. Vi har selv børn, der skal have rent drikkevand. Alt, hvad vi investerer i en indsats for et bedre image, skaber os mere forståelse for erhvervet, bedre rammevilkår - og i sidste ende en bedre økonomi. Det er ”Projekt Overlevelse”, og vi har brug for, at du bakker op!

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

POLITISK ARBEJDE

I felten for medlemmerne

Kristian Gade Formand for Holstebro Struer Landboforening Tlf. 6176 8400

Nationalpark Skjern Å - meld dig til eller fra

Nyttig viden fra vandspejlssænkning i Billund

På et stormøde for 5-600 deltager i Skjern blev udkastet til afgrænsning af Nationalparken fremlagt. Fra landbrugets side vækker det bekymring, at 2/3 af Ringkøbing Fjord er omfattet af projektforslaget. Det skyldes den usikkerhed, det giver, når man ikke kender de langsigtede konsekvenser for landmændene i det meget store område, der afvander til Ringkøbing Fjord. Helle Borum har som landbrugets repræsentant meddelt, at hun helst ikke ser fjorden udpeget. For lodsejerne er det frivilligt at være med, og frivillighedsfanen bliver holdt meget højt. Faktisk kan lodsejere gå ind på linket Nationalpark.rksk. dk og aktivt angive, at de ønsker deres område med i nationalparken - eller tværtimod vil holdes udenfor. Kommunen vil frem til efteråret besøge de pågældende lodsejere for over en stor kop kaffe at snakke om, hvilke fordele man kunne have af at blive en del af den måske kommende Nationalpark.

Taskforce Markvand får de kommende måneder data fra et arbejde, der pt. er i gang i Billund Kommune. På grund af et kommende LEGO-byggeri er det blevet nødvendigt at sænke grundvandsspejlet, som står meget højt i området. Når vi følger det så nøje, skyldes det, at vi her får adgang til værdifulde data for, hvor meget oppumpning af grundvand betyder for nærliggende vandløb. De foreløbige resultater efter 5 ugers massiv oppumpning af grundvand 400 m3 i timen døgnet rundt - viser, at effekten har været stærkt overvurderet i de beregninger, kommunen har lagt til grund. Eksempelvis estimerede man, at grundvandsspejlet, i en pejleboring 55 meter fra boringen, på nuværende tidspunkt ville være faldet 7 meter men reelt viser faldet sig at være 2,4 og 2,6 meter i henholdsvis det øvre og det underliggende grundvandsmagasin. 425 meter fra boringen er grundvandsspejlet kun påvirket med en sænkning på 30 cm. Senere i projektet bliver der desuden målt på effekten af oppumpningen i Billund Bæk og en §3-beskyttet sø i området.

Igennem 13 måneder pumpes der 400 m3 i timen fra grundvandsmagasinerne under det kommende LEGO-byggeri.

Kun tilladelse til sjatvanding Taskforce Markvand arbejder fortsat videre på, at vi får så meget vand som muligt til markvanding. En konkret sag fra Holstebro kom helt op på teknik- og miljøudvalgets bord, fordi der efter Holstebro Struer Landboforenings opfattelse var tale om en helt urimelig begrænsning af en landmands muligheder for at vande. Den ene af hans tre markvandingstilladelser blev skåret ned til 300 m3 pr. ha, da hans søgte om fornyelse. Der er tale om boringer i et opland, hvor grundvandsressourcen ifølge modelberegninger (BEST) er overudnyttet. Påvirkningen på vandløbene er ifølge beregningerne for stor. I anden omgang landede sagen på, at kommunen valgte at sætte alle i området ned i vandmængde. Den pågældende landmand fik 785 m3 pr. ha, hvilket er helt utilstrækkeligt, når man som han har 25 % kartofler i sædskiftet. Der kommer, efter alt hvad vi ved, nye beregningsmetoder i løbet af 2019/2020, og her vil Holstebro Struer Landboforening bede om at få samme sag genberegnet. I mellemtiden følger man nøje, hvad data fra en sænkning af grundvandsspejlet i Billund viser (se næste spalte), da noget tyder på, at beregningsmodeller for effekt af oppumpning er meget konservative.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Oppumpningen fra grundvandsmagasinerne skal efter planen fortsætte ca. et år endnu, med uformindsket styrke. Hvis tendensen i de foreløbige resultater holder stik, vil det vise, at frygten for, at øget markvanding vil have voldsom effekt på grundvandsspejlet, lader til at være overdrevet. Derfor kan disse data få stor betydning for landmænds mulighed for tildeling af mere markvand. Rent praktisk pumpes de store mængder vand under Billund ud af byen til et eksisterende okkerbassin, hvor vandet iltes ved tilløbet. Hvis overvågningen skulle vise, at oppumpningen truer med at tørlægge Billund Bæk, skal der etableres afværgeforanstaltninger, men det er der altså indtil videre ikke noget, der tyder på.

Grundvandet fra Billunds undergrund iltes, inden det løber ud i okkerbassinet uden for byen.

Sven Agergaard Formand for Herning-Ikast Landboforening Tlf. 4082 4488

H. C. Gæmelke Fungerende formand for Jysk Landbrug Tlf. 2226 4290

Niels Laursen Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf. 5127 2215

Tørkepakken har løfte om vand Sommerens forhandlinger om en tørkepakke fik også sat markvanding på dagsordenen. Nu udmønter det sig i en ny bekendtgørelse, der er sendt i høring. Det er positivt. Miljøminister Jakob Ellemann-Jensen giver kommunerne mulighed for hurtigere og mere smidigt at reagere, når danske landmænds afgrøder har brug for mere vand, fordi solen bager. Under sidste års tørke oplevede mange nemlig lange sagsbehandlingstider, når de forsøgte at få lov at øge vandindvindingen. Nu får kommunerne lov til at udstede kortvarige indvindingstilladelser, når ekstraordinære vejrmæssige forhold er på spil. Tilladelser kan gælde i op til tre måneder. Landboretsmedarbejder Helle Borum er dog spændt på at se, hvor hurtigt sagsgangen kommer til at gå. Hvis det tager tre uger, så er det hurtigere end det hidtil har været i visse kommuner, men er det hurtigt nok? Kommunerne har nemlig stadig pligt til i hvert tilfælde at give en konkret vurdering af, om det er miljømæssigt forsvarligt. Så det bliver ikke dag-til-dag-afgørelser. De nye regler for hurtigere tildeling af mere markvand i tørkeperioder træder i kraft 1. maj.

Vejle Ådal Afgørelse om fredning af Vejle Ådal er udsat i til den 22. marts 2021. Vejle Kommune og lodsejerne i Vejle Ådal ventede med spænding fredningsnævnets afgørelse om, hvorvidt Vejle Ådal skulle fredes eller ej. Afgørelsen skulle være faldet i februar eller marts måned. Men til de flestes overraskelse valgte fredningsnævnet at forlænge fristen for afgørelse i sagen, og således vil der kunne gå op til to år, før afgørelsen ligger. Forslaget om fredning er fremsat af Danmarks Naturfredningsforening.

Diger Vejle Kommune oplyser, at Slots- og Kulturarvsstyrelsen har påklaget Vejle Kommunes afgørelse om dispensation til at fjerne et dige og i stedet tinglyse et eksisterende dige hos Lisbeth Biltoft. Rigtig træls for Lisbeth, da hun jo ikke ved, om hun er købt eller solgt, før klagenævnet har taget stilling til sagen.

Projekt om multifunktionel jordfordeling ved Kongeå Sydvestjysk Landboforening har opfordret Esbjerg Kommune til sammen med landboforeningen at søge om penge til et projekt vedr. multifunktionel jordfordeling ved Kongeåen. I tørkepakken er der afsat 150 mio. kr. til via jordfordeling at få udtaget lavbundsområder. Formålet er at gøre det muligt for de implicerede landmænd at fortsætte deres landbrugsvirksomhed, samtidig med at der skabes ny natur i området.

Lone Andersen Formand for Familielandbruget VEST-Jylland Tlf. 2148 0077

Følg her på siderne de centrale aktiviteter i landbrugsorganisationernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevilkår.

dringer hos enkelte medlemmer – det følger landboforeningen op på. For 2019 har kommunen følgende indsatsområder: • Afløb fra ensilagepladser • Store halmoplag • OBS på markmøddinger – der skal føres logbog over, hvor de har været placeret de sidste 5 år.

BNBO – ja, vi er i gang Som det formentlig er de fleste bekendt, er der vedtaget lovgivning, der betyder at der i boringsnære beskyttelsesområder ikke må anvendes pesticider. Landbruget vil arbejde konstruktivt på at finde løsninger, men det skal være løsninger, der sikrer lodsejerne en erstatning, der står mål med de tab, der påføres nu og i fremtiden. Da det er kommunerne og de lokale vandværker, der skal laves aftaler med, vil landboorganisationerne i den kommende tid arbejde på at få skabt generelle retningslinjer, som skal være udgangspunkt for det arbejde, der nu skal i gang. Der vil være særlig fokus på, at den erstatning, som landmænd får tilbudt, skal være ret og rimelig og yde fuld kompensation.

Anders Nørgaard til L&F, Kvæg Den 25. februar var der Kvægkongres i Herning. Her blev Anders Nørgaard fra Holstebro Struer Landboforening genvalgt til bestyrelsen. Claus Nissen fra Sydvestjysk Landboforening blev suppleant.

Skarpe unge på besøg hos Familielandbruget VEST-Jylland Familielandbruget VEST-Jylland har sammen med LU haft et arrangement på Kibæk Maskinstation, hvor Lone Andersen fortalte om Familielandbrugets politik samt de opgaver, de arbejder med lokalt og ikke mindst i L&F. Lone Andersen oplevede det som en aften, hvor der blev skabt forståelse for organisatorisk arbejde, og at det rent faktisk nytter noget at give sin mening til kende. Som Familielandbruger glæder det Lone Andersen, at de unge generelt har en holdning til, at det ikke betyder det store, om de kommer til at sidde med en stor eller en mindre bedrift. Det afgørende er, at de unge køber en bedrift, der præcis passer til den enkeltes ambitioner og evner.

Nationalpark Vadehavet Miljøstyrelsen har udpeget Esther Hoftijzer som repræsentant for Landbrug & Fødevarer til bestyrelsen for Nationalpark Vadehavet. Esther Hoftijzer driver sammen med sin mand, Laurens Hoftijzer en mælkeproduktion ved Ribe i en del af nationalparkområdet.

Møde med Vejen Kommune På et møde mellem Jysk Landbrug og Vejen Kommune tidligere i år, understregede borgmesteren Egon Fræhr endnu engang, at der ikke mangler vand til markvanding. Jysk Landbrug er bekendt med, at der har været et par udfor-

Karen Kjær er bestyrelMAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND sesmedlem i Sydvestjysk Landboforening.

ØKONOMI

Der er så meget, vi aldrig får snakket om Sørg for at have dine forsikringsforhold i orden. TEKST: Helle Juul Zederkof Regnskabschef Tlf. 7660 2270 · hjz@sagro.dk

Når du som nystartet erhvervsdrivende brændende ønsker dig at komme i gang med din nye virksomhed, tænker du ofte på investering i maskiner og teknik, så du kan klare driften. Du ansætter måske en medarbejder eller to, og sørger for at tænke personalehåndtering igennem. Du tegner et par forsikringer på medarbejderne, hvis de skulle blive syge, så du kan hjælpe dem og få noget dækning til den løn, de skal have i sygeperioden. Eller du har måske været selvstændig længe, og alt går godt. Der er meget at se til, mange ting der skal ordnes, passes og plejes. Du arbejder mange timer, og du er glad for din tilværelse. Men tænker du også på dig selv? Der er meget at tage stilling til, og mange forsikringer, der skal tegnes. Har du forsikret dig selv? Det er vigtigt at få snakket igennem, hvordan verden kan se ud hjemme hos jer, hvis du eller din kone/mand/kæreste kommer ud for en ulykke. Hvis I skulle blive uarbejdsdygtige i en periode - eller for altid. Hvordan dækker I hinanden, hvis den ene part skulle falde bort, og hvordan med børnene?

Husk børnene! Børnepension er ofte en dækning, der overses. Der kan tegnes en børnepension til dine børn. Der er en dækning på 15.000 kr. pr. barn. I tilfælde af din død, udbetales beløbet årligt til hvert barn, indtil ”barnet” fylder 24 år. Beløbet er skattepligtigt, men børnene kan som regel indeholde det i deres frikort. Børnepension koster kun ca. 135 kr./ år for alle børn, dvs. knap 34 kr./år pr. barn, hvis man har 4 børn! Vi vil gerne være med til at passe på vores kunder og sørge for, at vores kunder passer på sig selv. Vi vil gerne yde god rådgivning og tage ansvar for, at det er ligeså vigtigt at drøfte uarbejdsdygtighed, sygdom og død, som det er, om din virksomhed går godt. Mange landbrugsbedrifter er afhængige af ejeren. Derfor er det også vigtigt at snakke om, hvad der skal ske, hvis ulykken rammer.

FAKTA Alle SAGROs dygtige rådgivere er på vej ud til jer, vores kunder. Begynd at drøfte nogle af forsikringsspørgsmålene derhjemme, så tager vi snakken, når vi kommer forbi.

Brug forsikringsmægler Det er godt givet ud at bruge en forsikringsmægler til at undersøge markedet. Som nyetableret ved Vejen for seks år siden lod Brian J. Nielsen (34 år) bare forgængerens forsikringsselskab fortsætte og indgik en aftale på uændrede vilkår. Det mener han i dag var forkert. Da forsikringen udløb, fik han nemlig det uvildige DLBR Forsikringsmægler til at undersøge markedet, og nu er han skiftet til et andet selskab. - Det er nok ikke blevet billigere, men jeg bliver bedre dækket, siger han. Han er meget tryg ved, at DLBR Forsikringsmægler har forhandlet på hans vegne, for selv synes han, det er helt umuligt at sammenligne de forskellige tilbud. Det er en jungle! Som eksempel nævner han, at en stor skade på en anden end hovedejendommen i det første forsikringsselskab ville udløse selvrisiko to gange. Sådan er det ikke i den nye aftale, hvor alt i øvrigt er målt op og beskrevet i detaljer - maskiner, bygninger, jord, dyr osv.

Kontaktperson tager over Kort efter skiftet til nyt selskab fik Brian stjålet gps-udstyr. Han tog direkte kontakt til DLBR Forsikringsmægler, og en uge efter gik pengene ind på kontoen. Dejlig nemt. På samme måde er det også DLBR Forsikringsmægler, der kontrollerer alle regninger fra forsikringsselskabet. Brian behøver ikke selv at overvåge, om indgåede aftaler bliver overholdt. For nylig blev Brian far, så nu har han fokus på at få en gensidig forsikringsdækning med hans kæreste, og der skal også tegnes en børnepension til den lille datter.

GØR DET I ER BEDST TIL – DET GØR VI! Få hjælp af vores dygtige rådgivere og opnå fordelene ved at udnytte vores viden og erfaring inden for bl.a.: ✓ Indretning og projektering af kvæg‐ og svinestaldsbyggeri ✓ Udbud, kontraktskrivning og hjemtagning af tilbud på byggeri ✓ Bygherrerådgivning, myndighedsbehandling i fbm. byggesager ✓ Skadesopgørelser og hjælp til forhandling om forsikringserstatninger ✓ Tilskudsansøgninger, energibesparelser og energirådgivning ✓ Boligindretning, nybyggeri eller renoveringer ✓ Rådgivning om lagerfaciliteter, indengårdsmekanisering og maskiner

Vi giver altid et godt tilbud – og deltager gerne i en uforpligtende snak – du skal bare kontakte os! 6

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Planteavlsejendom med mulighed for ammekøer

Mælkeproduktionsejendom med tilladelse til 140 køer + opdræt

Planteavlsejendom, Hjøllundvej 26, 7400 Herning Dejlig rolig beliggende planteavlsejendom, ca. 3 km fra Arnborg by i Herning kommune og med kun

Mælkeproduktionsejendom, Tvedvej 16, 7490 Aulum Mælkeproduktionsejendom med tilladelse til i alt 140 køer + opdræt. Til ejendommen hører i alt 47,53

Til ejendommen hører i alt ca. 61 ha som er godt arronderet omkring og ved bygningerne. Her er ca. 44

mindre parceller på henholdsvis 0,4 ha og 1,4 ha ligger lidt længere væk fra ejendommen, hvor det

ca. 5 km til motorvejen.

ha agerjord, som kan vandes, ca. 7,5 ha permanent græs, og det resterende areal på ca. 9 ha er vej, skov, eng, gårdsplads m.m.

set med bl.a. Holstein, og der produceres årligt ca. 9.436 kg EKM pr. årsko, som leveres til Arla.

og maskinhus.

Stuehuset er fra 1977 og på ca. 166 m² bebygget areal og med ca. 286 m² boligareal, udnyttet i 2 plan, og som trænger til renovering.

Ejendommen sælges uden maskiner og beholdninger.

En ejendom beliggende i dejlige omgivelser med mulighed for ammekøer, heste, får m.m. og planteavl / juletræer. Sagsnr. 500-1291

8.000.000

Hektar:

Energimærke:

286 m²

Boligareal:

ene stykke udelukkende er naturareal. Det støtteberettigede areal udgør ca. 41,92 ha, heraf er ca. 3,6

ha permanent græs. Resten er gårdsplads, have vej m.v. Besætningen er primært RDM, som er kryd-

Driftsbygningerne består af 3 længer, som er af ældre dato, staldbygning til ammekøer eller lignende

Kontant:

ha, der primært er placeret omkring ejendommen og med god bonitet og mulighed for vanding. 2

Der medfølger mindre maskinpark til at varetage arbejdsopgaverne omkring fodring og lidt af arbejdsopgaverne i marken. De større arbejdsopgaver så som gyllekørsel, ensilering og såning lejes maskinstationen til. Præsentabelt stuehus fra 1934 med et boligareal på 170 m², hvoraf de 60 m² findes på 1.

salen. Boligen er løbende blevet moderniseret og fremstår præsentabel med facade i røde sten samt betontagsten. Boligen er beliggende i god afstand til Aulum, og haven er placeret med god udsigt over ejendommens marker. Sagsnr. 500-1367 Kontant:

10.900.000

Boligareal:

Hektar:

Energimærke:

170 m²

Produktion af frilandsgrise ved Sunds

Økologisk mælkeproduktion med 136 ha

Planteavlsejendom med 31,8 ha

Svinegård, Nørreåvej 10, 7451 Sunds

Kvægbrug, Enemærkevej 3, 7321 Gadbjerg

Planteavlsejendom, Grindstedvej 1, 6870 Ølgod

Ejendom med frilandsgriseproduktion, hvor jorden er delvis udle-

Bedriften består af 3 ejendomme - hovedejendom med ca. 45 ha

Tidligere mindre mælkeproduktionsejendom med fredelig tilba-

Til ejendommen hører 51,13 ha, hvoraf ca. 42,5 ha er grovsandet

ejendomme med henholdsvis ca. 60 ha og ca. 30 ha. Jorden er vel-

et plan. Løbende vedligeholdt med bl.a. udskiftning af samtlige

jet. Frilandsgriseproduktionen er under afvikling.

agerjord. Jorden er beliggende omkring ejendommen i gode store marker, som er delvis drænet og kan vandes.

Staldene er indrettet som drægtighedsstald fra 2007, med i alt ca. 280 bokse med udeareal. Den fremstår pæn og velfungerende.

Herudover forefindes der smågrisestald, sygestald, og foderopbevaring i de ældre bygninger tættest på stuehuset. De er velfungerende men af ældre dato. Sagsnr. 500-1318 Kontant:

8.800.000

Boligareal:

152 m²

Hektar: Energimærke:

med plads til ca. 190 køer og ca. 50 kalve/kvier. 2 bygningsløse

arronderet og kan vandes. Arealet fordeler sig med ca. 117 ha grovsandet ager, ca. 1 ha. permanet græs, ca. 8,8 ha skov. Restarealet

getrukket beliggenhed.Stuehuset er opført i 1970 og er på 140 m2 i

vinduer og døre i 2001. Driftsbygningerne består af kostald på 425 m2 opført i 1965 indeholdende plads til 45 køer og kvieopdræt. La-

er markskel, læhegn, vej, gårdsplads m.m.

de på 210 m2 opført i 1950, indrettet med bokse til småkalve. Side-

ningsselskab. Medlemmerne udlejer deres jord og opbevaringska-

som roekammer. Maskinhus/garage på 60 m2 opført i 1967. 2 gyl-

Bedriften er en del af FGF, som er et økologisk drevet foderforsypacitet til FGF. Sagsnr. 500-1198 Kontant:

18.900.000 137 m²

Boligareal:

bygning på 120 m2 til laden er opført i 1952 og har været benyttet

letanke på hhv. 200 m3 og 1.053 m3. Jorden er beliggende ved ejen-

dommen og kan vandes. Sagsnr. 400-0654 Hektar: Energimærke:

136 G

Kontant:

Boligareal:

Allan Elsted Hansen

Ejendomsmægler MDE, Cand Agro

Salg & vurdering

Frederik G. Hansen

Jens Ravn

Claus Brødbæk

Jørn Lauritsen

aeh@landbogruppen.dk

fgh@landbogruppen.dk

jra@landbogruppen.dk

clb@landbogruppen.dk

jol@landbogruppen.dk

JYSK - Tlf.: 2557 9851

JYSK - Tlf.: 2989 4029

Salg & Vurdering

JYSK - Tlf.: 2422 9900

Salg og vurdering

JYSK - Tlf.: 6175 7188

4.000.000

Ejerudgift pr. md.:

2.483

Hektar: Energimærke:

32 F

140 m²

Ejendomsmægler MDE

JYSK - Tlf.: 2334 7068

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

Vanding af majs 10. juli 2018. Foto: Per Skodborg Nielsen

PLANTER

2019 set i ”vandspejlet” fra 2018 Det er nu, dit vandingsanlæg skal trimmes. TEKST: Per Skodborg Nielsen Planterådgiver Tlf. 2141 9500 · psn@sagro.dk

Den historiske tørke i sommeren 2018 sled både på mandskab og maskiner, og mange måtte erkende, at kapacitet og bemanding ikke var optimal. Men et beredskab til fuldstændig at kunne imødegå ”historiske” hændelser har omvendt en for høj pris. Ikke desto mindre bør man drage nytte af de erfaringer, 2018 gav, og vurdere på hvilke punkter vandingssæsonen kunne have været bedre afviklet. Så kan man bedre takle en ny sæson med vandingsmæssige store udfordringer.

Sædskiftet Er vandingskapaciteten ikke tilstrækkelig, er det særdeles vigtigt, at der ved sædskiftet er sikret en afgrødesammensætning, der ikke har samtidig vandingsbehov - eller at der indgår afgrøder, der er mindre tørkefølsomme, og som i værste fald bedre tåler at blive fravalgt. Modsat kan et vandingsanlæg, der er dimensioneret til f.eks. 30 ha med samtidig vandingsbehov (60 m3/time) i mange tilfælde dække en del flere ha med rette afgrødesammensætning.

Jordtypernes tilstand og betydning Hvor meget vand planterne kan trække ud af jordens vandbank kan variere fra 60 til 190 mm afhængig af jordtypen i kombination med roddybden. Tabel 1 angiver sammenhæng mellem jordtype,

roddybde og plantetilgængeligt vand baseret på standardværdier, men der kan være store variationer inden for de enkelte jordtyper.

Forkæl dine rødder – det betaler sig Jordpakning og pløjesål vil mindske eller hindre rodvæksten i dybden og dermed adgangen til yderligere vand. Ved manglende dræning eller dårlig vedligeholdte dræn vil røddernes udvikling i dybden hindres af den vandmættede jord og deraf manglende iltforsyning. Samtidig vil den våde og kolde jord i sig selv være væksthæmmende. Har man f.eks. mindsket roddybden med 15 cm på en JB 3, giver det ca. 23 mm mindre plantetilgængeligt vand, og på en JB 4 næsten 30 mm. Med et udbyttetab på 20 kg vårbyg pr. mm er her tale om et potentielt tab på 4-6 hkg/ha, hvis der ikke kompenseres med tilsvarende vanding.

Vandingskapacitet Generelt bør et vandingsanlæg kunne sikre en tilfredsstillende vanding under forhold med en fordampning på 4 mm/dag. Det svarer til 40 m3/ha/ dag. Yderligere kan man næppe forvente en gennemsnitlig nytteeffekt på mere end 90 %, da ikke mindst vindforholdene i perioder hindrer fuld effekt. Da maskinen også skal flyttes mv., opnås sjældent mere end 22 timers effektiv vanding i døgnet. Det betyder i praksis, at anlægget skal kunne yde 2 m3 pr. time for hver ha, der har samtidigt vandingsbehov, for at man kan følge med fordampningen.

JB nr.

Maksimal effektiv roddybde

Plantetilgængeligt vand i mm

Dages kapacitet ved 4 mm fordampning pr. døgn

120

115

150

170

175

190

Tabel 1: Plantetilgængeligt vand baseret på roddybde og jordtype.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

PLANTER Målt mm vand

Figur 1.

Tilstræbt mm vand

Figur 2.

Placering af "hammerslag" Dårlig og god vandfordeling

Vandingsspor på 60 meter, markeret med de to sorte streger

Styring af vanding Vandregnskab Online beregner det præcise vandingsbehov for alle dine marker. Med afsæt i den aktuelle fordampning, nedbør og egne registrerede vandinger, beregner Vandregnskab Online automatisk udviklingen i markens indhold af plantetilgængeligt vand, og sammenholder det med afgrødens tørkefølsomhed. I Vandregnskab Online kan du hver dag se det konkrete behov for vanding af de enkelte marker. Programmet beregner også det daglige tab i kroner, hvis du undlader at vande. Via Dansk Markdatabase er det muligt automatisk at overføre markplan m.v. direkte fra Mark Online til Vandregnskab Online. Programmet vurderer ligeledes automatisk med baggrund i dine indtastede fremspiringsdatoer for vårsæd og vækstens begyndelse for vintersæd og græs, hvornår fordampningen fra de enkelte afgrøder begynder, og hvor stor den aktuelle fordampning er i forhold til den potentielle. Med Vandregnskab Online kommer du dermed rettidigt i gang. Prisen for Vandregnskab Online er 850 kr. for 0-49 ha, 1.150 kr. for 50-199 ha og 1.675 kr. for 200-499 ha.

en ujævn fordeling, og fælles for dem er, at alle kan optimeres, bortset fra vindpåvirkningen.

Bedre vandudnyttelse For mange vandingsanlæg er der uudnyttede muligheder for optimering, selvom de er af ældre dato. I forbindelse med jordtilkøb mv. dækker maskinen måske et areal, der er større end oprindelig tænkt. Samtidig giver ældre boringer ofte mindre vand med tiden, grundet aflejringer af okker og mangan. Andre har udskiftet den gamle maskine til en nyere med større slangelængde, hvorved tryktabet i systemet er øget. Alt sammen forhold, der kan påvirke ydelse og/eller vandfordeling. For at trimme anlægget bør man gennemgå hele ”kæden” fra boring til dyse (boring, pumpe, elsystem, vandingsmaskine og jordledninger). En brøndborer kan prøvepumpe anlægget og dermed Mark nr.

Navn

Hammerslagene med vand skal ligge helt tæt sammen. Er der luft imellem, som vist til venstre, bliver vandfordelingen ujævn. Juster kanonens bremsesystem!

afklare, om ydelsen stadig er på samme niveau, som da anlægget var nyt. Vil du vide mere omkring vandingsteknik, driftsomkostninger ved markvanding, etablering af vandingsanlæg og omkostninger ved leje af vandingsanlæg så besøg www.byggeri-teknik.dk/ energi/markvanding.

Afgrøde

100 mm

Balance mm

1-0

vandet

1 Vinterhvede

-29

3-0

vandet

1 Vinterbyg

-32

5-0

vandet

1 Vinterraps

-32

7-0

vandet

1 Vårbyg

-14

9-0

vandet

1 Kartoffel, pulver

Fordeling af vandingsvandet

11-0

vandet

1 Kl.græs, a. 31-50

-44

Flere forhold kan bevirke at den planlagte vanding ikke bliver fordelt som ønsket. Dermed overvandes nogle områder (næringsstoffer udvaskes), mens andre tørkeskades. Byggeri & Teknik I/S har skitseret problematikken i figur 1 og 2. Som det fremgår, kan der være mange årsager til

13-0

vandet

1 Markært

-30

15-0

vandet

1 Kartoffel, spise tidlig

-14

19-0

vandet

1 Havre

-23

-9

Tabel: Eksempel fra Vandregnskab Online. Her aflæses vandingsbehovet. Hvis den sorte rombe er i det grønne felt, er der ikke behov for vanding. Hvis romben er i det gule felt, så er der behov for vanding. Hvis romben er i det røde felt, så mangler der så meget vand, at afgrøden allerede har taget skade.

Ha’ styr på vandingstilladelsen …og undgå træk i EU-støtte TEKST: Nina Laudal Jensen Miljørådgiver Tlf. 9629 6637 · nlj@sagro.dk

Har du set på din vandindvindingstilladelse for nylig? Kan du huske, hvornår den tilladelse udløber? Hvis ikke, vil det være en rigtig god idé at finde tilladelsen frem og lige få tjekket op på, om den stadig er gyldig. Er din indvindingstilladelse udløbet eller tæt på at udløbe, skal du søge om fornyelse. Undersøg først hvilken metode din kommune bruger. En del kommuner bruger den digitale selvbetjeningsløsning

Byg og Miljø (BOM), mens andre har deres egen selvbetjeningsløsning eller blot skal modtage ansøgningen via mail. Derudover har de fleste kommuner et skema, der skal udfyldes og vedhæftes din ansøgning. Endvidere er der flere kommuner, som ønsker billeddokumentation for, at boringen er indrettet efter reglerne.

Indberetning af markvand Du skal hvert år indberette den indvundne vandmængde for perioden 1. januar til 31. december. Langt de fleste kommuner har frist for indberetning den 1. februar. Oplysningerne findes på din indvindingstilladelse eller på din kommunes hjemmeside. Når kommunen har modtaget indberetning af indvunden vandmængde, vil data heref-

ter være offentligt tilgængelig i Jupiter-databasen (geus.dk). Som en service sender de fleste kommuner en reminder ud, når det er tid til at indberette. Men skriv det for en sikkerhedsskyld ind i din kalender.

Krydsoverensstemmelse Markvanding er omfattet af krydsoverensstemmelses-kontrol (KO), og du risikerer derfor træk i din EU-støtte. Derfor er det meget vigtigt at du: - har en gyldig tilladelse - husker at indberette til tiden - ikke overskrider den tilladte mængde. Husk det nu – det er dit eget ansvar.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

GRISE

Selvstændig med sikkerhedsnet

Per ejer 160 søer og nogle grisehytter – men han har hverken gård, jord, maskiner TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

HOVBORG - Per Midtgaard-Olesen er en af de kun 2,5 % af danske ejer-landmænd, der er under 35 år. For vil man blive selvstændig landmand, må man enten have en stor papkasse med penge - eller tænke kreativt. Det er det sidste, Per har gjort. For et par år siden byttede han tilværelsen som ansat ud med et liv som selvstændig. Uden at skifte arbejdsplads. Det usædvanlige arrangement består i, at Per har købt 160 polte og nogle hytter, og det er alt sammen nu placeret på den bedrift, som Nicolaj Pedersen har drevet nær Hovborg siden sidst i 90’erne.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

- Min aftale med Nicolaj er egentlig meget simpel. Jeg ejer mine egne dyr, og jeg er selvstændig med mit eget cvr-nummer. Min arbejdskraft lejer jeg ud til Nicolaj, så jeg stadig får løn fra ham. Men samtidig betaler jeg ham for leje af jord, foder, maskiner og arbejdskraft. Jeg har ingen ansatte de er alle ansat ved Nicolaj, forklarer Per. Alle grise – både Nicolajs og Pers – går i blandet flok på markerne.

Ingen små sko Han og Nicolaj har aftalt, at Pers søer udgør 20 % af den samlede sobesætning. Det er fordelingsnøglen i forhold til omkostninger og indtægter. - De små sko kan man godt pakke væk, forklarer Per. Meget er baseret på, hvad vi tror, vi bruger. Om det er rigtigt eller forkert, ved vi ikke, men vi er begge tilfredse. På overfladen er der altså ikke sket den store for-

andring i Pers hverdag. Men jeg skriver ikke timer op mere, siger Per. Selvom arbejdsopgaverne stort set er de samme, så oplever han en kæmpe forskel, som først og fremmest handler om motivation.

Det er mit - Jeg er forpligtet på en helt anden måde, for nu er noget af det mit. Og samtidig har jeg et sikkerhedsnet, for jeg kan hele tiden spørge Nicolaj til råds, mens jeg lærer at være selvstændig. Deres aftaler er indgået for tre år, og den udløber til september. Til den tid kan Per enten købe en større andel af virksomheden eller starte et egentligt generationsskifte med Nicolaj. Og det står ham også frit for at afbryde samarbejdet med Nicolaj og købe en anden gård og flytte produktionen over på. Per er endnu ikke afklaret med, hvad der skal ske.

GRISE

"Jeg er forpligtet på en helt anden måde, for nu er noget af det mit."

FAKTA Per er 32 år, uddannet agrarøkonom og gift med Helle, der er jordbrugsteknolog. Hun arbejder som ansat i den økologiske svineproduktion, men er lige nu på barsel. Sammen har de tre børn og bor i et lille hus inde i Hovborg by. ”Vi vil gerne give vores børn et gårdliv, så før eller siden skal vi have vores egen”, siger Per.

Vi er nødt til at dele … og det er også sund fornuft. Nicolaj Pedersen ser kun fordele ved at dele ejerskabet af sin økologiske svineproduktion med Per Midtgaard-Olesen. - Jeg har fået en god sparringspartner, og der er altid en driftsleder på bedriften, hvis jeg selv skal af sted, siger han. Og så tilføjer han med et smil: ”Nu har jeg hånd i hanke med ham, og vi diskuterer aldrig mere løn.” En af de store fornøjelser er, at Per tager hver tredje weekend, og hver anden uge er det også ham, der tager den aftenrunde, Nicolaj har været alene om i de 20 år, han har haft bedriften. Per er ikke den eneste, Nicolaj har hjulpet i gang. For tre år siden etablerede Nicolaj sammen med Mads Tinggaard Kristensen en økologisk slagtesvineproduktion, som Mads driver, men som de ejer i fællesskab.

- Det er unge landmænd, der har muligheden og lysten, og så har jeg ikke noget imod at give dem chancen. Jeg mener også, det styrker min egen forretning. Vi er oppe på 9-10 ansatte, og jeg har ikke selv 100 % know how på alle punkter, siger Nicolaj. En klar forudsætning for Per og Nicolajs samarbejde er, at det skal kunne generere penge til begge parter. Desuden er der gjort meget ud af at have skriftlige aftaler, og der er formuleret exitmuligheder. På lidt længere sigt tænker Nicolaj på generationsskifte, enten helt traditionelt eller via omdannelse til et selskab, som den nye generation køber sig ind i. - Vi er jo faktisk nødt til at dele på en eller anden måde. Hvis vi ikke lader nogle penge stå, så kommer vi jo aldrig af med vores landbrug, siger han.

eller ansatte. Men hele ideen er selvfølgelig, at han på et tidspunkt kan gå i banken og dokumentere, at han kan drive en virksomhed, og at han har opbygget en egenkapital og en etableringskonto, så det alt i alt kan gøre en opstart nemmere.

Imponeret af Nicolaj Per lægger ikke skjul på, at han er imponeret over de muligheder, Nicolaj har givet ham. - Landmænd har altid været stolte selvejere. Jeg tror de fleste vil have svært ved at lukke nogen ind, sådan som Nicolaj har gjort med mig, siger han. Selv erkender han, at han har fået sit livs chance, for startkapital ejede han ikke. - Min kæreste og jeg tog på en jordomrejse, og det fortryder jeg ikke! Men vi brugte alle pengene, og hun var gravid, da vi kom hjem, så jeg havde faktisk opgivet alt om at blive selvstændig!

"Det er en fornøjelse at passe grise på friland. Jeg skal aldrig ind og gå i en stald igen." MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

GRISE

Har du overvejet at skifte slagteri? Måske kan du opnå en bedre afregning for dine slagtesvin. Men sørg for at få regnet grundigt på mulighederne. TEKST: Bjarne Knudsen SvineRådgivningen Tlf. 2033 1110

Slagtesvineproduktionen i Danmark er presset, og der må hver dag arbejdes benhårdt på at få så gode resultater i stalden som muligt. Lavt foderforbrug, lav dødelighed og høj kødprocent er nogen af de væsentlige produktionsnøgletal at have fokus på som slagtesvineproducent. Når grisene er løbet over rampen af sted til slagteriet, er der ikke umiddelbart så meget mere at gøre, men man bør alligevel nærlæse afregningen og få lavet en vurdering af, hvorvidt afregningen hos et alternativt slagteriselskab kunne være konkurrencedygtig. Det er især Danish Crown og Tican, som i øjeblikket konkurrerer om at tiltrække grise. På skift har de i løbet af de seneste par år ændret i afregningsmaskerne for at stå stærkest muligt i konkurrencen. I tabellen herunder ses de væsentligste forskelle i afregningen som gælder pt. Eventuelle vægtgrænseændringer omkring højtiderne er ikke angivet.

Mindre fradrag og større tillæg Ud fra tabellen ses, at Tican på de fleste punkter ligger bedre end Danish Crown, ved at fradragene enten er mindre eller tillæggene større. Hvis der i første omgang ses bort fra Personlig Aktiveret

Basisvægtinterval Logistikfradrag Indberetningsbonus Tillæg for grise leveret i basis Restbetaling

Mængdetillæg Personlig aktiveret konto (PAK)

Konto (PAK), vil forskellen totalt typisk ligge i niveauet 8-11 øre/kg. Forskellen i vægtmasken betyder imidlertid, at der umiddelbart er stor forskel på den optimale slagtevægt hos de to slagterier. I øjeblikket er den ca. 3 kg, men ved en højere notering i forhold til foderprisen, vil forskellen øges. Inden sammenligningen er komplet, skal man som nuværende DC-leverandør derfor overveje, om man overhovedet kan udnytte muligheden for at lave tungere grise. Er der f.eks. plads i stalden - eller i miljøgodkendelsen? Eller kører man med et kort interval mellem indsættelserne af grise, som gør det svært at lave grisene tungere? Man skal derfor få regnet på, hvordan det konkret forholder sig i ens egen slagtesvineproduktion, før man tager beslutning om et evt. skift af slagteri. Der er også et års opsigelse, som kan betyde, at forudsætningerne er ændret, inden skiftet er effektueret. Så selvom begge slagterier har en ikke ubetydelig bonus til nye leverandører de første par år, er det alligevel økonomien omkring den daglige levering af grisene, som skal være den altafgørende.

Typisk forskel Tican sammenlignet med DC

Danish Crown

Tican

70-94,9 kg

72-99,9 kg – hårde undervægtsfradrag

400 kr. pr. bil

1-69 grise lev.: 5 kr. pr. gris, ellers gratis

+0-2 øre/kg

10 øre/kg

-10 øre/kg

10 øre/kg – (20 øre/kg for grise i intervallet 88-92,9 kg)

+11-14 øre/kg

Udbetales primo december

Samme beløb som DC - heraf udbetales 80 øre/kg a conto

+1,9 øre/kg (rentefordel)

DC-mængde. Afhænger af årligt leverede kg

Strukturregulering. Afhænger af årligt leverede styk

+0-5 øre/kg

Gns. hensat 4,2 øre/kg i hvert af de seneste 3 år

Ingen

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Er besparelsen på majs stor nok? TEKST: Pia Sørensen SvineRådgivningen Tlf. 7015 1200 Mange har hen over vinteren fået optimeret majs ind i deres blandinger for at strække kornbeholdningerne. Der har indtil nu været ca. 2,7 øre pr. FEsv i besparelse, når man optimerede en enhedsblanding til slagtesvin med 30 % majs, som erstatning for hvede. Der blev regnet med 1,25 FEsv pr. kg og 7,5 % protein i majsen. Her var byg og hvede sat til henholdsvis 156 kr. og 158 kr., sojaskrå 255 kr. og majs 145 kr. pr. hkg. Majs skulle på daværende tidspunkt være 3,5 kr. pr. hkg billigere end hvede til slagtesvin for at være prisneutral.

Besparelse nu kun 1,7 øre pr. FEsv Analyser på det senest indkomne majs viser dog et fald i både energi og protein, hvor niveauet har ligget på 1,20 FEsv og 7,1 % protein. Samtidig er prisen på både majs, hvede og byg steget. En prisberegning med samme blanding som tidligere viser, at besparelsen nu ligger på 1,7 øre pr. FEsv, når både byg og hvede er sat til 160 kr., sojaskrå 255 kr. og majs 146 kr. pr. hkg (primo februar 2019). Majs skal nu være 8 kr. pr. hkg billigere end hvede. Før man bestemmer sig for, om siloen skal fyldes op med majs, skal man overveje om gevinsten er stor nok til at tage en ekstra råvare ind. Der er også risiko for toksiner, men det har vi dog ikke set endnu.

MILJØ

Opstart af erfagruppe for natur Formålet er at skabe vidensdeling og erfaringsudveksling i netværk med andre, der er involveret i at skabe mere natur og biodiversitet. Gruppen mødes fire gange om året, og medlemmerne er selv med til at forme indholdet i gruppens aktiviteter.

Kan du få nedsat elafgift på dit sommerhus? Sommerhuse eller ferieboliger har fra 1. februar 2019 fået samme muligheder, som før kun kunne opnås ved helårsboliger. Hvis dit sommerhus primært opvarmes med el, jordvarme eller varmepumpe, kan du få nedsat elafgift på dit sommerhus. Det kræver dog, at du er opmærksom på, at opvarmningsformen er registeret korrekt i BBR – du skal som udgangspunkt også søge om reduktionen. Du kan søge med tilbagevirkende kraft til d. 1. februar 2019. Nedsættelsen træder i kraft ved forbrug på over 4.000 kWh. om året.

Møderne kommer til at bestå af: • Besøg hos de enkelte medlemmer af erfagruppen • Inspirationsture hos naturplejere udenfor gruppen Erfagruppen vil typisk beskæftige sig med emner som: • Biologisk mangfoldighed • Småbiotoper • Målrettet naturpleje • HNV-værdier • Tilskudsordning og krav • Og meget mere

Få sparring, ideer og gode råd omkring natur på din ejendom

Deltagerne sætter dagsordenen, og SAGROs naturrådgiver Lisbeth Gliese Jensen koordinerer møderne og deltager med faglige oplæg. En erfagruppe består typisk af otte personer. Prisen for et års deltagelse er 1.500 kr., og det omfatter 4 møder af 2 timers varighed. Deltagelse af flere medlemmer fra samme bedrift er 500 kr. pr. ekstra medlem. Tilmeld dig erfagruppen hos Lisbeth Gliese Jensen Tlf. 2910 2353, lgj@sagro.dk. Tilmeldingsfristen er den 30. april.

DLR Kredit - når der skal realkredit til at realisere drømmen Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit

Hurup Thy

Område 67 Hans Henrik Kjær Højsetvej 12 6534 Agerskov 22 28 10 33 hhk@dlr.dk

Område 68 Kristian Clausen Frydendalsvej 11 Nordenskov 6800 Varde 24 22 99 68 kc@dlr.dk

Område 70 Simon Simonsen »Wissingsminde« Wissingsmindevej 18 6640 Lunderskov 24 22 99 70 sis@dlr.dk

Område 72 Steen Lauridsen Eg Mosevej 2 7200 Grindsted 24 22 99 72 stl@dlr.dk

Område 74 Torkil Kvartborg Bjalderbækvej 7 7400 Herning 20 41 51 08 97 14 34 24 tk@dlr.dk

Område 76 Anders Mejdahl Agerskovvej 6 Hygum 7620 Lemvig 24 22 99 16 am@dlr.dk

Område 78 Thorvald Mortensen Følvigvej 7 Vile 7870 Roslev 24 22 99 22 tm@dlr.dk

Område 80 Peter Ejnar Stræde Sønderbyvej 3 Stauning 6900 Skjern 24 22 99 50 pst@dlr.dk

Område 86 Frede Lundgaard Madsen Søndergade 66 8883 Gjern 24 22 99 53 flm@dlr.dk

Nykøbing M

Harboøre

Skive Vinderup

Lemvig

Struer

Viborg

Holstebro

Ulfborg

Ringkøbing

Hvide Sande

Område 61 Jens Hasling Frandsen »Agentoft« Jelsvej 37 6630 Rødding 24 22 99 61 jhf@dlr.dk

Silkeborg Bording

Herning

Odder

Brande Give

Esbjerg

Fanø

Grindsted

67 Ribe

Samsø

Vejle

Fredericia

Vejen Kolding

Vamdrup Rødding Christiansfeld

Mandø

Rømø

Horsens

Ølgod

Varde

Blåvand

Århus

Them

Skjern

Gram

Skærbæk

Haderslev

Højer Tønder

www.dlr.dk

er realkredit MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

DELTID

Jeg tror jeg er en bonderøv indeni Jens Bech Vestergaard har ikke et sekund fortrudt, at han for tre år siden rykkede familien fra byen og ud på landet. TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

KØLKÆR – Selvfølgelig skulle de have høns! Er der noget skønnere end at hente friske æg i hønsegården? Og da de fandt en gammel rugemaskine i et skunkrum på loftet, skulle der også ruges kyllinger ud. Efter en lang vågenat mødte Jens baldret og klatøjet - men lykkelig - på arbejde. Kyllingerne var kommet ud af skallen! - Vi har fundet sider i os selv, som vi ikke troede vi havde, siger han med smil helt op i øjnene. Glæden ved hønsene, for eksempel. Tænk at fodre hønsene med sit eget hjemmedyrkede økokorn.

Det er da stort, griner han og er på samme tid selvironisk og helt vildt stolt.

Small Business Farmer Bygningskonstruktøren Jens Bech Vestergaard er helt forelsket i sit nye liv som deltidslandmand – eller microproducent, som han foretrækker at kalde det. Eller allerhelst Small Business Farmer, hvis det begreb altså bare var oversat til dansk. For ham er business-delen vigtig, for han mener det alvorligt. Han vil være dygtig til at drive jorden

Balder er ellevild med at komme med i førerhuset, og Jens bruger traktortiden som afstressning.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

og have økonomi i foretagendet – det er en del af hans drivkraft. Jens er selv vokset op på landet, men han skulle blive næsten 50, før drømmen om landbolivet for alvor blev realiseret. Som ung blev han kæreste med bymennesket Gitte. Det meste af deres første tid sammen boede de i parcelhus i Ikast. Centralt og bekvemt for de to drenge, som de tidligt blev forældre til. Men i 2015 bestemte Jens’ forældre at sætte gården, Jens’ barndomshjem i Kølkær ved Herning, til

DELTID

Kollegerne på rådhuset i Herning undrede sig, da Jens mødte baldret og klatøjet på arbejde. Men han havde jo fået kyllinger! Han havde været oppe hver anden time for at følge med, når kyllingerne pikkede sig ud af æggene!

salg. Flere nabolandmænd var interesserede, alene for jordens skyld, men ingen kunne låne pengene. - Det snakker Gitte og jeg om på en ferie sammen med vores yngste, Tobias, og pludselig er det ham der siger ”Hvorfor flytter vi ikke bare ud på den gård?”. Og fordi Tobias ikke havde nogen betænkeligheder, så var det som om Gittes modstand forsvandt. Og Jens var fyr og flamme. - Jeg tror, at jeg altid har været en bonderøv indeni. Så for mig var det helt fantastisk – nu havde jeg chancen for at købe min fars gård!

Generationer byttede Derefter falder en masse tandhjul stille og roligt i hak, og inden året er omme har Jens’ forældre byttet med Jens og Gitte, så nu er det den ældre generation, der bor i parcelhuset i Ikast. Alt mens bonderøven i Jens får frit løb i Kølkær. Første år dyrker han 3 ha, næste år lægger han om til økologi og dyrker 30 ha, og nu har han også lejet jord af kommunen, så i 2019 bliver det godt 50 ha. - Jeg kan næsten ikke forestille mig noget mere alsidigt, svært og komplekst end landbrug. Du skal have faglig viden om planteavl, dyr, maskiner og økonomi. Det er vildt fascinerende, at det er min timing og fornemmelse, der afgør, om jeg får noget ud af det. Og at der hele tiden skal træffes valg, som afføder nye valg. Jens trækker meget på rådgivning fra SAGRO og ØkologiRådgivning Danmark. - Jeg har en fantastisk god planterådgiver, og jeg spørger ham om rigtig meget. Jeg er også glad for

at være medlem af en landboforening, fordi det giver mig adgang til en platform som landbrugsinfo. dk og hele rådgivningshuset. Summax, kan jeg se, kan reducere mine udgifter - og så er det genialt, at det er så let og hurtigt i Summax at gøre bilag tilgængelige for revisorassistenten, mener han.

Momsforskrækkelse Et større udlæg til moms det første år var en streg i regningen og kom til at belaste privatøkonomien i en periode: - Jeg har læst mig til meget, men jeg havde nok en lidt for kæk holdning i forhold til spillereglerne for moms. Der burde jeg have taget fat i SAGRO, så jeg havde undgået den overraskelse. Jeg ville ønske, der fandtes en mentor eller en to-do-liste, så os, der flytter på landet, kan være sikre på at få gjort tingene i den rigtige rækkefølge, sukker han.

Nabohjælp der batter Men familiens totaloplevelse ved at flytte på landet er så afgjort positiv! Borgerforeningen kom og bød velkommen med en velkomstpakke. Og naboerne har været overvældende hjælpsomme. Der er ikke det redskab eller den maskine, som Jens ikke har kunnet låne. - Sådan et naboskab har jeg ikke oplevet andre steder, og det har i hvert fald også betydet meget for Gitte, siger han. Hun var nervøs for at blive isoleret herude, men tværtimod! Gitte er kommet med i et meget aktivt menighedsråd, og der er stor tilslutning til deres arrangementer.

- Vi er også med i et æblelaug, hvor vi mødes og presser most af egne æbler. Det med have har Gitte ellers aldrig gidet! Men nu har hun masser af haveprojekter og hun koger saft af hyldebær og plukker vilde hindbær. For slet ikke at tale om glæden ved at være tættere på naturen. Og at komme sin egen kylling på grillen: - Uha, sådan en basse på næsten 4 kg - det er lækkert!

FAKTA • Jens Bech Vestergaard dyrker de 50 ha i et økologisk sædskifte med korn og kløvergræs. Fra 2020 vil han forsøge sig med kartofler. • Gårdens 7 ha engareal har han tænkt sig senere at afgræsse med kødkvæg. • Kølkær er et lille samfund på 6-700 indbyggere, og tilflyttere er der kun få af, men Jens har noteret sig, at ikke mindst sognets landmænd tager et stort ansvar på sig for at holde liv i købmanden, skolen og hallen. • Jens Bech Vestergaard er leder af Teknisk Service på social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet i Herning Kommune.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

KVÆG

Kalvedødelighed dykkede på rekordtid Der er altid håndtag at trække i. Det viser konkret sag, hvor råd fra kalverådgiver fik vendt negativ udvikling. TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

NØRRE NEBEL – De fleste oplever perioder, hvor det går skævt med kalvene. Sådan var det for Ove Sidding Nielsen og hans medhjælper, Marianne Moeslund, for et halvt år siden. - De døde for os! Man orkede næsten ikke at gå om og se til kalvene, for vi oplevede jo, at selv om de stod og var friske om morgenen, så kunne de stå og hænge samme eftermiddag. De mange døde kalve satte samarbejdet under pres. ”Vi var lige ved at blive uvenner”, siger Ove.

For de var ikke enige om, hvordan og hvornår pasning og behandling af kalvene skulle foregå, så de gjorde det hver på deres måde. Og selvom det i og for sig var gået udmærket i nogle år, så virkede det pludselig ikke længere. Efter råd fra sin kvægrådgiver tog Ove kontakt til Henrik Hansen Bonde, der er specialiseret kalverådgiver ved SAGRO.

Mistede hver 4. kalv Isoleret set var dødeligheden af fødte kalve i oktober/november så høj som 9,1 %. - Vi var lige ved helt at miste modet, for det ligger jo i os, at kalvene skal overleve. Men set i bakspejlet, så tror jeg, at vi stadig var påvirket af, at vi

for fire år siden havde mycoplasma, og så trængte vi simpelthen til at få ordentlig fokus på kalvene, indrømmer Ove. Det er voldsomt at se på kurven nu i foråret 2019, for siden kalvepasningen i løbet af det sene efterår blev lagt om, ensrettet og struktureret, er dødeligheden reduceret kraftigt. I første halvår af 2018 gik det fornuftigt med kalvedødeligheden hos Ove, og de var i en periode lige så langt nede som i dag, men i løbet af sensommeren og efteråret steg dødeligheden hurtigt og kraftigt fra 0 % i juli 2018 til 9,1 % i november 2018. Men siden er der totalt kun mistet 2 kalve, så i den periode ligger dødeligheden på kun 0,8 %.

I hovedtræk handler det om:

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Tidligere behandling ved symptomer på sygdom. Den indsats redder flere kalve og reducerer samtidig smittetrykket.

Tidligere tildeling af kraftfoder og et højere mælkeniveau for at hæve kalvenes energiniveau. Desuden omsorg for, at kalvene får vand af ordentlig kvalitet.

Tidligere tildeling af råmælk og overgang til gammeldags spandemalkning for at tage bedst vare på den koncentrerede råmælk.

Ove og Marianne har fået humøret tilbage for nu overlever kalvene.

KVÆG seneste 12 mdr. - % døde kalve <180 dage andel døde kalve i %

10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0%

Alle kalvehytter bliver ”brændt af” med gasbrænder, inden der kommer nye beboere.

0,0%

% døde kalve <180 dage

Kalverådgiverens første besøg i oktober måned resulterede i nogle helt konkrete anvisninger, som blev implementeret på bedriften. - Det er flot, så hurtigt at have reduceret dødeligheden til 0,8 %, siger Henrik Hansen Bonde, og han forventer, at dødeligheden fremover vil være stabil på det niveau. Det vigtigste er næsten, at kalvene vokser hurtigere nu, for blot 100 gram højere tilvækst hos småkalven betyder 226 kg ekstra mælk i første laktation.

Travlhed dræber Listen var på i alt syv forslag, men Henrik anbefaler, at man sætter færre ting i værk på én gang. På den måde kan nye rutiner indføres i en takt, der er til at overkomme, og som giver succes. I december var Henrik Hansen Bonde på et opfølgende besøg, og allerede her var det tydeligt, at udviklingen var vendt.

- Før var vi jo nok slemme til bare at give kalvene mælk og så skynde os videre. Som regel har du altid noget andet på bedriften, du også lige skal, siger Ove. Og travlhed er en stor dræber. Det lærte Henrik Hansen Bonde allerede som dreng af sin bedstemor. - Hun kunne holde liv i småkalvene! Hun snakkede altid lidt med dem og kikkede nøje på hver enkelt, inden hun gav dem mælk. Det er måden at opfange symptomer på, og så skal du gribe ind med det samme. Det gælder også i dag, siger kalverådgiveren.

Hos Ove Sidding Jensen ligger det fast, at den gode udvikling hos kalvene skal fastholdes, så resultatet også bliver bedre køer. Det er også årsagen til, at han har bestemt, at goldkøerne til sommer skal ud på græs. - Det er vigtigt, bekræfter Henrik Hansen Bonde, for det vil få råmælkskvaliteten til at stige på grund af den gode mineraloptagelse der sker, når dyrene græsser.

FAKTA

Vil have bedre køer!

I Oves besætning kommer der ca. 20 kalve om måneden - besætningen er på 206 årskøer.

Han har også et mål for, hvor meget man sætter over styr, hvis kviekalvene får en sløj start. Som malkende køer vil de altid ligge lavere i ydelse, svarende til omkring 1 tons mælk om året.

Få styr på dine forsikringer • • • •

udbud af forsikringer revision af bestående forsikringer skader løbende varetagelse af dine forsikringsforhold

KONTAKT DLBR Forsikringsmægler telefon 5786 0280 post@dlbrforsikring.dk dlbrforsikring.dk

... DIN forsikringsrådgiver

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

FORÅR

Afgræsning kan reducere klimaaftryk Holistisk afgræsning sikrer god tilvækst - og kan muligvis mere end opveje den metan, som koen bøvser.

TEKST: Carsten Markussen Økologirådgiver Tlf. 3062 7215 · fcm@oerd.dk

Det er slet ikke så besværligt og langhåret, som det måske lyder. Princippet er, at dyreflokken, får et nyt stykke græs hver dag, og at der går 25-45 dage mellem afgræsningerne (kortest rotation tidligt på sæsonen). Der kommer altså til at stå et stort slæt til dem hver dag. Arealet skal ikke være større, end at dyrene kan æde sig mætte i ca. halvdelen af græsset, mens resten trampes ned. Det vil sige mange dyr på et lille areal. Man kan nøjes med at flytte fortråden, hvis dyrene max går i samme fold 3 dage, ellers skal der bagtråd op. Det er nødvendigt for at forhindre dyrene i at gå tilbage og æde de nye friske blade. Flytbare vandkar, PEL-slanger med snapkoblinger eller en vandvogn kan være svar på udfordringen med at skaffe frisk drikkevand.

Hvad er fordelene? Jo, for det første får dyrene en meget stor ædelyst, når de får nyt frisk græs hver dag. De får et meget

varieret udbud af blade, stængler og frøstande, men i første omgang selekterer de ikke specielt meget, nok på grund af begejstring og konkurrence med de andre dyr. Og så er der jo ingen parasitter eller sygdom på grund af den lange hvile mellem afgræsningerne. Plantevæksten bliver større, fordi der er en langt større bladmasse, som ingen solstråler får lov at slippe forbi. Desuden har store og lange planter store lange rødder, så de kan få fat i mere næring og vand. Nettoudbyttet bliver ikke nødvendigvis større, der trampes jo en del plantevækst ned, men dyrkningssikkerheden bliver langt større på grund af større vand- og næringsstofforsyning. Og så er der endelig det faktum, at det at have 30 dages folde foran dig, giver tid og buffer til at agere i forhold til f.eks. en tørkeperiode.

planteavl til holistisk afgræsning. Danske forskere regner med indbygning af 1,3 tons kulstof i en kløvergræsmark, der afgræsses.

Opbygger kulstof

Holistisk afgræsning egner sig godt til kødkvæg og til kvier, men det kan også sagtens praktiseres med malkekøer, der ikke skal yde højt.

Den store plantevækst både over og under jorden, og nedtrampning af ca. halvdelen af plantematerialet, gør, at der bliver indbygget en del mere kulstof i jorden, sammenlignet med andre måder at styre afgræsningen på. Amerikanske forskere har i en undersøgelse fundet en kulstofindbygning på 3,6 tons kulstof pr. ha i en jord, der blev omlagt fra

Godt for klimaet Hvis de amerikanske resultater kan gentages i andre forsøg, også under andre himmelstrøg, betyder det, at oksekød kan bidrage positivt til klimaproblematikken! Altså: Der indbygges så meget kulstof i jorden ved holistisk afgræsning, at det mere end opvejer den metan, som koen bøvser. Det er fantastiske nyheder, hvis teorien holder vand, men det er jo også gode nyheder, hvis vi kan reducere klimaaftrykket fra oksekød med f.eks. 50 % ved at afgræsse på en måde, der oven i købet også indebærer andre fordele.

Kødkvæg og malkekvæg

Michael Kjerkegaards tyre bliver forkælet med et flyt til nyt langt, godt græs hver dag. De kvitterer med en gennemsnitlig tilvækst på ca. 800 g/dag på græs - og intet andet. Michael Kjerkegaard er naturplejer og okse- og lammekødsproducent ved Vejle.

"Der indbygges så meget kulstof i jorden ved holistisk afgræsning, at det mere end opvejer den metan, som koen bøvser." 18

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

FORÅR

"Der har været et merudbytte i afgræsningsmarkerne på 1.150 kg tørstof/ha ved foldafgræsning."

Masser af græs giver masser af mælk Og afgræsses der korrekt, kan det også godt give højt udbytte i marken. TEKST: Hans Lund Kvægrådgiver i Team Eliteafgræsning Tlf. 2557 9863 · hal@oerd.dk

Høj foderoptagelse hos højtydende malkekøer og højt udbytte i marken kan udmærket gå i spænd. Det viser opgørelser, som Team Eliteafgræsning har lavet på baggrund af resultater fra økologiske mælkeproducenter i 2018.

Bare giv den gas Køerne kan æde meget frisk græs, specielt i maj og juni, hvor kvaliteten og ædelysten er i top. Giv den gas, når græsset har topkvalitet, græsmarkerne er gode, og køernes motivation er til stede. Der er eksempler på bedrifter, der udelukkende fodrer med tilskudsfoder i stalden, og hvor resten af foderbehovet dækkes ved afgræsning. Det er både bedrifter med robotter og konventionelle malkesystemer, og køerne har samtidig produceret den forventede mælkemængde, hvilket i nogle tilfælde har været ca. 10.000 kg EKM. Det kræver planlægning og styring, hvis det skal lykkes. Derfor skal du bruge tiden før afgræsningen til at lave en plan. Grundlaget for planen er en realistisk vurdering af de marker, der er til rådighed for afgræsning.

Ingen negativ virkning Der kan være bedrifter, hvor det er vanskeligere at gennemføre, men lad dig inspirere af dem, der har formået at hæve græsoptagelsen,

uden det har kostet mælk og udbytte i marken. Ifølge Team Eliteafgræsnings opgørelse er der ikke nogen sammenhæng mellem græsoptagelse og ydelse. Det vil sige, at ydelsen ikke er negativt påvirket af en høj græsoptagelse. Det kan du derfor trygt planlægge efter, for når køerne er på græs, kan de lige så godt æde noget, mens de er derude. Planlægningen skal indeholde: • Niveau for græsoptagelse • Valg af afgræsningssystem: Storfold eller foldafgræsning? • Strategi for slæt i afgræsningsmarken • Afgræsningsrækkefølge af markerne • Adgang til frisk drikkevand i markerne • Etablering og vedligehold af drivveje

ter det straks nye skud, og bides de også af, vil det gå ud over tilvæksten. Det afgørende er, at markerne får hvile i så lang tid som muligt, dog ikke over 14 - 20 dage først på sommeren og ikke over 20 - 25 dage senere på sommeren. Kan du ikke etablere det antal folde, der er optimalt i forhold til græsudbytte, så overvej, hvor mange det er muligt at etablere, og gå så efter det. Det betaler sig.

Storfold eller ej? Er du til storfoldsafgræsning, eller vil du udnytte det ekstra udbyttepotentiale, der er ved et foldsystem, hvor græsset får hvile? Opgørelser fra Eliteafgræsning 2018, som bygger på resultater fra 30 økologiske mælkeproducenter, viser, at der har været et merudbytte i afgræsningsmarkerne på 1.150 kg tørstof/ha ved foldafgræsning (mere end 7 dages hvile imellem afgræsninger). Hviletid i afgræsningsmarkerne vil uden tvivl være medvirkende til højere produktion, da bladaVil du vide mere om realet vil være større. Større afgræsning, så kontakt bladareal er lig med størTeam Eliteafgræsning. re fotosyntese og dermed Team Eliteafgræsning, større produktion. består af kvægrådgiverne Når græsset er bidt af, sæti ØkologiRådgivning Danmark.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

FORÅR ØKOLOGI

Forårsvandring i marken Nyd foråret og vær på for(års)kant! TEKST: Anne Eriksen Økologirådgiver Tlf. 7660 2368 · aer@oerd.dk Der er mange opgaver, der kalder, men som altid gælder det, at rettidig omhu sparer tid og ærgrelser senere. Hvis du kommer tidligt ud at tjekke, om der er dårlig plantebestand eller andre problemer, kan du nå at rette op på det, og ikke mindst lære af erfaringerne til en anden gang.

Dette kan du kigge efter: • Plantetal – skal der sås om eller sås i? • Afgrødens etablering – kan der læres noget til næste gang? • Vurdering af vintersædsmarker, skal der isås eller ompløjes? • Skal der lappes huller i græsmarken? Ved hjælp af satellitfotos fra CropSat kan du få et bedre overblik over de områder, hvor der eventuelt er behov for at så i.

Dårligt fremspiret korn.

Ukrudt og skadedyr Planlæg bekæmpelse af frøukrudt ud fra hvilke arter, der er, noter arter i forskellige marker til langsigtet strategi, eksempelvis falsk såbed. Skal der isås den planlagte efterafgrøde i kornet, eller er der for meget overlevende rodukrudt? Angreb af stankelben/fritfluer/smælderlarver – du kan ikke gøre så meget ved det, men du får et vink om, om der er risiko for afgrøden. Tromling om natten kan dog genere stankelbenslarver, der foretrækker løs jord. Samtidig kan du også forebygge manganmangel. Næringsstofmangel i vårsæden Skal der tages bladanalyser for dokumentering af manganmangel? Overvej, om der skal følges op på gødningsplanen. Vanding Overvej, hvordan vanding senere skal prioriteres, ud fra jordtype og afgrødetæthed.

Ukrudt i trådstadiet.

FAKTA En vellykket afgrødeetablering sparer tid og penge! • Vellykket etablering kræver sund og spiredygtig udsæd • Korrekt plantetal giver bedre udvikling af afgrøden og en god konkurrence mod ukrudt • Korrekt sådybde sikrer korrekt plantetal og mere vitale planter

En vellykket ukrudtsbekæmpelse sparer tid og penge! Ukrudtsbekæmpelse lykkes, hvis: • Du har etableret et jævnt såbed • Ukrudtsfrøene er begyndt at spire, før du går i gang • Du ikke lader ukrudtet blive for stort, før du går i gang

Har du brug for kvalificeret rådgivning – enten privat eller erhvervsmæssigt? – Så har vi sat holdet

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

FORÅR

Mælkeproduktion og afgræsning i Irland God inspiration til mælkeproducenter, der har mulighed for at sænke produktionsprisen via afgræsning. TEKST: Bent Hansen Planterådgiver Tlf. 7660 2163 · bvh@sagro.dk

I Irland er der ved mælkeproduktion meget fokus på produktionspris. Ved mælkeproduktion baseret på afgræsning ligger produktionsprisen på 1,60 kr. pr. kg mælk. 95 % af Irlands mælk eksporteres, så sammenligning med den danske produktionspris på ca. 2,50 kr. pr. kg mælk kan være relevant, men vanskelig at forholde sig til. Alle køer er på græs i Irland, og græsningsperioden er fra 1. februar til 15. november. Der satses på, at køerne kælver i februar/marts, så græsvæksten kan udnyttes optimalt til mælkeproduktion.

Rotationsafgræsning kræver overblik.

På en studietur til Irland besøgte vi en typisk mælkeproduktionsejendom, hvor der var 300 køer og 120 ha svarende til 2,5 ko pr. ha. Ydelsen var 6.000 kg mælk, og der blev brugt ca. 500 kg kraftfoder pr. ko på et år. Det er cirka 1/6 af det danske forbrug. Mælkeproduktionen i Irland er således baseret på græs, hovedsagelig afgræsning.

Rotationsafgræsning Der benyttes rotationsafgræsning, hvor der er ca. 20 græsmarker. Ideen er at afgræsse hver mark 10 gange i løbet af et år, og det er et mål, at der på hver mark bliver taget et slæt i løbet af året, som så benyttes til udfodring i perioder, hvor der er behov for supplerende foder. Vækstpotentialet ved 16.000 kg tørstof pr. ha for året ser således ud: Vækstperiode

Tørstof kg græs pr. ha

Rotation nr.

1. feb. - 10. apr.

1450

11. apr. - 5. aug.

1550

2-7

6. aug. - 1. sep.

1750

2. sep. - 1. okt.

1900

2. okt. - 15. nov.

1600

Denne plan suppleres med en detaljeret plan for forårsgræsning og de øvrige sæsoner, for dels at sikre at man kommer over det areal, der er planlagt i foråret, og dels sikrer at marker ikke dødbi-

des i efteråret. Der skal jo også være græs i efterfølgende forår. Periode

Akkumuleret areal afgræsset pr. uge i %

1. - 7. februar

8. - 14. februar

15. - 21. februar

22. - 28. februar

1. - 7. marts

8. - 14. marts

15. - 21. marts

22. - 28. marts

29. marts - 4. april

100

Der afgræsses ned til 3,5 – 4 cm i foråret, for at græsset sætter mange sideskud, som sikrer optimal produktion resten af året. I vådt vejr, som er en udfordring på grund af optrædning af marker, tages køerne af marken efter 3 – 4 timer. Så har de alligevel ofte optaget hovedparten af den daglige ration. Udbytte på 16.000 kg tørstof pr. ha svarer til 17 kg tørstof pr. ko i gennemsnit pr. dag hele året. Der suppleres med græsensilage i perioder, hvor der ikke bliver optaget nok græs ved afgræsning, og i perioden november til januar, hvor køerne ikke bliver malket, er hovedfoderet græsensilage.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

ØKOLOGI

Efterafgrøder i alle marker Rødkløver er for eksempel en god og billig erstatning for indkøbt gylle. TEKST: Claus Østergaard, plantechef ØkologiRådgivning Danmark Tlf. 7660 2484 · cos@oerd.dk

Gevinsterne ved at have veletablerede efterafgrøder er mange, og som udgangspunkt er det en god idé at planlægge efterafgrøder i alle marker. Huller i sædskiftet uden efterafgrøder betyder tab af optil 80 kgN/ha – også når det er 3 eller 4 år siden, der har været kløvergræs i marken. I figuren ses, at kvælstoftabet er 4 gange så stort i 3. år efter kløvergræs med byg/ært uden efterafgrøde, sammenlignet med de to første år med korn og italiensk rajgræs som efterafgrøde. Det bør derfor betragtes som en nødløsning at droppe efterafgrøderne i en mark, og gevinsten ved at undlade efterafgrøder og i stedet bekæmpe rodukrudt skal overvejes nøje.

Rajgræs blandes med korn

Flere arter opbygger mere kulstof

I vårsæd er der mange muligheder for at etablere undersåede efterafgrøder både sammen med vårsæden eller efter sidste radrensning. Med kløvergræs som forfrugt er det nemt og billigt at etablere rajgræs ved at blande 8-10 kg/ha sammen med kornet. Hvis der skal være en efterafgrøde med dybere rødder, kan rajgræsset blandes med 0,5 kg cikorie. Men så er man nødt til at så efterafgrøden i en særskilt arbejdsgang efter såning af kornet, fordi cikorie med små frø har svært ved at spire fra 3-4 cm’s dybde.

Ønsker man større variation, mangfoldighed og opbygning af kulstof i efterafgrøden, skal der sås en blanding med flere arter. Det kan være CN-Forår med rajgræs, cikorie, sæddodder, lucerne og hvidkløver. Det giver en stor variation med både bælgplanter, græs og korsblomstrede afgrøder. Når det er mere end 2 år siden, der har været kløvergræs i marken, bør efterafgrøden indeholde mindst én bælgplante.

StorStor risiko forfor tabtab afafNNi ivintersæd risiko vintersæd

Rødkløver giver billigt kvælstof Landsforsøg fra 2017 og 2018 viser, at udsåning af rødkløver i vinterrug har potentiale til at erstatte op til 80 kgN/ha i den efterfølgende afgrøde med havre. Etablering af 3 kg rødkløver i vinterrug koster ca. 400 kr./ha. Med en eftervirkning på 80 kgN/ha betyder det en pris på 5 kr./kgN. Det er billigere end kvælstof i indkøbt gylle! Hvis der regnes med udbringningsomkostninger på 20 kr./ton gylle, koster 1 kgN i svinegylle 6 kr., mens prisen i kvæggylle er helt oppe på 10 kr./kgN.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Kilde: Jørgen Eriksen, 2018

Jørgen Eriksen, 2018

Pension og forsikringer samlet ét sted Så får du sparet op til pension – og du er sikret en varig indtægt, hvis du mister din erhvervsevne. Og med indbetalingsgaranti er du sikret, at der uanset hvad betales ind på din pension helt frem til din pensionsalder. Pakken med pensionsindbetaling og forsikringer kan fås fra 1.350 kr. efter skat.

Forsikringerne indeholder i udgangspunktet: – 113.400-226.800 kr. i Tab af Erhvervsevne (kan forhøjes op til 1.500.000 kr.) – 300.000 kr. i livsforsikring (kan forhøjes op til 1.500.000 kr.) – 50.000 kr. i livsforsikring ægtefælle (kan forhøjes op til 100.000 kr.) – 150.000 kr. ved kritisk sygdom (kan forhøjes op til 450.000 kr.) – Udvidet dækning på sundhedssikring

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

Ekstra mulighed for afkøling om aftenen og natten - en del af taget kan simpelthen skydes til side. Bemærk det store hvileareal af gødning, ca. 20 m2 pr. ko.

KVÆG

Blæs, blæs, blæs…! Forebyg varmestress med mere ventilation. Især goldkøer vil kvittere for køligere omgivelser. TEKST: Mads Nielsen Kvægrådgiver Tlf. 7660 2360 · man@sagro.dk

I Israel er køling af køerne en nødvendighed i sommerhalvåret, hvor temperaturen ofte når 40 grader. Mekanisk ventilation ved foderbordet og over hvilearealet er grundstammen i afkølingen. Det er dog ikke tilstrækkeligt. Vandkøling på opsamlingspladsen er et nødvendigt supplement. Det foregår ved at køerne drives til opsamlingspladsen op til 6 gange i døgnet. Intervaller med 30 sekunders vand og 4 minutters ventilation betyder, at fordampningen fra koen maksimeres. Under deres forhold tager det ca. 4 minutter, inden hårlaget er tørt, og nyt interval begynder. Under de mest ekstreme perioder gennemføres 6 kølingsperioder af en 45-60 minutters varighed. Heraf er de 3 i forbindelse med malkningen. Det udfordrer selvfølgelig køernes mulighed for tilstrækkelig liggetid, men det er simpelthen en forud-

sætning for at sikre, at køerne kan opretholde en kropstemperatur tæt på deres normaltemperatur. Hvilearealet i de israelske stalde er blot en gødningsmåtte som gennemharves ved hver malkning, og der ønsker man kun mekanisk ventilation med de store faneventilatorer. Langs foderbordet anvendes mindre blæsere med mulighed for vandforstøvning.

Start med goldkøerne Umiddelbart vil mange tænke, at de malkende køer er første sted at opsætte ekstra ventilation. Men fra både USA og Israel er der enighed om, at den vigtigste gruppe er goldkøerne. Årsagen er, at nedsat foderoptagelse og kortere liggetid i goldperioden er årsag til flere af de kælvningsrelaterede lidelser som f.eks. børbændelse og ketose. Afledte effekter af disse lidelser er manglende topydelse og generel risiko for, at laktationsydelsen bliver negativt påvirket. Belægningsgraden i sommerperioden skal være lav i Israel. Typisk 20-25 m2 pr. ko, som sikrer maksimal ro i gruppen. Højere belægning vil pres-

Når foderbordet er i midten, er det vigtigt med kraftig ventilation.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

se køerne ud i en ubalance, der kan forværre påvirkningen af varmen. Hos os kunne vi prøve at forbedre forholdene for goldkøerne ved at opdele dem i mindre grupper. Og desuden være opmærksomme på at undgå solindfald fra ydersider og tagflader via lysplader og ovenlys. Her vil køerne ikke ligge pga. af varmen, og det vil forstyrre og reducere det effektive hvileareal. Derfor er det en god idé at reducere koantallet i holdene eller øge arealet i sommerhalvåret, hvis det er muligt. Eventuelt kan man lade kælvekvierne blive lidt længere i ungdyrstalden, inden de flyttes til kælvningsholdet. Eller udnytte et græsareal med mulighed for, at fodringen stadig foregår på stald.

Anbefaling til danske stalde På baggrund af hvad jeg har set i Israel og i Danmark de sidste par år, er anbefalingen at øge den mekaniske ventilation ved goldkøerne. Det betyder at ædeplads, sengebåse og i særdeleshed dybstrøelsesarealer skal kunne ventileres kraftigt. De mindre blæsere skal sidde med maksimalt 8 meters mellemrum. Faneblæserne anbefaler israelerne opsættes, så der kun er 1 meter mellem vingespidser til den næste. I praksis monteres der i Danmark med langt større mellemrum. Jeg tænker dog, at vi ved goldkøerne skal gå efter mellemrum svarende til diameteren på ventilatorerne. Nykælverne og de øvrige malkehold skal dernæst tilpasses. Målet er at få en mere stabil produktion i sommerhalvåret med færre sygdomstilfælde og færre ydelsesfald.

FAKTA Inspireret af oplevelser fra en studietur i Israel, beskriver Mads Nielsen mulige tiltag for at begrænse varmestress ved køer. Studieturen var et led i kursusforløbet ”Fremtidens kvægrådgiver”.

ØKONOMI

Sygedagpengeforsikring for selvstændige Er du selvstændig eller medarbejdende ægtefælle, og er der underskud i virksomheden, har du ingen ret til sygedagpenge, med mindre der er tegnet en frivillig sygesikring. TEKST: Niels Chr. Graversen og Tove Plougmann Nielsen Økonomirådgivere

Beregningsgrundlaget for sygedagpenge er din andel af virksomhedens resultat før renter, plus modtagne sygedagpenge, divideret med 52 uger. Der tages udgangspunkt i den sidste årsopgørelse fra Skat, hvor du har været selvstændig/medarbejdende ægtefælle et helt regnskabsår. Sygedagpenge kan maks. udgøre 4.355 kr. pr. uge.

Er beregningsgrundlaget negativt, er der ingen ret til sygedagpenge, med mindre der er tegnet en frivillig forsikring.

Præmie (fra 1/4 2019) Type 1 (dagpenge fra 3. fraværsdag) • 2/3 sats 2.038 kr. pr. år • 1/1 sats 3.057 kr. pr. år Type 2 (dagpenge fra 1. fraværsdag) • 2/3 sats 3.146 kr. pr. år • 1/1 sats 4.719 kr. pr. år Præmien er fradragsberettiget. Der skal ca. 6 sygedage til, før præmien er tjent hjem. Efter 2 sygedage er type 2 bedre end type 1.

Behandlingstestamente I et såkaldt behandlingstestamente kan man som borger tilkendegive, hvad man ønsker, der skal ske med en, hvis man skulle blive alvorligt syg, komme ud for en ulykke eller lignende og ikke længere kan udtrykke sine egne ønsker. I behandlingstestamentet tilkendegiver man, om man ønsker livsforlængende behandling i tre konkrete situationer: • Hvis man ligger for døden, og behandling kun forlænger livet, uden man får det bedre. • Hvis man er så svækket af sygdom, ulykke eller alder, at man ikke kommer til at kunne tage vare på sig selv igen. • Hvis lægen vurderer, at konsekvenserne af sygdommen eller behandlingen vil være meget alvorlige og lidelsesfulde. • Kan gøres betinget af accept fra nærmeste pårørende.

Dækning • Garanterer, at sygedagpengene ikke kan blive mindre end 2.903 kr. pr. uge i hele sygeperioden. Garantien er den samme, uanset hvilken sats der vælges. • Giver sygedagpenge i karensperioden (første 14 dage), hvor kommunen ikke dækker. • 2/3 sats giver 2.903 kr./uge • 1/1 sats giver op til 4.355 kr./uge • Efter karensperioden (de første 14 dage) er satsen den samme, uanset hvilken sats der er valgt.

Bemærk Beregningsgrundlaget skal være ca. 230.000 kr., for at der ved 1/1 sats kan opnås en dækning på 4.355 kr./uge i karensperioden. Er beregningsgrundlaget under 151.000 kr. vil dækningen altid være = 2.903 kr. / uge i hele sygeperioden, uanset om der er valgt 2/3 sats eller 1/1 sats.

Anbefaling Er du i risiko for at få et for lavt beregningsgrundlag (under 151.000 kr.), bør du tegne type 1 eller type 2 med 2/3 sats. Er du ofte syg, anbefaler vi at tegne type 2 forsikring. Vælg 1/1 sats, hvis beregningsgrundlaget er tilstrækkelig stort, ellers 2/3 sats. Hvis du normalt ikke er syg, og beregningsgrundlag til sygedagpenge med sikkerhed er stort nok, så overvej, om du synes, det er værd at have forsikringen. Ved en længere sygeperiode vil du alligevel få maks. sygedagpenge efter de første 14 dage.

www.landsyd.dk

Behandlingstestamente – oprettelse • Oprettelse sker på sundhed.dk via Nem-ID • Man skal være fyldt 18 år • Man må ikke under værgemål Testamentet kan til enhver tid ændres eller tilbagekaldes på sundhed.dk. Hvis man i en aktuel sygdomssituation fortryder, kan man som patient tydeligt tilkendegive over for en sundhedsperson, at behandlingstestamentet ikke længere skal være gældende. I det tilfælde gælder tilbagekaldelsen i det aktuelle behandlingsforløb.

Brug LandSyd til optimering af din ejendomsstruktur gennem sammenlægning, arealoverførsel og udstykning Skal du omlægge jord mellem dine ejendomme eller frastykke et overflødigt bygningssæt? Har du brug for rådgivning om landbrugslovens regler? Har du et stykke natur, som du gerne vil sælge til en ikke-landmand? Har du svært ved at finde rundt i gamle drænkort? Så lad os kortlægge dem for dig, så du kan se dem direkte på din telefon.

Kontakt en af vores specialister og få en uvildig rådgivning Se mere på vores hjemmeside www.landsyd.dk eller på linkedin, hvor du også kan finde kontaktoplysninger til vore mange dygtige medarbejdere.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

KALENDER

SAGRO

SAGRO vil uddanne fremtidens produktionsledere

APRIL

Gylle til majs Varde Landevej 14, 7200 Grindsted Dato: Følg med på sagro.dk/arrangementer

Indgår i samarbejde med Grindsted Landbrugsskole.

Maskindemonstrationen foregår mellem Varde Landevej 14 og Haldbjergvej. Vi ser på aktuelle maskiner og sætter fokus på den optimale placering af gyllen.

MAJ

Sprøjteopfølgningskursus Onsdag den 8. maj kl. 8.30 - 16.00 Birk Centerpark 24, 7400 Herning

TEKST: Steen Ancher, kommunikationschef Tlf. 9629 6617 · sta@sagro.dk

Der er stor efterspørgsel på veluddannede unge i landbruget. Det kommer SAGRO nu til at hjælpe med i kraft af et samarbejde med Grindsted Landbrugsskole. Her kommer SAGRO til at være en del af uddannelsen af kommende produktionsledere. Uddannelsen følger den generelle bekendtgørelse, men rummer det ekstra element, at SAGROs rådgivere bliver en del af undervisningen. - Vi er jo i daglig berøring med landbruget og kan

Vi leverer alt i

kameraovervågning – Og vi kommer gerne forbi og giver et uforpligtende tilbud

Kontakt: Jesper Kiib Nielsen Tlf. 40 91 30 96 jkn@jyskit.nu

dermed bruge eksempler og erfaringer fra en helt praktisk hverdag, siger driftsøkonom Henrik Henneberg, der har en fortid som underviser netop i Grindsted. De unge vil komme til at arbejde med virkelige og helt aktuelle udfordringer, som SAGROs kunder kan stå med i forhold til både økonomi og driften i stald og mark. Forstander på Grindsted Landbrugsskole, Lene Søholt Jacobsen, ser frem til, at skolen kan udbyde undervisning på et højt niveau. - Ved at kombinere teori og praksis, tror vi, at vi kan ruste eleverne bedre til fremtidige jobs, videreuddannelse eller til at blive selvstændige, siger hun.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Grøftekantsbesøg i no-till-demo Hos Morten Bjerre, Løgagervej 6, 7550 Sørvad Dato: Følg med på sagro.dk/arrangementer Vurdering af effekten af græsukrudtsbekæmpelse.

Græsdag med DLF og Åben Stald Torsdag den 9. maj eller onsdag den 15. maj kl. 10.00 - 14.00 hos Niels Haunstrup, Skibbildvej 100, 7400 Herning

Kameraløsninger fra

1.395,+ moms og montering

Både faste og drejbare kameraer

Majsmarken 1 | 7190 Billund | www.jyskit.nu

Vi hjælper med ALT inden for IT 26

Er det mere 4 år siden, du sidst har været på opfølgningskursus, eller sprøjter du ikke selv, men vil gerne købe pesticider til din virksomhed til næste vækstsæson? Så skal du på kursus. Kurserne afvikles i samarbejde med Dalum Landbrugsskole som AMU-kurser med mulighed for at søge VEU-godtgørelse efterfølgende, hvis man opfylder betingelserne herfor. Alle kurserne er målrettet landbrugsbedrifter (kode 48175). Optagelse sker efter først til mølle-princippet senest 7 dage før kursusstart. Ring snarest til Hanne Futtrup eller Lene Gripping tlf. 7021 2040. Ved tilmelding skal oplyses deltagers navn, CPR-nr. og CVR-nr. samt uddannelsesniveau. Kurset koster i alt 754 kr. (124 kr. i AMU-gebyr og 630 kr. for kursusmateriale og forplejning). Kurset koster dog 1.560 kr., hvis du har en videregående uddannelse (930 kr. i AMU-gebyr og 630 kr. for kursusmateriale og forplejning).

Om formiddagen fremviser DLF græs- og kløversorter, ligesom der vil være oplæg om optimal gødskning af græsmarker med handelsgødning og gylle, om slæt- og fortørringsprognoserne fra SEGES og om ny teknologi til bestemmelse af kløverprocent i markerne. Forskelligt udstyr til gylleudbringning i græsmarken fremvises. Efter frokost med grillpølser og drikkevarer er der åben stald i nybygget kostald fra 2018, hvor du kan se den nyeste teknik med bl.a. en gyllestøvsuger fra Lely og intelligent styring af gardiner.

KVÆG Læs flere detaljer om arrangementerne på www.sagro.dk JUNI

Planteaften på Ytteborg

JULI

Grøftekantsmøde – Gylle til majs

Onsdag den 19. juni Ytteborg, Hjermvej 94, 7560 Hjerm

Vækststandsning uden Reglone

Varde Landevej 14, 7200 Grindsted Dato: Følg med på sagro.dk/arrangementer

Opfølgning på maskindemo og vores udlagte forsøg med placering af gylle. Demoareal ligger mellem Varde Landevej 14 og Haldbjergvej.

Effekt af forskellige gylletyper udbragt i vinter- og vårsæd Vejrupvej 14, 6690 Gørding Dato: Følg med på sagro.dk/arrangementer

Fokus på biogasgylle. Vi ser bl.a. på nyttevirkning og lejesædsrisiko.

Den traditionelle Planteaften Ytteborg. Tema om høstteknik, mejetærsker og græs. Salgsafgrødeemner: Vinter- og vårsædssorter, hestebønnedyrkning og håndtering, Ytteborg Cup, vinterraps. Grovfoderemner: Majsdemo, såtid og startgødning, græs og kløverblandinger, Maksigrass KSM. Vestjyllands Andel leverer pølser og markedsnyt.

No-till på sandjord Løgagervej 6, 7550 Sørvad Dato: Følg med på sagro.dk/arrangementer

Sortsdemonstration Tirsdag den 18. juni Vejrupvej 14, 6690 Gørding

Den 22. - 26. juli Greenvej 38, Arnborg

Efter denne vækstsæson er der ingen tilladte midler til vækststandsning i kartofler. Ved denne demonstration bliver der fremvist sorter/ arealer der bliver vækststandset mekanisk: • Toptrækning og rodskæring • Afskæring af top og hypning • Aftopning Vækststandsning kemisk: • Reglone (bliver forbudt 4/2-2020) • Gozai (fik dispensation i 2018, 2019?) • Beloukha (pelargonsyre) • Spotlight (forbudt i DK, dog tilladt i Tyskland, Sverige, Holland) • Natriumklorat (håndteringsmæssige udfordringer!) Vækststandsnings-alternativer: • Afbrænding med gas • El • Ammoniak

AUGUST

Kartoffeldag I samarbejde med Danish Agro fremviser vi aktuelle sorter i vår- og vintersæd, hvor fokus er udbytte, sygdomsresistens og gode dyrkningsegenskaber. Vi vil fremvise et udpluk af de mest relevante emner fra det store forsøgsareal. Der sluttes af på Gørdinglund, hvor Danish Agro er vært ved grillpølser og vand, ligesom de vil give en markedsorientering.

Torsdag den 1. august Greenvej 38, Arnborg Opfølgning på den store sådemonstration i september 2018 i Sørvad. Der blev etableret vinterhvede i en frøgræsstub. Vi ser på, hvordan afgrødevæksten og dermed udbyttepotentialet ser ud efter de forskellige såmaskiner. Der er særlig fokus på græsukrudtsbekæmpelse. Endelig vurderes den samlede økonomi ved de forskellige typer af såsæt.

Den traditionelle store kartoffeldag, hvor det nyeste inden for kartoffeldyrkning fremvises. Bl.a. forsøg og demo med sorter, ukrudt, gødskning med forskellige husdyrgødningstyper, nedfældning af gylle med GPS i rækken.

SENIORKLUBBER

Varde Landboforenings Seniorklub

Ikast-Bording LandboSenior

Holstebro Struer Landboforenings Seniorklub

Fra Vorbasse til Christiansborg

”Fra toppen af USA”

Besøg på årets arbejdsplads 2018

Tirsdag den 23. april kl. 13.30 Sletten 21, 7500 Holstebro Besøg hos West Pack. West Pack er Danmarks største producent af smykkeæsker og er nomineret til titlen ”Årets arbejdsplads 2018 ”. Tilmelding til Jytte på tlf. 9746 1036 eller Erik på tlf. 9746 8468 senest den 15. april. Begrænset antal.

Sydvestjysk LandboSenior

Virksomhedsbesøg

Mandag den 13. maj kl. 10.00 Vi mødes kl. 10.00 hos Bramidan, Industrivej 69, Bramming, som producerer affaldskomprimering. Frokost på Kaj Lykkes Goldklub. Eftermiddagsbesøg på Gørdinglund, Hessellundvej 5, Gørding. Rundvisning og til slut eftermiddagskaffe. Pris 200 kr. pr. person. Tilmelding senest den 5. maj 2019 på tlf. 7021 2040.

3-dages-tur til det sydfynske øhav

Mandag den 24. juni til onsdag den 26. juni Vi oplever Tåsinge med Valdemar Slot samt øerne Ærø og Avernakø. Turen er nærmere beskrevet i turfolder. Pris 3.199 kr. per person. Enkeltværelsestillæg på 400 kr. Sidste tilmelding den 17. april 2019 på tlf. 7021 2040 (dog efter ”først til mølle”–princippet).

Mandag den 29. april kl. 14.00 på Hotel Varde MF’er og tidligere minister, Henrik Dam Kristensen (A) fortæller om sit liv. Ingen tilmelding.

Brørup Landboforenings Seniorer

Udflugt

Torsdag den 13. juni Tag med på 1-dags tur til Skanderborg-egnen. Henvendelse kan ske til: på tlf. 2043 1606 eller gudrunnielsen@hotmail.com

Midtjysk Landboforenings Seniorklub

Besøg på Grindsted Landbrugsskole

Mandag den 29. april kl. 13.30 Tronsø Parkvej 40, 7200 Grindsted Vi får en orientering om uddannelsen samt en rundvisning på skolen. Vi får også mulighed for et besøg på Tronsø efterskole og fri-fags skole. Der er i øjeblikket 86 heste på skolen.

LandboSenior Herning

Foredrag

Onsdag den 8. maj kl. 13.30 hos Hammerum Landbrugsskole Hammerum Hovedgade 7, Herning Bitten Damgaard fortæller om ”Et liv med kunst”.

Onsdag den 10. april kl. 9.30 i Bording Hallen I 2016 var Lene og Kaj Bach Pedersen nogle af de ganske få, der fik lov til at begive sig ud på en af USA’s mest berømte vandretur, den 400 km lange John Muir Trail. Kom og hør dem fortælle om deres vilde oplevelser, hvor de også nåede op på områdets højeste bjerg, det 4421 meter høje Mt. Whitney. Ingen tilmelding - pris 60 kr.

Uhre Købmandsgård, Uhre Kirke og Uhre Mølle

Onsdag den 22. maj kl. 12.45 fra Ikast Svømmecenter Vi kører i egne biler, og første stop er Uhre Købmandsgård, hvor vi får fortælling om stedet, og her må vi drikke kaffen, som bestyrelsen medbringer. Herfra går vi til kirken, hvor en guide viser rundt. Sidst kører vi til møllen. Også her har vi en guide til at fortælle om stedet. Tilmelding senest den 9. maj - Pris 60 kr.

Hedeboernes Seniorklub

Foredrag

Tirsdag den 16. april kl. 13.30 i Aulum Fritidscenter, Markedspladsen 10, Aulum Foredrag med Peter Skovmos Nielsen: ”Flyvestation Karups brogede forhistorie - Danmarkshistorie i lokal iklædning.

Besøg på Skive Travbane

Mandag den 13. maj kl. 13.30 Flyvej 2, 7800 Skive Rundvisning kl. 16.00 -17.00. Derefter travløb og spisning inkl. 1 øl eller vand. Stort tag-selv bord Pris 349 kr. Tilmelding 3. maj.PÅ LANDET · GROBUND MAGASINETsenest OM LIV den OG VÆKST

HOLSTEBRO Nupark 47 7500 Holstebro

HERNING Birk Centerpark 24 7400 Herning

BILLUND Majsmarken 1 7190 Billund

ESBJERG John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

SIDEN SIDST

14 år som bestyrelsesEfter 9 år som formand og Bjarne Larsen afsked tog ug dbr Lan Jysk i medlem forsamlingen. Nu er eral gen på ug dbr Lan med Jysk Gæmelke (th). C. H. til re vide t give n stafette

Adm. dir ek med 25 å tør Torben Jense rs n Papfigure jubilæet. Det e ønsker direktø r r Palle i n er i øvri midten – Palle Høj tillykk morgen g t så liv e o sagde ”t ak for si agtig, at én af ko g til venstre. dst” til d llegerne en. mandag

Japanerne satse r på, at ny tekn ologi - f. eks. m kan lokke japan alk sk tanter fra et jap e unge til at blive landmænd. erobotter To repræsenansk universite t søgte inspirat og på to kvæg gårde ved Holst ion hos SAGRO ebro. Her hos He nrik Vestergaa rd.

hvor omkring rangementer, i i marts fire ar ere og købere lg sæ de bå SAGRO holdt r fo ran. mulighederne fo år om st e rt et hø ug 0 20 landbr rationsskifte, det store gene

Nanna Schwartz Busb på Dalum Landbru org Pedersen læser til produkti onsleder gss lund lærte hun bla kole. På karrieredagen hos SAGR O i Bilndt andet, at et godt netværk er vigtigt.

ursen, for- a en! Niels La fr jdssikkerhed tog ”TarteletThomas” be ar på yr st ng lVi skal have estjysk Landboforeni g på genera in tn re be n dv i si mand for Sy hedskampagne med er SAGROs sikk n. forsamlinge Vind krus! Følg med i kon kurrencerne på SAGROs Facebookside, hvor gev insten er de seje SAGROkrus.

dTre iværksætterlan deltidslandmænd. hl (tv) fra Da Pia det Inspirationsdag for er r He forretningsideer. mænd delte deres agsprøver. å rundhåndet gav sm Nygård Is, som ogs