Grobund nr, 3, 2019 by SAGRO

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

03 | 2019

Disse mænd og deres fantastiske maskiner 6 mand passer 15.000 forsøgsparceller Side 10

Marker binder sårbar natur sammen Ny ansøgningsrunde slutter 5. august Side 16

”Det må ikke blive for stort” Fri og uafhængig på overskuelig bedrift Side 6

Landets største rådgivningsselskab for jordbrugere – Find SAGRO i Holstebro, Herning, Billund og Esbjerg

Foto: Lilli Snekmose

INDHOLD

Det må ikke blive for stort Fri og uafhængig på en overskuelig bedrift

Disse mænd og deres fantastiske maskiner

6 mand passer 15.000 forsøgsparceller

Nøglen til at forstå dit kvægbrug

Med KvægNøglen er der altid noget at stræbe efter

GROBUND Grobund nr. 3 · 2019 Udgiver: SAGRO Nupark 47 7500 Holstebro Birk Centerpark 24 7400 Herning Majsmarken 1 7190 Billund John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø Tlf. 7021 2040 info@sagro.dk www.sagro.dk

Redaktion: Lilli Snekmose (ansvarshavende) Tlf. 7660 2115 lsn@sagro.dk Steen Ancher Tlf. 9629 6617 sta@sagro.dk Annoncer: Line Hostrup Rathe Tlf. 9629 6612 lhk@sagro.dk Forsidefoto: Lilli Snekmose Næste Grobund: 29. august 2019 Oplag: 18.500 stk. Layout: Heidi Toft Hönger, SAGRO Tryk: Specialtrykkeriet Arco A/S

Torbens marker binder sårbar natur sammen

Ny ansøgningsrunde er åben frem til 5. august

3 Holdning og handling 4 I felten for medlemmerne 6 Det må ikke blive for stort 8 Nye regler for varebiler 9 Hvidvask og skatteunddragelse 10 Disse mænd og deres fantastiske maskiner 12 Vil skille sig af med fjerntliggende marker 13 Goldkøer lider mest i varmen 14 Nøglen til at forstå dit kvægbrug 16 Torbens marker binder sårbar natur sammen 18 Små bi-paradiser 19 Klimahandlingsplan 20 Th!nk Safety First 22 Naturpleje-par på Fanø fik naturpris 24 Ny fodersæson. Kom bedst fra start 26 Giver du ordrer eller involverer du de ansatte? 28 Kvik, tidsler og skræpper 29 Seniorklubben blomstrer 29 Marie Brammer har 50 års jubilæum 30 Ytteborg-aften 31 Kalender 32 ”Siden sidst”

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

16 Af Kristian Gade Formand for Holstebro Struer Landboforening Vi vil gerne gøre en forskel - men hvordan kommer vi i gang? Sådan oplever jeg, at vi er mange landmænd, der har det, når der bliver talt om klima. Vi er positive over for at dreje vores bedrifter mere i retning af en klimavenlig produktion, men hvordan prioriterer vi indsatsen? Fra valgkampen, som raser i skrivende stund, er klima i den grad kommet på dagsordenen, og jeg synes, at Arla, Danish Crown og Landbrug & Fødevarer klogt og med rettidig omhu har spillet fødevaresektoren på banen. Et klimaneutralt fødevareerhverv i 2050 er et signal om, at vi vil, og vi kan! Udfordringen er sandelig også reel, når middeltemperaturen er steget ca. 2 grader de sidste 50 år, og heraf stammer ca. 25 % af belastningen fra land- og skovbrug. Ganske vist er udledningen fra Danmark kun omkring 1 promille set i internationalt perspektiv. Men det er visionært, at vi i erhvervet har valgt selv at sætte dagsordenen omkring klima, frem for at det er Christiansborgs politikere, der ”kloger” sig på klimamæssige forventninger/ønsker/krav til os.

HOLDNING OG HANDLING

Kom ind i klimakampen I Danmark leverer vi de mest klimavenlige fødevarer sammenlignet med stort set alle andre. Det forudsiges, at der på verdensplan vil være en fordobling af efterspørgsel på både okse- og fjerkrækød i 2050, og så skal det selvfølgelig produceres dér, hvor klimabelastningen er mindst, - og det er vi jo garant for som danske landmænd. Derfor vil vi øge vores produktion og samtidig vise verden, at der findes en økonomisk bæredygtig vej til en klimaneutral fødevareproduktion. Det kræver god symbiose/ samarbejde mellem landmænd, udviklere af teknik og forskere. Vi har ikke alle løsninger på plads lige nu, men når vi ser tilbage på, hvilken udvikling der er sket de sidste 30 år, hvor vi i landbruget har re-

duceret klimabelastningen med 20 %, er jeg sikker på, at visionen er inden for rækkevidde. Vi skal have gjort flere danskere stolte af dansk landbrug - det vi producerer, og ikke mindst måden, vi gør det på! Ved at sætte ambitiøse klimamål for vores erhverv og den enkelte bedrift, vil vi vinde stor sympati i befolkningen. Jeg oplever som sagt både vilje og gå-påmod til at gøre en indsats hjemme på vores egne landbrug, så vi kan yde vores bidrag til, at klimavisionen lykkes. For det skal den - det bliver en betingelse for at få lov at producere fremadrettet. Der er meget, vi skal have lært! Men hvorfor ikke tage det som en ny, interessant faglig udfordring? I virkeligheden er vi jo allerede på vej i mark og stald – tænk på udvik-

"Vi skal have gjort flere danskere stolte af dansk landbrug - det vi producerer, og ikke mindst måden, vi gør det på!"

lingen inden for fodereffektivitet, efterafgrøder, gylleforsuring og avlsfremgang – blot for at nævne lidt. Nogle siger, at mere græs i sædskiftet er det nye guld, og at i fremtiden kommer køer, grise og høns til at leve af proteinfoder udvundet af dansk biomasse. Det vrimler med ideer og nytænkning! Når dine næste klimatiltag skal prioriteres, er der god hjælp at hente i vores rådgivning, hvor klimahandlingsplaner og vist snart også en ”pixiguide” med inspiration til mere klimavenlig produktion er undervejs. Skal man tro vores rådgivere, så kan der nemt være god økonomi i at være mere klimavenlig. Det kan du læse mere om på side 19.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

POLITISK ARBEJDE

I felten for medlemmerne Ubenyttede boringer beslaglægger millioner af m3 vand Task Force Markvand går nu i offensiven for at få millioner af ubrugte kubikmeter vand frigivet til markvanding. Det drejer sig om - viser det sig - et meget stort antal boringer, som ikke benyttes, men som alligevel tæller med, når kommunerne ser på vandressourcerne i et givet område. - Vi oplever at landmænd får afslag på at forny boringer eller forøge oppumpningen til markvanding. Det sker i Herning, Esbjerg, Billund, Holstebro - ja overalt, fortæller landboretsrådgiver Helle Borum, SAGRO. For i alle kommuner er der områder, hvor loftet for vandindvinding er nået - i hvert fald på papiret, og det er det, der tæller. Tal fra Esbjerg Kommune viser, at alene i denne kommune er 285 af i alt 911 aktive markvandingsboringer ikke benyttet i 2018. Disse 285 boringer har en samlet tilladt vandmængde på 4.087.200 m3. Den tilsvarende opgørelse fra Ringkøbing-Skjern Kommune viser, at ud af 1.210 aktive markvandingsboringer er 128 markvandingsboringer ikke benyttet i 2018. Disse 128 boringer har en samlet tilladt vandmængde på 3.740.200 m3. Derudover mangler indberetning fra 150 anlæg, så potentielt er der flere ubenyttede boringer i kommunen. I Vejen Kommune er der 132 boringer, der ikke har været brugt i 5 år (20132017 begge år inkl.), hvilket svarer til ca. 15 % af alle markvandingsboringer med indvindingstilladelser. Af de 132 ubenyttede boringer ligger 11 boringer i ”lukkede” oplande og 121 boringer i ”åbne” oplande. De 11 ubenyttede boringer i lukkede oplande har indvindingstilladelser for i alt 192.000 m3 årligt. I Ikast-Brande er der i 2018 indberettet 0 forbrug fra 145 boringer og ingen indberetning fra 109 boringer.

Kristian Gade Formand for Holstebro Struer Landboforening Tlf. 6176 8400

Esbjerg er på forkant Task Force Markvand fremhæver Esbjerg Kommune, som helt uden opfordring allerede nu har meldt ud, at man midlertidigt (i 2019) kan søge om og forvente at få tildelt en større vandmængde. Har man normalt tilladelse til 750-1.000 m3/ha, kan det øges til 1.000-1.500 m3/ha. Tilsvarende kan anlæg med tilladelse til 1.000-1.500 m3/ha få lov at øge vandmængden op til 1.500-2.000 m3/ha. Falder man ikke ind under dette, vil kommunen se på sagen individuelt. Alt dog under den bestemte forudsætning, at grundvandsressourcen ikke er opbrugt i det pågældende vandløbsopland. Esbjerg benytter sig her af den mulighed for at give korttidstilladelser, der blev åbnet for i den tørkepakke, som Christiansborg vedtog sidste år. Fra landbrugets side er der stor spænding om, hvordan den enkelte kommune vil forvalte den nye mulighed, og hvor hurtigt en korttidstilladelse kan opnås. Det er stadig kommunen, der har administrationsansvaret, og derfor vil der kun opstå en smidigere behandling af ansøgninger om ekstra vand, hvis den enkelte kommune går positivt ind i sagen.

Gruppesøgsmål mod Energinet.dk Holstebro Struer Landboforening har sammen med en gruppe lodsejere samt Vestjysk Landboforening og Lemvigegnens Landboforening besluttet at indlede et gruppesøgsmål imod Energinet.dk. Sagen drejer sig om, at Energinet.dk i deklarationer vedrørende nedgravning af kabler til vindmølleparker i Vesterhav Nord og Vesterhav Syd har besluttet at fravige det særlige gæsteprincip. Landboforeningerne har fuld forståelse for, at der skal nedgraves kabler, men man ønsker at fastholde princippet om, at ”gæsten” forpligter sig til at forlade jorden uden aktuelle og fremtidige gener for landmanden. Et ikke uvæsentligt faktum er, at ønsker man som landmand på et senere tidspunkt kablet flyttet, vil det koste mere end 20 mio. kr. pr. km. De deltagende landboforeninger har givet tilsagn om at betale halvdelen af de omkostninger, et fælles gruppesøgsmål vil koste, da man finder sagen meget principiel.

Fredningsforslag for Varde Ådal opstår ikke ud af det blå På vej mod ny tørke? Med den aktuelle vejrsituation, hvor mange allerede er i gang med 3. runde vanding, er der brug for at få så meget vand som muligt ud at arbejde. Derfor nytter det ikke, at ubrugte boringer beslaglægger så stor en del af den kapacitet, der er til rådighed. Oversigten over de ubenyttede boringer danner nu grundlag for, at Task Force Markvand tager problemet op med den enkelte kommune. - Vi appellerer til, at vi får en dialog omkring, hvordan vi får vandet ud at arbejde. Der er hårdt brug for det, siger Helle Borum.

Søg om mere vand i god tid Efter forårets vanding tyder alt på, at mange landmænd får brug for at søge om tilladelse til ekstra vandindvinding. 2019 tyder på ingen måde på at blive et normalt år. Og så gælder det om at være ude i god tid, hvis man har brug for mere vand til markvanding.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Varde Kommune har netop gennemført en høring ved en række lodsejere, der ejer ca. 510 ha i Varde Ådal. I høringen fremlægger kommunen et udkast til fredningsbestemmelser for området. For at forstå, hvorfor kommunen ønsker at starte en fredningssag, skal vi ca. 20 år tilbage i tiden – til dengang, hvor aftalerne om Operation Engsnarre blev indgået imellem Ribe Amt og lodsejerne. Den del af Ribe Amt, der indgik aftalerne, er i dag blevet til Landbrugsstyrelsen, og således er aftalerne om Operation Engsnarre ikke noget, der som sådan vedrører Varde Kommune. Men kommunen er blevet en lus mellem to negle. Det skyldes kort fortalt, at store dele af Varde Ådal er omfattet af Natura 2000-udpegninger, som er trådt i kraft, efter Operation Engsnarre-aftalerne blev indgået. Udpegningerne gør, at kommunen skal have en stram administrationspraksis, hvilket resulterer i, at kommunen ikke kan give lov til, at lodsejere, der ønsker det, kan gå tilbage til tidligere tiders drift, når Operation Engsnarre udløber. Enkelte lodsejere har derfor valgt at gøre brug af en ret, de har via Naturbeskyttelsesloven, hvor de kan anmelde til kommunen, at de ønsker at vende tilbage til den oprindelige drift, der var på arealet før Operation Engsnarre. Det er her, Varde Kommune kommer ind i billedet. Varde Kom-

Sven Agergaard Formand for Herning-Ikast Landboforening Tlf. 4082 4488

H. C. Gæmelke Formand for Jysk Landbrug Tlf. 2226 4290

Niels Laursen Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf. 5127 2215

mune har i mange tilfælde reelt ikke mulighed for at tillade lodsejerne, at de vender tilbage til den oprindelige drift, hvilket gør kommunen erstatningspligtig. Fredningssagen er i bund og grund et forsøg på at få staten til at tage et økonomisk medansvar og erstatte de tab, som lodsejerne lider. Staten skal nemlig finansiere ca. 75 % af erstatningsbeløbene i en fredningssag. Således er fredningssagen blot et nyt kapitel i en fortælling om en problemstilling, der blev skabt for 20 år siden, og som endnu ikke har fundet sin slutning. En analyse af alle arealer omfattet af Operation Engsnarre viser, at langt hovedparten kan fortsætte i en ny MVJ-aftale om pleje af græs- og naturarealer. Sydvestjysk Landboforening opfordrer lodsejerne til at tage kontakt til deres planteavlsrådgiver for at undersøge muligheden for at fortsætte i en ny MVJ-ordning. - Vi er tilhængere af langvarige løsninger, hvor lodsejerne får tilskud til afgræsning og naturpleje. Hellere det end en fredning, som risikerer at indsnævre lodsejernes handlefrihed, mener Niels Laursen, formand for Sydvestjysk Landboforening. Det er også hans holdning, at det er unfair over for Vardes borgere, hvis kommunekassen skal betale erstatning i en sag, som Varde Kommune aldrig har haft noget ansvar for.

Nye vandråd – formodentlig med opstart i august I august måned bliver der nedsat nye vandråd, der skal arbejde videre, hvor vandrådene fra 2014 og 2017 slap. Det betyder, at landbrugsorganisationerne skal til at kigge sig om efter personer, der kan repræsentere dem i de nye råd. Opgaven for de nye vandråd bliver formodentlig at pege på virkemidler i de enkelte vandløb, så man når i mål med god økologisk tilstand. Helle Borum, der repræsenterede landbruget i vandrådet for Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord, håber på, at de nye vandråd får stor frihed til at disponere efter, hvad der giver bedst mening i den enkelte landsdel. - Hvis et vandråd for eksempel ønsker at fremme et større initiativ i et område, fremfor at dosere pengene på mindre tiltag i en hel masse åer, så bør det være muligt, siger hun.

Kongeåen får en komité Kongeåen udspringer i Kolding Kommune og fortsætter igennem Vejen Kommune for til sidst at løbe igennem Esbjerg Kommune og videre ud i Vadehavet. Kommunerne har besluttet at etablere et samarbejde omkring det store å-system. Samarbejdet forventes formaliseret ved at nedsætte en komite bestående af to byrådsmedlemmer fra hver af de tre kommuner. Komiteens

Lone Andersen Formand for Familielandbruget VEST-Jylland Tlf. 2148 0077

Følg her på siderne de centrale aktiviteter i landbrugsorganisationernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevilkår.

endelige sammensætning er ikke offentliggjort endnu, ligesom den endelige politiske beslutning endnu ikke er truffet i Kolding Kommune. Målet er, at Kongeå-komiteen skal være i funktion fra 2020. Komiteen skal løbende rådgives af en følgegruppe bestående af to repræsentanter fra hvert af kommunernes Grønne Råd. Her vil Sydvestjysk Landboforening og Jysk Landbrug kæmpe for en plads for at sikre landbrugets stemme.

Er et vådområdeprojekt i Ribe Østerå løsningen? En onsdag aften midt i maj havde Esbjerg Kommune inviteret alle med interesse i Ribe Østerå til at høre om baggrunden for en politisk beslutning om at undersøge muligheden for et vådområdeprojekt ved vandløbet. For de mange tilhørere, der mødte op, stod det aldrig helt klart, om vådområdet var målet eller blot et værktøj, der i nogen grad kan tilpasses, så kommunen kan løse udfordringer i tilknytning til Ribe Østerå. Snæblen skal f.eks. have bedre adgang op i åsystemet, kultursvampen i Ribe skal bevares, kvælstof skal tilbageholdes, afvandingen skal sikres - og sådan er der rigtig mange faktorer i spil ved Ribe Østerå, og en del lodsejere stillede spørgsmålstegn ved, om et vådområdeprojekt er løsningen. Det ligger dog fast, at en forundersøgelse til vådområdeprojektet bliver gennemført, og at det til sin tid bliver frivilligt for lodsejerne at gå med. Sydvestjysk Landboforening arbejder stærkt for, at der sker en god og grundig inddragelse af lodsejerne i hele processen.

Nu også app til vandløbsproblemer i Varde Efter opfordring fra Sydvestjysk Landboforening gør Varde Kommune det let at indberette vandløbsproblemer. For et par måneder siden var det Esbjerg Kommune, der udvidede sin ”TipTak”-app til at omfatte vandløbsproblemer, og nu er turen kommet til Varde Kommune. Støder man på udfordringer med vandløbene, er det let og brugervenligt at indberette via den nye app. Samtidig er der sikkerhed for, at beskeden går den direkte vej til de rette medarbejdere ved kommunen.

Medhjælpermedlemskab Unge medhjælpere i landbruget kan nu få et medlemskab i en lokal landbo- eller familielandbrugsforening til en meget fordelagtig pris. Er vedkommende medlem af LandboUngdom, koster medlemskabet kun 100 kr. plus moms. Er medhjælperen ikke medlem af LandboUngdom er prisen for et medlemskab af den lokale forening 400 kr. plus moms. For dette medlemskab får de unge del i en lang række medlemsfordele – LandbrugsAvisen som e-avis, fri brug af LandbrugsInfo, brændstofaftaler og andre rabataftaler, som betaler kontingentet mange gange. Formålet med det meget attraktive medlemskab er naturligvis at gøre de unge medhjælpere interesserede i foreningsarbejdet og den indsats, der gøres i Landbrug & Fødevarer. Kunne du tænke dig at bliver medhjælpermedlem, eller kender du en ung, der kunne være interesseret, så send en mail til nkf@sagro.dk med kontaktoplysninger.

Karen Kjær er bestyrelMAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND sesmedlem i Sydvestjysk Landboforening.

ØKONOMI

Jette Rytter, SAGRO og Simon havde kontakt til banker, som blankt sagde nej til at tage en ny landbrugskunde ind - specielt én på kun 23 år.

Det må ikke blive for stort 24-årige Simon Tang Nielsen føler sig fri og uafhængig, fordi han har købt et landbrug, der har en størrelse, så han selv kan være ind over det hele. TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

GIVE - Jeg har altid haft det lidt svært med at arbejde for andre, fordi jeg godt vil bestemme selv. Simon er en spinkelt bygget ung mand, men han rummer en kerne af stærk vilje og beslutsomhed. Hans store trang til at stå på egne ben førte til, at han sidste år allerede som 23-årig købte gård. - Jeg føler ikke, at jeg får nok ud af mig selv, når jeg hele tiden skal spørge en anden om lov. Derfor har jeg længe bare villet i gang så hurtigt som muligt. Valget faldt på en kvæggård på Klinkvej ved Give med 120 køer og 65 ha jord. For det er cirka den størrelse, Simon vil have. - Jeg har arbejdet 2½ år som fodermester på en gård, som blev udvidet fra den størrelse og til 250 køer. Jeg fandt ud af, at det var ikke mig at have så mange køer, forklarer han.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

En fri sjæl Flere køer vil kræve ansatte, og Simon vil have den uafhængighed det giver, at han selv kan passe hele bedriften i en periode, hvis det skulle være. Han har ingen erfaring med ledelse, og heller ikke lyst til at have en masse folk under sig. Ligesom han altså helst heller ikke vil have nogen over sig. Derfor afviser han også enhver tanke om investorer, samarbejder eller I/S-konstruktioner. Hans driftsøkonom, Jette Rytter fra SAGRO, mener, at Simons helt klare markering af, at det var præcis sådan en gård, han ville drive, fik betydning for, at sælgers bankforbindelse sagde ja til at deltage i finansieringen. - Der havde været mange købere, som banken havde sagt nej til. Men her var en mand, der ville holde gården i drift, men som ikke samtidig bad om mange millioner, fordi han hurtigst muligt ville have 300 eller 1.000 køer, siger hun. Jette Rytter og Simon havde kontakt til andre banker, som blankt sagde nej til at tage en ny land-

brugskunde ind - specielt én på kun 23 år. Selvom Simon faktisk kom med en opsparing på godt 800.000 kr.

NØGLETAL • Ydelsesstigning til 11.000 kg (12-månedersydelsen inden overtagelsen var på 9.700 kg). • Leveringsprocent: 97 • Procent døde køer: 6,1 seneste 12 måneder. Ingen døde køer siden november 2018. • Reproduktionseffektivitet er god. Køer 0,28 - kvier 0,30. • Afkastningsgrad på 8 % i 2019. • Nulpunktspris 2019: 2,17 kr. pr. kg EKM.

ØKONOMI

Herre i eget hus Lysten til at bestemme selv lyser ud af Simon. Her er lidt af, hvad han har sat i værk: • 40 % af køerne bliver krydset med røde køer for at opnå stærkere og mere robuste køer. En indsats, det først bliver muligt at måle effekten af om nogle år. • Køerne blev lukket ud på græs allerede sommeren 2018. Nu har Simon søgt og fået lov til at levere til Arlas nye koncept for konventionelle køer på græs. Samtidig går han over til GMO-fri produktion. Det giver tilsammen 10-11 øre ekstra pr. liter mælk. • Simon nyder at lege med at udnytte forskellige fodermidler for at opnå en højere ydelse. • Han vælger slættidspunkt efter at opnå den bedste kvalitet - ikke den største mængde. Et spørgsmål han på et tidspunkt var meget uenig med en tidligere arbejdsgiver om!

”Hvis det er så nemt, som det har været for mig - så kan jeg kun anbefale flere på min egen alder at komme i gang med at købe gård.” Reddet af foderbeholdning Gården på Klinkvej var ikke en nødlidende gård, og den var da også i god drift og godt vedligeholdt, men kom til salg på grund af alvorlig sygdom. Der var masser af foder på lager. Havde der ikke været det, kunne den tørre sommer have væltet Simon økonomisk. Nu kunne han tværtimod forbedre sin økonomi her i foråret ved at sælge lidt af beholdningen.

Valgte barndomshjemmet fra Simon stammer fra Asp ved Struer, hvor hans far driver et kvægbrug på 150 køer, som det i mange år har været bestemt, at Simon skulle overtage. Planen var, at de udtjente stalde fra 1964 skulle rives ned og erstattes af nye, og at der samtidig skulle udvides til det dobbelte antal køer. Men Simon trak sig, da det stod klart for ham, at det ikke var så stort et landbrug, han ville have. Derfor endte Simon med at vælge den mere velegnede gård ved Give.

- Det var da hårdt ved mig at sige, at jeg ikke ville overtage mine forældres gård, siger Simon. Omvendt ligger Give godt i forhold til, at Simon fandt en kæreste fra Hejnsvig. Han og Ann-Britt blev gift sidste sommer, kort efter at de var flyttet ind på gården.

Sparede på rådgivning Selvom Simons mantra er, at han ”vil selv”, så opdagede han, at det var dumt at spare på rådgivning. Et tidligere forsøg på gårdkøb kuldsejlede - efter hans egen mening blandt andet fordi han ikke lod en driftsøkonom regne på sine tal. - Denne gang tog jeg kontakt til SAGRO, og jeg har fået god hjælp. Jette har arbejdet videre med mine tal, Ejvin fra Kvæg gennemgik hele ejendommen, og Byggeri & Teknik så alle bygninger efter. - Jeg ville være sikker på, at jeg ikke gjorde noget helt skævt, siger han.

FAKTA • Simon blev færdig som agrarøkonom i 2015. • Gift med Ann-Britt, der er retsassistent ved skifteretten. • Overtog gården 1. maj 2018. Der er tilforpagtet 65 ha. • Miljøgodkendelsen tillader 140 køer, og det mål blev nået i december 2018. • Alle stalde er fra slutningen af 90’erne. Madrasser og nogle sengebøjler er skiftet. • Simon har ansat en landbrugselev. • På sigt drømmer han om at gå over til 3 gange malkning, hvis han kan finde en medarbejder, der vil malke middag og aften. • Han overvejer at lægge om til økologi om 5 år.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

ØKONOMI

Nye regler for varebiler træder i kraft 1. juli 2019 TEKST: Keld Dieckmann Økonomirådgiver Tlf. 9629 6658 · kdi@sagro.dk

Varebiler med tilladt totalvægt på over 2.000 kg til og med 3.500 kg og som fragter stykgods med en vægt over 11 kg pr. stykgods er omfattet af de nye regler. Reglerne har kun betydning for ejere af varebiler, der anvendes til firmakørsel eller godskørsel for fremmed regning. Varebiler, som er registreret til 100 % privat anvendelse, og som også udelukkende anvendes til private formål, er ikke omfattet af de nye regler.

Firmakørsel Varebiler, der anvendes til firmakørsel, skal fra den 1. juli registreres hos Motorstyrelsen. Firmakørsel er i de nye regler defineret som transport af gods som enten tilhører, lejes eller lånes af den virksomhed, der er registreret som bruger af køretøjet. Eksempler på firmakørsel er: • Når en landmand, tømrer, murer, elektriker mv. transporterer materiale, som skal bruges i virksomheden.

• Når en landmand, gårdbutik eller lign., der sælger varer, selv står for levering til kunden. • Når virksomheder transporterer gods, som er produceret af virksomheden, til en kunde. • Når entreprenører transporterer materiale (f.eks. sand og grus), som skal anvendes til at udføre en opgave (f.eks. et vejbyggeri), som entreprenøren selv har påtaget sig. Ved firmakørsel stilles der ikke krav om, at chaufføren af varebilen skal have varebilschaufføruddannelsesbevis, men udelukkende at bilen er registreret hos Motorstyrelsen til at må foretage firmakørsel. Reglerne om firmakørsel gælder også varebiler forsynet med papegøjeplader og registreret til privat, delvist privat og udelukkende erhvervsmæssig kørsel. Det er tilsvarende underordnet, om bilen er registeret i cvr-nummer eller i cpr-nummer. Det afgørende er ikke, hvordan bilen er registeret, men hvad den anvendes til. Hvis der ikke er foretaget registrering af varebilen inden den 1. juli 2019, vurderes det, at varebilen vil blive betragtet som en varebil, der kører gods for fremmed regning. Det betyder, at de væsentlig skrappere krav for godskørsel for fremmed regning skal kunne opfyldes. Når bilen er blevet registret, udstedes der registreringsbevis, der skal medbringes under kørsel og efter anmodning vises til politiet.

www.landsyd.dk

Varebiler, der anvendes til firmakørsel, kan foretage registrering på www.motorregister.skat.dk.

Godskørsel for fremmed regning Fra den 1. juli 2019 skal vognmænd og chauffører, der transporterer gods for fremmed regning i varebil eller vogntog (varebil med anhænger), der har en tilladt totalvægt over 2.000 kg til og med 3.500 kg opfylde en række nye krav. Godskørsel for fremmed regning defineres som transport af gods, hvor godset ikke tilhører eller er knyttet til den registrerede bruger af køretøjet. Chaufføren skal have en uddannelse som varevognschauffør og et varebilschaufføruddannelsesbevis. Uddannelseskravet skal som hovedregel være opfyldt senest den 1. juli 2019, men der er en række overgangsbestemmelser. På hjemmesiden www.varebilskrav.dk kan der findes yderligere information om krav og overgangsbestemmelser. De nye regler betyder også, at varebilsvognmænd skal have en varebilsvognmandsuddannelse samt en varebilstilladelse. For eksisterende vognmænd er der en række overgangsregler, der kan findes på hjemmesiden www.varebilskrav.dk

SAGRObarometer (Økologi)

SAGRO producerer et månedligt indtjeningsbarometer, som giver et hurtigt overblik over udviklingen i indtjeningen for den økologiske mælkeproduktion. Barometeret giver den enkelte landmand muligheden for at sammenligne tallene fra egen bedrift med en model-ejendom, hvor en række variable omkostninger måles op mod mælkeprisen.

Brug LandSyd til optimering af din ejendomsstruktur gennem sammenlægning, arealoverførsel og udstykning Skal du omlægge jord mellem dine ejendomme eller frastykke et overflødigt bygningssæt? Har du brug for rådgivning om landbrugslovens regler? Har du et stykke natur, som du gerne vil sælge til en ikke-landmand? Har du svært ved at finde rundt i gamle drænkort? Så lad os kortlægge dem for dig, så du kan se dem direkte på din telefon.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Følg med på sagro.dk

Kontakt en af vores specialister og få en uvildig rådgivning Se mere på vores hjemmeside www.landsyd.dk eller på linkedin, hvor du også kan finde kontaktoplysninger til vore mange dygtige medarbejdere.

ØKONOMI

Hvidvask og skatteunddragelse skærpede regler Hvis en kunde snyder med skat eller er blandet ind i hvidvask, har revisorer og skatterådgivere pligt til at anmelde ulovlighederne. TEKST: Helle Juul Zederkof Regnskabschef Tlf. 7660 2270 · hjz@sagro.dk

I den nuværende hvidvasklov er det blevet præciseret, at skatteunddragelse også er omfattet af hvidvaskloven. SAGRO har indarbejdet de nye skærpede regler i vores rådgivning. Det medfører, at revisorer og skatterådgivere har pligt til at indberette til statsadvokaten for særlig økonomisk og international

kriminalitet (SØIK), hvis vi får kendskab til, at en kunde har snydt med skat, moms eller afgifter. Ved hvidvask forstås: • Uberettiget at modtage eller skaffe sig selv eller andre del i økonomisk udbytte eller midler, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse. • Uberettiget at skjule, opbevare, transportere, hjælpe til afhændelse eller på anden måde efterfølgende virke til at sikre det økonomiske udbytte eller midlerne fra en strafbar lovovertrædelse. • Forsøg på eller medvirken til sådanne dispositioner. • ”Selvhvidvask” > Dispositioner foretaget af den, der har begået den strafbare lovovertrædelse. • ”Strafbar lovovertrædelse” er også skatteunddragelse > Overtrædelse af skatte-, told- eller afgiftslovgivningen, hvorved der opnås eller kan opnås uberettiget vinding. Skatteunddragelse skal forstås bredt: Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af skattelovgivningens regler, momslovgivningens

regler, toldlovningens regler og diverse afgiftslove som eksempelvis elafgiftsloven, registreringsafgiftsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven er omfattet af begrebet skatteunddragelse. Skatteunddragelse er blandt andet at undlade at selvangive indtægter, at selvangive for store fradrag, at opgøre et for stort momsfradrag og momsmæssige 0-angivelser, når der reelt skal afregnes moms med Told & Skat. Som revisor er vi offentlighedens tillidsrepræsentant under udførelse af opgaver efter § 1, stk. 2. Vi udfører opgaver i overensstemmelse med god revisorskik, herunder udviser vi den nøjagtighed og hurtighed, som opgavernes beskaffenhed tillader. God revisorskik indebærer desuden, at revisor skal udvise integritet, objektivitet, fortrolighed, professionel adfærd, professionel kompetence og fornøden omhu ved udførelsen af opgaverne. Som rådgivningsvirksomhed kan man ikke ”slippe” for underretningspligten ved at afbryde kundeforholdet.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

PLANTER

Disse mænd og deres fantastiske maskiner Ytteborg står bag små 15.000 forsøgsparceller og skaber vigtig viden til landbruget. TEKST OG FOTO: Steen Ancher, kommunikationschef Tlf. 9629 6617 · sta@sagro.dk

YTTEBORG - På en forblæst bakketop – få kilometer fra Limfjorden ligger Ytteborg, som SAGRO ejer

Morten Krupa er ny leder af forsøgsvirksomheden. Som de andre ansatte har han en baggrund som landmand.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

sammen med Vestjysk Landboforening og Lemvigegnens Landboforening. Ytteborg lyder måske lidt af kanoner og fæstninger, men i stedet omkranses de omkring 24 ha af grøfter og nabomarker, ligesom maskinerne er ganske fredelige og små, som blandt andet en mejertærsker med halvanden meter bredt bord. Filmede man gården og markerne fra oven, ville man se marken delt op i et patchwork af små parceller- typisk a 1,5 x 10 meter – eller 15 m2. Det er måske lidt til grin i forhold til moderne landbrug, hvor marker ses på op mod 70 ha. Her er dog heller ikke tale om effektiv produktion, men om forsøgsvirksomhed, hvor udbyttet ikke måles i tønder og tons, men i værdifuld viden. Ytteborg udfører forsøg i korn, raps, frøgræs, grovfoder, kartofler, efterafgrøder og andre afgrøder. Forsøgene udføres inden for områderne: Arts- og sortsafprøvning, planteværn, gødskning, jordbearbejdning og dyrkningsstrategier. Landsforsøgene er sat i værk af SEGES, ligesom ejerforeninger, landmænd og virksomheder kan få afprøvet afgrøder, strategier og sorter.

dejligt, at så mange vil være med til at sikre den viden, som forsøgene giver, siger Morten Krupa, der i det tidlige forår blev leder af forsøgsvirksomheden. Forsøgene er placeret i et område fra Limfjorden til Ribe-området og rummer i alt omkring 200 forskellige forsøg, der er defineret af SEGES, mens Teknologisk Institut har designet dem til udførelse. Herefter er det Ytteborgs rolle at gennemføre dem, så de giver den viden, som SEGES efterspørger. Her kan være tale om forskellige sorters kvaliteter og svagheder, dyrkningsstrategier, planteværn og næringsstoffer, ligesom meget specifikke undersøgelser af, f.eks. hvad stødskader påført kartofler i forskellige håndteringssituationer betyder for udbyttet. Halvdelen er forsøg med salgsafgrøder, mens omkring 65 er grovfoder og 35 kartofler. En stor del af de sidste er placeret på én mark ved Arnborg. En enkelt ligger dog på Tåsinge.

Verdens bedste værter

Forsøgene bliver stadigt mere komplekse, og det kræver, at man er omhyggelig og præcis i alt, hvad der gøres. Ytteborgs erfarne ansatte skal således leve op til internationale krav for ”God Eksperimentel Praksis” (GEP). - Modsat en traditionel landmand, der kan køre ind på en mark og passe udstyret til, mens han kører, er forsøgsparcellerne typisk 10 meter lange, så man skal vide, hvad man har gang i, før man over-

Ytteborg med seks ansatte og maskinpark placeret ved Holstebro og Fåborg ved Esbjerg har ud over egne arealer også forsøg placeret ved omkring 50 landmænd, der lægger jord – og ofte hestekræfter – til den løbende forsøgsvirksomhed fra forberedende jordarbejde, til sprøjtning og høst. - Vi er helt afhængige af vores værter, og det er

Stadigt mere komplekse

PLANTER

Der er mange forskellige kartoffelsorter i spil på de forsøg, som Ytteborg foretager i flere jordbundstyper i det midt- og vestjyske.

Esparsetten er en flerårig bælgplante, som er kvælstoffikserende. Den tester Ytteborg for frøproducenten DSV.

hovedet kører ind på marken, siger forsøgsleder Askov Grud. Sidste år gik Ytteborg helt digitalt med notater fra markerne, der nu registreres på tablets, hvilket gør dem langt mere præcise, og let overføres til Teknologisk Institut eller SEGES, som herefter analyserer resultaterne. Den indhøstede viden af de samlede landsforsøg kommer landbruget til gode i form af relevant og aktuel viden, som bruges i planlægningen af de kommende vækstsæsoner. Mens landmændene hen over vinteren lægger planer, bruger Ytteborg de mørke måneder til at planlægge de kendte forsøg og lave aftaler med forsøgsværterne.

Forsøgsleder og forsøgsansvarlig Askov Grud i færd med at gøre klar til et forsøg med kartofler.

Landsforsøgene udgør omkring tre ud af fire forsøg. De øvrige er enten forsøg fra ejervirksomhederne eller firmaforsøg. Den sidste del er i fortsat vækst, og noget af det, som Ytteborg gerne vil udvide. - Vi vil meget gerne teste maskiner og lave flere firmaforsøg, siger Morten Krupa.

Åben for interesse Det er dog ikke nødvendigt at vente, til resultaterne af landsforsøgene offentliggøres. Hen over vækstsæsonen er der både rådgivere, landmænd, erfagrupper og virksomheder, der besøger forsøgsmarkerne for at følge udviklingen undervejs.

Stort forsøg med gylletyper Markvandring den 18. juni

Det er en speciel maskinpark, der har hjemme på Ytteborg, men de skal også passe til parceller, der ofte kun er 3 x 10 meter.

Hertil kommer, at Ytteborg står bag en række arrangementer sammen med ejerforeningerne. Den 18. juni er der forsøgsgennemgang på SAGROs forsøgsarealer ved Gørding (se herunder), og dagen efter er der den traditionsrige planteaften på Ytteborg. 1. august er der så kartoffeldag på arealerne ved Arnborg. Maskinparken er tilpasset forsøgsarbejdet og omfatter blandt andet 1,5 m Wintersteiger parcelsåmaskine, Haldrup græshøster og Haldrup forsøgsmejetærsker. Her findes også landets måske eneste ”majsgebis”. En del af udstyret er opfundet til den enkelte test, og det kræver opfindergen at tilpasse tingene til den enkelte opgave.

I Gørding, ved Vejrupvej 3, har vi i denne dyrkningssæson placeret et stort forsøg med fire forskellige gylletyper i samarbejde med Nature Energy. Der er kørt gylle ud på tværs af afgrøderne den 1. april. I vårsæden er der sået, efter nedfældning af gyllen. Desuden har vi suppleret med handelsgødning, så alle afgrøder er gødet op til optimalt gødningsniveau. En af behandlingerne er ugødet, og en anden er kunstgødet med NPK-gødning i stedet for gylle. Afgrøderne er vinterhvede, vinterbyg, rug, havre, vårhvede og vårbyg. Gylletyperne er biogas-, svine-, kvæg- og minkgylle. Forsøget vil undersøge, hvor godt afgrøderne udnytter de forskellige gylletyper. Forsøgene ligger i fire gentagelser, og der høstes og opgøres statistik på resultaterne. Forsøgene fremvises på markvandringen tirsdag den 18. juni.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

Søren Just fortæller, at han brugte argumenterne fra analysen, da han skulle overbevise banken om at finansiere køb af en naboejendom. "At skifte fjerntliggende marker ud med nogle nær på styrker min forretning. Det lyttede banken til," siger Søren.

PLANTER

Skiller sig af med fjerntliggende marker To økologiske landmænd er overraskede over, hvor store meromkostningerne er ved at dyrke arealer langt væk. TEKST: Karsten Jensen Kvægrådgiver Tlf. 9629 6840 · kkj@sagro.dk

Hvad er den økonomiske betydning af nært produceret foder på økologiske bedrifter? Det har et projekt på SEGES undersøgt de sidste to år, og i SAGROs område har to bedrifter deltaget. På landsplan er i alt seks højtydende økologiske bedrifter blevet analyseret for alle relevante data med relevans for foderforsyningen. De to lokale deltagere er: Søren Just, Vildbjerg, med 183 køer og 11.500 kg mælk pr. ko. Han har 468 ha, hvoraf 150 ha er forpagtet. Flemming Birkjær, Mogenstrup, med 250 køer med 11.300 kg mælk pr. ko og ca. 350 ha, hvoraf 150 ha er forpagtet.

Analyse af resultaterne Begge landmænd blev voldsomt overraskede over at se, hvor store meromkostninger ved dyrkning af arealer langt væk rent faktisk er. Søren og Flemming er nu overbeviste om, at det vil forbedre bedriftens økonomiske resultat, hvis de skiller sig af med de fjerntliggende marker.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

For Søren har det allerede haft den konsekvens, at han har opsagt et par forpagtninger på i alt 35 ha, der lå henholdsvis 5 og 15 km væk. Det gjorde han, da han fik mulighed for at købe en naboejendom med 120 ha.

Indre sædskifte I analysen opererer man med et indre og et ydre sædskifte. En god arrondering er meget vigtig. Især er det afgørende, at der er tilstrækkeligt areal til afgræsning. Det kræver, at det indre sædskifte (arealer inden for en radius på 1.000 m fra stalden) er på min. 0,45 ha pr. ko. Det giver basis for at opnå et optimalt sædskifte omkring afgræsning, med kløverfri år ind imellem. Og det giver mulighed for optimalt græsoptag og optimale udbytter. Søren har efter jordkøbet over 0,45 ha pr. ko i indre sædskifte, og alle hektar kan afgræsses. Flemming har en stor udfordring med hensyn til afgræsning. Han overvejer etablering af en bro over en bæk, det vil kunne øge afgræsningsarealet med 20 ha og give en kraftig forbedring af afgræsningsmulighederne.

bringe et tons gylle nær gården, og 29-35 kr. pr. ton, når arealet ligger 6 km væk. For græsensilage koster det ca. 35 øre pr. FEN ekstra til dyrkning, transport og ensilering, hvis marken ligger 6 km væk, i forhold til en mark, der ligger lige ved ejendommen. For korn er merprisen ca. 120 kr. pr. ha. Disse tal overraskede både Flemming og Søren. Der ligger store omkostningsbesparelser ved at skille sig af med arealer, der ligger over 3-4 km væk.

Øjenåbner til økonomiske forbedringer Analysen har givet gode input til økonomiske forbedringer på Flemming og Sørens bedrifter. For landmænd, der vil tættere på de økonomiske sammenhænge på deres bedrift, anbefaler jeg en fraktilanalyse af driftsregnskabet på maskinomkostninger. Den giver et godt overblik over, hvor bedriften ligger i forhold til andre, og gør det samtidig klart, hvor der kan sættes ind for at forbedre bundlinjen.

FAKTA

Ydre sædskifte Ud over arealer til afgræsning er det vigtigt med tilstrækkeligt areal til den øvrige grovfoderforsyning og eventuelle korn- og protein-afgrøder. Det ideelle ydre sædskifte ligger på 0,75 - 0,85 ha pr. ko. Det giver et samlet areal på 1,3 ha pr. ko på en robust økologisk mælkebedrift. I det ydre sædskifte spiller arrondering igen en stor rolle. Søren og Flemming har i gennemsnit henholdsvis 8 km og 3 km ud til de hektarer, de dyrker. Erfaringstal viser, at det koster 12,50-15 kr. at ud-

På en robust økologisk malkekvægsbedrift er det helt vitalt, at der er afgræsningsareal nok. Det vil sige, at der skal være areal til et indre sædskifte på ca. 0,45 ha pr. ko (stor race). For at sikre en maksimal foderforsyning fra egen bedrift kræves der et ydre sædskifte på 0,75 - 0,85 ha pr. ko, så det samlede areal når op på ca. 1,3 ha pr. årsko.

Goldkoen lider mest i varmen

KVÆG

Varmestress i goldperioden har en kedelig effekt: Der mangler mælk i tanken ved den efterfølgende laktation. TEKST: Ejvin Kortegaard Kvægrådgiver Tlf. 7660 2351 · eko@sagro.dk

I 2018 oplevede vi den varmeste sommer i mange år. Det havde en markant indflydelse på vores køer. De lakterende køer faldt straks 2-3 kg på mange ejendomme, da luftfugtigheden steg og vinden lagde sig. Goldkøerne var lige så belastede, det opdagede vi dog først i produktionen hen gennem efteråret, hvor vi startede op efter kælvning på et lavere niveau end tidligere. Det kan allerede have negativ effekt hos lakterende og højdrægtige køer ved 22 grader, hvis der er høj luftfugtighed (80 %). Når koen oplever vedvarende stress, udskilles hormonet kortisol, som nedsætter koens immunrespons. Koen kommer i alarmberedskab, og derved ”omdirigeres” noget energi fra fordøjelsen til muskelvævet. Koens ligge-/hviletid nedsættes, når hun prøver at afkøle sig selv mest muligt. Foderoptaget nedsættes blandt andet på grund af en øget vandoptagelse, hvilket bevirker, at vommens mekanoreceptorer ikke registrerer helt den samme mangel på ”fylde”. Vandet tager for en kort tid pladsen for fode-

ret. Ydelse reduceres grundet den hormonelle ubalance samt et mindre foderoptag. Varmen er med til at opformere bakterier hurtigere i koens nærmiljø, derved øges smittetrykket, og risikoen for yverbetændelser m.m. stiger.

Pas godt på dine goldkøer Vi har en tendens til at fokusere på de malkende køer, når varmen sætter ind. Jeg mener, det er vigtigere at få givet goldkøerne forhold, så varmestress undgås. Figur 1 viser resultat af et forsøg, hvor goldFigur 1. Kilde: Tao, Thompson, Monterio, Hayen, Young og Dahl, køerne havde mulighed for afkøling inden Florida, 2012 kælvning. En sprinkler tændte automatisk i 1,5 min., når temperaturen kom over 23,9 Mælkeproduktion, kg/dag grader, og ventilatorer kørte non stop. Efter 45 40 goldperioden var alle køer opstaldet under 35 samme forhold. Resultatet viser, atGoldkøerne der er en havde mulighed for afkøling inden kælvning 30 længerevarende effekt på ydelsen Sprinkler ved afkø- tændte25automatisk i 1,5 min, når temperaturen kom over lede goldkøer (de lukkede punkter).23,9*, De komog ventilatorer der kørte non stop. 20 15 mer bedre i gang, selvom dyrene opstaldes i - efter goldperioden er alle køer opstaldet under samme forhold. 10 samme miljø efterfølgende. 5 Kilde : Tao, Thompson, Monterio, Hayen, Young og Dahl, Florida , 2012 Flere undersøgelser peger entydigt på, at 0 afkøling er et vigtigt middel til at modvirke varmestress. Du skal have kigget på forholdene hos dine goldkøer, da de kan tabe meget Køer udsat for varmestress Køer der har været afkølet mælk i næste laktation, når de er stressede.

Råd til g

Figur 2. Kilde: Tao & Dahl, Florida, 2013. Her er samlet en række undersøgelser af, hvilken effekt varmestress og afkøling gennem hele goldperioden har på den efterfølgende laktation. Alle viser, at mulighed for afkøling betaler sig.

FAKTA Mulige løsninger • Opsæt ventilatorer/blæsere, som kan skabe vindhastighed og derved afkøling. • Udskift lysplader med lukkede tagplader, så der ikke kommer sollys ind. Det nedsætter opvarmningen. • Overbrus med vand. Kan dog ikke bruges på tidspunkter, hvor luftfugtigheden i forvejen er høj. • Monter en blæser på en palle, som kan flyttes rundt i stalden og give luftudskiftning i de døde områder i stalden. • Giv mere koncentreret foder i varme perioder for at holde energioptaget oppe.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

KVÆG

Nøglen til at forstå dit kvægbrug

Du får mindst det dobbelte tilbage, som du betaler for en dækningsbidragsanalyse i KvægNøglen. TEKST: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk VILDBJERG - Ikke alle salgsløfter holder i virkeligheden. Så Jørgen Pedersen var måske nok lidt skeptisk, da en kvægrådgiver for seks år siden lovede ham, at KvægNøglen var pengene værd. Du får mindst det dobbelte tilbage, sagde rådgiveren. Og han overdrev ikke.

- Det løfte er til fulde indfriet, siger Jørgen Pedersen, der driver en større mælkeproduktion med 365 køer ved Vildbjerg. Med dækningsbidragsanalyse og benchmarking har han fået fokus på de enkelte dele af produktionen, og hvor der kan optimeres. Især har det haft effekt på ydelsen, som er kommet op, hvor den resulterer i et væsentligt bedre afkast. - Vi kommer helt ind i maskinrummet, og det motiverer både mig og mine medarbejdere. Det har også værdi at kunne sammenligne foderudnyttelse og omkostninger med andre. Gør vi det rigtige? Det får vi svar på her, forklarer han. Han har for eksempel fået synliggjort, hvordan sammenhængene i produktionen er. - Nogle har et højt DB med en lav ydelse og stor selvforsyningsgrad. Vi har knapt så højt et DB pr. kg

mælk, men til gengæld mange kg pr. ko – så derfor ender det for os noget bedre, end hvis vi kørte low cost. Det giver mig ro at have den viden.

Flotte topplaceringer Konkurrenceelementet kan man heller ikke se bort fra. I stor race for økologi har Jørgen Pedersen de sidste tre år været nummer 1 eller 2. Spændingen om bedriftens placering er endnu en motivationsfaktor, og får bedriften en god placering, er det et enormt skulderklap til medarbejderne. Desværre er der mere afgang end tilgang af deltagere i KvægNøglen, og det ærgrer Jørgen Pedersen. - KvægNøglen har virket for os – det vil jeg gerne give videre og samtidig opfordre flere til at komme med. KvægNøglen kan også helt konkret give medarbejdere værdi. En tidligere fodermester hos Jør-

FAKTA SAGROs 3 bedst placerede KvægNøglekunder på landsplan: • Stor race konventionel: Torben Thorsen, Vinderup. (Nr. 4 ud af 133 besætninger) • Jersey konventionel: Hans Christian Halmø, Skårup, Fyn. (Nr. 17 ud af 52) "Her ligger guldet", siger Jørgen Pedersen om sine dygtige medarbejdere, der hver dag får deres måltider i familiens køkken/alrum.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

• Stor race økologi: Jørgen Pedersen, Vildbjerg. (Nr. 1 ud af 18).

KVÆG

KvægNøglen 2018 TEKST: Morten S. Thomsen Kvægchef Tlf. 7660 2151 · mst@sagro.dk

gen Pedersen brugte KvægNøgleresultaterne i banken, og det viste sig at være et rigtig godt rygstød, da han skulle have finansieret sin egen start som selvstændig mælkeproducent.

Stadig potentiale Kvægrådgiver Karsten Jensen er med ved alle kvartalsmøder, når en ny KvægNøglerapport er klar. - Han siger, vi har et potentiale på mellem 500 og 1.000 kr. i øget DB pr. årsko, så vi har nok at stræbe efter, konkluderer Jørgen Pedersen.

NØGLETAL 2018 • Bedriftens højeste leverance nogensinde (12.198 kg EKM på mejeri) • Ensilagekvalitet steg fra 5,77 til 6,04 MJ/kg ts • 19.008 kr. i dækningsbidrag pr. årsko (1,56 kr. pr. kg EKM lev.)

2018 blev et udmærket år, ikke på højde med 2017, men et år, hvor der opnås en generelt tilfredsstillende indtjening. De fleste har skabt sorte tal og konsolidering af bedrifterne! Af tabellen for stor race fremgår, at gennemsnittet har tabt 1.296 kr. i indtægt sammenholdt med 2017, heraf 377 kr. på kødet resten på mælkeprisen (mælkeleverancen er steget 28 kg EKM). Omkostning til strøelse, klovbeskæring og tilskudsfoder er steget, mens priser på grovfoder er uændret. Faldende indtægter og stigende omkostninger resulterer i et DB på 14.321 kr./ko, 1.851 kr. under 2017. Stor race (2017-tal i parantes)

De 10 % bedste oplever kun en indtægtsnedgang på 1.125 kr./ko. Nedgangen i mælkeindtægten er på 553 kr. (mælkeleverance +298 kg). Resten, 572 kr., er på kødet. Foderudgifterne er steget 502 kr. Dyrlæge + diverse er steget 287 kr. De 10 % bedste opnår herefter et DB på 18.071 kr./ ko. 2.269 kr. under 2017. Efter kvoteophør i 2015 bør vi optimere DB/ko. Vi kan dog se en udvikling i erhvervet hvor der år for år bliver bedre sammenhæng mellem det høje DB/ ko og samtidigt højt DB pr.kg mælk. Hvilket illustrerer at den høje produktion kan opnås ved et fornuftigt omkostningsniveau. Jerseyracen oplever i disse år en stor efterspørgsel fra udlandet, det er således interessant at se, at kødindtægt for de 10 % bedste jerseybesætninger nærmer sig niveauet for stor race.

2018

(gns)

2018

(10 % bedste)

28.409

(29.328)

32.856

(33.409)

Kødtilvækst

3.206

(3.583)

3.579

(4.151)

Indtægter i alt

31.615

(32.911)

36.435

(37.560)

-14.483

(-14.039)

-15.565

(-15.063)

Dyrlæge + div.

-2.811

(2.700)

-2.799

(-2.512)

DB pr. ko

14.321

(16.172)

18.071

(19.985)

1,37

(1.54)

1,50

(1,68)

2018

(gns)

2018

(10 % bedste)

26.445

(27.375)

29.178

(29.499)

2.251

(2.707)

3.369

(3.630)

Mælkeindtægt

Foder

DB pr. kg EKM Resultater for jersey Mælkeindtægt Kødtilvækst

INDSATSOMRÅDER I 2019

Indtægter i alt

28.696

(30.082)

32.547

(33.129)

Foder

-11.831

(-11.407)

-11.324

(-10.886)

• Fortsætte en jævnt stigende ydelse

Dyrlæge + div.

-2.732

(-2.666)

-2.613

(-2.525)

DB pr. ko

14.133

(16.009)

18.610

(19.718)

1,50

(1,69)

1,81

(1,94)

• Lidt lavere kælvealder • Lidt lavere celletal

DB pr. kg EKM

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

NATUR

Torbens marker binder sårbar natur sammen Flere landmænd kan få tilskud, hvis de vil forvandle marker til natur. TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

EGTVED - Torben Due ved Egtved er en af kun 14 landmænd, der igennem en helt ny ordning i år får tilskud til at lave sammenhængende natur indenfor Natura 2000. - Min bror sendte mig i efteråret et link til SAGROs hjemmeside, hvor det var beskrevet. Ellers havde jeg ikke opdaget det, fortæller Torben. Det viste sig at være et meget værdifuldt tip. Nu står han med et tilsagn om tilskud på 400.000 kr., efter at miljø- og naturrådgiver Lisbeth Gliese Jensen på hans vegne udarbejdede en ansøgning. Der var indsendt 112 ansøgninger til Miljøstyrelsen, men der var kun midler til de 14 højst prioriterede ansøgere. De bidrager nu tilsammen med 260 ha ny natur. Torben Dues 27 ha ligger i det kuperede landskab omkring Egtved Å og Vejle Å, og hans arealer skaber nu sammenhæng mellem sårbare naturtyper i området.

Det føles som en gave Da Torben og Maria i slutningen af 2017 overtog

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

ejendommen i det naturskønne område, vidste han selvsagt ingenting om tilskudsordningen. - Det er da en gave, og det føles helt vildt! Jeg var også heldig, at tilskuddet til yngre landmænd blev hævet, lige før jeg etablerede mig, så det har givet en bedre start. Vilkårene for støttekronerne er, at det tinglyses på ejendommen, at det er slut med plov og sprøjte for evigt. Det har Torben ikke svært ved at indstille sig på, for han har valgt at fortsætte den afgræsning, som også den tidligere ejer stod for. Nu bliver det økonomisk muligt for ham at fremskynde en udvikling, hvor han udvider sin besætning og ser sig om efter naboarealer, hvor der er brug for afgræsning. - Jeg er ret populær hos Vejle Kommune, fordi jeg er så ung, konstaterer han med et smil. Kommunen har planer om mere natur, og Torben Due vil ikke være bleg for på sigt at afgræsse 100 ha. I den sammenhæng er det rart at have en buffer til køb af dyr.

Nej til mælkeproduktion Torben Due er uddannet landmand og agrarøkonom. Han har aktivt fravalgt selv at blive mælkeproducent, efter at have set nogle jævnaldrende blive lukket inden for de seneste 5 år. Han trives med et job, hvor han har en overordnet lederfunktion på et større kvægbrug med 10 ansatte. Det er ikke helt på fuld tid, så i perioder løser han kaosopgaver, når en kvægbedrift på grund af konkurs ellers dødsfald står uden ejer.

Hans egen besætning består af 16 anguskøer med opdræt.

Har du jord nær sårbar natur? For nogle landmænd betyder nærheden til sårbar natur kraftige begrænsninger. Denne ordning giver dem mulighed for kompensation, hvis de vælger at ekstensivere arealerne permanent. Miljøstyrelsen har åbnet 2. og sidste ansøgningsrunde, hvor der kan søges frem til den 5. august, hvis man vil forvandle marker til natur. Ejerne får tilskud for bl.a. at undlade at pløje marker, der ligger mellem naturområderne. Tilskuddet dækker tab af indtægter i forhold til normal landbrugsdrift. De nye områder kommer til at ligge som bufferzoner, der beskytter og skaber sammenhæng mellem den sårbare natur.

FAKTA Tilskuddet består af en engangsudbetaling, og beløbet afhænger af størrelse og tidligere anvendelse af arealet. Tilsagnsarealet skal minimum være 1 ha stort. Det skal befinde sig inden for særligt udpegede Natura 2000-områder. Jord i omdrift / høj sats 55.000 kr. Permanent græs / mellem sats 28.000 kr. Naturarealer / lav sats 4.500 kr. (udbetales som deminimis)

NATUR

Kan du få tilskud til dit næste naturprojekt? Her er en oversigt over tilskudsordninger til naturprojekter, der kan søges i den kommende tid. Tilskuddene er generelt gode, og ordningerne er de seneste år blevet forsimplede, men der er fortsat mange regler og krav, som skal overholdes. SAGRO tilbyder i den forbindelse hjælp og rådgivning. Ordning

Ansøgningsperiode

Ansvarlig

Skov med biodiversitetsformål

8. maj til 10. juli

Rasmus Filsø Løbner

Pleje af græs- og naturarealer

11. juni til 23. august

Lisbeth Gliese Jensen

Sammenhængende naturarealer i Natura 2000-områder

3. juni til 5. august

Lisbeth Gliese Jensen

Læhegn og småbeplantninger

2. juli til 2. september

Rasmus Filsø Løbner

Privat Skovrejsning

2. juli til 30. august

Rasmus Filsø Løbner

Rydning og forberedelse til afgræsning i Natura 2000-områder (Hegning mm.)

2. august til 17. september Anne R. Ravnshøj

Fastholdelse af vådområder. Naturlige vandstandsforhold og lavbundsområder (20-årige tilsagn)

1. februar til 31. august

Anne R. Ravnshøj

Tilskud til etablering af vandhuller

Ansøgningsfrist 31. januar

Rasmus Filsø Løbner

Minivådområder

2019 til 2021

Anne R. Ravnshøj (Syd) Karen Thomasen (Nord)

"Vilkårene for støttekronerne er, at det tinglyses på ejendommen, at det er slut med plov og sprøjte for evigt."

Er du interesseret, så er du meget velkommen til at kontakte en af SAGROs naturmedarbejdere:

Anne R. Ravnshøj Tlf. 7660 2392 Mobil 5130 9697 arr@sagro.dk

Rasmus Filsø Løbner Tlf. 9629 6636 Mobil 2280 8220 rfl@sagro.dk

Lisbeth Gliese Jensen Tlf. 9629 2931 Mobil 2910 2353 lgj@sagro.dk

Karen Thomasen Tlf. 9629 6932 Mobil 4011 6550 kvt@sagro.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

NATUR

Faunastriben ligger langs en jernbane og kunne sagtens være dyrket, men det er en fornøjelse af skabe liv og levesteder, mener Jens Chr. Pedersen.

Små bi-paradiser Mads Peter Lauridsen og Jens Chr. Pedersen var mellem de første, der meldte sig, da Landbrug & Fødevarer i 2018 indledte en kampagne for et mere bivenligt landbrug. TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

GREDSTEDBRO OG HJERM - På en kvæggård klos op ad Gredstedbro bor Mads Peder Lauridsen. - Jeg er bivenlig på den måde, at når jeg har et valg, så vælger jeg den bivenlige løsning, i hvert fald når det er økonomisk underordnet. I stedet for at lave grene til flis, bliver hele risknippet skubbet ind i hegnet. Et område med vildnis og gamle træer, blandet med nogle frugttræer, får lov at stå. Det er naboen glad for. Han er biavler og har mange stader stående i bevoksningen. I år har Mads Peter anlagt 400 meter faunastriber i kanten af marken ud til vejen og op langs kostalden. - Vi har før haft majs op ad stalden, men de bliver så høje, at det blokerer for en god luftudskiftning, og så er en faunastribe jo en god anvendelse af arealet, siger han. Mads Peter Lauridsen er blevet ekstra opmærksom på betydningen af at vise naturhensyn gennem Arlas kredsråd og en naturapp, Arla har udviklet.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

- Jeg kan se, at jeg får nogle gratis point og et positivt omdømme ved at gøre noget for naturen. Borgerforeningen her i Vilslev/Jedsted har direkte sagt, at de vil synes godt om at få faunastriber på gårdene, så det gør jeg gerne. For mig er det en del af ”license to produce”. De bivenlige tiltag handler selvfølgelig også om, at Mads Peter er bekymret for tilbagegangen af bier i forhold til den vitale betydning bier har for bestøvningen. Når der derfor de kommende år skal anlægges nye læhegn på bedriften, vil han lade nogle hvidblomstrende buske og træer indgå.

To kilometer faunastriber Jens Chr. Pedersen, Hjerm, har gennem tre år fået anlagt faunastriber, og i år udvider han striben fra 3 til omkring 5 meter. Det svarer til 2 kilometer faunastribe. Ud over de mange meter faunastriber har han og-

så lagt halm og risdynger ind i et stykke skov, der ligger op ad en banestrækning. Desuden er der lagt halmballer ved et vandhul, som især bierne vil kunne have fornøjelse af. - Jeg er glad for at se agerhønsene og fasanerne, når jeg kører på markerne, siger Jens Christian Pedersen, der tydeligt har set, at der er kommet flere fugle til. Der er ganske vist både udgifter og manglende indtjening, men for ham opvejer glæden det hele.

For få tilmelder sig bikampagne Mads Peter og Jens Chr. opfordrer flere landmænd til at lade sig registrere som bivenlige landmænd. - Sagen er jo, at selv små tiltag kan gøre en stor forskel. Jeg ved, at mange gør meget - også mere end mig - men det tæller mere, hvis de også registrerer det, siger Mads Peter. Du kan kan registrere dig som bivenlig landmand på lf.dk.

Et område med gamle træer og frugttræer hos Mads Peter Lauridsen får lov at passe sig selv - til glæde for bierne i naboens bistader.

MILJØ

Klimahandlingsplan på din bedrift Spis elefanten i små bidder. TEKST: Carsten Markussen Økologirådgiver Tlf. 3062 7215 · fcm@oerd.dk

De store andelsselskaber har meldt ud, at de vil arbejde for at reducere og til sidst eliminere deres udledning af klimagasser OG har desuden lovet, at deres leverandører vil gøre det samme. Samtidig har vælgerne her i foråret tydeligt krævet, at klimaudfordringerne bliver taget alvorligt. Der er altså strømpile nok som viser, at den enkelte landmand skal gøre noget på sin bedrift for at være i takt med tidens store udfordring. Men tag det bare roligt - det er ikke så svært. Man skal bare spise elefanten i små bidder. At ændre produktionen, så den bliver mere klimavenlig, behøver ikke at være endnu en sur pligt og en byrde for landbruget. Tværtimod er der økonomiske besparelser og måske muligheder for merindtjening på sigt.

Brugt på 100 bedrifter I samarbejde med Økologisk Landsforening har ØkologiRådgivning Danmark udviklet værktøjer til at lave klimaberegninger og klimahandlingsplaner på landbrug. Værktøjet er blevet brugt på vel over 100 landbrug, og Thises leverandører har arbejdet med klimahandlingsplan på hver deres bedrift to gange sammen med ØkologiRådgivning Danmark og Økologisk Landsforenings rådgivere. Det første led i en klimahandlingsplan er en beregning af, hvor stor klimagas-belastningen er

på ejendommen pr. produceret enhed, altså pr. kg mælk/kød/æg eller grøntsager. Men det er ikke den vigtigste del af en klimahandlingsplan. Det vigtige er at få lokaliseret handlemuligheder, og at få udarbejdet en liste over de handlinger, man finder vigtigst/lavest-hængende-frugt/billigst/ mest spændende, og som passer bedst ind i bedriftens og landmandens dagligdag og måde at fungere på.

Her kan du tage fat Energibesparelser ligger faktisk stadig højt på hitlisten over gode klimatiltag, selvom man måske skulle synes, at alt er gjort – der har jo sådan set været fokus på det punkt siden 1973. Ikke desto mindre er der stadig plads til forbedringer. Der bruges ofte mere strøm og/eller mere dieselolie på ejendommen, end hvad normen siger, man burde kunne nøjes med. Der findes apparater og motorer, og der brænder lys, som ikke er optimeret, på alle bedrifter. Med hensyn til dieselforbruget er der rigtig mange knapper at skrue på, man kan bare nævne indstilling af ploven, som har enorm betydning.

En gave til kloden

er en bedre fordeling og udnyttelse af gødningen, men selvom landbruget formelt set ikke bliver godskrevet energifordelen, så er CO2-fri energi, der produceres, en gave til kloden. De mange store tage på stalde og maskinhuse kan med fordel udnyttes til opsætning af solceller.

Råd til klimalandmanden • Undgå at lave trykskader i marken. I komprimeret jord dannes iltfrie eller iltfattige områder, og her omdannes kvælstof til lattergas, som er en meget, meget stærk klimagas. • Kør ikke for tidligt ud, brug de rigtige dæk – og fremfor alt: Reducer dæktrykket. • God kvælstofhusholdning og reduktion af kvælstoftildeling giver mindre risiko for lattergas. • Det er god klimalandmands-stil at høste så stort et udbytte som muligt, med mindst mulig indsats i stald såvel som i marken. Der er altså masser af landbrugsfaglige udfordringer at tage fat i, hvis du bestemmer dig for at producere mere klimavenligt. Husk at der er meget større chance for, at du sætter tiltagene i gang og sørger for, at arbejdet bliver gjort, hvis du har sat dit præg på planen. Det skal være din klimahandlingsplan – og du skal være glad for den!

Energiproduktion er faktisk landbrugets spidskompetence - markerne er jo én stor solfanger, men der er også plads i landbruget til el-, gas- og varmeproduktion. Økonomien har desværre været stærkt afhængig af tilskud, men økonomien bliver løbende bedre, specielt for vindmøller og solceller. Specielt kan nævnes biogas, som er stærkt i vækst med mange nye anlæg. Fordelen for landbruget

GØR DET I ER BEDST TIL – DET GØR VI! Få hjælp af vores dygtige rådgivere og opnå fordelene ved at udnytte vores viden og erfaring inden for bl.a.: ✓ Indretning og projektering af kvæg‐ og svinestaldsbyggeri ✓ Udbud, kontraktskrivning og hjemtagning af tilbud på byggeri ✓ Bygherrerådgivning, myndighedsbehandling i fbm. byggesager ✓ Skadesopgørelser og hjælp til forhandling om forsikringserstatninger ✓ Tilskudsansøgninger, energibesparelser og energirådgivning ✓ Boligindretning, nybyggeri eller renoveringer ✓ Rådgivning om lagerfaciliteter, indengårdsmekanisering og maskiner

Vi giver altid et godt tilbud – og deltager gerne i en uforpligtende snak – du skal bare kontakte os! MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

• Er der andre, der er ved at udføre en opgave et andet sted, der påvirker det, MILJØ jeg skal i gang med? • Bliver opgaven påvirket af vind, regn, sne, kulde? • Har vi haft en nær-ved-ulykke eller ulykke ved denne type opgave før?

Stop op!

t m er bleve mpagne, so rulykkea k y n n e t fra fo lige lancere udtalelser der SEGES har mtaler og sa gnen løber f a a p d n m a ru k g d g e a b m å o til p ed g de delse t komme m ncen get. I forbin a l ru b ti d s n re la i rd de I opfo onkurre ence, hvor dbruget. K n la i r e k en konkurr k uly forebygge risafety. idéer til at gsikkerok.com/ag o b ce fa å .landbrugo p . w a w l. w b r å å p g fore l, hvordan en og at hente ti acebooksid F n o å ti p a ir e d sp å B af in er masser enen. hed.dk er d jdsmiljøet på dagsord rbe du får sat a

Th!nk safety first!

SEGES, Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. | Agro Food Park 15 | DK 8200 Aarhus N | seges.dk

– vi vil så gerne, at du bliver her lidt længere! TEKST: Nina Laudal Jensen Miljørådgiver Tlf. 9629 6637 · nlj@sagro.dk

Der må ske en holdningsændring i landbruget, så vi kan undgå de grimme ulykker, der sker derude. Arbejdet med det gode arbejdsmiljø på bedrifterne bør ikke ses som en sur pligt, men som en mulighed for at skabe rammerne om en god arbejdsplads, som kan fastholde de gode medarbejdere samt danne grundlag for en sund forretning. Glade medarbejdere er mere motiverede og yder et godt stykke arbejde. Trivsel og arbejdsglæde kan danne grundlag for stabile og loyale ansatte, som du kan have i mange år. At landbruget er en farlig arbejdsplads, hersker der ingen tvivl om. Her er det et par simple råd, som kan gøre hverdagen lidt mere sikker for dig og dine ansatte.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Stop op og tænk dig om! Mange arbejdsulykker sker, fordi man ”bare lige” skal. Man har måske udført denne type opgave mange gange før, og så tager man nogle gange en smutvej for at spare tid. Men så er det, at uheldet indtræffer. Derfor er det første råd, at stoppe op og spørge sig selv om dette er en forsvarlig måde at udføre opgaven på. S æt arbejdsmiljø på dagsordenen! Italesæt udfordringer og nærved-ulykker hver dag, men glem ikke de gode historier. ær opmærksom på dine V ansatte eller kollegaer! Hjælp hinanden med at huske værnemidler og kloge arbejdsgange. Instruér dine medarbejdere en, to eller måske mange gange, så de ved, hvordan arbejdet udføres sikkert.

Har du svært ved at finde rundt i lovjunglen, eller ønsker du blot at få andre øjne på arbejdsmiljøet på din ejendom, så kontakt os.

Erik Kjeldsen Tlf. 9629 6913 Mobil 2031 2324 ekj@sagro.dk

Marius Christensen Tlf. 7660 2354 Mobil 2557 9870 mpc@sagro.dk

Nina Laudal Jensen Tlf. 9629 6637 Mobil 5130 9697 nlj@sagro.dk

FAKTA APV (lovpligtigt) for alle virksomheder med ansatte. En APV indeholder også en APB (Arbejdspladsbrugsanvisning) og et maskintjek. En gyldig APV skal altid foreligge på ejendommen, forevises ved kontrol og revideres hvert 3. år. Årlig arbejdsmiljødrøftelse (lovpligtigt). Mindst en gang om året skal APV’en indgå i en arbejdsmiljødrøftelse med medarbejderne. Det skal dokumenteres at mødet er afholdt, og der skal foreligge et referat.

Jysk IT tilbyder bl.a.:

Brug os når du har digitale udfordringer

Sikker mail

Der er så mange muligheder med digitale løsninger, at det kan være svært at overskue, hvad der giver værdi. Jysk IT tilbyder både rådgivning og praktisk udførelse, så du får den rigtige og individuelle løsning.

ækning af stalde og ”broer” D mellem stuehus og stald eller maskinhus.

Som den største IT-leverandør til landbruget hjælper vi hver dag landmænd fra Grænsen til Grenen – og fra Rømø til Nexø – hjemme hos dig, via telefonen eller på vores værksted i Billund.

Opsætning af sikker mail til fortrolige e-mails.

TeamViewer Få adgang til alle dine computere, uanset hvor de står. Jysk IT er TeamViewer Guldpartner.

Kameraovervågning Ved porte, indkørsler, dieseltanke, kælvningsbokse eller stalde generelt.

Trådløse netværk

Backup å ro i maven ved at sikre dine data F med web-backup.

Support i hverdagen ing til vores support på tlf. R 76 60 22 22 og få hjælp til alle slags IT-problemer.

Vi kommer gerne forbi på et uforpligtende besøg Kontakt: Jesper Kiib Nielsen IT-konsulent Tlf. 40 91 30 96 jkn@jyskit.nu

www.jyskit.nu Tlf. 76 60 22 22 info@jyskit.nu

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

NATUR

Naturpleje-par på Fanø fik flot naturpris Før tænkte Michael Baun ikke på sjældne blomster, strandtudser og sommerfugle, men nu ser han hele tiden nye muligheder for at pleje naturen og øge biodiversiteten. TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

FANØ - Naturpleje er gået i blodet på Michael Baun. Og det er lidt af en omvæltning for manden, der driver Fanø Maskinstation. - Blomster var ikke noget, jeg gik op i. Grønne marker og græs - det var det, køerne skulle have! Sådan så jeg på det! Det var før, han blev hyret til at rydde et stort skovareal med bjergfyr, så det igen kunne blive til hede. Og før han oplevede, hvordan afgræsning giver en helt anden og rig natur på klitter, hede og strandenge. Det vendte op og ned på hans syn på landbrug og natur. - Som skoledreng var jeg selv med til at plante bjergfyr for at dæmpe sandflugt, og da jeg så ryddede træerne og brændte arealerne af, så rystede alle de gamle på Fanø på hovedet og sagde, at nu ville hele øen flyve væk. Jeg synes da også selv, det var helt forfærdeligt, griner Michael. Men han er blevet meget klogere, og nu går han op i at pleje Fanøs natur.

I kamp mod tilgroning Når Michael og hans kone, Bente, på Naturmødet i Hirtshals i maj måned fik 100.000 kr. fra 15. Juni Fonden, så skyldes det især, at Fanøparret på få år

har taget initiativ til at inddrage stadig større plejekrævende naturarealer på øen. I 2015 overtog Michael sin fars deltidslandbrug med 60 ha i omdrift og en lille angusbesætning, som var begyndt at udføre naturpleje på de 80 ha skovareal, som Michael var med til at rydde. Han kom i kontakt med Anne Robenhagen Ravnshøj, og med tilskud til hegning, naturpleje og så videre gik det pludselig stærkt. Gennem hende hørte han om de høje HNV-værdier (High Nature Value) på det nærliggende naturareal, Halen. Michael gik i gang med at samle de bittesmå lodder i området, og det kom hurtigt op i større skala, så der i samme indhegning både er strandeng, hede og klitter. - På Fanø er der næsten uanede muligheder, og jeg ville ønske, at flere af de gamle bønder var mere lydhøre. Det kan være svært at overbevise dem om, at de skal se på andet end tilvækst, konstaterer Michael. Foreløbig er det dog blevet til 340 ha, som Michael og Bente passer, plus yderligere 100 ha, som deres dyr afgræsser på kontrakt for stat eller kommune. I 2020 kommer der et yderligere stort område på 50 ha til i forbindelse med et projekt til fordel for den truede sommerfugleart, ensianblåfugl. Fanø er det sted i Danmark, der har den højeste score i naturkapital. Det er den høje biodiversitet, der gør Fanø helt speciel, mener Anne Robenhagen Ravnshøj. Michael brænder for, at flere landmænd ser mulighederne i naturpleje.

FAKTA • SAGRO, Sydvestjysk Landboforening, Nationalpark Vadehavet og Fanø Kommune indstillede Michael og Bente til at modtage 15. Juni Fondens Naturpris. • Naturplejen udføres af anguskøer og en flok af henholdsvis merino- og texelfår. • Flere af de afgræssede arealer har HNV-værdien 12. Skalaen går til 13.

- Hvorfor er der ikke nogen kurser, hvor landmænd kan få viden om naturpleje? Når man først har lært lidt, så begynder man at se og forstå meget mere, og så bliver det interessant, mener han.

Gårdbutik og økologi For halvandet år siden slog Michaels tid ikke længere til, og så droppede Bente sit arbejde som butiksslagter og overtog ansvaret for dyrene på bedriften. Det har samtidig givet mulighed for at åbne en gårdbutik, hvorfra Bente sælger kød, uld og andre produkter. For to år siden blev driften lagt om, så den fra 1. maj i år er økologisk. Næste store step hedder helårsgræsning, som skal være endnu bedre for naturplejen.

Her var Michael som dreng med til at plante bjergfyr. Nu udfører han naturpleje på den genskabte hede. Bente droppede sit job og arbejder nu fuldtids med dyrene.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Pension og forsikringer samlet ét sted Så får du sparet op til pension – og du er sikret en varig indtægt, hvis du mister din erhvervsevne. Og med indbetalingsgaranti er du sikret, at der uanset hvad betales ind på din pension helt frem til din pensionsalder. Pakken med pensionsindbetaling og forsikringer kan fås fra 1.350 kr. efter skat.

Forsikringerne indeholder i udgangspunktet: – 113.400-226.800 kr. i Tab af Erhvervsevne (kan forhøjes op til 1.500.000 kr.) – 300.000 kr. i livsforsikring (kan forhøjes op til 1.500.000 kr.) – 50.000 kr. i livsforsikring ægtefælle (kan forhøjes op til 100.000 kr.) – 150.000 kr. ved kritisk sygdom (kan forhøjes op til 450.000 kr.) – Udvidet dækning på sundhedssikring

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

GRISE TEKST: Jens Korneliussen SvineRådgivningen Tlf. 2145 1404

Vi kom sidste år nemt gennem høsten, og de fleste fik meget tørt korn i hus. Til gængæld var der en kæmpe variation i proteinindhold i kornet. Det gav en hel del udfordringer, og de, der havde færrest problemer, var dem, der løbende udtog kornprøver i høst. De havde et hurtigt grundlag at agere ud fra.

Sådan gør du • Rens kornlagre og foderlade i løbet af sommeren, så der kan startes med sundt korn. • Sørg for at kapaciteten til korntørring er tilstrækkelig. Det er ikke sikkert, at vi får en tør høst igen. • Indfør et effektivt program for udtagning af kornprøver til analyse for protein og tørstof. • Lav en plan for, hvad der skal købes af korn til supplering, hvis der ikke er korn nok til det næste år. Planen laves på baggrund af en optimering af alle blandinger. Et eksempel kan ses i tabellen på næste side.

Besætningsgennemgang og optimering af foder

Ny fodersæson! Kom bedst fra start Der venter en solid belønning til den, der kan styre foderomkostningen i sin svineproduktion.

I forbindelse med optimeringen af foderblandingerne og disponering af kornet er det oplagt at lave en solid gennemgang af de blandinger, der bruges. Passer de fortsat til dyrene? Opfyldes de nye normer? Skal blandingerne gøres bedre eller billigere for at optimere produktionen og bundlinjen? Her er nogle af det vigtigste emner vi gennemgår, når vi sammensætter foder efter en god staldrunde.

Søerne • Diegivningsfoder med sojaskråindhold i trin på optimeringerne, så fodermesteren selv kan justere proteinindholdet i diegivningsfoderet, alt efter hvad der sker i farestalden (diarré ved grise – mælkeydelse) • Overgangsfoder i farestalden. Et tilskudsfoder med ekstra indhold af fibre, vitaminer og energi, som gives i perioden fra indsættelse i farestalden til dagen efter faring. • Supplering med protein i sidste del af diegivningsperioden. Nogle har god effekt af at tildele ekstra sojaskrå i den sidste del af diegivningsperioden. • Drægtige søer. Pas på ikke at overdrive proteinindholdet i forsøg på at øge grisenes vægt ved fødsel. Før højt proteinindhold kan resultere i for lille spæklag på søerne = dårligere ydelse og holdbarhed. Det skal tilpasses den enkelte besætning. • Poltefodring. Mange bruger foder med for meget protein. Det kan koste ydelse i besætningen på sigt.

Smågrisene • Fodring af grise før fravænning er vigtigt for at få den bedste start i smågrisestalden.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

GRISE • Foderet skal sikre, at grisene kommer så godt gennem de første 2 uger efter fravænning som muligt. Det giver mulighed for en billigere fodring i den sidste del af vækstperioden. • Der er kommet nye normer med lavere proteinindhold, som giver mulighed for at få grisene lettere gennem vækstforløbet med udfasning af zink og reduceret medicin. Vi skal passe på ikke at komme for langt ned i protein. • Ny reduceret kobbergrænse til smågrisefoder fra foråret 2019. - 150 mg kobber/kg foder frem til 4 uger efter fravænning - 100 mg kobber/kg foder fra 5. - 8. uge efter fravænning - 25 mg kobber/kg foder fra 8 uger efter fravænning. Ovenstående kan kun gennemføres økonomisk med 3 foderfaser til smågrise.

Slagtesvin Der er nye normer på vej, der er mere præcise i forhold til foderforbruget i besætningen. I mange tilfælde skal der bruges lidt højere aminosyreindhold for at nå/fastholde lavt foderforbrug. Det skal tænkes ind i den konkrete situation.

Generelt Kan de valgte fasefodringer praktiseres? Vi kommer ud i mange besætninger, som laver fasefodring, men foderanlægget passer ikke til det. Det

gælder især vådfoderanlæg. Det er vigtigt at få systemet gennemgået, ellers kan man tabe rigtig mange penge på fejlfodring. Få lavet en plan for, hvad der tidsmæssigt kan indpasses i din besætning. Prioriter tiltagene i rækkefølge, og skaf opbakning fra alle i besætningen. Foder er den suverænt største omkostning ved svineproduktion, så der venter en solid belønning, når det lykkes.

FAKTA Forberedelsen omfatter: • Klargøring af lade og siloer • Løbende udtagning af kornprøver i høst • Besætningsgennemgang og optimering af foder

Tabellen viser, hvor meget korn der mangler, og hvor meget byg, rug og majs må koste i forhold til hvede – den blå kolonne. F.eks. må byg i dette tilfælde koste 148 kr., dvs. 7 kr. mindre end hvede. Under tabellen ses regler for, hvor meget der må købes af hver kornart. Med denne tabel i hånden ved du præcis, hvad du skal købe, og hvad det må koste.

Tons

Beregnet forbrug , 11 mdr.

Lager

Mangler

Balance pris, kr.

Byg

830

563

267

148 (-7)

Hvede

1102

853

249

155

Rug

284

241

145 (-10)

Havre

126 (-19)

Majs

153 (-2)

Regler for køb: • Der skal mindst købes 240 tons byg • Maksimalt køb er 120 tons ekstra rug – tilsvarende mindre hvede • Majs kan erstatte alt manglende hvede

Få styr på dine forsikringer • • • •

udbud af forsikringer revision af bestående forsikringer skader løbende varetagelse af dine forsikringsforhold

KONTAKT DLBR Forsikringsmægler telefon 5786 0280 post@dlbrforsikring.dk dlbrforsikring.dk

... DIN forsikringsrådgiver

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

LEDELSE

Giver du ordrer? Eller involverer du de ansatte? Her er et par bud på, hvorfor nogle landmænd lykkes med ledelse, mens andre er stærkt udfordrede. TEKST: Bo Kær Pedersen Virksomhedsrådgiver Tlf. 7660 2177 · bkp@sagro.dk

Forskellen kan ligge i lederstilen. Nogle vælger en meget instruerende lederstil, mens andre står for en værdibaseret lederstil.

Lederstil Mange af tidens landmænd, har selv kun oplevet den instruerende lederstil: Detailstyring af hver enkelt medarbejder, ”løs de opgaver jeg siger til dig, på den måde jeg fortæller dig. Jeg forventer du gør det grundigt, og du vil få kritik, hvis det ikke er løst som jeg har fortalt dig”! Den værdibaserede leder involverer medarbejderen, og appellerer til medarbejderens viden og engagement: ”Vi skal i den kom-

mende uge have løst disse opgaver. Hvad skal vi have gjort for at komme i mål med det? Fint, det aftaler vi. Brug dine gode erfaringer, og ellers forventer jeg, at du kontakter mig for sparring på opgaven. Du vil få ros og anerkendelse, når du har løst opgaverne”! Værdibaseret ledelse er en udbredt ledelsesform i danske virksomheder og et attraktivt alternativ til detailstyring af medarbejderne. Ofte efterspørger medarbejderne virksomhedens værdimæssige ståsted, og når de kan se sig selv i bedriftens værdier, fremmer det arbejdsglæde, engagement og effektivitet.

De unge De unge har oplevet værdibaseret ledelse lige fra vuggestuen, folkeskole og over til erhvervsskolerne, og dermed er det hjørnestenen i deres kultur, når de entrerer arbejdsmarkedet i dag. Der ligger en vigtig opgave i, at lederen/ lederne på den enkelte landbrugsbedrift udvikler en lederstil, og ad den vej gøre landbruget til en arbejdsplads, som kan tiltrække og fastholde unge medarbejdere. På sigt vil det også få indflydelse på antal aspiranter til generationsskifte i dansk landbrug.

9 gode discipliner at træne Hvad er det for en lederadfærd, jeg skal træne for at blive en velanset leder, som kan rekruttere dygtige unge, og fastholde dem i længere tid? 1. Jeg kommunikerer effektivt Kommunikation er basis for god ledelse. Når du taler er det inspirerende, og medarbejderne lytter med interesse. Du er god til at skabe relationer. Du læser dine medmennesker og taler direkte til deres behov.

2. Jeg er en modig leder Jeg kan tage de svære beslutninger. Jeg har fokus på det, som er bedst for helheden i medarbejdergruppen og virksomheden. Og jeg er en leder, som holder ud, selv når det bliver hårdt.

3. Jeg ser forskellighederne i hver enkelt medarbejder Behandl andre, som du selv ønsker at blive behandlet. Ja i nogen grad. Jeg er en leder, som finder ud af, hvorfor min medarbejder gør, som hun gør. Hvad motiverer hende? Hvad er hendes forståelse? Og så tilpasser jeg min ledelsesstil over for hende.

4. Jeg er passioneret Entusiasme smitter. Det gør modløshed også. Ingen har lyst til at arbejde for en leder, som ikke brænder for sit job. Eller for en, som blot automatiserer arbejdsopgaverne. Jeg deler min passion med mine medarbejdere.

5. Jeg er ydmyg Jeg er frisk på selv at tage en kedelig og krævende rugbrødsopgave. Jeg beder aldrig en medarbejder om at gøre noget, som jeg ikke selv ville have lyst til at gøre.

6. Jeg er generøs Gode ledere roser medarbejderne for deres gode arbejde og engagerer sig lige så meget i deres medarbejderes succes, som de gør i deres egen.

7. Jeg tager ansvar Jeg støtter mine medarbejdere og gør mig fortjent til deres tillid. Jeg bebrejder ikke medarbejderne, når noget går galt, men indbyder til at tale om årsagen. Jeg tager ansvaret, hvis noget mislykkes.

8. Jeg er pålidelig Ikke bare i det jeg siger og gør, men også i, hvordan jeg optræder. Hvis det jeg siger, ikke stemmer overens med det jeg gør, er jeg utroværdig i mine medarbejderes øjne.

9. Jeg er åben for nye ideer Jeg er åben over for nye udfordringer, kritik og andre synspunkter. Der skal være plads til, at alle kan sige deres mening. Alternativet er, at der skabes en nul-fejlkultur, hvor ingen tør træde ved siden af, hvor medarbejderne ikke tør dele deres erfaringer og ideer med mig. Og så kan jeg miste vigtig viden.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

LÆS MERE PÅ: LANDBOGRUPPEN.DK

Medlem af:

Projekt-, skov- og naturejendom med mange muligheder

51 ha med produktion af frilandsgrise ved Sunds

Projektejendom, Sindingvej 57, 8600 Silkeborg 19 ha særdeles velbeliggende ejendom ved Silkeborg. Ejendommen er beliggende i kanten af Skægkær

Svineejendom, Nørreåvej 10, 7451 Sunds Ejendom med frilandsgriseproduktion, hvor jorden er delvis udlejet. Frilandsgriseproduktionen er un-

med ca. 9,3 ha fredskov, 5,3 ha agerjord, ca. 1,1 ha mose, restarealet er gårdsplads, markskel, vej

Til ejendommen hører 51,13 ha fordelt med ca. 42,5 ha grovsandet agerjord, ca. 2,5 ha lav ager og resta-

by, hvor der er børnehave og skole, samt ca. 8 km til Silkeborg centrum. Arealet på 19,1 ha, fordeler sig m.m. Arealet er beliggende rundt om bygningerne.

Driftsbygningerne består af stalde, lagerhaller, maskinhal med værksted. Driftsbygningerne har særdeles mange alternative udnyttelsesformål, med en god placering til motorvejssystemet både mod øst og vest. Driftsbygningerne kan bl.a. udnyttes til: Rideskole, hestestutteri, ammekvæg eller andre

husdyr, der kan udnytte arealerne ved ejendommen, lagerhotel, entreprenørforretning eller andre håndværk, som murer, tømrer, byggefirmaer m.m., som evt. kan udnytte bygningerne til deres hovedsæde tæt ved de øst- og midtjyske byer. Meget rummeligt stuehus på 347 m² opført i gule mursten og eternittag. Boligen er delvis istandsat/ moderniseret og fremstår tidssvarende. Sagsnr. 500-1419

Kontant:

4.900.000

Ejerudgift pr. md.:

8.126

Boligareal:

347 m²

Energimærke:

der afvikling.

realet er lav eng, have, gårdsplads m.m. Jorden er beliggende omkring ejendommen i gode store marker, som er delvis drænet og kan vandes.

Staldene er indrettet som drægtighedsstald fra 2007, med i alt ca. 280 bokse med udeareal. Den frem-

står pæn og velfungerende. Stalden vil kunne bruges til andre formål, da højden er god på bygningen. Herudover forefindes der smågrisestald, sygestald, og foderopbevaring, velfungerende men af ældre dato. Stuehuset er med beskedne boligforhold, og kræver større investeringer for nutidig bolig.

Dele af ejendommen trænger til renoveringer for at kunne fungere som en velfungerende produktionsejendom.

Sælges med fuld ansvarsfraskrivelse. Sagsnr. 500-1318

Kontant:

8.800.000

Hektar:

Boligareal: Hektar:

152² 51

Præsentabel og velholdt ejendom med et rigtig godt jordtilliggende

En ejendom med gode opbevaringsmuligheder

Svinegård, Kongsgårdvej 9, 7560 Hjerm Meget velholdt svine-/planteavlsvirksomhed beliggende tæt på Hjerm by.

Planteavlsgård, Kravnsøvej 8, 6710 Esbjerg V Tidligere kvæggård, der nu er indrettet med lagerhaller med opstaldning af campingvogne m.v.

4,70 ha bygningsparcel, vej, læhegn, m.m. Jorden er beliggende rundt om ejendommen i store sam-

pæn vedligeholdt stand og med en god indretning.

Til ejendommen hører i alt ca. 86 ha. Jorden fordeler sig med ca. 80 ha ager, ca. 1 ha græseng og ca.

Boligen er opført i 1986 og udestuen er tilbygget i 2006. Boligarealet er i alt på 177 m², og fremtræder i

menhængende stykker. Jordboniteten er god lerblandet sandjord.

Ejendommen Kongsgårdvej 9 består af et yderst velholdt bygningssæt, Jorden og staldene er i dag bortforpagtet og staldene anvendes til polte-/karantænestald.

På ejendommen findes vådfoderingsanlæg, 4 stk. siloer og 2 stk. maskinhuse som er sammenbygget. Endvidere forefindes 1 stk. gylletank med en kapacitet på 1.000 m³. Ejendommen har en miljøtilladelse til 2.688 slagtesvin fra 7-102 kg.

Energimærke:

Hektar:

Allan Elsted Hansen

235 m²

Salg & vurdering

Frederik G. Hansen

Jens Ravn

Claus Brødbæk

Jørn Lauritsen

aeh@landbogruppen.dk

fgh@landbogruppen.dk

jra@landbogruppen.dk

clb@landbogruppen.dk

jol@landbogruppen.dk

JYSK - Tlf.: 2557 9851

JYSK - Tlf.: 2989 4029

JYSK - Tlf.: 2422 9900

Salg og vurdering

JYSK - Tlf.: 6175 7188

solceller på en del af taget på hallen fra 1995 (6kwh-anlæg). Der er endvidere en gylletank på 1.530 m³, som er opført i 1988.

Kontant:

10.500.000

Ejerudgift pr. md.:

Ejendomsmægler MDE, Cand Agro

Salg & Vurdering

ler på henholdsvis 900 m², 907 m² og 738 m² fra henholdsvis 1995, 2006 og 2013. Der er i 2012 monteret

Agerjorden og gylletanken er udlejet for et år af gangen. Sagsnr. 500-1245

Ejendommen sælges uden besætning, maskiner og beholdninger. Sagsnr. 500-1385 Boligareal:

Udbygningerne består af en tidligere kostald på 718 m², der har fået plant gulv og port mod nord. 3 hal-

5,30 ha er bygningsparcel, læhegn, natur og vej m.v. Det meste af jorden er med MVJ-tilsagn.(0 N).

over forefindes flot garage på 54 m² i samme byggestil som boligen.

15.500.000

Der er carport fra 1997 med plads til to biler samt redskabsrum for enden.

Jorden består hovedsagelig af lavere græsarealer, ca. 57,83 ha og 8,87 ha agerjord. De resterende ca.

Stort præsentabelt stuehus på hele 235 m² i et plan + ca. 60 m² kælder med en god loftshøjde. Herud-

Kontant:

Energimærke:

3.446

Boligareal: Hektar:

177 m²

Energimærke:

Ejendomsmægler MDE

JYSK - Tlf.: 2334 7068

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

ØKOLOGI

Kvik, tidsler og skræpper Klar til kamp mod arvefjenderne. TEKST: Claus Østergaard Økologirådgiver Tlf. 2045 7465 · cos@oerd.dk

Vækstsæsonen nærmer sig sit klimaks, men efter høst venter en af klassikerne i økologisk planteavl: Nemlig arvefjendeopgøret mod kvik, tidsler og skræpper, der traditionelt kan volde, en ellers toptunet kornmark, store problemer.

Registrering nu! Det vigtigste er, at man inden høst er opmærksom på rodukrudt i kornmarkerne, fordi det netop nu er let at danne sig et overblik over problemets omfang. Foretag en grundig gennemgang af markerne og notér rodukrudt i pletter eller kolonier på et kort over marken eller med GPS. Nedskriv en strategi, der er tilpasset den enkelte mark og følg den nøje.

Minisommerbrak

Efterårsbehandling

I marker med særligt aggressivt rodukrudt, som agersvinemælk, tidsler eller skræpper, kan bekæmpelse ske efter høst af tidlige afgrøder (som vinterbyg, helsæd eller tidligt ompløjet kløvergræs) ved en minisommerbrak. Bekæmpelsen begynder hurtigst muligt efter 1. juli med fuld gennemskæring (vingeskærsharve eller skrælpløjning). Efterfølgende harves gentagne gange, hvor kvikrødderne trækkes fri af jorden med stubharve, kvikup eller kvik-killer. Efter behandlingerne sås en efterafgrøde senest 15. august.

Hvis kvik er det væsentligste problem, kan bekæmpelse også ske efter høst af korn til modenhed efter medio august. Også her begynder behandlingen med fuld gennemskæring af rødderne. Hvis vejret efter høst er vådt og fugtigt, er den bedste strategi at udsulte kvikrødderne. Marken stubharves, hver gang kvikken har 3-4 blade, indtil der ikke er mere spireenergi tilbage.

To gange pløjning Hvis afgrøden ikke kan høstes før starten af august, kan man i stedet foretage en pløjning med det samme og derefter så en konkurrencedygtig efterafgrøde, som olieræddike eller gul sennep. Behandlingen afsluttes med en pløjning næste forår, inden ny afgrøde etableres.

Dyb pløjning til sidst Alle behandlinger afsluttes med en omhyggelig pløjning med forplov, der nedmulder overlevet rodukrudt i 20-25 cm’s dybde. Umiddelbart efter etableres næste års afgrøde med et værdifuldt forspring til det svækkede rodukrudt.

Øko-erfagrupperne i hopla

Holistisk afgræsning

Grise

Kartofler

Holistisk planlagt afgræsning går ikke altid ud på at indbygge kulstof og frugtbarhed i jorden. For dette areals vedkommende skal det afgræsses forholdsvist hårdt for at give plads til blomstrende planter og det insektliv, disse blomster fremmer. Dyrene bliver flyttet rundt på andre lignende arealer og også på arealer, hvor målet er at indbygge kulstof og frugtbarhed i jorden. Nytteinsektet skræppebladbillen var talrigt til stede, både som voksen og som æg. Vi har positive forventninger til biologisk skræppebekæmpelse efter naturmetoden!

ERFA-gruppen for medhjælpere hos sobesætninger med frilandsproduktion har besøgt opformeringsbesætningen Bovbjerg Økologi, hvor gruppens medlem, Julie, er faremarksansvarlig. Her produceres polte specielt rettet mod økologisk produktion. Gennemgang i stald og mark viste en god og holdbar so med et godt temperament. Eftermiddagen bød på oplæg fra udviklingskonsulent Martin Krusborg Jacobsen fra SvineRådgivningen, som gav sit bud på, hvordan gruppens deltagere styrker deres egen motivation, når tingene går skævt.

ERFA-gruppen for økologiske kartoffelavlere lagde ud allerede midt i marts med et besøg på Gram Slot, hvor den produktionsansvarlige, Ejnar Sørensen, selv er med i gruppen. På dette tidspunkt af året er det først og fremmest klargøring af læggematerialet, det drejer sig om. Desuden jordbundsanalyser og kaliumtilførsel, gylleanalyser og eventuelt nematodeprøver. Dengang vidste gruppen heldigvis ikke, hvilke udfordringer i form af kulde, tørke og blæst, de skulle møde, men det kommer vi helt sikkert til at høre nærmere om, næste gang vi ses!

Tovholder for gruppen: Carsten Marcussen ØkologiRådgivning Danmark

Tovholder for gruppen: Pia Sørensen SvineRådgivningen

Tovholdere for gruppen: Anne Eriksen og Kjeld Forsom ØkologiRådgivning Danmark

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

SAGRO

Seniorklubben blomstrer Klubberne sikrer fortsat netværk inden for landbruget. Det kan være et stort spring at gå på pension som landmand. Fra den ene dag til den anden risikerer man at miste mange af de sociale kontakter, der var en naturlig del af hverdagen på en gård: Smeden, dyrlægen, rådgiveren, inseminøren, ansatte og landmandskolleger, der tidligere var en del af netværket, er der pludselig ikke mere. Dét er en af grundene til, at de såkaldte seniorklubber i 1997 blev stiftet. Inden for SAGROs ejerkreds er der 8 af slagsen – i meget forskellig størrelse og med forskelligt aktivitetsniveau. En af dem, der oplever fremgang, er LandboSenior Herning. Her stiger medlemstallet med op mod 25 nye om året, selv om der også næsten hvert år falder medlemmer fra. Men klubben sørger også for, at alle medlemmer af Herning-Ikast Landboforening får et tilbud om medlemskab, når de fylder 60 år. Derfor er der også både aktive og tidligere landmænd med i klubben, som i dag har omkring

230 medlemmer, og der er god opbakning til de 11-12 arrangementer, der årligt afvikles. - Vi har jo som landmænd en fælles baggrund og interesse, og det er godt at møde ligesindede, siger formand Anders Langkjær. Men det er ikke kun snak om gamle dage, der fylder møderne. Landmændene har tradition for at engagere sig i lokalsamfundene, så de følger også med i det, der rører sig. En af de store successer var besøget af TV-læge Peter Qvortrup Geisling i januar 2019. Her var der omkring 300 gæster. Hertil kommer ligesom i andre seniorklubber et bredt udsnit af arrangementer, herunder rejser og flerdagsture. Årligt arrangerer landsforeningen af seniorklubber desuden en større udlandsrejse. I LandboSenior Herning består bestyrelsen i øvrigt af par. Heldigt for formand Anders Langkjær er hustruen Else sekretær, for hun er noget bedre til alt det med IT.

I Landbosenior Herning er der medlemsfremgang og pænt fremmøde til arrangementerne. Bestyrelsen består af par, og bag formanden Anders Langkjær står Else Langkjær, der også er klubbens sekretær. ”Kontoret” er en del af stuen.

Anders Langkjær forudser, at der vil komme sammenlægninger af nogle af seniorklubberne, fordi nogle ender med at have for få medlemmer til at kunne drive foreningen. Endnu er der dog stadig nok, der vil træde til i de forskellige bestyrelser, så der er ikke umiddelbart fusioner på bedding. Se seniorklubberne og deres arrangementer på side 31.

Marie Brammer har 50 års jubilæum En lang karriere på samme arbejdsplads - og den er ikke slut endnu! ”Du kan jo nå at få 50 års jubilæum inden du får folkepension.” Med de ord tog chefen imod den dengang 16-årige Marie, der begyndte som elev på den lokale landboforenings regnskabskontor i Ri-

be i 1969. Dengang tænkte Marie, at det var da en tosset tanke! Ikke desto mindre er hun i samfulde 50 år fortsat i landbrugsrådgivningen. Jubilæet markeres med en reception hos SAGRO på John Tranums Vej 25 i Esbjerg fredag den 28. juni. Folkepension bliver der ikke tale om - i hvert fald ikke det første par år. Marie Brammer er så glad for arbejdet, kollegerne og ikke mindst kunderne,

at hun har tænkt sig at fortsætte. Indtil for nylig også på fuld tid, men nu er hun dog droslet ned til 30 timer. Forholdet til kunderne er baseret på tillid, fortæller hun. I ikke så få tilfælde bygger det nære og tætte forhold på, at Marie har været revisorassistent og økonomirådgiver i samme familie gennem tre generationer. I andre tilfælde er det den samme, nu aldrende, kunde, som Marie har fulgt i en årrække. En del af dem har lejet jorden ud og har en god tilværelse på gården. Men andre er Marie bekymret for: - De vil gerne sælge, men de kan ikke for godt komme af med gården. De har lån, der har været afdragsfrie, men nu skal der afdrages på dem, og det er hårdt ved likviditeten. Jeg har eksempler på, at nogle, der er i 70’erne, er begyndt at supplere med småjobs for at få økonomien til at hænge sammen. I Maries tilfælde slutter en kunderelation ikke ved salget af ejendommen. Hun er kendt for også at være der for kunderne, så længe de lever. - Ind i mellem bruger jeg en halv time på et plejehjem, hvis der er brug for det, siger hun.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

Planteaften på Ytteborg

KALENDER D. 19I 6

GRATIS planteaften med høst som tema

JUNI

Sommermøde Torsdag den 13. juni kl. 19.00 på Stroustrupvej, Idomlund

Holstebro Struer Landboforening inviterer til sommermøde hos Hans Ebbe Larsen og Jørgen Blazejewicz. Efter at have hørt om kartofler, får og ulve byder foreningen på sin traditionelle sommermenu fra grillen.

Grøftekantsmøde om gylle til majs Tirsdag den 18. juni kl. 10.00 Varde Landevej 14, 7200 Grindsted

Opfølgning på maskindemo og vores udlagte forsøg med placering af gylle. Demoareal ligger mellem Varde Landevej 14 og Haldbjergvej.

Sortsdemonstration med gylleforsøg Tirsdag den 18. juni kl. 19.00 Vejrupvej 14, 6690 Gørding

TEMA: Høstteknik i korn og grovfoder Alle med interesse for landbrug indbydes til Planteaften onsdag den 19. juni kl .18.30 på forsøgsgården Ytteborg, Hjermvej 94, 7560 Hjerm

Hvordan får vi høj høstkapacitet - uden spild? • Den nyeste teknologi indenfor sejl-, og flexskæreborde til mejetærskere præsenteres. • Demonstration af Danmarks første friskgræs-høster, Maksigrass, • Landskonsulent Torben Frandsen, SEGES, præsenterer optimale græsmarksblandinger.

Mejetærskere: Det afgørende for en stor høstkapacitet uden spild er, at afgrødens indføring i mejetærskeren sker i et jævnt flow, uden klumper. Stigende skærebordsbredder bevirker endvidere, at det ofte kan knibe at følge markens konturer, og med varierende længde af de høstede strå til følge. Det kan være medvirkende til ujævn indføring. Traditionelle skæreborde har derfor fået udviklet variabel afstand mellem kniv og indføringstromle. Denne aften demonstrerer vi mejetærskere med sejlskærebord og flexskærebord.

I samarbejde med Danish Agro fremviser vi aktuelle sorter i vår- og vintersæd, hvor fokus er udbytte, sygdomsresistens og gode dyrkningsegenskaber. Desuden ser vi på effekt af forskellige gylletyper udbragt i vinter og vårsæd. Der er særlig fokus på biogasgylle. Vi ser bl.a. på nyttevirkning og lejesædsrisiko. Der sluttes af på Gørdinglund, hvor Danish Agro er vært ved grillpølser og vand, ligesom de vil give en markedsorientering.

Er du klar til at sælge? Onsdag 19. juni kl. 16.00-18.45 Nupark 47, Holstebro

Informationsaften for landmand, der ønsker at sælge.

Planteaften på Ytteborg, Holstebro Onsdag den 19. juni kl. 18.30 Ytteborg, Hjermvej 94, 7560 Hjerm

Den traditionelle Planteaften på Ytteborg med aktuelle plantedemonstrationer. Tema om høstteknik, mejetærskere og græs. Salgsafgrødeemner: Vinter- og vårsædssorter, hestebønnedyrkning og håndtering, Ytteborg Cup, vinterraps. Grovfoderemner: Majsdemo, såtid og startgødning, græs og kløverblandinger, Maksigraas KSM. Afslutning med pølser og markedsorientering. Vestjyllands Andel leverer pølser og markedsnyt.

Er du klar til at sælge? Torsdag 20. juni kl. 18.00 Gram Slot, Slotsvej 54, Gram

Informationsaften for landmand, der ønsker at sælge.

Andre programpunkter: - - - -

Ytteborg Cup Vinterraps Dyrkningskonkurrence på bundlinje. (Konkurrencen kan følges på Facebook: Ytteborg Cup 2019) Sorter, vinter- og vårsæd Tjek sorterne før du køber. Ærter og hestebønner Produktion af klimavenlig protein. Majssåning Hvornår er såning optimal, og med hvilken startgødning?

Programmet ses i detaljer på sagro.dk.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Nye veje til bekæmpelse af ukrudt Mandag den 24. juni kl. 18.30 Haugevej 14, 7400 Herning

Vestjysk Andel serverer grillpølser og orienterer om markedet for afgrøder, foder og gødninger.

Herning-Ikast Landboforening arrangerer markvandring hos Thomas Kjærsgaard og Jørgen Krøjgaard, Hauge. Afslutning med diskussion omkring nye veje til bekæmpelse af ukrudt set i lyset af færre godkendelser af kemi. Indlæg ved landskonsulent Poul Henning Pedersen, SEGES, om, hvordan fremtidens landbrug kan tage førertrøjen på i forhold til forbrugernes ønsker. Markvandringen er arrangeret i samarbejde med Thomas Kjærsgaard, SEGES, SAGRO samt ØkologiRådgivning Danmark. Arrangementet er gratis, og alle interesserede er velkomne.

KVÆG Læs flere detaljer om arrangementerne på www.sagro.dk En aften med natur

Sommermøde

Mandag den 24. juni kl. 19.00 Kviumvej 9, Hjerm

Fredag den 12. juli kl. 18.30 Klejnstrupvej 5, Sørvad

Herning-Ikast Landboforening inviterer til Sommermøde med grill og fodboldgolf på Fonagergaard, Sørvad Fodboldgolf.

Ribe Dyrskue Fredag den 26. juli kl. 9.00 - 16.00 Sct. Peders Gade 16, 6760 Ribe

Sydvestjysk Landboforenings traditionsrige dyrskue under åben himmel på Hovedengen ned til Ribe Å. Danmarks smukkeste dyrskue! Holstebro Struer Landboforening inviterer til en aften om natur og faunastriber hos Ulla og Martin Merrild. Aftenens gæst er Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Fra land til vand

AUGUST

Kartoffeldag Torsdag den 1. august kl. 8.30 Greenvej 34, Arnborg, 7400 Herning

Tirsdag den 25. juni kl. 18.30 Kærgårdvej 12, 6854 Henne

Sydvestjysk Landboforenings medlemsudflugt går i år til Filsø.

JULI

Landsskuet 2019 Kaj Zartows Vej, Herning Torsdag den 4. juli kl. 9.00 - 17.00 Fredag den 5. juli kl. 9.00 - 17.00 Lørdag den 6. juli kl. 9.00 - 16.30

SENIORKLUBBER Holstebro Struer Landboforenings Seniorklub

Sommerudflugt til Årø

Onsdag den 3. juli Afgang fra Nupark kl. 8.00 – hjemme ca. kl. 21.00 Ved ankomst til Årø, bliver vi modtaget af vores lokale guide, Marianne Weiman, som har planlagt dagens program. Rundtur på øen med lokal guide og stop ved vinbonden, kirken og på Brummesgård, hvor kaffen venter. Kl. 16.20 sejler vi til fastlandet igen og kører til Vestergaards Hotel for at spise til aften. Pris inkl. bus, færge og forpliening: 900 kr. Tilmelding senest den 14. juni til Erik på tlf. 9746 8468 eller Inger på tlf. 9746 1372.

Rude Strand højskole

25.-28. august Særskilt program er udsendt.

Sydvestjysk LandboSenior

Halvdagstur til Fanø

Torsdag den 15. august Vi kører i bus rundt på Fanø med en guide. Aftensmaden spises også på Fanø. Mere info i næste program.

5-dages tur til Bornholm

Lørdag den 14. sept. til mandag den 16. sept. Tag med til den dejlige ferieø Bornholm, ferieøen der har en natur, som er meget forskellig fra resten af Danmark. Turen er nærmere beskrevet i turfolder. Pris 4.698 kr. per person. Enkeltværelsestillæg 800 kr. Sidste tilmelding den 8. juli 2019 på tlf. 7021 2040 (dog efter ”først til mølle”–princippet).

Varde Landboforenings Seniorklub

Grillaften

Tirsdag den 30. juli kl. 18.00 Varde Sommerland, Gellerupvej 49, 6800 Varde Vi mødes ved indgangen og får derefter en guidet rundvisning. Husk at medbringe mad og drikkevarer. Tilmelding senest den 28. juli til Marie og Henning på tlf. 2764 0557 eller 2764 0556.

Selvom kartoffelåret kun lige er begyndt, er der nok af udfordringer med kartoffelavlen. Det gælder især nedvisning og ukrudtsbekæmpelse. Disse emner vil

Éndagstur med besøg hos Månsson og Søby Brunkulsmuseum

Tirsdag den 3. september. Afgang fra Varde Fritidscenter, Lerpøtvej 55, 6800 Varde kl. 8.20 Rundvisning hos Axel Månsson i den økologiske grønsags- og ægproduktion. Vi ser også det nye biogasanlæg og får et kig i gårdbutikken. Senere på dagen er der guidet rundtur i Søby Brunkulslejer forud for besøget på museet. Tilmelding senest tirsdag den 30. juli til Henning og Ruth - pris 570 kr.

Brørup Landboforenings Seniorer

Besøg på Billund Vand A/S

Onsdag den 14. august kl. 14.00 Grindsted Landevej 40, Grindsted Virksomheden er kåret til Danmarks bedste arbejdsplads i 2018. Tilmelding nødvendig - tlf. 2043 1606 eller gudrunwnielsen@hotmail.com.

3-dages tur til Hamborgområdet

Den 3.-5. september Henvendelse til Gudrun Nielsen på tlf. 2043 1606.

Midtjysk Landboforenings Seniorklub

Besøg på OMME LIFT A/S

Mandag den 17. juni kl. 18.30 Lægårdsvej 4, 7260 Sdr. Omme Besøg på en af egnens helt specielle virksomheder. Virksomheden beskæftiger ca. 100 mand, og ca. 90 % af produktionen går til eksport. Medbring selv kaffe. Foreningen giver øl og vand.

5-dages tur til Holland og Tyskland

Fredag den 19. juli til tirsdag den 23. juli Vi skal til koncert med André Rieu på markedspladsen i hans hjemby Maastricht. Vi skal bl.a. besøge en rosenpark, amerikansk krigsminde, Maastrickt, Køln i Tyskland og sejle på Rhinen. Turen arrangeres sammen med Nillers Rejser. Turprogrammet og pris udsendes, når det er færdigudarbejdet. Eventuelle spørgsmål om turen kan rettes til Orla Kalhøj på tlf. 2173 0898.

LandboSenior Herning

Besøg på Møltrup Optagelseshjem Torsdag den 15. august kl. 13.30 Møltrupvej 70, 7480 Vildbjerg

derfor blive behandlet på dette års Kartoffeldag sammen med andre faglige emner til udvikling af kartoffelavlen. I år er forsøgs- og demoarealet på 25 ha med 32 landsforsøg og mange demoer omkring ukrudt, fusarium, stød m.fl. Sidste års gødningsforsøg med forskellige typer og kombinationer af husdyr- og handelsgødninger i stivelseskartofler er gentaget og kan ligeledes ses på dagen. Traditionen tro fremviser AKV, Danespo, Karmark, KMC, Semagri deres store sortsudvalg af spise-, stivelse- og pulversorter samt chipssorter. Vært for Kartoffeldagen er Henning Thybo, Ytteborg forsøgsstation, KMC og SAGRO.

Bedriftsbesøg hos Kristian Gade Onsdag den 7. august kl. 19.30 Fåregård, Fårevej 24, 7650 Bøvlingbjerg

Tema 1: Fasefodring af goldkøer – er det fremtiden? Fåregård startede med fasefodring af goldkøer i maj 2019. Niels Bastian Kristensen, SEGES, fortæller om de første resultater på Fåregård, men også om generelle erfaringer med fasefodring fra andre besætninger. Tema 2: Erfaringer fra fodringsforsøg med højere grovfoderandel sidst i laktationen. Fåregård var med i et forsøg i forår 2019, hvor senlakterende køer blev tildelt en mere grovfoderrig ration. Fåregård har 385 årskøer, 11.000 kg EKM/ko. Grillen bliver tændt. Arrangementet er gratis.

Vi mødes på Møltrup Optagelseshjem, hvor vi får en introduktion til stedet, dets formål og historie. Der vil være rundvisning, kaffebord og mulighed for at besøge herregårdens madbutik. Tilmelding senest den 9. august til SAGRO på tlf. 7021 2040.

Ikast-Bording LandboSenior

Havredal, Grønhøj og Kongenshus

Onsdag den 21. august kl. 12.45 fra Bording Hallen Der er afgang med bus kl. 13.00. Med os har vi fhv. lærer og leder af Bording lokalarkiv, Bent E. Hansen. Undervejs fortæller han om kartoffeltyskerne, og vi ser nogle bosteder i Havredal. Stop ved Frederiks kirke, som blev bygget til kartoffeltyskerne. Kaffe på Grønhøj Kro, hvor kromanden fortæller om kroen og sit liv. Ved kroen er hele 4 museer, bl.a. Kartoffeltysker Museum. Derefter fortsætter vi til Kongenshus Mindepark og -dal. Der bliver tid til at gå en tur i mindedalen for hedeopdyrkerne. Hjemkomst kl. 17.30-18. Tilmelding senest den 7. august - pris 200 kr.

3- dages tur til Ærø og Sønderborg Slot

Tirsdag den 10. september til torsdag den 12. september Turen arrangeres i samarbejde med Hedeboernes Seniorklub.

Hedeboernes Seniorklub

Grillaften

Torsdag den 11. juli kl. 17.00 Præstbjerg Naturcenter, Klejnstrupvej 2, 7550 Sørvad Der er købt tilberedt kød og pølser. Tag selv bestik, tallerken, drikkevarer og kaffe med. Bestyrelsen står for salatbord. Tilmelding senest den 4. juli – pris for kød/pølser er 40 kr.

Besøg på Skærum Mølle

Tirsdag den 20. august kl. 13.30 Møllevej 4, 7570 Vemb Besøg på Skærum Mølle og den gamle Brugs, hvor der er arrangeret en rundvisning. Medbring selv kaffe. Man kan evt. arrangere samkørsel. Tilmelding senest den 12. august – gerne på mail til en fra bestyrelsen MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

HOLSTEBRO Nupark 47 7500 Holstebro

HERNING Birk Centerpark 24 7400 Herning

BILLUND Majsmarken 1 7190 Billund

ESBJERG John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

SIDEN SIDST

Til jordbrugere

e til årets landsskue i Helt eksklusivt for gæstern t Ove Sidding Nielsen, cen rodu lkep mæ har Herning uktionen af ”Vokprod for op et skru el Nørre Neb fortælle om 1. april. ne kun RO SAG som lk”, senmæ Så nu kan du også smage.

Ryatæp pe rågylle fr ?!? SAGRO Plante a rs finde ud køer, mink og sv gylleforsøg m ed bioga a in tager sg si lige for p f, i hvilken gylle næringss g smukt ud. Må ylle og lanterne le . tofferne er bedst t er at tilgænge -

Æd dine boxersh orts er galskab organismerne med mening i. på 8 uger spise Kan mikromind boxershorts, så har du en fin jor st det halve af et par d. Følg med i forsø get på sagro.d k og SAGROs Fa cebookside.

Nu er sig fortsat. r i marker bred så faunastribe kilometer til gavn og glæde Ideen med at de skillige hundre Formand for Jysk Landbrug er der sået ad t. - og insektlive i år. for dyre- fugle ) er én af dem, der fik sået (th e H.C. Gæmelk

d og Michael e Damgaar r ivere, Kirstin rafdelingen haft idee dg rå te an pl de s To af SAGRO r sammen med grovfo placering af gylle som ha til Troelsgaard, en ny gyllenedfælder t for den praktiske af åe til udvikling GØMA har st s. aj m d ve startgødning produktion. Markerne tørster! Ved udgangen af maj var det gennemsnitlige vandunderskud på 100 mm - selvfølgelig med små lokale forskelle. Men alle mangle de vand!

Sådemoen i Sørva d trak i foråret en på forskellene me del interessered e, de lle økonomien ser for m en række forskellige såmetode r så r. Totaleløbig bedst ud ved de typer såm roder mindst mu askiner, der ligt i jorden.

rdan vi som rådgiv aworkshop om, hvo SAGRO har holdt klim kan rådgive landbruget i forhold til st ningsvirksomhed bed apolitik. klim klimaændringer og

Grobund nr, 3, 2019

Articles inside

Det må ikke blive for stort