Grobund nr 6 2014 by SAGRO

06| 2014 MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Gift med bonderøv

Mer' kokomfort med velfærdsstald

Med spyd og spitzgefühl 7

grobund 2

INDHOLD

Foto: Jens Tønnesen

GROBUND Grobund nr. 06 · 2014 Udgiver: Jysk Landbrugsrådgivning Majsmarken 1 7190 Billund Tlf. 76 60 21 00 John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø Tlf. 76 60 21 00 info@jlbr.dk www.jlbr.dk

Med spyd og spitzgefühl

To unge landmænd imponerer med flotte udbytter

Mangler du markvand – så søg!

Kommunerne har løsnet op

Gift med DKs (næst)bedste bonderøv

TV-udsendelse har givet respekt!

Mer' kokomfort knækker kurven

Nu er sygdom en sjældenhed på "Kjærvang"

Indstil dig på en ny normal

Slut med de store prisudsving

jlbr.dk

Redaktion: Annoncer: Forsidefoto:

Lilli Snekmose (ansvarshavende) Marianne B. Rasmussen Lilli Snekmose

Næste Grobund: Oplag: Layout: Tryk:

14. november 13.000 stk. Heidi T. Hönger Arco Grafisk A/S

Tlf. 76 60 21 15 Tlf. 76 60 23 04

lsn@jlbr.dk mbr@jlbr.dk

Det er i landbruget et kæmpemæssigt problem, at vi er underlagt en masse lovgivning, som for en stor dels vedkommende er umulig at overholde. Blandt landmænd er det en kendt sag, at man nærmest dagligt må gå i seng med bevidstheden om, at man sikkert har overtrådt en eller flere regler, som kan blive sanktioneret, hvis der kommer en kontrol. Man har kriminaliseret vores erhverv! Jeg anker ikke over, at landbruget skal styres og reguleres. Selvfølgelig skal det det. Jeg kan også affinde mig med, at der er love og regler, som jeg ikke er enig i. Hvis et flertal i Folketinget vedtager en lov, så gælder den. Men jeg ville sådan ønske, at politikerne hver gang testede, om loven giver mening! For mig at se bør ingen lovgivning vedtages, med mindre man kan svare ja på følgende tre spørgsmål:

FORMANDEN

grobund 3

Uduelig lovgivning • Kan loven gennemføres i praksis? • Er lovgivningen til at kontrollere? • Kan overtrædelser sanktioneres? Oplevelser med randzoneloven, brakordningen, Lov om hold af kvæg og lovgivningen om grønne krav er alle sammen eksempler på, at der er så meget usikkerhed, at resultatet bliver et endeløst spild af ressourcer og kostbar tid. Jeg har lige set problemerne på nærmeste hånd i forbindelse med reglerne for krydsoverensstemmelse på markvanding. Her har kommunerne lov og ret til at fastlægge deres administrationspraksis i henhold til vandforsyningsloven. Jeg har kendskab til i hvert fald fire forskellige måder, fordi eksempelvis nogle giver lov til et årligt forbrug, mens andre tillader at forbruget opgøres løbende over tre

år. Visse kommuner tillader at pulje boringer, og der er individuelle regler for, hvor meget vand, der tildeles. Alt sammen fint nok. Men i sidste måned deltog jeg som formand for Task Force Gruppen Markvanding i et møde med tre flinke og velmenende embedsmænd i Naturstyrelsen. De sidder nu med den næsten håbløse opgave at fastsætte et regelsæt for krydsoverensstemmelses-kontrol af overskridelser, når der fra kommune til kommune er forskel på reglerne. Overskridelser kan man fra kommunal side sanktionere via vandforsyningsloven. Så hvorfor ikke lade den del ligge, og så lave KO-kontrol af noget, der er enkelt at kontrollere: Fx om landmanden har en gyldig markvandingstilladelse, og om han opfylder kravene til

måleranordning, pumpekapacitet osv. Men i stedet ser vi nogle delkrav, der efter vores opfattelse lugter langt væk af overimplementering og samtidig er stive og ufleksible. Og det er her, det hele kammer over, for det vigtigste i verden for embedsmændene lige nu, det er at opfinde et KO-kontrolsystem, som kan tåle EU’s kontrol. Altså en kontrol af kontrollen.

en udvikling, hvor stadig flere mener, at hvis lovene er umulige at overholde, så er det også i orden at overtræde dem. Som borger mister man respekten for loven. Det er en ond cirkel, som også forværres af, at vi de seneste år har set, at når fx Landbrug & Fødevarer går til domstolene for at få en lov prøvet juridisk, så er lovgivningen endt med at blive kasseret. Jeg tror, problemet er, at teknokrater og bureaukrati har taget overhånd i vores samfund. Vi var alle sammen bedre tjent med mindre millimeterdemokrati og færre regler, der blot er til for reglernes egen skyld. Hvad jeg ønsker er vide rammer – og så kan hammeren for min skyld godt falde tungt på dem, der så alligevel overtræder loven.

"Det skubber desværre til en udvikling, hvor stadig flere mener, at hvis lovene er umulige at overholde, så er det også i orden at overtræde dem" Jeg synes, politikerne undergraver tilliden til lovgivning ved at sætte noget i værk, der kun kan fungere i teorien. Det skubber desværre til

Af Bjarne Larsen Formand for Jysk Landbrug

grobund 4

POLITISK ARBEJDE

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk

I felten for medlemmerne Bjarne Larsen

Claus Christensen

Per Vinther

Formand for Jysk Landbrug Tlf.: 20 33 58 34 fugdal@fugdal.dk

Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf.: 40 27 47 92 ccvangsbo@bbsyd.dk

Landboretskonsulent Tlf.: 76 60 21 19 pvi@jlbr.dk

Ny løftestang for Task Force Markvanding En vigtig afgørelse truffet af Naturstyrelsen giver nu håb om, at kommunerne vil åbne op for tildeling af mere vand til markvanding. Hidtil har det flere steder været en bremse, at man af hensyn til at opretholde en god økologisk tilstand i vandløbene ikke kunne få mere vand til markvanding, hvis vandingen ville påvirke vandføringen – afhængigt af det enkelte vandløbs fysiologi – med mere end 5-25% den dag på året, hvor vandføringen i det pågældende vandløb er allerlavest. Nu har Naturstyrelsen i 1. generation vandplaner fjernet den bestemmelse, fordi det er erkendt, at vandløb godt kan opretholde en god økologisk tilstand, selvom vandingen påvirker med mere en 25% den konkrete dag. Kommunerne får nu lov at lave en konkret vurdering, og i Vestjylland vurderer landboretskonsulent Per Vinther, at vandføringen i rigtig mange vandløb er så stabil, at markvandingen ikke skader. Generelt udnytter landbrugserhvervet kun, hvad

der svarer til en regnbyge på 30 mm. Det synspunkt understøttes også af en rapport, der slår fast, at grundvandsmagasinerne lokalt er mere robuste her end fx på Sjælland og Østjylland. Samtidig er det store forventninger til et notat fra en arbejdsgruppe, som konkret har undersøgt, hvordan markvanding påvirker vandløbene – herunder også de geografiske forskelle, der her måtte være. Task Force Markvanding vil bruge de nye argumenter som løftestang i arbejdet med at få kommunerne til at bevilge mere vand. Der er aftalt en køreplan for, hvordan der skal arbejdes for politisk at påvirke kommunernes beslutninger på området. Arbejdet i forhold til stat og kommuner fortsætter altså ufortrødent.

Misbrug af ekspropriation? Et medlem af Sydvestjysk Landboforening har taget kampen op med BaneDanmark og Vejen Kommune i en sag, hvor han mener, myndigheder-

ne misbruger deres beføjelser i henhold til lov om elektrificering af jernbanenettet. Medlemmet driver bl.a. et svinelandbrug ved Vejen med godt 200 ha. I forbindelse med ekspropriation på grund af den kommende elektrificering ønsker kommunen at nedlægge en vejbro og i stedet anlægge en ny vej tværs gennem landmandens marker, så 52 ha bliver skåret fra. Spørgsmålet er, om myndighederne uretmæssigt har brugt elektrificeringen som argument for ekspropriation af jord til en vej, som Vejen Kommune, af byplanmæssige årsager, ønsker at anlægge. Sydvestjysk Landboforening har bedt Landbrug & Fødevarer vurdere, om sagen skal køres som en principsag. Landboforeningen deler medlemmets bekymring for, at der åbner sig en ladeport, hvis myndighederne bruger muligheden for at ekspropriere til andre formål, end dem der er hjemmel til.

Vestvendte vandløb – arbejdet fortsætter Vaden hæver sig, og derfor bliver afvandingsforholde-

Følg her på siderne de centrale aktiviteter i landboforeningernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevilkår.

ne i de vestvendte vandløb i Vadehavet stadig vanskeligere. Arealer med græs og vintersæd sættes under vand i dyrkningssæsonen, så de ikke kan afgræsses/slettes og dyrkes med kulturafgrøder. På et møde mellem landbrugsorganisationerne, kommunerne og Naturstyrelselsen i sidste måned er forskellige tiltag blevet drøftet. Her er det aftalt at gå videre med konkrete undersøgelser af, hvilke jorder, der er berørt, og at en række løsningsmuligheder screenes, blandt andet en pumpeløsning og en plan for ekstensivering via tilskudsordninger og jordfordeling. Desuden er der brug for en hydraulisk model i det videre arbejde med at finde løsninger. Til irritation for landbrugsorganisationerne har Kystinspektoratet i øvrigt med kort varsel meldt afbud til de seneste to møder om problemerne med afvanding af de vestvendte vandløb. Manglen på vurderinger og indspil fra Kystinspektoratet bremser arbejdet, vurderer Sydvestjysk Landboforening.

grobund 5

Århundreders drift på Værnengene fortsætter Landmændene på Værnenge var i deres gode ret, da de tidligere i år kalkede og pløjede i forbindelse med, at nogle få marker blev omlagt. TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk Efter at Ringkøbing-Skjern Kommune fik gransket kort og luftfotos af Værnengene, har kommunen fastslået, at et areal, der tilhører Dagsletters Værn, ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3 om ferske enge. I maj måned blev det ellers mødt med kraftige reaktioner fra Danmarks Naturfredningsforening, da landmændene satte ploven i jorden. Det blev kaldt en uhørt provokation, landmændene blev opfattet som trodsige, og man beskyldte dem for at bryde loven. Ringkøbing Skjern kommune valgte dengang at skride til politianmeldelse, og kommunen gav samtidig landmændene påbud om at standse arbejdet. Men det var alt sammen uberettiget, viser det sig nu. - Det er godt, at der findes stædige bønder, der holder på deres ret, erklærer

Claus Christensen, der er formand for Sydvestjysk Landboforening. Landboforeningen klagede over kommunens afgørelse til Natur- og Miljøklagenævnet, men i sidste måned bortfaldt hele sagen. Kommunen valgte at trække sit påbud om standsning af kalkning tilbage.

OPPISKET STEMNING Claus Christensen holder Naturfredningsforeningen ansvarlig for, at der blev pisket en stemning op, så der i det hele taget blev en sag. Det var en overreaktion at fare i medierne og udråbe landmændene som forbrydere, mener han. - Jeg ved ikke, om det var en bevidst strategi at prøve at bringe landmændene i miskredit. Men det er godt at kommunen ikke har ladet sig kyse. I stedet har kommunen nu nøgternt set på, at den konkrete dyrkningshistorie på arealerne går tilbage til før 1992, hvor der blev indført en vejledende §3-udpegning. Langt de fleste områder på

Værnenge er ikke omfattet, fordi landmændene er i stand til at bevise, at de blot fortsætter en drift, som har foregået i årtier, siger Claus Christensen. Naturfredningsforeningens reaktion på den seneste udvikling har været at bringe sagen op på EU-plan. Påstanden er, at Danmark svigter sin forpligtelse til at beskytte sin natur.

KUN 1% ER OMLAGT Hele Værnet er på ca. 2.200 ha, heraf driver Dagsletters Værn og Hartkorns Værn i alt 1.800 ha. Af dem er det kun ca. 1%, som landmændene i år har omlagt, og omlægningen sker udelukkende for at bekæmpe fremvæksten af lysesiv. At fremstille det som en enorm naturødelæggelse er helt ude af proportion, mener Claus Christensen. - Man kan sige, at de naturværdier, Naturfredningsforeningen så gerne vil beskytte, netop er frembragt gennem en driftsform, hvor nogle af engene med mange års mellemrum omlægges.

Der er altså ikke tale om, at der sker en tilstandsændring i området – tværtimod, siger han.

RETSSAG OM FORSKELSBEHANDLING Selvom det nu er slået fast, at der på Dagsletters Værn eksempelsvis kan kalkes, gødskes og pløjes i det omfang, man har gjort før 1992, så verserer der stadig en anden sag, der vedrører en anden del af Værnenge. Her er lodsejerne og Sydvestjysk Landboforening sammen med en advokat ved at undersøge, om landmænd, der tilbage i 1990 frivilligt indgik en 5-årig MFO-aftale (særlige miljøfølsom drift) har de samme rettigheder, som landmænd, der ikke indgik en aftale. Ifølge en afgørelse i Natur- og Miljøklagenævnet i foråret har disse landmænd nemlig fortabt deres ret til at omlægge arealerne, men landboforeningen kalder det forskelsbehandling, og den sag ender formentlig med en retssag.

NATURTILTAG At landmændene bag Dagsletters Værn skulle være skrupelløse naturødelæggere passer også dårligt med den kendsgerning, at værnet frivilligt for nogle år siden af hensyn til netop engfuglene søgte og fik tilladelse til at slå tre områder med i alt 25 ha rørskov, så der blev skabt mere af den åbne, afgræssede arealtype, som vadefuglene foretrækker ud mod Ringkøbing Fjord. Landmændene har også anlagt to søer for dyrelivet, ligesom der er sat fælder for mink, og der gøres en målrettet indsats for at bekæmpe ræve, som er en stor trussel mod fuglene.

grobund 6

HØJE UDBYTTER

To strategier for

succes med udbytter I en tid, hvor vores kvælstofkvoter er ca. 18% under det økonomisk optimale, har to lokale, unge landmænd igennem flere år haft succes med at opnå særdeles høje udbytter i planteavlen. Særligt kornudbytterne har været høje. Dette er sket igennem akkuratesse og høj disciplin omkring beslutninger for de forskellige indsatser i marken. Der er mange grundlæggende forudsætninger for at opnå høje udbytter såsom mandskab, maskiner, indsats og jorden, men en væsentlighed for succes er tilgangen eller indstillingen til arbejdet og søgningen mod gode resultater. Simon Høj, svineproducent nord for Varde, og Svend Amstrup Jensen, svine- og kalveproducent ved Brørup, har valgt hver sin strategi i marken.

RÅDGIVERNES KOMMENTARER Mandskab og maskiner

Jesper Kjelde Planteavlsrådgiver Tlf. 76 60 21 69 jjk@jlbr.dk

Hos Svend Amstrup Jensen består mandskabet i planteavlen af en markmand, som får hjælp af en elev, Svend selv og hans far, Erik. Jorden, som har en fin arrondering, er fortrinsvis sandjord og dyrkes med vinterraps, hvede, vårbyg og vinterbyg (fremavl), rug samt helsædsmajs til slagtekalve-

ne. Markerne dyrkes traditionelt med pløjning og med en konsekvent indsats på samtlige arbejdsområder. Foruden at være grundig og præcis ved etablering, gødskning mv. har Svend også en meget konsekvent handling omkring vanding og sprøjtning. Vandingsindsatsen er meget afgørende for udbyttet på sandjorden. Ved spidsbelastninger i sprøjtesæsonen særligt i maj og

juni deler Svend og markmanden sprøjten. Her kører Svend jævnlig en nattur for at udnytte de mange gode sprøjtetimer. Han kører også gerne en ekstra gang ved sprøjteopgaver, hvor hyppigheden er afgørende, som fx ved septoria-forebyggelsen i hvede i år. Der er ingen tvivl om, at højere udbytter kun opnås, hvis man også kan tildele ekstra kvælstof ud over kvælstof-

grobund 7

Med spyd og spitzgefühl Svend Amstrup Jensen sætter alt ind på at være på forkant. Han skal ikke risikere, at noget går galt, fordi han har nølet. TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk

I hele vækstsæsonen kører Svend Amstrup Jensen ingen steder, uden han har et jordspyd i bilen. Med det simple redskab og en masse finger-

spitzgefühl overvåger han intensivt jord og afgrøder. - Når jeg har haft omkostningerne ved at så og etablere, så går jeg ikke på kompromis med pasningen. Bare du kommer for sent med en vanding, kan du have udløst en katastrofe. Så målet er at forebygge, i stedet for at få skader, som det er svært eller umuligt at rette op på, forklarer han om de ”leveregler”, han har sat op for sig selv. Udbytter, der år efter år lig-

ger pænt over kollegernes, viser, at han har effekt af sin indsats. Men den store vilje til rettidighed har naturligvis sine omkostninger. Med 550 ha og 10 vandingsmaskiner, så er der perioder, hvor pasningen af dem, er det, der fylder mest i hans liv. Når børnene er lagt i seng, er en del aftner og nætter blevet brugt til sprøjtning, når det er nødvendigt. Omkring sprøjtning er tommelfingerreglen, at han

hellere kører flere gange med en lav dosis, end at han lige venter og ser tiden an. - Det nytter ikke at lurepasse. Man risikerer at komme bagefter, siger han.

FORSIKRINGSVANDING Vanding på Amstrup-Agro starter som regel, før det egentlig er nødvendigt. Det tager en uge at komme igennem markerne, så hvis han venter, til det er påkrævet, så når han ikke rundt i tide. Han kalder det forsikringsvanding. Men har han set på cost-benefit? Får han noget ud af indsatsen, når han lægger >>

- Hvornår jeg er tilfreds? Ja, udbyttet skal i hvert fald helst være lidt højere, end vi har prøvet før. Der er en stolthed i at lykkes. Både mig og mine medarbejdere skal se, at indsatsen bærer frugt.

Her ses de opnåede udbytter (gennemsnit) for de forskellige afgrøder over de to seneste år. Afgrøderne er vejet på brovægt og afsat til foderstoffirma. Afgrøder

2013

2014

Vinterraps

42,3

40,0

Hvede

76,4

Vårbyg

71,7

Vinterbyg Rug (hybridrug)

Sve nd

Sim on

Afgrøder

2013

2014

Vinterraps

35 (snegleangreb m.m.)

Ingen

91,1

Vårbyg

65 (8 ugers tørke!)

70,0

Rug (hybridrug)

78 (sprøjteskade)

81 (8 ugers tørke!)

68,4

81,5

Vårhvede

Ingen

78,8

76,1

kvoten. Her ligger der muligheder i ekstra efterafgrøder, dokumentation omkring forhøjede udbytter i mindst 3 af 5 år samt en forbedret effektivitetskontrol ved dyrene. Ydermere er Svend og Erik medlem af et biogasselskab, hvor udnyttelsen af den afgassede gylle er mere ensartet og bedre.

Simon satser på pløjefri dyrkning På Hallumgade I/S har Simon Høj også virkelig pæne udbytter. Som hos Svend Amstrup Jensen er forklaringen, at der gødes, vandes og sprøjtes for at opnå en intensiv vækst, og at der er omhu omkring rettidigheden. Ved at investere i en effek-

tiv maskinpark til pløjefri dyrkning – og udnytte den til også at udføre arbejde for andre – opnår Simon en specialisering af arbejdet. Han har indgået en aftale om samarbejde med Bounum Maskinstation, som han løser opgaver for, og maskinstationen udfører så al gyllekørsel, sprøjtning og høst på Hallumgade. Da det nye samarbejde blev etableret, købte maskinstationen >>

Finn Poulsen Planteavlsrådgiver Tlf. 76 60 23 91 fpo@jlbr.dk

grobund 8

HØJE UDBYTTER

ekstra omkostninger og ener- ceret jordbehandling holder gi i sin pasning af jorden? Svend sig fra: - Vi laver af og til nogle løse - Jeg er måske forudindtaget, overslag, og de viser, at med men jeg har gode erfaringer, de udbytter, vi opnår, så betamed det jeg gør, så jeg vil ikler det sig. Alt, hvad vi avler, ke eksperimentere der. bliver solgt, og så bytter vi os til foder til vores ”Det nytter ikke store husdyrproduktion. Vi minimerer den at lurepasse. Man del, vi skal ud at købe på risikerer at komme markedet.

bagefter.”

GOD, MILD JORD Bedriften er begunstiget af en mild jord, hvor der kun er få bløde parceller og ingen kold jord. Derfor er han tidligt i gang om foråret, og han nyder godt af en lang vækstsæson. Etableringen er rationelt stillet an med to femfurede plove, hvorefter der sås med et 4 meter rotorsæt. Redu-

SPARRING MED RÅDGIVER Rådgiveren Jesper Kjelde i Jysk Landbrugsrådgivning er Svend i hyppig kontakt med. - Jeg hader, hvis jeg får disponeret forkert, så jeg ringer hellere en gang for meget end en gang for lidt. Gennem sæsonen vender han

løsningsforslag med rådgiveren, og der er også løbende markbesøg, hvor der lægges strategi.

DOBBELT OP PÅ EFTERAFGRØDER Amstrup-Agro skal have 14% efterafgrøder, men Svend såede alt det, han overhovedet kunne overkomme. Det blev til 170-180 ha og mere end dobbelt så meget, som han havde pligt til. Han vil have så meget ekstra kvælstof som muligt, så der er noget at omkonvertere eller ”lægge i banken”. Af samme grund bliver alle udbytter vejet på brovægt og registreret på markniveau, så der er dokumentation.

Svend Amstrup Jensen driver sammen med sin far, Erik, Amstrup-Agro. Der er ca. 500 ha planteavl og syv ansatte. Der er dyr på i alt 10 ejendomme, hvoraf nogle er lejede. På de otte er der slagtesvin med en årlig produktion på 39.000 UK-grise. De sidste to ejendomme rummer slagtekalveproduktion, hvor der årligt leveres 1.400 dyr til Dansk Kalv.

Satser 100% på pløjefri dyrkning TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk Simon Høj på Hallumgade Aps nord for Varde har udbytter, der normalt ligger på 80-90 tdr. pr. ha i vinterhvede og hybridrug. Vårbyggen ligger på 65-75 tdr. pr. ha, og i vinterraps præsterer de som regel et udbytte på 40-50 tdr. pr. ha. Men sidste vinter følte han sig ramt, da der på grund af

det udstyr, som Hallumgade havde til disse opgaver. Med den nye Horch Terrano 6FN har Simon fået en harve, der mestrer at etablere et falsk såbed, at opblande den snittede halm i muldlaget og at så olieræddiker. Maskinen er udstyret med duedrill frøudstyr.

det våde efterår var meget dårlige muligheder for jordbearbejdning. Det fik ham

til at beslutte, at samtlige 725 ha fremover skal dyrkes pløjefrit.

- Jeg har været skeptisk over for metoden, faktisk meget skeptisk. Især har jeg været

Rasmus Beier, markmand på Hallumgade, samarbejdspartneren Søren Bonde Larsen og Simon Høj foran den nye såmaskine.

Desuden har han en Horch Focus TD6 såmaskine, der laver undergrundsløsning inden såning – uden at der opstår køreskader fra en traktor. En 410 hk Claas 950 AXION-traktor er indkøbt til at trække maskineriet. Mandskabsforbruget er det

samme, som hos Svend, selvom der kun skal harves og sås – til gengæld råder Hallumgade Aps over flere ha og kører også for andre.

POSITIVT Det er positivt at se, at det kan lade sig gøre for de to unge landmænd at frembringe

gode udbytter og resultater i marken, når man på samme tid er ihærdig og kløgtig – og villig til at give den en skalle, når det gælder.

grobund 9

bekymret for, hvordan man hĂĽndterer grĂŚsukrudtet, fortĂŚller han. Men for tre ĂĽr siden begyndte han som et eksperiment at indfĂ¸re plĂ¸jefri dyrkning pĂĽ et delareal pĂĽ 100 ha. Erfaringerne var gode. Alligevel overvejede han nĂ¸je beslutningen, og det seneste ĂĽr har han vĂŚret meget opsĂ¸gende og deltaget i mange mĂ¸der om emner, ligesom han har besĂ¸gt flere kolleger, der har praktiseret plĂ¸jefri dyrkning. - Fordele overskygger ulemperne, konkluderede han.

20-40-40-SĂ&#x2020;DSKIFTE - Jeg tĂŚnker i forsyningssikkerhed. Og nu lĂŚgger vi vĂŚgt pĂĽ jordbearbejdningen i det plĂ¸jefri system. Vi opnĂĽr en jordforbedring, stĂ¸rre udbytter, mere dyrknings-

sikkerhed, bedre afvandingsevne og en jord, der bedre holder pĂĽ fugtigheden, nĂĽr vi har tĂ¸rke, siger han. Et forsimplet sĂŚdskifte efter opskriften 20% raps, 40% vĂĽrbyg og 40% hybridrug eller vinterhvede gĂ¸r markarbejdet mere rationelt, og er samtidig opskriften pĂĽ, hvordan man holder grĂŚsukrudt nede. OmlĂŚgningen har medfĂ¸rt en stor omorganisering af arbejdet og maskinparken. En ĂŚndring, der dog ogsĂĽ var aktualiseret af, at Simons bror for tre ĂĽer siden trak sig ud af apsâ&#x20AC;&#x2122;et for at koncentrere sig om et helt andet erhverv. I kraft af det nye udstyr har Hallumgade her i efterĂĽret ikke alene harvet og tilsĂĽet sine egne 725 ha, men derudover kĂ¸rt som maskinstation pĂĽ yderligere 300 ha.

Jo mere udstyret kĂ¸rer, desto bedre Ă¸konomi er der i investeringen. I 2016 udlĂ¸ber aftalen om, at maskinstationen hĂ¸ster pĂĽ Hallumgade, og derefter er det planen, at Simon igen selv vil stĂĽ for hĂ¸sten.

Hallumgade Aps ejer 860 ha, hvoraf de 725 ha dyrkes. Markarbejdet passes af kun 1 markmand, Simon og sĂŚsonarbejdere. Bedriften har kapacitet til at producere 2.500 sĂ¸er, 80.000 smĂĽgrise og 30.000 slagtesvin. Slagtesvineproduktionen er midlertidig nedlukket pĂĽ grund af markedssituationen. Der er i alt 13 ansatte.

Ă&#x2026;gĂĽrd Fourage Aps har mange ĂĽrs erfaring i at producere strukturfoder og strĂ¸else til hĂ¸jtydende malkekvĂŚgsbesĂŚtninger

Prima varmebehandlet strĂ¸elsesprodukt

OptimĂŠr strukturen og Ă¸konomien i dit grovfoder s HĂ¸je TS â&#x20AC;&#x201C; fra 62 til 80% â&#x20AC;&#x201C; svarende til tĂ¸rt hĂ¸ - men uden sporer s Finsnittet i 25-35 mm lĂŚngde, hvilket giver meget mere prikke- og struktureffekt end halm 0,5 til 1 kg lucerne kan erstatte 4 kg halm, det vil sige vommen bliver ikke overfyldt og med stĂ¸rre energioptagelse til fĂ¸lge s HĂ¸jt indhold af rĂĽ-protein 17â&#x20AC;&#x201C;20% (halm indeholder 3â&#x20AC;&#x201C;4%) samt A, D, E vitaminer og betacarotin s Forebygger lĂ¸bedrejninger, forĂ¸ger tyggetiden og stimulerer drĂ¸vtyggefunktionen samt reproduktionen i sĂŚrdeleshed

Prima hvedeog byghalm. Max. 15% vand. Levering og aflĂŚsning.

s Baseret pĂĽ 1. kl. hvedehalm - konsistensen er meget lig savsmuld s HĂ¸j vĂŚgtfylde, der betyder, at det er nemt at arbejde med, og dyrene kan ikke flytte det s Meget god sugeevne idet halmen er helt knust s Kan udstrĂ¸es med alle strĂ¸maskiner, der kan udstrĂ¸ savsmuld s Produktet har en blĂ¸d konsistens, som gĂ¸r, at det ikke kan forĂĽrsage infektioner pga. indtrĂŚngen i yver og lignende s Er varmebehandlet og derfor bakteriefrit

,PSONBSLFO (SBWFOT Âˇ &HUWFE Âˇ 5MG Âˇ XXX BBHBBSE GPVSBHF EL

grobund 10

VANDINDVINDING

Mangler du markvand?

- så søg!

Efter mange år med meget restriktiv tildeling af ekstra vand til markvanding, er der sidste år løsnet op i flere kommuner takket være en ihærdig indsats fra den fælles task force for markvanding, som Jysk Landbrug, Sydvestjysk Landboforening og flere nabolandboforeninger har dannet. TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk

At muligheden for ekstra vand ikke kun findes på papiret, vidner eksemplerne på disse sider om.

Hamstring bliver der ikke mulighed for, idet kommunerne kun forøger markvandingstilladelsen, hvis landmanden argumenterer for behovet. Vandet skal ud at arbejde! Det er heller ikke alle, der kan få. Derfor gælder først-til-mølle-princippet.

Ralf Sanderink, Ribe i Esbjerg Kommune Søgte sidste år til samtlige 11 boringer på bedriften. I foråret fik han tilladelse til at vande med 1.500 m3 på 50-55 ha. Den kommunale medarbejder afviste fra starten en større tildeling på to andre boringer, men de resterende

syv boringer er Ralf Sanderink i dialog med kommunen om. Det ekstra vand er i år blevet brugt på kartofler og majs, hvor behovet bestemt var til stede. Majs er pt. endnu ikke høstet, så her er resultatet endnu ukendt. Men kartoflerne har helt sikkert kvitteret

Hans Juul Jessen, Tinghøj i Varde Kommune: Søgte sidste år om mere vand. I marts i år fik han tilladelse til at øge vandingen på 300 ha, mens han fik afslag på 100 ha, hvor betingelserne efter kommunens opfattelse ikke var til stede. Tilladelsen varierer, så en del er tildelt 1.500 m3 pr. ha. Andre arealer fik knap så meget. Allerede i år er resultatet af vandingen tydelig. Hans Juul Jessen fortæller, hvordan kartoflerne har kvitteret for vandet, hveden gav et udbytte på 8-12 tdr. mere end i andre år, og for byg var der tale om mere end 10 tdr. i ekstraudbytte pr. ha. Samtidig var der store kerner og i det hele taget en bedre kvalitet.

grobund 11

Jens Christian Mathiasen, Givskud i Vejle Kommune: Vejle Kommune har den overbevisning, at der er vand nok i kommunen, og den har ikke villet lægge sig fast på et loft, som de øvrige kommuner. Landmændene skal have det, der er behov for, hvis kommunen vurderer, at det er muligt. Det har Jens Chr. Mathiasen oplevet. Han havde tre ud af ni boringer, som gav problemer. Dem har han søgt om mere vand til, og det har han fået. - Kommunen har været meget imødekommende, fortæller Jens Christian. Tilladelserne lyder på op til 1.500 m3 pr. ha – tidligere var der et maksimum på 1.000 m3 pr. ha. - Det er så dejligt at vide, at vi nu kan vande efter behov – uden dårlig samvittighed, siger han.

for det vand, de har fået, forsikrer Ralf Sanderink. Han søgte straks sidste sommer, da han hørte om muligheden. Niels Hjerrild Thomsen, Grindsted i Billund Kommune Søgte om at få forhøjet sin markvandingstilladelse fra 1000 til 1200 m3 pr. ha på sine tre boringer. Kommunen sagde ja for to af boringerne. Herfra kan Niels vande ca. 73 ha. Da Billund Kommune administrerer med et rullende gennemsnit, betyder den relativt lille forøgelse meget, da den kan puljes og gemmes til et tørt år. I 2014 fik Niels ikke brug for hele sin årskvote, for i modsætning til en stor del af det midt- og vestjyske, så fik han

nemlig rigtig meget vand på det vigtige tidspunkt fra Sankt Hans og 14 dage frem. Faktisk hele 103 mm. I år har han altså kunnet lægge noget ”i banken”, og det er rart, mener Niels. Tilladelsen er dog anket af Danmarks Naturfredningsforening, men har ikke opsættende virkning. Klaus Thovtrup, Brørup i Vejen Kommune Har fået tildelt mere vand på en boring. Tilladelsen er forhøjet til 1.500 m3 pr. ha, og den løser nu vandingsproblemerne på 50 ha med græs, majs og korn. Foruden de sædvanlige afstandsregler stiller Vejen Kommune som krav, at Klaus over en 5-års periode har brugt mere end 50% af den

mængde markvand, han har tilladelse til samt at forbruget i tørre år er over 80%. På en boring, hvor disse krav ikke var overholdt, fik han afslag. - Det er rimeligt nok, at man reelt skal udnytte de tilladelser man har, inden man

får lov at bruge mere, mener Klaus Thovtrup. Med de 1.500 m3 pr. ha, han nu har tilladelse til på den anden boring, føler han sig godt dækket ind.

Vision og værdier Vi tror på fremtiden, hvor vi konstant vil arbejde på at være landmandens foretrukne samarbejdspartner ved at udvise og skabe grobund for: * Engagement * Nytænkning * Købmandskab * Kvalitet

* Ordentlighed * Korpsånd * Troværdighed * Kundeorienteret adfærd

Salg: 7012 7030 · Ordrekontor: 7012 7010 · www.brdr-ewers.dk

Landbrugscenter Vestjylland

Landbrugscenter Østjylland

Landbrugscenter Sydjylland

Vestergade 4 6800 Varde tlf. 74 37 42 90

Søndergade 18-20 8700 Horsens tlf. 74 37 76 00

Hærvejen 41 6230 Rødekro tlf. 74 37 42 90

Derudover er der Landbrugsafdelinger i Nordjylland, på Fyn og på Sjælland. Læs mere på sydbank.dk/landbrug

grobund 12

SELVJUSTITS

Vil DU beholde Boxer – så gør selv en indsats! Dansk landbrug er i fare for at miste et vigtigt græsukrudtsmiddel i korn, fordi der under visse sprøjteforhold kan ske en fordampning, så midlet fx kan spores på æbler. LandPasugunstige Pas på fordampning på fordampning af jordmidler, af jordmidler, isærisær prosulfocarb-midler prosulfocarb-midler brugspolitisk forventer man, at der sker en kraftig information om, hvordan man undgår forLæs mere: Læswww.dansk-ipm.dk mere: www.dansk-ipm.dk dampning ved udsprøjtning. Udfordring Udfordring Der er deDer senere er deårsenere fundetårsmå fundet rester små af rester ukrudtsmidlet af ukrudtsmidlet prosul- prosulFUGTIGHED focarb påfocarb æbler,på ogæbler, det giver og det både giver økologiske både økologiske og konventionelle og konventionelle FUGTIGHED frugtproducenter frugtproducenter store problemer. store problemer. O Sprøjt, O når Sprøjt, luft- når luftfugtigheden fugtigheden er høj er høj Stoffet stammer Stoffet stammer fra ukrudtsmidler, fra ukrudtsmidler, som mange somlandmænd mange landmænd bruger bruger O og jordoverfladen om efteråret. om efteråret. Bruger du Bruger jordvirkende du jordvirkende ukrudtsmidler ukrudtsmidler som prosulsom prosul- O og jordoverfladen er let fugtig er let fugtig focarb (Boxer, focarbRoxy (Boxer, EC,Roxy FidoxEC, EC)Fidox eller EC) pendimethalin eller pendimethalin (Stomp CS, (Stomp CS, Activus m.fl.), Activus er m.fl.), det derfor er detvigtigt, derforatvigtigt, du forebygger at du forebygger vindafdrift vindafdrift og og fordampning. fordampning.

Sådan undgår Sådan undgår du bedst dufordampning bedst fordampning og vinddrift og vinddrift Bedste SPRØJTETIDSBedste SPRØJTETIDSPUNKT PUNKT

Brug DYSER, Brugsom DYSER, som giver store giver dråber, store dråber, f.eks.: f.eks.: O Kompakte O Kompakte luftin- luftinjektionsdyser jektionsdyser 025 025 eller større eller større O Almindelige O Almindelige luftin- luftinjektionsdyser jektionsdyser 02 02 eller større eller større

O Om aftenen O Om efter aftenen efter solnedgang solnedgang O om natten O om natten O eller O tidligt omtidligt om eller morgenen morgenen

Alm. luftinjektionsdyse Alm. luftinjektionsdyse 025 (venstre)025 (venstre) Kompakt luftinjektionsdyse Kompakt luftinjektionsdyse 025 (højre) 025 (højre)

KØR

O Langsomt O Langsomt med lav bom O med O lav bom O vandmængde og god vandmængde O og god

VEJRUDSIGTEN VEJRUDSIGTEN skal helstskal byde helst på byde på O Kølige O forhold, Kølige forhold, gerne overskyet, gerne overskyet, evt. let regn. evt. let regn.

(Kraftig nedbør (Kraftigeller nedbør tørt,eller varmt tørt, og varmt blæsende og blæsende vejr er ikke vejr godt) er ikke godt)

TEMPERATUR TEMPERATUR

Vis særlige Vis HENSYN særlige HENSYN

O Temperaturen skal helstskal være O Temperaturen helst være o under 15under C 15oC

O Hvis du O har Hvismarker du hari marker i nærheden af frugt- af frugtnærheden producenter producenter O så overvej, du kan O så om overvej, om du kan vente med at sprøjte, vente med at sprøjte, til efter frugten til efterer frugten er plukket plukket

NYT-NYT-NYT

grobund 13

FlexMark til deltidslandmænd TEKST Lis V. Kristensen Sekretær Tlf. 76 60 23 98 lvk@jlbr.dk FlexMark er et tilbud om at få lavet gødningsregnskabet 2013-14 samt mark- og gødningsplanen 2014-15, uden at du behøver at komme ind på kontoret. FlexMark er som udgangspunkt beregnet på

ejendomme under 50 ha og med relativt ukomplicerede driftsforhold. Dog er det vigtigt ved markplanlægningen for 2014-15 at være opmærksom på de nye regler for EU-støtten, herunder de grønne krav med eksempelvis krav om forskellige afgrøder i markplanen, afhængig af antal ha på ejendommen. Hvis du har over 10 ha i din markplan, kan du i år derfor med fordel kombinere FlexMark med en telefonkonsultation eller et møde med din

planteavlsrådgiver, hvor de nye EU-regler eller eventuelle faglige spørgsmål drøftes.

MODELLEN FOR FLEXMARK ER FØLGENDE: Har du foregående år benyttet dig af tilbuddet om FlexMark, sender vi oplysningsskemaet til dig. Du udfylder oplysningsskemaet og returnerer det til din planteavlsrådgiver senest 31. oktober. Planteavlsrådgiveren udarbejder gødningsregnskab, markplan og gødningsplan.

Du modtager kvittering for rettidigt indsendt gødningsregnskab og lovpligtige udskrifter fra mark- og gødningsplanen. Du sparer 50% af grundgebyret på mark- og gødningsplanen. Hvis du ikke tidligere har benyttet dig af tilbuddet om FlexMark, er du meget velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger eller tilmelde dig ordningen. Henvendelse til sekretær Lene Gripping på 76 60 23 90 eller mail lgr@jlbr.dk.

Slagtepræmie for kvier, tyre og stude TEKST Lis V. Kristensen Sekretær Tlf. 76 60 23 98 lvk@jlbr.dk Der indføres en ny slagtepræmieordning for kvier, tyre og stude. Den nye ordning træder i kraft 1. januar 2015 og gælder frem til 2020. Samtidig ophører den nuværende handyrordning. Alle, der vil have mulighed for at kunne få slagtepræmie i 2015, skal allerede her i oktober 2014 tilmelde sig ordningen. Tilmeldingen foretages på et særligt skema på Tast selv-service under Fødevareministeriet. Vær opmærksom på, at selv om du er tilmeldt den gamle handyrordning, bliver du ikke automatisk tilmeldt den nye ordning. Slagtepræmien ydes inden for en årlig ramme på 180 mio. kr., og støttesatsen

pr. dyr vil derfor afhænge af antal slagtede dyr under ordningen. Det forventes, at satsen bliver omkring 700 kr. pr. dyr i 2015.

BETINGELSER FOR SLAGTEPRÆMIE Du skal være tilmeldt ordningen senest 31. oktober 2014 for at få slagtepræmie. Forsinket tilmelding kan dog ske på Fællesskema 2015, men så kan du kun få præmie for dyr, der slagtes eller udføres fra og med 21. april 2015. Du kan få præmie for kvier under 16 måneder og tyre og stude under 30 måneder. Dyrene skal enten slagtes på et godkendt dansk slagteri eller udføres til slagtning i et andet EU-land. Ved slagtning i Danmark, skal den slagtede vægt være på mindst 160 kg. Ved udførsel til slagtning i et andet EU-land, skal dyret

være mindst 8 måneder gammelt. Dyret skal have opholdt sig på din bedrift i en holdeperiode på mindst 2 måneder af de sidste 3 måneder før slagtning. Dyret skal være korrekt identificeret med øremærker og korrekt registreret i CHR i hele holdeperioden. Du skal have leveret mindst 5 præmieberettigede dyr til slagtning eller udførsel.

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte din planteavlsrådgiver. Du kan også henvende dig ved en af sekretærerne for at få hjælp til selve tilmeldingen. Lis V. Kristensen Tlf. 76 60 23 98 eller mail lvk@jlbr.dk Tina Byriel Salk Tlf. 76 60 21 68 eller mail tbs@jlbr.dk

TILMELDINGEN Tilmeldingen sker på særligt skema på www.naturerhverv. dk/tastselv. Det er meget vigtigt, at du tilmelder dig ordningen med det samme CVR- eller CPR-nummer, som din besætning er registreret under i CHR. Du skal derfor være opmærksom på, at du bruger den NemID, som gælder for besætningens CVR-/ CPR-nummer.

Lene Gripping Tlf. 76 60 23 90 eller mail lgr@jlbr.dk HUSK at tilmelde dig ordningen senest 31. oktober 2014, hvis du forventer at skulle levere kvier, tyre eller stude fremover.

grobund 14

JYSK KORNBØRS

Høst selv gevinsten ved kornhandel Jysk Landbrugsrådgivning har skabt Jysk Kornbørs for sikker, indbyrdes kornhandel mellem landmænd. Her holdes gevinsterne ved handlen i landmændenes egne lommer.

Ingen handel – ingen udgift! Jysk Landbrugsrådgivning er aktiv i kornformidling mellem landmænd. Interesserede landmænd bliver oprettet på Jysk Kornbørs. ✓ Vi undersøger, om en indbyrdes handel vil være attraktiv for begge parter. ✓ Vi udtager kornprøver og afslutter aftalen mellem parterne. ✓ Handelssummen deponeres på en mellemkonto hos Jysk Landbrugsrådgivning. ✓ Når den aftalte vare er leveret, foretages der slutafregning.

Ingen unødige administrationsomkostninger! Pris 1,50 - 4,00 kr./100 kg (afhængig af partistørrelse). Udgiften fordeles normalt ligeligt mellem køber og sælger.

Sådan ko mmer du med! Kontak t: Bjørn As mu Tlf. 76 60 ssen 2 Mail: bas 3 49 @jlfr.dk

10. oktober Frist for at konvertere mellemafgrøder til efterafgrøder i skemaet Gødningskvote & Efterafgrøder i Tast Selv-service.

14. oktober Frist for at udbringe flydende husdyrgødning og affaldsprodukter til frøgræs.

15. oktober Forlænget frist for udbringning af husdyrgødning til raps.

20. oktober Efter denne dato og frem til 15. november må fast husdyrgødning udbringes på arealer med lovpligtige efterafgrøder, når det nedbringes inden seks timer efter udspredning. Husk forbud mod udbringning på stejle skråninger med over 6 graders hældning samt på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord. Efter denne dato må faste affaldsprodukter udbringes på bar jord. Husk at overholde eventuelle krav til nedbringning. Pligtige efterafgrøder må nedvisnes eller nedpløjes. Dog først 1. marts for kvægbrug med op til 2,3 DE/ha og pligtige efterafgrøder i majs.

31. oktober Frist for at søge om tilskud til forårsplantning. Planterne leveres i april. Ansøgning til vildtplantning forudsætter anmeldelse til kommunen for tilplantning af arealer, som ligger i fuglebeskyttelsesområder.

1. november Efter denne dato er det muligt at udbringe fast gødning på arealer, hvor der efterfølgende skal være forårssåede afgrøder på lerjord. Fast gødning skal nedbringes inden 6 timer. Fra denne dato må fodergræs på JB 7-9 nedpløjes. På JB 7-9 må fodergræs ikke omlægges i perioden fra den 1. juni til 31. oktober. Fra denne dato må der ske jordbearbejdning på JB 5-11, på alle jordtyper efter kartoffeldyrkning, før dyrkning af lægge- og spisekartofler samt både efter og før dyrkning af gartneriafgrøder. Følgende er undtaget fra forbuddet: Økologer, arealer der er omfattet af en skriftlig aftale med en myndighed med forbud mod sprøjtning, arealer med efterafgrøder (afgrødekode 968), arealer, hvor der samme år har været dyrket roer, en række gartneriafgrøder, flerårige vedplanter eller kolbe- og kernemajs samt arealer, hvor der det efterfølgende år skal dyrkes flerårige vedplanter.

FAKTA Jysk Kornbørs fjerner den usikkerhed, der kan være ved handel landmænd imellem. Samtidig er Jysk Kornbørs et prisbilligt alternativ til at købe og sælge korn via foderfirmaerne. Læs mere på jlbr.dk

Vigtige datoer

15. november Der er forbud mod udbringning af fast gødning, ensilagesaft og mineralsk gødning (handelsgødning) fra den 15. november til 1. februar.

Tryg handel via Jysk Landbrugsrådgivning

PORTRÆT TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk

grobund 15

: program Fra DR's te Bonderøv" rks Beds "Danma

Danmarks Radios

pressefo to

Gift med Danmarks (næst)bedste bonderøv Mød kvinden bag manden, der næsten løb med sejren i sommerens TV-show, da landmænd dystede om at være bedst.

grobund 16

PORTRÆT

- Kent er sådan en, der kan træffe kæmpe beslutninger her og nu. Det har fx altid ligget i kortene, at han skulle være selvstændig, men selve ejerskiftet blev gennemført på få uger. Og i 2012 foreslog han den 19. december, at vi skulle se at blive gift – inden jul! Christina Storm har fundet sin modsætning i Kent Davidsen, som hun faldt pladask for, da hun mødte ham som 16-årig, og han var 18. Hun er en boglig pige fra et akademikerhjem – vant til, at alt er nøje planlagt og gennemtænkt. Hendes kalender bliver ført samvittighedsfuldt, og hun har det bedst, når hun har fuld kontrol med sit liv.

HANDLEKRAFT Blev I gift inden jul? - Ja, det gjorde vi da. To dage senere. Det var jo det rigtige at gøre af økonomiske årsager, fordi vi havde købt gård. - Han havde faktisk friet allerede i oktober, men det var bestemt ikke meningen, at vi skulle giftes SÅ hurtigt. Den velovervejede Christina og den mere impulsive og handlekraftige Kent har nu været kærester i mere end 10 år, på trods af – eller på grund af – deres forskellighed. Mens

Kent uddannede sig som virksomhedsleder i landbruget, læste Christina psykologi på Ålborg Universitet. Hun arbejder nu som en ud af 18 psykologer ved Pædagogik & Undervisning (tidligere PPR) i Esbjerg, mens Kent driver en kvæggård med 500 køer ved Grindsted.

: program Fra DR's te Bonderøv" s Beds anmark

Danmarks Radios pressefoto

TV-STAR TV-seere lærte Kent at kende i sommer, da han var en af 10 deltagere i konkurrencen om at blive Danmarks Bedste Bonderøv. Da han fik tilbuddet om at medvirke, var han for en gangs skyld lidt i tvivl, fortæller Christina. Det var jo ikke til at vide, om der skulle gøres grin med landbruget og deltagerne skulle udstilles. Hvad nu hvis de skulle løbe om kap med bar røv gennem en majsmark…? - Jeg sagde, at jeg synes udsendelsen lød som en god idé – og en chance, man ikke får to gange. Sjov og ballade skal man aldrig sige nej til.

Og så ved jeg jo, at han er et konkurrencemenneske!

Men han vandt jo ikke. Kunne han tåle at blive nr. 2? - Nej, det var hårdt! Igennem alle udsendelserne klarede han sig godt, og jo flere sejre han fik, jo mere mod fik han. Rigtig mange så ham som en sikker vinder.

DEN STORE FINALE Konkurrencen kulminerede i Herning med en finale over to dage mellem de tre tilbageværende kombattanter. I en indledende quiz-runde sætter Kent sine modstandere til vægs. Da der skal plukkes en høne på tid, har Kent den

bedste tid. Bagefter håndmalker de et kunstigt yver. Kent malker 3 liter ud på den samme tid, som modstanderne kun får presset hver ca. 3/4 liter ud. Det ser altså godt ud, men arrangørerne har bestemt, at vinderen af konkurrencen bliver den, der vinder traktortrækket på finalens anden dag. Den ene deltager er røget ud, og tilbage er Kent og hans modstander, Jesper. De er meget jævnbyrdige, men Kent taber lige på målstregen. - Igennem alle konkurrencerne var han aldrig rigtigt i farezone for at blive sendt hjem, men han er simpelthen uheldig til sidst! Det ærgrede ham selvfølgelig helt vildt, det var ret let at se lige bagefter, husker Christina.

POSITIV EFFEKT

Den daglige drift blander Christina sig ikke i, men hun har sine egne hobbydyr.

Hvad har udsendelserne betydet for dig? - Jeg er rigtig glad for, at Kent var med. Før vidste folk, at jeg var gift med en landmand. Nu ved de, at det er en rigtig dygtig landmand, griner hun. - Men helt ærligt! Det er velfortjent, at den øvrige befolkning får set, hvor arbejdsomme, dedikerede og selvstændige unge landmænd er.

grobund 17

Har man et andet billede af landmænd, fx på dit arbejde? - Mine psykologkolleger er da påvirket af, at landmænd tit udstilles som ”the bad guys”. Men udsendelser, som dem Kent var med i, og serien om ”De unge landmænd” giver en ny respekt, ja anerkendelse, faktisk. Hvad betyder det for dig, at have et ben i den akademiske verden, og det andet ben plantet på en gård?

- Når jeg kommer hjem efter en dag med en masse møder, så elsker jeg at gå ud at fodre mine hobbydyr. Det er en god kontrast at arbejde med noget konkret og jordnært. Jeg synes det er fantastisk at have en mand, der lever og ånder for sit arbejde, og som hele tiden drømmer om det næste projekt, han skal sætte i gang.

for det ind i mellem. Det er i hvert fald aldrig kedeligt at være gift med en iværksættertype! Men han lykkes med tingene, så efterhånden stoler jeg fuldstændigt på ham.

ALDRIG KEDELIGT!

Men blev I ikke gift i 2012? - Jo, på rådhuset, i al hemmelighed. Vi fortalte det ikke til andre end vores revisor. Jeg VILLE have et kirkebryllup, og det fik jeg den 17. maj i år.

Hvordan er det at følge med til? - Det er pudsigt, at samtidig med at jeg elsker ham for hans energi og de skøre ideer, så ”hader” jeg ham også

Præmien i ”Danmarks Bedste Bonderøv” var en rejse til USA for to. Den gik I glip af. - Ja, det havde ellers været en god bryllupsrejse.

"Udsendelser, som dem Kent var med i, og serien om ”De unge landmænd” giver en ny respekt, ja anerkendelse, faktisk."

Hunden Cleo (tv) blev købt lige efter nederlaget i bonderøvs-finalen. Så fik Kent noget andet at tænke på.

Var det et kompromis? - Ja, det var fornuftigt at blive gift i 2012, men det var ikke sådan, jeg ville giftes. Så vi holdt på hemmeligheden. Det var først i kirken, da præsten sagde, at det var en velsignelse og ikke en vielse, at det gik op for familien og vores gæster. Det var ret sjovt at se deres overraskelse!

Christina er skolepsykolog i Esbjerg, hvor hun rådgiver lærere og forældre, har samtaler med børn, tester elever og indgår i skolernes kriseteam. Desuden arbejder hun med en gruppe 10-12-årige elever, som behandles for angst.

grobund 18

Oprindelig ville Nikolai have haft sengebåse til goldkøerne, men det blev sparet væk. Nu er der en meromkostning til halm, men den opvejes af fordelene ved komforten i dybstrøelsen.

Én mand kan ved at svinge et par låger rundt og lukke en port hurtigt flytte en ko fra goldkoafdelingen tværs over fodergangen og ind i en kælvningsboks.

Mer' ko-komfort knækker kurven En ny velfærdsstald hos Nicolai Jørgensen i Gredstedbro dokumenterer, at mere komfort til køerne kan give et stort løft i sundhed og ydelse. TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk - Prøv at se her. Her er tavlen, hvor vi noterer køer, der er i behandling, og hvor langt de er i behandlingen. Vi skriver også køer op, der skal klovbeskæres. Nikolai Jørgensen peger stolt på den blanke, hvide opslagstavle på staldvæggen. Den er systematisk inddelt, men det eneste felt, der er i brug, er feltet med numre på de nyankomne og nykælverne. Det er ikke sjusk, at resten af tavlen er tom. I den nye velfærdsstald for nykælvere og goldkøer er sygdom en sjældenhed, og lige nu er ingen af dyrene i nogen form for behandling. På ”Kjærvang” var der i 2010, da Nikolai overtog gården, en få år gammel kostald, som

bare ikke længere kunne rumme produktionen fra de 250 køer, som besætningen var vokset til i 2013, så der var 20% overbelægning. Løsningen blev at sende kvierne i kviepension i 2011, og efter forhandlinger med banken fik han derefter et projekt godkendt til opførelse af en velfærdsstald. - Oprindelig ville jeg have haft sengebåse til goldkøerne og nykælverne i dybstrøelse, men det blev for dyrt, så vi ændrede det hele til dybstrøelse, så vi kunne spare inventar og beton. Stalden inklusiv en sammenbygning med kostalden endte så med at koste 3,5 mio. kr. i stedet for 4,0, fortæller Nikolai.

SERIØSE SUNDHEDSUDFORDRINGER Køerne på ”Kjærvang” havde på det tidspunkt massive problemer med ben og klo-

ve, og inden etableringen af velfærdsstalden led 30% af dyrene af børbetændelse eller ketose, og der var hyppige tilfælde af tilbageholdt efterbyrd. Kort sagt: En ond cirkel. I april i år blev den nye velfærdsstald, vi nu står i, taget i brug, og effekten har hurtigt vist sig. Ca. 30 køer ad gangen er nu 25-40 dage i den nye komfortable stald i forbindelse med kælvning og goldning. Ved malkning er det køerne i denne gruppe, der først får adgang til malkekarussellen via en direkte ”VIP-adgang”, hvor de ikke skal slås med de andre køer om at komme til. Resten af opskriften på opholdet lyder på masser af plads, mad og hvile. Samtidig er flokken så overskuelig, at det er nemt for Nikolai og hans folk at holde fokus på det enkelte dyr og gribe tidligt ind, hvis

8-10 dage før forventet kælvning drysser Nikolai et halvt kilo sojaskrå i goldkorationen. Det råd har han fået af kvægrådgiver Susanne Seested, og det er nøglen til goldkøernes sundhed, mener han. Køerne har ingen børbetændelse – og de malker derudaf!

de observerer noget behandlingskrævende.

SUNDE DYR Selvom alle køer her i september måned endnu ikke har nået at være på aflastning i velfærdsstalden, så ser man nu et markant fald i antallet af behandlinger. Nu er det fx ikke 30%, men 4%, der behandles for børbetændelse og ketose. Og problemerne med digital dermatitis er nu begrænset til nogle få ældre køer. - For mig er det velvære i sig selv at se en flok køer her i stalden, der har det godt, siger Nikolai og peger på gruppen af køer, der i uforstyrrelig ro ligger i halmen og hviler og tygger drøv. - I det gamle system blev de trætte og svækkede køer malket som de sidste. De fik tæsk af de andre køer, og de kom til at stå og vente to timer. Nu

grobund 19 Velfærdsstalden er på 1.800 kvm. og har kostet 3,5 mio. kr. inkl. sammenbygning med eksisterende stald. Køer, som har haft fuld goldperiode i det ny staldsystem, nærmer sig topydelse. En måling i juli måned viste en ydelse på 30,6 EKM som gennemsnit for 1. kalvskøer 0-12 uger efter kælvning. Øvrige 41,6 kg EKM. Nikolai anvender kompakt fuldfoder. Den lavere tørstofprocent forhindrer, at køerne sorterer i foderet, og det har givet en helt anden ro omkring fodringen. Ædeadfærden er ændret til det bedre, og både Nikolai og hans kvægrådgiver tror på, at der er sket et ydelsesmæssigt løft. Det kan dog ikke dokumenteres, da der samtidig er ændret på meget andet, der kan påvirke ydelsen.

I mellembygningen er der spalter, og det har Nikolai fortrudt, fordi dyrene får slæbt halm med fra velfærdsstalden, og det danner kager på spalterne, som ikke er til at få af.

"Fokus, fokus, fokus – siger Susanne Seested. Det råd kan Nikolai følge, for han skal ikke lede efter de svækkede dyr i en stor flok. I velfærdsstalden er det let at observere den enkeltes adfærd og huld."

Næste plan for forbedring på "Kjærvang" omfatter etablering af en separat afdeling for 1. kalvskøer, så de kan malkes først og dermed beskyttes mod smitte fra de ældre køer. Der er investeret i et separationsanlæg, og når det er finjusteret sættes planen i værk. Nikolai overtog "Kjærvang" efter sin far for fire år siden – da var han blot 22 år gammel. Hans far giver stadig en hånd med på gården.

er malkningen klaret på en halv time, og de kan komme tilbage i halmen og æde og hvile sig. Det er en god investering, for køer, der får en god behandling i goldperioden og i den første tid efter kælvning, vil yde mere under toplaktationen. Ydelsesmæssigt kan Nikolai da også allerede notere fremgang. Tidligere gav 250

køer 12 tons mælk hver anden dag. I sommeren 2014 har 255 køer leveret 16 tons mælk hver anden dag. Forklaringen er dels, at der ikke længere er overbelægning i stalden, dels en bedre startlaktation, og dels er mange nykælvere blev introduceret på én gang.

NYE RUTINER Der går ca. et kvarter hver

dag med at strø i velfærdsstalden, og det tager også ekstra tid at malke køerne på dette hold for sig, før resten af køerne kan komme i karusselen. Men de nye rutiner og arbejdsgange betaler sig, for de modsvares heldigvis af sparet tid og færre omkostninger ved sygdomsbehandling. Vigtigst er det dog, at modgang er vendt til medgang,

konstaterer Nikolai, da rundvisningen i den nye velfærdsstald er slut: - Den situation, vi stod i sundhedsmæssigt var helt uholdbar. Vi prøvede med klovbade og klovbeskæring og så videre, men intet hjalp. Det virkede så håbløst. Derfor er det sådan en kæmpe fornøjelse og en tilfredsstillelse at se den forskel, den nye velfærdsstald har gjort.

RÅDGIVERENS KOMMENTAR Susanne Seested, kvægrådgiver | Tlf. 76 60 21 53 | sse@jlbr.dk

Køer, der 360 dage om året går på et betongulv, kommer aldrig til at yde en toppræstation. Derfor er en investering i mere komfort pengene værd. - Begynd med at indrette en afdeling til nykælvere. De skal have blødt underlag og en helt igennem skånsom behandling og særlige privilegier. Et liv i luksus og komfort. - Så er du halvvejs. Skal du nå længere, så giver du goldkøerne de samme forhold. Sådan lyder rådene fra kvægrådgiver Susanne Seested til mælkeproducenter, der vil stræbe efter bedre resultater.

- Velfærdsafdelingen kan indrettes i et nyt byggeri, men man kan med ligeså stor succes lave en knopskydning eller indrette i noget eksisterende byggeri. Blot logistikken er i orden, og der er sammenhæng mellem bygningerne, så vil en investering i bedre kokomfort med sikkerhed altid give et produktionsmæssigt løft, lover Susanne Seested. En vigtig tillægsgevinst ved velfærdsstalden er, at den meget ekstra plads giver mulighed for differentieret fodring. Hos Nicolai er goldkøerne delt i to hold.

grobund 20

CELLETAL I AMS-BESÆTNINGER

Opnå et lavt og stabilt celletal Nøglen er at bruge alarmlisterne og indføre en ny, fast rutine, så problemkøerne indkredses, siger AMS-rådgiver Mads Nielsen. TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk I et årstid har Mads Nielsen arbejdet med at sænke celletallet på ca. 20 AMS-besætninger, og på baggrund af de erfaringer, han der har høstet, tilbyder han nu metoden til andre besætninger med malkerobotter, fortrinsvis DeLaval og Lely.

Højt celletal er ofte noget, man slås med i årevis. Hvor hurtigt kan du opnå resultater? - Alt afhænger af, hvor systematisk man er med de nye rutiner, jeg anbefaler. Det største ryk oplevede jeg på en gård på Bornholm, hvor celletallet lå over 400.000. På kun tre måneder fik vi det ned under 200.000. Det var ret ekstremt. Mange ligger med et celletal mellem 200.000 og

300.000, og de fleste gange får vi det under 200.000.

Hvad er metoden? - Det hele handler om at finde de mest ustabile køer og få taget stilling til, om en kirtel skal goldes af, eller om slagtning er den eneste udvej. Men formålet er at begrænse smitte. Ved landmanden ikke, hvilke dyr, der giver problemer?

Her et eksempel på udvikling i konduktivitet hos en kronisk inficeret ko. I dette tilfælde skal der krydstjekkes med celletallet, så man finder ud af om udsvingene på grafen er harmløse - eller koen bør slagtes.

- Til dels. Men de fleste mangler en vedholdende rutine. Og de færreste bruger robotdata som alarmlister og kurven over konduktivitets/ledetal, og her ligger ellers et fremragende redskab. Mange ved faktisk ikke, hvilke nyttige informationer, der kan trækkes ud af robotten.

Hvad gør du? - Det typiske forløb indledes med, at jeg besøger bedriften og underviser i brugen af alarmlisterne og sammenholder med de øvrige data fra robotten og med ydelseskontrollen. Så peger vi de køer ud, der skal tages stilling til. Hvad kikker du særligt efter? - Somme tider er det én ko, der kan få celletallet i en besætning til at stige med 100.000. Andre gange kan en ko være kronisk inficeret, men alligevel være helt ufarlig. Hvis en ko er infice-

grobund 21

ret, handler det også om at afgøre, om det er hele yveret eller kun en enkelt kirtel. Jeg anbefaler, at man tager kirtelprøver for at bestemme, om infektionen kræver behandling eller ej. Nogle infektioner er penicillin-resistente, andre er ikke tabsvoldende.

Er det klaret med ét besøg? - Nej, men så er man godt i gang. Derefter kan jeg fra kontoret logge mig på robotten online og lave opfølgninger en to-tre gange. Det tager en halv til en hel time afhængig af besætningsstørrelse. Hvor der er mange køer med forhøjet celletal, kan det godt ta’ lidt tid, inden alle problemkøer er indkredset. Hvor meget rykker det? - Ja, som sagt får vi langt de fleste ned under 200.000 i celletal. Men det er velkendt, at en ko, der får yverbetændelse, får en varig ydelses-

"Mange ved faktisk ikke, hvilke nyttige informationer, der kan trækkes ud af robotten."

nedgang. Der er altså mange penge at hente ved at forebygge nyinfektioner. Lærer man at bruge alarmlisterne fornuftigt, er det derfor en vej til på længere sigt at nå en højere ydelse. - Og har du først skabt et

stabilt, lavt celletal, så er det ikke celletal, der er styrende for, hvilke køer, der skal sættes ud.

Hvordan kommer man i gang? - Ring til mig eller send en e-mail, så fortæller jeg, hvor-

DLR Kredit yder REALKREDITfinansiering til alle landbrugsformål Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte Jens Hasling Frandsen »Agentoft« Jelsvej 37 6630 Rødding Tlf. 70 24 34 61 Fax: 70 24 35 61 E-mail: jhf@dlr.dk

Område 70

Simon Simonsen »Wissingsminde« Wissingsmindevej 18 6640 Lunderskov Tlf. 70 24 34 70 Fax: 70 24 35 70 E-mail: sis@dlr.dk

Fang Mads på tlf. 76 60 23 60 eller e-mail man@jlbr.dk

Nyropsgade 21 · 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk · dlr@dlr.dk

er realkredit

Område 61

dan vi sammen får styr på celletallet i besætningen.

Område 67

Steen J. Klaaby Roagervej 212 6760 Ribe Tlf. 70 24 34 67 Fax: 70 24 35 67 E-mail: sk@dlr.dk

Område 72

Steen Lauridsen Eg Mosevej 2 7200 Grindsted Tlf. 70 24 34 72 Fax: 70 24 35 72 E-mail: stl@dlr.dk

Område 68

Kristian Clausen Frydendalsvej 11 Nordenskov 6800 Varde Tlf. 70 24 34 68 Fax: 70 24 35 68 E-mail: kc@dlr.dk

Område 80

Peter Ejnar Stræde Sønderbyvej 3 Stauning 6900 Skjern Tlf. 70 24 34 80 Fax: 70 24 35 80 E-mail: pst@dlr.dk

grobund 22

FOKUS PÅ PRODUKTIONSPRIS

Indstil dig på en ny TEKST Torben Lunding Madsen Driftsøkonom Tlf. 76 60 21 71 tlm@jlbr.dk Det er velkendt, at skindpriserne på mink i nogle år steg markant – især i perioden fra 2011 til 2013 var stigningen meget voldsom. Det var en gylden tid, hvor der kunne disponeres anderledes, end hvis prisen havde holdt sig på den gennemsnitlige pris pr. skind på ca. 300 kr. (i perioden fra 2000 til 2014). I grafen på næste side ser man, at de sidste tre år har været meget atypiske. Skindpriserne er som bekendt faldet sidenhen. Vi er ved at nærme os normale tilstande – set i forhold til de sidste 14 år. Efter at priserne toppede i 2013 skal der muligvis disponeres driftsøkonomisk anderledes. At der er blevet vedligeholdt og investeret betragteligt på

minkfarmene i de gode tider kan være positivt – det betyder formentlig, at der kan produceres til lavere enhedsomkostninger (omkostningerne pr. produceret skind), og produktionsapparatet tillige er i en god og moderne stand.

DRIFTSØKONOMISK ROBUSTHED Et er at produktionsapparatet er i en god og moderne stand. Noget andet er at være driftsøkonomisk rustet til mere normale skindpriser. Når der er høje afregningspriser på skind, og der realiseres gode driftsresultater, ses det hyppigt, at både stykog kapacitetsomkostningerne følger med op i niveau. Det går naturligvis ud over fremstillingsprisen for at producere et skind. Det er en væsentlig faktor at kende sin produktionspris – når der tales salgspriser på skind. For desto lavere produktionspris – desto lavere salgspris på skind kan man som avler holde til, og dermed er man ikke så følsom overfor skindpriser, der aktuelt går mod mere normale tilstande. Når

der ses på de sidste 14 år, har den gennemsnitlige produktionspris været omkring 202 kr. pr. skind. Tendensen i produktionsprisen er ganske klar – den har været stigende. Og fokus skal netop rettes mod produktionsomkostningerne. ”Hvad udad tabes, skal indad vindes” sagde forfatteren H. P. Holst engang. Og det gælder også her!

GEARET TIL LAVERE PRISER Prisen er givet, og den må man tilpasse farmen efter. Man kan kikke indad og holde fokus på, hvor man som avler kan gøre en indsats for at sikre, at farmen er gearet til lavere minkpriser. For nogle er det væsentligt at gøre sig klart, at der ikke er hellige køer i øjeblikket – men at alt skal overvejes – med det mål for øje, at farmen kommer styrket igennem en periode, hvor skindprisen faktisk er på et gennemsnitligt niveau. Der er mange måder at tilpasse sin farm til mere normale skindpriser og måske endda lavere skindpriser, end vi aktuelt ser. Fundamentalt

set er det væsentligt med selverkendelse og at vide med sig selv, at man er villig til forandring. Det kan være nødvendigt at gøre tingene anderledes i morgen end man gjorde i går. Det er væsentligt, at der fokuseres på alle de parametre, hvor man som avler selv kan gøre en forskel på farmen. Basalt set handler det om at holde fokus på virksomhedens svage og stærke sider og få highlight’et det, der betyder mest på minkfarmen.

NOGLE AF PARAMETRENE KUNNE VÆRE: • Antallet af hvalpe pr. skind. • Foderomkostningerne samt mængden (tildeles den restriktivt). • Pelsningsomkostningerne – kan der hentes noget? • Styk- og kapacitetsomkostningerne (evt. benchmarke omkostningsniveauet med sammenlignelige farme). Ovenstående fire punkter er ganske væsentlige for alle minkavlere. Naturligvis er der individuelle forhold, der gør, at nogle af punkter fylder mere end andre.

FULD INDSIGT Hvad kan der gøres, for at man rykker sig? Vi ser ofte, at budgetter er et nyttigt og vigtigt styringsværktøj. Det bliver ikke mindre nødvendigt i en tid med lavere minkskindpriser. Budgetværktøjet skal bruges til at sikre, at de mål, der sættes op, realiseres. Yderligere giver et budget indsigt i den forventede produktivitet samt omkostningsniveauet. Det er væsentligt for nutidens minkavler, at der er fuld

grobund 23

normal!

FÅ UDARBEJDET BUDGETTER FOR 2015 Hvis ikke du allerede har sat det i værk – så kan jeg kun opfordre til, at du får udarbejdet et budget for 2015 indeholdende alle de faktorer, der kendes fra 2014 – og deraf få belyst farmens følsomheder overfor prisudsving på minkskindene – netop for at få afdækket et eventuelt likviditetsbehov. Endelig vil et budget for 2015 også være nyttigt for at give et indblik i, hvor der skal ske yderligere action, og hvilke øvrige følsomheder der er for farmen. Ud over budgetterne vil det være meget givtigt, at der bliver udformet en strategi for farmen – strategien skal naturligvis gå hånd i hånd med budgettet for 2015.

Skindprisens udvikling 2000-2014 800 700 600

Gns. pris pr. skind

indsigt i både produktiviteten og omkostningsniveauet, og at der sættes mål og delmål for de enkelte faktorer. Det er ligeledes af stor betydning, at man som avler benchmarker sin farm med andre farme. Potentialerne SKAL de naturligvis udnyttes, så der dermed kan hentes et bedre driftsresultat. Der er flere værktøjer, der kan sættes i værk – det afgørende er, at du som avler fokuserer på de indsatsområder, du kan påvirke, og at du fremlægger budget og strategiplaner for dine interessenter, inden de spørger til dem. Det giver ro i maven hos dig og sender et godt signal til samarbejdspartnerne om, hvem der sidder for bordenden og har det nødvendige overblik.

500 Hanner 400

Tæver

Gns.

300

Fremstillingspris

200 100 0

LandSyd I/S

Praktiserende landinspektører din lokale rådgiver

Vi tilbyder rådgivning ved omlægning af landbrugsjorder. Forhandling af små og store jordfordelinger. Udfærdigelse af markkort. Hurtig sagsudarbejdelse og kvalitet er nøgleord i vore bestræbelser på at løse opgaver for vore kunder..

Nørreport 1,1. sal, 6200 Aabenraa· 74 63 04 10 Storegade 111, 6740 Bramming· 75 17 36 88 Kronprinsensgade 68, 6700 Esbjerg· 75 12 13 66 Hedemarken 9, 7200 Grindsted· 75 31 00 44 Brundtlandparken 5, 6520 Toftlund· 73 83 20 44 Nordre Boulevard 93, 6800 Varde· 75 22 01 44 Ådalen 13A, 6600 Vejen· 75 36 35 22

Besøg os på: www.landsyd.dk LandSyd I/S er en fusion af Landinspektørgården I/S og Landinspektørerne Syd

grobund 24

NYT FRA RETSSALEN

Klausul om bod til vikarbureau tilsidesat TEKST Ellen Marie Sørensen Advokat (L) TELLUS Advokater Tlf. 76 60 23 40 ems@tellusadvokater.dk Vestre Landsret har i en dom fra 2. april 2014 erklæret en klausul om betaling af bod til et vikarbureau ugyldig. En landmand havde gennem et vikarbureau fået anvist en vikar. Af aftalen mellem landmanden og vikarbureauet

fremgik, at landmanden skulle betale en bod på 100.000 kr., hvis han ansatte vikaren inden for 5 år efter, at vikaraftalen var udløbet. Landmanden fastansatte vikaren efter vikaraftalens udløb, og da han ikke betalte den aftalte bod, anlagde vikarbureauet sag imod ham. Vestre Landsret frifandt landmanden med følgende begrundelse: Et vikarbureau kan kun få betaling i forbindelse med ansættelse af deres medarbejdere, hvis der er tale om en rimelig betaling for vikarbureauets rekruttering, ansættelse, oplæring og udsendelse

FiberMaster separer gyllen slip For bundfald reducer harmoniareal

af vikaren. De 100.000 kr. var ikke en rimelig betaling for denne ydelse. Dertil kom, at bodsklausulen reelt måtte anses som en begrænsning i vikarens muligheder for at få job. Der var ikke indgået nogen aftale mellem vikarbureauet og vikaren om begrænsninger i vikarens ret til at få job andetsteds – og som følge heraf heller ikke om vikarens ret til en lønkompensation på mindst 50% af lønnen på det tidspunkt, hvor han fratrådte hos vikarbureauet. Bodsklausulen var derfor også af den grund ugyldig.

Praktiktid kortes ned Fra årsskiftet gælder der nye regler for udenlandske landbrugspraktikanter. • Det maksimale praktikophold reduceres fra 18 til 12 måneder. • Der indføres krav om ”internationalt godkendt sprogtest”. • Kun studerende kan få opholdstilladelse som praktikanter, ikke færdiguddannede. • Aldersgrænsen sænkes fra 35 til 30 år. • Herudover lægges der op til øget kontrol, bl.a. i forhold til løn, ved registersamkøring. Hos Travel to Farm kan du søge yderligere oplysninger om sprogtesten og overgangen mellem de to sæt regler. Hvis man ønsker en praktikant, som kan blive i 18 måneder, skal vedkommende inviteres inden jul og gerne tidligere, da det lige nu ser ud til, at ansøgninger indgivet indtil 31. december 2014 behandles efter de gamle regler.

- Vi er til for alle landmænd samt private

Fjern fosforoverskud

leverandør aF specialisTviden og Teknologi Til landbrugeT

Infarm A/S Tel: +45 96 32 68 00 – Fax: +45 96 32 68 19 – email: info@infarm.dk

Knoldeflodvej 99, 6800 Varde Næsbjerg, tlf. 75 26 71 66 - Nordenskov, tlf. 75 29 84 11 www.naesbjergfoder.dk www.facebook.dk/naesbjergfoder info@naesbjergfoder.dk

grobund 25

FAMILIETJEK

100.000 kr. til samlever efter 22 års samliv TEKST Ellen Marie Sørensen Advokat (L) TELLUS Advokater Tlf. 76 60 23 40 ems@tellusadvokater.dk

Østre Landsret har i en dom fra 11. december 2013 afgjort, at en kvinde efter 22 års samliv kun havde krav på 100.000 kr. Parret flyttede sammen i 1988 på mandens ejendom, som han havde købt fire år tidligere. Han havde selv 70.000 kr., resten af købesummen på 340.000 kr. blev finansieret ved lån. Under samlivet fik parret to børn, og de havde arrangeret

sig sådan, at manden betalte alle faste udgifter på ejendommen, mens hun betalte alle andre udgifter til familien, herunder udgifter til børnenes institutionspladser og udgifter til familiens bil. Begge havde under hele samlivet været udearbejdende og havde haft nogenlunde samme indtægt. Ved samlivets ophør i 2010 havde manden en formue på ca. 900.000 kr., bestående af friværdien i den faste ejendom og en båd. Derudover havde han indsat store beløb på pensionsordninger. Kvinden havde stort set ingen formue.

KRÆVEDE 350.000 KR. Kvinden havde krævet 350.000 kr., men fik altså 100.000 kr. Af de forklaringer, som parret afgav i retten, kan man se, at de stort set aldrig har diskuteret, hvem der skulle betale hvad, og hvilke konsekvenser det kunne få, hvis de gik fra hinanden. Det blev bare sådan, at han betalte ejendommen, og hun betalte resten. De overvejede på et tidspunkt at gifte sig, men det blev aldrig til noget.

ET GRATIS TJEK Lav en aftale om, hvordan I skal dele, hvis I går fra hinanden!

Uanset om I vælger at gifte jer eller at bo sammen uden at være gift, kan I aftale retningslinjerne for, hvad der skal ske, hvis I går fra hinanden. Hvis I er gift, sker det ved oprettelse af en ægtepagt. Er I ugifte samlevende, kan I oprette en samlivskontrakt. Hos TELLUS Advokater er det gratis at få gennemgået de konsekvenser, en samlivsophævelse har, og de muligheder, der er for at aftale noget på forhånd. Hvis I vælger at få oprettet ægtepagt eller samlivskontrakt, betaler I sædvanligt honorar for dette.

Ellen Marie

Jura på jysk

Sørensen

Håndbog f or enker Opslagsbo gen for dig , der vil ha de økonom ve et over blik over iske konsek venser af at miste sin partner.

Få et GRATIS familietjek hvor vi bl.a. gennemgår

Muligheden for særeje Oprettelse af testamente Formuedeling ved skilsmisse og dødsfald Regler om de økonomiske forhold i ægteskab/ papirløst samliv • Arvelovens regler om arv til ægtefælle, samlever m.m. • • • •

Læs mere om vores gratis familietjek på www.tellusadvokater.dk Majsmarken 1, 7190 Billund | John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø Tlf. 76 60 23 30 | Advokatanpartsselskab | www.tellusadvokater.dk

Få et GRAT IS eksemplar af opslagsbo gen ”Håndbog for enker”

grobund 26

NYT FRA RETSSALEN

Gammelt testamente fik betydning TEKST Ellen Marie Sørensen Advokat (L) TELLUS Advokater Tlf. 76 60 23 40 ems@tellusadvokater.dk Selvom en fraskilt mand igen blev gift og fik børn, gjaldt et gammelt testamente, da arven skulle deles. I 1981 oprettede Arne et testamente, hvor han indsatte sin fraskilte kones datter, Bente, som eneste arving. Han begrundede i testamentet indsættelsen med, at han havde haft en nær tilknyt-

ning til hende, siden hun var 4 år gammel og havde været som en far for hende. Hun var 16 år, da testamentet blev oprettet. 3 år senere – i 1984 – giftede Arne sig med Edith, og de fik sammen en datter, Ditte, i 1989. I 2011 døde Arne. Bente hævdede nu, at hun var arving i boet i henhold til testamentet, mens Edith og Ditte mente, at testamentet måtte være bortfaldet, fordi de forudsætninger, hvorunder det var oprettet, ikke længere var gældende. Vestre Landsret fastslog i sin dom fra 20. marts. 2014, at der ikke var ført noget bevis for, at testamentet var tilbagekaldt. Gennem årene,

også efter at Arne giftede sig igen, havde der været jævnlig kontakt mellem ham og Bente, som kaldte Arne for far. Hendes børn kaldte ham for bedstefar. Landsretten mente derfor heller ikke, at testamentet var bortfaldet på grund af bristede forudsætninger. Under sagen var der enighed om, at Bente – hvis hun var medarving – skulle arve på lige fod med Ditte. Bente kunne med testamentet i hånden have hævdet, at hun skulle arve ¾ af arven efter Arne, mens Edith og Ditte så skulle dele den sidste ¼. Det valgte hun ikke at gøre, så familien undgik en retssag også om det spørgsmål.

SØRG FOR AT OPDATERE DIT TESTAMENTE Det er en rigtig god idé engang imellem at gennemgå dit testamente og tage stilling til, om indholdet stadig passer sammen med det, du ønsker. Er det ikke tilfældet, skal du sørge for at oprette et nyt testamente, også hvis dit eneste ønske er at få det gamle testamente ophævet. Hos TELLUS Advokater er det gratis at få gennemgået sit gamle testamente og få vurderet, om der er behov for et nyt. Hvis der skal oprettes et nyt testamente, betaler du sædvanligt honorar for dette.

Navnene er opdigtede.

��l�nget lystejendo� �ed jagt�uligheder

Landbrugsjord i �ster �edsted

God arrondering o�kring bygningerne

L�stejendo�, ��knudvej �4, 7�00 Grindsted

Landbrugsjord, Græsgårdsvej 5, 6760 Ribe

��ante- og s�agtesvinsejendo�, ��rbovej 1�, 7�00 Grindsted

Velpleje� og �elreno�ere� lys�ejendom i smuk� na�uromr�de med

�ermed udbydes �a. 11 ha jord� h�oraf �a. 10��2 ha er s��ebere�-

�lan�e- og slag�es�insejendom m. en prod.�illadelse �il 152�7� �E

s��r af s�uehus p� 131 m�� ladebygning sam� mellembygning med

�a. 4 ha i marsken.

foreg�r prim�r� i en nyere s�ald fra 2007 med 1.00� s�ipladser.

beplan�e� l��- og gransko�� n�r Eg og �a. 5 km. fra �rinds�ed. Begarage� ��rks�ed m�. �arklignende ha�e m. �errasse� s�� lys�hus

m�. �realerne gr�nser op �il �rinds�ed �. �er er ��4 ha. agerjord� som p�. er udleje�. Sagsnr. 400-1033

�ige� E� areal� der fordeler sig med 6��2 ha dyrkbar� agerjord sam�

�gerjorden er bor�forpag�e� ind�il 31.12.14� og marskjorden ind�il 31.12.15. Sagsnr. 400-1070

�dbeta�ing �rt.�nt.:

�ldre s�ald� maskinhus m�. Sagsnr. 400-1019

Kontakt: LandboGruppen J�sk ApS

�ajsmarken �, 7��0 ��llund

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

�ajsmarken �, 7��0 ��llund

jysk@landbogruppen.dk

155.000

Hektar: �nergi�ærke:

15,60

Tlf.: 76602333

Kontant:

1.395.000

Hektar:

�

LandboGruppen Jysk

John Tranums Vej 25

Majsmarken 1

Tlf.: 76602333

6705 Esbjerg Ø

jysk@landbogruppen.dk Allan Dichow

JYSK - Tlf.: 76602332

Holger Bjørnskov

JYSK - Tlf.: 76602135

Tlf.: 76602333

Kontant:

9.�50.000

Hektar: �nergi�ærke:

17.355�14.675

Allan Elsted Hansen

��uehuse� er opf�r� i 1952 og har e� boligareal p� 1�� m�. �erudo�er

Kontakt: LandboGruppen JYSK ApS

3.070.000

JYSK - Tlf.: 76602134

Jord�illiggende udg�r 4��30 ha� h�oraf de �a. 42�79 ha er E� areal.

Kontakt: LandboGruppen J�sk ApS Tlf.: 76602333

Kontant:

s�arende �il 5.500 slag�es�in �32-107 kg� om �re�. �roduk�ionen

7190 Billund

jysk@landbogruppen.dk

4�,3 �

ÆNDRING I SKAT

grobund 27

Virksomhedsordningen strammes væsentligt Stramningerne får konsekvenser for mange, som benytter ordningen. Læs her, om du bliver ramt, og hvordan du kan reagere.

Hvis din virksomhed stiller sikkerhed for gæld uden for virksomhedsordningen. Hvis virksomhedens aktiver efter den 10. juni 2014 stilles til sikkerhed for gæld udenfor virksomhedsordningen, får det en voldsom konsekvens, da virksomhedens overskud forhøjes med beløbet. Derfor skal du kontakte din rådgiver, forinden du laver nye private lån og bruger virksomhedens aktiver til at stille som sikkerhed.

Indskudskontoen er hovedsageligt udtryk for virksomhedens ”værdi” ved opstart af virksomhedsordningen. Beløbet kan altså stamme helt tilbage fra 1987, hvor virksomhedsordningen blev indført. For mange landmænd er virksomhedens ”dagsværdi” langt højere – dette fremgår af det årlige kapitalafkastgrundlag. Videncentret for Landbrug og Landbrug & Fødevarer har i fællesskab presset meget på, for at få lovgiver til at indse det forkerte i at bruge et forældet udtryk for virksomhedens værdi. Det har ikke været muligt at komme igennem med dette synspunkt. Dog har man fået indført en bagatelgrænse på negativ indskudskonto på op til 500.000 kr. I dette beløb skal indeholdes både negativ indskudskonto og sikkerhedsstillelser før 10. juni 2014. Hvis sikkerhedsstillelser fra før 10. juni 2014 bevirker, at du kommer over bagatelgrænsen, kan du fortsat spare op i virksomhedsordningen – men kun hvis du inden udgangen at 2017 har afviklet sikkerhedsstillelsen fuldt ud.

Mister du mulighed for opsparing i virksomhedsordningen = indkomstudjævning? Hvis virksomhedens indskudskonto er negativ, kan der ikke spares op i virksomheden – gælder fra og med 10. juni 2014.

Satsen for rentekorrektion forhøjes med 3% i forhold til kapitalafkastsatsen. I virksomhedsordningen er der indbygget en selvregulerende effekt i form af rentekorrektion, som skal udligne den fordel, der kan opnås ved

TEKST Niels Aksel Dalgas Skatterådgiver Tlf. 76 60 24 70 nad@jlbr.dk Folketinget har den 9. september 2014 vedtaget væsentlige stramninger af virksomhedsordningen. Stramningerne rammer rigtig mange af vore kunder, som på legal vis har benyttet virksomhedsordningen til indkomstudjævning, fradrag for virksomhedens renter i personlig indkomst mv.

at placere privat gæld i virksomheden. Kun hvis både indskudskontoen og kapitalafkastgrundlaget er negativt, beregnes rentekorrektion. Hidtil har kapitalafkastsatsen og rentekorrektionssatsen været ens – men fra og med 2015 forhøjes den årlige rentekorrektionssats med 3% i forhold til kapitalafkastsatsen.

Dette skal ske ved henvendelse til SKAT senest den 31. marts 2015.

TAG GERNE KONTAKT TIL OS!

Hvad gør vi nu fra Jysk Landbrugsrådgivnings side? Jf. loven er der følgende muligheder: • At nulstille den oprindelige negative indskudskonto, hvis det kan dokumenteres, at kun erhvervsmæssig gæld på daværende tidspunkt var med i virksomhedsordningen. • At ændre i virksomhedsordningen i regnskabet for 2013, hvis der på den måde kan repareres helt eller delvist på negativ indskudskonto.

Vi vil i løbet af efteråret forsøge at finde frem til de kunder, som bliver ramt af stramningerne – hovedsageligt kunder med negativ indskudskonto. Vi har ikke mulighed for at finde frem til de kunder, hvor virksomheden har stillet sikkerhed for gæld udenfor virksomhedsordningen. Du vil derfor blive kontaktet af din revisor, så I kan drøfte, hvad der kan gøres for at stramningerne påvirker dig mindst muligt. Vi kan ikke garantere, at vi kan finde frem til alle de berørte kunder. Derfor skal du selv tage kontakt til din revisor, hvis du er i tvivl om netop du bliver ramt af stramningerne.

Effektiv rottebekæmpelse Alt i skadedyrsbekæmpelse d

Altid frit tilkald ve rotteproblemer

Reference: Jørn Ditlevsen, tlf. 20 67 76 42 Lars Jager Madsen, tlf. 21 20 42 33

Kryb-væk · Tlf. 22 61 63 65 · www.kryb-vaek.dk

grobund 28

PERSONALENYT

Ny chef for Jysk Regnskab Bo Skouby Rosendahl (48 år) er fra 1. oktober ansat som chef for de 120 medarbejdere, der er beskæftiget i Jysk Regnskab. Den nye regnskabschef kommer fra Vejle, og med jobskiftet vender han tilbage til den økonomi- og revisionsverden, som han startede sin karriere i. Han fik sit første chefjob i 1992, og siden har hans fokusområde netop været ledelse. - Det attraktive ved ledelse er at være med til at udvikle mennesker og samtidig gøre en forretning bedre og mere effektiv. For selv i en god virksomhed skal der skabes forandringer, hvis man stadig vil være dem, de andre måler sig med, fortæller Bo Skouby Rosendahl, der tror på styrken i, som chef, at udfordre og at blive udfordret.

- For mig handler det om at turde give åben og ærlig feedback. Ellers er der ingen, der kan præstere noget. Bo Skouby Rosendahls uddannelsesmæssige baggrund er en revisoruddannelse og HD i Regnskab. I løbet af karrieren har han beskæftiget sig med økonomisk ledelse i forskellige brancher, blandt andet IT-branchen og byggebranchen.

ERFARING MED MEDLEMSEJE Selvom han ikke tidligere har været beskæftiget i en landbrugsrådgivning, så har han erfaringer fra en anden medlemsejet virksomhed, nemlig Bygteq IT, der servicerer håndværksmestre. - Jeg kan godt li’ en direkte omgangstone, og at man kommunikerer i øjenhøjde. Sådan er det blandt hånd-

værkere, og jeg tror også det gælder blandt landmænd, siger Bo Skouby Rosendahl. I Bygteq IT var han administrerende direktør fra 1996 til 2010, inden han skiftede til nye lederjob inden for IT-branchen, nemlig i Systemtech A/S og Norriq A/S. Nu glæder han sig til at fordybe sig i den nye branche, og at gøre en forskel, som landmændene/kunderne vil mærke: - Jeg tror på, at jeg kan være med til at finde potentialerne i Jysk Regnskab, så vi sammen kan øge kundernes tilfredshed, fordi rådgivningen bliver bedre og mere målrettet. Bo Skouby Rosendahl er gift og har tre døtre. I fritiden er han blandt andet bestyrelsesmedlem i Middelfart Sparekasse.

Knud Møller stopper – men giver TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk

170 var med, da driftsøkonom Knud Møller i august takkede af med hele branchen, og han fil ros og respekt at føle gennem de mange ord, han fik med på vejen. - Du er unik, en af de helt store. Du har gjort en forskel, fordi du har en evne til at arbejde med mennesker. Det er ikke regneark og systemer, der flytter folk – det er dig, sagde direktør Torben Jensen, der også fremhævede, at erfaringerne fra to store kriser i landbruget i 80’erne og i 2008 på brutal vis har lært Knud Møller at tackle situationer, hvor der virkelig skal kæmpes for kunden. Knuds store fightervilje er legendarisk, og har givet ham et velfortjent ry blandt landmænd – og skabt ærefrygt i bankverdenen, fortalte

Bjarke Poulsen, der er Knuds nærmeste chef. Det er der stadig kunder, der får glæde af, for Knud fortsætter efter særlig aftale med blandt andet et generationsskifte på en stor kvægbedrift, hvor man gerne ville have ham på sidelinjen.

”DET RÆKKER NOK I MIN TID” Mange år endnu vil Knud blandt kollegerne i Jysk Landbrugsrådgivning blive husket for sine kontante og klare budskaber. Fx: ”Den, der er for stor til at gøre noget småt, er for lille til at gøre noget stort!” En anden typisk talemåde lød: ”Det rækker nok i min tid”. Knud Møllers popularitet vil dog række endnu længere…

grobund 29

Bramming-bygning solgt TEKST Torben Jensen Direktør Tlf. 76 60 21 13 tje@jlbr.dk

Efter at det gamle landbrugscenter i Bramming på Industrivej 21 har været til salg i fem år, er det nu lykkedes at sælge bygningen. Der har gennem årene været en del interesserede. Desværre er købet hver gang strandet på finansiering. Men nu er den handlet kontant pr. 1. oktober 2014, og den nye ejer oplyser, at han vil drive udlejningsvirksomhed. Vi slipper nu for omkostning til vedligehold af bygningen, men derudover har salget en anden konsekvens. Nu ophører nemlig den ordning, vi hidtil har haft med, at kunder kunne aflevere post til Jysk Landbrugsrådgivning i brevsprækken på Industrivej i Bramming. Kunder henvises derfor fremover til at bruge Post Danmark eller aflevere det på John Tranumsvej 25 i Esbjerg eller Majsmarken 1 i Billund.

ikke helt slip Knud Møller, revisorassistent Aase Vind Jensen og revisor Mogens Hansen har alle tre i sommer haft 40 års jubilæum. Alle fik i den anledning Det Kongelige Danske Landhusholdningstjenestes medalje for lang og tro tjeneste.

Personalenyt 25 års jubilæum Merete Ørum Pind har her i oktober været ansat ved Jysk Landbrugsrådgivning i 25 år. Merete er uddannet advokatsekretær og arbejdede først i Viborg og tog et smut forbi Fredericia, inden hun i 1989 startede ved Landboforeningernes Regnskabskontor i Varde, hvor hun tiltrådte som sekretær i ejendomsafdelingen. Merete har været med siden, og flyttede med til Jysk Landbrugsrådgivnings nye domicil ved Esbjerg i 2010. Merete har i hele perioden arbejdet primært med omsætning af fast ejendom, hvor hun har været en uvurderlig hjælp for mange af vore landmænd i processerne omkring ejerskifte. Også Sydvestjysk Landboforening har nydt stor gavn af Meretes indsats, da det har været Merete, der op gennem alle fusionerne har sørget for, at det var de rigtige ejere, der stod i tingbogen på de bygninger, der dannede rammen om arbejdspladsen i Varde, og også efterfølgende, da ejendommene i Varde, Ølgod, Nr. Nebel og Bramming blev solgt. En ikke altid helt simpel proces! I forbindelse med en omorganisering for nogle år siden blev Merete Pind tilknyttet advokatfirmaet TELLUS Advokater, der er udsprunget af Jysk Landbrugsrådgivning, og som også har til huse i centret i Esbjerg.

Nyansatte Hanne Schønning Madsen (47 år), er ansat i Jysk Regnskab i Esbjerg. Hanne kommer fra en lignende stilling hos Partner Revision Vest/BDO, og tidligere var hun i en årrække revisorassistent hos Sydvestjysk Landboforening i Varde. I sit nye job vil hun varetage opgaver for kunder i andre erhverv end landbrug i samarbejde med JL Revisorer. Hanne bor i Stundsig ved Varde, hvor hun og familien har et deltidslandbrug, som drives med planteavl. Tina Bøje Clausen (31 år), er ansat som ny økologisk planteavlsrådgiver i Jysk Økologi. Tina er uddannet biolog og har været projektansat på VFL, inden sin nu afsluttede barsel. Tina vil være under oplæring af de erfarne folk i Jysk Økologi, som vil hjælpe hende godt ind i stoffet, da hun ikke tidligere har været fuldtidsbeskæftiget med økologi.

grobund 30

KALENDER SVINEKONGRES I HERNING

Tirsdag den 21. og onsdag den 22. oktober Arrangør: Videncenter for Svineproduktion

REGIONSMØDE I KVÆG

Eksamensdag i forsøgsmarken for efterafgrøder! Hvordan er etableringen lykkedes, og hvordan udvikler de forskellige arter sig? Jysk Mark sørger for en forfriskning. Arrangør: Jysk Mark

WORKSHOP I KLOVPLEJE

Onsdag den 22. oktober kl. 19.30 hos Jysk Landbrugsrådgivning, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg

Onsdag den 5. november kl. 10.00-15.30 på Grindsted Landbrugsskole Tronsø Parkvej 40, 7200 Grindsted

Programmet offentliggøres senere. Arrangør: Landbrug & Fødevarer, Kvæg

Et praktisk kursus, du kan bruge fra dag 1. Info omkring de hud- og hornrelaterede klovlidelser. Praktiske øvelser i beskæringsteknikker på slagtede koben. Underviser: Nynne Capion, Københavns Universitet samt to eksaminerede klovbeskærere. Pris: 1.995 kr. pr. deltager. Tilmelding på 76 60 21 00 Yderligere info: Susanne Seested 76 60 21 53 Arrangør: Jysk Kvæg

KURSUS I TILBAGEHOLDT EFTERBYRD OG MÆLKEFEBER Onsdag den 12. november kl. 8.45-18.45 Jysk Landbrugsrådgivning John Tranumsvej 25, Esbjerg

INVITATION TIL MARKARRANGEMENT Fredag den 24. oktober kl. 10.00-12.00 Ørnhøjvej, 6818 Varde

KURSUSDAG

Ta samm’ afsted din m en me arkm d and!

STYR PÅ TRAKTOREN! Sikker, jordbundsvenlig og økonomisk traktorkørsel

Torsdag d. 13. november kl. 9.30-15.30 Majsmarken 1, 7190 Billund Traktoren er et af de vigtigste redskaber på bedriften, og i mange tilfælde er der meget sparet ved at optimere brugen af traktoren – både for at undgå ulykker og minimere omkostningerne.

Vi stiller skarpt på: Har det været lige ved at gå galt – når der køres med tunge læs eller store maskiner? Har du fået ødelagt jordens struktur – når vejr og jordtryk har rottet sig sammen? Har du en større dieselregning – end du skulle iflg. statistikkerne? Har du indstillet traktorens computer korrekt – til brændstoføkonomisk kørsel?

Prisen inkl. forplejning er 1.400 kr. pr. deltager. Undervisere: Jesper Kjelde, produktionsrådgiver mark Anne Eriksen, økologirådgiver Torsten Ørhøj, underviser på Aarhus Maskinmesterskole 76 60 21 00

Har dette din interesse, så tilmeld dig senest fredag d. 17. oktober på 76 60 21 00 eller på info@jlbr.dk Arrangør: Jysk Mark & Miljø

Billund Esbjerg

info@jlbr.dk · www.jlbr.dk

Se program for dagen på jlbr.dk

Har du køer, og har du en sundhedsrådgivningsaftale med din dyrlæge med tilvalgsmodul 2, så skal du eller de medarbejdere, der forestår disse behandlinger, have et kursus for at kunne foretage førstegangsbehandlinger af tilbageholdt efterbyrd og mælkefeber. Kvægdyrlæge Katrine Lawaetz fra Vestjyske dyrlæger forestår undervisningen. Deltagerne får et eksamensbevis med hjem, så du efterfølgende kan få det fulde udbytte med at gennemføre tilvalgsmodul 2. Se programmet på www.jlbr.dk. Kontaktperson: Peter Hegelund, tlf. 76 60 21 50. Pris: 1.350 kr. Tilmelding senest 7. november på 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk Arrangør: Jysk Landbrugsrådgivning og Dyrlæge & Ko.

JYSK ØKOLOGIDAG Tirsdag den 25. november Jysk Landbrugsrådgivning Majsmarken 1, Billund Programmet er endnu ikke sammensat, men som altid på Jysk Økologidag sætter vi aktualitet højt i dagens program. Vi kommer rundt i de økologiske produktionsgrene og fremlægger sidste nyt. Dagen vil bestå af en fælles del og en del, opdelt efter produktion/interesse. Der er desuden sket lidt på regelsiden vi vil orientere alle om. Vi slutter dagen af med en økologisk frontløber, der kan være til inspiration for alle. Hold øje med posten og jlbr.dk i november, når vi præsenterer programmet. Arrangør: Jysk Økologi

KALENDER

grobund 31

Midtjysk Landboforenings Seniorklub

Foredrag med Janus Nabil Bakrawi

Mit liv i politik

Torsdag den 30. oktober kl. 19.00 Jysk Landbrugsrådgivning, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

Mandag 27. oktober kl. 19.00 Biblioteket, Centerparken 2, Brande Foredrag ved fhv. amtsborgmester i Ringkøbing amt, Knud Munk Nielsen. Efter kaffen slutter vi aftenen af med sang og musik ved Bent og Ronnie.

Varde Landboforenings Seniorklub

Afslutningsfest/julefrokost på Næsbjerghus Fredag den 21. november kl. 18.00 Vi nyder Henrik Andersens musik til spisningen, og bagefter spiller han op til dans. Tilmelding senest den 14. november til Hanne/Harald, tlf. 75 26 71 20 / 23 64 99 43 eller Ruth / Carl, tlf. 75 26 40 59/21 20 42 35.

Sydvestjysk Landbo Senior

Juletur til Slesvig Den 26. og 27. november. Kl. 8.30: Afgang Korskroen, opsamling i Bramming og Ribe Juleturen går i år til Julemærkehjemmet i Kollund, hvor vi også spiser frokost. Herefter går turen til Flensborg, hvor vi overnatter og får julefrokost på Christianslyst i Nottfeld, der er Sydslesvigs Danske Ungdomsforeningers kursuscenter, som ligger i et naturskønt område. Torsdag går turen til Gottorp Slot, hvor vi får en guidet rundtur. Frokosten nydes i det høje Wikinge turm. Herefter bliver vi guidet i Slesvig Domkirke. Der bliver mulighed for lidt juleri i Slesvig by, inden vi kl. 16 kører hjem mod Danmark. Pris for turen er 1.200 kr. Tilmelding på tlf. 76 60 21 00 hurtigst muligt – maks. 50 deltagere.

Kom og hør Janus Nabil Bakrawi, skuespiller og forfatter, fortælle om ”De bortførte børn”

Janus Nabil Bakrawi blev som 7-årig bortført af sin far. Janus mistede alt i et smertefuldt ryk: Sin mor, sin dagligdag og sit sprog. Der ventede Janus et nyt og råt liv i en lille arabisk landsby. Trods savnet af Danmark og ikke mindst moderen, vænnede Janus sig til sin nye tilværelse. I foredraget fortæller Janus om, hvad det gør ved et barn at blive hevet op med rod, plantet og forhindret i at se den ene af sine forældre. Janus har på egen krop og som vært på TV2s populære dokumentarserie ”De bortførte børn”, oplevet de konsekvenser, en bortførelse har for et barn. Pris for deltagelse inkl. kaffe: 125 kr. per person. Alle er velkomne.

Tilmelding senest den 24. oktober på tlf. 76 60 21 00. Arrangører: Sydvestjysk Landboforening, Varde Seniorklub, Nørre Nebel Seniorklub og Sydvest Landbo Senior

Regionsrådsformand

Carl Holst

Mandag den 17. november kl. 19.00 Jysk Landbrugsrådgivning Majsmarken 1, Billund

Brørup Landboforenings Seniorklub

To veninders rejseoplevelser Onsdag den 5. november kl. 14.00 Markedsrest., Markedsvej 7, 6650 Brørup Veninderne Birthe Hansen og Lissi Schmidt, Bække, har været på pilgrimsvandring på Caminoen i Nordspanien. Vi får en frisk fortælling om deres rejseoplevelser, og der bliver vist billeder fra vandreturen og fra Santiago de Compostela.

Når en af os dør Onsdag den 26. november kl. 14.00 Markedsrest., Markedsvej 7, 6650 Brørup Foredrag om, hvad man med fordel kan tænke igennem, inden den ene ægtefælle falder bort. Advokat Mette Hansen, TELLUS Advokater i Billund, fortæller om testamente, ægtepagt, skilsmisseægtepagt, giver eksempler på arvesager og fortæller om reglerne for gaver. Et meget relevant emne for både unge og lidt ældre.

Regionsrådsformand i Region Syd, Carl Holst, holder indlæg om de aktuelle politiske forhold, som kan være af stor betydning for udviklingen af både erhverv og bosætning på vores egn. Arrangeres i samarbejde mellem Midtjysk Landboforenings Seniorklub og Jysk Landbrug

grobund 32

Jysk LandbrugsrĂĽdgivning LandbrugsrĂĽdgivning Jysk John Tranums Tranums Vej John Vej 25 25 6705 Esbjerg Esbjerg Ă&#x2DC; Ă&#x2DC; 6705

% ÄŻ Ä

Â&#x2013;Â&#x2022;Â&#x;Â&#x2013;Â Â&#x2019;Â&#x2014;ÄŻ

GĂĽr du med tanker om kĂ¸b eller salg?

FĂĽ dit regnskab tidligere

â&#x20AC;&#x201C; sĂĽ fĂĽ en uforpligtende snak med LandboGruppen

TEKST Peder Foldager Chef for Jysk Regnskab Tlf. 76 60 22 70

GĂĽr du med tanker om kĂ¸b eller salg?

indsender lĂ¸bende, men nu PĂĽ Regnskabskontoret har appellerer vi altsĂĽ til de sidste vi et meget skĂŚvt arbejdsĂĽr, om at gĂ¸re det samme. Nogen hvor ca. 70% af arbejdet ligger i 1. halvĂĽr, hvilket udlĂ¸ser holder bilagene tilbage, fordi de tror, at det bliver billigere, en del overarbejde og dermed FĂĽ en uforpligtende snak med LandboGruppen â&#x20AC;&#x201C; et men det ikke tilfĂŚldet. TvĂŚrtiekstra omkostninger. Det vil bliver det dyrere, hvis vi gernetil ĂŚndre med din hjĂŚlp. mod af team gennemfĂ¸relse salg og ejerskifte! arbejdet udlĂ¸ser overarbejde. Derfor forbereder vi allerede For i Ă¸vrigt at fremme arnu den kommende sĂŚson bejdsgangen, tager vi ogsĂĽ med en rĂŚkke tiltag, som gĂ¸r, hul pĂĽ opgĂ¸relsen af regnskaat du kan fĂĽ dit regnskab bet fĂ¸r jul. Det gĂŚlder blandt tidligere. Vi kan samtidig udandet opgĂ¸relse af aktiehandjĂŚvne arbejdet bedre til fordel ler frem til fx 1. december, for bĂĽde dig og vore medarligeledes opgĂ¸relse bejdere. Allan Elsted Hansen Allan Dichow Holger BjĂ¸rnskovaf ejen- Birgit B. Pedersen Statsaut. ejendomsmĂŚgler Statsaut. Landbrugsspecialist EjendomsmĂŚgler domshandler og evt. andre SekretĂŚr Du kan bidrage vedEjendomsmĂŚgler at ind-ejendomsmĂŚgler Cand. agro. agro. Valuar investeringer, planlĂŚgning af sende dine bilag mĂĽnedsvis aeh@landbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk hob@landbogruppen.dk bpe@landbogruppen.dk revision7660 og2135 review af regnskaresten af ĂĽret, sĂĽledes vi 7660 2134 7660at 2332 7660 2141 berne. kan komme foran med bogLav en konkret aftale med din fĂ¸ringen og undgĂĽr at sidde revisorassistent, sĂĽ vi kan fĂĽ med flere mĂĽneders bogfĂ¸ring optimeret arbejdet. Det giver i januar-februar â&#x20AC;&#x201C; pĂĽ overarJohn Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ă&#x2DC; billigere og tidligere regnskabejde. Majsmarken 1, 7190 Billund ber. Vi ved godt, at en del allerede

stĂŚrkt og kompetent

â&#x20AC;&#x201C; et stĂŚrkt og kompetent team til gennemfĂ¸relse af salg og ejerskifte!

Dorthe L. Hansen SekretĂŚr

Jannie Fibiger Jensen SekretĂŚr (barsel)

dlh@landbogruppen.dk 7660 2142

jfj@landbogruppen.dk 7660 2143