Grobund nr 5 by SAGRO

05| 2015 MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Superhurtig miljøgodkendelse 6 Nu ruller ny økobølge 10

Gør jagt til driftsgren

grobund 2

INDHOLD

GROBUND Grobund nr. 05 · 2015 Udgiver: Jysk Landbrugsrådgivning Majsmarken 1 7190 Billund Tlf. 76 60 21 00 John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø Tlf. 76 60 21 00 info@jlbr.dk www.jlbr.dk

Miljøgodkendelse

6-8

– med superhurtig sagsbehandling

Jysk Kvægdag

Om mulighederne i en tid med lave mælkepriser

Nu ruller ny økobølge

10-13

Alle landmænd har oplevet at være tvunget til at se passivt til, mens afgrøder mistrives eller dør på grund af tørke, fordi den tilladte mængde markvand er pumpet op og brugt.

Henrik Søgaard lægger fordomme bag sig

Se marken fra oven

Og mange har stået i det svære dilemma, hvor man som landmand er nødt til at vælge, hvilken afgrøde, der må dø, og hvilken afgrøde vandingsressourcen skal reserveres til – i håb om, at den ene afgrøde så i det mindste klarer sig. Alle disse ærgrelser, spekulationer – og alle de tab, der ofte har været resultatet – kunne vi være sparet for. For der har hele tiden været vand nok! Vi er bare blevet forhindret i at bruge det.

Bestil en overflyvning med drone

Gør jagt til driftsgren

Mange jagtlejer kan hæves til dobbelte

jlbr.dk

Redaktion: Annoncer: Forsidefoto:

Lilli Snekmose (ansvarshavende) Marianne B. Rasmussen Lilli Snekmose

Næste Grobund: Oplag: Layout: Tryk:

4. december 2015 13.000 stk. Lisa Jensen Arco Grafisk A/S

Tlf. 76 60 21 15 Tlf. 76 60 23 04

lsn@jlbr.dk mbr@jlbr.dk

Og hvorfor? Fordi afslag på markvanding er baseret på modelberegninger, som nu viser sig at have været totalt uden hold i virkeligheden. Vi har ellers sagt det i

FORMANDEN

grobund 3

En revolution! mange år: Det er ikke rigtigt, at markvanding er en trussel mod grundvandet eller vores åer! Simpel logik sagde os, at den lille mængde vand, vi som landmænd har lov til at indvinde, er dråber sammenlignet med den nedbør, vi i mange år har fået i rigelige mængder.

i forhold til vandløbskvalitet for fisk og smådyr”.

Nu giver en ny analyse fra *GEUS os ret. De nuværende restriktioner på vandindvinding til markvanding hviler ikke på et fagligt grundlag, skriver forskerne. “Ressourcen er væsentlig større end tidligere antaget.” Forskerne vil selvfølgelig gerne efterprøve resultatet med flere undersøgelser, men de siger allerede nu, at de nye oplysninger “revolutionerer vurderingen af ressourcens størrelse og bæredygtighed

øgede vandindvindingen til markvand med 100%, så vil det ikke påvirke fisk og smådyr i vandløbene negativt! Og vi beder jo slet ikke om en fordobling. Vi beder kun om lov til at vande de marker, vi kan, og som har brug for det. Der er vand nok til det, så lad os nu komme i gang!

Det tør jeg nok sige! Analysen viser, at selvom vi

“Selvom vandindvindingen øges med 100%, vil det ikke påvirke fisk og smådyr negativt.”

En af de bedste beslutninger i min tid som formand for Jysk Landbrug er beslutningen om at danne Task Force

Markvand sammen med vores naboforeninger. Det er gruppens fortjeneste, at vi i dag står med den revolutionerende undersøgelse fra GEUS. Først betalte vi selv for en mindre undersøgelse hos Cowi, og da den viste, at der var noget at komme efter, fik vi Landbrug & Fødevarer med til at presse på for en statslig undersøgelse. Forløbet viser, at man skal reagere, hvis noget virker forkert. Det kan være som at løbe panden imod en mur. Men hvem siger, at det er muren, der holder! Modelberegninger er kun noget værd, hvis de faktorer, de bygger på, er fagligt korrekte, og det gælder altså ikke de modelberegninger, vi i årtier har brugt for at beregne størrelsen af vores grundvandsressource. Men hvordan var det nu lige

*GEUS er en statslig forskningsog rådgivningsinstitution, der udfører geovidenskabelige undersøgelser.

med det faglige grundlag for randzonerne, for gødningsforbuddet i §3-arealer og ikke mindst for kvælstofreguleringen her i landet? Vi har en række eksempler på, at vi skal være kritiske over for de forudsætninger, der ligger til grund for de krav og begrænsninger, vi bliver udsat for. Godt at regeringen er begyndt at rulle de usaglige beslutninger tilbage. Og godt, at vi nu har en regering, der prioriterer faglighed og sund fornuft højt. Det er stort! Af Bjarne Larsen Formand for Jysk Landbrug

grobund 4

LANDBORET

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk

I felten for medlemmerne Bjarne Larsen

Claus Christensen

Per Vinther

Formand for Jysk Landbrug Tlf.: 20 33 58 34 fugdal@fugdal.dk

Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf.: 40 27 47 92 ccvangsbo@bbsyd.dk

Landboretsrådgiver Tlf.: 76 60 21 19 pvi@jlbr.dk

N-krav uden miljøeffekt Et udspil fra Vejen Kommune om indførelse af meget skrappe krav for at begrænse udvaskningen af nitrat til drikkevand var anledning til, at landboretsrådgiver Per Vinther på vegne af Jysk Landbrug gennemførte nøje beregninger over den konkrete udvaskning i to tilfældige indsatsområder i kommunen. - Kommunen lagde op til at kræve udvaskningen ned på et niveau, der svarer til udvaskningen fra planteavlsbrug. Vi ønskede at vise, at udvaskningen fra landbruget ikke udgør nogen trussel mod drikkevandet, og at der derfor ikke er argumenter for yderligere skrappe vilkår om kvælstofreduktion, fortæller Per Vinther. Beregningerne viser, at i et 44 ha stort indvindingsopland ved Lindknud (Lindknud Vandværk) vil udvaskningen ved fuldt dyretryk på alle arealer maksimalt komme op på 35,8 mg N/l. Et tilsvarende område vedrørende Hovborg Vandværks indvindingsopland er beregnet. Her kommer udvaskningen ved fuldt

dyretryk op på 45 mg N/l. Der er altså et godt stykke op til de 50 mg N/l, der er grænsen i EU's drikkevandsdirektiv. - Vores beregning er et worst case scenario. I virkeligheden er udvaskningen fra den nuværende landbrugsdrift i de to områder beregnet til henholdsvis 26,9 og 42,5 mg N/l (baseret på mængden af husdyrgødning, der er tilført fra 2010-2014). Med en samlet reduktion af nitrat fra rodzonen siden 1988 på 71% vil fremtidige kvælstofregulerende tiltag kun have en beskeden miljømæssig effekt, men til gengæld vil de påføre erhvervet store omkostninger. Således viser beregninger for Giveområdet i Vejle Kommune, at regulering ned til planteavlsniveau kun vil kunne bidrage med en nitratreduktion i grundvandet på ca. 2,0 mg/l. Vejen Kommune trak tidligere i sommer sit udspil tilbage, og sidst i august fremlagde Jysk Landbrug sine beregninger på et møde med kommunen, hvor der var en positiv dialog om tingene. Nu afventer alle så kommunens endelige beslutning. - Vi mener, at vi har

skaffet belæg for, at der ikke er grund til at indføre yderligere krav, som vil straffe landbruget kollektivt. I stedet lægger vi op til, at helt lokale problemer med udvaskning løses lokalt i et samarbejde mellem landmand, vandværk og kommune. Der kan komme flere løsninger i spil. Landmanden kan etablere sine MFO-arealer eller de lovpligtige efterafgrøder på de udsatte steder, eller en skovplantning kan være løsningen. Det centrale er at nå frem til en frivillig løsning fremfor påbud, understreger Per Vinther.

Masser af vand til markvanding I Task Force Markvand har man modtaget resultatet af den GEUS-undersøgelse, som på gruppens og Landbrug & Fødevarers foranledning var sat i gang for at måle effekten af øget markvanding. Konklusionen er, at selv om man øger oppumpningen til det dobbelte af, hvad der nu er tilladt, vil effekten være yderst moderat. Der er med andre ord ikke belæg for en meget restriktiv tildeling af markvandingstilladelser.

Følg her på siderne de centrale aktiviteter i landboforeningernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevilkår.

Rapportens konklusioner indgår nu i arbejdet med at fastlægge et nyt kommunalt administrationsgrundlag, som efter alt at dømme vil gøre det muligt fremover at få nye og større tilladelser til markvanding. *GEUS er en statslig forskningsog rådgivningsinstitution, der udfører geovidenskabelige undersøgelser.

Restlevetid og BAT-krav For landmænd er det af stor betydning, at kommunerne ikke er emsige med at pålægge en bedrift nye BAT-krav i forbindelse med fornyelse af miljøgodkendelser. En miljøgodkendelse skal revideres hvert 8. år, men et staldanlæg vil typisk have en meget længere levetid. Det er derfor væsentligt, at kommunen ikke går ind og fastlægger en så snæver restlevetid for et staldanlæg, at det udløser nye BAT-krav, der kan tvinge landmanden til at udskifte inventar eller anlæg i utide. - Som landmand skal man som udgangspunkt lovligt kunne køre med sin produktion, indtil anlægget er nedslidt, siger Per Vinther.

grobund 5 Da emnet blev drøftet på dialogmødet med Vejen Kommune, fik Jysk Landbrug tilsagn om, at kommunen ikke vil fastsætte strenge vilkår for staldanlægs restlevetid.

Nye vandløbsregulativer Kommunerne vil i det næste års tid gå i gang med at revidere vandløbsregulativer. Landbrugets organisationer bliver involveret i en dialog om grundprincipperne, og her vil man arbejde for at sikre, at der fremover fortsat vil ske både oprensning og grødeskæring. I de kommuner, hvor der er vandløbslaug, vil disse blive inddraget i dialogen.

Vandområdeplaner og regulering På et dialogmøde i Vejle Kommune er der taget hul på diskussionen om, hvilke principper man ønsker at bruge i det fortsatte arbejde med vandmiljøet i relation til vandområdeplanerne. Landbrugets repræsentanter slog fast, at man IKKE ønsker en regulering på bedrifts- eller markniveau. Man frygter et voldsomt bureaukrati og mange konflikter mellem lodsejer, parcelhusejer, kommune og vejmyndigheder, fordi det er svært at lokalisere drænvandets oprindelse og dermed umuligt at fastslå, hvem der er forureneren. Desuden vil drænundersøgelser koste op til 375 kr./ha pr. år. I stedet foreslår man fra landbrugets side, at hvis der måtte være behov for regulering, så skal den finde sted på oplandsniveau. Man forestiller sig, at der etableres et finmasket overvågningsprogram i oplande til sårbare recipienter. Ved behov sættes der ind med virkemidler som minivådområder, frivillige randzoner, drænbrøndsfiltre,

mini-okkerbassiner, udtagning af lavbundsjord, jordfordeling og andre tiltag, der betyder, at dyrkningsfladen kan holdes fri af regulering.

Åbeskyttelseslinje og juletræer Man må ikke plante juletræer, men gerne energiafgrøder inden for åbeskyttelseslinjen. Juletræer regnes ikke som en landbrugsafgrøde, men som skov. I Billund har et medlem fået besked på at fjerne en ulovlig juletræsplantning, men har søgt dispensation og er nu i dialog med kommunen. Jysk Landbrug har bedt Landbrug & Fødevarer arbejde for, at den fornuftsstridige regel ændres, så juletræer betragtes som en afgrøde på linje med andre landbrugsafgrøder.

Nationalpark i Vejle Ådal Jysk Landbrug deltager fortsat i en arbejdsgruppe vedrørende Vejle Ådal Erhvervs- og Udviklingsplan. Arbejdet drejer sig reelt om at undersøge mulighederne for at etablere en nationalpark. Jysk Landbrug er skeptisk over for projektet, selvom der lægges op til, at en udpegning ikke vil forandre vilkårene for landbrugsdrift i området. Der er dog en vis bekymring for, at der senere vil komme krav om fx landskabsudpegninger og naturkvalitetsplaner – ikke mindst set i lyset af, at statsrevisorerne for nylig har kritiseret, at de eksisterende nationalparker udvikler sig for langsomt naturmæssigt.

Kik kommunen i kortene Landmænd i Varde kommune kan nu sidde hjemme ved computeren og få boretilladelse i forbindelse med markvanding. Tidligere var landmanden nødt til at tage turen ind til rådhuset, men nu kan samtalen i stedet klares over telefonen, imens landmanden sidder ved sin computer derhjemme. Tilladelserne til markvanding er af stor betydning for landmanden, og i de mere komplekse tilfælde kan der opstå forvirring eller uenighed om årsagerne til en konkret beslutning. Med det nye system kan landmanden følge med på medarbejderens skærm og nemt gøre indsigelser, når kortene over hans arealer gennemgås, eller den nøjagtige placering af en boring diskuteres. Landmanden kan endda under samtalen bruge sin egen mus til at udpege ting på medarbejderens skærm. Det er indkøbet af computerprogrammet Teamviewer, der gør det teknisk muligt. Varde Kommune forventer, at det sparer tid og ressourcer for både landmanden og kommunens ansatte i Teknik og Miljø. Faktisk er tidsforbruget på området halveret, efter at systemet kom i brug. Det er fortsat muligt for landmænd at komme ind til en samtale på rådhuset, hvis nogen foretrækker det.

Vil du med til Landbrug & Fødevarers delegeretmøde? Jysk Landbrug og Sydvestjysk Landboforening har mulighed for at invitere medlemmer med som gæster til Landbrug & Fødevarers delegeretmøde i Herning onsdag den 4. november. Der er et begrænset antal pladser, men hvis du kunne tænke dig at opleve et delegeretmøde, hvor både statsminister Lars Løkke, fødevare- og miljøminister Eva Kjer Hansen og erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen har meldt deres ankomst, så send en mail til lsn@jlbr.dk senest den 20. oktober.

Vi beder om din mening Nu får du mulighed for at påvirke din landboforening og Landbrug & Fødevarer. Som medlem af Jysk Landbrug eller Sydvestjysk Landboforening vil du omkring den 20. oktober modtage en medlemsundersøgelse i din mailboks. Undersøgelsen skal give svar på, hvad du og dine kolleger mener om landboforeningens arbejde og indsatsen fra Axelborg – og hvad vi kan gøre bedre. Alle opfordres på det kraftigste til at deltage i undersøgelsen, så den kan blive så værdifuld som muligt.

grobund 6

JUST IN TIME

Miljøgodkendelse – helt uden forsinkelse I et samarbejde mellem Varde Kommune, Sydvestjysk Landboforening og Jysk Landbrugsrådgivning er det vist, at det er muligt at køre en miljøgodkendelse af et stort projekt igennem på få måneder.

“Just in time” er Varde Kommunes bud på en hurtig og effektiv ekspedition af udvidelsessager, hvor ansøgeren har finansiering og andre vigtige forhold fuldt afklaret. Jysk Landbrugsrådgivnings miljøafdeling er en vigtig medspiller: - Det handler om, at der skal være flow i sagsbehandlingen. Derfor står vi som miljørådgivning klar med de nødvendige ressourcer, så der bliver et samspil. Det forebygger forsinkelser, forklarer Peter Chr. Thomsen, der er miljørådgiver i Jysk Landbrugsrådgivning. Andre kommuner tilbyder ikke landmænd et tilsvarende hurtigt forløb som Vardes “Just in time”, og landboretsrådgiver Per Vinther håber på, at erfaringerne fra de to kommuner vil inspirere områdets øvrige kommuner. - Det betyder så meget for en landmand, at han føler, at hans kommune ønsker hans produktion, og at kommunen er indstillet på at hjælpe og finde løsninger, når han vil udvide – fremfor at lægge hindringer i vejen. Der sker heldigvis en positiv udvikling mange steder, og det gør en stor forskel. Når et landbrug skal udvides, er det af kæmpestor betydning, at man kan lægge en tidsplan, der holder, så landmanden kan geare sin produktion og fx have pladsen klar, når han har gjort nye kvier klar til at indgå i produktionen, siger han.

Malkestalden er en dobbelt 25’er med Herd Navigator, der blandt andet laver analyser for ketose og yverbetændelse og måler hormonmængde. Fra venstre er det Leif, Bo og Dan.

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk Med en sagsbehandlingstid på kun fire måneder har Varde Kommune gjort det muligt for landmand Leif S. Pedersen og hans sønner Dan og Bo på rekordtid at komme fra plan til realisering af en udvidelse fra 225 til 525 køer. Det første møde med kommunens tovholder på projektet blev gennemført i september 2014.

Præcis et år senere rykkede køerne ind i den nybyggede stald på Søndergård I/S. Leif, Dan og Bo er stadig imponerede over, at det kunne gå så hurtigt! Tilbage i 2007 var Leif igennem en proces med en mindre udvidelse, og det forløb er der ikke meget godt at sige om. Dengang tog det tre år, omkostningerne var tårnhøje, og da tilladelsen endelig kom, var tiden løbet fra projektet.

EN “OVERHALINGSBANE” På baggrund af lignende dårlige erfaringer med lang

sagsbehandlingstid i flere kommuner foreslog Sydvestjysk Landboforening på et dialogmøde i 2013 Varde Kommune at etablere en slags “overhalingsbane” for landmænd, der kan møde op med et grydeklart projekt, der er fuldt afklaret, og som også har finansieringen på plads. Ideen er, at kommunen i sådanne sager med store udvidelser afsætter ressourcer til at hjælpe projektet igennem i et meget koncentreret forløb. Til gavn for vækst og beskæftigelse i kommunen, og for at undgå at projektet går

koldt finansieringsmæssigt undervejs. Kommunen sagde ja, og det nye set up, som Varde Kommune valgte at kalde “Just in time”, er nu afprøvet på blandt andet Leif S. Pedersens projekt.

EFFEKTIVE BESØG Så snart finansieringen af udvidelsen på Søndergård I/S var på plads 1. august 2014, blev miljørådgiver Peder Chr. Thomsen fra Jysk Landbrugsrådgivning kontaktet. På hans opfordring blev kommunens sagsbehandler, Jørgen Enevoldsen, involveret fra starten. - Han kom til møde herude på bedriften, og så gennemgik vi hele planen.

grobund 7

VELFÆRDSSTALD

OPSA MLIN GSPL ADS

KOSTALD

MALKECENTER

Luftfotoet er fra byggeperioden

Jørgen Enevoldsen havde konstruktive forslag, som vi rettede os efter, så det var afklaret, inden miljøsagsbehandlingen i det hele taget var sat i gang. Det sparede en masse tid, mener Leif. Mødet sluttede med, at Jørgen Enevoldsen vurderede, at en miljøgodkendelse kunne foreligge 1. februar - og det gjorde den! - Inden for én uge i september havde vi besøg af kommunens folk fra naturafdelingen, landskabsafdelingen og vandløbsafdelingen. Det var virkelig effektivt, konstaterer Leif.

FANDT LØSNINGER Under besøgene påpegede de hver især de problemer, de så, og kom med forslag til, hvad der kunne lette sagsgangen. - Jeg har li’ godt aldrig oplevet at få så kompetent en behandling. Vi snakkede sammen og fandt løsninger, fortæller han. Ved forløbet med ansøgningen tilbage i 2007 skete der det, at der gang på gang kom spørgsmål fra forvaltningen, og så

lå ansøgningen og cyklede frem og tilbage mellem ham, hans rådgivere og kommunen. Denne gang blev de sidste detaljer afklaret ved et møde i november, uden at parterne behøvede en masse korrespondance. I stedet kunne Leif og sønnerne koncentrere sig om at hente tilbud ind på deres byggeri, og kort før jul skrev de kontrakt med Møberg Staldbyg A/S. En af de første hverdage i januar sendte Møberg ansøgning om byggetilladelse til kommunen.

Bo S. Pedersen på 26 har ansvaret for køerne på Søndergård, mens Dan på 28 sørger for markdriften. Leif har ansvar for kvierne og bedriftens økonomi.

1. september var stalden færdig, og den 15. september blev der malket ind.

BYGGETILLADELSEN VAR STOPKLODS Det kunne dog have gået endnu smidigere, men der opstod desværre en del ventetid på byggetilladelsen til staldbyggeriet. - Vi har lige evalueret hele forløbet på et møde inde på kommunen, og der var faktisk kun kritik af det ene punkt, der handlede om

Leif S. Pedersen var sidste år på studietur med Jysk Kvæg til USA, og her fik han inspiration til indretning af sengebåse med sand. Han forventer at bruge 1200 m3 sand om året.

grobund 8

JUST IN TIME

byggetilladelsen, og det er mit indtryk, at kommunen er ret optaget af, at den fejl ikke kommer til at gentage sig, siger Leif S. Pedersen.

GLADE OG STOLTE Alle tre ejere i Søndergård I/S ser lyst på fremtiden på trods af den negative udvikling på mælkeprisen, siden de satte deres projekt i søen.

- Vores 0-punkt er lavt, så økonomien er vi ikke så ræd for, konstaterer Bo, der glæder sig over, at de har fået helt fantastiske rammer til både køer og mennesker for en forholdsvis lav omkostning. Stalden er endda med “voksetillæg”, for der kan være 620 køer, selvom der nu kun er tilladelse til 525. Leif skønner, at projektet for 5-7 år siden ville have kostet

10-11 mio. mere. Dengang gav man så desuden 3-4 kr. pr. liter for mælkekvote. - Kan vi holde det samme resultat som i den 20 år gamle stald, så skal det nok gå, mener Dan fortrøstningsfuldt. Det skulle være opnåeligt med de langt bedre forhold, dyrene nu har fået.

Søndergård I/S har 525 køer med opdræt og driver 375 ha, hvoraf de 175 er forpagtede. Der er foruden de tre ejere en ansat, og der udvides nu med yderligere en medarbejder.

En smart deltalje: I velfærdsstalden kan kælveboksene klappes ind til siden, når der ikke er brug for dem.

Landmand: Det var os, der hang i bremsen Også landmand Kent Davidsen har oplevet Varde Kommunes ”Just in time” - og er imponeret over den professionelle sagsbehandling. - Det kneb faktisk lidt at følge med. Det var bestemt aldrig kommunen, vi ventede på, fortæller han. Davidsen Landbrug i Grindsted købte en ekstra ejendom ved Nørre Nebel, hvor det viste sig, at man ikke kunne komme i gang med den eksisterende miljøgodkendelse. Derfor blev der startet helt forfra på en ansøgning om udvidelse af besætningen fra 250 til næsten 1000 jerseykøer inklusiv opdræt op til 6 måneders alderen.

- Vi gjorde os umage med forarbejdet til ansøgningen sammen med vores miljømedarbejdere i Jysk Landbrugsrådgivning. Det gik så godt, at vi stod med en miljøgodkendelse, inden der var gået tre måneder. Plansiloerne er bygget, men byggeri af kostald og gyllebeholdere blev udsat, da der opstod mulighed for at søge tilskud via puljen til nyt staldbyggeri. Når det er afklaret, vil byggeriet gå i gang næste år.

Varde Kommune: Hastighed er ikke det vigtigste ”Just in time”-begrebet i Varde Kommune handler egentlig ikke så meget om hurtig sagsbehandling, men mere om, at landmanden får sin miljøgodkendelse, når han/hun skal bruge den, forklarer Teknik- og Miljøchef i Varde Kommune, Mette Christensen. - For at det kan lade sig gøre, uden at jeg har medarbejdere siddende og vente på opgaver, så kræver det, at landbrugserhvervet er solidarisk, og at en ansøger melder ud, hvis han

godt kan vente fx 12 måneder på en godkendelse, forklarer hun. Derfor er tidsplaner vigtige – og at de overholdes af landmand, rådgiver og forvaltning. - Foreløbig synes vi, at ordningen er gået fint, men det bryder sammen, hvis alle kommer ind og forventer en hurtig sagsbehandling. Så husk at fortælle os lige så snart, I har en plan om at skulle have en godkendelse, opfordrer teknikchefen.

FAGLIGT

grobund 9

Jysk Kvægdag

”Hvad udad tabes skal indad vindes!”

Inspirerende kvægdag med fokus på erhvervets muligheder i en tid med lave mælkepriser. Torsdag den 26. november kl. 9.30 - 15.00 Jysk Kvægdag foregår i år hos Jysk Landbrugsrådgivning i Billund på Majsmarken 1, 7190 Billund Skal vi rejse os ved egen kraft, kræves vilje, mod og klare strategiske mål. Vi arbejder stadig på det endelige program, men emnerne bliver: • Fokus på egen konkurrencekraft • Fokus på risikostyring • Inspirerende faglige indlæg • Fokus på hvad der rykker ved nulpunkt • Erhvervets kreditmuligheder

JASON WATT – FORDI JEG VIL! Vi bliver BLÆST fra start af en mand, der har livsglæde, motivation og vindermentalitet ud over det sædvanlige. Med mottoet: “Du rejser dig ikke ved benene alene, men ved den kraft, der sidder mellem ørerne”, starter han hver dag i fuld fart og højt humor. Jason Watt er fortaler for, at vi motiverer os selv af sted på jobbet i vores bedste udgave – hver dag! Og får det bedste ud af dagen – uanset hvad den bringer! Sug til dig, når den tidligere verdensmester og Formel 1-kører inspirerer dig til at sætte ord på, hvad der motiverer dig. Herigennem kan du sikre en sjov arbejdsdag og mærke forskellen, når du er direktør i dit eget liv. Tilmelding på tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk senest tirsdag den 24. november. Pris: 700 kr. inkl. forplejning. Vi ses til Jysk Kvægdag!

grobund 10

Siden Arla åbnede op for nye økologiske mælkeproducenter, har Jysk Økologi medvirket til omlægning af syv mælkeproduktioner, som tilsammen har en årlig produktion på 13-15 mio. kg mælk. De syv har alle fået lovning på en kontrakt med Arla. Yderligere tre mælkeproducenter er i øjeblikket under afklaring. De seks bedrifter har mellem 100 og 180 køer, mens Henrik Søgaards bedrift er den største på 300 køer. Jysk Økologi har i alt i år medvirket til omlægning af 32 ud af 70 små og store konventionelle landbrug, der har været igennem økologitjekket. Resultatet er mellem 1800-2000 hektar, der fremover drives økologisk. Med sine 300 køer og 325 ha jord er Henrik Søgaards landbrug det største, som Jysk Økologi i denne omgang medvirker til omlægning af. I dag er udsætterkøerne på græs – fremover skal alle Henriks dyr afgræsse.

Nu ruller ny økobølge De økonomiske fordele er så store, at det skubber de sidste betænkeligheder til side. TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk Når Henrik Søgaard skal være ærlig, så har det altid irriteret ham som konventionel landmand, at økologi ofte bliver fremhævet som bedre, sundere og mere miljøvenligt. Han har altid følt, at hans produkter var fuldt på højde med økologernes. At han nu selv tager springet og bliver økologi har først og fremmest en økonomisk begrundelse.

Det spørgsmål sved i en tid, hvor konventionelle mælkeproducenter i høj grad har brug for at forbedre deres økonomi. Nu har Henrik kikket i krystalkuglen, og han ser for sig, at produktionen af konventionel mælk vil stige, ikke alene i Danmark men også i andre lande – og dermed skærpe konkurrencesituationen. Derfor er det attraktivt at hoppe over på et højprisprodukt, hvor konkurrencen ikke er så hård.

EN FORDOM - Jeg har hele tiden strittet imod. Men i sidste ende var det en provokation fra Erik Andersen fra Jysk Økologi, der gjorde udslaget: “Er du da slet ikke interesseret i at tjene penge?”

- Hvorfor kæmpe imod det, som forbrugernes og regeringen efterspørger, fordi man selv har en fordom? Jeg vælger at tænke, at jeg altid har været dygtig til at omstille mig, og nu omstiller jeg mig

til økologi, siger han! Det er oplagt for Henrik Søgaard at gå efter at få en del af kagen, fordi hans bedrift på grund af god arrondering passer vældig fint til økologi. - Økologerne i mit nabolag har i flere år gået og stukket til mig, men for mig har det været et spørgsmål, om vi kunne magte økologi. Især ukrudtsbekæmpelsen, for det ser man jo kan gå galt, meget galt! En af dem, der har prikket en del til Henrik igennem årene, er Kasper Clausen, der selv bor i nabolaget, og som desuden er formand for Brugergruppe Økologi i Jysk Landbrugsrådgivning. Han rynker ikke på næsen, fordi Henrik vælger økologien af økonomiske grunde og ikke af overbevisning.

ALLE SKAL IKKE VÆRE ØKOLOGER - Når man bliver økolog, skal rigtig mange ting tænkes anderledes. Men får man lært at arbejde med det, bliver man bidt af det, mener han. Rettidig omhu gælder i hele landbruget, men i udpræget grad inden for økologi. Hvor konventionelle har en periode til en bestemt opgave i marken, vil økologen måske kun have et vindue på to dage, hvis han skal forebygge et problem. Det skærper økologens fokus, forklarer Kasper Clausen. Flere mælkeproducenter burde overveje at lægge om nu, for markedet og den højere pris forsvinder ikke igen, slår han fast. I Danmark er den

OMLÆGNING

grobund 11

Den økologiske markedsandel af detailsalget

Ser du andre ulemper? - Vi kommer til at fragte foder over længere afstande, helt op til 15 km. Men jeg skal nok finde en god løsning. Måske laver vi grøntpiller, eller måske flytter vi kvierne, så vi ikke skal transportere foderet.

Anm. Ny opgørelsesmetode efter 2008

økologiske markedsandel nu ca. 8%, og det stiger årligt med 6-10%. Også i Tyskland er der vækst i omsætningen af økologiske varer. - Det er fantastisk at være på det eneste marked, hvor man tjener penge på mælk, siger han og fremhæver også den gode holdånd, der er blandt økologiske producenter. - Men alle skal da ikke være økologer! Det er den danske gårdstruktur slet ikke til, understreger han.

FORDELE OG ULEMPER Henrik Søgaards ejendom egner sig godt til økologi. Marker, som kan bruges til afgræsning, ligger rundt om gården.

sloges med at få dyrket noget vårbyg. Græs vil egne sig meget bedre, forudser han. Ukrudt i markerne bliver en stor udfordring, så i starten er han indstillet på at læne sig meget op ad rådgivere for at betale så få lærepenge som muligt. - Jeg ved ikke, om jeg kan holde ud at se en masse ukrudt i marken..? Men jeg har da set økologer have styr på ukrudtet, så det skal jo bare læres, siger han.

- Jeg får brug for et større areal med græs, men det er kun en fordel, for jeg har nogle arealer, hvor der er en lidt kort sæson, og her har jeg

NYBYGGERI OG OMBYGNING Henrik Søgaard er lige nu ved at bygge ny stald med 140 sengepladser. Samtidig ændres den gamle stald, så den opfylder lov om hold af kvæg og nu også økologikravene til dyrevelfærd. Han har søgt, men ved endnu ikke, om han får tilsagn om støtte til byggerierne og til madrasser, kobørster og vandkar i den gamle kostald. De staldmæssige forbedringer gør det muligt at rokere, så alle dyregrupper på bedriften får bedre plads.

Hvad siger dine omgivelser til dit skifte? - Kollegerne har givet mig en god behandling, men en del driller mig helt vildt, fordi jeg altid selv mobbet økologer og haft fordomme om økologi. - Min kone bakker mig heldigvis helt op i, at vi skal

producere det, forbrugerne vil have. Hun havde kun et krav: “Nu ser du bare at få købt en ukrudtsbrænder til gårdspladsen! Her skal se pænt ud!”, griner Henrik.

Henrik Søgaard glæder sig til at prøve kræfter med håndværket i økologi. Det bliver noget med at finde de gamle dyder frem – og så at lytte meget til rådgiverne i starten, siger han.

grobund 12

OMLÆGNING

Lidt mere mod efterlyses Både blandt landmænd og pengeinstitutter findes der skepsis over for den økologiske produktionsform. Selv når alle analyser taler for en omlægning, kan der mangle opbakning. TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk Det er stigende efterspørgsel efter økologiske mejeriprodukter, der har udløst den nye omlægningsbølge. Men den kendsgerning, at en del af Arlas danske økologer for nylig har opsagt deres kontrakt med selskabet til fordel for at levere til tyske mejerier, har også sat Arla under pres. Aktuelt kan økologerne få en højere pris i Tyskland.

HELLERE ET SIKKERT UNDERSKUD…? Men han efterlyser lidt større mod hos pengeinstitutterne: - Jeg forstår ikke, at der er pengeinstitutter, der siger nej til at give en landmand den ekstra likviditet, han har brug for i det første år under

Nogle ønsker at have økologiske svin, æg- eller kyllingeproduktion, men opdager undervejs, at de ikke kan opfylde økologiens krav til stald og udeareal. Det bliver for dyrt! Andre opdager, at deres jord ligger for lavt og er for våd. En kødkvægsholder opgiver måske drømmen om økologi, fordi det ikke harmonerer, at kvæget skal gå på vedvarende græsarealer, hvor der ikke må tilskudsfodres. Det kan også være, at staldene ikke lever op til kravene.

“Visse banker vil hellere styre landmanden hen mod et sikkert underskud, frem for et lidt usikkert overskud.”

Økotillægget er dog også hævet i Danmark, hvor det pt. er 107,2 øre pr. kg – det højeste nogensinde. - Økologi er helt klart en produktionsmetode, man skal overveje, hvis et skifte til økologi kan optimere forretningen, lyder det nøgternt fra Chef for Jysk Økologi Erik R. Andersen.

omlægningen. Der vil typisk være behov for 200.000 kr. som forudsætning for at kunne høste et stort overskud over de følgende fem år. - Når jeg skal provokere lidt, så siger jeg, at visse banker hellere vil styre landmanden hen mod et sikkert underskud, fremfor et lidt usikkert overskud. Bankernes skepsis er en af årsagerne til, at mere end halvdelen af økologitjekkene ender med, at landbruget fortsætter som konventionelt. Men der er andre årsager:

Atter andre modtager i dag plejetilskud eller andre ordninger til meget ekstensive arealer. Her vil et

Chef for Jysk Økologi Erik R. Andersen.

skift til økologi ikke være lukrativt. - To tredjedele af de 70

Økologi

Økologisk Investeringsstøtte Økologiske jordbrugere kan søge tilskud til investeringer i nye teknologier på bedriften. Det er vigtigt, at man er autoriseret økolog på udbetalingstidspunktet! Der er i år 40 mio. kr. i puljen fordelt på indsatsområderne svin (4 mio.), kvæg (8 mio.), frugt, bær og grønt (3 mio.), planteavl (8 mio.), æg og fjerkræ (15 mio.) samt får og geder (2 mio.).

Der gives tilskud til: • Indkøb af teknologi, herunder udstyr og materialer. • Installering og montering af udstyr. I år gives der ikke tilskud til konsulentens arbejde med ansøgning og slutrapportering. Der gives heller ikke støtte til den primære forarbejdning. Tilskuddet er på 40 % af de tilskudsberettidigede bruttoudgifter. For at komme i betragting til denne tilskudsord-

ning skal investeringen være på mindst 100.000 kr. og højest 2.000.000 kr. Der gives kun tilskud til teknologier på teknologilisten, som er i høring indtil 12. oktober. Ansøgningsperioden er blevet udsat et par gange og ligger nu fra 21. oktober 2015 til 12. januar 2016. Kontakt din rådgiver og hør mere om ordningen.

OMLĂ&#x2020;GNING Det Ă¸kologiske areal og bedrifter

TURBOSTART

med eget grovfoder fra marts 2017 (se side 10-11). Men ved at Figur 1 indlede et samarbejde med en Ă¸kologisk planteavler i nabolaget, fĂĽr han nu en turbostart, sĂĽ han formentlig allerede fra 1. november 2016 opnĂĽr sit Ă¸kotillĂŚg. Planteavleren leverer det Ă¸kologiske foder, som Henrik har brug for. - Ă&#x2DC;kologer er meget mere vant til at samarbejde end konventionelle landmĂŚnd, og det er ogsĂĽ noget vi i rĂĽdgivningen motiverer til, siger Erik R. Andersen.

OmlĂŚgning til Ă¸kologi tager typisk to ĂĽr. Henrik SĂ¸gaard vil fx fĂ¸rst vĂŚre i stand til at fodre sine kĂ¸er Ă¸kologisk

I sin tid som Ă¸kologirĂĽdgiver har han oplevet to perioder, hvor efterspĂ¸rgslen pĂĽ

Det Ă¸kologiske areal har siden 2011 vĂŚret i et niveau omkring 180.000 ha. I 2014 udgjorde arealet 176.323 ha, hvilket var en nedgang pĂĽ 5.400 ha fra ĂĽret fĂ¸r. I 2015 er der ansĂ¸gt Ă¸kologistĂ¸tte til et mere end dobbelt sĂĽ stort areal til omlĂŚgning end tidligere ĂĽr, og det forventes at arealet i 2015 vil nĂŚrme sig 185.000 ha. Figur 1 Det Ă¸kologisk dyrkede areal i perioden 2005 â&#x20AC;&#x201C; 2014. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over Ă¸kologiske jordbrugsbedrifter 2014, juli 2015.

landbrug, vi har lavet omlĂŚgningstjek pĂĽ, er deltidslandbrug. Det er folk, der Ă¸nsker at drive Ă¸kologi, men hvis det ikke kan betale sig, sĂĽ falder de fra. Det er i orden, for det sker pĂĽ baggrund af en fair vurdering, siger han.

HĂ&#x2020;NGER FAST I FORDOMME Anderledes har han det med de tilfĂŚlde, hvor omlĂŚgningstjekket viser, at alt taler for at skifte, men hvor landmanden alligevel holder sig tilbage.

- Det handler helt klart meget om identitet. Det er for svĂŚrt at skifte standpunkt, og de hĂŚnger fast i fordomme og en skepsis i forhold til Ă¸kologi. Alle kan ogsĂĽ huske det ĂĽr, hvor ukrudt fik overtaget i en mark hos en Ă¸kolog i nabolaget. De glemmer, at det lykkes at holde ukrudtet nede alle de andre ĂĽr i alle de andre marker, siger Erik R. Andersen.

grobund 13

Ă¸kologi udlĂ¸ste en lavine af omlĂŚgningssager. FĂ¸rste gang midt i 90â&#x20AC;&#x2122;erne, anden gang omkring ĂĽrtusindskiftet. Nu oplever han sĂĽ det tredje â&#x20AC;&#x153;rushâ&#x20AC;? med over 70 landbrug, der har Ă¸nsket beregninger og rĂĽdgivning. - Forskellen for mig er, at de fĂ¸rste to gange sad jeg mere eller mindre alene som Ă¸kologirĂĽdgiver â&#x20AC;&#x201C; denne gang er vi hele Jysk Ă&#x2DC;kologi med i alt 12 rĂĽdgivere, sĂĽ vi har kunnet sĂŚtte de nĂ¸dvendige ressourcer af, fortĂŚller Erik R. Andersen.

De Ă¸kologiske bedrifter udgjorde 6,7 pct. af alle bedrifter i 2014, og samme ĂĽr havde en Ă¸kologisk bedrift i gns. 70,3 ha, hvor det tilsvarende var 69,9 ha for en konventionel bedrift.

3ODQWHDYOVHMHQGRP YHG 6GU 2PPH

3ODQWHDYOV KREE\HMHQGRP YHG *ULQGVWHG

/\VW SODQWHDYOVHMHQGRP YHG 1RUGHQVNRY

3ODQWHDYOVHMHQGRP 6NÂ§UVLJYHM 6ÂšQGHU 2PPH

/\VWHMHQGRP +DOGEMHUJYHM *ULQGVWHG

/\VW SODQWHDYOVHMHQGRP +HDJHUYHM 9DUGH

(MHQGRPPHQ HU EHOLJJHQGH PHG MRUGHQ VDPOHW YHG E\JQLQJHUQH

3ODQWHDYOV KREE\HMHQGRP EHOLJJHQGH L GHMOLJH ODQGOLJH RPJLYHO

6PXNW EHOLJJHQGH O\VW SODQWHDYOVHMHQGRP L ULJWLJ JRG VWDQG

6WXHKXVHW HU IUD PHG P L VWXHSODQ RJ P XGQ\WWHW WDJ

6)2 VNROH LQGNÂ¸E PY +HU HU FD NP WLO *ULQGVWHG RJ FD NP

JHUQH (MHQGRPPHQ HU EHOLJJHQGH FD NP V\G IRU 1RUGHQVNRY L

RJ GHU VÂ¸JHV (8 VWÂ¸WWH SÂĽ FD KD

VHU FD NP IUD 6WDUXS 7RIWHUXS KYRU PDQ KDU EÂ¸UQHKDYH

HWDJH VRP RSYDUPHV PHG SLOOHI\U 8GKXVH EHVWÂĽU DI VYLQHVWDOGH

IUD SÂĽ L DOW P 'HU KDU LNNH YÂŚUHW SURGXNWLRQ L VWDOGHQH L HQ OÂŚQJHUH ÂĽUUÂŚNNH

(MHQGRPPHQ WUÂŚQJHU WLO HQ JHQQHPJÂĽHQGH UHQRYHULQJ HOOHU DOWHU QDWLYW QHGULYHV RJ VÂŚOJHV PHG IXOG DQVYDUVIUDVNULYHOVHVNODXVXO GD VÂŚOJHU DOGULJ KDU EHERHW HMHQGRPPHQ 6DJVQU .RQWDQW

(MHUXGJLIW SU PG

+HNWDU (QHUJLPÂ§UNH

WLO .YLH 6Â¸ VDPW FD NP WLO PRWRUYHMVDINÂ¸UVHO 6WXHKXVHW HU RS Pr 8GE\JQLQJHUQH EHVWÂĽU DI VWDOG ODGH SÂĽ L DOW Pr VDPW IULW

VWHGHOHQ HU ILQW DUURQGHUHW YHG E\JQLQJHUQH 'HW VWÂ¸WWHEHUHWWLJHGH KHJQ YHM KDYH PY 6DJVQU

(MHUXGJLIW SU PG

/DQGER*UXSSHQ -\VN

-RKQ 7UDQXPV 9HM

0DMVPDUNHQ

7OI

M\VN#ODQGERJUXSSHQ GN $OODQ 'LFKRZ 7OI

+ROJHU %MÂšUQVNRY 7OI

(QHUJLPÂ§UNH

/DQGER*UXSSHQ -\VN (VEMHUJ Â&#x2DC;

7OI

+HNWDU

$OODQ (OVWHG +DQVHQ

YHVWDOG GHU L GHQ HQH HQGH HU LQGGUDJHW WLO JDUDJH 0DVNLQKXV

OLJJHQGH JDUDJH 7LO HMHQGRPPHQ KÂ¸UHU FD KD KYRU VWÂ¸U

.RQWDQW

%LOOXQG

M\VN#ODQGERJUXSSHQ GN

9DUGH .RPPXQH %ROLJHQ HU RSIÂ¸UW L ÂĽU RJ KDU HW VDPOHW ER

OLJDUHDO SÂĽ Pr 'ULIWVE\JQLQJHUQH EHVWÂĽU DI VWDOG ODGH RJ NDO

IÂ¸UW L WLOE\JJHW L RJ KDU HW VDPOHW EROLJDUHDO SÂĽ

(8 DUHDO XGJÂ¸U FD KD 5HVWHQ XGJÂ¸U E\JQLQJVSDUFHO OÂŚ

PHG FD KD KHUDI FD KD GHMOLJ VNRY NXQ FD P IUD E\JQLQ

PHG IDVW EXQG VWÂĽOVSÂŚU RJ JRG IULKÂ¸MGH *RG OHUEODQGHW VDQGMRUG RJ KXPXVMRUG HQJSDUFHOOHQ &D KD DJHUMRUG KD SHUPD

QHQW JUÂŚV KD VNRY RJ VÂĽ FD KD E\JQLQJVSDUFHO QDWXU PHG VÂ¸ OÂŚKHJQ YHM PY (W EHVÂ¸J YÂŚUG NRP RJ VH 6DJVQU

.RQWDQW

(MHUXGJLIW SU PG

+HNWDU (QHUJLPÂ§UNH

(

grobund 14

I MARKEN

Ukrudt, der går på med krum hals! Økologerne har fået respekt for et par storfrøede ukrudtsarter i år.

TEKST Anne Eriksen Økologirådgiver Tlf. 76 60 23 68 aer@jlbr.dk Det har været en drilagtig vækstsæson, og i åbne afgrøder har ukrudtet boltret sig. I vores område er der specielt to arter, som har gjort sig bemærket: Krumhals ser ud til at være en ukrudtsplante, der er på fremmarch. I hvert fald er der en del økologiske landmænd, der har fået respekt for den, efter at have oplevet hvor aggressiv den kan være. Den er i familie med Gulurt

(Amsinckia), som dog er endnu værre, men dens mindre, blåblomstrede fætter her kan sandelig også volde besvær. Kimplanten er kraftig, og spirer den frem i tæt bestand, kan den selv på kimbladstadiet være vanskelig at få styr på med striglen. Vær obs på, hvor du har den i markerne, så du er klar til at komme efter den fra starten.

VILDE VIKKER Mange økologiske landmænd har i år haft besøg af to-frøet vikke og eventuelt andre vilde vikker i markerne. Nogle har troet, at det var burresnerre, der kravlede rundt om kornet, og det kan man også godt tage fejl af på afstand. Når man kommer tæt på, kan man dog sagtens se forskellen: Vikken har ikke “velcro” på stængler og

frøstand, men den bruger sine slyngtråde til at klamre sig til afgrøden, og den kan blive så kraftig, at den tynger kornplanterne ned. Selvom den har kønne blomster og fikserer kvælstof, skal man absolut ikke lade den få frit spil. Dyrker man korn til fremavl, kan det blive nødvendigt at bortskære vikkebefængte arealer fra det areal, der kan godkendes, da det bliver umuligt at syne det for flyvehavre. De sorte bælge kommer med som urenheder i kornet ved høst. Nogle har været meget overraskede over at se den i markerne, da de aldrig før har lagt mærke til den. Lad os håbe, at det er de særprægede vejrforhold, der har fået den i aktion, for den er ikke noget rart bekendtskab!

Krumhals har en stikkende behåring og kønne blå blomster. Den optræder især i forårssåede afgrøder på sandjord. I åbne afgrøder kan den være generende og tabsvoldende. Det angives, at den bliver op til 40 cm høj, men har den gode forhold, er den absolut set større. De ret store frø er sorte. To-frøet vikke hører til bælgplanterne. Den har finnede blade og får små blå/hvide blomster, der sidder nogle stykker sammen i klaser. Den er spinkel, men forgrener sig kraftigt og har slyngtråde i enden af bladene. Den kan blive op til 80 cm lang. Ofte går den sorte bælg ikke i stykker ved høst, men kommer med i kornet.

To-frøetvikke

Krumhals

Krumhals To-frøetvikke

Krumhals

DRONE

grobund 15

Har du set dine marker fra oven? Teknologien i dag giver helt nye muligheder for at få det store overblik over arealer og afgrøder – og du kan spare både tid og penge.

Ved hjælp af droner og den nyeste kamerateknologi kan man nu overflyve og fotografere landbrugsarealerne på den enkelte ejendom. En overflyvning med kameraet, der tager højt opløselige billeder, giver landbrugeren og hans planteavlsrådgiver indblik i, hvor i marken, der er problemer med eksempelvis højt ukrudtstryk af problemarter, strukturskader, manglende eller forkert etablering af en afgrøde, forkert gødningstildeling, sprøjteskader eller skader efter kronvildt og skadedyr m.m. Bestiller du en overflyvning, vil du efterfølgende modtage alle billederne med tilhørende kommentarer og eventuelle løsningsforslag på det aktuelle problem. Du kan også vælge at få lavet en video. Med billederne i hånden kan du nu iværksætte en målrettet indsats på de områder af marken, hvor behovet er størst. Resultatet vil ofte være mindre og mere præcis

brug af pesticider og gødning – så både landmandens økonomi og miljøet bliver tilgodeset.

kendskab til de udfordringer, der findes i dine marker.

Jysk Landbrugsrådgivning tilbyder at overflyve dine landbrugsarealer, så du får

Manglende majs og blødt område i marken. Her vil eftersyn af de eksisterende dræn være på sin plads. 

INTRODUKTIONS-TILBUD:

Kronvildtskader i vårbyg, nord for Varde. 

Frem til jul tilbyder vi droneflyvning til en introduktionspris på kun 395 kr. i timen (+ moms). Ingen betaling for kørsel, hvis du bor inden for en halv times kørsel fra Jysk Landbrugsrådgivnings huse i Billund og Esbjerg. (Gebyr for kørsel udover dette er 200 kr.) Nicolai Smed Kjær og Martin Holm Thomsen er dronepiloter i Jysk Landbrugsrådgivning.

Nicolai Smed Kjær Miljømedarbejder Tlf. 76 60 21 85 nsk@jlbr.dk

Martin Holm Thomsen Forsøgsmedarbejder Tlf. 76 60 21 67 mah@jlbr.dk

Mindre hotspot, hvor der er problemer med kvikgræs. Der er sprøjtet i det yderste sprøjtespor, men det er tydeligt, at sprøjtningen ikke har ramt alt det, der burde rammes. 

grobund 16

KLAR TIL KONTROL

Vil du have sikre kort på hånden? Flere afgrødetyper kan tælle som MFO-afgrøder, men nogle afgrøder og metoder er mere usikre end andre.

TEKST Christian Hansen Faglig koordinator planteavl Tlf. 76 60 23 97 cha@jlbr.dk I dette efterår ser vi med al tydelighed, at det kan være meget usikkert at etablere MFO-efterafgrøder inden 20. august. Skulle det lykkes, så kan der opstå tvivl om, hvorvidt plantedækket er veletableret og dækkende nok til at leve op til en eventuel kontrol. Kontrollen vil foregå fra september til 20. oktober (i 2015 dog 27. oktober), hvorefter de kan sprøjtes og jordbehandles. Der er derfor god grund til at overveje, hvilke MFOtyper man bør satse på, og se på økonomien i de forskellige typer. Randzoner og GLM-landskabselementer (fortidsminder og søer) dækker sjældent

det samlede behov for MFO arealer.

græsudlæg, så der er plads til, at noget underkendes.

Ser man bort fra lavskov, som kræver en nærmere driftsøkonomisk overvejelse, så er afgrødetyperne i tabellen listet med faldende sikkerhed for, at plantedækket bliver godkendt ved en kontrol i efteråret. Et fastliggende brakareal giver en stor sikkerhed, men de færreste kan undvære omdriftsjord til harmoniareal. Dog er det en overvejelse værd, hvis arealet har lav værdi til dyrkning af afgrøder. For nogle kan det også være en overvejelse at leje arealer ud til fjernbrak.

SEN SÅNING ER USIKKER

Efterafgrøde-græsudlæg er normalt en meget sikker metode til at etablere MFOareal, dog kan man være noget usikker på, om græsudlæg i majs når at blive dækkende. Endvidere ser man tit, at udlægget bliver ødelagt ved høst under fugtige forhold. Da 1,0 ha udlæg kun tæller som 0,3 ha MFO-areal, så er det vigtigt at have “rigeligt” med

Vælg MFO-græsudlæg i de “tidlige” majsmarker og sørg for en god etablering af udlægget. Det sikres ved øget udsædsmængde og tidlig såning af udlægget. Kløvergræsudlæg og frøgræsudlæg tæller ligeledes med en faktor 0,3 som MFO-efterafgrøde. Det er nu også godkendt, at græsudlæg i vintersæd tæller med som MFO-udlæg. Har man overvejende hvede på god jord, så overvej at så græsudlæg i vintersæden i det tidlige forår. Kvægbrugere, som høster vintersæden som grønkorn inden 1. juni, kan dog ikke benytte denne mulighed, da “græsset” bliver hovedafgrøden. En noget mere usikker MFO-efterafgrøde er en blanding sået før eller efter høst. Alene etablering inden 20. august er en udfordring. Der er ingen tvivl om at en blanding af f.eks. vårbyg + rug er mere sikker end blanding af korsblomstrede. Dertil kommer, at vi nødig vil lade

Afgrødetyper og alternativer, som man i øvrigt selv kan etablere, er følgende: Afgrødetype

Vægtningsfaktor

Bemærkninger

Lavskov

0,3

Der må ikke bruges planteværn i kalenderåret

MFO Brak

1,0

Hvis det skal tælle som pligtige efterafgrøder, bør plantedækket være af græs

Efterafgrøde græsudlæg

0,3

Udlagt i hovedafgrøde senest 31/5, dog 30/6 i majs

Efterafgrødeblanding af mindst 2 godkendte arter* 0,3 sået før eller efter høst

Usikkert om plantedækket når at gro til.

*Såfrist 20/8: vårbyg, rug, korsblomstrede arter og honningurt

MFO står for MiljøFokusOmråder. Med det overordnede formål at reducere kvælstofudvaskningen og fremme biodiversiteten, er der indført særlige krav som betingelse for at opnå den grønne støtte. Den grønne støtte udgør 47% af grundbetalingen, og således ca. 30% af den samlede støtte, og er derfor en væsentlig del af den fulde landbrugsstøtte. Har man over 15 ha omdriftsareal, er ét af kravene, at man etablerer 5% MFO-arealer.

sennep indgå i blandingen, da den bærer kålbrok videre. Hvis arealerne også skal dække pligtige efterafgrøder eller være en del af 70%-kravet ved 2,3 DE-kvægbrug, skal man være meget opmærksom på, at der er forskellige regler omkring plantedække, destruktion mv. Kontakt evt. din planteavlsrådgiver.

ØKONOMIEN MFO–arealer vil næsten altid kunne betale sig. Værdien af 1 ha MFO-brak er ca. 6.000 kr., og 1 ha MFO-efterafgrøde er ca. 1.800 kr. (ved betalingsrettigheder med basisværdi uden tillæg). På ejendomme med meget vårsæd vil en billig løsning være at udså græsudlæg om foråret i forbindelse med etablering af vårsæd. En MFO-efterafgrøde-blanding udsået i efteråret er både usikker og en noget dyrere løsning, da det ofte kræver særskilt udsåning og nedharvning. Brak er en overvejelse værd, hvis man har marker med lave udbytter og ikke har harmoniproblemer.

MAJSDEMO

grobund 17

God og sikker etablering af efterafgrøder samarbejde med Thyregod, der har udviklet renseren på billedet. Derfor var Thyregod også med i marken, da efterafgrøderne blev sået. De 5 forskellige såmetoder er: • 3 forskellige placeringer af spredepladen • Placering ved tænderne • Fingerrillesåning

TEKST Kirstine Damgard Petersen Planteavlsrådgiver Tlf. 76 60 21 66 kdp@jlbr.dk

Cirka 14 dage efter majshøst kalder vi igen til samling i demoarealet i Filskov ved Grindsted, hvor Jysk Mark har sit store forsøg, der går ud på at finde svar på, hvad der giver en god og sikker etablering af efterafgrøder i majs. På dagen går vi i marken og vurderer de otte forskellige efterafgrøde-arter med to såtidspunkter og fem forskellige etableringsmetoder. Efterafgrøderne er sået af Mads Pilgård fra Midtjysk Maskinstation A/S i

SÅTIDSPUNKT OG ART Det andet fokus handler om, hvad der skal sås og hvornår. Mest almindelig til udsåning er rajgræs og hundegræs, som bliver sået så sent som muligt, og derfor har en stor konkurrence fra majsen, der kort tid efter lukker rækkerne. Bliver det godt nok? Og hvordan undgår vi, at efterafgrøderne bliver så kraftige, at de hæmmer majsen? Vi håber, rigtig mange vil komme og drøfte de fordele og ulemper, der har vist sig ved de forskellige metoder

Nu skal det vise sig, hvor godt Thyregods renser har virket.

– så vi sammen bliver klogere på, i hvilken retning vi skal gå. Følg med på vores hjemmeside og Facebook, hvor datoet for arrangementet bliver annonceret. Vi glæder os til at se dig!

Vigtige datoer 27. OKTOBER Fast husdyrgødning må udbringes frem til 15. november på arealer med lovpligtige efterafgrøder, når det nedbringes inden seks timer efter udspredning. Husk forbud mod udbringning på stejle skråninger med over 6 graders hældning samt på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord. Fra denne dato må pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrøder nedvisnes eller nedpløjes. Dog først 1. marts for kvægbrug med op til 2,3 DE/ha og pligtige efterafgrøder i majs.

31. OKTOBER Frist for at søge om tilskud til forårsplantning. Planterne leveres i april. Ansøgning til vildtplantning forudsætter anmeldelse til kommunen for tilplantning af arealer, som ligger i fuglebeskyttelsesområder.

Frist for at udbringe ensilagesaft efter høst på bevoksede marker eller marker, hvor der skal være vintersæd.

1. NOVEMBER Fra denne dato er det tilladt at udbringe ensilagesaft på bar jord. Husk, der må ikke være fare for forurening. Fra denne dato er det muligt at udbringe fast gødning på arealer, hvor der efterfølgende skal være forårssåede afgrøder på lerjord. Fast gødning skal nedbringes inden 6 timer. Fra denne dato må fodergræs på JB 7-9 nedpløjes. På JB 7-9 må fodergræs ikke omlægges i perioden fra den 1. juni til 31. oktober. Forud for forårssåede afgrøder må der fra denne dato ske jordbearbejdning på JB 5-11 på alle jordtyper efter kartoffeldyrkning, før dyrkning af lægge- og spisekartofler samt både efter

og før dyrkning af gartneriafgrøder. Hvis et areal med brak efterfølges af en vårafgrøde på ler og humusjord (JB 5-11), må der jordbearbejdes fra 1. november og på sandjord (JB 1-4) fra 1. januar. Nedvisning i sommeren forud er ikke tilladt!

GRØNPILLER SÆLGES, såvel økologiske som konventionelle

15. NOVEMBER Der er forbud mod udbringning af fast gødning, ensilagesaft og mineralsk gødning (handelsgødning) fra den 15. november til 1. februar.

30. NOVEMBER Dyr (kreaturer og heste), der går ude i vinterperioden (1. december-15. marts) eller under vinterlignende forhold, skal have adgang til læskur med ren og tør strøelse.

Nybrovej 167 - Kærup DK-6851 Janderup Vestj. Tlf. 75 25 86 22 www.nybrotoerreri.dk nybro@nybrotoerreri.dk

grobund 18

DELTIDSLANDBRUG

FlexMark sparer tid og penge og med relativt ukomplicerede driftsforhold.

MODELLEN FOR FLEXMARK TEKST Lis V. Kristensen Sekretær Tlf. 76 60 23 98 lvk@jlbr.dk

FlexMark er et tilbud om at få lavet gødningsregnskabet 2014-15 samt markog gødningsplanen 2015-16, uden at du behøver at komme ind til Jysk Landbrugsrådgivning. FlexMark er som udgangspunkt beregnet på ejendomme under 50 ha

Har du foregående år benyttet dig af tilbuddet om FlexMark, sender vi oplysningsskemaet til dig medio september. Hvis du mod forventning ikke modtaget skemaet, bedes du kontakte Lene Gripping – se kontaktoplysninger nedenfor. Oplysningsskemaet skal udfyldes og returneres til din planteavlsrådgiver senest 30. oktober.

dit gødningsregnskab samt markog gødningsplan. Du modtager kvittering for rettidigt indsendt gødningsregnskab og lovpligtige udskrifter fra markog gødningsplanen. Ved at benytte FlexMark sparer du 50% af grundgebyret på markog gødningsplanen.

Planteavlsrådgiveren udarbejder

Nyropsgade 21 · 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk · dlr@dlr.dk

DLR Kredit yder REALKREDITfinansiering til alle landbrugsformål Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte Område 61

Område 67

Område 68

Område 70

Område 72

Område 80

Simon Simonsen »Wissingsminde« Wissingsmindevej 18 6640 Lunderskov Mobil: 24 22 99 70 E-mail: sis@dlr.dk

Henvendelse til sekretær Lene Gripping på 76 60 23 90 eller mail lgr@jlbr.dk.

Hvis du ikke tidligere har benyttet dig af tilbuddet om FlexMark, er du meget

er realkredit

Jens Hasling Frandsen »Agentoft« Jelsvej 37 6630 Rødding Mobil: 24 22 99 61 E-mail: jhf@dlr.dk

velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger eller for at tilmelde dig ordningen.

Steen J. Klaaby Roagervej 212 6760 Ribe Mobil: 24 22 99 67 E-mail: sk@dlr.dk

Steen Lauridsen Eg Mosevej 2 7200 Grindsted Mobil: 24 22 99 72 E-mail: stl@dlr.dk

Kristian Clausen Frydendalsvej 11 Nordenskov 6800 Varde Mobil: 24 22 99 68 E-mail: kc@dlr.dk

Peter Ejnar Stræde Sønderbyvej 3 Stauning 6900 Skjern Mobil: 24 22 99 50 E-mail: pst@dlr.dk

MISVÆKST?

grobund 19

Jordprøver forebygger problemer Har du pletter eller større områder i dine marker, hvor afgrøderne står dårligt? Så har du ventet for længe med at få taget nye jordprøver.

TEKST Petra Gutt Planteavlsrådgiver Tlf. 76 60 23 96 pgu@jlbr.dk

Dårlig jordstruktur, angreb af sygdomme, skadedyr og andet kan være årsag til misvækst, og ofte viser jordprøver, at de dårlige områder har jordbundstal, der ligger langt fra det optimale. Et typisk problem er meget lave reaktionstal, men også meget lave kobber- og kaliumtal ser vi jævnligt.

eventuelle problemer, før de har kostet dig udbytte. Kontakt os i god tid for aftale om udtagning af jordprøver. Hvis du selv vil tage prøverne, kan du få tilsendt en vejledning, så du kan gøre det med den bedst mulige sikkerhed for et korrekt resultat.

Kobbermangel før kobbersprøjtning.

KOBBERMANGEL Jordprøverne bør tages forebyggende, altså før man ser pletter i marken. Når mangelsymptomerne kan ses, er der som regel gået nogle år forud, hvor det er gået ud over udbyttet, uden at der har været synlige symptomer. Desuden kan der gå en årrække med af få kalket eller gødsket områder op, hvis tallene først er kommet ned på kritisk lavt niveau. Omvendt giver for høje Rt øget risiko for mangan- og bormangel. Også her kan det tage en del år, før Rt er faldet til optimalområdet igen.

Billederne her på siden er taget af Planteavlsrådgiver Jens Nygaard Olesen i en mark, hvor udbyttet i flere år har været utilfredsstillende. I 2014 gik det helt galt. Det første billede viser store, lysegule områder i marken med kobbermangel. Der blev efterfølgende sprøjtet med kobber. Det andet billede viser marken fotograferet fra samme vinkel ni dage efter sprøjtningen. På tredje billede ses et sprøjtevindue – den lave firkant uden akssætning har ikke fået kobber.

Samme mark efter kobbersprøjtning.

HVOR GAMLE ER DINE JORDPRØVER? Derfor: Tjek, om du har nyere jordprøver af alle dine marker. Tag jordprøver hvert 4. til 5. år for at holde øje med tallene. Så kan du rette op på

Sprøjtevindue.

grobund 20

TILSKUD

Er projekt og tilladelser på plads? Vil man gøre sig håb om støtte fra Landdistriktsprogrammet, så haster det med miljø- og byggetilladelse. Og der skal også være tilsagn om finansiering.

TEKST Maria Eugster Klug Team Fundraising Tlf. 76 60 23 72 mekt@jlbr.dk Da der formodentlig igen i år bliver stor søgning til Landdistriktsprogrammets støtteordninger, er det af stor betydning, at man er langt i planlægningsprocessen. I år er der så mange ansøgninger, at det ser ud til, at kun ansøgere, der ved ind indsendelsen havde både godkendt miljøgodkendelse og byggetilladelse, kommer i betragtning. Det var samtidig et krav, at der forelå finansieringstilsagn til projektet. Hvis du har et projekt, hvor det måske kan være relevant at søge tilskud, skal du derfor hurtigst muligt i gang med at konkretisere dit projekt, da det erfaringsmæssigt tager tid at få finansiering, miljø- og byggetilladelse på plads. Der kan søges støtte til både renovering samt ny- og tilbygninger. Det er endnu ikke offentliggjort i detaljer, hvad der kan søges til. Ansøgningsperioden afhænger af EU-godkendelse, men forventes at blive forår/ sommer 2016. Vi forventer, at puljen for 2016 vil komme til at omfatte lignende projekter som dette års pulje, dog vil der formodentlig komme forskellige

mindre tilpasninger f.eks. har det været på tale at nedsætte mindste- investeringen, som i indeværende år var på 300.000 kr. I ansøgningsrunden 2015 kunne der både søges til renovering samt ny- og tilbygning af stalde. Ved projekter med udvidelse af besætning kunne der fx søges til etablering af plansilo, gyllebeholder og teltoverdækning samt malkning og mælkeopbevaring i forhold til udvidelsen af dyreholdet. I 2015 blev ansøgerne prioriteret efter et point system, hvor både tilsagn om miljøog byggetilladelse til projektet hver gav 1 point. Vi forventer, at ansøgerne igen i år vil blive prioriteret i forhold til, om de har miljøgodkendelse til projektet og byggetilladelse på plads.

FINANSIERINGSTILSAGN Afhængigt af hvilken bank du har, og hvilken situation du er i, så kan det tage adskillige måneder at fremskaffe et finansieringstilsagn. Det vil derfor være en fordel at drøfte investeringsønsker med banken i god tid inden ansøgning, fx i forbindelse med budgetlægning her i efteråret, så der ligger et forhåndstilsagn og selve finansieringstilsagnet ikke kræver en ny lang sagsbehandling i banken.

MILJØOG BYGGETILLADELSE Hvor lang tid, det tager at få miljø på plads, vil afhænge meget af det konkrete projekt. Noget kan klares med en anmeldeordning, som måske kan gives i løbet af et par

måneder, mens andre projekter kræver en miljøgodkendelse og har væsentligt længere tidshorisont. Det kan derfor kun anbefales, at du hurtigst muligt snakker med din miljørådgiver, så vi sammen kan sørge for, at du får din godkendelse i rette tid. Tidshorisonten på at få byggetilladelse varierer meget fra kommune til kommune. Du bør derfor tage en snak med din miljø- eller byggerådgiver om, hvornår det er hensigtsmæssigt at søge i netop din kommune, så du har tilladelsen rettidigt. Vi forventer, at tilskudspuljen kan søges i foråret 2016, og med den tidshorisont er der allerede nu meget kort tid til at få alle tilsagn og godkendelser på plads.

Ring til

Trine Riis Jeppesen

tlf. 76 60 21 89 eller

Mette Ibsen-From

tlf. 76 60 21 92, hvis du har spørgsmål eller ønsker hjælp til miljøansøgning.

Ring til

Hans Jørn Andresen

tlf. 76 60 21 90

hvis du har brug for yderligere informationer eller hjælp i forhold til byggetilladelse.

I Landdistriktsprogrammet for perioden 2016 -2018 er der afsat i alt 902 mio. kr. til forbedring af vækst og konkurrenceevne. Det er som tilskud under miljøteknologiordningerne samt til økologisk investeringsstøtte. I 2016 er det 252 mio. kr. til modernisering af stalde (kvæg og svin), samt 90 mio. kr. til miljøteknologi i stalde (kvæg og svin). Hertil kommer økologisk investeringsstøtte på 30 mio. kr. Modernisering af stalde er en videreførelse af ordningen fra 2015, som nu også kommer til at omfatte svin.

Ring til

Maria Eugster Klug

tlf. 76 60 23 72,

hvis du ønsker yderligere info om tilskudsordningen, eller hvis du ønsker hjælp til at søge til dit projekt.

8 TIPS

grobund 21

Det gode naboskab Du skal ikke tro, at du har et godt naboskab – du skal vide det! Ellers kan idyllen pludselig briste.

TEKST Anita Hingstman Miljørådgiver Tlf. 76 60 21 93 ah1@jlbr.dk

En landmand går i den tro, at han har det bedste forhold til sine naboer. Han har nemlig altid sagt, at de bare skal komme til ham, hvis de er utilfredse med noget. Og i flere år er der aldrig nogen,

der henvender sig med kritik. Men da han søger om miljøgodkendelse på ejendommen, afgiver flere naboer under nabohøringen kritiske bemærkninger om blandt andet lugtgener og flueplage. Landmanden bliver dybt skuffet over, at naboerne ikke er kommet til ham med klagerne, for han ville have løst problemerne, hvis han blot havde kendt til dem. Man kan kritisere naboernes adfærd, men det var måske også optimistisk af landmanden at tro, at han blot ved at signalere åbenhed havde

Vi giver dig overblikket! Få et markkort til kontoret, frokostrummet eller til at tage med ud i marken Vi tilbyder markkort i forskellige størrelser, papirkvaliteter og med forskellige baggrunde.

: serne tørrel s i s 4 å F 3 og A *

A1 , A

r t natu er: ket ov• Beskytte k i l b r Få oveøder • Vejesning m.m. Afgr rkafgræn • Ma

Kontakt: Miljørådgiver Anita Hingstman for yderligere information. Tlf. 76 60 21 93 eller mail ah1@jlbr.dk *A1 = 59,4 x 84,1 cm

Tlf. 76 60 21 00 · info@jlbr.dk · jlbr.dk

klaret sin del af forpligtelserne i forhold til et godt naboskab. Begge parter har et ansvar, og som nabo skaber man en dårlig stemning, hvis man bare stiller sig an med armene over kors. Bosætter man sig på landet, må man være indstillet på, at der ikke alle dage kan være ro og frisk luft.

LÆR NABOERNE AT KENDE Som landmand kan du hjælpe dialogen på vej ved at åbne op for din bedrift, f.eks. ved at

præsentere din bedrift og lære naboerne bedre at kende. På den måde får dine naboer en bedre forståelse for den daglige drift, og de lærer samtidig dig og din familie at kende. Hvis du går med udvidelsesplaner er det en god idé at orientere dine naboer om planerne. Det kan medvirke til et positivt ansøgningsforløb, når du viser åbenhed og vilje til dialog.

TIPS til at sikre et godt naboskab • Giv dine naboer en rundvisning på ejendommen og lær hinanden at kende. • Orienter dine naboer om evt. udvidelsesplaner. • Skilt ved vejene, hvis du i en periode sviner på vejene i forbindelse med markarbejde – og husk at rydde op efterfølgende. • Vis hensyn ved gyllekørsel tæt på naboer eller landsbyer. Orienter dem evt. i forvejen. Du kan f.eks. sende en sms, eller hvis din bedrift er på Facebook, så skriv det der. • Vær eventuel behjælpelig med snerydning om vinteren. • Vær synlig og aktiv i lokalsamfundet. Kender man hinanden er dialogen lettere. • Du kan evt. oprette et “Spor i Landskabet” – et stisystem i kanten af marken til gavn for lokalsamfundet. • Få goodwill ved at give et sponsorat til en lokalforening eller ved at være behjælpelig med arbejdet, der skal udføres.

grobund 22

VILDTRÅDGIVER

Gør jagt til en

driftsgren Med få greb og begrænsede midler kan jagtindtægten på et mellemstort landbrug tredobles. Nyansat vildtrådgiver i Jysk Landbrugsrådgivning er klar til at rådgive. - De fleste landbrug udnytter slet ikke de muligheder, der er for at tjene penge på jagt. Næsten alle lidt større landbrug kan med en lille indsats gøre jagt til en driftsgren. Jonas Kjær Jensen er nyansat natur- og vildtrådgiver i Jysk Landbrugsrådgivning, og han er optaget af at bruge sine erfaringer til at skabe mere effektiv jagt – og bedre natur – på de midt- og vestjyske landbrug. Som nyuddannet skov- og naturtekniker, suppleret med uddannelsen som vildtforvalter, har han sækken fyldt med ideer og forslag til, hvordan jagten på en ejendom kan blive mange flere penge værd. - I Vestjylland vil man i dag

fx få 100 kr. pr. ha i jagtleje, hvis man ikke gør en særlig indsats. Det beløb kan man meget nemt doble op, og gør man lidt ekstra, så kan man hæve jagtlejen til 3-400 kr. pr. ha, siger Jonas Kjær Jensen. Et gammelt udtjent læhegn skal måske blot skæres ned. Det vil forny læhegnet og skabe gode levemuligheder for vildtet. Hvis man ydermere lader læhegnet brede sig en meter til hver side, er det en stor forbedring, og lader man tre meter af fx en kornafgrøde stå efter høst, bliver det nærved perfekt. - Der skal ikke så meget til for at komme i gang. Måske skal læhegnet helt fornys, og det er der jo tilskud til, og det

nye hegn kan samtidig blive meget naturskønt. Hvis man derefter udsætter og passer lidt fuglevildt, kan man også tjene på det. Men vil man lave et lidt større ryk, så kan jeg udarbejde en forvaltningsplan for jagten på ejendommen, fortæller han. Han siger – lidt provokerende – at landmændene her på egnen er temmelig konservative og lidt for nervøse for at ændre gamle aftaler med jægerne eller stille krav til de jagtkonsortier, de har

Jonas Kjær Jensen har i løbet af sin uddannelse som skov- og naturtekniker arbejdet med at skabe en effektiv jagt og samtidig opnå en naturgevinst i Klelund Plantage. Desuden har han taget uddannelsen som herregårdsjæger på Svenstrup og Ormstrup godser, hvor man driver en meget kommerciel jagt på markvildt og hjortevildt.

lejet ud til. Men tit vil jægerne gerne betale mere, fordi jagten netop får en større værdi.

TROFÆJAGT Jonas Kjær Jensen kan også lægge en plan for, hvordan et halvsløjt jagtområde kan komme op på et niveau, hvor der kan skydes trofæer. - Jeg vil typisk lave en bestandsopgørelse med en kønsfordeling af kronvildtet

VILDTRÅDGIVER ud fra optælling af faldhober (afføring) og optællinger med lys i mørke. Ud fra bestandsopgørelsen vil man kunne se, om flokken trives. Problemet er mange steder, at der ikke skydes tilstrækkeligt mange dyr. Få gamle og meget territoriehævdende råer vil så skræmme de unge dyr væk. Ved at skyde et par gamle råer vil antallet af bukke i området stige, så man måske går fra 1 til 5 bukke, der er interessante for jægere, forklarer han.

BESTIL EN TID Vil du høre mere om mulighederne for at gøre jagt til en driftsgren på din ejendom, så tag kontakt til Jonas Kjær Jensen. Man kan også bestille ham

grobund 23

til at komme med oplæg i en erfagruppe, eller hvis man i et nabolag går sammen i en gruppe, kommer Jonas også gerne ud for at sige noget om mulighederne for, at lodsejerne i et område i fælleskab bliver enige om nogle tiltag eller en decideret forvaltningsplan. Sammen med Peter Aalykke, der også rådgiver om natur og vildt, vil Jonas Kjær Jensen også lave arrangementer om emnet og desuden opsøge jagtforeninger. - Vi vil også meget gerne rådgive jagtkonsortier om mulighederne for at forbedre jagten i et område. Jeg tror fx, at mange bruger mange ressourcer på at fodre – men vildttiltag i skoven vil have en meget større effekt, siger han.

Hjælp

firben, mus og padder Det er snart muligt at indsende ansøgninger om tilskud til Særlige levesteder for bilag IV-arter. Ordningen er i øjeblikket i høring, men indtil videre ved vi, at tilskuddet skal tilgodese markfirben, birkemus og padder (f.eks spidssnudet frø, løgfrø og strandtudse). Formålet er at opretholde samt lave nye levesteder for arterne. Ordningen omfatter op til 100% tilskud til bl.a.: • Etablering af søer • Oprensning af søer • Etablering af stendynger • Etablering af jorddiger • Reetablering af stendiger Ansøgningsperioden bliver fra den 2. november 2015 til 12. januar 2016. Ansøgningerne bliver prioriteret efter arternes bevaringsstatus og deres udbredelse. Har du spørgsmål til, om dit projekt kan få støtte, eller ønsker du hjælp til udarbejdelse af ansøgning, er du velkommen til at kontakte: Jonas Kjær Jensen, jkj@jlbr.dk, tlf. 76 60 21 68 fra Jysk Natur.

Næsbjerg Foderstofforening Vi er til for alle landmænd – samt private

Kvalitetsfoder fra egen fabrik Din lokale Foderstofforening Lille foderstof, der kan tilpasse foderet efter dine ønsker Ring og hør hvilken forskel vi kan gøre for dig

Næsbjerg: tlf. 75 26 71 66 • Knoldeflodvej 99, 6800 Varde Nordenskov: tlf. 75 29 84 11 • Kærgårdsvej 30, 6800 Varde www.naesbjergfoder.dk www.facebook.dk/naesbjergfoder info@naesbjergfoder.dk

grobund 24

KEND REGLERNE

Ansættelse af udlændinge Som arbejdsgiver har du ansvaret for, at den ansatte har ret til at arbejde i Danmark. (et mærkat) indsat i personens pas.

TEKST Marianne Rask Advokat Tlf. 76 60 23 39 mra@tellusadvokater.dk TELLUS Advokater Tredjelandsstatsborgere – det vil sige statsborgere i lande uden for EU/EØS og Schweiz – skal have en opholdstilladelse og i mange tilfælde også en arbejdstilladelse for at arbejde i Danmark. Retten til at arbejde skal være opnået, inden arbejdet påbegyndes. En arbejdstilladelse bliver typisk givet til arbejde for en bestemt arbejdsgiver for et begrænset antal timer pr. uge og i en begrænset periode. Hvis arbejdsgiveren skiftes ud, er en tidligere udstedt tilladelse derfor højst sandsynligt ikke gyldig. Som arbejdsgiver skal du være opmærksom på, at den ansatte ikke må påbegynde arbejdet uden en gyldig opholdsog arbejdstilladelse. Det er ikke nok, at ansøgning om tilladelse er indsendt.

ET OPHOLDSKORT Tredjelandsstatsborgere, der har ret til at arbejde i Danmark, får udstedt en opholdstilladelse i form af et opholdskort (et plastikkort i kreditkortformat). Opholdstilladelser udstedt før den 20. maj 2011 kan også være givet som en opholdssticker

At man har ret til at arbejde i Danmark fremgår hverken af et eSkattekort, et sundhedskort, eller en arbejdstilladelse udstedt i et andet land. Som arbejdsgiver skal du tjekke følgende på opholdskortet/-stickeren: • At indehaveren er identisk med personen på kortet/passet • At opholdskortet er dansk og udstedt i Danmark • At ansættelsesperioden ligger inden for startog udløbsdatoen på arbejdstilladelsen • At tilladelsen giver ret til at arbejde hos dig ved at sammenholde korttypen med de rettigheder, som typen giver. • Korttyper, der ikke giver ret til at arbejde ubegrænset: • Type E: Ikke ret til at arbejde · Type J, P, R: Ret til at arbejde i et specifikt job hos en bestemt arbejdsgiver · Type Z: Ret til at arbejde maksimalt 15 eller 20 timer ugentligt hos en vilkårlig arbejdsgiver.

KONSEKVENSER AF ULOVLIGT ARBEJDE Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering gennemfører løbende kontrol af

løn- og ansættelsesvilkår i tilknytning til udlændinges ophold i Danmark. Er vilkårene ikke overholdt, kan dette medføre alvorlige konsekvenser.

KONSEKVENSER FOR ARBEJDSGIVEREN En arbejdsgiver, der beskæftiger en udlænding uden fornøden tilladelse eller i strid med tilladelsens betingelser, kan blive straffet med bøde – i størrelsesordenen 10.000 -20.000 kr. pr. ansat pr. påbegyndt måned! Eller fængsel i op til 2 år.

KONSEKVENSER FOR UDLÆNDINGEN Udlændinge, der arbejder uden fornøden tilladelse, straffes med bøde og risikerer desuden at blive udvist af Danmark med indrejseforbud.

VI HJÆLPER DIG Hvis du er i tvivl, om en kommende medarbejder har ret til at arbejde hos dig, er du velkommen til at kontakte os. Vi yder også bistand med at udforme ansættelseskontrakter og at søge om opholdsog arbejdstilladelser.

60 år – har du tænkt på

SOL GT

din seniortilværelse?

Mandag den 2. november kl. 10.30 til kl. 14.30 hos Jysk Landbrugsrådgivning, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø Velkommen til en kort og effektiv temadag, hvor du forbereder dig på, hvordan du vil forlade landbruget. Du får ideer til, hvordan salget af din ejendom kan planlægges og overblik over din økonomi, når gården er solgt. Indlæg på dagen: • Indledning v/advokat Marianne Rask, TELLUS Advokater • Gør din ejendom salgsklar v/ejendomsmægler Allan Dichow, LandboGruppen • Planlæg de skattemæssige konsekvenser ved salget v/skatterådgiver Niels Aksel Dalgas, Jysk Landbrugsrådgivning • Efterløn og pension v/revisor Niels Jacobsen, Jysk Landbrugsrådgivning • Arv, testamente og gave v/advokat Lis Daugaard, TELLUS Advokater • Placering af formuen v/direktør Per Sveistrup, JL Finans & Råvarer Tilmelding på jlbr.dk, på tlf. 76 60 21 00 eller send en mail til info@jlbr.dk Tilmeldingsfrist torsdag den 29. oktober. Pris inkl. frokost: 115 kr. pr. person

JL: 390 C

FINANS & RÅVARER: 392 C

grobund 25

VÆKSTFONDEN

Kun 10 har fået

etableringslån TEKST Gjerluf Hansen Ejendomsrådgiver TELLUS Advokater Tlf. 76 60 21 36 gha@tellusadvokater.dk Det har altid været en udfordring for unge førstegangskøbere at få finansieret købet af en heltidsbedrift. Fra først i 70-erne til 2010 var der mulighed for at få et yngre landmandslån til delvis finansiering af de sidste 30 % af købesummen. Det var meget uheldigt, at denne mulighed forsvandt samtidigt med, at finanskrisen slog helt igennem. Derfor blev det i 2010 muligt for Vækstfonden at yde Statsgaranti for 75% af “de yderste penge”. Senere er det ændret til, at Vækstfonden også kan yde lån. En af betingelserne for at komme ind i denne ordning er, at førstegangskøberen råder over en egenkapital på 10% af købesummen. Mange af handlerne strandede her.

ETABLERINGSLÅN Via et samarbejde mellem pengeinstitutter, Landbrug & Fødevarer, Landbrugets Finansieringsbank og Vækstfonden kom der så i 2015 en nyskabelse – nemlig etableringslånet. Etableringslånet efterstilles anden lånefinansiering og tæller med som egenkapital. Det fremgår af opstillingen

her på siden, at der i gennemsnit betales en rente på godt 5% p.a. Renten af egenfinansieringen belaster naturligvis ikke kassekreditten. Man kan også betragte det på den måde, at der er indbygget en reserve på 70.000 kr. i budgettet.

Prioritet

Beløb, mio.kr.

Rente %

Finansiering

12,0

3,50

Realkreditlån, 2,5% 2047

6,0

1,50

Realkreditlån, rentetilpasning

4,5

7,00

Banklån

4,5

9,00

Vækstlån

2,3

9,00

0,7

10,00

30,0

5,02

51 ANSØGNINGER PÅ ET ÅR Muligheden for etableringslån har eksisteret i godt 1 år. I den periode er der indkommet 51 ansøgninger, men der er kun udbetalt 10 lån. For at få afdækket årsagerne til den beskedne brug af ordningen, blev der for nylig afholdt en workshop om landbrugsetablering på Foulum. Konklusionen her var bl.a., at handlerne ofte strander, fordi der er for lang afstand mellem parterne. Det blev også slået fast, at det er vigtigt, at der er fuld åbenhed – herunder at køber har adgang til de hidtil opnåede resultater. Endelig blev der omtalt positive eksempler på, at man via dialog havde fundet en løsningsmodel, som ingen af parterne havde tænkt på i opstartsfasen.

VÆRKTØJET FINDES Som det fremgår, er der stadigvæk værktøjer i værktøjskassen til at få finansieret et ejendomskøb. Afgørende for succes er, at det er et sundt og rentabelt projekt, og at den unge landmand kan sit håndværk både fagligt og ledelsesmæssigt.

Samlet

Etableringslån Egenfinansiering

Med etableringslån kan et køb til 30 mio. kr. og med en opsparing på 700.000 kr. finansieres.

Olav Mølgaard Jacobsen fra Ulfborg er en af de unge landmænd, som Jysk Landbrugsrådgivning har hjulpet i gang, blandt andet via et etableringslån fra Vækstfonden.

grobund 26

SÆRLIGT REGELSÆT

Fejl og mangler frem i lyset

GODE RÅD TIL DIG, DER KØBER EN LANDBRUGSEJENDOM: • Gør brug af en bekendt, eller måske en håndværker til en nøje gennemgang af ejendommen

Det kommer bag på mange, at der ikke findes tilstandsrapporter på landbrugsejendomme med landbrugspligt – sådan som man kender fra handel med parcelhuse. Som sælger af en landbrugsejendom med landbrugspligt, hæfter man for fejl og mangler i 10 år efter overtagelsesdagen.

TEKST Allan Elsted Hansen Ejendomsmægler MDE. Cand. Agro Tlf. 76 60 21 34 aeh@jlbr.dk Når man køber et parcelhus, foreligger der en tilstandsog elinstallationsrapport, og man har mulighed for at tegne en ejerskifteforsikring. Der er dermed faste rammer for, hvordan fejl og mangler på huset skal håndteres. Sådan er det ikke, når man køber en landbrugsejendom med landbrugspligt. Forbrugerbeskyttelsesreglerne gælder ganske enkelt ikke, når der er noteret landbrugspligt på ejendommen (typisk 2 ha og derover). Kun, hvis handlen alene drejer sig om et stuehus, og bygningsparcellen kommer under 2 ha, kan der udarbejdes tilstandsrapport og elinstallationsrapport, og køber kan tegne ejerskifteforsikring.

PROFESSIONEL HJÆLP TIL FEJL OG MANGLER Når det gælder fejl og mangler på en landbrugsejendom, står man med et helt andet regelsæt.

Og en køber skal påberåbe sig evt. fejl og mangler inden for rimelig tid, efter at han/ hun har konstateret manglen. For forurening er den absolutte forældelsesfrist for at gøre krav gældende mod forureneren dog 30 år. Både køber og sælger bør hente professionel hjælp i forbindelse med en ejendomshandel. Som sælger bør man sammen med mægler få kendte fejl og mangler frem i lyset evt. ved

hjælp af en byggesagkyndig. Som køber bør man alliere sig med sagkyndig bistand såvel ved gennemgang af ejendommen som til papirgennemgangen.

• Vær opmærksom på hvilke forbehold, sælger/sælgers ejendomsmægler nævner/skriver i salgsopstilling og i købsaftalen. • Få en rådgiver (advokat eller købermægler) til at se alle dokumenter i forbindelse med handlen igennem, og lad en evt. handel være betinget af dennes godkendelse. GODE RÅD TIL DIG, DER SÆLGER EN LANDBRUGSEJENDOM: • Tag kontakt til en professionel landbrugsmægler • Få nævnt samtlige fejl og mangler ved ejendommen • Få udarbejdet Energimærke (lovpligtig) • Overvej en byggeteknisk gennemgang

Eksempler fra det virkelige liv, der viser, hvor svært det er at finde fejl og mangler, hvis sælger ikke selv oplyser det: • En kæmpe jordstak var i virkeligheden en stor dynge aske med søm og skruer, nemlig asken fra et kombifyr. Reelt lå der dermed en stor mængde miljøfarligt affald under en tilgroet jordstak. • På en ejendom havde sælgeren et stort antal steder nedgravet afdækningsplast. • Et sted manglede der en brandmur som adskillelse mellem bolig og ejendommes erhvervsareal. • Afløbssystem var afbrudt pga. ny bygning, og der var ikke etableret erstatningsafløb.

LandSyd I/S

Praktiserende landinspektører din lokale rådgiver

Vi tilbyder rådgivning ved omlægning af landbrugsjorder. Forhandling af små og store jordfordelinger. Udfærdigelse af markkort. Hurtig sagsudarbejdelse og kvalitet er nøgleord i vore bestræbelser på at løse opgaver for vore kunder..

Nørreport 1,1. sal, 6200 Aabenraa· 74 63 04 10 Storegade 111, 6740 Bramming· 75 17 36 88 Kronprinsensgade 68, 6700 Esbjerg· 75 12 13 66 Hedemarken 9, 7200 Grindsted· 75 31 00 44 Brundtlandparken 5, 6520 Toftlund· 73 83 20 44 Nordre Boulevard 93, 6800 Varde· 75 22 01 44 Ådalen 13A, 6600 Vejen· 75 36 35 22

Besøg os på: www.landsyd.dk LandSyd I/S er en fusion af Landinspektørgården I/S og Landinspektørerne Syd

GODE RÅD

grobund 27

Sørg for at din olietank er lovlig ….ellers dækker forsikringen ikke.

FYRINGSOLIE SYD FOR GRÆNSEN?

TEKST Allan Dichow Ejendomsmægler / Valuar Tlf. 76 60 23 32 adi@jlbr.dk Som ejendomsmægler oplever jeg desværre ofte, at fyringsolietanke stadig anvendes, selvom olietanken ikke længere overholder alderskriteriet for den pågældende type – og dermed er ulovlig. Det kan i værste fald få store økonomiske konsekvenser, hvis der sker en forurening fra olietanken. Når man sælger en ejendom, er forældelsesfristen ved forurening 30 år – dvs. at man kan komme til at hæfte for en forurening, der kan dokumenteres også var til stede i ens ejerperiode. Bemærk, at en olietank, hvis alder er ukendt, pr. definition bliver betragtet som værende ulovlig, og derfor ikke længere må anvendes. Det er lovpligtigt for alle tankejere at have en ansvarsforsikring. Hvis du får leveret olie fra et af de olieselskaber, der er medlem af Oliebranchens Fællesrepræsentation “OF”, har du automatisk en ansvarsforsikring hos Topdanmark. Det skal nævnes, at de fleste olieselskaber i Danmark er medlem heraf – listen over disse olieselskaber findes på Oliebranchens Miljøpuljes hjemmeside, eof.dk.

Forsikringen dækker dog ikke hvis: • Forureningen er forårsaget forsætligt af ejeren. • Olietanken er ulovlig • Olien er leveret fra en ikke dansk fyringsleverandør Det kan derfor have store økonomiske konsekvenser, hvis man f.eks. vælger selv at hente fyringsolien over grænsen, eller får olien leveret fra et selskab, der ikke er medlem af “OF”. I tilfælde af en forurening vil man selv skulle stå for oprydningen, der kan løbe op i mange hundrede tusinde kroner. Ejeren har et såkaldt objektivt ansvar, og det betyder, at han selv skal betale for både undersøgelser og oprensning af en forureningen, uanset om forureningen kan bebrejdes ejeren af olietanken eller ej. Udover krav til typegodkendelse af olietanke, skal følgende krav til oliefyrsinstallationen også være opfyldt, hvis forsikringen skal dække: • Overjordiske olietanke skal have monteret en overfyldningsalarm • Rørføring mellem olietank og oliefyr skal være enstrenget Forsikringsdækningen ophører 6 måneder efter, at olietanken er taget ud af brug.

FORSIKRINGSBETINGELSER For at forsikringen dækker, kræves det at: - forureningen ikke stammer fra en olietank med tilhørende installationer, som

olietankejeren ved eller burde vide er ulovlig - forureningen ikke skyldes, at levering af fyringsolie er foretaget på ulovlig vis, - forureningen ikke har været kendt før den 1. marts 2000, hvor forsikringsordningen trådte i kraft, - fyringsanlægget har været i brug efter 1. marts 2000 og har været i brug eller kunne have været i brug umiddelbart før konstateringen af forureningen. Hertil kommer, at • nedgravede kugleformede olietanke af polyethylen (AJVA tanke), skal tages ud af brug senest 20 år efter nedgravning. • olietanke skal overholde alderskriterier på 25 til 50 år for sløjfning. Hvis man er i tvivl, skal man spørge kommunen, hvornår olietanken skal sløjfes. En fyringsolietank som ikke længere anvendes, skal afblændes forskriftsmæssigt – hvis dette ikke er sket, er olietanken ulovlig og dermed ikke omfattet af forsikringen.

De omtalte olietanke er udelukkende olietanke under 6.000 liter, som anvendes til boligopvarmning – derved menes, at mindst 50 pct. af det opvarmede areal anvendes til bolig, hvilket også gælder opvarmning af et stuehus.

Sløjfning af en olietank, der ikke længere bruges, skal ske ved, at tanken tømmes for restindhold og herefter fjernes. Man kan dog undlade at fjerne tanken, hvis påfyldningsstudsen og udluftningsrøret afmonteres, og tanken afblændes, så der ikke længere er mulighed for, at fylde fyringsolie ned i tanken. Husk altid at meddele kommunen hvis tanken tages varigt ud af brug, eller man sætter en ny olietank op. Det er man forpligtet til. Er du det mindste i tvivl vedr. fyringsolietanke, så kontakt din kommune eller olieleverandør, der vil kunne rådgive nærmere herom.

Brødr. Ewers vil være landmandens foretrukne samarbejdspartner ved at udvise og skabe grobund for: n Engagement n Korpsånd n Kundeorienteret adfærd n Kvalitet

n Købmandskab n Nytænkning n Ordentlighed n Troværdighed

7012 7030 · www.brdr-ewers.dk LE V ER AND Ø R T IL DANSK L AND BRUG SID EN 18 4 8

grobund 28

OVERSIGT 2015

Bestyrelsen i Jysk Landbrugsrådgivning Formand Søren Søndergaard (Svin) Kobberbølvej 33 7183 Randbøl Tlf. 20 48 77 13 E-mail: soren@baldershave.dk

Næstformand Hans Juul Jessen Mejlsigvej 35, Tinghøj, 6800 Varde Tlf: 40 88 10 53 E-mail: hjal@jessen.mail.dk

Claus Christensen Hellevej 54, Vrenderup, 6818 Årre Tlf. 40 27 47 92 E-mail: ccvangsbo@bbsyd.dk

Finn Andersen Hestkærvej 10, 7200 Grindsted Tlf. 75 33 91 79/23 41 74 26 E-mail: finnandersen@pc.dk

Kasper Clausen (Øko) Frydendalsvej 2B, Nordenskov, 6800 Varde Tlf. 28 92 88 10 E-mail: vejgaarden@clausen.mail.dk

Henrik Søgaard Hostrupvej 2, Nordenskov, 6800 Varde Tlf. 27 50 87 96 E-mail: dalagergaard@mail.dk

Gregers Kristensen (Kvæg) Gamstvej 17, 6600 Vejen Tlf. 30 32 30 35 E-mail: gregers@virkelyst-landbrug.dk

Bjarne Larsen Fugdalvej 8, 7250 Hejnsvig Tlf. 75 33 58 34/20 33 58 34 E-mail: fugdal@fugdal.dk

Bo S. Pedersen (Deltid) Brandevej 40, Thyregod, 7323 Give Tlf. 75 73 43 42/53 29 53 20 E-mail: kjaergaard40@mail.dk

Tage Schmidt (Plante) Birkemosevej 20, Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 03/29 43 47 18 E-mail: midtgaard.filskov@mail.dk

Bjarne Nørtoft St. Hejbølvej 1, 6870 Ølgod Tlf. 28 60 73 61 E-mail: nortoft@lykkegdr.dk

Lars Thomsen (Personalerep.) John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø Tlf. 76 60 22 49 E-mail: lth@jlbr.dk

Torben Jensen, Adm. direktør Bovlund Bjergvej 42, 6534 Agerskov Tlf. 73 66 90 09 E-mail: tje@jlbr.dk

Vi siger TAK til værterne Søndag den 20. september blev der afholdt Åbent Landbrug over hele landet. Det blev en kæmpe publikumssucces med mere end 118.000 besøgende på landsplan – mere end 30.000 flere end rekorden fra 2014. Også i vores område lagde et rekordstort antal besøgende vejen forbi på de 5 gårde, som bød indenfor på deres ejendomme. Vi vil gerne sige stor tak til vores lokale værter, som har lagt et kæmpe stykke arbejde i arrangementet for at give de besøgende muligheden for at komme tæt på nutidens landbrug.

Peter Bendix Vands og Laust Bendix Jensen, Esbjerg N | Tina og Kristian Nielsen, Hjerting | Barbara og Verner Sønderby, Varde | Pia og Peder Dahl, Grindsted | Axel Månsson, Brande

Åbent Landbrug Sydvest

PERSONALENYT

grobund 29

Personalenyt Nyansatte

Jonas Kjær Jensen, 23 år, er tiltrådt en stilling som vildt- og naturrådgiver i Jysk Miljø. Hans baggrund er en uddannelse som skov- og naturtekniker, suppleret med uddannelsen som herregårdsjæger og uddannelsen som vildtforvalter. Under uddannelsesårene har han været tilknyttet Klelund Dyrehave samt Svenstrup og Ormstrup godser. I Jysk Landbrugsrådgivning vil Jonas rådgive kunderne om de økonomiske fordele ved natur, vildt og jagt. Han har siden 2010 arbejdet med biotop- og vildtpleje på professionelt plan, så han har både den praktiske og teoretiske baggrund for at hjælpe landmænd, hvad enten det drejer sig om at drive natur og jagt forretningsmæssigt, eller man for sin fornøjelses skyld vil fremme naturen og vildtets vilkår på sin bedrift. Jonas Kjær Jensen har arbejdssted hos Jysk Landbrugsrådgivning i Esbjerg. Henrik Henneberg, 29 år, er uddannet jordbrugsteknolog i økonomi fra Erhvervsakademi Århus. Han blev i september ansat i en stilling som driftsøkonom i Jysk Økonomi & Strategi i Esbjerg. Henrik har i en periode undervist i økonomi ved Grindsted Landbrugsskole og desuden drevet sig eget eventfirma. Linda Delamotte Hansen, 45 år, og Majken Beiter Jensen, 39 år, blev 1. oktober ansat i Jysk Regnskab i Esbjerg som rådgivningsmedarbejdere med tilknytning til Summax. Linda kommer fra en stilling som skolesekretær ved Ansgarskolen i Ribe. Majken har været ansat i Din Forsyning A/S, hvor hun er udlært og har siddet i kundeservice, kommunikations- og regnskabsafdelingen.

Gry Månsson, 38 år, er ansat som virksomhedsrådgiver i Jysk Økonomi & Strategi med primær base i Billund. Gry er oprindelig uddannet i detail- og engrosbranchen. Hun har de seneste 14 år arbejdet i Axel Månssonkoncernens administration og ledelse, og har som chef for bl.a. salg, logistik og produkter, og med ansvar for strategi, produktinnovation og profilering været med til at udvikle et af Danmarks største frilandsgartnerier. Det er disse erfaringer og særlige kompetencer, der nu stilles til rådighed for Jysk Landbrugsrådgivnings kunders forretningsudvikling. Benjamin Rasmussen, 24 år, er ansat som driftsøkonom i Jysk Økonomi & Strategi i Billund med speciale i svin. Benjamin er nyuddannet jordbrugsteknolog med økonomi som speciale. Før dette har han taget agrarøkonomuddannelsen, hvor han vandt en virksomhedslederpris for sin afsluttende opgave. Benjamin er opvokset på et svinebrug, og han har før og mellem sine studier arbejdet med svineproduktion og planteavl i både Danmark og udlandet. Anton Broch, 18 år, er i september kommet i lære som IT-supporter i Jysk IT i Billund

Topkarakter til advokatsekretær Christina K. Christiansen, der er elev hos TELLUS Advokater i Billund, har bestået fagprøven som advokatsekretær med topkarakteren 12. Det flotte resultat er opnået via en afsluttende opgave om valg af skifteform ved dødsbobehandling. På Business College Syd, Mommark Handelsskole fik opgaven ros og anerkendelse – og Christina blev som sagt honoreret med højeste karakter.

Har du fået brev fra SKAT? Hvis du har fået – eller får – brev f ra SKAT, skal du huske at kontakte din revisor. Som regel vil du af brevet kunne se, om der er sendt kopi til din revisor, men vi anbefaler, at du altid kontakter din revisor for at aftale, hvad der skal gøres, og hvem der gør hvad. Som udgangspunkt har vi fra alle vores kunder fået tilladelse til, at SKAT også skal sende kopi af breve til din revisor. Det kan være breve om indkaldelse af materiale, ændring af skatteansættelse mv. Denne tilladelse har vi i sin tid sendt til

SKAT, og den burde være registreret hos SKAT. Vi har desværre set “uheldige” eksempler på, at SKAT alligevel ikke har sendt kopi af brevet til revisor. Kunden havde regnet med, at revisor sørgede for at sende det materiale til SKAT, som de efterspurgte. Når SKAT så ikke får materialet, bliver slutresultatet, at de ændrer skatteansættelsen på det pågældende punkt. Derved opstår der en restskat til betaling. Så er det måske først, når kunden får en rykker for manglende betaling af denne restskat, at kontakten mellem kunden og revisor bliver skabt.

grobund PB 30

KALENDER MAJSDEMO EFTER HØST

Oktober Birkemosevej 20, 7200 Grindsted (Datoen annonceres på hjemmeside og Facebook) 8-14 dage efter majshøsten er det efterafgrøderne og miljøfokusområderne, der er i centrum ved en ny demo hos Tage Schmidt i Filskov. Her er etableret efterafgrøder til opfyldelse af kravet om 5% miljøfokusafgrøder. Vi ser på, hvordan det lykkes at opfylde kravene? Se mere side 17. Arrangør: Jysk Mark

GI’ DEN MAX GRÆS Tirsdag den 20. oktober kl. 10.00 – 12.30 Jysk Landbrugsrådgivning, John Tranumsvej Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

Jysk Eliteafgræsning har til formål at øge græsoptagelsen, hæve udbyttet i marken og forbedre økonomien markant i afgræsningsperioden. På mødet gøres der status over det forgangne år. Bl.a. gennemgås de opnåede resultater i afgræsningen 2015, græsoptagelse og græsningsintensitet, forskellige græsblandinger og rug til afgræsning. Ligeledes udpeges “landsholdet” i afgræsning. Pris for deltagelse, inkl. frokost, er 350 kr. pr. person, gratis adgang for deltagerne i Jysk Eliteafgræsning. Tilmelding senest den 16. oktober til Lene Gripping på tlf. 76 60 23 90 eller mail: lgr@jlbr.dk Arrangør: Jysk Økologi

COACHING FOR LEDERE Torsdag den 22. oktober kl. 9.00 – 15.00, Jysk Landbrugsrådgivning, Majsmarken 1, 7190 Billund Lær at skabe selvkørende medarbejdere og få mere tid! Nu har du muligheden for at lære alle de gode tips og tricks til, hvordan DU kan bruge de professionelle coaches’ teknikker og værktøjer i dit lederskab. Undervisere: Pernille Hjortkjær, business antropolog og coach, og Benny Lage, virksomhedsrådgiver og coach. Pris: KUN 995 kr. pr. deltager inkl. forplejning. Tilmelding på tlf. 76 60 21 00 eller info@ jlbr.dk senest 20. oktober. Se mere på jlbr.dk Arrangører: Jysk Landbrugsrådgivning og PE3A

REGIONSMØDE 2015 Tirsdag den 27. oktober kl. 19.30 på John Tranums Vej 25, Esbjerg Hvordan bliver danske kvægbrug mere robuste? Mød Landbrug & Fødevarer, Kvægs ledelse på årets regionsmøder og hør deres bud. På mødet, der foregår hos Jysk Landbrugsrådgivning, er der lagt op til dialog og debat om aktuelle emner. I øjeblikket er det mere synligt end nogensinde, at et marked med svingende priser kræver robuste bedrifter. Derfor sættes der fokus på, hvilke tiltag der kan være med til at øge robustheden. Du kan bl.a. høre om de politiske tiltag, der er spillet på banen, og hvilken værdi de kan give bedriften. Vi skal også omkring nogle af de muligheder, producenterne har for selv at optimere bedriften – med fokus på både nye og kendte styringsværktøjer. Men regionsmøderne er også din mulighed for at få en god dialog om Kvægs arbejde og den aktuelle situation såvel på verdensmarkedet som på den enkelte bedrift. Mød bare op – der kræves ingen tilmelding. Arrangør: Landbrug & Fødevarer, Kvæg

Fra L&F Kvægs ledelse deltager rådgivningschef Trine Barrett, direktør Gitte Grønbæk og bestyrelsesformand Peder Philipp. Foto: Louise Nathansen Thuesen.

JYSK KVÆGDAG Torsdag den 26. november kl. 9.30-15.00. Jysk Landbrugsrådgivning, Majsmarken 1, 7190 Billund ”Hvad udad tabes skal indad vindes”. I en tid, hvor erhvervet ligger ned, kræver det vilje og mod at rejse sig. Det faglige program for denne dag vil netop handle om, hvordan man får gjort noget ved det, man selv har mulighed for at påvirke. For at sætte tankerne i gang får vi besøg af Jason Watt, der i den grad har taget skæbnen i sin egen hånd, da han blev lam efter en ulykke som Formel 1-kører. Læs mere om arrangementet på side 9 - og følg med på hjemmeside og Facebook, når vi senere offentliggør det fulde program for Jysk Kvægdag. Tilmelding senest 24. november på tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk. Pris 700 kr. Arrangør: Jysk Kvæg

60 ÅR – HAR DU TÆNKT PÅ DIN SENIORTILVÆRELSE? Mandag den 2. november kl. 10.30 – 14.30, Jysk Landbrugsrådgivning, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø Der inviteres til en kort og effektiv temadag, hvor du forbereder dig på, hvordan du vil forlade landbruget. Du får ideer til, hvordan salget af din ejendom kan planlægges og overblik over din økonomi, når gården er solgt. Tilmelding senest den 29. oktober på jlbr.dk, tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk Pris inkl. frokost er 115 kr. pr. person Arrangør: TELLUS Advokater, Landbogruppen, JL Finans & Råvarer, Jysk Landbrugsrådgivning

VANDLØBSMØDER I VARDE OG ESBJERG KOMMUNER Mandag den 26. oktober kl. 19.00: Vandløbsmøde om vandløbene i de tidl. kommuner Helle og Ølgod Onsdag den 28. oktober kl. 19.00: Vandløbsmøde om vandløbene i de tidl. kommuner Varde, Blåbjerg og Blåvandshuk Mandag den 2. november kl. 19.00: Vandløbsmøde om vandløbene i Esbjerg Kommune Jysk Landbrugsrådgivning, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø Dagsorden: • Kort status på vandplanerne • Nye vandløbsregulativer • Interessante afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet • Planlægning af møde i Vandløbsrådet 2015 • Gennemgang af kommunes vandløbsvedligeholdelse i 2015. Alle er velkomne! Arrangør: Sydvestjysk Landboforening

SPRØJTECERTIFIKAT, OPFØLGNINGSKURSUS (AMU-NR. 40837) Tirsdag den 10. november Majsmarken 1, 7190 Billund Tirsdag den 24. november John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Torsdag den 3. december John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Torsdag den 10. december Majsmarken 1, 7190 Billund Tidspunkt kl. 8.30 – 16.00 Kurserne afvikles i samarbejde med Kjærgård Landbrugsskole som AMU-kurser med mulighed for at søge VEU-godtgørelse efterfølgende, hvis man opfylder betingelserne herfor. Se mere på www.jlbr.dk Hvis du ønsker at tilmelde dig et kursus eller har spørgsmål til ovennævnte, kontakte Lene Gripping på mail lgr@jlbr.dk eller telefon 7660 2390. Ved tilmelding oplyses deltagerens navn, CPR- og CVR-nummer samt uddannelsesniveau. Arrangører: Kjærgård Landbrugsskole, 6740 Bramming og Jysk Landbrugsrådgivning.

KALENDER Foredrag ved Mette Fugl Torsdag den 29. oktober kl. 19.00 hos Jysk Landbrugsrådgivning, John Tranums vej 25, Esbjerg Ø Mette Fugl har i årtier været kendt som en af Danmarks skarpeste journalister, der var elsket af seerne og frygtet af mange magtfulde politikere for sin evne til at skære igennem flosklerne og få sandheden frem. I foredraget, der bygger på bogen “Fra Koncepterne”, fortæller Mette med humor og kant om sit imponerende og fantastiske liv: Om at blive mobbet som barn, og om selv at mobbe andre. Om sit vilde bohemeliv i Paris i 1968, hvor hun befandt sig midt i ungdomsoprørets begyndelse med gadekampe, happenings, og eksperimenter med sex og stoffer. Og om sit liv i Bruxelles, hvorfra hun i over 20 år dækkede utallige begivenheder i hele Europa for Danmarks Radio. Mette tager os med ind bag krigens kulisser i Afghanistan og Irak og til elendigheden på det jordskælvsramte Haiti. Hun fortæller om tiden med Danmarks Radio og om sit fags fremtid og ikke mindst de mørke skyer, der truer journalistikken. Undervejs kan der også blive stillet spørgsmål. Pris 150,- kr. pr person inkl. kaffe, der opkræves på stedet. Tilmelding senest den 23/10 på tlf. 76 60 21 00 Arrangør: Foredraget arrangeres i samarbejde mellem Sydvestjysk Landboforening, Varde Landboforenings Seniorklub og Sydvestjysk Landbo Senior.

grobund 31 PB

Varde Landboforenings Seniorklub Se arrangement med Mette Fugl 29. oktober

Julefrokost på Næsbjerghus Fredag den 27. november kl. 18. 00 Velkommen til årets afslutningsfest. Der er levende musik til spisningen, og bagefter bliver der spillet op til dans. Tilmelding senest fredag den 20. november til Ruth og Carl, tlf. 75 26 40 59/21 20 42 35 eller Ruth og Henning, tlf. 75 25 83 96/ 29 11 28 71

Midtjysk Landboforenings Seniorklub Mandag den 16. november kl. 19.00 Majsmarken 1, Billund Chefrådgiver Palle Høj, Heden & Fjorden, vil fortælle om japansk kultur og landbrug, som han har besøgt flere gange. Palle Høj er endvidere formand for FCM håndbold, hvor kvinderne pt. er danske mestre. Alle er velkomne.

Efterårstur til Portugal Ring og hør nærmere ved Christa Tang tlf. 75 73 82 33.

Brørup Landboforenings Seniorklub

Kaj Munk og hans tid Onsdag den 21. oktober kl. 14.00 Markedsrestaurationen, Brørup Foredrag med Knud Tarpgaard om Kaj Munks forhold til tyskerne under krigen, og hvad Kaj Munk har betydet for Danmark.

Sydvestjysk Landbo Senior Se arrangement med Mette Fugl 29. oktober

Juleturen 4. – 6. december 3 dages rejse til Van der Valk Resort – Musik- og danseweekend Så er chancen for at komme med på en stemningsfuld tur, der byder på musikoplevelser både den første og anden aften. Der er også indlagt et besøg i Rostock og Karls Oplevelsesby med julemarked. Pris pr. deltager 1.995 kr., enkeltværelsestillæg 510 kr. Tilmelding hurtigst muligt på tlf. 76 60 21 00.

grobund 32

Jysk LandbrugsrĂĽdgivning LandbrugsrĂĽdgivning Jysk John Tranums Tranums Vej John Vej 25 25 6705 Esbjerg Esbjerg Ă&#x2DC; Ă&#x2DC; 6705

% ÄŻ Ä

Â&#x2013;Â&#x2022;Â&#x;Â&#x2013;Â Â&#x2019;Â&#x2014;ÄŻ

Udpluk af solgte ejendomme i 1. halvĂĽr 2015

GĂĽr du med tanker om kĂ¸b eller salg?

FĂĽ dit regnskab tidligere RIBE

BILLUND

BRYNDUM

NĂ&#x2020;SBJERG

VARDE

T GT med SLandboGruppen OLGT SOLGT â&#x20AC;&#x201C; sĂĽ fĂĽ en SOLuforpligtende SOLGsnak

SOLGT

Ă&#x2DC;LGOD

HEJNSVIG

SOLGT

BRĂ&#x2DC;RUP

TEKST Peder Foldager Chef for Jysk Regnskab Tlf. 76 60 22 70

SOLGT

HORNE

SOLGT

VORBASSE

SOLGT Ă&#x2026;RRE

SOLGT

GRINDSTED

SOLGT HOLSTED

SOLGT

ROUST

SOLGT VORBASSE

SOLGT

Ejendomme sĂ¸ges i sydjylland

indsender lĂ¸bende, men nu PĂĽ Regnskabskontoret har appellerer vi altsĂĽ til de sidste vi et meget skĂŚvt arbejdsĂĽr, DIN om at gĂ¸re det samme. Nogen hvor ca. 70% af arbejdet ligEJENDOM bilagene fordi ger i 1. halvĂĽr, hvilket udlĂ¸ser Efter etholder forrygende forĂĽrtilbage, og sommer har vi plads pĂĽ hylderne. For seriĂ¸se og kapitalstĂŚrke kĂ¸bere tror, at detejendomstyper: bliver billigere, en del overarbejde og dermed sĂ¸ger videbl.a. fĂ¸lgende men det ikke tilfĂŚldet. TvĂŚrtiekstra omkostninger. SĂ&#x2DC;GES Det vilâ&#x20AC;˘ Planteavlsejendomme vi gerne ĂŚndre med din hjĂŚlp. mod bliver det dyrere, hvis â&#x20AC;˘ MĂŚlkeproduktionsejendomme arbejdet udlĂ¸ser overarbejde. Derfor forbereder vi allerede â&#x20AC;˘ Svineejendomme For i Ă¸vrigt at fremme arnu den kommende sĂŚson â&#x20AC;˘ Minkfarme bejdsgangen, tager vi ogsĂĽ med en rĂŚkke tiltag, som gĂ¸r, â&#x20AC;˘ Skovejendomme hul pĂĽ opgĂ¸relsen af regnskaat du kan fĂĽ dit regnskab Kontaktbet os fĂ¸r for en snakblandt om dine salgsmuligheder tlf. 7660 2333 jul.uddybende Det gĂŚlder tidligere. Vi kan samtidig udandet opgĂ¸relse af aktiehandjĂŚvne arbejdet bedre til fordel ler frem til fx 1. december, for bĂĽde dig og vore medarligeledes opgĂ¸relse bejdere. Allan Elsted Hansen Allan Dichow Holger BjĂ¸rnskovaf ejen- Birgit B. Pedersen Dorthe L. Hansen Jannie Fibiger Jensen Statsaut. ejendomsmĂŚgler Landbrugsspecialist SekretĂŚr SekretĂŚr (barsel) domshandler og evt. andre SekretĂŚr Du kan bidrage vedStatsaut. at ind-ejendomsmĂŚgler Cand. agro. Valuar investeringer, planlĂŚgning af sende dine bilag mĂĽnedsvis aeh@landbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk hob@landbogruppen.dk bpe@landbogruppen.dk dlh@landbogruppen.dk jfj@landbogruppen.dk og2135 review afHolger regnskaresten afElsted ĂĽret,Hansen sĂĽledes vi Allan revision BjĂ¸rnskov Dichow 7660 Birgit B. Pedersen Jannie Fibiger Jensen 7660 2134 Allan 7660at 2332 7660 2141 7660 2142 7660 2143 Landbrugsspecialist EjendomsmĂŚgler SekretĂŚr SekretĂŚr berne. kan komme foran med bog- EjendomsmĂŚgler Cand. agro. Lav en konkret aftalehob@landbogruppen.dk med din fĂ¸ringen og undgĂĽr at sidde Valuar aeh@landbogruppen.dk adj@landbogruppen.dk bpe@landbogruppen.dk jfj@landbogruppen.dk sĂĽ vi7660 kan fĂĽ med 7660 flere2134 mĂĽneders bogfĂ¸ring7660revisorassistent, 2135 2332 7660 2141 7660 2143 optimeret arbejdet. Det giver i januar-februar â&#x20AC;&#x201C; pĂĽ overarJohn Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ă&#x2DC; billigere og tidligere regnskabejde. Majsmarken 1, 7190 Billund ber.Ă&#x2DC; Vi ved godt, at enVej del25, allerede John Tranums 6705 Esbjerg

â&#x20AC;&#x201C; et stĂŚrkt og kompetent team til gennemfĂ¸relse af salg og ejerskifte!

Majsmarken 1, 7190 Billund

grobund 32

Til jordbrugere

Jysk LandbrugsrĂĽdgivning LandbrugsrĂĽdgivning Jysk John Tranums Tranums Vej John Vej 25 25 6705 Esbjerg Esbjerg Ă&#x2DC; Ă&#x2DC; 6705

% ÄŻ Ä

Â&#x2013;Â&#x2022;Â&#x;Â&#x2013;Â Â&#x2019;Â&#x2014;ÄŻ

Udpluk af solgte ejendomme i 1. halvĂĽr 2015

GĂĽr du med tanker om kĂ¸b eller salg?

FĂĽ dit regnskab tidligere RIBE

BILLUND

BRYNDUM

NĂ&#x2020;SBJERG

VARDE

T GT med SLandboGruppen OLGT SOLGT â&#x20AC;&#x201C; sĂĽ fĂĽ en SOLuforpligtende SOLGsnak

SOLGT

Ă&#x2DC;LGOD

HEJNSVIG

SOLGT

BRĂ&#x2DC;RUP

TEKST Peder Foldager Chef for Jysk Regnskab Tlf. 76 60 22 70

SOLGT

HORNE

SOLGT

VORBASSE

SOLGT Ă&#x2026;RRE

SOLGT

GRINDSTED

SOLGT HOLSTED

SOLGT

ROUST

SOLGT VORBASSE

SOLGT

Ejendomme sĂ¸ges i sydjylland

â&#x20AC;&#x201C; et stĂŚrkt og kompetent team til gennemfĂ¸relse af salg og ejerskifte!

Majsmarken 1, 7190 Billund