Grobund nr 4 2014

04 | 2014 MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Tema om udenlandsk arbejdskraft Kronvildtskader for 3,2 mio. kr.

9-16 22

Usynlig fjende i stalden

8

grobund 2

INDHOLD

Foto: Jens Tønnesen (arkivfoto)

GROBUND Grobund nr. 04 · 2014 Udgiver: Jysk Landbrugsrådgivning Majsmarken 1 7190 Billund Tlf. 76 60 21 00 John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø Tlf. 76 60 21 00 info@jlbr.dk www.jlbr.dk

Måling af spredebillede

8

Meget vanding foregår skævt og uensartet

Tema om udenlandsk arbejdskraft

9-16

Der er meget mere sjusk end fusk

Gælden ødelægger alt

17

Derfor hjælper den høje mælkepris ikke alle

Den usynlige fjende

18

Fandt uønsket strøm i 100 kvægstalde

Kronvildtskade for 3,2 mio. kr.

22

Skader vokser støt i omfang

jlbr.dk

Redaktion: Annoncer: Forsidefoto:

Lilli Snekmose (ansvarshavende) Marianne B. Rasmussen Jens Tønnesen

Næste Grobund: Oplag: Layout: Tryk:

29. august 13.000 stk.

Heidi T. Hönger Arco Grafisk A/S

Tlf. 76 60 21 15 Tlf. 76 60 23 04

lsn@jlbr.dk mbr@jlbr.dk

Vi står med en kæmpe udfordring i forhold til elever i landbruget. Det er såre enkelt at sætte fingeren på det ømme punkt: Lønudgiften er blevet så stor, at det ikke længere er attraktivt at ansætte elever.

Siden nytår, hvor en arbejdsgiverbetalt ordning med tilskud til at tage elever faldt bort, er der næsten sat en prop i, og eleverne på landbrugsskolerne hænger fast på skolerne. Det er synd, og det er udtryk for svigt.

Man kan godt kritisere de landmænd, der nu i stedet for elever ansætter timelønsansatte medarbejdere og udlændinge. Men sagen er bare, at de unge, danske elever taber konkurrencen, når de er dyrere end medarbejdere, der er sikre og stabile.

Den barske realitet er jo, at skal man have en høj løn, så

FORMANDEN

grobund 3

Lønnen skal ned bliver man også mødt med høje krav, og elevlønnen i Danmark er nu så stor, at kun de færreste elever kan leve op til den. De er jo under oplæring, de laver fejl og arbejder i begyndelsen langsomt og usikkert – det er der ikke plads til med de eksisterende lærlingelønninger.

Som arbejdsgivere har vi helt klart et ansvar for at uddanne nye landmænd, og der er og bliver i høj grad brug for uddannede danske unge, som kan være driftsledere og overtage vores ejendomme, når de skal sælges. Fødekæden skal holdes i gang.

Men jeg bebrejder ikke den kollega, der gør regnebrættet op og ser på, hvad der betaler sig bedst for ham.

Hans kreditorer yder ham ikke kompensation for, at han lever op til et ansvar i forhold

til de kommende generationer. Og når hans bedrift skal rates finansielt, så får han heller ikke bonus for at have taget en dyr, dansk elev.

Mit spørgsmål til de danske unge er: Hvad vil I helst have? En høj løn og ingen praktikplads – eller en lavere løn og en praktikplads?

Jeg vil appellere til 3F om at forholde sig til virkeligheden og overveje, hvad der tjener de unge mennesker bedst. Fagforeningen kritiserer ofte, at der kommer mange udlændinge ind i landbruget. Men 3F har i høj grad et medansvar for, at de unge danskere bliver tabere i konkurrencen med udlændingene.

Jeg vil stærkt opfordre arbejdsmarkedets parter til at sætte sig sammen og forhandle sig frem til en

varig løsning, som igen gør det attraktivt at have elever.

Der vil være god inspiration at hente i udlandet. I vore nabolande er elevlønningerne slet ikke i nærheden af det danske niveau.

geplejerskerne. Vismændene mener, det samme bør ske for erhvervsskoleelever. Vismændene foreslår, at eleverne skal have SU, mens de går i skole, i stedet for fuld lærlingeløn.

Det ville hjælpe de 1200 erhvervsskoleelever i Syd- og Sønderjylland, der mangler en praktikplads.

"Hvad vil I unge helst have?

En høj løn og ingen praktikplads – eller en lavere løn og en praktikplads?"

Den høje danske elevløn kan virke som en velerhvervet rettighed, men jeg vil blot nævne, at det tidligere er set, at en lønnet praktik er blevet ændret til en ydelse på SU-niveau. Det skete for sy-

Af Bjarne Larsen Formand for Jysk Landbrug

grobund 4

POLITISK ARBEJDE

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk

I felten for medlemmerne Bjarne Larsen

Claus Christensen

Per Vinther

Formand for Jysk Landbrug Tlf.: 20 33 58 34 fugdal@fugdal.dk

Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf.: 40 27 47 92 ccvangsbo@bbsyd.dk

Landboretkonsulent Tlf.: 76 60 21 19 pvi@jlbr.dk

Arbejdet i Vandrådene Formændene for områdets vandløbslaug vil sidst i juni blive indkaldt til et orienterende møde. Der skal bruges 82 mio. kr. på en indsats i oplandet til Vadehavet, og på mødet vil det blive gennemgået, hvilke vandløb der højst sandsynligt vil blive berørt.

Interesserede kan følgeVandråd Ringkøbing Fjord på hjemmesiden www.rksk.dk/ vand-råd. (Vandråd Vadehavevt har pt. ingen hjemmeside).

Dyrkning af Værnengene som principsag Sydvestjysk Landboforening støtter lodsejerne på Værnengene i deres kamp for at bevare dyrkningsretten. Derfor har landboforeningen indstillet til Landbrug & Fødevarer, at der køres en principsag.

Lodsejerne er rystede over, at en afgørelse i Natur- og Miljøklagenævnet fratager dem retten til – med en vis hyppighed – at omlægge de vedvarende græsarealer på Værnengene. Det er ellers en praksis, der blev bekræftet med en fredningsbestemmelse så sent som i 2004.

Sydvestjysk Landboforening mener, at lodsejerne er udsat for en urimelig behandling,

og at Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse absolut bør prøves ved en retslig instans.

Den konkrete principsag vedrører Sommersgård I/S, og det centrale spørgsmål er, om det skal komme en landmand til skade, at han har tilmeldt sig og overholdt en aftale om miljøfølsom drift. Med Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse stilles han nu paradoksalt nok ringere, end hvis han ikke havde indgået en MFO-aftale.

570 ha ny natur i Vejle Vi skrev i Grobund i april om Naturstyrelsens fund af 794 uoverensstemmelser vedrørende beskyttet natur i Vejle Kommune. Siden har Vejle Kommune klarlagt, at et samlet areal på 570 ha har skiftet status fra landbrugsjord til beskyttet §3-natur, fordi arealerne har ligget udyrkede i 7-10 år. Det var forklaringen på 620 af uoverensstemmelserne. Det må forventes, at der gennem Vejle Kommunes sagsbehandling af Naturstyrelsens fund af uoverensstemmelser findes en del fejl, så antallet af hektar bliver reduceret.

De resterende uoverensstemmelser er nu kortlagt som et areal på i alt 100 ha, hvor natur er gået tabt, hovedsagelig på grund af ulovlig opdyrk-

ning, tilplantning, omlægning eller andet. Vejle Kommune går nu i gang med en egentlig sagsbehandling af disse overtrædelser af naturbeskyttelsesloven.

OSD-områder i Vejle Efter at et enigt koordinationsforum i Vejle har lagt linjerne for udformningen af indsatsen i Områder med Særlig Drikkevandsinteresse (OSD-områder), er Jysk Landbrug optimistisk.

Koordinationsforummet går bort fra den ”kollektive afstraffelse”, som Kommunen lagde ud med i Give-området, hvor det længe så ud til, at Kommunens krav ville skyde langt over målet.

Nu er udmeldingen, at der skal sættes målrettet ind med en indsats, hvor der er problemer. Og vel at mærke kun hvis der i hele ”badekarret” – altså hele indvindingsområdet – generelt er en opadgående tendens for nitratindholdet.

Er tendensen nedadgående, vil en lokal overskridelse ikke få konsekvenser.

Markvanding i Ikast-Brande Ikast-Brande Kommune fortsætter glædeligvis sin hidtidige praksis med at

Følg her på siderne de centrale aktiviteter i landboforeningernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevilkår.

give 15-årige tilladelser til markvanding. (De fleste kommuner har desværre kun 1-5årige tilladelser, som så kan forlænges administrativt).

På det seneste møde i Grønt Forum blev det ligeledes oplyst, at Kommunen vil se positivt på ansøgninger om tilladelse til at pulje boringer.

Tilladelser gives nemlig ikke længere på bedriftsniveau, men til enkeltboringer, og landmanden kan derfor opnå noget fleksibilitet, hvis der er mulighed for at pulje boringer.

I øvrigt orienterede Kommunen om, at 40 landmænd har undladt at indberette forbruget af markvand i 2013. De 40 vil nu modtage en opringning og en påmindelse fra Kommunen, da der er ret meget på spil for landmanden på grund af KO-krav.

37 sager om oppløjning Naturstyrelsens gennemgang af naturområder (Se under Vejle Kommune herover) er nu også nået til Ikast-Brande, hvor der blev fundet 462 uoverensstemmelser.

Heraf er de 242 afsluttet som bagatelagtige sager, 35 sager er under behandling, 185 sager afventer en afklaring. Af disse sidste 185 ligger det dog

grobund 5 fast, at der i 37 tilfælde er tale om alvorlige overtrædelser, hvor der er sket oppløjning af naturarealer.

Nej til spildevandsrensning Ikast-Brande Kommune er i øjeblikket i dialog med 3-5 ejendomme, som ikke har overholdt fristen for at etablere rensning af deres spildevand.

Jysk Landbrug mener imidlertid ikke, at der er forudsætning for at kræve spildevandet renset, fordi de berørte vandløb allerede i dag opfylder vandramme-direktivets definition på ”god økologisk tilstand”.

- Derfor giver det ikke mening at pålægge folk store udgifter på minimum 50.000 kr., siger Per Vinther, der henviser til en rapport fra Aarhus Universitet, der slår fast, at tilstanden i danske vandløb er markant forbedret siden 2005.

Holme Å Sydvestjysk Landboforening har indsendt høringssvar til Varde Kommune vedrørende Holme Å. Landboforeningen er meget betænkelig ved de konsekvenser, en afskæring af Holme Å fra Karlsgårde Sø vil få for søen.

Da Varde Å blev afskåret fra Karlsgårde Sø, steg den gennemsnitlige opholdstid for søens vand fra 2 til 8 døgn.

Ved en afskæring fra Holme Å vil denne opholdstid ifølge beregninger stige til 200 døgn eller mere. Sydvestjysk Landboforening mener, at der derfor uundgåeligt på grund af den ringe afstrømning vil opstå perioder, hvor lang opholdstid i kombination med høje sommertemperaturer og ringe vindforhold vil udløse risiko for bundvendinger.

En anden konsekvens af Holme Ås afskæring fra søen er, at der vil komme en ekstra udledning af kvælstof til Vadehavet, når kvælstoffet ikke længere skal via søen.

Kommunen vurderer, at det vil føre til ekstra årlig udled-

ning af 26 tons kvælstof til Vadehavet.

Sydvestjysk Landboforening frygter, at konsekvensen kan blive nye krav om kvælstofreduktion i oplandet, fx pålæg om store ekstraomkostninger til ekstra efterafgrøder for at fjerne kvælstof. I så fald er landbruget bedre tjent med, at kvælstoffet fortsat tilbageholdes i Karlsgårde Sø.

Landboforeningen har fra starten støttet projektet omkring Holme Å, men kun hvis det ikke får afledte konsekvenser for landbruget.

Hvis projektet gennemføres, er det altså en betingelse, at landbruget ikke skal betale regningen for den ekstra kvælstofudledning, der forårsages af projektet.

Øget dyrevelfærd uden fluer!

Vestvendte vandløb Arbejdet for at finde en løsning med bedre vandafledning via de vestvendte vandløb fortsætter. Det er et stort ønske i landbruget, at der bliver mulighed for at forbedre afvandingsforholdene gennem oprensning i Vadehavet uden for sluserne.

Der er aftalt møde om sagen med Kystinspektoratet, Naturstyrelsen og Esbjerg Kommune. Samtidig er det aftalt at inddrage Sønderjysk Landboforening i arbejdet.

Nej tak til Nationalpark Ved et sonderende møde i Ringkøbing er en genoptagelse af de skrinlagte planer om en Nationalpark Skjern Å blevet drøftet.

Jysk Landbrug har med tilfredshed noteret sig, at Hovenområdet efter lodsejernes ønske er pillet ud. Fronterne mellem tilhængere og modstandere forekommer i øvrigt uforandret.

Sydvestjysk Landboforening har meddelt, at Værnengene definitivt ikke ønsker, at deres arealer indgår i en nationalpark. Princippet om, at det skal være frivilligt som lodsejer at indgå, bør gælde.

Svin, kvæg, heste, mink og andre dyr får en forbedret sundhed og trivsel, når du anvender AquaPy® i din besætning. Samtidig giver du også dit personale et bedre arbejdsmiljø.

AquaPy® er baseret på naturligt pyrethrin og bekæmper effektivt fluer samt andre flyvende og kravlende insekter i stalde og andre bygninger, hvor insektkontrol ønskes. Det giver en hurtig knockdown effekt, samt en repellerende virkning, der tvinger insekterne ud fra deres gemmesteder. ;

Kan anvendes i levnedsmiddelindustrien, produktlager, kyllingehuse, kvægstalde, svinestalde og andre steder, hvor en insektkontrol ønskes.

;

Klar til brug i ”ultra-low-volume” (ULV) aerosoludstyr.

;

Kan også fortyndes i vand og anvendes med rygsprøjte.

Kontakt: Carl Peter Elgaard, Business Manager Nordic, Professional Business.

Telefon: +45 24 29 99 72. e-mail: carl-peter.elgaard@bayer.com, www.bayer-es.dk Bekæmpelsesmidler skal anvendes på forsvarlig måde. Læs altid etiketten og oplysninger om produktet før anvendelse. Vær opmærksom på de advarselssætninger og advarselssymboler, der fremgår af etiketten.

grobund 6

PRODUKTIONSRÅDGIVNING

Scorecard som værktøj i marken TEKST Christian Hansen Faglig koordinator planteavl Tlf. 76 60 23 97 cha@jlbr.dk

hvor der er problemer med afgrødeudviklingen, og som særlige indsatsområder er aftalt planlægning af kvælstofforsyning med gylle, harvestrategi, etablering og vandingsstyring.

I det tidlige forår 2014 indgik Erik og Mogens Winther Andersen i Tistrup en aftale med undertegnede om produktionsrådgivning i marken. Kravet er, at jeg som planteavlsrådgiver tager mere ansvar for drift og resultat i marken.

I den nedskrevne målsætning for årets samarbejde har vi aftalt, at rådgivningen skal være forpligtende og udfordrende, og at der skal være daglig kontakt og markbesøg omkring alle væsentlige beslutninger i den strategiske og taktiske drift. Problemer skal udmønte sig i konkrete tiltag, der efterfølgende skal ske opfølgning på.

Ejendommen er en svinebedrift med meget varierende bonitet, høj og lav jord og vandingsmulighed på de høje jorde. Ejendommen er i fem år dyrket uden pløjning, hvor der i stedet er etableret såbed med en dybdeharvning. Den daglige kontakt er til sønnen Mogens W. Andersen, som har ansvaret for markdriften.

Der er fokus på de høje jorde,

Forklaring

Budget Forventet Potentiel Mark 3 3--1 4 6 20 21 25 26 27 42

Indfriet Opmærksomhed Handlingsplan 65 61,75 75 Areal 4,09 1,93 7,98 6,87 8,9 2,36 26,81 25,18 2,45 16,95

Indsatsområde Vårbyg Sædskifte Sortsvalg Jordbehandling Sådybde Plantetal Kvælstof kaligødskning Ukrudt Svampe Vanding Høst Udbytte

I alt

103,52

UDBYTTEMÅL OG TILTAG For at fastholde og konkretisere mål og tiltag bruger vi Jysk Marks nyudviklede scorecard, hvor der for hver gruppe af marker/afgrøder er fastlagt et udbyttemål og nedskrevet helt konkrete tiltag, så det er nemt at følge op på indsatsen. Det vigtigste i denne proces er, set fra min side, at Mogens og jeg har haft en grundig drøftelse af, hvad vi tror på kan flytte på markudbyttet. Derefter har vi skrevet de vigtigste tiltag ind i scorecardet. Her er det også en god øvelse at gøre det målbart, så der både er et håndtag at gribe i ved udførelse af arbejdet, og når vi senere tjekker, hvordan resultatet blev.

Det er afgørende, at jeg som rådgiver tit kommer i marken. Taktiske handlinger i den kritiske del af vækstsæsonen skal besluttes inden for få dage. Vi har således en aftale om en markgennemgang hver fredag, og disse besøg

sep-13 100

okt-13 100 vårbyg

nov-13 100

dec-13 100

jan-14 100

etablerede plantetal passer med det planlagte.

GULE SPIDSER I HVEDEN Men alt er jo biologi, og pludselig fik hveden gule spidser, selvom den var gødet tidligt med både handelsgødning og gylle. En planteanalyse bekræftede mistanken om en svovlubalance, og en strategi om forsuring af gyllen til næste år er lagt. På scorecardet har vi nedjusteret udbytteforventningen med 10%.

Den intensive produktionsrådgivning i marken gør os begge skarpe, og som rådgiver samler man erfaringspoint med såvel proces som plantefaglig viden. Kort sagt er det en win-win, hvor marken bliver holdt under nøje opsyn, så den kan bidrage maksimalt til bundlinjen.

Scorecardet er godt til at fastholde processen omkring mål og opfølgning, og vil være et redskab som Jysk Mark løbende vil udvikle.

Vårbyg

Vårbyg (eks. på scorecard) Marker som kan vandes aug-13 Index 100 Planl.

Opnå.

Planl.

Opnå.

Planl.

Opnå.

Planl.

Opnå.

Planl.

Opnå.

Planl.

Opnå.

Planl.

Opnå.

Planl.

Opnå.

Planl.

Opnå.

Planl.

Opnå.

Planl.

Opnå.

Planl.

Opnå.

varierer så fra 1,5-2,5 time pr. gang. Jysk Marks klippekort til markbesøg passer som fod i hose til den aftalte rådgivning.

Vores erfaring her i slutningen af maj er, at de hyppige besøg giver overblik over udviklingen i marken, og vi kan nå at sætte ind, hvis noget kan rettes.

Fx opdagede vi tidligt, at der var et stort problem med stankelben efter frøgræs. Vi afprøvede en strategi med øverlig opharvning med udtørring, og i skrivende stund ser det ud til at have gjort en forskel.

Vi har haft meget fokus på indarbejdning af afgrøderester i såbedet og på at udskyde gyllenedfældning, og dybdeharvning til jorden var tjenlig. At afvente, imens alle andre pløjer og sår, er en hård øvelse for såvel landmand som rådgiver, men det ser ud til, at det er lykkedes at undgå de gule pletter, hvor kornet går ud. Plantetal og sådybde har vi nøje efterkontrolleret, og det har givet den tilfredsstillelse, at det optalte,

feb-14 100

mar-14 100

maj-14 95

apr-14 100

jun-14 95

jul-14 95

aug-14 95

sep-14 95

okt-14 95

nov-14 Målsætning 95 Første års byg

Kommentar

(42 frøgræs)

Genie Roundup 360 g

Round

top fem sort Nematoder Tidlig forår

Dybdeh 18 -25 cm Stankelben

Disc

300 Markspirings pct?

200 110

Disc opblanding af afgrøderester

250-300

Obs markspiringspct max 90

110 kg N 60 kg K Balance

60 Ren ren Vandingsregnskab sat op

1: Roundup 2: disc 3: gylle 4: Cultus

4 cm

4 cm 4 cm

ren

Ren Melder ren

Ingen ukrudt ren

Opstart

Max 40 mm underskud underskud på 50 mm Høst 65

Kontrol med spyd

65

Alle vigtige tiltag og justeringer0 skrives ind i scorecardet,

DEMONSTRATIONER

grobund 7

Dyrkning af rug optimeres TEKST Marie Uth Planteavlsrådgiver Tlf. 76 60 23 88 mut@jlbr.dk Omkring 40 landmænd var den 15. maj mødt op i Jysk Landbrugsrådgivnings

forsøgsmark for at blive klogere på dyrkning af rug.

Det resulterede i en diskussion på et højt fagligt plan blandt de erfarne landmænd, repræsentanter fra KWS Scandinavia, BASF, Bayer og Jysk Landbrugsrådgivnings egne fagrådgivere. Diskussionen tog udgangspunkt i årets forsøg, hvor der var tydelige forskelle at spore på de forskellige dyrkningsstrategier.

Diskussionen gik blandt andet på: Hvor tidligt i september bør man så, og hvilke risici følger med i form af øget ukrudtstryk og fritfluelarver? Får man noget for at tildele kvælstof eller kali i efteråret, når der er en lang vækstperiode i efteråret og tidlig vækst i foråret? Er det nødvendigt at vækstregulere i år med kraftig vækst, og hvilke midler kan bruges?

Sortsfremvisning 26/6 kl. 19.00 Du har mulighed for at følge udviklingen i forsøgene i forbindelse med Jysk Landbrugsrådgivnings sortsfremvisning i samme mark den 26. juni kl. 19.00. Se mere i kalenderen bag i bladet.

Har den store forekomst af skoldplet betydning, og hvornår skal det bekæmpes?

Ribbehøst af rug – demonstration i juli Ribbehøstet korn er et interessant alternativ til fodring med valset eller crimpet korn, eller som alternativ til kolbemajs eller majshelsæd i en økologisk foderration. Stivelsen nedbrydes lidt langsommere i vommen end ved valset /crimpet korn, og erfaringer fra denne vinter har vist, at det ribbehøstede korn fungerer rigtig godt i en græsbaseret fodring.

Ribbehøst giver samtidig mulighed for tidlig etablering af kløvergræsudlæg, noget som øger udbyttet markant i den efterfølgende sæson.

Er du interesseret i at vide mere om dyrkning af rug og ribbehøst samt se og høre om erfaringerne, så mød op til Ribbehøst-demonstration fredag den 18. juli kl. 10 - 13 hos Per Andersen, Kærbjergvej 37, 6753 Agerbæk.

Snitteren med ribbebord kører i marken, og ved siloen kan du se den friske afgrøde og høre om fodring med og økonomien i ribbehøstet korn.

I marken drøfter vi: ✓ Dyrkning af rug ✓ Ribbehøst Ved siloen ser vi på: ✓ Indlægning og ensilering ✓ Fodring og økonomi samt tidlig etablering af kløvergræs

Tilstræbt mm:

grobund 8

25 (Indtastes i det lysegrønne felt)

Måling 1 60 55 0 0

50 0

Måling 2 60 55 0 0

50 0

VANDINGSMASKINER

10 20

5 39

0 47

5 20

10 20

15 17

20 11

25 3

30 1

35 0

Måling af spredebillede

Indtastning

Indtastning

45 0 45 0

40 0 40 0

35 1

30 13

25 30

20 34

15 22

35 0

30 7

25 23

20 28

15 28

10 21

5 35

0 48

5 22

10 14

15 13

20 6

25 1

30 1

35 0

35 1

30 10

25 27

20 31

15 25

10 21

5 37

0 48

5 21

10 17

15 15

20 9

25 2

30 1

35 0

40

35

0

1

30 -65 10 25

25 -60 27 25

20 15 10 5 0 5 10 Målt mm vand Tilstræbt mm vand -55 -50 -45 -40 -35 -30 -25 31 25 2150 37 48 21 17 25 25 2545 25 25 25 25

15 -20 15 25

20 -15 9 25

25 -10 2 25

30 -5 2 25

30 5 10 25

Gennemsnit af måling 1 og 2 60 55 50 45 40 0 0 0 0 0

Kender du ydelsen på dit vandingsanlæg, og hvor præcis er vandfordelingen i vandingsbredden?

60

TEKST Hanne Binderup Jacobsen Planteavlsrådgiver Tlf. 76 60 23 87 hbj@jlbr.dk Videnscentret for Planteavl har udgivet en farmtest, hvor bl.a. ydelse og vandfordeling blev målt på tre ejendomme i vores område. Resultatet var for lave ydelser og meget uensartede spredebilleder på de afprøvede anlæg.

PAS PÅ DÅRLIG VANDFORDELING En dårlig vandfordeling kan give et udbyttetab på 5-10 hkg pr. ha i vårbyg i forhold til optimalt vandede marker.

Vanding af vårbyg har i vandingsforsøg givet et nettomerudbytte på ca.

55

50

45

400 kr. pr. ha i en 15 års meter Målt mmmed vandvarierende 0 0 0 0 periode Tilstræbt mm vandEr vandforvandingsbehov. delingen ikke optimal, vil der således være udbyttetab ved vanding af vårbyg, og så er det bedre at lade vandingsmaskinen stå i maskinhuset og nyde sommervejret på terrassen!

I juni måned har de fleste afgrøder vandingsbehov, hvis der opstår en længerevarende tørkeperiode. Vandingskapaciteten skal da gerne være 2 m3 pr. ha pr. døgn for at kunne følge med.

For at kende den tilførte vandingsmængde skal man kende arbejdsbredden, hastigheden samt ydelsen på anlægget. Denne beregning er nærmere beskrevet på jlbr.dk.

Ikke kun den tilførte vandmængde, men også fordelingen af vandet i marken, er vigtig at undersøge for at optimere sin vanding. I farmtesten blev der målt spredebille-

40 35 30 25 20 15 10

5 0 Vandingsspor på 60 meter, målt mellem de to sorte streger

Måling af spredebillede for en selvkørende vandingsmaskine. Den lille ”top” til højre viser vindpåvirkning. Det blå område viser en optimal tildeling, mens der i det røde område tildeles for lidt vand, og det grønne område tildeles for meget. Sorte streger viser vandingsspor.

der på tre vandingsmaskiner, en af vandingsmaskinerne havde et spredebillede som vist på figuren. I halvdelen af spredebredden er afgrøden underforsynet med vand, mens der omkring vandingssporet spredes mere end 30 mm, hvilket kan bidrage til overfladeafstrømning og næringsstoftab.

Vi anbefaler en måling af spredebilledet på din vandingsmaskine. Jysk Landbrugsrådgivning at måle spredebilledet på dine vandingsmaskiner, når de er i drift.

Pris 2.000 kr. for de første to vandingsmaskiner, herefter 700 kr. pr. maskine.

Bestilling kan ske hos Lene Gripping, tlf. 76 60 23 90, lgr@jlbr.dk.

Integreret plantebeskyttelse TEKST Hanne Binderup Jacobsen Planteavlsrådgiver Tlf. 76 60 23 87 hbj@jlbr.dk En gruppe top-engagerede planteavlere samledes i slutningen af maj hos Akset A/S ved Give for at snakke integreret plantebeskyttelse

(IPM) på svine-/planteavlsbedrifter. Fælles for landmændene er, at de deltager i et IPM-projekt, hvor formålet er at øge landmændenes bevidsthed om brugen af planteværn.

Et EU-direktiv foreskriver, at danske landmænd skulle implementere IPM senest 1. januar 2014 for at mindske

forbruget af planteværn og reducere risikoen for resistens hos skadegørere. I Danmark har man dog haft fokus på IPM i mange år, og danske planteavlere er godt med, når det gælder brug af skadetærskler, behovsbestemt sprøjtning og valg af sprøjtemidler. På markvandringen var der således stor fokus på

skadetærskler og målrettede doseringer med de rette midler. Foråret har budt på rig opblomstring af bladsvampe, og der var rigeligt at se på i marken. Markturen sluttede med en rundvisning i maskinhuset, hvor der blev diskuteret maskinøkonomi og studeret maskiner til pløjefri dyrkning.

TEMA – UDENLANDSKE MEDARBEJDERE

grobund 9

Tema om udenlandsk arb....

Værd at vide om at ansætte

udenlandske medarbejdere Udlændingene er i overtal blandt de ansatte i dansk landbrug, hvor den udenlandske arbejdskraft er blevet helt uundværlig.

Men fagbevægelsen holder skarpt øje med de ansattes løn- og arbejdsforhold, og man skal ikke træde meget ved siden af, før man som arbejdsgiver har en sag på halsen.

Den slags sager er træls for de implicerede, skadeligt for landbrugets image – og mest til glæde for 3F! I Jysk Landbrugsrådgivning har vi de eksperter og fagpersoner, der kan hjælpe med at håndtere ansættelserne korrekt og forebygge senere tvister.

Vi har samlet gode råd og anbefalinger, dyrekøbte erfaringer og relevante facts. Nogle af de mest oplagte faldgruber finder du på side 15.

Kort sagt: Her er, hvad der er værd at vide, når man har – eller planlægger at få – udenlandske ansatte.

grobund 10

TEMA – UDENLANDSKE MEDARBEJDERE

Der er meget mere sjusk end fusk TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk

Fagbevægelse, medier og myndigheder beskæftiger sig meget med uheldige forhold som overskridelse af arbejdstidsregler, lav løn og overtrædelser af opholds- og arbejdstilladelse.

Birgit S. Mortensen, HR konsulent i Jysk Landbrugsrådgivning, har en fortid som ansat i fagbevægelsen, og hun ved præcis, hvad fx 3F slår ned på.

- Det er en kendsgerning, at 3F kører og vinder mange sager, siger hun. Det er ikke fordi, der er mange ”forbryderiske” landmænd, men snarere fordi alt for mange landmænd ikke får sat sig godt nok ind i reglerne.

Og det går ikke at sløse med noget – dertil er 3F en alt for nådesløs og mægtig modstander, som har en styrke af advokater og socialrådgivere til at sætte ind i kampen.

Ufine metoder holder man sig heller ikke tilbage for: - Når man forsvarer sit medlem, så gælder alle midler.

Der bliver smurt tykt på, når 3F rejser erstatningskrav, og påstandene kan være grebet ud af luften. For mig ser det fx mistænkeligt ud, når en ansat afleverer en arbejdskalender for fire år tilbage, som tydeligvis er skrevet med præcis samme kuglepen alle fire år, fortæller hun.

3F VINDER MANGE SAGER Ifølge hende er det også ofte fagforeningen, der er den opsøgende part i forhold til en tvist.

- De lover de udenlandske ansatte, at de kan få en masse penge, hvis de vil lade 3F køre en sag for dem.

Desværre lykkes den strategi, fordi der tit er noget at komme efter, når man går tæt på et konkret løn- og ansættelsesforhold i landbruget.

- På facebook opstår der desuden diverse sider, hvor udenlandske ansatte udveksler erfaringer med, hvordan

man bedst malker en tidligere arbejdsgiver ved at opfinde overarbejdstimer eller andet, som medarbejderen er blevet ”snydt” for, fortæller Birgit S. Mortensen.

DER ER BRODNE KAR - Alt for mange landmænd gør sig sårbare, fordi de ikke beskytter sig godt nok imod angreb. Det handler ikke så meget om ond vilje eller bevidst fusk. Det er snarere godtroenhed, uvidenhed eller sjusk med aftaler og kontrakter, der bringer landmænd i fedtefadet. Tit har landmanden faktisk bare villet være flink, og så ender det med at blive brugt imod ham, siger den erfarne socialrådgiver.

Hun råder landmændene til at sikre sig, at de har fuldstændig fyldestgørende kontrakter med den ansatte.

Her i landet er der ingen lovbestemt mindsteløn, og det sker derfor, at udlændinge kommer til at arbejde for 30 kr. i timen.

- Det hører absolut til sjældenhederne, og det er

uacceptabelt. Der er nogle få brodne kar, og det er dårligt for landbrugets image, mener Birgit S. Mortensen, der råder landmænd til aldrig at betale under 90 kr. i timen til en udlænding, der er under oplæring. Herefter SKAL lønnen stige, så den helst er over 100 kr. i timen, og oplæringsperioden mener hun maksimalt må vare et år, gerne kortere.

Se evt. Agrojob Danmarks lønberegner på hjemmesiden: www.agrojobdk.com. Hun advarer derudover kraftigt mod at overtræde Forskelsbehandlingsloven. Har man haft en medarbejder ansat til 125 kr. i timen, må man ikke pludselig lade den næste udføre præcis det samme job til 90 kr. i timen. Det vil udløse en bod, hvis der bliver rejst en sag.

ARBEJDSTID Arbejdstiden må gerne være mere end 37 timer om ugen, men man må højst arbejde 48 timer i ugen set over et 4 måneders gennemsnit. Den

? ugentlige arbejdstid kan således godt være længere i nogle uger. Eksempelvis i 1-2 måneder under såning og høst må man undtagelsesvis godt arbejde mere end 48 timer om ugen i gennemsnit, men hammeren falder, hvis medarbejderen arbejder 48 timer eller mere uden for højsæsonen, samt hvis den ansatte ikke både får kompensation i form af afspadsering efter overarbejde og færre arbejdsuger efter højsæsonen.

På mange kvægbrug er det almindeligt, at medarbejderen malker både morgen og aften, men man SKAL have 11 timers hvile i hvert døgn, og det kan man kun undtagelsesvis fravige.

- Den regel vinder 3F mange sager på, konstaterer Birgit S. Mortensen.

På samme måde er det også ulovligt, hvis medarbejdere ikke har et fridøgn efter syv dages arbejde. Der er mulighed for undtagelsesvis at fravige reglen, men Birgit anbefaler, at man lægger fridøgnet i den uge, hvor den ansatte har weekendvagt eller senest dagen efter en syv dages sammenhængende arbejdsperiode.

- Det kan godt være, at medarbejderen foretrækker at arbejde 12 dage og så have fri en forlænget weekend, men sådan en sag vil 3F tage imod med kyshånd og forsøge at køre en sag på, så undlad det.

"3F lover de udenlandske ansatte, at de kan få en masse penge, hvis de vil lade 3F køre en sag for dem."

Birgit S. Mortensen

grobund 11

BÅL OG BRAND Det er 3Fs stil at fare frem med bål og brand. Landmanden vil få brev med et ublu krav om sekscifrede beløb, som landmanden skylder.

Får man sådan et brev, skal man omgående søge advokatbistand, råder Birgit S. Mortensen.

- Når man går til modangreb og fx forlanger dokumentation, så er det vores erfaring, at mange sager stopper. Men selv når landmanden forsvarer sig, så er der tit fodfejl, som ender med at betyde, at vi må råde landmanden til at indgå forlig, fordi det vil være bedre og billigere end at ende i en retssag.

Mange landmænd har oplevet, at alting forløber fint, lige til ansættelsen af den udenlandske medarbejder ophører. Særlig forbitret kan en efterfølgende strid blive, hvis arbejdsforholdet er sluttet på grund af en konflikt med den ansatte.

3F står på spring for at få det meste ud af situationen.

3F er en stor og tung maskine, og man skal undgå at støde ind i den. Det gør man ved at have ordnede løn- og arbejdsforhold på sin bedrift og ved at lønne medarbejderne efter kvalifikationer.

Helle Holstein I/S har lavet nye kontrakter Morten Wenzel, der driver et kvæ gbrug med 10 ansatte ved Årre har i samarbejde med Birg it S. Mortensen omorganiseret løn- og arbejdsforholdene på bedriften.

- Vi havde nogle gamle kontrakter, der ikke var tidssvarende.

Så nu er kontrakterne gennemgåe t og opdaterede, forklarer Morten Wenzel.

SÅDAN BLEV DER ÆNDRET Tidligere blev overarbejde udbeta lt til de ansatte. Nu afspadseres det.

Arbejdstider er blevet tilpasset 11-timers-reglen, og mindstelønnen og øvrige løn-kategorier er blevet hævet.

- Jeg har sagt til de ansatte, at nu når de får lidt mere i løn, så bliver der til gengæld stillet lidt højere krav.

Men det er ikke den eneste fora ndring af arbejdsdagen. Arbejdet er nu lagt sådan til rette, at alle ansatte har 37-timers arbejdsuge.

- Tidligere arbejdede en del af dem 42 timer om ugen, men det gav mindre fleksibilitet. Med 37 timer kan vi trække mere på folk ved at lade dem arbejde ove r i forbindelse med ferieafvikling. Det giver et bedre arbejdsflow .

MEDARBEJDERNE VIL ARBEJDE MERE Ikke alle ændringer har været lige populære blandt medarbejderne, som typisk gerne vil hav e mange flere timer, fordi de gerne vil tjene så meget som muligt, mens de er i landet.

- Men det nytter ikke. Vi bliver nød t til at overholde reglerne, siger Morten Wenzel.

Morten Wenzel

grobund 12

TEMA – UDENLANDSKE MEDARBEJDERE ?

Hjælp i regeljunglen TEKST Brian Jacobsen TELLUS Advokater Tlf. 76 60 23 30 og Birgit S. Mortensen HR konsulent Tlf. 76 60 22 72 LOVLIGT OPHOLD I DANMARK Arbejdsgiveren skal sikre sig, at medarbejderen opfylder lovens krav til at arbejde her i Danmark, og at medarbejderen har en arbejdstilladelse.

Kommer den ansatte fra et EU/ EØS land, fra Schweiz eller fra Norden, så skal den ansatte bare være registeret hos Statsforvaltningen. Dette sker via udfyldelse af et registreringsskema.

Er den ansatte fra et andet land, som eks. Ukraine, der ikke hører ind under EU/EØS, så skal der søges om arbejdsog opholdstilladelse, før medarbejderen må begynde at arbejde hos dig.

Medarbejderen er selv ansvarlig for at få lavet et dansk CPR-nr. (eller skatteperson-

nummer) og få et skattekort.

Vær i den forbindelse opmærksom på at det faktum, at medarbejderen har fået et skattekort, ikke på nogen måde sikrer, at han/hun opfylder lovens krav og har en arbejdstilladelse.

LØNUDBETALING Lønudbetalingen skal som udgangspunkt ske helt normalt, altså med træk af A-skat og AM-bidrag m.v. af lønnen og indberetning til Skat. Derfor er det nødvendigt, at medarbejderen har skaffet sig et skattekort på ansættelsestidspunktet.

Hvis du forudbetaler eller efterbetaler løn til en udenlandsk medarbejder, er det ikke et krav, at vedkommende har en arbejdstilladelse på tidspunktet for lønudbetalingen, men indberetningen skal naturligvis ske som normalt, og det arbejde, som lønnen refererer til, skal være sket med gyldig arbejdstilladelse (se næste spalte).

Der er desværre eksempler på, at behandlingen af udenlandske medarbejderes forskudsregistrering kan trække lidt ud,

og så kan man som arbejdsgiver stå i den situation, at der ikke er et skattekort, når man skal udbetale løn. Dette kan typisk undgås ved at få medarbejderen til i god tid at starte procedurerne for at få CPR-nr. og skattekort, således det er modtaget (som anbefalet) ved selve ansættelsens start.

Hvis du alligevel som arbejdsgiver er endt med ikke at kunne rekvirere et skattekort, skal du trække AM-bidrag på 8% og A-skat på 55% af medarbejderens løn.

ARBEJDSTILLADELSEN Arbejdsgiveren er ansvarlig for, at den udenlandske medarbejder har en arbejdstilladelse.

Arbejdsgiveren bør altså ikke nøjes med medarbejderens forsikring om dette, men skal have skriftlig dokumentation for arbejdstilladelsen.

Hvis medarbejderen har sin ansøgning under behandling – altså har søgt, men endnu ikke modtaget tilladelsen – må arbejdet ikke påbegyndes. Den eneste undtagelse til dette er i forbindelse med et jobskifte, hvor der er særlige regler, når man søger om en ny op-

holds- og arbejdstilladelse på baggrund af det nye job. Men her er det vigtigt, at man som arbejdsgiver sikrer sig at have Rekrutterings- og fastholdelsesstyrelsens tilladelse til, at medarbejderen må arbejde, imens ansøgningen står på.

Som nævnt er det medarbejdere, som er statsborgere uden for Norden, EU/EØS og Schweiz, der skal have en arbejdstilladelse for at arbejde i Danmark. Tilladelsen er knyttet til en arbejdsgiver og som følge heraf ikke længere gyldig, hvis den ansatte skifter arbejdsplads.

Såfremt en arbejdsgiver ikke sørger for at sikre sig, at der foreligger en arbejdstilladelse, så er udgangspunktet, at han idømmes en bøde på mindst kr. 10.000 pr. ansat pr. måned, denne har været ansat. Specielt hvis der er opnået en økonomisk fordel for arbejdsgiveren, er denne bøde mindste, faste praksis, og kun i sjældne tilfælde er der undskyldelige omstændigheder. Såfremt der foreligger skærpende omstændigheder (fx hvis medarbejderen end ikke har en opholdstilladelse, hvis arbejdsgiveren

Fra den virkelige verden

Eksempel

Landmanden har ansat en ukrainsk pige til at hjælpe med svineproduktionen. Hun ansøger om arbejds- og opholdstilladelse, som det bliver oplyst forventes at foreligge 1. april. På den baggrund bliver der skrevet en ansættelseskontrakt med start 1. april, men tilladelsen bliver forsinket og kommer først 1. maj. Derfor aftaler parterne mundtligt, at hun først starter 1. maj, men hun er jo allerede kommet herop, så hun bosætter sig i den lejlighed, landmanden har fundet til hende, og han betaler så huslejen for hende med aftale om, at hun betaler tilbage, når hun får sine første lønninger.

Efter endt arbejdsforhold får 3F fat i sagen, og på papiret ser det ud til, at hun er startet 1. april (med

tilladelse fra 1. maj) og i de første måneder har hun fået langt mindre i løn end anført på ansøgningen om arbejdstilladelse (det fremgik ikke tydeligt, at det var pga. fradrag for husleje).

Derudover var der nogle ikke helt klare mundtlige aftaler om, hvilke arbejdsopgaver medarbejderen skulle have, og nogle uoverskuelige ferieaftaler, ligesom der ikke var betalt søgne-/helligdagstillæg.

Alt i alt forlangte 3F 85.000 kr. i deres stævning, og TELLUS Advokater havde en hård kamp med 3F, da vi stort set intet kunne dokumentere, da meget jo var mundtligt aftalt. Landmanden endte dog med et forlig, hvor han betalte 31.000 kr. til medarbejderen og undgik bøder.

?

grobund 13

Agrojob Danmark ugsringsvirksomhed, som Jysk Landbr Agrojob Danmark er en rekrutte mark Dan ojob Agr . med ejde arb eret sam rådgivning har indledt et intensiv vil arbejde i landbruget. rekrutterer rumænske unge, der som sorw og en godkendelsesprocedure, Ansøgerne gennemgår et intervie re er ejde arb med øgerne fra, så de udvalgte terer mere end halvdelen af ans et. eau bur r og taler engelsk, love både motiverede og kvalificerede bruarbejder med en arbejdsgiver i land med elte enk Bureauet matcher den om tale ikke å alts er Der . af landmanden get, og medarbejderen ansættes arbejdsudleje.

ik Agrojob Danmarks karakterist af de unge rumænere • De er motiverede. de har sparet op for at komme her.

• De har rejst langt for jobbet, og itioner for fremtiden.

• De har planer, drømme og amb en. liv for sig selv hjemme i Rumæni • De knokler for at skabe et nyt

Agrojob Danmarks råd til danske arbejdsgivere

ats for dske medarbejdere og gør en inds • Interessér dig for dine udenlan at de socialiserer sig.

• Afsæt tid til oplæring!

• Giv løn efter kvalifikationer. r danskere.

• Afløn udlændinge som du aflønne e med. å ved spisebordet. Så kan alle vær ogs g, spro • Gør engelsk til arbejds sk dan i er kurs ne onli evt. g dansk. Bru • Opmuntr udlændingene til at lære fra www.iasprog.dk • Indgå ALDRIG mundtlige aftaler.

Arkivfoto

er vant til at operere med udenlandske medarbejdere, eller hvis arbejdsgiveren er dømt for det samme før) kan bødeniveauet meget vel stige til 20.000 kr. pr. ansat pr. måneds beskæftigelse.

BEGRÆNSNINGER OG KONTROL Der kan være fastsatte begrænsninger i en arbejdstilladelse, såsom antallet af timer og/eller hvilken arbejdsgiver man må arbejde for (tilladelse til et konkret job).

To grupper er i udlændingeloven begrænset til slet ikke at måtte arbejde i Danmark, nemlig asylansøgere og udlændinge på ophold med visum (der findes dog undtagelser til dette).

Arbejdstilladelsen fremgår af medarbejderens opholdskort, som er et

plastikkort i kreditkortformat. Det fremgår af dette, om udlændingen har ret til at arbejde i Danmark. Det fremgår også, hvor længe tilladelsen er gyldig, og om der er fastsatte begrænsninger (her erindres igen om, at gyldig arbejdstilladelse for en ikke-EU/EØS borger automatisk stopper med at være gyldig ved skift af arbejde).

Vær specielt opmærksom på,at skattekort (som nævnt) ikke er bevis for, at en udlænding må arbejde.

Det er et sundhedskort/ sygesikringsbevis heller ikke. Og en arbejdstilladelse udstedt i et andet Schengenland (fx Sverige) giver ikke (i sig selv) ret til at arbejde i Danmark.

grobund 14

TEMA – UDENLANDSKE MEDARBEJDERE ?

Her endte det med bøde Det er yderst væsentligt, at arbejdstilladelsens indhold stemmer overens med det faktisk udførte arbejde.

Eksemplet her vedrører en ikke-EU-borger.

I ansøgningsskemaet i denne sag står der, at den ansatte skal have 25.000 kr. i måneden for 37 timers arbejde pr. uge. På den baggrund får den ansatte så sin arbejds- og opholdstilladelse.

Den ansatte og arbejdsgiveren bliver nu enige om, at det er OK, at den ansatte i stedet får 19.000 kr. om måneden og så fribolig samt fri bil. Det går fint i et år. Efter et år skal arbejds- og opholdstilladelsen forlænges.

Staten (Rekrutterings- og fastholdelsesstyrelsen) går

nu 12 måneder bagud og tjekker, at den ansatte har fået det i løn, som blev skrevet i ansættelseskontrakten og ansøgningen om opholdsog arbejdstilladelse, da bevillingen blev givet. Men det har den ansatte jo netop ikke, så afgørelsen fra Rekrutteringsog fastholdelsesstyrelsen bliver et afslag, og arbejdsgiveren bliver politianmeldt for bedrageri og bliver pålagt en bøde på 20.000 kr. pr. måned.

Det bliver i alt en bøde på 240.000 kr. Grunden til at bøden er på 20.000 kr. pr.

måned er, at man vurderer, at arbejdsgiveren burde vide bedre, eftersom han jo selv har underskrevet ansøgningsskemaet samt lavet ansættelseskontrakten.

Andre faldgrupper Opholds- og arbejdstilladelse, lønaftaler og udbetalinger er ikke det eneste, som kan være svært med udenlandske medarbejdere. Vi har gennem tiden set mange andre problemstillinger, som er blevet dyre for arbejdsgiveren.

Kulturforskelle handler ikke kun om madvaner og ritualer, men også noget så simpelt som opfattelsen af arbejdstiden.

Er pauser en del af arbejdstiden eller ej?

Og er transport til og fra arbejde en del af arbejdstiden? Og gør det nogen forskel, hvis det er arbejdsgiveren, som anviser/ udlejer den bopæl, medarbejderen bor i?

Og hvad nu, hvis medarbejderen bor på gården og løber ned i stalden hver gang alarmen går? Er det så arbejdstid?

Og er det kun tiden i stalden, som tæller, eller også den tid, hvor man har lovet at være klar til at reagere på alarmen.

Mange af de spørgsmål kan også give anledning til tvivl med danske medarbejdere, men problemerne bliver meget større, hvis en kulturforskel gør, at parterne hver især er helt overbevist om, at de har ret i deres opfattelse af situationen.

Man skal derfor være forudseende og sørge for at få alle forhold omkring arbejdet aftalt ned til mindste detalje på forhånd.

Mange problemer kan forebygges, hvis man fx anskaffer et stempel-ur, som der er enighed om skal benyttes til ind- og udstempling, hver gang man arbejder.

Det er ikke kun, fordi man er forpligtet til at følge det, som er angivet i arbejdstilladelsen, men også fordi der ellers nemt kan blive tvist om afspadsering eller overtidsbetaling. Endelig kan man også komme i karambolage med arbejdstidsdirektivets 48-timers-regel. Det er en af de alvorlige, der som standard koster 35.000 kr. i godtgørelse til den ansatte.

KONTAKT Har du spørgsmål til ovenstående eller kunne du godt tænke dig at vide noget mere om det ansættelsesretslige så kontakt HR-konsulent Birgit S. Mortensen på tlf. 76 60 22 72 eller advokat Brian Jacobsen på tlf. 76 60 23 42.

Hos Karl stempler man ind Karl R. Kjær har valgt at investere ca. 9.000 kr. i et stempelur, som alle ansatte på hans kvæggård ved Bramming bruger.

- De ved, at så snart de har gummistøvlerne på, så skal der stemples ind, og når de smider gummistøvlerne igen, så bliver der stemplet ud. På den måde er der ingen diskussion om, hvornår der er blevet arbejdet, og det mener jeg er en fordel for begge parter, siger Karl R. Kjær.

Stempeluret kan forebygge mange senere tvister om arbejdstid og overarbejde.

Løse, mundtlige aftaler om arbejdstid, pauser og overarbejde er årsag til de allerfleste konflikter og misforståelser mellem landmand og ansatte.

Et stempelur foretager den nøgterne registrering, og landmanden oplever, at han slipper for at gå rundt og være ”bussemand” over for de ansatte.

?

grobund 15

La' vær'!

Fald ikke for fristelsen til at tage chancen og lave aftaler, som ikke respekterer de gældende regler.

Hvad der ligner win-win for dig og din medarbejder, kan siden blive brugt imod dig.

Eksempel 1 Din udenlandske medarbejder foreslår, at han i ni måneder arbejder ekstra mange timer, så han til gengæld kan holde fri og rejse hjem i tre måneder. De 12 måneders arbejde samles blot på ni måneder, og du får glæde af medarbejderen, når du har mest brug for det.

Det duer ikke!

I vil nemlig overtræde arbejdstidsdirektivet, som dikterer, at der højst må arbejdes 48 timer pr. uge i gennemsnit set over en periode på fire måneder.

Overtrædelse udløser krav om betydelig godtgørelse.

Eksempel 2 Du trækker den husleje, din medarbejder skal betale til dig, fra bruttolønnen før skat. Det går ikke. Den ansatte SKAL betale skat af den fulde løn, som er angivet i opholdstilladelse og ansættelseskontrakt. Det er omgåelse, hvis der ikke betales skat af huslejen. (Har du aftalt løn og fri bolig, er situationen en anden. Men her skal der indsendes særlig dokumentation sammen med ansøgningen om opholdstilladelse. Og så trækkes der et beløb, der svarer til skat af boligens markedsværdi.)

Eksempel 3 Landmanden har bedt en rumænsk bekendt til en af de andre medarbejdere om at hjælpe lidt til. Der er ingen ansættelseskontrakt, men kun et par lønsedler. Pludselig kommer den rumænske medarbejder med en fuld arbejdskalender med en masse timer anført og kræver overenskomstmæssig løn og overtidsbetaling. Det vil landmanden ikke betale, så rumæneren går til 3F, der oveni lægger en bod for manglende ansættelseskontrakt og dermed forlanger i alt 44.000 kr.

Landmanden står med en dårlig sag og kan sikkert også forvente nogle høje bøder.

Eksempel 4 To af dine udlændinge foreslår dig, at de deler et job. De arbejder igennem hver 14 dage ad gangen og rejser skiftevis hjem og holder fri i 14 dage.

Sig nej tak. Du vil blandt andet overtræde bestemmelserne om et ugentligt fridøgn og sandsynligvis 48-timers-reglen.

Eksempel 5 Din medarbejder laver ikke arbejdssedler, og han fortæller dig bare, når han har haft overarbejde. Den slags løse aftaler er årsag til de allerfleste problemer. Indfør et flexsystem eller sørg for at de ansatte hver måned afleverer arbejdssedler. Her skal arbejdstimerne være skrevet på, og sedlen skal være forsynet med dato og underskrift

grobund 16

TEMA – UDENLANDSKE MEDARBEJDERE

”Der er fri organisationsret, og ingen kan kræve, at landmænd skal være medlem af en arbejdsgiverforening.”

Pres for at indgå overenskomst Fagbevægelsen presser generel t på for at få landmænd til at indg å overenskomst, og konkrete landmænd er typisk blevet truet med blokade eller konflikt mod virksomheden på gru nd af påstået social dumping. Lan dma nden får en kort svarfrist, og der er eksempler på, at landmanden giver efter og melder sig ind i arbejdsgiverfor eningen GLS-A for at få fred.

Der er dog ingen grund til at give efter for presset, hvis man driver sin bedrift med ordnede løn- og arbejds forhold, hvor medarbejderne lønn es efter kvalifikationer. Der er fri organis ationsret, og ingen kan kræve, at land mænd skal være medlem af en arbejds giverforening.

Hvis 3F er på krigsstien, kan de lave blokade mod vognmænd, der henter mælk, grise osv. på det pågældend e landbrug. Det ligger inden for lovgivningens rammer at tage den slag s kollektive kampskridt. (Dog må man ikke blokere for foderleverancer!)

Den bedste måde at undgå problem er er at have helt almindelige lønf orhold for sine ansatte.

Arkivfoto

�y��e��� o� �e��o�d� e�endo�

��o��e o����e�ser o� �ode �a���u����eder

�a�ursk�n be����en�ed �� �nsa�er

Planteavlsgård, �esterb�vej 4�, 6683 ��vling

Planteavlsejendo�, Gl. Pr�stevej 16, 6800 �arde

Planteavlsgård, Tiphedevej 31, 6823 Ansager

��r�lig ��ggelig �g �el��ld� ejend�� �es� f�r T�b�l. ��rd�illiggen�

��lid� s�ue�us �ed fl�� udsig� ��er eng, �el�leje� ���e �ed ���e�

���urs��n beliggende �l�n�e��lsg�rd �� i �l� 69,6 ��. Ejend���

� ��bred ned �il ��nge�en. ��ue�use� er fr� 1�6�, �en er l�bende

�l �� 2�� �� �g er ��f�r� i 193�, �ilb�gge� i 1972. Tidl. s��ld �g l�de�

f�r ��ie ��. ��ue�use� ��r e� b�lig�re�l �� 1�6 �2 �g er ��f�r� i

�y�ed

de �� ��. �� ��, �er�f ��. 30 �� �ger �g ��. 12 �� eng, �ed g�d� 250 �edlige��ld� �g �ser �f ���r�e �g id�l. �rif�sb�gningerne bes��r

�f �idl. ��s��ld �g l�de, fri�liggende ��s�in�us �.�. �er �edf�l� ger ��s�in��r�. Sagsnr. 400-0�43

d�� �g g�ngbr� ��er B���en ���rb��. ��ue�use� ��r e� b�lig�re� b�gning �� 229 �� s��� ��s�inl�de �� 316 ��. Til ejend���en ��rer 1�,3� �� �gerj�rd �g ��. 3,�� �� fl�� eng� �g n��ur��r�de

�dbetaling �rt.�nt.:

1���, �en er l�bende �edlige��ld�. �rif�sb�gningerne bes��r �f

�idligere s��ld, l�de, �indre s��ld s��� 2 g�r�ger. ��n e��. er��er�

�ed �indre n��urs���. Sagsnr. 400-0921

�es �ed �indre j�rd. Sagsnr. 400-0709

Kontakt: LandboGruppen JYSK ApS

Kontakt: LandboGruppen JYSK ApS

Kontakt: LandboGruppen JYSK ApS

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

jysk@landbogruppen.dk

jysk@landbogruppen.dk

jysk@landbogruppen.dk

Tlf.: 76602333

Kontant:

�en er beliggende i�elle� ��rde �g �rinds�ed, ��. 1,5 �� n�rd

�.99�.000 300.000 34.009�27.��1

�ektar: �nergi��rke: �oligareal:

LandboGruppen Jysk 6705 Esbjerg Ø,Tlf.: 76602333 LandboGruppen Jysk 7190 Billund,Tlf.: 76602333

48,09 G 272 ��

Tlf.: 76602333

Kontant: �dbetaling �rt.�nt.:

3.100.000 1��.000 18.048�14.973

�ektar: �nergi��rke:

19,44 �

Tlf.: 76602333

�o���

grobund 17

FORGÆLDET

Hvorfor hjælper den høje mælkepris ikke?

Den høje mælkepris og det gode bytteforhold er kærkomne, men det batter næsten ingenting for de producenter, som kæmper med en gældsprocent over 100.

NEGATIV INDTJENINGSBALANCE!

TEKST Rasmus Andersen Driftsøkonom Tlf. 76 60 23 75 rsa@jlbr.dk

En fjerdedel af mælkeproducenterne havde i 2013 en gældsprocent over 100, og her fem år efter krisens udbrud er eftervirkningerne stadig betydelige.

I løbet af 2013 er mælkeprisen ganske vist steget med 50 øre pr. kg, og bytteforholdet blev væsentligt forbedret.

Mælkeleverancen pr. årsko er desuden steget med næsten 500 kg EKM, og derfor blev dækningsbidraget ca. 2.200 kr. større pr. årsko end i 2012. Udsigterne i budgetterne for 2014 var endnu bedre, så nu burde der vel være overskud hos næsten alle mælkeproducenter?

I tabellen er bedrifterne opdelt efter gældsprocenten.

Hensættelse til udskudt skat er ikke medregnet i gælden eller i egenkapitalen. En fjerdedel af mælkeproducenterne havde en gældsprocent over 100, og i gennemsnit var den 117 procent. De mest forgældede bedrifter var en anelse større, mens produktionseffektiviteten stort set var på samme niveau.

Den store forskel ligger i finansieringsomkostningerne. I mellemgruppen var finansieringsomkostningerne mere end 600.000 kr. større end i gruppen med lav gæld, og gruppen med højest gæld havde næsten 1,2 mio. kr. mere i finansieringsomkostninger end gruppen med lav gæld.

Disse tal slår klart igennem til resultatet før skat og regulering. For gruppen med høj gældsbelastning har indtjeningsbalancen endda været negativ, og her har vi forklaringen på, at en høj mælkepris ikke hjælper. Finansieringsomkostningerne er så tunge, at der stadig ikke tjenes nok, og derfor falder gældsprocenten ikke.

Der er selvfølgelig enkel-

te bedrifter, der trods høj gældsprocent har evnet at nedbringe gælden, men det

er virkelig op ad bakke, når gældsprocenten ligger på over 100 procent.

Resultater fra fra 80 Resultater 80mælkeproducenter mælkeproducenteri 2013. i 2013

Antal Gennemsnitlig gældsprocent* Aktiver i 1.000 kr.

Gæld i 1.000 kr.* Egenkapital i 1.000 kr.* Årskøer Kg EKM pr. ko DB, kr. pr. årsko

Gældsprocent under 75 75-100 over 100 27 33 20 59 88 117 36.764 -21.512 15.252

37.785 -33.077 4.708

38.193 -44.639 -6.446

193 9.151 12.602

216 9.277 12.417

236 9.394 12.562

187 7.245

211 6.456

195 6.346

-755 2,33

-1.388 2,77

-1.912 3,07

1.550 1.035

676 266

140 -239

Areal i ha DB, kr. pr. ha i omdrift Finansieringsomkostninger i 1.000 kr.

Nulpunktspris, kr. pr. kg EKM Resultat før skat og regulering Indtjeningsbalance

* Hensættelse til udskudt skat ej medregnet

LandSyd I/S

Praktiserende landinspektører din lokale rådgiver

Vi tilbyder rådgivning ved omlægning af landbrugsjorder.

Forhandling af små og store jordfordelinger. Udfærdigelse af markkort. Hurtig sagsudarbejdelse og kvalitet er nøgleord i vore bestræbelser på at løse opgaver for vore kunder..

Nørreport 1,1. sal, 6200 Aabenraa· 74 63 04 10 Storegade 111, 6740 Bramming· 75 17 36 88 Kronprinsensgade 68, 6700 Esbjerg· 75 12 13 66 Hedemarken 9, 7200 Grindsted· 75 31 00 44 Brundtlandparken 5, 6520 Toftlund· 73 83 20 44 Nordre Boulevard 93, 6800 Varde· 75 22 01 44 Ådalen 13A, 6600 Vejen· 75 36 35 22

Besøg os på: www.landsyd.dk LandSyd I/S er en fusion af Landinspektørgården I/S og Landinspektørerne Syd

grobund 18

STRØMFØRENDE

Kaj ”Strøm” udleverer ingen manual. Tit skal der findes individuelle løsninger.

Usynlig f Uønsket strøm i kvægstaldene – særligt TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk Når inventar og vand bliver strømførende, giver det den besynderligste adfærd blandt køerne i de ramte stalde.

Symptomerne kan minde om symptomerne på kronisk botulisme. For hvad skal man tro, når køerne i stedet for at drikke roligt af vandet, står og flagrer med tungen over drikkekaret? Eller når det ikke er til at drive køerne ind i robotten? Og hvad i al verden får køerne til pludselig at gå bersærk og nærmest splitte robotten ad?

Mads Nielsen er som AMS-rådgiver en flittig gæst og problemknuser i besætninger med robotmalkning. Men han oplever af og til, at han kommer til kort, og i de situationer er han begyndt at anbefale, at man kontakter Kaj Østergaard.

KAN MÆRKES – IKKE MÅLES Elektrikeren kan måle, at der er overgang i det CEstik, som Kaj Østergaard har peget ud med kobbertråden.

- Nu har jeg efterhånden oplevet mange steder, hvor Kaj har kunnet mærke, at strøm forstyrrer dyrene. Et sted er det en gyllepumpe, et andet sted en mælketaxa og et tredje sted en foderskubber. Kaj er i stand til at finde problemet, og det har en mærkbar effekt på produktionen, når han fjerner den uønskede strøm, fortæller Mads Nielsen.

- En elektriker vil typisk ikke kunne måle, at der er et problem. Det er en særlig evne, Kaj har. Vi var et sted, hvor køerne var voldsomt forstyrrede, og hvor fire robotter gang

på gang kom til at stå stille i flere timer, fordi køer midt om natten sparkede malkesæt i stykker og spurtede afsted.

- Det var lige før landmanden var klar til at give op. Han mente jo, at der var noget galt med robotterne, men robotfirmaet fandt ingen fejl. Da Kaj kom ind i billedet, sporede han problemerne til en transformatorstation, der sendte overskydende strøm ind i stalden. Da strømmen blev jordet, faldt der ro over køerne, og nu stiger ydelsen i besætningen støt, fortæller Mads Nielsen. Den lå på 35 kg mælk pr. ko, men steg hurtigt til 38 kg.

POTENTIALEUDLIGNING Byggereglementets bestemmelse om, at alt jern skal være forbundet ved en potentialeudligning, er sikkert anledning til strømproblemer i nogle stalde. I hvert fald skal man være opmærksom på, at robotter kræver afledning!

Vandkarrene er det også klogt at have fokus på. Mads har haft Kaj med på en bedrift, hvor køerne øgede deres daglige vandindtag fra 50 liter til 80 liter, da strømmen var fjernet fra vandet. Derefter steg ydelsen på kort tid fra 36,5 kg mælk til 39 kg mælk.

Et tredje sted har Mads oplevet, at køernes ydelse afhang af en vindmølle. Kørte vindmøllen, kunne køernes ydelse på to dage falde med 3 kg mælk pr. ko. Hvis vindmøllen af en eller anden grund stod stille, steg ydelsen igen. Også her har Kaj nu været inde og fjerne strømmen med et jordspyd.

grobund 19

fjende i stalden i robotstaldene – kan gøre køer helt elektriske

Manden med den bøjede kobbertråd Peter Bendix Vands på Højlund ved Esbjerg havde problemer i sin splinternye kostald. Rigtig mange køer skulle hver gang hentes til malkning, og de gik kun modvilligt ind i robotten. Et sted i stalden i den ene ende af foderbordet ville ingen køer æde. Og dyrene drak vand på en underlig måde, hvor de stod og vævede med tungen over vandkarret og drak med alle tegn på ubehag.

Peter frygtede, at han havde fået kronisk botulisme i besætningen. Der blev taget prøver af dyrene, men kun én ko var ramt, og den blev aflivet. Problemerne i stalden fortsatte.

Peter Bendix Vands har fået ro i kostalden, efter at der er etableret en ”omfartsvej” for strømmen fra transformatorstationen via en aflederledning. Kajs kobbertråd giver straks udslag, når han passerer ledningen i jorden.

- Jeg var ved at blive tosset af at hente køer, sukker Peter.

FLERE BESØG Da han hører om tusindkunstneren Kaj ”Strøm”, tilkalder han ham.

- Jeg tænkte: Lad os prøve det. Men jeg troede faktisk ikke rigtigt på, at han kunne løse problemet, fortæller Peter, mens vi her tre måneder senere er på besøg på Højlund.

Kaj Østergaard er her igen, for selvom det ved det første besøg lykkedes at finde og fjerne kilderne til den uønskede strøm i stalden, så mener Peter nu, at der er noget andet galt. Der er stadig omkring 50 køer, >>

Vision og værdier

LELY CENTER TARM Vennelystvej 9 6880 Tarm Tlf.: 9737 5755

Vi tror på fremtiden, hvor vi konstant vil arbejde på at være landmandens foretrukne samarbejdspartner ved at udvise og skabe grobund for: * Engagement * Nytænkning * Købmandskab * Kvalitet

* Ordentlighed * Korpsånd * Troværdighed * Kundeorienteret adfærd

Salg: 7012 7030 · Ordrekontor: 7012 7010 · www.brdr-ewers.dk

Salg Sten Hansen Tlf.: 2328 6382

Vi tilbyder følgende produkter: - Astronaut A4 malkerobot - Taurus brugt malkerobot - Discovery spalteskraber - Astri vaskemidler - Og meget mere

- Luna kobørste - Calm kalveautomat - Juno foderskubber - L4C lys til kostalden

UDVIKLING www.lely.com

innovators in agriculture

grobund 20

"Bare giv mig 2% af din ydelsesfremgang i betaling", foreslår Kaj. Men Laust undslår sig. Det er vist billigere at betale timeløn...

Kaj forærer ikke sådan uden videre den viden væk, som 15 års arbejde med uønsket strøm har givet ham. Der skal være lidt forretningshemmeligheder.

der skal hentes og dirigeres ind i robotten.

Det er ret typisk, fortæller Kaj, at han er nødt til at besøge en stald et par gange, inden alle problemer er løst.

Første gang fandt han en transformator lidt derfra, hvorfra overskydende strøm gik i jorden, og Kaj kunne med kobbertråden følge den tværs igennem Peters stald.

Jordstrålerne tog den direkte vej fra transformatorstationen til en transformatorstation et sted på den modsatte side af stalden.

LAVER OMFARTSVEJ Kaj løste problemet ved at jorde strømmen ved transformatorstationen med et jord-

spyd og en ledning, som han førte 100 meter i en retning parallelt med stalden.

- Man kan sige, at vi lavede en omfartsvej for strømmen.

Nu løber den langs med stalden i aflederledningen og springer derfra videre til næste transformatorstation, men udenom Peters stald.

Virkningen indtraf dengang øjeblikkeligt. Køerne vil nu godt æde i den del af foderbordet, som de hidtil har undgået, og køerne gik trygt til robotten. Ydelsen steg med 1,5 kg pr. ko. Ændringen kan kun forklares med omfartsvejen, for der skete ingen andre ændringer i fx foder eller andet.

Ved et senere besøg fandt Kaj

Løntørring udføres Udnyt egne råvarer til løntørring og få et kvalitetsfoder.

Græs og lucerne købes, såvel økologisk som konventionel Ring og forhør nærmere Markforvalter Thomas B. Pedersen tlf. 40 27 86 22

krop og kobbertråden. Der er overgang i det mistænkte CE-stik.

Peter giver Kaj et anerkendende nik, og beordrer stikket koblet fra.

NEJ TAK TIL OVERSKUDSDELING Med en allerede konstateret ydelsesstigning på 2,0 kg pr. ko er Kaj Østergaard helt godt tilfreds med sin indsats på Højlund. Men han er lidt ærgerlig over, Peter og faderen Laust Bendix valgte at betale timeløn for indsatsen, selvom Kaj gav dem et smukt alternativt tilbud.

- Jeg gav Laust det valg, at han bare kunne betale mig 5% af den ydelsesfremgang, jeg regnede med, de ville opleve. Ja, jeg gik endda helt ned på 2%, griner Kaj. Laust lod sig klogeligt nok ikke lokke. Det er han glad for i dag.

Inden for det seneste år har Kaj Østergaard været ude i mere end 100 kvægstalde, hvor der var problemer med uønsket strøm. Vær særligt opmærksom på uønsket strøm, hvis du har en transformatorstation eller en vindmølle i nærheden af stalden.

Kaj var oprindelig svinerådgiver ved KHL. Men siden han for nogle år siden blev klar over, at hans sensitivitet for strøm kunne gavne andre, har han udelukkende arbejdet inden for dette felt.

Han er fortsat ansat i KHL.

Nybrovej 167 - Kærup DK-6851 Janderup Vestj.

Tlf. 75 25 86 22 www.nybrotoerreri.dk nybro@nybrotoerreri.dk

Nybro Tørreri - 3 sp.indd 1

en overgang i en gyllepumpe, og det forstyrrede køerne.

Ved at huske at hive stikket ud af gyllepumpen efter brug, steg ydelsen yderligere et halvt kilo pr. ko. Samtidig faldt antallet af hentekøer markant.

Ved dagens besøg viser det sig, at der er noget galt i malkerummet. Kaj ”Strøm” mærker det fysisk.

Den bøjede kobbertråd i hans hånd giver udslag over mod robotten. Mistanken samler sig om et CE-stik. Der kan være kommet lidt vand i stikket under rengøring – vand eller snavs er ofte årsagen, når der opstår overgang.

- Der har vi problemet, erklærer han.

Selvom tillid er godt, er kontrol bedre, tænker Peter.

Netop i dag har han besøg af elektriker i anden anledning.

Elektriker Thomas Feddersen skiller eltavlen ad og måler, og måleudstyret dokumenterer, hvad Kaj følte med sin

26-02-2014 13:56:18

PRØV EN VIRKSOMHEDSSEKRETÆR

grobund 21

Sådan får du orden på kaos – og samtidig overvåges dine kapacitetsomkostninger

TEKST Peter Hegelund Chef for Jysk Kvæg Tlf. 76 60 21 50 phe@jlbr.dk

Vi har altid vidst, at virksomhedssekretærer er deres vægt værd i guld i landmændenes travle hverdag.

De bringer orden i kaos og frigør en masse tid for landmanden, som så kan bruges effektivt i produktionen. I 2013 afprøvede Jysk Landbrugsrådgivning en ny rolle for virksomhedssekretærer – nemlig en systematisk overvågning af udviklingen i kapacitetsomkostningerne i forhold til det lagte budget. Erfaringerne har været positive. Virksomhedssekretæren besøger landmanden hver måned og udarbejder en månedlig status over indtæg-

ter og udgifter i forhold til budgettet. Ved at få budgetkontrollen månedsvis får landmanden en hurtig status og overblik. Det giver et bedre og mere vedholdende fokus på omkostninger, og dermed langt bedre mulighed for at reagere på udviklingen end ved en kvartalsvis opfølgning.

OBS PÅ KAPACITETSOMKOSTNINGER I de sidste mange år har kapacitetsomkostningerne spist en stadig større del af dækningsbidraget. Det gælder for alle sektorer i landbruget.

Både landmænd og rådgi-

vere har mange redskaber til at forudsige og følge op på dækningsbidraget. Men det er erfaringen, at det er langt sværere at forudsige kapacitetsomkostningerne i en landbrugsproduktion. Der kan skrives tykke bøger om, hvor meget 1 kg kraftfoder kan give i merDB, men det er straks sværere at forudsige, hvor meget én krone mere i kapacitetsomkostninger giver mere på bundlinjen.

virksomhedssekretærens månedlige besøg er kvaliteten af bilagsgennemgangen og konteringen blevet bedre, og det skaber et bedre beslutningsgrundlag i årsberetningen. Men den største værdi for landmanden er den hurtige opfølgning.

Vil du også have styrket din beslutningskraft, så kontakt din rådgiver eller revisorassistent i Jysk Landbrugsrådgivning.

HURTIG OPFØLGNING En hurtig opfølgning på status på DB og kapacitetsomkostninger giver mulighed for at handle i tide. Med

Foder tilpasset dine ønsker og behov

Vi er til for

alle

landmænd

– og det har vi været i over 115 år med succes

Næsbjerg, tlf. 75 26 71 66 · Nordenskov, tlf. 75 29 84 11 · info@naesbjergfoder.dk www.naesbjergfoder.dk · www.facebook.com/naesbjergfoder

Landbrugscenter Vestjylland

Landbrugscenter Østjylland

Landbrugscenter Sydjylland

Vestergade 4 6800 Varde tlf. 74 37 42 90

Søndergade 18-20 8700 Horsens tlf. 74 37 76 00

Hærvejen 41 6230 Rødekro tlf. 74 37 42 90

Derudover er der Landbrugsafdelinger i Nordjylland, på Fyn og på Sjælland.

Læs mere på sydbank.dk/landbrug

grobund 22

NY RAPPORT

Kronvildtskader for 3,2 mio. kr.

TEKST Peter Aalykke Jensen Miljørådgiver Tlf. 76 60 21 88 paj@jlbr.dk Ved dette års indrapportering er der data fra 1874 ejendomme. Data stammer enten fra spørgeskemaer udfyldt af landmændene eller vurderinger fra planteavlsrådgivere på de enkelte ejendomme ud fra kendskab til ejendommens drift.

Ud af de 1874 ejendomme er der registreret markskader på 209 ejendomme. Skaderne fordeler sig på: • 134 ejendomme med mindre skader under 10.000 kr./år, • 45 ejendomme med væsentlige skader mellem 10.000 og 25.000 kr./år og • 30 ejendomme med skader over 25.000 kr./år.

Ejerne af de 30 ejendomme med de største skader er efterfølgende interviewet for at få en mere præcis angivelse af det økonomiske omfang af skaderne. Herudover er der indhentet yderligere kommentarer i forhold til jagtudøvelse og øvrige gener udover markskader.

30 HÅRDT RAMTE LANDMÆND Omkostningerne for de 30 hårdest ramte ligger i

Interviews

gennemsnit på 58.000 kr./år.

Hvis der for de øvrige grupper regnes med gennemsnitsomkostninger på henholdsvis 17.000 kr./år og 5000 kr./år, kan de samlede omkostninger for de 209 ejendomme beregnes til 3,2 mio. kr.

I forhold til estimatet fra 2013 ud fra 123 svar er der tale om en forøgelse af de samlede udgifter på 60%.

I forhold til vurderingerne af, hvor krondyrene geografisk er mest udbredt, er konklusionerne uændrede fra 2013.

Skaderne i det undersøgte område er koncentreret i fem områder, nemlig området ved Brande/Ejstrupholm, området ved Sdr. Omme/Påbøl, området ved Frederikshåb/ Vorbasse/Hovborg, området syd og øst for Ribe samt området ved Oksbøl/Filsø.

lavet af foderblandinger til hjortevildt eller kløvergræs.

Hvis der fodres med roer, kartofler eller gulerødder, opleves større skader på træerne, måske fordi der mangler grove fibre i foderet.

IKKE TIL AT SKRÆMME

JAGT KONTRA LANDBRUG

Mange af de interviewede har prøvet forskellige afværgeforanstaltninger i form af fugleskræmsler, skræmmekanoner, flamingokasser ophængt på pæle, lugtstoffer som deodoranter m.v.

Fælles for de afprøvede afværgeforanstaltninger er, at de kun har en effekt i en meget kort periode, svarende til højest 1-2 uger.

Lodsejere, som specifikt har problemer med skader i poppel- og granplantninger, har haft nogen positiv effekt af vinterfodring uden for arealerne. Det er dog erfaringen, at foderet skal bestå af wrap

Nogen lodsejere har oplevet en interessekonflikt mellem mellem jagtinteresser i skovene og landbrugsinteresser udenfor. I jagtsæsonen bliver der fodret kraftigt og i øvrigt gjort, hvad man kan for at holde krondyrene inde i skoven. Når jagtsæsonen er forbi, ophører fodringen i skoven, og ejerne af de omkringliggende landbrugsarealer kan herefter overtage ”forsørgelsen”.

Flertallet af de 30 landmænd tilkendegav, at de ikke har en økonomisk gevinst på kronvildtet i form af en højere jagtleje, da de ikke lejer

I interviewene tilkendegav de hårdest ramte landmænd at: Bestanden inden for de sidste 2-4 år generelt har været kraftigt stigende.

Genetableringen af Filsø har bevirket en mærkbar stigning i antallet af markskader på de omkringliggende arealer.

Ligeledes har hegningen af Klelund haft en negativ effekt i form af stigende dyretryk på nogen af de omkringliggende, ikke tidligere belastede arealer. Det skyldes formentlig, at de fritlevende dyr nu er flyttet til andre skovområder i nærheden. Økologiske mælkeproducenter, som SKAL have deres dyr på græs har, udover selve markskaderne og problemerne med eventuelt at skulle skaffe supplerende økologisk foder, også en økonomisk og arbejdsmæssig belastning med at kontrollere og retablere hegn.

Hertil kommer usikkerhed i forhold til, at dyrene eventuelt løber ud, og hvilke ulykker det kan medføre.

jagten ud. Med hensyn til udbytte i form af vildtkød var der heller ikke nogen nævneværdig gevinst.

Alle er enige om, at den kraftigt stigende bestand ikke kan holdes i ave ved en hårdere beskydning på landbrugsarealerne, idet kronvildtet i jagtsæsonen typisk kun kommer ud på markerne efter skydetid om aftenen og før skydetid om morgenen.

De steder, man får dispensation til regulering af enkelte kronkalve, kan det kun lykkes, fordi der i dispensationen ligger en tilladelse til at skyde før og efter normal tilladt skydetid.

Jysk Landbrugsrådgivnings arbejde med at registrere markskader fra kronvildt blev indledt i 2013, og nu foreligger status for 2014.

Kræv at der skydes hinder!

grobund 23

Som landmand og jagtudlejer har man selv et medansvar for at bremse den store vækst i krondyrbestanden.

Den regionale Hjortevildtgruppe har netop behandlet Peter Ålykkes rapport om kronhjortenes udbredelse og hærgen i det midt- og sydvestjyske.

På baggrund af rapportens konklusion om, at kronvildtbestanden de seneste 2-4 år er steget kraftigt, og at markskaderne tiltager i de hårdest ramte områder, har Benny Ølgod fra hjortevildtgruppen denne opfordring til jagtudlejerne: - Stil krav til jeres jagtlejere om, at de skyder hinder og kalve. Alle jægere vil helst skyde hjorte, men kun ved at regulere hårdere på hundyr og kalve, kan bestanden holdes nede, siger han. Fra i år må der i vores område skydes kalve fra den 1. september.

Han er helt klar over, at det vil være kontroversielt, men fx kan man som jagtudlejer kræve, at en jæger efter at have skudt en hjort, næste gang SKAL skyde hind/kalv, hvis det er muligt, før han igen må skyde en hjort.

- Jeg er godt klar over, at det især er relevant for de landmænd, der har skov, fordi det fra oktober er svært at skyde hinder og kalve på marker, der er høstede, tilføjer han.

Den nationale Hjortevildtgruppe arbejder på at give de regionale Hjortevildtgrupper mandat til at indkalde jordejere og skovbrugsejere i et område med store markskader fra hjortevildt til en dialog, hvor man i fællesskab forsøger at mindske skaderne og medvirker til en større afskydning af hinder og kalve.

Peter Aalykkes rapport om kronvildtbestanden i Midt- og Sydvestjylland kan downloades på jlbr.dk. < Benny Ølgod Nyropsgade 21 · 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk · dlr@dlr.dk

er realkredit

DLR Kredit yder REALKREDITfinansiering til alle landbrugsformål Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte Område 61

Jens Hasling Frandsen »Agentoft« Jelsvej 37 6630 Rødding Tlf. 70 24 34 61 Fax: 70 24 35 61 E-mail: jhf@dlr.dk

Område 70

Simon Simonsen »Wissingsminde« Wissingsmindevej 18 6640 Lunderskov Tlf. 70 24 34 70 Fax: 70 24 35 70 E-mail: sis@dlr.dk

Område 67

Steen J. Klaaby Roagervej 212 6760 Ribe Tlf. 70 24 34 67 Fax: 70 24 35 67 E-mail: sk@dlr.dk

Område 72

Steen Lauridsen Eg Mosevej 2 7200 Grindsted Tlf. 70 24 34 72 Fax: 70 24 35 72 E-mail: stl@dlr.dk

Område 68

Kristian Clausen Frydendalsvej 11 Nordenskov 6800 Varde Tlf. 70 24 34 68 Fax: 70 24 35 68 E-mail: kc@dlr.dk

Område 80

Peter Ejnar Stræde Sønderbyvej 3 Stauning 6900 Skjern Tlf. 70 24 34 80 Fax: 70 24 35 80 E-mail: pst@dlr.dk

grobund 24

BUDGET 2014

Hjælp til produktions- og økonomistyring HVEM KAN SPÅ?

TEKST Rasmus Andersen Driftsøkonom Tlf. 76 60 23 75 rsa@jlbr.dk I Jysk Landbrugsrådgivning har vi bistået 75 mælkeproducenter, 36 svineproducenter og 13 minkavlere med at opstille meget detaljerede budgetter for kalenderåret 2014. Budgetsæsonen startede omkring 1. oktober, fortsatte hen over årsskiftet, og de fleste budgetter blev færdiggjort inden 1. marts.

Budgetterne er således afsluttet glidende over en 4-5 måneders periode.

Nogle vil måske nok sige, at det at lægge budget er som at kigge i en krystalkugle. Det er ikke nemt at spå om, hvad der vil ske i verden omkring os. Hvem havde for eksempel forudset udviklingen i Ukraine med de konsekvenser, det har givet for priserne på landbrugsprodukterne? Hvordan vil klimaet påvirke høstudbyttet i verden i 2014?

Kommer der alvorlige udbrud af smitsomme sygdomme? Og en lang række andre usikkerheder, der har betydning for prisdannelsen. Men det

”Det vigtigste formål med budgetlægning er ikke at "gætte rigtigt" – men at holde fokus på det, man selv kan påvirke.”

Resultater fra bedrifter med mink – budget 2014 Grupperne er opdelt efter resultat Antal bedrifter Antal minktæver Antal skind produceret Kg foder pr. skind Dækningsbidrag pr. produceret skind Antal ha DB mink DB andet

vigtigste formål med budgetlægning er ikke at ”gætte rigtigt”.

Nej – det vigtigste formål med at opstille et budget er at få hjælp til produktions- ogøkonomistyring på bedriften.

Laveste 1/3 5

HURTIG INDGRIBEN Det er i budgettet, man planlægger sin produktion og effektivitet, kapacitetsomkostninger, investeringer og finansiering. Det er også

(Alle beløb i 1.000 kr.)

Mellem 1/3 4

Højeste 1/3 4

2.438 13.775 49 146 0

2.681 14.236 49 293 0

9.125 52.013 47 247 59

2.008 161

4.169 377

12.857 1.752

Dækningsbidrag i alt 2.169 4.546 14.609

Kapacitetsomk.

-1.432 -2.232 -6.473 Anden indtjening 0 0 211 Afkoblet støtte 51 0 195 Finansieringsomkostninger -485 -479 -1.160 Private indtægter 52 150 173 1.985

i budgettet, man får overblik over sin bedrift og økonomi.

Senere kan man gennem løbende budgetopfølgninger følge med i, hvorvidt de opstillede planer realiseres. Det giver muligheder for hurtig indgriben, hvis det viser sig, at der er behov for det – altså fokus på det, man selv kan påvirke.

De efterfølgende statistikker baserer sig således på 124 individuelle bedrifters forudsætninger. Det er en vigtig facet at være opmærksom på, når statistikkerne over budgetresultaterne vurderes.

Resultat før regulering og skat*

355

Indtjeningsbalance**

-96 1.258 6.487

7.555

Budgetteret skindpris +/- 25 kr./skind i 1.000 kr. i alt

389 448 432 344 356 1.300

* Årets resultat før regulering og skat er uden aflønning af e gen arbejds- og kapitalindsats. ** Et positivt beløb viser, at resultatet før regulering og skat overstiger u dtræk til privatforbrug og skat beregnet i forhold til det private forbrug.

Minkavlerne har udsigt til et dyk i 2014 Skindprisen er faldet betydeligt på Kopenhagen Furs to sidst afholdte auktioner. På februarauktionen 2014 blev den gennemsnitlige skindpris 367 kr. Det er en nedgang på næsten 250 kr. i forhold til priserne i 2013. De fleste af de 13 budgetter, der er udarbejdet med bistand fra Jysk Landbrugsrådgivning, er færdiggjort inden februar-auktionen. De gennemsnitlige budgetterede skindpriser er af den grund ikke kommet helt ned på prisniveauet fra februar-auktionen. Derfor er der i tabellen vist en følsomhed for 25 kroners ændring i skindprisen. Så kan man selv vurdere resultaterne i relation til udviklingen i skindprisen.

Det er stadig de største minkfarme, som har udsigt til de bedste resultater. Men de har til gengæld den største følsomhed – i eksemplet i tabellen er følsomheden for skindprisen næsten fire gange så stor som de mindre bedrifter.

Med den skindpris, der var resultatet af februar-auktionen, er den gennemsnitlige indtjeningsbalance hos den tredjedel, der har de laveste resultater, negativ. Det er ved at blive hverdag igen for minkavlerne!

grobund 25

Resultater fra bedrifter med mælk – budget 2014 Grupperne er opdelt efter resultat Antal bedrifter Antal årskøer Mælkepris, kr. pr. kg EKM Kg EKM leveret pr. årsko Antal opdræt pr. årsko Dækningsbidrag pr. årsko Dækningsbidrag pr. kg EKM Antal ha Dækningsbidrag pr. ha DB køer DB mark DB andet

(Alle beløb i 1.000 kr.)

Laveste 1/3 Mellem 1/3 Højeste 1/3 25 25 25 157 2,95 8.876 0,98 13.484 1,52 149 6.072

173 3,03 9.271 1,03 14.058 1,52 168 6.413

278 3,06 9.709 0,97 15.749 1,62 251 6.876

2.121 906 60

2.432 1.080 30

4.372 1.726 176

Dækningsbidrag i alt 3.087 3.542 6.274

Kapacitetsomk.

-2.171 -2.417 -3.665 Anden indtjening 7 38 38 Afkoblet støtte 463 544 772 Finansieringsomkostninger -1.070 -1.076 -1.863 Private indtægter 75 227 192 Resultat før regulering og skat*

391

858

Indtjeningsbalance**

100

394 1.263

1.748

Budgetteret mælkepris 2,95 3,03 3,06 +/- 25 øre pr. kg mælk i 1.000 kr. i alt 349 401 674 * Årets resultat før regulering og skat er uden aflønning af egen arbejds- og kapitalindsats. ** Et positivt beløb viser, at resultatet før regulering og skat overstiger udtræk til privatforbrug og skat beregnet i forhold til det private forbrug.

Resultater fra bedrifter med svin – budget 2014 Grupperne er opdelt efter resultat Antal bedrifter

(Alle beløb i 1.000 kr.)

Laveste 1/3 Mellem 1/3 Højeste 1/3 12 12 12

Antal årssøer Antal producerede smågrise Antal producerede slagtesvin Antal grise pr. årsso FEs pr. kg tilvækst, smågrise FEs pr. kg tilvækst, slagtesvin Dækningsbidrag pr. årsso Dækningsbidrag pr. smågris Dækningsbidrag pr. slagtesvin Antal ha Dækningsbidrag pr. ha

296 9.097 4.421 29,3 1,99 2,88 3.635 51 141 155 5.335

265 6.919 5.700 27,6 2,03 2,89 3.928 61 166 198 4.313

986 24.974 7.558 30,7 1,88 2,89 4.824 87 185 257 5.728

DB søer DB smågrise DB slagtesvin DB mark DB andet

1.076 460 623 827 195

1.041 419 949 854 75

4.756 2.161 1.397 1.472 138

Dækningsbidrag i alt 3.181 3.338 9.924

Kapacitetsomk.

-2.141 -2.165 -5.724 Anden indtjening 49 65 25 Afkoblet støtte 326 303 554 Finansieringsomkostninger -1.335 -937 -1.851 Private indtægter 141 176 178 Resultat før regulering og skat* 221 780 3.106

Indtjeningsbalance** -87 425 2.732

Budgetteret notering, kr. pr. kg 11,49 11,68 11,61 +/- 25 øre i notering, i 1.000 kr. i alt 138 133 379 * Årets resultat før regulering og skat er uden aflønning af egen arbejds- og kapitalindsats. ** Et positivt beløb viser, at resultatet før regulering og skat overstiger udtræk til privatforbrug og skat beregnet i forhold til det private forbrug.

Mælkeproducenterne forventer en endnu bedre økonomi i 2014 I løbet af 2013 er mælkeprisen steget med 50 øre pr. kg, og bytteforholdet blev forbedret. I budgetterne for 2014 forventes en stigning i mælkeprisen på yderligere 15 øre pr. kg svarende til ca. 1.500 kr. mere i dækningsbidrag pr. årsko. De 25 bedrifter med den laveste indtjening forventer en gennemsnitlig indtjeningsbalance på +100.000 kr., og kun otte af de 75 bedrifter forventer negativ indtjeningsbalance.

Det ser især godt ud for de 25 bedrifter, som budgetterer med det højeste resultat. Her forventes det gennemsnitlige resultat før regulering og skat at blive ca. 1,75 mio. kr. og indtjeningsbalancen positiv med 1.263.000 kr. pr. mælkeproducent!

Mælkeprisen er i de fleste budgetter udarbejdet med udgangspunkt i prognosen for 2014 fra Dansk Kvæg, udarbejdet den 29. november 2013. Siden denne dato er mælkeprisen steget flere gange, og den nyeste forventning til mælkeprisen for 2014 fra Dansk Kvæg ligger pr. 8. april 2014 25 øre pr. kg EKM højere. Derfor er der i tabellen beregnet en følsomhed for en ændring i mælkeprisen. En mælkeprisændring på 25 øre betyder således 350.000 kr. i indtjening for laveste gruppe, men 675.000 kr. for gruppen med de bedste resultater.

Svineproducenterne forventer bedre økonomi i 2014 Over halvdelen af svineproducenterne tjente for lidt i 2013. I budgetterne for 2014 er det heldigvis kun en fjerdedel, der forventer, at indtjeningen ikke kan dække privatforbrug og skat.

Det ser faktisk meget fint ud for den tredjedel, som har budgetteret med det højeste resultat. Det gennemsnitlige resultat forventes at blive lidt over 3 mio. kr., og indtjeningsbalancen bliver over 2,7 mio. kr. Produktionseffektiviteten er højest i den bedste gruppe, og dækningsbidragene pr. enhed (søer, smågrise og slagtesvin) ligger mere end 30 procent over gruppen med den laveste indtjening.

Samtidig er produktionsomfanget hos denne gruppe ca. tre gange så stort som i de to andre grupper.

Derimod kniber det stadig for gruppen med de laveste resultater. Her er der en gennemsnitlig negativ indtjeningsbalance på -87.000 kr. Hvis dækningsbidraget i svineproduktionen kunne hæves med 10 procent, vil kun to af de 36 svineproducenter i opgørelsen få negativ indtjeningsbalance.

De fleste budgetter er udarbejdet med udgangspunkt i prognosen fra Landbrug & Fødevarer – med en notering på 11,50 kr. i gennemsnit for 2014. Svinepest i Polen og de baltiske lande samt den politiske uro i Ukraine har medført et stort fald i noteringen, idet Rusland har lukket for importen fra EU. Det er ikke muligt at forudse, hvor længe denne situation vil vare. Derfor er der i tabellen beregnet en følsomhed for en noteringsændring.

En ændring i noteringen på 25 øre betyder således ca.

135.000 kr. for laveste og mellemste gruppe, mens 25 øre betyder 379.000 kr. i den højeste gruppe.

grobund 26

GÅRD OG BOLIG

Vigtige datoer 1. juli Udyrkede arealer skal slås mindst hvert andet år i perioden fra den 1. juli til 15. september.

Arealer med permanent græs og græs i omdrift skal slås mindst en gang hvert år i perioden fra den 1. juli til 15. september. Slåning kan erstattes af afgræsning.

15. juli Frist for at indsende skema samt dokumentation vedr. (Artikel 68) flerårige energiafgrøder (faktura el. lignende bilag) for opfyldelse af mindstekravet for plantetallet på de arealer, der er søgt støtte til.

Udyrkede landbrugsarealer må jordbearbejdes og tilsås forud for en efterårssået afgrøde.

20. juli Frist for etablering af mellemafgrøder som alternativ til pligtige efterafgrøder.

31. juli Frist for at udtage jordprøver på kvægbrug, der for fjerde år i træk bruger op til 2,3 DE/ha.

Planperiode slutter.

Afgrøder, som gødes i den forlængede planperiode (august og september) og høstes i efteråret, for eksempel græs, regnes dog med til planperioden 2013/2014.

1. august Jordbearbejdning efter høst forud for forårssåede afgrøder.

På JB 5–11 samt på alle jordtyper før og efter kartoffeldyrkning, er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til 1. november. På JB 1-4 er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til den 1. februar.

Følgende er undtaget fra forbuddet: Økologer, arealer der er omfattet af en skriftlig aftale med en myndighed med forbud mod sprøjtning, arealer med efterafgrøder (afgrødekode 968), flerårige vedplanter eller kolbe- og kernemajs.

Modtager NaturErhvervstyrelsen den årlige indberetning senere end den 1. august bortfalder tilsagn om miljøbetinget- og omlægningstilskud, og udbetalte tilskud skal betales tilbage.

Frist for at så pligtige efterafgrøder. Korsblomstrede efterafgrøder må dog sås til og med den 20. august.

Frist for at så græsudlæg i silomajs på kvægbrug med mere end 1,7 DE/ha.

Planperioden 2014/2015 begynder.

Jordbearbejdning på sammenhængende landbrugsarealer med høj erosionsrisiko over 5000 m2 med en hældning på minimum 12 grader og beliggende i markblok må ikke foretages i perioden fra høst til 15. februar det følgende år. Pløjefri dyrkning og let jordbearbejdning som fx stubharvning tillades dog.

4. august Frist for at omlægge fodergræs til fodergræs og grønkorn med græsudlæg.

20. august Frist for at så korsblomstrede efterafgrøder, der skal regnes med til pligtige efterafgrøder.

Er din ejendom bevaringsværdig?

TEKST Allan Dichow Ejendomsmægler / Valuar Tlf. 76 60 23 32 adi@landbogruppen.dk I LandboGruppen Jysk oplever vi, at det kommer bag på mange bygningsejere, at de ejer en bevaringsværdig bygning.

Spørgsmålet er meget relevant i forbindelse med nedrivning af en bygning, eller ændringer i en bygnings ydre, også kaldet klimaskærm.

Både kommunen og Kulturstyrelsen kan udpege bygninger eller en hel ejendom som bevaringsværdig på grund af ”særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske

kvaliteter af regional eller lokalbetydning.”

Om du har en bevaringsværdig bygning kan (for det meste) ses på Kulturstyrelsens hjemmeside, men det er en god ting altid at forhøre sig ved kommunen.

En bevaringsværdig bygning tildeles ofte en bevaringsværdi ud fra skalaen 1-9, hvor karakterne 1-3 regnes for en høj værdi. Det kan være vanskeligt at få en nedrivningstilladelse til en bygning med høj værdi.

Omvendt er der mulighed for hos kommunen at søge støtte til bygningsfornyelse af en bevaringsværdig bygning.

Har du spørgsmål til emnet, er du altid velkommen til at kontakte mig eller mine kolleger i LandboGruppen Jysk.

RETSSAG

grobund 27

Barndomsvenner i bitter strid For dårlige og upræcise aftaler har kostet venskab og advokatregninger mink, og parterne aftalte, at der nu skulle ske betaling for pasning af minkene og betaling for udførelse af arbejdsydelsen.

TEKST Marianne Rask og Brian Jacobsen Advokater TELLUS Advokater Tlf. 76 60 23 30 To (nu forhenværende) barndomskammerater havde indgået et samarbejde, hvor den ene havde den andens mink til pasning på sin farm, mens den anden udførte arbejde for den første ved at hjælpe til med at passe (alle) minkene.

Samarbejdet startede med et mindre antal mink til pasning, og parterne havde aftalt, at arbejdsydelsen skulle udligne prisen for opstaldning/pasning. I takt med at årene gik, steg antallet af

AFTALEN Konflikten opstod, da farmejeren opsagde pasningsaftalen, og desuden havde haft indbrud på farmen.

Da sagen kom for retten, lå der blandt andet to aftaler med hver tre til fire linjer skrift. Ingen af aftalerne var underskrevet, og den ene var heller ikke dateret.

Spørgsmålet var, hvilke mink der var blevet stjålet, og hvilken forsikring, der skulle dække tabet. Senere blev parterne uenige om, hvilken timesats arbejdsaftalen skulle erlægges med.

Retten vil typisk se på, hvem, der kan bevise hvad, og det var også tilfældet i denne

sag, hvor vores klient vandt – i hvert fald til dels – på grund af modpartens manglende beviser.

Så sagen fik altså sin afslutning, og vores klient kunne glæde sig over at have fået medhold ved retten. Men en sådan vundet sag er ikke altid den rene glæde…

SAGENS MORALE Her fire år efter konflikten startede, kan parterne se tilbage på 2½ år med forgæves forsøg på at forlige sagen, og til slut 1½ år, hvor sagen har kørt i byretten. Herefter ankede modparten sagen, men den nåede dog aldrig for landsretten, idet parterne på det tidspunkt valgte at deltage i en retsmægling og fandt en løsning, som de begge kunne leve med.

På den måde undgik vi en lang periode, hvor ingen af

parterne helt vidste, hvor de stod, og begge parter har vist også fået en større forståelse for den andens synspunkt, så måske behøver de ikke være uvenner fremover.

Læren af sagen er, at man som erhvervsdrivende/landmand/minkavler hellere i tide må bruge lidt midler på ekstra rådgivning, end på en strid, der i en lang periode kan gøre situationen uvis for virksomheden.

Rådgivning skal benyttes på linje med forsikring. Det er ikke, fordi man forudser problemer, men bare for en sikkerheds skyld. Man tegner jo heller ikke en brandforsikring, fordi man tror huset brænder ned, men fordi så store værdier skal sikres mod det værst tænkelige.

Godt at vide – om hegn!

TEKST Marianne Rask Advokat TELLUS Advokater Tlf. 76 60 23 30 mra@tellusadvokater.dk Ønsker du at sætte et eget hegn op ind mod din nabos grund eller ændre på dit eksisterende eget hegn et sted, hvor der ikke er noget fælleshegn, skal du give naboen besked mindst en måned i forvejen.

Hvis du skal sætte et hegn op, der grænser op til vej, sti eller plads, der er offentligt tilgængelig, gælder der bl.a. regler om, at hegnet skal stå på din egen grund.

Hegn kan både være fælles (hegn, som rejses, således at der til hegnet afgives jord fra begge de tilstødende ejendomme) eller egne (hegn, som rejses på egen grund i en afstand på op til 1,75 meter til skel (egne hegn må ikke påføre naboen større ulemper end fælleshegn)).

Enhver grundejer er forpligtet til at deltage i udgiften eller arbejdet i forbindelse med rejsning, vedligeholdelse, ombytning, ændring eller sløjfning af hegnet.

Kan I ikke nå til enighed, kan hegnsloven og evt. hegnsynet være med til at hjælpe jer på vej. Husk at hegnet i givet

fald ikke må rejses, før hegnsynet har truffet afgørelse i sagen.

VEDLIGEHOLDELSE AF HEGN Du har pligt til at vedligeholde din side af fælleshegnet.

Hvis der er tale om en hæk, skal du derfor klippe den mindst en gang om året og sørge for, at den holdes nede i den aftalte højde på din side af hegnet.

Et hegnsyn vil typisk træffe afgørelse om en fælles hegnshøjde på mellem 1,8 meter og 2 meter, medmindre der foreligger ganske særlige forhold, som taler for noget andet.

Du må selv bestemme, hvordan eget hegn skal se ud, så længe det ikke påfører naboen større ulempe end fælleshegnet. Det betyder, at egne hegn ikke må være højere end fælleshegnet med et tillæg svarende til afstanden fra hegnet til skellinjen.

Har du sat et hegn op, der grænser op til vej, sti eller plads, der er offentligt tilgængelig, gælder der bl.a. regler om, at det ikke må vokse ud over grunden. Du har selv pligt til at vedligeholde egne hegn.

grobund 28

FORENINGSNYT

Næstformandsposter i Jysk Landbrug besat Tage Schmidt rykker op som 1. næstformand, og H. C. Gæmelke er nyvalgt 2. næstformand.

Kurt Johansen forlader bestyrelsen.

Bestyrelsen i Jysk Landbrug konstituerede sig den 27. maj på ny foranlediget af, at Kurt Johansen, den hidtidige 1. næstformand, med øjeblikkelig virkning trak sig fra sit landbrugsorganisatoriske arbejde, da hans fremtid som selvstændig landmand er

usikker på grund af økonomiske problemer.

Konsekvensen af Kurt Johansens udtræden af bestyrelsen er nu, at den hidtidige 2. næstformand, Tage Schmidt, rykker op som 1. næstformand. Som ny 2. næstformand valgte be-

Ny 2. næstformand i Jysk Landbrug, H. C. Gæmelke.

styrelsen H. C. Gæmelke fra Vejen.

Kurt Johansens plads i bestyrelsen vil nu stå ledig til næste generalforsamling, da der ifølge vedtægterne ikke på generalforsamlingen vælges suppleanter. Det forhold har bestyrelsen dog besluttet

at foreslå ændret ved den kommende generalforsamling, så der fremover vælges suppleanter.

Jysk Landbrugs bestyrelse består året ud af 10 personer.

Se Grobund nr. 3 eller jlbr.dk.

Bestyrelsen i Jysk Landbrugsrådgivning Søren Søndergaard Formand Kobberbølvej 33 7183 Randbøl 20 48 77 13 sondergaard4@hotmail.com

Hans Juul Jessen Næstformand Mejlsigvej 35 Tinghøj 6800 Varde 40 88 10 53 hjal@jessen.mail.dk

Claus Christensen Hellevej 54 Vrenderup 6818 Årre 40 27 47 92 ccvangsbo@bbsyd.dk

Per M. Skousen Gejlgårdsvej 2 B Lyne 6880 Tarm 40 25 25 27 glibstrupgaard@lyne.dk

Tage Schmidt Birkemosevej 20, Filskov 7200 Grindsted 75 34 84 03 29 43 47 18 midtgaard.filskov@mail.dk

Hans Peder Nielsen Læborgvej 35 6600 Vejen 75 38 83 64 61 34 81 07 vesterberg@bbsyd.dk

Kasper Clausen Frydendalsvej 2B Nordenskov 6800 Varde 28 92 88 10 vejgaarden@clausen.mail.dk

Per Østergaard Rovedvej 4, Andst 6600 Vejen 75 58 81 87 40 55 08 49 oestergaard.co@hotmail.com

Henrik Søgaard Hostrupvej 2, Nordenskov 6800 Varde 27 50 87 96 dalagergaard@mail.dk

Erik S. Husted Grøftevej 7 Gredsted 6771 Gredstedbro 40 34 23 34 husted@bbsyd.dk

Gregers Kristensen Gamstvej 17 6600 Vejen 30 32 30 35 gregers@virkelyst-landbrug.dk

Bjarne Nørtoft St. Hejbølvej 11 6870 Ølgod 28 60 73 61 nortoft@lykkegrd.dk

Bjarne Larsen Fugdalvej 8 7250 Hejnsvig 75 33 58 34 20 33 58 34 fugdal@fugdal.dk

Bo S. Pedersen Brandevej 40 7323 Give 75 73 43 42 20 47 71 17 kjaergaard40@hotmail.com

Michael Troelsgård Majsmarken 1 7190 Billund 76 60 23 59 mtn@jlbr.dk

Marieke Klaver Majsmarken 1 7190 Billund 76 60 24 29 mkl@jlbr.dk

Medarbejderrepr.

Medarbejderrepr.

Finn Andersen Hestkærvej 10 7200 Grindsted 75 33 91 79 23 41 74 26 finnandersen@pc.dk

PERSONALENYT

grobund 29

Personalenyt

40 års jubilæer Markant profil takker af med 40 års jubilæum Driftsøkonom Knud Møller, Jysk Landbrugsrådgivning, kan den 15. juli fejre sit 40 års jubilæum i landbrugets rådgivningstjeneste, og har i forlængelse af det valgt at gå på pension ved udgangen af august måned.

Knud Møller har gennem sit 40-årige virke som driftsøkonomikonsulent sat et stort præg på, og taget aktivt del i, den store udvikling, som både landbrugserhvervet og rådgivningstjenesten har været igennem.

Det var i sin tid i Brande og Give Landboforeninger, Knud blev ansat – efter flere fusioner blev det til Jysk Landbrugsrådgivning.

Knud Møller har hjulpet rigtig mange landbrugsvirksomheder og -familier, med alt fra etableringsrådgivning, udviklings- og investeringsrådgivning til salg/afvikling og tillige økonomisk kriserådgivning.

Perioden 1974-2014 har været præget af både op- og nedture for landbrugserhvervet, og især en stor krise omkring 1980 og igen i 2008 har krævet store både faglige og menneskelige ressourcer.

Af natur er Knud Møller meget konstruktiv, og det har gjort ham til en attraktiv sparringspartner omkring forretningsudviklingen på de forskellige landbrugsbedrifter.

Uanset situationen, er det kendetegnende for Knud Møller, at han går til opgaven med stor dygtighed og ikke mindst ihærdighed. Han har altid været kundens mand, og han kæmper hårdt og langt for at opnå de bedste løsninger – også selv om det koster skrammer på egen krop.

I en periode på 15 år (1984-1999) var Knud Møller leder af regnskabsafdelingen, og stod således i spidsen for ca. 35 medarbejdere på Landbocentret i Give.

Knud Møller interesserer sig også for politik. Således sad han i Give Byråd i to perioder, og senest i Vejle Byråd i en periode, valgt for Venstre.

Jysk Landbrugsrådgivning markerer Knud Møllers sidste arbejdsdag med en jubilæums- og afskedsreception på rådgivningscentret i Billund fredag d. 22. august kl. 14.

Mogens Hansen, revisor i Billund Mogens Hansen indledte sin karriere i landbrugsrådgivningen den 1. august 1974. Han blev dengang elev på Landbrugscentret i Grindsted, fortsatte som regnskabskonsulent og blev i midten af 90’erne gruppeleder.

I dag er Mogens revisor for en række kunder på Jysk Landbrugsrådgivnings kontor i Billund, hvor han er utrolig vellidt, og han er der 100% for sin kunder. Udover kun-

dearbejdet er Mogens en god kollega og har et godt humør, samtidig er han meget fleksibel og tager gerne en ekstra tørn i spidsbelastningsperioder.

Nu har Mogens Hansen nået den milepæl, som et 40 års jubilæum er. Den præcise dato er 1. august 2014.

25 års jubilæum Hans Arne Pedersen, revisor i Esbjerg Hans Arne Pedersen startede den 1. august 1989 som elev på det daværende Landbrugscenter i Varde og videreuddannede sig til registreret revisor og blev senere udnævnt til gruppeleder i Bramming-afdelingen.

I dag er Hans Arne kvalitetsansvarlig for Jysk Regnskab – en opgave han udfører med stor præcision og omhyggelighed. Som revisor for en række kunder på Jysk Landbrugsrådgivnings kontor i Esbjerg yder han altid en optimal indsats, hvor han er involveret.

Som kollega er Hans Arne smilende og positiv og altid optaget af, at arbejdsopgaverne løses så smidigt som muligt.

Hans Arne Pedersen har 25 års jubilæum den 1. august.

Nyansatte Martin Holm Thomsen, 22 år, starter i en juniorstilling i Jysk Mark den 1. juli – umiddelbart efter at han har afsluttet sin uddannelse som jordbrugsteknolog.

Martin har været i praktik i Jysk Mark ad to omgange. Som juniorkonsulent deltager Martin i de opgaver, der løses i afdelingen, men i starten uden egen kundeportefølje. Han vil primært være tilknyttet centret i Esbjerg.

I Jysk Regnskab er der pr. 1. september ansat to revisortrainees.

Mimi Korsager Pedersen er 41 år og har tidligere haft egen landbrugsvirksomhed i samarbejde med ægtefælle. Mimi Korsager Pedersen sidder også pt. i Sydvestjysk Landboforenings bestyrelse, en post hun dog forlader ved den kommende generalforsamling. Mimi bliver tilknyttet Jysk Regnskab i Esbjerg.

Som revisor-trainee i Jysk Regnskab i Billund er ansat Anders Bundgård Olesen, 20 år. Anders afslutter sin HHXuddannelsen i denne måned.

Udlært Jesper Holst, 21 år, i Jysk IT er netop blev udlært som IT-konsulent.

grobund 30

KALENDER BEDRIFTSBESØG

Lov om hold af kvæg Mandag den 16. juni kl. 10.00-12.00 Ansager Landevej 30, 7200 Grindsted Hvordan kommer loven til at virke på dit kvægbrug?

Halmballemøde hos Niels Hjerrild Thomsen, Grindsted. Stalden bliver gennemgået i forhold til lov om hold af kvæg. Vi ser på de begrænsninger og muligheder, som loven giver, og kommer med praktiske anbefalinger.

Stalden er bygget i den periode i 00’erne, hvor der blev bygget mange stalde, så der vil der være meget inspiration at hente for de fleste kvægbrugere.

Gennemgangen bliver foretaget af vækstagenter fra Jysk Landbrugsrådgivning og byggerådgiver fra Byggeri & Teknik.

Mødet forudsætter tilmelding hurtigst muligt. Arrangementet er gratis.

Arrangør: Jysk Kvæg og Jysk Miljø

GENERALFORSAMLING I PLANTNING & LANDSKAB, VEJEN Mandag den 16. juni 2014 kl. 19.00 Stavnsbjergvej 19, 6600 Vejen Der indledes med en rundvisning i Vejen Mose, hvor Henrik Bertelsen vil fortælle om projektet "Fra ager til højmose".

Mødested og efterfølgende generalforsamling er derfor Stavnsbjergvej 19, 6600 Vejen.

Kurset er både for nybegyndere og for dem, der er i gang og gerne vil have større kendskab til DMS Plus.

Kurset afholdes som workshop, hvor du får mulighed for at arbejde med egen bedrift med blandt andet Foderkontrol.

Samtidig får du overblik over indholdet i DMS Plus, og hvordan du bruger de forskellige moduler til styring af mælkeproduktionen.

DMS Plus indeholder: - DMS Basis (Ny dyreregistrering) - Kritiske Målepunkter - Nøgletalstjek - Foderkontrol Pris: 995 kr. pr. bedrift for første tilmeldte og 595 kr. for de efterfølgende tilmeldte fra samme bedrift, som deles om en pc (maks. 3 personer om en pc). I prisen indgår frokost og låne-pc.

Du kan tilmelde dig på tlf. 76 60 21 00. Ønsker du mere info om kurset, kontakt da kvægrådgiverne Ove Føns, tlf. 76 60 23 53 eller Bo Kær, tlf. 76 60 21 55.

Arrangør: Jysk Kvæg

HERREGÅRDSBESØG OG VADEHAVSTAPAS Torsdag den 19. juni kl. 19.00 Sønderskov Museum, Sønderskovgårdvej 2, Brørup

Arrangør: Plantning & Landskab, Vejen

DMS PLUS – KURSUS Onsdag den 18. juni kl. 9.00-12.00 Majsmarken 1, 7190 Billund Jysk Landbrugsrådgivning inviterer landmænd og medarbejdere til kursus om DMS Plus.

Medicinhåndteringskursus med fokus på kvæg

Tirsdag den 17. juni kl. 8.00-16.00 Majsmarken 1, 7190 Billund Alle dyreejere og deres medarbejdere, der skal give lægemidler til produktionsdyr, skal have det lovpligtige medicinhåndteringskursus. Der vil være undervisning og praktiske øvelser ved dyrlæge Camilla Solgaard, Ribeegnens Dyrlæger.

(Hvis du før 1. februar 2007 har haft mere end seks måneders sammenhængende praktisk erfaring med produktionsdyr fra fuldtidsbeskæftigelse i en besætning, herunder erfaring med at give lægemidler til dyr, er du undtaget fra at skulle gennemføre dette lovpligtige medicinhåndteringskursus.)

Pris: 1.300 kr. Seneste tilmelding mandag den 16. juni kl. 12 på tlf. 76 60 21 00. Se yderligere program på www.jlbr.dk.

Arrangør: Jysk Landbrugsrådgivning og Ribeegnens Dyrlæger

Sydvestjysk Landboforenings sommerudflugt går i år til en af landets ældste herregårde, Sønderskov, ved Brørup, der nu er museum.

Glæd dig til en hyggelig sommeraften med spændende historier om egnen, fortællinger om fortidens studedrift og en indføring i de historiske højdepunkter på herregården fortalt af de ansatte på museet. Vi kommer rundt i både hovedbygningen og den parkagtige have, inden vi slutter med at smage de lokale produkter, som Preben Madsen fra Herregårdskælderen serverer for os i et telt i haven.

Tilmelding senest tirsdag den 17. juni på tlf.

76 60 21 00 eller info@jlbr.dk.

Pris 100 kr. for voksne, 50 kr. for børn under 12 år.

NB. Kun for medlemmer af Sydvestjysk Landboforening, deres familiemedlemmer eller ansatte.

Arrangør: Sydvestjysk Landboforening

BEDRIFTSBESØG Torsdag den 19. juni kl. 19.30-21.30 Hos Anne Marie og Peter Kragsig, Sandfeldvej 27, 7330 Brande 13.000 kg mælk pr. ko – drøm eller virkelighed?

Mælkekvoten udfases i 2015 og åbner dermed mulighed for øget produktion. Men ikke alle har mulighed for at udvide produktionsanlægget, og derfor skal der leveres mere mælk i eksisterende rammer. Under bedriftsbesøget vil ejendommens muligheder og begrænsninger blive gennemgået i forhold til at producere 13 ton mælk. Gennemgangen bliver foretaget af rådgivere fra Jysk Landbrugsrådgivning.

Arrangør: Jysk Kvæg

SPRØJTECERTIFIKAT OPFØLGNINGSKURSUS (AMU-NR.-40837) Tirsdag den 24. juni 2014 kl. 8.30-16.00 Majsmarken 1, 7190 Billund Kurset afvikles i samarbejde med Kjærgård Landbrugsskole som AMU-kursus med mulighed for at søge VEU-godtgørelse efterfølgende, hvis man opfylder betingelserne.

Hvis du skal på et opfølgningskursus i første halvår 2014, skal du være opmærksom på, at dette er sidste chance. Ønsker du at tilmelde dig kurset eller har spørgsmål til ovennævnte, kontakter du os på info@jlbr.dk eller tlf. 76 60 21 00.

BORGEBY FÄLTDAGAR Onsdag den 25. juni kl. 6.00-21.00 Afgang fra Jysk Landbrugsrådgivning Jysk Landbrugsrådgivning arrangerer en plantefaglig tur til Sverige for at se på højaktuelle teknikker inden for planteavl og maskiner. Vi arrangerer bus, billet og bespisning med afgang fra Billund.

KALENDER Pris 750 kr./person.

Tilmelding hurtigst muligt til Lene Gripping lgr@jlbr.dk, 76 60 23 90.

Arrangør: Jysk Mark

SOMMERAFTEN MED SØDE JORDBÆR Torsdag den 26. juni kl. 19.30 Tolvalenvej 4, Skovsende, 7260 Sdr. Omme Jens Jakobsgaard driver et spændende deltidslandbrug med jordbær, ærter og kartofler, og han vil fortælle om produktion og salg af afgrøderne, som han i sæsonen har 40 plukkere ansat til at hjælpe med. Vi skal også se hans produktion af lægge- og spisekartofler med tilhørende sorterhus.

Efterfølgende besøger vi Erling Christensen, Skovvej 24, 7260 Sønder Omme, hvor vi ser på oprydning, pasning og pleje af læhegn.

Arrangementet slutter hos Torben Madsen, Vilhelmsmindevel 35, 7260 Sønder Omme, hvor Grindstedegnens Familielandbrug er vært ved grillpølser samt øl, vand og kaffe fra Jysk Landbrugsrådgivning.

Planteavlskonsulent Christian Hansen orienterer om aktuelle planteavlsspørgsmål.

Alle er velkomne!

Arrangør: Grindstedegnens Familielandbrug og Jysk Deltid

SORTSFREMVISNING I GØRDING Torsdag den 26. juni kl. 19.00-21.30 Kirkevej 22, 6690 Gørding Som vanligt bliver der fremvist sorter i vinter- og vårsæd. Der er i år mange spændende, nye sorter indenfor især vårbyg, vinterbyg og vinterhvede. Du kan bl.a. opleve hybridvinterbyg.

Derudover vil der blive fremvist forsøg i rug og vårbyg. I vårbyg er der udlagt forsøg med gylletildeling og ukrudtsbekæmpelse. I rugen vil der blive fokuseret på de mest interessante af de syv etablerede forsøg.

Der sluttes af på Gørdinglund, hvor Danish Agro er vært ved grillpølser og vand.

Arrangør: Jysk Marks forsøgsafdeling i samarbejde med Danish Agro

TRAKTOR OG BRÆNDSTOFØKONOMI Tirsdag den 1. juli kl. 13.00-15.00 Københovedvej 5, 6630 Rødding Er din traktor indstillet rigtigt mht. brændstoføkonomi?

Sydvestjysk Landbo Senior Der er få pladser på turen til Thy og Vendsyssel den 18.-20. juni.

Der er også enkelte pladser til Skotland den 12.-19. august.

Nyt program udkommer i juni.

Vi gennemgår traktorens motor og computerindstilling for at opnå den mest optimale brændstoføkonomi. Programmet omfatter indlæg ved Traktorkontrollen, Deutz og TBS. Arrangementet afsluttes med øl/vand.

Der er ingen tilmelding.

Arrangør: Jysk Mark

RIBBEHØST AF RUG Fredag den 18. juli kl. 10.00-13.00 Kærbjergvej 37, 6753 Agerbæk Læs om arrangementet på side 7.

Forbehold for ændring i dato, afhængig af høstvejr. Hold øje med jlbr.dk.

Arrangør: Jysk Landbrugsrådgivning, KWS og Bounum Maskinstation

RIBE DYRSKUE Fredag den 25. juli kl. 09.00-16.00 Hovedengen Ribe Den årlige festdag med dyrskue, masser af liv og aktiviteter på Hovedengen i Ribe.

Det fulde program offentliggøres på www.ribedyrskue.dk.

grobund 31

Deadline for dyretilmeldinger og bestilling af stand er den 25. juni, tlf. 61 55 70 95 eller info@ribedyrskue.dk.

Arrangør: Sydvestjysk Landboforening

STORE KARTOFFELDAG 2014 Torsdag den 7. august kl. 8.30-13.30 Vejle Landevej 66, 7200 Grindsted Kartoffelavlere og andre interesserede inviteres på rundtur i Jysk Landbrugsrådgivnings forsøgsarealer på Vejle Landevej 66, 7200 Grindsted. Forsøgsvært er Jan Elsgaard.

Seks poster er fordelt på marken med præsentation af bl.a. sorter af spise- og stivelseskartofler, maskiner og vandingsudstyr, ukrudtsbekæmpelse samt kvælstof- og kaliforsøg.

Se detaljeret program på www.jlbr.dk.

Der vil kun være én rundvisning i løbet af dagen, så det anbefales at deltage fra dagens start.

Ca. kl. 12.30 er der frokost.

Arrangementet er gratis, og alle er velkomne.

Arrangør: Jysk Landbrugsrådgivning, Heden & Fjorden, Lemvigegnens Landboforening

Midtjysk Landboforenings Seniorklub

Varde Landboforenings Seniorklub

Besøg på Statsfængslet

Bustur til Odense

Mandag 16 juni kl 18.30. Statsfængslet, Holdgårdsvej 142, Sdr. Omme Landbrugsleder Erling Christensen fortæller om stedet, og vi kører en tur igennem nogle af fængslets arealer.

Derefter besøg hos Helle og Erik Nielsen, Morsbøl, i deres haveanlæg. Vi slutter aftenen af med grillpølser i Urup Forsamlingshus. Medbring selv kaffe.

Tirsdag den 19. august (ny dato!)

Vi starter fra Varde Fritidscenter kl. 7.30 og kører til TV2, Odense

Efterårstur til Wien, Bratislava og Budapest Onsdag den 27. august Tilmelding til Jens Møller Eg, tlf. 75 34 30 04.

Brørup Landboforenings Seniorklub

Oplevelsesrejse til Sicilien Den 28. september til 5. oktober Fra Billund til Trapani på Vestsicilien.

På en rundtur i bus på hele Sicilien besøger vi bl.a. Palermo og Monreale, vulkanen Etna og Siracusa.

Der er maks. 45 pladser, som fordeles efter ”først til mølle”-princippet.

Program og yderligere oplysninger samt tilmelding og bestilling af forsædepladser under busturen skal ske ved henvendelse til Henning T. Vejrup 75 38 17 45 eller 61 15 17 45.

Der er kaffe og rundstykker undervejs.

Efter rundvisning på TV2 fortsætter vi til Bazar Vest og senere til Den fynske Landsby.

På hjemturen bliver der gjort ophold på en kro, hvor vi spiser middag. Forventet hjemkomst kl. 21.00 – efter endnu en dejlig dag.

Pris 640 kr.

Minimum 35 og maks. 50 deltagere.

Tilmelding senest den 1. august til Hanne og Harald, tlf. 75 26 71 20 / 23 64 99 43 eller Ester og Vagn, tlf. 75 29 80 28 / 21 44 42 32.

Bowling i Varde Fritidscenter Hold 1 begynder mandag den 29. september kl. 14.00 Hold 2 begynder mandag den 6. oktober kl. 14.00 Det hidtidige torsdagshold nedlægges muligvis på grund af manglende tilslutning. Vi kan godt være flere på mandagsholdene. Mød op en af dagene eller ring til et bestyrelsesmedlem.

grobund 32

Til jordbrugere

?

Jysk LandbrugsrĂĽdgivning LandbrugsrĂĽdgivning Jysk John Tranums Tranums Vej John Vej 25 25 6705 Esbjerg Esbjerg Ă&#x2DC; Ă&#x2DC; 6705

% ÄŻ Ä­

Â&#x2013;Â&#x2022;Â&#x;Â&#x2013;Â Â&#x2019;Â&#x2014;ÄŻ

Gür du med tanker om køb eller salg?

FĂĽ dit regnskab tidligere

â&#x20AC;&#x201C; sĂĽ fĂĽ en uforpligtende snak med LandboGruppen

TEKST Peder Foldager Chef for Jysk Regnskab Tlf. 76 60 22 70

indsender løbende, men nu Pü Regnskabskontoret har appellerer vi altsü til de sidste vi et meget skÌvt arbejdsür, om at gøre det samme. Nogen hvor ca. 70% af arbejdet ligger i 1. halvür, hvilket udløser holder bilagene tilbage, fordi de tror, at det bliver billigere, en del overarbejde og dermed men det ikke tilfÌldet. TvÌrtiekstra omkostninger. Det vil vi gerne Ìndre med din hjÌlp. mod bliver det dyrere, hvis arbejdet udløser overarbejde.

Derfor forbereder vi allerede For i øvrigt at fremme arnu den kommende sÌson bejdsgangen, tager vi ogsü med en rÌkke tiltag, som gør, hul pü opgørelsen af regnskaat du kan fü dit regnskab bet før jul. Det gÌlder blandt tidligere. Vi kan samtidig udandet opgørelse af aktiehandjÌvne arbejdet bedre til fordel ler frem til fx 1. december, for büde dig og vore medarligeledes opgørelse bejdere.

Allan Elsted Hansen Allan Dichow Holger Bjørnskovaf ejen- Birgit B. Pedersen Statsaut. ejendomsmÌgler Statsaut.

Landbrugsspecialist EjendomsmĂŚgler domshandler og evt. andre SekretĂŚr Du kan bidrage vedEjendomsmĂŚgler at ind-ejendomsmĂŚgler Cand. agro. agro.

Valuar investeringer, planlĂŚgning af sende dine bilag mĂĽnedsvis aeh@landbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk hob@landbogruppen.dk bpe@landbogruppen.dk revision7660 og2135 review af regnskaresten af ĂĽret, sĂĽledes vi 7660 2134 7660at 2332 7660 2141 berne. kan komme foran med bogLav en konkret aftale med din føringen og undgĂĽr at sidde revisorassistent, sĂĽ vi kan fĂĽ med flere mĂĽneders bogføring optimeret arbejdet. Det giver i januar-februar â&#x20AC;&#x201C; pĂĽ overarJohn Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ă&#x2DC; billigere og tidligere regnskabejde.

Majsmarken 1, 7190 Billund ber.

Vi ved godt, at en del allerede

â&#x20AC;&#x201C; et stĂŚrkt og kompetent team til gennemførelse af salg og ejerskifte!

Dorthe L. Hansen SekretĂŚr

Jannie Fibiger Jensen SekretĂŚr (barsel)

dlh@landbogruppen.dk 7660 2142

jfj@landbogruppen.dk 7660 2143