Grobund, nr. 5 2019 by SAGRO

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

05 | 2019

Nej tak til at være eneejer? - så tag en makker med! Side 6

Carsten aflyste køb af malkerobot nr. 5 Der var skjulte ressourcer i de gamle robotter Side 10

Sikkerhedskulturen i landbruget er for slap Militærmand giver dumpekarakter Side 16

Landets største rådgivningsselskab for jordbrugere – Find SAGRO i Holstebro, Herning, Billund og Esbjerg

Fotocollage: Heidi Toft Hönger

INDHOLD

Nej tak til at være eneejer

Carsten aflyste køb af malkerobot nr. 5

Det skal skrives på CV'et

Niels Thing deler ejerskabet med Mogens Winther Andersen

Landbruget tager for løst på arbejdsmiljø

Sikkerhedskulturen er for slap og inkonsekvent – og koster liv, mener befalingsmand

GROBUND Grobund nr. 5 · 2019 Udgiver: SAGRO Nupark 47 7500 Holstebro Birk Centerpark 24 7400 Herning Majsmarken 1 7190 Billund John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø Tlf. 7021 2040 info@sagro.dk www.sagro.dk

Redaktion: Lilli Snekmose (ansvarshavende) Tlf. 7660 2115 lsn@sagro.dk Steen Ancher Tlf. 9629 6617 sta@sagro.dk Annoncer: Line Hostrup Rathe Tlf. 9629 6612 lhk@sagro.dk Forsidefoto: Lilli Snekmose Næste Grobund: 5. december 2019 Oplag: 18.500 stk. Layout: Heidi Toft Hönger, SAGRO Tryk: Specialtrykkeriet Arco A/S

3 4 6 9 10 14 16 18 19 20 21 22 23 24 25 26 28 29 30 31 32

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

4 gamle robotter kunne optimeres, så investering blev overflødig

Simon og Henrik er med i opløbet til ”Årets Unge Landmand”

Holdning og handling I felten for medlemmerne Nej tak til at være eneejer Man kan ikke vende ryggen til kartofler Carsten aflyste køb af malkerobot nr. 5 Roer er alternativ til korn – men kan roer slå andet grovfoder? Landbruget tager for løst på arbejdsmiljø Tag dig i agt for det unormale Th!nk Safety First Masser af korn og græsensilage til køerne Klimavenlige kartofler Sikker håndtering af grise på friland Erfagrupper giver værdi Overblik og indblik på et øjeblik Selskab? – så er det nu! Fik du konverteret lån for tidligt? Klar til flere faunastriber i 2020 Det skal skrives på CV’et Skal du have del i tilskudskroner? Kalender ”Siden sidst”

Af Lone Andersen Formand for Familielandbruget VEST-Jylland Hvis der er noget, der glæder mit landbrugshjerte, så er det, når jeg ser og hører om unge, der går mod strømmen og skaber en anderledes landbrugsproduktion. Jeg tror ikke på, at ”one size fits all”, så derfor følger jeg med interesse, når nogle forsøger sig med mindre bedrifter eller alternative nicheproduktioner. Det er min oplevelse, at der lige nu er en trend, hvor modige, kreative unge tænker helt nye tanker. Hvad enten det er helt specielle afgrøder, produkter med en god historie eller eksperimenter med insekter, så hjælper det med at ”disrupte” os lidt ældre landmænd: Det er sundt, at vi bliver rystet i vores traditionelle tænkning. Selvfølgelig skal der stadig være traditionelle, stærke gårde med køer eller grise og større planteavlsbrug. Men jeg ser gerne en hel underskov af mindre brug, som vil noget andet. Det kan meget

HOLDNING OG HANDLING

Hurra for modige unge vel være herfra, det vil boble frem med innovation og miljø- og klimavenlige løsninger, som kan ende med at smitte af på det eksisterende landbrug! Det er heller ikke utænkeligt, at vor tids store fokus på klima vil tiltrække unge, der vil eksperimentere med at drive landbrug på en mere bæredygtig måde og i mindre enheder. I hvert fald ved jeg fra landbrugsskolerne, at rigtig mange af eleverne er optaget af alt det nye, og at en stor andel af dem vælger faget nicheproduktioner som en del af deres uddannelse. Dybest set handler det om, at alting ikke behøver at være så stort – og meget kan gøres på helt nye måder! Det er mit håb, at vi i organisationerne kan rumme de nye kolleger

og byde dem velkommen. Jeg tror det haster med at få bevist og italesat over for driftsøkonomer, banker, ejendomsmæglere og landbrugsskoler, at der kan etableres en god businesscase, der både er bæredygtig og har sorte tal på bundlinjen – selvom landbruget er småt eller anderledes. Hvis unge lægger ud med en deltidsproduktion, så må vi støtte dem i det. Og mulighederne vil være større, hvis flere sælgere seriøst overvejede at sælge en bedrift i mindre stykker – mange større bedrifter har jo i dag produktion med mange kilometer mellem hver enkelt enhed. Så hvorfor ikke skille et fjerntliggende hjørne fra,

"Det er ikke utænkeligt, at vor tids store fokus på klima vil tiltrække unge, der vil eksperimentere."

hvor måske en ung landmandsfamilie med børn kan komme i gang for ikke så mange penge. Så kan mennesketomme landdistrikter blomstre op. Det er min vision, og jeg er en ukuelig optimist. For eksempel har jeg også bevaret troen på, at det vil lykkes at få vedtaget lovforslaget om lempeligere regler for beskatning af sælgerpantebreve. Reglerne vil lette generationsskiftet, fordi køber ikke skal betale hele summen kontant, men i stedet betaler i aftalte rater, samtidig med at sælger har pant i ejendommen. Folketinget nåede kun 1. behandling af lovforslaget, lige før valget blev udskrevet i maj måned. Det kan se svært ud at få lovforslaget igennem det nye Folketing, men jeg tror på det. Ideen er indlysende god og et godt bud på en effektiv iværksætter-hjælp til unge landmænd, der dermed kan sende ældre landmænd på en velfortjent pension. Det kæmper vi nu for at overbevise regeringen om!

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

POLITISK ARBEJDE

I felten for medlemmerne Jordfordeling – økonomisk og politisk rigtig fornuftigt Udviklingen i landbruget har medført, at mange ejendomme har arealer spredt langt væk fra produktionsbygninger. Afstanden og uhensigtsmæssige arealer giver øgede dyrkningsomkostninger – og jo større afstand, desto flere omkostninger og dermed forringet økonomi. Jo oftere der skal arbejdes på marken i dyrkningssæsonen, jo større omkostninger. Ved dyrkning af græs til ensilage viser beregninger, at prisen pr. foderenhed hurtigt stiger med 30 %.

Kristian Gade Formand for Holstebro Struer Landboforening Tlf. 6176 8400

Som lodsejer kan du måske få flyttet master til skel og andre småjusteringer. Skal der laves store ændringer vil det fordre, at andre også accepterer disse ændringer. Efterfølgende kommer så afklaringen af, hvor meget der kan ydes i kompensation/erstatning for den gene, du vil blive påført. Som udgangspunkt vil erstatningen blive beregnet efter ”Landsaftale for el- og fiberanlæg på landbrugsjord”. Det er en aftale der er indgået mellem Energinet og SEGES/Landbrug & Fødevarer.

Utilfreds? Så klag! - Vi vurderer, at mange af vores medlemmer ikke finder den udmålte erstatning, der tilbydes fra Energinet tilfredsstillende, forklarer Niels Kristian Fruergaard, chef for SAGROs politiske sekretariat. Han oplyser, at lodsejer kan indbringe sagen for en voldgift, og dersom man ikke finder dens afgørelse tilfredsstillende, kan afgørelsen ankes til en taksationskommission. Er man fortsat ikke tilfreds, kan denne afgørelse ankes til Landsretten. Sagens behandling ved voldgift og taksationskommission foregår uden omkostninger for lodsejeren. Bliver sagen bragt for Landsretten, er det den, der taber sagen, der kommer til at bære alle omkostninger. Sagkyndig bistand vil i alle tilfælde være en omkostning for den enkelte lodsejer.

Hav is i maven

Ølgod-landmænd går sammen Disse beregninger er kendt af alle, og flere har efterlyst mulighederne for at få sat gang i jordfordeling. Sydvestjysk Landboforening og SAGRO har netop afholdt møde med to grupper af landmænd omkring Ølgod, som har vist interesse for jordfordeling. Nu bliver der arbejdet videre med to adskilte projekter, der ser ud til at omfatte 500 ha og ca. 30 landmænd. - Vi glæder os over den positive stemning, som gerne skal munde ud i en rigtig win win-situation, hvor alle kan se de langsigtede gevinster. Politisk er det i disse klimatider også et godt signal at sende, fordi jordfordelingen gør produktionen mere bæredygtig, siger Niels Kristian Fruergaard, der er chef for politisk sekretariat i SAGRO.

Initiativ i Staby På Staby sognegård er foreningen Jordfordeling Vest blev etableret. Helle Borum, SAGRO, var sammen med SEGES til stede ved mødet. Det er SEGES, der indsender ansøgningen om arronderingsjordfordeling for de ca. 47 interesserede lodsejere i området ved Staby, Vedersø og Madum.

Medlemsmøder om 400 kV-linjen Er du en af de mange vestjyske lodsejere, der er blevet påtvunget en mast nær dit stuehus eller på din mark, så har du brug for sagkyndig hjælp for at få det bedste ud af situationen. Alle berørte, der er medlem af de lokale landbrugsorganisationer, bliver her i efteråret inviteret til et møde, hvor formålet er at få lagt en plan for arbejdet, som sikrer, at alle får en fair behandling. I de lokale landbrugsorganisationer anbefaler vi disse to rådgivere fra TELLUS Advokater: Holger Bjørnskov, som har kontor ved SAGRO i Esbjerg, eller Erik Jensen, der arbejder med udgangspunkt i SAGRO i Holstebro. Det, du i første omgang skal interessere dig for, er, hvordan du skal forholde dig til det tilbud om erstatning og/eller købstilbud, du om nogen tid vil modtage fra Energinet. Selve placeringen af linjeføringen og de enkelte master, har du mulighed for at komme med bemærkninger til, frem til den 21. oktober.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Et godt råd er at have is i maven og ikke gøre noget forhastet i forhold til at beslutte, om man vil flytte og sælge. Bor man nærmere end 80 meter i forhold til en af masterne, vil man få et købstilbud fra Energinet. Men dette købstilbud står ved magt, indtil et år efter at masten faktisk er opført. Det giver mulighed for at prøve at leve med genen, inden man afgør, om man vil flytte.

Vandråd – 3. runde I oktober måned vil Miljø- og Fødevaremisteriet på ny nedsætte vandråd, og SAGRO og ejerforeningerne bag forventer igen at blive repræsenteret i vandrådene for Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord og Vadehavet. Helle Borum, SAGRO, der har været repræsentant i de to foregående vandråd, er klar til at gå ind i de nye opgaver med en positiv holdning. - Det er vores mulighed for lokal indflydelse, og sætter vi os ikke med ved bordet, så kommer der bare mere diktat fra Naturstyrelsen, vurderer hun. Der er nu tale om 3. og sidste planperiode, hvor vandrådene skal forholde sig til helt konkrete indsatser i de forskellige vandløb. - Meget kommer til at handle om, hvilke virkemidler, der skal tages i brug. Vi vil slås for at få flere og nye virkemidler med, end dem ministeriet foreløbig har i virkemiddelkataloget. Hun kunne særligt godt tænke sig, at det blev muligt at udplante vandplanter eller udskifte vandplanter i nogle vandløb. I mange vandløb er den hurtigt voksende, stive vandplante, pindsvineknop, altdominerende, og den er hverken befordrende for naturen eller afvandingen. Helle Borum har sammen med Dansk Center for Vildlaks i Skjern, Ringkøbing-Skjern og Herning Kommuner samt SEGES kigget på vandløb, hvor man i forbindelse med restaureringsprojekter har udplantet ”gode” vandplanter. Giver det bedre forhold i vandløbene for fisk? Giver det bedre afvanding af de omkringliggende arealer? Overlever de udplantede planter også 10 år efter udplantning, eller udkonkurreres de? - Nogle steder kunne det give god mening at udskifte vandplanter på visse strækninger i forbindelse med genslyngning eller restaurering. Det er ikke løsningen på alle vores afvandingsmæssige problemer, men der er måske steder, hvor det er lige det, der skal til.

Sven Agergaard Formand for Herning-Ikast Landboforening Tlf. 4082 4488

H. C. Gæmelke Formand for Jysk Landbrug Tlf. 2226 4290

Niels Laursen Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf. 5127 2215

Vandrådene skal rådgive kommunerne om vandløbsindsatsen, og arbejdet forventes afsluttet, så kommunerne formentlig kan afrapportere til september næste år. Siden kommer vandområdeplanerne i offentlig høring i december 2020.

Markvand Herning-Ikast Landboforening har haft dialogmøde med Herning Kommune omkring administrationspraksis. Ved dokumentation for større behov end 1.200 m3/ha kan der ansøges om mere vand, og kommunen lover at se positivt på ansøgningerne de steder, hvor det vil være muligt at give mere vand. Ved samme møde blev muligheden for at sætte ubenyttede boringer i bero drøftet. Formålet skal være, at disse ikke medregnes, når markvandings påvirkning af vandløb og natur beregnes.

Alslev Å Sagen om Esbjerg Kommunes manglende oprensning af Alslev Å får ikke en afslutning foreløbig. I 2018 erkendte kommunen det manglende vedligehold og gav dermed sig selv de fornødne dispensationer, der skulle til for at starte vedligeholdet af åen. Sportsfiskerne samt Dansk Botanisk Forening påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvor sagen har ligget lige siden. I september 2019 kom afgørelsen fra klagenævnet. Esbjerg Kommunes afgørelse om dispensation til oprensning af Alslev Å ophæves og hjemvises til kommunen til fornyet behandling. Således er der ikke udsigt til, at Alslev Å som forventet bliver renset op nu - til stor ærgrelse for både lodsejerne og Sydvestjysk Landboforening.

Lone Andersen Formand for Familielandbruget VEST-Jylland Tlf. 2148 0077

Følg her på siderne de centrale aktiviteter i landbrugsorganisationernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevilkår.

Betaler du for meget for vand? Jysk Landbrug opfordrer landmænd, der har omkostninger til vand, der overstiger 3–3,50 kr. pr. m3, til at søge indflydelse dér, hvor priserne på vand aftales. Det vil derfor være en god idé at møde op til vandværkets generalforsamling. Udfordringerne med prisen på brugsvand vil ikke blive mindre, når vandværkerne snart vil skulle kompensere de lodsejere, der får indskrænkninger i dyrkningsretten i forbindelse med indførelse af de Borings Nære Beskyttelses Områder – BNBO.

Et oprør ulmer Et oprør ulmer blandt danske svineproducenter, der leverer smågrise til eksport. De mener, at myndighedernes kontrol af grise til eksport har taget overhånd, og de opfatter den rigide håndhævelse af reglerne om transportegnethed som regulær chikane. Siden 1. januar har svineproducenterne oplevet en reel nul-tolerance for grise med selv mildere grader af sår, skrammer, mindre navlebrok eller antydning af halthed. Forhold, der før 1. januar ikke gav anledning til bemærkninger – men nu bliver grisene aflivet og landmændene bliver indberettet og får bøder.

Fødevareordfører på gårdbesøg Sydvestjysk Landboforening har haft det første uformelle møde med socialdemokratiets fødevare- og dyrevelfærdsordfører, Anders Kronborg, der er nyvalgt folketingsmedlem fra Esbjerg. Det er aftalt, at Anders Kronborg en gang i kvartalet mødes med landboforeningen. Denne gang havde Anders Kronborg ønsket en rundvisning hos landmand Laust Bendix Jensen, der driver et større kvægbrug lige nord for Esbjerg. Det gav anledning til en god snak om dyrevelfærd hos køer og kalve, og en præsentation af den nyere teknologi i malkerobotter, forsuringsanlæg, automatiske fodringsanlæg og meget andet. Derudover havde Niels Laursen og Anders Harck fra Sydvestjysk Landboforening anledning til at forklare landbrugets holdninger til emner som afvanding og klima, og endelig blev situationen omkring de problematiske, nye veterinære kontrolregler for svinetransporter til udlandet drøftet.

Hvor mangler der vigepladser? I Holstebro Kommune er Holstebro Struer Landboforening repræsenteret i Færdselsikkerhedsrådet – et råd der har til opgave at drøfte trafiksikkerheden. Landboforeningen mener, der er behov for flere vigepladser på de større veje, så landmænd, der kører med store redskaber, halm og andet kan holde til side for at forebygge farlige trafiksituationer. Hvis du har gode forslag til placering af sådanne vigepladser, skal du kontakte landboforeningens repræsentant i Færdselssikkerhedsrådet, Helge Nielsen, tlf. 2984 8495.

- Som producenter må vi forsøge at finde fælles fodslag, for vi kan ikke acceptere forholdene, som de er nu, siger René Ditlevsen, der i september var vært ved et kaffebordsmøde, hvor lokale svineproducenter mødtes for at diskutere sagen. Mødet var arrangeret i regi af Sydvestjysk Landboforening. Svineproducenterne ærgrer sig over, at ca. 2 % af deres eksportgrise ender med at blive aflivet – selvom de efter deres opfattelse intet fejler. At raske dyr på den måde går tabt, piner også dyrlægerne. Ved mødet deltog Claus Heisel, chefdyrlæge i LVK. - Når der lægges så hård en linje, bliver alle bange. Landmanden, transportøren og også os praktiserende dyrlæger. Er vi i tvivl, siger vi hellere, at dyret ikke er transportegnet. Vi har overgivet os og indrettet os under det nye regime, selvom vi synes, det er helt uden proportioner, sagde han. Christian Fink, der er sektordirektør for SEGES Svineproduktion var inviteret til mødet og gav en uddybende orientering om, hvordan der arbejdes intenst med problemstillingen. - Vi må konkludere, at vi har mødt megen lidt vilje fra Miljø- og Fødevareministeriet til ændringer i Fødevarestyrelsens nye praksis, og derfor er der ikke en tilfredsstillende løsning lige rundt om hjørnet, sagde han.

Karen Kjær er bestyrelMAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND sesmedlem i Sydvestjysk Landboforening.

ØKOLOGI

Nej tak til at være ene-ejer Niels vil have tid til at være ”direktør”, og Mogens vil have lov at være iværksætter. Sammen har de skabt Krarup Landbrug.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

ØKOLOGI

"Ved at vi begge to er ejere, så har vi en fælles interesse i at få løst opgaverne billigst og bedst."

TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

TISTRUP – Efter 14 år som driftsleder på en konventionel svineproduktion var arbejdet blevet for rutinepræget for Niels Thing, og han var mæt af at gå inden døre. Han ville have sit eget, og det skulle være en økologisk svineproduktion. Han kunne bare slet ikke tænke sig at være alene om ejeransvaret. Sådan var optakten til det samarbejde, der for to år siden resulterede i et ejerfællesskab mellem Niels Thing og Mogens Winther Andersen. Niels var driftsleder på Mogens’ fars svineproduktion, og Mogens var driftsleder samme sted – med ansvar for markdriften. Da Niels præsenterede sin idé, var Mogens ikke svær at overtale. Niels ville købe et mindre landbrug, hvor al jord og bygninger blev lejet ud til et I/S, som de to kunne eje sammen.

Slugte kameler Så langt så godt. Men at det skulle være økologisk?

- Ja, det var ikke min idé, indrømmer Mogens, der godt er klar over, at han tidligere har tænkt og sagt en del om økologisk landbrug, som økologer nok helst ikke skulle høre… - Men jeg er en iværksættertype. Det motiverer mig at gøre noget, som der ikke er så mange andre, der gør. Så jeg slugte et par kameler, og i stedet for at se økologisk markbrug som bøvl, så tager jeg det som en kæmpe udfordring. Omvendt er det, der lugter af administration, logistik og handelsaftaler ikke lige Mogens’ spidskompetence. - Som I/S skal vi præstere på alle parametre for at skaffe en indtægt til os begge, og derfor skal der være én, der holder kreditorerne informerede og tilfredse. Med vores delte ejerskab får Niels tid til at være direktør. Det er den del af landbruget, han brænder for, og på den måde får vi begge to lov at udvikle vores stærke side, mener Mogens. - Ja, tilføjer Niels, hvis jeg havde været alene, havde det været dyrere at ansætte nogen til at supplere mig. Ved at vi begge to er ejere, så har vi en fælles interesse i at få løst opgaverne billigst og bedst. De to ejere er enige om strategien. Bedriften skal ikke udvides, ambitionen er til gengæld at effekti-

visere driften og nedbringe omkostningerne. Hvis det lykkes, er det planen, at det skal give luft til, at ejerne på skift kan tage en ny aktivitet op. Mogens kan forestille sig at drive maskinstation, og Niels nævner, at en slagtesvineproduktion kunne være en anden mulighed.

Prisfald kan mærkes - Inden vi startede op, var prisen på økologisk svinekød ekstrem høj, og det vidste vi godt ikke ville holde. Men det kom alligevel bag på os, at vores slagteriselskab, Friland, har ramt 200-300 kr. forkert på prisen på en smågris. Det vigtige er bare at huske, at markedet stadig er stigende med omkring 10-12 % om året, så den overproduktion, vi har lige nu, vil udligne sig, for ingen nye går i gang. Og trods alt ligger vi omkring vores nulpunkt og regner ikke med at komme ud med røde tal, siger Niels. Foreløbig kan de to nybagte selvstændige med tilfredshed notere sig, at de ligger noget over landsgennemsnittet i E-kontrollen. En høj sundhedsstatus og en bevidst strategi om kun at levere smågrise af prima kvalitet er nok forklaringen på, at det er lykkedes at sælge alle producerede smågrise, også den betydelige over-

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

ØKOLOGI skudsproduktion, som den faste aftager ikke har kapacitet til at modtage. Men Niels har måtte bruge lidt direktørtid på at finde afsætning i et marked, der pt. er presset og meget smalt.

Tankesæt ændrer sig Selvom Mogens ikke blev økolog af nogen indre drift, så har han rettet fuldstændigt ind. - Der er mange regler, og nogle af dem er tåbelige, men det kan ikke nytte noget. Vi gør det her 100 %, og vi gider ikke at være sure over, at dyrene skal have så og så meget plads eller strøelse. Vi følger reglerne, så vi kan sove godt om natten, siger han, og Niels følger op: - Mister vi vores autorisation, så er vi færdige! Omvendt så vil vi da gerne påvirke de regler, vi ikke synes er funderet i sund fornuft. Det snakker vi med SEGES og vores dyrlæge om, siger han.

Niels er på det rene med, at han ikke er en klassisk idealist-økolog: - Jeg kan da stadig gribe mig selv i at tænke, at wauw, hvor ser naboens konventionelle hvedemark sindssygt godt ud. Det er jo det, vi er vokset op med, siger han. Men landbrugets forbrug af pesticider og antibiotika var begyndt at bekymre ham, og han er glad for nu at give sit bidrag til at nedbringe det. Hverken han eller Mogens har dog noget som helst dårligt at sige om dansk, konventionel svineproduktion, understreger de. Mogens fremhæver alligevel med en vis faglig stolthed, at med efterafgrøder i alle marker og et fast sædskifte, så kan han stå inde for den jord, han kommer til at aflevere til sine efterkommere. Så selvom økologien blev valgt til for at få de ekstra kroner for smågrisene, så ændres deres tankesæt og økologien kommer ind under huden.

Til kamp mod overforsyning

FAKTA • Krarup Landbrug drives som et I/S af Mogens W. Andersen (32 år) og Niels Thing (42 år). • En erfaren medhjælper og en elev udgør medarbejderstaben.

PRODUKTIONSFAKTA • Produktionen omfatter 350 søer på 145 ha. Heraf ejer Niels de 75 ha, mens resten er lejet. • Dyrene er spredt over et areal på 30 ha. • Den seneste E-kontrol viser 26,2 fravænnede pr. årsso, landsgennemsnittet er 21,3.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Baggrunden som produktionslandmænd er formentlig forklaringen på, at Niels og Mogens har kastet sig ud i at konceptudvikle en ny metode til fodring af søer. Det sker i et samarbejde med SEGES og Århus Universitet. Målet er en reduktion af bedriftens foderomkostninger på 100.000 kr. eller mere, forklarer Niels. - Vi ved, at vi i økologisk svineproduktion overforsyner søerne med protein og mineraler, fordi de typisk får ekstra korn, for at have energi nok til at regulere temperaturen, når det er for koldt eller for varmt. Ideen er at kunne sammensætte en forholdsvis billig foderenhed i grovfoderensilage, som faktisk indeholder et højt proteinindhold. Fodringen skal derefter styres, så der til gengæld kan spares på indkøbt protein, typisk sojaskrå. - Vi er tæt på at kunne svejse en speciel, men simpel, fodervogn sammen. Udfordringen er, at den skal kunne klare i omegnen af 160 udfodringspladser, og det må helst ikke tage ekstra tid. Men lykkes det, vil vi opnå en fremstillingspris, der er lavere end kollegernes, forklarer Niels.

Rådgiverkommentaren fra driftsøkonom Niels Munk Kristensen: Høj faglighed og grundighed kendetegner Niels og Mogens, der har højt på dagsordenen, at grisene og markerne skal passes ordentligt med den nyeste viden. Der arbejdes med nye tiltag som skal give en bedre økonomi – det er projektet med den nye fodervogn et eksempel på. Krarup Landbrugs succes afhænger dog af, om der kan undgås sygdomsudbrud, som kræver en dyr sanering af grisene. Marken blev stress-testet sidste år med tørken, og den stod distancen.

Niels Munk Kristensen Driftsøkonom Tlf. 7660 2379 nvk@sagro.dk

PLANTER

Man kan ikke vende ryggen til kartofler Brdr. Rasmussen har satset på, at kartofler bliver til guld.

FAKTA KMC, SAGRO og Ytteborg hypper fremtidens kartofler TEKST OG FOTO: Steen Ancher, kommunikationschef Tlf. 9629 6617 · sta@sagro.dk

KIBÆK – Det er ikke kun i køkkenet, at man ikke skal vende ryggen til kartoflerne på komfuret. - Det kan man heller ikke i marken, siger Mads Rasmussen, for kartofler er ganske vist en højværdiafgrøde, men der bindes også mange flere penge i kartofler end i andre afgrøder. Han har siden 2015, sammen med brødrene Jens Thomas og Christian, gjort sig som kartoffelproducent. Brdr. Rasmussen har siden 2005 drevet fælles virksomhed i et A/S, der blev etableret i forbindelse med overtagelsen af forældrenes maskiner på gården ved Kibæk. De tre brødre havde til da drevet svinegård med 100 ha hver. - Vi har altid arbejdet godt sammen, så det faldt naturligt, at vi skulle drive noget sammen, siger Mads Rasmussen, der er den yngste af de tre. Han beskriver sig selv og brødrene som meget forskellige typer med et godt match af styrker, hvad angår faglighed inden for landbrug, håndværk og ledelse. Praktisk er det også, at de tre gårde ligger inden for en radius på 2 kilometer. Brødrene fik startet med kartoflerne i 2015, da en kartoffelavler efter et informationsmøde kontaktede dem, for at høre om de ville overtage hans rettigheder på 150 ha. De er i dag vokset til omkring 330 ha kartofler ud af de i alt 1.200 hektar, som brødrene driver. Da brødrene i 2015 begyndte at dyrke kartofler investerede de pæne summer i både leveringsrettigheder og udstyr.

Investeringen er lidt af et spil, for både udbytter og priser kan svinge en del alt efter udbud og efterspørgsel. - Vi kender jo ingen af delene, før vi har taget kartoflerne op, siger han. Ud over kartoflerne og den øvrige planteavl driver de tre brødre maskinstation og kloakmester- og entreprenør-virksomhed.

Et ny forsøgsværksted har set dagens lys hos KMC i Brande. Her er investeret 4 mio. kr. i et anlæg, hvor dele af forsøgene foregår. Det er en række af landsforsøgene, som SAGRO og Ytteborg er en både praktisk og mere videnstung del af. Ud over kølerum til opbevaring er der i bygningerne indrettet forsøgsværksted til stivelses- og kvalitetsprøver.

www.landsyd.dk

Brug LandSyd til optimering af din ejendomsstruktur gennem sammenlægning, arealoverførsel og udstykning Skal du omlægge jord mellem dine ejendomme eller frastykke et overflødigt bygningssæt? Har du brug for rådgivning om landbrugslovens regler? Har du et stykke natur, som du gerne vil sælge til en ikke-landmand? Har du svært ved at finde rundt i gamle drænkort? Så lad os kortlægge dem for dig, så du kan se dem direkte på din telefon.

Kontakt en af vores specialister og få en uvildig rådgivning Se mere på vores hjemmeside www.landsyd.dk eller på linkedin, hvor du også kan finde kontaktoplysninger til vore mange dygtige medarbejdere.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

KVÆG - Det har været godt at få specialister til at dykke ned i robotternes data. Nu fungerer fire gamle robotter, som om de var nye, siger Carsten Gammelgaard (th).

Carsten aflyste indkøb SAGROs team af AMS-rådgivere har optimeret så godt på fire gamle robotter, at investeringen i TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

GRAM - Jeg anede ikke, at der var så meget mere kapacitet i mine gamle robotter. Sådan siger Carsten Gammelgaard, mælkeproducent med 280 køer i et ældre staldsystem fra 1999. De første tre robotter købte han i 2008 og i 2015 kom en ny til. Men da han i foråret undersøgte mulighederne for at udvide besætningen yderligere og samtidig udvide stalden med en hårdt tiltrængt velfærdsafdeling, virkede det uundgåeligt at investere i en femte robot. - Der var under 8 % fri tid i robotterne, så jeg mente ikke, der var mere at komme efter. Køerne kunne simpelthen ikke komme til for hinanden, og det var utrolig presset, fortæller han.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Men så blev han opmærksom på, at erfarne AMSrådgivere kan optimere robotternes software. Det nævnte han for sin kvægrådgiver i SAGRO, Bruno Due. På det tidspunkt var AMS-teamet tilfældigvis på udkig efter et landbrug, hvor de som intern efteruddannelse kunne arbejde med at øge kapaciteten på robotter. Forløbet blev styret af Mads Nielsen, der har over 20 års erfaring med især Lely-robotternes styringssystemer. På forhånd var Carstens forventninger ikke kæmpestore. Han kendte godt Mads, ”men jeg vidste ikke, at han sad inde med så stor viden, som han gør”, siger han efter et forløb, hvor han føler, at han har fået fire helt nye robotter.

En stor lettelse Investeringen i en femte robot ville nødvendigvis skulle følges op af en større udvidelse af besætningen, køb af gyllebeholder, køletank og plansilo

og tilpasning af jordtilliggende – alt i alt en halvstor investering, der ville udhule egenkapitalen, siger Carsten, der faktisk forventer at kunne være fri af bankgæld inden for en overskuelig årrække, og det vægter han højt. Et alternativ, som Carsten også overvejede, var at skifte alle fire robotter ud med nye for at skabe kapacitet til at malke flere køer. Beregninger viste, at det scenarie ville medføre et minus på 900.000 kr. på resultatopgørelsen på grund af differencen mellem den afskrevne værdi og robotternes reelle værdi. Set i det lys var det meget mere tillokkende at få plads til ekstra køer helt uden at lave en investering.

Som at få nye robotter Alene optimering har blandt andet skabt 18-20 % ledig tid ved de to robotter, der betjener et hold

KVÆG

"Det har været som at få fire nye robotter. Så godt virkede optimeringen."

af malkerobot nr. 5 en ekstra malkerobot blev helt overflødig. med 125 ældre køer. Carsten kan nu udvide holdet med 15 ekstra køer. Der er mere mælk i tanken og et mærkbart reduceret arbejdstidsforbrug. - Vi bruger stadig tid på at drive køer hen til robotten, men vi har sparet 1-1½ time, siger Carsten. En anden sjov sidegevinst er, at mælkeflowet steg fra 3,1 liter pr. minut til 3,4 liter pr. minut – det har en kæmpe effekt, når der er mere tryk på yveret, når koen bliver malket, og det nedsætter den effektive malketid og giver mere kapacitet i robotten, forklarer Bruno. - Det ender med, at det her bliver en af de besætninger, der trækker mest mælk ud pr. robot. Potentialet er der, og vi har stadig knapper at dreje på, konstaterer Bruno.

FAKTA • 280 malkende køer efter seneste udvidelse. • Budgetterer i 2019 med 3,4 mio. kg mælk – ”og vi er faktisk lidt foran”, siger Carsten Gammelgaard. • Næste år er målet 3,6 mio. liter mælk, og på kort sigt et gennemsnit på 2.6002.700 liter mælk pr. robot pr. dag. • Med den nye, forbedrede udnyttelse af robotterne ser Carsten frem mod at tjene 1,8-2.0 mio. kr. pr. år. ”Det er en god indtjening, jeg behøver ikke mere”, siger han.

Kø på motorvejen Hvad udløste den store ændring? Først og fremmest blev der justeret på kotrafikken. Alle kender problemet fra motorvejen. Hvis man er så uheldig at køre bag en lastbil, som begynder at overhale en anden lastbil, så bliver alle tvunget ned i fart, og det kan tage tid, inden der er normal trafik igen. Sådan er det også med kotrafikken i en robotbesætning. Hos Carsten viste det sig, at det var et seriøst problem, at alt for mange køer ved en fejl fik malketilladelse allerede 4 timer efter seneste malkning. Det resulterede i en masse sjatmalkning, mens de ægte trængende køer måtte stå i kø. - Fejlen lå i, at jeg for at få et godt overblik havde indstillet robotten til at liste et højt antal af køer, der kommer for sent til malkning. Jeg vidste bare ikke, at der var en sammenhæng, så køerne på den > Fortsættes på næste side MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

KVÆG

Med fire optimerede robotter fulgte så stor en produktionsmæssig forbedring, at der blev basis for at sætte tre nye buer på stalden.

liste samtidig fik malketilladelse og nærmest fri adgang til robotten, fortæller Carsten.

Ny flyder mælken Løsningen blev at hæve kravene til, hvor hyppigt de lavtydende køer må komme i robotten, så de reelt har 10-12 kg mælk i yveret, før de bliver lukket ind. Tidligere kunne en ko gå ind og optage plads efter bare fire timer, nu skal der minimum gå seks timer mellem malkningerne for den gruppe af køer.

Tæt på 3.000 liter pr. robot pr. dag - Robotter har i mange år fået tæsk for at have for høje kapacitetsomkostninger, men her hos Carsten har vi bevist, at vi kan malke mange, mange flere kilo pr. robot, hvis vi opnår et effektivt flow, konkluderer Bruno Due.

Carsten er enig: - Det har været som at få nye robotter, så meget skete der, efter at de blev optimeret, siger han. - Med de ændringer, vi har indført, er jeg 100 % sikker på, at vi kommer op på et gennemsnit på 2.600–2.700 liter pr. robot pr. dag. – Jeg tror snart, vi kommer op at snuse til et gennemsnit på 2.800-3.000 liter mælk pr. dag på den bedste robot – vi mangler kun at hæve gennemsnittet med 300 liter mælk pr. dag, og det når vi! Hvis en robot leverer 750.000 liter mælk, så trænger den til at blive optimeret. En moderne robot kan mere, mener Carsten. Hans fire robotter malkede i 2015 2,7 mio. kg. I 2020 vil de samme robotter malke 3,6 mio. kg. I samme periode vil besætningen være steget fra 250 til ca. 300 køer.

Præsentation af SAGROs AMS-team (AMS står for Automatiske Malke Systemer). Mads Nielsen har i en årrække haft ansvaret for AMS-rådgivningen i SAGRO og har været med til introduktion af automatisk malkning hos rigtig mange af områdets mælkeproducenter. Senest er teamet suppleret med Bruno Due og Bendt Bendtsen. De kommer begge med stor viden og interesse omkring rådgivning i AMS-besætninger fra tidligere ansættelser.

Mads Nielsen Kvægrådgiver Tlf. 7660 2360 Mobil 2557 9876 man@sagro.dk

Bruno Due Kvægrådgiver Tlf. 7660 2153 Mobil 5130 9728 bld@sagro.dk

Bendt Bendtsen Kvægrådgiver Tlf. 9629 6844 Mobil 2434 9887 beb@sagro.dk

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Staldudvidelse I kraft af de produktionsmæssige forbedringer i robotterne har Carsten valgt at sætte tre nye buer på den eksisterende stald – det bliver til velfærdsafdeling og 36 ekstra båse. Det vil desuden give rigtig god mening at etablere en ekstra mælkeledning, fordi de fire robotter i dag bremses i deres effektivitet, fordi kapaciteten i den eksisterende mælkeledning er for lille. Det giver spildtid i robotterne, som bare venter på at kunne pumpe mælken væk. Derfor står det højt på ønskelisten snart at få taget den nødvendige investering på formentlig 50.000 kr. for at løse det problem.

Det ender med, at denne her besætning bliver blandt dem, der trækker allermest mælk ud pr. robot, siger Bruno Due (tv).

Økologisk kvægbrug ved Lindknud

Flot og velholdt A-farm ved Karup

Planteavlsbedrift ved Thyregod

Kvægbrug, Kjeldbjergvej 7, 6650 Brørup

Minkfarm, Vallerbækvej 86, 7470 Karup J

Planteavlsgård, Sejrupvej 29, 7323 Give

Økologisk mælkeproduktionsbedrift bestående af hovedejendom-

Flot og velholdt A-farm med tilladelse til i alt ca. 4.000 minktæ-

Bestående af 2 ejendomme Sejrupvej 29 med 69,5 ha, bolig og

arrondering og en dejlig bolig fra 2009 i 2 plan.

ge omgivelser og med flot natur som nabo – ca. 2 km til Kompedal

hus på 216 m², der er opført i 2017.

men på 103 ha og en bygningsløs ejendom på 73 ha, med en god

Der er pt. 145 årskøer. Kostalden er med 123 sengebåse, dybstrøelsesareal og 2 x 8 De-Laval malkestald. Ungdyrstald med plads til 100 kvier på dybstrøelse og foderlade/maskinhus på 1.290 m², 3

eng, ca. 5 ha skov og restarealet er bygningsparcel, natur, læhegn m.v. Sagsnr. 500-1241

284 m²

Boligareal:

176

Hektar:

Energimærke:

Ejendommen består af i alt ca. 36 ha – fordelt på 2 parceller – hvorudlejet.

Jorden består af 155,2 ha grovsandet jord, der kan vandes, 7,3 ha

29.975.000

Plantage – jord ned til Karup Å – gode jagtmuligheder.

af de ca. 30 ha er omdriftsareal, som kan vandes, og som p.t. er

køresiloer samt 2 gylletanke på hhv. 1.000 og 1.500 m³.

Kontant:

ver, beliggende ca. 10 min. fra Karup by i Viborg kommune, i roli-

Farmen er med ca. 12.700 burrum fordelt i 11 stk. 4-rk haller og 18 stk. 2-rk haller. Farmen fremtræder flot og velholdt med en del nyere haller. Der medfølger besætning. Sagsnr. 500-1263 Kontant: Boligareal:

9.500.000 226 m²

Hektar:

driftsbygninger samt Vesterlundvej 79 med 28 ha og et kartoffelSejrupvej 29: Er en planteavlsejendom, der drives med kartoffel-

produktion sammen med en nabo. Jorden er beliggende i gode reelle marker, og ca. 61,83 ha er agerjord, der kan vandes.

Stuehuset er opført i 1925 og renoveret i 2008, således at det fremstår som en pæn og nutidig bolig.

Vesterlundvej 79: Er ligeledes med gode reelle marker, hvor ca. 20,80 ha er agerjord, der kan vandes. Sagsnr. 500-1499

Energimærke:

Kontant:

17.250.000 197 m²

Boligareal:

Hektar:

Energimærke:

Jagtejendom med 40 ha ved Skjoldbjerg

Planteavls-/fritidsejendom ved Kibæk

Fritids-/naturejendom ved Bække

Fritidsejendom, Bogholdervej 12, 6623 Vorbasse

Planteavls-/fritidsejendom, Arnborgvej 10, 6933 Kibæk

Fritids-/naturejendom, Moesgårdvej 1, 6622 Bække

Fritids/-naturejendom beliggende ved byen Skjoldbjerg ca. 9 km

I særklasse flot ejendom med 35 ha, beliggende ved Kibæk, hvortil

Fritids-/naturejendom beliggende ved Kragelund, ca. 4 km fra

Til ejendommen hører i alt ca. 40,30 ha, der fordeler sig på 4,54

Særdeles god bolig fra 1996, opført i teglsten og med tegltag på 277

Til ejendommen hører i alt 47,58 ha, fordelt på ca. 34,24 ha ager,

syd for Billund.

der er ca. 3,5 km til skole, indkøb, fritidsfaciliteter m.v.

ha ager, 13,90 ha MVJ udtagningsbrak, 18,10 ha skov/-naturareal,

samt 3,73 ha bygningsparcel, vej, læhegn, mm. Hele det tilhørende areal, er placeret omkring bygningerne. Skov/-naturarealet besidder unikke jagtmuligheder.

Ejendommens stuehus er opført i 1890 og besidder et boligareal på 199 m², hvoraf 64 m² findes på 1. salen.

En ejendom med dejlig omkringliggende natur. Sagsnr. 500-1410 Kontant:

3.100.000

Ejerudgift pr. md.: Boligareal:

2.327

Hektar: Energimærke:

m² i 2 plan og flot anlagt have.

Driftsbygningerne er særdeles arkitektonisk velholdte, og danner rammen om en flot gårdsplads. Driftsbygningerne er velegnede

til mange formål - så som kreaturer eller udlejning til lager m.m. Jorden er beliggende ved ejendommen og består af en lille skov på ca. 0,5 ha, ca. 2,9 ha permanent græs og ca. 29,4 ha agerjord i 2 gode stykker. Sagsnr. 500-1443 Kontant: Boligareal:

6.500.000 277 m²

Hektar: Energimærke:

199 m²

Bække by, i fredelige omgivelser.

ca. 9,70 ha skov og natur (med ideelle jagtmuligheder), samt ca.

3,64 ha bygningsparcel, vej, læhegn, m.m. Alt jorden har mulig-

hed for vanding, og er placeret omkring ejendommen i reelle stykker af grovsandet bonitet (JB 1-2).

Boligen er opført i 1887 med et boligareal på 160 m², hvoraf de 64 m² er på 1. salen. Boligen fremstår i oprindelig stand. Sagsnr. 500-1407

35 D

Kontant:

4.600.000

Ejerudgift pr. md.: Boligareal:

1.778

Hektar:

Energimærke:

160 m²

JYSK

Jørn Lauritsen

Ejendomsmægler MDE jol@landbogruppen.dk

JYSK - Tlf.: 2334 7068

Allan Elsted Hansen

Jens Ravn

Frederik G. Hansen Salg & vurdering

Salg og Vurdering

aeh@landbogruppen.dk

jra@landbogruppen.dk

fgh@landbogruppen.dk

clb@landbogruppen.dk

Ejendomsmægler MDE

JYSK - Tlf.: 2557 9851

Salg & Vurdering

JYSK - Tlf.: 2422 9900

JYSK - Tlf.: 2989 4029

Claus Brødbæk

LandboGruppen

JYSK - Tlf.: 6175 7188

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

KVÆG

Roer er alternativ til korn – men kan roer slå andet grovfoder?

Ny undersøgelse har analyseret totaløkonomien på malkekvægsbedrifter med og uden foderroer. Det giver et bud på, om foderroer kan været et alternativ på din bedrift. TEKST: Niels Justesen Kvægrådgiver Tlf. 7660 2423 · ncj@sagro.dk

Morten Nyland Christensen fra SEGES har beskrevet totaløkonomien på bedrifter med forskellige grovfodersystemer. Tre typer bedrifter, der alle har mælkeproduktion, indgår i undersøgelsen. Således er der bedrifter, som i praksis kun producerer grovfoder, bedrifter, der har mindst 5 ha foderroer, og bedrifter, der har kornproduktion ved siden af. Der er set på totaløkonomien gennem 5 år. Til at belyse økonomien er der valgt afkastningsgraden som det udtryk, der bedst beskriver økonomien. Kort fortalt så fortæller afkastnings-

graden, hvor stort et afkast der opnås, efter at alle omkostninger er betalt, inkl. ejerens arbejdskraft. Afkastningsgraden* påvirkes ikke af gælds%en, men af driftsresultatet. Undersøgelsen viser, at gruppen, som kun producerer grovfoder, opnår de bedste økonomiske resultater (se figuren). For 2017 og 2018 har det været bedre at producere roer (røde søjler) end korn (grønne søjler). I 2018 ligger alle roebedrifterne bedre end bedrifterne med korn.

Lokale tal for totaløkonomien I SAGROs roe-erfagruppe har deltagerne besluttet at undersøge, hvad det egentlig koster at dyrke roer. Således får gruppen et bedre og mere nuanceret billede af økonomien ved forskellige måder at håndtere roerne på.

Morten Karlsen, Outrup, har taget det meste korn ud af sin markplan og dyrker roer i stedet. ”Kornet var en salgsafgrøde, men det giver mig en bedre økonomi at avle noget, jeg kan fodre op,” siger han. Roeudbyttet i de 9 ha ser lovende ud, mener han. Roerne er valgt, fordi de hæver fedtprocenten i køernes mælk og kan erstatte en del af det indkøbte foder.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

KVÆG

Afkastningsgrad, landbrug 6,00 5,00

Ny side samler materiale på engelsk

4,00 3,00 2,00 1,00 0,00 -1,00

2014

2015 Prod. kun grov.

2016

2017

Roer

Prod. korn

2018

Medarbejdere med udenlandsk baggrund er en stor og vigtig ressource for dansk kvægbrug. De har deres daglige gang hos køerne, og det er derfor yderst vigtigt, at de er klædt godt på rent fagligt. Ofte har de ingen landbrugsmæssig uddannelse eller erfaring, og oplæring og uddannelse er derfor en stor opgave for de danske mælkeproducenter. Det er baggrunden for, at SEGES har samlet et væld af informationsmaterialer på engelsk målrettet udenlandske ansatte på siden www. landbrugsinfo.dk/workingwithcattle.

Figuren viser afkastningsgraden for de tre grupper af producenter af grovfoder

Videbegærlige med svære vilkår

Der er kommet nyere sorter med rigtig høje udbytter, og nye maskiner gør det lettere at håndtere roer til opfodring ved køerne. I tabellen herunder er majsensilage, foderroer og foderkorn sammenlignet ud fra NorFor-værdier og anslåede udbytter gældende for 2019 i Sydvestjylland. Af tabellen ses en sammenligning mellem majsensilage, foderroer og foderbyg. Udbytterne er anslåede og taget med baggrund i sortsinfo og lokalt kendskab. For majsensilage forventes udbyttet at blive omkring 12.000 FEN/ha, mens det for roer er vurderet, at et udbytte på 16.000 FEN/ha vil være realistisk i år. I tabellen er vårbyg sat ind med et højt udbytte på godt 66 tdr./ha til en pris på 110 kr./100 kg. Når vårbyg omregnes til FEN, bliver udbyttet tilsvarende lavere og prisen pr. FEN tilsvarende højere.

Flere kvægbrugere og rådgivere har været skeptiske over for, om det er muligt at høste udbytter i foderroer på 16.000 FEN/ha over flere år. Vi kender majsensilage og foderbyg, men har måske glemt roerne lidt? I roe-erfagruppen har vi set, at man på en forholdsvis enkel måde kan håndtere roerne. Det at dyrke foderroer er ikke et fravalg af majs og eller græsensilage, men snarere et tilvalg af foderroer. Det bliver interessant for roe-erfagruppen at få belyst, hvad det egentlig koster at dyrke roerne. Det kan du læse mere om i kommende udgave af Grobund.

Emne

Majsensilage

Foderroer

Foderbyg

Tørstof, %

Sukker, g/kg ts

694

Stivelse, g/kg ts

347

604

NDF, g/kg ts

322

125

180

Kg ts/FEN

1,15

1,13

1,03

Kg/FEN

3,29

4,91

1,21

Udbytte FEN/ha

12.000

16.000

5.500

Kr./FEN

1,02

1,20

1,33

Brutto værdi/ha

12.240

19.200

7.315

* Afkastningsgrad =

Resultat* x 100 Landbrugsaktiver

(*Resultat af primær drift af landbrugsdelen af virksomheden inkl. afkoblet støtte og forpagtningsindtægter, men minus ejerløn og forpagtningsudgifter.)

Tidligere på året gennemførte specialkonsulent Vibeke Fladkjær Nielsen, SEGES, en undersøgelse blandt udenlandske medarbejdere på danske kvægbrug. Den viste, at de ansatte med udenlandsk baggrund har stor appetit på det landbrugsfaglige stof. - De udenlandske medarbejdere i kvægbruget vil helt vildt gerne vide mere om landbrug. De har bare svært ved at finde ud af, hvor de skal søge ny viden henne, fortæller Vibeke Fladkjær Nielsen.

Malkning og kalve og meget mere på engelsk Nu er film, digitale kurser, faktablade, artikler og meget mere på engelsk samlet på hjemmesiden, der altså blandt andet indeholder: • Film om korrekte malkerutiner • Digitalt kursus om korrekt hjælp ved kælvning • Pixibogen ’Working in Denmark’ om de kulturforskelle, udenlandske medarbejder kan møde, når de ankommer til Danmark • En omfattende materialesamling om arbejdssikkerhed • 8 SOP’s om alt fra reproduktion til smittebeskyttelse • Digitalt kursus om at spotte den syge kalv tidligt • Faktaark med alle udtryk i DMS Til arbejdsgiveren er der på siden samlet relevant materiale om blandt andet ansættelsesret, feriepenge mv. i forhold til udenlandske ansatte. Der kommer løbende nyt stof ind på siden, og man er velkommen til at kontakte Vibeke Fladkjær Nielsen på vfn@seges.dk hvis der er noget, man særligt mangler.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

SIKKERHED

Michael Grønbech, der sidder med i arbejdsmiljøgruppen og er medlem af hovedarbejdsmiljøudvalget ved en af forsvarets styrelser, forsøger, på baggrund af SAGROs sikkerhedskampagne, at trække paralleller mellem landbrugets og forsvarets arbejdsmiljø.

TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

Landbruget tager for løst på sikkerhed

OKSBØL - Jeg kan ikke sige, at det overrasker mig, at der sker alvorlige ulykker og dødsfald i landbruget. Der virker, som om man er alt for risikovillig, og det koster liv. Så kontant lyder vurderingen fra Michael Grønbech, der er befalingsmand og arbejdsmiljørepræsentant i sin enhed. Vi har bedt ham fortælle om den tilgang til sikkerhed, der har reduceret i, at en farlig arbejdsplads som forsvaret på trods af omgang med store maskiner og skarp ammunition, kun meget sjældent oplever personskade. Konkret lykkedes det forsvaret at reducere antallet af hændelser, der resulterede i minimum 5 sygedage, med 24 % fra 2014 til 2019. Er en sammenligning mellem forsvaret og landbruget relevant? - Ja, siger Michael Grønbech, i den forstand, at vi begge steder har med store farlige maskiner at gøre. Og selvom der ikke er kampvogne i landbruget, så er der store lastbiler, lifte, kraner og farligt værktøj. Han er overbevist om, at landbruget ville opleve en væsentlig reduktion i antallet af grelle ulykker med alvorlig personskade, hvis man adopterede forsvarets syn på arbejdsmiljø.

Oplæring og gentagelse på gentagelse Sikkerhedskulturen i forsvaret grundlægges allerede i rekruttiden, hvor ingen slippes løs med et køretøj eller et våben, før sikkerhedsprocedurerne er terpet ind. - Strukturen i sikkerhedsindsatsen er bygget op i uddannelsesforløb, hvor du starter med at øve dig i en ”sandkasse”. Så avancerer du til at træne f.eks. på en lukket skydebane til du er rutineret, og først dernæst bliver du sluppet ud i terrænet. Et andet bærende princip er gentagelse af instruktioner.

FAKTA

Det høje antal dødsulykker og ulykkestilfælde i landbruget er et resultat af en for slap og inkonsekvent sikkerhedskultur, siger militær arbejdsmiljørepræsentant. 16

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

I årene fra 2011 til 2018 mistede 44 mennesker livet, mens de var på arbejde i landbruget (i samme periode mistede 6 børn livet ved ulykker på landbrug). Hos Forsvaret oplevede man i den samme periode 5 dødsulykker, heraf 3 på missioner (de 2 blev ramt af vejsidebomber). En målrettet indsats i Forsvaret har fra 2014 til 2018 reduceret antallet af alvorlige ulykker med 24 %.

SIKKERHED

Mænd i farvede veste følger og instruerer konstant i øvelser med skarp ammunition. Her i øvelsesterrænet på Kallesmærsk Hede ved Oksbøl.

- Forud for igangsætning af alle aktiviteter, er der altid en kort instruks. Hver gang. Også selv om folk har hørt det igen og igen. På den måde etableres der en rutine, og det virker.

Konsekvens Brud på sikkerhedsbestemmelserne – eller bare tilløb til det - bliver afregnet hårdt og kontant. Soldaten kommer ikke på vand og brød – han kan blive trukket i løn. - I praksis sker det nu meget sjældent. Folk har en forståelse af, at det er til alles bedste, at reglerne bliver overholdt, fortæller Michael Grønbech. Han mener, at landbruget bør sætte en holdningsændring i gang, og den være drevet af ledere og ejere.

Hvis jeg var driftsleder… - Hvis jeg var driftsleder på et landbrug, ville jeg tage fat i bedriftens APV, og så ville jeg sammen med mine ansatte få fastlagt helt bestemte sikkerhedsprocedurer for alt det, der indebærer en risiko – farlige maskiner, kraftoverføring, høstmaskiner osv. Jeg ville få lavet pixibøger med billeder, så heller ikke udlændinge, der ikke er danskkyn-

"En sikkerhedskultur som forsvarets kunne redde menneskeliv i dansk landbrug."

dige, kan være i tvivl om, hvad der er den rigtige måde at gøre tingene på. Sikkerhedsindsatsen skal være båret af, at den enkelte ansatte har indsigt i, hvad der er risikoen, og hvorfor vi tager faren så alvorligt. - Og jeg ville helt sikkert løbende følge op med ugentlige eftersyn, tilføjer han. Specielt ulykker med gyllegas står han helt uforstående overfor: - Hvert år læser vi om dødsulykker. Det er mig ubegribeligt, at der ikke overalt er taget de nødvendige forholdsregler, så der for eksempel er tov og åndedrætsværn parat alle steder. - Her er den helt store forskel mellem forsvaret og landbruget. I militæret har vi procedurer og krav overalt – i landbruget er det kun hensigtserklæringer. Michael Grønbech efterlyser også mere konsekvens over for ansatte i landbruget, der ikke overholder sikkerbestemmelserne. Alvorlige overtrædelser, der er til fare for liv og førlighed, burde være fyringsgrund, mener han. Desuden påpeger Michael Grønbech vigtigheden af uddannelse og information, og af at bruge gulerodsmetoden mere end pisken.

Dårlige undskyldninger Alle undskyldninger om penge, tid, besvær osv. er dårlige undskyldninger, mener han. Hvis en medarbejder på en gård får skadet en arm eller et ben, så er omkostningerne bare endnu større – også for ejeren. - Hvis man er konsekvent nok, og det bliver et ledelsesansvar, også i organisationen og på skolerne, vil jeg tro, at en holdningsændring kan gennemføres på 2-3 år. For år tilbage var vi selv igennem en tilsvarende proces i forsvaret. Et centralt punkt i omstillingen var, at sikkerheden blev et klart ledelsesansvar, fortæller han. De mange ulykker i landbruget vidner om for stor risikovillighed, synes Michael Grønbech og refererer til et eksempel, hvor en mand stillede en stige op i en kasse og lod sig løfte op af en frontlæsser, så han med motorsav med én hånd kunne nå at save i et træ. Han ryster sigende på hovedet. I eksemplet smuttede motorsaven, men snittede heldigvis kun knæet på landmanden.

Farlige opgaver – som at køre en kampvogn ud i dybt vand – øves først i lukkede bassiner.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

SIKKERHED

Tag dig i agt for det unormale Rigtig mange ulykker i landbruget indtræffer, når der sker noget uventet. TEKST: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk Arbejdsgivere og ansatte i landbruget mangler typisk hverken sikkerhedsudstyr, viden, værktøjer eller redskaber i forhold til at kunne udføre dagens opgaver sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Når der alligevel gang på gang sker endda meget alvorlige ulykker, så er det i næsten alle tilfælde i forbindelse med en unormal hændelse. Det er en af de iagttagelser, Gunnar Schmidt har gjort i sit mangeårige arbejde som teknikrådgiver i dansk og norsk landbrug. - De unormale eller uvarslede hændelser skal minde os om, at det selv i helt banale arbejdssituationer er godt at have en reserveplan. Har man ikke det, så er man tilbøjelig til i farten at gribe den første, den bedste løsning, og det resulterer desværre jævnligt i ulykker. Hvad mener du med en reserveplan? - Hvis en høj trappe ikke har gelænder, risikerer man at styrte ned, hvis man snubler eller falder på trappen. Gelænderet er din reserveplan. Nu kan du gribe fat i gelænderet, hvis du mister balancen, og så er der ikke så stor risiko for et styrt. Når du løser risikobetonede opgaver, så tænk altid på, hvad der er din reserveplan! Bruger du for eksempel ætsende væsker i stalden, så er brillerne din reserveplan, der skal hindre, at du ved et uheld får noget i øjnene, forklarer han. Men tanken om en reserveplan kan bredes ud til rigtig mange arbejdssituationer. Øvelsen er at have tænkt igennem, hvad der kan være redningen, hvis uheldet er ude.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Lidt - men tit Det fører frem til en anden af Gunnars ideer: - Arbejdsmiljøarbejde er ikke raketvidenskab – det er sund fornuft sat i system! Og du kan få en megastor effekt af ”lidt, men tit”. Min kongstanke er, at den arbejdsleder, der uddeler dagens opgaver, samtidig ridser de vigtigste, konkrete sikkerhedsforhold op og minder om det nødvendige sikkerhedsudstyr, der skal bruges. Folk skal sendes afsted med besked om, at sikkerhedsgrejet skal bruges. ”Ikke fordi jeg har købt det, men fordi det gavner jer”. Når arbejdsmiljøarbejdet er sat i system, så kræves der efterhånden ingen lange forklaringer.

En holdningsændring I sit arbejde har Gunnar Schmidt som mål skridt for skridt at få landmænd til at ændre holdning til sikkerhed.

- Hvis der er 80 % chance for, at det går godt at tage en chance rent sikkerhedsmæssigt – så er der altså 20 % risiko for, at det går galt! Men jeg kommer ikke med pegefingre og kritik. Jeg ved jo godt, at hverdagen skal fungere, og at en løsning kun er god, hvis den ikke er besværlig i daglig brug. Gunnars strategi er derfor at lytte sig til, hvor langt landmanden kan rykkes. Det giver ikke altid 100 %’s løsninger. - Men den mindste forbedring er jo et fremskridt i forhold til uændret nudrift, og det er sådan, jeg arbejder, siger han.

Plads til forbedring Landbruget er fortsat en af de farligste brancher at arbejde i, men Gunnar Schmidt er optimist. - Der er en stigende bevidsthed om sikkerhed, og forbedringen kommer gradvis. Der er masser af opgaver, som ikke længere er nær så risikofyldte som tidligere. Her hjælper ny teknik og teknologi. Landbrugsskolerne gør også en god indsats, så når eleverne kommer ud på bedrifterne, har de lært noget om at passe på sig selv. Med jysk underdrivelse konstaterer han nu alligevel, at for den, der vil indføre en fast målsætning om at undgå ulykker, er der stadig ”gode muligheder for forbedringer”. - Start med at sige til dig selv og dine ansatte: ”Her på bedriften har vi ikke mere travlt, end at vi har tid til at gøre tingene rigtigt. Det er for eksempel hurtigere at smutte under en løftet frontlæsser end at gå udenom. Men vi har tid til at gå udenom!”

SIKKERHED

Th!nk Safety First

- landbruget er en farlig arbejdsplads

TEMAFTEN: Vil du være med til at få bedre styr på sikkerheden i dansk landbrug? Indsatsen begynder med DIG. Sammen kan vi gøre noget ved det høje antal arbejdsulykker og dødsulykker i landbruget, så kom og vær med. Denne aften hører du om facts og farer. Der bliver ingen løftede pegefingre, men en masse inspiration, du kan bruge hjemme på bedriften. Og vi lover, at der også bliver plads til lidt humor! Programmet er stadig under udarbejdelse, men du kan være helt sikker på at høre indlæg fra SEGES, Arbejdstilsynet og politiet. Sammen skaber vi

Tid og sted: Torsdag den 21. november kl. 19.00 hos SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning

en bedre sikkerhedskultur!

Køb den. Jeg har fået en, og man bliver noget overrasket over hvor mange steder, der er svovlbrinte. Selv ved omrøring af gylletanke går den amok. Og den er fiks at have med sig. Jan Pedersen, kvæglandmand, Skanderborg

Undgå svovlbrinte-ulykker Køb en måler: ✓ Enkel at betjene ✓ Sikker ✓ Billig Pris 1.595 kr. ekskl. moms og forsendelse. Inkl. en rådgivningssamtale inden ibrugtagning. Svovlbrintemåleren kan både anvendes til kvæg- og svineproduktion.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

ØKOLOGI

Masser af korn og græsensilage til køerne

Omsæt overskudskorn til mælk – det giver flere penge end at sælge det. TEKST:

Louise Kjær Hilligsøe, kvægrådgiver, og Erik Andersen, direktør, ØkologiRådgivning Danmark

En lidt våd sommer i år har medvirket til en bedre høst, så der er rigeligt med korn og græsensilage af en middel kvalitet. Kornpriserne er til gengæld nu så lave, at medmindre man har haft en kontrakt med en høj pris, kan man lige så godt fodre kornet op. Kvaliteten af ensilagen er middel, nattefrosten, der først slap godt ind i maj, har været medvirkende til et lavere udbytte i 1. slæt. De lave beholdninger i foråret har bevirket, at mange økologer har fodret en del af deres 1. slæt op allerede. Til de øvrige slæt var der et meget lille vindue for at opnå en optimal kvalitet på ensilagen. Skiftet mellem høj varme og store nedbørsmængder har været med til at vanskeliggøre at tage græsset til slæt på de rigtige tidspunkter.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Giv god tid til foderskift Det bevirker alt sammen, at vi i år vil se rationer med høje mængder korn for at få nok energi i køerne og for at bruge af det billige korn. Vær opmærksom på, at den lidt dårligere kvalitet af grovfoder i år, jævnfør ovenstående, betyder, at der er meget forskel på nedbrydningshastigheden i koens vom mellem kraftfoder/korn og grovfoder. Det kræver længere tid til foderskift og mere opmærksomhed på energiudnyttelsen i fodringen. Lav altid en foderkontrol 2-3 uger efter et foderskift. Pas på med stivelsen i korn! Et højt stivelsesniveau giver en forsuring af vommen, og det nedsætter mikroorganismernes evne til at nedbryde NDF. I den sammenhæng er det værd at holde øje med vombelastningen, den udtrykker forholdet mellem let nedbrydelige kulhydrater i vommen og NDF-indholdet i rationen. Mange rådgivere herhjemme holder sig til 18-23 % stivelse af tørstoffet. Undersøgelser har vist og erfaringen siger, at man skal forvente, at fedtprocenten vil være faldende ved en stigende mængde stivelse. Det skyldes, at den høje stivelsesandel hæmmer omsætningen i vommen. I vommen dannes der fedtsyrer, som absorberes, disse fedtsyrer dannes af mikroorganismerne, som en høj stivelse har en negativ effekt på.

Bliver stivelsesniveauet for højt dannes nogle forbindelser, som gør koen syg. De store syremængder, der dannes, er så kraftige, at de går i blodet og kan give sig udslag i f.eks. dårlige klove i form af laminitis. Undersøgelser har også vist, at vi godt kan køre stivelsesniveauet op, dog er disse forsøg lavet under kontrollerede forhold. (Husk nu, at ude hos økologer lever køerne ikke under de samme kontrollerede forhold). Koen tåler en meget lille variation i den daglige stivelsesindhold, svarende til 1-2 %. Hvis stivelsesniveauet i foderplanen er til den høje side, skal blanding altså ske med stor omhu, og køerne må IKKE kunne sortere i den blanding, de får på foderbordet. I flere foderplaner er vi uden problemer oppe over 5-7 kg korn, enten valset, syrebehandlet, crimpet eller anden forarbejdning, men ikke hvis der er ”slinger i valsen” fra blandemesteren! Korn er et godt og energirigt tilskudsfoder. I mange tilfælde er et kilo korn (med undtagelse af havre, med mindre det er afskallet) mere energirigt end de billige A-blandinger, der kan købes, og det er billigere. Brug korn i den udstrækning du kan, og tjen lidt ekstra i vinter med en billigere fodring.

ØKOLOGI

Klimavenlige kartofler! Kartofler, hvad enten de er økologiske eller konventionelle, ligger i den rigtig gode ende med hensyn til klimaaftryk. TEKST: Anne Eriksen Økologirådgiver Tlf. 7660 2368 · aer@oerd.dk

Det rører ens gamle kartoffelhjerte, når man i fjernsynet ser pædagoger og børn på institutioner arbejde med den gode knold. Og det er rart at vide, at en dansk kartoffel på grund af sit høje udbytte ligger rigtig fint, når det handler om klimaaftryk, også selv om der er meget markaktivitet i forbindelse med dyrkningen. Det viser tal fra CONCITO, hvor kartoflen ligger med en CO2-ækvivalent pr. kg på sølle 0,2 i forhold til pasta og ris på henholdsvis 1,2 og 3,3. Økologiske kartoffelmarker opnår kun omkring det halve af det konventionelle udbytte, da kartoffelskimmel sætter en naturlig grænse for vækstsæson og produktion, men den er stadig med i den gode ende, og man kan så til gengæld bedre nå at etablere efterafgrøder.

det jo være, at prisen falder. Men ser vi på det ud fra en bæredygtighedsbetragtning, er der ingen tvivl om, at vi aldrig må falde i søvn på hverken laurbærrene eller kartoffelpriserne. Hvis man kan holde samme indtjening på et mindre areal, bliver der måske også plads til et bedre sædskifte. Derfor har vi også nogle ønsker om forsøg, der kan medvirke til, at vi stadig kan forbedre os. Vi ved, at placering af gødning betyder meget for udnyttelsen af den. Her kunne det være spændende at finde ud af, om placering af Øgro (hvor det er tilladt) eller piller fra hønsemøg kan give kartoflerne et boost. Man har fundet ud af, at let adgang til fosfor virkelig kan bidrage til en god start. Vi vil også gerne vide mere om manganmangel i kartofler, og om det eventuelt kan have noget at sige i forbindelse med skimmelmodtagelighed. Endelig vil vi gerne kigge nærmere på biologiske bejdsemidler og deres effekt på rodfiltsvamp og andre sygdomme.

Kartoflen er klassens artige dreng, når det kommer til klimaaftryk!

Er der grund til at hæve udbyttet? Nogle gange bliver vi mødt af avlere, der synes, at alt er godt nok, som det er. Der skal ikke for mange ind i avlerflokken, og der er ingen grund til at arbejde intenst med at hæve udbytterne, for så kan

Noget, vi i kartoffel-erfagruppen har fokuseret meget på, er vigtigheden af at lægge kartofler, der er klar til start, så snart betingelserne er til stede, så vækstperioden kan blive længst mulig. Og der er håb om, at der er skimmelresistente sorter på vej, selv om vi godt ved, at det ikke nødvendigvis er for tid og evighed.

Elektronisk kartoffelwoman holder klimaaftryk nede I forbindelse med et nyligt afholdt demoarrangement i projektet ”Topkvalitet i økologiske spisekartofler”, var der blandt meget andet en elektronisk kartoffel på menuen. Planteavlsrådgiver Birgitte Andersen fra SAGRO demonstrerede, hvordan den elektroniske kartoffel kan hjælpe med til, at man ved optagning og sortering undgår at smadre de kartofler, man så længe har passet og plejet. Det var virkelig en øjenåbner for mange (se billederne herunder). Der er indstillingsmuligheder på optageren, og det kan være rart at have en ekspert med på sidelinjen til at afsløre, hvor undervejs det går galt. Det har stor betydning for det endelige klimaaftryk at få så lidt frasortering som muligt, og stødskader vil typisk give anledning til udvikling af lagersygdomme.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

ØKOLOGI

Sikker håndtering af grise på friland Hvis en so kigger på dig med mord i de små røde øjne, så er det med at komme ud af starthullerne. Men bedre er det at undgå, at situationen opstår.

TEKST: Anne Eriksen Økologirådgiver Tlf. 7660 2368 · aer@oerd.dk Som producent af økologiske svin og frilandsvin har man ofte brug for at flytte grisene fra en mark til en anden eller fra marken til stalden. Det kan være både besværligt og farligt, hvis man ikke udnytter dyrenes naturlige adfærd og aflæser deres signaler. SEGES har lavet et fantastisk videomateriale, der findes både på dansk og på engelsk, der vil kunne spare dig for mange dårlige griseoplevelser.

Der er i alt 5 videoer. Se dem ved at klikke på billederne herunder.

Flugtafstand og ligevægtspunkt Lær om dyrenes flugtafstand og ligevægtspunkt. Du kan udnytte flugtafstanden til at drive dyrene frem og ligevægtspunktet til at få dyrene til at stoppe eller dreje i en bestemt retning.

Styre en floks bevægelser Her lærer du, hvordan man driver en flok frem, styrer flokkens retning og driver dem ind i en vogn eller igennem en åbning. Det kan være en fordel at se videoen om flugtafstand og ligevægtspunkt først, da disse teknikker udnyttes til at styre flokkens bevægelser.

Sortere i en flok af grise Grise er flokdyr, og de er mest trygge, når de er sammen med flokken. Derfor kan det være svært at sortere et dyr fra flokken. I denne video kan du lære forskellige teknikker til at sortere et dyr fra flokken enten på en mark, igennem en åbning eller i en vogn.

TIPS & TRICKS om arbejdssikkerhed

Undgå at komme imellem soen og dens pattegrise. Soen vil beskytte dem for enhver pris. Brug de hjælpemidler, der findes: • ”Affaldstang” til at løfte grise ud af hytten. • Bruge sprøjte med forlængerarm til behandling af søer. • Vælg hytter med både mandehul og soindgang – hytten har to flugtveje. • Brug traktoren til tunge løft. • Brug høreværn ved støjende opgaver f.eks. kastration og vaccination. Er du nødt til at kravle ind i hytten • Lok soen ud med lidt foder. • Placer ATV’en eller traktoren foran soens indgang til hytten, så den ikke kan komme ind igen. • Vær så vidt muligt to personer i faremarken. • Er du alene – husk mobiltelefonen, men vær opmærksom på, at der ikke altid er dækning. • Fortæl andre, hvor i faremarken du er, så du om nødvendigt kan få hjælp. Fra: Faktaark til Faremarksmanual, SEGES

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Pas på ornen Orner er større og stærkere end søerne, og deres opgave er at passe på søerne. Derfor er det mere risikofyldt at håndtere orner.

Lettere og mere fleksibel arbejdsgang En landmand forklarer, hvad han har fået ud af at arbejde med dyrene på en ny måde, og hvad det kommer til at betyde for hans håndtering af grisene i fremtiden.

GRISE

Erfagrupper skaber værdi 23 erfagrupper om grise kommer hele vejen rundt om svineproduktionen. TEKST: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

være med i en erfagruppe. For mig er det vigtigste erfaringsdeling, netværk og økonomisk sparring, siger han.

I SvineRådgivningen er det muligt at komme med i en erfagruppe, der er tilpasset ens fagområde og med deltagere, der brænder for det samme som dig. Her er, hvad tre af deltagerne siger om deres oplevelse i en erfagruppe:

Erfagruppe for ledere

Erfagruppe for ejere Kort efter at Rasmus Andersen i 2015 blev selvstændig på Kølkærgård ved Herning har han deltaget i en erfagruppe for ejere. Udbyttet har været af kæmpestor værdi, fortæller han. - Det har givet selvtillid, for her mødte jeg andre, der oplevede de samme udfordringer som mig, fortæller han. Med seks ansatte måtte han lære at uddelegere, selvom han egentlig troede, at han stadig skulle være med i det meste. Men den proces havde de andre også været igennem, hørte han i erfagruppen. - Vi bruger også ret meget krudt på at konkurrere i erfagruppen. Vi sammenligner os, og jeg får meget ud af at sparre med dem, der har en lavere fremstillingspris end mig. Erfagruppen mødes tre gange om året, på skift hos hinanden, og hver gang føler Rasmus, at han får be- eller afkræftet, om hans dispositioner hjemme er de rigtige. - Jeg vil helt klart mene, at alle får noget ud af at

Torben Lauridsen har over 25 års ledererfaring og er daglig leder af seks sites på Grauballegaard ved Silkeborg. - Jeg får værktøjer til bedre at styre den daglige ledelse, og jeg får input fra de andre i erfagruppen. Uddelegering af ansvar er en vigtig del, fortæller han. Samtlige afdelingsledere på Grauballegaard deltager på samme måde i en erfagruppe for afdelingsledere for at få fyldt faglighed på og for at blive inspirerede. Bortset fra Torben selv og en dansk afdelingsleder er alle ansatte fra Ukraine. Udlændingene kommer som praktikanter, men opnår først en arbejdskontrakt, hvis de er gode til at kommunikere på engelsk.

Erfagruppe for medhjælpere Sandra Thomsen er ny i frilandsproduktionen, hvor hun er medhjælper hos Greensgaard ved Give. - Møderne i erfagruppen er noget, jeg glæder mig til hver gang. Både for det sociale indhold og for det faglige. Jeg får en masse hjælp fra de andre, siger hun. Sandra er også glad for den kontakt, gruppemedlemmerne har mellem møderne, hvor de i en Facebookgruppe lægger sjove og gode videoer op, og hvor der også er hjælp at hente ved akutte problemer.

OVERSIGT OVER ERFAGRUPPERNE Erfagrupper for driftsledere Medarbejdermotivation, produktionsoptimering og overvågning Kontakt Michael Frederiksen, mhf@sraad.dk Erfagrupper for farestaldseliten Fokus på praktik og struktur Kontakt Karina Mikkelsen, kar@sraad.dk Erfagrupper for løbemestre Fra top polt til elite so Kontakt Michael Frederiksen, mhf@sraad.dk Erfagrupper for ejere af sohold Fokuspunkter fra besætning Kontakt Pernille Elkjær, pe@sraad.dk Erfagrupper for grise i vækst Fokus på benchmarking Kontakt Jes Callesen, jec@sraad.dk Erfagrupper for udenlandske medarbejdere Staldskole og driftsledere Kontakt Allan Mikkelsen, abm@sraad.dk Erfagrupper for øko/friland/Welfare Specialproduktioner i topklasse Kontakt Birgitte Mikkelsen, brm@sraad.dk Erfagrupper for avl og opformering Sammen bliver vi bedre Kontakt Kasper Gade Panduro, kpa@sraad.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

Overblik og indblik på et øjeblik

SAGROs nyansatte digitaliseringskonsulent Rasmus Nielsen.

Stort potentiale i at bruge digitale løsninger. TEKST: Steen Ancher, kommunikationschef Tlf. 9629 6617 · sta@sagro.dk SAGRO oplever fortsat stigende interesse for de digitale løsninger, der skaber overblik over økonomien på bedrifterne. - Og der er et stort potentiale i at forbedre drift og styring, siger SAGROs nyansatte digitaliseringskonsulent Rasmus Nielsen, der er ansat for at være med til at udbrede de nye muligheder, der ligger i de digitale regnskabssystemer. Nu samles tallene automatisk og det giver vores kunder mulighed for at træffe bedre beslutninger hurtigere. Jeg ser det også som en mulighed for at involvere og engagere nøglemedarbejdere i den løbende drift. - Vi oplever, at dem, der er mest interesserede i at bruge de nye løsninger, i forvejen har haft meget fokus på driftsoptimering, mens dem, der rent

faktisk kan hente de største fordele, ikke på forhånd har digitaliseret så meget, siger han. I august lancerede SAGRO sammen med SEGES og andre DLBR-virksomheder det digitale dashboard og eOverblik, som seneste skud på stammen af løsninger, der kan give indblik i og overblik over driftsøkonomien. Der er tale om en hel værktøjskasse, med e-arkiv som fundament. Det er her, der skabes en fælles indgang til dokumenter, så både landmænd og assistenterne hos SAGRO har adgang til dem. Det er fundamentet for regnskabssystemet Summax, som automatiserer meget af det manuelle arbejde med at håndtere og kontere bilag, som tidligere har været meget tidskrævende. Det giver overskud til, at de kompetencer, som SAGROs medarbejdere har, i langt højere grad kan komme i spil til gavn for landmændene. Herunder ligger også de smarte løsninger som ek-

sempelvis muligheden for at scanne bilag ind via smartphonen og app’en SAGRO Scan. - Det går fra mere trivielt arbejde til mere intelligent, siger Rasmus Nielsen. Assistenter og rådgivere får et langt bedre indblik i kundernes data, så vi bliver i stand til at yde en langt mere helhedsorienteret rådgivning, siger han.

Overblik på et øjeblik Med Dashboard og eOverblik får landmændene et meget aktuelt billede af deres økonomi og dermed muligheden for hurtigt at reagere. - Dermed kan landmændene i langt højere grad tage ejerskab over deres egen økonomi, redde nogle marginaler, spare omkostninger og optimere på ting i driften, som de ikke har været opmærksomme på tidligere, siger Rasmus Nielsen. Der er allerede omkring 100 af SAGROs kunder, der har taget Dashboard og eOverblik til sig, og Ras-

Få styr på dine forsikringer • • • •

udbud af forsikringer revision af bestående forsikringer skader løbende varetagelse af dine forsikringsforhold

KONTAKT DLBR Forsikringsmægler telefon 5786 0280 post@dlbrforsikring.dk dlbrforsikring.dk

... DIN forsikringsrådgiver

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

ØKONOMI FAKTA eOverblik – din digitale ledelsesrapport Det digitale ledelsesværktøj rummer to værktøjer: eOverblik og Dashboard. eOverblik giver et samlet periodevist overblik måned for måned. Overblikket er delt ud i produktionsgrenene, og den illustrerer også totaløkonomien. Her er mulighed for at udlæse data og udskrive ledelsesrapport. Et godt ejer-værktøj, der gør det muligt at foretage justeringer hurtigere end med kvartalsvise opfølgninger. Dashboard er et operationelt værktøj til dig og eventuelle medarbejdere. Det kan sammenlignes med instrumentbrættet i din traktor, men viser her saldo på konti og aktuelle produktionsdata. Kontakt SAGRO og hør mere om eOverblik. mus Nielsen glæder sig til at høre om de erfaringer, kunderne har fået ved brugen af dem. - Jeg er sikker på, at de bedste kan blive endnu bedre, og så skal vi i SAGRO hjælpe de andre til at opnå de helt store gevinster, som ligger lige for, siger han. Alle tilbydes at prøve Dashboard og eOverblik gratis en måned, så de kan se, om det er noget for dem.

Selskab? – så er det nu! TEKST: Per Bach Nielsen Økonomirådgiver Tlf. 9629 6772· pbn@sagro.dk

Overvejer du, om din virksomhed skal drives i et selskab i 2020, vil det være en god idé at starte forberedelsen allerede nu! Skattefrie omdannelser kan kun gennemføres 6 måneder efter dit indkomstårs udløb, dvs. for langt de fleste i første halvår. Der er mange praktiske overvejelser og beregninger, som med fordel kan forberedes nu, og som vil gøre selve omdannelsen lettere. Derfor anbefaler vi, at du kontakter din rådgiver.

Hvorfor overveje selskabsform? Der er mange gode grunde til at vælge et selskab som virksomhedsform, her er de væsentligste: • Risikoafdækning/hæftelsesbegrænsning (beskyttelse af den private formue) • Opsplitning af selskabet i flere driftsgrene • Lettere overdragelse af dele af virksomheden f.eks. til ekstern investor eller i forbindelse med generationsskifte Der er andre fordele - men også ulemper - ved at drive virksomhed i selskabsform. Kontakt din rådgiver, hvis du har brug for at høre mere herom.

Det drejer sig eksempelvis om: • Skal hele eller kun en del af virksomheden overdrages? • Skal overdragelsen være skattepligtig eller ”skattefri” (skatten udskydes, men forsvinder ikke)? • Afklaring af værdiansættelser • Planlægning af skattedisponering • Opdeling af konti

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

ØKONOMI

Fik du konverteret lån for tidligt? Gode råd til dig, der forsøger at agere på de finansielle markeder i en ustabil tid. TEKST: Per Sveistrup Direktør i SAGRO Finans & Formue Tlf. 7660 2348 · psv@sagro.dk

Det seneste år har været helt forrygende på obligationsmarkedet, hvor renten er faldet så meget. I foråret var underskriften på dokumenter, der konverterede lån over i 2,00 % 30-årige lån, knap nok blevet tør, før der blev åbnet op for nye 1,00 % 30-årige lån, og senest 0,50 % 30-årige lån. Låntagerne var da også ekstremt hurtige til at få nye tilbud hjem, som viste en pæn besparelse ved at omlægge deres lån endnu engang. På det seneste er obligationsrenterne dog steget en anelse. Men med en meget stor kursfølsomhed på de lange lån, giver kurserne på obligationerne sig hurtigt ved selv en mindre rentestigning, som Date ses på grafen01-10-2019 det herunder.30-09-2019 27-09-2019 26-09-2019 NDA 1 01OCT 50 IO 100,169 100,19 100,156 99,862 Året har været præget af skuffende økonomiske NDA 1 01Oct 50 100,936 100,937 100,931 100,642 NDA 2 01Oct50

102,737

102,738

102,759

102,207

104 103 102 101 100 99 98 97 96 95 94

NDA 1 01OCT 50 IO

NDA 1 01Oct 50

nøgletal, der ikke mindst skyldes handelskrigen og brexit, men også at virksomhederne globalt nedbringer lagrene, så længe usikkerheden omkring fremtiden er stor. Samtidig er det svært at se, hvordan inflationen skal bevæge sig opad mod det som centralbankerne har som målsætning. I lyset af, at verden kan være på vej mod en global recession, foretrækker mange investorer at placere pengene i obligationsmarkedet. Selv om renten på mange obligationer pt. er negativ, er behovet for sikkerhed større end grådighed. Senest har ECB sænket renten med 0,20 % og vil fremadrettet opkøbe obligationer for 20 mia. € hver måned fra 1. oktober 2019. Det vil ske så længe, der er behov for det, hvilket er en markant lempelse af pengepolitikken. De finansielle markeder havde dog ventet dette træk fra ECB, og det var indregnet i det rentefald, vi har set det sidste 25-09-2019 halve år. 24-09-2019 Fordi der ikke var nogen overraskelse i 99,747 99,624 udmeldingen fra ECB, faldt obligationskurserne 100,544 100,388 102,215 102,226 som det kan ses af grafen, og dermed er renten steget en anelse. Intet tyder dog på, at den stigning, der har været i renten, vil fortsætte ret lang tid, da usikkerheden omkring handelskrig og brexit ikke er afklaret endnu, og derfor tyder alt på, at der kan komme flere pengepolitiske lempelser fra ECB og Den Amerikanske Centralbank.

NDA 2 01Oct50

Min anbefaling Min anbefaling lige nu er at tage F5 som variabelt lån med 5 års refinansiering for op til 50 % af ens låneportefølje, renten er pt. på omkring -0,50 % og er lige så billig som Cibor6-lån. Hvis man ønsker at indfri lånene før tid, kan det ske ved at opkøbe de obligationer, som lånet er optaget i, til den aktuelle kurs, eller lånene kan opsiges på refinansieringstidspunktet til kurs 100. Med det gunstige renteniveau bør man vælge at have resten af sin låneportefølje i fastrentelån og som udgangspunkt i 30-årige lån. Som kurserne er p.t., er det 1,00 % lånet, der er mest attraktivt i forhold til kursen på 0,50 %, hvorfor man bør vælge dette lån så længe der er åbent, og det ligger tæt på kurs 100. Det kan dog hurtigt ændre sig, som det kan ses af grafen. Det er ikke alle lån, man kan få banken med på 30 års løbetid. Her vil man kunne opnå en lavere rente på fastlån, men her vil jeg så foretrække, at kortere lån hjemtages som F5 lån, da der reelt ikke er de store konverteringsmuligheder på lån med kortere løbetid. Mange taler om, at man på et tidspunkt kan få 0,00 % 30-årige lån, og det er da muligt! Men jeg tror, det vil kræve en væsentligt forværret økonomisk global situation, end vi har nu, da der trods nogle svage nøgletal også er tal, som peger i retning af, at der ikke kommer en økonomisk recession. I hvert fald melder flere finanshuse, at godt nok er der lav vækst, men en recession er ikke deres udgangspunkt.

Den grå viser 2,00 % 30 år med afdrag. Den orange viser 1,00 % 30 år med afdrag. Den blå viser 1,00 % 30 år uden afdrag.

Står du med en sum penge, du gerne vil investere? Få hjælp til at træffe de bedste valg på det rigtige tidspunkt! Med mere end 30 års erfaring med investeringsrådgivning, kan jeg give dig sparring og et kompetent modspil. Investering i værdipapirer er ikke videnskab, men viden og erfaring tæller! Jeg er certificeret investeringsrådgiver med Finanstilsynets tilladelse til at yde investeringsrådgivning. Ring på tlf. 21 76 39 53 og lad os tage en snak. Per Sveistrup, direktør

Confidential

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Majsmarken 1 7190 Billund Tlf. 21 76 39 53 psv@sagro.dk

VI ER PENSION FOR SELVSTÆNDIGE • En skræddersyet pensionsaftale til dig som virksomhedsejer og til din ægtefælle eller samlever. • Særlige attraktive vilkår, der også kan tilbydes virksomhedens ledende medarbejder(e). • Specialuddannede PFS-rådgivere i hele landet.

Individuel pensionsopsparing Tab af Erhvervsevne fra 113.400 til 1.500.000 kr. Kritisk Sygdom fra 150.000 til 450.000 kr. Gruppeliv fra 300.000 til 1.500.000 kr. Ægtefællesum på 50.000 eller 100.000 kr. Udvidet sundhedssikring – også til dine børn Samlet pakke FRA 1.350 kr. pr. måned efter skat

Kontakt os og slut dig til selvstændige med 33.000 pensionsog forsikringsordninger samt 24 mia. kr. i samlet formue. Ring på telefon 33 93 86 00 eller besøg os på www.pfs.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

NATUR

Klar til flere faunastriber i 2020 Der har været lidt bump på vejen, men faunastriberne er kommet for at blive. TEKST: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk Det er nu 4 år siden, at en lille, lokal gruppe med repræsentanter fra grønne organisationer og landbruget gik sammen og første gang tilbød lodsejere i Herning Kommune at få sået faunastriber. I 2019 er projektet vokset til at omfatte 9 midt- og vestjyske kommuner, og der bliver startet tilsvarende projekter rundt i landet. Alle i det Midt- og vestjyske blev der i år sået 239 kilometer faunastriber. En del af forklaringen på succesen er formentlig, at grundprincippet er ”Keep it simple”. Overskydende frø fra såningen af faunastriber blev uddelt til interesserede i små frøposer ved Åbent Landbrug. Små faunastriber rykker på den måde ind i parcelhushaverne.

Projektet er enkelt, det er frivilligt at deltage - og helt uden regler og bureaukrati. Den store succes har haft megen mediedækning, og landbruget har generelt modtaget ros for projektet. Frøblandingen er økologisk og sammensat af 10 blomstrende, flerårige arter, som man vil have glæde af i en årrække fremover. Mange har desværre fået den opfattelse, at blandingen er étårig, og den misforståelse er blevet brugt til at miskreditere projektet.

Lad striberne ligge - Det ærgrer mig, at vi ikke helt fra starten fik understreget tydeligt, at det netop er meningen, at faunastriberne skal blive liggende i flere år. For

det er klart, at pløjer man dem op efter et år, så er natureffekten meget begrænset, forklarer Rasmus Filsø Løbner. Andre kritikere har stillet spørgsmålstegn ved, hvor meget faunastriberne betyder for biodiversiteten, og kritiseret, at striberne ofte er placeret ud til offentlig vej – og ikke der, hvor de vil have størst biologisk værdi. - Det sidste skyldes nu nok, at det er faunastriber ud til vejen, der bliver lagt mærke til. Hovedparten af striberne ligger faktisk på steder, hvor de netop knytter an til andre udyrkede arealer, og det giver rigtig god mening naturmæssigt.

Faunastriber er appetitvækker - Kritikerne har da ret, når de siger, at der er andet og bedre tiltag, landmænd kan gøre noget for at redde særligt truede og sjældne arter. Det har bare ikke været formålet. Projekt faunastriber har fra starten handlet om at skabe variation i agerlandet, minder Rasmus Filsø Løbner om. Men han tilføjer, at for mange landmænd er faunastriberne blevet en appetitvækker til at gå videre med andre naturtiltag. Faunastriberne må ikke forveksles med de blomsterstriber, som også forekommer i landbruget. De er sået langs veje, fordi forbipasserende opfordres til at plukke en flot buket. - Faunastriberne har ikke buketegnede blomster, måske bortset fra solsikker. Arterne i faunastriberne er sammensat af eksempelvis honningurt, cikorie og kløverarter, som tilgodeser den brede fauna, siger han.

FAKTA Projekt faunastriber fortsætter uændret i 2020, og kunne du tænke dig at læse mere om projektet og tilmelde dig, så gå på hjemmesiden www.faunastriber.dk eller find Faunastriber på Facebook. Projektets formål: • At øge fødegrundlaget og give dækning og yngleplads for den vilde fauna i agerlandet ved at der bliver sået faunastriber. • At skabe en øget naturværdi og bibringe en større forståelse af den vilde flora og fauna for lodsejere og borgere. • At skabe større forståelse mellem de grønne organisationer og landbruget.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

SAGRO

Det skal skrives på CV’et To af SAGROs kunder er med i opløbet om at blive kåret til Årets Unge Landmand. TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk GIVE - Et stort skulderklap! Sådan siger Simon Tang Nielsen om det at være blandt de fire, der er indstillet til at blive kåret som Årets Unge Landmand. - Det kom helt bag på mig, for der er jo så mange, der kommer i gang i landbruget. Men jeg havde da håbet på det, fordi jeg oplever det som en stor anerkendelse, siger den kun 24-årige landmand, der helt bevidst har etableret sig på et landbrug, der ikke slår nogen størrelsesrekord. Besætningen er på 140 køer, og det er det niveau, den skal blive på. - Jeg troede faktisk ikke man havde en chance, hvis man ikke havde 500 køer. Det er ligesom lidt finere at have en stor bedrift. Men det var dommerkomiteen åbenbart ikke enig i. - Hvis jeg vinder, er det absolut ikke nogen dårlig ting at kunne skrive på CV’et. Det vil styrke mig i alle relationer, og jeg tror da også, at jeg kunne få rigtig meget ud af den studietur, som er præmien, siger Simon.

Simon Tang Nielsen Simon blev gårdejer som 23-årig. Han driver en bedrift ved Give med 140 køer og 65 ha. Der er tilforpagtet yderligere 65 ha. Simon er indstillet til prisen af sin driftsøkonom, Jette Rytter Laursen, SAGRO.

Flere smågrise overlever På et par år har Henrik Bovbjerg fået etableret en produktion, der nu står for levering af 60 % af de sopolte, der benyttes i landets økologiske produktion. Det er baggrunden for, at han er udtaget til opløbet om at blive kåret som Årets Unge Landmand. - Det er jeg meget stolt af! Det er dejligt, at der er nogen, der synes, det giver mening, det jeg gør – og som tror, der er en fremtid for mig, siger Henrik. For et par år siden var han ellers tæt på at overtage en konventionel opformeringsbesætning, og kun fordi han ikke kunne blive enig med ejeren om prisen, blev han tvunget til at genoverveje sin fremtid. Han har altid interesseret sig meget for avl, og det fandt han på at kombinere med en af de store udfordringer i økologien – nemlig den høje smågrisedødelighed.

Henrik Bovbjerg Henrik er 30 år og driver Bovbjerg Økologi med opformering af robuste sopolte til den økologisk produktion. Besætningen består af 600 søer plus ungdyr. Henrik er indstillet af miljørådgiver, Helle Borum, SAGRO.

33 % fald i dødelighed Alting tog fart, da han præsenterede sin idé for den store i branchen, Bertel Hestbjerg, som endte med at blive hans forretningspartner. De ejer nu Bovbjerg Økologi sammen. Med udgangspunkt i genetik fra Topigs Norsvin er det lykkedes Henrik Bovbjerg at fremelske mere robuste og rolige dyr med bedre moderegenskaber og færre smågrise pr. so – uden at gå på kompromis med slagteegenskaber og foderudnyttelse. - Med polte fra Bovbjerg Økologi får de økologiske besætninger smågrise, som det er nemmere at holde liv i. Mit bedste bud er, at dødeligheden flere steder er reduceret med 33 %, siger Henrik Bovbjerg. Den seneste tids prisfald i den økologiske produktion påvirker også Bovbjerg Økologi negativt, men det sætter samtidig fokus på, hvor meget gode produktionsresultater betyder for driftsøkonomien, understreger han.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

Foto: Torben Worsøe

ØKONOMI tilskud til, bl.a. gylleforsuring i stalde, fasefodring baseret på mælkemåling, teltoverdækning til gylletanke, aktivitetsmålere, udstyr til automatisk fodring med fuldfoder, brovægt, LED-lys, frekvensstyret vakuumpumpe, brøndvandskøling samt varmegenindvinding fra mælkekøling.

Vilkår for tilskud:

Skal du have del i tilskudskroner? Ny pulje til miljøteknologi i kvægbruget og på gartnerier. Ansøgningsrunden for tilskud til Miljøteknologi 2019 åbnede den 1. oktober 2019 med mulighed for ansøgning frem til den 3. december 2019. Du bør derfor undersøge mulighederne for tilskud til lige netop dit projekt. Der er afsat 50 mio. kr., og puljen fordeles med 37 mio. kr. til kvæg, og 13 mio. kr. til gartneri. Der kan

søges 40 % tilskud på fastsatte standardomkostninger. Der skal derfor i modsætning til tidligere ordninger ikke indhentes tilbud, men alene etableres det, man ansøger om, og som er i overensstemmelse med de krævede obligatoriske elementer og specifikationer. Der er en lang række teknologier, der kan søges

Sektorer

Indsatsområder

Kvæg

1. Reduktion af ammoniakudledningen, malkekvæg (minimum investering 300.000 kr.)

2. Reduktion af ammoniakudledning, slagtekalve (minimum investering 300.000 kr.)

3. Reduktion af energiforbruget (minimum investering 100.000 kr.)

4. Reduktion af energiforbruget (minimum investering 100.000 kr.)

5. Reduktion af næringsstofforbruget (minimum investering 100.000 kr.)

6. Reduktion af pesticidforbruget (minimum investering 100.000 kr.)

Gartneri

Pulje i 2019 (mio. kr.)

• Projektet må ikke påbegyndes, før der er indsendt ansøgning om tilsagn om tilskud. • Der kan kun indgives én ansøgning pr. indsatsområde pr. CVR-nummer. • Der kan højest søges tilskud til investering på 5 mio. kr. pr. CVR-nummer. • Der kan kun søges tilskud til nyt udstyr. • Hvis projektet kræver offentlige tilladelser, f.eks. miljøgodkendelse eller byggetilladelse, skal de medsendes med udbetalingsanmodningen. • De krævede obligatoriske elementer og/eller fastsatte specifikationer skal for den søgte teknologi være installeret/monteret, inden afsyningen i forbindelse med udbetalingsanmodningen foretages. • Du skal eje investeringen, der må derfor ikke være ejendomsforbehold i den købte teknologi. • Udbetalingsanmodningen skal indsendes senest på projektets slutdato. • Investeringen skal fungere i 3 år efter udbetaling af tilskud – og faktura og bilag vedrørende projektet skal gemmes 5½ år (gælder SMV-virksomheder) • Indsendte ansøgninger prioriteres efter omkostningseffekt, den beregnes ud fra standardmiljøeffekt, antal enheder der investeres i samt levetid sat i forhold til investeringens størrelse beregnet på grundlag af standardomkostning. Faktorerne fremgår af teknologilisten. • Når ansøgningen er indsendt, må projektet påbegyndes for egen regning og risiko.

VIGTIGT Projektperioden er kun 1 år med mulighed for 1 års forlængelse, fordi landdistriktspuljen udløber ved udgangen af 2022. HUSK – der er ikke garanti for tilskud ved ansøgning! Vil du vide mere om tilskudsordningen kan du kontakte Maria Eugster Klug tlf. 7660 2372 mek@sagro.dk eller Søren N. Sørensen tlf. 9629 6857 sns@ sagro.dk

TILSKUD TIL UDTYNDING AF LÆHEGN Plantning og Landskab Sydvestjylland yder i 2019/2020 tilskud til udtynding af læplantninger

Formålet er, at læplantningerne tyndes korrekt, så der både tages hensyn til det landskabsmæssige udseende, samtidig med at læplantningernes fortsatte effekt sikres. Plantning og Landskab Sydvestjylland samarbejder med MR Skovservice A/S, der rådgiver om læplantningerne. Hør nærmere hos MR Skovservice A/S, tlf. 20 28 67 48, martin@mrskovservice.dk, www.mrskovservice.dk. Plantning og Landskab Sydvestjylland yder tilskud, så langt midlerne rækker.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Plantning og Landskab

KALENDER Læs flere detaljer om arrangementerne på www.sagro.dk OKTOBER

3 børn i aktion for Læger Uden Grænser Tirsdag den 22. oktober kl. 19.00 SAGRO, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

(Lokal skiltning vil guide til den aktuelle mark). SAGRO, SEGES, ØkologiRådgivning Danmark, DSV Frø og Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning (FRDK) holder grøftekantsmøde med status på afgrøderne. Dagen starter med gennemgang af forskellige bud på frivillige efterafgrødeblandinger. Derefter gennemgang af efterafgrødekampen, hvor de forskellige deltagere præsenterer deres blanding. Til sidst bliver der indlæg om efterafgrøder ved Landbrugsstyrelsen, SEGES og SAGRO. Landbrugsstyrelsen stiller med 2 efterafgrøde-kontrollanter og en specialkonsulent i miljø og biodiversitet.

Kaffebordsmøde om BNBO Et spændende og livsbekræftende foredrag. Mogens Brix Christensen, tidl. dyrlæge og hans kone Merete Brix Christensen, tidl. ergoterapeut på bl.a. Carolineparken i Varde, har to sønner og en datter, og de har alle 3 været udsendt for Læger Uden Grænser. Det er udgangspunktet for en bog, som forældrene har skrevet, og som tager sit afsæt i de breve og mails, som blev udvekslet mellem forældrene og børnene, der befandt sig i områder, hvor krige raser og sygdomme hærger. - Vi havde krævet det løfte af vores børn, at de ikke skulle være udsendt samtidig. Det kunne vi simpelthen ikke rumme, fortæller Mogens Brix Christensen. Varde Landboforenings Seniorklub, Sydvestjysk LandboSenior og Sydvestjysk Landboforening er fælles om arrangementet med Mogens og Merete Brix Christensen. Tilmelding senest den 21. oktober på tlf. 7021 2040 eller www.sagro.dk.

Torsdag den 24. oktober kl. 10.00-12.00 Vittarpvej 91, 6855 Outrup

Sydvestjysk Landboforening inviterer til kaffebordsmøde, hvor temaet er drikkevandsbeskyttelse/BNBO og de udfordringer, det giver for de berørte landmænd. Der kommer oplæg til debat fra chefkonsulent Nikolaj Ludvigsen, L&F, og Preben Friis Hauge, formand for Plan & Teknik, Varde Kommune.

NOVEMBER

Landbrugets bidrag til bæredygtig udvikling Torsdag den 7. november kl. 19.00 Nupark 47, Holstebro

Holstebro Struer Landboforening inviterer alle medlemmer til en aften med fokus på bæredygtig udvikling, og hvordan den kan være med til at skabe nye muligheder for den enkelte landmand, erhvervet og Danmark. Der er oplæg fra følgende: • Thor Gunnar Kofoed, 1. viceformand i L&F • Steen Bitsch, koncernchef i Vestjyllands Andel • Lisbeth Tønning, afdelingsleder, SAGRO • Arla Tilmelding senest mandag den 4. november på tlf. 7021 2040 eller holstebrostruerlandboforening.dk.

Temaaften – Th!nk Safety First Torsdag den 21. november kl. 19.00 SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning

HandelsErfa Torsdag den 31. oktober kl. 9.30–12.30 Majsmarken 1, 7190 Billund

Se omtale på side 19. Arrangør: Familielandbruget VEST-Jylland, Herning Ikast Landboforening, LandboUngdom og SAGRO

Status på Efterafgrødematch

Sprøjteopfølgningskurser i november

Onsdag 23. oktober kl. 9.30-13.00 Frølundvej 80, 7400 Herning

Er det mere 4 år siden, du sidst har været på opfølgningskursus, eller sprøjter du ikke selv, men vil gerne købe pesticider til din virksomhed til næste vækstsæson? Så skal du på kursus. I løbet af november afvikler SAGRO kurser i Herning, Holstebro, Billund og Esbjerg. Kurserne afvikles i samarbejde med Dalum Landbrugsskole som AMU-kurser med mulighed for at søge VEU-godtgørelse efterfølgende, hvis man opfylder betingelserne. Læs mere på sagro.dk.

Kom og hør om finansiering, råvarer og meget mere. Ansvarlige for mødet er AgroMarkets’ chefanalytiker, John Jensen, Inge Peters, SAGRO og Carsten Nim Pedersen, SAGRO. Deltagelse er gratis. SAGRO er vært ved den afsluttende frokost. Sidste dato for tilmelding er den 25. oktober på tlf. 7021 2040 eller sagro.dk.

SENIORKLUBBER Sydvestjysk LandboSenior

Brørup Landboforenings Seniorer

Juletur til Kolding-Vejle

Foredrag

Onsdag den 27. november kl. 8.00 Dette års juletur går til Kolding-Vejle med bus, hvor vi skal besøge Koldinghus, Fjordenhuset, Økolariet og Hopballe Mølle og Kro. Afgang fra Ribe kl. 8.00 og opsamling ved Bramming og Korskroen. Pris for deltagelse 850 pr. person – maks. 50 deltagere. Sidste tilmelding 20. oktober på tlf. 7021 2040 Kontaktperson: Knud Jørgensen 6176 7565 / Søren Sørensen 3030 6156.

Varde Landboforenings Seniorklub

Juletur til Vestsønderjylland

Tirsdag den 3. december kl. 8.00 Afgang fra Varde Fritidscenter kl. 8.00. Rundvisning på Schackenborg Slot og julebuffet på Schackenborg Slotskro. Der er indlagt en time til juleindkøb i Aventoft, og dernæst er der besøg i Tønders julemarked. Hjemkomst ca. kl. 18.30. Pris 600 kr. inkl. frokost. Tilmelding senest fredag den 1. november til Ruth og Henning på tlf. 2911 2871

Onsdag den 27. november kl. 14.00 hos Brørup Markedsrestauration Den lokale journalist fortæller over emnet ”Kom tæt på den lokale referent”.

Midtjysk Landboforenings Seniorklub Der bliver en sangaften i november. Nærmere info følger.

Julemøde

Mandag den 2. december Vi besøger denne gang Skærlund Kirke med efterfølgende gløgg og æbleskiver i Skærlund Forsamlingshus.

LandboSenior Herning

Mennesker jeg har mødt

Fredag den 25. oktober kl. 13.30 hos SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning Vi får besøg af Helge Sander, fhv. borgmester i Herning, fhv. minister for videnskab, teknologi og udvikling, fhv. medlem af Folketinget, aktiv i sportsverdenen og journalist. Han vil fortælle over emnet: Mennesker jeg har mødt på min vej fra Ørre til de bonede gulve.

Julehygge

Mandag den 18. november kl. 13.30 hos SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning Lokale kræfter skaber en hyggelig eftermiddag. Der serveres æbleskiver, julegløgg og kaffe.

Ikast-Bording LandboSenior

Julefrokost på Pårup Kro

Onsdag den 4. december kl. 12.00 Vi møder i julestemning og nyder en let julefrokost, hvorefter sognepræst i Bording, Morten Meiner, vil underholde os med fortælling og sang, akkompagneret med guitar af præsten selv. Tilmelding senest den 20. november – pris 200 kr.

Hedeboernes Seniorklub

Julefrokost

Onsdag den 27. november kl. 18.00-23.00 Aulum Fritidscenter, Markedspladsen 10, 7490 Aulum Spisning, dans og hyggeligt samvær. Musik ved Kim Jensen, Vejrum. Pris for medlemmer 150 kr. Pris for ikke-medlemmer 200 kr. Tilmelding senest den 20. november.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

HOLSTEBRO Nupark 47 7500 Holstebro

HERNING Birk Centerpark 24 7400 Herning

BILLUND Majsmarken 1 7190 Billund

ESBJERG John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

SIDEN SIDST

Til jordbrugere

Planterå dgi i sidste m ver Erik Kjeldsen ån fr forsøg, d ed lagde en del af a SAGRO var dron er forhåb efører, da entlig peg sit areal om til n Forsøgsvi o-t er frem m rk od et mer ill-dyrkning. 4 m somheden Ytteb ask e klimaven org ligt landb iner anlagde de n ye rug.

Våd dag, men fin majs. Erik He lbo Bjergmark, SAGRO, havde pla forslag til, hvor dan man tackler nterådgiver i skærmaks og hanespore i m ukrudt som gr ajs. Henved 10 øn store majsdag, 0 delto og kom hjem m ed et fagligt ud g i SAGROs bytte.

n blev der n? På majsdage – kender du de til test. Først når væsken en od et em m Klem er ud , omkring de 30 for at pille kern , er tørstof%en knækket majs at klemme ud ær sv er . en es rn st i ke hø til, at der skal som er signalet

ets Åbent pippet fra år igt ød tog ikke en var det nu lige lovl st nd vi e tig af iels Storm og kr rter. Men hos Helge N rst da teltet Fø e. tt le æ d at e Landbrug-v e telt var ve lykkedes det at hold r, , da det stor spændende skillige trailere og bile ad var tøjret til s. det på plad En lille verdensdame var næsten ”for kendt til det her sted”, men forhåbentlig havde hun en rigtig god dag – sammen med 12.700 andre, der var til Åbent Landbrug i SAGROs område.

Socialdemokratie ts fødevareordfør er, Anders Kronbo har været på sta ldbesøg hos Laus rg (th), t Bendix Jensen. på side 5. Læs mere

Vi e er transportegnet. hellere, at dyret ikk kontrol af t rpe skæ "Er vi i tvivl, siger vi om ge t af LVK-dyrlæ har overgivet os!" Sag på side 5. re eksportgrise. Læs me