Grobund - magasinet om liv og vækst på landet by SAGRO

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Er selskaber bare en popsmart idé? Landets største mælkeproducent dropper I/S’et Side 7

Lokalproducerede grøntsager hitter Flere småskala-producenter popper op Side 14

Efter et tørkeår… Kan det betale sig at købe vandingsanlæg? Side 8

Landets største rådgivningsselskab for jordbrugere – Find SAGRO i Holstebro, Herning, Billund og Esbjerg

04 | 2018

Foto: Jens Nygaard Olesen

INDHOLD

Rønhave skifter ejerform

Landets største mælkeproduktion omdannes til et selskab

Hestebønner er på vej fremad

Udbytterne i år tegner godt - forudsat at hestebønnerne er vandet!

GROBUND Grobund nr. 3 · 2018 Udgiver: SAGRO Nupark 47 7500 Holstebro Birk Centerpark 24 7400 Herning Majsmarken 1 7190 Billund John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

Redaktion: Lilli Snekmose (ansvarshavende) Tlf. 7660 2115 lsn@sagro.dk Steen Ancher Tlf. 9629 6617 sta@sagro.dk Annoncer: Marianne B. Rasmussen Tlf. 7660 2304 mbr@sagro.dk

Tlf. 8080 2040

Line Hostrup Rathe Tlf. 9629 6612 lhk@sagro.dk

info@sagro.dk www.sagro.dk

Forsidefoto: Gunnar Schmidt Næste Grobund: 16. oktober 2018

Tryk: Specialtrykkeriet Arco A/S

Kan det betale sig at købe vandingsanlæg?

Jens nørder med skind og avl Hans minkskind opnår topplaceringer

Holdning og handling

I felten for medlemmerne

Rønhave skifter ejerform

Er selskaber bare en popsmart idé?

Efter et tørkeår…

Frederik vil gøre landmænd dygtigere

Hestebønner er på vej fremad

Lokalproducerede grøntsager hitter

Markmekanisering på økologiske jordbrug

Grovfoderlagre og økologer

20 Dashboard kan bruges til at tage de rigtige beslutninger 21

Mød din bankmand med respekt

Et kartoffelland med tusinder af sorter

24 Jens nørder med skind og avl 27 Kalender 28

Oplag: 17.000 stk. Layout: Heidi Toft Hönger, SAGRO

Efter et tørkeår…

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

”Siden sidst”

Af Kristian Gade Formand for Holstebro Struer Landboforening Så længe vi lever, vil vi huske sommeren 2018. Vi vil huske den for sliddet med vandingsmaskinerne, for varmen, tørken og hedebølgerne. For afgrøder, der næsten ikke kom over knæhøjde. For alle de slukkede håb om regn. I 2017 led vi under for meget vand, i denne sommer led vi under en helt ekstrem tørke. Det er en lille trøst, at både befolkning og politikere har set og forstået vores problemer. Vi må kvittere for, at vi fik lov at fodre med biomasse fra MFO-brakarealer, og for at økologerne kunne reducere grovfoderandelen fra 60 til 50 procent uden at miste økologistatus. Og nu arbejdes der med flere helt konkrete forslag, hvoraf udsættelse af jordskatten er et. Det er alt sammen tiltag, der har til formål at gavne likviditeten. Og det er der sandelig brug for. Når vi tegner et billede af tørkens effekt, så viser det store udsving. I områder, hvor der ikke kunne vandes, er tabene ekstraordinært store. Hvor vandingsmaski-

HOLDNING OG HANDLING

Regnen kom for sent nerne har kørt i døgndrift, er der en fornuftig avl - til gengæld har omkostningerne været store, og der er lagt virkelig mange arbejdstimer i marken. Avlere af vinterraps og frøgræsavlere, der har kunnet vande, har haft en endda meget god avl, og det er da dejligt, at der også er optimistiske toner. Til de af jer, der ved, at vandingstilladelsen er opbrugt, vil jeg minde om, at det er vigtigt, at I husker at få det meldt ind og at få søgt kommunen om mere vand. Det vil forebygge, at I bliver mødt af krydsoverensstemmelseskrav - og sådan et økonomisk gok i nødden, er der ikke brug for nu. Det er slemt nok endda. Lige inden høst var der kamp, ja nærmest krig om,

hvem der skulle have halmen - varmeværkerne eller husdyrene. Nu ser det ud til, at der alligevel bliver halm til både varmeværk og dyr her på egnen. Landmænd, der plejer at snitte halmen, har nemlig i solidaritet undladt at gøre det i år, og ved på den måde at stå sammen i erhvervet, kan vi få halmen fordelt på en god måde. Årets dyrskuer har været lyspunkter i en svær tid. På Landsskuet var der flere dyr udstillet end før, og det var en særlig fornøjelse at se også flere helt nye udstillere, der med iver og entusiasme kastede sig ind i konkurrencen om placeringer. Det er heldigvis ikke gået af mode at kappes om at have de flotteste dyr. Forhåbentlig bliver der

"Det er alt sammen tiltag, der har til formål at gavne likviditeten. Og det er der sandelig brug for."

også prestige i at blive bi-ambassadør - jeg har i hvert fald meldt mig for at gøre noget for bierne. Landbrug & Fødevarer har taget initiativet, der er blevet rigtig godt modtaget af politikere, befolkning og de grønne organisationer. Nu er det bare vigtigt, at vi får dokumenteret det gode, vi gør. På lf.dk/bi kan du tilmelde dig som bivenlig landmand. Så kan du bidrage med at plante et nyt læhegn, anlægge en blomsterstribe eller lægge grunden til et nyt bihotel ved at placere en gammel halmballe i læhegnet. Eller et af de andre gode forslag, du kan se på hjemmesiden. Så viser vi, at det ikke er bare snak - der er handling bag!

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

POLITISK ARBEJDE

I felten for medlemmerne Motorvejshappening i Holstebro Lørdag den 29. september bliver motorvejen til Holstebro åbnet. I den forbindelse har Holstebro Struer Landboforening tilbudt at lave en parade, der viser landbrugets udvikling gennem de sidste 200 år – startende med studedrivere, hestevogne, mælkekusken med de gule fjordheste, traktorer, moderne transport af dyr, mælkebiler og lastbiler med logo fra alle de virksomheder, der er en del af fødevareklyngen, og som har Vestjylland som en del af deres område. Men nej, desværre! Det meste af åbningsdagen skal motorvejen bruges af løbere. - Vi kunne så bare være sure – og det har vi været, men så blev vi konstruktive, fortæller Niels Kristian Fruergaard, politisk chef i SAGRO. Derfor er det nu bestemt, at erhvervet viser flaget ved en happening, som foregår fem minutter efter den officielle åbning af motorvejen. Det bliver Kristian Gade, der rykker det 17x4 meter store tæppe til side. Den lille happening er aftalt med Holstebro Kommune.

Manglen på markvand Kommunerne i SAGROs område har brugt deres handlefrihed inden for tildeling af mere markvand meget forskelligt i denne tørkesommer. De fleste har vist en overordnet positiv og konstruktiv vilje til at imødekomme ansøgninger om mere vand, konstaterer Bjarne Larsen, der er formand for landbrugsorganisationernes Taskforce Markvand. Han står dog tilbage med en forundring over, at enkelte kommuner - men i særlig grad Varde Kommune - har ignoreret den nye viden, man har om markvandings meget begrænsede virkning på vandmiljøet.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Kristian Gade Formand for Holstebro Struer Landboforening Tlf. 6176 8400

- Kommunen har holdt fast i det gamle administrationsgrundlag, selvom det er en kendsgerning, at markvanding kun belaster halvt så meget, som man forudsatte i den tidligere beregningsmodel. Jeg må konstatere, at det er den politiske indstilling i kommunen, der afgør om man giver afslag. Hvis man brugte den sunde fornuft, så tildelte man mere vand. Netop i Varde Kommune er der masser af grundvand til rådighed, siger han. Glædeligt er det dog, at Varde Kommune har givet tilladelse til, at ikke udnyttede vandingstilladelser kan udnyttes af naboer, der ikke har vand nok.

Er alle diger bevaringsværdige? Landet over kører sager om fjernede diger, og landmænd ser ud til at tabe disse sager på stribe. Der bliver brugt mange ressourcer på at søge om dispensation, når landmænd mener at have gode argumenter for, at der ikke er tale om et bevaringsværdigt og beskyttet dige, men blot en forhøjning i landskabet. Ligeledes forsøger mange at få tilladelse til at opføre et erstatningsdige. Men ansøgerne får som regel afslag. Landbrugsorganisationerne opfatter det som en meget rigid fortolkning af reglerne. For kan det virkelig være rigtigt, at alle de mange tusinder og atter tusinder af diger, som findes på 4 cm-kortene fra 80’erne, alle er bevaringsværdige? Har de virkelig alle en kulturhistorisk værdi? Der er brug for en klarere fortolkning af, hvornår det er muligt at etablere et erstatningsdige. Og helt grundlæggende er der behov for, at staten tager stilling til, hvilke typer og hvor mange diger, der skal bevares. Nogle landmænd er forgæves gået rettens vej. Et af Jysk Landbrugs medlemmer, Lisbeth Biltoft Hansen, har for eksempel kørt en digesag helt frem til domstolene. Hun fik i 2014 påbud om at retablere et dige, som Kulturarvstyrelsen mener er blevet fjernet. Lisbeth Biltoft Hansen er af den opfattelse, at det drejede sig om en forhøjning i bunden af et gammelt læhegn med hvidgran, som blev fjernet i 1996-97. For at opretholde læ og sikre biodiversiteten blev der dengang i stedet opført to trerækkers og et seksrækkers læhegn. I marts i år gav retten i Kolding Natur- og Miljøklagenævnet medhold i, at diget skal retableres. Den afgørelse har Lisbeth Biltoft Hansen anket til Vestre Landsret.

Priser på vand i Vejen og Holstebro Jysk Landbrug arbejder for, at priserne på vand justeres efter forbrug, således at jo mere vand der forbruges, desto billigere bliver det – en såkaldt trappemodel. Det er de enkelte vandværker, der selv fastsætter prisen for vandet, og Jysk Landbrug opfordrer derfor generelt til, at landmænd lader sig vælge ind i vandværkernes bestyrelser, så der kan blive fokus på vandpriserne til erhvervet. Vand er vand, men prisen er langt fra den samme pr. m3. Køber du f.eks. vand ved Vejen Forsyning, så koster vandet 7 kr./m3 for de første 10.000 m3 og derefter 3 kr./m3. Køber du derimod dit vand ved Vorbasse Vandværk, så koster vandet 3 kr./m3 for de første 1.000 m3 og derefter 2 kr./m3. Ved et årligt forbrug på 25.000 m3 er der en forskel på de to vandværkers priser på 64.000 kr., eller med andre ord, så koster vandet ved Vejen Forsyning mere end dobbelt så meget, som det gør ved Vorbasse Vandværk. Holstebro Struer Landboforening har gennem de to sidste år haft fokus på vandpriser, og efter møder med landboforeningen tyder det på, at man i Struer nu vil indføre en trappemodel. Vestforsyning i Holstebro Kommune har indført en trappemodel – højden på trapperne er dog så små, at det ikke afspejler de forskelle, vandværket har ved at levere vand til forbrugerne med et stort vandforbrug, udtaler Kristian Gade, formand for Holstebro Struer Landboforening.

Sven Agergaard Formand for Herning-Ikast Landboforening Tlf. 4082 4488

Bjarne Larsen Formand for Jysk Landbrug Tlf. 2033 5834

Niels Laursen Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf. 5127 2215

Operation Engsnarre I løbet af oktober afholdes fem lodsejermøder – fire møder i Varde Kommune og ét i Esbjerg Kommune. På møderne vil kommunerne redegøre for lodsejernes fremtidige muligheder for drift af arealerne. Udover kommunerne vil både Sydvestjysk Landboforening og Familielandbruget Sydvest være til stede. Invitationerne til møderne sendes direkte til lodsejerne.

Kongeåen Netop nu er rapporten ”Løsningsmodeller for afvanding ved Kongeåen” i høring. Esbjerg Kommune har den 22. august gennemført et lodsejermøde med lodsejerne umiddelbart ned til Kongeåen, og den 5. september har kommunen inviteret alle med interesse i sagen til offentligt møde på Gredstedbro Hotel fra kl. 19.00 til 21.00. Teknik & Natur & Va Miljø ndmiljø

Torvegade 74, 6700 Esbjerg

Lone Andersen Formand for Familielandbruget VEST-Jylland Tlf. 2148 0077

Følg her på siderne de centrale aktiviteter i landbrugsorganisationernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevilkår.

Luftledninger fra Idomlund til grænsen Første høringsperiode er slut og på baggrund af de mange protester, der er kommet, har energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt bedt Energinet om en ny redegørelse med nye vurderinger, der skal foreligge i september. Ministeren gennemførte i august to borgermøder i de berørte områder.

Har du gjort noget for bierne? Pas godt på bierne! Sådan lyder det fra Landbrug & Fødevarer, der i en ny bi-kampagne opfordrer alle danske landmænd til at gøre en ekstra indsats for bierne. Har du gjort noget godt for bierne, skal den gode historie formidles. Pressekonsulent Mille Marie Christensen koordinerer presseindsatsen. Hun kan kontaktes på tlf. 8740 5518 og mic@lf.dk.

Rapport Løsnings modelle r for afva Kongeåen ndinge

Åbent Landbrug 3. søndag i september

n ved

I SAGROs område er der følgende fire besøgssteder: Axel Månsson, Brande Dick Millenaar, Sørvad Kjærgaard Landbrugsskole, Bramming Søren Rønbjerg, Give Oversvømm elser i den nedre del af kongeå en (Vilslev Enge) den 28. decem ber 2015.

Halmbørsen på hjemmesiden

Rapporten er udarbejd Kommun et af Sydve e med bid stjysk Lan rag Vadehave dboforen t og Landb fra Miljøstyrelsen, ing og Esb Kystdirekto rugsstyre jerg lsen. ratet, Na turstyrelsen

Struer vil holde på udenlandsk arbejdskraft

Telefon

76 16 16 16 www.esbje rgkommu ne.dk

Den ekstreme tørke gør, at mange med husdyr vil komme til at mangle halm. På SAGROs hjemmeside er der en halmbørs, hvor du har mulighed for at sætte halm til salg og indrykke opslag, hvis du ønsker at købe halm – se mere herom ved at følge dette link http://www.sagro.dk/koeb-og-salg/halmboersen

Struer Kommune vil gøre en indsats for at rekruttere og fastholde udenlandsk arbejdskraft i området. Man er nervøs for, at mange østeuropæere vil foretrække at rejse hjem, og derfor består opgaven i at give udlændingene lyst til at blive, så der ikke bliver mangel på arbejdskraft. Struer Kommune er desuden positivt indstillet over for at indgå i et partnerskab, der minder om det, som landbruget og Ikast-Brande har indgået i år. Formålet er at skabe job i landbruget til langtidsledige borgere, sådan som det er sket i Ikast-Brande.

Baltic Pipe Arbejdsgruppen, som er nedsat af de berørte Landbrugsorganisationer, arbejder for at lodsejerne tilbydes så fordelagtige vilkår som muligt i forbindelse med etablering af Baltic Pipe. Der er ingen Landsaftale på gasområdet, og derfor har de berørte lodsejere ingen retningslinjer at læne sig op ad i kontakten med Energinet. Der er i øjeblikket dialog med Energinet med det formål at lave en rammeaftale med minimumskrav, som lodsejerne kan bruge som guide i deres egen dialog med Energinet. I arbejdsgruppen er det lokale landbrug repræsenteret med H.C. Gæmelke fra Jysk Landbrug, som du er velkommen til at kontakte.

Karen Kjær er bestyrelMAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND sesmedlem i Sydvestjysk Landboforening.

KVÆG

Rønhave skifter ejerform Efter 17 år som I/S og efter en helt eventyrlig vækst, bliver I/S’et nu droppet. Der skal en ny ejerform til. TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

DARUM - Da naboerne Johannes Lauridsen og Jørn Kjær Madsen i 2001 enedes om at slå deres henholdsvis 40 og 85 køer sammen i et interessentselskab, ville ingen - heller ikke de selv - have troet, at den nye virksomhed skulle vokse sig til landets største mælkeproduktion med 3.500 køer og 70 ansatte. Igennem hele den eksplosive vækst har de to kørt et parløb som I/S-partnere, men nu er det slut. - Der har været en masse fordele ved at være et I/S, men nu skal Rønhave først være et anpartsselskab, og derefter med tiden et aktieselskab, forklarer Jørn Kjær Madsen. Det er ham, der er den udadvendte og den talende af de to. Johannes er praktikeren, der hellere vil stå i en gyllekanal end sidde med papirarbejde på kontoret. Deres samarbejde har netop bygget på en klar rollefordeling, hvor Johannes har haft ansvaret for mark og vedligehold og i det hele taget været ham, der kitter tingene sammen i hverdagen, mens Jørn har fået lov at trække de store linjer op. Et umage par, vil nogen sige. Men forskellen er deres styrke, mener de selv.

FAKTA • Rønhave er i dag et anpartsselskab med 3.500 køer fordelt på fem forskellige bedrifter. • Gården driver 2.200 ha. • Der er 70 ansatte, heraf 8-9 mellemledere. • Jørn Kjær Madsen er åben over for, at ansatte eller investorer på et tidspunkt kan købe en ejerandel i Rønhave.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

To kunne magte mere Den første fælles stald blev bygget i 2001, hvor de lagde ud med 180 køer. Der var ganske vist for en sikkerheds skyld bygget til 500, men som de dengang sagde til hinanden ”Det bliver nok ikke aktuelt”. Det griner de lidt af i dag! - Men fordi vi var to om det, så kunne vi magte det, og så har det ikke været svært at udvide mere, siger Johannes. Og Jørn tilføjer, at det var lettere at klare overgangen til at tænke og agere som leder, fordi de var to om at dele ansvaret. - Johannes og jeg har stolet på, at den anden klarede sin del af arbejdet. Derfra var det ikke så svært også at give en masse ansvar til de ansatte, der er kommet henad vejen. Hvis man som ejer altid skal rende rundt og kontrollere og kigge ansatte over skulderen, så er det begrænset, hvor mange køer, du kan have, siger han. Man skal være fantastisk dygtig, hvis man skal lede en stor landbrugsbedrift alene, er de enige om. To-tre forkerte beslutninger kan være katastrofale. I deres samarbejde er alle store beslutninger blevet vendt og drejet. Det har af og til taget tid, men det er en god øvelse.

kommer ind over, og så ender det alt for let i slagsmål, uden at nogen får noget ud af det, mener han.

Fordele ved ApS og A/S Ved at omdanne Rønhave til et ApS – og senere et A/S – ønsker Jørn at åbne op for den mulighed, at medarbejdere eller investorer køber en ejerandel i virksomheden. Det handler om at gøre sig klar til fremtiden. - Alle eneejere med store bedrifter bør overveje at danne et selskab, mener Jørn. Landbrug i dag er så store foretagender med så stor gæld, at det er en fordel at være flere om at dele ansvaret. Det er en arbejdstung proces at skifte ejerform, for alle ansatte skal have ny ansættelseskontrakt, virksomheden skal have nyt CVR-nummer osv. - Hver gang en ejendom handles, går rigtig mange penge tabt til skødeskrivning og en masse med jura og skat. Men er Rønhave først blevet et ApS, så er der slet ikke alt det bøvl, hvis der skal en ny, ung ejer med. Anderledes er det i et I/S. Her vil hele den unge mands opsparing nemt ryge alene i handelsomkostninger, siger Jørn.

Solidarisk hæftelse

Vi fik et helt andet liv

Selvom de begge er født og opvokset i Darum, kendte de egentlig ikke hinanden, for en aldersforskel på 7 år er nok til, at man har forskellig omgangskreds. Nu nærmer Johannes sig de 60 år, og det har sat diskussionen om I/S Rønhaves fremtid i gang. - Verden er foranderlig, og i I/S’et hæfter vi solidarisk for hinanden. Når man nærmer sig pensionsalderen, så har man brug for økonomisk sikkerhed, og man ved aldrig, hvad vej mælkeprisen går. Med så enorm en produktion som vores, skal der så lidt til at vælte læsset, mener han. Jørn er enig i, at Johannes skal fri af den solidariske hæftelse. Derfor har de valgt at opløse deres I/S i god ro og orden, og mens de selv sidder for bordenden. - Vi har set alt for mange tilfælde, hvor der sker et eller andet, og så er det pludselig en tredjepart, der

Jørn filosoferer ofte lidt over, hvad fællesskabet med Johannes har betydet. - Vi har fået en tilværelse, hvor vi hver dag er i kontakt med mange ansatte, med leverandører og samarbejdspartnere. Det er en anden hverdag, end hvis vi havde gået på hver sin bedrift, og dyrlægen og tankbilschaufføren var de eneste, der kikkede indenfor. Men uden Johannes var jeg ikke kommet så langt, som vi er. Og Johannes siger: - Jeg tror slet ikke, jeg havde været landmand, hvis vi ikke havde lavet I/S’et dengang. Jeg havde jo sat mælkekvoten til salg, og på min bedrift var der ingen udviklingsmuligheder overhovedet. Johannes er fortsat en del af Rønhave. Nu er han kommet på lønningslisten og har de samme arbejdsopgaver som før, fortæller Jørn, der heller ikke vil undvære Johannes som sparringspartner.

KVÆG

Er selskaber bare en popsmart idé? 7 gode grunde til at snakke med din revisor om at anvende selskaber i landbruget. TEKST: Niels Peder Søgaard, revisor, tlf. 9629 6597 og Jannie Gade, skatterådgiver, tlf. 9629 6584

Ligeledes kan et selskab være nødvendigt for at kunne tiltrække ekstern kapital til udvidelse af virksomheden.

Selskaber er den helt rigtige løsning for nogle personer og virksomheder - men ikke for alle. Her får du en slags tjekliste, som kan hjælpe dig med at afgøre, om selskab er en ejerform, du skal overveje.

Driftsselskab i sameje med tredjemand

Hæftelsesbegrænsning

Hvorfor blev I/S Rønhave så stor? Det forklarer Jørn Kjær Madsen: ”Vi har altid haft fokus på at udnytte ledig kapacitet. Da vi gik sammen, havde Johannes én traktor, og den kunne både læsse foderet, og den kunne spændes for en fuldfodervogn. Og når det var klaret, kunne traktoren køre i marken resten af dagen. Da vi så byggede en malkestald, så skulle den malke så mange køer som muligt. Det princip er kørt videre. Kunne den samme fuldfodervogn fodre flere køer, så kom den til det – og så videre.”

En af de helt store fordele ved et selskab er den hæftelsesbegrænsning der ligger i, at et selskab er en selvstændig ”person”. Den betyder, at de kreditorer, som selskabet har en forpligtelse overfor, ikke kan gøre deres krav gældende i selskabets ejeres private aktiver. Kort sagt, så kan du ikke miste mere end dit private indskud til at stifte selskabet – og så selvfølgelig selskabet. Hæftelsesbegrænsningen er også hovedårsagen til, at de fleste personer, der ejer selskaber, har et holdingselskab. Fra det risikofyldte driftsselskab kan der flyttes overskudslikviditet til holdingselskabet, hvor pengene som udgangspunkt er sikre. Driftsselskabets kreditorer kan nemlig som udgangspunkt ikke rette et krav mod holdingselskabet, hvis driftsselskabet går konkurs. Afgives der enten personlig kaution, eller kautionerer holdingselskabet for noget af gælden til driftsselskabet, så kan disse kreditorer gøre deres krav gældende hos ejeren eller holdingselskabet. Hvis du går i gang med entreprenørvirksomhed, håndværksvirksomhed eller anden mere risikofyldt virksomhed, hvor fejl og mangler kan koste en stor erstatning, så bør du tage en snak med din revisor, om driften fra start skal udøves i et selskab, så du ikke risikerer at pålægge dit landbrug eller dit privatliv risikoen for fejl og mangler.

Generationsskifte Tendensen gennem de sidste mange år har været, at der er kommet flere og flere store landbrug. Det gør det svært for nye unge landmænd at købe disse bedrifter, da de ofte ikke kan komme med den egenfinansiering som banken og realkreditinstitutter ønsker. Selskabsformen giver desuden ejerens børn mulighed for at eje en del af selskabet og derved få del i fremtidige værdistigninger uden risiko for børnenes private økonomi.

Brug af ekstern investor Tilbage i 2001 havde Johannes sat sin mælkekvote til salg og var på vej ud af landbruget, fordi der ikke var udviklingsmuligheder på hans bedrift. I stedet gik han sammen med Jørn og dannede I/S Rønhave. Nu er der slået en streg over I/S’et. Rønhave er blevet et anpartsselskab, der er på vej mod omdannelse til et aktieselskab.

Anvendes selskaber som et led i overtagelsen af en ejendom, så øges muligheden for at få en ekstern investor, da disse investorer ofte ikke ønsker at være en del af et I/S, hvor der ikke er den før omtalte hæftelsesbegrænsning. Investor kan således begrænse sin risiko i bedriften til den kapital, som investor vælger at indskyde i projektet.

Selskaber skal ligeledes ses som et godt supplement til I/S’er, især hvis der er en betydelig gæld i driftsselskabet. Såfremt to skolekammerater vælger at købe en bedrift og drive den som et interessentskab, så hæfter de to solidarisk og ubegrænset overfor den gæld, der er i I/S’et. Det betyder, at hvis I/S’et går konkurs, så vil kreditorerne gå efter den ejer, som har flest aktiver, og da de hæfter solidarisk, så kan det ske, at den ene interessent kommer til at betale hele gælden. Dermed ikke sagt, at I/S’et ikke kan være det rigtige, men der bør ske et aktivt valg af driftsformen.

Inddragelse af medarbejdere Drives bedriften i selskabsform, så er det muligt at give nøglemedarbejdere en lille andel i selskabet i form af medarbejderaktier. På den måde får medarbejderne en fordel i den værditilvækst, selskabet kan opnå. Ved at få ejerskab i selskabet, så øges arbejdsmoralen og tilknytningen af medarbejderne til selskabet.

Anvendelse af selskabets likviditet I modsætning til virksomhedsskatteordningen, må et selskab anvende sin overskudslikviditet til stort set alt, blot det kan rummes inden for selskabets formål. Overskudslikviditet kan således bruges til at investere i nye selskaber/projekter eller investere i børsnoterede aktier, hvilket ikke er tilladt i virksomhedsskatteordningen. Det skal dog understreges, at udlån fra selskab til ejeren og dermed også ejerens personligt drevne virksomhed i visse tilfælde kan udløse dobbelt beskatning.

Mulighed for skattefrit salg af selskabet Tidligere blev fordelen ved et holdingselskab nævnt i forbindelse med hæftelsesbegrænsning. En anden fordel er, at såfremt der er et holdingselskab med i selskabskonstruktionen, kan driftsselskabet sælges skattefrit. I den forbindelse skal det dog nævnes, at der ikke kan købes gode røde bøffer og rødvin for den skattefri fortjeneste, da pengene stadig ligger i holdingselskabet. Selvfølgelig er der også ulemper ved at eje et landbrug i et selskab fremfor at eje landbruget personligt eller i et interessentskab. Det er derfor vigtigt, at du altid søger professionel rådgivning, så der findes den helt rigtige ejerform for dig og din bedrift. Kontakt os for et uforpligtende møde omkring mulighederne ved selskaber i den konkrete situation.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

PLANTER

Efter et tørkeår… Det har været nemt at lave vandingsregnskab i år, da nedbør de færreste steder har grebet forstyrrende ind! Græsmarkerne har været en jammer, da rajgræs går i stængel ved de høje temperaturer, uanset om det får vand nok. Havre uden tyngde i bjælderne, hestebønner uden bønner – og en kaotisk fodersituation for økologiske mælkeproducenter. Er du optaget af at have en bedre vandingskapacitet, næste gang regnen udebliver, skal du læse med her.

Nyt, større eller bedre vandingsanlæg Hvordan får jeg mest vandingskapacitet for pengene? TEKST: Gunnar Schmidt Energi- & teknikrådgiver, Byggeri & Teknik

Udvidelse af bestående anlæg Udvidelse af kapaciteten på et vandingsanlæg bør ubetinget planlægges, så man når det ønskede resultat. Hvad nytter eksempelvis investering i en større pumpe, hvis en flaskehals et andet sted på anlægget betyder, at anlægget ikke kommer til at give mere vand? Indledningsvis bør man undersøge, om anlæggets komponenter kan fremføre mere vand - boring, pumpe, jordledning og vandingsmaskine. Dernæst må man finde den eller de faktorer, som er den begrænsende faktor i forhold til at øge timeydelsen.

Kan boringen levere mere vand? Find gerne borerapporten, som blev udarbejdet under etableringen af boringen. Er den bortkommet, kan den hentes på www.geus.dk. Er boringen af ældre dato, og er der okker eller mangan i vandet, er det sandsynligt, at boringens ydelse er lavere, end da den blev etableret. I så fald er første skridt at få anlægget prøvepumpet af en brøndborer. Prøvepumpningen kan i de fleste tilfælde udføres hurtigt og let ved brug af det eksisterende pumpeanlæg.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Maskinen Rigtig mange steder kan man øge vandydelsen i størrelsesordenen 5–10 % ved at udskifte vandingsmaskinen med én, som har større slangediameter. Ved at øge slangediameteren sænkes tryktabet nemlig – vel at mærke hvis slangelængden forbliver den samme. Da man i reglen vælger dysestørrelse på vandingskanonen ud fra ønsket om et bestemt arbejdstryk ved kanonen, betyder et lavere tryktab i slangen, at vandet har et højere tryk, når det når frem til kanonen. Et højere tryk ved kanonen betyder større vandydelse med samme dysestørrelse. I visse tilfælde kan man endda øge dysestørrelsen og dermed øge ydelsen endnu mere.

Renoveringsplan Udskiftning af pumper til vandingsanlægget med det formål at få mere ydelse udføres mest økonomisk, når pumperne pga. slid og ælde alligevel skal skiftes. Nogle oplevede i vandingssæsonen havari på pumpeanlægget. Det hurtigste var da at udskifte de havarerede komponenter med tilsvarende nye. Det klogeste havde været at gennemgå anlægget for at finde frem til, om man kunne få mere vand ud ved at vælge andre pumper – men hvem har tålmodighed til den øvelse i ”kampens hede”? Selv om man ikke har aktuelle planer om udskift-

ning af pumpeanlægget, er det en god idé at få udarbejdet en plan, som ligger klar i skuffen den dag, udskiftningen pludselig skal udføres.

Nyt anlæg Har man ikke haft vandingsanlæg før, er der ganske mange spørgsmål at afdække, før beslutning om investering træffes. Drøft gerne det dyrkningsmæssige med din planterådgiver. Som erfaren bruger inden for markvanding er ganske mange bevidste om ønskerne til et nyt anlæg. Intet nyt under solen på den front! Eller er der alligevel? Er det altid en god idé med vandingsmaskiner med lang slange, for eksempel over 600 meter? Kan man lette vandingsarbejdet på anden måde end blot ved at vælge maskiner med stor slangelængde, så der bliver længere tid imellem maskinen skal flyttes? Og hvordan får man vandingsanlæg med de laveste totale omkostninger? Spørgsmålene er mange og svarene er individuelle.

Centerpivot eller parallelvander? I mange år har man i Danmark næsten udelukkende anvendt vandingsmaskiner til udspredning af vandingsvandet, suppleret af under en håndfuld centerpivot anlæg (fastopstillede cirkelvandingsanlæg). Samlingen af jordbrugsarealerne i større

PLANTER

Vandingstilladelse Vandingstilladelsen er bestemt af kommunen, og der er forskellige måder at beregne den på, afhængig af, hvor store og hvor lettilgængelige vandressourcer, der er i den enkelte kommune. Ofte er det 100 mm pr. ha, svarende til 1.000 m3 pr. ha. Det er også meget forskelligt, hvor langt et åremål, tilladelsen gælder. Sørg for at få så stor en tilladelse som muligt, da det ikke koster ekstra. Forbruget af vand skal indberettes til kommunen 1 gang årligt.

enheder, med flere marker placeret i større klumper end tidligere, har gjort det mere interessant at overveje at etablere enten et centerpivotanlæg eller en parallelvander. En parallelvander bygger på samme princip som en cirkelvander, med den forskel at parallelvanderen er i stand til at vande rektangulære arealer, da hele bommen bevæger sig parallelt over arealet.

Rækkefølge ved etablering Selv om det har været katastrofalt tørt i 2018, er det ikke sikkert, at et vandingsanlæg totalt set lønner sig. Drøft gerne afgrødevalg og merudbytter samt det økonomiske afkast med din planterådgiver før beslutningen om etablering af vandingsanlæg træffes. Læs også side 10-11. Ideelt set er rækkefølgen i beslutningsprocessen følgende:

1. Afdækning af totaløkonomien – giver investeringen overskud, set over tid? 2. Beslutning om investering 3. Ansøgning om tilladelse til vandindvinding (ansøgning om boretilladelse) 4. Etablering af boring 5. Resten af anlægget etableres.

FAKTA Kursus om vanding i efteråret Tørken i 2018 vil helt sikkert generere stor interesse for såvel udvidelser og for nyanlæg. Byggeri & Teknik I/S planlægger sammen med SAGRO kursus- og mødevirksomhed omkring emnet, så snart høst- og såsæsoner i efteråret er overstået. Hold øje med SAGROs kalender.

Tørbrønd med boringsafslutning og kabel til dykpumpe. Proppen ved siden af kablets gennemføring i toppen af boringen er en studs til pejling af vandspejlet i boringen.

En parallelvander i arbejde. Anlæggets bom på flere hundrede meter kører parallelt over marken. Maskinen fødes med vand fra en slæbende slange.

Mere information om vandingsanlæg findes i FarmTest ”Optimering af markvandingsanlæg”, på www.landbrugsinfo.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

PLANTER

Prioriter, prioriter! Det er bedre at holde et mindre areal optimalt vandet, end at hele arealet underforsynes.

Kan en investering betale sig? Hvornår er der en gevinst ved at investere i markvandingsanlæg til korn på grovsandede jorder? TEKST: Per Skodborg Nielsen Planterådgiver Tlf. 9629 6830 · psn@sagro.dk

Etableringspris, afgrødevalg og ikke mindst de forventede merudbytter er de vigtigste elementer, man skal afklare, inden man kan beregne, om en investering i vandingsanlæg i sidste ende er en god idé. Forsyningssikkerhed og afgrødekvalitet skal man også have i tankerne. Og faktisk også de bløde værdier. For fra landmand til landmand er der forskel på, hvordan man mentalt påvirkes af en tørkeperiode - og selv om det umuligt kan omregnes til kroner og øre, så har det indvirkning på beslutningsprocessen.

Vandingskapacitet Generelt bør et vandingsanlæg kunne sikre en tilfredsstillende vanding under forhold med en fordampning på 4 mm/dag. Det svarer til 40 m3/ha/ dag. Yderligere kan man næppe forvente en gennemsnitlig nytteeffekt på mere end 90 %, da ikke mindst vindforholdene i perioder hindrer fuld effekt. Da maskinen også skal flyttes mv. opnås sjældent mere end 22 timers effektiv vanding i døgnet. Det betyder i praksis, at anlægget, for at holde trit med fordampningen, skal kunne yde 2 m3 pr. time for hver ha, hvor flere marker skal vandes samtidig.

Vandingsforsøg og merudbytter Hovedparten af markforsøgene med vanding har en del år på bagen og med relativt få forsøg for hver afgrøde. I tabel 1 ses en opgørelse over et sædskifte med korn og vinterraps. Det gennem-

snitlige vandingsbehov har været på 115 mm pr. år. Vandingsforsøg i korn offentliggjort i ”Produktionsøkonomi i Planteavl 2011” viser tillige et stigende merudbytte pr. mm vandingsvand med stigende udbytteniveau. I gennemsnit for perioden 1987-2010 er udbyttet i et kornsædskifte uden vanding beregnet til knap 60 % af udbyttet i det samme sædskifte med fuld markvanding. Ses på halmudbytterne viser data fra 30 forsøg et merudbytte på 15 kg halm pr. mm vandingsvand.

Beregningseksempel for investering i vandingsanlæg Her antages, at der investeres i et anlæg til 30 ha med samtidig vandingsbehov og dermed en nødvendig kapacitet på 60 m3/time. Alle afgrøder vandes med 4 x 30 mm (= 1.200 m3/ha) svarende til en vandingstilladelse på 36.000 m3. De jordfaste anlæg omfattende boring, jordled-

Ikke det værste år at investere i vanding Leif Nørgaard fra Sinding ved Herning tog i foråret en vigtig beslutning og gjorde en stor investering. TEKST OG FOTO: Steen Ancher, kommunikationschef Tlf. 9629 6617 · sta@sagro.dk

SINDING - Timingen har været ”ikke så ringe” for Leif Nørgaard, der i foråret investerede i boring og vandingsanlæg for at kunne dyrke kartofler på markerne omkring Visgaard ved Sinding. Han kender sine marker godt efter 28 år, og det

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

har dårligt kunne betale sig at investere i vanding, så længe han holdt sig til korn. Men efter at have fået de første erfaringer med kartofler sidste år, tog han springet til at investere i boring og vandingsudstyr – en samlet investering på omkring 600.000 kroner – for de omkring 60 hektar, som anlægget kan holde vandet. Det kommer således både kartofler og nærliggende kornmarker til gavn. I første omgang er der nemlig sat 35 hektar med kartofler, der skal kunne vandes.

Med lave priser på de øvrige afgrøder som raps og korn, venter han at kunne opnå et større udbytte med kartofler, under forudsætning af, at de kan vandes. Midt i juli, hvor Grobund besøger Visgaard, står en mark med uvandede kartofler overraskende godt, vurderer SAGROs planterådgiver Per Skodborg, men fortsat tørke kan ikke undgå at påvirke udbyttet negativt. Ved de kartoffelmarker, der er vandet, er der

PLANTER ninger, hydranter, elinstallation og gravearbejde mv. vil ved et typisk anlæg baseret til 30 ha løbe op i ca. 300.000 kr. Dertil kommer en investering på ca. 250.000 kr. til dykpumpe og vandingsmaskine. Investeringen pr. ha er dermed på 18.333 kr. Driftsomkostninger i form af strøm, vedligehold, flytning og tilsyn beløber sig typisk til 7 kr. pr. mm. Udnytter man derfor sin vandingstilladelse på typisk 1.200 m3/ha, svarende til 4 vandinger á 30 mm, løber de samlede variable driftsomkostning op på 840 kr./ha svarende til 210 kr. pr. vanding á 30 mm. Sidst men ikke mindst skal indregnes de faste årlige omkostninger til forrentning og værditab af jordfaste dele, pumpe og vandingsmaskine. Et beløb, der ved en rente på 4 %, løber op i ca. 40.000 kr. svarende til 1.333 kr./ ha. Summen af de variable og faste omkostninger løber dermed op i 2.173 kr./ha.

Gevinst ved vanding Gevinsten ved vanding afhænger af afgrøde og afregningspriser. I tabel 2 er der taget udgangspunkt i priserne primo juli 2018, og det ses, hvilke forskelle i nettoudbytte, der er mellem afgrøderne. Gevinsten er meget højere for hvede end for andre afgrøder, et forhold, der primært skyldes, at hveden kvitterer for vandingen med det største merudbytte (tabel 1). Ved et sædskifte som vist i tabel 2, vil de gennemsnitlige vandingsomkostninger være 2.157 kr./ha og det gennemsnitlige bruttomerudbytte 3.620 kr./ha for vanding, og der opnås dermed netto 1.463 kr./ha i øget afgrødeværdi. Imidlertid er markvanding en langsigtet investering, og da de faste omkostninger inkl. forrentning og afskrivning typisk udgør omkring 60 % af de samlede omkostninger, vil man have forholdsvis konstante omkostninger i en længere periode

uanset afgrødepriser og vandingsbehov, hvorfor økonomien i markvanding i høj grad er afhængig af de aktuelle afregningspriser på afgrøderne. Ved et prisfald på 16,7 % vil gevinsten ved vanding baseret på afgrødeprisforudsætninger i tabel 2 være 0 kr.

Konklusion Med de viste forudsætninger og afgrødepriser er der i øjeblikket en mergevinst ved investering i et markvandingsanlæg til korn på grovsandede jorde, men falder kornprisen til 100 kr./hkg og raps til 225 kr./ hkg, vil der derimod være et underskud på knap 300 kr./ha. Men investerer man i vanding og tilrettelægger en afgrødesammensætning, der afstemmes efter optimal udnyttelse af vandingsanlægget, åbner der sig helt nye muligheder. Nu øjnes der måske et potentiale for frøgræsavl, eller jorden er nu pludselig attraktiv til kartoffeldyrkning.

Tabel 1: Udbytter med og uden markvanding på JB 1 beregnet ud fra vandingsbehov i perioden 1987-2010 og sandsynlige merudbytter pr. mm vandingsvand. Kilde SEGES.

Afgrøde

Gns. vandingsbehov i mm

Merudbytte i kg pr. mm

Gns. udbytte med vanding hkg/ha

Gns. udbytte uden vanding hkg/ha

Merudbytte for vanding hkg /ha

Vinterbyg

104

Vinterraps

121

Vinterhvede

143

Vårbyg

103

Tabel 2: Vandingsomkostninger og merudbytter for vanding med baggrund i forsøgsdata jf. tabel 1 og afgrødepriser primo juli 2018.

Afgrøde

Afgrødepris primo juli 2018 kr./hkg

Bruttomerudbytte kr./ha

Variable omkostninger (7 kr. pr. mm) kr./ha

Faste omkostninger kr./ha

Vandingsomkostninger i alt kr./ha

Nettoudbytte for vanding kr./ha*

Vinterbyg

125

2875

728

1333

2061

814

Vinterraps

270

3780

847

1333

2180

1600

Vinterhvede

130

5200

1001

1333

2334

2866

Vårbyg

125

2625

721

1333

2054

571

*) Ekskl. øgede maskin- og tørringsomkostninger og øget halmudbytte.

væsentligt flere kartofler pr. plante og altså tegn på, at vandingen har været investeringen værd. Vandingsanlægget vander i dag omkring 60 hektar, hvoraf størstedelen er kartofler. Det har givet Leif Nørgaard yderligere blod på tanden til måske at investere i endnu et anlæg, der så skal bruges på de marker, der ligger tættest på gården. Den investering kommer dog til at afhænge af de resultater, som høsten 2018 kommer til at give.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

I praktiktiden hos SAGRO har Frederik, som her, været på kornsyn. Han har også deltaget i forsøgsarbejde, udfyldt hektarstøtteansøgninger og meget andet.

PLANTER

Frederik vil gøre landmænd dygtigere At forvandle en bar mark til en god, sund og stærk afgrøde, er det mest meningsfulde håndværk, 25-årige Frederik Jensen kan forestille sig.

TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

- Vi brødføder jo verden, og det er et arbejde, jeg gerne vil lægge mit liv og karriere i. Allerhelst vil jeg gerne være planterådgiver. I efteråret søgte Frederik Jensen uopfordret en praktikplads hos SAGRO Planter & Miljø i Esbjerg, efter han havde afsluttet uddannelsen som produktionsleder. Og lysten til at rådgive landmænd er kun blevet større, efter at han fra februar og hen over sommeren har fulgt planterådgiverne i SAGRO. Nu har han søgt ind på den toårige jordbrugsteknologuddannelse, hvor han håber at blive optaget på plantespeciale-linjen, så han kan komme et rådgiverjob nærmere.

Videbegærlig - Jeg vil gerne helt ind til kernen og være med der, hvor ny viden bliver opsamlet og formidlet, fortæller han. Han har nydt - og suget til sig - mens han har siddet med til møder, hvor SAGROs planterådgivere har haft dybtgående faglige diskussioner. Forsøgsresultater, egne erfaringer og nye iagttagelser, ny forskning, holdninger og synspunkter er blevet vendt og drejet.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

- Fordi SAGRO er så stor en virksomhed, så er der mange observationer at dele. Det er ikke altid, det resulterer i én fælles linje for rådgiverne, men det kan jeg godt lide, for det giver en bredde. Det betyder, at landmænd, der lykkes med pløjefri dyrkning eller direkte såning, også kan finde rådgivere, der vil være med til at nørde i de emner, siger Frederik, der har haft lejlighed til at være med, både da den landsdækkende erfagruppe om raps og en tilsvarende om kartofler mødtes her i foråret. - Specialisterne kan virkelig gøre nytte, når de formidler deres viden til landmænd, mener han.

Sund og frugtbar jord Tørke og vanding har også fyldt meget, og han har fået indsigt i de mange parametre - også økonomiske - man skal inddrage, når man skal beslutte, hvad der skal vandes - og hvor længe det giver mening. Frederik er stolt af at være en nørd med planter, og fagligt er han mest nysgerrig på alt det, der sker under jordoverfladen. - Det er superspændende at få mere viden om, hvordan vi får en frugtbar, sund jord at arbejde med. I fritiden prøver han at omsætte sin viden i praksis. Han har lejet jord og har 20 ha med kartofler og 8 ha med korn.

Frederik Jensen drømmer om at gøre nytte som planterådgiver - nu læser han til jordbrugsteknolog.

PLANTER

Hestebønner stadig på vej fremad Udbytterne i år tegner godt - forudsat at hestebønnerne er vandet! TEKST: Eva Tine Engelbreth Planterådgiver Tlf. 9629 6640 · ete@sagro.dk

Mens stadig flere tager dyrkning af hestebønner op, så rejser spørgsmålet sig: Kan det betale sig? Svaret er ikke entydigt. Kan man avle 55 hkg pr. ha i hestebønner, kan det med dagpriser midt august 2018, på hhv. 155 kr. for vårbyg og 165 kr. for hestebønner, gå økonomisk lige op i forhold til at avle vårbyg med udbytte på 60 hkg. Heri er beregnet den fantastiske forfrugtsværdi, som hestebønner har, og kan der sås vinterhvede efterfølgende, kvitteres med et merudbytte det følgende år. Var det forårets priser på hhv. 115 kr. for vårbyg og 130 kr. for hestebønner, der gjaldt, var ligevægtsudbyttet derimod 46 hkg for hestebønner kontra de 60 hkg i vårbyg!

blomstring, og nogle steder har det slet ikke været nødvendigt. Der er fundet bladlus og også kolonier af dem.

Fodring med hestebønner Flere svineproducenter melder positivt tilbage omkring fodring med hestebønner. Det er ikke fordi, denne proteinkilde er bedre, men du slipper for at købe dyre, importerede sojaprodukter, og du får et bedre sædskifte. En kvægbruger i hestebønnenetværksgruppen, fodrer sine crimpede hestebønner tilsat syre til køerne. Han har ikke udført kontrol på det, men siger det går ganske fint med fodringen, og køerne tager godt imod hestebønnerne. Hos kvægbrugere kan hestebønner erstatte soja, så man kan nøjes med rapskageindkøb, alt efter hvordan foderplanen er sammensat. Fodring af hestebønner går i de fleste tilfælde rigtig godt, men med hestebønner er det ligesom med korn, det skal køles ned og tørres med det samme lige efter høst for at undgå fugt og dermed toksiner på frøene. Toksiner på frøene kan give udskudt endetarm på grisene og tab af mælkeydelse hos køerne, ligesom ved inficeret korn. Hvis frøene, som i 2017, har høj vandprocent ved høst, kan de med fordel tilsættes syre for at undgå problemer med toksiner.

Årets udfordringer i hestebønner I årets dyrkning af hestebønner var den største udfordring vanding. Hestebønner, som bliver vandet optimalt, strækker sig flot, bliver høje og har mange flotte bælge. De som ikke bliver vandet optimalt, er lavere, blomstringen slutter tidligere, og der bliver sat færre bælge. I gennemsnit bør der være 15 bælge pr. plante - i en mark kan det variere rigtig meget – lige fra 3 bælge til 30 bælge. Sygdom er kommet sent i år, så én svampesprøjtning har været tilstrækkeligt ved afsluttende

Vandede hestebønner kontra uvandede hestebønner i samme mark fra 19. juni 2018. Til venstre står to uvandede planter, der maksimalt vil have 1-3 bælge, og den vandede hestebønneplante havde op til 25 bælge. Jordtypen er JB1. Foto: Eva Tine Engelbreth.

FAKTA • I 2017 søsatte SAGRO Planter & Miljø projektet SAGRO Protein for at få mere viden og kendskab til hestebønner. En netværksgruppe for avlere blev dannet, og den er fortsat i år. • I SAGRO er antallet af avlere siden 2012 vokset fra én til 36. • Det samlede areal stiger lineært med antal af hestebønneavlere, og gennemsnitsarealet ligger fra 10 ha til 18 ha, jf. grafen.

Samlet areal og gennemsnitsareal af hestebønner i årene 2012-2018 700 600 500 400 300 200 100 0

2012

2013

2014 Samlet areal

2015

2016

Gennemsnitsareal

2017

2018

På besøg hos Freddy Hauge Andersen. Vi ser efter bladlus og svamp. Foto: Steen Ancher.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

Patrick og Samuel sælger fra en vejbod, men det er faste aftaler med Ølgod Brugs og Skjern Hotel, der batter noget.

PLANTER

Lokalproducerede grøntsager hitter Med ”Jordnær Økologi” har to unge landmænd fundet en niche – og på længere sigt måske en levevej. TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

ØLGOD – Lige siden de på Grindsted Landbrugsskole fik valgfag om nicheproduktion, økologi og lokal afsætning, har Patrick og Samuel drømt om at dyrke grøntsager, som sælges helt lokalt. - Vi har det sjovt, når vi bliver udfordret. Hvis det var nemt, var det kedeligt, lyder den kække forklaring fra de to. De har ikke lånt én krone i banken, og de har heller ingen kassekredit. Tilsammen har de puljet en startkapital på 120.000 kr., og så var de i gang! De kalder virksomheden ”Jordnær Økologi”. Patrick Pedersen er vokset op på en bornholmsk svinegård og Samuel Osmundsen på en kvæggård ved Ølgod, men de er enige om, at der skal nytænkning til.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Investering skal svare til omsætning En traditionel etablering som landmand har ikke været inde i deres overvejelser: - Vi kommer fra det helt traditionelle, konventionelle landbrug. Vi ser, at mange af dem ikke tjener ret mange penge. Det kunne være sjovt, hvis vi med vores projekt kan få en indtjening. Hvis vi skal leve af det på et tidspunkt, så kommer vi også til at låne penge, det er klart. Men der er forskel på at skulle låne 5 mio. og 50 mio. kr., siger Samuel. - Hele tanken med de her højværdiafgrøder er, at vi gerne skal nå en omsætning, der tilsvarer det investerede beløb – i modsætning til et almindeligt landbrug, hvor der er rigtig mange penge investeret, men hvor omsætningen ikke kan følge med, mener han. - Uanset om det lykkes for os, så får vi en god erfaring med. Man skal være lidt af en tusindkunstner for at drive sit eget og samtidig selv stå for afsætningen. Men nu gør vi i hvert fald forsøget, konstaterer Patrick.

Med bare 2 ha grøntsager, er Jordnær Økologi ikke en levevej. Samuel fortsætter med et deltidsjob i en nærliggende foderstofforretning, mens Patrick er løs hjælp på en kirkegård. Men det klare mål er at bygge grøntsagsproduktionen op, så den på sigt kan give dem begge en årsløn.

Modtaget med åbne arme Allerede i vinter tog de kontakt til restauranter og butikker for at få aftaler i stand, og de har en oplevelse af, at de blev modtaget med åbne arme. - Hotel Skjern sagde med det samme ja tak. Det var rigtig flot, at de bare havde mod på at vise os den tillid, synes Samuel. Brugsen i Ølgod slog også til med det samme. - Lokale varer er bare blevet en stor trend. Næsten mere end økologi, siger Patrick, der derfor er tryg ved, at det nok skal lykkes at finde en restaurant

FAKTA • Patrick Pedersen og Samuel Osmundsen er begge 22 år og afsluttede landmandsuddannelsen i 2016. • De 2 ha jord, traktor og maskiner til grøntsagsproduktionen er lejet for at holde omkostningerne nede og minimere risikoen. • Jordnær Økologi forventer i 2018 at avle 8 tons kartofler, 1,5 tons løg, 2 tons gulerødder, 5-6.000 porrer og 10.000 stk. kål. Dertil kommer blandt andet ærter, knoldselleri, pastinak, squash, majs og tomater.

PLANTER

Radrenseren er primitiv - og har ikke kunnet holde trit med ukrudtet.

Godt 30 m2 plastikoverdækket drivhus for 3.000 kr. Det tog tid at bygge – men det var billigt!

”Vi har helt klart undervurderet behovet for lugning. Hvis vi ikke skal ligge på knæ og luge de næste 20 år skal der en effektivisering til.” eller to mere, der er interesseret. Udfordringen er, om Jordnær Økologi kan få den lidt højere pris, der er konsekvensen, når man producerer og leverer små mængder.

God aftale med brugsen - Vi kan næsten selv bestemme, hvad vi vil sælge og hvor meget, vi leverer til brugsen i Ølgod. Vi sætter også selv prisen. Til gengæld skal vi tage de varer retur, der ikke bliver solgt. Det er i gennemsnit 10-15 %. Det er en fleksibel ordning for os. Var vi bundet op på helt faste aftaler, risikerede vi dagbøder, hvis vi ikke kunne overholde dem. Det er vi fri for med den her ordning, forklarer Samuel. Hotel Skjern aftager ca. halvdelen af Jordnær Økologis produktion og får tip top varer leveret til aftalt tid. Brugsen kan ikke aftage hele den øvrige produktion, så nogle varer går til en lavere pris til et engrosfirma. - Bedre at få noget end ingenting, ræsonnerer Patrick. En lille vejbod ved deres mark ved Krusbjerg øst for Ølgod giver også en lille omsætning.

Kamp mod ukrudt Ukrudt har været et større problem end ventet. - Vi har totalt undervurderet behovet for lugning, erkender Samuel, som dagligt irriteres over, at markerne er møgbeskidte. Hvis det var lykkedes at passe og pleje hele arealet 100 %, så var det på ingen måde urealistisk at sælge for 300.000 kr., mener han. - Men rammer vi at få solgt for 200.000 kr., så er vi glade og rigtig godt tilfredse, for så har vi flere penge til næste år, end da vi startede i år.

Mærker også trenden Michael Tersbøl, økologirådgiver ØkologiRådgivning Danmark Tlf. 5153 2711 · mte@oerd.dk ”De seneste tre år har vi i rådgivningen mærket, hvordan den ene småskala-producent efter den anden popper up. Det er en ny udvikling, som er båret af interessen for lokalproducerede fødevarer. Der er stor variation mellem de forskellige projekter. Nogle leverer til restauranter og butikker, andre arbejder med abonnementsordninger. Der findes også forbrugerejede koncepter, men fælles for alle er, at der er direkte kontakt til dem, der spiser varen eller laver maden. Alle melder om, at afsætningsaftaler hurtigt fal-

der på plads. Det lader til, at forbrugerne synes, det er spændende, at det er nogen fra lokalområdet, der producerer fødevarerne. For producenterne ser det økonomisk ganske lovende ud, og det er karakteristisk for de småskalagrøntsagsproducenter, jeg har kontakt til, at de hvert år øger deres areal. Selvom afsætningen ikke lader til at være det helt store problem, så har man en fordel, hvis man kender det sprog, der bruges i afsætningsleddet, og en viden om, hvordan ledelser i restauranter og butikker tænker.” Michael Tersbøl er tovholder for en erfagruppe af småskala-producenter af grøntsager. Kontakt ham, hvis du er blevet nysgerrig på mulighederne som start up inden for grøntsagsdyrkning.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

Planveavlsejendom med 82 ha ved Holstebro

Natur-, jagt- og planteavlsejendom ved Karup Å.

Nyhed

Planteavlsgård, Grønbækvej 6, 7500 Holstebro Fin planteavlsejendom beliggende i rolige og naturskønne omgivelser med ca. 82 ha, hvoraf de ca. 53

Planteavlsgård, Uhrevej 54, 7470 Karup J I særklasse smukt beliggende ejendom ved Karup Å med 119 ha. Ejendommen er beliggende mellem

ha fredsskov) og ca.3 ha vej, gårdsplads, hegn mm. Markerne ligger fint fordelt omkring bygningerne

Jorden fordeler sig med ca. 56 ha grovsandet ager, ca. 14 ha permanent græs, 4 ha MVJ-areal, ca. 40 ha

ha er omdriftsarel der kan vandes, ca. 2 ha permanent græs, ca. 12 ha eng/græs, ca. 12 ha skov/krat (2

med skov og natur ind imellem, en flot udsigt over ådalen som samlet giver et rigt dyreliv og gode jagtmuligheder.

Boligen er oprindelig opført i 1875 og er løbende renoveret og moderniseret. Boligen står idag med pud-

værksted, kartoffelhus mm.

set facadevæg og eternittag. Fra boligen er der panoramaudsigt over ådalen og naturarealerne.

En dejlig ejendom som kan videredrives med planteavl og levering af kartofler eller hvor en liebhaver, som værdsætter skov/natur og jagt, har muligheder for at udfolde sig. Sagsnr. 201225 Boligareal:

205 m²

Energimærke:

deret i 2 store arealer på begge sider af Uhrevej. arealerne er meget varieret med natur, skov og agerri.

staldbygning som er ombygget til fyrrum, kontor, disp. rum, hal og ladebygning, udhus til heste,

12.400.000

skov, hede, natur og overdrev. Restarealet er gårdsplads, have, læhegn, vej m.m. Jorden er velarron-

jord med særdeles gode jagtmuligheder. Der er ca. 1,2 km langs Karup å, hvor i særklasse er godt fiske-

Solidt stuehus som er udnyttet i 2 plan og løbende moderniseret, ialt ca. 205 kvm bolig.Herudover gl.

Kontant:

Viborg og Herning med ca. 25 km til hver af de to byer, og ca. 5 km syd for Karup.

Der er foruden en god lille udlejningsbolig på Uhrevej 50.

Driftsbygningerne består af ældre stalde og en god maskinhal. Sagsnr. 500-1234 Kontant:

13.400.000

Hektar:

Boligareal:

162 m²

Dejlig lyst-/hobbyejendom ved Sønder Omme

Energimærke:

120

Hektar:

Planteavlsbedrift med gode lagerhaller ved Karup

Ændret udbud

Deltidslandbrug, Møbjergvej 12, 7260 Sønder Omme Lyst-/hobbyejendom beliggende i fredelige og naturskønne omgivelser, med dejlig stor have samt et

Planteavlsgård, Grønhøj Skivevej 79, 7470 Karup J Landbrugsbedrift med ca. 43 ha (under udstykning), beliggende ved Kongenshus Mindepark i trekan-

Ejendommen er beliggende ca. 6 km fra Sdr. Omme i fredelige og ugenerte omgivelser, godt tilbage-

Ejendommens jorder er særdeles velarronderet og med gode markvandingsfaciliteter. En ejendom

velholdt bygningssæt. Ideelt til mindre dyrehold, værksted mm.

ten mellem Viborg, Skive og Herning med gode vejforbindelser.

trukken fra vejen med indkørsel via privat fælles vej.

med mange udviklingsmuligheder så som - omlægning til frilandsgrise, kartoffelproduktion, omlæg-

Stuehuset er opført i 1915 og tilbygget i 1988 med en præsentabel udestue, og besidder et boligareal på

ning til økologi eller udlejning af lagerbygninger.

193 m², hvoraf de 44 m² findes på 1. salen. Boligen er løbende moderniseret, og fremstår velholdt.

Jorden er velarronderet let sandmuld og fordeler sig med ca. 39 ha ager med EU-tilskud, som kan vand-

Ejendommens udbygninger består af en tidligere staldbygning fra 1950 på 200 m², her findes ideelle

opbevaringsmuligheder, samt mulighed for etablering af garage/-værksted m.m. Maskinhus fra 1979 på 242 m² med stålspær og fast bund.

Ejendommens samlede areal er på 21,46 ha, hvoraf ca. 18,93 ha er sammenhængende agerjord, placeret omkring ejendommen i store reelle stykker. Sagsnr. 500-1175 Kontant:

3.300.000

Ejerudgift pr. md.:

1.608

Boligareal:

Energimærke:

Jørn Lauritsen

Jens Ravn

Frederik G. Hansen

aeh@landbogruppen.dk

jol@landbogruppen.dk

jra@landbogruppen.dk

fgh@landbogruppen.dk

JYSK - Tlf.: 7660 2134

Ejendomsmægler MDE

JYSK - Tlf.: 2334 7068

Salg & Vurdering

JYSK - Tlf.: 7660 2134

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

bl.a. indrettet med baggang, med nedgang til kælder hvor oliefyret står, soveværelse, badeværelse, 2 stuer og køkkenalrum. Loftetagen er udnyttet med et alrum og et stort værelse.

Driftsbygningerne har dannet rammen om enægproduktion, og står i dag som gode lagerhaller. Ejen-

Kontant:

5.600.000

Boligareal: Hektar:

Allan Elsted Hansen Ejendomsmægler MDE

Boligen er opført i 1966 og står i dag opført i gule facadesten og med eternittag. Boligen er beskeden og

dommen sælges tom for driftsinventar. Sagsnr. 5001132

193 m²

Hektar:

es, ca. 0,6 ha skov, og restarealet er gårdsplads, skel, vej m.m.

Salg & Vurdering

JYSK - Tlf.: 9629 6707

173 m2 43

Energimærke:

Minkfarm med 153 ha. ved Holstebro

Tidligere mælkeproduktionsejendom ved Gørding

Nyhed

Minkfarm, Sørvadvej 19, 7500 Holstebro En rigtig spændende 4-længet ejendom beliggende i rolige omgivelser i Holstebro kommune få km fra

Kvægbrug, Ådalsvej 2, 6690 Gørding Tidligere mælkeproduktionsejendom med plads til 82 Jersey-køer med opdræt. Jordtilliggende på 60

er tilskudsberettiget, heraf agerjord ca. 109 ha og ca. 14 ha permanent græs, ca. 15 ha skov/eng/hede

Gørding og Holsted i den østligste del af Esbjerg Kommune.

Nr. Feling og ca. 5 km til Holstebro handelsby. Til ejendommen hører ca. 153 ha, hvoraf de ca. 123 ha

og restende vej, gårdsplads, bygninger mm. Arealet er samlet i en stor parcel med god arrondering og vanding. Bygningerne består af et ældre flot herskabeligt stuehus i 2 plan med mindre kælder og flot

vinkælder, sø og parklignende haveanlæg. Udhusene, som er opført i 2008 er med pudset facade og røde tagsten, fremstår solide og anvendes til klinik, motionsrum, 3 garager, værksted og pelsrum, 2

stalde med hestebokse og plads til får og andre dyr, maskinhus/lade opført i metalplader på sider og

er p.t. udlejet indtil 1/12-18. Ejendommen har flere anvendelsesmuligheder, evt. fortsætte med minkproduktion eller liebhaver som kan bortforpagte agerjorden og samtidig nyde de ca. 30 ha natur med hede, skov, eng ned til Vegen Å og jagt med råvildt mm. Sagsnr. 500-1250

24.000.000

Boligareal:

200 m2

Energimærke:

Stuehuset er opført i 2003 og er på 162 m² i grundplan, heraf 40 m² integreret garage og med 116 m² udnyttet på 1.salen i alt ca. 238 m² boligareal. En pæn bolig med en flot udsigt.

Driftsbygningerne består af en løsdriftsstald på 885 m² fra 1993, der er ombygget til tyrekalve, hvor der nu er plads til 120 sengebåse og et dybstrøelsesareal på 195 m². I hjørnet er der tankrum og et lille kontor. Maskinhus fra 2006 på 655 m² med fast bund og vinkelret herpå er der et værksted på 90 m² i den

eternittag. Minkfarm med pt. 2.500 tæver og med tilladelse til ca. 3.200 årstæver - ca. 6.740 burrum,

Kontant:

ha, hvoraf de 1,4 ha er på en ejendom overfor hovedejendommen. Bedriften er beliggende imellem

tidligere kalvestald. 2 gylletanke på 340 m³ og 1.240 m³ samt køresiloer.

Ådalsvej 1 består af en ejendom, hvor boligen og en del af udhusene er nedrevet, og hvor der alene er en stald på 165 m² og en lade på 141 m² vinkelret på stalden tilbage. Disse er dog ligeledes saneringsmodne. Sagsnr. 4001630

Kontant:

9.295.000

153

Hektar:

Boligareal:

238 m²

Energimærke:

Hektar:

Tidligere planteskole ved Feldborg - mulighed for tilkøb af internetbutik

Økologisk mælkeproduktionsejendom ved Give

Nedlagt landbrug, Gindeskovvej 22, 7540 Haderup Lundhede gl. planteskole, som er en spændende og utraditionel ejendom, udbydes til salg - lige op af

Kvægbrug, Engmarksvej 7, 7323 Give Økologisk mælkeproduktionsbedrift med 141 ha. Beliggende ca. 23 km nordvest for Vejle mellem Giv-

mellem Aulum og Karup, med ca. 3 km til Feldborg by og er under udstykning med et areal til salg på

ager, ca. 25 grovsandet lerblandet ager og ca. 10 ha skov. Restarealet er markskel, læhegn, vej, gårds-

Søndre Feldborg plantage med masser af natur og jagtmuligheder.Ejendommen ligger næsten midt

skud og Give. Arealet er velarronderet og kan vandes. Arealet fordeler sig med ca. 95 ha grovsandet

ca. 5,4 ha i en samlet parcel.

Bygningerne består af ældre delvist istandsat bolig på ca. 170 m², 2 gode haller til lager, flere overdækkede terrasser, gl. butikslokale og et område som tidligere var planteskole, hvor man nu kan sætte sit eget præg på.Der er fine muligheder for at have heste på de ca. 3 ha agerjord med bl.a. 2 læskure med

bokse og 5 gode bokse i stalden. Der er erhvervsbygning fra 2004 på næsten 650 m², som er opført med sit eget særpræg, buet og med halm som isolering og med pudset ler, anvendes til lager/netbutik og

med kontorer og mandsskabsrum mm. Herudover er der i 2005 opført et spændende udstillingshus,

Ejerudgift pr. md.:

2.091

Boligareal, ca.

170 m²

Energimærke:

Hektar:

Jørn Lauritsen

Jens Ravn

Frederik G. Hansen

aeh@landbogruppen.dk

jol@landbogruppen.dk

jra@landbogruppen.dk

fgh@landbogruppen.dk

JYSK - Tlf.: 7660 2134

Ejendomsmægler MDE

JYSK - Tlf.: 2334 7068

Salg & Vurdering

JYSK - Tlf.: 7660 2134

så kvalitet, mængde og pris bliver til fordel for medlemmerne.

Staldene er løbende gennem årene ændret fra dybstrøelse til sengebåse og tilpasset det økologiske regelsæt. Staldene består bl.a. af: Kostald med 134 sengebåse og fast gulv med skrabeanlæg. Stald ind-

Bedriften består af 3 ejendomme. Sagsnr. 500-1072

Kontant:

21.500.000

Boligareal: Hektar:

Allan Elsted Hansen Ejendomsmægler MDE

deres jord og opbevaringskapacitet til FGF. Det er FGF´s fornemmeste opgave at optimere markdriften

155 sengebåse. Kalvestald med ca. 35 småkalve i bokse, plus fællesboks.

som er en E-shop med salg af planter, planteskoleartikler, brugskunst m.v. Sagsnr. 500-1228

2.650.000

Bedriften er en del af FGF, som er et økologisk drevet foderforsyningsselskab. Medlemmerne udlejer

rettet med god malkestald, kædefoderbord til malkekøerne, og ungdyr på spalter med adgang til ca.

som p.t. anvendes til jagtstue/hytte. Mulighed for tilkøb af internetbutikken www.Lundhede.com Kontant:

plads m.m.

128 m²

Energimærke:

141

Salg & Vurdering

JYSK - Tlf.: 9629 6707

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

ØKOLOGI

Markmekanisering på økologiske jordbrug TEKST OG FOTO: Jonas Høeg Økologirådgiver Tlf. 7660 2482 · joh@oerd.dk

Når der startes omlægning fra konventionel drift til økologisk drift af planteavlen på en bedrift, er der mange ting, som landmanden skal forholde sig til. Nye regelsæt og dyrkningsmetoder er det, der fylder mest på mange bedrifter, men de nye økologer tænker også på, hvilke maskiner, der nu er brug for til den nye dyrkningsform. Mekanisering på bedriften er i virkeligheden en temperamentssag, da der er lige så mange meninger om det, som der er landmænd og konsulenter. Der er ligeledes mange præferencer for dyrkningsmetoder og maskinvalg. For at strategien kommer til at lykkes på driften gennem en sæson, skal der være lyst til at arbejde med de metoder og maskiner, der vælges. Er lysten ikke til at radrense, skal det ikke startes op. Opstår behovet, har man til gengæld en grund til at interessere sig for det. Hvis situationen er den, at man må skønne, at radrensning er nødvendigt for at opretholde gode udbytter på længere sigt, er det godt at komme i gang. For nogle er det en del af udfordringen med at holde markerne rene, mens andre hellere vil se, om ukrudtsbekæmpelsen kan klares med bredsåning og kraftige efterafgrøder samt harvninger mod rodukrudt efter høst.

Strigle og radrenser De to maskiner der oftest skal investeres i, når der lægges om til økologi, er en strigle og en radrenser. Striglen er særlig vigtig, da den skal bruges til at ukrudtsharve på det helt tidlige stadie, nem-

lig som blindstrigling, inden afgrøden er spiret frem af jorden. Ved denne strigling kan der i nogle år være op mod 90 % effekt på nyspiret ukrudt. I andre år, som i år, er effekten ikke så stor, hvilket skyldes det tørre forår og tørken i sommer. Her var striglingen med til at løsne jorden, så nyt ukrudt kunne spire frem, som ellers var blevet holdt nede af den tørre skorpe, der flere steder var dannet. Omvendt har der dog også været steder, hvor blindstriglingen faktisk havde effekt. Hvis ikke striglingen i afgrøden er tilstrækkelig, kan det være en fordel at radrense, da det medfører et større vindue til at bekæmpe ukrudt. Radrenseren kan nemmere håndtere lidt større ukrudt, hvilket betyder der kan køres over en længere periode. Radrensning kræver, at afgrøderne er sået på rækker, så man skal vælge om afgrøderne skal radrenses, inden man sår. Såmaskinen og radrenseren skal passe sammen, både i rækkeafstand og i arbejdsbredden, så der ikke opharves i afgrøderækkerne. Der kan også vælges at bredså de afgrøder, som er gode til at lukke af for ukrudtet, og rækkeså de afgrøder, som er mere åbne og har en ringere konkurrenceevne.

Skal passe ind Der findes flere typer af både strigler og radrensere, og der skal vælges en type, som passer ind på bedriften. Det kan enten være i forhold til de maskiner, der er i forvejen, eller i forhold til hvordan, og hvor meget, der ønskes af bekæmpelse i dyrkningssæsonen før og efter fremspiring. Ved blindstrigling kan de fleste strigler klare opgaven, men når afgrøderne er kommet op af jorden, skal harvetænderne være mere skånsomme. Her kan flere af de nyere strigler med mindre

Hestebønnerne er radrenset. Striben med ukrudt er mellem såmaskinens/ radrenserens bredde.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

tænder og god styring af trykket, som kan bøje af for kornrækkerne, være mere skånsomme, men stadig have en god effekt på ukrudtet. Fremkørselshastigheden er ligeledes meget afgørende for skånsomheden over for afgrøden. Ved de sene ukrudtsharvninger med striglerne tager det meget kapacitet at køre med 3,5 til 4 km/t, og arbejdsbredden får her en stor betydning for, hvor mange ha, der behandles i timen.

Manuel eller GPS? Radrenserne er ligeledes meget forskellige, men med samme formål, at fjerne ukrudtet imellem rækkerne. Der findes de meget simple rensere, hvor der skal styres manuelt, og der findes mere avancerede udgaver med kamera og GPS-udstyr. Her skal der vælges efter behov. Er der mange ha, der skal behandles, kan det være en fordel med de avancerede typer. Skal der ikke behandles så mange ha, kan det nås med en simpel, evt. gerne frontmonteret, radrenser. Flere synes, det er hårdt for øjnene at køre med radrenseren og foretrækker derfor også GPS, hvis de skal køre mange timer om dagen. Det er ofte afgørende, om det er brede skær, eller om der er valgt et lidt smallere skær, hvor der ikke skal køres helt så nøjagtigt. Ved det smalle skær vil der dog være behov for at kaste mere jord ind mod rækken for at dække ukrudtet og for at nærme sig den samme effekt som med det brede skær. Der findes flere fabrikater og typer af både strigler og radrensere. Se på behovet på bedriften og sammenhold det med prisen på maskinerne samt med maskinstationens pris for at så og radrense. Overvej også om det skal være nyt, brugt eller om det skal være en hjemmebygget maskine, der passer bedst til bedriften.

Striglen skal bruges til at ukrudtsharve på det helt tidlige stadie inden fremspiring.

ØKOLOGI

Grovfoderlagre

or medlemm nf

er r

LandmandsPension an dbru ødev g&F

are

LandmandsPension Pas på dem, der holder af dig!

af L

Nu var det lige ved at lykkes – det med at få de kæmpestore grovfoderlagre skåret ned til en mere passende størrelse. Og så løber vi ind i et år som dette. Jeg spurgte forsigtigt en af mine kunder, hvordan det så ud med grovfoder. Han havde lige købt ind for 250.000 kr. til sine 150 jerseykøer. Så nu ville han gå tilbage til sin gamle strategi med at have et løbende grovfoderlager til mindst ½ år i stedet for kun til 2 måneder. Det er meget forståeligt. Når en landmand oplever lave udbytter, er han sjældent den eneste, og i mangelsituationer bliver priserne skyhøje, selv på foder af ringe kvalitet. Jagten på grovfoderlagrene skyldes, at SEGES har vurderet, at 2/3 af alle kvægbedrifter har overskud af grovfoder, og at 20 % har mere end 50 % foder liggende over den anbefalede lagerstørrelse. Ove Lund, SEGES, har derfor lavet denne tommelfingerregel, baseret på en grovfoderpris på 1,15 pr. FEN og en rente på 7,5 %, ved 180 årskøer og 573.000 FEN i lager: Har du mere end 0,4 FEN på lager til nytår pr. kg EKM, du forventer at producere det kommende år, har du måske en for stor beholdning. Det vil være dyrere for økologer at købe foder ind i mangelsituationer, men også dyrere at have det på lager. Så diskuter det nødvendige lager med dine rådgivere, og vær sikker på, at I taler om det samme; altså beholdninger UD OVER det nødvendige til fodring i et kalenderår.

TEKST: Anne Eriksen, økologirådgiver ØkologiRådgivning Danmark Tlf. 2334 8514 · aer@oerd.dk

Book uforpligtende personlig rådgivning: tlf. 7633 9800 / landmandspension.dk

Få styr på dine forsikringer • • • •

udbud af forsikringer revision af bestående forsikringer skader løbende varetagelse af dine forsikringsforhold

KONTAKT DLBR Forsikringsmægler telefon 5786 0280 post@dlbrforsikring.dk dlbrforsikring.dk

... DIN forsikringsrådgiver

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

ØKONOMI laver budget, bruger Summax og bogfører løbende - hvis indsatsen skal give optimal effekt. Det er ikke fordi, Mads Krogh ser sig selv, som den store IT-nørd, men han blev af driftsøkonom Jens Kock, SAGRO, udfordret til at deltage, fordi Mads har sine meninger om tingene, og hvordan de bør fungere.

Overblik over de store udgifter

Dashboard kan bruges til at tage de rigtige beslutninger Mads Krogh fra Kollemorten ser gerne, at der kommer mere information i det digitale ”Dashboard”, som SAGRO er med til at udvikle. TEKST OG FOTO: Steen Ancher, kommunikationschef Tlf. 9629 6617 · sta@sagro.dk

KOLLEMORTEN - Det er lidt ligesom, når man står i en butik. Skal man betale med kontanter, tænker man sig mere om, end når man kører kortet igennem.

- Sådan har jeg det med ”Dashboardet”, siger Mads Krogh, der driver en kvæggård med 245 køer med fuldt opdræt og 200 hektar ved Kollemorten i Midtjylland. Han er én af de fem kunder hos SAGRO, der har sagt ja til at teste det drifts-økonomiske instrumentbrædt/Dashboard, som SAGRO er med i udviklingen af, blandt andet sammen med SEGES. Det eneste, det kræver af landmanden, er, at han

www.landsyd.dk

Brug LandSyd til optimering af din ejendomsstruktur gennem sammenlægning, arealoverførsel og udstykning

Har du brug for rådgivning om landbrugslovens regler? Har du et stykke natur, som du gerne vil sælge til en ikke-landmand? Har du svært ved at finde rundt i gamle drænkort? Så lad os kortlægge dem for dig, så du kan se dem direkte på din telefon.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Gerne mere viden Mads Krogh ser gerne, at Dashboardet fortsat bliver udviklet, så det blandt andet kan trække på flere af de mange data, der genereres på mark og i stald. - Det er vigtigt, at vi har nogle tal, vi kan bruge til at gøre noget ved tingene, siger han.

Frivillig fælles reguleringsjagt på kronhind og -kalv På baggrund af stigende markskader fra kronvildtet har Hjortevildtsgruppen for region Sydjylland besluttet at afholde en fælles reguleringsjagt søndag den 13. januar 2019. Derfor opfordres jagtudlejere og jægere til at sætte kryds i kalenderen. Jagten vil foregå, ved at jægere går på jagt på eget revir fra solopgang til middag.

Skal du omlægge jord mellem dine ejendomme eller frastykke et overflødigt bygningssæt?

Han ser det som den største fordel ved Dashboardet, at det giver ham et godt overblik over vedligeholdelseskontoen. Her bruger han 300.000-500.000 kroner om året, og han vil gerne have et tættere føling med, hvor han ligger. Tidligere så han første tallene med op til tre måneders forsinkelse i forbindelse med budgetopfølgning. - Nu er det meget mere nærværende. Når jeg ved, at udgifterne bliver synlige inden for samme måned, så er det næsten som at stå med kontanter i butikken – så overvejer jeg sammen med mine folk i langt højere grad, om der kunne være andre – og billigere - måder at løse vedligeholdelsen på, siger Mads Krogh. Dermed bliver værktøjet funktionelt og kan bruges til at tage beslutninger i dagligdagen.

Kontakt en af vores specialister og få en uvildig rådgivning Se mere på vores hjemmeside www.landsyd.dk eller på linkedin, hvor du også kan finde kontaktoplysninger til vore mange dygtige medarbejdere.

Læs mere herom i det kommende nummer af Grobund.

ØKONOMI

Mød din bankmand med respekt Et godt budgetmateriale gør din bankmand glad - og sikrer der opbakning og forståelse. TEKST: Lars Gaasvig Virksomhedsrådgiver Tlf. 7660 2178, lag@sagro.dk

At aflevere et mangelfuldt eller direkte dårligt budgetmateriale til sin bankrådgiver er som at skyde sig selv i foden. Budgettet er en del af helhedsindtrykket af din virksomhed, og hvis det efterlader et uskarpt billede af dig og din virksomhed, så rammer det dig selv. Før mit job som virksomhedsrådgiver i SAGRO, var jeg i mange år i bankverdenen, og jeg har samarbejdet med virksomhedsledere i alle brancher. Man må ikke underkende betydningen af den rolle, din bankmand spiller for din virksomhed. Men det er dig, der har ansvaret for, at han kan give banken en korrekt opfattelse af din virksomhed. Derfor gør du klogt i at hjælpe ham eller hende til virkelig at forstå din situation, så vedkommende har argumenter og forklaringer. Typisk er det din bankmand, der skal forelægge din case for andre instanser i banken. Hvis du har ladet ham i stikken, så er det ham, der bliver ”ristet”, hvis han ikke har ordentlig dokumentation. Budgettet er en god anledning til at påvirke bankmanden positivt, og det gør du ved at forsyne ham med budgetmateriale af god kvalitet, gennemarbejdet og med høj informationsværdi - rettidigt!

Budget - kun for bankens skyld? Jeg har hørt landmænd sige, at de kun laver budget for bankens skyld. De bruger dem ikke selv, siger de. De samme landmænd har sikkert tanker om ændringer, der skal bedre indtjeningen næste år. Men kan det lade sig gøre uden budget og opfølgning?

Den gode rækkefølge er, at inden budgettet bliver lagt, har man fokus på: • Skal der forberedes noget, for at forbedringerne kan få virkning hurtigst muligt i det nye år? • Skal noget stoppes, så skaderne ikke fortsætter i næste periode – det ta'r måske lidt tid? • Skal medarbejdere kende målsætning og forventninger til deres bidrag – og måske forberede ændringer?

Men det er det hele værd, hvis medarbejdere og samarbejdspartnere ved, hvad der skal til, og er motiveret til at løse opgaven. Medarbejdere og bankfolk er helt almindelige mennesker – når de mødes med respekt, god information og gode argumenter – så opbygges der tillid!

Ledelse uden plan? Er det sandsynligt at en virksomhed kan styres detaljeret uden en plan for indsatser og en plan for økonomi? Næppe! En bank eller en investor, som skal støtte et projekt med en indsats og med penge, har behov for at kende opgaven og være godt informeret. Der er brug for et budget med beskrivelse af, hvad der ligger til grund for ændringer og forbedringer samt hvad der er gjort for ikke at gentage ”ulykkerne” fra seneste år. Budgettet og argumenterne underbygger og supplerer tilliden til dig/ledelsen i virksomheden, men det kræver naturligvis, at ledelsen aktivt gør noget for at realisere budgettet. Her er opfølgning et vigtigt redskab – vis hvordan det går, forklar de ting, der går anderledes, og hvordan du har grebet ind. Det er godt at reagere, når noget går godt – så man udnytter medvinden til at gøre det endnu bedre. Når noget afviger negativt – ja, så arbejdes der på at minimere indvirkningen. Alt skal forklares både til medarbejdere og samarbejdspartnere – derfor er skriftlighed godt. Hvis man ikke kan vise det til andre, så er det umuligt for dem at forstå. Når det er tydeligt og nemt at forstå – så er de fleste klar til at støtte op. Kræver det en indsats fra ledelsen? Ja, det gør det.

Mangler du gyllekapacitet? Byggeri & Teknik I/S tilbyder nu i samarbejde med SAGRO fælles indkøb af gylletanke, så du kan opnå gode besparelser på jordarbejde, bund, tank og overdækning. Vi sikrer dig top kvalitet til laveste priser: • Fælles indkøb af gylletanke fremfor enkeltstående køb • Større besparelser • Vi varetager forløbet, så du kan gøre det, du er bedst til • Vi sætter projektet i udbud hos flere forskellige leverandører og entreprenører • Gratis indledende orienteringsmøde i efteråret 2018 Interesseret? Så kontakt Peter S. Kristiansen, tlf. 2047 4784.

GØR DET I ER BEDST TIL – DET GØR VI! Få hjælp af vores dygtige rådgivere og opnå fordelene ved at udnytte vores viden og erfaring inden for bl.a.: ✓ Indretning og projektering af kvæg‐ og svinestaldsbyggeri ✓ Udbud, kontraktskrivning og hjemtagning af tilbud på byggeri ✓ Bygherrerådgivning, myndighedsbehandling i fbm. byggesager ✓ Skadesopgørelser og hjælp til forhandling om forsikringserstatninger ✓ Tilskudsansøgninger, energibesparelser og energirådgivning ✓ Boligindretning, nybyggeri eller renoveringer ✓ Rådgivning om lagerfaciliteter, indengårdsmekanisering og maskiner

Vi giver altid et godt tilbud – og deltager gerne i en uforpligtende snak – du skal bare kontakte os! MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

De danske deltagere med guide ved udsigten til inkaernes glemte by, Machu Picchu.

KARTOFLER

Et kartoffelland med tusinder af sorter Fem danske kartoffelrådgivere har været til Verdenskartoffelkongres i kartoflens hjemland – Peru. TEKST: Mads Bendix Kartoffelrådgiver Tlf. 9629 6829, mab@sagro.dk

Et af turens højdepunkter – i forbindelse med Verdenskartoffelkongressen – var besøget hos en ung lokal kartoffelavler og selvlært kartoffelforædler. På bare seks ha dyrker Manuel Choqque 150 spisekartoffelsorter - heraf er de to ha forbeholdt oprindelige peruvianske sorter. Og så er han leverandør til en restaurant i Peru, der er på niveau med danske Noma. Besøgende hos lokale kartoffelavlere gav os mu-

lighed for at få et indgående kendskab til, hvordan peruviansk kartoffelavl foregår i praksis. Kendetegnende for den peruvianske kartoffelavl er, at der fortsat dyrkes flere tusinde forskellige sorter, primært på små familielandbrug med få hektar. Der er stor variation i den højde, hvori der dyrkes kartofler. Ganske ofte dyrkes der kartofler i 3.000-4.000 meters højde over havet. Det gennemsnitlige udbytte pr. ha er lavt hos de små lokale avlere – 12-14 hkg pr. ha er ikke unormalt.

Udfører kunstig bestøvning Manuel Choqque på 30 år har arbejdet med forædling af kartofler hjemme på sin egen gård de seneste 10 år. Han bor med sin familie i Huatata, Chinchero i et beskedent landhus i to etager og

Sådan kan en servering med kartofler tage sig ud på Restaurant MIL i Peru.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

dyrker samlet 8 ha, hvoraf de 6 ha dyrkes med kartofler. I alt dyrker han som sagt ca. 150 spisekartoffelsorter på de ca. 6 ha, hvoraf de 2 ha dyrkes med oprindelige peruvianske sorter. Han demonstrerede for os, hvordan han ved kunstig bestøvning forædler sine egne kartoffelsorter.

Mangel på jern og zink Peruvianerne har meget fokus på smag og indholdsstoffer. Verdens fattigste befolkning lider ofte af mangel på jern og zink (anæmi). Det er også tilfældet i Peru. Det betyder, at de peruvianske forædlere – herunder Manuel Choqque - arbejder målbevidst på at øge indholdet af netop disse indholdsstoffer i de nye kartoffelsorter, som er under udvikling.

Nogle af Manuel Choqques egne forædlede kartoffelsorter klar til høst – hver række repræsenterer en ny sort.

KARTOFLER

Et eksempel på kartoffelsorter forædlet lokalt af Manuel Choqque. Kartoflerne var tilberedt i ovn smagen var god på trods af den specielle farve og den melede konsistens.

Mange af de oprindelige sydamerikanske kartoffelsorter har et relativt højt indhold af disse næringsstoffer. Derfor krydses de oprindelige peruvianske sorter og vildtyper med mere kommercielle og højtydende kartoffelsorter. Det medvirker til et højere udbytte, samtidig med at mange af de efterspurgte resistenser og egenskaber opretholdes. Gennem Manuel Choqques arbejde med forædling har han fået kontakt til en af Perus mest kendte restauranter – Restaurant MIL. På mange måder svarer MIL til det, vi kender som Noma herhjemme. Restauranten har fået øjnene op for de kvaliteter, der findes i de sorter, som Manuel Choqque har forædlet. Det betyder, at de nu bruges i restauranten.

Håndkraft Stort set al håndtering i forbindelse med dyrkning af kartofler i det peruvianske højland foregår med håndkraft. Der bruges i mange tilfælde kun husdyrgødning fra gårdens dyr i form af dybstrøelse fra både kreaturer, æsler, lamaer, heste og marsvin. Generelt bruges kun ganske lidt handelsgødning. Den lave tilførsel af næringsstoffer medvirker til, at der sjældent er behov for nedvisning, da kartoflerne ofte stopper med at gro af sig selv. Gennem deltagelsen i den 10. verdenskongres for kartofler og besøget hos lokale avlere fik vi et indgående kendskab til kartoflens historie, og den store betydning kartofler har for verdens befolkning og ikke mindst kartoflens uanede muligheder.

FAKTA • 5 kartoffelrådgivere fra Danmark deltog i den 10. Verdenskartoffelkongres i Peru tidligere i år. For første gang nogensinde blev kongressen afholdt i Sydamerika – og ganske oplagt i Peru, som regnes for kartoflens hjemland. • Konferencen havde i år specielt fokus på kartoflernes biodiversitet og kartoflernes globale rolle for fødevaresikkerheden, men havde også indlæg vedrørende klimaændringer samt specielt kartoffelskimmel, som anses for den største trussel for kartoffelproduktionen verden over. • De 5 danske deltagere var Erik Mikkelsen (SLF), Lars Bødker (SEGES), Claus Erichsen (LHN), Jesper Kjelde og Mads Bendix (SAGRO).

Udpluk af de redskaber der bliver brugt i marken.

Manuel Choqques gård i Huatata, Chinchero, Peru.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

Jens vejer ikke et eneste dyr. Han ser i stedet nøje på hver enkelt dyr og bedømmer kropsbygning, farverenhed og kvalitet.

MINK

Jens nørder med skind og avl Nystartet minkavler har succes med at sige nej til ”standarddyr”. Hans minkskind opnår topplaceringer. TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk IKAST – Som dygtig avlsmand har man en genvej til hurtigere fremgang end sine kolleger. Det er Jens Ingemann Feldbak beviset på. Han etablerede sig som minkavler for kun fem år siden, og i dag er han på alle afregningsmæssige parametre rykket helt frem i førerposition. Forrige år opnåede han den næstbedste klassificering for hanner af de meget udbredte minkracer, pearl og palomino. I år vandt han hvid velvet 1 på landsudstillingen, og totalt giver hans præstationer ham produktions-

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

mæssigt en placering blandt de fem procent bedste. Og der er ellers grunde nok til, at han IKKE er selvskreven til så fin en placering: • Han er IKKE vokset op på en minkfarm, men på et kvægbrug. • Før han blev minkavler, havde han kun arbejdet med mink 2 løsrevne år, og det lå 5 år tilbage. • Han købte en planteavlsgård uden en eneste mink eller minkhal. • De første 2-3 år arbejdede han fortsat som montør ved Siemens og kunne kun bruge fritiden på minkene. I samme periode faldt minkpriserne. - Da jeg hørte priserne på decemberauktionen,

kort efter jeg var startet op med minkene, tænkte jeg: Hold da op, det bliver en kort fornøjelse! Men sådan gik det ikke – og det er takket være det fine avlsarbejde og de gode produktionsresultater, at de dårlige tider ikke slog Jens Ingemann Feldbak af pinden. Men ligesom der er grunde til, at Jens burde have knækket nakken, så er der også en række gode grunde til, at han ikke gjorde det. De fleste af forklaringerne kredser om avl. Og om den kendsgerning, at Jens ganske enkelt har flair for dyr. Han har haft sine egne dyr, så længe han kan huske, og hans første so fik smågrise, da Jens var 5 år! Og avl og avlsarbejde var det, der blev snakket om ved middagsbordet hjemme på fødegården.

MINK Mange avlere er holdt op med at bruge kort, men Jens noterer alt om hårlængde og mange andre detaljer på sine avlsdyr.

Den baggrund er afgørende for det vigtige, kvalitetsbevidste valg, han tog under sin etablering.

Ingen standarddyr, tak! - Jeg så på en farm, hvor jeg kunne få 1.600 tæver med til en meget lav pris, men jeg vidste, at jeg ikke ville have et eneste af dyrene i min produktion. I stedet købte jeg den her planteavlsgård, og så fandt jeg de gode avlsdyr, jeg ville arbejde med, og købte dem. - De ekstra penge, jeg gav for gode dyr, har gjort en kæmpe forskel. Det betød, at jeg kom til at tjene penge, fordi jeg får en væsentlig merpris for skindene, og fordi jeg kan sælge avlsdyr, mener Jens. Hans driftsøkonom, Christian Primdahl, er endnu

mere skarp i sin analyse. Hvis Jens havde lagt ud med standarddyr, så havde dårlig økonomi væltet ham, vurderer han. - Ja, jeg havde i hvert fald ikke kunnet udvide farmen. Hvis jeg havde klaret den, så havde jeg nok kun siddet med de 600 tæver, som jeg lagde ud med, erkender Jens. Realiteten er, at Jens Ingemann hvert år siden starten i 2013 stille og roligt har udvidet. Hvert år en ny minkhal og flere dyr, så der nu er 1.500 tæver at passe. Men udvidelsen er sket uden at optage nye lån.

no og silver. De 6 af hannerne blev brugt til de 30 avlshunner, så den gode stamme videreføres. Resten bliver brugt som avlshanner på de bedste af de øvrige tæver, som Jens købte på en produktionsfarm med gode indekstal. Krydsningsarbejdet går godt, og Jens er en nørd, der holder godt styr på afstamning. Allerede 2. år bruger han ikke længere hanner fra produktionsfarmen. Samtidig tilkøber han nye gode hanner og øger derved hele tiden kernestammen. - Jens er perfektionist, han er født sådan, forklarer ægtefællen Pia med et smil.

Bygget op om en kerne

(Fortsættes på næste side)

Jens Ingemanns besætning er bygget op omkring en kerne af 30 tæver og 12 hanner i hvid, palomi-

Har du brug for kvalificeret rådgivning – enten privat eller erhvervsmæssigt? – Så har vi sat holdet

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

MINK Christian Primdahl, driftsøkonom: Det var nok ikke gået i dag, at en mand kommer ind i banken og siger: ”Jeg er vant til at passe grise og køer. Vil I låne mig penge til at blive minkavler?” Men Jens fik lov, og han forvalter pengene med stor økonomisk ansvarlighed. Farmen er opbygget på likviditet, og derfor klarer han sig – også i år, hvor ¾ af alle minkavlere kommer ud med blodrøde tal. Jens er klar over, at han trods al forsigtighed alligevel kan blive sårbar. Fra en udvidelse er foretaget, og til der kommer indtægt fra de færdigfodrede dyr, går der over et år. Af den grund valgte Jens i år ikke at bruge af likviditeten til at bygge for, for han forventer, at der først bliver ordentlige priser på mink i 2020. Vi forventer et afdæmpet prisniveau i 2018 og 2019 – så det er klogt at træde lidt på bremsen. Timing er vigtig. En udvidelse skal laves, året inden priserne stiger. Det er svært at ramme.

Tænkte anderledes - Der må ikke være tilfældigheder i avlsarbejde. Vil man have det maksimale ud af sin produktion, og vil man have en hurtigere fremgang end andre, skal der være styr på tingene. Ellers rykker man sig ikke ud af flækken, mener Jens. Han vil ikke være en af de avlere, der efter 30 år i branchen ikke har forbedret sin klassificering. Det handler om at gøre noget anderledes end alle andre – og konstant at udvikle sig, så man kan komme til at sælge avlsdyr. Det er det, der er penge i, og der er rift om Jens' avlsdyr. De rigtige dyr skal udvælges til parring, og Jens noterer flittigt sine observationer om de enkelte dyr. Hvor andre vejer dyrene og helt enkelt vælger de tungeste ud, så ser Jens nøje på hvert enkelt dyr og bedømmer kropsbygning, farverenhed og kvalitet, inden han bestemmer sig.

FAKTA • 1.500 tæver fordelt på hvid, pearl, palomino, silver og sort - og som noget nyt også cinnamon og brun. • 30 ha jord er lejet ud. • Ingen fastansatte. • Drømmen er at nå op på 2.000 mink, så der bliver basis for at ansætte en mand.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Der skal være mange, fine dækhår, men også en stærk, tæt uld. Han vejer ikke et eneste dyr. - Jeg vil hellere lave en bedre kvalitet og længere dyr, end bare øge vægten. Dyrene skal have den rigtige kropsbygning, siger han. Så kritisk er han, at han flere gange har valgt at pelse nyindkøbte forårshanner efter en uge, fordi de ikke levede op til hans krav. Andre gange er forårshanner blevet pelset efter blot én sæson. Hellere det, end at opleve at blive rykket tilbage i avlsudvikling, mener Jens.

Fodrer 5 gange i døgnet Det er parringssæsonen og hvalpetiden, der er den mest krævende for en topavler. For Jens betyder det, at han næsten bor i stalden, mens det står på. Mens andre avlere typisk fodrer 3 gange i døgnet, så er Jens så dedikeret, at han fra 1. juni til midt i

juli fodrer 5 gange. Første gang kl. 4 og sidste gang kl. 22. - Olien på fodervognen skal helst ikke nå at blive kold imellem fodringerne, griner Jens. Fordi hvalpene altid har adgang til frisk foder, opnår han en tilvækst, som ellers ikke lod sig gøre. Når skindene kommer fra pelseriet, lægger han stor energi i selv at sortere skindene. Han blev oplært i kunsten af en af bedste i landet, tidligere minkavler Søren Andersen. Han betalte ham simpelthen for at lære sin kunnen fra sig, for Jens vil være selvkørende. I 2017 var Søren Andersen kun med til at sortere hannerne, men Jens værdsætter de faglige diskussioner, de to har - for enige er de ikke altid! - Selv at sortere er dyrere og mere bøvlet, men jeg betaler gerne 5 kr. ekstra pr. skind, hvis det giver 20 kr. ekstra, når de bliver solgt, forklarer Jens.

Ny kvægchef fra egne rækker Med 24 år i bagagen som kvægrådgiver og driftsøkonom sætter Morten S. Thomsen sig i stolen som ny chef for kvægrådgiverne i SAGRO Kvæg. Han er mangeårig medarbejder i SAGRO og har ledelseserfaring fra henholdsvis en stilling som chef for kvægafdelingen i Sydvestjysk Landboforening i Bramming samt en kortere periode i Jysk Landbrugsrådgivning i Esbjerg. Herudover har Morten været ansat i grovvarebranchen i et par år, med ansvar for salg og optimering af foder. Morten S. Thomsen er uddannet agronom og 55 år. Han bliver chef for 17 kolleger i SAGRO Kvæg.

KALENDER Kaffebordsmøde m/Dennis Flytkjær, (O) Mandag den 3. september kl. 10.00 – 12.00 Lovsangsdal 4, 7441 Bording Familielandbruget VEST-Jylland inviterer til kaffebordsmøde med DF-folketingsmedlemmet Dennis Flytkjær. Mødet foregår hos Preben Kristensen.

Arbejd med gradueret udsædsmængde Tirsdag den 4. september kl. 9.00-12.00 Majsmarken 1, 7190 Billund Gratis kursus for dig, der vil arbejde med tildelingskort til gradueret udsæd i forbindelse med efterårssåningen. Kurset arrangeres i samarbejde mellem SAGRO Planter og SEGES. Maks. 15 deltagere. Læs mere og tilmeld dig på sagro.dk.

Ny inspiration til moderne såning Onsdag den 12. september kl. 10.30 - ca. 14.30 Løgagervej 6, 7550 Sørvad

KVÆG Foreløbig er det aftalt, at Multiva, Mzuri, Horsch og Cladyon demonstrerer såmåskiner. SAGRO Planter er arrangør af sådemodagen.

Kaffebordsmøde m/Orla Østerby (C) Mandag den 17. september kl. 10.00 – 12.00 Ejstrupvej 15, 7330 Brande Herning-Ikast Landboforening inviterer til kaffebordsmøde med det konservative folketingsmedlem, Orla Østerby. Mødet foregår hos Jacob Sig Hansen.

Kaffebordsmøde m/Landbrug & Fødevarer Onsdag den 19. september kl. 10.00 – 12.00 Knoldeflodvej 44, 6800 Varde Sydvestjysk Landboforening inviterer til kaffebordsmøde med en repræsentant for Landbrug & Fødevarer. Se nærmere på svlf.dk. Mødet foregår hos Viggo Ølgaard Bloch.

Summax for nybegyndere

Ved denne sådemo hos Morten Bjerre lægger vi vægt på at vise og belyse nye, forskellige metoder til etablering. Vi giver bud på, hvor udviklingen er på vej hen, og hvad man skal tænke over, før man tager de nye måder til sig. Om formiddagen er der gennemgang af parceller og maskiner, og efter frokost går den rullende demonstration af maskinerne i hvedestubben i gang. De deltagende maskinudstillere er vært for øl, vand og pølser.

Onsdag den 26. september kl. 9.30 Majsmarken 1, 7190 Billund eller Onsdag den 26. september kl. 19.00 Nupark 47, 7500 Holstebro Gratis informationsmøde. Hør om de nye papirløse løsninger med Summax og få også input til, hvordan nutidens IT-løsninger kan lette kontorarbejdet. Medarbejdere fra SAGRO og Jysk IT giver en kompetent indføring i den moderne teknologi. Sidste dato for tilmelding er torsdag den 20. september på tlf. 8080 2040 eller på sagro.dk.

Kaffebordsmøde m/Maria Reumert Gjerding, DN Torsdag den 27. september kl. 10.00 – 12.00 Godrimvej 7, Sir, 7500 Holstebro Familielandbruget VEST-Jylland inviterer til kaffebordsmøde med Danmarks Naturfredningsforenings nye præsident, Maria Reumert Gjerding. Mødet foregår hos Ejnar Thomsen.

Aktuelle investeringsmuligheder Tirsdag den 2. oktober kl. 16.00 - 22.00 Birk Centerpark 24, 7400 Herning eller Onsdag den 3. oktober kl. 16.00 - 22.00 John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø. SAGRO Finans & Formue inviterer til en dag, hvor du får en frisk opdatering vedrørende de finansielle markeder og bliv klogere på den globale økonomi. Indlæg ved Klaus Dalsgaard, chefstrateg i Nykredit. Desuden præsenterer udvalgte investeringsforeninger spændende investeringsmuligheder: • Falcon Invest v/ Morten Trebbien • Maj Invest, Søren Hvidbjerg • SKAGEN Fondene, Søren Risager Rasmussen Arrangør: Per Sveistrup, direktør i SAGRO Finans & Formue. Nærmere info på sagro.dk.

Medlemsmøde m/Karen Hækkerup, L&F Tirsdag den 9. oktober kl. 19.00 Nupark 47, 7500 Holstebro Holstebro Struer Landboforening inviterer til medlemsarrangement med direktør i Landbrug & Fødevarer, Karen Hækkerup.

Kaffebordsmøde med Johs. Poulsen, (B) Onsdag den 31. oktober kl. 10.00 – 12.00 Kirsdalvej 1, 7280 Sønder Felding Herning-Ikast Landboforening inviterer til kaffebordsmøde med det radikale byrådsmedlem, Johs. Poulsen, Herning.

Anders Agger i Esbjerg Torsdag den 22. november kl. 19.30 John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø Sydvestjysk Landboforening inviterer til foredrag med Anders Agger, der er en kendt journalist og dokumentarist med en stribe, roste TV-programmer bag sig.

Læs flere detaljer om arrangementerne på www.sagro.dk

SENIORKLUBBER Holstebro Struer Landboforenings Seniorklub Foredrag på Lægaard Landbrugsskole

Onsdag den 26. september kl. 13.30 Advokat Lene Brun fortæller om arv og testamente, om de muligheder og fælder, der er, og om hvordan man kan have styr på også den side af tilværelsen.

Hedeboernes Seniorklub Besøg hos Axel Månsson A/S

Midtjysk Landboforenings Seniorklub Sangaften ved Johs. Nørregaard Frandsen

Mandag den 17. september kl. 19.00 hos SAGRO, Majsmarken 1, 7190 Billund Hør om Jeppe Aakjærs digtning og kulturelle betydning i bl.a.” Jeg er havren” og ”Nu er dagen fuld af sang”. Johs. Nørregaard Frandsen er en munter fortæller, så det bliver en lystig aften. Traditionen tro får vi smørrebrød samt en øl/vand. Pris pr. person 100 kr. Tilmelding nødvendig til Frede Mortensen på tlf. 2964 2129 eller mafam@mvb.net.

Sydvestjysk Landbo Senior

Torsdag den 20. september kl. 14.00 Grarupvej 15, 7330 Brande Vi ser Danmarks største frilandsgartneri på 1.500 ha og 141.000 økologiske høns. Stort økologisk gård-biogasanlæg. Efter et par timer kører vi til Søbyhus, Skomagerbakken 51, 7400 Herning. Kl. 17.30 serveres der en 2-retters middag. Vi kører i egne biler – så fyld op. Pris pr. person for hele turen: 130 kr. Tilmelding senest den 13. september.

Høstfest i Jernved Kulturhus

Spændende foredrag

Besøg på Toftlund Kartoffelmelsfabrik

Tirsdag den 9. oktober kl. 13.30 i Aulum Fritidscenter, Markedspladsen 10, 7490 Aulum Ved fhv. fængselsbetjent Jens Chr. Fjelde over emnet ”37 år bag tremmer”

Fællesarrangement med Varde Landboforenings Seniorklub, Sydvestjysk LandboSenior og Sydvestjysk Landboforening

Fredag den 12. oktober kl. 18.00 – 24.00 Kirkebakken 33, 6771 Gredstedbro Dejlig mad, god musik, sange og høsttaler. Menuen består af ta' selv bord og kagebord. Musik: Henning Sørensen. Pris pr. person 250 kr., der opkræves på stedet. Tilmelding senest den 1. okt. til Benny og Jørn Larsen, tlf. 2284 1196 eller Tove og Knud Jørgensen, tlf. 6176 7565.

Brørup Landboforenings Seniorer Onsdag den 19. september kl. 14.00 Tøndervej 3, 6520 Toftlund Der køres i egne biler. Tilmelding nødvendig på tlf. 2043 1606 eller gudrunwnielsen@hotmail.com

Foredrag med Leif Davidsen

Tirsdag den 30. oktober kl. 19.00 hos SAGRO, John Tranums Vej 25, Esbjerg Ø Leif Davidsen er en af Danmarks mest populære forfattere, og har i den forbindelse modtaget adskillige priser for sit forfatterskab. Han fokuserer i sit forfatterskab på mennesker i sin tid, men også på forskellige politiske, historiske og sociale problemer rundt i verden. Han er uddannet journalist, og har i over 20 år arbejdet som udenrigsjournalist for Danmarks Radio. Pris pr. person 150 kr. - opkræves på stedet. Husk tilmelding senest d. 20. okt. på tlf. 8080 2040

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

HOLSTEBRO Nupark 47 7500 Holstebro

HERNING Birk Centerpark 24 7400 Herning

BILLUND Majsmarken 1 7190 Billund

ESBJERG John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

SIDEN SIDST st i denne remarkedet i Ika and? Ved fødeva Landbofordm t as lan -Ik ny e ing lill En d Hern fodre kalve ve rn bø e nn ku måned enings stand.

Til Aulum Dyrskue her i august var varmen forduft et - men der var bestemt ingen, der klagede over regnen!

Drønet var så højt som fra en mindre jordrystelse, da SAGRO med bigballer som dominobrikker satte fokus på de stærke kræfter, der er i spil i landbruget. I efteråret fortsætter sikkerhedskampagnen TH!NK SAFETY FIRST. Tartelet-Thomas underholdt til happeningen ved Landsskuet.

r miljø- og apletter glæde lering af faun ab gte han et sø e lig be i vil jun fri n. I Den helt lemann-Jense El ob letter i Jak ap er un st en fa fødevaremini ni Matthiesen t. partifællen An nd ru ed m de en ide m gu m sa , SAGRO, . Rasmus Filsø det midtjyske

En ny folkebevæ gelse. Det var, hv ad Anne Eriksen Rådgivning Danm fra Økologiark i juli startede , da hun kaldte til mod den giftige kamp engbrandbæger.

s lille ” var SAGRO landmænd -sommer. DANMARKs VM e ED nn M de ER i r ”VI HOLD vervet - he 37 ndbrugserh om/2762340 rygklap til la s://vimeo.c tp ht n? oe de vi t se du k Fi

Våde kølende håndklæder var nødv endige på den hede dag til Ribe Dyrskue. Og Morten Olesen fra Gesten fandt også solbeskyttelsen frem til de sarte yvere .

de 33º grader! Temperaturen nåe badet i sol. e Dyrskue i Ribe lå est ukk Sm Danmarks