Grobund nr 6 2015 web by SAGRO

06| 2015 MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Landmænd lever over evne 8 Jysk Græsmatch

Foderbehov styrer markdrift 6

grobund 2

INDHOLD

GROBUND Grobund nr. 06 · 2015 Udgiver: Jysk Landbrugsrådgivning Majsmarken 1 7190 Billund Tlf. 76 60 21 00 John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø Tlf. 76 60 21 00 info@jlbr.dk www.jlbr.dk

Grovfoderskolen

– ordentligt og billigt foder

Tabu om privatøkonomi

Landmænd lever over evne

Jysk Græsmatch

En ny faglig udfordring

Sydvestjyden® rød eller struktur

Nye special-græsblandinger

Afgræsning er ikke sur pligt

Det er foder uden maskinstationsudgift!

jlbr.dk

Redaktion: Annoncer: Forsidefoto:

Lilli Snekmose (ansvarshavende) Marianne B. Rasmussen Lilli Snekmose

Næste Grobund: Oplag: Layout: Tryk:

12. februar 2016 13.000 stk. Lisa Jensen Arcorounborg Grafisk A/S

Tlf. 76 60 21 15 Tlf. 76 60 23 04

lsn@jlbr.dk mbr@jlbr.dk

Lige for tiden lukker fem danske landbrug – om ugen. Det præger naturligvis humøret og stemningen i vores erhverv. Al glæde og tillid til fremtiden burde være væk. Men håbet lever endnu. I 20 år har jeg deltaget i delegeretmøder i Herning, men jeg har aldrig oplevet et mere positivt og optimistisk møde end mødet i år. Paradoksalt nok var der meget mere brok, da tiderne var bedre! I år var der faktisk ingen, der snakkede erhvervet ned i et sort hul. Tværtimod var indlæggene præget af forventningens glæde. Hele fire ministre – med statsminister Lars Løkke og fødevareminister Eva Kjer Hansen i spidsen – lagde grunden til denne fremtidstro: De lovede det, vi gerne ville høre: At regeringen vil skabe et permanent stærkere dansk landbrug. Det får glæden til at pible

FORMANDEN

grobund 3

Et stærkere dansk landbrug frem. Især når det efterfølges af løfter om mere gødning, afskaffelse af randzoner og udskydelse af dele af vandområdeplanerne. Landbrugets politiske ørkenvandring er måske ved at være slut, og regeringens signaler kan genopbygge tilliden til erhvervet. Men nu skal der altså også bare leveres!!

og vandrammedirektiv. Her ligger nogle juridiske bindinger, som Danmark skal have frigjort sig fra for at kunne øge kvælstoftildelingen

“De nye lempelser og forbedringer på dyrkningsfladen SKAL virke allerede fra næste dyrkningssæson!”

De nye lempelser og forbedringer på dyrkningsfladen SKAL virke allerede fra næste dyrkningssæson! Det betyder, at der senest 1. februar skal ligge en helt konkret udmelding på, hvordan den ekstra gødningstildeling skal foregå. Det må der ikke gå forsinkelse i, for så bliver der ballade. Vi ved, at regeringen lige nu bakser med noget EU-lovgivning omkring nitratdirektiv

uden risiko for at få en sag på halsen. Målet er at give os danske landmænd mere konkurrencekraft, og her har en COWI-rapport – det såkaldte nabotjek – som ventet bekræftet, at vi ikke har fair vilkår i forhold til tyskere, svenskere osv. Omvendt mener rapportens forfattere ikke, at proteintabet som følge af den

danske undergødskning er særlig stort. COWI siger 0,5 procent. Men det harmonerer ikke med data fra de store mængder afgrøder, der er kørt ind over vægten i grovvaresektoren. Her dokumenteres et proteintab på 2-2½ procent. Jeg tror ikke på COWIs tal. Min egen maltbyg er nu nede på en proteinprocent på 8½. Før vi blev påtvunget undergødskning, lå den på 12 procent – eller derover! Lokalt har vi brugt kræfterne på at sætte vores aftryk på et felt, som er helt bestemmende for dyrkningssikkerheden i det midt- og vestjyske. Det er den overimplementering, der har ført til urealistisk høje krav til fiske- og dyreliv i helt små vandløb. Alle jer, der har deltaget i vandløbslaugsmøder i efteråret, er ligesom vi

blevet opskræmte over, hvad vandområdeplanerne lagde op til her – og på hvilket mangelfuldt grundlag, kravene blev stillet. Vores nye miljøminister har heldigvis hørt budskabet. Hun har skåret igennem med en beslutning om, at åer med et vandløbsopland på mindre end 10 kvadratkilometer som udgangspunkt simpelthen skal tages ud af vandområdeplanerne. Tak for det, Eva Kjer! Det er så sindssygt vigtigt, at vi føler, at vi bliver set og forstået.

Af Claus Christensen Formand for Sydvestjysk Landboforening

grobund 4

LANDBORET

TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk

I felten for medlemmerne Bjarne Larsen

Claus Christensen

Per Vinther

Formand for Jysk Landbrug Tlf.: 20 33 58 34 fugdal@fugdal.dk

Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf.: 40 27 47 92 ccvangsbo@bbsyd.dk

Landboretsrådgiver Tlf.: 76 60 21 19 pvi@jlbr.dk

Sejr for den sunde fornuft God dialog mellem Vejen Kommune og Jysk Landbrug har nu resulteret i, at Vejen Kommune ikke skærper sine krav til nitratudvaskning i særlige drikkevandsområder. Oprindelig lagde kommunen op til en så alvorlig stramning af kravene, at det ville medføre store udgifter for landmændene i områderne. I den process, der derefter gik i gang, fremlagde Jysk Landbrug grundige beregninger som dokumentation for, at nitratudledningen fra landbruget i kommunen i dag er så lav, at den ikke udgør nogen trussel mod drikkevandet. Faktisk var der endda meget langt op til den grænse på 50 mg N/l, som EU's drikkevandsdirektiv fastlægger. Heller ikke en worst-case-scenario-beregning tydede på, at nitrat ville bringe drikkevand i fare. Tværtimod viste alle beregninger, at det vand, der forlader rodzonen, er af drikkevandskvalitet. Bjarne Larsen, formand for Jysk Landbrug, glæder sig

over sagens udfald. - Vi er alle sammen enige om, at vi skal passe på drikkevandet. Men hvis det ikke på nogen måde er truet, så er det meningsløst at pålægge landbruget en kraftig kvælstofreduktion – og dermed en stor økonomisk belastning. Derfor glæder det mig kolossalt, at kommunen har valgt at lade fornuften råde, siger han.

På fire møder i oktober måned rundt i området har til dato cirka 250 landmænd deltaget i vandløbsmøder. Efter redaktionens slutning

Lempelige indsatsplaner Beskyttelsen af drikkevand omfatter i dag ca. 20% af arealet i Varde Kommune. Overalt er EU's drikkevandsdirektiv opfyldt, og derfor har Sydvestjysk Landboforening argumenteret kraftigt for, at der ikke stilles nye krav i de kommunale indsatsplaner for drikkevandsområder. Den yderst positive melding fra Varde Kommune er da også, at kommunen vil afstå fra ekstra krav på dyrkningsfladen, men i stedet basere indsatsen på oplysning og rådgivning til lodsejerne.

Små vandløb på vej ud af vandområdeplanerne

afvikles det sidste møde i Ikast-Brande Kommune. Konsekvenserne af vandområdeplanernes “ørredindeks” har på alle møder chokeret deltagerne. For en række mindre vandløb, hvor der i mands minde aldrig har været en ørred, opstiller ørredindekset krav, som man frygter, det vil være helt naturstridigt nogensinde at opfylde. Landbruget anerkender, at der skal skabes en god og ren vandkvalitet, men at kræve, at der skal være et bestemt antal bunddyr og fisk er at forpligte landbruget og vores små vandløb over evne. Sydvestjysk Landboforening

Følg her på siderne de centrale aktiviteter i landboforeningernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevilkår.

og Jysk Landbrug tog derfor tidligt initiativ til og afsatte ressourcer til at forsøge at påvirke den politiske proces. Det lykkedes at få Landbrug & Fødevarer spændt for vognen, og det kom derfor som en stor forløsning, da fødevare- og miljøminister Eva Kjer Hansen på Landbrug & Fødevarers delegeretmøde først i november for det første slog fast, at hun vil have Naturstyrelsen til igen at se på de faglige kriterier, der er grundlaget for udpegningen af vandløbene. For det andet sagde hun, at mindre vandløb kun i begrænset omfang skal være omfattet af vandområdeplanerne. Ministeren vil som udgangspunkt ikke inddrage vandløb med et opland på mindre end 10 kvadratkilometer. Det er præcis, hvad de lokale landboforeninger har arbejdet for, og det vil betyde en markant reduktion i antallet af kilometer vandløb, der stilles krav til. Ifølge Eva Kjer Hansen skal indsatsen koncentreres om små, naturlige vandløb, hvor målet for miljøindsatsen allerede er opfyldt, eller hvor vandrådene sammen med kommunerne har foreslået en konkret indsats.

grobund 5

Projekt Engsnarre i fremtiden Lodsejerne i Varde Ådal forsøger at indgå en ny driftsaftale, så det nu snart 20 år gamle naturgenopret-

ningsprojekt Engsnarre kan forsætte i samarbejde med kommune, stat og miljøministerium. Varde Kommune arbejder i øjeblikket på at få miljøminister Eva Kjer Hansen på ekskursion i ådalen, så man samtidig kan diskutere projektets fremtid. De nuværende aftaler udløber om få år.

Markvanding

Task Force Gruppe Markvand har været til møde med Landbrug & Fødevarer om den nye administrationspraksis, der skal træde i stedet for grænseværdierne for maksimal påvirkning af medianminimumsvandføring, som nu udgår. Det ønske, parterne forfølger er, at der som udgangspunkt sikrer, at landbruget skal kunne vande økonomisk optimalt. Man ønsker altså ikke noget loft over markvanding, men at der skal stilles den vandmængde til rådighed, der er brug for. Flere undersøgelser – senest en rapport fra GEUS – har kortlagt, at der ikke er grund til bekymring for, at markvanding vil være en belastning for grundvandsressourcerne. Kommunernes Landsforening er sammen med Naturstyrelsen ved at fastlægge det nye administrationsgrundlag, og arbejdet haster. Rigtig mange landmænd, som i flere år er blevet nægtet tilladelse til at udvide eksisterende eller at etablere nye boringer, står på spring

for at få disse. I øvrigt arbejder Task Force Markvand ihærdigt på at få KO-kravet vedr. overforbrug af markvand fjernet.

Byggetilladelse var stopklods Varde Kommune har nu ansat en ekstra medarbejder for hurtigere at kunne ekspedere sager om byggetilladelse. Det sker efter at flere landmænd har oplevet, at de efter en meget hurtig og smidig miljøsagsbehandling har måttet vente månedsvis på en byggetilladelse.

Hvad indeholdt landbrugspakken? Mød Eva Kjer Hansen i Billund torsdag den 4. februar kl. 19.00.

Ny omfartsvej ved Ribe Sydvestjysk Landboforening har vedtaget at indgive et høringssvar, som argumenterer imod etablering af en ny omfartsvej tværs gennem agerjord vest om Ribe. Landboforeningen mener, at en form for udvidelse af den eksisterende Rute 11 vil være den rette løsning.

Høringssvar til erhvervs- og udviklingsstrategi De berørte landboforeninger i Vejle Kommune, herunder Jysk Landbrug, har afgivet høringssvar til kommunens erhvervs- og udviklingsstrategi. Planen ses også som en forløber for en eventuel nationalpark i Vejle Ådal. Landboforeningerne er positive overfor de muligheder for vækst, det giver at kombinere erhvervsmuligheder med de natur- og miljømæssige potentialer. Men det er afgørende, at der er fuld kompensation til landbrug, hvis de begrænses eller får forringede muligheder. Der skal desuden være fokus på fuld frivillighed og respekt for ejendomsrettens ukrænkelighed, skriver landboforeningerne.

Fødevareminister Eva Kjer Hansen stiller op til møde med regionens landmænd hos Jysk Landbrugsrådgivning. Mødet er kommet i stand på initiativ af de lokale landboforeninger, men deltagerne vil være fra hele Region Syddanmark. Mødet er en oplagt anledning til at diskutere indholdet af den landbrugspakke, som regeringen arbejder med. Foruden Eva Kjer Hansen, så kommer også Martin Merrild og Flemming Nør-Pedersen fra Landbrug & Fødevarer med oplæg til debat. Du kan altså se frem til en helt aktuel status og sidste nyt om landbrugets politiske og økonomiske situation. Hold øje med den nærmere annoncering af mødet i januar.

Jysk Landbrugsrådgivning ønsker alle kunder en

glædelig jul og et godt nytår. Husk vi har lukket fra onsdag den 23. december til og med søndag den 3. januar. Opstår der uopsættelige problemer, kan du ringe på tlf. 76 60 21 00 på hverdage mellem kl. 8 og 12, hvor dit opkald vil blive besvaret af en medarbejder på vagt.

grobund 6

GROVFODERSKOLEN

Nu er det slut med at give vejret skylden

Karsten Petersen har i år sadlet om og tilpasset markdriften til foderbehovet. Majsarealet blev mere end halveret – og foderkvaliteten stærkt forbedret. TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk “Jo mere foder, jo bedre. Vi skal have noget at stå imod med i dårlige år – og i sidste ende afhænger alt jo af vejret.” Sådan omtrent har Karsten Petersens filosofi for markdriften på hans kvægejendom været i mange år. Men da

foderbeholdningen år efter år bugnede, måtte han efterhånden spørge sig selv, om han havde valgt den rigtige strategi? Hvor mange omkostninger var der egentlig forbundet med at producere så meget foder? Og ville han måske være bedre tjent med mindre foder – men af en højere kvalitet? Kort sagt: Hvordan kan jeg fodre mine køer ordentligt på den billigste måde.

I Grovfoderskolen mødes mark og stald – som her ved græsensilagen. Der bliver smagt og lugtet for at fastslå kvaliteten.

Det er den opgave, Karsten i samarbejde med sin kvægbrugs- og sin planteavlsrådgiver har taget hul på i konceptet, der kaldes Grovfoderskolen.

HELT NYE TONER… - Det er så let at måle, hvor meget mælk, der kommer i tanken. Nu synes jeg faktisk, det er en større udfordring at arbejde med, hvad det kan lade sig gøre at avle i marken, siger Karsten om den motivation, han har fundet gennem Grovfoderskolen. Samarbejdet har allerede denne første sommer ført til dispositioner, som Karsten blankt erkender, at han ikke var nået frem til på egen hånd. Fx har han lige sprøjtet en – overfladisk betragtet

KARSTENS NYE RETNINGSLINJER • Foderlagre skal bruges op • Fremover så lidt som muligt græs – men så meget som nødvendigt! • Bygærtehelsæd er udfaset, fordi afgrøden er for følsom. En forsinket høst på bare 1-2 dage kan ødelægge kvaliteten. • Græsblanding 45 er erstattet af Barenbrugs Struktur for at få en afgrøde med større fleksibilitet i forhold til slættidspunkt. • I 2015 reduceredes majsarealet fra 60 til 25 ha. I 2016 øges majsarealet dog igen som følge af dårlig majshøst i 2015. • For at undgå at lægge en enorm kapital på lager (grovfoder), blev 123 ha grovfoder i 2014 reduceret til kun 64 ha i 2015. Andelen af korn (salgsafgrøde) øgedes fra 15 ha til 58 ha i samme periode.

– fremragende græsmark ned for at skifte til en ny græsblanding. Normalt ville han i stedet have taget 5. slæt, men et utal af huller i græsdækket og et voldsomt indslag af rødkløver – plus den kendsgerning, at han ikke mangler foder – fik ham til at tage den drastiske beslutning. Godt støttet af kvægrådgiveren. - Jeg indså jo, at marken ikke var god nok! Vi skal have

grobund 7

man bare, når naboen gjorde det. Den beskrivelse MÅL I FORÅRET genkender Karsten OG DET REALISEREDE RESULTAT fra sig selv – men nu er skeen En af styringsparametrene i Grovfoderkommet i den skolen er at opstille mål for grovfoderanden hånd. udbytter og –kvalitet. Hos Karsten blev - I år fik vi lavet en majsudbyttet målsat til 9.000 FE, dvs. et udbytte lidt under normalt, da ejenfriskgræsanalyse, dommen ligger i et koldt område. At det det har jeg aldrig skulle ende med endnu lavere udbytter, gjort før. Men jeg skyldes et usædvanligt dårligt majsår. fik en parameter Græsudbyttet blev målsat til 6.500 mere at styre efter, FE, fordi udgangspunktet var halvåbne og jeg tror det og tynde græsmarker, fordi for meget rødkløver havde kvalt græsset. Men betaler sig at være den våde og kølige sommer var god for foran. Vi fik i hvert græsmarkerne, som ydede 11% mere fald taget græsset end målsat. på det helt rigtige tidspunkt, konstaterer han. de sidste 1.000 FE med fra Da majshøsten stod arealet, og det kræver en ny for døren, var Hanne som græsblanding, erkender Karplanteavlsrådgiver fokuseret sten. En anden græsmark, på kolben, men det var Ejvin, der var klar til 5. slæt, kørte der efter vurdering af foderhan en brakpudser hen over. behov og foderbeholdning, Det var den billigste løsning. anbefalede en høj stub for at forhindre saftafløb – og sådan BEDRE END ERFAGRUPPE blev det! - Den sparring, jeg har fået ved at have Ejvin Kortegaard DEN BESVÆRLIGE VANDING og Hanne Binderup herude Hvornår skal man begynde at sammen, er så værdifuld, at vande, og hvornår skal man det let tjener deres løn hjem stoppe igen? For Karsten er igen. For mig er målrettet vanding noget bøvl, og så rådgivning om mine egne snart den første regnbyge er marker meget bedre, end det faldet, plejer han at stoppe. fx vil være at deltage i en erI år har Hanne Binderup ført fagruppe, konkluderer han. udførligt vandingsregnskab, Hanne Binderup mener, at og de tal overbeviste Karsten det er krisetiderne i landbruom, at han skulle fortsætte get, der har fået kvæglandvandingen. mænd til at beskæftige sig - Jeg var overrasket over, mere med markdelen. hvor slemt det stod til i græsmarken, til trods for regnen. I - Før sagde de altid, at det alår har jeg også vandet majsen ligevel var vejret, der afgjor– det meste endda to gande, om det blev en god eller ge. Det plejer jeg normalt at en dårlig høst. Man fratog sig springe over… selv ansvaret, og så ensilerede, vandede eller høstede

Udbytte, FE Majs, mål Majs, realiseret Græs, mål Græs, realiseret

2014 9200 7183

2015 9000 7000*) 6500 7228

*) Udbytte ikke endeligt opgjort ved redaktionens slutning

2016 9500 ? 7700 ?

ARBEJDET FORDELES Karsten laver alt markarbejde selv, bortset fra gyllekørsel, skårlægning, finsnitning og majssåning. Derfor har han gennem Grovfoderskolen fået lagt en markplan, hvor arbejdet bliver fordelt over hele året. Årsplanen ser sådan ud: I efteråret pløjes der og sås rug i majsmarker uden efterafgrøde.

Til foråret har han god tid til at klargøre græsmarkerne, for der skal kun pløjes til majs. I august – efter rughøsten – sås der nyt græsudlæg i halvdelen af rugarealet (2. halvdel året efter). Efter majshøsten pløjes der og sås rug osv., osv….

Karsten anvender rugen til foder, og synes den er helt fantastisk. I år gav den 80 tdr. pr. ha, endda uden svampesprøjtning.

Græsmarken på Karstens ejendom øst for Give ser fantastisk ensartet og grøn ud, men den er fyldt med bare pletter og kløver. Dagen før billedet er taget, blev den sprøjtet med Round Up. Planteavlsrådgiver Hanne Binderup tjekker græsset sammen med Karstens kone, Jytte.

grobund 8

TABU Tilbuddet om rådgivning om privatøkonomi retter sig til ALLE – ikke kun nødlidende landbrug. Der er potentiale ALLE steder, erklærer Lars Just Elnegaard.

Hvorfor taler vi aldrig om privatforbrug?

Lars Just Elnegaard er vokset op i små kår. For ham er det at spare unødvendige omkostninger og at gøre en god handel blevet en livsstil. Nu lærer han det fra sig i det nye tilbud om at “Få styr på privatøkonomien”.

Mere end halvdelen af kunderne i Jysk Landbrugsrådgivning har et privatforbrug, de ikke har råd til. Med lidt hjælp kan de fleste uden anstrengelse skære udgifter for 50.000 kr. eller mere væk – uden at få en ringere hverdag. TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk Som landmand i de krisetider, vi nu oplever, bliver hver en krone til mark og stald vendt og drejet, før den bliver givet ud. Optimér, optimér – lyder parolen. Og arbejdsdagene strækker sig fra mørk nat til sen aften. Er det så ikke naturligt, at landmanden siger: Der skal være plads til at bruge lidt penge på familien! - Jo, mener driftsøkonom Lars Just Elnegaard – hvis man har råd til det! I sin hverdag som driftsøkonom oplever han mange kunder, hvis privatforbrug overskrider normtallene med 50.000 – eller i særlige tilfælde helt op til 300.000

kr. om året. Det bliver mange penge, hvis det står på over 4-5 år – og virksomhedens resultat samtidig er negativt. Hans beregning tager udgangspunkt i det normtal på 300.000 kr., som blandt andet pengeinstitutter anser som et fornuftigt privatforbrug i en familie med to børn.

DET ER BLOT AT ÆNDRE ADFÆRD… I år er Lars Just Elnegaard begyndt at bruge sit talmateriale til at udvælge kunder og tilbyde dem konkret rådgivning i at nedbringe deres privatforbrug. De foreløbige erfaringer fra 6-8 familier er, at det slet ikke er urealistisk at skære 50.000 kr. væk. - 50.000 kr. kan forrente meget, hvis de i stedet for at blive ødslet væk, blev brugt

i virksomheden. Eller hvad med at starte en opsparing til en konfirmationsfest, et efterskoleophold eller en anden stor omkostning, man ved venter forude?

Men hvordan finder man sådan lige 50.000 kr.? - Det gør man ved at få overblik og ændre adfærd! Det går jo ikke, at man blindt trækker 130.000 kr. på kassekreditten for at holde en familiefest. Eller et andet eksempel: En familie brugte årligt 36.000 kr. i multimedieudgifter. Og hvorfor? Fordi det viste sig, at de betalte abonnementer på telefoner, som ikke længere var i brug! Netop telefoni og internet har Lars Just særligt blik for. Her kan en gennemgang og ændring af abonnementer typisk

skære 5-8.000 kr. væk. Derfra fortsætter han med at se på forsikringer, hvor mange betaler for en overdækning, elpriser, gaveindkøb, som ofte løber op i 2.000 kr. pr. måned, og på indkøbsmønstret: - Hvor køber man ind, og hvor ofte? Der er mange penge at spare ved at købe stort ind få gange – og ud fra en madplan. Men det kan også være, man bare skal begynde at handle et andet sted. Jeg har en kunde, der har sparet mellem 5.000 og 6.000 kr. på indkøb pr. måned, siden hun er begyndt at køre en lille omvej hjem fra arbejde for at handle ind i en billigere forretning. Hun er selv vildt overrasket over, at den adfærdsændring betyder så meget.

TABU IKKE UDEN KONEN… I de familier, Lars rådgiver, er det først og fremmest konen, han vil i dialog med. Men allerførst samler han parret over en snak, der fører frem til nogle klare prioriteringer af, hvad der giver denne familie livskvalitet. Hvad der SKAL være råd til. Og derfra kan man gå videre og se på familiens uvaner, og hvordan man kommer af med dem. Mandens ømme punkt vil typisk være gårdens biler. - Det vil han helst ikke se på, men det er en vigtig post, selvom noget betales af virksomheden. Jeg har fået nogle til at sælge en overskydende bil. Han må også ofre, for det er hårdt, hvis det kun er én i parforholdet, der skal ændre adfærd. Du kommer lidt til at lyde som en stor lyseslukker! Én der prædiker, at alt det sjove skal spares væk! - Jeg ser nu sådan på det, at jeg giver familien ro i maven.

Når jeg forlader familien, så ved de præcis, hvad de har råd til at bruge, og pengene er sat ind på en forbrugskonto. Skal der spares op til noget, så er det lagt ind i budgettet. Den slags gør indtryk på banken, og i sidste ende kan det være med til at afgøre, om man i det hele taget kan fortsætte som selvstændig landmand, mener han.

NYT FÆLLESSKAB En sidegevinst ved at få styr på privatforbruget er, at landmandsparret får en ny fælles indsigt i økonomien. - Flere fortæller mig, at det hjælper parforholdet. Før skabte diskussioner om økonomi konflikt og distance mellem mand og kone. Nu snakker de om deres liv og planer. Men går du ikke også meget tæt på i din rådgivning? - Jeg beder om lov til at gå tæt på, og jeg har kun oplevet, at folk beder mig om at

fortsætte. Nogle steder, hvor økonomien virkelig strammer, er vi også nødt til at tage en snak om, at hvis det ender med, at de må opgive landbruget, så BLIVER der

Driftsøkonomer er vant til at analysere og rådgive om økonomien i en landbrugsproduktion til mindste detalje. Men privatøkonomien må folk selv finde ud af… Det ændrer Jysk Landbrugsrådgivning nu, hvor foreløbig Lars Just Elnegaard og Marlene Roswall Hansen står klar med et rådgivningstilbud, der gør op med dette tabu. Under et introduktionsbesøg bliver redskaberne til at nedbringe privatforbruget rullet ud. Derudover er der 1-2 opfølgende besøg eller telefonsamtaler. Ingen kommer igennem dette forløb uden at spare meget mere end omkostningen til rådgivningen, lover Lars Just Elnegaard. Hvis kunden ønsker det, tilbyder Lars Just også at gøre arbejdet med at indhente tilbud på bedre priser på telefoni, internet, elpriser, forsikringer osv.

Nyropsgade 21 · 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk · dlr@dlr.dk

DLR Kredit yder REALKREDITfinansiering til alle landbrugsformål Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte Område 61

Område 67

Område 68

Område 70

Område 72

Område 80

Simon Simonsen »Wissingsminde« Wissingsmindevej 18 6640 Lunderskov Mobil: 24 22 99 70 E-mail: sis@dlr.dk

simpelthen mindre til rådighed til privatforbrug i den tilværelse, der venter. Det er det hårde budskab. Men man kan lige så godt komme i gang.

Gør op med tabu

er realkredit

Jens Hasling Frandsen »Agentoft« Jelsvej 37 6630 Rødding Mobil: 24 22 99 61 E-mail: jhf@dlr.dk

grobund 9

Steen J. Klaaby Roagervej 212 6760 Ribe Mobil: 24 22 99 67 E-mail: sk@dlr.dk

Steen Lauridsen Eg Mosevej 2 7200 Grindsted Mobil: 24 22 99 72 E-mail: stl@dlr.dk

Kristian Clausen Frydendalsvej 11 Nordenskov 6800 Varde Mobil: 24 22 99 68 E-mail: kc@dlr.dk

Peter Ejnar Stræde Sønderbyvej 3 Stauning 6900 Skjern Mobil: 24 22 99 50 E-mail: pst@dlr.dk

grobund 10

KONKURRENCE

JYSK GRÆSMATCH – en ny faglig udfordring Følg fire dygtige sydjyske mælkeproducenters fight om at producere den bedste kløvergræsensilage til en konkurrencedygtig pris. Og bliv selv klogere på kunsten!

TEKST Erik Helbo Bjergmark Planteavlsrådgiver Tlf. 76 60 21 59 ehb@jlbr.dk

Opdeling af omkostningerne mellem majs og græs har vist, at fremstillingsprisen på græs i gennemsnit er højere end for majs i 2014. For nogen har det ført til den tvivlsomme konklusion, at majs bør være næsten det eneste grovfoder. For at sætte fokus på græsdyrkning har Jysk Landbrugsrådgivning i samarbejde med DLF og Yara igangsat JYSK GRÆSMATCH. Vi har fået fire af vores meget dygtige og engagerede græsdyrkere til at stille op i en konkurrence, hvor de vil blive vurderet på, hvor billigt de kan producere mælk med forskellige dyrkningsstrategier for græs.

FIRE FORSØGSPARCELLER Græsset er lagt ud her i efteråret i én og samme mark. Hver deltager har sået 100 gang 24 m i en græsmark tilhørende en af deltagerne. Deltagerne har selv sået græsparcellerne med deres egen blanding

og såmaskine. Deltagerne beslutter selv deres dyrkningsstrategi ud fra gældende lovgivning, men skal udbringe 1,7 DE husdyrgødning hvert år, matchen varer. Alle handlinger i parcellerne registreres af planteavlsrådgivere i Jysk Mark. I løbet af de kommende to år vil der løbende blive rapporteret fra konkurrencen på en facebookhjemmeside oprettet i samarbejde med LandbrugsAvisen, i Magasinet Kvæg og på Jysk Landbrugsrådgivnings hjemmeside. Her kan du følge de tiltag, de enkelte deltagere vælger, og det vil fremgå, hvilke kvaliteter og udbytter de opnår. Men vinderen af JYSK GRÆSMATCH vil først blive udråbt om 2 år, når det samlede resultat kendes.

SPILLEREGLER Fodring Græsensilagen i græsmatchen skal indgå i foderplanlægningen (DMS) til malkekøer under følgende forudsætninger: • TMR 1 ration til en Dansk Holstein-besætning med et planlagt ydelsesniveau på 11.000 EKM • Koen tildeles fast 8 kg ts majs (middelfordøjelig), 75 gram foderkridt og 150 gram type 1 mineraler • Udover græsensilagen kan kun følgende

standardfodermidler anvendes i optimeringen: Vårbyg, roepiller (umel), rapskager 10,5%, sojaskråfoder. • Følgende optimeringskriterier skal overholdes: • Fylde i alt mellem 8.10 og 9.00 • Maks. vombelastning på 0,60 • Min. PBV på 10 • Min. fedtsyrer på 20 • Energibalancen skal være 100 • Prisen på majsensilage følger Jysk Mark & Miljøs budgetanbefaling for 2016 • Prisen på græsensilage bliver beregnet af Jysk Mark & Miljø på baggrund af deltagernes behandlinger • Priserne på indkøbt foder er (indhentede dagspriser i august 2015): • Rapskager 245 kr./100 kg • Soja 310 kr./100 kg

• Initiativet til Jysk Græsmatch er taget af planteavlsrådgivere i Jysk Mark, der håber at konkurrencen vil give græsdyrkning et nyt fagligt løft. • De fire deltagere er Gregers Kristensen, Vejen, Mogens Bakkesen, Årre, Flemming Jørgensen, Ålbæk og Morten Bang Pedersen, Ansager. • Yara og DLF Trifolium sponsorerer konkurrencens førstepræmie.

• Vårbyg 145 kr./100 kg • Roepiller 145 kr./100 kg • Type 1 250 kr./100 kg • Foderkridt 80 kr./100 kg Indenfor ovennævnte forudsætninger kan der optimeres frit, så der kan opnås det største beløb i kroner i mælk minus foder – eller lavest mulige foderomkostning pr. malkende ko pr. dag. Mark Der skal bruges 1,7 DE/ha kvæggylle. Metoder og teknik er valgfri, bare lovgivningen overholdes, ligesom normerne for kvælstoftildeling skal følges. Tørstof bestemmes ud fra “fortørringsprognose for slætgræs” og udbyttet målt fire forskellige steder i storparcellen.

Brødr. Ewers vil være landmandens foretrukne samarbejdspartner ved at udvise og skabe grobund for: n Engagement n Korpsånd n Kundeorienteret adfærd n Kvalitet

n Købmandskab n Nytænkning n Ordentlighed n Troværdighed

7012 7030 · www.brdr-ewers.dk LE V ER AND Ø R T IL DANSK L AND BRUG SID EN 18 4 8

grobund 11

TO SØSTERBLANDINGER

Sydvestjyden® rød eller struktur Efter flere års eksperimenter har rådgiverne i Jysk Mark sammensat to nye græsblandinger. Sydvestjyden® RØD: 7% hvidkløver 6% rødkløver 52% alm. rajgræs sildig 35% alm. rajgræs middeltidlig

TEKST Jørgen Kristensen Planteavlsrådgiver Tlf. 76 60 21 65 jhk@jlbr.dk

SYDVESTJYDEN® RØD Målet med blandingen er at hæve protein-indholdet i første slæt med 1-2%. Det er kun muligt ved at få kløver til at udgøre en større del af den høstede afgrøde. Mere kvælstof hjælper ikke, for det mindsker mængden af kløver og øger mængden af græs. I “Anbefalede græsblandinger i Danmark” blandes rødkløver oftest med meget tidlige græsser, så man må høste afgrøden første gang, før rødkløveren er udviklet, fordi fordøjeligheden i græsserne ellers bliver for lav. I Sydvestjyden® Rød er rødkløver blandet med sildigere rajgræsser og hvidkløver, så kløver når at udgøre en større andel af den høstede afgrøde i 1. slæt. Vi har i praksis set råprotein-indhold på over 17% i første slæt i denne blanding. Da mængden af rødkløverfrø er lavere end i anbefalede blandinger, vil vi ikke opleve, at rødkløveren tager overhånd og kvæler alt andet.

DEN KENDTE SYDVESTJYDEN® Igen i 2016 sammensætter Jysk Landbrugsrådgivning den velafprøvede græsblanding “Sydvestjyden®” for frøfirmaerne DLF, DSV/Hunsballe og Barenbrug/Linds, så blandingen kan købes hos de fleste foderstoffer og sælgere af græsfrø i Danmark.

Tabel 1: Eksempel på forsøg med rajgræs og strandsvingel.

SYDVESTJYDEN® STRUKTUR Som det fremgår af tabel 1 er strandsvingel meget interessant, fordi udbyttet ikke falder som i rajgræs, men holdes uændret højt i 3-5 år. Svagheden er et lavt sukkerindhold og dermed en dårligere smag, og ringere ensilerbarhed og fordøjelighed. I “Anbefalede græsblandinger i Danmark” blandes strandsvingel oftest med tungt fordøjelige græsser, så blandingen ikke er egnet til foder for malkekøer. Hvor man bruger en høj majsandel og lav græsandel kan vi anbefale at prøve Sydvestjyden® Struktur, da strandsvingel er blandet med en sukkerholdig, letfordøjelig rajgræs og hvidkløver. Vi mener, sukkerindholdet giver en større foderoptagelse og mælkeproduktion. Sydvestjyden® STRUKTUR: 55% Strandsvingel, sildig 35% Alm. rajgræs, mt 10% Hvidkløver Samlet vurderer vi, at de to nye blandinger udfylder vigtige huller på markedet. Prøv dem!

Blandingens største kvalitet er et fleksibelt slættidspunkt og en god fordøjelighed, selvom der kun tages fire slæt. Den tætte bund holder mælkebøtter, rapgræs og andet ukrudt væk, modsat f.eks. blanding 45.

Rajgræs, blanding Strandsvingel

Sukker gram/ kg ts

Fordøjelighed FK org. stof

144 97

Udbytte, NEL20 a.e. 2010

2011

2012

77,7

123,9

104,7

98,3

74,7

134

135

133,2

Vigtige datoer 31. JANUAR Ansøgning til mindre vådområder og vandhuller – tilskud søges under jagttegnsmidler.

1. FEBRUAR Indberetning og ansøgning om grundbetaling, grøn støtte, støtte til unge nyetablerede landbrugere, ø-støtte m.m. Tast selv-service åbner for indberetning af gødningskvote og efterafgrøder. Fra denne dato må der ske jordbearbejdning på alle jordtyper. Dog gælder særlige regler for kvægbrug med op til 2,3 DE/ha samt for visse arealer, der skråner mere end 12 grader. Slut på forbud mod nedpløjning af fodergræs. Kvægbrug med op til 2,3 DE/ha må først omlægge fodergræs fra

1. MARTS Det er tilladt at udbringe husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft og handelsgødning (dog først 1. marts for græsarealer i omdrift, der omlægges på 2,3 DE/ha kvægbrug). Husk, der ikke må være risiko for afstrømning til vandløb, dræn mv. samt at der er forbud mod udbringning på vandmættet, oversvømmet, frossen (15 cm optøet jord, nattefrost dog ok) eller snedækket jord samt på arealer, der skråner mere end 6 grader ned mod vandløb mv. Flydende husdyrgødning skal nedfældes på arealer uden etablerede afgrøder til høst og til fodergræs. Teknologier der fremgår af Miljøstyrelsens teknologiliste (fx forsuring) kan anvendes som alternativ til nedfældning.

grobund 12

ELITEAFGRÆSNING

Dumt at se afgræsning som sur pligt Projekt med 6000 køer og 33 besætninger har vist, at køerne kan hente imponerende store mængder foder på marken. Helt uden maskinstationsudgift. TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk Økologiske landmænd ser af og til afgræsning mere som en sur pligt end som en mulighed for at få den nemmeste og billigste fodring. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at et afgræsningsprojekt i sommer har vist, at en ko på græs kan æde 3 kg tørstof i timen. Det højeste græsoptag pr. ko pr. dag er 10,4 kg, svarende til 1.976 kg ts pr. ko på 197 afgræsningsdage. – Resultaterne bør få mange til at se på afgræsning med nye øjne. Men det er helt afgørende for græsoptaget, at køerne ikke først spiser sig mætte inden i stalden, inden de kommer på græs. Landmanden skal turde lade koen

være sulten, når den kommer ud, siger Hans Lund, der som økologi- og kvægbrugsrådgiver er initiativtager til konceptet, han kalder Jysk Eliteafgræsning. - Flere af deltagerne har nemt opnået 500 FEN/ha og 200 kg/ts/ko ekstra. Og vi har ikke set toppen endnu, siger Lisbeth Tønning, der har været med i projektet som planteavlsrådgiver.

KRISTEN IBSEN ER KONGEN Den ukronede vinder af Jysk Eliteafgræsning er Kristen Ibsen, der har distanceret sig betragteligt og er helt alene i spidsen af feltet. Kristen Ibsen opnår en græsfoderandel på mellem 50 og 75% hele græsningssæsonen igennem – og det høje udbytte – nemlig 7.500 kg ts pr. ha – kaster respekt af sig!

Ydelsen er 9.900 kg EKM/årsko.

EFFEKTIVE KØER Hos Kristen Ibsen bliver køerne malket i robot.Når køerne sen aften lukkes ud, er de sultne, og det motiverer dem til at kaste sig over græsset og spise løs. SEGES har undersøgt adfærden hos Kristen Ibsens køer og fundet, at en sulten ko spiser 3 kg tørstof på en time! Effektiviteten falder, hvis køerne ved, at der går mange timer, før de igen skal ind i stalden.

ROBOTTER INGEN HINDRING Afgræsningsprojektet har vendt op og ned på forestillingen om, at afgræsning ikke kan kombineres med robotmalkning. Tværtimod placerede robotbesætningerne sig i spidsen af feltet, da de

bedste deltagere ud fra de opnåede resultater blev udpeget til et landshold. De fem på landsholdet er Kristen Ibsen, Næsbjerg, Kristian Friis Nielsen, Lunde, Holger Schmidt, Horne, Niels Peter Landmark, Veerst og Mikael Lauridsen, Sønderhøjgaard I/S, Outrup. Det er en meget selvsikker gruppe, som nu udfordrer enhver, der vil stille op som modstandere i næste års udgave af Jysk Eliteafgræsning. - I kan bare komme an. I skal få kamp til stregen, siger de fem landsholdsspillere.

ELITEAFGRÆSNING

grobund 13

Køer er nogle sukkergrise! TEKST Lisbeth Tønning Planteavlsrådgiver Tlf. 76 60 23 66 lit@jlbr.dk Skal der afgræsses, skal man fokusere på smagbarhed, for køer er nogen sukkergrise! Men holdbarheden er også vigtig. Græsset skal kunne tåle slitage, og der må ikke opstå huller i græsdækket. Respekt og beundring lyser ud af øjnene på de fire, der måtte se sig slået af Kristen Ibsen i DM i afgræsning. Fra venstre er det Kristian Friis Nielsen, Holger Schmidt, Kristen Ibsen, Niels Peter Landmark og Mikael Lauridsen.

Græsblanding 22 foretrækkes af de fleste, da dens forcer er længere holdbarhed, mere sukker og meget sildig rajgræs. Blanding 22’s fordel er, at den har et højt indhold

af tetraploide rajgræsser, som har et højere sukkerindhold end diploide rajgræsser. Endvidere indeholder blanding 22 sildige rajgræsser som har den fordel i afgræsningsmarken, at de stængler senere og har mindre tendens til stængeldannelse end de middeltidlige og tidlige rajgræsser.

Alle på landsholdet bruger desuden forårssået rug til afgræsning.

Det bevirker, at marken får en mere langstrakt vækstkurve og langsommere ældning, og det er jo vigtigt i en afgræsningsmark, der skal yde optimalt og bevare smagbarheden hele afgræsningssæsonen. Endvidere indeholder blandingen småbladet hvidkløver, som tåler en hård afgræsning og lukker huller i afgræsningsmarkerne via sine overjordiske udløbere.

Det får du noget ud af! Få smæk for skillingen ved at arbejde med ØKONOMIEN I ØKOLOGIEN. Landet over har 32 økologiske landmænd i 2015 været involveret i et projekt for at styrke konkurrenceevnen i økologisk mælkeproduktion. Det handlede om at lave forbedringer på bedriften indenfor de bestående rammer, og det gav så gode tilbagemeldinger fra de medvirkende landmænd, at Jysk Økologi nu følger op på succesen med et selvstændigt rådgivningstilbud. Vi kalder det: ØKONOMIEN I ØKOLOGIEN Det går i al korthed ud på, at økonomirådgiver Jens Kock, kvægrådgiver Erik Andersen og planteavlsrådgiver Anne Eriksen i samarbejde med dig udpeger indsatsområder på din bedrift via tekniske og økonomiske analyser.

Hvad får du? • Du får en second opinion på din drift og dine resultater • Du får alle informationer på bordet samtidig • Du kan sparre med dine faste rådgivere fra en ny vinkel • Du får i den grad ny energi Hvad indeholder det? • Vi analyserer dit regnskab og benchmarker efter en helt ny model • Vi besøger dig og vi diskuterer sammen, hvad resultatet viser, og hvad der kan gøres for at udnytte potentialerne i de bestående rammer • Vi laver et beslutningsreferat, som også sendes til dine faste rådgivere • Du laver en klar aftale med dig selv om,

at de udpegede indsatsområder og handlingsplaner skal bringes i spil – og eventuelt følges op med digitale handlingsplaner, som alle parter har adgang til.

KONTAKTPERSONER: Jens Kock Økologirådgiver, Økonomi Tlf. 76 60 23 71 Anne Eriksen Økologirådgiver, Planter Tlf. 76 60 23 68 Erik Andersen Økologirådgiver, Kvæg, Tlf. 76 60 23 63

grobund 14

NYT PROGRAM

Er der for meget TRYK på? Lad os tjekke med Terranimo®!

Her er der ingen tvivl, men også i mindre dramatiske situationer kan der opstå varige skader i jorden.

TEKST Anne Eriksen Økologirådgiver Tlf. 76 60 23 68 aer@jlbr.dk Programmet Terranimo® viser risikoen for overbelastning af jordens bæreevne ved forskellige maskiner og arbejdsopgaver. Det er udviklet af Aarhus Universitet i samarbejde med forskere fra Schweiz, og Jysk Økologi er sparringspartnere med hensyn til at få programmet gjort så brugervenligt som muligt. Når du fodrer Terranimo® med de nødvendige oplysninger, kan det give dig et billede af, hvilken risiko for trykskader, du udsætter dine marker for.

HVILKE OPLYSNINGER SKAL DU BRUGE? Du skal bl.a. kende vægten på dine mest trykfarlige maski-

ner samt have info om dæk, hjullast, benyttede dæktryk og jordtyper. Så kan du simulere, hvad der sker i marken ved forskellige fugtighedsforhold, og du kan se, hvordan påvirkningerne ser ud i såvel de øvre som de dybere jordlag, som med traktoren i eksemplet herunder: Her ses det tydeligt, at bagakslen giver risiko for trykskader i en dybde, hvor jorden ikke bliver udsat for behandlinger eller klimapåvirkninger, der kan bryde dem op igen.

RÅDGIVNING

dine data ind.

Du kan bruge Terranimo® selv ved hjælp af en brugervejledning, du kan få hos Anne Eriksen, Jysk Økologi. Der er også nogle vejledninger på programmets hjemmeside. Så går du bare ind på www.terranimo.dk og taster

Det optimale vil dog være at bruge programmet i samarbejde med din rådgiver, så du ikke kører fast under vejs, og så du kan få sparring på resultaterne.

TRYKSKADER – ER DET IKKE BARE ET VILKÅR? Ikke helt! Vi har en række værktøjer, som kan afhjælpe og ikke mindst forebygge skader. Ikke mindst kan du få et input til nogle af de overvejelser, du skal gøre dig i forbindelse med nyinvesteringer i maskinparken, eller til de krav, du vil stille til din maskinstation vedrørende markarbejdet. Der, hvor kurven forløber i det røde felt, er der risiko for trykskader

FORSØGSRESULTATER

grobund 15

Vårbyg – en hovedafgrøde

Efter årets vårbygtema ved vi nu mere om, hvad der i vores område er afgørende for et højere og sikkert udbytte.

TEKST Rebekka Kjeldgaard Kristensen Tlf. 76 60 23 59 rkk@jlbr.d

Da rundt regnet en tredjedel af den danske vårbyg dyrkes i vores område, kan og skal vi blive bedre. Det var begrundelsen for i 2015 at ophøje vårbyg til et særligt tema. Nu gør vi status på det første års resultater.

NEDVISNING Nedvisningsforsøget har vist, at det kan lade sig gøre at nedvisne i stadie 81 uden at miste udbytte. Det er stadiet, hvor kernens indhold er blødt, men tørt, og aftryk af en fingernegl i kernen forsvinder igen. Det var omkring 3 uger før, kornet nåede sit høstmodne stadie. Det passer godt med den generelle anbefaling fra SEGES på 3-4 uger før høstmodent stadie. Der er altså ingen grund til af frygt for udbyttetab at udsætte høsten unødigt på grund af de 10 dages sprøjtefrist.

SVAMPEBEKÆMPELSE Der har været meget sygdom

og aksnedknækning i år, og vi har set usædvanligt høje merudbytter for svampebekæmpelse i Quench. Nogle af de bedste løsninger var 0,5 l Prosaro EC 250 + 0,2 l Comet Pro + 0,15 l Cerone eller med 0,3 l Terpal i stedet for Cerone i stadie 39. En enkel løsning, som også havde et pænt nettomerudbytte, var 0,5 l Prosaro EC 250 i stadie 39. Bell Super er et relativt nyt middel, som også klarer sig godt med fine nettoudbytter trods den høje pris.

MIKRONÆRINGSSTOFFER Forsøget med mikronæringsstoffer var placeret i Årre på den samme mark, som demonstrationsarealet. Her observeredes den eneste signifikante udbytteforskel i parcellerne behandlet med 2 l BioCu + 1,5 l BiomanCu sprøjtet samtidig med ukrudtssprøjtningen, og 2 l BioCu sprøjtet samtidig med svampesprøjtningen. Til gengæld er der overhovedet ingen effekt af samme cocktail, hvis dosis sættes op fra 2 til 4 l BioCu i begge sprøjtninger.

lavest udbytte ved at så sent (11. maj). I gennemsnit var udbyttet på denne dato 49,5 hkg/ha. Mod forventning har det ikke kostet udbytte at så den 19. marts, hvor såbedet ellers ikke var ordentlig tjenligt. Gylletyperne har ikke medført de store udbytteforskelle, men det ser ud til, at biogasgylle og Fertigro klarer sig bedst både på udbytte- og proteinindhold. N-lock tilsat gyllen har i dette forsøg ikke haft nogen synlig effekt trods en estimeret udvaskning på op til 11 kg N.

Alle resultaterne fra årets vårbygforsøg er beskrevet grundigt i en artikel, du finder på jlbr.dk. Her er der også andre nyheder fra forsøgsfronten.

VÅRBYGTEMA OGSÅ I 2016 I 2016 anlægger vi et nyt stort demonstrationsareal. Her vil vi bl.a. udforske optimalt kvælstofniveau, effekten af de bedste startgødninger, strategien for den optimale maltbygkvailtet og effekten af grøngødninger.

GØDNINGSSTRATEGIER De bedste startgødninger viste sig at være flydende gødning NS 20-10, NPK 17-5-10, NS 26-14 og NS 21-24, som alle blev placeret ved såning. Som forventet har der været

Figur 1 Udbyttet i vårbyg afhænger af tidspunktet for nedvisning. Der er nedvisnet med 2,25 l/ha Roundup Flex. Forsøget blev høstet den 8. september, men var høstmodent omkring den 20. august. Det røde punkt længst til højre på grafen indikerer udbyttet i den ubehandlede vårbyg. De tre grønne punkter angiver de datoer, hvor høstudbyttet ikke har været signifikant forskelligt fra udbyttet i den ubehandlede. LSD-værdien er 4,8.

grobund 16

Prognose for 2016

Fremtidens nøglefaktor er god likviditet Gode resultater er ikke en garanti mod at knække halsen, hvis ikke likviditeten er i orden. duktionen og svineproduktionen i 2016. Hele analysen kan du se på jlbr.dk.

KONVENTIONELLE MÆLKEPRODUCENTER MANGLER 3.000 KR. PR. KO I 2016

TEKST Rasmus Andersen Driftsøkonom Tlf. 76 60 23 75 rsa@jlbr.dk

Med udsigt til en lav mælkepris må den gennemsnitlige mælkeproducent indstille sig på et likviditetsunderskud i 2016 på omkring 3.000 kr. pr. ko. Der bliver først balance i økonomien i den gennemsnitlige mælkeproduktionsbedrift, når prisen retter sig. Den bedste tredjedel kan også tjene penge i 2016, mens de hårde tider fortsætter for den dårligste tredjedel.

Vi har været vant til, at landmænd er gået ned på grund af for dårlige resultater. Nu er det manglende likviditet, der kvæler landbrugene. Skal indtjeningen være stor nok til at afdrage på gæld samtidig med, at reinvesteringer ikke belånes, er det nødvendigt, at indtjeningen er så stor, at der også skal være plads til skattebetaling. Her er uddrag af en længere gennemgang af prognoserne for økonomien i mælkepro-

Det hele forstærkes af, at mælkeprisen også har været meget lav i 2015. Prognosen for 2015 viste et likviditetsbehov på 2.000 kr. pr. ko for en modelbedrift,

PROGNOSE FOR MODELBEDRIFT MED MÆLK 2015 Resultat før regulering og skat*

LIKVIDITET

men i forhold til det ser mælkeprisen i 2015 endda på nuværende tidspunkt ud til at ligge ca. 7 øre lavere pr. kg mælk. På den positive side tæller det, at ydelsen i gennemsnit er steget med ca. 600 kg mælk pr. ko, og den vil sikkert vokse i 2016 på grund af kvotebortfaldet.

ØKOLOGERNE HAR OVERSKUD De økologiske mælkeproducenter modtager dog lige nu 67 øre pr. kg ekstra i økologitillæg (i alt 122 øre), og vil derfor som gennemsnit få overskud likviditetsmæssigt.

SVINEPRODUCENTERNE FÅR BRUG FOR KASSEKREDIT I 2016 Svineproducenterne kommer til at mangle ca. 35 øre i notering i 2016 for at få et nulresultat. Den seneste noteringsanbefaling på 9,50 kr. pr. kg

PROGNOSE FOR MODELBEDRIFT MED SVIN Sohold

2016

-111

-206

svinekød for det kommende år fastholder det pres, som indtjeningen i svineproduktionen befinder sig i. En gennemsnitlig soproducent mangler ca. 25 øre pr. kg svinekød i notering, inden 2016 giver et nulresultat før skat. Det tilsvarende tal for en slagtesvineproducent er ca. 45 øre pr. kg, inden resultatet før skat går i nul. For 2017 forventes der en forbedring af resultaterne, og den gennemsnitlig soproducent kan forvente en positiv indtjening i 2017 på godt 200.000 kr., mens slagtesvineproducenten kun lige når nulpunktet. Svineproducenterne har haft lave priser på svinekød i 2015. Den gennemsnitlige svineproducent skal have en notering på 10 kr. for at få resultatmæssig balance. Målt på likviditeten er det ikke engang nok, hvis ny belåning skal undgås.

Resultat før regulering og skat*

Slagtesvin

2015

2016

-534

-174

2015

2016

-153

-219

LIKVIDITET

Alle beløb i 1.000 kr.

Afskrivninger tilbageført

777

Afskrivninger tilbageført

912

751

757

Privat udtræk

-300

Privat udtræk

-300

Personlig skat

Investeringer

-400

-525

-475

-85

-95

Afdrag på gæld

-277

-387

Afdrag på gæld

-462

-434

-378

-500

Likviditetssaldo*

-397

-612

Likviditetssaldo**

-909

-521

-555

-737

Bundet på ejerbeviser

Alle beløb i 1.000 kr.

Investeringer -

* Årets resultat før regulering og skat er uden aflønning af egen arbejds- og kapitalindsats ** En negativ likviditetssaldo betyder, at der er behov for at trække på kassekreditten.

Alle beløb i 1.000 kr.

MAJS

Shredlage i Danmark

grobund 17

Til venstre traditionel høstmetode med 9 mm snitlængde. Til højre shredlage-høstmetode med 2,5 cm snitlængde.

Shredlagemajs gør sit indtog i de danske majsmarker i år. Men har metoden samme effekt i Danmark som i USA?

TEKST Jytte Kurtzmann Olesen Cand. Agro Tlf. 76 60 21 64 jko@jlbr.dk Det amerikansk udviklede princip, shredlage, monteres på finsnitteren i stedet for den normale corn cracker. Ved dette princip øges den teoretiske snitlængde til 2530 mm. Majsplanten rives på langs i stedet for at blive snittet på tværs. Herved øges overfladen på planten, og der sker dermed en større bearbejdning af stænglen og en evt. bedre knusning af kernerne. I USA har dette princip vundet indpas, da det grovere snittede majs kan erstatte en andel af lucerne, hø eller halm i foderrationen, da det bidrager med mere fiber.

MANGLENDE FORSØG I DANMARK Shredlagemetoden er endnu ikke forsøgsmæssigt afprøvet i Danmark, og spørgsmålet er, om vores foderrationer passer til

brugen af shredlagemajs. I USA bruges der meget lucerne og hø i foderrationerne, og snitlængden på majsensilagen er typisk længere end i Danmark. Desuden er det vigtigt også at bemærke den store forskel, der er mellem majssorterne i USA og Danmark. På nuværende tidspunkt er der udført to forsøg i USA, hvor effekten af fodring med shredlage sammenlignes med fodring med almindeligt snittet majs. Disse forsøg har vist, at fordøjeligheden af NDF var bedre ved shredlage end normal snitning. Men i og med at vi i forvejen har en meget høj NDF-fordøjelighed i vores majs, endda bedre end bl.a. Tyskland og Holland, kan vi derfor ikke regne med, at der vil være den store effekt på dette område i danske majs. Den majssort, som blev brugt i forsøget i USA, var en majssort med særlig høj NDF-fordøjelighed. Derved kan det være svært at konkludere, om det var majssorten, der gav ydelsesstigningen på 1,1 kg mælk pr ko, eller om det var fodringen med shredlage. I forsøget fremgår det heller

ikke, om det var køer først, midt i eller sidst i laktationen, som man oplevede en ydelsesstigning ved. Forsøgene i USA viste desuden, at der ikke var nogen forskel på fodereffektiviteten og vomaktiviteten ved fodring med henholdsvis shredlage og almindelige majsensilage.

MERE TILGÆNGELIGT STIVELSE? Det amerikanske forsøg viste, at der ved brug af shredlage var en øget score på kerneknusningen fra 60% til 75%. Vi ved dog ikke, hvad den danske score for kerneknusning ligger på, og derfor er det også her svært at sige, at vi vil få en bedre udnyttelse af stivelsen fra kernerne, og dermed en større mælkemængde. Desuden viste forsøget, at der ikke var nogen forskel i forhold til mælkens sammensætning og dermed ingen stigning i mælkefedt.

ENSILERING MED SHREDLAGE Partikellængden ved shredlage bevirker, at ensilagen kan være svær at køre sammen, hvis afgrøden er for tør. Det er derfor vigtigt, at man ved,

hvad man gør, og at man er meget omhyggelig for at få en ensilage af god kvalitet. Desuden er det meget vigtigt, at tørstofprocenten ikke er højere end 30-35%, da en for tør ensilage kan gøre, at køerne begynder at sortere i foderet og frasorterer de større majspartikler, hvilket kan give store ydelsesudsving.

KONKLUSION Jysk Kvæg er åben over for shredlage, og vi er spændte på at følge de besætninger, som afprøver metoden. På baggrund af de to forsøg i USA konkluderer vi: • Shredlage er ikke relevant for rationer med basis af kløvergræsensilage (min. 30 % af grovfoder). • Shredlage er relevant for rationer med kun eller næsten kun majsensilage som grovfoder, fordi der er behov for mere struktur i rationen. • Shredslage er relevant, hvis den maskinstation man bruger, ikke magter en ordentlig kerneknusning.

grobund 18

PATTEGRISE

Projekt PattegriseLiv blev søsat ved et topmøde i 2014. Her satte svinesektoren – sammen med fødevareministeren og repræsentanter fra slagterierne, dyrlægerne, forbrugerorganisationer og detailhandlen nye mål for pattegriseoverlevelsen. I top-mødets erklæring forpligter deltagerne sig til at arbejde for “at overlevelsesraten for smågrise øges med én gris pr. kuld i 2020”.

Har du sænket dødeligheden? Målsætningen med Projekt PattegriseLiv er at sænke landsgennemsnittet for totaldødeligheden til 20% i 2020. TEKST Leif Vestergaard og Michael Frederiksen, SvineRådgivningen

Totaldødeligheden er et samlet udtryk for dødfødte grise og døde grise i diegivnings-perioden. Potentialet i Projekt PattegriseLiv har vist sig at være stort. I en konkret besætning på 700 søer med grise til 7 kg kan potentialet være ca. 400.000 kr. – jf. den besætning figur 2 omhandler.

HVORDAN BRUGES DET PÅ STALDGANGEN? Øget fokus på daglige rutiner er nøglen til rådgivning, der rykker. Alle tager ansvar! Vi kan se motivationen skaber lyst og vilje til nye arbejdsrutiner og ekstra rutiner. Rådgiveren sørger for at holde gnisten gennem opfølgning og introduktion af nye ideer. At sætte fokus på tankegangene omkring trivsel, nærmiljø, klima og intern smittebeskyttelse eller en

detaljeret undersøgelse af pattegrisene med USK er også hovedelementer. Landmand, rådgivere og dyrlæge laver sammen en handlingsplan som følges. Handlingsplanen indeholder redskaber til staldpersonalet, der skal forenkle det daglige arbejde og håndteringen af f.eks. kuldudjævning eller rutiner for behandling af smågrise – alt sammen på en måde, som er med til at hæve resultaterne. Figur 1. Årsag og alder for hver gris, som dør i farestalden, noteres i et regneark og skaber viden til at redde grise i farestalden. Nu kan der laves kurver på årsag og alder, og dermed bliver vi særdeles målrettede på den enkelte besætnings primærårsag til for lav overlevelse.

HVILKE PRODUKTIONSTAL MÅLES DER PÅ? Figur 2. Her vises de reelt opnåede tal for en af SvineRådgivningens besætninger, der deltager i projektet.

Når der kommer fokus på overlevelsen, begynder mange gode ideer at spire. Her har et af projektets deltagere lavet en plade som ligges i farestiens bagende, som hjælp til at undgå at de nyfødte grise ligger sig ud i hjørnerne og bliver kolde bagerst i stien.

Figur 1

4. kvartal 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal Levendefødte Dødfødte Fravænnede/kuld Dødlighed, % Pattegrisdødlighed Figur 2

aug + sep

2014

2015

17,2

17,8

17,9

17,8

17,7

1,9

1,8

1,7

1,6

14,4

15,3

15,4

15,9

25,3

21,9

21,5

21,1

19,3

SOCIAL FARMING

grobund 19

Flygtninge pĂĽ vej ud i landbruget ForelĂ¸big 10 flygtninge kommer lige efter nytĂĽr ud hos landmĂŚnd i Esbjerg Kommune som led i en social indsats for integration. TEKST Lilli Snekmose RedaktĂ¸r Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk Kontakten mellem kommunens jobcenter og landmĂŚndene skabes af Jysk LandbrugsrĂĽdgivnings socialrĂĽdgiver, Bente Bendix Jensen. - Det har vĂŚret en meget positiv opgave, for landmĂŚndene er meget ĂĽbne over for at hjĂŚlpe, sĂĽ flygtningene kan lĂŚre dansk kultur og arbejdsliv. Og alle kan jo bruge en hjĂŚlpende hĂĽnd til smĂĽopgaver pĂĽ bedriften, forklarer hun. Flygtningene kommer ud

15 timer om ugen i tre mĂĽneder. Landmanden har ingen udgifter til lĂ¸n og heller ikke til flygtningenes transport til og fra gĂĽrden. - Flere landmĂŚnd har sagt til mig, at de lige sĂĽ gerne vil beskĂŚftige de flygtninge, der ER kommet til landet, fremfor at importere andre udlĂŚndinge til jobbene, fortĂŚller Bente Bendix. Derfor tror hun pĂĽ, at en del efter de tre mĂĽneder vil glide over i fast beskĂŚftigelse.

ANDRE KOMMUNER MED Ideen med at bringe flygtninge og senere andre kategorier

af svage medborgere i kontakt med landbruget kaldes â&#x20AC;&#x153;Social Farmingâ&#x20AC;?. Den bygger pĂĽ den erfaring, at netop pasning af dyr og arbejde med afgrĂ¸der er meget livsbekrĂŚftende og meningsfuldt for â&#x20AC;&#x153;sĂĽredeâ&#x20AC;? sjĂŚle.

- Vi har fat i en rigtig god pointe, og jeg tror markedet er enormt, siger hun.

Kommunernes jobcentre presser pĂĽ for at fĂĽ folk ud, og Jysk LandbrugsrĂĽdgivning er et godt bindeled til landbruget. Bente Bendix er derfor klar til at udvide aktionsfeltet, og hun regner med i lĂ¸bet af nĂŚste ĂĽr at indgĂĽ mange faste aftaler, sĂĽ Social Farming vil brede sig til flere kommuner.

KONTAKT SOCIALRĂ&#x2026;DGIVER: Bente Bendix Jensen for yderligere information. Tlf. 20 20 28 53 eller mail til bbj@jlbr.dk

3ODQWHDYOVHMHQGRP YHG 6GU 2PPH

3ODQWHDYOV KREE\HMHQGRP YHG *ULQGVWHG

/\VW SODQWHDYOVHMHQGRP YHG 1RUGHQVNRY

3ODQWHDYOVHMHQGRP 6NÂ§UVLJYHM 6ÂšQGHU 2PPH

/\VWHMHQGRP +DOGEMHUJYHM *ULQGVWHG

/\VW SODQWHDYOVHMHQGRP +HDJHUYHM 9DUGH

(MHQGRPPHQ HU EHOLJJHQGH PHG MRUGHQ VDPOHW YHG E\JQLQJHUQH

3ODQWHDYOV KREE\HMHQGRP EHOLJJHQGH L GHMOLJH ODQGOLJH RPJLYHO

6PXNW EHOLJJHQGH O\VW SODQWHDYOVHMHQGRP L ULJWLJ JRG VWDQG

6WXHKXVHW HU IUD PHG P L VWXHSODQ RJ P XGQ\WWHW WDJ

6)2 VNROH LQGNÂ¸E PY +HU HU FD NP WLO *ULQGVWHG RJ FD NP

JHUQH (MHQGRPPHQ HU EHOLJJHQGH FD NP V\G IRU 1RUGHQVNRY L

RJ GHU VÂ¸JHV (8 VWÂ¸WWH SÂĽ FD KD

VHU FD NP IUD 6WDUXS 7RIWHUXS KYRU PDQ KDU EÂ¸UQHKDYH

HWDJH VRP RSYDUPHV PHG SLOOHI\U 8GKXVH EHVWÂĽU DI VYLQHVWDOGH

IUD SÂĽ L DOW P 'HU KDU LNNH YÂŚUHW SURGXNWLRQ L VWDOGHQH L HQ OÂŚQJHUH ÂĽUUÂŚNNH

(MHQGRPPHQ WUÂŚQJHU WLO HQ JHQQHPJÂĽHQGH UHQRYHULQJ HOOHU DOWHU QDWLYW QHGULYHV RJ VÂŚOJHV PHG IXOG DQVYDUVIUDVNULYHOVHVNODXVXO GD VÂŚOJHU DOGULJ KDU EHERHW HMHQGRPPHQ 6DJVQU .RQWDQW

(MHUXGJLIW SU PG

+HNWDU (QHUJLPÂ§UNH

WLO .YLH 6Â¸ VDPW FD NP WLO PRWRUYHMVDINÂ¸UVHO 6WXHKXVHW HU RS Pr 8GE\JQLQJHUQH EHVWÂĽU DI VWDOG ODGH SÂĽ L DOW Pr VDPW IULW

VWHGHOHQ HU ILQW DUURQGHUHW YHG E\JQLQJHUQH 'HW VWÂ¸WWHEHUHWWLJHGH KHJQ YHM KDYH PY 6DJVQU

(MHUXGJLIW SU PG

/DQGER*UXSSHQ -\VN

-RKQ 7UDQXPV 9HM

0DMVPDUNHQ

7OI

M\VN#ODQGERJUXSSHQ GN $OODQ 'LFKRZ 7OI

+ROJHU %MÂšUQVNRY 7OI

(QHUJLPÂ§UNH

/DQGER*UXSSHQ -\VN (VEMHUJ Â&#x2DC;

7OI

+HNWDU

$OODQ (OVWHG +DQVHQ

YHVWDOG GHU L GHQ HQH HQGH HU LQGGUDJHW WLO JDUDJH 0DVNLQKXV

OLJJHQGH JDUDJH 7LO HMHQGRPPHQ KÂ¸UHU FD KD KYRU VWÂ¸U

.RQWDQW

%LOOXQG

M\VN#ODQGERJUXSSHQ GN

9DUGH .RPPXQH %ROLJHQ HU RSIÂ¸UW L ÂĽU RJ KDU HW VDPOHW ER

OLJDUHDO SÂĽ Pr 'ULIWVE\JQLQJHUQH EHVWÂĽU DI VWDOG ODGH RJ NDO

IÂ¸UW L WLOE\JJHW L RJ KDU HW VDPOHW EROLJDUHDO SÂĽ

(8 DUHDO XGJÂ¸U FD KD 5HVWHQ XGJÂ¸U E\JQLQJVSDUFHO OÂŚ

PHG FD KD KHUDI FD KD GHMOLJ VNRY NXQ FD P IUD E\JQLQ

PHG IDVW EXQG VWÂĽOVSÂŚU RJ JRG IULKÂ¸MGH *RG OHUEODQGHW VDQGMRUG RJ KXPXVMRUG HQJSDUFHOOHQ &D KD DJHUMRUG KD SHUPD

QHQW JUÂŚV KD VNRY RJ VÂĽ FD KD E\JQLQJVSDUFHO QDWXU PHG VÂ¸ OÂŚKHJQ YHM PY (W EHVÂ¸J YÂŚUG NRP RJ VH 6DJVQU

.RQWDQW

(MHUXGJLIW SU PG

+HNWDU (QHUJLPÂ§UNH

(

grobund 20

UDVIDELSE

Jysk IT i ny branche Danske Maskinstationer og Entreprenørers 730 medlemmer bliver nu serviceret af Jysk IT. Bent Juul Jørgensen og Peter V. Tomsen

I 2015 har Jysk IT fortsat sin vækst, så de 20 ansatte nu ikke alene kommer landet rundt til landmænd og dyrlæger – nu er kundegrundlaget udvidet med maskinstationsog entreprenørbranchen. - Vi har som ambition, at vi vil være de bedste i IT-branchen, så vi prøver hele tiden at gøre os fortjent til de kunder, vi har, siger Peter Vilstrup Tomsen, der har været chef siden etableringen i 1985. Han glæder sig til, at Jysk IT viser sit

værd overfor de mange professionelle maskinstationer og entreprenører i DM&E. Jysk IT er totalleverandør på alt lige fra salg af hardware og software til montering, installation, back up og opfølgning. Hosted Desktop og Hosted Exchange er et stigende forretningsområde, som giver kunderne sikkerhed for drift og mulighed for at have sine data med sig. - På maskinstationer eller landbrug med mange ansatte

er det en stor hjælp, hvis alle kan dele kalender og have overblik over opgavefordeling og arbejdsplan, påpeger Peter Tomsen.

Branchedirektør i DM&E, Bent Juul Jørgensen, er glad for, at det er lykkedes at lave en samarbejdsaftale med Jysk IT. - Vi har nedlagt vores énmandsbetjente IT-afdeling, fordi vi ikke gennem den kunne skabe værdi for vores medlemmer. Nu har vi store forventninger til, at Jysk IT med deres muskler og erfaring kan løfte vores medlemmer op på et højere kvalitetsmæssigt IT-niveau, siger han.

INGEN STAVNSBINDING Af princip kører Jysk IT ikke med lange bindingsperioder over for kunder. - Kunderne skal samarbejde med os, fordi de hos os får en service, der ikke oplever andre steder. Derfor stavnsbinder vi ikke kunderne.

Problemer med langsomt internet? Der er mange muligheder, selvom du bor på landet! Skift til mobilt bredbånd, og få hastigheder op til 100mbit/s. Jysk IT har mange steder flyttet kunder på gammeldags kobberkabel over på et mobilt bredbånd med hastigheder op til 60 mbit/s – blot med en 4G router i vindueskarmen. Hos andre er der placeret en ekstern antenne på toppen af en silo eller lignende. Der er rigtig nemlig gode muligheder, selvom du bor på landet!

Et svagt signal i kobberkablerne forskellige steder i landet er et kendt problem for internetudbydere, som derfor ikke har kunnet levere højere hastigheder. Men med konstant stigende 4G dækning i hele landet, er der nu flere og flere muligheder for en hurtig og stabil internetforbindelse, som stadig er til at betale!

JYSK IT HJÆLPER! Det kan være en jungle at finde rundt i de mange forskellige pakker, priser, dækningskort osv., og derefter at finde det, der matcher ens eget behov. I Jysk IT hjælper vi gerne! Vi tilbyder også at komme forbi for at teste hvilken udbyder, der kan levere den højeste hastighed på netop din adresse.

RING TIL Jesper Kiib Nielsen, tlf. 76 60 23 19

eller Tom Jensen, tlf. 76 60 23 25. Få en snak om, hvad der er den bedste løsning for dig.

FOKUS PÅ MINK – Sæt ✗ i kalenderen! Jysk Minkteam inviterer pelsdyravlere, ægtefæller og medarbejdere, som ønsker at blive opdateret på en række nøgleområder inden for minkproduktionen. Mødet begynder med fælles spisning. Læs mere på jlbr.dk

Onsdag den 13. januar kl. 18.00, Jysk Landbrugsrådgivning, John Tranums Vej 25, Esbjerg 76 60 21 00 · info@jlbr.dk · www.jlbr.dk

VIRKSOMHEDSTJEK

grobund 21

Sådan forebygger du tovtrækkerier En times gratis juridisk rådgivning kan spare dig for en masse ubehageligheder. TEKST Lilli Snekmose Redaktør Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dk - Alle virksomheder vil have fordel af et juridisk tjek. Som advokater kan vi hurtigt slå ned på de punkter, hvor virksomheden har gjort sig sårbar, og dem skal ejeren kende. Sådan fortæller advokat Marianne Rask fra TELLUS Advokater om baggrunden for det virksomhedstjek, som nu er et gratis tilbud til alle virksomhedsindehavere. Men hvor meget kan I reelt afdække ved en times gennemgang? - Nok til at spore os ind på de svage punkter. Er virksomheden personligt ejet, eller er den et selskab? Har den ansatte, leverandører, kunder eller andre samarbejdspartnere? Ved at spørge ind til det, finder vi det, der skal fokuseres på, forklarer hun.

som virksomheden eller ejeren indgår. Hvis der eksempelvis er flere ejere, skal man være helt klar over konsekvenserne. - Vi ser også eksempler, hvor et dødsfald, eller at ejeren midlertidigt bliver ukampdygtig, destabiliserer hele virksomheden, fordi der ikke er en handlingsplan. En eventuel skilsmisse er man også nødt til at tage højde for.

Hvis virksomhedstjekket finder nogle ømme punkter, som ejeren skal have juridisk bistand for at få løst, så begynder jeres taxameter vel at rulle? - Ja, men så skal man tænke på, at forebyggelse er bedre end helbredelse. Det vil typisk tage et par timer at have en juridisk holdbar løsning klar. Til gengæld eliminerer man problemer, der ellers kunne true ens virksomhed eller økonomi, og set i det lys er det jo en god investering at

sikre sig, at virksomheden er juridisk velfunderet, mener Marianne Rask. Tlf. 76 60 23 mar@tellusadvokater.dk

Håndbog for enker Håndbogen, som fortæller om de udfordringer, du møder, når du mister din ægtefælle eller samlever, er meget populær blandt vores kunder. Vi har nu udleveret næsten 3.000 eksemplarer. Men bare rolig: Vi har bestilt et nyt oplag, så der er stadig bøger på lager. Hvis du ønsker at få den gratis håndbog, kan du bestille den via vores hjemmeside: www.tellusadvokater.dk, eller på tlf. 76 60 23 30.

Hvad giver oftest anledning til problemer? - Vi støder på mangler i forhold til aftaler med de ansatte, fordi virksomheden ikke er klar over de regler, der kan overrule aftaler, man som arbejdsgiver har indgået med de ansatte. Der er også ofte problemer med aftaler mellem samarbejdspartnere, fordi aftalerne kun er mundtlige. Og så er der de tilfælde, hvor et generationsskifte resulterer i en stor afgift til staten, fordi ejerskiftet er dårligt planlagt og forberedt for sent. - I det hele taget skal der være meget fokus på aftaler,

LandSyd I/S

Praktiserende landinspektører din lokale rådgiver

Vi tilbyder rådgivning ved omlægning af landbrugsjorder. Forhandling af små og store jordfordelinger. Udfærdigelse af markkort. Hurtig sagsudarbejdelse og kvalitet er nøgleord i vore bestræbelser på at løse opgaver for vore kunder..

Nørreport 1,1. sal, 6200 Aabenraa· 74 63 04 10 Storegade 111, 6740 Bramming· 75 17 36 88 Kronprinsensgade 68, 6700 Esbjerg· 75 12 13 66 Hedemarken 9, 7200 Grindsted· 75 31 00 44 Brundtlandparken 5, 6520 Toftlund· 73 83 20 44 Nordre Boulevard 93, 6800 Varde· 75 22 01 44 Ådalen 13A, 6600 Vejen· 75 36 35 22

Besøg os på: www.landsyd.dk LandSyd I/S er en fusion af Landinspektørgården I/S og Landinspektørerne Syd

grobund 22

PERSONALENYT

Personalenyt Nyansatte

Helle Juul Zederkof, (44 år) er ansat som chef for Jysk Landbrugsrådgivnings største afdeling, Jysk Regnskab med dens 120 medarbejdere. Helle har haft sit arbejdsliv og en lang karriere i bankverdenen, hvor hun arbejdede sig op igennem systemet i Middelfart Sparekasse til hun stod i front for en afdeling, hun selv havde været med til at etablere. Senest kommer hun fra en stilling som filialdirektør i Sparekassen Fyn i en afdeling i Odense. Det er hendes interesse for at koncentrere sig om ledelse og medarbejdere, der nu får hende til at forlade bankverdenen. Hun har forberedt sig ved blandt andet at læse strategi, vækst og lederskab via Mannaz. Desuden har hun tilegnet sig en coachuddannelse og har løbende uddannet sig personligt. Hun er valgt til jobbet i Jysk Regnskab, fordi hun har vist, at hun er en dygtig og resultatorienteret leder. Hun evner at sætte struktur på udfordringer og følge opgaver helt til dørs. Hun er god til at kommunikere, delegere og motivere, og hun udviser selv en stor entusiasme. Privat bor Helle i Middelfart, hun er gift og mor til to teenagere.

Carsten L. Jacobsen, (52 år) er tiltrådt i sit nye job som virksomhedsrådgiver og teamleder hos Jysk Økonomi & Strategi i Esbjerg. Carsten er uddannet cand.agro. og en meget erfaren rådgiver, der har arbejdet inden for dansk landbrugsrådgivning i mange år. Han kommer fra en stilling som virksomhedsrådgiver ved Sønderjysk Landboforening, hvor han har været de seneste otte år. Her har han i perioder også haft lederansvar, og han rummer derfor den kombination af rådgiver- og ledererfaring, der er kravet til denne stilling. Fagligt har han et bredt kendskab til både kvæg- og svinekunder, samt stor erfaring i sager med finansiering, generationsskifter og bestyrelsesarbejde. Birthe K. Olsen, (50 år) er ansat i en tidsbegrænset stilling som driftsøkonom i Jysk Økonomi & Strategi. Birthe er udannet cand. agro., og har de seneste 16 år arbejdet i LMO i Horsens og Vejle som økonomikonsulent. Det bliver en del af hendes ansvarsområde at være mentor/ oplæringsansvarlig for nye medarbejdere i afdelingen. Tidligere i sin karriere arbejdede Birthe en årrække på Landbogården i Brørup.

NYHED!

Specielt for deltidslandmænd/ hobbylandbrug • Samlet indkøb og stordriftsfordele. • Medindflydelse på varesortiment. • Støt din egen organisation - køb hos Frøsalget.

LELY CENTER TARM Vennelystvej 9 6880 Tarm Tlf.: 9737 5755

”Ring og få en snak om hvad vi kan gøre for dig”

Salg Sten Hansen Tlf.: 2328 6382

Vi tilbyder følgende produkter: - Astronaut A4 malkerobot - Taurus brugt malkerobot - Discovery spalteskraber - Astri vaskemidler - Og meget mere

- Luna kobørste - Calm kalveautomat - Juno foderskubber - L4C lys til kostalden

UDVIKLING Parkallé 14 t 6600 Vejen t Tlf. 75 38 17 44 post@froesalget.dk t www.froesalget.dk

t www.lely.com

innovators in agriculture

KALENDER FOKUS PÅ MINK Onsdag den 13. januar Det årlige arrangement, hvor pelsdyravlere, ægtefæller og medarbejdere bliver opdateret på en række nøgleområder inden for minkproduktionen. • Business check mink • Bedst i Business check mink 2014 • Miljø – aktuelt lige nu • De finansielle markeder 2016 • Har vi en kinamands chance for at forstå det kinesiske marked? • Opsummering, evaluering og afslutning Tilmelding: Senest torsdag den 7. januar på tlf. 76 60 21 00 eller mail: info@jlbr.dk Pris: 200 kr. inkl. forplejning Arrangør: Jysk Minkteam

PLANTEKONGRES 21. og 22. januar Kongrescenter Herning

GENERALFORSAMLING I SYDVESTJYSK LANDBOFORENING John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø Tirsdag den 8. marts kl. 19.15 Foreningen er vært ved fælles spisning kl. 18.30 Husk tilmelding til spisning senest mandag den 7. marts kl. 12 på tlf. 76 60 21 00. Dagsorden ifølge vedtægter.

GENERALFORSAMLING I JYSK LANDBRUG Majsmarken 1, 7190 Billund Tirsdag den 15. marts kl. 19.15 Foreningen er vært ved fælles spisning kl. 18.30 Husk tilmelding til spisning senest mandag den 14. marts kl. 12 på tlf. 76 60 21 00. Dagsorden ifølge vedtægter.

Arrangør: SEGES Planteavl

grobund 23

Varde Landboforenings Seniorklub

Rejsetilbud til Kroatien Tirsdag den 12. januar kl. 14.00, Hotel Varde Thomas Berntsen introducerer os for årets rejsemål, Kroatien, som vi besøger fra den 7. til den 14. september. Da Thomas samtidig er en person med et spændende livsforløb, så fortæller han os senere på eftermiddagen om sit eget liv, hvor han blandt andet var konsul i Ungarn i 12 år. I dag er han aktiv i bestyrelsen for Ældre Sagen.

Midtjysk Landboforenings Seniorklub

Julemøde i Sdr. Omme Kirke Mandag 7. december kl. 13.30 Afslutning med gløgg og julefortælling i Sdr. Omme Multihal ved sognepræst Elna Lasthein. Vi synger advents- og julesange.

Landbrug i østlandene Mandag den 25. januar kl. 19.00 Jysk Landbrugsrådgivning Majsmarken 1, Billund Foredrag ved Ole Bjerremand og Jytte Rosenmaj om deres erfaring med at drive landbrug og svineproduktion i andre lande, hovedsagelig i østlandene. Alle er velkommen denne aften, også ikke-medlemmer.

JYSK PLANTEDAG Mere gødning – forhåbentlig! Tirsdag den 2. februar kl. 9.30-15.00 hos Jysk Landbrugsrådgivning, Majsmarken 1, 7190 Billund.

Brørup Landboforenings Seniorklub

Flugten fra nazisterne i 1944

Hvordan sikrer vi, at mere gødning giver udbyttefremgang og bedre bundlinje i marken?

Onsdag d. 13. januar kl 14.00 i Markedsrestaurationen, Markedsvej 7, 6650 Brørup

Jysk Plantedag 2016 bliver en temadag om, hvor vi tager forskud på, hvordan der skal ageres, når der nu med godt håndværk og mere kvælstof skal rettes op på mange års undergødskning. FORMIDDAG – Rammevilkår kontra potentiale Gødskning og samfundsinteresser v/ Mette Bock, MF, Liberal Alliance

Fuldt udbytte af mere kvælstof v/ Ivar Ravn, direktør for Planter & Miljø, SEGES

Måling og modelberegninger - hvordan hænger det sammen? v/ Jørgen Eivind Olesen, professor, Institut for Agroøkologi

Hans Peter Tams, Kundby, Fyn, fortæller, hvordan han som 7-årig sammen med sin storesøster på 9 år i 1944 flygtede i til fods fra Berlin til Hamborg og samtidig sørgede for, at fire mindre søskende (den ene i barnevogn) både fik mad og pleje, så godt som de nu kunne under disse forhold. Moderen og de seks børn boede i Polen under den første del af krigen, men var flygtet foran russernes fremrykning fra bopælen i Polen til Berlin, hvor moderen blev fjernet fra sine børn. En meget gribende beretning, som Hans Peter Tams har skrevet en bog om i bogen “Mindernes Dæmoner”, der absolut vil give læseren noget at tænke over.

Sydvestjysk Landbo Senior

Nytårskur EFTERMIDDAG (Deltagerne fordeler sig i faglige grupper for korn, grovfoder og kartofler). Flyt gødningen hen, hvor det giver mest! v/ planteavlsrådgivere i Jysk Landbrugsrådgivning Fælles afslutning: Gødningens kvalitet v/ Jens Nygaard Olesen, planteavlsrådgiver i Jysk Mark Arrangør: Jysk Mark

Torsdag den 7. januar kl. 13.30 på Kjærgård Landbrugsskole Vi starter med champagne. Senere kommer forstanderen for Bramming Efterskole, Kirsten Thygesen, og fortæller om at arbejde med unge mennesker. Der afsluttes med kaffebord. Pris for deltagelse 100 kr. per person. Der er ingen tilmelding.

32 grobund grobund 32 grobund 32 bund grobund32 32

???

ndbrugsrĂĽdgivning Jysk Jysk LandbrugsrĂĽdgivning LandbrugsrĂĽdgivning Jysk LandbrugsrĂĽdgivning Jysk LandbrugsrĂĽdgivning Jysk LandbrugsrĂĽdgivning anums John John Vej 25 Tranums Tranums John Vej Vej Tranums 25 Vej 25 John Tranums Vej 25 John Tranums Vej25 25 bjerg 6705 Ă&#x2DC; 6705 Esbjerg Esbjerg 6705 Ă&#x2DC; Ă&#x2DC; Esbjerg Ă&#x2DC; 6705 Esbjerg Ă&#x2DC; 6705 Esbjerg Ă&#x2DC;

% ÄŻ Ä

Â&#x2013;Â&#x2022;Â&#x;Â&#x2013;Â Â&#x2019;Â&#x2014;ÄŻ Â&#x2013;Â&#x2022;Â&#x;Â&#x2013;Â Â&#x2019;Â&#x2014;ÄŻ Â&#x2013;Â&#x2022;Â&#x;Â&#x2013;Â Â&#x2019;Â&#x2014;ÄŻ Â&#x2013;Â&#x2022;Â&#x;Â&#x2013;Â Â&#x2019;Â&#x2014;ÄŻ Â&#x2013;Â&#x2022;Â&#x;Â&#x2013;Â Â&#x2019;Â&#x2014;ÄŻ

TĂŚnker du pĂĽtanker kĂ¸b eller salg? GĂĽr du med med om kĂ¸b eller salg? GĂĽrGĂĽr duGĂĽr med du du tanker med tanker om om kĂ¸b om kĂ¸b eller kĂ¸b eller salg? eller salg? salg

FĂĽ FĂĽFĂĽ ditFĂĽ dit regnskab dit regnskab regnskab tidligere tidligere tidligere tidligere

â&#x20AC;&#x201C; sĂĽ sĂĽuforpligtende uforpligtende snak med LandboGruppen â&#x20AC;&#x201C; sĂĽ fĂĽ â&#x20AC;&#x201C; en fĂĽ fĂĽâ&#x20AC;&#x201C; en en sĂĽuforpligtende uforpligtende fĂĽ en uforpligtende snak med snak snak LandboGruppen med med snak LandboGruppen LandboGruppen med LandboGrupp

TEKST Peder Foldager EKST Peder TEKST TEKST TEKST Foldager Peder Peder Foldager Foldager Peder Foldager Chef for JyskChef Regnskab Chef for JyskChef Regnskab Cheffor forJysk Jysk Regnskab Regnskab for Jysk Regnskab Tlf. 76 60 22 70 Tlf. 76 60 22 Tlf. 70 Tlf.76 7660 6022 22Tlf. 70 70 76 60 22 70

indsender lĂ¸bende, men nu PĂĽ Regnskabskontoret har indsender lĂ¸bende, indsender indsender men lĂ¸bende, lĂ¸bende, indsender nu men men lĂ¸bende, nu nu men nu Regnskabskontoret PĂĽ PĂĽ Regnskabskontoret Regnskabskontoret PĂĽ har Regnskabskontoret har har har appellerer vi altsĂĽ til de sidste vi et meget skĂŚvt arbejdsĂĽr, appellerer vi appellerer appellerer altsĂĽ til de vi vi appellerer sidste altsĂĽ altsĂĽ til til de de vi sidste altsĂĽ sidstetil de sidste et meget vi skĂŚvt vi et et meget meget arbejdsĂĽr, vi skĂŚvt skĂŚvt et meget arbejdsĂĽr, arbejdsĂĽr, skĂŚvt arbejdsĂĽr, om at gĂ¸re det samme. Nogen hvor ca. 70% af arbejdet ligomligatarbejdet gĂ¸re om det omligat samme. at gĂ¸re gĂ¸reom det det Nogen at samme. samme. gĂ¸re det Nogen Nogen samme. Nogen or ca. 70% hvor hvor af arbejdet ca. ca. 70% 70% hvor ligaf af arbejdet ca. arbejdet 70% af ligger i 1. halvĂĽr, hvilket udlĂ¸ser holder bilagene tilbage, fordi holder bilagene holder holder tilbage, bilagene bilagene holder fordi tilbage, tilbage, bilagene fordi fordi tilbage, fordi r i 1. halvĂĽr, ger ger ihvilket i 1. 1. halvĂĽr, halvĂĽr, ger udlĂ¸ser ihvilket hvilket 1. halvĂĽr, udlĂ¸ser udlĂ¸ser hvilket udlĂ¸ser de tror, at det bliver billigere, en del overarbejde og dermed de tror, at de de tror, bliver tror, at at billigere, det det de tror, bliver bliver atbilligere, billigere, det bliver billigere, del overarbejde en en del del overarbejde overarbejde og dermed en del overarbejde og og dermed dermed ogdet dermed men det ikke tilfĂŚldet. TvĂŚrti-â&#x20AC;&#x201C; et stĂŚrkt og ekstra omkostninger. Detsnak vil FĂĽekstra en uforpligtende med LandboGruppen men det ikke men men tilfĂŚldet. det det ikke ikke men TvĂŚrtitilfĂŚldet. tilfĂŚldet. det ikke TvĂŚrtiTvĂŚrtitilfĂŚldet. TvĂŚrtistra omkostninger. ekstra omkostninger. omkostninger. Det ekstra vil omkostninger. Det Det vil vil Det vil vi gerne ĂŚndre med din hjĂŚlp. mod bliver det dyrere, hvis mod bliver det mod mod dyrere, bliver bliver det mod hvis det dyrere, dyrere, bliver det hvis hvis hvis gerne ĂŚndre vi vi gerne gerne med ĂŚndre din ĂŚndre vi hjĂŚlp. gerne med med ĂŚndre din din hjĂŚlp. hjĂŚlp. med din hjĂŚlp. kompetent team til gennemfĂ¸relse af salg og dyrere, ejerskifte! arbejdet udlĂ¸ser overarbejde. Derfor forbereder vi allerede arbejdetviudlĂ¸ser arbejdet arbejdet overarbejde. udlĂ¸ser udlĂ¸ser arbejdet overarbejde. overarbejde. udlĂ¸ser overarbejde. rfor forbereder Derfor Derforvi forbereder forbereder allerede Derfor vi forbereder vi allerede allerede allerede For i Ă¸vrigt at fremme arnu den kommende sĂŚson For i Ă¸vrigt For For at fremme ii Ă¸vrigt Ă¸vrigtFor arat at fremme fremme i Ă¸vrigt arat ar-fremme arden kommende nu nu den den kommende sĂŚson kommende nu den kommende sĂŚson sĂŚson sĂŚson bejdsgangen, tager vi ogsĂĽ med en rĂŚkke tiltag, som gĂ¸r, bejdsgangen, bejdsgangen, bejdsgangen, tager vi ogsĂĽ bejdsgangen, tager tager vi vi ogsĂĽ ogsĂĽ tager vi ogsĂĽ ed en rĂŚkke med med tiltag, en en rĂŚkke rĂŚkke som med tiltag, gĂ¸r, tiltag, en rĂŚkke som som tiltag, gĂ¸r, gĂ¸r, som gĂ¸r, hul pĂĽ opgĂ¸relsen af regnskaat du kan fĂĽ dit regnskab hul pĂĽ opgĂ¸relsen hul hul pĂĽ pĂĽ opgĂ¸relsen af opgĂ¸relsen regnskahul pĂĽ opgĂ¸relsen af af regnskaregnskadu kan fĂĽat at dit du du regnskab kan kan fĂĽ fĂĽ at dit dit du regnskab regnskab kan fĂĽ dit regnskab bet fĂ¸r jul. Det gĂŚlder blandt af regnskatidligere. Vi kan samtidig udbet fĂ¸r jul. Det bet bet fĂ¸r gĂŚlder fĂ¸r jul. jul. Det bet blandt DetfĂ¸r gĂŚlder gĂŚlder Det blandt blandt gĂŚlder blandt ligere. Vitidligere. tidligere. kan samtidig Vi Vi tidligere. kan kan udsamtidig samtidig Vi kan ududsamtidig udandet opgĂ¸relse afjul. aktiehandjĂŚvne arbejdet bedre til fordel andet opgĂ¸relse andet andet af opgĂ¸relse opgĂ¸relse aktiehandandet af af opgĂ¸relse aktiehandaktiehandvne arbejdet jĂŚvne jĂŚvne bedre arbejdet arbejdet til jĂŚvne fordel bedre bedre arbejdet til til fordel fordel bedre til fordel ler frem til fx 1. december, af aktiehandfor bĂĽde dig og vore medarler frem til ler fx ler 1. frem frem december, til til ler fx fxBjĂ¸rnskov 1. frem 1. december, december, til ejenfx 1. december, r bĂĽde dig for for og bĂĽde bĂĽde vore dig dig medarfor og og bĂĽde vore vore dig medarmedarog vore medarligeledes opgĂ¸relse af bejdere. Allan Elsted Hansen Allan Dichow Holger Birgit B. Pedersen Dorthe L. Hansen Jannie Fibiger Jensen ligeledes opgĂ¸relse ligeledes ligeledes af opgĂ¸relse opgĂ¸relse ejenligeledes af af opgĂ¸relse ejenejenaf B. ejendere.Hansen bejdere. bejdere. bejdere. Statsaut. ejendomsmĂŚgler Statsaut. ejendomsmĂŚgler Landbrugsspecialist SekretĂŚr SekretĂŚr SekretĂŚr (barsel)Jensen Elsted Allan Allan Elsted Elsted Hansen Hansen Allan Allan Dichow Elsted Hansen Allan Allan Dichow Dichow Holger Allan Dichow BjĂ¸rnskov Holger Holger BjĂ¸rnskov BjĂ¸rnskov Birgit Holger B. Pedersen BjĂ¸rnskov Birgit Birgit B.Pedersen Pedersen Dorthe Birgit B. L. Pedersen Hansen Dorthe DortheL. L.Hansen Hansen Jannie Dorthe Fibiger L. Hansen Jensen Jannie JannieFibiger Fibiger Jensen Jannie Fibiger Jens domshandler og evt. andre Du kan bidrage ved at indCand. agro. Valuar ejendomsmĂŚgler SekretĂŚr SekretĂŚr (barsel)SekretĂŚr SekretĂŚr (barsel) ejendomsmĂŚgler Statsaut. Statsaut. ejendomsmĂŚgler ejendomsmĂŚgler Landbrugsspecialist Statsaut. ejendomsmĂŚgler SekretĂŚr Landbrugsspecialist SekretĂŚr SekretĂŚr Statsaut. Statsaut. ejendomsmĂŚgler ejendomsmĂŚgler Statsaut. Statsaut. ejendomsmĂŚgler Landbrugsspecialist Landbrugsspecialist SekretĂŚr SekretĂŚr SekretĂŚr SekretĂŚr SekretĂŚr(barsel) (barsel) EjendomsmĂŚgler EjendomsmĂŚgler SekretĂŚr domshandler domshandler domshandler og evt. andre domshandler og og evt. evt. andre andre og evt. andre uut.kan bidrage Du Du kan kan ved bidrage bidrage at Du indkan ved ved bidrage at at indindved at indinvesteringer, planlĂŚgning af sende bilag agro. Valuar Cand. agro. mĂĽnedsvis Valuar Cand. Cand. agro. agro. dine Valuar Valuar Cand. agro. Valuar aeh@landbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk hob@landbogruppen.dk bpe@landbogruppen.dk dlh@landbogruppen.dk jfj @landbogruppen.dk investeringer, investeringer, planlĂŚgning planlĂŚgning planlĂŚgning af af regnskaplanlĂŚgning af af af nde dine bilag sende sende mĂĽnedsvis dine dine bilag sende bilag mĂĽnedsvis mĂĽnedsvis dine investeringer, bilag revision oginvesteringer, review resten af ĂĽret, sĂĽledes vi mĂĽnedsvis 7660 2134 7660at 2332 7660 2135 7660 2141 7660 2142 7660 2143 andbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk hob@landbogruppen.dk bpe@landbogruppen.dk dlh@landbogruppen.dk jfjdlh@landbogruppen.dk @landbogruppen.dk aeh@landbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk hob@landbogruppen.dk bpe@landbogruppen.dk jfj@landbogruppen aeh@landbogruppen.dk aeh@landbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk hob@landbogruppen.dk hob@landbogruppen.dk bpe@landbogruppen.dk bpe@landbogruppen.dk dlh@landbogruppen.dk dlh@landbogruppen.dk jfj jfj@landbogruppen.dk @landbogruppen.dk revision og revision revision review af og og regnskarevision review review af af og regnskaregnskareview af regnskasten af ĂĽret, resten resten sĂĽledes af af ĂĽret, ĂĽret, at resten vi sĂĽledes sĂĽledes af ĂĽret, at at vi vi sĂĽledes at vi berne. foran med bog- 7660 34 7660 2332 2135 7660 2141 7660 2142 7660 2134 7660 2332 7660 2135 7660 2141 7660 7660 2143 2142 7660 2143 7660 7660kan 2134 2134 komme 7660 76602332 2332 7660 76602135 2135 7660 76602141 2141 7660 76602142 2142 7660 76602143 2143 berne. berne. berne. n kommekan kan foran komme komme med kan bogforan foran komme med med bogforan bogbog-en konkret Lav aftale med din fĂ¸ringen og undgĂĽr at sidde medberne. en konkret Lav en aftale en konkret konkret med Lav en din aftale aftale medfĂĽ din aftale din med din ringen ogfĂ¸ringen fĂ¸ringen undgĂĽr og og fĂ¸ringen sidde undgĂĽr undgĂĽr at og atLav sidde sidde undgĂĽr atLav sidde revisorassistent, sĂĽkonkret vi med kan med flereat mĂĽneders bogfĂ¸ring revisorassistent, revisorassistent, revisorassistent, sĂĽ vi kan revisorassistent, fĂĽ sĂĽ sĂĽ vi vi kan kan fĂĽ fĂĽ ed flere mĂĽneders med med flere flere bogfĂ¸ring mĂĽneders mĂĽneders med flere bogfĂ¸ring bogfĂ¸ring mĂĽneders bogfĂ¸ring optimeret arbejdet. Det giversĂĽ vi kan fĂĽ i januar-februar â&#x20AC;&#x201C; pĂĽ overarJohn Tranums 25, 6705 Esbjerg Ă&#x2DC; arbejdet. optimeret optimeret optimeret arbejdet. arbejdet. optimeret giver Det Det arbejdet. giver giver Det giver anuar-februar iibejde. januar-februar januar-februar â&#x20AC;&#x201C; pĂĽ overari Vej januar-februar â&#x20AC;&#x201C;â&#x20AC;&#x201C; pĂĽ pĂĽ overaroverarâ&#x20AC;&#x201C; pĂĽ overarbilligereDet og tidligere regnskaMajsmarken 1,Vej 7190 Tranums John John Vej Tranums 25, Tranums 6705 John Vej Esbjerg Tranums 25, 25,Billund 6705 6705 Ă&#x2DC; Vej Esbjerg Esbjerg 25, 6705 Ă&#x2DC;Ă&#x2DC; Esbjerg Ă&#x2DC; billigere og billigere billigere tidligere og og regnskabilligere tidligere tidligere og regnskaregnskatidligere regnskade. bejde. bejde. bejde. ber. Vi ved godt, at en del allerede marken 1, Majsmarken Majsmarken 7190 Billund 1, Majsmarken 1,7190 7190Billund Billund 1, 7190 Billund ber. ber. ber. ber. ved godt,Vi Vi atved ved en godt, del godt, allerede Viat atved en engodt, del del allerede allerede at en del allerede

etstĂŚrkt stĂŚrkt og kompetent kompetent team til gennemfĂ¸relse salg og ejerskifte! et stĂŚrkt â&#x20AC;&#x201C;â&#x20AC;&#x201C;â&#x20AC;&#x201C;et et stĂŚrkt og â&#x20AC;&#x201C; et kompetent stĂŚrkt og og kompetent ogteam kompetent til team team gennemfĂ¸relse til til team gennemfĂ¸relse gennemfĂ¸relse til gennemfĂ¸relse af salgaf af af og salg salg ejerskifte! af og og salg ejerskifte! ejerskifte! og ejerskif

32 grobund grobund 32 grobund 32 bund grobund32 32

???

Til jordbrugere

% ÄŻ Ä

TĂŚnker du pĂĽtanker kĂ¸b eller salg? GĂĽr du med med om kĂ¸b eller salg? GĂĽrGĂĽr duGĂĽr med du du tanker med tanker om om kĂ¸b om kĂ¸b eller kĂ¸b eller salg? eller salg? salg

FĂĽ FĂĽFĂĽ ditFĂĽ dit regnskab dit regnskab regnskab tidligere tidligere tidligere tidligere