Grobund nr 4 2015

04| 2015 MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Hvem har de STØRSTE kolber?

Slut med at sortere i fuldfoderet

15 16

Hyrdinden og Studene

6

grobund 2

INDHOLD

GROBUND Grobund nr. 04 · 2015 Udgiver: Jysk Landbrugsrådgivning Majsmarken 1 7190 Billund Tlf. 76 60 21 00 John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø Tlf. 76 60 21 00 info@jlbr.dk www.jlbr.dk

Hyrdinden og Studene

6

Nyt firma afgræsser §3-arealer - og sætter folk i arbejde

Hey – lad os gøre det smartere

10

Ungt superteam er hovedkræfter bag app

KONKURRENCE Hvem har de STØRSTE kolber?

15

Du kan vinde 2 METER rødvin

Koen må ikke nøjes med godbidder

16

Kan koen sortere i fuldfoderet, dur det ikke

Svineproduktion på polsk

22

Livlig dansk eksport – på lånt tid

jlbr.dk

Redaktion: Annoncer: Forsidefoto:

Lilli Snekmose (ansvarshavende) Marianne B. Rasmussen Lilli Snekmose

Næste Grobund: Oplag: Layout: Tryk:

16. oktober 2015 13.000 stk.

Lisa Jensen Arco Grafisk A/S

Tlf. 76 60 21 15 Tlf. 76 60 23 04

lsn@jlbr.dk mbr@jlbr.dk

Det er mørke tider for en overvældende stor del af vore husdyrproducenter. Afregningspriserne er de laveste i mange år, og kun en meget, meget lille del af mælkeproducenterne er i stand til at tjene penge.

Stadig flere bukker under.

Også for svineproducenterne er det fortsat magre tider.

At markedet så fuldkomment skulle svigte, og at Rusland er tabt som eksportmarked, har skabt en stemning af usikkerhed og frustration. Det prægede mange af de samtaler, jeg havde med kolleger ved Ribe Dyrskue for nogle uger siden.

Bekymring for fremtiden er ved at blive til frygt for fremtiden. Ingen ved jo, om vi har nået lavpunktet, eller om vi vil se yderligere prisfald. Og sommeren igennem har mange samtidig været nervøse for, hvor ringe majshøsten bliver.

For et hårdt presset landbrug er det naturligvis en opmuntring, at den nye regering har

FORMANDEN

grobund 3

Nu er det alvor sat sig for at indfri de løfter, der blev givet til landbruget i den 16 punkts plan, som VKO aftalte før valget. Men den enkelte landmand ved udmærket, at lige meget hvor positiv gennemførelsen af planen er, så vil den aldrig kunne få den samme økonomiske betydning som en stigning i afregningsprisen på mælk på 1 kr. eller 3 kr. på kiloprisen for svinekød.

Men over for markedet er politikerne stort set magtesløse.

finansielle sektor.

På den politiske front går vi forhåbentlig bedre tider i møde.

“Bekymring for fremtiden er ved at blive til frygt for fremtiden.”

Alligevel kan det tillægges stor betydning, hvis vi får lov at gøde noget mere, at randzoner og efterafgrødekrav forsvinder og de andre tiltag, der vil gøre danske landmænd lidt mere konkurrencedygtige. Det vil i hvert fald være et signal til landbruget og til den

Men spørgsmålet er, om de røde partier også erkender situationens alvor, så vi får det holdbare, brede forlig, som er at foretrække – set med erhvervets øjne.

Skal jeg nævne en enkelt vækstbarriere, der virkelig spærrer for udvikling, og som samtidig er konkurrenceforvridende og uretfærdig, så er det PSO-afgiften. Den står der ikke noget om i 16 punkts planen, men det er simpelthen tosset, at man for at skaffe midler til grøn energi, vil hente dem hos landmænd, der ingenting

tjener! Vil politikerne have grøn energi, så kør det ind over finansloven, så alle skatteydere kan deles om den omkostning.

Og så tror jeg, der er perspektiver i den udflytning af statslige instanser fra København til yderområderne, som mange borgerlige politikere ser ud til at mene alvorligt.

Et er, at det vil skabe arbejdspladser og aktivitet i egne af landet, hvor det er tiltrængt.

Men endnu større betydning kan det få for holdningen til og forståelsen for vores erhverv. Tænk på, hvordan der i dag sidder embedsmænd i København, der har svært ved at fatte, at det er umuligt at så efterafgrøder til tiden, hvis høsten falder sent.

Hvis man som

embedsmand i København kun er vant til at bevæge sig fra fortov til fortov, så er det åbenbart svært at have føling med vilkårene ude i virkeligheden.

Med en statslig styrelse placeret godt langt ude i provinsen, kunne man håbe, at der kom lidt mere fornuft og pragmatik omkring de hundredvis af regler og datoer, landmænd er underlagt. Så kom det måske ikke som en overraskelse, at ustadigt vejr giver landmænd problemer.

Af Claus Christensen Formand for Sydvestjysk Landboforening

grobund 4

LANDBORET

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk

I felten for medlemmerne Bjarne Larsen

Claus Christensen

Per Vinther

Formand for Jysk Landbrug Tlf.: 20 33 58 34 fugdal@fugdal.dk

Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf.: 40 27 47 92 ccvangsbo@bbsyd.dk

Landboretsrådgiver Tlf.: 76 60 21 19 pvi@jlbr.dk

Principsag om forrentning – en efterlysning Landboretsrådgiver Per Vinther efterlyser medlemmer, der har fået ulovligt trukket EU-støtte tilbagebetalt uden forrentning.

Det drejer sig om sagen, hvor NaturErhverv uberettiget trak EU-støtte som følge af en overtrædelse af kravet om 2 meter bræmmer. NaturErhverv har siden erkendt, at man ikke havde hjemmel til dette skridt, og pengene er blevet tilbagebetalt. Men nu ønsker Landbrug & Fødevarer at få prøvet ved en domstol, om NaturErhverv virkelig havde ret til at tilbagebetale de store beløb UDEN renter. Er du en af de landmænd, der i denne sag uberettiget er blevet trukket i støtte fra og med 2013, hører Per Vinther gerne fra dig hurtigst muligt.

Høringsvar på vandområdeplaner Landboorganisationerne har i et høringssvar til vandområdeplanerne stillet skarpt på vandløbsvedligeholdelse,

oprensning, grødeskæring og hævning af vandspejl.

Høringssvaret er på dette område helt kontant. Den metode, der er brugt til at fastsætte kravene til fisk i de midt- og sydvestjyske vandløb er fagligt helt uforsvarlig.

Ved at benytte en dataindsamling, der for 99% vedkommende er foregået i brede østjyske vandløb, når man frem til, at der i Vestjylland er 9.000 km vandløb og åer, som ikke lever op til kravet om god økologisk tilstand.

Det er en helt urimelig fremgangsmåde, fordi der slet ikke tages højde for, at 75% af de midt- og sydvestjyske har en bundbredde på under to meter.

Når man derfor stiller det samme krav om 80-130 stk. ørredyngel pr. 100 m2 i åerne for både de brede østjyske og de smalle vestjyske vandløb, så vil det forudsætte så voldsomme indgreb i Vestjylland, at der reelt bliver tale om at afvikle landbrugsdriften i store områder. Typisk er der i dag kun 15 stk. ørredyngel pr. 100 m2 i de vestvendte vandløb. For at opfylde ørredyngelkravet på 80-130 stk. vil man skulle lave kraftige indgreb med stop for vandløbsvedligeholdelse, og stop

for oprensning og grødeskæring – med stor vandspejlshævning til følge.

I høringssvaret argumenteres der for, at alle vandoplande på under 10 km2 skal pilles ud af vandområdeplanerne.

Det vil sikre, at de smalle vestvendte åer ikke pålægges nogle uopnåelige krav mht. ørredyngel.

Markvanding i Ikast-Brande Ikast-Brande Kommune har nu fastsat administrationsgrundlaget for tildeling af vand til markvanding. Alle – uanset jordtype – kan få tilladelse til at vande med 1200 m3/ha/år. Tilladelsen er for 15 år.

Er der landmænd, der i et kritisk tørt år oplever, at den mængde ikke slår til, er det muligt ved henvendelse til kommunen at opnå en større tilladelse, der modsvarer behovet i et tørt år. En sådan opjusteret tilladelse vil også gælde i 15 år.

Der er allerede eksempler på, at kommunen efter disse regler har tildelt en ansøger en tilladelse på mere end 1200 m3/ha/år, fordi ansøgeren kunne dokumentere et behov.

Følg her på siderne de centrale aktiviteter i landboforeningernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevilkår.

Dige eller forhøjning?

Når der rundt mellem marker findes en forhøjning som et lavt dige, er det så et bygningsværk eller er det sand og jord, der i tidens løb er føget sammen?

Det bliver ofte et diskussionsemne, når landmænd ønsker at sammenlægge marker og dermed sløjfe det dige eller den forhøjning, der adskiller markerne.

Digebeskyttelsen gælder kun sten- og jorddiger, der optræder på kortbilag fra 1992, og som fortæller en kulturhistorie.

Landboretsrådgiver Per Vinther kan berette om flere tilfælde, hvor landmænd først har fået afslag på at sløjfe et dige, men derefter har klaget og fået medhold i klagen ved Kulturstyrelsen.

Som tommelfingerregel kan man gå ud fra, at hvis der er tale om et beskyttet dige, så skal diget kunne findes på luftfotos fra før 1992. Registreringen fra 1992 er vejledende, og det var ønskeligt, om Kulturstyrelsen ville foretage en egentlig kortlægning, så man undgik de mange sager, hvor der er tvivl.

Per Vinther understreger dog samtidig, at det er meget

grobund 5 uklogt, hvis landmænd uden at spørge fjerner et dige. I det tilfælde vil landmanden ofte tabe sagen, idet beviset jo hermed er væk, og så går myndighederne automatisk ud fra, at der var tale om et beskyttet dige.

Kan natur erstattes?

Begrebet erstatningsnatur handler om, at det nogle gange kan være win-win for både landmand og natur, hvis et nuværende naturareal indlemmes i markdriften, mod at landmanden i stedet udlægger et markareal, der er en halv til en hel gang større til natur.

Kommunerne er typisk meget restriktive over for på denne måde at “flytte” natur, men Varde Kommune har givet tilladelse til flytning af to søer og et mindre hedeareal.

Sagerne er blevet indklaget

af Danmarks Naturfredningsforening til Natur- og Miljøklagenævnet.

Byggeri i værdifulde landskaber Landbrugsorganisationerne har afgivet et kritisk høringssvar på Vejle Kommunes oplæg til Kommuneplan 2017. Blandt flere punkter, hvor landboorganisationer vender sig mod små og større opstramninger, der kan begrænse landbrugserhvervet, skal her fremhæves kommunens ønske om som hovedregel at friholde værdifulde landskaber for byggeri og anlæg. Skulle man alligevel opnå tilladelse, lægges der op til høje krav til materialer og udformning.

Jysk Landbrug har i sit høringssvar gjort opmærksom på, at reglerne vil ramme et

stort antal landbrug, da ca. halvdelen af det dyrkbare areal i Vejle Kommune er klassificeret som værdifuldt landskab. Den restriktive ordlyd i kommuneplanen kan derfor skabe usikkerhed om mulighederne for en fortsat udvikling af de eksisterende landbrugsvirksomheder.

I høringssvaret fremgår det også, at landboorganisationerne ønsker, at der tages hensyn til den investeringsmæssige rentabilitet og bygningens funktionalitet ved om- og nybyggeri.

I oplægget kræves der en “høj arkitektonisk kvalitet”, og det frygter man vil åbne op for en ladeport af fordyrende krav.

Besøgstal satte rekord til dyrskuejubilæum TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk Ved Ribe Dyrskues 150 års jubilæum den sidste fredag i juli måned blev der meget passende sat deltagerrekord. Næsten 10.000 gæster blev det til – det er det højeste antal, siden besøgstallene begyndte at blive registreret i 1987. Dagen bød da også på perfekt dyrskuevejr.

- I år var vejret hverken for varmt eller for koldt. Det var vores held. Og så har vi oplevet en virkelig god opbakning fra dyreudstillere i år, ligesom vi fik udsolgt alle stande, konstaterer en tilfreds tovholder for dyrskuet, Niels Damsgaard Hansen, som hermed fik et flot resultat det første år, han havde debut som ansvarlig for skuet.

Besøgstallet var helt præcis 9.707. Til sammenligning var tallet ca.

2.000 lavere i 2014, hvor der nærmest var hedebølge på dyrskuedagen.

RIBE DYRSKUE

grobund 6

AFGRÆSNING

“Hyrdinden og Studene” – en oplagt idé!

I år er “hyrdinden” på barsel med sit barn nummer tre, datteren Kamilla. Derfor er Christina ansat som afløser.

Her bliver der tilset hegn sammen med Jytte, der er i jobtræning.

AFGRÆSNING

grobund 7

Da Anne-Marie Pedersen blev gift med en landmand og fik børn, opgav hun sin egen karriere. Men kun for en tid. Nu har hun skabt firmaet “Hyrdinden og Studene”, der afgræsser §3-arealer – og sætter kontanthjælpsmodtagere i arbejde.

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk Sjovt nok var det naboen Max, der er medlem af Danmarks Naturfredningsforening, der fik ideen til “Hyrdinden og Studene”.

Ved en fest snakkede han og Anne-Marie om det misforhold, der består i, at mange kreaturer aldrig kommer på græs, samtidig med at masser af naturarealer gror til.

Tyrene på ægtefællen Peters gård blev solgt som små, og Anne-Marie gik og tumlede med ideer til, hvordan de i stedet kunne bruges til at afgræsse §3-arealer, fortalte hun Max. 14 dage efter kom Max (som

faktisk hedder Jens Thomsen) med en fiks og færdig forretningsplan til Anne-Marie! Det var også ham, der kom med forretningsnavnet, “Hyrdinden og Studene”.

MIT PROJEKT! - Det var det lille skub, der skulle til. Max havde sat sig ind i, at hvis jeg startede virksomheden, kunne jeg søge støtte fra LAG-midlerne.

Så lige pludselig så jeg muligheden for at få min egen virksomhed.

Det sidste var bestemt ikke uvæsentligt for Anne-Marie, der kom fra en karriere som butikschef i Dagli’ Brugsen i Grejs og salgsleder i forskellige brugser.

- Herhjemme er det jo ligesom Peters det hele. Hans projekt.

Jeg havde bare vildt meget

brug for at få mit eget at gå op i, sukker Anne-Marie.

Det er to år siden. Og for at gøre en lang historie kort, så søgte Anne-Marie og fik 50% støtte til investering i en kvægvogn med fanggitter, en ATV med trailer og en firehjulstrukket bil med trailer.

Så var udstyret på plads. Undervejs blev fokus dog flyttet væk fra studene, for det viste sig, at der var mere perspektiv i at bruge bedriftens 120 kvier, som ellers var sendt på kviehotel. Dem udlejer Anne-Marie nu til naturpleje.

STEMTE DØRKLOKKER Græsarealerne fandt hun ved at stemme dørklokker i nabolaget, hvor der ligger en tæt bræmme af §3-arealer ned til Skjern Å. Fælles for mange af ejerne er, at de ikke selv har lyst til eller ikke magter

En kvægvogn med fanggitter er et vigtigt udstyr for "Hyrdingen". 50% af udgiften er dækket af støttemidler.

grobund 8

Planen er at udvide forretningen fra de nuværende 165 dyr til 700 i løbet af et par år. I 2016 tegner det lige nu til, at hun passerer de 300 dyr.

at have dyr, men at de vældig gerne vil har arealerne afgræsset. Hun har indgået aftaler med lodsejere med i alt 74 ha, så hun har kunnet samle mange små matrikler til ni større marker. AnneMarie sørger for at hente og bringe dyrene, sætte hegn op og vedligeholde det og etablere strøm og vand. Kort sagt, hun passer det hele.

De 20 ha har hun forpagtet, så hun kan søge græsningsstøtte, mens lodsejerne på det resterende areal betaler en sum for afgræsningen, men til gengæld selv henter EU-tilskud til arealerne hjem.

45 stk. skotsk højlandskvæg har Hyrdinden også fået ind i forretningen. De går på deres ejers jord, men han har overladt til hende at sørge for pasning, hegning og opsyn.

Jysk Landbrugsrådgivning har på vegne af nogle kunder spurgt, om hun kan tage yderligere 150 kvier fra 2016.

- Det betyder, at jeg skal ud og finde yderligere 75 ha, jeg kan afgræsse, men det skal jeg nok finde ud af, siger hyrdinden med overbevisning.

HYRDINDEN ER HELTINDEN I Ikast-Brande Kommune har Hyrdinden tæt ved heltindestatus.

- Hun er lykkedes med det, som vi i kommunen har bokset med i årevis. Vi har annonceret og forsøgt at lokke på mange måder, men det er kun gået tilbage med afgræsningen af §3-arealer, fortæller biolog Lene Kolind Vilstrup, der er knyttet til kommunens naturgruppe.

Hun er begejstret for, at Anne-Marie Pedersen er gået foran og med eksemplets magt har vist, at naturpleje også kan være økonomisk interessant.

- For naturen er det helt fantastisk. Uden Hyrdinden havde store arealer ved Skjern og Brande ådale i dag stået uplejede hen. Det er lykkedes hende at ændre tankegangen hos folk, som hidtil har ment, at det ikke duede at have dyr på græs på naturarealer. Den mentalitetsændring er hendes store fortjeneste, siger Lene Kolind Vilstrup.

Hendes store håb er, at Hyrdinden vil få held til at udvide

Støttemidler har givet "Hyrdingen" en god start.

sine aktiviteter, og at hendes eksempel vil inspirere andre til at nedsætte sig som “hyrdinder”.

- Naturen har behov for det, siger hun, der som biolog ser frem til at få nye data om

AFGRÆSNING til Anne-Marie fra 1. april til 1. november. • Anne-Marie er mor til 3 og gift med landOg hun har mand Peter Kragsig Kristensen, der driver endda brug NørremosegĂĽrd nĂŚr Brande. for hjĂŚlp, og det har hun • Hun er uddannet inden for handel, men er nu indehaver af firmaet “Hyrdinden løst lidt utraog studeneâ€?. ditionelt.

Hun er blevet • Firmaet formidler kontakt mellem dyregodkendt som ejere og ejere af §3-arealer, og nür en en socialøkoaftale er indgüet, stür firmaet for alt det praktiske omkring hegning, tilsyn, strøm, nomisk virkvand og transport af dyrene til og fra somhed, og grÌsningsarealerne. derfor formidler Ikast-Brande Kommune kontanthjÌlpsmodtagere i kommunens §3-arealer. Hvor jobtrÌning i Hyrdinden og dyrene har grÌsset, ved hun Studene. Det giver virksomnemlig, at en mangfoldighed heden en ekstra dimension, af arter vil myldre frem. synes Anne-Marie.

- Det er mennesker, det er SOCIALĂ˜KONOMISK rigtig spĂŚndende at arbejde VIRKSOMHED med. Jeg har foreløbig haft Aktiviteten i Hyrdinden og fem i alt – ĂŠn ad gangen – og Studene er hurtigt blevet sĂĽ den ene er nu kommet ind pĂĽ stor, at der er fuldtidsarbejde arbejdsmarkedet igen. SĂĽ jeg

tror pü, at jeg gør en forskel.

Vi fĂĽr snakket en masse, nĂĽr vi sĂĽdan gĂĽr og ordner hegn.

De für selvtillid og lÌrer at møde til tiden og udføre en opgave, mener hun.

grobund 9

kvier og kødkvĂŚg, er der sĂĽ stadig dĂŚkning for navnet “Hyrdinden og Studeneâ€??

- Ja, da, lyder det lattermildt fra Anne-Marie. Studene – det er da Peter og Max, griner hun.

I denne sÌson er Anne-Marie dog trukket ud af det daglige arbejde, fordi hun har barselsorlov med lille Kamilla. Hun har ansat Christina, en uddannet landmand, som afløser, og hun har lige nu ansvaret – büde over for kunderne og over for den medarbejder, der er i jobtrÌning.

Hvad henholdsvis ĂŚgtemand og nabo siger til den udlĂŚgning, melder historien ikke noget om.

MAX ER MENTOR Samarbejdet med Max (altsĂĽ idĂŠmanden og naboen Jens Thomsen) fortsĂŚtter.

- Han fungerer som en mentor for mig, og for ham er det win-win, fordi dyrene udfører naturpleje. Sü han er rigtig glad, fortÌller Anne-Marie.

Men med en virksomhed, der nu i høj grad er baseret pü

-DJW RJ QDWXUHMHQGRP YHG +HMQVYLJ

3ODQWHDYOV KREE\HMHQGRP YHG *ULQGVWHG

/\VW SODQWHDYOVHMHQGRP YHG 1RUGHQVNRY

/\VWHMHQGRP .ROGLQJ /DQGHYHM +HMQVYLJ

/\VWHMHQGRP +DOGEMHUJYHM *ULQGVWHG

/\VW SODQWHDYOVHMHQGRP +HDJHUYHM 9DUGH

6SÂŚQGHQGH HMHQGRP IRU MDJW QDWXU HOOHU KHVWHLQWHUHVVHUHGH EH

3ODQWHDYOV KREE\HMHQGRP EHOLJJHQGH L GHMOLJH ODQGOLJH RPJLYHO

6PXNW EHOLJJHQGH O\VW SODQWHDYOVHMHQGRP L ULJWLJ JRG VWDQG

KD GHU HU ILQW DUURQGHUHW YHG E\JQLQJHUQH -RUGHQ IRUGHOHU

6)2 VNROH LQGN¸E PY +HU HU FD NP WLO *ULQGVWHG RJ FD NP

JHUQH (MHQGRPPHQ HU EHOLJJHQGH FD NP V\G IRU 1RUGHQVNRY L

OLJJHQGH PHOOHP +HMQVYLJ RJ 9RUEDVVH 7LO HMHQGRPPHQ K¸UHU

VLJ EO D PHG FD KD VNRY RJ FD KD XGODJW L JUÂŚV +HU HU

WLO .YLH 6¸ VDPW FD NP WLO PRWRUYHMVDIN¸UVHO 6WXHKXVHW HU RS

ULJ PXOLJKHG IRU DW ULGH UXQGW SÂĽ HWDEOHUHGH VNRYVWLHU HOOHU EDUH

Pr 8GE\JQLQJHUQH EHVWÂĽU DI VWDOG ODGH SÂĽ L DOW Pr VDPW IULW

6WXHKXVHW HU RSI¸UW L RJ KDU HW VDPOHW EROLJDUHDO S¼ Pr

VWHGHOHQ HU ILQW DUURQGHUHW YHG E\JQLQJHUQH 'HW VW¸WWHEHUHWWLJHGH

QLQJHU IRUGHOW SÂĽ VWDOGH PDVNLQKXVH VDPW ODGHE\JQLQJ

(8 DUHDO XGJ¸U FD KD 5HVWHQ XGJ¸U E\JQLQJVSDUFHO OŒ

6DJVQU

(MHUXGJLIW SU PG

+HNWDU (QHUJLP§UNH

KHJQ YHM KDYH PY 6DJVQU

*

.RQWDQW

(MHUXGJLIW SU PG

/DQGER*UXSSHQ -\VN

/DQGER*UXSSHQ -\VN

-RKQ 7UDQXPV 9HM

0DMVPDUNHQ

7OI

7OI

(VEMHUJ ˜

M\VN#ODQGERJUXSSHQ GN -<6. 7OI

$OODQ 'LFKRZ

-<6. 7OI

+ROJHU %MšUQVNRY -<6. 7OI

(QHUJLP§UNH

$OODQ (OVWHG +DQVHQ

+HNWDU

%LOOXQG

M\VN#ODQGERJUXSSHQ GN

9DUGH .RPPXQH %ROLJHQ HU RSI¸UW L ¼U RJ KDU HW VDPOHW ER YHVWDOG GHU L GHQ HQH HQGH HU LQGGUDJHW WLO JDUDJH 0DVNLQKXV

OLJJHQGH JDUDJH 7LO HMHQGRPPHQ K¸UHU FD KD KYRU VW¸U

KHUWLO NRPPHU GHMOLJ O\V XGHVWXH SÂĽ Pr 2YHUVNXHOLJH XGE\J

PHG FD KD KHUDI FD KD GHMOLJ VNRY NXQ FD P IUD E\JQLQ

OLJDUHDO SÂĽ Pr 'ULIWVE\JQLQJHUQH EHVWÂĽU DI VWDOG ODGH RJ NDO

I¸UW L WLOE\JJHW L RJ KDU HW VDPOHW EROLJDUHDO S¼

Q\GH QDWXUHQ

.RQWDQW

VHU FD NP IUD 6WDUXS 7RIWHUXS KYRU PDQ KDU E¸UQHKDYH

PHG IDVW EXQG VW¼OVSŒU RJ JRG IULK¸MGH *RG OHUEODQGHW VDQGMRUG RJ KXPXVMRUG HQJSDUFHOOHQ &D KD DJHUMRUG KD SHUPD

QHQW JUŒV KD VNRY RJ V¼ FD KD E\JQLQJVSDUFHO QDWXU PHG V¸ OŒKHJQ YHM PY (W EHV¸J YŒUG NRP RJ VH 6DJVQU

*

.RQWDQW

(MHUXGJLIW SU PG

+HNWDU (QHUJLP§UNH

(

grobund 10

APP FOR LANDBRUG

Hey – lad os gøre det lidt smartere!

Superteamet Søren Aksel og Martin på henholdsvis 22 og 23 år er hovedkræfterne bag Jysk Landbrugsrådgivnings app TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk Alle ved, at man skal spørge et barn på 12, hvis man skal have løst et IT-problem.

Digitale indfødte kalder man dem. Børn, der er vokset op med den nye teknologi, og som fik lov at lege med computer og mobiltelefon, længe før de lærte at gå…

Derfor var det helt naturligt, at Jysk Landbrugsrådgivning satte de unge kræfter ind, da arbejdet med at udvikle branchens første app med værktøjer til landmænd, markmænd

og maskinførere blev sat i gang for et par år siden.

En af planteavlsrådgiverne havde en søn på 19, der allerede dengang var en ægte IT-nørd. Sådan blev kontakten etableret til Søren Aksel Helbo Bjergmark, der dengang var elev på HTX (Højere teknisk eksamen) i Esbjerg.

Oprindelig blev han trukket ind i projektet for at give en second opinion. Men det endte snart med, at han blev bedt om at stå for programmeringen af det, der i første omgang var en web-baseret løsning, men som i denne sommer gik i luften som en ægte app, der nu frit og

gratis kan hentes af alle interesserede i App Store og Play Butikken.

ET TEAM Undervejs blev Søren Aksel teamet op med yngste mand blandt planteavlsrådgiverne i Jysk Landbrugsrådgivning – nemlig Martin Holm Thomsen.

Og Martin ryster ideer ud af ærmet – hvorefter Søren Aksel, der i mellemtiden er blevet softwareingeniør-studerende, omsætter det hele til programmeringssprog og færdige funktioner på app’en.

- Det er godt for mig at have på CV’et, at jeg selvstændigt

har udviklet Jysk Landbrugsrådgivning app, konstaterer Søren Aksel tilfreds. Opgaven har aldrig været direkte relateret til hans studie, men har tværtimod været rent fritidsarbejde.

Allerede mens han gik i gymnasiet, lærte han at programmere til Android på en sommerferiecamp i Ungdommens Naturvidenskabelige Forening, og de følgende år var det ham, der stod for undervisningen og lærte yngre studerende op.

OP AT FLYVE App’en har dog først fået rigtig luft under vingerne,

grobund 11

APP FOR LANDBRUG

Martin, 23 år, uddannet landmand, produktionsleder og jordbrugsteknolog. Arbejder i Jysk Landbrugsrådgivning fortrinsvis med forsøg.

Vokset op på et deltidslandbrug i Sejstrup.

Søren Aksel, 22 år, softwareingeniørstuderende. Vokset op i Hunderup. Søn af planteavlsrådgiver Erik Helbo Bjergmark.

Bonusinfo: Søren Aksel og Martin har gået i samme folkeskoler. Da Martin var til eksamen som produktionsleder på Kjærgård Landbrugsskole, var Søren Aksels far censor.

da opfinder-typen Martin blev koblet på projektet. Som juniorrådgiver blev han bedt om at komme med to-tre indspil til mulige nye funktioner på app’en.

Få dage senere afleverede han 18 (!) forslag. Og det er slet ikke blevet ved det. Listen over forslag vokser og vokser – men heldigvis får Søren Aksel dem i nogenlunde samme takt omsat til nye funktioner.

Martin har et opfindergen og den tilgang til alle arbejdsopgaver, at “det må kunne gøres smartere”.

- Jeg arbejder ud fra den filosofi, at kan app’en gøre det en

smule lettere at være landmand, så er vi nået langt.

DerSøren Aksel Helbo Bjergmark har udviklet Jysk Landbrugsrådgivnings app sideløbende med, at han læser til softwareingeniør hjemme har min far og jeg altid ombygget maskiET HAV AF hvornår der skal laves service ner for at forbedre dem. Jeg ANVENDELSESMULIGHEDER på maskinerne. har et stort behov for at finde Især brænder Martin for Martin er også idémanden på nye ting, så arbejdet bliver de funktioner, der er under bag app’ens udbyttelommenemmere – eller at udvikle opbygning på app’ens nye regner og udbyttehuskeren, funktioner, som samler data, maskinafdeling. Her vil man hvor man år for år (og evt. som giver overblik, kunne registrere brændmark for mark og afgrøde for siger Martin. stofforbrug på den enkelte afgrøde) taster sine høstremaskine, samt holde styr på sultater ind.

- Jeg ser for mig, hvordan man laver et bedriftslogin, for Send en mail til Martin på mht@jlbr.dk eller ring på tlf. 76 60 21 67, hvis du har ideer til nye funktioner på app'en. det vil være rigtig smart, hvis alle medarbejdere har adgang til de samme informationer om maskinerne, udbytter osv.

- App’en skal på den måde blive en del af dagligdagen på gården. Det er det, jeg håber – og det er derfor, jeg er gået ind i arbejdet, siger Martin.

KOM MED IDEER Har du ønsker eller ideer til funktioner, der kunne gøre app’en endnu bedre for dig, så tag kontakt til Martin direkte – eller brug feedback-funktionen på app’en.

SIDSTE

NYT OM A

PP'EN

grobund 12

APP FOR LANDBRUG

Nu også med en maskinside Jysk Landbrugsrådgivning er lige nu ved at lægge sidste hånd på en særlig maskinafdeling på app’en.

Den vil være under udbygning i en tid, men brugerne får her mulighed for at lave deres eget afsnit på app’en, som vil ligge bag brugerens eget login.

Ideen er, at den enkelte selv – eller med et bedriftslogin – kan

registrere de enkelte landbrugsmaskiners brændstofforbrug samt holde styr på service af maskinerne.

Derudover kommer der på maskinsiden en nyttig beregner til brug ved vanding. Målet er at få lavet en let beregner, hvor man får svar på, hvilken fremdriftshastighed vandingsmaskinen skal have for at ramme en ønsket vandingsmængde.

Jysk Landbrugsrådgivning lancerede i sommer den nye app, der er fyldt med gratis værktøjer til landbruget. Her er et udpluk af, hvad brugerne har skrevet om app’en på Facebook:

” ”

“Billednøglen med billeder af ukrudt, skadedyr og svampe.

Man kan hurtigt lære en masse forskellige at kende, og det er godt for en ivrig elev på landbrugsskolen.”

Nicolai Hindbo Willumsen

“Der er rigtig mange fornuftige ting.

Jeg tror især, at vi vil bruge kvægdelen meget, men også plantedelen og økonomidelen. Er rart hele tiden at kunne følge med i køernes ydelse, og tjekke hvilket ukrudt, der er på marken. Og så er det super rart at have et indblik i om tingene er rentable.”

Helle Lausten

” ”

” ”

“Jeg vil få rigtig meget gavn af plantedelen i jeres app.

Lækkert med billednøglen.”

Christian Ellehammer

“Jeg får meget ud af planteavl og nyhedssiderne.”

Simon Jørgensen

“Dejligt med så meget forskelligt i appen.

Kommer dog mest til at bruge plantesektionen.”

Susanne Skovby Jensen

Torben Farum skriver om beregningsværktøjet, hvor man kan beregne, om det kan betale sig at sælge eller fede grise op: “Alt for mange har taget en politisk beslutning om, at det ikke er rentabelt at fede grise op i Danmark. Men priserne på smågrise cykler op og ned, så det er faktisk muligt og købe grise til priser, hvor der kan laves et rigtigt godt DB. Værktøjet giver et fantastisk øjebliksbillede af rentabiliteten.”

FREMSTILINGSPRIS

grobund 13

Sig “ja tak” til udbyttemåling En udbyttemåler på finsnitteren gør dig meget klogere – og måske rigere

TEKST Erik Helbo Bjergmark Planteavlsrådgiver Tlf. 76 60 21 59 ehb@jlbr.dk Fremstillingsprisen på grovfoder afhænger meget af udbyttet. De første erfaringer med udbyttemålinger på finsnitter viser meget store variationer i græsudbyttet fra mark til mark.

Mange er blevet overrasket over forskellene, og det har sat gang i diskussionen om, hvordan græsmarken behandles inden vinteren, græssets alder, etableringsmetode osv.

Udbyttemåling er desuden en forudsætning for at beregne fremstillingsprisen på grovfoderet.

PRISEN PÅ FORPAGTNING Fremstillingsprisen på grovfoder bør bruges aktivt til vurdering af, om dine forpagtninger kan betale sig. En fremstillingspris på 1,75 kr./FEN er vel ikke særlig tiltrækkende, men er nok ikke noget særsyn på forpagtninger.

Mange grovfoderproducenter ligger på 3.200 kr./ha i stykomkostninger for

majs, men maskinomkostningerne ligger på 5.000 kr./ha. Hertil skal lægges ejerløn, forsikringer, transport og jordleje. Prisen for dyrkning af 1 ha majs er således mange steder på over 8.500 kr./ ha inden jordlejen.

Hvad er dit gennemsnitudbytte, og hvilken pris vil du give for dit hjemmeavlede grovfoder?

MEGET AT VINDE – ELLER TABE

udbytte for at kunne dosere en præcis tildeling.

Jeg har set græsudbytter i første slæt, der svinger mellem 3000 kg tørstof og 6000 kg tørstof. Det betyder, at kaliumbortførslen med afgrøden har svinget mellem 70 og 140 kg ren kalium. Typisk er der tilført 60 til 90 kg kalium i enten handelsgødning eller husdyrgødning til alle markerne. Det er desværre en sikker opskrift på at få højtydende marker til at falde i udbytte de følgende år.

Omvendt kan man heller ikke “bare” tildele en masse kalium, for det vil være en ulempe i fodringen, hvis græsmarken er overforsynet.

Der er således flere gode grunde til at kende udbyttet på markniveau af grovfoderafgrøderne, så der kan foretages en præcis dosering af kalium.

I de viste eksempler i tabel 1 vil fremstillingsprisen på majsen ændre sig med henholdsvis 17 og 8 øre, hver gang jordlejen ændres med 1.000 kr. Det viser med al tydelighed, at det er vigtigt at kende sine udbytter på markniveau og agere efter det. Hvis der er et areal, som ikke giver et godt udbytte, så bør forpagtningen tages op til fornyet overvejelse. Om det er prisen eller 6.000 FEN 12.000 FEN dyrkningen af Stykomkostninger -3.200 -0,53 -0,27 arealet, der er Maskinomkostninger -5.000 -0,83 -0,42 problemet, kan Ejerløn, forsikringer og diverse -500 -0,083 -0,04 jo være forskelligt fra sted til I alt -8.700 -1,45 -0,73 sted.

Forpagtning -3.500 -0,58 -0,29 Også med henTilskud 1.790 0,30 0,15 syn til kalium I alt -10.410 -1,74 -0,87 er det vigtigt at kende den Tabel 1. Fremstillingspris ved samme omkostningsniveau, enkelte marks men med 2 forskellige udbytter.

grobund 14

GROVFODER

Ikke noget muntert år for majs 2015 har budt majsen så hårde vækstvilkår, som vi ikke har set i mange år. Vi gør status ved 2 majsarrangementer.

TEKST Erik Helbo Bjergmark Planteavlsrådgiver Tlf. 76 60 21 59 ehb@jlbr.dk Kirstine Damgaard Petersen Planteavlsrådgiver Tlf. 76 60 21 66 kdp@jlbr.dk Såtidspunktet har strakt sig over en meget lang periode

lige fra starten af april og frem til slutningen af maj måned. Stort set ingen har været i stand til at ramme et såtidspunkt, hvor vejrudsigten lovede tørt vejr og stigende temperaturer. Sådan en vejrudsigt forekom simpelthen ikke i hele såperioden.

Majssorterne har reageret forskelligt på vækstvilkårene og har således fået forskellige karakterer for kuldetolerance i foråret/forsommeren. Hvor mange sorter, der når at komme op på en tilstrækkelig høj tørstof- og stivelsesprocent,

Nu er majsen i centrum

er således meget mere spændende end tidligere år.

KOM OG FÅ SVAR Udslaget for startgødning har visuelt været stort på bladmassen, men hvordan bliver kolben? Og har udsprøjtning af mikronæringsstoffer forbedret majsens udvikling? Få svar ved de to demonstrationer!

Udviklingen af majsøjeplet og majsbladplet er afhængig af temperaturen og fugtighed. Hvordan de har udviklet sig i år er et

stort diskussionsemne.

For at udnytte mest muligt stivelse fra majskernerne, så skal kernerne mere end bare anslås, men hvor meget? Svaret vil du få svar på demoerne.

Hvad er tørstofprocenten?

Begge steder vil der være planter/parceller, hvor tørstofprocenten er målt op til demonstrationen. Det er således muligt at sammenligne egne marker med parcellerne med hensyn til tørstofprocent.

Nu er majsen i centrum

Torsdag den 24. september kl. 10.00

Tirsdag den 6. oktober kl. 10.00

Jysk Mark afholder Majsdag hos Arne Damkjær Sørensen, Gl. Skolevej 16, 6740 Bramming. Hovedvej 11 fører gennem Ålbæk by, og her tager man vejen mod vest.

Jysk Mark afholder Majsdemo 2015 hos Tage Smidt, Birkemosevej 20, 7200 Grindsted.

Danish Agro er vært med sandwich og drikkevarer, og landskonsulent Martin Mikkelsen, SEGES, deltager.

Her vil tidligere viste forsøg med gødning, ukrudt, sorter, svampebekæmpelse og demoer blive gennemgået af lokale rådgivere og firmarepræsentanter.

GROVFODER

grobund 15

KONKURRENCE Hvem har de STØRSTE kolber?

Kom med de længste kolber, du kan finde – og vind 2 METER rødvin.

Ved to majsarrangementer i september og oktober konkurrerer vi om, hvem der med det mindst mulige antal kolber kan nå op på 2 meter ved at lægge kolberne i forlængelse af hinanden.

Er du frisk på sådan en lille dyst, skal du have det nødvendige antal kolber fra dine marker med den 24. september og/eller den 6. oktober.

Kom i god tid inden arrangementet, så dine kolber kan blive lagt og målt af vores dommere.

Jysk Græsmatch Følg udviklingen på vores hjemmeside og på Facebook En håndfuld landmænd, som vil prøve kræfter med at producere græs af god kvalitet og med høje udbytter, har taget imod en opfordring fra Jysk Landbrugsrådgivning.

I den kommende tid dyster de med hinanden i Græsmatchen, hvor de hver har valgt deres strategi, som de mener vil føre dem til sejr over konkurrenterne.

Starten gik her i august måned hos Mogens Bakkensen i Årre, der har stillet en mark til rådighed.

Næsbjerg Foderstofforening Vi er til for alle landmænd – samt private

Kvalitetsfoder fra egen fabrik

Her har hver landmand et areal, hvor de hver især har etableret deres græsparcel. Deltagerne har brugt deres eget sågrej og har også selv valgt, hvilken græsblanding, der skal sås.

Når vi kommer til foråret, er det deltagerne der disponerer over tidspunkterne for fx tildeling af gylle samt handelsgødning. Ligeledes er det landmændene, der bestemmer, hvornår der skal tages slæt i netop deres parcel.

Det bliver spændende at følge de fem landmænds vidt forskellige måder at dyrke græs på!

Jysk Mark og Jysk Kvæg vil løbende afholde arrangementer i Græsmatchen, så vi kan følge udviklingen og resultaterne hen over sæsonen.

Et af de store emner i Græsmatchen vil være fremstillingsprisen og græskvaliteten, som vil blive synliggjort for hver af de fem strategier.

Din lokale Foderstofforening Lille foderstof, der kan tilpasse foderet efter dine ønsker Ring og hør hvilken forskel vi kan gøre for dig

Næsbjerg: tlf. 75 26 71 66 • Knoldeflodvej 99, 6800 Varde Nordenskov: tlf. 75 29 84 11 • Kærgårdsvej 30, 6800 Varde www.naesbjergfoder.dk www.facebook.dk/naesbjergfoder info@naesbjergfoder.dk

grobund 16

KOMPAKT FULDFODER

Koen må ikke nøjes med godbidderne

I Jysk Kvæg er vi overbevist om, at fuldfoder, som køerne ikke kan sortere i, er en meget sikker vej til mere mælk og en højere produktivitet.

Om det nu hedder kompakt fuldfoder eller ej, så er der store effektivitetsforbedringer i en bedre opblanding af fuldfoderet – og mere systematik i håndteringen.

Vores erfaring er, at fuldfoder, der ikke kan sorteres i, giver mere mælk, større grovfoderoptagelse, roligere køer og færre fodringsbetingede lidelser.

TEKST Bo Kær Pedersen Kvægrådgiver Tlf. 76 60 21 55 bkp@jlbr.dk

Men der er faldgruber, som man skal være opmærksom på.

Jytte Kurtzmann Olesen Kvægrådgiver Tlf. 76 60 21 64 jko@jlbr.dk Kært barn har mange navne, men fuldfoder handler om, at koen ikke kan sortere i foderrationen. Om man så kalder det kompakt fuldfoder eller ej, er ikke så vigtigt.

Kompakt fuldfoder betyder, at foderet skal være KOMPAKT. Det skal klistre sammen uden mulighed for partikeltab. For at få foderet kompakt kræves brug af vand og den rigtige manual for blanderækkefølge og snitlængde. Rationen skal have en tørstofprocent omkring 39%, og det har mange kvægbrugere opnået med kompakt fuldfoder.

Læs mere på jlbr.dk

At skabe et perfekt opblandet fuldfoder forudsætter, at du som ansvarlig blandemester ser og reagerer på følgende tre forhold:

bruger tid på sortering, æder de mere fuldfoder pr. time.

I koens stramme tidsbudget skal de ud over malkning kun bruge tid på at æde, drikke og ligge i båsene. Liggetid er tid til mælkeproduktion.

Køer, der sorterer eller står og hænger, er køer, der ikke udnytter deres ydelsespotentiale.

Er gødningen fra køerne meget uens, kan det også være tegn

“Måske den største effektiviseringsmulighed i dette årti.”

Hvordan bevæger foderet sig i blandevognen, hvordan er ædeadfærden hos køerne, og hvordan ser foderet ud, når det ligger på foderbordet?

SE PÅ KØERNE Køerne skal æde ovenfra af dyngen med fuldfoder.

Hvis køerne graver til bunden af dyngen, er det fordi, de sorterer i fuldfoderet – de leder med held efter råvarer og kraftfoder. Når køerne ikke

på, at koen sorterer i fuldfoderet. Er fuldfoderet opblandet korrekt, vil gødningen fra køer med samme ydelse og samme afstand fra kælvning have den samme gødningskonsistens hver dag.

SE PÅ FULDFODERET Fuldfoderet skal være så kompakt, at køerne mister lysten til at sortere i foderet. Kontrollér om der er klumper af

uopblandet foder, og prøv om du kan se forskel på det foder, køerne har spist af, og det foder, de ikke har kunnet nå.

De enkelte foderemner skal være så godt opløst/ opblandet, at de ikke kan genkendes.

Varmedannelse i fuldfoderet skal håndteres straks ved brug af syrer.

En anden måde at vurdere fuldfoderet på er analysekonceptet KMP-fuldfoder. Det sætter opfølgningen i system og kombinerer kontrol af foderets sammensætning her og nu med søgen efter robuste og optimale foderblandinger, som køerne vil kvittere for. Kontakt RYK eller din kvægrådgiver for mere info.

SE PÅ FODERETS BEVÆGELSE I BLANDEREN En lang blandetid er en vigtig forudsætning for at lave et perfekt opblandet fuldfoder.

Men det nytter ikke noget at blande længe, hvis knivene er for korte eller for sløve, og/eller hvis foderet ikke bevæger sig i fuldfodervognen. Bevægelsen kan forbedres ved at

KURSUS – LEDELSE SOM MOTIVERER LEAN: Skab øget effektivitet og motiverede medarbejdere, som med større arbejdsglæde og selvledelse vedholdent går efter forbedringer i produktionsresultaterne.

Kursusdato: Torsdag den 17. september kl. 9.00 – 15.00 Sted: Jysk Landbrugsrådgivning, Majsmarken 1, 7190 Billund

info@jlbr.dk · www.jlbr.dk

KOMPAKT FULDFODER påsvejse plader, skær eller sko i blanderen. Husk også at påsvejse magneter på bagsiden af sneglene – en meget elegant måde at få bortsorteret jernstykker på.

I Jysk Kvæg er vi overbevist om, at fuldfoder, som køerne ikke kan sortere i, er en meget sikker vej til mere mælk og en højere produktivitet.

Måske den største effektiviseringsmulighed i dette årti.

Men der er også mange kvægbrugere, der har gjort sig uheldige erfaringer med kompakt fuldfoder. I det følgende gennemgås de hyppigste indvendinger sammen med mulige forklaringer og forbedringsforslag:

INDVENDINGER

“Tilsætning af vand giver varmedannelse i fuldfoderet.”

Ja, vandtildeling sætter gang i varmedannelsen.

Især roepiller kræver lang iblødsætningstid – og dermed en stor risiko for varmedannelse. Hvis roepiller overhovedet skal bruges, er det godt at få dem leveret knust.

Varmedannelse kan også forekomme ved kort iblødsætningstid og varme perioder, og her er tilsætning af syre en effektiv løsning. Især når man har sikret sig, at al ensilage er helt kold, når det kommer i blanderen.

Varm ensilage i stakken/ siloen kan ikke gøres kold i blandevognen ved tilsætning af selv nok så meget syre!

“Fuldfoderet skal blande alt for længe!”

grobund 17

• Lav en forblanding af råvarerne og kraftfoderet • Snit græsensilagen ned til 1 cm eller mindre ved ensilering • Tjek knive og modskær • Tjek bevægelsen af foderet i blanderen

“Kompakt fuldfoder er for dyrt!”

Vi hører tit, at omkostningen til kompakt fuldfoder er for høj. Det er rigtigt, at den øgede blandetid, dieselforbruget, øget slid og øget arbejdstidsforbrug gør, at kompakt fuldfoder koster mere end et almindeligt fuldfoder. Men når man anlægger en total betragtning*, er omkostningen til et almindeligt fuldfoder langt større end ekstraomkostningen til at forbedre et almindeligt fuldfoder til et fuldfoder, som køerne ikke kan sorteres i.

Så ja, nu og her er det dyrere at skabe et fuldfoder, der ikke kan sorteres i. Men meromkostningen vil i langt de fleste situationer nemt kunne dækkes ind via effekten af mere mælk og en bedre sundhed.

Når der serveres et homogent fuldfoder er der ingen sortering. Køerne spiser ovenfra og oplever, at top og bund i krybben er 100% ens.

Overskydende græsbolde og tydelige sorteringshuller viser, at koen her kun spiser, hvad der smager bedst. Foderet er utilstrækkeligt blandet.

JA TAK – TIL KOMPAKT FULDFODER Snak med en nabo eller kollega, der har haft succes med kompakt fuldfoder, og brug din kvægrådgiver til at finde det set-up, der passer til din bedrift. Gevinsterne ved at blande fuldfoderet bedre er simpelthen så store, at de langt overstiger omkostningerne. Det er bare med at komme i gang. Køerne kvitterer med mere mælk og god sundhed.

Tungen langt frem efter en godbid! Bemærk “fuglereden”, altså sorteringshullet under koen. Her sorterer hver enkelt ko sig frem til sin egen – ufuldstændige – ration.

Blandetiden kan reduceres ved brug af følgende tiltag: Note: (*) I et regneeksempel med 300 køer med opdræt vil omkostningen til et almindeligt fuldfoder inkl. afskrivninger, vedligehold og diesel ved brug af læssetraktor, traktor og fuldfodervogn være på ca. 3 kr./ko/dag. Ekstraomkostningen ved at omdanne det til kompakt fuldfoder vil være ca. 1 kr./ko/dag. Denne omkostning går til øgede afskrivninger, øget slid, mere diesel og øget blandetid.

grobund 18

SMITTEBESKYTTELSE

Reducer din risiko Som husdyrproducent er du din egen grænsedyrlæge. Det er dig – og kun dig – der kan sikre, at der ikke kommer ny smitte i din besætning.

EKSTERN SMITTEBESKYTTELSE

TEKST Susanne Seested Kvægsrådgiver Tlf. 76 60 21 53 sse@jlbr.dk Sæt smittebeskyttelsen i system, så nysmitte udefra eller mellem staldafsnit og dyregrupper undgås. Erfaringen er desværre, at efteråret er en særlig udfordring mht. nysmitte i besætningen. Derfor er der god mening i at løfte smittebeskyttelsen til et nyt niveau nu og reducere en risikofaktor i produktionen.

Lige nu arbejder mange mælkeproducenter stenhårdt for at komme ud af status 2 i salmonella. Der bliver arbejdet med systematisk smittebeskyttelse på alle niveauer.

Men smittebeskyttelse gælder alle husdyrprocenter, og i det følgende er en gennemgang af de vigtigste interne og eksterne smittebeskyttelsesforanstaltninger:

INTERN SMITTEBESKYTTELSE • Etabler faste rutiner i smittebeskyttelsen og involver dine medarbejdere i vigtigheden, planlægningen og gennemførelsen • Korrekt pasning af nyfødte kalve herunder at de får rettidig og tilstrækkelig råmælk • Tilstrækkelig og korrekt behandling samt isolation af syge dyr • Gode arbejdsgange, så yngre dyr ikke udsættes for unødig smitte fra ældre dyr • Rengjorte kælvningsbokse til alle kælvende dyr. Boksene anvendes ikke som sygebokse • Sygebokse rengøres og desinficeres efter endt brug • Brug primært højtryksrenseren udenfor staldene • Tilstrækkelige rengørings- og vaskefaciliteter til støvler, hænder og udstyr mellem alle staldafsnit – og mellem urent og rent område • Oprethold et højt hygiejneniveau i alle staldafsnit • Oprethold god foderhygiejne ved al opbevaring og håndtering af foder • Etabler faste rutiner for rengøring og desinfektion • Sørg for at græssende dyr ikke kommer i kontakt med dyr fra andre besætninger • Lav en effektiv bekæmpelse af mus og rotter

• Samling af dyr fra forskellige besætninger reduceres til et absolut minimum • Indkøb af dyr minimeres og begrænses til dyr med kendt og dokumenteret sundhedsstatus • Nyindkøbte dyr bør sættes i karantæne • Lav faste rutiner for flytninger af dyr mellem besætninger inden for bedriften • 7/30 dages reglen overholdes • Adgangsforhold til besætningen indrettes så krydsende intern og ekstern trafik undgås – involver din maskinstation i at finde de rigtige løsninger • Indret særlige faciliteter til udlevering af levende dyr og udlevering af døde dyr • Klovbeskærere, montører og andet servicepersonale skal overholde dine krav • Der skal være rent skiftetøj og rene støvler til servicepersonale og andre besøgende • Besøgende modtages kun efter aftale. Dine krav om smittebeskyttelse skal respekteres • Der skal være rengørings- og vaskefaciliteter, hvor besætningsområdet tilgås af besøgende En effektiv smittebeskyttelse er et af de vigtigste strategiske tiltag, du kan gøre for din besætning. Brug efteråret til at gennemgå dit niveau for smittebeskyttelse og optimer på de forhold, der sikrer en endnu bedre beskyttelse. Alle taler om risiko, og her tænker man først på finansiel risiko og lignende.

Men risiko i en husdyrproduktion kan lige så godt være nysmitte i besætningen.

En effektiv smittebeskyttelse er dit redskab til at minimere en væsentlig risikofaktor i besætningen.

Brødr. Ewers vil være landmandens foretrukne samarbejdspartner ved at udvise og skabe grobund for: n Engagement n Korpsånd n Kundeorienteret adfærd n Kvalitet

n Købmandskab n Nytænkning n Ordentlighed n Troværdighed

7012 7030 · www.brdr-ewers.dk LE V ER AND Ø R T IL DANSK L AND BRUG SID EN 18 4 8

grobund 19

AFGRÆSNING

Det bedste og billigste foder Langt hen på sensommeren er der stadig masser af tørstof i græsset på marken. En høj andel afgræsningsgræs i foderrationen er en sikker vej til et højt dagligt restbeløb per ko sommeren igennem.

“Køerne kan godt selv, hvis de er sultne og får lov.” man ud i græsmarken og måler græshøjde med en plademåler og diskuterer resultatet. Det giver deltagerne en god fornemmelse af, hvor højt græsset er, og hvor TEKST Hans Lund meget udbud, der er Økologi- og kvægrådgiver på marken.

Tlf. 76 60 23 65 Vi anbefaler, at græsset hal@jlbr.dk ikke bides ned til under seks centimeter, da det så vil gå ud over væksten i marken En pæn del af 2015-afgræsog græsoptagelsen. ningssæsonen for malkekøer er allerede gået. TemperatuPÆNE RESTBELØB ren har været lavere end På møderne i Jysk Eliteafnormalt, og der er kommet græsning får deltagerne også masser af regn. regnet restbeløb ud pr. ko pr.

Men afgræsningssæsonen er dag (mælk minus foder). Og alligevel generelt gået godt, det viser rigtig pæne tal for og vi har målt høje græsopsæsonen indtil videre. Det tag i mange besætninger. er gået godt med at holde Flere steder har markerne ydelsen, og vi har aktuelt et været våde og lidt optrådte, gennemsnitligt restbeløb på men det er stort set ved at 55 kroner pr. ko per dag hos være forbi her medio august. besætningerne, som er med i Jysk Eliteafgræsning.

JYSK ELITEAFGRÆSNING Beregning af græsoptagelsen “Jysk Eliteafgræsning” er i de deltagende besætninger fællesnavnet for aktiviteterne viser daglige optag helt op i i seks grupper med 5-7 deltaniveauet 16,1 kilo tørstof pr. gere pr. gruppe. Grupperne ko om dagen. holder korte møder hen gennem afgræsningssæsonen, FÅ EN GOD SLUTSPURT og her er tæt fokus på Længere henne på afgræsgræsset og en løbende ningssæsonen er der fortsat erfaringsudveksling. mulighed for en forholdsvis Når grupperne er samlet, går høj græsoptagelse.

Det gælder om at have is i maven og tro på, at koen kan optage store mængder af frisk græs ved afgræsning.

TRE SKARPE RÅD OM AFGRÆSNING • Mål/vurder græshøjden og følg udbuddet tæt • Hold igen med foder på foderbordet • Motiver koen til at optage græs ved afgræsning RESULTATER FRA JYSK ELITEAFGRÆSNING Jersey

Stor

Græsudbuddet i Kg. ts optaget/time maks.

1,5 2,4 marken skal naturligvis være i orden, men så kan kohun kommer på græs, vil hun en optage fornuftige mængæde løs og senere lægge sig der græs langt hen på senog tygge drøv. sommeren. Der er eksempler på over 10 kg tørstof optaget Når græsvæksten falder, og den 1. september og over 5 kvaliteten af græsset bliver kg tørstof den 1. oktober. Det dårligere, skal køerne have kan lade sig gøre. mere energi på stald – og her Det kan dog være nødvendigt er det en god model at trappe at motivere koen. Hun skal gradvist op i små step. Det være “sulten”, når hun komkan for eksempel være 0,5-1 mer ud på græsmarken. Bekilo korn, da der fortsat er gynder man at fodre mere og masser af protein i græsset. mere på stald, vil køerne blive dovne og foretrække at æde Køerne kan godt selv, hvis de fra foderbordet og først bag er sultne og får lov. Og de er efter gå ud bare for at lægge jo ude på marken for at æde sig, tygge drøv og “skide”.

– ikke for at skide.

Er hun derimod sulten, når Græsoptagelse kg. ts/dag maks.

12,0

16,1

grobund 20

JORDSTRUKTUR

Regnorme – nyttedyr i landbruget

TEKST Tina Bøje Clausen Økologirådgiver Tlf. 76 60 23 61 tbc@jlbr.dk

Regnorme omsætter det organiske materiale i jorden og er dermed en del af nedbryderkæden, der gør næringsstoffer let tilgængelige for planter. Ud over nedbrydning af organisk materiale er regnorme nyttige, da de ved deres graveaktivitet forbedrer jordstrukturen ved dræning og iltning af jorden, hvilket

gavner plantevæksten.

Den gavnlige effekt af regnormen er flere gange vist ved forsøg i både laboratoriet og i markforsøg.

De større arter er gode i landbrugsjord, da deres gange er store og dybe, så plantens rødder let kan komme langt efter næring eller vand uden at skulle bruge energi på at bryde gennem jorden. Samtidig giver de større gange mere ilt til jorden og øger omsætningen af det organiske materiale af andre jordbundsorganismer.

Ved regnvejr (især om natten) kommer regnormene op af jorden. Det er deres spredningstaktik, og de kan bevæge sig 20-30 meter i løbet af en nat. De er sårbare overfor udtørring og kræver en relativ fugtighed på 100% i deres omgivelser for at trives.

Om sommeren søger regnormene dybere i jorden mod større fugtighed og lavere temperaturer. Mange arter er i stand til at gå i dvale ved længere tørkeperioder. Om vinteren går de fleste arter i dvale et godt stykke nede i jorden.

LIDT OM DERES FÆRDEN Der findes mange forskellige regnormearter i Danmark, men de mest almindelige på landbrugsjorde er stor regnorm og den mindre grå orm.

Der er forskel i sammensætningen af regnormearter på sandjord og lerjord. De store regnorme er som regel at finde i middel sandet eller leret jord, hvor de er aktive om

natten og kan grave ned til 4 m dybe huller. De grå regnorme er dagaktive og lever ofte i de øverste 30 cm jord. De er ikke lige så kræsne angående jordtype.

Dette vil selvfølgelig også have indflydelse på den effekt, regnormes tilstedeværelse har på blandt andet jordstrukturen, næringsstoftilgængeligheden og dermed plantevæksten. En kombination af både store og små regnorme vil forventes at være bedst.

TRUSLER I LANDBRUGET Regnormenes største aktivitet og dermed højeste omsætning af organisk materiale finder sted i foråret og efteråret. Det betyder, at regnorme kan have det svært i et landbrugsmiljø, da meget markaktivitet foregår

grobund 21

på samme tidspunkt. For eksempel vil pløjning af jorden forårsage mange skader på regnormene, og mange dør.

Der er som regel alligevel en bestand, der er i stand til at regenerere. En anden trussel for regnormebestanden på landbrugsjorden er pesticider, som er giftige for regnormene. Både pløjning og pesticidanvendelse vil reducere markens bestand af regnorme markant.

GØDNING PÅVIRKER BESTANDEN Der er stor forskel på, hvilken type gødning regnormene bedst kan arbejde med, men både den faste staldgødning, gylle og produkter fra biogas bevirker en stigning i forekomsten, men virkningen på den enkelte art er forskellig.

Gyllen har en negativ effekt på de store regnormearter, da den indeholder fri ammoniak og organiske syrer, der er giftige for regnormene. Fødegrundlaget i gyllen er heller ikke god for de større arter, der gerne æder lidt grovere materiale. De mindre arter er ikke så kræsne.

EFTERAFGRØDER ER WIN-WIN Efterafgrøder er ofte en god idé. På denne måde mindskes udvaskningen af nyttige næringsstoffer og man kan få gavn af regnormenes aktive omsætning af planterester og gamle rødder i efterårsperioden. Hvis man så yderligere ikke bearbejder jorden mere end højst nødvendigt, så vil man kunne undgå at beskadige den regnormebestand, der allerede er til stede i jorden.

Efterafgrøden kan nedmuldes i det tidlige forår, så det organiske materiale er klar til, at regnorme og andre jordbundsorganismer kan begynde omsætningen.

Undersøgelser viser, at efterafgrøder har en gunstig effekt på regnormebestanden.

EKSTENSIVERING KAN VÆRE EN FORDEL! Hvis man er interesseret i minimal jordbearbejdning (f.eks. pløjefri dyrkning) kan det godt lade sig gøre, men det kræver en tilpasningsperiode. Hvis jorden har været dyrket intensivt og pludselig lægges om til ekstensiv dyrkning, skal jorden finde en balance, og det vil tage mindst 5 år, før jordforholdene gradvist forbedres i takt med den stigende mængde jordbundsorganismer. Efter 7-10 år vil man kunne forvente at høste lige så høje udbytter fra marken, som før ekstensiveringen. Regnorme er med til at forbedre jorden, og opformeringen af regnorme kan gå hurtigt. Undersøgelser har vist, at i en almindelig dyrket parcel med 0 regnorme fandt man i samme parcel efter 3. år som kløvergræsmark 45 individer (lige dele stor regnorm og grå orm) pr. m2.

En større mængde jordbundsorganismer kræver også mere føde, så på de ekstensiverede marker er det vigtigt at tilføre mere organisk stof, eksempelvis i form af en efterafgrøde eller staldgødning.

Marken og dermed jorden kræver tid til at tilpasse sig,

En jord med både stor regnorm og den mindre grå regnorm er bedst.

hvilket er helt naturligt, og på lang sigt er den ekstensive dyrkning med et højt antal jordbundsorganismer et meget holdbart system. Det lavere udbytte i overgangsperioden kan ses som en investering i markens fremtid.

LandSyd I/S

Praktiserende landinspektører din lokale rådgiver

Vi tilbyder rådgivning ved omlægning af landbrugsjorder.

Forhandling af små og store jordfordelinger. Udfærdigelse af markkort. Hurtig sagsudarbejdelse og kvalitet er nøgleord i vore bestræbelser på at løse opgaver for vore kunder..

Nørreport 1,1. sal, 6200 Aabenraa· 74 63 04 10 Storegade 111, 6740 Bramming· 75 17 36 88 Kronprinsensgade 68, 6700 Esbjerg· 75 12 13 66 Hedemarken 9, 7200 Grindsted· 75 31 00 44 Brundtlandparken 5, 6520 Toftlund· 73 83 20 44 Nordre Boulevard 93, 6800 Varde· 75 22 01 44 Ådalen 13A, 6600 Vejen· 75 36 35 22

Besøg os på: www.landsyd.dk LandSyd I/S er en fusion af Landinspektørgården I/S og Landinspektørerne Syd

grobund 22

INDTRYK FRA STUDIETUR

Svineproduktion på polsk Soantallet i Polen er reduceret med 46% siden 2007, og i samme periode er produktionen af slagtesvin steget med 22 %. Det har åbnet for import af smågrise til Polen.

TEKST Kjeld Askjær virksomhedsrådgiver Tlf. 76 60 23 86 kas@jlbr.dk Den polske svineproduktion gennemgår en kraftig strukturændring. Soantallet er reduceret med 46% siden 2007 og i samme periode er produktionen af slagtesvin steget med 22%. Det har åbnet for import af smågrise til Polen.

Den officielle afregningspris ligger +1 kr./kg over den danske notering. Det er indtrykket at den faktiske afregningspris ligger noget højere end oplyst, og de mindre slagtehuse er i stand til at afregne svineproducenterne godt. Kvaliteten af det leverede kød er af mindre betydning for prissætningen, i stedet er kvantum afgørende. De danske smågrise koster det samme som polske smågrise.

Danske smågrise foretrækkes

pga. højt sundhedsniveau (lavere dødelighed) og høj daglig tilvækst.

Foderomkostningerne ligger på niveau med danske svineproducenters foderomkostninger, og de anvendte foderblandinger ligner danske foderrecepter set på råvareniveau.

Omkostningen til løn og vedligehold af stalde er væsentligt lavere end i Danmark.

Polakkerne har tradition for at renovere i stedet for at bygge nye stalde, hvilket gør at omkostninger til forrentning og afskrivning af staldanlæg ligger markant under dansk niveau.

Totaløkonomisk tjener de større polske svineproducenter penge.

Den polske regering har

I Polen møder man åbne gylleanlæg

nu iværksat økonomiske støtteprogrammer med det formål at øge soantallet i landet og øge selvforsyningsgraden. Der er i 2014 indført et nationalt støtteprogram (PROW), der løber indtil 2021. Det må derfor forventes, at der fremover skal importeres færre grise fra det øvrige EU, herunder Danmark. Der tildeles støtte på op til 900.000 zloty (=1,6 mio. danske kroner) pr. bedrift.

Eksport af danske smågrise til Polen kan derfor betragtes som en boble. Når Polen selv kan producere smågrise nok, vil de danske grise kun kunne komme i betragtning pga. et højt sundhedsniveau og god produktivitet. Danske smågrise skal på sigt eksporteres længere væk, hvis eksporten skal opretholdes. Alternativt skal de danske gener sælges i Polen i form af avlsdyr, sæd og knowhow vedr. pasning af

grise i mekaniserede stalde.

Salg af fersk kød til aftagere i Polen er en anden mulighed.

POLSK SOBESTAND ER HALVERET! Mens sobestanden siden 2007 er faldet med 46%, er antallet af producerede slagtesvin i Polen steget. Det er specielt de små sohold med under 20 søer, der har lukket ned pga. dårlig økonomi.

Forbruget af svinekød pr. indbygger i Polen er på 39 kg/ indbygger, dvs. ca. halvt så stort som i Danmark. Faldet blev udløst af finanskrisen, men det til trods er der stadig et stort hjemmemarked for svinekød. Det er grunden til, at der stadig importeres mange danske smågrise.

Vi besøgte en farm, som indkøbte 12.000 danske smågrise årligt. På besøget mødte vi en anden polsk svineproducent, der indkøbte 10.000

INDTRYK FRA STUDIETUR danske smågrise. Udfordringen for disse to producenter var, at grisene fik lungesyge forårsaget af Ap4, Ap7 og Ap9, lungesyge-typer, som vi ikke kender i Danmark. Der er tilsyneladende begået fejl hos transportør, som skaffer grisene, da grisene kommer fra vidt forskellige besætninger. De polske svineproducenter har en stor udfordring i at leverancerne var meget ustabile. Således fik den ene producent kun 100 grise, selvom han skulle være haft 350 grise, så de polske svineproducenter føler sig snydt, og er yderst interesserede i at lave en smågriseaftale direkte med en dansk svineproducent.

UDENLANDSKE EJERE De store polske svineproduktioner er ofte ejet af store udenlandske firmaer (integratorer), som ejer en stor del af værdikæden, det være sig foderfabrikker, genetik, svinestalde, slagterier m.m.

I sobesætningerne produceres fra 25 til 32 grise pr. årsso, hvor de udenlandske besætninger er de højst ydende.

Besætninger med PIC-gener ligger oftest i den lave ende af produktivitetsskalaen.

41% af den polske svineproduktion sker i full-line produktioner med søer, smågrise og slagtesvin i samme selskab. Resten sælger/indkøber smågrise ved 25 kg. De seks største svineproduktioner i Polen er: • Poldanor med 18.000 søer fra fødsel til slagtning • Pig Polska 18.000 søer fra fødsel til slagtning • Agrifarm 5.600 søer og 48.000 slagtesvin • Agroduda 7.500 søer • CEDROB – en svineproduktion bestående af 2.000 søer i full-line produktion • Agri-Plus (Smithfields) med 10,5 mio. slagtesvin.

grobund 23

SKAL DER EKSPORTERES SMÅGRISE TIL POLEN

PRODUKTIONENS STØRRELSE OG BESÆTNINGSSTRUKTUR

JA! I en kort årrække kan danske smågriseproducenter godt satse på at levere smågrise til polske slagtesvineproducenter. Der er i Polen en meget stor interesse for Business to Businessaftaler (handel direkte mellem smågrise- og slagtesvineproducent uden om omsætter). De polske slagtesvineproducenter kræver højeste sundhedsstatus og er villige til at betale for det!

Med de store tilskudsmuligheder det nationale støtteprogram giver, og det i forvejen gode økonomiske klima, der er for polsk svineproduktion samt polakkernes arbejdsomhed, vil de inden for en kort årrække være selvforsynende med smågrise, selvfølgelig afhængig af hvor hurtigt deres forbrug af svinekød stiger.

I 2014 blev der produceret 18 mio. slagtesvin i Polen.

4 mio. smågrise blev importeret fra Danmark og 3,5 mio. fra Tyskland, Holland og Italien. De resterende 11,5 mio. er polskfødte smågrise.

25 % af den polske svineproduktion foregår i fire regioner Kujawko-Pomorskie, Lodzkie, Mazowielckie og Wielkopolski, hvor Poznan er hovedbyen.

Besætningsstrukturen i Polen er under kraftig ændring, således får bedrifterne flere dyr pr. enhed.

Set med danske briller er besætningerne meget små.

Udbrud af Aujezky’s sygdom medførte, at mange små besætninger måtte lukke ned, og der kom ikke grise ind igen.

Find os i telefonbogen

NYHED!

www.brandebogen.dk

Glasfiber

Specielt for deltidslandmænd/ hobbylandbrug

flagstang

• Samlet indkøb og stordriftsfordele.

F.eks. 8 m. med vippebeslag

• Medindflydelse på varesortiment.

kr. 1.600,inkl. moms

• Støt din egen organisation - køb hos Frøsalget.

Flagstænger

”Ring og få en snak om hvad vi kan gøre for dig”

Inkl. knop, line, lineholder og levering i hele landet på brofaste adresser

kontakt@hix.dk eller ring 40 54 42 18 Parkallé 14 t 6600 Vejen t Tlf. 75 38 17 44 post@froesalget.dk t www.froesalget.dk

t

Henning Nordestgaard, Give

grobund 24

FAMILIETJEK

Få papir på papirløst samliv Kan et par ved at bo sammen en årrække rent juridisk blive ligestillet med folk, der er gift? Det er desværre den opfattelse, mange går rundt med.

TEKST Jacob Carl Advokat TELLUS Advokater Tlf. 76 60 21 30 jca@tellusadvokater.dk En enkelt gang har vi i TELLUS Advokater oplevet et ungt par, der kunne berette, at de i banken havde fået oplyst, at de ikke behøvede at oprette testamente, eftersom de jo havde boet sammen i mere end 2 år forud for boligkøbet.

Men har det noget på sig med de 2 år? Eller er det 5 år? Det vil jeg her fortælle lidt nærmere om. Og lad mig med det samme slå fast: Man er ikke stillet, som om man er gift, og man arver ikke hinanden, bare fordi man har boet sammen en årrække!

HVIS I FLYTTER SAMMEN Hvis I starter med at leje en lejlighed i fællesskab, bør I begge to få navnet på kontrakten fra en start. Så har I også mulighed for at aftale, hvem af jer der skal fortsætte lejemålet, hvis I bliver uvenner og skal flytte fra hinanden.

Ofte sker der imidlertid det, at den ene af jer allerede har lejet en lejlighed, som kæresten så flytter ind i. I et sådant tilfælde kan I overveje, enten at få begge navne føjet ind på lejekontrakten eller eventuelt at lave en lejekontrakt mellem hinanden på fremleje af et værelse.

Hvis I sørger for en af disse dele, så har I nogle spilleregler på skrift, hvis I en dag skulle blive uvenner og ønske at flytte fra hinanden.

Her optræder der imidlertid en lovregel omkring de 2 år.

Lejelovens §77 a bestemmer nemlig, at hvis man har haft fælles bopæl i 2 år, og dette kan dokumenteres via folkeregisteret, så kan parterne indbyrdes aftale, hvem der skal blive boende, hvis de flytter fra hinanden. Det gælder også, selvom kun den ene part oprindeligt stod på lejekontrakten – og selvom udlejer ikke har lyst til at få den anden part som lejer.

HVIS I KØBER BOLIG I FÆLLESSKAB Hvis I køber en bolig i fællesskab, bør I sikre, at I begge kommer til at stå som medejer på skødet.

Hvis jeres parforhold går i stykker, har I imidlertid brug for at have styr på, hvad I skal gøre i forhold til boligen. Det er jo desværre ofte sådan, at parterne ikke taler voldsomt godt sammen, hvis parforholdet er kuldsejlet, og så er det meget nemmere for alle parter, hvis der er lavet en aftale på forhånd.

I bør derfor allerede i tilknytning til købet af boligen oprette en “samejekontrakt”, hvor det på forhånd er aftalt, hvem der eventuelt har ret til at overtage den andens halvdel af boligen, og hvordan salget af ejendommen skal gennemføres, hvis ingen af jer vil blive boende.

I samejekontrakten kan man også aftale, hvordan et eventuelt overskud skal udbetales,

hvis den ene part f.eks. har betalt den største del af udbetalingen, dengang I købte boligen.

Hvis man køber andre større/ værdifulde aktiver, vil det tilsvarende være en god ide at få begge navne på ejerbeviser/ kvitteringer og så på samme måde lave en skriftlig aftale om, hvordan der skal deles, hvis forholdet slår revner.

TESTAMENTE OG LIVSFORSIKRINGER Hvis I har købt bolig sammen, og en af jer dør, så risikerer I, at den, der sidder tilbage, skal købe et halvt hus af afdødes forældre eller i værste fald kan blive tvunget til at sælge boligen, fordi han/hun ikke har råd til at blive boende.

For at imødegå disse problemer kan det være en rigtig god idé, hvis I sikrer hinanden gennem livsforsikringer.

Det kan enten være i form af krydslivsforsikringer eller ved, at I indsætter hinanden som begunstiget i jeres egne livsforsikringer. Dermed opnår I, at der i tilfælde af den enes død bliver udbetalt en sum til den anden.

Det beløb kan så bruges til helt eller delvist at betale gælden i boligen med, så den tilbageværende kan få råd til at blive boende.

Som nævnt ovenfor, så arver I ikke hinanden – heller ikke selv om I har købt hus sammen eller har boet sammen i 20 år!

Hvis man ikke er gift og ikke har børn, så er det ens forældre, der arver. Er der ingen forældre, så går arven til søskende eller søskende børn

– det er det, man kalder “den legale arvefølge”. Denne arvefølge omfatter altså ikke samlevende – uanset hvor længe, man har boet sammen.

NEDSAT BOAFGIFT VED 2 ÅR Hvis I ønsker at arve hinanden, er der kun én vej: I skal oprette et testamente.

Når man som samlever arver hinanden på baggrund af et testamente, skal man betale boafgift – det, der i gamle dage hed arveafgift. Boafgiften er på mellem 25% og 36,25%, afhængigt af formuens størrelse.

Her gælder der imidlertid også en lovregel omkring de 2 år: Har man boet sammen i mere end 2 år, og arver man hinanden efter et testamente, nedsættes boafgiften nemlig til 15%.

Hvis I ønsker at gå linen helt ud i forhold til besparelser på boafgiften, så er løsningen, at I gifter jer! Derved bortfalder boafgiften nemlig helt, og ægteskabet betyder samtidig, at I kommer til at arve hinanden automatisk. Der kan dog stadig være flere gode grunde til at oprette et testamente – også selv om I har giftet jer.

GRATIS FAMILIETJEK TELLUS Advokater tilbyder et gratis familietjek – det vil sige, at I deltager i et møde, hvor vi drøfter jeres konkrete familieretlige situation og fortæller jer, hvad netop I kan/bør gøre for at sikre hinanden bedst muligt.

Familietjekket er gratis. Du betaler kun for de dokumenter, som du vælger at få lavet.

JLBR.DK

grobund 25

Jubii – en ny hjemmeside Jysk Landbrugsrådgivning smider det gamle på porten – og blænder op for en splinterny hjemmeside

jlbr.dk

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk Hjemmesider skal ikke beskrives - de skal besøges!

Derfor får du ikke en hel masse ord om Jysk Landbrugsrådgivnings nye, mere brugervenlige hjemmeside. Vi vil bare så gerne opfordre dig til at kikke forbi jlbr.dk, hvis du ikke har været der for nylig.

I et nyt frisk design er det blevet meget lettere at overskue indholdet og navigere rundt på siden.

Vi har benyttet lejligheden til at rydde op og møblere rundt – og det kan ses!

Men der er stadig rigtig meget at gå på opdagelse i, for vi har samtidig bestræbt os på at præsentere hele den store og forgrenede virksomhed og dens talrige services og ydelser endnu bedre.

Rigtig god fornøjelse!

Tjek ind på jlbr.dk

Jordbrugskalk Industrikalk Foderkalk Havekalk

Den nye hjemmeside er responsiv – det vil sige, at visningen er tilpasset tablets og smartphones.

Kongerslev Kalk A/S 9293 Kongerslev Tlf. 98 33 13 77 www.kongerslev-kalk.dk

grobund 26

OVERSIGT 2015

Bestyrelsen i Jysk Landbrug Bjarne Larsen Formand Fugdalvej 8 7250 Hejnsvig 75 33 58 34 20 33 58 34 fugdal@fugdal.dk

Hans Christian Gæmelke 1. næstformand Kronborgvej 2 6600 Vejen 75 55 78 19 22 26 42 90 hc@gaemelke.dk

Tage Schmidt 2. næstformand Birkemosevej 20, Filskov 7200 Grindsted 75 34 84 03 29 43 47 18 midtgaard.filskov@mail.dk

Martin Doctor Jørgensen Foldingbrovej 22 6670 Holsted 75 39 21 25 28 49 15 41 seho1980@hotmail.com

Gregers Kristensen Gamstvej 17 6600 Vejen 30 32 30 35 gregers@virkelyst-landbrug.dk

Bo S. Pedersen Brandevej 40 7323 Give 75 73 43 42 20 47 71 17 kjaergaard40@hotmail.com

Søren Søndergaard Kobberbølvej 33 7183 Randbøl 20 48 77 13 soren@baldershave.dk

Per Østergaard Rovedvej 4, Andst 6600 Vejen 75 58 81 87 40 55 08 49 oestergaard.co@hotmail.com

Lars Fomsgaard Hansen Donnerupvej 5 7323 Give 75 73 10 81 20 47 12 01 monaoglars@dlgtele.dk

Hans Peder Nielsen Læborgvej 35 6600 Vejen 75 38 83 64 61 34 81 07 vesterberg@bbsyd.dk

Peter Kragsig Kristensen Sandfeltvej 27 7330 Brande 97 18 17 26 20 91 38 93 norremosegaard@gmail.com

Brugergruppe kvæg Gregers Kristensen Formand Gamstvej 1 6600 Vejen 30 32 30 35 gregers@virkelyst-landbrug.dk

Lars Frandsen (KHL) Nygårdsvej 3, Sandkærhuse 6580 Vamdrup

40 92 11 42 lars@sandkaerhuse.dk

Harry Jepsen Møbjergvej 8 7260 Sdr. Omme 75 34 73 93 harryjepsen@mail.dk

Peter Clausen Kongeåvej 49 B 6600 Vejen 75 36 08 20 51 74 04 52 solveigpeter@hotmail.com

Henrik Søgaard Næstformand Hostrupvej 2, Nordenskov 6800 Varde 75 29 86 96 27 50 87 96 dalagergaard@gmail.com

Anders Harck Krogsgårdsvej 55 6731 Tjæreborg 23 25 64 73 harck@mail.dk

Peter Kragsig Sandfeldvej 27 7330 Brande 97 18 17 26 20 91 38 93 pkkamp@gmail.com

Niels Chr. Laursen Strengevej 65 6760 Ribe 51 27 22 15 nlhedebo@mail.dk

Kurt Møller Nørremarksvej 21 6740 Bramming 75 17 49 89 21 43 49 91 lindakurt@mail.dk

Hans Christian Gæmelke Kronborgvej 2 6600 Vejen 75 55 78 19 22 26 42 90 hc@gaemelke.dk

Svend Amstrup Jensen Dover Kirkevej 6 6660 Lintrup 23 72 74 15 Svend_k.jensen@hotmail.com

Hans Juul Jessen Mejlsigvej 35 6800 Varde 75 26 10 53 40 88 10 53 hjal@jessen.mail.dk

Esben Møller Xu Rudholmvej 24, Roust 6818 Årre 75 19 51 23 20 49 36 81 Luckyw20@hotmail.com

Jens Marius Madsen Vejlevej 11 7323 Give 75 73 04 23 22 12 86 23 jjm.madsen@gmail.com

Finn Robert Nielsen Vester Grenevej 2 6880 Tarm 75 34 32 57 22 21 32 57 frn@nielsen.mail.dk

Jørn Kjær Madsen Breumvej 12 6740 Bramming 75 17 90 85 20 65 90 85 jkm@roenhave.com

Brugergruppe svin Søren Søndergaard Formand Præsteengvej 2, Lindeballe 7323 Give 20 48 77 13 sondergaard4@hotmail.com Bjarne Nørtoft Næstformand St. Hejbølvej 1 6870 Ølgod 28 60 73 61 nortoft@lykkegdr.dk

Brugergruppe økologi Kasper Clausen Formand Frydendalsvej 2B

6800 Varde 75 29 84 97 28 92 88 10 vejgaarden@clausen.mail.dk Hans Peder Nielsen Næstformand Læborgvej 35 6600 Vejen 75 38 83 64 61 34 81 07 vesterberg@bbsyd.dk

Rud Bruun Faurskovvej 60 6670 Holsted 75 39 12 87 20 43 14 39 ny.faurskov@gmail.com

grobund 27

Bestyrelsen i Sydvestjysk Landboforening Claus Christensen Formand Hellevej 54 Vrenderup 6818 Årre 40 27 47 92 ccvangsbo@bbsyd.dk

Hans Juul Jessen 1. næstformand Mejlsigvej 35 Tinghøj 6800 Varde 40 88 10 53 hjal@jessen.mail.dk

Anders Harck 2. næstformand Krogsgårdsvej 55 6731 Tjæreborg 23 25 64 73 harck@mail.dk

Henrik Søgaard Hostrupvej 2, Nordenskov 6800 Varde 27 50 87 96 dalagergaard@mail.dk

Niels Chr. Laursen Strengevej 65 6760 Ribe 51 27 22 15 niels@hedebois.dk

Bjarne Nørtoft St. Hejbølvej 11 6870 Ølgod 28 60 73 61 nortoft@lykkegrd.dk

Hans Marten Smidt Tanderup Digevej 36 6760 Ribe 61 16 96 49 tanderupgaard@gmail.com

Keld Nørremark Birkekærvej 1 6870 Ølgod 40 74 66 36 post@gammelager.net

Erik S. Husted Grøftevej 7 Gredsted 6771 Gredstedbro 40 34 23 34 husted@bbsyd.dk

Lars Jager Madsen Lykkebjergvej 60 Sig 6800 Varde 21 20 42 33 ljm@mail.tele.dk

Ove Sidding Nielsen Vesterhavsvej 180 6830 Nørre Nebel 23 71 74 41 helleogove@mail.tele.dk

Kasper Clausen Frydendalsvej 2B Nordenskov 6800 Varde 28 92 88 10 vejgaarden@clausen.mail.dk

Per M. Skousen Gejlgårdsvej 2 B Lyne 6880 Tarm 40 25 25 27 glibstrupgaard@lyne.dk

Brugergruppe plante Tage Schmidt Formand Birkemosevej 20, Filskov 7200 Grindsted 75 34 84 03 29 43 47 18 midtgaard.filskov@mail.dk

Svend Højbjerg Ribe Landevej 100 7250 Hejnsvig 75 33 57 76 40 19 89 76 thovtrup-hoejberg@pc.dk

Erik S. Husted Næstformand Grøftevej 7, Gredsted 6771 Gredstedbro 75 43 11 34 40 34 23 34 husted@bbsyd.dk

Hans Peter Jessen Høgelundvej 44 7323 Give 75 34 42 11 23 25 12 71 hans.peter.jensen2@mvb.net

Keld Nørremark Birkevænget 1 6870 Ølgod 40 74 66 36 post@gammelager.net

Ove Sidding Nielsen Vesterhavsvej 180 6830 Nørre Nebel

23 71 74 41 helleogove@mail.tele.dk

Lars Mathiasen Buelundvej 45, Skærlund 7330 Brande 75 34 54 42 20 99 54 42 lars.mathiassen@mvb.net

Brugergruppe deltid Bo S. Pedersen Formand Brandevej 40, Thyregod 7323 Give 75 73 43 42 53 29 53 20 kjaergaard40@mail.dk

Kristian Vejrup Bethaniavej 12 6670 Holsted 75 19 10 11 20 47 80 40 k.vejrup@gmail.com

Per M. Skousen Næstformand Gejlgårdsvej 2 B, Lyne 6880 Tarm 75 25 00 55 40 25 25 27 glibstrupgaard@lyne.dk

Anni Assenbjerg Bavnevej 26, Nørskov 6670 Holsted 7323 Give 75 73 83 98 20 40 83 98 aia@assenbjerg.dk

Egil Kjær Sønderby Vardevej 20, Rousthøje 6818 Årre 75 19 22 87 24 47 65 22 sonderby@netbruger.dk

Torben Madsen Vilhelmsmindevej 35 7260 Sdr. Omme 75 34 22 35 24 24 02 35 tm540@pc.dk

Erling Christensen Skovvej 24 7260 Sdr. Omme 72 55 36 10 erling.christensen@kriminalforsorgen.dk

grobund 28

NYE LOVE

Barselsudligning for selvstændige Den 1. januar 2014 trådte en ny lov om barselsudligning for selvstændige i kraft.

TEKST Kirsten Gorm Pedersen Sagsbehandler Tlf. 76 60 22 52 kgp@jlbr.dk Ordningen er obligatorisk og betyder, at de selvstændige, der går på barselsorlov efter 30. september 2015, bliver helt eller delvist kompenseret for indtægtstab under deres barselsorlov.

Kompensationen udbetales i maksimalt 33 uger fordelt mellem mor og far.

Man kan komme i betragtning til at få kompensation, hvis du som mor føder dit barn tidligst den 30. september 2015, eller du er far og din orlov først starter

efter den 30. september 2015.

Du kan kun få udbetalt kompensationen, hvis du får barselsdagpenge som selvstændig fra Udbetaling Danmark. Ring og snak med os om, hvad betingelserne er. Der skal opfyldes visse beskæftigelseskrav. Kompensationen afhænger af din indtjening.

ALLE SELVSTÆNDIGE FÅR EN OPKRÆVNING Hvis du har været selvstændig i hele eller dele af 2014, vil du få en opkrævning fra “Barselsudligning for Selvstændig” i din digitale postkasse på borger. dk (din private E-boks) i slutningen af august måned.

Bidraget udgør 328 kr. årlig og

betalingsfrist er den 14. september.

Bidraget er fradragsberettiget.

Hvis du har været lønmodtager en del af året, bliver bidraget nedsat. Det er ATP, der skal administrere ordningen. Da både opkrævning og udbetaling bliver beregnet på grundlag af data, ATP allerede har, skal du ikke selv foretage dig noget.

Hvis du er omfattet, får du automatisk en opkrævning.

Skal du have kompensation, sendes den automatisk til din NemKonto, efter at du har fået udbetalt dagpenge fra Udbetaling Danmark.

Når pengeinstituttet krakker Den 1. juni 2015 har vi fået nye regler om garanti for indeståender i pengeinstitutter.

100.000 Euro, som en kunde har i den krakkede bank. De 100.000 Euro er en nettoopgørelse – fra de penge, som står på indskudskonto, trækker man den gæld, som kunden har til banken.

TEKST Ellen Marie Sørensen Advokat (L) TELLUS Advokater Tlf. 76 60 23 40 ems@tellusadvokater.dk Udgangspunktet er som hidtil, at indskydergarantien dækker de første

Tidligere var en lang række særlige indskud dækket fuldt ud uanset størrelse.

Denne særlige dækning er nu ophævet.

De konti, hvor dækning fremover er begrænset til 100.000 Euro, er • børneopsparingskonti, • boligopsparing,

• uddannelsesopsparingskonti, • etableringskonti, • advokaters klientkonti, • konti i godkendte forvaltningsafdelinger vedrørende umyndiges midler og båndlagte midler • deponeringskonti Pensionsopsparingskonti er fortsat dækket fuldt ud.

For deponeringer vedrørende fast ejendom til boligformål er dækningen op til 10 mio. Euro.

PERSONALENYT

grobund 29

Personalenyt Nyt job

Eleverne Vita Petersen, Esbjerg, og Thomas S. Christiansen, Billund, som er udlært den 31. august, er blevet ansat som revisorassistenter.

Gitte Lund (53 år) er fra 1. august ansat som kantinemedhjælper hos Jysk Landbrugsrådgivning i Esbjerg.

Bettina Jensen (43 år) skiftede 1. august fra sit job som kantinemedhjælper i Esbjerg til receptionist ved Jysk Landbrugsrådgivning i Billund.

Lene Bech Andersen (26 år) tiltrådte 1. august som revisorassistent i i Jysk Regnskabs storkundeafdeling i Esbjerg. Lene er uddannet landmand og agrarøkonom fra Dalum Landbrugsskole.

Jacob Emig Thorstensen (32 år) er ansat som kvægbrugsrådgiver i Jysk Kvæg i Billund fra den 17. august.

Forfremmelse

Lars Thomsen (30 år), er pr. 1. september 2015 udnævnt som revisor i Jysk Regnskab. Lars har været ansat i Jysk Regnskab siden 2009.

Lars læser HD Regnskab, som han afslutter i foråret 2016.

Efterløn

Receptionist i Billund, Aase Meier, har efter en lang erhvervskarriere valgt at gå på efterløn fra 1. september. De seneste 20 år har hun været det smilende omdrejningspunkt i receptionen først i landbrugscentret i Grindsted og siden 2009 i Billund. Hendes tilknytning til Jysk Landbrugsrådgivning begyndte, da hun som sygeplejerske på aftenhold, udmærket også kunne være

“kaffedame” i kantinen i Grindsted. Hun passede begge job i tre år, inden chancen for at blive receptionist bød sig – og hun tog springet. Efter 25 år som sygeplejerske.

Med en omhu og akkuratesse, der sikkert er grundlagt i tiden som hospitalsansat, sørger hun for, at der ikke sker fejl i arbejdet. Sygeplejersken i hende er heller aldrig langt væk, så hos hende kan man få både fysisk og psykisk førstehjælp.

Derudover har hun humor og er kvik i replikken på en måde, der aldrig sårer, men altid kalder latter frem hos kunder, kolleger og ikke mindst de mange leverandører, Aase har en tæt kontakt med.

Jubilæum

Sekretær Birgit Pedersen, Esbjerg, havde 25 års jubilæum den 1. august. Hun blev ansat i Varde Landboforening den 1. august 1990 i regnskabsafdelingen som elev og udlært i 1992. Året efter blev hun headhuntet til ejendomsafdelingen, hvor hun fortsatte, indtil hun i 2010 blev tilknyttet LandboGruppen, hvor man har stor glæde af hendes stabile arbejdskraft og hendes grundlæggende indsigt i økonomi og bogføring.

TELLUS Advokater

Merete Pind, rundede sit 25 års jubilæum i oktober 2014 og har nu valgt at gå på pension.

Merete startede på kontoret i Varde og fulgte med til Esbjerg i forbindelse med fusionen.

Merete har i alle årene været en super god og omsorgsfuld kollega og ydet en enorm flot indsats over for vore kunder.

Merete har sidste arbejdsdag den 23. september og afslutter sin arbejdskarriere med en fælles udflugt med kollegaerne i TELLUS. Lis Daugaard (42 år) er fra 1. august ansat som advokat i TELLUS Advokater i Billund.

Hun vil i første omgang arbejde med dødsboer og familiejura.

Kjærgårds nye forstander Med ambitioner om at gøre Kjærgård Landbrugsskole ved Bramming til landets mest eftertragtede landbrugsskole, har den 52-årige Lars Søgård Madsen nu sat sig i stolen som skolens forstander.

Lars Søgård Madsen er en rigtig Esbjergdreng, der har flere års erfaring med ledelse, udvikling, motivation og drift – senest som udviklingschef hos Sport & Event Park i Esbjerg. Tidligere har han

været med til at etablere Esbjerg Sports College.

et job – det bliver en livsstil, erklærer han.

Det er altså ikke en mand med rødder i landbruget, der nu leder landbrugsskolen.

- Nej, der må jeg støtte mig til mine gode medarbejdere, og de har til gengæld ekspertisen. Min opgave bliver at opbygge og bevare netværk og relationer, ikke mindst lokalt, siger Lars Søgård Madsen, der også prioriterer profilering af skolen meget højt.

- For mig bliver det ikke kun

Den største udfordring set fra forstanderstolen er landbrugets aktuelle økonomiske krise, hvor det fx er meget vanskeligt at skaffe praktikpladser til landmandseleverne. Opgaven er, under de givne betingelser, alligevel at lykkes med at skabe optimale rammer for landmandsuddannelsen.

grobund PB

KALENDER ØKO-ARRANGEMENTER Ultimo august/primo september

• Gratis grøftekantsmøde om skårlægning af øko-korn. Et møde i marken om fordele, ulemper og teknik. Arrangeres med kort varsel.Du får besked på sms/mail.

• Opfølgning i økohestebønnerne og et kig på lupiner 200 kr. inkl. sandwich, drikkelse og chokoladeplet… Dato følger på sms/mail.

ÅBENT HUS I BEVARINGSFORENING Lørdag den 5.september kl. 10-16 Gl. Gellerupvej 7, 6800 Varde 250 store, gamle landbrugsmaskiner, 1.000 ting til tidligere tiders husholdning og gammelt håndværktøj fra gården er udstillet.

Arrangør: Varde og Omegns Bevaringsforening for Landbrugsmaskiner.

GRINDSTED HØSTMARKED Lørdag den 5. september kl. 9.30-14, Birketorvet, 7200 Grindsted Land og by mødes til det traditionsrige høstmarked på Birketorvet i Grindsted, hvor der bydes på et væld af oplevelser. Her er alt fra flotte landbrugsmaskiner til klappekalve, får og væddeløbsgrise samt lækre fødevarer fra lokale gårdbutikker.

Arrangør: Åbent Landbrug Sydvest og Grindsted Handelsstandsforening

ET KURSUS I LEAN-LEDELSE Torsdag den 17. september kl. 09-15

Jysk Landbrugsrådgivning, Majsmarken 1, 7190 Billund Et kursus i LEAN-ledelse og tavlemøder, der har til formål af skabe øget effektivitet på bedriften og mere motiverede medarbejdere, som med større arbejdsglæde og selvledelse går efter forbedringer i produktionsresultaterne.. Kurset er for både ledere og ansatte.

Du vil opleve LEAN-værktøjerne på egen krop: Ugemøde ved tavlen, planlægning, forbedringstavlen med målstyring, TPM, Kanban og jagten på spild og optimeringer i bedriftens arbejdsprocesser.

Tovholdere: Benny Lage og Bo kær Pedersen, fra Jysk Landbrugsrådgivning.

Underviserne på kurset er alle pionerer inden for LEAN i landbruget.

Pris: 1.995 kr. inkl. opfølgende bedriftsbesøg hos deltagerne af en af underviserne.

Tilmeldingsfrist: 14. september på tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk Arrangør: Jysk Landbrugsrådgivning

ÅBENT LANDBRUG 2015

Søndag den 20. september kl. 10-16 • Højlund Agro, Kibsgårdsvej 11, 6715 Esbjerg N (malkekvæg) • Kristian Nielsen, Hjerting Landevej 26, Hjerting, 6710 Esbjerg V (mink) • Nygård, Tingvejen 304, 7200 Grindsted (malkekvæg) • Øselund, Øselundvej 3, 6800 Varde (malkegeder) • Axel Månsson A/S, Grarupvej 15, 7330 Brande (gartneri) Åbent Landbrug er det årligt tilbagevendende arrangement i september, hvor landbrugsbedrifter inviterer inden for i staldene og arrangerer en række aktiviteter for de besøgende. Se mere om arrangementet på

aabentlandbrug.dk Arrangør: Landbrug & Fødevarer og Åbent Landbrug Sydvest

HVAD SKER DER, NÅR MAN GÅR BORT? Onsdag den 23. september kl. 19.00 Medborgerhuset, Storegade 57, 6800 Varde Advokat Ellen Marie Sørensen, TELLUS Advokater, Puggaard Begravelse og sognepræst Henrik Vejlgaard Kristensendeltager i en temaaften om dødsfald, begravelse, fordeling af arv m.m.

Pris pr. person 70 kr.

Tilmelding kan ske på tlf. 79 94 87 25 eller til medborgerhuset@varde.dk senest mandag den 21. september.

Arrangør: TELLUS Advokater

JYSK MAJSDAG Torsdag den 24. september kl. 10.00, Gl. Skolevej 16, 6740 Bramming Jysk Majsdag med fremvisning af alle sorter fra Landsforsøgene foregår hos Arne D. Sørensen.

Hovedvej 11 fører gennem Ålbæk by, og her tager man vejen mod vest.

Danish Agro er vært med sandwich og drikkevarer.

Arrangør: Jysk Mark

JYSK MAJSDEMO Tirsdag den 6. oktober kl. 10.00 Birkemosevej 20, 7200 Grindsted.

Som opfølgning på Jysk Majsdemodagen den

Vigtige datoer 31. AUGUST

7. SEPTEMBER

Frist for at indberette alternativer til pligtige efterafgrøder, herunder det nye alternativ med braklagte arealer og brak langs vandløb, samt alle udlagte pligtige efterafgrøder i skemaet “Gødningskvote og Efterafgrøder” i Tast selv-service. NaturErhvervstyrelsen skal modtage skemaet senest den 31. august.

Forbud mod at udbringe husdyrgødning, inkl. husdyrgødning afsat ved afgræsning, på græsarealer på kvægbrug med op til 2,3 DE pr. ha, hvis arealet skal pløjes i samme planperiode.

Udbringning må først ske fra den 1. marts.

Frist for at så vinterhvede, vinterbyg, vinterrug og triticale, der skal regnes med som alternativ til pligtige efterafgrøder. Arealer med tidlig såede vinterafgrøder skal indberettes i Tast selv-service senest den 10. september.

frist for slåning af randzoner og brakarealer. Hvis ikke det er muligt, så husk at give besked eller søg dispensation hos NaturErhvervstyrelsen.

Forventet ansøgningsperiode til puljen for Økologisk Investeringsstøtte er fra 15. september til 16. oktober.

10. SEPTEMBER

20. SEPTEMBER

Frist for indberetning af tidlig såede vinterafgrøder og frivillig brak langs vandløb som alternativer til pligtige efterafgrøder i skemaet “Gødningskvote og Efterafgrøder” i Tast selv-service. NaturErhvervstyrelsen skal modtage skemaet senest den 10. september.

Fra denne dato må mellemafgrøder nedmuldes.

SEPTEMBER Frist for indberetning af leverancer af handelsgødning for 2014/2015.

15. SEPTEMBER Betingelser for tæt lavt plantedækket skal være opfyldt. Sidste

30. SEPTEMBER Frist for udbringning af flydende husdyrgødning til overvintrende fodergræs, vinterraps og grøngødning af gul sennep og olieræddike forud for sukkerroer. Frøgræs dog den 14. oktober.

Husk forbud mod udbringning på stejle skråninger med over

6 graders hældning (undtaget hvis der nedfældes parallelt med vandmiljøet) samt på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord.

10. OKTOBER Frist for konvertering af mellemafgrøder til efterafgrøder i skemaet “Gødningskvote & Efterafgrøder” i Tast Selv-service.

14. oktober Frist for udbringning af flydende husdyrgødning til frøgræs.

Frist for udbringning af flydende affaldsprodukter til frøgræs.

NOVEMBER Forventet ansøgningsperiode til puljen for Miljøteknologi til pesticid- og ammoniakreduktion er den 2. november til den 3. december.

KALENDER 17. juni mødes vi her lige før høst for at se, hvordan afgrøden og efterafgrøderne har udviklet sig siden. Forsøg med gødning, ukrudt, sorter, svampebekæmpelse og øvrige demoer vil blive gennemgået af lokale rådgivere og firmarepræsentanter.

Der bliver også indlæg om høst af majs den dag. Arrangement bliver afholdt hos Tage Schmidt i Filskov.

Arrangør: Jysk Mark

MAJSDEMO EFTER HØST Oktober Birkemosevej 20, 7200 Grindsted.

(Datoen annonceres på hjemmeside og Facebook) 8-14 dage efter majshøsten er det efterafgrøderne og miljøfokusområderne, der er i centrum ved en ny demo hos Tage Schmidt i Filskov.

Her er etableret efterafgrøder til opfyldelse af kravet om 5% miljøfokusafgrøder. Hvordan vil det lykkes at opfylde kravene?

Ved denne demonstration ser vi på, hvordan de forskellige etableringsstrategier er lykkedes.

Arrangør: Jysk Mark

Foredrag ved Mette Fugl

Varde Landboforenings Seniorklub

Torsdag den 29. oktober kl. 19.00 hos Jysk Landbrugsrådgivning, John Tranums vej 25, Esbjerg Ø

Tur til Mandø

Mette Fugl har i årtier været kendt som en af Danmarks skarpeste journalister, der var elsket af seerne og frygtet af mange magtfulde politikere for sin evne til at skære igennem flosklerne og få sandheden frem. I foredraget, der bygger på bogen “Fra Koncepterne”, fortæller Mette med humor og kant om sit imponerende og fantastiske liv: Om at blive mobbet som barn, og om selv at mobbe andre. Om sit vilde bohemeliv i Paris i 1968, hvor hun befandt sig midt i ungdomsoprørets begyndelse med gadekampe, happenings, og eksperimenter med sex og stoffer.

Og om sit liv i Bruxelles, hvorfra hun i over 20 år dækkede utallige begivenheder i hele Europa for Danmarks Radio.

Mette tager os med ind bag krigens kulisser i Afghanistan og Irak og til elendigheden på det jordskælvsramte Haiti. Hun fortæller om tiden med Danmarks Radio og om sit fags fremtid og ikke mindst de mørke skyer, der truer journalistikken.

Undervejs kan der også blive stillet spørgsmål.

Pris 150,- kr. pr person inkl. kaffe, der opkræves på stedet.

Tilmelding senest den 23/10 på tlf. 7660 2100 Arrangør: Foredraget arrangeres i samarbejde mellem Sydvestjysk Landboforening, Varde Landboforenings Seniorklub og Sydvestjysk Landbo Senior.

grobund PB

Tirsdag den 15. september Vi mødes ved Vadehavscentret, Okholmvej 5, Ribe, kl. 9.45.

Mandøbussen starter kl. 10.00 mod Mandø.

Efter en guidet tur på øen spiser vi på Restaurant Mandø. Hjemturen starter kl.

14.00. Vi kan så nyde vores medbragte kaffe sammen ved Vadehavscentret. Pris for turen inkl. middag er 169 kr.

Tilmelding senest 9. september til Ester, tlf. 75 29 8028/21 44 42 32.

Bowling i Varde Fritidscenter Hold 1 begynder mandag den 28. september kl. 14.00 Hold 2 begynder torsdag den 1. oktober kl.

14.00 Kom med til en hyggelig eftermiddagsaktivitet – vi kan godt være flere på holdene.

Mød op en af dagene eller ring til et bestyrelsesmedlem.

Se arrangement med Mette Fugl 19. oktober

Midtjysk Landboforenings Seniorklub

Har du styr på trafikreglerne?

Mandag den 14. september kl. 13.30.

Jysk Landbrugsrådgivning, Majsmarken 1, Billund.

Bundgaards Trafikskole fra Ikast genopfrisker de almindeligste trafikregler og gennemgår aktuelle trafikproblematikker.

Efterårstur til Portugal Ring og hør nærmere ved Christa Tang tlf. 75 73 82 33.

Brørup Landboforenings Seniorklub

Kaj Munk og hans tid Onsdag den 21. oktober kl. 14.00 Markedsrestaurationen, Brørup Foredrag med Knud Tarpgaard om Kaj Munks forhold til tyskerne under krigen, og hvad Kaj Munk har betydet for Danmark.

Sydvestjysk Landbo Senior Se arrangement med Mette Fugl 29. oktober

grobund 32

?

Jysk LandbrugsrĂĽdgivning LandbrugsrĂĽdgivning Jysk John Tranums Tranums Vej John Vej 25 25 6705 Esbjerg Esbjerg Ă&#x2DC; Ă&#x2DC; 6705

% ÄŻ Ä­

Â&#x2013;Â&#x2022;Â&#x;Â&#x2013;Â Â&#x2019;Â&#x2014;ÄŻ

Gür du med tanker om køb eller salg?

FĂĽ dit regnskab tidligere

â&#x20AC;&#x201C; sĂĽ fĂĽ en uforpligtende snak med LandboGruppen

TEKST Peder Foldager Chef for Jysk Regnskab Tlf. 76 60 22 70

Gür du med tanker om køb eller salg?

indsender løbende, men nu PĂĽ Regnskabskontoret har appellerer vi altsĂĽ til de sidste vi et meget skĂŚvt arbejdsĂĽr, om at gøre det samme. Nogen hvor ca. 70% af arbejdet ligger i 1. halvĂĽr, hvilket udløser holder bilagene tilbage, fordi de tror, at det bliver billigere, en del overarbejde og dermed FĂĽ en uforpligtende snak med LandboGruppen â&#x20AC;&#x201C; et men det ikke tilfĂŚldet. TvĂŚrtiekstra omkostninger. Det vil bliver det dyrere, hvis vi gernetil ĂŚndre med din hjĂŚlp. mod af team gennemførelse salg og ejerskifte! arbejdet udløser overarbejde.

Derfor forbereder vi allerede For i øvrigt at fremme arnu den kommende sÌson bejdsgangen, tager vi ogsü med en rÌkke tiltag, som gør, hul pü opgørelsen af regnskaat du kan fü dit regnskab bet før jul. Det gÌlder blandt tidligere. Vi kan samtidig udandet opgørelse af aktiehandjÌvne arbejdet bedre til fordel ler frem til fx 1. december, for büde dig og vore medarligeledes opgørelse bejdere.

Allan Elsted Hansen Allan Dichow Holger Bjørnskovaf ejen- Birgit B. Pedersen Statsaut. ejendomsmÌgler Statsaut.

Landbrugsspecialist EjendomsmĂŚgler domshandler og evt. andre SekretĂŚr Du kan bidrage vedEjendomsmĂŚgler at ind-ejendomsmĂŚgler Cand. agro. agro.

Valuar investeringer, planlĂŚgning af sende dine bilag mĂĽnedsvis aeh@landbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk hob@landbogruppen.dk bpe@landbogruppen.dk revision7660 og2135 review af regnskaresten af ĂĽret, sĂĽledes vi 7660 2134 7660at 2332 7660 2141 berne. kan komme foran med bogLav en konkret aftale med din føringen og undgĂĽr at sidde revisorassistent, sĂĽ vi kan fĂĽ med flere mĂĽneders bogføring optimeret arbejdet. Det giver i januar-februar â&#x20AC;&#x201C; pĂĽ overarJohn Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ă&#x2DC; billigere og tidligere regnskabejde.

Majsmarken 1, 7190 Billund ber.

Vi ved godt, at en del allerede

stĂŚrkt og kompetent

â&#x20AC;&#x201C; et stĂŚrkt og kompetent team til gennemførelse af salg og ejerskifte!

Dorthe LL.Taylor Hansen Dorthe SekretĂŚr SekretĂŚr

Jannie Fibiger Jensen SekretĂŚr (barsel)

dlh@landbogruppen.dk 7660 2142

jfj@landbogruppen.dk 7660 2143

grobund 32

Til jordbrugere

?

Jysk LandbrugsrĂĽdgivning LandbrugsrĂĽdgivning Jysk John Tranums Tranums Vej John Vej 25 25 6705 Esbjerg Esbjerg Ă&#x2DC; Ă&#x2DC; 6705

% ÄŻ Ä­

Â&#x2013;Â&#x2022;Â&#x;Â&#x2013;Â Â&#x2019;Â&#x2014;ÄŻ

Gür du med tanker om køb eller salg?

FĂĽ dit regnskab tidligere

â&#x20AC;&#x201C; sĂĽ fĂĽ en uforpligtende snak med LandboGruppen

TEKST Peder Foldager Chef for Jysk Regnskab Tlf. 76 60 22 70

Gür du med tanker om køb eller salg?

indsender løbende, men nu PĂĽ Regnskabskontoret har appellerer vi altsĂĽ til de sidste vi et meget skĂŚvt arbejdsĂĽr, om at gøre det samme. Nogen hvor ca. 70% af arbejdet ligger i 1. halvĂĽr, hvilket udløser holder bilagene tilbage, fordi de tror, at det bliver billigere, en del overarbejde og dermed FĂĽ en uforpligtende snak med LandboGruppen â&#x20AC;&#x201C; et men det ikke tilfĂŚldet. TvĂŚrtiekstra omkostninger. Det vil bliver det dyrere, hvis vi gernetil ĂŚndre med din hjĂŚlp. mod af team gennemførelse salg og ejerskifte! arbejdet udløser overarbejde.

Derfor forbereder vi allerede For i øvrigt at fremme arnu den kommende sÌson bejdsgangen, tager vi ogsü med en rÌkke tiltag, som gør, hul pü opgørelsen af regnskaat du kan fü dit regnskab bet før jul. Det gÌlder blandt tidligere. Vi kan samtidig udandet opgørelse af aktiehandjÌvne arbejdet bedre til fordel ler frem til fx 1. december, for büde dig og vore medarligeledes opgørelse bejdere.

Allan Elsted Hansen Allan Dichow Holger Bjørnskovaf ejen- Birgit B. Pedersen Statsaut. ejendomsmÌgler Statsaut.

Landbrugsspecialist EjendomsmĂŚgler domshandler og evt. andre SekretĂŚr Du kan bidrage vedEjendomsmĂŚgler at ind-ejendomsmĂŚgler Cand. agro. agro.

Valuar investeringer, planlĂŚgning af sende dine bilag mĂĽnedsvis aeh@landbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk hob@landbogruppen.dk bpe@landbogruppen.dk revision7660 og2135 review af regnskaresten af ĂĽret, sĂĽledes vi 7660 2134 7660at 2332 7660 2141 berne. kan komme foran med bogLav en konkret aftale med din føringen og undgĂĽr at sidde revisorassistent, sĂĽ vi kan fĂĽ med flere mĂĽneders bogføring optimeret arbejdet. Det giver i januar-februar â&#x20AC;&#x201C; pĂĽ overarJohn Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ă&#x2DC; billigere og tidligere regnskabejde.

Majsmarken 1, 7190 Billund ber.

Vi ved godt, at en del allerede

stĂŚrkt og kompetent

â&#x20AC;&#x201C; et stĂŚrkt og kompetent team til gennemførelse af salg og ejerskifte!

Dorthe LL.Taylor Hansen Dorthe SekretĂŚr SekretĂŚr

Jannie Fibiger Jensen SekretĂŚr (barsel)

dlh@landbogruppen.dk 7660 2142

jfj@landbogruppen.dk 7660 2143