Grobund nr 3, 2014

03 | 2014 MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Vil sælge ispinde

9

Råd til gode investeringer

21

Mælkeproduktion i USA

6

grobund 2

INDHOLD

Foto: Lilli Snekmose

GROBUND Grobund nr. 03 · 2014 Udgiver: Jysk Landbrugsrådgivning Majsmarken 1 7190 Billund Tlf. 76 60 21 00

Spændende uge i Wisconsin

6

Få de nyeste indtryk fra mælkeproduktion i USA

John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø Tlf. 76 60 21 00 info@jlbr.dk www.jlbr.dk

Vil sælge ispinde i gourmetklassen

9

Is med smag af kartoffel og granskud

Vækstplanen slår fast, at dyrkede arealer ikke skal forsumpe.

Du er mere åben, når det ikke er naboer

16

Virksomhedsledernetværk virker!

Råd til gode investeringer

21

Giver din bank dig de bedste råd?

Sygdomslære og obduktion

25

Nyt kursus giver bedre grisepasning

jlbr.dk

Redaktion: Annoncer: Forsidefoto:

Lilli Snekmose (ansvarshavende) Marianne B. Rasmussen Lilli Snekmose

Næste Grobund: Oplag: Layout: Tryk:

13. juni 13.000 stk.

Heidi T. Hönger Arco Grafisk A/S

Tlf. 76 60 21 15 Tlf. 76 60 23 04

lsn@jlbr.dk mbr@jlbr.dk

I Vækstplan for fødevarer valgte politikerne at lytte mere til landbruget end til de grønne organisationer. Planen blev dermed et første sikkert tegn på, at der er sket en magtforskydning, så landbruget ikke længere er et erhverv, politikere og embedsmænd bare hundser rundt med.

Nu skal landbruget styrkes og udvikles, fordi vi i fremtiden skal producere mere.

Det er unægtelig nye toner, også når regeringen i vækstplanen skriver: Det danske fødevareerhverv har længe været i gang med en grøn omstilling for at kunne producere flere fødevarer med færre ressourcer og med mindre miljøbelastning.

Omstillingen har på flere områder haft stor effekt. Udledningen af fosfor og kvælstof i landbrugsproduktionen er således begrænset væsentligt i Danmark.

Rollerne er ved at være byttet om. I takt med at landbruget

FORMANDEN

grobund 3

Roller byttes om kommer ind i varmen, er det de grønne organisationer og deres synspunkter, der bliver en smule isoleret rent politisk. Det ligner, at Naturfredningsforeningen nu betaler prisen for i årevis at have overspillet bekymringen for natur og miljø.

Deres betonhårde afvisning af, at landbrugets miljøindsats har nyttet, har gjort dem utroværdige. Nu lærer de forhåbentlig, at det er svært at få indflydelse, hvis man har kørt sig selv op i et hjørne. Hvorfor ikke bare erkende, at landmænd ikke er den samling skruppelløse profitfixerede lykkeriddere, som I ynder at fremstille os som?

Jeg siger ikke, at vi har løst alle miljøproblemer, men vi er godt på vej. Det mener politikerne bag vækstplanen også, og derfor trækkes reduceret grødeskæring og de planlagte ekstra efterafgrøder tilbage. Halvdelen af

randzonerne er også droppet, og der er afsat 1,5 mio. kr. til at sætte turbo på den kommunale sagsbehandling af husdyrgodkendelser.

Jeg er klar over, at vi med tiden skal have mere og bedre natur i Danmark, men i Vækstplanen er der accept af, at Danmark er og skal være et kulturlandskab, som vi dyrker og afvander. Derfor er det logisk, at overfladevand skal kunne ledes væk.

kender i dag. Politikerne har givet håndslag på, at dyrkede arealer ikke skal forsumpe.

Det er en kæmpe lettelse for mange landmænd.

Vi var ikke nået hertil, uden det vedholdende pres vi har ydet lokalt og fra Landbrug & Fødevarer. Det var de mange kritiske spørgsmål, de seriøse faglige argumenter og de mange konfrontationer på samråd efter samråd, der fik regeringspartierne til at bøje sig. Indsatsen nyttede!

Selvfølgelig ved jeg godt, at miljømålene i vandløbsindsatsen stadig findes.

Dem er der ikke slækket på. Men nu går vi ind i dialogen om udfordringerne med en større vished for, at man ikke længere automatisk stoler mest på de grønne organisationer.

"Politikerne har givet håndslag på, at dyrkede arealer ikke skal forsumpe.

Det er en kæmpe lettelse for mange landmænd."

Det kræver vedligehold af vandløbene, og det opnår man kun ved at fortsætte med den grødeskæring, vi

På baggrund af de seneste analyser fra Århus Universitet forventer vi senere i år, at en ny evaluering af miljøindsatsen i forhold til baseline resulterer i, at politikerne erkender, at vi allerede har fjernet næsten al den kvælstof, der kræves, og så må det være slut med at presse landbruget baglæns.

Vi vil med entusiasme fortsætte med at producere flere fødevarer, samtidig med at vi belaster miljøet mindre. Det er vi nemlig allerede gode til.

Til glæde for de fleste – men sikkert stadig ikke godt nok for de grønne organisationer.

Af Claus Christensen Formand for Sydvestjysk Landboforening

grobund 4

POLITISK ARBEJDE

I felten for medlemmerne Bjarne Larsen

Claus Christensen

Per Vinther

Formand for Jysk Landbrug Tlf.: 20 33 58 34 fugdal@fugdal.dk

Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf.: 40 27 47 92 ccvangsbo@bbsyd.dk

Landboretkonsulent Tlf.: 76 60 21 19 pvi@jlbr.dk

Per Vinther er udpeget til Vandråd Det nye vandråd for Vadehavet er nedsat. Landbrugets repræsentant er Per Vinther, Jysk Landbrugsrådgivnings landboretskonsulent.

De nye vandråd har til opgave at rådgive kommunerne i hoved-vandoplandet til Vadehavet om, hvilke indsatser der skal sættes i værk for vandløbene i området i perioden fra 2015 til 2021.

Esbjerg, Varde, Vejen, Tønder, Billund, Kolding, Vejle, Fanø, Aabenraa og Haderslev kommuner er helt eller delvist beliggende i hovedoplandet. Læs om vandrådet og se de øvrige 19 medlemmer på Esbjerg Kommunes hjemmeside, www.esbjergkommune.dk.

Esbjerg Kommune er sekretariat for Vandrådet.

Dialogmøde med Vejle Kommune Brede byzoner opsluger agerjord Jysk Landbrug er lodret uenig med et oplæg fra Vejle Kommune for hele Trekantsområdet, inklusiv

Vejen og Billund kommuner. I oplægget fremgår det, at ingen landbrugsjord i store zoner omkring større og mellemstore byer fortsat kan klassificeres som særlig værdifuld landbrugsjord. For store byer, som Vejle og Horsens, drejer det sig om en 2 kilometer bred zone om hele byen, mens det for en by som Brørup og tilsvarende byer er en zone på 1 kilometer.

De meget store arealer i zonerne vil få karakter af B-jord, med stor værdiforringelse til følge. Jysk Landbrug har protesteret mod at udstrække byzonen så langt. I en tid, hvor der i Danmark dagligt mistes et areal svarende til 30 fodboldbaner, fordi jorden inddrages til andre formål, er der grund til at slås for den produktionsjord, der er tilbage.

Udpegning af lokaliteter til store landbrug > 500 DE Vejle Kommune har endnu ikke udpeget de områder, som skal være lokaliteter for store landbrug. Det har Jysk Landbrug påtalt, fordi denne udpegning giver en vis sikkerhed for, at man i tillid kan udbygge og inve-

stere i sin bedrift på den nuværende lokalitet.

Brev om mulige §3-overtrædelser Ved en skrivebordsgennemgang af Vejle Kommunes areal har Naturstyrelsen fundet et meget stort antal afvigelser vedrørende beskyttede naturarealer. Det er landbrugsorganisationernes opfattelse, at tallene er så voldsomme, at det i vid udstrækning må dreje sig om fejlfortolkninger og kun i begrænset omfang om overtrædelse af reglerne.

Naturstyrelsen har angiveligt fundet 794 oversete naturområder plus 393 steder, hvor natur er forsvundet.

Lodsejerne vil nu få brev, og de rådes til at være på vagt! Hvis man har haft en MVJ-aftale, har indgået i en brakordning, eller man har en aftale om genopdyrkningsret efter 15 år, så er det typisk her, Naturstyrelsen finder en afvigelse – men i disse tilfælde har lodsejeren jo retten på sin side.

Ingen god løsning på markvanding Vejle Kommune foreslår at afslå landbrugets ønske

Følg her på siderne de centrale aktiviteter i landboforeningernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevilkår.

om et treårigt rullende gennemsnit for forbrug af markvand, på trods af, at der administreres sådan i Ikast-Brande, Herning og Billund kommuner.

Desuden vil Vejle Kommune ikke sætte loft over, hvor meget, der må markvandes.

I mange andre kommuner ved man, at man kan få tilladelse til maks. 150 mm vand – afhængig af jordtypen. Men i Vejle skal al tildeling baseres på en administrativ vurdering. Det finder Jysk Landbrug meget betænkeligt, både fordi en afgørelse virker uforudsigelig, og fordi det vil være bureaukratisk og omkostningstungt for landmændene. De vil nemlig skulle skaffe skriftlig dokumentation for vandingsbehovet, og det vil jo variere fra år til år afhængig af afgrøde og nedbør det pågældende år.

Landbrugets repræsentanter håber, at det på dialogmødet lykkedes at få kommunen på bedre tanker, så også Vejle Kommune giver tilladelse efter samme principper som nabokommunerne.

grobund 5

områder med særlig drikkevandsinteresser, så har Vejen Kommune valgt en langt mere dialogsøgende vej vedrørende grundvandsbeskyttelsen.

I Vejen retter man en oplysningskampagne mod de berørte landbrug, som informeres om mulige problemer med brug af gødning og pesticider i områder med grundvandsbeskyttelse.

Mini-okkerbassiner

Dialogmøde med Esbjerg Kommune Vestvendte vandløb På opfordring af Sydvestjysk Landboforening er der nu taget hul på at få organiseret et tæt samarbejde med lodsejerne om sikring af afvandingen af de vestvendte vandløb ud gennem vaden. Dialogen vil handle om kommunens ambitionsniveau og en prioritering af indsatsen.

Undskyld for afhøvling Under afhøvling af vejrabatter har kommunens maskiner blæst det afgravede – og forurenede – materiale ind på marker ud til vejen. Klager over fremgangsmåden har fået kommunen til at beklage og love, at dette ikke kommer til at gentage sig.

Dialogmøde med Vejen Kommune Oplysningskampagne, ja tak!

Mens Vejle Kommune fór ud med stram administration og krav om ekstra efterafgrøder i de boringsnære områder og i

Den særlige ”Okkergruppe”, som er etableret på initiativ af Sydvestjysk Landboforening og Jysk Landbrug, har udvirket, at miniokkerbassiner er blevet optaget i det statslige virkemiddelkatalog.

Det er en betydningsfuld sejr, fordi netop disse okkerbassiner mange steder vil være et godt alternativ til enten at hæve vandstanden i åer med okker, eller at tilstoppe dræn.

Okkerbassiner kan etableres ved selve okkerkilden på marken og løse problemet her.

Okkergruppen består af repræsentanter fra de to foreninger, som indgår i et formelt samarbejde med Kommunernes Landsforening, Naturstyrelsen, Dansk Sportsfiskerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Videncentret for Landbrug, Landbrug & Fødevarer og repræsentanter for Varde og Ringkøbing/Skjern Kommuner samt Vestjysk Landboforening og Heden & Fjorden.

Faglært landmand og student på 4 år – Hold alle muligheder åbne for din fremtid Med EUX er alle muligheder åbne, og du kan både vælge vejen mod selvstændig landmand og vejen mod en universitetsuddannelse, f.eks. dyrlæge.

Start 4. august 2014 ✓ Grindsted Landbrugsskole og Grindsted Gymnasium tilbyder nu EUX-uddannelsen, hvor du på 4 år kan blive både faglært landmand og student. ✓ Der undervises både på gymnasiet og på landbrugsskolen, og vi tilbyder et godt og omfattende studiemiljø med 220 elever på landbrugsskolen og 600 elever på gymnasiet. ✓ Skolerne ligger tæt på hinanden i Grindsted by, og man kan hurtigt cykle mellem skolerne. ✓ Du kan bo på landbrugsskolen.

Vil du vide mere, eller har du lyst til en rundvisning, så kontakt os.

www.grindstedlandbrugsskole.dk Tlf. 75 32 07 22

grobund 6

STUDIETUR I STATERNE

Spændende uge i Wisconsin

24 forventningsfulde deltagere – landmænd, dyrlæge, journalist samt rådgivere har hentet de nyeste erfaringer om stordrift i USA.

Kalvestald hos Larson Acres. Kalvestalden er forsynet med overtryksventilation gennem en slange i loftet. Boksene kan tages ud og vaskes udenfor, og stalden står tom efter rengøring, som sker fire gange årligt.

TEKST Ejvin Kortegård eko@jlbr.dk og Mads Nielsen man@jlbr.dk, Jysk Kvæg Selvom mange forhold og betingelser er meget anderledes

i USA, så der er inspiration at hente, hvis man på en dansk bedrift vil gøre tingene på en ny og bedre måde. Eller hvis man overvejer at udvide sin mælkeproduktion.

Vi så mægtige staldanlæg, hvor der er tænkt på logistik, og hvor koen er omdrejningspunktet. Der er vældig stor fokus på at skabe de bedste betingelser for kalve, ungdyr og køer, så de kan præstere optimalt. Koens tidsbudget

optimeres, så den ikke forstyrres af fx unødig opholdstid til og fra malkning. Koen mangler heller aldrig foder, og der er adgang til et rent leje – helst af sand.

Amerikanerne har erfaringer med stordrift og den præcision, der er påkrævet, når opgaver skal udføres ens dag efter dag. En stram systematik er relativt nemmere at håndhæve, når den enkelte ansatte udelukkende passer

I de tværventilerede stalde trækker store blæsere luften gennem stalden og sikrer stabil temperatur og reduceret smittetryk.

kalve eller kun malker.

Omvendt fandt vi punkter, hvor vi i Danmark er meget længere fremme end kollegerne i staterne. Det er områder som klovbeskæring, reproduktion og ressourceudnyttelse. Energi og kvælstof er ikke en mangelvare, og penicillin og hormoner anvendes i stor stil. Det sidste er for os helt uforståeligt.

Selvom vi synes, de danske og europæiske regler på

grobund 7

området er stramme, så var holdningen blandt deltagerne, at vi kan være stolte af at producere fødevarer uden disse hjælpestoffer.

Her er lidt smagsprøver på, hvad vi mener helt eller delvist kan overføres og gøre nytte ude hos danske mælkeproducenter.

OVERTRYKSVENTILEREDE STALDE Vi så rigtig mange kalvestalde udstyret med overtryksventilation. Frisk luft udefra sendes via store perforerede plastikrør igennem hele stalden.

Det sikrer ren, trækfri ventilation til de små kalve.

Resultatet er færre luftvejs-

Jysk Kvæg var arrangør af studieturen til Wisconsin. Næste år er der planlagt en tilsvarende tur til Israel.

lidelser pga. mindre luftbåren smitte inde i stalden. Det gør det muligt at opnå et sundt klima for kalvene indenfor, hvor ellers kalvehytter har været det foretrukne system.

Kalvestaldene var indrettet, så arbejdet omkring fodring, opsyn og rengøring var meget mere effektivt. Kalvepasning i udendørs hytter i den usædvanlig barske vinter, USA har oplevet, har været et mareridt.

Specifikationer findes i bilag fra dette års kvægkongres, hvor forsker Ken Nordlund fra Wisconsin fortalte om deres erfaring med det tiltalende system med kalvestalde.

TVÆRVENTILEREDE STALDE Ventilation lyder umiddelbart som en umulighed i staldanlæg på 80 meters bredde og flere hundrede meters længde. Løsningen er at montere temperaturstyrede ventilatorer på hele den ene side. Disse

suger så luften tværs igennem stalden. For hver 15-20 meter laves en lodret adskillelse fra ca. 2,5 meter over gulvhøjde og op til taget. Det tvinger luftstrømmen under disse og øger hastigheden, for derefter at aftage, mens luften afgiver sin fugt.

Sand er eneste strøelsesmateriale, som kan anvendes i sommerperioden, da alt andet materiale blæser væk.

Staldtypen er blevet meget populær, fordi det giver en varmere stald om vinteren og en mere stabil temperatur om sommeren. Behovet for samme ventilation er formentligt ikke stort nok til, at systemet bliver lavet i Danmark. Det skal også siges, at belysning kun foregår med lysarmaturer. Der vil formentlig også være en brandinspektør eller to, som har et par indvendinger mht. branddøre mv.

CRIMPET MAJS EN MASSE Der anvendes store mængder crimpet majs i fodringen. Vi så mægtige siloer fyldt med majs, og udtagningsarbejdet var helt unikt.

De fleste steder så vi, at ensilagen fræses ned. Mængden, der fræses ned, afpasses med dagligt forbrug, så der ikke bliver varmedannelse i det løse foder. Måske noget vi skal til at finde udstyr til som alternativ til skæreklo mv.?

Læs mere På jlbr.dk kan du læse mere om turen og se flere billeder.

Emnerne er blandt andet shredlage - en ny ensileringsteknik til majshelsæd, brug af udendørs silobatterier og brug af SOP til styring af kælvninger. Et sted blev én kælvningsboks brugt til 1100 årlige kælvninger!

Skriv ”Wisconsin” i søgefeltet, så finder du artiklen.

Majsensilagen udtages på næsten alle farme med knive på en roterende bjælke, der er monteret på minilæsseren eller gummigeden. Det er med til at sikre et meget flot snit i ensilagen.

Crimpet majs er meget anvendt. Her er det på University of Wisconsin-Madison.

grobund 8

GRÆSSET KALDER

Goldkøer på græs kræver god styring AFGRÆSNINGSFOLD OG FODERPLAN Vælg et afgræsningsareal, hvor du har let ved at overvåge goldkøerne – gerne tæt på stald og foderbord. Det er en fordel, at arealet ikke har en al for høj produktivitet og en lav andel af kløver – måske en vedvarende græsmark. Er arealet alt for produktivt og med høj kløverandel, vil det være svært at styre foderoptagelsen, og der er risiko for alt for meget calcium. Det giver for fede goldkøer og øget risiko for mælkefeber.

TEKST Søren Lykke-Jensen Økologirådgiver Tlf. 76 60 23 50 sly@jlbr.dk Goldkoen skal opretholde en god sundhed, kælve og indgå problemfrit i en ny laktation.

Der er en lang række faktorer og udfordringer, du skal være opmærksom på, når dyrene er på græs i sommerhalvåret.

En god foderplan, der plejer at virke, ser således ud: • 2-3 kg tørstof i afgræsning • 2-3 kg tørstof i majs eller helsæd • 2-3 kg tørstof i halm • 130 gram Goldko mineral • Evt. suppleret med 0,5 kg tørstof i kraftfoder eller korn • Omkring kælvning tilbydes koen malkekoration + halm eller hø.

Tildeles på foderbordet eller i foderhæk på marken. Bland foder til én dag ad gangen i varme perioder.

HOLD ØJE MED FLUESTIK

Effektiv rottebekæmpelse Alt i skadedyrsbekæmpelse d

Altid frit tilkald ve rotteproblemer

PAS EKSTRA GODT PÅ RISIKOKØERNE Er der problemer med mælkefeber, svagfødte og dødfødte kalve, er det ekstra vigtigt med god goldkofodring og -styring.

Køer med huldkarakter under 3,25 og over 4,5 samt ældre køer fra 3. kælvning og opefter er risikokøer. Det er en rigtig god idé at give disse køer oralt calcium og tempereret vand ved kælvning for at undgå mælkefeber og følgevirkning af sygdommen.

VILD MED DANSK FOF tilbyder FVU-undervisning i dansk

Reference: Jørn Ditlevsen, tlf. 20 67 76 42 Lars Jager Madsen, tlf. 21 20 42 33

(Forberedende Voksen Undervisning)

Kryb-væk · Tlf. 22 61 63 65 · www.kryb-vaek.dk

Løntørring udføres Udnyt egne råvarer til løntørring og få et kvalitetsfoder.

Græs og lucerne købes, såvel økologisk som konventionel Ring og forhør nærmere Markforvalter Thomas B. Pedersen tlf. 40 27 86 22

Nybrovej 167 - Kærup DK-6851 Janderup Vestj.

Tlf. 75 25 86 22 www.nybrotoerreri.dk nybro@nybrotoerreri.dk

Nybro Tørreri - 3 sp.indd 1

Undgå folde med for meget læ, eller folde, hvor du ved, der plejer at være problemer med fluestik fra sidst i juni til

midt i august. Viser problemerne sig alligevel, må du behandle køerne med "pour on"-midler. Vær omhyggelig med behandling og overhold det anbefalede tidsinterval.

Undervisningen er gratis for dig, og kan forbedre dine muligheder på arbejdsmarkedet, hjælpe dig i din uddannelse og give dig mange nye, sociale kontakter!

• Forstår du ikke altid det, du læser?

• Vil du gerne blive bedre til at formulere dig skriftligt?

• Vil du gerne være mere sikker i din stavning?

Undervisningen foregår i hyggelige lokaler i Esbjerg Centrum i gåafstand fra Banegården. Vi har både hold i dag- og aftentimerne.

Så kom til en uforpligtende test, hvor vi tester dit dansksproglige niveau, så vi kan tilbyde dig den undervisning, der passer lige nøjagtigt til dig.

Ring til Jette Hoffgaard på tlf. 51 78 69 27, mail jho@fof-esbjerg.dk for at høre mere om undervisningen.

Kongensgade 70 · 6700 Esbjerg

26-02-2014 13:56:18

LOKALPRODUCERET

grobund 9

Vil sælge ispinde i gourmetklassen Tina Tving Bruun forfølger en dristig idé med sin Engmark Is. Hun tror, der er et marked for en ispind af de reneste råvarer og med smag af sol og sommer.

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk Er man hovski-snovski, fordi man er selvbevidst nok til at stole på, at man kan sælge en gourmet-ispind på Nørrebro for 40 kr.?

Og er det for vildt, at isen skal smage af kartoffel og granskud? Eller at man byder på en græskaris med saltet maltkaramel?

Tina Tving Bruun på gården Engmark lidt uden for Give virker bestemt ikke som en fantast. Hun har bare evnen

til at gå hele vejen for sin vision. Hun vil lave en gourmet-is, der ikke alene giver en fantastisk – og ny – smagsoplevelse. Den skal også være autentisk og baseret på lokale råvarer. Og håndstøbt, naturligvis.

Det kræver is i maven, siger hun og hører først bagefter, at det er en pudsig sammenligning. Hun griner og laver en hurtig grimasse, men er så igen fokuseret: - Jeg kan ikke forestille mig noget mere fedt end at lave mine egne produkter af det, vi producerer her på Engmark. Vi har den skønne-

ste, økologiske jerseymælk, og hvorfor skulle vi ikke prøve at ramme et marked, hvor vi får noget mere for mælken.

INSPIRATION FRA FRANKRIG Tina fik ideen til ispro-

Til sommer kan man være heldig at Tina dukker op med sin Engmark Is på den specialfremstillede iscykel. Måske til en torvedag eller en varm dag ved stranden.

grobund 10

duktionen på Jysk Økologis studierejse til Frankrig sidste år.

Her så hun, hvordan franskmændene handlede lokalt, og det gav hende troen på, at danskerne også er parat til at betale ekstra for en is, der er lavet af fløde fra gården, naboens æg og med de bær, frugter og afgrøder, der vokser lige dér på egnen.

- Der er mange gode is på markedet. Men min skal være helt uden tilsæt-

ningsstoffer, E-numre, stabilisatorer og andre skrammelting. Jeg holder fast i mine værdier om, at isen skal være jordnær og lavet af basisråvarer, der er helt lokale. Og den skal smage af sol og sommer!

IS SOM SMAGSOPLEVELSE Da ideen først var født på studieturen i Frankrig, så gjaldt det om at få den op at flyve.

Som uddannet køkkenleder har Tina styr på råvarer, og hun er vant til at lave mad til andre. Men hendes ambitioner lå højt. Hun ville ikke bare lave en literis, som hvem som helst kan fremstille. Og hun ville slet ikke være en del af et koncept, hvor smagen kommer som færdige pulvere lige til at tilsætte.

Engmarks is skal være spændende og anderledes og fuld af smag.

Hendes møde med Madværket i Trekantsområdet var det, der gav ideen vinger.

Madværket er en ny form for andelsbevægelse, hvor områdets dygtige kokke og designere hjælper mikroproducenter med at skabe fremtidens gourmetoplevelser. Madværket drives for offentlige midler, og her kom Tina i kontakt med kokken Per Guldbrandt.

- Han brænder for det her, og gennem ham har jeg fået samlet en flok omkring mig, som hjælper mig, fortæller hun, mens hun stolt viser det stilsikre markedsføringsma-

teriale, der er blevet designet.

Det brand, der skal sælge Engmark Is, emmer af nostalgi og kærlighed til råvarerne.

Per Guldbrandt er blevet hyret som projektleder, og i samarbejde med ham bliver der nu indrettet mejeri og salgs- og showroom i en længe på Engmark.

IS MED SKOVMÆRKER Tina selv går også ”all in”. I efteråret blev jobbet i køkkenet på Tronsøskolen i Grindsted sagt op, og nu bliver der eksperimenteret med produktudvikling. Tina arbejder med mange smagsvarianter, både de mere forventelige af gårdens bær, men også Per Guldbrandts vilde ideer med granskud osv.

- Det skal blive en hel produktserie. Engmark-is er mest til voksne, der vil have en smagsoplevelse, og som sætter pris på det ærlige og hjemmelavede, håber Tina.

Kunderne vil hun blandt andet finde i København, hvor der til sommer åbner et isudsalg i et gammelt betjenthus på Nørrebro.

Betjenthuset står tomt på et torv nær Assistens Kirkegård, men en forretningsmand i København indretter et ”Just Coffee”-udsalg, som til trods for navnet altså også forhandler Engmarks gourmetis. Smagt til med kartofler, granskud, ristet havre, skovmærker og meget mere!

grobund 11

• I/S Engmark drives af Tina og Martin Tving Bruun sammen med Tinas forældre, Birgit og Jens Erik Therkildsen.

• Tina er uddannet køkkenleder og mor til tre børn på 2, 5 og 8.

• Engmark har 220 økologiske jerseykøer.

• Isproduktionen lægger kun beslag på mælken fra to-tre køer.

• Engmark Is bliver solgt som pindis om sommeren. Om vinteren skal isen leveres som literis til gourmetrestauranter.

• Tina har fået økonomisk opstartsstøtte til 60% af maskiner, udstyr og produktudvikling fra en pulje i Fødevareministeriet til ”Økologisk produktudvikling og innovation i fødevaresektoren”.

Engmark Is skal være autentisk og baseret på lokale råvarer – først og fremmest fløden fra jerseykøerne.

– BETALER SIG LET! Vi er klar til at hjælpe digE-FAKTURA med E-arkiv og E-faktura Betaling, bogføring, arkivering nemt og papirløst

Elsebeth Kristiansen Tlf. 76 60 22 28 elk@jlbr.dk

Heidi Sillesen Thomsen Tlf. 76 60 22 54 hsi@jlbr.dk

Lone Najbjerg Tlf. 76 60 22 07 lna@jlbr.dk

Karin Birgitte Otte Tlf. 76 60 22 17 kbo@jlbr.dk

Kate Bakkesen Tlf. 76 60 22 29 kba@jlbr.dk

Ulla Mikkelsen Tlf. 76 60 24 11 umi@jlbr.dk

Birgit Hoffmann Tlf. 76 60 24 27 bho@jlbr.dk

Joan Gade Madsen Tlf. 76 60 24 55 jgm@jlbr.dk

Christina Bagge Frederiksen Tlf. 76 60 24 19 cfr@jlbr.dk

Karen Marie Jørgensen Tlf. 76 60 24 09 kmj@jlbr.dk

Marieke Klaver Tlf. 76 60 24 29 mkl@jlbr.dk

Marianne LercheSimonsen Tlf. 76 60 22 59 mls@jlbr.dk

3 Bogført med kun ét klik 3 Slut med papir 3 Log på fra pc, tablets, smartphones 24-7 3 Søg og find dine bilag hurtigt og effektivt e-arkiv

arkivkassen.dk

Ved spørgsmål: Chef for Jysk IT, Peter V. Tomsen, tlf. 76 60 23 22

grobund 12

ENERGI

Overvejer du at skifte til LED-lys?

TEKST Bjørn Asmussen Råvarerådgiver JL Finans & Råvarer Tlf. 76 60 23 49 bas@jlfr.dk

Landbruget er blevet interessant for diverse el-leverandører, som præsenterer landmænd for økonomiberegninger med meget korte tilbagebetalingstider på LED-lys-investeringer.

Jeg skal her forsøge at ”belyse”, hvad man skal tage med i sine overvejelser.

ØKONOMI Hvis vi udelukkende kigger på de rå tal ved at skifte de eksisterende lysstofrør ud med nye LED-lysstofrør og sætter etableringsprisen til 390 kr. pr. armatur, så vil tilbagebetalingstiden i dette tilfælde ligge på ca. 3-4 år (ved 16 timers brændetid om dagen). Hvis lyset brænder otte timer om dagen, er tilbagebetalingstiden 6-7 år.

Disse beregninger er baseret på en simpel tilbagebetalingsberegning og de nuværende strømpriser i landbruget.

LED-lys fås i dag i flere typer, og dermed kan forudsætningerne svinge meget.

KVALITET AF LYSET Man bør også inddrage effekt og kvalitet af lyset i vurderingen. Lyskilderne er i dag vidt forskellige. Hvis vi fx kigger på antallet af Lumen (lysstrøm) fra et LED-lysstofrør kontra et almindeligt lysstofrør, så er der 30-40%

mindre lys tilgængeligt i LED. Man kan derfor spørge, om ikke det vil være billigere at slukke for hvert tredje lysstofrør, og derved spare 33% strøm – uden etableringsomkostninger?

KAN DET BETALE SIG? Det er i hvert fald værd at overveje, hvad man får for sin investering, og om man kan arbejde med mindre lys i stalden. Det er ganske enkelt et andet regnestykke, hvis man er nødt til at sætte yderligere 33% LED-lys op for at få den belysning, man plejer at have. Specielt hvis brændetiden er 8 timer om dagen, så kan det ikke betale sig at investere i LED. Dertil skal man være opmærksom på forskellen i lyskvalitet. LED-lys har en udstrålingsvinkel på ca. 135 grader, mens et almindeligt lysstofrør ligger på 360 grader. Også på lystemperatur (K=Kelvin) og farvegengivelse (RA-værdi) er der forskel, og et skift til LED kan derfor have stor betydning for arbejdsmiljøet og for dyrene.

bliver holdbarheden måske ikke som forventet.

VURDER ALTERNATIVER Udskiftning til LED har givet besparelser flere steder, så økonomisk er det interessant. Men der er alternative besparelsesmuligheder på belysning. Systemer med spændingssænkning er kommet på markedet, og vi har kunder, som anvender disse systemer. Princippet går i al sin enkelthed ud på at sænke spændingen og dermed forbruget. Men ligesom ved LED giver det også her en lavere lysmængde, som man bør forholde sig til, inden investeringen foretages.

Endelig kan man i dag få meget effektive lysstofrør, og en udskiftning til dem kan også give besparelser.

Prøv først belysningen i ét rum.

Sammenlign produkter i forhold til brændtimer, lysstrøm, kvalitet af lys mm.

Vurder altenativerne.

Brug en anerkendt leverandør, evt. den lokale, solide el-installatør.

Gør op med dig selv, om du kan arbejde i et rum, hvor lysstyrken falder til 70%.

LED-lys udvikles og bliver hele tiden mere effektiv og prisen lavere, så efter alt at dømme bliver LED ikke mindre interessant de kommende år.

VI ANBEFALER Køb kun belysning, som er afprøvet i landbruget. Få referencer og oplev det selv.

ERFARINGER SÅ VIDT Vi får meget forskellige tilbagemeldinger om kvaliteten af LED-lyset. Nogle mener, at lyset virker markant svagere, og at grise kan virke blege og syge i belysningen. Personale taler om en forvirrende og mere kold belysning, og vi hører også om urolige grise, som besværliggør den daglige management.

Men i andre stalde oplever folk ingen forringelse med LED-lys, så det vidner om, at vi opfatter lys forskelligt.

En joker er dog levetiden af LED i landbruget. Staldmiljøer er aggressive, og dermed

Hvad er LED LED (Light Emitting Diode)er en elektronisk lysdiode. Det har vist sig at være en langt mere effektiv lyskilde, der producerer mere lys per watt end en traditionel pære. Lyskilder, som vi normalt kender dem i industrien, bruger 230 volt i spænding, mens en LED bruger knap 5 volt.

Desuden er der ikke en tråd som kan brænde over, og der er markant længere levetid på lyskilderne.

Tilskud Der er mulighed for at sælge sin energibesparelse, og dermed opnå et tilskud til etableringsomkostningen. I særlige tilfælde er der også andre muligheder for tilskud.

Vi er klar med rådgivning, og kan hurtigt give et overblik over økonomien i energibesparelser.

PLANTEAVL

grobund 13

Vigtige datoer

Jysk Mark tilbyder:

30. april

KLIPPEKORT TIL MARKBESØG

Frist for at søge om tilskud til efterårsplantning. Planterne leveres i november. Ansøgning til vildtplantning forudsætter anmeldelse til kommunen for tilplantning af arealer, som ligger i fuglebeskyttelsesområder.

1. maj Udyrkede landbrugsarealer må som hovedregel ikke slås fra 1. maj til 30. juni.

Natura 2000-projekter Frist for at søge om støtte til projekter, som skal omfatte en eller begge ordninger: • Tilskud til rydning af træer og buske på tilgroede arealer, og til at fjerne materialet fra arealet.

• Tilskud til forberedelse til afgræsning omfatter nyt hegn, elforsyning, vandingsfaciliteter og fangfolde.

NaturErhvervstyrelsen skal modtage ansøgningen senest den 1. maj.

12. maj Frist for forsinket ansøgning om enkeltbetaling. Efter denne dato afvises ansøgninger.

15. maj Frist for visse ændringer af oplysninger i Fællesskemaet. Det kan dog altid lade sig gøre at justere nedad, forudsat der ikke er anmeldt kontrol.

Frist for overdragelse af betalingsrettigheder som en ændring til et indsendt Fællesskema 2014. Husk dog altid rådighed over arealet den 16. april.

Frist for at søge tilskud til skovrejsning til private ejere af landbrugsjord. Landbrugsjorden skal ligge i skovrejsningsområde eller område, hvor skovrejsning er mulig. Ansøgningen skal udfyldes og indsendes digitalt.

31. maj Frist for at nedpløje omdriftsgræsmarker på kvægbrug med op til 2,3 DE/ha. På JB 7-9 må fodergræs ikke omlægges i perioden fra den 1. juni til 31. oktober. På JB 1–6 og JB 10–11 må fodergræs ikke omlægges i perioden fra den 1. juni til 31. januar. Fodergræs, der omlægges til fodergræs, må dog omlægges til og med den 14. august.

Plantedækket på støtteberettigede arealer under enkeltbetalingsordningen skal normalt være etableret.

1. juni Permanente græsarealer skal være så tørre og have en sådan beskaffenhed, at de kan afgræsses eller udnyttes til slæt frem til den 31. august.

15. juni Frist for at plante flerårige energiafgrøder på arealer, der søges støtte til i 2014. Energiafgrøder skal plantes i perioden fra den 1. januar til 15. juni.

Husk at benytte dig af Jysk Landbrugsrådgivnings gode tilbud om en klækkelig rabat på markbesøg. Ved køb af et 5- eller 10-turs-kort får man markbesøg til 550 og 500 kr. pr. time. Dertil kommer gratis telefonrådgivning i vækstsæsonen.

RÅDGIVNING DER RYKKER I MARKEN! Til dig med under 30 ha tilbyder vi en flexmark-pakke, der indeholder markbesøg samt indberetning af årets sprøjtejournal, til fast pris – 1.595 kr.

Rådgivningen leveres af konsulenter fra Jysk Mark, og det omfatter rådgivning inden for sædvanlige foder- og salgsafgrøder. Tilbuddet baseres på et samlet omfang på 2,50 timer.

Er du interesseret i klippekort eller flex-mark-pakke – kontakt Lis V. Kristensen, tlf. 76 60 23 98.

BLÆKSPRUTTE til kontoret Medarbejder til bogholderi/administration søges Jobbet: Du har erfaring med: • Daglig bogføring, momsopgørelse og postering i Ø90 • Betaling af kreditorer og fakturering • Indberetning og bogføring af løn • Udarbejdelse af budgetkontrol • Diverse administrative opgaver Vi lægger vægt på at du er: • Fortrolig med anvendelse af Ø90, Excel og Word • Udpræget ordensmenneske • Behersker engelsk i skrift og tale • Struktureret og selvstændigt arbejdende For yderligere oplysninger kontakt Jørn på tlf. 20 65 90 85 eller mail jkm@roenhave.com

I/S Rønhave Breumvej 12 6740 Bramming

I/S Rønhave er et kvægbrug med 30 ansatte. Vi har efter flere års større udvidelser nu brug for at styrke administrationen. Vi har nybyggede kontorfaciliteter og møderum.

grobund 14

"VITAMINPILLER"

Gødskning med mikronæringsstoffer i vækstsæsonen Køb hellere et par nye sko!

VITAMINPILLER?

TEKST Jens Nygaard Olesen Planteavlsrådgiver Jysk Mark & Miljø Tlf. 76 60 23 56 jno@jlbr.dk Det er blevet ret trendy at bladgødske korn, raps og kartofler med mikronæringsstoffer, uden der i forvejen er et konstateret behov. Man kan med lige så stor virkning anvende healing, eller sende sin kornmark til en clairvoyant…

Hvis valget står medlem bladgødskning og et par nye sko, så vælg skoene. Så får du noget for dine penge.

Vi giver vores afgrøder de bedste forhold med god etablering, rettidig planteværn og optimal gødskning, således vi kan opnå optimale udbytter og god indtjening.

Der handles betydelige mængder mikronæringsstoffer til bladgødskning i vækstsæsonen.Det handler om produkter, der kalder sig for ”vitaminpiller for planterne”, fx Optimix, Vitamix, Microtop mv. Sælgerne gør gerne en stor indsats for at afsætte produkterne, da de sælges med store avancer.

Som planteavlskonsulent kan det undre mig, at der er købere til produkterne, for der er INGEN FORM FOR DOKUMENTATION for højere nettoudbytter.

Man kan få så meget andet godt for sine penge.

HVORNÅR ER DER RISIKO FOR MANGEL? Mikronæringsstoffer skal selvfølgelig tildeles ved en konstateret mangel, men ikke desperat bredspredes over alle marker. På ejendomme med et husdyrhold med 1,4 dyreenhed pr. ha, er der kun ringe sandsynlighed for,

Næringsstof

Hvor er der risiko

Mangan

Højt reaktionstal Højt indhold af organisk stof Løse jorde

Kobber

Sortsandede lette jorde Kobbertal på under 2 på mineraljord Kobbertal på under 3 på med højt humusindhold

Zink

Sandede jorde Zinktal på under 3

Bor

Sandede jorde med højt reaktionstal (over 6,3) Lerjorde med højt reaktionstal (over 7,5) I nedbørsrige år (kan udvaskes)

at der opstår mangel på jern, kobber, zink, selen, mv., da disse gødningsstoffer i så rigelig grad er i den husdyrgødning, der spredes på marken.

På intensive planteavlsbrug bør jordprøver danne grundlag for, hvilke gødninger vi skal anvende. I tabel 1 er vist under hvilke forhold man skal være opmærksom.

Eksempel: Mikrotop koster 125 kr./ha. Kontrollerede forsøg med seks tildelinger i vinterraps viste ingen statistisk sikre merudbytter.

Ved KONSTATERET mangel kan mikronæringstoffer tildeles på følgende måder:

Mangel

Tildeles i form af

Mangan

Udsprøjtes som Mangansulfat 1-3 kg (10 kr./kg) Valg af manganholdig handelsgødning

Kobber

Udsprøjt 2-5 kg kobbersulfat (40 kr./kg) Vælg kobberholdig handelsgødning

Bor

Udsprøjtning af solubor 3-5 kg (25 kr./kg) Vælg borholdig gødning

Magnesium Magnesiumkalk

Microtop 50 kg/ha (5 kr./kg)

Vælg magnesuimholdig gødning

Tabel 1. Oversigt over situationer, hvor der er risiko for mangel af mikronæringsstoffer.

Sådan: • Skab o verbli ringsstoff k over din jords in dhold af n erne bor, ækob når du får taget jord ber, magnesium, prøver.

• Målret din gødsk ning efte er. Det er r de mang de ler, der behandlin n billigste, og den mest opti g til dine male afgrøder.

• Kontak t din plan teavlskon staterer sulent, man vil have rå gel på mikronæri hvis du konngsstoffe d om, hvo r og rdan det skal beha ndles.

grobund 15

Mange har gode resultater med udenlandsk arbejdskraft, men som arbejdsgiver kræver det forberedelse.

Succes med udenlandsk arbejdskraft Dansk landbrug benytter i stigende omfang udenlandsk arbejdskraft på deres bedrifter, og har gode resultater med det. Som i alle andre forhold er der dog også udfordringer.

TEKST Bjarke Poulsen Udviklingsdirektør Tlf. 76 60 23 80 bpo@jlbr.dk Ved et arrangement den 21. maj sætter Jysk Landbrugsrådgivning fokus på at få en

god opstart og et succesfyldt forløb mellem en dansk arbejdsgiver og arbejdstagere fra udlandet. Arrangementet er sat op i samarbejde med rekrutteringsvirksomheden Agrojob Denmark fra Skjern, der har en solid erfaring i at rekruttere og matche jobforhold mellem landbrugsvirksomheder i Danmark og arbejdskraft fra især Rumænien.

På mødet vil vi komme ind på, hvordan man forbereder sig på at tackle bl.a. sprogog kulturbarrierer. Derudover vil vi se på det at agere som leder for udenlandske medarbejdere samt på nogle af de undervisnings- og rådgivningstilbud, Jysk Landbrugsrådgivning udbyder for at øge udbyttet af arbejdskraften.

Arrangementet er desuden en markering af et intensiveret samarbejde mellem Agrojob Denmark og Jysk Landbrugsrådgivning, hvor Jysk Landbrugsrådgivning eksempelvis faciliterer ERFA-grupper med udenlandsk arbejdskraft og afholder medicinhåndteringskurser osv.

Se program og tilmelding i kalenderen side 30.

Landbrugscenter Vestjylland

Landbrugscenter Østjylland

Landbrugscenter Sydjylland

Vestergade 4 6800 Varde tlf. 74 37 42 90

Søndergade 18-20 8700 Horsens tlf. 74 37 76 00

Hærvejen 41 6230 Rødekro tlf. 74 37 42 90

Derudover er der Landbrugsafdelinger i Nordjylland, på Fyn og på Sjælland.

Læs mere på sydbank.dk/landbrug

grobund 16

VIRKSOMHEDSLEDER

Du er mere åben, når det ikke er naboer

Kasper: Arbejdet i netværket har fået mig til at bestille en situationsanalyse for min virksomhed.

Her bliver familien, medarbejdere og ejere inddraget, og det er mundet ud i en handlingsplan frem til 2020. Jeg fik udpeget mine tre topudfordringer, men også de to toppotentialer produktionsmæssigt og menneskeligt. Det bliver et vigtigt redskab i min interne kommunikation, men det er samtidig en beskrivelse, jeg kan bruge udadtil.

I et netværk for større, økologiske mælkeproducenter bliver der arbejdet professionelt med at lede en virksomhed og at udvikle sig selv som leder.

For et halvt år siden kendte de ikke hinandens eksistens.

I dag er de fortrolige om de mest private tanker og strategiske overvejelser. For man

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk

Esben: Som leder skal du holde lidt afstand til de daglige problemer, ellers tager du ikke alvorligt, at det er dig, der skal gå foran. Det er jeg blevet bevidst om i vores diskussioner.

Jeg er blevet mindet om, at det er et job af være leder. Det er gennem ledelse og ved at gribe tingene anderledes an, at jeg måske kan flytte noget. Det batter mere, end hvis jeg bare kaster mig over mere arbejde i stalden.

kommer rigtig tæt på i et virksomhedsledernetværk.

De sædvanlige parader falder.

- Det begyndte allerede med en øvelse til et af de første møder. Jeg gav dem til opgave at skrive deres egen nekrolog. Eller sagt på en anden måde. ”Skriv, hvad du vil huskes for, når du er død”.

Så kommer man helt ind bag facaden, og du viser, hvem du er, og hvad dine værdier er, fortæller Solvejg Horst Petersen, der står for en meget direkte facon i sin ledelse af virksomhedsledernetværket.

De fem landmænd har forberedt sig hjemmefra, og det er hurtigt store spørgsmål, der kommer på bordet, og som involverer både relationen til ægtefælle, den ældre generation på gården og de ansatte.

Tilliden mellem de fem er stor, og snakken er direkte og seriøs. Der lyttes intenst, mens en af deltagerne stille fremlægger et meget følsomt dilemma, han står i som leder. De andre forstår hans situation, stiller gode spørgsmål og har konstruktive forslag.

DAGENS MØDE

Solvejg Horst Petersen styrer dialogen, så hver enkelt bliver mere bevidst om, hvilken rolle han har i virksomheden, og hvilken arbejdsdag han ønsker som leder.

Mødet denne torsdag sætter fingeren på et punkt, der tit er ømt. For hvordan bruger og prioriterer du din tid som leder?

Igangværende virksomhedsledernetværk Landsdækkende netværk for nyetablerede svineproducenter Fokus på at være leder og ejer af en nyetableret større smågriseproduktion.

Netværksleder: Kjeld Askjær kas@jlbr.dk Tlf. 24 79 11 82

Landsdækkende netværk for elite kvægbrugere Fokus på, hvordan de dygtige kan blive endnu bedre ved at sammenligne sig med andre helt i toppen.

Netværksleder: Peter Christensen pch@jlbr.dk Tlf. 25 57 98 71

Landsdækkende netværk for større økologiske mælkeproducenter Se artiklen her på siden.

Netværksleder: Solvejg H. Petersen sop@jlbr.dk Tlf. 21 68 40 98

Kommende netværksgrupper Landsdækkende gruppe for nødlidende ejendomme Fokus på at håndtere situationen bedst muligt.

Netværksleder: Kristian Hedeager khn@jlbr.dk Tlf. 25 57 99 81 Flere netværk er på vej, men har du et specifikt behov eller ønske til en virksomhedsledernetværksgruppe, så kontakt Peter Christensen: pch@jlbr.dk, tlf. 25 57 98 71

grobund 17

Dan: Jeg kører gerne langt for at komme til møderne her i Billund. For det er rart at snakke med nogen, der ikke er naboer. Man har ikke lyst til, at nabolaget skal kende de detaljerede planer for ens bedrift.

Mads: Det betyder meget at få feedback på sine tanker.

Især fordi vi er så homogene. Det er befriende ikke at skulle forsvare, hvorfor man er økolog.

Hvis jeg vil udvikle min bedrift, er løsningen ikke bare at sætte flere køer ind. I gruppen her kender vi hinandens rammer og vilkår, og det gør diskussionerne bedre.

Gennem erfaringsudvekslingen inspirerer de hinanden til, hvordan man bedst prioriterer sin tid, og hvilke opgaver, man med fordel kan uddelegere.

TO EFFEKTIVE ÅR Åbenheden blandt deltagerne er mulig, fordi det ikke er naboen, man sidder over for. Og fordi møderne ikke foregår hjemme privat hos deltagerne, men altid i et mødelokale på neutral grund.

- Spillereglerne er enkle, men

effektive. Vi ved alle sammen, at det her netværk eksisterer i to år. Herefter går vi hver til sit. Så har vi bragt hinanden et stykke videre i arbejdet med at blive bedre ledere.

Og så skal vi ud og søge ny inspiration og nye netværk, siger en af deltagerne, Esben Møller Xu. Én ting har de til fælles. De er alle sammen økologer.

Men aldersmæssigt og geografisk er der stor spredning.

Motivationen for at gå ind i netværket deler de. De vil

Gert: Arbejdsmetoden her i netværket sætter mange gode tanker i gang om, hvorfor man gør, som man gør som leder.

Samtidig holder vi hinanden op på tidsplan og aftaler, og det virker godt. Uden deadlines står overspringshandlingerne jo i kø…

være bedre ledere. Derfor er de i gang med at gøre sig klart, hvor de står. Hver enkelt præsenterer sin landbrugsvirksomhed og fremlægger økonomien.

Men – væsentligst af alt – så fortæller han de andre, hvad han vil med sin virksomhed.

- Når vi skilles om godt et

år, så går hver mand herfra med en strategi for sin virksomhed. Den blever til ud fra hans oplæg, og bliver gennemarbejdet og finpudset via alle de indspil og gode spørgsmål, som de andre i netværket udfordrer ham med, forklarer Solvejg.

Vil du med i et netværk med andre ledere?

Solvejg Horst Petersen har åbnet op for tilmelding til start af et nyt økologisk virksomhedslederværk, der samles første gang i slutningen af 2014.

Er du interesseret, så kontakt Solvejg Horst Petersen på tlf. 76 60 23 64 eller sop@jlbr.dk.

Seks økologiske mælkeproducenter mødes over et toårigt forløb i et virksomhedsledernetværk, hvor virksomhedsrådgiver Solvejg Horst Petersen fra Jysk Økologi faciliterer møderne.

Gruppen inddrager eksterne undervisere efter behov, og de har fx haft en hel dag med erhvervspsykolog Lotte Lûcher, Clavis Erhvervspsykologi , og tidligere også Torben Wiborg, chefkonsulent i LMO, og mælkeproducent Simon Simonsen.

grobund 18

MILJØTEKNOLOGI 2014

Investeringstilskud på 40%!

Ordningen er i år splittet op i to ansøgningsrunder med forskellige indsatsområder.

FORÅRSRUNDEN: Ansøgningsperioden er 1. maj - 3. juni 2014: • Der er afsat 40 mio. kr. til at reducere emission fra fjerkræstalde.

• Der er afsat 15 mio. til reduktion af pesticidanvendelsen i marker. Der kan søges tilskud til radrensere (evt. med kamerastyring og/eller båndsprøjte)) og N-sensor. Både radrenser og N-sensor kan kombineres med GPS-udstyr.

• Der er afsat 30 mio. kr. til optimeret ressourceanvendelse i gartnerisektoren.

Tilskudsberettigede investeringer skal mindst reducere miljøbelastningen med 10%.

Du skal være opmærksom på, at projekterne skal være gennemført senest 1. juli 2015.

EFTERÅRSRUNDEN I AUGUST:

Moms – ændring i frister Grænsen for størrelsen af omsætningen blev ændret allerede fra 1. januar 2014 – oprindelig var det meningen at ændringen skulle være fra 2015.

Grænsen for halvårsmoms blev ændret fra 1 mio. kr. til 5 mio. kr.

Du har via digital postkasse i februar måned fået besked om en eventuel ændring for din virksomhed.

Husk at give din assistent/ revisor besked, hvis du har fået ny frist for angivelse og betaling af moms.

• Staldinvesteringer på 195 mio. kr.

Tilskudsberettigede investeringer skal mindst reducere miljøbelastningen med 10%.

Når vejledningen fra NaturErhverv foreligger, vil yderligere information om begge ansøgningsrunder blive lagt på vores hjemmeside.

Fakta om Miljøteknologi 2013

Da ansøgningsrunderne kun er åbne én måned, anbefales du straks at tage kontakt til: Maria Eugster Klug tlf. 76 60 23 72 eller Martin L. Thyssen tlf. 76 60 23 74

Team Fundraising, Jysk Landbrugsrådgivning opnåede tilsagn på 14,9 mio. kr. svarende til 85% af de ansøgte beløb.

LandSyd I/S

Praktiserende landinspektører din lokale rådgiver

Vi tilbyder rådgivning ved omlægning af landbrugsjorder.

Forhandling af små og store jordfordelinger. Udfærdigelse af markkort. Hurtig sagsudarbejdelse og kvalitet er nøgleord i vore bestræbelser på at løse opgaver for vore kunder..

Nørreport 1,1. sal, 6200 Aabenraa· 74 63 04 10 Storegade 111, 6740 Bramming· 75 17 36 88 Kronprinsensgade 68, 6700 Esbjerg· 75 12 13 66 Hedemarken 9, 7200 Grindsted· 75 31 00 44 Brundtlandparken 5, 6520 Toftlund· 73 83 20 44 Nordre Boulevard 93, 6800 Varde· 75 22 01 44 Ådalen 13A, 6600 Vejen· 75 36 35 22

Besøg os på: www.landsyd.dk LandSyd I/S er en fusion af Landinspektørgården I/S og Landinspektørerne Syd

Fradragsret for frivillig dagpengeog arbejdsskadeforsikring Folketinget har vedtaget, at der kan foretages fradrag for udgifter til frivillig dagpenge- og arbejdsskadeforsikring for virksomhedens indehaver og medarbejdende ægtefælle.

Fradraget indføres dog først fra 1. januar 2015.

Fradraget går ikke fra i virksomhedens overskud (skatteværdi op til 56,3%) men er kun et ”ligningsmæssigt” fradrag (skatteværdi i øjeblikket ca. 30%).

Nye frister for momsafregning fra 2014 Som et led i regeringens vækstplan er der sket ændringer i momsangivelsestidspunktet for små og mellemstore virksomheder, og betalingsfristen for momsen er forlænget med virkning fra 2014.

Er du i tvivl, så spørg din revisor.

grobund 19

MILJØREGLER

Nye krydsoverensstemmelseskrav indhold, der er beliggende over terræn.

Du kan læse, hvad man forstår ved et risikoområde på www.landbrugsinfo.dk.

Søg efter:” Nye regler for opbevaring og håndtering af flydende husdyrgødning”.

TEKST Laurids Knudsen Planteavlsrådgiver Tlf. 76 60 21 85 lkn@jlbr.dk

SMÅ SØER Små søer over 100 m2 og tilhørende randbeplantning med et samlet areal (sø + randbeplantning) på maks.

2.000 m2 er omfattet af samme regler som gravhøje og må ikke ødelægges, fjernes eller reduceres i omfang.

Kravet omfatter både naturlige og gravede søer og vandhuller. Ved randbevoksning forstås den bevoksning, der var tilknyttet de små søer

GYLLEBARRIERER Beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning, der ligger i et risikoområde og nærmere end 100 meter til vandløb eller sø med et areal, der er større end 100 m2, skal have etableret en beholderbarriere.

En barriere skal mindst kunne tilbageholde den del af beholderens potentielle

���� �a �ord s���es �ed ���buds���n�n�

og vandhuller pr. 1. februar 2013, herunder selvsåede vedagtige og ikke vedagtige planter udenfor omdrift, der ikke er adskilt fra vandhullet af dyrkede arealer.

foråret ændres til 15. februar mod tidligere 1. marts.

Pløjefri dyrkning på de omfattede arealer tillades, og på arealer under økologisk drift tillades let jordbearbejdning i form af fx stubharvning.

JORDEROSION Fødevareministeren har lagt op til lempelser vedr. jordbearbejdning på skrånende arealer – den meget omtalte alperegel.

Forslagene er endnu ikke indarbejdet i bekendtgørelsen så følg derfor med på vores hjemmeside jlbr.dk, hvor vi informerer om de endelige regler.

Forslaget indebærer at: Kun skråninger med 12 grades hældning eller mere, og udpeget til område med høj erosionsrisiko, er omfattet.

Arealstørrelsen hæves fra 2.000 m2 til 5.000 m2 sammenhængende areal.

Fristen for jordbearbejdning i

L�s �ere p�� �andbo�ruppen�dk

����e�endo� �� �u�rup

�o��� Kontakt: LandboGruppen JYSK ApS John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø Tlf.: 76602333

jysk@landbogruppen.dk

Jord, Gesten Kærvej 28, 6621 Gesten �er�ed udb�des ��. 3�,6 ��. j�rd �ed 31,5� s��. �l�. be��lings�

Kvægejendom, Nymindegabvej 161, 6855 Outrup

re��ig�eder. ���rs�e��r�en �f j�rden ligger s��le� �ed und��gelse

����bes��ning bes��r �f 135 ��er �ed ��dr��. Sagsnr. 400-0482

�f 2 �indre n��ur�re�ler. ��er��gelse 01.10.201�.

��B�����TE����E ��� �E����E�E� ��� ����B������E� ���� T��. 7660 2333.

Ejend���en s�lges �ed �ilbudsgi�ning, �g der �ns�es s�rif�lig�

�ilbud �� s�rs�il� �ilbudsbl�n�e�. Ejer f�rbe��lder sig re� �il fri� �� ��lge bl�nd� de ind���ne �ilbud �erunder f�rbe��ldes re��en �il �� f�r��s�e �lle �ilbud. Tilbud s��l ��re ��ndb��ru��en i ��nde

senes� d. 2�.05.201� �l. 12.00. ��r� �u�er�en ���bs�ilbud ��r�e �00�0753�.

Kontakt: LandboGruppen JYSK ApS �ajsmarken �, 7��0 ��llund Tlf.: 76602333

jysk@landbogruppen.dk

�ektar:

�8,6

G�r du i sa�gstanker� �i ��le�er s��dig en s��r ef�ers��rgsel �� f�rs�ellige ���er �f l�ndbrugsejend���e. �erf�r s�ger �i b�de ���g�, �in��, s�ineejend���e �g fri�idsl�ndbrug �il s�lg. � ��ndb��ru��en ��s� f�re��ger �i �gs� �urderinger �il brug f�r s�lg �il f�r��g�eren, n�b�en, e� f��ilie�edle� eller en be�end�. �i �j�l�er dig s�� s�lger �ed �� udf�re ���ir�rbejde� d�s. �i ud�rbejder ��bs�f��le, s�rger f�r be� rig�igelse, ��erdr�gelse �f be��lingsre��ig�eder ��.

��is du ��er�ejer �� s�lge, er du �ege� �el����en �il �� ��n����e �s f�r en uf�r�lig�ende dr�f�else �f dine �ulig� �eder �� �lf. nr. 7660 2333.

LandboGruppen Jysk 6705 Esbjerg Ø,Tlf.: 76602333 LandboGruppen Jysk 7190 Billund,Tlf.: 76602333

����e�endo� �� Gr�nds�ed

�o��� Kontakt: LandboGruppen JYSK ApS �ajsmarken �, 7��0 ��llund Tlf.: 76602333

jysk@landbogruppen.dk

Kvægejendom, Krogagerg�rdvej 120, �200 Grindsted ����T ��E� ������E����� Sagsnr. 400-0���

grobund 20

PRODUKTIONSTILLADELSE

Overproduktion koster kassen Der er absolut ingen fidus ved at producere flere dyr, end man har tilladelse til. Nu øger kommunerne kontrollen, og landmændene står til konfiskation af fortjenesten og bøder oveni.

TEKST Mette Ibsen-Fromm Miljørådgiver Tlf. 76 60 21 92 mif@jlbr.dk En del kommuner har øget indsatsen med at kontrollere, om der foregår overproduktion i husdyrbruget.

Overproduktion er en overtrædelse af Husdyrgodkendelsesloven og kan straffes med bøde eller i særlige tilfælde fængsel i indtil 2 år.

Det fremgår af forarbejderne til loven, at fortjenesten ved en overproduktion skal konfiskeres udover bøden.

Konfiskationsbeløb og bøde skal ikke beregnes ud fra bedriftens faktiske indtjening, men ud fra dækningsbidraget beregnet af Danmarks Statistik. Fortjenesten beregnes med udgangspunkt i dækningsbidrag I, det vil sige produktionsværdien fratrukket variable omkostninger, som fx omkostninger til foder og dyrlæge. Omkostninger som arbejdsindsats og vedligehold trækkes ikke fra.

REGNING PÅ 1,6 MIO. KR. Flere sager venter på at blive behandlet i Landsretten. I en af de største sager fra Midtjylland kræver politiet, at en landmand betaler 1,6 mio. kr. Det drejede sig om en beregnet fortjeneste på 1,3 mio. kr., der skal konfiskeres, og dertil en bøde på 25% oveni.

Beregningen, der ligger til

grund, er baseret på antallet af overproducerede dyr gange »Dækningsbidrag I« for den relevante bedriftstype og størrelse. Hvis der er dokumenteret overproduktion i flere produktionsår, skal indtjeningen udregnes for hvert enkelt år.

Det fremgår af forarbejderne til Husdyrgodkendelsesloven, at den samlede opgjorte indtjening kan konfiskeres, og at der dertil kommer en bøde, der som minimum opgøres til 1/4 af den opnåede fortjeneste på overtrædelsen. Det kan derved blive en dyr fornøjelse at have overproduktion på sin ejendom.

kan antallet af køer øges ved at reducere antallet af kvier.

VED DU, HVAD DU MÅ?

Kontakt miljøafdelingen for at få hjælp med at afklare, hvordan du får tilladelse til den produktion, du gerne vil have. I nogle tilfælde kan det være en udfordring at finde ud af, hvad den tilladte produktion på en ejendom

faktisk er. Hvis du er i tvivl, kan din miljørådgiver hjælpe dig.

Miljørådgiveren kan evt. sammen med en produktionseller virksomhedsrådgiver også være med til at afdække virksomhedens strategi, så det akutte problem bliver løst i en større sammenhæng.

POLITIANMELDELSE? Afgørelsen om konfiskation og bødestørrelse afgøres ikke af kommunen, men af politiet. Det er op til kommunen at afgøre, om en konstateret overproduktion på en ejendom skal føre til en politianmeldelse, eller om det skal føre til indskærpelse om lovliggørelse, enten ved at nedbringe dyreholdet eller få ansøgt om et større dyrehold inden en vis frist.

Facebook Kik ind på Jysk Landbrugsrådgivnings facebookprofil.

Så får du nyhederne, lige når de sker.

Også videofilm om det helt aktuelle i vækstsæsonen.

MULIGHEDER I ANMELDEORDNING Mulighederne for at anmelde ændringer i produktionen er forbedret med anmeldeordningerne, hvor skift i dyretype, emissionsorienteret produktionstilpasning (fulde stalde) samt naturafgræsning giver muligheder for på en mere enkel måde at tilpasse produktionen indenfor fastsatte rammer og en kortere tidshorisont. Eksempelvis

Jyske videoer Har du set vores videoer om såning i et pløjefrit system?

Eller den om, hvordan du tester, om du har problemer med stankelbenslarver i græsmarken?

Vi producerer aktuelle videoer i vækstsæsonen – i år fortrinsvis om rug og efterafgrøder.

Se de korte film på jlbr.dk, facebook, youtube.com eller vimeo.com.

grobund 21

R STUDIETU Levende lokal fødevarehandel Ta’ med på lang weekend til Tyskland og få inspiration til at afsætte produkter direkte til forbrugerne.

I Tyskland er der en underskov af små landbrugsbedrifter og et levende marked for lokalt producerede varer.

På en studietur til Tyskland i juni måned fra fredag den 20. til søndag den 22. juni er der arrangeret besøg på en håndfuld bedrifter. Turen kan være til stor inspiration for danske deltidslandmænd, der fx gerne vil etablere et direkte salg til kunder i lokalområdet.

Jysk Deltid og Sydjysk Kødkvæg har tilrettelagt studieturen, hvor første besøg er hos fødevarefællesskabet Buschberghof, der er et meget utraditionelt drevet økologisk landbrug og gartneri. Op mod 80 familier fra Hamburg og omegn indgår i et arbejdsfællesskab på gården, som i forvejen beskæftiger 30-40 mennesker.

Der arbejdes også med landskabspleje og bevarelse af gamle sorter af frugttræer.

Dagen sluttes af på en anden veludviklet bedrift, hvor der er Galloway kødkvæg, kartofler, asparges, gårdbutik og restaurant.

De følgende to dages besøg omfatter en lille familiebedrift med kun 40 malkekøer, et mikrobryggeri og flere gårdbutikker, ligesom der også bliver et stop på en traditionel torvedag, hvor lokale afsætter deres varer.

Prisen er ikke endelig fastlagt, men bliver ca. 3.000 kr.

Turleder er Ole Kalhøj fra Syddansk Kødkvæg. For yderligere info kontakt venligst Ole Rahbæk Pedersen tlf. 76 60 24 42 eller mail: orp@jlbr.dk.

Råd til gode investeringer – Giver din bank dig de bedste råd?

Konference om aktie- og obligationsinvesteringer Kom bag facaden i tre af Danmarks førende investeringsforeninger, bliv klædt på til fremtidens investeringer og få gode råd med på vejen. Konferencen er for alle, som vil have et større indblik i mulighederne for investeringer, og som ønsker at blive mere uafhængig af deres bankrådgiver.

Tirsdag den 13. maj kl. 17.00-21.00, Majsmarken 1, 7190 Billund og onsdag den 14. maj kl. 17.00-21.00, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

PROGRAM Kl. 17.00 Velkomst og indledning v/ Per Sveistrup, direktør JL Finans og Råvarer Kl. 17.15 Aktier Få det bedst mulige afkast for den risiko, der tages. Hvordan udvælges de gode, billige aktier, og hvilke muligheder er der i markedet lige nu? v/ formuerådgiver Mette Holmgaard, SKAGEN Fondene Kl. 18.00 Buffet Kl. 18.45 Virksomhedsobligationer Sparinvest har gennem de seneste 5 år mere end fordoblet opsparingen, hvis den har været placeret i virksomhedsobligationer med høj rente. Hvad er strategien bag og mulighederne fremadrettet? v/ underdirektør Anders Bruun, Sparinvest

SKAGEN Fondene er Skandinaviens førende uafhængige investeringsforening, som siden 1993 har drevet en virksomhed baseret på sund fornuft, et globalt perspektiv og ikke mindst med kunderne i centrum.

Sparinvest forvalter en samlet kapital på ca. 70 mia. kr. og udbyder langsigtede investeringsprodukter i 14 europæiske lande.

Kl. 19.30 Kaffe Kl. 20.00 Globale aktier Maj Invest Value Aktier, som investerer i globale aktier, har givet gode afkast og ligger med 5 ud af 5 mulige stjerne hos Morningstar. Hvordan findes en solid og billig global aktie, og hvordan ser fremtiden ud på det globale marked? v/ Senior relationship manager Søren Hvidberg, Maj Invest

Med en formue på ca. 8 mia. kr. fordelt på 11 afdelinger, er Maj Invest ikke blandt de største. Til gengæld er fokus på gode afkast og lave omkostninger.

Kl. 20.45 Opsummering og afrunding

Pris: 350,- kr. ekskl. moms pr. person Tilmelding: Senest tirsdag den 6. maj på tlf. 76 60 21 00 eller mail info@jlbr.dk

Majsmarken 1, 7190 Billund · Tlf. 76 60 21 00 · info@jlbr.dk

grobund 22

REGNSKABSRESULTATER 2013

2013 Kvægbedrifter

TEKST Rasmus Andersen Driftsøkonom Tlf. 76 60 23 75 rsa@jlbr.dk

Svinebedrifter

Minkbedrifter

Over 2 mio. kr. i forskel mellem bedste og laveste tredjedel

Over halvdelen af svineproducenterne tjente for lidt i 2013

Minkavlerne fik imponerende resultater i 2013

Den bedste tredjedel af mælkeproducenterne tjente i gennemsnit knap 1,9 mio. kr. i 2013. Her overfor står den laveste tredjedel med et underskud på 170.000 kr. Den bedste tredjedel havde 1.500.000 kr. mere i dækningsbidrag, kun 175.000 kr. mere i kapacitetsomkostninger, men 600.000 kr. mindre (!) i finansieringsomkostninger end den dårligste. Produktionsomfanget var 10 procent højere i den bedste gruppe end i den dårligste, og endnu mindre i mellemgruppen.

Den bedste tredjedel af svinebedrifterne tjente i gennemsnit godt 2,2 mio. kr. i 2013. Det skyldes først og fremmest høj effektivitet (gode dækningsbidrag) i produktionen. De havde samtidig de laveste renteomkostninger.

Ikke en eneste af de 22 minkavlere har haft et negativt resultat eller en negativ indtjeningsbalance i 2013. Der har været rigtig gode priser på minkskind, og det har kun betydet lidt, at foderpriserne er steget. Med det fantastisk gode bytteforhold bliver størrelsesøkonomien tydelig.

Således er der produceret mere end 4 gange så mange minkskind i gruppen med de bedste resultater, end der er i gruppen med de laveste resultater.

I løbet af 2013 er mælkeprisen steget med 50 øre pr. kg, og bytteforholdet blev forbedret. Mælkeleverancen pr. årsko er desuden steget med næsten 500 kg EKM, og derfor blev dækningsbidraget ca.

2.200 kr. større pr. årsko. De 24 bedrifter med den laveste indtjening har dog stadig haft et gennemsnitligt underskud på 171.000 kr. før aflønning af familiens arbejds- og kapitalindsats. Indtjeningsbalancen blev negativ med 460.000 kr.

Helt anderledes har det set ud for de 24 bedrifter, som havde det højeste resultat. Her blev det gennemsnitlige resultat før regulering og skat næsten 1,9 mio. kr. og indtjeningsbalancen positiv med 1.348.000 kr. pr. mælkeproducent!

Hvordan kan det gå til, at der er næsten 2 mio. kr. i forskel i resultat mellem laveste og højeste tredjedel? På næste side fremgår det, at dækningsbidraget er 1.504.000 kr. større i højeste end i laveste tredjedel.

Der er opnået 2.041 kr. mere i dækningsbidrag pr. ko og 1.732 kr. mere i dækningsbidrag pr. ha i den højeste tredjedel end i den laveste. Samtidig har den bedste gruppe kun brugt 174.000 kr. mere i kapacitetsomkostninger, mens deres finansieringsomkostninger var 608.000 kr. mindre. Endelig har de tjent 125.000 kr. mere udefra.

Bytteforholdet blev forværret i 2013, og den tredjedel, der tjente mindst, har haft underskud på mere end 300.000 kr. på bundlinjen, og indtjeningsbalancen blev næsten minus 900.000 kr. i gennemsnit for de 14 svineproducenter med det laveste resultat.

Det så noget anderledes ud for de 14 bedrifter, som havde det højeste resultat.

Her blev det gennemsnitlige resultat før regulering og skat over 2,2 mio. kr. og indtjeningsbalancen over 1,3 mio. kr. pr. svineproducent.

Hvordan kan det gå til, at der er mere end 2,5 mio. kr. i forskel i resultat mellem laveste og højeste tredjedel? På næste side fremgår det, at dækningsbidraget er 2.901 tusinde kr. større i højeste end i laveste tredjedel. Der er opnået 1.529 kr. mere i dækningsbidrag pr. so, 21 kr. mere i dækningsbidrag pr. smågris og 77 kr. pr. produceret slagtesvin i den højeste tredjedel end i den laveste. Når dette ganges op med produktionsomfanget og lægges sammen, forklarer det ca. 1,5 mio. kr. Resten (475.000 kr.) skyldes det større produktionsomfang i den højeste tredjedel. Dette er vel at mærke sket uden at kapacitets- og renteomkostninger er forøget væsentligt totalt set.

Indtjeningsbalancen viser, om der er tjent nok til at dække privatforbrug og skat. Hverken midtergruppen eller den gennemsnittet af laveste tredjedel har tjent tilstrækkeligt til at dække forbruget.

Resultaterne blev 2,3 mio. kr., 4,5 mio. kr. og 13,2 mio. kr. og indtjeningsbalancen 1,8 mio. kr., 3,7 mio. kr. og 12,6 mio. kr. i de tre grupper.

Resultaterne fra 22 minkavlere er opdelt i tre lige store grupper efter resultat før regulering og skat. Bytteforholdet har været supergodt i 2013, og ingen af de 22 minkavlere har haft negativt resultat eller negativ indtjeningsbalance.

De største minkfarme har opnået de bedste resultater. De bedste har produceret 0,3 skind mere pr. tæve, og de har brugt 2 kg foder mindre pr. skind. Også i marken har de præsteret bedre med næsten 2.000 kr. mere i dækningsbidrag pr. ha.

Der er investeret store beløb i 2013.

Således 6,6 mio. kr. i laveste gruppe, 2,2 mio. kr. i mellemgruppen og 10,4 mio. kr. i den bedste gruppe. Investeringerne udgør en stor del af resultatet; men det kan konstateres, at det er 100% selvfinansieret gennemsnitligt set for bedste og mellemste gruppe. I den laveste gruppe er der i gennemsnit lånefinansieret ca. 4 mio. kr.

grobund 23

Økonomiske resultater 2013 på kvægbedrifter (Alle beløb i 1.000 kr.)

Grupperne er opdelt efter resultat Antal bedrifter Antal årskøer Mælkepris, kr. pr. kg EKM Kg EKM leveret pr. årsko Dækningsbidrag pr. årsko Dækningsbidrag pr. kg EKM Antal ha Dækningsbidrag pr. ha DB køer DB mark DB andet Dækningsbidrag i alt Kapacitetsomk.

Anden indtjening Afkoblet støtte Finansieringsomkostninger Private indtægter Resultat før regulering og skat*

Laveste 1/3 Mellem 1/3 Højeste 1/3 24 24 24 206 188 227 2,87 2,87 2,86 9.182 9.330 9.799 11.850 12.980 13.891 1,29 1,39 1,42 197 166 218 5.732 6.463 7.464 2.440 2.439 3.149 1.128 1.071 1.625 260 134 558 3.828 3.644 5.332 -3.151 -2.622 -3.325 25 16 19 743 555 714 -1.744 -1.040 -1.107 128 160 259 -171 713 1.892

Indtjeningsbalance** -460 360 1.348

Økonomiske resultater 2013 på svinebedrifter (Alle beløb i 1.000 kr.)

Grupperne er opdelt efter resultat Antal bedrifter Antal årssøer Antal producerede smågrise Antal producerede slagtesvin Antal grise pr. årsso FEs pr. kg tilvækst, smågrise FEs pr. kg tilvækst, slagtesvin Dækningsbidrag pr. årsso Dækningsbidrag pr. smågris Dækningsbidrag pr. slagtesvin Antal ha Dækningsbidrag pr. ha DB søer DB smågrise DB slagtesvin DB mark DB andet Dækningsbidrag i alt Kapacitetsomk.

Anden indtjening Afkoblet støtte Finansieringsomkostninger Private indtægter Resultat før regulering og skat* Indtjeningsbalance**

Laveste 1/3 Mellem 1/3 Højeste 1/3 14 13 14 355 259 521 8.839 7.101 18.276 4.994 6.508 4.440 27,8 28,1 31,4 1,96 1,95 1,85 2,88 2,72 2,51 2.659 3.521 4.188 42 65 63 80 99 157 146 198 138 5.336 7.712 5.862 944 912 2.182 373 463 1.147 400 647 699 779 1.527 809 81 161 641 2.577 3.710 5.478 -2.168 -2.328 -3.028 -9 36 25 320 432 316 -1.244 -1.237 -819 203 157 259 -321 770 2.231 -897

-45 1.311

Økonomiske resultater 2013 på minkbedrifter (Alle beløb i 1.000 kr.)

Grupperne er opdelt efter resultat Antal bedrifter Antal minktæver Antal skind produceret Kg foder pr. skind Dækningsbidrag pr. produceret skind Antal ha DB mink DB andet Dækningsbidrag i alt Kapacitetsomk.

Anden indtjening Afkoblet støtte Finansieringsomkostninger Private indtægter Resultat før regulering og skat* Indtjeningsbalance**

Laveste 1/3 Mellem 1/3 Højeste 1/3 7 8 7 2.141 3.356 8.480 11.454 16.579 47.742 46 48 44 334 402 396 15 35 40 3.830 6.663 18.886 258 569 827 4.088 7.232 19.713 -1.690 -2.841 -6.190 1 74 57 31 110 55 -241 -428 -689 115 349 242 2.304 4.496 13.188 1.794 3.744 12.631

Investeringer i faste anlæg 6.300 2.203 10.387

* Årets resultat før regulering og skat er uden aflønning af egen arbejds- og kapitalindsatsindsats ** Et positivt beløb viser, at resultatet før regulering og skat overstiger u dtræk til privatforbrug og skat beregnet i forhold til det private forbrug

grobund 24

MARKVILDTSLAUG

Flere penge til haren og agerhønen Hvorfor bruges der penge på haren og agerhønen?

TEKST Peter Aalykke Jensen Miljørådgiver Tlf. 76 60 21 88 paj@jlbr.dk Mange landmænd, jægere og andre naturelskere nyder synet af de vilde dyr, når de færdes på markerne.

Desværre er der i de sidste 50 år sket en voldsom tilbagegang i antallet af nogle af vores mest typiske dyr i agerlandet, nemlig haren og agerhønen.

Det har Danmarks Jægerforbund (DJ) sat sig for at gøre noget ved.

Sidste år fik DJ bevilget 2,1 mio. kr. til et pilotprojekt, som havde til formål at vise, om man ved en indsats på tværs af skel og med deltagelse fra flere lodsejere/ interessenter inden-

for et område på 1000-1500 ha kunne danne såkaldte markvildtslaug med det formål at få markvildtet tilbage på agerjorden.

DJ var og er primus motor og udførende kraft i projektet, men det følges tæt af en national markvildtsgruppe, hvor også Landbrug & Fødevarer er repræsenteret. Jysk Landbrugsrådgivning tager også del i projektet.

Sidste år holdt vi sammen med DJ et informationsmøde om markvildtet.

Miljøminister Kirsten Brosbøl har netop bevilget yderligere 4 mio. kr til projektet og 15. juni fonden har bevilget 3,5 mio. kr. Der er således håb om, at der nu kan skabes det flerårige, seje træk, som skal til, for at få agerhønen og haren tilbage på markerne.

HVAD ER ET MARKVILDTSLAUG

ligt samarbejde mellem lodsejere, jægere m.fl. på tværs af skel med vildtvenlige tiltag på markerne. Ved en samlet indsats over et større område kan arbejdet effektiviseres.

Også mange andre dyr end haren og agerhønen har stor glæde af indsatsen.

Samtidig med etablering af gode biotoper er det vigtigt, at der sker en regulering af ræve og krager, ellers opnår man kun at skabe et veldækket bord for rovdyrene.

Når et laug dannes, begyndes med en optælling af vildtbestanden i området, så man kender startniveauet og kan fastsætte realistiske mål, og herefter tælles vildtet to gange om året for at måle resultatet af indsatsen.

Indtil nu er der på landsplan dannet ca. 20 markvildtslaug, mange flere er på vej, men det kniber lidt i det syd- og sønderjyske.

HVORDAN KOMMER DU I GANG? Du har måske snakket med et par naboer, som også er interesserede, men I ved ikke, hvordan I kommer videre.

Kontakt markvildtrådgiver Morten Thorø fra Danmarks Jægerforbund, tlf. 27 80 28 48, mth@jaegerne.dk.

Se mere på markvildt.dk, hvor der findes informationsfilm, faktaark samt henvisninger til yderligere informationer.

HVAD KAN DU GØRE HJEMME HOS DIG SELV? Din planteavlskonsulent eller Jysk Naturteam kan hjælpe dig med råd og vejledning.

Små tiltag på din ejendom kan hjælpe naturen på vej, og mange af tiltagene i marken kan laves uden at ændre i markplanen, og uden at miste EU-støtten på arealet.

Et markvildtslaug er et frivil-

Hvorfor 1.000-1500 ha – og hvad hvis man har mindre?

I følge forvaltningsplanerne, der er udarbejdet for hare og agerhøne, skal et område, hvor man forvalter de to arter, have en størrelse på ca. 1.000-1.500 ha, hvis bestanden skal kunne udvikle sig til et bæredygtigt niveau.

Har man ikke 1.000 ha, kan man sagtens starte et lav op med mindre areal som udgangspunkt.

SUNDE GRISE

grobund 25

KURSUS i sygdomslære og obduktion Jysk Landbrugsrådgivning og Vet-Team udbyder nu et kursus til svineproducenter og deres ansatte, hvor vi gennemgår de forskellige spørgsmål, der kan være i forbindelse med sygdom i staldene.

Torsdag den 12. juni kl. 12.30-17.30, Majsmarken 1, 7190 Billund Vi oplever medarbejdere i stalden, der har stor interesse i dyrenes sundhed og trivsel, men: • • • • • • • •

Hvorfor bliver grise syge?

Hvornår er en gris syg?

Hvornår skal behandlingen starte?

Hvornår skal behandlingen ophøre?

Hvornår skal grisen i sygesti?

Hvordan anvendes sygestierne rigtigt?

Hvor går grænsen mht. opholdstid i sygesti?

Hvor går grænsen mht., hvornår en gris er transportegnet?

Når der arbejdes i staldene, er det vigtigt, at starte behandlingen af syge grise på et tidligt tidspunkt for at hindre, at der overføres smitte til andre grise. Syge grise skal behandles i det omfang, det er muligt, og det vil typisk ske ved medicinering, eller også ved overførsel til sygesti. Dyrlægerne afgør, hvilken medicin samt dosis, der skal anvendes til de pågældende grise.

I dette kursus vil der blive en teoretisk gennemgang af ovenstående, hvor der selvfølgelig også vil være åben diskussion om andre relevante emner omkring sygdomme og sygdomstegn i svinebesætninger.

Efter den teoretiske gennemgang obduceres de medbragte grise, og sammen med dyrlægen fastslås dødsårsagen hos alle. Der er selvfølgelig også mulighed for at snakke om andre sygdomme, og hvordan disse kan ses ved en obduktion.

Formålet med obduktionsdelen er, at staldpersonalet har en bedre viden, forståelse og indsigt i de forskellige sygdomstegn, der kan findes ved obduktion, så der kan påbegyndes behandling i et så tidligt stadie, det er muligt. Obduktionsdelen giver mulighed for, at se symptomer og sygdomme fra andre besætninger, som muligvis ikke findes i din/jeres besætning.

PROGRAM: 12.30 -14.00 Teori omkring immunsystem og sygdomme hos grise 14.00-17.30 Obduktion (inkl. kaffepause) Pris: 1.100 kr.

Max. 12 deltagere Kurset udbydes på dansk og engelsk.

Tilmelding senest den 6. juni på tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk

OBS: Ved tilmelding skal det oplyses, om der medbringes egne grise.

Tlf. 76 60 21 00 info@jlbr.dk · www.jlbr.dk

grobund 26

OVERSIGT 2014

Bestyrelsen i Jysk Landbrug Bjarne Larsen Formand Fugdalvej 8 7250 Hejnsvig 75 33 58 34 20 33 58 34 fugdal@fugdal.dk

Kurt Johansen 1. næstformand Ribevej 240 6040 Egtved 75 55 15 84 21 20 35 10 kb@thorstedgaard.dk

Tage Schmidt 2. næstformand Birkemosevej 20, Filskov 7200 Grindsted 75 34 84 03 29 43 47 18 midtgaard.filskov@mail.dk

Hans Christian Gæmelke Kronborgvej 2 6600 Vejen 75 55 78 19 22 26 42 90 hc@gaemelke.dk

Martin Doctor Jørgensen Foldingbrovej 22 6670 Holsted 75 39 21 25 28 49 15 41 seho1980@hotmail.com

Gregers Kristensen Gamstvej 17 6600 Vejen 30 32 30 35 gregers@virkelyst-landbrug.dk

Bo S. Pedersen Brandevej 40 7323 Give 75 73 43 42 20 47 71 17 kjaergaard40@hotmail.com

Søren Søndergaard Kobberbølvej 33 7183 Randbøl 20 48 77 13 sondergaard4@hotmail.com

Per Østergaard Rovedvej 4, Andst 6600 Vejen 75 58 81 87 40 55 08 49 oestergaard.co@hotmail.com

Lars Fomsgaard Hansen Donnerupvej 5 7323 Give 75 73 10 81 20 47 12 01 monaoglars@dlgtele.dk

Hans Peder Nielsen Læborgvej 35 6600 Vejen 75 38 83 64 61 34 81 07 vesterberg@bbsyd.dk

NYVALGT

NYVALGT

Brugergruppe kvæg Gregers Kristensen Formand Gamstvej 1 6600 Vejen 30 32 30 35 gregers@virkelyst-landbrug.dk

Lars Frandsen (KHL) Nygårdsvej 3, Sandkærhuse 6580 Vamdrup

40 92 11 42 lars@sandkaerhuse.dk

Harry Jepsen Møbjergvej 8 7260 Sdr. Omme 75 34 73 93 harryjepsen@mail.dk

Henrik Søgaard Næstformand Hostrupvej 2, Nordenskov 6800 Varde 75 29 86 96 27 50 87 96 dalagergaard@gmail.com

Anders Harck Krogsgårdsvej 55 6731 Tjæreborg 23 25 64 73 harck@mail.dk

Peter Kragsig Sandfeldvej 27 7330 Brande 97 18 17 26 20 91 38 93 pkkamp@gmail.com

Kurt Møller Nørremarksvej 21 6740 Bramming 75 17 49 89 21 43 49 91 lindakurt@mail.dk

Jens Marius Madsen Vejlevej 11 7323 Give 75 73 04 23 20 12 86 23 jim.madsen@gmail.com

Jørn Kjær Madsen Breumvej 12 6740 Bramming 75 17 90 85 20 65 90 85 jkm@roenhave.com

Hans Christian Gæmelke Kronborgvej 2 6600 Vejen 75 55 78 19 22 26 42 90 hc@gaemelke.dk

Svend Amstrup Jensen Dover Kirkevej 6 6660 Lintrup 23 72 74 15 Svend_k.jensen@hotmail.com

Hans Juul Jessen Mejlsigvej 35 6800 Varde 75 26 10 53 40 88 10 53 hjal@jessen.mail.dk

Esben Møller Xu Rudholmvej 24, Roust 6818 Årre 75 19 51 23 20 49 36 81 Luckyw20@hotmail.com

Jens Marius Madsen Vejlevej 11 7323 Give 75 73 04 23 22 12 86 23 jjm.madsen@gmail.com

Finn Robert Nielsen Vester Grenevej 2 6880 Tarm 75 34 32 57 22 21 32 57 frn@nielsen.mail.dk

Brugergruppe svin Søren Søndergaard Formand Præsteengvej 2, Lindeballe 7323 Give 20 48 77 13 sondergaard4@hotmail.com Bjarne Nørtoft Næstformand St. Hejbølvej 1 6870 Ølgod 28 60 73 61 nortoft@lykkegdr.dk

Brugergruppe økologi Kasper Clausen Formand Frydendalsvej 2B

6800 Varde 75 29 84 97 28 92 88 10 vejgaarden@clausen.mail.dk Hans Peder Nielsen Næstformand Læborgvej 35 6600 Vejen 75 38 83 64 61 34 81 07 vesterberg@bbsyd.dk

Rud Bruun Faurskovvej 60 6670 Holsted 75 39 12 87 20 43 14 39 ny.faurskov@gmail.com

grobund 27

Bestyrelsen i Sydvestjysk Landboforening Claus Christensen Formand Hellevej 54 Vrenderup 6818 Årre 40 27 47 92 ccvangsbo@bbsyd.dk

Hans Juul Jessen 1. næstformand Mejlsigvej 35 Tinghøj 6800 Varde 40 88 10 53 hjal@jessen.mail.dk

Mimi Pedersen 2. næstformand Nymindegabvej 161, Vittarp 6855 Outrup 40 26 46 14 mimisvend@dbmail.dk

Henrik Søgaard Hostrupvej 2, Nordenskov 6800 Varde 27 50 87 96 dalagergaard@mail.dk

Anders Harck Krogsgårdsvej 55 6731 Tjæreborg 23 25 64 73 harck@mail.dk

Niels Chr. Laursen Strengevej 65 6760 Ribe 51 27 22 15 nlhedebo@mail.dk

Bjarne Nørtoft St. Hejbølvej 11 6870 Ølgod 28 60 73 61 nortoft@lykkegrd.dk

Kurt Møller Birkesigvej 6740 Bramming 21 43 49 91 vejgaarden@clausen.mail.dk

Lars Jager Madsen Lykkebjergvej 60 Sig 6800 Varde 21 20 42 33 ljm@mail.tele.dk

Ove Sidding Nielsen Vesterhavsvej 180 6830 Nørre Nebel 23 71 74 41 helleogove@mail.tele.dk

Kasper Clausen Frydendalsvej 2B Nordenskov 6800 Varde 28 92 88 10 vejgaarden@clausen.mail.dk

NYVALGT Erik S. Husted Grøftevej 7 Gredsted 6771 Gredstedbro 40 34 23 34 husted@bbsyd.dk

NYVALGT Per M. Skousen Gejlgårdsvej 2 B Lyne 6880 Tarm 40 25 25 27 glibstrupgaard@lyne.dk

Oversigt over bestyrelsen i Jysk Landbrugsrådgivning bringes i næste Grobund.

Brugergruppe plante Tage Schmidt Formand Birkemosevej 20, Filskov 7200 Grindsted 75 34 84 03 29 43 47 18 midtgaard.filskov@mail.dk

Svend Højbjerg Ribe Landevej 100 7250 Hejnsvig 75 33 57 76 40 19 89 76 thovtrup-hoejberg@pc.dk

Erik S. Husted Næstformand Grøftevej 7, Gredsted 6771 Gredstedbro 75 43 11 34 40 34 23 34 husted@bbsyd.dk

Hans Peter Jessen Høgelundvej 44 7323 Give 75 34 42 11 23 25 12 71 hans.peter.jensen2@mvb.net

Lars Jager Madsen Lykkebjergvej 60, Sig 6800 Varde 21 20 42 33 ljm@mail.tele.dk

Ove Sidding Nielsen Vesterhavsvej 180 6830 Nørre Nebel

23 71 74 41 helleogove@mail.tele.dk

Lars Mathiasen Buelundvej 45, Skærlund 7330 Brande 75 34 54 42 20 99 54 42 lars.mathiassen@mvb.net

Brugergruppe deltid Bo S. Pedersen Formand Brandevej 40, Thyregod 7323 Give 75 73 43 42 53 29 53 20 kjaergaard40@mail.dk Per M. Skousen Næstformand Gejlgårdsvej 2 B, Lyne 6880 Tarm 40 25 25 27 glibstrupgaard@lyne.dk

Ole G. Mortensen Bredsten Landevej 9 7182 Bredsten 75 88 21 72 25 67 37 11 granlund@bbsyd.dk

Egil Kjær Sønderby Vardevej 20, Rousthøje 6818 Årre 75 19 22 87 24 47 65 22 sonderby@netbruger.dk

Torben Madsen Vilhelmsmindevej 35 7260 Sdr. Omme 75 34 22 35 24 24 02 35 tm540@pc.dk

Erling Christensen Skovvej 24 7260 Sdr. Omme 75 34 13 55 72 55 36 10 erling.christensen@kriminalforsorgen.dk

grobund 28

SKATTEJAGT

Skat ændrer landbrug til bolig Med eksempler på en stigning i ejendomsskat på 386% er SKATs jagt på små ejendomme gået ind. For nogle eksisterer der en klagemulighed, men husk at klage inden for tidsfristen.

TEKST Niels Aksel Dalgas Skatterådgiver Tlf. 76 60 24 70 nad@jlbr.dk

Der har i pressen været meget bevågenhed på merskatten for de mindre ejendomme på landet: Merskatten er opstået ved, at SKAT har ændret vurderingen fra landbrug til parcelhus for ejendomme under 5½ hektar.

Hvis du mener, at ejendommen stadig skal vurderes som landbrug, kan du påklage den nye vurdering. En fortsat

landbrugsvurdering kræver som udgangspunkt, at minimum 25% af ejendommens værdi bruges til landbrugsformål.

KLAG INDEN FRISTEN UDLØBER! Når du får den nye vurdering fra SKAT med den nye vurderingskode er det meget vigtigt, at du er opmærksom og påklager vurderingen inden for fristen.

Det kan tænkes, at bruttovurderingen ikke ændrer sig ret meget i forhold til tidligere, og at du derfor ”overser”, at den har skiftet status.

Ved selve vurderingen bliver jorden vurderet til én pris pr. m2 gradueret med en pris for de første 1.000 m2, en mindre

pris for de næste 4.000 m2 og en endnu mindre pris for de resterende m2. Typisk vil grundværdien samlet set stige i forhold til den tidlige-

re landbrugsvurdering, hvor vurderingen skete som en pris pr. hektar.

Her stiger ejendomsskatten 386% Eksempel på ejendom med 5 hektar: • Tidligere vurderet som landbrug. Jorden vurderet til 300.000 kr. Ved 7,2 promille for landbrugsjord udgjorde grundskatterne 2.160 kr.

• Nu vurderet som bolig. Jorden vurderet til 350.000 kr.

Ved grundskyldspromille i den pågældende kommune på 30 udgør grundskatterne 10.500 kr.

• Stigningen udgør 8.340 kr. svarende til en stigning på 386%.

Økonomirådgivning med rødt Ø

Medicinhåndteringskursus

- med undervisning og praktiske øvelser

ere på Læs m .dk jlbr

Tirsdag den maj 2014 8.00 - 16.00 Tirsdag den 27.27. maj 2014 kl.kl.

8.00 – 16.00 Majsmarken 1, 7190 Billund Majsmarken 1, 7190 Billund

Undervisning og øvelser v/dyrlægerne Jessie og Anni Arvad Andersen, Vet-team Undervisning ogKristoffersen øvelser v/dyrlægerne senestog denAnni 23. maj på tlf.Andersen, 76 60 21 91 Vet-team Jessie Tilmelding Kristoffersen Arvad

Program:

08.00 – 10.00 Generel lovgivning 10.00 – 11.00 Medicin: Hvad er der i sprøjten?

Nyt tilbud fra Jysk Økologi Driftsøkonomerne Søren Elnegaard og Jens Kock er blevet tilknyttet Jysk Økologi, hvor de vil yde økonomirådgivning med rødt Ø.

I dag er det naturligt at få økologifaglig plante- og husdyrrådgivning, og kunderne har efterspurgt det tilsvarende inden for økonomi.

Til højre Jysk Økonomis chef, Erik Andersen.

PERSONALENYT

grobund 29

Stabil økonomi i Jysk Landbrugsrådgivning TEKST Lilli Snekmose Redaktør lsn@jlbr.dk Jysk Landbrugsrådgivning er økonomisk stabil og realiserer igen i år et tilfredsstillende overskud på 5,3 mio. kr., 2,3 mio. kr. mere end budgetteret.

Stabiliteten ligger i den kendsgerning, at der har været overskud i Jysk Landbrugsrådgivning lige siden dannelsen i 2008. Det

positive regnskabsresultat skal ses i forhold til, at rådgivningsselskabet har kørt med uændrede priser i fem år, og at det samtidig er lykkedes at øge omsætningen med 4,3 mio. kr. til 166 mio. kr. i 2013.

EFTERSPØRGSEL PÅ STRATEGIRÅDGIVNING - Det lader sig gøre, fordi vi har oplevet kundetilgang fra hele landet. Mest markant er væksten inden for stærkt

Personalenyt Jubilæer 40 års jubilæum i Jysk Regnskab Afdelingsleder Åse Mai Pedersen fejrede 1. april sit 40 års jubilæum i Jysk Landbrugsrådgivning som et godt eksempel på, at den, der ikke er bange for at påtage sig nye opgaver, kan udvikle sig og opnå et stort ansvar. Åse runder de 40 år i landbrugets tjeneste som afdelingsleder for 16 medarbejdere og som en del af ledergruppen i Jysk Landbrugsrådgivnings regnskabsafdeling.

Karrieren blev indledt i Revisionsfirmaet Carl Johan Nielsen, hvor den unge Åse var i lære fra august 1969 og to år frem.

Blandt medarbejderne i Jysk Regnskab er Åse værdsat for sin ildhu, sin store faglige og tekniske viden om hele regnskabsproduktionen og for sine lederevner.

25 år med smil på læben Karin Bennedsen er et kendt ansigt i Jysk Landbrugsrådgivning i Esbjerg.

Alle møder nemlig hendes smilende ansigt i receptionen, når de har et ærinde i rådgivningshuset.

Den 1. april fejrede Karin Bennedsen sit 25 års jubilæum i landbrugsrådgivningen.

Karin har særlig forkærlighed for den fremskudte position i receptionen, hvor man er i levende kontakt med andre, og hun sætter en ære i at alle får en god behandling.

Ved siden af opgaverne som receptionist er hun lønservicemedarbejder for en gruppe landmænd, ligesom hun også foretager fakturering.

Afviklingen af det årlige dyrskue i Ribe har også altid været en arbejdsopgave, Karin har været involveret i.

specialiseret strategi- og virksomhedsrådgivning.

Men også IT-afdelingen har ekspanderet kraftigt og sidder nu på den dominerende markedsandel for IT-systemer inden for landbrug, forklarer direktør Torben Jensen.

Desuden har rådgivningsselskabet rigtig godt fat i de økologiske landmænd.

Afdelingen Jysk Økologi har oplevet en rekordstor tilgang af økologiske kunder fra hele landet.

Jysk Landbrugsrådgivnings datterselskaber leverer også gode resultater. Ejendomsmæglerfirmaet LandboGruppen Jysk oplever en øget interesse for både salg og køb af ejendomme. På samme måde er der vækst i antallet af kunder i JL Finans & Råvarer.

Det økonomiske resultat i Jysk Landbrugsrådgivning skyldes ikke alene vækst, men i høj grad også en målrettet effektivisering af driften.

Nyansættelser Torben Lunding Madsen (37 år) er ny medarbejder i Jysk Strategi & Økonomi i Esbjerg, hvor han særligt skal arbejde med kvægbrugskunder.

Torben er uddannet cand. oecon. agro fra Landbohøjskolen i 2003, og kommer fra en stilling ved Skovsted Agro, hvor han fungerede som økonomikonsulent med diverse opgaver omkring gårdråd/bestyrelser, investeringer og optimeringsprocesser mv.

Før dette arbejdede han i en længere periode i Nordea, dels i landbrugssekretariatet i København, dels i landbrugsafdelingen i Vejen.

På CV’et står endvidere jobs i DLR og Mejeriforeningen.

Pernille Ræbild Olsen (34 år) er ansat som driftsøkonom i Billund med fokus på svineproducenter.

Pernille er uddannet cand. oecon. agro og kommer fra en lignende stilling i LMO (Horsens).

Jette Elgaard (43 år) er ansat som direktionssekretær. Hun har tidligere arbejdet i en lignende stilling i Schou A/S, Euro Play, ECCO og i eget firma. Som direktionssekretær har Jette Elgaard blandt andet ansvar for en række projektrelaterede opgaver. Hun får også lejlighed til at trække på sine kompetencer inden for sociale medier og projektledelse.

Lisbeth Højvang Linding (45 år) er tiltrådt en nyoprettet stilling som salgs- og marketingkoordinator i Jysk Landbrugsrådgivning. Lisbeths opgaver består i at bistå salgsdirektøren. Derudover vil hun stå for virksomhedens markedsføring og desuden få ansvar for konkrete events.

Lisbeth er uddannet cand. negot og har arbejdet med marketing siden 1997 i henholdsvis LEGO og HTH. Ulla Svaneklink Brandt er ansat som revisorassistent i Jysk Regnskab i Billund.

Ulla er 31 år og nyudlært revisorassistent fra Vogelius Revision A/S. Bettina Jensen (41 år), er ansat hos Jysk Landbrugsrådgivning i Esbjerg i en funktion, hvor arbejdet i kantine og reception kombineres med andre servicefunktioner. Bettina har de sidste 13 år arbejdet for Skare Meat i Vejen.

grobund 30

KALENDER RÅD TIL GODE INVESTERINGER

– giver din bank dig de bedste råd?

Tirsdag den13. maj kl. 17.00-21.00 Jysk Landbrugsrådgivning Majsmarken 1, 7190 Billund eller Onsdag den 14. maj kl. 17.00-21.00 Jysk Landbrugsrådgivning John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø Kom bag facaden i tre af Danmarks førende investeringsforeninger, bliv klædt på til fremtidens investeringer og få gode råd med på vejen, Konferencen er for alle, som vil have et større indblik i mulighederne for investeringer, og som ønsker at blive mere uafhængig af deres bankrådgiver.

Pris: 350 kr.

Kontaktperson: Per Sveistrup Tilmeldingsfrist: 6. maj på tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk.

Arrangør: JL Finans & Råvarer

MARKVANDRING I RUGFORSØGENE Torsdag den 15. maj Se klokkeslæt på jlbr.dk

Ved mødet kan du tilmelde dine udenlandske medarbejdere til en erfa-gruppe og det lovpligtige medicinhåndteringskursus.

Jysk Landbrugsrådgivning er vært for kaffe og brød.

Tilmeldings skal ske senest den 19. maj på tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk.

Arrangør: Jysk Landbrugsrådgivning og Agrojob Denmark

MEDICINHÅNDTERINGSKURSUS Tirsdag den 27. maj kl. 8.00-16.00 Majsmarken 1, 7190 Billund Undervisning og praktiske øvelser med dyrlægerne Jessie Kristoffersen og Anni Arvad-Andersen, Vet-Team.

Tilmelding senest den 23. maj på tlf. 76 60 21 91.

Arrangør: Jysk Landbrugsrådgivning

FODERMØDE 2014 Tirsdag den 10. juni kl. 17.00-22.00 Birk Centerpark 24, 7400 Herning I år samler SvinerådgivningDanmark svineproducenter til fodermøde i Herning. Der vil være fælles indlæg, spisning og en mini-kongres, hvor man kan bestemme, hvilke indlæg man vil høre ud af flere mulige.

Der vil både være noget for soholdere, slagtesvineproducenter, medarbejdere og ejere.

Se detaljeret program på www.srdk.dk fra mandag d. 19. maj.

Arrangør: SvinerådgivningDanmark

PLANTEEKSKURSION TIL ALSACE Gennemgang af årets forsøg og resultaterne fra 2013.

Få rådgivernes bedste bud på dyrkning af rug i 2014.

Arrangør: Jysk Mark

Den 11.-13. juni

SYGDOMSLÆRE OG OBDUKTION Torsdag den 12. juni kl. 12.30-17.30 Majsmarken 1, 7190 Billund Et praktisk kursus med teori omkring immunsystem og sygdom hos grise samt obduktion. Deltagerne kan vælge selv at medbringe døde grise til obduktion. Ved tilmelding skal det oplyses, om der medbringes egne grise.

Se udførlig omtale side 25.

Tilmelding senest den 6. juni på tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk.

Arrangør: Jysk Landbrugsrådgivning og Vet-Team

GENERALFORSAMLING I PLANTNING & LANDSKAB, VEJEN Mandag den 16. juni 2014 kl. 19.00 Stavnsbjergvej 19, 6600 Vejen Der indledes med en rundvisning i Vejen Mose, hvor Henrik Bertelsen vil fortælle om projektet "Fra ager til højmose."

Mødested og efterfølgende generalforsamling er derfor Stavnsbjergvej 19, 6600 Vejen.

Arrangør: Plantning & Landskab, Vejen

STUDIETUR MED DELTID TIL TYSKLAND

SUCCES MED UDENLANDSKE MEDARBEJDERE

Fredag den 20. til søndag den 22. juni

Onsdag den 21. maj kl. 19.00-21.30 Majsmarken 1, 7190 Billund Mødet sigter på ledere og landmænd, som har eller påtænker at ansætte udenlandsk arbejdskraft.

• Erfaringer om glæder og udfordringer med udenlandsk arbejdskraft. Sprog, kultur faglighed, hvad er vigtigt at tage højde for? Rekruttering hvordan? v/Lars Tobler og Scott Harwood, Agrojob.dk • ERFA-grupper og undervisning i øjenhøjde (Herunder medicinhåndteringskursus) v/Jysk Kvæg og Jysk Svin • At være en succesfuld arbejdsgiver med udenlandske medarbejdere v/Benny Lage, Jysk Landbrugsrådgivning

Tidligt onsdag morgen er der flyafgang med Lufthansa til Frankfurt. Derfra videre i bus mod Strasbourg med besøg på en planteavlsgård inden der er rundvisning i Europaparlamentet og møde med et parlamentsmedlem, der fortæller om landbrugspolitik.

Torsdag er der besøg på Kuhns besøgscenter nær Strasbourg og endnu et bedriftsbesøg.

Fredag er endnu ikke færdigplanlagt, men den omfatter i hvert fald besøg på en vingård i Rhin-distriktet, inden man om aftenen flyver retur til Billund.

Tilmeldingsfrist 1. maj (Bindende for booking af flybilletter). Tilmelding til Lene Gripping, lgr@jlbr.dk eller tlf. 76 60 23 90.

Pris kr. 6-8.000 pr. person.

Arrangør: Jysk Mark

Afgang fra Billund Lufthavn Oplev fransk landbokultur på nærmeste hold, når vi arrangerer en tur til Strasbourg midt i juni.

Formålet er at opleve den franske tilgang til landbolivet, besøge maskinfabrikanten Kuhns besøgscenter og Europaparlamentet.

Vi kombinerer med sociale/kulturelle arrangementer, herunder vindyrkning omkring Strasbourg.

Bustur til Tyskland for at studere, hvordan mange små og også mellemstore bedrifter afsætter deres varer direkte til forbrugerne lokalt. Tyskland er kendt for sin levende lokale fødevarehandel, og det kan være til inspiration for danske deltidslandmænd, der ser lokal afsætning som en mulighed.

Se omtale side xx.

Der er afgang fra Jysk Landbrugsrådgivning i Billund og opsamling ved centret i Esbjerg.

Kontakt Ole Rahbæk Rahbæk Pedersen tlf.

76 60 24 42 eller mail: orp@jlbr.dk for yderligere info.

Arrangør: Jysk Deltid og Sydjysk Kødkvæg.

KALENDER

grobund 31

SORTSFREMVISNING Torsdag den 26. juni kl. 19.00

BORGEBY FÄLTDAGAR Onsdag den 25. juni kl. 6.00-21.00 Afgang fra Jysk Landbrugsrådgivning Jysk Landbrugsrådgivning arrangerer en plantefaglig tur til Sverige for at se på højaktuelle teknikker inden for planteavl og maskiner.

På messen er der maskindemonstrationer og interessante forsøg. Derudover er der en udgravning ”Gropen”, hvor man i øjehøjde med planterødderne kan se, hvordan jorden ser ud under afgrøder dyrket efter forskellige principper.

Vi arrangerer bus, billet og bespisning (morgen/aftensmad) med afgang Billund kl. 6.00 og hjemkomst ca. kl. 21.00. Pris 750 kr./person.

Tilmelding senest 1. juni 2014. Bestilling til Lene Gripping lgr@jlbr.dk 76 60 23 90.

Arrangør: Jysk Mark

Varde Landboforenings Seniorklub

Brørup Landboforenings Seniorklub

Bustur til Sønderjylland

Bustur til Fyn

Tirsdag den 20. maj kl. 8.00 Vi starter fra Varde Fritidscenter og kører mod Frøslevlejren. Vi får kaffe undervejs.

Derudover er der besøg på Julemærkehjemmet i Kollund og et smut over grænsen med mulighed for indkøb. Forventet hjemkost til Varde kl. 21.00.

Pris for turen er 495 kr. Minimum 35 og maks. 50 deltagere.

Tilmelding til Ruth og Henning, tlf.

75 25 83 96/29 11 28 71 eller Ruth og Carl, tlf. 75 26 40 59/21 20 42 35 fredag den 2. maj.

Den 27. maj Besøg på Kongsdal Have – Hørvævs- og Skodamuseet – middag på Gelsted Kro. Pris i alt 300 kr.

Turen gennemføres ved min. 35 tilmeldte.

Tilmelding til Henning T. Vejrup tlf. 75 38 17 45 eller 61 15 17 45.

Aftentur til Baldersbæk Plantage Onsdag den 4. juni kl. 19.00 Vi mødes på parkeringspladsen, adressen er Agerbækvej 4, 6682 Hovborg.

Vi får en rundvisning og fortælling om Baldersbæk ved Holger Grumme Nielsen, der er formand for ”Foreningen til bevarelse og formidling af natur- og kulturmiljøet i de danske skove”. Det er den forening, der har taget initiativ til restaurering af det historiske område.

Medbring selv kaffe og brød (evt. stol), der er få borde og bænke på parkeringspladsen.

Pris 50 kr. pr. person. Betalingen går til vedligehold af området.

4-dages bustur til Sydhavsøerne Tirsdag den 17. juni til fredag den 20. juni Pris for turen 3.995 kr. Tilmelding senest den 30. april til Hanne og Harald, tlf.

75 26 71 20 / 23 64 99 43 eller Ruth og Henning, tlf. 75 25 83 96 / 29 11 28 71

Bustur til Gl. Estrup Landbrugsmuseum, Slottet, Djursland Den 16-18. juni Vi skal bl.a. bo på Ebeltoft Park Hotel, på sejltur fra Hobro til Mariager og besøge Saltmuseet mv. Vi afslutter på Hvidsten Kro med æggekage og stegt flæsk. Her vil vi samtidigt få kroens historie. Turen gennemføres ved min. 35 deltagere.

Program og pris samt tilmelding til Henning T. Vejrup, tlf. 75 38 17 45 el.

61 15 17 45

Oplevelsesrejse til Sicilien Den 28. september til 5. oktober Fra Billund til Trapani på Vestsicilien.

På en rundtur i bus på hele Sicilien besøger vi bl.a. Palermo og Monreale, vulkanen Etna og Siracusa.

Der er maks. 45 pladser, som fordeles efter først til mølle princippet.

Program og tilmelding til Henning T. Vejrup 75 38 17 45 eller 61 15 17 45.

Senere i 2014 Mød Torben Ølholm, forhenværende journalist på Radio Syd, onsdag den 8. oktober kl. 14.

Pilgrimsvandring i Spanien. Onsdag den 5. november kl. 14.

Testamente, ægtepagt, arvesager, gaver m.m. onsdag den 26. november kl. 14.

Fremvisning af sorter og forsøg i salgsafgrøder. Forsøgsmarken og parkering ligger ved Gørding Kirke, GPS adressen er Kirkevej 22 6690 Gørding.

Vi starter i forsøgsmarken, hvor vi ser på sorter og sprøjteforsøg i vår- og vintersæd.

Efterfølgende afslutning på Gørdinglund, tæt ved forsøgsmarken, hvor aktuelle emner berøres – bl.a. markedsorientering og planteværn.

Danish Agro er vært ved grillpølser og vand.

Arrangør: Jysk Marks forsøgsafdeling i samarbejde med Danish Agro

Sydvestjysk Landbo Senior

Tur til SE-energi, Esbjerg Ø Onsdag den 21. maj kl.19.00-21.00 Efter velkomst vil der være rundvisning i bygningen, hvor der vil blive lejlighed til at se og høre om huset – både om selve opførelsen og indretning samt om husets energimæssige status som et lavenergibyggeri.

Rundvisningen slutter på 3. sal, hvor SE vil være vært ved kage/kaffe.

(Turen er fuldtegnet, men der bliver eventuelt en tur senere). Gratis arrangement.

Sommertur til Thy og Vendsyssel Bustur fra den 18.-20. juni Årets sommertur går til Thy og Vendsyssel med bus. Vi har sammensat 3 spændende dage. Der er stadig ledige pladser.

Midtjysk Landboforenings Seniorklub

”De bedste perler fra vores skatkammer” Mandag 28. april Kl. 19.00 på Ungdomsgården, Østergade 16, Grindsted. ” De bedste perler fra vores skatkammer” er et indlæg Lene Pape og Samuel Frederiksen med fortælling, musik og sang.

Besøg på Ålefarmen Mandag 19. maj Kl.18.30. Frederikshåbvej 44, Randbøl.

Ud over Ålefarmen, der producerer ål til både udsætning og til konsum, drives der 250 ha økologisk planteavl. Derefter besøger vi informationscentret Naturrum Kirstinelyst, hvor naturvejleder Gert Haugård Rasmussen fortæller om Randbøl Hede og dens historie. Afslutning i Åst Forsamlingshus.

Forårstur til Nordtyskland Søndag den 25. maj Tilmelding til Jens Urskov tlf.75 32 11 49

grobund 32

?

Jysk LandbrugsrĂĽdgivning LandbrugsrĂĽdgivning Jysk John Tranums Tranums Vej John Vej 25 25 6705 Esbjerg Esbjerg Ă˜ Ă˜ 6705

% ÄŻ Ä­

–•Â&#x;– ’—į

Gür du med tanker om køb eller salg?

FĂĽ dit regnskab tidligere

– sü fü en uforpligtende snak med LandboGruppen

TEKST Peder Foldager Chef for Jysk Regnskab Tlf. 76 60 22 70

indsender løbende, men nu Pü Regnskabskontoret har appellerer vi altsü til de sidste vi et meget skÌvt arbejdsür, om at gøre det samme. Nogen hvor ca. 70% af arbejdet ligger i 1. halvür, hvilket udløser holder bilagene tilbage, fordi de tror, at det bliver billigere, en del overarbejde og dermed men det ikke tilfÌldet. TvÌrtiekstra omkostninger. Det vil vi gerne Ìndre med din hjÌlp. mod bliver det dyrere, hvis arbejdet udløser overarbejde.

Derfor forbereder vi allerede For i øvrigt at fremme arnu den kommende sÌson bejdsgangen, tager vi ogsü med en rÌkke tiltag, som gør, hul pü opgørelsen af regnskaat du kan fü dit regnskab bet før jul. Det gÌlder blandt tidligere. Vi kan samtidig udandet opgørelse af aktiehandjÌvne arbejdet bedre til fordel ler frem til fx 1. december, for büde dig og vore medarligeledes opgørelse bejdere.

Allan Elsted Hansen Allan Dichow Holger Bjørnskovaf ejen- Birgit B. Pedersen Statsaut. ejendomsmÌgler Statsaut.

Landbrugsspecialist EjendomsmĂŚgler domshandler og evt. andre SekretĂŚr Du kan bidrage vedEjendomsmĂŚgler at ind-ejendomsmĂŚgler Cand. agro. agro.

Valuar investeringer, planlĂŚgning af sende dine bilag mĂĽnedsvis aeh@landbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk hob@landbogruppen.dk bpe@landbogruppen.dk revision7660 og2135 review af regnskaresten af ĂĽret, sĂĽledes vi 7660 2134 7660at 2332 7660 2141 berne. kan komme foran med bogLav en konkret aftale med din føringen og undgĂĽr at sidde revisorassistent, sĂĽ vi kan fĂĽ med flere mĂĽneders bogføring optimeret arbejdet. Det giver i januar-februar – pĂĽ overarJohn Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ă˜ billigere og tidligere regnskabejde.

Majsmarken 1, 7190 Billund ber.

Vi ved godt, at en del allerede

– et stÌrkt og kompetent team til gennemførelse af salg og ejerskifte!

Dorthe L. Hansen SekretĂŚr

Jannie Fibiger Jensen SekretĂŚr (barsel)

dlh@landbogruppen.dk 7660 2142

jfj@landbogruppen.dk 7660 2143