Grobund nr 3 april 2013 by SAGRO

grobund

03 2013

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Brians roer vækker opsigt 10 Minimidler med måde 12

Giv ukrainere lederjob 18

grobund 2 grobund GROBUND Grobund nr. 03 · 2013

Udgiver: Jysk Landbrugsrådgivning

INDHOLD Som under åben himmel

Foto: Lilli Snekmose

Ny stald med teltdug som tag

Majsmarken 1 7190 Billund Tlf. 76 60 21 00 John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø Tlf. 76 60 21 00 info@jlbr.dk www.jlbr.dk

Brians roer vækker opsigt

Genindfører roer som kvægfoder

Minimidler med måde

Kræver at sprøjtestrategien ændres

Målet var overlevelse

Jordprisen faldt og egenkapitalen forsvandt

Her er Olena chef

”Giv dygtige ukrainere lederjob”, siger landmand

jlbr.dk

REDAKTION: Lilli Snekmose (ansvarshavende) Tlf. 76 60 21 15 - lsn@jlbr.dk

FORSIDEFOTO:

ANNONCER: Marianne B. Rasmussen Tlf. 76 60 23 04 - mbr@jlbr.dk

OPLAG:

Lilli Snekmose

NÆSTE GROBUND: 7. juni 13.000 stk.

LAYOUT OG TRYK: Grafisk Produktion Ribe

Lige nu har vi den bedste tid af året foran os – i hvert fald efter min mening! Fra foråret sætter ind og frem til Sankt Hans er højdepunktet, måske fordi alle ens forventninger endnu er helt uspolerede. Hvordan vækstsæsonen bliver, og om det bliver et godt eller dårligt år ligger langt ude i fremtiden. Vi er godt nok blevet holdt på pinebænken af en lang og kold vinter, men nu kan man da se en ende på det! Foråret er ikke det eneste, vi venter på. Der er gang i mange ting, der fundamentalt kan ændre måden, vi nu driver landbrug på her i landet. Vi venter først og fremmet på Natur- og Landbrugskommissionen. Vores store håb og forventning er, at kommissionen får gjort op med gammel vanetænkning og indført det kursskifte, der omsider skal give land-

Formanden

grobund

Mens vi venter... brugsproduktionen mere fri – mod at vi til gengæld i landbruget sætter ind med målrettede tiltag, så belastningen fra landbruget ikke øges. Altså en bæredygtig, intensiv produktion, som skåner dyr, natur og miljø mest muligt. Det har i mange år været en svøbe, at 80-90% af reguleringerne af vores erhverv har haft karakter af regulær produktionsbegrænsning. I det system bliver alle tabere! Det har skadet vores konkurrenceevne og kostet et ukendt antal arbejdspladser. Derimod bliver alle vindere, hvis det nu bliver muligt at producere mere og at hæve det totale udbytte, mens vi samtidig belaster mindre. Resultatet bliver merværdi til os og vækst til samfundet. Tager vi tråden videre, så vil en følge af en sådan ændring af reguleringen af landbruget være, at argu-

menterne for randzonerne stort set falder til jorden. I hvert fald vil de kun skulle udlægges, hvor det bevisligt vil give en effekt. Hverken landbruget eller samfundet har gavn af restriktioner, som ikke reducerer belastningen fra landbrugsproduktionen. Så logisk er det jo! Vi venter og håber det bedste. De nye vandplaner er i skrivende stund endnu ikke offentliggjort. Også her må vi vente – og måske frygte det værste? Det er svært at være helt fortrøstningsfuld - på baggrund af det hidtidige forløb. Vandplanerne, der blev erklæret ugyldige før jul, hvilede ikke på et fagligt fundament, og der var grove eksempler på overimplementering. Fremfor alt var

vandplanerne ambitiøse og urealistiske, når man tager de økonomiske muligheder i samfundet og i landbruget med i betragtning. Det bliver interessant at se, om der er rettet op på det i den nye version! Ellers må vi kridte skoene og kæmpe videre! Vi har i de seneste måneder oplevet lidt mildere politiske vinde, der sågar førte afgiftslettelser med sig.

”Måske ender jeg med at blive skuffet, men lige nu tillader jeg mig at nyde forventningens glæde.” Regeringens vækstplan var for en gangs skyld ikke kun tomme ord, men vi trænger til endnu mere handling. Vi halter stadig bagefter på konkurrenceevne. Her skal der virkelig flyttes noget, hvis landbruget igen

skal til at tjene penge. Måske ender jeg med at blive skuffet, men lige nu tillader jeg mig at nyde forventningens glæde. Det skal være min afsluttende opfordring til jer alle: Husk at fokusere på de positive ting i hverdagen, se naturen udfolde sig og vores afgrøder gro og vokse i en ny vækstsæson. Husk at nyde solen og varmen sammen med din familie. Det gør livet værd at leve, mens vi venter på, at nye muligheder åbner sig for vores erhverv.

Af Bjarne Larsen formand for Jysk Landbrug

grobund

politisk arbejde

Iforfelten medlemmerne TEKST Lilli Snekmose · Redaktør · Tlf. 76 60 21 15

Nationalpark i Vejle Ådal Vejle Kommune er begyndt at gøre sig tanker om en nationalpark i Vejle Ådal, og flere medlemmer har i den anledning kontaktet Jysk Landbrug. Landboforeningens holdning er, at man som udgangspunkt ikke har noget imod en nationalpark, men at alt afhænger af processen og den lodsejermæssige opbakning. I forbindelse med andre nationalparker har man oplevet en skueproces, hvor det har været næsten umuligt for lodsejerne at blive hørt. Det må derfor være et krav, at afgrænsningen af en nationalpark i Vejle Ådal faktisk er til diskussion, og at lodsejerne er sikret reel indflydelse på, om deres arealer bliver omfattet eller ej. Jysk Landbrug vil derfor lytte meget nøje til medlemmernes ønsker, og er klar til at bistå den enkelte.

Telefonnotat som dokumentation Flere kommuner har valgt via en telefonopringning at svare medlemmer, der har bedt kommunen om at afklare, hvorvidt konkrete vandløb er omfattet

af vandløbsloven og derfor skal have udlagt randzoner. Modtager du en sådan opringning, så bed om at der udarbejdes et telefonnotat og få det tilsendt. Så har du dokumentation for, hvad kommunens forslag og afgørelse gik ud på.

Kommuneplaner Varde Kommune har offentliggjort sin Kommuneplan 2013-2025. De øvrige kommuner ventes snart at have deres klar. I Sydvestjysk Landboforenings bestyrelse er der nedsat arbejdsgrupper, der vil gennemgå og kommentere kommuneplanerne i henholdsvis Varde og Esbjerg. Jysk Landbrug har endnu ikke haft sagen på dagsordenen.

Lukning af jernbaneoverskæringer På Vestbanen er der forslag om, at der fra 2014 til 2015 nedlægges 55 ud af i alt 58 jernbaneoverskæringer. Dertil kommer seks ud af BaneDanmarks 38 overskæringer på strækningen. Berørte lodsejere bør søge rådgivning i forhold til afståelse af jord, gener i form af ekstra kørsel, defigurering af marker og anlæg af nye veje m.m.

Landboretskonsulent Per Vinther står til rådighed, og omkostningen vil ofte være helt eller delvist dækket i form af betalt sagkyndig bistand i forbindelse med ekspropriationsforhandlingerne.

Klimastrategi Claus Christensen fra Sydvestjysk Landboforening og Per Vinther har deltaget i to møder med Esbjerg Kommune om klimastrategi. I 2020planen indgår en reduktion af CO2 på 30% i forhold til 2011-niveauet. Landbruget er en vigtig medspiller, og kan især bidrage med dyrkning af energiafgrøder og ved at fortrænge CO2 ved omsætning af græs i biogasanlæg. Sydvestjysk Landboforenings holdning er, at det er muligt at reducere CO2udslippet uden samtidig at skulle ekstensivere landbrugsproduktionen.

KO-kontrol i 2013 Billund og Vejen kommuner har fulgt landboforeningernes opfordring og valgt en kontrolmodel, hvor NaturErhverv tager uanmeldt på kontrolbesøg og derefter informerer kommunen, som følger op med et kontrolbesøg i løbet af 14 dage. Varde Kommune har deri-

mod valgt den alternative model, hvor de to myndigheder gennemfører et fælles kontrolbesøg. Kommunen har set på, at denne model giver det mindste tidsforbrug for landmanden. At modtage to kontrollanter på én gang kan imidlertid være en stressfaktor for landmanden, der risikerer at blive majoriseret. Den bedste dialog opstår, hvis kontrollanterne optræder særskilt, mener landboforeningerne. Når alle årets KO-kontroller er gennemført, vil Varde Kommune tage stilling til, om et fælles kontrolbesøg skal fastholdes eller ændres til to besøg. Esbjerg, Vejle og Ikast-Brande kommuner har endnu ikke valgt model for KOkontrollen. Hvert år skal mindst 1% af landbrugere, der modtager støtte fra EU, kontrolleres.

generalforsamling

grobund

Snæver sejr til Sydvestjysk Lbf. Hvem kan få flest medlemmer til at komme til generalforsamling? Den udfordring kom Martin Merrild med forud for årets generalforsamlinger i landboforeningerne. Hvem der løber med sejren på landsplan bliver offentliggjort i begyndelsen af maj. I lokalopgøret mellem Jysk Landbrug og Sydvestjysk Landboforening blev det sydvestjyderne, der trak en snæver sejr hjem. Med 96 stemmeberettigede fremmødte blev det to flere end hos Jysk Landbrug, men det var tæt på uafgjort. Medlemsmæssigt er de to foreninger også næsten lige store, dog med en lille overvægt til Jysk Landbrug. Gik du glip af generalforsamlingen, så kan du læse uddrag af beretningerne og debatten på de to generalforsamlinger på jlbr.dk.

Ny kvægformand – men hvem? Jysk Landbrugsrådgivnings Brugergruppe Kvæg har fået ny formand, men konstitueringen i gruppen foregik desværre efter dette blads deadline. Derfor henvises til jlbr.dk, hvor du kan se, hvem valget faldt på. De øvrige brugergrupper har konstitueret sig, så der var genvalg til alle formænd/næstformænd. Brugergruppe Svin Formand: Søren Søndergaard, Give Næstformand: Kurt Møller, Bramming Brugergruppe Planteavl Formand: Tage Schmidt, Filskov Næstformand: Erik S. Husted, Ribe Brugergruppe Deltid Formand: Bo S. Pedersen, Thyregod Næstformand: Per M. Skousen, Lyne Brugergruppe Økologi Formand: Erling Christensen, Sdr. Omme Næstformand: Kasper Clausen, Nordenskov

5. år med overskud Jysk Landbrugsrådgivning har øget omsætningen og kom ud af 2012 med et overskud på 5 mio. kr. Selvom dele af dansk landbrug er negativt præget af finanskrisen, så har det ikke reduceret behovet for faglig rådgivning. I Jysk

Landbrugsrådgivning er omsætningen i 2012 øget til 161.608.286 kr., hvilket er en stigning på 3.198.000 kr. i forhold til 2011. Det

Genvalg og nyvalg Jysk Landbrug: Kurt Johansen, Egtved blev valgt ind i Jysk Landbrugs bestyrelse. Her sad han også før generalforsamlingen, men det var som repræsentant for kvægbrugerne. Han ønskede imidlertid at stoppe som medlem af Brugergruppe Kvæg, men stillede op og opnåede direkte valg til bestyrelsen. Gregers Kristensen, Vejen, er nyvalgt medlem af Jysk Landbrugs bestyrelse fra Brugergruppe Kvæg. I øvrigt var der ved det efterfølgende konstituerende møde genvalg til formand Bjarne Larsen, til 1. næstformand Kurt Johansen og til 2. næstformand Tage Schmidt.

Sydvestjysk Landboforening: Sydvestjysk Landboforening fik ny – kvindelig – næstformand og fik desuden nyvalgt to medlemmer. Mimi Pedersen, Outrup, blev den første kvinde i formandskabet i foreningens historie. Hun blev valgt til 2. næstformand. Den tidligere 2. næstformand, Kurt Møller, er nu 1. næstformand. Der var genvalg til formand Claus Christensen. Bestyrelsen fik ved generalforsamlingen to helt nye medlemmer. Det er Anders Harck, tidligere driftsøkonom i Jysk Landbrugsrådgivning, og nu mælkeproducent ved Tjæreborg. Det andet nyvalgte medlem er også mælkeproducent, nemlig Lars Jager Madsen, Sig.

samlede interessentskab har realiseret et overskud på 5.071.691 kr. I 2012 har selskabet oplevet en stigende omsætning, fordi det er lykkedes at ekspandere især på områder som rådgivning i driftsøkonomi og finansiering samt strategi- og miljørådgivning. - Vi har også en stærkt efterspurgt IT-afdeling, og inden for jura, lønservice

og økonomisk rådgivning har små og mellemstore virksomheder fået øje på os, siger administrerende direktør Torben Jensen, der lægger vægt på, at virksomheden i de fem år, den har eksisteret i sin nuværende form, i samtlige år har haft et positivt resultat.

Læs mere om Jysk Landbrugsrådgivnings årsresultat på jlbr.dk

grobund

Hov, hvor er taget? Den hvide teltdug virker usynlig, og dagslyset strømmer ind. Når det blæser, kan taget blafre en smule, men det bliver aldrig til larm, for vinden bliver ikke fanget i den åbne bygning.

Som under åben himmel Ny stald med teltdug som tag slipper dagslyset ind

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15

Køer vil helst være ude. Så er de bedst tilpas. Men når det nu er nødvendigt selv for økologer at kunne have køer på stald, så skal det minde mest muligt om at være ude, mener den unge økolog, Esben Møller Xu, der tog en helt ny stald i brug i Roust i efteråret 2012. Hvad er fordelene ved teltdug? - Vi tænder ikke lys i stalden i ret lang tid, for her er

masser af naturligt lys. Køerne kan li’ det, fx viser de meget mere brunst. Drægtighedsprocenten er steget fra 50 til 60, fortæller han. På fordelssiden tæller også, at der er et sundt klima i stalden, så køerne undgår sygdomme som lungebetændelse og influenza. Så er der vel også nogle ulemper? - Tja, det er aldrig gratis at spare. Det kan regne ned i de udvendige foderkrybber, fordi der ikke er tagrender. Det kan også sne ind, og blæsten går frisk igennem den åbne stald. Men det er nu mest en ulempe

for menneskene, ikke for dyrene, mener han. Gardiner er valgt fra i stalden på Rudholm. Esben bryder sig ikke om dem, og fravalget var med til at holde omkostningerne nede. Og at bygge og indrette billigt og simpelt har været Esbens mantra under staldbyggeriet.

Glad for store sengebåse Stalden er indrettet med de nye, større sengebåse, som er en konsekvens af den nye Lov om hold af kvæg. - Det var jeg ret negativ over, for jeg har mange små køer, fordi jeg krydser

med jersey. Jeg tænkte, at køerne ville ligge og skide i sengebåsene, og at det ville give en masse besvær. Men sådan er det ikke gået? - Nej. Det har virkelig overrasket mig. Det er åbenbart sådan, at en ko kun skider i sengebåsen, hvis båsen er så lille, at det er besværligt for den at rejse sig op. I store båse har koen nemt ved at rejse sig, så det gør den – og så havner afføringen, hvor den skal. Så det taler for de store sengebåse og for Lov om hold af kvæg, anerkender han. Hvorfor har du valgt kun

ny stald at have malkekøer i din nye stald? - Hele ideen er, at når man arbejder her i stalden, så koncentrerer man sig om køerne, og de er ret simple at passe. Det er lidt rutinearbejde. Det er meget mere kompliceret og kræver mere overvågning at passe kælvningsafdeling, goldkøer, kvier og kalve. Så dem har vi samlet i den gamle stald og området tæt på stuehuset, hvor det er nemmere at observere dyrene. Det er vel også en billigere løsning? - Ja, nu udnytter vi den gamle stald, og kælvningsbokse har vi indrettet lidt interimistisk i en foderlade. Det har helt klart begrænset omkostningerne.

at reparere eller udskifte. Overvejede du malkerobotter? - Overhovedet ikke! Jeg er ikke vild med højteknologi, og jeg bliver dårlig, hvis jeg skal ha’ en montør på besøg… Men nu er du så afhængig af at have folk ansat. - Ja, men det er sjovere! Og så tror jeg heller aldrig, at vi i en robot kunne opnå den mælkekvalitet, vi har. Vores kimtal har i halvandet år ligget lavt på under 3000, og det geometriske celletal har i et par år været under 200.

Lav ydelse – en styrke - Ydelsen er lige nu kun på 7.400 kg pr. ko pr. år. Det er heldigvis

Malkerobot, nej tak! Esben har valgt en sideby-side 16 x 2 malkestald, fordi det er den mest simple model med få bevægelige dele, som det er ret enkelt selv

På Rudholm

grobund

”Jeg bliver dårlig, hvis jeg skal ha’ en montør på besøg!” Esben Møller Xu om fravalget af malkerobotter

ingen katastrofe – det er bare tegn på, at vi ikke presser køerne, siger Esben. - Køerne yder det de kan. Sådan er den rigtige økologiske synsvinkel. Vores strategi giver sparede udgifter til dyrlæge og klovbeskærer. Vi er med i en staldskole, og det betyder faktisk, at vi i to år ikke har haft dyrlæge til andet end afhorning og kastrering, konstaterer han tilfreds. Han er dog ikke helt uden ambitioner hvad ydelsen angår. Den skal op på 8.500 kg. Du var i sin tid lidt i medierne, fordi

du var utilfreds med, at du ikke måtte bygge stalden, hvor du først havde tænkt dig. Hvordan ser du på det forløb i dag? - Ja, det var ikke sjovt dengang. Jeg syntes jo det var verdens undergang, at jeg blev bremset. Jeg skulle bare i gang NU! Men problemet var, at stalden var placeret tæt på et overdrev, og det måtte vi så finde en løsning på. Faktisk var kommunen meget pragmatisk, og det hele kunne løses, da vi flyttede stalden 20 meter. Så i dag kan jeg godt se det gode i det, og egentlig var det ret interessant at have dialogen med kommunen.

ey.

r med jers

krydses de

Fakta Med inventar, silo, gylletank og jordarbejde har den nye stald på Rudholm kostet 10,5 mio. kr. l Stalden er bygget med 240 sengebåse med madrasser og udvendige foderborde. l Malkestalden er en side-by-side 16 x 2. l

grobund

Miljørevolution

”Skriv endelig, at jeg har et godt tilbud til folk, der har lyst til at komme og hakke roer i sommer.” Esben Møller Xu

Vil vække de gamle roeeksperter TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15

Rudholm har i år tre hektar økologiske roer i markplanen. - De fleste siger jeg er småskør, men jeg ser det lidt som en landbrugsfaglig pligt. Esben Møller Xu vil dyrke økologiske roer, fordi han mener, der er et større ud-

byttepotentiale her. Men det er ikke det eneste perspektiv. Imageplejen er et andet tungtvejende argument. - Hvis det lykkes med roerne, så bliver det en miljørevolution, siger han – og han tager det store ord i munden uden at blinke. - Roerne kan bedre end andre afgrøder udnytte diffust kvælstof, fordi roer vokser og gror helt til sidst i oktober. Netop sidst på vækstsæsonen bliver der

”Hvis det lykkes med roerne, så bliver det en miljørevolution.” frigivet meget kvælstof, og det sker på et tidspunkt, hvor kløvergræsset er pløjet ned, og majsen har stoppet sit kvælstofoptag, lyder hans begrundelse for, hvorfor netop roer flugter

alle

Vi er til for

landmænd

Og det har vi været i over 115 år med succes.

Næsbjerg Foderstofforening

Varde - KNOLDEFLODVEJ Tlf. 75 26 71 66 •99Nordenskov - Tlf. 75 75 2926 84711166• .www.naesbjergfoder.dk . 6800 VARDE . TLF. FAX 75 26 73 42

godt med en økologisk tankegang. Roerne vil helt enkelt være en gevinst for miljøet, fordi de reducerer kvælstofudvaskningen.

Samler ny viden og forskning Esben Møller Xu er sammen med syv andre økologiske landmænd gået i samarbejde med Jysk Økologi og økologirådgivningen på Videncentret for Landbrug om at koordinere viden og ressourcer i forhold til økologiske roer. Sammen er de begyndt at vække de gamle roeeksperter – om ikke fra graven – så fra dvalen. For erfaringerne fra roedyrkningens storhedstid skal kombineres med ny viden. - Jeg skal blandt andet være med til at afprøve en lugerobot, der er under

grobund

Konsulentens kommentar: Ă&#x2DC;kologikonsulent Kjeld Forsom, tlf. 76 60 23 55 UkrudtsbekĂŚmpelsen er uden tvivl den stĂ¸rste udfordring ved Ă¸kologisk roedyrkning. FĂ¸r der bliver udviklet billigere og gode alternativer til hĂĽndhakning, bliver roer nĂŚppe en stor afgrĂ¸de for Ă¸kologer. Jysk Ă&#x2DC;kologi samarbejder med et dansk firma, F. Poulsen Engineering ApS, der har udviklet en robothakker, som klarer lugningen mellem udplantningsplanter som salat og kĂĽl, sĂĽ den ogsĂĽ kan luge i roer (www.visionweeding.com). Firmaet har gennem de sidste par ĂĽr samarbejdet med Syddansk Universitet om udvikling af styringssystemer, der kan genkende de smĂĽ roeplanter. Vi hĂĽber, det bliver muligt med testkĂ¸rsler i marken denne sommer.

Robovatoren i funktionÂ i roer, der i et tidligere stadie er blevet hĂĽndhakkede. Â Der arbejdes pĂĽ at udvikle styringen, sĂĽ den kan arbejde i roer ned til kimplantestadiet.

Foderroerne spĂĽs en renĂŚssance, godt hjulpet pĂĽ vej af den voksende interesse for dyrkning af roer til biogas i Tyskland. Denne udvikling har sat fornyet gang i arbejdet med forĂŚdling af bedre og mere hĂ¸jtydende sorter. Et arbejde, der har vĂŚret pĂĽ standby de sidste 20 ĂĽr. Siden der sidst blev dyrket foderroer i stĂ¸rre mĂŚngder i Danmark, er der sket en udvikling af frĂ¸teknologier inden for sukkerroer, sĂĽ der sikres en hurtigere og mere sikker etablering. Ligeledes er der udviklet ny teknik til hĂĽndtering og opbevaring af roer. Dansk landbrug kan vel ikke tillade sig i fremtiden at se bort fra en afgrĂ¸de, der har et potentiale pĂĽ 20.000 FE under danske klimaforhold?

udvikling, fortĂŚller Esben. Han er dog klar over, at teknikken ikke er sĂĽ langt fremme, at det bliver nogen redning i ĂĽr. - SĂĽ skriv endelig, at jeg har et godt tilbud til folk, der har lyst til at komme og hakke roer i sommer. Jeg skal bruge nogen, der har et godt tag pĂĽ at luge roer! Fire andre i gruppen sĂĽr ogsĂĽ roer i ĂĽr, og dyrkningserfaringerne bliver beskrevet og lagt pĂĽ LandbrugsInfo.dk i form af en dyrkningsvejledning.

Ren svir at skĂŚre roer FodringsmĂŚssigt nĂĽr man ikke sĂĽ langt med tre ha roer til 250 kĂ¸er, men det

er ogsĂĽ meningen, at de i fĂ¸rste omgang kun skal rĂŚkke til to foderenheder roer til den halvdel, der er hĂ¸jest ydende. - De skal have to-tre kilo roer om dagen, nĂĽr de bliver bundet ind. SĂĽ regner jeg med, at jeg kan undgĂĽ det fald i ydelse, der ellers altid kommer der. Der skal skĂŚres 1Â˝ tons roer hver dag. Men det skrĂŚmmer ikke fodermesteren pĂĽ Rudholm, Helge Saugmann. Han synes, det er en ren svir. Han var tidligere pĂĽ en gĂĽrd, hvor der skulle snittes 5 tons om dagen!

En af udfordringerne er at komme tĂŚt nok pĂĽ de smĂĽ roeplanter. Ă&#x2DC;verst er det ikke hakkede bĂŚlte om roerne 6 cm, nederst er det 2 cm.

LEVERANDĂ&#x2DC;R AF SPECIALISTVIDEN OG TEKNOLOGI TIL LANDBRUGET

Infarm A/S

grobund 10

udbyttepotentiale

Brians roer vækker opsigt

Den halve roehøst lå 1. april i kule, men nu er den samensileret med majsensilagen.

Roerne er ved at blive genindført, og i år vil vi se betydeligt flere roemarker end i de seneste årtier. TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15

For ensidig fodring med majs er usund og sikkert skyld i nogle af alle de sygdomme hos køerne, som vi ikke så for 20 år siden, mener Brian Egsgaard.

Fakta Roer i marken: Stort udbyttepotentiale – helt op til 20.000 FE pr. ha, siger frøfirmaet KWS – også på arealer, hvor majs ikke avler godt. l Forudsætter rettidighed i vækstsæsonen. l Store krav til management ved lagring. l Stort slid på udstyr. l Fortrinlig sædskifteafgrøde. l

Roer i stalden: Supergodt foder. Meget energirigt foder. l Meget sukkerholdigt foder. l Øger værdistof-indholdet i mælken. l l

grobund 11

Roesnitteren er gammeldags, og Brian planlægger at anskaffe en mere tidssvarende skovl, der kan klare snitningen.

Mange taler om det, og stadig flere tager beslutningen. Men det vækker stadig opsigt, når der på disse kanter er marker med roer. Brian Egsgaard Brock ved Hejnsvig er i hvert fald selv lettere overrasket over, at hans roer er blevet et stort samtaleemne! - Det er alle vegne. Om jeg sidder til en privat fest, eller det er mælkechaufføren eller montøren fra DeLaval: De skal alle sammen lige høre, om det er rigtigt, at jeg er så tosset, at jeg er begyndt at bøvle med roer igen. For det er der ikke mange, der forstår! Når Brian fortæller om arbejdet og den faglige udfordring ved at dyrke, opbevare og håndtere roerne, så ser man, at han er tændt! For ham er det lysten, der driver værket. Og har man ikke 100 procents engagement i roedyrkning, så skal man lade være. Majs er hundrede gange nemmere at dyrke, men roernes store potentiale lokker!

Brian havde i 2012 roer på 21 ha, og målet er, at roerne skal hæve bedriftens selvforsyning med 3 FE pr. ko. I forvejen producerede han 13 FE og supplerede med indkøbt foder. Som prisrelationerne er i øjeblikket, er der meget at spare ved at hæve selvforsyningsgraden. - Det var da godt, vi havde

roerne sidste år, siger Brian, for som så mange andre steder, så svigtede majsen her på grund af det våde og kolde vejr. Brian håber på bedre held næste år. For han fortsætter med roer i samme omfang i år. Med de nuværende priser på kraftfoder, er roer helt enkelt også en god idé økonomisk, mener han.

Samensilering Mens kollegerne ryster lidt på hovedet, så kan Brian trøste sig med, at han har sin mors fulde opbakning. - Hun har altid ment, at roer er det bedste til køerne, så hun har været en stor fortaler! Mine med-

hjælpere er også tilhængere af roerne. Men det hjælper nok også, at det er mig, der tager den daglige tørn med snitningen. Det bruger jeg nok en time på hver dag, fortæller Brian. Indtil begyndelsen af april er roerne blevet opfodret friske, men for nylig samensilerede Brian den halvdel, der lå tilbage i kule. Oprindelig var det planen, at samensileringen skulle være sket i majshøsten, men det lykkedes ikke at ramme det rigtige tidspunkt på grund af det regnvåde høstvejr.

Brian har lært: 3 At engagementet skal være helt i top, hvis man vil dyrke roer. 3 At alt skal lykkes, hvis man vil nå de høje tal i foderenheder. 3 At roerne skal vokse på marker, hvor der er læ. Sandflugt er en alvorlig trussel, og i 2012 måtte han så en tredjedel af arealet om, efter en sandflugt så sent som 6. juni.

Roefrøene sås mellem den 4. og den 20. april.

Køb dine spåner hos dLG tiL en God pris Kontakt din lokale dLG forretning eller ring på 3368 6000

3 At sandflugt skal forebygges. Meldes der om kraftig blæst, skal roerne dagen inden vandes, eller der skal køres staldgødning på.

grobund 12

sprøjtestrategi

Minimidler med måde – en ny udfordring Find alternativer

TEKST Christian Hansen Faglig koordinator planteavl Tlf. 76 60 23 97 Miljøstyrelsen har indført en ny begrænsning på anvendelsen af de fleste almindelige minimidler, så man ikke længere frit kan blande forskellige SU-midler. Det har ellers været en god praksis for at få en bred effekt. Ligeledes må man fremover kun bruge et SU-middel én gang pr. vækstsæson, uanset dosis. Desværre vil Miljøstyrelsen ikke bløde op på disse bestemmelser. Den nye begrænsning er påtrykt de nye etiketter og har baggrund i, at man vil beskytte grundvandet. De pågældende SU-midler har det samme nedbrydningsprodukt.

Nogle firmaer vil arbejde på at få godkendt færdige blandingsprodukter eller forsøge at skaffe dokumentation til en godkendelse af en split strategi. Men det er op ad bakke, så i vores rådgivning vil vi fokusere på at finde alternative sprøjteog bekæmpelsesstrategier. Den nye restriktion gælder følgende S-midler: Express, Ally, Harmony Plus, Harmony SX, Hussar, Atlantis, Othello, Zoom og MaisTer. Midler med gammel etikette udløser ikke restriktionen. Men man kan kun forvente, at nykøbte midler har restriktionen. I 2013 gælder det således for Express, Ally, generica-produkter af disse og Harmonyplus/SX. Bayer har meddelt, at Hussar og Atlantis i handlen ikke er påtrykt den nye restriktion, hvorfor man frit kan benytte en blanding af disse. Men har man fx brugt Atlantis i efteråret, så kan man ikke benytte fx Express eller Ally i foråret, hvis de er indkøbt og der-

med sandsynligvis er påtrykt med den ny etikette.

Problem i majs Inden for majssprøjtning er der særlige udfordringer, idet der næsten indgår såvel Harmony SX og MaisTer i alle de gamle strategier. På den korte bane handler det meget om tidlige sprøjtninger på småt ukrudt og så et valg mellem enten Harmony SX eller MaisTer afhængigt af, hvad man skal bekæmpe af ukrudt. På den lange bane er der ingen vej udenom sædskifte, da ensidig majs fremmer problemer med fx ærenpris, hanespore, snerlepileurt, hejrenæb m.fl. Den nye minimiddelrestriktion betyder også, at overskridelse af denne begrænsning på anvendel-

sen udløser KO og dermed træk i støtten, hvis den opdages ved kontrol, fx af sprøjtejournalen. I Jysk Landbrugsrådgivnings planteavlsrådgivning vil vi løbende i Korn- og Grovfoder Expressen have fokus på problematikken og i sprøjteplaner og rådgivning anvise alternative strategier. Men det er landmandens ansvar at anvende og dokumentere korrekt anvendelse i sprøjtejournalen. Kontakt din planteavlskonsulent og få styr på din sprøjtestrategi. En sprøjteplan før sæsonen eller på markbesøget er et godt grundlag. Vi ønsker dig en god sprøjtesæson og glæder os til at møde dig i 5 klip: Kr. 2.750, marken. 10 klip: Kr. 5.000,

Jysk Mark tilbyder: Klippekort til markbesøg Husk også at benytte dig af Jysk Landbrugsrådgivnings gode tilbud om en klækkelig rabat på markbesøg. Ved køb af et 5- eller 10-turs kort får man markbesøgstimerne til 550 og 500 kr. pr. time. Dertil kommer gratis telefonrådgivning i vækstsæsonen.

Rådgivning der rykker i marken!

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

5 t1im mar2k ers 3 be søg 4 10 tim 5 ers 6 mark besø 7 g 8 9 10

Til dig med under 30 ha tilbyder vi en fleks-mark-pakke, der indeholder markbesøg samt indberetning af årets sprøjtejournal, til fast pris. 1.595 kr. Rådgivningen leveres af konsulenter fra Jysk Mark, og det omfatter rådgivning inden for sædvanlige foder- og salgsafgrøder. Tilbuddet baseres på et samlet omfang på 2,50 timer. Er du interesseret i klippekort eller fleks-mark-pakke – kontakt sekretær Lis V. Kristensen tlf. 76 60 23 98.

Registrering af kronvildtskader i dine afgrøder Jysk Landbrugsrådgivning fortsætter registreringen af markskader efter kronvildt. Se Grobund nr. 8 - 2012. Tag emnet op med din konsulent, så vi kan få skaderne registreret.

fremtidens majsdyrkning demoaften

grobund 13

Vigtige datoer 1. maj Udyrkede landbrugsarealer må som hovedregel ikke slås fra 1. maj til 30. juni. Frist for at søge om støtte til Natura 2000-projekter, som skal omfatte en af eller begge ordninger: Tilskud til rydning af træer og buske på tilgroede arealer, og til at fjerne materialet fra arealet. Tilskud til forberedelse til afgræsning omfatter nyt hegn, elforsyning, vandingsfaciliteter og fangfolde. Natura 2000-projekter – etablering af naturlige vandstandsforhold.

Hvordan udnyttes gyllen bedst i majsen? Vi arrangerer en demoaften torsdag den 13. juni kl. 19.00 ved Mads Kragh, Gilbjergvej 51, Hejnsvig, hvor vi vil vise forskellige strategier for udbringning af gylle til majs. TEKST Michael Troelsgaard Planteavlskonsulent Tlf. 76 60 23 59

For at få næringstofferne ud til majsen på et senere tidspunkt end normalt, vil vi præsentere forskellige metoder til at få gyllen kørt ud i majsen i juni måned. På denne aften kan vi præsentere en 34 m3 gyllevogn efterspændt en nyudviklet 16-rækket majsrenser, hvor gyllen bliver nedfældet samtidig med rensningen – renseren/nedfælderen styres via kamera. Hele sættet er monteret med 50 cm hjul, hvorved den kan køre mellem majsrækkerne, forhåbentlig med minimal skade på majsen. Vi vil samtidig lave en demonstration af udlægning af gylle i majsen med slangebom både med og uden svovlsyretilsætning – og med rensning før og efter udbringningen med forskellige doseringer af gylle.

Frøstørrelses-demo Desuden vil vi anlægge en frøstørrelsesdemo, hvor vi af samme sort vil så to forskellige frøstørrelser for at prøve at eftervise, om producenterne har ret i deres påstand om, at frøstørrelse ikke har den store betydning for frøvitaliteten. Yderligere vil vi fremvise ukrudtsforsøg, hvor vi vurderer virkningen af de gængse midler i forskellige doseringer. Som noget nyt og måske ikke prøvet før, vil vi løsne jorden under majsfrøet sidst i maj og igen på demoaftenen i juni måned. I kartofler har en sådan løsning givet en markant udbytterespons – kan vi få en tilsvarende effekt på majsen? Det bliver en spændende aften, hvor vi kan få en idé om, hvordan fremtidens majsdyrkning ser ud!

Frist for at søge om tilskud til etablering af hegn og beplantninger. Der ydes et tilsagn om tilskud på 40 eller 60 procent af anlægsudgifterne afhængig af projektets udformning.

15. maj Frist for at søge tilskud til privat skovrejsning til private ejere af landbrugsjord. Landbrugsjorden skal ligge i skovrejsningsområde eller område, hvor skovrejsning er mulig. Ansøgningen skal sendes til en af de seks lokale enheder, der administrerer skovtilskudssagerne. Arealer med omdriftsgræs skal være så tørre og have en sådan beskaffenhed, at de kan afgræsses eller udnyttes til slæt frem til den 15. september.

21. maj Ansøgninger om enkeltbetaling og indsendelse af markkort m.m., der modtages i NaturErhvervstyrelsen efter denne dato, bliver afvist.

31. maj Frist for visse ændringer af oplysninger i Fællesskemaet. Det kan dog altid lade sig gøre at justere nedad, forudsat der ikke er anmeldt kontrol. Frist for at nedpløje omdriftsgræsmarker på kvægbrug med op til 2,3 DE/ha. På JB 7-9 må fodergræs ikke omlægges i perioden fra den 1. juni til 31. oktober. På JB 1-6 og JB 10-11 må fodergræs ikke omlægges i perioden fra den 1. juni til 31. januar. Fodergræs, der omlægges til fodergræs, må dog omlægges til og med den 14. august. Plantedækket på støtteberettigede arealer under enkeltbetalingsordningen skal normalt være etableret.

1. juni Arealerne med permanente græsarealer skal være så tørre og have en sådan beskaffenhed, at de kan afgræsses eller udnyttes til slæt frem til den 31. august.

15. juni Frist for at plante flerårige energiafgrøder på arealer, der søges støtte til i 2013. Energiafgrøder skal plantes i perioden fra den 1. januar til 15. juni.

grobund 14

ledelse

Tænd den hellige ild i øjnene på dine medarbejdere Næste verdensrekord kan blive, at dansk landbrug har verdens bedste ledere, der tilbyder medarbejderne fantastiske personlige udviklingsmuligheder og en unik indflydelse på egen arbejdsdag. TEKST Peter Hegelund Chef for Jysk Kvæg Tlf. 76 60 21 50

Avlsarbejde, forskning og videndeling har givet dansk landbrug mange verdensrekorder som eksempelvis laveste foderforbrug/ kg svinekød, laveste CO2 bidrag pr. kg mælk, lavt forbrug af antibiotika m.m. I den evige jagt på potentialer og indtjening i landbruget er der stor fokus på tekniske forbedringer og effektiviseringer i produktionen, men potentialer i bedre ledelse og medarbejderinvolvering må ikke glemmes. Medarbejdere, der føler sig ledet og involveret i planlægningen af det daglige arbejde, indeholder en stor ressource i arbejdet med at skabe en bedre bundlinje.

Fokus på produktionspris Alle virksomheder, der afsætter varer i et globalt marked, er udsat for en hård konkurrence. De fleste landbrugsprodukter fra Danmark adskiller sig ikke væsentligt mht. egenskaber og sundhed fra produkter fra andre lande, og derfor bliver konkurrencen på pris den vigtigste konkurrenceparameter. Når salgsprisen er vigtig, bliver produktionsprisen på mælk og kød det altoverskyggende fokuspunkt for at sikre en fornuftig indtjening i den enkelte landbrugsvirksomhed.

arbejderne sikres, skal du som arbejdsgiver virkelig ville det. Forhold dig til tjeklisten og vurder, om du er klar til at finde yderligere potentiale hos dine medarbejdere! Er der et eller flere punkter på tjeklisten, som ikke kan besvares med et overbevisende ”JA” (husk også at spørge ægtefællen), så er der fortsat et potentiale i at styrke og prioritere ledelsen i virksomheden. I Jysk Landbrugsrådgivning har vi en værktøjskasse fuld af gode nøgler til at finde potentialet i dine medarbejdere.

Har du viljen? En ny ledelsesstil forudsætter en ny erkendelse, men værktøjerne findes! Men det kræver en ny erkendelse hos arbejdsgiver. Skal potentialet hos med-

25-03-2013 15:01:56

3 Når jeg ansætter medarbejdere, er jeg tydelig i mine ønsker til samarbejdet 3 Jeg har en plan for oplæring af nye medarbejdere 3 J eg har sat tidsrammer for, hvornår nye opgaver løses korrekt og selvstændigt 3 Jeg har en plan for, hvor tit jeg følger op på nye medarbejdere 3 Jeg har et klart billede af hvor mange nye udfordringer, medarbejderne trives med 3 Jeg involverer medarbejderne i mine mål for virksomheden 3 Medarbejderne kender de mål i mit budget, som de har mulighed for at forbedre 3 Jeg involverer medarbejderne i planlægning af det daglige arbejde 3 Jeg involverer medarbejderne i at finde løbende forbedringer i produktionen

Kontakt en af medarbejderne i Jysk LEAN, og sammen tænder vi den hellige ild i dine medarbejderes øjne.

Bo Kær Pedersen Tlf. 76 60 21 55 25 57 98 00 bkp@jlbr.dk

grobund_annonce_2013_newholland.indd 1

Fakta

Birgitte Kjemstrup Tlf. 76 60 23 62 40 91 30 75 bmk@jlbr.dk

Peter Christensen Tlf. 76 60 21 86 25 57 98 71 pch@jlbr.dk

Peter Hegelund Tlf. 76 60 21 50 25 57 98 60 phe@jlbr.dk

nyt team

grobund 15

Et naturligt valg til din natur Jysk Landbrugsrådgivning styrker rådgivningen yderligere med et tværfagligt naturteam sammensat af stærke fagpersoner. TEKST Anne Robenhagen Ravnshøj Planteavlskonsulent Tlf. 76 60 23 92

Jysk Landbrugsrådgivning har dannet et nyt tværfagligt natur team – Jysk Natur, som hjælper dig med at navigere i lovgivningen om naturen på din ejendom. Jysk Natur rådgiver om, hvilke udpegninger der er på din jord, og hvilke begrænsninger og muligheder det giver. Det kan være på §3 arealer, i Natura2000 områder, vandløb, skov, eller specifik viden indenfor botanik, bilag IV-arter, naturpleje, vådområder, afgræsningsprojekter, vildtpleje m.m. Styrkelsen i teamet er, at det er sammensat af stærke fagpersoner indenfor hver deres specialiserede område, der sammen vil danne basis for opgaveløsningen. Der er repræsentanter indenfor landboret, planteavl, miljø, økologi, jura og kvæg. Langt de fleste landmænd har et hjørne af ejendommen, som ligger hen med naturarealer; eng, mose, hede, overdrev eller skov, der kræver et indgående kendskab til Naturbeskyttelsesloven, Vandløbsloven, Natura2000, EU plantedækkeregler mv. Jysk Natur tilbyder rådgivning indenfor dette område.

Få tilskud til naturprojekter Store pengesumme fra den direkte landbrugsstøtte er lagt over i grønne tiltag i landdistriktsprogrammet og der findes en lang række tilskudsmuligheder i forbindelse med naturprojekter. Mange af ordningerne er puljer, som kan søges i en afgrænset periode. Jysk Natur holder sig opdateret på hvilke tilskudsmuligheder, der er aktuelle, og hvilke krav lodsejeren skal opfylde for at få del i støtten. I øjeblikket søger vi støtte i Natura2000-områderne til rydning af tilgroede arealer og hegning med strømforsyning, vandingsfaciliteter og fangfolde. Ansøgningsrunden løber frem til den 1. maj 2013 – så hvis du er hurtig, kan vi stadig nå en ansøgning. Tilskudssatsen er 100% af de tilskudsberettigede udgifter. Så det er en rigtig god ordning – både for landmanden og ikke mindst naturen, hvor tiltagene er med til at fremme biodiversiteten og pleje de værdifulde naturtyper.

Nye puljer Næste ansøgningsrunde vedrører natur- og miljøprojekter. Den forventes at indeholde tilskud til planlægning af natur- og miljøprojekter, udarbejdelse af naturplaner, etablering af vegetationsstriber, særlige

levesteder for dyrearter, græsningsprojekter – hegning af §3 natur, beskyttelse, etablering og genopretning af natur og miljø samt jordfordeling. Derudover forventes ansøgningsrunden til Landskabs- og biotopforbedrende beplantning til etablering af hegn og beplantninger at starte hen mod sommeren 2013.

at klage over myndighedernes afgørelse. Vi kan hjælpe i dialogen med myndighederne og deltage ved besigtigelse af arealerne. Det kan også være, at miljøgodkendelsen slår knuder, hvis der muligvis er registreret sårbare plantearter på et nærliggende areal. Jysk Natur hjælper med den botaniske registrering.

Lad Jysk Natur vurdere din sag

Også for vildt

Jysk Natur hjælper dig også, hvis der er opstået en sag med myndighederne om dine naturarealer. Det kan være, at du er mistænkt for at have pløjet et areal, som er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens §3, oprenset et vandløb ud over det tilladte eller noget helt tredje. Vi hjælper med at vurdere sagen – om der reelt er tale om en overtrædelse af reglerne, eller om der er mulighed for

Få råd og vejledning om den rette vildtpleje på din ejendom. For eksempel til at vælge vildttiltag uden at miste støtten, såsom vildtstriber. Derudover rådgiver vi og udfører biotopplaner for udsættelse af fuglevildt.

Kontakt teamkoordinator for Jysk Natur Anne Robenhagen Ravnshøj på tlf. 76 60 23 92, hvis du har brug får råd og vejledning om dine naturarealer.

Fakta Teamkoordinator Jysk Natur Anne Robenhagen Ravnshøj. 3 Ansat i Jysk Landbrugsrådgivning pr. 1. marts 2013 3 Agronom 2008 indenfor planteavl 3 5 år hos Alectia A/S – Rådgivende ingeniørfirma 3 Har arbejdet med konsekvensvurderinger af natur, grundvandsbeskyttelse, miljøgodkendelser på landbrug, landbrugstilsyn m.m. 3 Særlige specialer: Botanik

grobund 16

vendepunkt

Målet var overlevelse

Kjeld Askjær har en mentorrolle i forhold til Bo Stensgaard (t.v.).

Sparring skabte den handlekraft, der endte med at redde slægtsgården. Tekst: Claus Quiding Foto: David Bering Svineproducent Bo Stensgaard gennemgik et generationsskifte på det værst tænkelige tidspunkt i 200607, og det kunne mærkes på økonomien især i 2009. Familien var ved at give op, og det kom på tale at afhænde slægtsgården gennem fire generationer. - Jordpriserne faldt og vores egenkapital forsvandt, og det var virkelig svært. Det er jo min slægtsgård. Bo Stensgaard mener selv, at han manglede én at sparre med rent fagligt, og at det var med til at bringe ham i uføre. Vendepunktet kom, da Bo blandt andet ved et rådgiverskifte fik tilknyttet virksomhedsrådgiver Kjeld Askjær fra Jysk Landbrugsrådgivning. - Jeg følte det som en mentor-ordning, og jeg kunne ringe ham op når som helst. Han gav mig troen på, at det kunne lade sig gøre at fortsætte, fortæller Bo Stensgaard om starten på samarbejdet med Kjeld Askjær.

Hård og kynisk proces Virksomhedsrådgiver Kjeld Askjær er selv en erfaren svineproducent, men en trafikulykke sendte ham i

2004 ind på en anden sti, og han blev rådgiver. - Det er hårdt og kynisk at skulle foretage sådan en turn-around, som Bo har lavet, men det handlede jo om overlevelse. Som rådgiver skal man turde gå tæt på – og med empati sige de ting, der er nødvendige, siger Kjeld Askjær. Han startede processen med at få lagt en dynamisk strategi, der begyndte med en god forventningsafstemning og endte ud i en Gameplan. Bo viste handlekraft, og det gav hurtigt effekt. De første hurtige gevinster blev hentet på markbruget og på maskiner. Markbruget havde ikke kørt optimalt i en længere periode, og da markmanden sagde op, blev det straks lejet ud. Også i stalden var der begyndt at komme store problemer og dårlige produktionstal, så i løbet af tre måneder udskiftede han alle medhjælperne. - Vores dyrlæge, Pia Conradsen, satte spørgsmålstegn ved de ansattes evner og engagement i produktionen efter flere knap så heldige episoder i sobesætningen. Det satte en lavine i gang med medarbejdere der selv rejste eller vi måtte fyre, og herefter kunne vi starte på ny med nyt mand-

skab, fortsætter Bo Stensgaard. I samme ombæring blev lønudgifterne gået igennem med en tættekam.

500.000 kr. for meget i løn - I starten af processen fik vi økonomien kigget grundigt efter, og det viste, at vi kun tjente 5.000 kr. om måneden, vel at mærke før der skulle betales renter og afdrag. Medarbejderne fik deres løn, men resten så ikke godt ud. Kjeld skitserede for mig, hvordan vores lønudgifter lå ½ million kr. over andre bedrifter af vores størrelse. Så det blev tilpasset, og vi ansatte to nye fodermestre og to elever, fortæller Bo Stensgaard. Med de hurtige resultater, blev banken også nemmere at tale med, og Bos bankrådgiver har været helt tæt på processen og har fulgt med i forandringerne. Indtil i dag har han siddet med ved alle gårdrådsmøder. Nu er gårdrådet opgraderet til en gårdbestyrelse, dog uden banken.

Turde udfordre medarbejderne Ét var at effektivisere i produktionen og få lejet markbruget ud, men der skulle samtidig også udvik-

les på Bos evner som leder. Derfor gik han i gang med lederuddannelsen ”Fra strategi til resultater”, som er fortsat som erfagruppe. - En af de store opgaver var at få medarbejderne motiveret og inddraget i den nye struktur. Landmand og rådgiver skal sammen sætte målene og forklare medarbejderne, hvad målene er. Hos Bo udfordrede vi dem i starten med meget høje mål, men vi nåede dem, og det gav respekt og skabte motivation, forklarer Kjeld Askjær, der har syv lignende projekter kørende i øjeblikket. I dag vurderer begge, at de er kommet forbi de største udfordringer, og forretningen er tilbage på sporet. Bo Stensgaard er godt tilfreds: - Jeg føler, at svineproduktionen kører, som den skal, og jorden er ikke udlejet mere. Det var ikke helt efter planen, at jorden så hurtigt skulle tilbage til os, men jeg har besluttet at se det som en udfordring. Nu er der lagt planer for, hvad der helt præcist skal ske i marken. Der er meget mere struktur på nu, målet er at have fem medarbejdere, en fleks-mand, og at jeg så fungerer som virksomhedsleder, siger Bo Stensgaard.

grobund 17

”Det er hårdt og kynisk at skulle foretage sådan en turn-around, som Bo har lavet” Virksomhedsrådgiver Kjeld Askjær om processen på Gammelgård hos Bo Stensgaard

Fakta FAKTA om Gammelgård Svinegård med produktion af torvegrise (30 kg) og slagtesvin. l Bedriftens størrelse er ca. 750 årssøer, 9.500 slagtesvin, 14.000 30 kg og ca. 350 hektar jordbrug. l Besætningens sundhedsstatus er rød SPF + mycoplasma. l

grobund 18

succes

Olena har udviklet et kuldudjævningssystem, som sænker dødeligheden og nu danner skole for andre.

Fakta Skovgaarden er en del af I/S Lyngbjerggaard.

Her er Olena chef 28-årige Olena er blevet driftsleder på en produktion med 950 søer og har tre mandlige medarbejdere under sig. Den ene er endda hendes seks år ældre bror. TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15

Anette og Lars Nielsen på Skovgaarden i Bramming valgte sidste år at overhøre alle advarsler og lukke ørerne for alle fordomme om ukrainere. Da Anette stod foran en barsel, skulle der findes en afløser for hende som driftsleder i sostaldene. Valget faldt på den unge Olena, som kom til Skovgaarden for seks år siden – uden en relevant faglig baggrund og med spredte erhvervserfaringer fra jordbærplukning i England og nogle få måneder på en svinegård på Sjælland, hvor hun i øvrigt følte sig udnyttet.

- Folk har så travlt med at nedgøre ukrainere, og det er meget uretfærdigt. Som jeg ser det, har vi et fantastisk potentiale i mange af vores udenlandske medarbejdere, og jeg synes flere landmænd skulle gøre som os og give dem chancen som driftsledere, siger Anette Nielsen, der til gengæld ikke har de bedste erfaringer med danske ansatte, som hun oplever som forkælede og krævende. - Danske unge har ikke lært at arbejde, det har ukrainerne, slår hun fast. Derfor er hun også vred over, at mange ukrainere, som hun siger, ”bliver behandlet som skidt”. De ukrainske medarbejdere på Skovgaarden får derfor heller ikke en dårlig løn. Den er ikke anderledes, end

hvad en dansk medarbejder og driftsleder ville få.

Olena er noget særligt - Olenas force er, at hun er ufattelig lærenem, og at hun har et fantastisk overblik over alle dyrene. Hun passer helst farestalden ale-

ne, og hun har udviklet et system for kuldudjævning, som har været med til at sænke dødeligheden til kun seks procent. Landsgennemsnittet er 12-14%. Vores dyrlæge har kopieret Olenas system til en anden besætning, som har

Find bossen bagerst til venstre. Ved Olenas side står Anette, og foran sidder fra venstre storebror Sergiy og de to øvrige medarbejdere, Anatolii og Aleksandr.

grobund 19

fĂĽet samme gode resultat, fortĂŚller Anette â&#x20AC;&#x201C; stolt pĂĽ Olenas vegne. Da Anette slap tĂ¸jlerne sidste ĂĽr produceredes der 30 grise pr. ĂĽrsso. Det har Olena ikke alene fastholdt, hun har hĂŚvet det til 31,5. Olena smiler bare lidt genert, nĂĽr Anette roser hende. Anettes orlov er slut, men nu fortsĂŚtter Olena som driftsleder, sĂĽ Anette kan koncentrere sig om slagtesvinestaldene og arbejdet med at fĂĽ lov at udvide bedriften til 1700 DE.

Aldrig i Ukraine - Jeg er meget glad for at vĂŚre her og de muligheder, jeg har fĂĽet, siger Olena. Hjemme er der ikke job til unge mennesker, og som kvinde kunne jeg i hvert fald aldrig vĂŚre blevet manager i Ukraine.

Hendes blĂ¸de punkt er, at hun ikke kan slĂĽ syge dyr ihjel. Det bliver drengene sat til at klare. Men ellers er hun hĂĽrd nok i filten. En dansk elev, der var for fin til at vaske stalde, slap Anette Nielsen, Skovgaarden ikke godt fra sin nĂŚsvished. Han rĂ¸g ret hurtigt ud. Olena sĂ¸ger nu fast opholdstilladelse i Danmark, og fritiden bliver brugt til at terpe dansk og at Ă¸ve sig i at bruge sproget som frivillig i RĂ¸de Korsâ&#x20AC;&#x2122; genbrugsbutik i Bramming. Olena er gift med en landsmand, der lige nu arbejder i Holstebro, men som leder efter job nĂŚr Olena.

â&#x20AC;?Giv lederjob til ukrainere â&#x20AC;&#x201C; de skal ikke behandles som skidtâ&#x20AC;?

DANSK

Cement leveret i silo

Betal kun for dit forbrug af cement VigĂ¸r gĂ¸rdet detnemt nemtfor fordig, dig,nĂĽr nĂĽrdu duskal skalstĂ¸be. stĂ¸be.ViFĂĽ leve- en silo lastet med 20 tons Vi leverer pĂĽ ret en silo lastetdanske med 20kvalitet. tons cement i bedste cement i bedste Siloen vejes ved danlevering Siloen og igen stilles ved afhentning. vejeceller, ske kvalitet vejer siloen Derved betalerdirekte du kuntilforstĂ¸bestedet. det forbrugteVicement. Vores vejeceller sikrerdermed dig nĂ¸jager du nĂ¸jagtig ved levering og kg igen vedblanding. afhentning, og du betalertid kan tig samme antal i hver Du kan til enhver sesikret hvor meget, der antal kg i der kun for den brugte er tilbage i siloen. Vedcement. stĂ¸rre opgaver kan vi opstille en silosamme til 35 tons cement, blanding du leveres tom, og derefter fyldes op fra tankbil. BemĂŚrk athver der ved 35-tonsog siloen Ved er evt. stĂ¸rre opgaver kan vi ogsĂĽ opstilleoverskud siloer fĂ¸lgeVimed i hvor ikke mulighed for at returnere et eventuelt afkan cement. samarbejpĂĽ 35 ogdanske 50 tonstrĂŚlasthandlere. cement. FĂĽ tilsendt brochure, er der med FĂĽ tilsendt brochure meget eller se cement mere pĂĽ der vores eller se merewww.cementsilo.dk. pĂĽ www.cementsilo.dk. tilbage i siloen. hjemmeside

Sunshine is our business

Solceller til ethvert tag

Tysk kv alitet 10 ĂĽrs garant s 'LOBALT SALG AF FÂ&#x2019;RSTEKLASSES SOLCELLER i FREMSTILLET EFTER TYSKE STANDARDER

s !LSIDIGE PRODUKTER TIL SKRÂ?DDERSYEDE LÂ&#x2019;SNINGER KOMPLETTE SYSTEMER BĂ?DE MONO OG POLYKRYSTALLINSKE PANELER SAMT INVERTERS WWW CENTROSOLAR COM

Galsthovej 14 t Starup t 7200 Grindsted t Tlf. 75 33 70 11 t www.cementsilo.dk

grobund 20

svær kabale

Robotter og afgræsning

Den ideelle situation er at koen går ud og græsser, og ligger på græsmarken og drømmer om robotten, hvorefter den lister hjem for at få en belønning i robotten og samtidig bliver malket. TEKST Hans Lund Jysk Økologi Tlf. 76 60 23 65

Mange har haft lidt ”trælse” oplevelser i forbindelse med afgræsning og robotter. Først på sæsonen kan det være svært at få køerne til at komme hjem fra marken til malkning i robotten, og sidst på sæsonen er det modsat, at koen ikke vil ud på marken. Dette på trods af at der tilsyneladende er noget godt græs på marken. Først på sommeren er græsset attraktivt. Et højt sukkerindhold og en god smagbarhed gør, at koen gerne vil ud på græs. Noget andet er, at græsset ikke er nær så forurenet med jord og gødning (buskgræs), som det ofte er tilfældet sidst på sæsonen.

God oplevelse at hente køer Afgræsning og robotter kan blive en god oplevelse, hvis man ikke ser det at hente køer i marken som noget negativt. Et besøg i græsmarken kan medføre mange sidegevinster. Man følger græsvæksten, ser køer, der kan være i brunst, får øje på køer der er dårligt gående. Listen kan blive meget længere. I forsommeren er det uund-

gåeligt at skulle hente køer ind fra marken. Skal der afgræsses mange timer, er det nødvendigt at have flere folde, hvor der f.eks. skiftes fold, når ca. halvdelen af køerne er kommet ud. De, der er kommet ud først, kan så hentes hjem, når stalden er ved at være tom.

Skab gode rammer for koen Nogle gode fysiske rammer for koen er altid en god investering. Snævre passager og fysiske barrierer er alt sammen forhindringer, der har en negativ indflydelse på koens naturlige adfærd. I mange systemer er det uundgåeligt at have énvejslåger og intelligente låger, der styrer køernes adgang til græsning og tilbage i stalden. Sørg for at der er god plads omkring disse forhindringer, således at den svage ko altid har mulighed for at vige for den gamle, dominerende ”madamme”.

Gør noget ved drivvejen Drivvejen er en anden, og ofte mere udfordrende forhindring. De sidste to somre har bevist, at de gode drivveje gør en betydelig forskel på køernes lyst til at besøge græsmarken sidste halvdel af græsningssæsonen. Den

gode drivvej kan der findes oplysninger om og gode ideer til på www.landbrugsinfo.dk/oelologi

Fodring i forbindelse med afgræsning Foderrationen skal selvfølgelig være afstemt i forhold til den forventede græsoptagelse. Ligesom tiden, køerne skal være på græs, skal passe til græstilbuddet. Økologireglerne om seks lyse timer på græs skal naturligvis være opfyldt. For at afgræsningen kan lykkes, er det min erfaring, at foderbordet skal være tomt, i den periode af dagen, hvor der ønskes afgræsning. Ikke så meget af hensyn til de første måneder på græs, men i sidste halvdel af sommeren, hvor græsset ikke er helt så attraktivt, som det er først på sommeren.

Ond cirkel Man skal have en tro på, at køerne og græsmarken kan finde ud af det sammen. Begyndes på fodring på foderbordet, samtidig med at køer skal afgræsse, bliver det for ”nemt” for koen at optage det foder, hun har behov for på foderbordet, i stedet for at gå ud for at græsse. Den onde cirkel er begyndt, og køerne æder mindre ude og mere inde. Græsset bliver måske for langt og ikke så spændende for køerne, samtidig med at buskarealet bliver større. Det tomme foderbord er relevant fra det tidspunkt, hvor ca. halvdelen af køerne er på græs. På foderbordet må der gerne være stråfoder i de perioder, hvor der afgræsses. Vil du vide mere om, hvordan du kan optimere afgræsning med robotter, er du velkommen til at kontakte undertegnede.

Arrangementer i Jysk Økologi juni Studietur for økologer til Frankrig Spændende 3-dages tur med et varieret sammensat program med besøg på økologiske landbrug og fødevarevirksomheder.

Demonstration af afgræsning med rug Økologisk bedriftsbesøg på en malkekvægbedrift Nærmere information om dato mv. følger i Grobund i juni og på jlbr.dk

græsoptagelse

grobund 21

Hvor meget græs æder dine køer? Skal du have køerne på græs i år? Hvor meget frisk græs, skal de så æde? Er det 5, 8 eller 10 FE græs pr. ko dagligt?

TEKST Solveig Horst Petersen Jysk Økologi Tlf. 76 60 23 64 For at opnå en gennemsnitlig græsoptagelse på 8 FE pr. ko dagligt i perioden maj til september, så skal græsoptagelsen i maj/ juni være på ca. 10 FE pr. ko dagligt. Hvis målet er 10 FE græs pr. ko pr. dag, så skal køerne måske hente 14-15 FE/ko dagligt i maj og juni. Det afhænger naturligvis af, hvor meget du kan udvide græsarealet, og hvad det er for græsarealer, der kommer ind. Har du omkring 0,1 ha til rådighed for afgræsning pr. ko, og er der ikke mulighed for at udvide græsarealet, så vil en realistisk målsætning for græsopta-

gelse være omkring 3,5-4 FE græs pr. ko i gennemsnit over hele sæsonen. For økologer er det anbefalede minimumsgræsareal 0,1 ha pr. ko fra april til juli og mindst 0,2 ha pr. ko fra august til oktober.

Græsvæksten topper i maj/juni Skal du nå en høj græsoptagelse og et stabilt ydelsesniveau hen over sommeren, så kræver det benhård planlægning og en konsekvent opfølgning og styring. Græsmarksstyring handler i høj grad om at afpasse det areal, køerne har til rådighed, og det suppleringsfoder, du giver på stald, med den aktuelle græsvækst. Her er græsprognosen en stor hjælp. Den viser prognosen for græsvækst i dit lokalområde, og du finder den på Landbrugsinfo.dk under kvæg/foder/grovfoder/afgræsning. Den findes både i en konventionel og

Figuren viser græsvæksten i Billund i 2012 (økologisk) sammenholdt med prognosen.

en økologisk udgave. Som det ses af figuren, er græsvæksten størst i maj og juni, men der kan være store variationer med meget få dages mellemrum. Følg derfor prognosen dagligt, ligesom du følger vejrudsigten.

En god plan Afgørende for succes er at komme godt fra start, og det er i maj og juni

måned, at der for alvor er noget at hente økonomisk i at have køerne på græs. Det vigtigste styringsredskab er derfor en god plan fra starten, suppleret med daglig vurdering af græsmarkerne og et kig på græsprognosen for dit lokalområde. Har du ikke allerede en afgræsningsplan, så kontakt en kvægrådgiver i Jysk Kvæg eller Jysk Økologi.

Løntørring udføres

Udnyt egne råvarer til løntørring og få et kvalitetsfoder.

Konventionel og økologisk lucerne købes

Husk derfor lucerne ved markplanlægning.

Økologisk græs købes Ring og forhør nærmere: Markforvalter Thomas B. Pedersen, tlf. 40 27 86 22

Nybrovej 167 - Kærup - DK-6851 - Tlf. 75 25 86 22 www.nybrotoerreri.dk · nybro@nybrotoerreri.dk

grobund 22

bæredygtighed

De evigt krævende forbrugere Dit landbrug er ikke automatisk bæredygtigt, bare fordi du er økolog – men forbrugerne forventer det!

TEKST Henning Sørensen Økologikonsulent Tlf. 76 60 23 69

være forskelligt fra person til person, hvad man lægger i det. Men bæredygtighed bliver en tom talemåde, hvis det ikke kan måles – og så kan begrebet ikke bruges som dokumentation.

Bæredygtighed måles – bare ikke i Danmark Rigtig mange forbrugere køber økologisk for at støtte en bæredygtig udvikling. Som økolog bliver ansvarets byrde derfor kæmpe stor, for der skal holdes godt hus med ressourcerne for at indfri forbrugernes forventninger. Uheldigvis er det ikke så enkelt at svare på, om økologi er bæredygtigt – for hvordan afgør man det? Det er langt nemmere at svare på, om vårbyggen gav over eller under 40 hkg/ha i udbytte. For udbytter kan meget nemt måles. Bæredygtighed derimod er floffy, og det kan

Hvis du tror, at Danmark er længst fremme med at kunne dokumentere bæredygtighed, så tager du en del fejl. I Tyskland, Schweiz, England og sågar Tjekkiet har man allerede i dag en form for måling af bæredygtighed. Længst er man i Schweiz, for landet har en stor produktion af babymad. Forbrugerne/køberne af babymad stiller store krav til produkterne for at sikre deres børns sundhed. Producenterne af babymaden (Nestlé osv.) har derfor de sidste 10 år efterspurgt redskaber, så de bedre kunne dokumentere det, når de skriver

”bæredygtig” på deres produkter. Det har i Schweiz affødt et program, der hedder RISE.

RISE afprøves i Danmark De schweiziske forskere har gennem 13 år opbygget en database med normer indenfor hovedområderne økologi (i bred forstand: økologi, miljø, klima, jord-frugtbarhed, m.m.) og sociale - og økonomiske forhold. Landmanden/økologen bliver stillet en række spørgsmål indenfor disse tre områder. Hans/hendes (dine!!) svar bliver vurderet i forhold til RISE-databasens tal, og der bliver beregnet 68 bæredygtigheds-parametere, som til sidst opsummeres i 10 indikatorer. Se et eksempel på en vurdering af en schweizisk bedrifts bæredygtighed i figur 1.

Dig næste gang

Jysk Økologi er med Jysk Økologi ser bæredygtighedsprincippet som en måde at trimme din økologiske bedrift på – også økonomisk. Efter kursusforløb i Schweiz og England glæder vi os til at deltage i afprøvningen af den danske model af bæredygtighedsprogrammet. Hvis du tror, du er bæredygtig, fordi du er økolog, så udfordrer vi dig! Du opfylder helt sikkert nogle af kravene, men resten hjælper vi med at sætte fingeren på – godt hjulpet af det nye RISEprogram. Sammen kan vi så gøre noget ved det!

Om føje tid er det måske din bedrift, der bliver vur-

Fakta

Jordbehandling og sædskifte 100 Driftledelse

deret på bæredygtighed. I hvert fald er forskerne netop nu ved at ”oversætte” den schweiziske model til danske forhold, så danske økologer kan komme et skridt nærmere fuldbyrdet bæredygtighed.

Dyrevelfærd

Er du interesseret i at komme med i afprøvningen af RISE-programmet i Danmark, så kontakt Henning Sørensen, tlf. 76 60 23 69 eller mail, hso@jlbr.dk.

40 Økonomisk overlevelsesevne eller økonomisk bæredygtighed

Næringsstofhusholdning

0 Livskvalitet

Vandforbrug

Positiv. God fremtræden Kritisk. Yderligere tiltag anbefales Problematisk. Behov for handling

Energi og klima

Arbejdsforhold Biodiversitet og plantebeskyttelse

Grad af bæredygtighed

jura

grobund 23

Utilfreds med den offentlige vurdering? Der sker en ajourføring af den offentlige vurdering hvert 2. år. Er du utilfreds med vurderingen pr. 1. oktober, skal du indsende en klage senest 1. juli 2013. grundlaget for ejendomsskatten pga. skattestoppet typisk er lavere end den faktiske grundværdi.

TEKST Gjerluf Hansen Ejendomskonsulent Tlf. 76 60 21 36

Som bekendt sker der en ajourføring af den offentlige vurdering hvert 2. år (i lige år for landbrugs- og erhvervsejendomme, og i ulige år for parcelhuse, sommerhuse m.m.). Grundværdien er ca. nedsat med 10% for ejendomme beliggende vest for Storebælt og 20% for ejendomme beliggende øst for Storebælt. Dette skulle alt andet lige betyde, at ejendomskatten fra 2014 vil falde. Desværre skal man ikke glæde sig for tidligt, da beregnings-

Klag i tide! Er du utilfreds med vurderingen, er det vigtigt, at du indsender en klage senest 1. juli 2013. Tidligere var der mulighed for at klage over vurderingen efter denne frist, når der var en stor uoverensstemmelse mellem den faktiske værdi og vurderingen. Denne mulighed eksisterer ikke mere. Den offentlige vurdering har betydning i forbindelse med familiehandler, idet handelsprisen skal ligge i intervallet 85% til 115% af vurderingen. Herudover har vurderingen betydning ved beregning af tinglysningsafgiften, idet denne altid mindst skal beregnes af den offentlige vurdering,

selvom handelsprisen er lavere. Desværre oplever vi af og til, at handelsprisen er lavere end vurderingen. Så er det ekstra ærgerligt, at skulle betale tinglysningsafgift af en højere værdi.

bliver fire gange så stor (fra ca. 250 kr./ha til ca. 1000 kr./ha) og dels at ejendomsavancen i forbindelse med salg af ejendommen bliver større, da man ikke kan bruge indekseringsreglen.

Særlige forhold for minkavlere

Hvordan forhindres de negative følgevirkninger?

I de senere år har Skat fået den mærkelige idé, at landbrugsejendomme med minkproduktion skal vurderes som erhvervsejendomme og ikke som landbrugsejendomme. Dette selvom der er tale om fx en landbrugsejendom på ca. 40 ha og en minkproduktion på ca. 2000 tæver. Det er forsøgt at protestere mod dette, men senest har Højesteret afgjort en sag til Skats fordel. Konsekvensen af ovennævnte er dels, at ejendomsskatten rundt regnet

Den eneste måde er at udstykke ejendommen således, at den fremover består af en jorddel og en bygningsdel med minkproduktion. For at kunne gøre det efter reglerne i Landbrugsloven kræves, at man mindst ejer to landbrugsejendomme. Herudover vil det kræve en landzonetilladelse efter planloven. Det vil være forbundet med en udgift til landinspektør m.m. på ca. 25.000 kr.

Landbrugsloven ændret for ”117. gang” Hvilke sten ligger i vejen for en effektiv strukturtilpasning efter seneste ændring af Landbrugsloven? TEKST Gjerluf Hansen

Ejendomskonsulent Tlf. 76 60 21 36

Måske er overskriften lidt overdreven, men der er sket mange ændringer af Landbrugsloven i tidens løb. Ændringer, der har haft til hensigt at få loven tilpasset til virkeligheden. Den seneste ændring er

sket med virkning pr. 1. januar 2013 (dog træder bestemmelsen om, at Jordbrugskommissionerne nedlægges og opgaverne flyttes til NaturErhverv, først i kraft pr. 1. april). I et tidligere nummer af Grobund blev der redegjort for de ændringer, som er gennemført. Jeg vil derfor nøjes med her at nævne, hvilke ”sten” der ligger i

vejen for en effektiv strukturtilpasning efter lovændringen: 1. Kravet om annoncering med suppleringsjord når man overskrider arealgrænsen på 150 ha. 2. Reglen om at suppleringsjord højest må ligge 2 km væk fra bygningerne på den ejendom, der suppleres. Det kan diskuteres, om pkt. 2

har nogen negativ indflydelse på strukturudviklingen, idet arealet bare kan ligge som en ejendom uden bygninger, når afstandskravet ikke kan opfyldes. Der er selvfølgelig andre paragraffer og regler i den reviderede landbrugslov, men de virker ikke så generende/begrænsende for strukturudviklingen og landmændenes ønsker.

grobund 24

råd om handel

Til tvangsauktion for at købe Kan man få sig en god, billig ejendom på tvangsauktion – eller risikerer man at købe katten i sækken?

TEKST Ellen Marie Sørensen TELLUS Advokater Tlf. 76 60 23 30 En af krisens konsekvenser er, at flere ejendomme kommer på tvangsauktion. En ejendom, der lander på auktion, vil ofte (men ikke nødvendigvis) være en ejendom, som køberne ikke har stået i kø for at købe. Ejerne er måske fraflyttet for måneder siden, og ejendommen har stået tom siden. En tvangsauktionsejendom kan derfor være temmelig forsømt. Ejeren er der ikke til at give oplysninger om ejendommens tilstand og eventuelle særheder.

Det er derfor klogt at være særdeles grundig, når du ser på en ejendom, som du overvejer at købe på auktion. Tag en håndværker med til forevisningen. Mange advokater, som gennemfører auktioner, foretager fremvisninger på bestemte, forud fastsatte tidspunkter, som du skal melde dig til. Det er derfor ikke sikkert, du får lejlighed til at se ejendommen mere end én gang, før du skal byde på den.

Salgsopstillingen Til brug for tvangsauktionen laver advokaten, der skal gennemføre auktionen, en speciel salgsopstilling, som er grundlaget for auktionen. Du er nødt til at få et eksemplar af opstillingen, hvis du vil byde. Opstillingen kan fås i Fogedretten eller ved hen-

vendelse til den advokat, der står for auktionen. Den kan ofte downloades fra www.tvangsauktioner.dk. Salgsopstillingen indeholder en række dokumenter om ejendommen og en beskrivelse af økonomien i auktionen. De økonomiske forhold er beskrevet i tre afsnit: Afsnit A indeholder panthavernes krav – dvs. kreditforeninger, banker og andre, som har pant i ejendommen. Afsnit B indeholder en række krav, som har lovbestemt pant i ejendommen, og som skal betales forud for de krav, som står i afsnit A. Afsnit C indeholder de offentlige afgifter, som skal betales i forbindelse med auktionens gennemførelse.

LandSyd I/S

Praktiserende landinspektører din lokale rådgiver

Vi tilbyder rådgivning ved omlægning af landbrugsjorder. Forhandling af små og store jordfordelinger. Udfærdigelse af markkort. Hurtig sagsudarbejdelse og kvalitet er nøgleord i vore bestræbelser på at løse opgaver for vore kunder..

Nørreport 1,1. sal, 6200 Aabenraa· 74 63 04 10 Storegade 111, 6740 Bramming· 75 17 36 88 Kronprinsensgade 68, 6700 Esbjerg· 75 12 13 66 Hedemarken 9, 7200 Grindsted· 75 31 00 44 Brundtlandparken 5, 6520 Toftlund· 73 83 20 44 Nordre Boulevard 93, 6800 Varde· 75 22 01 44 Ådalen 13A, 6600 Vejen· 75 36 35 22

Besøg os på: www.landsyd.dk LandSyd I/S er en fusion af Landinspektørgården I/S og Landinspektørerne Syd

Et eksempel Af afsnit A fremgår, at en kreditforening har et tilgodehavende på 800.000 kr. og en bank 300.000 kr. Afsnit B har opregnet en række krav, som tilsammen er på 100.000 kr. – det kaldes største-beløbet. Af afsnit C kan du se, at der skal betales 5.000 kr. i afgift af auktionen. Du vil gerne give i alt 900.000 kr. for ejendommen. Dit bud kan da højest være på 795.000 kr., fordi der ud over budsummen skal betales 105.000 kr. efter afsnit B og C. De 795.000 kr., du byder, går alle sammen til kreditforeningen, og banken får derfor ingenting. Du skal derudover selv betale alle udgifter til at få skøde på ejendommen.

Auktionsmødet i Fogedretten På mødet i Fogedretten gennemgår advokaten salgsopstillingen, og der er lejlighed til at stille spørgsmål. Fogeden opråber herefter ejendommen til salg, og når der efter tre opråb ikke kommer flere bud, lukker fogeden budgivningen. Den tidligere ejer og de panthavere, som ikke har fået fuld dækning, har derefter mulighed for at forlange afholdt en ny auktion. Den auktion holdes normalt 4-5 uger senere. Du er bundet af dit bud i 6 uger, selv om der er forlangt ny auktion. Du kan ikke overtage ejendommen,

grobund 25

fĂ¸r den nye auktion er gennemfĂ¸rt, og dit bud stadig er det hĂ¸jeste, eller den nye auktion er tilbagekaldt.

krav pĂĽ i forbindelse med auktionen. Du kommer derfor i den situation, at du har et belĂ¸b parkeret i Fogedretten, som du ikke kan bruge af, samtidig med at du skal skaffe et tilsvarende belĂ¸b til at betale krav med. En bedre lĂ¸sning kan vĂŚre at indbetale belĂ¸bet til en advokat, som derefter overfor Fogedretten indestĂĽr for, at du kan betale. Advokaten kan derefter bruge af de penge, du har indbetalt, til at opfylde auktionsbuddet.

Sikkerhedsstillelse NĂĽr du byder pĂĽ auktion, skal du stille sikkerhed for, at auktionsbuddet kan opfyldes. Et overslag over dens stĂ¸rrelse findes i salgsopstillingen. Da sikkerheden afhĂŚnger af auktionsbuddets stĂ¸rrelse, kan den fĂ¸rst fastsĂŚttes endeligt under selve auktionen i Fogedretten. Sikkerheden kan stilles enten kontant eller ved indestĂĽelse fra en bank eller en advokat. Hvis du vĂŚlger den kontante udgave, skal du vĂŚre opmĂŚrksom pĂĽ, at sikkerheden deponeres i Fogedretten og fĂ¸rst frigives, nĂĽr du har betalt kreditorerne alt det, de har

Du kan ogsĂĽ sĂŚlge ejendommen videre, inden der udstedes auktionsskĂ¸de, ved at du overdrager retten til at fĂĽ udstedt auktions-

skĂ¸de. Ved at sĂŚlge videre pĂĽ den mĂĽde, sparer du en gang tinglysningsafgift i forbindelse med tinglysning af videresalget.

Solceller â&#x20AC;&#x201C; igen en â&#x20AC;?hovsaâ&#x20AC;?lĂ¸sning fra politikerne Nyt forslag til afregningsprisen for solceller er fremsat med virkning fra den 20. marts. Samtidig gik solen ned over de jordbaserede anlĂŚg â&#x20AC;&#x201C; muligheden for at etablere disse eksisterer ikke lĂŚngere. LĂŚs mere pĂĽ jlbr.dk.

AuktionsskĂ¸det NĂĽr du har betalt alt i forbindelse med auktionen, kan du forlange, at Fogedretten udsteder et auktionsskĂ¸de, som du kan fĂĽ tinglyst pĂĽ ejendommen. Herefter vil du i tingbogen fremgĂĽ som ejer.

% ÄŻ Ä

Kyllingefarm, Spandet

Â&#x2013;Â&#x2022;Â&#x;Â&#x2013;Â Â&#x2019;Â&#x2014;ÄŻ

Fritidslandbrug, Omme

En ejendom der skal ses, Give

Nyhed

Spandet Kirkevej 6, 6760 Ribe

Ommevej 3, 6740 Bramming

Firtidslandbrug, Loftlund TvĂŚrvej 9, 7323 Give

Herved udbydes kyllingefarm til salg. Bedriften bestĂĽr af to

Herved udbydes landbrugsejendom med godt 24 ha til salg.

Beliggende i naturskĂ¸nne og fredfyldte omgivelser med jorden

18,37

mens et lille areal pĂĽ 8223 m2, noteret som fredskov, er beliggende

prĂŚsentabelt stuehus, der er opfĂ¸rt i 1914 - det samlede boligareal

ejendomme, en pĂĽ ca. 65,90 ha samt en bygningslĂ¸s ejendom pĂĽ ha.

Der

medfĂ¸lger

71,42

betalingsrettigheder,

stĂ¸rre

maskinpark samt vandindvindingstilladelse. MiljĂ¸godkendelsen

er blevet revurderet i 2013 og lyder nu lyder pĂĽ 197,1 DE svarende til 496.800 producerede kyllinger pr. ĂĽr. Sagsnr. 400-0548

areal udgĂ¸r 105 m2. Alt i alt en hyggelig ejendom, som med de

rette hĂŚnder kan blive til rigtig bondegĂĽrdsidyl. Sagsnr. 400-0679

udgĂ¸r 168 m2, hvoraf de 32 m2 ligger pĂĽ 1.sal - hertil kommer 34 m2 god anvendelig kĂŚlder.

Gode solide udbygninger pĂĽ i alt 564 m2. Sagsnr. 400-0574

Kontakt: LandboGruppen JYSK ApS

Allan Elsted Hansen, EjendomsmĂŚgler MDE, Cand. Agro

Allan Dichow, Statsaut. EjendomsmĂŚgler MDE & Valuar

Tlf.: 7660 2134

Tlf.: 7660 2332

aeh@landbogruppen.dk

adi@landbogruppen.dk

15.700.000

Hektar:

Udbetaling:

15.700.000

EnergimĂŚrke:

Dyreenheder:

197,1

LandboGruppen JYSK ApS

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ă&#x2DC;

Majsmarken 1, 7190 Billund

Tlf.: 7660 2333

i Grimstrup Krat. Stuehuset er opfĂ¸rt i 1873, og det bebyggede

godt arronderet ved ejendommen. Til ejendommen hĂ¸rer flot

Kontakt: LandboGruppen JYSK ApS

Kontant:

jysk@landbogruppen.dk

StĂ¸rstedelen af jorden er beliggende samlet ved bygningerne,

Kontant: Udbetaling: Brt./nt.:

2.695.000 135.000 15.965/12.959

Hektar: EnergimĂŚrke:

24 G

Kontant: Udbetaling: Brt./nt.:

4.985.000 250.000 29.409/23.620

Hektar: EnergimĂŚrke:

28 F

grobund 26

tilbud fra arla

grobund 27

Klimatjek hos mælkeproducenter Det kan svare sig at producere klimavenligt – bæredygtig produktion er effektiv produktion

TEKST Mette Ibsen-From Miljørådgiver Tlf. 76 60 21 92

Fremstilling af mælk kræver energi og belaster klimaet med meget CO2. Derfor har mejerierne sat sig for at gøre mælkeproduktionen mere bæredygtig, og ARLA har formuleret det klare mål at reducere CO2-forbruget med 25% inden 2020. For at få hele produktionskæden med, laves klimatjek ude på gårdene, hvor klimapåvirkningen på den konkrete gård beregnes, og landmanden får rådgivning om, hvor den kan reduceres. Emission af drivhusgasser, der kan tilskrives landbruget, stammer fx fra metanudskillelse fra dyr (køer og ungdyr) og metan og lattergas fra staldgødning, lattergas fra marken samt kuldioxid (CO2) fra diesel. Der sker også indirekte lattergasemissioner fra ammoniak og udvasket nitrat. Endvidere sker der emissioner udenfor gården som fx CO2 og lattergas fra produktion af mineralgød-

ning og af indkøbt foder og CO2 fra transporter og produktion af el. Mælkeproducenter, der leverer mælk til ARLA, har fået/får tilbud fra ARLA om at få udarbejdet klimaberegninger. Klimaberegningerne er frivillige og det er op til den enkelte landmand at vurdere, hvordan han efterfølgende vil arbejde med sit klimatryk. Det kan dog i de fleste tilfælde godt svare sig at inddrage klimaberegningen i strategien for stald og mark, fordi en høj effektivitet giver et lavere klimaaftryk – og det giver også god mening for bundlinjen. Beregningerne kan udføres af rådgivere fra Jysk Landbrugsrådgivning (se faktaboksen).

Meget at tage fat på! Udledningen af drivhusgasser fra en mælkeproduktion kan reduceres flere steder, og forskellige faktorer påvirker hinanden, således at der ikke bliver et klart og ligetil billede. Det ses for eksempel hvis man overvejer majs vs. græsration, hvor kg CO2e/kg EKM varierer, alt efter hvor mange faktorer, der medregnes. Ses der kun på emission som følge af dyrkning, forarbejdning og transport vil majs give 29% lavere kg CO2e/kg EKM. Men i græsmarker

indlejres kulstof i jorden, og hvis der tages højde for det, giver majs 56% højere kg CO2e/kg EKM (reduceres ved efterafgrøder i majsen). Går man skridtet videre og inddrager metanudskillelsen i koen, ser det pludselig anderledes ud – nu giver majs kun 16% mere kg CO2e/kg EKM.

høj effektivitet er positivt For at arbejde med reduktion af drivhusgasudledning kan der tages fat på besætningseffektivitet, foderforsyning, husdyrgødning, dyrkningen af marken og importen til bedriften. Generelt gælder det, at en høj effektivitet er godt for klimaaftrykket, men det skal ses som en helhed – det nytter ikke ensidigt at fokusere på en høj ydelse, uden at se på, hvordan den opnås. Tab og spild skal så vidt som muligt elimineres, det giver god mening for klimaet og for bedriften. Ved besætningseffektivitet kan der ses på foderforbruget til hele besætningen i forhold til mælkeproduktionen. Men hele tiden skal man holde sig for øje, at alle faktorer skal spille ordentligt sammen, for alt afhænger af, hvordan ydelsen opnås. I foderforsyningen bør man være opmærksom på,

hvor tabet i foderkæden eventuelt kan mindskes, er der fx stort spild i lageret? Med hensyn til husdyrgødning giver øget N-gødskning mere lattergasemission fra markerne. Bedre udnyttelse og mindre tab reducerer behovet for indkøb af gødning, og giver derved bedre klimaaftryk. For eksempel kan man fokusere på overdækning af gyllebeholder, forsuring af gylle, biogas (som yderligere fortrænger fossil energi), udbringning af gylle fremfor fast gødning osv. Tiltag i marken kan fx være dyrkning af en større andel bælgplanter, mere græs og højere udbytter. Men også en højere grad af selvforsyning i forhold til foder og gødning, energibesparelser og brug af vedvarende energi på ejendommen bliver der set på.

Fakta ARLA har valgt at klimaberegningerne skal laves af specielt uddannede rådgivere. I Jysk Landbrugsrådgivning kan Marius Christensen, Lene Eriksen og Mette Ibsen-From lave klimaberegninger efter ARLAs model. Drivhusgassers skadelighed kan udregnes i CO2eqvivalenter. Et kg CO2e svarer til et kg kuldioxid (CO2).

grobund 28

efteruddannelse

Kikkede planteskole i bedene Virksomhedsrådgivere afsluttede uddannelse ude i det virkelige liv. TEKST Claus Quiding

Hvordan kan en i forvejen veldrevet planteskole udvikle sig? Det var opgaven for 17 landbrugsrådgivere fra DLBR. Som afslutning på deres uddannelsesforløb til virksomhedsrådgivere, var de på et to-dages besøg hos Johansens Planteskole i Børkop. Er der brug for intern optimering, vækst på eksisterende eller nye forretningsområder? Og hvordan kan visionen lyde for Johansens Planteskole? Firmaet stillede sig til rådighed for rådgiverne, der med deres tillærte færdigheder fra uddannelsen skulle diskutere nuværen-

de arbejdsgange, strategier og værdier i virksomheden for på den måde at komme med bud på nye vækst- og udviklingsstrategier for planteskolen.

Større landbrug kræver ny rådgivning Uddannelsen til virksomhedsrådgiver er etableret for at dække det behov, der de seneste år er opstået i landbruget. Mange landmænd driver i dag store virksomheder, som ikke kun har brug for rådgivning i strategi og forretningsudvikling, men også har brug for rådgivere, der kan vejlede virksomheden i at føre strategien ud i livet, og det har landbrugsrådgiverne ikke i tilstrækkelig grad kunnet honorere hidtil.

Rådgiver skal øge egen markedsværdi

Nye input skal undersøges

Efter 10 år som driftsøkonomirådgiver følte Søren Elnegaard, Jysk Landbrugsrådgivning, at uddannelsen kunne udvikle ham som rådgiver. - Jeg skal som rådgiver hele tiden øge min egen markedsværdi over for kunderne, og mange af de udfordringer, vi står med i hverdagen, kan løses med de redskaber, vi tilegner os her. Forløbet på Johansens Planteskole har været rigtig lærerigt og meget koncentreret. Man mærker, at teorien bliver bundet op på praksis, fortæller han om sin oplevelse af besøget på planteskolen.

Peter Ladegaard Jensen var efter besøget godt tilfreds med forløbet. - Det har været et spændende forløb at være rundt i grupperne og blive testet. En del af tingene ved vi godt, og vi er blevet bekræftet i, at vi er på rette vej. Men der er også kommet nye ting frem, som jeg vil gå i gang med at undersøge nærmere, siger han.

Fakta Fra Jysk Landbrugsrådgivning deltog foruden Søren Elnegaard, driftsøkonomerne Laust Thuesen Kulmback og Jens Brandenborg.

Hvad kan vi gøre for din økonomi? Ring 74 37 67 00 og få et økonomitjek. Vestergade 4 · 6800 Varde

Signatur

grobund 29

Brugerrettigheder på Virk.dk Hvad er brugerrettigheder? Nogle indberetninger på Virk.dk kræver, at du har særlige rettigheder, hvis du skal indberette med digital signatur.

Rettighederne sikrer blandt andet, at du kan få forudfyldte data i indberetningen, som du så slipper for selv at taste ind. Når du er logget ind med NemID til Erhverv eller Digital Signatur, får du muligvis en besked om, at du ikke har adgang til det område, du vil ind på. Det kan skyldes, at du ikke er tildelt rettigheder

til de forskellige områder, fx feriekonto, AUB (arbejdsgivernes uddannelses bidrag), Nem Refusion m.fl. Rettighederne styres via www.virk.dk, hvor du kan tjekke dine rettigheder/tildele nye.

ATP adgangskode lukker 18. maj 2013 Logger du på ATP med et bruger ID og en ad-

gangskode, skal du være opmærksom på, at denne mulighed lukker den 18. maj 2013. Vi opfordrer derfor til at bestille NemID Erhverv.

Har du spørgsmål, eller ønsker hjælp til ovenstående, så kontakt sagsbehandler Kirsten Gorm Pedersen, tlf. 76 60 22 52.

Personalenyt Pension Driftsøkonom Hans Otto Pedersen er i denne måned gået på pension efter 34 år i landbrugets rådgivningstjeneste. I næsten 22 år i regi af det, der nu hedder Jysk Landbrugsrådgivning, har Hans Otto om nogen dyrket de driftsøkonomiske discipliner til gavn for egnens landmænd. Han er kendt for sine stærke analytiske evner, og for sine særlige tværfaglige egenskaber med indsigt i både det økonomiske og det produktionsfaglige. Han er detaljens mand med en uvurderlig evne til samtidig at skabe overblik og kommunikere sammenhængende på en seriøs og positiv måde. Sidst, men ikke mindst, altid ambitiøs på landmandens vegne. Allan Elsted Hansen, Gørding, er tiltrådt som leder af mæglerfirmaet LandboGruppen Jysk. Allan Elsted Hansen har været med fra starten i den filial, han nu er chef for, og som har afdelinger i både Esbjerg og Billund, placeret hos Jysk Landbrugsrådgivning. Allan Elsted Hansen har en baggrund som uddannet agronom. Denne uddannelse er siden suppleret med uddannelsen til statsautoriseret ejendomsmægler. Allan Elsted Hansen bliver del af ledergruppen under Landbogruppen A/S sammen med de andre mæglerledere. Endvidere er han udpeget af de øvrige mæglerledere til at bestride posten i Danske Ejendomsmægleres Landbrugsudvalg. Flemming Skriver (42 år), Sdr. Omme, er tiltrådt som revisorassistent i Billund. Flemming har 20 års erfaring fra revisorbranchen, hvor han bl.a. har arbejdet med erhvervsdrivende, minkavlere, dambrugere og deltids-

landbrug. Senest arbejdede han for Green Team (bl.a. juletræsproduktion) i en økonomistilling. Som afløser for driftsøkonom Hans Otto Pedersen i Esbjerg, der er gået på pension, er ansat Lars Just Nielsen (40 år). Lars kommer fra en stilling som storkundechef i Nykredit i Ålborg. Han er uddannet landbrugstekniker med speciale i økonomi, og har efterfølgende taget en merkonom uddannelse samt HD 1.+2. del i regnskab. Jimmy Hoe (31 år) er ansat i Intern IT i Esbjerg. Jimmy er uddannet IT-supporter. Birthe Phillip (56 år) er ansat pr. 8. april som regnskabsassistent i Billund. Birthe skal primært arbejde med kontering, moms og lønservice. Mona Ottesen (58 år) begynder 1. maj som regnskabsassistent i Billund. Mona skal primært arbejde med kontering og moms, mindre regnskaber samt lønservice. Anita Hingstman er ansat i en tidsbegrænset stilling i Jysk Miljø, Esbjerg. Anita er nyuddannet professionsbachelor i Jordbrugsvirksomhed. Karsten Langkjer (39 år) er ansat som forsøgsmedarbejder i Jysk Mark & Miljø. Karsten er faglært landmand og uddannet landbrugsmaskinmekaniker. Tina Byriel Salk (33 år) er pr. 1. maj ansat som sekretær i Jysk Mark & Miljø i Esbjerg. Tina er jordbrugsteknolog fra 2009, og kommer fra en stilling som sagsbehandler i NaturErhvervstyrelsens Center for arealtilskud i Tønder, og har tidligere været tilknyttet Vejen Kommunes landbrugsafdeling.

grobund 30

kalender

Medicinhåndteringskursus Tekst: Dyrlæge Lise Lotte Koldsø Pedersen, Vet-Team og miljø- og svinerådgiver Kira Langkjer, tlf. 76 60 21 91 Dyreejere og deres medhjælpere, der anvender lægemidler til produktionsdyr skal have gennemført et kursus i håndtering af veterinære lægemidler. Kurset har været et krav siden 1. februar 2007, og det skal være med til at øge sikkerheden for dyr, forbrugere og de personer, der anvender og håndterer lægemidlerne – og samtidig øge ensartetheden i forbindelse med håndtering af veterinære lægemidler. Kurset lægger vægt på både teoretisk og praktisk viden om forsvarlig anvendelse af medicin i husdyr- og pelsdyrhold.

Fokus på mink Jysk Landbrugsrådgivning har afholdt tre medicinhåndteringskurser med fokus på svineproduktion. Nu udbyder vi i samarbejde med Vet-Team et medicinhåndteringskursus den 22. maj (se kalenderen), hvor der primært vil være fokus på minkproduktionen, men alle kan deltage. De praktiske øvelser vil foregå på mink og svin. Personer, der før 1. februar 2007 har haft mere end seks måneders sammenhængende praktisk erfaring med produktionsdyr fra fuldtidsbeskæftigelse i en besætning og her har givet medicin til husdyr, er undtaget fra kravet om kursus.

Temadag om rug Onsdag den 15. maj kl. 9.30-11.30 Majsmarken 1, 7190 Billund Temadag med faglige oplæg om dyrkningsstrategi mv. i sæsonens rugmarker. Vi starter med kaffe og kører derefter til forsøgsmarken. Der fremvises forsøg med så-tidspunkt, sådybde, gødningstildeling og svampebekæmpelse. Den 3. juli er der opfølgning på, hvordan forsøgene i rugmarken skrider frem. Nærmere information følger på jlbr.dk og her i Grobund. Arrangør: Jysk Mark

En god start på livet som landmand Tirsdage den 21. maj, 28. maj og 4. juni kl. 9.00 - 15.30 Majsmarken 1, 7190 Billund Køb af ejendom er en stor beslutning for alle – og for en ung landmand er den ekstra stor. Jysk Landbrugsrådgivning vil gerne klæde kommende gårdejere på til livet som landmand. Derfor tilbyder vi et kursusforløb, der forbereder deltagerne på de udfordringer, de uden tvivl støder ind i ved overgangen til en tilværelse som selvstændig landmand. Programmet kan ses på jlbr.dk. Kurset er gratis – og ægtefælle/kæreste er velkommen. Tilmelding senest onsdag den 15. maj på tlf. 76 60 21 00. Arrangør: Jysk Landbrugsrådgivning

Medincinhåndteringskursus Onsdag den 22. maj kl. 8.00-16.00 Majsmarken 1, 7190 Billund Medicinhåndteringskursus for minkavlere - med undervisning og praktiske øvelser v/dyrlægerne Marianne Søkilde og Lise Lotte Koldsø Pedersen, Vet-Team. Praktiske øvelser indgår. Se detaljeret program på jlbr.dk. Kontakt Kira Langkjer - tlf. 76 60 21 91 eller klj@jlbr.dk, hvis der er spørgsmål i forbindelse med kurset. Tilmelding senest den 21. maj på tlf. 76 60 21 00. Arrangør: Jysk Landbrugsrådgivning og Vet-Team

Aftenudflugt til Ribe Jernstøberi Onsdag den 12. juni kl. 19.00 Saltgade 11, 6760 Ribe

Gylleudbringning i majs Torsdag den 13. juni kl. 19.00 Hos Mads Kragh, Gilbjergvej 51, 7250 Hejnsvig Spændende praktisk demonstration af mulig teknik til gylleudbringning. Vi forventer at præsentere: 1. Nedfældning af gylle med en 12 rækkers nedfælder, hvor majsen samtidig renses, og hvor der kan isås græs i samme arbejdsgang. 2. U dlægning af gylle med slanger – både med og uden syre. 3. R ensning før og efter udbringning af gylle. 4. F orskellige niveauer af gyllemængde: 0-50-100 % af gyllemængden udbragt i juni.

Vi ser og hører historien om den gamle fabrik, som har lavet mange kaminer og kakkelovne. Der er et museum, hvor alle de gamle ting er udstillet. Støberiet giver kaffe og foreningen har brød og kage med. Tilmelding senest mandag den 10. juni til Flemming Kristensen – tlf. 24 23 40 58.

Der planlægges opfølgning på dagen en gang i efteråret, hvor effekten af de forskellige strategier kan ses.

Arrangør: Varde og Omegns Bevaringsforening

Søndag den 16. juni kl. 10.00 - 16.00 Gåsemandens gård

Arrangør: Jysk Mark

Historisk Dyrskue i Bork Der udstilles på pladsen, og bliver arbejdet i marken. Arrangør: Varde og Omegns Bevaringsforening

kalender Generalforsamling i Plantning og Landskab Vejen Tirsdag den 18. juni på Hovborg Kro Vi mødes på P-pladsen ved Klelund Plantage på Agerbækvej kl. 19.30. Rundvisning i Klelund Dyrepark, hvor vi blandt andet skal høre om hedeprojektet. Efterfølgende kører vi til Hovborg Kro, hvor generalforsamlingen afholdes.

Økologisk kartoffeldag 2013 Arrangementet er planlagt til medio juli på vores demonstrationsmark i Frederikshåb. Nærmere information om dato mv. følger i Grobund i juni og på www.jlbr.dk Arrangør: Jysk Økologi

Arrangør: Plantning og Landskab Vejen

grobund 31

Brørup Landboforenings Seniorklub

En 3-dages tur i bus til “Altes Land” lige syd for Elben

Den 12. - 14. maj Vi skal bo to nætter på Hotel Ramada i byen Stade. Vor guide viser rundt i det gamle hollandsk prægede landskab, mens frugttræerne blomstrer. Desuden besøg i Cuxhaven med flymuseet med zeppelinere og andre flytyper og i Gluckstadt. Stop i Rendsborg med svævefærgen og meget mere. Pris: Ca. 2.200 kr. for halvpension. Afgang fra Markedsrestaurationen i Brørup den 12.maj kl. 8.00. Program og tilmelding efter først til mølle ved henvendelse til Henning T. Vejrup, 75 38 17 45 eller 61 15 17 45.

Ungarn

Ribe Dyrskue 2013 Danmarks smukkeste og hyggeligste Sæt allerede nu

✗ i kalenderen fredag den 26. juli 2013

Standpladser:

Der er kun få ledige standpladser tilbage, så skynd dig!

Dyretilmelding:

Deadline for dyretilmelding er mandag den 8. juli 2013. Der åbnes op for online tilmelding inden udgangen af april måned.

Vi ses… Indtil da følg os på ribedyrskue.dk Sydvestjysk Landboforenings Seniorklub

Midtjysk Landboforenings Seniorklub

Halvdagstur til Nørholm Gods og Sig Fiskeri

Tur til Søby Brunkulsleje

Onsdag den 8. maj kl. 13.00 Mødested: Stokkebrovej 1, Sig, 6800 Varde Godsejer Karl Nielsen fortæller og viser os rundt i hovedbygningen. Herefter besøges den nyrenoverede vandmølle, hvor kaffen nydes. Herefter besøg ved Sig Fiskeri, hvor Preben Meyer vil fortælle om det store naturgenopretningsprojekt. Dagen afsluttes med middag på Sig Hotel. Vi kører i egne biler. Pris: 325 kr. pr. person. Tilmelding hurtigst muligt, tlf. 76 60 21 00.

Rejse til Toscana

Den 15. - 22. september Der er stadig få ledige pladser på rejsen – tilmelding til Mols Rejser tlf. 75 87 12 12 hurtigst muligt.

Mandag den 27. maj kl. 18.30 Vi mødes ved museet, Brunkulsvej 29, Søby, Herning. Skovfoged Hans Jensen vil fortælle om stedets historie og viser os rundt i området. Medbring selv brød og kaffe.

Heldagstur til Sønderjylland

Onsdag den 12. juni Afgang fra Hallen i Brande kl. 8.00, fra kirken i Give kl. 8.20 og fra Lidl i Grindsted kl. 8.00. Turen går til Skamlingsbanken, Krusmølle, Sydbank Market, Gråsten Slotspark – slotskirken, tur langs Flensborg fjord. Afslutning på Den Gamle Grænsekro ved Christiansfeld. Pris: 450 kr. pr. person. Tilmelding senest den 5. juni til Gunnar Lilholm – tlf. 97 18 70 44.Askjærvej 24, Brande. Tilmelding senest den 11. april til Randi Lund på tlf. 75 73 14 37

Tur til Ungarn med Schreiber Tours i ugen 22. - 29. september Turen starter fra Kastrup kl. 10.35 direkte til Budapest. Turens danske guide er tidligere leder af det danske kulturinstitut i Ungarn, Thomas Berntsen. 4-stjernet hotel med helpension samt drikkevarer til de fleste måltider. Pris: 8.150 kr. Program m.v. ved Henning T. Vejrup – tlf. 75 38 17 45 eller 61 15 17 45. Tilmelding senest den 1. marts efter først til mølle princippet.

Varde Landboforenings Seniorklub

Gårdbesøg på I/S Vejgården

Tirsdag den 7. maj kl. 13.00 Frydendalsvej 11, Nordenskov Vi besøger I/S Vejgården v/Kasper og Kristian Clausen – et økologisk landbrug med 430 køer. Derefter besøger vi Jytte og Søren Thomsen, Egelykkevej 6, Nordenskov, der har 80 ha økologisk planteavl samt 1500 minktæver og ca. 8000 hvalpe. Medbring selv kaffe og brød (evt. stol). Tilmelding til Ester og Vagn – tlf. 75 29 80 28 eller Hanne og Harald – tlf. 75 26 71 20.

Bustur langs vestkysten

Torsdag den 27. juni kl. 8.30 - ca. kl. 21.00 Mødested: Varde Fritidscenter Vi kører til Stauning Whiskybrænderi. Efter formiddagskaffen er der rundvisning og smagsprøver på de fine dråber (mod betaling). Kl. 11.30 - 13.00 besøger vi Søndervig sandskulpturfestival, og spiser den medbragte mad. Kl. 13.45 - 15.15 er der rundvisning på Strandingsmuseet i Thorsminde. Dagen afsluttes med rundvisning på herregården Nørre Vosborg med efterfølgende spisning i herregårdens restaurant. Pris: 750 kr. Tilmelding senest den 20. juni til Hanne og Harald – tlf. 75 26 71 20 eller Ruth og Karl – tlf. 75 26 40 59.

grobund 32

Til Jordbrugere

Jysk LandbrugsrĂĽdgivning John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ă&#x2DC;

LandboGruppen JYSK

Svineejendom

Kontakt: LandboGruppen JYSK

sen, EjendomsmĂŚgler MDE Tiphedevej 22 % ÄŻ Ä

34 Âˇ aeh@landbogruppen.dk 6823 Ansager

Allan Elsted Hansen, EjendomsmĂŚgler MDE

KvĂŚgejendom, Alslev v/Varde

Â&#x2013;Â&#x2022;Â&#x;Â&#x2013;Â Â&#x2019;Â&#x2014;ÄŻ

Tlf.: 7660 2134 Âˇ aeh@landbogruppen.dk

KvĂŚgejendom, Ribe

Svineejendom, Skovlund v/Ansager

FĂĽ dit regnskab GĂĽr du med tanker om tidligere kĂ¸b eller salg?

m med kostald fra

Ny pris Sags nr: 400-0217 IgangvĂŚrende svineproduktionsejendom med

alden er en 2x12

141,48 ha, hvoraf de 125,84 ha kan dyrkes, og ca. 13,44 ha er skov

nkrum med 7.000

og krat m.v. Der medfĂ¸lger 125,84 betalingsrettigheder. Driftsbyg-

% ÄŻ Ä

Â&#x2013;Â&#x2022;Â&#x;Â&#x2013;Â Â&#x2019;Â&#x2014;ÄŻ ĂŚndigt beliggende ningerne bestĂĽr af maskinhus, gl. fravĂŚnningsstald med maleKvĂŚgejendom

Kontakt: LandboGruppen JYSK

KvĂŚgejendom

Kontakt: LandboGruppen JYSK

Svineejendom

Kontakt: LandboGruppen JYSK

Torrupvej 70 Sdr. Farup Vej 9 tre KvĂŚgejendom, Tiphedevej 22 ansiloer pĂĽ 1056 KvĂŚgejendom, m2 gamle klimastalde (ubenyttede), forrumSvineejendom, / kontor KvĂŚgejendom, Alslev v/VardeblandeanlĂŚg, Ribe Svineejendom, Ribe Skovlund v/Ansager S 6800 Varde 6760 Ribe 6823 Ansager Allan Elsted Hansen, EjendomsmĂŚgler MDE

Allan Elsted Hansen, EjendomsmĂŚgler MDE

Tlf.: 7660 2134 Âˇ aeh@landbogruppen.dk

Allan Elsted Hansen, EjendomsmĂŚgler MDE

Tlf.: 7660 2134 Âˇ aeh@landbogruppen.dk

Ny pris samt mellemgang med varmegenindvinding. 2 drĂŚgtighedsstalde

466 m3.

Sags nr: 400-0395 KvĂŚggĂĽrd beliggende ved Alslev med et

Sags nr: 400-0374 Velaronderet kvĂŚgejendom med kostald fra

Sags nr: 400-0217 IgangvĂŚrende svineproduktionsejendom med

jordareal pĂĽ 102,29 ha, heraf 86,71 ha ager og 7,77 ha permanent

2001 pĂĽ 2420 m2 med 296 sengebĂĽse. Malkestalden er en 2x12

141,48 ha, hvoraf de 125,84 ha kan dyrkes, og ca. 13,44 ha er skov

StĂ¸rstedelen af jorden er beliggende ved ejendommen. sildeben med SAC maskiner med aftagere. Tankrum med 7.000 krat m.v. Der medfĂ¸lger 125,84 betalingsrettigheder. Driftsbyg103,5grĂŚs. ha., som bestĂĽr til drĂŚgtige sĂ¸er i boks (180 pladser), toogningerne aflastningsstier og polteStuehuset er opfĂ¸rt i 1820 og renoveret i 1970 og senere. Det ltr. kĂ¸letank, teknikrum og et kontor. SelvstĂŚndigt beliggende bestĂĽr af maskinhus, gl. fravĂŚnningsstald med male-

, og det afdelingfra med pladser. Slagtesvinestald indeholdende gl. svine40 m2 pĂĽresterende sal. Til ejendommen hĂ¸rer fĂ¸lgende driftsbygninger: 2001. Der er30 2 gylletanke pĂĽ hhv. 1050 og 2466 m3. samt mellemgang med varmegenindvinding. 2 drĂŚgtighedsstalde â&#x20AC;&#x201C;1.sĂĽ fĂĽ en uforpligtende snak samlede boligareal for stuehuset udgĂ¸r ifĂ¸lge BBR 220 m2, heraf

maskinhus pĂĽ 319 m2 fra 1975 og bag denne plansiloer pĂĽ 1056 m2

blandeanlĂŚg, tre gamle klimastalde (ubenyttede), forrum / kontor

Foderlade pĂĽ 688 m2 med mix-feeder anlĂŚg, ungdyr-/kalvestald +

Ejendommen har et samlet jordtillignede pĂĽ 103,5 ha., som bestĂĽr

til drĂŚgtige sĂ¸er i boks (180 pladser), to aflastningsstier og polte-

kĂŚlvingeafdeling pĂĽ 500kan m2, staklade pĂĽ 100 m2, kalvestald med med af 85,36 ha. agerjord, 2,1 ha. permanentto grĂŚs,sygestier og det resterende afdelingny med 30svinestald pladser. Slagtesvinestaldmed indeholdende m.v. Ca. 70 ha. stald 34 stier, inkl. samt 36gl. svine5 bokse pĂĽ 250 m2, hestestald pĂĽ 165 m2 med tilhĂ¸rende 20 x 60 er bygningsparcel, lĂŚhegn, skov og vejareal m.v. Ca. 70 ha. kan stald med 34 stier, inkl. to sygestier samt ny svinestald med 36

TEKST kostald med LandboGruppen Peder Foldager meter ridebane, pĂĽ 2.683 m2, taget i brug i 2003, med 257 og der medfĂ¸lger 90,90 alm. betalingsrettigheder med stier og udleveringsrum med ca. 90 pladser. Farestald med 3x28 srettigheder med stier og vandes udleveringsrum med ca. 90 pladser. Farestald med 3x28 sengebĂĽse og tilbygning 2005 med malkekarrussel kvĂŚg- /mĂŚlketillĂŚg. Produktionen er godkendt til 248,3 DE. i farestier, fire klimastalde ĂĄ 260 grise samt lĂ¸beafdeling med 34 Cheffrafor Jysk Regnskab med 32 pladser, foderlade pĂĽ 770 m2, forrum/kontor/kantine pĂĽ 200 m2.

hht. miljĂ¸godkendelse fra september 2010. MĂŚlkekvote pĂĽ 629.322

bokse og 5 polte-/ornestier. Staldene rummer plads til ca. 250

Tlf. 76 60 22 370 LandboGruppen KvĂŚgejendom JYSK KvĂŚgejendom LandboGruppen Kontakt: JYSK LandboGruppen KvĂŚgejendom JYSK ĂĄ Svineejendom Kontakt: Kontakt: JYSK LandboGruppen Svineejendom forefindes der 2 i plansiloer, siloer ogKontakt: 2 gylletanke. Der kg med 6,02 pct. fedt, samt jerseybesĂŚtning pĂĽ 130 kĂ¸er med ĂĽrssĂ¸er og LandboGruppen ca. 1250 slagtesvinepladser. Herudover to gyllebeholdndt tilEndvidere 248,3 DE. farestier, fire klimastalde 260 grise samt lĂ¸beafdeling med 34 JYSK

medfĂ¸lger mĂŚlkekvote pĂĽ 1.942.370 kg, heraf gratis tildelt 94.893 opdrĂŚt. nsen, EjendomsmĂŚgler MDE Allan Hansen , EjendomsmĂŚgler Allan Elsted Hansen MDE , EjendomsmĂŚgler Torrupvej 70 Sdr. Farup Vej 9 Elsted Sdr. FarupMDE Vej 9

ere pĂĽ Hansen hhv. 1150 og 1750 m3Elsted og kornsilo. er opfĂ¸rt i MDE 1887, , EjendomsmĂŚgler Allan Hansen MDE Stuehuset , EjendomsmĂŚgler Tiphedevej Allan 22 Elsted Tiphedevej 22

kg. Ejendommen sĂŚlges i fuld drift med besĂŚtning bestĂĽende af er opfĂ¸rt i 1852 og har et boligareal pĂĽ 237 m2 som vĂŚsentlig omog tilbygget i 1998 og lĂ¸bende vedligeholdt. Boligen ĂŚlkekvote pĂĽ 629.322 bokse ogStuehuset 5 7660 polte-/ornestier. Staldene plads til2134ca. 250 Tlf.: 7660 2134 Âˇ aeh@landbogruppen.dk Tlf.: 2134 Âˇ aeh@landbogruppen.dk Tlf.: 7660 2134 Âˇ aeh@landbogruppen.dk Tlf.: 7660 Âˇ aeh@landbogruppen.dk 6760 Ribe 6760 Ribe 6823 Ansager rummer 6823 Ansager ca. 250 ĂĽrskĂ¸er (SDM og Jersey) og smĂĽkalve. Endvidere medfĂ¸lger lĂ¸bende er vedligeholdt. I tilknytning til stuehuset ligger de ĂŚldre har i grundplan et areal pĂĽ 223 m2 og der er 79 m2 pĂĽ 1. sal.

2134 Âˇ aeh@landbogruppen.dk 6800 Varde

Alslev med Sags etnr: 400-0395 Sags nr: 400-0374 beliggende Velaronderet ved Alslev med kvĂŚgejendom et ca. 1250 med kostald Sags nr: fra 400-0374 Velaronderet Sags nr: 400-0217 kvĂŚgejendom IgangvĂŚrende med kostald svineproduktionsejendom fragyllebeholdSags nr:med 400-0217 Igan pĂĽ 130 kĂ¸er medKvĂŚggĂĽrd ĂĽrssĂ¸er og slagtesvinepladser. Herudover to stor maskinpark og 95,85 betalingsrettigheder.

driftsbygninger som benyttes til opbevaring af halm og maskiner.

EJENDOMMEN KAN ALTERNATIVT ERHVERVES MED CA. 107 HA.

32.350.000 102,29 21.900.000 103,53 141,30 Hektar: Kontant: Hektar: Kontant: Hektar: PĂĽ Regnskabskontoret har indsender lĂ¸bende, men g 7,77 102,29 ha, 2001 heraf pĂĽ 2420 86,71m2 hamed ager296 og 7,77 sengebĂĽse. ha permanent Malkestalden er2001 en nu 2x12 pĂĽ 2420 m2 med141,48 296 sengebĂĽse. ha, hvorafMalkestalden de 125,84 ha26.800.000 kan er en dyrkes, 2x12 og ca. 13,44 141,48 ha erha, skov hvoraf de 12 Udbetaling: 1.618.000 EnergimĂŚrke: F Udbetaling: 1.095.000 EnergimĂŚrke: F Udbetaling: 1.340.000 vi et meget skĂŚvt arbejdsĂĽr, appellerer vi altsĂĽ til de sidste ere pĂĽ ogsildeben 1750 m3 Stuehuset er opfĂ¸rtog ikrat 1887, ed ejendommen. grĂŚs. StĂ¸rstedelen afsildeben jorden er med beliggende SAC maskiner ved ejendommen. medhhv. aftagere.1150 Tankrum med 7.000 med SACog maskiner og kornsilo. krat m.v. med Der aftagere. medfĂ¸lger Tankrum 125,84 med betalingsrettigheder. 7.000 Driftsbygm.v. Der medfĂ¸ og senere. Stuehuset Det er opfĂ¸rt 1820 kĂ¸letank, og renoveret teknikrum og senere. etat kontor. DetSelvstĂŚndigt beliggende ltr. kĂ¸letank, teknikrum ningerne og et bestĂĽr kontor. afSelvstĂŚndigt maskinhus, gl. beliggende fravĂŚnningsstald ningerne med malebestĂĽr hvor ca. 70%iltr. af arbejdet lig-i 1970 og om gĂ¸re det samme. Nogen 248 249 af ma Dyreenheder: Dyreenheder: pĂĽ m2 som vĂŚsentlig omog tilbygget 1998 og lĂ¸bende vedligeholdt. Boligen e BBR237 220samlede m2, heraf boligareal for maskinhus stuehuset udgĂ¸r 319 m2 ifĂ¸lge fra 1975 BBR og 220bag m2, denne heraf plansiloer maskinhus pĂĽfordi 1056 m2pĂĽ 319im2 blandeanlĂŚg, fra 1975 og bag tredenne gamleplansiloer klimastalde pĂĽ 1056 (ubenyttede), m2 forrum blandeanlĂŚg, / kontor tre gam ger i 1. halvĂĽr, hvilket pĂĽ udlĂ¸ser holder bilagene tilbage, nde driftsbygninger: 40 m2 1. sal. Til ejendommen fra 2001. hĂ¸rer er 2 gylletanke fĂ¸lgende pĂĽ hhv.at 1050 2466 m3. fra 2001. Der er 2 gylletanke samt mellemgang pĂĽ hhv. 1050 med og varmegenindvinding. 2466 m3. 2 drĂŚgtighedsstalde samt mellemgang med enpĂĽdel overarbejde ogDer dermed dedriftsbygninger: detogbliver billigere, huset ligger de har itror, grundplan et areal pĂĽ 223 m2jordtillignede ogsĂ¸erder er103,5 79 m2 pĂĽ 1. sal.til drĂŚgtige LandboGruppen JYSK ĂŚldre ApS ungdyr-/kalvestald Foderlade pĂĽ + omkostninger. 688 m2 Ejendommen med mix-feeder har anlĂŚg, et samlet ungdyr-/kalvestald jordtillignede + 103,5 ha., Ejendommen som bestĂĽr har et til samlet drĂŚgtige i bokspĂĽ(180 pladser), ha., som to aflastningsstier bestĂĽr og polte- sĂ¸er i boks ekstra Det vil men det ikke pĂĽ tilfĂŚldet. TvĂŚrti0 m2, kalvestald kĂŚlvingeafdeling med pĂĽaf 500 85,36 m2,ha. staklade agerjord, pĂĽ 100 2,1 m2, ha. permanent kalvestald med grĂŚs, og detaf resterende 85,36 ha. agerjord,afdeling 2,1 ha. permanent med 30 pladser. grĂŚs,Slagtesvinestald og det resterende indeholdende afdeling svinemed 30 pladse Tlf.: 7660 2333 vi gerne ĂŚndre med din hjĂŚlp. mod bliver det dyrere, hvis f halm og maskiner. EJENDOMMEN KAN ALTERNATIVT ERHVERVES MED CA. 107gl.HA. tilhĂ¸rende 5 bokse 20 x 60 pĂĽ 250 m2, hestestald er bygningsparcel, pĂĽ 165 m2 lĂŚhegn, med tilhĂ¸rende skov og20 vejareal x 60 m.v. Ca.er 70bygningsparcel, ha. kan lĂŚhegn, stald med skov 34 og stier, vejareal inkl. m.v. to sygestier Ca. 70 ha. samt kan ny svinestald stald med med 36 34 stier, ink Derfor forbereder vi allerede arbejdet udlĂ¸ser overarbejde. brug i 2003, meter med ridebane, 257 kostald vandes pĂĽ 2.683 og derm2, medfĂ¸lger taget i brug 90,90 i 2003, alm. med betalingsrettigheder 257 med og der medfĂ¸lger stier90,90 og udleveringsrum alm. 90 pladser. med Farestald stier med og3x28 udleveringsrum â&#x20AC;&#x201C; et kompetent team til vandes gennemfĂ¸relse af betalingsrettigheder salgmed ogca.ejerskifte! nu denstĂŚrkt kommendeog sĂŚson For i Ă¸vrigt at fremme arkarrusselsengebĂĽse med 32 og tilbygning kvĂŚgfra/mĂŚlketillĂŚg. 2005 med malkekarrussel Produktionen med er godkendt 32 til 248,3 kvĂŚgDE. /mĂŚlketillĂŚg. i farestier, Produktionen fire klimastalde er godkendt ĂĄ 260 til 248,3 griseDE. samt i lĂ¸beafdeling farestier, med 34fire klimasta Kontant: Hektar: medfoderlade en rĂŚkke tiltag, som gĂ¸r, frabejdsgangen, tager vi hht. ogsĂĽ /kantinepladser, pĂĽ 200 m2. pĂĽhht. 770 m2, miljĂ¸godkendelse forrum/kontor/kantine september pĂĽ 200 2010. m2.MĂŚlkekvote pĂĽmiljĂ¸godkendelse 629.322 bokse fra og september 5 polte-/ornestier. 2010. MĂŚlkekvote StaldenepĂĽ rummer 629.322plads tilbokse ca. 250 og 5 polte-/ornes at du kan fĂĽ dit regnskab hul pĂĽ opgĂ¸relsen af regnskar og 2 gylletanke. Endvidere Der forefindeskg der med 2 plansiloer, 6,02 pct. fedt, 3 siloer samt og 2jerseybesĂŚtning gylletanke. Der pĂĽ 130 kĂ¸er kg med med6,02 pct. fedt, ĂĽrssĂ¸er samt og jerseybesĂŚtning ca. 1250 slagtesvinepladser. pĂĽ 130 kĂ¸er med Herudover to gyllebeholdĂĽrssĂ¸er og ca. 1250 slag tidligere. Vi kan udbet fĂ¸r jul.94.893 Det gĂŚlderopdrĂŚt. blandt f gratis tildelt medfĂ¸lger 94.893 mĂŚlkekvote opdrĂŚt. pĂĽsamtidig 1.942.370 kg, heraf gratis tildelt ere pĂĽ hhv. 1150 og 1750 m3 og kornsilo. Stuehuset er ere opfĂ¸rt pĂĽ hhv. i 1887, 1150 og 175 rke: Udbetaling: jĂŚvne arbejdet bedre til fordel andet opgĂ¸relse af aktiehandĂŚtning bestĂĽende kg. Ejendommen af sĂŚlges Stuehuset i fuld drift er opfĂ¸rt medibesĂŚtning 1852 og harbestĂĽende et boligareal af pĂĽ 237 m2 Stuehuset som er opfĂ¸rt ivĂŚsentlig 1852 og har omet boligareal og tilbygget pĂĽi237 1998 m2 ogsom lĂ¸bende vedligeholdt. vĂŚsentlig Boligen omog tilby forĂĽrskĂ¸er bĂĽde dig fremmedfĂ¸lger tiltilfx 1. december, Endvidere ca.medfĂ¸lger 250 (SDMog lĂ¸bende og vore Jersey) ermedarog vedligeholdt. smĂĽkalve. Endvidere Iler tilknytning stuehuset ligger lĂ¸bende de ĂŚldre er vedligeholdt. har iI grundplan tilknytningettil areal stuehuset pĂĽ 223 m2 ligger og der de ĂŚldre er 79 m2 pĂĽ 1. har sal. i grundplan et area der: er. stor bejdere. maskinpark og 95,85 driftsbygninger betalingsrettigheder. som benyttes til opbevaring af halm og maskiner. somEJENDOMMEN benyttes tilDyreenheder: opbevaring KAN ALTERNATIVT af halm og ERHVERVES maskiner. MEDEJENDOMMEN CA. 107 HA. KAN A ligeledes opgĂ¸relse af driftsbygninger ejenDu kan bidrage Allan ved at ind- domshandler og evt. andre Allan Elsted Hansen Birgit B. Pedersen Jannie Fibiger Jensen BjĂ¸rnskov 102,29 32.350.000 21.900.000 102,29 103,53 21.900.000 26.800.000 Hektar: 103,53 141,30 26.80 Kontant: Kontant:DichowHektar: Hektar: Kontant: Kontant:Holger Hektar: Kontant: Statsaut. ejendomsmĂŚgler Statsaut. ejendomsmĂŚgler SekretĂŚr SekretĂŚr Ejendomskonsulent sende dine bilag mĂĽnedsvis investeringer, planlĂŚgning af Cand. agro. Valuar ĂŚrke: Udbetaling: 1.618.000 Udbetaling: F af regnskaUdbetaling: F 1.095.000 Udbetaling: EnergimĂŚrke: 1.340.000 F Udbetaling: 1.34 resten F af ĂĽret, sĂĽledes at EnergimĂŚrke: vi 1.095.000 revisionEnergimĂŚrke: og review

ha Kontant: permanent jordareal pĂĽ

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ă&#x2DC; jysk@landbogruppen.dk

103,53

26.800.000

1.340.000

141,30

248

aeh@landbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk kan komme foran med 7660 2134 7660 2332 bog-

fĂ¸ringen og undgĂĽr at sidde med flere mĂĽneders bogfĂ¸ring i januar-februar â&#x20AC;&#x201C; pĂĽ overarLandboGruppen JYSK ApS John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ă&#x2DC; bejde. John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ă&#x2DC; jysk@landbogruppen.dk Vi ved godt, atBillund en del allerede Majsmarken 1, 7190 Tlf.: 7660 2333

249

bpe@landbogruppen.dk

jfj@landbogruppen.dk

berne. 7660 2141 7660 2143 248 Dyreenheder: Lav en konkret aftale med din revisorassistent, sĂĽ vi kan fĂĽ optimeret arbejdet. Det giver billigere og tidligere regnskaber.

hob@jlbr.dk 7660 2135 Dyreenheder:

248 Dyreenheder:

249