Grobund nr 2, 2014 by SAGRO

02 | 2014 MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

DCs nye vægtgrænser

Observationer i rugmarken

13 temasider om mink

grobund 2

INDHOLD

Foto: Jens Tønnesen

GROBUND Grobund nr. 02 · 2014 Udgiver: Jysk Landbrugsrådgivning Majsmarken 1 7190 Billund Tlf. 76 60 21 00 John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø Tlf. 76 60 21 00 info@jlbr.dk www.jlbr.dk

Stort minktema på siderne 8-20 Læs bl.a. om minkpriser og faretruende lave salgsprocenter

Nicki fik en chance

Overtog stor minkfarm - uden at have en egenkapital

Sælg! Men tag en del af risikoen

En farm skal sælges mens den er i drift

Skal vi hjælpe dig med at styre vægten?

Sådan får du mest ud af de nye vægtgrænser

Forårssået vinterrug

Læs om observationerne i demomarken

jlbr.dk

Redaktion: Annoncer: Forsidefoto:

Lilli Snekmose (ansvarshavende) Marianne B. Rasmussen Lilli Snekmose

Næste Grobund: Oplag: Layout: Tryk:

25. april 13.000 stk. Heidi T. Hönger Arco Grafisk A/S

Tlf. 76 60 21 15 Tlf. 76 60 23 04

lsn@jlbr.dk mbr@jlbr.dk

Det er ikke præcis til at vide, hvad regeringen har tænkt som målsætning for at ændre reglerne for hektartilskud og ejendomsbeskatning af de mindre ejendomme på landet. Men efter min mening er tiltagene uhensigtsmæssige og ugennemtænkte. Oveni kan lægges det faktum, at pengeog kreditinstitutter er yderst tilbageholdende med at yde lån til disse ejendomme. Altså en dårlig selvforstærkende spiral. Manøvren afskaffer støtten til de godt 8.000 bedrifter med mellem 2 og 5 hektar, der nu får tilsammen 74 mio. kr. i hektarstøtte. Midlerne tages fra de små og gives til produktionslandbruget. Ved at fjerne støtten til de små brug er man med til trække dynamikken ud af yderområderne. Man skubber til fraflytningen, og får sat tempo på en

FORMANDEN

grobund 3

Store og små står sammen udvikling, hvor værdierne så at sige fosser ud af landdistrikterne. Det rammer alle os, der gerne vil have en god tilværelse ude på landet. Vi har ingen naboer, hvis det ikke er attraktivt at bo herude. Tit er det jo fra dette lag af hobby- og deltidslandmænd, at vi i lokalsamfundene henter de ildsjæle, der driver vores foreningsliv og i det hele taget skaber grundlaget for et socialt liv på landet. Vi har brug for mindre ejendomme, hvor folk kan starte op i det små. Mange gårdbutikker, nicheproduktioner og andet iværksætteri er begyndt på mindre landbrug, og har man 5 hektar med visse grøntsager, så er det lodret forkert at klassificere produktionen som lille og hobbyagtig.

Tomme bygninger er til gengæld gift for et lille samfund. Men de tomme bygninger vil vokse i antal, når man fjerner hektarstøtten fra de små, og SKAT SAMTIDIG har sat gang i en omvurdering af små landbrug på under 5,4 hektar, så de nu beskattes som parcelhuse. Det har fx været fremme, at et nedlagt

støtte op om landdistrikterne. Det handler kun om at tryne de små. Vi ønsker ikke en udvikling, der presser folk til at sælge deres jord til en større nabo. Lad os sige, at intentionerne måske var gode nok, da regeringen bestemte at målrette støtten til det erhvervsmæssige landbrug. Vi har bestemt brug for at bedre rammevilkår for de landmænd, der skal leve af deres produktion. Men sker det på bekostning af de små landbrug, så rammer det os alle. Det signal sender vi til Christiansborg. Budskabet er nået frem, og i øjeblikket tegner det til, at et flertal udenom regeringen afviser forslaget

”Man skubber til fraflytningen, og får sat tempo på en udvikling, hvor værdierne så at sige fosser ud af landdistrikterne.” landbrug på 5,2 hektar skal stige fra 2.500 kr. til 19.000 kr. i årlig ejendomsskat. Det kan man ikke kalde at

om at hæve grænsen for hektarstøtte til 5 hektar. Forhåbentlig lykkes det også at sætte en kæp i hjulet for SKATs nye brandbeskatning af små jordbrugere. Samtidig fortsætter kampen for at genskabe muligheden for almindelig finansiering i landdistrikterne. Som landmænd – store som små – slås vi i fællesskab for vores eksistens i landdistrikterne.

Af Bjarne Larsen Formand for Jysk Landbrug

grobund 4

POLITISK ARBEJDE

I felten for medlemmerne Bjarne Larsen

Claus Christensen

Per Vinther

Formand for Jysk Landbrug Tlf.: 20 33 58 34 fugdal@fugdal.dk

Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf.: 40 27 47 92 ccvangsbo@bbsyd.dk

Landboretkonsulent Tlf.: 76 60 21 19 pvi@jlbr.dk

Holme Å En restaurering af Holme Å ved Varde er rykket nærmere virkeliggørelse, efter at VELUX-fonden har bevilget 515.000 kr. til et forprojekt. Varde Kommune orienterede om hele projektet på et møde for lodsejerne i sidste måned. Ved samme lejlighed meldte følgende sig som deltagere i et lodsejerudvalg. Det er Bertel Madsen, Biltoftvej 11 – Henrik Lauridsen, Liljebrovej 2 – Henrik Søgaard, Hostrupvej 2 – Lars Houmøller, Vesterbækvej 70 – Mogens Christensen, Liljebrovej 1 og Verner Sønderby, Øselundvej 3. En opmåling af Holme Kanal og Holme Å iværksættes som noget af det første, og derfor opfordres lodsejerne til tydeligt at markere dræn, rørledninger og små grøfter, så landinspektørfirmaet kan registrere position og bundkote. Når projektet evt. kommer i gang, opfordrer Sydvestjysk Landboforening lodsejerne til at indgå aftaler, der sikrer følgende: • Entreprenøren skal levere fotodokumentation for, at drænsamlingerne var

retableret inden overdækning. • Lodsejer har ret til én gang op til fem år efter projektafslutningen at få en syns- og skønsforretning, hvis dyrkningsforholdene opleves som forringede. • Desuden rådes lodsejerne til aldrig at underskrive en tilfredshedserklæring, før den er drøftet med en uvildig rådgiver. Ellers kan en underskrift her svække lodsejeren i tilfælde af en evt. senere tvist. • Det er også en god idé, at lodsejerne sikrer sig, at der efter projektafslutning udføres en kontrol af, at projektet rent faktisk er udført i henhold til projektbeskrivelsen.

få foretræde for Folketingets Miljøudvalg. Om udfaldet af samrådet henvises til jlbr.dk, da mødet finder sted efter deadline på dette blad. Lokalt har 300 landmænd i Jysk Landbrugsrådgivnings regi indgivet høringssvar, der vedrører 150 vandløb i det midt- og sydvestjyske. Et af de alvorlige eksempler på fejludpegninger, delegationen havde med til København, drejer sig om Lille Strøm ved Ribe. Lille Strøm er et kommunalt vandløb, som Esbjerg Kommune har forsømt at vedligeholde og føre tilsyn med. Vandløbet er stærkt tilgroet og har i ca. 10 år ulovligt været

Jysk Landbrug til foretræde for Miljøudvalget Udstyret med en omfattende dokumentation for fejl, mangler og usikkert datagrundlag i Vandplan Vadehavet, var en lille delegation fra Jysk Landbrug den 20. februar i København, hvor man havde opnået at

Lille Strøm ved Ribe

Følg her på siderne de centrale aktiviteter i landboforeningernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevilkår.

afskåret fra Ribe Å, så vandet i vandløbet har været stillestående. Alligevel har vandløbet helt ufortjent og helt udokumenteret fået prædikatet ”høj økologisk tilstand”. Hvis den udpegning fastholdes, vil det umuliggøre den nuværende landbrugsdrift i området. Det er fejludpegninger som denne, der får Jysk Landbrug til at foreslå, at vandplanerne tages helt af bordet og udsættes til 2015, hvor 2. generation af planerne kommer.

Vandplansmøde med politikere Samtlige borgmestre og formænd for teknisk udvalg i Syddanmark var sammen med regionens folketingspolitikere den 17. februar inviteret til møde med de lokale landbrugsorganisationer om vandplanerne og de imponerende mange høringssvar fra områdets landmænd. En opgørelse, som landboorganisationerne i Syd- og Sønderjylland har udarbejdet, viser, at op mod 2.000 landmænd har givet

grobund 5

op på mødet, opfordres de til at kontakte Claus Christensen eller Kurt Møller hurtigst muligt.

Fokus på fjernelse af okker

høringssvar på 860 forskellige vandløbsstrækninger. Formålet med mødet var at give politikerne indsigt i de mange mangler og fejl og det usikre datagrundlag, som vandplanerne bygger på.

”Hilse på”-møder Jysk Landbrugs bestyrelse har siden kommunalvalget gennemført to ”hilse-på”-møder med udvalgsformændene for Teknik & Miljø. I Billund er Per Nyhus (DF), ny på posten, mens Jørgen Bruun (V) i Vejen også var formand i den foregående periode. Møderne har haft en uformel karakter, men lagt grunden for et godt samarbejde i de kommende fire år.

Dialogmøde i Esbjerg Den 3. marts deltager formand Claus Christensen og næstformand Kurt Møller fra Sydvestjysk Landboforening i et ordinært dialogmøde med John Snedker, formand for udvalget for Plan & Miljø, og Anders Kronborg, formand for Teknik & Byggeri. Er der medlemmer, der har emner, de ønsker at få taget

Hvis problemerne med okker ensidigt løses gennem krav om hævet vandstand, så vil det se overordentlig sort ud for landbruget i Sydvestjylland og i Ringkøbing-Skjern Kommune. - Med okkerproblematikken står vi lokalt ret alene, for det spiller ikke så stor en rolle andre steder i landet. Netop derfor er vi meget afhængige af, at der er politikere, der bakker os op, når vi slås for

mere intelligente metoder end vandstandshævning, siger Claus Christensen, formand for Sydvestjysk Landboforening, efter et uformelt møde, som formandskabet i Sydvestjysk Landboforening i januar holdt med den nyvalgte borgmester i Varde Kommune, Erik Buhl (V) og folketingsmedlem Hans Christian Thoning (V), Oksbøl. - Vi ser det som et godt træk, at den nye borgmester som noget af det første går i dialog med vores erhverv, siger Claus Christensen, der altså blandt andet benyttede lejligheden til at ridse op, hvordan vandstandshævninger vil bevirke, at landbrugsjord må tages ud af drift eller ekstensiveres voldsomt.

Dropper fælles KO-kontrol Varde Kommune dropper nu efter et år den fælles kontrol af landbrug, der udtages til KO-kontrol. Sidste år besluttede kommunen, at NaturErhvervs og kommunens kontrollører skulle gennemføre kontrollen samtidig, men ordningen har vist sig for vanskelig at koordinere. Fremover bliver besøgene gennemført som enkeltbesøg – helt i tråd med landboforeningens ønske. Holdningen i Sydvestjysk Landboforening og Jysk Landbrug er, at der bliver den bedste dialog om forholdene, hvis den foregår mellem landmanden og én kontrollant ad gangen.

Billund og Varde kontrollerer markstakke De to kommuner har udvalgt markstakke til såkaldt kampagnetilsyn i dette forår. Der rettes altså en særlig indsats mod at kontrollere, om komposteret husdyrgødning i markstakke er korrekt placeret og overdækket, og om alle afstandskrav er overholdt.

De centrale regler er: • Kompost skal minimum have et tørstofindhold på 30%. • Der må ikke være risiko for forurening af grund- eller overfladevand fra markstakken. • Kompost må højst oplagres samme sted i marken i 12 måneder, og først igen samme sted efter fem år. Markstakke må IKKE etableres inden for: • 25 m til ikke almene vandforsyningsanlæg • 50 m til almene vandforsyningsanlæg • 15 m til vandløb (herunder dræn) og søer • 15 m til offentlig vej og privat fællesvej • 25 m til levnedsmiddelvirksomhed • 15 m til beboelse på samme ejendom • 30 m til naboskel Overtrædelse af reglerne medfører risiko for træk i hektarstøtten fra EU. I forbindelse med UDBRINGING må der i marken placeres midlertidige oplag af kompost uden overdækning i op til en uge. Der er ikke krav om overdækning i denne periode, da det ikke betegnes som egentlig opbevaring af kompost i marken. Kommunerne har valgt af føre kampagnetilsyn med markstakke af to grunde. Dels har kommunerne ved de ordinære miljøtilsyn konstateret, at der er behov for mere viden om korrekt håndtering af markstakke. Dels får kommunerne ofte henvendelser fra borgere omkring uoverdækkede markstakke. Med kampagnen ønsker kommunerne at reducere risikoen for nabogener, begrænse ammoniaktabet til atmosfæren, og endelig at forhindre udvaskning fra oplag af kompost.

På følgende adresse kan du læse mere om regler for håndtering af markstakke: www.vardekommune.dk/markstakke

grobund 6

NY PRAKSIS

Landmænd må markvande mere Sydvestjyske landmænd med behov for ekstra vand har nu mulighed for at øge mængden af vand, når de markvander. Desuden vil der fremover også være mulighed for at pulje vandboringer. Det sker som følge af ny praksis i kommunerne – men dog kun, hvis kommunen giver tilladelse. Esbjerg, Fanø, Billund, Varde og Vejen Kommuner har udvidet deres praksis for tildeling af vand til markvanding. Der er tilføjet muligheder for hhv. øgede vandmængder til markvanding samt mulighed for puljen af boringer. Det betyder for landmændene, at de fremover kan ansøge om: • At få tildelt op til 150 mm (for Billund Kommune 120 mm), hvor den maksimale vandmængde i dag er 100 mm. • At pulje indvindingsboringers vandmængder, dvs. der kan opnås en samlet indvindingsmængde for en gruppe af indvindingsboringer. Dette indebærer, at boringsejerne vil kunne flytte vandmængde imellem boringerne, og derved fx kunne indvinde dele af én borings vandmængde på en anden boring.

ØGET VANDMÆNGDE For at kunne opnå en øget indvindingsmængde fra 100 mm til 150 mm, skal en række kriterier være opfyldt i forhold til indvindingsmønster: • Som udgangspunkt skal der i minimum tre af de fem sidste års oppumpede vandmængder være indvundet over 50% af den tilladte indvindingsmængde og • I markvandingsåret 2013 skal der være indvundet mere end 80% af den sam-

lede tilladte indvindingsmængde på ejendommen eller på den enkelte boring. Der kan være specielle sædskifter, som årligt veksler imellem et stort og et lille markvandingsbehov, og hvor der i 2013 har været et sædskifte med et begrænset vandingsbehov. I disse undtagelsestilfælde kan kommunen dispensere fra kravet om 80% indvinding i 2013. Desuden skal en række andre kriterier være opfyldt: • Der skal i det enkelte grundvandsopland være overskud af vand • Jordbundstypen skal enten være JB1 eller JB3 underlejret af JB1 (150 mm). • Jordbundstypen skal JB3 (100 mm) • Boringerne skal være beliggende mere end 300 m fra et målsat vandløb. • Den forøgede indvinding må ikke give anledning til negativ påvirkning af områder beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3. • Den øgede indvinding må ikke kunne påvirke Natura 2000 områder, eller de arter og naturtyper, som disse områder er udpeget for. Hvis landmanden står overfor bedriftsomlægning til en produktion, som kræver større vandmængder, vil der undtagelsesvist også kunne gives forøget indvindingstilladelse.

En tilladelse til øget vandmængde vil normalt være gyldig i 15 år. Dog vil tilladelser, som omfatter forpagtede arealer, være tidsbegrænsede til forpagtningsaftalens varighed, hvis denne er mindre end 15 år.

PULJEN AF BORINGER Det vil, under visse omstændigheder, være muligt at opnå en samlet indvindingstilladelse for en gruppe af boringer (puljen af indvindingstilladelser). Følgende forudsætninger skal være opfyldt: • Boringerne skal være beliggende i samme grundvandsopland. • Boringerne skal tilhøre den samme ejendom. • Afstanden til målsatte vandløb skal være mere end 300 m. En afgørelse vil bero på en individuel screening og i tæt dialog imellem ansøger og kommune.

ANSØGNING OG SAGSBEHANDLING Det er den enkelte kommune som afgør, hvorvidt der kan gives en forøget indvindingsmængde, og hvorvidt boringernes indvindingsmængde kan puljes. Der kan enten ansøges direkte, eller alternativt kan landmanden kontakte den relevante kommune og få en afklaring af, om det er muligt at få tilladelse til øget

vandmængde og puljen af boringer. Afgørelser omkring forøget vandmængde og puljen af boringer vil kunne påklages, både af ansøger, eksterne interesseorganisationer, som fx Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund samt enhver, der har en konkret individuel interesse i sagen. Kommunen vil, som udgangspunkt, sagsbehandle ansøgningerne i den rækkefølge de er kommet ind. Kommunen kan dog vælge, at opprioritere ansøgere med et akut behov fx i forbindelse med salg af ejendom, miljøgodkendelse eller lignende. Der er desværre en sagsbehandlingskø ved den generelle sagsbehandling for ansøgninger om markvanding. Dette indebærer, at der må forventes en vis ventetid imellem indlevering af ansøgning og kommunens afgørelse. Kommunerne vil ikke automatisk give forøget indvindingstilladelse eller pulje indvindingsboringer ved fornyelse af eksisterende indvindingstilladelser. Det er den enkelte boringsejer, som skal ansøge om forøget vandmængde eller puljen af boringer.

grobund 7

Konference om fremtiden for økologisk mælkeproduktion i Danmark

Er du med? Målgruppe:

Økologiske mælkeproducenter, deres finansielle partnere og andre med interesse i emnet.

Formål:

At skabe tryghed og tro på fremtiden. At tegne perspektiver for udviklingen af den økologiske mælkeproduktion de kommende 5-10 år.

Onsdag den 12. marts 2014, Jysk Landbrugsrådgivning, Majsmarken 1, 7190 Billund

PROGRAM Kl. 10.00 Indledning og velkomst v/Erik Andersen, Jysk Økologi Kl. 10.15 Har økologisk mælk fortsat en fremtrædende plads i ARLAs strategi efter 2015, når mælkekvoten forsvinder? Kommer der gang i eksporten, eller er det bare snak? v/direktør, Kasper Thormod Nielsen, ARLA Kl. 11.15 Hvad gør COOP for at fremme salget af økologisk mælk? Er der udsigt til stigende afsætning på hjemmemarkedet? Priskrigen på konventionel mælk presser økologerne! Og hvem gavner det? v/afdelingschef for ansvarlighed, Thomas Roland, COOP Kl. 12.15 – 13.15 Økologisk frokost Kl. 13.15 Hvorfor overvejer nogen en tilbagelægning? Vi tager temperaturen på økonomien i økologisk mælkeproduktion lige nu. 4 scenarier: Udbytte i marken Harmoni Mælkeydelse Mælkepris v/Erik Andersen og Solvejg Horst Petersen, Jysk Økologi samt Arne Munk, VFL, Økologi l

Kl. 14.15 Kaffe Kl. 14.30

Viljen til sejr

Fremtiden er op til dig! Har du vilje til sejr? Arne Nielsson er ti-dobbelt verdensmester og olympisk sølvvinder i kanoroning. Siden 1996 har han arbejdet som professionel coach og foredragsholder for primært erhvervs- og idrætsfolk. Lyt til ham og du går hjem med armene over hovedet.

”Alle tænker i vækst – også økologer. Men det er forkert at se en tilbagevenden til konventionel drift som eneste alternativ. Var det ikke bedre at få vækst ved at udnytte det indengårds vækstpotentiale, som næsten alle har? På konferencen skaber vi overblik over en fremtid, der lige nu kan tage sig usikker ud. Men budskabet er, at man kan, hvad man vil”. Erik Andersen, chef for Jysk Økologi

Pris: 350 kr. ekskl. moms pr. person. Tilmelding: mail info@jlbr.dk eller på tlf. 76 60 21 00 senest fredag den 7. marts 2014.

Arne Nielsso

Ti-dobbelt ve

rdensmeste

Kl. 15.30 Afslutning

info@jlbr.dk · www.jlbr.dk

grobund 8

TEMA MINK

”Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal takke Hans. Havde han valgt at sælge til en kineser eller en russer i stedet for mig, så havde han fået alle pengene på én gang. Nu risikerer han at sætte penge til.”

Ulvemosegaard: l

l l

60 minkhaller, 2 ha jord, stuehus og driftsbygninger. Årlig produktion ca. 35.000 skind. Nicki og kæresten Henriette flytter til april ind i stuehuset med to børn og et barn i vente.

grobund 9

Nicki fik en chance – og tog den! En mand, der har vundet prinsessen og det halve kongerige, kan ikke føle sig mere heldig end Nicki Løbner. TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 Hans held består i, at det er lykkedes ham at blive ejer af en meget stor og veldrevet minkfarm, uden reelt at have en egenkapital at byde ind med. Om det er galt eller genialt, ved vi om fem år. Til den tid kan Nicki enten være millionær eller fallit – selvom noget midt imellem nok er det MEST sandsynlige! Pointen er, at han fik en chance – og tog den.

1. januar overtog Nicki Løbner Ulvemosegaard lidt uden for Årre. Han er dybt taknemmelig over for dem, der har gjort det muligt for ham. Det vender vi tilbage til. Men først lidt om, hvem Nicki er, og hvorfor han på sit glatte ansigt, og alene, kunne gå til møde med Sydbank og overbevise dem om, at han var værd at låne en anselig sum penge. - Erfaring var mit bedste kort, og et godt CV. Jeg havde bevist, at jeg kunne passe mink. Men hvor andre ofte har sparet en million

sammen, før de starter, så havde jeg reelt ingen kapital, indrømmer han. Nicki er 33 år og har arbejdet på minkfarme, siden han fik sit første job efter skoletid på naboens minkfarm. Han tog sin landbrugsuddannelse og fortsatte på andre minkfarme, indtil værnepligten skulle aftjenes. Det blev til fem år i militæret, kulminerende med en udsendelse med hold 2 til Afghanistan. Tiden som soldat formede ham som menneske og lærte ham først om fremmest om prioriteterne her i livet.

Her er lidt af det, der er blevet hans ballast: Om ansvarlighed: - Du er en del af et hold, og hvis man ikke passer på hinanden, gør man sig sårbar. Jeg sørger for at være der for mine ansatte og min familie.

Om perspektiv: - Hverdagsproblemer slår mig ikke ud. Hvad betyder det, at din bil går i stykker og skal repareres? Bare du kan reparere den, uden der bliver skudt på dig. Du ser på tilværelsen med andre øjne, efter at du har prøvet at være i ildkamp.

Om orden og planlægning:Har du lagt en plan, har du kontrol. Har du orden, spilder du aldrig tid med at lede. Følger du en plan, får du tingene gjort i tide.

grobund 10

TEMA MINK

"Jeg stopper af og til op og bare glæder mig over dyrene. Jeg synes de er fantastiske at arbejde med. Og selvom skindprisen skulle falde, vil jeg stadig nyde arbejdet."

Begynder der at tegne sig et billede af den unge mand? Og hvorfor han har fået opbakning fra så mange sider? Det har en hel masse at gøre med den seriøsitet, ro, selvtillid og viljestyrke, han udstråler.

MIT LIVS EKSAMEN Nogle vil kalde det X-faktor! Og hvis man bliver i den verden, så var det en slags audition, Nicki stillede op til, da han stolede på sit eget talent og gik til møde med ”dommerne” i Sydbank.

- Hvorfor valgte du at gå til møde med banken om dit projekt – uden en rådgiver? - For mig var det mit livs eksamen. Og den ville jeg ikke bestå gennem en stedfortræder. Jeg ville selv fremlægge mit projekt, for det er mig, der skal stå på mål for det. Men selvfølgelig havde jeg gennemgået det hele rigtig grundigt med min driftsøkonom, så jeg kunne svare på deres spørgsmål. ”Dommerne” gav ham ikke karakter, men der er ingen tvivl om, at han bestod.

HELT VILDT HELDIG! Fire år tidligere var Nicki ansat på Ulvemosegaard, der dengang blev ejet af Hans Ellegaard. Nicki gik hurtigt godt i spænd med ejeren og de ansatte. Så godt, at Hans Ellegaard efter et års tid spørger til Nickis fremtidsplaner. ”Jeg skal overtage minkfarmen her”, erklærer Nicki frejdigt, halvt i spøg og

halvt i alvor. Hans siger, at det vil han tænke over. Han vil først vide, om hans egne børn vil overtage gården. Men det viser sig, at ingen af dem er interesserede, og Nicki holder fast i, at han er parat! Udfordringen er, at hans egenkapital er lig nul. Han er derfor chanceløs, hvis ikke sælger vil bære en del af risi-

KONSTRUKTIONEN Finansieringen af Nicki Løbners køb af Ulvemosegaard er sket på denne måde: Populært sagt har SKAT finansieret en meget betydelig del. Det sker i form af udskudt skat. Rent praktisk overtager Nicki sælgers skattegæld – det kaldes også succession. Manøvren skaffer Nicki en rentefri finansiering – et billigt lån, han ikke kunne have hentet på lånemarkedet. DLR tog sig derefter af kreditforeningsdelen, Sydbank ydede et anlægslån og bevilgede en kassekredit, og Kopenhagen Fur lånte Nicki, hvad der svarer til 10% af købssummen. Sælger har fået et sælgerpantebrev, og der er aftalt ”earn out”. Det vil sige, at ved en skindpris over 320 kr./stk., deler sælger og køber det overskydende beløb. Falder prisen til under 320 kr., får sælger intet ud af skindsalget.

Nicki Løbner har haft glæde af Jysk Landbrugsrådgivnings starttilbud til nyetablerede, der blandt andet omfatter 10 gratis rådgivningstimer. Her lagde driftsøkonom Erik Klausen (tv) grunden til den konstruktion, som gjorde handlen mulig.

grobund 11

koen ved salget. Til hans held foreslår sælger selv ”earn out”-modellen, som betyder, at Hans’ fortjeneste ved salget af gården for en stor dels vedkommende vil afhænge af, om Nicki får en god eller en dårlig pris for de skind, han sælger fra 2015-2019. - Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal takke Hans. Havde han valgt at sælge til en kineser eller en russer i stedet for mig, så havde han fået alle pengene på én gang. Nu risikerer han at sætte penge

til. Men heldigvis ville Hans gerne vil sælge til én, der elsker det, han laver, og det gør jeg! Fordi Nicki efter tre års ansættelse hos Hans Ellegaard opfyldte lovens krav til at være ”en nær medarbejder”, har handlen været et generationsskifte, hvor Nicki opnår samme gunstige vilkår, som hvis han var Hans’ søn.

MIN LIVSOPGAVE - Det er min drøm, der er gået i opfyldelse, og det her bliver min livsopgave. Jeg skal vise, at jeg kan få det her til at

køre. Som soldater vidste vi, at du kun skal have det i rygsækken, du virkelig har brug for. Resten skal væk. Sådan bliver det her. Væk med ”nice to have”, vi skal kun have det, vi er nødt til at have. Set i lyset af, at skindprisen ved auktionen i december tog et markant dyk, og at det kun lykkedes at sælge 20% af skindene, så kan man mene, at Nicki har købt farmen på et virkelig dårligt tidspunkt. - Det har jeg gennemtænkt. Får vi to-tre hårde år, så bider vi det i os. Hvis prisfaldet er midlertidigt, så er det måske mit held, at jeg først skal sælge skind til december, siger Nicki med hentydning til, at skindene fra produktionen i 2013 tilhører Hans Ellegaard. Det er de levende dyr og farmen, Nicki har købt.

LAVT NULPUNKT Nickis udgangspunkt er objektivt set gunstigt, for hans

beregnede nulpunktspris er lav, sammenlignet med de fleste nyetablerede avlere. Et varigt prisfald vil derfor være træls for ham, men han ser sin investering i et 30-årigt perspektiv. Faktisk er prisstoppet sundt, mener han. Det kan nemlig forskrække dem, der ser mink som en hurtig genvej til penge. Nu sætter de forhåbentlig pengene i noget andet, og så bliver markedet for mink ikke ødelagt, mener Nicki. I det hele taget lader han ikke til at være til at slå ud. Han er simpelthen så glad og stolt – og taknemmelig – over at være blevet ejer af en af egnens veldrevne minkfarme. – Jeg stopper af og til op og bare glæder mig over dyrene. Jeg synes de er fantastiske at arbejde med. Og selvom skindprisen skulle falde, vil jeg stadig nyde arbejdet.

RÅD TIL GODE OPLEVELSER Vi har stor erfaring med miljøansøgninger til

minkfarme – og er et af Danmarks

største miljøteam inden for landbrug. Undgå lang ventetid i kommunen!

Vi samarbejder med flere kommuner om udarbejdelse af udkast til den kommunale sagsbehandling.

Fast pris eller timepris.

Få en hurtig miljøgodkendelse – byggeansøgning kan udarbejdes samtidig!

info@jlbr.dk – www.jlbr.dk Majsmarken 1 7190 Billund John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

76 60 21 00 Billund Esbjerg

grobund 12

TEMA MINK

Når træerne ikke vokser ind i himlen TEKST Erik Klausen Driftsøkonom Tlf. 76 60 21 76

Finanskrisen siden 2008 har betydet lavkonjunktur i mange brancher, og virksomheder har måttet lukke ned. Pelsbranchen har været en undtagelse. Siden 2009 er skindpriserne steget fra ca. 200 kr. til over 600 kr. i 2013. Træerne voksede næsten ind i himlen.

BLEV DECEMBERAUKTIONEN ET VENDEPUNKT? Minkavlere er realistiske, og alle var bevidste om, at priserne ville falde igen. Et prisfald på 25% og en salgs-

procent på 20, som vi så i december, var imidlertid voldsommere end de fleste havde ventet. Især salgsprocenten bekymrer. Februar-auktionen kendes ikke i skrivende stund, men målet er en salgsprocent på 100, og ingen ved, hvad det kommer til at betyde for prisen. Når februar-auktionen er overstået, vil der fortsat være stor usikkerhed om de næste tre auktioner, hvor hovedparten af 2013-produktionen skal sælges.

kunne klare sig igennem de næste par år til en skindpris langt under produktionsprisen, som ligger omkring 300 kr. Lav pris kan man leve med i en periode. Det man frygter, er en salgsprocent under 100, som var tilfældet tilbage i 90’erne. Lav skindpris og lav salgsprocent er en cocktail, vi forhåbentlig ikke får – og slet ikke i en længere periode! Den enkelte avler gør imidlertid klogt i at overveje sine muligheder.

HVORDAN ER SITUATIONEN HOS AVLERNE?

OVERVEJ DIN STRATEGI OG SKAB ØKONOMISK OVERBLIK

Den er rigtig god. 2013 blev et rekordår, og vi forventer, at den gennemsnitlige avler får et resultat på 3-5 mio. kr. Årene forud var også gode, så der har været rigtig fine muligheder for at konsolidere sig og opbygge økonomiske reserver. Derfor vil de fleste

Selvom de fleste avlere står godt rustet til lave priser, er der store forskelle, og nogle vil opleve, at ”kassen” overraskende hurtigt bliver tom. Udfordringen skifter fra overskudslikviditet til likviditetsbehov. Når reserverne er brugt, bliver der igen brug

for skindforskud, men hvor langt rækker det egentlig med 200 kr. eller lavere pr. skind? Der kan hurtigt blive brug for den gode bankforbindelse og en større kassekredit. Det kan endda blive nødvendigt at lave et budget for at skabe det økonomiske overblik. Skal igangværende investeringer på standby? Hvilke ”sparehåndtag” skal der rykkes i, og skal produktionen måske reduceres i en periode? Kun et budget kan give det økonomiske svar på de mange alternativer. Vent ikke nødvendigvis til banken forlanger et budget. Det er et godt signal at være foran!

– BETALER SIG LET! Vi er klar til at hjælpe digE-FAKTURA med E-arkiv og E-faktura Betaling, bogføring, arkivering nemt og papirløst

Elsebeth Kristiansen Tlf. 76 60 22 28 elk@jlbr.dk

Heidi Sillesen Thomsen Tlf. 76 60 22 54 hsi@jlbr.dk

Lone Najbjerg Tlf. 76 60 22 07 lna@jlbr.dk

Karin Birgitte Otte Tlf. 76 60 22 17 kbo@jlbr.dk

Kate Bakkesen Tlf. 76 60 22 29 kba@jlbr.dk

Ulla Mikkelsen Tlf. 76 60 24 11 umi@jlbr.dk

Birgit Hoffmann Tlf. 76 60 24 27 bho@jlbr.dk

Joan Gade Madsen Tlf. 76 60 24 55 jgm@jlbr.dk

Christina Bagge Frederiksen Tlf. 76 60 24 19 cfr@jlbr.dk

Karen Marie Jørgensen Tlf. 76 60 24 09 kmj@jlbr.dk

Marieke Klaver Tlf. 76 60 24 29 mkl@jlbr.dk

Marianne LercheSimonsen Tlf. 76 60 22 59 mls@jlbr.dk

3 Bogført med kun ét klik 3 Slut med papir 3 Log på fra pc, tablets, smartphones 24-7 3 Søg og find dine bilag hurtigt og effektivt e-arkiv

arkivkassen.dk

Ved spørgsmål: Chef for Jysk IT, Peter V. Tomsen, tlf. 76 60 23 22

grobund 13

Sælg! Men tag en del af risikoen Minkfarmere over 60 år risikerer at sidde med en usælgelig ejendom, hvis de venter for længe. TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15

De gyldne tider, hvor minkskind blev solgt til skyhøje priser, ser ud til at være slut i denne omgang. Nærmer man sig pensionsalderen, er det derfor på tide at overveje salg af virksomhed og bolig. - Jeg møder en del ældre avlere nu, som siger ”vi ta’r et år til”, men mit råd til dem er at sætte farmen til salg, siger Ole B. Larsens fra Kopenhagen Furs afdeling for økonomi og generationsskifte. Et salg skal ikke udskydes i håb om, at farmen vil stige i værdi. Det kan nemlig i stedet ende med, at den ældre ejer stopper produktionen, inden det lykkes at sælge ejendommen, og så bliver det svært at sælge den bolig, han står tilbage med.

ET ”PARCELHUS” Vi så under den seneste lavkonjunktur i 90’erne, at man-

ge indstillede produktionen. Og så sidder den ældre avler med et stuehus, der sikkert er usædvanlig velholdt, men usælgeligt, fordi der ikke er en arbejdsplads. Reelt er det bare et parcelhus, næsten uden jord, for enden af en 5 km lang grusvej, med nogle ubrugelige minkhaller, og

"Nogle ældre avlere kvier sig ved at sælge. Tænk hvis man får solgt for billigt til en eller anden frisk, ung fyr, som så er femdobbelt millionær få år senere!" Ole B. Larsen

langt fra byen. Man skal være heldig for at få det solgt. Et salg af en virksomhed i drift er langt mere attraktivt, og derfor råder Ole B. Larsen de ældre ejere til at tage kontakt til en ejendomsmægler og få ejendommen vurderet og sat til salg. Men nogle ældre minkavlere kvier sig. For tænk hvis man får solgt for billigt til en eller anden frisk, ung fyr, som så er femdobbelt millionær få år senere! Ingen kender jo konjunkturerne. Derfor anbefaler Ole B. Larsen ”earn out”-modellen. En metode, hvor sælger bærer en del af risikoen ved salget, men hvor han omvendt også er sikret et godt afkast, hvis køberen får et stort overskud de første år.

DEN RIGTIGE PRIS Fordelen ved earn out-modellen er, at minkfarmen bliver solgt til den rigtige pris, forklarer han.

Sælger vil ikke kunne føle sig snydt. Kommer den nye ejer til at tjene penge, så får sælger andel i salget i de 3-4 år, earn out-aftalen gælder. Falder skindprisen derimod, får sælger intet ud af aftalen, men så har han intet tabt, for virksomheden, som ejendommen ligger på, var så også tilsvarende mindre værd. Earn out-modellen i kombination med succession og et lån fra Kopenhagen Fur er elementer, der kan være nøglen til at få et salg af en minkfarm til at lykkes. Det gælder i tider med højkonjunktur, såvel som i den lavkonjunktur, minkavlen muligvis er på vej ind i nu. I earn-out-modellen aftaler sælger og køber, at de i en periode deler det beløb, skindprisen ligger over en bestemt pris. For eksempel kan aftalen være, at de i 3-4 år deler det beløb, skindprisen ligger over 300 kr.

grobund 14

TEMA MINK

Selskaber

holder kreditorer på afstand Adskil virksomhed og privat formue. Dan eventuelt et selskab.

TEKST Marianne Rask og Ellen Marie Sørensen TELLUS Advokater Tlf. 76 60 23 30

Mange privatformuer er ikke sikrede, når erhvervsdrivende driver deres virksomhed i personligt regi. Går virksomheden nedenom og hjem, ryger privatformuen ofte sammen med virksomheden. Når virksomheden er nystartet, og udgifterne er større end indtægterne, er det en god idé at være personlig ejer af virksomheden. Men som tiden går, og virksomheden udvikler sig, bør man – af mange grunde – overveje driftsformen.

HANS OG JETTE DELER FORMUEN OP Det er vigtigt, at adskille privatformuen fra virksomheden. For ægtefæller kan det ske ved at dele formuen op, så den ene ægtefælle ejer virksomheden, og den anden ejer privatformuen. Har I formue, som I begge er ejer af – eller skal formuen overgå til den anden part, skal en sådan opdeling ske ved at oprette

og tinglyse en ægtepagt (se side 16). Ægteparret Hans og Jette har delt formuen op, så Hans, der er minkfarmer, ejer farmen, og Jette, der er ansat som kontorassistent på kommunen, ejer bilen og en bankkonto.

I tilfælde af, at minkfarmen skal sælges (og såfremt kreditorerne til minkfarmen ikke kan blive fyldestgjort ved salgssummen), er bilen og bankkontoen i sikkerhed for kreditorerne. Havde Hans været medejer af bilen og/eller bankkontoen, kunne kreditorerne have krævet, at bilen

skulle sælges, og krævet en eventuel fortjeneste til at dække deres tab. Ligeledes pengene på bankkontoen. Ulempen ved den konstellation er, at Hans højst sandsynligt vil gå konkurs eller skulle igennem en rekonstruktion.

Illustrationer: Els Cools

grobund 15

HANS OG JETTES MINKFARM ER ET SELSKAB selskab og i et pelsningsselskab, måske endda et opdrætsselskab. Igen for at minimere risikoen for tab.

FLERE EJERE

Hans' personlige konkurs kan undgås, hvis minkfarmeren driver et selskab. Man kan sige, at der er en skudsikker grænse mellem selskabet og ejeren. Det er en forudsætning, at ejeren ikke har stillet sikkerhed/kautioneret for selskabets forpligtelser. Er man ikke gift, er selskabsformen den eneste mulighed for at afskille privatformuen fra virksomheden. I takt med at selskabet opnår overskud, kan man hæve pengene gennem udbytte/ udlodning til ejeren, således at pengene bliver sikret mod selskabets kreditorer. Ejeren bliver dog beskattet af hævningen. Lad os nu sige, at Hans har lagt minkfarmen ind i et selskab. I årene 2009-2012 har minkfarmen haft overskud, og Hans har hævet 1 mio. kr. gennem årene. Hans er blevet

beskattet af pengene. Nu forudsætter vi så, at Hans må ophøre med at drive minkfarmen, og den bliver solgt med et underskud på 1 mio. kr. Den kreditor, som har tabt 1 mio. kr., kan som udgangspunkt ikke komme til Hans og kræve betaling af hans privatformue, selvom Hans igennem de seneste år har hævet 1 mio. kr. fra minkfarmen.

FLERE SELSKABER Mulighederne for risikoafgrænsning overfor kreditorer er utallige. Ved at sætte et holdingselskab ind mellem driftsselskabet og den private person, kan man (på samme måde som med ét selskab) i takt med at driften opnår overskud, hæve pengene til holdingselskabet. Fordelen ved den konstellation er, at hævningen ikke bliver beskattet, så længe pengene bliver i samme koncern, hvilket vil være tilfældet i denne situation. Ønsker man at investere pengene på ny, kan man

enten starte en virksomhed i holdingselskabet eller lave et nyt selskab (driftsselskab nr. 2), som holdingselskabet er ejer af. Igen er forskellen på at drive virksomheden direkte i holding’et og drive den gennem driftsselskab nr. 2, at man afgrænser risikoen overfor virksomhedens kreditorer ved at drive virksomheden gennem det nye driftsselskab. Virksomhedens kreditorer kan således ikke få adgang til holding’ets øvrige formue (såsom fx driftsselskab nr. 1), som holding’et også er ejer af. Vi fortsætter eksemplet med Hans, og siger at han har stiftet et holdingselskab, og som ovenfor er der et udbytte på 1 mio. kr., men denne gang er de gået i holdingselskabet. Ved at holde pengene inde i samme koncern, bliver udbyttet ikke beskattet. Ønsker Hans nu at investere i fx udlejningsejendomme, kan han via holding’et opkøbe ejendommene. Nogle minkavlere ser fordelen ved at opdele minkdriften i flere selskaber, fx i et avls-

Selskabsdrift er også en fordel ved en glidende overdragelse, enten ved generationsskifte (til et barn eller en nær medarbejder) eller en helt tredje person. Når minkfarmen i vores eksempel først er lagt ind i selskabet (solgt til selskabet), behøver man ikke at overdrage minkfarmen igen, idet det er andele af selskabet, der bliver overdraget. Fordelen er, at der ikke skal betales tinglysningsafgift på de seks promille af købssummen eller den offentlige vurdering, hvilket kan løbe op i betydelige størrelser.

HVORDAN LAVER MAN ET SELSKAB? Man stifter et selskab ved at underskrive et stiftelsesdokument, som indeholder et sæt vedtægter. Ønsker man et A/S skal man indskyde mindst 500.000 kr., og ønsker man et ApS, skal man indskyde mindst 50.000 kr. Efter den 1. januar 2014 kan man også vælge at lave et iværksætterselskab (IVS) til 1 kr. Er der tale om en virksomhedsomdannelse, er der typisk frie aktiver, som kan indskydes som selskabskapital. Når selskab er stiftet, skal det inden 14 dage registreres hos Erhvervsstyrelsen. Et selskab bør stiftes med assistance fra advokat. Skal der være flere ejere, bør der laves en ejeraftale, og hver ejer bør have sin egen rådgiver under forhandlingerne, så man sikrer, at ejeraftalen får en rimelig balance.

grobund 16

TEMA MINK

HANS OG JETTE SKAL SKILLES Her fortsætter historierne om Hans og Jette. Nu skal de skilles, og hver ægtefælle gør sin formue op. I Hans’ opgørelse skal minkfarmen med inventar og besætning med samt de indtægter og udgifter, som ligger i perioden fra skilsmissen og indtil bodelingen er færdig. I Jettes opgørelse skal bankkontoen – med renter fra skilsmissen til bodelingen er færdig – og bilen - med, men ikke hendes lønindtægt fra kommunen. Hvis en ægtefælles formue er positiv, skal han/hun aflevere halvdelen til den anden ægtefælle. Hvis begge ægtefællers formue er positive, lægger man i praksis tallene sammen og dividerer med to. Den, der har for lidt, får det manglende kontant hos den, der har for meget. I vores eksempel vil det sige: Hans opgør sin formue til 3 mio. kr., Jette opgør sin til 200.000 kr. I alt 3,2 mio. kr., hvor de altså skal have hver 1,6 mio. kr. Jette mangler derfor 1,4 mio. kr., som Hans skal betale kontant til hende. Man må håbe, at banken vil låne ham pengene, ellers skal han til at sælge! Hvis nu Hans’ formue er på minus 1 mio. kr. og Jettes på 200.000 kr., så er det kun Jettes formue, der skal deles med 100.000 kr. til hver. Dem må hun så betale kontant til Hans. Den ordning, som er lovens udgangspunkt, kaldes fælleseje eller formuefællesskab.

HANS OG JETTE LAVER EN ÆGTEPAGT Ægtefæller kan i fællesskab beslutte, at de vil fravige reglerne om deling af formuen ved skilsmisse. Det gør de ved at oprette en ægtepagt om særeje. Typisk holder man bestemte aktiver eller en brøkdel af formuen uden for delingen. I eksemplet med Hans og Jette kunne man forstille sig, at de aftalte, at der slet ikke skal deles, men at hver beholder sit. De kan også vælge fx at dele Jettes aktiver og ¼ af Hans’ formue

for at sikre minkfarmens fortsatte eksistens.

HVORNÅR SKAL ÆGTEPAGTEN LAVES? I princippet kan et ægtepar når som helst lave ægtepagt, blot de er enige om det. Men der er en stor risiko for, at den, der ”taber” noget, ved at der oprettes ægtepagt, får held til at rende fra aftalen, hvis den er lavet på et tidspunkt, hvor der rent faktisk var en formue, som ændres

fra at være fælleseje til at være særeje. Det ”rigtige” tidspunkt er at lave en særejeægtepagt lige før indgåelse af ægteskabet eller ved opstart af virksomheden. På det tidspunkt har den, der ”taber” ved ægtepagten, ikke haft nogen særlig forventninger om, at han/ hun ville få andel i en formue hos den anden. Sagt på en anden måde: Den, som gerne vil have lavet særeje, kan jo give den anden et valg: Enten

accepterer du et særeje, eller også vil jeg ikke giftes. Eller: Hvis du ikke går med til særeje, starter jeg ikke virksomhed. Det valg kan jo ikke opstilles, hvis ægteskabet er indgået, og virksomheden er i gang.

KRAV TIL EN ÆGTEPAGT En ægtepagt skal være skriftlig og skal være underskrevet af begge ægtefæller, den skal tinglyses, og den have et indhold, som ikke er urimeligt

grobund 17

for én af ægtefællerne. En ægtepagt bør oprettes med assistance fra en advokat. Hver ægtefælle bør have sin egen rådgiver under forhandlingerne, så man sikrer, at ægtepagten får en rimelig balance. Det punkt er vigtigt! En del ægtepagter bliver faktisk tilsidesat ved domstolene med den begrundelse, at ægtepagten er lavet af den ene ægtefælles advokat, uden at den anden havde advokatbistand, og uden at han/hun kunne overskue konsekvenserne af ægtepagten. Derimod lykkes det næsten aldrig nogen at rende fra en ægtepagt, når ægtefællerne har haft hver sin advokat – eller anden rådgiver – i forbindelse med oprettelsen.

Hvad mangler der i værktøjskassen? Måske en app? Få adgang til formler og omregningstabeller, når du skal bruge dem i marken Hent vores gratis app – så er du i gang!

76 60 21 00

www.jlbrapp.dk

Billund

Scan koden og kom i gang med det samme

Esbjerg

info@jlbr.dk · www.jlbr.dk

2 grobund 18

energIOg naturtILtag TEMA MINK

klubnetværk for deltidslandmænd Apropos Arvingerne Er ET KLUbNETVærK? Hvad sker der, når hVaD en virksomhedsindehaver dør?

TEKST Henning sørensen tovholder for klubnetværket 76Marie 60 23Sørensen 69 TEKST tlf. Ellen Advokat (L) TELLUS Advokater Tlf. 76 60 23 40 Jysk Vores Landbrugsrådgivning folkeregister er sådan præsenterer en sogneprænyskabelse indrettet, at når for deltidslandmænd sten indtaster et dødsfald, Et klubnetværk medrundt emne-i så suser oplysningen fokus på energibesparelser rigtig mange systemer, som og udvikling naturen på er koblet op påafCPR-registedeltidsbedriften. ret. Deltag i det nye klubnetMomsregistreringen ophøværk – det starter i foråret rer med virkning fra dødsdaog løber i to år. at dødsboet gen. Det betyder, Igennem detnyt toårige forløb skal have et momsnr. for bliver derfortsætte besøg påvirksombedrifat kunne ter, sommen er forskellige heden, det kan førststeder processen med energiske,inår sagen har været og naturtiltag. Det bliver behandlet i skifteretten. altså en hel føljeton, hvor Kan ægtefællen eller en af vi bliver klogere fra gang til arvingerne blive momsregigang. dig! steret iGlæd stedet? Ja, det kan de

Klubnetværket er centreret omkring et medlemskab i klub med et fast, ien princippet godt, menfagde har ligt emneområde. den ingen ret til at driveI virksomher klub er emnerne som heden videre i eget navn, før nævnthar energibesparelser sagen været i skifteretog udvikling af er, naturen. ten. Noget andet at det Klubnetværket giver ofte skattemæssigt er uklogt adgang til en større direkat flytte virksomheden gruppe af te over til at”ligesindede” blive drevet hos deltidslandmænd. en ægtefælle eller enDer arving. er tilknyttet en fast Bankkonti lukker frafaglig det rådgiver, som tovholder tidspunkt, hvorer dødsfaldet er for netværket. Han sikrer registeret i folkeregisteret. faglighed ogde struktur i Derefter kan efterladte netværket ikke, selv om de har fuldmagt Det enkelte hæve medlem deltatil kontiene, penge – til ger i klubben efter egne fx foder og lønninger. Kontibehov ambitioner, i ene kanog kun lukkes op og igen, klubben der mulighed når sagener har været i skiftefor at medtage ægtefælle retten, og de efterladte kan og børnen tilskifteretsattest fælles oplevelser forevise i med deltidslandbruget. banken. Eller også skal man Fast en pris: Én årlig have speciel aftalebetaling med på 350 om, kr. pr. år på fortrods et medbanken at de af lemskab i tillader klubben. dødsfaldet træk på kontoen. Forsikringsog pensionsselhVorFor mELDE Sig iND i DETTE KLUbNETVærK? skaber begynder den sagsbeDu udbygger din til, faglighed handling, der skal for at inden for energibesparelse livsforsikringer, ulykkesfor-

Meld di g ny fagli ind i g klub

sikringer osv. kan blive udbetalt. Men inden udbetalingen, vil disse selskaber oftest også gerne se en skifteretsattest. Skifteretten skriver til den, der overfor præsten og bedemanden er anmeldt som boets kontaktperson. Nu skal de efterladte tage stilling til, de vil have boet og hvordan naturudvikbehandlet. ling og fårKontaktpersonen inspiration, skal samle oplysninger om, input og staldtips til at hvem derfra er arvinger. komme tanke til Hvis handarvingerne selv – evt. med ling på DIN ejendom. hjælp fra en nye advokat eller Du skaber relationer revisor – vil stå for bobehandtil deltidslandmænd eller fagfolk med interesse i og lingen, skal de i fællesskab kendskab energibespaindsende entil anmodning til relse og naturudvikling skifteretten om at få boet – på bedriftsbesøgene deludleveret. tager bl.a. enafenergikonsuUdleveringen boet sker lentat ogskifteretten en ejendomsmægler. ved, udsteder Duskifteretsattest, lærer at tænke forreten som ning hvem på energiogdisponenaturviser, der kan tiltag. re over boet og har ansvaret Dubehandlingen får oplevelserafgennem for boet. tre idérige Står der flerebesøgsværter på skifteretog spændende arrangementer. sattesten, er de fælles om dispositionsretten og skal

LandSyd I/S

Praktiserende landinspektører din lokale rådgiver

Vi tilbyder rådgivning ved omlægning af landbrugsjorder. Forhandling af små og store jordfordelinger. Udfærdigelse af markkort. Hurtig sagsudarbejdelse og kvalitet er nøgleord i vore bestræbelser på at løse opgaver for vore kunder..

Nørreport 1,1. sal, 6200 Aabenraa· 74 63 04 10 Storegade 111, 6740 Bramming· 75 17 36 88 Landsyd Kronprinsensgade 68, 6700 Esbjerg· 75 12 13 66 Hedemarken 9, 7200 Grindsted· 75 31 00 44 Brundtlandparken 5, 6520 Toftlund· 73 83 20 44 Nordre Boulevard 93, 6800 Varde· 75 22 01 44 Ådalen 13A, 6600 Vejen· 75 36 35 22

Besøg os på: www.landsyd.dk LandSyd I/S er en fusion af Landinspektørgården I/S og Landinspektørerne Syd

i princippet ordne alting i fællesskab. Rent praktisk vil man samle dispositionsretten hos én person, som får fuldmagt fra de andre. Så snart skifteretsattesten foreligger, kan arvingerne begynde at bruge af den afdødes penge og dele arven mellem sig, også selvom boopgørelse ikke er indleveret til skifteretten.

DET STarTEr i maJFOR EN BOBESTYRER? BRUG Første besøg ikke er påenige pladsom, Er arvingerne – vi besøger en ejendom, hvordan boet skal behandles, hvor er udarbejdet en kan deder – eller blot én af dem Vi skal høre –naturplan. anmode skifteretten om, at om,udpeges hvad ejeren lægger der en bobestyrer, vægt på,stå ogfor vi bobehandskal høre som skal om vildtstriber. Stuehuset lingen. Bobestyreren træffer bliver energitjekket og fotoafgørelse om de spørgsmål, graferet med varmefølsomt som arvingerne ikke kan kamera. kan vivilfå ud blive enigeHvad om. Arven af det? som hovedregel først blive Der kommer tørre tal på er udbetalt, når boopgørelsen bordet, både fra en enerlavet og godkendt af skiftegikonsulent og fra en retten og skattevæsenet. ejendomsmægler. Begge Bobehandlingen er et ganske vil værdisætte effekten omfattende arbejde, der af energibesparelser og naturblandt meget andet består i at tiltag. give besked om dødsfaldet til Det andet besøg (juni) vil myndigheder og samarbejdsvære på en bedrift med fopartnere, udarbejde momskus på energibesparelser. indberetning, selvangivelse Tredje besøgover i september og opgørelse dødsboetser deltagerne i Klubnetværket aktiver og passiver og styre med til at bestemme. fordelingen af arven blandt arvingerne. Hvis arvingerne stårDU formED? bohVorDaN KommEr Tilmeld dig til receptionerbehandlingen selv, kan de afne allerede nuadvokat, på tlf. 76 60 tale med deres hvad 21 00 eller på hjælpe info@jlbr.dk. advokaten skal med, og hvad de selv vil klare. Hvis der udpeges en bobestyrer, skal vedkommende stå for hele bobehandlingen, hvilket ofte fordyrer bobehandlingen.

grobund 19

Når minkavleren falder bort TEKST Ellen Marie Sørensen Advokat (L) TELLUS Advokater Tlf. 76 60 23 40 Mange minkavlere driver deres virksomhed som enkeltmandsfirma, og det gør dem ekstra udsatte, hvis/når sygdom eller død indtræffer. Læs her, hvad du kan gøre for at afbøde de værste konsekvenser.

SKRIV TINGENE NED Hvis nogen skal overtage ledelsen af virksomheden, er det en stor hjælp – for ikke at sige en nødvendighed – at der findes papirer, som viser: Virksomhedens produktion – hvad skal der ske i de enkelte produktionsled på hvilke tidspunkter? Virksomhedens leverandører – det gælder både foderleve-

randør, elforsyning, eftersyn af maskiner, brændstof osv. Virksomhedens rådgivere og andre kontaktpersoner – i landbrugsrådgivningen, banken, kreditforeningen, dyrlægen osv. Virksomhedens aftagere – er der indgået aftaler om levering af virksomhedens produkter til bestemt tid og fast pris? Hvem plejer man at sælge til? Er der gylleaftaler? Andre aftaleparter – fx om leje af haller eller udleje af huse/lejligheder, ansættelsesaftaler, bortforpagtning af jord, maskinstation. Husk at samle beskrivelser og aftaler, så de er til at finde.

driften, når du selv er forhindret. Kronprinsen kan være din kone eller en voksen søn/ datter, som hjælper med på bedriften, eller det kan være en ansat. Udstyr den pågældende med de fuldmagter, som er nødvendige for at køre videre – fx fuldmagt til banken.

SKAF DIG EN ”KRONPRINS”

HAV FORSIKRINGERNE I ORDEN

Det er en god idé at sætte en anden så meget som muligt ind i produktionen, så vedkommende kan overtage

��uk� be��ende e�endo� �� kke

FORBERED GENERATIONSSKIFTE Gør dig overvejelser om, hvad der skal ske med virksomheden, når du ikke er der mere. Få de løsninger, du vælger, skrevet ned i aftaler og testamente, så det kan føres ud i livet, når det er nødvendigt.

Når en virksomhed mister sin leder, kommer der ofte ekstra udgifter til ansat medhjælp.

L�s �ere p�� andbo�ruppen�dk

Det kan du afbøde ved at tegne forskellige forsikringer – fx livsforsikringer, ulykkesforsikringer, lønforsikring og sygeforsikring. Tal med din forsikringsmægler om, hvad der er behov for.

SØRG FOR DIN FAMILIE I værste fald kan en virksomhedsejers sygdom eller død føre til, at virksomheden må lukke med kort varsel, eller at den ”overtages” af kreditorerne som et konkursbo eller et insolvent dødsbo. Det vil betyde, at ejeren og hans kone og børn ikke har adgang til virksomhedens konti. Du kan sikre dig og din familie, dels ved at tegne forskellige forsikringer, dels ved at sørge for, at din kone har egne konti med penge, hun kan disponere over.

�n bedr�� ed �an�e �u��eder �� arde

�y�ed

Jagt- og naturejendom, St. Da�vej 10, 6622 �ække ��r��i� j�g�� g n��urejend�� ed egen s��. �ulig�ed f�r �e� s�e��ld, j�g� eller n�de s�il�eden �g de s�u��e ��gi�elser. ��. 3 �� il ��r�ej. �l��, �r�sen��bel� s�ue�us fr� 2001 �� 219 ��:

��ll, b�de��relse, l�s �in�els�ue, s��r� ��en��lru�, s��e��rel� se, 3 b�rne��relser ��. �db�gninger �� 703 �2: �es�es��ld, �� s�in�us, g�r�ge �.�. Sagsnr. 400-0768

Kontakt: LandboGruppen JYSK ApS John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

Tlf.: 76602333

jysk@landbogruppen.dk

Kontant: �dbeta�ing �rt.�nt.:

3.700.000 185.000

Hektar: Energimærke:

22.241�18.540

LandboGruppen Jysk 6705 Esbjerg Ø,Tlf.: 76602333 LandboGruppen Jysk 7190 Billund,Tlf.: 76602333

18,66 E

Går du i sa�gstanker� �i ��le�er s��dig en s��r ef�ers��rgsel �� f�rs�ellige ��er �f l�ndbrugsejend��e. �erf�r s�ger �i b�de ��g�, �in��, s�ineejend��e �g fri�idsl�ndbrug �il s�lg.

� ��ndb��ru��en ��s� f�re��ger �i �gs� �urderinger �il brug f�r s�lg �il f�r��g�eren, n�b�en, e� f��ilie�edle� eller en be�end�. �i �j�l�er dig s�� s�lger �ed �� udf�re ��ir�rbejde� d�s. �i ud�rbejder ��bs�f��le, s�rger f�r be� rig�igelse, ��erdr�gelse �f be��lingsre��ig�eder ��. ��is du ��er�ejer �� s�lge, er du �ege� �el��en �il �� n��e �s f�r en uf�r�lig�ende dr�f�else �f dine �ulig� �eder �� lf. nr. 7660 2333.

Kvæggård, Ringkøbingvej 169, 6800 Varde �u udb�des den �idligere ��res��i�n Bl��s��r� �ed e� s��le�

�re�l �� 15� ��, ��r�f de 1�9 �� er �gerj�rd. �rif�sb�gningerne

bes��r �f s��ld �ed 200 sengeb�se �il ungd�r, ��l��f�derl�der,

��s�in�us �g f�dersil�er. 3 s��re s��lde fr� 2005. En �ed �6 en�

�el�b��se �il ��ls��re �g 2 s��re s�ier �f ��. 600 �2 �g 2 s��lde �ed � s��re s�ier �f ��. 600 �2. Sagsnr. 400-0845

Kontakt: LandboGruppen JYSK ApS John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

Tlf.: 76602333

jysk@landbogruppen.dk

Kontant:

33.400.000

Hektar: Energimærke: DE:

158 D 278,9

grobund 20

TEMA MINK

Er minkbrug overhovedet landbrug? Særlige forhold omkring mink gør det svært at få kreditforeningslån. I stedet kan man ty til virksomhedspant.

TEKST Jacob Carl Advokat TELLUS Advokater Tlf. 76 60 23 30

”Heste, grise, køer og får hører til min bondegård” – sådan lyder remsen i sangen, og der er noget om snakken. I juraen er det traditionelt blevet opfattet sådan, at kreditforeningen efter tinglysningslovens §§ 37 og 38 har pant i ejendommen, dens tilbehør og for landbrugs vedkommende også besætning mm. Derfor har man (lidt i spøg) brugt ovenstående remse som en huskeregel for, hvad der er omfattet af kreditforeningens pant i et landbrug.

IKKE DYR I PANT I den sammenhæng er minkejendomme ikke ”en bondegård”, da det gennem flere retssager er slået fast, at kreditforeningen ikke har pant i en minkbesætning. Uden pant i dyrene har

kreditforeningen måske ikke særlig stor sikkerhed for lånet, og så er de ikke specielt begejstrede for at låne penge ud! Minkbranchen har gennem efterhånden mange år været lidt overladt til sig selv i forhold til finansieringsproblemerne, også fordi branchen i slutningen af 80’erne var kriseramt, og den finansielle sektor i den sammenhæng tog nogle tab på branchen. Jeg var i starten af 90’erne med til et møde med en kreditforening, hvor der blev spurgt til mulighederne for at give lån til branchen, og svaret var – uden tøven – at mink ikke var en branche man arbejdede i og heller ikke ønskede at komme til at arbejde med. I dag tror jeg, man skal lede længe for at finde en nødlidende minkavler og dermed en bank eller kreditforening, der har måttet tage et tab på en minkavler. Branchen har klaret sig stadigt bedre, og er blevet en ikke ubetydelig økonomisk faktor! Forsigtigt adspurgt i et par pengeinstitutter, lyder det som om branchen de seneste år har kørt med ”egenfinansiering”, at der fortsat

investeres, men at avlerne selv skaffer den nødvendige likviditet.

HVAD SÅ MED VIRKSOMHEDSPANT? Bankerne vil ikke afvise, at virksomhedspantet kan blive et redskab, der kan anvendes i branchen fremover. Ligesom den ”traditionelle” landmand kan sælge slagtedyr og årets avl, uden at få problemer med kreditforeningen, så er løsørepantet heller ikke til hinder for, at aktiver, bortset fra fordringer, sælges/ udskilles ifølge regelmæssig drift af virksomheden. Virksomhedspantet kan omfatte bl.a. lagre af råvarer, halvfabrikata og færdigvarer, driftsinventar og driftsmateriel, drivmidler og andre hjælpestoffer, besætning og simple fordringer hidrørende fra salg af varer og tjenesteydelser.

MINKENE KAN BELÅNES Når reglerne om virksomhedspant nævner besætning, så er det netop de dyr, der ikke er omfattet af det almindelige besætningsbegreb, og som jo er omfattet af kreditforeningens pant – og dermed kan minkbesætningens værdi

udgøre en del af grundlaget for belåning. Med andre ord, så kan man med denne model belåne betalingerne fra auktionssalget. Den finansielle sektor vil dog fortsat lægge vægt på fast ejendom. Udgangspunktet er værdien af jord, stuehus og driftsbygninger.

DET ØMME PUNKT Den minkfarm, der alene består af et indhegnet areal med minkproduktion og ikke andet, vil også fremover have det svært belåningsmæssigt. Disse ejendomme er jo oftest kun anvendelige til mink, og hvis der ikke produceres mink, vil værdien af resten, i finansieringsmæssig sammenhæng, nærme sig et nul. Som eneste finansieringsinstrument har virksomhedspantet derfor nok ikke den store værdi, men i sammenhæng med anden fast ejendom og som supplement til det sædvanlige kreditsystem er det et brugbart instrument. Der kan komme en dag, hvor også minkavlerne får behov for låneoptagelse. Om den finansielle sektor så vil bruge reglerne, og i hvor stort et omfang, det må tiden vise.

Foto: Jens Tønnesen

NYE VÆGTGRÆNSER

grobund 21

Skal vi hjælpe dig med at styre vægten? TEKST Driftsøkonomerne Henriette Nors, Thomas Christensen og Kira Langkjer Danish Crowns vægtgrænser for slagtesvin har sat en masse i gang. Slagteriet har fokuseret meget på den forbedrede indtjening, som slagtesvineproducenterne kan se frem til, og målet er jo, at der skal produceres og leveres flere slagtesvin til danske slagterier. Derfor har Danish Crown valgt at hæve basisvægten, så slagtevægten i basis vil være fra 74,0 - 93,9 kg i stedet for 70,0- 89,9 kg. Den nye vægtgrænse vil for nogle slagtesvineproducenter være en fordel, mens den giver udfordringer for mange andre.

antal grise i et bestemt interval. Hvis grisene skal leveres tungere, øges opholdstiden i slagtesvinestaldene, og dermed kan der opstå pladsproblemer. De fleste stalde udnyttes jo allerede 110% i dag. For at afhjælpe det problem, kan der indkøbes færre grise pr. hold, hvilket betyder, at soholderen skal finde flere aftagere til smågrise (evt. pulje). Alternativt kan smågrisene modtages tungere – så rykker udfordringen over til soholderen. Med de nye vægtgrænser bliver det vigtigere end før at have fokus på at øge slagtesvinenes tilvækst, fordi en hurtig gennemgang pr. stiplads nu er helt afgørende.

PROBLEMSTILLINGER DET ER IKKE SÅ LIGETIL Hvis den gennemsnitlige slagtevægt hæves med fire kg, og der produceres samme antal slagtesvin, vil der være flere DE på ejendommen, og afhængig af hvordan miljøgodkendelsen er, kan en ændring af tilladelsen være nødvendig. Slagtesvineproducenterne er ofte afhængige af soholdere, da de modtager et bestemt

Optimal vægt ved afregning er en meget vigtig og overset faktor inden for slagtesvineproduktionen. Sørg for at få en bedre procedure for udvejning, og vej frem for alt nogle flere dyr, så du kender deres vægt. Hvis plads og tilladelse er i orden, skal vægten fremover op at ligge omkring 89-90 kg – det vil give det bedste dækningsbidrag (DB). Men

der er en del undtagelser. Hvis det er specialgrise, knækker kurven hurtigere ved overvægt, og tillægget forsvinder. Tungere grise har typisk et højt foderbrug og lavere kødprocent, hvilket udfordrer det nye afregningssystem. Helt anderledes er det for producenten, der indtil nu har kunnet få noget ud af at levere grise på 70 kg, som er den nuværende nedre grænse. Det er slut, når den nye nedre grænse på 74 kg træder i kraft 5. maj. De producenter har nu frem til maj til at få god rådgivning og evt. få justeret foderstrategien, så tilvæksten kan øges. Kom gerne ind til os, så vi kan regne på, hvilket alternativ, der kan være det bedste for dig. For UK-producenterne kan det være en særlig udfordring at hæve slagtevægten. Når slagtevægten hæves, vil kødprocenten reduceres, og dermed vil der være færre grise, der godkendes med UK-tillæg. Grise mellem 70 og 73,9 kg bliver ikke godkendt efter den 5. maj.

KONKLUSION Alt i alt er de nye vægtgrænser en udfordring, som de

fleste slagtesvineproducenter er nødt til at forholde sig til. Det her er rent ud sagt svært! Kom ind og få vurderet dine muligheder for at få størst mulig gevinst af de nye vægtgrænser. Der er mange håndtag at rykke i, og vi er parat til at hjælpe – i samarbejde med Svinerådgivning Danmark. Kontakt Henriette Nors Tlf. 76 60 23 77 Thomas Christensen Tlf. 76 60 23 79

Kira Langkjer Tlf. 76 60 21 91

Med flytningen af vægtintervallet, ligger der følgende udfordringer: •DE •Foderforbrug •Miljøgodkendelse/tilladelse •Stipladser •Kødprocent (især for UK-producenter) •Arealkrav •Daglig tilvækst •Indsættelsesvægt •Foderpris •Vægtspredning •Griseringsaftale

grobund 22

NY MARKPLAN

Visualiser din markplan

Skal det være helt enkelt?

Få overblik over dine marker med de nye luftfotos fra 2013.

Vil du have luftfoto og marknumre med?

Eller vælger du det detaljerede kort med alle informationer? Markplan 2014

Afgrøder

Rug Vinterbyg Vårbyg Majs Vedv. græs

Kortene leveres fra A4 til plakatstørrelse. Skal det være med baggrundskort eller ej? Skal der vejnavne på? Skal det være alle dyrkede arealer, eller skal det kun være ejede, skal ejendommen deles over flere kort eller skal det være et overbliksbillede, skal markerne være tematiserede efter afgrøder, gyllemængde, skal det være til at indtegne dræn, vandinger på osv. Det er næsten kun fantasien der sætter grænser. Så tag en snak med din planteavlskonsulent når du får lavet markplan.

Vi har mulighed for at laminere A4 og A3 kort samt udskrive på vandfast papir i A4 til plakatstørrelse.

Nyropsgade 21 · 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk · dlr@dlr.dk

er realkredit

DLR Kredit yder REALKREDITfinansiering til alle landbrugsformål Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte Område 61

Jens Hasling Frandsen »Agentoft« Jelsvej 37 6630 Rødding Tlf. 70 24 34 61 Fax: 70 24 35 61 E-mail: jhf@dlr.dk

Område 70

Simon Simonsen »Wissingsminde« Wissingsmindevej 18 6640 Lunderskov Tlf. 70 24 34 70 Fax: 70 24 35 70 E-mail: sis@dlr.dk

Område 67

Steen J. Klaaby Roagervej 212 6760 Ribe Tlf. 70 24 34 67 Fax: 70 24 35 67 E-mail: sk@dlr.dk

Område 72

Steen Lauridsen Eg Mosevej 2 7200 Grindsted Tlf. 70 24 34 72 Fax: 70 24 35 72 E-mail: stl@dlr.dk

Område 68

Kristian Clausen Frydendalsvej 11 Nordenskov 6800 Varde Tlf. 70 24 34 68 Fax: 70 24 35 68 E-mail: kc@dlr.dk

Område 80

Peter Ejnar Stræde Sønderbyvej 3 Stauning 6900 Skjern Tlf. 70 24 34 80 Fax: 70 24 35 80 E-mail: pst@dlr.dk

PLANTEDAG

Til kamp mod monokultur i marken Jysk Plantedag i Billund slog ned på alle ulemperne ved et dårligt sædskifte. Begynder man først at sætte tal på tab og risiko ved monokultur, så viser det sig, at der står meget på spil! Det oplevede de ca. 80 landmænd, som i januar deltog i Jysk Plantedag i Billund. Her hørte de om alle de udfordringer, monokultur giver i forhold til regulering af ukrudt, udnyttelse

af næringsstofferne og for jordens frugtbarhed. Det store spørgsmål er, om monokultur duer på den lange bane? På plantedagen blev der slået til lyd for et varieret sædskifte! Som en forholdsvis simpel løsning på problemer med monokultur blev deltagerne præsenteret for ideen om at bytte marker landmænd

imellem. Konsulenter fra Jysk Landbrugsrådgivning gennemgik mulighederne, men belyste også de forhindringer, der kan være. Fx skal gevinsten ved et bytte ikke drukne i transportomkostninger. Alle indlæg fra Jysk Plantedag findes på jlbr.dk

grobund 23

Vigtige datoer 1. marts På kvægbrug med op til 2,3 DE pr. ha er det kun tilladt at nedpløje græsarealer i omdrift mellem den 1. marts og den 1. juni. Det er fra den 1. marts tilladt at udbringe husdyrgødning på græsarealer i omdrift, også selvom arealet pløjes, og det er tilladt at nedvisne eller nedpløje græsefterafgrøder.

31. marts Frist for at indsende Gødnings- og Husdyrindberetning elektronisk, hvori gødningsregnskabet for 2012/2013 og opdatering af fødevarekædeoplysninger indgår på www.landbrugsindberetning.dk. Sprøjtejournal Frist for at indsende opgørelse af pesticidforbrug for 2012/2013.

15. april I perioden 15. april til 31. maj er det tilladt at reetablere plantedækket på udyrkede arealer. Pløjning er tilladt.

16. april Indberetning og ansøgning om Enkeltbetaling NaturErhvervstyrelsen skal modtage Fællesskemaet senest den 16. april.

16. april

En vaks og gratis app Jysk Landbrugsrådgivnings nye app blev præsenteret på Jysk Plantedag. App’en kan gratis hentes på www.jlbrapp.dk og installeres på smartphone eller iPad. Her finder man gode hjælpeværktøjer, beregningsprogrammer og anden vigtig information, som er god at have med i lommen, når man står i marken.

Gregers Kristensen, Virkelyst Landbrug, Vejen, er en af testpiloterne på App’solut Planteavl: ”App’ens udsædsberegner har været en stor hjælp, for den er lige ved hånden og hurtig at bruge. Jeg såede hvede ret tidligt sidste år, og jeg fulgte, hvad app’en foreslog, selvom det var en betydeligt lavere udsædsmængde, end jeg plejer. Senere har jeg talt planter pr. m2, og jeg er meget tilfreds med plantetallet. Så jeg glæder mig over, at jeg ikke har brugt unødig udsæd.”

Frist for at indsende Skema til Gødningskvote og Efterafgrøder, hvis der er søgt om den 1-årige støtte til ekstensivt landbrug. Miljø- og Økologiordninger – ansøgning Frist for at søge om nye 5-årige tilsagn fra den 1. september 2014 til: •Tilskud til pleje af græs og naturarealer •Tilskud til omlægning til økologi Ansøgninger, der modtages efter 16. april, bliver afvist. Frist for at meddele overdragelse af betalingsrettigheder, der skal udnyttes af modtager i år. Rettigheder kan overdrages til den 31. maj som en ændring til et indsendt Fællesskema 2014. Husk dog altid rådighed over arealet den 16. april. Frist for gødningsplanlægning for 2013/2014 (kvælstofkvote og efterafgrøder). Kan udarbejdes sammen med ansøgning om Enkeltbetaling i skemaet ”Gødningskvote og efterafgrøder”.

grobund 24

FORSØGSRESULTATER





   

                                            



    

Kartoffelforsøg i Jysk 2013 UKRUDT

TEKST Birgitte A. B. Andersen Planteavlskonsulent Tlf. 76 60 23 78 Årets kartoffelforsøg i Jysk havde fokus på ukrudt og gødskning. Der var placeret to landsforsøg med ukrudtsbekæmpelse. Desuden var der et landsforsøg med delt gødskning og brug af nitrifikationshæmmer.

GØDSKNING Kartofler kan optage kvælstof både som nitrat og ammonium – nitrat skal dog omdannes af planterne, og dermed kræver det energi. Ammonium omdannes i jorden til nitrat. For at forsinke denne omdannelse, kan der anvendes delt gødskning eller tilsættes en nitrifikationshæmmer. I 2013 blev der lavet forsøg med to forskellige nitrifikationshæmmere og delt gødskning med en kvælstoftildeling på henholdsvis 120 og 160 kg N/ha. Forsøget blev opgjort som henholdsvis bruttoudbytte og udbytte af salgsbar vare. Der var en tendens til højere bruttoudbytte ved begge nitrifikationshæmmere, men ingen statistisk sikre merudbytter af salgsbar vare, hverken ved brug af delt gødskning eller nitrifikationshæmmer (se Oversigt over Landsforsøg 2013).

I to forsøg i spisekartofler er der sammenlignet henholdsvis nye og kommende midler (Novitron, Proman og Stomp SC) og kombinationen af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse med standardsprøjtning med 1 ltr. Fenix, 1,5 ltr. RoundUp Bio og 30 g Titus. I ingen af leddene har de to forsøg klaret sig bedre på ukrudt end standardbehandlingen. Det er især græsukrudtet, der er problemet i begge forsøg. Der blev ikke målt udbytter i forsøget med kommende midler, men i forsøget med kombinationen af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse er der en tendens til udbyttetab ved brug af mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Dog skal med, at der var flere grønfarvede knolde ved ren kemisk bekæmpelse end ved kombinationen af kemisk og mekanisk. Der er ingen klar kemisk arvtager til en standardsprøjtning med Titus, og brugen af mekanisk bekæmpelse er heller ikke uden problemer/omkostninger. Især i fugtige forår kan den mekaniske bekæmpelse give problemer med tilstrækkelig effektiv bekæmpelse (se Oversigt over Landsforsøg 2013)

I FOKUS

Fradrag for private renter og børne-/ægtefællebidrag I en lovændring tilbage i 2009 blev det vedtaget, at fradrag for renter på private lån og fradrag for børnebidrag mv. var betinget af, at man indberetter oplysninger om modtageren. Ændringen er dog først trådt i kraft fra og med 2013, da SKATs system skulle kunne tackle disse indberetninger. Oprindelig var det meningen, at indberetningspligten omfattede private lån i familieforhold mv. Der er desværre sket en udvidelse af reglen, så indberetningspligten omfatter

alle renter, som modtageren ikke har indberettet til SKAT. Derfor er eksempelvis renter af leverandørgæld også omfattet. Indberetningspligten opfyldes, ved at du skriver et beløb i rubrik 44 (private renter mv.) eller i rubrik 117 (renteudgifter i virksomhed). Når du har skrevet et beløb heri, kommer der et ”pop-up” billede, hvor du kan afgive oplysninger om modtageren af renterne. Husk: Hvis du ikke giver oplysninger om modtageren, har du ikke fradrag.

Dyrt at betale restskat efter 1. juli

grobund 25

Er du klar til et miljøtilsyn? Står du og skal have et miljøtilsyn inden for den nærmeste fremtid, eller vil du bare sikre dig, at du har styr på vilkårene i din miljøgodkendelse, så kontakt Jysk Miljø og hør nærmere om dine muligheder – og aftal eventuelt et besøg.

HAR DU EN FORUDSÆTNINGSOVERSIGT? En forudsætningsoversigt gør dine krav overskuelige i forhold til daglig drift, udarbejdelse af foderplaner og mark- og gødningsplan.

HAR DU EN MILJØ-EGENKONTROLMAPPE? En egenkontrolmappe indeholder standardskemaer, hvor du løbende registrerer de oplysninger, som miljøgodkendelsen stiller vilkår om.

SERVICEAFTALE Jysk Miljø tilbyder et servicebesøg 1-2 gange om året, hvor vi gennemgår, om dine registreringer er tilstrækkelige i forhold til vilkårene i miljøgodkendelsen.

Jysk Mark tilbyder:

Dag-til-dag renten på restskat frem til 1. juli udgør 3%. Eksempel: Restskat på 50.000 kr. betales 1. april 2014. Altså 50.000 kr. x 3% x 90/365 dage = 370 kr. Procenttillæg på restskat efter 1. juli udgør 5%. Der er tale om et fast tillæg og altså ikke en dag-til-dag rente. Eksempel: Restskat på 50.000 kr. betales 1. august 2014. Det bliver 50.000 kr. x 5% = 2.500 kr. Derfor meget vigtigt at du foretager indbetaling senest den 1. juli 2014. Procentgodtgørelse for overskydende skat udgør 0,5%.

Er du forpagter af jord? Skal du forpagte jord og have betalingsrettigheder overdraget til kommende sæson? Vær opmærksom på, at overdragelse af betalingsrettigheder altid kræver elektronisk fuldmagt fra din bortforpagter, hvis vi skal hjælpe med overdragelsen. Og for at give fuldmagten kræves det, at din bortforpagter har personlig NemID eller NemID medarbejdersignatur. For at undgå at komme i tidnød i forhold til din ha-ansøgning, bør du allerede nu

kontakte din bortforpagter og få ham/hende til at give os fuldmagt, så vi kan lave rettighedsoverdragelsen. Hvis der er brug for hjælp til at få en NemID eller at tildele en fuldmagt, er I meget velkomne til at kontakte en sekretærer i Jysk Mark & Miljø: Lis V. Kristensen 7660 2398 lvk@jlbr.dk Tina Byriel Salk 7660 2168 tbs@jlbr.dk Lene Gripping 7660 2390 lgr@jlbr.dk

KLIPPEKORT TIL MARKBESØG Husk at benytte dig af Jysk Landbrugsrådgivnings gode tilbud om en klækkelig rabat på markbesøg. Ved køb af et 5- eller 10-turs-kort får man markbesøgstimerne til 550 og 500 kr. pr. time. Dertil kommer gratis telefonrådgivning i vækstsæsonen.

RÅDGIVNING DER RYKKER I MARKEN! Til dig med under 30 ha tilbyder vi en flexmark-pakke, der indeholder markbesøg samt indberetning af årets sprøjtejournal, til fast pris – 1.595 kr. Rådgivningen leveres af konsulenter fra Jysk Mark, og det omfatter rådgivning inden for sædvanlige foder- og salgsafgrøder. Tilbuddet baseres på et samlet omfang på 2,50 timer. Er du interesseret i klippekort eller flexmark-pakke – kontakt Lis V. Kristensen, tlf. 76 60 23 98.

grobund 26

DATAINDSAMLING

Status på kronvildtskader

Efter det første år med registrering af skader efter kronvildt, er grunden lagt til en mere dækkende undersøgelse. TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15

Arbejdet med at overvåge, hvor store skader kronvildt anretter på afgrøder hos landmænd i Jysk Landbrugsrådgivnings område, begyndte sidste år. I en foreløbig statusrapport opgøres det, at de 34 hårdest ramte landmænd i 2013 havde skader for mellem 25.000 og 100.000 kr. Et meget forsigtigt skøn over det totale omfang af skader lyder på 2 mio. kr., men datagrundlaget er endnu for usikkert, og de reelle skader kan meget vel være det dobbelte – eller det tredobbelte. - Nu er vi i gang, og i 2014 går vi endnu mere systematisk til værks, forklarer Peter Aalykke, der for Jysk Landbrugsrådgivning har indsamlet data, der stammer fra 123 landmænd. Heraf havde de 22

Den seneste opgørelse fra de lokale hjortevildtgrupper opgør bestanden af kronvildt i Sydjylland til ca. 4.600, mens tallet i Midtjylland er 2.300 og i Sønderjylland godt 900. Fra alle lokaliteter meldes om en stigende bestand.

ingen skader fra kronvildt, 40 havde skader for under 10.000 kr., 27 havde væsentlige skader for mellem 10.000 og 25.000 kr., mens der altså som nævnt var 34, hvis skader løb op i beløb på over – og langt over – 25.000 kr. Det kan være svært at sætte beløbsstørrelse på skaderne, da de varierer meget fra år til år, afhængig af afgrødevalget på de typisk relativt få specifikke marker, hvor problemerne er størst. Hvad koster det fx, at man ikke kan bruge vinterraps i sædskiftet på grund af kronvildt? I forbindelse med landmændenes besøg hos planteavlskonsulenterne, når der i 2014 laves mark- og gødningsplaner, vil alle blive spurgt om kronvildt, og eventuelle skader blive registreret. - På den måde vil vi år for år kunne følge udviklingen, og materialet vil dermed blive værdifuldt, hvis der skal argumenteres for en kraftigere regulering af kronvildt og for erstatning til hårdt ramte landmænd.

Nye projektordninger Åbner 1. marts til 1. maj 2014 Det er snart muligt at indsende ansøgninger om tilskud til Rydning af uønsket opvækst og forberedelse til afgræsning i særlige Natura2000 områder. Ordningen omfatter 100% tilskud til: • Indhegning • Vandforsyning • Elforsyning • Fangfold • Rydning af uønsket planter (Hyben, bjergfyr, pil osv) Der er i alt 37 mio. kr. til rådighed i 2014. Har du spørgsmål eller ønsker hjælp til udarbejdelse af ansøgning er du velkommen til at kontakte Anne Robenhagen Ravnshøj tlf: 7660 2392 fra Jysk Natur.

ETABLERING AF NATURLIGE VANDSTANDSFORHOLD Det er snart muligt at indsende ansøgninger om Etablering af naturlige vandstandsforhold i særlige Natura 2000 områder, som går ud på at hæve vandstanden i et område ved at kappe dræn eller lukke grøfter. Arealer der indgår i ordningen kan efterfølgende søge tilsagn om 20-årige fastholdelse.

Ordningen omfatter 100 % tilskud til fx de ejendomsmæssig forundersøgelser hvor det klarlægges det er muligt at finde opbakning blandt lodsejerne om projektet. Tag kontakt til Anne Robenhagen Ravnshøj tlf. 7660 2392, hvis du ønsker at få udarbejdet en ansøgning. Lige pt. ser det ud til at naturog miljøprojekter på almindelige § 3 arealer og udenfor de særlige Natura2000 områder, hvor man førhen har kunnet opnå 75 % kompensation til f.eks. at sætte hegn, rydninger, lave planlægningsprojekter m.m. ikke er kommet på finansloven i 2014 og 2015. Så det ser ikke ud til at det bliver muligt at søge i denne ordning i den nærmeste fremtid. Meget beklageligt da ordningen var med til at sætte gang i rigtige mange spændende naturprojekter udenfor Natura2000. De landmænd der har taget kontakt til Jysk Landbrugsrådgivning for at være klar til at lave en ansøgning, vil blive skiftlig orienteret herfra.

grobund 27

LANDBRUGSNATUR

SmĂĽ step med stor virkning Peter Nygaard, Glejbjerg, er et fyrtĂĽrn inden for etablering af tiltag for markvildt.

og ikke langs hegn, og det af deltagerne. SĂĽ er det nemt â&#x20AC;?lĂŚrkepletterâ&#x20AC;?. Det er omrĂĽ2 vil sikkert undre mange. her til forĂĽret at huske, hvor der pĂĽ op til 100 m i marken Men det er af hensyn til uden afgrĂ¸de eller med meget de skal etableres â&#x20AC;&#x201C; og hvorrovfugle, der sidder pĂĽ lur i tyndt sĂĽet afgrĂ¸de. Peter eksdan. De fleste vĂŚlger et par hĂ¸je trĂŚer og kan skrĂŚmme forskellige tiltag, og det er perimenterer hvert ĂĽr for at fugle- og markvildt vĂŚk. Ude ogsĂĽ det, der anbefales. finde naturtiltag, der virker TEKST Henning SĂ¸rensen i marken er dyrene mere Interessen for at forbedre bedst hos ham. Jysk Ă&#x2DC;kologi trygge, i hvert fald i forhold landbrugsnaturen findes BesĂ¸get satte sig spor pĂĽ Tlf. 76 60 23 69 til yngelplejen. Samtidig und- deltagernes nethinder â&#x20AC;&#x201C; og de skam, og sĂĽ er det godt med fyrtĂĽrne, som Peter Nygaard! fĂ¸rste lĂŚrkepletter/insektvolgĂĽs ogsĂĽ, at kvik og andet rodukrudt breder sig ud i LandmĂŚndene er Danmarks de/barjordsstriber er allerede Proketet er stĂ¸ttet af: marken fra hegnet. stĂ¸rste naturforvaltere. Det tegnet ind pĂĽ kort hos flere Peter Nygaard har ingen vil Ă¸kologerne gerne leve op % ÄŻ Ä

% ÄŻ Ä

Â&#x2013;Â&#x2022;Â&#x;Â&#x2013;Â Â&#x2019;Â&#x2014;ÄŻ barjordsstriber, fordi det er til. Derfor besĂ¸gte en gruppe KvĂŚgejendom, v/Varde Ribe KvĂŚgejendom, Alslev v/Varde Svineejendom, Skovlund v/Ansager KvĂŚgejendom, Ribe umuligt KvĂŚgejendom, at styre rodukrudtet Ă¸kologer iAlslev efterĂĽret Peter i en barjordsstribe. Striberne Nygaard, Glejbjerg. FormĂĽlet Ny pris er ellers yndede, hvor hĂ¸nsevar at hĂ¸re om hans erfaringer med at etablere tiltag for fugle/kyllinger kan stĂ¸vbade markvildt, og hvilken betydog harekillinger kan tĂ¸rre og fĂĽ varmen efter regn. ning de har haft for bestanden af vildt. Hos den engagerede mĂŚlkeMERE OG FLERE KvĂŚgejendom Kontakt: LandboGruppen JYSK NATUR KvĂŚgejendom Kontakt: KvĂŚgejendom LandboGruppen JYSK Svineejendom Kontakt: LandboGruppen JYSK Kontakt: KvĂŚgejendom LandboGruppen JYSK Kontak Allan Elsted Hansen , EjendomsmĂŚgler MDE Allan ElstedTorrupvej Hansen, EjendomsmĂŚgler MDE Allan Elsted Hansen Allan ElstedSdr. Hansen , EjendomsmĂŚgler MDE Allan Elsted H Torrupvej 70 Sdr. Farup Vej 9 70 Tiphedevej 22 , EjendomsmĂŚgler MDE Farup Vej 9 ARTER producent, lĂŚhegns- og naTlf.: 7660 2134 Âˇ aeh@landbogruppen.dk Tlf.: 7660 2134Varde Âˇ aeh@landbogruppen.dk 7660 2134 Âˇ aeh@landbogruppen.dk Tlf.: 7660 2134Ribe Âˇ aeh@landbogruppen.dk Tlf.: 7660 6800 Varde 6760 Ribe 6800 6823Tlf.: Ansager 6760 turelsker oplevede deltagerne Flere sommerfugle, flere Sags nr: 400-0395 KvĂŚggĂĽrd beliggende ved Alslev med et Sags nr: 400-0374 Velaronderet kvĂŚgejendom Sags nr: med 400-0395 kostald fra KvĂŚggĂĽrd beliggende Sags nr: 400-0217 ved AlslevIgangvĂŚrende med et svineproduktionsejendom Sags nr: 400-0374 Velaronderet med kvĂŚgejend veletablerede vildtstriber og insekter,2001 flere fugle, harer jordareal pĂĽ 102,29 ha, heraf 86,71 ha ager og 7,77 ha permanent pĂĽ 2420 m2 med 296 sengebĂĽse. Malkestalden jordareal pĂĽ er en 102,29 2x12ha, heraf 86,71 141,48 ha ager ha, og hvoraf 7,77 ha de 125,84 permanent ha kan dyrkes,2001 og ca. pĂĽ 13,44 2420 m2 ha er med skov 296 sengebĂĽse. Malke grĂŚs. StĂ¸rstedelen af jorden er beliggende ved ejendommen. sildeben med SAC maskiner med aftagere. grĂŚs. Tankrum StĂ¸rstedelen medbliv 7.000 af jorden er beliggende og krat medfĂ¸lger 125,84 betalingsrettigheder. sildeben med SAC Driftsbygmaskiner med aftagere. Kom og klĂŚdt pĂĽm.v.vedDerejendommen. insektvolde. Men der blev og rĂĽvildt og flere forskelLĂŚs og forstĂĽ: Stuehuset er opfĂ¸rt i 1820 og renoveret i 1970 og senere. Det ltr. kĂ¸letank, teknikrum og et kontor. SelvstĂŚndigt Stuehuset er beliggende opfĂ¸rt i 1820 og renoveret ningerne i 1970 bestĂĽr og senere. af maskinhus, Det gl. fravĂŚnningsstald ltr. kĂ¸letank, med teknikrum male- og et kontor. Selvs ogsĂĽ delt mange staldfiduser lige plantearter â&#x20AC;&#x201C; Peter har En salgsopstilling til din fĂ¸rste hushandel samlede boligareal for stuehuset udgĂ¸r ifĂ¸lge BBR 220 m2, heraf maskinhus pĂĽ 319 m2 fra 1975 og bag denne samlede plansiloer boligareal pĂĽ 1056 for m2 stuehuset blandeanlĂŚg, udgĂ¸r ifĂ¸lge BBR tre gamle 220 m2, klimastalde heraf (ubenyttede), maskinhus forrum pĂĽ 319/m2 kontor fra 1975 og bag denne En kĂ¸bsaftale 40 m2 om pĂĽ 1. sal. Til ejendommen fĂ¸lgende fra 2001. Der er 2mere gylletanke og m2 2466 m3. 1. sal. Til ejendommensamt hĂ¸rermellemgang fĂ¸lgende driftsbygninger: med varmegenindvinding. fra 2001. 2 drĂŚgtighedsstalde Der er 2 gylletanke pĂĽ hhv. 1050 og smĂĽt og storthĂ¸rer inden fordriftsbygninger: helt enkelt opnĂĽet ogpĂĽ hhv. 105040 Ved etpĂĽgratis arrangement tilstandsrapport Foderlade pĂĽ 688 m2 med mix-feeder anlĂŚg, ungdyr-/kalvestald + Ejendommen har et samlet jordtillignedeFoderlade pĂĽ 103,5 ha., pĂĽ 688 som m2bestĂĽr med mix-feeder til drĂŚgtige anlĂŚg, sĂ¸er ungdyr-/kalvestald i boks (180 En pladser), + to aflastningsstier Ejendommen har og polteet samlet jordtillignede p tirsdag den 11. marts kl. 18.00 emnet. Ved vildtstriber er bedre natur i agerlandet. kĂŚlvingeafdeling pĂĽ 500 m2, staklade pĂĽ 100 m2, kalvestald med af 85,36 ha. agerjord, 2,1 ha. permanent grĂŚs, kĂŚlvingeafdeling og det resterende pĂĽ 500 m2, staklade afdeling pĂĽmed 100 m2, 30 pladser. kalvestald Slagtesvinestald med afindeholdende 85,36 ha. agerjord, gl. svine2,1 ha. permanent gr En eleftersynsrapport Majsmarken 1, 7190 Billund eller 5 boksedet pĂĽ 250 hestestald 165 m2 medat tilhĂ¸rende 20 xPlantearter, 60 er bygningsparcel, lĂŚhegn, 5 bokse m.v.pĂĽ Ca. 250 70m2, ha. hestestald kan pĂĽstald 165 m2 med med 34 tilhĂ¸rende stier, inkl.20 to x sygestier 60energimĂŚrke samter nybygningsparcel, svinestald med lĂŚhegn, 36 skov og vejarea fxm2, vigtigt atpĂĽundgĂĽ, der bliver sĂĽetskov og vejareal Et meter ridebane, kostald pĂĽ 2.683 m2, taget i brug i 2003, med 257 vandes og der medfĂ¸lger 90,90 alm. betalingsrettigheder meter ridebane, kostald med pĂĽ kl. 2.683 stier m2, og taget udleveringsrum i brug i 2003, med ca. 257 90 pladser. vandes Farestald og dermed medfĂ¸lger 3x28 90,90 alm. betalin torsdag den 20. marts 18.00 Hvad der sker med ejendommen vegetationen bliver for tĂŚt. i naturstriberne, findes jo i sengebĂĽse og tilbygning fra 2005 med malkekarrussel med 32 kvĂŚg- /mĂŚlketillĂŚg. Produktionen er godkendt sengebĂĽse 248,3 og tilbygning DE.Vej i 25, fra6705 2005farestier, med malkekarrussel fire medĂĄ32 260 grise samt kvĂŚglĂ¸beafdeling /mĂŚlketillĂŚg. med 34Produktionen er godk John til Tranums Esbjerg Ă&#x2DC; klimastalde ved dĂ¸dsfald eller skilsmisse pladser, foderlade 770bruge m2, forrum/kontor/kantine m2. hht.ikke miljĂ¸godkendelse fra september 2010. pladser, foderlade pĂĽ 629.322 pĂĽ 770 m2, forrum/kontor/kantine bokse og 5og polte-/ornestier. pĂĽ 200Staldene m2. rummer hht.plads miljĂ¸godkendelse til ca. 250 fra september 2010. Fiffet erpĂĽat en meget pĂĽ 200store trĂŚk pĂĽ bedriftens vilMĂŚlkekvote en ejendomsmĂŚgler, en bankrĂĽdgiver en â&#x20AC;Śog fikg nansiering og lĂĽn Endvidere forefindes der 2 plansiloer, 3 siloer og 2 gylletanke. Der kg med 6,02 pct. fedt, samt jerseybesĂŚtning Endvidere pĂĽ 130introducere forefindes kĂ¸er med der ĂĽrssĂ¸er 3 siloer og ny ca.og 1250 2 gylletanke. slagtesvinepladser. Deralt om Herudover med 6,02 to gyllebeholdpct. fedt, samt jerseybesĂŚtnin advokat dig 2tilplansiloer, de forhold, en lav udsĂŚdsmĂŚngde, helt ned Ă¸vrige areal. PĂĽ den mĂĽde medfĂ¸lger mĂŚlkekvote pĂĽ 1.942.370 kg, heraf gratis tildelt 94.893 opdrĂŚt. medfĂ¸lger pĂĽ 1.942.370 kg,hhv. heraf 1150 gratis og 1750 tildelt m394.893 og kornsilo. Stuehuset opdrĂŚt. er opfĂ¸rt i 1887, huskĂ¸ber mĂŚlkekvote mĂĽ have kendskab til.ere pĂĽ til 10-20% det anbefalede. kan 10har et boligareal kg. Ejendommen sĂŚlgesaf i fuld drift med besĂŚtning bestĂĽende af der sagtens Stuehuset er komme opfĂ¸rt i 1852 og kg. Ejendommen pĂĽ 237 m2 somsĂŚlges i fuld drift vĂŚsentlig med besĂŚtning om- og tilbygget bestĂĽende i 1998 af og lĂ¸bende Stuehuset vedligeholdt. er opfĂ¸rt Boligen i 1852 og har et boligare MĂ¸det indledes med lĂŚkker pizza. ca. 250 ĂĽrskĂ¸er (SDM og Jersey) og smĂĽkalve. Endvidere medfĂ¸lger lĂ¸bende er vedligeholdt. I tilknytning til stuehuset ca. 250 ĂĽrskĂ¸er ligger(SDM de ĂŚldre og Jersey) og har smĂĽkalve. i grundplan Endvidere et arealmedfĂ¸lger pĂĽ 223 m2 og der er lĂ¸bende 79 m2 er pĂĽvedligeholdt. 1. sal. I tilknytning til stu Og vent endelig med at sĂĽ, til nye plantearter pĂĽ bedriftens Tilmelding: Billund senest den 7. marts stor maskinpark og 95,85 betalingsrettigheder. driftsbygninger som benyttes til opbevaring storaf maskinpark halm og maskiner. og 95,85 betalingsrettigheder. EJENDOMMEN KAN ALTERNATIVT ERHVERVES driftsbygninger MED CA.som 107 HA. benyttes til opbevarin Esbjerg senest den 14. marts jorden er godt varm â&#x20AC;&#x201C; gerne â&#x20AC;?arts-listeâ&#x20AC;?. Og selvfĂ¸lgelig 32.350.000 Hektar: 102,29 21.900.000 Hektar: 103,53 26.800.000 102,29 Hektar: 21.900.000 141,30 Kontant: Kontant: Kontant: Hektar: Kontant: Hektar: pĂĽ 32.350.000 tlf. 76 60 21 00.Kontant: til hen i maj. SĂĽdybden er skaber det stĂ¸rre forskelligVi forbeholder os ret tilFat aflyseUdbetaling: arrangementet Udbetaling: 1.618.000 EnergimĂŚrke: F Udbetaling: 1.095.000 EnergimĂŚrke: Udbetaling: 1.618.000 EnergimĂŚrke: 1.340.000 F Udbetaling: 1.095.000 Energim ved for fĂĽ deltagere. maks. 1 cm, for det er Peters hed, og Peter observerer et 248 249 Dyreenheder: Dyreenheder: Dyreenh erfaring, at mange af frĂ¸ene stigende antal harer og mere til naturpleje er smĂĽ, og derfuglevildt pĂĽ bedriften. LandboGruppen JYSK ApS LandboGruppen JYSK ApS Igen i ĂĽr sĂĽr han vildtstrifor ikke tĂĽler dybere sĂĽning. Naturtiltagene hos Peter ber, anlĂŚgger insektvold Tlf.: 7660 2333 Tlf.: 7660 2333 Nygaard ligger inde i marken og supplerer desuden med Tlf.: 7660 2333

jysk@landbogruppen.dk

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ă&#x2DC;

LandboGruppen JYSK ApS

Dyreenheder:

5.000 .000

EnergimĂŚrke: Udbetaling: Hektar: Kontant:

248

Dyreenheder:

HUSKĂ&#x2DC;B og pizza

1.618.000 F Udbetaling: EnergimĂŚrke: 1.340.000 F

32.350.000 103,53 Kontant: Hektar:

249

1.095.000

Udbetaling:

26.800.000 102,29 Hektar: Kontant:

21.900.000 141,30

248

Dyreenheder:

EnergimĂŚrke: Hektar:

103,53

yttes til opbevaring storaf maskinpark halm og maskiner. og 95,85 betalingsrettigheder. EJENDOMMEN KAN ALTERNATIVT ERHVERVES driftsbygninger MED CA.som 107 HA. benyttes til opbevaring af halm og maskiner. I tilknytning til stuehuset ca. 250 ĂĽrskĂ¸er ligger(SDM de ĂŚldre og Jersey) og har smĂĽkalve. i grundplan Endvidere et arealmedfĂ¸lger pĂĽ 223 m2 og der er lĂ¸bende 79 m2 er pĂĽvedligeholdt. 1. sal. I tilknytning til stuehuset ligger de ĂŚldre

2 og har et boligareal kg. Ejendommen pĂĽ 237 m2 somsĂŚlges i fuld drift vĂŚsentlig med besĂŚtning om- og tilbygget bestĂĽende i 1998 af og lĂ¸bende Stuehuset vedligeholdt. er opfĂ¸rt Boligen i 1852 og har et boligareal pĂĽ 237 m2 som medfĂ¸lger mĂŚlkekvote pĂĽ 1.942.370 ere pĂĽ kg,hhv. heraf 1150 gratis og 1750 tildelt m394.893 og kornsilo. Stuehuset opdrĂŚt. er opfĂ¸rt i 1887,

mt jerseybesĂŚtning Endvidere pĂĽ 130 forefindes kĂ¸er med der 2 plansiloer, ĂĽrssĂ¸er 3 siloer og ca.og 1250 2 gylletanke. slagtesvinepladser. Der Herudover kg med 6,02 to gyllebeholdpct. fedt, samt jerseybesĂŚtning pĂĽ 130 kĂ¸er med

249

Dyreenheder:

Udbetaling: Kontant:

1.340.000

26.800.000

141,30

Hektar:

EJENDOMMEN KAN ALTERNATIVT ERHVERVES MED CA. 107 HA. har i grundplan et areal pĂĽ 223 m2 og der er 79 m2 pĂĽ 1. sal.

vĂŚsentlig om- og tilbygget i 1998 og lĂ¸bende vedligeholdt. Boligen ere pĂĽ hhv. 1150 og 1750 m3 og kornsilo. Stuehuset er opfĂ¸rt i 1887, ĂĽrssĂ¸er og ca. 1250 slagtesvinepladser. Herudover to gyllebeholdbokse og 5 polte-/ornestier. Staldene rummer plads til ca. 250

ra september 2010. pladser, MĂŚlkekvote foderlade pĂĽ 629.322 pĂĽ 770 m2, forrum/kontor/kantine bokse og 5 polte-/ornestier. pĂĽ 200Staldene m2. rummer hht.plads miljĂ¸godkendelse til ca. 250 fra september 2010. MĂŚlkekvote pĂĽ 629.322

stier og udleveringsrum med ca. 90 pladser. Farestald med 3x28

90,90 alm. betalingsrettigheder meter ridebane, kostald med pĂĽ 2.683stier m2, og taget udleveringsrum i brug i 2003, med ca. 257 90 pladser. vandes Farestald og dermed medfĂ¸lger 3x28 90,90 alm. betalingsrettigheder med

oduktionen er godkendt sengebĂĽse til 248,3 og tilbygning DE. i fra 2005farestier, med malkekarrussel fire klimastalde medĂĄ32 260 grise samt kvĂŚglĂ¸beafdeling /mĂŚlketillĂŚg. med 34Produktionen er godkendt til 248,3 DE. i

gn, skov og vejareal 5 bokse m.v.pĂĽ Ca. 250 70m2, ha. hestestald kan pĂĽstald 165 m2 med med 34 tilhĂ¸rende stier, inkl.20 to x sygestier 60 samter nybygningsparcel, svinestald med lĂŚhegn, 36 skov og vejareal m.v. Ca. 70 ha. kan

ha. permanent grĂŚs, kĂŚlvingeafdeling og det resterende pĂĽ 500 m2, staklade afdeling pĂĽmed 100 m2, 30 pladser. kalvestald Slagtesvinestald med afindeholdende 85,36 ha. agerjord, gl. svine2,1 ha. permanent grĂŚs, og det resterende

farestier, fire klimastalde ĂĄ 260 grise samt lĂ¸beafdeling med 34 stald med 34 stier, inkl. to sygestier samt ny svinestald med 36

afdeling med 30 pladser. Slagtesvinestald indeholdende gl. svinetil drĂŚgtige sĂ¸er i boks (180 pladser), to aflastningsstier og polte-

let jordtillignedeFoderlade pĂĽ 103,5 ha., pĂĽ 688 som m2bestĂĽr med mix-feeder til drĂŚgtige anlĂŚg, sĂ¸er ungdyr-/kalvestald i boks (180 pladser), + to aflastningsstier Ejendommen har og polteet samlet jordtillignede pĂĽ 103,5 ha., som bestĂĽr

blandeanlĂŚg, tre gamle klimastalde (ubenyttede), forrum / kontor

1975 og bag denne samlede plansiloer boligareal pĂĽ 1056 for m2 stuehusetblandeanlĂŚg, udgĂ¸r ifĂ¸lge BBR tre gamle 220 m2, klimastalde heraf (ubenyttede), maskinhus forrum pĂĽ 319/m2 kontor fra 1975 og bag denne plansiloer pĂĽ 1056 m2

nke pĂĽ hhv. 105040 ogm2 2466 pĂĽm3. 1. sal. Til ejendommensamt hĂ¸rermellemgang fĂ¸lgende driftsbygninger: med varmegenindvinding. fra 2001. 2 drĂŚgtighedsstalde Der er 2 gylletanke pĂĽ hhv. 1050 og 2466 m3.

og et kontor. SelvstĂŚndigt Stuehuset er beliggende opfĂ¸rt i 1820 og renoveret ningerne i 1970 bestĂĽr og senere. af maskinhus, Det gl. fravĂŚnningsstald ltr. kĂ¸letank, med teknikrum male- og et kontor. SelvstĂŚndigt beliggende

samt mellemgang med varmegenindvinding. 2 drĂŚgtighedsstalde ningerne bestĂĽr af maskinhus, gl. fravĂŚnningsstald med male-

og krat m.v. Der medfĂ¸lger 125,84 betalingsrettigheder. Driftsbyg-

ner med aftagere. grĂŚs. Tankrum StĂ¸rstedelen med 7.000 af jorden er beliggende og krat m.v. ved Der ejendommen. medfĂ¸lger 125,84 betalingsrettigheder. sildeben med SAC Driftsbygmaskiner med aftagere. Tankrum med 7.000

Sags nr: 400-0217 IgangvĂŚrende svineproduktionsejendom med

onderet kvĂŚgejendom Sags nr: med 400-0395 kostald fra KvĂŚggĂĽrd beliggende Sags nr: 400-0217 ved AlslevIgangvĂŚrende med et svineproduktionsejendom Sags nr: 400-0374 Velaronderet med kvĂŚgejendom med kostald fra Tlf.: 7660 2134Varde Âˇ aeh@landbogruppen.dk 6800

7660 2134 Âˇ aeh@landbogruppen.dk Tlf.: 7660 2134Ribe Âˇ aeh@landbogruppen.dk 6823Tlf.: Ansager 6760

Kontakt: LandboGruppen JYSK

Svineejendom Kontakt: LandboGruppen JYSK Kontakt: KvĂŚgejendom LandboGruppen JYSK

Kontakt: KvĂŚgejendom LandboGruppen JYSK

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ă&#x2DC;

Ny pris

jysk@landbogruppen.dk

ibe

Tlf.: 7660 2134 Âˇ aeh@landbogruppen.dk

Allan Elsted Hansen, EjendomsmĂŚgler MDE

Allan Elsted Hansen Allan ElstedSdr. Hansen , EjendomsmĂŚgler MDE Tiphedevej 22 , EjendomsmĂŚgler MDE Farup Vej 9

Allan ElstedTorrupvej Hansen, EjendomsmĂŚgler MDE 70

KvĂŚgejendom, Alslev v/Varde Svineejendom, Skovlund v/Ansager KvĂŚgejendom, Ribe

% ÄŻ Ä

Â&#x2013;Â&#x2022;Â&#x;Â&#x2013;Â Â&#x2019;Â&#x2014;ÄŻ

141,48 ha, hvoraf de 125,84 ha kan dyrkes, og ca. 13,44 ha er skov

6823 Ansager

Tiphedevej 22

Svineejendom

Tlf.: 7660 2134 Âˇ aeh@landbogruppen.dk

Allan Elsted Hansen, EjendomsmĂŚgler MDE

Kontakt: LandboGruppen JYSK

Ny pris

jysk@landbogruppen.dk

sengebĂĽse. Malkestalden jordareal pĂĽ er en 102,29 2x12ha, heraf 86,71 141,48 ha ager ha, og hvoraf 7,77 ha de 125,84 permanent ha kan dyrkes,2001 og ca. pĂĽ 13,44 2420 m2 ha er med skov 296 sengebĂĽse. Malkestalden er en 2x12

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ă&#x2DC;

Svineejendom, Skovlund v/Ansager Â&#x2013;Â&#x2022;Â&#x;Â&#x2013;Â Â&#x2019;Â&#x2014;ÄŻ

grobund 28

FAKTAARK

Forårssået vinterrug til afgræsning – observationer i demomarken UKRUDT

TEKST Hans Lund Jysk Økologi Tlf. 76 60 23 65

Der var en tydelig tendens til mere ukrudt i parceller med halv udsædsmængde, men forskellen på halvanden og dobbelt udsædsmængde, var mindre udtalt. Se figur 1. Ducato havde en lav fremspirring, hvilket gjorde, at parcellerne var langt mere åbne og konkurrerede dårligt overfor ukrudt. Halv mængde udsæd kan ikke anbefales ud fra vores registreringer. Ukrudtstrykket bliver for stort.

I Figur 2 er udlæggets andel af jorddækningen vist med rajgræs som udlæg.

Rajgræs 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00%

Ducato Magnifico Progas Sellino

10,00% 0,00%

ukrudtsdækning

En del økologiske mælkepro33 35 33 35 ducenter har med held prakfuld halv tiseret at afgræsse forårssået Figur 2: Rajgræs andelJorddækningen af jorddækning. Jorddækningen er med Figur 2: Rajgræs udlæggetsudlæggets andel af jorddækning. er taget som et gennemsnit at parceller vinterrug i 2013. Men for at rajgræs. som Resultater vist fra uge 33 ogaf uge 35. taget et er gennemsnit parceller med rajgræs. Resultater er vist få mere viden, har Jysk Økofra uge 33 og uge 35. I Figur 2 er udlæggets andel af jorddækningen vist med rajgræs som udlæg. logi i samarbejde med KWS i De forskellige rajgræsser dækker alle jordoverfladen med mere end 60% i uge 35. Sent på sæsonen er 2013 etableret demomarker rugen næsten væk og udlægget tager over. Græssets dækning af jorden, er lidt større ved halv to steder i området. Der er UDLÆG udsædsmængde end ved hel. Dette tyder på at udlægget ikke trykkes bemærkelsesværdigt ved fuld udsædsmængde (200planter/m2 ). Som før beskrevet, har udsædsmængden stor betydning for, hvor i disse demoparceller blevet I figur 2 er udlæggets andel Ædelyst rug meget ukrudt der kommer. foretaget mange observatioaf jorddækningen vist med 3,3 Ædelyst rajgræs som udlæg. ner gennem vækstsæsonen. 3,2 De forskellige rajgræsser Vi har set på forskellige Figur 3, viser hvilken rugsort, der var størst ædelyst til. Figuren skal forstås således at, jo højere 3,1 dækker alle jordoverfladen udsædsmængders betydning karakter jo hårdere har køerne græsset rugen og dermed kortere. Ud fra den vurdering ser det ud til at3der er en tendens til at køerne fortrækker Magnifico og Progas. Generelt var rugen ikke så med mere end 60% i uge 35. for mængden af ukrudt, på nedbidt i de parceller med 50 % udsædsmængde, det skyldes sandsynligvis at der er væsentlig 2,9 Sent på sæsonen er rugen etablering af udlægsgræsset, mere ukrudt. næsten væk, og udlægget og på hvor tilbøjelige køerne 2,8 tager over. Græssets dækhar været vinterrug til at ædetilafgrøden. 2,7 Forårssået afgræsning – observationer i demomarken. Observationer er foretaget i ning af jorden er lidt større 2,6 Nyt er det ikke længere, at økologiske mælkeproducenter afgræsser forårssået vinterrug. Det har forskellige sorter af rug og ved halv udsædsmængde 2,5 en del, praktiseret med held i 2013. Jysk Økologi har i samarbejde med KWS i 2013 etableret Ducato Magnifico Progas Sellino med forskellige græsser sået i. end ved hel. Det tyder på, demomarker to steder i området. Der er i disse demoparceller blevet foretaget mange at udlægget ikke trykkes I 2012 blev det i demoparcelobservationer gennem vækstsæsonen. Der er blevet set på forskellige udsædsmængder´s ved fuld ler undersøgt, om af andre betydning for mængden ukrudt,arter etableringbemærkelsesværdigt af udlægsgræsset og hvor tilbøjelige køerne har udsædsmængde (200 planter/ end rug kunne anvendes Figur været til at æde afgrøden. Disse observationer har været foretaget i forskellige sorter af rug og 3: Ædelyst til de forskellige rugsorter. Jo højere karakter, jo Figur 3: Ædelyst til de forskellige rugsorter. Jo højere karakter, jo større ædelyst, og dermed er rugen bedt mere ned. 2 større ved forårssåning. Rugi. Iviste ). Som før undersøgt beskrevet, har arter end med forskellige græsser sået 2012 blev detm i demoparceller om andre rug, ædelyst, og dermed er rugen bidt mere ned. kunne vedandre forårssåning. at være de andre arterstor overlegen på mangeEfter indhentning af erfaringer fra sæsonen 2013, hvor mange økologiske mælkeproducenter, har sig atanvendes være de arterRug viste sig udsædsmængden betydforsøgt sig med forårssået vinterrug til afgræsning, og med visuelle registreringer i punkter, specielt konkurrenceevnen overforning ukrudtfor, vistehvor rug sinmeget styrke. ukrudt, overlegen påi mange punkter, demoparcellerne, kan vi komme med nogle skarpe anbefalinger på hvordan afgrøderne skal specielt der kommer. ÆDELYST viatkomme med etableres og hvordan de skal afgræsses. Der ercellerne, ingen grundkan til ikke udnytte de muligheder der Ukrudt i konkurrenceevnen overfor ukrudt viste rug sin nogle skarpe anbefalinger Figur viser hvilken rugsort, ligger i at3afgræsse rug i sædskiftet omkring kostalden. Der var en tydelig tendens til mere ukrudt i de parceller med halv udsædsmængde, men forskellen styrke. på, hvordan afgrøderne skal der var størst ædelyst til. FiFaktaark med anbefalingerne kan rekvireres hos Jysk Økologi. på udsædsmængder halvanden og dobbelt, var mindre udtalt. etableres, og hvordan de skal guren skal forstås således at, afgræsses. Der er grund til jo højere karakter, jo hårdere Ukrudsdækning ved forskellige udsædsmængder at udnytte de muligheder, har køerne græsset rugen og 100% der ligger i at afgræsse rug dermed bidt den mere ned. 90% 80% i sædskiftet omkring kostalDer er tendens til, at køerne 70% Ducato fortrækker Magnifico og Proden. 60% Magnifico 50% gas. Generelt var rugen ikke Progas 40% så nedbidt i parceller med Faktaark med anbefalinger30% Sellino 50% udsædsmængde. Det ne kan rekvireres hos Jysk 20% 10% skyldes sandsynligvis, at der Økologi. 0% er væsentlig mere ukrudt. halv fuld halvanden gang dobbelt udsædsmængde udsædsmængde udsædsmængde udsædsmængde Med de praktiske erfaringer fra afgræsningen i sæsonen Figur 1: Figuren viser pct.viser ukrudtsdækning ved forskellige udsæds Data erudsædset gennemsnit over Figur 1: Figuren pct. ukrudtsdækning vedmængder. forskellige ukrudtsdækning på 5 forskellige datoer fra d. 28/5 til d 16/8 og to forsøgslokaliteter. 2013, og med de visuelle mængder. Data er et gennemsnit over ukrudtsdækning på 5 forskellige registreringer i demopardatoer fra d. 28/5 til d 16/8 og to forsøgslokaliteter. Ducato havde en lav fremspirring, hvilket gjorde at parcellerne var langt mere åbne og konkurrerede dårligt overfor ukrudt. Halv mængde udsæd ikke anbefales ud fra vores registreringer. Ukrudtstrykket bliver for stort.

PERSONALENYT Personalenyt Forfremmelse Marieke Klaver (36 år) har fået imødekommet et ønske om nye udfordringer, så hun blev ved årsskiftet forfremmet fra revisorassistent til revisor i Jysk Regnskab i Esbjerg.

Nyansættelser Skatterevisor Lene Bjerregaard Olsen (50 år) tiltrådte midt i januar en stilling som revisor i Jysk Regnskab i Billund afdeling 70. Lene kommer fra en stilling hos SKAT, hvor hun har lignet personligt ejede virksomheder og selskaber. Marlene Hansen (33 år) fik 1. februar job som økonomimedarbejder i Jysk Økonomi & Strategi i Billund. Marlene er uddannet jordbrugsteknolog med økonomi som speciale. De seneste 5 år har hun undervist på Hansenberg Uddannelsescenter i Kolding (primært i økonomi). Tidligere arbejdede hun som uddannelseskonsulent ved LandboUngdom i Vojens. Christina S. Jørgensen (33 år) vendte i sidste måned tilbage til Jysk Landbrugsrådgivning. Her var hun tidligere forsøgsleder, indtil hun sidste år blev ansat på Grindsted Landbrugsskole. Tilbage i Jysk Mark & Miljø udfylder hun nu en stilling som planteavlsrådgiver på kontoret i Esbjerg. Jens Peder Pedersen (38 år) startede 1. februar som planteavlsrådgiver hos Jysk Mark & Miljø i Billund. Jens Peder er agronom, og har de seneste år haft en lederfunktion i Post Danmark, samtidig med at han drev et planteavlsbrug i Salling. Nu er han tilbage i rådgivningsbranchen, hvor han på baggrund af de kvalifikationer, han har opbygget i tidligere jobs, blandt andet stiller op til sparring omkring tilpasning og udvikling af arbejdsgange i markbruget. Morten Rune Rasmussen (23 år) er ansat som IT-supporterlærling i Jysk IT. Christina Kaehne Christiansen (33 år) er tiltrådt som advokatsekretærelev i TELLUS Advokater i Billund. Torben Lunding Madsen (37) begynder 1. marts i en stilling som driftsøkonom i Esbjerg med fokus på kvægbrugskunder. Torben er uddannet cand.oecon.agro og kommer fra en stilling ved Skovsted Agro, hvor han fungerede som økonomikonsulent med diverse opgaver omkring gårdråd/bestyrelser, investeringer og optimeringsprocesser mv. Tidligere var han i en årrække ansat i Nordea, dels i landbrugssekretariatet i København, dels i landbrugsafdelingen i Vejen. På CV’et står endvidere jobs i DLR og Mejeriforeningen Torben Lunding Madsen vil primært arbejde med udgangspunkt i Esbjerg, men vil også være at træffe i Billund.

JAGT SØGES

Lille jagtkonsortium, ca. 12 personer, søger jagt i skov/mose i Midt-/Vest- eller Sydjylland. Gerne med hytte på arealet. Prisidé ca. 80.000 kr. Søren 22 62 47 40

Jacob 21 16 48 21

grobund 29

Til jordbrugere i Ikast Brande Kommune

Tilskud på op til 60% til kollektiv plantning af levende hegn og småplantninger Der er nu bevilget tilskudsmidler til plantning af levende hegn og småplantninger på ejendomme i Ikast-Brande kommune

Tilskud til levende hegn og småplantninger Med tilskud på op til 60% kan plantes:  3- og 6-rækkede levende hegn.  Småplantninger/vildtplantninger op til ½ ha.  Slørende plantninger omkring ejendomme.

Projektet vil omfatte:

   

Projektering og myndighedsbehandling. Jordarbejde. Planter og plantning. Renholdelse og efterplantning i 3 vækstsæsoner.

Tilmelding til kollektiv plantning Da bevillingen er begrænset og planlægning skal ske vinter/forår 2014 skal tilmelding ske snarest til HedeDanmark:

Landskabskonsulent Kim Lymann Jensen M: 25 39 21 23

Projektet udføres for: Plantning og Landskab Midtjylland v. formand Per Bastrup

grobund 30

KALENDER MENS VI VENTER PÅ FORÅRET..!

Onsdag den 26. februar Majsmarken 1, 7190 Billund

HVAD SKER DER NÅR MAN GÅR BORT? Mandag den 3. marts kl. 19.00 - 21.00 Kløvervej 16, 7190 Billund. TELLUS Advokater afholder sammen med Søgaards Bedemandsforretning et aftenarrangement, hvor man kan høre om de praktiske forhold ved et dødsfald. Tilmelding: 27. februar.

FREMTIDEN FOR ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION I DANMARK Onsdag den 12. marts kl. 10.00 - 15.30 Majsmarken 1, 7190 Billund

Arrangør: Katri Søgaard og TELLUS Advokater

”HUS & PIZZA” HOS LANDBOGRUPPEN JYSK Inspirationsaften for dig, der er landmand, når du har fri Kl. 18.00: Spisning Kl. 18.45: Per Sveistrup: Lav rente – og hvad så? Kl. 19.10: Per Sveistrup: Virksomhedsobligationer – som investering Kl. 19.30: Leif Frederiksen, Topdanmark: Forsikring, hverken mere eller mindre Kl. 20.15: Kaffe Kl. 20.30: Anne R. Ravnshøj: Landbrugsnatur med små tiltag Kl. 20.50: Henning Sørensen: Klubnetværk Kl. 21.00: Spørgsmål, debat. Kl. 21.30: Afslutning. Pris: 175 kr. inkl. aftensmad, kaffe og bilag.

Tirsdag den 11. marts kl. 18.00, Majsmarken 1, 7190 Billund Torsdag den 20. marts kl. 18.00, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø Kom og bliv klædt på til din første hushandel – LandboGruppen Jysk inviterer til en spændende aften med fokus på alm. parcelhuse. Hør om bl.a. konkrete købsaftaler, finansieringsmuligheder ved køb af fast ejendom eller arv og testamente. Der serveres pizza kl. 18.00 og der bydes velkommen 18.30. Arrangør: LandboGruppen Jysk

Se nærmere omtale på side 7. Pris pr. person: 350,- kr. ekskl. moms. Tilmelding senest fredag den 7. marts på tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk Arrangør: Jysk Økologi

FRA STOR TIL LILLE RACE Torsdag den 13. marts, kl. 9.30 - 12.30 Jysk Landbrugsrådgivning, Majsmarken 1, 7190 Billund

Arrangør: Jysk Deltid

Invitation til temakursus om raceskift

Økolog i 2015? Onsdag den 26. februar, Majsmarken 1, 7190 Billund Spekulerer du over, hvordan du kan opnå gode udbytter uden handelsgødning og konventionel husdyrgødning, så er her en temaaften, du kan blive klogere af. 19.00 Idékatalog over økologiske gødningsmuligheder, diskussion. ❤ v/ Økologisk Landsforening eller Landscentret Økologi. ❤ 20.10 Optimal udnyttelse af den husdyrgødning, du har – en opfriskning. v/ planteavlskonsulent Anne Eriksen 20.25 Efterafgrøder og sædskifte – omdrejningspunktet i det økologiske kredsløb. v/ planteavlskonsulent Ida Stærk Nicolaisen 20.50 Mobil grøngødning – fup eller fakta. v/ planteavlskonsulent Anne Eriksen. 21.00 Afslutning Aftenen er åben for alle interesserede. Af hensyn til forplejningen vil vi være glade for at få din tilmelding senest tirsdag den 25. februar på tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk.

❤

❤ ❤ Flere staldanlæg lever ikke helt op til nutidens krav til komfort, hvad angår størrelse på senge, gangarealer mv. Igennem et raceskifte kan levealderen på disse staldanlæg øges - med et forbedret økonomisk afkast som resultat. Kurset er målrettet kvægbrugere, der i dag har køer af stor race, som ønsker klarlagt, hvilke fordele der kan være ved et skift af race. PROGRAM: Jerseykoens fortrin Hvor adskiller jerseykoen sig fra stor race – fodrings- og produktionsmæssigt v/ Jens Smidt, Jysk Kvæg

KALENDER Miljø og mark Problemstillinger ved raceskift. Hvad skal der til? v/ Peder Chr. Thomsen, Jysk Mark & Miljø Staldindretning og forhold Hvad siger lovgivningen. Praktiske anvisninger v/ Morten Thomsen, Jysk Kvæg Økonomi Hvad kan tjenes på et raceskifte? Betydning for dækningsbidrag og samlet resultat. Kan en negativ påvirkning af likviditeten undgås? v/ Rasmus Andersen, Jysk Økonomi & Strategi Hvad siger kvægbrugeren Erfaring med raceskift og hvilke muligheder og udfordringer det giver v/ gdr. Tonni Nissen, Gørding Opsamling og afslutning med frokost Kursusleder: Jens Smidt, Jysk Kvæg Pris: 395 kr. Tilmelding senest: Onsdag den 5. marts, tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk Arrangør: Jysk Kvæg

ÅRSMØDE I KVÆGNØGLEN 2013 Torsdag den 20. marts kl. 19.30 Majsmarken 1, 7190 Billund Vi sætter produktionsøkonomien i kvægbruget under lup. Nærmere program følger. Arrangør: Jysk Økologi og Jysk Kvæg

SPRØJTECERTIFIKAT OPFØLGNINGSKURSUS (AMU-NR.-40837) Tirsdag den 24. juni kl. 8.30 - 16.00 Majsmarken 1, 7190 Billund Kurset afvikles i samarbejde med Kjærgård Landbrugsskole som AMU-kursus med mulighed for at søge VEU-godtgørelse efterfølgende, hvis man opfylder betingelserne herfor. Hvis du skal på et opfølgningskursus i første halvår af 2014, skal du være opmærksom på, at vi kun afholder dette ene kursus. Ønsker du at tilmelde dig kurset eller har spørgsmål til ovennævnte, kontakter du os på info@jlbr. dk eller tlf. 76 60 21 00.

grobund 31

Sydvestjysk Landboforenings Seniorklub

Besøg hos Ribe Jernstøberi og Frem Mineralvandsfabrik Tirsdag den 18. marts kl. 9.00 - 16.00 Program for dagen: Kl. 09.00 Mødes vi ved Frem Mineralvandsfabrik, Hundegade 41, Ribe (Sydbyen – ved Vittenbergskolen), hvor der er rundvisning. Herefter kører vi til deres afdeling på Tycho Brahesvej 8, Ribe, hvor der også vil være rundvisning og smagsprøver. Kl. 11.30 ca. kører vi til Ribe Jernstøberi, Saltgade 11. Vi starter med smørrebrød. Senere vil der være rundvisning i produktionen, museum og frk. Obbekjers lejlighed. Vi slutter af med eftermiddagskaffe. Prisen for hele dagen er 150 kr. pr. deltager. Maks. 50 deltagere. Sidste tilmelding den 6. marts på tlf. 76 60 21 00.

Brørup Landboforenings Seniorklub

Holsted – Nordkap og retur Varde Landboforenings Seniorklub

Midtjysk Landboforenings Seniorklub

Fra Gaza til Gårde

Årsmøde

Onsdag den 18. marts kl. 14.00, Hotel Varde BEMÆRK at datoen er ændret i forhold til det udsendte program. Sygeplejerske Anna Bringgaard, tidligere ældrechef i Varde Kommune, fortæller om sit spændende liv i Mellemøsten. Hun har både været i Saudi-Arabien og Oman, derefter flere år som direktør for et FN-hospital i Gaza-striben. Pris for kaffe 70 kr.

hos Jysk Landbrugsrådgivning, Majsmarken 1, Billund Mandag den 17. Marts kl. 13.30. Efter årsmødet foredrag ved lederen af borgerservice i Billund Kommune, Ole Bisbjerg, der vil fortælle om den kommunale borgerservice, og hvad vi som borgere skal bruge den til.

Esbjerg Evangeliet Torsdag den 3. april kl. 14.00 Vi mødes ved University College Vest, Degnevej 16, Esbjerg. Erik Hagens’ ”Esbjerg Evangeliet”, der er et kæmpe vægmaleri, bliver vist frem af Flemming Rendbo. Vi får fortællingen om, hvordan maleriet blev til, og hvad det forestiller. Kaffe kan købes i kantingen. Kl. 16.30 fortsætter udflugten til Sydenergis nye administrationsbygning på Edison Park 1. Vi bliver vist rundt i den nye bygning og slutter med at nyde udsigten fra tagetagen. Derefter mødes vi i kantinen, hvor vi får lidt at vide om Sydenergis historie og nyder en sandwich. Vi slutter kl. 18.30. Der kan højst deltage 35 personer. Tilmelding senest den 28. marts til Ruth og Carl, tlf. 75 26 40 59/21 20 42 35 eller Ester og Vagn tlf. 75 29 80 28/21 44 42 32.

Les Miserables Torsdag den 10. april Teatertur til Århus til musicalen Les Miserables. Fantastisk musik og en gribende historie med budskabet om, at alle har ret til et værdigt liv. Med Stig Rossen i hovedrollen. Byrundtur i Århus med guide og spisning. Pris 800 kr. Tilmelding til Gunnar Lilholm tlf. 97187044. Afgang fra Brande Hallen 12.30. Grindsted ved Lidl 12.50 og Give ved kirken 13.15.

Forårstur til Nordtyskland Søndag den 25. maj Tilmelding til Jens Urskov, tlf. 75 32 11 49

Efterårstur til Wien, Bratislava og Budapest Onsdag den 27. august Tilmelding til Jens Møller Eg, tlf. 75 34 30 04

Onsdag den 12. marts kl. 14.00 Markedsrestaurationen, Markedsvej 7, 6650 Brørup En rejsebeskrivelse af turen fra Holsted til Nordkap og retur i ord og billeder fortalt af Nina og Kristian Fink, Gørklint, Holsted. På en sådan campingtur, der var på fire uger, er der naturligvis mange oplevelser og episoder, som man ikke får på en bustur sammen med 40 andre. Vi får et indblik i såvel turens strabadser, som de hyggelige stunder og naturligvis nogle fantastiske billeder fra både Norge og Sverige samt ledsagende forklaringer.

Oplevelsesrejse til Sicilien i perioden den 28/9 til 5/10

Med fly fra Billund til Trapani på Vestsicilien. På en rundtur i bus på hele Sicilien besøger vi bl. a. Palermo og Monreale, vulkanen Etna og Siracusa. Der er maks. 45 pladser, som fordeles efter først til mølle princippet. Program og yderligere oplysninger samt tilmelding og bestilling af forsædepladser under busturen: Henvendelse til Henning T. Vejrup 75 38 17 45 eller 61 15 17 45.

grobund 32

Til jordbrugere

Jysk LandbrugsrĂĽdgivning LandbrugsrĂĽdgivning Jysk John Tranums Tranums Vej John Vej 25 25 6705 Esbjerg Esbjerg Ă&#x2DC; Ă&#x2DC; 6705

% ÄŻ Ä

Â&#x2013;Â&#x2022;Â&#x;Â&#x2013;Â Â&#x2019;Â&#x2014;ÄŻ

GĂĽr du med tanker om kĂ¸b eller salg?

FĂĽ dit regnskab tidligere

â&#x20AC;&#x201C; sĂĽ fĂĽ en uforpligtende snak med LandboGruppen

TEKST Peder Foldager Chef for Jysk Regnskab Tlf. 76 60 22 70

indsender lĂ¸bende, men nu PĂĽ Regnskabskontoret har appellerer vi altsĂĽ til de sidste vi et meget skĂŚvt arbejdsĂĽr, om at gĂ¸re det samme. Nogen hvor ca. 70% af arbejdet ligger i 1. halvĂĽr, hvilket udlĂ¸ser holder bilagene tilbage, fordi de tror, at det bliver billigere, en del overarbejde og dermed men det ikke tilfĂŚldet. TvĂŚrtiekstra omkostninger. Det vil vi gerne ĂŚndre med din hjĂŚlp. mod bliver det dyrere, hvis arbejdet udlĂ¸ser overarbejde. Derfor forbereder vi allerede For i Ă¸vrigt at fremme arnu den kommende sĂŚson bejdsgangen, tager vi ogsĂĽ med en rĂŚkke tiltag, som gĂ¸r, hul pĂĽ opgĂ¸relsen af regnskaat du kan fĂĽ dit regnskab bet fĂ¸r jul. Det gĂŚlder blandt tidligere. Vi kan samtidig udandet opgĂ¸relse af aktiehandjĂŚvne arbejdet bedre til fordel ler frem til fx 1. december, for bĂĽde dig og vore medarligeledes opgĂ¸relse bejdere. Allan Elsted Hansen Allan Dichow Holger BjĂ¸rnskovaf ejen- Birgit B. Pedersen Statsaut. ejendomsmĂŚgler Landbrugsspecialist domshandler og evt. andre SekretĂŚr Du kan bidrage vedStatsaut. at ind-ejendomsmĂŚgler Cand. agro. Valuar investeringer, planlĂŚgning af sende dine bilag mĂĽnedsvis aeh@landbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk hob@landbogruppen.dk bpe@landbogruppen.dk revision7660 og2135 review af regnskaresten af ĂĽret, sĂĽledes vi 7660 2134 7660at 2332 7660 2141 berne. kan komme foran med bogLav en konkret aftale med din fĂ¸ringen og undgĂĽr at sidde revisorassistent, sĂĽ vi kan fĂĽ med flere mĂĽneders bogfĂ¸ring optimeret arbejdet. Det giver i januar-februar â&#x20AC;&#x201C; pĂĽ overarJohn Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ă&#x2DC; billigere og tidligere regnskabejde. Majsmarken 1, 7190 Billund ber. Vi ved godt, at en del allerede

â&#x20AC;&#x201C; et stĂŚrkt og kompetent team til gennemfĂ¸relse af salg og ejerskifte!

Dorthe L. Hansen SekretĂŚr

Jannie Fibiger Jensen SekretĂŚr (barsel)

dlh@landbogruppen.dk 7660 2142

jfj@landbogruppen.dk 7660 2143