Grobund nr. 6, 2019 by SAGRO

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

06 | 2019

Jakob har banket udbyttet i vejret - og sendt fremstillingsprisen i bund Side 8

Tillykke – du er rykket 70 pladser op Hæver indtjening pr. so med 1.800 kr. om året Side 14

Jul sikrer den halve årsindtægt Agervig Skovgård er baseret på juletræer og pyntegrønt Side 6

Landets største rådgivningsselskab for jordbrugere – Find SAGRO i Holstebro, Herning, Billund og Esbjerg

Foto: Jens Nygaard Olesen

INDHOLD

Juletræer og pyntegrønt

Julen giver Agervig Skovgård den halve indtægt

Tillykke – du er rykket 70 pladser op

Hæver indtjeningen pr. so med 1.800 kr. om året

Jakob har banket udbyttet i vejret - og nu går fremstillingsprisen i bund

Kalve får ikke diarré af for meget mælk

SAGROs kalverådgivere afliver en myte Af Sven Agergaard Formand for Herning-Ikast Landboforening GROBUND Grobund nr. 6 · 2019 Udgiver: SAGRO Nupark 47 7500 Holstebro Birk Centerpark 24 7400 Herning Majsmarken 1 7190 Billund John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø Tlf. 7021 2040 info@sagro.dk www.sagro.dk

Redaktion: Lilli Snekmose (ansvarshavende) Tlf. 7660 2115 lsn@sagro.dk

3 Holdning og handling

Steen Ancher Tlf. 9629 6617 sta@sagro.dk

7 Fremstillingsprisen er på vej ned

Annoncer: Line Hostrup Rathe Tlf. 9629 6612 lhk@sagro.dk Forsidefoto: Steen Ancher Næste Grobund: 13. februar 2020 Oplag: 18.500 stk. Layout: Heidi Toft Hönger, SAGRO Tryk: Specialtrykkeriet Arco A/S

4 I felten for medlemmerne 6 Halvdelen af indtægten er fra juletræer og pyntegrønt 10 CropManager – et digitalt redskab til markstyring 12 Lysende fordele ved N-fikserende efterafgrøder 14 Tillykke – du er rykket 70 pladser op 16 Ny erfagruppe om direkte såning 17 Aftenkongres i Aulum 18 Sådan bliver kalve din stolthed og glæde 19 Staldskole for kalvepassere 20 Kalve får ikke diarré af for meget mælk 22 Efterløn er ingen selvfølge 23 Overskud? Så husk pensionsopsparing 24 Efterlysning! Hvem vil udleje naturarealer til græsning? 26 Sparring med engelske landmænd 27 Kalender 28 ”Siden sidst”

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Efterafgrøder er egentlig geniale, og som landmænd burde vi elske dem! De forbedrer jordstruktur og opbygger kulstof i jorden. Alligevel hader vi nu efterafgrøder. Hvordan kan vi andet, når vi oplever at blive trukket rundt i manegen i et kæmpe efterafgrødecirkus? Vi skal efterleve regler omkring målrettede efterafgrøder, som er forvirrende, firkantede, frustrerende og unfair! Og det tog da helt overhånd, da regeringen i sidste måned helt uventet fremrykkede kravene om flere efterafgrøder et helt år. Dermed er markplaner og sædskifter mere eller mindre skudt i sænk på mange ejendomme. Er det rimeligt? Der er i den grad behov for at få noget fleksibilitet og faglig fornuft ind i det her! Vi kan starte med datotyranniet. For tredje år i træk har vi kæmpet med etableringsfristen den 20. august. I år trak høsten ud på grund af regn og fugt. Hver dag med godt vejr blev kostbar. Det ville være fair, hvis vi efter høst havde 7 dage til at så efterafgrøder i marken. Vi har allerede i dag mulighed for at udsætte fristen, men så bliver vi straffet med

HOLDNING OG HANDLING

Frustration! træk i kvælstofkvoten næste år. Det burde være muligt at give os 7 dages fleksibilitet, uden samtidig at slå os oven i hovedet med en kvælstofstraf. Og sådan er der så meget: Hvor er det tosset, at man kan være tvunget til at harve et grønt plantedække af ukrudt og spildkorn om for at kunne så efterafgrøder, der ikke bliver til noget. Hvor er det skørt, at reglerne lægger op til at så efterafgrøderne, selv under omstændigheder, hvor det siger sig selv, at de aldrig vil få reel effekt. Hvor er det tåbeligt at tro, at der kan vokse efterafgrøder på en mark, hvor hovedafgrøden allerede har samlet al næring op. Og hvorfor er der egentlig stadig krav om en øget andel af efterafgrøder i oplandet til Ringkøbing Fjord, når miljømålet for fjorden allerede er nået? Det overordnede mål er vel at begrænse kvælstofudvaskningen, hvor der er brug for det. Så hvorfor ikke se det hele lidt mere i dét perspektiv? Hvis den sunde fornuft fik lov at styre, er det ikke svært at finde muligheder for regelforenkling. Gerne i kombination med et nyt kontrolsystem.

Jeg synes vi skal væk fra et system, hvor en kontrollant vurderer plantedække, og hvor spirede spildkorn bliver kasseret. Lad os i fremtiden supplere med brug af satellitter, som nemt på bedriftsniveau kan se, om der er grønmasse nok. Hvis marken er fin grøn, så må det være i orden miljømæssigt, uanset om det er ukrudt, spildkorn, efterafgrøder eller en god hvedemark. Vi ville juble, hvis der blev plads til flere højtydende vinterafgrøder, fordi vi ikke var nødt til at spilde kræfter på efterafgrøder med ringe eller slet ingen effekt. Vi vil gerne yde vores bidrag til miljøet, men det ville bestemt være lettere at elske de målrettede efterafgrøder, hvis der var lidt metodefrihed.

Her på de jyske sandjorde vil vi have lov at blande kvælstoffikserende arter ind i efterafgrødeblandingen. Med for eksempel ærter, vikke og kløver i efterafgrøderne kan vi både hindre udvaskning og bygge kulstof op i jorden. De kvælstoffikserende planter vil gavne de andre arter i efterafgrødemarken, så der totalt set bliver tilbageholdt flere næringsstoffer. Og året efter kan vi spare endda spare handelsgødning. Det er da win-win.

"Vi skal efterleve regler omkring målrettede efterafgrøder, som er forvirrende, firkantede, frustrerende og unfair!"

(Læs den faglige baggrund på side 12-13)

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

POLITISK ARBEJDE

I felten for medlemmerne Dialog skal bane vej for frivillige BNBO-aftaler Syv midt- og vestjyske kommuner har taget initiativ til en dialog med de lokale landbrugsrådgivninger for at opnå en gensidig forståelse, der kan bane vejen for frivillige aftaler med lodsejere med BNBO-udpegninger. Det er en kommunal erfagruppe for grundvand, der nu beder om indspil fra rådgiverne for at få en proces, der så vidt muligt tager hensyn til landmændene, der har drikkevandsboringer på deres marker, og som samtidig beskytter drikkevandet under de boringsnære områder. Muligheden for at indgå frivillige aftaler udløber efter 2022. De deltagende kommuner i erfagruppen er Ikast-Brande, RingkøbingSkjern, Lemvig, Struer, Holstebro, Viborg og Herning. Mødet foregik på Herning Rådhus efter dette blads deadline.

Kaffebordsmøde i Outrup med postevand Bestyrelsesmedlem i Sydvestjysk Landboforening, Jesper Arnth, fra Outrup har førstehåndskendskab til de fremtidige krav til dyrkning af landbrugsjord ved drikkevandsboringer. Din Forsyning, som blandt andet leverer vand til forbrugerne i Varde, har fundet drikkevand af høj kvalitet under hans landbrugsarealer. Det var udgangspunktet for et kaffebordsmøde sidst i oktober, hvor knap 30 medlemmer deltog. Oplæggene tog udgangspunkt i Jespers eget landbrug. Blandt deltagerne i debatten var udvalgsformand Preben Friis-Hauge, Nikolaj Ludvigsen fra Landbrug & Fødevarer samt Kenneth Ejsbøl fra Din Forsyning. I øvrigt holder Jesper Arnth indlæg om sine erfaringer med at have BNBO (boringsnære beskyttelsesområder) på sin jord på Plantekongressen i Herning i januar 2020.

Fødevareminister til lyttemøde Fødevareminister Mogens Jensen fik et par ønsker i forbindelse med grøn omstilling med hjem, da han i november var til et såkaldt lyttemøde hos Sydvestjysk Landboforening. Besøget kom i stand gennem socialdemokratiets landbrugsordfører, Anders Kronborg fra Esbjerg. Mogens Jensen var på besøg hos fødevareerhvervet i byen. Landboforeningen valgte to emner ud. Det ene var ønsket om en ændring af landbrugsstøtten, så naturtiltag bliver støtteberettigede på lige fod med dyrkede arealer. Sådan en ændring vil have kolossal betydning for biodiversiteten.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Kristian Gade Formand for Holstebro Struer Landboforening Tlf. 6176 8400

Mogens Jensen svarede, at i den nye CAP-reform, som EU arbejder med, indgår en såkaldt bruttoarealmodel. Hvis den ender med at blive en del af reformen, vil det åbne op for, at landmænd fra 2021 kan få støtte til arealer, der er taget ud af dyrkning. Det andet emne, der blev rejst over for ministeren, var behovet for statslige penge til at sætte skub i multifunktionel jordfordeling. Ved Kongeåen er der bred lodsejeropbakning til et projekt på 1.000-1.500 ha, og Esbjerg Kommune viser politisk velvilje. Det står og falder dog med, at der er midler til kompensation til lodsejerne.

Ulla Bækman – ny politisk chef Ulla Bækman tiltrådte som ny politisk chef i SAGRO 1. december, hvor hun afløser Niels Kristian Fruergaard, der har siddet på posten siden 2017. Ulla Bækman kommer fra en stilling som sektionsleder i Esbjerg Kommune. Hun er uddannet cand. agro og har tidligere arbejdet dels som miljørådgiver i Sydvestjysk Landboforening og som administrationschef i Sønderjysk Landboforening. Ulla Bækman vil sammen med SAGROs landboretmedarbejdere, Stine Bundgaard og Helle Borum, varetage opgaverne over for medlemmerne i foreningerne. Hendes forgænger, Niels Kristian Fruergaard, vil fortsat bistå ejerforeningernes bestyrelser frem til udgangen af marts. Herefter vil han koncentrere sig om at varetage jobbet som sekretær for Holstebro Struer Landboforening.

Tegn smeden og maskinstationen som medlemmer På Vittarpgård i Outrup har landmand Jesper Arnth hvervet både den lokale smed og maskinstation som medlemmer af Sydvestjysk Landboforening. Det er vejen frem, hvis de lokale landboforeninger ikke skal miste styrke på grund af medlemsnedgang, og samtidig en manifestation af, at landbrug og samarbejdspartnere er afhængige af hinanden. På Landbrug & Fødevarers delegeretmøde i Herning opfordrede Jesper Arnth kraftigt til, at hver enkelt landmand tænker ud af boksen for at stoppe faldet i medlemstal. Hvad enten det er en driftsleder, en investor, en I/S-kompagnon, den unge medhjælper eller måske deltidslandmanden, man har udlejet lidt jord til. - De skal alle sammen med i fællesskabet, lød opfordringen.

Sven Agergaard Formand for Herning-Ikast Landboforening Tlf. 4082 4488

H. C. Gæmelke Formand for Jysk Landbrug Tlf. 2226 4290

Niels Laursen Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf. 5127 2215

Lone Andersen Formand for Familielandbruget VEST-Jylland Tlf. 2148 0077

Følg her på siderne de centrale aktiviteter i landbrugsorganisationernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevilkår.

Beskyttelse af bævere? I 1999 blev 18 bævere genindført til Danmark og sat ud i en sø i Klosterheden Plantage, og siden er bæverne vokset i antal og har spredt sig vidt omkring i Jylland. Når det giver anledning til konflikter, fordi bæverne med deres boer og opstemninger skaber oversvømmede marker, kan man få lov at skyde bævere og fjerne deres opstemninger. Men nu arbejder Miljøstyrelsen på en ny forvaltningsplan, og i et Natura 2000-udkast, som lige nu er i høring, er bæveren kommet med som habitatart. - Det synes vi i landbruget er en dårlig idé, og det har vi skrevet i et høringssvar, fortæller Helle Borum, miljømedarbejder ved SAGRO. Hun har skrevet høringssvaret på vegne af Herning-Ikast Landboforening. Bliver bæveren en habitatart, vurderer hun, at det bliver vanskeligere at få tilladelse til at gribe ind over bæverne, når de giver problemer for dyrkningen af omkringliggende arealer. - Ved Storåen, Karup Å og flere andre åer oplever vi opstuvning af vand på grund af opstemninger, og et sted har bæverne opstemmet to okkerbassiner, så vandet slet ikke løber igennem anlægget. Efter vores opfattelse er det derfor nødvendigt, at vi fortsat kan regulere bæverne, forklarer hun.

Nye regulativer på vej i Struer og Holstebro Hvis du er bredejer ved Resen Bæk, Dynd Å, Humlum Bæk, Hedegård Bæk eller Dalgård Bæk i Struer kommune, så har du modtaget partshøringsmateriale – eller vil gøre det en af de nærmeste dage - om revision af vandløbsregulativer. Der er offentlig høring i otte uger, hvor man kan komme med kommentarer eller indsigelser. I Holstebro kommune er man i forbindelse med regulativrevisionen ved at op- eller nedklassificere vandløbene, som kan ændre status fra offentligt vandløb til privat – eller omvendt. Er du som bredejer i tvivl om, hvad konsekvenserne er for dig, kan du tage kontakt til Helle Borum eller Karen V. Thomasen i SAGRO.

vist interesse for det. Alle havde mulighed for at melde problemstrækninger ind. I oktober gennemførte landboforeningen sammen med Esbjerg Kommune og lodsejerne vandløbssyn på de i alt 11 strækninger, som lodsejerne havde ønsket. Der blev efter hvert syn skrevet en protokol, som bliver forelagt politikerne i teknik- og byggeudvalget. Sydvestjysk Landboforening følger løbende op på de løsninger, der findes i hver af sagerne.

Tag unge ind Lars Høgh Jensen fra Herning-Ikast Landboforening havde et indlæg om rekruttering og fastholdelse af medarbejdere, da han gik på talerstolen til delegeretmødet i Herning i november. ”Tag unge ind”, lød opfordringen fra ham, og han efterlyste, at landmænd og elever bliver bedre til at snakke hele uddannelsesforløbet igennem. Nogen lønstigning mente han dog ikke, eleverne skal have. ”Det vil være uklogt,” sagde han.

Fagmedarbejdere deltog i vandløbsmøder I slutningen af oktober har Sydvestjysk Landboforening samlet medlemmerne i Varde og Esbjerg kommuner til vandløbsmøder. På de to møder med Varde Kommune, var der i år et anderledes setup, hvor kommunens fagrelevante medarbejdere deltog på møderne. Det gav grundlag for en god debat om konkrete emner. Som altid samlede laugene sig efter debatten og diskuterede årets vandløbsvedligeholdelse i deres vandløbssystemer. Det er aftalt med Vejen Kommune at gennemføre et lignende møde for medlemmerne der, med deltagelse af Vejen Kommunes forvaltning, i starten af 2020. I december afholdes der vandløbsdialogmøder med både Varde og Esbjerg kommuners politikere, hvor formændene fra vandløbslaugene også deltager. Kommunerne inviterer til møderne.

Vandløbssyn Utilfredsheden med Esbjerg Kommunes vandløbsvedligeholdelse er i nogle områder ganske markant. Sydvestjysk Landboforening aftalte derfor i foråret med Esbjerg Kommune at gennemføre en række vandløbssyn, hvor lodsejerne havde

Bæredygtighed i Holstebro Kan man sætte handlinger bag alle ordene om bæredygtighed? Det fik medlemmerne i Holstebro Struer Landboforening inspiration til i begyndelsen af november, hvor godt 50 deltog i et arrangement, hvor der især var stor interesse for at høre om mulighederne for produktion af græsprotein. Thor Gunnar Kofoed, viceformand i L&F, kom med oplæg sammen med Steen Bitsch, koncernchef i Vestjyllands Andel og Poul Petterson fra Arla. Der var hele vejen igennem fokus på at reducere klimaaftrykket – også ved sammensætningen af aftenens middag, der bestod af lokalproducerede frilandsgrise.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

PLANTER

Den halve indtægt er juletræer og pyntegrønt Nyetableret satser og planter 9.000 nobelistræer – og venter tålmodigt. TEKST: Steen Ancher, kommunikationschef Tlf. 9629 6617 · sta@sagro.dk NÆSBJERG – Det er svært at se 5 år frem – og umuligt at se 15 år ud i fremtiden. Alligevel har 32-årige Kåre Flye Andersen, Agervig Skovgård ved Varde netop plantet 9.000 nobilistræer, selv om han godt ved, de ikke giver penge de første mange år. De skal bruges til pyntegrønt,

men træerne skal typisk stå 15 år, før man kan begynde at klippe af dem. Hvor de fleste landmænd har et flow i sæsonen, der stort set følger et kalenderår, er sagen en ganske anden, når man satser på juletræer eller pyntegrønt. Et juletræ kan blive klar på ca. 8 år, pyntegrøntgranerne må man vente på i 15 år, før der kan gå penge ind på bogen. På Agervig Skovgård fylder juletræ og pyntegrønt omkring halvdelen af driften, med ”høst” i måne-

Allerede før Kåre overtog Agervig Skovgård, havde han drevet maskinstation i 10 år.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

derne oktober til december. Her omsættes årligt cirka 2-3.000 juletræer. Men det er salget af pyntegrønt, der er den bærende del af indtægten fra denne driftsgren. Kunderne er først og fremmest 26 kirkegårde. Af dem er de seks kommet til i løbet af de 3 år, han har drevet stedet.

3. generation på statshusmandsbrug Kåre er 3. generation på Agervig Skovgård, der oprindeligt er et statshusmandsbrug. Han har altid

Stude afgræsser et engareal, der alligevel ikke kan drives som planteavl.

PLANTER

Hvert år er der julemarked de fire weekender op til jul på Agervig Skovgård med tilsammen 3.-4.000 besøgende. Der er både fældede og fæld-selv-træer.

"Man skal være tålmodig og en smule optimist."

FAKTA Agervig Skovgårds indtægter kommer fra: vidst, at han gerne ville drive gården videre, men han var fra starten klar over, at hans bedrift skulle have flere ben at stå på. Juletræ og pyntegrønt skulle være det ene ben, mark og stude det andet, og den tredje indtægtskilde den maskinstation, som han etablerede, mens han var i lære som maskinmekaniker. Først blev arvefølgen afklaret med hans søskende, men kreditforeningen var det ikke så let at få en aftale i stand med. Det krævede mange samtaler med kreditgiverne, der faktisk helst så, at han realiserede maskinstationen og solgte jord fra for at få økonomien til at hænge sammen. I dag er han glad for, at han stod fast på sin idé, men det lykkedes kun ved, at han overtog faderens renteswap, og at hans far samtidig lånte ham lidt penge, så han i sidste ende ikke behøvede et banklån. Kåre er glad for, at han dengang havde en swap-ekspert fra SAGRO med i dialogen med bankens eksperter, selvom den faldende rente har været noget af en udfordring. Det var der dog ingen, der dengang kunne forudse.

Langsigtet perspektiv Han overvejede også dengang at gå i I/S med sin far, men valgte det fra. En god beslutning, føler han. - Det er ikke til at forudse 10-12 år frem i forhold

til en overtagelse, og jeg er samtidig bevidst om, at mit syn på økonomi ikke er det samme som min fars, siger Kåre Flye Andersen. - Jeg tror, at mange af vi unge landmænd vil være sikre på, at driften skal kunne bære udvidelser og uventede omkostninger, hvor mange i den ældre generation har tænkt, at tiden ville arbejde for dem, så de kom ud med et overskud i ejendommen i den sidste ende, siger han. - Vi kræver nok et større overskud i budgettet, før vi kaster os ud i det, siger han.

Han vil også anbefale unge at overveje en faglig uddannelse, før de vælger landbrugsvejen, for det giver dem noget at falde tilbage på. - Og jeg bruger min uddannelse til traktormekaniker hver eneste dag, og sparer penge på det, siger han.

Lev livet i tide

Vil gerne udfordres

Kåre Flye Andersen havde ikke nogen opsparing med sig, da han skulle etablere sig. Han anerkender, at det er noget af det, som bankerne ellers ser på. Men han mener, at det rent økonomisk ikke giver ret meget mening at have sparet en halv million kroner op, når der skal købes ejendomme til adskillige millioner kroner. - Det handler mest om, at banken skal kunne se, at man kan spare op, siger Kåre Flye Andersen, der til gengæld ikke synes, at han fik mange points for at have drevet egen maskinstation i næsten 10 år. - Min opfordring er, at de unge skal leve livet, mens de er unge. Jeg har da haft hurtige biler, og festet det jeg skulle, siger han. Han har uddannet sig til traktormekaniker, er blevet faglært landmand og kan desuden skrive agrarøkonom på CV’et.

Kåre Flye Andersen bruger SAGROs driftsøkonomer til at udfordre ham på budgetterne. - Carsten Nim er god til at stille de kritiske spørgsmål til budgettet, siger Kåre Flye Andersen. - Jeg ligner jo andre landmænd. Vi er optimister og tænker, at hvis vi havde store vedligeholdelsesomkostninger et år, så må det jo blive mindre næste år, siger han. Driftsøkonomer har nok en holdning, som er mere realistisk, erkender Kåre Flye Andersen. Agervig Skovgård driver 60 ha med forpagtning, hvoraf de 10 ha er tilplantet med juletræ og pyntegrønt, og Kåre har derudover lejet skov, hvor han lige har sat de 9.000 træer – som så kan ”høstes” om 15 år. - Man skal være tålmodig og en smule optimist, siger han.

• Juletræer og pyntegrønt: 50 % • Mark og stude: 15 % • Maskinstation: 25 %

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

PLANTER

Jakobs marker ligger i et koldt område, så majsudbyttet kunne ikke hæves. Til gengæld er det lykkedes at hæve græsudbyttet med 20-30 %.

Jakob har banket udbyttet i vejret Grovfoderskolen har været den direkte vej til øget udbytte og lavere fremstillingspris.

Fremstillingsprisen på grovfoder er på vej ned TEKST: Søren Hansen Økonomirådgiver Tlf. 9629 6756 · sha@sagro.dk

Det er glædeligt at kunne konstatere, at omkostningerne ved at dyrke grovfoder har haft en faldende tendens gennem de seneste år. Det er et resultat af stigende udbytter og større bevidsthed omkring omkostningerne. Opgørelse over fremstillingsprisen på eget grovfoder begyndte først rigtigt tilbage i 2011 og blev på det tidspunkt beregnet til 1,45 kr./FEN i gennemsnit for græs og majs. Se figur 1.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

TEKST OG FOTOS: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

GIVE - En evig mangel på græs og ensilage nåede et foreløbigt lavpunkt for Jakob Kristensen, da han i 2016 var helt nede på 5.000 FEN pr. ha i slætgræs. - Jeg har nok altid været bedst til køerne. Markerne tog jeg mere afslappet på. Det var først, da det gik helt skævt med græsmarkerne, at jeg reagerede, indrømmer Jakob. I dag er han stolt over, hvad det på 3 sæsoner er lykkedes ham at opnå, og han har fået en helt ny motivation for markarbejdet. Jakobs fremstillingspris på grovfoder har nu indbragt ham en placering blandt den bedste femtedel, og udbyttet pr. ha slætgræs er i 2019 8.495 FEN/ha (inkl. grønkorn.) Jakobs kvægrådgiver, Ejvin Kortegaard, har sin egen bramfri analyse af, hvad der er sket: - Jakob er gået fra at tænke ”det går jo nok” og ”det kan jo nok ikke blive meget bedre”, til nu at sætte sig mål. Det er den største forandring, der er sket, at du nu siger, at du vil noget mere. Det spiller da en rolle, indrømmer Jakob. I den store sammenhæng betyder det også noget, at han har fået flere køer og flere medarbejdere, mener han. Og så fremhæver han betydningen af, at Ejvin og Hanne er gode til at følge op og give ham sparring både på vanding og slættidspunkt.

Hvordan beregnes fremstillingsprisen? Fælles for beregningen af ”fremstillingsprisen” er, at alle produktionsomkostninger indgår. Se figur 2. Beregning af fremstillingsprisen knytter sig til årsrapportens driftsgrensanalyser, som i dag danner baggrund for en række analyser og sammenligningstal. Udbytter og omkostninger bestemmer fremstillingsprisen pr. enhed. Maskinomkostninger inkl. eget arbejde er den største omkostning ved fremstilling af grovfoder. Under dette punkt er det væsentligt at overveje brug af egne maskiner kontra maskinstation. Køreafstanden til markerne har også stor betydning for fremstillingsprisen.

Kend din egen fremstillingspris Udbytterne afhænger af udsving i vejret fra år til år. Høje udbytter betyder normalt en lav fremstillingspris. Tørken i 2018 bevirkede et fald i udbyttet og større udgifter til vanding. Det betød en stigen-

Her ligger en af de store madpakker! En halv mio. gode foderenheder!

PLANTER

Jakob har ikke sparet sig til et lavere fremstillingspris. Han har købt vandingsmaskiner og gødningsspreder og bygget ny gyllebeholder. Investeringer, der sammen med køb af rådgivning, i den grad har kunnet betale sig.

Stankelbenslarver Det var stankelbenlarvers hærgen, der udløste det dårlige resultat i 2016. I alt 30 ha, heraf flere 1. års marker, var helt ødelagte og måtte pløjes om. Vel at mærke efter, at marken var gødet, så det var en rigtig dårlig forretning. Efter den oplevelse var Jakob motiveret for at få noget mere konsekvens ind i håndteringen af græsmarkerne. Gennem Grovfoderskolen fik han planterådgiver Hanne Binderup og kvægrådgiver Ejvin Kortegaard sat på sagen. - Sammen med Jakob ser vi nu hvert år meget kritisk på markerne. Vi har det mål, at vi skal opnå 9.000-10.000 FEN pr. ha, og hvis vi vurderer, at en mark ikke kan komme op i nærheden af det, så bliver den pløjet om, forklarer Hanne Binderup. Jakob ved, at han får den bedste udnyttelse af sin gylle ved at tildele den i april måned. Men han manglede opbevaringskapacitet, så meget blev kørt ud i marts og september. Det kunne heldigvis ændres, da Jakob fik bankens opbakning til at investere i en ekstra gyllebeholder.

Investeringsplan Vanding var et andet ømt punkt. - Vores maskiner og pumper var gamle og sikringerne sprang altid, når vi begyndte at vande. Så jeg havde nok en tendens til at udskyde det og håbe på regn. Men resultatet blev bare, at vi kom for sent i gang, og så kunne skaden ikke rettes op. Der var altså brug for yderligere investeringer i nyt markvandingsudstyr. Her kom det Jakob til gode,

de fremstillingspris. Se figur 1. I 2019 ventes derimod høje udbytter, hvilket vil få fremstillingsprisen til at falde igen til niveauet i 2016 eller 2017 på et gennemsnit omkring 1,15 kr./FE.2011 2012 Enkelte vælger helt at opgive selv145 at dyrke 147 grovFremstilling Grovfoder Udviklingen fremstillingspris grovfoder

at han de foregående år har været i stand til at afdrage på sin gæld, så da banken fik en investeringsplan forelagt, blev der nikket ja. Også til en ny gødningsspreder.

INDSATS:

Ingen spildtid

• Bedre udnyttelse af næringsstoffer på grund af rettidig udbringning i kraft af øget gyllekapacitet.

Som planterådgiver oplevede Hanne Binderup i sommer Jakobs fornyede fokus på markdriften. - Jeg kom forbi en dag, hvor de lige var færdige med at snitte 1. slæt. Der var stadig folk i gang med at køre i stakken, og så havde Jakob allerede fået gylle kørt på og var i gang med vandingsmaskinen. Det er så imponerende at se, at det spiller – og i den sidste ende, så er én dags ekstra vækst mange foderenheder. - Ja, det var ikke sket for 5 år siden, driller Ejvin, og Jakob smiler godmodigt – og giver ham ret.

• Rettidig vanding. • Omlægning til græsblandingen Sydvestjyden Struktur er afsluttet i år. Før holdt en græsmark maks. 2 år – nu forventer Jakob, at der vil gå 3-4 år mellem omlægning. Det sparer mange omkostninger. • Konsekvent vurdering af marker – og konsekvent omlægning af problemmarker. • Bedre kvælstoftildeling i kraft af landbrugspakken. • Ekstra rådgivning for ca. 10.000 kr.

FAKTA Fremstillingsprisen på grovfoder

GEVINST:

2016: 1,19 kr./FEN 2017: 1,22 kr./FEN 2018: 1,03 kr./FEN 2019: 1,09 kr./FEN (estimat)

• Markant højere græsudbytte (tallene er inkl. grønkorn) 2016: 5.275 FEN 2017: 6.739 FEN 2018: 6.509 FEN 2019: 8.495 FEN

Jakobs bedrift

• På sigt halvering af omkostninger til pløjning og omsåning/omlægning af græsmarker.

• 266 årskøer, der leverer 11.900 kg pr. årsko (to daglige malkninger) • 115 ha plus 50 ha lejet

• Mindre indkøb af tilskudsfoder.

• Medarbejdere: To årsværk

foderet og laver i stedet leveringsaftaler med en maskinstation eller en nabolandmand. Det giver mulighed for at en mere sikker pris for grovfoderet. Om2014 det bliver2015 billigere 2016 af den grund, beror på 2013 en konkret vurdering. 145 123 140 111

Fremstillingspris grovfoder vandet sandjord

• Bedre sundhed hos køerne.

Der er mange muligheder for at påvirke fremstillingsprisen. Første forudsætning er naturligvis at kende sin egen fremstillingspris.

Mark

170 160

Stykomkostninger

Udsæd, gødning, div. mark

Kapacitetsomkostninger

Energi, maskinstation, vedligehold markinventar, andel lønomkostninger, andel ejeraflønning, ejendomskat og forsikringer, div. omkostninger

Kapitalomkostninger

Afskrivninger på maskinhus og markmaskiner, forpagtninger, minus EU-støtte

150 ØRER PR. FE

• Der er lagt strategi for vækstsæson med slættidspunkt og mål for udbytte og kvalitet.

140 130 120 110 100

2011

2012

2013

2014

2015

Figur 1. Kilde: Business Check kvæg, flere årgange.

2016

2017

2018

Figur 2. Da ”renter af bunden kapital” og ”ejeraflønning” indgår i beregningen, viser fremstillingsprisen, hvad produktionsomkostningerne er på lang sigt. Derfor må ”fremstillingsprisen” ikke forveksles med ”produktionsprisen”, hvor der i højere grad kan ses bort fra afskrivninger, ejeraflønning og renter af bunden kapital.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

PLANTER

CropManager - et digitalt redsk TEKST: Christina Skelmose Jørgensen Planterådgiver Tlf. 7660 2162 · csj@sagro.dk

CropManager gør det muligt at have alle markdata ved hånden, uanset om du befinder dig på kontoret, ved computeren eller i traktoren med en tablet eller smartphone ved hånden. CropManager ”taler” direkte sammen med FarmTracking hos

manden i marken, med MarkOnline hos planterådgiveren og med den ”nørdede” landmand. Du står altså med alle de klassiske markstyringsemner som mark- og dyrkningsplaner, hotspots, relevante påmindelser og et økonomimodul. Med økonomimodulet kan du f.eks. regne økonomi på markniveau samt sammenligne dine marker med dine kollegers marker. De detaljerede oplysninger på markniveau er let tilgængelige i CropManager. Her kan du med få klik hente oplysningerne om markernes areal, geografi, afgrøde,

Hvor godt gøder biogasgylle? Her er resultaterne af SAGRO Planters gylleforsøg

sort, forfrugt, jordbehandling, såning, gødskning, planteværn, udbytter osv. Brug af CropManager forudsætter ingen investering i nye maskiner.

En hjælp i præcisionslandbrug Programmet gør desuden præcisionslandbrug lettere, fordi CropManager højner præcisionen og effektiviteten i brugen af planteværnsmidler. CropManager indeholder også et modul ved navn CropAlerts, som bl.a. kan forudsige septo-

TEKST: Christina Skelmose Jørgensen Planterådgiver Tlf. 7660 2162 · csj@sagro.dk Biogasgylle indgår i stadig flere gødningsplaner, og derfor gennemførte vi i år et forsøg, der skulle belyse effekt og udbytte af biogasgylle sammenlignet med andre gylletyper samt handelsgødning. Forsøget, som er udført i samarbejde med Nature Energy, blev i efteråret 2018 udlagt ved Gørding på en god sandjord. Der var udlagt seks led med forskellige behandlinger i fire gentagelser i hhv. vinterbyg, vinterrug og vinterhvede.

➏ ➎ ➍ ➌ ➋ ➊

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

De seks led: 1: Ingen gylletilførsel 2: NPK-gødning 21-3-10, 525 kg pr. ha 3: Biogasgylle, 35 tons pr. ha 4: Slagtesvinegylle, 34 tons pr. ha 5: Kvæggylle, 45 tons pr. ha 6: Minkgylle, 15 tons pr. ha

PLANTER

CropManager er en overskuelig og brugervenlig webplatform, designet til markstyring og -planlægning for driftsledere og ejere.

kab til markstyring ria svampeangreb på baggrund af klimadata tilknyttet netop din lokalitet. De øvrige moduler, der henvender sig til præcisionslandbruget er: • GIS-analyzer – bruges til udbyttekort, jordbunds-analyser, biomassekort osv. • Tildelingskort – bruges til gradueret udsæd, gødning, sprøjtning osv. • DataHub – bruges til at sende tildelingskort direkte til traktorterminalen. • Clowermap – bruges til at se kløverbestand i græsmarker og gødske herefter.

I hver af arterne var målet at ramme det samme kvælstofniveau i alle led. Der blevet tildelt 170 kg N pr. ha i hver af gylletyperne og suppleret op med kvælstofgødning for at sikre, at afgrøden var velforsynet.

Velgødet jord Forsøget ligger i en velgødet jord med et højt indhold af næringsstoffer og organisk materiale, hvilket også kommer til udtryk i forsøgsresultaterne. F.eks. i led nr. 1, hvor der ingen tilførsel af gylle eller NPK-gødning har været, blev kerneudbyttet alligevel tilfredsstillende, selvom det endte noget lavere end de øvrige fem led. Den primære årsag er jordens gode næringsstoftilstand. Til gengæld var omkostningerne i led 1 også holdt på et minimum, da der kun var kørt en smule kvælstofgødning ud i foråret. I hveden gav dette led et økonomisk udbytte på knap 5.000 kr. pr. ha (DB2), og holdt op imod de led, der fik tilført gylle, kastede disse led mellem 0-500 kr. mere af sig. Se diagram.

Målet med CropManager er at kunne give planten præcis de næringsstoffer, som den har behov for. Udover de åbenlyse miljømæssige fordele er der også store besparelser at hente for landmanden ved indkøb af dyrt planteværn og gødning.

Kom i gang allerede i dag! Kontakt din planterådgiver og prøv et gratis abonnement på CropManager frem til 1. maj 2020.

Minkgylle bedst

FAKTA SAGRO afholder kurser i CropManager: Hvis du er hurtig, kan du nå at tilmelde dig kursus i CropManager hos SAGRO mandag den 9. december kl. 13.00-15.00 i Esbjerg eller tirsdag den 10. december kl. 13.00-15.00 i Holstebro.

gasgyllen falder en smule bedre ud end kvæggyllen, er det fordi tilgængeligheden af næringsstofferne i biogasgyllen er højere end i kvæggyllen. Ser vi på leddet med handelsgødning er det klart her, vi finder det højeste kerneudbytte i de seks led. Men ved ensidig gødskning med handelsgødning bliver der for alvor tappet af jordens ressourcer – både af næringsstofferne og af jordens indhold af organisk materiale. På lang sigt kan det give udfordringerne og manglende udbytte, med mindre der tilføres organisk gødning til jorden.

Resultaterne af forsøget viser, at udbyttet er stort set det samme, uanset hvilken gylletype der anvendes. Dog er der et lille merudbytte i leddene der har fået minkgylle. Til gengæld, når vi ser på det over længere tid, vil der i leddene med mink- og svinegylle blive taget af jordens kaliumbeholdning. Årsagen er, at der ved tilførsel af netop de to gylletyper, især ved minkgylle, bliver udbragt mindre kalium, end afgrøden bortfører. Derfor vil der være behov for at tilføre ekstra kalium til afgrøder, der udelukkende gødes med mink- og svinegylle, for at opretholde jordens Økonomisk udbytte overskud DB2 næringsstoftilstand. 6000 I leddene med kvæg- og 5000 4000 biogasgylle opretholdes 3000 jordens frugtbarhed og 2000 næringsstoftilstand, da 1000 disse gylletyper har et 0 Ingen gylle NPK 21-3-10 NGF Bio Svinegylle Kvæggylle højt indhold af kalium og organisk stof. Når bioVinterbyg Hvede Rug

Minkgylle

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

PLANTER

Lysende fordele ved N-fi De foreløbige erfaringer fra SAGROs Efterafgrødekamp. TEKST: Niels Holmgaard Planterådgiver Tlf. 9629 6936 · bvh@sagro.dk

Jeg har med stor interesse fulgt udviklingen i efterafgrødekampen og noteret mig en imponerende udvikling i plantemassen i de forskellige konkurrenceblandinger. Undtagen i måleblandingen, der er sammensat med de plantearter, der er godkendt til pligtige efterafgrøder. (Her er det olieræddike, honningurt, vårbyg og rug). Hvor alle de konkurrerende blandinger står dejlig frodige og mørkegrønne og har produceret biomasse hele efteråret, står den lovlige blanding trist og utrivelig. Der er ingen tvivl om at måleblandingen gør sit arbejde med at forhindre udvaskning af kvælstof, da den sparsomme vækst med al tydelighed viser, at den har tømt jorden for frit tilgængeligt kvælstof. Men hvis man, som Anders Rahbek, der lægger jord til kampen, gerne vil anvende efterafgrøder til at forbedre jordstrukturen og øge indholdet af organisk materiale i jorden, som kompensation for at halmen fjernes, så kommer måleblandingen til kort. Måleblandingen giver desværre kun et meget lille bidrag af organisk materiale til jorden.

En af konkurrenceblandingerne 6. november 2019.

Konkurrence-parcellerne derimod strutter af velvære, og der ligger nærmest en 40-50 cm tyk grøn dyne over jorden. Hele efteråret har der været en kraftig tilvækst af biomasse, både over og under jorden. Altså en meget større produktion af organisk materiale, der alt andet lige vil bidrage positivt til næste års afgrøde. Når jeg kigger nærmere i konkurrenceblandingerne, er det tydeligt, at kvælstofbidraget ikke kun booster væksten i de kvælstoffikserende plantearter. Arter som olieræddike, honningurt og havre får også sin del af kagen og er generelt væsentlig større i disse blandinger, end i måleblandingen.

Biomassemåling En biomassemåling af Efterafgrødekamp-arealet afslører store forskelle. Den røde parcel i Figur 1 markerer arealet med uberørt stub samt stub, der er let harvet. Den gule parcel markerer arealet med måleblandingen. Den grønne parcel er området med konkurrenceblandingerne. Der er ingen

tvivl om, at mængden af næringsstoffer og organisk materiale, der efterlades i jorden til glæde for den fremtidige planteproduktion, er væsentlig større i den grønne parcel, end i den gule og den røde. Er man klimabekymret, bør man helt klart vælge den grønne parcel. Forsøg i både Danmark og andre steder i Europa viser væsentlig større CO2-indlejring i jorden ved brug af efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter, sammenlignet med efterafgrøder bestående kun af olieræddiker og gul sennep. Forsøgene indikerer en højere indlejring i niveauet 800-1.000 kg CO2 pr. ha. Hvis landbruget fik lov at bruge kvælstoffikserende arter som efterafgrøder, kunne vi virkelig gøre en forskel. Det batter ikke, at vi må bruge dem som frivillige afgrøder, for dem bliver der efterhånden ikke plads til i sædskifterne på grund af det voksende krav om pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder og målrettede efterafgrøder.

Kvælstof frigives ikke Myndighederne frygter, at brug af kvælstoffikserende arter i vores efterafgrøder vil få kvælstofudvaskningen til vandmiljøet til at stige. Den bekymring er på en måde også velbegrundet, da et højere indhold af kvælstof i planter og planterester i jorden giver en større kvælstofpulje, der kan mineraliseres og udvaskes. Vores filosofi er bare, at hvis kvælstoffikserende planter anvendes i blandinger med andre plantearter, der har vækst vinteren igennem, så holdes næringsstofferne i overjorden - til glæde for næste afgrøde. Den fi-

Billede af måleblanding fra 9. september 2019.

Billede af måleblanding fra 6. november 2019.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Figur 1. Biomassemåling af konkurrenceparcellerne 3. oktober 2019.

PLANTER

ikserende efterafgrøder FAKTA

losofi underbygges indtil videre af de jordprøver, jeg har taget i efterafgrødeparcellerne 14. oktober. Prøverne, kaldet N-min, analyseres for frit tilgængeligt kvælstof i jorden. Resultaterne viser N-min 22 kg N/ha i jorden under måleblandingen. I alle konkurrenceparcellerne varierer værdierne mellem 22,5 – 24 kg N/ha. Så den større plantevækst og rodudvikling ser ud til at holde på næringsstofferne. I stubparcellen, der blev nedvisnet med glyfosat den 30. sept., viser N-min 28 kg N/ha, altså lidt højere end de andre parceller, og dermed en tendens der indikerer, at de nedvisnede ukrudts- og spildkornsplanter er begyndt at frigive kvælstof.

Hvis de kvælstoffikserende planter havde en betydelig kvælstoffrigivelse, der ikke blev optaget af de andre plantearter i blandingen, ville N-minmålingerne have været højere i konkurrenceparcellerne. Desværre mangler vi valide forsøg, der kan påvise forskellen i kvælstofudvaskning mellem de arter, der i dag er lovlige, sammenlignet med blandinger indeholdende kvælstoffikserende arter. Det kan i min optik kun gå for langsomt at få anlagt sådanne forsøg. Emnet behandles på Aftenkongressen den 9. december. Se side 17.

• Efterafgrøderne i SAGROs Efterafgrødekamp hos landmand Anders Rahbek, Frølund ved Herning, blev sået i godt vejr mandag den 29. juli. Det skete med landmandens egen Amazone skiveskærssåmaskine, direkte i vinterbygstubben. • Efterafgrødekampen fortsætter til efteråret 2020. • Deltagerne i konkurrencen er DSV-Frø, FRDK, SEGES, ØkologiRådgivning Danmark og SAGRO. • Efterafgrødeblandinger har 6 -13 plantearter og indeholder mellem 30-50 % kvælstoffikserende arter, blandet med et bredt udvalg af spændende én- og to-kimbladede plantearter.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

GRISE

Tillykke - du er rykket 70 pladser op Rådgivning i at øge reproduktionen har virkelig været pengene værd. TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk KIBÆK - Med de nuværende svinepriser, er der god og kontant afregning for hver ekstra gris, der kommer gennem produktionen. Tag nu for eksempel Lars Schelde Jensen, som har taget en alvorlig udfordring i besætningen op: Der var for få levendefødte. I halvåret op til ændringerne i produktionen havde 1. lægssøerne i gennemsnit 14,5 levendefødte pr. kuld. - Det var for få, og vi havde for mange omløbere, forklarer Lars Schelde Jensen. - Det er alarmerende for hele reproduktionen, hvis vi ikke udnytter potentialet allerede fra 1. læg. Jo højere udgangspunkt vi har, desto højere vil den enkelte nå gennem tiden som so, fortæller svinerådgiver Allan Mikkelsen. - Polte kvitterer for god pasning. Bliver de tilset, vaccineret, taget godt hånd om og givet en god immunisering, så er der stabilitet.

Susede 70 pladser op på hitlisten Siden Lars Schelde Jensen og hans team af medarbejdere i marts i år indførte nogle få nye procedurer i pasningen af 1. lægssøerne, er bedriften accelereret fra en plads som nr. 89 ved årsskiftet til i 3. kvartal at være nr. 19 på den nyeste hitliste fra SvineRådgivningen. - Jeg synes faktisk, det er fantastisk, lyder det fra en meget tilfreds Lars Schelde Jensen. Han er nu i den situation, at han skal overveje, om han skal udbygge for at få mere plads til det stigende antal grise – eller om han alternativt kan nøjes med færre søer til at producere samme antal grise, fordi antallet af levendefødte pr. so stiger og stiger. Bedriften ligger lige nu med 37 fravænnede grise pr. årsso. Det er en stigning på 4 grise pr. årsso inden for det seneste år.

Den slags kan nemt omregnes til kontanter, og med de aktuelle priser betyder det, at Lars hæver indtjeningen pr. so med ca. 1.800 kr. om året. - Det fine er jo at opnå sådan en stigning næsten uden ekstra omkostninger. Det koster kun den smule, som de ekstra grise skal have i foder, konstaterer Lars. Det produktionsmæssige løft på 1. lægsøerne er resultatet af disse anbefalinger fra Allan Mikkelsen: Flushing: Poltene får ekstra foder 7-10 dage før insemination. Efter løbning sættes poltene ned i foderstyrke for at forebygge fosterdød. Udnyttelse af aha-effekt: Der bør ikke være konstant kontakt mellem polte og orner. Nu skabes der aha-effekt ved at ornerne normalt går i adskilte bokse, hvorfra de kortvarigt lukkes ind foran poltene, så man rammer det korte tidsrum, hvor polten er i stående brunst. Derved opnås bedst en høj sædtransport i børen. Effekten kunne måles allerede efter få måneder, og nu viser den seneste opgørelse, at gennemsnittet af levendefødte pr. kuld er øget fra 14,5 til 17.

Svineproducent Lars Schelde Jensen og Allan Mikkelsen fra SvineRådgivningen.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

GRISE

FAKTA Produktionstal • Lars Schelde Jensen har 530 årssøer. • Bedriften er steget fra 33 grise til 37 grise pr. årsso i løbet af de seneste 12 måneder. • I 3. kvartal 2019 lå bedriften på 37,2 fravænnede pr. årsso på SvineRådgivningens hitliste. Listens gennemsnit var 34,2. • Lars Schelde leverer 4.000 slagtesvin til Danish Crown. Desuden leverer han årligt 15.000 smågrise til Tyskland. Det ændrer sig lige efter jul, hvor Lars skifter til en dansk aftager.

Tallet lader til at være stabilt eller stigende. Nu skal spækscanninger fastholde den gode udvikling.

Spækscanning Sat lidt på spidsen, så er en fed so for doven, og en tynd so har for lidt energi. - Er soen ikke i rette huld, er der tendens til færre levendefødte og flere dødfødte, og pasningsevnen er ikke i top. Med spækscanning kan der fodres individuelt efter huld, så der på sigt er meget få søer, der ligger uden for normalkategorien, forklarer Allan. Det kræver, at der scannes ved fravænning, 4 uger efter løbning og igen ved indgangen til farestalden. Efter at en af Lars’ medarbejdere har deltaget i en erfagruppe i SvineRådgivningen, har han fået mod på opgaven, og Lars har givet grønt lys.

get tilfreds med, at vi har løftet 1. lægssøerne så meget, at de nu er lige så gode, som 2. lægssøerne plejede at være, siger Lars Schelde Jensen. - Det kan godt betale regningen fra Allan, siger han med et skævt smil. - Mange svineproducenter vil have fordel af at bruge de gode tider til at få produktionsprisen på grisene så lav som mulig. Det er nu, mens man har det mentale overskud og positiv økonomi, at man skal sikre sig, at man er klar til fremtiden, mener Allan Mikkelsen.

FAKTA Ved du inderst inde, at din produktion har potentiale til at blive en bedre forretning, så kan lige nu være det helt rigtige tidspunkt at jagte forbedringer. Kontakt Allan Mikkelsen SvineRådgivningen Tlf. 2949 6853, abm@sraad.dk

www.landsyd.dk

Teamwork De tre rumænske medarbejdere, der arbejder for Lars, får meget ros af deres arbejdsgiver. - Det er virkelig dygtige folk, som er gode til at snakke sammen, og som sørger for et flot flow også mellem hverdag og weekend. Når vi for eksempel hver uge skal løbe 26 søer, så svinger tallet ikke ret meget. Det betyder, at grisene ved fravænning har ens alder, og det sikrer en god start af alle grise i klimastalden, hvor vi kører med zinkfri fodring. Kunsten er at fastholde de gode resultater, og det forsøger Lars blandt andet at gøre gennem en bonusordning til medarbejderne.

Klar til fremtiden - Med de gode resultater, vi allerede har opnået, så må jeg jo erkende, at vi ikke tidligere havde det nødvendige fokus på 1. lægssøerne. Jeg er me-

Brug LandSyd til optimering af din ejendomsstruktur gennem sammenlægning, arealoverførsel og udstykning Skal du omlægge jord mellem dine ejendomme eller frastykke et overflødigt bygningssæt? Har du brug for rådgivning om landbrugslovens regler? Har du et stykke natur, som du gerne vil sælge til en ikke-landmand? Har du svært ved at finde rundt i gamle drænkort? Så lad os kortlægge dem for dig, så du kan se dem direkte på din telefon.

Kontakt en af vores specialister og få en uvildig rådgivning Se mere på vores hjemmeside www.landsyd.dk eller på linkedin, hvor du også kan finde kontaktoplysninger til vore mange dygtige medarbejdere.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

PLANTER

Ny erfagruppe om direkte såning Direkte såning af korn og majs bliver stadig mere udbredt – men har du nogen at dele dine erfaringer med? TEKST: Kasper Kjær Jensen Planterådgiver Tlf. 7660 2389 · kje@sagro.dk

Direkte såning stiller helt nye krav til planteavleren. Uanset om metoden er strip-till (grubbesåning) eller no-till (kun såskær), så skal der gøres grundige forberedelse for at få det til at lykkes. Og det går jo ikke altid som planlagt! Har man udfordringer med ukrudt i sine marker, er det vigtigt at målrette sædskiftet, så det giver så effektiv en bekæmpelse af ukrudtet som muligt. Er det jordstrukturen, der ikke er optimal, skal maskinvalg og efterafgrødesammensætning have

fuldt fokus. Hvilket er en udfordring i sig selv, for inden man kan få plads til de efterafgrøder, der er ideelle i forbindelse med direkte såning, skal man efterkomme kravene om husdyrefterafgrøder, MFO-efterafgrøder og pligtige og målrettede efterafgrøder. En erfagruppe kan være det helt rette forum at få evalueret sine erfaringer i. Hvad gik godt, og hvad gik skidt – og hvordan kommer vi bedre afsted næste år? Netværk og videndeling er nøglerne til succes.

Lær af andre

En af de oplagte fordele ved direkte såning er sparet tidsforbrug. Går man fra et pløjet system til et direkte system, ligger der en tidsbesparelse på 3050 minutter pr. ha alene på etablering af afgrøde. Da direkte såning er afhængig af et sundt sædskifte og en sund jord, oplever flere, at behovet for skadedyrsbekæmpelse falder, og at det også er muligt at komme billigere om ved ukrudtssprøjtning. Eksempelvis kunne Tommy Nielsen fra Hejnsvig i 2018, takket være en meget kraftig efterafgrøde, klare hele ukrudtsbekæmpelsen i sin majsmark ved at nedvisne efterafgrøden i forbindelse med majssåning - og altså undgå at bruge mere tid eller planteværn på ukrudtssprøjtning af majsen det år. I efteråret 2019 har Morten BjerDirekte sået majs titter op af en tæt afgrødemasse. Sådan ser det ud, når det lykkes. re Nielsen fra Sørvad sået en del

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

hvede direkte i frøstubben, og belært af erfaringerne fra SAGROs sådemo hos ham sidste år, er maskinvalget og strategien optimeret, så eneste ukrudtsbehandling indtil nu har været nedvisning af frøstubben lige før såning. Hvedemarkerne fremstår nu, ultimo oktober, meget ensartede, meget farbare og der er bestemt ikke behov for yderligere indsats mod ukrudt her i efteråret.

Ikke traditionel erfagruppe Vores nye erfagruppe med fokus på direkte såning, bliver ikke en klassisk erfagruppe, hvor vi mødes 5-6 gange i sæsonen og diskuterer planteværnstrategier. Vi vil i stedet gerne samles om et konkret emne målrettet direkte såning. Måske 2-3 gange årligt, typisk forår og efterår. Vi forestiller os, at emnet til kommende sæson vil være brug af efterafgrøder og companion cropping (samdyrkning af afgrøder). Det kan også være studieture i ind- og udland, hvis det vurderes, at kunne bidrage med vigtig viden i udviklingsarbejdet.

VIL DU VÆRE MED? Har du lyst til at deltage i en erfagruppe om direkte såning, kan du kontakte en af SAGROs eksperter i pløjefri dyrkning: Niels Holmgaard nih@sagro.dk, tlf. 9629 6936 eller Kasper Kjær Jensen kje@sagro.dk, tlf. 7660 2389 En gruppe bliver etableret ved minimum 8 deltagere.

Gratis deltagelse

AFTENKONGRES

Mandag den 9. december kl. 19.00 - 22.00 Aulum Fritidscenter Markedspladsen 10, 7490 Aulum Program • Velkomst v/Tage Schmidt, formand for faggruppe Planter & Miljø • Efterafgrøder v/Leif Knudsen, chefkonsulent gødskning, SEGES Med den målrettede regulering kommer det samlede efterafgrødeareal op på 6-700.000 ha senest i efteråret 2020. De fleste landmænd vil derfor få et efterafgrødekrav på 40-50 %. I mange sædskifter vil det blive et problem, og derfor kan det på mange bedrifter være aktuelt at vælge alternativer til efterafgrøderne såsom kvotereduktion, tidlig såning eller brak. Kom og hør om, hvorfor efterafgrødekravene bliver så store, hvordan du tilpasser bedriften til kravene – og om, hvordan du får mest muligt ud af efterafgrøderne. • Efterafgrødekamp v/Niels Holmgård, planterådgiver, SAGRO Status på Efterafgrødekampen og hvad vi har lært indtil nu. • Status på minivådområder v/Karen V. Thomasen, miljørådgiver, SAGRO

Efter kaffen er der opdeling i sessioner: SALGSAFGRØDER

KARTOFLER

• Indtjening i marken

• Udfordringer i vækståret 2019

• Status på marken i december – gør de rigtige valg

• En fremtid uden Reglone

• Nyt fra forsøgene

• Vælg de rigtige sorter

GROVFODER

ØKOLOGI

• Udbytter og kvaliteter af grovfoderet 2019

• Indtjeningsbarometer på økologisk planteavl og kvægbrug

• Optimal kvieensilage

• Markplan 2020 i et turbulent økologisk kornmarked

• Nyeste erfaring goldfoderfodring • Hvilke majssorter skal vi dyrke i 2020 • Fosfor i startgødning, placeret gylle til majs, efterafgrøder

• Skarp på skimmel og bladplet

• Nye afgrøder: Sukkerroer og industrikartofler • Årets økologiske grovfoderhøst: Kvalitet og udbytte

• Hvordan tror vi verden ser ud om 4-5 år

Arrangementet er gratis, men af hensyn til kaffe og lokalefordeling er der tilmelding på www.sagro.dk eller tlf. 7021 2040.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

KVÆG

Sådan bliver kalve din glæde og stolthed I dag er der ingen prestige i at passe kalve – det vil SAGROs nye kalverådgivning lave om på. TEKST: Terese Myhlendorph-Jarltoft og Henrik H. Bonde Kalverådgivere

Danske opgørelser viser desværre, at hverken kalvedødelighed eller medicinforbrug har ændret sig over de sidste 15 år. Til trods for en kontinuerlig

vidensopbygning og nye gode værktøjer til blandt andet styring af råmælksmanagement, er forholdene ikke blevet bedre. Så, hvorfor lykkes det ikke? Vi oplever, at fokus på de forskellige malkekvægsejendomme primært ligger i kostalden. Arbejdet i kalvestalden nedprioriteres - der er simpelthen ikke prestige i at passe kalve. Det vil vi ændre: Vi vil gøre det HOT at passe kalve!

Vores mål SAGROs nye kalverådgivning sætter fokus på dine kalve og dit kalveopdræt. Vi har som mål om at knække kurven for kalvedødelighed. Vi vil producere robuste kalve, hvor diarré hører fortiden til. Vores ambition er at producere kalve, som kan ud-

nytte deres fulde genetiske potentiale, hvor intet går tabt undervejs. Men først og fremmest, så har vi et mål om at få fokus ned i kalvestalden. Prioriteringen skal være på plads. Når det lykkes, vil du kunne indfri din produktionsmæssige og økonomiske gevinst af at producere robuste kalve. Og som en lille sidegevinst, ja, så er det jo altid sjovere at passe raske kalve end syge kalve.

Sunde kalve – før det er for sent! Vi er et stærkt team, som vil sikre dig viden og værktøjer til at producere sunde og raske kalve, med en høj tilvækst og som kan præstere på topniveau som malkekøer. Koens præstationer som malkeko skabes allerede

SAGROs kalveteam

Terese Myhlendorph-Jarltoft

Henrik H. Bonde

Terese Myhlendorph-Jarltoft er uddannet husdyragronom og har arbejdet som kalve- og slagtekalverådgiver samt med kalverelaterede udviklingsprojekter i 10 år. I øjeblikket bruger Terese, sideløbende med sit arbejde, tid på sit ph.d.-projekt ved Aarhus Universitet, hvor hun bl.a. søger at optimere spædkalves immunforsvar.

Henrik H. Bonde interesserer sig især for implementering af nye rutiner. Han har en solid praktisk-teoretisk baggrund fra egen opvækst på en kvæggård. Henrik har tidligere været mælkeproducent på fødegården, inden han læste videre til agrarøkonom og jordbrugsteknolog med speciale i kvæg. Sidenhen har han været slagtekalverådgiver i SAGRO.

✆

Terese træffes på tlf. 2311 8618

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Henrik træffes på tlf. 2557 9896

KVÆG

Staldskole for kalvepassere Dine kalve får et løft, hvis du tager på staldskole – eller sender din kalvepasser afsted. TEKST: Henrik H. Bonde Kalverådgiver Tlf. 2557 9896 · hhb@sagro.dk

”Når du først står med den fuldvoksne ko, kan du ikke længere ændre på dens genetiske potentiale. Det er for sent.” i kalvestalden. Derfor kan du ændre nok så meget på din fodring, din malkning, dit staldsystem, din holdopdeling, men når du først står med den fuldvoksne ko, kan du ikke længere ændre på dens genetiske potentiale. Det er for sent. Dine kalve bliver typisk født med nogle flotte høje avlsværdiindekser, som du forventer at få glæde af igennem hele deres liv. Men sætter du ikke fokus på at få dine kalve godt fra start, så lader du en stor del af dette genetiske potentiale gå tabt, allerede i kalvestalden.

Er du en mælkeproducent, der oplever at have problemer med kalvene eller ofte skifter kalvepasser? Så har du nu chancen for at hive fat i lige netop din kalvepasser og sende ham/hende afsted til en staldskole, der er målrettet både nye og erfarne kalvepassere. På staldskolerne vil I mødes i en gruppe med andre kalveinteresserede og i fællesskab hjælpes ad med at styrke fagligheden og resultaterne i kalvestalden. Hvad får du som ejer af en mælkeproduktion ud af det? Du får mulighed for at tjene endnu mere på dine køer fremadrettet, når dine kalve trives og får en god start på livet. Det er derfor altafgørende for din fremtidige produktionsøkonomi, at dine småkalve er robuste, sunde, opnår en høj tilvækst og får en god overgang til fast foder tidligt i livet.

Vores mål er at samle et hold, der kan motivere hinanden til at rykke op blandt eliten af landets kalvepassere. Vi går i dybden med samspillet mellem bedre sundhed, god vomudvikling, større overlevelsesevne og højere produktion – uanset om kalven ender som malkeko eller slagtekalv. Kurset er tilegnet enhver, der passer kalve i det daglige og ønsker at styrke faglighed, rutiner og management inden for kalvepasning. Deltagerne mødes på skift i hinandens besætninger hver måned i løbet af et ½-1 år. Alle deltagere bidrager til at finde løsninger på den enkelte bedrifts udfordringer. Der er opfølgning på aftalte tiltag. Vi vil i forbindelse med staldskolerne arrangere faglige temadage, som desuden giver mulighed for at møde deltagere fra andre staldskoler.

Det første måltid Kalve fødes med et uudviklet immunforsvar, hvorfor det første måltid for en nyfødt kalv er altafgørende for dens overlevelse og sundhed. Ved utilstrækkelig optagelse af de livsnødvendige antistoffer fra råmælken, er kalvens immunforsvar ude af stand til at beskytte den mod smitstoffer. Det øger risikoen for sygdom samt risikoen for, at kalven dør. En utilstrækkelig tildeling af råmælk begrænser kalvens evne til at udnytte sine genetiske egenskaber. Det kommer bl.a. til udtryk ved at tilvækst, fodereffektivitet og mælkeydelse reduceres. Råmælksmanagement er bare ét område, der kan optimeres på. Fodring, hygiejne, rengøring, sundhed, logistik, staldsystem, ventilation m.fl. er andre områder, som kan være af afgørende betydning for sundhed, produktivitet og økonomi. Faktum er, at robuste kalve præsterer bedre igennem hele livet og har en længere holdbarhed. Din investering i robuste kalve kommer tifoldigt igen. What’s not to like?

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

KVÆG

Energi er den direkte kilde til et effektivt immunforsvar og er dermed kalvens vigtigste input til forsvar mod sygdomme - forudsat at kalven har modtaget den rette råmælksforsyning. Et højt og stabilt optag af mælk, vand og fast foder i mælkeperioden er vigtigt for at skabe en sund og stærk kalv, der opnår en høj daglig tilvækst. Det handler denne serie om.

Kalve får ikke diarré af for meget mælk

Serie om mælkefodring af kalve: 1. Kalve får ikke diarré af for meget mælk 2. To daglige mælkefodringer giver højere tilvækst 3. Mælk fra sut eller skål 4. Vand - det billigste og bedste fodermiddel Følg serien i kommende numre af Grobund.

Gode råd om mælkefodring efter kalvens biologiske potentiale for vækst. TEKST: Terese Myhlendorph-Jarltoft Kalve- og slagtekalverådgiver Tlf. 2311 8618 · tja@sagro.dk

I naturen vil kalve, der patter fra koen, optage hvad der svarer til cirka 20 % af deres kropsvægt (dvs. 11 liter ved 55 kg), hvilket forsyner kalven med energi nok til både vedligehold, høj sundhed samt en høj tilvækst. Særligt i kalvens første fire leveuger er den yderst afhængig af en tilstrækkelig høj energiforsyning fra mælk, da den her kun har meget begrænset udnyttelse af energien fra fast foder. Jeg vil derfor aflive skrønen om, at det er høje mælkemængder, der giver diarré. Mælkerelateret diarré er forårsaget af enten for dårlig mælkekvalitet (et højt indhold af bakterier og/eller et tørstofindhold, der svinger fra de optimale 13,5 %) eller for dårligt management. Det kan for eksempel være en udfodringstemperatur under 38 grader, dårlig hygiejne mv. Utallige studier har vist, at en høj energitildeling fra mælk forbedrer kalvenes immunrespons, reducerer risikoen for udvikling af diarré samt lungebetændelse og fører til en lavere dødelighed. Bruger du et refraktometer til sikring af et optimalt og stabilt tørstofindhold, skal du være opmærksom på, at du skal lægge +2 til den Brix-procent, der vises, når du måler på sødmælk, for at

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

omregne brix-procent til tørstof. Ved en Brix-procent på 11, er tørstofindholdet altså 13 %. Husk at mange digitale refraktometre er temperaturfølsomme. Derfor skal mælken ligge på refraktometerets glasplade i cirka 30 sekunder, inden du måler værdien.

Start højt og trap ned For at sikre en høj sundhed og en tilvækst, der sikrer en fordobling af kalvens fødselsvægt, når den er 8 uger gammel, skal den tildeles en mælkemængde svarende til 20 % af sin kropsvægt fra dag 3 og frem til en alder på cirka 4 uger (dvs. minimum 8-12 liter, afhængig af kalvens vægt). Brug de første 3 dage på at trappe kalven op til den fulde mælkemængde og brug her gerne råmælk/overgangsmælk. For ikke at forbruge unødigt meget mælk, kan kalvene med fordel nedtrappes trinvist til en mælkemængde på 10 % af deres kropsvægt, når de er 4 uger gamle. Tildeles de 10-12 liter når de er 4 uger gamle, kan de over én uge nedtrappes til 5-6 liter. Kalvene kan på dette tidspunkt begynde at udnytte energien fra fast foder (kraftfoder og strukturfoder), og deres optag heraf vil hurtigt stige. Når kalvene når en alder på 6-6,5 uge, kan de nedtrappes yderligere og være fravænnede i løbet af 7-10 dage. Tidspunktet for nedtrapning og fravænning af mælk

gælder under forudsætning af, at kalvene er sunde og er godt i gang med at optage kraftfoder. Når mælken nedtrappes, kan den med fordel erstattes med 35-38 grader varmt vand. Fortsæt tildeling af varmt vand i 14 dage efter fravænning. Kalvene skal naturligvis altid have adgang til kraftfoder samt strukturfoder af god kvalitet. Påbegynd aldrig tildeling af fuldfoder, før kalvene har et højt kraftfoderoptag efter fravænning (4 kg/dag). Først her kan fuldfoderet introduceres som topdressing til kraftfoderet - uden at blive en begrænsende faktor for energioptaget. Referencer kan udleves ved henvendelse til forfatteren.

De tre vigtigste budskaber 1. Energi er den direkte kilde til et effektivt immunforsvar 2. Kalve får ikke diarré af høje mælke– mængder, men af dårligt mælkemanagement 3. Tildel kalven mælk svarende til 20 % af kalvens kropsvægt i de første 4 uger, trap ned til 10 % ved 5 uger og fravæn over 7-10 dage ved 6 ugersalderen

LÆS MERE PÅ: LANDBOGRUPPEN.DK

Medlem af:

Økologisk mælkeproduktionsejendom

Svine-/planteavlsejendom ved Vinderup

Mindre kvægejendom ved Nordenskov

Økologisk kvægbrug, Langsigvej 41, 6830 Nørre Nebel

Svinegård, Egebjergvej 60, 7830 Vinderup

Kvægejendom, Varde Landevej 47, 6800 Varde

Økologisk ejendom med tilladelse til 135 årskøer + opdræt.

Produktionsenheden består af 3 ejendomme, ca. 190 ha i alt,

Mindre ejendom med 55 årskøer i bindestald og et jordtilliggende

(jb 1-3), hvor størstedelen kan vandes. Det tilhørende areal forde-

resten er skov, hegn, natur og bygninger.

Boligen er på 134 m² og med 60 m² på 1. sal, opført i røde sten og

91 ha jord beliggende med god arrondering omkring ejendommen ler sig over ca. 72,50 ha ager, 8,20 ha perm græs, 3,80 ha græsareal med MVJ-tilsagn, samt ca. 6,90 ha bygningsparcel, natur, vej, læhegn m.v.

Driftsbygningerne består bl.a. af en løsdriftsstald indrettet med

130 senge, malkeafdeling med 2 Lely A2 robotter samt 5 dybstrøelsesbokse, LJM skrabeanlæg, indvendig foderbord, samt gardinsider Sagsnr. 500-1328 Kontant:

17.500.000 200 m²

Bolig:

Hektar:

Energimærke:

hvoraf de ca. 147 ha er agerjord, ca. 19 ha er permanent græs, og

på godt 33 ha, hvoraf de ca. 29,6 ha er agerjord, der kan vandes.

På Egebjergvej 60, har der tidligere været søer og slagtesvin. Der

rødt tegltag med plast-vinduer og døre. Jordvarmeanlæg fra 2001

er i alt ca. 104 ha og yderligere et stuehus, som er udlejet.

Vester Egebjergvej 39 er med udlejet stuehus og driftsbygninger til lager m.m. Areal i alt på ca. 40 ha.

Vester Egebjergvej 2a er en bygningsløs ejendom på i alt ca. 53 ha. Staldene er p.t. tomme - sælges i drift med avl og maskiner.

23.000.000 183 m²

Boligareal:

Hektar:

på 294 m² med plads til 49 bundne køer. Ladebygning på 170 m².

Ungdyrstald på 175 m², med plads til 40 bundne ungdyr og 4 bokse til kalve. Halvtag på 145 m². Maskinhus på 120 m². Gyllebeholder på 707 m³ fra 1988 og en møddingsplads på 340 m². Mulighed for

tilkøb af besætning, maskiner og beholdninger. Sagsnr. 500-1468

Sagsnr. 500-1154 Kontant:

og off. vand og privat afløb. Driftsbygningerne består af kostalden

191 E

Energimærke:

Kontant:

5.000.000

Boligareal:

194 m²

Hektar:

Energimærke:

11.650

Gns ydelse EKM:

Økologisk mælkeproduktion med ca. 17,70 ha

Ca. 64 ha landbrugsjord sælges

Ca. 54 ha landbrugsjord sælges

Kvægbrug, Engmarksvej 7, 7323 Give

Landbrugsjord, Omme Landevej 46, 7200 Grindsted

Landbrugsjord, Hjøllundvej 26, 7400 Herning

En ejendom med høj indtjeningspotentiale for ung mælkeprodu-

Herved udbydes ca. 64 ha velbeliggende grovsandet landbrugsjord

Jorden er beliggende ca. 3 km fra Arnborg by i Herning kommune.

som kan drage fordel af at være en del af et etableret fællesskab i

Jorden er beliggende ca. 10 km nord for Grindsted mellem Sønder

Her er ca. 42,23 ha agerjord, ca. 6,50 ha permanent græs og det re-

cent. Bedriften vil egne sig til en nyetableret mælkeproducent,

FGF. Bedriften vil alternativt kunne udnyttes til kviehotel for en

etableret mælkeproducent eller evt. ammekvæg med salg af økologisk kød af egen avl.

Ejendommen er rammen om en økologisk mælkeproduktion med

153 Holstein køer plus opdræt. Der er en miljøgodkendelse med tilladelse til 163 køer plus opdræt.

Der kan tilforpagtes mere jord. Sagsnr. 5001072B Kontant: Boligareal:

6.000.000 214 m²

Energimærke:

Omme og Filskov.

Arealet kan vandes og er velegnet til kartofler.

Der er ca. 59 ha agerjord og ca. 0,98 ha permanent græs. Resta-

realet er skov, natur, læhegn m.v. Der medfølger betalingsrettigheder til arealet.

Arealet skal enten drives sammen med en anden landbrugsejendom eller arealoverføres. Sagsnr. 500-1572

Hektar:

til salg. Jorden er beliggende i store reelle marker.

Kontant:

7.400.000

Hektar:

Der medfølger ca. 54 ha velarronderet jord, som ligger samlet. sterende areal på ca. 5,33 ha er vej, eng, natur m.v.

Der medfølger 48,73 betalingsrettigheder uden tillæg.

Jorden udstykkes fra en større landbrugsejendom på Hjøllundvej 26, 7400 Herning.

Arealet skal enten drives sammen med en anden landbrugsejendom eller arealoverføres. Sagsnr. 5001291J Kontant:

6.150.000

Hektar:

JYSK

Jørn Lauritsen

Ejendomsmægler MDE jol@landbogruppen.dk

JYSK - Tlf.: 2334 7068

Allan Elsted Hansen

Jens Ravn

Frederik G. Hansen Salg & vurdering

Salg og Vurdering

aeh@landbogruppen.dk

jra@landbogruppen.dk

fgh@landbogruppen.dk

clb@landbogruppen.dk

Ejendomsmægler MDE

JYSK - Tlf.: 2557 9851

Salg & Vurdering

JYSK - Tlf.: 2422 9900

JYSK - Tlf.: 2989 4029

Claus Brødbæk

LandboGruppen

JYSK - Tlf.: 6175 7188

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

ØKONOMI

Efterløn er ingen selvfølge Selvom du har indbetalt til ordningen i 30 år, skal du dokumentere en vis indkomst for at få efterløn. Og vil du opnå den høje efterlønssats, må du bevise, at du har arbejdet det krævede antal timer. han eller hun i en periode har mulighed for at gå ud at tage noget lønnet arbejde og være lønmodtager, forklarer hun.

TEKST: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

Lav og ustabil indkomst Ved du med dig selv, at du vil gå på efterløn i løbet af de kommende år, så er det helt afgørende, at du tidligt har fokus på at have en tilstrækkelig indkomst, ellers risikerer du slet ikke at kunne opfylde betingelserne for at have ret til at gå på efterløn. Tidligere gjaldt det om at opfylde et timekrav, men efter den seneste reform, så er det nu et specifikt indkomstkrav, du står overfor. Hvis du samtidig vil gøre dig håb om at gå på efterløn på den høje sats, så har du desuden brug for rådgivning i, hvordan du sikrer dig det.

Lavt og ustabilt overskud? - Hvis man påtænker at gå på efterløn, så er det vores bedste råd, at man gerne 4-5 år før beder sin revisor om at regne på det. Det vil ofte være nødvendigt at optimere indkomsten, forklarer økonomirådgiver Karen Aagaard. Det kan for eksempel være klogt ikke at lave krumspring for at undgå at betale skat. For uden et overskud i virksomheden, er beregningsgrundlaget for at få den bedste sats måske ikke til stede. - Det kan være dyrekøbt, hvis éns modvilje mod at betale skat styrer begivenhederne, advarer Karen. - I andre tilfælde er situationen sådan, at vi i tide opdager, at en kunde vil blive bedre stillet, hvis

En del landmænd og deres ægtefæller kan nikke genkendende til, at som selvstændige kan overskuddet før renteudgifter være lavt og ustabilt. Efter de gamle regler kunne sådan en situation reddes, fordi man kunne tage udgangspunkt i gennemsnittet af de to bedste ud af de sidste 5 indkomstår før overgangen til efterløn. Men det er nu ændret, og de nye regler gør det nødvendigt at overveje skattestrategi og afskrivningspolitik. - Vi har optimeringsredskaberne, men løsningerne er meget individuelle. Din revisor kan sammen med dig få overblik over, hvad der tjener dig bedst. Du skal bare være klar over, at nu har vi kun lov at tage afsæt i de seneste 24 selvangivne måneder, og afhængig af, hvornår du ønsker at gå på efterløn, så kan beregningsgrundlaget faktisk i værste fald indsnævre sig til 10 helt afgørende måneder, forklarer økonomirådgiver Martin Daugaard.

Faldgrube for ægtefæller

den høje sats. Den uheldige situation undgår man, hvis man sørger for, at ægtefællen er på lønningslisten som en ansat på bedriften i årene op til efterlønnen.

Skattefrie præmier ved pensionering? Fordi det kan være svært for ældre landmænd at sælge bedriften, oplever revisorerne i SAGRO, at stadig flere er erhvervsaktive langt op i 60'erne. Nogle vil derfor have lyst til at arbejde videre efter efterlønsalderen, så de i stedet kan optjene en skattefri præmie, der bliver udbetalt, når de går på folkepension. Den skattefrie præmie optjenes på baggrund af indkomst, som omregnes til timer. Man kan medregne 481 timer i kvartalet, hvilket udløser en portion.

Ikke ret til efterløn? Hvis du er født før 1959 og ikke har indbetalt til efterlønsordningen – eller du ikke opfylder betingelserne for efterløn - kan delpension være en mulighed. Hvis det er din situation, og du gerne vil forlade arbejdsmarkedet, så tal med din revisor!

Medhjælpende ægtefæller, der gerne på et tidspunkt vil gå på efterløn, har en særlig udfordring. Hvis de har status af ”medhjælpende ægtefælle”, så vil det reelt afskære dem fra muligheden for at få den fulde efterlønssats. Beløbet, en medhjælpende ægtefælle maksimalt kan få overført som andel af overskud, er ikke stort nok til at udløse

Står du med en sum penge, du gerne vil investere? Få hjælp til at træffe de bedste valg på det rigtige tidspunkt! Med mere end 30 års erfaring med investeringsrådgivning, kan jeg give dig sparring og et kompetent modspil. Investering i værdipapirer er ikke videnskab, men viden og erfaring tæller! Jeg er certificeret investeringsrådgiver med Finanstilsynets tilladelse til at yde investeringsrådgivning. Ring på tlf. 21 76 39 53 og lad os tage en snak. Per Sveistrup, direktør

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Majsmarken 1 7190 Billund Tlf. 21 76 39 53 psv@sagro.dk

ØKONOMI

Overskud? Så husk pensionsopsparing I SAGRO har vi i år sat fokus på arbejdsmiljø og sikring af dig og din familie. I den forbindelse vil vi gerne slå et slag for pensionsopsparing. TEKST: Helle Juul Zederkof Regnskabschef Tlf. 7660 2270 · hjz@sagro.dk

Det betyder rigtig meget for os som virksomhed, at du sammen med din økonomirådgiver har været omkring emnet og drøftet dine muligheder. Vi ser jo, hvor hårdt det kan ramme en familie, hvis man er helt uforberedt. Pensionsopsparing er aktuelt hele året, men her i december, hvor vi er tæt på årets regnskabsafslutning, er der et godt grundlag for at tage beslutninger.

indkomst. (Store engangsindskud skal efter gældende regler fordeles over 10 år.) Livrenteordningen giver dig mulighed for at aftale ægtefælle- eller samleverpension, så din ægtefælle eller samlever er sikret, hvis vedkommende overlever dig. Ordningen kan også tegnes med børnepension, sådan at dine børn, indtil de er 24 år, kan få udbetalt en løbende pension, i tilfælde af at du bliver invalid eller dør. Det er også muligt at tilknytte en invalidepension til en livrente. Vi har mange dygtige rådgivere, som gerne vil hjælpe dig og din familie med at tale om liv og pension, og som også kanregne på, hvordan jeres muligheder er for at sikre hinanden.

Opsparingsmulighederne er mange, og det kan være en jungle at finde rundt i.

30 %-ordningen Jeg vil foreslå selvstændige at overveje 30 %-ordningen, der giver selvstændige mulighed for at indskyde op til 30 % af virksomhedens overskud på en livrente og samtidig få fuldt skattefradrag for beløbet. Med 30 %-ordningen kan du som selvstændig i høj grad opnå fradrag i de år, hvor virksomheden giver overskud og likviditet til at indskyde på pension. Har du for eksempel et overskud på 750.000 kr., kan du indskyde op til 225.000 kr. på en livrenteordning og fradrage beløbet i din skattepligtige

Køb den. Jeg har fået en, og man bliver noget overrasket over hvor mange steder, der er svovlbrinte. Selv ved omrøring af gylletanke går den amok. Og den er fiks at have med sig. Jan Pedersen, kvæglandmand, Skanderborg

Undgå svovlbrinte-ulykker Køb en måler: ✓ Enkel at betjene ✓ Sikker ✓ Billig Pris 1.595 kr. ekskl. moms og forsendelse. Inkl. en rådgivningssamtale inden ibrugtagning. Svovlbrintemåleren kan både anvendes til kvæg- og svineproduktion.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

NATUR

Efterlysning: Hvem vil udleje naturarealer til afgræsning?

Slip for bøvl og risiko – og hjælp naturen samtidig! TEKST: Bruno Lyskjær Due Kvægrådgiver, SAGROs naturteam Tlf. 7660 2153 · bld@sagro.dk

SAGROs naturteam oplever en stadig større interesse fra dyreholdere, der søger efter arealer til naturpleje. Store samlede arealer kan nemlig være svære at finde, medmindre man byder på nogle af Naturstyrelsens arealer, som ofte bliver for dyre eller har snærende krav til dyreholderen.

Mulighed for dig som lodsejer Som lodsejer kan det være attraktivt at udleje §3-arealer med en HNV-score på 5 eller derover. Der kan nemlig søges afgræsningsstøtte på disse arealer, hvilket er med til at gøre naturpleje til en rentabel forretning, hvis dyreholderen kan få dette tilskud. Fordelen for ejeren af arealet er, at han slipper for at skulle slå sine arealer af sidst på sommeren,

hvor der nogle år er risiko for, at meget nedbør gør opgaven mere eller mindre håbløs. Er arealet lejet ud til en dyreholder, sparer lodsejeren omkostning til afpudsningen, og han behøver ikke være nervøs for, at han får fradrag i arealtilskuddet, hvis han ikke kan få arealet slået. Så medmindre det bidrager med stor livsglæde at bruge en dag eller to med brakpudseren, så er det nok bedre at få arealerne afgræsset.

Afgræsning er godt for naturen Ikke nok med at lodsejer får det nemmere, afgræsningen hjælper også naturen til en højere biodiversitet. Afpudsning af arealerne giver en meget ensformig artssammensætning på arealerne, hvorimod afgræsning skaber en mosaiknatur, der også omfatter buske og træer, der giver mad, skjul og redesteder til fugle og andre dyr. Flere kommuner har fokus på, at afgræsning hjælper naturen godt på vej. Derfor er det nu muligt, i visse kommuner, at søge tilskud til indhegning, og det er jo en håndsrækning til naturplejeprojekterne.

Samle større arealer fra flere lodsejere For at kunne lave en effektiv afgræsning, uden at spilde for mange timer på at flytte dyrene, er det vigtigt for dyreholder at finde større sammenhængende arealer eller finde mange lodsejere med arealer lige op ad hinanden. Det kan være en udfordring, fordi der både er en del administrativt arbejde med aftalerne, og fordi der også på nogle arealer skal tages hensyn til en jagtinteresse. SAGROs naturteam hjælper gerne med at samle disse arealer og få lodsejere og dyreholdere til at finde hinanden. Det vil være en stor hjælp, hvis vi kunne få tilkendegivelser fra lodsejere – både med små og store arealer – som gerne vil leje naturarealer ud til afgræsning. I SAGROs naturteam vil vi med udgangspunkt i disse tilkendegivelser danne os et overblik og tage kontakt til ejerne af naboarealerne. Så hjælp dig selv, naturen og landbrugets omdømme ved at kontakte os!

TILSKUD TIL UDTYNDING AF LÆHEGN Plantning og Landskab Sydvestjylland yder i 2019/2020 tilskud til udtynding af læplantninger

Formålet er, at læplantningerne tyndes korrekt, så der både tages hensyn til det landskabsmæssige udseende, samtidig med at læplantningernes fortsatte effekt sikres. Plantning og Landskab Sydvestjylland samarbejder med MR Skovservice A/S, der rådgiver om læplantningerne. Hør nærmere hos MR Skovservice A/S, tlf. 20 28 67 48, martin@mrskovservice.dk, www.mrskovservice.dk. Plantning og Landskab Sydvestjylland yder tilskud, så langt midlerne rækker.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Plantning og Landskab

VI ER PENSION FOR SELVSTÆNDIGE • En skræddersyet pensionsaftale til dig som virksomhedsejer og til din ægtefælle eller samlever. • Særlige attraktive vilkår, der også kan tilbydes virksomhedens ledende medarbejder(e). • Specialuddannede PFS-rådgivere i hele landet.

Individuel pensionsopsparing Tab af Erhvervsevne fra 113.400 til 1.500.000 kr. Kritisk Sygdom fra 150.000 til 450.000 kr. Gruppeliv fra 300.000 til 1.500.000 kr. Ægtefællesum på 50.000 eller 100.000 kr. Udvidet sundhedssikring – også til dine børn Samlet pakke FRA 1.350 kr. pr. måned efter skat

Kontakt os og slut dig til selvstændige med 33.000 pensionsog forsikringsordninger samt 24 mia. kr. i samlet formue. Ring på telefon 33 93 86 00 eller besøg os på www.pfs.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

ØKOLOGI

Sparring med engelske økologer Med en nye erfagruppe bygger ØkologiRådgivning Danmark bro på tværs af brexit.

TEKST: Anne Eriksen Økologirådgiver Tlf. 7660 2368 · aer@oerd.dk Det her er nyt og spændende: Økologirådgiver Birgitte Kjemtrup Høyer er via gode netværk i Danmark og England lykkedes med at iværksætte en tvær-national erfagruppe. Deltagerne er mælkeproducenter med en rimelig stor produktion, hvilket vil sige mindst 150-200 køer og som udgangspunkt minimum to daglige malkninger. Ydelsen skal være god i forhold til hjemlandets gennemsnit, og derudover skal bedriften have en sund økonomi. De danske, økologiske mælkeproducenter ligger meget højt i ydelse, og det er her englænderne gerne vil lære af os. Til gengæld kan vi lære af eng-

lændernes måde at dyrke deres græsmarker på, hvor de både opnår høje udbytter og lang levetid samt af deres evne til at styre økonomien, så de undgår stor gæld. Gruppen kommer til at bestå af 6-10 bedrifter fra hvert land, gerne med flere personer fra hver bedrift. Alle medlemmer spiller ind med egen erfaring, så der efter hvert møde er opnået ny viden gennem en god, faglig og åben diskussion.

Græsmarksstyring Møderne foregår en gang årligt, skiftevis i Danmark og England. Første gang er i England i den første uge i marts 2020. inden markarbejde og udbinding i Danmark. Varigheden er tre dage. En af aftenerne er der tid til socialt samvær. Oplægget for mødet i 2020 er styring af græsmarker til både slæt og afgræsning. Så vidt det er mu-

ligt inden for de valgte emner, er det de deltagende besætninger, der er værter ved besøg. Prisen kommer bl.a. til at afhænge af deltagerantallet, men ved 8 deltagere vil det blive ca. 6.900 kr. pr. deltager. De år, hvor møderne afholdes i Danmark, vil der være en beskeden deltagerudgift. Emnerne for besøget i England i marts 2020 er græskvalitet, jordfrugtbarhed, mineraler og kulstofopbygning i jorden. Desuden vil det blive diskuteret, hvordan man opnår en lang levetid på græsmarkerne, og om der er fodermidler såsom roer eller andet, vi kan blive bedre til at dyrke. Har dette fanget din interesse? Kontakt økologirådgiver Birgitte Kjemtrup Høyer på bkh@oerd.dk eller 7660 2362. (Billederne er fra en tidligere studietur til England)

Få styr på dine forsikringer • • • •

udbud af forsikringer revision af bestående forsikringer skader løbende varetagelse af dine forsikringsforhold

KONTAKT DLBR Forsikringsmægler telefon 5786 0280 post@dlbrforsikring.dk dlbrforsikring.dk

... DIN forsikringsrådgiver 26

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

KALENDER Læs flere detaljer om arrangementerne på www.sagro.dk

Landbrug & Fødevarer inviterer til regionalt møde. • Vinder vi kampen gennem det politiske eller faglige arbejde? • Status på de kollektive indsatser • Kommende krav om flere efterafgrøder i 2020/2021 • Muligheder for en mere hensigtsmæssig kvælstofregulering • Hvorledes styrker vi planteproduktionen i Danmark i en verden med stadig udfordrende rammevilkår Gratis deltagelse.

Aftenkongres Mandag den 9. december kl. 19.00 - 22.00 Aulum Fritidscenter, Markedspladsen 10, 7490 Aulum Se omtale af arrangementet på side 17.

SENIORKLUBBER Holstebro Struer Landboforenings Seniorklub

Sangeftermiddag

Tirsdag den 14. januar kl. 13.30 hos SAGRO, Nupark 47, 7500 Holstebro med Irene Holmgaard og Jørgen Mæng Bentzen fra Asp

Højskoledag

Onsdag den 19. februar kl. 10.00 Skolegade 32, 7500 Holstebro Højskoledag med højskolelærer Helge Teglgaard (som vi hørte på Rude Strand). Vi starter med en kop kaffe, hvorefter foredraget hedder: Hvad er det du siger? Et fornøjeligt krydstogt i det danske sprog. Efter en let frokost fortsætter Helge med: Hurra for Halfdan. Jeg skriver sjove digte. Jeg skriver også triste, de første læser andre folk, selv læser jeg de sidste. (citat: Halfdan Rasmussen). Begge foredrag er krydret med fællessang. Vi slutter med en kop kaffe. Tilmelding til Inger på 9746 1372 eller Erik på 9746 8468 eller gerne på mail senest den 11. februar. Pris for hele herligheden 200 kr.

Sydvestjysk LandboSenior

Nytårskur

Vi starter med spisning, og i aftenens løb vil der blive serveret kaffe med julebagværk. Tilmelding hurtigst muligt på tlf. 7021 2040. Arrangementet er gratis for medlemmer af Jysk Landbrug. For ikke-medlemmer er prisen 250 kr.

JANUAR

Klima- og bæredygtighedskonference Onsdag den 22. januar kl. 9.30 - 17.00 På Skarrildhus, Sdr. Ommevej 4, 6933 Kibæk

Konferencen er for dig, der er erhvervsaktiv landmand. Du får viden om landbrugets klimapåvirkning og inspiration fra landmænd og erhvervsdrivende, som har omsat grøn omstilling til god forretning.

Nytårskuren 2020 starter med, at vi ønsker hinanden et godt nytår med champagne og kransekage. Derefter vil Anni Matthiesen, folketingsmedlem, komme og fortælle. Der afsluttes med kaffebord. Pris for deltagelse 100 kr. pr. person Der er ingen tilmelding

Varde Landboforenings Seniorklub

Arrangement på Hotel Varde Tirsdag den 7. januar kl. 14.00 Nærmere info følger.

Besøg hos Sydvestjysk Ambulancetjeneste Tirsdag den 28. januar Vi får undervisning i brug af hjertestarter.

Årsmøde

Tirsdag den 25. februar Efter årsmødet er der indlæg af Peder Chr. Ottosen med titlen ”Kend fortiden, lev i nutiden og virk i fremtiden”.

Brørup Landboforenings Seniorer

Foredrag

Pris for deltagelse i enten FarmTracking eller CropManager: 200 kr. inkl. forplejning. (Få begge kurser for kun 300 kr. inkl. forplejning). Kursus i FarmTracking Med FarmTracking kan du registrere alle behandlinger i marken. Via GPS-funktionen i din telefon udvælges den mark, du befinder dig på, så du hurtigt kan få overblik over behandlingerne eller foretage nye registreringer. Programmet er suverænt sammen med CropManager og Mark Online, men kan også anvendes som selvstændigt registreringsværktøj. Der afsluttes med frokost kl. 12.00. Kursus i CropManager CropManager er et brugervenligt, webbaseret program, som samler dine markstyringsredskaber ét sted, så

En forrygende aften med tre store personligheder, der hver på deres måde kender til overlevelse og stædighed. • Tom Axelgaard – Overlevelse og stædighed bragte mig udenlands – muligheder i Danmark og udlandet • Eva Kjer Hansen – Overlevelse og stædighed og muligheden for at påvirke dansk politik • Falkemanden Flemming Sanggaard – Overlevelse og stædighed - Alene i vildmarken

Nærmere om pris, program og tilmelding ses på www. sagro.dk. Dagen giver både politiske, forskningsmæssige og erhvervsmæssige perspektiver på den grønne omstilling. Blandt oplægsholderne er bl.a. Connie Hedegaard, tidl. miljøminister og nu formand for den grønne tænketank, Concito. Konferencen arrangeres i samarbejde mellem SAGRO, Holstebro Struer Landboforening, Herning-Ikast LandBÆREDYGT OG I boforening, Jysk Landbrug, Sydvestjysk Landboforening og Familielandbruget VEST-Jylland. LØ

Mandag den 9. december kl. 10.00 – 15.00 hos SAGRO, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø eller Tirsdag den 10. december kl. 10.00 - 15.00 SAGRO, Nupark 47, 7500 Holstebro

Tirsdag den 10. december kl. 18.30 hos SAGRO, Majsmarken 1, Billund

ED GH

Kurser i FarmTracking og CropManager

Overlevelse og stædighed

Torsdag den 5. december kl. 19.00 - 22.00 hos SAGRO, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

Kvælstof og pesticider – hvordan vinder vi kampen?

du får overblik og et stærkt grundlag for at træffe de rigtige beslutninger i marken. Udover de klassiske funktioner i et markstyrringsprogram, giver CropManager dig unikke muligheder for at se detaljerede og nyttige oplysninger om marken. Vi starter med frokost kl. 12.30

KLIM A

DECEMBER

ER FOR FREM

Stort fælles nytårsmøde med Hans Jørgen Bonnichsen Fredag den 10. januar kl. 13.30 hos SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning Hans Jørgen Bonnichsen, chefkriminalinspektør hos rigspolitichefen i mere end 40 år, operativ chef for Politiets Efterretningstjeneste og i 20 år en del af rejseholdet, holder foredrag om politiets arbejde og om terror. Ingen tilmelding – pris 100 kr. Mødet er et samarbejde mellem LandboSenior Herning, Hedeboernes Seniorklub, Ikast-Bording LandboSenior, Herning-Ikast Landboforening og SAGRO.

Foredrag

Onsdag den 19. februar kl. 14.00 På Brørup Markedsrestauration, Markedsvej 7, 6650 Brørup Foredrag ved forstander på Askov Højskole, Rikke Holm, over emnet ”Grundtvig”.

Midtjysk Landboforenings Seniorklub

Rejseforedrag

Mandag den 20. januar kl. 13.30 hos SAGRO, Majsmarken 1, 7190 Billund Vi får besøg af den lokale landmand Jørgen Bruun, der i efteråret 2018 tog turen fra Holsted til Rom på gåben for til sidst at komme i audiens hos pave Frands i Vatikanet.

Hedeboernes Seniorklub

Bowling

Onsdag den 12. februar kl. 16.30 I Holstebro Bowlingcenter, Mads Bjerresvej 5 Spisning kl. 18.00 Pris: 199 kr. Leje af sko: 50 kr. Tilmelding senest den 30. januar.

Onsdag den 22. januar kl. 14.00 På Brørup Markedsrestauration, Markedsvej 7, 6650 Brørup Tove og Peter Fredslund, Sønder Hygum, fortæller om rejseoplevelser fra Påskeøerne.

Mandag den 13. januar kl. 13.30 På Kjærgård Landbrugsskole

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

HOLSTEBRO Nupark 47 7500 Holstebro

HERNING Birk Centerpark 24 7400 Herning

BILLUND Majsmarken 1 7190 Billund

ESBJERG John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

Til jordbrugere

SIDEN SIDST SAGRO sponsorer ede i Klinkby. Trods sto i år et stærkt hold til DM i mudd erbold r kampgejst, 2 sej gjort kamp blev re, 2 nederlag og det ikke til en fin en uafaleplads, men SA igen næste år. GRO er klar

miljøpris, der for Landbrugets Arbejds d. Jens og SAGRO er hovedsponsor llan sjæ Syd på g erin Opform i år gik til Kokkenborg es medarbejder og ) stre ven fra 3 2 og Dorte Himmelstrup (nr. t præmie på 25.000 kr. dere modtog en kontan

Karsten Dahl Sc hmidt, nyetab ler Filskov, gav go de råd til 150 pr et landmand med rødder i oduktionsleder karrieredag i no e ve vember. Han fo rtalte ærligt om d SAGROs overraskelser og uventede ud ubehagelige gifter!

ren på deres r vil højne natu de r landmænd, de Flemming Julsgaard i Bran fo er ek rtj tu Na ehos piration til int arrangement ins et e d Ve ies . Gl ift th dr be Lisbe naturrådgiver og iljø m v ga dmænd. resserede lan

res, hvor virk Økologikong all på plads til rsen og Marlene Rosw s vi ig rl tu na gte SAGRO var a og bæredy ejg Horst Pe ment i klim dgiver Solv somhedsrå te om SAGROs engage al Hansen fort tighed.

Kristian Jensen og Ca for nylig en lektio rsten Kissmeyer, begge MF fra Ve n i fordelene ved nstre, fik N-fikserende eft af Sven Agergaa erafgrøder rd, He Holmgaard, plante rning-Ikast Landboforening, og Niels rådgiver i SAGRO.

Juleferie

Mere end 40 var mødt op hos SAGRO i Herning for at høre om forvaltning og forebyg gelse af kronvildtskader på afgrøderne. Natur- og vildtrådgive r Rasmus Filsø Løbner præ de bl.a. en hegningsløs senterening.

efoner åbne fra ember er SAGROs tel ter i fagafdeDen 23., 27. og 30. dec stilling til vag om er der og 0, kl. 8.00 til kl. 12.0 sonlig henvendelse e er lukkede for per lingerne. SAGROs hus jer igen fra 2. januar se at Vi glæder os til mellem jul og nytår. 2020.