Grobund nr. 6, 2018 by SAGRO

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Weaving har lagt sig i spidsen Totaløkonomisk den bedste i sådemo Side 8

Trist trio har kurs mod kalvene Truer kalvene i den kolde tid Side 20

Når et I/S bliver en sovepude ”Vi fik aldrig rigtig talt om fremtiden.” Side 6

Landets største rådgivningsselskab for jordbrugere – Find SAGRO i Holstebro, Herning, Billund og Esbjerg

06 | 2018

Foto: Lilli Snekmose

INDHOLD

Af Sven Agergaard Formand for Herning-Ikast Landboforening

Når et I/S bliver en sovepude

”Min far og jeg fik aldrig rigtig talt om fremtiden.”

Bedre frugtbarhed med efterafgrøder

Intelligent brug af efterafgrøder lønner sig

GROBUND Grobund nr. 6 · 2018 Udgiver: SAGRO Nupark 47 7500 Holstebro Birk Centerpark 24 7400 Herning Majsmarken 1 7190 Billund John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

Redaktion: Lilli Snekmose (ansvarshavende) Tlf. 7660 2115 lsn@sagro.dk Steen Ancher Tlf. 9629 6617 sta@sagro.dk Annoncer: Marianne B. Rasmussen Tlf. 7660 2304 mbr@sagro.dk

Tlf. 7021 2040

Line Hostrup Rathe Tlf. 9629 6612 lhk@sagro.dk

info@sagro.dk www.sagro.dk

Forsidefoto: Lilli Snekmose Næste Grobund: Februar 2019 Oplag: 17.000 stk. Layout: Heidi Toft Hönger, SAGRO Tryk: Specialtrykkeriet Arco A/S

Weaving har lagt sig i spidsen

Alle såmetoder har succes - men omkostningerne er forskellige

Trist trio har kurs mod kalvene

Få kalvene levende gennem den kolde tid

3 Holdning og handling 4 I felten for medlemmerne 6 Når et I/S bliver en sovepude 8 Weaving har lagt sig i spidsen 10 Har du stedet til et kvælstoffilter? 11 Har vi betalt nok ind? 12 Sådan forbedres jordens frugtbarhed med efterafgrøder 14 Trist trio har kurs mod kalvene 16 Dyrene giver mig ro 20 Falske mails 21 Tænk miljø først, før du tænker strategi 22 Professionelle ledere er digitale 23 Bedre fra start med kunstige kyllingemødre 24 Strategimøde - åh nej! 25 Ny dyrkningsvejledning 26 Kan jeg forpagte et stykke jord 27 Kalender 28 ”Siden sidst”

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

FC Midtjylland vandt i november 5-0 over Vejle. Jeg sad på tilskuerrækkerne sammen med alle mine medarbejdere. Vi havde en fest! Bag mig kunne jeg høre en inkarneret Vejle-fan, der var noget nedtrykt. Vi faldt i snak, og på et tidspunkt siger han temmelig bittert: ”I kan også sagtens. FC Midtjylland er jo en fusionsklub. Når flere byer går sammen, så er det ikke sært, at I bedre kan klare jer.” ”Jamen, hvorfor.går Vejle da ikke bare sammen med Kolding og Fredericia, så FC Midtjylland kan få noget modstand,” spurgte jeg. ”Det kommer ALDRIG til at ske”, svarede han. Tænk hvis det havde været holdningen for tre år siden, da vi i Jysk Landbrugsrådgivning og Heden & Fjorden havde de første følere ude omkring en fusion. Hvis holdningen dengang havde været, at ”de andre skal bare have nogen tæsk”, havde vi sikkert bekriget hinanden i dag. Men til glæde for hvem? Med SAGRO fik vi etableret en større og stærkere rådgivning, og med et fælles politisk sekretariat er foreningernes politiske arbejde gjort langt mere effektivt. Vi bliver stadig færre landmænd, og derfor er det godt og fornuftigt at se på, om ting kan gøres mere smart. I stedet for at købe naboens gård, kan du måske etablere et frugtbart samarbejde med ham? Landmænd er blevet stærkere ved at hjælpe hinanden, dele maskiner og lave gensidige dyrknings- og samarbejdsaftaler. Generationsskifter glider måske nemmere, hvis den sidste del af købssummen betales over en årrække, eller der etableres samarbejde i en overgangsperiode. Det kræver evnen til at indgå kompromiser, fordi man ikke kan bestemme alting selv - men hvem siger, at resultatet bliver dårligere beslutninger?

HOLDNING OG HANDLING

Et stærkt hold Troen på, at man bliver stærkere af at samarbejde, er jo også hele baggrunden for andelsbevægelsen og for den sags skyld EU. Derfor er det trist, når vi går og bekriger hinanden, som vi har set med Danavl og det nye Danish Genetics. Og det er destruktivt, når producentforeninger går efter manden i stedet for bolden. ”Sig hvad du mener, men skyd ikke på andre”, er et godt råd!

virksomheder slås med hinanden. Sidder man i en bestyrelse, er man sat i verden for at opnå et godt resultat, men ejerne - altså landmændene - må ikke blive trampet ned, når store hanelefanter viser muskler. Den sunde konkurrence skal der helt klart være plads til i vores erhverv. Ligesom fodboldholdet bliver bedre af at møde stærke modstandere, så gælder det også landbrugets organisationer og virksomheder. Der er bare forskel på at have en sund kap- pestrid - og at ødelægge hinanden.

Kender du tegningen af de to æsler, der er bundet sammen, og som ikke kan nå foderet, fordi de trækker i hver sin retning? Mætte og tilfredse bliver de først, da de finder ud af at ”trække på samme hammel”, for så kan de sammen spise først den ene og så den anden stak foder. Den tegning hænger på min opslagstavle, så jeg aldrig glemmer at se muligheder for samarbejde og alliancer!

"Det er trist, når vi går og bekriger hinanden." Hvor ville det være dejligt, hvis der blev tænkt lidt mere på fællesskabet. Jeg bryder mig ikke om tendensen til, at vore

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

POLITISK ARBEJDE

I felten for medlemmerne

Kristian Gade Formand for Holstebro Struer Landboforening Tlf. 6176 8400

Indberet vandforbrug

Vandløbslaug med større tyngde

Det er vigtigt at få indberettet vandforbruget inden 1. februar 2019. Der er stadig hvert år alt for mange, der glemmer det. Når man indberetter årets forbrug, kan man samtidig se, hvornår tilladelserne skal fornyes. Det er ikke alle kommuner, der yder den service at meddele, når en tilladelse skal fornyes. Det er vigtigt at huske at søge om fornyelse af en udløbet tilladelse, da man ikke må vande uden. Hvis vandingstilladelsen ikke er i orden, eller der er sket et overforbrug, risikerer man sanktioner i form af træk af støtte i henhold til krydsoverensstemmelsesreglerne.

Sydvestjysk Landboforening har i november holdt tre vandløbsmøder for foreningens 34 vandløbslaug. Omkring 150 lodsejere mødte op til møderne, hvor der blev diskuteret nye problemstillinger – men desværre slås man også mange steder med gamle, uløste forhold vedrørende kommunernes vandløbsvedligeholdelse. For meget vand har altid været på landbrugets dagsorden, og i en tid, hvor vi oplever stigende mængder nedbør, er vand ikke blevet mindre aktuelt. På vandløbsmøderne blev lodsejerne præsenteret for nye retningslinjer for vandløbslaugene og deres arbejde. Retningslinjerne skal skabe et struktureret forum, og har samtidig til formål at vise kommunerne, at vandløbslaugene er velorganiserede og derigennem give laugene endnu mere tyngde, når kommunerne skal bringes i tale.

Tager de vandet, kan de lige så godt lukke for strømmen I Taskforce Markvand gøres der en stor indsats for, at der skal være adgang til det vand, man har behov for. Det fortalte Sven Agergaard, formand for Herning-Ikast Landboforening på delegeretmødet.

Vandløbslaug i Herning-Ikast Efter Grobunds deadline mødtes vandløbslaug i den gamle Brande Kommune til det årlige møde med Ikast-Brande Kommune. Ligeledes mødtes vandløbslaug fra det tidligere Heden & Fjorden med Herning-Ikast Landboforening og foreningen Danske Vandløb.

Usikker lottokupon

Han forklarede, at Landbrug & Fødevarer og SEGES har bakket op hele vejen, og at der er et tæt samarbejde om forsøget på at opnå en enklere og mindre restriktiv tilgang til vandet. Regeringen og aftaleparterne til tørkepakken har lovet, inden 1. juli næste år, at komme med en lovændring, der giver kommunerne mulighed for hurtigt, at kunne give kortvarige vandindvindingstilladelser, for eksempel i en tørkesituation. - For at dette arbejde skal lykkes, er det helt og aldeles afgørende, at alle I, der vander, støtter op om vores arbejde ved at håndtere indberetninger om forbrug og ansøgninger om fornyelse eller mere vand med største seriøsitet, sagde Sven Agergaard. Han opfordrede samtidig Landbrug & Fødevarers formandskab til at holde regeringen op på løftet om mere smidighed. - Det koster ikke statskassen en krone! Tværtimod vil mere markvanding kunne bidrage endnu mere til vores velfærdsstat. Virkeligheden herude er jo, at tager de vandet, kan de også lige så godt lukke for strømmen, sagde Sven Agergaard til de delegerede.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Vælger man at anlægge et minivådområde, så kan man se indsatsen som en slags lottokupon. Måske er der gevinst om 10 år, hvis landmanden er så heldig, at indsatsen tæller i hans eget kvælstofregnskab. - Landmændene står ikke i kø for at spille med, og jeg er også nervøs for, at der ikke bliver ret mange vindere, konstaterede Karen Kjær fra Sydvestjysk Landboforening i sit indlæg på delegeretmødet. Hun foreslog helt konkret, at 10 % af effekten af et minivådområde skal tælle med i landmandens eget kvælstofregnskab. Desuden stillede hun krav om, at landmænd ikke skal være bank for fællesskabet. Lige nu skal landmanden nemlig selv lægge halvdelen af investeringen ud, når han går i gang. Endelig kritiserede hun, at det står hen i det uvisse, hvad der gælder, når den 10-årige aftale om et minivådområde udløber. Hvis det var helt afklaret, så ville flere landmænd nok være mere klar til at yde noget for fællesskabet, sagde hun. Læs også side 10-11. Lars Hvidtfeldt kaldte Karen Kjærs forslag gode og præcise. ”Jeg håber ministeren vil komme os i møde”, sagde han - inden han senere på mødet overlod sin viceformandspost til Gunnar Thor Kofoed.

Sven Agergaard Formand for Herning-Ikast Landboforening Tlf. 4082 4488

H. C. Gæmelke Fungerende formand for Jysk Landbrug Tlf. 2226 4290

Niels Laursen Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf. 5127 2215

Lone Andersen Formand for Familielandbruget VEST-Jylland Tlf. 2148 0077

Følg her på siderne de centrale aktiviteter i landbrugsorganisationernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevilkår.

Inviter deltidslandmænd med Jens Simonsen fra Herning-Ikast Landboforening, der er nyvalgt formænd for deltidslandmændene i Landbrug & Fødevarer, bad om hjælp på delegeretmødet. Hans nødråb gælder deltidslandmænds repræsentation i landboforeningernes bestyrelser. - Min stille bøn er, at I prikker nogen på skulderen og siger, at ”vi har brug for dine kompetencer”. Så føler man sig inviteret indenfor. Baggrunden er, at der stadig er en del landboforeninger, hvor alle bestyrelsesmedlemmer er fuldtidslandmænd - selvom deltidslandmændene udgør 60 % af medlemsskaren - og tallet stiger konstant.

Rekruttering Ærgerligt! Det var Anders Nørgaards reaktion på, at det ikke lykkedes regeringen at få opbakning til sit udspil, der skulle gøre rekruttering af udenlandsk arbejdskraft mere smidig. På delegeretmødet i Herning i sidste måned slog han fast, at mangel på arbejdskraft slår igennem i form af en reel produktionsbegrænsning.

en forpligtigelse til at gøre noget, så de udtjente bygninger ikke skæmmer landskabet.

Positivist - er I med på den? ”Hvorfor valgte du i sin tid at blive landmand? Det var vel ikke for at blive en sur og bitter mand, der altid har noget at gå og brokke sig over!” Med de ord mindede Ove Sidding Nielsen fra Sydvestjysk Landboforening de delegerede om, at ”dårlig stemning smitter”, og at alt brokkeriet kan være med til at skræmme unge væk fra erhvervet. Selvom der ikke er så meget at råbe hurra for økonomisk lige nu, skal vi i ord og gerning VISE, at landbruget er et erhverv, det er værd at søge ind i fordi det giver så mange glæder. Kun 6 % af de danske landmænd er under 40 år, og den statistik er vi nødt til at gøre noget ved, sagde han. ”En positiv indstilling er noget, man kan beslutte sig for. Og hvis man synes, det er for meget ligefrem at være optimist - så kan man bare kalde sig positivist! Er I med på den?”

- Det er et dybt alvorligt problem, som vi er nødt til at finde løsninger på, sagde han fra talerstolen, og undrede sig især over, at Socialdemokratiet ikke bakkede op om, at udenlandske praktikanter kan være her i 18 måneder i stedet for 12.

Misligholdte bygninger Ejnar Thomsen, Familielandbruget VEST-Jylland vil have både mere gulerod og mere pisk for at gøre noget ved problemet med gamle bygninger og boliger. Landbruget har

Græs- og lucernearealer til 2019 Vi søger konventionelle og økologiske arealer til grønpilleproduktion – minimum 5 ha. Grønpilleproduktion er et godt alternativ til kornproduktion. Ring og forhør nærmere ved markforvalter Thomas Balslev Pedersen, tlf. 4027 8622 Nybrovej 167, Kærup, DK-6851 Janderup Vestj. · Tlf. 75 25 86 22 · www.nybrotoerreri.dk · nybro@nybrotoerreri.dk Karen Kjær er bestyrelMAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND sesmedlem i Sydvestjysk Landboforening.

KVÆG

Når et I/S bliver en sovepude ”Hvis der overhovedet kom noget godt ud af min fars sygdom, så var det, at jeg blev skubbet i gang.” TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

SEEM - I næsten seks år drev Arne Høeg Andersen og hans far Seem Gl. Præstegård sydøst for Ribe i et fælles I/S. Da Arnes far midt i høsten 2016 kravlede svimmel og fortumlet ud efter at have ligget og forsøgt at reparere en mejetærsker, blev hele generationsskiftet sat under pres. Det begyndte med en blodprop, som den dag lammede hans højre arm. Nogle uger senere stødte yderligere to blodpropper og en mindre hjerneblødning til og efterlod ham med hele den højre side lammet - og uden evnen til at tale.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

I forhold til det planlagte generationsskifte blotlagde den nye situation mindst tre store svagheder ved det I/S-samarbejde, der var etableret for gården: I/S-kontrakten indeholdt absolut ingen plan for, hvordan og hvornår generationsskiftet skulle gennemføres. Arne var ikke sat tilstrækkeligt ind i bedriftens finansielle forhold og var ikke fortrolig med sammenhængen mellem de daglige dispositioner og gårdens økonomi. Intet var afklaret i forhold til, hvordan Arnes søster skulle tilgodeses, når Arne engang skulle være eneejer.

Tilsammen en giftig cocktail med potentiale til at skabe splid mellem søskende. Og risiko for at hele det planlagte generationsskifte kunne kuldsejle. Sådan gik det heldigvis ikke. Men der manglede kort sagt en plan og en tidshorisont.

Alt havde fars ”touch” - Man kan ikke sige, at min far ikke gav mig ansvar, da vi samarbejdede. Det gjorde han i forhold til mark og stald. Men alt det finansielle var det ham, der tog sig af. Vi var begge to med, når regnskabet blev gennemgået, men - helt ærligt - så var det ikke let for mig at få et ord indført, fortæller Arne. Og han pressede heller ikke på. Deres arbejdsfordeling virkede effektiv og rationel. Hver for sig tog de sig af det, de var gode til. Hvorfor ændre noget, der kører godt, sagde de til hinanden.

KVÆG - Der var altid et slæt, der skulle skårlægges, eller noget andet vigtigt, og så syntes min far, at det var tidsspilde at snakke om det, der lå nogle år frem. Men det betød, at alt det økonomiske havde min fars ”touch”, og han lagde ikke budget, så det hele var i hans hoved. I dag er Arne ikke i tvivl om, at I/S-samarbejdet var blevet en sovepude. Den første 4-årige kontrakt indgik far og søn i 2012, da Arne var 30 år. Ved udgangen af 2015 forlængede de bare kontrakten endnu et år. Og så endnu et - indtil farens sygdom tvang Arne til at sætte sig i førersædet. - Min far og jeg fik aldrig rigtig talt om fremtiden, og det vi hver for sig sikkert gik og tænkte, det blev aldrig synkroniseret, fortæller Arne.

Se at komme i gang Arne bruger i dag sine erfaringer til at give et hip til andre unge, der enten er i et I/S eller på vej ind i et: - To år som I/S vil være tilstrækkeligt i de fleste tilfælde. Det er tid nok til at blive sat ind i tingene. Som ung skal man bare se at komme i gang, og jeg fortryder, at der kom til at gå seks år. Driftsøkonom Asger Månsson bakker ham op. Når et I/S etableres, skal der være aftaler og deadlines for, hvornår junior skal være oplært på de konkrete områder, og hvornår generationsskiftet gennemføres. I Arnes tilfælde betød den manglende plan, at han udover at være meget berørt af sin fars situation, desuden i den første tid var voldsomt usikker på økonomien og bedriftens fremtid. I den første forvirrede tid støttede Arne sig meget til sine driftsøkonomer, Asger Månsson og Lars Just Elnegaard. Der blev formuleret en strategi for bedriften og lagt 5-års-budgetter, der viste, om økonomien var bæredygtig. Og Arne fik indblik i sammenhængen

Opkøbere af avlsdyr har øje for det fine avlsarbejde, Arne Høeg Andersen udfører på Seem Gl. Præstegård.

fra det overordnede budget til de kvæg- og markfaglige tal. Nu er der formuleret målsætninger og indført kvartalsvise opfølgninger på budgettet i forhold til likviditet. Og i forhold til årsresultatet. Arnes kvægrådgiver fra SAGRO deltager også i kvartalsmøderne. - Det har været en stor mundfuld at blive eneejer. At få struktur på det hele. Men min kone, Louise, er heldigvis en kæmpe hjælp. Hun er meget struktureret og god til at give mig et skub. Og det bedste af det hele er, at hun tager sig af regnskabet, fortæller Arne. Arnes far er i dag kommet sig over sin sygdom. Selvom han sad i kørestol og ikke kunne tale, er han i dag genoptrænet næsten 100 %. Han er ude af gårdens drift, men giver af og til en hjælpende hånd.

"Min far og jeg fik aldrig rigtig talt om fremtiden."

Fremgang og nye mål Asger Månsson roser Arne for at være vokset med opgaven som eneejer. Ikke mindst er han imponeret af, at det er lykkedes at få ydelsen til at gå op med næsten 1.500 kg til ca. 11.500 kg leveret mælk pr. ko. - Arne har haft nogle gode ideer, og han har fået dem til at virke sammen med sine folk. Han har skiftet en del købt foder ud med mere eget produceret, så ydelsesstigningen er ikke noget, han bare har købt sig til, siger Asger Månsson, der også fremhæver, at Arne praktiserer mere opsyn ved dyrene og generelt har ”fokus på alt”. Resultatet er en fin og højtydende besætning, som også opkøbere af avlsdyr har fået et godt øje til. Det sidste års tid er grupper af op til 12 køer blevet valgt ud, og eksporteret til Cypern til gode priser.

Driftsøkonom Asger Månsson har hjulpet Arne Høeg Andersen i processen med at få struktur og overblik.

FAKTA • 211 køer og 235 ha • Arne Høeg Andersen er gift med Louise og har to børn. • Arne har en fodermester og en driftsleder ansat. • Der er indført lean og tavlemøder på bedriften efter inspiration fra Bo Kær fra SAGRO.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

PLANTER

Weaving har lagt sig i spidsen Hveden i sådemoen vokser – uanset såmetode – men der er stort udsving i udgifterne.

TEKST: Kasper Kjær Jensen Planterådgiver Tlf. 7660 2389 · kje@sagro.dk

For en umiddelbar betragtning af sådemoen i november måned, er der ingen tvivl om, at det er den pløjede parcel, der ser bedst ud. Men da målet er at sammenligne totaløkonomien i de forskellige såmetoder, så er det Weaving, der løber med den foreløbige 1. plads. Vi ønsker at vide, hvordan såmetoderne har indflydelse på rodudvikling og plantevækst - og dermed afgrødeudbyttet i sandjord. Her er den foreløbige status. I forbindelse med etablering er der vejet faktisk udsået mængde i parcellerne. Det betyder, at vi kan vurdere på fremspiringsprocent. Fra lignede projekter, ved vi dog, at det ikke fortæller os ret meget om det potentielle udbytte. Af tabellen fremgår det, at den pløjede parcel kommer klart bedst ud af opgaven. Af de viste maskiner varierer fremspiringen fra 63-47 % (Mzuri enkeltskær 42 %). Der er stor forskel på, hvordan den enkelte maskine præger sin parcel. Maskiner, som efterlader jorden mere sort lige omkring sårækken tiltaler

øjet. Men det er en gammeldags forestilling, som man må give slip på, for i de nye systemer er en uforstyrret overflade med afgrøderester og græs tegn på god kvalitet. En del af demoen går ud på at vurdere, om der er forskelle i mængden af fremspiret ukrudt. Her er det meget klart, at selv små forstyrrelser af overfladen giver øget tryk af spildfrø af rajgræs. Det er meget tydeligt at se, når man går fra Väderstad over i Weaving-parcellen. I sidstnævnte er ukrudtstrykket uden tvivl mindre. Det ligger dog fast, at

Sådemo Sørvad 12. september 2018 Spiringsprocent Pløjet

Harvet

Multiva

Weaving

Väderstad

Horsch

Mzuri enkelt

Mzuri dobbelt

Claydon

Et af salgsargumenterne fra Mzuri er, at afgrøden står godt beskyttet af de små kamme mellem sårækkerne. Det er i hvert fald svært at modsige, for hveden ser rigtig sund og stærk ud i Mzuri-parcellen.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

man ikke undgår en målrettet bekæmpelse af rajgræs, uanset hvilken såmetode, der er tale om.

Sprøjte-demo På tværs af alle maskiner er det anlagt en sprøjtedemo, som giver os mulighed for at finde den rigtige løsning til de forskellige udfordringer. Hele arealet er sprøjtet med Legasy 0,1 l/ha + boxer 1,0 l/ha. Herudover er der led, som er sprøjtet på følgende måde:

+ 1 liter

Boxer

+ 2 liter

Boxer

+ 0,2 liter

Topik

+ 0,5 liter

Othello

Hvor trykket fra spildfrø er stort, opnås den bedste bekæmpelse med specialmidlerne Topik og Othello, som er deciderede græsmidler. De 5 forskellige efterårsbehandlinger bliver suppleret med yderligere 4 forårsbehandlinger.

Hvem er så bedst? Hvilken såmaskine eller såmetode, der ender med at være bedst, kan vi ikke afgøre på nuværende

Rapid såmaskinen fra Väderstad står rundt om i mange maskinhuse landet over, og den har bevist, at den også kan få hveden til at spire frem af græsset – på trods af at den ikke er designet til formålet.

PLANTER FAKTA Hveden blev sået i en frøgræsstub den 12. september. Eneste forudgående behandling var en strigling og nedvisning med Glyphosat. Tilstræbt plantetal ved såning var 275 planter pr. m2. I 2019 følger vi op på sådemonstrationen ved at vurdere afgrødeudviklingen. Der vil ikke blive målt forsøgsudbytter, men vi vil måle enkeltudbytter, for at se om der er tendenser, vi kan arbejde videre med.

tidspunkt. Vi kan kigge på enkelte parametre, såsom ukrudtstryk og fremspirring, men det fortæller os ikke noget om buskning, akssætning eller i sidste ende udbytte. Som ventet er den pløjede parcel den, hvor spiringsprocenten er højest. Det er dog også her, der er brugt flest penge på etablering indtil nu. På forhånd kunne man have forventet, at de maskiner, som har en vis jordbearbejdning i forbindelse med såning - Horsch, Mzuri og Claydon - havde en fordel med hensyn til fremspiringen, da kernerne burde få en bedre jordkontakt, mens no-till-maskinerne skal skære ned gennem græsmåtten, med de udfordringer det fører med sig. Men som det fremgår af optællingen af spiringsprocenten, er det ikke tilfældet.

Det bliver nu spændende om hveden i no-till-parcellerne kan følge med de øvrige parceller til foråret, og om hveden kvitterer for den jordløsning, som strip-till og pløjning giver. Den pløjede parcel ser flot og ren ud. Men selvom der foreløbig er brugt flere penge til græsbekæmpelse i alle de andre parceler, er den pløjede stadig den dyreste parcel i demoen. Med en hvedepris på 125 kr./hkg skal den yde 326 kg hvede mere end den foreløbigt billigste, som er no-till-maskinen fra Weaving.

Stillingen lige nu Her er det foreløbige totaløkonomiske styrkeforhold mellem de 7 såmetoder:

1. Weaving

2. Multiva

- 15 kg hvede

3. Claydon

- 43 kg hvede

4. Väderstad

- 60 kg hvede

5. Horsch

- 76 kg hvede

6. Mzuri

- 165 kg hvede

7. Pløjet

- 326 kg hvede

Få styr på dine forsikringer • • • •

udbud af forsikringer revision af bestående forsikringer skader løbende varetagelse af dine forsikringsforhold

KONTAKT DLBR Forsikringsmægler telefon 5786 0280 post@dlbrforsikring.dk dlbrforsikring.dk

... DIN forsikringsrådgiver

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

PLANTER

Har du stedet til et kvælstof-filter? Så anlæg naturens eget rensningsanlæg – for offentlige midler. Forestil dig, at du hælder et halvt glas grumset vand ned igennem en si. Vandet kommer hurtigt ud på den anden side, og det er hverken mere eller mindre grumset, end da du hældte det ud af glasset. Prøv så at lægge et stykke vat ned i sien: Hæld nu resten af det grumsede vand ned igennem sien. Der går lidt tid, før det kommer igennem vattet, men når det begynder at dryppe lige så langsomt, er vandet renere, end det var i glasset. Det skyldes, at du har lagt et filter ned i sien, der forsinker vandets gennemstrømning og samtidig renser vandet. Princippet er det samme, når der tales om at reducere kvælstoftabet på vejen fra mark til kyst. Hvis der er lagt filtre ind i landskabet undervejs på vandets rejse, så bliver fosfor og kvælstoftabet mindre, til gavn for vandmiljøet. Et filter kan for eksempel være en sø, en å, et skovområde, en våd eng eller et vådområde. Når vandet bruger længere tid på sin vej fra mark til fjord, omsættes en større del af kvælstofindholdet.

Gratis Der er afsat offentlige midler til at finansiere disse nye filtre, samt gratis rådgivning til lodsejere, der skal lægge jord til et minivådområde. Det sker gennem lokale oplandskonsulenter, der har viden om landbrug, miljø, natur og en særlig viden om vand i landskabet. De er ansat for offentlige midler, men gennem SEGES, og hos SAGRO er det Karen V. Thomasen og Anne Robenhagen Ravnshøj.

Halvdelen af pengene til etablering af minivådområdet får man i hånden som forskud, den dag tilladelserne er på plads. Resten kommer, når projektet er færdigt og godkendt.

Hjælper det i min gårds kvælstofregnskab?

Det er ikke alle steder, man kan opnå lige stor gevinst ved at etablere (eller genetablere) filtre i landskabet. Det ideelle er at finde steder, hvor filtrene har meget stor effekt – og hvor man kan finde store sammenhængende arealer. Så batter det virkelig noget, og det tæller i Danmarks samlede kvælstof-regnskab. Så jo mere landbruget lykkes med at nedbringe kvælstofudvaskningen, jo bedre. Derfor er oplandskonsulenterne lige nu i gang med at tage direkte kontakt til landmænd, der har marker i de bedst egnede områder.

Vådområder, minivådområder og skovrejsning er alle en del af den kollektive indsats. Det vil sige, at den enkelte landmands bidrag indgår i et samlet regnestykke for et større opland. Der er altså ikke en direkte effekt på din gårds kvælstofregnskab lige her og nu. Men for hvert opland er der fastlagt en målsætning for, hvor mange kg kvælstof, der skal hentes med drænvirkemidler inden 2021. Hvis indsatsen ikke lykkes ad frivillighedens vej, er det sandsynligt, at der vil blive stillet krav om andre virkemidler. For de kollektive virkemidler bliver resultatet først opgjort i 2021. Til den tid kan det få stor betydning for den enkelte landmand, om landbruget samlet set kom i mål med den frivillige indsats i det opland, hvor han har sine marker.

Har du et areal?

Sådan gør du

Du kan også selv tage kontakt, hvis du har et område, som i forvejen har gamle dræn eller er blødt, eller har været et vådområde eller lignende. Oplandskonsulenten er klar til at snakke med dig om mulighederne – og bordet fanger ikke, ved at du henvender dig og får en snak. Det er først, hvis du søger og eventuelt får tilsagn, at myndighederne kommer ind i billedet. Det er muligt at se direkte på landmand.dk, om der er muligheder på dine arealer.

Tøv ikke med at kontakte oplandskonsulenten hos SAGRO, hvis du er nysgerrig på, om du kan få tilskud til at lægge et filter ind på dine arealer. Du kan også læse mere på www.oplandskonsulenterne.dk.

De ideelle arealer

Vidste du at: Kvælstoftabet fra markens rodzone i dag er gennemsnitligt på niveau med udvaskningen i år 1900, hvor landbrugsarealet var lidt større end i dag. Men i dag når mere kvælstof frem til kysten og vandmiljøet end dengang, fordi vi i dag har flere drænede marker og færre vådområder. Dræning er nogle steder en forudsætning for at dyrke jorden, men kvælstof, der udvaskes fra rodzonen, transporteres via drænene direkte ud til vandløbet. Mere end 50 % af de danske landbrugsarealer er i dag drænede.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Rhandy Nagy udfører Senior Wealth-beregninger.

ØKONOMI

Går med for fællesskabets skyld

SAGRO hjælper med en uvildig beregning af økonomien som pensionist.

- Selv om alle på pensionsinfo.dk kan se det meste om deres pensionsforhold, kan det alligevel være svært at overskue, hvornår man bedst trækker pensions-beløbene ud, siger revisor Rhandy Nagy, SAGRO. Mange kommer til os for at få sikkerhed for, hvordan deres rådighedsbeløb ser ud, når de går på pension, siger hun. Det giver dem vældig ro i sindet. De væsentligste faktorer er nemlig tidspunktet for udbetalingen og samspillet med folkepension og private pensioner/ opsparing. Der kan desuden være mange formueforhold, der gør sig gældende, ligesom selvstændige under virksomhedsordningen har andre faktorer, der kan spille ind. SAGRO tilbyder under den såkaldte ”Senior Wealth” at gennemgå senior-økonomien, optimere den og komme med en uvildig vurdering, der er fri for eventuelle interesser i at sælge bestemte pensionsprodukter.

Et godt eksempel Et af de eksempler som Rhandy Nagy peger på, var et ægtepar, hvor manden fik pension som 65-årig.

or medlemm nf

LandmandsPension af L

Fødevare- og Landbrugspakken fra 2015 betød en normaliseret kvælstofkvote til landbruget. Forliget betød også et politisk krav om, at landbrug fra 2019 bliver miljøreguleret efter, hvor meget det lokale vandmiljø kan tåle af kvælstof. Dette er et brud med ens regulering af alle landbrug. Samtidig blev der et krav om, at landbruget frivilligt etablerer filtre i landskabet, som kan komme noget af kvælstoffet til livs.

LandmandsPension Pas på dem, der holder af dig!

FAKTA

Hans hustru er 10 år yngre, og hun syntes, at 12 år var lang tid at vente, før hun kunne gå på pension. SAGRO gennemgik parrets økonomi, herunder en stribe forskellige kapitalpensions-ordninger. Det viste sig blandt andet, at hustruens indtjening på arbejdsmarkedet nedsatte mandens pensionstillæg. Et område, de ikke havde været opmærksomme på. SAGRO lagde en plan for hvordan – og hvornår – de forskellige pensionsordninger bedst kunne udbetales. Det var netop vigtigt for parret at få den tidsmæssige frihed kombineret med en økonomi, der også gav dem rum til at rejse – og skifte to gamle biler ud med en ny ”uden at skulle spise havregrød i flere år”. Ligeledes var det vigtigt for parret, at det var en løsning, der strakte sig 15-20 år frem. Beregningerne viste, at det ikke alene var muligt at opfylde ønskerne. Hustruen kunne endda forlade arbejdsmarkedet som 57-årig, og det gjorde hun. Ifølge Rhandy Nagy skal man meget gerne have styr på sine pensionsforhold senest 5-6 år før, man har tænkt sig at gå på pension. Så er der stadig mulighed for at tilpasse forholdene, så man får det bedst mulige udbytte af pensionen.

TEKST: Steen Ancher, kommunikationschef Tlf. 9629 6617 · sta@sagro.dk

an dbru ødev g&F

are

HOLSTEBRO - Hvis jeg kan være med til at sikre, at vi når målene om at udlede mindre kvælstof ad frivillighedens vej, så tager vi gerne vores del, siger han. Han har i samråd med miljørådgiver Karen V. Thomasen, SAGRO, valgt matrice-modellen af minivådområderne. Her er tale om to bassiner, der kommer til at lægge beslag på et areal, der er op til 0,25 procent af oplandet, der drænes – i Ole Gades tilfælde omkring 0,3 ha. Et matrice-minivådområde med træflis etableres i forlængelse af dræn og fungerer som et effektivt filter til reduktion af næringsstoffer. Fordelen ved matrice-minivådområder er, at de kan fjerne op til 50-60 % af kvælstoffet, og at de kræver knap så stort et areal som almindelige minvådområder. Anlægget anslås at fjerne 1.800 kg N/år. SAGROs miljørådgiver havde udpeget i alt 6 mulige steder på de 650 ha, som familien ejer. Men nogle af disse lå uhensigtsmæssigt i forhold til nedgravede el-kabler m.m. eller var for små. Den optimale placering er en parcel, der lå lavt, i et hjørne og tæt på en ny omfartsvej. Det bekymrer ikke Ole Gade, at han binder sig for en 10-års periode. - Det kan jo ende med at være en fordel for os, hvis vi kan være med til at sikre, at landbruget ikke rammes af ufrivillige stramninger, siger han.

Har vi betalt nok ind?

Gårdejer Ole Gade, Holstebro, ser det som et naturligt medansvar at afsætte en del af sin jord til et minivådområde.

Book uforpligtende personlig rådgivning: tlf. 7633 9800 / landmandspension.dk

Få hjælp – gratis og uforpligtende Karen V. Thomasen og Anne Robenhagen Ravnshøj hos SAGRO på tlf. 7021 2040.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

PLANTER

Bedre frugtbarhed med efterafgrøder Intelligent brug af efterafgrøder lønner sig – de dækker jo snart 35 % af landbrugsarealet!

jektet forsøger vi derfor at finde frem til de bedste efterafgrøder til sandjords-sædskifter.

Vi vil opfylde lovkravene og øge jordens frugtbarhed TEKST: Marie Uth, planterådgiver Tlf. 7660 2388 · mut@sagro.dk og Christian Hansen, afd.leder, SAGRO Salgsafgrøder Tlf. 7660 2397 · cha@sagro.dk

I kornsædskifter er der rig mulighed for at øge jordens frugtbarhed og udbyttepotentiale ved at anvende efterafgrøder på en intelligent måde. Der er dog mange faktorer i spil, når der skal vælges efterafgrøde, og der findes ikke en efterafgrøde, som kan opfylde alle ønsker. Det gælder om at finde den gyldne middelvej. SAGRO har de seneste år arbejdet intensivt med at finde de bedste efterafgrøder til områdets landmænd i et stort projekt om jordens frugtbarhed. I SAGRO har vi generelt fokus på planteproduktion på sandjord – vi siger at S’et i SAGRO står for sandjord! Og i pro-

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Efterafgrøder er en af vores største afgrøder, og nu bliver den endnu større! Som et led i den målrettede regulering øges efterafgrødekravet yderligere over de næste tre sæsoner, og i 2020/21 må vi forvente, at der skal dyrkes efterafgrøder på ca. 35 % af landbrugsarealet! Derfor mener vi, det er afgørende vigtigt at få indpasset efterafgrøder i sædskiftet på intelligent vis, så vi kan få mest mulig gavn af de efterafgrøder, som vi under alle omstændigheder skal dyrke. Vi ønsker at opnå størst mulig forbedring af jordens frugtbarhed.

Den sikre plan Den vigtigste faktor for at sikre mest mulig gavn af efterafgrøderne – uanset art - er såtidspunktet. Jo før efterafgrøderne sås, jo større bliver de, og jo mere bidrager de til jordens frugtbarhed. Ved etablering af efterafgrøder efter høst kan jordløsning eller tildeling af kvælstof øge væksthastigheden, men det kan ikke rette op på et sent

såtidspunkt. Vi opfordrer til at overveje vinterbyg i sædskiftet som forfrugt til efterafgrøden. Vinterbyg er ikke så populær pga. lidt lavt udbytte i forhold til stykomkostninger, men det kan opvejes af en rigtig god efterafgrøde, som har en betydelig forfrugtsvirkning. Desuden har vinterbyg fordele som tidlig høst, mindre risiko for høstbesvær og lavere udgifter til tørring. Artsvalget er også centralt. Sandjord har normalt et tyndt muldlag, og roddybden er derfor begrænset. Derfor er arter med tætte trevlerødder formodentlig vigtigere end arter med pælerod. På sandjord foretrækkes også overvintrende arter.

FAKTA I 2019 laver vi en efterafgrøde-kamp, hvor flere hold dyster mod hinanden. Samtidig vil vi udfordre politikerne til at godkende flere arter til pligtige efterafgrøder. Det vil være til glæde for jordens frugtbarhed, biodiversiteten og vildtet, og samtidig tyder forskning på, at det ikke øger udvaskningen af næringsstoffer.

< Stemningsbillede fra SAGROs seneste efterafgrøde-arrangement på I/S Lomholt ved Sdr. Felding den 10. oktober i år.

Såning før høst, hvis du er indstillet på eventuel omsåning – Såning før høst kan lykkes fornuftigt med olieræddike eller gul sennep. Det lykkes bedst på jorde med et højt indhold af organisk materiale eller på lerholdige jorder. Olieræddike i ren bestand er et godt valg til målrettede efterafgrøder og pligtige efterafgrøder. Hvis det skal være en artsblanding til MFO-efterafgrøde iblandes gul sennep. Dette er dog ikke en god idé i rapssædskifter. Sørg for at frøene spredes jævnt på marken, så dækningskravet opfyldes over det hele. Og endelig skal du Der er større mulighed for at øge udvære indstillet på, at der i byttepotentialet i et kornsædskifte nogle år vil være behov for ved at dyrke efterafgrøder end ved omsåning. at øge kvælstoftildelingen. Det er vist

Vidste du at:

igennem et treårigt forsøg på Alrø i Horsens Fjord. De afprøvede efterafgrøder var græsser, olieræddike og artsblandinger. Undtagelsen var rug, som reducerede udbyttepotentialet.

Hvis du vil øge jordens frugtbarhed yderligere

Jordens frugtbarhed kan øges yderligere, hvis de almindelige godkendte efterafgrøder mikses med andre afgrødetyper. Det er især effektivt at blande med bælgplanter, da de kan fiksere kvælstof fra luften. Men artsblandinger høster også andre fordele fra de forskellige plantetyper, og arterne interagerer på forskellig vis med organismer i jorden. Derfor har SAGRO og DSV Frø udviklet nogle forslag til frivillige efterafgrøder, der udelukkende dyrkes for at øge jordens frugtbarhed. Vi satser på at en del af disse arter vil blive godkendt til pligtige efterafgrøder inden for få år. Der arbejdes med dette på forskningsniveau, og i SAGRO vil vi også skubbe på denne udvikling.

Når efterafgrøder visner ned i frostvejr, begynder omsætningen af plantemassen, og næringsstofferne frigives. På sandjord giver det stor risiko for udvaskning af kvælstof og kalium fra rodzonen.

Forslag til frivillige efterafgrøder: Hvidkløvergræs undersået forår – en metode, der virkelig kan bidrage til jordens frugtbarhed, da kløveren har tid til at etablere sig godt og opsamle meget kvælstof fra luften. Det giver udfordringer med ukrudtsbekæmpelsen. På rene arealer kan du satse på helt at undlade ukrudtsbekæmpelse. Der er også dyrere midler, som kan bekæmpe en del ukrudt uden at genere kløverudlægget.

PLANTER

Alm. rajgræs, rødkløver, blodkløver og vintervikke sået efter høst – tidlig såning i slutningen af juli eller begyndelsen af august er afgørende for at få god effekt af denne artsblanding. Men hvis det lykkes, kan blandingen bidrage med en stor mængde kvælstof og organisk materiale til jorden. Efterafgrøden er overvintrende. Den forventede pris er ca. 500 kr. pr. ha. Artsblanding sået efter høst (udarbejdet af DSV Frø) – Blandingen består af solsikke, boghvede, oliehør, honningurt, nigerfrø og smalbladet lupin. De forskellige arter bidrager på forskellig vis til at øge jordens frugtbarhed. Blandingen er sammensat af plantearter, der ikke umiddelbart er i familie med vore dyrkede arter og kan dermed bruges i sædskifter med vinterraps, hestebønner og ærter. Udgiften til frø forventes at ligge på ca. 600 kr. pr. ha, så den bør sås sidst i juli eller først i august for at opnå størst mulig værdi af efterafgrøden. Kan med fordel tænkes ind i år med tidlig høst. Vildtet vil også få stor glæde af denne artsblanding. Olieræddike og blodkløver sået før høst – Ny idé, som vi skal afprøve i praksis. Frøene er gode til at spire oven på jorden, og såning før høst sikrer, at efterafgrøden kan nå at vokse godt til og bidrage til jordens frugtbarhed. Det er en billig metode. Da det er en frivillig efterafgrøde, er det ikke afgørende om jorden er fuldstændig dækket. Der er altså mange spændende muligheder inden for efterafgrødernes verden, og det kan være en god idé at benytte flere forskellige typer af efterafgrøder. Vælg traditionelle græsefterafgrøder som basis i sædskiftet, og supplér med efterafgrøder sået omkring høst. Tænk på at vælge forskellige arter, og begræns anvendelsen af korn. Endelig vil vi opfordre til at tænke nogle frivillige efterafgrøder ind, der hvor det giver mening, som en investering i jordens frugtbarhed på sigt. I år med tidlig høst er der rigtigt gode muligheder for at booste jordens frugtbarhed med frivillige efterafgrøder.

Derfor anbefaler vi følgende efterafgrødetyper på sandjord: Rajgræs undersået i foråret – det er en billig og sikker etableringsmetode, som næsten altid lykkes. Der er en god rodmasse, som sikrer opsamling af kvælstof og bidrager med en betydelig mængde organiske materiale til jorden. En kraftig græs-efterafgrøde kan give høstbesvær, men i langt de fleste tilfælde giver græsset ingen problemer. En optimal efterafgrøde på sandjord! Tidlig etablering efter høst – der anvendes én eller flere af de godkendte arter. Metoden er ret sikker til at opfylde lovkravene. Hvis efterafgrøderne også skal bidrage til jordens frugtbarhed, skal de sås tidligt – helst i den første uge af august. I kornsædskifter er det en fordel at begrænse brugen af korn som efterafgrøde.

Jordprofil af kløvergræs efterafgrøde, som er sået 3. august. Billedet er fra SAGROs arrangement ved Sdr. Felding den 10. oktober. Bemærk at der er et tæt gardin af trevlerødder i muldlaget. Vi fandt også fine rodknolde på kløvergræsset.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

KVÆG

Trist trio har kurs mod kalvene For kalvene er kulden, øget medicinforbrug og stigende dødelighed en trist trio, der kommer snigende hvert efterår. TEKST: Peter Raundal dyrlæge, SEGES, Lene Jensen, dyrlæge i LVK og Terese Jarltoft, slagtekalverådgiver, SAGRO

Kalvedødeligheden stiger i vinterhalvåret, og mange kalve dør på grund af svækkelse i kombinationen af infektion og kulde. Der er god grund til at se tilbage på, hvordan det gik sidste vinter og være mere på forkant denne vinter. I 2017 så vi for første gang i mange år et pænt fald i kalvedødeligheden. Især udeblev den sædvanlige vinterstigning. Men dødeligheden steg drastisk med den sibiriske kulde i februar 2018, og kalvedødeligheden er igen tæt på de 8 %. Lad os gøre det bedre denne sæson.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Kulde øger energiomsætningen Kuldestress opstår, når det er koldt, og kroppen reagerer ved at bruge mere energi end normalt til at opretholde varmen. Kalven øger simpelthen sin energiomsætning og vil derfor kræve en højere daglig tilførsel af energi. Kalvenes termoneutrale zone ligger på 15-25 grader. Det vil sige, at kalvene her ikke skal bruge ekstra energi på at opretholde deres rette kropstemperatur. Kalve på 0-3 uger kræver mere energi, når temperaturen kommer under de 15 grader, mens ældre kalve først kræver mere energi, når temperaturen kommer under 5 grader. Når kalvene udsættes for kuldestress, forringes deres tilvækst og risikoen for lungebetændelse og diarré øges, fordi kalven mister modstandskraft. Får en kalv bare lidt diarré, kan den dø meget hurtigt, da den simpelthen fryser ihjel.

Ved kuldestress bliver kalvene typisk mindre aktive og vil ligge og putte sig i halmen. Vær opmærksom på, at våd pels og/eller megen blæst, kan få det til at føles koldere.

Tildel ekstra energi Falder temperaturen til frysepunktet, anbefales det at tildele 1 liter ekstra mælk pr. kalv pr. dag. Generelt kan man sige, at for hver 5 grader, temperaturen falder under 10 grader, skal mælkemængden øges med 0,5 liter pr. dag. Kalve skal under almindelige omstændigheder minimum have 750 gram mælkepulver pr. kalv pr. dag, men kan sagtens tåle 800-900 gram mælkepulver pr. kalv pr. dag i vinterperioden. For at undgå diarré ved varierende mængder mælk, kan det være en fordel konsekvent at tildele ekstra mælk igennem

< Mælkeproducent Torben Thomsen, Glejbjerg, anvender dækkener til sine kalve.

hele vinterperioden. En amerikansk undersøgelse fra 2015 har vist, at mætte kalve er mindre urolige og derfor ligger mere ned og holder varmen i dybstrøelsen. Kalve, der går natten i møde på tom mave (eksempelvis ved én daglig mælkefodring om morgenen), må derfor forventes at være mere urolige og rejse sig flere gange om natten. Herved mister de effekten af at have lavet et lille lunt liggested i halmen. Via to daglige mælkefodringer, opnår kalvene større mæthedsfornemmelse og er sandsynligvis roligere igennem de kolde nattetimer.

Korrekt drikketemperatur Det er vigtigt, at mælken har en drikketemperatur på minimum 38 grader for at opnå høj drikkelyst samt optimal koagulering af skummetmælken i løben. Vær opmærksom på, at mælkens temperatur hurtigt falder et par grader, når den hældes i de kolde trug eller skåle. Derfor skal udfodringstemperaturen ligge på minimum 40 grader – også ved den sidste kalv i rækken…

Strø ekstra godt - især hos småkalvene Det er vigtigt at sikre, at kalvene har tilstrækkeligt med strøelse til, at de kan putte sig i halmen og dermed holde sig varme. Undersøgelser viser, at et højt strøelsesniveau reducerer forekomsten af lungelidelser med over 30 procent. En fugtig eller direkte våd dybstrøelse er ekstremt afkølende i koldt vejr.

KVÆG Benyt kalvedækkener

Kalve til hjemmefrisør

Kalvedækkener kan være en god investering til små og/eller syge kalve, da dækkenerne mindsker varmetabet til omgivelserne og beskytter kalven mod svækkelse og infektioner. Så længe gennemsnitstemperaturen er under 10 grader, vil kalvedækkenet give en mere konstant kropstemperatur, som medfører sundere kalve og en øget tilvækst i den periode, hvor man giver mælk. Det er vigtigt at huske at tage dækkenet af, når udetemperaturen igen kommer over de 10 grader eller ved pludseligt vejrskifte. Hvis man er i tvivl om, hvornår kalvedækkenerne skal tages af, så kan man tjekke, om kalvene sveder på det tidspunkt af døgnet, hvor det er varmest. Normalt anvendes kalvedækkenet fra spædkalv til kalven er et par måneder gammel, samt på syge kalve. Tag dækkenet af 1-2 uger inden fravænning eller 1-2 uger efter fravænning, så der ikke sker mere end én ændring for kalven pr. uge og sørg for, at boksen er strøet godt op. Kalvedækkenerne kan vaskes i en vaskemaskine, så smittebeskyttelsen opretholdes, inden man skifter et dækken fra en kalv til en anden.

I Danmark har vi særligt i forårs- og efterårsperioderne store udsving i temperaturer mellem nat og dag. Det resulterer ofte i, at kalvene bliver noget langhårede. Afhængig af staldsystem og effekt af ventilation oplever nogle besætninger, at kalvene sveder og bliver våde særligt henover ryggen i dagtimerne. Når temperaturen pludseligt skifter om aftenen, må kalvene gå ”våde i seng”. Giv småkalvene en vinterklipning - enten ved indsættelse (hvis problemerne ses i starterstalden) eller ved flytning til mellemstalden. Klip 2-3 baner henover ryggen og klip med hårene, så kalvene stadig beholder det inderste hårlag (vinterklipning).

”Højt strøelsesniveau kan reducere forekomsten af lungelidelser med over 30 %”.

Find det svage led Der er mange led i pasning af kalvene. Gå derfor procedurerne igennem og led efter de steder, hvor der kan være et svagt led. Man kan gøre en stor indsats på mange områder, men hvis der er et enkelt svagt led, kan det hele alligevel være spildt.

Her får du 8 gode råd til at få kalvene godt gennem den kolde tid 1. Hæv mælkemængden med ½ liter for hver 5 grader temperaturen falder – start ved 10 grader eller senest ved 5 grader (ved kalve over 60 kg)

Der skal være nok strøelse til, at benene ikke er synlige, når kalven ligger ned. Kalvene skal ydermere ligge i et fuldstændigt tørt leje.

2. Sørg for at mælkens temperatur er 40 grader ved udfodring – også ved den sidste kalv i rækken 3. Strø rigeligt, så kalvene kan putte sig og holde sig varme 4. Hold dybstrøelsen tør – hele døgnet 5. B enyt kalvedækken til små og udsatte kalve 6. G iv kalvene en vinterklipning, hvis det vurderes nødvendigt 7. Sørg for mere og tør strøelse i vognen ved transport fra leverandører 8. Tjek bedriftens procedurer for kalvepasning

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

KVÆG

Dyrene giver mig ro Emil Jørgensens vej tilbage til arbejdsmarkedet går via en mindre stresset arbejdsdag hos landmand Torben Jensen.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

KVÆG TEKST OG FOTOS: Steen Ancher, kommunikationschef Tlf. 9629 6617 · sta@sagro.dk

BORDING - Emil er 26 år og uddannet kleinsmed. Han har arbejdet, siden han var 16 år gammel. Det er dog ikke metal og montage, der fylder hans hverdag for tiden, men kalve og køer. Efter at være gået ned med stress på en tidligere arbejdsplads, er han fire dage om ugen hos landmand Torben Jensen. Emil er blandt andet med til at passe dyrene sammen med de øvrige to ansatte, som en del af et projekt, ”Next Stop Farmer Job”, hvor Herning-Ikast Landboforening, Ikast-Brande Kommune og også SAGRO medvirker. Projektet giver folk på yderkanten af arbejdsmarkedet mulighed for at komme indenfor igen. Emil Jørgensen har efter en sygemelding med stress gennem et år været i en proces med psykologhjælp og har både prøvet at komme tilbage på den tidligere arbejdsplads og været i jobtræning – uden held. Men arbejdet på gården er en god ny start. - Det føles meget naturligt at arbejde med dyr. Det tømmer hovedet, samtidig med at man kan gå og tænke på alt muligt. Og så giver det en god samvittighed at kunne tage hjem og vide, at man har taget sig godt af dyrene, siger han. Han møder kl. 6 om morgenen, og har for tiden fire ugentlige arbejdsdage á 4-5 timer. Hans opgaver er blandt andet at strø omkring dyrene og at feje. Der er dog ikke en meget struktureret arbejdsplan. Den er ifølge Torben Jensen ofte vanskelig at lave, når man har med dyr at gøre. Arbejdsopgaverne

tages hen over morgenbordet, hvorefter de ansatte har indflydelse på, hvordan de løser dem.

Det er et ansvar, vi tager Torben Jensen mener, at landbruget har en god tradition for at være rummelig og netop kunne håndtere nogen, der er udfordret på forskellig vis. - Jeg synes, vi har et ansvar for at få dem med, der ikke kan yde så meget på arbejdsmarkedet, siger han. Bortset fra at dyrene skal passes, så er der som regel plads til, at en arbejdsuge kan tilrettelægges meget fleksibelt, og så er det Torben Jensens erfaring, at arbejdet med dyr kan være godt. - Der er kontant afregning med dyr. De reagerer, hvis man har for travlt eller selv er stresset, så der er ikke andet at gøre end at tage tingene i deres tempo, for man er nødt til at vinde deres tillid, siger Torben Jensen.

Ting tager tid Torben Jensen har tidligere haft ansatte i jobprøvning, praktik og lignende, og hans erfaring er, at de fleste kan få noget godt ud at arbejde på en gård. - Der er jo meget socialt i det, og så er der et overskud til at give plads til hinanden, siger Torben Jensen. Han er meget bevidst om at give nye opgaver til Emil i takt med, at han kan håndtere dem, og har en palet af opgaver, som han kan gå til. - Vi skal jo ikke have Emil til at gå ned med stress, men bygge ham op, påpeger han.

Noget andet Emil Jørgensen ser selv arbejdet på gården, som en god måde at komme i gang på, i stedet for at gå hjemme, hvor det efterhånden blev ligegyldigt, om det var lørdag eller mandag. Han tvivler på, at han skal fortsætte inden for landbruget. - Én gang håndværker – altid håndværker, siger han. Lige nu skal jeg bare lade tiden virke.

FAKTA Emil Jørgensen er uddannet kleinsmed. Han har arbejdet i 10 år, trods sine kun 26 år, men gik for godt et år siden ned med stress. Arbejdet med dyr giver ham en ro og en mulig vej tilbage til arbejdsmarkedet, som en del af projekt Next Stop Farmer Job.

Et godt team. Jesper Olsen, Claus Bitsch, Torben Jensen og Emil Jørgensen har det godt sammen både arbejdsmæssigt og socialt. Landbruget har en god tradition for at kunne rumme folk, der af den eller anden grund ikke kan præstere 100 %.

GØR DET I ER BEDST TIL – DET GØR VI! Få hjælp af vores dygtige rådgivere og opnå fordelene ved at udnytte vores viden og erfaring inden for bl.a.: ✓ Indretning og projektering af kvæg‐ og svinestaldsbyggeri ✓ Udbud, kontraktskrivning og hjemtagning af tilbud på byggeri ✓ Bygherrerådgivning, myndighedsbehandling i fbm. byggesager ✓ Skadesopgørelser og hjælp til forhandling om forsikringserstatninger ✓ Tilskudsansøgninger, energibesparelser og energirådgivning ✓ Boligindretning, nybyggeri eller renoveringer ✓ Rådgivning om lagerfaciliteter, indengårdsmekanisering og maskiner

Vi giver altid et godt tilbud – og deltager gerne i en uforpligtende snak – du skal bare kontakte os! MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

Veldrevet og velholdt mælkeproduktionsejendom ved Timring

Jagt-, natur- og planteavlsejendom med 64 ha ved Skarrild

Kvægbrug, Birkmosevej 50, 7480 Vildbjerg Ejendommen er en veldrevet mælkeproduktionsejendom med tilladelse til 167 SDM køer + opdræt.

Natur- og planteavlsejendom, Sdr. Grenevej 1, 6933 Kibæk 64 ha natur- og planteavlsejendom beliggende ca. 27 km syd for Herning og med ca. 5 km til Skarrild.

bygningsløs ejendom. Størstedelen af ejendommens jorder er JB 1-3 med mulighed for vanding. Jor-

mindre dyrehold. Driftsbygningerne ville også være velegnet til udlejning til f.eks. campingvogne og

Til ejendommen hører i alt 124,88 ha, fordelt på produktionsejendommen Birkmosevej 50 samt en

En ejendom med mange muligheder for særdeles gode natur- og jagtoplevelser samt mulighed for

dens arrondering er yderst fornuftig, idet størstedelen er placeret rundt om hovedejendommen, eller indenfor acceptabel afstand herfra, hvilket også giver mulighed for omlægning til økologi.

Hele ejendommens animalske produktion sker i et præsentabelt bygningssæt, der er placeret/-opbygget med gode forudsætninger for at opretholde et højt effektivitetsniveau. Der produceres årligt ca. 10.500 kg EKM pr. årsko som leveres til Arla.

og værelse på loftet. Resten af bygningen udgør lager og værksted. Derudover er der en staldbygning

velholdt ude som inde. Sagsnr. 500-1218

294 m²

Boligareal:

115

Hektar:

125

med dybstrøelse til kreaturer, maskinhus og garagebygning. Sagsnr. 500-1323

Energimærke:

Arealet er fordelt med ca. 52 ha agerjord, ca. 1,2 ha udyrkbar eng, ca. 2 ha skov, ca. 6 ha krat, natur og

1996. Driftsbygningerne består af en bygning, hvor der er indrettet gildesal med køkken, badeværelse

Boligen er i 2002-2003 blevet total moderniseret, udnyttet på 1. salen i 2007. Boligen fremstår yderst EU-areal, hektar ca.

væk fra ejendommen.

Boligen er opført hvor den tidligere bolig har lagt, og er opført af to omgange, henholdsvis i 1972 og

Stort præsentabelt stuehus fra 1974 med et boligareal på 294 m², hvoraf de 130 m² findes på 1. salen.

25.800.000

Jorden er velarronderet, og det meste af jorden er beliggende ved ejendommen. To englodder ligger lidt

små søer ved ejendommen. Restarealet er gårdsplads, have, læhegn, vej m.v.

Der er på bedriften en velholdt maskinpark til at varetage en stor del af arbejdsopgaverne i marken.

Kontant:

udnyttelse til kreative værksteder.

Kontant: Boligareal:

7.900.000 188 m²

Energimærke: Hektar:

Charmerende landejendom ved Givskud

Minkfarm beliggende ved Holstebro

Mælkeproduktionsejendom ved Esbjerg

Hobby-/naturejendom, Vejlevej 131, 7323 Give

Minkfarm, Sørvadvej 19, 7500 Holstebro

Kvægbrug, Tradsborgvej 56, 6731 Tjæreborg

"Korsgaard" er en hobby-/naturejendom, beliggende ca. 2 km fra

En rigtig spændende 4-længet ejendom med ca. 153 ha, hvoraf de

Mælkeproduktionsejendom med godkendelse til 150 køer + op-

Ejendommens jordtilliggende er i alt på 28,12 ha. fordelt på 21,80

sten er vej, gårdsplads, bygninger mm. Arealet er samlet i en stor

Til bedriften hører ca. 103 ha, hvortil der i 2018 er søgt EU-støtte

byen Givskud.

ha agerjord, 5,00 ha fredsskov samt 1,32 ha bygningsparcel, vej, læhegn m.m. Jorden er placeret omkring ejendommens bygnin-

ger, i store reelle stykker, sammenhængende med den tilhørende fredsskov, der består af både løv- og granskov, med gode jagtmuligheder.

Ejendommens store præsentable 2-plans stuehus er opført i 1910

og er på 280 m², hvoraf de 80 m² findes på 1. sal. Sagsnr. 500-1289

3.995.000

Kontant:

Ejerudgift pr. md.: Boligareal:

Allan Elsted Hansen

2.680

Hektar:

Energimærke:

ca. 123 ha er tilskudsberettiget, ca. 15 ha er skov/eng/hede og re-

parcel med god arrondering og vanding. Bygningerne består af et

ældre flot herskabeligt stuehus i 2 plan. Udhusene er opført i 2008 og fremstår solide og anvendes til klinik, motionsrum, 3 garager, værksted og pelsrum, 2 stalde med hestebokse, maskinhus/lade opført i metalplader på sider og eternittag. Minkfarm med pt.

2.500 tæver og med tilladelse til ca. 3.200 årstæver - ca. 6.740 burrum er p.t. udlejet indtil 1/12-18. Sagsnr. 500-1250 Kontant: Boligareal:

24.000.000 200 m²

280 m²

Ejendomsmægler MDE, Cand Agro

Salg & vurdering

Frederik G. Hansen

Jens Ravn

Claus Brødbæk

Jørn Lauritsen

aeh@landbogruppen.dk

fgh@landbogruppen.dk

jra@landbogruppen.dk

clb@landbogruppen.dk

jol@landbogruppen.dk

JYSK - Tlf.: 2557 9851

JYSK - Tlf.: 2989 4029

Salg & Vurdering

JYSK - Tlf.: 2422 9900

Salg og vurdering

JYSK - Tlf.: 6175 7188

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Ejendomsmægler MDE

JYSK - Tlf.: 2334 7068

Hektar: Energimærke:

153 F

dræt, beliggende 3,5 km fra Tjæreborg og med 12 km til Esbjerg. til de 89,96 ha. Ca. 3,9 ha er fredskov, og der er endvidere ca. 10 ha natur.

Kalve-/kælvningsafdeling i dybstrøelse, lade med silo til kraftfo-

der, maskinhus med fast bund, velfærdsafdeling, foderlade med tre plansiloer, ungdyrstald med plads til 100 ungdyr i dybstrøel-

sesbokse, løsdriftsstald med 145 sengebåse og 2 Delaval robotter. Stuehuset er løbende renoveret. Sagsnr. 500-1149 Kontant: Boligareal:

18.975.000 140 m²

Hektar: Energimærke:

103 G

HVAD ER DIN BEDRIFT VÆRD? Går du med salgstanker? Så kontakt os for en uforpligtende snak om dine muligheder

– Vi hjælper dig i mål, når du vil sælge

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø · Tlf. 7660 2333 · Birk Centerpark 24, 7400 Herning · Tlf. 9629 6505

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

ØKONOMI

Hvad nu hvis du bliver ramt? Med en sundhedsforsikring får du hurtig hjælp Også til: • Allergiudredning • Psykiatrisk behandling • Krisehjælp • Misbrugsbehandling • Stress-rådgivning

Medlemspris Kun 1.394 kr. pr. år

Falske mails

for medlemmer af L&F

Bestil nu. Ring til Tryg på 7633 9800 Spar penge med kontante medlemsfordele lf.dk/medlemsfordele

Noget at leve af. Noget at leve for.

Der er en del falske mails i omløb. De ser professionelle ud med logo m.m. fra SKAT. Du kan vide, at de er falske, fordi SKAT aldrig oplyser beløb i en mail, og altid udbetaler til NEM-konto. Ægte beskeder fra SKAT vil komme i e-boks eller på mail med teksten: ”Der er post i din skattemappe… log på skat.dk for at læse den”.

DLR Kredit - når der skal realkredit til at realisere drømmen Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit

Hurup Thy

Område 67 Hans Henrik Kjær Højsetvej 12 6534 Agerskov 22 28 10 33 hhk@dlr.dk

Område 68 Kristian Clausen Frydendalsvej 11 Nordenskov 6800 Varde 24 22 99 68 kc@dlr.dk

Område 70 Simon Simonsen »Wissingsminde« Wissingsmindevej 18 6640 Lunderskov 24 22 99 70 sis@dlr.dk

Område 72 Steen Lauridsen Eg Mosevej 2 7200 Grindsted 24 22 99 72 stl@dlr.dk

Område 74 Torkil Kvartborg Bjalderbækvej 7 7400 Herning 20 41 51 08 97 14 34 24 tk@dlr.dk

Område 76 Anders Mejdahl Agerskovvej 6 Hygum 7620 Lemvig 24 22 99 16 am@dlr.dk

Område 78 Thorvald Mortensen Følvigvej 7 Vile 7870 Roslev 24 22 99 22 tm@dlr.dk

Område 80 Peter Ejnar Stræde Sønderbyvej 3 Stauning 6900 Skjern 24 22 99 50 pst@dlr.dk

Område 86 Frede Lundgaard Madsen Søndergade 66 8883 Gjern 24 22 99 53 flm@dlr.dk

Nykøbing M

Harboøre

Skive Vinderup

Lemvig

Struer

Viborg

Holstebro

Ulfborg

Ringkøbing

Hvide Sande

Område 61 Jens Hasling Frandsen »Agentoft« Jelsvej 37 6630 Rødding 24 22 99 61 jhf@dlr.dk

Silkeborg Bording

Herning

Odder

Brande Give

Esbjerg

Fanø

Grindsted

67 Ribe

Samsø

Vejle

Fredericia

Vejen Kolding

Vamdrup Rødding Christiansfeld

Mandø

Rømø

Horsens

Ølgod

Varde

Blåvand

Århus

Them

Skjern

Gram

Skærbæk

Haderslev

Højer Tønder

www.dlr.dk

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

er realkredit

MILJØ

Tænk miljø først - når du tænker strategi Sæt ikke gang i større udvidelsesplaner eller ejendomskøb, før du har fået en vurdering af miljøforholdene! Fordelene ved at få godkendt sit husdyrbrug efter den nye lovgivning: TEKST: Anita Hingstman, miljørådgiver Tlf. 7660 2193 · ahi@sagro.dk og Lisbeth Tønning, Afd.leder, Miljø Tlf. 7660 2366 · lit@sagro.dk

Det er vigtigt at få undersøgt miljøforhold tidligt i processen ved køb, salg eller udvidelse af husdyrbrug. Du kan blive overrasket over, at der pludselig er udpegninger, såsom natur-, lokal- og kommuneplaner m.m., der kan begrænse en ejendoms fremtids- og udvidelsesmuligheder. Det vil derfor være strategisk for ethvert husdyrbrug at få lavet en miljøvurdering.

Miljøvurdering Hvad er det? I SAGRO Miljø får du en hurtig vurdering af dine eksisterende stalde, udvidelsesmuligheder eller en ejendom, du overvejer at købe. Vi laver bl.a. beregninger med fokus på overholdelse af lugtgenekriterier til naboer, samlet bebyggelse og byzone samt overholdelse af ammoniakkrav til omkringliggende ammoniakfølsom natur. Hvis du har fået en miljøvurdering og efterfølgende ønsker en ny miljøgodkendelse, så har vi allerede mange af de oplysninger, som vi skal bruge, og vi sparer dermed tid ved udarbejdelse af din miljøansøgning.

• Fodervilkår i en tidligere godkendelse bortfalder. Her skal man være opmærksom på, at der arbejdes på at genindføre muligheden for fodervilkår. Det betyder, at muligheden for at slippe af med eventuelle fodervilkår formodentlig er tidsbegrænset. • Udnyttelsesfristen af godkendelsen udvides til 6 år. • Antal dyr på ejendommen er ikke en del af godkendelsen mere, men i stedet m2 produktionsareal. • Om du har køer eller kvier i stalden bliver uden betydning. • Mulighed for fleksibilitet i sammensætningen af dyreholdet, f.eks.: · Skift mellem smågrise og slagtesvin · Skift mellem polte, gylte og søer • Ingen krav til ind- og afgangsvægten (særlig interessant for smågriseog slagtesvineproducenter). • Ingen krav til ind- og afgangsalder. • Mange svineproducenter skal have revurderet deres miljøgodkendelse i disse år. Vi oplever, at for langt de fleste er det en fordel, at få en ny godkendelse efter den ny husdyrlov fremfor en revurdering. • Man kan få flere dyr igennem, uden at være begrænset af sin miljøgodkendelse eller antal stipladser.

Ejendomme, der ligger tæt på enten naboer, samlet bebyggelse, byzone eller ammoniakfølsom natur, kan være udfordret med hensyn til at få udarbejdet en godkendelse efter den nye lov. Det er derfor vigtigt at få en vurdering af miljøforholdene på ejendommen, inden du iværksætter større udvidelsesplaner eller ejendomskøb.

Lokalplan

Miljøgodkendelse efter ny husdyrlov Ny lovgivning gældende fra 1. august 2017 betyder, at ejendomme ikke længere godkendes til et bestemt antal dyr, men i stedet m2 produktionsareal, altså arealet, hvor dyrene kan gå, stå og ligge i stalden. Det giver dig en langt større fleksibilitet, hvor din faglige kunnen er det, der sætter grænsen for produktionens størrelse, og ikke et fast antal dyr, som vi har kendt det tidligere. De dyrevelfærdsmæssige krav er selvfølgelig stadig gældende og er uændrede i forhold til tidligere. Vi har i SAGRO Miljø det sidste år lavet ansøgninger og beregninger efter den nye Husdyrlov på mange forskellige typer ejendomme, og vi er klar til at rådgive dig.

Natur

BEDRIFTEN

Byzone

Nabo

Kontakt SAGRO Miljø

Vi er et stort og højt specialiseret team, der kan rådgive om miljø på din ejendom.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

ØKONOMI

Professionelle ledere er digitale Som fremtidens virksomhedsleder skal du lære at effektivisere din tid, så du får mest muligt ud af den. Men tør du tage de digitale værktøjer i brug? TEKST: Finn Gade Knudsen Økonomirådgiver Tlf. 7660 2219 · fik@sagro.dk

Summax er et værktøj, som på én gang er velfungerende, og samtidig i en løbende udvikling. For mig gør det så heller ikke noget, at dette værktøj ikke alene letter arbejdet for dig som virksomhedsleder, men også for mig som din rådgiver. En af mine kolleger, revisorassistent Heidi Sillesen Thomsen, der har arbejdet med Summax helt fra starten, anbefaler stærkt kunderne at gå over til Summax: - Vi får et tættere samarbejde med vores kunder, og vi kan meget lettere hjælpe dem, når vi kan se samme bilag på hver vores skærm, siger Heidi, der arbejder i SAGRO Regnskab i Esbjerg. - Samtidig, fortsætter hun, giver det os en mulighed for at følge med mere løbende, fordi kunden jo hele tiden lægger sine bilag ind. Så hvor vi før kun Heidi Sillesen Thomsen, SAGRO Regnskab, har været med siden opstarten af Summax.

kunne gøre noget, når kunden afleverede bilagene fysisk, kan vi nu hele tiden være foran. Ingen tvivl om at Summax kræver noget af dig som kunde. Det er din virksomhed og dine bilag, så derfor er det også dit ansvar, at de bliver håndteret korrekt i systemet. Tidligere fik vi en mere eller mindre ordnet stak bilag ind med jævne mellemrum, som assistenten så skulle taste ind fra ende til anden. Nu er det dit ansvar at få bilagene lagt ind og tjekket op på, om programmet læser dem rigtigt, hvorefter assistenten så har dem.

gitalisering er svaret på, hvordan du får barberet tid af på nogle af de nødvendige administrative opgaver. Det skal altså ikke ses som et tilkøb, men en strategisk investering. Hvis du skal se sidste regning fra foderstofforretningen, eller den fra maskinstationen sidste år, er det alt for ineffektivt, hvis du skal søge rundt i flere systemer, eller i værste fald en tur i kælderen, hvor mapperne med fysiske bilag står og fylder op. Det er tid, der går fra andre opgaver, og tid du ikke får noget for. Derfor er svaret for mig enkelt, når mine kunder spørger til Summax. Du skal have det for at effektivisere din og min tid. Her er alt samlet, og du kan let søge informationer frem. Du risikerer ikke, at det fysiske bilag, du fik sidst du var ved maskinhandleren, ligger inde hos os, fordi assistenten er ved at kontere op til moms, og du derfor ikke lige kan tjekke det. For du har jo scannet det ind med din smartphone og sendt det til Summax, så du altid kan finde det der, samtidig med at vi arbejder med det hos os. Så kort sagt, sæt printeren i kælderen og spar på blæk og papir: Brug Summax som dit dynamiske arkiv.

”Summax kan meget mere end at håndtere bilag”.

Effektiviser din og min tid! Som økonomirådgivere oplever vi tit, at kunderne spørger, hvorfor de dog skal vælge at bruge penge på at tilkøbe Summax? For mig handler det om at stille et spørgsmål tilbage igen. Vil du være blandt fremtidens professionelle virksomhedsledere? Di-

Vi skal alle lære at bruge Summax mere En af de ting som Heidi Sillesen Thomsen siger igen og igen, er at Summax er meget mere end et system til at håndtere bilag. - Summax er tænkt som en platform, hvor du kan samle alle de dokumenter, du vil gemme. Samtidig sikrer du dig, at dine rådgivere også har mulighed for at tilgå de dokumenter og oplysninger, som er nødvendige eller gavnlige for ham eller hende. Det ligger i en sky, siger hun og fortsætter: - Det giver også mulighed for at have et fælles arkiv med andre end sin revisorassistent. Det kan være relevant at dele arkiver med sine driftsøkonomer og planterådgivere, for blot at nævne nogen. Fremtiden venter ikke på dig, og derfor skal du med på vognen nu. Både for at gøre din virksomhed mere strømlinet, men i lige så høj grad for at få dig og dine rådgivere tættere sammen, så vi sammen kan hjælpe dig med at tjene penge.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

ØKOLOGI

Bedre start med kunstige kyllingemødre Ny vejledning anbefaler kunstig ”kyllingemor” - læs om projektet her. TEKST: Tina Bøje Clausen Økologirådgiver Tlf. 2386 3331 · tbc@oerd.dk

I naturen vil kyllinger krybe ind under deres hønemor, hvis de søger ly, varme og hvile. I et forsøg på at give produktions-kyllinger en mere naturlig start på livet og samtidig øge kyllingernes velfærd i opdrætsstalden har Økologisk Landsforening udført et projekt med kunstige kyllingemødre. De kunstige kyllingemødre er lavet som kasser med låg. Der er placeret 4 varmelegemer i/under låget samt et styresystem til temperaturen på toppen af låget. Kasserne er sat fast på 4 justérbare ben, som kan reguleres manuelt i højden. Nederst på kyllingemoderen er der sat presenningstykker på, som er klippet ca. 5 cm op og med ca. 5 cm’s mellemrum.

den. Dyrene præsenteres for et ukendt objekt, og man observerer, hvor mange høner der nærmer sig objektet (se billedet). Jo flere høner der tør nærme sig objektet, jo lavere frygtsomhed. Der er anvendt forskellige objekter i alle uger. I første leveuge er det flokken uden kunstige kyllingemødre (kontrolgruppen), som har haft flest tilnærmelser til objektet og dermed tendens til lavere frygtsomhed. I uge 7, 36 og 45 er det omvendt, da det her er flokken med kyllingemødre, som har haft flest tilnærmelser til objektet og dermed udvist lavere frygtsomhed. Det tyder på, at kunstige kyllingemødre under opdrætsperioden har mindsket frygtsomheden gennem det meste af hønens levetid og derved har

den positive effekt på hønernes velfærd og adfærd, som vi havde forventet.

Flere spændende fund i projektet Ud over forskellen i frygtsomhed har vi fundet en positiv effekt af de kunstige kyllingemødre sammenlignet med kontrolgruppen: • Antallet af gulvæg i starten af æglægningsperioden er lavere • Højere vægt og større ensartethed af vægt i æglægningsperioden • Færre brystbenskader omkring leveuge 45 Vil du vide mere, så tag et kig i vejledningen, som er udarbejdet i forbindelse med projektet. Find den på www.okologi.dk eller www.oerd.dk.

Frygtsomhed Frygtsomme dyr er ofte mere aggressive i forhold til rolige dyr. Det ses også hos høns, og der er fundet en sammenhæng mellem frygtsomme høner og fjerpilning. Derudover vil der også let kunne forekomme klumpning med dødelige konsekvenser. Med en kunstig kyllingemor i opdrætsperioden viste eksperimentet, at kyllingerne var mindre frygtsomme end en kontrolgruppe uden kyllingemødre-kasser. Resultatet er rolige dyr, der har mindre tendens til at klumpe sig sammen og desuden har en mindre aggressiv adfærd, hvorved sandsynligheden for fjerpilning reduceres. Frygtsomhed kan måles på forskellige måder. I dette projekt har vi brugt ”Novel Object”-meto-

Sådan er de kunstige kyllingemødre udformet.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

ØKOLOGI

Strategimøde – åh nej, ikke nu igen! TEKST: Erik Andersen og Claus Østergaard ØkologiRådgivning Danmark

Sådan kan stemningen godt blive, hvis medarbejderne fornemmer, at alle de gode ideer og målsætninger, der blev frembragt med fælles anstrengelse og masser af kaffe, ikke kommer videre ud i livet. Det må ikke ske, for en virksomheds succes er afhængig af de input, der kommer fra engagerede medarbejdere, og deres engagement må ikke visne. Det gælder også i rådgiverbranchen, og derfor har ØkologiRådgivning Danmark hvert andet år et strategiseminar. Det er en blanding af målrettet arbejde og totalt useriøse fysiske aktiviteter, hvor vi får grinet igennem. Det sidste er vigtigt, men det er endnu vigtigere, at der er målbare resultater af seminaret. I år fik vi i fællesskab understreget følgende punkter, vi skal arbejde videre med: • Vi skal skabe større synlighed omkring vores tilbud Det gælder såvel den almindelige rådgivning som ERFA-grupper og arrangementer. Det bliver gjort med markedsføringsplaner, og vi vil måle hvor mange, der har set tilbuddet og hvor. Vi vil også sætte mål for antal deltagere i arrangementer og ERFA-grupper. • Vi vil skabe værdi for landmanden ved at informere om ny teknik Det sker på mark- og staldmøder, der demonstrerer de ny værktøjer. Her vil vi sætte mål for antal møder, og vi undersøger vores kunders brug af ny teknik.

5skarpe 24

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Som det ses på billedet, har vi et godt team – det skal plejes målrettet mellem strategiseminarerne.

• Vi vil mere ud til kunderne Det vil vi både for kundernes og vores egen skyld. Ikke mindst på planteavlssiden kan der godt hen ad vejen gå for meget ”plejer” i markplanerne, så man ikke får taget stilling til, om plejer er god nok. Vi vil inspirere til løbende nytænkning og finde værktøjer, der kan bidrage til det. Og vi vil selvfølgelig måle på, om vores besøg i mark og stald er stigende.

• Tal om målene Vi skal også huske at snakke om vores mål hen ad vejen. Vi har således stadig et mål om at øge arealet med efterafgrøder hos vores kunder. Det fik vi skærpet ved at italesætte det på den måde, at vores udgangspunkt fremover skal være, at der skal efterafgrøder i samtlige marker, og så trækker vi fra, hvis der er forhindringer. Det er meget skarpere end at sige ”Og så skal vi også lige huske nogle efterafgrøder”. Så det er et godt tip at omsætte mål i punchlines!

• Vi vil også til udlandet Rigtig mange af vores kunder sætter stor pris på at deltage i de udlandsture, vi gennem årene har arrangeret. En udlandstur om året er derfor et mål, der løber videre.

Ny procedure for ansøgning om økologitilskud i 2019 1. 2. 3. 4. 5.

Udbetaling af tilskud søges fortsat i Fællesskemaet i perioden 1. februar til 17. april 2019. Nye tilsagn om økologisk arealtilskud søges i et nyt skema. Ansøgningsperioden går fra 3. juni til 15. august 2019, hvilket også betyder, at den ekstraordinære ansøgningsrunde forsvinder. Der kommer et nyt, digitalt skema til producentskifte. Her bliver fristen for indsendelse den 13. maj 2019 for de marker, du overdrager inden fællesskemafristen. Det er kun nye økologer, der kan få nyt tilsagn om omlægningstillæg. De eksisterende tilsagn om omlægningstillæg bliver ikke påvirket af de nye regler. Rigtig mange økologer skal søge nyt økologitilsagn til 2020, da det i efteråret 2019 er 5 år siden, tilsagnsrunden startede.

ØKOLOGI

Ny dyrkningsvejledning for økologiske spisekartofler Nu er den her endelig! Det er god læsning til de mørke vinteraftner. TEKST: Anne Eriksen Økologirådgiver Tlf. 7660 2368 · aer@oerd.dk

Det har været tiltrængt længe: En opdateret dyrkningsvejledning målrettet de økologiske spisekartoffelavlere. De gode gamle ”dyder” er stadig med, men der også meget ny viden, som interesserede kan studere i vintermånederne. Formålet med vejledningen er kort sagt at give avlerne mulighed for at hæve kvalitet og udbytte endnu en tak, for der er brug for at lykkes med begge dele. En god økologisk kartoffel kan oftest opnå en god pris, mens en halvgod kun bidrager til den store halvgode pulje og i værste fald virker pristrykkende.

Udfordring på udbyttesiden Økologer har en stor udfordring på udbyttesiden. Der skal opnås en stor tilvækst på kort tid, da væksten ofte standser i slutningen af juli på grund af skimmelangreb. Et udbytte på 250 hkg/ ha med en frasortering på 10-15 % vil være et rigtig flot resultat, og det vil kræve optimale forhold i såvel dyrkningsperioden som under opbevaringen. Vi er ofte i søgelyset for, om vi nu er effektive nok i den økologiske fødevareproduktion, og i seriøs øko-kartoffeldyrkning må intet overlades til tilfældighederne.

umiddelbart noget at anføre, at kartoflen smager lige godt, selv om den har rødt skind eller er blevet lidt mørk af humus i sandjorden eller blot har lidt sølvskurv: De fleste køber med øjnene. En stor udfordring er at holde kartoflerne flotte i perioden efter januar og frem, til der igen er danske økokartofler på markedet. De ny egyptiske skønheder vælter ind over grænsen og er svære at hamle op med. Der er dog også en uhensigtsmæssig ageren på markedet. Økologer oplever, at de kan ligge inde med danske kartofler, samtidig med at grossister fortæller plejecentre og andre institutioner med økospisemærke-kantiner, at der ikke længere er danske økokartofler at få.

Det er ærgerligt for begge parter, ikke mindst plejecentrene, der ikke kan lave en god mos af egypterne. En dyrkningsvejledning for produktion af økologisk læggemateriale bliver forhåbentlig vores næste opgave, da der også her er brug for en stærk faglig indsats, for at starten på kartoflens vækstperiode kan blive så god som mulig. I mellemtiden har vi konstant fokus på at få spredt viden om best practise i kartoffelavlen, både via den ny dyrkningsvejledning og via vores ERFA-gruppe, som også udbydes i 2019. Kontakt os endelig, hvis du er interesseret i at deltage.

Spørgsmål til overvejelse: 1. Hvordan hæver vi generelt forbruget af danske kartofler? 2. Kan vi gøre det mere sexet at spise kartofler? 3. Kan vi gøre det mere råt at bruge kartofler, som ikke ligner noget, der lige har forladt en skønhedssalon? Svar udbedes!

www.landsyd.dk

Forbrugere køber med øjnene Danske forbrugere er kritiske, og det mærker kartoffelavlerne. Knolde uden ujævnheder og med tyndt, glat og lyst skind uden antydning af jord og skønhedspletter; det er det ideal, vi skal prøve at leve op til, også som økologer. Det nytter ikke Aabenraa | Esbjerg | Grindsted | Tønder | Varde | Vejen

FAKTA I forbindelse med projektet ”Topkvalitet i økologiske spisekartofler” er et af produkterne en dyrkningsvejledning for økologiske spisekartofler. Vejledningen er udarbejdet med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug og Kartoffelafgiftsfonden. Den er klar i slutningen af december. Anne Eriksen og Kjeld Forsom fra ØRD har medvirket til udarbejdelsen.

Brug LandSyd til optimering af din ejendomsstruktur gennem sammenlægning, arealoverførsel og udstykning Skal du omlægge jord mellem dine ejendomme eller frastykke et overflødigt bygningssæt? Har du brug for rådgivning om landbrugslovens regler? Har du et stykke natur, som du gerne vil sælge til en ikke-landmand? Har du svært ved at finde rundt i gamle drænkort? Så lad os kortlægge dem for dig, så du kan se dem direkte på din telefon.

Kontakt en af vores specialister og få en uvildig rådgivning Se mere på vores hjemmeside www.landsyd.dk eller på linkedin, hvor du også kan finde kontaktoplysninger til vore mange dygtige medarbejdere.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

JURA

Kan jeg forpagte et stykke jord fra en landbrugsejendom? TEKST: Jacob Carl TELLUS Advokater Tlf. 7660 2130

med bygninger, uden at du i forvejen ejer eller forpagter andet. Det betyder så også, at du som forpagter skal opfylde beboelsespligten for ejendommen.

OK at forpagte til en have ”Jeg vil gerne forpagte noget jord!” Landbrugsloven er blevet liberaliseret, og der er ikke mange af de gamle restriktive regler tilbage. Men der er stadig noget, der skal iagttages, og det er ikke alle, der kan forpagte et stykke af landmandens mark og begynde at dyrke grøntsager. Vi vender blikket mod landbrugslovens § 28. Loven sondrer mellem forpagtning af et areal, som en del af en ejendom eller forpagtning af en hel ejendom.

Du skal eje eller forpagte en hel ejendom Altså, hvis du vil forpagte et stykke jord, kan det kun ske, hvis du forpagter det ind til og driver det sammen med en anden ejendom, med bygninger på, som du enten ejer eller har forpagtet. Du kan derimod godt forpagte en hel ejendom,

Hvis du ikke forpagter en hel ejendom, eller hvis du ikke i forvejen ejer en landbrugsejendom, er der efter Landbrugsloven en række udtagelser, hvor du stadig kan forpagte et stykke jord. Det gælder bl.a., hvis du forpagter vedvarende græsarealer og naturarealer, som benyttes til græsning, hvis du forpagter et areal, der er under 1.000 m2 og skal benyttes til haveformål, hvis du kun forpagter avlsbygninger, eller hvis forpagtningen kun vedrører et areal, der skal bruges til opførelse af bygninger til jordbrugsmæssig produktion.

Afstand betyder intet Når du først opfylder betingelserne for at forpagte jord, er der ingen begrænsninger på det antal landbrugsejendomme eller forskellige arealer, du kan forpagte. Afstandsgrænsen for, hvor langt væk du kan forpagte arealer, blev også ophævet

ved lovændringen i 2010, så bor du ved Holstebro, kan du i princippet godt forpagte jord ved Kruså. Vi oplever stadig, at der laves forpagtninger uden andet aftalegrundlag end ”et håndslag”. Så længe der ikke er problemer, kan det måske være tilstrækkeligt. Men det er nu godt at have fastlagt spillereglerne, hvis der opstår uoverensstemmelser. Et forhold, der har været særligt aktuel i de senere år, hvor flere landbrug er gået konkurs. Hvis man ikke opfylder betingelserne for at kunne forpagte et stykke jord, men har gjort det alligevel, så foreskriver Landbrugsloven, at man kan få en bødestraf. Det må forventes, at man indledningsvis får påbud om at lovliggøre forholdet, men gør man det ikke, så vil der komme bødeforlæg. Der er ikke nyere retspraksis på området, men af ældre afgørelser ses der bøder i størrelsesordenen 5.000-15.000 kroner. Dernæst kan tvangsbøder komme på tale, indtil forholdet er lovliggjort, så vi må fraråde, at man på den måde ”tager en chance” og forpagter uden at kunne opfylde reglerne.

Har du brug for kvalificeret rådgivning – enten privat eller erhvervsmæssigt? – Så har vi sat holdet

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

KALENDER

KVÆG

Læs flere detaljer om arrangementerne på www.sagro.dk Landbruget er en del af løsningen Mandag 10. december kl. 19.00-22.00 Aulum Fritidscenter, Markedspladsen 10, Aulum Aftenkongres om klimaudfordringerne - med professor og praktikere. Professoren er Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet, og praktikerne er SAGROs rådgivere. Til praktikerdelen kan man vælge mellem emnerne grovfoder, salgsafgrøder og kartofler. Tilmelding: Senest fredag 7. december på www.sagro.dk. Arrangør er SAGRO Planter & Miljø, og deltagelse er gratis.

Opfølgningskursus for sprøjteførere Mandag den 10. december i Billund Tirsdag den 19. december i Holstebro Kurserne er fra kl. 8.30-16.00. Er det mere end fire år siden, du sidst har været på opfølgningskursus, så er det tid til at tage på kursus, hvis du fortsat vil kunne sprøjte eller købe kemi. Tilmelding skal ske mindst 7 dage før kursets afholdelse. Der er maks. 40 deltagere pr. kursus, og optagelse sker efter først-til-mølle-princippet. Tilmeld til Lene Gripping eller Hanne Futtrup, tlf. 7021 2040. Ved tilmelding oplyses deltagers navn, CPR- og CVR-nr. samt uddannelsesniveau. Læs mere på sagro.dk.

Tv-læge Peter Qvortrup Geisling holder foredrag over emnet: ”Giv dit liv et serviceeftersyn”. Han er kendt for en del fjernsynsprogrammer. I modsætning til dem bliver livet aldrig en genudsendelse. Det inspirerer til et serviceeftersyn, og det er aldrig for sent at udleve sine drømme. Ingen tilmelding – pris 100 kr. Mødet er et samarbejde mellem LandboSenior Herning, Hedeboernes Seniorklub, Ikast-Bording LandboSenior, Herning-Ikast Landboforening og SAGRO.

ØRD Next Step Onsdag den 9. januar kl. 9.30-15.30 Aulum Fritidscenter, Markedspladsen 10, 7490 Aulum Torsdag den 10. januar kl. 9.30-15.30 SAGRO, Majsmarken 1, 7190 Billund Torsdag den 17. januar kl. 9.30-15.30 Halkær Kro & Kulturhus, Halkærvej 59, 9240 Nibe Få inspiration til de næste skridt for dig og dit landbrug. Vi serverer viden om robuste afgrødesystemer, den økologiske maskinpark, nye afgræsningsmetoder og meget mere. Pris 950 kr. Ved tilmelding senest 15. december sparer du 100 kr. Tilmeld dig på info@oerd.dk eller tlf. 7660 2334.

FarmTracking – dit mobile kontor

Nytårsmøde med Peter Hedegaard

10. december kl. 9.00-11.30: Holstebro 10. december kl. 13.00-15.30: Herning 11. december kl. 9.00-11.30: Esbjerg 11. december kl. 13.00-15.30: Billund

Torsdag den 10. januar kl. 18.00 Birk Centerpark 24, Herning Familielandbruget VEST-Jyllands nytårsmøde med taler af valgmenighedspræst Peter Hedegaard fra Holstebro om livet på landet, da ”far” var dreng. Foreningen er vært ved spisningen. Pris inkl. drikkevarer 100 kr. Tilmelding senest fredag den 4. januar på tlf. 7021 2040 eller familielandbrugetvestjylland.dk

Nytårstaffel med Finansminister Kristian Jensen Indtil 1. maj 2019 har du mulighed for at prøve FarmTracking gratis. Ta’ med på et af SAGROs kurser om FarmTracking, og lær hvordan DU kan bruge FarmTracking i din dagligdag. FarmTracking er en brugervenlig app som kan anvendes både på telefon, tablet og iPad. Kurset henvender sig til dig, som er ny bruger i FarmTracking. Efter kurset kan du anvende de vigtigste funktioner. Tilmelding på tlf. 7021 2040 eller sagro.dk senest torsdag den 6. dec. Pris: 200 kr. inkl. forplejning.

Stort fælles nytårsmøde med Peter Qvortrup Geisling Fredag den 4. januar kl. 13.30 hos SAGRO, Birk Centerpark 24, Herning

Fredag den 11. januar kl. 13.00 Nupark 47, 7500 Holstebro Holstebro Struer Landboforening lægger ud i 2019 med et nytårstaffel, hvor finansminister Kristian Jensen er gæstetaler. Han ser frem mod et år, hvor der skal afvikles folketingsvalg, og hvor der sker store ændringer i EU. Hvordan tegner fremtiden sig set med finansministerens øjne, og hvad kan landbruget forvente efter valget. Ved ankomsten til nytårstaflet bliver deltagerne mødt af sang og musik fra Herren og Fruen. Af hensyn til forplejning er der behov for tilmelding senest mandag den 7. jan. på tlf. 7021 2040 eller på holstebrostruerlandboforening.dk.

Nytårskur i Jysk Landbrug Fredag den 11. januar kl. 15.00-17.30 Majsmarken 1, 7190 Billund Nordeas landbrugschef Torben André Petersen, Holstebro, holder foredrag over emnet ”Fremtidens landmand – hvem er det, og hvilke krav vil der blive stillet til den finansielle sektor?” Sangkoret Living Joy synger nytåret ind. Tilmelding senest den 7. januar på tlf. 7021 2040 eller jysklandbrug.dk.

Virksomhedsbesøg hos Arla, Nr. Vium Tirsdag den 22. januar kl. 19.00 Herning-Ikast Landboforening er på besøg hos Arla, hvor regionsdirektør Poul Pettersson viser rundt. Tilmelding senest 18. januar på tlf. 7021 2040 eller www.h-i-l.dk

Mød LandboUngdom Mandag den 4. februar kl. 19.00 Familielandbruget VEST-Jylland har kaldt ungdommen sammen for at høre om de udfordringer, unge landmænd tumler med. Lone Andersen, formand for Familielandbruget VEST-Jylland kommer med oplæg til aftenens diskussion. Nærmere om stedet ses senere på www.familielandbrugetvestjylland.dk

Kaffebordsmøde i Resen Onsdag den 6. februar kl. 10.00 Bonnesigvej 21, Resen, 7600 Struer Holstebro Struer Landboforening har inviteret Marianne Bredal (V), der er formand for teknik- og miljøudvalget i Struer Kommune. Mødet foregår hos Robert Lynge Andersen. Tilmelding senest 4. februar på tlf. 7021 2040.

SENIORKLUBBER Holstebro Struer Landboforenings Seniorklub

Foredrag

Tirsdag den 15. januar kl. 13.30 på Lægaard Landbrugsskole Som leder af KFUMs Soldaterhjem har Ruth Brik Christensen været med de danske soldater i både Irak og Afghanistan. Hun vil fortælle om sine oplevelser som lyttende ”mor” for de danske soldater. Hun er også forfatter til bogen ”Ruth i krig”.

Hedeboernes Seniorklub

Bowling

Onsdag den 13. februar kl. 16.30 i Holstebro Bowlingcenter Spisning kl. 18.00. Pris: spisning 199 kr. Leje af sko 50 kr. Tilmelding senest den 30. januar på mail: kvt@privat.dk.

Sydvestjysk Landbo Senior

Nytårskur 2019

Tirsdag den 10. januar kl. 13.30 på Kjærgård Landbrugsskole Nytårskuren 2019 afholdes som altid på Kjærgård Landbrugsskole, hvor vi starter med champagne. Der afsluttes med kaffebord. Pris for deltagelse 100 kr. pr. person. Der er ingen tilmelding. MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

HOLSTEBRO Nupark 47 7500 Holstebro

HERNING Birk Centerpark 24 7400 Herning

BILLUND Majsmarken 1 7190 Billund

ESBJERG John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

SIDEN SIDST rm en tale for leverede så va stedet tilbød Frederiksen (S) på tte r tø Me ? ek dir job s t Ny Beef Danish Crown tsminister.” at sta r g, ve nin bli pis e ds kø nu ikk rjob - ”hvis du s stormøde i hende et sælge Jysk Landbrug fandt sted på en ng sli ek dv Or Billund.

H.C. Gæmelke, formand for Jysk Landbrug, tog forskud på den kommende valgkamp ved at stille partilederne Mette Frederiksen (S) og Kristian Thulesen Dahl (DF) op til fælles debatmøde.

Jens Simonsen, Sinding ved Herning, blev i efteråret valgt som formand for Danmarks deltidslandmænd og har dermed også fået en plads i Landbrug & Fødevarers primærbestyrelse.

delegeretand - blev på - SAGROs form Syds repræd n ar gio ga er Re nd m so Søren Sø devarer valgt Fø der været & rio ug pe i br n nd ha r mødet i La elsen. Hidtil ha yr st be ær t. im da pr eget man sentant i nu har han sit suppleant, men

Udlændinge- og integrationsmini ster Inger Støjbe søgte sidst i oktob rg (V) beer Jacob Skals (th .) Søndergaard, på Munkbro Svineav og hans svigerfar, Laurids l. Holstebro Strue fokus på behove r Lbf. satte t for udenlandsk arbejdskraft.

tider Åbnings e ll me m tår jul og ny

S. er Christina bladlus anterådgiv imod. For pl situr til observation af på rt æ tv , ej N Et styrt? døvet po mere våd det en velin ke vil være a kan Jørgensen er t øsregner, og man ik Morten Krup d an de r m nå nd ! La gt di i hvede en dv d højst nø knæene en beundring! sin ikke skjule Husk at du kan prøve FarmTracking gratis indtil 1. maj. Se SAGROs video, hvor driftsleder Morten Krupa på Forumlund ved Esbjerg viser, hvordan han har gavn af det digitale værktøj. Se filmen her: https://vimeo.com/29 9006282

12, åbne fra kl. 8 til kl. er SAGROs telefoner ne. ger elin Den 27. og 28. dec. afd fag stilling til vagter i og der vil være om sonlig henvendelse e være åbne for per SAGROs huse vil ikk år. mellem jul og nyt uar 2019. jer igen fra den 2. jan Vi glæder os til at se